Grundlaget for den mundtlige prøve er kompetencemålet for Mundtlig kommunikation:

Transkript

1 Den mundtlige prøve Prøvegrundlaget Grundlaget for den mundtlige prøve er kompetencemålet for Mundtlig kommunikation: kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk. Desuden færdighed- og vidensmål i Kultur og Samfund. Kravene til mundtlig Fp10 i engelsk er fastast i prøvebekendtgørelsens bilag 2: Der prøves i at redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne, deltage i en samtale på baggrund af det selvvalgte emne, udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte udtalevarianter, udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog samt udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Prøven Den mundtlige prøve består af en decentral opgave til testning af produktive, mundtlige færdigheder: 1. redegørelse for elevens selvvalgte emne med udgangspunkt i et lodtrukkent tema (ca. 7 minutter) 2. samtale om det lodtrukne tema med udgangspunkt i elevens redegørelse (ca. 7 minutter) Første del af prøven består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne på baggrund af en godkendt disposition. må medbringe dispositionen til prøven. Anden del af prøven er en samtale mellem eleven og eksaminator med udgangspunkt i elevens redegørelse, hvorunder eleven perspektiverer til kultur- og samfundsforhold samt egne forhold. Under samtalen perspektiverer eleven ligeledes til sit overordnede lodtrukne tema. Censor kan stille afklarende spørgsmål. Prøven foregår på engelsk. På baggrund af en helhedsbedømmelse gives der én karakter. Der er ingen forberedelsestid til prøven på dagen. Prøven varer 20 minutter inklusive votering. 46

2 Tekstopgivelser Tekstopgivelserne skal omfatte normalsider. Tekstopgivelserne til den mundtlige prøve skal være alsidigt sammensat, dvs. både skønlitteratur, sagprosa og billedtekster. Teksttyperne kan bl.a. være romanuddrag, noveller, digte, avisartikler, ungdomsblade, reklamer, turistbrochurer, tidsskrifter, og sangtekster. Desuden opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Begrebet tekster i det følgende dækker både skrevne, multimodale og æstetiske tekster. For de skrevne tekster skal angives de opgivne teksters forfattere og titler med kildeangivelse og normalsideantal. Ved æstetiske og multimodale tekster angives ikke normalsidetal, men for eksempel titel/beskrivelse, forfatter/maler/producer, forlag samt eventuelt årstal. Hvis der opgives mange elektroniske kilder, er det en fordel for censor også at modtage opgivelserne elektronisk, således at linkene kan aktiveres. Tekstudbuddet skal være bredt og dække de stofområder, som eleverne har arbejdet med i 10. klasse, fx tekster om unges familie, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv og medier, men også tekster om uddannelse og erhverv, sociale og samfundsmæssige problemstillinger, miljøspørgsmål, minoriteter og menneskerettigheder. Teksterne skal være af passende sværhedsgrad, dvs. at teksterne skal ligge inden for rammerne af læseplanen for 10. klasse Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne og skal i forskelligt omfang afspejle kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. At tekstopgivelserne skal omhandle stof om flere engelsktalende lande, skal forstås sådan, at der skal indgå temaer inden for kultur- og samfundsforhold, fx levevilkår, værdier og normer. Storbritannien og USA bør først og fremmest være repræsenteret i tekstopgivelserne. Herudover kan der inddrages tekster om fx Irland, Australien eller Canada samt eventuelt om lande, hvor engelsk er det mest benyttede fællessprog, fx Indien, visse afrikanske lande eller andre tidligere engelske kolonier. Alle tekstopgivelser skal være på engelsk. Tekstopgivelser samles i fire til seks overordnede temaer. At arbejde inden for et afgrænset antal temaer vidner om, at der har fundet en fordybelse sted, der har givet eleverne mulighed for at opnå en større indsigt i temaet såvel sprogligt som indholdsmæssigt. Eleverne inddrages i valg af temaer. Eleverne er med til at vælge blandt årets tekster og har mulighed for individuelle tekstopgivelser. En oversigt over elever og tekstopgivelser, for eksempel i form af et afkrydsningsskema, vedlægges opgivelserne til censor. Tekstopgivelser er vigtige, fordi de danner baggrund for prøven og er således forbindelsen mellem den daglige undervisning og den afsluttende prøve. Det er derfor væsentligt, at eleverne er med til at udvælge netop de tekster, der interesserer dem mest. Prøven skal tilrettelægges med henblik på at 47

3 dokumentere, i hvilken grad eleverne kan leve op til væsentlige mål og krav. Tekstopgivelser er vigtige, fordi de danner baggrund for prøven, og det er derfor vigtigt, at eleverne er med til at udvælge netop de tekster, der interesserer dem mest. Vigtige kriterier i valget af tekster er ikke mindst, om de motiverer og engagerer eleverne og om teksterne i øvrigt er gode at samtale og argumentere ud fra. Elevernes egne, selvproducerede tekster må ikke opgives, men kan inddrages i samtalen. For hver enkelt tekst skal angives de opgivne teksters forfattere og titler med kildeangivelse og normalsideantal. Kopi af opgivelserne udleveres til eleverne. Blanketten med tekstopgivelserne og elevernes dispositioner sendes til censor, så de er censor i hænde senest 14 kalenderdage før prøven. Der udleveres en kopi af tekstopgivelserne til eleverne. Opgivelserne kan være fælles for hele klassen eller individuelle for enkelte elever eller grupper af elever. En oversigt over elever og tekstopgivelser, for eksempel i form af et afkrydsningsskema, vedlægges opgivelserne til censor. Normalside En normalside er bogstaver/tegn for prosa, herunder også poesi og tegneserielitteratur. Mellemrum tælles ikke med. Ved ikke-skrevet materiale, som fx lyd, billeder, fil angives ikke normalsidetal, men for eksempel titel/beskrivelse, forfatter/maler/producer, forlag samt eventuelt årstal. Mængden af fx billeder, lyd og film er ikke anført. Fordelingen af normalsider genremæssigt afpasses i forhold til årets arbejde. Forberedelsen af prøven Læreren vælger sammen med eleverne, hvilke overordnede temaer og tekster, der skal opgives. Tidligst ti skoledage før den skriftlige prøve trækker eleverne lod blandt de opgivne temaer. Lodtrækningen kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Hver elev definerer et emne indenfor det lodtrukne tema. Dette godkendes af læreren. s selvvalgte emne skal tage udgangspunkt i kultur og samfund i engelsktalende lande. udvælger stof udover klassens fælles pensum og fordyber sig i sit selvvalgte emne. Læreren er vejleder. udformer og afleverer en disposition for sin redegørelse. Dispositionen er på engelsk og læreren underskriver dispositionen. Dispositionen afleveres, så den kan være censor i hænde senest 14 dage før prøven afholdes. arbejder videre med sin redegørelse. 48

4 Prøvens forløb Prøven består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra et lodtrukkent tema og en samtale med udgangspunkt i redegørelsen. I samtalen perspektiveres til det lodtrukne tema, kultur- og samfundsforhold samt til egne kultur- og samfundsforhold. Den mundtlige prøve indledes med, at eleven redegør for det selvvalgte emne ud fra den på forhånd afleverede disposition. Eleverne skal være forberedt på, at de skal kunne løsrive sig fra deres disposition, og at deres fremlæggelse ikke må bære præg af oplæsning. Efter elevens redegørelse indleder læreren en samtale med eleven med udgangspunkt i, hvad eleven har fremlagt. Under samtalen perspektiverer eleven til egne forhold og til kul- tur- og samfundsforhold i engelsktalende lande samt til det lodtrukne tema. Samtalen foregår på engelsk. Censor kan deltage i samtalen. Votering og karaktergivning foregår som en helhedsbedømmelse ud fra vurderingskriterierne. Dispositionen Til første del af den mundtlige prøve udarbejder eleven en disposition, der skal tjene som udgangspunkt for redegørelsen. Dispositionen skal indeholde: elevens navn og klasse titel på det lodtrukne tema titel på det selvvalgte emne stikord vedr. det selvvalgte emne, herunder kort begrundelse for valg af emnet kildefortegnelse over tekster og andre oplysninger, der er anvendt i forberedelsen lærerens og elevens underskrift. Dispositionen skal være på engelsk og tjene som oversigt for elev, lærer og censor. Den skal ikke indgå i den endelige vurdering, idet den udelukkende er af orienterende karakter. Den er tænkt som en hjælp for eleven. Dispositionen må højst være på en A4-side. Med stikord menes ét eller flere ord, hvis funktion er at minde eleven om, hvad hun/han skal i gang med at sige. Der må ikke forekomme længere sætninger i dispositionerne, da det evt. kunne foranledige en oplæsning fra dispositionen, men det kan dog være hensigtsmæssigt, at formulere punkternes overskrifter og begrundelsen med korte sætninger. For omfanget af en disposition se eksemplerne på de næste sider. 49

5 kan derudover producere statistikker og grafiske illustrationer til støtte ved fremlæggelsen. Disse skal afleveres sammen med dispositionen. Der kan evt. være et billede på dispositionen, hvis det er relevant for fremlæggelsen. skal aflevere dispositionen til læreren, når forberedelsesperioden er slut. Censor skal modtage denne senest 14 dage før prøven. Alle elever skal aflevere en disposition. Det er lærerens opgave at sørge herfor. Fremstilling af dispositionen kan i nogle tilfælde kræve megen hjælp fra lærerens side. Elever, der ikke har afleveret disposition, kan ikke aflægge den mundtlige prøve i engelsk. skal aflevere dispositionen til læreren, når forberedelsesperioden er slut. Censor skal modtage denne senest 14 dage før prøven afholdes. Dispositionen medbringes til prøven. Kun dispositionen og evt. statistiske eller grafiske illustrationer, som de er fremsendt til censor med lærerens og elevens underskrift, må medbringes og bruges af eleven ved fremlæggelsen. Redegørelsen skal vare cirka 7 minutter. Tidsfaktoren skal huskes i arbejdet med dispositionen. 50

6 Disposition 1 - FP10 mundtlig engelsk Name: xxx Main topic: The Media My topic: Social Media s influence on us 1. Why did I choose this topic? Interest Influence Daily life 2. Social networking Facebook users Fake-book Internet addiction 3. Social networking vs. real life Narcissism Popularity 4. How the media (incl. the internet) affects me Eveyday life Self-esteem Conclusion Sources: Internet addiction by Jenny Hope, Living Online, Systime Facebook users by Mail Foreign Service, Living Online, Systime Is Facebook Fakebook? from the newspaper Current Teacher s signature Student s signature 51

7 Disposition 2 FP10 mundtlig engelsk Name: xxx Main topic: Identity My topic: Gangs - Skinheads 1. Why did I choose this topic? - Interest - Worldwide 2. What are Skinheads? - Basics 3. Their ways of living and how it started - Social class? - Childhood? 4. Identity - Special way of dressing, speaking, behavior etc - Family and friends 5. Denmark vs. England - Differences - How the police and society fight or support the Skinheads 6. My own opinion - What do I think? - Does it affect me? Sources: Movie: This is England Article: Standing up to gangs (Club September/October 2007) Web: Web: Teacher s signature Student s signature 52

8 Forberedelse af det selvvalgte emne Det selvvalgte emne har rod i tema og tekstopgivelser. Det giver eleverne medbestemmelse og mulighed for at vise initiativ, hvilket øger deres motivation. Derudover er det vigtigt, at prøven er repræsentativ for undervisningens indhold. Prøven tager udgangspunkt i et selvvalgt emne, hvilket stiller krav til at det overordnede tema er bredt og kan favne det, der er blevet arbejdet med i løbet af skoleåret. Her skal eleverne kunne demonstrere, at de kan belyse deres emne ved hjælp af forskellige typer tekster. Endelig kan prøven vise noget om, i hvilket omfang eleven vil kunne klare et kommende uddannelseskrav. Kvaliteten af arbejdet skal kunne bedømmes, og fremlæggelsen af det selvvalgte emne skal kunne vise elevernes forskellige kompetencer, herunder selvstændighed, initiativ og evne til at fordybe sig. Valg og forberedelse af emnet kan forløbe således: Læreren og eleverne sammen over mulige emner inden for de forskellige temaer, der er arbejdet med i løbet af 10. klasse. Læreren researcher på materiale, der kan inspirere eleverne, herunder hjemmesider, bøger, film og blade. Der foretages lodtrækning blandt de 4-6 overordnede temaer, som opgives, tidligst 10 skoledage inden skriftlig prøve. Lodtrækningen kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eleverne ser på materialet, lader sig inspirere og ser, hvad de kan bruge. Denne fase handler om global læsning af materialet, udvælgelse og sortering. Eleverne vælger emner Det selvvalgte emne skal tage sit udgangspunkt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, så eleven har mulighed for at vise sit kendskab hertil. Eleverne udarbejder en disposition. De vælger punkter, de vil uddybe i deres selvvalgte emne, og de lægger sig fast på de kilder, de vil bruge. Kilderne skal bestå af tekster i forskellige genrer som ikke indgår i klassens tekstopgivelser. Kilderne skal være på engelsk. Nogle vil måske også læse tekster på dansk. Disse kan dog ikke opgives, da de ikke bidrager med nyt ordforråd til emnet, og da eleverne skal vise, at de kan tilegne sig viden gennem læsning af tekster på engelsk. Til de forskellige punkter i dispositionen kan eleverne skrive små hjælpetekster, som eleven bruger under forberedelsen frem til prøven. Derefter tilegner eleverne sig stoffet, så de er fortrolige med deres redegørelse. Der gives et passende antal lektioner til at arbejde med kilderne, fx 8-10 lektioner. Læreren må rådgive eleven til at begrænse omfanget af opgaven, så den står i et realistisk forhold til såvel omfanget af forberedelsestid som den tid, der gives til prøven 7 minutter. Det kan være en god idé at holde et midtvejsmøde i klassen, hvor eleverne præsenterer, hvor langt de er i arbejdet. Det kan virke som inspiration for alle og eventuel støtte til samarbejdet i grupperne. Når arbejdsperioden er afsluttet, afleveres dispositionen. 53

9 Den færdige disposition underskrives både af lærer og elev og skal være censor i hænde senest 14 dage før prøven afholdes. Eleverne kan vælge at arbejde videre med deres redegørelse på egen hånd. Den underskrevne disposition kan ikke ændres. Prøven er individuel Eleverne kan vælge at arbejde 2-3 sammen om et emne i forberedelsesfasen. De afleverer dog hver sin disposition, og de går til prøve hver for sig. Her vil det være en god idé ikke at lade disse elever gå op lige efter hinanden for at undgå en sammenligning i vurderingen. Lærerens rolle I fordybelsesperioden er engelsklæreren vejleder. Vejlederrollen er en kombination af: den faglige sikring af prøvens validitet (at den afprøver det, den skal, nemlig redegørelse for et selvvalgt emne) den faglige rådgivning af eleverne. Det indebærer, at læreren støtter eleven i afgrænsningen af det selvvalgte emne og i udvælgelsen af tekster. Her vil der være store forskelle på hvor meget hjælp den enkelte elev har brug for. Læreren vejleder i udvælgelsen af tekstopgivelserne til det selvvalgte emne. Det indebærer, at læreren støtter og udfordrer eleven i afsøgningen af fordybelsesområdet og i udvælgelsesprocessen. Læreren kan foreslå mulige tekster og andre udtryksformer, som eleven så skaffer, undersøger og vælger ud fra. Nogle elever kan her arbejde meget selvstændigt, mens andre skal have flere og mere præcise anvisninger. Læreren sikrer, at teksterne er af passende sværhedsgrad og af passende omfang. Læreren må også stoppe eleverne i at køre ud ad en tangent, som er for svær, for let eller for perifer i forhold til emnet. Der kan være elever, som kræver megen hjælp fra lærerens side. Det er lærerens opgave at hjælpe dem, så de også får afleveret en disposition. Endelig kommer arbejdet med afpudsningen af det indsamlede materiale og forberedelsen af den mundtlige fremlæggelse af emnet. Redegørelse At redegøre for indholdet i tekster betyder at sammenfatte de holdninger og den viden, der kommer til udtryk, og påpege, hvad der er centralt i teksterne. Man skal redegøre loyalt for en teksts indhold og/eller argumentation, inden man efterfølgende giver en vurdering af den. Denne vurdering kan tage udgangspunkt i egne holdninger, personlige erfaringer, følelser etc. 54

10 Efter en redegørelse vil det være naturligt at komme med en vurdering. Det er vigtigt, at man ikke blander redegørelse og vurdering sammen. Redegørelsen kan fx tage udgangspunkt i: En artikel, der forklarer noget generelt om problematikken Én, eventuelt flere tekster. Hvis en elev har valgt at arbejde med fx Terrorism (under et overordnet tema om Freedom Fighters ) kan redegørelsen tage udgangspunkt i: USA's præsident Obamas tale om War on Terrorism En artikel om de seneste års terroristangreb rundt omkring i verden. Oliver Stones film World Trade Center Samtalen Anden del af den mundtlige prøve består af en samtale, primært mellem lærer og elev, på baggrund af elevens redegørelse. Det vil være naturligt, at lærer og censor spørger ind til ting fra redegørelsen, som de ønsker at få uddybet eller ønsker at diskutere. Læreren forbereder desuden spørgsmål til associerede emner inden for det trukne tema. Herefter breder samtalen sig ud til det overordnede tema, som eleven trak ved lodtrækningen. skal her kunne perspektivere sit eget emne til det overordnede tema samt vise viden om hele temaet. I løbet af samtalen perspektiveres til kultur- og samfundsforhold samt egne forhold, ligesom der perspektiveres til dele af det overordnede tema. Der kan ikke tales om hvad som helst. Samtalen skal fortsættes inden for den ramme, som det selvvalgte emne omhandler, eller associerede emner, som eleven eller læreren bringer ind i samtalen. Kultur- og samfundsforhold skal inddrages i samtalen, og det forventes, at eleverne eleven, ud over at perspektivere til årets arbejde i engelsktimerne og egne forhold, også kan inddrage viden og personlige erfaringer om kultur- og samfundsforhold, fx fra tværfaglige arbejder, projektopgave eller fra at følge med i medierne. Elever, som ikke holder sig alment orienterede, fx gennem medierne, eller undgår personlig stillingtagen, vil ofte have vanskeligt ved at perspektivere, og det får indflydelse på deres sproglige præstation. Hvis der ikke er noget indhold at udtrykke, får eleverne ikke mulighed for at vise deres kommunikative færdigheder. Dette forhold bør eleverne gøres bekendt med i undervisningen, fx i forbindelse med klassesamtaler om sprogtilegnelse. skal ikke levere længere referater, men inddrage et eller flere sagsforhold fra tekstopgivelserne, årets arbejde eller fra sit eget liv, som skønnes værdifulde at tale om og forholde sig til. 55

11 Lodtrækning Lodtrækningen finder sted tidligst 10 skoledage før den skriftlige prøve i overværelse af skolens leder eller dennes stedfortræder. Eleverne trækker lod mellem de 4-6 temaer, som årets arbejde er opdelt i. Lodtrækningen kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Temaerne er ligeligt repræsenteret i lodtrækningen. Der skal være mindst 4 lodder tilbage, når den sidste elev trækker sit tema. Information til eleven Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene, vurderingskriterierne, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Eleverne skal have en kopi af tekstopgivelserne. Det er også hensigtsmæssigt, at de får en oversigt med rækkefølge for, hvornår de skal op. I forbindelse med gennemgangen af prøvens form og indhold er det vigtigt at minde eleverne om, at de ikke må medbringe notater eller andet fra årets arbejde. De må kun medbringe den godkendte disposition og de statistiske eller grafiske illustrationer, sådan som de er sendt til censor. Alle dele skal være underskrevet af såvel lærer som elev, så det er helt klart, hvad der må medbringes. Censor Blanketten med tekstopgivelserne og elevernes dispositioner sendes, så de er censor i hænde senest 14 kalenderdage før prøven. Sammen med opgivelserne og dispositionerne skal der til censor medsendes en oversigt, der viser, hvilket overordnet tema og selvvalgt emne den enkelte elev skal til prøve i. Hvis censor ønsker at se nogle af materialerne fra tekstopgivelserne, kan han eller hun anmode om det. Det kan for eksempel dreje sig om tekster, der omhandler specielle emner eller centralt materiale, som censor ikke kender. Eleverne skal ikke høres i tekstopgivelserne. Tekstopgivelserne er elevernes sproglige og temamæssige sikkerhedsnet, og de skal bruges til at perspektivere elevernes selvvalgte emne i løbet af samtalen. Det er derfor ikke nødvendigt, at censor har læst, set og hørt alle de tekster, der opgives, da han eller hun under prøven ikke skal kontrollere, om eleverne kan huske eller gengive teksterne. Det er ikke nødvendigt, at censor har læst, set og hørt alle de tekster, der opgives, da det ikke skal kontrolleres om eleven kan huske eller gengive teksterne. Når censor har modtaget materialet, kontakter han eller hun læreren, og lærer og censor drøfter prøveaflæggelsen og dispositionerne, så eventuelle tvivlsspørgsmål er afklaret inden prøvedagen. Det kan ligeledes være hensigtsmæssigt kort at præcisere vurderingskriterierne. 56

12 Dispositionen skal tjene som et afsæt for prøven og skal ikke vurderes som en del af den mundtlige prøve, men lærer og censor må gerne bruge dispositionen som udgangspunkt for deres spørgsmål til eleven. Reglerne for censors opgaver fremgår af 49 i prøvebekendtgørelsen Censor skal 2) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til at påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler og 3) medvirke til at påse, at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven. Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for skolens leders behandling af eventuelle klagesager, jf. 63. Notaterne skal opbevares i et år. Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder. Stk. 5. Skolens leder videresender indberetningen til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vedlagt en udtalelse. Stk. 6. Censor afgiver efter anmodning fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling indberetning om prøveafholdelse og prøveresultater. Vurdering og karaktergivning Der gives én karakter. Lærer og censor skal tage notater om elevens præstation under og efter prøven. Når prøvetiden er slut, går eleven ud af lokalet, så lærer og censor er alene under karakterfastsættelsen. Lærer og censor drøfter præstationen. Censor skal komme med sit forslag til karakter først. Når lærer og censor er enige om en karakter, kaldes eleven ind i prøvelokalet. meddeles den fastsatte karakter i overværelse af censor efterfulgt af en kort, præcis begrundelse for karakteren. Der gives karakter efter hver enkelt elevpræstation. Den mundtlige prøve består af en redegørelse og samtale, som bedømmes ud fra en helhedsvurdering. Der prøves i mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleverne kan udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed. 57

13 Elevernes mundtlige sprogfærdighed prøves ved, at de redegør, fremlægger, tager del i samtalen, lytter, diskuterer, fremsætter synspunkter, eksemplificerer og perspektiverer. Det er naturligt, at der forekommer uafsluttede sætninger, gentagelser, fyldord, spring i tankegang osv., da dette netop er karakteristisk for talesproget. Eleverne skal udtrykke sig forholdsvist præcist og med rimelig præcision, det vil sige med et ordforråd, der passer til situationen og emnet. Netop ordforrådet er en vigtig forudsætning for, at kommunikationen lykkes. Det er værdifuldt, at eleven kan anvende forskellige kommunikationsstrategier, for eksempel at omskrive, understøtte det sproglige udtryk med mimik og gestik. Det er uhensigtsmæssigt, hvis eleven blander danske ord ind i samtalen eller beder om hjælp på dansk, når vedkommende mangler ord. s udtale og intonation skal være let at forstå. Det skal ikke vægte negativt, at eleven har en dansk (eller anden ikke-engelsk) accent, med mindre det er decideret meningsforstyrrende fx hvis ordet three udtales free eller tree. Det forventes, at eleverne er selvstændige i deres redegørelse samt tager initiativer i samtalen. Det vægtes positivt, at eleverne anvender typiske engelske talemåder, som benyttes, når man tager ordet eller fx benytter idiomatiske udtryk. Endvidere forventes en sådan grad af grammatisk præcision, at sproget fremtræder forståeligt og klart. Den grammatik, fx ordstilling, verbernes former og tider samt hensigtsmæssig anvendelse af ing-form, har også betydning for, at kommunikationen lykkes. I vurderingen indgår desuden elevernes kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Elevernes kendskab hertil kommer til udtryk i løbet af redegørelsen og samtalen, idet de skal kunne perspektivere til kultur- og samfundsforhold samt eventuelt per- sonlige erfaringer. Vægtningen af prøvens enkelte delelementer skal bero på en omhyggelig afvejning af elevpræstationens kvaliteter og mangler. Det er således i høj grad præstationens kvaliteter, der skal lægges mærke til ikke kun manglerne. Bedømmelsen foretages efter 7-trins-skalaen. Karakterfastsættelsen foretages ud fra graden af målopfyldelse og er en absolut karaktergivning. 58

14 Evalueringsskema til FP10 mundtlig engelsk Skemaet kan udfyldes under og efter prøven af henholdsvis lærer og censor og danne udgangspunkt for den samlede vurdering. Bemærk, at vurderingskriterierne retter sig mod hhv. redegørelsen og samtalen, og at elevens præstation mht. ordforråd, faste vendinger, præcision i sproget mv. i mange tilfælde vil være klarere i redegørelsen end i samtalen. Karakteren gives samlet ud fra en bedømmelse af begge områder. Redegørelsen redegør for det selvvalgte emne. fremsætter synspunkter. har en klar struktur for sin redegørelse. anvender et relevant ordforråd, herunder bl.a. hyppige kollokationer. benytter faste vendinger. anvender den grammatik. Fx - synonymer - overbegreber udtrykker sig klart. udtaler engelsk klart og forståeligt. inddrager relevant viden i forhold til emne og kilder. udviser kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Samtalen lytter og reagerer i samtalen. forstår lærers og censors spørgsmål. tager initiativ i og kan fastholde samtalen. anvender holdningsudtryk. bruger gambitter, udtryk, fraser og vendinger til at holde samtalen i gang. udtrykker sig klart. udtaler engelsk klart og forståeligt. inddrager relevant viden i forhold til tema og tekstopgivelser. udviser kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande

15 Vejledende karakterbeskrivelser - FP10 i mundtlig engelsk Redegørelsen viser fremragende indsigt i det selvvalgte emne. viser god indsigt i det selvvalgte emne. viser forholdsvis god indsigt i det selvvalgte emne. viser i nogen grad indsigt i det selvvalgte emne. viser tilstrækkelig indsigt i sit selvvalgte emne. viser utilstrækkelig indsigt i det selvvalgte emne. fremlægger sine synspunkter på fremragende vis og har en klar og velovervejet struktur for redegørelsen. udtrykker sig sikkert og klart i sin redegørelse i et sammenhængende sprog, med et meget stort og relevant ordforråd, varieret brug af faste vendinger og sikker brug af den grammatik. viser god forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager naturligt initiativ, fører en velfunderet samtale med sikker og overbevisende brug af udtryk og vendinger. får stort ingen hjælp. fremlægger sine synspunkter på fin vis og har en klar struktur for redegørelsen. udtrykker sig relativt sikkert og klart i sin redegørelse i et sammenhængende sprog, med et stort og relevant ordforråd, brug af faste vendinger og brug af den grammatik. viser god forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager initiativ, fører en fin samtale med god brug af udtryk og vendinger. får stort set ingen hjælp. fremlægger sine synspunkter godt og har en klar struktur for redegørelsen. udtrykker sig nogenlunde sikkert og klart i sin redegørelse i et sammenhængende sprog, med et nogenlunde dækkende ordforråd, brug af nogle faste vendinger og brug af den grammatik. viser nogenlunde forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager noget initiativ, fører en samtale med brug af nogle udtryk og vendinger. får lidt hjælp. fremlægger sine synspunkter med nogen sikkerhed og har en vis struktur for redegørelsen. udtrykker sig mindre sikkert og klart i sin redegørelse i et mindre sammenhængende sprog, med et mindre dækkende ordforråd, få faste vendinger og noget usikker brug af den grammatik. Samtalen viser i mindre grad forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager i mindre grad initiativ, fører samtale med brug af nogle få udtryk og vendinger. får en del hjælp. fremlægger sine synspunkter usikkert og med en mindre klar struktur for redegørelsen. udtrykker sig usikkert i sin redegørelse i et usammenhængende sprog, med et begrænset ordforråd, meget få faste vendinger og usikker brug af den grammatik. viser usikker forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager sparsomt initiativ, fører en tilstrækkelig samtale med usikker brug af udtryk og vendinger. får megen hjælp. fremlægger sine synspunkter med megen usikkerhed og med en utydelig struktur for redegørelsen. udtrykker sig i et usammenhængende sprog, med et begrænset ordforråd, uden brug af faste vendinger og meget usikker brug af den grammatik. viser utilstrækkelig forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager ikke initiativ og fører en utilstrækkelig samtale, på trods af megen hjælp. viser ikke indsigt i det selvvalgte emne. fremlægger ingen synspunkter og har ingen struktur for redegørelsen. udtrykker sig i et usammenhængende sprog med et utilstrækkeligt ordforråd, uden brug faste vendinger og utilstrækkelig brug af den grammatik. forstår ikke prøveoplægget og spørgsmål, tager ikke initiativ og fører ikke en samtale. 60

16 har en god udtale og intonation, der bruges sikkert til at understrege pointer. udviser et meget stort kendskab til kultur- og samfundsforhold. anvender mange ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne og megen relevant viden fra temaerne i både redegørelsen og samtalen. har en god udtale og intonation. udviser et stort kendskab til kultur- og samfundsforhold. anvender en del ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne og megen relevant viden fra temaerne i både redegørelsen og samtalen. har en forholdsvis god udtale og intonation. udviser et forholdsvist stort kendskab til kultur- og samfundsforhold. anvender nogle ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne og relevant viden fra temaerne i både redegørelsen og samtalen. Generelt har en mindre god udtale og intonation, der dog ikke er meningsforstyrende. udviser kendskab til kultur- og samfundsforhold. anvender få ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne og lidt relevant viden fra temaerne i både redegørelsen og samtalen. har en tilstrækkelig god udtale og intonation, dog af og til meningsforstyrende. udviser et begrænset kendskab til kultur- og samfundsforhold. anvender i tilstrækkelig grad ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne og tilstrækkelig viden fra temaerne i både redegørelsen og samtalen. har en til tider utydelig udtale og intonation, der kan virke meningsforstyrende. udviser næsten intet kendskab til kultur- og samfundsforhold. anvender næsten ingen ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne næsten ingen relevant viden fra temaerne i hverken redegørelsen og samtalen. har en utydelig og meningsforstyrende udtale og intonation. udviser intet kendskab til kultur- og samfundsforhold. anvender ingen ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne ingen relevant viden fra temaerne i hverken redegørelsen og samtalen. 61