08/38655, lb.nr GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL BUDGET

Transkript

1 GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL BUDGET

2 1. Indledning Budgettet for 2009 er det første budget, som udarbejdes på baggrund af et helt års erfaring om driften af den sammenlagte kommune. Det betyder, at budgetforudsætningerne hviler på et væsentligt mere sikkert grundlag, end det var tilfældet i 2007 og I budget 2008 blev der indarbejdet en 1 % effektiviseringstrappe dvs. en reduktion på 1 % i hvert af årene 2009, 2010 og Intentionerne hermed var at signalere, at der fortsat skulle holdes fokus på effektivisering. På trods af trappen på 20 mio. kr. var budgetoverslagsår 2009 underfinansieret med 27 mio. kr. i det vedtagne budget I budgetlægningen for 2009 og overslagsårene blev det konstateret, at den ene procent i årlig effektivisering ikke er tilstrækkelig til at skabe en langvarig balance i økonomien. En af årsagerne til at økonomien er under pres, er et udgiftspres på specialområderne. Der opleves i de danske kommuner en berettiget efterspørgsel efter flere offentlige ydelser indenfor bl.a. voksenhandicapområdet og de sårbare børn og unge. Når Regeringen og et flertal i Folketinget har fastlagt den totale kommunale udgiftsramme, må merudgifter til specialområdet hentes indenfor normalområdet. Det er en udvikling som medvirker til, at specialområdet på grund af besparelser på normalområdet - bliver gjort til syndebuk. Det er en kendsgerning, som vi i et velfærdssamfund som det danske ikke kan være bekendt. Kommunerne styres stramt, idet der er loft over indtjeningen, som følge af skattestoppet. Derfor skal øget indtjening skabes via vækst. Dette er der begrænsede muligheder for indenfor rammerne i kommunalfuldmagten, hvorfor det uundgåelige alternativ for at skabe økonomisk råderum og dermed mulighed for at realisere ønsket om en økonomi i balance, så Byrådet kan være herre i eget hus er at tilrette udgiftssiden, så den harmonerer med de ressourcer, der er til rådighed. Tilretning af udgiftssiden kan gøres på flere måder: 1. Fastholde den nuværende måde at organisere og løse kommunens opgaver på. Dette vil medføre yderligere driftsbesparelser år efter år. Konsekvenserne vil være vedvarende forringelser i serviceniveauet samt problemer med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Ingen af disse faktorer fremmer væksten. 2. Arbejde hen imod at få ændret organiseringen, vurderet geografien og opgaveløsningen, så stordriftsfordele kan høstes, og driften blive mere hensigtsmæssig. Det vil på nogle områder betyde ændringer i strukturen, med det formål at tilrettelægge opgaveløsningen for at mindske bindinger, der lægger beslag på budgetmidler, som kunne bruges mere hensigtsmæssigt andre steder eller alternativt tilføres kassen Med vedtagelsen af budget 2009 for Haderslev Kommune er det forslag nr. 2 som bliver grundlaget for budgetlægning i Haderslev Kommune med et længere perspektiv. Det er nu at udviklingen skal vendes, hvilket skal ske via en proces, har fået betegnelsen projekt Turn-around. Der er sideløbende igangsat et projekt med evaluering af den administrative organisation med henblik på, at Kommunaldirektøren kan præsentere et forslag til en ny organisation, som kan understøtte intentionerne omkring optimering af ressourceudnyttelsen. Haderslev Kommune skal justere ser- 2

3 viceniveauet, så det svarer til de ressourcer, der er til rådighed. De kommende år vil blive præget af omlægninger af den kommunale service. Perspektivet på længere sigt kan ikke nå at få fuld effekt de første år, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der vil ske servicereduktioner. Målet er dog klart: at der via hensigtsmæssige investeringer kan skabes en såvel faglig som økonomisk bæredygtig struktur for kommunen som helhed. Formålet med omlægningen er at nedbringe driftsudgifterne. Vi skal kunne levere den kommunale service billigere end vi kan nu. Det skal med målrettede investeringer sikres, at der er en faglig bæredygtighed, og en infrastrukturel sammenhæng indenfor nært beslægtede opgaveområder. Det betyder bl.a., at der skal laves planer for, hvordan vi indenfor en tidshorisont på 5-6 år kan optimere opgaveløsningen på en række udgiftstunge områder. Disse planer skal løbende ajourføres. Det betyder også at der skal foretages en skarp prioritering af midler til f.eks. bygningsvedligeholdelse, der fremover skal anvendes på de bygninger, som skal være base for den kommunale serviceleverance. Der er i budget 2009 en begrænset ramme til investeringer bl.a. som følge af sanktionslovgivningen, som lægger bånd på kommunernes muligheder for anlægsudgifter. I de kommende år er der behov for at få skabt mulighed for yderligere investeringer. Et alternativ til investeringer er at indgå lejemål. Det kan være en særdeles hensigtsmæssig løsning at leje frem for at eje. Kommunerne er underlagt en meget stram central styring, hvor der ved indgåelse af lejeaftaler skal foretages deponering af likvide midler, med mindre der tilsvarende er lejeaftaler, der opsiges. Midlerne vil være bundet i mere end 10 år. Dette præger budget 2009 for Haderslev Kommune. Havde der ikke været krav om deponering ville kommunens økonomiske muligheder for at øge takten af anlægsinvesteringer og/eller indgå lejemål, som kunne medføre effektivisering og nedbringelse af de løbende driftsudgifter være betydeligt større i de kommende år. I dette tilfælde har den stærke centrale styring en direkte negativ effekt på kommunens handlemuligheder. Der er brug for handlekraft og bred politisk opbakning i resten af den nuværende og hele den kommende byrådsperiode, for at projektet kan realiseres med succes Budgetgrundlaget Budgetforslaget for 2009 er etableret på grundlag af overslaget for 2009 i det vedtagne budget for Det indeholdt et finansieringsunderskud på 27 mio. kr. Hertil kommer større pris- og lønfremskrivninger fra 2008 til 2009-priser blandt andet afledt af overenskomstforhandlingerne, som gav merudgifter på 49 mio. kr. Endvidere var der politiske beslutninger siden vedtagelsen af budgettet for 2008, som medførte merudgifter på 11 mio. kr. Desuden en kombination af mindreindtægter på skatter og tilskud m.v. og merudgifter til renter og afdrag på i alt netto 22 mio. kr. I alt var der som udgangspunkt et finansieringsunderskud på 117 mio. kr., da Økonomiudvalget skulle udmelde budgetrammer på drift til fagudvalgene i maj måned Et flertal i Økonomiudvalget besluttede at serviceniveauet i de skattefinansierede rammer for 2009 skulle reduceres med 82,8 mio. kr. i forhold til 2008-niveauet. Reduktionen bestod af en beslutning fra det vedtagne budget 2008 om 1 % effektivisering i overslagsår 2009 svarende til 21,1 mio. kr. og finansiering af udgifter til pensionsbidrag på 6,9 mio. kr., - i alt knap 28 mio. kr. - samt yderligere reduktioner i serviceudgifter eksklusiv puljer og aktivitetsbestemt medfinansiering på 54,8 mio. kr. 3

4 Rammereduktionen blev udmeldt til fagudvalgene baseret på en matematisk fordeling i forhold til fagudvalgenes andel af serviceudgifterne ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet. De udmeldte rammereduktioner på servicerammen udgjorde: Budgetandel pr. udvalg Pct.fordeling Serviceniveau ændring i alt ift. Budget 2008 Beløb i mio. kr. 1% effektivisering + pension Yderligere reduktion Økonomiudvalget ekskl. centrale puljer 5,5 1,540 3,014 4,554 Udvalget for Erhverv og Kultur 4,9 1,381 2,685 4,066 Udvalget for Teknik og Miljø 7,3 2,033 4,000 6,033 Udvalget for Børn og Familie 45,0 12,583 24,660 37,243 Arbejdsmarkedsudvalget 3,4 0,949 1,863 2,812 Voksenudvalget 32,6 9,122 17,865 26,987 0,7 0,199 0,384 0,583 Sundhedsudvalget Beredskabskommissionen 0,6 0,154 0,329 0,483 I ALT 100,0 27,961 54,800 82,761 Tallene er identiske i hvert af årene De udmeldte skattefinansierede driftsrammer udgjorde 2.630,5 mio. kr. i 2009 faldende til mio. kr. i 2010 og 2.614,3 mio. kr. i 2011 og Driftsrammerne var fordelt på serviceudgifter og udgifter til lovbundne områder. Et flertal i Økonomiudvalget besluttede, at grundlaget for budgetlægningen af anlæg på det skattefinansierede område var en fremskrevet ramme på 57,303 mio. kr., hvor udskudte anlægsprojekter fra 2008 til 2009 skulle indgå i fagudvalgenes samlede prioritering af anlæg Budget i hovedtræk Fagudvalgenes arbejde med budgetforslag tog udgangspunkt i rammeudmeldingen. Fagudvalgene har arbejdet med en tilretning af budgettet med udgangspunkt i et uændret serviceniveau, som efterfølgende er sammenholdt med den tildelte økonomiske ramme. På den baggrund har fagudvalgene udarbejdet forslag til servicereduktioner med henblik på overholdelse af den tildelte budgetramme. Det var i den godkendte tidsplan for budgetlægning 2009 besluttet, at fagudvalgene skulle udmønte budgetrammer senest den 25. august De to store fagudvalg Udvalget for Børn- og Familie samt Voksenudvalget valgte at fremsende de administrative oplæg til overholdelse af budgetrammerne til det budgetseminar, som Byrådet gennemførte den 27. og 28. august 2008 En nærmere gennemgang af alle fagudvalgenes udmøntningsforslag viste, at nogle udvalg - i deres beslutning om udmøntning af budgetrammerne på serviceudgifterne - havde inddraget såvel lovbundne udgifter som anlægsindtægter med det resultat, at servicerammen var overskredet. På Økonomiudvalgets møde den 4. september 2008 blev det besluttet, at indarbejde rammereduktioner på de lovbundne udgifter som følge af konkrete beregninger, samt indarbejde en rammeudvidelse på aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet, som følge af skøn fra KL. Derud- 4

5 over blev det besluttet, at fagudvalgene - senest til Byrådets førstebehandling af budgettet - skulle have foretaget udmøntning af budgetrammerne på serviceudgifter. Økonomiudvalget besluttede på mødet den 6. august 2008 et oplæg til overholdelse af servicerammen i 2008, hvilket medførte et behov for sikring af midler til at kunne imødekomme den politiske garanti af grundprincippet om, at opsparede midler tilhører den enkelte enhed. Der blev således afsat midler under centrale puljer i henholdsvis 2009 med 24,3 mio. kr. og i 2010 med 66 mio. kr. til indfrielse af garantien overfor de decentrale enheder. Der er i løbet af budgetlægningsperioden indarbejdet trappe til de lovbundne udgifter, samt foretaget en tilpasning til aktuelle skøn. Tilsvarende er der foretaget en elevtalsafhængig regulering jf. tildelingskriterierne på folkeskolen, samt tilpasning af aktivitetsbestemte medfinansieringsudgifter til sundhedsområdet jf. udmeldinger fra KL. Økonomiudvalget besluttede på mødet den 4. september 2008, at indstille et budgetforslag til Byrådets 1. behandling den 18. september I perioden mellem 1. og 2. behandlingen af budgettet blev der fremsendt ændringsforslag benævnt Borgmesterens tekniske ændringer skattefinansieret/brugerfinansieret, ændringsforslag fra Den Borgerlige gruppe, ændringsforslag fra Socialdemokraterne, ændringsforslag fra Midterpartierne samt ændringsforslag fra SF. Der blev fremsendt et underændringsforslag fra henholdsvis Den Borgerlige gruppe, samt et fælles underændringsforslag fra Dansk Folkeparti og De Konservative. Resultatet heraf blev, at der i 2009 blev afsat 32 mio. kr. til Turn-around fordelt på Udvalget for Børn og Familie samt Voksenudvalget, og 14 mio. kr. til etapevis reduktion i serviceniveauet på Udvalget for Børn og Familie. Merudgifterne blev finansieret ved salg af jord og bygninger samt ved lavere afdrag på gælden i Budget Budgettet viser følgende hovedtal: Tabel 1. Budget Sammendrag af hovedoversigt (skatte- og brugerfinansieret) Beløb i mio. kr Drift Anlæg Drift og anlæg Pris- og lønstigninger Låneoptagelse - provenu -6 Balanceforskydninger Renter og afdrag på lån m.v Tilskud og udligning Skatter Resultat (-=overskud) Likvid beholdning ultimo året (skattefinansieret) Afrundingsdifferencer kan forekomme -59 5

6 2.1. Kassebeholdningen Den kassebeholdning, der er til politikernes disposition primo 2009, er beregnet ud fra regnskabsresultatet 2007, beslutninger truffet i løbet af 2008 samt forventninger til resten af Beholdningen er opgjort under forudsætning af, at den beslutning Byrådet traf den 28. august 2008 om overholdelse af servicerammen i 2008 realiseres. Det indebærer overførsel af 89 mio. kr. i uforbrugte midler fra 2008 til Såfremt alle disse forudsætninger holder, vil primo beholdningen 2009 udgøre 132 mio. kr. Budgetforslaget indebærer et forbrug af kassen på det skattefinansierede område på 73 mio. kr. i 2009, på 113 mio. kr. i 2010, en henlæggelse til kassen på 14 mio. kr. i 2011 og et forbrug på 3 mio. kr. i Det brugerfinansierede områdes budget er bragt i balance i 2009, således at der ikke udløses krav om deponering af overskydende likviditet. Som konsekvens af den forestående selskabsdannelse på forsyningsområdet pr. 1. januar 2010 er områdets forventede andel på 17 mio. kr. af ultimobeholdningen 2009 elimineret i primobeholdningen Der er budgetteret med deponering på 40 mio. kr. i 2009 og 46 mio. kr. i 2010 henført til Jobcentret, Danmarks Bedste Madservice, og etablering af IS-Arena. Der er modtaget tilsagn om delvis deponeringsfritagelse på Jobcentret og IS-Arenaen. Der vil blive indsendt ansøgning om hel eller delvis deponeringfritagelse til Danmarks Bedste Madservice (leje af sygehuskøkkenet) Driftsbudgettet Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område udgør 2,705 mia. kr. i Heraf udgør serviceudgifterne 2,232 mia. kr., svarende til den teknisk beregnede serviceramme. Budgetoverslagsårene er tilrettet med bedste bud på den forventede udvikling i udgifterne på serviceområderne samt på udgifterne til overførselsindkomster m.v. Det brugerfinansierede område indeholder nettodriftsindtægter i 2009 på 45,5 mio. kr. Fra 2010 indgår området på grund af selskabsdannelse ikke længere i det kommunale budget. Budgetforslaget indeholder følgende serviceudgifter og lovbundne udgifter på det skattefinansierede område: 6

7 Mio. kr. i 09-priser A Serviceudgifter: Økonomiudvalget 107,2 114,0 114,0 114,0 Erhverv- og Kulturudvalget 101,2 97,9 104,9 104,9 Teknik- og Miljøudvalget 150,0 150,1 150,1 150,1 Børn og Familieudvalget 933,1 923,1 906,3 899,3 Arbejdsmarkedsudvalget 69,1 69,1 68,8 68,8 Voksenudvalget 677,3 673,3 669,3 666,3 Sundhedsudvalget 123,6 123,5 123,3 123,3 Beredskabskommissionen 13,3 11,8 11,8 11,8 Centrale puljer 56,7 76,6-11,5-11,5 A Serviceudgifter i alt 2.231, , , ,0 Lovbundne udgifter: Økonomiudvalget 44,3 44,2 44,2 44,2 Børn og Familieudvalget 9,3 9,3 9,3 9,3 Arbejdsmarkedsudvalget 418,0 449,9 464,0 476,0 Voksenudvalget 1,7 1,7 1,7 1,7 B Lovbundne udgifter i alt 473,3 505,1 519,2 531,2 C Driftsudgifter i alt (A+B) 2.704, , , ,2 + = merudgifter/mindre indtægter - = mindre udgifter/merindtægter Afrundinger vil forekomme 2.3. Anlægsbudgettet Af økonomiaftalen fremgår det, at kommunerne i 2009 vil blive styret på servicerammen og bruttoanlægsrammen incl. jordforsyning, men excl. det brugerfinansierede område og ældreboliger. Overskridelse af bruttoanlægsrammen vil medføre sanktion i form af at kommunerne mister det betingede balancetilskud på 1 mia. kr. Idet bruttoanlægsrammen er målestokken, er der begrænsning i omfanget af anlægsudgifter. Der er således ikke mulighed for at skabe plads til yderligere anlægsinvesteringer via øgede anlægsindtægter. Anlægsrammen blev reduceret fra 89 mio. kr. til 79 mio. kr. efter Borgmestermødet den 3. september 2008 i KL. Nedsættelsen er Haderslev Kommunes bidrag til at kommunerne under ét i 2009 overholder den samlede anlægsramme jf. økonomiaftalen. Der er budgetteret med en bruttoanlægsramme i 2009 på 77,014 mio. kr. Budgetforslaget indeholder en nettoanlægsramme på det skattefinansierede område på 53,014 mio. kr. i 2009, 82,333 mio. kr. i 2010, 75,471 mio. kr. i 2011 og 67,471 mio. kr. i Anlægsrammen på henholdsvis det skatte- og brugerfinansierede område er specificeret i investeringsoversigten. Der er i overslagsårene indarbejdet rådighedsbeløb til Turn-Around på dagtilbuds- og folkeskoleområdet m.v. på 40 mio. kr., samt en anlægspulje på 10,323 mio. kr. i 2011 og på 14,323 mio. kr. i Finansieringssiden Budgettet indeholder en personskatteprocent på 25,5 % og en grundskyldspromille på 21,36. Personskatteprocenten og grundskyldspromillen er begge uændrede i forhold til Såvel skatter som generelle tilskud er baseret på valg af statsgarantien i

8 Samlede skatter og generelle tilskud og udligning Indtægtsbudgettet udgør mio. kr. i Heraf udgør skatteindtægter i alt mio. kr. i 2009 fordelt med mio. kr. i personskatter, 124 mio. kr. i grundskyld og 33 mio. kr. i selskabsskatter. Der forventes indtægter på 784 mio. kr. i generelle tilskud og udligning, samt på 6 mio. kr. fra låneoptagelse. Personskatter Personskatterne tager udgangspunkt i et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på baggrund af KL s udmeldte vækstskøn i september i Udskrivningsgrundlaget er skattepligtig indkomst ekskl. personfradrag. Skatteprocenten er 25,5 % i Provenuet udgør mio. kr. baseret på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på mio. kr. I overslagsårene er skatteprocenten uændret i forhold til 2009 på 25,5 %. Grundskyld Grundskyldspromillen er fastsat til 21,36. baseret på afgiftspligtige grundværdier på mio. kr., der indbringer et provenu på 90,4 mio. kr. På produktionsjord er grundskyldspromillen på 11,66 baseret på afgiftspligtige værdier på mio. kr., der indbringer et provenu på 23,8 mio. kr. i I overslagsårene er der ingen ændringer i grundskyldspromillerne til ejendomme med produktionsjord og til øvrige ejendomme. Dækningsafgift på offentlige ejendomme Dækningsafgift af forskelsværdi på offentlige ejendomme på maksimalt 8,75 baseret på forskelsværdier på mio. kr. og grundskyld på 10,68 baseret på afgiftspligtige grundværdier på 83,2 mio. kr. indbringer et samlet provenu på knap 10 mio. kr. i Selskabsskatter Afregning af selskabs- og fondsskat vedrører indkomstår 2006 og tidligere år og giver et provenu på 33,4 mio. kr. i Der er fra 2007 indført en udligningsordning for kommunernes andele af selskabsskatter. Generelle tilskud I udligning og generelle tilskud samt særtilskud forventes et provenu på 784 mio. kr. i 2009, 836,8 mio. kr. i 2010, 878,3 mio. kr. i 2011 og 898,1 mio. kr. i De generelle tilskud og udligning i 2009 er baseret på ovenstående skatteindtægter samt et statsgaranteret indbyggertal på personer. I overslagsårene er indbyggertallet henholdsvis personer i 2010, personer i 2011 og personer i Låneoptagelse i budgettet Der har fra regeringens side været åbnet mulighed for, at søge om lånedispensation til specielle forhold. Der er søgt om midler fra den ordinære lånepulje, fra den særlige lånepulje målrettet skoleinvesteringer m.v. og en særlig lånepulje i relation til kvalitetsfonden. Der er modtaget lånedispensation til dele af anlæg med 5,3 mio. kr. til folkeskole, 4,5 mio. kr. til daginstitutionsområdet og 9,7 8

9 mio. kr. fra den ordinære lånepulje til Haderslev Hallens svømmebassin, Stensbæklejren og til Etablering af Jobcentret. Kommunen har modtaget afslag på ansøgning til lånepuljen i relation til Kvalitetsfonden. Låneandelen svarer til 11,8 % på folkeskolen og til 19,3 % på daginstitutionsområdet, samt til 42,4 % på øvrige investeringer. Det vil kræve kommunal egenfinansiering på i alt 72 mio. kr., at gennemføre de projekter, hvortil der er givet lånetilsagn. De afsatte rådighedsbeløb giver mulighed for låneoptagelse i 2009 på 6,1 mio. kr. Haderslev Kommunes låneportefølje blev gennemgået i 2007, og det blev konstateret, at løbetiden er optimeret indenfor rammerne i lånebekendtgørelsen. Der er indgået gældsplejeaftale, som sikrer at retningslinierne i den finansielle strategi følges, hvorved der opnås økonomisk mest fordelagtig finansiering under hensyntagen til det valgte risikoniveau. Langfristet gæld ekskl. lån til ældreboliger og jordforsyning udgør 523,9 mio. kr. i 2009, 511,8 mio. kr. i 2010, 477,2 mio. kr. i 2011 og 442,6 mio. kr. i Budgetforudsætninger 3.1. Bevillingsniveau Bevillingsniveauet på driftsbudgettet er fastlagt på udvalgsniveau som en nettobevilling, dog således at det brugerfinansierede område udgør et særskilt bevillingsniveau. På anlæg er bevillingen knyttet til hvert projekt for sig. Økonomiudvalget er bemyndiget til at godkende beløbsneutrale omdisponeringer ved tillægsbevillinger mellem drift og anlæg og mellem udvalg, forudsat at de respektive udvalg godkender tillægsbevillinger før Økonomiudvalgets behandling Aftalen mellem KL og Regeringen Regeringen og KL indgik den 16. juni 2008 en aftale om den kommunale økonomi for Aftalen er en stram økonomiaftale, der ikke levner plads til egentlige serviceforbedringer, men gør det muligt at videreføre det eksisterende serviceniveau i kommunerne under ét i De kommunale serviceudgifter i 2009 er opgjort med udgangspunkt i det oprindeligt vedtagne budget 2008 tillagt korrektion som følge af nye/ændrede opgaver jf. lov- og cirkulæreprogrammet, samt løft som følge af trepartsaftalen. Servicerammen udgør for kommunerne under ét 219 mia. kr. I økonomiaftalen indgår en ramme på 15 mia. kr. for de samlede skattefinansierede anlægsudgifter excl. nye kommunale ældreboliger. Endvidere er der indgået aftale om udmøntningen af regeringens kvalitetsfond, som skal bidrage til et investeringsløft over de næste fem år på følgende fire kommunale områder: Dagtilbud, Folkeskolen, Ældreområdet (ekskl. kommunale ældreboliger) og Fritidsfaciliteter. Afgrænsningen vedrørende bl.a. idrætsfaciliteter for børn og unge samt ældreområdet vil foreligge senere. 9

10 Finansministeriet har efter vedtagelsen af budgetterne i kommunerne konstateret en samlet skattestigning på ca. 89 mio. kr. og anerkender budgetresultatet vedrørende skatterne som værende indenfor aftalen. Der vil derfor ikke ske nogen regulering af bloktilskuddet med henvisning til skattestigningen. Lov- og cirkulæreprogrammet En af kommunens finansieringskilder er statstilskuddet eller bloktilskuddet som det ofte kaldes. Statstilskuddet størrelse er historisk bestemt og fordeles mellem kommunerne efter objektive kriterier bl.a. indbyggertal. Der sker hvert år en regulering af statstilskuddet i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Princippet i DUT er, at statslige opgaveomlægninger eller regelændringer, der medfører mer- eller mindreudgifter for kommunerne reguleres via statstilskuddets størrelse. Konkret sker dette via det årlige lov- og cirkulæreprogram, der forhandles mellem staten og KL. Formelt vedtages lov- og cirkulæreprogrammet via et såkaldt aktstykke i Folketingets Finansudvalg Befolkningsprognosen Haderslev Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose for perioden , som omfatter udviklingen i hele kommunes geografiske område. I 2020 vil der være 700 færre indbyggere i Haderslev Kommune end der var 1. januar Indbyggertallet falder fra til , eller 1,25 %. Udviklingen på de forskellige aldersgrupper er imidlertid yderst forskellig: antallet af 0-5 årige falder med 7,73 %, antallet af 6-16 årige falder med 10,25 %, antallet af årige falder med 6,41 % og antallet af borgere ældre end 65 år stiger med 21,63 %. Prognosen skal danne grundlag de kommende års planlægning, aktiviteter og økonomiske beregninger. Der korrigeres løbende for den faktiske udvikling. 1. januar år år år år år år år Total Øvrige budgetforudsætninger Budgettet er et totalbudget omfattende samtlige drifts-, anlægs- og kapitalposter vedrørende budgetåret. I budgettet indgår endvidere udgifter og indtægter vedrørende selvejende institutioner, som Haderslev Kommune har driftsoverenskomst med. Budgettet er omfattet af centralisationsprincippet, hvilket indebærer at samtlige indtægter medgår til finansiering af samtlige udgifter under ét. Eneste afvigelse herfra er de brugerfinansierede områder, der hviler i sig selv. 10