AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD KONKURRENCEPROGRAM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD KONKURRENCEPROGRAM"

Transkript

1 AABENRAA FRETIDENS KØBSTAD KONKURRENCEPROGRA

2 LÆSEVEJLEDNING Konkurrenceprogrammets første afsnit indledes med en åbning af Fremtidens Købstad af Aabenraa Kommunes borgmester og Realdania. Herpå følger en artikel af Tom Nielsen og Kristian Bransager, som sætter fokus på Købstæderne i byernes tidsalder. Afsnittet 2. Aabenraa indeholder fakta og baggrund, samt information om byens stoltheder, igangværende projekter og investeringer. I det tredje afsnit beskrives den inddragelsesproces, der er gået forud for konkurrencen. I afsnit 4 Opgaven stilles konkurrenceopgaven og konkurrenceområdet beskrives og afgrænses. Derefter følger et temaopslag for hvert af konkurrencens fem temaer. På temabladende står anført konkrete spørgsmål, som deltagerne skal forholde sig til. Konkurrencebetingelserne beskrives i afsnit 5 og i afsnit 6 findes en bilagsliste. KOLOFON Parallelkonkurrencen Aabenraa fremtidens købstad er udskrevet af Aabenraa Kommune og Realdania. Parallelkonkurrencen afholdes på baggrund af en forudgående prækvalifikation. Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Aabenraa Kommune og Realdania. Layout og grafik: Foto: Bascon og Aabenraa Kommune Forundersøgelser Som baggrund for konkurrenceprogrammet er der udarbejdet 5 forundersøgelser som omhandler: 1. Aabenraas detailhandelspotentiale og tre alternative modeller for detailhandelsstruktur 2. Investeringspotentialer og tendenser 3. Byens liv, ophold og flow 4. Trafik og parkering 5. Landskabelige potentialer og udfordringer Forundersøgelserne er udført i februar og marts Tryk: Oplag: 100 Nærmere oplysninger: 2

3 Indhold IndbyDELSE 5 1_Fremtidens KØBSTAD 6 Købstæderne i byernes tidsalder 2_AABENRAA 18 Fakta og baggrund 19 Byens stoltheder 34 Byens potentialeområder 38 Projekter og investeringer 40 3 INDDRAGELSESPROCESSEN 44 Inddragelsesproces 45 4_opgavEN 50 Konkurrenceområdet 52 Konkurrencestruktur 54 Tema A: Funktioner og handelsliv 56 Tema B: Bygninger, boliger og bevaring 60 Tema C: Infrastruktur 64 Tema D: Byrum og forbindelser 68 Tema E: Klima og landskab 72 5_KONKURRENCEBETINGELSER 76 6_BIlagsovERSIGT 80 3

4 4

5 Hvad vil det sige at være en moderne købstad? Aabenraa Kommune ønsker i samarbejde med Realdania at udarbejde en langsigtet plan for udviklingen af Aabenraa - Fremtidens Købstad og indbyder derfor i fællesskab til denne parallelkonkurrence. ange byer er i disse år i gang med at finde nye ståsteder og ruste sig til fremtiden. Det gælder ikke kun købstæder, men også for eksempel tidligere stationsbyer og forstæder. Aabenraa Kommune tager med planarbejdet fat om nogle af købstædernes centrale problemstillinger, og de tanker, der tænkes i Aabenraa, skal meget gerne kunne inspirere andre købstæder, der er i en lignende situation, til moderne fornyelse. Når visionsplanen er udarbejdet, vil Aabenraa Kommune arbejde for, at den realiseres i perioden 2014 til Visionen for Fremtidens Købstad er, at byen skal udvikle sig til at blive en af de mest levende og moderne købstæder i Danmark. Bymidten skal være karakteriseret ved by- og landskabsrum af meget høj kvalitet, hvad angår arkitektur, strukturer og materialer. De kvaliteter, bymidten har i dag, skal videreføres og udvikles frem mod 2035, hvor byen har 700 års jubilæum. ed planen ønsker vi at udvikle Aabenraa til et naturligt centrum i Sønderjylland med en bymidte af høj kvalitet, en detailhandel, der hele tiden udvikler sig, og et stort udbud af uddannelses- fritids- og kulturinstitutioner midt i byen. Vi vil også styrke de unikke grønne og blå træk, Aabenraa har med bynære skove, fjorden og mange vandløb. Aabenraa Kommunes ønske om at udvikle Aabenraa som by hænger nøje sammen med byrådets planstrategi 2012 og Vækstplan 2018, der blandt andet skal gøre kommunen vækstparat frem mod 2018, hvor udbygningen af Sygehus Sønderjylland i Aabenraa står færdigt. Det nye sygehus forventes at tilføre kommunen nye arbejdspladser. Fremtidens Købstad udgør et centralt projekt i Vækstplanen og skal være med til at gøre Aabenraa til et godt sted at bo, at besøge og drive virksomhed. En levende og moderne bymidte i Aabenraa skal være en central drivkraft. Tove Larsen Borgmester, Aabenraa Kommune Hans Peter Svendler Direktør, Realdania 5

6 1 FRETIDENS KØBSTAD 6

7 FRETIDENS KØBSTAD 1 Købstaden skal genopfinde sig selv af Tom Nielsen og Kristian Bransager. Redigeret af BASCON Aabenraa Kommune og Realdania har igangsat en visionsproces for Aabenraa Fremtidens Købstad. Som del af processen afholdes en parallelkonkurrence, der skal give bud på, hvordan Aabenraa kan udvikles sig til en af de mest levende og moderne købstæder i Danmark. Den helt store udfordring for købstaden er, at den er i gang med fuldstændigt at miste sin rolle som købstad. Spørgsmålet er så, hvad der skal definere den? Som led i processen er lektor, arkitekt og ph.d. Tom Nielsen fra Arkitekskolen Aarhus og planlægger Kristian Bransager fra COWI inddraget for at beskrive købstædernes oprindelse og historiske eksistensgrundlag samt deres nuværende situation og de udviklingsmuligheder, de har i fremtiden. Købstæderne i byernes tidsalder ed en hastig teknologisk udvikling, der gør kommunikationsteknologier fra flyvemaskiner til smartphones stadigt mere tilgængelige for en stadigt stigende del af befolkningen, flytter alting sig til stadighed lettere og mere. Det kunne i princippet betyde at bosætningen og byvæksten blev spredt i et tyndt lag over hele kloden. Det gør det bare ikke. Byernes tidsalder er et globalt fænomen og karakteriseres ved en stadigt stigende tilstrømning fra landområder og mindre byer til de allerstørste byer og deres urbaniserede oplande. I de seneste par årtier har det vist sig at denne udvikling resulterer i bymæssige koncentrationer, og disse byers størrelse og stadigt øgede udbud af muligheder bliver igen et argument for at flytte til dem. Vi befinder os derfor i dag i det der kan kaldes byernes tidsalder. Det er et globalt fænomen og karakteriseres ved en stadigt stigende tilstrømning fra landområder og mindre byer til de allerstørste byer og deres urbaniserede oplande. Det er de store byer og ikke de små lokale og regionale bycentre, der bliver vindere i kampen om udvikling og vækst. I byernes tidsalder er det vigtigt med relativt store befolkningskoncentrationer og med mange og meget forskellige arbejdspladser, der giver større sikkerhed for at finde nyt job, hvis man mister et, og at f.eks. to ægtefæller kan få arbejde i det samme område. Det er også vigtigt med universiteter med bunkevis af studerende og den højtuddannede arbejdskraft de siden bliver til. Herudover er det vigtigt med en veludbygget intern og ekstern infrastruktur, et bredt spektrum af kulturinstitutioner, et stort udvalg og meget høj kvalitet indenfor kulturlivet og et stort udvalg af forskellige boligtyper osv. I disse store byer udveksles ideer, kapital og der skabes sociale relationer gennem netværk, der vedligeholdes også gennem fysisk nærhed og samlokalisering. Byerne som fysisk struktur betyder noget selvom mange relationer økonomiske såvel som sociale baserer sig på digitalt medieret kommunikation. ed handlen blev byerne også et socialt mødested og et symbolsk forankringspunkt. Det efterlader byer udenfor de allerstørste koncentrationer og storbyoplande i en svær situation. De danske provinsbyer og dermed hele laget af købstæder, der ligger uden for vækstregionerne omkring København og Østjylland centreret omkring Aarhus er stort set ikke en del af denne udvikling. Aabenraa er et eksempel på en by i denne situation. Købstædernes vilkår og nye udfordringer Købstæderne hviler på en århundreder gammel status som lokale centre. De udgjorde det øverste lag i bysystemets hierarki fra deres grundlæggelse i middelalderen og frem til i hvertfald begyndelsen af det 20. århundrede. Grundlaget for købstæderne var handel. Dette gav dem hele deres dynamik og vækstgrundlag og hele deres identitet. Og det er en rolle, der er blevet fastholdt gennem meget lang tid. ed handlen blev byerne også et socialt mødested 7

8 8 SKAGEN HASLE SANDVIG RØNNE SVANEKE AAKIRKEBY NEKSØ HJØRRING BRØNDERSLEV SÆBY FREDERIKSHAVN AALBORG NØRRESUNDBY NIBE THISTED HOVSØR NYKØBING. LØGSTØR LEVIG STRUER SKIVE VIBORG RANDERS HOBRO ARIAGER GRENÅ EBELTOFT AARHUS HORSENS VEJLE KOLDING CHRISTIANSFELD IDDELFART FREDERICIA BOGENSE HOLSTEBRO HERNING SILKEBORG SKJERN RY SKANDERBORG RINGKØBING VARDE ESBJERG LØGUKLOSTER RIBE HADERSLEV VARNÆS NORDBORG AUGUSTENBORG SØNDERBORG FLENSBORG SCHLESWIG HABORG ÆRØSKØBING ARSTAL RUDKØBING NAKSKOV RØDBY SAKSKØBING ARIBO NYSTED NYKØBING F. STUBBEKØBING STEGE PRÆSTØ VORDINGBORG ODENSE NYBORG KORSØR SLAGELSE NÆSTVED SORØ RINGSTED SLANGERUP SKÆLSKØR SVENDBORG ASSENS FÅBORG KERTEINDE KALUNDBORG NYKØBING S. FREDERIKSSUND HILLERØD FREDERIKSVÆRK HOLBÆK STIGS BJERGBY SKIBBY ROSKILDE KØGE STORE HEDDINGE HELSINGØR KØBENHAVN SØBORG CHRISTIANSHAVN TØNDER HØJER AABENRAA

9 FRETIDENS KØBSTAD 1 Købstæderne står derfor overfor den grundlæggende udfordring at det, der definerede dem og gav byerne deres identitet, nemlig rollen som center for handel og senere administration i et klart defineret hierarkisk bysystem, delvist falder væk. og et symbolsk forankringspunkt. I løbet af det 20. århundrede fastholdes købstædernes rolle som lokale centre, selvom de privilegier med nutidige begreber den planlægning og regulering som de var et resultat af efterhånden faldt væk. Fra slutningen af det 19. århundrede udviklede de fleste købstæder sig til også at være industribyer. Det blev efter 2. verdenskrig til en byudvikling, der ikke blot brød den sammenhæng og logik mellem bosætning og landskab, som har defineret købstæderne igennem hele historien. Den stigende udveksling ikke blot af varer men også af byggeteknologi af boligidealer (og dermed også byidealer) betød, at byerne mere og mere blev planlagt og udbygget efter generelle opskrifter. De samme industriområder, de samme institutioner som skoler, børnehaver og plejehjem, de samme boligkvarterer enten som fritliggende boligblokke eller parcelhuse blev udlagt omkring de historiske centre. Byerne ændrede sig med udviklingen i industrien og et gradvist skift til en økonomi, som også er baseret på service til velfærdsbyer. Disse velfærdsbyer og hele den opbygning af velfærdssamfundet som foregik i efterkrigstiden betød, at de tidligere købstæder i stigende grad udvikler sig til at være administrative centre, og herunder centre for en velfærdsservice med plejehjem, gymnasier osv. en på det tidspunkt i slutningen af det 20. århundrede øges betydningen af byens opkobling på primær infrastruktur som universiteter, lufthavne, motorveje og globale fragtruter. Alle disse faktorer overskrider langt det tidligere opland købstæderne tidligere var det naturlige center << Danmarks købstæder (Kilde: Dansk Center for Byhistorie) i. Købstæderne står derfor overfor den grundlæggende udfordring at det, der definerede dem og gav byerne deres identitet, nemlig rollen som center for handel og senere administration i et klart defineret hierarkisk bysystem, delvist falder væk. Det helt centrale spørgsmål for købstædernes udvikling og muligheder bliver, hvordan de finder en ny klart beskrevet rolle og selvforståelse i den verden de nu er en del af. Ud fra denne overordnede forståelsesramme kan en række mere generelle tendenser og specifikke udfordringer for købstæderne identificeres. Følgende afsnit beskriver en række af de udfordringer og tendenser for nutidens købstad, som er relevante at holde sig for øje, når Fremtidens Købstad er til diskussion. Udvikling uden vækst Som beskrevet har væksten efter ca samlet sig omkring landets store og mellemstore byer, og byer der har ligget inden for pendlingsafstand af de store vækstcentre har haft mulighed for at koble sig på denne vækst. I en længere periode har større sammenhængende områder i det østjyske bybånd og i hovedstadsområdet oplevet vækst, mens områderne udenfor vækstcentrene er blevet yderområder med de udviklingsmønstre og udfordringer, det medfører. Ind til starten af finanskrisen i 2007 har områder med tilbagegang været begrænset til de yderste dele af landet. Efter finanskrisen er vækstområdet blevet endnu mere begrænset. Ny statistik for Jylland og Fyn illustrerer tendenserne: med få undtagelser har kun kommuner med de store universitetsbyer haft større vækst i befolkning. Områderne med tilbagegang i befolkning har bredt sig til større sammenhængende områder i det nordvestlige Jylland og Sønderjylland, og udviklingsmønstret for arbejdspladsudviklingen er endnu mere koncentreret end befolkningsudviklingen. Vækstområdet i Jylland og på Fyn er begrænset til nogle få kommuner i et bælte fra Aarhus til Billund Kommune samt Aalborg Kommune. ellemstore bykommuner, der ind til 2006 har haft uafbrudt vækst i mange år, oplever nu faldende eller stagnerende befolkning og tilbagegang i arbejdspladser. 9

10 De nye mønstre kunne pege på, at vækstcentrene i Danmark bliver endnu færre, og når man ser på købstadskommunerne, at endnu flere og selv de mellemstore kommuner vil få faldende indbyggertal og tilbagegang i arbejdspladser. Hvor lang tid frem de lokaliseringsmønstre, der kan iagttages nu, vil fortsætte, og hvordan udviklingsmønstrene vil se ud på den anden side af lavkonjunkturen, er et vanskeligt spørgsmål at svare på. Som det ser ud lige nu må byerne, bortset fra landets største byer og deres oplande, indstille sig på faldende eller stagnerende befolkningstal og færre arbejdspladser med de udfordringer og muligheder det medfører. En frugtbar vej kan være at gøre kvalitet til mål i stedet for vækst. Når perspektivet er tilbagegang eller status quo, er strategier, der vender udviklingen til fremgang naturlige og vigtige, men det vil også være nødvendigt at arbejde med strategier, der bygger på alternativer til vækst. En frugtbar vej kan være at gøre kvalitet til mål i stedet for vækst. Det vil åbne op for en planlægning som f.eks. fokuserer på at udnytte eksisterende by i stedet for at udlægge arealer til nyt, som satser på at skabe kvalitet for færre mennesker og som arbejder for, at de arbejdspladser byen har, er gode og attraktive i stedet for at satse på at skabe flere. ange købstæder har mistet offentlige funktioner som sygehus, politi, dommerkontor, amtsgård eller togstation. Servicefunktionerne centraliseres og flytter fra bymidten En anden markant udfordring for købstæderne udenfor de store vækstcentre er strukturtilpasningen og centraliseringen i de mange offentlige og private servicefunktioner. ange købstæder har mistet offentlige funktioner som sygehus, politi, dommerkontor, amtsgård eller togstation. De fleste købstæder er blevet hovedbyer i de nye kommuner, men flere af de mindre købstæder er ikke mere hovedbyer i deres kommuner og har måske en delt rådhusfunktion med en eller flere andre byer i den nye kommune. Også handelslivet og den private service har gennem en længere periode været igennem en strukturudvikling med færre og større enheder, der centraliseres i de større byer. Udviklingen er accelereret under lavkonjunkturen. Detailhandlen er blandt andet hårdt ramt af faldet i privatforbruget, af at handel og service i stigende grad kan klares på nettet, og af behovet for at samle funktioner i større enheder. Siden 2007 er der sket et fald i handlen med tøj på %, øvrige udvalgsvarer med % og dagligvarer med 5-10 %. Især de små selvstændige butikker i de mindre og mellemstore byer har været ramt af lukninger. Og med liberaliseringen af lukkeloven, fortsat vækst i internethandel og udbygning af de eksterne butikscentre må bymidterne indstille sig på, at udbuddet af butikker fortsat vil skrumpe ind. Resultatet er, at den fysiske bys udbud er blevet mindre, og at der er blevet lokaleoverskud. De samme tendenser gælder den private service, der har været en del af bymidternes funktioner. Også her er der sket betydelige strukturtilpasninger og centraliseringer, som har indskrænket bymidternes udbud af servicefunktioner. Det gælder f.eks. banker, forsikringsselskaber, advokatkontorer, rejsebureauer mv. Det samlede billede er, at det store og bredt dækkende udbud af funktioner, som købstadsbymidten tidligere kunne tilbyde i dag er indskrænket. Nogle behov dækkes i en større naboby mens andre klares over nettet. Resultatet er, at den fysiske bys udbud er blevet mindre, og at der er blevet lokaleoverskud. Fastfood, solcentre, fitness mv. har været i vækst og har til en vis grad overtaget tidligere butiks- og servicelokaler men ikke i et omfang, der matcher tilbagegangen. 10

11 FRETIDENS KØBSTAD 1 Resultatet af udviklingen er, at bymidterne og byerne som helhed har mistet funktioner. I takt med at udbuddet skrumper ind og at flere af bymidtens funktioner flyttes ud til de ydre bydele, falder bymidtens og byens attraktivitet. Resultatet kan være at borgerne vælger andre byer og bylivet svinder ind. Udviklingen betyder også overskud af lokaler. Bymidterne og især enderne af strøget og sidegaderne Der er behov for nytænkning, der handler om, hvilken rolle fremtidens bymidte skal spille, og hvordan fremtidens bymidte skal se ud. har ofte tomme butikslokaler. Efterhånden som det ikke lykkes at udleje lokalerne bliver der vedligeholdelsesefterslæb, som til sidst resulterer i behov for byfornyelse. Det er usandsynligt, at situationen vil vende tilbage til tidligere med butikker, bankfilialer, forsikringsselskaber osv., der fylder bymidtens bygninger ud. Der er behov for nytænkning, der handler om, hvilken rolle fremtidens bymidte skal spille, og hvordan fremtidens bymidte skal se ud. Et svar kan måske være at indskrænke strøgområdet og tænke i omdannelse til boliger. Et andet kan være at tænke i nye funktioner, der kan erstatte det, der er tabt. Der er f.eks. flere eksempler på, at kulturhuse og biblioteker er tænkt ind i bymidten som nye bylivsskabende funktioner, men bymidten kan måske også rumme andre former for publikumsfunktioner, der har mange daglige gæster, eller måske kan der udvikles nye funktioner, der skaber nye måder at bruge bymidten på. Kunne et plejehjem eksempelvis tænkes ind i bymidten og kunne dets funktioner åbnes for brugere udefra, samtidig med at modellen genererer husleje? Kan genoptræningsfaciliteter også bruges til fitness, kunne fælleslokalerne her fungere som spejdernes mødested om aftenen, eller kunne kantinen være en åben café? Handelslivet i købstaden er udfordret: Hver gang bymidten mister en butik eller anden publikumsfunktion,mister den attraktivitet og risikoen for at borgerne vælger at handle i nabobyen stiger. (Foto: Bascon) 11

12 Bilismen trækker funktioner ud af bymidterne Bilismen er en tredje væsentlig udfordring for købstæderne uden for vækstcentrene. Bilerne har givet friheden til at bo i en by og arbejde i en anden og til at fravælge indkøb, service, kulturoplevelser osv. i egen by. Trods det, at der har været mål om at fremme alternativer til bil, så er realiteten, at biltrafikken fortsat er det klart dominerende transportmiddel, især i de mindre og mellemstore byer, hvor grundlaget for kollektiv transport er begrænset. I købstæderne udenfor de store vækstcentre er bilen klart dominerende og udfordrer byernes udvikling, som en-center byer med en klar bymidte. Byer udvikler nye centre til erhverv og handel de steder, hvor der er størst tilgængelighed og eksponering for bilister. F.eks. ved motorvejsafkørsler og omfartsveje. I de Den frihed, som bilismen har givet, udfordrer planlægningen på flere niveauer. tætte bymidter er det ofte vanskeligt at skabe god biltilgængelighed og tilstrækkeligt og velbeliggende areal til parkering, og det har været en medvirkende årsag til udflytning af butikker og andre funktioner fra bymidterne. De senere år er dagligvarebutikker i stor stil etableret uden for bymidten, hvor biltilgængeligheden har været et vigtigt argument, men også andre funktioner, der traditionelt har haft beliggenheder i bymidterne, har valgt lokaliseringer i områder udenfor bymidten med høj biltilgængelighed. Den frihed, som bilismen har givet, udfordrer planlægningen på flere niveauer. Det kan ikke undgås, at nogle borgere vil handle i den større naboby, hvis der er et bedre udbud her. Strategier, der imødekommer det må handle om at styrke byens og bymidtens attraktivitet, og det er vanskeligt i en tid, hvor strukturudviklingen er til fordel for de store byer. Der vil dog altid være et spillerum for udvikling af egen attraktivitet. åske ligger byens butikker og andre funktioner for spredt til at forbrugerne opfatter det som et samlet og attraktivt tilbud, eller måske kan der tænkes nyt, ved f.eks. at Kommer trafikken ind til bymidten de rigtige steder, ligger parkeringspladserne strategisk godt, og er der attraktive gangforbindelser fra parkeringspladserne til strøgområdet? indpasse offentlige publikumsfunktioner på strategisk vigtige steder i bymidten. Bymidten og bestemte dele heraf kan også blive fravalgt, fordi tilgængeligheden ikke er god nok. Der er typisk og især i de mindre og mellemstore byer en klar sammenhæng mellem beliggenheden af bymidtens store parkeringspladser og den primære del af strøget, hvor de stærkeste butikker finder det attraktivt at lokalisere sig. Det kan derfor være en god idé at give tilgængeligheden til bymidten et serviceeftersyn. Kommer trafikken ind til bymidten de rigtige steder, ligger parkeringspladserne strategisk godt, og er der attraktive gangforbindelser fra parkeringspladserne til strøgområdet? Sådanne overvejelser er relevante, både når det gælder planer om forbedringer af ankomstmulighederne, og når der overvejes omdannelse af parkeringspladser til byfortætning eller nye bilfrie pladser med henblik på at skabe bedre bymiljøer til ophold eller lignende. Knappe ressourcer giver behov for nytænkning Den fjerde udfordring, som købstæderne har til fælles med andre byer, er behovet for offentlige besparelser. Knapheden på ressourcer skaber behov for at optimere udnyttelsen af byens infrastruktur, bygninger og arealer. Og det gælder både eksisterende og nyt. Det kan f.eks. handle om at tænke flersidige anvendelse af bygninger og anlæg. Forskellige brugere kan f.eks. udnytte bygninger og anlæg på forskellige tidspunkter, og driftsfællesskaber kan være med til at udnytte personaleressourcerne effektivt. 12

13 FRETIDENS KØBSTAD 1 Et andet behov, der udspringer af de begrænsede ressourcer, er muligheden for at tænke frivillige ind i det offentliges opgaveløsning. Det er der allerede eksempler på. Det vil sandsynligvis brede sig og blive en del af byernes hverdag på mange områder og skabe behov for samlingssteder og nye måder at bruge og organisere byerne på. Handlemulighederne der imødekommer denne udfordring, flersidige anvendelser og partnerskaber med byens frivillige vækstlag kan et langt stykke hen ad vejen ligeledes anvendes som dele af løsningerne for de andre udfordringer beskrevet. Problemerne vil vokse og brede sig til flere byer efterhånden, som havvandet stiger, og der kommer flere kraftige storme. Klima og energi Klima og energi er en femte væsentlig udfordring for købstæderne. De fleste købstæder ligger ved en vandvej, typisk en fjord eller en å. De mest udsatte byer har allerede problemer med oversvømmelser ved højvande. Problemerne vil vokse og brede sig til flere byer efterhånden, som havvandet stiger, og der kommer flere kraftige storme. Risikoen for oversvømmelser kommer ikke kun fra havet men også fra oversvømmelser af byernes kloakker. ange købstæder er lokaliseret ved en å og er endepunktet for et større vandløbssystem. Bymidterne ligger lavt og er fælleskloakeret og derfor er der særlig risiko for oversvømmelser. Købstæderne har herudover udfordringer med varmetab fra dårligt isolerede og utætte bygninger. Bymidternes særlige udfordringer Handelslivet er vigtigt for købstæderne og deres bymidter både fordi handelslivet har været konstituerende for byerne, og også fordi handelslivet skaber lokale arbejdspladser og har positiv indvirkning på andre dele af byernes erhvervsliv: selvstændighedsog iværksætterkulturen, underleverandører mv. Hele Når der sker store omstruktureringer i den måde detailhandelen fungerer på, så sker der også store omstruktureringer i byen. Det vi endnu ikke har set er så, hvordan byen rent fysisk omstruktureres og tilpasses dette. bymidtens fysiske struktur er en maskine til detailhandel. Når der sker store omstruktureringer i den måde detailhandelen fungerer på, så sker der også store omstruktureringer i byen. Det vi endnu ikke har set er så, hvordan byen rent fysisk omstruktureres og tilpasses dette. Købstædernes bymidter har som beskrevet mistet butikker og andre funktioner de senere år. Tilbagegangen er især sket i de ydre dele af strøggadeområdet og i sidegaderne. Tilbagegangen i bymidternes handelsliv skyldes ikke kun konkurrence fra de større byer men er også resultatet af, at byens handelsliv er blevet spredt. Dagligvarebutikkerne er flyttet ud af bymidterne til byernes yderområder. Specielt i købstædernes tætte bymidter har det været vanskeligt at udvide eksisterende butikker og finde plads til nye dagligvarebutikker på m2 eller mere, ligesom byggeomkostninger og biltilgængeligheden har været et argument for at flytte dagligvarebutikker ud af bymidterne. Generelt kan man sige at dagligvarekæderne er interesserede i placeringer ved de primære bilveje ind og ud af byen, fordi dagligvarehandelen baseres på det meget mobile liv en stor del af den arbejdende befolkning lever. Her er virkeligheden, at de fleste bruger bilen for at komme til og fra arbejde, hente børn i institution osv. ange arbejder i andre byer eller måske mere præcist formuleret andre steder i netværket. Da det kan være ligeså nemt at handle tæt på ens arbejdsplads som tæt på ens bolig afhænger meget af placeringen af butikken i forhold til indfaldsveje. Hver gang bymidten mister en butik eller anden publikumsfunktion så mister den attraktivitet og risikoen for at borgerne vælger at handle i nabobyen 13

14 stiger. Tab af dagligvarebutikker betyder også tab af afledt handel i udvalgsvarebutikkerne. Kunder, der handler i dagligvarebutikkerne udenfor bymidten, er mere tilbøjelige til at købe deres udvalgsvarer i andre byer og sandsynligvis også på nettet. Nedgangen i bymidternes handelsliv kan også skyldes, at der er etableret butikscentre udenfor bymidten. åske har de været tænkt som en styrkelse af byens handelsliv, men virkeligheden kan meget vel være, at der er skabt to konkurrerende centre i byen, og at de begge er for små til for alvor at blive attraktive. Undersøgelser viser, at indkøb er den klart hyppigste aktivitet i bymidten og at der herudover er tale om nødvendige aktiviteter som færdsel til eller fra arbejdsplads i bymidten, ærinde ved det offentlige, møde med venner mv., mens frivillige og lystbetonede aktiviteter som afslapning, rekreation mv. spiller en mere begrænset rolle. De vigtigste årsager til at vælge et besøg i bymidten er nærhed til boligen eller arbejdspladser og, at der er et tilstrækkeligt udbud af butikker. Bymiljøets kvalitet har været meget i fokus, og der er brugt mange kræfter på forskønnelse, men det har haft gennemgående beskeden indflydelse som årsag til at besøge bymidten. Der er en tendens til at oplandsbefolkningen lægger mere vægt på bymiljøets kvalitet end byens egne borgere, og i byer med høj bymiljøkvalitet spiller det sandsynligvis en større rolle. Pointen er bare, at et flot bymiljø ikke kan erstatte, at bymidten har et attraktivt udbud, og at nærhed spiller en stor rolle for valg af indkøbssted. En tur til bymidten kendetegnes af, at mange ture har et enkelt formål som f.eks. køb af dagligvarer eller køb af udvalgsvarer. I størrelsesordenen % af turene kombineres indkøb af dagligvarer og udvalgsvarer. Hvordan skabes en attraktiv detailhandel og en attraktiv bymidte i det hele taget? Fremtiden for detailhandlen tegner, som det ser ud lige nu, til at de mindre og mellemstore byers detailhandel fortsat vil være under pres. Der vil sandsynligvis blive færre butikker. Især de mindre og selvstændige butikker vil blive reduceret i antal. Der vil for de fleste købstæders vedkommende være behov for at overveje, hvordan der kan fastholdes mest muligt detailhandel. Vigtige spørgsmål at overveje er: > hvordan skabes en attraktiv detailhandel og en attraktiv bymidte i det hele taget? > kan der planlægges attraktive beliggenheder i bymidten, der kan trække nye kæder til? > bliver butiksiværksættere støttet godt nok? > kan butikkerne hjælpes til forretningsudvikling og f.eks. integrering af e-handel eller at skabe større værdi for kunden ved oplevelsen af den fysiske butik? > kan handelslivet, grundejere og kommune organisere sig bedre? Styrkelse af detailhandlen kan også handle om at lokalisere andre funktioner, der kan erstatte butikker og fortsat skabe byliv, og om der mere bredt er mulighed for at understøtte detailhandlen med bynære boliger og arbejdspladser tæt på butikkerne. Nogle købstæder har allerede en betydelig turisme, og det giver særligt gode muligheder for at styrke detailhandlen. Især dagligvarehandlen vil blive styrket af turismen og turister er gode kunder i de små specialbutikker. Der er f.eks. flere slagterbutikker med lokale specialiteter i turismebyer end i andre byer, og der er muligheder for at opdyrke nicher inden for f.eks. kunsthåndværk. Den helt store udfordring for købstaden er, at den er i gang med fuldstændigt at miste sin rolle som købstad. Spørgsmålet er så, hvad der skal definere den? Byernes virkelighed i dag er, at handelen differentieres, og at en stor del af den er på vej væk. I første omgang fra bymidterne, men også byerne som sådan. Der er luksusshoppingen der foregår i de store bycentre eller på nettet, der er hverdagshandlen med dagligvarer som flyttes til discountbutikkerne og de små supermarkeder placeret overalt, 14

15 FRETIDENS KØBSTAD 1 hvor end folk bor eller arbejder. Og så er der et stort mellemlag af udvalgsvarer, der langsomt men sikkert er ved at overgå til internethandel. Især de butikker der er placeret i byer og handelscentre med et mindre befolkningsmæssigt opland. Det er i Danmark de byer vi har forstået som mellemstore, mellem og indbyggere. Den helt store udfordring for købstaden er, at den er i gang med fuldstændigt at miste sin rolle som købstad. Spørgsmålet er så, hvad der skal definere den? Købstædernes udfordringer som fysiske strukturer Som fysiske strukturer bliver de små og mellemstore købstæder skrøbelige, fordi de nu både består af en bymidte, hvor der ikke handles så meget, industrikvarterer hvor der ikke produceres så meget, og boligkvarterer som huser mennesker, der i stigende grad bliver indbyggere i stadigt mere diffuse og større regionale og globale sammenhænge. Købstaden fungerer ikke længere som center i en ny mobilitetsdrevet regional geografi, men er stadig en rimelig stor fysisk struktur der både administrativt, økonomisk og politisk skal drives som en selvstændig enhed. en uden den nødvendighed at byens dele er samlet omkring og koblet på den historiske bymidte. På en måde bliver den succes købstæderne havde i det 20. århundrede med at udvikle sig til velfærdsbyer med masser af generelle, men færre specifikke kvaliteter nu deres største udfordring. De er store uden at være store nok. De er heterogene uden at være heterogene nok, og uden at nogle af deres grunddele (handel, industri, bolig) etaforisk kan den forstås som et stykke hardware, en computer, der nok kan beholde sin form, men må have nyt styresystem og nye programmer. er særligt attraktive. De besætter et større areal end nødvendigt og bliver tunge at drive og tunge at ændre kursen på. Så købstæderne har 2 grundlæggerne udfordringer, når man ser på dem som fysiske bystruktur og et byplanlægningsspørgsmål. For det første må bymidterne og den historiske købstad gentænkes som andet end en bystruktur, der er båret af gader med butikker. Den må ses som en overleveret bystruktur, der skal have nyt indhold og ny identitet. etaforisk kan den forstås som et stykke hardware, en computer, der nok kan beholde sin form, men må have nyt styresystem og nye programmer. Hvordan styrkes de interne forbindelser når det samlede bykonglomerat ikke længere holdes sammen af stærke indre kræfter, der udgår fra centeret. For det andet må relationen mellem bymidten, velfærdsbyens kvarterer og de landskabelige elementer, der ofte har været definerende for byernes udvikling i hele deres historie, gentænkes. Når de eksterne forbindelser forstærkes, ved at en stigende del af indbyggerne pendler, ved at der købes ind i storcentre langt væk og over nettet, ved at indbyggernes dagligdag knyttes til lokaliteter spredt over et stadigt større territorium, betyder det at de interne forbindelser svækkes. Byens dele begynder at falde lidt fra hinanden. Det er et centralt spørgsmål når udviklingen af dem skal tænkes. Hvordan styrkes de interne forbindelser når det samlede bykonglomerat ikke længere holdes sammen af stærke indre kræfter, der udgår fra centeret. Når alting flytter sig lettere, billigere og hyppigere, bliver rollen som lokalcenter grundlæggende udfordret. Den gendefinerede eller den kvalificerede købstad? Der findes ikke en enkel og generel opskrift på hvilken udviklingsvej købstæderne uden for vækstcentrene med størst fordel kan følge. Hvis man læser analyser der beskæftiger sig med byudvikling udenfor vækstcentrene synes der dog at være generel konsensus om, at byerne er nødt til at basere deres udvikling på en mere grundlæggende forståelse af styrker, svagheder, muligheder og udfordringer end de fleste med deres udviklingsstrategier har gjort i lang tid. 15

16 Helt grundlæggende synes der at tegne sig to grundlæggende strategiske modeller:... den gendefinerede købstad og fokuserer på muligheden for at byerne skal definere en særlig rolle eller identitet,... Den ene kunne kaldes den gendefinerede købstad og fokuserer på muligheden for at byerne skal definere en særlig rolle eller identitet, så de bliver synlige og selvstændige i et bysystem og en økonomi der er netværksbaseret. Princippet er enkelt at forstå hele vores økonomiske system er i dag præget af en arbejdsdeling på en langt større skala end den enkelte by. Købstaden kan gå fra at tænkes som en hel selvstændig by til et kvarter med særlige egenskaber i den overgribende netværksby. Hvis Og verden vil ændre sig igen. Det er i dag umuligt at spå om byernes situation og udviklingsmuligheet sted, eller en enhed kan definere sig selv som noget særligt, boligby, konferenceby, koncertby, citta slow-by, badeby, og satse på at gøre en enkelt eller nogle få ting meget tydeligt og meget godt har det mulighed for at virke tiltrækkende på mennesker og kapital. en det er måske svært at realisere eller endda tænke videre end konceptniveauet.... den kvalificerede købstad... mindre radikal og mere pragmatisk i sin grundtanke... Den anden kunne kaldes den kvalificerede købstad og er mindre radikal og mere pragmatisk i sin grundtanke. Den går på at man fortsætter så godt man kan, og venter på at verden ændrer sig igen eller at byen langsomt forsvinder. 16

17 FRETIDENS KØBSTAD 1 der om 25 år. De teknologiske udviklinger foregår i et stadigt accelererende forløb og de medfølgende samfundsmæssige paradigmer vil derfor vare kortere og kortere. De store byers tidsalder er måske ovre om 25 år? Den kvalificerede købstad er den politisk mest realistiske idet den ikke kræver markant enighed, særligt lederskab eller store forvaltningsmæssige revolutioner. Byer, specielt velfærdsbyer, er systemer med meget stor indbygget inerti. Det er dog vigtigt ikke at forveksle strategien med en ren laden stå til eller business as usual attitude. Også den kræver fokuserede indsatser for at forny og kvalificere byen. Så byerne står ved en form for principiel skillevej. Skal de gøre noget radikalt, som svar på den radikale udfordring som byernes tidsalder stiller, eller skal de forsøge at fortsætte af den kurs der grundlæggende blev udstukket med udviklingen i det 20. århundrede, hvor byerne udviklede sig fra at være baseret på handel til at være både industribyer, administrative centre, uddannelsesbyer, turistbyer og bosætningsbyer på en gang. 17

18 2 AABENRAA 18

19 AABENRAA 2 Fakta og baggrund Indbyggertal Byen har ca indbyggere. I fremtiden betragtes Aabenraa og Rødekro som én hovedby i kommunen og tæller i alt ca indbyggere. I Aabenraa Kommune bor der personer. Ifølge fremskrivningen vil antallet af personer i Aabenraa Kommune over 65 år stige og personer under 65 år vil falde ændringerne vil være større end på regional- og landsplan. Landskab Aabenraa ligger ved et lavtliggende engdrag, en øst-vestgående smeltevandsdal, som munder ud i den dybe Aabenraa Fjord. Fra byen kan man mange steder se de skovklædte bakker omkring byen, og fra bakkerne har man udsigt til fjorden henover byens huse. Det højtliggende terræn, som danner en klar afgrænsning omkring byen og indrammer den, og det småbakkede landskab både omkring og i selve byen, skaber et småskalalandskab, som medvirker til at give byen intimitet. Fjorden tilføjer en ekstra livgivende dimension og er en åbning til omverdenen. Selve bymidten i Aabenraa er omgivet af både grønne og blå landskabsrum. Stærke træk er fjorden, de bynære skove og en grøn kile der kommer ind fra vest og næsten rammer fjorden. Desværre er der ikke klare sammenhænge og visuelle forbindelser mellem de tre stærke landskabstræk. Arbejdet med at udnytte de store landskabelige kvaliteter og samtidig imødekomme de klimatilpasningsmæssige udfordringer i og omkring byen vil således være et væsentligt element i udviklingen af Aabenraa som en moderne købstad de kommende år. Aabenraa som historisk købstad Aabenraa bliver købstad omkring Byens beliggenhed på en bakke omgivet af engarealer og ved en dyb havn har igennem historien sammen med købstadsprivilegierne defineret byen. Grundlaget for byens smukke huse og bymidtens karakterfulde bebyggelse er den rigdom, der skabes med fiskeriet og handlen via skib. Aabenraa er i perioden fra midten af 1700tallet og til midten af 1800tallet en af Danmarks store byer idet dens havn er den 3 vigtigste efter København og Flensborg. Aabenraas byvåben ed udbygningen som moderne industriby og velfærdsby i tiden efter 2. verdenskrig ændres den ellers klare relation der har været mellem landskab og by. Den moderne spredte byvækst bryder den sammenhæng og logik. Byen er vokset ud i engene, samtidig med at fjordbeliggenheden og havnen som byens port mod verden overgås i vigtighed af indfaldsvejene. Det særlige vilkår som placeringen ved den dybe fjord og på bakken i et fugtigt englandskab, udviskes af den moderne industrialisering, af det industrialiserede byggeri, og af den standardisering der karakteriserer velfærdsstaten. Det særlige vilkår som byens beliggenhed i Sønderjylland, og den skiftende relation dette område igennem byens historie har haft til de nationale kulturer, udviskes også i løbet af det 20. århundrede med nationale standarder på alle områder. havnebyen Havnen i Aabenraa er en af de dybeste offentlige trafikhavne i den vestlige del af Østersøen. Og med kombinationen af de dybe havne og nærheden til det europæiske motorvejsnet er den et strategisk udgangspunkt for transport- og logistikløsninger i hele Nordeuropa og Østersøområdet. Havnen fungerer som både ind- og udskibningshavn for hele Østersøen, hvor den indgår i transportkoncepter i kombination med landevejstrafikken til og fra det øvrige Europa. Aabenraa er en udpræget søkøbstad, hvis gode naturhavn fra begyndelsen må have været en livsnerve. Ligesom mange andre danske købstæder fik Aabenraa derfor også et byvåben, der understreger byens tilknytning til havet. ange byer valgte et skib som symbol, Aabenraa altså tre fisk, som formentlig skal understrege, at byen dengang drev et omfattende fiskeri. Aabenraa som handelsby i dag Købstadens uafhængighed af nationalstaten Danmark og indflydelsen fra den tyske kultur og måde at regulere på har været en præmis for Aabenraas udvikling historisk. Samtidig kan denne arv ses i det arkitektoniske særpræg (f.eks. gavlhusene), bymidten har i dag. 19

20 AARHUS 1t 30 min ESBJERG 1 time 15 minutter KØBENHAVN 3 timer HADERSLEV 25 min ODENSE 1t 20 min TØNDER 40 min AABENRAA SØNDERBORG 30 min FLENSBORG 35 min HABORG 2 timer 20

21 AABENRAA 2 Alle drømmer om at lande den store fisk. For eksempelvis IKEA. I Aabenraa er der lige kommet en Biltema, der er en attraktion i sig selv. en udvalgsvarebutikker søger ikke Sønderjylland. Og i så fald ville man vælge Sønderborg fordi de har Bilka i forvejen. Bilka er på den måde en styrke for Sønderjylland. I Aabenraa er det svært. Citat: interview med detailhandelsinteresser Detailhandlen i Aabenraa kan karakteriseres ved, at der er mindre handelsliv i Aabenraa end i tilsvarende byer andre steder i landet, bl.a. fordi grænsehandlen tager en del af handlen. Når det er sagt, har Aabenraa et godt og velstruktureret handelsliv. Der er i dag ca m 2 detailhandel i Aabenraa, og byens ca. 150 butikker ligger koncentreret i bymidten. Handelslivet uden for bymidten er begrænset til områder ved Tøndervej, Løgumklostervej og Vestvejen. Foruden de traditionelle midtby- og kædebutikker adskiller købstaden sig fra andre tilsvarende købstæder ved, at der ligger nogle større butikker (f.eks. Garant, Skousen, og Jysk) i meget nær tilknytning til bymidten. Butikker som normalt tiltrækker et stort opland, og som i andre byer typisk er placeret i yderområderne ved indfaldsvejene, hvor der ingen synergi er til den historiske handelsby. Behovet for butiksareal i fremtiden afhænger af befolkningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget, internethandlen, omsætningen pr. m 2 og Aabenraas styrke som handelsby over for omkringliggende konkurrenter. Hvordan behovet vil udvikle sig er vanskeligt at forudsige, men på baggrund af prognoser i en detailhandelsanalyse vil en sandsynlig udvikling være, at detailhandlen i kommunen vil blive endnu mere koncentreret om Aabenraa, og at Aabenraa derfor vil udvikle sig bedre end gennemsnittet for kommunen. På baggrund af prognosen vurderes det som sandsynligt, at der i Aabenraa by vil være et behov for detailhandelsareal, der i størrelsesorden svarer til det nuværende. Vækst i bymidten kan derfor være resultatet af, at butikker, der ligger uden for bymidten vælger at flytte til bymidten. Skal dette være muligt, vil det blandt andet kræve, at den historiske arkitektur i bymidten langs handelsstrøget - med fine facader, men små butikslokaler - gentænkes så byggeriet funktionsmæssigt matcher moderne detailhandels behov. ERHVERv Aabenraa har et godt renommé som en erhvervsvenlig kommune. En kombination af særlige kompetenceområder inden for logistik og transport i << Aabenraas placering med angivelse af rejsetider (i bil). Padborg, mange motorvejsnære erhvervsarealer med store virksomheder, adgang for modulvogntog og to Østersøhavne gør Aabenraa til et attraktivt sted at placere sin virksomhed. Centralt i Aabenraa er der for nyligt etableret Det Kreative Hus i form af et ny etableret kontorhotel. Centret samler mindre erhverv inden for den kreative branche. Der er arbejdspladser i kommunen hvoraf er private. Fra Aabenraa er der arbejdsplader inden for en køreafstand på 30 min og inden for 60 min. Inden for én time kan man nå næsten dobbelt så mange arbejdspladser fra Aabenraa som man kan fra Sønderborg. Små virksomheder med under 10 ansatte beskæftiger en væsentlig større andel af borgerne i Aabenraa kommune end de gør i regionen og på landsplan. Indkomsten pr. beskæftiget i Aabenraa Kommune er lavere end både regions- og landsgennemsnittet. Overlevelsesandelen for nye virksomheder ligger over landsgennemsnittet og jobskabelsen er høj, set i forhold til landsgennemsnittet og regionens andre kommuner. Gang i byggekranerne Der sker noget i Aabenraa lige nu. Der er kommunale investeringer på vej for 600 mio. kr. i blandt andet nye skoler, ny idrætshal, forskellige nye plejeinstitutioner, samt støtte til nyt attraktivt alment boligbyggeri. Samlet set løber alle offentlige, halvoffentlige og større private investeringer i byggeri i Aabenraa op i en investering på næsten 4 mia. kr. de kommende år. En af de største investeringer de kommende år bliver udbygningen af Sygehus Sønderjylland, som vil koste 1.7 mia. kr. Sygehuset udbygges til akutsygehus med væsentlig flere funktioner og sengepladser. I tilknytning til sygehuset etableres et helt nyt psykiatrisk sygehus med ca. 100 sengepladser. Udbygningen af sygehuset bliver omdrejningspunkt for mange af de bevægelser som vil ske de kommende år. Ud over at blive en af kommunens største arbejdspladser med 1600 nye arbejdspladser vil det store sygehus give mange besøgende til området og give grobund for relaterede serviceudbud, virksomheder og aktiviteter. Kommunen forventer, at 21

22 ad mellem Ejderen og Kongeåen... der er tanker om at synliggøre de lokale madspecialiteter i området omkring Søndergade i strøgets sydlige ende. Deltager på temamøde II En cirkel skal starte et sted. Det handler om følgeeffekter! Anden bølge af investeringer kan komme udefra og ind, hvis der er skabt en god historie at starte på. I Aabenraa mangler et naturligt vækstgrundlag. Derfor skal det starte politisk. Citat: interview med udviklerinteresser sygehusbyggeriet vil tiltrække nye bosættere samt virksomheder, der yder services og ydelser til sygehuset - f.eks. håndværkere, der skal vedligeholde bygninger og arealer. Kommunen ønsker at sygehusbyggeriet skal understøttes med udvikling af gode rammer for bosætning for sygehuspersonalet. Placeringen af sygehuset mellem Rødekro og Aabenraa forventes ligeledes at understøtte en forbedret og udbygget infrastruktur i området. Endelig er det et mål i kommunens erhvervspolitik , at sygehusplaceringen, i muligt omfang, skal tiltrække virksomheder indenfor området velfærdsteknologi. i kommunens erhvervspolitik for fremhæves blandt andet, at fødevaresektoren vurderes at have et interessant potentiale. Der er igangsat en del aktiviteter for at styrke og øge kendskabet til sønderjyske fødevarer. Yderligere er landbruget et af hovederhvervene i kommunen og økologi spiller en vigtig rolle. Det er ikke kun fødevaresektoren isoleret set, men også den afledte oplevelsesøkonomi, der skabes, f.eks. i forbindelse med produktion, salg og markedsføring af fødevarer. Flere virksomheder i Aabenraa Kommune deltager i et fødevareklyngeprojekt, der støttes af Vækstforum i Region Syddanmark og EU s Regionalfond. Fremme af klyngedannelser og samarbejder på tværs af kommunegrænser varetages i øvrigt af Udviklingsråd Sønderjylland - et forum for samarbejde mellem private og offentlige aktører i Sønderjylland. KULTUR OG FRITID Kultur- og fritidslivet i Aabenraa rummer en bred vifte af museer, idrætsanlæg, biblioteker og forsamlingshuse. Der er et aktivt og alsidigt forenings- og fritidsliv i idrætsklubber mv. Det musiske amatørmiljø er aktivt, og der er stor bredde og kvalitet i musiklivet. Eliteidræt udvikles i Elite Aabenraa. Byen har desuden et levende kreativt miljø med en særlig styrke inden for billedkunst. Aabenraa har et professionelt billedkunstråd og den er hjemby for useum Sønderjyllands afdeling for Sønderjysk Kunst. Endelig har Aabenraa en billedkunstskole og der findes flere talentudviklingsprojekter for unge kunstnerspirer. Aabenraa Kommune er rig på maritime oplevelser, naturoplevelser og oplevelser relateret til grænselandets historie. en i forhold til turismen står kommunen bl.a. over for den udfordring, at der ikke findes seværdigheder med fyrtårnseffekt. Derfor beskriver kommunens turismepolitik bl.a. muligheden for, at der skabes et vartegn eller en mega-attraktion. Det Sønderjyske Fællesdyrskue, som er en fast tradition i den Sønderjyske landsdel, finder hvert år sted på Dyrskue- og Ringriderpladsen i Aabenraa. Her udstilles landbrugsmaskiner og børnene har deres eget dyrskue. Uddannelse De mange uddannelsessteder i Aabenraa er koncentreret i midtbyen ved Brundlund, Bjerggade og Stegholt. I Brundlund-området ligger UC Syd, handelsskole, et alment og et tysk gymnasium, voksenuddannelserne, 10. klasseskolen side om side med diverse daginstitutioner, skoler, (Haus Nordschleswig), og svømme- og idrætscenter. Ved Kallemosen/Stegholt ligger teknisk skole. I Bjerggade-området har SOSUskolen til huse og ligger i nærområde med Erhvervenes Hus, bibliotek, Folkehjem og Det Kreative Hus. Uddannelsesniveauet blandt borgerne i Aabenraa Kommune ligger under gennemsnittet for regionen og hele landet når man ser på VU og LVU. Der har dog over de seneste 10 år været en stigning i antallet af personer i Aabenraa Kommune, som har en KVU, VU, LVU eller en erhvervsfaglig uddannelse. Dertil kommer at Aabenraa Kommune har oplevet et større fald i antallet af borgere uden kompetencegivende uddannelse end man har i regionen og på landsplan. konkurrencen i en større plan- og Bymæssig sammenhæng Aabenraa har en lang tradition for planlægning, arkitektur og landskabskunst af høj kvalitet, men i løbet af de seneste år er denne gode planlægningstradition blevet forsømt bl.a. i kraft af kommunalreformen, som har betydet store forandringer. Politisk har der således været fokus på at få de fem kommuner, som blev samlet i ny Aabenraa Kommune, til at fungere som én samlet kommune frem for at prioritere planlægning i Aabenraa by. 22

23 Havnen har siden grundlæggelsen af Aabenraa og frem til midten af 1900-tallet spillet en central rolle for byen. Fra et lille fiskerleje udviklede byen sig i og 1800-tallet til at være en vigtig skibs-og søfartsby. Byens skibe sejlede over hele verden og skibsfarten blev således et vigtigt grundlag for byens økonomiske vækst. I dag er Aabenraa som søfartsby primært kendetegnet ved sine optimale sejlsportsmuligheder. Den brede og dybe fjord, som når tæt ind til bybakken, byder på roligt farvand og vestlige vinde, der således skaber perfekte betingelser for sejlsportsentusiaster. Aabenraa lystbådehavn har i dag plads til ca. 330 både. Amtsringriderfesten i Aabenraa er en årligt tilbagevendende tradition med rødder helt tilbage til middelalderen. Ringriderfesten i Aabenraa betragtes som en regional folkefest og er samtidig Sønderjyllands største. Ca. 500 ryttere deltager hvert år i denne historiske dyst. AABENRAA 2 Planlægningen har været præget af enkeltstående projekter og planer for dele af byen udfra konkrete behov fra kommunen og investorer. Der er også blevet udarbejdet visionsplaner, idéoplæg osv. til forskellige projekter med relation til de bynære havnearealer, den historiske bymidte, de bynære grønne kiler og øvrige arealer. Fælles for dem alle er, at de hver for sig rummer en masse gode idéer, men der mangler en indbyrdes sammenhæng og overordnet ide og strategi. Byrådet har i foråret fremlagt en strategi for kommunens udvikling indtil Der peges på, at Aabenraa købstad ses som en væsentlig dynamo for en positiv udvikling i kommunen, bl.a. fordi byen tegner billedet af kommunen udadtil. Bymidten i Aabenraa skal tydeligt repræsentere de ambitioner, strategier og visioner, som ligger til grund for planlægning og udførelse af fysiske miljøer i hele kommunen. Derudover skal Aabenraa finde sin plads blandt de andre Sønderjyske byer, som f.eks. Sønderborg, Haderslev og Tønder, der i følge Region Syddanmarks byanalyse fra 2009 blandt andet har følgende karakteristika: Sønderborg, som ligger ca. 25 km fra Aabenraa, har Danfoss som største virksomhed. Danfoss tiltrækker en del følgeerhverv. Fokus er på innovation inden for industrien, specielt teknologi inden for energiprodukter. Haderslev, som ligger 23 km fra Aabenraa, er en klassisk købstad med pladen fuld, hvad angår produktsiden. Byens borgere (heraf mange enlige unge under 30) lever en storbylivsstil. Byen har den højeste koncentration af etageboliger i regionen. 34 km fra Aabenraa ligger Tønder, hvis stærkeste kort er de fine bymiljømæssige kvaliteter og den stærke position inden for shopping og kulturelle tilbud. Tønder har flere arbejdspladser end erhvervsaktive indbyggere. Visionen Byrådet har udarbejdet en ny vision for kommunen. Visionen er, at Aabenraa Kommune skal være: En aktiv og sund kommune i bevægelse Et stærkt syddansk vækstcenter for sundhed og (velfærds)uddannelse Førende indenfor transport og logistik Et dynamisk grænseområde med internationalt udsyn Kendt for en smuk og levende Aabenraa by Visionen er omsat til tre strategiske indsatsområder og en række målsætninger i Planstrategien : Sund Vækst. Ud over de tre indsatsområder er et særligt indsatsområde at skabe optimal nytte af den store udbygning af Sygehus Sønderjylland og etableringen af det psykiatriske sygehus på samme adresse. På baggrund af målsætningerne i planstrategien har byrådet udarbejdet Vækstplan 2018, der er en konkret plan for hvilke indsatser, der gennemføres i kommunen frem mod Formålet med Vækstplan 2018 er, at gøre Aabenraa Kommune vækstparat frem mod 2018, hvor de nye sygehuse forventes færdigbygget, således at det er attraktivt at flytte til og bo, besøge og drive virksomhed i Aabenraa Kommune. Indsatserne er grupperet i tre profiler. Profilerne bidrager til at fortælle en fælles fortælling om Aabenraa Kommune, således at de styrker en fælles identitet blandt kommunens borgere og samtidig skaber et positivt image af Aabenraa Kommune i vores omverden. Profilerne for Aabenraa Kommune er: centrum for sundhed og læring byer i bevægelse vilje til virksomhed Der er 32 indsatser i Vækstplan En af indsatserne i Vækstplan 2018 er Arkitektkonkurrence om Fremtidens Købstad. Konkurrencen om Fremtidens Købstad indgår således som en vigtig brik i forhold til at gøre Aabenraa Kommune til et mere attraktivt sted at flytte til og bo, besøge og drive virksomhed i. 23

Med handlen blev byerne også et socialt mødested og et symbolsk forankringspunkt.

Med handlen blev byerne også et socialt mødested og et symbolsk forankringspunkt. af Tom Nielsen og Kristian Bransager. Redigeret af BASCON Aabenraa Kommune og Realdania har igangsat en visionsproces for Aabenraa Fremtidens Købstad. Som del af processen afholdes en parallelkonkurrence,

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer

September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer Notat 2 Detailhandel i Provinsbyerne Detailhandel i Provinsbyerne 3 detailhandlen i provinsbyerne Provinsbyerne i Danmark er under

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Detailhandel i 10 byer

Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen Layout og fotos af COWI A/S Februar 2015 Indhold Detailhandlen i 10 byer Aarhus 260.000 indbyggere Kolding 58.000 indbyggere Holbæk

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

TV 2 REGIONALT REGIONALT

TV 2 REGIONALT REGIONALT REGIONALT PRISER 25 REGIONERNE 26 TILLÆG 35 RABAT 36 GARANTIER 37 PROVISION/GODTGØRELSE 38 BESTILLING AF REKLAMETID 39 BETALINGSBETINGELSER 40 JURIDISK RÅDGIVNING 83 GENERELLE BETINGELSER 84 24 1 PRISER

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme A/S

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Erhvervsmarkedet i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Erhvervsmarkedet i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Erhvervsmarkedet i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele.

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele. NOTAT Plankontoret Flakhaven 2 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65908978 E-mail bmf@odense.dk De fynske ønsker til Landsplanredegørelse 2009 Fyn er et vækstområde med mange potentialer vi

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation HEDENSTED KOMMUNE ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1 INDHOLD

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD 2 AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD Investeringspotentialer og tendenser Forord Dette notat er udarbejdet som baggrund for afholdelse af parallelkonkurrence om Aabenraa - Fremtidens købstad, der forventes afsluttet

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune 13-06-2013 Indhold 1. Fokusering af Nordfyns vækststrategi... 3 2. Situationsanalyse... 5 3. Gode erhvervsmæssige

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne Midttrafik og Sydtrafiks 1. udbud af koordineret kollektiv trafik i Region Midtjylland og Region Syddanmark (minus Fyn) Tilbud med vogngrupper Der tages forbehold for eventuelle ændringer samt endelig

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013

Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013 Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013 ICP A/S Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomsudvikling AS ECE

Læs mere

Det komplette tilbud til kølebranchen.

Det komplette tilbud til kølebranchen. kølemiddelprogram Det komplette tilbud til kølebranchen. Omfattende kølemiddelprogram leveret via et landsdækkende net af depoter. 2 Danmarks bredeste forhandlernet af kølemidler. AGA tilbyder et komplet

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre.

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Vækstens Anatomi er kompleks. Resultater fra REG LABs projekt om vækstkilder i de mellemstore byer viser overraskende konklusioner. Knap

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Skal vi prøve at lave et kæmpe turist område?

Skal vi prøve at lave et kæmpe turist område? Skal vi prøve at lave et kæmpe turist område? Den Nye børnevenlige Vestkyst Med centrum i Bade Byerne Skælskør og Korsør Strand. Lidt ideer og nytænkning til Korsør og hele Slagelse kommune. Kamp nr. 1

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere