Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Transkript

1 Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

2 Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien fra Tanken har været, at der er en generel offentlig opmærksomhed på læsningens betydning, hvilket har bidraget til at udvikle området helt fra forskningsniveau til praksis. Evidensbaseret nytænkning på området bør afspejle sig i kommunens overordnede strategi på området, hvilket bl.a. har ansporet til denne revision. Desuden har Mariagerfjord Kommune gennemført ændringer i mindsettet om og organiseringen af børn i læse - og skrivevanskeligheder. Læse- og skrivestrategien er udarbejdet med henblik på at styrke en fælles kommunaltilgang til læse- og skriveindsatsen, hvor der tilstræbes sammenhæng mellem de indsatser, der foregår i skolen omkring læseindlæring, læseforståelse og læsestrategier gennem hele skoleforløbet. Læsestrategien henvender sig til medarbejdere, ledelser og politikere i Mariagerfjord Kommune, som i Læse- og skrivestrategien vil kunne orientere sig i, hvilke grundlæggende tanker, der er for læse- og skriveområdet, herunder læsevejlederens rolle. I forlængelse af Læse- og skrivestrategien vil der blive udarbejdet et idekatalog, som giver eksempler på, hvordan Læse- og skrivestrategien kan udmøntes i praksis. 2

3 Visionen At skabe bedst mulig læse- og skriveudvikling for alle At sikre, at eleverne bliver så dygtige læsere som muligt, så de kan optimere læringen i alle fag. Fokuspunkter Gennem hele skoleforløbet skal der være fokus på udvikling af elevernes læse- skrivekompetencer i alle fag IT og digitale platforme er en integreret del af den samlede undervisning Videndeling vedr. udvikling af læseskrivekompetencer prioriteres Den enkelte skole udarbejder en handleplan for læsning og skrivning, herunder hvordan hjemmet understøtter læseudviklingen Fokus på at alle børn bliver så dygtige læsere som de kan Gennem hele skoleforløbet skal der være fokus på at opfylde Kompetencemål og Opmærksomhedspunkter for Fælles Mål i Dansk. Se nedenstående. Evaluering af undervisningen, elevernes faglige progression i læsning og skrivning anvendes i en løbende og fremadrettet pædagogisk sammenhæng 3

4 Se Kompetencemål og Opmærksomhedspunkter i en mere læsevenlig udgave på Hvordan udmøntes strategien i praksis Gennem hele skoleforløbet skal der være fokus på udvikling af elevernes læse- skrivekompetencer. Undervisningen tilrettelægges således, at der skabes en rød tråd i læringen. I Mariagerfjord Kommune tager vi udgangspunkt i Ehris interaktive og kommunikative læsemodel. 4

5 Ehris læsemodel danner grundlag for vores forståelse af læsning og skrivning. Det er vigtigt, at alle modellens elementer tænkes ind i undervisningen i hele skoleforløbet. Det er væsentligt, at Der er fokus på læsning og skrivning i alle fag i hele skoleforløbet Danskfaget har en særlig rolle i forhold til at introducere strategier for afkodning, læsning og skrivning Fagene har ansvar for, at undervisningen tilrettelægges med henblik på elevernes anvendelse af læseforståelses- og skrivestrategier Elevernes læseudvikling er kendt og undervisningen tilpasses herefter i alle fag. Arbejde med at fremstille et idekatalog til inspiration på læseområdet påbegyndes i 2017 og anbefales at illustrere forskellen på læsning i afdelinger, men også at vise den røde tråd i læseforløbet. 5

6 Indskolingen har fokus på tilegnelse og udvikling af Sproglige forudsætninger og kompetencer Afkodnings- og stavestrategier Sikker læsning Læseformål og genrekendskab Læseforståelsesstrategier i alle fag Introduktion til faglig læsning Kommunikative skrivekompetencer i alle fag Brug af IT til udvikling af læse-skrivekompetencer Kildekritik ift. brug af internettet Gode læsevaner og læselyst. 6

7 Mellemtrinnet har fokus på udvikling og kvalificering af Sproglige kompetencer Sikre og automatisere afkodnings- og stavestrategier ved en fortsat læseundervisning Læsesikkerhed og læsehastighed Læsemåder og -teknikker afpasset læseformål, genre og teksttyper Fortsat undervisning i varierede og specifikke læseforståelsesstrategier i alle fag Kommunikative skrivekompetencer Brug af IT i forbindelse med læse-skrivekompetencer Gode læsevaner og læselyst Faglig læsning Kildekritik ift. brug af internettet. 7

8 Udskolingen har fokus på kvalificering og anvendelse af Sproglig kompetence i en nuanceret skriftsprogsanvendelse Metabevidsthed om individuelle afkodnings- og stavestrategier Anvendelse af flydende læsning Læsemåder og -teknikker afpasset læseformål, genre og teksttyper Faglig læsning Bevidsthed om sammenhæng mellem læsehastighed og læseformål Målrettede, bevidste og funktionelle læseforståelsesstrategier Kommunikative skrivekompetencer Gode læsevaner og studieteknikker Motivation til fortsat læselyst Kildekritik ift. brug af internettet. 8

9 9

10 Hvordan hjælper vi elever i læseskrivevanskeligheder? Den enkelte skole skal kunne håndtere den samlede læseopgave, herunder også elever i læse-skrivevanskeligheder. Hindringer for elevernes udvikling af læse-skrivekompetencer skal afhjælpes i undervisningen. Elever i skriftsproglige vanskeligheder identificeres løbende; LUS (LæseUdviklingsSkema), DVO (Dansk Videnscenter for Ordblindhed), Ordblindetest, Nationale test, standardiserede pædagogiske prøver, ordblinderisikotest, Testbatteriet, Elbro s ordlister, IL-prøverne Ordblindetesten bruges til elever med massive læsestavevanskeligheder fra 5. kl. (Se anbefalinger til brug af ordblindetesten, primo maj 2016) Hindringer for elevens udvikling af læse-skrivekompetencer afhjælpes så tidligt som muligt Der er fokus på undervisningens indhold og didaktik ved overgange mellem dagtilbud, skoler og afdelinger Vejledning, holddeling og undervisningsdifferentiering etableres i tæt samspil med årgangs- eller klasseteamet Den enkelte skole skal løbende udvikle og sikre viden og lærerkompetencer til at løfte opgaven også for elever i vedvarende læse -skrivevanskeligheder IT er en vigtig og afgørende faktor for, at vi kan hjælpe elever med læse-skrivevanskeligheder At inddrage substituerende IT så tidligt som muligt At understøtte elevers, læreres og forældres behov for viden om substituerende IT 10

11 Udspecificere læsevejlederopgaven sikre at denne ekspertviden kommer i spil. IT er en naturlig del af den samlede undervisning Det anbefales, at der er et tæt samarbejde mellem læsevejlederen, itvejlederen og PLC (Pædagogisk Læringscenter) m.fl. Brug af IT og digitale redskaber skal læres. Derfor skal vi sørge for at integrere digitale læremidler i undervisningen udvælge og prioritere digitale læremidler eleverne opnår de nødvendige og særlige kompetencer i forhold til læsning af digitale tekster. 11

12 Evaluering af undervisningen og elevernes progression Evaluering af undervisningen og elevernes udbytte er væsentligt for, at der kan tilrettelægges en tilpasset og målrettet undervisning, og at der kan identificeres indsatsområder på såvel skole- som kommunalt plan. Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i 0. klasse anvendes i starten af 0. klasse. Gruppetesten er obligatorisk. Det anbefales, at læsevejlederen og skoleledelsen inddrages i efterbehandlingen af denne LUS anvendes som obligatorisk evalueringsværktøj fra årgang. Det aftales lokalt på skolen, hvordan man bruger LUS på 5. og 6. årgang. Resultaterne sendes til den kommunale læsekonsulent inden skoleårets afslutning DVO`s test for identifikation af elever i risiko for dysleksi anvendes i begyndelsen af 3.kl. Gruppetesten er obligatorisk De nationale test i læsning på 2., 4., 6. og 8. kl. udnyttes pædagogisk Det anbefales, at muligheden for frivillige nationale test udnyttes således, at alle årgange kan testes Den enkelte skole udarbejder en evalueringsplan Den kommunale målsætning er, at 80 % af eleverne skal være gode læsere og at andelen af de dygtigste læsere skal stige og andelen af de svageste læsere skal falde Der udarbejdes på forvaltningen årlige kommunale læseevalueringsrapporter med konkret opfølgning i form af læsedialogmøder på skolen med deltagelse af skoleledelse og læsevejledere. 12

13 Videndeling vedr. udvikling af læseskrivekompetencer Læseområdet er et felt, hvor viden er under konstant udvikling. Det er vigtigt at sikre, at ny evidensbaseret viden og god praksiserfaring spredes. Alle skoler har uddannede læsevejledere. Skolerne har lærere med kompetencer og viden i forhold til arbejdet med elever i læseskrivevanskeligheder. Disse funktioner sikrer en videndeling vedr. god læse- og skriveundervisning i forhold til skolens samlede læseopgave, således at alle elever i skolen får mulighed for at blive så dygtige som de kan. Den kommunale læsekonsulent understøtter videndeling skolerne imellem. Læsevejlederen er skolens ressourceperson og inspirator i forhold til al læse- og skriveundervisning er i sin funktion rettet mod læseundervisningen i alle fag er tovholder på læsekonferencer indgår i et tæt samarbejde med skolens vejlederkorps, PLC m.m. indgår i et netværksarbejde med kommunens øvrige læsevejledere indgår i et samarbejde med kommunens læsekonsulent. 13

14 Den enkelte skole udarbejder en handleplan for læsning og skrivning Skolens handleplan skal være et værktøj for undervisningens tilrettelæggelse og evaluering. Den årlige dynamiske handleplan tager blandt andet udgangspunkt i evalueringsresultater Handleplanen giver forslag til, hvordan den enkelte skole arbejder med progression Handleplanen udarbejdes i løbet af skoleåret og drøftes med den kommunale læsekonsulent på det årlige læsedialogmøde på skolen. 14

15 Denne reviderede udgave af Læse og skrivestrategien er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af lokale læsevejledere og den kommunale læsekonsulent. 15

16 Center for Børn og Familie Fjordgade Mariager 16