RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, Jelling

Transkript

1

2 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, VEJLEDER: Ove Bjerregaard Broch FORFATTER: Preben Hansen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL (à 2400 anslag): 28 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 Skal smides ud 1

4 Forord Dettee speciale er lavet, som en del af bygningskonstruktøruddannelsens afsluttende eksamen. Jeg har valgt at udarbejde en brandteknisk dokumentation på p Gorms hotel i, som jeg vil udarbejde efter Eksempelsamling om brandsikring af byggeri kapitell 1.12, dog uden punkt 8. Arbejdsformen har været bestående af gennemgang af Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri kapitel 1.12, hvor punkternee 1 7 er undersøgt i projektet p ogg i nogle tilfælde har det været nødvendig at foretag ændringer, for at opfylde brandkravene. Der skal rettes en særlig tak til underviser Ove Bjerregaard Broch B og en stor tak til Ravn arkitektur for det udleverede tegningsmateriale. 2

5 Abstract In reference to the technical document on fire safety construction chapter 1.12, I will analyse the case study of Gorms hotell in, located between Vejle and Give. Throughout my education as a constructing architect in Horsens, I havee had a strong interest in fire technical documentation of buildings, and therefore I have chosen this subject to research for my final dissertation. In this report I am using the case studyy mentioned above to demonstrate how the existing rules and instructions of fire regulations are met, furthermore I will make necessary re design changes of the existing fire plans of the hotel in order to meet the requirements fro the fire authorities. I will examine What necessary changes will have to be made in order for the building to meet fire safety requirements? What problems are there in relation to personal safety in conjunction to evacuation procedures? In order for the building to meet the requirements of fire and safety, necessary changes will have to be made in relation to the existing fire plans and documentation. 3

6 Indhold Forord... 2 Abstract... 3 Indledning med problemformulering... 7 Baggrundsinformation og præsentation af emne... 7 Begrundelse for emnevalg og fagligtt formål... 7 Problemformulerings spørgsmål... 7 Afgrænsning... 7 Valg af metode og empiri... 8 Rapportens struktur og argumentat tion... 8 Læsevejledning Indledning Bygningens udformning Byggemetoder og materialer Personbelastning Bygningens anvendelse Delkonklusion Bygningens anvendelse Virksomhed Personbelastning Personerss placering i bygningenn Personerss kendskab til indretning og flugtveje Dagophold og natophold Anvendelseskategorii Delkonklusion Placering af bygningen på grunden Bygningens placering på grunden Brandmæssig adskillelse til skel og til andre bygninger Brandvæg, brandkam eller brandkamserstatning Delkonklusion Flugtvejsforhold Flugtvejsstrategi

7 4.2 Placering af flugtvejee Flugtvejsgange Flugtvejstrapper Gangafstande Dørbredder Åbningsretning for døre Redningsåbninger Delkonklusion Passive brandsikringstiltag Afstand til andre bygninger Udvendige overflade og tagdækning Brandsektioner, brandceller og brandadskillende bygningsdele Brandsektioner Brandceller Brandadskillendee bygningsdele Indvendige overflade og gulvbelægninger Gennemføringer, branddøre og ventilationsanlæg Bærende bygningsdele Byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskab Skilte og markeringer Delkonklusion Aktive brandsikringstiltag Automatisk brandalarmanlæg Automatisk sprinkleranlæg Røgalarmanlæg Varslingsanlæg Brand og røgsikring af ventilationsanlæg Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg Flugtvejs og panikbelysning Slangevinder og andet slukningsmateriel Delkonklusion Redningsberedskabets indsatsmuligheder

8 7.1 Adgangsveje Brandredningsarealer Brandhaner Stigrør Røgudluftning Brandmandselevatorr Placering af brandcentral, betjeningspaneler og lignende Delkonklusion Konklusion Kildeliste Billedliste Bilag

9 Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Indenn jeg besluttede mig for mit valg, havde jeg mange mulige emner, men fandt frem f til min brandtekniske dokumentation, skulle laves på Gorms hotel,.. Hotellet består af restaurant, køkkener, festsale og 5 værelser på 2. sal.. Bygningen er opført i murstens ydervægge, mursten og gipsvægge somm skillevægge, betondæk som etageadskillelser, lofterne består af gips og et e tag som er udført med tagsten. Hotellet har et etageareal på 705 m 2, hvor det bebyggede areal er 266 m 2 og et grundareal på 429 m 2. Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg er i gang med 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen, somm er det afsluttende semester. Min interesse for brand harr været stor siden starten på uddannelsen, så derfor besluttede jeg hurtigt, at det var brandteknisk dokumentation, som skulle være mit speciale. Jeg ville godt lave den brandtekniske dokumentation på et projekt, p hvor der er overnattende gæster, som ikke har kendskab til flugtveje, da jeg ikke har arbejdet a med det på de andre semestre. Problemformulerings spørgsmål Jeg vil undersøge hvordan hotellet lever op til gældende regler og anvisninger indenfor brand og hvis ikke, vil jeg lave den nødvendige omprojektering, så det kan godkendes af brandmyndighederne. Underspørgsmål Hvilke ændringer skal der foretages for at bygningen kan opfylde brandteknisk dokumentation? Hvilke problematikker er der i forhold til personsikke erhed ift. evakuering? Afgrænsning Da hotellet ikke er opført og kun udarbejdet i dispositionsfasen, vil der ikke blive behandlet pkt. 8 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, som omhandler drift og vedligehold, da disse oplysninger ikke kan udarbejdes endnu, da materialerne ikke er endelig valgt og der ikke er en driftsansvarlig person tilknyttet drift og o vedligehold. 7

10 Valg af metode og empiri For at jeg kan udarbejde en brandteknisk dokumentation af Gorms hotel skal jeg først anvendelseskategorisere bygningen ogg finde gældende vejledning, somm hovedsageligt gøres ud fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri I Eksempelsamling om brandsikring aff byggeri 2012 er der en 8 punkts vejledning til, t hvad en brandteknisk dokumentation kan indeholde, som vil blive fulgt med små rettelser og ændringer. Jeg vil holde de eksisterende tegninger op i mod de ændringer jeg foretager i bygningen for at den opfylder vejledningen i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Jeg har fået udleveret et projekt på Gorms hotel i, fra mit praktiksted i 6. semester, som skal danne grundlag for min brandtekniske dokumentat tion. Til mine brandtekniske undersøgelser skal jeg bruge love og vejledninger, da de kan danne grundlag for en godkendelse af brandteknisk dokumentation. Rapportens struktur og argumentation Specialet er opbygget efterr Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 kapitel som beskriver, hvad en brandteknisk dokumentation kan indeholde og så vil jeg beskrive ud fra den, hvilke ændringer der skal foretages i bygningen for at den opfylder gældende lov og vejledning. Læsevejledning Der vil hovedsageligt blive taget udgangspunkt i Bygningsreg glementet 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Der vil blive henvist til disse og andre publikationer med følgende forkortelser: BR 10 = Bygningsreglementet 2010 EKS = Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 BAB = Brandsikring af byggerii 2012 DBI 31 = DBI brandteknisk vejledning 31 Brandtætninger DMF = Driftmæssige forskrifter bekendtgørelse nr af 25. februar 2008 Eksempel: (BR stk. 1.) for bygningsreglementet 2010 punkt 5.3 stk. 1. (EKS 4.1 side 65) for Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012,, punkt 4.1 på side 65 (BABB side 203) for Brandsikring af byggeri 2012 punkt side 203 (BABB ret side 125) forr Brandsikring af byggeri 2012 rettelsesblad punkt side 125 8

11 1. Indledning I det følgende afsnit vil jeg undersøge om udformningen af bygningen b er komplekss eller skiller sig meget ud fra almindelig byggeri, hvorefter jeg vil undersøge u hvilke materialer der er anvendt, som senere kan komme til at betyde noget ift. brand b og til sidst vil jeg undersøge personbelastningen og anvendelse, for det skal bruges i mine senere undersøgelser. 1.1 Bygningens udformning Bygningen har en lidt utraditionel udformning, da den er meget smal i forhold til længden, men ellers er dens udformning mere eller mindre traditionel. 1 Bygningens udformning Hotellet er opført som en 3 etagers bygning, hvor stue og 1. sal er forbundet med en trappe mellem de 2 etager. Der err indrettet en stor restaurant på 141 m 2 i stueetagen med tilhørende køkkenfaciliteter. 1. sal indeholder 2 festsale på hhv. h 30 og 47 m 2 med tilhørende t anretter køkken, toiletter og depot. 2.. sal er indrettet til overnatning med 5 værelser med eget bad og toilet, et depotrum samt en gang som forbinderr alle rummene. Kælderen indeholder teknikrum, 2 depotrum samt en gang der forbinder alle rummene. Der findes parkeringsareale bagved hotellet. 9

12 1.2 Byggemetoder og materiale er Der vil angiveligt blive anvendt traditionelle materialer og byggemetoder. Ydervæggene består af en bærende gennemmuret hulmur, med en ydervæg som blank mur og vandskurede vægge indvendig. Skillevæggene er udført somm murede vægge og som gipsvægge monteret på et træ/stålskelet. Terrændæk er udført af beton med en gulvbelægning som vinyl. Etageadskille elserne er udført af huldæk som danner en skive s effekt, med en gulvbelægning af vinyl og på værelserne på 2. 2 sal er der gulvtæppe. Taget er lavet som en skive og derfor er den også en del af det d bærendee system, med tagsten yderst oplagt på spær og gips som loft. Udenoms arealet er belagt med fortovsfliser som også er på terrasserne. 1.4 Personbelastning Da dette er et hotel vil antal af personer variere meget, hvorr der er flest om sommeren og et mindre antal om vinteren. Den størstee personbelastning vil være v i stueetagen, hvor den store restaurantt findes og den næststørste person belastning er på 1. sal, hvor de 2 festlokaler er og mindst vil personbelastningen være på 2. sal i de 5 værelser, men her er der til gengæld overnattende gæster. 1.5 Bygningens anvendelse Bygningen er et hotel, hvorr gæster kann overnattee i et værelse på 2. sal og med restaurant i stueetagen og festsale på 1. sal er derr mulighed for at holde fester, men også turister i byen kan spise i restauranten. 1.6 Delkonklusion Hotellet er udformet som en lidt utraditionel bygning, da den er meget t smal i forhold til længden. Bygningen er et hotel i 3 etager, med stor restaurant i stueplan, festsalee på 1. sal og de 5 værelser på 2. sal og parkering bagvedd hotellet. Materialern e er meget traditionelle og består primært af ydervægge som murværk, gips på skillevægge og loft, beton og huldæk bruges som henholdsvis terrændæk og etageadskillelse og en e tagkonstruktion med spær og tagsten. Der er stor forskel på personbelastningen, hvor den er størst på stueetagen, lidt mindre på 1. sal, da rummene er lidt mindre og så mindst på 2. sal med de 5 værelser, men der er der så overnattende gæster. 10

13 2. Bygningens anvendelse I dette afsnit vil jeg beskrive hvilken enn slags virksomhed projektet omhandler, så vil jeg komme lidt mere i dybden med personbelastning, som her vil v blive lidt mere specificeret. Har personerne, der bruger bygningen, kendskab til indretning og flugtveje og så skal s der undersøges, om der er tale om nat/dagophold og til sidst skal jeg have inddelt bygningen i anvendelseskategorier, for at kunne finde de gældende kravv og vejledninger for hele bygningen. 2.1 Virksomhed Som beskrevet skal bygningen anvendes som hotel. Der er mangel på restauranter og overnatningsmuligheder i og derfor er der lavet dettee oplæg til et hotel. Der vil være en del mennesker i hotellet, da det både skal betjene turister og arrangementer af en hver art. Hotellett er beliggende i det centrale. 2.2 Personbelastning 2 Eksempler på personbelastning i anvendelses kategori 3 (som er restauranten og festsalene) (BAB Tabel 3.2 side 120) Personbelastningen er som før beskrevet størst i stueetagen, nemlig i restauranten som med sine 141 m 2 har kapacitet til at rummee 141 personer (BAB side 120), når der er stoleopstilling. På 1. sal er der lavet 2 festlokaler på hhv. 29 og 46 m 2 såå der kan personbelastningen maksimalt være på hhv. 29 og 46 personer. 2. sal er indrettet med 5 værelser, hvor de 4 værelser har en størrelse og senge til 2 voksne v og en person i en slå udvoksne, seng, så 3 i alt og det sidste værelse err lidt større og har en størrelse s ogg senge til 2 men har plads til opstilling af 2 slå ud senge, personbelastning, da der ikke findes f opholdsrum i kælderen. 2.3 Personers placering i bygningen Personerne vil være placeret forskellige steder i bygningen, for der vil kunne være fyldt i så der i alt kan være 4 personer i værelset. I kælderen er der ikke nogen restauranten og tomt på de 2 andre etager og der kan også være v nogle e på værelserne, så man kan ikke fastsætte, hvor i bygningen personerne vil befinde sig. 111

14 2.4 Personers kendskab til indretning og flugtveje Da dette er et hotel, hvor der kommerr mange gæster, både til at holde fester, turister som kommer for at overnatte eller der skal holdes et arrangemen nt i festsalene, så er der det tilfælles, at de ikke har kendskab eller r kun delvis kendskab til flugtveje og indretning. Personalet har selvfølgelig kendskab til flugtveje og bygningens indretning. Bygningens indretning og flugtveje skal for dem uden kendskab til bygningen, være hurtig at danne sig et overblik over. Der er i trappe/ elev. rummet også indrettet en elevator, somm kan bruges af dem med nedsat mobilitet til at transporteree sig op/nedd gennem etagerne. 2.5 Dagophold og natophold Restauranten og festsalenee er lokaler,, som er beliggende på stueetagenn og 1. sal, hvor der kun er dagophold, forstået på den måde, at der ikke er mulighed for overnattendee gæster. 2. sal er med værelser, hvor der er overnattende gæster, da der forefindes senge på værelserne. 2.6 Anvendelseskategori For at en bygning kan sikres mod brand skal den opdeles i anvendelseskategorier, dvs. at man inddeler den efter, hvad bygningen bruges til og om den er indrettet til dag og/eller natophold. Bygningen kan godt indeholde flere anvendelseskategorier, hvis bare hver kategori opfylder krav til den. Jeg vil kun komme omkring de anvendelseskategorier der err aktuel for mit speciale. Et bygningsafsnit skal henføres til enn af følgende anvendelseskategorier afhængigt af bygningsafsnittets anvendelse (BR stk.1) Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (BR stk.1) Anvendelseskategori 3: Butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved f.eks. indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andree lignende rum beregnet til mere end 50 personer. (BRR stk.1) Restauranten på stueetagen er på 1411 m 2 og derved er personbelastningen på 141, dvs. over de 50 personer som kendetegner anvendelseskategori 3. Dem der vil benytte restauranten er personer, som ikke har kendskab til flugtveje, men de er selv i stand til at bringe sig i sikkerhed. Kælderen tilhører også anvendelseskategori 3, men da der ikke er opholdsrum dernede, gælder kravene til flugtvejee i anvendelseskategori 3 ikke. 12

15 De 2 festsale på 1. sal er på 29 og 46 m 2 så dervedd kan den anvendes aff hhv. 29 og 46 personer, hvor der er placeret en foldedør imellem lokalerne, så de kann betegnes som et rum, så de tilsammen kan rumme r 75 personer. Personerne som s brugerr festlokalerne har ikke kendskab til flugtvejene, men er selv i stand til at redde sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 5 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (BR stk.1) Anvendelseskategori 5: Hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer og pensionater. (BR stk.1) 2. sal ligger i anvendelseskategori 5, da den består af 5 værelser, hvor der vil være natophold, men personerne er selv i stand til at bringe sig i sikkerhed. s 2.7 Delkonklusion Bygningen er et hotel beliggende i dett centrale, som indeholder i restaurant,, festsale og overnatning. Personbelastningen er meget forskellig på de d 4 etager, hvor der i kælderen ikke er nogen personbelastning, da der ikke findes opholdsrum, på stueetagen er der en restaurant som er beregnet til 141 personer, på 1 sal er der 2 festsale som hver er indrettet til 29 og 46 personer og hvis begge sale slås sammen, kan rumme de 755 personer. 2. sal er indrettet med 5 værelser hvor personbelastningen er 3 4 person på hvert værelse. Person placeringen kan ikke fastsættes, da det er forskelligt hvor der er personer henne og hvornår. Personerne har ikke kendskab til indretning og flugtveje og der d vil væree både dag og natophold på hotellet. Bygningen ligger i 2 anvendelseskategorier, for restaurant er det anvendelseskategori 3, som er restauranter, hvor der kan opholde sig mere end 50 personer, for restaurantenn i stueetagen er indrettet til 141 personer og festsalenee på 1. sal er samlet indrettet til 75 personer, de har ikke kendskab til flugtvejen,, men er selv i stand til at redde sig i sikkerhed. 2. sal som består af værelser er i anvendelses s kategori 5, som er for dag og natophold, hvor personerne ikke kender flugtvejene, men er i stand til at redde sig i sikkerhed, så jeg kan allerede nu konkludere at der skal være brandtekniske installationer. 13

16 3. Placering af bygningen på grundenn Bygningens placering på grunden har stor betydning iht. brand, da der er krav til afstande til skel, vej og stimidte, hvorefter væggenn skal dimensioneres for at den err modstandsdygtig over for brand, så brandspredning undgås. Der er i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, samt s i BR 100 opstillet kravene som skal overholdes, for att sikre mod brandspredning. 3.1 Bygningens placering på grunden Placeringen er vedlagt som bilag 1 Bygningen er placeret på Gormsgade 19,, som er beliggende medd indgang fra fortovet på Gormsgade. Der er tæt bebygget ved syd og nordfacade n, men frit udsyn fra øst facaden, hvor der er udsigt til højene. Vestfacaden har udsyn til parkeringsarealet, hvor der også er en gangsti. Der er i bygningsreglementet et krav om afstanden til skel, vej v og stimidte for at undgå brandspredning og eksempler på hvorledes brandspredningen kan undgås, med forskellige konstruktionsløsninger, som sikrer mod brandspredning. 3.2 Brandmæssig adskillelse till skel og til andre bygningerb r På østfacaden (hovedindgangen) er der en afstand på 6,5 m til vejmidte, så kravet til over 2,5 m er overholdt. Vestfacaden har en afstand på 2,,7 m til skel,, som derved kan overholde de 2,5 m, også sydfacaden harr mere end de 2,5 m til skel, så dee 3 facader ikke skal sikres med en brandvæg. (EKS side 105) Nordsiden er der et problem med at overholde de 2,5 m til skel, s så der skal opføres en brandvæg som skal kunne modstå brand fra begge sider af væggen v og kan bevare sin stabilitet i 120 minutter. (EKS side 106) Væggen skal laves for at sikre mod brandspredning til nabobygningen. Brandvæggenn skal kun være i stueetagen, da køkkenet er lavet som en udbygning som s kun ligger i stueetagen og er mindre endd 2,5 m fra skel, men også taget skal, der hvor det er tættere end 2,5 m på skel, udføres så det kan modstå brand i 60 minutter (EKS side 107) og skal ikke være i 120 minutter, da sandsynligheden ikke er så stor for brandspredning den vej, daa afstanden til skel er længere vækk end væggen. 3.3 Brandvæg, brandkam eller brandkamserstatning Som beskrevet ovenfor skal der udføres en brandvæg på noget af nordvæggen, nemlig det der er placeret tættere end 2,5 m til skel, som kan ses på tegningen ovenover. Det havde også været muligt at udfører brandvæggen som en e brandkamm eller brandkamserstatning, hvorr brandkammen/brandkamserstatningen skal være så høj, at afstanden på de 2,5 m fra skel s til tagfladen opfyldes, når derr måles vandret fra skel til tagfladen. 14

17 3.4 Delkonklusion Hotellet er beliggende på Gormsgade i, hvor det er placeret medd 2 facader, som ligger i tætt bebyggelse, da der er bygninger placeret tæt på syd ogg nordfacaden. Øst og vestfra f vest kan facaden ligger åben, hvor man fra øst facaden har udkig over til højene og man kigge ned på parkeringspladsen. I forhold til placering i forhold til skel, vej og stimidte er der ingen problemer på syd, vestog østfacaden hvor afstanden på meree end 2,5 m til skel, vejj og stimidte nemt kan overholdes. På nordfacaden er der på dele af den et problemm med at overholde de 2,5 m til skel, så der skal noget af ydervæggen opføres som en brandvæg som skal kunne modstå brand fra beggee sider af væggen og kan bevarer sin stabilitett i 120 minutter, hvor taget t der er tættere end 2,5 m fra skel skal udføres, så det kan bevarer sin stabilitet i 60 minutter. Det er ikke nødvendigt at udføre en brandkam eller brandkamserstatning, da der i stedet vil blive udført en brandvæg. 4. Flugtvejsforhold En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske viaa flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. (BR 10 pkt. 5.2 stk. 1) I det følgende er en udgang: En dør til terræn i det fri, evt. via vindfang, v eller En dør til flugtvejsgang i anden brandmæssig enhedd som f.eks. anden brandsektion, hvis gangen har dørr til det fri eller til trappe, der er flugtvej, ellerr En dør til trappe, der er flugtvej. En trappe, der er flugtvej, skal have udgang direkte til terræn i det fri.(eks 2.2 side 25) Lige meget hvor du befinder dig i bygningen, skal du kunne flygte, f så duu ikke bliverr fanget af ilden. Hvis ikke der er mulighed for at flygte til det fri skal man kunne give sig til kende i en redningsåbning, så redningsberedskabet kan redde en den vej v ud. Det er vigtigt, at flugtveje er dimensioneret til det antal personer som skal benyttee dem og så skal gangarealet som benyttes som flugtvej, altid være adskilt fra derr hvor branden hærger og der må ikke være mere endd 25 m til nærmeste udgang. (EKS 2.1 side 23) Flugtveje skal være lette att identificere, nå og anvende. (BR 10 pkt. 5.2 stk. 2) De personer der skal benytte flugtvejen, skal nemt kunne identificere den, så de ikke skal bruge tiden på at finde den, så derfor skal det på evakueringsplanen som skal hænge på alle værelserne og i anvendelseskategori 3 være nemt at overskue, hvad der er flugtvejsgange og hvad der ikke er. Flugtveje må ikke bruges som oplagringsplads 15

18 Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan dog tillade, at gangee og gårdarealer m.v., men ikke trapper, anvendes til andre formål end e trafik, såfremt 1) det ikke medfører en væsentlig forøget brandbelastb tning, 2) funktionen som flugtvej ikke reduceres, 3) den på indretningstidspunktett fastsatte mindste flugtvejsbredde ikke reduceres, 4) opstilling af løst inventar og lignende sker på arealer uden for den egentlige ganglinie (DMF 5.1 side 4) Flugtvejene må ikke føre ud, hvor der er mulighed for parkerede biler, oplag, beplantning eller lign. som kan blokere flugtvejen til det fri. (DMF 5.2 side 5) I det tidsrum, hvorr flugtvejenee skal anvendes til evakuering, måå der ikke forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller e andre forhold, som hindrer evakueringen. (BR 10 pkt. 5.2 stk. 4) I flugtvejsgangen må der ikke være væg og loftoverflader eller gulvbelægning som bidrager til brand og røgspredning. 4.1 Flugtvejsstrategi Ethvert bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 og 5 skal indrettes, såå personer ved egen hjælp kan bringe sig i sikkerhed i tilfælde af brand (BABB side ) I kælderen er der lavet mulighed for at man kan flygte til 2 af a hinanden afhængige flugtveje, men gangen bliver ikke betegnet som en flugtvejsgang, da der ikke er ophold i kælderen. Der kan fra kælderen flygtes til trappe/elev. rum eller til kælder trappen, som fører direkte til det fri. Brandceller, som er indrettet til mere end 50 personer (i anv.. Kat. 3), skal udføres med to udgange eller to af hinanden uafhængige flugtveje. (BAB side 122) Stueetagen med restauranten har plads til 141 personer og skal derfor have 2 af hinanden uafhængige flugtveje. Der er ikke nogen flugtvejsgang på stueetagen, fordi der er 9 flugtveje, som er til det fri eller fører til det fri. På 1. sal er der lavet en flugtvejsgang, som har flugtvejsmulighed til trappe/elev. rum og derfra direkte til det fri. I den modsatte ende af gangen er der en flugtvejstrappe som s fører direkte til det fri, og så er der lavet redningsåbninger i modsatte væg aff flugtvejsgangen, så det vil være muligt at kunne give sig til kende over for redningsberedskabet. 2. sal har en flugtvejsgang som s er placeret lige over flugtvejsgangen på 1. sal, hvorr der også er udgang til trappe/elev. rum r som fører direkte til det fri ogg flugtvejstrappen som også fører til det fri. Fra alle værelser er der en redningsåbning som vil kunne benyttes i tilfælde af, flugtvejsgangen ikke er farbar, så kan man give sig til kende over for redningsberedskabet og reddes den vej ud. 16

19 4.2 Placering af flugtveje Som beskrevet ovenfor er der krav om flugtveje i kælderen, men den er blevet udført med 2 af hinanden uafhængige flugtveje. Derr er en flugtvej som er ud ved kældertrappen og derfra har man direktee adgang via den til dett fri. Den anden flugtvej fører til trappe/elev. rum hvor der via trappen føres op til en gang som har dør til det fri. Stueetagen har som beskrevet i sidstee kapitel 9 flugtveje, hvor der er placeret 5 adgange til det fri i sydfacaden, så er der hovedindgangen som kan bruges til flugtvej og i modsatte endee er der udgang til stisystem som er i det fri. Det er også muligt at bruge døren som fører ud i køkkenet, hvor der er adgang til det fri, endelig kan der flygtes igennemm trappe/elev. rum via en gang som har adgang direkte til dett fri. Der er 2 festsalee på 1. sal, her er der mulighed for at flygte via v flugtvejsgangen til den ene endee af gangen flugtvejstrappen, som på stueetagen har adgang til det fri, men i den anden endee af flugtvejsgangen er der mulighed for at flygte gennemm trappe/elev. rum som på stueetagen har en gang som har dør til dett fri. Fra værelserne på 2. sal er flugtvejenee placeret som på 1. sal, dvs. at der er en flugtvejstrappe i den ene ende af gangen og et trappe/elev rum r i den anden ende,, hvor flugtvejstrappen har direkte adgang til det fri og fra trappe/elev. rum skal man igennem en gangg som fører direkte til det fri. 17

20 4.3 Flugtvejsgange Fælles adgangsveje skal have en tilstrækkelig bredde efter den d planlagte brug og skal kunne passeress uhindret i deres fuldee bredde. Den fri bredde skal væree mindst 1,3 m. (BRR 10 pkt stk. 1) Der er flugtvejsgange på 1. og 2. sal, som har en bredde på mm, såå de over holder kravet i BR 10 og Eksempelsamlingen som begge siger 1,3 m (EKS 2.3 side 31) I forbindelse med trappe/elev. rum err blevet flyttet, har det været nødvendig at forlænge flugtvejsgangen på 1. og 2. sal. 3 Eksisterende flugtvejsgang 1. 1 sal 4 Ny flugtvejsgang 1. sall Som det ses ovenfor er den blevet lidtt længere på bekostning af en ny trappe og lidt mindre plads i forrummet til den lille festsal. Flugtvejsgangenn på 1. sal betjener de 2 festsale, anretterkøk kkenet og depotrummet og så er der flugtmulighed fra flugtvejsgange til trappe/elev. rum og flugtvejstrappe. 18

21 Det var også nødvendigt att forlænge flugtvejsgangen på 2. sal for at denn kunne betjene trappe/elev. rum efter det var blevet flyttet. 5 Eksisterende flugtvejsgang 2. sal 6 Ny flugtvejsgangg 2. sal Som det kan sess ovenfor, har den længere flugtvejsgang taget lidt pladss fra det store værelse, så der kan være udgang til trappe/elev. rum. Flugtvejsgangenn på 2. sal betjener de 5 værelser og depot. For at flugtvejsgangene ikke medførerr en væsentlig forøget brandbelastning er der følgende krav til indvendige overflader i flugtveje (EKS tabel 5.2 side 83) 8 7 EKS tabel 5.2 Der må maksimalt være 25 m i en flugtvejsgang til nærmeste dør till det fri eller dør til flugtvej. (EKS 2.6 side 36) 19

22 Der er 9,5 m imellem døren til flugtvejstrappe og trappe/elev. rum og derved må kravet om maks. 25 m til dør til det fri eller dør til flugtvej, anses for opfyldt. En flugtvejsgangg skal udformes som sin egen brandcelle (BAB side ), Flugtvejsgangene er derforr opdelt som deres egen brandcelle for at sikre man ved flugt via flugtvejsgangen er sikret mod brand fra andre rum. En flugtvejsgangg kan være to uafhængige flugtveje, hvis flugtvejsgangen har adgang til flugt fra f rummet vejstrapper i modstående ender, og der i flugtvejsgangen mellem m de too udgange er en adskillelse med bygningsdel klasse EI 60 [BD bygningsdel 60] med en dør udført som mindst dør klasse EI2 60 C [BD dør 60] sikret med et ABDL anlæg. (EKS 2.2 side 27) Da der på 1. sal er festsale med plads til 75 personer, som alle skal havee udgang til fælles flugtvejsgang, har det været nødvendig at opdelee flugtvejsgangen med en dør EI2 60 C+ABDL, så det sikres, at det altid vil være muligt at benytte et af trapperummene som flugtvej uden at hele flugtvejsgangen er fyldt med røg. 4.4 Flugtvejstrapper Der var problem med at flugtvejstrappen og trappe/elev. rum lå for tæt, for at kunne opfylde kravet om at der skal være 2 af hinanden uafhængige flugtveje, for somm det var før lå de 2 trapperum for tæt på hinanden, så der var mulighed for at nogle n ikke vil have mulighed for at flygte. Derforr blev trappe/elev. rum flyttet længere væk fra flugtvejstrappen, så det næsten vil blive betragtet som s 2 af hinanden uafhængige flugtveje. 8 Eksisterende trappe/elev. rum F 9 Ny trappe/elev. rum 20