BESTYRELSEN //... 8 Ny fælles kommunikationsplatform... 8 Udvalg, bestyrelser mm... 9 Konferencer, seminarer, møder etc... 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESTYRELSEN //... 8 Ny fælles kommunikationsplatform... 8 Udvalg, bestyrelser mm... 9 Konferencer, seminarer, møder etc... 9"

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2015 BYFO //... 2 STRATEGI... 3 MEDLEMMERNE //... 3 MEDLEMSSERVICE //... 4 Forfald- pr- år... 4 Bygningsforsikring... 4 BYFOs arkitekt... 4 BYFOs brevkasse Facebook... 5 BYFO NYT det elektroniske nyhedsbrev... 5 Nye medarbejdere... 5 MEDLEMSAKTIVITETER OG ARRANGEMENTER //... 6 Studietur til Dansk Vestindien... 6 Åben hus i Brønnums Hus på Kongens Nytorv... 6 Åben have i nyfredet have ved Arne Jacobsen villa i Charlottenlund... 6 PROJEKTER//... 6 Et dansk- vestindisk samarbejde om bevaring af kulturarv og den fælles identitet... 6 Sikrehuse.dk et BYFO- projekt om sikring af liv og kulturarv... 7 BESTYRELSEN //... 8 Ny fælles kommunikationsplatform... 8 Udvalg, bestyrelser mm Konferencer, seminarer, møder etc REGNSKAB OG BUDGET //... 9 Regnskab 2014/ Budget 2015/ POLITISKE KONTAKTER OG MÅL// Værdien af forfald- pr- år falder Ejerne af de fredede bygninger i landdistrikterne er særligt hårdt ramt Fredningsgennemgangen Handlingsplaner Affredninger Forsikringer Grundskyld Ejerlejligheder og forfald- pr- år Huslejefastsættelser - Lejeloven versus Bygningsfredningsloven Vandmiljøplan 1 og Skattemæssig succession ved omdannelse til selskab BYGNINGSKULTUR DANMARK // KULTURSTYRELSEN // Ny direktør for Kulturstyrelsen

2 Det Særlige Bygningssyn ØVRIGE SAMARBEJDSPARTNERE // Indland Foreningen Bevaringsværdige Bygninger Udland: European Historic Houses PUBLIKATIONER & ANALYSER// ANALYSE: Cultural Heritage Counts for Europe ANALYSE: Værdien af bygningsarven i kroner og øre TAK // KONTAKTOPLYSNINGER // BESTYRELSE // SUPPLEANTER // SEKRETARIAT // BYFO // Det har været et travlt år i BYFO. Vi har videreført og igangsat en masse spændende projekter og arbejder, både internt og eksternt. Bestyrelsen har arbejdet fokuseret mod en ny strategi for foreningen, der skal sikre fremtidig udvikling og bæredygtig sekretariatsbetjening. Vi har blandt andet kunne sige velkommen til to nye medarbejdere i sekretariatet jurist Karsten Due og etnolog Nana Okholm, som sammen med foreningens øvrige medarbejdere sørger for at servicere og møde medlemmernes udfordringer og glæder. Sideløbende har BYFOs bestyrelse arbejdet mod et nyt strategisk greb på formidlingen af foreningen, der blandt andet indbefatter et tættere samarbejde med Foreningen Bevaringsværdige Bygninger. Det bliver en spændende fremtid for begge foreninger. De af vores medlemmer, der oplever en ophævelse af fredningen på deres hus, er frustrerede og føler afmagt over for Kulturstyrelsens praksis omkring ophævelse af fredninger. Og ikke sjældent med rette. Derfor har vi igen i år brugt en del ressourcer på at arbejde indtrængende med affredningsproblematikken. Det er tungt arbejde, men vi fortsætter og håber i den forbindelse på et godt samarbejde med vores ny kulturminister Bertel Haarder. Det forløbne år har også budt på spændende udviklingsprojekter, hvor BYFO har været drivende faktor her kan nævnes et fremtidigt samarbejdsprojekt om dansk bygningskunst i Dansk Vestindien og et formidlingsprojekt, der skal sikre kulturarven og menneskeliv i landets historiske huse. Der er nok at tage sig til i BYFO og vi glæder os til endnu et produktivt og spændende år. God læselyst! 2

3 STRATEGI Bygningsfredningsloven pålægger ejeren af en fredet bygning, at bygningen holdes i forsvarlig stand og vedligeholdes i overensstemmelse med samfundets ønsker det vil sige efter fredningsmyndighedens anvisninger. BYFO ønsker at bidrage til, at den byggede kulturarv kan indgå som en aktiv ressource i samfundet. Centralt i foreningens indsatsfelt står derfor opgaven med at bibringe medlemmerne viden og motivation til at vedligeholde og anvende deres fredede bygninger. De fredede bygninger udgør en væsentlig del af den danske kulturarv, derfor er det BYFOs holdning, at det bør anses for en national opgave at være med til at bevare dem. Foreningen arbejder derfor til stadighed for at sikre flere økonomiske midler til ejerne således, at de kan leve op til deres erkendte ansvar som forvaltere af en væsentlig del af Danmarks kulturarv. Det kræver samfundsmæssig handling, hvis ikke væsentlige fredningsværdier skal gå tabt for eftertiden. Foreningen deltager i den offentlige debat og søger indflydelse hos forvaltningerne og de beslutningstagende myndigheder. BYFO tilstræber at blive opfattet som en engageret og troværdig aktør på feltet og som en attraktiv og pålidelig samarbejdspartner. Foreningen ønsker at blive forbundet med kvalificeret rådgivning, saglige vurderinger og relevante ydelser. MEDLEMMERNE // Det samlede antal medlemmer er i skrivende stund Der er registreret 26 nye medlemmer og 35 ejerskifter i kontingentperioden 2014/15. Foreningens formål er at arbejde for at skaffe ejere af fredede ejendomme optimale økonomiske, skattemæssige og administrative forhold, der gør det muligt for dem at istandsætte og sikre deres bygningsfredede ejendom som en del af samfundets kulturarv. BYFO løser mange konkrete opgaver for medlemmerne, herunder: Administrerer de skattemæssige fradragsmuligheder under forfald- pr- år, som BYFO har udviklet for ejerne af fredede bygninger Beregner skattefradrag Overfører forfald- pr- år. Opsparet forfald- pr- år saldo beregnes og pristalsreguleres Yder juridisk, økonomisk og arkitektfaglig rådgivning Oplyser om materialer, teknikker og leverandører gennem foreningens nyhedsbrev BYFO NYT og på Bygningskultur Danmarks hjemmeside 3

4 Informerer om fredningsforhold, nyheder og viser eksempler gennem BYFO NYT Afholder medlemsarrangementer om aktuelle emner Samarbejder med andre foreninger i ind - og udland MEDLEMSSERVICE // Forfald- pr- år BYFO er indberetningspligtig ifølge loven. Indberetningspligtige foreninger skal ifølge loven indberette senest den 20. januar. Det vil sige, at fristen for medlemmernes indsendelse af oplysningsskemaer til BYFO fremover er 10. januar. Fristerne for såvel foreningens medlemmer som sekretariatet er yderst stramme, så medlemmerne anbefales så vidt overhovedet muligt at påbegynde opgørelsen af forfald- pr- år i løbet af december. Med hensyn til fradrag for øvrige udgifter (fx bygningsforsikringspræmie, skorstensfejning og renovation) skal det enkelte medlem fortsat selv oplyse beløbet i rubrik 54. Bygningsforsikring Alle medlemmer opfordres til at få indskrevet i deres forsikringspolice, at bygningen skal genopføres i de byggematerialer og efter den byggemåde, som påkræves af Kulturstyrelsen. BYFO har indgået en samarbejdsaftale med forsikringsselskabet Topdanmark. Aftalen tager afsæt i medlemmernes ønsker om rådgivning, bedre dækninger og mere forståelige betingelser. Aftalen sikrer, at medlemmerne ud over gode forsikringer til fredede og bevaringsværdige huse også kan få professionel rådgivning om skadeforebyggelse og vedligeholdelse af fredede bygninger. Willis fungerer som foreningens forsikringsmægler, hvilket er en fordel for både BYFO og de medlemmer, som får brug for at kommunikere med Topdanmark. Skulle der forekomme forsikringsmæssige udfordringer, er det Willis, der varetager kommunikationen og forhandlingen med Topdanmark. BYFOs arkitekt BYFOs restaureringsarkitekt, Leif Hansen, opmåler fredede bygninger og beregner forfald- pr- år over hele landet. Har medlemmerne spørgsmål til ham, eller ønsker de et besøg for at drøfte problemstillinger vedrørende de fredede bygninger, lægger han gerne vejen forbi, når han alligevel er i lokalområdet. Det er derfor en god idé at bestille ham i god tid, så et eventuelt besøg kan planlægges. Ønsker man særskilt besøg, kan der aftales en særskilt pris med sekretariatet. 4

5 Telefonisk rådgivning er en del af medlemsservicen og ydes derfor uden beregning. BYFOs brevkasse I BYFOs brevkasse kan du få ekspertsvar på dine spørgsmål vedrørende fredede bygninger. Spørgsmålene bliver besvaret af et panel bestående af blandt andet arkitekt, advokat og ejendomsmægler. Se BYFOs hjemmeside er velbesøgt. Det er her, at man blandt andet kan finde de forskellige muligheder og tilbud, som medlemmer af BYFO har særlig adgang til. Selve medlemsportalen er kun tilgængelig for medlemmer ved hjælp af medlemsnummer og en personlig adgangskode. Adgangskoden udsendes af sekretariatet i forbindelse med kontingentopkrævningen. Har du mistet den, kan du altid kontakte sekretariatet og få den udleveret. Facebook BYFO er på facebook, og vi har i skrivende stund 869 følgere. Her annoncerer vi løbende elevante arrangementer, der kan have interesse for vores medlemmer. Det er også her, at vi bringer små og store nyheder inden for vores felt. Kommunikationsformen er kort og henviser ofte til hjemmesider, artikler og pressemeddelelser samt til andre organisationers arbejde. Er du ikke allerede på facebook, opfordrer vi til, at du opretter en profil. Det er ganske gratis. Man behøver ikke være aktiv bruger af facebook men ved at synes godt om BYFOs side, får man automatisk samtlige af foreningens opdateringer på sin facebook- startside. Er man ikke på facebook er det alligevel muligt at følge med ved at linke fra det blå f- ikon øverst på BYFOs hjemmeside. BYFO NYT det elektroniske nyhedsbrev Nyhedsbrevet BYFO NYT udkom 6 gange i det forløbne år og nåede ud til 1588 medlemmer pr. mail. Har du meldt dig til nyhedsbrevet, men ikke modtager det i din indbakke, må du meget gerne informere sekretariatet, så vi kan få rettet op på fejlen. Har du ikke tidligere modtaget nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig på BYFOs hjemmeside. Nye medarbejdere I år har vi kunnet byde velkommen til etnolog, Nana Okholm, der er ansat som sekretariatsmedarbejder og projektleder. For at sikre os, at de nødvendige juridiske kompetencer også er til stede i sekretariatet, har BYFO valgt at ansætte jurist Karsten Due. 5

6 MEDLEMSAKTIVITETER OG ARRANGEMENTER // Studietur til Dansk Vestindien BYFO havde i foråret 2015 en studietur til de tidligere danske øer i Det Caribiske Hav med besøg på St. Croix, St. Thomas og en dagstur til St. John. Dansk Vestindien var denne gang udvalgt som rejsemål, fordi øerne repræsenterer en vigtig del af den danske kulturarv ikke blot historisk men i særdeleshed også bygningskulturelt. Intet andet sted uden for Danmark findes der så store mængder af dansk bygningskultur, som der gør i Dansk Vestindien. Rejsen bød på et tætpakket og spændende program med fokus på øernes særlige, danske bygningskultur. På St. Croix ledsagede historiker, George Tyson, os blandt andet ved en byvandring i Christianssted, hvor han gav en historisk gennemgang af byens grundlæggelse og viste os det velbevarede gule fort, Christiansværn, de gamle pakhuse samt de gamle sukkerplantager på øen, og arkitekt, Gerville Larsen, fortalte om byens udviklingsplaner, forfaldsproblemer og hvad der bliver gjort for at give byen nyt liv. På St. Thomas besøgte vi bl.a. senator, Myron Jackson, der passioneret kunne fortælle om øernes dramatiske historie, deres samfundsudfordringer i dag og ikke mindst om forventninger og håb til fremtiden. Læs under Projekter, hvad der kom ud af turen. Åben hus i Brønnums Hus på Kongens Nytorv Tirsdag d. 26. maj 2015 var BYFOs medlemmer inviteret inden for i Brønnums Hus på Kongens Nytorv i København. Godt 60 personer mødte op til en inspirerende eftermiddag med oplæg fra direktør i Karberghus og medlem af BYFOs bestyrelse, Andreas Karberg, der engageret viste rundt og fortalte om husets spændende historie og visionerne for dets nye funktion som eksklusivt kontorhotel. Åben have i nyfredet have ved Arne Jacobsen villa i Charlottenlund Lørdag d. 20. juni 2015 havde ejeren, Flemming Just Karberg, inviteret BYFOs medlemmer til en spændende havevandring med arkitekt, Mathias Mentze, som vidende og inspirerende oplægsholder. Eftermiddagen bød på solskin, uformel snak og en guidet tur gennem det smukke og imponerende haveanlæg, der er tegnet af C. Th. Sørensen i forbindelse med villaens opførsel i PROJEKTER// Et dansk- vestindisk samarbejde om bevaring af kulturarv og den fælles identitet Danmarks indflydelse på Dansk Vestindiens historie og øernes store mængder af dansk bygningskultur inspirerede en række medlemmer fra rejsegruppen til Dansk Vestindien til sammen med arkitekt, Ulla Lunn, at formulere et projekt, der skal bidrage til at give vestinderne deres identitet tilbage. Danmark solgte øerne i 1917 og efterlod alle de farvede danskere derude uden dansk pas. Selv næsten 100 år efter vajer Dannebrog over flere bygninger, og kun de færreste ved hvorfor. Nogen har glemt at fortælle dem baggrunden og vores fælles historie. 6

7 I samarbejde med arkitektskolerne i Aarhus og København har BYFO derfor igangsat projektet In Search of Identity, der skal markere 100 året for Danmarks overdragelse af de danske vestindiske øer til USA i Projektet peger mod en forståelse af den fælles historie, som har været med til at skabe umistelig kulturarv i både Vestindien og Danmark. In Search of Identity er et samarbejdsprojekt, der er håndgribeligt og giver både vestinderne og danskerne en større forståelse for vores fælles historie. I samarbejde med en række stærke interessenter søges der nu fondsmidler til at restaurere den danske kasserne i Christianssted, der skal rumme øernes akademi med uddannelse inden for håndværk, arkitektur og kulturarv, så bygningerne kan vedligeholdes, samt til det danske militærhospital i Charlotte Amalie, der skal huse øernes nationalmuseum og fortælle historien. Vi håber på, at projektet, der bliver til i et tæt samarbejde med repræsentanter fra US Virgin Islands Legislative Assembly, kan blive Danmarks 100-års gave og starten på et tættere samarbejde mellem Jomfruøerne og Danmark om fælles identitet og kulturarv. Sikrehuse.dk et BYFO- projekt om sikring af liv og kulturarv I de seneste år har der været flere tilfælde af ulykker på fredede bygninger - nogle med store tab til følge både privat og for vor fælles kulturarv. Lader er væltet i stormen, herregårde er brændt ned og erhvervsejendomme er beskadiget af slukningsvand. Mange fredede bygninger er heldigvis sikre og kan modstå en katastrofe, så liv og ejendele kan reddes, men der er desværre et stort antal bygninger, der ikke eller kun i mindre grad har gennemført de anbefalede forebyggelser. Men selv med få og enkle midler kan man gøre rigtig meget for at undgå katastrofen, hvis man ved, hvad man kan gøre og hvis man får det gjort. Det vil BYFO arbejde for. I efteråret 2014 gik vi i gang med at formulere projektansøgninger til at skaffe fondsmidler til et formidlingsprojekt, der skal hjælpe ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger med at gøre det let og overskueligt at sikre deres huse. Projektet omfatter bl.a. en interaktiv portal med viden, værktøjer og gode råd til sikring i forhold til brand, oversvømmelse, storm og tyveri/hærværk. Realdania har bevilget kr. til et forprojekt, der skal afklare, hvordan den omfattende viden, der allerede findes, kan gøres let og praktisk at anvende. Forprojektet er i fuld gang netop nu og skal danne basis for ansøgninger til det samlede projekt i løbet af efteråret. I styregruppen for projektet sidder fra BYFO s bestyrelse Peter Thunbo og Bue Beck samt Poul Ørum, tidligere direktør i Willis med stor erfaring i forsikringsrådgivning for fredede huse, og Sten Scheibye, bestyrelsesformand i bl.a. Novo og Knud Højgaards Fond og ejer af et fredet hus. Alle kender problematikken fra deres daglige virke. BYFO har finansieret det indledende arbejde med projektbeskrivelse og fondsansøgninger, mens arbejdet i styregruppen foregår på frivillig basis. 7

8 BESTYRELSEN // Der har været afholdt fire bestyrelsesmøder i 2014/2015. På det første bestyrelsesmøde d. 9. december 2014 konstituerede bestyrelsen sig som følger: Birthe Iuel, civiløkonom, formand Peter Thunbo, diplomingeniør og direktør, næstformand Thomas Garth- Grüner, agrarøkonom, HD, kasserer Jørgen Overby, restaureringsarkitekt maa Niels Peter Schack- Eyber, konsulent Bente Ahlefeldt, cand.mag. Henrik Dichman, advokat Suppleanter Bue Beck, restaureringsarkitekt maa par Andreas Karberg, direktør, cand.polit. Revisor Ernst & Young Ny fælles kommunikationsplatform Med bevidstheden om at enhver organisation - stor som lille - må udvikles, deltog bestyrelsen i november 2014 i et strategiseminar faciliteret af Helle Nysted Andersen, Manto. Helle Nysted Andersen hjalp bestyrelsen igennem en proces, der skulle skabe en fælles bevidsthed i bestyrelsen om, hvor BYFO står i dag og ikke mindst hvor og hvilken vej, BYFO skal bevæge sig. Det førte til afdækning og udvikling af nye indsatsområder for foreningen, herunder særligt et strategisk samarbejde med Foreningen Bevaringsværdige Bygninger. I dag fungerer BYFO som sekretariat for Foreningen Bevaringsværdige Bygninger og bestyrelsen ser derfor en potentiel synergi mellem kommunikationen af de to foreninger - ikke blot i ressourcerne til sekretariatsdriften men i særdeleshed ved formidling af den viden om bevaring, byggeteknik og økonomi, som ejere af fredede og bevaringsværdige huse efterspørger. Dette strategiske udviklingsarbejde har dannet grundlag for bestyrelsens videre arbejde for at skabe en stærkere kommunikationsstrategi, som vil samle formidlingen af og arbejdet med de to foreninger på én kommunikationsplatform Historiske Huse. Historiske Huse vil fungere som en fælles platform for ejere og brugere af fredede og bevaringsværdige bygninger. Bestyrelsen ser et stort potentiale i at formidle de to selvstændige foreninger samlet men understreger samtidig, at foreningerne ikke slås sammen - hverken økonomisk eller vedtægtsmæssigt. De forbliver hver især selvstændige juridiske enheder. Historiske Huse forventes lanceret i løbet af

9 Udvalg, bestyrelser mm. BYFO har været repræsenteret i præsidiet ved Birthe Iuel og ved advokat Jan Martens, formand for Foreningen Bevaringsværdige Bygninger. Birthe Iuel er udpeget af præsidiet til at være Bygningskultur Danmarks repræsentant i Dansk Bygningsarvs bestyrelse. Hun er endvidere medlem af den referencegruppe, der er tilknyttet restaureringshåndværkeruddannelsen på Center for Bygningsrestaurering på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Birthe Iuel er som formand for BYFO udpeget til at sidde i Det Harboeske Enkefrueklosters bestyrelse samt i Vitskøl Klosters bestyrelse. Konferencer, seminarer, møder etc. BYFO har ved bestyrelsesmedlemmer og/eller sekretariatsmedarbejdere blandt andet deltaget i årsmøde i Bygningskultur Danmark, diverse morgen- og aftenmøder i Bygningskulturens Hus samt netværksmøder og møder i European Historic Houses, borgermøde i Køge om følgeskade på fredede bygninger og informationsmøde i forbindelse med fredningen af Parcelgården i Rudersdal Kommune. I januar 2015 afholdte Kulturstyrelsen i samarbejde med Aarhus Arkitektskole et yderst velbesøgt restaureringsseminar med deltagelse af blandt andre arkitekt og filosof, Juhani Pallasmaa, der er optaget af en mere sanselig tilgang til arkitektur, hvor BYFO også var repræsenteret. REGNSKAB OG BUDGET // Regnskab 2014/2015 Med et budgetteret regnskabsresultat på kr. er årets resultat på kr. godt kr. bedre end forventet. Det pæne overskud skyldes en kombination af forsigtig budgettering og omkostningsbevidsthed. Bestyrelsen noterer sig med tilfredshed, at kontingentrestanterne er nede på 10 personer. BYFOs egenkapital udgør nu kr. Egenkapitalens størrelse medvirker til, at bestyrelse og sekretariat har ro og overskud til at udføre de daglige arbejdsopgaver, samt at BYFO har kræfter til at forsvare ejernes fælles retsstilling og involvere sig i eventuelle relevante projekter. Budget 2015/2016 Bestyrelsen ønsker fortsat at kunne igangsætte projekter, uden af den opbyggede egenkapital nedbringes i nævneværdig omfang, hvorfor der budgetteres med kr. til projekter i det kommende år. 9

10 Det budgetterede underskud på kr. er direkte afledt af udgiften på kr. til ny hjemmeside. POLITISKE KONTAKTER OG MÅL// Værdien af forfald- pr- år falder I 2019 vil værdien af det ligningsmæssige fradrag være reduceret til 25 %. I øjeblikket ligger den skattemæssige værdi af forfald- pr- år på 29 %. Vi nærmer os et fradrag, der svarer til størrelsen af en momsfritagelse. Tidligere, for en del finanspolitiske tiltag siden, lå skatteværdien af fradraget - alt efter privatøkonomisk status - helt oppe omkring ca. 60% for den enkelte ejer. Den høje fradragsprocent var stærkt motiverende for ejerne i anvendelse af deres privatøkonomiske midler i arbejdet med at vedligeholde de fredede bygninger. Ved en summarisk gennemgang af ejernes samlede forfald- pr- år fradrag i 2014 ser det ud som om, at fradragsprocenten nu har nået en størrelse, hvor motivationen ikke længere synes at være til stede på samme måde som tidligere. Det går ud over kulturarven. Ejerne af de fredede bygninger i landdistrikterne er særligt hårdt ramt De af BYFOs ejere, der er ejere af en landbrugsvirksomhed beliggende i landdistrikterne - og hvor alle virksomhedens fredede driftsbygninger og udlejningshuse udgør en del af driften, har ikke glæde af forfald- pr- år fradragsordningen til almindelig vedligeholdelse. Som deres kolleger med ikke fredede bygninger fratrækker de omkostningerne til vedligeholdelse i den løbende drift. Ofte er der tale om vedligeholdelsestunge bygninger i bindingsværk med stråtag, som dertil koster meget store beløb i forsikringspræmier, netop fordi de er fredet. Fritagelse for grundskyld har stort set ingen effekt i landdistrikterne uden for byzonerne, hvorfor ejerne ikke får nogen som helst samfundsøkonomisk hjælp til vedligeholdelse af deres fredede bygninger. Med afvandringen fra land til by er problemet ikke blevet mindre. Folk, der ønsker et hus på landet, kan købe eget hus for beskedne midler. Det betyder, at visse ejere står med funktionstømte fredede bygninger uden indtjening fra en drift, der kan finansiere vedligeholdelse af bygningerne. Ansvaret for vedligeholdelse af bygningerne er ejernes, hvad enten der kan genereres en indtægt på dem eller ej. I visse kommuner landet over har man taget konsekvensen af afvandringen og har nogle steder revet op mod 1000 tomme bygninger ned. Man ønsker ikke, at områderne fremstår så forarmede, at endnu flere motiveres til at flytte, hvorfor oprydning prioriteres. Ejerne af de fredede bygninger i samme kommuner er forpligtet til at fortsætte med at holde bygningerne ved lige, hvad enten der kan findes en økonomisk bæredygtig funktion til dem eller ej. 10

11 Det er paradoksalt nok ofte disse fredede bygninger, kommunerne og turistbureauerne anvender i deres markedsføring af kommunerne som værende attraktive at flytte til. Men, der er flere byrder: Udlejer man et fredet hus på landet, er udlejningsforholdet omfattet af Boligreguleringslovens bestemmelser, hvilket betyder, at den samvittighedsfulde ejer, der vedligeholder sine udlejningshuse i overensstemmelse med Kulturstyrelsens krav, ikke kan tage en husleje, der afspejler vedligeholdelsesudgifter på hverken huset eller dets omgivelser. Ejerne sidder i en slags catch 22. På den ene side skal de overholde Bygningsfredningslovens bestemmelser, der indebærer store omkostninger, og på den anden side er de omfattet af Boligreguleringslovens krav, der forholder dem muligheden for at få omkostningerne til Kulturstyrelsens fordyrende krav, dækket. Hvad angår de fredede driftsbygninger, forsøger mange ejere at genanvende de bygninger, som kan transformeres til ny anvendelse. Det lykkes for en del, men det er bestemt ikke omkostningsfrit i forhold til nybyggeri. Samtidig er der grænser for, hvor mange konferencecentre og multihuse de snart halvtomme landdistrikter kan bære. Hvad enten det lykkes eller ej, ender ejerne med at måtte betale for opretholdelse af den byggede kulturarv i Danmark, der er omfattet af Bygningsfredningsloven. Det er vores fælles historie, og disse bygningers bevaring og vedligeholdelse bør være et fælles anliggende. Fredningsgennemgangen Kulturstyrelsens gennemgang af de fredede bygninger, der blev fredet mellem 1918 og 1990, skulle efter planen være afsluttet i Grundet forsinkelse er gennemgangen forlænget med endnu et år og forventes nu afsluttet i Styrelsen mangler fortsat at besøge Assens, Middelfart, Kerteminde og Horsens kommuner samt Københavns Kommune. I Københavns Kommune er der 1001 fredede ejendomme med i alt 1683 bygninger. Af dem gennemgår Styrelsen 678 ejendomme. De resterende er enten allerede gennemgået, fredet efter 1990 eller ejet af de større private og statslige ejergrupper, som efter aftale med og kontrol af Styrelsen selv står for beskrivelserne. Bygninger fredet efter 1990 gennemgås ikke, idet man fra det tidspunkt gennemførte detaljerede fredningsbeskrivelser ved nyfredning. Hidtil har fredningsgennemgangen resulteret i 58 gennemførte fredningsophævelser og 180, der venter på forelæggelse for Det Særlige Bygningssyn i alt 8% af de gennemgåede bygninger. Der er undervejs registreret 172 mulige fredningsudvidelser, som også afventer forelæggelse for Det Særlige Bygningssyn. I det forgangne år har Kulturstyrelsen gennemført 13 affredninger, 3 fredningsudvidelser og 8 nyfredninger. Handlingsplaner Som en hjælp til arbejdet med at bevare de fredede ejendomme tilbyder Kulturstyrelsen som opfølgning på fredningsgennemgangen en vejledende handlingsplan. Handlingsplanen, der finansieres af Kulturstyrelsen, gennemgår ejendommen og prissætter eventuelle byggearbejder, der bør udføres for at holde fredningsværdierne intakte. 11

12 Ejeren kan selv vælge en rådgiver med restaureringsfaglig kompetence til at udføre handlingsplanen. Kontakt BYFOs sekretariat eller se på Bygningskultur Danmarks hjemmeside for rådgiverliste med arkitekter, der har restaurering som speciale: Affredninger Fredningsgennemgangen har også i år optaget mange af sekretariatets ressourcer. Ændring af status fra bygningsfredet til ikke- bygningsfredet opleves som værende et lige så stort indgreb i ejerens forhold, som en nyfredning for nogen, om end ikke større. En nyfredning er et voldsomt indgreb i den private ejendomsret og i øvrigt uden erstatning til den berørte ejer. Ejeren mister sin råderet til at disponere bygningen. Enhver bygningsændring, der ikke har karakter af almindelig vedligeholdelse, kræver Kulturstyrelsens tilladelse. Byggesager med Kulturstyrelsen er tidskrævende og Styrelsens til enhver tid værende praksis bestemmer, om man som ejer får et tilsagn eller et afslag. Et afslag kan betyde, at man som ejer forholdes muligheden for at udnytte bygningens fulde værdi. Ejerne oplever, at Styrelsen ved tilladelser ofte stiller krav, der både fordyrer og besværliggør projekterne. Derfor er det som ejer også svært at forstå, at fredede bygninger, hvor alle ændringer gennem måske mange år er afstemt med Styrelsen eller hvor ingen ændringer er blevet tilladt eller sket overhovedet nu bliver affredet. Det opleves uforståeligt, når Styrelsen fastholder beslutning om indstilling til affredning med ordlyden fra Bygningsfredningslovens paragraf om ophævelse af fredninger, fredningsværdierne er gået tabt eller ikke længere kan opretholdes. En ordret og sproglig forståelse af lovens ord taler efter BYFOs opfattelse for, at fredningsværdierne fysisk skal være tabt eller væsentligt ændret, siden bygningsfredningen blev besluttet. Både BYFO og ejerne har argumenteret for dette synspunkt over for Kulturstyrelsen dog uden held. Kulturstyrelsen henviser til lovens forarbejder og fastholder, at en bygningsfredning kan ophæves også i situationer, hvor ingen ændringer er sket eller, hvor de er sket med Styrelsens tilladelse. Kulturstyrelsen gennemfører således i visse tilfælde affredninger alene på grund af et holdningsskifte. Forsikringer De voldsomt stigende omkostninger ved bygningsforsikringer og forsikringsselskabernes modvilje mod at forsikre de fredede bygninger til fuld- og nyværdi med fredningsklausul fik sidste år foreningen til at indlede et samarbejde med DFs kulturordfører Alex Ahrendtsen. Alex Ahrendtsen fremsatte et beslutningsforslag i Folketinget om oprettelse af en fond, der i tilfælde af storskader på de fredede bygninger kunne yde støtte til ejeren for den del af 12

13 forsikringsskaden, der oversteg, hvad det vil koste at genopføre et hus i moderne gængse kvalitetsmaterialer. Forslagene fik ikke den nødvendige tilslutning, men affødte dog en livlig debat i Folketingssalen om den byggede kulturarvs vilkår i Danmark. Forsikringsproblematikken er stadig aktuel, idet mange forsikringsselskaber nu kun tilbyder ejerne af de fredede bygninger fuld og nyværdiforsikringer med første risikosum, som ejerne selv skal angive størrelsen af. Tidligere har forsikringsselskaberne tilbudt fuld- og nyværdiforsikringer uden anden begrænsning på forsikringsdækningen end størrelsen på det krav, Kulturstyrelsen ville stille. Det betød, at forsikringsselskaberne løb risikoen for et evt. forsikringskravs størrelse. Med en fuld- og nyværdiforsikring med en første risikosum er det ejerens ansvar at fastsætte beløbet så højt, at han/hun undgår underforsikring ved en evt. storskade, hvilket afstedkommer problemstillinger for ejeren: der risikerer at overforsikre, hvis han/hun vil være sikker på at kunne honorere Kulturstyrelsens krav ved en storskade som i langt de fleste tilfælde vil vælge at genopbygge langt billigere, hvis bygningen affredes og dermed har betalt en alt for høj forsikringspræmie gennem måske mange år. Man kan sagtens stille spørgsmål ved, om ikke det burde være Kulturstyrelsen som kravstiller, der tog ansvar for, hvor stort et beløb den enkelte ejer skal forsikre sin bygning for. Vi befinder os i en situation, hvor staten har taget sig råderet over ejernes bygninger uden erstatning og samtidigt forlanger, at de samme ejere skal holde bygningerne forsikret mod et eventuelt højeste krav - for samtidigt at have fuld bemyndigelse til at affrede bygningerne også mod ejernes ønsker. Vi er klar over, at opgaven rent administrativt vil være dyr og formentlig uoverkommelig, hvis Styrelsen skal ud og værdisætte hver enkelt bygning. Derfor mener vi stadig, at foreningens forslag om oprettelse af en fond - der ved storskader kan dække det beløb, som overstiger et nærmere fastsat beløb, ejere af fredede bygninger skal forsikre deres fredede bygninger med pr m2. er en god ide. De mange ejere vil spare store beløb, de forholdsvis få storskader vil koste staten et overskueligt beløb og forsikringsselskabernes overskud bliver måske mindre. Det sidste lever vi med. Vi foretrækker, at beløbene anvendes i den løbende vedligeholdelse af bygningerne. Grundskyld Flere sager har i foråret 2015 gjort sekretariatet opmærksom på, at SKAT og nogle kommuner fejlfortolker ejendomsskattelovens regler om fritagelse for betaling af grundskyld for ejendomme med bygningsfredede bygninger. Lovens tekst lyder: Fritaget for grundskyld er fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsbevaring. Fritagelsen omfatter 13

14 alene den bebyggede grund, gårdsplads og have. Både SKAT og enkelte kommuner har fejlagtigt truffet afgørelser om, at det er en forudsætning for grundskyldsfritagelsen, at bygningsfredningen ud over selve bygningen også omfatter gårdsplads og have. Dette er ikke korrekt. Ikke fredede gårdspladser og haver tilknyttet fredede bygninger er som udgangspunkt omfattet af grundskyldsfritagelsen. Også Kulturstyrelsen havde misforstået reglerne og havde på deres hjemmeside henvist til forkert retsopfattelse. Det er dog historie nu. Styrelsen har efter henvendelse fra BYFO tilrettet ordlyden på deres hjemmeside. På ejendomme med både fredede og ikke- fredede bygninger er det kommunen, der konkret angiver over for SKAT, hvor stort et areal af ejendommen, der kan henføres til den fredede bygning. Det er SKAT, der træffer afgørelser i sagen. BYFO har på vegne af flere af foreningens medlemmer brugt en del ressourcer på at henlede SKAT og kommunale sagsbehandlere - ikke bare på lovens ordlyd - men også på, at en gårdsplads er en gårdsplads og en have er en have om end den kan være stor eller lille, eller lidt eller meget parklignende. Vi anbefaler derfor, at den enkelte ejer sikrer sig, at grundskyldsfritagelsen omfatter hele havens og gårdspladsens areal. Skulle medlemmerne have mistanke om, at grundskylden for deres fredede bygning ikke er korrekt beregnet, opfordres man til at kontakte BYFOs sekretariat. Ejerlejligheder og forfald- pr- år Mange ejere af fredede ejerlejligheder har fået øjnene op for det misforhold, der ligger i reglen om, at lige netop ejere af fredede ejerlejligheder, der selv bebor deres egne lejligheder, er forholdt mulighed for at kunne anvende forfald- pr- år. Udlejes lejligheden kan ejeren derimod sagtens bruge forfald- pr- år. BYFO arbejder fortsat målrettet på en ændring af de skattemæssige vilkår for de fredede ejerlejligheder. På et eller andet tidspunkt må nogen forstå, at der her er tale om et misforhold, der savner enhver logisk begrundelse. Huslejefastsættelser - Lejeloven versus Bygningsfredningsloven BYFO har erfaret, at de af vores medlemmer, der ejer en fredet udlejningsejendom, nemt kommer i klemme mellem Boligreguleringsloven og Bygningsfredningsloven. Som ejer af en fredet bygning er man ifølge loven forpligtet til at holde bygningen i en forsvarlig stand, der sikrer den mod forfald. Gør ejeren ikke det, kan sagen ende med retssag og dom. Hertil kommer, at vedligeholdelsesudgifterne på fredede bygninger ofte er væsentligt højere end på ikke fredede bygninger. Når en fredet bolig udlejes, er det derfor uhyre vigtigt, at huslejen kan fastsættes således, at den reelt afspejler de ekstra vedligeholdelsesudgifter, som fredningen afstedkommer. 14

15 Men i det omfang at huslejen i udlejede boliger fastsættes af et huslejenævn i henhold til Boligreguleringsloven, sker det uden hensyntagen til de særlige forhold, der gælder for fredede bygninger. Det medfører huslejefastsættelser, der helt ser bort fra de aktuelle vedligeholdelsesudgifter, der er forbundet med at eje en fredet ejendom. Derfor har BYFO foreslået daværende Kulturminister Marianne Jelved og Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen, at der indsættes en ny bestemmelse i Boligreguleringsloven, der sikrer, at fastsættelsen af huslejen i en fredet ejendom kan ske på grundlag af det beregnede forfald- pr- år. Vandmiljøplan 1 og 2 BYFO har sammen med Foreningen Bevaringsværdige Bygninger og Bygningskultur Danmark sendt flere høringssvar til Naturstyrelsen, hvor vigtigheden af, at de danske vandmøller bevares for eftertiden, understreges. Ifølge Vandløbslovens 37 kan en vandløbsrestaurering undlades gennemført, hvis restaureringen tilsidesætter væsentlige kulturhistoriske interesser. Vandmøller hører under denne kategori. Derfor har BYFO foreslået, at kommunerne ved de enkelte vandmøller foretager en konkret vurdering af de nødvendige kulturhistoriske hensyn og handler derpå. Det er BYFOs opfattelse, at Naturstyrelsen overimplementerer. Vandrammedirektivet kræver ikke, at man skaber optimale passageforhold for faunaen overalt. Direktivet opfyldes også ved blot at skabe forbedrede passageforhold i vandløbene. Ved en stor del af de 1520 fysiske spærringer er der ikke væsentlige kulturhistoriske interesser. Ved de få, hvor der er kulturhistoriske interesser som for eksempel ved vandmøllerne kunne man vælge at undlade indsats. Alternativt burde det være muligt at finde en løsning, hvor der skabes forbedret passagemulighed, og hvor vandmøllens funktionsmulighed bevares med vandføring til mindst to timers daglig drift og konstant overrisling af vandhjulet for at undgå udtørring. Skattemæssig succession ved omdannelse til selskab Der er nu skabt ligestilling på successionsområdet i forhold til ejere, der ikke har benyttet sig af forfald- pr- år fradragsordningen. Skattemæssig succession ved omdannelse til selskab kan være en stor fordel for ejere af fredede ejendomme, der vil forberede et generationsskifte med familie eller en kapitalstærk medejer af ejendommen. Succession indebærer, at der ikke sker beskatning af ejeren ved overdragelse af ejendommen til et selskab, idet selskabet på alle måder indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Først ved selskabets videresalg af ejendommen udløses der beskatning af selskabet med udgangspunkt i tidligere ejers kostpris, forbedringer og afskrivninger. SKAT har tidligere haft den opfattelse, at ejere, der anvender forfald- pr- år fradragsordningen, ikke kunne overdrage en restsaldo på ikke fratrukne afholdte udgifter til et selskab. Landsskatteretten har i kendelse af 19/ imidlertid godkendt, at et selskab kan 15

16 succedere i afholdte udgifter og således fortsætte med fradrag på tidligere ejers grundlag. Bemærk, at der fortsat ikke kan succederes i opsparede forfald- pr- år, som altså går tabt, når der ikke er afholdt tilsvarende udgifter på ejendommen. BYGNINGSKULTUR DANMARK // Bygningskultur Danmark har ligesom i tidligere år koncentreret sig om at udvikle og gennemføre en række større og mindre projekter, der slutter op om foreningens vision om at gøre bygningskultur til en folkesag, afholdt faglige seminarer og møder for foreningens medlemmer og andre interesserede, været forum for dialog og levende netværk samt forestået løbende udsendelse af nyhedsbreve og nyheder m.m. Bygningskultur Danmark består fortsat af 25 medlemsorganisationer og foreninger, hver især med tilsammen mange tusinde medlemmer. BYFO har indstillingsretten til formandsposten og BYFOs formand, Birthe Iuel, er for øjeblikket præsident. Hun varetager samtidigt den daglige ledelse og drift af foreningens sekretariat sammen med projektleder Johan Hage. Bygningskultur Danmark lancerede i juni en helt ny portal på finansieret af midler fra Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Her formidles alle foreningens projekter og alle nyheder, arrangementer og debatindlæg, som vedrører den byggede kulturarv. Hver 14. dag udsendes foreningens nyhedsbrev, som man tilmelder sig på portalen. For BYFOs medlemmer kan især portalens byggeguide og databasen over rådgivere og håndværkere varmt anbefales. Bygningskultur Danmark har gennem de sidste år øget aktiviteten på sociale medier og har nu omkring fans på Facebook, afholder fotokonkurrencer på Instagram og er fagligt aktive på Twitter m.m. Dette arbejde har skabt kontakt til mange mennesker, som ikke ellers går op i bygningskultur. For at nå bredere ud med budskabet om bygningskulturens værdi og potentiale er quizzer, konkurrencer og film også nogle af de midler, som anvendes. Til dette arbejde er der søgt og modtaget midler fra Realdania og Grundejernes Investeringsfond. I dette efterår sætter foreningen fokus på Bedre Byggeskik Bevægelsen i forbindelse med 100- året for stiftelsen af den bevægelse. Der afholdes en konkurrence, der skal give en række bud på Bedre Byggeskik anno 2015 og derefter en konference, hvor vinderforslagene gennemgås og debatteres. Projektet inkluderer også en udstilling med tegninger og modeller fra Bedre Byggeskik perioden og en genudgivelse af Bygningskultur Danmarks guide for Bedre Byggeskik Huse, som hidtil er udkommet i eksemplarer. KULTURSTYRELSEN // Ny direktør for Kulturstyrelsen Cand. jur. Jesper Hermansen tiltrådte den 1. februar 2015 stillingen som direktør for 16

17 Kulturstyrelsen. Jesper Hermansen kommer fra en stilling som afdelingschef i Kulturministeriet og har tidligere haft topstillinger i både Fødevarestyrelsen og Miljøministeriet. Han afløste Anne Mette Rahbæk, der fratrådte i efteråret efter knap tre år på posten og efter at have færdiggjort fusionen af Kulturarvsstyrelsen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier i Kulturstyrelsen. Det Særlige Bygningssyn BYFOs medlemskab af Det Særlige Bygningssyn genererer en bred kontaktflade blandt politikere, i embedsværket og på feltet i øvrigt. Formand, Birthe Iuel, har siddet i Det Særlige Bygningssyn som BYFOs repræsentant i de sidste fire år. Bestyrelsen har igen indstillet Birthe Iuel for den ny fire- års periode, og den har samtidigt indstillet Thomas Garth- Grüner, medlem af BYFOs bestyrelse (iht. lov om mandekvoter). Det Særlige Bygningssyn er Kulturministerens rådgiver i byggesager og ved fredninger. Enhver affredningssag skal endvidere forelægges for Det Særlige Bygningssyn. Alle byggesager passerer medlemmerne i Det Særlige Bygningssyn, der kan spørge ind til sagerne. Har BYFOs medlemmer byggesager, de ønsker, at BYFOs repræsentant i Synet giver særlig opmærksomhed, er de altid velkommen til at kontakte vedkommende. ØVRIGE SAMARBEJDSPARTNERE // Indland BYFO har løbende afholdt uformelle møder med Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Foreningen Straatag har fra foreningens stiftelse været en tæt samarbejdspartner i alle spørgsmål af fælles interesse. I dette år har BYFO yderligere haft et tæt samarbejde med Dansk Møllerforening særligt ifht. Vandrammedirektivet. BYFO er medlem af Europa Nostra og Bygningskultur Danmark, hvor BYFOs formand er præsident i sidstnævnte paraplyorganisation. Foreningen Bevaringsværdige Bygninger Advokat Jan Martens er foreningens formand, og foreningens sekretariatsfunktioner varetages af BYFOs sekretariat. Foreningen Bevaringsværdige Bygninger planlægger en fælles kommunikationsplatform med BYFO med henblik på at kunne servicere ejere af bevaringsværdige bygninger bedre end hidtil. På baggrund af en indledende research med interviews af både ejere og kommunale planlæggere vurderes det, at behovet for dette er større end nogen sinde, og at Foreningen Bevaringsværdige Bygninger således rummer et stort vækstpotentiale. Medlemshvervning og formidling af den nye kommunikationsplatform vil for alvor begynde i

18 William O. Berntsens fond William O. Berntsens fond kan yde støtte til fredede bygninger på landet. I årene er der udbetalt ca. 21 mio. kr. i tilskud til bevaring, restaurering og fornyelse af henholdsvis interiører og eksteriører (tag, fag, og vinduer m.v.). Støtte fra Fonden har indtil videre i vidt omfang forudsat en selvfinansiering fra støttemodtager på mindst 50 % (dvs. efter støtte fra evt. andre kilder for eksempel Kulturstyrelsen). Derud over er det normalt en forudsætning, at det støtteberettigede projekt er anmeldt til og senere bliver godkendt af Kulturstyrelsen både for så vidt angår igangsættelse og senere færdigmelding. Af samtlige ansøgninger er ca. 50 % af ansøgningerne imødekommet med et støttebeløb. En del af de ansøgninger, der ikke har kunnet imødekommes, stammer fra ansøgere, der nok ejede fredede bygninger, men bygningerne var ikke eller kunne ikke betragtes som beliggende på landet. Fonden kan således efter formålsbestemmelsen ikke støtte fredede byhuse. Annoncering af uddelinger til fredede ejendomme på landet og angivelse af de arbejder, der det pågældende år ydes støtte til, annonceres normalt i BYFO NYT. Udland: European Historic Houses Årsmødet blev afholdt i oktober 2014 i Lissabon i Portugal, hvor den portugisiske ejerforening Portugeese Historic Houses var vært. Formanden Hugo O`Neill orienterede om landets trængte økonomi og om den afsmittende effekt på de historiske huse. De historiske huse i Portugal har gennem mange år lidt under ejernes dårlige økonomi og det omliggende samfunds manglende opmærksomhed. Det var imidlertid omsider lykkedes at få den portugisiske regering til at forstå, at landet skal markedsføres på andet end sandstrande og golf. Her har de historiske huse et stort potentiale. I den forbindelse var det lykkedes Hugo O Neill at få regeringen til at tilslutte sig et forslag om fritagelse for ejendomsskat på de historiske bygninger, flere direkte støttemidler og nedsættelse af momsen fra 23 6% på vedligeholdelse af bygningerne. European Historic Houses præsident, Rodolphe de Looz- Corswarem, indledte sin årsberetning med at gøre forsamlingen opmærksom på, at there is no way of denying the historisc houses tremendous economic, social and cultural value. They are carriers of Europe s history, enablers of a european identity, creators of local jobs and growth, protectors of biodiversity, and attractions for millions of tourists, as cultural tourism gains increasingly significance in Europe. Han underbyggede sin udtalelse med tal fra Europakommisionen, der fortæller, at 27% af al turisme i Europa nævner kulturarv som den væsentligste bevæggrund for valg af destination. Tidligere tal fra 2010 viser, at kulturarven i Europa genererer 335 mia. i omsætning og 9 mio. jobs, direkte og indirekte. Han afsluttede med at gøre forsamlingen opmærksom på, at ejerne af de historiske huse således er væsentlige aktører, som på alle måder bidrager til samfundsøkonomien i hver deres lande, og som må få deres lokale politikere til at forstå vigtigheden af det arbejde, de udfører som ejer af et stykke væsentligt kulturarv. Selve årsrapporten kan læses på 18

19 Efter den formelle del af årsmødet var der arrangeret en konference med det velkendte tema Use it or loose it. Flere portugisiske arkitekter og ejere havde indlæg med forskellige vinkler på emnet. For medfølgende ægtefæller var der arrangeret et meget interessant program bl.a. med besøg på et museum, Foundation Ricardo do Espirito Santo Silva, der for mere end 60 år siden oprettede værksteder, der kombinerer udførelse af praktiske opgaver med uddannelse af nye håndværkere inden for de finere restaureringshåndværk. Se videoklip på YouTube under Foundation Ricardo do Espirito Santo Silva. European Historic Houses, EHH, udgør de europæiske ejerforeningers fællesrepræsentation i mere end 22 lande med tilsammen væsentlige historiske huse, haver og parker. Foreningens formål er at være både Europakommissionen og Europarådet behjælpelig i udformningen af politikker vedrørende den europæiske byggede kulturarv, samt at være forum for og yde støtte til medlemslandenes ejerorganisationer. PUBLIKATIONER & ANALYSER// Det forgangne år har budt på flere større analyser af bygningskulturarvens samfundsmæssige værdi. De er spændende og aktuel læsning og er både med til at understrege vigtigheden af at passe på den - og ikke mindst af at sætte kulturarven på den politiske dagsorden. ANALYSE: Cultural Heritage Counts for Europe Kulturarven tæller. Så præcist kan det formuleres. I den nye, europæiske rapport Cultural Heritage Counts for Europe er budskabet klart - kulturarven er en ressource for kulturel, social, miljømæssig og økonomisk udvikling på tværs af Europa. I 2013 påbegyndte et konsortium bestående af blandt andre Europa Nostra og ENCATC (the European Network on Cultural Management and Cultural Policy Education) det toårige projekt Cultural Heritage Counts for Europe. Projektet, hvis formål var at samle og analysere eksisterende evidens- baseret viden om kulturarvens økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige værdi, blev afsluttet med en stor konference i Oslo i juni i år, hvor rapporten blev offentliggjort. Ifølge rapporten er vores kulturarv en strategisk ressource med et enormt potentiale til at skabe et mere bæredygtigt og velstående Europa. Kulturarv bidrager bl.a. til at gøre Europa attraktiv for private investeringer. Det gør regionerne konkurrencedygtige både på tværs af Europa og globalt, ligesom den giver Europas byer en unik identitet, der kan bruges i marketingssammenhænge. En anden pointe i rapporten er, at kulturarven skaber jobs eksempelvis i turismesektoren, museumsverdenen og i den kreative branche, hvor kulturarven er en vigtig kilde til kreativitet og innovation. Rapporten kan downloades her: 19

20 ANALYSE: Værdien af bygningsarven i kroner og øre BYFO har længe efterspurgt en mere håndgribelig analyse af bygningsarvens værdi, og det er med stor glæde at se de resultater, som Realdania offentliggjorde med analysen Værdien af bygningsarven, der udkom i marts i år. Og resultatet er slående. Vores historiske bygningsmasse repræsenterer ikke blot en god fortælling den er også mere værd rent økonomisk. Hvor adskillige analyser tidligere har fokuseret på bygningsarvens bløde værdier og kvaliteter såsom øget livskvalitet, identitetsskabelse og atmosfære giver denne analyse for første gang et bud på en værdisætning målt på blandt andet huspriser, turismetiltrækning og udvikling af arbejdspladser. Konklusionen er tydelig. Det betaler sig også økonomisk at gøre en indsats for at sikre og udvikle den bedste del af vores bygninger og kulturmiljøer. Undersøgelsen viser blandt andet, at bevaringsværdige enfamiliehuse i gennemsnit sælges med en kvadratmeterpris, der er 18 % højere end ikke bevaringsværdige enfamiliehuse. Boliger med en høj bevaringsværdi (i SAVE- kategorien 1-3) har en kvadratmeterpris, der er ikke mindre end 30 % højere end gennemsnittet i samme kommune. Analysen er udarbejdet af Dansk Bygningsarv og Incentive og kan downloades på Realdanias hjemmeside: projektliste/analyse- af- bygningsarvens- vaerdi/nyheder/vaerdien- af- bygningsarven_ Analysen kan også downloades på engelsk. TAK // Afslutningsvis ønsker BYFOs bestyrelse at takke medlemmerne for opbakning og inspiration til det løbende arbejde i foreningen samt alle, der i årets løb har støttet foreningen, og med hvem foreningen har samarbejdet. KONTAKTOPLYSNINGER // BESTYRELSE // Civiløkonom Birthe Iuel, formand Mobil E- mail Diplomingeniør Peter Thunbo, næstformand Kontor / /Mobil E- mail: Agrarøkonom, HD, Thomas Garth- Grüner, kasserer Mobil E- mail T.G- 20

21 Arkitekt m.a.a. Jørgen Overby Kontor / Mobil E- mail tegnestue.dk Konceptudvikler Niels Peter Schack- Eyber Mobil E- mail Cand.mag. Bente Ahlefeldt Mobil E- mail Advokat Henrik Dichman Mobil E- mail SUPPLEANTER // Direktør, cand.polit, MBA Andreas Just Karberg Mobil E- mail Restaureringsarkitekt, m.a.a., Bue Beck Kontor E- mail SEKRETARIAT // Sekretær Gitte Stisen Kontor E- mail Arkitekt m.a.a. Leif Hansen Kontor E- mail Projektleder Nana Okholm Mobil E- mail Jurist Karsten Due Kontor E- mail 21

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

en rejse, der kræver god rådgivning

en rejse, der kræver god rådgivning Ejerskifte en rejse, der kræver god rådgivning På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvem skal overtage efter dig? 2. Hvad kan virksomheden tilbyde en køber? 3. Hvad er din virksomhed værd?

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

***** 1. Bemærkninger angående digital offentlig bekendtgørelse af fredningsforslag

***** 1. Bemærkninger angående digital offentlig bekendtgørelse af fredningsforslag NOTAT Til ministeren 24. september 2012 Kommenteret høringsnotat om udkast til forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Mulighed for digital bekendtgørelse,

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Årsberetning 2012 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

1.1 Foreningens navn er KulturERhverv herunder med forkortelsen KERV.

1.1 Foreningens navn er KulturERhverv herunder med forkortelsen KERV. Lett Advokatfirma Peter Rønnow Advokat J.nr. 281503-LBB (som vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 22. april 2012) VEDTÆGTER For KulturERhverv 1. Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A VEDTÆGTER for Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A Sidst revideret april 2013 Indholdsfortegnelse 1. Navn og hjemsted:... 3 2. Formål:... 3 3. Organisation:... 3 4. Forum:... 4 5. Optagelse af andelshavere:...

Læs mere

TORVET 7, 6100 HADERSLEV

TORVET 7, 6100 HADERSLEV TORVET 7, 6100 HADERSLEV EJENDOMMEN: Ejendommen, der er fredet, menes opført omkring ca. 1680, og fremtræder i velvedligeholdt stand. Stueetagen er udlejet til cafe og spiserestaurant, og har i 1998 gennemgået

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Årsberetning 2012 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011 Teknik & Miljø, februar 2012/aho Acadre-sag: 11/7660 Årsberetning 2011 Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk. Tegnestue præsentation

J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk. Tegnestue præsentation Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk Tegnestue præsentation November 2008 J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Adresse: Jørgen Overbys Tegnestue A/S Slotsvej 46 DK-6510 Gram

Læs mere

FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN

FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN Advokat Steen Marslew Sags nr. 800020.20.34 FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN 1 Navn Fondens navn er Holbæk Fonden. 2 - Hjemsted Fondens hjemsted er Holbæk kommune. 3 Stiftelse Fonden er stiftet den 17. november

Læs mere

CVR-nr. 10430410. Vedtægter for Tryg i Danmark smba

CVR-nr. 10430410. Vedtægter for Tryg i Danmark smba Vedtægter for Tryg i Danmark smba CVR-nr. 10430410 Navn og hjemsted 1 1.1 Selskabets navn er Tryg i Danmark smba. Selskabet udøver også virksomhed under binavnet TrygFonden smba. 1.2 Selskabets hjemsted

Læs mere

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter:

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter: 02-07-2007 BBL Organisering af Havørred Fyn Dette notat beskriver organisering af Havørred Fyn diagram ses i bilag 1. Målet er, at sikre at de tre dele af projektet arbejder sammen, og at der sker en udvikling

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Vedtægter for Branchen ForbrugerElektronik

Vedtægter for Branchen ForbrugerElektronik Vedtægter for Branchen ForbrugerElektronik pr. 15. december 2009 1 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er: BRANCHEN FORBRUGERELEKTRONIK (BFE). Foreningens hjemsted er Storkøbenhavn. 2. FORENINGENS FORMÅL

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslaget læses i kolonnen til venstre. I kolonnen til højre findes de gældende vedtægter, men ikke hele vejen

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen 2015

Referat fra generalforsamlingen 2015 Referat fra generalforsamlingen 2015 Dato: 25. april 2015 Tid: Kl. 13.00-17.30 Sted: Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle Kl. 13.00: Uddeling af Årets solfanger Dagsorden 1. Valg af

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond. fond Danish Fashion Institute). 1. Navn og hjemsted

Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond. fond Danish Fashion Institute). 1. Navn og hjemsted Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond Danish Fashion Institute 1. Navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Danish Fashion Institute. Fonden driver også virksomhed under navnet DAFI

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A.

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A. VEDTÆGTER for Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A. Indholdsfortegnelse 1. Navn og hjemsted:... 3 2. Formål:... 3 3. Organisation:... 3 4. Forum:... 5 5. Optagelse af andelshavere:... 5 6. Andelsbevis:... 5

Læs mere

Vedtægter for Ejerlauget Atriumhusene Ved Bellevue Bugt. Tinglyst den 12. februar 2013 lb.nr. 1004291668

Vedtægter for Ejerlauget Atriumhusene Ved Bellevue Bugt. Tinglyst den 12. februar 2013 lb.nr. 1004291668 Vedtægter for Ejerlauget Atriumhusene Ved Bellevue Bugt Tinglyst den 12. februar 2013 lb.nr. 1004291668 Vedtægter for Ejerlauget Atriumhusene Ved Bellevue Bugt 1. Navn Ejerlaugets navn er Ejerlauget Atriumhusene

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Præsentation af Ejendomsforeningen Danmark v/ Elsebeth Due Kjeldsen, leder af Aarhusafdelingen Netværksmøde den 17/9 2013 hos BoligPortal.dk Ejendomsforeningen Danmark En erhvervsorganisation

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

Bestyrelsen glæder sig til årsmødet og generalforsamlingen i Svaneke. VI håber kredsen af deltagere er vokset.

Bestyrelsen glæder sig til årsmødet og generalforsamlingen i Svaneke. VI håber kredsen af deltagere er vokset. Generalforsamling i Svaneke 2010. Bestyrelsens beretning for foreningsåret 2009 2010 Bestyrelsen glæder sig til årsmødet og generalforsamlingen i Svaneke. VI håber kredsen af deltagere er vokset. Landsforeningen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FREDE JUELS VEJS GRUNDEJERFORENING. 1. Indledning, formål, medlemskab.

VEDTÆGTER FOR FREDE JUELS VEJS GRUNDEJERFORENING. 1. Indledning, formål, medlemskab. 1. Indledning, formål, medlemskab. Indledning, formål, medlemskab og hæftelse. Nærværende vedtægt, som er tinglyst på samtlige ejendomme i udstykningen Frede Juels Vej, Sønderby, Hedensted kommune, regulerer

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Danske Risikorådgivere. Bestyrelsesmøde

Danske Risikorådgivere. Bestyrelsesmøde Referat Danske Risikorådgivere Bestyrelsesmøde Dato: Torsdag den 27. august 2015 Sted: Bygningsstyrelsen, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg Tidspunkt: Kl. 10.30 Bestyrelsen Suppleant Øvrig deltagere: Torben

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

DET SIGER SIG SELV...

DET SIGER SIG SELV... DET SIGER SIG SELV... 2 PENSION FOR SELVSTÆNDIGE ER SKABT FOR AT TJENE MEDLEMMERNE IKKE FOR AT TJENE PENGE Det siger sig selv... Hvis ikke Pension for Selvstændige allerede var blevet etableret tilbage

Læs mere

BYFO // BYGNINGS FREDNINGS FORENINGEN ÅRSBERETNING 2011 FORTIDEN FOR NUTIDEN OG FR EMTIDEN

BYFO // BYGNINGS FREDNINGS FORENINGEN ÅRSBERETNING 2011 FORTIDEN FOR NUTIDEN OG FR EMTIDEN BYFO // BYGNINGS FREDNINGS FORENINGEN ÅRSBERETNING 2011 FORTIDEN FOR NUTIDEN OG FR EMTIDEN VISION // At sikre de bedst mulige fredningspolitiske, juridiske og økonomiske vilkår for ejere og brugere af

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 2015

Referat af ordinær generalforsamling 2015 ArbejdsmiljøNET Referat af ordinær generalforsamling 2015 26. april 2015 Sekretær Bente Nørgård Referat af Ordinær generalforsamling Onsdag den 15. april 2015, kl. 17.00-18.00 på Comwell Kolding, Skovbrynet

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Kommunikationsstrategi for KulturKANten 2013-2016

Kommunikationsstrategi for KulturKANten 2013-2016 Kommunikationsstrategi for 2013-2016 Mål Internt: Sikring af ejerskab, vi-følelse og gejst Sikring af kendskab til og at der arbejdes efter - vedtaget vision og mål sikring af interne informationsstrømme

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office

Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office Generalforsamling 2007 Den 9. september 2007 Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office Bestyrelsen har i enighed besluttet, at generalformsaling for foreningen Midtjyllands

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Side 1

VEDTÆGTER. for. Side 1 VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen

Læs mere

Godt bestyrelsesarbejde i KAB

Godt bestyrelsesarbejde i KAB Direktionen 1. april 2004 jny/cat/has / 20040401EndeligUdgaveGodtBestyArb.wpd Godt bestyrelsesarbejde i KAB 1. Indledning Dette dokument indeholder en række tilkendegivelser, som KAB s bestyrelse både

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2013. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2013. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2013 Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660 Årsberetning 2013 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov

Læs mere

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. 1 2015 INDKALDELSE Den 25. januar 2015 Tidspunkt : 16. 17. januar 2015 kl. 12-12 Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C Tilstede : Repræsentantskabet,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

I Charlottes fravær er Dorthe mødeleder.

I Charlottes fravær er Dorthe mødeleder. Dagsorden til Bestyrelsesmøde Guldborgsund Frivilligcenter Mandag d. 2. december kl. 16 18, Banegårdspladsen 1A. Afbud fra: Charlotte og Bo. Til dette møde var også suppleant Bjarne Hansen indbudt. I Charlottes

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard. 9. november 2011 Jour.nr.: Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Møde nr. 6 Mødedato: 05 07.10.2011 Tidspunkt: 05.10 Kl. 10.00-16.00 06.10 Kl. 09.00 16.00 07.10 Kl. 09.00 16.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til

Læs mere

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010 FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af forsamlingshuse? LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN: Hvem, hvad og hvordan? FORSAMLINGSHUSET I FREMTIDEN: Modernisere og udvikle, i stedet for at afvikle? LOKALE-

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Oprettelse af en forening sådan!

Oprettelse af en forening sådan! Vejledning: Frivillig Folkeoplysende Forening 1 Oprettelse af en forening sådan! Kravene til en frivillig folkeoplysende forening handler primært om hvilke aktiviteter, der er i foreningen, og hvordan

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2014 Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Årsberetning 2014 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

BYFO // BYGNINGS FREDNINGS FORENINGEN ÅRSBERETNING 2009 FORTIDEN FOR NUTIDEN OG FREMTIDEN

BYFO // BYGNINGS FREDNINGS FORENINGEN ÅRSBERETNING 2009 FORTIDEN FOR NUTIDEN OG FREMTIDEN BYFO // BYGNINGS FREDNINGS FORENINGEN ÅRSBERETNING 2009 FORTIDEN FOR NUTIDEN OG FREMTIDEN VISION // At sikre de bedst mulige fredningspolitiske, juridiske og økonomiske vilkår for ejere og brugere af fredede

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen Skagens Venner

Vedtægter. for. Foreningen Skagens Venner Vedtægter for Foreningen Skagens Venner 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Foreningens navn, hjemsted, virke og formål 3 2. Medlemskab.. 3 3. Ledelse.. 3 4. Udmeldelse og eksklusion 4 5. Finansiering og kontingent..

Læs mere

Vedtægter. for. Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC)

Vedtægter. for. Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) Vedtægter for Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) 1 Navn, hjemsted og adresse Foreningens navn er Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) Hjemstedet er Frederikssund Kommune per 1.1.2007.

Læs mere

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser Slagelse ErhvervsNyt November 2013 Læs denne email i din browser Nyhedsbrevet Slagelse ErhvervsNyt udgives af Slagelse Kommunes Erhvervs-, Innovations-, og Arbejdsmarkedsudvalg. Nyhedsbrevet udkommer en

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Emne: Generalforsamling 2007. Dato: Fredag den 27. april 2007. Byggecentrum, Middelfart. Dagsorden:

Emne: Generalforsamling 2007. Dato: Fredag den 27. april 2007. Byggecentrum, Middelfart. Dagsorden: Emne: Generalforsamling 2007 Dato: Fredag den 27. april 2007 Sted: Deltagere: Byggecentrum, Middelfart Se deltagerliste Dagsorden: 1) Valg af dirigent 2) Fremlæggelse af beretning 3) Fremlæggelse af regnskab

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30.

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Medborgerhuset, Kapelvej 44, 2200 København N Dagsorden 1) Valg af dirigent og referent 2) Formandens beretning 3) Godkendelse af regnskab

Læs mere

NYHEDSBREV. FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: Formanden har ordet: Generalforsamling den 23. januar 2015

NYHEDSBREV. FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: Formanden har ordet: Generalforsamling den 23. januar 2015 FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: NYHEDSBREV Generalforsamling den 23. januar 2015 Referat findes nederst i nyhedsbrevet og på hjemmesiden. Formanden har ordet: Kære Medlemmer Så er bestyrelsen blevet konstitueret.

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Stiftet September 2013 Side 2 Side 11 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Solbakkens Fritidsskole, foreningen

Læs mere

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Hvor mange bevaringsværdige bygninger er der i Danmark? a Hvor mange bevaringsværdige

Læs mere

to save or not to save

to save or not to save to save or not to save Artiklen handler om Vadehavskommunernes forskellige planlægningspraksis i arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. Af Jannie Uhre Ejstrud Illustrationer: Rena Gonatos

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

- - Grundejerforeningen Ville Heise

- - Grundejerforeningen Ville Heise - - Grundejerforeningen Ville Heise Afskrift af vedtægter Advokat Lone Refshammer Toldbodgade 37A, 1253 København K., Tlf. 3314 1438, Fax 3314 1944, Giro 766 9259 VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Ville

Læs mere

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen).

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Vedtægter for Den Selvejende Institution, Aarhus Scenekunstcenter 1 Navn, hjemsted og tilsyn Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Institutionen er stiftet af Aarhus

Læs mere

En beskrivelse af, hvad de to skemaer skal indeholde, følger af bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen.

En beskrivelse af, hvad de to skemaer skal indeholde, følger af bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen. Nye regler for oplysninger om andelsboligforeningen Kære bestyrelse Som nævnt i vores nyhedsbrev fra december, bebudede ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, at der ved fremtidige

Læs mere

Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat

Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat Dagsorden iflg. vedtægterne: 1. Valg af ordstyrer: Tage Kristensen 2. Valg af skriftsfører: Lars Barslund 3. Formandens beretning:

Læs mere

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014 Blad nr. 2982 Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014 : Anne Rosendal, Jens Arendt, Ulla Thorbjørn Hansen, Elisabeth Fogh Hansen, Annie Larsen, Susanne Malmstrøm, Kirsten Christiansen,

Læs mere

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Dato: 07-06-2011 Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Formanden, Bent R. Nielsen, bød velkommen til de 7 fremmødte fra i alt 3 foreninger. 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a. 1 navn og hjemsted Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Skovby Vandværk A.m.b.a. Skovby Vanværk er stiftet i 1934 og den 27/10-2010 omdannet

Læs mere

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005. Generalforsamling Senior Net Nordfyn Mandag d. 20. marts 2006 Ca. 30 medlemmer var mødt frem, incl. bestyrelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at deltagerne blev bud på kaffe med horn og lagkage

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojektpuljen er etableret i tilknytning til projektet kulturlink Femern Bælt af Kulturregion Storstrøm og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

V E D T Æ G T E R. BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A.

V E D T Æ G T E R. BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A. 241006 V E D T Æ G T E R FOR BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A. 1. Navn og hjemsted 1. 1.1. Selskabets navn er Baunehøj Vandværk A.m.b.A. 1.2 Selskabets hjemsted er Helsinge Kommune, under sammenlægning til Gribskov

Læs mere

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00.

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Afbud: Torben Busk, Helle Lindkvist Kjeldsen. Statsautoriseret revisor Helle Lorenzen fra YE deltager ved punkt

Læs mere