Hvidovre har en velfærdshistorisk kulturarv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvidovre har en velfærdshistorisk kulturarv"

Transkript

1 Hvidovre har en velfærdshistorisk kulturarv Vi forbinder alle Rytterskolen og Hvidovre Kirke med en del af vores fælles erindring. Men Hvidovre har mere enestående kulturarv, som ikke kun er nostalgi for borgere i Hvidovre. Det er blevet historie af national betydning. Med forandringen af Hvidovre til Kulturarvskommune er det slået fast, at Hvidovre kan opnå national opmærksomhed som en vigtig del af velfærdssamfundets historie. Vi kan bringe den nye kulturarv med ind i kommunens fremtid. I dag er det af historisk værdi at beskrive velfærdssamfundet, fordi mange af de tanker og drømme, der har præget de sidste 100 år, ikke længere er gældende. Det er tid til at stoppe op og fundere over, hvorfor vi står, hvor vi er i dag og bringe det bedste med ind i fremtiden. Det gør vi ved at gøre fortiden til en del af kommunens udvikling. Vi har således mulighed for at udnytte vores særlige forstadshistorie og placere Hvidovre på Danmarks mentale landkort. Hvordan og hvorfor kan du læse mere om i dette magasin. Her får du også mulighed for at forstå, hvilke spændende historier Hvidovres bylandskab har gemt på alt for længe. God læselyst Borgmester Milton Graff Pedersen HVIDOVRE AVIS 3. Sektion Onsdag den 30. januar 2008

2 2 Hvidovre Avis Kulturarv 2650 Onsdag den 30. januar 2008 Avedøresletten genkaldelse af en drøm Kulturarv2650 publikation Udgivelsen er udarbejdet af Historiens Hus som en del af projektet med Kulturarv Publiceret i samarbejde med Hvidovre Kommune og konsulentfirmaet Hausenberg. DAB har venligst udlånt billedmateriale. Konsulenterne: Dette grønne område, som de færreste i Hvidovre benytter, har været militærets øvelsesterræn i mange år. Den bærende fortælling for dette sted er imidlertid årsagen til, at det fortsat eksisterer. I Fingerplanen fra 1947 fremgår Avedøresletten som en del af betænkningen om de grønne arealer, der skulle friholdes til blandt andet sport og rekreation. Med zoneplanen som bevaringsværdig historie kan drømmen om en aktiv benyttelse af Avedøresletten realiseres. Ethvert sted rummer kulturarv! Publikationen er udgivet med støtte fra: Hvidovre Kommune, Lokalhistorisk Arkiv Fritidsbutikken. Redaktør: Signe Dehn Sparrevohn Redaktion: Poul Sverrild og Kitt Boding-Jensen. Salg & produktion: Hvidovre Avis A/S Tryk: Dansk AvisTryk Kontakt Historiens Hus Alarmpladsen 3, Avedørelejren 2650 Hvidovre Kommune T: E: Kulturarv 2650 er blevet gennemført med hjælp fra konsulentfirmaet Hausenberg. Firmaet har været med til at udvikle projektet, fungeret som proceskonsulenter og har sammen med projektgruppen skrevet baggrundsrapporten. Firmaet er kendt for at insistere på, at ethvert sted rummer kulturarv, og at det er nødvendigt at tænke bevaring og udvikling sammen ellers bevarer vi for vores bedsteforældre og ikke os selv og fremtiden. Hvad er en planstrategi? I den første del af en valgperiode er det efter planloven pålagt Kommunalbestyrelsen at vedtage de kommende års strategi for udvikling. Her er planstrategien et dokument, der præsenterer kommunens målsætninger og visioner for fremtiden. Den 9. januar 2008 blev Hvidovre Kommunes Planstrategi 2007 offentliggjort. Den kan downloades på: Hausenberg arbejder bl.a. også for fonden Realdania, Kulturarvsstyrelsen, Københavns Kommune, Århus Kommune, ATP Ejendomme, Ørestadsselskabet og Københavns Havn. Hvad er Kulturarv 2650? Kulturarv 2650 er en projektgruppe, der arbejder med en ny måde at inddrage forstadens kulturarv i det planstrategiske arbejde. Hvem er repræsenteret i projektgruppen? Kulturarv 2650 er et samarbejde mellem Hvidovre Kommunes Tekniske Forvaltning og Historiens Hus samt konsulentfirmaet Hausenberg Hvordan arbejder Kulturarv 2650? Med udgangspunkt i 5 fokusområder har man siden udnævnelsen til Kulturarvskommune arbejdet med at gøre kulturarven til et aktiv for kommunen. Kulturarven i Planstrategi 2007 Den fysiske kulturarv er med udviklingen af en ny metode skrevet ind i Hvidovres Planstrategi Kommunalbestyrelsens målsætning er, at kulturarven skal inddrages i alle relevante politikområder. Således kan kulturarven eksempelvis bruges som identitetsskabende faktor for børn gennem undervisning i skolerne eller som løftestang i boligområder, der er truet af social opsplitning eller som del af den kommunale branding og fremme af turisme. Kommunalbestyrelsen ønsker yderligere, at der udarbejdes et nyt Kulturarvsatlas i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, hvor den nye metode anvendes som supplement til SAVE-metoden.

3 Onsdag den 30 januar 2008 Kulturarv 2650 Hvidovre Avis Derfor er Hvidovre bevaringsværdig Af Poul Sverrild I gamle dage skulle bygninger være mindst 100 år, før de var bevaringsværdige og kunne fredes. Det var dengang udvikling skete i et tempo, hvor vi kunne følge med, og huse var bygget af håndværkere og af materialer, som alle kendte. Det var dengang Hvidovre var ung og nybygget. Vi har stadig ikke ret mange huse i Hvidovre, som er fyldt 100 år, men alligevel er vores kommune blevet historie. Forklaringen på, at Hvidovre knap var udvokset, før vi blev historie, ligger i den store historie om industrialismen og industrisamfundet. Hele Hvidovres udvikling fra land til tæt bebygget bylandskab skete inden for rammerne af industrialismen. Det var behovet for grønsager til Københavns befolkning, som ændrede vores landbrug til gartneri, og det var behovet for nye boliger til de københavnske arbejdere, som forvandlede gartneri- og landbrugsjorden til villakvarterer og blokbebyggelser. Det sidste store byggeprojekt i Hvidovre, Avedøre Stationsby, stod færdigt på samme tid, hvor industrien flyttede først til provinsen og derefter til Asien. Sammenfaldet mellem Hvidovres udbygning og industrialismens afslutning i Danmark er en tilfældighed, men resultatet er, at Hvidovres historie er blevet sammenfaldende med industrialismens. Hvidovres historie i det 20. århundrede handler overordnet om, at der skulle skaffes først boliger, siden erhvervsområder og endelig rekreative områder til den industrialiserede storbys vækst. I det 21. århundrede står den gamle arbejderkommune Hvidovre overfor at skulle finde sin plads i en samfundsstruktur, hvor det er helt nye normer, der gælder. Det kræver omstilling og forandring. Det velfærdsamfund, som blev målet for den danske udgave af industrialismen, står også overfor at finde sin form i en ny struktur. Det kræver yderligere omstilling og forandring i en kommune, som Hvidovre, der er formet helt efter de gamle velfærdsidealer. I slutningen af det 20. århundrede lærte vi, at det koster, når vi bare river ned for at skabe nyt. Derefter lærte vi, at vi skal have historien med ind i fremtiden, og med vores kulturarvsprojekt har vi lært, at vi skal bruge historien som afsæt for udviklingen og ikke som bremseklods. Hvidovre, som vi kender det, er historie. Parcelhusene, som gav adgang til lys og luft, boligblokkene, som gav almindelige mennesker adgang til alle moderniteter og de store planer, som dannede rationelle rammer om borgernes liv. Det er alt sammen historie, men ligesom vi ikke kunne drømme om at rive de adelige godser og slotte ned fordi adelen sank ned i historiens glemsel, så skal vi bevare vores industrihistoriske arv som ramme for fremtidens udvikling. Hvidovres historie er historien om industrialismen og velfærdsamfundet! De fem fokusområder en ny metode Da der hverken er domkirker eller slotte i Hvidovre er det langt fra en kommune, man normalt forbinder med kulturarv. Det har imidlertid været nødvendigt at udvikle en ny metodisk tilgang til, hvordan udbygningen af velfærdssamfundets bydannelse forstaden forholder sig til den kulturarv, som den nu har efterladt sig. En bygning eller en genstand har altid været udgangspunkt, men i Hvidovre er det områdets bærende fortælling, som har den afgørende betydning. De fem fokusområder, du kan finde i bladet her, repræsenterer i grove træk forstadens udviklingshistorie i 3 forskellige perioder. Risbjergkvarteret er et eksempel på 20 ernes realisering af parcelhusdrømmen, og Bredalsparken på 50 ernes almennyttige blokbebyggelse med kollektive idealer og visioner om nye boformer. De tre øvrige fokusområder er Avedøre Holme, Avedøre Stationsby og Avedøresletten. De fortæller historien om, hvordan man meget rationelt inddelte landskabet i tre forskellige zoner til erhverv, boliger og rekreation. I Hvidovres Planstrategi 2007 er den fysiske kulturarv blevet et af 4 andre temaer for kommunens formulering af den fremtidige planlægning. Således vil kulturarven blive anvendt som strategisk redskab med en nyfortolkning af, at kulturarv ikke kun har en bevarende funktion. Kulturarven styrker den lokale identitet, og en undersøgelse Fonden Realdania og Kulturarvsstyrelsen foretog i 2005 viste også, at den påvirker folks valg af bopæl. Tanken er, at kulturarven som identitetsskabende faktor udgør en betydning for borgere, for erhvervsliv og for turister, der fascineres af forstadens historie. INVITATION Spor i min forstad af velfærdsdrømme Kom til åbent hus om Kulturarv2650 Den 19. februar 2008 kl inviterer vi indenfor til udstilling og debat om Hvidovres kulturarv. Borgmester Milton Graff Pedersen vil i selskab med blandt andre Poul Sverrild fra Historiens Hus og Anne Mette Rahbæk fra Kulturarvsstyrelsen præsentere deres perspektiv på forstadens kulturarv. Aftenen vil blive dirigeret af Weekendavisens journalist Pernille Steensgaard. Det sker i anledningen af, at Hvidovre Kommune tænker kulturarven stadig mere ind i kommuneplanlægningen. Alle er velkomne til at komme forbi mellem kl i Messen i Avedørelejren, Alarmpladsen 2, Hvidovre. Nærmere oplysninger vil blive annonceret i Hvidovre Avis og Historiens Hus på hjemmesiden:

4 4 Hvidovre Avis Kulturarv 2650 Onsdag den 30. januar 2008 Hvorfor Hvidovre blev kulturarvskommune Da Kulturarvsstyrelsen og Realdania - Fonden for det byggede miljø - i 2006 udnævnte Hvidovre til Kulturarvskommune, kom det som noget af en overraskelse for mange. Hvorfor Hvidovre blev valgt blandt 53 andre kommuner, og hvordan projektet blev til, spurgte Kulturarv 2650 Kulturarvsstyrelsens Direktør Steen Hvass om. INTERVIEW af Signe Dehn Sparrevohn Hvorfor påbegyndte Kulturarvsstyrelsen Kulturarvskommuneprojektet? Kulturarvsstyrelsen havde sammen med Realdania foretaget en undersøgelse af borgernes holdning til kulturarven, og den viste, at kulturarven betyder meget for danskerne. Et eksempel er, at 46 procent sagde, at det havde indflydelse på deres valg af bopæl, at der var kulturarv i nærheden altså sådan noget som bygningskultur, kulturmiljø eller fortidsminder. Derudover viste undersøgelsen, at omkring 28 procent af de adspurgte virksomheder tillagde kulturarv betydning for deres fysiske placering. De firmaer, der ønsker innovative arbejdsmiljøer såsom arkitektfirmaer, konsulentfirmaer og lign., mente, at kulturarv har en væsentlig betydning. Der var så nogle, som derefter spurgte hvordan gør man kulturarven til en ressource for kommunerne? Hvordan fandt I frem til de fire kulturarvskommuner? I første omgang tænkte vi, at vi i Kulturarvsstyrelsen kunne sætte os ned og lave en overordnet plan for, hvordan vi i Danmark skal arbejde med kulturarv. Men vi vurderede, det ville være sjovere og mere interessant at lade kommunerne være med til at udvikle og afprøve det i praksis. Det var afsættet for, at vi spurgte de nye kommuner under kommunalreformen. Ja, vi blev væltet lidt af stolen for over halvdelen af kommunerne ville være med. Faktisk med så stort et engagement og ejerskab, at vi fik brev fra borgmestre, der syntes, det lød rigtig spændende. Men vi ville ikke have ressourcer til at gå ind i 54 kommuner, så vi skar det ned til fire kommuner. Hvorfor blev Hvidovre udvalgt? Vi valgte ikke kulturarvskommunerne ud fra, hvad de havde af kulturarv, men ud fra nyskabende projekter. Hvordan de forholdte sig til alt fra landbrugslandskab i Hjørring, industrianlæg i Ålborg, og til de store boligbyggerier, der har præget forstæderne de sidste 50 år. Det, vi var mest fascineret af, var sådan set Hvidovres projekt. Her kom man med et område, som i gængs forstand stort set ikke har indeholdt kulturarv. Men folk har jo boet i Hvidovre i tre generationer. Det er jo deres kulturarv, og det var det aspekt, som var særligt spændende. Her er fremtidens kulturarv. Hvis man ser på den samlede bygningsmasse i Danmark, så er ca. 80 procent af landets samlede boligmasse opført indenfor de sidste 50 år. Det er altså velfærdssamfundets bygningsmasse, og derfor synes vi, at Hvidovre er særlig interessant. Det giver grundlag for at tage hul på en ny problematik, der er begyndende og meget stor. Er der andre steder, hvor man også arbejder med kulturarven på denne måde? Ja og forhåbentlig bliver der flere i fremtiden. Vi har præsenteret kulturarvskommuneprojektet i europæisk sammenhæng, og det er blevet mødt med stor interesse. Vi har været med til at sætte fokus på, at man kan arbejde med kulturarv på nye måder. Desuden har vi været i dialog med vores Nordiske lande, fordi udviklingen indenfor de sidste 50 år ligner hinanden måske vi kan lave et projekt, som markerer Nordens særlige kulturarv? Hvorfor er det hele tiden Risbjergkvarteret, der bliver talt om? Af Poul Sverrild Der er to grunde til, at Kulturarv 2650 har taget fat på Risbjergkvarterets kulturarv. For det første vidste vi på forhånd, at kvarteret rummer nogle af de fortællinger og kvaliteter, som bevaringsværdig kulturarv kræver. For det andet var det klart, at kvarteret samtidig kan stå som repræsentant for alle de andre kvarterer i kommunen, som bærer fortællingen om forstadens fremvækst i det 20. århundrede. De historier, som Risbjergkvarteret er bærer af, starter med 1920-ernes arbejder- og funktionærdrømme om, at byen kunne give et bedre liv end det, som brokvarterernes baggårde bød på. Det Risbjergkvarteret selvbyggerdrømmens historie er en fælles historie om en stor gruppe menneskers fælles forestilling om, hvordan man ved hårdt og vedvarende arbejde kunne skabe et hjem ud af 800m 2 lertung muldjord i Hvidovre. Historien om kvarterets huse går over den beskedne begyndelse med småhuse opført af Ford og Chevrolet-kasser fra Sydhavnens samlefabrikker. Den fortsætter over 1930-ernes bungalows og murermestervillaer isprængt enkelte bedre byggeskik huse. Efter krigen myldrede statslånshusene frem for i 1960-erne at blive afløst af mere eller mindre beskedne typehuse. Og sideløbende voksede alle de mange hundrede selvbyggerhuse ud af og ovenpå de Siden de første selvbyggere i 20 erne flyttede ud til forstaden i deres lysthuse og udbyggede små pakkassehuse til hjemmegjorte hjem, har det ændret sig til tegl og flisebelagte indkørsler. Netop den alsidighed, som husene udtrykker, er områdets kvalitet, som rummer den bærende historie om selvbyggerens drøm om retten over sin egen jord. oprindelige sommerhuse. Tilbage står en bygningsmasse, som er varieret i en næsten utænkelig grad. På den enkelte villavej kan vi finde huse, som er opført med over 80 års afstand, vi kan finde enkelte huse, som står uforandret gennem et par generationer, men først og fremmest kan vi finde et mylder af huse, som er under konstant forandring. Risbjergkvarterets fremherskende byggeskik er levende og selvgroet. Den byggeskik genfinder vi i mange andre Hvidovre-kvarterer, som så måske alligevel er mere karakteriseret af andre træk. Vægtningen mellem stilarterne kan være anderledes, husenes alder anderledes, vejenes dimensioner anderledes o.s.v. Det er den store historie og alle de små historier, som ligger til grund for kvarterets hele, som tilsammen skaber kulturarven. Tiden og sagkundskaben har altid været dem, som definerede kulturarven, men når det gælder det 20. århundredes kulturarv, som er bygget på demokratiet, må borgerne også selv være med til at definere deres kulturarv. Det gælder ikke bare i Risbjergkvarteret, men i alle vores villakvarterer og bebyggelser.

