P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER. Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER. Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage"

Transkript

1 4 Ukrudtet bekæmpes kun efter behov 12 Parcelhushavens fremtid 20 Haveselskabet i den frodige halvskygge 24 Kinas folk passer elitens golfbaner 28 Vejen frem ligger oven for rillen 32 Slam til græs, kompost til bede 36 Under glas og grønne fingres omsorg 44 Naturen - det billige skidt 48 Ny og hurtig travbane i Lunden 60 Det er et liv i sus og dus 66 Fra truende død til livfuld kunst 5 JUNI 2008 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 5/2008 1

2 A/S Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX leverandør af alle planteskoleartikler produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf homepage: Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 5/2008

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR FREMTIDSFORSKNING Hvad kan man bruge fremtidsforskere til? Og hvornår er de blot agitatorer med politiske budskaber maskeret som kølig analyse? Spørgsmålet kan stilles i forbindelse med fremtidsforsker Jesper Bo Jensens bog Parcelhuset i fremtiden der også handler om haverne og de følger som parcelhusets udvikling kan få for kvarteret og landskabet. Kort sagt elsker danskerne parcelhusene som bliver større og flere, mens haverne fyldes med udelivsinstallationer eller reduceres til grønne striber og taghaver. For at tendenserne og parcelhusejernes ønsker kan blive virkelighed bør landskabet kunne bebygges uden snærende landzoner og beskyttelseslinjer. Københavns fingerplan - som netop er kommet i en opdateret udgave - afvises uden videre med en bemærkning at det på tide at få bygget mellem fingrene. Og den enkelte grund bør frigøres fra diverse servitutter og grundejerforeningsregler foruden diverse regler fra smagsdommerarkitekter. Mener fremtidsforskeren. Fakta og tendenser lyder undertitlen. Og forskeren tager da også som man skal fat på statistikken og de tendenser som statistikken og andre og løsere informationer afslører. Man må videre gå ud fra at han derefter vurderer hvor tendenserne ligger mellem det forbigående modelune og den langsigtede, strukturelle udvikling. Allerede her forlader forskeren dog det objektive og kan indlede sin egen politiske dagsorden. Det kan forskeren gøre endnu mere i sidste akt hvor han uden videre forudsætter at tendenserne skal have næsten ubegrænset individuel udfoldelse og alle barrierer skal pakkes sammen. En ting er om tendenserne er rigtigt vurderet. Det forudsættes f.eks. at der vedblivende vil være status i flest mulige kvadratmeter og materielle goder. Mon dog. En anden ting er om de tendenser forskeren forudsætter, skal have fri udfoldelse. Er det ikke tilladt at styre byudviklingen så man f.eks. kan sikre bynære landskaber og åbne kyster? Eller at søge en helhed i byggeriet ved hjælp af nogle fælles regler? Ikke ifølge forskeren der midt i vadestedet skifter rolle til neoliberalistisk agitator og ændrer bogens signal fra uafhængig analyse til politisk debat. Hvad vil Realdania - der står bag udgivelsen - på den galej? FORSIDEN Otte af de ellers så flotte bøgetræer i Indelukket ved Gudenåen syd for Silkeborg var døende. Skulle træerne blot fældes og fjernes på gammeldags maner, eller var der en anden og bedre løsning? Ja, der var. Træerne blev i stedet til træskulpturer inspireret af Asger Jorns maleri Trolden og Fuglene som hænger på Silkeborg Kunstmuseum nær ved. Bag arbejdet står Søren Brynjolf og hans kone Susanne Ahrenkiel. Efter en måneds arbejde stod der otte arbejder - forskellige, men med samme tema. Foto: Max Steinar. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 5/2008 3

4 Ukrudtet bekæmpes kun efter behov Tilstandskrav og behovsbestemt udførelse billiggør driften, viser forsøg på Skov & Landskab Af Palle Kristoffersen og Anne Merete Rask Når bare man gør hvad der er nødvendigt, kan man nøjes med mindre. Det gælder også når man bekæmper ukrudt på belægninger. Her kan antallet af behandlinger reduceres når man tager udgangspunkt i tilstandskrav frem for udførelseskrav. Og bekæmper ukrudtet så forudseende at tilstandskravet netop overholdes. Det viser forsøg med ukrudtsbekæmpelse på hellerarealer. Forsøget er udført af Skov & Landskab gennem tre år som led i projektet Clean Region der er finansieret af Interreg IIIC programmet. Pesticidfri metoder Det er afgørende at termiske ukrudtsbekæmpelsesmetoder anvendes i forhold til deres funktionsmåde, deres effektivitet og efter en fastlagt strategi. Det er i det hele taget afgørende når man bruger pesticidfri metoder. De virker ikke systemisk og har derfor ikke nogen langtidsvirkning. Metoderne virker kun på synligt ukrudt, og deres langsigtede TILSTANDSKRAV Entreprenøren planlægger udførelsen Bestilleren kontrollerer resultatet UDFØRELSESKRAV Bestilleren planlægger udførelsen Entreprenøren dokumenterer udførelsen Entreprenøren oversætter ofte tilstandskrav til udførelseskrav effektivitet baserer sig på en udsultning af etableret ukrudt og på en samtidig bekæmpelse af nyfremspiret ukrudt. Før valget af strategi skal der fastlægges et ønsket niveau for acceptabel ukrudtsvækst. Niveauet er typisk udtrykt som en dækningsgrad, men kan også udtrykkes som et renholdelsesniveau der foruden ukrudt omfatter almindeligt forekommende snavs og affald. Som inspiration for valg af ukrudtsniveau og strategier henvises til Skov & Landskabs publikationer Ukrudtsbekæmpelse på belægninger og Ukrudtsbekæmpelse på veje. Til det valgte niveau hører så en eller flere strategier. De foreslåede strategier baserer sig på virkningsfulde behandlinger. Det betyder at de altid efterlader et areal hvor al vegetation er reduceret til det ønskede niveau. Hvilken dosering og dermed typisk fremdriftshastighed der kræves, afhænger af årstid, vejrforhold, type af ukrudt, belægningstype og eventuelt andre forhold. Som udgangspunkt anbefales en dosering på 1000 kwh per ha svarende til 80 kg gas per ha. Denne dosering vil normalt kunne bekæmpe alle typer vegetation på alle slags belægninger, men betyder også en lav fremdriftshastighed fra én til nogle få km i timen. Tilstand og udførelse Tilstandskrav er typisk baseret på en maksimal grænse for ukrudtets dækningsgrad. Det er modsat udførelseskrav hvor der er fastlagt et antal behandlinger og ofte også hvornår de skal udføres. Trods brugen af niveauer og tilhørende strategier har langt de fleste opgaver hidtil været udbudt på udførelseskrav. Hvor der har været udbudt på tilstandskrav, er der alligevel blevet behandlet efter en fast- lagt plan hvor entreprenøren har oversat tilstandskrav til udførelseskrav for at gøre opgaven operationel og lettere at styre. Når tilstandskrav oversættes til - og udføres som - udførelseskrav, udnyttes ikke de potentielle optimeringer af såvel bekæmpelseseffekt som driftsøkonomi der ligger i at udbyde på tilstandskrav. Hverken den udførende eller bestilleren får det optimale ud af situationen. Forsøg på helle For at dokumentere sammenhængen mellem ukrudtsbekæmpelse på tilstandskrav og udførelseskrav gennemførte Skov & Landskab i en forsøgsrække på udvalgte vejelementer, herunder chausséstensbelagte hellearealer. 1. Når ukrudtets dækningsgrad skal bedømmes, er det simpleste en visuel bedømmelse. Se på arealet. 2. Hvis parterne er uenige om mængden af ukrudt, lægges en 100-feltramme på 70 x 70 cm på arealet som hjælp til vurderingen. 4 GRØNT MILJØ 5/2008

5 Til venstre er der flammebehandlet 18 gange på 3 år, heraf kun 4 gange i Til højre et kontrolareal der ikke blev behandlet i den 3-årige forsøgsperiode. Foto: Palle Kristoffersen I 2004 var forsøgene designet efter et fastlagt antal årlige behandlinger - altså udførelse efter udførelseskrav. Disse forsøg var finansieret af Vejdirektoratet, Storstrøms- og Vestsjællands Amter. Som led i Interreg IIIC projektet Clean Region videreførtes forsøgene i 2005 og 2006 på helleanlæg. Her deltog også Næstved Kommune, Danmarks Jordbrugsforskning og seks andre lande. Her blev udførelseskrav ændret til tilstandskrav. Og tilstandskravet var det normalniveau som er defineret i Ukrudtsbekæmpelse på veje med en maksimal dækningsgrad på 2%. 3. Er man stadig uenige opsummeres ukrudtets dækningsgrad i hvert felt. Derved kan den samlede dækningsgrad fastlægges ret præcist. Det er med det samlede forsøg muligt at sammenligne den nødvendige behandlingsindsats set over tre år. Dermed bliver disse forsøg de hidtil længst varende forsøg med pesticidfri bekæmpelse på belægninger i Danmark. Behandlinger 2004 Behandlingen på udførelseskrav betød at der i 2004 blev udført 8 behandlinger med flammer og damp. De var fordelt med 2 ugers interval fra sidst i april til midt i juli og med 4 ugers interval frem til midt i oktober. Tilsvarende blev der udført fire behandlinger med ukrudtsbørster og hedvand med cirka 4 ugers intervaller fra midt i maj til sidst i august. Ukrudtets dækningsgrad blev målt hver anden uge fra sidst i april til midt i november. Dækningsgraden blev målt i 100-feltrammer på faste afmærkede felter. I 2005 og 2006 gik man over til behovsbestemt udførelse. På grundlag af 2004-resultaterne fastlagdes en grænse for hvilken ukrudtsmængde der skulle udløse behandling - således at dækningsgraden vel at mærke på intet tidspunkt senere ville overstige 2%. Denne grænse var 1,5% frem til sidst i juni og 1,8% derefter. Ukrudtet dækningsgrad blev fortsat målt med to ugers interval. Hvis målingerne viste at ukrudtets dækningsgrad oversteg grænserne, blev entreprenøren bedt om at udføre de enkelte behandlinger inden for samme uge. Behandlingerne blev udført som fladebehandlinger. Hele fladen blev altså behandlet uanset om der var synligt ukrudt eller ej. Færre behandlinger På grundlag af den registrerede ukrudtsmængde ved hver måling er udviklingen af ukrudtsmængden over de tre forsøgsår vist i figur 1. Her er tidspunkt for udførelsen af behandlinger også markeret. I 2004 hvor der blev udført otte og fire årlige behandlinger, blev kvalitetskravet ikke rigtigt nået. Alle behandlinger undtaget hedvand er over 2%- kravet, i hvert fald i hele den sidste del af året. I tabel 1 ses udviklingen i antal årlige behandlinger. I 2005 og 2006 blev der reduceret i antallet af behandlinger samtidig med at der her GRØNT MILJØ 5/2008 5

6 UKRUDTETS UDVIKLING I TRE VÆKSTSÆSONER Gennemsnit for tre lokaliteter Markeringerne øverst i diagrammet viser udførelsestidspunktet for behandlingerne. Deres antal er summeret op i tabel 1. Kurverne viser udviklingen i ukrudtets dækningsgrad gennem de tre vækstsæsoner hvor en dækningsgrad på højst 2% var målet. DIAGRAMMET VISER: På de ubehandlede parceller stiger dækningsgraden gennem alle tre vækstsæsoner. For alle behandlingsmetoder falder dækningsgraden samtidig med at der udføres færre behandlinger (dog ikke for sprøjtning). Der bliver stadig mindre variation i ukrudtsmængden, jo længere tid der har været behandlet. % dækningsgrad januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar februar marts april maj juni juli august september Damp Flammer Ubehandlet Hedvand Round-Up Børstning oktober november december Tabel 1 ANTAL ÅRLIGE BEHANDLINGER I 2004 var antallet og placering af behandlinger forudbestemt. I 2005 og 2006 er anført det resulterende antal behandlinger i forhold til det ønskede niveau. Behandling Sum Flammer Damp Hedvand Sprøjtning med glyphosat har været en god målopfyldelse. I 2005 blev der på intet tidspunkt dækningsgrader over de tilladte 2%. Tendensen var den samme i 2006 hvor tilstandskravet kun på ét tidspunkt var overskredet. I 2005 og 2006 blev tilføjet en behandling med glyphosat, på de parceller der i 2004 havde været børstebehandlet. Det ses af figur 1 at der både i 2005 og 2006 har været overskridelse af tilstandskravet, og at der fra 2005 til 2006 er sket en forøgelse af behandlinger fra en til tre. At antallet af behandlinger falder, mens tilstandskravet holdes, peger på at der sker en udsultning af ukrudtet. Det betyder igen at startukrudtsmængden ved indgangen til hvert forsøgsår er blivet mindre. Den fortsatte udvikling af ukrudtsbestanden på de ubehandlede parceller vidner om at der ikke er tale om en generel reduktion af ukrudtsvæksten, eventuelt betinget af årsvariationer. Ingen af de tre forsøgsår indeholdt klimatiske ekstremer i form af nedbør, varme eller tørke. Det er bemærkelsesværdigt at der kan ske en reduktion i antallet af behandlinger med pesticidfri metoder, samtidig med at der sker en forøgelse af antallet af pesticidbehandlinger. Forklaringen er at de termiske behandlinger, hvor man behandler den del af ukrudtet der er umiddelbart synligt, har en direkte bekæmpende virkning på nyfremspiret ukrudt og tilmed kan fremprovokere spiring af ukrudtsfrø i overfladen. Sprøjtning med glyphosat virker kun på det aktuelt forekommende ukrudt og har derfor ikke en forebyggende virkning. Tilstandskrav anbefales Resultaterne viser entydigt at der med behovsbestemt behandling på grundlag af opfyldelse af tilstandskrav både kan opnås en bedre målopfyldelse og et reduceret antal årlige behandlinger. Så både af hensyn til opfyldelse af driftsopgavens mål, den nære og det globale miljø samt driftsøkonomien, kan det anbefales at anvende tilstandskrav som styrende for planlægning og udførelse af behandlinger. For driftsentreprenører kan der være penge at tjene ved at lave en kvalificeret termisk bekæmpelse, både ved kun at behandle det der er nødvendigt, og ved at foretage en udsultning af det ukrudt der medvirker til at definere dækningsgraden. Det kan endvidere ikke udelukkes at nogle af fladebehandlingerne kan erstattes af langt billigere punktbehandlinger når først dækningsgraden er bragt under acceptkravet. For at behovsbestemt behandling efter tilstandskrav skal slå fuldt igennem, mangler en undersøgelse af hvor detaljeret opgørelsen af dækningsgraderne skal være for at udløse behandling. For ukrudt på fortove og langs kantsten er der foreslået at lade forekomsten af ukrudt i stødfugerne, f.eks. optalt over en 100 m strækning, være udslagsgivende, idet de anses for repræsentative og er lette at opgøre. For trafikheller tror vi der kan opnås en erfaring, så man på lang afstand ikke blot kan se om der er for meget ukrudt, men også hvornår der er behov for en bekæmpelse så ukrudtet ikke senere bliver for stort. De ubehandlede parceller vidner om at der ikke er tale om en generel reduktion af ukrudtsvæksten. FORFATTERE Palle Kristoffersen er seniorrådgiver. Anne Merete Rask er ph.d.-studerende. Begge på Skov & Landskab, KU 6 GRØNT MILJØ 5/2008

7 GRØNT MILJØ 5/2008 7

8 Landskabsplanter med genetisk bredde I buskprogrammet samles frø til frøplantager - og nogle giver allerede frø En genetisk bred frøforsyning til træer og buske i det åbne land er målet, og de første frøplantager er allerede i gang med at producere frø. I første omgang af tjørn, men om relativt få år kommer de fleste buskarter med. Der er nu indsamlet frø fra den første snes arter. Nye og mere sjældne arter vil følge. Skov & Landskab og Skovog Naturstyrelsen indledte i 2001 forskningsprogrammet Landskabsfremavl - bedre plantemateriale af danske landskabsplanter til skovbryn, vildtplantninger og læhegn eller kort sagt buskprogrammet. Det omfatter alt fra egetræer til roser, men i alle tilfælde danske arter af stor genetisk bredde. Motivet er både mangel på godt frø og et ønske om at beskytte og bevare danske genressourcer. Problemet belyses godt med eg hvor man i Danmark i mange år har importeret op mod 80% af sit frø fra Holland. Frø af danske frøkilder har været svære at skaffe. Det har betydet at mange bevoksninger på udsatte lokaliteter har set syge og utrivelige ud, forklarer Jan Svejgaard Jensen i Skov & Landskabs videnblad Landskabsplanter med genetisk bredde. For at De gode frøkilder findes i bevoksninger som regnes for oprindelige og delvist urørte, f.eks. som her ved Møns Klint. Foto: Jan Svejgaard Jensen. OVERRASKELSER Frøsamlingen har givet overraskelser. Vi ventede f.eks. ikke at finde en så stor udbredelse af fuglekirsebær og kvalkved i det nordvestlige Jylland. De kan endog være ret dominerende. Koralhvidtjørn er en dansk art som ikke findes på markedet, og som kun de færreste kender. Ikke desto mindre er den meget udbredt og findes i det meste af landet, skriver Svejgaard Jensen. Koralhvidtjørn er ret anderledes end almindelig hvidtjørn og engriflet hvidtjørn og kan blive meget stor og smuk. Projektet har derved den sidegevinst at der skaffes materiale som ikke har været kendt før. Det gælder også for ret sjældne arter som tarmvridrøn og blød filtrose. råde bod på problemet er der kåret flere frøbevoksninger og etableret cirka 50 ha frøplantager. Alligevel er der stadig lange udsigter til selvforsyning. For buske er der andre problemer og løsninger. De naturlige bestande er små og findes spredt i landskabet. De er derfor dyre at samle frø fra. Derfor har danske frøproducenter besluttet at dyrke frøplantager hvor frøet kan høstes billigt og nemt. I modsat fald oversvømmes vi med billigt udenlandsk frø hvis vækst i Danmark i bedste fald er ukendt og ofte viser sig at være ringe. For flere buskarter vil man inden for overskuelig tid kunne dække det danske frøbehov. Frøene indsamles ofte på botanisk kendte lokaliteter, typisk fra sunde og robuste individer. Der lægges vægt på at beskrive lokaliteterne og egenskaberne for de buske der samles ind på. Efter udsåning sættes frøplanterne ud i plantager hvor man kan kombinere udnyttelse, genbevaring, forædling og forskning. Planterne anlægges to steder, både af sikkerhedshensyn og for at prøve planterne under to slags klimaforhold. Plantagerne har typisk afkom fra buske eller træer hentet fra 8-10 forskellige lokaliteter, i alle tilfælde fra både Øst- og Vestdanmark. Herved sammensættes en bred genetisk variation. I plantagerne undersøges om der er forskel mellem de enkelte populationer, og om man kan udpege individer med særlige egenskaber. Desuden kan man sortere de dårligste fra og opnå en reel forædlingsgevinst. Der lægges primært vægt på egenskaber som har betydning for limatisk tilpasning: udspring, afmodning, blomstring og frugtsætning. Det gør det muligt at beskrive variationsmønstre for de enkelte arter og inddele landet i klimazoner på basis af buskenes biologi. Man kan også undersøge arternes populationsbiologi, indavls- og slægtsforhold samt artsforhold og hybridisering, bl.a. for at luge uønskede individer ud. F.eks. kan dunbirk og vortebirk forveksles, og selv om de sjældent krydser indbyrdes, skal hybrider sorteres fra så der ikke høstes frø på dem. På den måde vil forsøgene løbende justere fremavlen. sh KILDE Jan Svejgaard Jensen (2008): Landskabsplanter med genetisk bredde. Videnblade Park og Landskab Skov & Landskab, KU. Stigas nye Titan er til mere end græs Titan hedder Stigas nye knækstyrede og firhjulstrukne redskabsbærer. Standard er det frontmonterede klippeaggregat fås i cm bredde, men der kan også monteres bl.a. skovl, sandspreder, kost mv. Producenten fremhæver også discharge-on-demand hvor man kan omstille fra multiklip af kort græs til bagudkast af højt græs. Der er fire modeller med 20 eller 26 hk. Svært at nå målene i Biodiversitet 2010 Danmark har sammen med de øvrige EU-lande tilsluttet sig fælles mål om at stoppe tilbagegangen i naturens biologiske mangfoldighed inden Hvordan det kan ske, er der forslag og anbefalinger til i rapporten Biodiversitet hvordan når vi målene? som Teknologirådet offentliggjorde 30. april. Hovedoverskriften er at etablere en samlet national handlingsplan for biodiversitet med konkrete mål og tidsfrister. Denne skal bygge på data fra grundig monitering og efterfølgende analyser. Det bliver dog svært at nå målet i tide, fremgår det af rapporten. En ny og moderne Fælledpark i 2011 Med hjælp fra A.P. Møller kan Københavns Kommune nu gå i gang med at realisere planerne om at skabe en moderne Fælledpark. 152 mio. kr. har A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers fond til almene formål doneret til kommunen med det mål at parken kan forskønnes og moderniseres. I den nye Fælledpark, som kommune venter klar i 2011, vil der blandt meget andet blive bygget en skaterpark, en danseplads og en kunstgræsbane. Den 60 ha store park, der blev indviet 1909, er med 11 millioner årlige besøg landets mest besøgte park. 8 GRØNT MILJØ 5/2008

9 Merit Turf Til effektiv bekæmpelse af gåsebiller Når skaderne observeres er det for sent at gennemføre en bekæmpelse Gåsebille larverne lever af græssets rodnet, hvorved de gule pletter opstår. Den voksne Gåsebille er kobberbrun på bagkroppen. Når de observeres kan en bekæmpelse anbefales 10 dage efter Gåsebillen-larven som den ses sidst på sommeren. ved den første nattefrost bevæger larven sig ned i jorden, hvor den overvintrer. En årlig behandling sikrer græsset året ud. Merit Turf fås nu i 3 Kg. og 10Kg. Meget lang anvendelses periode Juni - Juli. Forbedrer græskvaliteten. 2 års erfaring bekræfter de unikke udviklingsresultater med en effekt op til 90% Det mest effektive middel til bekæmpelse af Gåsebillen. Læs altid etiketten før brug For yderligere information Telefon: Mail: GRØNT MILJØ 5/2008 9

10 Digitale klager over vejafgørelser Når man som borger vil klage over kommunernes afgørelser på vejområdet over for Vejdirektoratet, kan man nu gøre det på et digitalt skema på Her ligger endvidere en liste med svar på ofte stillede spørgsmål om vejlovgivningen. Målet er at gøre det nemt for borgerne og at sikre at klagen fra start indeholder de nødvendige oplysninger og bilag. Vejdirektoratets afdeling Vejjura som behandler klagerne, kan dog også fortsat modtage klager pr. brev, e-post eller telefon ( ). Med DeciBellA måles vejens støj DeciBellA er det finurlige navn som Vejdirektoratet givet sin nye vogn der under kørsel måler den dækstøj som forskellige belægningsmaterialer kan udløse. Det er en måling der er blevet mere relevant i takt med at støjbekæmpelsen, bl.a. i form af støjreducerende asfaltoverflader, har udviklet sig. Med den nye vogn måler man støjen med mikrofoner placeret nær dækkene som er af en type der repræsenterer vejens blandede trafik. Målingen kan også afsløre om drænasfalt er ved at stoppe til i snavs fordi støjen derved ændrer sig. Hvidovres børn trak mælkebøtter Den kommunale ukrudtsbekæmpelse i Hvidovre er i årevis foregået uden sprøjtemidler. Nu er målet at få de sidste private haveejere med. Derfor betalte Hvidovre Forsyning A/S den 17. maj 10 kroner til alle børn der afleverede en skralde- eller bærepose fyldt med mælkebøtter med rod - enten hjemme fra haven eller fra kommunale arealer. Vi håber meget at familierne lader sig inspirere til nye gode havevaner med vores mælkebøttearrangement, siger Lars Thiesson, direktør for Hvidovre Forsyning A/S. Litauisk vandløb (Veivirzas) med naturligt forløb og ekstensiv arealudnyttelse. Muligt stedfortrædervandløb. Foto: Jens Skriver/DMU. Ingen danske åer kan være rollemodel Ingen danske vandløb har den fysiske og kemiske kvalitet der skal til for at være rollemodel. I hvert fald ikke for den beskyttelse og forbedring af vandløbene som EU s vandrammedirektiv kræver, viser en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser. Vandløb i Litauen, Letland og eventuelt Polen - som danske kunne ligne hvis de var rene nok - kan i et vist omfang komme på tale som stedfortrædervandløb. Kun tre meget små danske vandløb ud af 128 forhåndsudvalgte får næstbedste karakter som lempede referencevandløb. Hovedårsagen er at langt de fleste af de undersøgte danske vandløb ligger i oplande med meget intensivt landbrug og med mange befæstede og bebyggede arealer. Det medfører mere forurening. Et centralt element i Vandrammedirektivet er at vandløbs kvalitet vurderes ud fra hvor det afviger fra den upåvirkede eller meget svagt påvirkede tilstand. KILDER Kristensen, E.A. m.fl. (2008): Identifikation af referencevandløb til implementering af vandrammedirektivet i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser. Steen Voigt (2008): Danmark må lede i udlandet efter upåvirkede vandløb. DMUNyt 2008 nr. 1. Danmarks Miljøundersøgelser. Græsbåndet hen over marken Så enkelt kan det være. Et mål - feks. i form af en bevoksning- for enden af græsbåndet lokker. Foto: Christine Haaland. Det behøver blot at være et græsbånd hen over marken hvor man kan gå eller ride meter bred. Ingen opvækst. Bare så man kan slippe for de ofte farlige veje og for kontroverser med landmænd når man tager chancen langs en mark fordi der ikke er nogen sti, og markvejen er pløjet op. Beträdor kaldes de i en særlig skånsk aftapning hvor man har det intensive landbrugsland der også kendetegner Danmark. Den er en simpel rekreativ spredningskorridor i familie med de økologiske forbindelser som er blevet kendt i planlægning verden over. Græsbåndene ligner noget der har et midlertidig karakter, og som kan pløjes op flyttes. Men det er bedre at de får en mere varig karakter og dermed et rigere biologisk indhold. Blive mere multifunktionelle. Multifunktionella beträdor som ett instrument för strategisk landskapsplanering hedder et svensk projekt hvor muligheden er undersøgt nærmere. Et projekt der præsenteres kortere i Moviums Gröna Fakta Beträdor och andra grönstråk. Græsbåndene kan indgå i planlægningen som en ud af mange typer af grønne forbindelser i landskabet, forklares det. Og det sker allerede i flere skånske kommuner. Tilsammen kan de skabe et nuanceret økologisk og rekreativ netværk. Et netværk som er mest nødvendig i de bynære landbrugsområder. sh KILDE Mats Gyllin, Christine Haaland, Anders Larsson, Anna Peterson (2008): Beträdor och andra grönstråk. Gröna Fakta 2/2008. Movium og Utemiljö. 10 GRØNT MILJØ 5/2008

11 GRØNT MILJØ 5/

12 Parcelhushavens fremtid Fremtidsforsker fremskriver dagens tendenser - og ser på hvordan konsekvenserne kan blive for både hus, have, kvarter og landskab. Hvis man ikke vil planlægge. Folket elsker parcelhuse. De vokser og fyldes med flere installationer og tidsbesparende teknologi. Også i haven. Husenes vokseværk mindsker haverne ved de eksisterende huse. De kan reduceres til græsstriber med store terrasser, eventuelt på taget. Nye parcelhuskvarterer vil brede sig med større grunde og vil fylde de bynære åbne områder - og måske også kystnære områder og naturområder som i dag beskyttes mod byggeri. Det fremgår af fremtidsforsker Jesper Bo Jensens bog Parcelhuset i fremtiden, fakta og tendenser. Den bygger på hans arbejde med boligmarkedet og en undersøgelse af parcelhusenes fremtid som han udførte for Realdaniafonden i Bogen er udgivet af selskabet Bolius der også ejes af Realdania. Bogens formål er ifølge forordet at skabe en indgang til at modernisere parcelhusene og at skabe debat om reguleringen af parcelhuskvartererne. Den store private bolig Man foretrækker parcelhuset fordi det er privat, forklarer Jesper Bo Jensen. Man kan gå rundt om det, der er en praktisk afstand til naboerne, fred og ro. Parcelhuset repræsenterer også drømmen om det gode og sikre familieliv. Når man efter lejlighed og rækkehus opnår parcelhuset, har man nået toppen af boligmarkedet. Og derfor kommer der flere og flere parcelhuse. Der er opført godt nye parcelhuse siden årtusindskiftet. I alt er godt en million af slagsen, knap halvdelen opført i byggeboomet i 60 erne og 70 erne. Inde i huset bliver rummene større og flere. Det medfører alt sammen større boliger. Der bygges næsten lige så meget til som der bygges nyt. Gennemsnitsstørrelsen er nu 140 m 2 med stigende tendens. Og der bor færre i hver bolig, 2½ person i gennemsnit. Hver beboer har nu 65 m 2 til rådighed. Parcelhuse optager plads i landskabet. Men det er ikke noget problem i et land der er så spredt bebygget som i Danmark, hedder det. Aktiviteterne flytter ud Haven spiller dog også en rolle når man vælger parcelhus. Og den betragtes i alle tilfælde som en nødvendighed, for et parcelhus uden en have er ikke et parcelhus. I Jesper Bo Jensens undersøgelse fremhæver beboerne at de små børn kan lege uden opsyn og man kan flytte hjemmets funktioner ud i godt vejr, nyde sol og tørre tøj. Men haven skal også være nem at holde og overskuelig. Der er meget græs og næsten ingen bede i mange nye haver. Fremover vil vi stadig bruge haven til det den hidtil har været brugt til, men tendensen til at flytte flere gøremål ud i haven fortsætter. Vi vil efterligne sommeren i det sydlige Europa. Haverne vil derfor indeholde langt flere aktiviteter end i dag. Svømmebad, spabad, legeplads, bålplads, udekøkken, udesoveværelse med sejldug, udekontor, udebad og flere terrasser. Installationer til børnene vil fylde meget, f.eks. som trampoliner og kæmpebadebassiner. Ude og inde vil flyde mere sammen i fremtidens hus. Rummene åbner sig mod haven og terrassen. Haverne vil samtidig blive mere forskellige og afspejle beboernes forskellige opfattelser af livet. Man iscenesætter det helt rigtige udtryk udendørs - på den måde som man hidtil mest har gjort det indendørs. At udelivet florerer, vil også mærkes på den måde at man holder flere fester udendørs. Nyttehaven har været i tilbagegang i mange år, men der er også en tendens til at dyrke frugt og grønt - af andre årsager end at spare penge. Det gælder især krydderurter. Nytte kan også være motion og opbevaringsplads f.eks. i form af skure. Moderne mennesker har for meget i deres gemmer. Hoppyer vil også fylde haven mere. F.eks. til vindyrkning. Med hensyn til udseendet fortsætter de sidste 15 års tendens med mere belægning og markant havepræg. Samtidig kan man dog allerede nu spore en parallel tendens hvor man ønsker en ny naturlighed ind i haven, bl.a. for at sikre en enkel vedligeholdelse. Der er nemlig ikke tid til at holde haven. Da havemænd er for dyre, bliver løsningen snarere en stigende automatisering og maskinisering, forudser Jesper Bo Jensen. Den automatiske græsslåmaskine er opfundet. Den vil få følge af anden robotteknologi, f.eks. til rengøring af belægninger. Terrassen er den store samlingsplads. Træterrasser med siddemuligheder er en ny tendens. Foto fra bogen. Nye villakvarterer Der vil komme større liebhaverefterspørgsel efter store grunde der giver plads til store huse - og samtidig rumme en have. Gerne 2000 m 2 med god beliggenhed og udsigt. En anden trend er havneboliger på små grunde. Det er en måde at komme tæt på vandet på. Også skovboliger eller det der ligner er en mulighed. Og kan man ikke bygge i skov, kan man udstykke med indbygget skovrejsning. Udstykninger i forbindelse med landskabs-, skov- og søprojekter ses flere steder i landet, f.eks. i Kildebjerg ved Ry og i Herning. Denne omformende landsca- 12 GRØNT MILJØ 5/2008

13 Installationer til børnene vil fylde mere i haverne. Havetrampoliner og legehuse er kun begyndelsen på det store udstyrsstykke der venter. Foto fra bogen. Etikken synes at være at det ikke er beboeren der skal gemme noget, men den passerende der må slå blikket ned. Motivet er bl.a. at få mere udsigt og at sikre sin bolig bedre. Man kan lettere se hvis der er tyve på færde. Følgen kan dog også være den paradoksale at der opstår en større privathed fordi vi afholder os fra at se direkte på dem vi møder - ligesom i mere offentlige områder. Det er dog ikke sikkert at vi får de åbne amerikanske forhaver og i hvert fald ikke åbne baghaver, mener Jesper Bo Jensen. Sikkerheden vil generelt spille en stigende rolle. Det gælder både trafiksikkerheden og sikkerheden mod vold og kriminalitet. Det taler for både mere trafikbegrænsning med bump og chikaner og en større social kontrol der f.eks. kan udvikles ved at skabe mere liberalt erhverv i parcelhusene. I det hele taget gør moderne miljøteknologi det muligt at integrere boliger, handel og produktion mere og mere. Det ser man f.eks. i mange gamle havneområder. New urbanism - f.eks. i form af middelalderpastichen Jakriborg i Skåne - beskrives som et andet alternativ for parcelhuskvarteret. Her opnås en stilmæssig helhed modsat de nye almindelige parcelhusområder. Her kan man på under to minutter se 1900-tals palævillaer, svensk skovromantik, amerikansk farmerstil og designerkasser med fladt tag. ping forudsætter dog store samlede udstykninger. Inde i byen hvor grundene er små, kan man hæve bebyggelsesprocenten, f.eks. i en form hvor parcelhuset har flere etager, og haven ligger på taget. Så kan grundene være ned til m 2. Sådan kunne man fortætte eksisterende villakvarterer, foreslås det. De almindelige parcelhuskvarterer vil også ændre sig. En tendens er at boligerne åbner sig mere mod omgivelserne - ikke blot den private have. Større huse på uændrede grundstørrelse kniber haven ind de til grønne striber langs huset. Løsningen kan være taghaver. Foto fra bogen. Ingen begrænsninger Fremtidsforskeren tager udgangspunkt i fakta og tendenser på boligmarkedet. Desuden vurderer han hvad der skal til hvis dagens tendenser skal have fri udfoldelse, bl.a. hvad angår arealudlæg og boligønsker. Hans vurdering er at byggeriets rammer skal løsnes. Meget. Bebyggelsesprocenten, som netop er hævet i det nye bygningsreglement, skal forhøjes. Grundejerforeningernes muligheder for at regulere husenes form skal stækkes, f.eks. ved at gøre reglerne tidsbegrænsede. Kommunerne bør fjerne gamle servitutter. Og når man udstykker, skal man helt undgå bestemmelser der begrænser byggeriets udformning. Også Planloven er for snærende, lyder vurderingen. Alt skal ikke gives frit, men det vil være en rigtig god idé at begynde med at opbløde nogle af områderne op til og i nærheden af de større byer. Man er f.eks. på mange måder sluppet godt fra den gamle fingerplan for Københavns udbygning, men der er nu brug for at begynde byudviklingen mellem fingrene. Man skal bygge hvor folk vil bo, nær de store byer. Dermed kan også pendleriet begrænses. Der er for meget naturbeskyttelse og miljøhensyn i landzonen, skriver han. Det er helt klart at disse hensyn er nødvendige, men det er mindre klart at de skal føre til at man ikke må bebygge områder der kan være attraktive som boligområder, anfører Jesper Bo Jensen og peger især på at kystzonerne bør kunne bebygges - stik mod den almindelige politiske koncensus. Der er dogmer der trænger til en rystetur, lyder hans kur. sh KILDE Jesper Bo Jensen (2008): Parcelhuset i fremtiden. Fakta og tendenser. Bolius. GRØNT MILJØ 5/

14 Frederiksborg Slotshave har fået de første to zinkskulpturer - denne på granitsokkel. Den er modelleret af billedhugger Christian Carl Peters i og støbt af zink- og bronzestøber Lauritz Rasmussen. Gamle zinkskulpturer til ære og værdighed Zinkskulpturer fra 1800-tallet har fået en ny og smuk rolle i Frederiksborg Slotshave. Skulpturerne blev fremstillet i tallet som billige - og midlertidige - erstatninger for sandstensskulpturer der var slidte eller ødelagte. Hertil hørte 18 zinkskulpturer der blev fremstillet til renoveringen af Frederiksborg Slot efter branden i To af dem blev i maj stillet op i haven som de første. Frederiksborg Slotshave blev i ført tilbage til den den barokhave som blev anlagt i 1720 erne. De skulpturer som dengang var der, kom dog ikke med i den genskabte have i første omgang. Problemet var bl.a. at der ikke var oplysninger om hvilke slags skulpturer der stod i haven - ud over at de nok var mindre og lette da man ved så meget at de stod på træsokler. Alligevel har Slots- og Ejendomsstyrelsen ønsket at få skulpturer ind i haven fordi den skulpturelle udsmykning var et væsentligt element i datidens haver. Skulpturerne indgik som dele i en helhed hvor bygningskunst, havekunst og billedhuggerkunst skulle spille sammen. Der lå også en filosofi bag den skulpturelle udsmykning der skulle symbolisere havens ejer, hans værdier og interesser. Nye skulpturer i et nutidigt formsprog blev afvist af frygt for at skulpturerne ville sløre det museale udtryk i det barokke anlæg. Også nyhuggede kopier af gamle figurer fra andre slotshaver blev opgivet, bl.a. fordi man næppe ville kunne få den ønskede ensartethed i skulpturernes udtryk. Her kom de gamle zinkskulpturer ind i billedet. De havde som erstatningsskulpturer aldrig været særligt højt værdsat, men var dog blevet opmagasineret dengang de blev afløst af de ønskede sandstenskulpturer. Og til genud- Foto: Birgitte Ivertsen. smykning af barokhaven havde zinkskulpturerne gode egenskaber, vurderede styrelsen. Deres lethed, formsprog og dimensioner ville passe til havens arkitektoniske rum. Man kunne nyttiggøre en kulturarv og formidle skulpturernes historie og sammenhængen med slottet. Anledningen kom da Foreningen Barokhavens Venner på havens 10 års-fødselsdag i 2006 skænkede haven en pengegave med det formål at sætte fokus på den skulpturelle udsmykning. De første to skulpturer er nu sat op. De er 2 til 2½ meter høje med sokkel - hvoraf den ene er en sandstenssokkel og den anden en granitsokkel for at man kan se hvad der er bedst. De næste skulpturer afventer flere midler. Måske til næste år. sh KILDER Slots- og Ejendomsstyrelsen (2006): Skulpturel udsmykning i barokhaven ved Frederiksborg. Notat. Trafiksanering giver færre uheld Etablering af stilleveje i Københavns Kommune har medført et fald i antallet af uheld og personskader på 25-30%, skriver Søren Underlien Jensen, Trafitec, i Dansk Vejtidsskrift (7/2007). Det er mest fodgængere og mænd der har haft sikkerhedsmæssigt gavn af trafiksaneringerne. Cyklister og kvinder har derimod haft mindre gavn af den, lyder evalueringen der er baseret på 60 veje trafiksaneret i årene Saneringerne har især omfattet stilleveje (30 km/ t), overvejende med bump for hver cirka 75 meter. Hertil kommer nogle få lege- og opholdsområder (15 km/t) og tre større veje (40-50 km/t). Beton er bedre end træ til skatere Beton er bedre til skateranlæg end træ. Betonbanerne er populære både blandt brugerne og dem der har ansvaret for driften, oplyser Bo Hansen i det norske Utemiljø 3/2008. Hvis man sammenligner med træbaner, der også bruges i Norge, er anlæggene af beton næsten vedligeholdesfrie og afgiver ikke så meget støj. Materialet kan formes frit, de er bedre at køre på og giver skaterne færre skader. En træbanes køreflade holder kun tre år, lyder erfaringen. I Danmark bruges også støbeasfalt som alternativ til beton. Engelsk landbrug i miljømæssig drift Hele 65% af landbrugsarealet i England er dækket ind af aftaler om miljøvenlig drift, skriver Landbrugsavisen (6.6.08). De engelske ordninger minder om de danske MVJ-ordninger der omfatter en langt mindre del af landbrugsarealet. Ifølge den engelske landbrugsorganisation National Farmers Union viser successen at landmænd generelt føler et stort ansvar for natur og miljø. Siden programmet startede har mange landmænd kunnet konstatere en stor stigning i antallet af fugle på deres bedrifter. Bl.a. er antallet af solsorte steget med 10% siden 1987, skriver Landbrugsavisen. 14 GRØNT MILJØ 5/2008

15 GRØNT MILJØ 5/

16 Kirkegårdens driftsstyring Første tal fra et flerårigt projekt hvis mål er at optimere kirkegårdenes drift Gravarealerne fylder kun mellem 9 og 32 procent af hele kirkegården. Parkarealerne fylder meget mere, nemlig mellem 52 og 88 procent. Omkostningerne til driften varierer lige fra 33 til 78 kr. pr. m 2. Det afspejler den forskel der er mellem store bykirkegårde og mindre kirkegårde på landet, både i areal, brug og opgaver. Det er nogle af resultaterne fra første fase i projektet Driftsstyring på kirkegårde som omfatter 11 kirkegårde i Danmark. Projektet er sat i gang af Kirkeministeriet og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere og udføres af Skov & Landskab. Målet er at udvikle en driftsstyring der kan skabe en mere optimal drift på Nok er gravstedet lille, men hver bruger har brugsret og betaler driften. Gravarealer (arealer med gravnumre jf. nummerplan) Parkarealer (stier, pladser, græsplæner, busketter, bede) Bebyggelse (kirke, kapel, krematorium, kontor, toilet, mandskabsrum) Øvrige arealer (materialeplads, parkering, planteskole). Procentvis fordeling mellem arealkategorier på de 11 kirkegårde. S = stor kirkegård, M = mellemstor kirkegård, L = mindre kirkegård. Ressourcer pr. m 2 kirkegårdsareal på projektets 11 kirkegårde. S = stor kirkegård, M = mellemstor kirkegård, L = mindre kirkegård. kirkegårdene - hvoraf det meste reelt er park. Baggrunden er voksende opmærksomhed på effektivitet og besparelser. Det har fået kirkegårdsforvaltningerne til at interessere sig for driftsstyring - længe efter den øvrige grønne sektor. Driftsstyring er kort sagt at lade driften styre mod nogle fastlagte mål og at koble den økonomiske styring med den gartneriske indsats. Derved får man sammenhæng mellem plejeindsats og plejeessourcer så man kan identificere muligheder for effektiviseringer og besparelser. Kirkegårdenes gravarealer er imidlertid komplicerede anlæg. I modsætning til f.eks. kommunale parker har de et stort antal brugere der hver har brugsret og betaler for driften på et meget lille areal - gravstedet. Disse brugere har ønsker til anlæggets udtryk og til standarden af den drift de betaler for. Kirkegårdsforvaltningen skal samtidig tilgodese alle kirkegårdens brugere hvad enten de har brugsret til et gravsted eller besøger kirkegården i almindelighed. I Danmark er der tradition for at kirkegårdene er grønne anlæg med et meget højt plejeniveau. Kirkegårdens gravsteder omtales ofte som de dødes haver. De traditionelle gravsteder er små haveanlæg der formes og plejes med stor omsorg. Den helhed som gravstederne er en del af, har karakter af en park der skal anvendes og opleves af alle. I projektets næster faser arbejdes videre med at differentiere plejeindsatsen mellem gravareal og parkareal. Desuden skal der udvikles et beskrivelsessystem som kan anvendes som grundlag for at vurdere arbejdsindsats, differentieret pleje og dialog med brugerne. Systemet skal også kunne anvendes i forhold til arbejdstilrettelæggelse og indgå som aftalegrundlag når der laves samarbejdsaftaler. sh KILDE Susanne Guldager, Jørgen Ravn Elkjær og Christian Kjøller (2008): Driftsstyring på kirkegårde. Nøgletal til belysning af kirkegårdenes forvaltning. Skov & Landskab Susanne Guldager (2008): Opbygning af driftsstyringssystem for kirkegårde. Videnblade Park og Landskab Skov & Landskab, KU. Mindre grej til at knuse og sortere Sortering af jord, grus, byggeaffald mv. er en relevant del af mange anlægsarbejder. Også for små entreprenører og anlægsgartnere. Det er derfor interessant at Doppstadt Danmark har udvidet sit program af knuse- og sortereranlæg med mindre grej. En af dem er knuserskovlen MB Crusher der kan monteres på en gravemaskine. En anden er det irske sortereværk Tecnoscreen TS 200 der er monteret med almindeligt hængertræk så den kan transporteres bagefter en kraftig bil. Værket drives en egen dieselmotor og klargøres på under fem minutter. Også fra den italienske knuserproducent RIMAC er der mindre grej. Hidtil har Doppstadt Danmark fokuseret på store løsningsmodeller af mærkerne Doppstadt og Terex Finlay. Nu er de små med. Præsentationsdage juni på Ørumgård Grusgrav. Tecnoscreen TS200 RIMAC Vai 25 MB Crusher 16 GRØNT MILJØ 5/2008

17 Professionelle cylinderklippere Disse produktive og lydsvage John Deere cylinderklippere er brugervenlige, komfortable og nemme at vedligeholde - og en pålidelig investering som sikrer dig vel plejede plæner i fremtiden. Med John Deere s intelligente diagnose -system Whitebox overvåges maskinen konstant og sikrer dig mod irriterende driftsstop. Som en ekstra komfortmulighed kan du supplere 1905 en med en rummelig, isoleret kabine evt. med aircondition. Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler og hør mere om John Deere s cylinderklippere hk, 4-cyl. Yanmar diesel 4 WD Hydraulisk transmission Maks. kørehastighed 25 km/t Venderadius 110 cm (uklippet areal) Rummelig og isoleret kabine (ekstraudstyr) 2653B 20 hk, 3-cyl. Yanmar diesel 3 WD Hydrostatisk transmission Maks. kørehastighed 13 km/t Klippebredde 185 eller 213 cm Hydrauliske ESP klippeled GRØNT MILJØ 5/ B1092

18 Taffelmusik i slotshaven Slots- og Ejendomsstyrelsen inviterer til musik, slåning med le og frugtdyrkning i slotshaverne Tekst og foto: Birgitte S. Ivertsen Instrumenter i bløde, organiske former. Musikere stående i halvcirkler som lindetræerne omkring parterrets vandbassin. Hvide zinkstatuer i strategiske sigtepunkter i Frederik IV s barokhave fra 1720 erne. Og sol, sol, sol. Min obo er fra 1750, og musikken er den musik som blev spillet til taffel ved Frederik IV s hof, forklarer Claus Johansen, oboist i Det Harmoniske Selskab der normalt tæller 16 musikere. På denne solrige grundlovsdag har syv af selskabets musikere fundet vej til Frederiksborg Slotshave for at fylde havens rum med sprød musik fra autentiske blæseinstrumenter der i modsætning til nutidens udelukkende giver lyd ved læbernes kraft. Vi prøver at fremkalde noget af stemningen fra dengang. Her i dag kommer folk for at lytte til os, men den musik vi spiller blev brugt som taffelmusik, baggrundsmusik. Den er skrevet af den tyske komponist G.Ph. Telemann i begyndelsen af 1700-tallet og skal opfattes som en del af udsmykningen her i haven. Med vores optræden i dag forsøger vi at vise at musikken er en del af havens elementer, på linje med vandkunsten og zinkstatuerne, forklarer Claus Johansen inden han griber sit instrument og nodestativ for at begive sig med det lille blæseorkester videre rundt i barokhavens rum. Denne koncert er nemlig en slags interaktiv koncert. Efter et par numre i busquetterne bryder musikerne op og placerer sig foran et af parterrerne med udsigt ned til slottet. Alle cirka 70 tilhørere følger med, og om det er solens varmedis eller det optiske bedrag ved spejlingen af slot og himmel i havens vandbassiner der gør det, er svært at sige, men pludselig er det som om haven også befolkes af fortidens adelige Interaktiv musikoplevelse. Det Harmoniske Selskab på vej mellem to haverum i Frederiksborg barokhave. - roligt spadserende og konverserende langs parterrernes monogrammer i nøjagtigt klippede buskbomme. Over sommeren og efteråret bliver der lejlighed til flere mobile koncerter. Arrangørerne, Slots- og Ejendomsstyrelsen, har hyret Det Harmoniske Selskab til at spille på kanalerne i Frederiksberg Have og til en skumringskoncert i Normandsdalen. Ud over musikken inviterer vi også til mere praktiske events, oplyser slotschef Niels Mellergaard. I Frederiksberg Have kan de der har mod på det, blive udfordret i den ædle kunst at slå med le. Græsset på kineserøen kan for andet år slås med le for på sigt at fremelske en mere varieret flora. Og i Bernstorff Slotshave vil publikum blive introduceret til forskellige former for dyrkning af frugttræer som espalier mv., slutter han. ARRANGEMENTER Hver søndag kl : Bernstorff Slotshave. I Dronning Louises tehus serverer Sing Tehus te og kage. De fire sidste søndage i august: musik på kanalerne i Frederiksberg Have i bedste Frederik VI stil. Det Harmoniske Selskab. Fredag 22. august: skumringskoncert i Nordmandsdalen. Det Harmoniske Selskab. Lørdag 16. august: slåning med le, kineserøen i Frederiksberg Have. Lørdag 23. august 12-16: slotshavetræf i Bernstorff Slotshave. Introduktion til dyrkning af frugttræer som espalier mv. Lørdag 11. oktober: I Frederiksborg Slotshave fortælle SES om de forskellige historiske løg der lægges i haven. Gartnerne viser hvordan de lægges, og der vil være mulighed for at købe nogle af de forskellige løgsorter. I det sene efterår: arrangement i orangeriet i Fredensborg om hvordan baljeplanter bedst vinteropbevares, beskæres mv. Yderligere oplysninger: Slots- og Ejendomsstyrelsen, under de enkelte slotte eller på tlf Musikerne spiller i halvcirkler. De indgår på lige fod med havens øvrige elementer: topiaries, zinkstatuer og vandbassinernes halvcirklede form. FORFATTER Birgitte Ivertsen er cand.mag i dansk med speciale i det grønnes litterære og kunstneriske forbindelser. 18 GRØNT MILJØ 5/2008

19 Elkærs Maskinsalg Barndommens naturoplevelser som f.eks. leg i skoven kan være med til at skabe miljøbevidste voksne. Fra videnbladet. Den grønne barndom Miljøbevidstheden dannes i barndommens natur Har man haft gode naturoplevelser som barn, bliver man også miljøbevidst som voksen. At der faktisk er en reel sammenhæng, er bekræftet i forskningen, oplyser Maja Johansen og Peter Bentsen i Skov & Landskabs videnblad Grønne børn bliver grønne voksne. Voksne, der gør et aktivt stykke arbejde for at beskytte naturen, peger på barndomsoplevelser som grundlæggende for deres interesse i naturen. Det kan f.eks. være leg i skoven, fiske- eller vandreture. Undersøgelser peger på at det både kan være oplevelser alene eller sammen med voksne som forældre eller bedsteforældre, og at de afgørende oplevelser sker inden man er fyldt 11 år. Det kan f.eks. betyde, at udeskolekonceptet der er i vækst i Danmark, på sigt kan være med til at skabe miljøbevidste voksne. På grund af denne sammenhæng er de uheldigt at børnene bruger mere og mere tid inde og har mindre tid til fri leg i naturen. Det kan på sigt belaste den almindelige miljøbevidsthed. Hertil kommer en anden selvforstærkende faktor som amerikanerne kalder environmental generational amnesia. Hver især forbinder vi vores barndoms landskab med natur. Hvis vi alle er villige til at acceptere mindre ændringer i naturen, så vil der langsomt ske en glidning. Naturen opfattes som mindre og mindre værd. Det betyder samlet at forældre ikke er nær så tilbøjelige til at tage deres børn ud i den. En ond cirkel er skabt. Den amerikanske bevægelse The Children & Nature Network prøver at bryde denne cirkel ved at få flere børn ud i naturen. Det gør man bl.a. ved at få forældre til at forstå hvilken betydning naturen har for børns helbred, fremgår det af bevægelsens Children and Nature Der peges bl.a. på de fordele som forskningen påvist: At naturen kan modvirke stress, gøre syge mennesker hurtigere raske, modvirke Attention-Deficit Disorder og øge børns koncentrationsevne. Over for forældre til børn med ADD peges f.eks. på at børn har nemmere ved at fokusere efter at have lavet udendørs aktiviteter som friluftsliv, camping eller fiskeri, end hvis de havde siddet inde og spillet videospil. sh KILDE Maja Johansen, og Peter Bentsen (2008): Grønne børn bliver grønne voksne. Videnblad Park og Landskab. Skov & Landskab, KU Bøgekulturen i forkulturens skygge Det er en god idé at anlægge en forkultur når man rejser skov på marker. Der kommer hurtigt skov til glæde for borgerne, og man sparer renholdelse om dermed mandskab og omkostninger. I hvert fald hvis man begynder med en hårdfør træart, skriver skovfoged Helge Daus, tidligere Århus Kommune i Skoven (4/08). Forkulturen, f.eks. af rødel, birk eller lærk, anlægges nogle år før hovedtræarterne plantes. Daus henviser til et eksempel hvor rødel blev brugt som forkultur i en størrelse af cm som blev plantet med 150 cm mellem rækkerne og 100 cm mellem planterne. Den dannede hurtigt en skygget bund. Da man senere skulle etablere hovedtræarten - bøg - kunne man undgå kemisk bekæmpelse og nøjes med at pløje før plantningen. ENEMARK GRUPPEN De unge bøge vokser bedst i et diffust lys under en skærm af forgængere. Det er vigtigt at den rigtige lys- og skyggebalance er til stede og at bøgene har så meget lys at de stræber opad, forklarer Daus. Forkulturen kan plantes som det passer sig. Den kan være lige fra 5 til 20 år når hovedtræarten plantes ind. Planteafstanden afhænger af hvor tæt hovedtræbevoksningen skal være. Man kan så plante hovedtræarten dér hvor man fjerner de første planter fra forkulturen. Begge dele i én arbejdsgang. Som hjælpetræ er det i Danmark mere almindeligt med ammetræer der plantes samtidig med hovedtræarterne. Metoden er enklere, men i de første år efter plantning giver den ikke træerne den samme beskyttelse som en forkultur. H.G. ENEMARK A/S Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj Tlf Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden for snerydningsmateriel. 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere forskellige modeller med både diesel og benzin motorer og tilhørende fejemaskiner. Ring for oplysning om nærmeste forhandler. GRØNT MILJØ 5/

20 Haveselskabet i den frodige halvskygge Skagensmalerne er en væsentlig del af den danske og nordiske kulturarv. Malerierne fra 1880 til 1910 pryder utallige hjem og opfattes tit som autentiske vidnesbyrd om livet og skønheden i en svunden tid hvor også natur og haver fremstod i særlig glans. Mange af billederne blev vist på udstillingen Skagensmalerne - i nyt lys på museet Arken Også billedet over dem alle, P.S. Krøyers Hip, hip hurra! fra 1888 der normalt hænger på Göteborg Konstmuseum. Det grønne løv omslutter det glade champagneskålende selskab som en løvhytte. I den frodige bevoksning opholder selskabet sig i halvskyggen, mens solen flimrer gennem løvtaget og lyspletter i løv, dug og glas danner stærke kontraster til den mørke baggrund. Det er malerne selv der op- træder på maleriet. Det er baseret på nogle fotografier der blev taget da Anna og Michael Ancher - skagboen og bornholmeren der var malerkoloniens fastboende par - holdt indflytningsfest på Markvej 2 i september En festlig havefrokost med flasker og glas på bordet for en gruppe endnu ret unge malerbohemer. Hus og have eksisterer i dag som museet Anna og Michael Anchers Hus. Selskabet sad i husets nuværende forhave. Man kan dog ikke rigtigt genfinde stemningen fra maleriet. Der er en pæn plæne med en syrenhæk og et par gamle træer. Og alligevel. I forhaven står der faktisk et gammelt understøttet pæretræ som også stod der i 1880 erne, fortæller Grethe Skovmand, administrativ leder af museet. Spørgsmålet er om man kan se et pæretræ på maleriet. Det kan man faktisk. Løvet i midten kunne godt være fra en pære, vurderer tidligere forskningsleder Poul Erik Brander. Det kunne den markante kvist i øverste højre hjørne også være hvis ikke lige bladene var brogede. Det kan måske forklares med det flimrende lys og september måned. Ellers kunne brogetbladet kornel være et bud, vurderer Brander. Bevoksningen til venstre med de spidse blade kunne HIP, HIP, HIP Deltagerne råber ikke bare hurra. De gør det på den særlige måde som den norske maler Christian Krohg indførte. Den bruges stadig af og til. Toastmaster: hip Selskab: hurra Toastmaster: hip, hip Selskab: hurra, hurra Toastmaster: hip, hip, hip Selskab: hurra, hurra, hurra P.S. Krøyer: Hip, hip, hurra! (1888). Göteborgs Konstmuseum. Personerne er set fra bordenden og venstre om: Martha Johansen ( ) Viggo Johansen ( ) Christian Krogh ( ) Peter Severin Krøyer ( ) Degn Brøndum ( ) Michael Ancher ( ) Oscar Björck ( ) Thorvald Niss ( ) Helena Christensen ( ) Anna Ancher ( ) Helga Ancher ( ) godt være syren hvis man ser bort fra den lilla tone, oplyser Brander. Det kunne i teorien godt være det samme genetiske individ som syrenen på maleriet - fornyet med de rodskud som syren konstant sætter. Der er altså et vist artssammenfald mellem maleriet, haven dengang og haven i dag. Haven i 1884 var en oase i 1880 ernes sandede og vindblæste Skagen med sine spredte huse i de grå klitter. På et af 1884-fotografierne ses selskabet i klitten uden for haven. Her ser man at haven er omgivet af et stakit der ser ud til at være ret højt mod vest. Bevoksningen er lav og kratagtig. Uden for er der kun sand og marehalm. Havens bund giver hverken maleriet eller fotogra- 20 GRØNT MILJØ 5/2008

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE Parcelhusgrunde NYBOVEJ, Ny Nørup 7182 Bredsten RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE INDHOLD FAKTA SIDE 2 TILSLUTNINGSAFGIFTER SIDE 2 AFSTANDE SIDE 2 UDSTYKNINGSBESKRIVELSE

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 0209 13 Grundejerforeningen Helmklit v/formand Kenn

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus

Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus J.nr.: 01.00.00.G01 Sagsnr.: 11/1215 Beslutning i Ejendoms- og Arealudvalget den 23-05-2012 Udvalget kunne ikke følge indstillingen og tilbagesender

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.:

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.: Mikkel Grubbe Hansen Egemosevej 5 5871 Frørup Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Grundejerforeningen Toftegården Referat af generalforsamling Onsdag den 22. november 2006 på Avedøre Skole.

Grundejerforeningen Toftegården Referat af generalforsamling Onsdag den 22. november 2006 på Avedøre Skole. Grundejerforeningen Toftegården Referat af generalforsamling Onsdag den 22. november 2006 på Avedøre Skole. Generalforsamlingen indledtes kl. 19.30 af formand Henriette Agtved. 30 grundejere er fremmødt

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS Parkeringsstrategien for Roskilde bymidte blev drøftet på byrådsmødet den 19. marts 2013. Baggrunden for strategien er byrådets ønske om at styrke bymidten som hele kommunens

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Borgertilfredshed en nøgle til succes

Borgertilfredshed en nøgle til succes Borgertilfredshed en nøgle til succes De syv virksomheder bag Kloakpartner bruger store ressourcer på borgerinformation og på at minimere generne for borgerne. Vi anvender en række forskellige værktøjer

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R VA L T N I N G D E T N AT U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T ET Referat af

Læs mere

DDO 2012 STILLER SKARPT PÅ DANMARK

DDO 2012 STILLER SKARPT PÅ DANMARK DDO 2012 STILLER SKARPT PÅ DANMARK Trelleborg ved Slagelse er en ringborg, opført ca. år 980. Inden for ringvolden er der spor af i alt 16 langhuse. DANMARKS DIGITALE ORTOFOTO 2012 COWI stiller endnu engang

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29 Herning Kommune Byggeri, Grundvand og Jord Att.: Carsten Laursen og Hans Eghøj Rådhuset, Torvet 7400 Herning Herning, 31. maj 2015 ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15 Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø John Nielsen T ønder kommune har henvendt sig til undertegnede vedrørende 2 dispensationssager, og jeg vil samtidig med

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Danmarks mest krævende driftsherre

Danmarks mest krævende driftsherre Danmarks mest krævende driftsherre Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme har længe haft glæde af at mange ville skære deres højre arm af for at få Frederiksberg Have eller Kronborg på cv et. Men tiderne

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

2008 Aftalehåndbog vedrørende Hyrdeengens fællesarealer

2008 Aftalehåndbog vedrørende Hyrdeengens fællesarealer 2008 Aftalehåndbog vedrørende Hyrdeengens fællesarealer Indhold G1 - Græsarealer... 4 G2 - Regnvandsbrønde... 5 G3 Træer... 6 G4 - Buskads... 7 G5 Hække... 8 G6 Snerydning... 9 G7 Oprydning... 10 G8 Ukrudtsbekæmpelse...

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Den absolutte sikkerhed fra Længste erfaring og højeste kvalitet Den hollandske producent Nefit bragte verdens

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE E/F SLOTSENGEN S HISTORIE I april 2010 satte DanBolig et projekt byggeri til salg på Slotsherrensvej 203. Det havde været til salg for ca. 10 år siden med blev opgivet på grund af forurening. Men nu skulle

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Hyvildparken Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Brande Tlf. 9718 0815 DanBolig Brande ApS Storegade 32 7330 Brande Tlf.: 89 18 08

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

SWANVIKA KIM UTZON ARKITEKTER PRÆSENTATION 2014-0922

SWANVIKA KIM UTZON ARKITEKTER PRÆSENTATION 2014-0922 PRÆSENTATION KINGO HUS SWANVIKA HUS KLYNGE KINGO HUS PROJEKTBESKRIVELSE Ide Svaneke Familiecamping ligger på en skøn grund med direkte adgang til det smukke klippeområde lige nord for Svaneke. Campingpladsen

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Et naturligt samarbejde...

Et naturligt samarbejde... Et naturligt samarbejde... 2 visioner NYGAARDS visioner er: - at skabe et levende grønt udemiljø med planter, der gror og trives. - at være en naturlig samarbejdspartner for vores kunder. - at være en

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Græsslåning ved STV er den største post. Har været lidt mindre på grund af mindre behov.

Græsslåning ved STV er den største post. Har været lidt mindre på grund af mindre behov. Referat af generalforsamlingen Grf. Kærlodden 5-161 den 13.4.2011 Deltagere: 26 fremmødte, en husstand ved fuldmagt. Punkt 1: Valg af dirigent: Henning (157) Valg af referent: Per (147) Punkt 2: Beretning

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Certificerede forhandlere Milton arbejder tæt sammen med de bedste varmespecialister i landet, der har den

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Hermed ønskes beboerne godt nytår af ejendomsfunktionærer og afdelingsbestyrelse

Hermed ønskes beboerne godt nytår af ejendomsfunktionærer og afdelingsbestyrelse Beboerinformation Måløv Park december 2003 Affald ved varmemesterkontoret I sidste beboerinformation meldte afd.best. ud at der ikke må hensættes affald på den lille plads ved varmemesterkontoret. Ejendomsfunktionærer

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere