af det hele Randi Laubek Frederikshavn

Transkript

1 Frederikshav af det hele Radi Laubek Natures skøhed har haft stor betydig for mi musik, fortæller sagere, sagskrivere og musikere Radi Laubek, der er vokset op i det ordjyske. Side Morgefruer med hestekræfter Side 10 / Jes Gaardboe om livet på kate Side 16 / Frederikshavs forvadlig Side 18 / På besøg i himle Side 20 / Når drømmee opfyldes Side 24 Distribueres samme med Jyllads-Poste Spørgsmål om idholdet besvares af Ae Falck på tlf INPRESS

2 Itelliget kommuikatio side Itelliget kommuikatio side Itelliget kommuikatio side Idhold Et tillæg fra Ae Falck svarer på spørgsmål om idholdet, tlf , 2 Frederikshav Med hele familie på sportscollege Side 4 Eergibye Side 6 Højtekologi på toppe af Damark Side 8 Morgefruer med hestekræfter Side Fællesskabet Side 13 Radi Laubek: Pukere fra Voerså Side Livet på kate Side 16 Frederikshavs forvadlig Side På besøg i himle Side 20 Fra Frederiksberg til Frederikshav Side 22 Når drømmee opfyldes Side Koge af Skage Side 26 To have og hele verde Kære læser! Du sidder u med e satsig i håde. E satsig, fordi Frederikshav Kommue i si uværede form ikke før har valgt at gå ud for på dee måde at markedsføre sig som et sted, der ikke blot er værd at besøge me også som e by og e kommue, der med glæde byder verde idefor. Frederikshav Kommue er kedt for si placerig på toppe af de jyske halvø og som både Lysets Lad og stedet, hvor to have mødes. Samtidig er Frederikshav e af Europas største færgehave blot få timers sejlads fra Oslo og Göteborg. Nærhede til havet har igeem geeratioer været et af de bærede elemeter i dé udviklig, som Frederikshav Kommue tager aktivt del i. Både Frederikshav og kommues to adre større kystbyer, Sæby i syd og Skage i ord, har stolte traditioer idefor fiskeri, værftsidustri og tilkyttede maritime erhverv. Et rigt ladbrugsliv og mage dejlige ladsbyer er med til at fuldede billedet af dages Frederikshav Kommue. I dag kobler ogle af Damarks bedste badestrade mulighedere for turisme og oplevelsesøkoomi samme med et stadigt stærkere erhvervsliv, som formår at fory sig i takt med tide. Til glæde for de cirka meesker, der bor her. Til glæde for ikke blot det lokale erhvervsliv selv, me også for dets samarbejdspartere. Og ikke midst til glæde for de meesker, der overvejer ete at etablere eller flytte deres virksomhed eller selv flytte hertil. Det er der ogle, der allerede har gjort, og et par af dem ka du møde på de følgede sider. Fælles for alle artikler og aocer i dee avis, er at det hadler om livet, såda som det udfolder sig i Frederikshav Kommue hvad ete ma er erhvervsmad og magemillioær, tidligere tv-jouralist eller ladskedt sageride med rødder her i det ordligste ordjyske, medarbejder på é af kommues mage driftige virksomheder, gymasieelev med hag til ishockey, iværksætter med travle arbejdsdage og store drømme for fremtide eller ét af de titusidvis af adre meesker i vores kommue. Vidste du at Itelliget kommuikatio side Vi har gjort os mage taker om, hvad vi vil med dee avis. Og hvis jeg skal sige det helt ekelt, så syes vi selv, vi har så uedeligt mage gode historier at fortælle. Her ka du som læser få et mere samlet idtryk af Frederikshav Kommue, vores magfoldighed, metalitet, og de meesker, som vi u egag er. Nogle meer, at Frederikshav og Nordjyllad i det hele taget er et udkatsområde. At Frederikshav er lagt væk. Både fysisk og metalt. Fra hvad? spørger jeg så. For vi, der bor her, ved jo godt, at vi for mage meesker er porte, ikke blot til Norde eller det øvrige Europa, afhægigt af, hvor du ser det fra, me også porte til ye oplevelser, ye idtryk og, hvem ved, måske e helt y eller blot lidt aderledes måde at leve på. I Frederikshav har vi over det seeste tiår geemlevet e udviklig, der er så markat, at få adre ege i ladet ka følge med. Hvad det har betydet, både for det lokale erhvervsliv og for alle os, som bor og lever her i Frederikshav Kommue, ka du læse mere om i dee avis. Det er mit iderlige håb, at du har lyst til at dele lidt af di sparsomme tid med os. På de følgede sider ka du få e lille smagsprøve på, ikke ku hvad vi har at byde på, me også hvad det er, der har gjort os til dem, vi er, hvilke plaer, vi har for fremtide, og hvorda du hvis du har lyst ka blive e del af dé fremtid. Og skulle du blive ysgerrig på mere ete som gæst eller hvis du har adre plaer med os, så skal du være så hjerteligt velkomme! Tak for di iteresse! Med velig hilse Erik Sørese, borgmester... Frederikshav etop har afviklet si tredje Lysfestival og dermed cemeteret si positio som Damarks førede lysby. Efterårets 16 dage lage iteratioale Lysfestival er et samligspukt for både virksomheder, uddaelsessøgede, førede brachefolk og adre aktører, der beskæftiger sig professioelt med lys, arkitektur, desig og eergi. Læs mere på: Aocebilaget er produceret af IPress, et bladforetagede grudlagt i 1984 af Coy Uéus. Projektleder: Peter Ludegaard, Daiel Rugholm. Tekst: Per Vither, Mette Korsgaard/Periskop. Grafisk udformig: Daiel Jerberg Repro: IPress. Trykig: Dask AvisTryk A/S. Iformatio om aocetillæg fås hos Peter Ludegaard, FME byes maritime dyamo Ku de mest visioære troede på, at Frederikshav Maritime Erhvervspark ville overleve. Me her i år seere er FME e maritim erhvervssucces, der bidrager væsetligt til de ordjyske erhvervsudviklig. Når et gammelt erhverv er i krise, bløder de by, der lever af erhvervet. Me frederikshavere er sværere at slå omkuld ed de fleste. Så da hele byes levebrød, skibsværftere, i slutige af 90 ere var i problemer, og de store kraer på have stod stille da besluttede ejere af det tidligere Dayard-værft at trodse alle odds og åbe e y erhvervspark på de gamle værftsgrud. Mage rystede på hovedet, me folkee bag Frederikshav Maritime Erhvervspark, FME, troede på det. Og i dag tier pessimistere stille. Mere ed 50 virksomheder FME har emlig ikke bare bevist si eksistesberett igelse i de forløbe år. Ma har også formået at gøre Frederikshav til et yt maritimt kraftceter me u med fokus på de maritime servicefag. I dag er der arbejdspladser på det gamle Fakta om FME Atal bygiger: 42 Kvadratmeter: m 2 Lejemål fra: m 2 Udlejigsgrad: 97 procet Fællesfaciliteter: Katier, møde- og koferecelokaler Lejemål til: Kotor, værksted, produktio og lager ErhvervsService Spædede miks af virksomheder Fællesskab, etworkig og virksomhedsklyger Kotorhotel Se mere på værftsområde fordelt på mere ed 50 forskellige virksomheder. Det er primært servicevirksomheder ide for det maritime område, og mage af virksomhedere fugerer som uderleveradører for hiade. Et eksempel er de to store virksomheder på området, Orskov Yard og Scael, hvor Scael fugerer som uder leveradør ide for elistallatioer på de skibe, Orskov servicerer, forklarer adm. direktør for FME, Kaj Christiase. Ha sidder i Kattegat Siloe, e tidligere korsilo, der efter e omfattede ombygig rejser sig som et smukt hvidt varteg på have i Frederikshav. Siloe huser e række virksomheder og servicefuktioer for virksomhedere i FME, bladt adet restaurat, katie, koferecefaciliteter og et fitessceter. Desude holder e væsetlig del af Frederikshav Kommues stabsfuktioer til i Kattegat Siloe. FME skaber rum til udviklig Vores vigtigste opgave er at skabe rum til udviklig for alle typer virksomheder. Derfor har vi eksempelvis etableret et kotorhotel med alt ødvedigt udstyr for iværksættere som supplemet til vores lage række af erhvervslejemål af varierede størrelse, påpeger Kaj Christiase. FME er også autoriseret ErhvervsServiceleveradør. Det betyder, at FME ka tilbyde lejere og adre virksomheder hjælp til e række praktiske daglige gøremål, der ellers vil tage tid og koste kræfter i e virksomhed, der hellere vil fokusere på iovatio og ekspasio. ErhvervsService omfatter bladt adet alt Adm. direktør for FME, Kaj Christiase. admiistrativt arbejde, bogholderi, telefopasig og sekretærhjælp. Fra bestyrelseslokalet på toppe af Kattegat Siloe er der e storslået udsigt ud over haveområdet, og dermed ud over e erhvervspark, der har åbet ye muligheder for Frederikshav og ye døre til verde. Og aktivitetsiveauet på haveområdet taler for sig selv det maritime erhverv stortrives i Frederikshav. Ikke midst takket være FME. Frederikshav 3

3 Med hele familie på sportscollege Hvad gør ma, år es sø på 16 år er et kæmpe ishockeytalet? Flytter hele familie til Frederikshav, og seder ham på Nordjyllads Sports College, hvor ha både dyrker si idræt og får e uddaelse. EUC Nord Joatha er glad. Hele familie er glade. De har rykket deres tilværelse igeem mage år i Århus op med rode og er flyttet til Frederikshav. Her ka Joatha opfylde sie ambitioer og drømme om et liv med ishockey. Ha er i e alder af 16 år på e treårig kotrakt med Frederikshav White Hawks, og drømmer om at spille på eliteholdet og seere komme til udladet. Ha bor samme med familie, og samtidig går ha på HX på Frederikshav Hadelsskole, og alt samme er oget, der ku ka lade sig gøre, fordi sportscollege, idrætsklubbe FIK og uddaelsesstedere i bye samarbejder om dee pakke til de uge sportstaleter. Og talet det har Joatha. Ha har været på diverse u-ladshold i ishockey, og ha er med i elitetruppe i White Hawks. Det hæger rigtig godt samme her med skole, klub og college. De sørger for det hele og gør meget for os. Sportscollege lægger op til samarbejdet og er meget aktive i det, siger mor, Aette Kimose, og søike, Joatha Kimose. Far, Has-Herik Kimose og lillebror Jeppe Kimose på 12 år er de øvrige del af familie. Jeppe spiller også ishockey, og det gjorde beslutige om at flytte oget emmere. Aette Kimose har taget orlov fra sit arbejde som sygeplejerske i Århus og søger arbejde i det ordjyske, mes Has-Herik Kimose pedler til og fra Århus som kirurg på Skejby Sygehus. Familie er etværket De siger samstemmede, at dette er hele families projekt, og beslutige blev truffet i fællesskab. Joatha spillede ishockey i Århus i otte år, me der var der ikke udfordriger ok til ham mere. Familie sakkede så med Herig og Frederikshav, og her var de bedste muligheder, var de helt eige om. Jeg kue også se e fremtid med veer heroppe. Vi begydte allerede at sakke om det, da jeg gik i 8. klasse. Heroppe sakker ma ishockey i skole i stedet for fodbold. Det er skøt. Alt kører uhyre professioelt her i Frederikshav, og vi er kommet det rigtige sted he, siger Joatha med et stort smil. Det er skolemulighedere her og det, at Joatha er kedt heroppe via sit ishockeytalet, der gjorde, at vi valgte Frederikshav. Vi ville støtte has talet, me ha skal også have skole med, og derfor var dette perfekt. Familie har prøvet at flyttet før, også edu lægere væk. Da Joatha var fem år, flyttede de til Stockholm, og de boede der i to et halvt år. Dér lærte ha ishockey. Familie er og har altid været vores etværk, og vi tager det et år ad gage, siger Aette Kimose. Åbe og imødekommede by Joatha keder Frederikshav oget bedre ed reste af familie. Ha boede her emlig alee hele sidste år. Jeg boede på college her, hvor jeg tog HG, som svarer til 10. klasse. Det kue være svært at være her alee, jeg skulle selv gøre det hele, gøre ret, lave mad, træe, lave lektier osv. Me jeg klarede det. Nu har jeg familie heroppe, og det er e kæmpe støtte. Hverdage kører, det sociale kører, og mie muligheder er lagt bedre u. Jeg er rigtig glad for, at de kom herop, og jeg føler, at jeg udvikler mig meget, siger Joatha. Ha reger med at få støtte til at gå på e Team Damark ordig, så ha ka bruge fire år på si uddaelse i stedet for tre. E klar fordel, år ma bruger mege tid i udladet væk fra uddaelse. Ha er på u-18 ladsholdet u, og der er mage rejser udelads, f.eks. fire dage til Tjekkiet, to uger til VM og tre adre udeladske samliger. Ha syes også, at Frederikshav White Hawks er gode til at tage de uge spillere med og løfte dem op og gøre dem klar til 1. holdet i eliteserie. Me bye Frederikshav er ha også meget glad for. Alle keder alle, og ma møder hiade i bye. Her er alt, hvad ma skal bruge, alt er tæt på, og ma ka cykle til det hele. Det er e meget imødekommede by meget åbe, og folk er velige og hjælpsomme. Vi har købt hus i Frederikshav, og det glæder vi os til at flytte id i. Lige u er alt positivt, og vi er glade for, at vi er flyttet herop, siger Aette og Has-Herik Kimose. Hele familie Kimose er glade. De er flyttet fra Århus til Frederikshav, hvor Joatha spiller ishockey i White Hawks og går på sportscollege. Det er hele families projekt, og beslutige blev truffet i fællesskab, poiterer de. 4 Frederikshav Frederikshav 5

4 Frederikshavere skal føle sig stolte over at være med i et projekt, der vil give bye opmærksomhed verde over, siger Mikael Kau. Frederikshav et godt eksempel Eergibye Frederikshav bliver i 2015 de første større by i verde, der omlægger sit eergiforbrug 100 procet til vedvarede eergi. Frederikshav skal være et globalt udstilligsvidue og et godt eksempel for alle adre byer i verde. Vi har masser af visioer og ambitioer, og der er estemmig opbakig i byrådet til at gøre Frederikshav til eergiby r. 1. Det er jeg meget glad for. Det siger Mikael Kau, der 1. jui tiltrådte som direktør for Eergibye Frederikshav. Noget af det første, ha gjorde i sit ye job var at deltage i det besøg, som e delegatio fra Frederikshav i jui aflagde i Shaghai. Dette besøg tiltrak sig stor opmærksomhed hos både de kiesiske mydigheder og uddaelsesistitutioer som hos de iteratioale kocerer, der deltog i e eergikoferece, hvor borgmester Erik Sørese var iviteret til at tale. Uder besøget blev der idgået e aftale mellem Shaghais bystyre og Eergibye Frederikshav om udvekslig af vide og erfariger på e række helt kokrete områder idefor vedvarede eergi. Aftale med Shaghai var et vigtigt geembrud for vores videre arbejde. Vi ka lære meget af hiade, og vi er stærke på forskellige områder, siger Mikael Kau. Virksomheder er parate Idee til, at Frederikshav skal være foregagsby for reste af verde, blev født på Eergy Camp 2006, hvor Eergistyrelse var vært. Her samles de bedste daske eksperter idefor eergisektore for at kue ispirere hiade til ytækig i bestræbelsere på at gøre Damark førede idefor vedvarede eergi, så ma ka begræse de meeskeskabte klimaforadriger mest muligt. Visioe var, at e by med e aselig størrelse kue demostrere over for reste af verde, at det ka lade sig gøre at omlægge eergiforbruget til vedvarede eergi. Valget faldt på Frederikshav, fordi 90 procet af byes husstade er koblet til de kollektive fjervarme og ikke midst, fordi her er e solid politisk tilslutig til forslaget hele veje rudt i både byråd og erhvervsliv. Nu skal der udbygges og etableres virksomheder og arbejdspladser med specialvide om produktio og hådterig af alle aspekter idefor vedvarede eergi. Vores ambitioer er store, og hele idee går meget fit i tråd med vore plaer om lokal og regioal erhvervsfremme. Virksomhedere her i området er parate til at ivestere i vedvarede eergi både som aftagere og som produceter, og vi er allerede lagt fremme med hesy til at tæke vedvarede eergi id i såvel varme- som el-produktio, siger Mikael Kau. Alle skal være med De vigtigste forudsætig for at få omlagt eergiforbruget er, at frederikshavere også syes, at det er e god ide. Byes borgere skal derfor iddrages i processe, hvis de skal lykkes. Som udkatsby skal vi gøre e idsats, og det kommer ikke af sig selv. Folk vil se, at der sker oget, og vi vil gere gøre det særdeles syligt. Frederikshavere skal føle sig stolte over at være med i et projekt, der vil give bye opmærksomhed verde over. Det kræver, at de vil være med til at støtte omlægige i hverdage. Vi skal derfor hele tide arbejde bevidst for, at der er så mage fordele som muligt ved at lægge om til vedvarede eergi, siger Mikael Kau. I dag er det ku omkrig 20 procet af eergiforbruget i Frederikshav, der kommer fra vedvarede eergi, så det er e stor udfordrig at å op på de 100 procet. Det er e udviklig, hvor kommue skal fugere som katalysator, gå forrest og sætte gag i udviklige, uderstreger Mikael Kau. Allerede u arbejder ma kokret med solvarmealæg i Stradby og edu flere havvidmøller ud for Frederikshav. De ovember afholder Eergibye Frederikshav eergi-uge. Det er første gag, vi heveder os direkte til borgere om projektet. Me det er så sadelig også hele Damark, vi heveder os til. Vi sætter et stort fokus på trasport med alle slags biler, og her ka folk få e tur i e bil, der kører på vedvarede eergi. Ma ka se jordvarme alæg og solvarme alæg og alle mulige vedvarede eergiløsiger, og vi afholder også e koferece i Area Nord de 5. ovember for hele Damark. Vi arragerer det hele samme med MARTEC, og de itroducerer e miljø- og eergi liie fra ovember, fortæller Mikael Kau. I dag er det ku omkrig 20 procet af eergiforbruget i Frederikshav, der kommer fra vedvarede eergi, så det er e stor udfordrig at å op på de 100 procet. Eergi-uge skal i det hele taget præsetere dette store projekt og give ogle avisiger på, hvorda det ka lykkes. Geem workshops lægges op til diskussio og dialog, og mage eksperter er iviteret fra udladet. Bladt adet e Nobelprisvider fra USA, der er ekspert i methaol økoomi. El Vad Varme Kloak Det forsyer vi med Edu større mål i 2030 De æste kokrete tiltag i Frederikshav er bl.a., at hjemmepleje askaffer 60 biler, der kører på biogas. Kraftvarme alægget skal udbygges, så ma ka lagre varme fra sommer til viter 1 km. ede i jorde, og ma vil desude satse på biogas og halm, så hele varmeforsyige lægges om til vedvarede eergi. Der skal også ske e større udbygig med vidmøller, og det seeste er, at ma har idgået e aftale med DONG, der åber e biogas-takstatio i Frederikshav idefor et år. Eergibye Frederikshav skal fortsætte sit arbejde frem mod år 2030, hvor et krav er, at de vedvarede eergi skal være lokalt produceret. På de måde håber ma at kue vise, at hele Damark ka lægges om til vedvarede eergi morgedages tekologi. Det er et projekt, der gaver både klimaet og miljøet og samtidig er e katalysator for udviklig af ye eergiformer. Eergibye Frederikshav er også med til at udvikle fremtides erhvervsliv og skabe ye bæredygtige arbejdspladser. Jeg er e glad mad, det er e god sag, fastslår Mikael Kau. Park & Vej 6 Frederikshav Frederikshav 7

5 Højtekologi på toppe af Damark I et uikt samarbejde mellem fysikere, igeiører og hådværkere har Østervrå virksomhede Polytekik placeret sig som Damarks førede idefor metalcoatig i ao-tyde lag. Polytekik laver bl.a. coatede dele til avigatios og kommuikatiosudstyr. Det begydte i rummet ved side af stjerere. Polytekiks første ordre var at levere dele til Ørsted satellitte, der er Damarks første satellit. Grudlægger af Polytekik, Jes William Larse, har i dag udviklet de højtekologiske virksomhed til at omfatte 17 asatte i de 2000 kvadratmeter i Østervrå. E højprofileret virksomhed, der tiltrækker mage iteratioale gæster og leveradører. Og ikke midst er i kraftig vækst. Vi har vudet licitatioer og kokurrecer med vores maskier. Det er jeg glad for, fordi det er et skulderklap til virksomhede og alle medarbejdere. Vi er ved at etablere ageter i Europa, og vores missio er, at vi i 2015 er e global iche virksomhed med ageter på alle væsetlige kotieter. Vi vokser over 30 procet om året, og det er mere ed vores målsætig, siger e glad Jes William Larse. Selv med e placerig i Nordjyllad er det ikke svært at få kvalificeret arbejdskraft. Folk kommer fra lokalområdet, fra Hjørrig, Ålborg og Brøderslev, og vi oplever, det er rimeligt emt at få folk. Polytekik har i dag to forretigsgree: De ee, hvor de i vakuum lægger e ao-tyd metalcoatig på emer for kudere, og de ade, hvor de bygger Cryofox coatig maskier og alæg til idustrie og uiversitetere til materiale-forskig. Syddask Uiversitet bruger e af Polytekiks maskier til grudforskig i aostrukturer, mes Aalborg Uiversitet er på vej til at bruge dem til uddaelse af ao-igeiører og fysikstuderede til bl.a. at forske i f.eks. lysdiodefremstillig. Polytekik er de eeste i Damark, der laver det her, og kokurretere er fortrisvis i Tysklad, Schweiz og USA. Der er meget vide bygget id i Polytekiks maskier, og det er samme med elektroik og software det væsetlige i de høj profilerede virksomhedsprodukter. Tydere ed tydt De ao-tyde coatede metallag er ofte så tyde, at metallet er geemsigtigt, og Polytekik laver f.eks. coatede dele til Volvo, høreapparater, medico- og biotek idustrie, belægiger til avigatios- og kommuikatiosudstyr mm. Der er meget vide bygget id i maskiere, og det er samme med elektroik og software det væsetlige. De højtekologiske virksomhed i Nordjyllad samarbejder med Aalborg Uiversitet, hvor virksomhede har lejet lokaler for at være tættere på forskigsmiljøet til fælles glæde og gav. Polytekik er idtrådt i et iovatioskosortium samme med Tekologisk Istitut, MIC på DTU, Syddask Uiversitet, Videx Høreapparater, NIL Techology, samt et østrigsk og califorisk uiversitet. I Octopus iovatioskosortiet, der er drevet af Tekologisk Istitut, promoverer og videreudvikler Polytekik deres maskier. Vi har lige leveret et alæg til Dafoss, hvor udstyret idgår som e vigtig del i fremstillige af kustige muskler til tekisk avedelse. De fadt os, fordi vi er de eeste reelle aktør på det daske marked, og vores styrke er udover dygtige igeiører, at vi ka tage ud og istallere og demostrere maskiere. Vi ka i dag vise det i praksis, og kuder sidder altså ikke og køber et måske, uderstreger Jes William Larse. Scael Fra dødsdømt til succes Det gamle stålskibsværft er i dag et modere reparatiosværft med kuder fra hele Nordatlate. Nico Vestergaard Nordjyder er ikke meget for at prale. Så hvis ma spørger adm.dir. for Orskov Yard, Jeppe Ørskov, om Orskov er ladets førede reparatiosværft, får ma et heholdede svar. Me sadhede er, at Orskov Yard har klaret sig forbløffede godt og i dag befider sig i førerfeltet ide for reparatiosværfter ikke bare i Damark, me i Norde. Forklarige på succese skal fides i værftets historie. Det gamle Ørskov Christeses Stålskibsværft A/S blev startet i 1958 på Østre Kaj af Jeppe Ørskovs farfar, Are. Og i løbet af blot et par årtier var Skibsværftet blevet e af byes største arbejdspladser. Uder æste geeratio, Niels Ørskov Christeses, ledelse ekspaderede værftet kraftigt. Og i 70 ere og 80 ere så alt godt ud. Me så ramte værftskrise Frederikshav. Op geem 90 ere haltede det gamle sålskibsværft af sted. E ekelt stor ordre, der glippede, kue være fatal. Og det var, hvad der skete lige efter årtusidskiftet. Stærk gefødsel Så var det, vi lagde om fra traditioelt skibsværft til reparatiosværft og ved samme lejlighed ædrede av. Det var de 20. jauar 2003 og vi havde slet ikke fatasi til at forestille os, at det ville gå så godt, som det gik. I dag, fem et halvt år seere, har vi 230 medarbejdere på Orskov Yard og servicerer e lag række rederier bladt adet i Norge, forklarer Jeppe Ørskov og fortsætter: Ud over vores ege folk bruger vi e lag række lokale virksomheder til specialopgaver, og det er med til geerelt at skabe aktivitet her på haveområdet. Jeppe Ørskov fremhæver Det Maritime Netværk som stedet, hvor stærke parterskaber idgås. Det er sjovt at være e ug, dyamisk virksomhed med 50 års erfarig i baggage ide for service og logistik. Vi har gode smede og maskiarbejdere asat, der sørger for, at tigee bliver leveret i høj kvalitet og til tide. Og ye dygtige folk bliver altid budt velkomme på Orskov! 8 Frederikshav Frederikshav 9

6 Morgefrue Lotte Boderup er ove på heste. Det giver et sigal om, at hu også er ove på si selvstædige virksomhed. Morgefruer med hestekræfter Ma skal lede læge for at fide så solidt og så professioelt et etværk som Morgefruere i Frederikshav. Svaghed er deres styrke. Er der problemer i deres respektive virksomheder, kommer de på bordet og bliver løst. Af Mette Korsgaard Ige Thomse og Kare Bagge-Nielse var iitiativtagere til Morgefruere. Læs mere på de æste sider! Frederikshav Hav 10 Frederikshav Frederikshav 11

7 Er der oge her, der ka røre e rigtig god dej til padekager? Spørgsmålet er rettet til 28 kvider. Ige svarer. At røre padekagedej er ikke de kompetece, de helst vil bidrage med. Næ, her er samlet 28 selvstædige virksomhedsejere i et etværk, der har det formål at bidrage til og trække på hiade i fremgag og i modgag med det for øje at tjee pege og have det godt. Til samme hedder de Morgefruere og er et uikt kvide-etværk i det ordjyske. Vi er egetlig omkrig 50 medlemmer. Vi hedder Morgefruere, fordi vi mødes tidligt om morgee e gag om måede, fortæller asvarlig for etværket Kare Bagge-Nielse, der af de øvrige medlemmer bliver karakteriseret som e skrap dame med et stort hjerte. I dag er mødet udtagelsesvist lagt om aftee, og alle er iviteret til samme arragemet. Viljefaste Et af de yeste medlemmer, Jette Kaldahl, er idehaver af et hestestutteri ved Jerup i Nordjyllad. Først skal morgefruere på hesteryg, derefter skal der spises, og på Vækst kraft I 2007 etablerede 85 iværksættere ege virksomhed i Sæby-området. Læs mere på: 85www.erhverveeshus.dk Fortsat fra foregåede side meue er der bladt adet padekager til dessert. Padekagere lader vi lige ligge lidt. For u skal de 28 selvstædige iovative og viljefaste kvider ud på hesteryg. Heste ka bruges til persolig udviklig. Det fortæller meget om dig selv, om du ka styre heste overbevisede. Du bliver målt af heste. Der er kotat afregig med det samme, for eksempel vil heste ikke med ud, hvis de føler, at du er usikker, fortæller Kare Bagge-Nielse. Hu fik idee til etværket for 7 år side i uværede morgefrue, Ige Thomses daværede blomsterbutik. I mellemtide har Ige Thomse etableret e y virksomhed, hvor hu selv desiger potter Vidste du at... Sæby, som det første sted i Frederikshav Kommue, har fået si ege iværksætterpark? Iværksættere har mulighed for at hete rådgivig ifht. eksport, markedsførig mv. fra Sæby Erhvervskotor, som også har til huse i iværksætterparke. Det er målet at virksomhedere efter tre år er vokset ud af iværksætterparke og får etableret sig i lokalområdet. Morgefruer med hestekræfter Mette Daugbjerg, Heriette Lagthjem, Kamilla Christiase, Susae Søderlev og Heidi Thomse og Mette Kammer Pederse plalæger at bygge edu et bord til aftees fortsatte hygge. og krukker og får dem produceret i Kia. Til spørgsmålet om hvorvidt hu var urolig for at tage spriget fra blomsterbutik til desiger og grossist, siger hu: Næ, jeg er bare gået i gag. Det er e lagt større udfordrig for mig at sætte sig op på e hesteryg. Heste ka bruges til persolig udviklig. Det fortæller meget om dig selv, om du ka styre heste overbevisede. Du bliver målt af heste. Der er kotat afregig med det samme, for eksempel vil heste ikke med ud, hvis de føler, at du er usikker. Kare Bagge-Nielse Samme tog Ige Thomse og Kare Bagge-Nielse iitiativet til etværket. Ige Thomse har fået masser af gode tips til si virksomhed hos Morgefruere. Økoomi og ledelse Emere til morgemødere er mage, store og små; økoomi, ledelse, leasig af biler, selskabslov og arveret, forretigsstrategi, UNG markedsførig, afsætig, oplevelsesøkoomi etc. To gage om året kommer medlemmere med øsker til ye emer og foredragsholdere. Et af de store hits har været e persoprofil, som de fleste af medlemmere har fået geemført med heblik på at få større idsigt i ege stærke sider. Det har været med til at udvikle dem som ledere. Der er i det hele taget et højt fagligt iveau på mødere. Vi får skabt gode relatioer, der er med til at ispirere og motivere hiade. Vi er gode til at være åbe og få lagt tig på bordet. Og vi lærer jo af vores fejl. Vi er hårde ved hiade id imellem, me vi har hjertet med, fortæller Kare Bagge-Nielse, der i dag er asat som projektchef i Frederikshav Erhvervsråd, hvor hu har som hovedopgave at være asvarlig for etværk for kvider med ege virksomhed. UgWelt er et forum, der skal gøre Frederikshav til e edu mere attraktiv by for uge. Ugwelt er WELT utraditioelle mødesteder for årige, og alle deltagere får masser af y vide og ispiratio. Læs mere på: Følsomme heste Titlere er mage til mødet mellem heste og padekagedej. Fælles for dem alle er, at de ejer hele eller dele af virksomheder. E af fordelee ved Morgefruere er, at vi kommer fra mage forskellige bracher. I det daglige møder vi ofte udelukkede folk idefor vores eget fag. I Morgefruere oplever vi fællesskabet og ka udveksle erfariger på tværs og dermed også udfordre hiade, siger e lille samlig af Morgefruer samstemmede. Me de er alle selvstædige, og de der padekagedej er edu ikke blevet rørt. Og et par stykker melder sig frivilligt. På Morgefrueres hjemmeside står: Vi har magfoldige egeskaber og mødes for at støtte og udvikle hiade og vores virksomheder. Og lige u er de største udfordrig ridig. Heste ka altså godt mærke det, hvis ma er bage, siger Camilla Frost, der ejer Radisso SAS Jutladia Hotel. Det hele sidder jo mellem ørere, det gælder om at virke afbalaceret. Det er et godt arragemet for mage af os. Vi er jo ikke så vat med det med ature, og lugte af jord, ler hu. Hestee bliver styret, deje bliver rørt, der bliver diskuteret ledelse og kompeteceudviklig. E mad er hyret til at grille kødet. Og aftees mørke sæker sig over morgefruere, der i morge ige hver især er parate til at sætte sig for ede af bordet i hver si virksomhed i sikker forvisig om, at de ikke er alee. Fællesskabet I Østervrå er et stærkt fællesskab, der gør, at folk deltager og egagerer sig i bye og hiade. Jeg bliver mødt af smil, ordjysk humor, vittigheder og kaffe med kage, da jeg møder de fire meesker, der dee dag repræseterer fællesskabet i Østervrå: Frode Thule Jese er selvstædig ladmad og egageret i bl.a. gymastikforeige samt formad for skolebestyrelse. Vivi Dybdahl har stort set levet her altid, og hu er formad for lokalhistorisk foreig. Jes Marti Fjordbak er selvstædig erhvervsdrivede og formad for bestyrelse i børehave. Åse Baklad er asat på biblioteket, og hu er og har været egageret i stort set alt geem åree i Østervrå. Alle er ildsjæle, der vil det bedste for deres by og eg og gere bruger e masse tid på det. Også i arbejdstide. 20 miutter er Østervrå s sloga. Bye ligger emlig 20 km. eller 20 miutter fra Frederikshav, Sæby, Hjørrig og Brøderslev. Østervrå har et godt udbud af butikker, erhvervsliv og arbejdspladser, og bye er tæt på altig med et helt usædvaligt sammehold. Vi lever på de fede oplevelser, vi har samme. Det vigtige er at mødes med adre egagerede meesker det giver e masse eergi, og vi får oget ige. Det giver overskud, og vi har et super samvær her. Så klart ka det siges. Og der er hjerte bag fællesskabet. De fire og deres familier er glade for at bo her, fordi de får så mage gode meeskelige oplevelser geem fællesskabet og sammeholdet. Jeg elsker bare at bo her, fordi det er et aktivt samfud, hvor der er brug for de ekeltes egagemet. Det er også e fatastisk måde at blive itegreret på som tilflytter vær e del af det hele og ta aktivt del i opgavere, siger Åse. Ege festuge Bladt de mage iitiativer i de levede by, er årets festuge, der foregik med stor succes i sidste uge. Festuge er i dag e istitutio, som består af et samarbejde mellem idrætsforeige, støtteforeige, borgerforeige og Østervrå Idræts- og Kulturceter. Østervrås fællesskab er desude budet samme af aktiviteter som f.eks. idræts- og svømmehal, selvejede børehave, byes 500 års jubilæum i 1999, kulturhus, fire kirker og trosretiger, foreigslivet, de grøe områder Østervrå Alæg og Østervrå Naturpark og Projekt Åbe By, som er det seeste tiltag. Her har e gruppe borgere sat sig for, at Østervrå skal markedsføres som et godt sted at bosætte sig og etablere selvstædig virksomhed. Hadlig i stedet for sak E af dem, der har gjort det, er Jes Marti og has familie med koe og tre bør. Ha fortæller: Vi søgte egetlig hus i Hjørrig, hvor jeg kommer fra. Vi fadt så et hus her i Østervrå, og det har vi aldrig fortrudt. Alt er tæt på, og her er det hele. Vi oplever e fatastisk opbakig på alle froter, og alle vore iteresser opfyldes her. Frode flyttede til bye samme med si familie for ogle år side. Der er e kæmpe moral her i bye, og vi er gode til at skabe miljø omkrig aktivitetere, så folk får lyst til det. Vi kræser for dem, f.eks. om ledere i gymastik. Det har vi e bevidst politik om, og det gør dem aktive. De hadler om at egagere folk ved at imødekomme dem og give dem overskuelige opgaver. Orgaiserige foregår altid i e flad struktur, så alle ka byde id med det, de ka og har lyst til at yde. Me der skal også ske oget, for at de kommer. Det skal ikke bare være sak, me hadlig. Ikke oget med vedtægter, foreig, dagsorde, referater og ligede dræbere, uderstreger Frode. Det vigtige er, at det er e åbe idbydelse, så vores fællesskab bæres videre, og folk får ejerskab til det. Det virker. Vi har f.eks. lige samlet et forum på cirka 25 fra hele bye for at sakke fremtides egagemet og aktiviteter, og vi arbejder lige u på e velkomstfolder til ye tilflyttere, fortæller Åse. Vi har et super samvær her, siger fra vestre Frode Thule Jese, Vivi Dybdahl, Jes Marti Fjordbak og Åse Baklad. Fiskeres Fiskeidustri Skage Præstbro Maskier 12 Frederikshav Frederikshav 13

8 I forældrees baghave ligger e lille båd i åe. I de båd har Radi Laubek har tilbragt mage timer af si bardom på havet med sie forældre og søskede. Pukere fra Voerså I det lille fiskerleje Voerså i det sydligste hjøre af Frederikshavs ye storkommue er sagere, sagskrivere og musikere Radi Laubek vokset op. Skøhede på stedet har haft stor betydig for mi musik, fortæller hu i dag fra sie forældres have. Af Mette Korsgaard Født 30. juli 1973 Modtog i 1998 tre grammy for si debut: Årets daske sageride, Årets daske sagskriver og Årets daske album. Selv om stedet emmer af idyl og fredelighed har skøhede ødvedigvis også været sat på prøve, da Radi Laubek sprag ud som puker til e skolefest på Voerså Skole. Folk i Voerså syes, at det var sjovt. Her er jo origialer, som der er alle steder. Også her er folk vat til, at der er oge, der stikker ud. Her er e bred accept, fortæller Radi Laubek. Det hjemmelavede pukertøj var syet hjemme på værelset i samarbejde med to veider. De tre stillede sig jævligt op til købmade i pukertøj og vetede på busse. Vi tog busse id til Aalborg og så på pukere. Bare vi var som dem. Tæk, at være i deres miljø, grier Rad Laubek i dag af sig selv. Me trage til større byer er rigtig ok, og derfor flyttede hu til Købehav i dagee efter si 18-års fødselsdag. Der er hu blevet og lige u er hu ku på besøg i hele det, der er fudametet for hede. Stilhede og skøhede. Her opleves livet i si grudform. Her er vi ude på havet om sommere og seet ide om vitere. Det er livets cyklus på tætteste hold, siger hu. Lige u presser efteråret sig på og Radi Laubek sidder i sie forældres hus med sit lille trasportable hjemmestudie og arbejder på edu e udgivelse. Hu debuterede i 1997 med Ducks ad Drakes. Hu modtog itet midre e grammy som Årets daske sageride, e grammy som Årets sagskriver og edu e grammy for Årets daske album. I 2000 modtog hu ige e grammy som Årets daske sageride. Her er plads til forskelligheder. Det ka umiddelbart virke svært, at komme tæt id på folk, me har du fået e ve, så ka du stole på det reste af livet. Her er e stor ærlighed. Det er seere blevet til flere amelderroste udgivelser, de seeste i 2005, og u arbejder hu itest på at få de femte færdig. Radi Laubek håber, at hu til ytår ka skåle i champage og fejre, at de er færdig. Jeg har arbejdet på de i tre år. Jeg yder, at jeg ka arbejde alee og selv ka bestemme alt lige fra Radi Laubek i korthed: I 2000 modtog hu e grammy som Årets daske sageride. Hedes musikstil er e bladig af pop, soul og jazz. at blive ved med at flytte trommeslag og fedte med melodilijer til at skrotte et helt ummer, jeg ikke bryder mig om alligevel, idtil jeg selv syes, at u er de hudrede procet hjemme, fortæller Radi Laubek, der beskriver sig selv som e fattig og uafhægig kuster. Natures æstetik Allerede som bar begydte hu at skrive sagtekster og spille guitar. Jeg har altid holdt af at være alee og aldrig følt mig esom. Jeg er podet med eeboerlivet og reagerer på ature og på æstetikke i ature. Det er et tilfælde, at jeg blev musiker, det kue også have været kustmaler, siger Radi Laubek. Som bar blev Radi og hedes to søstre id imellem vækket klokke 5 om morgee for at komme ud og fiske eller de skulle til Skage i bile med citrohalvmåer i hadskerummet for at komme op og høre fuglee syge. Mi opvækst i Voerså har stor betydig på alle måder. Jeg har godt ok altid følt mig aderledes her. Me jeg er altid blevet accepteret. Her er plads til forskelligheder. Det ka umiddelbart virke svært, at komme tæt id på folk, me har du fået e ve, så ka du stole på det reste af livet. Her er e stor ærlighed. Udgivelser: Ducks ad Drakes, 1997 Almost gracefully, 2000 The weddig of all thigs, 2003 Figures of eight, 2005 Nordark Maskifabrik Polytekik 14 Frederikshav Frederikshav 15

9 Vidste du at... ma i Frederikshav ka uddae sig til evettekiker? Det er e fireårig erhvervsuddaelse, der foregår på EUC-Nord. Som evettekiker ka ma arbejde med bladt adet plalægig, opstillig og afviklig af lys og lyd til kocerter, festivaler, shows, evets og meget adet. Uddaelse startede i Lige u er 50 uge i gag med uddaelse. Læs mere på: Damarks første Eergi- og Miljøskole er på vej i Frederikshav. Et samarbejde mellem erhvervsuddaelsescetret EUC Nord og det maritime uddaelsesceter MARTEC baer vej for e række helt ye uddaelser, der kobler udervisig i bladt adet vedvarede eergi og miljøforhold id i maskimesteruddaelse, HTX og hådværksuddaelsere. Læs mere på: www. martec-fhav.dk eller Livet på kate Flådestatio Vi skal altså ikke ku tale pæt om Frederikshav, fastslår Jes Gaardbo, da vi mødes. Det er der jo ige, der tror på, og altig er lagt fra rose rødt. Så har vi det på plads. Herefter går fortællige videre med store smil og stolthed over komme fra e by, der har mestret at overleve e krise, som overgår e lokalpatriots værste mareridt. Da værftet lukkede i 1999 mistede bye 7500 arbejdspladser. Det gik ikke ku ud over arbejdspladsere på værftet. Det gik også ud over følgeidustrie. Det svarer til, at Købehav havde mistet flere hudrede tuside arbejdspladser på e gag. Tæk, at det er lykkedes at skabe 5000 ye arbejdspladser plus e eergi og e optimisme, som faktisk har løftet bye, fortæller Jes Gaardbo. Ha er født i Frederikshav i de sidste halvdel af 50ere, er vokset op i et pæt koservativt hjem med e mor, der var hjemme, og e far, der var VVS-mad. Skolegage foregik i bymidte på Ørevejes Skole og studetereksame fik ha også i Frederikshav. Degag var verde mest kocetreret om Jes Gaardbos ege by, me i dag vil ha gere tale om de samlede kommue, som skaber e helhed. Der er kvide mod syd i Sæby. Ydig og blid med rude hjører og sas for detalje. Skage i ord er de trodsige sø, der vil klare sig selv. Det er bladt adet lykkedes bye, at fastholde et helårssamfud. Frederikshav er de halvvokse mad, lidt raglet og ikke særlig tiltrækkede i kraft Udkat skaber tilkytig, siger Jes Gaardbo, der er født og opvokset i Frederikshav og stadig får følelse af at have slugt e Vic, år ha kører id i bye: et forfriskede sus, der får ådedrættet til at stå stille et øjeblik. af sit ydre, me på grud af si eergi, beskriver ha. E hurtig mor Jes Gaardbo bor i dag i Skovshoved med si koe og har to søer på heholdsvis 24 og 10 år plus e papdatter på 31 år fra sit første ægteskab. Trods de kap 500 kilometer mellem hjem og bardomsby er ha tit i Nordjyllad. Jeg besøger ofte mi mor, der er oppe i åree og i god form. Hu ka overhale busse på cykel, siger Jes Gaardbo med stolthed i stemme. Ha har samtidig e del kuder på ege. Samme med jouralistkollegae Søre Kaster kører ha firmaet KasterGaardbo A/S, der leverer strategisk kommuikatio. Det er der også brug for i Nordjyllad, ikke midst fra e mad, der holder af ege. Jeg er meget kyttet til mi opvækst i Frederikshav. Det er svært at sige, hvad det er, me jeg har altid sværmet for ege. Det var e ispirerede opvækst. Jeg kue jo løbe frit omkrig, ed på have, op i bakkere og ud på kate af Råbjerg Mile. Det er e mellemtig mellem voldsom tilkytig og voldsom udlægsel, siger Jes Gaardbo og tilføjer, at ha har aldrig mødt oge, der sakker så meget om deres by, som frederikshavere gør det. Måske er det, fordi ma føler sig lidt udsat, lidt overset. Jeg husker første gag, jeg hørte oge i radioe sige, Frederikshav. Jeg løb id til mi far og fortalte det. Jeg har ok været 12 år, siger Jes Gaardbo. Der er oprettet e klub på Facebook for Frederikshaver-veer. Og Jes Gaardbo selv følger stadig med i alle sportsresultater fra området lige ed pusligeholdet i fodbold. Det er ok oget med, at år det gælder sport, så ka vi i hvert fald slå dem både i Aalborg og Købehav. Iværksættere Selv om Jes Gaardbo ikke har aktuelle plaer om selv at flytte tilbage til bardommes by bladt adet på grud af sit firma, meer ha alligevel, at der er mage gevister at hete i kommue: Hvis ma har e god ide, er det et godt sted at begyde, fordi der er e politisk og folkelig kultur, der bakker op og øsker, at det går dig godt. Boligprisere er lave, og så kommer ma til at bo midt i Damarksmesterskabet i atur. Og så var der det der med, at altig ikke er roserødt og godt i Frederikshav kommue? Måske fik de i Frederikshav Jes Gaardbo i korthed: Født i Frederikshav 1956 Skrev si første artikel i Vedsyssel Tidede 1970 Jouralist fra Damarks Jouralisthøjskole 1980 Studievært TV Nyhedschef TV Kommuikatioschef i medicialfirmaet Ludbeck I dag selvstædig med kommuikatiosfirmaet KasterGaardbo A/S Er deltager i Spørg Charlie på TV2 Charlie lige lovligt set øje på globaliserige, og derfor var det et chok for bye, da værftet blev lukket. Bekymrige bliver hurtigt erstattet af et optimistisk smil: Det er e by, der har geemført et paradigmeskifte. Det er aturligvis stadig e maritim by, me itter og kedeldragter er i oge grad erstattet af dioder og t-shirts. Der er e y økoomi på vej ide for kultur, fritid og koferece. I Skage er det gamle fiskerliv u e supermodere og effektiv hav, omgivet af turisme og kultur. I Sæby er der det ye liv på have omkrig fritidsliv og restaurater. Hele kommue har havet, og der er et eormt potetiale i vad. På lad ivesterer de i eergi og oplevelser. Det er e kommue, der har e pla og et meget stort mod, fastslår Jes Gaardbo. Frederikshav 16 Frederikshav Frederikshav 17

10 242 ybagte iværksættere sprag ud på ege be i I 2006 havde kommues tre iværksætterkotorer kotakt med 214 iværksættere. Det er mage i e kommue med kap idbyggere. De fleste af de ye virksomheder etablerer sig idefor hådværksfagee, der i mage tilfælde også uderstøtter eges stærke maritime idustri. Vidste du at... Frederikshav Kommue hvert år i oktober daer ramme om Start2Work, der er et projekt, der går ud på at skabe kotakt mellem erhvervslivet og afgagselevere på ugdomsuddaelsere? Start2Work giver virksomhedere mulighed for at præsetere sig for fremtides arbejdskraft og øge de uges kedskab til erhvervslivet, og de uge får et vigtigt bidrag til deres overvejelser om studievalg og fremtidige jobmuligheder. Læs mere på: Vidste du at... i 2006 formåede Frederikshav at sætte sig selv på, ikke blot det hjemlige, me også det globale ladkort? Som de hidtidige kulmiatio på Frederikshavs visio om at bevæge sig fra værftsby til værtsby, besøgte de tidligere amerikaske præsidet Bill Clito bye. Og det gik ikke stille af. Året efter fulgte de tidligere amerikaske vicepræsidet Al Gore efter, og det sidste verdesav er ikke set på talerstole i Frederikshav. 100 kilometer Frederikshav Kommue er de kommue i Damark, der har de lægste kyststrækig emlig cirka 100 kilometer. Heraf ogle af ladets fieste og mest børevelige badestrade samt ladets eeste og måske verdes ordligste palmestrad. Læs mere på: Forvadlige Krise i værftsidustrie ramte hårdt, me Frederikshav har fudet yt fodfæste i globaliseriges tidsalder. Igeem geeratioer var frederikshaveres liv kyttet tæt til de to skibsværfter Dayard og Ørskov. Fædre og søer var trukket i de blå kedeldragt og havde levet et arbejdsliv, som var iddelt efter fløjtes taktfaste tude. Me i slutige af 90ére ramte globaliseriges jerhårde æve med ét hug ed midt i byes livserve og efterlod et åbet sår. De to værfter lukkede. At frederikshavere, deres by, deres eg og deres arbejdspladser overhovedet formåede at rejse sig efter dette hårde slag, er e kraftpræstatio ude lige. E kolossal idsats, der ikke blot blev båret igeem af vedelboeres velkedte vedholdehed. Det største i dé forvadlig har faktisk været at opleve de vilje til foradrig og foryelse, som frederikshavere og det lokale erhvervsliv har udvist og stadig viser. Der bliver stadig bygget turbier på MAN Diesel. Der sejler stadig skibe ud fra Orskov Yard, det tidligere Ørskov Stålskibsværft. Og selv om de sidste ybygig forlod de gamle værfter for år tilbage, bygges der alligevel yt i Frederikshav. Lige ud for have opføres i disse år e række store havvidmøller, der skal fremtidssikre frederikshavere og deres levebrød. Nu med vedvarede eergi som e af de primære kilder til fremtides asvarlige samfud. Stærk maritim sektor Værftets gamle grud er overtaget af Frederikshav Maritime Erhvervs park FME. De gule murstesbygig, der husede Dayards admiistratioskotorer, bebos i dag af adre firmaer, og i abobygige er ye, spæde virksomheder flyttet id, hvis idehavere og medarbejdere yder godt af fællesskabet i rammere af det ye kotorhotel. Og haves varteg, de 13 etager høje silo, der før rummede et kæmpelager af kor til udskibig, har fået e geemgribede asigtsløftig og har side idvielse i 2006 lagt ryg til op mod 1000 arbejdspladser. I dag er der e helt utrolig stærk maritim sektor i og med tilkytig til Frederikshav. E skov af uderleveradører beskæftiger et voksede atal meesker i lokalområdet. Og iværksættere strømmer til. E fælles idetitet Kere i e egs idetitet udgøres ikke ku af et fælles sprog, et fælles ladskab og e fælles historie. Helt ede i sjæles dyb spiller det e afgørede rolle, hvem og hvad du er, år du går på arbejde. Dé dybe idetitet, som frederikshavere i de tugeste øjeblikke følte blev truet, er stadig dybt forakret i eges erhvervsliv. Der cykler stadig mæd og kvider i blå kedeldragter rudt på have. Fløjtes tidløse tude løftes stadig af vide og varsler hver dag e y fyraftes komme og bærer med sig på é og samme tid midere om e stolt epoke, der igeem geeratioer kedetegede e hel egs dagligdag, og løftet om det ye liv, der på trods af alle odds har løftet frederikshavere flot id i det ye årtuside. Fra Sæby til Europas motorveje Sport Kultur Kogres Vedsyssels største Area... Area Nord er med sie 7000 m2 det største kultur- koferece- og sportsceter ord for Limfjorde og ligger 45 miutters kørsel fra Aalborg og byes lufthav. Ku ca. 10 miutters med 9 hoteller og e segekapacitet på miutters kørsel fra Areae udvides segekapacitete til segepladser. Area Nords uikke arkitektur går håd i håd med e geemtækt fuktioalitet. E oplevelse og mere ed du ka drømme om. Areae fugerer som et rum, der ved hjælp af tribuer ka skifte form og fuktio og dae ramme om alle former for begiveheder. Area Nord Rimmes Allé Frederikshav Tlf ifo@areaord.dk EUC Nord Trafikceter Sæby Syd er kedt af alle, der kører til og fra Frederikshav. Her er e takstatio og et velassorteret serviceceter med kiosk, cafeteria og motel, her er takalæg til lastbiler og et stort lastbilværksted. Me hvad de færreste privatbilister ved, er, at folkee bag det store lastbilværksted faktisk har bygget hele molevitte op, til glæde på alle trafikater. Im. Stiholt A/S hedder firmaet, der er e familievirksomhed med tredje geeratio, Peter Stiholt, i direktioe og med de adm. direktør Leo Smed Aderse i spidse. Vi udfører salg og service på Scaia lastbiler og servicerer desude alle adre typer lastbiler og busser, forklarer Leo Smed Aderse og fortsætter: Vi får Scaia lastbilere hjem fra Sverige som stadard chassis, og herfra bygger vi bile op efter kudes behov: Træk, tak, hejselad, ekstra brædstoftake og så videre. Også førerhuset idretter vi helt efter kudes øsker. afdeliger i Århus, Nr. Åby, Købehav, Næstved, Havdrup og Høg. Navet Im. Stiholt har e aturlig forklarig. Mi farfar, Immauel Stiholt, startede virksomhede, da ha købte si gamle læreplads, et mekaikerværksted, i Ha startede med persobiler me fadt sart ud af, at der var brug for specialiserede folk til at reparere lastbiler, fortæller Peter Stiholt. Virksomhede voksede så kraftigt, at ma i 2000 valgte at flytte ud til de uværede adresse. Her, i Stiholts admiistratiosbygig, styrer Peters far Leif Stiholt, koceres øvrige aktiviteter, der ud over Im. Stiholt A/S tæller Scadiavia Brake Systems A/S, Starig Maskifabrik A/S i Brøderslev og Palfiger Damark A/S. Så ma ka roligt sige, at det er Stiholt, der holder ladet rullede. Hold øje med ledige stilliger på klik på Stiholt og Stilliger. w w w. a r e a o r d. d k Også hydraulikløsiger E stor del af Im. Stiholts omkrig 300 medarbejdere arbejder i Sæby, me virksomhede har også Scaia-afdeliger i Thisted, Aalborg og Hjørrig og specialiserede hydraulik Frederikshav Frederikshav 19

11 Jeg føler mig fri som selvstædig og har aldrig været bage for at prøve oget yt, siger Birgitte Daervig, idehaver af De syvede Himmel. Sygehus med gag i På besøg i himle Der bliver arbejdet hårdt i De Syvede Himmel. Birgitte Daervig har været på tæere side 1999, da hu med e del ege kapital, e del etusiasme og e del stædighed åbede sit første wellessceter. Navet de syvede himmel skulle sigalere e dejlig oplevelse. Og så skal det være mudret og ikke et frask av, der er svært at udtale, fortæller mutter i himle, eller rettere, idehaver, Birgitte Daervig. Lige som avet er stemige i wellesscetret helt ede på jorde, trods store ord og igredieser fra de vide verde. Idledigsvis bliver jeg peelet med salt fra Det døde Hav. Jeg får massage med rude bløde lavaste fra Hawaii og bliver æsomt pakket id i mudder også fra Det døde Hav. Mudderet ideholder 21 mieraler, der alle er med til at give hude liv, siger Birgitte Daervig. Hu har taget et usædvaligt Masser af velvære Du ka komme i de syvede himmel flere steder ed hos De Syvede Himmel. Det vrimler faktisk med muligheder for at få det bedre i Frederikshav Kommue. Her er e liste over udbydere af forskellige welless-behadliger: karrieresprig fra at være tjeer på Leoora Christie på Nyhav i Købehav, efterfølgede varte velhavere op i e Yard & Coutryclub i Florida, åbe e diers i Frederikshav, skifte til tøj og dekoratio til så at smide alle sie sparepege, eergi, flid, mod og kræfter id i at åbe et wellessceter. Jeg føler mig fri som selvstædig og har aldrig været bage for at kaste mig ud i oget yt, siger Birgitte Daervig. Jeg tror at e del af succes e ligger i, at vi er et hjøre af Hotel Herma Bag. Vi får mage hotelog restauratioskuder. Det er perfekt, fordi folk kommer mage steder fra. Det er også et alterativ til firmafeste og julefrokoste at kombiere mad og velvære. Samtidig har vi e stor lokal kudekreds. Persolighed tæller Birgitte Daervig var omkrig e kosmetologskole og supplerede kurser i massage, spabehadliger og kostvejledig sideløbede med, at hu åbede sit første wellessceter. Cetret blev åbet i 1999 side med e fuldtidsasat plus e halvtidsasat. I dag er der 13 asatte i blødt fodtøj for ikke at forstyrre kudere med uødige lyde. Her er kosmetikere, massører, sygeplejersker, materialister, receptioist etc. Vi kommer fra forskellige verdeer, hvilket er e styrke for alles faglighed. Fælles for alle er, at de blevet asat på grud af deres positive persolighed, fortæller Birgitte Daervig. Og jeg forstår, hvad hu meer, år jeg ligger med asigtet trygt i Maria Larses tålmodige hæder. Selvom jeg både får dybderes og kroppe bliver befriet for tør og trist hud, som der midre æsomt står i prisliste, så føles det hele herligt. Alle præparater jeg behadler dig med er økologiske og ude parabeer, fortæller kosmetiker Maria Larse. Hu er mi guide id i himle, der eder i et spa-bad med dufte så eglee syger og ede på jorde er der serveret te, chokolade og frugt til. Kvalitets-kocept Vi har hæder på kudere hele tide. Folk er ikke overladt til sig selv der er hele tide e ved di side, fortæller Maria Larse. Og det er hu. Det er e del af vores kvalitetskocept, siger Birgitte Daervig. Vores styrke er kvalitet. Vi har tæt kotakt med kudere, og vi er gode til at spotte treds og prøve dem af. Vi var eksempelvis først med massage med lavaste. Birgitte Daervig har besluttet at udvikle de syvede himmel til frachise. På de måde er edu e syvede himmel på vej til at åbe. Samtidig er produktere til såvel asigts- som kropsbehadlig ege import og ka samtidig købes på ettet. Haes Hudpleje og Velvære, Hae Kristese, Dybvadgårdsvej 1, 9352 Dybvad Esthetique, Sct. Lauretii Vej 65, 9990 Skage Hotel Vikig, Aqua, Spa & Welless Resort, Frederikshavsvej 70 72, 9300 Sæby Evig Glad, Klitvej 10, 9982 Aalbæk Helees Welless, Frederikshavsvej 29, 9300 Sæby Kliik Image, Sct. Lauretii Vej 78b, 9990 Skage Ruth s Hotel, Has Ruths Vej 1, 9990 Skage Produktere sælges også til kosmetologskoler, for at så mage som muligt idefor brache bliver bekedte med Birgitte Daervigs produkter. Det er passio for mig at udvikle de her forretig. Jeg tæller aldrig mie arbejds-timer, fortæller hu, der er gift med e hadyma, som også glad går til håde samme med parrets datter på 19 og et sæt tvilligedrege på 15 år. Et bedre meeske Tide i spabadet er udløbet, kroppe er mæt og bliver pakket id i hvide hådklæder. I De Syvede Himmel bliver alle kræfter sat id for at få kudere til at slappe af, føle sig smukke og uikke. Selv for e kude med omkrig et halvt århudrede på bage, vil jeg skrive uder på at projektet er lykkedes. Metalt forsvider alle ryker fra både sjæl og krop. Hvis det er at være i himle, vil jeg persoligt arbejde hårdt på at komme derhe. Sygehus Vedsyssel i Frederikshav på kortformel Sygehuset er e del af Sygehus Vedsyssel, som er ét sygehus fordelt på fire matrikler i Frederikshav, Hjørrig, Brøderslev og Skage. I Frederikshav har vi 455, asatte 103, sege 5.730, idlæggelser 4.430, operatioer , ambulate besøg , røtgebesøg 1.750, skadebesøg , terapeutiske besøg (Tallee er årlige cirka-tal) Sygehus Vedsyssel i Frederikshav byder på førsteklasses behadlig, gode arbejdsvilkår med udvikligsmuligheder og flot arkitektur. Bladt meget adet. Ree, skarpe lijer, lyse flader og masser af glas, som både spejler og lokker sole med idefor. Såda ser sygehuset i Frederikshav ud. E lise for øjet. Også idefor, hvor modere idretig, kustværker og stilree møbler sørger for lyse og velige rum. Vi er gode til magt og meget Sygehus Vedsyssels frederikshavermatrikel ka imidlertid mere ed være ybygget og se godt ud. Meget mere. Vi er e af de største arbejdspladser i Frederikshavs Kommue, og der er drø på i vores fie lokaler og rudt om de topmodere apparaturpark: Vi har tre mediciske afsit, som bladt adet behadler apopleksi, hjertesygdomme og diabetes. Afsittee idgår i et samarbejde i Sygehus Vedsyssels Mediciske Ceter, som har afsit i både Frederikshav, Hjørrig og Brøderslev. På det kirurgiske område er vi gearet til plalagt virksomhed, og vi tilbyder både urologi, gyækologi og årekudekirurgi, ligesom Ortopædkirurgie tilbyder ortopædkirurgi i vores hus. Vi har desude e terapiafdelig og e billeddiagostisk afdelig med bladt adet e helt y MR-scaer, som har et udvidet samarbejde med Aalborg Sygehus/Aarhus Uiversitetshos pital. Sygehusets patieter kommer fra hele Vedsyssel, og vi har ud over dét to regiosfuktioer: Kompetececeteret for Vadladigsforstyrrelser og Veekliikke. Hertil bliver patieter fra hele Regio Nordjyllad hevist. Vores veekliik er e af de største i ladet, og både de og Kompetececeteret kører rigtigt godt og er et par af de solstrålehistorier, som vi gere praler lidt med. Uddaelse og forskig i frot E ade historie, som stråler, og som vi er glade for at fremhæve, er, at vi faktisk er et uddaelsessted af e vis kaliber. Sygeplejersker, social- og sudhedsassisteter, bioaalytikere, læger, mediciere med idustriel specialiserig, fysio- og ergoterapeuter ka alle tage e del af deres uddaelse på sygehuset i Frederikshav. Derudover har vi gode rammer for kompeteceudviklig for alle vores medarbejdere. Vi ka være base for Ph.d.-projekter. Seest var vi omdrejigspuktet i et projekt om telemedici i et samarbejde med Aalborg Uiversitet, hjemmepleje og praktiserede læger. Forskellige forskigsprojekter egagerer vi os også i. Eksempelvis arbejder vores Billeddiagostiske Afdelig samme med Ortopædkirurgie og Aalborg Uiversitet i et projekt, som forbedrer behadlige af platfod og forfodsedsykig. Vi er desude med helt fremme, år det kommer til digitaliserig. E-bookig, elektroisk patietjoural og elektroisk varebestillig er selvfølgelige i vores digitale hverdag. Lidt frys byder vi også på Så iteressate fysiske rammer, modere apparatur, udfordrede arbejdsopgaver og gode uddaelses- og faglige udvikligsmuligheder for dem, som vil have det. Det har vi på Sygehus Vedsyssel i Frederikshav. Me det er ikke ok, hvorfor vi også har e velfugerede persoaleforeig og persoalegoder som for eksempel et yt motiosrum med de yeste redskaber, massagestol og frugtordig. Eftersom vi er e del af Regio Nordjyllad, har vi regioes persoalepolitikker, som tager udgagspukt i det at skabe videre, udviklig, aerkedelse og medidflydelse. Der er basis for at prale lidt. Også selv om vi ligger i Vedsyssel. Eller måske etop derfor. Se meget mere om os på Mere om Regio Nordjyllad på 20 Frederikshav Frederikshav 21

12 Friskop Familie har restaureret og udvidet deres tidligere sommerbolig i Åsted til helårsbolig. Her er masser af plads, lys og frisk luft. Fra Frederiksberg til Frederikshav Der er lagt fra rollere som heholdsvis økoomichef i Forstæderes Bak på Frederiksberg og medejer af Olympia til at blive iværksættere i Nordjyllad. Me Peter Bagge- Nielse og Betia Küh har ikke fortrudt. Det var e ståede joke bladt veere i Købehav, at Peter fra Sæby aldrig ville få si Betia fra Frederiksberg med til Nordjyllad. I dag bor parret på 7. år med deres to døtre i bakkere ved Åsted udefor Frederikshav. Her er lave leveomkostiger og her er e stor velvilje overfor vores firmaer, fortæller Peter Bagge-Nielse, der i dag er direktør for Torvet.dk et supermarked på ettet. Samme med si koe, Betia Küh, startede ha virksomhede SkageFood, hvor hu er direktør. Der er stor aerkedelse af vores virksomheder her. I Nordjyllad eksisterer e fællesskabsfølelse, der betyder, at folk i Stradby bliver stolte, år det godt for vores firmaer, siger Betia Küh. Aerkedelse gør hverke fiasierige eller opbygige af firmaet lettere, me de betyder oget positivt for es arbejde. Som selvstædig vil ma jo gere gøre e forskel. I første omgag var det de friske fisk, der lokkede dem til at flytte. Peter Bagge-Nielse havde i forbidelse med e MBA skrevet afgagsprojekt om opbygige af et firma, der skulle sælge friske fisk via ettet. Opgave dokumeterede bladt adet, at ma skulle være tæt på råvarere fortæller Peter Bagge- Nielse. Og Peter er e drømmer, siger Betia Küh. Ha kue ikke droppe drømme om at føre virksomhede ud i livet. På samme tidspukt var jeg i et vadested i forhold til virksomhede Olympia, som jeg ejede degag. Derfor var jeg klar til at kaste mig ud i oget yt. Økoomisk risiko Me der var mage overvejelser og risici forbudet med et evetuelt sprig. Vi skulle arbejde tæt samme om at få virksomhede op at stå. Kue vores parforhold tåle det? Og der var aturligvis også e stor økoomisk risiko forbudet med det, supplerer de hiade. Me Betia Küh stammer fra e familie af selvstædige og samme med si mads drøm om at starte y virksomhed op, så de blev hurtigt eige om at tage det store skridt. Ku Rie var utilfreds. Jeg var ku 7 år degag og gik i e rigtig god skole på Frederiksberg. Jeg var meget glad for alle mie veer. Og så skulle vi flytte så lagt ud på ladet, fortæller Rie. I dag er Rie glad for at bo i stort hus i bakkere ved Åsted. Det bedste er, at her ige aboer er. Ma ka gå rudt i have, lige som ma har lyst til. Rie er oveud tilfreds med Privatskole i Frederikshav. Det var jo ikke så slemt at flytte, som jeg havde troet. Jeg fik hurtigt e masse veer. Jeg var heller ikke alee som købehaver. Der var masser af elever fra Købehav, fordi mage er flyttet hertil med deres familier. Det eeste mius Rie i dag ka kommer i taker om ved at bo i Frederikshav er, at butikkere lukker klokke 13 om lørdage. Der er altså heller ikke oget atteliv. Vi arragerer i stedet private fester, siger Rie. Lillesøster Thea var ku lige født, da familie flyttede til Åsted. Det var de hårdeste tid i hele mit liv, fortæller Betia Küh. Vi kom fra livet i Købehav og her gik jeg frem og tilbage på ladeveje med barevog. Me både Thea og Theas mor fider hurtigt melodie, og Betia Küh ka begyde at deltage i opbygige af firmaet, der skulle hedde SkageFood. De er i dag e veldrevet virksomhed med e omsætig på 50 mio. kr. om året og 18 asatte. Da SkageFood kørte på skier, besluttede Betia og Peter, at de skulle have hver deres virksomhed. Vi havde brug for at skabe mere. Samtidig ville det også være e mulighed for at få hver sit asvarsområde. Jeg oplevede id imellem at folk først og fremmest hevedte sig til Peter, fordi ha er mad. Det er blev bedre med åree, me jeg har skullet kæmpe for at blive aerkedt som ligeværdig forretigskvide, fortæller hu. Frederikshav er vokset Selv om der var mage tig at sige farvel til i Købehav, er der ige form for fortrydelse at spore i familie. Tværtimod. Vi har været med til at se Frederikshav vokse. Der er sket e positiv metalitetsædrig. Fra edture med værftets edelige lukig i 1990ere, er vi ige kommet tilbage på ladkortet. Værftslukige har rystet bye godt, meer Peter Bagge-Nielse. Jeg vil gå lagt som til at sige, at ma burde afskaffe erhvervsstøtte. Vi skal ok klare os selv i yderområdere. Der er e stolthed over, at kue klare sig selv, fastslår ha. Rie var oprideligt ked af at flytte fra sie veer på Frederiksberg, me fik til si ege overraskelse hurtigt masser af ye veer i Frederikshav. Selv om familie i dag er fuldt itegrerede i området både socialt og arbejdsmæssigt, så veder æse ofte mod Købehav. Vi er eige om, at vi sagtes ka spise middag hos veer i Købehav og køre hjem om atte. Afstade er et relativt begreb, siger Betia Küh, der også har sørget for at aboemetskort til Det Kgl. Teater. Jeg holder af miljøet her, hvor vi bor u. Her er mere ærvær og sammehold. Og ma møder folk på gade, som ma keder. Det ka vi godt lide. Plads til forretig og forkælelse Med østkystes største welless resort er Hotel Vikig i Sæby adet og mere ed et velassorteret kursus- og koferecehotel. Hotel Vikig ligger ku godt et stekast fra Kattegat ord for Sæby. Og det er i høj grad også vad, der kedeteger de idvedige del af hotellet, der i de seere år har været geem e geemgribede tilbygig og moderiserig. Cetralt i hotellet fider ma et Aqua Spa et lyst, højloftet rum hvor ma ka svømme rudt i et bassi med behageligt varmt vad, yde e vadmassage i et af de to spabade eller svømme udedørs i det opvarmede modstrømsalæg. E tur i koldtvadsbassi eller dampbad er her også mulighed for. Her er liggestole, adgag til gratis juice, blade, magasier og e afslappet stemig, hvor tide forsvider. Vores welless-afdelig er ku et år gammel, forklarer sælger Laila Thomse, Hotel Vikig, mes hu kigger ud over Aqua Spa e fra hotellets modere og velidrettede welless café. Et dejligt afbræk Feriegæstere er aturligvis glade for at kue slappe af og yde de luksus, som Hotel Vikig tilbyder me også forretigsfolk og koferecegæster beytter hotellets faciliteter om morgee og i dages pauser. For Aqua Spa e er lagt fra det eeste, Hotel Vikig har at byde på. Her er et velassorteret fitessceter, og på taget af hotellet fider ma et udedørs saltvadsbassi med 30 grader varmt vad og et 15 persoers spabad med de skøeste udsigt over Kattegat. Sidst, me ikke midst, er der mulighed for at blive forkælet af professioelle massører og hudplejeeksperter. Og så har vi slet ikke ævt de gode mad, som hotellet er kedt for. Det er vigtigt at skabe de optimale rammer, både for feriegæstere og for de, der er her for at arbejde. Vi har kursus- og koferecefaciliteter på op til 400 persoer med alt ødvedigt udstyr. Så vi lægger os i sele for, at alle skal føle sig velkome, forklarer Laila Thomse. AQUA, SPA & WELLNESS RESORT 22 Frederikshav Frederikshav 23

13 Ambitiosfabrikke er et aderledes projekt for uge i Frederikshav Kommue. Ambitiosfabrikke har si ege lejlighed i byes cetrum og er et tilbud om et alterativt udvikligs- og daelsesforløb, som foregår sideløbede med, at deltagere er i gag med e ugdomsuddaelse. Ambitiosfabrikke er uder udviklig i samarbejde med Kaospilotere fra Århus og projektet skal være med til at motivere og løfte uge frederikshaveres ambitiosiveau. Læs mere på: Vidste du at... Ugdomsetværket er Frederikshavs bud på et forum, hvor de uge selv står i spidse for kulturelle projekter som for eksempel kocerter og filmforevisiger? Her har alle uge mulighed for at komme med idéer til arragemeter samt søge om økoomisk støtte til projektere. Det er også de uge selv, der sørger for, at tigee sker. I samarbejde med Det Musiske Hus arragerer Ugdomsetværket bladt adet kocerter i Maskihalle. Læs mere på: 95% I dag geemfører omkrig 82 procet af e ugdomsårgag e ugdoms uddaelse. Det er alt for få. Frederikshav er é ud af 17 modelkommuer, som har forpligtet sig til at gøre e særlig idsats for at flere uge geemfører e ugdomsuddaelse. Kommuere Ladsforeig (KL) og Udervisigsmiisteriet er derfor gået samme om formulerige af e atioal strategi, som skal sikre, at flere uge får e ugdomsuddaelse. Har 85 procet i 2010 og 95 procet i 2015 geemført e ugdomsuddaelse, er målsætige ået. Projektet er godt i gag og løber til udgage af Vidste du at... Frederikshav i 2007 blev udpeget som Årets Ugdomskommue af Dask Ugdoms Fællesråd? Baggrude for udævelse er bladt adet, at Frederikshav Kommue i høj grad tager de uge selv med på råd, år det hadler om at gøre kommue til et godt sted at være ug. Læs mere på: og Når drømmee opfyldes Efter et halvt år på Ambitiosfabrikke arragerede 21-årige Lars Libak det største breakdace arragemet i Jyllad ogeside, hvor Europas bedste breakdacere var samlet i Frederikshav. Frederikshav blev kåret til årets ugdomskommue 2007 af Dask Ugdoms Fællesråd, og Ambitiosfabrikke er et af de projekter, der var med til at sætte fokus på de idsats, Frederikshav Kommue gør for de uge. Lars Libaks Pepsi Max Beat15 Breakdace Jam er et godt eksempel på, at troe på de uge er givet godt ud. Hvis ma giver dem plads og tillid og lader dem agere, så skaber de baebrydede projekter, der har e positiv afsmittede effekt på lokalområdet. Arragemetet i maj 2008, der tiltrak over 100 af verdes bedste breakdacere fra mage lade var arrageret af Lars Libak efter et ophold på Ambitiosfabrikke, hvor uge efter eget valg deltager i et aderledes udvikligsforløb med fokus på træig i idividuel ledelse og projektstyrig. Lars Libak deltog på det allerførste hold, og igeem Ambitiosfabrikke fik ha de værktøjer og redskaber, der skal til for at stable et så stort arragemet på beee. Et arragemet, der var i alle ordjyske medier. Det er ellers ikke lige breakdace, der tiltrækker folk og overskrifter i Nordjyllad. Lars har daset det i 8 9 år, og det hele er selvlært. Fordi der ikke var oget sted, ma kue lære det. Jeg har efterhåde mage kammerater, der har de samme iteresser, og jeg lærte folk at kede geem breakdace, fik flere og flere kotakter, og det udviklede sig geem åree. Vi havde alle odds imod os, me vi kastede os bare ud i det, fortæller Lars Libak. Elsker projekter E ugdomskosulet i kommue spurgte ham, om ha ville være med på Ambitiosfabrikke. Det var sidste sommer lige efter ha havde afsluttet gymasiet. Det kue jeg ikke sige ej til, og det var et super forløb med mage spædede iput og workshops bl.a. hos Kaospilotere i Århus. Det var e oplagt mulighed for mig, og jeg er glad for, at kommue gjorde oget aktivt for at få projektfolk som mig med. Jeg elsker at lave projekter og sætte oget i gag, så det var lige stedet. Jeg lærte idé-udviklig, at tæke ud af bokse, kommuikatio, at sælge idee, og mi pla om e breakdaceevet i bye var ret hurtigt klar, fortæller ha. Ha skulle så ud at sælge projektet til sposorer m.fl. Jeg var til møde med Pepsi, og jeg fremlagde det hele der. Det passede lige til deres produkt, syes de, me jeg havde også forberedt mig godt. De gik id i det som hovedsposor. Med Ambitiosfabrikke skal de uge være med til at skabe dyamik i Frederikshav, og det gjorde Lars Libak. Det er rigtig godt, at kommue tæker aderledes. Med det her får uge med og sætter oget i gag, og det er alle tiders sted for os med gode ideer og gag i. Og så er det gratis! Jeg fik værktøjer, som jeg ka bruge alle steder i forhold til både projekter og mi hverdag. F.eks. omkrig kommuikatio og det at tæke aderledes, poiterer Lars Libak. For ham var det e succes at skabe oget så stort, me ma kommer ikke sovede til det. Jeg brugte 4 5 måeder til at få stablet mi breakdace-evet på beee. Til gegæld har jeg fået e masse erfariger og kotakter idefor daseverdee, og jeg har fået mage positive tilbagemeldiger, siger ha. Ha har altid haft et mål om at komme til Købehav med si breakdace, og det mål har ha stadig. Det er blevet lettere efter de mage erfariger fra Frederikshav. Lars Libak lærte geem Amibitiosfabrikke at lave store projekter. Ha skabte Pepsi Max Beat15 Breakdace Jam, og ha fik over 100 af verdes bedste breakdacere til Frederikshav. Skage Gigt- og Rygceter rykker Kort og godt om Skage Gigt- og Rygceter Ceteret er e del af Sygehus Vedsyssel, som er ét sygehus fordelt på fire matrikler i Frederikshav, Hjørrig, Brøderslev og Skage Vi har plads til 20 gæster Vores gæster er her sædvaligvis i 3 uger Du skal selv svede med geoptræige. Me du får valuta for idsatse, hvis du er gæst på Skage Gigt- og Rygceter, som har et af ladets bedste tilbud til færdigudredte og -behadlede gigt- og rygpatieter. Skage Gigt- og Rygceter ligger i skøe omgivelser tæt på bye, have og ature. Her tilbyder vi itesiv rehabiliterig og geoptræig. Me du skal vide, at år du kommer til os, er du ikke patiet. Du er e gæst, som skal være motiveret for ites geoptræig og rehabiliterig, der er skræddersyet til lige øjagtigt die mål og behov. Det er vores topprofessioelle tværfaglige team med reumatologisk speciallæge, fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker og socialrådgiver, som samme med dig selv sørger for, at du er mærkbart bedre rustet til livet med e gigt- eller rygsygdom, år du tager hjem ige, ed da du kom hertil. Det mål år vi ved at bruge bladt adet både idedørs og udedørs fysiske og sociale aktiviteter, styrketræig, kostvejledig, vejledig i sudhedsfremme, træig i daglige færdigheder og bassitræig. Vi gør selvfølgelig meget ud af at bruge ature, kulture og bye samme med dig, år vi u er så heldige at ligge midt i smørhullet. Alt samme tilpasset di formåe (og du ka sikkert mere, ed du tror). Mes du er hos os, bor du i et smagfuldt idrettet ekeltværelse med bad, toilet og tv, og du har Skages herligheder lige ude for viduet. Såda bliver du hevist til os Di ege læge, e speciallæge eller e hospitalslæge ka hevise dig til Skage Gigt- og Rygceter. Ud fra hevisige vurderer vi, om du ligger i vores målgruppe, som er færdigudredte og færdigbehadlede meesker med såvel rygsom gigtsygdomme. Vi modtager gæster fra hele ladet, så uaset hvor du bor, ka du komme til os. Du ka komme i kotakt med os på tlf og mail skagegigtogrygceter@r.dk Se mere på uder Afdeliger Skage Gigt- og Rygceter Frederikshav kaster lys over hele verde Hvad har det etop overståede OL i Kia til fælles med heavy-badet Metallica og det iteratioale Melodi Grad Prix? Svaret er, at det er Marti Professioal, der kaster lys over alle disse verdesklasseshows. Marti er absolut verdesledede ide for itelliget lys. Vores kuder forveter, at vi hele tide overgår os selv og laver oget, der er edu mere yskabede og spektakulært ed sidste år, forklarer driftsleder Søre Fradse Marti Professioal A/S i Frederikshav. Det stiller store krav til vores forskigs- og udvikligsarbejde, der tiltrækker igeiører lagvejs fra. Ikke midst ide for robottekologi er vi på forkat. Og så er det jo yderligere et plus, at vi er kedt som e rummelig og åbe iteratioal virksomhed. Marti Professioal har fabrikker i Damark, Eglad og Kia. Er du iteresseret i at være med i udviklige af verdes mest avacerede lystekologi, så gå id på EUC Nord 24 Frederikshav Frederikshav 25

14 Det er u 60 år side, at Jørge Philip-Sørese første gag kom til Gl. Skage med sie forældre for at holde sommerferie. Bardommes fasciatio har fået ham til at komme tilbage jævligt lige side, dog lagt fra ku for at holde ferie. At holde fri er emlig ok det, der falder Jørge Philip-Sørese sværest i livet. Ha har sat utallige bygiger i stad i området og taget iitiativ til ye virksomheder. Jørge Philip-Sørese har bladt adet ivesteret 80 millioer kroer i ombygige af det legedariske Ruths Hotel, der har ligget i Skage over hudrede år. Her har ha stadig kotor på 1. sal og e god udsigt over flere af sie besiddelser. Seest har ha købt Gl. Skages edlagte redigsstatio. Hvad ma bruger såda e gammel statiosbygig af træ til, kommer vi tilbage til. På trods af sie 70 år og e beslutig for flere år side om at lade sig pesioere, ka Jørge Philip-Sørese ikke holde op med at arbejde. Jeg har æste altid boet samme med mit kotor. Det er svært at lave om på, siger ha, der har både sit hjem og hovedkotor i Schweiz, hvor fra ha styrer virksomhede, Ecover. Ha er stadig hovedaktioær i 4 Securior Group, hvor fra ha gik af som bestyrelsesformad i Lige u er has koe og bør med på ferie i Gl. Skage. Koge af Skage Ma siger, at erhvervsmade og milliardære Jørge Philip-Sørese ejer det halve af Gl. Skage. Det er ikke de fulde sadhed, ku æste. Til gegæld er det sadt, at ha sætter pris på ordjyderes flid, åbehed og ærlighed. De, du er Området er lagt fra ku e legeplads for ham. Ha har flere gage stået frem for at få edu flere helårsbeboere til toppe af Damark. Her er meesker af e høj kvalitet. Ma ka stole på dem, og de er fagmæssigt dygtige. Og så er de ikke emme at impoere. Du er de, du er, fastslår Jørge Philip- Sørese, der selv ka forekomme e smule impoerede, år ha bogstaveligt fortalt i al si magt og vælde står ved si fraske alta med Havaa-cigar og et stolt blik ud over Gl. Skage. Her hjælper folk hiade. Det er jo et folk, der altid har været afhægige af hiade, fordi det har været et forholdsvis isoleret samfud. Jørge Philip-Sørese respekterer folk så meget her, at ha føler, ha bør tale op til dem. Her ka jeg aflevere mie øgler til folk. De er ærlige og oprigtige. Det er de egeskaber, jeg beudrer mest. Jørge Philip-Sørese var 18 år, da ha tjete si første 25 øre. Det var 7 egelske pud. Dem tjete ha for e uges arbejde som vægter i et af si fars firmaer i Birmigham. Kort tid efter bliver ha af si far skubbet til at oprette edu e virksomhed i Belgie. I 1974 køber Jørge Philip-Sørese si fars virksomhed, Securitas, samme med si lillebror. Et seere brud med lillebror og e række fusioer skabte i 2004 Group 4 Securior. Jørge Philip-Sørese skulle i dag være god for over 10 milliarder kroer. Hvilket briger os tilbage til de gamle redigsstatio af træ i Gl. Skage. For hvem har råd til at købe et yt hus, fordi ma ser et bord, ma bare skal have? Det ka Jørge Philip-Sørese. Mi koe og jeg faldt over et kiesisk 18 meter lagt bord, hvor der ka sidde 40 meesker omkrig. Nu har jeg købt redigsstatioe, hvor bordet skal stå. Så ka folk leje det til store middage, Jørge Philip-Sørese i korthed: Født i Malmø Gift for ade gag, far til fire Commader of the British Empire og Ridder af Daebrog Ivolveret i/ejer bla: Ecover, Wellmet, Skage Food, Stradhotellet, Ruths Hotel og Restaurat Sømærket i Gl. Skage, Daish Yacht A/S i Skage CV: Bedstefadere, Julius, stiftede i 1901 Vagtselskabet Kbh. Frederiksberg Nattevagt seere ISS. Fadere, Erik Philip-Sørese, Helsigborg Nattevakt af ISS. Det blev seere til Securitas. Lillebrodere og Jørge købte Securitas i Brødree deler selskabet i Jørge Philip-Sørese tager sig af det udeladske selskab, der blev omdøbt til Group 4. Fusioerer i 2000 med Falck. Fusioerer i 2004 med Securior. me ma ka også bare leje det, hvis ma har lyst til at sidde samme med si koe for hver si bordede og råbe til hiade. Prise er de samme, siger Jørge Philip-Sørese. Lige om lidt skal Jørge Philip- Sørese tilbage til Schweiz. Me ha kommer tilbage til Gl. Skage i løbet af året. For at forsøge at holde fri og for lige at se til ogle af sie besiddelser, skibsværftet Daish Yacht A/S og ikke midst si legekammerat, arkitekte Alfred Hase. Deres seeste samarbejde er idretige af et varehus på 3000 kvadratmeter ved Rigveje. Vi har de fælles last, at vi ikke ka smide ud. Nu har vi plads til ikke at smide ud. Der er eksempelvis e fiskekutter fra 1948, kasseapparater, hestevog, hatte, alle mulige uudværlige tig, ler Jørge Philip-Sørese af sig selv. Så der er mage grude til, at Jørge Philip-Sørese vil blive ved med at komme til Gl. Skage reste af sit liv. Aalborg Lufthav Vi bræder for det lokale Der fides é bak, som bræder for Vedsyssel og vedelboere - Nordjyske Bak. Vi har adet og mere ed pege i hovedet - for os hadler det om ærhed og ærvær. Kom id og sak med é, der taler samme sprog! Scadic Hotel Frederikshav Prod. ikke som de adre 26 Frederikshav Frederikshav 27

15 Fakta MAN Diesel Gruppes samlede omsætig i 2007 på godt 16 mia. kr. heraf omsatte MAN Diesel, Frederikshav, for 3.3 mia. kr. Det gav et samlet resultat før skat for MAN Diesel, Frederikshav i 2007 på 265 mio. kr. MAN Diesel i Frederikshav havde i jui 2008: 706 timeløede 317 fuktioærer 31 lærlige 10 kotorelever 1064 arbejdere. Hos MAN Diesel i Købehav er ma omkrig medarbejdere og omkrig 200 i Holeby på Lollad. På verdespla arbejder der tilsamme ca medarbejdere i MAN Diesel Gruppe og ca i MAN kocere, hvoraf Diesel divisioe udgør e af fire divisioer. MAN Diesel værd at flytte efter MAN Diesel i Frederikshav har stærke lokale rødder, me er samtidig e arbejdsplads med iteratioal atmosfære og store karrieremuligheder. Flagee med det karakteristiske MAN-logo vejer fora de store rødstesbygiger i udkate af Frederikshav, der huser MAN Diesel og mider forbipasserede om, at her ligger e virksomhed, der er kedt i hele verde. MAN Diesel SE er emlig e af verdes førede leveradører af de store to- og firetakts dieselmotorer til skibe på over bruttoregisterto og til kraftværker og desude producerer ma bl.a. CP propellere og komplette fremdrivigsalæg. Her i Frederikshav har vi i dag særlig fokus på fredrivigspakker beståede af midre firetaktsmotorer, reduktiosgear og CP propellere, hvor vi ligger i top tre på verdespla og har omkrig 25 procet af verdesmarkedet, forklarer direktør for MAN Diesel i Frederikshav, Poul Kudsgaard. I Frederikshav har MAN Diesel e historie, der er tæt forbudet med byes historie, me samtidig er virksomhede del af e iteratioal familie, MAN Diesel SE, der har hovedkvarter i Augsburg i Tysklad og afdeliger i Eglad, Frakrig, Sigapore, Australie, Caada, USA, Idie, Tjekkiet, Damark og mage flere. Og så er MAN Diesel SE edda blot e del af MAN kocere, der sidste år omsatte for 15,5 mia. Euro (svarede til 115 mia. kr.), og som forveter yderligere vækst i Iteratioal atmosfære Så selv om frederikshavere betragter virksomhede på Niels Juels Vej som deres, er MAN Diesel i Frederikshav i høj grad e iteratioal virksomhed, og det mærkes hurtigt, år ma træder idefor. Her tales ordjysk og egelsk og ofte også adre sprog for medarbejdere på MAN Diesel arbejder tæt samme i teams med kolleger, der sidder i afdeliger adre steder på klode. Strukture, hvor ma arbejder i siloer på tværs af ladegræser, har krævet lidt tilvæig. Me for kommuikatioskoordiator Christie Lude er der mage fordele i at have kolleger, der arbejder med det samme, i adre lade. Det giver masser af ye muligheder for samarbejde og erfarigsudvekslig. Og det er berigede på de måde, at det giver idblik i adre kulturer, og i adre gree af virksomhede. Ma får lidt mere vidvikel på sit udsy, og samtidig er der tryghede ved i de fleste tilfælde at have e lokal chef, påpeger Christie Lude. Fra Falster til Frederikshav For de kap medarbejdere på MAN Diesel i Frederikshav er der ige tvivl: MAN Diesel er så god e arbejdsplads, at de er værd at flytte efter! Selv er Christie Lude flyttet fra Falster til Frederikshav for jobbets skyld. MAN Diesel i Frederikshav har et godt arbejdsmiljø, og her er store uddaelses- og karrieremuligheder. Her ka ma få iteratioal erfarig, hvis ma har lyst og det uaset om ma er grafisk desiger, HR-medarbejder, idkøber, cotroller, kotorassistet, projektleder, tekisk assistet, maskimester, igeiør, faglært medarbejder til produktioe, arbejder ide for salg eller oget helt adet, forklarer hu. Vi er altid iteresseret i at høre fra meesker, der har lyst til at arbejde i e virksomhed som vores med de muligheder, det giver. For at blive e del af vores team skal ma aturligvis være fleksibel og omstilligsparat, ma skal kue tage asvar og arbejde selvstædigt og så skal ma kue tage vores værdier til sig. Det er Troværdig, Iovativ, Dyamisk og Åbe, uderstreger Poul Kudsgaard og opfordrer iteresserede til at se de ledige stilliger på Frederikshav