Materiale til Budget

Transkript

1 Materiale til Budget Svar på byrådets spørgsmål fra budgetseminar i marts runde Ikast-Brande Kommune Økonomiafdelingen 14. august Budgetbog Side 1

2 Indhold Indledning... 2 BYRÅDET... 2 OVERORDNEDE ELLER TVÆRGÅENDE INDSATSER... 3 SUNDHEDSFREMME/SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET ERHVERVSOMRÅDET KULTUR- OG FRITIDSOMRÅDET TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET ADMINISTRATION OG BORGERBETJENING ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Bilagsoversigt Indledning Dette notat svarer på de i alt 76 overvejelser og forslag, der kom frem på byrådets budgetseminar i marts Hvis svaret er langt, er det vedlagt som bilag nederst i dokumentet, se bilagsoversigt s. 32. Hvis svaret fremgår af en tidligere sagsfremstilling henvises blot til denne. Svarene er ikke udtømmende, det ville blive for omfattende. Dette er runde 2, dokumentet blev første gang rundsendt til byrådet den De nye svar i forhold til 1. runde er markeret med nyt. BYRÅDET 1. Politisk struktur og antal udvalg En mulig ny udvalgsstruktur kunne være følgende: o o o 4 udvalg i alt. 1 direktør til hver. Sundhed-Arbejde, Teknik og Erhvervskontakt, Børne-Kultur, Økonomiudvalget. Ingen 17.4 udvalg. Skal vi blive ved med at have den samme politiske struktur? Bliver arbejdsbyrden for stor i de enkelte udvalg, hvis der er færre udvalg? Hvad kan vi overhovedet spare? o Husk administrative omkostninger Kan vi mødes mindre - og hvad er konsekvensen? Er vi villige til at gennemføre det ellers skal det ikke diskuteres Kan det give bredere politikere og effekt nede i systemet? Bruger vi tiden rigtigt i de nuværende udvalg? Kan vi tænke det helt anderledes fx i forhold til det tværgående? Svar (NYT): Se bilag til spørgsmål 1: Udgifter til politisk organisation Desuden henvises til inspiration fra studietur til Hedensted 1. juni. Side 2

3 OVERORDNEDE ELLER TVÆRGÅENDE INDSATSER 2. Gennemgang af alle større serviceområder Med henblik på at identificerer muligheder for besparelser og effektiviseringer: Eksempler på områder -0-6 år, 6-16 år, ældre området, arbejdsmarkedsområde etc. Intet kan gå fri pga. stort beløb. Hvad er service- og omkostningsniveau? Kan vi tænke siloerne sammen? Hvad er KAN og SKAL opgaver på vores velfærdsområder, i forhold til prioritering af serviceforringelser? Svar: Eksisterende indekstal er opdateret med tal vedr. budget Opdatering med tal vedr. regnskab 2014 vil blive udsendt sammen med økonomisk månedsbrev primo juni 2015, når Danmarks Statistik frigiver tallene. Bilag vedlagt: Spørgsmål 2: Oversigt indextal opdateret med tal fra regnskab Vi skal kunne finde 1% ekstra via grønthøster Hver chef eller områdeleder skal involveres i dette og foreslå disse besparelser. Som politikere er vi (jeg) ikke nok nede i de enkelte sager til at kunne finde de rigtige ting at spare på. Chefer og ledere kender disse steder meget bedre. Vi mener dog, at børnepasning, skoler og de svageste ældre skal friholdes fra denne ekstra 1%. Kommunen skal være attraktiv og tiltrække gode skatteydere, så derfor skal der være god børnepasning og gode skoler m.v. Men vi har brug for at trimme virksomheden Ikast-Brande. Kommunen kan blive endnu mere effektivt drevet. KL siger, at hvis alle kommuner var lige så effektive som Vejle, så ville kommunerne tilsammen kunne spare flere milliarder kroner. Uddybning på seminar: Chef/ledere involveres -> herefter politisk drøftelse Fortsat god børnepasning/skoler Se Fælleslisten konsekvens. Svar: Drøftes i byrådet i forbindelse med budgetaftalen. 4. Sammenligning med Vejle Kommune Hvad gør de anderledes? Hvordan kan vi sikre at vi kigger på det samme? Gå i dybden? Svar: Der er i forbindelse med studieturen udsendt oversigt over tal mellem Ikast-Brande og Vejle Kommuner. Tallene stammer fra Indenrigsministeriets webportal Studietur er gennemført. Bilag vedlagt: Spørgsmål 4: Nøgletalssammenligning mellem Ikast-Brande, Vejle og Hedensted (forside) Bilag vedlagt: Spørgsmål 4: Opsamling fra byrådsmøde på studiebesøg til Vejle Bilag vedlagt: Spørgsmål 4: Opsamling fra byrådsmøde den på studiebesøg til Hedensted Side 3

4 5. Vende bøtten Vi vil gerne debattere hvad der ville ske hvis vi vendte bøtten og sagde Hvad kan vi få? For denne sum penge, på et givent område. I stedet for; Hvad skal vi skære fra det vi har? Hvad kan vi få for et givet beløb? Kan vi gøre det på alle områder (lovgivning)? Hvad er der tilbage? Ned til laveste niveau? Udfordre lovgivning! Vigtigt på de store områder! Fokus på hvad vi får og hvad vi mister! Primært anvendeligt på anlæg? Svar: Der er udarbejdet en ekstern analyse vedr. biblioteksområdet, hvor opgaven netop er, at vende bøtten og dermed beskrive hvad vi kan få for et mindre beløb, samt hvad der er minimumskrav indenfor området. 6. Ikke fremskrive budgettet Hvad kan vi spare ved, at vi ikke fremskriver budgettet? Kan vi gøre noget ved overførsler? Kan vi ramme mere præcist på budgettet? Hvis ikke fremskrivning, hvad er så konsekvensen? Hvad opnår vi ved det? Hvad skete der så reelt? Hvad skete der i Vejle Kommune, da man droppede overførsler? Er der nogle institutioner/skoler osv., der er best practic gode til at drive biksen? Svar (NYT): Ved at undlade at fremskrive budgettet på varekøb, tjenesteydelser og lign. (ekskl. lønninger, kontrakter og andre bundne dele) svarer dette til at reducere budgetterne med 5 mio. kr. Det vil sige, at effekten er den samme som en rammebesparelse. 7. BDO 11: Lønførende stillinger Børneunivers Kan vi se mere på ledelseslaget på det pædagogiske område? Af med flere ledere? Potentialet er stort, hvordan kan det ske i praksis? Ønsker opgørelse mellem udgifter på kommunale og private tandklinikker. Svar (NYT): Det er ikke muligt at sætte nuværende indehavere af stillinger ned i løn med mindre der sker ændringer i stillingens indhold. Der vil på sigt blive arbejdet på at reducere lønnen i forbindelse med stillingsledighed, hvis der er mulighed herfor. 8. BDO 23: MED-organisation Videokonference 80 % Undervære 1 niveau mere (Sektor) Befordringsbudget (uddelegering af kr. Decentralisere) Side 4

5 Decentralisering minus sektor Videokonference Hvad siger MED? Hvor stor er potentialet når de ikke beregnede omkostninger er med? Potentiale ved generel mødeeffektivisering? Kunne vi få en benchmark på forbrug? Svar (NYT): Indgår i overvejelserne omkring reduktioner i BDO 24: Ændret mødekultur, videokonferencer 10. Mødekultur/ansvar bredt set Sagsbehandler ud på skolerne 1 dag om ugen eller andre muligheder? (Børneunivers) Hvad er udgifter til kørsel (godtgørelse) for administrativt ansatte (konto 6)? Potentiel mødeeffektivisering Nu er der mange møder, med mange mennesker. Hvorfor har vi den større udgift? Vil en lavere sats på kørsel ikke skabe et økonomisk incitament = færre møder / bedre planlægning? Er dette ikke en del af adm. på 80 % i 2018? Lære af Alexandra Rapporten hvordan gør vi tingene? Kan ansvaret uddelegeres? Giver det effektivisering? Kan vi udfordre plejer? Skal vi have administrationsfolk med ud på vores stormøde med borgerne? Skal vi (BY) have de fælles pressemøde video? Svar (4 stk) på både spørgsmål 9 og 10: A. Orientering om rapporten fra Alexandra Instituttet B. Kørselsgodtgørelse C. Borgervenlig Kommune - effektivitets- og kvalitetsudvikling på tværs D. Videokonferencer (mødeeffektivisering, digitalisering): Se svar på spørgsmål nr. 60 A. Orientering om rapporten fra Alexandra Instituttet I foråret 2014 lavede Alexandra Instituttet en etnografisk analyse af sammenhængen mellem arbejdsformer og rum i administrationsbygningerne i Ikast, Brande og Nørre Snede. I analysen var der fokus på at få et billede af både medarbejdernes og borgernes brug af de nuværende arbejdsrum. Alexandra Instituttet brugte observationer som arbejdsmetode. I deres observationer blev der lagt mærke til stemninger, bevægelser, kommunikation, arbejdsprocesser, telefonsamtaler mm. De overordnede observationer i rapporten fra Alexandra Instituttet er følgende: Borgerbetjeningen er helt i top i administrationen. Vi har aldrig oplevet noget lignende og det er over det hele både frontstage og backstage. Medarbejderne spørger, hvad kan vi hjælpe dig med frem for hvad gør du her Usædvanlig god stemning tillid til ledelsen Åbne huse åbne døre Tomme ledelseskontorer og møderum Kantiner sporadisk i brug Side 5

6 Lyd fra foyer/gange ind i arbejdsområder Ikke meget bevægelse på gange/ ad hoc møder i døre Mest dialog i åbne miljøer I rapporten peger Alexandra Instituttet på følgende udfordringer ved rum og arbejdsprocesser i administrationsbygningerne: Arbejdsprocesser der ikke understøttes af rum. Telefoni og fordybelse. Konfliktende aktiviteter i rum! (stille/lyd) Stationær teknologi Gæstearbejdspladser ikke optimale Pladsudnyttelse nogle sidder tæt, andre steder er tomme Borgerbetjening lange køer og ventetid? Skrivedage??? (flugt eller fleksibel mulighed?) Administrationsbygningen i Nørre Snede manglende miljø/tomt Rapporten fra Alexandra Instituttet vil indgå i det videre arbejde med Administration og Borgerbetjening 2018, herunder lukning af administrationsbygningen i Nørre Snede. B. Kørselsgodtgørelse KL har udarbejdet en generel vejledning om brugen af høj/lav sats for kilometergodtgørelse i henhold til Aftale om godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel på tjenesterejser, som KL har indgået med KTO. I KL s vejledning står der, at en medarbejder i udgangspunktet skal benytte offentlig transport og har heller ikke pligt til at stille eget transportmiddel til rådighed. Som alternativ til offentlig transport kan kommunen godkende, at arbejdsmæssig transport sker i egen bil. For kørsel i egen bil udbetales godtgørelse pr. km. efter lav takst. Den lave sats anses for at dække udgifterne ved lejlighedsvis tjenestekørsel i egen bil. Hvis kommunen derimod vurderer, at medarbejderens kørsel er nødvendig og/eller af væsentlig værdi for tjenestedet, har medarbejderen krav på godtgørelse efter den høje sats. For at nedbringe udgifter til kørselsgodtgørelse kan en kommune således ikke beslutte at kørsel, der nødvendig og/eller af væsentlig værdi, skal godtgøres efter den lave takst. Kommunen kan i stedet vælge at stille en bil til rådighed for medarbejderen. Ikast-Brande Kommune råder allerede over et antal biler, som medarbejderne kan benytte til transport. Det vurderes, at der herigennem ikke kan findes yderligere besparelser. Opsummering: Lav takst: Til lejlighedsvis kørsel i egen bil under forudsætning af, at medarbejderen har mulighed for at vælge kollektiv transport. Høj takst: Til kørsel som er nødvendig eller af væsentlig værdi for tjenestedet. C. Borgervenlig Kommune - effektivitets- og kvalitetsudvikling på tværs Administrationen har udarbejdet et notat, der beskriver nogle af de eksisterende initiativer i IBK, som understøtter den borgervenlige kommune. Side 6

7 Bilag vedlagt: Spørgsmål 9 og 10 C: Notat om borgervenlig Kommune - effektivitets- og kvalitetsudvikling på tværs 11. Laver medarbejderne det rigtige Har vi ansatte, der er overkvalificeret til jobbet? Uddybning på seminar: Fx ansætte en sekretær i børneuniverser, så skoleleder kan friholdes for nogle administrative ting. Svar: Ingen særskilt svar. 12. Forebyggelse Hvordan finder vi ud af, hvilke forebyggende tiltag, der er økonomisk fordelagtige? Hvordan ser kurven ud for Ikast-Brande? Bruger vi vores penge rigtigt? (for meget fx på arbejdsmarkedsområdet) Giver tidlig indsats større effekt? o fx if. ordblindhed? Kan vi lave en mere helhedsorienteret/netværksbaseret indsats? Hvordan er et svigt værst? o og kan samfundet løse det? Skal der satses mere på det faglige? Investere mest i de små børn. Evidens for effekten. Svar: Det er et godt spørgsmål, vi har ikke svaret. 13. Ledelsesstruktur på alle relevante områder Vi vil gerne diskutere ledelsesstruktur på alle relevante områder. (Samme øvelse som på daginstitutions og handicapområdet.) Ledelse af: Institutioner, skoler, børnehaver, ældrecenter Antal ledelseslag vi ser gerne man også anviser effektiviseringer, fjernelse af ledelseslag tæt på toppen. Ledelsesstruktur - kan vi optimere på samme måde som på børnehaver og handicap område? Svar: Indgår i vurdering af budgetreduktionsmuligheder. 14. Fokus på skabelse af arbejdspladser Med specielt henblik på de af vore borgere, der ikke har fuld arbejdsevne. Her er et utal af forskellige muligheder. Vi har før peget på Åbenråmodellen, miniflexjob skolerengøring i eget regi soc. øk. arbejdspladser sidst kan nævnes Faktamodellen. Kan vi støtte iværksættere mere end vi gør i dag? Kan vi lade os inspirere af Aarhus og de kr. til langtidsledige? Svar: Side 7

8 Der arbejdes kontinuerligt videre med socialøkonomi (herunder samarbejde med den sociale kapitalfond). Aktuelt har vi et særligt fokus på at løse opgaven omkring rengøring via involvering af borgere, der er udsatte på arbejdsmarkedet, og der arbejdes videre med ideen omkring Flexibel. 15. Bringe noget af kassebeholdningen i spil I forhold til at opnå massive driftsbesparelser Bavnehøj børneunivers mm. Hvornår skal investeringen kunne give afkast/tilbagebetalingstid? Svar: Drøftet og genoptages i forbindelse med budgetlægningen i forhold til eventuelle intelligente investeringer/besparelser. 16. Kommunens indkøbsaftaler Vi vil gerne have en snak om vores indkøbspolitik, er vi gode nok til at udfordre området? Hvad har vi af aftaler? Billigere? Men er det det værd Tidligere sparet 1-2 mio. kr.. Hvordan følger vi op på effekten Skal der udbydes i større klumper? Giver det mere mening at noget ligger hos institutionerne? Er vi nok gode købmænd o -Husk personaleressourcer på småindkøb Hvorfor udnytter vi kun 13%? (KL) Kan vi lave fælles udbud af veje? i kommuner Svar: Se de vedlagte to bilag om spørgsmål 16 om indkøbsaftaler samt opgørelse over indkøbsaftaler. Bilag vedlagt: Spørgsmål 59: Kommunens indkøbsaftaler baggrund. Bilag vedlagt: Spørgsmål 59: Oversigt over indkøbsaftaler og udbud. 17. Øget konkurrenceudsættelse og udlicitering Kan vi udlicitere noget mere? Vi kan se at vi IKKE konkurrenceudsætter så meget, som vores nabokommuner gør. Det kunne f.eks. være kommunale veje, bibliotekerne, nogle i den administrative organisation f.eks. IT-afdelingen, og vores kommunale Ejendomme. Hvad med Nørre Snede skole, kan den ombygges efter OPS-model? Hvad kan vi spare??? Inspiration fra Odder Kommune. Inspiration fra International Skole Er der nyt siden sidst Eksempler? Intet er helligt! Hvad får vi ikke! Mærkbart potientiale IBK ligger lavt i forhold til nabokommuner (FS IKU-procenten passer ikke) Drøfte hvad vi vil med vores serviceniveau Sammenligne pris og kvalitet Der skal skabes et marked! Tandplejen! Vi ligger på landsgennemsnittet! Er der driftsbesparelse eller anlægsfinansiering? Kan der laves en bedre samlet løsning? Obs. På at beløb kan deponeres Side 8

9 Kan det bruges på vejområdet? Bliver for låst af kontrakter? Ift. besparelser? Svar: Det vurderes nærmere om der skal ske et udbud af tandplejen. Der henvises til spørgsmål 75 og 76. Endvidere henvises til de to vedlagte bilag omkring spørgsmål Insourcing frem for outsourcing Ikke kun se på outsourcing lige så væsentligt at se på insourcing. Fx skoletandpleje. Hvilke muligheder er der for insourcing? Og hvad er økonomien i det? Hvordan kan det kombineres med folk uden for arbejdsmarkedet - og dokumenteres? Socialøkonomiske virksomheder som outsourcing? Kan opgaver omkring vedligehold af landsbyer og børneuniverser udbydes som socialøkonomisk virksomheder? Svar: Det vurderes nærmere om der skal ske et udbud af tandplejen. Der henvises til spørgsmål 75 og 76. Endvidere henvises til vedlagte notat omkring spørgsmål 16. Artikel fra forsker der har undersøgt effekter ved konkurrenceudsættelse af velfærd: Kan Vision Vestergade bruges til andet Eksempelvis dagcenter, så der kan komme en større synergi. Vi har en udfordring på træningsområdet på Frisenborg. Kunne vi flytte det derud? Svar: Indgår i overvejelserne omkring Vision Vestergade. 20. BDO 35: Sygefravær Det hjælper ikke at vi ligger lavt generelt, hvis enkelte steder viser et uhensigtsmæssigt stort sygefravær. Der er institutioner, hvor sygefraværet er rigtigt højt. Fokus på sygefravær der hvor der er størst behov/højest fravær Hvad kunne vi gøre for at reducere sygefraværet med 1 dag pr. ansat pr. år. Hvilke initiativer skal vi sætte i gang for at nedsætte sygefravær? Motion på arbejdsplads. Øge trivsel og velvære. Formindskes ved at give mere kompetence til den enkelte medarbejder. Sygefravær pr. medarbejdergruppe. Det svinger meget. Alle skal være lav. Kulturændring. Pas på med at italesætte besparelser ifm. Sygefravær. Det kan få modsatte effekt. Svar (NYT): Der er udarbejdet en statusbeskrivelse og statistik. Se vedlagte bilag. Bilag vedlagt: Spørgsmål 20: BDO 35: Sygefravær status Bilag vedlagt: Spørgsmål 20: BDO 35: Sygefravær statistik for chef- og direktørområder Bilag vedlagt: Spørgsmål 20: BDO 35: Sygefravær statistik for institutioner og afdelinger 21. Indtægtsforøgelse er det en mulighed? Har vi mulighed for at øge vore indtægter grundskyld - eller brugerbetaling af forskellig karakter ses allerede nævnt hos BDO. Svar: Side 9

10 Der er indgået en aftale med BDO efter no-cure-no-pay ordningen omkring indtægtsoptimering med særlig fokus på korrekte registreringer i kommunens BBR-system. Det overvejes i forbindelse med budgetlægningen at øge DUF taksten. 22. Tiltrække nye skatteborgere Give god service, fx tilbyde storparceller. Hvordan får vi det? Er der noget som kommunen kan gøre uden det koster penge? Svar: Ingen særskilt svar. 23. Hvad med vores projekt Mental Frikommune? Hvad er status på projektet? Kom der besparelser ud af det? Kan vi lære af de andre frikommuner? Svar: Se de to vedlagte bilag med status og overblik. Bilag vedlagt: Spørgsmål 23: Statusoverblik for Mental Frikommune. Bilag vedlagt: Spørgsmål 23: Økonomisk overblik for Mental Frikommune. 24. Lukke projekter ned Er vi gode nok til, når et projekt er fuldført, at vi så får lukket og slukket, og dermed kommer af med dem, man har haft ansat til at fuldføre projektet? Får vi dem lukket ned? Kommer vi af med ekstra personale? o Kan vi få et overblik over projekterne? Hvad får vi ud af det? o Får vi sat beløb på, hvad et projekt må koste? Løber det løbsk? o Kan vi undgå at lave så mange projekter baseret på udbud? o Hvor meget udvikling bliver sat i gang? Kan projekter gøres mere effektive? Svar: Ingen særskilt svar. 25. BDO 36: Optimering af kapacitet og udnyttelse af bygninger 26. Optimering af kommunens bygningsmasse 27. Ifm. oplæg om bygningsoptimering - 17, 4-udvalg Spørgsmål (samlet for både 25, 26, 27): Grøn optimering af vores kommunale bygninger. Oversigt over udnyttelsesgraden af vores offentlige bygninger? Kan endnu mere tænkes ind i børneunivers? Side 10

11 Foreninger samarbejder og udnytter haller bedre. Vi skal passe på ikke at finde på nye funktioner på overskudsbygninger. Hvis man lukker Vestre Skole i Ikast, er der så i en ide at bruge pladsen til byggegrunde eller forvaltninger i stedet for til offentlig brug? Eksisterende bygninger skal tænkes endnu mere ind til aktiviteter. Sammentænke bygninger/anvendelse. Lokale kulturcentre. Børneunivers på nedlagt skole. Gerne en gennemgribende analyse. En analyse af sammenlægning af forvaltningerne /tværfaglig. Skole/kultur-erhverv. Teknik/mljø økonomi,planudvalg. Social og sundhed/arbejdsmarked. Børneunivers Foreninger/selvejende hvordan bruges de faciliteter? Skal haller og forsamlingshuse prioteres lige højt (husk afledt effekt) Hvordan forstår vi Børneunivers? Kan børneunivers være en del af skolen? Kan bygningerne udnyttes til andre formål, så de står mindre tomme? Kan miljøet indgå? Hvordan kan vi kapacitetsudnytte vores Bygn./rive ned/ rydde op. Kan vi tænke både bygn. / med.arb. og ledelse sammen - hele vejen rundt? o Husk driftsomkostninger. Kan man have sagsbehandler på skolen Tænke mere tværgående fx udover skole, børnehaver også bibliotekerne, hallerne, forsamlingshusene mv. Indeklima afsæt for hvilke bygninger, der kan anvendes? Børneunivers på hver skole i Ikast? Kan kommunen lovligt støtte at der fødes flere børn fx børnepenge (engangstilskud) En samlet analyse overvejes til optimering af Ikast-området på skolerne, SFO/DUF, børnehaver og vuggestuer. En sådan analyse skal hænge sammen med analysen på skolestrukturen o Skolestrukturanalysen kan godt være for hele kommunen (Ikast kunne måske være 1. step) Svar: Spørgsmålene fra budgetseminaret undersøges i 17, 4-udvalget om bygningsmassen. 28. Antallet af fysiske arbejdspladser på rådhuset 29. Hvad skal vi i fremtiden bruge et rådhus til? Sagsbehandlere ud på skoler mm.? Hvor mange arbejdspladser har vi brug for på et rådhus? Forebygge og samtidigt minimere Svar: Emnet indgår i overvejelserne omkring Administration og borgerbetjening 2018 og lukning af Nørre Snede. Side 11

12 SUNDHEDSFREMME/SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET 30. Indlæggelsesraten Hvorfor indlægges vores borgere mere? Er der noget om snakken? Hvad er best practice og hvorfor? Hvilke målgrupper skal vi have mere fokus på jf. hvordan har du det Hvilke forebyggende initiativer? Svar: Emnet beskrives i sagen Nøgletal fra KL anvendt på Kommunaløkonomisk Forum 2015 (ikke vedlagt) på Sundheds- og Omsorgsudvalget den Den korte konklusion er, at der ikke ses grundlag for en argumentation om, at Ikast-Brande Kommune er særlig dyr i sygehusforbrug. Med hensyn til muligt forebyggende initiativer henvises bl.a. til sundhedsaftalens mange aktiviteter og projekter om robusthed og om diagnosesamfund. Disse gengives ikke her. 31. Ridefysioterapi Kan vi minimere omkostningen til denne aktivitet? Svar: Ridefysioterapi er en fysioterapeutisk (holitisk) behandling. I overenskomster er der særlig honorering for denne træningsform. Læger henviser til vederlagsfri ridefysioterapi som til almindelig vederlagsfri fysioterapi. Det er fysioterapeuten, som bestemmer indholdet i træningen. I ordningen indgår almindelig heste og ikke teknologiske hjælpemidler, som træner balancen, men som ikke er en holitisk behandling. Vederlagsfri fysioterapi tildeles til personer, der opfylder 3 krav: Har en diagnose som er omfattet af diagnoselisten Har et svært fysisk handicap Hvis tilstanden er varig. Varig defineres som at vare mindst 5 år. Hvor vidt en person har et svært fysisk handicap bestemmes ud fra følgende negative afgræsning: En person som kan klare sig indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap. For yderligere information henvises til Analyse af vederlagsfri fysioterapi (ikke vedlagt) udarbejdet af IBK og behandlet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den , pkt. 1. Emnet indgår i udvalgets videre arbejde med vederlagsfri fysioterapi generelt. 32. BDO 1: Vederlagsfri fysioterapi Visiteringsbehov/kriterier? Region Syd/Midt? Hvad bliver effekten på sigt af mindre indsats? Snakke med lægerne (sammenligne med andre kommuner). Dialog med lægerne med henvisningerne? Få revurderet kriterierne. Kan man aftale det med lægerne? Hvor meget konsulteres lægerne og tales der med dem om visitering til fysioterapi? Side 12

13 Dialog på regionalt niveau. Dialog med lægerne. Ridefysioterapi - bade/varm vand? Hvilken behandler skal de til? Anviser lægen med navn? Overvejer vi omvendt udlicitering? Svar: Emnet belyses i Analyse af vederlagsfri fysioterapi (ikke vedlagt) udarbejdet af IBK og behandlet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den , pkt. 1. Administrationen har holdt møde med de privatpraktiserende fysioterapeuter om emnet og Sundheds- og Omsorgsudvalget planlægger et møde med de praktiserende læger. Emnet er desuden genstand for en analyse af handlemuligheder på tværkommunal/regional basis. 33. BDO 31: Velfærdsteknologi Ny fokus på bestseller? Gerne teknologi ved borgerne. Eks. Møde med borger noter direkte på bærbar/ipad Undgå skrivebordstid + hurtige beslutninger. Svar: Byrådet har vedtaget et kommissorium for arbejdet ud fra Strategi 2020 den Arbejdet er i gang. 34. BDO 7: Hjemmeplejen Måske skal det i udbud? Potentiale > mulighed ved offentlig udbud? Effektivisering af møder hjemmeplejen? Uddelegere kompetencer til sosu + sosa? Skulle vi prøve med udbud i et begrænset geografisk område? Effektivisering via digitalisering potentiale. Eks. Brug af Ipads ved besøg. Visitere opgaver numerisk? Uddelegere opgaven og ansvaret? Hjemmepleje = sætte i udbud / mere konkurrenceudsættelse? Hjemmeplejen. Har man undersøgt prisniveauet i private leverandører i Ikast-Brande Kommune? Fx Bell s bureau i Brande. Svar (DELVIST NYT): Se vedlagte notat om prisniveauet for private leverandører af hjemmepleje. Det korte svar er, at Bell s bureau får den pris, som Ikast-Brande Kommune har fastsat med baggrund i egne omkostninger. Vurdering af IBKs omkostningsniveau indgår i konsekvensbeskrivelser i forhold til at nedbringe timeprisen. I bilaget vedr. udbud beskrives fordele og ulemper ved udbud samt hvor stort et potentiale, der kan forventes. Bilag til spørgsmål 34: BDO 7: Prisniveauet for private leverandører af hjemmepleje Bilag til spørgsmål 34: BDO 7: Udbud på ældreområdet frit valg 35. BDO 8: Plejeboliger Hvor høj belægning er tolerant? Muligt rent praktisk? Luk Højris Have. Konsekvens på ventetider? Antal der må vælge længere væk? Må man flytte efterfølgende? Side 13

14 Hvordan kommer vi på højere udnyttelse opad? Se på resten af plejeboliger i Engesvang. Var i budget. (Klovborg) Potentiale ved lukning af plejehjem i tyndtbefolkede områder? Hvad er konsekvenserne af nedlæggelse i fx transport og yderligere besøg hos ældre + timeforbrug? Har vi en øvre grænse for antal besøg i hjemmene? Svar: Emnet indgik i dialogmøde på ældreområdet den , hvor scenarierne var valgt med baggrund i Byrådets budgetseminar dette punkt. Til udvalgsmøde i juni vil der blive fremlagt opfølgning fra dialogmødet, jfr. årshjul for dialogbaseret aftalestyring i sundhed og omsorg. Der er ikke en øvre grænse for antal besøg i hjemmene. Der kommer en nærmere beskrivelse af, hvorfor der ikke er det. 36. Plejehjemsbyggerier Vi ser gerne at vi bliver enige om at ophæve paralleliteten i forbindelse med plejehjemsbyggerierne, og dermed skabe mulighed for at nedsætte antallet af plejehjemspladser. Hvordan får vi nedbragt antallet af plejehjemspladser? Det tyder ikke på, at vi for brug for flere plejehjemspladser i hverken Ikast eller Brande. Men skal noget lukkes og der skal bygges nyt. Hvordan får vi i flere stordriftsfordele ind på plejehjemsområdet? Er vores plejeboliger attraktive nok? (15 personer bør være på plejehjem) Undersøge muligheden for brugerbetaling, hvis man kan blive i eget hjem? Kan mellemstationer /ollekolle betale sig? Kan de gamle plejehjem bruges? Skal vi nedlægge/lukke et plejecenter eller flere? Byg på Bøgildvej 24 Luk Frisenborg. Fælleslokale Engparken. Svar (DELVIST NYT): Administrationen opdaterer vurdering af plejeboligbehov ud fra seneste befolkningsprognose. I august og september indgår KL i en second opinion vurdering af administrationens vurdering af plejeboligbehovet på sigt. Emnet forventes i øvrigt at være en del af budgetlægningen. Svar vedr. muligheder for brugerbetaling eller rettere de manglede muligheder kan ses af bilag. Bilag vedlagt: Spørgsmål 36: BDO 8: Muligheden for brugerbetaling i eget hjem. 37. BDO 9: Ældreboliger Bavnehøj vurderes ift. flygtningesituationen samt 17, 4 vedr. bygningsoptimering. Antallet af ældreboliger skal svare til behovet 10 for mange i Nr. Snede. Hvilke muligheder er der fra anden anvendelse? Er der nyt i denne? Har vi ikke fat? Hvis vi genansætter natsygeplejerske på Bavnehøj, kunne man så spare de kr. i de tomme boliger? Svar: Ejerne er indbudt til forhandlingsmøde omkring erhvervelse af Baunehøj med henblik på nedrivning. Flygtningeområdet har vurderet Baunehøj for uegnet til permanent boligplacering og der er ikke behov for yderligere kapacitet til midlertidig boligplacering. Der vil blive fremlagt en sag til politisk behandling vedrørende frasigelse af anvisningsret til visse almene ældreboliger, hvor der ikke synes at være behov for dem. Side 14

15 38. Ældreområdet generelt forbrug En analyse af brugerbetaling Er vores serviceniveau for højt? BDO: Vagtplanlægning mv. Svar: Emnerne indgår i konsekvensbeskrivelser i forhold til vedtagne sparemål. 39. BDO 12: Botilbudsområdet Undersøgelse af bedre metode til vagtplanlægning? Muligheder skal undersøges? Er den regionale dagsorden ikke den vi skal forfølge? Udnytte den nye overenskomst fælles KKR projekter. Vil det ikke være fornuftigt at lade den BTP foreslår vedr. timeforbrug m.v. IBK havde selv et vagtkorps. Hvordan undgås den for sene varsling af vagtskifte m.v.? Svar: Effektivisering af drift vurderes nærmere og fremlægges som konsekvensbeskrivelser i forhold til vedtagne sparemål. Der søges aftale om reduktion af takster i den midtjyske region. På dialogmøde blev alderssammensætningen på området drøftet. Opfølgning sker til udvalgsmøde i juni BDO 14: Dagcentre, cafedrift og daghjem Undersøg Psyk.-handicap kombineres med daghjem/dagcenter. Hvad er mulighederne for samarbejde med arbejdsmarkedsområdet? Personale Kunne socialøkonomi være tilgangen? Kunne daghjem og cafeer i højere grad drives af frivillige ligesom dagcenteret? Socialøkonomiske arbejdspladser til driften? Social økonomisk. Evt. aktivering for at få offentlige ydelser. Mental frikommune. Svar: Emnet indgik på dialog-/temamøder hhv og Opfølgning til udvalgets junimøde. Side 15

16 ERHVERVSOMRÅDET 41. BDO 3: Markedsføringspuljen Er kultur & markedsføring blandet sammen? Er ok. med denne og så evt. arbejde med tillægsbevillinger? Muligheden det er da en politisk beslutning at udgive? Ok. at fjerne Muligheden Ok med 50 % reduktion, de bliver jo ikke brugt alligevel? Hvordan får byrådet mere overblik/indflydelse på puljens anvendelse? Ok. med halv million udmøntes af hele byrådet Svar: Magasinet MuligHeden ophører med at udkomme. Af BDO-rapporten initiativ 3 fremgår, hvad Markedsføringspuljen i store træk bruges til. 42. BDO 4: Sponsorater Hvad gør andre kommuner? En politisk holdning til elite- og breddeidræt? Idræts politik? Svar: FCM Håndbold* FCM Fodbold Ikast & omegns motorklub - DM Herning orienteringsklub - DM Mads Søgaard - golf I alt SUM * FCM håndbold fik i 2013 sponsorat til DM samt et ekstraordinært sponsorat ud over det faste sponsorat på kr. I 2014 fik håndbold ekstra penge til Champions Club Final. I 2015 til DM U Iværksætterhus Iværksætterhus med mulighed for sparring. Kan vi støtte iværksættere mere end vi gør i dag? Har nogle svært ved at finde støtte? Side 16

17 Hvad kan et iværksætter hus frem for de muligheder der er i dag? Svar (NYT): Kommuners hjemmel til at hjælpe virksomheder findes i Lov om Erhvervsfremme. Heraf fremgår det, at kommuner kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Den kommunale erhvervsservice kan bestå af information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Endvidere kan afholdes netværksmøder, kurser og lignende kollektive arrangementer. Ydelserne må ikke virke konkurrenceforvridende. Det er denne form for ydelser som Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande tilbyder virksomhederne gratis qua resultatkontrakten med Ikast-Brande Kommune. Tilsvarende kan virksomheder få specialiseret vejledning i Væksthus Midtjylland. Ikast-Brande Kommune er hovedaktionær i Innovatorium A/S. Innovatorium er et iværksætter- og innovationshus. Her kan iværksættere leje sig ind i kontorer af forskellige størrelser. Huslejen er til markedspris. Kommuner kan som i Innovatoriums tilfælde stille rammer til rådighed, men må ikke udbyde kontorlejemål og lignende til en billigere pris end markedsprisen. Igen for ikke at virke konkurrenceforvridende. Der findes en række private iværksætterhuse/kontorhoteller i Ikast-Brande Kommune, som stiller fysiske faciliteter til rådighed for iværksættere. Eksempelvis Know House og Inter Gruppen i Ikast. Side 17

18 KULTUR- OG FRITIDSOMRÅDET 44. Uhre mølle Fjerne tilskuddet til Uhre Mølle. Er der et besøgstal der modsvarer det vi giver? Hvilke konsekvenser vil det få at fjerne tilskud? Kunne Remisen og Bakkehuset være relevante at kigge på? Svar: Konsekvenser for at kommunen nulstiller tilskuddet til Uhre Mølle er beskrevet i vedlagte notat om spørgsmål 44. Udfordringen er umiddelbart, at møllen er en fredet bygning og det har konsekvenser, såfremt kommunen ikke længere giver driftstilskud hertil. Driftstilskuddet er budgetsat til 101 tkr. i budget Herudover har IBK ydet flere anlægsbevillinger til møllen igennem de senere år. Bilag vedlagt: Spørgsmål 44: Uhre Mølle 45. Operaen i midten Fjerne tilskuddet til operaen i midten, fra 2017 af, hvis ikke de andre samarbejdskommuner vil være med. Hvordan får vi flere kommuner til at bidrage? Hvilken betydning har kulturen i vores nærområder? Hvad bidrager kulturområdet og samarbejdet m. andre kommuner med Svar (NYT): Bilag vedlagt: Spørgsmål 45 og 46: Operaen i midten og Ensemble Midtvest 46. BDO 5: Ensemble Midtvest Er der andre steder til analyse? Et overblik over alle puljer ønskes? Hvorfor er det kun lige Ensemble? Afvent en analyse/beslutning fra de samlede klassiske tiltag? Hvad får vi ud af de fælleskommunale tiltag som Operaen i Midten og Ensemble midt-vest? Hvad bidrager de med? / kulturlivet i IBK? Svar (NYT): Driftstilskuddet er budgetsat til kr. i budget Bilag vedlagt: spørgsmål 45 og 46: Operaen i midten og Ensemble Midtvest 47. Remisen Bakkehuset forsamlingshusene hvad er budgettet og er det rimeligt, set i forhold til de enkelte lokalområder. Side 18

19 Svar: Driftsbudget (1000 kr.) Budget 2015 Remisen Bakkehuset 469 Forsamlingshuse Bibliotekerne Hvad kan vi bruge biblioteket til i fremtiden? o Putte mere ind? o fjerne noget? Hvorfor skal kulturen prioriteres? Bruger vi det beløb, vi ønsker at bruge? Kan vi lave nogle objektive kriterier ift. hvad vi får for pengene? Kan vi bruge andre kommuners tilbud frem for vores egne? Er biblioteket den rigtige facilitator til at finde information og viden? Hvad med Bibliotekerne? Det afsatte beløb er stabilt, selv om der sker mindre udlån og mere selvbetjening. Svar: Der er igangsat en analyse af biblioteksvæsnet i Ikast-Brande Kommune. Der blev afholdt et dialogmøde om emnet. Biblioteksanalysen ligger på bibliotekets hjemmeside (ikke vedlagt som bilag, men her er link: ) 49. BDO 10: Haltilskud Inkl. svømmebade indendørs og udendørs Hvad er de reelle konsekvenser for hallerne? Vil vi have færre haller? Kan vi leve med faldefærdige haller og ikke mange af dem? Hvor er Strategi2020? Elite kontra bredde? Undersøge hvilken betydning 100 % lokaletilskud har fra den enkelte forening kontra 65 % (Kunne det tænkes at der kunne opnås bedre/flere. Tilbud i hallerne) Kunne man tænke den halve besparelse, og så lave en undersøgelse af overlevelsen af hallerne? Svar: Se pkt BDO 21: Stadion/Idrætsanlæg Inkl. svømmebade indendørs og udendørs Kan det drives som socialøkonomisk eller nytte/seniorjob? Bliver der taget gødningsprøver på idrætsanlæg? Måske kunne man springe over nogle år? Nyttejob? Korps af kontanthjælpsmodtagere der holder vores stadions/baner? Stadion. Er Hedensted rigtig? Grønne områder og socialøkonomiske virksomheder? Konkrete muligheder? Serviceniveau ned? Side 19

20 Sammenligne med elite team/klub? Svar: Stadion og idrætsanlæg, nedenfor ses overblik over udgiftsniveauet. Mange stadions/haller beskæftiger i forvejen flexjobbere og andet personale på støttede ordninger. Stadion/Idrætsanlæg driftsbudget (1000 kr.) Budget 2015 Stadion, idrætsanlæg inkl. inden- og udendørs bade, i alt Tribune - Ikast Stadion, tilskud 68 Foreningers vedl. af grønne omr. Ejstrupholm, tilskud 38 Klubhus Nørre Snede, forsikringer 5 Ikast Stadion, vedligeholdelse af baner 191 Øvrige baner, vedligeholdelse Stadome, Ikast 151 Brande Stadion 728 Bording Friluftsbad, tilskud 325 Engesvang Friluftsbad, tilskud 250 Engesvang Hallen, fleksjob 270 Ikast-Brande Arena, fleksjob 45 Ikast Svømmecenter Folkeoplysning i alt (1000 kr.) Fælles formål (tilskud til aktiviteter efter ansøgning) 102 IBK i bevægelse 131 Tilskud til lederuddannelse 469 Besparelse til fordeling på hele folkeoplysningen -198 Folkeoplysende voksenundervisning 895 Aktivitetstilskud, foreninger Lokaletilskud, foreninger, haller og multihuse Der er ingen puljer under folkeoplysningen. Den eneste pulje under Kultur- og Fritidsudvalget ligger under andre kulturelle opgaver som gives til specifikke projekter BDO 2: Aktivitets- og uddannelsespuljer Konsekvenser? Hov? Sat op mod vores strategi med frivillighed, aktive borgere og sundhed? Der er en grund til at det kun er et politisk problem? Hvad er konsekvenserne af at nedsætte beløb til uddannelsespulje? Side 20

21 Svar: Aktivitets- og udviklingspuljer (1000 kr.) Budget 2015 Tilskud til lederuddannelse 459 Aktivitetstilskud, foreninger Side 21

22 TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET 52. BDO 6: Grønne områder og naturlegepladser Flere frivillige foreninger (organisationer til at oprydde parker osv.? I stedet for personale?) Vi har mange grønne områder ift. antal brugere. Udbygning af skånejob? Brug af medarbejdere på særlige vilkår? Nyttejob, seniorjob og lign.? Hvorfor har man ikke entreret med fx pensionister? (Frivillige?) Hvad er den procentvise besparelse? Altså udgangspunktet? Privatisering overdragelse til foreninger mm.? Social økonomiske/nyttejob/særlige vilkår? Svar: indgår i budgetarbejdet. 53. BDO 20: Udgifter til veje Mulige gevinster ved konkurrenceudsættelse? Pas på med at spare, hvor man kun udskyder. Kunne samtænkes med selskabsskat? Opmærksom på at vi har tung trafik? Forbud mod tung trafik/byer? Motivere (dialog) medarbejdere/ledere til at afvikle 6. ferieuge. Brug af ledige medarbejdere? Nedkvalificering af enkelte veje? Svar: Indgår i budgetarbejdet. 54. BDO 28: Tilsyn virksomheder Udfordre sikker drift? Apropos tilsyn virksomheder Hvad har vi i gang som ikke er skal-opgaver? Helt generelt. Svar (NYT): Ikast-Brande Kommune skal udføre tilsyn med kommunens virksomheder, der er omfattet af brugerbetaling, det drejer sig om ca. 80 listevirksomheder og 160 anmeldevirksomheder og 70 autoværksteder (det samlede antal varierer løbende). I lovgivningen er der fastsat minimums frekvenser for miljøtilsyn på henholdsvis listevirksomheder (virksomheder/aktiviteter med miljøgodkendelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5), "anmeldevirksomheder" (virksomheder, der udover listevirksomhederne er omfattet af brugerbetaling for miljøtilsyn) samt renserier og autoværksteder (er reguleret af særskilt lovgivning). Som udgangspunkt får listevirksomhederne ét årligt tilsyn. Iflg. Miljøstyrelsen skal vi lave tilsyn på 40 % af listevirksomhederne hvert år (og den enkelte virksomhed skal som minimum have tilsyn hvert tredje år). "Anmeldevirksomheder", autoværksteder og renserier skal som minimum have miljøtilsyn hvert 4. år - som udgangspunkt bliver der ført tilsyn med disse typer virksomheder hvert 3. år, for at undgå problemer med at Side 22

23 nå det samlede tilsynsindsats på virksomhedsområdet, såfremt det et år ikke er muligt at nå de planlagte tilsyn på grund af hasteopgaver, personalemæssige årsager etc.. Ikast Brande-Kommune udfører udover de lovpligtige tilsyn, ekstra tilsyn på virksomhedsområdet, det samlede antal tilsyn varierer omkring pr. år, hvilket giver en merindtægt på ca kr. / år for de ekstra tilsyn (timeprisen er fastlagt til 308,70 kr. / time for 2015 fra staten). Erfaringen viser, at en tæt dialog med virksomhederne gør det muligt, dels at betjene virksomhederne og planlægge arbejdet med godkendelser og tilladelser.. Der kan f.eks. ikke gives byggetilladelse medmindre der er udarbejdet den lovkrævede miljøgodkendelse. Udover disse tilsyn gennemføres der også ca. 100 lovpligtige tilsyn med landbrug hvert år. 55. BDO 29: Nedklassificering af veje Svar: indgår i budgetarbejdet. 56. BDO 30: Sammenlægning af materielgårde Gerne analyse af materialegårdens mulighed for sammenlægning med andre kommuner. Analyse af materialegården og økonomien? Hvad er udbud? Økonomi? Svar (NYT): Der er indledningsvist iværksat drøftelser med Materielgården i Herning med henblik på at undersøge evt. samarbejdsmuligheder og udnyttelse af fælles materiel. Der henvises i øvrigt til sag på TMU den 9. juni 2015 vedrørende årsregnskab for Entreprenørafdelingen. 57. Energioptimering Svar (NYT): Der arbejdes fortsat efter Ikast-Brande Kommunes plan for energirenovering (vedtaget i tidligere budget). Side 23

24 ADMINISTRATION OG BORGERBETJENING 58. BDO 22: Administrativ organisering Har vi flaskehalse? Konterings usikkerhed? Hvor mange årsværk bruger vi? = Benchmark? Samlet udgift til befordring? Fordelt på område? Færre ledelseslag / stadig muligheder alle steder? Organisationsdiagram alle områder? Undersøg i dybden. Hvor mange penge bruges på befordring i kommunens biler / privatbiler. Ville der være arbejdsløse, som kunne erstatte personalet 6. ferieuge? Der er igangsat projekt. Er de 5.5 en del af dette, eller kan vi finde 5,5 ud over det? Svar: Indgår i arbejdet med Administration og borgerbetjening i Forslag vedr. 6. ferieuge forventes ikke at give besparelser: Det er medarbejderen der bestemmer om han/hun ønsker at afholde 6. ferieuge. Områderne kan vælge at kigge på det ift. planlægning af vagtplaner osv. Se bilag til spørgsmål 59 nedenfor. 59. Fjerne nogle ledelseslag i kommunens administration Arbejdet skal effektiviseres. Det er kolde hænder, der skal røres, ikke varme hænder, som har direkte kontakt til borgerne. Ligger Ikast-Brande højt ift. antal ledere pr.medarbejder og vedr. antal ledelsesniveauer? Hvordan ser vores ledelsesstruktur ud? Sammenlignet med Vejle/Hedensted? Svar: Indgår i arbejdet med Administration og borgerbetjening Af nøgletalssammenligning mellem Ikast-Brande, Vejle og Hedensted kommuner (indenrigsministeriets nøgletal) fremgår: Årsværk til ledelse og administration pr indbyggere (2014) Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune Hedensted Kommune 15,9 15,2 14,5 Se desuden vedlagte bilag til spørgsmål 59 med organisationsdiagrammer over administrationen samt opmærksomhedspunkter i forhold til diagrammerne. Bilag vedlagt: Spørgsmål 59: Organisationsdiagram over administrationen Bilag vedlagt: Spørgsmål 59: Notat m. opmærksomhedspunkter ved organisationsdiagrammet. 60. Virtuel sagsbehandling Virtuelle møder med borgerne; fx via skype. Eksempel fra bostøtten. Side 24

25 Kan man udbygge det? Svar (NYT): Bilag vedhæftet: Spørgsmål 60: Virtuel sagsbehandling Side 25

26 ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET 61. BDO 15: Forbedrede beskæftigelseseffekter Når vi ikke flytter noget, må vores tilgang være forkert? Forskel på IBK og de kommuner, der er bedre? Best practice? Meget mere fokus på integration. Vi er temmelig udfordret her. Ingen ydelser uden man selv vælger, hvad man vil gøre for beløbet. Frivilligt valg af den enkelte. Mere fokus på virksomhedsrelateret indsats. Flere offentlige tilskudsjob. Svar: Spørgsmålene blev drøftet på dialogmødet og indgår i det videre budgetarbejde. 62. BDO 16: Arbejdsmarked - f.eks. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Folk på skånejob får x kr./timen. Ved sygemelding får de mere udbetalt. Er det rigtigt? Er vi opmærksomme nok på de ledige, der er i løntilskud? Opfølgning. Samarbejde. Bedre opfølgning ude på virksomhed. Job gør gavn omgående. Dygtiggørelse kurser er aften. Er vi administrativt dyrere end andre på arbejdsmarkedsområdet? Tag besparelsen, men vær opmærksom på forbundene kar. Fagforeninger. Kunne man nedsætte serviceniveauet med 10 % på den ikke-lovpligtige (kan)indsats. Dvs. løn på konto 6. Afbureaukratisering så det bliver nemmere for virksomheder at tage personer i løntilskud. Bruge dansk arbejdskraft på virksomheder. Muligheder for her og nu aktivering? Vores virksomheder skal plejes bedre. Mere fokus på privat aktivering. 10 % i løntilskud -> mangler de evt. kvalifikationer -> opkvalificeret altså modsat retning. Problematikker i østarbejder/danske. Ryan Air/SAS Målrettet fokus på iværksætteri. Arbejdsmarkedsområdet hvad kan vi gøre bedre? Og skal vi fokusere mere på en tidlig indsats. Svar: Spørgsmålene blev drøftet på dialogmødet og indgår i det videre budgetarbejde. 63. BDO 25: Potentialer ved indførelse af KY og KSD Det er vel bare at komme i gang hvis der ikke er usikkerhed? Hvad er vanskeligt ved at indføre systemet? Udbetaling Danmark koster penge bidrager ikke positivt. Er vi sikker på denne indtægt? Svar: Der forventes en besparelse på kr, når systemerne er fuld implementeret i Besparelsen opnås ved forventet besparelse på 25% på drift af It-systemerne samt 40% på arbejdsgangene herved. Der vil i implementeringsfasen dog være øgede udgifter og i en kort overgang vil vi skulle have udgifter til begge systemer. Side 26

27 64. Arbejdsmarkedsområdet forsørgelsesudgifter Vi har høje omkostninger til borgere år, der er udenfor arbejdsmarkedet. Indenfor området er vi samlet i sammenlignelige klynger, og indenfor vores klynge er vores omkostning pr. borger højere end gennemsnittet. I vores nærområde er der 2 kommuner, der klarer sig markant bedre end deres klynger. Begge kommuner ligger i dårligere klynger end Ikast-Brande men de klarer sig for færre midler. Årlig forsørgelsesudgift pr. indbygger år: 2013: Ikast-Brande Skive Lemvig Ved borgere imellem år, så er en forskel fra forbrug i Lemvig og Ikast - Brande lig 50 mio/år. Tvivl: Gør vi det godt nok? Lemvig. Hvad gør de? hvad man har gjort i Herning, Skive og Lemvig? Er der fællestræk imellem kommunerne? Hvor og hvordan har man sat ind? Svar: Spørgsmålene blev drøftet på dialogmødet og indgår i det videre budgetarbejde. Side 27

28 BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 65. BDO 17: Yderligere optimering af lederstrukturen på dagtilbudsområdet Afdelingsledere på alle institutioner. Yderligere optimering i hele kommunen. Udfordre tankesættet om forskellig ledelse i børnehaver DUF skoler. Børneunivers. Hvordan vil man på Psykiatri og Handicap have ledelse på alle enheder (lokalt) mens man på dagtilbudsområdet ikke tillægger lokal ledelse samme betydning? Hvilken struktur i hele kommunen ikke kun ledelse. Skal vi til at tænke i børnebyer i IBK? Hvorfor går man ned til 10 ledere og ikke til 5? Er der naturlig afgang på vej? Hvordan ligger antallet af børn i DUF belægning? Hvordan er timetildelingen? Normeringen. Kunne billigste + en 1/6 være en model? Svar: Indgår i overvejelser omkring børneuniverser. 66. Struktur på 0-6 års området Set i lyset af det faldende børnetal. Intet er helligt. Svar: Indgår i overvejelser omkring børneuniverser. 67. BDO 18: Optimering af klassedannelsen på skolerne i Ikast IKKE kun i Ikast!!! Evt. kun slå overbygningerne sammen i Ikast og undersøge muligheden for det samme i andre byer i kommunen. Mange forskellige undersøgelser KORA/KL/egne?? Hvilke tal er de reelle? Evidens for at elverne lærer mere ved større klasser? Max total beløb ift. den billigste. Max i %. Nærmere vurdering af model for tildelingsnøgle skal nytænkes. Vi er nødt til at have alle skoler i spil. Samlet analyse inkluderet. Følgevirkninger for haller mv. Har vi den? Skolestrukturen. Ikast by. En overbygningsskole. To skoler fra 1. til 6. klasse. Hvad er problemet ved at lave kun 3 skoler i Ikast? Struktur kan tænkes på anden vis -> elevtal. Børneunivers. Kan man optimere klassedannelsen på andre skoler end Ikast? Effekt? Hvad med Ungdomsskolen? Svar: Indgår i budgetarbejdet. 68. Skolestruktur Eksempel på 3 modeller - Ikast By: 1. Flytte 10. klassecentret til en af de andre skoler i særskilt fløj og finde anden anvendelse/sælge 10. klasse bygningen. 2. Samle 0-6 på 3 skoler og lave én overbygningsskole 3. 4 skoler med 0-6 klasse og samle overbygningen i 2 skoler. Skal vi ændre skolestrukturen? Side 28

29 Er forslagene i praksis mulige og hvilken økonomiske effekter vil det have, at ændre skolestruktur i Ikast By? Svar: Indgår i budgetarbejdet. 69. BDO 13: Øge takster for DUF (SFO) Undersøge muligheder for sammenlægning mellem børnehaver og SFO for optimering af ressourcer. Bedre serviceniveau til lavere pris. SFO: Få nogle tal på om andelen af børn er faldet pga. skolereformen. Hvordan påvirker rullende skolestart? Svar: Indgår i budgetarbejdet. 70. Omkostning pr. elev i folkeskolen På KØF blev der forelagt nøgletal for forskellige kommunale fokusområder. Her kan man sammenligne imellem kommunerne. På skoleområdet viste nøgletallene at IBK pr. elev bruger mere end gennemsnitskommunerne. Tallene er budget Til sammenligning KØF materialet fra 2014, i dette materiale er vist tallene for regnskab Det viser følgende: Årlig omkostning pr. elev Regnskab 2012 Budget 2015 Ringkøbing Silkeborg Holstebro Ikast-Brande Herning Ikast-Brande kommune ser ud til at have en meget høj stigning i omkostning pr. elev. Økonomiafdelingen undersøger p.t, hvad der ligger bag disse tal, og hvorvidt denne stigning er reel eller f.eks. skyldes anderledes kontering. Er KL s tal rigtige? Er Kora? Skal vi selv lave en beregning? Svar (NYT): Som følge af folkeskolereformen er det vanskeligt at sammenligne kommunerne imellem konteringsmæssigt. 71. Mindre andel tager 10. klasse Vores 10. klassecenter er en stor succes og de gør et rigtigt godt arbejde. De er uden tvivl i høj grad medvirkende til at så mange tager en ungdomsuddannelse. Det er dog således, at vi har en meget høj andel der tager 10. klasse. Kunne man tænke tanken at 10. klasse fremover er for dem der ikke er vurderet uddannelsesparate - dvs. at tilbuddet ikke er for alle, men for dem, der har behov? Hvad er den økonomiske effekt? Mere need to (gå der) end nice to? Side 29

30 Bygningsmassen? Undersøge om man må indlægge begrænsninger? Hvad med dem der falder fra ungdomsudd.? Hvad er værdien af 10. klasse? Undgå frafald? Færre frafald? Vil det give færre på efterskoler + ØK? Er der faglig eller modenhedsmæssige begrundelse for at tage 10. klasse? Hvad giver det med overbygningsskole i Ikast inkl. 10. klasse. Svar (NYT): Folkeskolereformen kan være med til at gøre flere unge uddannelsesparate efter 9. klasse, idet de unge på sigt opnår mere læring end tidligere (eleverne skal på sigt kunne lige så meget i 8. klasse som eleverne kan i nuværende 9. klasse). Det vil medføre, at færre har behov for 10. klasse. Erhvervsuddannelsesreformen stiller på den anden side krav om at eleven har bestået i dansk og matematik og samtidig er kravene blevet strammet i indholdet på uddannelsen. Det kan betyde, at flere får brug for 10. klasse til at kvalificere sig til uddannelsen, og at flere ikke bliver i stand til at gennemføre grundforløbene. En kommende gymnasiereform kan betyde, at flere elever får brug for 10. klasse for at opnå det nødvendige karakterniveau. Hvis man skal have færre elever i 10. klasse kræver det tillige, at man gør efterskolerne mindre attraktive, idet de er med til at fastholde nuværende søgning (i skoleåret 2014/2015 gik der ca. 150 elever på efterskole og ca. 135 elever på IUC). I skoleåret 2015/2016 er tallene ca. 146 elever på efterskole og ca.102 elever på IUC). En stor del af eleverne der vælger 10. klasse på efterskole er uddannelsesparate, men ønsker at få et anderledes skoleår. Langt de fleste elever i 10. klasse på IUC har behov for at bruge 10. klasse til at blive uddannelsesparate. Økonomisk konsekvens kan ikke fastsættes, men udgiften pr. elev er: 10. kl.(iuc): kr. Efterskole: kr. 72. Økonomisk effekt af implementering af rullende skolestart Fokus på økonomi. Svar (NYT): For Daginstitutionsområdet har rullende skolestart kun en økonomisk betydning, hvis det får indvirkning på hvor længe børnene gennemsnitligt skal blive i børnehaven. Hvis alle børn født i 2010 skulle starte i skole 1. august 2016, så ville børnene have en gennemsnitsalder på 6 år og 60 dage. Vi har to institutioner der har haft rullende skolestart gennem en årrække, Skovhuset i Nørre Snede og Isenvad Børnehus. I de to institutioner har den gennemsnitlige alder ved udmeldelse af børnehaven været 6 år og 48 dage. Så rent gennemsnitligt bliver børnene i børnehave 12 dage længere ved fast overgang pr. 1/8, end ved rullende skolestart. Det er så lille en forskel, at det er umuligt at konkludere noget ud fra. Vi har kun data fra Skovhuset i Nørre Snede samt Børnehuset Isenvad, så resultatet vil muligvis kunne se anderledes ud, hvis der kommer flere institutioner med. Hvis fordelingen af fødsler hen over året ændrer sig, så vil den gennemsnitlige alder ved overgang til skole pr. 1/8 også ændre sig. Hvis alle børn født i 2010 i stedet skulle starte i skole 1. maj 2016, så ville de have en gennemsnitsalder på 5 år og 330 dage. Side 30

31 73. Omkostninger til ungdomsskolen + SSP Gode resultater i SSP - skal SSP retænkes? Hvilken værdi giver de? Mindre behov for SSP kan vi drosle ned? Hvad koster det? Hvad kan vi få for 90 % Hvilke konsekvenser vil det give? Svar (NYT): Ungdomsskolen (USK): Ungdomsskolen vil kunne spare ved at udbyde færre hold, undlade at oprette hold med forholdsvis få tilmeldte (specialiserede hold for måske lidt mere "nørdede elever") og ved at lave holdene større. Det vil også være muligt at korte sæsonen ned med en uge (der er indlagt 21 ugers undervisning, men i kommende skoleår kører ungdomsskolen i 20 uger, da påsken ligger tidligt). Sæsonen er allerede blevet kortet af, idet ungdomsskolen for år tilbage kørte 23 uger. Konsekvensen vil være, at der vil være elever, der ikke har lyst til at vælge fag i USK og dermed går glip af fællesskabet og de kompetencer, de ville kunne have opnået gennem mødet med ungdomsskolen. Konsekvensen vil være, at USK kommer senere i gang eller slutter tidligere. Begge dele vil udfordre elever der har stor gavn af fællesskabet i ungdomsskolen. SSP: Konsekvenserne for en reduktion på SSP er pt. svære at svare på, idet der lige nu er igangsat en drøftelse om ny strategi på hele området, hvor fokus flyttes fra udskolingen til mere at dreje sig om tidlig forebyggende indsats og tidlig forældreinddragelse. Samtidig foregår der drøftelser vedr. hvordan daginstitutionsområdet kan medtænkes i SSP strukturen. Det vil være svært at spare på SSP indsatsen på de enkelte skoler, idet det er få midler der er lagt ud centralt fra. En stor del af SSP indsatsen kommer fra skolernes egne budgetter, idet den er med til at understøtte elevernes trivsel. En besparelse på området kan betyde, at flere unge kommer i problemer, og at der vil blive et forøget pres på familierådgivningen. 74. Lærings- og børneunivers Skolen som lokalt kultur lærings og børneunivers brug lokaler på alle tidspunkter I stedet for at nedlægge skoler, bør vi se på hvad vi kan putte i dem. De aktiviteter gør at vi kan frigøre lokaler andre steder. Lokaler som evt. kan sælges. Vi ser skolerne som noget mere bredt som et lokalt kulturcenter. I stedet for at nedlægge skoler skal vi se på, hvad vi kan putte i dem. Det handler ikke om at bygge nyt men frigøre lokaler andre steder, som kan sælges eller rives ned. Der er kun en måde at spare penge på en skole ved at hæve klassekvotienten. Vi ønsker strukturforandringer set bredt og ikke kun geografisk hvad giver den nye skolelov ret til og hvad kan vi søge dispensation til? Hvad giver den nye skolelov ret til? Svar: Indgår i budgetarbejdet. 75. BDO 19: Kommunal tandpleje OG 76. Børnetandplejen private Man kan ikke have offentlig overkapacitet og samtidig bruge privat. Nogle kommuner har offentlige; andre private. Benchmark mellem er mulig. Ældretandpleje skal huskes. Side 31

32 Vores tandpleje er kommunal, med undtagelse af Gl. Nr. Snede kommune, her anvendes private tandplejere. Børnene har langt færre huller i tænderne end tidligere. Det ønskes undersøgt, om der er besparelser at hente, hvis vi bibeholder undersøgelsesdelen og forebyggelsesdelen i kommunen, men anvender private tandlæger til huller, tandretning mm. Det løser også ældretandplejen. Spørgsmål til både spørgsmål 75 og 76: Undersøgelse af hvorvidt 1 klinik i Ikast er dækkende? Hvad koster et tandeftersyn i kommunal kontra privat? Sammenlægning af klinikker i ex. Ikast + sammenlægning i Bording-Engesvang. Hvad spares i drift af klinikker kontra privat? Undersøgelse af potentiale ved konkurrenceudsættelse? Dybere analyse på potentialet i udbud. I udbud hurtigst muligt. Kan vi reducere i antallet af klinikker? Samling af specialer i Ikast. Har vi justere indkaldelse, kapacitet, antal klinikker ift. at børnene ikke har så mange huller? Analyse af frekvens for indkaldelse. Analyse af antal klinikker Hvad gør vi Nr. Snede? Kan vi lære af noget der? Er det nødvendigt at have på samtlige skoler? Er det billigere at gøre Nr. Snede kommunalt? Svar (NYT): Besparelse på tandplejeområdet på baggrund af rapport fra BDO. Indledningsvis bemærkes, at BDO har anvendt regnskabstal og ikke budgettal for Dette giver en difference i den reelle besparelse således, at besparelsen ikke er 1,5 mill kr. men kr., såfremt målet er at nå den samme udgift pr. barn som Vejle kommune. Merforbruget er betalt tilbage i Først lidt information om Vejle kommunes tandpleje: Vejle har 2 klinikker (i et nybygget Sundhedshus i Vejle og i Give) + lidt profylakse på skolerne. Alle 0 17 årige i Vejle kommune går i den kommunale tandpleje; idet aftalen med private tandlæger i tidl. Børkop kommune er opsagt. Vejle kommune er ca. dobbelt så stor som Ikast-Brande kommune og strukturen i Tandplejen er meget centraliseret, hvilket giver stordriftsfordele; bl.a. i personalesammensætningen. Vejle kommune har opbygget en venteliste på 200 børn til tandregulering på grund af manglende kapacitet (værdi ca. 6 mill. Kr.) Udgiften til husleje i det nye Sundhedshus ikke er fastlagt endnu. Tandplejen i Ikast-Brande Kommune Betaler ca. ½ mill. for lokaler i Brande og Nr. Snede, Har ingen venteliste til tandregulering. Mht. den generelle tandsundhedstilstand (Rapport fra 2014: Tandsundhed på 15 årige i DK i 2013 ), hvor socioøkonomiske forhold og Fluorindholdet i drikkevand inddrages, kan Ikast-Brande Kommune præstere bedre tal end forventet på alle 3 vurderede parametre: hullefri, antal huller og børn med mere end 6 huller. Vejle ligger dårligere end forventet på parametrene: hullefri og mere end 6 huller. Centralisering af tandplejen: En opsigelse af fastprisaftalen med de privatpraktiserende tandlæger i Nørre-Snede således, at der alene er klinikker i Ikast og Brande kan økonomisk opstilles således: Sparet udgift til privatpraktiserende tandlæger kr. Ekstra personale i den kommunale tandpleje kr. Netto driftsbesparelse kr. Hertil skal afsættes budget til anlæg til opførelse af yderligere en klinik. Forventet udgift kr. Yderligere centralisering: Side 32

33 Med henblik på at udnytte ressourcerne bedst muligt ved at arbejde efter LEON princippet (Lavest Effektive Omkostnings Niveau) og dermed efterligne Vejle i personalesammensætningen etableres en centralklinik i Ikast og der ansættes 0,5 tandplejer og 1,5 klinikassistent. Centralklinikken er på ca. 600 m 2.; inkl. stor klinik til Omsorg- og Specialtandpleje med lift i loftet samt et handicaptoilet. Der skal tages højde for udgifter til el, vand, varme, pedeludgifter og evt. forøgede rengøringsudgifter samt bygningsvedligeholdelse, da disse udgifter i dag er indeholdt i skolernes budget. Aftalen med de private tandlæger i Nørre-Snede området opsiges. Disse børn behandles på klinikken i Brande, der udvides med 1 klinik (den tidligere jordemoderklinik). Tandregulering samles i Ikast, hvor alle børn i forvejen er forbi i forbindelse med optagelse af vækstrøntgen og digital scanning af tandsættet. Iværksættelse. I 2017 på grund af 7 måneders opsigelse af de private tandlæger. Yderligere belysning af tandplejen: Hvad er besparelsen ved fælles kommunale samarbejder på specialtandpleje? Der findes ingen sammenlignelige eksempler. Den kommunale børnetandpleje er udførende del - visitationsog myndighedsafdeling er bestillende del og har dermed budgetansvaret. Hvad er besparelsen ved ændring af indkaldelsesfrekvens? Tandplejen indkalder børn med caries hver 12. mdr - børn uden caries hver 16 mdr. Hvis de sunde børn indkaldes med 18 måneders interval (og ikke 16 måneders) kan spares ca. 1/10 tandplejer eller tandlægestilling. ca kr. Det kan dog ikke anbefales at reducere tandlægetimetallet, da en lille tandpleje er meget sårbar med få tandlæger til de mange specialopgaver ( kirurgi, endodonti, Omsorgstandpleje, Specialtandpleje) Vedr. udlicitering: Hvem vil byde og hvad vil de byde? Kendte eksempler: 1. Ringkøbing kommunale tandpleje vandt udliciteringen i Egvad kommune 2. Faurskov, Vejle og Ringkøbing-Skjern har hjemtaget børn fra tidl. Hvorslev, Børkop og Holmslands kommuner på grund af overkapacitet i den kommunale tandpleje 3. Omsorgstandpleje: Hjemmetandplejen er et privat firma: pris pr borger: 3250 kr. vores pris ca kr. 4. Specialtandpleje. Ingen kendte aftaler med private ellers bruges Regionen. Regionale ST koster kr. (Struer) vi koster kr. (2014 tal) En undersøgelse i en privat praksis koster typisk: 1.122,68 kr. 5 % af de årige har valgt en privat tandpleje i 2014 (lovgivningsmæssigt er der frit valg med 100% kommunal finansiering) og gennemsnitsprisen er beregnet til kr. uden tandregulering - ca. 40% af denne gruppe er cariesfri. Den kommunale Tandplejens pris pr barn i 2015 er kr, incl. tandregulering. Side 33

34 Bilagsoversigt Bilag til spørgsmål 1: Udgifter til politisk organisation (ny) Bilag til spørgsmål 2: Oversigt indextal opdateret med tal fra regnskab Bilag til spørgsmål 4: Nøgletalssammenligning mellem Ikast-Brande, Vejle og Hedensted (forside) (delvis ny) Bilag til spørgsmål 4: Opsamling på byrådsmøde den på studiebesøg til Vejle Bilag til spørgsmål 4: Opsamling fra byrådsmøde den på studiebesøg til Hedensted (ny) Bilag til spørgsmål 9 og 10 C: Notat om borgervenlig Kommune - effektivitets- og kvalitetsudvikling på tværs Bilag til spørgsmål 16: Kommunens indkøbsaftaler - baggrund Bilag til spørgsmål 16: Oversigt over indkøbsaftaler og udbud Bilag til spørgsmål 20: BDO 35: Sygefravær - status (ny) Bilag til spørgsmål 20: BDO 35: Sygefravær statistik for chef- og direktørområder (ny) Bilag til spørgsmål 20: BDO 35: Sygefravær statistik for institutioner og afdelinger Bilag til spørgsmål 23: Statusoverblik for Mental Frikommune Bilag til spørgsmål 23: Økonomisk overblik for Mental Frikommune Bilag til spørgsmål 34: BDO 7: Prisniveauet for private leverandører af hjemmepleje Bilag til spørgsmål 34: BDO 7: Udbud på ældreområdet frit valg Bilag til spørgsmål 36: BDO 8: Muligheden for brugerbetaling i eget hjem (ny) Bilag til spørgsmål 44: Uhre Mølle Bilag til spørgsmål 45 og 46: Operaen i midten og Ensemble Midtvest (ny) Bilag til spørgsmål 59: Organisationsdiagrammer for administrationen Bilag til spørgsmål 59: Opmærksomhedspunkter ved organisationsdiagrammerne Bilag til spørgsmål 60: Virtuel sagsbehandling (ny) Side 34

35 Bilag til spørgsmål 1: Udgifter til politisk organisation (ny) Bogført 2014 (jf. oversigt) kr. Budget kr. Note Bogført 2014 Fælles formål Tilskud til politiske partier ,25 Fælles formål i alt ,25 Kommunalbestyrelsen Rammebudget Vederlag og honorar ,80 Vederlag til borgmester og viceborgmester ,63 Vederlag til udvalgsformænd ,94 Mødediæter, tillægs- og udvalgsvederlag ,08 Fast vederlag ,89 Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ,46 Pension til borgmestre , Personale- øvrige omkostninger ,64 Kurser og uddannelse ,37 Tjenestekørsel ,50 Personaleforsikring - Præmie 4.157,77 Administrationsudgifter ,19 Receptioner jubilæer og fratrædelser 0 Gaver og PR ,78 Telekommunikation (abonnementer samt indkøb af mobiltelefoner) ,89 Abonnementer (bl.a. avisabonnementer, DK Nyt, Danske Kommuner) , Møde-, Rejse- og Repræsentationsudgifter: Borgmesteren (Fra 2015: Kun udgifter, der refunderes) ,06 Byrådet (bl.a. budgetseminar) (Fra 2015: Interne møder) ,80 Økonomi- og Planudvalget ,20 Arbejdsmarkedsudvalget ,80 Børne- og Undervisningsudvalget ,80 Sundhed- og Omsorgsudvalget ,68 1 Posterne Vederlag til udvalgsformænd, Mødediæter, tillægs- og udvalgsvederlag og Fast vederlag skal ses under ét, idet der ikke har været bogført ensartet i 2013 og Det faste vederlag er i henhold til lovgivningen øget med 29,2 % pr. 1. juli Udgiften er blandt andet til Kattegat-kursus for nye byrådsmedlemmer samt COK-kursus for udvalgsformænd og direktører 4 I 2014 er der budgetomplaceret kr. til receptioner og jubilæer 5 Gaver til repræsentative formål samt gaver til medarbejdere ved Ikast-Brande Kommune i henhold til gaveregulativ 6 Fra 1. januar 2015 blev kontoplanen opdelt yderligere, så der sker en opdeling på repræsentation, eksterne møder og rejser, interne møder, vielsesforplejning samt borgmesterens mødeudgifter, som refunderes af f.eks. KL 7 Udgifter til mødeforplejning, deltagelse i KLs årsmøder m.v. Side 35

36 Note 8 Bogført 2014 Kultur- og Fritidsudvalget ,20 Teknik- og Miljøudvalget ,54 Erhvervskontaktudvalget 9.107,00 Strategi 2020 Byrådet ,13 17 stk. 4 udvalg 7.465,58 Byrådet - eksterne møder og rejser (fra 2015) 0,00 Byrådet - vielser, forplejning (fra 2015) 0,00 Byrådet - repræsentation (fra 2015) 0,00 9 Diverse ,23 Hjemmearbejdspladser (ekskl. mobiltelefoni) ,88 Kommunalbestyrelsen i alt ,51 10 Kommissioner, råd og nævn Personaleforsikring - Præmie 180,94 Beboerklagenævn ,08 Huslejenævn ,35 Folkeoplysningsudvalg ,17 Forebyggelses- og Bevillingsnævnet 1.520,00 Ældreråd ,57 Handicapråd ,09 Klageråd 0,00 Hegnsyn ,94 Fredningsnævn 0,00 Ungesamråd 0,00 Skolebestyrelser 0,00 Beskæftigelsesrådet ,20 Kommissioner, råd og nævn i alt ,34 11 Valg m.v. i alt ,08 I alt politisk organisation ,18 8 Udgiften er blandt andet honorar til Teknologisk Institut ( kr.) samt seminar i Vingsted ( kr.) og Skarrildhus ( kr.) 9 Dagsordenssystemet Agora, KL politisk partnerskab om beskæftigelse m.v. 10 Udgifter til kommissioner, råd og nævn indeholder mødeforplejning, mødediæter, eventuelle honorarer til formænd m.v. 11 I 2014 er der budgetomplaceret kr. som kompensation til afdelingerne i forbindelse med EUP-valget Side 36

37 Bilag til spørgsmål 2: Oversigt indextal opdateret med tal fra regnskab 2014 Side 37

38 Side 38

39 Side 39