Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning

Transkript

1 Nyborg Kommune Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Arbejdsdokument Januar 2009

2 Nyborg Kommune Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Arbejdsdokument Januar januar JCR januar JCR xx 20. februar JCR 2009 Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført HKa HKa Kontrol HKa HKa Godkendt NIRAS A/S Sortemosevej 2 Telefon DK-3450 Allerød Fax

3 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 1 INDHOLD 1 INDLEDNING Klimascreeningen, baggrund, formål og målgrupper Fremgangsmåde RESUMÉ Kort resumé over virkemidler med størst effekt, organisering Anbefalinger i relation til Kommuneplanstrategien NOGLE VIGTIGE RAMMER OG FORUDSÆTNINGER Udvalgte erfaringer med energi- og CO2-besparelser i Nyborg Kort om kommunen CO-2 kvotesystemet CO2-udledninger og klima-indsatsområder i Nyborg Kommune HOVEDOMRÅDE: BYGGERIET OG BYGNINGSMASSEN Generelle forhold Forhold i Nyborg Kommune Projekt: Energibesparelser i kommunens egne ejendomme Projekt: Lavenergikrav i nye byudviklingsområder Projekt: Energibesparelser i privat bygningsmasse og industrier Andre mulige tiltag HOVEDOMRÅDE: TRANSPORT Generelle forhold Forhold i Nyborg Kommune Projekt: Aktiv cykelstrategi Projekt: Kollektiv transport, busdrift med CO2-reduktion Projekt: Kommunale biler som elbiler HOVEDOMRÅDE: INDUSTRI Generelle forhold Forhold i Nyborg Kommune Projekt: Industriel symbiose i Ørbæk Projekt: MiljøForumFyn i små og mellemstore virksomheder Andre mulige tiltag HOVEDOMRÅDE: LANDBRUG OG SKOVDRIFT Generelle forhold Forhold i Nyborg Kommune Projekt: Vådområder tages ud af drift og genetableres Projekt: Forsøg med energipil på miljøfølsomme arealer Projekt: Halm til kraftvarmeproduktion Projekt: Separationsanlæg og anvendelse af husdyrgylle til biogas46

4 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side Projekt: Skovrejsning Andre mulige tiltag HOVEDOMRÅDE: EL- OG VARMEFORSYNING OG - PRODUKTION Generelle forhold Forhold i Nyborg Kommune Projekt: Elproduktion fra vind, vindmøller syd for Sprogø Projekt: Integration af decentrale fjernvarmeanlæg med industrier i lokalområdet Projekt: Lokal varmeforsyning, varmepumper Projekt: Små decentrale solvarme- og jordvarmeanlæg Andre mulige tiltag HOVEDOMRÅDE: KOMMUNENS INDKØBS- OG UDBUDSPOLITIK Generelle forhold Forhold i Nyborg Kommune Projekt: Energirigtig indkøbspolitik Andre mulige tiltag HOVEDOMRÅDE: KLIMATILPASNING Generelle forhold Forhold i Nyborg Kommune Projekt: Integreret vandplanlægning i og på tværs af kommuner Projekt: Samarbejde med landbruget om klimatilpasning Andre mulige tiltag DET VIDERE ARBEJDE Tværgående projekttilgang Specifikke anbefalinger... 75

5 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 3 1 INDLEDNING 1.1 Klimascreeningen, baggrund, formål og målgrupper Det har i Nyborg Kommune været drøftet, om Nyborg bør være Klimakommune under Danmarks Naturfredningsforenings (DN s) koncept eller indgive en ansøgning til Energistyrelsen om at blive Energiby i Der foreligger p. t. ingen endelige beslutninger om handlinger på klimaområdet i Nyborg Kommune, idet der dog er en række formuleringer i Planstrategien 2007, der lægger op til en klimaindsats. I praksis betyder en tilslutning til DN s eller Energistyrelsens koncepter, at kommunen indgår en bindende aftale med Danmarks Naturfredningsforening/Energistyrelsen med et procenttal for den planlagte årlige reduktion, der skal være mindst 2 pct. årligt. Kommunen skal derefter udarbejde en opgørelse over kommunens nuværende CO2 udledning og udarbejde en klimaplan, der beskriver, hvordan den vil nå CO2 målet samt hvilke områder, der skal fokuseres på. Kommunen skal desuden offentliggøre resultaterne mindst én gang årligt og beskrive igangværende projekter. Målet med øvelsen er at opnå reelle reduktioner af den enkelte kommunes CO2 udledninger, samt at kommunen igangsætter et eller flere konkrete klimaprojekter, som kan vises frem i forbindelse med klimatopmødet i København i Som optakt til en mulig klimaaftale med DN/Energistyrelsen eller andre beslutninger på området, er det i Natur og Miljø besluttet at gennemføre en screening af mulige og relevante klimatiltag i Nyborg Kommune på et overordnet niveau i form af et projektkatalog. Klimascreeningen fokuserer på såvel klimaforebyggelse i form af CO2-reduktionstiltag og klimatilpasning i relation til konsekvenser af øgede regnmængder og forventede vandstandsstigninger. Klimascreeningen kan være et første grundlag for en proces hen imod politiskstrategiske beslutninger på klimaområdet i Nyborg, men kan også blot ses som et grundlag for at identificere mulige, tværgående projekter i kommunen, der kan vælges iværksat enten af klimamæssige årsager, fordi de af andre grunde er interessante og vigtige, eller en kombination heraf.

6 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 4 Den foreliggende screening er endvidere et redskab til at identificere muligt vigtige tiltag, der kræver en beskrivelse eller behandling i kommuneplanen, som aktuelt er under udarbejdelse, under en eller anden form. Dette kan være vigtigt, da kommuneplanen sætter de overordnede rammer for kommunale tiltag på alle niveauer i den kommende planperiode. Dette foregår parallelt med udarbejdelsen af klimascreeningen. Da der p. t. ikke er truffet beslutninger på klimaområdet i Nyborg, er målgruppen for denne klimascreening primært alle medarbejdere og ledere i Nyborg Kommune, der kan blive involveret i klimaorienterede tiltag. Screeningen er derfor en lidt svær balance mellem at være overordnet og konkret, og er et dokument, der primært skal læses i sin helhed med fokus på sammenhænge og ikke som udpluk. Af samme årsag er de enkelte forslag ikke beskrevet detaljeret og præcist, da formålet med arbejdsdokumentet primært er at skabe grundlag for et overblik og nogle overordnede prioriteringer af indsatser til videre undersøgelser og udvikling. Dokumentet er således i høj grad et arbejdspapir et grundlag for det videre klimaarbejde i Nyborg Kommune. Det er derfor også en rapport, der skal læses i sin helhed, med fokus på sammenhænge og bruges til at skabe eftertanke og overblik den er ikke egnet til pluklæsning og løsrevne citater. 1.2 Fremgangsmåde Det primære materiale til denne klimascreening er fremkommet gennem en række åbne interview med nøglemedarbejdere i Nyborg kommune. Flere af de interviewede har efterfølgende sendt supplerende materiale i form af dokumenter, kort og specifikke oplysninger inden for de enkelte områder. Af øvrigt skriftligt materiale er især Nyborg kommunens Planstrategi fra 2008 og udkast til kommuneplanen for anvendt som inspiration. Følgende personer er blevet interviewet í forbindelse med klimascreeningen. Birgit Sønderskov Weber, gruppeleder, Natur og Miljø (opdragsgiver); Per Jürgensen, Natur og Miljø, industrigodkendelser og varmeplanlægning; Andreas Andreasen, Natur og Miljø, grundvand og råstoffer; Lars Ole Christensen, Natur og Miljø, spildevand og vandkredsløb; Bo Clausen, Natur og Miljø, landbrug og husdyrgodkendelser;

7 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 5 Bettina D. Pohle, Natur og Miljø, vådområder og naturpleje; Jan G. Jensen, Natur og Miljø, skovrejsning; Eva Stokvad, Natur og Miljø, industri og listevirksomheder Felix Pedersen, gruppeleder, Byggeri, kommunens ejendomme, energibesparelser, energimærkning, vedligeholdelse; Mette Kaagh, gruppeleder, Vej og Trafik; Jens Kimer, gruppeleder, Sekretariatet; Hans Johansen, Intern Service John Lundgreen, Planlægning. Andre kontakter: Derudover har der været kontakt med Direktør Flemming Kjærulf og Servicechef Kaj Bech Andersen, Nyborg Forsyning og Service A/S i forbindelse med kortlægning af energiforsyning og energibesparelsesmulighederne, Indkøbskonsulent Bjarne Iversen, Fællesindkøb Fyn i forbindelse med den kommunale indkøbspolitik, kontorchef Niels Bjørkbom, Miljøcenter Odense i forbindelse med pendlerdata og kontraktchef Annemette Hedegaard, Fynbus, i forbindelse med kollektiv transport. Interview og øvrige materialer er i klimascreeningen blevet suppleret med NIRAS erfaringer fra klimarelaterede tiltag i andre kommuner. Efter interviewrunden er klimascreeningen udarbejdet i udkast og kommenteret af Birgit Sønderskov Weber, hvorefter den endelige version er udarbejdet.

8 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 6 2 RESUMÉ Denne rapport er struktureret efter en række hovedområder i en kommunal klimaindsats, der har vist sig generelt relevante i stort set alle sammenhænge. Projektforslag er begrundet og formuleret under hvert hovedområde, men mange projekter hænger sammen på kryds to tværs af hovedområderne en klimaindsats er ikke en sektoropdelt arbejdsopgave, men udgør en sammenhængende helhed, hvis den skal fungere i praksis. De valgte hovedområder er følgende: Byggeriet og bygningsmassen; Transport; Industri; Landbrug og skovdrift; El- og varmeproduktion og forsyning; Indkøbs- og udbudspolitik; Klimatilpasning; For at kunne vurdere de forskellige mulige projekter i forhold til hinanden, er der med inspiration fra KL 1 opstillet en simpel matrix (tabel 1) med fokus på fire væsentlige kriterier for en kommune. Hvert projekt vurderes for dets relative synlighed for kommunens borgere og andre interessenter, det samlede CO2 reduktionspotentiale for hele kommunen, potentielle synergier med andre kommunale prioriteter og projektets relative forventede ressourceforbrug for kommunen. Da klimascreeningen er en overordnet og indledende øvelse til en egentlig klimaplan for Nyborg kommune, vurderes kriterierne med en høj, middel eller lav 1 Kommunernes Landsforening (KL). Klima på den lokale dagsorden. Inspiration og gode eksempler.

9 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 7 værdi relativt til de andre initiativer. Vurderingen er grov og foreløbig og afhænger naturligvis også af karakteren og omfanget af indsatsen. Det har ikke været meningen med opgaven eller muligt at lave en deltaljeret beregning af omkostningseffektiviteten i de enkelte projekter. En eventuel detailkortlægning vil afhænge af en række yderligere faktorer, herunder den politiske beslutningsproces i kommunen. Projekt/virkemiddel Synlighed CO2 reduktionspotentiale/klimaeffekt Synergier Ressourceforbrug Byggeriet og bygningsmassen Energibesparelser i kommunens Høj Lavt Høj Middel egne bygninger Lavenergikrav i nye byudviklingsområder Middel Middel, men på Middel Lavt langt sigt høj Energibesparelser i privat bygningsmasse Middel Middel Lavt Middel og industrier Transport Aktiv cykelstrategi Middel Middel Høj Høj Kollektiv transport, busdrift Høj Middel Høj Middel med CO2-reduktion Reduktion af pendling/privat Høj Middel Middel Lavt transport, kontorhotel Kommunale biler som elbiler Høj Lavt Middel Lavt Industri Industriel symbiose i Ørbæk Lav Middel Høj Middel Miljøforum Fyn i små og mellemstore Lav Lavt Høj Lavt virksomheder Landbrug og skovdrift Vådområder tages ud af drift og Middel Højt Høj Højt genetableres Forsøg med energipil på miljøfølsomme Middel Højt Høj Middel arealer Halm til kraftvarmeproduktion Lav Højt Middel Lavt Separationsanlæg og anvendelse Lav Middel Middel Lavt af husdyrgylle til biogas Skovrejsning Middel Middel Høj Lavt El- og varmeproduktion og forsyning Elproduktion fra vind, vindmøller syd for Sprogø Integration af decentrale fjernvarmeværker med industrier i lokalområdet Middel Højt på sigt Høj Lavt Lav Middel Middel Lavt

