Fredericia Erhvervsforenings bidrag til vurdering af konkurrencebidragene (Midterm)

Transkript

1 FredericiaC Kastelsvej Fredericia att.: Dommerkomitéen 18. marts 2011 Fredericia Erhvervsforenings bidrag til vurdering af konkurrencebidragene (Midterm) Fredericia Erhvervsforening deltager med sin Arbejdsgruppe vedr. byudvikling og bosætning i processen frem mod realiseringen af FredericiaC. Arbejdsgruppen har påtaget sig en opgave med at yde konstruktive bidrag til ejernes og de vindende holds arbejde frem mod en udviklingsplan. Erhvervsforeningen glæder sig over muligheden for at bidrage til ideudviklingen og de aktuelle strategier for byudvikling, som fremlægges i de vindende holds konkurrencebidrag til anden fase. Samtidig skal foreningen udtrykke sin intense og fortsatte interesse i processen og den måde som involveringen tilrettelægges på. Arbejdsgruppen ser frem til at blive inddraget som helhed i den endelige evaluering. Arbejdsgruppens bidrag er på grund af de givne omstændigheder blevet til i en kort møderække, hvor medlemmerne på grund af de af FredericiaC opstillede vilkår for deltagelse ikke har haft fuld adgang. Ikke desto mindre har gruppen deltaget og bidraget: Per Nielsen, ID Arkitekter (fmd.) Niels Henry Andersen, Domisil (afg. fmd.) Preben Lyngsø, LI-FA Bjarne Dueholm, Dueholm Finn Muus, Boligkontoret Hans Henrik Albrechtsen, Danline Henning Bøgh, Mo&Brødsgaard Henrik Lomholt Jessen, P.L. Jessen Lars Bo Ottesen, LBO Invest Jørn Limann, BluelimeSolar Ole Mogensen, Davidsen Partnere Søren Møller, Fredericia Teater, Musicalakademiet Knud Erik Serup, FE (ref.) I arbejdsgruppens vedlagte notat er bidragene grupperet i emner, herunder Hovedgrebet som begreb, Involvering, markedsvurdering og branding, Byudviklingsstrategier, Bidrag til de fysiske/funktionelle koncepter, Bæredygtighed Med venlig hilsen f. Per Nielsen Michael Sønderskov (fmd. Arbejdsgruppen) (fmd. Fredericia Erhvervsforening)

2 Fredericia Erhvervsforenings bidrag til vurdering af konkurrencebidragene Midtvejsseminar NOTAT Indledning Arbejdsgruppens notat er på grund af de givne omstændigheder blevet til i og samlet efter en kort møderække, som havde udviklingen af FredericiaC som ét af sine fokusområder, samt en mail-dialog med korresponderende medlemmer af gruppen. Bidragene kan ikke forventes at have samme detaljeringsniveau som konkurrencebidragene. Arbejdsgruppen forholder sig til følgende emner, som foreningen af vinderholdene blev udspurgt om: - Generelt erhvervsmæssigt mix - Incubators - vedvarende og interim - Storskala investorer som drivere - Detailhandel Alle kan bidrage til erhvervsmæssig vækst i Fredericia og specifikt til vækst i særliinteressante vækstsektorer. Udover analysen neden for peger denne på erhvervsforeningens vegne specifikt på nogle emner, som kan skabe kontroverser i forhold til de øjeblikkelige aktører og den endelige instrumentering af indsatser områderne.

3 Erhvervsmix Alle former for moderne videnerhverv og forretningsservice - Generelt erhvervsmæssigt mix - Incubators - vedvarende og interim - Storskala investorer som drivere - Detailhandel Incubator s vedvarende og interim Sælge videnparken og lave ny citynær incubator fleksibelt kontorhotel. Eksperimentarium for for new-bizz (no-rent/low-rent på væftsgrunden Driver investorer Det forekommer at F har jaget dem væk Retail Livsstilsbutikker, fancy cafes, Personlig service og pleje. Kan kun virke i form af forlængelse af aksen og selv det vil blive svært, Der er et gap mellem egentlig city, pladsen og FC. Hafen City ikke god model, Århus model god. Kan måske bringes til at fungere. Detailhandel i city skrøbelig. Udtyndes konstant af nye decentral centre Trusler Fredericia vil gerne bevare sin trafikhavn og fødevareindustri der. Konflikt med beboere. Kendt omringning. Romantiseret forhold til pot. Samlivsproblemer mellem industri og bosættelse. Ser ingen synergi mellem FC og bymidte med mindre der investeres kraftigt i byomdannelse i Oldenborggade indkørslen og området nord for Oldenborggade Generelt Hovedgrebet som begreb Arbejdsgruppen glæder sig over, at internationalt renommerede specialist-teams ser på Fredericia udefra. Arbejdsgruppen opfordrer dommerkomitéen til medtage provokerende bidragydere i den videre proces. Arbejdsgruppen opfordrer Realdania og Fredericia Kommune til hurtigt at søge dialog med investorer på alle niveauer.

4 Arbejdsgruppen ser det som meget lovende, at internationalt renommerede specialist-teams for første gang i nyere tid ser på Fredericia udefra og tvinger Fredericia til at kigge på sig selv udefra. Arbejdsgruppen opfordrer dommerkomitéen til slippe provokerende bidragydere løs i de kombinerede vinder-teams i den videre proces i det håb at det kan medvirke til at få Fredericias erhvervliv, civilsamfund og offentlige myndigheder til fortsat at løfte blikket ud over voldkronen. Konkurrencebidragene skal etablere et hovedgreb. Det er i planlægningstraditionen primært fysisk/funktionelt. Arbejdsgruppen bifalder stærkt, at flertallet af konkurrencebidragene udvider hovedgrebet til i høj grad at omfatte omverdenens indflydelse og interesser eller med andre ord de rammebetingelser, som projektet skal arbejde under - som i et så langt planlægnings- og investeringsforløb næppe kan forudsiges med stor sikkerhed. Derfor er hovedgrebets fleksibilitet og robusthed nøgleord i planprocessen. Vi kan dertil tiføje nøgleordet dialog. De tre tilgange kan måske tilsammen udgøre det, som et konkurrencebidrag kalder smart planning. FredericiaC kan som projekt ikke alene leve af kraften i den lokale forstadsbefolkning. Da Fredericia ikke via kommunalreformen har fået et nyt opland støder Fredericia ind i den regionale bykonkurrence allerede ved bygrænsen. Det indebærer en risiko. Projektet er fra start underkastet regionale og nationale konkurrencekræfter, og i forhold til disse er Fredericia kommet meget sent i gang. Projektet må markere sig nationalt og internationalt for at vinde fodfæste hos kommende investorer. Arbejdsgruppen finder det derfor forfriskende, at flere af konkurrencebidragene anbefaler, at der 1) tidligt bør sættes ind med hensyn til at involvere det eksisterende erhvervslivs og civilsamfunds organisationer og ildsjæle som interessenter, og at der 2) i der Fredericia udvikles sammenhængende bystrategier, der kan matche Vejles og Koldings på det regionale niveau, det østjyske bybånds (Århus) på det mellemregionale niveau og metropolernes (Øresundsregionen, Hamburg) på det europæiske niveau i konkurrence og samarbejdende arbejdsdeling. Konkurrencebidragene fremfører mange kendte og en del nye ideer til branding af FredericiaC, men ikke ret mange konkrete bud på den tvingende nødvendige forhåndsvise markedsvurdering. Det er rigtigt set, at innovative ideer om nye fysisk/funktionelle koncepter (herunder fx eksklusivt havnemiljø og udnyttelse af vand, kulturhistorisk kant som fæstningsby, kreative miljøer, uddannelsesmiljøer, erhvervsmæssige klynger, bæredygtighed) kan have en vis ekstra tiltrækningskraft, men arbejdsgruppens vurdering er, at grundlaget skal være i orden for, at man kan bygge ovenpå. Der skal på forhånd være attraktive, high-end arbejdspladser, bosætningsmuligheder og et velkendt, oplevelsesrigt bycenter, Det er der ifølge flere konkurrencebidrags foranalyser ikke nok af. Som også Fredericia Erhvervsforenings mange bidrag til erhvervsudviklingsanalysen, herunder til kommuneplanen, til branding-indsatsen og til vækstpolitikken har antydet: 1) Der findes en hel del gode delstrategier; 2) Der er for mange ukoordinerede og måske endog modstridende delstrategier; 3) FredericiaC kan lykkes, hvis det lykkes for Fredericia Kommune at forene politik og delstrategier vedrørende byudvikling, bosætning og erhvervsudvikling, samt branding af de opnåede, gode resultater; 4) Byen og Kommunen gør ikke nok for systematisk at samle og forfølge en éntydig byudviklingsstrategi. I det lys anbefaler foreningen desuden, at den af Fredericia Kommune netop igangsatte socioøkonomiske analyse og de forhold, der har givet Fredericia KLs pris for at være den mest innovative kommune, rettes mod og nyttiggøres til at belyse baggrund og barrierer for at udnytte Fredericias vækstpotentialer meget bedre. Det gælder både FredericiaC, DanmarkC

5 og kommunen som helhed. Eksempelvis har DanmarkC tilført kommunen mange nye arbejdspladser, men nærmest ingen nye tilflyttere.

6 Involvering, markedsvurdering og branding Arbejdsgruppen mener, at FredericiaC ikke bare vil få indflydelse på midtbyens udvikling, men også på hele byens og dermed kommunens udvikling. Hvis det lykkes at forene interesserne ved at involvere borgerne, erhvervslivet og det offentlige i en løbende intens dialog, kan FredericiaC blive vækstmotoren i Fredericias omstilling fra industriby til viden- og oplevelsesby. I den sammenhæng er det vigtigt i mange år at gøre sig forestillinger om hvem der skal bo i den nye bydel og om hvordan nye borgere og virksomheder modtages af det eksisterende Fredericia. Dertil hører at Fredericia ikke blot markedsføres som et attraktivt at bo og leve og drive virksomhed. Men i endnu højere grad, at Fredericia virker og kan dokumentere det. Med en mødedeltagers ord kan det udtrykkes sådan, at FredericiaCs ambition om at skabe et moderne byliv i Fredericia forudsætter, at byen selv bestræber sig på straks og undervejs i processen først at skabe liv mellem husene, dernæst at skabe liv i byen. På det område, som for tiden er middelklassens og især den kreative klasses domæne, halter Fredericia langt efter sine naboer og konkurrenter. At opbygge dette moderne byliv er en ambition hos alle byerne i Trekantområdet. Middelfart, Vejle og Kolding har været i gang i nogle år, og det er en svær konkurrencesituation, som projektet må bearbejde. Erhvervsforeningen ønsker ikke en ny byørken a la Ørestaden som følge af en énsporet planproces. Ørestaden er netop på det punkt ikke et eksempel til efterfølgelse. Så vidt foreningen kan bedømme ønsker heller ikke FredericiaC at at låse sig fast på en detaljeret udviklingsplan med et 25-årigt sigt. Forudsætningen for en vellykket planproces er bl.a. at det eksisterende civilsamfund og dets borgere ændrer holdninger og adfærd over tid, og at mange, nye borgere med andre baggrunde føler sig tiltrukket af og motiveret til at flytte til Fredericia og FredericiaC. Fredericia har for byer af sin størrelsesorden et usædvanligt boligmønster (med et overgennemsnitligt antal af almene boliger. Mange af dem endog bestående af små lejligheder. Det afspejler og fastholder en bestemt befolkningssammensætning, som til dels og historisk set er baseret på etater og forsvar altså mange indbyggere uden historisk tilknytning til byen. Boliger som i den nuværende krise nu virker økonomisk overkommelige for mennesker uden fast til knytning til arbejdsmarkedet. Denne konstatering blot for at nævne, at man udover den direkte berørte befolkning i Midtbyen og må involvere byens rige foreningsliv, de lokale og regionale investorer, forstadsbefolkningen og landsbyerne i et fælles projekt, hvor Midtbyen og FredericiaC skal gøres til motor for byudviklingen i Fredericia. Ellers opnår man ikke den magnetiske tiltrækningskraft på tilflyttere udefra. Fredericia kan ikke selv fylde FredericiaC med indbyggere (supply) og virksomheder. Vejle, Kolding og Middelfart vil rigtig nødigt slippe deres. De må komme udefra (demand). Hvor skal de ønskværdige nye indbyggere og virksomheder komme fra? Hvad karakteriserer dem? Hvad skal overbevise dem om, at FredericiaC er det bedste valg? Hvordan finder Fredericia frem til dem? Og hvordan modtager Fredericia dem, når/hvis de kommer? Fredericia Erhvervsforening ser frem til en grundig vurdering af markedspotentialet såvel umiddelbart som i hele projektets etableringsmæssige tidshorisont - med løbende opdateringer. Med hensyn til branding-indsatsen har Fredericia Erhvervsforening gennem længere tid peget på, at markedsføring alene gør det ikke. Det skal synlige attraktioner og jævnlige events til for at Fredericia ved hjælp af by-branding kan afsætte positive prægninger i potentielle tilflytteres bevidsthed og i bevidstheden hos tilflyttende virksomheders beslutningstagere, sådan at de kan motivere deres nøglemedarbejdere.

7 I den sammenhæng er det glædeligt at så mange af konkurrencebidragene slår fast, at unikke by-kvaliteter som nærheden til vand og som fæstningsbyens historik som potentialer er væsentlige udgangspunkter for FredericiaC. En tredje styrke burde være projektets krav til mangespektret bæredygtighed, herunder den miljø- og energimæssige og den sociale. Kan den tænkning bruges andre steder i Fredericia? De eksisterende holdninger og adfærdsmønstre bør udfordres. Som disse potentielle styrker foreligger nu er de ikke udnyttet systematisk, men er underbelyst og ikke forbundet af nogen sammenhængende byudviklingsstrategi.

8 Byudviklingsstrategier historie og modernitet Der er mange givne og snærende rammer i Fredericia. Konkurrencebidragene forholder sig ret ensartet til rammerne, men deres måde at åbne fæstningsbyen ud mod omverdenen på er ganske mangfoldig og spændende. Allerede nu bør projektets ejere gå i dialog med mulige investorer på alle planer. Arbejdsgruppen advarer, at der med den nuværende kommuneplan kan opstå en diffus centerstruktur, som ikke vil være til fordel for midtbyen og FredericiaC. Arbejdsgruppen anerkender det forhold, mange konkurrencebidrag understreger det historiske afsæt for en styrkelse af byens identitet, men påpeger at dette bør være en sidegevinst sammenlignet med opfyldelsen af de krav der stilles til moderne byliv. Her spiller det grønne og det blå og livet mellem husene og byen en meget stor rolle. Der er mange ensartede træk i de vindende bidrags hovedgreb (voldanlæggets cirkelslag, gade-griddets forlængelse ud i FredericiC, nord-syd aksen med gå-gader og detailhandel med overgangen til havneløbet, den diagonale akse til banegården, den øst-vestgående akse med Oldenborggade som adgang fra det overordnede trafiksystem, badestranden, barrieren som afskærmning mod industrianlæg, havnefronten). Der er alligevel mange originale løsningsideer. Arbejdsgruppen anbefaler, at projektets ejere allerede nu går i dialog med potentielle investorer både dem med international erfaring og finansiel styrke og dem, som har et mere regionalt eller lokalt tilsnit evt. med henblik på at facilitetere konsortiedannelser. Intelligent koordinering af offentlige og private investeringer er et must, da kommunekassen ikke kan bære dette alene. 6 private investeringskroner pr 1 kommunal krone kunne være et mål. Projektet bør også allerede nu optage en dialog med offentlige myndigheder på alle planer om placering af offentlige institutioner og arbejdspladser. Det ville være naturligt at starte med at tænke på statsinstitutioner, der passer ind i projektets profil, herunder kultur, sport og sundhed. Arbejdsgruppen peger på, at man med den nuværende kommuneplan risikerer at få en diffus centerstruktur med op til fire jævnbyrdige centre i kommunen. Der bør ikke kunne herske tvivl om, at det vigtigste center ligger i midtbyen med FredericiaC som udvidelse. Arbejdsgruppen mener, at man ikke uden videre kan sammenføje projektet med den eksisterende midtby. Samtidig med udviklingen af FredericiaC må der investeres ambitiøst i byomdannelse i og fortætning af den nedslidte midtby. Dette påpegede erhvervsforeningerne allerede i deres bidrag til kommuneplandebatten i For nuværende er der for lidt by og for få indbyggere i midtbyen til at skabe den diversitet, der gør bymidter attraktive for shoppere, turister og tilflyttere. Ansporet af at flere af de vindende konsortier slår ned på, at den historiske fæstningsbys potentiale som identitetsskaber, attraktion og brand slet ikke udnyttes, forslår arbejdsgruppen, at det i fase 2 i detaljer undersøges, hvordan voldanlæggene kan bruges langt mere aktivt i henhold til koncepter udviklet i andre fæstningsbyer. Det passer godt ind i en brandingstrategi, som erhvervsforeningen præsenterede for byrådet allerede i Hvordan kan man trods nationale bevaringsbestemmelser, lokal veneration og hensynet til bygningshøjder gøre fæstningsbyen til en attraktiv oplevelse for udefrakommende? Der er ikke i de præsenterede hovedgreb anvist metoder til, hvordan beboelse, erhverv og institutioner kan sameksistere. Hvilke konsekvenser har 40 % til andre formål end beboelse for arealudnyttelse for dagparkering og service. Vil det betyde store øde arealer ved aften- og nattetide? Hvilket mix af erhverv (udvalgsvare- og dagligvarehandel, kiosker, cafeer, kontorer) vil være hensigtsmæssigt og hvordan skal de placeres og indpasses? Som integreret del i hele bygningsmassen eller i særlige områder?

9 Erfaringer fra Malmø kunne tyde på at fleksible lokalplanrammer også på dette punkt kan være en fordel, sådan at anvendelserne kan ændres fra boligformål til erhvervsformål og vice versa. I det det hele taget bør lokalplanrammerne præges af samme fleksibilitet og robusthed som den, der karakteriserer planprocessen. Arbejdsgruppen hæfter sig ved at flere konkurrencebidrag har fokus på FredericiaC som center for viden- og oplevelseserhverv. Det anser arbejdsgruppen for at være en god ide. Det indebærer dog at byen udarbejder en strategi for at tiltrække disse erhverv, som lægger vægt på nærhed til videnmiljøer, netværksaktiviteter og byoplevelser. I forvejen er profilerne for de eksisterende erhvervsområder ikke klare, men projektet kunne give anledning til at bearbejde dette forhold. Klarest står vel zoningen af transport- og logistikerhvervene i i DanmarkC. Arbejdsgruppen peger på at man også bør se på mangfoldighed i form af bygningshøjder. Et enkelt sigte- og udsigtspunkt lunne udgøre det visuelle vartegn for området. Det kunne fx være et stort hotel eller en markant kulturinstitution. I hvert fald bør projektet visualisere Fredericias skyline fra vand og land og bro med sådan en installation

10 Bidrag til de fysiske/funktionelle koncepter Arbejdsgruppen finder det vanskeligt på nuværende tidspunkt at forholde sig konkret til de ideer, der som illustration anvendes af bidragyderne til at anspore fantasierne, men kan dog pege på en række temaer i retning af inddragelse af værftsområdet, trafikale forhold, trafikhavnen, skæve byggefelter, det blå Fredericia (kanaler, havnefront, badestrande) og det grønne Fredericia (volde, grønne akser, stier). Arbejdsgruppen finder det positivt, at bidragene i deres infrastrukturovervejelser lægger stor vægt på stier for gående og cyklister. Til gengæld er adgangsforhold og parkeringsforhold for biltrafik ikke velbelyst. Oldenborgaksen er i dag en hovedfærdelsåre ind i området fra det nationale vejnet, der omgiver Fredericia. Hvis der fortsat skal kunne køre biler ind i området og de skal kunne parkere der, bl.a. under hensyn til detailhandelen, de offentlige institutioner og store events, så må disse forhold belyses. Alle scenarier peger på fortsat vækst i privat bilkørsel uanset fremtidigt brændstof. I fase 2 må der desuden lægges vægt på at beskrive trafikale løsninger i overgangsfasen. Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at værftsområdet inddrages fuldgyldigt i fase 2 som mere detaljeret oplæg til udviklingsplanen. at anvendelighed af og sikkerhedsafstande på de arealer, der grænser op udskibningsfaciliteten på Skanseodden afklares endeligt i løbet af fase 2, før udviklingsplanen udarbejdes. at det samlede FredericiaC planlægningsområdes forhold til trafikhavn og industrien på disse arealer afklares endeligt i løbet af fase, før udviklingsplanen udarbejdes. at der arbejdes med mangfoldighed i anlæggelsen af byggefelter. De behøver ikke følge karrépricippet, hvis de overordnede sigtelinjer bevares. at kanaltemaet forfølges kreativt ikke blot i selve FredericiaC, men også gerne med et indslag op i det eksisterende bycenter - med respekt for det forhold at det vil være vanskeligt at skabe naturlig gennemstrømning. at der lægges endnu mere vægt på den maritime dimension, fx i form af mulighed for anløb af lystsejlere, vand-taxis, regional turistfart og internationale cruise-fartøjer. at temaet den grønne by forfølges kreativt, fx i stil med regnskovstanken. Det giver mulighed for mange boliger med facade mod det grønne. at der arbejdes med beplantning, læbeplantning og overdækkede arkader i det forlængede grid under hensyn til bevarelse af de visuelle sigtelinjer. De lige gadeforløb har den konsekvens, at det ofte er koldt og blæsende i de åben gaderum, hvilket fx ikke befordrer udeog cafélivet mellem husene.

11 Bæredygtighed input fra energikonference Fredericia Erhvervsforenings energikonference behandlede på forkant nogle emner, som bør indgå i dommerkommitéens overvejelser på bæredygtighedsområdet. Det drejede sig bl.a. om fleksibilitet i rammer for lokalplaner, om rammer for til den kommende energiplan og om fremtidige nye affaldssystemer. Arbejdsgruppen har set på de forslag som Fredericia Erhvervsforenings energikonference har produceret. Konferencens gruppe 3 behandlede Byens energiplan og Fredericia Cs rolle i omstillingsprocessen Herunder drøftede gruppen de kommend lokalplaner for området, som gruppen anført ikke måtte blive for deltaljerede og snærende). Gruppen noterede sig følgende fremgangsmåde, beskrevet af teknisk direktør: - Først udfærdiges et kommuneplantillæg for området - Dernæst opdeles arealet i små lokalplaner (nærmest fastlagt efter det enkelte projekt) således disse ikke er snærende og byggeriet kan gennemføres som oprindeligt planlagt. - Lokalplaner må ikke blive for gamle således de bliver utidssvarende for udviklingen - Der lukkes op for eksperimentelt byggeri og alternative energiforsyningsformer Den kommende energiplan for Fredericia kommune vil selvsagt også omfatte FredericiaC. Her vil en række principper komme i anvendelse: - Der er mange udfordringer på området, men den gammelsdags varmeplan baseret på fjernvarme og fossile brændsler vil blive erstattet af en energiplan, hvor den røde tråd vil være: bæredygtighed og grøn energi (vind, biomasse, solceller m.v.) samt intelligente og besparende energisystemer. - For FredericiaCs vedkommende kunne man stille det krav at bydelen skal være selvforsynende med energi, og at den måske alene skal baseres på el. Det kunne være kravet til de projekterende konsortier, at der i projektet er detaljeret udspil på energi ud fra placering i byen og i samspil med dennes energiplan. - Måske er en fjernvarmekomponent nødvendig i kombination med anden energi - Alle installation baseres fremadrettet på markedets bedste teknologier - FredericiaC må gerne blive frontløber på området som internationalt demonstrationsprojekt På samme måde må de projekterende konsortier tage stilling til anvendelsen af den nyeste og bedste teknologi på affaldsområdet. - Kunne man på tilsvarende vis udvikle et nyt, bæredygtigt affaldssystem for husholdninger og mindre erhvervs i Fredericia C En undersøgelse af mulighederne for at samordne teknologiske initiativer og udviklingsprojekter kunne efter arbejdsgruppens vurdering med Fredericia Kommunes Smart Energy Denmark initiativ, som Fredericia Erhvervsforening forventes inddraget i. På det finansielle område foreslog gruppen, at pengeinstitutter kunne arbejde med at udstede grønne energiobligationer (i stil med de tidligere kendte krigsobligationner ) som lån til industriens omstilling. Det kan forbindes med almennyttige fonde, skattebegunstigelser eller andre økonomiske fordele, fx som dele af kapitalpensionsindbetalinger.