Forslag. Lov om ændring af selskabsskatteloven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag. Lov om ændring af selskabsskatteloven"

Transkript

1 Lovforslag nr. L 91 Folketinget Fremsat den 4. december 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven (Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) 1 I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 14. november 2012, som ændret senest ved 1 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages følgende ændring: 1. Efter 25 indsættes:» 26. Selskaber og foreninger m.v., der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vælge henstand med betaling af den skat, der beregnes ved overførsel af aktiver og passiver, jf. 5, stk. 7 og 8, og 8, stk. 4, 3. pkt., når skatteberegningen skyldes, at aktiverne og passiverne er overført til hovedkontoret eller et af selskabets m.v. faste driftssteder beliggende i et land, der er medlem af EU/EØS. Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at selskabet eller foreningen m.v. rettidigt indgiver selvangivelse til toldog skatteforvaltningen for det indkomstår, hvori overførslen er sket. Valg af henstand skal meddeles sammen med selvangivelsen. Gives der udsættelse med indgivelse af selvangivelsen efter skattekontrollovens 4, stk. 4, skal selvangivelse og meddelelse om valg af henstand være indgivet inden denne frist. Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse og meddelelse, jf. stk Ved henstand efter 26 etableres der en henstandssaldo. Henstandsbeløbet udgøres af den beregnede skat for de aktiver og passiver, der er overført i indkomståret. Stk. 2. Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med, at der af de aktiver, som henstandssaldoen vedrører, oppebæres indtægt, herunder realiserede gevinster ved en afståelse m.v., som skulle have været medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis aktivet fortsat havde været omfattet af dansk beskatning. Overførsler, der ville være omfattet af 26, stk. 1, hvis der var tale om en overførsel fra Danmark, medfører ikke, at aktiverne anses for afstået. Afdrag efter 1. pkt. opgøres som skatteværdien af den opgjorte indtægt beregnet med den procent, der er nævnt i 17, stk. 1. Der skal dog pr. indkomstår mindst betales et afdrag opgjort som 1/7 af det henstandsbeløb, der udgjorde saldoen ved henstandssaldoens etablering. Henstandssaldoen nedskrives med afdragsbeløbet, når det er betalt, idet saldoen dog ikke kan afdrages til et mindre beløb end 0 kr. Stk. 3. Bliver et aktiv eller passiv, der er omfattet af en henstand efter 26, på ny omfattet af dansk beskatning, og er der på dette tidspunkt fortsat en henstandssaldo, eller er alle de aktiver og passiver, som en henstandssaldo vedrører, afstået, og henstår der herefter fortsat en saldo, skal det resterende henstandsbeløb afdrages efter reglerne i stk. 2, idet stk. 4-7 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Bliver et selskab m.v., der har fået henstand efter 26, skattemæssigt hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, sidestilles dette med en afståelse til handelsværdien af de aktiver og passiver, der er omfattet af henstanden efter 26, forudsat at aktiverne og passiverne ikke er eller bliver tilknyttet et fast driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS. Bliver aktiver og passiver, der er omfattet af en henstand efter 26, internt overført til et fast driftssted beliggende uden for EU/EØS, sidestilles dette med en afståelse til handelsværdien på overførselstidspunktet. Stk. 5. Selskabet eller foreningen m.v. skal indgive selvangivelse for hvert indkomstår, hvor der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med indsendelse af denne selvangivelse skal der gives oplysning om, i hvilket land de aktiver, der er omfattet af en henstand efter 26, er placeret ultimo indkomståret. Selvangivelsesfristen er den i skattekontrollovens 4, stk. 2, jf. stk. 4, angivne frist, idet skattekontrollovens 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Indgives selvangivelse ikke rettidig, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Skattemin. j.nr AN011644

2 2 Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse. Stk. 6. Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 5 er den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidigt. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter opkrævningslovens 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Stk. 7. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto dog mindst med 3 pct. p.a. Fristen for betaling af renten er den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidigt. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter opkrævningslovens 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.«2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2014 og har virkning fra indkomståret Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v., der på overførselstidspunktet var skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, og som har fået beregnet skat af gevinst på aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens 5, stk. 7 eller 8, eller 8, stk. 4, 3. pkt., ved en overførsel i indkomståret 2008, 2009, 2010, 2011 eller 2012 af de pågældende aktiver eller passiver til hovedkontoret eller et af selskabets faste driftssteder beliggende i et land, der er medlem af EU/EØS, kan vælge henstand efter reglerne i selskabsskattelovens 26 og 27 som affattet ved denne lovs 1, nr. 1. Henstand kan dog kun opnås i det omfang, selskabet m.v. fortsat ejer de aktiver eller passiver, som udløste den skattebetaling, der ønskes henstand med, og i det omfang de pågældende aktiver eller passiver ikke senere må anses for afstået, hvis reglerne i selskabsskattelovens 27, stk. 4, som affattet ved denne lovs 1, stk. 1, havde været gældende. Henstand efter 1. pkt. omfatter den beregnede skat ved overførslen nedsat med de afdrag, der skulle have været betalt efter reglerne i selskabsskattelovens 27 som affattet ved denne lovs 1, nr. 1, hvis selskabet m.v. havde været omfattet af reglerne i selskabsskattelovens 26 og 27 som affattet ved denne lovs 1, nr. 1, allerede på overførselstidspunktet. Henstanden er betinget af, at selskabet m.v. udarbejder en opgørelse over de afdrag, der skulle have været betalt efter selskabsskattelovens 27 som affattet ved denne lovs 1, nr. 1, hvis selskabet m.v. havde været omfattet heraf allerede fra overførselstidspunktet. Opgørelsen og meddelelse om valg af henstand skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni Ved valg af henstand tilbagebetales den del af den eventuelt betalte skat, der udgør forskellen mellem den eventuelt betalte skat og henstandssaldoen som opgjort efter 3. pkt., idet tilbagebetalingen skal ske senest den 1. november Der tilkommer selskabet m.v. en rente svarende til renten efter opkrævningslovens 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. november 2014 at regne, hvis tilbagebetalingen sker efter denne dato.

3 3 Bemærkninger til lovforslaget 1. Indledning Almindelige bemærkninger Lovforslaget indebærer en justering af reglerne om beskatning ved et selskabs overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land. Der etableres med forslaget en henstandsordning (afdragsordning), der gør det muligt at udskyde betalingen af exitskatten mod forrentning. Henstandsbeløbet afdrages i takt med, at der oppebæres afkast (indtægter, gevinster, udbytter) af de overførte aktiver, som ville være blevet beskattet i Danmark, hvis aktiverne var forblevet her i landet. Dog skal det årlige afdrag mindst udgøre et beløb svarende til 1/7 af den opgjorte exitskat. Lovforslaget følger op på EU-Domstolens dom af 18. juli 2013 vedrørende de danske regler om exitbeskatning af selskaber m.v. ved overførsel af aktiver (og passiver) til selskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i andre EU/EØSlande og faste driftssteder beliggende i andre EU/EØS-lande. Domstolen fastslog, at Danmarks regler om exitbeskatning ikke kan anses for at være i overensstemmelse med reglerne om den frie etableringsret i henholdsvis Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen), idet en opgjort exitskat kræves betalt umiddelbart i forbindelse med overførslen. 2. Lovforslagets formål og baggrund Lovforslaget indeholder en justering af reglerne om exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til hovedkontoret eller et af selskabets m.v. faste driftssteder beliggende i et land, der er medlem af EU/EØS, med det formål at sikre, at reglerne har en udformning, der er i overensstemmelse med EU-retten. Af EU-Domstolens dom af 18. juli 2013 fremgår principperne for udformningen af en sådan ordning i hovedtræk. Det fremgår, at en national lovgivning, der medfører en umiddelbar beskatning af urealiserede gevinster på aktiver i forbindelse med overførsel af disse aktiver til et selskab, der er skattemæssigt hjemmehørende i et andet EU/EØS-land eller til et fast driftssted beliggende i andet EU/EØS-land, udgør en restriktion af etableringsfriheden, som er egnet til at afholde selskabet fra at flytte sine aktiver til et andet medlemsland. Dette skyldes, at der ikke sker beskatning af de urealiserede kapitalgevinster, når selskabet bevarer aktiverne på nationalt område. Beskatningen bevirker dermed, at en overførsel af aktiver inden for landets grænser er mere fordelagtig end overførsel af aktiver til et andet medlemsland. Hensynet til at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen i overensstemmelse med territorialprincippet og hensynet til at undgå en vilkårlig omfordeling af det danske beskatningsgrundlag til andre medlemsstater er begge hensyn, som kan begrunde en restriktion af etableringsfriheden. Dette er anerkendt af EU-Domstolen, og selve princippet med en exitbeskatning i forbindelse med overførslen af aktiver er derfor ikke i strid med EU-retten. Det understreges derudover i dommen, at når skatten af de urealiserede kapitalgevinster fastsættes endeligt på det tidspunkt, hvor et selskab overfører disse aktiver til et andet medlemsland, har den omstændighed, at visse af disse aktiver muligvis ikke afstås efter deres overførsel til det nye værtsmedlemsland, ikke i sig selv den virkning, at oprindelseslandet fratages muligheden for at opkræve dette beløb. Imidlertid er det ikke forholdsmæssigt at udelukke enhver mulighed for udskudt betaling af skatten. Der skal derfor udformes en foranstaltning, som både er egnet til at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemslandene, og som er mindre indgribende i etableringsfriheden end den umiddelbare opkrævning af exitskatten. Medlemslandene, som har ret til at beskatte de kapitalgevinster, der er opstået, mens de omhandlede aktiver befandt sig på deres område, er således berettigede til at foreskrive et andet udløsende kriterium for opkrævning af skatten end den faktiske afståelse for at sikre skattebetaling i forhold til aktiver, som ikke er bestemt til at blive realiseret. Denne foranstaltning skal være mindre indgribende i etableringsfriheden end en opkrævning af skatten umiddelbart i tilknytning til overførslen. Det er tilstrækkeligt til sikring af en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen, at skattebeløbet opgøres endeligt i forbindelse med overførslen, men først opkræves på et senere tidspunkt, hvor kapitalgevinsten under alle omstændigheder ville blive skattepligtig. Konkret udgør en ordning, som giver selskaberne mulighed for på den ene side at vælge at betale exitskatten umiddelbart i forbindelse med overførslen og på den anden side at udskyde betaling af skattebeløbet med tillæg af renter i henhold til den nationale lovgivning, en foranstaltning, som både er egnet til at sikre den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemslandene, og som er mindre indgribende i etableringsfriheden end en ordning, hvor den eneste mulighed er øjeblikkelig betaling. De gældende regler medfører en likviditetsmæssig byrde for selskaberne, men de sparer selskabet for den byrde, det er at administrere en henstandsordning. Rimeligheden af en sådan administrativ byrde er tidligere blevet vurderet i sag C-371/10 (National Grid Indus-dommen), hvor det blev fastslået, at den administrative byrde i forbindelse med en henstandsordning ikke er urimelig. Såfremt et selskab vurderer, at henstand ikke er attraktiv på grund af de administrative byrder, kan det frit vælge at betale den opgjorte exitskat straks. Med lovforslaget indføres derfor en henstandsordning, således at det er muligt at vælge, at en opgjort exitskat først skal betales i takt med, at overførte aktiver genererer indtægter, herunder avancer som ville have været omfattet af dansk beskatning, hvis der ikke var sket en overførsel. Henstandsbeløbet afdrages i takt med, at der oppebæres afkast

4 4 (indtægter, gevinster, udbytter) af de overførte aktiver, som ville være blevet beskattet, hvis de var forblevet her i landet. Dog skal det årlige afdrag mindst udgøre 1/7 af den opgjorte exitskat. Henstandsperioden er således maksimalt 7 år. 3. Gældende ret For selskaber m.v., der er fuldt skattepligtige til Danmark, kan der ske exitbeskatning, hvis den fulde skattepligt ophører, eller selskabet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet. Endvidere kan der ske exitbeskatning ved overførsel af aktiver og passiver til selskabets faste driftssted eller hovedkontor i udlandet. Ved ophør af selskabets skattepligt her til landet grundet flytning af ledelsens sæde anses de aktiver og passiver, der ikke fortsat er omfattet af danske beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens 5, stk. 7. For at en udflytning af selskabets hovedsæde til udlandet udløser exitbeskatning, er det en betingelse, at selskabets aktiver og passiver bliver flyttet med. Det er således en betingelse, at der ikke er dannet et fast driftssted i Danmark, hvor aktiverne og passiverne indgår. Hvis et europæisk selskab (SE-selskab) eller hvis et europæisk andelsselskab (SCE-selskab), der ikke er andelsbeskattet efter selskabsskattelovens 1, stk.1, nr. 3, flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til et andet EU-land og dermed ophører med at være skattepligtig her til landet, anses dette selskabs aktiver og passiver for afhændet, jf. selskabsskattelovens 5, stk. 8, jf. stk. 7. For selskaber m.v., der er skattepligtige til Danmark, sidestilles en overførsel af aktiver og passiver til et fast driftssted eller hovedkontor i udlandet med salg til et koncernforbundet selskab, og medmindre der er valgt international sambeskatning, eller aktiverne efter overførslen er omfattet af CFC-beskatning, vil en sådan overførsel udløse exitbeskatning, jf. selskabsskattelovens 8, stk. 4, 3. pkt. Bestemmelserne indebærer, at et selskab m.v. beskattes af urealiserede kapitalgevinster herunder genvundne af- og nedskrivninger, idet salgssummen fastsættes til handelsværdien på overførselstidspunktet. 4. Lovforslaget Det foreslås at udbygge reglerne om exitbeskatning af selskaber m.v. ved overførsel af aktiver og passiver til udlandet med en henstandsordning. Udgangspunktet er fortsat, at exitskatten skal betales umiddelbart i forbindelse med overførslen. Selskaber m.v., der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, kan dog vælge at anvende den foreslåede henstandsordning, hvor der er tale om overførsel af aktiver og passiver til hovedkontoret eller til et af selskabets m.v. faste driftssteder beliggende i et land, der er medlem af EU/EØS. Valget træffes ved at give SKAT meddelelse herom. Henstand med betaling omfatter situationer, hvor aktiver og passiver ikke længere omfattes af dansk beskatning, fordi de er overført til hovedkontoret i et andet EU/EØS-medlemsland eller til et af selskabets faste driftssteder beliggende i et land, der er medlem af EU/EØS. Der kan eksempelvis være tale om, at aktiver og passiver er udgået af dansk beskatning, fordi selskabet m.v. ophører med at være fuldt skattepligtigt til Danmark, idet ledelsens sæde er flyttet til et andet EU/EØS-land, uden at aktiverne og passiverne danner et fast driftssted i Danmark. Som et andet eksempel kan nævnes den situation, hvor aktiver og passiver udgår af dansk beskatning, fordi der sker en intern overførsel i selskabet enten fra selskabet i Danmark til et fast driftssted i et andet EU/EØS-land, eller fra et fast driftssted i Danmark til selskabets hovedkontor i et andet EU/EØS-land. Den eneste betingelse for at få henstand er, at der indgives en selvangivelse for det indkomstår, hvori overførslen har fundet sted, og at denne er indgivet rettidigt. Ved henstand etableres der en henstandssaldo for de aktiver og passiver, der er overført i indkomståret, og hvor der er bedt om henstand med betaling af den opgjorte exitskat. Saldoen ved etableringen er den exitskat (henstandsbeløbet), der er givet henstand med betaling af. Henstandsbeløbet udgør en gæld til Danmark, som skal betales. Afdragsprofilen foreslås udformet således, at der skal betales afdrag på gælden i takt med, at de omfattede aktiver giver et afkast i form af indtægter, realiserede gevinster m.v., som ville være blevet beskattet i Danmark, hvis aktivet ikke var blevet overført til hovedkontoret eller til et fast driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS. Som et minimum skal indkomstårets afdrag dog udgøre et beløb svarende til 1/7 af henstandsbeløbet ved saldoens etablering. Der opgøres også et afdragsbeløb for det indkomstår, hvori overførslen er foretaget. Det forhold, at selskaber m.v. kan få henstand med betaling af den beregnede exitskat, betyder ikke, at de skal tilbydes adgang til en ubegrænset henstand. Exitskatten skal betales, og det skal ske inden for en rimelig tidshorisont. Det er opfattelsen, at en henstandsperiode på maksimalt 7 år repræsenterer en tidsramme, der giver en rimelig betalingsudskydelse og samtidig en vis sikkerhed for, at exitskatten bliver betalt. Samtidig svarer de 7 år til afskrivningsperioden for immaterielle aktiver, som er den type af aktiver, der primært må forventes overført til hovedkontoret af et selskab eller til et fast driftssted i et land, der er medlem af EU/ EØS. Efter forslaget skal det til enhver tid skyldige beløb, der indestår på henstandssaldoen, forrentes. Rentesatsen er efter forslaget en sats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst en sats på 3 pct. p.a. Rentesatsen er den samme som den, der finder anvendelse ved henstand med betaling af bo- og gaveafgift. Der skal foretages betaling til nedbringelse af henstandsbeløbet, indtil det er afdraget fuldt ud. Dette gælder f.eks. også i den situation, hvor alle de aktiver og passiver, der er knyttet til en given henstandssaldo, er afstået, men hvor der fortsat resterer en positiv saldo, og i den situation, hvor et aktiv igen omfattes af dansk beskatning, men hvor den henstandssaldo, som aktivet er knyttet til, stadig er positiv.

5 5 Hvor aktiver og passiver omfattet af en exitbeskatning med tilknyttet henstand igen omfattes af dansk beskatning, finder de gældende regler om indgangsværdier anvendelse. 5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige Den foreslåede henstandsordning for betalingen af exitskat mod forrentning skønnes i det store og hele at være neutral i forhold til budgetterede indtægter. Det er herved lagt til grund, at den foreslåede sats på diskontoen plus 1 pct.-point, dog mindst 3 pct., stort set svarer til den rente, staten i gennemsnit kan opnå. Det er endvidere lagt til grund, at kreditrisikoen ved henstanden er meget begrænset. Udskydelsen af betalingen af exitskatten vil have en umiddelbar negativ likviditetsvirkning. Der er ikke holdepunkter for at vurdere henstandsomfanget og dermed likviditetsvirkningen. Der vil i de første finansår fremkomme et mindreprovenu, i det omfang de berørte virksomheder vælger at bruge ordningen. 6. Administrative konsekvenser for det offentlige Det skønnes, at lovforslaget indebærer et ressourceforbrug i størrelsesordenen 1-2 årsværk. Hertil kommer en forventet omkostning til tilretning af den planlagte it-løsning for modtagelse af selskabsselvangivelsen (DIAS). Sidstnævnte omkostning skønnes at være i størrelsesordenen kr. 7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Den foreslåede henstandsordning kan lette likviditetsbelastningen fra exitskatten for virksomheder, som overfører aktiver og passiver til hovedkontoret eller til et af virksomhedens faste driftssteder i et land, der er medlem af EU/ EØS. 8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet For selskaber m.v., der vælger at anvende den foreslåede henstandsordning, vil dette indebære en øget administrativ byrde. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER - tidligere CKR) har følgende bemærkninger for så vidt angår de administrative konsekvenser: TER vurderer, at lovforslaget vil medføre administrative konsekvenser for de virksomheder, der vælger at gøre brug af muligheden for henstand ved et selskabs overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/ EØS-land. De administrative byrder består af en meddelelse om, at en henstandsordning ønskes ved den første selvangivelse; en årlig selvangivelse i de år, hvor der er en positiv henstandssaldo; og oplysninger om i hvilket land aktiverne er placeret ultimo indkomståret med hver selvangivelse. Der skal maksimalt fremsendes 7 selvangivelser med dertil hørende oplysninger, da henstandsordningen maksimalt kan forløbe hen over 7 år. 9. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 10. Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 11. Forholdet til EU-retten Forslaget følger op på EU-Domstolens dom af 18. juli 2013 i sag C-261/11, som forpligter Danmark til at bringe de nuværende regler om exitbeskatning af selskaber i overensstemmelse med artikel 49 TEUF og EØS-aftalens artikel 31 om den fri etableringsret. 12. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Udkastet til lovforslag har i perioden fra den 9. oktober til den 6. november 2013, dvs. inden fremsættelsen, været sendt i høring hos Advokatsamfundet, AE Rådet, AgroSkat A/S, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborgerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Finans og Leasing, Finansrådet, FSR Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Horesta, Håndværksrådet, Investerings- ForeningsRådet, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SRF Skattefaglig Forening, Videncentret for Landbrug og VP Securities A/S. 13. Sammenfattende skema Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget Økonomiske konsekvenser for det offentlige Positive konsekvenser/ mindre udgifter Ingen. Negative konsekvenser/merudgifter Forslaget, om at der kan gives henstand med betalingen af exitskatten mod forrentning, skønnes ikke at medføre et mærkbart mindreprovenu på langt sigt.

6 6 Administrative konsekvenser for det offentlige Ingen. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivebelastningen fra exitskatten for virksom- Henstandsordningen kan lette likviditets- Ingen. heder, som foretager koncerninterne overførsler af aktiver og passiver til andre EU/ EØS-lande. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen. Der vil i de første finansår fremkomme et mindreprovenu, i det omfang de berørte virksomheder vælger at bruge ordningen. Forslaget vurderes at medføre et øget ressourceforbrug for SKAT på 1-2 årsværk. Hertil kommer en forventet omkostning til tilretning af den planlagte it-løsning for modtagelse af selskabsselvangivelsen (DIAS). Sidstnævnte omkostning skønnes at være i størrelsesordnen kr. Forslaget medfører en øget administrativ byrde, hvis de berørte selskaber vælger at anvende henstandsordningen. De administrative byrder består af en meddelelse om, at en henstandsordning ønskes ved den første selvangivelse; en årlig selvangivelse i de år, hvor der er en positiv henstandssaldo; og oplysninger om i hvilket land aktiverne er placeret ultimo indkomståret med hver selvangivelse. Der skal maksimalt fremsendes 7 selvangivelser med dertil hørende oplysninger, da henstandsordningen maksimalt kan forløbe hen over 7 år. Ingen. Administrative konsekvenser for borgerne Ingen. Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen. Forholdet til EU-retten Forslaget følger op på EU-Domstolens dom af 18. juli 2013 i sag C-261/11. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 1 Til 1 Med den foreslåede 26 i selskabsskatteloven indføres der mulighed for, at selskaber og foreninger m.v., der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, kan vælge henstand med betaling af exitskatten på urealiserede gevinster af aktiver og passiver, der ikke længere er undergivet dansk beskatning. Adgangen til henstand omfatter de situationer, hvor aktiver og passiver overføres til hovedkontoret i et andet EU/EØS medlemsland eller til et af selskabets m.v. faste driftssteder beliggende i et land, der er medlem af EU/EØS. Den foreslåede henstandsordning indebærer, at de omhandlede selskaber og foreninger m.v. kan vælge at få henstand med betaling af exitskatten vedrørende urealiserede gevinster, der er oppebåret, mens aktiverne m.v. var omfattet af dansk beskatning, i stedet for at betale exitskatten umiddelbart i forbindelse med overførslen. Det er fortsat udgangspunktet, at der sker exitbeskatning efter de hidtil gældende regler. Der er således tale om en valgfri henstandsordning. Reglen omfatter selskaber og foreninger m.v., der ophører med at være skattepligtige efter selskabsskattelovens 1, f.eks. fordi de flytter ledelsens sæde fra Danmark til et andet EU/EØS-land. Reglen omfatter også selskaber og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens 1, men som skattemæssigt bliver hjemmehørende i et andet EU/EØS-land som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den virkning, at selskabets aktiver og passiver ikke længere er omfattet af dansk beskatning. Dette indebærer for eksempel, at hvis et selskab, der er skattepligtigt til Danmark som følge af ledelsens sæde her i landet, flytter ledelsens sæde til Spanien, vil selskabet kunne opnå henstand med betalingen af den opgjorte exitskat af de urealiserede gevinster på aktiver og gæld, der er oppebåret, mens aktiverne m.v. har været omfattet af dansk beskatning, såfremt betingelserne for henstand i øvrigt er opfyldt. Hvis aktiverne og passiverne forbliver i et fast driftssted i Danmark, indtræder der ikke exitbeskatning, hvorfor muligheden for at vælge henstand med betalingen af exitskatten ikke er relevant.

7 7 Bestemmelsen gælder tilsvarende for overførsel af aktiver og passiver fra europæiske selskaber (SE-selskaber) og fra europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber), der ikke andelsbeskattes, når disse to former for selskaber ophører med at være skattepligtige efter selskabsskattelovens 1, fordi selskaberne flytter deres vedtægtsmæssige hjemsted til et andet EU-land. Endvidere omfatter bestemmelsen selskaber m.v., der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, som overfører et eller flere af deres aktiver eller passiver til et af selskabets m.v. faste driftssteder eller hovedkontoret i et andet EU/EØS-land, men som fortsat er skattepligtige til Danmark enten efter selskabsskattelovens 1 eller selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a. Det er efter stk. 2 en betingelse for henstand med betaling af exitskatten, at selskabet eller foreningen m.v. samtidig med indsendelse af selvangivelsen giver meddelelse til SKAT om, at der ønskes henstand. Meddelelsen om henstand skal indgives sammen med den almindelige selvangivelse for det indkomstår, hvor aktiverne og passiverne er overført. Hvis SKAT har givet udsættelse med selvangivelsen efter bestemmelsen i skattekontrollovens 4, stk. 4, er det denne frist, der finder anvendelse. Konsekvensen af, at der ikke indgives rettidig selvangivelse og meddelelse om henstand inden for de nævnte frister, er, at adgangen til at få henstand bortfalder. SKAT har dog efter stk. 3 adgang til at se bort fra fristoverskridelsen for selvangivelse og meddelelse, såfremt omstændighederne efter en konkret vurdering taler herfor. Den foreslåede 27 i selskabsskatteloven betyder, at der for selskaber og foreninger m.v., der har opnået henstand med exitskatten i medfør af den foreslåede 26, oprettes en henstandssaldo, der omfatter den samlede, beregnede exitskat for aktiver og passiver, der er overført i samme indkomstår, og for hvilke der ydes henstand med betaling af exitskatten i medfør af den foreslåede 26. Hvis der overføres aktiver og passiver i et efterfølgende indkomstår, oprettes der en ny henstandssaldo for den beregnede skat af disse aktiver og passiver. De pågældende henstandssaldi er skattemæssigt adskilte og afdrages hver for sig. Når aktiver og passiver overføres til udlandet, uden at der er valgt international sambeskatning, opgøres der et beløb til beskatning efter de almindelige regler om exitbeskatning. Hvis overførslen sker til hovedkontoret eller til et af selskabets faste driftssteder i et land, der er medlem af EU/EØS, kan der herefter vælges henstand med betalingen af exitskatten efter de foreslåede regler. Den beregnede skat indgår på henstandssaldoen og anses for en gæld, der skal afdrages og forrentes. Henstandsordningen består herefter af en afdragsordning. Efter stk. 2 afdrages gælden (den opgjorte exitskat) løbende i takt med, at der oppebæres indtægt af de overførte aktiver dog mindst med 1/7 årligt af den oprindelige henstandssaldos størrelse ved overførslen. Selskabet kan vælge at afdrage gælden med større årlige beløb end 1/7 og kan tillige til enhver tid vælge at indfri restsaldoen. Når henstandssaldoen er gået i nul, skal der ikke foretages yderligere afdrag. Passiver medtages ikke ved opgørelsen af afkast. Afdragene opgøres som skatteværdien af det afkast herunder indtægter, udbytter og avancer, der genereres af aktiverne efter overførslen, og som ville være blevet beskattet, hvis aktiverne var forblevet i Danmark. Der skal ikke tages hensyn til de udgifter og tab, der vedrører andre aktiver. Der er således ikke tale om, at der skal foretages en egentlig nettoindkomstopgørelse. Skatteværdien af afkastet opgøres på grundlag af den selskabsskattesats, der er gældende for det indkomstår, som afdraget vedrører. Det gælder også, hvor selskabsskattesatsen i betalingsåret ikke er identisk hermed. Opgørelsen af det afkast, som de overførte aktiver må anses for at generere, skal i udgangspunktet ske med afsæt i en ramme, hvorefter det selskab m.v., der har overført de pågældende aktiver, anses for at have stillet aktiverne til rådighed for en anden virksomhed. Det gælder både, hvor der er tale om en overførsel omfattet af selskabsskattelovens 5, stk. 7 eller 8, og hvor der er tale om en overførsel efter selskabsskattelovens 8, stk. 4, 3. pkt. Det vil sige, at så længe der resterer en positiv saldo på henstandskontoen, anses det overdragende selskab eller forening m.v. for at have stillet de overdragne aktiver til rådighed for den modtagne enhed i det andet EU/EØS-land. Det afkast, der skal afdrages på henstandssaldoen, opgøres med andre ord som det afkast, der ville have været omfattet af dansk beskatning, hvis aktiverne ikke var overført. Såfremt selskabet er i besiddelse af flere identiske aktiver, som ikke alle er omfattet af henstandsordningen, anses de aktiver, som er omfattet af henstandsordningen, for afstået først. I forhold til driftsmidler og immaterielle aktiver vil pejlemærket være, hvilke indtægter det overdragende danske selskab selv kunne have forventet at opnå af det pågældende driftsmiddel eller immaterielle aktiv, hvis selskabet havde beholdt aktivet. Der kan f.eks. henses til, hvad den faktiske indtjening er i det modtagende udenlandske selskab, men det afgørende er, at afkastet skal fastlægges på grundlag af armslængdeprincippet, jf. ligningslovens 2. Opgørelsen af afkastet skal ske ud fra danske regler. Er der f.eks. tale om et afskrivningsberettiget aktiv, skal der derfor tages højde for adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger. Hvis der er overført værdipapirer m.v., vil f.eks. renteindtægter og udbytter udgøre et relevant afkast, såfremt disse ville have været skattepligtige efter danske regler. Det samme gælder f.eks. urealiserede værdistigninger på værdipapirer, i tilfælde hvor lagerprincippet finder anvendelse. Overføres et aktiv med en urealiseret gevinst fra et dansk selskab til eksempelvis selskabets faste driftssted i Tyskland, og der vælges henstand efter de foreslåede regler, etableres der en saldo, der består af det henstandsbeløb, der omhandler den beregnede exitskat. Hvis aktivet efter overførslen til Tyskland ikke giver et afkast i det første år (overførselsåret), udgør afdraget for det første indkomstår 1/7 af det

8 8 oprindelige henstandsbeløb. Det gælder, uanset hvornår overførslen er sket i overførselsåret. Afdraget betales med tillæg af rente af henstandssaldoen. For efterfølgende indkomstår vil der stadig som minimum skulle afdrages i alt 1/7 Eksempel på afdrag af henstandssaldo År 1) Primosaldo Afkast Skatteværdi Afdrag ) (25 pct. af ) (25 pct. af ) (25 pct. af ) (25 pct. af 4.800) af den oprindelige saldo (selve exitskattebeløbet) ved oprettelsen af henstandssaldoen, idet der mindst skal foretages afdrag med lige store årlige beløb fordelt over en 7-årig periode. (1/7 af ) (minimumsafdrag) (7.143)5 Nedskrivning af saldo 2) Ultimosaldo Rente 3) (afdrag år 1) (afdrag år 2) (afdrag år 3) (afdrag år 4) Dog max. et afdrag svarende til restsaldoen på ) Regnskabsåret forudsættes at følge kalenderåret. Eksemplet er i kr. 2) Det forudsættes, at betaling sker pr. 1. november i kalenderåret efter indkomståret dvs. hverken før tid eller med fristoverskridelse. 3) Renten forudsættes at udgøre 3 pct. i alle årene. 4) Beløbet er den endelige exitskat efter regler om acontoskat, restskattetillæg m.v. 5) Det beregnede afdrag for år 5 skal ikke betales, da saldoen er nedbragt til 0 på betalingstidspunktet. I ovenstående eksempel afdrages henstandskontoen over en 5-årig periode. År 1 er overførselsåret. I dette år er der i eksemplet ikke noget afkast af de overførte aktiver. Der beregnes et minimumsafdrag på kr. svarende til 1/7 af den oprindelige exitskat, der er opgjort til i alt kr. Henstandssaldoen afskrives på det tidspunkt, hvor beløbet betales. Beløbet betales 1. november i kalenderåret efter indkomståret. Det vil sige, at betaling af afdraget, der er beregnet for år 1, som udgangspunkt først sker den 1. november i år 2. Saldoen nedskrives derfor ikke i år 1. Primosaldoen i år 2 udgør kr. Der har i indkomståret været et afkast på kr. Skatteværdien heraf er kr., hvilket er mindre end minimumsafdraget på kr. Afdraget for år 2 er derfor kr. Henstandssaldoen nedskrives med afdraget for år 1 på kr. Henstandsaldoen udgør herefter kr. ultimo år 2 og primo år 3. I år 3 er der et afkast på kr., der kan henføres til de ovedragne aktiver. Skatteværdien heraf er kr., der skal afdrages på henstandssaldoen. Henstandssaldoen primo år 3 nedskrives med kr., som udgør afdraget for år 2, der betales i år 3. I år 4 er der et afkast med en skatteværdi på kr., der skal betales i år 5. Henstandssaldoen primo år 4 nedsættes med kr., som udgør det opgjorte afdrag for år 3. For år 5 betales restsaldoen på kr., idet henstandssaldoen højst skal nedskrives til 0 kr. Som det fremgår af eksemplet, beregnes renten på minimum 3 pct. p.a. af det til enhver tid skyldige beløb på henstandskontoen. Hvis de overførte aktiver, for hvilke der er givet henstand med skattebetalingen, videreoverføres internt i selskabet til et af selskabets andre enheder beliggende i EU/EØS, vil denne overførsel ikke blive anset for en realisering af aktivet. Henstandssaldoen afdrages fortsat i takt med oppebårne indtægter vedrørende aktivet. Tilsvarende gælder, hvis aktivet overføres via en skattefri fusion m.v. til et andet selskab i EU/EØS, og aktivet forbliver i EU/EØS. Det er en forudsætning, at fusionen m.v. ville opfylde betingelserne i fusionsskatteloven, hvis et dansk selskab havde været involveret. Af stk. 3 fremgår, at hvis de pågældende aktiver og passiver, for hvilke der er ydet henstand med betaling af den opgjorte exitskat, bliver omfattet af dansk beskatning igen, skal en eventuel resterende del af henstandssaldoen fortsat afdrages efter de nævnte regler. Dette gælder også, hvis de pågældende aktiver og passiver er afstået, mens der stadigvæk er en positiv henstandssaldo. Resterer der efter en geninddragelse af aktiverne eller passiverne under dansk beskatning en positiv henstandssaldo, der skal afdrages, skal der fortsat indsendes selvangivelse efter de foreslåede regler. Indsendes der ikke rettidig selvangivelse, bortfalder henstanden.

9 9 Hvis de overførte aktiver i stedet flyttes ud af EU/EØS, anses dette efter stk. 4 for en afståelse til handelsværdien på overførselstidspunktet. Der skal derfor beregnes et beløb til afdrag på henstandssaldoen efter de foreslåede regler. Det gælder, hvor selskabet m.v. bliver skattemæssigt hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, forudsat at aktiverne og passiverne ikke er eller bliver tilknyttet et fast driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS. Dette gælder endvidere, hvor aktiver og passiver overføres til selskabets faste driftssted beliggende uden for EU/EØS. Der er tale om afdrag på en henstand, der er givet med betaling af et skattebeløb, og dermed om afdrag på en gæld. Der er ikke tale om en dansk beskatning af den pågældende indtægt, som opnås af de overførte aktiver. Der skal derfor ikke ved beregningen af afdragets størrelse gives credit for en eventuel udenlandsk betalt skat af den pågældende indtægt. Geninddragelse under dansk beskatning, hvad enten det er ved intern overførsel eller en overdragelse mellem juridiske enheder, behandles i relation til henstanden på samme måde som tilsvarende overdragelser til andre EU/EØSlande. Efter stk. 5 er det en betingelse for fortsat henstand, at der indgives en selvangivelse til SKAT for hvert indkomstår, hvor der er en positiv henstandssaldo. Det skal samtidig oplyses, i hvilket land de omhandlede aktiver befinder sig. Selvangivelsen skal indgives inden for de almindelige frister i skattekontrolloven. Hvis selvangivelsen ikke indsendes rettidigt, bortfalder henstanden med den virkning, at det beløb, der indestår på henstandssaldoen, forfalder til betaling. SKAT kan dog bortse fra fristoverskridelser såfremt omstændighederne taler herfor, jf. bemærkninger ovenfor til den foreslåede 26, stk. 3. Efter stk. 6 er betalingsfristen for afdrag den 1. november i kalenderåret efter indkomståret. Hvis selskabet har forskudt indkomstår, er betalingsfristen den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den pågældende måned anses for rettidig betaling. Hvis beløbet ikke betales rettidigt, bliver det forfaldne beløb til betaling forrentet med renten i opkrævningslovens 7, stk. 2, tillagt 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned. Henstandsbeløbet forrentes efter stk. 7 med diskontoen med tillæg af 1 procentpoint dog mindst 3 pct. p.a. Renten beregnes af det til enhver tid skyldige beløb på henstandssaldoen. Betalingsfristen for betaling af renten af gælden følger reglerne for betaling af afdrag på gælden og er derfor ligeledes den 1. november i kalenderåret efter indkomståret. Hvis selskabet har forskudt indkomstår, er betalingsfristen den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. I forhold til renten anses betaling den 20. i den pågældende måned ligeledes for rettidig betaling. Til stk. 1 Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2014, og at den har virkning, hvor aktiver og passiver overføres til hovedkontoret eller til et af selskabets m.v. faste driftssteder i et land, der er medlem af EU/EØS, i indkomståret 2013 eller senere indkomstår. Virkningstidspunktet er fastsat til at ligge før ikrafttrædelsestidspunktet, da der er tale om en ændring med en lempende virkning for de omfattede selskaber. Da EU-Domstolen har truffet endelig afgørelse i den sag, der ligger til grund for den foreslåede lovændring i 2013, foreslås det, at de nye regler i overensstemmelse hermed skal have virkning fra indkomståret Til stk. 2 Der foreslås en regel om tilbagevirkende kraft, der indebærer, at selskaber og foreninger m.v., der på overførselstidspunktet var hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS er blevet exitbeskattet inden for de seneste 5 indkomstår, dvs , på grund af en overførsel af aktiver og passiver til hovedkontoret, eller ved en overførsel til et af selskabets faste driftssteder i et land, der er medlem af EU/EØS, kan vælge at anvende den foreslåede henstandsordning i stedet. Selskaber og foreninger m.v., der ønsker at anvende den pågældende regels adgang til at vælge henstand med tilbagevirkende kraft, skal senest den 30. juni 2014 give SKAT meddelelse herom. Perioden for den pågældende regel om tilbagevirkende kraft er fastsat til de seneste 5 år. Det skyldes, at skatteansættelsen for exitbeskatningen er undergivet den forlængede ligningsfrist efter skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, da de pågældende selskaber tilhører kredsen af skattepligtige, der er omfattet af skattekontrollovens 3 B. Reglen er derfor fastsat i overensstemmelse med de udvidede fristregler i skatteforvaltningslovens 26, stk. 5. Adgangen til at vælge henstandsordningen er betinget af, at selskabet m.v. fortsat ejer de aktiver og passiver, der udløste den exitskat, der nu ønskes henstand med, og at disse aktiver og passiver ikke senere må anses for afstået, hvis reglerne i den foreslåede 27, stk. 4 i selskabsskatteloven havde været gældende i den mellemliggende periode. Selskabet m.v. omfatter også faste driftssteder. Selskaber og foreninger m.v., der ønsker at anvende reglen om tilbagevirkende kraft, skal opgøre det beløb, der vil være omfattet af henstanden, fra det tidspunkt, hvor der vælges henstand efter overgangsreglen. Opgørelsen skal ske under anvendelse af reglerne i den foreslåede 27 i selskabsskatteloven. Selskabet m.v. skal således udarbejde en opgørelse over de afdrag, der skulle have været betalt fra overførslen og frem til valg af henstandsordning, hvis selskabet m.v. allerede på overførselstidspunktet havde haft mulighed for at vælge henstand med betaling af den opgjorte exitskat.

10 10 Når der vælges henstand i en situation, hvor exitskatten helt eller delvis er betalt, tilbagebetales den eventuelt for meget indbetalte exitskat. Den eventuelt for meget betalte exitskat opgøres som det indbetalte exitskattebeløb med fradrag af det beløb, der udgør henstandssaldoen som opgjort under den pågældende regel om tilbagevirkende kraft, idet tilbagebetalingen skal ske senest den 1. november Sker tilbagebetalingen senere end dette tidspunkt, har selskabet m.v. krav på renter pr. påbegyndt måned fra den 1. november 2014 at regne. Der er ikke krav på renter helt tilbage fra det tidspunkt, hvor exitskattebeløbet blev betalt.

11 11 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Bilag 1 Gældende formulering Lovforslaget 1 I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 14. november 2012, som ændret senest ved 1 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages følgende ændring: 1. Efter 25 indsættes:» 26. Selskaber og foreninger m.v., der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vælge henstand med betaling af den skat, der beregnes ved overførsel af aktiver og passiver, jf. 5, stk. 7 og 8, og 8, stk. 4, 3. pkt., når skatteberegningen skyldes, at aktiverne og passiverne er overført til hovedkontoret eller et af selskabets m.v. faste driftssteder beliggende i et land, der er medlem af EU/EØS. Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at selskabet eller foreningen m.v. rettidigt indgiver selvangivelse til told- og skatteforvaltningen for det indkomstår, hvori overførslen er sket. Valg af henstand skal meddeles sammen med selvangivelsen. Gives der udsættelse med indgivelse af selvangivelsen efter skattekontrollovens 4, stk. 4, skal selvangivelse og meddelelse om valg af henstand være indgivet inden denne frist. Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse og meddelelse, jf. stk Ved henstand efter 26 etableres der en henstandssaldo. Henstandsbeløbet udgøres af den beregnede skat for de aktiver og passiver, der er overført i indkomståret. Stk. 2. Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med, at der af de aktiver, som henstandssaldoen vedrører, oppebæres indtægt, herunder realiserede gevinster ved en afståelse m.v., som skulle have været medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis aktivet fortsat havde været omfattet af dansk beskatning. Overførsler, der ville være om-

12 12 fattet af 26, stk. 1, hvis der var tale om en overførsel fra Danmark, medfører ikke, at aktiverne anses for afstået. Afdrag efter 1. pkt. opgøres som skatteværdien af den opgjorte indtægt beregnet med den procent, der er nævnt i 17, stk. 1. Der skal dog pr. indkomstår mindst betales et afdrag opgjort som 1/7 af det henstandsbeløb, der udgjorde saldoen ved henstandssaldoens etablering. Henstandssaldoen nedskrives med afdragsbeløbet, når det er betalt, idet saldoen dog ikke kan afdrages til et mindre beløb end 0 kr. Stk. 3. Bliver et aktiv eller passiv, der er omfattet af en henstand efter 26, på ny omfattet af dansk beskatning, og er der på dette tidspunkt fortsat en henstandssaldo, eller er alle de aktiver og passiver, som en henstandssaldo vedrører, afstået, og henstår der herefter fortsat en saldo, skal det resterende henstandsbeløb afdrages efter reglerne i stk. 2, idet stk. 4-7 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Bliver et selskab m.v., der har fået henstand efter 26, skattemæssigt hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, sidestilles dette med en afståelse til handelsværdien af de aktiver og passiver, der er omfattet af henstanden efter 26, forudsat at aktiverne og passiverne ikke er eller bliver tilknyttet et fast driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS. Bliver aktiver og passiver, der er omfattet af en henstand efter 26, internt overført til et fast driftssted beliggende uden for EU/EØS, sidestilles dette med en afståelse til handelsværdien på overførselstidspunktet. Stk. 5. Selskabet eller foreningen m.v. skal indgive selvangivelse for hvert indkomstår, hvor der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med indsendelse af denne selvangivelse skal der gives oplysning om, i hvilket land de aktiver, der er omfattet af en henstand efter 26, er placeret ultimo indkomståret. Selvangivelsesfristen er den i skattekontrollovens 4, stk. 2, jf. stk. 4, angivne frist, idet skattekontrollovens 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Indgives selvangivelse ikke rettidig, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse. Stk. 6. Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 5 er den 1. november i kalenderåret efter

13 13 indkomståret eller ved forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidigt. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter opkrævningslovens 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Stk. 7. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto dog mindst med 3 pct. p.a. Fristen for betaling af renten er den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidigt. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter opkrævningslovens 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.«2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2014 og har virkning fra indkomståret Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v., der på overførselstidspunktet var skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, og som har fået beregnet skat af gevinst på aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens 5, stk. 7 eller 8, eller 8, stk. 4, 3. pkt., ved en overførsel i indkomståret 2008, 2009, 2010, 2011 eller 2012 af de pågældende aktiver eller passiver til hovedkontoret eller et af selskabets faste driftssteder beliggende i et land, der er medlem af EU/EØS, kan vælge henstand efter reglerne i selskabsskattelovens 26 og 27 som affattet ved denne lovs 1, nr. 1. Henstand kan dog kun opnås i det omfang, selskabet m.v. fortsat ejer de aktiver eller passiver, som udløste den skattebetaling, der ønskes henstand med, og i det omfang de pågældende aktiver eller passiver ikke senere må anses for afstået, hvis reglerne i selskabsskattelovens 27, stk. 4, som affattet ved denne lovs 1, stk. 1, havde været gældende. Henstand efter 1. pkt. omfatter den beregnede skat ved overførslen nedsat med de afdrag, der skulle have været

Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land)

Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) Skatteministeriet J. nr. 12-0173449 Udkast (4) Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) 1 I selskabsskatteloven,

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 14-0660343 Udkast Oktober 2014

Skatteministeriet J. nr. 14-0660343 Udkast Oktober 2014 Skatteministeriet J. nr. 14-0660343 Udkast Oktober 2014 Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love 1) (Exitskat

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven Lovforslag nr. L 187 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 30. maj 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. november 2014 Sag 148/2013 (1. afdeling) Lasse Veith Lager (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) I tidligere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 13 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 3. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat Lovforslag nr. L 65 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Ændring af bestemmelserne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 112 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Høring vedrørende lovforslag L 187 om fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber

Høring vedrørende lovforslag L 187 om fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber 30. juli 2008 KKo 2008-311-00035 Deres sagsnr.: 2008-511-0030 Skatteministeriet Att.: Margrethe Kiil og Camilla Christensen Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskerh@skm.dk Høring vedrørende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. L 13 Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Folketinget - Skatteudvalget. L 13 Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Skatteudvalget (2. samling) L 13 - Bilag 65 Offentligt J.nr. 2007-611-0004 Dato: 8. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 13 Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning

Læs mere

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0348 Bilag 2 Offentligt Notat J.nr. 13-0189237 Den 7. januar 2013 Proces og Administration ABL SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven

Forslag. Lov om ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven Lovforslag nr. L 6 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven (Ændring af rentetillæg

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, dødsboskatteloven og kursgevinstloven

Forslag. Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, dødsboskatteloven og kursgevinstloven Lovforslag nr. L 121 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, dødsboskatteloven

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: joost@revisor.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: joost@revisor.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: joost@revisor.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer Januar 2009 Tab på børsnoterede

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 Sag 118/2012 (1. afdeling) HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU)

Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU) Skatteministeriet J. nr. 14-3930511 Udkast Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU) 1 I momsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-321-0021 Departementet UDKAST

Skatteministeriet J. nr. 2007-321-0021 Departementet UDKAST Skatteministeriet J. nr. 2007-321-0021 Departementet UDKAST Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger)

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\567448\Dokumenter\567448.fm 26-02-08 12:43 k04 bpe. Fremsat den 27. februar 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\567448\Dokumenter\567448.fm 26-02-08 12:43 k04 bpe. Fremsat den 27. februar 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 27. februar 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Præciseringer af kompensationsordning)

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven

Forslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. juni 2014 af skatteministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 98 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 98 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 98 Bilag 1 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-0660343 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Exitbeskatning for hovedaktionæren

Exitbeskatning for hovedaktionæren Exitbeskatning for hovedaktionæren Danmarks Skatteadvokater Hotel Koldingfjord 22. maj 2015 10:30 12:00 Program Indledning & afgrænsning Hovedaktionærens fraflytning Opgørelse af exitavancen - aktier Beregning

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love Skatteministeriet J. nr. 2011-511-0070 Den 22. november 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Enklere beskatning af

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

L 112 Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love.

L 112 Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love. Page 1 of 186 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 112 Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love. (Harmonisering af

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark Tillæg til prospekt den 13 juli 2015 for benævnt Fonden ) Danmark LGIM - Legal & General SICAV (herefter Dansk repræsentant Nordea Bank Danmark A/S Issuer Services, Securities Services Hermes Hus, Helgeshøj

Læs mere

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien Som følge af uenighed om beskatningsretten til pensionsudbetalinger valgte Danmark

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 20. november 2014 J.nr. 14-0357670 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven,

Læs mere

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1 Skat ved udstationering og indstationering Side 1 Ansættelsesretten regulerer forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Skatteretten regulerer forholdet mellem person og skattemyndighed. Regelsættene

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven. Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven. Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2012-13 Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2012-13 Fremsat den 16. november 2012 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt Høringsudkast Dato: 8.12 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Grænseoverskridende omstruktureringer Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Indhold 1. Indledning / Præsentation 2. Formål med grænseoverskridende omstruktureringer 3. Selskabsret a.

Læs mere

2. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love

2. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 14 Offentligt Betænkning afgivet af Skatteudvalget den . december 2010 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2014 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Indhold Til selskabernes aktionærer 3 Selvangivelsen 2014 3 UIE United International

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Kapitel 3 Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter Bygninger og installationer 14. Erhvervsmæssigt

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 12. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Udbetaling af boligstøtte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 214 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0038 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2014-15. Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) til

Forslag. Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2014-15. Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) til Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 29 Offentligt Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2008-511-0021 Udkast. Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven (Udenlandske firmabiler og leasede biler)

Skatteministeriet J. nr. 2008-511-0021 Udkast. Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven (Udenlandske firmabiler og leasede biler) Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 172 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2008-511-0021 Udkast Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven (Udenlandske firmabiler og leasede

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 15-1432243 Udkast (1)

Skatteministeriet J. nr. 15-1432243 Udkast (1) Skatteministeriet J. nr. 15-1432243 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love (Skattemæssig behandling

Læs mere

DANSK EXITBESKATNING AF SELSKABER & DEN EUROPÆISKE UNION FORENELIGHEDEN MED ETABLERINGSFRIHEDEN

DANSK EXITBESKATNING AF SELSKABER & DEN EUROPÆISKE UNION FORENELIGHEDEN MED ETABLERINGSFRIHEDEN DANSK EXITBESKATNING AF SELSKABER & DEN EUROPÆISKE UNION FORENELIGHEDEN MED ETABLERINGSFRIHEDEN Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet Erhvervsjuridisk Institut Erhvervsøkonomi & Erhvervsjurastudiet

Læs mere

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske

Læs mere