Fredericia Erhvervsforenings bidrag til vurdering af konkurrencebidragene (Midterm)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fredericia Erhvervsforenings bidrag til vurdering af konkurrencebidragene (Midterm)"

Transkript

1 FredericiaC Kastelsvej Fredericia att.: Dommerkomitéen 18. marts 2011 Fredericia Erhvervsforenings bidrag til vurdering af konkurrencebidragene (Midterm) Fredericia Erhvervsforening deltager med sin Arbejdsgruppe vedr. byudvikling og bosætning i processen frem mod realiseringen af FredericiaC. Arbejdsgruppen har påtaget sig en opgave med at yde konstruktive bidrag til ejernes og de vindende holds arbejde frem mod en udviklingsplan. Erhvervsforeningen glæder sig over muligheden for at bidrage til ideudviklingen og de aktuelle strategier for byudvikling, som fremlægges i de vindende holds konkurrencebidrag til anden fase. Samtidig skal foreningen udtrykke sin intense og fortsatte interesse i processen og den måde som involveringen tilrettelægges på. Arbejdsgruppen ser frem til at blive inddraget som helhed i den endelige evaluering. Arbejdsgruppens bidrag er på grund af de givne omstændigheder blevet til i en kort møderække, hvor medlemmerne på grund af de af FredericiaC opstillede vilkår for deltagelse ikke har haft fuld adgang. Ikke desto mindre har gruppen deltaget og bidraget: Per Nielsen, ID Arkitekter (fmd.) Niels Henry Andersen, Domisil (afg. fmd.) Preben Lyngsø, LI-FA Bjarne Dueholm, Dueholm Finn Muus, Boligkontoret Hans Henrik Albrechtsen, Danline Henning Bøgh, Mo&Brødsgaard Henrik Lomholt Jessen, P.L. Jessen Lars Bo Ottesen, LBO Invest Jørn Limann, BluelimeSolar Ole Mogensen, Davidsen Partnere Søren Møller, Fredericia Teater, Musicalakademiet Knud Erik Serup, FE (ref.) I arbejdsgruppens vedlagte notat er bidragene grupperet i emner, herunder Hovedgrebet som begreb, Involvering, markedsvurdering og branding, Byudviklingsstrategier, Bidrag til de fysiske/funktionelle koncepter, Bæredygtighed Med venlig hilsen f. Per Nielsen Michael Sønderskov (fmd. Arbejdsgruppen) (fmd. Fredericia Erhvervsforening)

2 Fredericia Erhvervsforenings bidrag til vurdering af konkurrencebidragene Midtvejsseminar NOTAT Indledning Arbejdsgruppens notat er på grund af de givne omstændigheder blevet til i og samlet efter en kort møderække, som havde udviklingen af FredericiaC som ét af sine fokusområder, samt en mail-dialog med korresponderende medlemmer af gruppen. Bidragene kan ikke forventes at have samme detaljeringsniveau som konkurrencebidragene. Arbejdsgruppen forholder sig til følgende emner, som foreningen af vinderholdene blev udspurgt om: - Generelt erhvervsmæssigt mix - Incubators - vedvarende og interim - Storskala investorer som drivere - Detailhandel Alle kan bidrage til erhvervsmæssig vækst i Fredericia og specifikt til vækst i særliinteressante vækstsektorer. Udover analysen neden for peger denne på erhvervsforeningens vegne specifikt på nogle emner, som kan skabe kontroverser i forhold til de øjeblikkelige aktører og den endelige instrumentering af indsatser områderne.

3 Erhvervsmix Alle former for moderne videnerhverv og forretningsservice - Generelt erhvervsmæssigt mix - Incubators - vedvarende og interim - Storskala investorer som drivere - Detailhandel Incubator s vedvarende og interim Sælge videnparken og lave ny citynær incubator fleksibelt kontorhotel. Eksperimentarium for for new-bizz (no-rent/low-rent på væftsgrunden Driver investorer Det forekommer at F har jaget dem væk Retail Livsstilsbutikker, fancy cafes, Personlig service og pleje. Kan kun virke i form af forlængelse af aksen og selv det vil blive svært, Der er et gap mellem egentlig city, pladsen og FC. Hafen City ikke god model, Århus model god. Kan måske bringes til at fungere. Detailhandel i city skrøbelig. Udtyndes konstant af nye decentral centre Trusler Fredericia vil gerne bevare sin trafikhavn og fødevareindustri der. Konflikt med beboere. Kendt omringning. Romantiseret forhold til pot. Samlivsproblemer mellem industri og bosættelse. Ser ingen synergi mellem FC og bymidte med mindre der investeres kraftigt i byomdannelse i Oldenborggade indkørslen og området nord for Oldenborggade Generelt Hovedgrebet som begreb Arbejdsgruppen glæder sig over, at internationalt renommerede specialist-teams ser på Fredericia udefra. Arbejdsgruppen opfordrer dommerkomitéen til medtage provokerende bidragydere i den videre proces. Arbejdsgruppen opfordrer Realdania og Fredericia Kommune til hurtigt at søge dialog med investorer på alle niveauer.

4 Arbejdsgruppen ser det som meget lovende, at internationalt renommerede specialist-teams for første gang i nyere tid ser på Fredericia udefra og tvinger Fredericia til at kigge på sig selv udefra. Arbejdsgruppen opfordrer dommerkomitéen til slippe provokerende bidragydere løs i de kombinerede vinder-teams i den videre proces i det håb at det kan medvirke til at få Fredericias erhvervliv, civilsamfund og offentlige myndigheder til fortsat at løfte blikket ud over voldkronen. Konkurrencebidragene skal etablere et hovedgreb. Det er i planlægningstraditionen primært fysisk/funktionelt. Arbejdsgruppen bifalder stærkt, at flertallet af konkurrencebidragene udvider hovedgrebet til i høj grad at omfatte omverdenens indflydelse og interesser eller med andre ord de rammebetingelser, som projektet skal arbejde under - som i et så langt planlægnings- og investeringsforløb næppe kan forudsiges med stor sikkerhed. Derfor er hovedgrebets fleksibilitet og robusthed nøgleord i planprocessen. Vi kan dertil tiføje nøgleordet dialog. De tre tilgange kan måske tilsammen udgøre det, som et konkurrencebidrag kalder smart planning. FredericiaC kan som projekt ikke alene leve af kraften i den lokale forstadsbefolkning. Da Fredericia ikke via kommunalreformen har fået et nyt opland støder Fredericia ind i den regionale bykonkurrence allerede ved bygrænsen. Det indebærer en risiko. Projektet er fra start underkastet regionale og nationale konkurrencekræfter, og i forhold til disse er Fredericia kommet meget sent i gang. Projektet må markere sig nationalt og internationalt for at vinde fodfæste hos kommende investorer. Arbejdsgruppen finder det derfor forfriskende, at flere af konkurrencebidragene anbefaler, at der 1) tidligt bør sættes ind med hensyn til at involvere det eksisterende erhvervslivs og civilsamfunds organisationer og ildsjæle som interessenter, og at der 2) i der Fredericia udvikles sammenhængende bystrategier, der kan matche Vejles og Koldings på det regionale niveau, det østjyske bybånds (Århus) på det mellemregionale niveau og metropolernes (Øresundsregionen, Hamburg) på det europæiske niveau i konkurrence og samarbejdende arbejdsdeling. Konkurrencebidragene fremfører mange kendte og en del nye ideer til branding af FredericiaC, men ikke ret mange konkrete bud på den tvingende nødvendige forhåndsvise markedsvurdering. Det er rigtigt set, at innovative ideer om nye fysisk/funktionelle koncepter (herunder fx eksklusivt havnemiljø og udnyttelse af vand, kulturhistorisk kant som fæstningsby, kreative miljøer, uddannelsesmiljøer, erhvervsmæssige klynger, bæredygtighed) kan have en vis ekstra tiltrækningskraft, men arbejdsgruppens vurdering er, at grundlaget skal være i orden for, at man kan bygge ovenpå. Der skal på forhånd være attraktive, high-end arbejdspladser, bosætningsmuligheder og et velkendt, oplevelsesrigt bycenter, Det er der ifølge flere konkurrencebidrags foranalyser ikke nok af. Som også Fredericia Erhvervsforenings mange bidrag til erhvervsudviklingsanalysen, herunder til kommuneplanen, til branding-indsatsen og til vækstpolitikken har antydet: 1) Der findes en hel del gode delstrategier; 2) Der er for mange ukoordinerede og måske endog modstridende delstrategier; 3) FredericiaC kan lykkes, hvis det lykkes for Fredericia Kommune at forene politik og delstrategier vedrørende byudvikling, bosætning og erhvervsudvikling, samt branding af de opnåede, gode resultater; 4) Byen og Kommunen gør ikke nok for systematisk at samle og forfølge en éntydig byudviklingsstrategi. I det lys anbefaler foreningen desuden, at den af Fredericia Kommune netop igangsatte socioøkonomiske analyse og de forhold, der har givet Fredericia KLs pris for at være den mest innovative kommune, rettes mod og nyttiggøres til at belyse baggrund og barrierer for at udnytte Fredericias vækstpotentialer meget bedre. Det gælder både FredericiaC, DanmarkC

5 og kommunen som helhed. Eksempelvis har DanmarkC tilført kommunen mange nye arbejdspladser, men nærmest ingen nye tilflyttere.

6 Involvering, markedsvurdering og branding Arbejdsgruppen mener, at FredericiaC ikke bare vil få indflydelse på midtbyens udvikling, men også på hele byens og dermed kommunens udvikling. Hvis det lykkes at forene interesserne ved at involvere borgerne, erhvervslivet og det offentlige i en løbende intens dialog, kan FredericiaC blive vækstmotoren i Fredericias omstilling fra industriby til viden- og oplevelsesby. I den sammenhæng er det vigtigt i mange år at gøre sig forestillinger om hvem der skal bo i den nye bydel og om hvordan nye borgere og virksomheder modtages af det eksisterende Fredericia. Dertil hører at Fredericia ikke blot markedsføres som et attraktivt at bo og leve og drive virksomhed. Men i endnu højere grad, at Fredericia virker og kan dokumentere det. Med en mødedeltagers ord kan det udtrykkes sådan, at FredericiaCs ambition om at skabe et moderne byliv i Fredericia forudsætter, at byen selv bestræber sig på straks og undervejs i processen først at skabe liv mellem husene, dernæst at skabe liv i byen. På det område, som for tiden er middelklassens og især den kreative klasses domæne, halter Fredericia langt efter sine naboer og konkurrenter. At opbygge dette moderne byliv er en ambition hos alle byerne i Trekantområdet. Middelfart, Vejle og Kolding har været i gang i nogle år, og det er en svær konkurrencesituation, som projektet må bearbejde. Erhvervsforeningen ønsker ikke en ny byørken a la Ørestaden som følge af en énsporet planproces. Ørestaden er netop på det punkt ikke et eksempel til efterfølgelse. Så vidt foreningen kan bedømme ønsker heller ikke FredericiaC at at låse sig fast på en detaljeret udviklingsplan med et 25-årigt sigt. Forudsætningen for en vellykket planproces er bl.a. at det eksisterende civilsamfund og dets borgere ændrer holdninger og adfærd over tid, og at mange, nye borgere med andre baggrunde føler sig tiltrukket af og motiveret til at flytte til Fredericia og FredericiaC. Fredericia har for byer af sin størrelsesorden et usædvanligt boligmønster (med et overgennemsnitligt antal af almene boliger. Mange af dem endog bestående af små lejligheder. Det afspejler og fastholder en bestemt befolkningssammensætning, som til dels og historisk set er baseret på etater og forsvar altså mange indbyggere uden historisk tilknytning til byen. Boliger som i den nuværende krise nu virker økonomisk overkommelige for mennesker uden fast til knytning til arbejdsmarkedet. Denne konstatering blot for at nævne, at man udover den direkte berørte befolkning i Midtbyen og må involvere byens rige foreningsliv, de lokale og regionale investorer, forstadsbefolkningen og landsbyerne i et fælles projekt, hvor Midtbyen og FredericiaC skal gøres til motor for byudviklingen i Fredericia. Ellers opnår man ikke den magnetiske tiltrækningskraft på tilflyttere udefra. Fredericia kan ikke selv fylde FredericiaC med indbyggere (supply) og virksomheder. Vejle, Kolding og Middelfart vil rigtig nødigt slippe deres. De må komme udefra (demand). Hvor skal de ønskværdige nye indbyggere og virksomheder komme fra? Hvad karakteriserer dem? Hvad skal overbevise dem om, at FredericiaC er det bedste valg? Hvordan finder Fredericia frem til dem? Og hvordan modtager Fredericia dem, når/hvis de kommer? Fredericia Erhvervsforening ser frem til en grundig vurdering af markedspotentialet såvel umiddelbart som i hele projektets etableringsmæssige tidshorisont - med løbende opdateringer. Med hensyn til branding-indsatsen har Fredericia Erhvervsforening gennem længere tid peget på, at markedsføring alene gør det ikke. Det skal synlige attraktioner og jævnlige events til for at Fredericia ved hjælp af by-branding kan afsætte positive prægninger i potentielle tilflytteres bevidsthed og i bevidstheden hos tilflyttende virksomheders beslutningstagere, sådan at de kan motivere deres nøglemedarbejdere.

7 I den sammenhæng er det glædeligt at så mange af konkurrencebidragene slår fast, at unikke by-kvaliteter som nærheden til vand og som fæstningsbyens historik som potentialer er væsentlige udgangspunkter for FredericiaC. En tredje styrke burde være projektets krav til mangespektret bæredygtighed, herunder den miljø- og energimæssige og den sociale. Kan den tænkning bruges andre steder i Fredericia? De eksisterende holdninger og adfærdsmønstre bør udfordres. Som disse potentielle styrker foreligger nu er de ikke udnyttet systematisk, men er underbelyst og ikke forbundet af nogen sammenhængende byudviklingsstrategi.

8 Byudviklingsstrategier historie og modernitet Der er mange givne og snærende rammer i Fredericia. Konkurrencebidragene forholder sig ret ensartet til rammerne, men deres måde at åbne fæstningsbyen ud mod omverdenen på er ganske mangfoldig og spændende. Allerede nu bør projektets ejere gå i dialog med mulige investorer på alle planer. Arbejdsgruppen advarer, at der med den nuværende kommuneplan kan opstå en diffus centerstruktur, som ikke vil være til fordel for midtbyen og FredericiaC. Arbejdsgruppen anerkender det forhold, mange konkurrencebidrag understreger det historiske afsæt for en styrkelse af byens identitet, men påpeger at dette bør være en sidegevinst sammenlignet med opfyldelsen af de krav der stilles til moderne byliv. Her spiller det grønne og det blå og livet mellem husene og byen en meget stor rolle. Der er mange ensartede træk i de vindende bidrags hovedgreb (voldanlæggets cirkelslag, gade-griddets forlængelse ud i FredericiC, nord-syd aksen med gå-gader og detailhandel med overgangen til havneløbet, den diagonale akse til banegården, den øst-vestgående akse med Oldenborggade som adgang fra det overordnede trafiksystem, badestranden, barrieren som afskærmning mod industrianlæg, havnefronten). Der er alligevel mange originale løsningsideer. Arbejdsgruppen anbefaler, at projektets ejere allerede nu går i dialog med potentielle investorer både dem med international erfaring og finansiel styrke og dem, som har et mere regionalt eller lokalt tilsnit evt. med henblik på at facilitetere konsortiedannelser. Intelligent koordinering af offentlige og private investeringer er et must, da kommunekassen ikke kan bære dette alene. 6 private investeringskroner pr 1 kommunal krone kunne være et mål. Projektet bør også allerede nu optage en dialog med offentlige myndigheder på alle planer om placering af offentlige institutioner og arbejdspladser. Det ville være naturligt at starte med at tænke på statsinstitutioner, der passer ind i projektets profil, herunder kultur, sport og sundhed. Arbejdsgruppen peger på, at man med den nuværende kommuneplan risikerer at få en diffus centerstruktur med op til fire jævnbyrdige centre i kommunen. Der bør ikke kunne herske tvivl om, at det vigtigste center ligger i midtbyen med FredericiaC som udvidelse. Arbejdsgruppen mener, at man ikke uden videre kan sammenføje projektet med den eksisterende midtby. Samtidig med udviklingen af FredericiaC må der investeres ambitiøst i byomdannelse i og fortætning af den nedslidte midtby. Dette påpegede erhvervsforeningerne allerede i deres bidrag til kommuneplandebatten i For nuværende er der for lidt by og for få indbyggere i midtbyen til at skabe den diversitet, der gør bymidter attraktive for shoppere, turister og tilflyttere. Ansporet af at flere af de vindende konsortier slår ned på, at den historiske fæstningsbys potentiale som identitetsskaber, attraktion og brand slet ikke udnyttes, forslår arbejdsgruppen, at det i fase 2 i detaljer undersøges, hvordan voldanlæggene kan bruges langt mere aktivt i henhold til koncepter udviklet i andre fæstningsbyer. Det passer godt ind i en brandingstrategi, som erhvervsforeningen præsenterede for byrådet allerede i Hvordan kan man trods nationale bevaringsbestemmelser, lokal veneration og hensynet til bygningshøjder gøre fæstningsbyen til en attraktiv oplevelse for udefrakommende? Der er ikke i de præsenterede hovedgreb anvist metoder til, hvordan beboelse, erhverv og institutioner kan sameksistere. Hvilke konsekvenser har 40 % til andre formål end beboelse for arealudnyttelse for dagparkering og service. Vil det betyde store øde arealer ved aften- og nattetide? Hvilket mix af erhverv (udvalgsvare- og dagligvarehandel, kiosker, cafeer, kontorer) vil være hensigtsmæssigt og hvordan skal de placeres og indpasses? Som integreret del i hele bygningsmassen eller i særlige områder?

9 Erfaringer fra Malmø kunne tyde på at fleksible lokalplanrammer også på dette punkt kan være en fordel, sådan at anvendelserne kan ændres fra boligformål til erhvervsformål og vice versa. I det det hele taget bør lokalplanrammerne præges af samme fleksibilitet og robusthed som den, der karakteriserer planprocessen. Arbejdsgruppen hæfter sig ved at flere konkurrencebidrag har fokus på FredericiaC som center for viden- og oplevelseserhverv. Det anser arbejdsgruppen for at være en god ide. Det indebærer dog at byen udarbejder en strategi for at tiltrække disse erhverv, som lægger vægt på nærhed til videnmiljøer, netværksaktiviteter og byoplevelser. I forvejen er profilerne for de eksisterende erhvervsområder ikke klare, men projektet kunne give anledning til at bearbejde dette forhold. Klarest står vel zoningen af transport- og logistikerhvervene i i DanmarkC. Arbejdsgruppen peger på at man også bør se på mangfoldighed i form af bygningshøjder. Et enkelt sigte- og udsigtspunkt lunne udgøre det visuelle vartegn for området. Det kunne fx være et stort hotel eller en markant kulturinstitution. I hvert fald bør projektet visualisere Fredericias skyline fra vand og land og bro med sådan en installation

10 Bidrag til de fysiske/funktionelle koncepter Arbejdsgruppen finder det vanskeligt på nuværende tidspunkt at forholde sig konkret til de ideer, der som illustration anvendes af bidragyderne til at anspore fantasierne, men kan dog pege på en række temaer i retning af inddragelse af værftsområdet, trafikale forhold, trafikhavnen, skæve byggefelter, det blå Fredericia (kanaler, havnefront, badestrande) og det grønne Fredericia (volde, grønne akser, stier). Arbejdsgruppen finder det positivt, at bidragene i deres infrastrukturovervejelser lægger stor vægt på stier for gående og cyklister. Til gengæld er adgangsforhold og parkeringsforhold for biltrafik ikke velbelyst. Oldenborgaksen er i dag en hovedfærdelsåre ind i området fra det nationale vejnet, der omgiver Fredericia. Hvis der fortsat skal kunne køre biler ind i området og de skal kunne parkere der, bl.a. under hensyn til detailhandelen, de offentlige institutioner og store events, så må disse forhold belyses. Alle scenarier peger på fortsat vækst i privat bilkørsel uanset fremtidigt brændstof. I fase 2 må der desuden lægges vægt på at beskrive trafikale løsninger i overgangsfasen. Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at værftsområdet inddrages fuldgyldigt i fase 2 som mere detaljeret oplæg til udviklingsplanen. at anvendelighed af og sikkerhedsafstande på de arealer, der grænser op udskibningsfaciliteten på Skanseodden afklares endeligt i løbet af fase 2, før udviklingsplanen udarbejdes. at det samlede FredericiaC planlægningsområdes forhold til trafikhavn og industrien på disse arealer afklares endeligt i løbet af fase, før udviklingsplanen udarbejdes. at der arbejdes med mangfoldighed i anlæggelsen af byggefelter. De behøver ikke følge karrépricippet, hvis de overordnede sigtelinjer bevares. at kanaltemaet forfølges kreativt ikke blot i selve FredericiaC, men også gerne med et indslag op i det eksisterende bycenter - med respekt for det forhold at det vil være vanskeligt at skabe naturlig gennemstrømning. at der lægges endnu mere vægt på den maritime dimension, fx i form af mulighed for anløb af lystsejlere, vand-taxis, regional turistfart og internationale cruise-fartøjer. at temaet den grønne by forfølges kreativt, fx i stil med regnskovstanken. Det giver mulighed for mange boliger med facade mod det grønne. at der arbejdes med beplantning, læbeplantning og overdækkede arkader i det forlængede grid under hensyn til bevarelse af de visuelle sigtelinjer. De lige gadeforløb har den konsekvens, at det ofte er koldt og blæsende i de åben gaderum, hvilket fx ikke befordrer udeog cafélivet mellem husene.

11 Bæredygtighed input fra energikonference Fredericia Erhvervsforenings energikonference behandlede på forkant nogle emner, som bør indgå i dommerkommitéens overvejelser på bæredygtighedsområdet. Det drejede sig bl.a. om fleksibilitet i rammer for lokalplaner, om rammer for til den kommende energiplan og om fremtidige nye affaldssystemer. Arbejdsgruppen har set på de forslag som Fredericia Erhvervsforenings energikonference har produceret. Konferencens gruppe 3 behandlede Byens energiplan og Fredericia Cs rolle i omstillingsprocessen Herunder drøftede gruppen de kommend lokalplaner for området, som gruppen anført ikke måtte blive for deltaljerede og snærende). Gruppen noterede sig følgende fremgangsmåde, beskrevet af teknisk direktør: - Først udfærdiges et kommuneplantillæg for området - Dernæst opdeles arealet i små lokalplaner (nærmest fastlagt efter det enkelte projekt) således disse ikke er snærende og byggeriet kan gennemføres som oprindeligt planlagt. - Lokalplaner må ikke blive for gamle således de bliver utidssvarende for udviklingen - Der lukkes op for eksperimentelt byggeri og alternative energiforsyningsformer Den kommende energiplan for Fredericia kommune vil selvsagt også omfatte FredericiaC. Her vil en række principper komme i anvendelse: - Der er mange udfordringer på området, men den gammelsdags varmeplan baseret på fjernvarme og fossile brændsler vil blive erstattet af en energiplan, hvor den røde tråd vil være: bæredygtighed og grøn energi (vind, biomasse, solceller m.v.) samt intelligente og besparende energisystemer. - For FredericiaCs vedkommende kunne man stille det krav at bydelen skal være selvforsynende med energi, og at den måske alene skal baseres på el. Det kunne være kravet til de projekterende konsortier, at der i projektet er detaljeret udspil på energi ud fra placering i byen og i samspil med dennes energiplan. - Måske er en fjernvarmekomponent nødvendig i kombination med anden energi - Alle installation baseres fremadrettet på markedets bedste teknologier - FredericiaC må gerne blive frontløber på området som internationalt demonstrationsprojekt På samme måde må de projekterende konsortier tage stilling til anvendelsen af den nyeste og bedste teknologi på affaldsområdet. - Kunne man på tilsvarende vis udvikle et nyt, bæredygtigt affaldssystem for husholdninger og mindre erhvervs i Fredericia C En undersøgelse af mulighederne for at samordne teknologiske initiativer og udviklingsprojekter kunne efter arbejdsgruppens vurdering med Fredericia Kommunes Smart Energy Denmark initiativ, som Fredericia Erhvervsforening forventes inddraget i. På det finansielle område foreslog gruppen, at pengeinstitutter kunne arbejde med at udstede grønne energiobligationer (i stil med de tidligere kendte krigsobligationner ) som lån til industriens omstilling. Det kan forbindes med almennyttige fonde, skattebegunstigelser eller andre økonomiske fordele, fx som dele af kapitalpensionsindbetalinger.

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18

Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18 Fredericia Byråd Gothersgade 7000 Fredericia att.: Borgmester Jacob Bjerregaard 15. sep. 2014 Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18 Fredericia Erhvervsforening skal hermed

Læs mere

konference Fra forsyning baseret på 80% fossil energi til 80% grøn energi i løbet af 30 år Indbydelse Intelligente grønne energisystemer

konference Fra forsyning baseret på 80% fossil energi til 80% grøn energi i løbet af 30 år Indbydelse Intelligente grønne energisystemer energi fredericia c konference Indbydelse Intelligente grønne energisystemer Tema: Fokus på fremtiden med grøn energi, set i forhold til virksomhedens vilkår, udfordringer og muligheder. Fra forsyning

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby +45 99 31 20 00 info@stigsborghavnefront.dk AALBORG HAVN Langerak 19

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen DK 2050 Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050 Tag med på rejsen DK 2050 : Partnerskab DK 2050 lanceres af Dansk Arkitektur Center (DAC) og DAC s partnerskab : DK 2050 er det officielle danske

Læs mere

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Cortex Park salgsprospekt 2014 Fyn er utvivlsomt det strategisk mest udbytterige valg i forbindelse med den nye Forsker & Videnpark. Det gælder

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

AT5 Branding af elbiler. 2.b Fredericia Gymnasium Erik Langkjær og Stinne Creutz Høffer

AT5 Branding af elbiler. 2.b Fredericia Gymnasium Erik Langkjær og Stinne Creutz Høffer AT5 Branding af elbiler 2.b Fredericia Gymnasium Erik Langkjær og Stinne Creutz Høffer Rammer for AT: Branding af elbiler i AT5 i en 2.g klasse Fagene: Engelsk og fysik. Engelskdelen: Elbiler og miljø

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Green City Aarhus. Landsbyen i byen GREEN CITY AARHUS LANDSBYEN I BYEN

Green City Aarhus. Landsbyen i byen GREEN CITY AARHUS LANDSBYEN I BYEN Green City Aarhus Landsbyen i byen Vision for Green City Aarhus Europas første Smart City Intelligente huse Bæredygtig bystruktur Fremtidens forsyningsstruktur Selvbærende by som integrerer skole, tætåben

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Dansk Byplanlaboratorium, 25. oktober 2012 Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma med speciale i strategisk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Erhvervsarbejdsgruppens bidrag og ændringsforslag til forslag til kommuneplan 2009-21

Erhvervsarbejdsgruppens bidrag og ændringsforslag til forslag til kommuneplan 2009-21 Fredericia Kommune Plan & Byg Gothersgade 20 7000 Fredericia Fredericia, den 18. juni 2009 Erhvervsarbejdsgruppens bidrag og ændringsforslag til forslag til kommuneplan 2009-21 Fredericia Erhvervsforening

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

Status på proces vedrørende frontløberinitiativ IT-hus Silkeborg

Status på proces vedrørende frontløberinitiativ IT-hus Silkeborg Status på proces vedrørende frontløberinitiativ IT-hus Silkeborg Resumé: IT er én af Silkeborgs erhvervsmæssige styrkepositioner. Erfaringer indhentet fra udviklingsmiljøer i andre sammenlignelige kommuner

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15 11B 0BNabokommunernes erhvervsstrategier Resume Dette dokument er udarbejdet med henblik på, at danne et overblik over nærliggende kommuners erhvervsstrategier. Dette vil dokument udforske dybere og danne

Læs mere

Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse

Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse Nykøbing F., Roskilde, Svendborg, Horsens Jon Sundbo RUC/CEUS Kan danske byer skabe vækst gennem den kreative klasse og oplevelsesøkonomi?

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Møde om borgerbudgetter den 16. marts 2015 Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Hvilke temaer, synes du er vigtigst, når vi samme skal udvikle kommunen med borgerbudgetter Hvem

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

Middelfart KOMMUNE. - En kommune i vækst FAKTA: Og adgang til næsten 500.000 job indenfor en times kørsel!

Middelfart KOMMUNE. - En kommune i vækst FAKTA: Og adgang til næsten 500.000 job indenfor en times kørsel! Middelfart KOMMUNE - En kommune i vækst FAKTA: Den fynske del af Trekantområdet Kendt for: - God infrastruktur - Klima- og erhvervsvenlighed - Kilometervis af kystnær natur - Central placering i DK 157

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Organisering af erhvervsfremmeindsatsen i Aabenraa Kommune

Organisering af erhvervsfremmeindsatsen i Aabenraa Kommune Vækst & Erhverv Dato: 03.03..2015 Sagsbehandler: Jesper Kjærgaard Direkte tlf.: 7376 7071 E-mail: jkj@aabenraa.dk Organisering af erhvervsfremmeindsatsen i Aabenraa Kommune Møder med foreningerne Som opfølgning

Læs mere

4. møde i bestyrelsen 2012

4. møde i bestyrelsen 2012 4. møde i bestyrelsen 2012 25. juni 2012 Tid: 18. juni 2012 kl. 16:00 18:00 Sted: Arla Foods, Danbovej 3, Taulov, Fredericia Bestyrelsen: Michael Sønderskov, Advokatgruppen, (formand) Palle Mogensen, Middelfart

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

NCC Property Development A/S

NCC Property Development A/S NCC Property Development A/S Detailhandelskonference Århus den 30. maj 2007 Kan planlægning og marked gå i dialog? Direktør Bent Skovsen Indhold Baggrund NCC Property Development A/S Udviklingseksempler

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere