I Syddanmark forventer vi som udgangspunkt at rækken af aftalte projekter færdiggøres

Transkript

1 BAGGRUNDSNOTAT OM INFRASTRUKTUR - til møde i Kontaktudvalget for Region Syddanmark den 25. februar, revideret efter møde med folketingsmedlemmer valgt i Region Syddanmark 18. februar DEN KORTE VERSION: Efter Infrastrukturkommissionens betænkning skal der vedtages en investeringsplan. En plan, der omfatter statslige investeringer i fortrinsvis veje og baner. I Syddanmark forventer vi som udgangspunkt at rækken af aftalte projekter færdiggøres På længere sigt ser vi tre hovedudfordringer: Problemerne med trængsel skal løses der skal være en god intern sammenhæng i Syddanmark portene til udlandet skal for både passagerer og gods fungere effektivt for såvel fly-, skibs- som vejtrafik. Fire projekter vil kunne give væsentlige bidrag til at imødegå udfordringerne: Det Spejlede J - En sydlig tredje Lillebæltsforbindelse med en videreførelse af trafikken syd og vest om Kolding/Vejle og over i en midtjysk trafikkorridor En international standard på adgangsveje til den østjyske båndbys internationale lufthavn i Billund De vigtigste havne som effektive godsknudepunkter er forudsætning for at flytte gods fra vej til bane Forbedrede forhold langs Vestkysten på rute 11 Situationen lige nu Infrastrukturkommissionens betænkning kom den 10. januar. På baggrund heraf igangsættes et arbejde, som skal føre frem til en plan for statslige investeringer i infrastruktur. Denne plan påregnes vedtaget i Planen vil primært beskæftige sig med investeringer i veje og jernbaner. Med henvisning til referat fra møde i Danske Regioner, arbejdsgruppe for infrastruktur og trafikkøberrollen, bør det dog søges at knytte investeringer i terminaler til investeringsplanen. (Investeringer i terminaler bør ses i sammenhæng med anlægsinvesteringer for vej og bane. I forbindelse med anlæg af nye veje og jernbaner vil ekstra omkostninger til terminaler udgøre et meget lille beløb. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at knytte terminalforbedringer til investeringsudgifter (og investeringsplan) frem for til økonomiforhandlinger (diskussionsoplæg)) Den 18. februar afholdtes møde med folketingsmedlemmer valgt i regionen. Den 28. februar er aftalt et møde med Folketingets trafikudvalg hvor regionen og KKR s formandskab deltager. I forbindelse med den Regionale UdviklingsPlans offentlighedsperiode gennemføres for øjeblikket møder med samtlige 22 kommuner. På disse møder er infrastrukturen et væsentligt punkt. Indtrykket fra de hidtil gennemførte møder er en udtalt vilje til at stå sammen om få, slagkraftige synspunkter vedr. behov for infrastrukturinvesteringer i Syddanmark. Det falder helt i tråd med det fælles initiativ om et syddansk indspil til Infrastrukturkommissionen.

2 DET, DER SKAL GØRES FÆRDIGT SOM AFTALT: I dette fælles indspil indgik en række allerede besluttede infrastrukturprojekter hvis gennemførelse stadig opfattes som et vigtigt udgangspunkt for drøftelsen af den fremtidige infrastruktur: o motorveje i Trekantområdet og på Vestfyn udvides til sekssporede. o der anlægges nye motortrafikveje til Billund Lufthavn (Ødsted-E45 og Bredsten-Vandel) o motorvejsforbindelsen mellem Vejle og Herning færdiggøres o motorvejsforbindelsen til Sønderborg etableres o vej- og banebetjening helt frem til Esbjerg Havn forbedres o der etableres vejforbindelse (Kanalforbindelsen) nord om Odense o på rute 11 fra grænsen og nordpå langs Vestkysten forbedres fremkommeligheden o taksterne på Storebælt sænkes o alle jernbaner på hovedlinierne skal være elektrificerede og dobbeltsporede o der gennemføres baneudretninger i Østjylland Ligeledes forventes den eksisterende infrastruktur vedligeholdt. Et aktuelt vedligeholdelsesefterslæb på bl.a. Svendborgsundbroen og Langelandsbroen betyder at det er nødvendigt at understrege nødvendigheden heraf. Den kollektive trafik Fra mange sider både fra regionens egne politikere, fra Danske Regioner og fra flere af Folketingets partier har der været talt for en styrkelse af den kollektive trafik. En udbygning af den kollektive trafik er formentlig også det bidrag til løsning af de trafikale problemer, der har flest positive effekter: reduktion af trængsel, bedre sammenhæng i hele regionen, reduktion af klimapåvirkning og forøget trafiksikkerhed. Den kollektive trafik indgår imidlertid ikke i den statslige investeringsplan, som alene handler om investeringer i anlæg. Det afgørende grundlag for en forbedret kollektiv trafik, øgede bevillinger, er derfor henvist til Danske Regioners økonomiforhandlinger Problemer i den syddanske infrastruktur (kortbilag 1) Der er identificeret tre centrale problemfelter i den syddanske infrastruktur: Trængsel som er klart dokumenteret i Infrastrukturkommissionens materiale. På kort sigt gælder det motorvejene i Trekantområdet og på Vestfyn, på lidt længere sigt meget store dele af motorvejsnettet i det store H. Også fremkommeligheden af jernbanenettet er utilfredsstillende der er et udtalt behov for dobbeltspor på hele banestrækningen til Sønderborg/Padborg og indskrænkningerne i sommerkøreplanen (næsten ingen lyntog til og fra Esbjerg samt Sønderborg/Padborg) understreger at banenettet er utidssvarende. Generelt er der også behov for at hastigheden på hovedbanestrækningen (gennem Odense og Trekantområdet) kan øges, i særdeleshed om sommeren (bilag 1) Flere af Danmarks porte i Syddanmark trænger til bedre adgangsforhold. o Billund Lufthavn, som er Vestdanmarks internationale lufthavn og som fra Syddanmark ses som det østjyske bybånds fælles lufthavn, har behov for stærkt forbedret kollektiv trafikadgang på blot lidt længere sigt i form af skinnebåren trafik (jernbane eller letbane) (bilag 2) o Der er generelt behov for bedst mulig adgang til de vigtigste havne af hensyn til at understøtte muligheden for at overflytte gods fra vej til sø. Havnene i Fredericia og Esbjerg er uden tvivl blandt de vigtigste havne, men derudover er der en række syddanske havne med et vist potentiale. Skal dette potentiale udnyttes, er adgangsforholdene en af de afgørende faktorer.

3 o Grænsen mod Tyskland. Motorvejstrafikken over grænsen fungerer p.t. udmærket, det er først omkring Hamburg at problemerne opstår. Derimod er tog- og bustrafikken over grænsen klart utilfredsstillende. Mulighederne for en sammenhængende rejse med kollektive trafikmidler over grænsen er alt for få. I udkastet til Årsplan for samarbejdet med Schleswig-Holstein indgår en passus om at indlede en proces med udpegning af mulige initiativer, som det vil være relevant at løse grænseoverskridende. Herimellem er en nærmere belysning af pendlertrafikken over grænsen ønskelig der foreligger ingen officiel statistik, men skøn siger at pendlingen er stærkt stigende og måske ligger omkring personer. I Øresundsregionen er det lykkedes at tilvejebringe en statistisk belysning af forholdene, og noget lignende bør kunne ske omkring den dansk-tyske grænse. Den interne sammenhæng i Syddanmark: o Rute 11, Tønder-Varde er en del af en sammenhængende vejforbindelse fra Hamburg langs Vestkysten til Nordjylland. Turisttrafikken til Vestkysten er periodisk meget kraftig på denne vej. For rute 11 i Syddanmark er der dog generelt mere tale om et trafiksikkerhedsproblem end et egentligt fremkommelighedsproblem. Der er dog strækninger af rute 11 med fremkommelighedsproblemer, f.eks. strækningen mellem motorvejen og Varde. (bilag 3) Hvad kan bidrage til at løse problemerne? (kortbilag 2) Der er tale om komplekse problemer, som ofte ikke kan løses ved enkeltinitiativer. Især for trængselsproblemerne vil en vifte af initiativer skulle bringes i anvendelse for at afhjælpe problemerne både her og nu og på længere sigt. PROJEKTER DER PÅ LÆNGERE SIGT ER MED TIL AT LØSE UDFORDRINGERNE: Region Syddanmark finder følgende projekter afgørende for at kunne afhjælpe de væsentligste, identificerede problemer: En tredje, sydlig Lillebæltsforbindelse kombineret med en ny midtjysk motorvej og anlæg af ny jernbane i samme forløb. Denne forbindelse er ét af tre alternative forslag, Infrastrukturkommissionen har foreslået. Det vil naturligvis blive analyseret hvordan rentabiliteten i dette projekt er, dels i forhold til de to andre alternativer og dels i forhold til at der faktisk sker en aflastning af trafikken i Trekantområdet. Projektet forventes imidlertid have en række positive effekter, der betyder at det fra regionen ses som en løsning, der vil understøtte den ønskede regionale udvikling: o En adskillelse af national og international trafik fra den lokale og regionale trafik. Motorvejene i Trekantområdet vil derfor kunne reserveres til lokal og regional trafik. o Trafik fra Esbjerg-området og Sønderjylland til Østdanmark vil kunne afvikles uden om Trekantområdet o Markant forbedret adgang til Billund Lufthavn både med jernbane og motorvej o Udviklingsmæssige muligheder for et stort område i Midtjylland med forbedret adgang o Ingen gener for den eksisterende motorvejstrafik i anlægsperioden. o Der vil åbne sig mulighed for bedre intern vej- og banebetjening af det østjyske bybånd hvilket i tilfælde af Kattegatforbindelsens etablering vil styrke effekten af denne.

4 Etablering af en tidssvarende, kollektiv trafikforbindelse til Billund er en selvstændig høj prioritet. Den ovennævnte forbindelse (både vej og bane) vil markant minimere lufthavnens adgangsproblemer, men adgangsforholdene bør under alle omstændigheder løses. Med Landsplanredegørelsens udpegning af det østjyske bybånd som nyt samlet udviklingsområde er det afgørende at denne nye bydannelse får sin egen internationale lufthavn. Billund Lufthavn er allerede uden sammenligning den eneste eksisterende lufthavn, der kan matche denne rolle. Etableringen af en velfungerende skinnebåren forbindelse er afgørende for at Billund Lufthavn rent faktisk kommer til at spille denne rolle. Fremtidige, aktive trafikhavne skal generelt have god adgang til det overordnede vej- og banenet. Konkret forventes det at vej og bane føres helt frem til Esbjerg Havn. Der er p.t. 120 trafikhavne i Danmark, deraf ca. 1/3 i Syddanmark. En effektiv udveksling af gods mellem vej/bane og skibstrafik vil betyde en prioritering af et mindre antal trafikhavne. Fredericia og Esbjerg Havne vil uden tvivl være blandt disse fremtidige trafikhavne. Derudover kan man udmærket tænke sig et antal yderligere havne, heriblandt såkaldte nichehavne, dvs. havne der har specialiseret sig i særlige godstyper. Rute 11 har behov for en opgradering. Ruten kunne udpeges som forsøgsstrækning til afprøvning af nye ITS-systemer (Intelligente Transport Systemer), ITS kan både hæve kapaciteten og trafiksikkerheden betydeligt. Således viser tal fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber at eksempelvis kapaciteten på en tosporet vej kan øges fra 2300 køretøjer i timen til 4000 køretøjer. Forslag til finanslov 2008 udskydelse af motorvejen til Sønderborg samt syv landevejsprojekter Der er i finanslovforslaget lagt op til udskydelse af det Sønderjyske Motorvejsprojekt. Derudover sættes i hele Danmark syv landevejsvejprojekter i stå, heraf to i Syddanmark. I finanslov 2009 afgøres det om forudsætningerne for at sætte disse projekter i gang igen er til stede. Foruden Sønderborg-motorvejen drejer det sig i Syddanmark om to projekter: Riis-Ølholm-Vejle samt Bredsten-Vandel. Riis-Ølholm-Vejle indebærer anlæg af motorvej på strækningen Vejle-Ølholm og udbygning af motortrafikvej til motorvej på strækningen Ølholm-Riis. Åbningstidspunkt har hidtil været sat til I finanslovforslaget angives nu Bredsten-Vandel er en ny motortrafikvej hvor anlægsarbejdet var planlagt til at begynde i Vejen har bl.a. til formål at forbedre forholdene for trafikken mellem Vejle og Billund-området. Der har ikke hidtil været oplyst noget færdiggørelsesår. I finanslovforslaget oplyses nu 2012.

5 KORTBILAG 1 PROBLEMER: DANMARKS PORTE Billund Lufthavn Grænsen til Tyskland Gods via havnene TRÆNGSEL INTERN SAMMENHÆNG Rute 11

6 BILAG 1: Trængsel på Vejlefjordbroen. Grænsen for kritisk trængsel er tæt på at blive nået. Ved udvidelse til seks spor øges kapaciteten, men allerede inden for ganske få år vil begyndende trængsel igen være problemet og inden 2030 vil kritisk trængsel igen være nået. Infrastrukturkommissionens kort over trængselsproblemer i 2030 byggende på en middel fremskrivningsmodel: Ændres infrastrukturen ikke, vil oplevelsen af trængsel på motorvejene i det østjyske bybånd, strækningen videre til landegrænsen og strækningen omkring Odense.. have en trængselsbelastning svarende til den der i dag kendes på Motorring 3 og Køgebugtmotorvejen.. Faktisk er der i dag kun en kort strækning på Motorring 3, der er oppe i det orange område. Situationen i dag er at kun strækningen fra Skærup til Vejle N, strækningen fra Kolding Ø til Kolding V samt strækningen fra Middelfart til Ejby overhovedet har en farvemarkering (grøn).

7 BILAG 2 Adgangen til Billund Lufthavn. Udsnit af kort fra Landsplanredegørelse 2006 med Billund, Karup og Tirstrup Lufthavne indsat I regeringens landsplanredegørelse 2006 er det østjyske bybånd udpeget som en ny storby under dannelse. De 17 kommuner, der indgår i bybåndsprojektet har tilsammen ca. 1.2 mio. indbyggere. En sådan bydannelse skal naturligvis have sin egen internationale lufthavn med en tidssvarende standard dvs. adgang via motorvej og jernbane. Billund Lufthavn synes som det bedste udgangspunkt for en sådan lufthavn. Passagertallet forventes i 2008 at stige med 15% til godt 2.5 mio. 47% af passagerne kommer fra den midtjyske region og 42% fra Syddanmark. Til sammenligning har Tirstrup Lufthavn ca passagerer totalt. Billund har i dag direkte, daglige forbindelse til ca. 30 europæiske storbyer. Vejadgang til Billund Lufthavn er med de seneste nye vejstrækninger mellem Horsens og Give af en p.t. rimelig standard, som dog ikke lever op til hvad der kan forventes af en international lufthavn. Derimod er adgangen med offentlig transport utilstrækkelig. Der er busbetjening, der varetages af dels offentlige busser og dels egentlige lufthavnsbusser. X-bussernes rutenet X-busserne har et knudepunkt i Grindsted (tre X- busser mødes), men der er kun én X-bus (907X), der passerer lufthavnen. En hurtig og realisabel forbedring af lufthavnens busbetjening kunne derfor være at lade X-busserne 913X (Århus-Esbjerg) samt 980X (Esbjerg-Frederikshavn) passere Billund. Da Xbusselskabet drives af Nordjyllands Trafikselskab, Midttrafik og Sydtrafik, har regionen indirekte indflydelse på X-bussernes drift. Denne mulighed bør forsøges anvendt først. På længere sigt er den eneste acceptable offentlige trafikforbindelse mellem den kommende millionby og dens lufthavn dog en hurtig og højfrekvent forbindelse krav som formentlig kun en skinnebåren forbindelse kun kan opfylde. Om det skal være en egentlig jernbane eller en letbane må være op til en konkret vurdering af økonomi, passagergrundlag m.v.

8 BILAG 3: Rute 11, Hamburg-Tønder-Varde-Nørre Sundby: Projektbeskrivelse Projektet er udført for Vejdirektoratet. I forbindelse med Vejdirektoratets undersøgelse af trafikforholdene ved den sydjyske Vestkyst har Institut for Transportstudier gennemført en undersøgelse af Rute 11 s betydning for erhvervslivet og turisme i Sydvestjylland. Undersøgelsen fokuserer på den del af Rute 11 der strækker sig fra Sæd til Gredstedbro nord for Ribe. Trafikken på Rute 11, og de oplevede problemer forbundet med afviklingen heraf, er i udpræget grad lig turisttrafikken. Ikke alene skaber turisterne en massiv trafik på lørdage, hvor der er skiftedag i feriehusene, men også på hverdage er der en massiv trafik forbundet med turisternes endagsudflugter i baglandet (eks. Legoland og byerne Tønder, Ribe og Esbjerg). Dertil kommer trafikken forårsaget af turisters færdsel til og fra Vestkysten i forbindelse med endagsbesøg. Trafikbelastningen er derfor størst i sommermånederne, hvor turistindustrien har sin højsæson, og følgerne er kødannelser, især omkring Ribe, samt en forlængelse af rejsetiden. Et argument for udbygning af rute 11 er at der derved kan ske en aflastning af transittrafikken på den Østjyske Motorvej. Erhvervsbladet refererer en undersøgelse af transittrafikken, hvorfra følgende er klippet: Opgørelsen af lastbilerne ruter på tværs af Danmark, illustrerer at lastbiltrafikken kører på kryds og tværs gennem Danmark. Således er der registreret lastbiler, som kører ind via landgrænsen i Sønderjylland og ud via Rødby / Gedser. Billedet tegner tre vigtige transitruter for lastbiltrafikken gennem Danmark. Disse er: Sønderjylland Øresund, ca. 70 biler pr. døgn. Femern Bælt Øresund ca. 500 biler pr. døgn og Sønderjylland Nordjylland, ca. 130 biler pr. døgn. Disse tre transitruter tegner sig således for godt 90 pct. af den samlede transittrafik med lastbil gennem Danmark. Andelen af lastbiler, som kører i transit er meget forskellig fra grænseovergang til grænseovergang. Andelen er størst i Rødby og Hirtshals, her udgør transittrafikken 40 pct. af den samlede lastbiltrafik. I Helsingør udgør transitandelen 33 pct., medens den udgør 3 % af den samlede trafik over landegrænsen i Sønderjylland.

9 Vejdirektoratets tællinger af årsdøgntrafikken, de højeste trafiktal er: Korskroen-Varde Bramming-Korskroen Nord for Ribe (Sæd Grænse 5.000)

10 KORTBILAG 2 - LØSNINGSBIDRAG Det spejlede J: Sydlig passage af Lillebælt og syd og vest om Trekantområdet. Forbedring af rute 11?? Kollektiv transport til Billund Lufthavn