5 Onsdag den 30 januar 2008 Kulturarv 2650 Hvidovre Avis 5 Collagen illustrerer visionen for Avedøre Holmes fremtid, som konsulentfirmaet Hausenberg har udarbejdet. Fortid møder fremtid Avedøre Holme er et godt eksempel på, at aktiv inddragelse af forstadens kulturarv i den kommunale planlægning fremmer udviklingspotentialet. Her sættes fokus på, hvordan arbejdet med Kulturarv 2650 projektet har skabt en innovativ rammetænkning for Avedøre Holme. Af Signe Dehn Sparrevohn Miljøhensyn og trafiktilgængelighed har i høj grad præget udviklingen af et område som Avedøre Holme. Den gamle industriproduktion, der svinede og larmede, blev med udflytningen til områder som Avedøre Holme adskilt fra beboelse og natur. Lige siden de første tanker om en inddæmning af området blev formuleret, var det tiltænkt én enkelt funktion industriel produktion. I dag ligger så et af landets største, rendyrkede industriområder i Hvidovre Kommune, men hvordan møder kommunen de udfordringer, som er resultatet af, at de grove maskiner i takt med den nye udvikling skifter plads med kontorstole og kuglepenne? Avedøre Holmes fremtid Afgørende for Avedøre Holmes udvikling er, at det er en statslig planlægning og lovgivning, der sætter rammerne for den kommunale planlægning. Den statslige planlægning forbeholder i dag Avedøre Holme til stærkt forurenende industri. Globale forandringer betyder imidlertid, at masseproduktion kun har en beskeden fremtid i et land som Danmark, og dette bliver særligt udtalt i et område som Avedøre Holme, der ligger midt i hovedstaden. Avedøre Holme står derfor over for en forandringsproces. Det kræver nye fremtidsvisioner og en vedholdende planlægningsindsats at undgå, at området på længere sigt sygner hen eller blot kommer til at rumme enkeltfunktioner som transporterhverv eller kontorlandskaber. Ny kommuneplanstrategi Med den netop fremlagte Planstrategi 2007 har arbejdet med kulturarven resulteret i en anderledes form for tænkning. I stedet for at skæve til, hvordan man har arbejdet med omdannelse af tilsvarende områder i andre kommuner, har vores inddragelse af kulturarvsværdierne i processen været med til at formulere helt nye visioner, der blandt andet skal drøftes med staten, forklarer arkitekt Henrik Nielsen i Hvidovres Bygge- og Planafdeling. Projektet med Hvidovres kulturarv beskriver arkitekt Henrik Nielsen således: Generelt set må man sige, at det har betydet et nyt perspektiv på de forskellige områder. Ligesom vi helt naturligt tager hensyn til planforudsætninger som miljø- og trafikforhold og ledningsnet, tænker vi nu også det kulturhistoriske med i planlægningen. Og ikke bare i forhold til bevaring af kulturarven, men som et udviklingspotentiale. Særligt for Avedøre Holme viser det en form for selvstændig tænkning. Det store, brede vejnet og de store grunde er spor af den industrielle kulturarv. Det viste sig også at udgøre et udviklingspotentiale på et sted, man ellers ikke forbinder med kultur eller historie. Ønsker til nye muligheder Avedøre Holme ligger lige ud til vandet et utroligt attraktivt område og samtidig et enormt areal. Den megen plads giver en mulighed for at genanvende de store parceller og industribygninger. Kommunen ønsker, at der bliver plads til fremtidens industrivirksomheder, der fokuserer på produktudvikling, men herudover også til transportvirksomheder, bygge- og anlægsvirksomheder og den stadig vigtigere leisure industri, som er virksomheder inden for sport, events og kultur. På Avedøre Holme vil der således fortsat være plads til de uønskede, men nødvendige, byfunktioner. Det er blandt andet fritidsaktiviteter, som larmer og kræver plads. Måske er de fremtidens industriform kulturindustrien. Avedøre Holme zone for det uønskede Da man i 60 erne inddæmmede landet til udflytning af industrien, skabte man et rent arbejdslandskab. Det blev et område, som var tiltænkt de produktionsformer eller samfundsfunktioner, ingen ville bo i nærheden af. Den bærende fortælling er her forbundet med storskalaplanlægningen af samfundet, hvor de store parceller og det lige, brede vejnet er spor fra de krav, man stillede til den sene industrialisering af landskabet.

6 Hvidovre Avis Kulturarv 2650 Onsdag den 30. januar 2008 Kender du typen? - på besøg i Hvidovre Niels Erik Folmann er reklamemand og især kendt fra DR s quizprogram Kender du typen?. En tidlig decembermorgen testede vi hans viden om livs- og forbrugsvaner, da vi inviterede han indenfor i et rækkehus i Avedøre Stationsby, og bad ham sætte type på en kendt Hvidovre-borger. INTERVIEW af Signe Dehn Sparrevohn og Kitt Boding-Jensen Niels Folmann træder ind i et rækkehus med to etager og møder os i et køkkenalrum, her er der et stort spisebord med tændte stearinlys på bordet. Den hovedperson, du skal gætte, er en mand. Hvor gammel tror du, han er? Alder er jo en lidt sjov ting, det er jo noget mentalt du kan være supermoderne som 60-årig og så kan du være dødhamrende gammeldags som 20-årig. Umiddelbart tror jeg, vi har med en person at gøre, som er omkring 40. Jeg kan fortælle, at han er 57 år. Så er han mentalt ung. Hvordan tror du, han kommer på arbejde om morgenen? Jeg vil sige på cykel eller kombinationen S-tog og cykel. Kan du uddybe hvorfor? Normalt deler vi det op i de individorienterede værdier og de fællesskabsorienterede. Folk, som vælger at bo i det her område, er typisk meget optaget af fællesskabsprægede værdier. Det vil sige, at de er præget af, at man godt vil vide, at naboen har det godt, og man tænker på miljøet. I den sammenhæng passer det bare bedst, at man benytter cykel eller offentlige transportmidler. Det er ikke, fordi folk ikke har råd til bil, det er bare nemmest og samfundsbevidst. Hvis man bruger bil, og det kan jeg sige, fordi vi også har sådan et område i Farum, hvor jeg kommer fra, så er det en delebil. Hvordan tror du, der bliver handlet ind her? Hvis man er et ordensmenneske - så er man bedre til at samle ugens indkøb til to dage om ugen f.eks. lørdag og onsdag. Det er der rigtig mange, der drømmer om, men som de færreste kan at man har overskud til at planlægge resten af ugen. Så han kunne godt være i stand til at centralisere sine indkøb. Dertil kan man sige, at den typiske fællesskabsorienterede person vil være interesseret i, at man får noget sundt at spise og vil vælge gode råvarer. Er det noget, du ser ud fra hjemmet? Ja og hele området som sådan. Det vil passe rigtig godt på typen. At man har den her samfundsbevidste holdning. Nu er det sådan i dag, at vi alle sammen i et eller andet omfang spiser økologisk. Men nogle er kun på æg og brød og mælk. Det er begynderstadiet. Andre benytter sig af grønsagskasser, brød eller kød eller de andre ting, man kan få - krydderier for den sags skyld, så kan man jo sådan graduere op. Så vi få næsten alle sammen en form for økologiske fødevarer. Jeg tror, vores person er oppe i den lidt tungere ende. Det er også rigtigt du har gennemskuet vores hovedperson. Jeg vil vise dig køleskabet det er økologisk rigtig meget af det, der købes ind. Efter et kig i køleskabet går vi ovenpå og ind i soveværelset. Her er en seng med et rødt sengetæppe og en bogreol. Hvad siger bogreolen om dem, der bor her? Det er jo en fornemmelse, men her har du forfatteren Jan Guillou, som er en meget kritisk venstreorienteret forfatter. Det er en blandet fornemmelse, men jeg synes, der er nogle Umberto Eco-bøger, blandet med de her krimier, som mange kan lide. Stieg Larsson er jo en af de helt store sælgerter, så det siger ikke så meget. Så kan du også se Naomi Kleins No Logo som står for antiglobaliseringsbevægelsen. Det er et godt eksempel på en bogtype, som er til det mere casual end en jakke eller uniform for eksempel gør. Der er nogle små hints her. Leif Davidsen som er mere ovre i krimigenren, den siger ikke så meget, dem kan du også finde på min hylde derhjemme. Hvem tror du sidder på indretningen af de to? Det tror jeg faktisk, de er fælles om. Der er jo ikke noget her, der står tilfældigt. Men det har en rem af god, gedigen kvalitet over sig. Nogle basale ting som sådan en stigereol. Man køber ikke bare en ny reol, for den her fungerer den kan jo rumme en masse af de bøger, som jo

7 Onsdag den 30 januar 2008 Kulturarv 2650 Hvidovre Avis er en stor del af deres liv, det er helt tydeligt. Deres fjernsyn eksempelvis skal ikke være sådan et stort fladskærmsfjernsyn for det her virker jo udmærket, som det er. Der er masser af bøger, enkle stigereoler, enkle møbler. Jeg bliver nødt til at sige uden at personen kan bruge det eller ej, men hans hjem minder lidt om Villy Søvndals (SFs formand) som også er i et sådan meget fællesskabsorienteret univers i hvert fald der hvor vi besøgte ham. Jeg tror, det var en andelsbolig i klyngehuse, hvor man havde meget med hinanden og naboerne at gøre. Det her er et hjem, hvor man værdsætter, at det skal være hyggeligt, man kan sidde næsten i en lille hule, hvor man får sig en kop te eller kaffe, se lidt fjernsyn, hvad man nu vil, det er ikke en nipsstue på nogen måde. Den er meget funktionel, og baseret på, at der skal være rart at være. at han er menneske. Vi balancerer jo alle sammen, vi har jo et indre synderegister og et indre plusregister. Ligesom hvis vi har været meget i byen, så prøver vi at kompensere med mere vand eller mere motion, eller hvis vi har spist for fedt i julen, så konfronterer de to hinanden. På vej nedenunder får Niels Folmann øje på et par håndvægte, som ligger i en reol. Hov, hov, hvad er nu det her? Hvis det ikke er hustruens, og de ikke bare ligger til pynt, så passer det meget godt med det her med cyklingen og det er jo med til at stabilisere hans balancebarometer, at han en gang imellem tænker på at få brugt sine muskler. Han er jo ved at nå en alder, hvor man enten går helt i stå eller hvor man netop får forlænget sit liv med et årti. Nede i køkkenet falder snakken på, at vi befinder os i Avedøre Stationsby. På sofabordet ligger 3 forskellige musik-cd er: Iggy and the Stooges' "Raw Power fra 1973, Roger Waters The Wall Live in Berlin fra 1990 og Stevie Wonders Songs In The Key of Life fra Kunne du give et bud på, hvad der bliver lyttet til i huset her ud fra de 3 cd er? Iggy Pop her eller er det Marilyn Manson? nej, det er Iggy Pop det er bare fra den periode, hvor han nærmest lignede et monster. Han er jo et rock-ikon for mange, som er mystiske, selviscenesættende, international rockstil, det ville overraske mig rigtig meget, hvis det var vores hovedpersons favoritmusik. Iggy Pop er lidt specielt, vil jeg sige, og passer ikke til vores segment. Så er der Stevie Wonder, der har lavet så mange popsucces er, man næsten kan komme i nærheden af. Så jeg tror, han er et godt bud, men altså The Wall med Pink Floyd eller Roger Waters er vel også den mest sælgende rocksymfoni og er lidt mere politisk bevidst. Vores hovedperson kunne sagtens holde ud at høre Stevie Wonder, men det har en snært af politik det her, så jeg tror, det går i retning af, at det også har et politisk budskab altså antifascistisk, antidiktatorisk, hvor som jeg husker det, at The Wall var opført ved foden af Berlinmuren i sin tid. Så mit bud er The Wall. Det er forkert han kan faktisk ikke udstå det. Han synes, den er for meget. Men Iggy Pop er det rigtige Så glæder jeg mig til at møde ham. Det har jeg ikke fortalt dig, men de har hver deres værelse. Hvad siger det om dem, som bor her? Det er et udtryk for, at man respekterer det her behov og at selvom de begge er hjemme, så sidder de og arbejder intenst. Selvom de er meget fællesskabsorienteret, så har individet altså også behov for enerum, hvor man enerådigt beslutter, hvad der skal ske de næste 7 timer. Det er et udtryk for, at man også respekterer individet. Tror du, de har fællesøkonomi? Ikke nødvendigvis. Der er lidt 68 er over dem og der møder man altså nogle af dem, der stadig kører med separate konti. Tror du, de er gift? Nej de kunne sagtens leve papirløst. Det er de. Det er de? Nå romantikken sejrer til sidst. Men de har kendt hinanden i mange år inden de blev gift? Ja det er rigtigt. Er han medlem af folkekirken? Hvis han er medlem, så er han kritisk medlem. Det har du også ret i. Niels Folmann kigger rundt i lokalet og får øje på en grøn pakke Prince-cigaretter Må jeg spørge, om det er noget I har placeret eller om det er hans pakke cigaretter, der ligger her? Det er jo rart at se, Har de nogensinde tænk på at flytte eller vil de flytte? Nej, jeg tror simpelthen, at det her er indtil, de ikke kan tygge smør mere. Den nye havelåge viser tingene bliver holdt. Det kan også godt være, man på et tidspunkt skifter låsen ud, eller maler det i nogle andre farver, men man kan godt lide fællesskabsfølelsen. Vi lever jo i individets årti. De fællesskabsorienterede føler sig på mange punkter lidt klemt. Det gælder altid om at komme før naboen, og vinde og vinde og vinde Når du kommer ind i sådan et årti, så vil du opleve nogle af de her typer, der står meget tættere sammen i bussen, vil forsvare fællesskabet. Det er ved at vende. Der kan man sige, at den valgkamp, du har været igennem, der kommer SF til at stå som de fællesskabsorienteredes pejlemærke. Der går det op for en masse, der har de her værdier, at de ikke er et af de eneste partier, der er tilbage at stemme på, fordi de oplever Socialdemokratiet som værende også på vej over i det individansvarlige. Det er derfor udover at Villy Søvndal er god til at sælge billetter så en af årsagerne til, at de tænker fællesskabsorienteret. Så tænker de det er sgu de eneste, jeg kan stemme på, fordi Enhedslisten har Asmar Abdol-Hamid og de radikale, ved ikke rigtig, hvad de vil, socialdemokratiet er på vej over til højre. Nu har de opgivet 24-årsreglen og en masse andre mærkesager. Vil du komme med et politisk ståsted? Det må ligge deromkring SF, det ville overraskende mig med noget andet det er muligvis socialdemokratisk eller radikale, men jeg kan slet ikke forestille mig, hvis vi kommer ud til en konservativ eller en venstreperson her. Så har I virkelig taget fusen på mig. Hvilket job, tror du vores hovedperson har? Jeg troede, han var selvstændig kender du ikke det? Jeg troede, han var forfatter eller en meget udtryksfuld person i virkeligheden, sådan en lidt Niels Hausgaard det er den type, de her signaler sender. Men ellers kunne han også godt være politiker, vil jeg skynde mig at sige. Men jeg tror, man har med en person at gøre, som er forfatter, men jeg vil ikke sætte navn på. Så vil jeg åbne døren ind til vores hovedperson.

8 8 Hvidovre Avis Kulturarv 2650 Onsdag den 30. januar 2008

9 Onsdag den 30 januar 2008 Kulturarv 2650 Hvidovre Avis 9 Døren bliver lukket op og ud kommer Kim Østerberg, byrådsmedlem for liste T i Hvidovre Kommune. Det her er Kim Østerberg, som er gift med Pernille Falcon fra Liste T i Hvidovre, og som har stillet op for Enhedslisten til folketingsvalget. Jeg har jo besøgt Villy Søvndal, der er altså noget, der virker meget som hos Villy Søvndal. Der er en snært af fællestræk det håber jeg ikke, du tager ilde op. Nej overhovedet ikke, jeg er et rummeligt menneske, svarer Kim Østerberg. Vi startede herude med 25 kollektiver. Det her er den ene del Dobbeltmoralen fordi vi også havde rækkehuset ved siden af, og vi tænkte, at hvis moral er godt, så må dobbeltmoral være dobbelt så godt. Vi har boet 16 mennesker i rækken. Det var billigt og dejligt. Nu er tidsånden jo ikke til sådan noget, men så er der fællesskab. Det er fint. Der er også noget andet der er sjovt her er jo moderat julepyntet, der er en lille julestjerne og lidt i vindueskarmen. Der bliver grinet i køkkenet. Det er Pernille kommenterer Kim Østerberg, Hun vil altså have den skide jul. Der brydes I lidt, siger Niels Folmann. Det er rigtigt, vi brydes lidt på mange leder og kanter og det er lidt sjovt. Vi fik talt om at du både cykler meget og ryger hvordan harmonerer det? Det harmonerer på den måde, at jeg desperat forsøger at holde op mindst 5 gange om året, og det lykkes mig to gange at holde 1 ½ måned. Der er jeg en drengerøv. Det plejer jeg ikke at være. Men det går meget godt, så cykler man bare mere. Det er det, balancebarometeret handler om når vi har syndet, så sørger vi får at opretholde det, kommenterer Niels Folmann. Ja, så er det udover stepperne. Avedøre Stationsby den glemte drøm Med sine ca lejemål udgør Avedøre Stationsby et af 70 ernes store boligprogrammer. Denne velfærdsby afspejler den meget rationelle planlægning af forestillingen om det gode liv med tidens fremmeste brug af planredskaber. Bevaringsværdier i området er i store træk planen, som er repræsenteret ved den Dubrovnik-inspirerede bymur, der til forskel fra den traditionelle åbne forstadsstruktur, skærmer for det horisontale udblik. Opdelingen mellem blød og hård trafik, institutionsbåndet, Store Hus og tæt-lavbebyggelsen indgår også i fortællingen om velfærdssamfundet kollektividealer. Vi har været med hele vejen... - vi har været med til at skabe Kulturarven og vi vil videre-udvikle den i samarbejde med borgerne Cirkusmuseet Springvandet på Hvidovre Torv Bredalsparken Risbjerggård Rækkehusene på Tavlekærsvej Fontainen ved Rådhuset Alarmpladsen / Filmbyen Avedørelejren socialdemokraterne.dk Vi har været med til at skabe Kulturarven og velfærden for Hvidovre s borgere

10 10 Hvidovre Avis Kulturarv 2650 Onsdag den 30. januar 2008 Med planen for Bredalsparken blev butikstorvet placeret, hvor træerne fra den tidligere gård, Hvidborg, markerer den tidligere allé. Fotografiet er fra 50 erne og venligst udlånt af DAB. Det ejendommelige i det almene I slutningen af 50 erne og 60 erne fik flere fik mulighed for at flytte fra lejlighed til hus. Børge Jensen og hans kone flyttede ind i Bredalsparken og har nu snart tilbragt 50 år i en almennyttig bolig. Her fortæller den pensioneret lærer fra Risbjergskolen og formand for Bredalsparken og Grenhusenes afdelingsbestyrelse, hvorfor de i stedet for ejere vedblev at være lejere. INTERVIEW af Signe Dehn Sparrevohn Hvordan kom I til at bo i Bredalsparken? Det er en lille sød historie, som du gerne må få. I 1958 blev jeg lærer i Hvidovre. I efteråret det følgende år skulle jeg giftes, og vi havde ikke noget sted at bo. Det var ganske umuligt at få noget dengang. Jeg gik derfor op til skoledirektøren. Det må være en fidus, jeg har fået af nogle af de andre lærere. Jeg fortalte ham, at jeg skulle giftes, og han tog mig med hen til kontorchefen, som har med boligerne at gøre. Skoledirektøren præsenterede mig, og sagde; Det er Hr. Børge Jensen. Han skal giftes og vil gerne have en lejlighed. På den måde kom vi til at bo i Bredalsparken havde de givet mig en lejlighed i Lejerbo, så var det blevet Lejerbo. Det var ikke et særligt ønske, for jeg kendte ikke Hvidovre så godt på det tidspunkt. Jeg havde en del kollegaer, der boede i Bredalsparken. Vi var også skrevet op i Dansk Almennyttigt Boligselskab, men lejligheden fik vi altså af anden vej. Både mine forældre og min kones havde hus, så vi kendte ikke til at bo almennyttigt. Jeg boede tidligere i Vanløse og min kone boede i Husum, så vi flyttede ikke så langt. Det var som sagt umuligt at få en lejlighed i København. Vi var blevet skrevet op i Københavns Boliganvisning. Først da vi havde boet i Bredalsparken i fem år, fik mine forældre et brev om, at der var en lejlighed, men der havde vi ingen interesse i at flytte. Bredalsparken er en parkbebyggelse Bredalsparken fastholdelse og formidling af en drøm I 50 erne blev det en høj prioritering, at flere skulle bo bedre, og forstaden blev en del af denne kollektive drøm. Med de solvendte blokke og parklignende omgivelser udgør Bredalsparken en arkitektonisk bevaringsværdi men den rummer også den velfærdshistoriske fortælling om, hvordan det almene boligbyggeri byggede boliger til alle. Den første fastelavnsfest i en ny Bredalspark. Foto venligst udlånt af DAB. hvilken rolle spillede det for jer? Vi havde jo den store græsplæne. Man lå på græsset, og nød det. Man tog sin kaffe med og var sammen med alle børnene. Der var et mylder af børn. I dag er der næsten ingen børn i Bredalsparken. I valgte at bo i en social boform med naboerne tæt på hvad betød forandringen for jer? Det er klart, at vi skulle omstille os. Jeg har kun boet i lejlighed, da jeg var en ganske lille dreng. Efteråret 1959 var tiden, hvor man flyttede man ind i hele Bredalsparkens næstsidste del ved Arnold Nielsens Boulevard. Der var mange unge par, som fik lejlighed i denne del af bebyggelse.

11 Onsdag den 30 januar 2008 Kulturarv 2650 Hvidovre Avis 11 Jeg er jo fra den tid, at når man fik børn, så holdt konen op med at arbejde. Og det var meget karakteristisk for de fire opgange, at da vi flyttede ind gik begge parter på arbejde. Bortset fra ét lærerpar begyndte alle de andre kvinder at gå hjemme. Det var ikke noget, man brugte mange timer på at diskutere, det var en selvfølge. Hvorfor tror du, I kom til at blive boende i lejebolig? En lærerløn har aldrig været høj, så der var ikke basis for at købe ejendom. Med 2½ værelseslejlighed og to drenge blev det lige småt nok det betød, at soveværelset røg. Derfor købte vi en grund på Langåvej. Vi var interesseret i at få et hus, men økonomien var stadigvæk stram. I 68 fik vi tilbudt et Grenhus, og blev enige om at flytte fra Bredalsparken. Vi ville se, om vi kunne holde ud at bo i Grenhusene. I og med du er lukket inde i en gårdhave, så er det lidt specielt. Man skal jo ikke lide af klaustrofobi. Men vi blev hurtigt glade for at bo der, en ideel boligform og gode naboer. Så vi solgte grunden, da det stadig var meget stramt at klare det med én løn. Siden hen er vi blevet boende her. Så har vi som så mange andre fået et sommerhus. Bredalsparken og Grenhusene blev tegnet af arkitekten Svenn Eske Kristensen. Han er arkitekten bag adskillige af 50'ernes nyskabende boligbyggerier med blandt andre Strandhavevej og Engstrandshusene i Hvidovre. I årene blev Bredalsparken opført med forskellige byggeperioder. Svenn Eske Kristensen var stærkt uenig, da kommunen ændrede bebyggelsesplan og de planlagte rækkehuse i stedet blev til etageboliger og to slangeformede altangangshuse. Svenn Eske Kristensen hentede ekspertise fra landskabsarkitekt Axel Andersen til de parklignende omgivelser, som adskiller Bredalsparken fra meget andet boligbyggeri i Hvidovre. Grenhusene blev opføt i 1958 og er en atrium- eller gårdhusbebyggelse. Inspireret af den nordafrikanske kashba tegnede Svenn Eske Kristensen Grenhusene. Med en lang, overdækket pergola, der giver adgang til boliger med haverum, blev boligerne tænkt som blade på en gren. Det var tænkt som en rækkehusbebyggelse i grønne omgivelser. Bredalsparkens og Grenhusenes udgør tilsammen Hvidovre almennyttige Boligselskab, som administreres af Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB). Et fingeraftryk på det danske velfærdssamfund Vi er ikke meget for at føre os frem. Men i Dansk almennyttigt Boligselskab, DAB, er vi særligt stolte over vores bidrag til Hvidovres kulturarv. Hvidovre fortæller nemlig historien om den danske velfærdsstats tilblivelse, og her har DAB været med til at sætte vigtige fingeraftryk. Vi skabte rammerne for et godt liv. I samarbejde med Hvidovre Kommune og Hvidovre almennyttige Boligselskab opførte vi i tiåret en lang række gode, sunde boliger til rimelige priser: Bredalsparken blev et eftertragtet etageboligbyggeri i det nye velfærdssamfund og ligeså rækkehusbebyggelsen Grenhusene. Vi har bygget en hel del flere boliger siden. I dag administrerer DAB ca almene boliger, fordelt på 300 boligafdelinger. Her bor mennesker, og der er ansat 550 ejendomsfunktionærer til at passe på bygningerne, de grønne områder og ikke mindst beboerne. Vi tilbyder et trygt sted at bo. Det er et særkende ved vores almene boligafdelinger, at de blåklædte ejendomsfunktionærer ofte færdes ude i hele boligområdet. Det skaber nærvær og tryghed for børn og voksne og ikke mindst de ældre beboere er glade for deres blå mand, som gør det hjemligt og vedkommende at bo som én blandt mange andre i et stort boligbyggeri. Vi er stadig på hjemmebane i Hvidovre. DAB administrerer fortsat Bredalsparken og Grenhusene for Hvidovre almennyttige Boligselskab. Vi er en virksomhed, som lægger vægt på redelighed, effektivitet og omsorg for beboerne.

12 12 Hvidovre Avis Kulturarv 2650 Onsdag den 30. januar 2008 Her ser man Papegøjehusene under opførelse i midten af 50 erne. Papegøjehusene Af Poul Sverrild I 1952 landede Danmarks mest avancerede boligbyggeri i Hvidovre, da Papegøjehusene på Kærstykkevej og Tavlekræsvej rejste sig fra grunden. Med overskrifter i landsaviserne som: Sensationsbyggeri i Hvidovre imponerer selv amerikanere var opmærksomheden sikret. Det var stadig tidlig efterkrigstid, hvor boligmanglen var den store drivkraft til at udvikle måden at bygge på. Der var brændselsknaphed, så teglværkerne kunne ikke brænde den mængde teglsten, byggeriet krævede, og arbejdsstyrken kunne i øvrigt ikke skaffe nok faglærte, hvis murstenene ellers kom. Løsningen kom til at ligge i at bruge beton til de nye byggerier. Når der skulle arbejdes i beton, lå det i luften, at hele processen kunne rationaliseres og industrialiseres. Arkitekt Svenn Eske Kristensen var blandt de fremmeste arkitekter i landet, når det handlede om teknologisk nytænkning, og han er den arkitekt, som har sat det væsentligste fingeraftryk i Hvidovre Kommune. Med Papegøjehusene tog Svenn Eske Kristensen sammen med ingeniør P.E. Malmstrøm skridtet fuldt ud og opførte en bebyggelse i to etager i ren beton. Rent betonbyggeri var tidligere bare prøvet i én etage i et byggeri i Herlev. Facader, skillevægge og etageadskillelser i beton og ingen faglærte deltog i arbejdet, som var lagt an efter at kunne udføres af ufaglærte, så murerne kunne blive ved deres traditionelle mursten. Midt mellem de kommende to rækker huse anlagdes en udendørs elementfabrik på et terræn, som efter byggeprocessen skulle udlægges som parkareal. Byggeprocessen skulle vare mindre end et år, så der var kontrakt på, at terrænet året efter skulle sås til med hvede, frø eller gul sennep. Den fænomenale byggeproces trak opmærksomhed fra det store udland, og mens Boligministeriet lod en film om Papegøjehusene optage, strømmede interesserede til fra så fjerne steder som Japan og USA. Papegøjehusene fik navn efter de forskelligt farvede altan- og terrasseåbninger, som dog efter nogle få år blev malet hvide efter beboernes ønske. Papegøjehusene er i dag et spændende monument over den tidligste fase i betonbyggeriet, en fase, hvor dygtige og socialt bevidste arkitekter eksperimenterede med at bygge billigt i høj kvalitet og i human skala. Svenska Dagbladet konstaterede, at de nya Köpenhamnshus bliver 30% billigere end de ellers gældende priser. På stedet kan vi i dag - 55 år efter - se, hvor meget pionerbyggeriet gav for pengene. Ny bolig? Tal med os, hvis I vil flytte sammen Lad os få den bedste pris for den gamle Når man flytter sammen, kan der opstå mange praktiske spørgsmål. Boligen skal måske istandsættes, man får fælles husholdning og skal sørge for at have de rigtige forsikringer. Ikke nogen nem sag, medmindre man får den rette rådgivning. Den kan I få hos os. Aftal et møde, inden I vil flytte sammen. Gør det muligt Hvidovre Station Afdeling, Hvidovre Afdeling, nordea.dk A Nybolig Helge Kamp Rødovre Centrum Rødovre Tlf Hvidovrevej 104A 2650 Hvidovre Tlf

13 Onsdag den 30 januar 2008 Kulturarv 2650 Hvidovre Avis 1 Hvidovre brugt som eksperiment Af Signe Dehn Sparrevohn Hvidovres historie afspejler, at omtrent 40 procent af kommunens husstande er almennyttige boliger, der blev bygget i 50 erne og 60 erne. Boligselskaberne fik med den statslige støtteordning mulighed for at bygge det sociale boligbyggeri langt billigere og det forandrede mange forstæder. Voksede man op i denne tid, må man have oplevet, hvordan marker skiftede plads med nye legepladser, vaskerier eller selskabslokaler i de boligkomplekser, som blev nye rammer for børn, der kom både fra landet og stenbroen. Boligselskaber som Dansk Almennyttigt Boligselskab, KAB, Arbejderbo og HvidovreBo lod Hvidovre være stedet, man afprøvede den ny byggeteknologi og forsøgte sig med arkitektur og boformer, der ikke var set før. Svendebjerghus eller "Lille Hollywood" som det også blev kaldt, ligger med sine blå altaner ud mod Hvidovrevej. Det blev opført i 1950 og viser sine tydelige spor af, at man turde tænke stort. Det blev et byggeri som matchede datidens mest moderne arkitektur med inspiration fra modernismen, og det fik folk langvejsfra til at besøge Hvidovre. I efterkrigstiden og helt op i 70 erne gennemførte boligselskaber i Hvidovre med arkitekternes visioner helt nye måder at se boligen og dens omgivelser på. I Bredalsparken ligger Danmarks første butiksgade eksempelvis. Men man dardiserede også meget af boligbygge- stanriet som arkitekten Svenn Ekse Kristensen gjorde til en dyd ved at inddrage samarbejdet med ingeniøren mere og mere i byggeprocessen. I Bredalsparken kom det til at betyde, at man med betonstøbte trapper, gjorde det muligt at standardisere etagehøjden. Derfor er den udtrukne mursten ikke en tilfældighed. Den teknologiske udvikling af boligbyggeriet fandt sted i Hvidovre. Det er en central del af historien om udviklingen af forstaden og forbedringen af boligforholdene efter anden verdenskrig. Hvidovre Lokalhistoriske Selskab - tager hånd om historien Bliv medlem af Hvidovre Lokalhistoriske Selskab. Du får mulighed for at deltage i en lang række foredrag og hvert år kan du læse nyt om Hvidovres historie med udgivelsen af 4 numre af Hvidovre Lokalhistorie. Det næste blad udkommer i februar. Et medlemskab i lokalhistoriske Selskab koster 125 kr. om året. For pensionister kun 100 kr. om året. Skal du sælge eller købe i Hvidovre Ud fra vores kendskab til dit lokalområde og markedet som helhed, lægger vi en plan for, hvordan vi skal sælge din bolig på en måde, der lever op til dine forventninger. Står du og skal købe bolig, har vi også den største erfaring. Undersøgelse viser, at 86% af kunderne er tilfredse eller meget tilfredse. Kvalificeret rådgivning Kom ind i vores home forretning og bliv vejledt af vore professionelle og erfarne ejendomsmæglere, som altid er ajour med den gældende lovgivning på bolig området! Se vores bolig site Vi har åbent 24 timer i døgnet og mange har fundet deres nye bolig på home.dk Vi har mere end besøgende om ugen Du kan henvende dig til: Hvidovre Lokalhistoriske Selskab, Rytterskolen, Hvidovre Kirkeplads 1, 2650 Hvidovre. Tlf. nr mandag-tirsdag eller mail: MAX MARDORF Ejendomsmæglerfirma MDE.Cand.jur. Hvidovrevej 406, 2650 Hvidovre Tlf

14 14 Hvidovre Avis Kulturarv 2650 Onsdag den 30. januar 2008 Avedøre Holme de store planers tid af Kitt Boding-Jensen Avedøre Holme fortæller om en væsentlig planhistorie og om den danske industris guldalder. En tid, et område og en fortælling, som primært er blevet betragtet som byens beskidte bagside, men som har meget mere at byde på. Avedøre Holme blev inddæmmet på industriens præmisser i midten af 1960erne. Byens bagside blev billedet på håbet om fremtidens/industriens storhed. Fra 450 m2 uudnyttet natur blev det forvandlet til 250 m industriområde i stor skala. Store parceller og lange, brede veje gav plads til den blomstrende industris fabrikshaller og larmede produktion. Alt sammen planlagt efter en stram lineal. I dag kan man godt undre sig over, at vi ikke lod os skræmme af den tre km lange hovedvej, som i dag virker voldsom og skærer igennem det hele, siger byplanlægger Knud Haastrup, der var med til at udarbejde byplanen for Avedøre Holme. Det ville ikke have kunne lade sig gøre i dag. Det ændrer ikke ved, at det dengang blev gennemført og i høj fart. Der blev tænkt stort, billigt og funktionelt. Bygningerne blev opført af billige materialer alene med funktionen for øje. Æstetik og arkitektonisk kvalitet var overflødig. For fremtiden kunne bringe nye behov, der ville betyde nye bygninger. Det er derfor ikke bygningerne, men den retlinede byplan vejnettet - i storskala, der udgør den bærende fortælling om Avedøre Holme og planlægningens historie. Vejnettet er karakteristisk for området og bevaringsværdigt. Som under opførelsen bliver der i dag tænkt store tanker om Avedøre Holme, som ligger ugeneret og dog ideelt tæt på motorvej og København. Hvad enten Avedøre Holme bliver hjemsted for et hotel, en restaurant, en forlystelsespark eller alle tre ting, vil vejnettet til evig tid fortælle om de store planers tid. Ved den officielle igangsættelse af inddæmningsarbejdet til Avedøre Holme i 1966 deltog daværende Statsminister Jens Otto Krag. Fotos venligst udlånt af Kampsax. Velfærd handlede om boligforhold Interview af Signe Dehn Sparrevohn Det er uomtvisteligt, at Hvidovres historie befinder sig centralt i fortællingen om udviklingen af den danske velfærdsby. Her finder man boligselskabernes masseproduktion af boligbyggeriet med de velfærdstiltag, som skulle gælde den nye middelklasses mulighed for at bo i forbedrede boliger. På spørgsmålet om, hvorfor velfærdsstatens byggeri er blevet et aktuelt emne, fortæller Morten Lind Larsen: Byggeriet er et centralt element i velfærdsstaten. Det kan skyldes, at der er kommet mere fokus på bygninger og på det, man bor i. Det betyder rigtig meget for velfærd, at borgerne er tilfredse. Velfærd handler også om, hvorvidt folk bor i små lejligheder eller parcelhuse. Boligbyggeriet har betydet, at velfærdsstaten kom til at fungere, at arbejderne ikke bare boede i nogle små lejligheder, men kom til at føle de blev en part i samfundet. De blev ejere og ikke blot lejere. fortæller historikeren Morten Lind Larsen, der netop har været medforfatter på en bog om dansk boligbyggeri siden Efter besættelsen er bolignøden enorm, og den er på grund af krigen blevet forværret af, at en del byggeri og boligarbejde er sat i stå. Socialdemokratiet melder ud lige efter krigen, at hvis de får regeringsmagten, så vil de lave et Boligministerium, fordi boligerne er så vigtigt et programpunkt. I 1947 kommer så den socialdemokratiske regering, hvor Johannes Kjærbøl bliver udnævnt til Danmarks første boligminister han er et velestimeret navn, da han tidligere havde stået for husning af de tyske flygtninge. Man mente, at når han kunne placere nogle tyskere i nogle lejre, så kunne han også varetage denne opgave. Man opretter Boligministeriet, som spiller en stor rolle på det tidspunkt, da boligområdet sætter dagsorden for al den øvrige politik. I dag har boligpolitik mindre betydning, og Boligministeriet bliver nedlagt helt, da Anders Fogh Rasmussen bliver statsminister. Morten Lind Larsen har sammen med historiker Troels Riis Larsen skrevet bogen I medgang og modgang. Dansk byggeri og den danske velfærdsstat Den er udgivet af Byggecentrum med støtte af Kornerup-fonden.

15 Onsdag den 30 januar 2008 Kulturarv 2650 Hvidovre Avis 15 Gør kulturarv en forskel for industrien? Danmarks største kontorhus er under omdannelse. Husets ejere Teesland iog er gang med at modernisere det, så det er tilpasset nutidens behov. Med drømmen om et kommende Kontorhotel i en Businesspark er det tanken, at man skal kunne handle ind til privat behov eller frekventere gæstekantinen som erhvervsturist. Her fortæller direktør, Michael Bruhn, hvilke overvejelser de gør sig som investeringsfirma overfor fremtiden i forhold til stedets kulturhistoriske kvaliteter. Af Signe Dehn Sparrevohn og Kitt Boding-Jensen Tid på Avedøre Holme har altid været forbundet med arbejdstid aldrig fritid. Med planerne om at give plads til andre anvendelsesmuligheder end industriel produktion og erhvervsvirksomheder, kan Avedøre Holmes brede veje få et nyt liv i aftentimerne. Et kig i krystalkuglen for Avedøre Holmes fremtid vil vise et sted under forandring, hvis man spørger dir. Michael Bruhn. Hos Teesland iog er det i dag f.eks. en helt ny type lejere, der flytter ind i Bøje Nielsens Kontorhus. Kosmetikfirmaet Estee Lauder har netop sagt ja til at tage de helt nyistandsatte kontorlandskaber i brug. Avedøre Holme har fået nyt ry Man kan sammenligne Avedøres dårlige omdømme med Skodas. Avedøre Holme er ikke længere underlagt et dårligt image. I sin tid var Avedøre Holme et område for kapitel 5 virksomheder forurenende og svinende industri, et forblæst sted med kun få virksomheder. Ser man på udviklingen de seneste 30 år, så har det jo vendt sig. I dag er Avedøre Holme et attraktivt sted, men har langt fra altid været det, fortæller dir. Michael Bruhn. Kulturarvens betydning Historien i sig selv er måske ikke det vi ser mest på, men de store parceller, muligheden for udvidelse gør det unikt sammenlignet med f.eks. Herlev, hvor pladsen er trang. Virksomheder i dag kræver andre ting end da de små virksomheder blev anlagt. Når vi ser på de store parcellers kvalitet er det ikke baseret på historiske kvaliteter med udvidelsespotentialet. Du kan flytte rundt med tingene, og det sikrer, at det har en værdi i fremtiden. En progressiv kommune Det er heller ikke uden betydning, at Hvidovre er en progressiv kommune. Der tænker man i, hvordan man kan udvikle og fastholde området herude. Det er da absolut et plus, også når vi skal vurdere, hvor man vil investere sine penge henne. Det er med til at sikre, at området også har en værdi om ti år. Hvidovre Kommunes vision om serviceerhverv og kultur kan give nye boligarealer. Det har Hvidovre Kommune måske bedre chancer med at skulle lykkes med end så mange andre har. Herude er der rum og der er stadig ubebygget areal. Det er jo et interessant arbejde. Når man så sidder som ejendomsbesidder, så kan man sige, at vores interesser går i retning af størst mulig fleksibilitet. Men der er jo også nogle problemer herude, det kan man ikke tale sig ud af. Letbanen vil give flere muligheder Den offentlige transport kan kun ske med bil eller bus, det nærmeste tog kører kun til Friheden Station. Vestegnskommunerne drømmer om en letbane, der kunne se ud til at blive en realitet. Men hvis det ikke sker, så er det et stort minus for området. Sådanne vurderinger betyder på længere sigt meget for vores type investeringer. Foreløbig går det kun til Brøndby, og vi har presset på, om vi ikke kunne få det helt herud og gerne helt over til Fields og til metroen. Det ville give større fleksibilitet der er jo kun to udgange på Avedøre Holme det er lidt en blindtarm, især med det antal mennesker, der arbejder herude. Grundejernes interesser Nu er jeg jo også formand for Avedøre Holmes grundejerforening, og ikke alle er interesseret i denne udvikling. Og så er ens opgave ligesom en politiker at varetage alle grundejeres interesser. Men hvis jeg træder ud af den rolle, så må jeg jo sige, at kommunens vision er fantastisk, man vil jo åbne op for serviceerhverv og kultur. Nye byfunktioner? Uanset om man kan lide det eller ej, så er det jo den rå kapitalisme, der driver vores virksomhed. Man kan sige, at skulle der være et underlag for, at der skulle være et teater, skiløjpe eller et eller andet, så er der jo nogle virksomheder herude, der vil være kede af, at man blander funktionerne. Christian Hansen A/S var langt fra interesseret i fritidsaktiviteter ned i havnen. De har investeret enorme millionbeløb i området, og deler derfor ikke denne interesse. Men når det er sagt, synes jeg, at de fleste muligheder giver den største sikkerhed for fremtiden. Man kan jo ikke holde krampagtigt fast i at drive virksomheder på samme måde. Vi risikerer at sidde med to virksomheder tilbage, der med den tunge industri kan lade resten af området stå øde tilbage. Der kunne da sikkert blive nogle fantastiske punkthuse her med udsigt over Amager Fælled. Lidt støj fra motorvejen er man jo kommet udenom før.

16 16 Hvidovre Avis Kulturarv 2650 Onsdag den 30. januar 2008 Valget er dit! Elegante faciliteter med alt fra fitness til kantine og konferencerum Kender du det? Alle har et særligt ønske til deres firmadomicil. Måske flere. Og medarbejderne har forventninger til deres arbejdsplads. Det kan være central beliggenhed, fleksibel indretning, gode parkeringsforhold, godt naboskab eller en god udsigt. CPH Business Park har egen arkitekt. Vi kan have dit nye domicil klar til indflytning på kun 12 uger. CPH Business Park rummer det hele. Inklusive en lang række ekstra faciliteter, blandt andet fitnesscenter og frokostrestaurant. Det kan blive dit nye domicil. Vil du høre mere om mulighederne, der begynder ved 600 m 2 og først slutter omkring m 2 oven i købet til priser fra kr. 695,-/m 2 så kontakt Lintrup & Norgart A/S, statsaut. ejendomsmæglere Jesper Norgart eller Stig Lintrup, på telefon eller se mere på

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen.

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen. Velkommen til en lille rundtur med Et oplæg om drømme og nye holdninger. Mit hjem er stedet for mine børn, min mand, venner og familie - her bor vi og lever. Min hjerne har fået strithår af alt det drømmeri.

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Sundby-Hvorup Boligselskab

Sundby-Hvorup Boligselskab Sundby-Hvorup Boligselskab Oplæg.. Hvem er jeg, Tanker on fremtidsanalyser. Lidt om SHB Hvordan vi har gjort det. Hvad fik vi ud af det. Tanker. Involvering/ejerskab /helhedstænkning er nødvendig for analysen.

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk For et rødere Nørrebro kbh.enhedslisten.dk Enhedslisten Nørrebro kæmper for din bydel Kommunalvalget er vigtigt! København er historisk en rød by, med tradition for at gennemføre politiske tiltag, der

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

REFERATARK HVIDOVRE KOMMUNE

REFERATARK HVIDOVRE KOMMUNE Vedrørende: Fællesmøde med de almene boligselskaber Dato: 5. december 2012 Sted: Bataillionen REFERATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kultur- & Arbejdsmarkedsforvaltning Borgerservicecentret Sagsbehandler: Tom Arne

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Forord Fokusgruppen for frivillighed og boligsocialt arbejde har som en af sine målsætninger at skabe et godt boligmiljø og sammenhængskraft i boligafdelingerne.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard En Adaptiv Struktur 25719 Ide til Filmen: Budbringeren - Manifest - Synopsis - Storyboard Manifest for Danmarks fremtid - En Adaptiv struktur Historien viser, at det nærmest er umuligt at forestille sig

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kapitel 1. Noget om årets gang

Kapitel 1. Noget om årets gang Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Boligkvalitet - når huset har sjæl Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Fire kvarterer i Århus Risskov Skåde Kongsvangen Tilst Enfamiliehuse - ældre og nyere Ældre villaer 70 er parcelhuse

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

Studietur til Berlin

Studietur til Berlin Studietur til Berlin 13-14.oktober 2010 Onsdag den 13. oktober 2010 mødtes en delegation på 20 mennesker meget tidligt i Billund Lufthavn. Målet var Berlin for at hente inspiration til det boligpolitiske

Læs mere

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012 Anette blev hyldet i anledningen af de 25 år! Både børn og voksne mødte i går eftermiddags talstærkt op for at hylde Anette, der nu har rundet de 25 somre - som lærer på Århus Friskole. Og sikken en hyldest!

Læs mere

BILAG A. Transskribering af udsagn fra JTP Roskilde (Hal 12)

BILAG A. Transskribering af udsagn fra JTP Roskilde (Hal 12) BILAG A Transskribering af udsagn fra JTP Roskilde (Hal 12) Udsagn A: Sofie (23) og Ida (20) Interviewer: Kan I sige hvad I hedder og hvor gamle I er? Sofie: Jeg hedder Sofie og er 22 Ida: Jeg hedder Ida

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune Social- og Sundhedsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: 14. april 2016 Sagsnr.: 2015-013258-1 Telefon +45 8888 5500

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere