Udvikling og praktisk anvendelse af kapacitetsmodel for jernbaner
|
|
- Philip Christoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvikling og praktisk anvendelse af kapacitetsmodel for jernbaner Af: Dorte Filges, DSB stab planlægningskontoret Mogens Nielsen, TetraPlan ApS Anders Hunæus Kaas, DSB bane rådgivning / DTU-IFP 1. Baggrund I den nærmeste fremtid stilles der stærkt stigende krav til de danske jernbaner. Med åbningen af faste jernbaneforbindelser over Storebælt, Øresund (og måske Femernbælt), må det forventes, at benyttelsen af det danske hovedbanenet intensiveres kraftigt. I forbindelse med Trafikministeriet s og DSB s aktiviteter i Baneplanudvalget, er det derfor besluttet, at man vil støtte et projekt til udvikling af en EDB-model, som kan simulere jernbanetrafikken på det nuværende og fremtidige danske hovedbanenet. Dette paper omhandler Kapacitetsmodellen, som er tilblevet gennem et tæt samarbejde mellem DSB, DTU og TetraPlan ApS. Det er således hensigten, at modellen både skal anvendes kommercielt i DSB og forskningsmæssigt i et Ph.D-studie på DTU. Kapacitetsmodellen adskiller sig fra de fleste andre kommercielle jernbanesimuleringsmodeller ved, at den skal benyttes til overordnet strategisk jernbaneplanlægning. Sigtet med modellen er således at kunne identificere større flaskehalse i et jernbanenet, samt at formulere et generelt kapacitetsbegreb for jernbaner. De fleste hidtidige modeller 1 har været kendetegnet ved, at de bl.a. skal kunne bruges til detailprojektering. Der er derfor en tendens til, at disse er meget detaljeret og tungt opbygget. I Kapacitetsmodellen er det tilstræbt at opbygge en ukompliceret model, der er let at arbejde med, men som samtidig indeholder mange af de elementer, der indgår i et jernbanesystem i virkelighedens verden. Modellen er derfor velegnet til at gennemteste og sammenligne en række alternativer, hvor enten driftsoplægget eller infrastrukturen er udbygget/ændret. Formålet med Kapacitetsmodellen er at simulere et stort antal køreplaner, som skal kunne anskueliggøre om en given infrastruktur er robust overfor et givet driftsoplæg. I Kapacitetsmodellen udregnes rejsetiden t r for alle de simulerede køreplaner. Denne rejsetid kan opdeles i en ideel køretid t i, som findes ved at lade de aktuelle tog være alene i systemet, samt i en spildtid t s, som er den ekstra køretid togene påføres, fordi der er flere tog i systemet. Spildtiden t s er omvendt proportional med ledig banekapacitet. Køreplanen med den mindste spildtid vil normalt ikke være den, der er interessant i praksis, da den som oftest giver anledning til konvojkørsel 2, som ikke er publikumsvenlig. 1 UX-simu (HaCon, Tyskland), SimuVII (IBS, Tyskland) og SIMON (Banverket, Sverige). 2 Flere ens togtyper kører umiddelbart efter hinanden.
2 2. Modelopbygning Kapacitetsmodellen er et databaseprogram, som er opbygget omkring en skal, der er programmet i Visual Basic. Den overordnede datastruktur for modellen er gengivet i nedenstående figur. Resultater Beregningsprogram Infrastruktur Materiel Driftsoplæg Figur 1 Overordnet databasestruktur i Kapacitetsmodellen Beregningsprogrammet henter således data fra databaserne, som indeholder oplysninger om jernbanens infrastruktur, det benyttede materiel samt driftsoplægget. Såfremt der ikke ønskes en detaljeret gennemgang af modelopbygningen kan afsnittene 2.1 Infrastruktur og 2.2 Materiel overspringes. 2.1 Infrastruktur Infrastrukturen opbygges som en lang kæde af byggeklodser, der tilsammen vil udgøre et større jernbanenet, som f.eks. det danske hovedbanenet. Infrastrukturen er opdelt i flere niveauer, som det fremgår af nedenstående figur.
3 Strækninger Stationer Fribanestrækninger Stationstyper Mellemblokke Togveje Indkørselsprioritet Udkørselsprioritet Delblokke Figur 2 Niveauinddelingen af infrastrukturen i et jernbanenet. Det øverste niveau er strækninger, som indeholder infrastrukturdata for en sammenhængende følge af stationer og fribanestrækninger. Som eksempel på en strækning kan nævnes infrastrukturen mellem forgreningsstationerne 3 Roskilde og Ringsted. Definitionen af stationer dækker både publikumsstationer 4 og sikringstekniske 5 stationer. Opbygningen af stationer foregår ved, at der først defineres en række stationstyper, der hver især har en række karakteristika m.h.t. antal perronspor, banegrene samt hovedspor i disse. Pt. findes der ca. 70 forskellige stationstyper i Kapacitetsmodellen, som indgår i opbygningen af det nuværende hovedbanenet eller et muligt fremtidigt. I nedenstående figur er den skematiske spor- og signalplan for en udvalgt stationstype (13) gengivet. Den viste stationstype bliver bl.a. brugt ved opbygningen af følgende stationer: Horsens, Hobro, Sorø og Glostrup fjern. 3 Stationer med mere end 2 banegrene kaldes forgreningsstationer, mens stationer med kun 1 banegren kaldes endestationer. 4 Et standsningssted hvor der er mulighed for udveksling af passagerer (dvs. med perroner), men hvor der ikke nødvendigvis er en afgrænsning af stationen med ind- og udkørselssignaler (= trinbræt), hvilket er nødvendigt, hvis stationen skal udstyres med sporskifter. 5 En station som er afgrænset af ind- og udkørselssignaler, og derfor er udstyret med sporskifter til overhaling/krydsning af tog. Stationen er dog ikke nødvendigvis udstyret med perroner, hvorfor udveksling af passagerer ikke nødvendigvis er muligt.
4 PU-signal 3 PU-signal U-signal I-signal PU-signal 2 1 PU-signal I-signal U-signal Banegren A Perronafsnit Banegren B Figur 3 Eksempel på en skematisk spor- og signalplan for en standard stationstype. Alle stationstyper er opbygget efter samme princip, nemlig et perronafsnit med et antal perronspor (+ evt. spor uden perronadgang forbeholdt til godstog) samt et antal sporskiftezoner, der hver især udgør en banegren 6. Den viste stationstype er karakteriseret ved, at den ligger på en dobbeltsporet strækning (2 hovedspor i banegren A og B). Stationstypen har et sideforlagt overhalingsspor med perronadgang, som kan benyttes i begge køreretninger. Der er således ialt 3 perronspor, men da 2 af perronsporene er ensrettet (i hver sin retning), har stationen 2 anvendelige perronspor for tog, som har køreretningen A B, og et tilsvarende antal for tog med den modsatte køreretning. For hver stationstype beskrives de mulige togveje, samt hvilke togveje der konflikter med hinanden. Anvendes figur 3 som eksempel, ses det, at det er muligt at stille en indkørselstogvej fra 1. hovedspor i banegren A til perronspor 3. Denne handling vil dog f.eks. udelukke, at der stilles en udkørselstogvej fra perronspor 2 til 2. hovedspor i banegren A, da der er tale om en konfliktende togveje. Herved udelukkes alle handlinger, som ikke er fysisk mulige. Det er endvidere nødvendigt at indføre en hensigtsmæssig disponeringsstrategi for togdriften ved hver stationstype, således at sporbenyttelsen kommer til at ligne den, man vil vælge i virkelighedens verden. Det vil dog være umuligt at indbygge den nøjagtige disponeringsstrategi, da den ofte vil bero på et subjektivt valg fra trafikdisponenten (stationsbestyreren). I Kapacitetsmodellen kategoriseres togene derfor i følgende 4 klasser: 1. Personførende tog som skal overhales/ krydses 7 på den aktuelle station. 2. Personførende tog som ikke skal overhales/ krydses på den aktuelle station. 6 Måles fra første frispormærke efter perron til U-signal eller fra I-signal til det sidste frispormærke før perron jf. figur 3. 7 På enkeltsporet strækninger skal 2 tog med forskellig køreretning krydse hinanden på en krydsningsstation.
5 3. Godstog som skal overhales/ krydses på den aktuelle station. 4. Godstog som ikke skal overhales/ krydses på den aktuelle station. Alle tog som befinder sig på en station, vil være kategoriseret i en af ovenstående klasser, hvilket benyttes i indkørsels- og udkørselsprioritet til at fastsætte den mest hensigtsmæssige togvej for et givet tog. Det enkelte tog får tildelt sin klasse dels gennem togtypen (personførende tog/godstog) samt dets prioritet jf. afsnit 2.2, og dels gennem oplysninger om tog der evt. ønsker at overhale/ krydse det pågældende tog. Et tog kan således godt ændre status fra klasse 1 til 2 på forskellige stationer, hvorimod det samme tog ikke kan ændre status fra klasse 1 til 3, da der her er tale to forskellige slags togtyper. Når en konkret station skal opbygges vælges/konstrueres først en stationstype med de rigtige overordnede karakteristika. Herefter indlæses specifikke oplysninger, såsom længden af de enkelte banegrene, perronsporslængden, tilladt hastighed ved gennemkørsel ad ret spor, samt den maksimale hastighed gennem sporskifter til/fra vigespor. Disse data forenkles en smule i forhold til virkelighedens verden. Eksempelvis er længden af hovedsporene i den samme banegren ikke nødvendigvis lige lange 8. Endvidere kan der være forskel i den tilladte ind- og udkørselshastighed for forskellige hovedspor, hvilket ikke er muligt at angive i Kapacitetsmodellen. Hvad angår perronsporslængden er det ligeledes en fælles længde for perronsporene, der skal angives, hvilket ikke er en eksakt gengivelse af virkeligheden. Ved stationsopbygningen gives der mulighed for at indtaste den geografiske placering med UTM-koordinater, således at resultaterne kan gengives på et digitalt Danmarkskort jf. figur 8. Infrastrukturen mellem 2 nabostationer kaldes en fribanestrækning. Denne vil være opbygget af en eller flere sikringstekniske mellemblokke. Disse blokke sikrer, at togene ikke koliderer med hinanden, da der i hver mellemblok kun må være et tog i det samme hovedspor. Mellemblokkene vil være adskilt af AM-signaler, som det ses af figuren øverst på næste side. 8 Afstanden mellem I-signal (for 1. hovedspor) og U-signal (for 2. hovedspor) vil normalt være ca. 150 m jf. figur 3.
6 km 0,8 km 1,6 km 2,8 km 3,6 km 4,5 km 5,4 km 6,3 km 7,2 I-signal AM-signal AM-signal U-signal 100 km/h 120 km/h 120 km/h 140 km/h 140 km/h 140 km/h 120 km/h U-signal AM-signal AM-signal I-signal Delblok Delblok Delblok Delblok Delblok Delblok Delblok Mellemblok Mellemblok Mellemblok Station Fribanestrækning Station Figur 4 Eksempel på opbygning af en fribanestrækning. Mellemblokkene vil yderligere være opdelt i en eller flere delblokke, der hver især får tildelt en længde, banegradient (stigning/fald), samt den maksimale tilladte strækningshastighed. Hermed åbnes der mulighed for, at der kan indbygges et eller flere gradient- og/eller hastighedsskift i den sikringstekniske mellemblok, som det er vist på figur 4. På niveauet fribanestrækninger angives hvormange hovedspor (1, 2, 3 eller 4), der er på det aktuelle banestykke. Et enkeltspor er naturligvis farbart i begge retninger. Et dobbeltspor har retningsdrift 9 med højresporskørsel. På tresporede strækninger er der højresporsdrift på de to yderste spor, mens det midtliggende spor har vekselsporsdrift. Endelig har firesporede strækninger retningsdrift med to spor i hver retning (også højresporskørsel). 2.2 Materiel Det materiel der skal køres med på den opbyggede infrastruktur indbygges i modellen, ved at der for hver materieltype indtastes følgende relevante parametre. Materiel Acceleration Retardation Max. Hastighed Toglængde Prioritet Togtype Figur 5 Materielparametre 9 Retningsdrift betyder, at der i hvert spor kun køres i én retning (undtagen i forbindelse med driftsuregelmæssigheder, som der dog ikke er taget højde for i Kapacitetsmodellen ).
7 Accelerations- og retardationskoefficienterne [m/s 2 ] angives som funktion af hastigheden med intervaller på ca. 10 km/h. Endvidere angives togets maksimale hastighed (på vandret bane). Toglængden er ligeledes en vigtig materielparameter, da den dels skal bruges til at afgøre, om et tog kan blive overhalet på en given station (er vigesporet tilstrækkelig langt), og endvidere benyttes den til beregning af togfølgeafstande. Det forskellige materiel tildeles en prioritet, således at der kan foregå en indbyrdes rangordning af togene. Denne rangordning bruges i beregningsprogrammet dels til at kunne håndtere de højest prioriterede tog først i hvert tidsskridt, samt i forbindelse med konfliktløsning (Hvem skal først besætte det samme sporstykke? - Skal et givet tog overhales?..osv.). Endelig skal det angives, hvilken klasse togtype (godstog, regionaltog, EC/IC-tog) materiellet tilhører. Dette har bl.a betydning for, om toget skal have perronadgang på stationer. Togtypen benyttes endvidere til bestemmelse af størrelsen på igangsætnings- 10 og køreplanstillægget Driftsoplæg Når infrastrukturen og materiellet er fastsat, kan der ved hjælp af disse enheder opbygges et driftsoplæg. Princippet for opbygningen af et driftsoplæg er gengivet nedenfor. Driftsoplæg Ruter Materiel Frekvens 1. Afgang Strækninger Figur 6 Indgående parametre i driftsoplægget. Der defineres nogle køreplansmæssige ruter, som er opbygget af en eller flere på hinanden følgende strækninger. Det angives på hvilke stationer, der skal standses og i givet fald hvor lang holdetiden skal være. Der udvælges en materieltype, som skal køre på den valgte rute. 10 Igangsætningstillægget er den tid det tager, fra der er givet grønt signal, til toget sætter i gang. 11 Et tillæg, der skal sikre, at der i køretiden (køreplanen) tages højde for forudsete (f.eks. sporarbejde) og uforudsete (f.eks. forlænget stationsophold p.g.a ekstraordinært mange på-/afstigninger) hændelser.
8 Hyppigheden af den valgte kombination af rute og materiel angives som en frekvens [h -1 ], der gentages med faste tidsintervaller. Såfremt der ønskes resultater fra en konkret køreplan, kan denne indtastes ved at angive 1. afgang for hver kombination af rute og materiel. Hermed fastlægges den nøjagtige cyklus for afviklingen af toggangen. 2.4 Beregningsprogram Formålet med beregningsprogrammet er at simulere et stort antal køreplaner, som skal kunne anskueliggøre om en given infrastruktur er robust overfor et givet driftsoplæg. Dette gøres ved tilfældigt at udvælge i hvilken rækkefølge og hvornår de forskellige enheder i driftsoplægget skal afgå. Herved fremkommer et stort antal kombinationer, som hver især vil repræsentere en mulig køreplan. Alle køreplaner vil dog ikke være lige hensigtsmæssige, da der i en god køreplan skal tages hensyn til publikums ønsker. Beregningerne i Kapacitetsmodellen baserer sig på, at der langs alle spor findes linieblok-leder 12, samt at alle tog er udstyret med ATC 13. Dette betyder, at et tog hele tiden kan forsøge at reservere en foranliggende mellemblok/stationsblok, hvis dette bliver nødvendigt i forbindelse med kørslen. Beregningen er en diskret simulationsmodel, hvor alle tog enkeltvis får udregnet deres kørsel indenfor næste tidsskridt, og først derefter frigives de blokke, som togene nu ikke længere benytter. Rækkefølgen, hvori togene behandles, er bestemt ud fra deres prioritet, samt hvor længe de har holdt stille på den nuværende position. For hver køreplan som genereres tilfældigt, gøres det på følgende måde. Der udvælges et tidspunkt for hver kombination af rute og materiel. Dette tidspunkt repræsenterer 1. afgang, og de efterfølgende afgange er bestemt af frekvensen, som disse tog skal sendes afsted med. Opsamlingen af spildtiden foregår på et af brugeren valgt interval. Da nettet er helt tomt ved simulationens start, vil man normalt vente med at starte opsamlingen, indtil at en ligevægtssituation er opstået. 2.5 Resultater I figuren på næste side er der foretaget en simulering af 500 tilfældige køreplaner på det eksisterende banenet øst for Storebælt. Som driftsoplæg er der benyttet sommer 96 i morgenmyldretiden. Køreplanerne er rangordnet, således at den køreplan med mindst spildtid får nr. 1, mens den med størst spildtid får nr Med linieleder kendes togenes nøjagtige position, hvilket betyder, at togfølgen kan gøres tættere. 13 Automatic Train Control.
9 Dagens køreplan (nr. 5) er vist som den lodrette streg til venstre, der altså hører blandt de bedste, hvad angår spildtiden! Figur 7 Spildtiden for 500 køreplaner på net øst for Storebælt 14. På figuren er vist 3 kurver: Total køretid (øverste kurve) for den aktuelle køreplan i simuleringsperioden (aflæses på venstre y-akse). Spildtid (nederste kurve) for den aktuelle køreplan i simuleringsperioden (aflæses på venstre y-akse). Spildtidsprocenten (midterste kurve) for den aktuelle køreplan i simuleringsperioden (aflæses på højre y-akse). Kurveforløbet for spildtidsprocenten indikerer, hvor robust en infrastruktur er over for et driftsoplæg. Således vil en meget stejl kurve fortælle, at der kun er en meget lille 14 Det er endvidere muligt, at vise spildtidsresultaterne for udvalgt materiel og ruter.
10 kapacitetsreserve på den aktuelle infrastruktur, hvilket giver sig udtryk i, at der fås meget store spildtider, hvis der vælges en uheldig køreplan (f.eks. ved driftsforstyrrelser). Omvendt vil en flad kurve være tegn på, at der er en stor kapacitetsreserve, da spildtiden bliver forholdsvis lille, uanset hvor uhensigtsmæssigt man sammensætter køreplanen. Figuren nedenfor viser på et digitalt Danmarkskort, hvor på nettet spildtiden opsamles. Det viste eksempel gælder for dagens køreplan i morgenmyldretiden. Ikke overraskende ses det, at spildtiden er størst på strækningerne omkring København H, men også i mindre omfang mellem Roskilde og Ringsted. Endvidere kan der observeres små problemer på de enkeltsporede strækninger Vordingborg - Rødby Færge, Roskilde - Køge - Næstved samt Roskilde - Kalundborg (der er dog dobbeltspor på fribanestrækningerne Roskilde - Lejre og Vipperød - Holbæk). Figur 8 Spildtiden (retningsorienteret) for dagens køreplan (morgen) beregnet med Kapacitetsmodellen.
11 Ligesom det er muligt at præsentere spildtiden for en konkret køreplan, er det også muligt at vise den gennemsnitlige spildtid for samtlige simulerede køreplaner. Herved opnås netop, at der ikke fokuseres på den aktuelle køreplan, som måske kun har en kort gyldighedsperiode.
12 Figuren nedenfor viser kørselsmønstret (hastigheden som funktion af stedet) for et regionaltog på strækningen Østerport (km 0) - Nykøbing F (km 145). Denne funktion benyttes primært for at kunne fejlsøge programmet. Det kan således undersøges, om de maksimale hastigheder er overholdt, og om der standses ved de ønskede stationer. Figur 9 Kørselsmønstret for et regionaltog på strækningen Østerport og Nykøbing F. 3. Anvendelse af Kapacitetsmodellen Kapacitetsmodellen kan anvendes i forbindelse med overordnet strategisk jernbaneplanlægning, samt til samfundsøkonomiske vurderinger af alternative udbygninger af infrastrukturen eller prioritering af toggangen. Kapacitetsmodellen giver samtidig anledning til at formulere et generelt kapacitetsbegreb for en jernbane. Koblingen over til en samfundsøkonomisk effektvurdering er i denne sammenhæng meget central. Ved at simulere et stort antal tilfældige køreplaner, der skulle være repræsentative for alle tænkelige køreplaner, generaliseres kapacitetsproblemet. Programmet er således ikke beregnet til køreplanlægning eller til beregning af, hvor der f.eks. skal opstilles signaler. Det er derimod et planlægningsværktøj beregnet til at kvantificere effekten af konkrete investeringer i infrastrukturen eller belastningen af at introducere højhastighedstog eller ændret standsningsmønster på en strækning, som medfører en mere eller mindre uensartet trafiksammensætning.
13 Åbningen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund samt banen til Københavns Lufthavn vil i de kommende år give mulighed for øget efterspørgsel af togtrafikken. En øget trafik og en eventuel indførsel af højhastighedstog vil betyde, at højhastighedstog, regionaltog og godstog vil skulle konkurrere om kapaciteten på banenettet. Over en stor del af banenettet har jernbanen en betydelig kapacitetsreserve, men da togene som regel ikke kan undgå de belastede strækninger, udgør disse en begrænsning for det samlede system. Allerede i dag er strækningen mellem København og Høje Taastrup hårdt belastet, og udgør dermed en flaskehals. En øget trafik vil endvidere kunne give flaskehalse især på strækningen mellem København og Ringsted, men også på strækningen over Vestfyn. Kapacitetsmodellen kan anvendes til værdisætning af alternative kapacitetsfremmende tiltag på bl.a. ovennævnte strækninger. Endvidere vil den enkeltsporede strækning mellem Vordingborg og Rødby Færge i tilfælde af en fast forbindelse over Femerbælt udgøre en flaskehals. Det kan således vurderes hvor meget trafik, der vil kunne afvikles på et enkeltspor til sammenligning med udbygning til dobbeltspor.
Kapacitetsfremmende tiltag for jernbanesystemer
Kapacitetsfremmende tiltag for jernbanesystemer Af: Anders Hunæus Kaas, Banestyrelsen rådgivning 1 / DTU-IFP 1. Baggrund I den nærmeste fremtid stilles der stærkt stigende krav til de danske jernbaner.
Læs mereKapacitetsanalyse og beregninger
Kapacitetsanalyse og beregninger Ved Thomas Rasch, Banestyrelsen Kalvebod Brygge 32, 1 1560 København V thr@trafik.bane.dk tlf: +45 765000 lokale 12357 KAPACITETSUDNYTTELSE... 3 STRÆKNINGSKAPACITET...
Læs mereKapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark
Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,
Læs mereTrafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten
Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:
Læs mereUndersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel.
Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel. Overingeniør Gaute Borgerud, Planavdelingen, Jernbaneverket, Region Øst, Oslo og Civilingeniør Erik Mørck Jacobsen, ScanRail Consult,
Læs mereRegularitetsmodel for jernbaner
Regularitetsmodel for jernbaner Af: Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, Banestyrelsen rådgivning 1 1. Baggrund I 1998 gennemførte Banestyrelsen en række analyser af København-Ringsted projektets samfundsøkonomiske
Læs mereCityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S
Cityringen, trafikale analyser Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Baggrund og formål I I 2002 igangsatte Staten samt København
Læs merePRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER
PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale
Læs mereVækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport
Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereKapacitetsanalyser af jernbanestrækninger. Alex Landex & Lars Wittrup Jensen
Alex Landex & Lars Wittrup Jensen Agenda Jernbanekapacitet Hvad er kapacitet? Opgørelse af kapacitet Line Capacity Analyser Cases Vestfyn Ringsted-Odense Netværkseffekter Perspektivering Opsamling 2 DTU
Læs mereTrafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780333 Fax 7262 6790 rjas@tbst.dk www.tbst.dk Notat Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030 Trafik- og Byggestyrelsen udarbejder jernbanedata,
Læs mereJernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport
Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage
Læs mereVidere med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser
Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er
Læs mereHØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE
JOURNALNUMMER 05.01.25-P17-1-18 SKREVET AF JACOB ASBJØRN JACOBSEN HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE 2017-2032 Stevns Kommune har med stor interesse læst den nye trafikplan igennem som
Læs mereNye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens
Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Joakim Bak og Anne Pilegaard, DSB S-tog Søndag d. 23. september 2007 gennemfører S-tog det største køreplanskift siden 1989. Den nye
Læs mereForbedret togbetjening med S-tog til Roskilde
Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1
Læs mereLGB - BOSF. Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF. Udgivet den: 18.september Erstatter alle tidligere LGB-BOSF. Side: 1
Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF Udgivet den: 18.september 2016. Erstatter alle tidligere LGB-BOSF Side: 1 01 Ansvar. Ukendskab til regler og bestemmelser i disse forskrifter, fritager ikke for
Læs mereNOTAT. Automatisk S-banedrift
NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde
Læs mereAnalyse udført for Region Syddanmark
Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereOptimering af køreplanstillæg ud fra et passagermæssigt samfundsøkonomisk synspunkt. Mikkel Thorhauge
Optimering af køreplanstillæg ud fra et passagermæssigt samfundsøkonomisk synspunkt Mikkel Thorhauge Dagsorden Formål & problemformulering Hypotese Kort gennemgang af prissætningen Gennemgang af 3 analysemetoder
Læs mereBaneplanen er sammenfattet i en rapport udgivet af Trafikministeriet, som har stået for arbejdet i samarbejde med DSB, senere Banestyrelsen.
Baneplanen - strategi for det danske hovedbanenet Baggrund Som led i den politiske rammeaftale om DSB, blev det i 1994 vedtaget at undersøge forbedringer af banen i Østjylland samtidig med elektrificering
Læs mereToget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima
Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund
Læs mereNy bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Læs mereUndersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen
Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-139-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
15/2016 Fordeling: Som SR 24.11.2016 Gyldig fra: 28.11.2016 Gyldig til: 31.03.2018 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted Gentofte - Lyngby. Teknisk og reglementarisk grænse mellem HKT og CBTC
Læs mereMed åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.
i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård
Læs mereNotat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K
Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Høring vedrørende halvtimes drift på Svendborgbanen DSB har for Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et oplæg
Læs mereLokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost
Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber
Læs mereTrafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009
Trafikale muligheder Kapacitet og regularitet September 2009 København-Ringsted projektet 3 Trafikale muligheder Forord Forord Dette notat omhandler trafikale muligheder kapacitet og regularitet. Det
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 329 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 329 Offentligt Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Sammenfatning Med politisk aftale om udmøntning
Læs mereKapacitet udbud og efterspørgsel
Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde
Læs merefaktaark om kapacitet og samfundsøkonomi
greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten
Læs mereF L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E.
JERNBANETRAFIKKEN I NORDJYLLAND F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E. 2 lokalbaner Nærbane HURTIG BAGGRUND. En Nordjysk vision. Gode forudsætninger Ved køreplanændringer planlægges fra
Læs mereMuligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk
Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,
Læs mereRingsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato:
Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej 9 4 Ringsted Att.: John Jeppesen Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf: 503 620 Fax: 527 622 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.: 11-012 Beregning
Læs mereDobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog
Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereBanegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland. Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu.
Banegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu.dk 1 Abstract Danmark er et af de lande i Europa der udnytter jernbanekapaciteten
Læs mereTransportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 2. kvartal 2014 1. Antallet af rejser I 2. kvartal 2014 blev der foretaget 12,7 mio. rejser med DSB's fjern-
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget Folketinget
MINISTEREN Transport- og Bygningsudvalget Folketinget Dato J. nr. 7. december 2016 2016-6067 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget har i brev af
Læs mereHøringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012
Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
26/2017 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 13.10.2017 Gyldig fra: 23.10.2017 Gyldig til: 05.11.2017 SSB 18/2017 ophæves TIB 25, Hjørring-Frederikshavn. Kørsel med prøvetog 1. Baggrund 1.1.
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mereTimemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi
Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929
Læs mereR A P P O R T. ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t. J a n u a r 2 0 0 9
R A P P O R T Plads til flere tog over Øresund ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t J a n u a r 2 0 0 9 Øresundsbron ejes og drives af Øresundsbro Konsortiet, som ejes ligeligt af den danske og svenske
Læs mereKryssing i plan på Asker stasjon
Østlandsstjerna Kryssing i plan på Asker stasjon Kvalitetssikring av forslag for Spikkestadbanen Rolv Lea 15. april 2016 I rapporten «Østlandsstjerna Trafikkgrunnlag og infrastrukturtiltak» (Civitas, 16.
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje. Henning Sørensen Vejdirektoratet
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen Vejdirektoratet Fremkommelighedsprognose 1)Problemstilling 2)Modelbeskrivelse 3)Eksempler på anvendelse Prognose for årsdøgntrafik ÅDT 2020 Prognose
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 238 Offentligt. S-tog Køreplan DSB Flemming Jensen.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 238 Offentligt S-tog Køreplan 2019 DSB Flemming Jensen Februar 2019 Velkommen til DSB Dagsorden: Kundevækst på S-banen Kontraktuelle krav
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
27/2018 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 01.11.2018 Gyldig fra: 02.12.2018 Gyldig til: 17.01.2019 TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog 1. Generelt 1.1. Formål og afgrænsninger 1.2.
Læs mereJernbanesikkerhedsinstruktion Side 1
Jernbanesikkerhedsinstruktion Side 1 12/09 2016 19-09-2016 1. Arbejdsopgave Vedligehold/rengøring samt mindre reperationer på apteringen så som venterum. Arbejde med vand med tryk og der i øvrigt er risiko
Læs mereTØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen
TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt
Læs mereStrækningsoversigt CBTC
Ly07 Strækningsoversigt CBTC banedanmark Nummeret på sidste på indsatte sidste rettelsesblad indsatte rettelsesblad 5.05.07 Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad - Udgivelse Strækningsoversigt CBTC
Læs mereBN1 Banenorm 15.06.2004 BN1-18-1. Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK
Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK Dato Underskrift Samlet 11.06.2004 Palle Reenberg Indhold 11.06.2004 Jette Hansen Fremstilling
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
29/2017 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 08.11.2017 Gyldig fra: 08.11.2017 Gyldig til: 30.09.2018 SSB 28/2017 ophæves TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog 1. Baggrund 1.1. Formål og
Læs mereBilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Bilag 1 Antallet af kørte tog 3. kvartal 2014 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret % Planlagt København H - Kbh Lufthavn 5.830 5.577 95,7%
Læs mereSvaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 138 Offentligt Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 7. juni 2005 004-000154 (1) Trafikudvalget har i brev
Læs mereFremtidens jernbanetrafik i Vestjylland
Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland - et forslag til regional strategi Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Udvikling af jernbanen i Danmark Status 2011 160 km/t og
Læs mereEn nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder:
Undersøgelser af en ny højhastighedsbane København - Rødby af Akademiingeniør Ole Kien, projektleder RAMBØLL Transport og anlæg, Bredevej 2, 2830 Virum Indledning Udbygningen af jernbaneforbindelsen mellem
Læs mereNOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København
NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region
Læs mereSR-information. Arbejde mellem stations og rangergrænse. Sikkerhedsafstand forsvinder. Udgivet af Trafiksikkerhed Nr.
SR-information Udgivet af Trafiksikkerhed Nr. 2, september 2007 Arbejde mellem stations og rangergrænse I dag står der i SR 86 pkt. 1 blandt andet: Hvis sporet mellem stationsgrænsen og rangergrænsen på
Læs mereLovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted
Transportudvalget 2013-14 L 152 Bilag 13 Offentligt Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts 2014 1 1 Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted 1 1. Løsningen
Læs mereS-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015
S-tog til Roskilde Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 24. august 2015 Disposition Baggrund for indlæg Tidligere analyser Trafikeringsomfang Infrastrukturændringer Perspektiver
Læs mereStrækningsoversigt CBTC
Ly07 banedanmark Nummeret på sidste på indsatte sidste rettelsesblad indsatte rettelsesblad 5 6 2 3 4 36 26.05.209 Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad - 2 Udgivelse udgives af: Banedanmark Kvalitet
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
20/2017 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 31.08.2017 Gyldig fra: 05.09.2017 Gyldig til: 15.01.2018 TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog 1. Baggrund 1.1. Formål og afgrænsninger 1.2.
Læs mereUDKAST & et tidligt kig | Tog i Danmark | K20 | DSB
Tog i Danmark 5.2.209-2.2.2020 FREDERIKSHAVN THISTED AALBORG SKJERN STRUER VIBORG HOLSTEBRO Udkast! Et tidligt kig SILKEBORG VEJLE AARHUS H KALUNDBORG HELSINGØR KØBENHAVN H ESBJERG KOLDING ODENSE KØBENHAVNS
Læs mereFemern Bælt. ny forbindelse til Europa
Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med
Læs mereTIB-S. Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad
TIB-S Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad 7 7 77 78 79 80 8 8 8 8 89 90 9 9 9 96 0 0 09 0 7 8 9 0 7 8 9 0 6 7 8 9 0 7 8 9 68 69 70 7 7 7 60 6 6 6 6 77 78
Læs mereUDKAST & et tidligt kig | Tog i Danmark | K20 | Opdateret 4 September 2019 | DSB
Tog i Danmark 15.12.2019-12.12.2020 FREDERIKSHAVN THISTED AALBORG SKJERN STRUER VIBORG HOLSTEBRO Udkast! Et tidligt kig SILKEBORG VEJLE AARHUS H KALUNDBORG HELSINGØR KØBENHAVN H ESBJERG KOLDING ODENSE
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
24/2018 27.09.2018 Gyldig fra: 06.10.2018 Gyldig til: 05.10.2019 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted SSB 20-2018 ophæves. TIB strækning 25. Stationer med transitionsområder. Bestemmelser for
Læs mereScreeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Preben Vilhof, COWI
v/ Preben Vilhof, COWI 1 Baggrund Banebetjening i Esbjerg og Varde Kommuner De fem største byer i korridoren Ribe Bramming Esbjerg Varde Oksbøl > 100.000 indbyggere. Den praktiske tilgang: Jernbanen som
Læs mereServicestandarder for trafikinformation. Skærme og højttalere
Servicestandarder for trafikinformation Skærme og højttalere 4. Version 17.08.2016 Indhold Side 1. Forord 3 2. Formål med servicestandarderne 4 3. Forklaring på de forskellige driftssituationer 5 4. Servicestandard
Læs mereTogfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September
Til: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har derfor stor fokus på
Læs mereHALVTIMESDRIFT HORNSLET GRENAA INDHOLD NY KRYDSNINGSSTATION VED TRUSTRUP. 1 Baggrund og formål. 1 Baggrund og formål 1. 2 Metode 2
NORDDJURS KOMMUNE HALVTIMESDRIFT HORNSLET GRENAA ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NY KRYDSNINGSSTATION VED TRUSTRUP NOTAT INDHOLD 1
Læs mereEn jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009
En jernbane i vækst - debatoplæg 23. September 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport med kunden i centrum
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 265 Offentligt. Kystbanen. NJS 28. februar 2019
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 265 Offentligt NJS 28. februar 2019 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November Januar Februar Marts April
Læs mereNOTAT: S-tog til Roskilde.
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011
Læs mereHi01. SSB ORS 03/2017 Supplerende Sikkerhedsbestemmelser til Operationelle regler S-banen. banedanmark. Side 1 af
SB ORS 03/2017 Hi01 SSB ORS 03/2017 Supplerende til Operationelle regler S-banen Side 1 af Gyldighed SSB ORS 03/2017 19.01.2017 Fordeling: Som ORS Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted Gyldig
Læs mereTransportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. kvartal 2014 Sekretariat & jura 1.
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk
Læs mereTimetable Attractiveness Parameters. COMPRAIL 2008 Bernd Schittenhelm, Technical University of Denmark & Rail Net Denmark
Timetable Attractiveness Parameters COMPRAIL 2008 Bernd Schittenhelm, Technical University of Denmark & Rail Net Denmark Indhold Køreplanstyper Køreplanskompleksitet Rejsetid Togskifte Rettidighed og pålidelighed
Læs mereRingsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen
Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereKundeundersøgelser i køreplanlægningen
Kundeundersøgelser i køreplanlægningen v/ Joachim Bak, Trafikplanlægger, DSB S-tog a/s og Rasmus Støvelbæk Olsen, Informationsmedarbejder, DSB S-tog a/s Hvordan sikrer vi, at fremtidens køreplaner bliver
Læs mereRegion Sjællands Østbane forløber i dag fra Køge med to grene mod henholdsvist Faxe Ladeplads og Rødvig.
Valg af trafikeringsmodel Lille Syd/Østbanen Dato: 1. september 2017 Brevid: 3344809 Indledning Der er juni 2017 indgået landspolitisk forlig om, at staten overlader betjeningen af den statslige banestrækning
Læs mereHvordan bruger vi Øresundsbanen
Hvordan bruger vi Øresundsbanen...når der er en ny forbindelse? Anders H. Kaas, Atkins Malmö 8. februar 2013 Agenda Overblik Situationen i dag Trafikvækst Undersøgte alternativer Kapacitetsmodel Resultater
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 290 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 290 Offentligt NOTAT Dato J. nr. 3. maj 2018 2018-6509 Bilag 1 DSB s køreplanforslag for fjern- og regionaltogtrafikken i 2019 I dette bilag
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereMovia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende
Læs mereKøbenhavns Hovedbanegård
Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård
Læs mereRegionaltog i Nordjylland
1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner
Læs mereBesigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station
Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station Ringsted-Femern Banen 08.11.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Glumsø Station og Areal- og Rettighedserhvervelse
Læs mereKOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik
KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning
Læs mereLetbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.
Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening
Læs merebanedanmark Nyt om SR og SIN pr Trafikale Regler
banedanmark Trafikale Regler 18.09.2017 e-mail: jernbanesikkerhed@bane.dk Nyt om SR og SIN pr. 01.10.2017 SR 64 Pr. 01.10.2017 tages et nyt system til håndtering af oplysninger om farligt gods (RID) i
Læs mereEffekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel
Effekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Effekter af køretidsforbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Projektets formål: At analysere sandsynlige/mulige effekter
Læs mere