grænseoverskridende FERIEKOLONI transformation af Kruså Vandmølle til feriekoloni og lejrskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "grænseoverskridende FERIEKOLONI transformation af Kruså Vandmølle til feriekoloni og lejrskole"

Transkript

1 grænseoverskridende FERIEKOLONI transformation af Kruså Vandmølle til feriekoloni og lejrskole Ellen Margrethe Sloth Christensen Institut for Arkitektonisk Kulturarv - AAA 1

2 Sammenfattende redegørelse Afgang efterår 2009 Ellen Margrethe Sloth Christensen Arkitektskolen Aarhus Institut for Arkitektonisk Kulturarv Bedømmelseskomité Vejleder: Lars Nicolai Bock Intern censor: Anne-Grete Andersen Ekstern censor # 1: Arne Høi Ekstern censor # 2: Anna Mette Exner Studieobservatør: Ann Holm Nielsen 2

3 forord Ligesom kirker, klostre og herregårde hører møllerne til vores fælles bygningsarv. Men møllerne er udsat for mange trusler først og fremmest fordi de er svære at give nye funktioner. Vandmøller har man kunnet ombygge til boliger, men det er som regel sket på bekostning af både mølleværk, møllehjul og mølledam ja, alt det, der kendetegnede vandmøllen. Når en mølle er restaureret, er det vigtigt at den bliver passet og plejet. En vandmølles hjul skal køre regelmæssigt for ikke at slå sig ( ) og al maskineri har bedst af regelmæssigt at blive smurt og kørt med. Rundt omkring i landet er der i dag skabt en masse møllelaug, hvor ihærdige mennesker på frivillig basis holder deres mølle ved lige, kører med den og viser den frem for publikum. Uden deres indsats ville de fleste møller efter endt restaurering igen stå og forfalde. 1 De danske vandmøller er en del af vores fælles bygningsarv. Trods det står mange af de danske vandmøller i dag tomme og forfalder, da de ikke umiddelbart bliver vurderet til at have en særlig høj bevaringsværdi, eller fordi midlerne til at renovere og transformere de gamle vandmøller ikke er der. Denne holdning gælder både værdivurderingen fra myndighedernes side, men også ejernes egen værdivurdering af deres ejendom. Det betyder, at vandmøllerne nedrives, og derved mister vi dele af den danske kultur, som måske ikke ser ud af noget ved første øjekast. Ved nærmere undersøgelse har mange af disse bygninger dog ofte adskillige fine kvaliteter som et nyt byggeri ikke vil kunne opnå på samme måde. 3

4 4

5 indhold Forord Indhold Indledning Analyse uddrag fra program Programmering - uddrag fra program Proces Projekt Refleksion Litteratur Slutnoter Bilag 1 - ejerliste og funktioner Bilag 2 - tidsplan

6 indledning Sammen med Catrina Beck Jørgensen var jeg i februar/marts 2009 i Kruså for at opmåle, registrere og dokumentere Kruså Vandmølle. Dette arbejde udmundede i en bygningsarkæologisk undersøgelse, som er inddelt i tre dele. Historie og kontekst, Bygning og detaljer samt Værdisætning og tålegrænser. Denne rapport udgør det forberedende analysearbejde, der er forudsætningen for den endelige bearbejdning af stedet i forhold til skitsering mm. Således er rapporten grundlag for mit valg af ny funktion til Kruså Vandmølle. Møllen er med sin placering i landskabet helt enestående og har desuden i kraft af sin placering nær grænsen mellem Danmark og Tyskland nogle fantastiske muligheder for historiske oplevelser i sin nære kontekst. 6 Udover en meget grundig historisk viden om vandmøller generelt og Kruså Vandmølle i særdeleshed har arbejdet med rapporten givet mig et helt unikt indtryk af selve bygningskomplekset - stemningen og atmosfæren på stedet. Dette har været en vigtig faktor i mit valg af ny funktion til Kruså Vandmølle at den nye funktion passer til stedet og ikke mindst til bygningen. Meget af den analyserende del i redegørelsen er uddrag fra den bygningsarkæologiske undersøgelse. Hvis

7 der ønskes supplement til de uddrag, jeg har valgt ud, findes hele rapporten digitalt bagest i redegørelsen. Derudover er dele af redegørelsen uddrag fra mit program, mens afsnittene proces, projekt og refleksion er en fortælling om det endelige projekt. Afsnittet proces afspejler hele det forløb, jeg har været igennem, mens afsnittet projekt er en skildring af den proces, jeg har gennemgået under skitseringen af børnenes sovemøbel i feriekolonien. Afsnittet skulle gerne give et indtryk af min arbejdsmetode og desuden give et lille indblik i det færdige projekt. Til slut giver afsnittet refleksion et indblik i mine personlige arbejdsredskaber, og hvordan jeg har brugt disse. Jeg har grundet kritikken på den bygningsarkæologiske undersøgelses lay-out i denne redegørelse brugt masser af plads. Der er luft og de vigtige illustrationer er forstørret. Ligeledes har jeg indlagt såkaldte pauser i læsningen, hvor hensigten med min feriekoloni opsummeres i få ord. Alt dette for at gøre redegørelsen mere spiselig og lettere læselig. Det er min intention med denne opgave at give et bud på en ny funktion til en eksisterende tom bygning, der i dag står i forfald, men som på trods heraf stadig rummer nogle kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, som ikke må gå tabt. Funktionen og bygningen skal passe sammen, og derfor er indgående stemningsanalyser af bygningen lavet, inden funktionen er fastlagt. Disse stemningsanalyser kan ses s. 36 ff i denne redegørelse. Konkret vil jeg lave en feriekoloni for børn, der er svagt stillede. Det vil sige børn, der ikke har mulighed for at komme på sommerferie, fordi deres forældre enten ikke har midlerne eller mulighederne. Det skal være et tilbud til børnene om en sommerferie, som de ellers ikke ville opleve. Idéen med feriekolonien er, at den er grænseoverskridende i dobbelt forstand, både i forhold til de funktionelle muligheder og den potentielle målgruppe. I løbet af opholdet skal der være fokus på leg, udfoldelser, stimulering, natur og oplevelser. Der skal på kolonien være plads til 40 børn i alderen 7-11 år og voksne inkl. køkkenpersonale og administration. Jeg forestiller mig, at bygningen er ejet af Aabenraa Kommune, således at både børn fra danske folkeskoler og børn fra skoler i Sydslesvig kan benytte sig af kolonien. 7

8 8

9 området Kruså Vandmølle ligger syd for Kruså by i overgangen mellem bebyggelse og natur. Området er præget af natur med skov, sø og marker som tætteste nabo, men samtidig ligger Vandmøllen placeret, så den er let tilgængelig. Der er knap en kilometer til grænsen og 12 minutters kørsel til Flensburg, så Kruså Vandmølle ligger på kanten af Danmark i et naturskønt smørhul. 9

10 ankomst Ankomsten til Kruså Vandmølle er vidt forskellig, om man er gående eller i bil. Ankommer man i bil fra Bov, kan man for eksempel allerede få et kig til Vandmøllen, inden man forlader byen, hvorimod man, når man kører på Flensborgvej og befinder sig meget tæt på Vandmøllen, ikke ser den, før man stort set er ankommet. Man kan køre til Vandmøllen fra tre forskellige retninger. Fra Bov der ligger mod vest, fra Kollund der ligger mod nord og fra Flensborg der ligger mod syd. Den primære ankomstvej er dog den smalle, let bugtende vej fra nord, der både tager imod ankomne fra Bov og Kollund. første glimt af Vandmøllen ved ankomst fra nord 10 Via en lille vej - på højre hånd kort før Flensborgvej - føres man ned til Vandmøllen. Vejen hedder Møllegården og er en smal vej, der svinger let. Man har først et kig til Møllesøen på højre hånd, dernæst får man

11 et lille kig af Vandmøllen, men først når vejen drejer skarpt til venstre, kan man se hele Kruså Vandmølle foran sig og Møllesøen på højre side. Denne sene afsløring af Vandmøllen betyder, at man bliver imponeret og overrasket, når man ankommer. Man bliver mødt af et stort, flot bygningsværk, der stolt står ved siden af Møllesøen. Fælles for ankomsterne som gående er det naturskønne landskab, som man går igennem, inden man som en naturlig afslutning på ruten ser Kruså Vandmølle. Ved ankomst fra Gendarmstien går man langs marker, igennem skov, krydser vandløb, og hele tiden har man gennem træstammer udsigt til den smukke Møllesø, som danner en flot kulisse med Bov i baggrunden. nord- og vestfacade 11

12 kontekst Kruså Vandmølle ligger, meget naturligt, ud til Møllesøen. Vandmøllen er placeret nordøst for søen, som i dag er fredet. For at give ørredbestanden optimale yngleforhold løber vandet ikke længere gennem Vandmøllen men i stedet gennem Kruså skov. Da vandet løb gennem Vandmøllen, forhindrede dette fiskene i at komme frem til deres yngleplads, hvorfor man har prioriteret at stoppe gennemstrømningen. Før 1962 var søen som opdæmmet, og vandet løb under en bro og gennem møllehjulet. Broen er belagt med brosten og markerer dermed vandets løb fra søen til møllen. Nord for Vandmøllen er der seks parkeringspladser. Denne zone er afgrænset ud mod vejen Møllegården af en række brosten. Mod nord ligger den bygning, der hedder Møllegården, som i dag er indrettet til boliger. For flere hundrede år siden var dette kompleks en del af Kruså Vandmølle, men i dag ligger det som en ryg mod nord. Kruså Vandmølles bygningskompleks fortsætter i nabomatriklen, som i dag er forsamlingshus. Denne bygning skaber således ryg mod nordøst, og sammen med åløbet skabes en naturlig grænse, der ikke kan overskrides. 12

13 ankomst fra nord hæk Møllegården hæk asfaltvej jord med småsten brosten Møllesøen sten brosten Forsamlingshus jord med småsten Krusåen Gendarmstien lille buskads trampesti kornblomster kornblomster kornblomster og 5 små træer tæt lavt buskads/ træer træstamme tæt lavt buskads, små træer imellem. højere buskads/ træer. situationplan - ikke målfast 13

14 Syd og øst for Vandmøllen afgrænses uderummet af stejle skrænter. Sammen med de store træer, som primært står på skrænterne, får man oplevelsen af at bevæge sig ind i en grøn zone. Følger man trampestien gennem zonen mod nord, kommer man ned til åløbet, hvor vandet tidligere løb, men hvor det i dag står helt stille. På grund af stilstanden i vandet er der opstået mange alger, og vandet virker meget beskidt. Det er ikke et kønt syn, og dyrelivet er ikkeeksisterende. Hvis vandet igen kunne løbe gennem møllen, ville området blive meget mere attraktivt, og uderummet ville være rart at opholde sig i. Det mest optimale vil være, at man finder en løsning, hvor man kan tilgodese både Kruså Vandmølle og den fremtidige funktion, samtidig med at fiskenes yngleforhold tilgodeses. 14 Går man i sydvestlig retning langs søen, kommer man ind på en sti, der fører hen til Gendarmstien. Når man følger denne, går man langs Møllesøen og krydser Krusåen, hvor den i dag løber gennem skoven. Lige inden man møder Gendarmstien, er der ved Møllesøen etableret såkaldte fugleudkigsposter. Her får man et fantastisk kig ud over Møllesøen og dens rige fugleliv.

15 Feriekolonien skal være et modstykke til den virkelighed, som børnene kommer fra. En anderledes livsform, et supplement til hverdagen. Feriekolonien skal danne ramme om nye samværsformer, aktiviteter og indlæringsprocesser. 15

16 historie Følgende er et lille udsnit af Kruså Vandmølles lange historie. Oplysningerne er taget fra den bygningsarkæologiske undersøgelse og ønskes en uddybende tekst, findes denne i rapporten under afsnittet Historie og kontekst. Desuden er der som bilag vedlagt diagrammer, som giver et hurtigt overblik over Kruså Vandmølles historie. Under 30-årskrigen i 1640 får Vandmøllen sin nuværende placering, hidtil har den ligget i Smedeby. Samtidig afspærrer man Krusåens løb gennem skoven og opdæmmer vandet til den nuværende Møllesø. 2 Men allerede i 1581 bliver Kruså Vandmølles kundekreds udvidet, da det bliver bestemt, at møllegæsterne fra Flensborg Bymølle ved vandsvigt må tage til Kruså Vandmølle. I 1616 bliver Vandmøllen fornyet fra grunden. Kruså Vandmølle og Møllesø, ca I slutningen af 1700-tallet er ejeren Kühl, som efterfølges af Hemsen og Tedsen. Ved Tedsens død overtager hans enke, og hun bliver således arveforpagter. I 1742 sælger Ida Tedsen møllen til sin nevø, Frantz Beeck, som desuden har været møllesvend siden Beeck bliver hermed den første generation i en række af seks Frantz Beeck er, der forpagter Vandmøllen. I 1768 brænder møllen og bliver derefter genopbygget. Den syvende Frantz Beeck bryder traditionskæden, og i 1899, efter mere end 150 år i Beeck-familiens hænder, sælger han møllen til købmand Lassen fra

17 Flensborg. Han forpagter møllen ud til Berg, hvis søn senere overtager som arveforpagter. 3 Den 1. januar 1853 ophører maletvangen. For møllerne er det en stor omvæltning, da de herved taber deres særrettigheder. Samtidig er det en stor lettelse for bønderne, der i mange tilfælde har lang vej til den mølle, de er pligtige til at søge. 4 Først i 1862 bliver maletvangens ophør efterlevet i hele landet. 5 Møllen brænder tilbage i 1768, men ifølge BBR stammer de nuværende bygninger fra Årstallet 1811 nævnes også, så det præcise årstal er uvist. 6 I bliver Vandmøllen istandsat med den hensigt at tage kampen op imod den store dampmølle, der er kommet i Flensborg Nystad. Under istandsættelsen fjerner man de tre store møllehjul, i stedet bliver der indsat to turbiner. Det er ikke et særsyn, at møllehjulene erstattes af turbiner, for 90% af alle Danmarks vandmøller får mellem 1884 og 1950 installeret disse. 7 Da Mathias Hübsch i 1919 overtager Vandmøllen, følger en periode, der er mere ustabil, end man hidtil har oplevet. Grænsen kommer til at gå lige syd for Kruså Vandmølle, hvilket betyder, at Hübsch mister hele sit sydlige opland. I mellemkrigstiden og åerne fremover skifter møllen ejer flere gange. Jordlovsudvalget gangtøj i kælderen 17

18 Kruså Vandmølle, udbygger og i 1937 udstykkes de lokaler, der i dag er forsamlingshus. Efter Anden Verdenskrig i bruges Kruså Vandmølle som karantænestation for KZ-fanger fra Tyskland, og senere bliver Vandmøllens jorde efterhånden udstykket til parcelgrunde og solgt. I oktober 1962 bliver Møllesøen fredet, og samtidig bliver det godkendt, at Krusåen ikke længere skal løbe gennem møllen, så den får det løb gennem skoven, som den har i dag. Anton Westergård forbliver forpagter indtil 1964, hvor hans fratræden bliver enden på mølleriet i Kruså Vandmølle. De sidste 40 års historie for Kruså Vandmølle er knap så opløftende. Møllen bliver i en årrække primært brugt til opbevaring. Der bliver i 1977 indrettet et lager for aluminiumsprofiler samt et værksted i samme forbindelse. I løbet af 1980 erne ansøges der om flere projekter hos kommunen, blandt andet om lov til at indrette boliger i Vandmøllen. Projektet bliver aldrig færdiggjort, da eksempelvis brandkrav ikke bliver opfyldt. Bov Kommune beder i 1999 en gruppe mennesker med interesse for historie, turisme og lign. om at tage stilling til, hvad møllen kan anvendes til, og det er med i kommunens plan, at Vandmøllens restaurering skal indgå i et aktiveringsprojekt for kontanthjælpsmodtagere. 8. Kruså Vandmølle, Kruså Vandmølle står i dag tom og ubenyttet hen. Den begyndte restaurering blev opgivet, da den ville blive for kostbar. Aabenraa Kommune har haft møllen til salg siden 2008.

19 udvikling Følgende er ligeledes udsnit fra rapporten under afsnittet Historie og kontekst, som giver vores bud på en bygningshistorisk udvikling for Kruså Vandmølle. Vi har ud fra diverse kilder opstillet en hypotese for, hvordan udviklingen har været. Vandmøllen får, som tidligere nævnt, sin nuværende placering i 1600-tallet. Dengang bestod møllen kun af den nordligste fløj(1), se ill. på næste side. Denne størrelse er almindelig for vandmøller på den tid. Den turbine, som man ser i kælderrummet i dag, er udskiftet i 1919, hvilket stemmer overens med, at der inden da har siddet et vandhjul på sydsiden af den nordlige fløj. Derudover har vi i loft og gulv på alle etager i denne fløj fundet adskillelige spor, der stemmer overens med det gangtøj, som har siddet op gennem etagerne. Gangtøj er det maskineri, der bruges i en Vandmølle. Desuden er de to porte i nordfacaden på 1. og 2. sal blevet brugt til at hejse korn mm. op i Vandmøllen. Der er stadig dele af hejsemekanismen tilbage på kvistgavlen. 19

20 20 1 Møllesøen Møllesøen 2 Krusåen Krusåen Herefter er den syd- og østlige del af komplekset bygget til(2). Tømmermærkerne på 1. og 2. sal har et klart mønster, der vidner om dette, se i øvrigt afsnittet Bygningsdelsbeskrivelse - tømmerkonstruktion i rapporten. Hvornår præcis denne udbygning sker, ved vi ikke, men vi gætter på, at det er sket i opgangsperioden i starten af 1700-tallet. Muren inde bag halvcirkelbuen i vestfacaden er dog opmuret senere. Farve på fuge og teglsten i muren vidner om dette, ligesåvel som hjørneløsningen samt opmuringen foran stikket. Dette er formentlig sket i forbindelse med, at vandhjulene er blevet fjernet. Tilbygningen mod syd er ligeledes kommet til senere(3). Der er brugt gule teglsten til denne del, men det er tydeligt, at de i farven afviger fra resten af komplekset. Denne del af Vandmøllen har senere været udsat for adskillelige ombygninger. På et tidspunkt bliver der udvidet med den del, der i dag er forsamlingshus(4). Det er uvist, hvornår dette sker, men vi ved, at der i disse lokaler er mejeri fra , så tilbygningen er sket inden dette tidpunkt. I 1973 laves udvidelsen til forsamlingshuset(5), og den lille tilbygning, kontoret, mod sydøst bygges efterfølgende(6).

21 Møllesøen Møllesøen 3 Krusåen 5 Krusåen Møllesøen Møllesøen 4 Krusåen 6 Krusåen 21

22 planer Stueplanet har i dag ikke en entydig hovedindgang. Da vi registrerede Vandmøllen, brugte vi indgangen i nordgavlen. Denne har formentlig været hovedindgang, da Vandmøllen kun bestod af den nordlige fløj. Man kan dog forestille sig, at indgangen i vestfacaden ind til det store rum måske på et senere tidspunkt har været hovedindgang. Den er placeret meget symmetrisk i facaden, og umiddelbart er det den første dobbeltdør man ser, når man ankommer til møllen. 22 eksisterende stueplan 1:500 Stueplanet er indenfor præget af mange små rum, der ikke umiddelbart er logisk placeret i forhold til hinanden. Det første indtryk af bygningen indenfor er derfor præget af en smule forvirring. Det lange rum, som strækker sig fra nord til syd, fungerer som bindeled mellem de fire dele, som man groft kan inddele stueplanet i. Flere af rummene er blevet tilpasset de forskellige funktioner, som Vandmøllen har indeholdt gennem tiden. Rummenes forskelligartethed er med til at forstærke uoverskueligheden og det forvirrende indtryk.

23 det lange rum - bindeled i stueplanet 23

24 24 eksisterende kælderplan 1:500 Fra stueplanet er der i dag to nedgange til kælderen, som dermed er delt op i to dele mod nord og mod syd. Tidligere har der været forbindelse herimellem i form af en trappe, men denne er i dag afspærret, formentlig af sikkerhedsmæssige grunde. Kælderen bærer præg af ikke at have haft en funktion i mange år. Der er revet vægge ned, og gulve er brudt op uden stillingtagen til efterfølgende brug, hvilket betyder, at kælderen flere steder ligner en byggeplads. Den nordlige del er den del, der står mest uberørt, mens der i den sydlige del af kælderen er store skader blandt andet pga. det vand, som siver gennem bygningen. I den nordlige del af kælderen har man i nyere tid indrettet nogle små rum, mens den sydlige del stadig består af to store rum. Der er en splittet stemning i kælderplanet. Det dobbelthøje rum er stort og spændende og bliver med det enorme lysindtag meget indbydende. Derimod er de øvrige rum mere dunkle, der er knap så stor loftshøjde og det naturlige lysindtag er meget begrænset og flere steder ikke til stede.

25 eksisterende gangtøj i et kælderrum 25

26 typisk kig langs en ydermur på 1. sal 26

27 kig ind i den østlige fløj på 2. sal 27

28 eksisterende 1. salsplan 1:500 Fra stueplanet er der adgang til 1. sal fra det nordlige trapperum. Herfra har man overblik over stort set hele etagen, da rummet ingen skillevægge har. Det er således den originale trækonstruktion med stolper og bjælker, der dominerer i rummet. Loftet i det lange rum i stueetagen er hævet, således at det skaber en forhøjning på 1. sal på 44 cm. Dette er sammen med stolperne de rumdannende elementer. Der er to adgangsmuligheder til 2. sal. En trappe i den nordlige og en i den sydlige del af 1. salsplanet. Ligesom på 1. sal har man fint overblik over hele 2. sal, da der ingen skillevægge er. Det er trækonstruktionen med stole og loftet til kip, der møder blikket rundt på hele planet. Rummet får masser af lys fra tagvinduerne, der er placeret rundt i hele tagfladen, og både 1. og 2. sal har en indbydende og tryg atmosfære. På 1. sal og specielt 2. sal er der flere steder plamager af råd i gulvbrædderne, da taget er utæt. Derudover er trækonstruktionen i god stand. eksisterende 2. salsplan 1:500 28

29 En feriekoloni er en ferieform, hvor naturen og socialt samvær spiller en afgørende rolle. 29

30 nord- og vestfacade på Kruså Vandmølle - flot bevarede facader 30

31 facader Generelt kan man sige, at nord- og vestfacaderne er de mest harmoniske og bedst bevarede. Det er disse to facader, der er Kruså Vandmølles forside, og ligeledes disse facader, der har langt de fleste detaljer i murværk, vinduer og døre. Vandmøllens bagside mod sydøst lider under ikke at være blevet vedligeholdt på samme måde som det resterende. Derudover har man også bygget til på denne side, uden hensynstagen til de oprindelige facader. Det vidner terrassen, som fyldte hele Vandmøllens bagside mod sydøst, om. Derudover betyder skrænten mod sydøst, at man ikke kan komme på afstand af bygningen på denne side. Dermed opfatter man syd- og østfacaderne i brudstykker som fire mindre facader. Dette er med til at forstærke det uharmoniske i disse facader i modsætning til Vandmøllens nord- og vestfacader. Et karaktermæssigt plus på hele komplekset er, at man har bevaret de originale støbejernsvinduer. 31

32 eksisterende nordfacade 1:250 eksisterende sydfacade 1:250 eksisterende vestfacade 1: eksisterende østfacade 1:250

33 sydfacade på Kruså Vandmølle - denne del af møllen er mere medtaget 33

34 Første dag var det ikke så sjovt, for da kendte man ikke så mange. Men der gik nok en halv dag, så var jeg allerede bedste venner med nogen. Casper 8 år om at være på feriekoloni for første gang. 34

35 værdisætning Følgende er uddrag fra afsnittet Værdisætning og tålegrænser i vores bygningsarkæologiske undersøgelse. Det er vores bud på en værdisætning af Kruså Vandmølle. Værdisætningen tager udgangspunkt i SAVE-metoden. Arkitektonisk værdi: Den arkitektoniske værdi defineres blandt andet ud fra bygningens proportioner, facaderytme og bearbejdning. Se i øvrigt afsnittet Bygningsdelsbeskrivelse i rapporten, hvor facaderne og de enkelte rum beskrives. Der er stor forskel på værdien af de forskellige facader. Nordfacaden kan beskrives med ord som harmonisk og kunstnerisk i modsætning til østfacaden, der er meget ødelagt efter mange ombygninger. Generelt kan man sige, at de facader, der bærer præg af ombygning, svækker den arkitektoniske værdi af bygningen. Inde i bygningen har 1. og 2. sal høj arkitektonisk værdi, idet den synlige tømmerkonstruktion er velbevaret og giver rumlig karakter. I stueetagen og i kælderen er der lavet mange ombygninger, og den oprindelige arkitektur er sløret og flere steder ikke længere synlig. Derfor er den arkitektoniske værdi i disse dele af bygningen meget lav. Den arkitektoniske værdi varierer meget, men ud fra sit oprindelige udtryk vurderes den højt og sættes derfor til 2. 35

36 Kulturhistorisk værdi: Den kulturhistoriske værdi vurderes ud fra forskellige aspekter. For eksempel om byggeriet repræsenterer en bestemt byggeskik, teknisk innovation i form af konstruktion og materialer, om bygningen er et eksempel på en bestemt bygningstype (arbejderbolig, byggeforeningshus eller lign.) og sidst men ikke mindst om der er historisk værdi knyttet til bygningen. I Kruså Vandmølles tilfælde er sidstnævnte aspekt ikke til at komme udenom. Vandmøllens historie går langt tilbage, hvilket bygningen i sig selv og ikke mindst de forskellige dokumenter, som vi har fundet på arkiverne, vidner om. Kruså Vandmølle bidrager til områdets kultur med en fortælling om en gammel vandmølle med forskellige funktioner, men også om en dansk vandmølle, der stadig har mange originale dele tilbage, som dermed tydeligt fortæller om sin oprindelige funktion. Vandmøllens kulturhistoriske værdi vurderes derfor til 1. Miljømæssig værdi: Den miljømæssige værdi defineres ud fra bygningens placering, både i forhold til tilstødende bygninger, men også i forhold til det miljø den er en del af. Kruså Vandmølle ligger i direkte forbindelse med Møllesøen, der som tidligere nævnt er fredet. Møllesøen er skabt ved en opdæmning i forbindelse med drift af Vandmøllen, og Krusåen løber herfra gennem Vandmøllen. Vandmøllen giver sammen med Krusåen og Møllesøen området karakter og fylder meget i det omkringliggende miljø. Den miljømæssige værdi vurderes derfor til 1. rumlighed på 1. salsplan 36 Originalitet: Når man vurderer originalitet, ser man på i hvor høj grad bygningens oprindelige udtryk er bevaret, og om helheden fremstår original trods eventuelle ombygnin-

37 ger. I afsnittet udvikling s. 19 kan man læse, hvordan Vandmøllen over en lang periode er blevet udbygget. Byggeriet udtrykker på trods af det en sammenhæng og ensartethed, og det oprindelige udtryk er således bevaret godt. Tilbygningen mod syd er dog en undtagelse. Murstenenes farve varierer fra resten, og det er derfor tydeligt, at denne del ikke er en del af det oprindelige byggeri, hvilket svækker bygningens helhed. Originaliteten vurderes derfor til 3. Tilstand: En bygnings tilstand vurderes ud fra byggetekniske forhold. Under afsnittet facader s. 31 kan man læse, hvordan facaderne generelt er i god stand. Undtagelsen er som nævnt tilbygningen mod syd. Tilstanden indvendigt er der også stor forskel på. Mangel på vedligeholdelse betyder, at der for eksempel er råd i gulvene på 1. og især 2. sal. Murværket er generelt i god stand, men der løber vand gennem kælderen, hvilket betyder en forringelse af murværkets tilstand i denne del. Vandmøllens tilstand vurderes derfor til 6. Bevaringsværdi: Den samlede bevaringsværdi vurderes som nævnt ud fra de fem gennemgåede parametre. Det samlede indtryk af bygningens værdi og tilstand er god. Der er dele af komplekset, der er i meget dårlig stand, men generelt er de bærende konstruktioner som murværk og tømmerkonstruktion i fin stand. Derudover er den miljømæssige og ikke mindst den kulturhistoriske værdi meget høj, og disse er med til at trække den samlede vurdering op. Bevaringsværdien for Kruså Vandmølle vurderes derfor til 2. dobbelthøje rum i kælder 37

38 formål Børn er nysgerrige af natur, og de har brug for at undres, at opleve og få stimuleret alle sanser. Børn fjernes i dag i høj grad fra naturen. Deres oplevelser forgår gennem tv, film og ikke mindst computerspil, hvilket ofte fører til en meget fejlagtig billededannelse. Deres oplevelse af og stimulering igennem naturen begrænses hermed, og den udvikling vil jeg gerne præge i en anden retning. Feriekolonien i Kruså Vandmølle skal lægge op til oplevelse og stimulering igennem naturen. Der er rig mulighed for at arrangere ture i omegnen af Vandmøllen. Desuden er landskabet og omegnen rig på historie. Børnene skal lære at tage et ansvar for naturen. 38 Tidligere var intentionen med en feriekoloni at fjerne børnene fra storbyens dårlige hygiejne og fattigdom og tilbyde fysisk gode forhold som nærende kost og frisk luft et alternativ til bylivet. Selvom man ikke kan sammenligne datidens hygiejne og fattigdom med nutidens, har vi i dag stadig brug for feriekolonier.

39 Fra 2002 til 2006 er antallet af fattige børn steget med , så tallet i dag er oppe på ca Det vurderer Socialforskningsinstituttet. De udsatte børn kommer især fra familier, hvor forældrene er uden arbejde, hos enlige forældre eller i indvandrerfamilier. 9 De udsatte børn vokser op i familier, hvor et stramt budget eller sociale problemer typisk betyder, at børnene ikke får for eksempel samme fritids- og ferieoplevelser, som deres jævnaldrende. Imidlertid har også disse børn brug for ferier - et pusterum fra hverdagen. De skal opleve en ferie hvor de som børn er i fokus. Hvor der ikke kun er gode fysiske forhold men også gode pædagogiske og psykiske betingelser. Et socialt frirum, hvor børn er sammen med børn og stimuleres gennem leg og natur. Kolonien skal være et alternativ til børnenes hverdag, en anderledes leveform, hvor hjemmet ikke transformeres til ferie. 39

40 intention Intentionen er at lave en feriekoloni, der skaber tryghed og sikkerhed for børnene, og hvor de oplever omsorg. De skal være i et fællesskab men samtidig have mulighed for at afsondre sig fra mængden og vigtigst af alt føle sig hjemme. Det skal være let at orientere sig, og der skal være en logik i organiseringen. Alt sammen for at børnene kan føle et tilhørsforhold til stedet. Derudover er det vigtigt, at børnene får oplevelser og bliver stimuleret. Det vil jeg opnå gennem varierede rumforløb nicher kontra store åbne rum, introverte kontra ekstroverte oplevelser, stoflighed, lysforhold og forskellighed i materialer. Lige så vigtig som stimulering gennem leg er indendørs, er den i naturen. Udearealerne skal derfor være inspirerende og motiverende at færdes i. Der skal etableres spændende rum med forskellige karakterer og stemninger. Der skal være mulighed for at præge stedet ved at bygge huler og lege med naturmaterialer, netop for at børnene får følelsen af at have indflydelse være betydningsfulde. 40 Der skal med andre ord være fokus på leg, udfoldelser, stimulering, natur og oplevelser.

41 stemning For at sikre mig at den tomme Kruså Vandmølle ville funktionen som feriekoloni, analyserede jeg bygningskompleksets fire etager samt tilbygningen med fokus på stemning og atmosfære og årsagerne hertil. Ved at sammenholde de enkelte funktioner i en feriekoloni og deres tilknyttede stemning, deres indbyrdes relationer og rumkrav med de stemninger som allerede eksisterer i Vandmøllen, faldt funktionen på plads. I rumprogrammet vil man udover et bud på størrelsen af den enkelte funktion desuden kunne læse om mine tanker med netop denne funktion. Hvad den skal kunne, hvilke relationer den har til andre funktioner samt det stemningsbillede, jeg gerne vil have i det enkelte rum eller den enkelte situation. 41

42 collage eksisterende stemning kælderplan 42

43 farligt splittet spændende beskyttende 43

44 collage eksisterende stemning stueplan 44

45 indesluttet sløret introvert forvirrende labyrintisk 45

46 collage eksisterende stemning 1. og 2. salsplan 46

47 indbydende roligt rart trygt tiltrækkende beskyttende 47

48 collage eksisterende stemning tilbygningen 48

49 afvisende dunkelt farligt uhyggeligt utrygt 49

50 rumprogram Følgende rumprogram er fra mit program. Ankomstsituation min. 50 m 2 Der skal være mulighed for, at alle børn kan være samlet, få praktiske oplysninger mm. Endvidere skal det være muligt at komme på toilettet, og man skal kunne orientere sig, for eksempel ved et kort over bygningens indretning og faciliteter. Der skal desuden være administration og kontor til den tilsynsførende. Dette skal have en vis forbindelse til ankomstarealerne. Stemning og inspirationsord: trygt, overskueligt, indbydende. Køkken, viktualie-, opvaske- og vaskerum ca. 90 m 2 Køkkenet skal være omdrejningspunktet, da god og sund mad er meget vigtigt på en feriekoloni. Børnene skal stifte bekendtskab med en anden madkultur end den, de hjemmefra er vant til. Køkkenet skal indbyde til at lave god og inspirerende mad. Der skal være god forbindelse mellem køkkenet, viktualierummet og opvaskerummet, men opvaskerummet skal stadig være adskilt fx ved en væg med åbent dørhul. Køkkenet og opvaskerummet skal desuden ligge i forbindelse med spiserummet. Der skal være adgang til det fri, så muligheden for vareindlevering og arbejdsgange i forbindelse hermed optimeres. 50 Stemning og inspirationsord: sundhed, gode forbindelser, inspirerende miljø.

51 Spiserum min. 100 m 2 Spiserummet er stedet, hvor depoterne fyldes op og der samles ny energi. Spisesituationen tænkes som et fællesskab, men der skal også være mulighed for alternative situationer. Små grupper, store grupper eller alternativ møblering, hvor børnene fx sidder på andet end stole. Spiserummet skal bruges som et samlende element, hvilket jeg overvejer kunne forstærkes ved etablering af en pejs. Spiserummet skal ligge i naturlig forbindelse med køkkenfunktionerne. Stemning og inspirationsord: fællesskab, samlende, hyggelig, sundhed, rart. Udfoldelsesrum # bevægelse 100 m 2 Der skal være forskellige muligheder for udfoldelse. Fx bevægelse og stimulering gennem leg. I rummet skal der være redskaber af forskellig slags, mulighed for at indtage rummet på alle måder og i alle retninger. Det er her børnene brænder krudt af, når de opholder sig indendørs. Udfoldelsesrum # kreativitet min. 50 m 2 Et rum med mulighed for at udfolde sig kreativt. For eksempel ved at arbejde i træ og metal, bygge drager, sy og lave stoftryk. Stedet skal også bruges til forberedelser inden en tur/aktivitet i naturen, hvor diverse remedier til eksempelvis en OL-turnering kan laves. Stemning og inspirationsord: kreativitet, larm, rod, muligheder. Udfoldelsesrum # afslapning min. 50 m 2 Et sted med mulighed for fordybelse. Det er her, de stille og rolige aktiviteter sker. Der skal være mulighed for at sidde og tegne og lægge puslespil. Men også mulighed for, at alle børn kan samles på madrasser og høre en historie lige inden sengetid. Et sted, hvor der geares ned. Hemse og hængekøjer kan være med til at skabe stemningen. Stemning og inspirationsord: fordybelse, stilhed, fællesskab, individualitet, hule, dunkelt, lyst, afslapning. Stemning og inspirationsord: lyst, indbydende, energi, musik, rytme, redskaber, bevægelse, leg, sansestimulering, farver. 51

52 Soverum for børnene 300 m 2 Jeg forestiller mig sovesituationen med mulighed for inddeling i flere små grupper. Inddelingen sker ikke nødvendigvis i lukkede adskilte rum men som et princip, hvor et stort åbent rum inddeles vha. en enhed. Der skal være mulighed for opdeling i køn samt god forbindelse til toilet og bad. Derudover skal der være et lederrum eller to til de voksne, der har nattevagt. Det er svært at sætte et præcist m 2 -tal, da der vil forekomme en del gangareal. Der stræbes selvfølgelig efter bedst mulig udnyttelse, og netop gangarealet forestiller jeg mig kan indtage en ny funktion. Stemning og inspirationsord: individualitet i et fællesskab, hygge, lyst, rummeligt, rart. Soverum for voksne og køkkenpersonale 135 m 2 Der skal være enkeltværelser og dobbeltværelser, evt. tre senge i nogle værelser, med tilknyttet toilet og bad. 5 x enkeltværelser og 5 x dobbeltværelser. Evt. en lille værtslejlighed til forstanderen/den tilsynsførende. Stemning og inspirationsord: individualitet, rart, privat. 52 Personalerum 20 m 2 Det er her de voksne sidder, når børnene er lagt i seng, eller her de kan opholde sig, når de har fri. Det er børnefri zone. Personalerummet skal ligge i nær forbindelse med børnenes soverum og desuden med en vis forbindelse til køkkenet. Stemning og inspirationsord: hygge, rart, opladning. Toiletfaciliteter min. 60 m 2 Der skal være drenge- og pigetoilet og bad i forbindelse med sovefunktionen. Derudover skal der være toiletfaciliteter i forbindelse med ankomst samt et udendørs-toilet, som bruges i løbet af dagen, så jord og sand undgås på de øvrige toiletter. Yderligere skal der være toilet og bad i forbindelse med voksensovefunktionen. 6 x toilet og bad til børn og 5 x toilet og bad til voksne. Opbevaring # inde og ude min Mulighed for opbevaring forskellige steder i bygningen. Specielt i forbindelse med udfoldelsesrummene, til rengøringsartikler og til udendørsaktiviteter.

53 At tage på ferie er et ønske om at bryde med hverdagens rytme, monotoni og formelle karakter og erstatte hverdagen med et alternativ. 53

54 Opbevaring Opbevaring udfoldelse # bevægelse udfoldelse # kreativitet udfoldelse # afslapning overnatningsmulighed udendørsaktiviteter personalerum toilet og bad Op be va ring køkken spisested sovested børn ankomst toilet sovested voksne toilet og bad 54 Relationsdiagram

55 placering sove stilhed - afslapning I mit forsøg på at placere de forskellige funktioner i Vandmøllen har jeg arbejdet ud fra et ønske om at tilpasse funktionerne til bygningen. Jeg har analyseret de forskellige etager i Vandmøllen og har fremkaldt forskellige stemningsbilleder. Disse billeder har jeg forsøgt at sammenholde med de stemninger, der knytter sig til funktionerne i en feriekoloni. Samtidig har jeg haft faktorer som funktionernes indbyrdes relation, funktionernes størrelse og andre relevante krav med i overvejelserne. Derudfra har jeg placeret feriekoloniens funktioner og udarbejdet et princip, hvor der sker en graduering opad i bygningen i forhold til bevægelse og liv. ankomst - spise - mad larm - bevægelse - kreativitet gradueringsdiagram 55

56 bevaring Jeg vil i min bearbejdning af Kruså Vandmølle tage fat i nogle værdier, som jeg mener, er særlige for dette sted. Disse værdier vil jeg, med udgangspunkt i forskellige bevaringsteorier, bearbejde på forskellig vis. Restaureringsholdningen til denne opgave vil derfor ikke tage udgangspunkt i én bestemt teori, men i stedet i flere forskellige, som knyttes til de enkelte værdier. Det bliver således min restaureringsholdning, tilpasset til netop dette sted med disse bestemte værdier. Nord- og vestfacaden står stadig i dag meget velbevarede og autentiske. De indeholder en stor kulturhistorisk og arkitektonisk værdi, og dette ønsker jeg at understrege. Jeg vil i min bearbejdning af disse facader tage udgangspunkt i restaureringsteoretikerne John Ruskin og Alios Riegl. De mener begge, at de mange historiske lag er vigtige, og de hylder erindring, originalitet, alder og historie. De mener, at monumentet skal lades i fred, og det vil være mit udgangspunkt for de to facader, der udgør Vandmøllens forside. rumlighed på 2. salsplan 56 Det er muligt, at jeg vil arbejde med et nyt og stærkere indgangsparti, da ankomsten til Vandmøllen bliver meget vigtig. Her vil jeg tage udgangspunkt i Sverre Fehn, som arbejder meget med mødet mellem nyt og gammelt, samt Carlos Scarpa, som arbejder med kontraster og klart aflæselige nye lag.

57 Bagsiden af den oprindelige del af bygningskomplekset altså syd- og østfacaden, står ikke helt så flot som nord- og vestfacden. Der er dog tydelige referencer, og jeg vil her gerne skabe en sammenhæng med resten af det oprindelige bygningskompleks. Det gør jeg ved at tage udgangspunkt i Viollet-Le-Duc og Peter Zumthor. Jeg vil genskabe de gamle støbejernsvinduer, hvor de er ødelagte og efterstræbe et mål om at skabe en sammenhæng med resten af facaderne. argument for at beskytte det tilbageværende gangtøj. På 1. og 2. salsplan står tømmerkonstruktionen i dag meget velbevaret og skaber en god rumlig effekt. Dette vil jeg gerne bevare og om muligt tydeliggøre. Jeg vil indrette etagerne primært til sovepladser, og ligegyldigt hvilket princip jeg følger, skal der være tydelig klarhed mellem nyt og gammelt. Dette er igen med udgangspunkt i Fehn og Scarpa. I den indre del af Vandmøllen vil jeg fokusere på nogle værdier i kælderplanet. Kælderen indeholder nogle rum, der er præget af brug (fjernede etagedæk mm.) og tidens tand (vandet, som løber gennem væggene i kælderen). Men alt sammen er det med til at skabe en helt unik stemning i kælderen, som jeg gerne vil bevare og understrege. Der er i det store dobbelthøje rum nogle meget autentiske og rå mure, som står enormt flot, rent æstetisk. Med udgangspunkt i Ruskin og Riegl vil jeg lade disse stå urørt. Ydermere vil jeg i kælderen tage udgangspunkt i Scarpas formgivning, da stemningen er meget vigtig. I kælderen er der desuden rester af det gamle gangtøj. Jeg vil bevare resterne heraf, for at tydeliggøre historien i den gamle Vandmølle. Riegls teori om at forhale forsvindingsprocessen, så værket kan stå så længe som muligt for historiens skyld, er et yderligere 57

58 fokus Jeg vil i løbet af skitseringsfasen berøre følgende emner, som vil være mine fokusområder udover en overordnet planløsning både ude og inde. Den nye funktion og organisering i Vandmøllen betyder, at de nuværende forbindelser mellem etagerne ikke er optimale. Derfor vil jeg i den følgende skitseringsfase arbejde med et samlende element, som kan styrke forbindelsen vertikalt i bygningen. Et andet fokus er lysforholdene og en optimering af disse. Jeg vil arbejde med tagfladen og undersøge, hvordan lysforholdene optimeres bedst muligt. Dele af tilbygningen mod syd er meget forfaldne. Selvom den er bygget senere end resten af komplekset, har selve tilbygningen alligevel en vis kulturhistorisk værdi. Den udgør en vigtig del af den sammenhængende vestfacade. Jeg ønsker at udnytte det eksisterende uderum og skabe et rum for børn, hvor de kan udfolde sig. I den forbindelse påtænker jeg at bruge tilbygningen - dele af tilbygningen eller rive den ned og bygge nyt op - som en del af dette uderum. Jeg vil desuden arbejde med indretningen af de tre udfoldelsesrum, så intentionerne om rumlig udfoldelse opfyldes. 58 Endelig vil jeg også bearbejde sovesituationen. Jeg vil enten arbejde med et box-princip eller en anden form for inddeling af det store rum til sovepladser.

59 metode Efter programfasen følger en skitseringsfase, hvor undersøgelser og idéer skal genereres. Tålegrænserne skal afprøves inden for mine fokusområder, og hele tiden skal beværingsværdierne og stemningerne være i spil. Skitseprocessen skal blandt andet indeholde følgende: Bearbejdning af udearealer og den nære kontekst skitseres i 1:200 plan og snit. Dispositionsplan for hele bygningskomplekset skitseres i 1:50 plan, snit og 1:100 opstalt. Udvalgte fokusområder bearbejdes i 1:20. Derudover vil jeg igennem hele skitseringsfasen arbejde i rumlige skitser og model. De tre niveauer tænkes ikke jævnt fordelt rent tidsmæssigt, da jeg vil fordybe mig i fokusområderne. 59

60 billeder fra logbog - brainstorm over ny funktion 60

61 proces Arbejdet med Kruså Vandmølle har været en lang proces, der har strukket sig over det meste af et år. I februar og marts 2009 kørte Catrina Beck Jørgensen og jeg til Kruså for at opmåle og registrere den gamle Vandmølle. Disse registreringer blev samlet til et materiale, som indeholdt en dybdegående analyse af stedet, bygningens spor og materialer samt historien. På baggrund af denne analyse udarbejdede vi en værdivurdering, som blev grundlaget for vores afsnit om tålegrænser. Dette arbejde blev afsluttet i juni 2009 og resulterede i en bygningsarkæologisk undersøgelse, som kan findes bagerst i denne redegørelse på en CD. Jeg brugte efter aflevering af min emneformulering megen tid på at analysere stedet i forhold til en ny funktion. Jeg overvejede blandt andet kontorhotel, arbejdsplads for tegnestuer og mindre selvstændige kreative virksomheder, vandsports-klubhus og redningsstation, se illustrationer på modstående side. Jeg undersøgte forholdene omkring disse funktioner, men selve beliggenheden lige syd for Kruså var mange gange en negativ faktor. Jeg følte, at mit indgående kendskab til Vandmøllen spændte ben for mig, hvorfor jeg benyttede mig af et, for mig, nyt analyseredskab. Jeg definerede de eksisterende stemninger i Vand- 61

62 ? udvikling af stemningscollager for bevægelsesrum - fra program til mellemkritik til endelig planche møllen samt årsagerne hertil, og dette betød, at min oprindelige idé med at placere en feriekoloni i den gamle Vandmølle pludselig gav mening. De eksisterende stemningscollager kan ses s. 36 ff i denne redegørelse. De krav om stemninger, som jeg opsatte i forhold til den nye funktion, stemte i høj grad overens med de eksisterende stemninger jeg havde fundet en funktion som Vandmøllen i Kruså ville. Atmosfære og stemning som analyseredskab har jeg derefter brugt gennem hele min opgave, og det har været den røde tråd, som har bundet min opgave sammen, og som har holdt mig som arkitekt på rette spor gennem hele forløbet. Da den nye funktion var bestemt, gik jeg i gang med mit program. Selvom det ikke længere er obligatorisk at skrive program, har det været en fast del af min proces på tidligere semestre, hvorfor jeg bruger det aktivt som redskab. Derfor valgte jeg at bruge tid på at skrive et program, da jeg vurderede at det kunne fastholde min proces på længere sigt og ikke mindst tvinge mig til at foretage nogle valg tidligt i processen. Jeg har således gennem hele processen aktivt brugt mit program som opslagsværk for at fastholde mine intentioner med opgaven. Derfor er store dele af denne redegørelse også uddrag fra mit program. Efter programskrivningen startede den egentlige skitseringsproces. Igen følte jeg, at mit kendskab til Vandmøllen var så bredt, at det blev en barriere. Jeg havde gennem mine registreringer på stedet opbygget nogle klare idéer om, hvor jeg ville sætte ind, og hvor der var muligheder i selve bygningen. Der gik derfor nogen tid, inden jeg fik zoomet ud og lavet en mere overordnet strategi for bygningskomplekset, se modstående side. Jeg havde allerede fra starten en klar idé om, hvor funktionerne skulle placeres og derudover også hvilken stemning, de skulle frembringe. Men den overordnede strategi for hvordan de forskellige etager skulle imødekomme disse krav, var en proces som tog tid. Hvordan jeg fik et sammenspil mellem funktionerne, deres krav rumligt og funktionsmæssigt - og det som Vandmøllen ville. Til første mellemkritik havde jeg således udarbejdet en overordnet strategi for Vandmøllen og den nye feriekoloni, og mellemkritikken pegede fremad og gav mig masser af inspiration til det videre arbejde. 62

63 analyse af stueplan - grundlag for overordnet strategi strategi for kælder- og stueplan - hjørnerne danner rum strategi for 1. og 2. salsplan - stolperne danner rum 63

64 idéskitser - aktiviteter i udeområdet syd for kolonien 64 idéskitser - nicher indrettes til forskellig brug i afslapningsrummet

65 idéskitser - forskellige typer af ophold på legetrappen 65

66 Lige efter den første mellemkritik zoomede jeg endnu længere ud og lavede det, jeg manglede for at få de indre planer til at gå op nemlig en plan for udeområderne. Jeg havde hele tiden haft en klar idé om, hvad de skulle kunne, men manglede at få sat ord og billeder på. At få klarlagt de tre udeområder omkring feriekolonien betød, at jeg fik styr på nogle funktioner inde i bygningen. Helt konkret var det blandt andet garderobesituationen, hvis placering pludselig var meget oplagt i den lange fordelingsgang. Jeg fik efter den første mellemkritik ligeledes udarbejdet en mere detaljeret strategi for mine udfoldelsesrum, altså værkstedet, bevægelsesrummet og afslapningsrummet. Her fik jeg arbejdet på mine rummøbler, som jeg tidligt havde haft en idé om, men som først på dette tidspunkt begyndte at tage form. Med disse møbler, tegnet til netop disse rum, fik jeg skabt en helhed, som jeg videre i forløbet har forsøgt at dyrke. Med formgivningen af møblerne fulgte flere rumlige udfordringer. Der var selvfølgelig de mere håndgribelige krav som brand, flugtveje og lys. Men derudover var en meget vigtig faktor for mit arbejde selve stemningen, som hele tiden har været bestemmende for udformningen, placeringen og materialevalget. I afsnittet projekt har jeg skildret min procesudvikling af netop ét af disse møbler, nemlig sovemøblet. Anden mellemkritik pegede ligesom den første fremad, og der blev snakket om blandt andet fremstillingsform. Efter kritikken manglede jeg dog stadig nogle idéskitser - udfoldelsesrum i kælderen vigtige formgivningsopgaver. Det var blandt andet legetrappen, som forbinder stueetagen med kælderen, de nye indgangspartier i glas og de nye kviste. Igen havde jeg en idé om, hvordan det skulle se ud og ikke mindst hvad det skulle kunne, så det var kun den tidsmæssige faktor, der havde udsat formgivningen af disse. Imens jeg arbejdede på dette, rentegnede jeg mine autocad-tegninger, hvilket selvfølgelig førte en bunke af uopklarede spørgsmål med sig. Det var tid til stillingstagen. 66

67 Feriekolonien som social ramme er et vigtigt tilbud til børn. Den repræsenterer et modspil til hverdagens institutioner, både i struktur, opbygning og samværsformer. 67

68 indledende principskitser omkring sovesituationen - perspektiver 68 indledende principskitser omkring sovesituationen - planløsninger

69 projekt Følgende afsnit giver et indblik i den konkrete procees omkring udformningen af mit sovemøbel. Jeg havde allerede inden programskrivning opsat nogle principper for, hvordan sovesituationen kunne være. Disse blev udviklet undervejs i plan, snit og perspektiv i hånden samt i sketch-up. Jeg har undervejs vekslet mellem de forskellige værktøjer, og idéer der startede i håndskitser har udviklet sig i sketch-up for senere igen at blive til håndskitser. Udviklingen af sovemøblet førte helt frem til anden mellemkritik en skitsering af to forskellige principper. Et BOXprincip med indsatte lukkede kasser og et SOVESALSprincip med åbne møbler i rummet, se ill. s. 70. Begge principper havde fordele og ulemper, men mit valg faldt i sidste ende på SOVESALSprincippet, da jeg her så størst mulighed for at lave et spændende rum for børn og samtidig bevare den originale stemning på 2. sal, som var min intention. Selve møblet til det valgte princip udvikledes i sketchup, og igen fremkom forskellige kvaliteter. Nogle af de afgørende elementer i det endelige sovemøbel er muligheden for et semiprivat område, det spændende rumforløb, som planløsningen giver samt bevaringen af lofts-stemningen på 2. salsplanet. På de følgende sider ses et uddrag af skitser fra processen omkring udformningen af sovemøblet. 69

70 skitser af BOXprincippet (øverst) og SOVESALSprincippet (nederst) - skitseret i hånden forskellige planløsninger af SOVESALSprincippet - 70 autocad

71 udvalgte skitser af sovemøblet til SOVESALSprincippet - udvikling i sketch-up 71

72 refleksion Jeg har igennem hele forløbet arbejdet meget på tegnesalen. Min personlige erfaring er, at den dialog, der naturligt opstår på en sådan arbejdsplads, er alfa og omega både for arbejdet med projektet, men i særdeleshed for motivationen. Der har været en utrolig opbakning afgængerne imellem, og den stemning der er opstået på tegnesalen har smittet af i form af lyst til at yde. Vores gode samarbejde har ligeledes resulteret i en ugentlig pin-up, stort set kun afbrudt af mellemkritikker. Her har vi inviteret tidligere studerende med som gæster, der som udefrakommende har kunnet give kritik af netop dét emne, vi sad med på det givne tidspunkt. Disse pin-up s har givet et kendskab til hinandens projekter, hvorfor det netop har været nemmere at bistå hinanden med spørgsmål og hjælp. skitser fra logbog - tanker omkring formidling I forbindelse med pin-up har jeg hver uge lavet min personlige uge-refleksion. Jeg har i min logbog opsummeret mit arbejde i ugens løb samt de erfaringer jeg har gjort mig. Dette har været med til at fastholde en arbejdsdisciplin, samt været et redskab til at fastlægge den følgende uges arbejde. Min logbog er et meget vigtigt redskab for mig. Jeg bruger den til at nedfælde mine tanker, til at holde mig selv op på dagens arbejde, og i særdeleshed til at huske de ting jeg 72

grænseoverskridende FERIEKOLONI

grænseoverskridende FERIEKOLONI grænseoverskridende FERIEKOLONI transformation af Kruså Vandmølle til feriekoloni og lejrskole _1_ Afgang efterår 2009 Ellen Margrethe Sloth Christensen Arkitektskolen Aarhus Institut for Arkitektonisk

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Lejrskole for overvægtige børn

Lejrskole for overvægtige børn Lejrskole for overvægtige børn RINDSHOLM MØLLE Transformation af Rindsholm Mølle ved Viborg HVORFOR_OPGAVENS RELEVANS Lokation Rindsholm Mølle Øvrige vandmøller i området Møllen anno 1935 På mit studieforløb

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

Kalø slotsruin. - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller. Emneformulering

Kalø slotsruin. - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller. Emneformulering Kalø slotsruin - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller Emneformulering Katrine Rogild Herget Studio Perspectives on Transformation Vejleder Lars Nicolai Bock Afgang E Opgavens

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Hyggehuset Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Indhold Idéen bag sommerhuset...3 Placering på grunden...4 Husets udformning...5 Materialer/Inspiration...6

Læs mere

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund.

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. Forslag til indretning af tag-etage i Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. v. arkitekter cand. arch. Trine og Kåre Birk 04.09.2011 Nuværende etageplan Nuværende indretning Problemformulering Tagetagen

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014 OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE 1 DECEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE DET NYE BESØGSCENTER GENERELLE

Læs mere

N Y T K O N T O R H U S

N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S SILKEBORGVEJ PROJEKTUDVIKLING TOTALENTREPRENØR ARKITEKT Kontorhus Forslag 4 Kontorhus Forslag 5 NYT KONTORHUS Domicilbygning med mulighed for individuelle

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012

Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012 Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012 Behov Nyt børnehus og skoleudvidelse Børnehuset Fakta Skoleudvidelsen Fakta Etablering af nyt børnehus ved Spurvelundskolen:

Læs mere

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 Niels Brocks internationale gymnasium INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 INDHOLD Indretningskonceptet skal understøtte Niels Brocks internationale gymnasiums image, værdier og mål - og være identitetsskabende

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Tirstruphallen. tilbygning og ombygning. Marts 2015

DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Tirstruphallen. tilbygning og ombygning. Marts 2015 DGI Faciliteter & Lokaludvikling Tirstruphallen tilbygning og ombygning Marts 2015 DGI Faciliteter og Lokaludvikling Indledning DGI Faciliteter & Lokaludvikling er en afdeling i DGI, som har en fælles

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.:

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.: Side 0 LEMVIG MUSEUM Til- og ombygningen skal sikre adgang for alle til hele museet og øge kvaliteten af oplevelsen og omfatter: Nyt indgangsparti Ny butik/cafe - med glaspartier mod haven Nyt elevatortårn

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

LIDL, MUNKETORVET Matrikel 22P VANGEDE

LIDL, MUNKETORVET Matrikel 22P VANGEDE Jimmies kiosk Grillbar Vangede Slagteren Munkekonditoriet LIDL, MUNKETORVET Matrikel 22P VANGEDE 20110405 2 BESKRIVELSE Det samlede bygningskompleks går over to etager plus kælder. Ved ankomstsiden mod

Læs mere

En rundtur i Lyset på godt og ondt

En rundtur i Lyset på godt og ondt En rundtur i Lyset på godt og ondt Inden for de seneste 5-7 år er der sket en kolossal udvikling i Lyset. Der er blevet solgt rigtig mange huse, og det har blandt andet betydet at nye ejere er gået i gang

Læs mere

Hotel Margarethenhof >>> Program Efterår 2010 Arkitektonisk Kulturarv Anne Palmgren Juul studie nr. 2009663

Hotel Margarethenhof >>> Program Efterår 2010 Arkitektonisk Kulturarv Anne Palmgren Juul studie nr. 2009663 Hotel Margarethenhof >>> Program Efterår 2010 Arkitektonisk Kulturarv Anne Palmgren Juul studie nr. 2009663 Indholdsfortegnelse >>> Indledning >>> s. 4 Historien >>> s. 5 >>> Flensborg by s. 6 >>> Tegninger

Læs mere

Børnemiljøvurdering 2008-2012

Børnemiljøvurdering 2008-2012 Børnemiljøvurdering 2008-2012 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 1 1) Det fysiske børnemiljø s. 1 2) Det psykiske børnemiljø s. 3 3) Det æstetiske børnemiljø s. 4 Afslutning s. 5 Indledning Børnemiljøet

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

box living Af Gitte Kjær Tekst Elisabeth Wille Foto Mikkel Mortensen

box living Af Gitte Kjær Tekst Elisabeth Wille Foto Mikkel Mortensen box living Udenfor Århus ligger en fantastisk villa fuld af kontraster og overraskelser. Hvor stuen er en varm og tryg kasse beklædt med egetræsfinér, mens resten af huset er holdt i ren hvid og rå beton.

Læs mere

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 2 NYE LEJERE TIL CHARLOTTENLUND SLOT OG OMKRINGLIGGENDE BYGNINGER Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) søger nye lejere til Charlottenlund Slot

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Sognegård i Ringe ARKITEKT JAN SKOVSENDE HANSEN CAND ARCH, MAA PAR LUNDEGAARDSVEJ 6, 5672 BROBY TLF. 62 68 18 00 FAX 62 68 16 49

Sognegård i Ringe ARKITEKT JAN SKOVSENDE HANSEN CAND ARCH, MAA PAR LUNDEGAARDSVEJ 6, 5672 BROBY TLF. 62 68 18 00 FAX 62 68 16 49 Sognegård i Ringe BESKRIVELSE AF DEN NYE SOGNE- GAARD I RINGE. BELIGGENHED Den nye sognegård placeres på samme sted som den nuværende administrationsbygning for sognet, ca.175 meter nordvest for Ringe

Læs mere

Kruså Vandmølle - en bygningsarkæologisk undersøgelse

Kruså Vandmølle - en bygningsarkæologisk undersøgelse Kruså Vandmølle - en bygningsarkæologisk undersøgelse Catrina Beck Jørgensen og Ellen Margrethe Sloth Christensen Institut for Arkitektonisk Kulturarv Forår 2009 forord Ligesom kirker, klostre og herregårde

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur Kunstsilo Kristiansand - Kunstsiloen er Kristiansands nye varemærke. Den er transformeret og iscenesat i samhørighed med en ny bydel omkring et kulturtorv. Siloen har stor betydning for forståelsen af

Læs mere

AGRI NORD - AALBORG IDÉKATALOG TIL MODERNISERING. Rådgivende Arkitekter & Ingeniører PRINCIPPER, IDÉER OG INSPIRATION APRIL 2015

AGRI NORD - AALBORG IDÉKATALOG TIL MODERNISERING. Rådgivende Arkitekter & Ingeniører PRINCIPPER, IDÉER OG INSPIRATION APRIL 2015 AGRI NORD - AALBORG IDÉKATALOG TIL MODERNISERING PRINCIPPER, IDÉER OG INSPIRATION APRIL 2015 Rådgivende Arkitekter & Ingeniører Bygningskontoret NORD A/S Hobrovej 431, 9200 Aalborg SV Tlf.: 96 34 52 50

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51.

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51. Til: Vordingborg Kommune Plan og Bygsekretariatet Østergårdsstræde 1A 4772 Langebæk. Ved. Nedrivning af avlsbygninger på Oregård Statenevej 51;. Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af

Læs mere

Udgivet med støtte fra EU s Regionalfond FORSLAG TIL UDNYTTELSE AF SUKKERHUSET

Udgivet med støtte fra EU s Regionalfond FORSLAG TIL UDNYTTELSE AF SUKKERHUSET Udgivet med støtte fra EU s Regionalfond SAXKJØBING FORSLAG TIL UDNYTTELSE AF SUKKERHUSET SAXKJØBING SUKKERFABRIK SUKKERFABRIK FORSLAG TIL UDNYTTELSE AF SUKKERHUSET JUNI 2004 ETN ARKITEKTER INDHOLDSFORTEGNELSE:

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh

Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh VURDERING AF TILSTAND OG BEVARINGSVÆRDI Jespervej 274, 3480 Fredensborg Rekvirent: Ole Worm Christensen Jespervej 274 3480 Fredensborg Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

At bygge i en park...

At bygge i en park... At bygge i en park... Ideforslag til ny boligbebyggelse for Antvorskov Højskole, Liselundvej i Slagelse December 2008 Arkitektgruppen Slagelse A/S At bygge i en park. Jeg parkerer bilen foran det smukke

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005 Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005 84 elever har spørgeskemaet. Alle tal er angivet i antal/procent. Er der JA 51. Rum, der særligt tiltaler dig (f.eks. pga. stemningen, farverne eller indretningen)?

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th).

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Området ligger ned til Svendborg Sund med udsigt til Vindebyøre,

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Region Sjælland Platangårdens Ungdomscenter. Ungdomsboliger Glentevej, Næstved. Sag 11006 24.01.2012. White arkitekter A/S Næstved

Region Sjælland Platangårdens Ungdomscenter. Ungdomsboliger Glentevej, Næstved. Sag 11006 24.01.2012. White arkitekter A/S Næstved Region Sjælland Region Sjælland Skitseforslag 1:100 Eksist. tegninger Depot for havemøbler mm Cykler mm Depot for havemøbler mm Ny indgang Reng. Entré Depot Bad 1 Værelse 1 Bad 1 Værelse 1 Kontor Hall

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

BYGNINGSARKÆOLOGISK RAPPORT HØRHAVEGÅRDEN 10.10.2011-06.01.2012 STUDIO TRANSFORMATION OF ARCHITECTURAL HERITAGE AAA

BYGNINGSARKÆOLOGISK RAPPORT HØRHAVEGÅRDEN 10.10.2011-06.01.2012 STUDIO TRANSFORMATION OF ARCHITECTURAL HERITAGE AAA BYGNINGSARKÆOLOGISK RAPPORT HØRHAVEGÅRDEN 10.10.2011-06.01.2012 STUDIO TRANSFORMATION OF ARCHITECTURAL HERITAGE AAA BYGNINGSARKÆOLOGISK RAPPORT HØRHAVE GÅRDEN 10.10.2011-06.01.2012 STUDIO TRANSFORMATION

Læs mere

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER Tagudskiftning med intern udvidelse 1 HISTORIE / BAGGRUND Idrætscenteret i Grenaa blev bygget i 1980-81 og er resultatet af en indbudt konkurrence, som omfattede en helhedsplan

Læs mere

Optimering af sfo/indskoling

Optimering af sfo/indskoling Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Optimering af sfo/indskoling ESPERGÆRDESKOLE, afd. tibberup, mørdrup, grydemosen, gl.espergærde

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER Projekt 12.070: Tagudskiftning m. intern udvidelse i forhal Projekt 16.015: Tilbygning med springhal 1 HISTORIE / BAGGRUND skøjtehal svømmehal Idrætscenteret i Grenaa blev

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

S t a r u p N y D a g I n s t i t u t i o n > > D i s p o s i t i o n s f o r s l a g

S t a r u p N y D a g I n s t i t u t i o n > > D i s p o s i t i o n s f o r s l a g S t a r u p N y D a g I n s t i t u t i o n > > D i s p o s i t i o n s f o r s l a g 2603.2010 I vores nye hule er der en lampe som kun kan lyse når solen skinner. - så når lyset i hulen går ud, prøver

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter sæby OVERSIGT,,,,, en central beliggenhed, der henvender sig til

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

VINKELGAARDEN. Frederikshavn Boligforening. OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI April 2013

VINKELGAARDEN. Frederikshavn Boligforening. OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI April 2013 VINKELGAARDEN Frederikshavn Boligforening OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI April 2013 IND HOLD: OVERSIGTSBILLED...1 SITUATIONSPLAN...2 LEJLIGHED A & B...3 LEJLIGHED B.b...4 LEJLIGHED C & D...5 TAGLEJLIGHED...6

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

STM MODEL 2A/2C - STM MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3 SPOR

STM MODEL 2A/2C - STM MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3 SPOR MODEL 2A/2C - MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3 SPOR 2A/2C - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2A/2C St. Magleby Skole indskoling 0.-9.

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Skovshoved Skole SKUB-projektet

Skovshoved Skole SKUB-projektet Skovshoved Skole SKUB-projektet Nyhedsbrev om ombygningen af Skovshoved Skole August 2008 Gentofte Kommune: Peter Boris Damsgaard Telefon 3998 0924 pbd@gentofte.dk Lene Jensby Lange Telefon 3998 0954 lejl@gentofte.dk

Læs mere

F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Nyt Kirke- og kulturhus i Vinderup. Perspektiv set fra syd-vest

F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Nyt Kirke- og kulturhus i Vinderup. Perspektiv set fra syd-vest F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P Perspektiv set fra syd-vest N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P - Denne skitsemappe indeholder et forslag

Læs mere

VINKELGAARDEN. Frederikshavn Boligforening. OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI Maj 2013

VINKELGAARDEN. Frederikshavn Boligforening. OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI Maj 2013 VINKELGAARDEN Frederikshavn Boligforening OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI Maj 2013 IND HOLD: OVERSIGTSBILLED...1 SITUATIONSPLAN...2 LEJLIGHED A & B...3 LEJLIGHED C & D...4 TAGLEJLIGHED...5 FACADE...6 FACADE...7

Læs mere

Skovshoved Skole SKUB-projektet

Skovshoved Skole SKUB-projektet Skovshoved Skole SKUB-projektet Nyhedsbrev om ombygningen af Skovshoved Skole Marts 2009 Gentofte Kommune: Peter Boris Damsgaard Telefon 3998 8172 pbd@gentofte.dk Lene Jensby Lange Telefon 3998 8168 lejl@gentofte.dk

Læs mere

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK 10. april 2013 STEDET STEDET Malmparken station ligger i et større erhvervsområde. Industri på tre sider og to større boligbebyggelser hvis arealer grænser op til stationsarealet.

Læs mere

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet Riis Friplejehjem Lev livet hele livet 1 Indhold Et trygt hjem sammen med hinanden lev livet hele livet Aktiviteter en hverdag med aktiviteter og samvær Hjemligt duften af mad lejligheder med udsigt til

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej

4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej 4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk I det attraktive erhvervsområde Lautrupparken i Ballerup, ligger den præsentable

Læs mere

NYE BOLIGER I TEGLVÆRKSGADE DATO: 01.03.2013 SAG NR.:13.4759

NYE BOLIGER I TEGLVÆRKSGADE DATO: 01.03.2013 SAG NR.:13.4759 NYE BOLIGER I TEGLVÆRKSGADE DATO: 01.03.2013 SAG NR.:13.4759 - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE ARKITEKTURBESKRIVELSE 5 PRINCIPSNIT A-A, 1:500 6 OPGØRELSE 7 - Parkering - Bebyggelsesprocent SITUATIONSPLAN, 1:500

Læs mere

Ny præstebolig i Tistrup Indbudt arkitektkonkurrence

Ny præstebolig i Tistrup Indbudt arkitektkonkurrence kirke parkeringsområde Tistrup kirkevej Beliggenhed Der er med planen søgt at skabe en helhed i mellem kirke og præstegården samtidig med har det med den overordnede planlægning været vigtigt at præstegården

Læs mere

KULTURSTATION VÆRLØSE. - Målene for området - Regionplanen - Kulturmiljøet - Landskabet - Anvendelse - Masterplanskitsen - Plan for Sydlejren

KULTURSTATION VÆRLØSE. - Målene for området - Regionplanen - Kulturmiljøet - Landskabet - Anvendelse - Masterplanskitsen - Plan for Sydlejren KULTURSTATION VÆRLØSE - Målene for området - Regionplanen - Kulturmiljøet - Landskabet - Anvendelse - Masterplanskitsen - Plan for Sydlejren KULTURSTATION VÆRLØSE 02.11.2006 VISION FOR KULTURSTATION VÆRLØSE

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Lade ved Sostrup Slot

Lade ved Sostrup Slot Arkitekttegnestue KalmarKastanje Sostrup Slot ligger i Gjerrild Sogn i Norddjurs Kommune. Hovedbygningen er opført i 1599-1606. Pejlemærker for brugerforeninger til Sostrupladen kunne være: Borgerforening

Læs mere

ontekst ontrast ontakt

ontekst ontrast ontakt K ontekst ontrast ontakt Titelblad Præsentationsrapport Kontekst, Kontrast, Kontakt Gruppe 18, 5. semester 2008 Arkitektur & Design Aalborg Universitet Oplag: 10 Sidetal: 28 Hovedvejleder: Michael Lauring

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

N Y T K O N T O R H U S

N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S SILKEBORGVEJ PROJEKTUDVIKLING TOTALENTREPRENØR ARKITEKT NYT KONTORHUS Domicilbygning med mulighed for individuelle lejemål. Vision På en velbeliggende grund

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

VELKOMMEN TIL KrygerHus

VELKOMMEN TIL KrygerHus VELKOMMEN TIL KrygerHus Kunne du tænke dig at bo med skoven som nabo, med flotte grønne skrænter, i en læfyldt skovlomme og samtidigt med en storslået udsigt over byen, fjorden og Ådalen? Her hersker stilheden,

Læs mere