Pinlig sag-for Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pinlig sag-for Danmark"

Transkript

1 Verdens mest dynamiske kyster Side 4 På besøg hos den sidste Pinta skildpadde Side 8 Tusinder af fredede hvaler drukner i danske fiskeres net Side 12 Bæredygtig skovhugst på bunden af en sø Side 16 Miljøomtanken med på sommerferie Side 23 Klippekort til de fede naturoplevelser Side 24

2 1 orchunerikas mange berømte parker kan måle sig med storslået natur a 1~dre steder på kloden. Steder som fx Grand Canyon, Yellowstone, Canadas Rocky Mountains og Alaskas ødemarker, vækker rejselysten i selv de mest blaserte globetrottere. Iler vindes ufattelige naturscener og -kontraster: ørken, geysere, skove, kløfter, søer, prærier, bjerge og gletschere. Man gør alt for_at besk)1te de enestående parker og har derfor nogle meget restriktive parkregler og love. Desværre er det imidlertid ikke alle besøgende, der formår at værdsætte den enestående natur. Malinee Crapsey, talsmand og tidligere ranger i Sequoia Park i Californien udtaler: "...langsigtet besk)1telse indebærer at man værner om de processer der skaber landskaberne, så de vil bestå i deres i naturlige form til fremtidige generationer. Det er derfor, det er så vigtigt at, besøgende ikke plukker blomster og fodrer bjørne,... eller at naturen er tilpasset de besøgendes komfort... Derfor opfordrer vi alle besøgende til altruistisk adfærd. Deres fornøjelse er vigtig, men ligeså vigtig er fornøjelserne for de næste generationer." Generelt strækker sæsonen sig fra medio maj til medio oktober, men jo længere nordpå man kommer, jo kortere bliver sæsonen selvfølgelig. Ankommer man i højsæsonen, især juli og august, bør alt ~~ wwf

3 3 Levende Natur Tidsskrift for international na n~rbcvarel se Udgi, et af WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3 F 2200 Kubenhavn N Tlf Giro nr. S Ol Man kan blive medlem af WWF ved at indbetale minimum 175 kr, om året, Levende Natur udsendes gratis til medlemmerne Ansvarshavende redaktør Journalist Nanet Poulsen (DJ) Redaktion Generalsekretær Kim Carstensen Lic.scient, Tommy Dybbro Journalist Marie Kraul Afdelingsleder Michael B. Pedersen Cand.phiL Mik Steenberger Journalist Anne-Marie Mikkelsen (DJ) Grafisk Produktion Levison+Johnscn+Johnsen a/s L1y out og tilrettelæggelse Per Zornig Levende Natltr er trykt på 100% genbrugspapir ISSN Ol Indhold Enestående kystcr....4 Ensom skildpadde søger mage...,... 8 Danmark dræber fredede hvaler Skovhuggere pa dybt vand Naturnoter..,...,,., Noter om WWF Brevkassen G rønne som merråd fra GRØN IN FORMATION.. 23 Annette Juhler Kjær skriver.,...,...,,.,...,,, 24 Forsiden: Marsvin i parringsleg. Marsvinet er Danmarks eneste ynglende hval. Der dræbes tusinder i danske fiskeres net hvert år. Det mener WWF Verdensnaturfonden: Pinlig sag-for Danmark Da jeg var barn sejlede jeg ofte rundt på Ise fjorden sammen med min mo rfat:. Nogle gange fiskede vi, som regel uden at fa nge noget særligt. Andre gange nød vi bare vejret, vandet og omgivelserne. Fjorden var en vigtig del af mit liv dengang. Ikke mindst på grund af fornemmelsen af alle de ting, den gemte under vandets overflade. Jeg husker tydeligt, hvordan det kriblede i mig, når der løb tyf:,rter langs stranden om, at en af de andre havde set marsvin ude på fjorden. Tænk engang- en ægte hval, og så lige derude i vores eget vand. Jeg ved ikke, om der i virkel igheden var hold i tygterne om marsvin i fjorden. Det er vel ikke umuligt, selv om vi aldrig selv så nogen. Men selve tanken om, at de tumlede ru ndt derude, var sådan set også nok til at nære min fantas i. I dette nummer af Levende Natur kan vi desværre fortælle en anderledes nedslående historie om de danske marsvin (se s. 12). En del af h istorien er, at marsvinene gennem årene er gået meget tilbage i de indre danske fatvande. Derfor blev mar vinet også fredet i 1967, og det er godt. Men den anden del af historien er, at fredningen af marsvinet overhovedet ikke er reel. Trods fredningen dræbes der nemlig hvert år mindst marsvin i Danmark. Mat svinene dør, når de går i danske fiske res net, især i forbindelse med garnfiskeriet efter pighvar og torsk i Nordsøen. Denne bifangst af marsvin svarer til, at der årligt fjernes over 3 procent af marsvinebestanden. Det er tre gange højere end det niveau, hvor den videnskabelige komite i den Internationale Hvalfangstkomm ission mener, at der begynder at være grund til bekymring for bestandens fortsatte eksistens. Komiteen har derfor betegnet den danske bifangst af marsvin som "ikke bæredygtig". Det er oprørende, at denne situation over- f Generalsekretær Kim Carstensen hovedet har kunnet opstå. Hvorelan kan vi i Danmark tillade, at der hvert eneste år dræbes eksemplarer af vores eneste hjemmehørende hval? Hvordan kan vi acceptere en bifa ngst af marsvin, der truer bestanden, og som strider mod internationale aftaler, som Danmark har underskrevet? Men det er endnu mere oprørende, at de danske myndigheder tilsyneladende ikke vil gøre noget effektivt for at stoppe bifangsten. M iljøministeriet er bakket ud af sagen og har overladt den til fiskeriministeriet. Fiskeriministeriet vil afvente yderligere forskning og en løsning på EU-plan, før der gøres noget. Det kan de si mpelthen ikke være bekendt. Der skal gøres noget nu. Og det d rejer sig om indgreb overfor fiskeriet i de områder og på de tidspunkter, hvor problemet er størst. Det burde være indlysende for enhver, at det eneste man opnår ved at vente på mere forskning og på EU er, at skaden bliver større og sagen endnu mere pinlig for Danmark. WWF W o rld Wide Fund for Narure- er en privat og uafhængig international miljoorganisarion, som arbejder fo r at Jose globale narur og miljø problemer. WWF har afdelinger i 30 lande, og WWF Vcrdensnarurfo nden er den danske afdeling. Formålet med WWF's arbejde er ar bevare namrens mangfoldighed (den bio logiske diversitet), at sikre at udnyttelsen af namrens ressourcer sker på en bæredygtig måde og at bekæmpe fomrening og unodigt forbrug af rcssourcer"og energi.

4 4 DE NATUR 2/ 96 WWF... en ramponeret grusbunke, der er ved at løfte sig efter ismasserne... Geologisk set nyfødt og kun netop på vej. Det er Danmark som land. Af: Nanet Poulsen Da sulranens tjener Jafar i eventyret om Aladdin tror, han kan skaffe sig herredømmet over hele verden ved ar tiltvinge sig magren som selveste lampens ånd, ender han med at sæne sig selv skakmat. For han glemmer, at der er kræfter, der er større end hans magtbegær. Eventyrenes verden er fuld af den slags historier. Historier, hvor den, der tro r, ar andre end skabcren har magr til ar sænc selv det mindste blad på en nælde, hver gang ko mmer til kort. V irkelighedens verden har til tider slående og fascinerende ligheder med eventyrenes. Tag nu de danske kyster, som ganske enkelt bare ikke vil makke ret. De styrter ned, eroderer, forsvinder, dukker op, flyncr sig i stadige og såvel tilregnelige som urilregnelige mønstre. Øer forsvinder eller bliver landfaste, øer opstår, tanger flytter sig, tanger \'Okser. Der bruges i Danmark flere hundrede millioner kr. om året på at "skåne", "pleje", "sikre" de danske kyster. Der etableres bølgeb1ydere på havbunden, der bygges h0fder og kystværn. Og der "kystfodres", hvilker vil sige, ar der pumpes sand fra større havdybder i n d på kysterne. Alene i 1995 blev der på den jyske vestkyst pumper 2 '/z mio. kubikmeter sand ind. Hver eneste kubikmeter koster kr. Og det går hverken værre eller bedre, end at haver rager det hele igen. Ikke for at sige, ar danske kysrforvaltere er idioter,, som hverken har opfundet den dybe tallerken eller kender til namrlovene. Der er mange gode grunde til, ar der kan være ønsker om ar i det mindste ar fors0ge at få lidt styr på det iltre kystlandskab. Danskerne er her jo også og har lov til ar være her, ligesom klitterne, bølgerne, planterne og fuglene. Men der er virkelig en kamp mod mægtigere kræfter, som danskerne udøver år efter år. Og i områder omkring Liseleje, Kikhavn m.v. er fo rsøget på at tæmme disse kræfter blevet en d irekte skændsel. Enestående dynamik Danmark har intet mindre end verdens mest foranderlige, dynamiske og mangfo ldige kystlandskab. Få andre steder steder i verden flynes der på grund af nan1rkræf. terne så meget rundt på materialet, som der gør langs den jyske vestkyst - '/z million kubikmeter sand transporteres o m året. Flere gange så meget som langs den amerikanske østkyst, som ellers hører til de kysrområder i verden, der har den mest omfattende materialetransport, som dene fa ntastiske nanirsceneri betegnes rent teknisk. Intet andet sted i verden har man kystvand, der går fra rent brak til vand med et saltindhold, der er lige så h0jt som midt i Atlanterhavet. Selv langs den mere stille nordsjællandske kyst til Kanegat er dynamikken uhørt voldsom. Kysrmorfolog, lektor Niels Nielsen fra Københavns U niversitet siger: - Man taler så meget o m nanu genopretning og alverdens komplicerede beregninger og foranstaltninger for at få genoprettet nanmilsraj)d. Langs kysterne ville nanjrgenopretning ske helt af sig selv, hvis man gav den lov. Hvi s man f.eks. fjernede de høfder, der sikrer sommerhuse og anden privat ejendomsret langs kysren ved Liseleje og Gilleleje mod erosio n, så ville nan1ren selv i l0 ber af bare tre år etablere en fuldstændig amentisk kyst. Der ville herefter ikke være synlige rester af mange års menneskelig påvirkning, siger han. Et land med alle aldre Ikke mange andre steder i verden findes der en variation i ticlevandspåvirkningen af kysterne som i Danmark - hvor påvirkningen er nul ved Bornholm og op til et par meter i Vadehavet. Hvis du vil opleve et varieret, foranderligt og mangfoldigt kystlandskab, så bliv hjemme i Danmark og tag på safari langs klitter, klinter, klipper, skrænter, sump og enge. Intet andet land i verden har kyster med så stor formmæssig og biologisk variation og foranderlighed som Danmark. Det danske kystlandskab er unikt på verdensplan på flere måder. l Danmark fi ndes næsren alle de kysnyper, som der i øvrigt findes i hele verden. Den danske kystnatur bloner meget forskellige tidsaldre. Der er de bornholmske granitklipper fra Jordens urtid. Der er kridtkli nterne fra den tid, hvor dinosaurerne levede. Der er de 60 millioner år gamle molersklinter på Mols Fu r. Og så er der de u nge og ufærdige kun ti-ryvetusinclår gamle bl0de lerog sandbunker, der stadig ikke er færdige med at rejse sig efter isens tryk. De bløde moræneklinter viser spor.af isens tilbagetrækning og findes kun få andre steder i verden, og ikke så fine som i Danmark. For bare 7000 år siden eksisterede der meste af Nordjylland ikke. Men det hævede sig fra havet, da isens tryk var forsvundet. Og Danmark er fortsat igang med ar vippe langs en no rdvesr/sydøsrgående akse, hvo r landet sænker sig syd for aksen og hæver sig nord for aksen. Bare inelenfor de sidste l 00 år er der sket en havstigning på l O cm ved Gedser. Denne stigning klinger langsomt af op mod Skagen, fo r nordpå at vise en svag modsarrettet tendens. Alt andet lige betyder l cm havstigning en kysttilbage1ykning på 5-10 meter... - Ser fra siden er Danmark rent geologisk næsten at betragte som et trug, fortæller lektor Ib Johnsen, Københavns Universitet. - Siderne af truget er Svinkløv i Nordvestjylland og Stevns i Sydøstsjælland, hvor de mange mi ll ioner år gamle tidsaldre viser sig i kystlandskabet Og nede i skålen ligger så det, Ib Johnsen kærligt drillende kalder den "ramponerede grusbunke", der slet ikke har funder sin end elige plads endnu. Stigende erkendelse af menneskets lidenhed Den namrligc erosion er flere steder langs kysterne o p til flere meter om årer. Og kystsikring, der skal holde på marerialet et sted, betyder blot at der fje rnes endnu mere længere nede ad kysten. Namrens logik er sådan, at det materia le, der bliver holdt kunstigt på et sted, kommer til at mangle et an der sted. Således vi l sikring med Majgøgetnt

5 ' -Hv is man fiemede høfdeme og lod std til, ville denne kyst gendanne sig selv til et auten tisk landskab pd bare tre dr.

6 6 LEVENDE NATUR 2/96 WWF høfder på den nordlige del af den jyske vestkyst berycle endnu stærkere erosion sydpå. Og dette er en af grunelene til, at man i Kystinspek to rarets arbejde fo r at "holde sam men på Danmark" i stigende grad laver såkaldt kystpleje ved at pum pe sand ind i stedet for at lave kystsikring ved at forhindre materi alet i at flytte sig. Men det er al denne geologisk set meget ungdommelige mæmme lighed, der kan få forsøgene på sik ring og pleje af danske kyster til at ligne en dyr og håbløs kamp mod ekstreme kræfter, der er bundet af namrlove, som burde få en til at bøje nakken -i yd myghed. Det er erkendelsen af disse kræf.. ter, der har fået miljøminister Svend Auken ril i 1994 at lovfæste en bebyggelseslinje på 300 meter fra den nanu lige vegetatio nskant mod tidligere l 00 meter. Derudover har han lovfæstet en såkaldt økonomisk interessezone på 3 km, som beryder, at alt større byggeri indenfor denne zone skal forhandles. Filosoflen er, at økonomiske argumenter ikke sidenhen skal være bestemmende for en evt. kyst sikring. Det er erkendelsen af disse kræfter, der har fået Namrbeskyrrelses rådet til sidste år i et notat at t!r klære, at "der bør gøres op med tanken om for næsten enhver pris at hindre bygninger, veje og landarealer i at gå tabt". Og det er den samme erkendelse, der har fået såvel WWF Ver densnamrfonden som Danmarks Namrfredningsforening til i sam klang at sige: S li p kysterne fri. Og så passer <!~t meget godt, at der netop i disse år er en stigende erkendelse i kystkommuner og Ul ristbranchen af, at det er ægte na mr, mrisrerne kommer efter. Tan ken om, at narurens imponerende kræfter skulle koste en hel ferieby eller en kirke i ny og næ, er i dalende omfang noget, der kan få kommunalpolitikere i de berørte områder ril at tyste på hånden.. Også her er Danmark nemlig noget særligt. Ca km af vo res godt 7000 km samlede kyst strækning er nogenlunde autentisk nantr. Og det er den eneste autentiske namr, Danmark har i større målestok. Det er helt, helt nantrligr. Danmark er så ung, så ung og slet ikke færdig med at finde sin endelige kystlinje. Billedet er fra feriebyen Nr.Lyngby i Jammerbugten.

7

8 8 LEVENDE NATUR 2/96 WWF Lonesorne George's rriste skæbne har givet anledning til en principiel diskussion mellem botanikere og krybdyrsspecialisrer, fonælter professor Ole Hamann, direktør fo r Botanisk Have og medlem af The C harles Darwin Foundation's internationale bestyrelse. -9a skildpadder er en del af hele økosystemets balance, er det vigtigt at få skildpadder tilbage på Pinta, mener botanikere. Og der er en svag chance for, at i hvert fald nogle af Pinta-skildpaddens gener kan bevares ved at parre Lonesorne George med en underart. Botanikere mener, at man skal gøre forsøget. O mvendt er krybdyrsspecialister meget imod ~nken om på den måde at forsøge skabe en kunstig skildpaddeart. Under alle omstændigheder er chancerne for at få skildpadder tilbage tit Pinta yderst minimale, fortælter Ole Hamann. Årsagen er ganske en kelt, at Lonesorne George ikke gider parre sig. Siden sin sidste dag på Pinta er Lonesorne George i stigende grad blevet fed og ligeglad med alt. Billedet er taget på Lonesorne George's sidste dag på hjemøen Pinta. l l!,, l! l! Tekst: Erik Claudi Foto: Erik Claudi og Nanet Poulsen P: Gaiapagesøerne vemer den idste Pinta-skildpådde i ver den, Lonesome George, på at få en mage, så slægten kan føres videre. Forskerne har allerede reddet Espanola-skildpadden, efter at bestanden i en periode var nede på 11 individer. Den e<;:uadorianske dyrepasser går over mod halvtaget for at gen ne den sovende kæmpeskildpadde ud fra skyggen. "Jeg kan ikke garantere noget. Han bliver stadig mere menne skesky." Og næppe har det store dyr fået sit lange slangelignende hoved ud i solen, før den sponer de ventende kameralinser og styrer direkte ind i det nærmeste buskads. Der bliver den indtil tilskuerne har forladt området. Skildpadden Lonesome George er ligeså berømt, som han er menneskesky. Han er den sidste af landskildpadderne fra øen Pinta. En underart af Gaiapagesskildpadden som man troede var uddød, indtil et jagthold i 1972 fandt George på øen. Siden da har han levet i en indhegning på forskningsstationen The Charles Darwin Research Sta tion på øen Santa Cruz. "Vi har forgæves rundsendt blodprøver til de fleste zoologiske E~onnskildpadde søgernnage haver i verden for at finde en an den Pinta-skildpadde. Og for øje blikket undersøger vi Galapagos skildpadder på det sydamerikanske fastland, hvo~;_ de holdes af private som kæledyr. Der er stadig en chance for at finde en mage til George. Men håbet er ikke stort," siger den amerikanske biolog Lin da Cayot, der de seneste fem år har arbejdet med at redde Galapa gesskildpadderne fra udryddelse. Biologisk nøgle Foruden George fra øen Pinta fandtes der for l 00 år siden 13 an dre underarter af disse kæmper, som kan nå en vægt på næsten 300 kilo. 4 af disse underarter er allerede uddøde. "Der må ikke forsvinde fle re," siger Linda Cayot. "Det var skildpadderne og det andet dyreliv her på Galapagos, som fik Darwin til at forstå hele den biologiske udvik lingsproces. Livet på øerne er af uvurderlig betydning for forsknin gen. Det er en biologisk nøgle, og et levende laboratorium, hvor mange af dyrene, fuglene og plan terne ikke findes andre steder." Lavaøer Galapagos-øerne ligger isoleret i Stillehavet 1000 km. fra det syda merikanske fastland. 19 vulkanske lavaøer, som skød op af havet for 3-4 millioner år siden. Siden 1959 har de v~ret omdannet til en af verdens vigtigste nationalparker. Der lever kun forholdsvis få oprindelige dyre og plantearter på øerne, da kun livsformer, der har kunnet overleve den lange tur over åbent hav, har fundet fodfæste på de ugæstfrie lavaklipper. På et tidspunkt indenfor de se nesre tre-fire millioner år er en eller flere flokke af skildpadder nået ud til øerne, hvor de mødte forskellige livsbetingelser. Nogle gik i land på tørre øer uden ret megen græsvegetation som skildpadderne på Pinta og de måne derfor udvikle deres evne til at strække halsen fo r at kum1e nå bladene på buske og træer. De skildpadder, der kunne nå højest, blev stærkest, og deres gener kom i høj grad til at ptæge de efterfølgen de generationer. Gennem tusindvis af år har Pin easkildpadderne og enkelte andre underarter langsomt udviklet læn gere lemmer, længere hals og en hel pukkel på forsiden af skjoldet, som giver dem mulighed for at nå højere. Skildpadderne, der kom i land på mere frodige øer, har til gengæld fasd1oldt de traditionelle mnde skjolde og korte lemmer. Charles Darwin At livsbetingelserne på denne måde med få kilomerers afstand kan for me et enkelt dyrs adfærd og udseen de forskelligt, var et chok for unge Charles Darwin, da han som skibs

9 Galapagos-øem e skød op af ha vet som vulkaner for 3 4 millio ner dr siden. Og det er de utro ligste naturformer, øeme har at byde pd. Dyrene har ingen naturlige fjender og kan derfor kommes ganske nær. Alle billeder er taget uden telelinse.

10 ~ l i IO LEVENDE NATUR 2/96 WWF biolog ombord pa skibet Beagle i 1835 besøgte øerne i fem uger. Dengang troede både C harles Darwin og hans kolleger stadig på teologernes forklaring om, at Gud skabte verden den 23. oktober 4004 f.kr. Det tog imidlertid Darwin 24 år fuldt ud at forstå betydningen af det, han havde set på Galapagos. Og først i 1859 publicerede han bogen "Arternes Oprindelse", hvori han påviste, at Gud ikke havde skabt alt til mindste detalje, men at livet på Jo rden er resultatet af en langsom udviklingsproces, hvo r det i enhver situation er den bedst egnede, som overlever. Hvalfangere og geder Da Darwin besøgte øerne talte man skildpadderne i flere hundrede tusinde. Men da en skildpadde kan b e i et år uden mad og vand, var den i 1800-tallet velegnet proviant for pirater og hvalfangere. I dag er det ikke så meget menneskene, der truer dyrene. Men de dyr, som kolonister har bragt med sig. Vilde grise graver skildpaddernes æg o p og spiser dem, sorte rot ter overfalder og fortærer de nyudklækkede unger, mens flokke af vilde hunde er en livsfarlig trussel for skildpadderne, indtil de er firefem år gamle. Samtidig udgør flere hundredetusinde vilde gccler og æsler alvorlige konkurrenter til føden. De indførte dyr truer også resten af det oprindelige dyreliv på øerne, og vagtfolk fra nationalparken skyder jævn ligt huncirevis af dyr. Men narional-parkens begrænsede økonomi og det bjergrige terræn på ialt 7558 km2 har indtil nu gjort det umuligt at udrydde de indførte dyr undtagen på enkelte mindre øer. Udruges på stationen Det samlede antal skildpadder ud- gør nu ca , og underarter ne fra øerne Pinzon og Espanola har kun overlevet på grund af indsatsen fra den lille gruppe forskere ved The C harles Darwin Research Station. "Espanola-skildpadderne var i 1960 så få, at der kun var to hanner og ni hunner tilbage. Så få dyr, at de bogstaveligt aldrig mødtes på øen, og denned fik chancen for at føre slægten videre. l l 965 blev alle skildpadderne flyttet her til stationen, og siden da har vi udklækket 200 Espanola-skildpadder, som alle er tilbage på øen," siger Li n da Cayot. Fra Pinze n og andre øer har man også indsamlet dyr og æg, og mere end l 000 skildpadder er gennem de seneste 30 å r blevet ud ruget på forskn ingsstationen og genudsat i naturen. Trist i hjertet Alle skildpadderne, der er opvokset på stationen, er mærkede. Det giver mulighed fo r engang at få konkrete oplysninger om, hvo r gammel en skildpadde kan blive. Et fo reløbigt skøn er mellem l 50 og 200 år. Da George fo rmentlig er år, skulle han d erfo r være kønsmoden længe endnu. Skulle det lykkes at finde en Pinra-mage til ham, så er det ikke sikkert, at det ender med en parring. Hun må nemlig ikke være større, end han er. I så fald vil han blot trille ned ad skjoldet igen. Og selvom størrelsen skulle passe, så tvivler mange af forskerne på, at han vil vise hende mere interesse, end de hunskildpadder fra øen Isabella, som allerede går rundt i hans indhegning. Nogle hævder, at George er livstræt. Eller som hans ecuadorean ske dyrepasser siger det: "George spiser og sover, men han igno rerer hunnerne. For han er trist herinde i hjertet. I-Ian er Lonesome George. Den sidste af Pintaerne." Pcl Charles Dal'Win R esearch Station udn1ges og opfostl es indsamle de skildpaddeæg fra de arter, der er truet. Ndr de er store nok til at ktw e sig selv, sættes de tilbage til de øer, hvo~ de oprindeligt blev ind samlet. Der findes mange forskellige skildpaddearter på Galapagos. Nogle lever i havet, andre pclland. Nogle af arterne ligner hinanden scl meget, at kun en genetisk anal)'se kan afsløre artsforskelligheden. Her er en havskildpadde gdet op pci land i de tidlige morgentimer for at lægge æg. Undergrunden er størknet lava. Havleguaner.

11 Den er 50 dr gammel, kan blive meget ældre og er sandsynligvis den sidste af sin art i verden. Der er udlovet en dusør pci amerikanske dollars til den, der kan finde en mage til Lonesame George.

12 l~----1~2 1"~'if ~~~~~L~E~V~EN~D~~~N~A~;~U~R~2~/~96~ Hvert år drukner mindst marsvin i danske fiskeres net. Et dødt marsvin er her ved at blive løsgjort fra netret. en årrække, uden at man dog har haft præcise tal for bestandens størrelse eller omfanget af tilbage gangen. Først via en EU-under søgelse, SCANS, fik man i 1994 et præcist overblik over marsvinebestanden. Undersøgelsen viser, at marsvin er koncentreret omkring Jylland, i den centrale del af Nordsøen og omkring de nordligste af de britiske øer. Danmark dræber fredede hvaler Hvert år drukner 7000 marsvin i danske fiskeres net. Det gør Danmark til en af verdens største hvalfangernatione~. Af Jonna Odgaard, miljøjournalist 16 strandede kaskelothvaler fik i slutningen af marts danskerne til at strøm me til Rømø. Og danskerne støtre de ivrigt opretrelsen af et hvalreser vat ved Antarktis i Vi er fascinerede af de fjerne oceaners store parredyr og vi synes, de skal beskyt.res og behandles med respekt. Mange danskere tager således af. stand fra færingernes grindefangst og måden, hvalerne dræbes på. Men når det gælder den eneste hval, der lever i danske farvande, marsvinet, er vi tilsyneladende ligeglade. Der lyder ingen protester fra dansk side, selv om mindst af vore egne hvaler hvert år drukner i danske fiskeres net. Det sker uantastet, selv om marsvinet er totalfredet og omfatret af en række internationale frednings og beskyttelseskonventioner. Denne "fangst" på mar svin årligt gør faktisk Danmark til en af verdens største hvalfangernationer. Hvalerne bruges bare ikke til noget, siger hvalforskeren Carl Christian Kime. Nedadgående bestand Bestanden af marsvin i danske farvande blev i 1994 vurderet til at være på i Nordsøen og i de indre danske farvande. Tidligere forekom marsvinet hyppigt i alle indre danske farvande, men besta.nden har ifølge Miljømi nisteriet været for nedadgående i Bifangst truer bestanden Netop i Nordsøen foregår der et intenst fiskeri. I de områder, hvor marsvinene lever, er det først og fremmest garnfiskeri efter pighvar og torsk. Det koster hvert år rusin der af marsvin livet. Under fødesøgning går de i fiskernes garn og lider en pinefuld død. Når fiskerne røgter garnene og det kan ske op til en uge efter, de er sat smides de døde marsvin ud. De registreres ikke, og tages ikke med i land til videnskabelig undersøgelse. Danmarks Fiskeriundersøgelser konkluderede efter en undersøgelse i 1994, at mindst mar svin hvert år lider druknedøden i fiskernes garn alene i Nordsøen. En bifangst på over l dyr årligt i hele marsvinets udbredelsesområde er ikke usandsynligt, fastslog Miljøministeriet i En så stor bifangst truer bestanden. Miljøministeriet erkendte da også i et notat i 1995, at "den omfatrende kendte for ikke at tale om den ukendte bifangst udgør et biologisk problem for vore marsvin". I Den Internationale Hvalfangstkommissions (!WC) videnskabelige komite vurderes det, at en bifangst på over l% af en bestand giver anledning til bekym ring fo r bestandens fortsarre eksistens. l det område af Nordsøen, hvor den kendte bifangst af marsvin foregår, er bifangsten tre gan ge så stor, nemlig på 3,1 %. IWC's videnskabelige komite betegnede derfor i 1995 den danske bifangst af marsvin som "ikke bæredygtig". Alligevel fonsætrer den. Pinefuld død Udover at true bestanden udgør bifangsten også et etisk og moralsk problem. Marsvinene drukner faktisk ik ke. De kvæles i løbet af fem-seks mimttrer. Men det er ikke en min dre pinefi.1ld død end drukning, si ger Carl Christian Kime, der fra ledede "Projekt Mar svin", der blev støtret af WWF

13 L_E_V_EN_D~~WN~A~;_u_R_2~~-6_," ~~ ~~~~r--13,] Hvaloplevelser hører ikk~kun til i de tropiske have eller havene omkring polerne. I danske furvande kan man få nogle af verdens bedsre marsvineoplevelser. Verdensnaturfonden, Dyrenes Beskyttelse, Miljøminisreriet og Zoologisk Museum. Foreningen til Dyrenes Beskyttelse mener decideret, at der er tale om dyremishandling og overtrædelse af dyreværnsloven, der forbyder aflivning ved drukning. Danske fiskere overtræder hvert år dyreværnsloven gange - med myndighedernes tilladelse, mener foreningen. På Færøerne ryster man på hovedet af den danske dobbeltmoral. - Danskerne har så travlt med at kritisere den færøske grindefangst. I skulle feje for egen dør, fø r I angriber os, siger Dorete Bloch, doktor i zoo-økologi og direktør for Naturhistorisk Museum i Thorshavn. Hun henviser til, at færingerne gennem de seneste 300 år i gennemsnit har funget godt 800 grindehvaler om året. Sidste år var fangsten kun på 288. Fangsten udgør i gennemsnit 0,1% af bestanden. - Sammenlignet med jeres marsvin om året er det jo ingenting. Og vi. bruger vel at mærke hver eneste stump af hvalerne. I smider dem bare væk, siger hun. konventioner overtrædes Marsvinene kan ikke vente på forskningsresultater. Bifangsten må nedbringes straks ved indgreb overfor fiskeriet, mener WWF Verdensnaturfonden. Danmark ynder at fremstille sig selv som et af verdens førende lande, når det gælder natur- og miljøbeskyttelse. Vi vil gerne være det mønsterland, der kan tjene som eksempel for andre. Den danske miljøminis-. ter optræder ofte på den internationale scene so~ naturens og miljøets bannerfører. Men når det gælder beskyttelsen af marsvinet, lader danske myndigheders initiativer meget tilbage at ønske. De manglende indgreb overfor den store bifangst af marsvin er en skændsel fo r dansk natur- og miljøpolitik, mener WWF Verdensnaturfonden. - Der er ingen rvivl om, at Danmark overtræder en række interna-