10 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 8 Lokal varmeforsyning, varmepumper Middel Middel - højt Middel Lavt Små decentrale solvarme og Middel Middel Middel Middel jordvarmeanlæg Indkøbs- og udbudspolitik Energirigtig indkøbspolitik Høj Middel Høj Lavt Klimatilpasning Integreret vandplanlægning i og på tværs af kommuner Lav Høj, klimatilpasning Høj Lavt, højt i implementeringen Samarbejde med landbruget om Middel Høj, klimatilpasning Høj Middel klimatilpasning Tabel 1. Vurdering af potentielle virkemidler 2.1 Kort resumé over virkemidler med størst effekt, organisering De på kort og mellemlangt sigt største CO2-reduktionspotentialer ligger helt klart på områderne El- og varmeproduktion og forsyning og Landbrug og skovdrift. De øvrige anbefalede områder er dog også vigtige, enten på længere sigt eller fordi de er vigtige signaler om kommunens klimapolitik og handlekraft. Stort set alle de foreslåede tiltag i dette arbejdsdokument hænger meget indbyrdes sammen på kryds og tværs og er derfor svære at adskille. Derfor anbefales det organisatorisk at etablere en tværorganisatorisk klima-projektledelse med deltagelse af alle beslutningsdygtige repræsentanter for alle relevante organisatoriske enheder i Nyborg Kommune samt vigtige eksterne parter som f.eks. NFS. Denne projektgruppe skal løbende iværksætte, planlægge, lede og koordinere den samlede klimaindsats i kommunen efter udarbejdelsen af en egentlig prioriteret og godkendt plan for indsatsen. 2.2 Anbefalinger i relation til Kommuneplanstrategien 2 I det følgende opsummeres arbejdsdokumentets vigtigste anbefalinger Der fokuseres i anbefalingerne på en blanding af tiltag, der har en stor klimaeffekt, en stor synlighed for kommunen, et lavt ressource forbrug, eller som har gode synergieffekter i forhold til centrale temaer i Kommuneplanstrategien 2008, herunder især bæredygtighed, sundhed, rekreation og udvikling af erhvervslivet. Nyborg Kommunes har vedtaget en Kommuneplanstrategi Her sættes blandt andet som målsætning, at energiforbruget og CO2 udslippet reduceres mest muligt, og at grundvandet sikres bedst muligt. Herudover skal belastningen af miljøet generelt reduceres mest muligt, og byudviklingen skal ske med størst mulig hensyntagen til miljøet og kommunens store natur- og kulturværdier. De 2

11 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 9 værdifulde landskaber og den biologiske mangfoldighed skal fastholdes og styrkes. Kommuneplanstrategien har endvidere et stærkt fokus på sundhed og bæredygtighed på tværs. Der fokuseres i planen især på integrerede indsatser i forhold til 1.Bosætning: Gang- og cykel-stisystemer, øget aktivitet, motion og sunde boliger; 2. Erhverv, beskæftigelse og uddannelse: Sundhed og bæredygtighed på arbejdspladserne, sund kost, sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, grønne indkøb, energibesparelser i undervisningen og i beskæftigelsesinitiativer, og 3. Kultur og fritid: Sunde fødevarer og forhold i kultur- og fritidstilbuddene bl.a. i haller, samt nedsat energiforbrug i haller. Der er således i planstrategien et udmærket udgangspunkt og grundlag for at arbejde med en aktiv klimaindsats i Nyborg Kommune. Anbefalingerne har fokus på især fem virkemidler med stor klimaeffekt og/eller synlighed: Energibesparelser i kommunens ejendomme Oprettelsen af et klimaråd Elbiler og ladestationer til kommunens egne biler Genetablering af vådområder Skovplantning Energibesparelser. Det anbefales, at kommunen fortsætter tidligere års gode forebyggende arbejde og går i gang med energibesparende foranstaltninger i de kommunale bygninger hurtigst muligt. Der bør fokuseres på de steder, hvor potentialet er størst med den eksisterende viden. Så vidt muligt bør der indgås forpligtende ESCO partnerskaber med energiforsyningsselskaber med et bredt sigte, så renoveringsindsatsen er baseret på en helhedstankegang. Som udgangspunkt bør det overvejes at oprette en kommunal energisparefond på f.eks. 5 millioner kroner, der kan bruges ved igangsætning af nye projekter. Projekterne skal som udgangspunkt være selvfinansierende, med en tilbagebetalingstid på 5-10 år. Som bidrag til en bæredygtig udvikling gennem lokalplaner, har kommunen vedtaget, at hvor det ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er relevant, skal nye boliger opføres som lavenergihuse i lavenergiklasse 1 efter BR08 f.eks. i forbindelse med lokalplaner for nye udstykninger udenfor kollektiv varmeforsyningsområder.

12 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 10 Såfremt der ønskes yderligere tiltag indenfor energibesparelse anbefales det, at der stilles tilsvarende ambitiøse krav til nybyggeri inden for f.eks. kollektiv varmeforsyningsområder og uden for lokalplanlagte områder. Det anbefales at stille ambitiøse krav til nybyggeri overalt i kommunen, f.eks. med udgangspunkt i lavenergiklasse 1 fra 1. januar Det skal bemærkes, at det sikkert bliver nødvendigt at gøre en proaktiv indsats overfor de virksomheder i byggebranchen, der er aktive i kommunen. Klimaråd. Det anbefales at oprette et Klimaråd på linje med kommunens succesfulde Grønne råd. Rådet bør bestå at centrale personer fra energiforsyningen, industrien, lodsejerne, de politiske partier og centrale interesseorganisationer, foruden borgernes egne repræsentanter. Rådet skal bistå kommunen med en klimavenlig langsigtet planlægning af erhvervs-, by- og landzoneudviklingen i kommunen og skal iværksætte initiativer og projekter i tråd med denne udvikling. Rådet skal være bredt sammensat så tværgående interesser er rigt repræsenteret, og rådet skal fortrinsvis diskutere og rådgive vedrørende klimaforebyggende initiativer i forhold til energiproduktion og forbrug i hele kommunen, samt vedrørende klimatilpasningstiltag i forhold til etablering af rekreative områder, vådområder og skov. Rådets medlemmer skal primært være aktive indenfor forskellige sektorer kommunen og ikke formelle repræsentanter for diverse organisationer etc. det skal være et råd, der har mulighed for at handle og ikke kun snakke. Elbiler. Det anbefales at videreudvikle den gode dialog med NFS med henblik på udvikling af elbiler og ladestationer. Miljøcenter Fyn og Energistyrelsen bør kontaktes med henblik på støtte til et eventuelt pilotrojekt. Batteridrevne elbiler kan udnytte et overskud af vedvarende energi og har samtidig en meget høj energieffektivitet, hvilket yderligere kan reducere CO2- udledningen. Elbiler vil formentlig først være generelt tilgængelige på markedet i Danmark i 2011, men det er muligt at forberede sig på dette ved f.eks. at planlægge etablering af ladestandere i byområderne og andre forhold i forbindelse med overgangen, ligesom man kan anskaffe sig enkelte elbiler allerede nu for at få erfaringer med driften. Elbiler virker godt sammen med elproduktion og forsyning, da de kan oplades om natten, hvor forbruget i øvrigt er lavt, mens produktionen af f.eks. vindenergi ofte er høj, og elprisen på længere sigt forventes lav. Elbiler bidrager derudover til et bedre bymiljø i kraft af mindre støj og ingen skadelige emissioner til luften i nærmiljøet. Et kommunalt initiativ kan igangsætte tilsvarende initiativer fra andre virksomheder og borgere i kommunen.

13 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 11 Genetablering af vådområder. I Nyborg kommune er der gennem en årrække arbejdet med projekter til genetablering af vådområderne omkring Vindinge å/hjulby Mose og Ørbæk å/åsmosen. Projekterne vil have en stor synlighed og skaber gode synergieffekter, idet der både udvikles unikke rekreative områder til gavn for mennesker, dyr og planter, og samtidigt skabes den nødvendige opmagasinering til vand under ekstremregn, sikres øget tilbageholdelse af næringsstoffer og væsentlige reduktioner af drivhusgasudslip. Drivhusgas-analyser viser at netop genetablering af vådområder har meget store potentialer for reduktion af udslip. Investeringer i infrastruktur såsom kloaksystemerne er kostbare og skal have en lang holdbarhed for at være rentable. Ved etablering af alternative strategier som udnyttelse af vådområder i ådalene kan store kommunale investeringer undertiden blive meget mindre eller helt undgås. Skovplantning. Kommunen har gode erfaringer med skovplantning og ligger hørere i forhold til resten af Fyn med 11%, af arealet tilplantet, hvilket svarer til landsgennemsnittet. De statslige mål for skovrejsning er 20 25% indenfor en periode på 80 år Det primære formål ved udpegning af arealer til skovrejsning er beskyttelse af grundvandet, men lokale rekreative interesser er også vigtige. Især, hvis der arbejdes med skov som en naturlig del af nye byområder, kan der skabes vigtige synergier, der også kan påvirke befolkningens sundhedstilstand i positiv retning. Skovene bidrager til klimaforebyggelsen ved at binde CO2 fra atmosfæren og derved modvirke drivhuseffekten. Skovarealer binder årligt op mod 14 ton CO2 per ha. En hektar gammel løvskov oplagrer mellem ton CO2 i ved, blade og skovbund over en ca. 20 årig periode. Plantning af skov kan derfor være et væsentligt bidrag til reduktionen i det nationale CO2-regnskab, og samtidigt skabe øget livskvalitet for kommunens borgere. Kommuneplanen og andre tiltag. Foruden de ovennævnte forslag til projekter, bør en række andre tiltag under en eller anden form forankres i kommuneplanen og andre planer for at grundlaget for at arbejde videre med dem i de kommende år er i orden. Dette gælder i særlig grad følgende forhold, der skal overvejes: Krav om lavenergibyggeri i kommuneplan og lokalplaner; Cykelstisystemer og tracéer i kommuneplan og lokalplanerne;

14 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 12 Prioritering af vedvarende energi i varmeplanen og mulig ophævelse af formulering om forsyningspligt i forhold til naturgas i varmeplan, kommuneplan og lokalplaner; Placering af vindmøller i kommunen og retningslinier herfor i kommuneplanen. I forlængelse af kommuneplan 2009 overvejes udarbejdelse af en temavindmølleplanlægning, der konkret udpeger områder og detaljerede principper for evt. opstilling af nye møller, herunder som erstatning for eksisterende. Relevante forhold vedrørende genetablering af vådområder, skovrejsning og andre ændringer i kommuneplan og eventuelt i lokalplaner; Ændringer i arealanvendelser som følge af fremtidige oversvømmelsesrisici og principper og retningslinier herfor i kommuneplan og lokalplaner.

15 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 13 3 NOGLE VIGTIGE RAMMER OG FORUDSÆTNINGER 3.1 Udvalgte erfaringer med energi- og CO2-besparelser i Nyborg Nyborg Kommune og Nyborg Forsyning & Service A/S (NFS), der ejes 100% af kommunen, har en længere tradition for at samarbejde med lokale virksomheder om udnyttelse af spildvarme og etablering af energibesparende foranstaltninger. NFS er et multiforsyningsselskab bestående af elnet-, vandforsynings-, fjernvarme-, spildevands- og renovationsselskab. En tredjedel af Nyborg Kommunes offentlige og private ejendomme er dækket med fjernvarme baseret på overskudsvarme fra især Kommunekemi A/S. Allerede i 1974 indgik Nyborg Kommunale værker en aftale med Kommunekemi A/S om levering af overskudsvarme fra forbrændingsanlæggene til varmeforsyningen. I dag dækker fjernvarmen ca % af varmebehovet i selve Nyborg By, mens bycentrene Ullerslev og Ørbæk samt en række mindre landsbybysamfund er dækket af naturgas. Det vil dog være muligt delvist at dække en række af disse områder af fjernvarme baseret på spildvarme i fremtiden. Nyborg Kommune solgte i 2003 gadelyset til NFS, som i udskiftede kommunens gade- og pladsbelysningsarmaturer til mere energiøkonomiske armaturer. Herved opnåedes energibesparelser på ca.1000 MWh om året, svarende til ca. 500 t CO2. Nyborg Kommune blev d. 16. januar 2004 udnævnt til Green Light Partner i EU's Green Light program, iværksat af EU kommissionen med det formål at fremme energibesparelser på belysning i EU og mindske CO2 udslip. Elselskaberne i Danmark gennemførte i konkurrencen Årets Energisparekommune, hvor Nyborg Kommune også deltog. I de deltagende kommuner faldt energiforbruget i gennemsnit med 2% i forhold til året før. Skive Kommune formåede fra at reducere energiforbruget i de kommunale institutioner med 9,61%, med et gennemsnitligt energiforbrug i 2007 på bare 71,8 kwh/m2. Der deltog 25 af de nye storkommuner i konkurrencen med i alt institutioner. Nyborg kommune havde modsat en række andre kommuner en let stigning i energiforbruget fra og et gennemsnitligt energiforbrug på 108,3 kwh/m2.

16 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side Kort om kommunen Nyborg kommune (fig. 1, næste side) er arealmæssigt en af de mindre kommuner på Fyn. Kommunen er på ca. 276 km2, hvoraf ca. 70% er udlagt til landbrugsarealer, heraf er ca. 11% dækket af skov. Nyborg By domineres af relativt få store industrier og en del mellemstore og mindre industri inden for fødevarebranchen. Af lokale industrier er Kommunekemi og Koppers Denmark A/S (tidligere Tarconord A/S) de største og mest kendte. En oversigt over fordelingen af byzoner er vist herunder: Fig. 1 Byzoner i Nyborg kommune.

17 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 15 Lidt over halvdelen af indbyggerne i Nyborg kommune, ca , bor i Nyborg By. Ca bor i bycentrene Ullerslev og Ørbæk og resten, ca , bor i landdistrikterne og i byområder med under 800 indbyggere, jf. fig CO-2 kvotesystemet Dette meget omfattende og komplicerede system omtales kort her, da det generelt er vanskeligt gennemskueligt og ofte giver anledning til meget forskellige opfattelser af nytteværdien af forskellige indsatser på energi- og klimaområdet. EU har sat ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasser frem mod I år 2020 skal Europas samlede udledning være 20 procent lavere. EU opdeler indsatsen på dette område i to dele: De kvote-omfattede sektorer og de ikke-kvoteomfattede. De kvote-omfattede sektorer, der består af større industrier og producenter af el og fjernvarme, har ikke nationale mål for reduktion af drivhusgasser, idet EU styrer deres reduktion via et CO2-kvotemarkedet. De ikke-kvoteomfattede sektorer omfatter blandt andet transportsektoren, byggeriet og ikke mindst landbrugets udledninger generelt alt udenfor kvoteområdet, men det er muligt, at dele af disse sektorer vil blive inkluderet i kvotesystemet efter Kvote-ordningen omfatter alle 27 medlemslande i EU og tæller mere end produktionsenheder, hvoraf ca. 380 er danske. Kvotevirksomhederne har alle fået tildelt CO2-kvoter for perioden gratis, dvs. reelt som et tilskud til fortsat energiproduktion på basis af fossile brændsler i perioden. Det har i praksis vist sig, at disse gratis kvotetildelinger indtil videre er rigelige. Dette medfører i praksis, at konverteringer fra fossil til vedvarende energi i perioden frem til 2012 indenfor den kvotebelagte sektor næppe vil resultere i reelle CO2- reduktioner, idet det vil medføre, at kvotevirksomhederne får kvoter til overs, som de vil bruge til at brænde mere fossilt brændsel andre steder, eller sælge dem til andre, som gør det. Dette forhold har ført til den opfattelse, at øget vedvarende energi indenfor kvoteområdet i perioden frem til 2012 er spildte anstrengelser. Dette er korrekt, men på sigt afhænger det selvfølgelig af, hvordan hele kvotesystemet kommer til at udvikle sig efter Dette er p. t. usikkert, men det er planen, at der efter 2012 kommer færre kvoter, og at de vil skulle købes på det allerede etablerede kvotemarked. Hvis dette sker, og opstramningen er nogenlunde ambitiøs, vil en indsats indenfor kvoteområdet frem til 2012 kunne vise sig at være forudseende, rettidig omhu. Det er dog svært at vide nu under alle omstændigheder vil det dog være fornuftigt at overveje indsatser indenfor kvoteområdet, der er rentable

18 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 16 i sig selv allerede i dag, som det f.eks. er tilfældet med energibesparelser og vindkraftprojekter. Med udgangspunkt i ovenstående har vi valgt i dette arbejdsdokument også at medtage forslag indenfor det kvotebelagte område, idet vi dog har valgt hovedfokus indenfor de ikke-kvoteomfattede sektorer. Det vil naturligvis under alle omstændigheder være Nyborg Kommunes egen vurdering, om et givet initiativ skal gennemføres eller ikke. 3.4 CO2-udledninger og klima-indsatsområder i Nyborg Kommune Udledningen af drivhusgasser i Nyborg kommune totalt set og fordelt på sektorer, er groft anslået i forhold til landsgennemsnittet for 2007, som er indberettet af regeringen til IPCC i (fig. 2). I denne figur er Energi excl. vejtrafik udtryk for den samlede produktion af el og varme, der helt overvejende går til bygninger, men også i et vist omfang til industri og landbrug og lidt til eltog i transportsektoren. Figur 2. Samlede CO2-ækvivalent udslip i Danmark fordelt på sektorer, jf. Danmarks Inventory report til IPPCC, Denmark s National Inventory Report Emission Inventories Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change. NERI Technical Report No. 667, 2008

19 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 17 Nyborg kommune forventes at ligne en gennemsnitskommune i forhold til de fleste mindre bykommuner, men forventes at ligge over landsgennemsnittet på ca. 12 tons pr. indbygger, da de store bykommuner ligger lavere (Århus Kommune ca. 8 tons og Københavns Kommune ca. 6-7 tons). De mindre ligger derfor højere, i høj grad på grund af mere spredt og lav bebyggelse med deraf følgende relativt større energiforbrug til især bygninger og transport. I Nyborg må det forventes, at også industrien trækker en smule op i forhold til landsgennemsnittet. På denne baggrund, forventes Nyborg Kommunes drivhusgasemissioner at være at størrelsesorden ca tons årligt. Heraf anslås ca. 40%, jf. tabel 2, at komme fra el- og varmeforbrug i bygninger (inklusive fjernvarme produktion fra industrien) ca. 25% fra landbrugssektoren (metan fra kvæg, lattergas fra gødskning og CO2 fra brændstofforbrug og drænede vådområder), ca. 20% fra transportsektoren, ca. 15% fra industrien (dels el, dels egen forbrænding af fossile brændsler) og andet. Der er usikkerheder forbundet med dette estimat, og en egentlig CO2 kortlægning forud for en kommunal klimahandlingsplan vil kunne sætte mere præcise tal på. Det vil dog næppe ændre meget i størrelsesordener og prioriteringer af disse 4 hovedområder, der alle vil være vigtige i en fremtidig klimaplan. tons CO 2- % ækv./år El-/varmeforbrug i bygninger Transport Industri og andet Landbrug I alt Tabel 21. Anslået CO 2 -ækvivalent-emission i Nyborg i Udslip fra energiproduktionen til el- og varmeforsyningen antages indirekte indeholdt i såvel el- og varmeforbruget i bygninger som i produktion fra industrien (jf. tabel 2), der leverer en del af Nyborg kommunes varmeforsyning. Endelig er CO2-emissioner fra forbrug af produkter, produceret udenfor kommunen også af relativt stor betydning. Dette område er selvsagt meget vanskeligt at opgøre, men det er i andre sammenhænge vurderet, at det udgør mellem 10 og 20% af de lokalt skabte emissioner.

20 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 18 Endelig er hele klimatilpasningen til mere nedbør og højere vandstande også et vigtigt indsatsområde med betydning for både afløb, vandforsyningsforhold, vandløb og det åbne land. Hermed opstår klimascreeningens 7 hovedområder: 1. Byggeriet og bygningsmassen; 2. Transport; 3. Industri; 4. Landbrug og skovdrift; 5. El- og varmeproduktion og forsyning; 6. Indkøbs- og udbudspolitik; 7. Klimatilpasning;

21 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 19 4 HOVEDOMRÅDE: BYGGERIET OG BYGNINGSMAS- SEN 4.1 Generelle forhold Bygningsområdet er vigtigt, fordi bygningsmassen samlet set er den største udleder af CO2 i Danmark. Der er en lang række love, reguleringer og aftaler, der har betydning for energiforbruget i byggeriet, herunder: Bygningsreglementet, der er det grundlæggende regelsæt for byggeri i Danmark og hvor der siden 2006 har været bestemmelser om energirammer ved nybyggeri og renoveringer, dog indtil videre ikke i form af særligt offensive krav; Forsyningsselskabernes forpligtelse til at finde energibesparelser hvert år overalt, hvor det er muligt, herunder også i bygningsmassen (det samlede mål for dette er energibesparelser på ca. 2% pr. år) der er dog generelt ikke det store fokus på byggeriet, fordi besparelserne ofte opleves som vanskelige at realisere her; Ifølge Lov om fremme af energibesparelser i bygninger (Nr. 585 af 24. juni 2005), skal der laves energimærkninger af alle offentlige bygninger over 60m2 og jævnligt eftersyn af alle bygninger over 1000m2. Dette er i værk over det meste af landet, men går ikke hurtigt, og en helt ny evaluering af energispareordninger i Danmark har vist, at ordningen er meget dyr og stort set uden effekt en revision må forventes inden længe; Kommunernes Landsforening indgik i efteråret 2007 en aftale med Klima- og Energiministeriet om at investere i de energibesparelser, der kan være tjent hjem inden for 5 år; Der findes en lang række energispareordninger i Danmark, herunder også en del, der henvender sig til bygningsmassen og husholdningerne. Bygningsområdet er herudover generelt kendetegnet ved, at der findes en lang række erkendte energisparemuligheder på både varme- og elsiden og en lang række kendte og veldokumenterede virkemidler. På trods heraf er resultaterne i denne sektor ganske begrænsede der er således generelt meget lidt fokus på

22 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 20 energieffektivitet ved både nybyggerier og renoveringer, og der foretages meget få investeringer i at nedbringe energiforbruget i eksisterende bygninger. Hovedårsagerne hertil er, at energiomkostningerne i byggeriet stadig er til at overse for de fleste bygningsejere og -brugere; at bygningsbranchen ikke interesserer sig meget for energieffektivitet generelt og derfor også i høj grad mangler kompetencer på området, samt at der mangler attraktive investeringsordninger på området og især i den offentlige sektor er en række administrative, formelle og praktiske barrierer for at sætte relevante initiativer i gang. Der er imidlertid et meget stort potentiale for besparelser i bygningsmassen, formentlig over 50% af det samlede energiforbrug over en periode på år. Besparelserne er relativt langsigtede på grund af den langsomme udskiftning i bygningsmassen, men de vil være helt afgørende at realisere, hvis de langsigtede mål for CO2-reduktioner i den rige del af verden skal kunne nås. Der skal sættes ind på følgende områder: Det skal hurtigst muligt sikres, at alt nybyggeri lever op til de højst opnåelige krav til energieffektivitet, da vi ellers gør problemet endnu større fremover her er lavenergiklasse 1 realistisk allerede i dag til priser stort set svarende til normalt byggeri, men det er vigtigt at stille meget klare og uomgængelige krav til byggebranchen for at opnå dette. Kravene skal naturligvis i den konkrete situation sættes i relation til de eksisterende og forventede fremtidige forsyningsforhold det er vigtigere at spare på naturgas end på næsten CO2-neutral fjernvarme, og det er også vigtigt, at der ikke satses for ensidigt på bestemte forsyningsformer, herunder hverken naturgas eller fjernvarme. Der skal findes veje til at realisere de energibesparelser, der vides at foreligge i den eksisterende bygningsmasse, og til at sikre et klart energifokus i alle større renoveringer af bygninger. Dette kræver ligeledes meget klare og uomgængelige krav til byggebranchen, men også generelt bedre finansieringsmodeller, end der findes i dag her er det langsomt spirende ESCO-marked en mulighed, der også bør tages i betragtning (ESCO = Energy Service Company, en forretningsmodel der identificerer og iværksætter/finansierer energibesparelsesmuligheder, og tjener si-

23 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 21 ne penge på besparelserne over en årrække, f.eks. 10 år, hvorefter ejeren fremover får glæde af besparelsen). 4.2 Forhold i Nyborg Kommune Ifølge kommunens medarbejdere ligger der i kommunens store bygninger på over 1500 m², som var omfattet af den gamle ELO-ordning for energibesparelser, forslag til energibesparende foranstaltninger på ca. 5 mio. kr. Kommunen er blevet pålagt at energimærke alle offentlige bygninger inden udgangen 2009 (det gælder alle kommuner). Den lovpligtige energimærkning er sat i offentligt udbud. Som mange andre kommuner har Nyborg kommune et relativt stort renoveringsefterslæb på de kommunale ejendomme. Den seneste vurdering er et umiddelbart renoveringsbehov svarende til 12 millioner kroner. I forhold til den samlede bygningsmasse i kommunen fylder kommunale bygninger dog ikke meget, sandsynligvis ca. 10%. Til gengæld kan renovering af f.eks. skoler og plejehjem være et synligt og eksempel til efterfølgelse og på, at kommunen går forrest. Nyborg kommune, og den tidligere Ullerslev kommune, har allerede erfaringer med samarbejdsprojekter med de lokale forsyningsselskaber. Ullerslev Kommune gennemførte i 2003 med tilskud fra EnergiFyn en gennemgribende renovering af Ullerslev rådhus belysning. Resultatet var en halvering af energiforbruget på rådhuset med en investering, der var betalt tilbage over 4,6 år. Nyborg kommune har en række større og mindre områder, der er udlagt til byudvikling. Der er planlagt med ca. 100 nye boliger i kommunen årligt de kommende 12 år. I Nyborg planlægges der konkret med 840 boliger, hvoraf 700 er udlagt på de tidligere DSB-arealer. I Ullerslev og Ørbæk planlægges der konkret med 120 boliger i hver af byerne 4 Målsætningen bør være at sikre, at nye bygninger ikke påvirker Nyborg kommunes CO2- udledning i væsentlig negativ grad. Dette kan gøres ved på kortere sigt at anvende den CO2-fri overskudsvarme i fjernvarmesystemet eller ved at reducere energiforbruget i lavenergihuse med varmepumper eller tilkoblede solvarme-jordvarmeanlæg. Indenfor dette hovedområde foreslås følgende fokusområder: Kommunen går foran og viser vejen med energibesparelser og renoveringer med relevant energifokus i kommunens egne bygninger; 4 Referat af møde i Nyborg Kommunes Grønne Råd den 11. september 2008.

24 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 22 Kommunen gør hvad der er muligt for at sikre, at alt nyt byggeri i kommunen hurtigst muligt opføres som lavenergibyggeri klasse 1, dog med relevant hensyntagen til eksisterende og fremtidige forsyningsforhold; Kommunen forsøger at finde veje til at fremme energibesparelser og renoveringer med relevant energifokus i den ikke-kommunale bygningsmasse. I det følgende er disse tre områder kort formuleret som projekter: 4.3 Projekt: Energibesparelser i kommunens egne ejendomme Formål At få realiseret de relevante muligheder for energibesparelser i kommunens egne bygninger gennem passende renoveringsprojekter, og derigennem få skabt en viden og erfaring, der kan benyttes af andre bygningsejere til at gøre det samme. Beskrivelse Det anbefales umiddelbart at igangsætte de energibesparende foranstaltninger i de af kommunens bygninger, der ved sidste energimærkning gav den største relative besparelse, og dermed fokusere på de allerede kendte lavthængende frugter ved en prioritering af indsatsen. Det kan være hensigtsmæssigt at begynde på et bestemt bygningsområde her er skolerne blevet foreslået som en mulighed, hvor renoveringsbehovet er stort og der allerede er registreret væsentlige besparelsespotentialer. Det er vigtigt at overveje en række forskellige modeller for finansiering, organisering og samarbejdspartnere, da der er en række udfordringer i at få skabt grundlaget for at komme i gang. Det er oplagt at søge samarbejde med et forsyningsselskab, f.eks. NFS eller EnergiFyn, hvor der allerede foreligger gode, lokale erfaringer. Det er også vigtigt at finde de rigtige samarbejdspartnere i byggeriet til at realisere besparelserne og løbende sørge for, at erfaringerne opsamles hos de mest kvalificerede og professionelle virksomheder. Sammenhænge og synergier Der er en relativt god synergi-effekt med kommunens fokus på folkesundhed og trivsel generelt, idet indeklimaet generelt også bliver forbedret ved energirenoveringer og dette er et meget vigtigt forhold for trivsel. For skolernes vedkommende er dette særligt vigtigt, og vil forbedre de generelle forhold i forbindelse med undervisning af kommunens unge. Endvidere kan energibesparende tiltag på skoler have en afsmittende effekt på børnenes adfærd i hjemmet. Der er også en relativt høj synlighed, da skoler altid er godt mediestof.

25 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 23 Renoveringerne bør foregå med baggrund i en helhedstankegang. Hvis der f.eks. indgås ESCO-aftaler om forbedringer og energirigtig belysning eller varme, bør der som minimum indgå en vurdering af de renoveringsløsninger, der samlet set giver de bedste besparelser. Det er også vigtigt at sætte de enkelte projekter i relation til de nuværende og forventede fremtidige forsyningsforhold. Væsentlige udfordringer Den lovpligtige energimærkningsordning blev for nylig evalueret af EA energianalyse i samarbejde med bl.a. NIRAS 5 og med et nedslående resultat mht. effekten. Ordningen står for en mulig revision, og kommunen bør overveje at afvente eventuelle ændringer i ordningen inden der igangsættes en gennemgribende energimærkning af alle kommunens ejendomme. Der er en række barrierer i forbindelse med finansiering af bygningsrenoveringer og energibesparelser i det offentlige. Her bør overvejes alternative løsninger som f.eks. ESCO-modellen, men også etablering af en kommunal energisparefond kan være en mulighed her sætter man én gang for alle et beløb af, som der kan arbejdes med, f.eks. 5 eller 10 millioner DKK. Dette beløb skal herefter bruges på en sådan måde, at de opnåede energibesparelser tilbageføres til fonden. Generelt er det af afgørende betydning, at den part/enhed, der finansierer besparelserne også får glæde af dem, og det er ofte dette, der er problemet i mange af de offentlige systemer. Organisering og partnerskaber Kommunen bør overveje at indgå et ESCO (Energy Service Company) partnerskab med et forsyningsselskab (f.eks. NFS eller EnergiFyn), og derved få finansieret investeringerne i energibesparelser. Afdrag på investeringerne betales løbende tilbage, typisk i form af besparelser på driften. Typisk vil der være tale om et såkaldt garanteed savings projekt, som i al sin enkelthed går ud på at ESCOen garanterer en bestemt energibesparelse på en række af kommunens ejendomme. I denne type projekt er det stadigvæk kommunen, der optager lånet til energibesparelserne, som så tilbagebetales over driftsbesparelserne. Kommunen har imidlertid en større sikkerhed, da ESCOen er forpligtiget til at betale differencen mellem det garanterede forbrug og det faktiske forbrug, hvis garantien ikke opfyldes. Efter kontraktens udløb tilfalder energibesparelserne kommunen. 5 En vej til flere og billigere energibesparelser. Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen. 12 december

26 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 24 I sammenhæng med skolerne bør skoleledelsen på den enkelte skole indgå som en aktiv del i et partnerskab, for derved at sætte fokus på eventuelle energibesparende adfærdsændringer blandt personale og skolebørn, f.eks. fokus på at slukke lyset eller lukke vinduer i ventilerede rum. Der bør endvidere indarbejdes incitamentstrukturer, så en vis andel af besparelserne tilfalder skolen, mens resten tilfalder en central kommunal energisparefond. CO2 og økonomi I Nyborg kommune skal m2 offentlige ejendomme energimærkes i løbet af Med et gennemsnitligt årligt energiforbrug på 108,3 kwh/m2 og en forventelig gennemsnitlig reduktion på 2% årligt, burde kommunen som minimum kunne spare 288,000 KWh per år. Afhængig af energifordelingen mellem varme og el, vil der potentielt kunne spares ca. 100 t CO2 årligt hvert år, dvs. f.eks tons årligt om 20 år i forhold til i dag. Kommunens forventede ressourceforbrug er middel, da investeringen kan foretages af en ekstern partner. Hvis der undlades en investering i dyre miljømærkninger, og i stedet igangsættes projekter hvor der findes tilstrækkelig viden fra tidligere mærkninger, kan investeringerne f.eks. komme skolerne til gode og generelt give et bedre resultat. 4.4 Projekt: Lavenergikrav i nye byudviklingsområder Formål At sikre at den størst mulige del af nybyggeriet i Nyborg kommune hurtigst muligt udføres som lavenergibyggeri, om muligt i lavenergiklasse 1 eller bedre. Beskrivelse Dette er enkelt at sikre i kommunens egne nybyggerier og på kommunalt ejede arealer, hvor man kan stille de krav, man vil. I nye byudviklingsområder og i eksisterende områder kan det sikres via krav i lokalplanerne, der igen skal være forankrede i formulerede krav i kommuneplanen. Disse krav skal i givet fald formuleres i den kommuneplan, der p. t. er under udarbejdelse. I bygningsreglementet 08 skelnes der mellem to energirammer for totalenergiforbrug for bygninger henholdsvis lavenergiklasse 1 og lavenergiklasse 2, hvor krav i lokalplaner om opfyldelse af lavenergiklasse 2 svarer til et totalt energiforbrug, der er 25% mindre end standarden i dag og byggeri i energiklasse 1 svarer til et total energiforbrug, der er 50% mindre end standarden i dag (tabel 3). Det forventes at der allerede i 2010 vil være krav om lavenergiklasse 2 i et kommende tillæg til bygningsreglementet, men der er p. t. overvejelser om at stramme dette, og flere kommuner har allerede i dag besluttet at satse på lavenergiklasse 1 som norm på kort sigt.

27 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 25 Nogle af forskellene på dagens krav og de to lavenergiklasser er vist i følgende tabel: Energiramme BR 08 krav i Lavenergiklasse Lavenergiklasse 1 dag 2 Tag isoleringstykkelse 300 mm 450 mm 450 mm Ydervæg isolering 150 mm 190 mm 250 mm Terrændæk isolering 300 mm 400 mm 400 mm Fundament Lecabloksten Lecatherm Lecatherm Vinduer 2 lag 3 lag 3 lag Varme Gulvvarme Gulvvarme Gulvvarme +? Ventilation Naturlig Modstrømsveksler Modstrømsveksler m. varmepumpe Solvarme Nej Nej 5 m2 til varmt brugsvand Tabel 3. Krav i Bygningsreglement 08 og lavenergiklasse 1 og 2. I praksis skal kravene om lavenergibyggeri sikres gennem samarbejder med de bygherrer, developere og entreprenører og andre virksomheder i byggeriet, der er aktive i Nyborg Kommune. Her skal der helt sikkert gøres en proaktiv indsats for at få gode og hurtige resultater, da lavenergibyggeri endnu langtfra er en indarbejdet rutine i byggeriet. Sammenhænge og synergier Det er generelt vigtigt i relation til lavenergibyggeri at se kravene i det konkrete tilfælde i relation til de lokale forsyningsforhold. F.eks. ved etablering af nye lavenergibebyggelser i Ørbæk eller mindre byområder, bør behovet for varmeforsyning gennem etablering af decentrale solvarme eller biogasanlæg nøje overvejes. Se også hovedområder Landbrug og Skovdrift og El- og varmeforsyning og -produktion. De erfaringer, der opbygges lokalt i forbindelse med nybyggeri i lavenergiklasse, vil også kunne nyttiggøres i relation til renoveringer med energifokus i den eksisterende bygningsmasse. Væsentlige udfordringer Kommuneplanerne i Nyborg bør være fleksible nok til at kunne udvælge de samfundsøkonomisk bedste varmeløsninger i nye bebyggelser. Afhængig af et fjernvarmeanlægs brændselsvalg og distance til boligområderne, vil det være mere eller mindre rentabelt at anvende fjernvarmen til opvarmning, og mere lokale og decentrale løsninger kan dermed blive mere relevante. Det er vigtigt ikke at undervurdere udfordringen i at få de lokalt aktive byggevirksomheder til at fokusere på lavenergibyggeri det er dog også vigtigt ikke at

28 Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Side 26 undervurdere potentialet, hvis det lykkes. Det handler i høj grad om at få etableret en ændret udbudspraksis og om at være indstillet på at holde fast i kravene i den konkrete situation. Organisering og partnerskaber Lavenergiklasse 1 bør anføres som standard for nybyggeri i den kommende kommuneplan og effektueres i lokalplanerne. Krav om lavenergiklasse 1 vil sende et vigtig signal fra kommunen og kan være med til at inspirere nye bygherrer. I bygherrevejledningen for Jagtenborg, Fynsvej Nord i Nyborg kan bygherren vælge at følge lavenergiklasse 1 eller 2, hvorved der automatisk kan gives dispensation fra fjernvarmepligten. Der kan være en opgave i, at formidle dette forhold til interesserede bygherrer. Det er vigtigt med interne samarbejder i kommunen mellem bygningsansvarlige, forsyningsvirksomhederne og planlæggerne for at få dette til at lykkes, ligesom eksterne samarbejder og partnerskaber med vigtige aktører i byggeriet er vigtige at etablere. CO2 og økonomi Den samlede totale CO2 effekt for 1200 nye lavenergihuse vil være afhængig af hvilken type energi, der substitueres, men ved en 50% reduktion i det samlede energiforbrug, vil der kunne spares i størrelsesordenen 6MWh på varme og 2MWh på el per husstand i forhold til standardforbrug, svarende til minimum 1 ton CO2 per år per bolig på reduceret elforbrug. Hvis der installeres fjernvarme eller elvarme i stedet for naturgas, vil besparelsen værre større. Ressourceforbruget i kommunen vurderes til lavt, da merudgiften til lavenergistandarden pålægges bygherre og subsidiært ejeren. Lavenergiklasse 1 byggeri er typisk 6-12 % dyrere end den energistandard der er gældende for nuværende. Der er dog eksempler på, at godt organiserede byggeprojekter kan holdes inden for den samme anlægsramme. En eventuel forøget anlægsomkostning vil blive tilbagebetalt gennem sparet energiforbrug gennem en årrække. 4.5 Projekt: Energibesparelser i privat bygningsmasse og industrier Formål At opnå øget fokus på energibesparelser i den private bygningsmasse og i industrien. Beskrivelse Her er forsyningsselskabernes forpligtelse til løbende at finde og gennemføre energibesparelser et vigtigt, eksisterende aktiv, der allerede fungerer.