MODEL 3: POTENTIALEUDPEGNING

Transkript

1 MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 3: POTENTIALEUDPEGNING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE

2 MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV Model 3: Potentialeudpegning Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen Publikationen er udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Projektet Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen er gennemfœrt af HŒje-Taastrup Kommune, Dansk Bygningsarv og Supertanker v. Jens Brandt Publikationen er udarbejdet af: Dansk Bygningsarv Udgivelsen kan downloades fra

3 Indledning På projektet Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen har Høje-Taastrup Kommune i samarbejde med Dansk Bygningsarv og Supertanker udviklet og afprøvet en ny, generel metode til, hvordan kommuner kan arbejde strategisk med industrikulturarv i byudvikling og byfornyelse. Projektets titel den grænseløse kulturarv hentyder til, at industrikulturarven er karakteriseret ved at have skabt strukturer og spor, der går på tværs af bymæssige og landskabelige områder og tegner en ny slags fragmenteret, urbant landskab. For at forstå, værdsætte og ikke mindst genanvende og aktivere den kulturarv, som er skabt af industriens produktion og råstofudvinding, er der brug for nye redskaber til at kortlægge denne og til at integrere kulturarven som et aktiv i udviklingen af nye strategier for byfornyelsen og byudviklingen. Projektet har desuden i mere end én forstand arbejdet på tværs af gængse grænser i sin kortlægning af industrikulturarven, da både de arkitektoniske og de mentale strukturer og spor er blevet kortlagt sidstnævnte i en omfattende etnografisk kortlægning af borgernes egne holdninger til og historier om industrikulturarven. Hedehusene har fungeret som projektets testområde i forhold til at afprøve metodens forskellige modeller. Høje-Taastrup Kommune gennemfører her frem til 2016 en områdefornyelse, der skal gøre Hedehusene til en endnu mere attraktiv by at bo og leve i. Viden og ideer fra industrikulturarvsprojektet bliver en del af Høje-Taastrup Kommunes strategiske udviklingsarbejde. Resultaterne skal bidrage til at skabe en ny, helhedsorienteret byfornyelsesstrategi for Hedehusene, der tager udgangspunkt i de værdier og potentialer, som findes i byens industrikulturarv. Projektet har gennemført en arkitektonisk kortlægning af Hedehusenes fysiske industrikulturarv og en etnografisk kortlægning af borgernes holdninger til deres by og dens industrikulturarv. Viden fra de to kortlægninger er blevet anvendt i en brugerinddragelsesproces, som har skabt nye netværk og ideer til aktivering af industrikulturarven. Endelig er der blevet etableret rådgivende dialog med grundejere om at bruge industrikulturarven som en økonomisk ressource i udviklingen af deres områder. Projektet er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med midler fra puljen Byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler under temaet Kulturarv som omdrejningspunkt i byfornyelsen.

4 Introduktion til modeller På projektet Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen blev der udviklet fire modeller, der tilsammen fungerer som en metode til kommuner, der gerne vil arbejde strategisk med industrikulturarv i byudvikling og byfornyelse. De fire modeller er: Model for arkitektonisk kortlægning: En model for en strategisk prioriteret arkitektonisk kortlægning af industrikulturarven i Hedehusene. Kortlægningen beskriver blandt andet de prioriterede områders karakteristika, nuværende status og arkitektoniske og kulturarvsmæssige værdier. Model for etnografisk kortlægning: En model for en etnografisk kortlægning af borgernes holdninger til og oplevelser af deres by og dens industrikulturarv. Kortlægningen kommer blandt andet omkring borgernes egne historier om byen før og nu, hvilke udfordringer og muligheder, de ser i deres by samt hvilke visioner, de har for den. Model for udpegning af potentialer: En model for udpegning af de potentialer i industrikulturarven, der træder frem på baggrund af de to kortlægninger. Modellen involverer på to workshops borgere, foreninger, grundejere m.fl. i at udpege og arbejde med potentialerne, bl.a. ved at engagere dem i udviklingen af konkrete ideer til, hvordan industrikulturarvens potentialer kan udnyttes. Model for validering af potentialer: En model for validering af potentialer, som viser, hvordan man kan videreudvikle og kvalificere ideerne fra den foregående fase i et idekatalog. Idekataloget skal inspirere til fremtidige projekter, facilitere dialog med udvalgte grundejere og fungere som mere langsigtet, strategisk rådgivningsdokument til kommunen ift. hvordan denne kan genanvende og aktivere sin industrikulturarv.

5 Introduktion til modellen FORMÅL Modellen for udpegning af potentialer skal engagere borgere, foreninger, grundejere m.fl. i udpegningen af potentialer i byens industrikulturarv, samt engagere dem i at udvikle konkrete ideer til aktivering af disse potentialer. Denne fase i processen tager afsæt i resultaterne fra de to kortlægningsfaser. Modellen for potentialeudpegning består af tre delfaser. Delfase 1 FORANALYSE Identifikation og interviews Delfase 2 WORKSHOP 1 Diskussion og inspiration Delfase 3 WORKSHOP 2 Idégenerering og konceptudvikling

6 Delfase 1: Foranalyse

7 Delfase 1: Foranalyse Delfasens formål: At udpege potentialerne i den industrikulturarv, som er blevet kortlagt i de to foregående faser i projektet. At omsætte viden fra de to kortlægninger til et brugbart og overskueligt materiale til brug for den videre proces. At sikre en god interessenthåndtering, herunder informering og forventningsafstemning med centrale grundejere. At inddrage lokale aktører i udpegning af potentialer og udviklingen af ideer. At skabe netværk og lokal forankring samt motivere lokale ildsjæle, foreninger og grundejere til at arbejde med aktivering af kommunens industrikulturarv. Delfasens aktiviteter: Projektgruppen analyserer resultaterne fra de to kortlægninger med fokus på sammenfald og forskelligheder. Projektgruppen udpeger potentialesteder inden for industrikulturarven og beskriver disse i hhv. et potentialekatalog og et masterkort over potentialesteder. Relevante grundejere udpeges og interviewes for at informere og forventningsafstemme. Relevante lokale aktører udpeges og inviteres til to workshops (foreninger og institutioner, erhvervsrepræsentanter, repræsentanter for relevante borgergrupper, ildsjæle etc.).

8 Delfase 1: Foranalyse Delfasens input / kilder: Rapporter fra de to kortlægninger. Begge rapporter er visuelt formidlet (kort, billeder, m.m.). Liste over kommunens centrale grundejere inkl. kontaktoplysninger. Materialet tilvejebringes på baggrund af erfaringer fra forrige faser samt erfaringer fra kommunens planlæggere og medarbejdere fra Kultur- og Fritid og Erhverv. Delfasens redskaber / skabeloner: Liste over temaer, der bør berøres i grundejerinterviews: Eksisterende arealanvendelse (f.eks. funktionstømte bygninger m.m.) Forventet fremtidig arealanvendelse (f.eks. funktionstømning af bygninger m.m.) Overvejelser omkring strategisk udvikling af området Centrale udfordringer ved fremtidig aktivering af kulturarvspotentiale Centrale muligheder ved fremtidig aktivering af kulturarvspotentiale

9 Delfase 1: Foranalyse Delfasens output / resultater: Masterkort over potentialesteder: Masterkortet giver en samlet fremstilling af resultaterne fra de to kortlægninger, og giver dermed et geografisk overblik over de udpegede potentialesteder. Potentialekatalog: Kataloget indeholder en gennemgang af de udpegede potentialesteder fra masterkortet. Hver potentialebeskrivelse indeholder: Kortudsnit med markering af potentialesteder (området/ bygningerne/osv.) Fotos fra stedet Elementer fra kortlægningerne, som ligger til grund for udpegningen Områdets status (funktion og tilstand) Områdets muligheder (arkitektoniske, kulturelle og byplanlægningsmæssige værdier og kvaliteter) Evt. et bilag med opsamlende viden fra interviews med grundejerne

10 Delfase 1: Foranalyse EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE På Hedehuseneprojektet blev dette masterkort over potentialesteder udarbejdet. Det viser otte forskellige områder (potentialesteder) i Hedehusene med et særligt industrikulturarvsmæssigt potentiale. For yderligere information se den arkitektoniske kortlægningsrapport, der blev udarbejdet på projektet og som kan downloades på

11 Delfase 1: Foranalyse EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Potentialekataloget fra Hedehuseneprojektet gennemgår ét potentialested pr. side. Her er det Kaffesurrogatfabrikken i Hedehusene, hvis værdier, status og muligheder gennemgås. Potentialekataloget er ikke offentliggjort, men kan evt. rekvireres ved henvendelse til Høje-Taastrup Kommune, Fritid & Kultur.

12 Delfase 2: Workshop 1

13 Delfase 2: Workshop 1 Delfasens formål: At engagere de lokale aktører, der i løbet af projektet har udvist særlig interesse for og kompetencer til at deltage i det videre arbejde med potentialeudpegning og ideudvikling på projektet. At få skabt lokalt ejerskab og forankring i forhold til kommunens industrikulturarv. At inspirere og motivere de lokale aktører til at arbejde med og investere i aktivering af kommunens industrikulturarv. Ovenstående gøres gennem to workshops. Bemærk: Deltagerne til workshoppen inviteres personligt i modsætning til et åbent borgermøde for at sikre, at det er ressourcepersoner, der brænder for at være med til at følge op på strategier og ideer. Der er fokus på især at invitere de lokale borgere og grupper, som tidligere i projektforløbet har udvist stor interesse for at involvere sig i projektet og det videre arbejde med at aktivere kommunens industrikulturarv.

14 Delfase 2: Workshop 1 Delfasens aktiviteter: FORSLAG TIL PROGRAM FOR WORKSHOP 1 Velkomst og intro Introduktion til projekt og formål med workshop / kort intro til kommunens byfornyelsesplaner (byfornyelsesindsatsen i Hedehusene). Forventningsafstemning: Hvorfor er vi her i dag, hvorfor er netop I blevet inviteret, hvad er vores forventninger til resultater af denne og næste workshop, osv. Oplæg om f.eks. workshopstedets historiske lokalitet Kulturarvs-/museumsperson fortæller om lokaliteten og dens historie. (I Hedehusene blev workshops afholdt i den nedlagte stationsbygning, der i dag fungerer som mødested for diverse grupper af borgere). Formål: At skabe god stemning og øge interessen for workshoppens emne via den levende fortælling om det sted, man befinder sig.

15 Delfase 2: Workshop 1 Delfasens aktiviteter: Øvelse I Gruppearbejde: diskussion af de udpegede potentialesteder 1) Deltagerne inddeles i 4-5 grupper omkring hver sit bord. Deltagerne er evt. grupperet ift. segment, f.eks. yngre, ældre, børnefamilier, kvarter, erhvervsdrivende, grundejere (kortlægningsprocessen afgør, hvem de relevante segmenter er). I hver gruppe sidder også gerne en repræsentant for kommunen. Hver gruppe har desuden en moderator, der sørger for at styre diskussionerne og nedfælde resultaterne. Formål: At skabe grupper, hvor folk føler sig trygge og derfor tør bidrage. Evt. at kunne sammenligne forskellige segmenters syn på industrikulturarven og dens potentialer. 2) Fælles præsentation af potentialestederne udpeget i kortlægningerne. Formål: At indvie deltagerne i kortlægningens resultater, så de føler sig involveret og får et kvalificeret grundlag at diskutere deres eget syn på industrikulturarven ud fra. 3) Oplæg til diskussion i grupperne: Er de udpegede potentialesteder industrikulturarv set med deres øjne? Hvorfor/ikke? Hvad ser de af umiddelbare kvaliteter eller det modsatte i disse steder? Hvad er bevaringsværdigt / nedrivningsmodent / smukt / grimt / har historie / er identitetsløst osv? Med moderators hjælp udarbejdes en +/- liste over hvert potentialested: Hvad er positivt (kvaliteter) og hvad er negativt (ulemper) ved stedet? Her identificeres stedernes umiddelbare potentialer set med deltagernes øjne. Formål: At åbne debatten og give folk mulighed for at svare på eksperternes udpegning.

16 Delfase 2: Workshop 1 Delfasens aktiviteter: Øvelse II Gruppearbejde: bevaringsstrategier Grupperne skal placere bevaringsstrategier på de forskellige potentialesteder på kortet. Grupperne udstyres med lister (inkl. en kort beskrivelse) over indsatser. Hver gruppe inddeles i to mini-grupper. Hver mini-gruppe skal blive enige om at placere op til tre indsatser på hvert potentialested. Den samme indsats må gerne bruges igen. Indsats skrives på post-it og placeres på stedet. Gruppefacilitator stiller spørgsmål, som kan hjælpe grupperne i gang med en snak om kvaliteter og muligheder i de enkelte steder: Hvor er stedet i dag og hvor kan det bringes hen? Hvordan? For hvem? Hvis de forestiller sig dette sted om 15 år, hvad er det så for et sted? Note til facilitator: Brug de sidste 5-10 minutter på at lade hver mini-gruppe vælge ét (yndlings-)sted og forklare for den anden mini-gruppe, hvorfor de har valgt netop denne indsats for dette sted. Formål: At få deltagerne til at tænke mere konkrete tanker om, hvordan industrikulturarven i de enkelte steder kan bevares/aktiveres. Resultaterne bruges som udgangspunkt for ideudviklingen på næste workshop.

17 Delfase 2: Workshop 1 Delfasens aktiviteter: Øvelse III Frivillig fotoopgave: hjemmearbejde til næste workshop Til næste workshop skal deltagerne tage 5-10 billeder af ét eller flere af de potentialesteder, som er blevet udpeget i kortlægningen og diskuteret på workshoppen. Billederne skal forsøge at fange stedernes poesi eller sjæl, det smukke eller æstetiske. Alt det, man ikke er vant til at forbinde med industri. Formål: Det er en meget åben opgave, som lader det være op til deltagerne at fortolke, hvad det smukke eller poetiske i stederne er, og som skal tvinge dem til at se på stederne på en anderledes måde: Senere hen skal de arbejde med både arkitekturens og historiernes kvaliteter, men industri er typisk et ord med mange negative undertoner (grim, støjende, stor, beskidt), og pointen med fotoøvelsen er, at den skal fungerer som en form for renselse, hvor man for et øjeblik ryster posen, flytter perspektivet og prøver at opleve et sted på en helt igennem intuitiv måde. Billederne sendes til projektgruppen inden næste workshop eller medbringes på USB-stick.

18 Delfase 2: Workshop 1 Delfasens input / kilder: Input fra kortlægning: Liste med kontaktoplysninger over de borgere, der undervejs i værdisætningsfasen har udvist særlig interesse for og kompetencer til at deltage i det videre arbejde med strategi- og ideudvikling på projektet. Input fra foranalyse: Potentialekatalog + masterkort over potentialesteder. Resultater fra interessentinterviews med grundejere/developere. Delfasens redskaber / skabeloner: Liste over bevaringsstrategier: En liste over seks bevaringsstrategier, udarbejdet med inspiration fra Hausenberg (se næste side). Delfasens output / resultater: Noter fra gruppediskussionerne: +/- lister og bevaringsstrategier for de enkelte potentialesteder. Workshopdeltagernes billeder fra den frivillige fotoopgave. Disse kan evt. formidles i en senere udstilling eller præsenteres i forbindelse med offentlige arrangementer i byen.

19 Delfase 2: Workshop 1 Seks bevaringsstrategier / / / / / / / / / / / /

20 Delfase 2: Workshop 1 EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Drejebog til workshop, der beskriver proces, aktiviteter og tidsplan skridt for skridt. Det anbefales at udarbejde en sådan inden workshoppens afholdelse. Invitation til workshops fra Høje-Taastrup Kommune

21 Delfase 3: Workshop 2

22 Delfase 3: Workshop 2 Delfasens formål: At udvikle ideer til konkrete projekter eller koncepter, der kan aktivere de udpegede potentialer i industrikulturarven. At levere input til det idekatalog, der skal udarbejdes i næste fase af projektet. Kataloget skal fungere både som oplæg til grundejerdialog og konkrete projekter samt fungere som mere langsigtet, strategisk rådgivningsdokument til kommunen ift. hvordan denne kan genanvende/aktivere industrikulturarven. Delfasens aktiviteter: FORSLAG TIL PROGRAM FOR WORKSHOP 2 Opsamling på resultater fra første workshop Opsamling på fotoøvelse: Evt. billedmateriale fra den frivillige fotoøvelse samles og sættes op i slideshow, der kan vises i pauserne. Man kan overveje andre måder at arbejde videre med billedmaterialet på, f.eks. få en (lokal) kunstner til at tematisere billederne eller samarbejde med det lokale museum om at lave en udstilling. Opsamling på resultater fra første workshop: Hurtig opsummering af kortlægningens udpegede potentialesteder samt opsamling på sidste workshops gruppearbejde. Forinden workshoppen har projektgruppen analyseret resultaterne fra sidste workshop, hvor deltagerne i grupper placerede op til tre indsatser pr. sted, og der tegner sig nu et mønster af, hvilke indsatser, der passer til hvilke potentialesteder. Formål: Opsummering af kortlægningens resultater er især for dem, der ikke deltog på første workshop, samt for at genopfriske hukommelsen. Opsamling på sidste workshops resultater samler trådene fra sidst og skaber konsensus og retning for aftenens videre proces, samt inspirerer folk til, hvilke potentialesteder, de gerne vil arbejde videre med.

23 Delfase 3: Workshop 2 EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Til workshop nr. 2 på Hedehuseneprojektet blev der udarbejdet en præsentation, der samlede op på resultaterne fra sidste workshop. Her er det de historiske tipvognsspor i Hedehusene, der præsenteres. Tipvognssporene er et eksempel på en industrikulturarv, der primært lever videre i kraft af stærke, lokale erindringer. De fysiske spor efter de tidligere tipvognsspor er i dag nærmest ikke-eksisterende.

24 Delfase 3: Workshop 2 Delfasens aktiviteter: Dannelse af nye grupper Hver deltager får tre stykker papir nummereret 1, 2 og 3. Herpå skriver de deres navn samt de potentialesteder, de gerne vil arbejde videre med i prioriteret rækkefølge. Stemmer tælles sammen og folk fordeles, så de minimum får lov at arbejde videre med deres 3. prioritet. Formål: At sikre, at folk kan komme til at arbejde med ideudvikling for et af de steder, som de brænder mest for. At sikre, at folk fordeler sig nogenlunde ud over stederne, dog uden at det er en ambition, at der arbejdes videre med alle stederne. Oplæg cases på bæredygtig genanvendelse af industrikulturarv Præsentation af cases, der viser, hvordan man andre steder har genanvendt industrikulturarv til nye formål. Eksempler udvælges, så de i så høj grad som mulig afspejler den pågældende bys udgangspunkt og forudsætninger (f.eks. byens størrelse og beliggenhed). Formål: At inspirere deltagerne med gode eksempler inden deres egen ideudvikling.

25 Delfase 3: Workshop 2 EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Cases præsenteret på Hedehusene-projektet Brandts Klædefabrik Odense Kommune Istandsættelse og genanvendelse af klædefabrikken i Odense. Huser i dag kulturinstitutioner, specialbutikker og cafeer. Cathrinesminde Teglværk Broager, Sønderborg Kommune Restaurering og vedligeholdelse af teglværket og det omkringliggende landskab. Fungerer i dag som museum. Centralværkstederne Aarhus Kommune Renovering og omdannelse af eksisterende byggeri til nye formål. Huser i dag oplevelseshuset Centralværkstedet og flere butikker. Islands Brygge Havnepark København Kommune Omdannelse af industriområde og etablering af havnepark. I dag populær park og havnebad. Godsbanen Aarhus Kommune Istandsættelse og genanvendelse af godsbanens administrationsbygninger og haller. Huser i dag produktionscenter for billedkunst, litteratur og scenekunst. Silkeborg Papirfabrik Silkeborg Kommune Renovering og omdannelse af eksisterende byggeri samt etablering af nye boliger på grundene. Huser i dag privatboliger, erhverv og kulturinstitutioner. Remisen Brande Brande, Ikast-Brande Kommune Istandsættelse og genanvendelse af remisen og det omkringliggende jernbanemiljø. Huser i dag forskellige private virksomheder. Spinderihallerne Vejle Kommune Istandsættelse og genanvendelse af ældre bomuldsspinderifabrik. Huser i dag over 50 virksomheder samt kulturinstitutioner.

26 Delfase 3: Workshop 2 EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Cases præsenteret på Hedehusene-projektet Højbygaard Sukkerfabrik Holeby, Lolland Kommune Istandsættelse og genanvendelse af den gamle sukkerfabrik. Huser i dag Visual Climate Center, kontorhotel og mindre produktionsvirksomheder. Frederiksværk by Frederiksværk, Halsnæs Kommune Strategisk indarbejdning af industrikulturarven i kommunens strategi samt samarbejde med museum. Projektet har været med til at gøre industrikulturen til vigtigt omdrejningspunkt for turisme- og planstrategi. Siloetten Løgten, Skødstrup, Aarhus Kommune Gennemgribende omdannelse af gammel kornsilo. Huser i dag eksklusive privatboliger. Døllefjelde-Musse Naturpark Nysted, Lolland, Guldborgsund Kommune En genskabelse af natur- og skovudviklingstyper fra istiden til dag, så man gennem vandring kan bevæge sig gennem års naturhistorie. Usserød Klædefabrik Hørsholm Kommune Istandsættelse og genanvendelse af klædefabrikken i Usserød. Fungerer i dag som kontorhotel. Kattegat Silo Frederikshavn Kommune Omfattende renovering og ombygning af tidligere kornsilo. Udlejes i dag til godt 70 virksomheder inden for handel, service og erhverv. Saxkjøbing Sukkerfabrik Lolland, Guldborgsund Kommune Istandsættelse og genanvendelse af sukkerfabrikken. Har dannet ramme om årlig kunstfestival og udlejes i dag til 28 virksomheder. Vang Pier Vang, Bornholm Kommune Sænkning af dækmole, støbning af sti i beton, etablering af strand, omdannelse af lastekaj til udsigtspost, at give mulighed for kajakker til at passere brofæstet. Projektet har skabt en ny ramme omkring havnefrontens fritidsliv.

27 Delfase 3: Workshop 2 Delfasens aktiviteter: Øvelse Gruppearbejde: Ideudvikling Gennemgang af opgaven: Forklaring af idebeskrivelsesskabelon. Gennemgang af gruppearbejdsprocessen omkring ideudviklingen. Formål: At instruere grupperne i, hvordan man ideudvikler og hvordan skabelonerne skal bruges. Ideudvikling: Starter med individuel silent brainstorm i gruppen, hvor hver deltager skriver tre ideer hurtigt ned på post-its. (5 minutter). Hver deltager præsenterer hurtigt sine ideer for de andre i gruppen. Hver ide placeres på væg eller bord, hvor alle kan se. (OBS: Diskussion holdes på et minimum, der skal lyttes, ikke kommenteres. Hver person har 1 minut pr. ide! (15 minutter). Når alle har præsenteret deres ideer, samles disse i større kategorier: Er der ideer, der minder så meget om hinanden, at de kan slås sammen? Er der ideer, der tilsammen kan blive til en endnu større/bedre ide? (10 minutter). Gruppen vælger to ideer, som de vil folde ud via idebeskrivelsesskabelonen (5 minutter). Grupperne bruger skabelon til at folde de to valgte ideer ud (2 x 20 minutter). Formål: At få udviklet og beskrevet gode ideer

28 Delfase 3: Workshop 2 Delfasens aktiviteter: Fælles præsentation af ideer: Tre grupper udvælges til at præsentere den idé, som de tror mest på. Der gives ultrakort feedback i form af konstruktive spørgsmål (fra facilitatorer). 5 minutter pr. ide inkl. feedback. Formål: At teste ideens styrke ved at præsentere den for andre. At træne deltagerne i, hvad der er det vigtigste at få fortalt for at få ideen til at stå knivskarpt og overbevisende. Delfasens input / kilder: Resultaterne fra første workshops gruppearbejde: Noter fra gruppediskussionerne: +/- lister og bevaringsstrategier for de enkelte potentialesteder. Workshopdeltagernes billeder fra den frivillige fotoopgave. Delfasens output / resultater: En samling ideer (udfyldte idebeskrivelseskort) for hver af potentialestederne. Nye netværk med interesse for at arbejde med kommunens industrikulturarv.

29 Delfase 3: Workshop 2 EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Delfasens redskaber / skabeloner: Ideskabelonen til højre blev brug på Hedehuseneprojektets workshops.

30 MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel MŒnt 4, 1117 KŒbenhavn K Telefon: