VUC Storstrøms bestyrelse. Mødet tirsdag den 19. marts 2013 kl Mødested: Afdelingen i Vordingborg, Næstvedvej 3.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VUC Storstrøms bestyrelse. Mødet tirsdag den 19. marts 2013 kl. 14.00 16.00. Mødested: Afdelingen i Vordingborg, Næstvedvej 3."

Transkript

1 VUC Storstrøms bestyrelse. Mødet tirsdag den 19. marts 2013 kl Mødested: Afdelingen i Vordingborg, Næstvedvej 3. Bispegade Nykøbing F. Tlf Tlf. direkte Tlf. mobil Fax Dagsorden Dato 12. marts Godkendelse af referat fra mødet den 12. december Opfølgning på beslutninger fra tidligere møder. a. Der er ingen sager til opfølgning. 2. Sager til beslutning a. Bestyrelsens godkendelse af årsrapport for b. Bestyrelsens godkendelse af revisionsprotokollat februar/marts c. Bestyrelsens godkendelse af udskiftning af klimaskærm ved overdækket fortov i nybygningen i Nykøbing F. d. LUKKET SAG: Samling af tværgående funktioner i VUC Storstrøm, beslutning om etablering af de nødvendige fysiske rammer. e. Etablering af yderligere undervisningslokaler, lokaler til intern kompetenceudvikling og studieadministration i Nykøbing F. f. Igangsætning af nedrivning af pavillon i Vordingborg og etablering af midlertidige og permanente erstatningslokaler for pavillonen. g. VUC Storstrøms medvirken i Campus Næstved h. Bestyrelsens møderække bestyrelsen fastlægger sin mødeplan for perioden juni 2013 til marts Sager til drøftelse a. Sygestatistik 2012 punktet udsættes til næste møde, idet en sammenlignelig opgørelse over sygefravær på de statslige arbejdspladser ikke foreligger pt. 4. Sager til orientering a. OK13 b. Orientering om elevtilfredshedsundersøgelse efteråret c. Tænketanken DEA, tænkebokse og vidensaloner i d. Partnerskabsaftale med Lolland Kommune om Campus Nakskov. 5. Meddelelser a. formand b. direktør c. andre 6. Eventuelt Venlig hilsen Per Skovgaard Andersen Formand Niels Henriksen Direktør

2 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 19. marts Telefon Telefax Dato 8. marts 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2a Bestyrelsens godkendelse af årsrapport Resume I denne sag forelægges VUC Storstrøms årsrapport 2012 til bestyrelsens godkendelse. Regnskabet for 2012 udviser et driftsoverskud på kr ,- og en positiv egenkapital på kr ,-. Der er gennemført en uddannelsesaktivitet på i alt 1.241,1 årselever i Der udarbejdes et præsentationsskrift for VUC Storstrøm Præsentationsskriftet foreligger umiddelbart efter påske. Sagsfremstilling Ledelsen fremlægger VUC Storstrøms årsrapport for 2012 til bestyrelsens godkendelse. Regnskab 2012 udviser et positivt driftsresultat på kr ,-, hvilket er kr ,- bedre end det budget, som blev vedtaget på bestyrelsesmødet den 13. december Resultatopgørelse 2012 i kr Regnskab 2012 Budget 2012 Regnskab 2011 Omsætning Lønninger Afskrivninger Driftsomkostninger Resultat af ordinær drift Finansielle poster Årets resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster ÅRETS RESULTAT Resultatet foreslås overført til egenkapital i øvrigt, som herefter udgør kr Det positive resultat giver mulighed for fortsat konsolidering af VUC Storstrøm Egenkapital 2012 i kr Regnskab 2012 Budget 2012 Regnskab 2011 Egenkapital primo Årets overskud Egenkapital ultimo

3 Omsætningen på i alt 130,5 mio. kr. er genereret ud fra Statstilskud på 114,0 mio. kr. Uddannelseskøb fra kommuner og jobcentre på kr. 9,9 mio. kr. Indtægtsdækket virksomhed på 0,2 mio. kr. Deltagerbetaling på 1,4 mio. kr. Projektindtægter på 4,2 mio. kr. samt Øvrige indtægter på 0,8 mio. kr. Der er gennemført en uddannelsesaktivitet på i alt 1.241,1 årselever mod 1.238,0 årselever i det vedtagne budget. Fordelingen på de enkelte uddannelser fremgår af tabellen nedenfor. Aktivitet 2012, fordelt på uddannelser Uddannelse Regnskab 2012 Budget 2012 Regnskab 2011 HF2 278,2 278,2 257,6 HF enkeltfag 393,4 394,5 433,2 GSK 12,0 11,9 15,3 AVU 448,0 449,3 441,2 FVU 92,3 88,3 62,9 OBU 11,1 10,2 7,9 IDV 2,0 1,5 1,6 Andet 4,1 4,1 4,2 I alt 1.241, , ,9 Afvigelser mellem forventet regnskab og regnskab 2012 Afvigelsen i forhold til budgettet udviser en lille stigning i kursistantallet. Der er gennemført 3,1 årselever mere end budgetteret. Der er en merindtægt på 4,1 mio. kr. hvoraf 1.1 mio. kr. stammer fra ordinær aktivitet og 2,3 mio. kr. fra deltagerbetaling og 0,7 mio. kr. fra projekter. Lønninger udgør kr mio. kr. mod budgetteret 88,0 mio. kr.. Driftsomkostninger udgør 35,7 mio. kr. mod budgetteret 32,5 mio.kr., så her er forbrugt 3,2 mio. kr. mere, som er anvendt til forbedring af lokaler, udvikling af muligheder for fleksible undervisningsformer samt efteruddannelse. Præsentationsskrift for VUC Storstrøm 2012 VUC Storstrøm vil igen i år udarbejde et årsskrift Det er hensigten med årsskriftet, at alle med interesse for VUC Storstrøm kan få et indblik i de mange forskellige uddannelsesaktiviteter, der gennemføres på vores skole. Årsskriftet forventes at ligge klar lige efter påske. Årsskriftet fortæller den gode historie om vores kursister, deres baggrund for at tage deres uddannelse hos os, og deres ønsker for fremtiden. Årsskriftet udsendes til en lang række samarbejdspartnere, medier, politikere og myndigheder samt til VUC Storstrøms medarbejdere Bilag Årsrapport 2012 for VUC Storstrøm Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at Bestyrelsen godkender årsrapport 2012

4 Bestyrelsesmødet den 19. marts 2013 Bispegade Nykøbing F. Telefon Telefax Dato 11. marts 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2b Bestyrelsens godkendelse af revisionsprotokollat til årsrapporten Resumé Deloitte har i forbindelse med årsafslutningen udarbejdet Revisionsprotokollat til årsrapport 2012 som en udtalelse til årsrapporten og en meddelelse til bestyrelsen. I denne sag forelægges Revisionsprotokollatet til årsrapporten 2012 til bestyrelsens godkendelse. Sagsfremstilling Revisionsprotokollen indeholder følgende afsnit: 1. Revision af årsregnskabet 2. Forhold af væsentlig betydning for vurdering af årsrapporten 3. Kommentarer til årsregnskabet 4. Forvaltning af skolens midler 5. Redegørelse for den udførte revision 6. Øvrige oplysninger 7. Rådgivnings- og assistanceopgaver 8. Konklusion på den udførte revision 9. Revisionens formål og omfang samt ansvarsfordeling 10. Erklæring Revisionsprotokollen indeholder ingen kritiske bemærkninger og er inden for to områder kommet med anbefalinger. Det gælder områderne Udvikling i skolens økonomi EU-projekt Udviklingen i skolens økonomi følges løbende og med udsigt til ændringer i tilskud jfr. Finansloven, er man fra ledelsens side opmærksom på de kommende års ændringer. Der vil blive iværksat initiativer, som skal sikre en fortsat sund økonomi. EU-projektet Den nye læringsplatform er et 3-årigt projekt. VUC Storstrøm udarbejder månedlige opfølgninger, og der afrapporteres to gange årligt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om projektet. EU kan ind til år 2020 kræve tilbagebetalinger, såfremt projektet ikke lever op til EU-krav. VUC Storstrøm er ansvarlig over for EU ind til år Konklusion på den udførte revision Såfremt bestyrelsen godkender årsrapporten i den foreliggende form, vil revisionen forsyne den med en revisionspåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger.

5 Bilag Revisionsprotokollat til årsrapporten Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller, at Bestyrelsen godkender revisionsprotokollatet.

6 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 19. marts Tlf Tlf. direkte Mobil Fax Dato 11. marts 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2c Bestyrelsens godkendelse af klimaskærm ved overdækket fortov i nybygningen i Nykøbing F. Resumé I denne sag skal bestyrelsen godkende efterisolering af klimaskærm ved overdækket fortov i den nye bygning N i Nykøbing F. Sagsfremstilling Den ny bygning (bygning N) i Nykøbing F. skal tætnes. Tidligt i 2012 tog VUC Storstrøm det nye byggeri i Nykøbing F. i brug. Nybyggeriet skulle medvirke til at sikre yderligere klasselokaler og administrationslokaler til afdelingen samt forbedre studiemiljøet. Studiemiljøet er forbedret ved at etablere et kursistopholdsareal samt ved at inddrage gangarealet i nybyggeriet til studiemiljø. Gangarealet er indrettet som en såkaldt kold gang med en facade af glas (enkelt lag). Gangen er i sit udgangspunkt tænk som et overdækket fortov. Det har efter et års brug vist sig, at gangen i størstedelen af året ikke egner sig til længerevarende ophold. Solindfaldet er ikke som forventet, så derfor bliver gangen ikke opvarmet af sollys i det forventede omfang. Gener som kulde og træk er fremherskende i alt for stor en del af kursusåret. I den gennemførte elevtilfredshedsundersøgelse i efteråret 2012 peger en række kursister netop på klimaforholdene i gangområdet i den nye bygning som et problemområde for studiemiljøet på afdelingen. Arkitektfirmaet Friis Andersen A/S har udarbejdet et budget for udskiftning af enkeltlagsglas til termoglas på glasfacaden. Projektet sikrer en bedre isolering af gangen, således at de nuværende gener i form af kulde og træk elimineres. Finansiering Der foreligger budget fra Arkitektfirmaet Friis Andersen ApS på kr ekskl. moms. Byggeriet foreslås finansieret ved træk på den likvide kapital uden optagelse af yderligere kreditforeningslån. Byggeriet er et anlægsprojekt, der ikke påvirker driften. Byggeriet afskrives som de øvrige bygninger. Idet opførelsen af det samlede nybyggeri blev kr billigere end budgetteret, kan finansieringen af tætningen rummes indenfor det oprindelige budget for projektet. Tidsplan Tidsplanen afhænger af, hvilken bygningsløsning der vælges for samlingen af de tværgående administrations og ledelsesfunktioner (jf. sag 2d på denne dagsorden).

7 Hvis det besluttes, at etablere et administrativt miljø idet tidligere Kulturmejeri eller som et nybyggeri på Kulturmejeriets grund, iværksættes der en projektering, således at den nye facade står færdig ved kursusstarten 2013/14. Ved tilbygning til den nye bygning N indgår projektet som en del af opbygningen af en samlet ny facade med henblik på færdiggørelse til kursusstart 2014/15. Bilag Budget for udskiftning af glas i klimaskærm i bygning N i Nykøbing F. Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at: Bestyrelsen godkender iværksættelsen af udskiftning af glas til termoglas ved overdækket fortov i nybygningen i Nykøbing F. Beslutning

8 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 19. marts Tlf Tlf. direkte Mobil Fax Dato 11. marts 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2e Etablering af yderligere undervisningslokaler, lokaler til intern kompetenceudvikling og studieadministration i Nykøbing F. Resumé Ved samling og udflytning af de tværgående funktioner frigøres der plads i stueetagen af hovedbygningen (bygning A) i Bispegade til etablering af yderligere undervisningslokaler m.v. Forslag til indretning samt budget for opgaven foreligger fra Arkitektfirmaet Friis Andersen. Sagsfremstilling Ved den foreslåede udflytning af de tværgående funktioner fra hovedbygning (bygning A) i Bispegade, jf. sag 2d på denne dagsorden, frigøres der plads i til etablering af yderligere undervisningslokaler, lokaler til intern kompetenceudvikling samt studieadministration for afdelingen I Nykøbing F. Der er udarbejdet en programskitse for etablering af: 2 undervisningslokaler på hhv. 36 og 43 m 2 2 kursistgrupperum 1 lokale med arbejdspladser til lærere 2 kontorer til afdelingsledelsen 1 studieadministration med 3 arbejdspladser i tilknytning til hovedindgang. Undervisningslokaler og intern kompetenceudvikling Udover de 2 nye undervisningslokaler, der kan etableres i stueetagen i bygning A, frigøres der ét yderligere nyt undervisningslokale i den nye bygning N ved udflytning af afdelingens ledelse og studieadministration til hovedbygningen. De nyetablerede undervisningslokaler i stueetagen i hovedbygningen kan således både dække afdelingens behov for undervisningslokaler og grupperum, samt fungere som intern kursusafdeling for VUC Storstrøms medarbejdere. Den interne kompetenceudvikling varetages i dag fra afdelingen i Vordingborg. Adgangsvej til studieadministration Indretning af reception/studieadministration ved det gamle hovedindgang til Bispegade løser et yderligere behov for større synlighed og nemmere adgang til afdelingens studiekontor. Lærerarbejdspladser Der kan indrettes et lokale til etablering af lærerarbejdspladser. Muligheden for indretning af lærerarbejdspladser er et led i implementeringen af de nye vilkår i OK13 omkring normaliseringen af lærernes arbejdstid.

9 Ovenstående lokalefordeling kan etableres ved mindre ombygninger i forhold til den eksisterende indretning. Arkitektfirmaet Friis Andersen har udarbejdet en programskitse samt et budget. Finansiering Der foreligger budget fra arkitektfirmaet Friis Andersen ApS på kr. kr ekskl. moms. Ombygningen finansieres over driften via vedligeholdelseskontoen. Tidsplan Ombygninger kan foretages i skolens sommerferie Bilag Programskitse for ombygning Budget Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at: Bestyrelsen godkender etablering af yderligere undervisningslokaler, lokaler til intern kompetenceudvikling og studieadministration i Nykøbing F. Beslutning

10 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 19. marts Tlf Tlf. direkte Mobil Fax Dato 11. marts 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2f Igangsætning af nedrivning af pavillon i Vordingborg og etablering af midlertidige og permanente erstatningslokaler for pavillonen. Resumé Pavillonen i Vordingborg skal nedrives og der skal etableres midlertidige og permanente erstatningslokaler. På bestyrelsesmødet d. 18. september 2012 besluttede bestyrelsen, at: udskyde nedrivningen af pavillonen til sommeren 2013, VUC Storstrøms lokalebehov i Vordingborg analyseres nærmere med henblik på et forstærket beslutningsgrundlag om etablering af erstatningslokaler for pavillonen, der udarbejdes beslutningsgrundlag om etablering af erstatningslokaler for pavillonen til bestyrelsesmødet i maj 2013, en samling af VUC Storstrøms fælles stabsfunktioner i Nykøbing F. inddrages i et kommende beslutningsoplæg. VUC Storstrøms ledelse har vurderet mulighederne, og i denne sag skal bestyrelsen tage stilling til den videre proces med etablering af midlertidige og permanente lokaler til mulig erstatning for pavillonen i Vordingborg. Sagsfremstilling VUC Storstrøms ejendom i Vordingborg består af to bygninger beliggende Næstvedvej 3. Hovedbygningen i tre etager med kælder er opført i Pavillonen er sammenbygget med hovedbygningen. Pavillonen er opført i 1970 og er i én etage. Bestyrelsen har i 2012 behandlet tilstandsrapport over pavillonen og besluttede på møde d. 21. juni 2012, at igangsætte projektering af nedrivning af pavillonen. På bestyrelsesmødet d. 18. september 2012 besluttede bestyrelsen imidlertid, at: udskyde nedrivningen af pavillonen til sommeren 2013, VUC Storstrøms lokalebehov i Vordingborg analyseres nærmere med henblik på et forstærket beslutningsgrundlag om etablering af erstatningslokaler for pavillonen, der udarbejdes beslutningsgrundlag om etablering af erstatningslokaler for pavillonen til bestyrelsesmødet i maj 2013, en samling af VUC Storstrøms fælles stabsfunktioner i Nykøbing F. inddrages i et kommende beslutningsoplæg. Nedrivning af pavillonen Der foreligger på baggrund af licitation et forholdsvis fordelagtigt tilbud på nedrivning af pavillonen, der forfalder 1. juli Nedrivning kan gennemføres i skolens sommerferie 2013.

11 Udflytning af tværgående funktioner fra Vordingborg VUC Storstrøm har en række tværgående funktioner placeret i Vordingborg. Med henblik på at skabe et større fagligt miljø søges alle tværgående funktioner samlet i VUC Storstrøms hovedsæde i Nykøbing F, jf. Sag 2d på denne dagsorden. Fra Vordingborg flyttes følgende funktioner, der er placeret i hovedbygningen: PR/ekstern kommunikation (1 arbejdsplads) It (2 arbejdspladser) Konsulenter (3-4 arbejdspladser) Flytningen frigør to kontorer på i alt 46 m 2 på 2. sal, der kan anvendes f.eks. til lærerarbejdspladser. På 1. sal frigøres 85 m 2 i form af tre større kontorer, der tilsammen udgør to klasselokaler, der kan tages i brug efter mindre ombygninger. Samlingen af de tværgående funktioner bidrager således til at nedbringe behovet for nybyggeri i Vordingborg. Lokalebehov i Vordingborg Pavillonen på i alt 559 m 2 (iflg. BBR) anvendes til undervisning. I pavillonen forefindes 4 undervisningslokaler, mødelokale, ordblindekontor, anretterkøkken, depot, toiletfaciliteter og en større samlingssal, der anvendes til eksaminer og større sammenkomster. En stor del af VUC Storstrøms interne personalekurser gennemføres i dag i pavillonen. Til erstatning for pavillonen var der i 2012 oprindeligt projekteret et byggeri på 686 m 2 i 2 etager. Under forudsætning af gennemførelsen af ovennævnte udflytning af de tværgående funktioner til hovedsædet i Nykøbing F., er der foretaget nedenstående gennemgang af afdelingens lokale behov. Nuværende lokaler Anvendelse Kommende lokaler Anvendelse 1 Undervisning 1 EDB-lokale (evt. lok 4) 2 Studieværksted, edb 2 Studieværksted, edb 3 Studieværksted, stille 3 Studieværksted, stille 4 Undervisning 4 Undervisning 5 Undervisning 5 Undervisning 11 Undervisning 11 Undervisning 12 Undervisning 12 Undervisning 13 Parallel 13 Parallel 14 Undervisning 14 Undervisning It-center 102 It-center 102 It-center 102 Skillevæg rives ned og lokalet It-center 103 It-center 103 It-center 103 anvende til FVU Serverrum Serverrum Serverrum OBU-adm PR-afdeling PR-afdeling PR-afdeling OBU-undervisning A FVU-undervisning Nyt lokale 1 Undervisning B Fagrelateret edb-uv Nyt lokale 2 Undervisning C Undervisning Nyt lokale 3 Undervisning D OBU-undervisning Gangareal i nybygning Studiemiljø Mødelokale Mødelokale Lærerarbejdsrum Mødelokale OBU-adm OBU-adm Konsulentrum Lærerarbejdsrum Lærerarbejdsrum Lærerarbejdsrum Nyt lokale 1, 2 og 3 i forskellige Fællesaktiviteter Konsulentrum Konsulentrum kombinationer Sal Fællesaktiviteter * Faglokaler henlægges til UCSJ. De nuværende klasselokaler i hovedbygningen er forholdsvis små og giver ikke optimale rammer for fuldtidsundervisning (2-årigt HF eller 2-årige enkeltfagstilrettelæggelser). Afdelingens lokalebehov kan således dækkes og fremtidssikres ved indretning af 3-4 større fleksible undervisningslokaler samt en samlingssal i et nybyggeri.

12 Projektforslag om nybyggeri DAN-PROJECT ApS har udarbejdet en programskitse samt et budget til en tilbygning til hovedbygning på 500 m 2 i 1etage, der rummer den ovenfor beskrevne funktionalitet: 3 undervisningslokaler på ca. 75 m², hvoraf 3 kan lægges sammen med foldevæg til en samlingssal 1 undervisningslokale/samlingssal på ca. 50 m² 2 grupperum på ca. 25 m² - foreslås udført med "glasvægge" således at gangen optræder lys og luftig, og kan anvendes som studiemiljø 1 anretterkøkken 1 rengøringsrum 1 toilet 1 handicaptoilet Den nye bygning opføres som en kvadratisk bygning, der placeres ved hovedbygningens sydside drejet 45 grader i forhold til hovedbygningen. Bygningerne forbindes med en glasgang. P-plads, opbevaringsskur mv. og udenomsarealer skal efterfølgende projekteres. Der kan udarbejdes en detaljeret projektbeskrivelse og finansieringsplan til bestyrelsens møde i juni Midlertidige erstatningslokaler I nedrivnings- og byggeperioden vil VUC Storstrøm have behov for et lejemål i Vordingborg, der indeholder følgende: 3-4 undervisningslokaler til 28 kursister med mulighed for afvikling af edb-undervisning Adgang til fællesarealer til grupperum og kursistophold Adgang til toiletter Adgang til personalerum Adgang til kantine Adgang til pædagogisk værksted med kopirum Adgang til større sal, hvor der kan afvikles eksaminer/terminsprøver/morgensamlinger og lign. Adgang til toiletter VUC Storstrøm har mulighed for at indgå lejeaftale med University College Sjælland (UCSj) i Vordingborg eller leje midlertidige undervisningspavilloner som erstatning for ovennævnte lokaler. Finansiering Der foreligger et tilbud på nedrivning af pavillonen på kr ,- ekskl. moms. Beløbet er ekskl. reetablering af udenomsarealerne. Der er samlet afsat kr af driftsmidler i budget 2013 til nedrivning af pavillonen samt retablering af udenomsarealerne. Der foreligger et budgetoverslag fra arkitektfirmaet DAN-PROJECT for ny tilbygning i Vordingborg på kr ekskl. moms. Byggeriet foreslås finansieret ved træk på den likvide kapital uden optagelse af yderligere kreditforeningslån. Byggeriet er et anlægsprojekt, som afskrives over en flerårig periode, og påvirker ikke driften. Byggeriet afskrives om de øvrige bygninger. I april/maj 2013 frigives der midler indestående på aftalekonti svarende til 21,2 mio. kr. Midlerne kan frigives og indgå i en projektfinansiering. Leje af erstatningslokaler finansieres via driftsmidler. Tidsplan Pavillonen kan nedrives i skolens sommerferie Et evt. nybyggeri kan påbegyndes primo september 2013 og stå færdigt ved kursusstart 2014/2015 De tværgående funktioner forventes flyttet til Nykøbing F. i august 2014.

13 Bilag Programskitse for nybyggeri i Vordingborg. Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at Bestyrelsen beslutter at igangsætte arbejdet med at nedrive pavillonen. bestyrelsen beslutter at igangsætte projekteringen af et nybyggeri som erstatning for pavillonen i hht. projektforslag fra DAN-PROJECT ApS. Bestyrelsen bemyndiger ledelsen til at indgå aftale med UCSJ om leje af erstatningslokaler, eller alternativt leje midlertidige undervisningspavilloner. Beslutning

14 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 19. marts Tlf Tlf. direkte Mobil Fax Dato 11. marts 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2g VUC Storstrøms medvirken i Campus Næstved Resumé Opførelsen af bygninger til voksenuddannelserne og de videregående uddannelser samt de nødvendige fællesfaciliteter forventes at blive første etape i campusdannelsen i Næstved bymidte. Kuben Management har på vegne af de involverede parter udarbejdet en rapport med anbefalinger omkring arealbehov, økonomiske muligheder, bygherre- og driftsherrekonstruktioner samt behov for fælles faciliteter. Bestyrelsen orienteres om status på Campus Næstved og godkender VUC Storstrøms medvirken på de pt. kendte vilkår. Sagsfremstilling I februar 2012 var der tilkendegivelser om deltagelse i Campus Næstved fra ZBC, VUC Storstrøm, SDU, Næstved Gymnasium og HF, Erhvervsakademi Sjælland, EUC Sjælland, University College Sjælland, SOSU Sjælland, RUC og Region Sjælland. En af de største udfordringer omkring projektet er at få solgt de bygninger, der bliver brugt til undervisning i dag. Ejendomsmæglerne vurderer, at en salgsproces kan tage op til 10 år, dog kortere for visse bygningers vedkommende, samt at alle bygninger må forventes at blive solgt med et tab til følge. Det betyder, at tidsplanen for Campus Næstved er blevet revideret. De involverede uddannelser bakker fortsat op om ideen om et samlet campus på stationsområdet, men institutionerne har indset, at det bliver nødvendigt at strække tidsperspektivet over længere tid end oprindelig forudsat. Der er blandt uddannelsesinstitutionerne enighed om, at det mest hensigtsmæssige vil være at projektet inddeles i to etaper, således: Første etape: opførelse af bygninger til voksenuddannelserne og de videregående uddannelser samt de nødvendige fællesfaciliteter; indflytning for disse uddannelser. Anden etape: Opførelse af bygninger til ungdomsuddannelserne og indflytning for disse inden for et længere tidsperspektiv. De uddannelser der vil blive tale om at etablere på campus i første etape er: VUC Storstrøm (voksenuddannelsescentret) UCSJ (University College Sjælland) EASJ (Erhvervsakademi Sjælland) som nu flytter bygningskonstruktøruddannelsen til Max Banks tidligere bygninger RUC (Roskilde Universitet), DTU (Danmarks Tekniske Universitet) SDU (Syddansk Universitet)

15 SOSU skolens efter- og videreuddannelser (Social- og Sundhedsskolen) Næstved Kommunes efter- og videreuddannelsesaktiviteter (COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling). Kuben Management har på vegne af de involverede parter udarbejdet en rapport med anbefalinger omkring arealbehov, økonomiske muligheder, bygherre- og driftsherrekonstruktioner samt behov for fælles faciliteter. Bygherre- og driftsherremodeller Kuben Management beskriver i sin analyse en række forskellige bygherre og driftsherremodeller i forhold til eje og lejemodeller. En privat investor kan opføre og efterfølgende udleje bygningerne til institutionerne. Modellen forudsætter et afkastkrav til investor på 5-6 % og en uopsigelighedsperiode på mindst 10 år. Der er også mulighed for at opføre byggeriet i et partnerskab mellem offentlige og private investorer. Alternativt kan man anvende en ejerlejlighedsmodel, hvor hver enkelt uddannelsesinstitution ejer sin egen andel af byggeriet samt har part i fællesfaciliteterne, der drives efter en fælles overenskomst. Endelig kan Campus Næstved realiseres ved en blanding af forskellige former for privat og offentlig investering, hvor kommune og institutioner f.eks. kan eje egne andele, understøttet af en grundejeroverenskomst og en samarbejdsmodel. Det vurderes, at denne model vil være den mest fremkommelige. Arealbehov og forudsætninger om arealoptimering VUC Storstrøm i Næstved omfatter i sin nuværende placering m 2 brutto. Undervisningslokaler udgør 37 % af bruttoarealet. Afdelingen underviser årligt ca. 400 årskusister, svarende til 11,8 kursister pr. m 2. De realistiske vækstmål for afdelingen i Næstved vurderes at ligge på omkring 5-10 %. På baggrund af den husleje, som de deltagende uddannelsesinstitutioner forventes at kunne bære i et udlejningsbyggeri, forudsættes bygningsmassen generelt fortættet med 20 %. Arealudnyttelsen kan bl.a. optimeres ved at indrette multifunktionelle og fleksible lokaler med skydedøre og flytbart inventar og udstyr, så de kan bruges til forskellige formål eller ved indretning af gangarealer til studiemiljøer. I det nye byggeri skal afdelingen i Næstved kunne rummes på ca m 2 samt fællesfaciliteter (ca m 2 ), svarende til en husleje på 764 kr. pr. m 2 p.a. inkl. driftsomkostninger. Dette huslejeniveau er fastsat ud fra den nuværende taxameterindtjening for bygninger. Med afsæt i det nuværende bygningsareal svarer det til en samlet betalingsevne på 3,1 mio. kr. p.a. Til sammenligningen vurderer Nybolig Erhverv i Næstved, at markedslejen for nyopførte, indflytningsklare, traditionelle undervisningslokaler i Næstved er kr. pr. m 2 p.a. ekskl. driftsomkostninger og forbrugsafgifter. Finansiering Campusdannelsen forventes ikke reguleret ved lov, men godkendes via aktstykker til Finansudvalget. Beløbsgrænsen for den ministerielle godkendelse er 30 mio. kr. (over 10 år) ved leje og 60 mio. kr. ved køb. Ved et beregnet eksempel ud fra en lejemodel er byggeomkostningerne sat til kr. pr. m 2. Det er Kuben Managements vurdering, at driftsomkostningerne for projektet kan opgøres til 170 kr. pr. m 2. På baggrund af et arealbehov på omkring ekskl. andel af fællesfaciliteter vurderes VUC Storstrøm at skulle finansieres omkring 55 mio. kr. Byggeriet kan realiseres som et anlægsprojekt, der skal finansiering ved maksimal låntagning samt træk på likvide midler. Ved en positiv kreditvurdering, vil der være adgang til en belåning på mellem 60 % - 80 %.

16 Ved en byggepris på 55 mio. kr. kan finansieringen beskrives således: 60 % belåning 80 % belåning Belåning 33,0 44,0 Træk på likvid kapital 22,0 11,0 Samlet finansiering 55,0 55,0 Hertil kommer finansiering af inventar og udstyr som ligeledes skal tages af likvide midler. Finansieringer er under forudsætning af kreditgodkendelse i kreditforeningen. Fællesfaciliteter og synergieffekter Institutionerne ser gode muligheder for stordriftsfordele og effektiviseringsmuligheder på en kommende Campus ikke mindst i forhold til administration og bygningsdrift. VUC Storstrøm i Næstved vurderer, at have behov adgang til følgende fællesfaciliteter: Kantine evt. med dedikerede personaleområder Central reception/info Bibliotek (kommunebibliotek) Idrætsfaciliteter (grønne områder, rummelige multipurpose-lokaler eller lign.) Udenomsarealer Parkering Der er en klar forventning om, at der ved en campusdannelse kan etableres stærke faglige miljøer på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Der kan være med til at give et generelt løft af fagligheden uddannelserne. Der vurderes bl.a. at være mulighed for at etablere følgende faglige og tekniske samarbejder og synergier med de øvrige Campusdeltagere: Samarbejde omkring forløb, der knytter til videregående uddannelse (forårspakker til SOSU mv.) Synlige rollemodeller ved overgange til videregående uddannelse KIT, events, kulturelle aktiviteter m.v. for studerende og borgere i lokalområdet Laboratorium / Science Center for naturvidenskabelige fag (forsøgs- og teorilokaler) Pedel og rengøringsservice Central lokalebooking/ressourcestyring mv. (reception) Central PR - Campus koordinator eller lign., der varetager overordnet PR Vejledning (fælles indgang vis UU og Studievalg og samarbejde med øvrige) Samarbejde omkring ledelse, administration, it, løn Samarbejde omkring lærere Samarbejde omkring psykolog, socialrådgiver og lign. Bilag Rapport fra Kuben Management Notat fra Næstved Kommune Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at: Bestyrelsen beslutter at fortsætte arbejdet med at etablere Campus Næstved. Beslutning

17 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 19. marts Tlf Tlf. direkte Mobil Fax Dato 7. marts 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2h beslutning om mødeplan for perioden juni 2013 marts Resumé Bestyrelsen fastlægger mødeplan for et år ad gangen. Der fastlægges 4 møder årligt. Sagsfremstilling Bestyrelsen fastlægger sin mødeplan for perioden juni 2013 til marts I hht. forretningsorden 4, Stk. 3. afholdes der mindst 4 møder årligt. Møde skal endvidere afholdes, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer fremsætter krav herom. I skemaet herunder gives forslag til tidspunkter for de kommende fire bestyrelsesmøder. Bestyrelsens møder Emner Juni 2013 Budgetopfølgning 1. kvartal September 2013 Halvårsregnskab 2013 Vedtagelse af mål og strategier 2014 Vedtagelse af indsatsområder for 2014 December 2013 Budgetopfølgning 3. kvartal og forventninger til årsregnskab. Budget 2014 Marts 2014 Årsregnskab 2013 Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at bestyrelsen beslutter mødedatoer og tidspunkter for perioden juni 2013 til marts 2014 Beslutning

18 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 19. marts Tlf Tlf. direkte Mobil Fax Dato 12. marts 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 4a orientering om OK13. Resumé Mellem Finansministeriet og AC er der enighed om fornyelse af aftaler og overenskomster mellem Finansministeriet og AC/AC s medlemsorganisationer for perioden 1. april marts Enigheden betyder, at der under forudsætning af endelig godkendelse af medlemmerne er en ny overenskomst gældende for VUC Storstrøms GL-lærere med virkning fra 1. august Der forhandles pt. ny overenskomst mellem Finansministeriet og LC, gældende for Uddannelsesforbundets lærere. I forbindelse med disse forhandlinger er der varslet lockout med virkning fra 1. april I denne sag redegøres for hovedtrækkene i OK13 på GL-området og i forhandlingerne om OK13 på Uddannelsesforbundets område. Sagsfremstilling Finansministeriet og AC har indgået ny overenskomst bla gældende for GL-lærerne på VUC Storstrøm. Overenskomsten træder i kraft med virkning fra den 1. august Det er hensigten, at den ny overenskomst skal bidrage til, at skolerne får redskaber til at løse en række af de store udfordringer, der ligger foran ungdoms-, voksen- og efteruddannelserne, hvoraf nogle skal fremhæves her: Flere skal gennemføre deres påbegyndte uddannelse. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse Den sociale baggrunds betydning for faglige resultater og frafald skal i højere grad indtænkes i undervisningens tilrettelæggelse. Kursistsammensætningen er mere differentieret, det stiller større krav til undervisningen. Det studieforberedende fokus skal øges. Flere voksne skal opkvalificeres til faglært niveau. Hovedtrækkene i OK13 er følgende: Enklere lønstruktur der medfører lønstigninger på ca. 5 % Aldersreduktion bortfalder for lærere, der endnu ikke er fyldt 58 år den 31. marts Aftaleretten for lærerorganisationen er bortfaldet. Alle lokale aftaler og kotumer om lærernes arbejdstid bortfalder den 1. august Nye regler om merarbejde. Ny stillingskategori som pædagogisk faglig koordinator. Alle arbejdsopgaver kan gøres til genstand for tilstedeværelse.

19 I disse dage forhandles mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet om en ny overenskomst på det grundlæggende almene niveau. Der er af Finansministeriet varslet lockout gældende fra 1. april Der vil blive redegjort mundtligt for status på forhandlingerne og den mulige kommende lockout. Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at bestyrelsen tager orientering om OK13 til efterretning.

20 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 19. marts Tlf Tlf. direkte Mobil Fax Dato 7. marts 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 4b orientering om elevtilfredshedsundersøgelse Resumé I efteråret 2012 gennemførte VUC Storstrøm en elevtilfredshedsundersøgelse (ETU) i form af et elektronisk spørgeskema. VUC Storstrøm gennemfører elevtilfredshedsundersøgelsen hvert andet år i lige årstal. I denne sag redegøres for hovedtrækkene i undersøgelsens resultater. Sagsfremstilling VUC Storstrøm er medlem af ESB-netværket (ESB = evaluering, samarbejde, benchmarking). ESB-netværket tilbyder at gennemføre målinger på elevtilfredshed, medarbejdertilfredshed og interessenttilfredshed. Denne ETU er den tredje i rækken af elevtilfredshedsundersøgelser på VUC Storstrøm. ETU måler kursisternes trivsel og deres oplevelse af niveauet indenfor forskellige operationelle områder organisering undervisere undervisning socialt miljø fysisk miljø kursistmotivation og udstyr/materialer. Herved måler ETU også VUC Storstrøms undervisningsmiljø, og udgør derved VUC Storstrøms undervisningsmiljøvurdering. ETU en er opdelt i en række rapporter, der giver mulighed for at se det samlede resultat for VUC Storstrøm, VUC Storstrøm sammenlignet med andre deltagende skoler, de enkelte afdelingsrapporter, niveaurapporter (hf2, hfe, avu, obu og fvu) samt undervisningsmiljøvurderingen. De mest signifikante træk ved undersøgelsen sammenlignet med tidligere år (2010) er følgende: forholdsvis lav svarprocent (43 %) på VUC Storstrøm svarprocenten er dog faldende på alle skoler en faldende score (3 points) sammenlignet med 2010 hos vores kursister angående trivsel - den samlede score i 2012 er 66, hvilket betyder, at vores samlede resultat er middel til godt VUC Storstrøm scorer på de fleste områder lidt lavere end hovedparten af de øvrige deltagende skoler der er store udsving mellem de enkelte afdelingers resultater både hvad angår de enkelte hold og uddannelsesretninger der er generelt en forholdsvis stor tilfredshed med underviserne, deres dygtighed og engagement

21 VUC Storstrøm skal opprioritere lærernes evne til formidling af stoffet, deres evner til at skabe motivation og variation samt give kursisterne indflydelse på undervisningen kursisterne oplever sammenhæng mellem fagene, lærer noget nyt hver dag og mener, at undervisningen forbereder dem til videre studier VUC Storstrøm skal styrke IT, hastigheden, sikkerheden og det trådløse net VUC Storstrøm skal yderligere styrke lærernes IKT-kompetencer kursisternes selvopfattelse vedrørende bl.a. egen motivation er høj kursisterne oplever generelt det sociale miljø som værende trygt, præget af en god stemning og stor hjælpsomhed generel og forholdsvis markant kritik af lokalernes udstyr, størrelse og indretning en øget polarisering mellem kursisterne: de meget målrettede/de mindre målrettede. Rapporterne vil i de kommende måneder blive analyseret og bearbejdet på de enkelte afdelinger, således at der på baggrund af dette arbejde vil blive opstillet en række indsatsområder med dertil hørende handleplaner. Deadline for udarbejdelse af handleplaner vil være 28. juni I august/september vil handleplanerne blive forelagt for henholdsvis MIO-udvalget og VUC Storstrøms bestyrelse. Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at bestyrelsen tager orientering om ETU til efterretning.

22 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 19. marts Tlf Tlf. direkte Mobil Fax Dato 7. marts 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 4c tænketanken DEA, tænkebokse og vidensaloner i Resumé VUC Storstrøm har tegnet et etårigt partnerskab med tænketanken DEA. I denne sag orienteres om mulighederne i partnerskabet. Sagsfremstilling VUC Storstrøm har tegnet et etårigt partnerskab i tænketanken DEA. Den 17. januar 2013 afholdt DEA sin årlige Partnerdag med deltagelse af bla VUC Storstrøm. På partnerdagen blev der udviklet ideer til fem nye tænkebokse, der kan etableres i Følgende tænkebokse etableres: Uddannelseseksport det nye bacon (første møde 7. marts). Good governance på uddannelsesinstitutionerne anno 2013 (første møde 3. april). Aftager paneler de bedste rammer for virksomheders og universiteters samarbejde? (første møde 26. september). Talentfulde specialister skal også gøre karriere (første møde 3. oktober). Fra kreativitet til forretning styrkede kompetencer i de kreative erhverv (første møde 3. oktober). En tænkeboks er rammen om et tæt samarbejde mellem DEA og DEA s partnere, hvor deltagerne i fællesskab løfter en ambitiøs dagsorden om et kompetent og kreativt Danmark. Man mødes 3 gange á 3 timer over 3 måneder. Der planlægges desuden to vidensaloner i foråret. En vidensalon om den ny fleksuddannelse og en vidensalon om Uddannelsesfyrtårne i Vandkants Danmark. Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

23 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 19. marts Tlf Tlf. direkte Mobil Fax Dato 7. marts 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 4d partnerskabsaftale med Lolland Kommune om Campus Nakskov. Resumé Lolland Kommune, VUC Storstrøm, CELF og Nakskov gymnasium og hf har indgået en partnerskabsaftale om udvikling af Uddannelsescentret i Nakskov (Campus Nakskov). Sagsfremstilling Lolland Kommune, VUC Storstrøm, CELF og Nakskov gymnasium og hf har indgået en partnerskabsaftale om udvikling af Uddannelsescentret i Nakskov (Campus Nakskov). Der vil på mødet blive redegjort for partnerskabsaftalens hovedindhold. Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

24 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr Herningvej Nykøbing F Telefon Telefax VUC Storstrøm Årsrapport 2012 CVR nr.: Inst.nr.: Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

25 VUC Storstrøm 1 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 2 Institutionsoplysninger 2 Side Præsentation af institutionen 4 Årets økonomiske resultat 5 Institutionens hoved- og nøgletal 5 Forventninger til det kommende år 8 Målrapportering 16 Uddannelser 18 Regnskab 22 Anvendt regnskabspraksis 22 Resultatopgørelse for Balance pr Pengestrømsopgørelse for Noter 31 Særlige specifikationer 34 Påtegninger 35 Ledelsespåtegning, ledelsens underskrifter og bestyrelsens habilitetserklæring 35 Den uafhængige revisors påtegning 36

26 VUC Storstrøm 2 Ledelsesberetning Institutionsoplysninger Navn mv. VUC Storstrøm Bispegade Nykøbing F. Telefon: Telefax Internet adresse: CVR-nr.: Regnskabsår: Hjemstedskommune: Guldborgsund Bestyrelse Direktør Per Skovgaard Andersen, bestyrelsesformand Direktør Alma Larsen, næstformand Regionsrådsmedlem Daniel Nørhave Direktør Michael Bang Uddannelsesleder Stina Løvgreen Møllenbach Byrådsmedlem Per Thomsen Kredsformand Lisbeth Schou Uddannelseskonsulent Jette Bakkedal Kursist Martin Rexen Henrioud Medarbejderrepræsentation uden stemmeret: Lektor Mogens Rething Pedersen Elevrepræsentation uden stemmeret: Kursist Haris Glamocak Daglig ledelse Niels Henriksen, Direktør Ole Arpe Munksgaard, Uddannelseschef Ib V. Pedersen, Økonomi- og administrationschef

27 VUC Storstrøm 3 Institutionsoplysninger Uddannelsesudvalg Driftsleder Bent Andersen, ISS Facility Services A/S Afdelingsformand Jess Hansen, 3F Vestlolland Tillidsrepræsentant Michael Rosenberg Hansen, HK Jobcenterchef Per Bech Grønning, Guldborgsund Uddannelseschef Carsten Eriksen, CELF Centerleder Sanne Salomonsen, AOF Center Sjælland Syd Skoleleder Flemming von Würden Petersen, LOF Uddannelseschef Ole Munksgaard, VUC Storstrøm Sekretær for udvalget, uddannelseskonsulent Birgitte Jæger Hoff, VUC Storstrøm Institutionens formål VUC Storstrøm er et voksenuddannelsescenter, der tilbyder almen kompetencegivende undervisning, der har til formål at forbedre voksnes almene kundskaber og færdigheder med henblik på: at give forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund at forstå og påvirke egen livssituation at give forudsætninger for videregående uddannelse at matche kravene på arbejdsmarkedet. VUC Storstrøm dækker kommunerne Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe og Stevns og er forpligtet til at medvirke til højnelse af det almene uddannelsesniveau i dette område. Bankforbindelse SKB-Bank Danske Bank Nykredit Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

28 VUC Storstrøm 4 Ledelsesberetning Præsentation af institutionen VUC Storstrøm udbyder almene kompetencegivende uddannelser i kommunerne Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe og Stevns. Mission VUC Storstrøms mission er at: forbedre det grundlæggende uddannelsesniveau i vores område, opkvalificere unge og voksnes almene kompetencer og dermed forberede unge og voksne til videre uddannelse og erhverv samt være brobygger mellem det grundlæggende uddannelsessystem og de videregående uddannelser. Vision Det er vores vision at: være en central formidler af almene kompetencegivende uddannelser i Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe og Stevns kommuner for unge og voksne til og med højeste gymnasiale niveau. Opgaver VUC Storstrøm tilbyder: ordblindeundervisning (OBU) forberedende voksenundervisning (FVU) almen voksenuddannelse (AVU) studieforberedende enkeltfagsundervisning (HFe) 2-årig tilrettelæggelse af HF (HF2) gymnasiale suppleringskurser (GSK) Årets faglige resultater Den samlede uddannelsesaktivitet på VUC Storstrøm i 2012 målt i årselever svarer stort set til uddannelsesaktiviteten i Vores forventninger til fremgang i uddannelsesaktiviteten i 2012 på ca. 54 årselever er primært begrundet i forventninger om fremgang på HF2 er ikke blevet opfyldt. Udviklingen i VUC Storstrøms uddannelsesaktivitet i 2012 viser en række forskydninger mellem uddannelserne i forhold til De væsentligste forskydninger er sket på FVU, HF2 og HFe, hvor vi har haft henholdsvis en fremgang på ca. 30 årselever (FVU), en fremgang på ca. 20 årselever (HF2) og en tilbagegang på ca. 40 årselever (HFe).

29 VUC Storstrøm 5 Ledelsesberetning Årets økonomiske resultat VUC Storstrøm har haft en mindre stigning i antallet af årselever fra 1.223,9 i 2011 til 1.241,1 i Stigningen udgør 17,2 årselever svarende til en vækst på 1,4%. VUC Storstrøm har i 2012 yderligere konsolideret sin økonomi ved et overskud på kr svarende til en overskudsgrad på 2,3%. VUC Storstrøms egenkapital udgør herefter kr pr. 31. december 2012 svarende til en soliditetsgrad på 10,9. Institutionens hoved- og nøgletal Hovedtal (t. kr.) Resultatopgørelse Omsætning Omkostninger Resultat før finansielle og ekstraordinære poster Finansielle poster (1.073) (512) (227) Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster 0 0 (1.893) 0 0 Årets resultat Balance Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Balancesum Egenkapital ultimo (4.057) Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet (560) Investeringsaktivitet (1.947) (18.744) (26.825) (961) (335) Finansieringsaktivitet Pengestrøm, netto (12.377) (892)

30 VUC Storstrøm 6 Ledelsesberetning Institutionens hoved- og nøgletal, fortsat Overskudsgrad (%) 2,3 2,9 4,4 5,5 1,5 Resultat før ekstr. poster x 100 Omsætning Likviditetsgrad (%) 117,9 84,7 42,9 100,0 81,0 Omsætningsaktiver x 100 Kortfristede gældsforpligtelser Soliditetsgrad (%) 10,9 9,5 9,9 4,0 (20,2) Egenkapital ultimo x 100 Samlede aktiver Finansieringsgrad (%) 94,4 66,5 0,0 0,0 0,0 Langfristede gældsforpligtelser x 100 Materielle anlægsaktiver Årselever 1 i alt 1.241, , ,7 919,9 793,3 1 En årselev på HFe, GSK, AVU, FVU, OBU svarer til en elev undervist i 812,50 klokketimer, svarende til, at uddannelsen beskæftiger den studerende på fuld tid. En årselev på HF2 svarer til en elev som modtager 40 ugers fuldtidsundervisning.

31 VUC Storstrøm 7 Ledelsesberetning Institutionens hoved- og nøgletal, fortsat Årsværk Undervisningens gennemførelse 154,5 144,0 136,8 124,3 110,0 Markedsføring 1,0 1,9 2,0 1,9 2,5 Ledelse og administration 18,6 17,1 15,9 15,2 19,0 Bygningsservice 12,8 12,8 15,7 13,8 19,1 Antal årsværk i alt 186,9 175,8 170,4 155,2 150,6 Indeks antal årsværk i alt 124,1 116,7 113,1 103,1 100,0 Årselever pr. årsværk Markedsføring ,1 644,2 572,9 484,2 317,3 Ledelse og administration 4 66,7 71,6 72,1 60,5 41,8 Bygningsservice 5 97,0 95,6 73,0 66,7 41,5 Uddannelse 6 8,0 8,5 8,4 7,4 7,2 Indeks antal årselever pr. årsværk uddan. 111,1 118,1 116,7 102,8 100,0 Årselever pr. årsværk i alt 7 6,6 7,0 6,7 5,9 5,3 Indeks antal årselever pr. årsværk i alt 124,5 132,1 126,4 111,3 100,0 Lønomkostninger (t.kr.) pr. 100 årselever Lønomkostning undervisningens gennemførelse Lønomkostning øvrige Lønomkostninger i alt Indeks lønomkostninger i alt 85,2 81,8 81,3 92,7 100,0 2 Gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere inkl. deltidsansatte omregnet til heltidsansatte. Årsværksnormen er 1924 timer. 3 Årselever i alt delt med antal årsværk for markedsføring. 4 Årselever i alt delt med antal årsværk for ledelse og administration. 5 Årselever i alt delt med antal årsværk for bygningsservice. 6 Årselever i alt delt med antal årsværk for uddannelse. 7 Årselever i alt delt med det totale antal årsværk.

32 VUC Storstrøm 8 Ledelsesberetning Forventninger til det kommende år Den samlede uddannelsesaktivitet i 2013 vurderes at blive 1319,6 kursistårsværk. Det dækker over følgende variationer uddannelsesområderne imellem: Mindre vækst inden for 2-årigt HF (HF2) Tilbagegang på HF-enkeltfag (HFe) som holdbaseret undervisning Status quo på HFe som fjernundervisning Mindre vækst i tilgangen til Almen Voksenuddannelse (AVU) Mindre vækst i tilgangen til forberedende voksenundervisning (FVU) Vækst indenfor ordblindeundervisning (OBU). Udviklingsperspektiver VUC Storstrøms ledelse og bestyrelse har analyseret udviklingen i institutionens fremtidige rammevilkår. Befolkningstallet i VUC Storstrøms område falder frem til 2016 med personer. Det markant største fald sker i aldersgruppen år, der bliver knap personer færre. Aldersgruppen år øges med 600 personer. Aldersgruppen 50+ øges med personer. Alt andet lige vurderes ændringer i befolkningstallet at medføre en aktivitetsnedgang frem til 2016 på i alt 9 årselever. Det er kun afdelingen i Næstved, der kan forvente fremgang i aktiviteten med baggrund alene i demografiske ændringer. Forventningerne til udviklingen i VUC Storstrøms økonomi bygger også på en række andre forudsætninger end den demografiske udvikling. Her skal nævnes udviklingen i taxameterbevillingerne, forventninger til udvikling i uddannelsesaktiviteten, forventninger til årlige omkostningsstigninger, lærer/kursist ratio etc. Analyserne viser samstemmende, at VUC Storstrøms grundvilkår ændres i negativ retning frem mod 2016, og at der skal gennemføres en række handlinger for at sikre, at VUC Storstrøms økonomiske grundlag fortsat er solidt. Det er af vital betydning, at vi nøje følger vores ressourceanvendelse og forsøger at tænke nyt i forhold til den måde, vi organiserer opgaveløsningen på. De økonomiske udfordringer forøges i årene 2014, 2015 og Vi skal derfor fra 2013 og fremefter have yderligere fokus på en række områder, hvor vi med fordel kan organisere opgaveløsningen på nye og mere effektive måder: Nye veje i ledelsesarbejdets organisering, vi skal udvikle og effektivisere ledelsesorganisationen. Nye veje i anvendelse af lærerressourcer hvad skal den gode lærer kunne?

33 VUC Storstrøm 9 Ledelsesberetning Nye veje i anvendelse af vejlederressourcer hvad skal den gode vejleder kunne, og hvordan sikres sammenhæng i fastholdelsesopgaven mellem lærer, vejleder og ledelse, kan vi effektivisere ved anvendelse af ny teknologi? Nye veje i den administrative opgaveløsning hvad skal den professionelle studieadministration løse af opgaver, og hvordan organiseres den? Nye veje i uddannelsestilbuddets centralisering/decentralisering, kan vi fastholde et decentraliseret uddannelsestilbud i den nuværende form? På det pædagogiske område arbejdes der kontinuerligt på at gennemføre en række forbedringer. I årene frem til 2016 er det forventningen, at VUC Storstrøm især udfordres indenfor nedenstående områder: Gennemførelses- og eksamensfrekvens skal hæves. Flere og mere sammenhængende uddannelsesforløb for unge voksne skal udvikles og etableres. Anvendelsesorientering og innovation skal være gennemgående elementer/emner i uddannelserne. Forbedringer af VUC Storstrøms fysiske og psykiske studiemiljø. Øget anvendelse af ny teknologis muligheder i undervisningen. Øget forventning om at inddrage internationalisering i uddannelserne. Strategi for VEU-arbejdet på VUC Storstrøm, bedre og mere synlige VEU-forløb, herunder kombinationer af FVU og AMU. Listen er lang og næppe udtømmende, og den illustrerer med al ønskelig tydelighed de mange og spændende udfordringer, der ligger foran VUC Storstrøm, men sammenholdt med forventningerne til udviklingen i VUC Storstrøms økonomi illustrerer listen også, at der vil være et betydeligt behov for, at vi øger vores evne til at tænke anderledes uden forventning om, at nytænkning behøver at koste penge. Det er VUC Storstrøms forventning, at der frem mod 2016 vil kunne etableres: Tre/fire spor på den 2-årige HF i Næstved Tre spor på den 2-årige HF i Nykøbing F. Et spor på den 2-årige HF i hhv. Nakskov, Vordingborg og Faxe. Herved vil VUC Storstrøm (under forudsætning af den nuværende gennemførselsprocent fastholdes) have ni/ti 1. HF-klasser og syv 2. HF-klasser.

34 VUC Storstrøm 10 Ledelsesberetning Undersøgelsen HF på VUC et andet valg blev gennemført af Center for Ungdomsforskning i Undersøgelsen viser tydeligt, at hvis det sociale sammenhold på uddannelsen fungerer, så vil det have en positiv påvirkning på de studerendes gennemførelse. Det fremhæves som en væsentlig forudsætning for den gode undervisning, at lærer og studerende har det rart sammen, med andre ord så er relationen af betydning. VUC Storstrøm omlægger derfor med virkning fra kursusåret 2013/2014 hovedparten af HF undervisningen til ½ årlige tilrettelæggelser. Det er hensigten med omlægningen, at der opstår en tættere relation mellem lærer og studerende i flere fag, idet det ugentlige timetal som udgangspunkt mindst fordobles. Forventningen er, at omlægningen vil medføre en stigende gennemførsel og en højere eksamensfrekvens. Uddannelsestilbuddet på HF skal fortsat udvikles indenfor en række områder. I 2013 fortsættes arbejdet med at udvikle bl.a.: lektieinkluderende undervisning, omlagt skriftlighed fagpakker med velbeskrevne profiler og særlige HF2-forløb. På VEU-området er der et betydeligt vækstpotentiale både indenfor forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU). I 2012 er der sket en betydelig vækst på FVU svarende til ca. 50% i forhold til aktiviteten i Med en målrettet opsøgende indsats er det hensigten at fortsætte denne positive udvikling. Ordblindeundervisningen udvikles i 2013 bl.a. ved at indføre smartphones/tablets i undervisningen. Ordblindeundervisningen vil i 2013 blive tilført et heldagstilbud målrettet unge voksne, der på grund af massive problemer med ordblindhed, er faldet ud af uddannelsessystemet. Tilbuddet etableres i samarbejde med bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning, produktionsskoler og andre ungdomsuddannelser. Det er vurderingen, at VUC Storstrøms uddannelsesaktivitet indenfor ordblindeundervisningen kan øges til omtrent det dobbelte af det niveau vi har nået i Rekruttering af lærere har de senere år udgjort en voksende udfordring for VUC Storstrøm. Specielt på det gymnasiale område indenfor de naturfaglige fag er der forbundet betydelige udfordringer med at tiltrække lærere. FVU- og OBU-lærere kan ikke rekrutteres direkte, idet der ikke er ledige lærere med de nødvendige kompetencer. VUC Storstrøm skal derfor rekruttere lærere og selv uddanne dem indenfor FVU og OBU. Manglen på FVU- og OBU-lærere har været en medvirkende årsag til, at VUC Storstrøm det seneste år ikke har været i stand til at løse alle de uddannelsesbehov, der er indenfor de to områder.

35 VUC Storstrøm 11 Ledelsesberetning Karakteristika ved uddannelsesaktiviteten i 2012 I kursusåret 2012/2013 påbegyndte VUC Storstrøm seks 1. HF-klasser imod syv 1. HF-klasser i 2011/2012. Det medfører, at der i 2012/2013 gennemføres seks 1. HF-klasser og syv 2. HF-klasser på VUC Storstrøm. For kursusåret 2013/2014 er det forventningen, at der kan etableres syv 1. HF-klasser. VUC Storstrøm har anmodet Ministeriet for Børn og Undervisning om at genoptage behandlingen af den i 2011 fremsendte ansøgning om udbudsgodkendelse af HF2 i Nakskov og Vordingborg. Ministeriet har desværre ikke set sig i stand til at behandle ansøgningen så betids, at et evt. udbud kan gælde for kursusåret 2013/2014. VUC Storstrøm fik i 2012/2013 ikke mulighed for at udbyde HF2 i Nakskov og Vordingborg. I konsekvens heraf er HFe-tilbuddet i de to byer tilrettelagt, så det på kortest mulig tid kan føre målgruppen frem til en hel HF-eksamen. I Vordingborg har 29 studerende benyttet sig af dette tilbud. VUC Storstrøm yder med sine HF-uddannelser både tilrettelagt som enkeltfag og som en 2-årig uddannelse et betydningsfuldt bidrag til opfyldelse af Regeringens målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det faglige miljø og studiemiljøet på VUC Storstrøm har medvirket til, at VUC Storstrøms karaktergennemsnit på HF ved eksamensterminen i 2012 er øget i forhold til eksamensterminen 2011, og gennemsnittet på VUC Storstrøm er over landsgennemsnittet. Således er karaktergennemsnittet for HF2 eksaminer aflagt på VUC Storstrøm 6,3 mod 6,2 på landsplan og 5,6 i Region Sjælland. For eksaminer aflagt som HFe er VUC Storstrøms karaktergennemsnit 7,2 mod 6,9 på landsplan og 6,5 i Region Sjælland. Der er med virkning fra kursusåret 2012/2013 indført et fleksibelt klasseloft på 28 på HF2. VUC Storstrøm optog 181 HF-studerende fordelt på seks 1. HF-klasser ved kursusårets start til august Det betyder, at VUC Storstrøm har overskredet klasseloftet med i alt 13 HF-studerende. Overskridelsen skyldes otte omgængere og fem studerende optaget med særlige støtteordninger. Klasseloftet påvirker vores 1. HF-klasser, der hidtil typisk har haft et deltagertal på 32 ved første tælleperiode. 2. HF-klasserne påvirkes ikke. Tilgangen til VUC Storstrøms HF2-tilbud vurderes at have nået et niveau, hvor der fremover ikke bliver tale om markante stigninger, klasseloftet vil således næppe øve indflydelse på VUC Storstrøms kapacitet på HF2. VUC Storstrøm har en særlig udfordring med at synliggøre, at Almen Voksenuddannelse (AVU) også er en uddannelse, der kan forberede unge, unge voksne og kortuddannede til enten at påbegynde en ungdomsuddannelse eller fagpakker på HF, der kvalificerer bl.a. til velfærdsuddannelserne. Uddannelsesaktiviteten på AVU var i 2012 marginalt højere end i 2011, og denne udvikling forventes at fortsætte i VUC Storstrøm vil i 2013/2014 bl.a. gennemføre særligt tilrettelagte AFE-forløb i hhv. Næstved og Nykøbing F. i samarbejde med Region Sjælland og de lokale jobcentre. Forløbene er målrettet unge mænd og skal således medvirke til at bringe målgruppen tilbage til uddannelse.

36 VUC Storstrøm 12 Ledelsesberetning VEU-indsatsen VUC Storstrøms rolle indenfor voksenuddannelsessystemet kan ses på tre niveauer. Vi skal medvirke til at: sikre at alle på arbejdsmarkedet har gode grundlæggende kundskaber som forudsætning for efterfølgende kompetenceudvikling sikre mulighed for det dobbelte uddannelsesløft fra ufaglært til faglært og fra faglært til videregående niveau sikre kontinuerlig kompetenceudvikling for alle borgere, som står overfor krav om ajourføring eller skift i kompetencer flere gange i livet. VUC Storstrøm har fire opsøgende uddannelseskonsulenter. De gennemfører i regi af VUC Storstrøm og i regi af VEU center Øst og Øerne opsøgende og vejledende aktiviteter målrettet offentlige og private virksomheder. I 2012 har VUC Storstrøm haft særligt fokus på udvikling og etablering af kombinerede FVU/AMU-forløb. Kompetenceudvikling VUC Storstrøm prioriterer medarbejdernes kompetenceudvikling. I 2012 er udviklet en kompetencestrategi/kompetenceplan for VUC Storstrøm. Den sikrer, at VUC Storstrøms medarbejdere til stadighed kan opkvalificere sig indenfor områder, der bidrager til at VUC Storstrøm er i stand til at opfylde sine strategiske mål. I den første kompetencestrategi har der været specielt fokus på udvikling af pædagogiske kompetencer målrettet e-læring, differentieret undervisning og klasserumsledelse. Kompetenceplanen indeholder kompetenceudviklingstilbud både til det pædagogiske og det teknisk/administrative personale. Studiemiljø Alle studerende på HF2 i VUC Storstrøm bliver tilbudt en bærbar computer til deres uddannelse. Tilbuddet om at få stillet en bærbar computer til rådighed gælder også alle AVU-kursister, der er diagnosticeret som ordblinde. VUC Storstrøms pædagogiske personale tilbydes en bærbar computer med trådløst netværk. VUC Storstrøm arbejder målbevidst på at udvikle sit studiemiljø. Afdelingen i Nykøbing F. tog i februar måned 2012 en ca m 2 stor nybygning med undervisningslokaler, kursistopholdsrum og studieadministration til afdelingen i brug. Lokaler og etager i nybyggeriet bindes sammen af nogle gangarealer, der er indrettet som et såkaldt overdækket fortov. Det overdækkede fortovs indeklima har imidlertid vist sig ikke at leve op til forventningerne, og i 2013 skal der findes en løsning, således at indeklimaet i de overdækkede fortovsarealer bliver bedre.

37 VUC Storstrøm 13 Ledelsesberetning I 2012 har naturfagslokalerne på afdelingen i Faxe gennemgået en gennemgribende modernisering. Lokalerne opfylder nu de krav, der stilles til moderne naturfagsundervisning. Moderniseringen skal ses i lyset af bestræbelserne på at gøre naturfagsundervisningen mere tiltrækkende for unge voksne studerende på VUC Storstrøm. Det fysiske studiemiljø på VUC Storstrøms afdeling i Næstved har i 2012 haft bestyrelsens særlige fokus. Der har i Næstved igennem længere tid været utilstrækkelig lokalekapacitet til VUC Storstrøms mange undervisnings- og udviklingsopgaver i byen. For at kunne håndtere den stigende efterspørgsel på almene kompetencegivende voksenuddannelser i Næstved, samt sikre fortsat mulighed for at udvikle VUC Storstrøms uddannelsestilbud i Næstved, vurderede bestyrelsen, at det var nødvendigt at foretage en udvidelse af de eksisterende lokaler i Birkebjergparken. VUC Storstrøm ønskede at samle VUC Storstrøms uddannelsesaktivitet i Næstved i hovedbygningen i Birkebjerg Allé 1 for Næstved kommune, primært med henblik på at: skabe flere undervisningslokaler udvikle et bedre studiemiljø forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø samt sikre bedre adgangsforhold til ejendommen i form af et mere indbydende indgangsparti. Det viste sig imidlertid ikke muligt at gennemføre en lokalerokade med kommunen, der kunne sikre, at al VUC Storstrøms uddannelsesaktivitet i Næstved blev samlet i Birkebjerg Allé 1. Derfor er der indgået nogle alternative løsninger, i form af et yderligere lejemål i Birkebjergparken (Troensevej 15) på 600 m2. Det nye lejemål lever op til så mange af afdelingens behov som muligt, og skaber ikke bindinger i forhold til VUC Storstrøms overordnede ønske om at indgå i et fremtidigt Campus Næstved. I lejemålet er indrettet lokaler til: Musikundervisning Dramaundervisning Billedkunstundervisning Bogdepot Seks lærerarbejdsrum. Med lejemålet er der etableret et naturvidenskabeligt undervisningsmiljø i 14-eren og et kreativt undervisningsmiljø i Troensevej 15 i Næstved.

38 VUC Storstrøm 14 Ledelsesberetning Campussamarbejde Arbejdet med at udvikle uddannelsesmiljøer i form af campusdannelser er fortsat i VUC Storstrøm ser en række muligheder ved at indgå i campus: VUC Storstrøms faglighed styrkes i form af: Øget faglig sparring mellem lærere på tværs af uddannelser specielt i de mindre fag Bedre udstyr i faglokalerne Andre uddannelser kan profitere af VUC Storstrøms udbud af ordblindeundervisning og forberedende voksenuddannelse Studiemiljøet kan blive styrket ved: Sociale aktiviteter på tværs af elevgrupper Bedre kantinefaciliteter og fællesarealer i øvrigt Markedsføring det store og mangfoldige studiemiljø Ledelsesrummet kan blive styrket ved: Bedre muligheder for igangsætning af og deltagelse i udviklingsprojekter Stærkere relationer til omverdenen fx virksomheder Øget lokalpolitisk indflydelse Indsatsen for at øge gennemførelse bliver styrket ved: Muligheder for ansættelse af ressourcepersoner såsom mentorer, psykologer og socialrådgivere Bredde i tilbud og større tilgængelighed for studerendes omvalg Færre forandringer for studerende ved omvalg Campusdannelser medfører også en række særlige udfordringer set med VUC Storstrøms briller. Det er af afgørende betydning for VUC Storstrøm, at vi i campus er i stand til at fastholde og videreudvikle det særlige voksenpædagogiske miljø, der er karakteristisk for VUC Storstrøm. Det er ligeledes en udfordring på flere niveauer, hvordan VUC Storstrøms nuværende decentrale struktur med en række tværgående opgaver placeret afdelingsvis indpasses i mere faste campusdannelser? Campusdannelser i VUC Storstrøms område For tiden arbejdes med at etablere mere fast strukturerede campus i Haslev, Næstved og Nakskov.

39 VUC Storstrøm 15 Ledelsesberetning Campus Haslev Campus Haslev er etableret og en række uddannelser påbegyndt i Campus Haslev ved begyndelsen af kursusåret 2012/2013. I Campussamarbejdet i Haslev medvirker Faxe kommunes 10. klassecenter, ZBC, EUC Sjælland, Køge Handelsskole, SOSU Sjælland, Midtsjællands Gymnasieskoler og VUC Storstrøm. VUC Storstrøms uddannelsestilbud i Haslev består af OBU, FVU og AVU undervisning. VUC Storstrøm har desuden i samarbejde med Jobcenter Faxe startet forløb (læringseksperimentariet), der skal medvirke til at bringe kortuddannede unge i gang med uddannelse. VUC Storstrøms udfordring er at sikre et godt samarbejde med Campus Haslev samtidig med, at afdelingen i Faxe fortsat udbyder og etablerer et sammenhængende uddannelsestilbud, der spænder over alle VUC Storstrøms uddannelsesniveauer. Campus Næstved Arbejdet med at udvikle Campus Næstved skrider fremad. Indtil dato er der besluttet en bynær placering af Campus Næstved på området ved Munkebakken og banegårdsterrænet. Etableringen af Campus Næstved planlægges at foregå i etaper. VUC Storstrøm er med i første etape, der efter de nuværende planer skal være ført ud i livet senest I foråret 2013 tager de medvirkende uddannelsesinstitutioner og Næstved Kommune en række politiske beslutninger, som vil være afgørende for den endelige realisering af campus. En væsentlig faktor i dannelsen af Campus Næstved er, hvordan de medvirkende parters nuværende bygningsmasse kan realiseres. Campus Nakskov Lolland Kommune indbød i efteråret 2012 øverste ledere og bestyrelsesformænd fra ungdomsuddannelsesinstitutionerne i kommunen til en drøftelse af fremtidige perspektiver for uddannelserne. Med baggrund bl.a. i dette møde er det hensigten, at der indgås en partnerskabsaftale mellem Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter. Partnerskabsaftalen skal medvirke til et fortættet samarbejde om uddannelse på Lolland. Udviklingsprojekter VUC Storstrøm gennemfører en lang række udviklingsprojekter store såvel som små. Det største af projekterne er uden tvivl Den Ny Læringsplatform, hvis omdrejningspunkt er en kombination af traditionel holdundervisning, fjernundervisning og parallelundervisning. I 2012 er der desuden arbejdet med en række forskellige måder at tilrettelægge undervisningen på. Det giver en række betydningsfulde perspektiver for VUC Storstrøms studerende, og det udfordrer VUC Storstrøms lærere. Året har bl.a. haft fokus på udvikling indenfor: Blended-learning på AVU Lektieinkluderende undervisning på HF Omlagt skriftlighed på HF

40 VUC Storstrøm 16 Ledelsesberetning Målrapportering Årselever 8 HF2 278,2 257,6 197,0 135,7 103,3 HFe 393,4 433,2 427,2 336,9 272,1 GSK 12,0 15,3 7,9 10,6 7,2 AVU 448,0 441,2 455,5 343,1 287,2 FVU 92,3 62,9 44,2 66,6 58,4 OBU 11,1 7,9 8,3 8,4 5,8 IDV 2,0 1,6 2,0 15,0 54,6 Andet 4,1 4,2 3,6 3,6 4,7 Årselever i alt 1.241, , ,7 919,9 793,3 Indeks årselever i alt 156,4 154,3 144,4 116,0 100,0 Årselever med driftsoverenskomstparter 36,1 22,3 11,1 10,0 7,9 For 2012 har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsat, at institutionen skal afrapportere om resultaterne og om udviklingen vedrørende gennemførelsesprocent for HF. Udviklingen af den 2-årige HF på VUC Storstrøm Uddannelse 2 Antal elever Procent årig HF Årgang Tilgang 9 Modtagne 10 Afgivne 11 Gennemførelse 12 Gennemførelsesprocent 13 Start slut % Start slut % Start slut % Start Start Uddannelsessektoren har ligesom det politiske niveau stigende fokus på fastholdelse som et vigtigt indsatsområde, og dermed institutionernes forpligtelse til at udvikle systemer for en professionel håndtering af gennem 8 En årselev på HFe, GSK, AVU, FVU, OBU svarer til en elev undervist i 812,50 klokketimer, svarende til, at uddannelsen beskæftiger den studerende på fuld tid. En årselev på HF2 svarer til en elev som modtager 40 ugers fuldtidsundervisning. 9 Antal elever, der har udløst tilskud 1. tælledag i året, korrigeret for omgængere. 10 Antal elever, der er modtaget fra en anden gymnasial uddannelse eller er tilmeldt efter 1. tælledag i året. 11 Antal elever, der er flyttet til en anden gymnasial uddannelse. 12 Antal elever, der har udløst færdiggørelsestakst. 13 Antal elever, der har udløst færdiggørelsestakst delt med tilgang af elever plus modtagne elever minus afgivne elever.

41 VUC Storstrøm 17 Ledelsesberetning førelsesproblematikken. Det er forbundet med store gevinster på det personlige og det økonomiske plan for det enkelte individ, for VUC Storstrøm og for samfundet som helhed, hvis flere studerende gennemfører deres påbegyndte uddannelse. VUC Storstrøm formulerede derfor allerede i 2010 en fastholdelsespolitik, der skal skabe bevidsthed omkring risici, holdninger og ansvar i forbindelse med gennemførelse på VUC Storstrøm. Fastholdelsespolitikken indeholder målsætninger for forøgelse af gennemførelse og en beskrivelse af VUC Storstrøms arbejde med gennemførelse. Med henblik på at styrke de studerendes muligheder for at gennemføre deres uddannelse, er der i 2012 foretaget en omlægning og præcisering af arbejdet i uddannelses- og studievejledningen. VUC Storstrøm har i 2012 etableret en psykologordning på afdelingerne i Næstved, Vordingborg og Faxe, og ved starten af 2013 etableres en psykologordning på VUC Storstrøms afdelinger på Lolland-Falster. Det er hensigten med psykologordningen, at den skal bidrage til at øge de studerendes gennemførsel af deres uddannelser på VUC Storstrøm.

42 VUC Storstrøm 18 Ledelsesberetning Uddannelser VUC Storstrøms samarbejdsrelationer VUC Storstrøm yder et væsentligt bidrag til, at uddannelsesmulighederne for unge, unge voksne og kortuddannede i vores område er de bedst mulige. Det gør vi for det første ved, at vores uddannelser gennemføres med øje for den bedst mulige kvalitet; men vi gør det også ved at være aktivt tilstede i forskellige samarbejder på uddannelsesområdet. Eksempelvis i form af samarbejds- eller partnerskabsaftaler med: uddannelsesinstitutioner erhvervsskoler, sprogcentre, andre VUC er etc. VEU-center Øst og Øerne University College Sjælland kommunale og statslige jobcentre Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Studievalg Sjælland oplysningsforbund. Det er af afgørende betydning for VUC Storstrøms uddannelsestilbud, at det af brugeren kan opleves og ses i sammenhæng med andre uddannelsesmuligheder. Kommunerne i vores opland samt Region Sjælland er vigtige strategiske samarbejdspartnere. De almene uddannelser har en central placering i alle kommuners og Region Sjællands uddannelses- og udviklingsstrategier, ligesom et varieret udbud af almene uddannelser for unge og voksne er et vigtig attraktionsparameter i enhver bosætningspolitik. VUC Storstrøm lægger derfor stor vægt på et godt samarbejde med kommunale og regionale myndigheder bl.a. eksemplificeret i et engageret arbejde i de kommunale uddannelsesråd i VUC Storstrøms opland. Ordblindeundervisning (OBU): Ordblindeundervisning er støttende undervisning for voksne, der er ordblinde. Formålet er at afhjælpe eller begrænse kursisternes læse- og skrivevanskeligheder, samt at forbedre deres muligheder for at klare sig i sammenhænge, der kræver skriftlighed. Undervisningen skal medvirke til at forbedre deltagernes mulighed for at fungere på arbejdsmarkedet, i en uddannelse, i samfundslivet og privat. Ordblindeundervisning foregår typisk på mindre hold med 4 6 deltagere, men kan i visse tilfælde foregå som eneundervisning.

43 VUC Storstrøm 19 Ledelsesberetning OBU-aktivitet i Ordblinde Årselever B Faxe 2,2 0,7 0,7 0,7 0,7 0,9 Maribo 0,8 0,5 0,5 0,8 0,7 0,3 Nakskov 3,9 3,2 2,2 2,5 2,3 1,8 Nykøbing 5,5 3,9 1,6 2 2,1 0,9 Næstved 3,4 2,3 2,2 1,8 1,9 1,4 Vordingborg 2,8 0,7 0,6 0,5 0,7 0,5 18,6 11,1 7,9 8,3 8,4 5,8 Forberedende voksenundervisning (FVU): Forberedende voksenundervisning (FVU) er grundlæggende undervisning i dansk og matematik. Formålet med FVU er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-dansk) samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVUmatematik). Der undervises på fire trin i FVU-dansk og på to trin i FVU-matematik. Undervisningen tilrettelægges så den passer til kursistens individuelle behov og stiler imod videreuddannelse samt at øge forudsætningerne for at medvirke aktivt i samfundslivet. FVU-aktivitet i Forberedende voksenundervisning Årselever B Faxe 21,5 9,8 8,0 5,33 7,4 6,1 Maribo 11,0 14,0 6,2 2,2 3,3 6,3 Nakskov 19,0 21,5 4,7 5,6 7,5 9,9 Nykøbing 22,0 29,4 26,6 11,2 18,9 20,6 Næstved 14,0 8,7 7,9 13,4 18,4 11,1 Vordingborg 14,0 8,9 9,6 6,5 11,2 4,4 101,5 92,3 62,9 44,2 66,7 58,4 Almen voksenuddannelse (AVU): Almen voksenuddannelse (AVU) svarer til folkeskolens 9. og 10. klassetrin. Formålet med AVU er at styrke voksnes muligheder for videreuddannelse og fremme deres interesse for at uddanne sig inden for en række almene fag. Der findes fem niveauer på AVU, og alle fag kan afsluttes med en kompetencegivende prøve. AVU-fag kan også læses som en samlet almen forberedelseseksamen, der med den rette fagkombination giver direkte adgang til den 2-årige HF.

44 VUC Storstrøm 20 Ledelsesberetning AVU-aktivitet i Almen voksenuddannelse Årselever B Faxe 68,0 56,2 45,4 47,7 30,3 36,1 Maribo 44,0 45,5 44,0 50,4 28,1 28,3 Nakskov 37,5 39,1 49,4 64, ,4 Nykøbing 120,8 103,8 108,9 118, ,7 Næstved 147,0 161,1 143,4 120,4 114,1 59,6 Vordingborg 44,7 41,1 49,8 54,4 40,7 50,1 Fjernuv. 1,5 1,3 0, ,5 448,0 441,2 455,5 343,2 287,2 Højere Forberedelseseksamen som enkeltfag (HFe): HF-enkeltfag er studieforberedende undervisning for voksne og omfatter de fag og niveauer, som indgår i en samlet højere forberedelseseksamen (HF). Formålet med HF-enkeltfag er at give voksne et grundlag for videregående uddannelse eller mulighed for at supplere tidligere uddannelse samt at forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Der undervises i tre niveauer på HF; A-, B- og C-niveau, og alle HF-fag kan afsluttes med en kompetencegivende eksamen. HF-enkeltfagene kan sammenstykkes til en hel HF-eksamen der giver samme muligheder som en 2-årig HF. HFe-aktivitet i hf enkeltfag Årselever B Faxe 42,5 39,8 46,1 56,8 41,3 26,2 Maribo 0,7 0,9 0,0 0 0,5 2,3 Nakskov 46,0 49,3 34,2 35,4 30,9 28,5 Nykøbing 82,5 84,0 83,4 88,7 74,4 66,3 Næstved 104,0 106,9 137,5 165,4 132,2 109,6 Vordingborg 58,4 55,2 61,3 61,3 58,7 44,5 Fjernuv. 60,5 57,4 70,7 21, ,6 393,4 433,2 429,5 338,0 277,4 VUC Storstrøm tilbyder gymnasiale suppleringskurser (GSK), der har til formål at give ansøgere med en gymnasial uddannelse eller anden tilsvarende gymnasial eksamen mulighed for at opfylde specifikke adgangskrav til videregående uddannelser. HF-fagpakker VUC Storstrøm tilrettelægger særligt sammensatte HF-fagpakker, der kvalificerer deltagerne til mellemlange videregående uddannelser såsom lærer-, pædagog-, socialrådgiver-, bioanalytiker-, ergoterapeut- og sygeplejerskeuddannelserne.

45 VUC Storstrøm 21 Ledelsesberetning 2-årig HF-uddannelse HF2 En 2-årig HF er en gymnasial ungdomsuddannelse på linje med STX, HTX og HHX. På VUC Storstrøm er der mulighed for at tage en 2-årig HF i Næstved, Faxe og Nykøbing F. Formålet med en 2-årig HF er at forberede kursisterne til videregående uddannelse, og at de tilegner sig almenuddannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsesforløbet. Som kursist på den 2-årige HF følger man den samme klasse i to år, men man har mulighed for at tone sin egen uddannelse via sine valgfag og gennem den større skriftlige opgave. HF2-aktivitet i årig hf Årselever B Faxe 46,0 53,8 58,4 56,8 41,3 26,2 Nakskov 11, Nykøbing 115,1 103,2 94,5 64,6 44,5 38,9 Næstved 143,0 121,3 104,7 75,6 49,9 38,2 Vordingborg 11, ,3 278,2 257,6 197,0 135,7 103,3

46 VUC Storstrøm 22 Regnskab Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for VUC Storstrøm for 2012 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (www.oav.dk). Årsrapporten er aflagt i danske kroner. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Tilskud indregnes i takt med aktiviteten. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: der foreligger en forpligtende salgsaftale salgsprisen er fastlagt levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget.

47 VUC Storstrøm 23 Anvendt regnskabspraksis Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Segmentoplysninger I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: Indtægtsdækket virksomhed IDV Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter omkostninger i alt. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra årselevtallet eller skøn på de enkelte segmenter. Resultatopgørelsen Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt de generelle kriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Der foretages fuld periodisering af tilskud, jævnfør dog afsnittet "Generelt om indregning og måling". Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger mv. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud

48 VUC Storstrøm 24 Anvendt regnskabspraksis Omkostningerne er så vidt muligt henført direkte til de enkelte formål. Hvor det ikke har været muligt at henføre omkostningerne direkte, er der anvendt fordelingsnøgler, der er baseret på antal årselever. Principperne for fordelinger er uændrede i forhold til tidligere år. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, realiserede og urealiserede valutakursreguleringer samt transaktionsomkostninger ved optagelse af realkreditlån. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med tillæg af opskrivninger (med virkning fra , kan der kun foretages opskrivninger med specifik tilladelse fra Moderniseringsstyrelsen) og med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: Bygninger Bygningsinstallationer mv. Udstyr og inventar 50 år år 3 5 år På bygninger anvendes en scrapværdi på 25%. Udstyr der finansieres af projekter straksafskrives i projektperioden. Aktiver med en anskaffelsessum på under kr. eksklusive moms omkostningsføres i anskaffelsesåret. VUC Storstrøm har i forbindelse med anvendelse af kriteriet på kr. besluttet ikke at anvende bunkningsprincippet. Af- og nedskrivninger samt tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Gevinst ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter.

49 VUC Storstrøm 25 Anvendt regnskabspraksis Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved lånoptagelsen til hovedstolen, mens afholdte transaktionsomkostninger driftsføres. I efterfølgende perioder måles lånene til den nominelle restgæld. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Øvrige gældsforpligtelser Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser institutionens pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og slutning.

50 VUC Storstrøm 26 Anvendt regnskabspraksis Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger samt betalt vedrørende ekstraordinære poster. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusiv de poster, der indgår i likvider. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger.

51 VUC Storstrøm 27 Resultatopgørelse for Note kr. kr. Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning i alt Undervisningens gennemførelse 3 ( ) ( ) Markedsføring 4 ( ) ( ) Ledelse og administration 5 ( ) ( ) Bygningsdrift 6 ( ) ( ) Aktiviteter med særlige tilskud 7 ( ) ( ) Omkostninger i alt ( ) ( ) Resultat før finansielle poster og ekstraordinære poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger 9 ( ) ( ) Finansielle poster i alt ( ) ( ) Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster i alt 0 0 Årets resultat Resultatdisponering Bestyrelsens resultatdisponering: Overført resultat

52 VUC Storstrøm 28 Balance pr Note kr. kr. Grunde og bygninger Udstyr og inventar Forudbetalte og uafsluttede anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

53 VUC Storstrøm 29 Balance pr Note kr. kr. Egenkapital i øvrigt Egenkapital i alt Realkreditgæld Langfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser Skyldig løn Feriepengeforpligtelse Mellemregning med Ministeriet for Børn og Undervisning Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden kortfristet gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 13 Andre forpligtelser 14

54 VUC Storstrøm 30 Pengestrømsopgørelse for kr. kr. Årets resultat Regulering vedrørende ikke kontante poster: Af- og nedskrivninger Pengestrømme fra driftsaktivitet før driftskapitalændringer Ændringer i driftskapital: Ændring i tilgodehavender ( ) ( ) Ændring i kortfristede gældsforpligtelser Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af materielle anlægsaktiver ( ) ( ) Pengestrømme fra investeringsaktivitet ( ) ( ) Ændring i realkreditgæld Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Ændring i likvider Likvider inkl. finansielle omsætningsaktiver Likvider inkl. finansielle omsætningsaktiver

55 VUC Storstrøm 31 Noter 1. Statstilskud kr. kr. Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Særlige tilskud I alt Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelser Anden ekstern rekvirentbetaling Andre indtægter I alt Undervisningens gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger I alt Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger Øvrige omkostninger I alt Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger Øvrige omkostninger I alt Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger I alt

56 VUC Storstrøm 32 Noter 7. Aktiviteter med særlige tilskud kr. kr. Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger I alt Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter I alt Finansielle omkostninger Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger Kurstab på værdipapirer I alt Materielle Anlægsaktiver Grunde Forudbetalte og byg- Udstyr og og afsluttede ninger inventar anlægsaktiver I alt kr. kr. kr. kr. Kostpris Overførsel ( ) 0 Tilgang i årets løb Kostpris Akkumulerede af- og nedskrivninger ( ) ( ) 0 ( ) Årets af- og nedskrivninger ( ) ( ) 0 ( ) Akkumulerede af- og nedskrivninger ( ) ( ) 0 ( ) Regnskabsmæssig værdi Kontantvurdering af grunde og bygninger pr (seneste ejendomsværdi)

57 VUC Storstrøm 33 Noter 11. Egenkapital kr. kr. Egenkapital pr Årets resultat Egenkapital pr. 31. december Realkreditlån Forfald Forfald Nominel inden for efter gæld 1 år 1 år i alt kr. kr. kr. Nykredit Kontantlån 4,7152% Nykredit Obligationslån var. rente Nykredit Kontantlån 4,1024% Nykredit Obligationslån var. rente Realkreditlån i alt Efter mere end 5 år forfalder Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Prioritetsgæld er sikret ved pant i ejendomme kr. kr. Regnskabsmæssig værdi af pantsatte ejendomme pr Andre forpligtelser Lejeforpligtelser For årene er indgået operationelle lejeaftaler vedrørende leje af: Næstved, Troensevej 10 (Musiklokale) Næstved, Birkebjerg Allé Næstved, Birkebjerg Allé Næstved, Troensevej Maribo, C.E. Christiansens Vej Haslev, Skolegade 21a Nykøbing F, Bispegade 5, Pavilloner Samlet restforpligtelse

58 VUC Storstrøm 34 Særlige specifikationer Personaleomkostninger kr. kr. Lønninger mv Pensionsbidrag Andre sociale omkostninger I alt Antal årsværk inkl. ansatte på sociale vilkår 186,9 175,7 Andel i procent, ansatte på sociale vilkår 5,3% 5,1% Honorar til revisor Honorar for revision Andre ydelser Indtægtsdækket virksomhed - IDV I alt t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Indtægter Direkte og indirekte lønomkostninger (88) (142) (76) (839) (1.145) Andre direkte og indirekte omkostninger (53) (28) (18) (112) (211) Resultat Akkumuleret resultat (egenkapital)

59 VUC Storstrøm 35 Påtegninger Ledelsespåtegning, ledelsens underskrifter og bestyrelsens habilitetserklæring Bestyrelse og daglig ledelse har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsår 2012 for VUC Storstrøm. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskabsvæsen mv. samt bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. I henhold til 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det hermed: At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. Nykøbing F., den 19. marts 2013 Daglig ledelse Niels Henriksen Direktør Årsrapporten er godkendt på bestyrelsesmødet den 19. marts Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love, at opfylde habilitetskravene i 17 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. Bestyrelse Per Skovgaard Andersen Alma Larsen Daniel Nørhave formand næstformand Michael Bang Stina Løvgreen Møllenbach Per Thomsen Lisbeth Schou Jette Bakkedal Martin Rexen Henrioud

60 VUC Storstrøm 36 Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen for VUC Storstrøm Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for VUC Storstrøm for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2012, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdes efter bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen), vejledning af 20. februar 2013 om udarbejdelse af årsrapport for statsfinansierede selvejende institutioner under Ministeriet for Børn og Undervisning samt regler i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen, ministeriets vejledning samt regler i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelser mv. (revisionsbekendtgørelsen). Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for institutionens udarbejdelse af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

61 VUC Storstrøm 37 Den uafhængige revisors påtegning Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2012 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen, ministeriets vejledning samt regler i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Udtalelse om ledelsesberetningen og målrapporteringen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen og målrapporteringen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen og i målrapporteringen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Nykøbing F., den 19. marts 2013 Deloitte Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Glenn Hartmann statsautoriseret revisor Erik Frikov statsautoriseret revisor ACBC/lwh T:\Afd1800\143798\2012\ ra.2012.docx

62 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr Herningvej Nykøbing F Telefon Telefax VUC Storstrøm Revisionsprotokollat til årsrapport 2012 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

63 Deloitte Indholdsfortegnelse Side 1. Revision af årsregnskabet Årsregnskabet Revisionens udførelse, risikovurderingen og revisionsstrategien Forhold af væsentlig betydning for vurdering af årsrapporten Særlige forhold Udvikling i skolens økonomi EU-projekt Kommentarer til årsregnskabet Resultatopgørelsen Balance - aktiver Balance - passiver Balance - egenkapital Pengestrømme og likviditet Forvaltning af skolens midler Resultatlønskontrakter og målopfyldelse Forvaltning af institutionens midler økonomistyring Forvaltning af skolens midler produktivitet Overordnet vurdering af produktivitet Realiserede årskursister Redegørelse for den udførte revision Formelle forhold vedr. regnskabsaflæggelsen Revision og revisionsarbejde Skolens formål Forretningsgange og interne kontroller Revision af forretningsgange og interne kontroller Elektroniske betalingssystemer Skolens bogholderi og regnskabsvæsen Skolens administrative it-anvendelse Indtægtsdækket virksomhed (IDV) Særlige kontrolopgaver Uændret tilskudsgrundlag Bekendtgørelse om sociale klausuler Løn og ansættelsesforhold 183

64 Deloitte 6. Øvrige oplysninger Ledelsens regnskabserklæring samt ikke-korrigerede fejl i årsrapporten Eftersyn af bestyrelsens protokoller og overholdelse af statens regnskabsregler Rapportering til andre myndigheder og underskriftsforhold Forsikringsforhold Rådgivnings- og assistanceopgaver Konklusion på den udførte revision Revisionens formål og omfang samt ansvarsfordeling Erklæring 195

65 Deloitte 171 Revisionsprotokollat til årsrapport Revision af årsregnskabet 1.1 Årsregnskabet Vi har afsluttet revisionen af det af ledelsen aflagte årsregnskab for 2012 for VUC Storstrøm. Årsregnskabet udviser følgende: t.kr. t.kr. Resultat Aktiver Egenkapital Revisionens udførelse, risikovurderingen og revisionsstrategien I vores protokollat af 4. december 2012 er risikovurderingen og revisionsstrategien beskrevet, hvorfor vi skal henvise hertil. Vores revision udføres i overensstemmelse med revisionsbekendtgørelse nr af 12. december 2008, herunder i overensstemmelse med god offentligt revisionsskik og internationale revisionsstandarder. Vores rapportering i revisionsprotokollatet indeholder en redegørelse for den udførte revision til bestyrelsen, herunder en række pligtmæssige redegørelser for den udførte revision til brug for Rigsrevisionens og Ministeriet for Børn og Undervisnings (MBU) tilsyn med skolen. 2. Forhold af væsentlig betydning for vurdering af årsrapporten Vores konklusioner på den udførte revision for perioden frem til aflæggelsen af årsrapporten vil blive gennemgået nedenfor. Vi har anvendt følgende kvantificering af vores kommentarer i lighed med tidligere år: Risiko har væsentlig betydning for årsrapporten og kræver ledelsens bevågenhed Kræver ledelsens bevågenhed Ingen kritiske kommentarer 2.1 Særlige forhold Revisionen har i øvrigt givet anledning til at fremhæve følgende særlige forhold, der er af betydning for ledelsens vurdering af årsrapporten.

66 Deloitte Udvikling i skolens økonomi Skolen har realiseret et overskud på t.kr. i 2012, hvilket er en smule lavere end i Skolen har i 2012 oplevet en mindre stigning i elevoptaget. Stigningen opvejes dog af nedsættelse i taxameterydelsen pr. årselev. Herudover har skolen valgt at anvende midler til forbedring af lokalerne i Faxe og Nykøbing, kompetenceudvikling af lærerne for at sikre en fortsat udvikling af skolen samt udvikling af de muligheder der er for fleksible undervisningsformer, som kan imødegå fremtidige læringsplatforme. Dette gør samlet at overskuddet i 2012 er en smule lavere end i Skolens egenkapital udgør t.kr. pr. 31. december 2012, hvilket er en forbedring i forhold til 31. december 2011 med t.kr., svarende til årets resultat. Det forventes, at elevoptaget i 2013 minimum vil være på niveau med 2012, hvorfor den positive udvikling kan fortsætte. Skolens daglige ledelse har oplyst, at man løbende er opmærksom på udviklingen i skolens resultat og antal årselever idet et mindre reduceret antal årselever vil medfører, at 2013 vil blive realiseret med et lavere resultat, såfremt der ikke samtidig foretages tilpasning af omkostningerne EU-projekt Skolen har i året deltaget i et større EU-projekt, Den nye læringsplatform, som løber i perioden 01. november december Administrationen af projektet er henlagt til VUC Storstrøm. Projektet gennemføres i samarbejde med CELF. I årsregnskabet er medtaget indtægt på 2,6 mio.kr., hvoraf 2,2 mio.kr. er tilgodehavende pr. 31. december Beløbet kommer til udbetaling ved godkendelse af delregnskabet, som forventes indsendt ultimo marts måned Vi skal henlede opmærksomheden på, at gennemførelse af EU-projekter er forbundet med risiko for at det udbetalte støttebeløb senere kan kræves tilbagebetalt, såfremt skolen ikke har levet op til de krav EU stiller. EU har således først endelig lukket projektets økonomiske dispositioner ved udgangen af år Kommentarer til årsregnskabet 3.1 Resultatopgørelsen Formålsregistrering Vi har i forbindelse med rapporteringen af årsrapporten til ministeriet stikprøvevist gennemgået formålskonteringen for uddannelser mv. Skolens controller-afdeling har endvidere analyseret resultatet af de enkelte uddannelsesformål. Vores gennemgang gav ikke anledning til væsentlige bemærkninger.

67 Deloitte 173 Skolen har som følge af dens aktivitet en række hjælpefaciliteter tilknyttet undervisningen. Omkostningerne ved disse hjælpeaktiviteter samt afskrivninger på udstyr mv. er fordelt på uddannelserne pr. 31. december Vi har ingen bemærkninger hertil. Statstilskud, t.kr. Taxametertilskuddene for 2012 er afstemt til de af os attesterede indberetninger samt modtagne tilskudsskrivelser fra ministeriet. Øvrige tilskud fra ministeriet er afstemt til modtagne skrivelser og periodiseret i forhold til forbrug. Vi har igennem året foretaget attestationer til brug for udbetaling af tilskud til skolen. Attestationerne har vedrørt skolens elev- og kursistgrundlag og omfattet både direkte elevtaxametertilskud og tilskud til fælles- og bygningsomkostninger mv. Vi har til grund for de enkelte attestationer udført stikprøvevise tests for at verificere de forelagte data. Deltagerbetaling og andre indtægter, t.kr. I forbindelse med revisionen af dette område har vi påset, at de bogførte indtægter for henholdsvis deltagerbetaling og materialegebyr mindst svarer til de til grund for årselevindberetningerne anførte elever gange deltagerbetaling/materialegebyr pr. elev. Vi har endvidere påset, at der ved salg af efteruddannelseskurser er bogført en indtægt for alle aktivitetsregistrerede kurser, samtidig med at de bogførte indtægter stikprøvevis er kontrolleret til kontrakter mv. og periodiseret pr. 31. december 2012 i forhold til undervisningens og kursernes gennemførelse. Gager og løn, t.kr. Som led i vores revision af skolens årsrapport udfører vi revision af skolens omkostninger til lønninger og gager. For perioden indtil 31. oktober 2012 henviser vi til revisionsprotokollat af 4. december For perioden fra 1. november december 2012 har vi udført følgende handlinger: Totalafstemning af omkostningsførte gager og løn Stikprøvevis kontrol af udbetaling af overtimer Stikprøvevis kontrol af udbetaling af merarbejde og resultatløn Gennemgang af timeforbrug for ansatte timelærere. Vores gennemgang har ikke givet anledning til bemærkninger. Det er vores opfattelse, at gager og løn i al væsentlighed administreres forsvarligt af skolen.

68 Deloitte 174 Omkostninger, afskrivninger og finansielle omkostninger, t.kr. Omkostninger af fast periodekarakter er gennemgået for at kontrollere, om alle omkostninger er medtaget, og øvrige omkostninger er stikprøvevist kontrolleret i forhold til periode, beløb, godkendelse mv. Vi har stikprøvevis efterregnet de foretagne afskrivninger og sammenholdt dem med skolens regnskabspraksis. Finansieringsomkostninger og -indtægter er afstemt til eksterne opgørelser. Finansieringsomkostninger indeholder 257 t.kr. i kurstab i forbindelse med optagelse af ny realkreditgæld. Posten kunne være amortiseret sammen med gælden. 3.2 Balance - aktiver Materielle anlægsaktiver, t.kr. Vi har i 2012 stikprøvevist revideret til- og afgange, fysisk tilstedeværelse samt afskrivninger. Vi har stikprøvevis kontrolleret ejendomsret og hæftelser til tingbogsudskrifter. Vi har i forbindelse med vores revision kontrolleret, at skolen har udarbejdet vedligeholdelsesplaner for alle sine ejendomme. Skolen har 2012 fået implementeret byggeweb på ejendomme samt lejemål. Byggeweb er endnu ikke taget i brug, hvorfor tidligere udarbejdede vedligeholdelsesplaner fortsat anvendes. Skolens ledelse har oplyst, at de lagte vedligeholdelsesplaner følges, og at der ikke er udskudt væsentlige vedligeholdelsesarbejder. Vi har ingen bemærkninger til gennemgangen. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser, t.kr. Posten er stikprøvevist verificeret til efterfølgende indbetalinger, til bilag eller kontrolleret i forbindelse med periodisering af væsentlige indtægter og omkostninger. Der er stikprøvevist udsendt saldomeddelelser til debitorer i forbindelse med beholdningseftersynet, hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger. Andre tilgodehavender, t.kr. Posten vedrører primært tilgodehavende vedrørende projekter, refusioner samt tilgodehavende renter på aftaleindskud. Vi har stikprøvevist afstemt til underliggende dokumentation, hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger.

69 Deloitte 175 Periodeafgrænsningsposter, 481 t.kr. Posten består af forudbetalte omkostninger, dvs. omkostninger afholdt før statusdagen, som vedrører efterfølgende regnskabsår. Likvide beholdninger, t.kr. Likvide beholdninger er afstemt til ekstern dokumentation, herunder modtagne engagementsforespørgsler. Vi har endvidere kontrolleret, at skolens likvide midler er anbragt i overensstemmelse med bekendtgørelsen for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelser mv. Vores revision har ikke givet anledning til bemærkninger. 3.3 Balance - passiver Realkreditgæld, t.kr. (inkl. kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser) Realkreditgæld er afstemt til ekstern dokumentation uden bemærkninger. Den langfristede gæld består af 4 realkreditlån, hvor 2 er fastforrentet og 2 er med variabel rente. Skyldig løn, t.kr. Skyldig løn er stikprøvevist afstemt til attesterede opgørelser af skyldige timer, ligesom vi stikprøvevist har kontrolleret den anvendte timesats, hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger. Feriepengeforpligtelse, t.kr. Feriepengeforpligtelsen er pr. 31. december 2012 opgjort i henhold til Moderniseringsstyrelsens vejledning om beregning og bogføring af feriepengeforpligtelser metode 2, som er en detailopgørelse, hvor den samlede feriepengeforpligtelse opgøres ud fra en beregnet timesats og optjent samt restferie for medarbejderne på baggrund af registreringen af afholdte feriedage i lønsystemet. Vi har ingen bemærkninger til gennemgangen. Leverandører af varer og tjenesteydelser, t.kr. Posten er stikprøvevist afstemt til kontoudtog eller verificeret til bilag. Mellemregning med ministeriet (MBU), t.kr. Posten vedrører primært periodisering af taxametertilskud for 2013, der er modtaget ultimo december 2012 samt momskompensation 4. kvartal Vi har kontrolleret opgørelsen af mellemregningen med Ministeriet for Børn og Undervisning ved at kontrollere sammenhængen mellem indberetninger og efterfølgende modtaget tilskud.

70 Deloitte 176 Periodeafgrænsningsposter, t.kr. Posten er stikprøvevis afstemt til kontoudtog, efterfølgende betaling eller verificeret til bilag. I regnskabsposten Periodeafgrænsningsposter indgår 400 t.kr. afsat til pædagogisk døgn som afholdes i Vilnius i Posten burde efter vores vurdering være udgiftsført i Anden kortfristet gæld, t.kr. Posten indeholder primært skyldige lønafledte poster pr. 31. december 2012, som er afstemt til eksternt materiale, hvor dette er muligt. 3.4 Balance - egenkapital Skolens egenkapital pr. 31. december 2012 kan opgøres således: t.kr. Egenkapital ifølge årsrapport Resultat for Egenkapital pr. 31. december Pengestrømme og likviditet Årets samlede likviditetsforskydning udviser et fald på 6,3 mio.kr. i forhold til 2011: t.kr t.kr. Driftens likviditetsvirkning Investeringers likviditetsvirkning (1.947) (18.744) Finansieringens likviditetsvirkning Årets likviditetsforskydning Udviklingen i årets likviditet er væsentligt påvirket af ændringer i kortfristet gældsforpligtigelser, køb af materielle anlægsaktiver samt optagelse af realkreditgæld set i forhold til Årets likviditetsforskydning udviser dog samlet en positiv likviditet på 14,4 mio. kr., hvoraf 13,5 mio. kr. kan henføres til optagelse af ny realkreditgæld. 4. Forvaltning af skolens midler Vi har i vores revisionsprotokollat af 4. december 2012 delvist redegjort for forvaltningen af skolens midler og vi henviser derfor dels til denne gennemgang, og dels til kommentarerne nedenfor, der knytter sig til årsregnskabet:

71 Deloitte Resultatlønskontrakter og målopfyldelse Institutionen arbejder i overensstemmelse med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens udstedte bemyndigelse med resultatlønskontrakter for institutionens ledelse. Der er for 2012 indgået og evalueret aftale med otte ledere fordelt på direktion, uddannelsesledere, afdelingsledere samt øvrige ledende medarbejdere. På overordnet niveau måles der på indsatsområder, og for hvert indsatsområde er der udarbejdet en konkret målsætning. Indsatsområderne for 2012 har været: 1. Frafald 2. Studieparathed 3. Gennemførelse af aktivitet for virksomheder med under 20 ansatte (VEU) 4. Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering 5. Effektiv institutionsdrift 6. Initiativer der styrker udviklingen af et innovativt læringsmiljø 7. Værditilvækst i kerneydelsen Institutionen har i resultatlønskontrakten for den enkelte leder indarbejdet de af ovennævnte indsatsområder, der er fundet relevante. Indsatsområderne er opdelt i relevante aktiviteter og mål, der skal evalueres for opfyldelsesgrad. Vi har stikprøvevist gennemgået skolens evaluerede resultatlønskontrakter for perioden 1. januar december 2012, hvor der er udbetalt resultatløn til otte medarbejdere. Målopfyldelsesgraden ligger for medarbejderne fra 75% til 94%. Den gennemsnitlige målopfyldelsesgrad udgør 85%. De samlede opfyldelsesprocenter er opgjort af institutionen efter en individuel vurdering af hver enkelt medarbejder ud fra indsatsområder og graden af målopfyldelse. Vi har kontrolleret, at institutionen har overholdt tidsfrister for indgåelse af kontrakter og for indberetning til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Desuden har vi kontrolleret, at institutionen på sin hjemmeside har offentliggjort oplysninger om resultatkontrakten for institutionens øverste leder.

72 Deloitte Forvaltning af institutionens midler økonomistyring Vi har nedenfor sammenlignet resultatopgørelsen for 2012 med budgettet for Budget- Budget- Resultat Budget afvigelse afvigelse t.kr. t.kr. t.kr. % Statstilskud ,59 Deltagerbetaling og andre indtægter ,88 Indtægter ,02 Undervisningens gennemførelse (93.112) (87.334) (5.778) Markedsføring (1.252) (1.791) 539 Ledelse og administration (10.282) (9.830) (452) Bygningsdrift (15.524) (15.414) (110) Aktiviteter med særlige tilskud (6.208) (6.065) (143) Finansielle poster (1.073) (839) (234) Resultat Ovenstående viser en positiv udvikling i resultatet i forhold til budgettet på 368 t.kr. En stigning på indtægter på 6,5 mio.kr. svarende til 5% i forhold til det budgetterede, dokumenterer en fortsat positiv udvikling for skolen. Skolen har anvendt flere ressourcer bl.a. i form af lærerlønninger for at kunne opnå denne øgede undervisning, men har samlet realiseret et bedre resultat end budgetteret. Herudover har skolen bevidst valgt at anvende omkostninger til forbedring af lokaler, kompetenceudvikling af lærerne samt udvikling af mulighederne for fleksible undervisningsformer.

73 Deloitte Forvaltning af skolens midler produktivitet Overordnet vurdering af produktivitet Vi har i nedenstående grafer foretaget en sammenligning af VUC Storstrøms omsætning og omkostninger for 2011 og 2012 i forhold til øvrige VUC er for kr kr kr kr kr kr kr. 0 Omsætning pr. årselev kr kr kr kr kr kr kr. 0 Omkostning pr. årselev VUC Storstrøms omsætning pr. årskursist ligger på niveau med de andre sjællandske VUC er, hvorimod omkostning ligger en smule højere. Der ses på graferne, at skolernes indtægter og omkostningsniveau følges ad uden væsentlige afvigelser.

74 Deloitte 180 Der ses endvidere, at VUC Storstrøms omkostninger ligger på niveau med tidligere år. Skolens ledelse har således fortsat fokus på styring af omkostningsniveauet på skolen Realiserede årskursister Skolens realiserede årskursister for 2012 sammenlignet med 2011 udviser følgende: Afvigelse HF 2-årig HF enkeltfag (39) GSK (3) AVU FVU OBU IDV Øvrige I alt Skolen har som det fremgår i 2012 haft en mindre stigning i antallet af årskursister. Igen i år vedrører de største stigninger HF 2-årig og FVU-elever, hvorimod der på HF enkeltfag ses et fald i forhold til Årskursister samlet set på alle uddannelser, har i 2012 givet en stigning på 17 årskursister, hvilket er som forventet. Vi vurderer samlet set, at skolens forvaltning er betryggende. 5. Redegørelse for den udførte revision 5.1 Formelle forhold vedr. regnskabsaflæggelsen Vi har revideret skolens årsrapport og fundet, at denne er udarbejdet i overensstemmelse med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens paradigme for årsrapport samt uden væsentlige fejl og mangler. 5.2 Revision og revisionsarbejde Skolens formål På baggrund af vores revision er det vores opfattelse, at foretagne dispositioner i 2012 i al væsentlighed er foretaget inden for skolens vedtægtsmæssige formål. Udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed er efter vores vurdering sket i overensstemmelse med bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser.

75 Deloitte Forretningsgange og interne kontroller Vi har i forbindelse med revisionens årsafslutning yderligere gennemgået følgende områder: Revision af forretningsgange og interne kontroller Revisionen har omfattet en vurdering af, om skolens rapporteringssystemer, forretningsgange og interne kontroller fungerer forsvarligt på de områder, som har været omfattet af vores gennemgang. Formålet med gennemgangen har været at vurdere, om de interne kontroller er betryggende, det vil sige: om kontrollerne er designet hensigtsmæssigt i forhold til de kontrolmål, de skal sikre om de faktisk er implementeret på skolen eventuelt om de har fungeret i hele den periode, som revisionen omfatter. Gennemgangen har omfattet en vurdering af, om: de interne kontroller sikrer en fuldstændig, nøjagtig og rettidig behandling af godkendte transaktioner de interne kontroller forhindrer, at fejl opstår, eller sikrer, at opståede fejl opdages og rettes der er dokumentation for den foretagne databehandling og de udførte kontroller Vi anser skolens bogføring for foretaget således, at den kan danne grundlag for opstilling af såvel årsregnskab som andre økonomiske informationer. Det er vores opfattelse, at skolen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af en korrekt registrering af alle indtægter og omkostninger. Endvidere er det vores opfattelse, at skolen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af skolens aktiver. Gennemgangen er nærmere beskrevet i revisionsprotokollat af 4. december Elektroniske betalingssystemer Vi har i forbindelse med vores revision gennemgået skolens elektroniske betalingssystemer. Vores revision har været tilrettelagt med henblik på at vurdere følgende områder: 1. Den indbyggede funktionsadskillelse, bl.a. kontrol af om der foreligger alene fuldmagter 2. Systemernes adgangsbegrænsning 3. Den logiske sikkerhed knyttet til systemer. Vores revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

76 Deloitte Skolens bogholderi og regnskabsvæsen Der er foretaget enkelte efterposteringer i forbindelse med regnskabsafslutningen pr. 31. december Vi anser skolens bogføring for foretaget således, at den løbende kan danne grundlag for opstilling af såvel årsrapport som andre økonomiske informationer. De foretagne efterposteringer har ikke ændret ved denne opfattelse Skolens administrative it-anvendelse Vi har som en del af den finansielle revision for 2012 foretaget en overordnet informationsindsamling omkring institutionens it-anvendelse. Informationerne er indhentet på baggrund af interview af institutionens medarbejdere med ansvar for følgende systemer Navision og Indfak. samt KMD. På baggrund af vores gennemgang af design og implementering for udvalgte it-kontroller hos VUC Storstrøm, er det vores vurdering, at kontrollerne i al væsentlighed er hensigtsmæssigt designet og implementeret. Systemrevisionserklæringen fra KMD (Navision Stat) dateret januar 2012 konkluderer, at de generelle it-kontroller, som KMD varetager for VUC Storstrøms servermiljø, er tilfredsstillende, og at KMD i samme periode har overholdt Persondatalovens bestemmelser. Det er vores samlede vurdering, at VUC Storstrøms it-miljø er tilrettelagt på betryggende vis og kan danne grundlag for et retvisende regnskab. 5.4 Indtægtsdækket virksomhed (IDV) Indtægtsdækket virksomhed udgør 0,02% af VUC Storstrøms samlede omsætning. Resultatet af IDV-aktiviteterne for årene 2009 til 2012 udgør: t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Indtægter Direkte og indirekte lønomkostninger (88) (142) (76) (839) Direkte og indirekte andre omkostninger (53) (28) (18) (112) Resultat Akkumuleret egenkapital fra Skolens IDV-aktivitet er faldet. Skolen har fremadrettet ingen forventning om en stor aktivitet på dette område. Vi er af den overbevisning, at aktiviteten er gennemført med fokus på en så produktiv undervisning som muligt.

77 Deloitte Særlige kontrolopgaver Uændret tilskudsgrundlag I forbindelse med revisionen af skolens årsrapport er det vurderet, at skolens tilskudsgrundlag er uændret i forhold til de erklæringer, der er afgivet i årets løb Bekendtgørelse om sociale klausuler I henhold til bekendtgørelse om sociale klausuler er det, for at modtage statstilskud et krav, at der udarbejdes en handlingsplan, der sikrer, at skolen når op på, at 3,5% af skolens årsværk udgøres af personale ansat på særlige vilkår. I 2012 er 5,3% af skolens årsværk ansat på sociale klausuler. Skolen har således indfriet årsværks-mindstegrænsen. 5.6 Løn og ansættelsesforhold Vi henviser til vores gennemgang af løn og ansættelsesforhold under afsnit 3.1 og Øvrige oplysninger 6.1 Ledelsens regnskabserklæring samt ikke-korrigerede fejl i årsrapporten Som led i revisionen af vanskeligt reviderbare områder har direktionen afgivet en regnskabserklæring over for os vedrørende årsrapporten for Heri har ledelsen bl.a. erklæret, at: skolens ledelse er enig i, at skolens anlægsaktiver er værdiansat forsvarligt der er taget økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af årsrapporten statstilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår tilskudsgrundlaget er opgjort i overensstemmelse med gældende regler skolens aktiver ikke er pantsat eller behæftet med ejendomsforbehold ud over det i årsrapporten oplyste indtægter fra projekter og IDV-aktiviteter er indregnet fuldstændigt og nøjagtigt og er periodiseret korrekt der ikke er verserende eller truende erstatningskrav, retssager eller eventualforpligtelser såsom pensions-, kautions- og garantiforpligtelser samt andre økonomiske forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, ud over de i årsrapporten anførte som væsentligt, vil kunne påvirke bedømmelsen af skolens økonomiske stilling der ikke er konstateret besvigelser i det forløbne regnskabsår, og at skolens forretningsgange og interne kontroller bl.a. har til formål at forebygge muligheden for besvigelser der fra balancedagen og frem til i dag ikke er indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten, og som ikke er kommet til udtryk i ledelsesberetningen.

78 Deloitte 184 Vi har under revisionen ikke konstateret fejl, som enkeltvist eller sammenlagt har givet anledning til korrektioner i den officielle årsrapport. 6.2 Eftersyn af bestyrelsens protokoller og overholdelse af statens regnskabsregler Vi har foretaget kontrol af, at bestyrelsen overholder de pligter, som den i henhold til lovgivningen er pålagt med hensyn til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller mv. Endvidere har vi påset, at skolen på alle væsentlige områder overholder bogføringsloven. 6.3 Rapportering til andre myndigheder og underskriftsforhold Vi har foretaget kontrol af, at skolen har foretaget de påkrævede rapporteringer til de respektive myndigheder, og at årsrapporter og revisionsprotokollater er underskrevet af bestyrelse og direktion. 6.4 Forsikringsforhold Skolen er i lighed med tidligere år forsikringsmæssigt dækket af Statens Selvforsikring. Vi gør opmærksom på, at skolen løbende bør evaluere, om der er særlige områder, hvor der kan tegnes særskilte forsikringer. Vi har ikke foretaget en vurdering af, om Statens Selvforsikring yder fuld økonomisk kompensation i alle skadessituationer. Ved indtægtsdækket virksomhed dækker Statens Selvforsikring ikke produktansvar og rådgivningsansvar. Skolen oplyser at have vurderet, at der ikke for nuværende gennemføres aktiviteter, hvor der skønnes, at produktansvar eller rådgivningsansvar kunne blive gjort gældende. 7. Rådgivnings- og assistanceopgaver Siden afgivelsen af vores revisionsprotokollat af 4. december 2012 har vi efter anmodning fra skolens ledelse udført følgende opgaver: Revisorattester til Ministeriet for Børn og Undervisning vedrørende: Almengymnasiale uddannelser Assistance vedrørende diverse momsmæssige forhold Øvrig assistance, herunder påtegning af diverse projektregnskaber

79 Deloitte Konklusion på den udførte revision Såfremt bestyrelsen godkender årsrapporten i den foreliggende form, vil vi forsyne årsregnskabet med en revisionspåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger. Vores detaljerede kommentarer til den i forbindelse med årsafslutningen udførte revision er meddelt skolens direktion. Ingen af de omtalte forhold har en sådan karakter, at vi har fundet det påkrævet at omtale dem i revisionsprotokollatet. 9. Revisionens formål og omfang samt ansvarsfordeling I vores protokollat af 29. marts 2009 er revisionens formål, omfang og udførelse, revisors rapportering samt ansvarsfordelingen mellem ledelse og revisor beskrevet. Vi skal henvise hertil, ligesom vi anbefaler, at eventuelle nye bestyrelsesmedlemmer får udleveret et eksemplar heraf. Vores revision har ikke omfattet ledelsesberetningen. Erklæringsbekendtgørelsen kræver imidlertid, at vi gennemlæser ledelsesberetningen for at påse, at informationerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og de informationer, som vi i øvrigt er blevet bekendt med i forbindelse med vores revision. Denne gennemlæsning omfatter også en vurdering af, om ledelsesberetningen indeholder de oplysninger, som i henhold til årsregnskabsloven skal indgå i ledelsesberetningen. Vi skal herefter på baggrund af vores gennemlæsning afgive en udtalelse om, hvorvidt ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Vores udtalelse om ledelsesberetningen skal placeres i umiddelbar forlængelse af vores revisionspåtegning på årsregnskabet.

80 Deloitte 186 Revisortjekliste til indarbejdelse i revisionsprotokollen Institutionsnr.: Institutionens navn: VUC Storstrøm Regnskabsår: 2012 Forord til Revisortjekliste Revisortjeklisten udarbejdes til brug for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens gennemgang af årsrapporter for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Styrelsen anvender desuden tjeklisten i forbindelse med planlægningen af ministeriets tilsyn samt til statistiske formål. Den egentlige kontrol baseres ikke på besvarelsen af tjeklisten, men på en gennemgang af årsrapporter og revisionsprotokollater. Tjeklisten besvarer spørgsmål af formel karakter. Tjeklisten udfyldes af institutionens revisor i tilknytning til revisionen af årsregnskabet. Tjeklisten indarbejdes i revisionsprotokollatet til årsrapporten og indgår i den fortløbende paginering. Institutionens bestyrelse er ansvarlig for, at institutionen foretager elektronisk indberetning til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen af revisors besvarelse af revisortjeklisten efter retningslinjer fastsat af Styrelsen. Besvarelsen af tjeklistens enkelte spørgsmål kan være baseret på stikprøvevise undersøgelser vedrørende de pågældende forhold, gennemgange af forretningsgange eller af mere overordnede vurderinger af forholdene. Revisionen udføres ikke med henblik på at afgive særskilte konklusioner om enkeltstående forhold i regnskabsaflæggelsen eller om forvaltningen, ligesom revisionen ikke udføres med særlig henblik på besvarelse af tjeklisten. Revisors besvarelse af tjeklisten kan ikke træde i stedet for forbehold eller supplerende bemærkninger i revisionspåtegningen. Revisors besvarelse af tjeklisten kan ikke træde i stedet for revisors omtale i revisionsprotokollen af den udførte revision og konklusion vedrørende risikoområderne, jf. 20, stk.4 i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) og ministeriets bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Vejledning og yderligere bemærkninger til udfyldelse af kolonnerne i tjeklisten samt henvisninger til regelsættet findes efter tjeklisten. Oplysning om revisors påtegning på regnskabet: Blank påtegning Forbehold Supplerende oplysninger

81 Deloitte 187 Revisions- og kontrolområde Resultat af revisionshandlingen 1. Formelle forhold vedr. regnskabsaflæggelsen 1 Er årsrapporten udarbejdet i overensstemmelse med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens paradigme for årsrapport? 2 Er årsrapporten uden væsentlige fejl og mangler? (BEK nr ) 2. Revision og revisionsarbejde 3 Har revisor fulgt op på eventuelle kritiske bemærkninger omtalt i sidste års protokollat? 4 Har revisor vurderet, at institutionens dispositioner er inden for institutionens formål? (BEK nr ) 5 Har revisor fået de oplysninger og den bistand, som revisor har fundet nødvendig? (BEK nr ) 6 Kan revisor bekræfte, at revisor ikke er udlejer eller revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer (LBK nr ) 3. Revision af forretningsgange og interne kontroller 7 Har revisor vurderet, at institutionen efter forholdene har tilstrækkelige og opdaterede Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant JA NEJ JA X X X X X X X X X

82 Deloitte 188 Revisions- og kontrolområde interne disponerings- og godkendelsesregler? (BEK nr ) 8 Har revisor vurderet, at de gældende interne disponerings- og godkendelsesregler er fulgt? (BEK nr ) 9 Er der den fornødne personelle adskillelse mellem registrerings- og frigivelsesfunktioner på institutionen? (BEK nr ) 10 Har revisor vurderet, at institutionens regnskabsinstruks er opdateret og er i overensstemmelse med Økonomistyrelsens bek. nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen m.v.? 4. Finansiel revision 11 Har revisor vurderet, at institutionen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af institutionens aktiver? (BEK nr ) 12 Har revisor vurderet, at institutionen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af en korrekt registrering af alle indtægter og udgifter? (BEK nr ) Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant bemærkninger JA NEJ JA X X X X X X X

83 Deloitte 189 Revisions- og kontrolområde 13 Er der foretaget uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn mindst 1 gang i løbet af regnskabsåret? (BEK nr ) 14 Er institutionens likvide midler anbragt i overensstemmelse med 21 i loven? (LBK nr. 880) 15 Har revisor vurderet, at institutionens anlægskartotek er ajourført, og at den bogførte værdi af aktiverede aktiver i henhold til reglerne herom, er i overensstemmelse med finansbogholderiet? 16 Har revisor i årets løb foretaget tilstedeværelseskontrol af institutionens anlægsaktiver? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 3) 17 Har revisor, som led i sin revision af årsregnskabet vurderet, at institutionens bygninger m.v. er afskrevet i overensstemmelse med reglerne i ØAV-vejledningen? 5. Indtægtsdækket virksomhed 18 Kan revisor bekræfte, at institutionens akkumulerede resultat ikke har været negativt de seneste fire år i træk? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 4.2) Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant bemærkninger JA NEJ JA X X X X X X X X

84 Deloitte 190 Revisions- og kontrolområde 19 Har revisor påset, at der foreligger for- og efterkalkulationer? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 4.2) 20 Har revisor vurderet, at alle direkte indtægter og omkostninger ved den indtægtsdækkede virksomhed registreres løbende og særskilt fra institutionens øvrige virksomhed? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 4.2) 21 Afsætter institutionen efter revisors vurdering sine produkter på vilkår i overensstemmelse med Finansministeriets Budgetvejledning 2011, således at private udbydere ikke påføres ubillig priskonkurrence? 6. Særlige kontrolopgaver 22 Er institutionen efter revisors vurdering i sit virke undervisningsvirksomhed til gode? (LBK nr ) uafhængig og kommer institutionens midler alene institutionens 23 Har revisor, som led i sin revision af årsregnskabet vurderet, at institutionens tilskudsgrundlag er uændret i.f.t. de erklæringer, der er afgivet i årets løb (efterkon- Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant bemærkninger JA NEJ JA X X X X X X X

85 Deloitte 191 Revisions- og kontrolområde trol i forbindelse med revision af årsrapporten)? (BEK nr ) 24 Har institutionen udarbejdet en handlingsplan vedr. sociale klausuler? (BEK nr og BEK nr.1292 bilag 1, nr.9) 25 Har institutionen oplyst om antallet af ansatte i årsrapporten vedr. sociale klausuler? (BEK nr ) 26 Har institutionen udarbejdet (LOV nr og 7 samt BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 8) 27 Har revisor vurderet, at evt. indgåede en skriftlig undervisningsmiljøvurdering? driftsoverenskomster om forberedende voksenundervisning (FVU) indeholder de krævede vilkår for varetagelsen af undervisningspligten? (BEK nr , stk. 1) 7. Løn- og ansættelsesforhold 28 Har revisor vurderet, at de ansattes løn- og ansættelsesvilkår følger finansministeriets aftalte eller fastsatte bestemmelser? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 2) Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant bemærkninger JA NEJ JA X X X X X X X

86 Deloitte 192 Revisions- og kontrolområde 29 Har revisor vurderet, at de ansatte har ansættelsesbreve i overensstemmelse med gældende regler og aftaler, samt at institutionens personalesager er ajourførte? 1292, bilag 1, nr. 2) (BEK nr. 30 Har revisor vurderet, at variable ydelser i form af over/merarbejde, timeløn samt særlige ydelser m.v. er korrekt opgjort og dokumenteret ved specifikation af præstationerne og attesteret af dertil bemyndigede personer? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 2) 31 Har revisor vurderet at tillæg, vederlag og udgiftsdækkende ydelser er ydet i overensstemmelse med fastlagte regler herunder regler for lokalløn? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 2) 32 Har revisor vurderet, at udbetalte lønninger og honorarer er indberettet korrekt i SLSsystemet? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 2) 33 Har revisor vurderet, at afskedigelsesproceduren i forbindelse med evt. uansøgte afskedigelser i året er sket i overensstemmelse med organisationsaftalerne og /eller Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant bemærkninger JA NEJ JA X X X X X X X

87 Deloitte 193 Revisions- og kontrolområde ansættelsesbekendtgørelsen herunder at evt. godtgørelse er udbetalt i overensstemmelse med gældende regler og aftaler? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 2) 34 Er resultatlønskontrakten, efter revisors vurdering, indgået i overensstemmelse med retningslinjerne udstedt af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 6. december 2011? 35 Er bestyrelsens resultatvurdering, efter revisors vurdering, foretaget i overensstemmelse med retningslinjerne udstedt af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 6. december 2011? 8. Forvaltningsrevision økonomistyring 36 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af skolens økonomistyring herunder om der udarbejdes og løbende følges op på drifts- og likviditetsbudgetter? (BEK nr. 1292, 8, stk. 3 og bilag 1, nr. 6.4) 37 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. skolens økonomistyring? (BEK nr , stk. 3) Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant JA NEJ JA X X X X X X

88 Deloitte 194 Revisions- og kontrolområde 9. Forvaltningsrevision - sparsommelighed 38 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af sparsommelighed? (BEK nr , stk. 3) 39 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. sparsommelighed? (BEK nr , stk. 3) 10. Forvaltningsrevision - produktivitet 40 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af skolens produktivitet? (BEK nr , stk. 3) 41 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. skolens produktivitet? (BEK nr , stk. 3) 11. Forvaltningsrevision effektivitet 42 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af skolens effektivitet? (BEK nr , stk. 3) 43 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. skolens effektivitet? (BEK nr , stk. 3) Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant JA NEJ JA X X x X X X X X

89 Deloitte Erklæring Med henvisning til Erhvervsstyrelsens udstedte erklæringsbekendtgørelse og Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse nr af 12. december 2008 vedrørende revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelser mv. skal vi anføre: at vi opfylder de i bekendtgørelsen stillede habilitetsbetingelser at vi under vores revision har modtaget alle de oplysninger, vi har anmodet om at statstilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, og refusion og tilskudsgrundlaget er opgjort i overensstemmelse med gældende regler at vi ikke under vores revision er blevet bekendt med, at refusion og tilskudsgrundlaget ikke er opgjort i overensstemmelse med gældende regler. Nykøbing F., den 19. marts 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Erik Frikov statsautoriseret revisor Glenn Hartmann statsautoriseret revisor Fremlagt på bestyrelsesmødet den 19. marts 2013 Bestyrelse Per Skovgaard Andersen Alma Larsen Daniel Nørhave formand næstformand Michael Bang Stina Løvgreen Møllenbach Per Thomsen Lisbeth Schou Jette Bakkedal Martin Rexen Henrioud ACBC/lwh T:\Afd1800\143798\2012\ rp.2012.docx

90

91

92

93 Analyse Forarbejde vedrørende etablering af campus i Næstved Aarhus, 2. januar 2013 Kuben Management A/S Tlf KMS 407 Ver. 4.0

94 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Indhold 1 Indledning 3 2 Sammenfatning og konklusioner 7 3 Uddannelsesinstitutionernes nuværende situation og vilkår 15 4 Vurdering af eksisterende bygningsmasse 22 5 Arealbehov og funktionskrav 35 6 Uddannelsesinstitutionernes økonomiske muligheder 42 7 Fælles faciliteter og funktioner 50 8 Flytning af kommunale aktiviteter til campus 54 9 Bymæssige funktioner på campus Modeller for etablering af Campus Næstved Bygherre-/ejerrolle Synergieffekter og effektiviseringsmuligheder 66 Side 2 af 70

95 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved 1 Indledning 1.1 Baggrund Næstved Kommune har sammen med en række af byens uddannelsesinstitutioner taget initiativ til at undersøge mulighederne for at udvikle og drive en campus i Næstved. Campus Næstved skal have sit omdrejningspunkt i de videregående uddannelser, ungdomsuddannelserne, de almene voksenuddannelser samt efter- og videreuddannelsesmuligheder, og der skal etableres et tæt samarbejde med erhvervsliv, forskningsmiljøer og universiteter samt øvrige interessenter. Derudover vil Næstved Kommune flytte uddannelsesrelevante aktiviteter til området. Campus Næstved forventes placeret ved stationen og Munkebakken i Næstved midtby. Andre placeringer har tidligere været i spil. Målet med Campus Næstved er at styrke Næstveds position som attraktiv uddannelses- og studieby med et bredt udvalg af attraktive uddannelser. Derudover skal byen byde på et interessant kultur- og fritidsliv, der kan være med til at tiltrække og fastholde studerende i Næstved. Projektgruppen for campusprojektet afholdt i januar 2012 et temamøde om visioner for Campus Næstved, og efterfølgende blev der formuleret en foreløbig vision for campusprojektet: Campus Næstved får Næstved til at blomstre som uddannelsesby og som attraktivt placeringssted for virksomheder gennem et enestående samarbejde mellem ungdoms- og videregående uddannelser, erhvervsliv, investorer, Næstved Kommune og Region Sjælland. Musketer-ed Deltagerne i Campus Næstved-projektet indgik i 2012 en Musketer-ed, hvori der blev fastlagt en foreløbig flytterækkefølge samt de forudsætninger, hvorunder flytning kan ske. Underskrivere er ZBC, VUC Storstrøm, SDU, Næstved Gymnasium og HF, Erhvervsakademi Sjælland, EUC Sjælland, University College Sjælland, SOSU Sjælland, RUC og Region Sjælland. På temamødet blev det desuden besluttet, at der skulle formuleres en såkaldt Musketer-ed for de uddannelsesinstitutioner, der ønsker at flytte ind i Campus Næstved. Musketer-eden blev underskrevet af uddannelsesinstitutionerne i februar Med Musketer-eden har underskriverne forpligtet sig til i tæt samarbejde at arbejde for at samle byens uddannelsesinstitutioner på en ny lokalitet i Næstved. Efterfølgende har Næstved Kommune og de involverede uddannelsesinstitutioner bedt Kuben Management A/S om bistand til at varetage følgende opgaver: Rådgivning om håndtering af uddannelsesinstitutionernes eksisterende bygningsmasse i forhold til vurdering og salg Screening af de involverede uddannelsesinstitutioner i forhold til at opgøre deres arealbehov, økonomiske muligheder m.m. Opgørelse af behov for fælles faciliteter Rådgivning om etablering af en bygherre- og senere driftsherrekonstruktion Rådgivning om den videre proces i forbindelse med projektering og byggeri. Side 3 af 70

96 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Rådgivningen skal bl.a. have form af en rapport med anbefalinger i forhold til ovenstående punkter. 1.2 Formål Formålet med opgaven er at skabe afklaring om grundlæggende forudsætninger for campusprojektet og tilvejebringe et beslutningsgrundlag for den videre proces i projektet. 1.3 Fremgangsmåde For at løse den stillede opgave har Kuben Management A/S valgt en fremgangsmåde, som indebærer ibrugtagning af en række forskellige metoder og datakilder. Opgaven vedr. rådgivning om håndtering af uddannelsesinstitutionernes eksisterende bygningsmasse i forhold til vurdering og salg er løst i samarbejde med ejendomsmægler Nybolig Erhverv, Jørgen Klode, i Næstved. Opgaven består af fysiske besigtigelser af relevante bygninger og efterfølgende udarbejdelse af vurderingsrapport for hver bygning. Ejendomsmægleren har til dette formål indhentet relevante ejendomsoplysninger via offentligt tilgængelige dataregistre. Opgaven vedr. screening af uddannelsesinstitutionernes arealbehov, økonomiske muligheder m.m. samt opgørelse af behov for fælles faciliteter er indsamlet via en interviewrunde med alle uddannelsesinstitutioner, der er involveret i arbejdet omkring Campus Næstved. Interviewene er gennemført som personlige interview med repræsentanter for uddannelsesinstitutionernes direktion og administration. Interviewrunden blev gennemført af Kuben Management A/S i november Opgaven vedr. rådgivning om etablering af en bygherrekonstruktion og senere driftsherrekonstruktion samt rådgivning om den videre proces i forbindelse med projektering og byggeri er baseret på ejendomsmæglers vurderinger, dialogen med uddannelsesinstitutionerne samt øvrige foreliggende oplysninger. 1.4 Tid Opgaven er forberedt i oktober og gennemført i perioden primo november - ultimo december Rapportens opbygning Udover denne indledning, og sammenfatningen i næste afsnit, er rapporten bygget op på følgende måde: Afsnit 3 indeholder en beskrivelse af uddannelsesinstitutionernes nuværende situation og vilkår. I beskrivelsen ses der på de fysiske rammer, antal ansatte og studerende, lovgivning, planforhold samt det sammenløb af visioner, strategier, mål, fællesskaber, samarbejdsrelationer mv., den enkelte uddannelsesinstitution i Campus Næstved-samarbejdet står overfor. I afsnit 4 præsenteres resultatet af screeningen og vurderingen af den bestående bygningsportefølje. Afsnittet indeholder en overordnet konklusion på arbejdet og uddrag af den enkelte vurderingsrapport. Afsnit 5 indeholder en opgørelse af uddannelsesinstitutionernes arealbehov og funktionskrav. Side 4 af 70

97 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Afsnit 6 indeholder en analyse og vurdering af uddannelsesinstitutionernes økonomiske råderum i relation til Campus Næstved-projektet. Afsnittet bygger især på uddannelsesinstitutionernes egne tilkendegivelser om økonomiske muligheder og udfordringer. I afsnit 7 gives der beskrivelse af mulige samarbejdsområder og uddannelsesinstitutionernes behov for fælles faciliteter og funktioner i en kommende campus. I afsnittet ses der desuden på muligheder for organisering og fælles drift af administrative og tekniske opgaver. Afsnit 8 indeholder en beskrivelse af kommunale aktiviteter og funktioner, der muligvis kan flyttes til campusområdet. I afsnit 9 gives der en beskrivelse af bymæssige funktioner, der evt. kan tænkes ind i campusområdet. I afsnit 10 gøres der rede for fire forskellige modeller for etablering af Campus Næstved. Modellerne indeholder overvejelser om bygherre-/driftskonstruktioner, håndtering af bestående bygningsmasse, flytterækkefølge, det kommunale engagement mv., ligesom der ses nærmere på udfordringer og muligheder ved hver model. Afsnit 11 indeholder beskrivelse og vurdering af forskellige modeller for bygherre- og ejerrollen bag Campus Næstved. Afslutningsvis i afsnit 12 gøres der rede for uddannelsesinstitutionernes vurdering af synergieffekter og effektiviseringsmuligheder i en realisering af Campus Næstved. Her ses der på økonomi, ledelse, faglighed, studiemiljø og samspillet mellem campus og Næstved midtby. Bilag 1 indeholder vurderingsrapporter for den bestående bygningsportefølje. Side 5 af 70

98 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved ZBC udbyder ungdomsuddannelserne HHX, HTX OG HG, som ruster de studerende til erhvervslivet og videregående uddannelser. Skolen udbyder desuden korte kurser og længere uddannelsesforløb til både enkeltpersoner samt virksomheder, institutioner og organisationer. ZBC har tre afdelinger i Næstved, Ringsted og Vordingborg. VUC Storstrøm tilbyder almene kompetencegivende uddannelser såsom HF, AVU, FVU og IKV. Derudover udbyder uddannelsesinstitutionen gratis undervisning til ordblinde og fjernundervisning. VUC Storstrøms geografiske område dækker kommunerne Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe og Stevns. SDU har knap studerende og ca ansatte. Universitetet har uddannelse og forskning på seks campusser på Fyn, i det sydlige Jylland, Vestsjælland og hovedstaden. Næstved Gymnasium og HF er et af landets største gymnasier. Skolen udbyder ungdomsuddannelserne HF og STX. Skolen deltager desuden i arbejdet omkring Næstved Sportscollege. Erhvervsakademi Sjælland har uddannelser på både fuldtid og deltid. EASJ udbyder 26 fuldtidsuddannelser (akademi- og professionsbacheloruddannelser) og en lang række deltidsuddannelser (AU og diplomuddannelser). Erhvervsakademi Sjælland befinder sig i seks campusbyer: Køge, Nykøbing F, Næstved, Roskilde, og Slagelse. EUC Sjælland udbyder 19 forskellige erhvervsuddannelser, EUX, HTX og AMU. EUC befinder sig på ni forskellige adresser i byerne Næstved, Haslev, Vordingborg og Køge. University College Sjælland er professionshøjskolen i Region Sjælland og som udbyder 9 mellemlange videregående uddannelser. Skolen har uddannelser fordelt på 4 campusser: Næstved, Roskilde, Slagelse og Storstrøm. SOSU Sjælland er Danmarks største social- og sundhedsskole og en fusion mellem SOSU Greve, SOSU Næstved og SOSU Vestsjælland. SOSU Sjælland udbyder et grundløb målrettet øvrige af skolens uddannelser, social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse. Region Sjælland er involveret i oprettelsen af uddannelsescampus fire steder i regionen. Det drejer sig om campusdannelser i Køge, Nakskov, Faxe og Næstved. RUC er organiseret i 6 institutter, en fællesadministration samt et universitetsbibliotek. RUC har fuldtidsstuderende og 916 fuldtidsansatte. Geografisk er RUC et samlet campus beliggende i Trekroner bydel, der grænser op til Roskilde by. Side 6 af 70

99 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved 2 Sammenfatning og konklusioner I det følgende sammenfattes analysen, og konklusionerne trækkes frem. 2.1 Ideen Interviewene i forbindelse med denne analyse har klart bekræftet, at alle deltagende uddannelsesinstitutioner synes, at ideen bag etablering af Campus Næstved er et særdeles perspektivrigt initiativ, der kan styrke det samlede uddannelsesmiljø i Næstved til gavn for de studerende, erhvervslivet og kommunen i almindelighed. Uddannelsesinstitutionerne ser gode muligheder for stordriftsfordele og effektiviseringsmuligheder på en kommende campus ikke mindst i forhold til administration og bygningsdrift. Samtidig er institutionerne af den opfattelse, at udsigten til økonomiske gevinster ikke bør være den eneste drivende kraft i campus-samarbejdet, da andre hensyn også vejer tungt. Der er stor åbenhed for ledelsesmæssigt samarbejde, men i første omgang har uddannelsesinstitutionerne dog svært ved at se potentialet i tæt ledelsesmæssigt samarbejde om visioner og strategiske mål for samt tilrettelæggelse af uddannelser. Her må det være det enkelte uddannelsessteds særlige profil, viden og indsigt i forhold til pædagogik, underviserkompetencer, de studerendes behov mv., som slår igennem, så der sikres et bredt og varieret uddannelsesudbud. Der er en klar forventning om, at der ved en campusdannelse kan etableres stærke faglige miljøer på tværs af uddannelsesinstitutionerne, der kan være med til at give et generelt løft af fagligheden i uddannelserne til glæde for de studerende. Mulighederne for udnyttelse af fælles lærerkræfter nævnes også, men der påpeges mulige vanskeligheder i forbindelse med meget forskellige ansættelsesvilkår, pædagogiske koncepter, de studerendes alder m.m. Uddannelsesinstitutionerne ser generelt en stor udfordring i at få skabt et studiemiljø, som er i stand til at favne den sociale og faglige mangfoldighed, der vil præge campusudviklingen i Næstved, til glæde og gavn for alle. Her peges især på den aldersmæssige forskel mellem mange af de studerende, men også på kulturelle forskelle, som bl.a. er et produkt af de studerendes orientering mod den identitet og faglighed, der kendetegner den enkelte uddannelse. Etableringen af Campus Næstved i byen og tæt på bymidten og stationen anses som et fantastisk gode for både den enkelte uddannelsesinstitution og det samlede uddannelsesmiljø. Der nævnes større synlighed, bedre udnyttelse af lokaler og faciliteter, når de ikke udnyttes til undervisning, synergieffekter mellem studiemiljø, forretningsliv, kulturliv, bymiljø og bylivet i det hele taget. Uddannelsesinstitutionerne påpeger desuden, at det forholdsvis begrænsede areal i bymidten vil være en udfordring for de mere pladskrævende af uddannelsesinstitutionerne, især EUC Sjælland, ligesom placeringen kan være begrænsende for udvidelsesmulighederne i et vækstscenarium. Endvidere påpeges det, at den centrale placering vil give infrastrukturelle udfordringer. Side 7 af 70

100 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved 2.2 Den eksisterende bygningsmasse Universitetsuddannelserne er på nuværende tidspunkt ikke etableret fysisk i Næstved, så de har ingen bygninger, der skal afhændes. De syv øvrige uddannelsesinstitutioner, der allerede er etableret i Næstved, råder i dag over ca m 2. De fleste ejer selv sine bygninger, mens Næstved Kommune står som udlejer af den resterende bygningsmasse. Der er i dag samlet set ca studerende og 730 ansatte. Der er udarbejdet vurderingsrapporter for ejendomme på 10 adresser. Vurderingsrapporterne indeholder oplysninger om ejendommene faktuelt, nødvendige forbehold i forhold til prisfastsættelsen, beskrivelse af ejendommen, evt. alternativ anvendelse, kort beskrivelse af markedet for salg til alternativ anvendelse samt økonomiberegning med afsluttende vurderet kontantpris. Det skal præciseres, at ejendommene er vurderet med salg til alternativ anvendelse for øje. Der er ikke tale om et salg til fortsat undervisningsbrug. Denne funktion skulle jo gerne i fremtiden ligge i Campus Næstved. Prismæssigt har det stor indflydelse, at ejendommene vurderes til alternativ anvendelse og ikke til fortsat undervisning. Der er et pænt prisfald, idet der lægges til grund i vurderingen, at en ny anvendelse kræver en ændret bygning med deraf følgende omkostninger. Den vurderede m 2 -pris for ejendommene er væsentlig under opførelsesprisen, hvilket også ville have været tilfældet, hvis vurderingen havde haft fortsat undervisning som tema. Det er helt i tråd med markedet, at nyopførelsesprisen er markant over handelsprisen, selv om ejendommene ikke er ret gamle. For at afhænde disse ejendomme skal der ændres/vedtages nye lokalplaner stort set alle steder. Det vil være vanskeligt at ændre disse planer, før en interesseret køber er til stede og oplyser, hvad det fremtidige formål med ejendommen kunne være. Kommunen skal up front give håndslag på, at de er meget fleksible i forhold til fremtidige planer og agter at imødekomme diverse ønsker, med mindre det er til stor gene for området. Som nævnt i vurderingsrapporterne vil der være mange meget forskellige alternative anvendelsesmuligheder. Det handler om at være åben og fleksibel, sætte sig sammen i tænketanke og brainstorme. Alle muligheder er i udgangspunktet mulige. Så må der skæres, hvis område, økonomi eller praktik ikke taler for den konkrete mulighed. Selve salget af bygningsmassen må påregnes at skulle ske over længere periode. Det vil være en udfordring at finde de rette aktører, og når disse er fundet, skal de have casen igennem hele den økonomiske og juridiske fase. Det vil heller ikke være optimalt at udbyde alle ejendommene på samme tid. Der vil ikke være mulighed for at afhænde de mange tusinde etagemeter samtidigt. Det må forventes, at udbudsfasen/salget vil forløbe i en periode på 1-10 år. 2.3 Arealbehovene Det har ligget uden for denne analyses opgave at udarbejde egentlige lokaleprogrammer for den enkelte uddannelsesinstitution i en fremtidig placering i Campus Næstved. Udarbejdelse af lokaleprogrammer er en opgave, der normalt forløber over et par måneder med dyb deltagelse af uddannelsesinstitutionernes ledelser, faglige lærermiljøer og teknisk-administrativ personale i forskellige tematiske arbejdsgrupper. Processen består ofte af en række workshops med mellemliggende arbejdsperioder med betydelig brugerinvolvering. Der anvendes også ofte studieture til byggerier, der konkret kan visualisere bestemte løsningsmuligheder. Side 8 af 70

101 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved I denne analyse har ledelserne i de gennemførte interviews udtalt sig om forventningerne til arealbehovene og funktionskravene til et nyt campusbyggeri. Samlet set efterspørges der ca m 2 til de enkelte uddannelsesinstitutioners egne behov og ca m 2 til fælles faciliteter. Dette svarer til ca. 11 m 2 pr. studerende i gennemsnit. Det samlede forventede arealbehov er således samlet set reelt uforandret i forhold til nuværende arealer. Kuben Management har på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at vurdere mulighederne for konkrete reduktioner af arealbehovene på den enkelte uddannelsesinstitution. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at de enkelte uddannelsesinstitutioners pædagogiske koncept kan give forskellige muligheder for arealreduktioner. Hvis man ser på andre campusdannelser i Danmark, har der været gode muligheder for at reducere arealbehovene der er eksempler på reduktioner helt op til 50 %. Det skal bemærkes, at Campus Næstved adskiller sig fra andre campusdannelser i Danmark ved, at der er tale om uddannelsesinstitutioner inden for alle uddannelseskategorier. Eksisterende campusområder i Danmark består af mere ensartede uddannelsesinstitutioner og ofte endda med en fælles overordnet ledelse. Der findes mange måder, hvorpå man kan optimere anvendelse af sine arealer på og dermed reducere sit arealbehov. Eksempler er: Multifunktionelle og fleksible lokaler med skydedøre, flytbart inventar og udstyr således at et lokale kan bruges til mange formål og i forskellige op- og inddelinger. Gangarealer, som ellers betragtes som spildplads, kan indrettes som studieområder. Den daglige undervisningstid kan udvides, så lokalerne anvendes i et længere tidsrum. Klassekvotienterne kan øges. Mere rationel indretning af administrative lokaler og faciliteter. Større andel af funktioner og faciliteter, der udnyttes i fællesskab med andre uddannelsesinstitutioner. Endelig kan det også overvejes, om der evt. kan etableres aktiviteter uden for campus i billigere lejemål, således at ikke alle aktiviteter samles på campus. 2.4 Økonomiske muligheder På baggrund af tilkendegivelser fra uddannelsesinstitutionerne om den lejebyrde, det er muligt for dem at bære i en kommende campus, kan den maksimale husleje beregnes til at skulle ligge fra 402 til kr. pr. m 2 p.a. inkl. driftsomkostninger og ekskl. forbrugsudgifter. Betalingsevnen svinger således forholdsvis meget de enkelte institutioner imellem, og det er ungdomsuddannelserne, der har den mindste betalingsevne. Rapporten beskriver en række forskellige måder at realisere campus på i forhold til forskellige ejerog lejerformer. Der er regnet på et eksempel, hvor en privat investor opfører og efterfølgende udlejer bygningerne til institutionerne. Det vurderes, at projektet, grundet dets karakter, primært vil henvende sig til en række både inden- og udenlandske institutionelle investorer, hvilket primært forklares af investeringsvolumen og det relativt lave afkastkrav. Det er Kuben Managements vurdering, at afkastkravet for et projekt af denne karakter vil være i niveauet 5-6 %. Afkastkravet er fastsat under forudsætning af en uopsigelighedsperiode på mindst 10 år, da det er usandsynligt, at en investor vil være interesseret i projektet, såfremt kontraktlængden er kortere. I beregningen af lejebyrden er byggeomkostningerne sat til kr. pr. m 2, hvilket forventes at være rentabelt for en investor. Byggeomkostningerne er fastsat ud fra Kuben Managements kendskab til lignende byggerier og hensyn til lokale forhold. Det er Kuben Managements vurdering, at driftsomkostningerne for projektet kan opgøres til 170 kr. pr. m 2 p.a. Driftsomkostninger omfatter ejendomsskatter, forsikringer, indvendig og udvendig vedligeholdelse, administration og øvrige omkostninger. Med forudsætningen om et afkastkrav på 5-6 % bliver den estimerede husleje i dette eksempel kr. pr. m 2 p.a. inkl. driftsomkostninger. Til sammenligning vurderer Nybolig Side 9 af 70

102 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Erhverv Jørgen Klode i Næstved, at markedslejen for nyopførte, indflytningsklare, traditionelle undervisningslokaler i Næstved er kr. pr. m 2 p.a. ekskl. driftsomkostninger og forbrugsudgifter. En anden måde at vurdere uddannelsesinstitutionernes økonomiske muligheder på i en kommende campus er at tage afsæt i den husleje, institutionerne har tilkendegivet er smertegrænsen i et nybyggeri, og lave en omregning, som viser det antal m 2, den enkelte institution har mulighed for at leje fordelt på egne arealer og fælles arealer. Denne fremgangsmåde svarer til at opstille en form for betalingsevnemodel for hver uddannelsesinstitution. Ved at foretage denne omregning er det samtidig muligt at give en indikation af behovet for arealoptimering, for at campusbyggeriet kan realiseres inden for de økonomiske rammer, uddannelsesinstitutionerne har sat op. Beregningen viser, at uddannelsesinstitutionerne vil kunne bære en husleje i et udlejningsbyggeri på m 2. Det svarer til et behov for arealoptimering i størrelsesordenen m 2 eller % set i relation til nuværende forhold. 2.5 Fælles faciliteter og funktioner Som tidligere nævnt er der ikke udviklet egentlige lokaleprogrammer i forbindelse med denne analyse. Der er derfor heller ikke foretaget konkrete valg i forhold til, hvilke fælles faciliteter og fælles funktioner som uddannelsesinstitutionerne ønsker i en campussammenhæng, ligesom uddannelsesinstitutionerne heller ikke på nuværende tidspunkt har foretaget økonomiske analyser af besparelsesmuligheder ved fælles drift. Der er et klart ønske om, at der etableres fælles kantine(r) med de tilhørende nødvendige funktioner det er både praktisk, billigere og identitetsskabende. Der er et lige så klart ønske om at have fælles faciliteter til idræt og bevægelse. Uddannelsesinstitutionerne ønsker overordnet set en grøn campus med fælles uderum designet og proportioneret i en menneskelig skala. Parkering til både cykler og biler skal være fælles. Eventuelle udendørs idræts- og bevægelsesfaciliteter skal også være fælles. På grund af uddannelsesinstitutionernes store forskellighed i forhold til uddannelsesstruktur er der ikke en klar og entydig holdning til fælles personalefaciliteter, biblioteksfunktioner, studieområder og faglokaler, administrative funktioner m.v. Der er en betydelig åbenhed over for etablering af fælles faciliteter og funktioner, men på nuværende tidspunkt er det ikke muligt at konkludere på, hvor langt det er muligt at gå i bestræbelserne. Selvom interviewrunden med uddannelsesinstitutionerne viser, at der ikke er fuldstændig enighed om, hvilke områder det er muligt at samarbejde om i campus, peger institutionerne samstemmigt på, at der skal ses nærmere på mulighederne for at etablere en fælles driftsorganisation, hvor målet er effektivisering af den administrative opgavevaretagelse samt et stærkere fagligt miljø på det administrative område og dermed mere attraktive arbejdspladser. Varetagelse af de administrative opgaver i en fælles driftsorganisation vil desuden gøre det muligt for uddannelsesinstitutionerne at koncentrere sig om kerneopgaven: At udbyde uddannelse. Beslutning om etablering af en fælles driftsorganisation indebærer bl.a. institutionernes stillingtagen til organisering og omfattede opgaver. Side 10 af 70

103 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Alternativt kan opgaverne outsources til en privat leverandør. Endeligt er det også muligt, at de enkelte uddannelsesinstitutioner beholder opgaven hver for sig, men gennemgår opgavevaretagelsen med henblik på en optimering og effektivisering. 2.6 Bymæssige funktioner Med den centrale placering i byen vil det være nærliggende at overveje, om der evt. skal medtænkes bymæssige funktioner på campus. Man skal nok være lidt kræsen, men reelt set kan mange både traditionelle og lidt mere specielle byfunktioner lokalisere sig i området. Eksemplerne kan være mange: Ungdomsboliger, ejerlejligheder, fitness, spisesteder, boghandel, cykelværksted, kontorhotel til iværksættere, kulturfaciliteter til galleri, musik, artcinema m.v. Det skal bemærkes, at lokalisering af forskellige bymæssige funktioner på campus ikke blot kan have til formål at skabe et varieret liv i området, men nogle af funktionerne kan medvirke til at finansiere byggeriet. Hertil kommer, at nogle af funktionerne kan drives af nogle af de studerende, eller måske kan de knyttes til uddannelserne. Mulighederne for at bymæssiggøre campus er helt afhængig af de vilkår, der beskrives i den kommende lokalplan, og hvor højt og tæt der må/skal bygges. Hvor attraktivt, det vil være at lokalisere sig på campus, vil afhænge af udbygningstakten. Hvis en første etape bliver af begrænset omfang, vil det formentlig ikke være særlig attraktivt at lokalisere en funktion, der er helt afhængig af et stort dagligt flow af mennesker i området sådanne funktioner vil med fordel kunne blive en del af den afsluttende udbygning. 2.7 Realiseringsmodeller Der er i denne rapport beskrevet fire principielt forskellige modeller for realisering af Campus Næstved: 1) Det hele i ét hug, 2) etapevis udbygning, 3) kommunal fødselshjælp samt 4) udvidet kommunal deltagelse. Det er et naturligt ønske at kunne realisere Campus Næstved på en gang, men realistisk set, så er løsningen ikke optimal, da de uddannelsesinstitutioner, der først skal afhænde eksisterende bygningsmasse, vil stå hindrende i vejen for, at de uddannelsesinstitutioner, der bor til leje, kan flytte ind på campus forholdsvis tidligt. De forskellige muligheder i forhold til at kunne frigøre sig fra eksisterende bygningsmasse fører til den naturlige tanke, at Campus Næstved med fordel kan realiseres etapevis. Spørgsmålet er så, hvor mange etaper realiseringen skal omfatte? Den første etape vil naturligt rumme universitetsuddannelserne samt de uddannelsesinstitutioner, der i dag bor til leje hos Næstved Kommune. Den anden etape vil så bestå af de uddannelsesinstitutioner, der først skal sælge deres bygninger til andet formål. Denne etapeopdeling rummer to udfordringer: For det første kan de uddannelsesinstitutioner, der deltager i etape 1, måske ikke bære omkostningerne ved at opføre samtlige fælles faciliteter i etape 1 og for det andet er det usikkert om alle øvrige uddannelsesinstitutioner kan samles i en etape, da det forudsætter afhændelse af ejendommene inden for samme tidshorisont. Den tredje model forsøger at imødegå disse udfordringer ved to greb: For det første går kommunen ind og fungerer som fødselshjælper ved at opføre de nødvendige fælles faciliteter og lejer dem ud til uddannelsesinstitutionerne i etape 1. Kommunen udnytter faciliteterne til egne formål i det omfang, der er plads og mulighed for det. For det andet konstrueres etape 2 på en sådan måde, at der bliver tale om en løbende udbygning i takt med, at uddannelsesinstitutionerne Side 11 af 70

104 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved kan få afhændet deres ejendomme. I takt med at etape 2 gennemføres, trækker kommunen aktiviteter ud af fælles faciliteterne, således at de bliver stillet til rådighed (udlejet) for de nye institutioner på campus. Realiseringsmodel nummer fire er den samme som model tre, men suppleret med nogle relevante kommunale aktiviteter og funktioner, der forbliver på campus, og altså ikke fraflytter i takt med, at uddannelsesinstitutionerne får øget pladsbehov. De kommunale aktiviteter falder inden for områderne uddannelse, kultur og arbejdsmarked, og eksempler er 10 eren, ungdomsskolen, musikskolen, aftenskole, jobcenter m.m. 2.8 Bygherre- og driftsherrekonstruktion Denne rapport beskriver fem modeller for håndtering af bygherre- og ejerrollen for Campus Næstved: 1) Privat investor som udlejer, 2) OPP-model, 3) OPS-model, 4) ejerlejlighedsmodel samt 5) en model, der består af flere forskellige løsninger af delelementer på campus. Modellen med den private investor forudsætter, at Campus Næstved kan pege på en konkret grund/ejendom, hvor byggeriet ønskes opført, og at vilkår for investors erhvervelse af byggegrunden/ejendommen er fastlagt. Modellen indebærer, at udbudspligten er afløftet ved, at lejeaftalen udbydes, idet tilbudsgiver/investoren tilbyder både en lejeaftale og forrentning samt et konkret projekt samtidig. Når udbuddet er gennemført, og man har udpeget en vinder, indgås en betinget lejeaftale og investor forestår den videre bearbejdning af projektet og lokalplan med henblik på, at det samlede projekt kan godkendes af de bestemmende myndigheder bag de enkelte uddannelsesinstitutioner. Det er vanskeligt at vurdere mulighederne for at finde private investorer, der vil investere i et projekt af denne størrelse. For en privat investor er det vigtigt, at lejekontrakterne er attraktive set med både investorøjne og lejerøjne. En investor vil gerne have lejekontrakter, der løber over lang tid, da risikoen herved blive mindre. En lejer vil gerne have lejeaftaler, der løber over kortere tid, da frihedsgraderne herved er større. Undersøgelser viser, at en husleje på en lejekontrakt med en løbetid på 20 år vil være ca. 25 % mindre end en tilsvarende lejekontrakt med en løbetid på 5 år. OPP-modellen går ud på følgende: Der gennemføres et udbud af en OPP-kontrakt (offentlig-privatpartnerskab), der rummer en aftale om: Finansiering, design, projektering, udførelse samt drift og vedligeholdelse samlet i én kontrakt. Kontrakten kan løbe over år. Kontrakten rummer en beskrivelse af de vilkår, som Campus Næstved efterfølgende kan overtage byggeriet på. Selv om OPP-modellen har været diskuteret meget i Danmark gennem de seneste mange år, så er der ikke gennemført ret mange projekter, og der er slet ingen projekter, der har gennemløbet hele processen frem til udløbet af kontrakten efter 25 år, hvor man har overtaget byggeriet til en aftalt pris. Det er først efter aftalens udløb, man kan vurdere modellens reelle økonomi og funktionalitet. Det vurderes vanskeligt at etablere Campus Næstved som et samlet OPP-projekt, der rummer alle elementer. Hertil vil kontrakten formentlig blive for stor, når både anlægsinvesteringerne samt drifts- og vedligeholdelsesudgifterne over 25 år lægges sammen. Det vurderes, at et OPP-projekt på mio. kr. vil kunne realiseres. OPS-modellen er en slags OPP-light-model. Forskellen er blot, at bygherren køber byggeriet, når byggeriet er færdigt, og uddannelsesinstitutionerne flytter ind. Herefter varetager OPSleverandøren drift og vedligehold i 25 år. Side 12 af 70

105 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Ejerlejlighedsmodellen går ud på, at hver enkel uddannelsesinstitution ejer sin egen andel af byggeriet samt har part i fælles faciliteterne, som drives efter en fælles overenskomst. Princippet er helt som i et traditionelt ejerlejlighedsprojekt med boliger. Den sidste model går ud på, at Campus Næstved ikke realiseres efter én bygherre- og ejermodel, men er en blanding af de forskellige modeller. Dvs. noget kan være privat investor, noget kan være OPP/OPS, en skole kan eje sig selv, kommunen kan eje sin andel osv. Der skal så bag ved det hele være dels en grundejeroverenskomst, og dels en samarbejdsmodel. Det vurderes, at denne blandingsmodel vil være den mest fremkommelige model. 2.9 Særlige udfordringer Analysen udpeger nogle særlige udfordringer i det videre arbejde: Salg af bygninger det kan tage op til 10 år at få afhændet alle bygninger, og da det er til andre funktioner end de eksisterende, vil salgsprisen reduceres pga. ombygningsom-kostninger. Behov for reduktion af arealbehov uddannelsesinstitutionernes betalingsevne kræver, at man må klare sig med færre arealer end det efterspurgte. Fastlæggelse af fællesaktiviteter omfanget og karakteren af fælles faciliteter og fælles funktioner vil kræve yderligere undersøgelser og drøftelser. Skal EUC Sjællands pladskrævende håndværkerdel placeres i i bymidten? Skal idrætsfaciliteter placeres i bymidten? Hvilke kommunale aktiviteter skal placeres på campus enten midlertidigt eller permanent? Fastlæggelse af ejer- og driftsmodel samt udbygningstakt. Hvordan beslutter den enkelte uddannelsesinstitution sig? 2.10 Den videre proces Den videre proces rummer elementer som: Der iværksættes evt. supplerende undersøgelser på den enkelte uddannelsesinstitution, hos Næstved Kommune og evt. på campusniveau. Den enkelte uddannelsesinstitution skal afklare sig i forhold til den videre proces omkring Campus Næstved. Næstved Kommune skal afklare sig i forhold til den videre proces omkring Campus Næstved. Samlet beslutning om videre medvirken i processen omkring etablering af Campus Næstved. Fysisk, økonomisk og juridisk beskrivelse af Campus Næstved på baggrund af afklaringen hos deltagerne. Håndtering af udbudstekniske forhold i forbindelse med gennemførelsen af Campus Næstved. Side 13 af 70

106 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Udvikling af byggeprogram herunder lokaleprogrammer for den enkelte uddannelsesinstitution og for fælles faciliteter. Udarbejdelse af lokalplan. Realiseringsproces i henhold til aftale. Side 14 af 70

107 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved 3 Uddannelsesinstitutionernes nuværende situation og vilkår Med henblik på at skabe et fælles videns- og forståelsesgrundlag for uddannelsesinstitutionernes situation og vilkår i dag med henblik på efterfølgende analyse gives der i dette afsnit et overblik over de nuværende fysiske rammer (lokalitet, ejerforhold og bygningsareal), antallet af ansatte og studerende, lovgivnings- og planmæssige forhold samt kompleksiteten af den virkelighed, den enkelte uddannelsesinstitution befinder sig i. Oplysningerne i afsnittet bygger på uddannelsesinstitutionernes egne oplysninger, desk og web research samt oplysninger fra Center for Ejendomme samt Center for Plan og Erhverv, Næstved Kommune. 3.1 Fysiske rammer Tabel 1 indeholder oplysninger om uddannelsesinstitutionernes fysiske lokaliteter, bygningsareal og ejerforhold. Tabellen viser først og fremmest, at de syv uddannelsesinstitutioner i dag tilsammen råder over ca m 2. EUC Sjælland, Næstved Gymnasium og HF og ZBC disponerer over knap ¾ af dette samlede bygningsareal. Derudover viser tabellen, at størstedelen af uddannelsesinstitutionerne ejer deres bygninger, hvilket bl.a. hænger sammen med de seneste års ejendomsovertagelser i forbindelse med uddannelsesinstitutionernes overgang til den selvejende sektor. University College Sjælland og VUC Storstrøm har indgået lejeaftale med Næstved Kommune. Næstved Gymnasium og HF er i øvrigt den eneste uddannelsesinstitution i deltagerfeltet, som udelukkende har et engagement i Næstved. Øvrige uddannelsesinstitutioner i Campus Næstvedprojektet er fysisk til stede i øvrige campi på Sjælland. Tabel 1 Lokalitet, areal og ejerforhold fordelt på uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitution Adresse Ejer Areal (m 2 ) EUC Sjælland Malervænget 4, Jagtvej Næstved EUC Sjælland Erhvervsakademi Sjælland Handelsskolevej 3A 4700 Næstved ZBC/Erhvervsakademi Sjælland Skolegade Haslev EUC Sjælland 2 Næstved Gymnasium og HF Nygårdsvej Næstved Næstved Gymnasium og HF SOSU Sjælland Troensevej Næstved SOSU Sjælland Side 15 af 70

108 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Uddannelsesinstitution Adresse Ejer Areal (m 2 ) University College Sjælland Troensevej 4-8, Parkvej 190, Troensevej Næstved Næstved Kommune VUC Storstrøm Birkebjerg Allé 1, Birkebjerg Allé Næstved Troensevej Næstved Næstved Kommune Næstved Kommune ZBC Handelsskolevej Næstved ZBC Kilde: Uddannelsesinstitutionerne og Center for Ejendomme. Note 1: Det samlede areal er fordelt på følgende måde: værksteder ( m 2 ), teorilokaler (3.893 m 2 ), lager (404 m 2 ) og kantine (1.116 m 2 ). Note 2: Lejeaftale udløber i Note 3: Lejeaftale udløber i Note 4: VUC Storstrøm lejer arealer af University College Sjælland, som har lejeaftale med Næstved Kommune (udløber 2015). Note 5: Bygningsareal opgjort ekskl. udspaltet areal til Erhvervsakademi Sjælland. 3.2 Ansatte og studerende Tabel 1 nedenfor indeholder oplysninger om det nuværende antal ansatte og studerende (opgjort som antallet af årsværk/årselever) samt den forventede udvikling i antallet af studerende i de kommende år fordelt på uddannelsesinstitutioner. Af tabellen ses det, at det forholdsvis store bygningsareal, som ungdomsuddannelserne har til rådighed (jf. Tabel 1), hænger sammen med et stort antal ansatte og studerende. Derudover viser tabellen, at størstedelen af uddannelsesinstitutionerne forventer et uændret eller stigende antal studerende inden for de kommende år. Forventningen om vækst i antallet af studerende hænger ikke sammen med en forventning om et stigende antal unge i kommunen (jf. befolkningsprognosen), men med en forventning om omfordeling af studerende i uddannelserne og flere i uddannelse. Tabel 2 Antal ansatte og studerende samt forventet udvikling i antallet af studerende fordelt på uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitution Antal ansatte Antal studerende Forventet udvikling, antal studerende EUC Sjælland Tilgang Erhvervsakademi Sjælland Uændret eller tilgang Side 16 af 70

109 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Uddannelsesinstitution Antal ansatte Antal studerende Forventet udvikling, antal studerende Næstved Gymnasium og HF Tilgang SOSU Sjælland Ikke oplyst University College Sjælland Uændret VUC Storstrøm Uændret eller tilgang ZBC Uændret eller nedgang I alt Kilde: Uddannelsesinstitutionerne. Note 1: Opgørelsen af antallet af studerende afhænger af, hvorvidt HG 2. år tælles med eller ej. Note 2: For at undgå intervaller i totallerne er antallet af studerende på ZBC sat til gennemsnittet af det angivne interval (1.125). 3.3 Areal pr. studerende Kombineres Tabel 1 og Tabel 2 er det muligt at opgøre, hvor mange m 2 de studerende på de syv uddannelsesinstitutioner har til rådighed i dag. Som det fremgår af Tabel 3 nedenfor, er der stor spændvidde i rådighedsarealet. På Erhvervsakademi Sjælland er der 6-7 m 2 pr studerende, mens der på Næstved Gymnasium er knap 13 m 2 pr. studerende. Det gennemsnitlige antal m 2 pr. studerende på tværs af uddannelsesinstitutionerne er opgjort til ca. 11. Tabel 3 Areal pr. studerende i alt og fordelt på uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitution Antal studerende Areal (m 2 ) Areal pr. studerende (m 2 ) EUC Sjælland ,5 Erhvervsakademi Sjælland Næstved Gymnasium og HF , ,9 SOSU Sjælland ,5 University College Sjælland ,5 VUC Storstrøm ,0 Side 17 af 70

110 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Uddannelsesinstitution Antal studerende Areal (m 2 ) Areal pr. studerende (m 2 ) ZBC ,8-11,2 I alt ,8 Kilde: Uddannelsesinstitutionerne. Note 1: For at undgå intervaller i totallerne er antallet af studerende på ZBC sat til gennemsnittet af det angivne interval (1.125). 3.4 Lovgivning Tabel 4 indeholder oplysninger om, hvilken lovgivning de enkelte uddannelsesinstitutioner er underlagt samt hvilket ministerium der har lovgivningsmæssig kompetence på området. Som det fremgår af tabellen, er der fastsat forskellige love og regler for uddannelsesinstitutionernes virke, ligesom institutionerne har forskelligt ministerielt ophæng. Ungdomsuddannelserne, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning mv. er omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. Uddannelserne hører under Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområde. De videregående uddannelser er omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser samt lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser. De videregående uddannelser er underlagt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. En konsekvens af det juridiske setup på uddannelsesområdet og uddannelsessystemets indretning mere generelt som er relevant i denne opgavesammenhæng, er forskellene i uddannelsesstrukturen på de forskellige uddannelser. Med uddannelsesstruktur menes her uddannelsesforløb, målgrupper, undervisnings- og studieformer, uddannelses- og fagudbud, undervisnings-/læringsmiljø mv. En væsentlig forskel i uddannelsesstrukturen inden for henholdsvis ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser er fx undervisningstiden og dermed anvendelsesgraden og pladsbehovet. På de videregående uddannelser er der eksempelvis indlagt praktikperioder, hvilket betyder, at der er et lavere arealbehov pr. studerende på de videregående uddannelser, sammenlignet med ungdomsuddannelserne, hvor størstedelen af de studerende har et sammenhængende uddannelsesforløb på uddannelsesstedet. På samme måde kan anvendelsesgraden/arealbehovet være anderledes på uddannelsessteder, der udbyder kurser og efteruddannelse af kortere eller længere varighed. Øvrige forskelle i uddannelsesstrukturen hænger bl.a. sammen med de studerendes kompetenceniveau, behov for administrative funktioner og støttefunktioner såsom studie-/ kursusadministration og studievejledning, behov for faglokaler, inventar og udstyr mv. Disse forskelle er med til at betinge uddannelsesinstitutionernes handlerum ved flytning til nyt campusbyggeri. Side 18 af 70

111 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Tabel 4 Lovgivning og ministerielt ophæng fordelt på uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitution Lov Ministerielt ophæng EUC Sjælland, SOSU Sjælland, ZBC University College Sjælland Næstved Gymnasium og HF, VUC Storstrøm Erhvervsakademi Sjælland Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser Ministeriet for Børn og Undervisning Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Ministeriet for Børn og Undervisning Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kilde: Uddannelsesinstitutionerne. 3.5 Planforhold Tabel 5 indeholder oversigt over lokalplaner for de bygninger, uddannelsesinstitutionerne har til huse i. Tabel 5 Planforhold fordelt på uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitution Adresse Planforhold EUC Sjælland Malervænget Næstved Jagtvej Næstved Kommuneplanrammerne 1.3 E12.1 og 1.3 F16.1 erhvervsområde og rekreativt område Kommuneplanramme 1.2 D10.1 område til offentlige formål Erhvervsakademi Sjælland Handelsskolevej 3A 4700 Næstved Kommuneplanrammerne 1.5 C3.1 og 1.5 C4.1 Lokalplan C3.1-3 offentlige formål Temalokalplan 000 Næstved Gymnasium og HF Nygårdsvej Næstved Kommuneplanrammerne 1.3 D11.1 og 1.3 BE18.1 område til offentlige formål og blandet bolig og erhverv Lokalplan D offentlige Side 19 af 70

112 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Uddannelsesinstitution Adresse Planforhold formål SOSU Sjælland Troensevej Næstved University College Sjælland Parkvej Næstved Troensevej 4-8, 4700 Næstved Troensevej Næstved VUC Storstrøm Birkebjerg Allé 1, Troensevej Næstved ZBC Handelsskolevej Næstved Kommuneplanramme 1.3 D29.1 område til offentlige formål Byplanvedtægt 6 område til offentlige formål Kommuneplanramme 1.3 D29.1 område til offentlige formål Lokalplan D område til service- og boligformål Kommuneplanramme 1.3 D29.1 område til offentlige formål Byplanvedtægt 6 område til offentlige formål Kommuneplanramme 1.3 D29.1 område til offentlige formål Byplanvedtægt 6 område til offentlige formål Lokalplan D område til service- og boligformål Kommuneplanramme 1.3 D29.1 område til offentlige formål Byplanvedtægt 6 område til offentlige formål Kommuneplanrammerne 1.5 C3.1 og 1.5 C4.1 Lokalplan C3.1-3 offentlige formål Temalokalplan 000 Kilde: Center for Plan og Erhverv, Næstved Kommune, og Nybolig Erhverv Jørgen Klode. 3.6 En kompleks virkelighed En vigtig del af beskrivelsen af uddannelsesinstitutionernes nuværende situation og vilkår er at give et billede af den kompleksitet, der omgiver den enkelte uddannelsesinstitution og samarbejdet omkring Campus Næstved. Uddannelsesinstitutionerne udøver ikke sit uddannelsesmæssige virke i et vakuum, men influerer og er influeret af det omkringliggende samfund. Side 20 af 70

113 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Hver uddannelsesinstitution skal for det første have fokus på egne og evt. moderorganisationens rammer og mål, som de kommer til udtryk i diverse værdigrundlag, missioner, visioner, strategier, vedtægter, forretningsgrundlag og handlingsplaner. Størstedelen af uddannelsesinstitutionerne, der er involveret i Campus Næstved-samarbejdet, er samtidig del af et fællesskab med andre afdelinger inden for samme organisation. Derudover har uddannelsesinstitutionerne hver især orienteringspunkter i det omgivende miljø i form af fællesskaber, partnerskabsaftaler, samarbejdsaftaler/-erklæringer samt permanente eller ad hoc netværk/samarbejder. Det kan være med andre uddannelsesinstitutioner inden for eller uden for Campus Næstved-samarbejdet og/eller med kommunen, regionen, organisationer eller private virksomheder. Fx samarbejder uddannelsesinstitutionerne i Næstved med kommunen og øvrige parter gennem arbejdet i Uddannelse til alle. Flere uddannelsesinstitutioner har desuden etableret samarbejder om forskellige uddannelses-/fagudbud. Figur 1 Kompleksiteten i Campus Næstved-samarbejdet Kilde: Kuben Management. I Figur 1 er det illustreret grafisk, hvorledes uddannelsesinstitutionerne i Campus Næstvedsamarbejdet er involveret i en myriade af strategier og mål, ledelses- og beslutningsstrukturer, fællesskaber, samarbejdsrelationer osv., som tilsammen er med til at definere det handlerum, uddannelsesinstitutionerne har i forhold til samarbejdet omkring udviklingen af Campus Næstved. Hvad figuren ikke viser, er at hver uddannelsesinstitution desuden er underlagt en række juridiske, økonomiske og øvrige strukturelle rammebetingelser, som både giver bindinger og muligheder i forhold til samarbejde og fællesskab med andre aktører. Side 21 af 70

114 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved 4 Vurdering af eksisterende bygningsmasse En afgørende del af undersøgelsen af uddannelsesinstitutionernes økonomiske muligheder i forhold til arbejdet vedr. Campus Næstved er screening og vurdering af den bygningsmasse, som huser institutionerne i dag. Til dette formål har Kuben Management bedt Nybolig Erhverv, Jørgen Klode, v./statsautoriseret ejendomsmægler MDE Henning Skou udarbejde vurderingsrapporter for alle relevante bygninger. Der foreligger vurderingsrapporter for følgende bygninger (rapporter bilægges den endelige rapport): Malervænget 4, 4700 Næstved Jagtvej 2, 4700 Næstved Handelsskolevej 3, 4700 Næstved Handelsskolevej 3A, 4700 Næstved Nygårdsvej 43, 4700 Næstved Troensevej 2, 4700 Næstved Troensevej 4-8, 4700 Næstved Parkvej 190, 4700 Næstved Troensevej 15-19, 4700 Næstved Birkebjerg Allé 1, 4700 Næstved. Ejer-/lejerforhold fremgår af Tabel 1 ovenfor. I det nedenstående præsenteres ejendomsmæglers Henning Skous samlede konklusion på vurderingerne af institutionernes bestående bygningsmasse samt uddrag af væsentlige konklusioner i vurderingsrapporterne. Herefter præsenteres uddrag af vurderingsrapporterne. Ejendomsmæglers beskrivelser af alternative anvendelsesmuligheder af den bestående bygningsmasse er udtryk for en umiddelbar vurdering af udviklingsmulighederne. En mere konkret vurdering af markedet for alternative anvendelsesmuligheder af hver enkelt bygning kræver en nærmere afdækning af den mulige efterspørgsel blandt potentielle købere/projektudviklere. 4.1 Samlet konklusion Vurderingsrapporterne indeholder oplysninger om ejendommene faktuelt, nødvendige forbehold i forhold til prisfastsættelsen, beskrivelse af ejendommen, evt. alternativ anvendelse, kort beskrivelse af markedet for salg til alternativ anvendelse samt økonomiberegning med afsluttende vurderet kontantpris. Det skal præciseres, at ejendommene er vurderet med salg til alternativ anvendelse for øje. Der er ikke tale om et salg til fortsat undervisningsbrug. Denne funktion skulle jo gerne i fremtiden ligge i Campus Næstved. Prismæssigt har det stor indflydelse, at ejendommene vurderes til alternativ anvendelse og ikke til going undervisning. Der er et pænt prisfald, idet der lægges til grund i vurderingen, at en ny anvendelse kræver en ændret bygning med deraf følgende omkostninger. Den vurderede m 2 -pris for ejendommene er væsentlig under opførelsesprisen, hvilket også ville have været tilfældet, hvis vurderingen havde haft going undervisning som tema. Det er helt i tråd med markedet, at nyopførelsesprisen er markant over handelsprisen, selv om ejendommen ikke er ret gammel. Side 22 af 70

115 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Alle ejendomme er besigtiget udvendigt og indvendigt med ledsagelse af en medarbejder for de enkelte uddannelsessteder. Ejendommene er generelt i pæn og vedligeholdt stand. For at afhænde disse ejendomme skal der ændres/vedtages nye lokalplaner stort set alle steder. Det vil være vanskeligt at ændre disse planer, før en interesseret køber er til stede og oplyser, hvad det fremtidige formål med ejendommen kunne være. Kommunen skal up front give håndslag på, at de er meget fleksible i forhold til fremtidige planer og agter at imødekomme diverse ønsker, med mindre det er til stor gene for området. Som nævnt i vurderingsrapporterne vil der være mange meget forskellige alternative anvendelsesmuligheder. Det handler om at være åben og fleksibel, sætte sig sammen i tænketanke og brainstorme. Alle muligheder er i udgangspunktet mulige. Så må der skæres, hvis område, økonomi eller praktik ikke taler for den konkrete mulighed. Kommunen kan og må være medspiller omkring den bygningsmasse, som bliver ledig. Specielt ejendommene Jagtvej 2 og Nygårdsvej 43 vil være meget oplagte til hel eller delvis kommunal anvendelse. Der kan begge steder etableres et fantastisk foreningsmiljø, sportsaktiviteter mv. Alt det som d.d. er spredt for alle vinde i hele byen. Selve salget af bygningsmassen må påregnes at tage et pænt stykke tid. Det vil være en udfordring at finde de rette aktører, og når disse er fundet, skal de have casen igennem hele den økonomiske og juridiske fase. Det vil heller ikke være optimalt at udbyde alle ejendommene på samme tid. Der vil ikke være mulighed for at afhænde de mange tusinde etagemeter samtidigt. Det må forventes, at udbudsfasen/salget vil forløbe i en periode på 1-10 år. 4.2 Uddrag af vurderingsrapport for Malervænget 4, 4700 Næstved Ejerforhold EUC Sjælland. Kontant handelsværdi Ejendommens kontante handelsværdi vurderes at udgøre 15 mio. kr. med købesummen erlagt kontant og før afholdte udgifter til evt. købsomkostninger. Den kontante handelsværdi svarer til en m 2 -pris på kr. Ejendommens økonomi På baggrund af det aktuelle markedsniveau og ejendommens specifikke kvaliteter i øvrigt skønnes det, at ejendommen repræsenterer en årlig markedsleje på i alt 1,8 mio. kr. Ejendommens driftsudgifter på markedsvilkår skønnes at udgøre kr. p.a. Under en samlet vurdering og de givne forudsætninger skønnes ejendommen således at repræsentere et årligt nettoindtægtspotentiale i størrelsesordenen kr. før renter og evt. skattemæssige afskrivninger for installationer og bygning. Alternativ anvendelsesmulighed Ejendommen kan have flere alternative anvendelsesmuligheder. Der er ikke mange virksomheder, der har brug for så stor en del administrative lokaler, som fortrinsvist er indrettet til undervisning. Én af mulighederne kunne være at opdele bygningen, så der kunne være flere brugere på ejendommen. Side 23 af 70

116 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Ejendommen er beliggende i et erhvervsområde, så det kunne være en køber, der selv skulle bruge det, dog med noget ombygning. Markedet Markedet af salg af denne type ejendom til alternativ anvendelse er ikke optimalt d.d. For det første er ejendommen beliggende i et mindre attraktivt erhvervsområde, hvor der pt. ikke er den store udvikling. For det andet er ejendommen indrettet så specielt til netop denne bruger, at det vil kræve en del ombygning til alternativ anvendelse, især hvis der skal være flere brugere. Der må forventes en forholdsvis lang liggetid på denne type ejendom i forbindelse med et salg. Den bedste situation ville være, hvis der kan findes en bruger til hele ejendommen. 4.3 Uddrag af vurderingsrapport for Jagtvej 2, 4700 Næstved Ejerforhold EUC Sjælland. Kontant handelsværdi Ejendommens kontante handelsværdi vurderes at udgøre 53 mio. kr. med købesummen erlagt kontant og før afholdte udgifter til evt. købsomkostninger. Den kontante handelsværdi svarer til en m 2 -pris på kr. Ejendommens økonomi På baggrund af det aktuelle markedsniveau og ejendommens specifikke kvaliteter i øvrigt skønnes det, at ejendommen repræsenterer en årlig markedsleje på i alt 5 mio. kr. Ejendommens driftsudgifter på markedsvilkår skønnes at udgøre kr. p.a. svarende til 52 kr. pr. m 2 p.a. Under en samlet vurdering og de givne forudsætninger skønnes ejendommen således at repræsentere et årligt nettoindtægtspotentiale i størrelsesordenen kr. før renter og evt. skattemæssige afskrivninger for installationer og bygning. Alternativ anvendelsesmulighed Ejendommens alternative anvendelsesmuligheder vil være meget forskellige på grund af de mange forskellige typer bygninger, som ejendommen består af. Nogle henvender sig til let industri/værksteder, andre er til administration og undervisning. Side 24 af 70

117 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Der skal tænkes meget kreativt for at anvende bygningerne alternativt pga. beliggenheden i et følsomt boligområde. Fx kan der vise sig muligheder i, at kommunen involverer sig, og at nogle bygninger anvendes som foreningshuse til mange forskellige fritidsformål. Der kan evt. etableres skøjtehal på området, firmasport mv. På lidt længere sigt kan der tænkes DGI-by med administration og sportslige aktiviteter. Bygningerne kan også anvendes til fin industri eller værkstedsdrift med tilhørende administration. En del af de nuværende administrations-/ undervisningsbygninger kan anvendes til kontorformål og evt. mindre fælles kontorlandskaber. En model kunne være at nedrive bestående bygninger og anvende grundarealerne til boligområde fremadrettet. Denne model vil dog sandsynligvis ikke være rentabel i forhold til ejendommens værdi. Markedet Det vil med stor sikkerhed være nødvendigt at afhænde ejendommen som flere enheder. Det er et meget stort antal m 2 at afhænde samlet i dagens marked. Kunder til denne type ejendom er ikke de sædvanlige mindre brugere/investorer, men større udviklingsfirmaer, som på den lange bane kan se en mulighed i projektet. Kommunen kunne i den sammenhæng være en medspiller, ligesom markedet bør undersøges for fonde og lign. I forbindelse med Campus Næstved vil der evt. blive udbudt uforholdsmæssigt mange lokaler af denne type. Det er prismæssigt af stor betydning, at der tænkes i et afbalanceret salg. 4.4 Uddrag af vurderingsrapport for Handelsskolevej 3 Ejerforhold ZBC. Kontant handelsværdi Ejendommens kontante handelsværdi vurderes at udgøre 65 mio. kr. med købesummen erlagt kontant og før afholdte udgifter til evt. købsomkostninger. Den kontante handelsværdi svarer til en m 2 -pris på kr. Side 25 af 70

118 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Ejendommen er belånt med ca. 84 mio. kr., hvorfor der mangler ca. 19 mio. kr. i provenu for at indfri gælden. Ejendommens karakteristika På baggrund af det aktuelle markedsniveau og ejendommens specifikke kvaliteter i øvrigt skønnes det, at ejendommen repræsenterer en årlig markedsleje på i alt 5,9 mio. kr. Ejendommens driftsudgifter på markedsvilkår skønnes at udgøre kr. p.a. svarende til 70 kr. pr. m 2 p.a. Under en samlet vurdering og de givne forudsætninger skønnes ejendommen således at repræsentere et årligt nettoindtægtspotentiale i størrelsesordenen 5,2 mio. kr. før renter og evt. skattemæssige afskrivninger for installationer og bygning. Alternativ anvendelsesmulighed Ejendommens beliggenhed i et stort handels-/ butiksområde gør det naturligt at tænke på etableringen af aktiviteter, som relaterer sig til det øvrige centerområde. Der kan etableres yderligere fast foodforretninger eller andre restaurationer. Det kan evt. kombineres med liberale erhverv, eller der kan etableres arealer til udstillinger mv. Store dele af ejendommen vil også være anvendelig for fitness mv. Der kan evt. også være større firmaer, som ønsker at placere sig mere synligt og centralt med deres domicil. Uanset tanker og ideer skal der tages hensyn til, at bygningskomplekset er opdelt i 2 ejerlejligheder. Fremtidig anvendelse skal kunne gå hånd i hånd med det eksisterende, med mindre der aftales en afvikling af denne ejerlejlighed også. Markedet Markedssituationen d.d. for ejendomme i dette segment gør, at der målrettet skal afsøges emner blandt større investorer og udviklere. Det er firmaer af en vis størrelse, som har ambitionerne og de økonomiske muligheder for at løfte et sådant Side 26 af 70

119 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved projekt. Der vil med rimelig sikkerhed være et marked/brugere af ejendommen, når et nyt koncept, jf. ovenstående, er udviklet. Finansielt vil det også udelukkende være de større aktører, som er aktuelle. Ingen små udviklere/investorer vil have mulighed for at finansiere købet og efterfølgende udvikle ejendommen. 4.5 Uddrag af vurderingsrapport for Handelsskolevej 3A, 4700 Næstved Ejerforhold Erhvervsakademi Sjælland. Kontant handelsværdi Ejendommens kontante handelsværdi vurderes at udgøre 9,3 mio. kr. med købesummen erlagt kontant og før afholdte udgifter til evt. købsomkostninger. Den kontante handelsværdi svarer til en m 2 -pris på kr. Ejendommens økonomi På baggrund af det aktuelle markedsniveau og ejendommens specifikke kvaliteter i øvrigt skønnes det, at ejendommen repræsenterer en årlig markedsleje på i alt kr. Ejendommens driftsudgifter på markedsvilkår skønnes at udgøre kr. p.a. svarende til 80 kr. pr. m 2 p.a. Under en samlet vurdering og de givne forudsætninger skønnes ejendommen således at repræsentere et årligt nettoindtægtspotentiale i størrelsesordenen kr. før renter og evt. skattemæssige afskrivninger for installationer og bygning. Alternativ anvendelsesmulighed Ejendommens beliggenhed i et stort handels-/ butiksområde gør det naturligt at pege på muligheden for etablering af aktiviteter, som relaterer sig til det øvrige centerområde. Der kan evt. etableres yderligere fast foodforretninger eller andre restaurationer. Dette kan evt. kombineres med liberale erhverv, eller der kan etableres arealer til udstillinger mv. Side 27 af 70

120 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Der kan evt. også være større firmaer, som ønsker at placere sig synligt og centralt med deres domicil. Uanset tanker og ideer skal der tages hensyn til, at bygningskomplekset er opdelt i to ejerlejligheder. Fremtidig anvendelse skal kunne gå hånd i hånd med det eksisterende. Det er svært at forestille sig alternativ anvendelse for denne ejerlejlighed uden fælles aftale med ZBC. Markedet Markedssituationen d.d. for ejendomme i dette segment gør, at der målrettet skal afsøges emner blandt større investorer og udviklere. Det er firmaer af en vis størrelse, som har ambitionerne og de økonomiske muligheder for at løfte et sådant projekt. Der vil med rimelig sikkerhed være et marked/ brugere af ejendommen, når et nyt koncept, jf. ovenstående, er udviklet. Finansielt vil det også udelukkende være de større aktører, som er aktuelle. Mindre udviklere/ investorer vil ikke have mulighed for at finansiere et køb og efterfølgende udvikle ejendommen. 4.6 Uddrag af vurderingsrapport for Nygårdsvej 43, 4700 Næstved Ejerforhold Næstved Gymnasium og HF. Kontant handelsværdi Ejendommens kontante handelsværdi vurderes at udgøre 67 mio. kr. med købesummen erlagt kontant og før afholdte udgifter til evt. købsomkostninger. Den kontante handelsværdi svarer til en m 2 -pris på kr. Ejendommens økonomi På baggrund af det aktuelle markedsniveau og ejendommens specifikke kvaliteter i øvrigt skønnes det, at ejendommen repræsenterer en årlig markedsleje på i alt 6,2 mio. kr. Ejendommens driftsudgifter på markedsvilkår skønnes at udgøre kr. p.a. svarende til 50 kr. pr. m 2 p.a. Side 28 af 70

121 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Under en samlet vurdering og de givne forudsætninger skønnes ejendommen således at repræsentere et årligt nettoindtægtspotentiale i størrelsesordenen kr. før renter og evt. skattemæssige afskrivninger for installationer og bygning. Alternativ anvendelsesmulighed Skal ejendommen anvendes alternativt vil det være en udfordring at få anvendt hele det store aulaområde optimalt. Ejendommen kan evt. tænkes som et kombineret udstillings-/kulturhus evt. kombineret med boliger på balkon- og tagetageplan. Terrænplan kunne evt. anvendes til kontorer eller foreningslokaler kombineret med anvendelse af sportsfaciliteterne. Det kunne være en ejendom, som kommunen måske kunne se en fordel i at drive for at få samlet foreningslivet kombinere med kulturelle formål. Markedet Kredsen af investorer/udviklere er få til denne markante ejendom. Det vil sandsynligvis være svært at få en optimal økonomi i ejendommen efter køb og ombygning til formål, som måske ikke kan generere en særlig høj huslejebetaling. 4.7 Uddrag af vurderingsrapport for Troensevej 2, 4700 Næstved Ejerforhold SOSU Sjælland. Kontant handelsværdi Ejendommens kontante handelsværdi vurderes at udgøre 23 mio. kr. med købesummen erlagt kontant og før afholdte udgifter til evt. købsomkostninger. Den kontante handelsværdi svarer til en m 2 -pris på kr. Ejendommens økonomi På baggrund af det aktuelle markedsniveau og ejendommens specifikke kvaliteter i øvrigt skønnes det, at ejendommen repræsenterer en årlig markedsleje på i alt 2,1 mio. kr. Ejendommens driftsudgifter på markedsvilkår skønnes at udgøre kr. p.a. svarende til 70 kr. pr. m 2 p.a. Side 29 af 70

122 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Under en samlet vurdering og de givne forudsætninger skønnes ejendommen således at repræsentere et årligt nettoindtægtspotentiale i størrelsesordenen kr. før renter og evt. skattemæssige afskrivninger for installationer og bygning. Alternativ anvendelsesmulighed Ejendommen kan have flere alternative anvendelsesmuligheder. Nogle kræver større forandringer med ejendommen end andre. Ejendommen kan fx anvendes til kontorhus for et eller flere større firmaer. Det kan også være en mulighed for foreningshus eller base for faglige kontorer eller andre organisationer. Ejendommen er beliggende som nabo til kommunes varmtvandsbad, så en mulighed for wellnesscenter eller center for liberale erhverv kan også være til stede. Ejendommen ligger i et område med flere almennyttige bebyggelser, så en mulighed for nedrivning og nyopførelse til boligformål kan også komme på tale. Markedet Markedet for salg af denne type ejendom til alternativ anvendelse er ikke optimalt d.d. Det er meget svært at skaffe finansiering til udviklingsprojekter, med mindre den helt færdige køreplan er til stede dvs. alle aftaler mellem købet og et efterfølgende salg skal være på plads. Med hensyn til øvrige aktiviteter på ejendommen må det forudsættes, at der vil være en forholdsvis lang liggetid i forbindelsen med et salg. Der skal arbejdes meget med opsøgende arbejde i relevante segmenter for at løse opgaven. Markedet er generelt trægt omkring investering i ejendomme som denne. Det optimale er at finde den direkte bruger til ejendommen, således at der ikke indgås flere aftaler for at få sagen løst. Det vil i de fleste tilfælde også mindske omkostningerne til ombygning i forbindelse med indflytning af ny ejer. Side 30 af 70

123 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved 4.8 Uddrag af vurderingsrapport for Troensevej 4-8, 4700 Næstved Ejerforhold Næstved Kommune. Kontant handelsværdi Ejendommens kontante handelsværdi vurderes at udgøre 8,5 mio. kr. med købesummen erlagt kontant og før afholdte udgifter til evt. købsomkostninger. Den kontante handelsværdi svarer til en m 2 -pris på kr. Ejendommens økonomi På baggrund af det aktuelle markedsniveau og ejendommens specifikke kvaliteter i øvrigt skønnes det, at ejendommen repræsenterer en årlig markedsleje på i alt mio. kr. Ejendommens driftsudgifter på markedsvilkår skønnes at udgøre kr. p.a. Under en samlet vurdering og de givne forudsætninger skønnes ejendommen således at repræsentere et årligt nettoindtægtspotentiale i størrelsesordenen kr. før renter og evt. skattemæssige afskrivninger for installationer og bygning. Alternativ anvendelsesmulighed Ejendommen har en størrelse, som gør den anvendelig til en del forskellige formål. Ejendommen kan anvendes samlet eller opdeles i blokke afhængig af behov. Det kan være til kontor- eller klinikformål, medborgerhus, foreningshus, eller der kan evt. indrettes boliger, fx handicapegnede boliger eller ungdomsboliger. Der er i forvejen et kollegium i området. Markedet Markedet for denne type ejendomme må anses fra den positive vinkel. Det er i en størrelsesorden, så flere kan deltage. Der vil være aktører i markedet, som vil være indstillet på at udvikle disse mindre enheder. Der er boligselskaber i området, som også vil være mulige investorer. Side 31 af 70

124 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved 4.9 Uddrag af vurderingsrapport for Parkvej 190, 4700 Næstved Ejerforhold Næstved Kommune. Kontant handelsværdi Ejendommens kontante handelsværdi vurderes at udgøre 18,5 mio. kr. med købesummen erlagt kontant og før afholdte udgifter til evt. købsomkostninger. Den kontante handelsværdi svarer til en m 2 -pris på kr. Ejendommens økonomi På baggrund af det aktuelle markedsniveau og ejendommens specifikke kvaliteter i øvrigt skønnes det, at ejendommen repræsenterer en årlig markedsleje på i alt mio. kr. Ejendommens driftsudgifter på markedsvilkår skønnes at udgøre kr. p.a. svarende til 69 kr. pr. m 2 p.a. Under en samlet vurdering og de givne forudsætninger skønnes ejendommen således at repræsentere et årligt nettoindtægtspotentiale i størrelsesordenen 1,5 mio. kr. før renter og evt. skattemæssige afskrivninger for installationer og bygning. Alternativ anvendelsesmulighed Ejendommen er opført til undervisningsformål og vil derfor på grund af udformningen være svær at anvende til mange alternative formål. Den er ikke anvendelig til boligformål. En mulighed kunne være anvendelse som institution for forskellige grupper. Der kan også tænkes i liberale erhverv samt fitness. Der kan evt. indrettes kontordomiciler for forskellige større virksomheder, som kan gøre brug af fælles faciliteterne. Markedet I dagens marked er ejendommen vanskelig at omsætte. Der findes meget få emner, som kan gøre brug af fælles faciliteterne. Side 32 af 70

125 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved 4.10 Uddrag af vurderingsrapport for Troensevej 15-19, 4700 Næstved Ejerforhold Næstved Kommune. Kontant handelsværdi Ejendommens kontante handelsværdi vurderes at udgøre 6,5 mio. kr. med købesummen erlagt kontant og før afholdte udgifter til evt. købsomkostninger. Den kontante handelsværdi svarer til en m 2 -pris på kr. Ejendommens økonomi På baggrund af det aktuelle markedsniveau og ejendommens specifikke kvaliteter i øvrigt skønnes det, at ejendommen repræsenterer en årlig markedsleje på i alt mio. kr. Ejendommens driftsudgifter på markedsvilkår skønnes at udgøre kr. p.a. svarende til 83 kr. pr. m 2 p.a. Under en samlet vurdering og de givne forudsætninger skønnes ejendommen således at repræsentere et årligt nettoindtægtspotentiale i størrelsesordenen kr. før renter og evt. skattemæssige afskrivninger for installationer og bygning. Alternativ anvendelsesmulighed Ejendommene har en størrelse, som gør dem anvendelige til en del formål. De kan anvendes samlet eller opdeles i blokke afhængig af behovet. Det kan være til kontor- eller klinikformål, eller der kan evt. indrettes boliger, fx handicapegnede boliger eller ungdomsboliger. Der er i forvejen et kollegium i området. Markedet Markedet for denne type ejendomme må anses fra den positive vinkel. Det er i en størrelsesorden, så flere kan deltage. Der vil være aktører i markedet, som vil være indstillet på at udvikle disse mindre enheder. Der er boligselskaber i området, som også vil være mulige investorer. Side 33 af 70

126 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved 4.11 Uddrag af vurderingsrapport for Birkebjerg Allé 1, 4700 Næstved Ejerforhold Næstved Kommune. Kontant handelsværdi Ejendommens kontante handelsværdi vurderes at udgøre 22 mio. kr. med købesummen erlagt kontant og før afholdte udgifter til evt. købsomkostninger. Den kontante handelsværdi svarer til en m 2 -pris på kr. Ejendommens økonomi På baggrund af det aktuelle markedsniveau og ejendommens specifikke kvaliteter i øvrigt skønnes det, at ejendommen repræsenterer en årlig markedsleje på i alt 2,1 mio. kr. Ejendommens driftsudgifter på markedsvilkår skønnes at udgøre kr. p.a. svarende til 64 kr. pr. m 2 p.a. Under en samlet vurdering og de givne forudsætninger skønnes ejendommen således at repræsentere et årligt nettoindtægtspotentiale i størrelsesordenen 1,8 mio. kr. før renter og evt. skattemæssige afskrivninger for installationer og bygning. Alternativ anvendelsesmulighed Ejendommen er rimelig fleksibelt opbygget, således at det vil være muligt at ændre de enkelte etager til andre formål/indretninger. Ejendommen kan fx fremadrettet anvendes til kontorformål for flere forskellige firmaer, og der kan indrettes klinikker til liberale erhverv. Arealerne er også anvendelige for institutioner af forskellig art, og der kan eksempelvis frit kombineres mellem forslagene. Tagetagen vil også være anvendelig til boligformål, idet der er en fantastisk udsigt over byen og området. Markedet Markedet for udvikling af ejendomme som denne er præget af mangel på kapital. Finansieringen er vanskelig i projektfasen, så det skal være et udviklingsselskab med en vis økonomisk styrke, som kaster sig ud i et sådant projekt. Side 34 af 70

127 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved 5 Arealbehov og funktionskrav I dette afsnit præsenteres uddannelsesinstitutionernes arealbehov og funktionskrav til nyt campusbyggeri. Funktionskravene handler bl.a. om krav til lokaler, inventar og udstyr, krav til bygningsdisponering og krav til fælles faciliteter/funktioner. I afsnittet ses der desuden på, hvilke arealoptimeringsmuligheder der teoretisk set er til rådighed i forbindelse med etablering af campus i et nyt byggeri. Oplysningerne bygger på uddannelsesinstitutionernes egne vurderinger og estimater, og der perspektiveres med referencemateriale bl.a. fra andre campusdannelser/-byggerier. 5.1 Uddannelsesinstitutionernes arealbehov Tabel 6 nedenfor viser uddannelsesinstitutionernes foreløbige vurderinger og estimater af arealbehovet ved flytning til campus. Arealbehovet er opgjort under forudsætning af, at der samtidig etableres fælles faciliteter såsom kantine, auditorium, idrætsfaciliteter, mødelokaler, sociale opholdsrum, bibliotek/mediatek, reception/service-desk mv. (jf. også afsnit 7). Som det fremgår af tabellen, kan det samlede arealbehov opgøres til ca m 2 ekskl. fælles faciliteter. Tabel 6 Arealbehov ekskl. fælles faciliteter i alt og fordelt på uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitution Arealbehov (m 2 ) EUC Sjælland Erhvervsakademi Sjælland Næstved Gymnasium og HF SOSU Sjælland University College Sjælland VUC Storstrøm ZBC I alt Kilde: Uddannelsesinstitutionerne. Det har ikke været muligt at indhente overordnede vurderinger eller egentlige estimater af behovet for arealer til fælles faciliteter blandt uddannelsesinstitutionerne. Dialogen med uddannelsesinstitutioner om fælles faciliteter har primært drejet sig om funktioner. Side 35 af 70

128 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Kuben Management har derfor på baggrund af kendskab til andre nye campusbyggerier skønnet et arealbehov på m 2 til fælles faciliteter. Dette skøn afspejler et arealtillæg på 15% i forhold til det af uddannelsesinstitutionerne oplyste arealbehov. Tabel 7 nedenfor viser det samlede arealbehov inkl. fælles faciliteter. Sammenlignes der med nuværende forhold, jf. Tabel 1, ses det, at der med de nuværende tilkendegivelser om samlet arealbehov ikke er sket nævneværdig arealrationalisering. Det skal understreges, at nedenstående ikke er et egentligt lokaleprogram. Opgørelsen er udtryk for et overordnet, foreløbigt estimat af arealbehovet. Tabel 7 Arealbehov ekskl. og inkl. fælles faciliteter i alt Arealbehov (m 2 ) Arealbehov ekskl. fælles faciliteter Arealbehov, fælles faciliteter (15 %) Arealbehov i alt Kilde: Uddannelsesinstitutionerne og Kuben Management. Med et samlet arealbehov på ca m 2 vil der i en kommende campus fortsat være omkring 11 m 2 til rådighed for hver studerende. Til sammenligning er der afsat 6-8 m 2 pr. studerende i mange nye campusbyggerier, fx VIA s campus på Ceres-grunden i Aarhus, Syddansk Universitet i Kolding og UCC på Carlsberg. På universiteterne er arealbehovet endnu mindre. Undtagelser, der bekræfter reglen, er fx SOSUnord og VUC&hf Nordjylland på Godsbanearealet i Aalborg (13 m 2 pr. studerende) og Campus Bornholm (16 m 2 pr. studerende) 1. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ovenstående referencetal (6-8 m 2 pr. studerende) er hentet fra campusbyggerier, hvor der primært udbydes videregående uddannelser, og hvor pladsbehovet pr. studerende er relativt begrænset. Campus Næstved-samarbejdet rummer mange forskellige uddannelser, herunder en række ungdomsuddannelser, som har forskelligt pladsbehov. I nedenstående tabel er der opstillet et eksempel, som med udgangspunkt i det nuværende antal studerende på uddannelsesinstitutionerne i Næstved (jf. Tabel 2) viser det samlede arealbehov for Campus Næstved som en funktion af antal m 2 pr. studerende. Derudover viser tabellen arealbehovet ved en forudsætning om en stigning i studenterbestanden med 5%. Som det fremgår af tabellen, er arealbehovet for Campus Næstved ca m 2, såfremt der tages udgangspunkt i det nuværende antal studerende og regnes med 6-8 m 2 pr. studerende. Til sammenligning er arealbehovet ca m 2 med en forudsætning om et stigende antal studerende. 1 Tal for referencebyggerier bygger på web research og egne erfaringstal. I beregningen af antal m 2 pr. studerende er det forudsat, at det oplyste antal studerende for referencebyggerierne er opgjort som antal årselever. Side 36 af 70

129 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Tabel 8 Arealbehov som funktion af antal m 2 pr. studerende Antal m² pr. studerende Arealbehov (m²), nuværende antal studerende Arealbehov (m²), 5% stigning Kilde: Uddannelsesinstitutionerne og Kuben Management. 5.2 Muligheder for arealoptimering Et nyopført byggeri giver mulighed for at opnå en bedre og optimeret anvendelse af bygningsmassen målt som en bedre udnyttelse i flere timer dagligt samt fuld kapacitetsudnyttelse af rum. I det nedenstående er der givet konkrete eksempler på arealoptimeringsprincipper, som kan være med til at give en bedre bygningsudnyttelse og reducere arealbehovet: Multifunktionelle og fleksible lokaler med skydedøre, flytbart inventar og udstyr mv. Fx skal det være muligt at anvende kantineområdet til bespisning, konferencer, forelæsninger, stormøder mv. samt fælles arrangementer såsom fester og studiemesser Optimering af fælles faciliteter Rationalisering af administrative opgaver fx studie- og kursusadministration, studievejledning og bibliotek Undervisningstid i et større tidsrum i løbet af en hverdag. Evt. øget brug af undervisning i weekender. Elektronisk lokalebooking (forudsætter disciplin i forhold til afmelding af lokaler) Gangarealer, som ellers betragtes som spildplads, kan indrettes som studieområder/touch down-områder Større klassekvotienter Andre undervisnings- og arbejdsformer Side 37 af 70

130 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Deling af arbejdspladser, fx delekontorer eller ansatte deler samme skrivebord/arbejdsstation Placering af faciliteter, funktioner og aktiviteter andetsteds fx lagerbygninger, værksteder og prøvearealer 5.3 Disponering af byggeri Den største disponeringsmæssige udfordring i campusprojektet, som vil give nogle bygningsstrukturelle bindinger, er placering af EUC Sjællands faciliteter til skolens erhvervsuddannelser. EUC Sjælland udbyder i dag en lang række erhvervsuddannelser, der alle i større eller mindre omfang stiller krav til disponeringen af byggeriet. Det gælder især uddannelser inden for bygge og anlæg, bil, fly og andre transportmidler samt transport og logistik. Øvrige uddannelser såsom frisør, tømrer, bygningsmaler og tandklinikassistent vil kunne placeres på øvrige etager, såfremt der etableres god vareelevatoradgang. Konkret har EUC Sjælland fx behov for værkstedsfaciliteter i stueplan til personvognsmontør- og personvognsmekanikeruddannelserne, da reparation og justering af motorer, bremser, koblinger og styretøj på personbiler og varevogne mest hensigtsmæssigt foregår ved at placere bygningerne med gulvhøjden i niveau med det omgivende terræn. Alternativt kan der etableres avancerede køresystemer med parkeringselevator. Erhvervsakademi Sjælland udbyder en autoteknolog-uddannelse, hvor der er indlagt et praktisk forløb, som ligeledes kræver værkstedsfaciliteter om end i et forholdsvis begrænset omfang (ca. 150 m 2 ). Øvrige uddannelser i Campus Næstved-samarbejdet har ikke tilsvarende krav til disponeringen af byggeriet. Her handler det primært om at få etableret moderne og fleksible undervisningsfaciliteter. 5.4 Ungdoms-/studieboliger EUC Sjælland råder i dag over ca. 36 ungdoms-/studieboliger, som udlejes til egne studerende 2, og til studerende og gæster fra øvrige uddannelsesinstitutioner i byen, herunder ZBC. Boligerne ejes af finansieringsselskab, og EUC Sjælland har ansvar for boligadministrationen. Arealbehovet i forhold til disse ungdoms-/studieboliger er ikke indeholdt i opgørelsen i Tabel 8. EUC Sjælland vil også i fremtiden have brug for at kunne udleje ungdoms-/studieboliger til studerende og gæster. Øvrige uddannelsesinstitutioner udtrykker ikke et lignende behov for adgang til ungdoms-/ studieboliger. Alle institutioner anerkender dog, at boliger er med til at sikre samtidigt liv på campus og dermed indgår som en byudviklingsfaktor af campus, selvom de ikke nødvendigvis skal placeres i stor stil i campusområdet. 5.5 Infrastruktur og parkering Placering af campus i tæt nærhed til stationsområdet alt andet lige vil gøre det nemmere for både studerende og ansatte at komme fra og til uddannelsesstedet via offentlig transport. På den anden side forventer uddannelsesinstitutionerne ikke, at placering af campus i Næstved midtby vil ændre markant på de studerendes og ansattes transportvaner. 2 Optagelse på EUC Sjælland giver studerende mulighed for at bo på skolehjem, hvis de har mere end 75 min. transporttid med offentligt transportmiddel. Side 38 af 70

131 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Denne forventning bygger bl.a. på den generelle infrastrukturelle situation i Næstved by og oplandet (dårlige offentlige transportforbindelser), kultur og tradition (visse grupper af studerende ønsker ikke at skifte personbilen ud med offentlig transport) og prestige (unge får kørekort). Uddannelsesinstitutionerne mener derfor, at der er et stort behov for parkeringsmuligheder i eller omkring campusområdet, hvilket der skal tages nøje hensyn til, såfremt man ønsker et attraktivt uddannelsessted. Det skal i videst muligt omfang undgås at etablere parkeringspladser på terræn, så der kan skabes en grøn campus med rekreative uderum designet og proportioneret til mennesker. EUC Sjælland stiller desuden krav til tilførselsforholdene til campus man skal kunne komme til og fra med busser og lastvogne ligesom vejstrukturen skal kunne holde til belastningen fra tunge køretøjer. Hertil kommer et behov for prøvearealer (befæstet areal) til truck-, bus- og lastvognskørsel i størrelsesordenen m Arealbehov og funktionskrav SDU, RUC og DTU I det nedenstående er der gjort rede for de funktionskrav og arealbehov, SDU og RUC stiller i forhold til flytning af udvalgte uddannelsesaktiviteter til Campus Næstved. Afsnittet bygger på interview med: SDU v./institutleder Torben Andersen, Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi RUC v./lektor Morten Blomhøj, Institut for Natur, Systemer og Modeller DTU v./rektor Hans Schjær-Jacobsen, Ingeniørhøjskolen i København. SDU Syddansk Universitet (SDU) har over studerende og mere end ansatte. Universitetet har uddannelse og forskning på seks campusser i det sydlige Danmark i Odense, Esbjerg, Kolding, Slagelse og Sønderborg og i København. SDU udbyder i øjeblikket en HD-uddannelse i finansiel rådgivning på ZBC i Næstved. I Næstved oprettes der sædvanligvis et hold bestående af kursister. Undervisningen kan følges på aften- eller weekendhold. SDU forventer også i fremtiden at udbyde HD-undervisning i byen og vil være interesseret i at flytte sine nuværende uddannelsesaktiviteter på ZBC til et nyt lejemål i Campus Næstved. SDU ser desuden perspektiver i en udvidelse af porteføljen af HD-uddannelser fx Markering Management, organisation og ledelse og Supply Chain Management gerne i samarbejde med Næstved Kommune og Næstved Erhverv. Endelig ser SDU en mulighed for at kunne introducere en masteruddannelse i projektledelse ud fra samme eller en lignende model som HD-undervisningen. I modsætning til ovenstående skal placering af dagsstudier i Næstved ses som led i en større strategisk beslutning og er ikke noget, SDU ikke har forholdt sig til på nuværende tidspunkt. SDU udtrykker ønske om at ville se tiden an, før evt. yderligere engagement i Næstved overvejes. Fuld commitment i Næstved forudsætter, at SDU kan præsenteres for en bæredygtig forretningsmodel. Side 39 af 70

132 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved RUC Roskilde Universitet (RUC) har ca studerende samt 700 forskere og undervisere. RUC holder til i ca. 50 bygninger, der fysisk udgør universitetet. I relation til Campus Næstved har RUC sammensat og tilbudt en uddannelsespakke, der har som forudsætning, at der er mindst 50 studerende, der ønsker at starte på den naturvidenskabelige bacheloruddannelse med opstart pr. 1. februar 2014 i Campus Næstved. Uddannelsespakken indebærer, at de studerende optages på den naturvidenskabelige bacheloruddannelse på RUC med mulighed for at følge undervisning også på RUC samt at dele af undervisningen på 1. år af uddannelsen tilbydes på Campus Næstved. Udbuddet af undervisning tilrettelægges således, at den studerende kan gennemføre fuldt program for det første år af Nat Bach i Næstved, men med reducerede valgmuligheder i forhold til undervisningen på RUC. Uddannelsespakken omfatter et fælles kursus i 1. semester/1. halvår med fokus på empiriske data samt udbud af fire kurser, hvoraf hver studerende kan vælge to. Kursusudbuddet kan i mindre omfang tilpasses de studerendes faglige interesser. Alle kurser er på 5ECTS, og kursusundervisning udgør således halvdelen af et semester på 30 ECTS. Den anden halvdel udgøres af projektarbejde, der vejledes af forskere fra RUC. I 2. semester/2. halvår af 2014 vil der være et tilsvarende udbud med et fælles kursus i eksperimentelle metoder, og andre kurser bl.a. af eksperimentel karakter, og projektarbejde som på 1. semester. I forbindelse med projektarbejdet er der mulighed for, at de studerende kan trække på eksperimentelle faciliteter på RUC. RUC oplyser, at der med dette engagement stilles krav om et undervisningslokale med plads til minimum 50 studerende (afhængig af antallet af studerende) og med mulighed for opdeling til gruppearbejde (evt. med mobil afskærmning). Et sådan undervisningslokale vurderes belagt 2/3 af tiden, men ujævnt fordelt gennem semestret. Herudover er der brug for fire grupperum med plads til 8-10 personer (belagt en 1/3 af en normal arbejdsuge samlet set) samt 1-2 arbejdspladser til administrativt personale. Derudover skal der være adgang til trådløst netværk samt øvrige nødvendige fælles faciliteter (garderobe, toiletter, kantine mv.). Som forudsætning for gennemførsel af udbuddet i 2. semester stilles der endvidere krav om laboratoriefaciliteter, der svarer til et sædvanligt veludstyret kemilaboratorium i gymnasiet med arbejdspladser til mindst 25 studerende. De resterende to år af Nat Bach uddannelsen omfatter bl.a. specialisering i to fag og er typisk af mere eksperimentel karakter. Denne del af uddannelsen vil foregå i Roskilde. DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation. Universitetet har ca medarbejdere, mere end halvdelen er forskere. Hertil kommer godt bachelor- og kandidatstuderende. Desuden udbydes et flerstrenget efteruddannelsesprogram. Universitetets hovedopgaver udføres af p.t. 20 institutter og et nationalt laboratorium, på campus i Lyngby nord for København, men også på en række andre lokaliteter i København samt på Sjælland og i Jylland. DTU fusionerer med Ingeniørhøjskolen i København (IHK) med virkning fra 1. januar Formålet med fusionen er at levere flere og bedre diplomingeniører til erhvervslivet og styrke innovationskapaciteten i Danmark. IHK har ca studerende og 250 ansatte. DTU ser muligheder i at indgå i Campus Næstved-samarbejdet inden for tre kategorier: Side 40 af 70

133 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved 1) Adgangskursus for personer, som ikke har en studentereksamen eller en anden adgangsgivende eksamen. Eller som har brug for supplering for at kunne kvalificere sig til en videregående uddannelse. Adgangskurset er 1-årigt. 2) Indledende forløb af diplomingeniørstudiet/-uddannelsen, fx et eller to semestre, så studerende med stor geografisk afstand fra bopæl til DTU kan prøve uddannelsen af. Her tænkes der bl.a. stærkstrømsingeniøruddannelsen og bygningsingeniøruddannelsen. 3) Derudover ønsker DTU at opdyrke kontakter til og udvikle samarbejdsrelationer med det lokale erhvervsliv med henblik på at være regional innovationspartner med små og mellemstore virksomheder. Samarbejde med erhvervslivet kan dels give studerende mulighed for at lave virksomhedsprojekter, og dels give virksomheder mulighed for at give ledere og ansatte videreuddannelse målrettet erhvervslivets behov. Mulighederne for skræddersyede uddannelses-/kursusforløb skal ikke mindst ses i lyset af DTU s fusion med IHK. Via fjernundervisning/distancelæring vil det være muligt for studerende i Næstved at følge undervisning, der fysisk finder sted i DTU s bygninger i Ballerup, og at facilitere interaktion mellem studerende i de to byer. Funktionskrav og arealbehov i relation til ovenstående omfatter generelle undervisningsfaciliteter, faciliteter til administration og undervisere, møde-/konferencefaciliteter med mulighed for videokonference (jf. fjernundervisning) samt øvrige nødvendige fælles funktioner. DTU oplyser, at ovennævnte muligheder for engagement i Campus Næstved ikke i første omgang udløser væsentlige arealbehov. Side 41 af 70

134 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved 6 Uddannelsesinstitutionernes økonomiske muligheder Formålet med dette afsnit er at analysere og vurdere uddannelsesinstitutionernes økonomiske muligheder i en kommende campus i Næstved bymidte. Afsnittet bygger på oplysninger fra interviewrunden med uddannelsesinstitutionerne samt egne beregninger og vurderinger. Afsnittet er bygget op på den måde, at der først gøres rede for det huslejeniveau, uddannelsesinstitutionerne har oplyst, de er i stand til at bære som lejer i et nyt campusbyggeri. Dernæst laves der en eksempelberegning af den lejebyrde, uddannelsesinstitutionerne vil kunne se frem til, såfremt campusbyggeriet realiseres som udlejningsbyggeri under givne forudsætninger. Dette giver mulighed for at sammenligne uddannelsesinstitutionernes smertegrænse for husleje med et forventet huslejeniveau. Afslutningsvis er der foretaget en alternativ analyse og vurdering af uddannelsesinstitutionernes økonomiske muligheder i et udlejningsbyggeri. 6.1 Maksimalt huslejeniveau EUC Sjælland EUC Sjælland oplyser, at huslejen i bestående bygninger beløber sig til ca. 350 kr. pr. m 2 p.a. I denne husleje er indregnet renter og afskrivninger på bygninger. Hertil lægges driftsomkostninger, som skønsmæssigt er opgjort til 52 kr. pr. m 2 p.a. (jf. afsnit 4.3). EUC Sjælland mener, at dette huslejeniveau (402 kr. pr. m 2 p.a.) også vil være smertegrænsen i en kommende campus set i relation til arealbehovet (jf. Tabel 6). Tages der afsæt i det nuværende bygningsareal (jf. Tabel 1), svarer dette til en samlet betalingsevne på 8,7 mio. kr. p.a. Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademi Sjælland har givet en differentieret tilbagemelding på spørgsmålet om max. husleje ved flytning til campusområde i Næstved midtby. Huslejen for arealer til undervisningsbrug må ikke andrage sig mere end kr. pr. m 2 p.a. inkl. driftsomkostninger. Derudover oplyser Erhvervsakademi Sjælland, at huslejen for fælles faciliteter ikke må overstige 600 kr. pr. m 2 inkl. driftsomkostninger. Næstved Gymnasium og HF Næstved Gymnasium og HF oplyser, at taxameterindtjeningen for bygninger i 2011 beløber sig til 10,2 mio. kr. svarende til ca. 567 kr. pr. m 2 p.a. inkl. driftsomkostninger og forbrugsudgifter. Institutionen oplyser, at dette er den maksimale lejebyrde, institutionen vil kunne bære i forbindelse med flytning til nyt campusområde. SOSU Sjælland SOSU Sjælland oplyser, at institutionen vil kunne bære en husleje på ca. 778 kr. pr. m 2 p.a. ekskl. driftsomkostninger. I denne husleje er indregnet renter og afskrivninger på bygninger samt lejeudgifter til idrætshal svarende til ca. 2,3 mio. kr. Hertil kan lægges driftsomkostninger, som skønsmæssigt er opgjort til 70 kr. pr. m 2 p.a. (jf. afsnit 4.7). Side 42 af 70

135 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved University College Sjælland Med udgangspunkt i indtægter fra bygningstaxametersystemet har University College Sjælland oplyst en smertegrænse for huslejeniveau på 4 mio. kr. p.a. inkl. driftsomkostninger. Foretages der en omregning af dette huslejeniveau i forhold til det arealbehov, University College Sjælland har meldt ud (jf. Tabel 6), svarer det til, at institutionen kan bære en husleje på ca kr. pr. m 2 p.a. inkl. driftsomkostninger. VUC Storstrøm VUC Storstrøm vurderer, at institutionen ved en uddannelsesaktivitet på 420 årselever (svarende til 5% mere end i dag) og med et arealbehov på m 2 ekskl. fælles faciliteter kan bære en husleje på 700 kr. pr. m 2 p.a. ekskl. driftsomkostninger. Driftsomkostninger er skønsmæssigt opgjort til 64 kr. pr. m 2 p.a. (jf. afsnit 4.11). Dette huslejeniveau er fastsat ud fra den nuværende taxameterindtjening for bygninger. Med afsæt i det nuværende bygningsareal svarer det til en samlet betalingsevne på 3,1 mio. kr. p.a. ZBC ZBC oplyser, at taxameterindtjeningen for bygninger beløber sig til 4,5 mio. kr. svarende til ca. 382 kr. pr. m 2 p.a. inkl. driftsomkostninger. Omregning af dette huslejeniveau i forhold til det arealbehov, ZBC har meldt ud (jf. Tabel 6), betyder, at institutionen kan bære en husleje på ca. 473 kr. pr. m 2 p.a. inkl. driftsomkostninger og forbrugsudgifter. Institutionen oplyser, at dette er den maksimale lejebyrde, institutionen vil kunne bære i forbindelse med flytning til nyt campusområde. Samlet I Tabel 9 nedenfor er der givet en samlet oversigt over uddannelsesinstitutionernes tilkendegivelser om den lejebyrde, det er muligt for dem at bære i en kommende campus, set i relation til det oplyste arealbehov (ekskl. fælles faciliteter). Maksimal husleje er inkl. driftsomkostninger og ekskl. forbrugsudgifter. Som det fremgår af tabellen, er der forholdsvis stor forskel på uddannelsesinstitutionernes betalingsevne. Den maksimale husleje, uddannelsesinstitutionerne oplyser, de er i stand til at betale, svinger mellem 402 og kr. pr. m 2 p.a. Tabellen viser desuden, at variationen i betalingsevne bl.a. hænger sammen med uddannelsessystemiske forskelle, idet ungdomsuddannelserne, især erhvervsuddannelserne, har oplyst de laveste smertegrænser, mens SOSU Sjælland og VUC Storstrøm sammen med de (øvrige) videregående uddannelser har angivet et noget større økonomisk råderum. Tabel 9 Maksimalt lejeniveau og arealbehov ekskl. fælles faciliteter fordelt på uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitution Arealbehov (m 2 ) Maksimal husleje (kr. pr. m 2 p.a.) EUC Sjælland Side 43 af 70

136 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Uddannelsesinstitution Arealbehov (m 2 ) Maksimal husleje (kr. pr. m 2 p.a.) Erhvervsakademi Sjælland Næstved Gymnasium og HF SOSU Sjælland University College Sjælland VUC Storstrøm ZBC Kilde: Uddannelsesinstitutionerne. 6.2 Vurdering af fremtidig lejebyrde ved udlejningsbyggeri Som udgangspunkt kan uddannelsesinstitutioner vælge at stå som ejer eller lejer i forbindelse med campusdannelsen. Vælger institutionerne selv at eje, kan der opstilles forskellige modeller herfor. Fx kan institutionerne vælge at eje bygningerne i fællesskab. Alternativt kan der etableres en ejerlejlighedskonstruktion og/eller modeller med flere ejere/lejere. Der henvises til afsnit 11 for en nærmere beskrivelse af mulige modeller for bygherre-/ejerrollen. I det følgende er der taget afsæt i, at en privat investor opfører og efterfølgende udlejer bygningerne til institutionerne. Det vurderes, at projektet, grundet dets karakter, primært vil henvende sig til en række både indenog udenlandske institutionelle investorer, hvilket primært forklares af investeringsvolumen og det relativt lave afkastkrav. Afkastkravet handler i bund og grund om investeringsrisikoen og afspejler bl.a. kontraktlængde, ejendomstype, investortype, beliggenhed, lejers bonitet og genudlejningsrisiko. Det er Kuben Managements vurdering, at afkastkravet for et projekt af denne karakter vil være i niveauet 5-6% 3. Afkastkravet er fastsat under forudsætning af en uopsigelighedsperiode på mindst 10 år, da det er usandsynligt, at en investor vil være interesseret i projektet, såfremt kontraktlængden er kortere. Alt andet lige opnås den laveste lejebyrde ved den længst mulige uopsigelighedsperiode og vice versa. I beregningen af lejebyrden foreslås det at sætte byggeomkostningerne til kr. pr. m 2, hvilket forventes at være rentabelt for en investor. Byggeomkostningerne er fastsat ud fra Kuben Managements kendskab til lignende byggerier og hensyn til lokale forhold. Det er Kuben Managements vurdering, at driftsomkostningerne for projektet kan opgøres til 170 kr. pr. m 2 p.a. Driftsomkostninger omfatter ejendomsskatter, forsikringer, indvendig og udvendig vedligeholdelse, administration og øvrige omkostninger. 3 Til sammenligning forudser ejendomsbranchen i Ejendomsforeningen Danmarks seneste forventningsundersøgelse (4. kvartal 2012), at det totale afkast på danske investeringsejendomme bliver 5,4% i Side 44 af 70

137 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Med forudsætningen om et afkastkrav på 5-6% bliver den estimerede husleje i dette eksempel kr. pr. m 2 p.a. inkl. driftsomkostninger (jf. Tabel 10). Til sammenligning vurderer Nybolig Erhverv, Jørgen Klode, i Næstved, at markedslejen for nyopførte, indflytningsklare, traditionelle undervisningslokaler i Næstved er kr. pr. m 2 p.a. ekskl. driftsomkostninger og forbrugsudgifter. Tabel 10 Fremtidig lejebyrde ved udlejningsbyggeri Størrelse af byggeri (m 2 ) Byggeomkostninger (kr. pr. m 2 ) Anlægssum (kr.) Afkast (kr.) Afkast (kr. pr. m 2 p.a.) Driftsomkostninger (kr. pr. m 2 p.a.) Leje (kr. pr. m 2 p.a.) mio mio Kilde: Kuben Management. 6.3 Omregning af maksimalt huslejeniveau og skøn over arealoptimering I ovenstående eksempel er der lavet en beregning af det huslejeniveau, uddannelsesinstitutionerne vil kunne se frem til i en kommende campus, såfremt der tages udgangspunkt i en situation, hvor en privat investor opfører og udlejer byggeriet. Eksemplet muliggør en sammenligning med uddannelsesinstitutionernes tilkendegivelser om den lejebyrde, det er muligt at bære for dem hver især. Som det fremgår af ovenstående, har uddannelsesinstitutionerne meget forskellige forudsætninger for at kunne imødekomme kravet til huslejebetaling i det opstillede eksempel. En anden måde at vurdere uddannelsesinstitutionernes økonomiske muligheder på i en kommende campus er at tage afsæt i den husleje, institutionerne har tilkendegivet er smertegrænsen i et nybyggeri, og lave en omregning, som viser det antal m 2, den enkelte institution har mulighed for at leje fordelt på egne arealer og fælles arealer. Denne fremgangsmåde svarer til at opstille en form for betalingsevnemodel for hver uddannelsesinstitution. Ved at foretage denne omregning er det samtidig muligt at give en indikation af behovet for arealoptimering, for at campusbyggeriet kan realiseres inden for de økonomiske rammer, uddannelsesinstitutionerne har sat op. Tabel 11 nedenfor viser størrelsen af det lejemål, den enkelte uddannelsesinstitution vil kunne indgå lejeaftale om, såfremt der tages udgangspunkt i institutionernes tilkendegivelser om maksimal betalingsevne, og såfremt der er tale om et udlejningsbyggeri med en husleje på kr. pr. m 2 p.a. inkl. driftsomkostninger (jf. afsnit 6.2 ovenfor). Af tabellen fremgår det, at givet ovenstående forudsætninger vil de involverede uddannelsesinstitutioner kunne bære en husleje i et udlejningsbyggeri på m 2. Det svarer til et behov for arealoptimering i størrelsesordenen m 2 eller 20-30% set i relation til nuværende forhold (jf. Tabel 3). Metoden, der ligger bag arealberegningerne i Tabel 11, er beskrevet i Boks 1 nedenfor. Side 45 af 70

138 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Tabel 11 Maksimal størrelse af lejemål i alt og fordelt på uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitution Maksimal betalingsevne (kr. p.a.) Egne arealer (m 2 ) Fælles arealer (m 2 ) Areal i alt (m 2 ) EUC Sjælland 8,7 mio Erhvervsakademi Sjælland Næstved Gymnasium og HF 2,8 mio ,2 mio SOSU Sjælland 2,3 mio University College Sjælland 4,0 mio VUC Storstrøm 3,1 mio ZBC 4,5 mio I alt Kilde: Uddannelsesinstitutionerne og Kuben Management. Note 1: Erhvervsakademi Sjællands maksimale betalingsevne er beregnet ud fra gennemsnittet af det huslejespænd, institutionen har angivet er smertegrænsen i en kommende campus, 700 kr. pr. m 2 p.a., og ud fra deres tilkendegivelse af behov for egne arealer på campus, m 2 (jf. Tabel 6). Side 46 af 70

139 Analyse vedrørende etablering af Campus Næstved Boks 1 Arealberegningsmetode Arealerne i Tabel 11 er beregnet ud fra følgende ligning: Y = a * 0,85x + b * 0,15x hvor Y er uddannelsesinstitutionernes maksimale betalingsevne (deres smertegrænse ), a er huslejeniveauet for institutionernes egne arealer, b er huslejeniveauet for fælles arealer, og hvor x er størrelsen af det samlede lejemål (inkl. fælles arealer). Ligningen er desuden konstrueret ud fra en forudsætning om, at uddannelsesinstitutionernes egne arealer og fælles arealerne udgør henholdsvis 85 % og 15 % af det samlede lejemål (jf. afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.). For at synliggøre hvorledes beregningen af arealerne i Tabel 11 er foretaget, er der i nedenstående vist, hvorledes arealerne for Næstved Gymnasium og HF er fremkommet: 1) kr. = 770 kr. pr. m 2 p.a. * 0,85x kr. pr. m 2 p.a. * 0,15x 2) kr. = 890 kr. pr. m 2 p.a. * 0,85x kr. pr. m 2 p.a. * 0,15x hvor løsningerne for x er lig med henholdsvis og m 2. Huslejeniveauet på kr. pr. m 2 p.a. inkl. driftsomkostninger for fælles arealerne er fastsat ud fra en forudsætning om, at uddannelsesinstitutionerne (eller anden, midlertidig lejer) deler huslejen på kr. pr. m 2 p.a. ligeligt (lige stor anvendelse af fælles faciliteter). Arealberegningen for EUC Sjælland er dog foretaget anderledes, idet det forudsættes, at huslejen for værksteder og lignende faciliteter vil være lavere end huslejen for traditionelle undervisningslokaler. Huslejeniveauet for værksteder på campus er i det nedenstående anslået til 500 kr. pr. m 2 p.a. inkl. driftsomkostninger. For beregning af størrelsen af det lejemål, EUC Sjælland har økonomisk mulighed for at indgå aftale om, er der opstillet følgende ligning: Y = a * 0,21x + b * 0,64x + c * 0,15x hvor Y er institutionens maksimale betalingsevne, a og b er huslejeniveauerne for institutionernes egne arealer (henholdsvis traditionelle undervisningslokaler og værksteder), c er huslejeniveauet for fælles arealer, og hvor x er størrelsen af det samlede lejemål (inkl. fælles arealer). Side 47 af 70

Notat udarbejdet på baggrund af strategiseminaret i Manchester udsendes med referatet.

Notat udarbejdet på baggrund af strategiseminaret i Manchester udsendes med referatet. VUC Storstrøms bestyrelse Referat af møde den 17. december 2014 Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. E-mail nhe@vucstor.dk Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1712 Mobil 3035 9491 Telefax 7248 2805 Dato 18. december

Læs mere

Resume Quickstart er en fælles indsats for aktørerne på erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet i Region Sjælland.

Resume Quickstart er en fælles indsats for aktørerne på erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet i Region Sjælland. VUC Storstrøms bestyrelse Referat af møde den 17. marts 2015 Bispegade 1 4800 Nykøbing F. E-mail nhe@vucstor.dk Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1709 Mobil 3035 9491 Dato 18. marts 2015 Deltagere: Per

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet Vejledning om udarbejdelse af Årsrapporten 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 28. januar 2015 Journalnummer: 131.00M.271 Forord...

Læs mere

VUC Storstrøm. Årsrapport 2012

VUC Storstrøm. Årsrapport 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Herningvej 34 4800 Nykøbing F Telefon 54848800 Telefax 54848811 www.deloitte.dk VUC Storstrøm Årsrapport 2012 CVR nr.: 29541868 Inst.nr.:

Læs mere

Fraværende: Sekretær: Lone Tonnesen Referent: Trine Larsen

Fraværende: Sekretær: Lone Tonnesen Referent: Trine Larsen Referat af bestyrelsesmøde på HF & VUC Nordsjælland den 18. marts 2015 Til stede: Bolette Christensen, Dorthe Heide, Lisbeth Harsvik, Klaus Markussen, Christian Holm Donatzky, kursistrådsrepræsentant med

Læs mere

Bestyrelsen for VUC Roskilde

Bestyrelsen for VUC Roskilde Bestyrelsen for VUC Roskilde Referat af bestyrelsesmøde torsdag den 4. juni 2015, kl. 08.30-10.30 på Hotel Comwell, Roskilde i forbindelse med bestyrelsesseminar. Til stede: Astrid Dahl, formand Bjarne

Læs mere

Bestyrelsen for VUC Roskilde

Bestyrelsen for VUC Roskilde Bestyrelsen for VUC Roskilde Referat af bestyrelsesmøde torsdag den 12. marts 2015, kl. 17.00 19.00 i Roskilde. Til stede: Astrid Dahl, formand Simone Wrona, kursistrådet Bjarne Andersen, Køge Kommune,

Læs mere

Til medlemmerne af bestyrelsen for Herning HF & VUC

Til medlemmerne af bestyrelsen for Herning HF & VUC Til medlemmerne af bestyrelsen for Herning HF & VUC Der indkaldes til bestyrelsesmøde tirsdag den 10. juni 2014 kl. 16.00 i konferencelokalet Dagsorden: Pkt. 1 Pkt. 2 Velkomst til nye bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde på Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 24. februar 2009

Referat fra bestyrelsesmøde på Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 24. februar 2009 Referat fra bestyrelsesmøde på Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 24. februar 2009 Starttidspunkt: Kl. 14.00 Sluttidspunkt: Kl. 16.00 Mødested: Mødelokale 4 på Social- Sundhedsskolen Fyn, Odense-afdelingen,

Læs mere

Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86 72. Årsrapport 2013

Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86 72. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89207000 Telefax 89207005 www.deloitte.dk Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86

Læs mere

Vindenergi Danmark amba

Vindenergi Danmark amba Vindenergi Danmark amba ÅRSRAPPORT 2009 I HOVEDTAL 10. regnskabsår Registreret Revisionsaktieselskab HuRup Rolighedsvej 7 7760 Hurup Tlf. 9795 1711 Fax 9795 3249 CVR-nr. 2883 9200 hurup@revisionlimfjord.dk

Læs mere

Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 3.6.2010

Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 3.6.2010 Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 3.6.2010 Der indkaldes til bestyrelsesmøde Dagsorden: tirsdag den 8. juni 2010 kl. 16.00 i konferencelokalet. 1. Velkomst til nye bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

Bestyrelsen ved HF & VUC FYN. 20. april 2015. Referat fra bestyrelsesmøde onsdag den 25. marts 2015.

Bestyrelsen ved HF & VUC FYN. 20. april 2015. Referat fra bestyrelsesmøde onsdag den 25. marts 2015. Bestyrelsen ved HF & VUC FYN 20. april 2015 Referat fra bestyrelsesmøde onsdag den 25. marts 2015. Fra bestyrelsen deltog: Kristian Grønbæk Andersen (formand), Poul Skov Dahl, Anne Jensen, Jens Mejer Pedersen,

Læs mere

DEN SELVEJENDE INSTITUTION ELISE SMITHS SKOLE NY MUNKEGADE 13, 8000 ÅRHUS C

DEN SELVEJENDE INSTITUTION ELISE SMITHS SKOLE NY MUNKEGADE 13, 8000 ÅRHUS C Dansk Revision Randers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Tronholmen 5 DK-8960 Randers SØ randers@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 89 12 50 00 Telefax: +45 89 12 51 00 CVR: 31 77

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014 Aktstykke nr. 122 Folketinget 2013-14 Afgjort den 19. juni 2014 122 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 10. juni 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret. Forretningsorden for Centerrådet 1 Sammensætning: Centerrådet sammensættes af et bestyrelsesmedlem fra hver udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser og et fra hvert VUC, som har hjemsted i VEU-centrets geografiske

Læs mere

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C. Børkop Vandværk A.m.b.A.

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C. Børkop Vandværk A.m.b.A. KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk tet er fremlagt og godkendt på selskabets

Læs mere

Midtfyns Gymnasium Holmehøjvej 4 5750 Ringe Danmark. Telefon: 62 62 25 77 E-mail adresse: post@mfg.dk Hjemmeside: www.mfg.dk

Midtfyns Gymnasium Holmehøjvej 4 5750 Ringe Danmark. Telefon: 62 62 25 77 E-mail adresse: post@mfg.dk Hjemmeside: www.mfg.dk Ledelsesberetning Institutionsoplysninger Institutionen Midtfyns Gymnasium Holmehøjvej 4 5750 Ringe Danmark Telefon: 62 62 25 77 E-mail adresse: post@mfg.dk Hjemmeside: www.mfg.dk CVR-nr.: 29 55 39 20

Læs mere

Andelsselskabet Saltbæk Strandvænge Vandværk Årsrapport for 2014. CVR-nr. 51 09 50 14

Andelsselskabet Saltbæk Strandvænge Vandværk Årsrapport for 2014. CVR-nr. 51 09 50 14 Andelsselskabet Saltbæk Strandvænge Vandværk Årsrapport for 2014 CVR-nr. 51 09 50 14 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors erklæringer 2 Ledelsesberetning 4 Regnskabspraksis

Læs mere

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade Bilag 5. Samling af VUC Århus BS 21 29.3.2011 Indhold Indledning 1. Samling på Ingerslevs Boulevard 2. Samling på Ceres-grunden 3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 16. maj 2012 en GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen Indstilling Bestyrelsen godkender dagsordenen. 2. Godkendelse

Læs mere

Holstebro Handelsstandsforening CVR-nr. 68 87 46 53 Årsregnskab for 2010

Holstebro Handelsstandsforening CVR-nr. 68 87 46 53 Årsregnskab for 2010 CVR-nr. 68 87 46 53 Årsregnskab for 2010 Hostrupsvej 4 7500 Holstebro T 9610 6161 www.kroyerpedersen.dk Medlem af RevisorGruppen Danmark Indholdsfortegnelse Påtegninger Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige

Læs mere

Eksempel på en fremskrivning for en Stadeplads i hallen beliggende på Papirøen i forbindelse med etablering af konceptet Copenhagen Street Food

Eksempel på en fremskrivning for en Stadeplads i hallen beliggende på Papirøen i forbindelse med etablering af konceptet Copenhagen Street Food Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Eksempel på en fremskrivning

Læs mere

Venstres Landsorganisation. Årsregnskab 2013

Venstres Landsorganisation. Årsregnskab 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Tværkajen 5 Postboks 10 5100 Odense C Telefon 63 14 66 00 Telefax 63 14 66 12 www.deloitte.dk Venstres Landsorganisation Årsregnskab

Læs mere

Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. D 010 (I bygning D som er bagved til højre for hovedbygningen)

Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. D 010 (I bygning D som er bagved til højre for hovedbygningen) Dagsorden Mødedato: Torsdag den 26. juni 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Mødesekretær: Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej

Læs mere

Forretningsgrundlag for VUC Storstrøm Vi forbedrer livsgrundlaget ved livslang læring

Forretningsgrundlag for VUC Storstrøm Vi forbedrer livsgrundlaget ved livslang læring Læring til tiden Forretningsgrundlag for VUC Storstrøm Vi forbedrer livsgrundlaget ved livslang læring Læring til tiden forretningsgrundlag for VUC Storstrøm Forretningsgrundslaget for VUC Storstrøm Læring

Læs mere

AALBORG KATEDRALSKOLE SCT. JØRGENS GADE 5, 9000 AALBORG TELEFON 9631 3770

AALBORG KATEDRALSKOLE SCT. JØRGENS GADE 5, 9000 AALBORG TELEFON 9631 3770 AALBORG KATEDRALSKOLE SCT. JØRGENS GADE 5, 9000 AALBORG TELEFON 9631 3770 Bestyrelsesmøde onsdag d. 25. marts 2015 kl. 16.30 19.00 Til stede: Søren Kristiansen, Poul Højmose Kristensen, Per Lyngberg-Andersen,

Læs mere

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00.

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Afbud: Torben Busk, Helle Lindkvist Kjeldsen. Statsautoriseret revisor Helle Lorenzen fra YE deltager ved punkt

Læs mere

Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 10. marts 2014

Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 10. marts 2014 Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 10. marts 2014 Der indkaldes til bestyrelsesmøde Tirsdag den 18. marts 2014 kl. 16.00 i konferencelokalet. Dagsorden: 1. Årsrapport for 2013 / v. revisor

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

Bestyrelsen for VUC Roskilde

Bestyrelsen for VUC Roskilde Bestyrelsen for VUC Roskilde Referat af bestyrelsesmøde torsdag den 18. december 2013, 17.00 19.00 i Roskilde. Til stede: Astrid Dahl (AD), formand Mathias Brodka (MB), kursistrådet David Riko Sørensen

Læs mere

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Innovation ApS CVR-nr.

Læs mere

Fra ledelsen: Erik Ernø-Kjølhede, Poul Lautrup, Michael Sandberg og Per Lund.

Fra ledelsen: Erik Ernø-Kjølhede, Poul Lautrup, Michael Sandberg og Per Lund. Møde i VUC Aarhus bestyrelse tirsdag den 24. marts 2015 Referat Deltagelse: Til stede: Claus Christensen (næstformand), Mogens Birkebæk, Bente Steffensen, Sanne Bjørn, Søren Gubi Axelsen, Karin Nørholm

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809 Årsrapport

Læs mere

NAKSKOV GYMNASIUM OG HF. Årsrapport 2011

NAKSKOV GYMNASIUM OG HF. Årsrapport 2011 NAKSKOV GYMNASIUM OG HF Skolekode 367.008 Årsrapport 2011 (5. regnskabsår) Algade 76, 4760 Vordingborg Tlf.: (+45) 5536 5000, Fax: (+45) 5534 0166 e-mail: vordingborg@rsmplus.dk, www.rsmplus.dk CVR-nr.

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde den 26.3.2014 på Innovationsfabrikken i Kolding

Referat af bestyrelsesmøde den 26.3.2014 på Innovationsfabrikken i Kolding 214 Referat af bestyrelsesmøde den 26.3.2014 på Innovationsfabrikken i Kolding Dagsorden: 1. Godkendelse af referat fra mødet den 11.12.2013 2. Nyt fra forretningsudvalg og Danske Erhvervsskoler - bestyrelse

Læs mere

NAKSKOV GYMNASIUM OG HF. Årsrapport 2008

NAKSKOV GYMNASIUM OG HF. Årsrapport 2008 NAKSKOV GYMNASIUM OG HF Skolekode 367.008 Årsrapport 2008 (2. regnskabsår) RSM plus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Algade 76, 1, DK-4760 Vordingborg Tlf.: (+45) 5536 5000, Fax: (+45) 5534 0166

Læs mere

Regnskabssammendrag 2012

Regnskabssammendrag 2012 Indhold Regnskabssammendrag 1. januar 31. december 2 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Andelsselskabsoplysninger 4 Resultatopgørelse 5 Balance 6 Pengestrømsopgørelse 8 Noter 9 1

Læs mere

Til medlemmerne af bestyrelsen for Herning HF & VUC

Til medlemmerne af bestyrelsen for Herning HF & VUC Til medlemmerne af bestyrelsen for Herning HF & VUC Der indkaldes til bestyrelsesmøde tirsdag den 25. november 2014 kl. 16.00 i lokale 2.28 Dagsorden: Pkt. 1 Velkomst til nye bestyrelsesmedlemmer og præsentation

Læs mere

DEN RADIKALE VÆLGERFORENING FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG. Årsrapport 2004

DEN RADIKALE VÆLGERFORENING FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG. Årsrapport 2004 DEN RADIKALE VÆLGERFORENING FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG CVR nr. 13 94 64 42 Årsrapport 2004 Årsrapporten er godkendt på foreningens hovedgeneralforsamling København, den / 2005 dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2014. CVR.nr. 14 76 21 08

ÅRSRAPPORT 2014. CVR.nr. 14 76 21 08 ÅRSRAPPORT 2014 CVR.nr. 14 76 21 08 Årsrapportens godkendelse Således forelagt og vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling den 26. februar 2015. Dirigent: INDHOLD Side Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Bestyrelsen. Kl. 09:00 11:00 Bestyrelsesmøde i mødelokale 1

Bestyrelsen. Kl. 09:00 11:00 Bestyrelsesmøde i mødelokale 1 Bestyrelsen Til medlemmerne af bestyrelsen for Social & SundhedsSkolen, Herning Den 24. marts 2014 Journal nr.: Bestyrelsen, 33. møde Direkte nr.: 9627 2929 Referat fra møde i bestyrelsen for Social &

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 18. marts 2014

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 18. marts 2014 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 18. marts 2014 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Afbud: Vibeke Prenter, Carina Skovby-Larsen, Bolette Meisner Holdgaard Hansen, Michael Hansen, Bente Nielsen, Karin Lindstrøm

Afbud: Vibeke Prenter, Carina Skovby-Larsen, Bolette Meisner Holdgaard Hansen, Michael Hansen, Bente Nielsen, Karin Lindstrøm Bestyrelsesmedlemmer: Bestyrelsesformand Hans-Jørgen Hørning, næstformand Per Brobæk Madsen, Isabell Friis Madsen, Sven Thorøe, Susanne Bøgelund Kristiansen, Rie Grotkjær Øvrige deltagere: Klaus Grønbæk

Læs mere

REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014

REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014 Tidspunkt: kl. 13-16 Sted: Social- og Sundhedsskolen Skive, Arvikavej 7 Deltagere: Bente Bang, Kenneth Bjerregaard, Ove Kent Jørgensen, Ulla Møller Thomsen,

Læs mere

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag?

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Punkt 5 Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Masterplan hvad er de konkrete planer, og hvordan kan de realiseres? Økonomi, finansiering Drøftelse,

Læs mere

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012.

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 98 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006.

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006. 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2013

Folkehøjskolernes regnskab 2013 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

CVR-nr. 19 05 27 02. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling den 31/03 2014. Dirigent

CVR-nr. 19 05 27 02. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling den 31/03 2014. Dirigent Byens Netværk CVR-nr. 19 05 27 02 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling den 31/03 2014 Dirigent Indholdsfortegnelse Påtegninger Ledelsespåtegning Den uafhængige

Læs mere

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 19. marts 2014 kl. 16.00 18.00

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 19. marts 2014 kl. 16.00 18.00 Deltagere Bestyrelsen: Preben Astrup, formand Kirsten Dyrholm Hansen Anette Byriel Andersen Angela Kühl Jensen Inge Hynkemejer Peter Petersen Niels Lind Brunsborg Afbud: Birthe Hesdorf, næstformand Alis

Læs mere

VUC Storstrøm din vej videre

VUC Storstrøm din vej videre Bestyrelsesmødet den 17. marts 2015. Bilag til dagsordenens punkt 2c Strategi for VUC Storstrøm. Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. E-mail nhe@vucstor.dk Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1712 Mobil 3035 9491

Læs mere

Bjarne Wahlgren, Leif Luxhøj Pedersen, Sivan Gülen (kursistrepræsentant), Inge Voller (uddannelseschef), René Bamberger (HR-chef)

Bjarne Wahlgren, Leif Luxhøj Pedersen, Sivan Gülen (kursistrepræsentant), Inge Voller (uddannelseschef), René Bamberger (HR-chef) Til stede: Afbud: Andre deltagere: Gregers Christensen, Thorkild Baltzer, Peter Kay Mortensen, Nedim Yasar (kursistrepræsentant), Anette Holm (medarbejderrepræsentant), Niels Humble (medarbejderrepræsentant,

Læs mere

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10 Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10 Årsrapport for 2011/12 Ordinær generalforsamling afholdes på Hotel Søparken, den 22/8 2012, kl. 19.30 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning

Læs mere

Roslev Fjernvarmeselskab A.M.B.A. Møllebuen 1 7870 Roslev. ÅRSRAPPORT 1. juli 2006 til 30. juni 2007. Cvr.nr. 41160128

Roslev Fjernvarmeselskab A.M.B.A. Møllebuen 1 7870 Roslev. ÅRSRAPPORT 1. juli 2006 til 30. juni 2007. Cvr.nr. 41160128 Roslev Fjernvarmeselskab A.M.B.A. Møllebuen 1 7870 Roslev ÅRSRAPPORT 1. juli 2006 til 30. juni 2007 Cvr.nr. 41160128 Ordinær generalforsamling afholdes på Roslev Kro torsdag den 27. september 2007 kl.

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Ravnsborg Ældreboligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde mandag den 19. september 2011 kl. 10.00 i fælleshuset i Boesgårdsparken

Ravnsborg Ældreboligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde mandag den 19. september 2011 kl. 10.00 i fælleshuset i Boesgårdsparken Ravnsborg Ældreboligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde mandag den 19. september 2011 kl. 10.00 i fælleshuset i Boesgårdsparken Dagsorden: 1 Godkendelse af dagsorden... 2 2 Godkendelse af referat...

Læs mere

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller.

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller. NOTAT Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller. I 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen, at hovedbygningen på Leos Plejecenter skal ombygges til korttidscenter. Ombygningen er i fuld gang, og i

Læs mere

Landskabsarkitekternes Forening. Revisionsprotokollat til årsregnskab 2014

Landskabsarkitekternes Forening. Revisionsprotokollat til årsregnskab 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Landskabsarkitekternes Forening

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7 Hoved- og nøgletal Hovedtal (t.kr.) 2006 2005 2005 Resultatopgørelse Resultat af udlejning 251 74 897 Avance ved salg af lejligheder

Læs mere

Mødereferat af bestyrelsesmøde

Mødereferat af bestyrelsesmøde Mødereferat af bestyrelsesmøde Mødedato: Tirsdag den 27. september 2011 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Fra bestyrelsen: Hans Stige (formand), Knud

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

DjurslandS.net. Idrætsvej 2, 8585 Glesborg. Årsrapport for. CVR. nr. 27 07 92 53

DjurslandS.net. Idrætsvej 2, 8585 Glesborg. Årsrapport for. CVR. nr. 27 07 92 53 DjurslandS.net Idrætsvej 2, 8585 Glesborg Årsrapport for 2003 CVR. nr. 27 07 92 53 Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning Foreningsoplysninger 4

Læs mere

Andelsselskabet Bjert-Stenderup Vandværk. Årsrapport. CVR. nr. 30 01 05 15

Andelsselskabet Bjert-Stenderup Vandværk. Årsrapport. CVR. nr. 30 01 05 15 Jupitervej 4 DK-6000 Kolding Tlf. 76 30 18 00 Fax 75 52 29 12 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Andelsselskabet Bjert-Stenderup Vandværk Årsrapport 2013 CVR. nr. 30 01 05 15 Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Foreningen Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2011

Foreningen Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2011 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Foreningen Støt Soldater & Pårørende

Læs mere

Midtfyns Gymnasium Holmehøjvej 4 5750 Ringe Danmark. CVR-nr.: 29 55 39 20 Regnskabsår: 1. januar - 31. december Hjemstedskommune: Faaborg-Midtfyn

Midtfyns Gymnasium Holmehøjvej 4 5750 Ringe Danmark. CVR-nr.: 29 55 39 20 Regnskabsår: 1. januar - 31. december Hjemstedskommune: Faaborg-Midtfyn Ledelsesberetning Institutionsoplysninger Institutionen Midtfyns Gymnasium Holmehøjvej 4 5750 Ringe Danmark Telefon: 62 62 25 77 Telefax: 62 62 15 21 E-mail adresse: post@midtfyns-gym.dk Hjemmeside: www.midtfyns-gym.dk

Læs mere

Ordinær generalforsamling

Ordinær generalforsamling Ordinær generalforsamling 27. januar 2004 RTX Telecom A/S. Stroemmen 6. DK-9400 Noerresundby. Denmark www.rtx.dk Dagsorden 1. Bestyrelsens redegørelse for selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår

Læs mere

Grundejerforeningen Sophienlund

Grundejerforeningen Sophienlund CVR nr. 32902480 Årsrapport 1. januar - 31. december 2014 Forelagt og vedtaget på generalforsamlingen den: Dirigent: INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Oplysninger

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 27. marts 2012

Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 27. marts 2012 Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 27. marts 2012 29. marts 2012 cava Mødested: Mødelokalet Social- Sundhedsskolen Fyn, Odense City Til stede: Rektor Erik Knudsen,

Læs mere

Network of Corporate Academies CVR-nr. 27 36 46 83. Årsregnskab 2011

Network of Corporate Academies CVR-nr. 27 36 46 83. Årsregnskab 2011 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Network of Corporate Academies CVR-nr.

Læs mere

Hjørring Golfklub CVR-nr. 10 71 01 70

Hjørring Golfklub CVR-nr. 10 71 01 70 CVR-nr. 10 71 01 70 Årsrapport for 2014 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger m.v. 3 Ledelsespåtegning 4 Den uafhængige revisors

Læs mere

Bestyrelsen har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. januar 30. september 2012, hvorfra følgende kan fremhæves:

Bestyrelsen har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. januar 30. september 2012, hvorfra følgende kan fremhæves: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6, Postboks 1040 DK-1007 København K c/o Equinor A/S Frederiksgade 21, 1. sal DK- 1265 København K Telefon: +45 77 88 60 44 Fax: +45 77 88 60 45 www.dkti.dk info@dkti.dk

Læs mere

Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2014

Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Støt Soldater & Pårørende CVR-nr.

Læs mere

Den Selvejende Institution Kolding Realskole. Årsrapport 2013. CVR-nr. 82 96 81 13

Den Selvejende Institution Kolding Realskole. Årsrapport 2013. CVR-nr. 82 96 81 13 Den Selvejende Institution Årsrapport 2013 CVR-nr. 82 96 81 13 Desud onens Koldin Skolel Vi erkl om fri ringen Indhold Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæringer 4 Ledelsesberetning 6 Beretning

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKEN

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKEN GRUNDEJERFORENINGEN BAKKEN Kassereren Bakken 27 3050 Humlebæk ÅRSRAPPORT 2012 Havnegade 2 Postbox 5 4300 Holbæk CVR-nr. 33 78 05 24 T: 5943 8100 F: 5943 8191 E: rir@rir.dk www.rir.dk Uafhængigt medlem

Læs mere

Fælleskøkkenet Elbo I/S. Revisionsprotokollat til årsregnskab 2011

Fælleskøkkenet Elbo I/S. Revisionsprotokollat til årsregnskab 2011 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk Fælleskøkkenet Elbo

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Finansiel årsrapport 2014

Finansiel årsrapport 2014 Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3

Læs mere

Deloitte. Holstebro-Struer Trafikhavn. Revisionsprotokollat til arsrapport 2014. Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www, de loitte.

Deloitte. Holstebro-Struer Trafikhavn. Revisionsprotokollat til arsrapport 2014. Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www, de loitte. Deloitte Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 City Tower, Veerkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www, de loitte.dk Holstebro-Struer Trafikhavn

Læs mere

FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB

FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB Tlf: 63 12 71 00 odense@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Fælledvej 1 DK-5000 Odense C CVR-nr. 20 22 26 70 FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB 2013 CVR NR. 35 14 81 16 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

GUNDSØMAGLE VANDVÆRK a.m.b.a. (CVR nr. 33 83 70 89) Ladegårdsvej 11 Gundsømagle 4000 Roskilde. Årsrapport 1. januar 2013 til 31.

GUNDSØMAGLE VANDVÆRK a.m.b.a. (CVR nr. 33 83 70 89) Ladegårdsvej 11 Gundsømagle 4000 Roskilde. Årsrapport 1. januar 2013 til 31. GUNDSØMAGLE VANDVÆRK a.m.b.a. (CVR nr. 33 83 70 89) Ladegårdsvej 11 Gundsømagle 4000 Roskilde Årsrapport 1. januar 2013 til 31. december 2013 Resultatbudget 2014 og 2015 Godkendt på vandværkets ordinær

Læs mere

DANSKE BYGGEØKONOMER ÅRSREGNSKAB 1/7 2014 30/6 2015 29. REGNSKABSÅR

DANSKE BYGGEØKONOMER ÅRSREGNSKAB 1/7 2014 30/6 2015 29. REGNSKABSÅR Tlf: 39 15 52 00 koebenhavn@bdo.dk www.bdo.dk BDO Havneholmen 29 DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 70 DANSKE BYGGEØKONOMER ÅRSREGNSKAB 1/7 2014 30/6 2015 29. REGNSKABSÅR CVR-NR. 16 14 77 37 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Deloitte. Blue Equity Management AIS CVR-nr. 35472754. Årsrapport 2014. Dirigent. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 16.02.

Deloitte. Blue Equity Management AIS CVR-nr. 35472754. Årsrapport 2014. Dirigent. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 16.02. Deloitte. Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Blue Equity Management AIS CVR-nr.

Læs mere

Sagsfremstilling Perioderegnskab fremlægges for bestyrelsen til drøftelse

Sagsfremstilling Perioderegnskab fremlægges for bestyrelsen til drøftelse MG Maribo Gymnasium Ref. af bestyrelsesmøde Mandag 3.10.2011 Kl. 1619 Deltagere: Hans Stige, Tine Clausen, Theis Jensen, Erik Carter, Ellen Sørensen, Leise Buhl Jensen, Henrik Andreasen, Vibeke Grave,

Læs mere

Foreningen Copenhagen Street Food - Stadeholderforeningen. Fremskrivning ved opstart af foreningen for perioden 1. maj 2014-30.

Foreningen Copenhagen Street Food - Stadeholderforeningen. Fremskrivning ved opstart af foreningen for perioden 1. maj 2014-30. Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Foreningen Copenhagen Street

Læs mere

Grundejerforeningen Ørestad Syd cvr.nr. 29876819 Årsrapport for 2012. 6. regnskabsår

Grundejerforeningen Ørestad Syd cvr.nr. 29876819 Årsrapport for 2012. 6. regnskabsår Grundejerforeningen Ørestad Syd cvr.nr. 29876819 Årsrapport for 2012 6. regnskabsår Grundejerforeningen Ørestad Syd Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger 1 Side Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Biografforeningen Sofarækken ÅRSRAPPORT

Biografforeningen Sofarækken ÅRSRAPPORT Biografforeningen Sofarækken ÅRSRAPPORT 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på den ordinære generalforsamling den 15/3 2015. Dirigent INDHOLD Side Ledelsespåtegning... 3 Revisionspåtegning... 4 Ledelsesberetning...

Læs mere

Offerrådgivningen for Fyns Politi, Odense, Assens, Kerteminde, Middelfart, Nordfyns og Nyborg kommuner

Offerrådgivningen for Fyns Politi, Odense, Assens, Kerteminde, Middelfart, Nordfyns og Nyborg kommuner Offerrådgivningen for Fyns Politi, Odense, Assens, Kerteminde, Middelfart, Nordfyns og Nyborg kommuner Nørregade 77, 3., 5000 Odense C CVR-nr. 31 67 04 38 Årsrapport for 2009 Godkendt på selskabets ordinære

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS ! " # $% &'()*+,(-./0121(3 444,(-./0121(3 & 5 %" 67 %7 %$7" 9229 LH/kh/cl 27.10.2004 VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen BoligNet-Aarhus. Foreningens

Læs mere

Nanna Ferslev (NAF), tlf. 7248 1020, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2

Nanna Ferslev (NAF), tlf. 7248 1020, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2 Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 9. februar 2010 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Mødelokalet 2. sal Journalnummer:

Læs mere