14 Danmarks lille hval Mar~vinet er den eneste hval, der til stadighed lever og yngler i danske farvande. De fleste ~jlere i danske farvande har ople\ et mar S\inet, der med sin længde på op til halvanden meter er verdens mindste hval. Marsvinet har en forholdsvis kraftigt bygget krop i forhold til længden. Hovedet er litle og trekantet, uden det næb, som delfiner er udstyret md. Ryg og IMfer er mørke, sider og bug lyse. Som regd ser man kun den mørke ryg og den lille, trekantede rygfinne i overfladen. Men det kan ogsa ske, at marsvin springer over vandet som delfiner. Marsvin er ikke sa sky, som de har ry for. Især unge marsvin er meget nysgerrige og legesyge. De kommer ofte tæt på både og ynder at ligge i kølvandet. Mars\'in k ver af fisk. Yndlingsføden er sild og de dykker gerne efter fode, men oftest ikke dybere end l 5-20 meter. Marsvin navigerer ligesom andre hvaler ved hjælp af ekko-lokalisering. l l 960'eme blev man opmærk som på, at marsvinebestanden i de indre danske furvande var gået markant tilbage, og marsvinet blev derfor fredet i Det mener WWF e Bifangsten af marsvin skal nedbringes mest muligt, hurtigst muligt. Det er ikke nok at gennemføre afværgeforanstaltninger. Der må ske indgreb over for fiskeriet i de områder og på de tidspunkter, hvor bifangsten er størst. e Miljøministeriet må leve op til vore internationale forpligtelser ved at påtage sig løben de forskning og overvågning af marsvinebestanden og af bifangster. Der bør udarbejdes en forvalmingsplan for marsvin i lighed med forvaltningsplanen fo r skarven.

15 tionale ko nventioner ved at lade den urimeligt store bifangst fortsætte uhind ret, siger biolog Tommy Dybbro, videnskabelig medarbejder i WWF Verdensna turfonden. Marsvi n er totalfredede og om fattet af Bonn og Bern-Konventio nerne samt Småhvalaftalen og d et kommende EU Habitat-direktiv (se boks). Lange udsigter tilløsning Siden Danmarks Fiskeriundersøgelser i 1994 fastslog, at bif. mg sten af marsvin er pa mindst dyr årligt, har Det G rønne Kontaktudvalg, der er et samar bejdsorgan fo r knap en snes grøn ne o rganisatio ner repræsen terende mere end medlemmer, lagt et stærkt pres på de ansvarlige ministre for at få gjort noget \'cd sagen. l maj 1995 skrev miljømini ster Svend Auken da også til sin ministerkollega, landbrugs og fiskeriminister Henrik Dam Kristen sen og bad ham rage skrid t til "en hurtig reduktio n af bifangsten". Men siden er der kun sket det, at L'lnclbrugs og Fiskeriministerier har fået EU-støtte ril er forsknings projekt, der skal belyse bif.'lngsr.:r generelt, heruneler også bifangst af marsvin. Projektet skal gen nemføres af Danmarks Fiskeriunder søgeiser fra 1996 til Men de ro fo rskere, d er skal stå for projektet, blev først ansat pr. l. april Og under alle omstændigheder har et resultat og nogle konseh,enser af fo rskning alt fo r lange udsigter. -Skal vi ven te på forskningsprojektet, afprøvning af foi'skellige af værgeforanstaltninger og herefter en løsning på EU-plan, som landbrugs og fi ske rimini s~eren o nsker, så kan der gå l O år, før vi fi\r nedbragt bifangsten. Det kan hverken marsvinene eller Danmarks re no mmc tåle, siger Tommy Dybbro. Miljøministeriet ud Det undrer også Det G rønne Ko n rakmdvalg meget, at Miljø minisreriet helt har trukket sig ud af spørgsmåler om forskning og over vågning af marsvin. Det er nemlig Miljøministeriets fo rpligtelse at sørge for, at Danmark ove rholder d e internationale kunventioner om beskyttelse af fredede arrer. l l 99 5 var der da også lagt op til, ar Miljøministeriets forsknings insti tutio n Danmarks Miljø under søgeise (DMU) med EU-støtte skulle delrage i forskningsprogram mer om marsvin. l maj 1995 skrev Svend Auken således til landbrugs og fiske riministeren, at "det er vig rigt, at det gode samarbejde mellem Qanmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Miljøundersøgelser fortsætter og udbygges", og han lovede, at Skov og Naturstyrelsen ville medvirke. Men i d ecember 1995 sagde DMU pludselig nej til EU-støtten og overgav den til Dan marks Fiskeriundersøgelser. Be grundeisen var, at den nationale medfinansiering ikke kunne skaffes. DMU kunne ikke finde penge ne på sit eget budget, og en ansøgning til Skov- og Naturstyrelsen om støtte blev afslået. -Det er dybt be ky~1re nd e, at Skov- og Nan1rstyrelsen både i denne sag og i vildsvine-sagen mere synes at, aretage erhvervenes in teresser end naturens, siger Tommy Dybbro. Afværgning vanskelig Ar finde tekniske løsninger, der kan forhindre bifangsten, bli, er va nskelig. En af mulighederne er at forsyne fiskegarnene med reflektorer eller lydsendere, der kan gøre det muligt for marsvinene at opdage og dermed undgå garnene. Men den slags metoder kan vise sig helt uden effekt, påpeger hvalforskeren C arl C hristian Kinze. Marsvin har en indlæringsevne. De kan vænne sig til reflektorerne. Skal de virke, må man skifte mellem mindst tre-fi re forskellige typer, og der kan blive meget dyrt. Under alle omstænd igheder er det forkert at bruge tekniske løsninger som undskyldning fo r ikke at gøre andet, siger Carl C hristian Kinze og tilføjer: Det er nød vendigt med løbende forskning og overvågning af marsvin. Men d et er ikke no k. Der må gøres mest muligt hurtigst muligt for at nedbringe bifangsten. Indgreb nødvendige Det Grønne Kontaktudvalg mener heller ikke, at tekniske løsninger er nok til at neelbringe bifangsten så meget, som der er nødvendigt. Man kommer ikke uden om at re gulere det fiskeri, der har størst bi fangst af marsvin, nemlig pighvar og torskefiskeriet i Nordsøen. Bi fa ngsten er størst i årers tredje kvartal, og derfor mener Der Grønne Kontaktudvalg, at der i den periode må indfø res restriktio- LEVENDE NATUR 2/96 15 WWF Marsvinet fredet internationalt Marsvin er omfattet af en række internationale konventioner og aftaler, som Danmark har for pli;ret sig til at overholde, nem lig: Bern-konventionen om be ~kytte lse af Euro pas vilde planter og dyr samt deres levesteder, hvor marsvinet er opfun på lisren over strengt beskyttede aner. e Bonn-konventionen om beskyttelse af vandrende aner. e Småhvalaftalen, der blev ind gået i 1992 under Bonn-kon ventionen til beskyttelse af små hvaler i Østersøen og Nordsøen. Ifølge aftalen er Danmark forpligtet til at over våge bifangsten og reducere den i det omfang, den er uac ceptabel. På den første parts konference i 1994 blev parterne opfordret til at reducere bifangsten. e EU's Habitat-direktiv (der ventes endeligt gennemfon omkring år 2000) om bevaring af naturtyper og vilde d yr og planter. Her er marsvinet opført på listen over arter, hvis beskyttelse kræver udpeg ning af særlige fredningsom råder. e Biodiversiretskonventionen, som pålægger landene at sikre ikke l 1986 iværksatte WWF Verdensnaturfonden "Projekt Marsvin" sammen med Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, Miljøministeriet og Zoologisk Museum.! løbet af projektets fire år blev der indsamlet over observationer af marsvin fra færger og sejlere, og 500 meldinger om strandinger og utilsigtede fångsrer af marsvin. 300 døde marsvin blev, som dette på billeder, unclci'sø!,>t nænnere på Zoologisk Museum. ner overfor d et relativt begrænsede fiskeri efter pighvar, og måske også overfo r visse dele af torskefiskeriet, for at redde ritusinder af marsvin fra druknedøden. "Vi i d en rige del af Verden kan ikke med god samvittighed stille krav til u-landciie om, at de skal bevare deres enorme biologiske bare artsrige, men også individrige bestande af dyr og planter. l Miljøministeriets udmønming af konventio nen "Bio logisk mangfoldighed i Danmark. Status og Strategi" hedder det: "Når arter går til bage i antal, vil deres totale arvelige variation blive min dre. Vi reducerer derfor ikke alene den biologiske mangfoldighed ved udryddelse af ar ter, men også når vi formindsker arternes bestandsstørrelse og udbredelsesområde, således at der går arvelig variati on tabt". Strategien fastslår, at "der må vises forsigtighed og vælges nul-løsninger, således at tviv len kommer namren til gode", og den understreger: "Den traditionelle namrbeskyttelse skal suppleres af forebyggende virkemidler, som sikrer, at tab af biologisk mangfoldighed undgås i fremtiden, og ar tilbagegangen, hvor den er sket, kan blive genoprettet i videst muligt omfang". Det er et åbent spørgsmål, hvordan den d anske regering kan overholde ovennævnte forpligtelser og aftaler med den nuværende bifangst af marsvin. mangfoldighed, uden at vi fejer fo r egen dør", skriver miljøminister Svend Auken i foro rdet til "-Biologisk Mangfoldighed i Danmark. Srams og Strategi". Indtil videre har danske myndig heder ikke følt trang til at feje for egen dør, når det gælder Dan marks eneste hval.

16 LEVENDE NATUR 2/96 WWF Skovhuggere på dybt vand Brasiliansk tømmerftrma fælder hvert år tusindvis af træet; på bunden af den kunstige sø Lago Tucurui. Søen blev skabt i slutningen af 1970'erne, da statens elektricitetsselskab byggede en dæmning og et vandkraftværk og dermed oversvømmede et område på kvadratkilometer af den frodigste Amazon-regnskov. Skovhuggerne arbejder på søen i uge vis uden at komme i land. De sover i hængekøjer i de s.'\mme fl.adbundede mororlx\de, som de bruger som spilbåd og slæbebåd samt til opbevaring af værktøj. Tekst og foros: journalist jens Work Kristensen, Brasilien kovhuggeren tjekker endnu engang, om iltmasken og frømandsdragren slutter tæt, før han svinger sig ud over kanren af båden og forsvinder i der mørke vand. De næste minutter må han klare sig selv i er undersøisk virvar af trækroner og væltede træstammer. Den oversvømmede skov står på bunden af den kunstige sø Lago Tucurui i den østlige del af der brasilianske Amazon-område. Her er kvadratkilometer af den frodigste regnskov sat under vand som følge af konstruktionen af en dæmning og et vandkraftværk, der blev tager i brug i Er lille lokalt tømmerfirma har sat sig for ar redde. så mange af stammerne som muligt, før de uundgåeligt rådner op. Og der er store værdier ar hente: Kvalireren af tømmeret er helt i top. Træto ppene, der rager ovenud af vander, er ganske vist visner og rorret ind, men under vand er stammerne i perf~kt stand. Søvan 'tiet har en forbi(jffende konserve rende effekt, fortæller den 63-årige ingeniør C ristiano de Jesus juarez, ide-manden!?ag der utraditionelle tømmerfirma, Madeira Tocantins Lrda., der har specialiserer sig i noger så utroligt som undersøisk _skovhugst. Famler sig frem til motorsaven For den enkelte skovhugger er opgaven simpel, men ikke ufarlig: På bunden af søen skal han fælde er 30 meter højt træ ved hjælp af en specialbygget motorsav. Den 32-årige Jose Luis Gomes de Sot12a lader sig glide ned langs den slimede træstamme, der er så ryk, at han på forhånd opgiver ar nå omkring den. Første opgave venter ham halwejs nede, dvs. på l 0-15 meters dybde, hvor stam men skal sikres med en tommeryk stålwire fra spilskiber. Stålrovet er gammelt og rustent, og han må binoe to røseknuder, før løkken omkring stammen er stærk nok. Et ryk i luftslangen er signal til forsyni ngsskibet om, at dykkeren er nået til trin 2, og en medhjælper lader straks den meterlange motorsav glide ned i dybet. Dykke ren fumler sig frem, indtil han støder på saven. Med et solidt greb i det drabelige værktøj lader han sig synke ned til bunden af søen, hvor han planter benene i det metertyk ke dynd, starter saven og skærer, indtil stammen er fri af stubben. Endnu et ryk i iltslangen bery der, at opgaven er fuldført, og medhjælperen kan begynde at trække hydraulikslangen, saven og dykkerens blybælte indenbords. Stammer af lette træsorter vil øjeblikkeligt skyde til vejrs på grund af opdriften og bryde igen nem vandoverfladen som en rakar. Andre såkaldt ædle træsorter som f.eks. nøddetræ er rungere end vand, så disse stammer vil ty pisk lægge sig dovent ned på bunden, medmindre spilbåden trækker dem op til overfladen. Tovrrækkeri et f.'lr spilbåden til ar krænge fare truende, og vandet pibler ind gennem en halv snes utætheder. Det heryder ingenting. Det tørre træ har godt af noget vand, siger spil-passeren Raimundo Costa, der er arbcjdssjakkers leder. For at bjærge de nmge stammer i land må mandskaber tøjre dem sammen med stammer af lette træsorter, såkaldte "flydere", der ofte kan holde ro-tre runge stammer flydende i vandoverfladen. Dramatisk kollision Arbejdet under vand besværliggøres af grene og væltede træstammer, som fra tid til anden skaber livstruende situationer, når ilrslan gen sætter sig fast, eller dykkeren kommer i klemme. Men arbejder har endnu ikke kosret menneskeliv. Tilstedeværelsen af piranha (pi rarfisk) og jacare (sydamerikansk alligator) tager skovhuggerne med sindsro, til trods fo r vedholdende

17 LEVENDE NATUR WWF 17 rygter om, at i hvert fald en fiskerfamilie har mistet et barn under badning i søen. Det rige dyreliv er blot en detalje i der enestående landskab af blege trætoppe og dybt vand, som er skovhuggernes arbejdsplads. De bor i tømmerfirmaers små pramme i flere uger ad gangen, så de er selvsagt nødt til ar bade i søen. Og i mangel af en lokumsspand (for slet ikke at tale om et rigtigt toilet) har folkene valgt ar besørge direkte i søens vand, for eksempel under en svømmetur. Den største fa re udgøres af de mange oversvømmede træer som konstant truer med at spidde bådene. Mens Levende Narur var på besøg, gik det ud over spil-båden, som sprang læk i styrbords side efter en grundstødning i høj fart. Kaskader af vand væltede op gennem huller i de halvrådne bundbrædder, og alle mand måtte hjælpe med ar øse. En dykker bley sendt uden bords for ar reparere huller med en jernplade, og efter er halvt hundrede hammerslag yar huller midlertidigt repareret. Det holder indtil næste kollision. Firmaer, der arbejder på Tucurui Søen, gør ikke indhug i Brasiliens tropiske regnskov - i modsætning til så mange andre firmaer i branchen. Hvert år reduceres regnskoven med ls kvadrarkilometer (knap halvdelen af Danmarks areal) ifølge officielle amerikanske og brasilianske beregninger. -Skoven på bunden af Tucurui Søen er allerede død. Nu gælder der om ar få de druknede træer fælder, så tømmeret kan blive udnyttet, siger Cristiano de Jesus Juarez, der selv beskriver den undersøiske hugst som miljørigtig: r Produktionen på søen er væsentlig i en miljømæssig sammenhæng- ikke mindst fordi den aflaster regnskoven oven vande. Der antal træer, der bliver fældet her, behøver ikke ar blive fælder på and, forklarer Cristiano de Jesus Den hydrauliske motorsav, der kan arbejde under vand, er nøglen til udnyttelsen af skønsmæssigt 6 m(llioner kubikmeter tømmer, der skjuler sig under overfladen af den kun lige sø, Lago T ucurui. Produktionen aflaster regnskoven Tømmerfirmaer Madeira T n tins Ltda. har tilsyneladende funder en niche, som ikke giver problemer med hverken milj øor~nisationer eller -myndigheder.

18

19 19 Juarez, velvidende ar firmaets nuværende produktion på l kubikmeter tømmer om året ikke barter meget i der store økologiske regnskab. Den samlede tømmerproduktion i Amazon regioncn udgør omkring 40 millionl!r kubikmeter om året, oplyser Brasiliens miljøministerium, der offtciclr betragter ulovlig rømmerhugst som den største trussel mod Amazon-regnskoven: Mere end 95 procent af skovrydningen er et direkte resultat af tømmerhugsr, anslår miljøministe riers sekretær for integreret udvikling, Eduardo Martins, der har en forrid i den brasilianske afdeling af Verdensnamrfonden, WWF Brazil. En god forretning Hugst af tropisk rømmer er generelt ulovlig i Brasilien, medmindre miljøstyrelsen IBAMA har modrager og godkendt en ansøgning, der blandt andet omfutter en plan ril bæredygtig drift, genplantning osv. Men kontrollen er ringe, og den ulovlige hugst menes fortsat at væ re i vækst. Salgspriser på kroner pr. kubikmeter tro pisk tømmer gør det til en god for retning at bryde loven. Skovhuggerne på Tucurui Søen kan derim(xl lovligt fælde oversvømmede træer af en hvilkensomhelst art, selv para-nøddetræet (også kaldet Casranha do Para eller Brazil Nut), som ellers er fredet over hele landet på grund af si ne efternagrede nødder. Et enkelt træ kan let indbringe l O kroner. Selv de mindre kostbare sorter son1 for eksempel para-nøddetræ giver mindst l O reais (60 kroner) pr. kubikmeter. Er der rale om mahogni, er salgsprisen 200 reais (1200 kroner), fo rtæller indehaveren. Han anslår, at firmaers fortjeneste udgør 30 procent af omsætningen. De l 2 medarbejdere er provisionslønnede og modtager hver l,80 kroner pr. kubikmeter tømmer. På gode dage når produktionen op på 80 kubikmeter tømmer, svarende til en betaling på 144 kroner pr. mand, men mekanisk svigt, forlis eller sygdom tvinger ofte sjakket til at ligge brak i flere dage eller uger ad gangen. Derfor når årsindkomsten sjældent over kroner. Vi får en ussel betaling og en elendig behandling, men vi har ik ke mange alternativer. Arbejdet her er det eneste, vi har lært, siger den mest erfarne dykker, Jose Luis Gomes de Souza, Jer har været mej fra starten af tømmerprojektet i Hjemmelavet motorsav UJ over forureningen fra medar bejdernes husholdning, motorer og maskiner er firmaets miljøpåvirkning begrænser, og hugsren har da også forlængst fået der grønne stempel af den brasilianske miljøstyrelse IBAMA og det statslige elektricitetsselskab Eletronorte, der er ansvarlig for den optlæmmede sø. Andre firmaer, der opererer på søen, rykker træerne o p med rode, men det skaber kaos på havbun den og er til stor skade for fiskelivet. Vi har valgt at bruge motorsaven, fordi det efter vores vurdering er den mest miljøvenlige metode, erklærer Crisciano de Jesus Juarez. Han har selv konstrueret den hydrauliske motorsav, der kan arbejde under vand. Drivkraften kommer fra en pumpe i forsyningsskibet oven vande. Efter en række justeringer er modellen nu så driftsikker, at oversavningen af en træsramme rager blot få minut ter. Der betyder, at dykkerens ridsforbrug under vandet er nede på i gennemsnit et kvarter for hvert træ. Firmaet har netop fået tilladelse til at fortsætte produktionen i yderligere 12 år, men perspektiverne er meget større end som så. Den oversvømmede skov rummer skønsmæssigt 6 millioner kubikmeter tømmer, blandt andet eftertragtede træsorter som mahogni og ceder. Med den nuværende produktion på kubikmeter tømmer om året vil der i teorien være arbejde for pionererne i 400 år dog menes træet kun ar kunne holde sig i 50 år under vand uden at lide skade. Hovedkuls planlægning af vandkraftværk Det ville naturligvis have været lettere at fælde de kostbare træer, inden områder blev oversvømmet. Men så langt tænkte statens udviklingsplanlæggere ikke i 1970'erne, da vandkraftværker og dæmningen ved Tucurui var på regnebrædtet. Tropernes største vandkraftværk blev hastet igennem, for der kulle levere billig energi til industrien i de nordbrasilianske delsrater Para og Maranhao. Derfor var der ikke rid til at fælde træerne først. Ansvaret for den sparsomme Eksporten af tømmerprodukter fra Arnazenregionen blev fra 1992 til 1994 fordoblet til en værdi på over en milliard dollars om året statslige planlægning i ril&eldet Tucurui kan placeres hos det daværende militærstyre, som var oprager af en ambitiøs udviklingsplan for Amazon-junglen: Energiproduktion, minedrift og industri i stor målestok skulle på få år forvandle et tilbagestående hjørne af Amazon-regionen til en såkaldt økonomisk væksrpol med msindvis af arbejdspladser. Skovhuggerne på Tucurui Søen er i dag med til at rydde op efter den brasilianske stats planlæggere, som glemte ar rage hensyn til miljøet. Men ingen kan råde bod på de skader, som dæmningen påførte den lokale befolkning, heri blandt et par hundrede indianere, der blev tvangsforflyttet til fremmed jord, umiddelbart efter at de for første gang \tar blevet kontaktet af" civilisationen". Fakta om Tucunli Søen: Dæmningen og vanjkraftvær ketved Tucurui blev opført af elektricitetssclskabet Eletronorrc i perioden Opdæmningen af vandmas serne fra floden Tocanrins fandt sted i 1984, hvorved et areal på kvad ratkilometer skov blev oversvømmet her findes i dag den kunstige sø lago Tucurui. Byggeriet kosrede 4,6 milliarder dollars eller knap fire gange så meget som der oprindelige budger på 1,2 milliarder dollars. Tucurui værket, der er tropernes største vandkraftværk, har en kapacitet på ca MW cller t irka 4 gange kapaciteten på det svenske atomkraftværk Barsebiick. Siden konstruktionen af Tucunli dæmningen har Brasilien bygget yderligere tre vandkraftværker i Amazon-regionen.

20 20 LEVENDE NATUR 2/96 WWF Mount Everest gøres rent I 1995 har en privat miljøgruppe i Nepal med hjælp fra lokalbefolkningen fjernet 130 tons affuld, efterladt af wrister og bjergbestigere langs stier og ved overnatnings pladser i Sagarmatha Nationalpar ken, d er bl.a. omfatter verdens højeste bjerg, Mount Everest. Miljøgruppen støttes af WWF. Den har også taget initiativ til genplant ning af nogle af de bjergskrånin ger, d er er blevet ryddet for skov. Af andre aktiviteter kan nævnes støtte til lokalbefolkningen fo r at sikre en større miljøbevidsthed og at bevare regionens kulturelle arv. Som et resultat af miljøgruppens meget målrettede arbejde har myn dighederne i Nepal desuden strammet kravene til de mange bjergbestiger-ekspeditioner, så det nu forlanges, at d isse tager med ud, hvad de bringer ind i området. Mini-ftsk i farezonen Verdens mindste fisk er i fare for at uddø. Den lille guppy-art lever kun i Buhi-søen på øen Luzon i Filippinerne, og et fuldvoksent ek semplar bliver højst 7-1 O mm lang. Den fo rekom tidligere i uhyre mængder i søen og blev bett ag tet som en delikatesse. Fangsten har imidlertid taget overhånd. Store net og brugen af motorbåde har bragt bestanden på ud1yddelsens rand, men der er nu sket begrænsninger i fiskeri-metoderne, og der gøres andre anstrengelser for at redde den lille fiske-art. Elfenbens-penge beskytter elefanter Penge fra salget af ko nfiskeret elfenben anvendes nu til beskyttcl se af elef.'\nterne i Tanzania. l 1986 beslaglagde de belgiske to ldmyndigheder ved en rutineunder søgeise en ulovlig sending på hele 9, 7 to ns elfenben (fra elefun tstødtænder) i to containe re. Indho ldet var mærket "bi voks". En belgisk domstol tilkendegav, at elfebenet var belgisk ejendom. Det blev solgt på en of. femlig auktion i Østasien og indbragte ca. l O millio ner kroner. Det er nu besluttet, efter næsten ti års fo rhandling mellem WWF Belgien og myndighederne i Belgien og Tanzania, at pengene skal bruges til beskyttelse af clefantbc standen i Tanzania. Den såkaldte Flytning af primitive ktybdyr To arter af levende fortidsdyr holder til på nogle smlløer ud fo r ew Zealands kyst. Det er d e eneste overlevende repræsentan ter af en ellers uddød primitiv gruppe af krybdyr. T uataraer kal des de. Den ene art fo rekommer på omkring 30 småøer, den an den art hidtil blot på en enkelt, nemlig den kun 4 hektar store Brorher Island i Cook-strædet. For at øge bestanden har man nu gennem målrettet opdræt af dyr i fangenskab overflynet et halvt h undrede individer af sidst nævnte art til en 30 hektar sto r nærliggende ø. For at beskytte de sjældne dyr er der ikke offent lig ad gang til nogen af de øer, hvor der lever wataraer. Imidlertid overvejer myndighederne at åbne et par af øerne for tllristbe søg, så det bliver muligt fo r in teressered e at studere d e primiti ve k1ybdyr i naturen. "bivo ks-aftale" har bestemt, at pengene bl.a. går til bekæmpelse af klybskytteri i en nationalpark og til uddannelse af parkpersonale. Det er så vidt vides første gang, at penge fra salg af ko nfiskerede namrprodukter anvendes til namrbevarelse oprindelses landet. Verdens fuglerigeste nationalpark En ny nationalpark er blevet opret tet i den nordlige del af L'l Paz p rovinsen i Bolivia i Sydamerika. Un dersøgeiser tyder på, at områd et huser det største antal fuglearte r, der findes inden for noget beskyt tet områd e i verden. Antallet af fuglea rter er ikke opgjort, men den enorme mangfoldighed skyldes, at området indeho lder en masse fo r skellige naturtyper. Nationalpar ken er på km2 (tre gange Sjællands størrelse), og den har en alsidighed af græsstepper og ikke mindst skovryper, der går fra regn skove i lavlandet til bjergregnskove og tørn:, tropiske skove øverst i A neles-bjergkæden.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Evalueringsrapport Nørlev Strand

Evalueringsrapport Nørlev Strand Evalueringsrapport Nørlev Strand Trykudligning sammenlignet med sandfodring 1 SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf. 98445713 Mob 40401425 web www.shore.dk Mail sic@shore.dk

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

HVIS KATTEN IKKE ER DIN

HVIS KATTEN IKKE ER DIN HVIS KATTEN IKKE ER DIN Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica.

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica. Redaktørens klumme Jeg er på mine lidt ældre dage blevet hjemmemenneske. Det forhindre mig ikke i at drømme. Den drøm, jeg her beskriver er en tur til Costa Rica. Selv om det er en drøm / et håb, så er

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Den ultimative safarirejse til det uberørte Afrika! Tanzania Pemba Island

Den ultimative safarirejse til det uberørte Afrika! Tanzania Pemba Island Side 1 af 9 Den ultimative safarirejse til det uberørte Afrika! Tanzania Pemba Island Med baggrund i vore egne rejseerfaringer og oplevelser i Afrika, samt vort veludbyggede kontaktnet på det afrikanske

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod Det, der vokser Det var havnen, der i sin tid skabte Hasle. Det siges der, og det er vel en slags sandhed. Den vækst byen har oplevet dengang, kom fra havnen. Kom fra havet. Som med så mange andre byer

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Inspiration Rejsemål: Mauritius

Inspiration Rejsemål: Mauritius Inspiration Rejsemål: Mauritius Mauritius er en østat, der ligger i den vestlige del af det Indiske Ocean ca. 900 km øst for Madagaskar. Øen har et areal på ca. 1900 km². Store dele af øen er dækket af

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

SPECIALREJSER. Det danske landbrugs Rejsebureau. Rejsebrev juni 2009 Rejser for folk med rødder i den danske muld!

SPECIALREJSER. Det danske landbrugs Rejsebureau. Rejsebrev juni 2009 Rejser for folk med rødder i den danske muld! SPECIALREJSER Det danske landbrugs Rejsebureau Rejsebrev juni 2009 Rejser for folk med rødder i den danske muld! Mange og usædvanlige rejser! 2009-2010 Solen skinner nattergalen er kommet til Djursland,

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen

Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen 5 skønne dage med Den Blå Lagune, spruttende gejsere, svulmende vandfald, hvalsafari og islandske vikinger Naturen i Island er storslået. Øen strækker

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Charlottegården. MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077. post@monstrum.dk www.monstrum.dk

Charlottegården. MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077. post@monstrum.dk www.monstrum.dk Charlottegården MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077 post@monstrum.dk www.monstrum.dk Den flyvende Hollænder (legeplads vest) Den flyvende Hollænder eller dødssejleren er et spøgelsesskib,

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere