Pinlig sag-for Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pinlig sag-for Danmark"

Transkript

1 Verdens mest dynamiske kyster Side 4 På besøg hos den sidste Pinta skildpadde Side 8 Tusinder af fredede hvaler drukner i danske fiskeres net Side 12 Bæredygtig skovhugst på bunden af en sø Side 16 Miljøomtanken med på sommerferie Side 23 Klippekort til de fede naturoplevelser Side 24

2 1 orchunerikas mange berømte parker kan måle sig med storslået natur a 1~dre steder på kloden. Steder som fx Grand Canyon, Yellowstone, Canadas Rocky Mountains og Alaskas ødemarker, vækker rejselysten i selv de mest blaserte globetrottere. Iler vindes ufattelige naturscener og -kontraster: ørken, geysere, skove, kløfter, søer, prærier, bjerge og gletschere. Man gør alt for_at besk)1te de enestående parker og har derfor nogle meget restriktive parkregler og love. Desværre er det imidlertid ikke alle besøgende, der formår at værdsætte den enestående natur. Malinee Crapsey, talsmand og tidligere ranger i Sequoia Park i Californien udtaler: "...langsigtet besk)1telse indebærer at man værner om de processer der skaber landskaberne, så de vil bestå i deres i naturlige form til fremtidige generationer. Det er derfor, det er så vigtigt at, besøgende ikke plukker blomster og fodrer bjørne,... eller at naturen er tilpasset de besøgendes komfort... Derfor opfordrer vi alle besøgende til altruistisk adfærd. Deres fornøjelse er vigtig, men ligeså vigtig er fornøjelserne for de næste generationer." Generelt strækker sæsonen sig fra medio maj til medio oktober, men jo længere nordpå man kommer, jo kortere bliver sæsonen selvfølgelig. Ankommer man i højsæsonen, især juli og august, bør alt ~~ wwf

3 3 Levende Natur Tidsskrift for international na n~rbcvarel se Udgi, et af WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3 F 2200 Kubenhavn N Tlf Giro nr. S Ol Man kan blive medlem af WWF ved at indbetale minimum 175 kr, om året, Levende Natur udsendes gratis til medlemmerne Ansvarshavende redaktør Journalist Nanet Poulsen (DJ) Redaktion Generalsekretær Kim Carstensen Lic.scient, Tommy Dybbro Journalist Marie Kraul Afdelingsleder Michael B. Pedersen Cand.phiL Mik Steenberger Journalist Anne-Marie Mikkelsen (DJ) Grafisk Produktion Levison+Johnscn+Johnsen a/s L1y out og tilrettelæggelse Per Zornig Levende Natltr er trykt på 100% genbrugspapir ISSN Ol Indhold Enestående kystcr....4 Ensom skildpadde søger mage...,... 8 Danmark dræber fredede hvaler Skovhuggere pa dybt vand Naturnoter..,...,,., Noter om WWF Brevkassen G rønne som merråd fra GRØN IN FORMATION.. 23 Annette Juhler Kjær skriver.,...,...,,.,...,,, 24 Forsiden: Marsvin i parringsleg. Marsvinet er Danmarks eneste ynglende hval. Der dræbes tusinder i danske fiskeres net hvert år. Det mener WWF Verdensnaturfonden: Pinlig sag-for Danmark Da jeg var barn sejlede jeg ofte rundt på Ise fjorden sammen med min mo rfat:. Nogle gange fiskede vi, som regel uden at fa nge noget særligt. Andre gange nød vi bare vejret, vandet og omgivelserne. Fjorden var en vigtig del af mit liv dengang. Ikke mindst på grund af fornemmelsen af alle de ting, den gemte under vandets overflade. Jeg husker tydeligt, hvordan det kriblede i mig, når der løb tyf:,rter langs stranden om, at en af de andre havde set marsvin ude på fjorden. Tænk engang- en ægte hval, og så lige derude i vores eget vand. Jeg ved ikke, om der i virkel igheden var hold i tygterne om marsvin i fjorden. Det er vel ikke umuligt, selv om vi aldrig selv så nogen. Men selve tanken om, at de tumlede ru ndt derude, var sådan set også nok til at nære min fantas i. I dette nummer af Levende Natur kan vi desværre fortælle en anderledes nedslående historie om de danske marsvin (se s. 12). En del af h istorien er, at marsvinene gennem årene er gået meget tilbage i de indre danske fatvande. Derfor blev mar vinet også fredet i 1967, og det er godt. Men den anden del af historien er, at fredningen af marsvinet overhovedet ikke er reel. Trods fredningen dræbes der nemlig hvert år mindst marsvin i Danmark. Mat svinene dør, når de går i danske fiske res net, især i forbindelse med garnfiskeriet efter pighvar og torsk i Nordsøen. Denne bifangst af marsvin svarer til, at der årligt fjernes over 3 procent af marsvinebestanden. Det er tre gange højere end det niveau, hvor den videnskabelige komite i den Internationale Hvalfangstkomm ission mener, at der begynder at være grund til bekymring for bestandens fortsatte eksistens. Komiteen har derfor betegnet den danske bifangst af marsvin som "ikke bæredygtig". Det er oprørende, at denne situation over- f Generalsekretær Kim Carstensen hovedet har kunnet opstå. Hvorelan kan vi i Danmark tillade, at der hvert eneste år dræbes eksemplarer af vores eneste hjemmehørende hval? Hvordan kan vi acceptere en bifa ngst af marsvin, der truer bestanden, og som strider mod internationale aftaler, som Danmark har underskrevet? Men det er endnu mere oprørende, at de danske myndigheder tilsyneladende ikke vil gøre noget effektivt for at stoppe bifangsten. M iljøministeriet er bakket ud af sagen og har overladt den til fiskeriministeriet. Fiskeriministeriet vil afvente yderligere forskning og en løsning på EU-plan, før der gøres noget. Det kan de si mpelthen ikke være bekendt. Der skal gøres noget nu. Og det d rejer sig om indgreb overfor fiskeriet i de områder og på de tidspunkter, hvor problemet er størst. Det burde være indlysende for enhver, at det eneste man opnår ved at vente på mere forskning og på EU er, at skaden bliver større og sagen endnu mere pinlig for Danmark. WWF W o rld Wide Fund for Narure- er en privat og uafhængig international miljoorganisarion, som arbejder fo r at Jose globale narur og miljø problemer. WWF har afdelinger i 30 lande, og WWF Vcrdensnarurfo nden er den danske afdeling. Formålet med WWF's arbejde er ar bevare namrens mangfoldighed (den bio logiske diversitet), at sikre at udnyttelsen af namrens ressourcer sker på en bæredygtig måde og at bekæmpe fomrening og unodigt forbrug af rcssourcer"og energi.

4 4 DE NATUR 2/ 96 WWF... en ramponeret grusbunke, der er ved at løfte sig efter ismasserne... Geologisk set nyfødt og kun netop på vej. Det er Danmark som land. Af: Nanet Poulsen Da sulranens tjener Jafar i eventyret om Aladdin tror, han kan skaffe sig herredømmet over hele verden ved ar tiltvinge sig magren som selveste lampens ånd, ender han med at sæne sig selv skakmat. For han glemmer, at der er kræfter, der er større end hans magtbegær. Eventyrenes verden er fuld af den slags historier. Historier, hvor den, der tro r, ar andre end skabcren har magr til ar sænc selv det mindste blad på en nælde, hver gang ko mmer til kort. V irkelighedens verden har til tider slående og fascinerende ligheder med eventyrenes. Tag nu de danske kyster, som ganske enkelt bare ikke vil makke ret. De styrter ned, eroderer, forsvinder, dukker op, flyncr sig i stadige og såvel tilregnelige som urilregnelige mønstre. Øer forsvinder eller bliver landfaste, øer opstår, tanger flytter sig, tanger \'Okser. Der bruges i Danmark flere hundrede millioner kr. om året på at "skåne", "pleje", "sikre" de danske kyster. Der etableres bølgeb1ydere på havbunden, der bygges h0fder og kystværn. Og der "kystfodres", hvilker vil sige, ar der pumpes sand fra større havdybder i n d på kysterne. Alene i 1995 blev der på den jyske vestkyst pumper 2 '/z mio. kubikmeter sand ind. Hver eneste kubikmeter koster kr. Og det går hverken værre eller bedre, end at haver rager det hele igen. Ikke for at sige, ar danske kysrforvaltere er idioter,, som hverken har opfundet den dybe tallerken eller kender til namrlovene. Der er mange gode grunde til, ar der kan være ønsker om ar i det mindste ar fors0ge at få lidt styr på det iltre kystlandskab. Danskerne er her jo også og har lov til ar være her, ligesom klitterne, bølgerne, planterne og fuglene. Men der er virkelig en kamp mod mægtigere kræfter, som danskerne udøver år efter år. Og i områder omkring Liseleje, Kikhavn m.v. er fo rsøget på at tæmme disse kræfter blevet en d irekte skændsel. Enestående dynamik Danmark har intet mindre end verdens mest foranderlige, dynamiske og mangfo ldige kystlandskab. Få andre steder steder i verden flynes der på grund af nan1rkræf. terne så meget rundt på materialet, som der gør langs den jyske vestkyst - '/z million kubikmeter sand transporteres o m året. Flere gange så meget som langs den amerikanske østkyst, som ellers hører til de kysrområder i verden, der har den mest omfattende materialetransport, som dene fa ntastiske nanirsceneri betegnes rent teknisk. Intet andet sted i verden har man kystvand, der går fra rent brak til vand med et saltindhold, der er lige så h0jt som midt i Atlanterhavet. Selv langs den mere stille nordsjællandske kyst til Kanegat er dynamikken uhørt voldsom. Kysrmorfolog, lektor Niels Nielsen fra Københavns U niversitet siger: - Man taler så meget o m nanu genopretning og alverdens komplicerede beregninger og foranstaltninger for at få genoprettet nanmilsraj)d. Langs kysterne ville nanjrgenopretning ske helt af sig selv, hvis man gav den lov. Hvi s man f.eks. fjernede de høfder, der sikrer sommerhuse og anden privat ejendomsret langs kysren ved Liseleje og Gilleleje mod erosio n, så ville nan1ren selv i l0 ber af bare tre år etablere en fuldstændig amentisk kyst. Der ville herefter ikke være synlige rester af mange års menneskelig påvirkning, siger han. Et land med alle aldre Ikke mange andre steder i verden findes der en variation i ticlevandspåvirkningen af kysterne som i Danmark - hvor påvirkningen er nul ved Bornholm og op til et par meter i Vadehavet. Hvis du vil opleve et varieret, foranderligt og mangfoldigt kystlandskab, så bliv hjemme i Danmark og tag på safari langs klitter, klinter, klipper, skrænter, sump og enge. Intet andet land i verden har kyster med så stor formmæssig og biologisk variation og foranderlighed som Danmark. Det danske kystlandskab er unikt på verdensplan på flere måder. l Danmark fi ndes næsren alle de kysnyper, som der i øvrigt findes i hele verden. Den danske kystnatur bloner meget forskellige tidsaldre. Der er de bornholmske granitklipper fra Jordens urtid. Der er kridtkli nterne fra den tid, hvor dinosaurerne levede. Der er de 60 millioner år gamle molersklinter på Mols Fu r. Og så er der de u nge og ufærdige kun ti-ryvetusinclår gamle bl0de lerog sandbunker, der stadig ikke er færdige med at rejse sig efter isens tryk. De bløde moræneklinter viser spor.af isens tilbagetrækning og findes kun få andre steder i verden, og ikke så fine som i Danmark. For bare 7000 år siden eksisterede der meste af Nordjylland ikke. Men det hævede sig fra havet, da isens tryk var forsvundet. Og Danmark er fortsat igang med ar vippe langs en no rdvesr/sydøsrgående akse, hvo r landet sænker sig syd for aksen og hæver sig nord for aksen. Bare inelenfor de sidste l 00 år er der sket en havstigning på l O cm ved Gedser. Denne stigning klinger langsomt af op mod Skagen, fo r nordpå at vise en svag modsarrettet tendens. Alt andet lige betyder l cm havstigning en kysttilbage1ykning på 5-10 meter... - Ser fra siden er Danmark rent geologisk næsten at betragte som et trug, fortæller lektor Ib Johnsen, Københavns Universitet. - Siderne af truget er Svinkløv i Nordvestjylland og Stevns i Sydøstsjælland, hvor de mange mi ll ioner år gamle tidsaldre viser sig i kystlandskabet Og nede i skålen ligger så det, Ib Johnsen kærligt drillende kalder den "ramponerede grusbunke", der slet ikke har funder sin end elige plads endnu. Stigende erkendelse af menneskets lidenhed Den namrligc erosion er flere steder langs kysterne o p til flere meter om årer. Og kystsikring, der skal holde på marerialet et sted, betyder blot at der fje rnes endnu mere længere nede ad kysten. Namrens logik er sådan, at det materia le, der bliver holdt kunstigt på et sted, kommer til at mangle et an der sted. Således vi l sikring med Majgøgetnt

5 ' -Hv is man fiemede høfdeme og lod std til, ville denne kyst gendanne sig selv til et auten tisk landskab pd bare tre dr.

6 6 LEVENDE NATUR 2/96 WWF høfder på den nordlige del af den jyske vestkyst berycle endnu stærkere erosion sydpå. Og dette er en af grunelene til, at man i Kystinspek to rarets arbejde fo r at "holde sam men på Danmark" i stigende grad laver såkaldt kystpleje ved at pum pe sand ind i stedet for at lave kystsikring ved at forhindre materi alet i at flytte sig. Men det er al denne geologisk set meget ungdommelige mæmme lighed, der kan få forsøgene på sik ring og pleje af danske kyster til at ligne en dyr og håbløs kamp mod ekstreme kræfter, der er bundet af namrlove, som burde få en til at bøje nakken -i yd myghed. Det er erkendelsen af disse kræf.. ter, der har fået miljøminister Svend Auken ril i 1994 at lovfæste en bebyggelseslinje på 300 meter fra den nanu lige vegetatio nskant mod tidligere l 00 meter. Derudover har han lovfæstet en såkaldt økonomisk interessezone på 3 km, som beryder, at alt større byggeri indenfor denne zone skal forhandles. Filosoflen er, at økonomiske argumenter ikke sidenhen skal være bestemmende for en evt. kyst sikring. Det er erkendelsen af disse kræfter, der har fået Namrbeskyrrelses rådet til sidste år i et notat at t!r klære, at "der bør gøres op med tanken om for næsten enhver pris at hindre bygninger, veje og landarealer i at gå tabt". Og det er den samme erkendelse, der har fået såvel WWF Ver densnamrfonden som Danmarks Namrfredningsforening til i sam klang at sige: S li p kysterne fri. Og så passer <!~t meget godt, at der netop i disse år er en stigende erkendelse i kystkommuner og Ul ristbranchen af, at det er ægte na mr, mrisrerne kommer efter. Tan ken om, at narurens imponerende kræfter skulle koste en hel ferieby eller en kirke i ny og næ, er i dalende omfang noget, der kan få kommunalpolitikere i de berørte områder ril at tyste på hånden.. Også her er Danmark nemlig noget særligt. Ca km af vo res godt 7000 km samlede kyst strækning er nogenlunde autentisk nantr. Og det er den eneste autentiske namr, Danmark har i større målestok. Det er helt, helt nantrligr. Danmark er så ung, så ung og slet ikke færdig med at finde sin endelige kystlinje. Billedet er fra feriebyen Nr.Lyngby i Jammerbugten.

7

8 8 LEVENDE NATUR 2/96 WWF Lonesorne George's rriste skæbne har givet anledning til en principiel diskussion mellem botanikere og krybdyrsspecialisrer, fonælter professor Ole Hamann, direktør fo r Botanisk Have og medlem af The C harles Darwin Foundation's internationale bestyrelse. -9a skildpadder er en del af hele økosystemets balance, er det vigtigt at få skildpadder tilbage på Pinta, mener botanikere. Og der er en svag chance for, at i hvert fald nogle af Pinta-skildpaddens gener kan bevares ved at parre Lonesorne George med en underart. Botanikere mener, at man skal gøre forsøget. O mvendt er krybdyrsspecialister meget imod ~nken om på den måde at forsøge skabe en kunstig skildpaddeart. Under alle omstændigheder er chancerne for at få skildpadder tilbage tit Pinta yderst minimale, fortælter Ole Hamann. Årsagen er ganske en kelt, at Lonesorne George ikke gider parre sig. Siden sin sidste dag på Pinta er Lonesorne George i stigende grad blevet fed og ligeglad med alt. Billedet er taget på Lonesorne George's sidste dag på hjemøen Pinta. l l!,, l! l! Tekst: Erik Claudi Foto: Erik Claudi og Nanet Poulsen P: Gaiapagesøerne vemer den idste Pinta-skildpådde i ver den, Lonesome George, på at få en mage, så slægten kan føres videre. Forskerne har allerede reddet Espanola-skildpadden, efter at bestanden i en periode var nede på 11 individer. Den e<;:uadorianske dyrepasser går over mod halvtaget for at gen ne den sovende kæmpeskildpadde ud fra skyggen. "Jeg kan ikke garantere noget. Han bliver stadig mere menne skesky." Og næppe har det store dyr fået sit lange slangelignende hoved ud i solen, før den sponer de ventende kameralinser og styrer direkte ind i det nærmeste buskads. Der bliver den indtil tilskuerne har forladt området. Skildpadden Lonesome George er ligeså berømt, som han er menneskesky. Han er den sidste af landskildpadderne fra øen Pinta. En underart af Gaiapagesskildpadden som man troede var uddød, indtil et jagthold i 1972 fandt George på øen. Siden da har han levet i en indhegning på forskningsstationen The Charles Darwin Research Sta tion på øen Santa Cruz. "Vi har forgæves rundsendt blodprøver til de fleste zoologiske E~onnskildpadde søgernnage haver i verden for at finde en an den Pinta-skildpadde. Og for øje blikket undersøger vi Galapagos skildpadder på det sydamerikanske fastland, hvo~;_ de holdes af private som kæledyr. Der er stadig en chance for at finde en mage til George. Men håbet er ikke stort," siger den amerikanske biolog Lin da Cayot, der de seneste fem år har arbejdet med at redde Galapa gesskildpadderne fra udryddelse. Biologisk nøgle Foruden George fra øen Pinta fandtes der for l 00 år siden 13 an dre underarter af disse kæmper, som kan nå en vægt på næsten 300 kilo. 4 af disse underarter er allerede uddøde. "Der må ikke forsvinde fle re," siger Linda Cayot. "Det var skildpadderne og det andet dyreliv her på Galapagos, som fik Darwin til at forstå hele den biologiske udvik lingsproces. Livet på øerne er af uvurderlig betydning for forsknin gen. Det er en biologisk nøgle, og et levende laboratorium, hvor mange af dyrene, fuglene og plan terne ikke findes andre steder." Lavaøer Galapagos-øerne ligger isoleret i Stillehavet 1000 km. fra det syda merikanske fastland. 19 vulkanske lavaøer, som skød op af havet for 3-4 millioner år siden. Siden 1959 har de v~ret omdannet til en af verdens vigtigste nationalparker. Der lever kun forholdsvis få oprindelige dyre og plantearter på øerne, da kun livsformer, der har kunnet overleve den lange tur over åbent hav, har fundet fodfæste på de ugæstfrie lavaklipper. På et tidspunkt indenfor de se nesre tre-fire millioner år er en eller flere flokke af skildpadder nået ud til øerne, hvor de mødte forskellige livsbetingelser. Nogle gik i land på tørre øer uden ret megen græsvegetation som skildpadderne på Pinta og de måne derfor udvikle deres evne til at strække halsen fo r at kum1e nå bladene på buske og træer. De skildpadder, der kunne nå højest, blev stærkest, og deres gener kom i høj grad til at ptæge de efterfølgen de generationer. Gennem tusindvis af år har Pin easkildpadderne og enkelte andre underarter langsomt udviklet læn gere lemmer, længere hals og en hel pukkel på forsiden af skjoldet, som giver dem mulighed for at nå højere. Skildpadderne, der kom i land på mere frodige øer, har til gengæld fasd1oldt de traditionelle mnde skjolde og korte lemmer. Charles Darwin At livsbetingelserne på denne måde med få kilomerers afstand kan for me et enkelt dyrs adfærd og udseen de forskelligt, var et chok for unge Charles Darwin, da han som skibs

9 Galapagos-øem e skød op af ha vet som vulkaner for 3 4 millio ner dr siden. Og det er de utro ligste naturformer, øeme har at byde pd. Dyrene har ingen naturlige fjender og kan derfor kommes ganske nær. Alle billeder er taget uden telelinse.

10 ~ l i IO LEVENDE NATUR 2/96 WWF biolog ombord pa skibet Beagle i 1835 besøgte øerne i fem uger. Dengang troede både C harles Darwin og hans kolleger stadig på teologernes forklaring om, at Gud skabte verden den 23. oktober 4004 f.kr. Det tog imidlertid Darwin 24 år fuldt ud at forstå betydningen af det, han havde set på Galapagos. Og først i 1859 publicerede han bogen "Arternes Oprindelse", hvori han påviste, at Gud ikke havde skabt alt til mindste detalje, men at livet på Jo rden er resultatet af en langsom udviklingsproces, hvo r det i enhver situation er den bedst egnede, som overlever. Hvalfangere og geder Da Darwin besøgte øerne talte man skildpadderne i flere hundrede tusinde. Men da en skildpadde kan b e i et år uden mad og vand, var den i 1800-tallet velegnet proviant for pirater og hvalfangere. I dag er det ikke så meget menneskene, der truer dyrene. Men de dyr, som kolonister har bragt med sig. Vilde grise graver skildpaddernes æg o p og spiser dem, sorte rot ter overfalder og fortærer de nyudklækkede unger, mens flokke af vilde hunde er en livsfarlig trussel for skildpadderne, indtil de er firefem år gamle. Samtidig udgør flere hundredetusinde vilde gccler og æsler alvorlige konkurrenter til føden. De indførte dyr truer også resten af det oprindelige dyreliv på øerne, og vagtfolk fra nationalparken skyder jævn ligt huncirevis af dyr. Men narional-parkens begrænsede økonomi og det bjergrige terræn på ialt 7558 km2 har indtil nu gjort det umuligt at udrydde de indførte dyr undtagen på enkelte mindre øer. Udruges på stationen Det samlede antal skildpadder ud- gør nu ca , og underarter ne fra øerne Pinzon og Espanola har kun overlevet på grund af indsatsen fra den lille gruppe forskere ved The C harles Darwin Research Station. "Espanola-skildpadderne var i 1960 så få, at der kun var to hanner og ni hunner tilbage. Så få dyr, at de bogstaveligt aldrig mødtes på øen, og denned fik chancen for at føre slægten videre. l l 965 blev alle skildpadderne flyttet her til stationen, og siden da har vi udklækket 200 Espanola-skildpadder, som alle er tilbage på øen," siger Li n da Cayot. Fra Pinze n og andre øer har man også indsamlet dyr og æg, og mere end l 000 skildpadder er gennem de seneste 30 å r blevet ud ruget på forskn ingsstationen og genudsat i naturen. Trist i hjertet Alle skildpadderne, der er opvokset på stationen, er mærkede. Det giver mulighed fo r engang at få konkrete oplysninger om, hvo r gammel en skildpadde kan blive. Et fo reløbigt skøn er mellem l 50 og 200 år. Da George fo rmentlig er år, skulle han d erfo r være kønsmoden længe endnu. Skulle det lykkes at finde en Pinra-mage til ham, så er det ikke sikkert, at det ender med en parring. Hun må nemlig ikke være større, end han er. I så fald vil han blot trille ned ad skjoldet igen. Og selvom størrelsen skulle passe, så tvivler mange af forskerne på, at han vil vise hende mere interesse, end de hunskildpadder fra øen Isabella, som allerede går rundt i hans indhegning. Nogle hævder, at George er livstræt. Eller som hans ecuadorean ske dyrepasser siger det: "George spiser og sover, men han igno rerer hunnerne. For han er trist herinde i hjertet. I-Ian er Lonesome George. Den sidste af Pintaerne." Pcl Charles Dal'Win R esearch Station udn1ges og opfostl es indsamle de skildpaddeæg fra de arter, der er truet. Ndr de er store nok til at ktw e sig selv, sættes de tilbage til de øer, hvo~ de oprindeligt blev ind samlet. Der findes mange forskellige skildpaddearter på Galapagos. Nogle lever i havet, andre pclland. Nogle af arterne ligner hinanden scl meget, at kun en genetisk anal)'se kan afsløre artsforskelligheden. Her er en havskildpadde gdet op pci land i de tidlige morgentimer for at lægge æg. Undergrunden er størknet lava. Havleguaner.

11 Den er 50 dr gammel, kan blive meget ældre og er sandsynligvis den sidste af sin art i verden. Der er udlovet en dusør pci amerikanske dollars til den, der kan finde en mage til Lonesame George.

12 l~----1~2 1"~'if ~~~~~L~E~V~EN~D~~~N~A~;~U~R~2~/~96~ Hvert år drukner mindst marsvin i danske fiskeres net. Et dødt marsvin er her ved at blive løsgjort fra netret. en årrække, uden at man dog har haft præcise tal for bestandens størrelse eller omfanget af tilbage gangen. Først via en EU-under søgelse, SCANS, fik man i 1994 et præcist overblik over marsvinebestanden. Undersøgelsen viser, at marsvin er koncentreret omkring Jylland, i den centrale del af Nordsøen og omkring de nordligste af de britiske øer. Danmark dræber fredede hvaler Hvert år drukner 7000 marsvin i danske fiskeres net. Det gør Danmark til en af verdens største hvalfangernatione~. Af Jonna Odgaard, miljøjournalist 16 strandede kaskelothvaler fik i slutningen af marts danskerne til at strøm me til Rømø. Og danskerne støtre de ivrigt opretrelsen af et hvalreser vat ved Antarktis i Vi er fascinerede af de fjerne oceaners store parredyr og vi synes, de skal beskyt.res og behandles med respekt. Mange danskere tager således af. stand fra færingernes grindefangst og måden, hvalerne dræbes på. Men når det gælder den eneste hval, der lever i danske farvande, marsvinet, er vi tilsyneladende ligeglade. Der lyder ingen protester fra dansk side, selv om mindst af vore egne hvaler hvert år drukner i danske fiskeres net. Det sker uantastet, selv om marsvinet er totalfredet og omfatret af en række internationale frednings og beskyttelseskonventioner. Denne "fangst" på mar svin årligt gør faktisk Danmark til en af verdens største hvalfangernationer. Hvalerne bruges bare ikke til noget, siger hvalforskeren Carl Christian Kime. Nedadgående bestand Bestanden af marsvin i danske farvande blev i 1994 vurderet til at være på i Nordsøen og i de indre danske farvande. Tidligere forekom marsvinet hyppigt i alle indre danske farvande, men besta.nden har ifølge Miljømi nisteriet været for nedadgående i Bifangst truer bestanden Netop i Nordsøen foregår der et intenst fiskeri. I de områder, hvor marsvinene lever, er det først og fremmest garnfiskeri efter pighvar og torsk. Det koster hvert år rusin der af marsvin livet. Under fødesøgning går de i fiskernes garn og lider en pinefuld død. Når fiskerne røgter garnene og det kan ske op til en uge efter, de er sat smides de døde marsvin ud. De registreres ikke, og tages ikke med i land til videnskabelig undersøgelse. Danmarks Fiskeriundersøgelser konkluderede efter en undersøgelse i 1994, at mindst mar svin hvert år lider druknedøden i fiskernes garn alene i Nordsøen. En bifangst på over l dyr årligt i hele marsvinets udbredelsesområde er ikke usandsynligt, fastslog Miljøministeriet i En så stor bifangst truer bestanden. Miljøministeriet erkendte da også i et notat i 1995, at "den omfatrende kendte for ikke at tale om den ukendte bifangst udgør et biologisk problem for vore marsvin". I Den Internationale Hvalfangstkommissions (!WC) videnskabelige komite vurderes det, at en bifangst på over l% af en bestand giver anledning til bekym ring fo r bestandens fortsarre eksistens. l det område af Nordsøen, hvor den kendte bifangst af marsvin foregår, er bifangsten tre gan ge så stor, nemlig på 3,1 %. IWC's videnskabelige komite betegnede derfor i 1995 den danske bifangst af marsvin som "ikke bæredygtig". Alligevel fonsætrer den. Pinefuld død Udover at true bestanden udgør bifangsten også et etisk og moralsk problem. Marsvinene drukner faktisk ik ke. De kvæles i løbet af fem-seks mimttrer. Men det er ikke en min dre pinefi.1ld død end drukning, si ger Carl Christian Kime, der fra ledede "Projekt Mar svin", der blev støtret af WWF

13 L_E_V_EN_D~~WN~A~;_u_R_2~~-6_," ~~ ~~~~r--13,] Hvaloplevelser hører ikk~kun til i de tropiske have eller havene omkring polerne. I danske furvande kan man få nogle af verdens bedsre marsvineoplevelser. Verdensnaturfonden, Dyrenes Beskyttelse, Miljøminisreriet og Zoologisk Museum. Foreningen til Dyrenes Beskyttelse mener decideret, at der er tale om dyremishandling og overtrædelse af dyreværnsloven, der forbyder aflivning ved drukning. Danske fiskere overtræder hvert år dyreværnsloven gange - med myndighedernes tilladelse, mener foreningen. På Færøerne ryster man på hovedet af den danske dobbeltmoral. - Danskerne har så travlt med at kritisere den færøske grindefangst. I skulle feje for egen dør, fø r I angriber os, siger Dorete Bloch, doktor i zoo-økologi og direktør for Naturhistorisk Museum i Thorshavn. Hun henviser til, at færingerne gennem de seneste 300 år i gennemsnit har funget godt 800 grindehvaler om året. Sidste år var fangsten kun på 288. Fangsten udgør i gennemsnit 0,1% af bestanden. - Sammenlignet med jeres marsvin om året er det jo ingenting. Og vi. bruger vel at mærke hver eneste stump af hvalerne. I smider dem bare væk, siger hun. konventioner overtrædes Marsvinene kan ikke vente på forskningsresultater. Bifangsten må nedbringes straks ved indgreb overfor fiskeriet, mener WWF Verdensnaturfonden. Danmark ynder at fremstille sig selv som et af verdens førende lande, når det gælder natur- og miljøbeskyttelse. Vi vil gerne være det mønsterland, der kan tjene som eksempel for andre. Den danske miljøminis-. ter optræder ofte på den internationale scene so~ naturens og miljøets bannerfører. Men når det gælder beskyttelsen af marsvinet, lader danske myndigheders initiativer meget tilbage at ønske. De manglende indgreb overfor den store bifangst af marsvin er en skændsel fo r dansk natur- og miljøpolitik, mener WWF Verdensnaturfonden. - Der er ingen rvivl om, at Danmark overtræder en række interna-

14 Danmarks lille hval Mar~vinet er den eneste hval, der til stadighed lever og yngler i danske farvande. De fleste ~jlere i danske farvande har ople\ et mar S\inet, der med sin længde på op til halvanden meter er verdens mindste hval. Marsvinet har en forholdsvis kraftigt bygget krop i forhold til længden. Hovedet er litle og trekantet, uden det næb, som delfiner er udstyret md. Ryg og IMfer er mørke, sider og bug lyse. Som regd ser man kun den mørke ryg og den lille, trekantede rygfinne i overfladen. Men det kan ogsa ske, at marsvin springer over vandet som delfiner. Marsvin er ikke sa sky, som de har ry for. Især unge marsvin er meget nysgerrige og legesyge. De kommer ofte tæt på både og ynder at ligge i kølvandet. Mars\'in k ver af fisk. Yndlingsføden er sild og de dykker gerne efter fode, men oftest ikke dybere end l 5-20 meter. Marsvin navigerer ligesom andre hvaler ved hjælp af ekko-lokalisering. l l 960'eme blev man opmærk som på, at marsvinebestanden i de indre danske furvande var gået markant tilbage, og marsvinet blev derfor fredet i Det mener WWF e Bifangsten af marsvin skal nedbringes mest muligt, hurtigst muligt. Det er ikke nok at gennemføre afværgeforanstaltninger. Der må ske indgreb over for fiskeriet i de områder og på de tidspunkter, hvor bifangsten er størst. e Miljøministeriet må leve op til vore internationale forpligtelser ved at påtage sig løben de forskning og overvågning af marsvinebestanden og af bifangster. Der bør udarbejdes en forvalmingsplan for marsvin i lighed med forvaltningsplanen fo r skarven.

15 tionale ko nventioner ved at lade den urimeligt store bifangst fortsætte uhind ret, siger biolog Tommy Dybbro, videnskabelig medarbejder i WWF Verdensna turfonden. Marsvi n er totalfredede og om fattet af Bonn og Bern-Konventio nerne samt Småhvalaftalen og d et kommende EU Habitat-direktiv (se boks). Lange udsigter tilløsning Siden Danmarks Fiskeriundersøgelser i 1994 fastslog, at bif. mg sten af marsvin er pa mindst dyr årligt, har Det G rønne Kontaktudvalg, der er et samar bejdsorgan fo r knap en snes grøn ne o rganisatio ner repræsen terende mere end medlemmer, lagt et stærkt pres på de ansvarlige ministre for at få gjort noget \'cd sagen. l maj 1995 skrev miljømini ster Svend Auken da også til sin ministerkollega, landbrugs og fiskeriminister Henrik Dam Kristen sen og bad ham rage skrid t til "en hurtig reduktio n af bifangsten". Men siden er der kun sket det, at L'lnclbrugs og Fiskeriministerier har fået EU-støtte ril er forsknings projekt, der skal belyse bif.'lngsr.:r generelt, heruneler også bifangst af marsvin. Projektet skal gen nemføres af Danmarks Fiskeriunder søgeiser fra 1996 til Men de ro fo rskere, d er skal stå for projektet, blev først ansat pr. l. april Og under alle omstændigheder har et resultat og nogle konseh,enser af fo rskning alt fo r lange udsigter. -Skal vi ven te på forskningsprojektet, afprøvning af foi'skellige af værgeforanstaltninger og herefter en løsning på EU-plan, som landbrugs og fi ske rimini s~eren o nsker, så kan der gå l O år, før vi fi\r nedbragt bifangsten. Det kan hverken marsvinene eller Danmarks re no mmc tåle, siger Tommy Dybbro. Miljøministeriet ud Det undrer også Det G rønne Ko n rakmdvalg meget, at Miljø minisreriet helt har trukket sig ud af spørgsmåler om forskning og over vågning af marsvin. Det er nemlig Miljøministeriets fo rpligtelse at sørge for, at Danmark ove rholder d e internationale kunventioner om beskyttelse af fredede arrer. l l 99 5 var der da også lagt op til, ar Miljøministeriets forsknings insti tutio n Danmarks Miljø under søgeise (DMU) med EU-støtte skulle delrage i forskningsprogram mer om marsvin. l maj 1995 skrev Svend Auken således til landbrugs og fiske riministeren, at "det er vig rigt, at det gode samarbejde mellem Qanmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Miljøundersøgelser fortsætter og udbygges", og han lovede, at Skov og Naturstyrelsen ville medvirke. Men i d ecember 1995 sagde DMU pludselig nej til EU-støtten og overgav den til Dan marks Fiskeriundersøgelser. Be grundeisen var, at den nationale medfinansiering ikke kunne skaffes. DMU kunne ikke finde penge ne på sit eget budget, og en ansøgning til Skov- og Naturstyrelsen om støtte blev afslået. -Det er dybt be ky~1re nd e, at Skov- og Nan1rstyrelsen både i denne sag og i vildsvine-sagen mere synes at, aretage erhvervenes in teresser end naturens, siger Tommy Dybbro. Afværgning vanskelig Ar finde tekniske løsninger, der kan forhindre bifangsten, bli, er va nskelig. En af mulighederne er at forsyne fiskegarnene med reflektorer eller lydsendere, der kan gøre det muligt for marsvinene at opdage og dermed undgå garnene. Men den slags metoder kan vise sig helt uden effekt, påpeger hvalforskeren C arl C hristian Kinze. Marsvin har en indlæringsevne. De kan vænne sig til reflektorerne. Skal de virke, må man skifte mellem mindst tre-fi re forskellige typer, og der kan blive meget dyrt. Under alle omstænd igheder er det forkert at bruge tekniske løsninger som undskyldning fo r ikke at gøre andet, siger Carl C hristian Kinze og tilføjer: Det er nød vendigt med løbende forskning og overvågning af marsvin. Men d et er ikke no k. Der må gøres mest muligt hurtigst muligt for at nedbringe bifangsten. Indgreb nødvendige Det Grønne Kontaktudvalg mener heller ikke, at tekniske løsninger er nok til at neelbringe bifangsten så meget, som der er nødvendigt. Man kommer ikke uden om at re gulere det fiskeri, der har størst bi fangst af marsvin, nemlig pighvar og torskefiskeriet i Nordsøen. Bi fa ngsten er størst i årers tredje kvartal, og derfor mener Der Grønne Kontaktudvalg, at der i den periode må indfø res restriktio- LEVENDE NATUR 2/96 15 WWF Marsvinet fredet internationalt Marsvin er omfattet af en række internationale konventioner og aftaler, som Danmark har for pli;ret sig til at overholde, nem lig: Bern-konventionen om be ~kytte lse af Euro pas vilde planter og dyr samt deres levesteder, hvor marsvinet er opfun på lisren over strengt beskyttede aner. e Bonn-konventionen om beskyttelse af vandrende aner. e Småhvalaftalen, der blev ind gået i 1992 under Bonn-kon ventionen til beskyttelse af små hvaler i Østersøen og Nordsøen. Ifølge aftalen er Danmark forpligtet til at over våge bifangsten og reducere den i det omfang, den er uac ceptabel. På den første parts konference i 1994 blev parterne opfordret til at reducere bifangsten. e EU's Habitat-direktiv (der ventes endeligt gennemfon omkring år 2000) om bevaring af naturtyper og vilde d yr og planter. Her er marsvinet opført på listen over arter, hvis beskyttelse kræver udpeg ning af særlige fredningsom råder. e Biodiversiretskonventionen, som pålægger landene at sikre ikke l 1986 iværksatte WWF Verdensnaturfonden "Projekt Marsvin" sammen med Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, Miljøministeriet og Zoologisk Museum.! løbet af projektets fire år blev der indsamlet over observationer af marsvin fra færger og sejlere, og 500 meldinger om strandinger og utilsigtede fångsrer af marsvin. 300 døde marsvin blev, som dette på billeder, unclci'sø!,>t nænnere på Zoologisk Museum. ner overfor d et relativt begrænsede fiskeri efter pighvar, og måske også overfo r visse dele af torskefiskeriet, for at redde ritusinder af marsvin fra druknedøden. "Vi i d en rige del af Verden kan ikke med god samvittighed stille krav til u-landciie om, at de skal bevare deres enorme biologiske bare artsrige, men også individrige bestande af dyr og planter. l Miljøministeriets udmønming af konventio nen "Bio logisk mangfoldighed i Danmark. Status og Strategi" hedder det: "Når arter går til bage i antal, vil deres totale arvelige variation blive min dre. Vi reducerer derfor ikke alene den biologiske mangfoldighed ved udryddelse af ar ter, men også når vi formindsker arternes bestandsstørrelse og udbredelsesområde, således at der går arvelig variati on tabt". Strategien fastslår, at "der må vises forsigtighed og vælges nul-løsninger, således at tviv len kommer namren til gode", og den understreger: "Den traditionelle namrbeskyttelse skal suppleres af forebyggende virkemidler, som sikrer, at tab af biologisk mangfoldighed undgås i fremtiden, og ar tilbagegangen, hvor den er sket, kan blive genoprettet i videst muligt omfang". Det er et åbent spørgsmål, hvordan den d anske regering kan overholde ovennævnte forpligtelser og aftaler med den nuværende bifangst af marsvin. mangfoldighed, uden at vi fejer fo r egen dør", skriver miljøminister Svend Auken i foro rdet til "-Biologisk Mangfoldighed i Danmark. Srams og Strategi". Indtil videre har danske myndig heder ikke følt trang til at feje for egen dør, når det gælder Dan marks eneste hval.

16 LEVENDE NATUR 2/96 WWF Skovhuggere på dybt vand Brasiliansk tømmerftrma fælder hvert år tusindvis af træet; på bunden af den kunstige sø Lago Tucurui. Søen blev skabt i slutningen af 1970'erne, da statens elektricitetsselskab byggede en dæmning og et vandkraftværk og dermed oversvømmede et område på kvadratkilometer af den frodigste Amazon-regnskov. Skovhuggerne arbejder på søen i uge vis uden at komme i land. De sover i hængekøjer i de s.'\mme fl.adbundede mororlx\de, som de bruger som spilbåd og slæbebåd samt til opbevaring af værktøj. Tekst og foros: journalist jens Work Kristensen, Brasilien kovhuggeren tjekker endnu engang, om iltmasken og frømandsdragren slutter tæt, før han svinger sig ud over kanren af båden og forsvinder i der mørke vand. De næste minutter må han klare sig selv i er undersøisk virvar af trækroner og væltede træstammer. Den oversvømmede skov står på bunden af den kunstige sø Lago Tucurui i den østlige del af der brasilianske Amazon-område. Her er kvadratkilometer af den frodigste regnskov sat under vand som følge af konstruktionen af en dæmning og et vandkraftværk, der blev tager i brug i Er lille lokalt tømmerfirma har sat sig for ar redde. så mange af stammerne som muligt, før de uundgåeligt rådner op. Og der er store værdier ar hente: Kvalireren af tømmeret er helt i top. Træto ppene, der rager ovenud af vander, er ganske vist visner og rorret ind, men under vand er stammerne i perf~kt stand. Søvan 'tiet har en forbi(jffende konserve rende effekt, fortæller den 63-årige ingeniør C ristiano de Jesus juarez, ide-manden!?ag der utraditionelle tømmerfirma, Madeira Tocantins Lrda., der har specialiserer sig i noger så utroligt som undersøisk _skovhugst. Famler sig frem til motorsaven For den enkelte skovhugger er opgaven simpel, men ikke ufarlig: På bunden af søen skal han fælde er 30 meter højt træ ved hjælp af en specialbygget motorsav. Den 32-årige Jose Luis Gomes de Sot12a lader sig glide ned langs den slimede træstamme, der er så ryk, at han på forhånd opgiver ar nå omkring den. Første opgave venter ham halwejs nede, dvs. på l 0-15 meters dybde, hvor stam men skal sikres med en tommeryk stålwire fra spilskiber. Stålrovet er gammelt og rustent, og han må binoe to røseknuder, før løkken omkring stammen er stærk nok. Et ryk i luftslangen er signal til forsyni ngsskibet om, at dykkeren er nået til trin 2, og en medhjælper lader straks den meterlange motorsav glide ned i dybet. Dykke ren fumler sig frem, indtil han støder på saven. Med et solidt greb i det drabelige værktøj lader han sig synke ned til bunden af søen, hvor han planter benene i det metertyk ke dynd, starter saven og skærer, indtil stammen er fri af stubben. Endnu et ryk i iltslangen bery der, at opgaven er fuldført, og medhjælperen kan begynde at trække hydraulikslangen, saven og dykkerens blybælte indenbords. Stammer af lette træsorter vil øjeblikkeligt skyde til vejrs på grund af opdriften og bryde igen nem vandoverfladen som en rakar. Andre såkaldt ædle træsorter som f.eks. nøddetræ er rungere end vand, så disse stammer vil ty pisk lægge sig dovent ned på bunden, medmindre spilbåden trækker dem op til overfladen. Tovrrækkeri et f.'lr spilbåden til ar krænge fare truende, og vandet pibler ind gennem en halv snes utætheder. Det heryder ingenting. Det tørre træ har godt af noget vand, siger spil-passeren Raimundo Costa, der er arbcjdssjakkers leder. For at bjærge de nmge stammer i land må mandskaber tøjre dem sammen med stammer af lette træsorter, såkaldte "flydere", der ofte kan holde ro-tre runge stammer flydende i vandoverfladen. Dramatisk kollision Arbejdet under vand besværliggøres af grene og væltede træstammer, som fra tid til anden skaber livstruende situationer, når ilrslan gen sætter sig fast, eller dykkeren kommer i klemme. Men arbejder har endnu ikke kosret menneskeliv. Tilstedeværelsen af piranha (pi rarfisk) og jacare (sydamerikansk alligator) tager skovhuggerne med sindsro, til trods fo r vedholdende

17 LEVENDE NATUR WWF 17 rygter om, at i hvert fald en fiskerfamilie har mistet et barn under badning i søen. Det rige dyreliv er blot en detalje i der enestående landskab af blege trætoppe og dybt vand, som er skovhuggernes arbejdsplads. De bor i tømmerfirmaers små pramme i flere uger ad gangen, så de er selvsagt nødt til ar bade i søen. Og i mangel af en lokumsspand (for slet ikke at tale om et rigtigt toilet) har folkene valgt ar besørge direkte i søens vand, for eksempel under en svømmetur. Den største fa re udgøres af de mange oversvømmede træer som konstant truer med at spidde bådene. Mens Levende Narur var på besøg, gik det ud over spil-båden, som sprang læk i styrbords side efter en grundstødning i høj fart. Kaskader af vand væltede op gennem huller i de halvrådne bundbrædder, og alle mand måtte hjælpe med ar øse. En dykker bley sendt uden bords for ar reparere huller med en jernplade, og efter er halvt hundrede hammerslag yar huller midlertidigt repareret. Det holder indtil næste kollision. Firmaer, der arbejder på Tucurui Søen, gør ikke indhug i Brasiliens tropiske regnskov - i modsætning til så mange andre firmaer i branchen. Hvert år reduceres regnskoven med ls kvadrarkilometer (knap halvdelen af Danmarks areal) ifølge officielle amerikanske og brasilianske beregninger. -Skoven på bunden af Tucurui Søen er allerede død. Nu gælder der om ar få de druknede træer fælder, så tømmeret kan blive udnyttet, siger Cristiano de Jesus Juarez, der selv beskriver den undersøiske hugst som miljørigtig: r Produktionen på søen er væsentlig i en miljømæssig sammenhæng- ikke mindst fordi den aflaster regnskoven oven vande. Der antal træer, der bliver fældet her, behøver ikke ar blive fælder på and, forklarer Cristiano de Jesus Den hydrauliske motorsav, der kan arbejde under vand, er nøglen til udnyttelsen af skønsmæssigt 6 m(llioner kubikmeter tømmer, der skjuler sig under overfladen af den kun lige sø, Lago T ucurui. Produktionen aflaster regnskoven Tømmerfirmaer Madeira T n tins Ltda. har tilsyneladende funder en niche, som ikke giver problemer med hverken milj øor~nisationer eller -myndigheder.

18

19 19 Juarez, velvidende ar firmaets nuværende produktion på l kubikmeter tømmer om året ikke barter meget i der store økologiske regnskab. Den samlede tømmerproduktion i Amazon regioncn udgør omkring 40 millionl!r kubikmeter om året, oplyser Brasiliens miljøministerium, der offtciclr betragter ulovlig rømmerhugst som den største trussel mod Amazon-regnskoven: Mere end 95 procent af skovrydningen er et direkte resultat af tømmerhugsr, anslår miljøministe riers sekretær for integreret udvikling, Eduardo Martins, der har en forrid i den brasilianske afdeling af Verdensnamrfonden, WWF Brazil. En god forretning Hugst af tropisk rømmer er generelt ulovlig i Brasilien, medmindre miljøstyrelsen IBAMA har modrager og godkendt en ansøgning, der blandt andet omfutter en plan ril bæredygtig drift, genplantning osv. Men kontrollen er ringe, og den ulovlige hugst menes fortsat at væ re i vækst. Salgspriser på kroner pr. kubikmeter tro pisk tømmer gør det til en god for retning at bryde loven. Skovhuggerne på Tucurui Søen kan derim(xl lovligt fælde oversvømmede træer af en hvilkensomhelst art, selv para-nøddetræet (også kaldet Casranha do Para eller Brazil Nut), som ellers er fredet over hele landet på grund af si ne efternagrede nødder. Et enkelt træ kan let indbringe l O kroner. Selv de mindre kostbare sorter son1 for eksempel para-nøddetræ giver mindst l O reais (60 kroner) pr. kubikmeter. Er der rale om mahogni, er salgsprisen 200 reais (1200 kroner), fo rtæller indehaveren. Han anslår, at firmaers fortjeneste udgør 30 procent af omsætningen. De l 2 medarbejdere er provisionslønnede og modtager hver l,80 kroner pr. kubikmeter tømmer. På gode dage når produktionen op på 80 kubikmeter tømmer, svarende til en betaling på 144 kroner pr. mand, men mekanisk svigt, forlis eller sygdom tvinger ofte sjakket til at ligge brak i flere dage eller uger ad gangen. Derfor når årsindkomsten sjældent over kroner. Vi får en ussel betaling og en elendig behandling, men vi har ik ke mange alternativer. Arbejdet her er det eneste, vi har lært, siger den mest erfarne dykker, Jose Luis Gomes de Souza, Jer har været mej fra starten af tømmerprojektet i Hjemmelavet motorsav UJ over forureningen fra medar bejdernes husholdning, motorer og maskiner er firmaets miljøpåvirkning begrænser, og hugsren har da også forlængst fået der grønne stempel af den brasilianske miljøstyrelse IBAMA og det statslige elektricitetsselskab Eletronorte, der er ansvarlig for den optlæmmede sø. Andre firmaer, der opererer på søen, rykker træerne o p med rode, men det skaber kaos på havbun den og er til stor skade for fiskelivet. Vi har valgt at bruge motorsaven, fordi det efter vores vurdering er den mest miljøvenlige metode, erklærer Crisciano de Jesus Juarez. Han har selv konstrueret den hydrauliske motorsav, der kan arbejde under vand. Drivkraften kommer fra en pumpe i forsyningsskibet oven vande. Efter en række justeringer er modellen nu så driftsikker, at oversavningen af en træsramme rager blot få minut ter. Der betyder, at dykkerens ridsforbrug under vandet er nede på i gennemsnit et kvarter for hvert træ. Firmaet har netop fået tilladelse til at fortsætte produktionen i yderligere 12 år, men perspektiverne er meget større end som så. Den oversvømmede skov rummer skønsmæssigt 6 millioner kubikmeter tømmer, blandt andet eftertragtede træsorter som mahogni og ceder. Med den nuværende produktion på kubikmeter tømmer om året vil der i teorien være arbejde for pionererne i 400 år dog menes træet kun ar kunne holde sig i 50 år under vand uden at lide skade. Hovedkuls planlægning af vandkraftværk Det ville naturligvis have været lettere at fælde de kostbare træer, inden områder blev oversvømmet. Men så langt tænkte statens udviklingsplanlæggere ikke i 1970'erne, da vandkraftværker og dæmningen ved Tucurui var på regnebrædtet. Tropernes største vandkraftværk blev hastet igennem, for der kulle levere billig energi til industrien i de nordbrasilianske delsrater Para og Maranhao. Derfor var der ikke rid til at fælde træerne først. Ansvaret for den sparsomme Eksporten af tømmerprodukter fra Arnazenregionen blev fra 1992 til 1994 fordoblet til en værdi på over en milliard dollars om året statslige planlægning i ril&eldet Tucurui kan placeres hos det daværende militærstyre, som var oprager af en ambitiøs udviklingsplan for Amazon-junglen: Energiproduktion, minedrift og industri i stor målestok skulle på få år forvandle et tilbagestående hjørne af Amazon-regionen til en såkaldt økonomisk væksrpol med msindvis af arbejdspladser. Skovhuggerne på Tucurui Søen er i dag med til at rydde op efter den brasilianske stats planlæggere, som glemte ar rage hensyn til miljøet. Men ingen kan råde bod på de skader, som dæmningen påførte den lokale befolkning, heri blandt et par hundrede indianere, der blev tvangsforflyttet til fremmed jord, umiddelbart efter at de for første gang \tar blevet kontaktet af" civilisationen". Fakta om Tucunli Søen: Dæmningen og vanjkraftvær ketved Tucurui blev opført af elektricitetssclskabet Eletronorrc i perioden Opdæmningen af vandmas serne fra floden Tocanrins fandt sted i 1984, hvorved et areal på kvad ratkilometer skov blev oversvømmet her findes i dag den kunstige sø lago Tucurui. Byggeriet kosrede 4,6 milliarder dollars eller knap fire gange så meget som der oprindelige budger på 1,2 milliarder dollars. Tucurui værket, der er tropernes største vandkraftværk, har en kapacitet på ca MW cller t irka 4 gange kapaciteten på det svenske atomkraftværk Barsebiick. Siden konstruktionen af Tucunli dæmningen har Brasilien bygget yderligere tre vandkraftværker i Amazon-regionen.

20 20 LEVENDE NATUR 2/96 WWF Mount Everest gøres rent I 1995 har en privat miljøgruppe i Nepal med hjælp fra lokalbefolkningen fjernet 130 tons affuld, efterladt af wrister og bjergbestigere langs stier og ved overnatnings pladser i Sagarmatha Nationalpar ken, d er bl.a. omfatter verdens højeste bjerg, Mount Everest. Miljøgruppen støttes af WWF. Den har også taget initiativ til genplant ning af nogle af de bjergskrånin ger, d er er blevet ryddet for skov. Af andre aktiviteter kan nævnes støtte til lokalbefolkningen fo r at sikre en større miljøbevidsthed og at bevare regionens kulturelle arv. Som et resultat af miljøgruppens meget målrettede arbejde har myn dighederne i Nepal desuden strammet kravene til de mange bjergbestiger-ekspeditioner, så det nu forlanges, at d isse tager med ud, hvad de bringer ind i området. Mini-ftsk i farezonen Verdens mindste fisk er i fare for at uddø. Den lille guppy-art lever kun i Buhi-søen på øen Luzon i Filippinerne, og et fuldvoksent ek semplar bliver højst 7-1 O mm lang. Den fo rekom tidligere i uhyre mængder i søen og blev bett ag tet som en delikatesse. Fangsten har imidlertid taget overhånd. Store net og brugen af motorbåde har bragt bestanden på ud1yddelsens rand, men der er nu sket begrænsninger i fiskeri-metoderne, og der gøres andre anstrengelser for at redde den lille fiske-art. Elfenbens-penge beskytter elefanter Penge fra salget af ko nfiskeret elfenben anvendes nu til beskyttcl se af elef.'\nterne i Tanzania. l 1986 beslaglagde de belgiske to ldmyndigheder ved en rutineunder søgeise en ulovlig sending på hele 9, 7 to ns elfenben (fra elefun tstødtænder) i to containe re. Indho ldet var mærket "bi voks". En belgisk domstol tilkendegav, at elfebenet var belgisk ejendom. Det blev solgt på en of. femlig auktion i Østasien og indbragte ca. l O millio ner kroner. Det er nu besluttet, efter næsten ti års fo rhandling mellem WWF Belgien og myndighederne i Belgien og Tanzania, at pengene skal bruges til beskyttelse af clefantbc standen i Tanzania. Den såkaldte Flytning af primitive ktybdyr To arter af levende fortidsdyr holder til på nogle smlløer ud fo r ew Zealands kyst. Det er d e eneste overlevende repræsentan ter af en ellers uddød primitiv gruppe af krybdyr. T uataraer kal des de. Den ene art fo rekommer på omkring 30 småøer, den an den art hidtil blot på en enkelt, nemlig den kun 4 hektar store Brorher Island i Cook-strædet. For at øge bestanden har man nu gennem målrettet opdræt af dyr i fangenskab overflynet et halvt h undrede individer af sidst nævnte art til en 30 hektar sto r nærliggende ø. For at beskytte de sjældne dyr er der ikke offent lig ad gang til nogen af de øer, hvor der lever wataraer. Imidlertid overvejer myndighederne at åbne et par af øerne for tllristbe søg, så det bliver muligt fo r in teressered e at studere d e primiti ve k1ybdyr i naturen. "bivo ks-aftale" har bestemt, at pengene bl.a. går til bekæmpelse af klybskytteri i en nationalpark og til uddannelse af parkpersonale. Det er så vidt vides første gang, at penge fra salg af ko nfiskerede namrprodukter anvendes til namrbevarelse oprindelses landet. Verdens fuglerigeste nationalpark En ny nationalpark er blevet opret tet i den nordlige del af L'l Paz p rovinsen i Bolivia i Sydamerika. Un dersøgeiser tyder på, at områd et huser det største antal fuglearte r, der findes inden for noget beskyt tet områd e i verden. Antallet af fuglea rter er ikke opgjort, men den enorme mangfoldighed skyldes, at området indeho lder en masse fo r skellige naturtyper. Nationalpar ken er på km2 (tre gange Sjællands størrelse), og den har en alsidighed af græsstepper og ikke mindst skovryper, der går fra regn skove i lavlandet til bjergregnskove og tørn:, tropiske skove øverst i A neles-bjergkæden.

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Hvaler på Det gule Rev

Hvaler på Det gule Rev Hvaler på Det gule Rev Spækhuggerflokken, der blev set af Team Thyfsisker på Det gule Rev, er ikke den eneste hvalart, der ofte ses på denne position. Udover marsvin er der også i de seneste år set hvidnæse,

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til:

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til: Hansen, Gitte Fra: Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober 2009 16:00 Til: Brøndum, Jette Cc: Gregor, Ole Emne: VS: Kritik og forslag til kæmpe vindmøller i Amos

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Islands natur er enestående dramatisk - og indbyggerne holder fast i den hedenske tro på alfer og jætter, for de var der først

Islands natur er enestående dramatisk - og indbyggerne holder fast i den hedenske tro på alfer og jætter, for de var der først Jim Lyngvild Ekstra Bladet- 07:50-13. Apr. 2009 Myternes ø - Island Islands natur er enestående dramatisk - og indbyggerne holder fast i den hedenske tro på alfer og jætter, for de var der først Islands

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... 1 Gud, tak for, at du kalder os for dine børn og fordi du kender os helt og alligevel holder af os og vil have med

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt:

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt: Es 43,10-12, ApG 2,22-28, Joh 21,15-19 Salmer: 235 Verdens igenfødelse 238 Der er så sandt (Mel. Gør døren høj) 241 Tag det sorte kors (mel. Lasse lunderskov) 249 Hvad er det at møde 438 Hellig 477Som

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Cheminova-indslag. 21-Søndag. 26. april 2015

Cheminova-indslag. 21-Søndag. 26. april 2015 5 10 Cheminova-indslag 21-Søndag 26. april 2015 Primært medvirkende: Studievært: Kim Bildsøe Lassen (KBL) Journalist/ (primær vokal fortæller): Martin Torpe (MT) Medarbejder og aktionær: Gunnar Krarup

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

Bendt Astrup. 5 Årstidssange. For blandet kor. trofe

Bendt Astrup. 5 Årstidssange. For blandet kor. trofe 5 Årstidssange For blandet kor 2004 trofe 5 Årstidssange Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 trofe 0204 B trofe MMIV 4 4 Til foråret Harald Herdal Œ U Ó 4 4 Tøv ik- ke me- re men 4 kom vi

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks

Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks 15 Jens veggerby Galleriejer med passion for ure Af Henriette møller. Foto: per gudmann, 2 x hobby På Ny Østergade i den mere fashionable del af

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36. 04-12-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2016. Tekst. Lukas 21,25-36. Adventstiden er fyldt af forventning. At vente på noget fylder meget i vores liv. Vi er alle mennesker som lever med forventninger.

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 3. søndag efter trinitatis, Luk. 15,1-10. 1. tekstrække. Salmer. DDS 403 Denne er dagen, som Herren har gjort. Dåb: DDS

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere