AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD KONKURRENCEPROGRAM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD KONKURRENCEPROGRAM"

Transkript

1 AABENRAA FRETIDENS KØBSTAD KONKURRENCEPROGRA

2 LÆSEVEJLEDNING Konkurrenceprogrammets første afsnit indledes med en åbning af Fremtidens Købstad af Aabenraa Kommunes borgmester og Realdania. Herpå følger en artikel af Tom Nielsen og Kristian Bransager, som sætter fokus på Købstæderne i byernes tidsalder. Afsnittet 2. Aabenraa indeholder fakta og baggrund, samt information om byens stoltheder, igangværende projekter og investeringer. I det tredje afsnit beskrives den inddragelsesproces, der er gået forud for konkurrencen. I afsnit 4 Opgaven stilles konkurrenceopgaven og konkurrenceområdet beskrives og afgrænses. Derefter følger et temaopslag for hvert af konkurrencens fem temaer. På temabladende står anført konkrete spørgsmål, som deltagerne skal forholde sig til. Konkurrencebetingelserne beskrives i afsnit 5 og i afsnit 6 findes en bilagsliste. KOLOFON Parallelkonkurrencen Aabenraa fremtidens købstad er udskrevet af Aabenraa Kommune og Realdania. Parallelkonkurrencen afholdes på baggrund af en forudgående prækvalifikation. Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Aabenraa Kommune og Realdania. Layout og grafik: Foto: Bascon og Aabenraa Kommune Forundersøgelser Som baggrund for konkurrenceprogrammet er der udarbejdet 5 forundersøgelser som omhandler: 1. Aabenraas detailhandelspotentiale og tre alternative modeller for detailhandelsstruktur 2. Investeringspotentialer og tendenser 3. Byens liv, ophold og flow 4. Trafik og parkering 5. Landskabelige potentialer og udfordringer Forundersøgelserne er udført i februar og marts Tryk: Oplag: 100 Nærmere oplysninger: 2

3 Indhold IndbyDELSE 5 1_Fremtidens KØBSTAD 6 Købstæderne i byernes tidsalder 2_AABENRAA 18 Fakta og baggrund 19 Byens stoltheder 34 Byens potentialeområder 38 Projekter og investeringer 40 3 INDDRAGELSESPROCESSEN 44 Inddragelsesproces 45 4_opgavEN 50 Konkurrenceområdet 52 Konkurrencestruktur 54 Tema A: Funktioner og handelsliv 56 Tema B: Bygninger, boliger og bevaring 60 Tema C: Infrastruktur 64 Tema D: Byrum og forbindelser 68 Tema E: Klima og landskab 72 5_KONKURRENCEBETINGELSER 76 6_BIlagsovERSIGT 80 3

4 4

5 Hvad vil det sige at være en moderne købstad? Aabenraa Kommune ønsker i samarbejde med Realdania at udarbejde en langsigtet plan for udviklingen af Aabenraa - Fremtidens Købstad og indbyder derfor i fællesskab til denne parallelkonkurrence. ange byer er i disse år i gang med at finde nye ståsteder og ruste sig til fremtiden. Det gælder ikke kun købstæder, men også for eksempel tidligere stationsbyer og forstæder. Aabenraa Kommune tager med planarbejdet fat om nogle af købstædernes centrale problemstillinger, og de tanker, der tænkes i Aabenraa, skal meget gerne kunne inspirere andre købstæder, der er i en lignende situation, til moderne fornyelse. Når visionsplanen er udarbejdet, vil Aabenraa Kommune arbejde for, at den realiseres i perioden 2014 til Visionen for Fremtidens Købstad er, at byen skal udvikle sig til at blive en af de mest levende og moderne købstæder i Danmark. Bymidten skal være karakteriseret ved by- og landskabsrum af meget høj kvalitet, hvad angår arkitektur, strukturer og materialer. De kvaliteter, bymidten har i dag, skal videreføres og udvikles frem mod 2035, hvor byen har 700 års jubilæum. ed planen ønsker vi at udvikle Aabenraa til et naturligt centrum i Sønderjylland med en bymidte af høj kvalitet, en detailhandel, der hele tiden udvikler sig, og et stort udbud af uddannelses- fritids- og kulturinstitutioner midt i byen. Vi vil også styrke de unikke grønne og blå træk, Aabenraa har med bynære skove, fjorden og mange vandløb. Aabenraa Kommunes ønske om at udvikle Aabenraa som by hænger nøje sammen med byrådets planstrategi 2012 og Vækstplan 2018, der blandt andet skal gøre kommunen vækstparat frem mod 2018, hvor udbygningen af Sygehus Sønderjylland i Aabenraa står færdigt. Det nye sygehus forventes at tilføre kommunen nye arbejdspladser. Fremtidens Købstad udgør et centralt projekt i Vækstplanen og skal være med til at gøre Aabenraa til et godt sted at bo, at besøge og drive virksomhed. En levende og moderne bymidte i Aabenraa skal være en central drivkraft. Tove Larsen Borgmester, Aabenraa Kommune Hans Peter Svendler Direktør, Realdania 5

6 1 FRETIDENS KØBSTAD 6

7 FRETIDENS KØBSTAD 1 Købstaden skal genopfinde sig selv af Tom Nielsen og Kristian Bransager. Redigeret af BASCON Aabenraa Kommune og Realdania har igangsat en visionsproces for Aabenraa Fremtidens Købstad. Som del af processen afholdes en parallelkonkurrence, der skal give bud på, hvordan Aabenraa kan udvikles sig til en af de mest levende og moderne købstæder i Danmark. Den helt store udfordring for købstaden er, at den er i gang med fuldstændigt at miste sin rolle som købstad. Spørgsmålet er så, hvad der skal definere den? Som led i processen er lektor, arkitekt og ph.d. Tom Nielsen fra Arkitekskolen Aarhus og planlægger Kristian Bransager fra COWI inddraget for at beskrive købstædernes oprindelse og historiske eksistensgrundlag samt deres nuværende situation og de udviklingsmuligheder, de har i fremtiden. Købstæderne i byernes tidsalder ed en hastig teknologisk udvikling, der gør kommunikationsteknologier fra flyvemaskiner til smartphones stadigt mere tilgængelige for en stadigt stigende del af befolkningen, flytter alting sig til stadighed lettere og mere. Det kunne i princippet betyde at bosætningen og byvæksten blev spredt i et tyndt lag over hele kloden. Det gør det bare ikke. Byernes tidsalder er et globalt fænomen og karakteriseres ved en stadigt stigende tilstrømning fra landområder og mindre byer til de allerstørste byer og deres urbaniserede oplande. I de seneste par årtier har det vist sig at denne udvikling resulterer i bymæssige koncentrationer, og disse byers størrelse og stadigt øgede udbud af muligheder bliver igen et argument for at flytte til dem. Vi befinder os derfor i dag i det der kan kaldes byernes tidsalder. Det er et globalt fænomen og karakteriseres ved en stadigt stigende tilstrømning fra landområder og mindre byer til de allerstørste byer og deres urbaniserede oplande. Det er de store byer og ikke de små lokale og regionale bycentre, der bliver vindere i kampen om udvikling og vækst. I byernes tidsalder er det vigtigt med relativt store befolkningskoncentrationer og med mange og meget forskellige arbejdspladser, der giver større sikkerhed for at finde nyt job, hvis man mister et, og at f.eks. to ægtefæller kan få arbejde i det samme område. Det er også vigtigt med universiteter med bunkevis af studerende og den højtuddannede arbejdskraft de siden bliver til. Herudover er det vigtigt med en veludbygget intern og ekstern infrastruktur, et bredt spektrum af kulturinstitutioner, et stort udvalg og meget høj kvalitet indenfor kulturlivet og et stort udvalg af forskellige boligtyper osv. I disse store byer udveksles ideer, kapital og der skabes sociale relationer gennem netværk, der vedligeholdes også gennem fysisk nærhed og samlokalisering. Byerne som fysisk struktur betyder noget selvom mange relationer økonomiske såvel som sociale baserer sig på digitalt medieret kommunikation. ed handlen blev byerne også et socialt mødested og et symbolsk forankringspunkt. Det efterlader byer udenfor de allerstørste koncentrationer og storbyoplande i en svær situation. De danske provinsbyer og dermed hele laget af købstæder, der ligger uden for vækstregionerne omkring København og Østjylland centreret omkring Aarhus er stort set ikke en del af denne udvikling. Aabenraa er et eksempel på en by i denne situation. Købstædernes vilkår og nye udfordringer Købstæderne hviler på en århundreder gammel status som lokale centre. De udgjorde det øverste lag i bysystemets hierarki fra deres grundlæggelse i middelalderen og frem til i hvertfald begyndelsen af det 20. århundrede. Grundlaget for købstæderne var handel. Dette gav dem hele deres dynamik og vækstgrundlag og hele deres identitet. Og det er en rolle, der er blevet fastholdt gennem meget lang tid. ed handlen blev byerne også et socialt mødested 7

8 8 SKAGEN HASLE SANDVIG RØNNE SVANEKE AAKIRKEBY NEKSØ HJØRRING BRØNDERSLEV SÆBY FREDERIKSHAVN AALBORG NØRRESUNDBY NIBE THISTED HOVSØR NYKØBING. LØGSTØR LEVIG STRUER SKIVE VIBORG RANDERS HOBRO ARIAGER GRENÅ EBELTOFT AARHUS HORSENS VEJLE KOLDING CHRISTIANSFELD IDDELFART FREDERICIA BOGENSE HOLSTEBRO HERNING SILKEBORG SKJERN RY SKANDERBORG RINGKØBING VARDE ESBJERG LØGUKLOSTER RIBE HADERSLEV VARNÆS NORDBORG AUGUSTENBORG SØNDERBORG FLENSBORG SCHLESWIG HABORG ÆRØSKØBING ARSTAL RUDKØBING NAKSKOV RØDBY SAKSKØBING ARIBO NYSTED NYKØBING F. STUBBEKØBING STEGE PRÆSTØ VORDINGBORG ODENSE NYBORG KORSØR SLAGELSE NÆSTVED SORØ RINGSTED SLANGERUP SKÆLSKØR SVENDBORG ASSENS FÅBORG KERTEINDE KALUNDBORG NYKØBING S. FREDERIKSSUND HILLERØD FREDERIKSVÆRK HOLBÆK STIGS BJERGBY SKIBBY ROSKILDE KØGE STORE HEDDINGE HELSINGØR KØBENHAVN SØBORG CHRISTIANSHAVN TØNDER HØJER AABENRAA

9 FRETIDENS KØBSTAD 1 Købstæderne står derfor overfor den grundlæggende udfordring at det, der definerede dem og gav byerne deres identitet, nemlig rollen som center for handel og senere administration i et klart defineret hierarkisk bysystem, delvist falder væk. og et symbolsk forankringspunkt. I løbet af det 20. århundrede fastholdes købstædernes rolle som lokale centre, selvom de privilegier med nutidige begreber den planlægning og regulering som de var et resultat af efterhånden faldt væk. Fra slutningen af det 19. århundrede udviklede de fleste købstæder sig til også at være industribyer. Det blev efter 2. verdenskrig til en byudvikling, der ikke blot brød den sammenhæng og logik mellem bosætning og landskab, som har defineret købstæderne igennem hele historien. Den stigende udveksling ikke blot af varer men også af byggeteknologi af boligidealer (og dermed også byidealer) betød, at byerne mere og mere blev planlagt og udbygget efter generelle opskrifter. De samme industriområder, de samme institutioner som skoler, børnehaver og plejehjem, de samme boligkvarterer enten som fritliggende boligblokke eller parcelhuse blev udlagt omkring de historiske centre. Byerne ændrede sig med udviklingen i industrien og et gradvist skift til en økonomi, som også er baseret på service til velfærdsbyer. Disse velfærdsbyer og hele den opbygning af velfærdssamfundet som foregik i efterkrigstiden betød, at de tidligere købstæder i stigende grad udvikler sig til at være administrative centre, og herunder centre for en velfærdsservice med plejehjem, gymnasier osv. en på det tidspunkt i slutningen af det 20. århundrede øges betydningen af byens opkobling på primær infrastruktur som universiteter, lufthavne, motorveje og globale fragtruter. Alle disse faktorer overskrider langt det tidligere opland købstæderne tidligere var det naturlige center << Danmarks købstæder (Kilde: Dansk Center for Byhistorie) i. Købstæderne står derfor overfor den grundlæggende udfordring at det, der definerede dem og gav byerne deres identitet, nemlig rollen som center for handel og senere administration i et klart defineret hierarkisk bysystem, delvist falder væk. Det helt centrale spørgsmål for købstædernes udvikling og muligheder bliver, hvordan de finder en ny klart beskrevet rolle og selvforståelse i den verden de nu er en del af. Ud fra denne overordnede forståelsesramme kan en række mere generelle tendenser og specifikke udfordringer for købstæderne identificeres. Følgende afsnit beskriver en række af de udfordringer og tendenser for nutidens købstad, som er relevante at holde sig for øje, når Fremtidens Købstad er til diskussion. Udvikling uden vækst Som beskrevet har væksten efter ca samlet sig omkring landets store og mellemstore byer, og byer der har ligget inden for pendlingsafstand af de store vækstcentre har haft mulighed for at koble sig på denne vækst. I en længere periode har større sammenhængende områder i det østjyske bybånd og i hovedstadsområdet oplevet vækst, mens områderne udenfor vækstcentrene er blevet yderområder med de udviklingsmønstre og udfordringer, det medfører. Ind til starten af finanskrisen i 2007 har områder med tilbagegang været begrænset til de yderste dele af landet. Efter finanskrisen er vækstområdet blevet endnu mere begrænset. Ny statistik for Jylland og Fyn illustrerer tendenserne: med få undtagelser har kun kommuner med de store universitetsbyer haft større vækst i befolkning. Områderne med tilbagegang i befolkning har bredt sig til større sammenhængende områder i det nordvestlige Jylland og Sønderjylland, og udviklingsmønstret for arbejdspladsudviklingen er endnu mere koncentreret end befolkningsudviklingen. Vækstområdet i Jylland og på Fyn er begrænset til nogle få kommuner i et bælte fra Aarhus til Billund Kommune samt Aalborg Kommune. ellemstore bykommuner, der ind til 2006 har haft uafbrudt vækst i mange år, oplever nu faldende eller stagnerende befolkning og tilbagegang i arbejdspladser. 9

10 De nye mønstre kunne pege på, at vækstcentrene i Danmark bliver endnu færre, og når man ser på købstadskommunerne, at endnu flere og selv de mellemstore kommuner vil få faldende indbyggertal og tilbagegang i arbejdspladser. Hvor lang tid frem de lokaliseringsmønstre, der kan iagttages nu, vil fortsætte, og hvordan udviklingsmønstrene vil se ud på den anden side af lavkonjunkturen, er et vanskeligt spørgsmål at svare på. Som det ser ud lige nu må byerne, bortset fra landets største byer og deres oplande, indstille sig på faldende eller stagnerende befolkningstal og færre arbejdspladser med de udfordringer og muligheder det medfører. En frugtbar vej kan være at gøre kvalitet til mål i stedet for vækst. Når perspektivet er tilbagegang eller status quo, er strategier, der vender udviklingen til fremgang naturlige og vigtige, men det vil også være nødvendigt at arbejde med strategier, der bygger på alternativer til vækst. En frugtbar vej kan være at gøre kvalitet til mål i stedet for vækst. Det vil åbne op for en planlægning som f.eks. fokuserer på at udnytte eksisterende by i stedet for at udlægge arealer til nyt, som satser på at skabe kvalitet for færre mennesker og som arbejder for, at de arbejdspladser byen har, er gode og attraktive i stedet for at satse på at skabe flere. ange købstæder har mistet offentlige funktioner som sygehus, politi, dommerkontor, amtsgård eller togstation. Servicefunktionerne centraliseres og flytter fra bymidten En anden markant udfordring for købstæderne udenfor de store vækstcentre er strukturtilpasningen og centraliseringen i de mange offentlige og private servicefunktioner. ange købstæder har mistet offentlige funktioner som sygehus, politi, dommerkontor, amtsgård eller togstation. De fleste købstæder er blevet hovedbyer i de nye kommuner, men flere af de mindre købstæder er ikke mere hovedbyer i deres kommuner og har måske en delt rådhusfunktion med en eller flere andre byer i den nye kommune. Også handelslivet og den private service har gennem en længere periode været igennem en strukturudvikling med færre og større enheder, der centraliseres i de større byer. Udviklingen er accelereret under lavkonjunkturen. Detailhandlen er blandt andet hårdt ramt af faldet i privatforbruget, af at handel og service i stigende grad kan klares på nettet, og af behovet for at samle funktioner i større enheder. Siden 2007 er der sket et fald i handlen med tøj på %, øvrige udvalgsvarer med % og dagligvarer med 5-10 %. Især de små selvstændige butikker i de mindre og mellemstore byer har været ramt af lukninger. Og med liberaliseringen af lukkeloven, fortsat vækst i internethandel og udbygning af de eksterne butikscentre må bymidterne indstille sig på, at udbuddet af butikker fortsat vil skrumpe ind. Resultatet er, at den fysiske bys udbud er blevet mindre, og at der er blevet lokaleoverskud. De samme tendenser gælder den private service, der har været en del af bymidternes funktioner. Også her er der sket betydelige strukturtilpasninger og centraliseringer, som har indskrænket bymidternes udbud af servicefunktioner. Det gælder f.eks. banker, forsikringsselskaber, advokatkontorer, rejsebureauer mv. Det samlede billede er, at det store og bredt dækkende udbud af funktioner, som købstadsbymidten tidligere kunne tilbyde i dag er indskrænket. Nogle behov dækkes i en større naboby mens andre klares over nettet. Resultatet er, at den fysiske bys udbud er blevet mindre, og at der er blevet lokaleoverskud. Fastfood, solcentre, fitness mv. har været i vækst og har til en vis grad overtaget tidligere butiks- og servicelokaler men ikke i et omfang, der matcher tilbagegangen. 10

11 FRETIDENS KØBSTAD 1 Resultatet af udviklingen er, at bymidterne og byerne som helhed har mistet funktioner. I takt med at udbuddet skrumper ind og at flere af bymidtens funktioner flyttes ud til de ydre bydele, falder bymidtens og byens attraktivitet. Resultatet kan være at borgerne vælger andre byer og bylivet svinder ind. Udviklingen betyder også overskud af lokaler. Bymidterne og især enderne af strøget og sidegaderne Der er behov for nytænkning, der handler om, hvilken rolle fremtidens bymidte skal spille, og hvordan fremtidens bymidte skal se ud. har ofte tomme butikslokaler. Efterhånden som det ikke lykkes at udleje lokalerne bliver der vedligeholdelsesefterslæb, som til sidst resulterer i behov for byfornyelse. Det er usandsynligt, at situationen vil vende tilbage til tidligere med butikker, bankfilialer, forsikringsselskaber osv., der fylder bymidtens bygninger ud. Der er behov for nytænkning, der handler om, hvilken rolle fremtidens bymidte skal spille, og hvordan fremtidens bymidte skal se ud. Et svar kan måske være at indskrænke strøgområdet og tænke i omdannelse til boliger. Et andet kan være at tænke i nye funktioner, der kan erstatte det, der er tabt. Der er f.eks. flere eksempler på, at kulturhuse og biblioteker er tænkt ind i bymidten som nye bylivsskabende funktioner, men bymidten kan måske også rumme andre former for publikumsfunktioner, der har mange daglige gæster, eller måske kan der udvikles nye funktioner, der skaber nye måder at bruge bymidten på. Kunne et plejehjem eksempelvis tænkes ind i bymidten og kunne dets funktioner åbnes for brugere udefra, samtidig med at modellen genererer husleje? Kan genoptræningsfaciliteter også bruges til fitness, kunne fælleslokalerne her fungere som spejdernes mødested om aftenen, eller kunne kantinen være en åben café? Handelslivet i købstaden er udfordret: Hver gang bymidten mister en butik eller anden publikumsfunktion,mister den attraktivitet og risikoen for at borgerne vælger at handle i nabobyen stiger. (Foto: Bascon) 11

12 Bilismen trækker funktioner ud af bymidterne Bilismen er en tredje væsentlig udfordring for købstæderne uden for vækstcentrene. Bilerne har givet friheden til at bo i en by og arbejde i en anden og til at fravælge indkøb, service, kulturoplevelser osv. i egen by. Trods det, at der har været mål om at fremme alternativer til bil, så er realiteten, at biltrafikken fortsat er det klart dominerende transportmiddel, især i de mindre og mellemstore byer, hvor grundlaget for kollektiv transport er begrænset. I købstæderne udenfor de store vækstcentre er bilen klart dominerende og udfordrer byernes udvikling, som en-center byer med en klar bymidte. Byer udvikler nye centre til erhverv og handel de steder, hvor der er størst tilgængelighed og eksponering for bilister. F.eks. ved motorvejsafkørsler og omfartsveje. I de Den frihed, som bilismen har givet, udfordrer planlægningen på flere niveauer. tætte bymidter er det ofte vanskeligt at skabe god biltilgængelighed og tilstrækkeligt og velbeliggende areal til parkering, og det har været en medvirkende årsag til udflytning af butikker og andre funktioner fra bymidterne. De senere år er dagligvarebutikker i stor stil etableret uden for bymidten, hvor biltilgængeligheden har været et vigtigt argument, men også andre funktioner, der traditionelt har haft beliggenheder i bymidterne, har valgt lokaliseringer i områder udenfor bymidten med høj biltilgængelighed. Den frihed, som bilismen har givet, udfordrer planlægningen på flere niveauer. Det kan ikke undgås, at nogle borgere vil handle i den større naboby, hvis der er et bedre udbud her. Strategier, der imødekommer det må handle om at styrke byens og bymidtens attraktivitet, og det er vanskeligt i en tid, hvor strukturudviklingen er til fordel for de store byer. Der vil dog altid være et spillerum for udvikling af egen attraktivitet. åske ligger byens butikker og andre funktioner for spredt til at forbrugerne opfatter det som et samlet og attraktivt tilbud, eller måske kan der tænkes nyt, ved f.eks. at Kommer trafikken ind til bymidten de rigtige steder, ligger parkeringspladserne strategisk godt, og er der attraktive gangforbindelser fra parkeringspladserne til strøgområdet? indpasse offentlige publikumsfunktioner på strategisk vigtige steder i bymidten. Bymidten og bestemte dele heraf kan også blive fravalgt, fordi tilgængeligheden ikke er god nok. Der er typisk og især i de mindre og mellemstore byer en klar sammenhæng mellem beliggenheden af bymidtens store parkeringspladser og den primære del af strøget, hvor de stærkeste butikker finder det attraktivt at lokalisere sig. Det kan derfor være en god idé at give tilgængeligheden til bymidten et serviceeftersyn. Kommer trafikken ind til bymidten de rigtige steder, ligger parkeringspladserne strategisk godt, og er der attraktive gangforbindelser fra parkeringspladserne til strøgområdet? Sådanne overvejelser er relevante, både når det gælder planer om forbedringer af ankomstmulighederne, og når der overvejes omdannelse af parkeringspladser til byfortætning eller nye bilfrie pladser med henblik på at skabe bedre bymiljøer til ophold eller lignende. Knappe ressourcer giver behov for nytænkning Den fjerde udfordring, som købstæderne har til fælles med andre byer, er behovet for offentlige besparelser. Knapheden på ressourcer skaber behov for at optimere udnyttelsen af byens infrastruktur, bygninger og arealer. Og det gælder både eksisterende og nyt. Det kan f.eks. handle om at tænke flersidige anvendelse af bygninger og anlæg. Forskellige brugere kan f.eks. udnytte bygninger og anlæg på forskellige tidspunkter, og driftsfællesskaber kan være med til at udnytte personaleressourcerne effektivt. 12

13 FRETIDENS KØBSTAD 1 Et andet behov, der udspringer af de begrænsede ressourcer, er muligheden for at tænke frivillige ind i det offentliges opgaveløsning. Det er der allerede eksempler på. Det vil sandsynligvis brede sig og blive en del af byernes hverdag på mange områder og skabe behov for samlingssteder og nye måder at bruge og organisere byerne på. Handlemulighederne der imødekommer denne udfordring, flersidige anvendelser og partnerskaber med byens frivillige vækstlag kan et langt stykke hen ad vejen ligeledes anvendes som dele af løsningerne for de andre udfordringer beskrevet. Problemerne vil vokse og brede sig til flere byer efterhånden, som havvandet stiger, og der kommer flere kraftige storme. Klima og energi Klima og energi er en femte væsentlig udfordring for købstæderne. De fleste købstæder ligger ved en vandvej, typisk en fjord eller en å. De mest udsatte byer har allerede problemer med oversvømmelser ved højvande. Problemerne vil vokse og brede sig til flere byer efterhånden, som havvandet stiger, og der kommer flere kraftige storme. Risikoen for oversvømmelser kommer ikke kun fra havet men også fra oversvømmelser af byernes kloakker. ange købstæder er lokaliseret ved en å og er endepunktet for et større vandløbssystem. Bymidterne ligger lavt og er fælleskloakeret og derfor er der særlig risiko for oversvømmelser. Købstæderne har herudover udfordringer med varmetab fra dårligt isolerede og utætte bygninger. Bymidternes særlige udfordringer Handelslivet er vigtigt for købstæderne og deres bymidter både fordi handelslivet har været konstituerende for byerne, og også fordi handelslivet skaber lokale arbejdspladser og har positiv indvirkning på andre dele af byernes erhvervsliv: selvstændighedsog iværksætterkulturen, underleverandører mv. Hele Når der sker store omstruktureringer i den måde detailhandelen fungerer på, så sker der også store omstruktureringer i byen. Det vi endnu ikke har set er så, hvordan byen rent fysisk omstruktureres og tilpasses dette. bymidtens fysiske struktur er en maskine til detailhandel. Når der sker store omstruktureringer i den måde detailhandelen fungerer på, så sker der også store omstruktureringer i byen. Det vi endnu ikke har set er så, hvordan byen rent fysisk omstruktureres og tilpasses dette. Købstædernes bymidter har som beskrevet mistet butikker og andre funktioner de senere år. Tilbagegangen er især sket i de ydre dele af strøggadeområdet og i sidegaderne. Tilbagegangen i bymidternes handelsliv skyldes ikke kun konkurrence fra de større byer men er også resultatet af, at byens handelsliv er blevet spredt. Dagligvarebutikkerne er flyttet ud af bymidterne til byernes yderområder. Specielt i købstædernes tætte bymidter har det været vanskeligt at udvide eksisterende butikker og finde plads til nye dagligvarebutikker på m2 eller mere, ligesom byggeomkostninger og biltilgængeligheden har været et argument for at flytte dagligvarebutikker ud af bymidterne. Generelt kan man sige at dagligvarekæderne er interesserede i placeringer ved de primære bilveje ind og ud af byen, fordi dagligvarehandelen baseres på det meget mobile liv en stor del af den arbejdende befolkning lever. Her er virkeligheden, at de fleste bruger bilen for at komme til og fra arbejde, hente børn i institution osv. ange arbejder i andre byer eller måske mere præcist formuleret andre steder i netværket. Da det kan være ligeså nemt at handle tæt på ens arbejdsplads som tæt på ens bolig afhænger meget af placeringen af butikken i forhold til indfaldsveje. Hver gang bymidten mister en butik eller anden publikumsfunktion så mister den attraktivitet og risikoen for at borgerne vælger at handle i nabobyen 13

14 stiger. Tab af dagligvarebutikker betyder også tab af afledt handel i udvalgsvarebutikkerne. Kunder, der handler i dagligvarebutikkerne udenfor bymidten, er mere tilbøjelige til at købe deres udvalgsvarer i andre byer og sandsynligvis også på nettet. Nedgangen i bymidternes handelsliv kan også skyldes, at der er etableret butikscentre udenfor bymidten. åske har de været tænkt som en styrkelse af byens handelsliv, men virkeligheden kan meget vel være, at der er skabt to konkurrerende centre i byen, og at de begge er for små til for alvor at blive attraktive. Undersøgelser viser, at indkøb er den klart hyppigste aktivitet i bymidten og at der herudover er tale om nødvendige aktiviteter som færdsel til eller fra arbejdsplads i bymidten, ærinde ved det offentlige, møde med venner mv., mens frivillige og lystbetonede aktiviteter som afslapning, rekreation mv. spiller en mere begrænset rolle. De vigtigste årsager til at vælge et besøg i bymidten er nærhed til boligen eller arbejdspladser og, at der er et tilstrækkeligt udbud af butikker. Bymiljøets kvalitet har været meget i fokus, og der er brugt mange kræfter på forskønnelse, men det har haft gennemgående beskeden indflydelse som årsag til at besøge bymidten. Der er en tendens til at oplandsbefolkningen lægger mere vægt på bymiljøets kvalitet end byens egne borgere, og i byer med høj bymiljøkvalitet spiller det sandsynligvis en større rolle. Pointen er bare, at et flot bymiljø ikke kan erstatte, at bymidten har et attraktivt udbud, og at nærhed spiller en stor rolle for valg af indkøbssted. En tur til bymidten kendetegnes af, at mange ture har et enkelt formål som f.eks. køb af dagligvarer eller køb af udvalgsvarer. I størrelsesordenen % af turene kombineres indkøb af dagligvarer og udvalgsvarer. Hvordan skabes en attraktiv detailhandel og en attraktiv bymidte i det hele taget? Fremtiden for detailhandlen tegner, som det ser ud lige nu, til at de mindre og mellemstore byers detailhandel fortsat vil være under pres. Der vil sandsynligvis blive færre butikker. Især de mindre og selvstændige butikker vil blive reduceret i antal. Der vil for de fleste købstæders vedkommende være behov for at overveje, hvordan der kan fastholdes mest muligt detailhandel. Vigtige spørgsmål at overveje er: > hvordan skabes en attraktiv detailhandel og en attraktiv bymidte i det hele taget? > kan der planlægges attraktive beliggenheder i bymidten, der kan trække nye kæder til? > bliver butiksiværksættere støttet godt nok? > kan butikkerne hjælpes til forretningsudvikling og f.eks. integrering af e-handel eller at skabe større værdi for kunden ved oplevelsen af den fysiske butik? > kan handelslivet, grundejere og kommune organisere sig bedre? Styrkelse af detailhandlen kan også handle om at lokalisere andre funktioner, der kan erstatte butikker og fortsat skabe byliv, og om der mere bredt er mulighed for at understøtte detailhandlen med bynære boliger og arbejdspladser tæt på butikkerne. Nogle købstæder har allerede en betydelig turisme, og det giver særligt gode muligheder for at styrke detailhandlen. Især dagligvarehandlen vil blive styrket af turismen og turister er gode kunder i de små specialbutikker. Der er f.eks. flere slagterbutikker med lokale specialiteter i turismebyer end i andre byer, og der er muligheder for at opdyrke nicher inden for f.eks. kunsthåndværk. Den helt store udfordring for købstaden er, at den er i gang med fuldstændigt at miste sin rolle som købstad. Spørgsmålet er så, hvad der skal definere den? Byernes virkelighed i dag er, at handelen differentieres, og at en stor del af den er på vej væk. I første omgang fra bymidterne, men også byerne som sådan. Der er luksusshoppingen der foregår i de store bycentre eller på nettet, der er hverdagshandlen med dagligvarer som flyttes til discountbutikkerne og de små supermarkeder placeret overalt, 14

15 FRETIDENS KØBSTAD 1 hvor end folk bor eller arbejder. Og så er der et stort mellemlag af udvalgsvarer, der langsomt men sikkert er ved at overgå til internethandel. Især de butikker der er placeret i byer og handelscentre med et mindre befolkningsmæssigt opland. Det er i Danmark de byer vi har forstået som mellemstore, mellem og indbyggere. Den helt store udfordring for købstaden er, at den er i gang med fuldstændigt at miste sin rolle som købstad. Spørgsmålet er så, hvad der skal definere den? Købstædernes udfordringer som fysiske strukturer Som fysiske strukturer bliver de små og mellemstore købstæder skrøbelige, fordi de nu både består af en bymidte, hvor der ikke handles så meget, industrikvarterer hvor der ikke produceres så meget, og boligkvarterer som huser mennesker, der i stigende grad bliver indbyggere i stadigt mere diffuse og større regionale og globale sammenhænge. Købstaden fungerer ikke længere som center i en ny mobilitetsdrevet regional geografi, men er stadig en rimelig stor fysisk struktur der både administrativt, økonomisk og politisk skal drives som en selvstændig enhed. en uden den nødvendighed at byens dele er samlet omkring og koblet på den historiske bymidte. På en måde bliver den succes købstæderne havde i det 20. århundrede med at udvikle sig til velfærdsbyer med masser af generelle, men færre specifikke kvaliteter nu deres største udfordring. De er store uden at være store nok. De er heterogene uden at være heterogene nok, og uden at nogle af deres grunddele (handel, industri, bolig) etaforisk kan den forstås som et stykke hardware, en computer, der nok kan beholde sin form, men må have nyt styresystem og nye programmer. er særligt attraktive. De besætter et større areal end nødvendigt og bliver tunge at drive og tunge at ændre kursen på. Så købstæderne har 2 grundlæggerne udfordringer, når man ser på dem som fysiske bystruktur og et byplanlægningsspørgsmål. For det første må bymidterne og den historiske købstad gentænkes som andet end en bystruktur, der er båret af gader med butikker. Den må ses som en overleveret bystruktur, der skal have nyt indhold og ny identitet. etaforisk kan den forstås som et stykke hardware, en computer, der nok kan beholde sin form, men må have nyt styresystem og nye programmer. Hvordan styrkes de interne forbindelser når det samlede bykonglomerat ikke længere holdes sammen af stærke indre kræfter, der udgår fra centeret. For det andet må relationen mellem bymidten, velfærdsbyens kvarterer og de landskabelige elementer, der ofte har været definerende for byernes udvikling i hele deres historie, gentænkes. Når de eksterne forbindelser forstærkes, ved at en stigende del af indbyggerne pendler, ved at der købes ind i storcentre langt væk og over nettet, ved at indbyggernes dagligdag knyttes til lokaliteter spredt over et stadigt større territorium, betyder det at de interne forbindelser svækkes. Byens dele begynder at falde lidt fra hinanden. Det er et centralt spørgsmål når udviklingen af dem skal tænkes. Hvordan styrkes de interne forbindelser når det samlede bykonglomerat ikke længere holdes sammen af stærke indre kræfter, der udgår fra centeret. Når alting flytter sig lettere, billigere og hyppigere, bliver rollen som lokalcenter grundlæggende udfordret. Den gendefinerede eller den kvalificerede købstad? Der findes ikke en enkel og generel opskrift på hvilken udviklingsvej købstæderne uden for vækstcentrene med størst fordel kan følge. Hvis man læser analyser der beskæftiger sig med byudvikling udenfor vækstcentrene synes der dog at være generel konsensus om, at byerne er nødt til at basere deres udvikling på en mere grundlæggende forståelse af styrker, svagheder, muligheder og udfordringer end de fleste med deres udviklingsstrategier har gjort i lang tid. 15

16 Helt grundlæggende synes der at tegne sig to grundlæggende strategiske modeller:... den gendefinerede købstad og fokuserer på muligheden for at byerne skal definere en særlig rolle eller identitet,... Den ene kunne kaldes den gendefinerede købstad og fokuserer på muligheden for at byerne skal definere en særlig rolle eller identitet, så de bliver synlige og selvstændige i et bysystem og en økonomi der er netværksbaseret. Princippet er enkelt at forstå hele vores økonomiske system er i dag præget af en arbejdsdeling på en langt større skala end den enkelte by. Købstaden kan gå fra at tænkes som en hel selvstændig by til et kvarter med særlige egenskaber i den overgribende netværksby. Hvis Og verden vil ændre sig igen. Det er i dag umuligt at spå om byernes situation og udviklingsmuligheet sted, eller en enhed kan definere sig selv som noget særligt, boligby, konferenceby, koncertby, citta slow-by, badeby, og satse på at gøre en enkelt eller nogle få ting meget tydeligt og meget godt har det mulighed for at virke tiltrækkende på mennesker og kapital. en det er måske svært at realisere eller endda tænke videre end konceptniveauet.... den kvalificerede købstad... mindre radikal og mere pragmatisk i sin grundtanke... Den anden kunne kaldes den kvalificerede købstad og er mindre radikal og mere pragmatisk i sin grundtanke. Den går på at man fortsætter så godt man kan, og venter på at verden ændrer sig igen eller at byen langsomt forsvinder. 16

17 FRETIDENS KØBSTAD 1 der om 25 år. De teknologiske udviklinger foregår i et stadigt accelererende forløb og de medfølgende samfundsmæssige paradigmer vil derfor vare kortere og kortere. De store byers tidsalder er måske ovre om 25 år? Den kvalificerede købstad er den politisk mest realistiske idet den ikke kræver markant enighed, særligt lederskab eller store forvaltningsmæssige revolutioner. Byer, specielt velfærdsbyer, er systemer med meget stor indbygget inerti. Det er dog vigtigt ikke at forveksle strategien med en ren laden stå til eller business as usual attitude. Også den kræver fokuserede indsatser for at forny og kvalificere byen. Så byerne står ved en form for principiel skillevej. Skal de gøre noget radikalt, som svar på den radikale udfordring som byernes tidsalder stiller, eller skal de forsøge at fortsætte af den kurs der grundlæggende blev udstukket med udviklingen i det 20. århundrede, hvor byerne udviklede sig fra at være baseret på handel til at være både industribyer, administrative centre, uddannelsesbyer, turistbyer og bosætningsbyer på en gang. 17

18 2 AABENRAA 18

19 AABENRAA 2 Fakta og baggrund Indbyggertal Byen har ca indbyggere. I fremtiden betragtes Aabenraa og Rødekro som én hovedby i kommunen og tæller i alt ca indbyggere. I Aabenraa Kommune bor der personer. Ifølge fremskrivningen vil antallet af personer i Aabenraa Kommune over 65 år stige og personer under 65 år vil falde ændringerne vil være større end på regional- og landsplan. Landskab Aabenraa ligger ved et lavtliggende engdrag, en øst-vestgående smeltevandsdal, som munder ud i den dybe Aabenraa Fjord. Fra byen kan man mange steder se de skovklædte bakker omkring byen, og fra bakkerne har man udsigt til fjorden henover byens huse. Det højtliggende terræn, som danner en klar afgrænsning omkring byen og indrammer den, og det småbakkede landskab både omkring og i selve byen, skaber et småskalalandskab, som medvirker til at give byen intimitet. Fjorden tilføjer en ekstra livgivende dimension og er en åbning til omverdenen. Selve bymidten i Aabenraa er omgivet af både grønne og blå landskabsrum. Stærke træk er fjorden, de bynære skove og en grøn kile der kommer ind fra vest og næsten rammer fjorden. Desværre er der ikke klare sammenhænge og visuelle forbindelser mellem de tre stærke landskabstræk. Arbejdet med at udnytte de store landskabelige kvaliteter og samtidig imødekomme de klimatilpasningsmæssige udfordringer i og omkring byen vil således være et væsentligt element i udviklingen af Aabenraa som en moderne købstad de kommende år. Aabenraa som historisk købstad Aabenraa bliver købstad omkring Byens beliggenhed på en bakke omgivet af engarealer og ved en dyb havn har igennem historien sammen med købstadsprivilegierne defineret byen. Grundlaget for byens smukke huse og bymidtens karakterfulde bebyggelse er den rigdom, der skabes med fiskeriet og handlen via skib. Aabenraa er i perioden fra midten af 1700tallet og til midten af 1800tallet en af Danmarks store byer idet dens havn er den 3 vigtigste efter København og Flensborg. Aabenraas byvåben ed udbygningen som moderne industriby og velfærdsby i tiden efter 2. verdenskrig ændres den ellers klare relation der har været mellem landskab og by. Den moderne spredte byvækst bryder den sammenhæng og logik. Byen er vokset ud i engene, samtidig med at fjordbeliggenheden og havnen som byens port mod verden overgås i vigtighed af indfaldsvejene. Det særlige vilkår som placeringen ved den dybe fjord og på bakken i et fugtigt englandskab, udviskes af den moderne industrialisering, af det industrialiserede byggeri, og af den standardisering der karakteriserer velfærdsstaten. Det særlige vilkår som byens beliggenhed i Sønderjylland, og den skiftende relation dette område igennem byens historie har haft til de nationale kulturer, udviskes også i løbet af det 20. århundrede med nationale standarder på alle områder. havnebyen Havnen i Aabenraa er en af de dybeste offentlige trafikhavne i den vestlige del af Østersøen. Og med kombinationen af de dybe havne og nærheden til det europæiske motorvejsnet er den et strategisk udgangspunkt for transport- og logistikløsninger i hele Nordeuropa og Østersøområdet. Havnen fungerer som både ind- og udskibningshavn for hele Østersøen, hvor den indgår i transportkoncepter i kombination med landevejstrafikken til og fra det øvrige Europa. Aabenraa er en udpræget søkøbstad, hvis gode naturhavn fra begyndelsen må have været en livsnerve. Ligesom mange andre danske købstæder fik Aabenraa derfor også et byvåben, der understreger byens tilknytning til havet. ange byer valgte et skib som symbol, Aabenraa altså tre fisk, som formentlig skal understrege, at byen dengang drev et omfattende fiskeri. Aabenraa som handelsby i dag Købstadens uafhængighed af nationalstaten Danmark og indflydelsen fra den tyske kultur og måde at regulere på har været en præmis for Aabenraas udvikling historisk. Samtidig kan denne arv ses i det arkitektoniske særpræg (f.eks. gavlhusene), bymidten har i dag. 19

20 AARHUS 1t 30 min ESBJERG 1 time 15 minutter KØBENHAVN 3 timer HADERSLEV 25 min ODENSE 1t 20 min TØNDER 40 min AABENRAA SØNDERBORG 30 min FLENSBORG 35 min HABORG 2 timer 20

21 AABENRAA 2 Alle drømmer om at lande den store fisk. For eksempelvis IKEA. I Aabenraa er der lige kommet en Biltema, der er en attraktion i sig selv. en udvalgsvarebutikker søger ikke Sønderjylland. Og i så fald ville man vælge Sønderborg fordi de har Bilka i forvejen. Bilka er på den måde en styrke for Sønderjylland. I Aabenraa er det svært. Citat: interview med detailhandelsinteresser Detailhandlen i Aabenraa kan karakteriseres ved, at der er mindre handelsliv i Aabenraa end i tilsvarende byer andre steder i landet, bl.a. fordi grænsehandlen tager en del af handlen. Når det er sagt, har Aabenraa et godt og velstruktureret handelsliv. Der er i dag ca m 2 detailhandel i Aabenraa, og byens ca. 150 butikker ligger koncentreret i bymidten. Handelslivet uden for bymidten er begrænset til områder ved Tøndervej, Løgumklostervej og Vestvejen. Foruden de traditionelle midtby- og kædebutikker adskiller købstaden sig fra andre tilsvarende købstæder ved, at der ligger nogle større butikker (f.eks. Garant, Skousen, og Jysk) i meget nær tilknytning til bymidten. Butikker som normalt tiltrækker et stort opland, og som i andre byer typisk er placeret i yderområderne ved indfaldsvejene, hvor der ingen synergi er til den historiske handelsby. Behovet for butiksareal i fremtiden afhænger af befolkningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget, internethandlen, omsætningen pr. m 2 og Aabenraas styrke som handelsby over for omkringliggende konkurrenter. Hvordan behovet vil udvikle sig er vanskeligt at forudsige, men på baggrund af prognoser i en detailhandelsanalyse vil en sandsynlig udvikling være, at detailhandlen i kommunen vil blive endnu mere koncentreret om Aabenraa, og at Aabenraa derfor vil udvikle sig bedre end gennemsnittet for kommunen. På baggrund af prognosen vurderes det som sandsynligt, at der i Aabenraa by vil være et behov for detailhandelsareal, der i størrelsesorden svarer til det nuværende. Vækst i bymidten kan derfor være resultatet af, at butikker, der ligger uden for bymidten vælger at flytte til bymidten. Skal dette være muligt, vil det blandt andet kræve, at den historiske arkitektur i bymidten langs handelsstrøget - med fine facader, men små butikslokaler - gentænkes så byggeriet funktionsmæssigt matcher moderne detailhandels behov. ERHVERv Aabenraa har et godt renommé som en erhvervsvenlig kommune. En kombination af særlige kompetenceområder inden for logistik og transport i << Aabenraas placering med angivelse af rejsetider (i bil). Padborg, mange motorvejsnære erhvervsarealer med store virksomheder, adgang for modulvogntog og to Østersøhavne gør Aabenraa til et attraktivt sted at placere sin virksomhed. Centralt i Aabenraa er der for nyligt etableret Det Kreative Hus i form af et ny etableret kontorhotel. Centret samler mindre erhverv inden for den kreative branche. Der er arbejdspladser i kommunen hvoraf er private. Fra Aabenraa er der arbejdsplader inden for en køreafstand på 30 min og inden for 60 min. Inden for én time kan man nå næsten dobbelt så mange arbejdspladser fra Aabenraa som man kan fra Sønderborg. Små virksomheder med under 10 ansatte beskæftiger en væsentlig større andel af borgerne i Aabenraa kommune end de gør i regionen og på landsplan. Indkomsten pr. beskæftiget i Aabenraa Kommune er lavere end både regions- og landsgennemsnittet. Overlevelsesandelen for nye virksomheder ligger over landsgennemsnittet og jobskabelsen er høj, set i forhold til landsgennemsnittet og regionens andre kommuner. Gang i byggekranerne Der sker noget i Aabenraa lige nu. Der er kommunale investeringer på vej for 600 mio. kr. i blandt andet nye skoler, ny idrætshal, forskellige nye plejeinstitutioner, samt støtte til nyt attraktivt alment boligbyggeri. Samlet set løber alle offentlige, halvoffentlige og større private investeringer i byggeri i Aabenraa op i en investering på næsten 4 mia. kr. de kommende år. En af de største investeringer de kommende år bliver udbygningen af Sygehus Sønderjylland, som vil koste 1.7 mia. kr. Sygehuset udbygges til akutsygehus med væsentlig flere funktioner og sengepladser. I tilknytning til sygehuset etableres et helt nyt psykiatrisk sygehus med ca. 100 sengepladser. Udbygningen af sygehuset bliver omdrejningspunkt for mange af de bevægelser som vil ske de kommende år. Ud over at blive en af kommunens største arbejdspladser med 1600 nye arbejdspladser vil det store sygehus give mange besøgende til området og give grobund for relaterede serviceudbud, virksomheder og aktiviteter. Kommunen forventer, at 21

22 ad mellem Ejderen og Kongeåen... der er tanker om at synliggøre de lokale madspecialiteter i området omkring Søndergade i strøgets sydlige ende. Deltager på temamøde II En cirkel skal starte et sted. Det handler om følgeeffekter! Anden bølge af investeringer kan komme udefra og ind, hvis der er skabt en god historie at starte på. I Aabenraa mangler et naturligt vækstgrundlag. Derfor skal det starte politisk. Citat: interview med udviklerinteresser sygehusbyggeriet vil tiltrække nye bosættere samt virksomheder, der yder services og ydelser til sygehuset - f.eks. håndværkere, der skal vedligeholde bygninger og arealer. Kommunen ønsker at sygehusbyggeriet skal understøttes med udvikling af gode rammer for bosætning for sygehuspersonalet. Placeringen af sygehuset mellem Rødekro og Aabenraa forventes ligeledes at understøtte en forbedret og udbygget infrastruktur i området. Endelig er det et mål i kommunens erhvervspolitik , at sygehusplaceringen, i muligt omfang, skal tiltrække virksomheder indenfor området velfærdsteknologi. i kommunens erhvervspolitik for fremhæves blandt andet, at fødevaresektoren vurderes at have et interessant potentiale. Der er igangsat en del aktiviteter for at styrke og øge kendskabet til sønderjyske fødevarer. Yderligere er landbruget et af hovederhvervene i kommunen og økologi spiller en vigtig rolle. Det er ikke kun fødevaresektoren isoleret set, men også den afledte oplevelsesøkonomi, der skabes, f.eks. i forbindelse med produktion, salg og markedsføring af fødevarer. Flere virksomheder i Aabenraa Kommune deltager i et fødevareklyngeprojekt, der støttes af Vækstforum i Region Syddanmark og EU s Regionalfond. Fremme af klyngedannelser og samarbejder på tværs af kommunegrænser varetages i øvrigt af Udviklingsråd Sønderjylland - et forum for samarbejde mellem private og offentlige aktører i Sønderjylland. KULTUR OG FRITID Kultur- og fritidslivet i Aabenraa rummer en bred vifte af museer, idrætsanlæg, biblioteker og forsamlingshuse. Der er et aktivt og alsidigt forenings- og fritidsliv i idrætsklubber mv. Det musiske amatørmiljø er aktivt, og der er stor bredde og kvalitet i musiklivet. Eliteidræt udvikles i Elite Aabenraa. Byen har desuden et levende kreativt miljø med en særlig styrke inden for billedkunst. Aabenraa har et professionelt billedkunstråd og den er hjemby for useum Sønderjyllands afdeling for Sønderjysk Kunst. Endelig har Aabenraa en billedkunstskole og der findes flere talentudviklingsprojekter for unge kunstnerspirer. Aabenraa Kommune er rig på maritime oplevelser, naturoplevelser og oplevelser relateret til grænselandets historie. en i forhold til turismen står kommunen bl.a. over for den udfordring, at der ikke findes seværdigheder med fyrtårnseffekt. Derfor beskriver kommunens turismepolitik bl.a. muligheden for, at der skabes et vartegn eller en mega-attraktion. Det Sønderjyske Fællesdyrskue, som er en fast tradition i den Sønderjyske landsdel, finder hvert år sted på Dyrskue- og Ringriderpladsen i Aabenraa. Her udstilles landbrugsmaskiner og børnene har deres eget dyrskue. Uddannelse De mange uddannelsessteder i Aabenraa er koncentreret i midtbyen ved Brundlund, Bjerggade og Stegholt. I Brundlund-området ligger UC Syd, handelsskole, et alment og et tysk gymnasium, voksenuddannelserne, 10. klasseskolen side om side med diverse daginstitutioner, skoler, (Haus Nordschleswig), og svømme- og idrætscenter. Ved Kallemosen/Stegholt ligger teknisk skole. I Bjerggade-området har SOSUskolen til huse og ligger i nærområde med Erhvervenes Hus, bibliotek, Folkehjem og Det Kreative Hus. Uddannelsesniveauet blandt borgerne i Aabenraa Kommune ligger under gennemsnittet for regionen og hele landet når man ser på VU og LVU. Der har dog over de seneste 10 år været en stigning i antallet af personer i Aabenraa Kommune, som har en KVU, VU, LVU eller en erhvervsfaglig uddannelse. Dertil kommer at Aabenraa Kommune har oplevet et større fald i antallet af borgere uden kompetencegivende uddannelse end man har i regionen og på landsplan. konkurrencen i en større plan- og Bymæssig sammenhæng Aabenraa har en lang tradition for planlægning, arkitektur og landskabskunst af høj kvalitet, men i løbet af de seneste år er denne gode planlægningstradition blevet forsømt bl.a. i kraft af kommunalreformen, som har betydet store forandringer. Politisk har der således været fokus på at få de fem kommuner, som blev samlet i ny Aabenraa Kommune, til at fungere som én samlet kommune frem for at prioritere planlægning i Aabenraa by. 22

23 Havnen har siden grundlæggelsen af Aabenraa og frem til midten af 1900-tallet spillet en central rolle for byen. Fra et lille fiskerleje udviklede byen sig i og 1800-tallet til at være en vigtig skibs-og søfartsby. Byens skibe sejlede over hele verden og skibsfarten blev således et vigtigt grundlag for byens økonomiske vækst. I dag er Aabenraa som søfartsby primært kendetegnet ved sine optimale sejlsportsmuligheder. Den brede og dybe fjord, som når tæt ind til bybakken, byder på roligt farvand og vestlige vinde, der således skaber perfekte betingelser for sejlsportsentusiaster. Aabenraa lystbådehavn har i dag plads til ca. 330 både. Amtsringriderfesten i Aabenraa er en årligt tilbagevendende tradition med rødder helt tilbage til middelalderen. Ringriderfesten i Aabenraa betragtes som en regional folkefest og er samtidig Sønderjyllands største. Ca. 500 ryttere deltager hvert år i denne historiske dyst. AABENRAA 2 Planlægningen har været præget af enkeltstående projekter og planer for dele af byen udfra konkrete behov fra kommunen og investorer. Der er også blevet udarbejdet visionsplaner, idéoplæg osv. til forskellige projekter med relation til de bynære havnearealer, den historiske bymidte, de bynære grønne kiler og øvrige arealer. Fælles for dem alle er, at de hver for sig rummer en masse gode idéer, men der mangler en indbyrdes sammenhæng og overordnet ide og strategi. Byrådet har i foråret fremlagt en strategi for kommunens udvikling indtil Der peges på, at Aabenraa købstad ses som en væsentlig dynamo for en positiv udvikling i kommunen, bl.a. fordi byen tegner billedet af kommunen udadtil. Bymidten i Aabenraa skal tydeligt repræsentere de ambitioner, strategier og visioner, som ligger til grund for planlægning og udførelse af fysiske miljøer i hele kommunen. Derudover skal Aabenraa finde sin plads blandt de andre Sønderjyske byer, som f.eks. Sønderborg, Haderslev og Tønder, der i følge Region Syddanmarks byanalyse fra 2009 blandt andet har følgende karakteristika: Sønderborg, som ligger ca. 25 km fra Aabenraa, har Danfoss som største virksomhed. Danfoss tiltrækker en del følgeerhverv. Fokus er på innovation inden for industrien, specielt teknologi inden for energiprodukter. Haderslev, som ligger 23 km fra Aabenraa, er en klassisk købstad med pladen fuld, hvad angår produktsiden. Byens borgere (heraf mange enlige unge under 30) lever en storbylivsstil. Byen har den højeste koncentration af etageboliger i regionen. 34 km fra Aabenraa ligger Tønder, hvis stærkeste kort er de fine bymiljømæssige kvaliteter og den stærke position inden for shopping og kulturelle tilbud. Tønder har flere arbejdspladser end erhvervsaktive indbyggere. Visionen Byrådet har udarbejdet en ny vision for kommunen. Visionen er, at Aabenraa Kommune skal være: En aktiv og sund kommune i bevægelse Et stærkt syddansk vækstcenter for sundhed og (velfærds)uddannelse Førende indenfor transport og logistik Et dynamisk grænseområde med internationalt udsyn Kendt for en smuk og levende Aabenraa by Visionen er omsat til tre strategiske indsatsområder og en række målsætninger i Planstrategien : Sund Vækst. Ud over de tre indsatsområder er et særligt indsatsområde at skabe optimal nytte af den store udbygning af Sygehus Sønderjylland og etableringen af det psykiatriske sygehus på samme adresse. På baggrund af målsætningerne i planstrategien har byrådet udarbejdet Vækstplan 2018, der er en konkret plan for hvilke indsatser, der gennemføres i kommunen frem mod Formålet med Vækstplan 2018 er, at gøre Aabenraa Kommune vækstparat frem mod 2018, hvor de nye sygehuse forventes færdigbygget, således at det er attraktivt at flytte til og bo, besøge og drive virksomhed i Aabenraa Kommune. Indsatserne er grupperet i tre profiler. Profilerne bidrager til at fortælle en fælles fortælling om Aabenraa Kommune, således at de styrker en fælles identitet blandt kommunens borgere og samtidig skaber et positivt image af Aabenraa Kommune i vores omverden. Profilerne for Aabenraa Kommune er: centrum for sundhed og læring byer i bevægelse vilje til virksomhed Der er 32 indsatser i Vækstplan En af indsatserne i Vækstplan 2018 er Arkitektkonkurrence om Fremtidens Købstad. Konkurrencen om Fremtidens Købstad indgår således som en vigtig brik i forhold til at gøre Aabenraa Kommune til et mere attraktivt sted at flytte til og bo, besøge og drive virksomhed i. 23

Med handlen blev byerne også et socialt mødested og et symbolsk forankringspunkt.

Med handlen blev byerne også et socialt mødested og et symbolsk forankringspunkt. af Tom Nielsen og Kristian Bransager. Redigeret af BASCON Aabenraa Kommune og Realdania har igangsat en visionsproces for Aabenraa Fremtidens Købstad. Som del af processen afholdes en parallelkonkurrence,

Læs mere

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD 1 AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD Detailhandel Tre modeller for fremtidens detailhandel i Aabenraa Forord Dette notat er udarbejdet som baggrund for afholdelse af parallelkonkurrence om Aabenraa - Fremtidens

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov NVF23 - seminar i Kristiansand, maj 2007 Michael Knørr Skov COWI 1 Indhold Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse Eksempler Sjælland + Fyn Midtjylland 2 Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse?

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011 Nye tider for detailhandlen Dansk Byplanmøde 2011 Mødets emne Nye tider for detailhandlen Hvad kan byerne stille op mod internationale megatrends såsom nethandel og de store butikskæders indtog? Kan der

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK Udviklingskonsulent Bodil Øllgaard, Vejle Kommune Arkitekt maa. Henrik Stjernholm, StjernholmArkitektur.dk DET VIL VI

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Stationsbyerne og det nye Danmarkskort

Stationsbyerne og det nye Danmarkskort Stationsbyerne og det nye Danmarkskort Oplæg på konferencen Stationsbyer i forandring, Bording, 27. august 2014 af Tom Nielsen, arkitekt og professor i By- og Landskabsplanlægning ved Arkitektskolen Aarhus.

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 1 2 JO HØJERE UDDANNELSESNIVEAU, DESTO STØRRE VELSTAND. Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.) 450 400 De byer der vinder,

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008

Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008 Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008 ICP A/S Eksempler på p investorerer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Haslev, 12 maj 2015 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 Tendenser Nethandel vokser Butikscentre går lidt frem Lille

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Danmarks Bedste Handelsby

Danmarks Bedste Handelsby Danmarks Bedste Handelsby 2012 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2012 2 Kundeinterviews 3 Resultater - Top 5 18 Juryens bedømmelse 24 Resultater - Danmarks Bedste Handelsby 2012 26 Danmarks

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg

Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg Ringe d. 06.11.2009 Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune, Cowi og Task Force Faaborg.

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Danmarks Bedste Handelsby

Danmarks Bedste Handelsby Danmarks Bedste Handelsby 2014 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2014 3 Kundeinterviews 4 Resultater - Top 5 (i følge kunderne) 19 Juryens bedømmelse 25 Kundernes vs. juryens bedømmelser 27

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Udvalget for Planlægning og Detailhandel

Udvalget for Planlægning og Detailhandel Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 4. møde den 31. januar 2006 Pkt. 5 Sekretariatet J. nr. 014-00133 Ref. BVP/MCH Den 23. januar 2006 Oplæg til debat om byer og bykvalitet

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere