Ivar Aasen. Skrifter i samling. Trykt og utrykt III. Kristiania og Kjøbenhavn Føreord (1997) Innhald (detaljert) Om vort Skriftsprog (1836)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ivar Aasen. Skrifter i samling. Trykt og utrykt III. Kristiania og Kjøbenhavn 1911 12. Føreord (1997) Innhald (detaljert) Om vort Skriftsprog (1836)"

Transkript

1 Ivar Aasen Skrifter i samling Trykt og utrykt III Kristiania og Kjøbenhavn Føreord (1997) Innhald (detaljert) Om vort Skriftsprog (1836) Maalsoga og maalsak Norsk Navnebog (1878) innhald, teksten Umsetjingar Merknader Etterord ved Knut Liestøl Band I Band II Elektronisk utgåve Det Norske Samlaget Oslo 1997

2 IVAR AASEN SKRIFTER I SAMLING TRYKT OG UTRYKT III KRISTIANIA OG KJØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG MCMXII

3 II Skrifter i Samling III Føreord (1997) Skrifter i Samling kom ut i tre band i 1911 (band I) og 1912 (band II og III), redigert av Knut Liestøl. Dette er den største samleutgåva av skriftene til Aasen som har kome ut, og det er eit sentralt referanseverk i litteraturen om Aasen. Det er ei liste over dei ulike samleutgåvene i bibliografidelen på denne cd-en. Trass i storleiken er tittelen Skrifter i Samling misvisande. Trebandsverket inneheld berre eit lite utval av den store produksjonen til Aasen. Ingen av dei større verka (grammatikkane, ordbøkene, Prøver af Landsmaalet, Norske Ordsprog) er med, og det er heller ikkje ein del av dei artiklane som stod på prent i levetida til Aasen. Sjå elles «Etterord» av Knut Liestøl i dette bandet. Skrifter i Samling vart på nytt tilgjengleg som bok i 1996 då Gyldendal gav ut ei ny fotografisk utgåve med etterord av Kjell Venås. Dei tre banda er der samla i eitt band. Denne elektroniske utgåva ligg tett opp til originalutgåva i , og sidenummera på boksidene er dei same. Dei viktigaste skilnadene er: 1) innhaldslista er her flytt fremst, og dei nye sidene er nummererte med romartal, 2) teiknet er bytt ut med «d. v. s.», 3) rettingane som er førte opp lengst bak i bokutgåva er førte inn i hovudteksten, og nokre prentefeil i bokutgåva er retta utan at det er gjort greie for det i kvart einskild tilfelle, 4) nokre av overskriftene er retta slik at dei no er i samsvar med originaltitlane på stykka. Det er laga lenkjer slik at ein kjem seg frå teksten til merknadene ved å trykkja på ved overskriftene. Skrifter i Samling er skanna og korrekturlese av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo. Oslo, januar 1997 Oddmund Løkensgard Hoel

4 INNHALD Skrifter i Samling III MAALSOGA OG MAALSAK Om vort Skriftsprog (1836)...7 Norske Viser og Stev (1848)...11 Folkevennen (1852)...24 Mere om det norske Sprog (1852)...57 Om Dannelsen og Norskheden (1857)...66 Om Sprogsagen (1858) Um «Ny Hungrvekja» (1858) Minningar fraa Maalstriden (1859) Budstikkens Oplysninger om Sproget (1861) Fortalen til Grammatiken (1864) Atterførsla (1887) NORSK NAVNEBOG (1878) I. Norske Navne Om vort Forraad af norske Navne Om Navnenes Form eller Dannelse Om de norske Navnes Betydning II. Fremmede Navne a) fra de nærmeste Lande b) fra Sydlandene og Østerlandene III. Nydannede Navne IV. Om Navneskikken i det hele UMSETJINGAR Fridtjofs Saga (1858) Døming um Forfederne (1853) Framgangen i Engelland (1853) Varmen i Vesterholvo (1853) Gagnet av Heimssogo (1853) Av «Adam Bede» (1861) Den raadvise Riddaren (1873) MERKNADER ETTERORD...386

5 MAALSOGA OG MAALSAK

6

7 7 OM VORT SKRIFTSPROG. 1. Efterat vort Fædreneland atter er blevet hvad det engang var, nemlig frit og selvstændigt, maa det være os magtpaaliggende at bruge et selvstændigt og nationalt Sprog, eftersom dette er en Nations fornemste Kjendemærke. Saalænge Norge ansaaes som en dansk Provinds, og Landets Embeder for en stor Deel besattes af Danske, ja endog alle Norske, som nød videnskabelig Opdragelse, oplærtes i Danmark og paa Dansk, og følgelig Dansk eller Kjøbenhavnsk Tale og Skrift omsider blev herskende hos os, var det naturligt, at vort Sprogs Nationalitet maatte gaae under. Hiin Umyndighedstid er svunden, og vi burde vise Verden, at vi ogsaa i denne, vistnok ikke uvigtige Sag attraaede at være selvstændige. Broderlandet Sverige har i denne Henseende været lykkeligere. Det har nu et Sprog, saaledes som man kunde vente sig det paa hiin Side af Fjeldene; thi det ligner saa vakkert det rette norske Folkesprog, som man dog ei faaer at see paa Papiret, ei heller at høre, uden af den ringere anseede Klasse. Skulde vi synde i Et af To, saa var det tilgiveligere, at hælde til det Svenske, end til det Danske. Dette godtgjøres ved Landenes Beliggenhed, ved Folkesprogenes Lighed. En saadan Omstændighed var ingen Unationalitet, ingen Amalgamation (for at bruge

8 8 Skrifter i Samling III de engang antagne Navne); det var den naturlige Lighed mellem to Væxter af samme Frø. Vi trænge aldrig til at gaae udenom Grændserne efter et Sprog; vi skulde lede i vore Gjemmer, og see efter, hvad vi selv eiede, førend vi gik hen at laane af Andre. Ligesaa lidet, som det skulde hædre en fri Mand at aftrygle af Andre, hvad han selv havde Forraad af, ligesaalidet hædrer det os, at vi heller samle udenlandske Ord, end benytte dem, der almindelig kjendes og bruges i vore Bygder. 2. Da nu Enhver synes bedst om det, han fra Barns Been er tilvant, og da alle Skrivende i vor Generation, ere paa en Maade bundne til det Kjøbenhavnske, og maaskee fordetmeste vante fra Ungdom op, til at foragte vort Folkesprog, saa er det venteligt, at en saadan Reform ansees af de Fleste med mindre Gunst. Imidlertid gives der dog, det har man seet i vore offentlige Blade og andre Skrifter, de, der alvorlig ønske at faa vort Sprog saaledes formet, at man med mere Føie kunde kalde det Norsk. Den mindre dannede Deel af Folket, saa slavisk den endog undergiver sig det Herskende, maa vist længe stiltiende have imødeseet en saadan Forandring. Vistnok skulde mange Misforstaaelser og ubillige Puristerier for en stor Deel forebygges. Det har altid smertet mig bittert, naar jeg hørte vort Almuesprog krænkes og belees, enten af velklædt Uvidenhed, eller af en rigtignok velmeent Renselses-Iver. Skal vi da, tænkte jeg, give Slip paa denne kostelige Skat fra Fortiden, som vore Forfædre gjennem alle sine Trængsler have troligen bevaret og overladt til os som en hellig Arv? Skal dens Besiddelse, saa retfærdig som den er, endnu gjøres os stridig, nu, da Folkefriheden atter befinder sig mellem vore Klipper?

9 9 3. Medens Tid og Omstændigheder, som før er sagt, gjorde den Kjøbenhavnske Dialekt herskende hos os, opbevaredes og dyrkedes dog vort Nationalsprog i Bondens Hytter i vore Dale og paa vore Strande; lad end være, at dette ikke er Tilfældet med alle Distrikter i lige Grad. At Tiden ogsaa har havt sin Virkning paa Almuesproget, er naturligt; men naar man betænker, hvor vide vort Lands Befolkning er adspredt, hvor lang Tid Sproget ikke blev skriftligen dyrket, samt flere, forhen berørte Omstændigheder; saa maa man ansee det for noget Stort, at denne National-Eiendom endnu i saapas Stand kan overleveres os. Dersom Norge gjennem disse Sekler havde hævdet sin politiske Selvstændighed, da skulde vort Hovedsprog ogsaa været Almuens, det skulde været Sammenligningen af Landets Dialekter, Middelpunktet, hvorom de dreiede sig. Men vi lode os, med en vidunderlig Taalmodighed, i saa lang Tid uretfærdigen beherske af Andre; derfor tabte vi vort Held og Hæder, derfor tabte vi vort Fædrenesprog. At gjenvinde dette er os endnu ikke umuligt; vor Nationalære fordrer det, og vort Lands lykkelig forandrede Stilling berettiger os dertil. Bonden har den Ære at være Sprogets Redningsmand; til hans Tale skulde man altsaa lytte. 4. Man vil indvende, at en Sprogreformation er Noget, der ei bør foretages paa eengang, men henstilles til Tiden og til Aarhundredets Virkning. Men dette anseer jeg som mindre gjældende i en Stat, som Lykken paa eengang gjorde fri og selvstændig, og hvis rette Folkesprog, skjønt i saa lang Tid useet paa Papiret, dog endnu er til. Ei heller troer jeg, man kan støtte sig paa den Mening, at det nye Sprog skulde blive forvirrende for Begyndere, eller i

10 10 Skrifter i Samling III Førstningen have vanskeligt for at forstaaes af Alle; samt at Udlændinger derved skulde finde en ny Steen i Veien. Det maatte naturligvis saaledes indrettes, at alle Indfødte kunde forstaae det; thi alle blot provindsielle Ord og Vendinger burde undgaaes saavidt muligt. Det blev, endvidere, ikke saa forskjelligt fra de to andre nordiske Sprog, at den, der kunde et af disse, skulde have stort Hovedbrud for at kunne dette. Desuden vilde hiin Aarhundredets Reformation, som ovenfor tilsigtes, blive en evig Opbyggen og Nedriven, da Sproget, manglende en bestemt Basis, stedse vil vakle fra det Ene til det Andet, saa man ikke veed, hvad man skal holde sig til. Og derhos frygter jeg for, at det rette Nationale vil omsider vige for det Fremmede, at nemlig Folkesproget, og ikke Skriftsproget, bliver det, som reformeres. At vi, ved den her tilsigtede Reform eller Tillæmpning, skulde faa et altfor plat og pøbelagtigt Hovedsprog, er en Indvending, der kun grunder sig paa Fordom og Vane. Vi ønske os just et Folkesprog, et som enhver Landsmand uden Møie kan tage Deel i; vor Statsforfatning berettiger os til dette Ønske. Og hvorfor skulde vi være saa ængstelige for disse saakaldte Platheder? De ere det ikke; de ere Norskheder. Lad os sætte Fordommene tilside, og ikke undsee os for at bruge vort Lands eget Tungemaal. 5. Forslag. Det er ikke min Hensigt hermed at fremhæve nogen enkelt af vore Dialekter; nei, ingen saadan bør være Hovedsprog, men dette skulde være en Sammenligning af, et Grundlag for dem Alle. Til et saadant at fuldføre, skulde der gjøres Ordsamlinger for enhver af Landets større Provindser, med grammatikalske Oplysninger og bestemte Ordforklaringer. Til at forfatte disse, skulde Mænd, som ei blot troede at kunne, men og virkelig kunde Almue-

11 11 sproget, opmuntres. Disse Ordsamlinger skulde indsendes til et Selskab, oprettet af sprogkyndige Mænd, som skulde anstille Sammenligninger og gjøre Udvalg, og efterat saaledes Hovedsproget var bestemt, skulde dette Selskab udarbeide en fuldstændig norske Ordbog, med tilsvarende Grammatik. Denne nye Sprogform skulde dog aldeles ikke paabydes eller paanødes; man skulde opmuntre til dens Brug, men ellers lade Enhver bruge det Nye eller Gamle efter eget Godtbefindende. NORSKE VISER OG STEV I FOLKESPROGET. ANDEN UDGAVE VED P. A. MUNCH. CHRISTIANIA Den forrige Udgave udkom i 1840 under Titel «Samling af Sange, Folkeviser og Stev i norske Almuedialekter» med en Indledning af Jørgen Moe. Den nye Udgave adskiller sig fra den forrige deels derved, at enkelte Viser ere udeladte eller ombyttede med andre, og deels ved en Forandring i Skrivemaaden, hvorved man har søgt at give Sproget en mere norsk og med det ældre Sprog mere overeensstemmende Form. Disse Forandringer ere besørgede af Professor Munch, som derfor har ledsaget denne Udgave med en Fortale, hvori han i Korthed angiver den Plan, som herved er fulgt. Bogen er desuden forsynet med Noder til de fleste af Viserne, saaledes at disse Noder udgjøre et Anhang med Overskrift: Melodier til «Norske Viser og Stev», samlede af L. M. Lindemann. Naar man forestiller sig en Samling af Alt hvad der findes digtet i Folkesproget, saavel af bekjendte Forfatteres Arbeider som af gamle eller egentlige Folkesange, skulde man vente, at en saadan Samling maatte være saa stor, at der i et Folkeskrift som

12 12 Skrifter i Samling III nærværende kun maatte tænkes paa et Udvalg af de meest almindelige og meest yndede Sange. Men det maa desværre tilstaaes, at de Folkeviser, som hidtil ere udkomne, virkelig udgjøre et saa lidet Antal, at der ikke er synderlig meget at vælge imellem. Det maa erindres, at det i Almindelighed kun er Viser af morsomt, spøgende eller spottende Indhold, som blive forfattede i Folkesproget; medens derimod de alvorligere Sange, f. Ex. de historiske, sædvanlig forfattes i Skriftsproget eller i en Form, som nærmer sig meget dertil. Imidlertid findes der endnu et ikke saa lidet Antal Digtninger fra en ældre Tid, hvori Folkesproget ogsaa har været anvendt til Fremstilling af alvorligere Sager. I Tellemarken gives nemlig en betydelig Samling af Kjæmpeviser, der ere ligesaa mærkelige ved den Poesie, som de indeholde, som ved den Form, hvori de ere forfattede; disse Viser, som nu kun erindres af enkelte gamle Folk, have, mærkelig nok, ikke været opskrevne før i de seneste Aar, saa at der først ganske nylig er gjort Foranstaltninger til at faae dem udgivne i Trykken. I samme Distrikt findes desuden en stor Mængde af de saakaldte Stev, som endnu ikke have været udgivne. De øvrige Folkedigtninger, som ere Anmelderen bekjendte, ere for det meste kun korte og mindre betydelige Stykker, saasom Vuggeviser, Fabler, Leilighedsvers og Spotviser. De sidste ere temmelig mange, men de ere for en stor Deel ikke skikkede til at udgives, da de indeholde for mange Hentydninger til enkelt Sted, Tid og Person, hvorfor de heller ikke ere meget udbredte, skjønt de undertiden kunne være morsomme nok. Man maa ellers ikke forestille sig disse Viser som en Række af Fornærmelser; de ere sædvanlig kun et Slags Satirer over enkelte slemme Feil, saasom Indbildskhed og Overmod, Gjerrighed, Falskhed eller en og anden Uretfærdighed, som ellers er gaaen ustraffet hen. Under-

13 13 tiden beskrive de kun en Række af Uheld og Forlegenheder, saaledes at det Hele faaer en morsom og lykkelig Ende. Der kunde altsaa vel være en eller anden af disse Viser, som med en vis Tillempning fortjente at opbevares, især naar de have holdt sig saalænge, at de deri tilsigtede Begivenheder ere glemte. Af nyere Viser fra bekjendte Forfattere kjender Anmelderen henved et Snees Stykker udenfor de her indførte, nogle fra Tellemarken, nogle fra Nordhordland og nogle fra forskjellige andre Distrikter. Mange af disse ere gode og meget gode fra Indholdets Side; men de fleste have den Feil, at de have for mange fremmede Ord og for megen Efterligning af Skriftsproget. Dette skulde vel synes noget besynderligt, naar man veed, at de fleste af disse Viser ere forfattede af Almuesmænd; men det lader sig dog forklare af Forholdene. De Folk, som have Evne til at gjøre nogen Fremgang i boglig Kunst, blive derved saa tilvante til Skriftsproget, at de ikke let kunne løsrive sig derfra. De have lært meget; men de have ikke lært den Kunst at adskille det ægte Norske fra de fremmede Tilsætninger i Skriften. De kunne ikke finde nogen Betænkelighed ved at bruge saadanne Ord som: Afsked, Besked, Fornuft, Hensigt, betragte, forsikre, frygte, føle, forbi, ganske, dunkel, munter o. s. v. Saadanne Ord have de jo seet i alle Bøger og alle Breve, og de have ikke hørt noget om, at slige Ord ere unorske. Fra denne Side viser der sig en frygtelig Afstand imellem det egentlige Folkeliv og den moderne Dannelse. Den som skal lære saa meget, at han kan skrive offentlig efter Nutids Skik og Mode, bliver sædvanlig derved ganske bortdragen fra Folkelivet, saa at hans Tanker ligesom bevæge sig i en anden Verden; hans Aand søger sin Føde paa en fremmed Jordbund; han tænker ikke længere saaledes som Folket og kan

14 14 Skrifter i Samling III derfor ikke tale eller skrive i Folkets Aand. Da saaledes alle høiere Evner drages bort fra Almuens Liv, kan man heller ikke fra denne Kant vente sig nogen fuldkommen populær Digtning, med mindre Forfatterne atter ville stige ned i Folkelivet og foretage sig et omhyggeligt Studium af Folkets særegne Maade at tænke og være paa. Af denne Grund er det saa vigtigt for os at blive nøie bekjendte med den egentlige Folkepoesie, det vil sige: med de Digtninger, som egentlig tilhøre Almuen eller som have vundet Erkjendelse og Varighed alene ved sine egne Fortrin, uden at skylde nogen bekjendt Personlighed sin Anseelse. Men endskjønt man nu vel kunde ønske at faae en Samling af saadanne Folkesange alene uden Tilsætning af nyere Forfatteres Arbeider, kan man dog ikke have noget imod, at de bedste af de sidste føies til de første, saaledes som skeet er i den heromhandlede Bog. Forskjellen er i Grunden saa godt som ingen; en Sang kan meget vel have en bekjendt Forfatter og et bekjendt Tilblivelsessted, og dog om kort Tid blive en almindelig Folkesang. Dette have vi jo ogsaa Exempler paa, især i Hans Allums Viser, der ikke just ere gamle, men dog allerede ere bekjendte og brugelige over det hele Land, uagtet de dog især i Omkvædene have enkelte Ord, som ikke ere almeenforstaaelige. Dette beviser da, at Forfatteren netop har havt det rette Blik til at kjende Folkets særegne Tarv og Tilbøielighed. Men paa den anden Side har der ogsaa været gjort mange Forsøg, som deels ikke synes at have vundet noget Bifald, og deels kun have gjort Lykke paa enkelt Tid og Sted. Det er saaledes kun en Deel af de nyere Forfatteres Arbeider, der kan betragtes som ægte Folkesange; de øvrige kunne vel være gode nok til Tid og Sted, men det vil let indsees, at de ikke kunne have Plads i en almindelig Godtkjøbs-Udgave.

15 15 At det maa være en stor Kunst at forfatte ret gode Folkesange, kan skjønnes deraf, at de vellykkede Forsøg ere saa faa, og det kan ellers vel forklares af den før omtalte Afstand imellem Almuen og de mere begavede Forfattere. Man maa imidlertid ikke forestille sig, at det er Sproget alene, som foraarsager denne Vanskelighed. Der gives et Sprog, som endog de Eenfoldige forstaae, uagtet det hverken er tellemarkisk eller gudbrandsdalsk eller nogensomhelst Dialekt. Det er forhen bemærket, at Almuens mere alvorlige Sange sædvanlig ere i Skriftsproget, og der er saaledes mangfoldige Sange, som Almuen overalt synger og ynder, uagtet disse ere paa reent Dansk; ja der gives ogsaa svenske Viser, som man af og til hører enkelte Vers af iblandt den simplere Almue. Det er altsaa ikke nødvendigt, at det, som skal tiltale Almuen, netop skal være forfattet i dens eget Maal; derimod er det nødvendigt, at det maa være i Folkets Aand, at det maa indeholde saadanne Tanker, som Folket kan tilegne sig, og fremtræde i en saadan Form, at den rette Mening er klar og fattelig for Alle. Hvad Sangen angaaer, da behøves der rigtignok mere hertil, og Fordringerne blive da saa store, at de vanskelig kunne opfyldes uden ved et særdeles heldigt naturligt Anlæg. Men Sagen er dog ialfald Opmærksomhed værdig; man maa vide hvad Folket behøver og ønsker, for at kunne give det noget, som har Værd i dets Øine; man maa studere Folkets Smag, ikke for at smigre den eller blindt hen rette sig efter den, men for at kunne virke med mere Held og vække Folkets Sands for det Gode og Gavnlige. Derfor skulde det være ønskeligt at faae en omfattende Oversigt af Folkets Sang og Poesie i Almindelighed; men da maatte man, som forhen antydet, ogsaa medtage de Viser, som ere i Skriftsproget, og denne Sag gaaer altsaa udenfor Gjenstanden for nærværende Opsats.

16 16 Skrifter i Samling III En Angivelse af hvilke Viser, der ere de mest udbredte og yndede, kunde vistnok have sin Interesse, men det maa dog erindres, at Melodierne altid maa tages med i Betragtningen, naar man skal gjøre nogen Slutning herfra. Mange Viser ere kun lidet bekjendte, fordi deres Melodier have været ubekjendte, hvorimod endeel maadelige Viser er meget bekjendte netop for Melodiernes Skyld; herpaa have vi et mærkeligt Exempel i Visen No. 32 (Aa kjøre Vatn aa kjøre Ve); dens Form er halv dansk, og dens Indhold duer til ingen Ting, men alligevel synges den over det hele Land, endog med forskjellige Variationer. Nogle af de Viser, der ere forfattede i det Søndenfjeldske, have udbredt sig stærkt i det Vestog Nordenfjeldske; derimod synes de Viser, som ere digtede i Bergens Stift, ikke at være meget udbredte østenfjelds. Dette grunder sig formodentlig mest paa Sprogformen; de østenfjeldske Viser ere nemlig meget lette at forstaae, da de ikke have saa mange gamle og i Skriftsproget ubekjendte Ord som de vestenfjeldske. Allums Viser ere saaledes, som før bemærket, udbredte overalt; ligeledes ere No. 29 (Je tente paa Kjølsta ifjor) og No. 34 (Je seer dei ut for Gluggen) meget bekjendte vestenfjelds; derimod synes No. 21 (I rykandes Uver) og No. 25 (Høyr du Sigrid) endnu at være kun lidet bekjendte i det Søndenfjeldske, uagtet disse Viser fra Indholdets Side kunne ansees som Mesterstykker. Nogle andre Viser forefindes i saa forskjellige Variationer, at det er vanskeligt at vide, hvor de høre hjemme; dette er især Tilfældet med «Truls mæ Bogan», hvoraf jeg har hørt en Variation i det Trondhjemske, og en anden i Hardanger; ligeledes: «Ifjor gjætt eg Gjeitinn», hvoraf Variationer forefindes ved Bergen og i Nordlandene; den er maaskee kommen fra Ørkedalen, da den har Ordet «Vaak» (dvs. Barn), der, saavidt vides, kun er brugeligt i Distrikterne imellem Trondhjem og Romsdalen.

17 17 Med Hensyn til Angivelsen af Dialekterne maa det ellers bemærkes, at de to Viser, som ere opgivne at være hardangerske, nemlig de foranførte No. 21 og 25, burde heller kaldes søndhordlandske, især derfor, at de altid have Endelsen o ved de stærke Femininer (nemlig: Axlo, Joro, Bruro, Haando, Natto, Tio), hvilket er en Egenhed ved det Søndhordlandske; ligesaa have de Formerne: hu og saa, som i Hardangersk hedde: ho og so. Dialekten staaer ellers meget nær ved den hardangerske; saaledes i Fleertalsformerne: Koppar, Kruser o. s. v., som kun bruges i en Deel af Søndhordland. Visen om «Rabnabrydlaupe» (No. 26) angives af Hallager formodningsviis at være skreven «i Sogns Dialekt, omtrent 12 Mile nordenfor Bergen». Det er imidlertid ikke den Sprogart, som bruges i den indre og største Deel af Sogn. Visen synes at være skreven af en Fremmed efter Hukommelsen, og den indeholder en saadan Sammenblanding af forskjellige Former, at man vanskelig kan vide, hvor den er kommen fra; dog synes Dialekten mest at nærme sig til det Søndfjordske og det Yttresognske i Ladevigs og Evindvigs Præstegjelde. Som Exempel paa hvilke Forandringer den maatte undergaae for at passe til et bestemt Distrikt, anføres her en Omskrivning af det første Vers i Evindvigs Dialekt: Laangt i Aust i Kraakelund dar æ so fager ein By. Alle Dyr, so i Værinn æ, dei saankast dar uti. Bjønn, han æ dan yppaste Karin i Skogja. Ved de gudbrandsdalske Viser af Stockfleth og Storm kunde det bemærkes, at disse Sange synes egentlig kun at være et Forsøg paa at skrive poetisk i en Dialekt, saa at Forfatterne maaskee ikke have tænkt paa at skrive egentlige Folkesange, og

18 18 Skrifter i Samling III ikke heller at give nogen strengt affattet Prøve paa Dialekten. Der gives mange Sætninger i disse Viser, hvori Ordene vel have faaet en Dialektform, men Udtrykket og Ordføiningen dog er overført fra Skriftsproget. Som Exempler paa saadanne for Dialekten fremmede Vendinger kan her anføres: 1) Genitiver efter Skriftsproget: Budeia s Honn (Side 27), Dauins Fyribo; hines Omak; baaes Auger; fagres Værd (S. 6). 2) Passiver med fuldkommen personligt Subjekt: Alder e ve Omak støttes (6). En Saan som agtas værd (9). Alder vekkjas os taa naagon fælen Tore (33). 3) Fremmede Udtryk og Ordføininger: Motlaus ønskte me bære faa i Fre all mi Kval i Sømn nesænkje. S. 8. (Ordene Kval og sænkje ere ubrugelige). Uta Fel saa væl skylde alder se Natur fraa naagor Gjær (22). Ofse skal taa glae Daagaa kappvis aat de struke (24) o. fl. Af enkelte fremmede Ord mærkes: blotte (for bære), frygta (for fælas, eller ræddas), handla (for gjere),skjønt (for daa, eller endaa). Ogsaa i de grammatiske Former findes adskillige Friheder; saaledes ere Dativerne ikke strengt gjennemførte, til Ex. ti Skuggin (f. i Skugga), aat Aaren (f. Aara), aat Dauin (f. Daua), i Kjæften (f. Kjæfte), i Dalen (f. Dale). At Dativ paa et Par Steder er urigtig anbragt, nemlig S. 18, «gjønom Kjørrom» (for Kjørre), og S. 29, «Stakallom» (for Stakallen), maa vel ansees som en Skrivfeil. Imperfekter paa te findes undertiden hvor de ikke skulde være; saaledes: tapte, klapte, kallte, trillte (for tappa, klappa, kalla, trilla), kjendte, vendte, sendte (for kjende, vende, sende). Saadanne og lignende Feil findes rigtignok ogsaa i adskillige andre Viser, men jeg har kun anført dette til Bestyrkelse for den Mening, at de her omhandlede Viser ikke bør betragtes som Dialektprøver, men kun som Poesier i en Dialektform. Det Værd, som de i denne Henseende have, kan naturligviis ikke forringes ved saadanne Smaating, som de her anførte.

19 19 I nærværende Udgave ere nogle nye Viser indførte, som ikke fandtes i den forrige; det er imidlertid kun to eller tre af disse, som er af nogen større Betydenhed; de øvrige ere korte Stykker, som tildeels synes kun at være optagne for Melodiens Skyld. Derimod ere nogle af de ældre udeladte, saasom: «No kom æg ta Fjelle»; «Æg kann so mang ein vakker Saang» og «Valborg aa Signe». At den sidste er udelukket, synes mig er ilde, da denne er en af de meget yndede Viser. Ogsaa forekommer det mig, at nogen af Wergelands Dølesange, især den vakkre «Valdresen paa Heimvegje», burde være optaget her. Derimod troer jeg, at et Par af Storms Viser (No. 7 og 8) skulde være udeladte paa Grund af deres noget tvetydige Indhold. Ogsaa paa Indholdet af «Han Mass aa han Lasse» kunde der være meget at udsætte, men denne Vise er ellers meget interessant fra Formens Side. Hvad der ellers mest kommer i Betragtning ved nærværende Udgave er den deri foretagne Forandring i Skrivemaaden. En saadan Forandring maatte i flere Henseender ansees ønskelig. De Stykker, som have været forfattede i Folkesproget, ere skrevne af forskjellige Hænder og følge saaledes meget forskjellige Planer; det maatte derfor være ønskeligt at faae dem ind under en fælles Plan, saa at alle Dialekter bleve behandlede efter samme Regler. De ældre Nedskrivere have deels læmpet sig alt for meget efter Skriftsprogets Former (f. Ex. i at skrive Bæk for Bekk, lønne for løne), og deels have de viist en altfor ængstlig Omhyggelighed for at betegne Udtalen, hvorved Ordene tildeels have faaet en ukjendelig Form, uden at dog den virkelige Udtale kunde nøiagtig betegnes, f. Ex. naar Storm har skrevet: æille for alle, Høin for Honn. En Skrivemaade, der ikke har nogen mere væsentlig Grund end den her anførte, er man naturligviis vel beføiet til at forandre; derimod er det tvivlsomt, om en Forandring kan gjøres ved de Former,

20 20 Skrifter i Samling III som grunde sig paa en mere væsentlig Egenhed ved Dialekterne. Dersom man kun havde nye Stykker for sig, eller især prosaiske Stykker, som ikke tilhørte nogen bestemt Dialekt, da kunde der vel være en god Leilighed til at gjenoprette de fuldkomnere Former, hvorfra de forkortede eller forvanskede Dialektformer ere udgangne; men naar man har en Samling af Vers og Sange i forskjellige Dialekter at gjøre med, da vil en saadan Gjenoprettelse blive vanskelig, blandt andet fordi den saa ofte støder an imod Rimet og Versemaalet. Vel er en Samling af Folkeviser ikke det samme som en Samling af Dialektprøver; men naar der nu angives, at en Vise er skreven i en vis Dialekt, da venter Læseren ogsaa at finde Dialektens Egenheder gjengivne, og det støder ham, naar han træffer saadanne Former, som hverken bruges i den angivne Dialekt, eller i nogen af de øvrige, som ere ham bekjendte. Denne Uleilighed kunde vel ansees forebygget ved nogle Regler for Udtalen i vedkommende Tilfælde; men de allerfleste Læsere ville saa gjerne undgaae disse Regler; de læse sædvanlig saaledes som der staaer skrevet, uden at bebyrde sin Hukommelse med nye Regler. Desuden vil Hensynet til Sprogartens Egenheder altid have en saa stærk Indflydelse paa Skrivemaaden, at det bliver høist vanskeligt at gjennemføre en fuldkommen Restitution af Formerne. Jeg troer derfor, at et Forsøg paa en saa omfattende Forandring af Formerne ikke godt kan lykkes i en Samling af Sange, som ere forfattede i en Dialekt; derimod antager jeg, at en Samling af norske Fortællinger eller lignende Stykker i ubunden Stiil vilde være den rette Plads for et saadant Forsøg. De forskjellige Udskeielser i Brugen af Vokalerne, som saa ofte finder Sted i de ældre Udgaver, ere for en stor Deel rettede; saaledes findes her til Ex. bera, heve, Glede, Onn, Trokk, sokk, istedetfor det

21 21 forhen brugelige: bæra, hæve, Glæde, Aan, Traak, saak o. s. v. De gudbrandsdalske Udtaleformer: æil, æin, øil, øin, ere her bragte tilbage til den almingelige Form; saaledes: rann, annor, alle, Konn, Koll, Mold. Overgangsformen aa for a og o i Tostavelsesordene er ogsaa for en Deel forkastet; saaledes: sova for saavaa, svara for svaaraa. Dette er imidlertid en meget bestemt fremtrædende Egenhed ved det Gudbrandsdalske, saavelsom ved de indre trondhjemske Sprogarter. I Hallagers Udgave af Viserne findes denne Overgang temmelig rigtig angivet, ihvorvel Rimet har givet Anledning til enkelte Afvigelser, saasom i et Vers (her Side 9), hvor vaake, Maake og raake findes sammenstillede; de to første skulde nemlig hedde: vaakaa (for vaka) og Maakaa (for Maka) eller Makje); det sidste er derimod rigtigt, da Endelsen ikke bliver aa, naar et ægte, oprindeligt aa gaaer foran, altsaa: raake dvs. at træffe, men: raakaa (for raka) dvs. rage. Af Forandringer i Brugen af Konsonanterne mærkes: 1) tj for kj, som i tjukk, Tjønn. 2) lj for j, som Ljom, ljost, Ljaa. 3) Det bortfaldne d er indført, f. Ex. rade, meda, vide, Greide, Vedr, vaagad. 4) Det gamle rd er indført, f. Ex. Ord, Gard, færdog. (Udtalen har deels blot r, deels et tykt l). 5) hv er tildeels indført for kv, som: hvar hvad, hvass. Imod de førstnævnte Forandringer kan der ikke være saa meget at sige, forsaavidt man endelig skal gaae ind paa saadanne Afvigelser fra Dialekternes virkelige Former; de førstnævnte Forandringer have endnu Medhold i en Deel af Dialekterne; Formen rd er rigtignok saa godt som forsvunden i alle Sprogarter, men man har dog megen Grund til at optage den. Derimod troer jeg ikke, at der er tilstrækkelig Grund til at optage hv, som overalt er gaaet over til kv; vel kunde dette ansees som en Udtaleform, saa at man ikke behøvede at skrive: Kval, kvit, kvelva,

22 22 Skrifter i Samling III men kun: Hval hvit, hvelva, med den Regel, at dette h uttales som k; men de Fleste ville dog endnu læse: Val, vit, velva, og dermed ere vi i Grunden værre farne. En Overgang, som saaledes er almindelig antagen, er noget, som vi bør behandle med Varsomhed, og ikke forkaste uden særdeles afgjørende Grunde. Med Hensyn til Opløsningen eller Udfyldningen af de forkortede Former maa anmærkes, at der ere nogle Ord, ved hvilke det forekommer mig tvivlsomt, om den her opstillede Form virkelig er den rigtige. Ordet Jot i Forbindelsen «Ljot aa Fjell» er her (Side 5) forandret til Ljot; i Gudbrandsdalen hedder det imidlertid Jote og betyder en liden Dal eller Huulning i Jorden; jeg har derfor troet, at det er det samme som Isl. gjóta, og maa altsaa skrives Gjote. Det tellemarkiske Juv hedder i en anden Dialekt Djuv, og det synes derfor tvivlsomt, om det skulde skrives Gljuv (S. 48). Istedetfor jyne er skrevet ljyne (S. 22); det kunde ogsaa forklares som: gyne dvs. gabe, staae udsperret (Isl. gina). Istedetfor «gje deg bær hit» er her (S. 33) skrevet: gjer deg bedr hit; dette «gjer» er maaskee kun Trykfeil for: gjev. (Talemaaden «giv deg hit» betyder: flyt dig hid). Ordet «hainfælla» (hos Storm) er skrevet: handfellad, men kunde ellers betragtes som: handfalla (Femin. af handfallen). Ordet «me» er paa mange Steder forandret til «meg»; paa de Steder, hvor det ikke kan betyde andet end «vi» (som paa Side 39), troer jeg dog, at der burde sættes: mid; vel kunde man tænke paa det gamle mer (for ver), men da Ordet i en Dialekt hedder: mid (ligt: Vid, Lid, Frid) og i andre Dialekter: mi (ligt Vi, Li, Fri), synes det klart, at det udgaaer fra Formen «mid», som ogsaa findes i gamle Dokumenter. Mere tvivlsomt er det med dette «me», som bruges i Stockfleths Sang i Betydningen: jeg; det er rigtignok saa, at man i Gudbrandsdalen saavelsom i Trond-

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

en Ordbog over det norske Almuesprog Ivar Aasen

en Ordbog over det norske Almuesprog Ivar Aasen Om en Ordbog over det norske Almuesprog samt en dertil hørende Grammatik af Ivar Aasen Henta frå Det Kongelige Norske Videnskabers-Selskabs Skrifter i det 19de Århundre. Fjerde bind. Throndhjem, 1846-1859.

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist Sakprosatekst Sakprosatekst KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist derfra modtaget en blivende

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 Register: Votum ang. Fortolkningen af Grundlovens. 75 Litr. i... Marts 151. [151] 14) Efter at have taget den vigtige Sag, som nu er forelagt Storthinget til Afgjørelse,

Læs mere

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige Stortinget 1822 Register: Aall, Jernværkseier, Repræsentant. - Vota for at optage et undelandsk Laan til Udredelse af Gjelden til Danmark I. 162 (votum) II. 230 (tale) [162] I. Hr. Præsident! Blandt de

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant.

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16 Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. - Bemærkninger angaaende Storthingets Medlemmers Tilstædeværelse under Odelsthingets Forhandlinger... Juli

Læs mere

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat.

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. Utskrift Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane, 2004, HKL. Nordre Bergenhus Amtstidende, 18.09.1874 I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. (af Overrettssagfører L. Smitt.) I Nordre Bergenhus

Læs mere

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven.

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Allerede ved Forordn, af 21de Mai 1845 gjordes betydelige Forandringer

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

A64. Andrae, Poiil Georg. De Dansk-Vestindiske ^er

A64. Andrae, Poiil Georg. De Dansk-Vestindiske ^er F 2136 A64 Andrae, Poiil Georg De Dansk-Vestindiske ^er "^ J/.

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v.

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. 23 Febr. 1866 Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. (Indenrigsministeriet). Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

JOHAN LUDVIG HEIBERG. At orientere sig

JOHAN LUDVIG HEIBERG. At orientere sig JOHAN LUDVIG HEIBERG At orientere sig Det Udtryk at orientere sig betyder at finde Orienten, det vil sige Østpunktet paa Horizonten; og da man, naar dette Punkt er fundet, tillige kjender alle de andre

Læs mere

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark.

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. 10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. Justits-Min. Rigsdags-Tid, f. 1853, 5te Session. Landsth. Tid. S- 20-22, 30. 35, 1161-96. 1281-1372, 1394-1431. 1434-87, 1493-1571, 1589-1640. 1712-63. Folketh.

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Jan Anders Timberlid Innlegg i Sogndal 18. september 2013 Efter anførte Omstændigheder Approbere Vi allernaadigst, at det Bergenhuusiske Amt deeles

Læs mere

De fortryllede Fingre

De fortryllede Fingre De fortryllede Fingre Et Eventyr B. S. Ingemann (1789-1862) En stille maanelys Midsommeraften sad der en lille Pige paa en Steen ved en Skovslette nær ved Ruinerne af det nedbrudte»volmerslot«og stirrede

Læs mere

Sankt Hans Hospitals

Sankt Hans Hospitals Beretning om Sankt Hans Hospitals og Claudi Rossets Stiftelses forflytning til Bidstrupgaard Disse Stiftelsers Velyndere og Velgjørere især tilegnet af Hospitalets specielle Direction Malling. Pontoppidan.

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

FRA FAMILIEARKIVET Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903

FRA FAMILIEARKIVET Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903 FRA FAMILIEARKIVET I Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903 Udskrevet af Karsten Thorborg 1998 Forlovelsesbrev fra en veninde til Alvilda Bøttger i Barrit Præstegaard:

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høiestretsadvocat Brock

Høiestretsadvocat Brock Trykt hæfte Modtaget den 2. Decbr 1868. Afsendt d 16. Decbr.? Høiestretsadvocat Brock contra 1) Arrestanten Peder Pedersen Schjødte, 2) Arrestantinden Ane Pedersen, Mads Hansens Enke og 3) Hans Christian

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Justitiarius og øvrige Tilforordnede i den kongelige Landsoverret i Wiborg. Oversigtsbilleder Gjøre vitterligt: at Aar 1851 Mandagen den

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå http://naustdal.slekt.name/ Edited by Sigmund Svoen Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå Marianne, gift på Fitje 1888 med Kristoffer Ullaland frå bruk nr. 1. på Ullaland. Dei reiste til Amerika

Læs mere

1 BREVE FRA DANSKE SKUESPILLERE OG SKUESPILLERINDER den nyere tid dr. ryges selvbiografi emilie wiehes erindringer BREVE FRA DANSKE SKUESPILLERE OG SKUESPILLERINDER den nyere tid. Dr. ryges selvbiografi

Læs mere

Læsning 1860erne-70erne

Læsning 1860erne-70erne Læsning 1860erne-70erne Introduktion Retningslinjerne for 1800-tallets undervisning i almueskolen fulgte de tre anordninger, der i 1814 var blevet udstedt for skolesystemerne i købstæder, København og

Læs mere

Min Bedstefaders Levnetsbeskrivelse

Min Bedstefaders Levnetsbeskrivelse Min Bedstefaders Levnetsbeskrivelse Fortalt af Gert Nabo (Arent Broge) Hvad man i Ungdommen nemmer, man i Alderdommen ikke glemmer. Med dette gamle, forslidte Ordsprog vil jeg her begynde Nedskrivelsen

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde.

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. ISBN: 978-82-93134-65-7 (epub), 978-82-93134-66-4 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. 25 Mart. 1791 Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec. 1799 og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan. 1807 (**).

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer

Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer 3166 Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer 1840 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 680 udgivet af Knud Eyvind Bugge, Institut for Dansk Kirkehistorie, G.E.C.GADs Forlag,

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Edward Carstensen. Af Maria Kristiansen

Edward Carstensen. Af Maria Kristiansen Edward Carstensen Af Maria Kristiansen Edward Carstensen (1815-1898) blev den sidste danske guvernør på Guldkysten. Han var en retskaffen mand, der bl.a. gjorde en stor indsats for at bekæmpe den illegale

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

MESTRENE OG VEIEN AF C. W. LEADBEATER OVERSAT AF EVA BLYTT KRISTIANIA 1911 - BLYTT & LUNDS FORLAG TORDENSKJOLDSGADE 2 AAS & WAHL'S BOGTRYKKERI 1/49

MESTRENE OG VEIEN AF C. W. LEADBEATER OVERSAT AF EVA BLYTT KRISTIANIA 1911 - BLYTT & LUNDS FORLAG TORDENSKJOLDSGADE 2 AAS & WAHL'S BOGTRYKKERI 1/49 MESTRENE OG VEIEN AF C. W. LEADBEATER OVERSAT AF EVA BLYTT KRISTIANIA 1911 - BLYTT & LUNDS FORLAG TORDENSKJOLDSGADE 2 AAS & WAHL'S BOGTRYKKERI 1/49 Indholdsfortegnelse Indledende bemerkning...3 De Store...4

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Den grimme Ælling. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844

Den grimme Ælling. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 Den grimme Ælling Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 Der var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer, Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge, og

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

OPLØSTE FORHOLD. ri^ HMANN & STAGES FORLAG '4503 KJØBENHAVN. F. OLDENBURG. TrTKT H'S I\IELSEN & I. "/DICi=. 1886.

OPLØSTE FORHOLD. ri^ HMANN & STAGES FORLAG '4503 KJØBENHAVN. F. OLDENBURG. TrTKT H'S I\IELSEN & I. /DICi=. 1886. ri^ OPLØSTE FORHOLD. ET BILLEDE AF VOR POLITISKE TILSTAND. AF F. OLDENBURG. -y-i' KJØBENHAVN. HMANN & STAGES FORLAG TrTKT H'S I\IELSEN & I. "/DICi=. 1886. V '4503 1 i f^j^ OPLØSTE FORHOLD. ET BILLEDE AF

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere