Hjælp - jeg er langtidsindlagt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælp - jeg er langtidsindlagt"

Transkript

1 Hjælp - jeg er langtidsindlagt En indsigt i den gravides oplevelse af langtidsindlæggelsen Anna Fowler Lund & Caroline Haugaard F 2011, 14. modul Bachelorprojekt i jordemoderkundskab Vejleder: Margrethe Nielsen Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, København Antal anslag inklusive mellemrum i projektet: Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol.

2 Resumé Bachelorprojektet undersøger, hvordan gravide oplever og mestrer langtidsindlæggelsen, samt hvordan jordemoderen kan støtte den gravide i forløbet. Gennem en hermeneutisk analysestrategi anvendt på to videnskabelige artikler opstår følgende kategorier: Fysisk og psykisk omvæltning, kedsomhed, ensomhed og dårlig samvittighed, selvhjælp under indlæggelsen samt den sundhedsprofessionelles betydning. Kategorierne analyseres ud fra to teoretiske perspektiver: Eksistentiel psykologi og en mestringsrelateret teori. Som supplement inddrages en dansk internettråd i analysen. Det vurderes, at den gravide befinder sig i en krise- og stresssituation, hvori hun eksempelvis anvender en problemfokuseret eller følelsesfokuseret mestring. Jordemoderen kan støtte den gravide ved at tage udgangspunkt i den enkeltes behov. 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Problemstilling Problemformulering Begrebsafklaring Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Humanvidenskab Hermeneutik og forforståelse Fænomenologi og livsverden Søgestrategi Videnskabelige artikler Internettråden Teori Præsentation af empiri Listening to the Voices of Hospitalized High- Risk Antepartum Patients af Richter, M.S, Parkes, C. & Chaw- Kant, J Women s Experience of Hospitalized Bed Rest During High- Risk Pregnancy af Rubarth, L.B et al Indlagt med for kort livmoderhals Hermeneutisk analysestrategi Struktur Kritisk analyse og vurdering af de videnskabelige artikler Formål og baggrund Metode og design Databearbejdning Resultater Intern validitet Ekstern validitet Analyse Præsentation af de fundne kategorier Analyse af kategorierne Psykisk og fysisk omvæltning Kedsomhed, ensomhed og dårlig samvittighed Selvhjælp under indlæggelsen Den sundhedsprofessionelles betydning Internettråden Psykisk og fysisk omvæltning Kedsomhed, ensomhed og dårlig samvittighed Selvhjælp under indlæggelsen Den sundhedsprofessionelles betydning Distancering Opsamling af analysefund Diskussion Evidensen for indlæggelse i graviditeten

4 6.2 Svangreomsorgens organisering Kritik af egen metode Konklusion Referenceliste Bilagsliste Individuelle afsnit Anna Fowler Lund: 3.1, 3.4, 5.2.1, 5.2.4, 5.3.1, 6.2 Caroline Haugaard: 4.2, 4.5, 4.6, 5.2.3, 5.3.3, 6.1 4

5 1.0 Problemstilling Præterm fødsel er et af de helt store maternelle og neonatale helbredsmæssige problemer i mange udviklede lande og den største årsag til perinatal mortalitet og morbiditet (Maloni 2010). I Europa er raten for præterme fødsler årligt mellem 5-7% af alle fødsler, mens den i USA er 12,7%, dette er en stigning på 9% siden år 2000 (ibid). Sengeliggende aflastning i graviditeten har gennem de sidste 30 år været en grundpille i den forebyggende behandling af kvinder med truende for tidlig fødsel og bliver årligt ordineret som behandling til knap en million kvinder i USA (ibid). I 1986 var cirka 15% af alle danske gravide indlagte i en kortere eller længere periode i graviditeten (Vitting Andersen 1986), hvilket svarer til knap 8200 gravide (Danmarks Statistik 2014). Vi har ikke kendskab til nyere dansk statistik på området, men da Danmark og USA begge er vestlige industrialiserede lande og dermed sammenlignelige, finder vi også i dansk kontekst i 2014 emnet aktuelt. Sundhedsvæsenet er med til at kategorisere de gravide i forhold til risiko, hvilket er basis for, at de sundhedsprofessionelle kan henvise risikogravide til en specialenhed med bedre forudsætning for behandling samt med mulighed for tværfagligt samarbejde. Dog kan denne kategorisering medføre en øget følelse af stress og angst hos de gravide kvinder, som er i denne situation (Maloni et al. 2002). Kvinder med risikograviditeter har en større følelse af frygt, passivitet og depression end kvinder med ukomplicerede graviditeter. Hertil kommer følelsen af at være utilstrækkelig over for både det ufødte barn samt den allerede eksisterende familie (ibid). Fænomenet risikograviditet indebærer flere forskellige tilstande, herunder truende for tidlig fødsel (ibid). Behandling af truende for tidlig fødsel er overvejende aflastning i graviditeten (ibid) og defineres typisk som restriktiv aflastning med tilladelse til toiletbesøg og bad dagligt, i hvad der svarer til 1-2 timer i døgnet (Maloni 2011). Definitionen af sengeliggende aflastning varierer dog meget, nemlig fra få timer dagligt i sengen og op til 22 timer i døgnet (ibid). Sengeliggende aflastning i graviditeten bliver ordineret som behandling for at opnå en større perfusion til uterus og for at udsætte tiden til fødslen, således at barnet har længere tid til at vokse og modnes (Maloni et al. 2002). Aflastningen kan både ske i kvindens eget hjem eller som indlæggelse på et hospital. Vi ser, at der i Danmark hovedsageligt ordineres hospitalsindlæggelse frem for restriktiv aflastning i hjemmet. Perioden for den sengeliggende aflastning varierer, men oftest betegnes langtidsindlæggelse som indlæggelse på 7 dage eller derover (Maloni 2011). Der er dog ikke videnskabelig 5

6 konsensus om evidensen for sengeliggende aflastning som behandling for truende for tidlig fødsel (ibid). Kvinder, som ordineres aflastning i hjemmet eller indlægges på hospitalet, er gravide, som er kategoriseret som værende i risiko for at føde prætermt, blandt andet på grund af PPROM, præterme veer, cervixinsufficiens, placenta prævia eller præeklampsi (Maloni et al. 2002). Disse risikogravide oplever flere komplikationer af både fysiologisk og socio-psykologisk art. Der ses større risiko for at udvikle muskelsvækkelse i benene, vægttab samt tromboser i underekstremiteterne (Stringer et al. 2004). For kvinder, som er indlagte på hospitalet, er konsekvensen derudover stress som følge af separation fra familien, følelse af fjendtlighed, angst, kedsomhed og depression (ibid). Ydermere er konsekvensen af restriktiv aflastning, at kroppen efter fødslen er længere tid om at restituere sig, og genoptagelse af dagligdagsaktiviteter forsinkes i forhold til kvinder med en ukompliceret graviditet (ibid). For indlagte gravide ses det største udfald af negative psykiske reaktioner i perioden lige efter indlæggelsen og er faldende i løbet af indlæggelsestiden (Maloni et al. 2002). Forklaringen på dette er, at jo længere kvinderne når i graviditeten, desto bedre bliver prognosen for barnet, og derved mindskes bekymringerne hos den gravide (ibid). De indlagte gravide føler, at de ikke har kontrol over, hvad der sker i deres krop, og de beskriver sig selv som værende fanger i et fængsel, når de er indlagte til sengeliggende aflastning (Maloni 2011). Situationen har altså en negativ indflydelse på den gravides psyke (Maloni et al. 2005). Adskillelsen fra familien og bekymringer for, hvordan de klarer sig alene, faderens ansvar for eventuelt andre børn, de økonomiske udfordringer samt bekymringer for helbredet er også kilder til stress hos kvinden (Maloni 2011). Sundhedspersonalets behandling kan betyde, at de gravide beroliges og medvirker til, at de negative psykiske reaktioner ikke udvikler sig yderligere (Stringer et al. 2004). Hjælpen kan blandt andet bestå i at støtte den gravide og hendes partner i at udtrykke deres følelser, give specifik information samt henvise til andre faggrupper, hvis dette er nødvendigt (ibid). Netop sundhedspersonalets betydning ser vi som et særligt interessant aspekt, da det på mange danske svangreafdelinger primært er jordemødre, som er ansatte som plejepersonale. I Vejledning om jordemoderens virksomhedsområde mv. står følgende: Jordemoderen kan endvidere undersøge, observere, pleje og deltage i behandling af syge svangre... Jordemoderen kan foretage behovsprægede undersøgelser hos syge svangre både i hjemmet og på sygehuset, herunder også ved indlæggelse på andre afdelinger end obstetriske afdelinger (Sundhedsstyrelsen 2001). 6

7 Dette betyder, at jordemoderen blandt andet kan varetage omsorgen for den langtidsindlagte gravide. Graviditeten er en krævende omvæltning på mange måder, ikke mindst psykisk for enhver kvinde. Hvis det bliver nødvendigt med indlæggelse under graviditeten, kan det i sig selv være en ekstra belastning for den gravide og hendes familie, og dette skal jordemoderen forholde sig til (Sundhedsstyrelsen 2010). De fleste kvinder indordner sig under det at være indlagt på en svangreafdeling. De føler sig trygge og sikre ved at have plejepersonale omkring sig, men samtidig isolerer de sig selv med deres graviditet samt tankerne omkring denne (ibid). I løbet af vores kliniske uddannelse har vi oplevet, at mange indlagte gravide har været mærket af den store omvæltning, det er at gå fra at være en normal gravid til pludselig at være i risiko for at føde for tidligt. Under indlæggelsen har disse gravide udtrykt bekymringer omkring barnet og dets udvikling, deres forhold til partneren og eventuelt ældre børn. Vi har observeret, at de har udstrålet kedsomhed, tristhed, tomhed samt et håb om at kunne udholde forløbet. Vi vil med dette bachelorprojekt gerne blive klogere på, hvordan den langtidsindlagte gravide oplever situationen og undersøge, hvordan vi som jordemødre kan være med til at få den gravide godt igennem forløbet. Ovenstående problemfelt har ledt os frem til følgende problemformulering Problemformulering Hvordan oplever og mestrer den gravide langtidsindlæggelsen? Og hvordan kan jordemoderen støtte den gravide i forløbet? 2.1 Begrebsafklaring Mestrer: Vi tager udgangspunkt i Richard S. Lazarus (herefter Lazarus) definition af begrebet mestring, som han behandler i bogen Stress og følelser - en ny syntese. Den gravide: Vi skelner ikke mellem de gravides paritet, gestationsalder (herefter GA) eller graviditetskomplikation i forhold til inddragelse og citation i projektet. Langtidsindlæggelsen: I projektet inddrager vi empiri, som definerer langtidsindlæggelse som indlæggelse i minimum fem dage. 7

8 3.0 Metode I dette afsnit redegør vi først for de videnskabsteoretiske overvejelser, dernæst beskriver vi projektets søgestrategi, hvor vi vil redegøre for, hvilke kriterier vi har opsat for udvælgelsen af anvendt litteratur. Herefter præsenteres den valgte empiri, hvorefter der redegøres for projektets analysestrategi. Slutteligt beskriver vi, hvorledes den efterfølgende del af projektet er struktureret. 3.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Humanvidenskab Projektets problemformulering implicerer en humanistisk og kvalitativ tilgang til emnet, da området for vores undersøgelse indebærer menneskers følelser, tanker og handlinger (Birkler 2005, Koch 2011). Vi er bevidste om, at den viden, vi producerer gennem humanvidenskaben, er præget af os selv som forskere og dermed indebærer en vis grad af subjektiv vurdering af feltet (Birkler 2005). Sådanne epistimologiske overvejelser er relevante i humanvidenskab og kan ses i kontrast til naturvidenskaben, hvor man stræber efter en objektiv sandhed uden indflydelse fra mennesket og forskeren bag undersøgelsen (ibid). Dette er hverken muligt eller ønskværdigt i humanistisk forskning, hvor man i stedet har det formål at forstå og sætte sig ind i andre menneskers måde at erkende og opleve på Hermeneutik og forforståelse To centrale begreber i humanvidenskaben er hermeneutik og fænomenologi (ibid), som også er omdrejningspunkt for vores metodiske overvejelser. Hermeneutikken er blevet beskrevet af flere filosoffer, og man kan derfor anskue hermeneutik på forskellig vis (Koch 2011). Vi har valgt at tage udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers (herefter Gadamer) fortolkning af hermeneutikken (ibid). Ifølge Gadamer bygger hermeneutikken på, at man som menneske, i et forsøg på at undersøge og skabe en forståelse af noget, altid vil have sin egen forforståelse med, som uanfægtet vil præge resultatet og den nye forståelse (Birkler 2005, Malterud 2011). I et hermeneutisk perspektiv er det vigtigt, at man i forskningsprocessen vedkender og forholder sig til sine forforståelser. Herved undgår man så vidt muligt, at disse forforståelser påvirker analysen og resultaterne (Malterud 2011). I dette projekt er det derfor vigtigt at pointere, at vi begge er jordemoderstuderende og har haft praktikperioder på en svangreafdeling. Ud fra en hermeneutisk betragtning har dette præget vores forforståelse af projektets tema, som igen vil have indflydelse på, hvordan vi forstår og fortolker projektets 8

9 empiri og teori. Forud for projektskrivningen har vi derfor forsøgt at formulere vores forforståelse af, hvordan langtidsindlagte gravide oplever det at være indlagt samt jordemoderens rolle heri. Vores umiddelbare opfattelse er, at disse kvinder keder sig, er ensomme, bange for graviditetens udfald, savner eventuelle børn og mænd, og at jordemoderen, primært på grund af danske hospitalers organisering, kun i ringe grad kan hjælpe kvinden igennem denne tid. Vi vil så vidt muligt forsøge at undgå at lade denne forforståelse præge projektets resultater og dermed heller ikke vores nye forståelse. Det skal tilføjes, at dette projekt ikke blot er præget af vores forforståelse. Størstedelen af projektets empiri er beskrevet og bearbejdet af forskere, som også har haft en forforståelse forud for deres forskning på området, hvilket vi ud fra en hermeneutisk synsvinkel mener har haft indflydelse på resultaterne. Et af hermeneutikkens principper er den hermeneutiske cirkel. Ved denne cirkel forstås, at ny viden tager afsæt i tidligere forforståelse af det pågældende fænomen og herved skabes ny forforståelse, som igen bliver udgangspunkt for fremtidig ny viden. Forforståelsen og den nye forståelse skal derfor ses i et cirkulært forhold og eksisterer kun i kraft af hinanden (Birkler 2005). En anden måde at forstå dette cirkulære forhold på, er ved at opdele forståelse i to: del og helhed (Koch 2011). Vi kan kun forstå den langtidsindlagte gravides oplevelse af indlæggelsesforløbet som helhed ved at undersøge og forstå, hvordan hun oplever de enkelte dele, eksempelvis hvad hun tænker om personalets behandling. Og samtidig er det kun muligt at forstå kvindens tanker omkring personalets behandling, hvis man har en forståelse af hele kvindens oplevelse af indlæggelsen. I udarbejdelsen af dette projekt, hvor vi er opmærksomme på vores forforståelse af emnet, bliver denne sat i spil. I den faglige dialog med hinanden og gennem tilegnelsen af viden fra relevant litteratur udfordres vores forforståelse. Ifølge Gadamer vil dette i bedste fald resultere i en udvidet horisont og dermed en udbygget og mere kvalificeret viden (ibid) Fænomenologi og livsverden Hvor man med hermeneutikken forsøger at forstå og til en vis grad fortolke situationen eller fænomenet, bidrager fænomenologien til at kunne beskrive situationen eller fænomenet. (Birkler 2005). Det essentielle for fænomenologien er, at der ikke findes en objektiv eller korrekt beskrivelse af noget. Et resultat afhænger altid af personen, som interviewet eller undersøgelsen omhandler (Koch 2011). Det centrale er den subjektive oplevelse af fænomenerne, og dette indebærer, at forskeren i fænomenologiske undersøgelser så vidt 9

10 muligt skal forsøge at tilsidesætte sine egne følelser, meninger og holdninger (ibid). I dette projekt vil fænomenologien således bidrage til, at vi kan undersøge, hvordan de langtidsindlagte gravide oplever indlæggelsen ved hjælp af deres egne beskrivelser af forskellige fænomener, og vi har dermed mulighed for at få et indblik i de gravides livsverdener (Birkler 2005). Den fænomenologiske tilgang i dette projekt ses i vores valg af empiri, som indeholder eksempelvis interviews, der tager afsæt i de langtidsindlagte gravides egne oplevelser, tanker og følelser. 3.2 Søgestrategi Videnskabelige artikler Vi har valgt at anvende et systematisk litteraturstudie som metode for udvælgelse af empiri og teori til dette projekt. Fordelen ved et litteraturstudie er, at man kan søge på flere videnskabelige databaser og blive bekendt med mængden af materiale på det søgte område (Glasdam 2011, Malterud 2011). Vi har fundet, at vores emne er bredt undersøgt, hvorfor vi har lavet en systematisk gennemgang af litteraturen. Vi har vurderet, at denne er nuanceret og aktuel nok til, at vi kan anvende et udvalg af de tilgængelige data som en del af det empiriske materiale. Da vi i projektet tager udgangspunkt i en humanistisk tilgang til besvarelse af problemformuleringen, har vi primært læst og vurderet kvalitative videnskabelige artikler fra de tilgængelige databaser. Vi er bevidste om, at brugen af andre forfatteres tilgængelige empiri kræver, at vi er kritiske i vores vurdering og anvendelse af denne (Malterud 2011). Til at vurdere artiklernes kvalitet vil vi anvende Kirsti Malteruds (herefter Malterud) artikel: Qualitative research: standards, challenges, and guidelines (2001). Vi har søgt efter videnskabelige artikler på databaserne Cinahl, PubMed, PsycInfo samt Web of Science. På PubMed har vi benyttet os af +MeSH funktionen, som giver en bredere søgning, idet den medtager synonymer for det søgte ord. Ved søgning på ordene Pregnancy, Pregnant, Bedrest, High-risk, Hospitalization, Preterm, Psychological effect samt Coping i forskellige kombinationer på de enkelte databaser, kom vi frem til et stort antal artikler (se bilag 1). Vi har inkluderet artikler fra den vestlige verden, herunder Australien, USA, Canada, Europa og Skandinavien. Foruden nationalitetskravet har det været et krav, at artiklerne er skrevet på engelsk eller dansk og publiceret efter år Vi har desuden søgt efter artikler, som beskæftiger sig med den sundhedsprofessionelles betydning i indlæggelsesforløbet og anvendt søgeordene Nurse og Midwife til dette. Som udgangspunkt søgte vi efter artikler, der omhandler jordemoderen som omsorgsperson, men vi er efter søgningerne blevet bekendte 10

11 med, at de fleste artikler beskriver sundhedspersonen som en sygeplejerske. Vi har alligevel inkluderet disse artikler, da vi forstår, at den omtalte sygeplejerskefunktion i dansk kontekst svarer til en funktion som jordemoder. Af de fundne artikler har vi sorteret en del fra på baggrund af titlerne, som pegede på irrelevans i forhold til vores emne. Herefter har vi læst omkring 150 artiklers abstracts og sorteret de artikler fra, som alligevel ikke omhandlede vores emne. Efter denne proces kom vi frem til 26 mulige artikler at inddrage i projektet. Vi har læst disse artikler igennem og udelukket dem, der omhandlede kvinder, hvor aflastningen foregik i hjemmet, artikler som beskæftigede sig med behandlingsmuligheder såsom musikterapi under indlæggelsen, og artikler som udelukkende beskæftigede sig med flerfoldgravides oplevelser. På baggrund af dette har vi udvalgt to artikler, som vi finder relevante at inddrage i projektet. De udvalgte artikler er: Listening to the Voices of Hospitalized High-Risk Antepartum Patients af Richter, M.S, Parkes, C. & Chaw-Kant, J. og Women s Experience of Hospitalized Bed Rest During High-Risk Pregnancy af Rubarth, L.B et al. Artiklerne er tilgængelige fra PubMed Internettråden Ved fritekstsøgning på søgemaskinen Google blev vi bekendte med blogs og internetfora, hvor danske gravide beretter om oplevelsen af at være indlagte på en svangreafdeling. Søgeordene har været gravid, indlagt og kort livmoderhals i forskellige kombinationer. Vi har udelukkende søgt efter dansk materiale, da vi vil inddrage et dansk perspektiv i vores projekt. Det har været et krav, at de gravide har været indlagte på en svangreafdeling, og at materialet er skrevet indenfor de seneste tre år (se bilag 1). På baggrund af søgningen, og efter at have orienteret os i det tilgængelige materiale, har vi udvalgt internettråden (herefter tråden) Indlagt med for kort livmoderhals (herefter IMFKL) fra debatforummet på hjemmesiden Teori Vi har søgt efter relevant teoretisk litteratur til anvendelse i analysedelen ved fritekstsøgning på søgemaskinen bibliotek.dk. Vi har søgt på ordene Eksistenstiel, Krise, Coping samt Helbred og udelukkende søgt efter litteratur på dansk, eventuelt oversat fra originalsprog. Vi har bevidst søgt efter teoretisk litteratur, som omhandler individet og dets psykologiske reaktioner i krise og behandler, hvordan individet kan mestre denne situation (se bilag 1). Vi har udvalgt Bo Jacobsens (herefter Jacobsen) Eksistensens Psykologi samt Lazarus Stress og følelser - en ny syntese som projektets teoretiske materiale. 11

12 3.3 Præsentation af empiri Listening to the Voices of Hospitalized High- Risk Antepartum Patients af Richter, M.S, Parkes, C. & Chaw- Kant, J Artiklen bygger på et kvalitativt studie, som har til formål at undersøge indlagte højrisiko gravides behov under indlæggelsen og at udarbejde anbefalinger til de sundhedsprofessionelle i forhold til behandling. Vi finder derfor denne artikel relevant at inddrage, da samme tema er gældende i dette projekt. Studiet er udført på baggrund af semistrukturerede interviews af 13 kvinder, hvoraf 10 indgår i individuelle interviews, og de resterende tre kvinder udgør en fokusgruppe. Studiet er udført i Canada i Women s Experience of Hospitalized Bed Rest During High- Risk Pregnancy af Rubarth, L.B et al Artiklen er publiceret i 2012, og studiet har til formål at beskrive the lived experience hos de indlagte gravide. Studiet er udført i USA i perioden 2008 til 2011 og har inkluderet 11 kvinder, som har skrevet dagbøger eller udtrykt sig på blogs under indlæggelsen. Studiet er relevant for dette projekt, da vi netop ønsker at udforske, hvordan kvinderne oplever indlæggelsesperioden. Disse to artikler er materialet for den hermeneutiske analysestrategi, som er projektets analysemetode Indlagt med for kort livmoderhals For at besvare projektets problemformulering har vi, som supplement til de to ovenstående videnskabelige artikler, valgt at medtage en dansk tråd i analysen. Dette har vi valgt, da vi dermed får et dansk perspektiv på problemfeltet, og desuden får vi et ubearbejdet materiale, som ikke allerede er analyseret og fortolket af andre forskere. Herved kommer vores fortolkninger til at udspringe direkte fra et oprindeligt materiale, og vi skal kun forholde os til vores egne forforståelser. Derudover ser vi en fordel i at bruge denne type empiri i og med, at kvinderne kan tale åbent om lige præcis det, som fylder i deres verden og uden indflydelse af fagpersoners syn på sagen (Glasdam 2011). Sammenlignet med et interview er kvindernes udsagn ikke præget af, hvilke spørgsmål intervieweren ønsker at få svar på, og samtidig skal kvinderne ikke tage hensyn til, hvem de sidder og taler med (Glasdam 2011). Tråden er påbegyndt af en gravid med GA 26+6, som er indlagt med henblik på aflastning i graviditeten på grund af afkortet livmoderhals. Hun ønsker råd, vejledning og solstrålehistorier fra andre i 12

13 samme situation. Tråden er påbegyndt den 23. september 2013, og sidste indlæg er skrevet den 28. oktober I alt indeholder tråden 20 indlæg, hvori kvinder har beskrevet deres oplevelser af at være indlagte i graviditeten. Vi har valgt at anonymisere kvinderne ved at ændre navnene i tråden. 3.4 Hermeneutisk analysestrategi Til at besvare projektets problemformulering har vi valgt en hermeneutisk analysestrategi. Vi tager udgangspunkt i Lisa Dahlagers og Hanne Fredslunds beskrivelse af metoden (Koch 2011). Formålet med en hermeneutisk analysestrategi er at finde forskellige kategorier i helheden, som i en anden sammensætning vil give en ny forståelse (ibid). Vi anvender den hermeneutiske analysestrategi på de to videnskabelige artikler med det formål at opnå en ny forståelse af teksternes indhold. Dahlager og Fredslund opdeler den hermeneutiske analyse i fire trin (ibid). Trin 1 - Helhedsindtryk I første trin gælder det om at danne sig et helhedsindtryk af de to videnskabelige artikler. Det er vigtigt, at vi forsøger at tilsidesætte vores egen forforståelse i dette trin. Trin 2 - Meningsbærende enheder identificeres (bilag 2) Andet trin indebærer, at vi finder artiklernes meningsbærende enheder ved at udvælge ord og formuleringer, som efter vores vurdering beskriver, hvordan kvinderne oplever indlæggelsen. Dette bringer os frem til et stort antal meningsbærende enheder, som berører tematikken omkring følelser og den sundhedsprofessionelle med mere. Hver meningsbærende enhed får tildelt en kategori. Trin 3 Operationalisering (se bilag 2) I næste trin gennemgås kategorierne fra foregående trin og sættes i system. Ofte vil nogle af kategorierne overlappe hinanden, og man vil i dette trin organisere og opdele kategorierne således, at det resulterer i et overblik over artiklernes meningsbærende enheder. Organiseringen sker ved, at vi finder ligheder i de forskellige kategorier, således at vi sluttelig når frem til fire overordnede kategorier, som vil være omdrejningspunkt for analysen. Trin 4 - Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning I fjerde trin bevæger vi os væk fra, hvad artiklerne siger, og i stedet er fokus på disses relation til problemformuleringen, hvorved der opnås ny forståelse. Vi har i de foregående trin gået fra helhed til del gennem kategoriseringen, og ved hjælp af analysen vil vi bevæge os fra del til helhed igen, underforstået den nye forståelse. 13

14 3.5 Struktur Den resterende del af projektet er struktureret som følger. Først en kritisk analyse af de to videnskabelige artikler, hvor vi vurderer artiklernes kvalitet. Herefter kommer projektets analyseafsnit, som er inddelt i tre. Første afsnit omhandler kategorierne fundet i de to videnskabelige artikler, og disse kategorier analyseres ud fra to teoretiske perspektiver. Første perspektiv er eksistentiel psykologi i Jacobsens udlægning med henblik på at belyse, hvordan kvinderne oplever indlæggelsestiden. Andet perspektiv inddrager Lazarus teori om stress og følelser, som skal kortlægge, hvordan kvinderne mestrer situationen. Begge teorier skal ydermere belyse, hvordan jordemoderen kan støtte kvinden under indlæggelsen. Vi vil redegøre for teorierne undervejs. I andet afsnit af analysen vil tråden være omdrejningspunkt. Vi vil anvende kategorierne fra første afsnit til at kortlægge, dels hvordan de danske gravide oplever og mestrer indlæggelsen, og dels hvilken rolle jordemoderen spiller i forløbet. Analysen afsluttes med et opsummerende afsnit. I diskussionen inddrages udvalgte analysefund, andre perspektiver af problemfeltet samt kritik af projektets metode. Projektet afsluttes med en konklusion, hvori problemformuleringen besvares. 4.0 Kritisk analyse og vurdering af de videnskabelige artikler I følgende afsnit vil vi analysere og vurdere de to videnskabelige artikler ud fra Malteruds artikel Qualitative research: standards, challenges, and guidelines (2001) og de kvalitetskrav, hun opstiller. Som supplerende litteratur anvendes Malteruds bog Kvalitative metoder i medisinsk forskning - en innføring (2011). De to artikler er som tidligere nævnt: Listening to the Voices of Hospitalized High-Risk Antepartum Patients af Richter, M.S, Parkes, C. & Chaw-Kant, J. fra 2007 og Women s Experience of Hospitalized Bed Rest During High-Risk Pregnancy af Lori Bass Rubarth, Anne M Schoening, Amy Cosimano og Holly Sandhurst fra Afsnittet er inddelt i seks punkter, og artiklerne analyseres og vurderes sideløbende med hinanden Formål og baggrund Ifølge Malterud skal forskningsområdet være relevant og formålet være fokuseret (2001). Desuden skal forskerne klargøre motivet, baggrunden og perspektiverne for studiet samt for de indledende hypoteser, forskerne har gjort sig (ibid). 14

15 Listening to the Voices of Hospitalized High-Risk Antepartum Patients af Richter, M.S, Parkes, C. & Chaw-Kant, J. (herefter Richter) bygger på et kvalitativt studie, som er udført i Canada og publiceret i tidsskriftet Journal of Obstetric, Gynecologic, & Neonatal Nursing (herefter JOGNN) i Dette tidsskrift er peer-reviewet og beskæftiger sig hovedsageligt med sygeplejefaglige emner. Studiet ønsker at udforske behovene hos højrisiko gravide under indlæggelsen på hospitalet samt generere anbefalinger ud fra patientens perspektiv (Richter, Parkes & Chaw-Kant 2007). Baggrunden for dette studie er, at den tilgængelige viden på området er begrænset. Dog bygger studiet videre på nylig fremlagt kvalitativt arbejde, som har belyst the lived experience hos hospitalsindlagte højrisiko gravide (ibid). Vi mener, at formålet med dette studie er relevant i og med, at den tilgængelige viden på området er begrænset. Richter tager udgangspunkt i et problem, sygeplejerskerne på den pågældende afdeling gjorde opmærksom på. Problemet var, at de indlagte gravide havde visse behov, som ikke blev imødekommet. Richter har ud fra dette formet hypotesen, at omverdenen mangler information om, hvilke behov de indlagte gravide har under indlæggelsen (ibid). På baggrund af denne hypotese udformer forfatterne deres egentlige formål med studiet som beskrevet ovenfor. Vi finder studiets baggrund og perspektiv velbegrundet og relevant. Women s Experience of Hospitalized Bed Rest During High-Risk Pregnancy af Lori Bass Rubarth, Anne M Schoening, Amy Cosimano og Holly Sandhurst (herefter Rubarth) bygger på et kvalitativt studie og er udført i USA i årene 2008 til Artiklen er publiceret i JOGNN i Formålet med studiet er at beskrive the lived experience hos den hospitalsindlagte gravide (Rubarth et. al. 2012). The lived experience forstår vi som den samlede oplevelse, kvinderne har under indlæggelsen. Rubarth mener, at der på baggrund af udviklingen i omsorgen for gravide, den teknologiske udvikling og en ændring i indretningen på svangreafdelingerne er opstået et behov for nye undersøgelser på området (ibid). Rubarth tager udgangspunkt i den eksisterende forskning på feltet og redegør klart og tydeligt for dette indledningsvist (ibid). På baggrund af ovennævnte har Rubarth udformet det egentlige formål med studiet gennem to forskningsspørgsmål: What is the lived experience of the hospitalized pregnant woman on bed rest? og What are the main concerns, feelings, and stressors experienced by the hospitalized pregnant woman on bed rest?. Vi mener, at formålet er relevant og klart defineret. Desuden er motivet og perspektivet for studiet klarlagt, hvilket er en styrke (Malterud 2001). 15

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Hjælp, jeg skal føde igen

Hjælp, jeg skal føde igen Hjælp, jeg skal føde igen En undersøgelse af jordemoderens arbejde med den fødselsangste gravide, med en tidligere traumatisk fødselsoplevelse Eksamensprojekt i Jordemoderkundskab, Bachelorprojekt Jordemoderuddannelsen,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kvindens oplevelse af presseperioden. Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg

Kvindens oplevelse af presseperioden. Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg Dansk resumé Titel: Kvindens oplevelse af presseperioden Forfattere: Nina Angeline Nielo & Janni Beyer Pedersen Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg Dato:

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB

ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB Et bachelorprojekt omhandlende standardisering og individualitet i praksis på baggrund af implementeringen af Early Warning Score Bachelorprojekt i jordemoderkundskab 14. modul,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Fødselsdepression - et hav af muligheder

Fødselsdepression - et hav af muligheder Fødselsdepression - et hav af muligheder Et sociologisk perspektiv på jordemoderens sundhedsfremmende arbejde Bachelorprojekt af Camilla Beckmann 63080116, Katrine Pilgaard Møller 63080157 og Helene Anja

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD BACHELOR PROJEKT MAJ 2015 RESUME Bachelorprojektet har, med et hermeneutisk og socialkonstruktivistisk udgangspunkt, undersøgt, skildrer en fødsel og hvordan billedet

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Fremgangsmåde Metodeanalyse

Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Fremgangsmåde Metodeanalyse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Problemformulering... 5 3 Problemafgrænsning... 5 4 Begrebsafklaring... 7 4.1 Psykologiske problemstillinger... 7 4.2 Tabubelagte emner... 7 5 Fremgangsmåde... 8

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Vurdering af kvalitative artikler

Vurdering af kvalitative artikler Vurdering af kvalitative artikler Udgangspunktet for vurdering af forskningsartikler er den ideelle artikel udarbejdet på baggrund af det ideelle forskningsprojekt. I alle forskningsprojekter er der imidlertid

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

Gravid efter bariatrisk operation

Gravid efter bariatrisk operation Bachelorprojekt i jordemoderkundskab Professionshøjskolen University College Nordjylland Afleveringsdato: 6. juni 2013 Gravid efter bariatrisk operation - et bachelorprojekt om jordemoderens rolle i støtten

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kære gravide. Hvem kommer på Akut Svangreafsnit?

Kære gravide. Hvem kommer på Akut Svangreafsnit? Kære gravide Velkommen til Akut Svangreafsnit på Hospitalsenhed Midt. Denne mappe er til dig og din partner. Den indeholder informationer, som I kan få brug for under indlæggelsen på Akut Svangreafsnit.

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Det tager kun to minutter

Det tager kun to minutter Det tager kun to minutter - Et kvalitativt studie af hospitalsindlagte patienters oplevelse af velvære i forbindelse med mundhygiejne. It only takes two minutes - a qualitative study of hospitalized patients

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT 2011 Afsluttende rapport og anbefalinger Socialt Udviklingscenter SUS Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROJEKTETS AKTIVITETER OG PRODUKTER... 3 Telefonrundspørge... 3 Litteraturstudie...

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Leg og mestring Play and Coping

Leg og mestring Play and Coping Opgaveløser: Bine Lykke Bang Schmidt, 681913 Julie Andersen Saabye, 670096 Skole: Professionshøjskolen Metropol - sygeplejerskeuddannelsen Holdnummer: F2010A Modul: Modul 14 Opgavetype: Bachelorprojekt

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere