FAGLIGT SERVICESTOF HVABEHAR

Transkript

1 1. årgang nr 7 September

2

3 LEDER 5 FORSPILDTE MULIGHEDER Jens Klarskov kritiserer i lederen regeringen for ikke at inddrage de branchesagkyndige i beslutningerne om bygge- og anlæsbranchen KORT OG GODT 6 NYHEDER OM BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN TEMA: EKSPORT Temaet handler om eksport i bygge-og anlægsbranchen, som har en betydelig eksport til nær og fjern 8 EKSPORTAFDELINGEN 10 ERFARINGER MED NÆRMARKEDER 11 EKSPORTFREMSTØD I UK 12 INTERVIEW MED SØREN LANGVAD 14 SERVICE FRA EKSPORTRÅDET MENNESKER OG MENINGER 16 MALER I MIDDELFART Malermester Carl M. Jensen vil selv have maling på fingrene 18 SEJ MURER I en alder af 85 er Karl Bredmose stadig aktiv i firmaet 20 ARBEJDSPLADS I HØJDEN Der går mange mandetimer årligt til vedligehold af Storebæltsbroen FAGLIGT 23 BYGGEOMKOSTNINGSINDEKS Tre indeks giver større fleksibilitet 24 EGA 2003 Som der nærmest er tradition for, var messen en regnvåd og stormfuld affære 28 FØRSTE ALU-TØMRER UDDANNET Alufacadebranchen har typisk bestået af selvlærte. Nu er den første alutømrerlærling gennem sin uddannelse 30 KOMMENTAR Tømreruddannelsen skal forbedres, mener faglærer 33 FOR MANGE DYRE ARBEJDSGARANTIER Afdelingschef Henrik Fausing giver et bud SERVICESTOF 34 PARAGRAFFER 35 ENTREPRENØRSKOLENS KURSER 36 PRODUKTNYHEDER 37 NAVNE 38 KALENDER HVABEHAR 40 BRUG FOR EN SERIØS DIALOG? Formand for BAT, John Larsens kommentar til bygge- og anlægsbranchen I N D H O L D SEPTEMBER 2003 Redaktion Martin K.I. Christensen Redaktør, Jan Hesselberg (produktnyt), Mogens Hjelm, Anders Hundahl (ansv.), Mette Alkjær Larsen, Stine Bjerregaard Pedersen, Mette Schmidt. Design salomet-lucky group. Layout Anette Amundsen (aam@danskbyggeri.dk), Ditte Brøndum (dib@danskbyggeri.dk). Adresse Dansk Byggeri, Postbox 2125, 1015 København K, Telefon / Fax , redaktion@danskbyggeri.dk. Annoncesalg Forlaget Coronet A/S, Postboks 2599, "Parken", P.H. Lings Allé 4, 2100 København Ø. Telefon Fax , coronet@forlaget-coronet.dk. Oplag , 10 gange årligt Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK) Der gøres opmærksom på, at indhold i annoncer og lignende udelukkende er annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Forside Malersvend i arbejde. Foto Morten Fauerby 3

4

5 leder JENS KLARSKOV foto SIMON LADEFOGED Forspildte muligheder. Den, man elsker, tugter man, siger et gammelt ord. Det er vel for meget sagt, at de danske bygge- og anlægsvirksomheder ligefrem elsker regeringen, men vi var glade, da den borgerlige Rasmussen afløste den socialdemokratiske Rasmussen. Og vi er nødt til at tugte regeringen, fordi den i øjeblikket er ved at forspilde gode muligheder: "Vi er nødt til at tugte regeringen, fordi den i øjeblikket er ved at forspilde gode muligheder" - Jens Klarskov 2 Eksempel: Den proklamerede statslige bolig- og byggepolitik er for tyndbenet. Den burde langt mere bevidst især ved de større opgaver have satset på de nye samarbejdsformer, som alle i branchen erkender nødvendigheden af. Og det er ubegribeligt, at regeringen ikke har villet løse problemet med de kraftige sæsonsudsving. Branchen har igen og igen fortalt, hvordan det kunne gøres. Men det kan nås endnu, for en regering kan blive klogere, hvis den lytter til kommentarerne fra dem, der kender virkeligheden. 2 Eksempel: Vi havde i branchen indstillet os på den lidt lavere aktivitet og støttede regeringens beslutning om ikke at fremrykke aktiviteten. Det gjorde vi i tillid til, at regeringens initiativer til at øge det private boligbyggeri ville give resultater. Der var stor kamp om kvoterne, men der er ikke bygget en eneste lejlighed, ja ikke engang sat nogen i gang. Fordi de kriterier, der blev lagt til grund for tildelingen af kvoterne, var forfejlede. Det havde branchen gjort opmærksom på, men først i den nye folketingssamling bliver der gjort noget ved det. Der er tabt et år, men der kan rettes op ved en klogere lovgivning, baseret på de råd, der kommer fra dem, der kender virkeligheden. 2 Eksempel: Det er skadeligt for byggeriet, hvis aktiviteten svinger for meget fra år til år. Derfor har vi været tilfredse med den øgede stabilitet i statsstøtten til byfornyelse. Men nu vil regeringen skære kraftigt i bevillingerne - uden samtidig at gøre det mere attraktivt for private at investere i byfornyelse. Det er en af konsekvenserne af finanslovforslaget. Det er meget skuffende. Men skaden er jo ikke sket endnu. Der er trods alt kun tale om et forslag, og det er endnu aldrig sket, at et finanslovforslag er kommet gennem Folketinget uden ændringer. Sagen kan løses, hvis regeringen vil lytte til råd fra dem, der kender virkeligheden. Naturligvis skal Dansk Byggeri ikke bestemme, hvordan der lovgives og administreres her i landet. Men det ville klæde politikerne, hvis de forud for de politiske beslutninger søgte råd hos de branchekyndige. Og hvis der ikke er tid til at indhente rådene, før beslutningerne tages, er der grund til at lytte til de efterfølgende kommentarer. På den måde kan regering og Folketing undgå at forspilde gode muligheder. Det er bare et råd fra en branche, som fortsat glæder sig over, at Danmark har en borgerlig regering, men som gerne ville have mere at glæde sig over. Vi vil langt hellere rose end tugte, men vi er nødt til at forholde os til virkeligheden

6 6K O R T O G G O D T JØRN JENSEN, jje@danskbyggeri.dk bygviden.dk MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk Kampagne FINN SERUP JENSEN, kommunikationschef, SKANSKA Kommentar FORBEDRET BYGVIDEN.DK ER I LUFTEN. Den forbedrede anden version af Dansk Byggeris byggetekniske videnportal bygviden.dk er nu i luften. Den nye version tager udgangspunkt i en række brugeranalyser og de erfaringer, der er samlet efter det første år. Via bygviden.dk er der nu fire indgange til hurtigt og effektivt at skabe sig et overblik over den relevante byggetekniske viden og erfaring i en konkret situation: Du kan klikke dig frem via en tegning, du kan klikke dig frem via bygningselementer, du kan. Træets Arbejdsmiljøudvalg har iværksat en kampagne, der skal få flere virksomheder til at blive arbejdsmiljøcertificerede. Der er udviklet en mappe om arbejdsmiljøcertificering, som man forærer væk. Der er kun 300 mapper, så det gælder om at være først til mølle. Vi gir samtidig en pose kaffe, for at give kampagnen en humoristisk vinkel. Men der er alvor nok i det. Beskæftigelsesministeren har anvende søgemaskinen under bygviden.dk og endelig kan du anvende biblioteket. Overskueligt resultat I alle situationer får du et resultat fornuftigt opdelt på fx tekniske anvisninger og materiale fra leverandører og producenter. I den nye version er der desuden en udvidet adgang til en spørgsmål/svar tjeneste. Bygviden.dk samarbejder med Teknologisk Institut Træteknik og Murværkscentret. BYD ARBEJDSTILSYNET PÅ KAFFE. Annoncehajer har de seneste uger intensivt forsøgt på at få Skanska til at annoncere og abonnere på dybt useriøse annoncemedier og adresseregistre på internettet. Typisk præsenterer annoncehajerne sig som om de kommer fra repræsentative organisationer som "IT-registret Danmark", "Erhverv Danmark", "Dansk Skoleindkøb" eller "Hotel- og Restaurationsbranchens Indkøb". Typisk henviser de til hjemmesiden azir.dk. Annoncehajerne oplyser, at der er tale om en årlig ajourføring af nogle oplysninger om Skanska i et offentligt register. Men det er nemlig netop forlænget fristen for tilbagebetaling af arbejdsmiljøafgifterne til 1. juli 2004, så alle virksomheder, der bliver arbejdsmiljøcertificerede inden den dato, kan nå at få deres penge tilbage, siger chefkonsulent Lars Elkjær Nielsen, Dansk Byggeris Arbejdsgiversekretariat. Få flere oplysninger på telefon eller på len@danskbyggeri.dk 2 bluff. I realiteten drejer det sig om at tegne en annonce for et beskedent beløb på en hjemmeside med et meget troværdigt navn. De virksomheder, der tegner en annonce for nogle få tusinde kr., oplever senere, at der bliver fusket med fakturaen, så det ser ud som medarbejderen har forpligtet virksomheden til at betale mange tusinde kr. Bruger alle indgange Gennem hele året har hajer forsøgt at lokke Skanska-medarbejdere til at lade Skanska "registrere". I de seneste uger er annoncehajerne blevet endnu mere aggressive og Bygviden.dk er i øvrigt udvidet med flere spændende muligheder. Klik ind på siden og se nogle områder er forbeholdt medlemmer af Dansk Byggeri, og der kræves brugernavn (medlemsnummer) og adgangskode (telefonnummer). Vil du have en lille visning af mulighederne, så klik på demo-ikonet. Bygviden.dk har brugere på årsplan. 2 ADVARSEL: ANNONCEHAJER PÅ SPIL forsøger at komme ind i virksomheden via blandt andre it-afdelingen, økonomiafdelingen eller divisions- og regionskontorer. De tager alle midler i brug. Alene i år har Skanska fået op mod 100 henvendelser fra annoncehajerne, mange gange flere på én dag. Vi har derfor opfordret alle medarbejdere, der bliver kontaktet til at henvise til Kommunikation og Marketing eller takke nej til tilbud om annoncering. 2

7 STINE BJERRE- GAARD PEDERSEN, Pris METRO VANDT BROLÆGGERPRISEN Brolæggerprisen 2003 gik til Ørestadsselskabet for Metrobyggeriet. Tildelingen er især motiveret af den konstruktive udformning af forpladserne ved de mange stationer, der udnytter såvel begrænsninger som muligheder. Det er en stor glæde for os, at vort medlem Petri og Haugsted A/S sammen med Metro-folkene har opnået de resultater, vi ser i dag, siger oldermand Søren Rasmussen, Brolæggerlauget. Prisen er udformet som en messingplade monteret i chaussésten, og den ledsages af et rejselegat på kr. til inspiration for fremtidige projekter Oldermand Søren Rasmussen, Brolæggerlauget, direktør Anne-Grethe Voss og formand Henning Christoffersen, Ørestadsselskabet I/S METTE SCHMIDT, msc@danskbyggeri.dk Sand SAMARBEJDE MED SANDBLÆSE- OG MALEENTREPRENØRFORENINGEN. Sandblæse- og maleentreprenørforeningen (SME) og Dansk Byggeri har indgået en samarbejdsaftale, der bl.a. betyder, at Dansk Byggeri fremover bistår SME med en række administrative opgaver. SME s medlemskreds består primært af sandblæse- og maleentreprenører; og foreningens formål er at fremme medlemmernes og branchens interesser. Lars Elkjær Nielsen, chefkonsulent i Dansk Byggeri, forklarer, at aftalen vil styrke samarbejdet om de to foreningers fælles interesser. Bernhard Pedersen, der er formand for SME, er enig: "Samarbejdsaftalen med Dansk Byggeri er en naturlig udbygning af det samarbejde, SME gennem længere tid har haft med Industrilakerernes Landsforening," konstaterer han. SME og IL, der er en interessegruppe i Industrisektionen i Dansk Byggeri, har blandt andet samarbejdet om miljøledelsescertificering, energi-optimering, nye processer, uddannelsesplanlægningsprojekt, temadage og studieture. 2 NIELS STRANGE, nst@danskbyggeri.dk Vinduer SKAL MAN VÆLGE GAMLE ELLER NYE VINDUER?. Dansk Byggeri har sammenfattet de vigtigste byggetekniske fakta i et notat, der gør det nemmere for de udførende virksomheder at vejlede forbrugeren i valget mellem nye og gamle vinduer. I notatet præciseres det, hvornår det er lovligt at udskifte vinduer uden at søge byggetilladelse, og i hvilke tilfælde det ikke er lovligt. Det er fx ulovligt, hvis funktionen af vinduet ændres, eller hvis det nye vindue er en forringelse i forhold til det gamle eksempelvis i forhold til energiøkonomien. Notatet opridser de overvejelser, man skal gøre sig, før man beslutter sig til, om man vil bevare de gamle vinduer eller udskifte dem. Det drejer sig både om æstetik, funktionalitet og energieffektiviteten og U-værdier på vinduer i henhold til BR 95 kap. 8. Godkendelsesordning Vinduesbranchens Samarbejds- Organisation, VSO, omfatter en godkendelsesordning for nye vinduer, og alle VSO s medlemmer er tilsluttet Dansk Vindues Certificering. Yderligere er DVC-mærkede vinduer produceret af virksomheder, der er medlem af Træets Arbejdsgivere eller Dansk Byggeri, omfattet af en garantiordning. Debat om levetider Debatten om forventede levetider for henholdsvis nye og gamle vinduer bygger mere på følelser end egentligt tekniske fakta. Der findes nye og gamle vinduer i meget forskellig kvalitet, herunder med forskellige energi- og tekniske egenskaber. Hvis man vælger et nyt vindue i en ringere kvalitet eller en ringe istandsættelse af et gammelt vindue i en given situation, vil det - alt andet lige - give en dårligere løsning end med det gode nye vindue eller den gode istandsættelse

8 EKSPORT EKSPORTAFDELINGEN i Dansk Byggeri arbejder på at sikre medlemsvirksomhederne fornuftige rammevilkår på eksportområdet til gavn for virksomhederne, beskæftigelsen og det danske samfund. Arbejdet koncentreres dels om en overordnet indsats på det eksportpolitiske område, dels om udviklingen af eksportværktøj og informationer, der tilbydes medlemsvirksomhederne. Hertil kommer praktisk eksportassistance til virksomheder, der ønsker dette. Eksportafdelingen arrangerer ligeledes eksportfremstød og møder på vigtige byggeeksportmarkeder Vi skal sikre branchen fair eksportvilkår 8 Eksportsekretær Anita Kurowska Larsen er translatør og tolk, cand.ling.merc. i tysk, BA i engelsk og har en magistergrad fra et polsk universitet. Hun har tidligere udført opgaver for danske, tyske og polske virksomheder og organisationer Eksportchef Jens O. Hansen er chef for Dansk Byggeris Eksportafdeling. Han er udannet tømrer og bygge- og anlægsingeniør samt merkonom. Han har været rådgivende ingeniør, ansat hos en større dansk producent af byggekomponenter, udstationeret af Erhvervs- og Udenrigsministeriet i Tyskland samt indehaver af en rådgivende eksportvirksomhed. Eksportrådgiver Matthew Delany læser videre til cand.merc.int. på Handelshøjskolen i København. Han har en bachelorgrad fra England i tysk og Business Management

9 Lær om Polen - i Polen. Dansk Byggeris Eksportafdeling holder i samarbejde med Entreprenørskolen og Søren Lange Nielsen, som tidligere har virket som bygge- og anlægsråd ved ambassaden i Warszawa, et seminar om mulighederne i Polen. Hvis man overvejer at eksportere til Polen, har planer om at starte produktion i Polen, eller gerne vil indgå aftaler med partnere i Polen, så kan man få flere informationer på seminaret, der finder sted i Poznan den november FIEC, European Construction Industry Federation, forventer minimal vækst i bygge- og anlægsbranchen i år. Dette skyldes både blandingen af de nuværende økonomiske situation og budgetrestriktioner i EU medlemslande, samt konflikten i Irak. Prognoserne viser en fortsat nedgang i væksten i Frankrig med en endnu mere dysterw fremtidsudsigt i Tyskland. Til gengæld er udsigterne i Storbritannien og Spanien meget lysere. Desuden forudses en rimelig byggeaktivitet i Italien. Der ventes et direkte fald i Portugal og Irland på henholdsvis 2,2% og 5,4%, selv om landene i de senere år har haft en væktsrate på over 10%. Tilbagegangen i Irland skyldes et fald i privat finansieret erhvervsbyggeri samt forsinkelser i infrastrukturinvestering. Årsagen til det forventede aktivitetsfald i Portugal er bl.a. nedgangen i offentlige udgifter. Forudsigelser er lysere i midt- og østeuropa frem for alt i Polen, Ungarn, og Tjekkiet. Dansk Byggeris Eksportafdeling arbejder både med praktisk eksport-rådgivning og politisk lobbyarbejde for at fremme bygge-og anlægsbranchens interesser på eksportområdet af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbygeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY Med et solidt fundament i det daglige eksportarbejde forsøger vi at sikre, at også vores politiske indsats er virksomhedsnær Jens O. Hansen.. Bygge- og anlægsbranchen eksporterer for over 35 milliarder kroner årligt, og det placerer os på en flot plads blandt de mest eksportaktive brancher, siger eksportchef Jens O. Hansen, Dansk Byggeri. Han understreger, at eksport har stor betydning både for samfundet og for den enkelte virksomhed. Danmark er afhængig af erhvervslivets eksportresultater og samhandel for at opretholde velfærdssamfundet. For virksomhederne er eksporten med til at udjævne konjunkturudsving og sikre fortsat udvikling. Både store, mellemstore og mindre medlemsvirksomheder har eksport. De store eksporterer ofte spidskompetencer, der er efterspurgte på nær- og fjernmarkederne, mens de mindre virksomheder som regel koncentrerer sig om nærmarkederne, siger Jens O. Hansen og peger på, at Eksportafdelingens politiske indsats derfor kombinerer nær- og fjernmarkedsinteresser. Praktisk eksportarbejde Noget af det, der ofte afholder virksomheder fra at forsøge sig med eksport, er, at de - selv på nogle af vore nærmarkeder - ofte mødes af nærmest uoverskuelige administrative krav. Selvom der i teorien skulle være fri bevægelse for arbejdskraft og varer. I afdelingen arbejder vi derfor løbende med - på forkant - at informere om kravene. Samtidigt opsøger vi de udenlandske myndigheder for at få drejet den daglige administration i en retning, der er mere håndterbar for vore virksomheder. En form for praktisk lobbyarbejde, der ikke er uden udfordringer, som Jens O. Hansen udtrykker det. Udvikler værktøjer Afdelingen har udviklet praktiske eksportværktøj, der informerer om en række vigtige forhold, virksomhederne skal tage højde for. ØresundsVejledningen er allerede udviklet til internettet. Internettet er effektivt, og så har det døgnåbent, pointerer Jens O. Hansen, hvilket han ser som klare fordele i en travl eksportbranche, hvor mange virksomhedsledere også søger oplysninger om aftenen. Vejledningerne anvendes af et større antal virksomheder. Fair rammebetingelser Et af de overordnede mål er at sikre, at vore eksportaktive medlemsvirksomheder sikres fair ramme- og arbejdsbetingelser på de udvalgte markeder. Herunder samme vilkår som lokale virksomheder og virksomheder fra lande, vi er i konkurrence med. Her arbejder vi bredt sammen med Dansk Byggeris andre afdelinger, inden- og udenlandske myndigheder, organisationer og virksomheder ja et veludbygget internationalt netværk, siger Jens O. Hansen. Direkte holdningsbearbejdning Vi sætter ind med direkte holdningsbearbejdning, hvis myndighederne i et naboland vedtager love og administrative regler, der virker urimelige og hæmmende for danske og andre udenlandske firmaer. I den forbindelse er det bl.a. lykkedes at få ændret nogle af de mere urimelige regler på det tyske marked, fortæller Jens O. Hansen. En del af det politiske arbejde udføres ligeledes løbende via de ca. 15 udvalg og bestyrelser inden for det internationale område, hvor Eksportafdelingen er repræsenteret

10 EKSPORT EKSPORTUDVALGET i Dansk Byggeri understøtter Dansk Byggeris medlemmers muligheder for at eksportere varer og tjenesteydelser til det professionelle marked. Dette sker via en række praktiske, informerende og politiske tiltag i Danmark og på de vigtigste byggeeksportmarkeder. Udvalget beskæftiger sig primært med nærmarkederne. Formand for Eksportudvalget: Adm. direktør Benny Møller, Palsgaard Træ A/S. PALSGAARD TRÆ A/S er oprindeligt et savværk grundlagt i Udover HQL Limtræ har Palsgaard Træ A/S store spær-, kvist- og elementafdelinger. Produktprogrammet omfatter blandt andet spærkonstruktioner, tagelementer, vægelementer og kviste. Palgsaard Træ er del af Palsgaard Gruppen. Benny Møller er adm. direktør. Skjern Vinduer A/S fremstiller udvendige døre og vinduer i kernetræ. Produkterne fås i individuelle mål og løsninger. Firmaet startede i 1987 og råder i dag over ca m2 og har ca. 85 ansatte. Per Lemming er adm. direktør. MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk Eksport FLERE MARKEDER PÅ LANDKORTET For både spærproducenten Palsgaard Træ og vindusproducenten Skjern Vinduer er eksport en måde at udjævne konjunkturudsvingene på. Går det dårligt på hjemmemarkedet, er der ofte et opsving et andet sted. Og omvendt. "Palsgaard Træ A/S har eksporteret til Tyskland gennem mange år via vores spærfabrikker i Sønderjylland. For 10 år siden etablerede vi en fabrik i Unseburg i nærheden af Magdeburg i det tidligere Østtyskland. I de første år gik det rigtig godt, men på grund af den økonomiske krise er vi først for nylig begyndt at tjene penge igen, siger adm. direktør Benny Møller, Palsgaard Træ i Hampen ved Nørre Snede. Men vi har valgt at holde fast. Vi har været overbevist om, at det ville vende på et tidspunkt, samtidig med at vi var sikre på, at højkonjunkturen i Danmark ikke ville vare evigt. Eksport er for os også en måde at udjævne konjunkturudsvingene på. Et lille opsving Benny Møller, der er formand for Dansk Byggeris Eksportudvalg, mener ikke, der på kort sigt er tegn til noget decideret opsving i Tyskland, men markedet er følsomt. Der er ingen tvivl om, at der er penge blandt folk - de holder sig bare tilbage med at bruge dem. Da kansler Schröder sidste år annoncerede, at tilskuddet til at etablere nye hjem ville forsvinde ved årsskiftet 2002/03, oplevede vi en stigende efterspørgsel. Ordningen blev forlænget, men nu forlyder det, at den vil forvinde til næste nytår, og vores efterspørgsel stiger igen. Dyr transport begrænser Palsgaard Træ eksporterer i dag til Tyskland, Island, Færøerne og Grønland. Eksporten udgør cirka 12-15% af omsætningen. Virksomheden har ingen planer om at gå ind på nye markeder. Det skyldes, at vores produkter er meget dyre i fragt. De fylder meget, og der er meget luft. Til gengæld venter vi os en del af det grønlandske marked, hvor der er initiativer til at gøre noget ved boligmanglen og til at renovere den eksisterende boligmasse, siger Benny Møller. Skjern Vinduer vil øge eksporten Skjern Vinduer gjorde sin debut på eksportmarkedet for år siden, og i dag udgør eksporten cirka 10% af omsætningen. "Men vi vil gerne udvide denne andel, så vi spreder vores afsætningskanaler, siger adm. direktør Per Lemming, Skjern Vinduer A/S. Det hele startede i sin tid med, at Skjern Vinduer fik henvendelser fra danske trælasthandlere, der opererede på det tyske marked. Efter nogle år fik firmaet en henvendelse fra en tysk forhandler om at eksportere direkte via dem. Krisen i den tyske økonomi har betydet, at vores eksport er stagneret noget. Men vi har valgt at vedligeholde den. Der er stadig tømrermestre, der køber vores vinduer, selvom markedet er presset. Men vi har sikret os en niche, fordi danske vinduer er kendt for deres høje kvalitet. Og det er vores erfaring, at det lønner sig at have været loyal over for kunderne i nedgangstider, når det begynder at gå opad med økonomien igen. Satser på England Hen ad vejen er Sverige kommet med på vores landkort, men også dette marked er præget af krise. Til gengæld har vil gode erfaringer med Norge og Storbritannien, hvor der er et stort potentiale. Per Lemming pointerer, at de danske vinduesproducenter er flere skridt foran de britiske, når det gælder kvalitet, færdige løsninger og fokus på energibesparelse. Vi er i gang med overvejelser om strategien på det britiske marked. Enten skal vi finde en fast forhandler, eller også skal vi etablere os fast derovre. Det sidste kan godt være interessant, fordi Storbritannien er så stort et marked, som det er. 2 10

11 MARTIN K.I. CHRISTENSEN, Eksport KEND DET BRITISKE MARKED Dansk Byggeri står bag et eksportfremstød i Storbritannien, som kulminerer i en dansk fællesstand på byggemessen Interbuild i april Der er et marked for danske kvalitetsprodukter til den britiske byggesektor, og vi vil gerne være med til at skabe kontakter mellem danske og britiske firmaer. Derfor er Dansk Byggeris Eksportafdeling i tæt samarbejde med redaktør Søren Westergaard fra Nyhedsbrevet Byggeeksport med til at arrangere et byggeeksportfremstød, som vil slutte med en dansk fællesstand på den internationale byggefagmesse Interbuild i Birmingham i april 2004, siger eksportrådgiver Matthew Delany, Dansk Byggeri. kursus til efteråret Som indledning vil der i efteråret blive holdt et eksportkursus på Entreprenørskolen i Ebeltoft. Kurset varer en dag og vil informere og forberede virksomhederne for at gøre dem bedre rustet til at udbyde deres produkter eller ydelser på det britiske byggemarked. Studietur og fællesstand I januar/februar 2004 vil der blive arrangeret en tredages studietur til Storbritannien, der skal give virksomhederne et større indblik i britisk byggestil og en fornemmelse af de britiske krav til byggematerialerne. Desuden vil virksomhederne få mulighed for at besøge udvalgte virksomheder, så de kan skabe sig et netværk som optakt til deltagelsen på fællestanden på InterBuild-messen i Birmingham. Selve messen finder sted den april På den danske stand vil der være to udstillingsarealer: Structural Building og Doors, Windows and Facade. Deltagelse på den danske fællesstand indebærer, at virksomhederne får en nøglefærdig stand på 9 kvadratmeter samt adgang til et stort fællesområde med mødefaciliteter. Hurtig tilmelding tilrådes Efter messen er overstået vil der blive holdt et opfølgende møde med de deltagende virksomheder, hvor forløbet evalueres, og man taler om, hvordan man kommer videre på det britiske marked. For at gennemføre projektet søger vi 50 procent støtte fra Danmarks Eksportråd, hvis bestyrelse har lagt vægt på, at der bliver fokuseret på indsatsen både over for brancher og markeder, hvor Danmark har sine styrkepositioner, og hvor der er uudnyttede eksportmuligheder, pointerer Matthew Delany. Vi håber, at mange af vores medlemsvirksomheder vil deltage i projektet. Og da der er stor efterspørgsel på udstillingsarealet, tilråder vi, at man tilmelder sig hurtigt. Få mere at vide hos Matthew Delany på mde@danskbyggeri.dk 2 Tværfaglige projekter kræver flere færdigheder Succes på de internationale markeder kræver et nært samarbejde mellem entreprenører og rådgivere. METTE SCHMIDT, msc@danskbyggeri.dk. Et tæt samarbejde mellem rådgivere og entreprenører er en vigtig forudsætning for succes på de internationale markeder. Det var hovedbudskabet i det oplæg, som direktør for British Consultants and Construction Bureau (BCCB), Dick Thomson, holdt på Eksportsektionens seneste møde. Ifølge Dick Thomson er øget videndeling og samarbejde mellem entreprenører og rådgivere helt afgørende for at kunne begå sig i den øgede internationale konkurrence om bygge- og anlægsopgaver i ind- og udland. Nødvendige alliancer Tværfaglige projekter kræver en bredere vifte af kompetencer, og det gør det nødvendigt med joint ventures og alliancer med andre typer af organisationer, understregede han og pegede desuden på kravet fra bygherrernes side om integrerede løsninger. Samarbejdet skal øges Den fremherskende brug af Offentlig-Private samarbejdsformer i UK, der også vinder stadig mere indpas i Danmark, er ifølge Dick Thomson også med til at skærpe behovet for samarbejde mellem de rådgivende og udførende virksomheder. Styrket samarbejde Tværfaglige arbejdsgrupper og en hjemmeside, hvor det fremgår, hvilke eksportmarkeder de enkelte rådgivere og entreprenører opererer på, er blandt de metoder, som BCCB bruger for at styrke samarbejdet mellem rådgivere og entreprenører. Mødet var samtidig startskuddet til et stærkere samarbejde mellem danske entreprenører og rådgivere på eksportområdet. Eksportsektionen havde inviteret repræsentanter for en række rådgivende firmaer og for Praktiserende Arkitekters Råd og Foreningen af Rådgivende Ingeniører til mødet. Dansk Byggeris Eksportafdeling og Eksportsektion vil sammen med PAR-F.R.I. og BCCB fortsætte det samarbejde, der blev etableret på mødet

12 EKSPORT Eksportsektionen i Dansk Byggeri repræsenterer medlemmerne over for beslutningstagere, myndigheder, ambassader, internationale fonde, banker, Danida, Danmarks Eksportråd m.fl. Sektionen deltager i samarbejdet i European International Contractors og FIEC. Formand for Eksportsektionen: Adm. direktør Søren Langvad, E. Pihl & Søn A.S. eksport Oversigt over internationale kontrakter og omsætning i 2002 for Eksportsektionens virksomheder Nye kontrakter Mio. kr. Total Omsætning Mio. kr. Moderselskab Datterselskab Moderselskab Datterselskab Total Afrika (uden Mellemøsten) 286,0 60,0 346,0 261,0 54,0 315,0 USA og Canada 463,0 463,0 Central- og Sydamerika 527,0 527,0 409,0 409,0 Asien (uden Mellemøsten) 201,4 201,4 244,0 244,0 Australien/Oceanien 10,0 10,0 38,0 38,0 Europa - EU 361, , ,3 711,8 1034, ,2 Europa - ikke EU 988, , , ,3 228, ,3 Mellemøsten*) 25,0 25,0 53,0 53,0 Total 2.399, , , , , ,5 *) Afgahanistan, Bahrain, Egypten, Iran, Irak, Israel, Jordan, Kuwait, Libanon, Oman, Qatar, Saudia Arabien, Syrien, De Forenede Arabiske Emirater og Yemen Eksport kræver en vedvarende indsats Eksport er vigtig for den danske samfundsøkonomi, da det bringer valuta til landet. Man skal fastholde eksporten for at medarbejderne kan få den nødvendige erfaring. Men så er mulighederne til gengæld store af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY. Man kan jo starte med at stille sig spørgsmålet: Hvad er eksport? I den traditionelle definition er eksport, når en færdig vare eller tjenesteydelse sælges til udlandet. For vores branche falder eksempelvis vindues-, materiale- eller trappefabrikanter ind under den definition. Men for vores branche er eksport også at drive virksomhed i udlandet, siger adm. direktør Søren Langvad, E. Pihl & Søn A.S., der er formand for Dansk Byggeris Eksportsektion, hvis medlemmer bl.a. arbejder på fjernmarkederne. Ofte med infrastrukturprojekter. Hver gang en entreprenør får en opgave i udlandet, skal det overvejes, hvordan den kan gennemføres, så den er mest gunstig for indtjeningen. I hvert enkelt tilfælde skal det overvejes om man skal etablere en afdeling eller et selskab i det land, hvor man arbejder. Viser der sig at være et marked, så vælger man måske at blive der i en årrække. Stor betydning Søren Langvad peger på, at bygge- og anlægsbranchens eksport har stor betydning også for samfundsøkonomien. Han siger: I længden kan vi nemlig ikke leve af kun at klippe hinanden. Vi må drage udenlands og dér opsøge og udvikle de spændende markeder. Når vi har fået en opgave i udlandet og går i gang med at planlægge den, så køber vi naturligvis varerne, hvor de er billigst. Men vi benytter os som regel af danske rådgivere og institutter og er trods alt mere tilbøjelige til at købe danske varer frem for udenlandske. Eksportandel falder Gennem de senere år er den danske eksport inden for entreprenørbranchen faldet. Det skyldes efter min opfattelse udviklingen i branchen. Der er færre firmaer, enten fordi de er lukkede, er fusionerede eller har fået udenlandske ejere. Det kan der være mange gode grunde til, men det er et problem, når beslutningerne om hvorvidt man skal arbejde i udlandet træffes i et hovedsæde uden for Danmark, siger Søren Langvad. Han understreger, at eksport er ikke noget man bare gør. Det skal ske kontinuerligt og kræver, at medarbejderne har erfaring og ved, hvordan opgaverne skal håndteres. Organisationen skal simpelt hen være gearet til eksport. Og man skal være villig til at tage nogle risici. Jeg mener, det er en forkert påstand at hævde, at man kun agter at tage opgaver, der giver overskud. Vores branche er risikobetonet, og nogle gange går det godt, andre gange mindre godt. Det gælder om at finde balancen. Danidas dalende betydning Det er flere år siden, at Danida havde større betydning for entreprenørbranchens mulighed for at arbejde på fjernmarkederne. For år siden hjalp det nok nogle virksomheder til at etablere sig på markeder, hvor de ellers aldrig ville have arbejdet. Men i dag er strategien i Danida lagt om, så hjælpen i højere grad gives til humanitær hjælp og institutionsopbygning og som tilskud til de lokale myndigheders budgetter end til infrastrukturprojekter, siger Søren Langvad. I dag har Verdensbanken og andre internationale banker og investeringsfonde større betydning for finansiering af projekter i udlandet end Danida. Når det gælder spørgsmålet om afbinding altså at Danida ikke kan forlange, at deres kontrakter går til danske firmaer så kan det blive en fordel for os. Danske virksomheder kan nemlig få adgang til disse ellers lukkede markeder, hvis de andre EUlande også afbinder deres ulandsbistand. Eksport i 54 år Søren Langvad står i spidsen for E. Pihl & Søn A.S., som har eksporteret siden 1949 og i dag har projekter i 14 forskellige lande verden over. I de sidste år er mellem 40 og 70% af vores omsætning kommet fra eksport, og det er min erfaring, at hvis man er interesseret i eksport, er mulighederne meget store

13 I længden kan vi ikke leve af kun at klippe hinanden. Vi må drage udenlands og dér opsøge de spændende markeder - Søren Langvad Søren Langvad er 78 år. Han er adm. direktør for E.Pihl & Søn A.S, hvis omsætning de sidste år har bestået af 40-70% eksport. Herunder er han bl.a. formand for Dansk Byggeris Eksportsektion 13

14 EKSPORT DANSKE EKSPOR- TØRER af byggematerialer har de seneste år haft gode fremgange på det svenske marked. Siden 1999 har den årlige eksportstigning til Sverige ligget på 15-16%, og dermed er Sverige blevet et af de hurtigst voksende markeder for dansk byggeeksport. Dansk Byggeri står klar til at satse med en række nye initiativer for deres medlemmer for at øge byggeeksporten til Sverige. På Eksportrådets årlige møde med danske ambassadører og andre diplomater pointerede udenrigsminister Per Stig Møller blandt andet, at et af de vigtigste krav til moderne virksomheder i dag er, at de er udviklings- og omstillingsparate. Han fremhævede, at selv i de seneste par år med global afmatning, har danske virksomheder klaret sig betydeligt bedre end erhvervslivet i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. Dette skyldes dels, at man har opsøgt de vækstmarkeder, der trods alt har været bl.a. Norge, Sverige, Spanien, Storbritannien og dels udvist meget stor konkurrencedygtighed på markederne i tilbagegang især Tyskland og USA. HANS LIND, redaktionen@danskbyggeri.dk Danmarks Eksportråd DANSK EKSPORT SPIRER I UDENLANDSKE VÆKSTHUSE Det kan være svært at slå rod på et nyt eksportmarked. Derfor opretter Danmarks Eksportråd i øjeblikket væksthuse i en lang række lande. Væksthusene danner grobund for danske virksomheder, der ønsker at operere på et nyt eksportmarked. Siden februar 2001 har Danmarks Eksportråd under Udenrigsministeriet stillet faciliteter til rådighed i Atlanta, som danske eksportører kan leje sig ind i de første år, de prøver kræfter med det amerikanske marked. Et væksthus er meget mere end et traditionelt kontorhotel. Virksomhederne kan via os købe en række ydelser såsom telefonservice, sekretærassistance, daglig assistance og løbende konsulentbistand, siger Kent H. Fallesen, der er leder af Danmarks Eksportråds handelskontor i Atlanta. Erfaringer fra Handelskontoret i Atlanta er så gode, at væksthuskonceptet nu er ved at blive etableret i en række andre lande verden over blandt andet Polen, Tyrkiet, Kina, Tyskland, Japan, Indonesien og Mexico. I USA har væksthuskonceptet bredt sig til Silicon Valley i Californien. Hurtigt i gang Væksthuskonceptet handler for brugerne om at kunne komme hurtigt i gang på et nyt mar- ked, minimere omkostningerne ved opstart og at kunne komme ud igen uden de store tab, hvis succesen udebliver. For nye eksportvirksomheder er det ofte afgørende, at de via væksthuset kan få kontakt til et netværk af lokale advokater, revisorer med videre, der kan rådgive virksomheden og ordne papirgangen i forbindelse med etablering af virksomhed i udlandet, slutter Kent H. Fallesen Succes for vejledning om byggearbejde i Sverige MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk. Ud over at et stort antal virksomheder og ansatte bruger denne eksportvejledning, har den nye måde at Dansk Byggeri via internettet og dermed døgnet rundt - tilbyder adgang til praktiske eksportinformationer, vakt interesse i flere af vore nabolande. Eksportchef Jens O. Hansen var derfor inviteret til at informere Hansa-Parlamentets medlemmer om vores formål med at udvikle vejledningen, de indhøstede erfaringer samt fremtidsplanerne på dette serviceområde ved parlamentets årsmøder den august 2003 i Finland. Hansa-Parlamentet består af repræsentanter fra små- og mellemstore håndværksvirksomheder i 10 forskellige lande rundt om Østersøen. Veje til medfinansiering Eksportafdelingens fremtidsplaner om at udvikle tilsvarende virksomhedsvejledninger i samarbejde med Tyskland og Polen blev positivt modtaget og Parlamentet besluttede at gå ind i og medvirke i dette arbejde. Herunder at inddrage Parlamentets særdeles gode forbindelser til EU-systemet i arbejdet for at sikre en pæn EUmedfinansiering. En stor del af selve udviklingsarbejdet vil som ved vejledningen om byggearbejde i Sverige blive udført i Danmark. Primært af Eksportafdelingen og BAT-Kartellet. I Eksportafdelingen er vi meget glade og lidt stolte over de positive reaktioner vi løbende modtager fra de andre lande. Vi vurderer, at vi med vores arbejde er med til at sætte kursen, såvel servicemæssigt som politisk på området og en eventuel medfinansering fra EU-side vil naturligvis give mulighed for endnu et kvalitetsløft, udtaler Eksportchef Jens O. Hansen, Dansk Byggeri

15 har med en afdeling for fast ejendom bestående af 12 advokater specialiseret sig i at varetage de juridiske interesser for virksomheder indenfor dansk byggeri og industri. Afdeling for fast ejendom ser frem til at yde dig og din virksomhed advokatbistand og rådgivning indenfor entrepriseret, licitationer/udbud, erhvervslejeret, ejendomme, køb og salg, forsikrings- og erstatningsret, syn- og skøn samt rets- og voldgiftssager generelt. Flemming Kragh Hansen Advokat (H) Michael Stæhr Advokat (L) Peter Schäfer Advokat (H) Niels Hellesen Advokat (H) Jes Rosenvinge Advokat (L) Trine Bøgelund-Kjær Advokat (L) Michael Holsting Advokat (L) Anders Nielsen Advokat (H) Christian H. Richter advokatfuldmægtig Claus Vange Hansen, advokatfuldmægtig Jacob Eriksen, advokatfuldmægtig John Skjøth Advokat (H) Norsker & Jacoby Advokater Kvæsthusgade København K Telefon: Telefax: Norsker & Jacoby er et full-service advokatfirma, der beskæftiger 75 ansatte, heraf 30 jurister. Vort arbejde er præget af en praktisk indstilling til juraen, hvor rådgivning tager udgangspunkt i klientens praktiske hverdag og forretningsmæssige interesser. Vore klienter skal opleve, at de får en merværdi ud over løsningen på deres juridiske problemer. Norsker & Jacoby yder højt kvalificeret rådgivning indenfor de væsentligste juridiske discipliner, herunder også skatte- og selskabsret, generationsskifte, varemærke- og ophavsret, familie- og arveret samt ansættelses- og arbejdsret.

16 Jeg vil selv have maling på fingrene Carl Mogens Jensen i Nørre Åby er en typisk lokal malermester, og basis for hans forretning er en blanding af private, virksomheder, offentlige myndigheder og større projekter af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, fotos MORTEN FAUERBY, Malermester Carl Mogens Jensen har en bred vifte af opgaver i det nordvestfynske. Det er vigtigt for mig at være med i det daglige arbejde. Jeg vil selv have maling på fingrene og har ikke lyst til at sidde på kontor hele dagen, siger malermester Carl Mogens Jensen, der for 14 år siden overtog Malermester Bent Marxens Eftf. i Nørre Åby i nærheden af Middelfart. Carl Mogens Jensen bor privat i Middelfart og han har flest opgaver i det nordvestfynske. Kunderne er en skønsom blanding af private, virksomheder og offentlige institutioner. Og de seneste år har mange af opgaverne været i forbindelse med omdannelse af offentlige bygninger til andre formål. I øjeblikket er det gamle hospital Middelfart Psykiatriske Afdeling fx ved at blive omdannet til kontorer og hedder nu Teglgårdsparken. Hvert år, når jeg kigger tilbage på året der gik, så passer det med, at der har været en fjerdedel opgaver fordelt på hver kundetype. Det synes jeg, er et godt miks, som er med til at sikre, at vi har noget at lave hele året. Meget at lave i industriferien Sidste efterår var aktiviteten meget lav men siden foråret 2003 har der igen været mere gang i den. I dag har han fire svende og en lærling ansat. Vi har mange af de store virksomheder i området som faste kunder. Flere af dem har lukket i industriferien, og så har vi travlt, siger Carl Mogens Jensen. Han fortæller, at middelfartområdet er præget af mange mindre lokale håndværksvirksomheder, som har et godt indbyrdes forhold. Vi mødes i Dansk Byggeris lokalforening for Vestfyn til sociale arrangementer og deltager også i de forskellige kurser, der holdes i Dansk Byggeris regi. Projekt med delafleveringer Jeg tror det er en væsentlig grund til, at det er gået så godt, de gange jeg har deltaget i projekter med delafleveringer. Vi havde tillid til hinanden og var indstillede på, at det skulle være en succes, fortæller Carl Mogens Jensen. I praksis har det fungeret på den måde, at murerne, tømrerne og vi så at sige arbejdede i cirkler. Først på pletten var murerne, så kom tømrerne, så grundmalede vi, hvorefter tømrerne gjorde sig færdige. Til sidst lavede vi finishen. Det var en god oplevelse. Pligt at have lærlinge Carl Mogens Jensen har næsten altid en lærling. Han synes, det er en pligt at have lærlinge, men desværre er der kun to firmaer i området, der har lærlinge regelmæssigt. Mange synes, det er for bøvlet. Det mener jeg ikke, selvom tingene ikke altid er optimalt tilrettelagt. Med min seneste lærling er skoleopholdene fx faldet lidt uheldigt i forhold til vores spidsbelastninger, men det Branchen har udviklet sig siden jeg kom i lære i I de første år brugte vi malinger, der var meget sundhedsskadelige. Det har heldigvis ændret sig meget - Carl Mogens Jensen 16

17 Malerfirmaet Bent Marxen blev grundlagt i 1949 og overtaget af Carl Mogens Jensen i I en årrække havde Bent Marxen drevet BM Lakering sideløbende med malerfirmaet, og det blev overtaget af funktionærerne ved samme lejlighed og har også til huse i Nørre Åby. CARL MOGENS JENSEN er i dag medlem af bestyrelsen for Dansk Byggeris Malersektion. Oprindelig var han medlem af Centralorganisationen af Malermestre landmalerne. Da BYG blev dannet i 1991, kom firmaet med her, men det varede kun et år. I begyndelsen var han medlem af Danske Malermestre. Men de andre håndværksvirksomheder var medlem af BYG, og derfor valgte han at melde sig ind i BYG. BEREGNERGRUPPEN er et anpartsselskab, der tilbyder at udregne svendepriserne på malerarbejde for malermestre. Selskabet er oprindeligt stiftet af 19 malere fra Dansk Byggeri Mal og Danske Malermestre som et alternativ til bl.a. Byggeriets Beregnerservice. Daglig leder, direktør Lena Krogh Andersen, lister fire nøgleord: Billige beregninger, gennemskuelighed, åbenhed og ærlighed. Bestyrelsesformand Flemming Rasmussen, Petersen & Andersen A/S, har for nyligt meldt sig ind i Dansk Byggeri. må man tage med, og nu er der 11 2 år til, at Michelle skal tilbage på skolebænken, siger han, der til gengæld synes, at kvaliteten af skoleopholdene er et problem. Sidst hun var på skole på Vejle Tekniske Skole, gjorde hendes hold oprør mod en af lærerne, fordi de ikke følte, de lærte nok. Det er for dårligt, for lærlingene må ikke føle, at de spilder tiden, når de er på skole. Carl Mogens Jensen mener også, det er et problem, at der er alt for mange lærefri timer. Det kan de bedst motiverede og stærke elever godt klare, men for nogen går det galt, og de må droppe ud af uddannelsen. En branche i udvikling Branchen har udviklet sig siden jeg kom i lære i I de første år brugte vi malinger, der var meget sundhedsskadelige. Det har heldigvis ændret sig meget, så praktisk taget alt i dag er vandbaseret, siger Carl Mogens Jensen. De sidste fem år er kvaliteten af de vandbaserede malinger steget betydeligt. Også farvemæssigt sker der hele tiden en udvikling, men det afhænger meget af moden i det omgivende samfund, slutter han. 2 17

18 I Dansk Byggeris medlemskreds findes en murermester med en ganske særlig historie. Han er 85 år og aktiv murer, har været organiseret i mere end 50 år, to af tre sønner arbejder med i firmaet (årsunger på 64 og 59 år), hustruen Grethe har styret telefon og regnskaber siden De har i øvrigt været gift i 61 år af JAN HESSELBERG, jkh@danskbyggeri.dk, foto BENT JAKOBSEN En sej murer. Murermester Karl Bredmose i Voerså - mellem Hjallerup og Sæby i det nordjyske - er navnet på denne murermester, der med rette i nutidens sprog kan kaldes for en "sej" murer. Karl Bredmose kan fortælle om et langt erhvervsaktivt liv, hvor starten ikke just har været en dans på roser. Efter skolen og konfirmationen og mange forskellige jobs på landet, startede Karl Bredmose sit murerliv som medhjælper i faderen Chresten Bredmoses murerfirma i år gammelt svendebrev For at få del i byggeriet med statshusmandsejendomme efter krigen hvilket krævede at man var organiseret mester (og dermed havde svendebrev), startede Karl som 32-årig som voksenlærling hos murermester Johannes Jensen i Voerså og uddannelsen foregik som aftenskole på Sæby tekniske Skole. Karl fik sit murersvendebrev i 1953 efter at have cyklet de mange aftener frem og tilbage fra Voerså og blev som det første i sit nye liv som murermester straks organiseret i den lokale mesterforening, der dengang hed Østvendsyssel Mesterforening, og som nu er en af de mere end 100 lokalforeninger i Dansk Byggeri. "Min første bil blev en brugt taxa af mærket Plymuth købt på aktion i Aalborg i 1953, men ellers foregik det meste på cykel og med den lokale vognmand til at fragte materiel og materialer rundt til arbejdet, der i årenes løb har bestået af både små og store opgaver, overvejende lokalt," fortæller Karl Bredmose. Et sjældent jubilæum I maj 2003 fejrede lokalforeningen så deres 50 års medlemsjubilar og her pointerede formanden Bent Brønden, Asaa, da også, at et sådant jubilæum hører til de helt sjældne. Et år senere i blev Karl Bredmose medlem af det, der dengang hed HO Hovedorganisationen af Mesterforeninger i Danmark, og som senere var en af grundstenene i Både små og store opgaver tager Karl Bredmose fat på stadigvæk her er det soklen til et nyt hus Byggeriets Arbejdsgivere men om det bliver til et 50 års jubilæum for dette medlemskab er ikke sikkert. Sønnerne især Hardy på 64 og Lindy på 59 synes efterhånden, at pensionsalderen nærmer sig Hardy har siden sit 15. år ar- bejdet med i murervirksomheden, og Lindy har ligeledes arbejdet i murerfaget hele sit liv. Den tredje søn, 44-årige Per, er uddannet elektriker, så familien Bredmose er en vaskeægte håndværkerfamilie, der sætter nye normer for et aktivt arbejdsliv. 2 18

19 Annonce:

20 Storebæltsbroen 2 Højbroen over Østrenden er verdens næstlængste hængebro og har et frit spænd på 1624 meter 2 Brotype: Hængebro 2 Farvand: Storebælt Østrenden 2 Byggeperiode: Indvielsesdato: 14. juni Entreprenør: Coinfra (Italien) 2 Længde: meter 2 Bredde: 24 meter 2 Højde: 257 meter 2 Fra midten af højbroen er der 72 meter til havoverfladen 2 Gennemsejlingshøjden er 65 meter 2 Gennemsejlingsbredden er meter I 2002 passerede i alt køretøjer Storebæltsbroen, svarende til pr. måned. Rampen fra Sprogø og op på højbroen er lavet af 37 mio. ton grus, sand og sten, der er pumpet op fra havbunden under byggeriet. De dårligere materialer, som fx ler, blev siet fra inden rampen blev bygget. En arbejdsplads i skyerne Storebæltsbroen, der er verdens næststørste hængebro, kræver et enormt vedligeholdelsesarbejde. Eftersyn og arbejde på det m2 store brolegeme og de m2 store kabler beskæftiger broens driftsledere året rundt. I 257 meters højde af JAKOB SCHULTZ, foto ULRIK SAMSØE FIGEN. Stilheden er det mest overraskende. Kun en meget fjern brummen afslører bilerne på motorvejen under os. Vi befinder os 257 meter oppe i luften på toppen af Storebæltbroens øst-pylon. I horisonten kan vi se Fyn mod vest og mod øst Korsør og Sjælland, der forsvinder i disen. Vandet er blikstille og solen bager ned på toppen af det imponerende bygningsværk, som er underlagt konstant kontrol af A/S Storebælts driftsledere. Ude på det ene af de enorme kabler er en smed og en arbejdsmand i gang med en reparation af en pakning, der er blevet utæt. Reparationen er rutine og blot en af mange hundrede vedligeholdelsesopgaver i løbet af et år. Det almindelige vedligeholdelsesarbejde og inspektionerne af broen er nøje tilrettelagt og følger faste intervaller. Da broens syv kilometer brodragere sidste år blev minutiøst gennemgået i forbindelse med at en fem-årig garantiperiode, fra den italienske entreprenør Coinfra - som byggede højbroen - snart ville udløbe, blev der brugt måneder på at finde alle fejl. I alt fejl blev fundet. Fejl som skulle rettes på den italienske virksomheds egen regning. Stort arbejde De mange tusinde fejl er fortrinsvis fundet på overfladebehandlede og galvaniserede brodele og tæller alt fra større afskalninger til pletter på få millimeter. Derudover er der fejl på lejer, drænrender, ekspansionsfuger og ophængningssystem. Der er en god grund til, at broen er blevet gået igennem millimeter for millimeter for at finde selv de helt små malingskader. Små skader vil hurtigt kunne blive til store huller, som vil blive dyrere at reparere, og nu har A/S Storebælt dokumentation for alle skaderne. Relativt få fejl Men det er faktisk ikke mange fejl, fastslår Bjarne Kilde, driftsleder for A/S Storebælt, mens han hjemmevant går fra toppen af pylonen hen mod elevatoren, der forbinder broens øverste spids med motorvejen. Mens elevatoren på fire et halv minut skramler ned igen, forklarer Bjarne Kilde, at de mange tusinde fejl langtfra er en uoverskuelig vedligeholdelsesopgave. Hvis man tænker på at selve brolegemet har et areal på m2, og fejlene samlet fylder 825 m2, så svarer det kun til et par fejl pr. hver 10 kvadratmeter. Selvom fejl umiddelbart lyder af meget, så er der mest tale om bittesmå revner i malingen. De er i dag små, men min erfaring siger mig, at de om få år er store og dermed dyrere at reparere. Derfor sørger jeg for, at selv de mindste skader bliver lavet på garantien. Udvikler nye teknikker Bjarne Kilde har som ingeniør været med til at bygge broen og set den vokse ud af intet til det, den er i dag. Hans ansvarsområde er i dag stålkonstruktioner, og dermed har han hele tiden overblikket over broens vitale dele fra top til bund. Det enorme bygningsværk har en forventet levetid på mindst 100 år. Det er den levetid, som vedligeholdelsesarbejdet skal forlænge. Jo bedre vi er til at finde fejl og få dem udbedret, jo længere holder broen, og så sparer vi penge på at opdage fejl tidligt, siger han og forklarer, at broens ingeniører har afprøvet flere teknikker, der skal gøre vedligeholdelsesarbejdet lettere. Undgår rust Hver ankerblok holdes konstant under en bestemt luftfugtighed. Derfor dannes der ikke rust, og vi undgår at skulle male og rustbeskytte. Det er en løsning, vi selv har udviklet, og som er vedligeholdelsesfri. Der udover afprøver vi for tiden også en ny teknik, der skal forhindre svingninger i wirerne mellem kablerne og broen. Svingningerne kan med tiden lave skader på wirerne, så de knækker, forklarer Bjarne Kilde, der synes, at han har et af de mest spændende job overhovedet. Jeg har et tæt tilhørsforhold til broen, fordi jeg har været med fra starten. Det er et fascinerende og imponerende byggeri, der kræver mange avancerede løsninger. Det er en udfordring at være med til at udvikle nye teknikker, man kan bruge i forbindelse med vedligehold og daglig drift