Ivar Aasen. Skrifter i samling. Trykt og utrykt III. Kristiania og Kjøbenhavn Føreord (1997) Innhald (detaljert) Om vort Skriftsprog (1836)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ivar Aasen. Skrifter i samling. Trykt og utrykt III. Kristiania og Kjøbenhavn 1911 12. Føreord (1997) Innhald (detaljert) Om vort Skriftsprog (1836)"

Transkript

1 Ivar Aasen Skrifter i samling Trykt og utrykt III Kristiania og Kjøbenhavn Føreord (1997) Innhald (detaljert) Om vort Skriftsprog (1836) Maalsoga og maalsak Norsk Navnebog (1878) innhald, teksten Umsetjingar Merknader Etterord ved Knut Liestøl Band I Band II Elektronisk utgåve Det Norske Samlaget Oslo 1997

2 IVAR AASEN SKRIFTER I SAMLING TRYKT OG UTRYKT III KRISTIANIA OG KJØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG MCMXII

3 II Skrifter i Samling III Føreord (1997) Skrifter i Samling kom ut i tre band i 1911 (band I) og 1912 (band II og III), redigert av Knut Liestøl. Dette er den største samleutgåva av skriftene til Aasen som har kome ut, og det er eit sentralt referanseverk i litteraturen om Aasen. Det er ei liste over dei ulike samleutgåvene i bibliografidelen på denne cd-en. Trass i storleiken er tittelen Skrifter i Samling misvisande. Trebandsverket inneheld berre eit lite utval av den store produksjonen til Aasen. Ingen av dei større verka (grammatikkane, ordbøkene, Prøver af Landsmaalet, Norske Ordsprog) er med, og det er heller ikkje ein del av dei artiklane som stod på prent i levetida til Aasen. Sjå elles «Etterord» av Knut Liestøl i dette bandet. Skrifter i Samling vart på nytt tilgjengleg som bok i 1996 då Gyldendal gav ut ei ny fotografisk utgåve med etterord av Kjell Venås. Dei tre banda er der samla i eitt band. Denne elektroniske utgåva ligg tett opp til originalutgåva i , og sidenummera på boksidene er dei same. Dei viktigaste skilnadene er: 1) innhaldslista er her flytt fremst, og dei nye sidene er nummererte med romartal, 2) teiknet er bytt ut med «d. v. s.», 3) rettingane som er førte opp lengst bak i bokutgåva er førte inn i hovudteksten, og nokre prentefeil i bokutgåva er retta utan at det er gjort greie for det i kvart einskild tilfelle, 4) nokre av overskriftene er retta slik at dei no er i samsvar med originaltitlane på stykka. Det er laga lenkjer slik at ein kjem seg frå teksten til merknadene ved å trykkja på ved overskriftene. Skrifter i Samling er skanna og korrekturlese av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo. Oslo, januar 1997 Oddmund Løkensgard Hoel

4 INNHALD Skrifter i Samling III MAALSOGA OG MAALSAK Om vort Skriftsprog (1836)...7 Norske Viser og Stev (1848)...11 Folkevennen (1852)...24 Mere om det norske Sprog (1852)...57 Om Dannelsen og Norskheden (1857)...66 Om Sprogsagen (1858) Um «Ny Hungrvekja» (1858) Minningar fraa Maalstriden (1859) Budstikkens Oplysninger om Sproget (1861) Fortalen til Grammatiken (1864) Atterførsla (1887) NORSK NAVNEBOG (1878) I. Norske Navne Om vort Forraad af norske Navne Om Navnenes Form eller Dannelse Om de norske Navnes Betydning II. Fremmede Navne a) fra de nærmeste Lande b) fra Sydlandene og Østerlandene III. Nydannede Navne IV. Om Navneskikken i det hele UMSETJINGAR Fridtjofs Saga (1858) Døming um Forfederne (1853) Framgangen i Engelland (1853) Varmen i Vesterholvo (1853) Gagnet av Heimssogo (1853) Av «Adam Bede» (1861) Den raadvise Riddaren (1873) MERKNADER ETTERORD...386

5 MAALSOGA OG MAALSAK

6

7 7 OM VORT SKRIFTSPROG. 1. Efterat vort Fædreneland atter er blevet hvad det engang var, nemlig frit og selvstændigt, maa det være os magtpaaliggende at bruge et selvstændigt og nationalt Sprog, eftersom dette er en Nations fornemste Kjendemærke. Saalænge Norge ansaaes som en dansk Provinds, og Landets Embeder for en stor Deel besattes af Danske, ja endog alle Norske, som nød videnskabelig Opdragelse, oplærtes i Danmark og paa Dansk, og følgelig Dansk eller Kjøbenhavnsk Tale og Skrift omsider blev herskende hos os, var det naturligt, at vort Sprogs Nationalitet maatte gaae under. Hiin Umyndighedstid er svunden, og vi burde vise Verden, at vi ogsaa i denne, vistnok ikke uvigtige Sag attraaede at være selvstændige. Broderlandet Sverige har i denne Henseende været lykkeligere. Det har nu et Sprog, saaledes som man kunde vente sig det paa hiin Side af Fjeldene; thi det ligner saa vakkert det rette norske Folkesprog, som man dog ei faaer at see paa Papiret, ei heller at høre, uden af den ringere anseede Klasse. Skulde vi synde i Et af To, saa var det tilgiveligere, at hælde til det Svenske, end til det Danske. Dette godtgjøres ved Landenes Beliggenhed, ved Folkesprogenes Lighed. En saadan Omstændighed var ingen Unationalitet, ingen Amalgamation (for at bruge

8 8 Skrifter i Samling III de engang antagne Navne); det var den naturlige Lighed mellem to Væxter af samme Frø. Vi trænge aldrig til at gaae udenom Grændserne efter et Sprog; vi skulde lede i vore Gjemmer, og see efter, hvad vi selv eiede, førend vi gik hen at laane af Andre. Ligesaa lidet, som det skulde hædre en fri Mand at aftrygle af Andre, hvad han selv havde Forraad af, ligesaalidet hædrer det os, at vi heller samle udenlandske Ord, end benytte dem, der almindelig kjendes og bruges i vore Bygder. 2. Da nu Enhver synes bedst om det, han fra Barns Been er tilvant, og da alle Skrivende i vor Generation, ere paa en Maade bundne til det Kjøbenhavnske, og maaskee fordetmeste vante fra Ungdom op, til at foragte vort Folkesprog, saa er det venteligt, at en saadan Reform ansees af de Fleste med mindre Gunst. Imidlertid gives der dog, det har man seet i vore offentlige Blade og andre Skrifter, de, der alvorlig ønske at faa vort Sprog saaledes formet, at man med mere Føie kunde kalde det Norsk. Den mindre dannede Deel af Folket, saa slavisk den endog undergiver sig det Herskende, maa vist længe stiltiende have imødeseet en saadan Forandring. Vistnok skulde mange Misforstaaelser og ubillige Puristerier for en stor Deel forebygges. Det har altid smertet mig bittert, naar jeg hørte vort Almuesprog krænkes og belees, enten af velklædt Uvidenhed, eller af en rigtignok velmeent Renselses-Iver. Skal vi da, tænkte jeg, give Slip paa denne kostelige Skat fra Fortiden, som vore Forfædre gjennem alle sine Trængsler have troligen bevaret og overladt til os som en hellig Arv? Skal dens Besiddelse, saa retfærdig som den er, endnu gjøres os stridig, nu, da Folkefriheden atter befinder sig mellem vore Klipper?

9 9 3. Medens Tid og Omstændigheder, som før er sagt, gjorde den Kjøbenhavnske Dialekt herskende hos os, opbevaredes og dyrkedes dog vort Nationalsprog i Bondens Hytter i vore Dale og paa vore Strande; lad end være, at dette ikke er Tilfældet med alle Distrikter i lige Grad. At Tiden ogsaa har havt sin Virkning paa Almuesproget, er naturligt; men naar man betænker, hvor vide vort Lands Befolkning er adspredt, hvor lang Tid Sproget ikke blev skriftligen dyrket, samt flere, forhen berørte Omstændigheder; saa maa man ansee det for noget Stort, at denne National-Eiendom endnu i saapas Stand kan overleveres os. Dersom Norge gjennem disse Sekler havde hævdet sin politiske Selvstændighed, da skulde vort Hovedsprog ogsaa været Almuens, det skulde været Sammenligningen af Landets Dialekter, Middelpunktet, hvorom de dreiede sig. Men vi lode os, med en vidunderlig Taalmodighed, i saa lang Tid uretfærdigen beherske af Andre; derfor tabte vi vort Held og Hæder, derfor tabte vi vort Fædrenesprog. At gjenvinde dette er os endnu ikke umuligt; vor Nationalære fordrer det, og vort Lands lykkelig forandrede Stilling berettiger os dertil. Bonden har den Ære at være Sprogets Redningsmand; til hans Tale skulde man altsaa lytte. 4. Man vil indvende, at en Sprogreformation er Noget, der ei bør foretages paa eengang, men henstilles til Tiden og til Aarhundredets Virkning. Men dette anseer jeg som mindre gjældende i en Stat, som Lykken paa eengang gjorde fri og selvstændig, og hvis rette Folkesprog, skjønt i saa lang Tid useet paa Papiret, dog endnu er til. Ei heller troer jeg, man kan støtte sig paa den Mening, at det nye Sprog skulde blive forvirrende for Begyndere, eller i

10 10 Skrifter i Samling III Førstningen have vanskeligt for at forstaaes af Alle; samt at Udlændinger derved skulde finde en ny Steen i Veien. Det maatte naturligvis saaledes indrettes, at alle Indfødte kunde forstaae det; thi alle blot provindsielle Ord og Vendinger burde undgaaes saavidt muligt. Det blev, endvidere, ikke saa forskjelligt fra de to andre nordiske Sprog, at den, der kunde et af disse, skulde have stort Hovedbrud for at kunne dette. Desuden vilde hiin Aarhundredets Reformation, som ovenfor tilsigtes, blive en evig Opbyggen og Nedriven, da Sproget, manglende en bestemt Basis, stedse vil vakle fra det Ene til det Andet, saa man ikke veed, hvad man skal holde sig til. Og derhos frygter jeg for, at det rette Nationale vil omsider vige for det Fremmede, at nemlig Folkesproget, og ikke Skriftsproget, bliver det, som reformeres. At vi, ved den her tilsigtede Reform eller Tillæmpning, skulde faa et altfor plat og pøbelagtigt Hovedsprog, er en Indvending, der kun grunder sig paa Fordom og Vane. Vi ønske os just et Folkesprog, et som enhver Landsmand uden Møie kan tage Deel i; vor Statsforfatning berettiger os til dette Ønske. Og hvorfor skulde vi være saa ængstelige for disse saakaldte Platheder? De ere det ikke; de ere Norskheder. Lad os sætte Fordommene tilside, og ikke undsee os for at bruge vort Lands eget Tungemaal. 5. Forslag. Det er ikke min Hensigt hermed at fremhæve nogen enkelt af vore Dialekter; nei, ingen saadan bør være Hovedsprog, men dette skulde være en Sammenligning af, et Grundlag for dem Alle. Til et saadant at fuldføre, skulde der gjøres Ordsamlinger for enhver af Landets større Provindser, med grammatikalske Oplysninger og bestemte Ordforklaringer. Til at forfatte disse, skulde Mænd, som ei blot troede at kunne, men og virkelig kunde Almue-

11 11 sproget, opmuntres. Disse Ordsamlinger skulde indsendes til et Selskab, oprettet af sprogkyndige Mænd, som skulde anstille Sammenligninger og gjøre Udvalg, og efterat saaledes Hovedsproget var bestemt, skulde dette Selskab udarbeide en fuldstændig norske Ordbog, med tilsvarende Grammatik. Denne nye Sprogform skulde dog aldeles ikke paabydes eller paanødes; man skulde opmuntre til dens Brug, men ellers lade Enhver bruge det Nye eller Gamle efter eget Godtbefindende. NORSKE VISER OG STEV I FOLKESPROGET. ANDEN UDGAVE VED P. A. MUNCH. CHRISTIANIA Den forrige Udgave udkom i 1840 under Titel «Samling af Sange, Folkeviser og Stev i norske Almuedialekter» med en Indledning af Jørgen Moe. Den nye Udgave adskiller sig fra den forrige deels derved, at enkelte Viser ere udeladte eller ombyttede med andre, og deels ved en Forandring i Skrivemaaden, hvorved man har søgt at give Sproget en mere norsk og med det ældre Sprog mere overeensstemmende Form. Disse Forandringer ere besørgede af Professor Munch, som derfor har ledsaget denne Udgave med en Fortale, hvori han i Korthed angiver den Plan, som herved er fulgt. Bogen er desuden forsynet med Noder til de fleste af Viserne, saaledes at disse Noder udgjøre et Anhang med Overskrift: Melodier til «Norske Viser og Stev», samlede af L. M. Lindemann. Naar man forestiller sig en Samling af Alt hvad der findes digtet i Folkesproget, saavel af bekjendte Forfatteres Arbeider som af gamle eller egentlige Folkesange, skulde man vente, at en saadan Samling maatte være saa stor, at der i et Folkeskrift som

12 12 Skrifter i Samling III nærværende kun maatte tænkes paa et Udvalg af de meest almindelige og meest yndede Sange. Men det maa desværre tilstaaes, at de Folkeviser, som hidtil ere udkomne, virkelig udgjøre et saa lidet Antal, at der ikke er synderlig meget at vælge imellem. Det maa erindres, at det i Almindelighed kun er Viser af morsomt, spøgende eller spottende Indhold, som blive forfattede i Folkesproget; medens derimod de alvorligere Sange, f. Ex. de historiske, sædvanlig forfattes i Skriftsproget eller i en Form, som nærmer sig meget dertil. Imidlertid findes der endnu et ikke saa lidet Antal Digtninger fra en ældre Tid, hvori Folkesproget ogsaa har været anvendt til Fremstilling af alvorligere Sager. I Tellemarken gives nemlig en betydelig Samling af Kjæmpeviser, der ere ligesaa mærkelige ved den Poesie, som de indeholde, som ved den Form, hvori de ere forfattede; disse Viser, som nu kun erindres af enkelte gamle Folk, have, mærkelig nok, ikke været opskrevne før i de seneste Aar, saa at der først ganske nylig er gjort Foranstaltninger til at faae dem udgivne i Trykken. I samme Distrikt findes desuden en stor Mængde af de saakaldte Stev, som endnu ikke have været udgivne. De øvrige Folkedigtninger, som ere Anmelderen bekjendte, ere for det meste kun korte og mindre betydelige Stykker, saasom Vuggeviser, Fabler, Leilighedsvers og Spotviser. De sidste ere temmelig mange, men de ere for en stor Deel ikke skikkede til at udgives, da de indeholde for mange Hentydninger til enkelt Sted, Tid og Person, hvorfor de heller ikke ere meget udbredte, skjønt de undertiden kunne være morsomme nok. Man maa ellers ikke forestille sig disse Viser som en Række af Fornærmelser; de ere sædvanlig kun et Slags Satirer over enkelte slemme Feil, saasom Indbildskhed og Overmod, Gjerrighed, Falskhed eller en og anden Uretfærdighed, som ellers er gaaen ustraffet hen. Under-

13 13 tiden beskrive de kun en Række af Uheld og Forlegenheder, saaledes at det Hele faaer en morsom og lykkelig Ende. Der kunde altsaa vel være en eller anden af disse Viser, som med en vis Tillempning fortjente at opbevares, især naar de have holdt sig saalænge, at de deri tilsigtede Begivenheder ere glemte. Af nyere Viser fra bekjendte Forfattere kjender Anmelderen henved et Snees Stykker udenfor de her indførte, nogle fra Tellemarken, nogle fra Nordhordland og nogle fra forskjellige andre Distrikter. Mange af disse ere gode og meget gode fra Indholdets Side; men de fleste have den Feil, at de have for mange fremmede Ord og for megen Efterligning af Skriftsproget. Dette skulde vel synes noget besynderligt, naar man veed, at de fleste af disse Viser ere forfattede af Almuesmænd; men det lader sig dog forklare af Forholdene. De Folk, som have Evne til at gjøre nogen Fremgang i boglig Kunst, blive derved saa tilvante til Skriftsproget, at de ikke let kunne løsrive sig derfra. De have lært meget; men de have ikke lært den Kunst at adskille det ægte Norske fra de fremmede Tilsætninger i Skriften. De kunne ikke finde nogen Betænkelighed ved at bruge saadanne Ord som: Afsked, Besked, Fornuft, Hensigt, betragte, forsikre, frygte, føle, forbi, ganske, dunkel, munter o. s. v. Saadanne Ord have de jo seet i alle Bøger og alle Breve, og de have ikke hørt noget om, at slige Ord ere unorske. Fra denne Side viser der sig en frygtelig Afstand imellem det egentlige Folkeliv og den moderne Dannelse. Den som skal lære saa meget, at han kan skrive offentlig efter Nutids Skik og Mode, bliver sædvanlig derved ganske bortdragen fra Folkelivet, saa at hans Tanker ligesom bevæge sig i en anden Verden; hans Aand søger sin Føde paa en fremmed Jordbund; han tænker ikke længere saaledes som Folket og kan

14 14 Skrifter i Samling III derfor ikke tale eller skrive i Folkets Aand. Da saaledes alle høiere Evner drages bort fra Almuens Liv, kan man heller ikke fra denne Kant vente sig nogen fuldkommen populær Digtning, med mindre Forfatterne atter ville stige ned i Folkelivet og foretage sig et omhyggeligt Studium af Folkets særegne Maade at tænke og være paa. Af denne Grund er det saa vigtigt for os at blive nøie bekjendte med den egentlige Folkepoesie, det vil sige: med de Digtninger, som egentlig tilhøre Almuen eller som have vundet Erkjendelse og Varighed alene ved sine egne Fortrin, uden at skylde nogen bekjendt Personlighed sin Anseelse. Men endskjønt man nu vel kunde ønske at faae en Samling af saadanne Folkesange alene uden Tilsætning af nyere Forfatteres Arbeider, kan man dog ikke have noget imod, at de bedste af de sidste føies til de første, saaledes som skeet er i den heromhandlede Bog. Forskjellen er i Grunden saa godt som ingen; en Sang kan meget vel have en bekjendt Forfatter og et bekjendt Tilblivelsessted, og dog om kort Tid blive en almindelig Folkesang. Dette have vi jo ogsaa Exempler paa, især i Hans Allums Viser, der ikke just ere gamle, men dog allerede ere bekjendte og brugelige over det hele Land, uagtet de dog især i Omkvædene have enkelte Ord, som ikke ere almeenforstaaelige. Dette beviser da, at Forfatteren netop har havt det rette Blik til at kjende Folkets særegne Tarv og Tilbøielighed. Men paa den anden Side har der ogsaa været gjort mange Forsøg, som deels ikke synes at have vundet noget Bifald, og deels kun have gjort Lykke paa enkelt Tid og Sted. Det er saaledes kun en Deel af de nyere Forfatteres Arbeider, der kan betragtes som ægte Folkesange; de øvrige kunne vel være gode nok til Tid og Sted, men det vil let indsees, at de ikke kunne have Plads i en almindelig Godtkjøbs-Udgave.

15 15 At det maa være en stor Kunst at forfatte ret gode Folkesange, kan skjønnes deraf, at de vellykkede Forsøg ere saa faa, og det kan ellers vel forklares af den før omtalte Afstand imellem Almuen og de mere begavede Forfattere. Man maa imidlertid ikke forestille sig, at det er Sproget alene, som foraarsager denne Vanskelighed. Der gives et Sprog, som endog de Eenfoldige forstaae, uagtet det hverken er tellemarkisk eller gudbrandsdalsk eller nogensomhelst Dialekt. Det er forhen bemærket, at Almuens mere alvorlige Sange sædvanlig ere i Skriftsproget, og der er saaledes mangfoldige Sange, som Almuen overalt synger og ynder, uagtet disse ere paa reent Dansk; ja der gives ogsaa svenske Viser, som man af og til hører enkelte Vers af iblandt den simplere Almue. Det er altsaa ikke nødvendigt, at det, som skal tiltale Almuen, netop skal være forfattet i dens eget Maal; derimod er det nødvendigt, at det maa være i Folkets Aand, at det maa indeholde saadanne Tanker, som Folket kan tilegne sig, og fremtræde i en saadan Form, at den rette Mening er klar og fattelig for Alle. Hvad Sangen angaaer, da behøves der rigtignok mere hertil, og Fordringerne blive da saa store, at de vanskelig kunne opfyldes uden ved et særdeles heldigt naturligt Anlæg. Men Sagen er dog ialfald Opmærksomhed værdig; man maa vide hvad Folket behøver og ønsker, for at kunne give det noget, som har Værd i dets Øine; man maa studere Folkets Smag, ikke for at smigre den eller blindt hen rette sig efter den, men for at kunne virke med mere Held og vække Folkets Sands for det Gode og Gavnlige. Derfor skulde det være ønskeligt at faae en omfattende Oversigt af Folkets Sang og Poesie i Almindelighed; men da maatte man, som forhen antydet, ogsaa medtage de Viser, som ere i Skriftsproget, og denne Sag gaaer altsaa udenfor Gjenstanden for nærværende Opsats.

16 16 Skrifter i Samling III En Angivelse af hvilke Viser, der ere de mest udbredte og yndede, kunde vistnok have sin Interesse, men det maa dog erindres, at Melodierne altid maa tages med i Betragtningen, naar man skal gjøre nogen Slutning herfra. Mange Viser ere kun lidet bekjendte, fordi deres Melodier have været ubekjendte, hvorimod endeel maadelige Viser er meget bekjendte netop for Melodiernes Skyld; herpaa have vi et mærkeligt Exempel i Visen No. 32 (Aa kjøre Vatn aa kjøre Ve); dens Form er halv dansk, og dens Indhold duer til ingen Ting, men alligevel synges den over det hele Land, endog med forskjellige Variationer. Nogle af de Viser, der ere forfattede i det Søndenfjeldske, have udbredt sig stærkt i det Vestog Nordenfjeldske; derimod synes de Viser, som ere digtede i Bergens Stift, ikke at være meget udbredte østenfjelds. Dette grunder sig formodentlig mest paa Sprogformen; de østenfjeldske Viser ere nemlig meget lette at forstaae, da de ikke have saa mange gamle og i Skriftsproget ubekjendte Ord som de vestenfjeldske. Allums Viser ere saaledes, som før bemærket, udbredte overalt; ligeledes ere No. 29 (Je tente paa Kjølsta ifjor) og No. 34 (Je seer dei ut for Gluggen) meget bekjendte vestenfjelds; derimod synes No. 21 (I rykandes Uver) og No. 25 (Høyr du Sigrid) endnu at være kun lidet bekjendte i det Søndenfjeldske, uagtet disse Viser fra Indholdets Side kunne ansees som Mesterstykker. Nogle andre Viser forefindes i saa forskjellige Variationer, at det er vanskeligt at vide, hvor de høre hjemme; dette er især Tilfældet med «Truls mæ Bogan», hvoraf jeg har hørt en Variation i det Trondhjemske, og en anden i Hardanger; ligeledes: «Ifjor gjætt eg Gjeitinn», hvoraf Variationer forefindes ved Bergen og i Nordlandene; den er maaskee kommen fra Ørkedalen, da den har Ordet «Vaak» (dvs. Barn), der, saavidt vides, kun er brugeligt i Distrikterne imellem Trondhjem og Romsdalen.

17 17 Med Hensyn til Angivelsen af Dialekterne maa det ellers bemærkes, at de to Viser, som ere opgivne at være hardangerske, nemlig de foranførte No. 21 og 25, burde heller kaldes søndhordlandske, især derfor, at de altid have Endelsen o ved de stærke Femininer (nemlig: Axlo, Joro, Bruro, Haando, Natto, Tio), hvilket er en Egenhed ved det Søndhordlandske; ligesaa have de Formerne: hu og saa, som i Hardangersk hedde: ho og so. Dialekten staaer ellers meget nær ved den hardangerske; saaledes i Fleertalsformerne: Koppar, Kruser o. s. v., som kun bruges i en Deel af Søndhordland. Visen om «Rabnabrydlaupe» (No. 26) angives af Hallager formodningsviis at være skreven «i Sogns Dialekt, omtrent 12 Mile nordenfor Bergen». Det er imidlertid ikke den Sprogart, som bruges i den indre og største Deel af Sogn. Visen synes at være skreven af en Fremmed efter Hukommelsen, og den indeholder en saadan Sammenblanding af forskjellige Former, at man vanskelig kan vide, hvor den er kommen fra; dog synes Dialekten mest at nærme sig til det Søndfjordske og det Yttresognske i Ladevigs og Evindvigs Præstegjelde. Som Exempel paa hvilke Forandringer den maatte undergaae for at passe til et bestemt Distrikt, anføres her en Omskrivning af det første Vers i Evindvigs Dialekt: Laangt i Aust i Kraakelund dar æ so fager ein By. Alle Dyr, so i Værinn æ, dei saankast dar uti. Bjønn, han æ dan yppaste Karin i Skogja. Ved de gudbrandsdalske Viser af Stockfleth og Storm kunde det bemærkes, at disse Sange synes egentlig kun at være et Forsøg paa at skrive poetisk i en Dialekt, saa at Forfatterne maaskee ikke have tænkt paa at skrive egentlige Folkesange, og

18 18 Skrifter i Samling III ikke heller at give nogen strengt affattet Prøve paa Dialekten. Der gives mange Sætninger i disse Viser, hvori Ordene vel have faaet en Dialektform, men Udtrykket og Ordføiningen dog er overført fra Skriftsproget. Som Exempler paa saadanne for Dialekten fremmede Vendinger kan her anføres: 1) Genitiver efter Skriftsproget: Budeia s Honn (Side 27), Dauins Fyribo; hines Omak; baaes Auger; fagres Værd (S. 6). 2) Passiver med fuldkommen personligt Subjekt: Alder e ve Omak støttes (6). En Saan som agtas værd (9). Alder vekkjas os taa naagon fælen Tore (33). 3) Fremmede Udtryk og Ordføininger: Motlaus ønskte me bære faa i Fre all mi Kval i Sømn nesænkje. S. 8. (Ordene Kval og sænkje ere ubrugelige). Uta Fel saa væl skylde alder se Natur fraa naagor Gjær (22). Ofse skal taa glae Daagaa kappvis aat de struke (24) o. fl. Af enkelte fremmede Ord mærkes: blotte (for bære), frygta (for fælas, eller ræddas), handla (for gjere),skjønt (for daa, eller endaa). Ogsaa i de grammatiske Former findes adskillige Friheder; saaledes ere Dativerne ikke strengt gjennemførte, til Ex. ti Skuggin (f. i Skugga), aat Aaren (f. Aara), aat Dauin (f. Daua), i Kjæften (f. Kjæfte), i Dalen (f. Dale). At Dativ paa et Par Steder er urigtig anbragt, nemlig S. 18, «gjønom Kjørrom» (for Kjørre), og S. 29, «Stakallom» (for Stakallen), maa vel ansees som en Skrivfeil. Imperfekter paa te findes undertiden hvor de ikke skulde være; saaledes: tapte, klapte, kallte, trillte (for tappa, klappa, kalla, trilla), kjendte, vendte, sendte (for kjende, vende, sende). Saadanne og lignende Feil findes rigtignok ogsaa i adskillige andre Viser, men jeg har kun anført dette til Bestyrkelse for den Mening, at de her omhandlede Viser ikke bør betragtes som Dialektprøver, men kun som Poesier i en Dialektform. Det Værd, som de i denne Henseende have, kan naturligviis ikke forringes ved saadanne Smaating, som de her anførte.

19 19 I nærværende Udgave ere nogle nye Viser indførte, som ikke fandtes i den forrige; det er imidlertid kun to eller tre af disse, som er af nogen større Betydenhed; de øvrige ere korte Stykker, som tildeels synes kun at være optagne for Melodiens Skyld. Derimod ere nogle af de ældre udeladte, saasom: «No kom æg ta Fjelle»; «Æg kann so mang ein vakker Saang» og «Valborg aa Signe». At den sidste er udelukket, synes mig er ilde, da denne er en af de meget yndede Viser. Ogsaa forekommer det mig, at nogen af Wergelands Dølesange, især den vakkre «Valdresen paa Heimvegje», burde være optaget her. Derimod troer jeg, at et Par af Storms Viser (No. 7 og 8) skulde være udeladte paa Grund af deres noget tvetydige Indhold. Ogsaa paa Indholdet af «Han Mass aa han Lasse» kunde der være meget at udsætte, men denne Vise er ellers meget interessant fra Formens Side. Hvad der ellers mest kommer i Betragtning ved nærværende Udgave er den deri foretagne Forandring i Skrivemaaden. En saadan Forandring maatte i flere Henseender ansees ønskelig. De Stykker, som have været forfattede i Folkesproget, ere skrevne af forskjellige Hænder og følge saaledes meget forskjellige Planer; det maatte derfor være ønskeligt at faae dem ind under en fælles Plan, saa at alle Dialekter bleve behandlede efter samme Regler. De ældre Nedskrivere have deels læmpet sig alt for meget efter Skriftsprogets Former (f. Ex. i at skrive Bæk for Bekk, lønne for løne), og deels have de viist en altfor ængstlig Omhyggelighed for at betegne Udtalen, hvorved Ordene tildeels have faaet en ukjendelig Form, uden at dog den virkelige Udtale kunde nøiagtig betegnes, f. Ex. naar Storm har skrevet: æille for alle, Høin for Honn. En Skrivemaade, der ikke har nogen mere væsentlig Grund end den her anførte, er man naturligviis vel beføiet til at forandre; derimod er det tvivlsomt, om en Forandring kan gjøres ved de Former,

20 20 Skrifter i Samling III som grunde sig paa en mere væsentlig Egenhed ved Dialekterne. Dersom man kun havde nye Stykker for sig, eller især prosaiske Stykker, som ikke tilhørte nogen bestemt Dialekt, da kunde der vel være en god Leilighed til at gjenoprette de fuldkomnere Former, hvorfra de forkortede eller forvanskede Dialektformer ere udgangne; men naar man har en Samling af Vers og Sange i forskjellige Dialekter at gjøre med, da vil en saadan Gjenoprettelse blive vanskelig, blandt andet fordi den saa ofte støder an imod Rimet og Versemaalet. Vel er en Samling af Folkeviser ikke det samme som en Samling af Dialektprøver; men naar der nu angives, at en Vise er skreven i en vis Dialekt, da venter Læseren ogsaa at finde Dialektens Egenheder gjengivne, og det støder ham, naar han træffer saadanne Former, som hverken bruges i den angivne Dialekt, eller i nogen af de øvrige, som ere ham bekjendte. Denne Uleilighed kunde vel ansees forebygget ved nogle Regler for Udtalen i vedkommende Tilfælde; men de allerfleste Læsere ville saa gjerne undgaae disse Regler; de læse sædvanlig saaledes som der staaer skrevet, uden at bebyrde sin Hukommelse med nye Regler. Desuden vil Hensynet til Sprogartens Egenheder altid have en saa stærk Indflydelse paa Skrivemaaden, at det bliver høist vanskeligt at gjennemføre en fuldkommen Restitution af Formerne. Jeg troer derfor, at et Forsøg paa en saa omfattende Forandring af Formerne ikke godt kan lykkes i en Samling af Sange, som ere forfattede i en Dialekt; derimod antager jeg, at en Samling af norske Fortællinger eller lignende Stykker i ubunden Stiil vilde være den rette Plads for et saadant Forsøg. De forskjellige Udskeielser i Brugen af Vokalerne, som saa ofte finder Sted i de ældre Udgaver, ere for en stor Deel rettede; saaledes findes her til Ex. bera, heve, Glede, Onn, Trokk, sokk, istedetfor det

21 21 forhen brugelige: bæra, hæve, Glæde, Aan, Traak, saak o. s. v. De gudbrandsdalske Udtaleformer: æil, æin, øil, øin, ere her bragte tilbage til den almingelige Form; saaledes: rann, annor, alle, Konn, Koll, Mold. Overgangsformen aa for a og o i Tostavelsesordene er ogsaa for en Deel forkastet; saaledes: sova for saavaa, svara for svaaraa. Dette er imidlertid en meget bestemt fremtrædende Egenhed ved det Gudbrandsdalske, saavelsom ved de indre trondhjemske Sprogarter. I Hallagers Udgave af Viserne findes denne Overgang temmelig rigtig angivet, ihvorvel Rimet har givet Anledning til enkelte Afvigelser, saasom i et Vers (her Side 9), hvor vaake, Maake og raake findes sammenstillede; de to første skulde nemlig hedde: vaakaa (for vaka) og Maakaa (for Maka) eller Makje); det sidste er derimod rigtigt, da Endelsen ikke bliver aa, naar et ægte, oprindeligt aa gaaer foran, altsaa: raake dvs. at træffe, men: raakaa (for raka) dvs. rage. Af Forandringer i Brugen af Konsonanterne mærkes: 1) tj for kj, som i tjukk, Tjønn. 2) lj for j, som Ljom, ljost, Ljaa. 3) Det bortfaldne d er indført, f. Ex. rade, meda, vide, Greide, Vedr, vaagad. 4) Det gamle rd er indført, f. Ex. Ord, Gard, færdog. (Udtalen har deels blot r, deels et tykt l). 5) hv er tildeels indført for kv, som: hvar hvad, hvass. Imod de førstnævnte Forandringer kan der ikke være saa meget at sige, forsaavidt man endelig skal gaae ind paa saadanne Afvigelser fra Dialekternes virkelige Former; de førstnævnte Forandringer have endnu Medhold i en Deel af Dialekterne; Formen rd er rigtignok saa godt som forsvunden i alle Sprogarter, men man har dog megen Grund til at optage den. Derimod troer jeg ikke, at der er tilstrækkelig Grund til at optage hv, som overalt er gaaet over til kv; vel kunde dette ansees som en Udtaleform, saa at man ikke behøvede at skrive: Kval, kvit, kvelva,

22 22 Skrifter i Samling III men kun: Hval hvit, hvelva, med den Regel, at dette h uttales som k; men de Fleste ville dog endnu læse: Val, vit, velva, og dermed ere vi i Grunden værre farne. En Overgang, som saaledes er almindelig antagen, er noget, som vi bør behandle med Varsomhed, og ikke forkaste uden særdeles afgjørende Grunde. Med Hensyn til Opløsningen eller Udfyldningen af de forkortede Former maa anmærkes, at der ere nogle Ord, ved hvilke det forekommer mig tvivlsomt, om den her opstillede Form virkelig er den rigtige. Ordet Jot i Forbindelsen «Ljot aa Fjell» er her (Side 5) forandret til Ljot; i Gudbrandsdalen hedder det imidlertid Jote og betyder en liden Dal eller Huulning i Jorden; jeg har derfor troet, at det er det samme som Isl. gjóta, og maa altsaa skrives Gjote. Det tellemarkiske Juv hedder i en anden Dialekt Djuv, og det synes derfor tvivlsomt, om det skulde skrives Gljuv (S. 48). Istedetfor jyne er skrevet ljyne (S. 22); det kunde ogsaa forklares som: gyne dvs. gabe, staae udsperret (Isl. gina). Istedetfor «gje deg bær hit» er her (S. 33) skrevet: gjer deg bedr hit; dette «gjer» er maaskee kun Trykfeil for: gjev. (Talemaaden «giv deg hit» betyder: flyt dig hid). Ordet «hainfælla» (hos Storm) er skrevet: handfellad, men kunde ellers betragtes som: handfalla (Femin. af handfallen). Ordet «me» er paa mange Steder forandret til «meg»; paa de Steder, hvor det ikke kan betyde andet end «vi» (som paa Side 39), troer jeg dog, at der burde sættes: mid; vel kunde man tænke paa det gamle mer (for ver), men da Ordet i en Dialekt hedder: mid (ligt: Vid, Lid, Frid) og i andre Dialekter: mi (ligt Vi, Li, Fri), synes det klart, at det udgaaer fra Formen «mid», som ogsaa findes i gamle Dokumenter. Mere tvivlsomt er det med dette «me», som bruges i Stockfleths Sang i Betydningen: jeg; det er rigtignok saa, at man i Gudbrandsdalen saavelsom i Trond-

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET ØIEBLIKKET Nr. 1-9. Nr. 1. Indhold. 1) Stemning. 2) Til dette skal siges"; eller hvorledes anbringes et Afgjørende? 3) Er det forsvarligt af Staten den christelige Stat! om

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Grundtvig om folkekirken

Grundtvig om folkekirken Grundtvig om folkekirken på Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 I det oprindelige udkast til grundloven af 1849 lød paragraf 2 om folkekirken således:»den evangelisk-lutherske Kirke er, som den,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

en Ordbog over det norske Almuesprog Ivar Aasen

en Ordbog over det norske Almuesprog Ivar Aasen Om en Ordbog over det norske Almuesprog samt en dertil hørende Grammatik af Ivar Aasen Henta frå Det Kongelige Norske Videnskabers-Selskabs Skrifter i det 19de Århundre. Fjerde bind. Throndhjem, 1846-1859.

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL. Af Raphael Meyer

Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL. Af Raphael Meyer Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL Af Raphael Meyer SFA-89 2012 KIERKEGAARDSKE PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL AF RAPHAEL MEYER GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Guds Uforanderlighed. Jakobs Brev 1, 17-21

Guds Uforanderlighed. Jakobs Brev 1, 17-21 Udgivet af Grundtvigsk Forum Nr. 148. 114. årgang Maj 2013 ISSN 0901-2214 Guds Uforanderlighed Jakobs Brev 1, 17-21 5. søndag efter påske falder i år på dagen for 200 året for Søren Kierkegaards fødsel.

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

2den Advents-Søndag 1846

2den Advents-Søndag 1846 5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

4de Søndag efter Trinitatis 1846

4de Søndag efter Trinitatis 1846 5292 Fjerde Søndag efter Trinitatis 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Ark No a/1885. Laurits Jørgensen Overretssagfører. Til Vejle Byraad.

Ark No a/1885. Laurits Jørgensen Overretssagfører. Til Vejle Byraad. Ark No a/1885 Laurits Jørgensen Overretssagfører Til Vejle Byraad. Efter at jeg har forholdt Hr Mazanti den med Byraadets ærede Skrivelse af 6 ds. af Hr Aarup givne Forklaring over Udstedelsen af Anvisingen

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger.

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger. ( morfars skudsmålsbog 1906 ) Johannes Martin Jensen, født i Jordløse Sogn 1892, 25 Oktober døbt i Jordløse Sogn 1892, 4 December er konfirmeret i Jordløsr Kirke d. 30 September 1906 Jordløse d. 1 Oktober

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG 1917 llerede i 1840 1850 var Thomasine Gyllembourg-Ehrensvards Noveller enyndet Læsning i danske Familier. Det er snart hundrede Aar siden, og de fleste Prosaskribenter

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846 5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

5te Søndag efter Paaske 1846

5te Søndag efter Paaske 1846 5280 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

15de Trinitatis-Søndag 1846

15de Trinitatis-Søndag 1846 5306 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

4de Søndag efter Paaske 1846

4de Søndag efter Paaske 1846 5279 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Jørgen)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Jørgen) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Juliane)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Juliane) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende 20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Drewsens kommentarer til Ursin

Drewsens kommentarer til Ursin 1826 Drewsens kommentarer til Ursin Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

5291 Onsdagen 1ste Juli 1846 1846

5291 Onsdagen 1ste Juli 1846 1846 5291 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere