VÆKSTANALYSE FOR HØJE-TAASTRUP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆKSTANALYSE FOR HØJE-TAASTRUP"

Transkript

1 Oxford Research A/S, 10. september 2012 VÆKSTANALYSE FOR HØJE-TAASTRUP Til Høje-Taastrup Kommune Forfatter: sik Sidst gemt: :40:00 Sidst udskrevet: :40:00 R:\Projekter\2.Erhvervs-Regionaludvikling\4176 Vækstplan Høje-Taastrup\Rapport\Samlet rapport\revideret rapport august 2012\Version 27. august\endelig Rapport Vækstanalyse Høje-Taastrup 10 september 2012.docx Revision: 4 Antal sider: 151

2 1. Indledning Rapportens opbygning... 7 DEL 1: Resumé Fremtidens vækst i Høje-Taastrup Hovedspor og indsatsområder Hovedspor 1: Nye rammer for erhvervslivet Anbefalinger til konkrete indsatser Hovedspor 2: Nye strategiske vækstområder Anbefalinger til konkrete indsatser Hovedspor 3: Det gode liv som vækstmotor Anbefalinger til konkrete indsatser Organisering af fremtidens erhvervsfremme Anbefaling DEL 2: SWOT-analyse Introduktion til SWOT-analysen Infrastruktur Bosætning og image Beskæftigelse og uddannelse Høje-Taastrup i en regional sammenhæng Høje-Taastrups erhvervsstruktur Handel Finans, forsikring og IT Transport og logistik Bygge og anlæg Fødevarer DEL 3: Idékatalog Introduktion til idékataloget Nye rammer for erhvervslivet Inkluderende erhvervssamarbejde Fortsat vækst på transportområdet Handelslivet udvikles Industriområdernes forskønnelse Udviklingspark Høje-Taastrup Nye strategiske vækstområder Opkobling på eksisterende klyngeinitiativer

3 20.2 Københavns Spisekammer Regional dynamo for sundhedsfremme Etableringsmuligheder for fyrtårnsforlystelse Høje-Taastrup den overbevisende business case Det gode liv som vækstmotor Attraktive rammer for tilflyttende medarbejdere med familie Høje-Taastrup - Københavns grønneste forstad Appendiks: Programmer fra seminarer i Tænketanken Bilag 1: Perceptionsanalyse af Høje-Taastrup Kommune Resumé Internt perspektiv på Høje-Taastrup Kommune Årsager til flytning til Høje-Taastrup Kommune Ønsker om bopælskommune Motiver for at bo i Høje-Taastrup Kommune Tilfredshed med Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes image Høje-Taastrup Kommunes fremtid Baggrundsdata for borgere i Høje-Taastrup Kommune Eksternt perspektiv på Høje-Taastrup Kommune Kendskab til Høje-Taastrup Kommune Ønsker om bopælskommune Høje-Taastrup Kommunes image Boligsøgningsproces Baggrundsdata for borgere uden for Høje-Taastrup Kommune Bilag 2: Iværksætterundersøgelse

4 1. Indledning Høje-Taastrup er i dag særligt kendt for sin attraktive placering tæt på Hovedstaden, sin høje trafikale tilgængelighed via jernbanen og motorvejen samt sit gode handelsliv med bl.a. storcentret City 2 og mange store detailbutikker. Men Høje-Taastrup har mere at byde på end god infrastruktur og gode indkøbsmuligheder. Kommunen rummer også spændende stationsbyer med bymiljøer, hyggelige landsbyer og en unik natur med store rekreative områder. Disse aktiver skal fremadrettet udvikles og brandes bedre, hvilket bl.a. vil ske som led i Høje-Taastrup Kommunes Udviklingsstrategi 2012, hvor Byrådet sætter fokus på: Vækst tiltrækning af nye virksomheder og ressourcestærke borgere Uddannelse etablering af tværgående og engagerede læringsmiljøer Et aktivt liv inddragelse af alle borgere i udviklingen af kommunen og skabelse af rammerne for, at borgerne forbliver sunde, raske og engagerede Udviklingsstrategien vil fremover udgøre den fælles platform, der skal gøre Høje-Taastrup til en attraktiv kommune at bosætte sig i og at etablere virksomhed i. Høje-Taastrup er allerede inde i en positiv udvikling, både når det gælder bosætning og erhvervsklima. Høje-Taastrup Kommune har en central placering i Hovedstadens erhvervsstruktur med sine arbejdspladser og borgere, der hver dag pendler til arbejde i kommunen. Der er således en stor potentiel gruppe af nye udefrakommende borgere, for hvem det kunne være attraktivt at bosætte sig tættere på deres arbejdsplads. I forhold til tiltrækning af nye virksomheder indikerer Dansk Industris medlemsundersøgelse fra 2011, der undersøger kommunernes erhvervsklima, at Høje-Taastrup er en attraktiv kommune at etablere virksomhed i, idet kommunen indtager en 9. plads, når det kommer til virksomhedernes overordnede vurdering af kommunernes erhvervsvenlighed. Et attraktivt erhvervsklima består bl.a. i iværksætterrådgivning og god kommunal service, og sådanne tilbud er centrale forudsætninger for, at virksomheder har lyst til at etablere sig i kommunen. Men også kommunens placering i den regionale infrastruktur er en væsentlig forudsætning for den erhvervede styrkeposition. Hertil kommer, at Høje-Taastrup Kommune allerede har igangsat en række konkrete vækststrategiske tiltag, som bidrager til at understøtte den ønskede udvikling. Blandt tiltagene kan eksempelvis fremhæves: Byomdannelsesprojektet i Høje Taastrup Midtby, hvor et nyt erhvervs- og boligområde mellem Høje Taastrup Station og City 2 skal skabe sammenhæng og kobling mellem de to områder i Høje Taastrup. 4

5 Taastrup Bycenter, der dels skal styrke Taastrup som handelsby, dels styrke stationen som knudepunkt for både borgerne i byen og besøgende udefra. Udviklingen af Taastrup Bycenter er afslutning på det mangeårige arbejde med omdannelsen af bymidten, der har omhandlet fx helhedsbyfornyelse, byfortætning og projektet Kulturringen. Gammelsø i Hedehusene, hvor Høje-Taastrup Kommune i de kommende år vil etablere en helt ny bydel, hvor bæredygtighed, sundhed og livskvalitet sættes i centrum. Målet er at etablere nye boliger med spændende arkitektur, forskellige boligtyper og områder, der inspirerer til det sunde og aktive liv. Projektet er en del af Høje-Taastrup Kommunes klimakommune arbejde, hvor målsætningen bl.a. er udviklingen af en CO2- neutral bydel i Hedehusene. Copenhagen Markets, der er ved at blive bygget på en m 2 grund tæt på Høje Taastrup Transport Center. Det nye grønttorv, der forventes at åbne i 2014, bliver Nordeuropas største en gros marked og distributionscenter for friske fødevarer som frugt og grønt, kød, fisk, brød, vin og specialiteter samt planter, blomster, tilbehør og brugskunst. Høje-Taastrup Kommune har også allokeret et større areal til et regionalt fritidsområde, hvor der fremadrettet vil være mulighed for at etablere oplevelsesøkonomiske aktiviteter som f.eks. et sommerland, en forlystelsespark eller et feriecenter. Der forventes at være en del synergieffekter forbundet med de nævnte aktiviteter. Blandt andet vil nye attraktive boligområder kombineret med et nyt og moderne grønt- 5

6 torv, der også har en lokal filial målrettet almindelige borgere, udgøre vigtige hjørnesten i bestræbelserne på at tiltrække den gruppe af ressourcestærke borgere, der gerne vil kombinere et sundt og aktivt familieliv i grønne omgivelser med et storbyliv med alle dets arbejdsmæssige såvel som kulturelle muligheder og tilbud. På trods er den gode udvikling, som Høje-Taastrup Kommune er inde i, står kommunen samtidig over for flere udfordringer. En af dem er, at mange andre kommuner i Hovedstadsområdet i disse år satser benhårdt på vækst og forsøger at skabe gode erhvervsrammer for nye virksomheder, ligesom der også er stor konkurrence om at sikre, at de ressourcestærke borgere med gode skatteindtægter, flytter til netop deres kommune. 1 På den baggrund er det et naturligt skridt for Høje-Taastrup Kommune at tage konkurrencen op og igangsætte arbejdet med en ambitiøs vækststrategi, der går strategisk til værks, inddrager alle relevante interessenter i kommunen og anviser konkrete forslag til, hvordan Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner kan omsættes til konkrete vækstpolitiske tiltag og initiativer. Det overordnede spørgsmål, som vækststrategien skal besvare, er: Hvad skal Høje-Taastrup Kommune leve af i fremtiden? Høje-Taastrup Kommune har derfor, i regi af Creative-City-Challenge, taget initiativ til en kreativ strategiproces koncentreret omkring en Tænketank bestående af et bredt udsnit af kommunens virksomheder, uddannelsesaktører og kultur- og vidensinstitutioner samt politikere og embedsmænd fra kommunen 2. Tænketanken har mødtes tre gange henover foråret Den 9. februar 2012 blev det første seminar afholdt i Tænketanken. Formålet var at identificere Høje-Taastrups mest centrale vækstudfordringer. Som baggrund for drøftelserne blev Tænketanken præsenteret for resultaterne af Oxford Researchs SWOT-analyse. Den 11. april 2012 mødtes Tænketanken igen. Denne gang med henblik på at diskutere og identificere potentielle indsatsområder og initiativer, der kan være med til at skabe fremtidens vækst i Høje-Taastrup Kommune og imødekomme de udfordringer, Tænketanken identificerede på det første møde. Det sidste møde i Tænketanken blev afholdt den 24. maj Her fik Tænketanken til opgave at drøfte og prioritere, hvilke af de identificerede indsatsområder og initiativer, der vil have den største effekt for væksten i Høje-Taastrup. Herudover blev de enkelte initiativers realiserbarhed også diskuteret undervejs i prioriteringsprocessen. 1 Se fx artikel i Berlingske d. 9. januar 2012: Kommuner konkurrerer og prøver at sælge sig selv som aldrig før 2 Formålet med Creative-City-Challenge er at udvikle en strategi for, hvordan man fortsat kan skabe konkurrencedygtige, innovationsdrevne økonomier i byer og landdistrikter i Nordsø-regionen med udgangspunkt i de kreative erhverv. Strategien er funderet i udviklingen og afprøvningen af en række forskellige metoder og instrumenter, som kan fremme en bæredygtig udvikling. 3 Programmer fra de tre seminarer findes bagerst i rapportens del 3 6

7 1.1 Rapportens opbygning Denne rapport er første skridt på vejen til den egentlige vækststrategi for Høje-Taastrup Kommune. Rapporten består af tre dele. Del 1 er et resumé, der samler op på arbejdet gennemført i forbindelse med strategiprocessen i Høje-Taastrup Kommune. Resuméet indeholder konkrete anbefalinger til, hvilke indsatser og initiativer, der, ifølge konsulentteamet, bør prioriteres i fremtiden i indsatsen for at skabe blivende vækst i Høje-Taastrup. Anbefalingerne er solidt funderet i de gennemførte analyser (hhv. SWOT-analysen og Idékataloget) samt i Tænketankens arbejde. Del 2 er en SWOT-analyse af Høje-Taastrup. Formålet med SWOT-analysen er at udpege Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner såvel som udfordringer. Analysen udgør dermed grundlaget for de diskussioner og drøftelser, som er taget i løbet af strategiprocessen. SWOT-analysen indledes med en analyse af de overordnede rammebetingelser i Høje- Taastrup Kommune som eksempelvis infrastruktur, beskæftigelse og uddannelse. Herefter fokuseres der på de erhvervsmæssige forhold i Høje-Taastrup, hvor kommunen bl.a. sættes i en regional erhvervsmæssig sammenhæng, og hvor kommunens nuværende betydningsfulde erhvervssektorer som fx transport og finansiering analyseres mere dybdegående. I del 3 Idékataloget præsenteres en bruttoliste af konkrete erhvervspolitiske indsatser og initiativer, som er blevet identificeret og udviklet undervejs i strategiprocessen. Et af de bærende elementer i identificeringen og udviklingen af de konkrete ideer har været inddragelsen af en Tænketank, som har bestået af et bredt udsnit af kommunens virksomheder, uddannelsesaktører og kultur- og vidensinstitutioner samt politikere og embedsmænd fra kommunen. I rapportens bilag 1 og 2 præsenteres hhv. en perceptionsanalyse af Høje-Taastrup (bilag 1) samt en iværksætterundersøgelse af kommunen (bilag 2). Perceptionsanalysen dækker to perspektiver hhv. et internt og eksternt perspektiv på Høje-Taastrup. Erfaringer viser, at der er forskel på, hvordan personer bosiddende i en kommune oplever området i forhold til personer, der er bosat udenfor kommunen. Ofte har de lokale borgere en helt anden og positiv oplevelse af stedet end personer, der udelukkende oplever kommunen udefra. Formålet med iværksætterundersøgelsen er at tegne et billede af Høje-Taastrup set med en iværksætters øjne. Det er således formålet at kortlægge virksomhedernes motivation for at vælge Høje-Taastrup som hjemsted for deres virksomhed, ligesom formålet er at kortlægge, hvordan det er at være iværksætter i Høje-Taastrup 7

8 DEL 1: Resumé 8

9 2. Fremtidens vækst i Høje-Taastrup I rapportens del 1 præsenteres et resumé, der udleder de væsentligste konklusioner fra det arbejde, der er gennemført i forbindelse med strategiprocessen i Høje-Taastrup Kommune. Resuméet indeholder konkrete anbefalinger til, hvilke indsatser og initiativer, der, ifølge konsulentteamet, bør prioriteres i fremtiden i indsatsen for at skabe blivende vækst i Høje-Taastrup. Anbefalingerne er solidt funderet i rapportens øvrige to dele, det vil sige i hhv. SWOTanalysen og idékataloget, samt i Tænketankens arbejde. I forbindelse med arbejdet med vækststrategien og som supplement til statistisk materiale og eksisterende analyser og rapporter er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens iværksættere samt en perceptionsanalyse blandt borgere i og uden for Høje-Taastrup Kommune, der bl.a. måler Høje-Taastrups image. 4 4 Jf. bilag 1 og 2. 9

10 3. Hovedspor og indsatsområder Konsulentteamet anbefaler på baggrund af de gennemførte analyser og Tænketankens arbejde, at der fremadrettet arbejdes via tre hovedspor i den fremtidige indsats i Høje- Taastrup for at skabe og styrke kommunens vækst. På den måde struktureres arbejdet med at skabe fremtidens vækst i Høje-Taastrup og gør det enklere at kommunikere indsatsen til omverdenen. Organiseringen i hovedspor skal samle forskellige indsatsområder og initiativer store som små inden for tre målsætninger, som Høje-Taastrup Kommune med fordel kan realisere eller facilitere: 1. Nye rammer for vækst 2. Nye strategiske vækstområder 3. Det gode liv som vækstmotor Formålet med de tre hovedspor er at bringe arbejdet med udviklingen af en vækststrategi for Høje-Taastrup Kommune et skridt videre. Derfor kommer konsulentteamet med konkrete anbefalinger til, hvilke indsatser, der set fra vores perspektiv, bør prioriteres i arbejdet med at skabe og styrke væksten i Høje-Taastrup. Prioriteringerne er foretaget på baggrund af en effektanalyse af initiativerne på seks forskellige parametre. 1. Tænketankens prioriteringer: Indgår på lige fod med de øvrige analyserede og vurderede effekter. Dette baseres på Tænketankens tredje workshop, hvor Tænketanken gruppevis prioriterede de forskellige initiativer. 2. Umiddelbar beskæftigelseseffekt: En vurdering af, hvilken betydning indsatsen har for den umiddelbare beskæftigelse. 3. Langsigtet økonomisk effekt: En vurdering af initiativernes langsigtede påvirkning af den økonomiske situation i kommunen mht. skattegrundlag. 4. Realiserbarhed: En vurdering af, hvad det kræver at realisere initiativerne. I vurderingen tages der dels hensyn til de økonomiske investeringer forbundet med indsatserne, dels til hvorvidt realiseringen kræver involvering af eksterne kræfter og dermed ikke alene kan løftes internt i kommunen. Antagelsen er, at initiativer, hvor kommunen alene realiserer opgaven alt andet lige har en højere realiserbarhed end initiativer, der er afhængige af eksterne partnere. 5. Funktionel værdi: Med de funktionelle kvaliteter menes fysiske rammebetingelser. Det er altså opkobling på infrastruktur, erhvervsarealer etc. 6. Emotionel værdi: Med emotionelle kvaliteter menes image og værdibaserede rammer. Det er altså de oplevede værdier af Høje-Taastrup Kommune. Prioriteringerne er præsenteret i matrixen næste side. 10

11 Anbefalingerne er fokuseret på de indsatser og initiativer, der vurderes at have den største effekt på væksten i et langsigtet perspektiv. Det drejer sig om initiativer som eksempelvis etablering af en fyrtårnsforlystelse og skovrejsning. Yderligere indeholder anbefalingerne initiativer, der høster de lavt hængende frugter og dermed skaber en umiddelbar positiv effekt for væksten i Høje-Taastrup. Det drejer sig fx om løbende inddragelse af og dialog med virksomhederne samt vandreudstillinger om aktuelle udviklingsprojekter. Det er således ikke alene initiativernes samlede pointsum (jf. prioriteringsmatrix), der er afgørende for, hvorvidt initiativerne bør prioriteres i arbejdet med at skabe fremtidens vækst i Høje-Taastrup. 11

12 12

13 4. Hovedspor 1: Nye rammer for erhvervslivet Initiativerne under dette hovedspor er primært målrettet eksisterende virksomheder i kommunen, men vil også virke tiltrækkende på og gavne nye virksomheder, der skal etablere sig i Høje-Taastrup. Indsatsen indeholder således initiativer, der sigter på at styrke væksten i Høje-Taastrup med udgangspunkt i de nuværende styrkepositioner og potentialer. Målet med indsatserne er derfor at skabe og styrke rammerne for kommunens erhvervsliv gennem en øget dialog med og mellem dels kommunens egne virksomheder, dels regionale og nationale organisationer og institutioner. Der foreslås både initiativer, der har et langsigtet perspektiv, og tiltag, der høster de lavt hængende frugter og derved opnår en umiddelbar positiv effekt for væksten i Høje- Taastrup. 4.1 Anbefalinger til konkrete indsatser På baggrund af de gennemførte effektanalyser og vurderinger anbefaler konsulentteamet, at der i den fremtidige vækststrategi for Høje-Taastrup Kommune prioriteres en række indsatser, der kan være med til at styrke virksomhedernes tilknytning til kommunen, styrke transportsektoren samt skabe vækst blandt eksisterende og nye iværksættere. Det anbefales, at følgende prioriteres: Gennem Tænketankens arbejde er det blevet tydeligt, at der er en række indsatser, der ligger lige for at realisere med henblik på at styrke virksomhedernes tilknytning til kommunen og skabe et positivt indtryk af Høje-Taastrup Kommune. Der er tale om initiativer, der vil bidrage til at vende det anonyme og kedelige image, kommunen har blandt virksomheder, medarbejdere og pendlere. Det anbefales, at Høje-Taastrup Kommune med udgangspunkt i den etablerede Tænketank tager initiativ til at skabe en tættere dialog med erhvervslivet gennem fx morgenmadsmøder for virksomheder med borgmesteren, hvor der informeres om kommunens udviklingsplaner, konkrete erhvervsinitiativer såvel som igangsatte udviklingsarbejder med relevans for erhvervsområdet. Andre initiativer kunne være en årlig erhvervs- og vækstkonferencer, der har et bredere sigte og involverer flere af kommunens virksomheder. 5 5 Forslaget uddybes i afsnit Inkluderende erhvervssamarbejde 13

14 Det er vurderingen, at sådanne initiativer har en høj realiserbarhed, da realiseringen alene er en intern kommunal opgave. Initiativerne vurderes desuden at kunne øge kommunens emotionelle værdi som erhvervsvenlig kommune. Yderligere er det vurderingen, at vandreudstillinger om kommunens udviklingsprojekter hos virksomhederne samt på centrale steder som eksempelvis stationerne vil være af stor emotionel værdi. Den gennemførte perceptionsanalyse viser, at mange borgere uden for kommunen alene forbinder Høje-Taastrup med trist og kedeligt betonbyggeri. De flytbare udstillinger skal derfor flyttes ud blandt pendlere og potentielle tilflyttere, hvor de kan bidrage positivt til at vende denne forestilling til fortællingen om en kommune med drive og fremsynethed. Det er vurderingen, at der med den høje indpendling til Høje-Taastrup er et stort potentiale i at etablere samarbejde med DSB om sådanne vandreudstillinger. Initiativerne er en del af det lange seje træk, det er at skabe blivende kommunal vækst, og de økonomiske effekter af initiativerne er derfor små på den korte bane. Omvendt er omkostningerne forbundet med initiativernes realisering tilsvarende lave. Der er bred enighed om, at klynger har økonomisk betydning, og deres økonomiske betydning for vækst og udvikling er veldokumenteret af en række analyser verden over. 6 På baggrund af den store betydning, som transporterhvervet historisk har haft i Høje-Taastrup, eksisterer der i dag mange centrale aktører inden for branchen. Det vil derfor være naturligt at videreudvikle området, så Høje- Taastrup på sigt kan være tovholder på den sjællandske transportklynge. Det er vurderingen, at der i udviklingen af Høje-Taastrup som epicenter for en transportklynge ligger en umiddelbar positiv beskæftigelsesmæssig effekt, ligesom indsatsen også vurderes at have langsigtede positive økonomiske effekter for Høje-Taastrup samt positiv betydning for de funktionelle værdier i kommunen. De positive effekter knytter sig primært til en øget beskæftigelse samt tiltrækning af mere videnstunge virksomheder inden for branchen som fx speditører. Realiserbarheden vurderes at være god, idet der i kommunen findes gode samarbejdspartnere som fx Teknologisk Institut eller Transport Centret, der i partnerskab med kommunen kan være operatør/projektleder på klyngen. Første skridt i udviklingen af en transportklynge på Sjælland kunne være at ansøge om EU-strukturfondsmilder til at drive klyngen, hvor Høje-Taastrup Kommunes bidrag i første omgang er arbejdstimer til ansøgningens udarbejdelse. I den sammenhæng bør det overvejes, om der eksisterer potentielle samarbejdsmuligheder med virksomheder, kommuner eller organisationer i Greve-Køge området, som også spiller en væsentlig rolle inden for transportbranchen i Danmark. Yderligere er den ene af Danmarks to kombiterminaler beliggende i Hø- 6 Se fx Sövell, Örjan (2008): Clusters Balancing Evolutionary and Constructive Forces, Ivory Tower Publishers, Sverige. 14

15 je-taastrup, og det vil også være oplagt at videreudvikle den til en egentlig dry port i samarbejde med relevante samarbejdspartnere som DSB Ejendomsudvikling, der ejer kombiterminalen i Høje-Taastrup, DB Schenker, der er operatør på terminalen samt Region Hovedstaden og Region Sjælland. 7 En ny undersøgelse blandt iværksættere i Høje-Taastrup Kommune viser, at der blandt kommunens iværksættere er stor interesse for at være lokaliseret i en udviklingspark 8, og andre analyser viser, at det at samle iværksættere i udviklingsparker har en positiv effekt på virksomhedernes vækst og overlevelseschancer. 9 Som en del af indsatsen for at skabe nye rammer for erhvervslivet anbefales det derfor, at der etableres en centralt beliggende, moderne og imødekommende udviklingspark, der kan fungere som flagskib for kommunens iværksættere. Det er vurderingen, at en udviklingspark i Høje-Taastrup vil have både umiddelbar positiv beskæftigelsesmæssig effekt samt langsigtet økonomisk effekt, da den dels resulterer i flere iværksættere i kommunen, dels forbedrer overlevelsesraten for eksisterende iværksættere. Yderligere vurderes udviklingsparkens realiserbarhed at være god, idet der eksisterer gode muligheder for at indgå partnerskaber i forhold til at oprette og drive en udviklingspark, fx med Teknologisk Institut eller med andre af Høje-Taastrups øvrige private udlejningsaktører. Et sådant samarbejde indeholder også en unik mulighed for at tilbyde iværksætterne en udviklingspark med nem adgang til test- og demonstrationsfaciliteter Forslaget uddybes i afsnit 19.2 Fortsat vækst på transportområder 8 Oxford Research gennemførte som en del af arbejdet med vækststrategien i Høje-Taastrup en telefonbaseret survey blandt et mindre antal udvalgte iværksættere i Høje-Taastrup Kommune. Jf bilag 2. 9 Oxford Research (2008): Danske udviklingsparker, Erhvervs- og Byggestyrelsen 10 Forslaget uddybes i afsnit 19.5 Udviklingspark Høje-Taastrup 15

16 5. Hovedspor 2: Nye strategiske vækstområder Initiativerne under det andet hovedspor er en række nye strategiske vækstområder, hvor Høje-Taastrup vurderes at have eller at få en styrkeposition, og hvor der dermed ses et særligt potentiale for vækst i fremtiden. Dette arbejde skal ses som et tillæg til arbejdet med at udvikle og konsolidere erhvervssamarbejdet med de virksomheder, der allerede er beliggende i kommunen. Indsatsen indeholder initiativer, der særligt har fokus på at tiltrække nye virksomheder til kommunen. Det bemærkes i den sammenhæng, at den gennemførte perceptionsanalyse viser, at Høje-Taastrup Kommunes borgere ser tiltrækning af flere arbejdspladser til kommunen som første prioritet i en indsats for at skabe udvikling og vækst i kommunen. Flere af initiativerne udmærker sig samtidig ved at kunne tilføre Høje Taastrup det fyrtårn, som samme perceptionsanalyse klart indikerer, at kommunen mangler i dag. Målet med indsatserne er dermed at udvikle nye vækstområder i Høje-Taastrup baseret på en række eksisterende potentialer, der behøver en målrettet indsats for at blive realiseret. Vækstperspektiverne for indsatsen inden for det andet hovedspor er dermed langsigtede, samtidig med at de er karakteriseret af, at indsatsen for deres realisering skal påbegyndes nu, hvor der er skabt momentum omkring nyopførelsen af fx Danske Handicaporganisationers nye domicil og Copenhagen Markets. 5.1 Anbefalinger til konkrete indsatser På baggrund af de gennemførte effektanalyser anbefaler konsulentteamet, at der i den fremtidige vækststrategi for Høje-Taastrup prioriteres en række potentielle nye vækstområder. Det handler om realisering af en fyrtårnsforlystelse, opkobling på eksisterende klyngeinitiativer, tiltrækning af vidensarbejdspladser, fremme udviklingen på sundhedsområdet, opkobling på eksisterende klyngeinitiativer samt videreudvikling og synliggørelse af kommunens eksisterende styrkeposition inden for fødevareområdet. Det anbefales, at følgende prioriteres: Høje-Taastrup Kommunes lokalplan har skabt rammerne for, at en fyrtårnsforlystelsespark kan etableres på det regionale fritidsområde, og en vigtig forudsætning for at realisere en forlystelsespark i Høje-Taastrup er dermed til stede. Ideen om en forlystelsespark har tidligere været fremme i Høje Taastrup og dette arbejde bør fortsættes og gives fornyet prioritet. Det er således konsulentteamets vurdering, at en forlystelsespark af høj kvalitet både vil kunne tiltrække flere turister til kommunen, have en positiv beskæftigelsesmæssig effekt samt skabe synergi i forhold til det kommende Dayz Re- 16

17 sorts i Egedal Kommune. En etablering vil videre give mulighed for at udvide hotel- og konferencecenterkapaciteten i kommunen. Endelig viser den gennemførte perceptionsanalyse, at over halvdelen af de adspurgte borgere uden for kommunen ikke kender eller kun kender Høje-Taastrup af navn. Det må forventes, at en fyrtårnsforlystelsespark, der appellerer bredt til alle befolkningsgrupper, vil kunne øge kendskabet til Høje-Taastrup. Realiseringen af en fyrtårnsforlystelsespark i Høje-Taastrup vurderes at kunne tilføre kommunen en ny funktionel kvalitet og nye arbejdspladser, som også rent emotionelt vil kunne give et løft til Høje-Taastrup. En ambitiøs forlystelsespark kan således skabe en oplevelse af, at der opbygges noget nyt i området, som man kan være stolt af. Det er yderligere vurderingen, at projektets realiserbarhed er fornuftig, hvis det lykkes at finde en ekstern investor fx blandt de store internationale kæder, der i disse år opkøber flere og flere forlystelsesparker verden over. Dette bør ske i samarbejde med spillere som Copenhagen Capacity eller Invest In Denmark 11. Det hidtidige arbejde i Høje-Taastrup Kommune vidner dog om, at det er en svær opgave, men konsulentteamets vurdering er, at realiserbarheden er fornuftigt bl.a. pga. tilstedeværelse af store internationale fonde samt en fornyet opmærksomhed omkring mulighederne i Høje- Taastrup pga. det kommende Dayz Restorts i Ballerup. Høje-Taastrups erhvervsliv er i dag kendetegnet ved at beskæftige relativt mange ufaglærte. Kommunen er således i top 10 over kommuner med de højeste andele af privatansatte uden en kompetencegivende uddannelse. 12 Fremadrettet tyder alt på, at det særligt vil være de videns- og innovationsintensive brancher og virksomheder, som vil opleve vækst i Danmark. Høje-Taastrup Kommune bør derfor arbejde på at tiltrække flere vidensintensive virksomheder til kommunen. Der ses i forvejen en tendens til, at større både private virksomheder og offentlige institutioner i disse år flytter ud fra Københavns-området med henblik på at få mere plads, reducere driftsudgifterne eller få mere tidssvarende fysiske rammer. 13 Høje-Taastrup har meget at tilbyde disse virksomheder, herunder særdeles god infrastruktur, fiberforbindelse, billige lejemål, god kommunal erhvervsservice mv. Disse fordele skal synliggøres endnu mere, og det bør gøres via udarbejdelse af en business case for etablering af 11 Forslaget uddybes i afsnit 20.4 Etableringsmuligheder for fyrtårnsforlystelse 12 Vækstforum Hovedstaden (2011): Hovedstadsregionen metropol med lokalt afsæt. Nye tal om faktiske erhvervsforhold Tallene er opgjort på baggrund af ansattes bopæl. 13 Senest har Fødevarestyrelsen samlet sine aktiviteter i Glostrup. Flytningen er bl.a. begrundet med, at styrelsen årligt kan spare ca. 4 mio. kr. i husleje, ligesom der kan etableres et tættere fællesskab mellem styrelsens mange faggrupper (Fødevarestyrelsen (2012); Fødevarestyrelsen flytter til Glostrup, 18. april 2012, se 8devarestyrelsen-flytter.aspx). 17

18 virksomhed i kommunen, der tydeliggør, hvorfor Høje-Taastrup skal vælges, når man skal etablere eller flytte sin virksomhed. Det er vurderingen, at tiltrækning af flere vidensintensive virksomheder vil have en positiv umiddelbar beskæftigelsesmæssig effekt. Høje-Taastrups emotionelle kvaliteter vurderes ligeledes, på sigt, at øges. Det gælder særligt, hvis kommunen formår at skabe positiv opmærksomhed på bosætningsmæssige tilbud, der matcher moderne familiers ønsker og krav, således at virksomhedernes medarbejdere i stigende grad vælger Høje-Taastrup som bosted. I forlængelse heraf vurderes de langsigtede økonomiske effekter at være meget positive dels pga. øget bosætning, men i lige så høj grad, da en større andel af videnstunge virksomheder på den lange bane vil være med til at ændre Høje- Taastrups erhvervsprofil, så den fremstår mere balanceret. En anden strategi er at etablere et helt nyt ikonisk erhvervsbyggeri, som er dedikeret til kontordrift. Særligt kan et nyt sammenhængende erhvervsbyggeri virke tiltrækkende for udflytning af statslige arbejdspladser. Byggeriet skal være synligt for togpassagerer og bilister, der passerer Høje Taastrup, hvorved det kan udgøre det manglende fyrtårn for kommunen, som perceptionsanalysen har tydeliggjort, at kommunen mangler. 14 Opførelsen af Danske Handicaporganisationers nye domicil tæt ved Høje Taastrup Station kan udgøre en platform for tiltrækning af nye virksomheder inden for hjælpemiddel- og sundhedsområdet. Det velfærdsteknologiske område er fortsat et nyt og spirende vækstområde, som langt fra er konsolideret, og hvor der i de kommende år må forventes at komme mange nye virksomheder. Arbejdet med at tiltrække nye virksomheder kræver dermed en langsigtet og vedholdende strategi. Omvendt er det vurderingen, at de umiddelbare beskæftigelsesmæssige effekter er store, idet det konkret betyder flere arbejdssteder i kommunen ligesom de langsigtede økonomiske effekter vurderes som gode. Det gælder særligt, hvis man formår at tiltrække de vidensintensive og innovative dele af branchen fx virksomheder, der arbejder med robotteknologi. Området er kendetegnet af brugerdreven innovation, og med placeringen af Danske Handicaporganisationer centralt i Høje Taastrup vil et bredt netværk af organisationer være inden for rækkevidde for virksomheder, der udvikler og producerer hjælpemidler i tæt samspil med brugere såvel som medarbejdere på social- og sundhedsområdet. I Høje-Taastrup er allerede lokaliseret stærke virksomheder fx Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi og Hjælpemiddelinstituttet, der kan være med til at drive udviklingen og virke som magnet for andre virksomheder inden for området. Realiserbarheden af indsatsen for at til- 14 Forslaget uddybes i afsnit 20.5 Høje-Taastrup den overbevisende business case 18

19 trække flere virksomheder inden for sundhedsområdet vurderes derfor at være god. 15 For at synliggøre eksisterende erhvervsmæssige styrkepositioner anbefales det, at Høje-Taastrup Kommune kobler sig op på eksisterende klyngeorganisationer. Der eksisterer allerede på nuværende tidspunkt flere klynger i Hovedstadsregionen og på Sjælland som helhed, hvoraf flere er af interesse for Høje- Taastrup, fx klynger inden for finans- og finansiel-it, transport og logistik samt fødevarer. Det er eksempelvis en oplagt mulighed at koble sig på aktiviteterne i Copenhagen Finance It Region (CFIR) og herigennem arbejde for at tiltrække CFIRs arrangementer til kommunen, og dermed synliggøre Høje- Taastrups styrker inden for området. 16 Et andet eksempel er Copenhagen Cleantech Cluster, som også kunne være relevant for en række virksomheder i Høje-Taastrup. Det er vurderingen, at sådanne initiativer besidder høj realiserbarhed, idet det drejer sig om at koble sig på eksisterende organisationer og deres arrangementer. Høje-Taastrup Kommunes rolle er i første omgang begrænset til at kortlægge og vurdere, hvilke klynger kommunen finder mest relevant og dernæst drage fordel af de markedsføringspotentialer, der er forbundet med at blive forbundet med disse klynger. Yderligere vurderes initiativerne at bidrage positivt til de emotionelle værdier, da det understøtter en aktiv profilering af Høje-Taastrup som en del af Københavns erhvervsklynge. En tredje mulighed kunne være at koble sig på fx Levnedsmiddelcentret (LMC) for derigennem at profilere Høje-Taastrups styrker inden for fødevareområdet. 17 I 2014 åbner Copenhagen Markets i Høje Taastrup, og det anbefales i den sammenhæng, at der arbejdes for at realisere et forbrugerrettet fødevaremarked, der sætter fokus på gode råvarer, og som kan kombineres med events i relation til sundhed og bevægelse. Etableringen skal bredes ud til alle borgere og forbrugere vha. forskellige events fx Copenhagen Cooking festivalen, et folkekøkken eller et outlet af Copenhagen Markets i tilknytning til City 2 eller den nye bymidte ved Høje Taastrup Station. Det er vurderingen, at initiativet besidder en høj realiserbarhed, da Høje- Taastrup Kommune allerede har en god dialog med Copenhagen Markets, der kan etableres samarbejde med Madkluben i Roskilde, ligesom der allerede i planerne for udviklingen af bymidten er taget hensyn til forskellige typer af aktiviteter i byen. Det er yderligere vurderingen, at et forbrugerrettet fødevaremarked vil højne de emotionelle kvaliteter i høj grad, da det vil skabe en positiv op- 15 Forslaget uddybes i afsnit 20.3 Regional dynamo for sundhedsfremme 16 Finansrådet har sammen med en lang række andre organisationer igangsat initiativet Copenhagen Finance It Region (CFIR), der netop sigter på at udvikle hovedstadsregionen til et internationalt hot-spot for udvikling, test og brug af finansielle it-løsninger. 17 Forslaget uddybes i afsnit 20.1 Opkobling på eksisterende klyngeinitiativer 19

20 mærksomhed omkring Høje-Taastrup samt være med til øge synligheden af byudvikling omkring Høje Taastrup Station og City 2. Desuden vil et forbrugerrettet fødevaremarked være med til yderligere at styrke den øvrige detailhandel i Høje Taastrup, og vurderingen er derfor at initiativet vil have en umiddelbar beskæftigelsesmæssig effekt, da flere vil handle i både City 2 og Høje Taastrup by. Et forbrugerrettet fødevaremarked kan også være med til at sætte fokus på Høje-Taastrups eksisterende erhvervsstyrker inden for fødevaresektoren, hvor fx KU Life, Slagteriernes Forskningsinstitut og virksomheder som Bülow lakrids, Nørrebro bryghus, Beauvais Foods A/S og Kohberg Brød A/S allerede er beliggende i kommunen. På sigt kan sektoren udvikles til en klynge, hvor hele værdikæden fra forskning til distribution og detailsalg af fødevarer er repræsenteret. De langsigtede økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter af en målrettet indsats på fødevareområdet vurderes derfor som gode Forslaget uddybes i afsnit 20.2 Københavns spisekammer 20

21 6. Hovedspor 3: Det gode liv som vækstmotor Erfaringen fortæller, at det ikke er nok med en god erhvervsservice. Kommunal udvikling handler om at komme hele vejen rundt og sikre tilbud til hele familien mht. daginstitutioner, folkeskoler, fritidstilbud og kultur- og byliv. Det tredje hovedspor omhandler rammerne for hverdagslivet udenfor arbejdspladsen og erhvervslivet generelt. Hovedsporet indeholder dermed indsatser, der gennem en øget bosætning styrker væksten i Høje-Taastrup. Målet med indsatserne er at skabe rammerne for det gode hverdagsliv, der understøtter potentielle tilflytteres idé om et liv uden for, men tæt på København med plads til familie og karriere i grønne omgivelser. Initiativerne skal således appellere til den voksende gruppe af veluddannede kvalitets- og miljøbevidste familier med mellemklasse indkomster, der flytter fra København for at realisere drømmen om livet på landet tæt på byen. For spørger man de borgere, der allerede bor i Høje-Taastrup Kommune, er det mest positive, der falder mange ind, at man bor tæt på København, men næsten ude på landet, jf. den gennemførte perceptionsanalyse. 6.1 Anbefalinger til konkrete indsatser På baggrund af de gennemførte analyser anbefaler konsulentteamet, at der i den fremtidige vækststrategi for Høje-Taastrup Kommune prioriteres en række indsatser, der kan være med til at vende en tendens med nettofraflytning til en udvikling med positiv nettotilflytning af ressourcestærke borgere i den erhvervsaktive alder. 19 Det anbefales, at følgende prioriteres: Analyser har vist, at adgang til skov og vand er to forhold, der hæver et områdes attraktionsværdi væsentligt, og der 20 eksisterer allerede i dag flere rekreative områder i Høje-Taastrup Kommune som eksempelvis Hedeland, men percepti- 19 Danmarks Statistik: Samlet statistik til planredegørelsen DEL 1 (2011). 20 Se eksempelvis MiljøDanmark (2005): Naturopretning er guld værd for husejerne og Skov- og Naturstyrelsen (2002): Værdisætning af statslig skovrejsning. En husprisanalyse. En netop offentliggjort statistik fra EDC-mæglerne er med til at underbygge disse analyser. EDC har for første gang udarbejdet en prisstatistik for villaer, der også tilgodeser boligens beliggenhed. Det er gjort ved at undersøge, hvad det samme hus koster, hvis det ligger på en henholdsvis dårlig, gennemsnitlig eller fremragende beliggenhed. Forskellen i pris på tilsvarende huse er i Høje-Taastrup Kommune på kr., hvilket svarer til 33 pct.. Yderligere kan det nævnes, at man i Århus Kommune har valgt at arbejde strategisk med skovrejsning som en del af planlægning for dels at styrke de rekreative områder, dels som en del af arbejdet med at sikre drikkevandsressourcerne (http://www.aarhusportalen.dk/default.asp?id=429&ajrdcmntid=33107). 21

22 onsanalysen viser, at borgere uden for kommunen ikke kender området og ikke forbinder Høje-Taastrup Kommune med grønne arealer. 21 Kommunens grønne profil bør derfor styrkes, og det kan ske via bredere kommunikation om eksistensen af de rekreative områder i Høje-Taastrup ligesom en mere aktiv brug af og kommunikation om områderne til forskellige events som fx Opera Hedeland vil være med til at øge områdernes synlighed bredt i befolkningen. Derigennem vil Høje-Taastrups grønne profil styrkes. Vurderingen er, at indsatsen vil hæve Høje-Taastrups emotionelle værdi væsentligt, og indsatsen besidder en høj realiserbarhed. Der er primært tale om en intern indsats i kommunen, hvor der dels sættes ekstra fokus på bred kommunikation om rekreative områder og ny skovrejsning, dels skabes større synlighed omkring mulighederne for at afholde forskellige events og arrangementer i de eksisterende grønne områder 22. Der er stigende fokus på miljørigtige energiløsninger, lavenergihuse og bæredygtighed, ligesom der ses en tendens mod større boliger og alternative boformer som fx bofællesskaber. Der er med andre ord et stigende fokus på et bæredygtigt liv i samspil med naturen og fællesskab mellem mennesker. Det anbefales, at Høje-Taastrup Kommune udnytter dette momentum til at tiltrække borgere, for hvem natur, miljø og fællesskab er i centrum. Ifølge perceptionsanalysen forbinder kun 11 pct. af de adspurgte borgere uden for Høje-Taastrup Kommune kommunen med interessante boliger, og endnu færre med spændende arkitektur. Høje-Taastrup Kommune er for mange lig med betonbyggeri og kedelig forstad. Spørger man omvendt de eksterne respondenter, hvad der skulle til, for at de ville flytte til Høje-Taastrup Kommune, vægter muligheden for dels at få en billig bolig, dels at få en større og bedre bolig højest blandt en række forhold. Vurderingen er på den baggrund, at udvikling og markedsføring af boligmassen bør vægte tungt i Høje-Taastrup Kommunes arbejde med at tiltrække nye borgere. Dette understreges i øvrigt også af, at halvdelen af de adspurgte borgere i kommunen valgte Høje-Taastrup, fordi de fandt den rigtige bolig dér. Der skal på den baggrund arbejdes målrettet med at ændre det grå og kedelige boligimage, som Høje-Taastrup Kommune har. Det gøres via de eksisterende udviklingsprojekter som Vision Gammelsø inden for rammerne af Eco-life initiativet, ligesom der skal være fokus på ressourcestærke borgeres boligpræferencer. Det vil sige, at der i Høje-Taastrup Kommune skal byudvikles for at tiltrække ressour- 21 Jf. bilag 1. Der er 39 pct. af borgerne bosat uden for Høje-Taastrup Kommune, der opfatter Høje-Taastrup Kommune som attraktiv med mange grønne områder. Blandt kommunens egne borgere er det 80 pct.. 22 Forslaget uddybes i afsnit 21.2 Høje-Taastrup Københavns grønneste forstad 22

23 cestærke borgere, som både prioriterer miljørigtige boliger med mange kvadratmeter, adgang til naturen og et varieret byliv højt. Det er vurderingen, at sådanne initiativer er nødvendige for at tiltrække de ressourcestærke borgere og dermed på sigt styrke skattegrundlaget i Høje-Taastrup Kommune. Investering i initiativer som fx energirigtig renovering af den eksisterende boligmasse, udvikling af boligområder med fokus på bæredygtighed, store boliger og plads til alternative boformer vurderes derfor samlet at have en positiv langsigtet økonomisk effekt for Høje-Taastrup Kommune. Det er også vurderingen, at initiativerne samtidig er givtige i forhold til at styrke både de emotionelle samt funktionelle værdier i Høje-Taastrup. Yderligere vurderes realiserbarheden at være god, idet der allerede i dag er taget fat på indsatsen med projekter som Vision Gammelsø, udviklingen af bymidten omkring Høje Taastrup Station samt klimakommune initiativet 23. Initiativer der skal kommunikeres bredt hos eksempelvis ejendomsmælgere og på boligsøgningsider. Der skal i udviklingen af kommunes institutionstilbud sættes fokus på mere end pasning af børnene. Der skal skabes institutioner, der kan fungere som vejviser for landets øvrige kommuner for på den måde at skabe fokus om det positive arbejde i Høje-Taastrup Kommune omkring udviklingen af tidssvarende institutioner og profilskoler, og derigennem udvikle mulighederne for vækst i kommunen. Perceptionsanalysen viser i den sammenhæng, at Høje-Taastrup Kommunes borgere vægter styrkelse af børnepasning og folkeskole meget højt, når de bliver spurgt til, hvordan kommunen fremover skal skabe udvikling og vækst. Høje-Taastrup Kommune har allerede med initiativer som Morgendagens institution, skole og klub taget fat på indsatsen. Dette udgangspunkt skal anvendes strategisk i den fremadrettede indsats for fremtiden daginstitutioner. Analyser viser, at gode daginstitutionstilbud og en velfungerende folkeskole er afgørende faktorer, når børnefamilier skal vælge bosted. 24 Perceptionsanalysen tillægger også gode folkeskoler og børnehaver central betydning for 29 pct. af de adspurgte borgere uden for Høje-Taastrup Kommune. 25 Yderligere viser forskning på området, at børns karakter ved folkeskolens niendeklasses eksamen påvirkes positivt af den normering, som barnet havde 10 år tidligere i børnehaven. 26 Der er dermed et stort potentiale i at skabe daginstitutioner med fokus på børnene 23 Forslaget uddybes i afsnit 21.2 Høje-Taastrup Københavns grønneste forstad 24 Se eksempelvis Hans Skifter Andersen, Center for Bolig og Velfærd 2010: Når teltpælene rykkes op. Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager pct. af de adspurgte borgere uden for Høje-Taastrup Kommune, der altovervejende er i aldersgruppen år, angiver, at de ville lægge vægt på gode skoler og børnehaver. Til sammenligning ville fx 49 pct. lægge vægt på boligpriserne, 41 pct. på muligheden for en større/bedre bolig og 39 pct. arbejdsmæssige årsager. 26 Ugebrevet A4 (august 2011): Ingen ved, hvor mange der passer dit barn. 23

24 gennem nærværende voksne, og indsatsen er således med til at understøtte ambitionen bag det igangsatte program Morgendagens institution, skole og klub. Det anbefales, at Høje-Taastrup Kommune fortsat arbejder med daginstitutionernes fysiske rammer inde såvel som ude, så institutionerne i større grad understøtter potentielle udflytteres idé om et liv uden for København. Høje- Taastrup Kommune har allerede taget fat på indsatsen gennem de 27 planlagte og syv gennemførte energirigtige renoveringer, der bl.a. er med til at forberede daginstitutionernes indeklima. Denne indsats anbefales udbygget, så udendørsarealerne i større grad afspejler kommunens geografiske størrelse. Det vil sige, at udendørsarealerne skal være tydeligt større sammenlignet med fx Københavns og Frederiksberg kommuner. Vurderingen er, at en indsats målrettet daginstitutionsområdet med fokus på en attraktive fysiske rammer, stor pædagogisk faglighed samt nærværende voksne vil højne kommunens emotionelle værdier i kraft af forældrenes positive oplevelse af daginstitutionerne i Høje-Taastrup. Dette vil have en positiv langsigtet økonomisk effekt og bidrage til det lange seje træk, det er at skabe blivende kommunal vækst. Realiserbarheden vurderes at være god, idet der primært er tale om en indsats i kommunen, der er uafhængig af eksterne samarbejdspartnere. Yderligere vurderes realiserbarheden som god, da indsatsen også for en stor parts vedkommende handler om en bredere kommunikation af allerede igangsatte initiativer fx via boligsøgningssider og i sammenhæng med flytbare vandreudstillinger. Desuden vurderes indsatsens realiserbarhed som god, idet området oplever stor generel politisk opmærksomhed, og der således eksisterer forskellige støtteog samarbejdsmuligheder i regi af fx Kvalitetsfonden, der i perioden råder over 22 mia. kroner til statslig medfinansiering af kommunale projekter inden for renovering og byggeri af dagsinstitutioner og folkeskoler. Ligesom også fonden Realdania har haft fokus på området og har udviklet et modelprogram for daginstitutioner, hvor der bl.a. sættes fokus på inde- og udeaktiviteter Forslaget uddybes i afsnit 21.1 Attraktive rammer for tilflyttende medarbejdere med familier 24

25 7. Organisering af fremtidens erhvervsfremme Den organisatoriske forankring af erhvervsfremmearbejdet er en central forudsætning for fremtidens vækst i Høje-Taastrup. I de senere år er den klassiske erhvervsservice, fx håndtering af miljøgodkendelser og byggetilladelser, blevet udvidet med strategisk erhvervsfremme. Det vil sige, at fokus i erhvervsfremmesystemet er forandret. Billedligt talt er det gået fra forvaltning og erhvervsbetjening til udvikling og strategisk samarbejde. Det sker som led i et helhedssyn på byudvikling, hvor koblingen mellem bosætning, erhvervsudvikling og kommunens økonomiske udvikling står centralt. På den måde er erhvervsområdet rykket op i kommunehierarkiet og indtager i en række kommuner en meget central placering. Den strategiske erhvervsfremme er dermed rykket ind på borgmesterkontoret, og i de kommuner, hvor erhvervsområdet står mest markant, er fællestrækket, at kommunens direktion, det politiske niveau og erhvervslivet står tæt sammen. Som en del af forandringen i kommunernes tilgang til erhvervsservice og fremme er der sket et skifte i den måde, kommunerne samarbejder på. De tværkommunale samarbejders geografi har ændret sig fra fokus på kommunegrænser, over faste tværkommunale samarbejder til nu i stigende grad at være fleksible samarbejder kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Det vil sige, at rationalet for de kommunale samarbejder har ændret sig fra at være bestemt af kommunegrænsernes geografi til i højere grad at være betinget af fælles interesser og berøringsflader inden for forskellige brancher og erhvervsområder, hvor kommunernes rolle er at facilitere dialog og agere som epicentre for erhvervsudviklingen. Særligt udviklingen af erhvervsklynger står som billede på denne forandring. Det er i den kontekst, at den fremtidige erhvervsstrategiske indsats for at skabe vækst i Høje-Taastrup skal udmøntes. 7.1 Anbefaling I forhold til de klassiske erhvervsserviceopgaver, er det konsulentteamets vurdering, at der skal laves en køreplan for, hvordan virksomhederne serviceres. Det drejer sig om key account-funktioner, hvor virksomhederne har en fast personlig kontakt i kommunen, øget fokus på fleksibilitet og service i forhold til lovpligtige kerneleverancer som byggetilladelser og lignende. Høje-Taastrup har et fint renommé, men der fokuseres kraftigt på at styrke erhvervsfremmesystemet i mange Hovedstadskommuner. Hertil kommer, at der bør udvikles en professionel strategi til at kunne reagere på henvendelser fra interesserede danske og internationale virksomheder, der overvejer at investere i Høje-Taastrup. Det drejer sig om aktivering af politisk bistand, herunder borgme- 25

26 sterens rolle, ejendomsmæglernetværk, rundvisninger, samspil med investeringsfremmeorganisationer og introduktion til Høje-Taastrup via professionelt engelsksproget materiale og business cases, der illustrerer fordelene ved at drive virksomhed her. Det er konsulentteamets klare overbevisning, at fremtidens erhvervsstrategiske samarbejde er båret af fælles interesse og ikke af geografi, hvilket betyder, at kommunen dels bør samarbejde med en bred vifte af andre kommuner, regioner og organisationer, dels at samarbejdspartnerne ændrer sig afhængigt af branche, sektor og udviklingsområde. Inden for fødevarebranchen er det fx relevant for Høje-Taastrup Kommune at samarbejde med aktører i Region Sjælland, mens det inden for transportområdet er kommuner som Greve, Køge og Hvidovre, der er potentielle samarbejdspartnere. Derudover skal den kommunale erhvervsservice i højere grad tilpasse de forskellige virksomhedstyper, idet den service, som virksomhederne efterspørger, er afhængig af fx deres størrelse og alder. Ligesom en tættere og mere åben dialog med og inddragelse af erhvervsliv, uddannelses- og kulturinstitutioner er et vigtigt led i indsatsen for at styrke væksten i kommunen. Det er en fælles opgave at udvikle kommunen, så den er attraktiv for både erhvervsliv og borgere. Den fremtidige strategiske indsats for at styrke væksten i Høje-Taastrup er dermed ikke forankret ét sted, og er ikke alene et anliggende for det lokale erhvervsråd eller erhvervskontor, men involverer på den ene side en bred vifte af aktører inden for kommunens forskellige forvaltninger og institutioner og på den anden side flere varianter af samarbejde. Det er således konsulentteamets vurdering, at der er behov for flere typer af samarbejde med forskellige kommuner. Et tættere samarbejde med Roskilde kommune synes oplagt på en række områder. Roskilde har en stærk turisme og oplevelsesøkonomisk position og Høje-Taastrup en stærk erhvervsposition. I fællesskab kunne bl.a. udvikles: Uddannelse og forskning, hvor Roskilde har en række markante tilbud herunder ikke mindst universitetsuddannelser tæt på Høje-Taastrup. Bosætning, hvor Høje Taastrups projekt Vision Gammelsø ligger tæt på Roskildes succesfulde udvikling af Trekroner. Her kunne være synergier ift. fælles udvikling af disse nye bydele. Grøn strategi, hvor Hedeland kan udvikles og markedsføres stærkere i fællesskab. Fødevareområdet, hvor samspil mellem Copenhagen Markets i Høje Taastrup og Madkulturen i Roskilde kunne være en mulighed. Samtidig er det konsulentteamets vurdering, at samspil med Roskilde på tværs af to regioner er en klar styrke, når det gælder finansiering og politisk opbakning til større satsninger. På de øvrige udviklingsområder kan der tænkes i andre kommunale partnerskaber. Det gælder fx transportområdet, hvor kommuner som Køge og Brøndby kunne være oplagte at samarbejde med i forhold til udvikling af klyngedannelse, forsknings- og innovationsprojekter samt styrkelse af rammebetingelserne for transporterhvervet. Men også København, Tårnby, Helsingør og Ringsted har betydelige transporterhverv, hvilket understre- 26

27 ger potentialet i at være centrum i en større tværregional klynge. I et endnu større perspektiv kunne Helsingborg og Malmø også være interessante parter. Når det gælder den voksende IT- og finans kan der tænkes en IT-akse med samspil med Ballerup og Københavns kommuner, som har markante virksomheder inden for dette område. Et første skridt vil efter konsulentteamets vurdering være at tage initiativ til en række møder, hvor virksomhederne branchevis inviteres til strategidrøftelser sammen med ledende kommunale medarbejdere og det politiske niveau. Formålet er at invitere til fælles arbejde og nedsætte evt. arbejdsgrupper til realisering af de erhvervspolitiske målsætninger, som virksomheder og kommune er enige om. Udover virksomhedsrepræsentanter anbefales også at inkludere lokale forsknings- og videninstitutioner. Styrken i det branchenære erhvervssamspil er efter konsulentteamets opfattelse at: Indsatsen forankres i et inkluderende fællesskab. På den måde er det ikke kommunens eller virksomhedernes ansvar. Det er et fællesskab. Det giver mulighed for mere målrettet samspil i forskellige tempi. Nogle brancher, fx transport eller fødevarer, er meget stærkt repræsenteret og kan formentlig udvikle ganske ambitiøse erhvervsstrategiske strategier, mens det for andre brancher mere handler om at knytte servicen op på eksisterende tilbud uden for kommunegrænsen. Det øger forståelsen af at initiativet kommer begge veje fra. På den måde kan der satses på områder, hvor der er en stærk opbakning og de rette personer til stede til at drive det. 27

28 DEL 2: SWOT-analyse 28

29 8. Introduktion til SWOT-analysen I denne SWOT-analyse præsenteres først Høje-Taastrup Kommunes styrker, muligheder og fordringer inden for en række overordnede rammevilkår. Det drejer sig om infrastruktur, bosætning og image samt beskæftigelse og uddannelse. Kommunaludvikling skal imidlertid ses i en større sammenhæng, hvor bl.a. den regionale erhvervsstruktur har betydning for, hvilke områder der kan udvikles kommunalt via eksempelvis partnerskaber eller opkobling på eksisterende klyngeinitiativer. Derfor sættes Høje-Taastrup, i SWOT-analysen, i en regional erhvervsmæssig sammenhæng inden fokus rettes mod kommunens nuværende erhvervsstruktur, der analyseres mere dybdegående i forhold til nuværende betydningsfulde erhvervssektorer som transport, finansiel it og handel. Formålet med SWOT-analysen er således at udpege Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner såvel som udfordringer, og analysen har, sammen med idékataloget (se rapportens del 3) udgjort grundlaget for strategiprocessens diskussioner og de fremadrettede anbefalinger til indsatser for at skabe fremtidens vækst i Høje-Taastrup (se SWOT-matrix næste side). 29

30 SWOT for Høje-Taastrup Kommune 2012: Styrker Svagheder o o o Høj tilgængelighed via kollektiv trafik Optimale infrastrukturelle forbindelser Et stort og varieret handelsliv o Dårligt image bredt i befolkningen uden for Høje-Taastrup Kommune: kedelig forstad, betonbyggeri, ghetto, integrationsproblemer o o o o o o En stærk transportsektor, der bl.a. profiterer af kombiterminalen og den gode infrastruktur Tilstedeværelse af flere store fødevarevirksomheder, samt interessante F&U institutioner på fødevareområdet Mange arbejdspladser inden for finans-it Stort arbejdskraftopland God balance mellem by og land Mange grønne og rekreative områder o o o o o o De fleste borgere uden for kommunen kender kun Høje-Taastrup af navn Svag erhvervsmæssig profil udadtil Infrastrukturen opdeler kommunen Lavt uddannelsesniveau blandt kommunens privatansatte Få videntunge virksomheder Mangel på attraktive faciliteter og miljøer for iværksættere og mindre virksomheder o Lavere grundpriser og husleje o o o o o o o Muligheder Styrkelse af fødevaresektoren og handelslivet via Copenhagen Markets Tiltrækning af velfærdsteknologiske virksomheder i sammenhæng med Danske Handikaporganisationers nye domicil Udvikling af klynger inden for eksempelvis transport, fødevare og finans-it Forbedring af image og tiltrækning af ressourcestærke borgere via byudviklingsprojekter som fx Down Town Høje- Taastrup og Vision Gammelsøe Profilering af de rekreative områder og velfungerende kultur- og idrætsliv Tiltrækning af videntunge erhverv og statslige arbejdspladser o Trusler Stigende konkurrence blandt kommuner om tiltrækning af virksomheder og ressourcestærke borgere o Etableringen af letbanen langs Ring 3 o o o o Ensidigt fokus på det erhvervspolitiske område Stor konkurrence indenfor detailhandel fra nabokommunerne Demografisk udvikling Kilde: Oxford Research

31 9. Infrastruktur Høje-Taastrup udgør en del af Hovedstadsområdets Fingerby og er beliggende ca. midt på den såkaldte Roskildefinger - dvs. strækningen mellem København og Roskilde. Som følge af beliggenheden gennemskæres kommunen af en række store infrastrukturanlæg, som forløber øst - vest: Roskildevej, Holbækmotorvejen samt jernbanen mellem København og Roskilde og videre til Vestdanmark. Den eksisterende nord-sydgående motorvej grænser op til kommunens østlige del, og den planlagte nord-sydgående transportkorridor ligger mellem byområderne Høje- Taastrup og Hedehusene. Syd for kommunen findes arealer reserveret til yderligere østvestgående transportkorridorer. Høje-Taastrup er således beliggende i et infrastrukturelt kryds, hvor der er endog rigtig gode forbindelser mod både øst, vest, nord og syd. Dette udgør en stor styrke for erhvervsudviklingen i kommunen, men kan samtidig være en udfordring for udnyttelse af det åbne land, både på grund af støj fra trafikken og på grund af barrierevirkningen af de store infrastrukturanlæg. 31

32 Høje-Taastrup ideelle regionale placering medfører således en række udfordringer internt i kommunen. I et lokalt perspektiv er Høje-Taastrup udfordret af, at de tre stationsbyer Taastrup, Høje-Taastrup og Hedehusene skal udvikles som selvstændige byer. Byerne skal både rumme kvaliteter som traditionelle stationsbyer og som moderne byer i et netværk af bysamfund i storbyen. I dag er de til trods for tiltag i bl.a. Taastrup stadig præget af et generelt behov for omlægning af trafikken samt etablering af en mere sammenhængende bymidte i Høje-Taastrup by, styrkelse af den grønne ambition i Hedehusene, herunder udvikling af den helt nye grønne bydel i Gammelsø, samt udvikling af bymidte og stationsområde i Taastrup. En udvikling der allerede i Høje-Taastrup Kommune er taget initiativ til at ændre med eksempelvis en masterplan for omlægning af trafikken i Høje- Taastrup. Den stærke regionale infrastruktur som kendetegner Høje-Taastrup med god kollektiv transport og nærhed til de vigtigste trafikale hovedårer i Hovedstadsområdet, skal således suppleres af en bedre lokal infrastruktur, hvor bycentre, detailhandel, boligområder og erhvervsudvikling skal udvikles under hensyn til hinanden. 32

33 10. Bosætning og image Høje-Taastrup Kommunes byudvikling har mange facetter og kan ses som et katalog over de seneste 150 års byudvikling i Hovedstadsområdet: Landsbyer og traditionelle stationsbyer blev i løbet af den intensive udbygning i løbet af til en integreret del af Hovedstadsområdets Fingerplan. Kommunens nye by Høje Taastrup by opstod fra ca 1980 rundt om Høje Taastrup landsby, som et regionalt knudepunkt i Fingerplanens Roskilde-finger. Udviklingen har medført at et bredt udvalg af de forskellige tiders byplanlægningsmæssige koncepter kan genfindes i byområderne i Høje-Taastrup Kommune, eksempelvis: de traditionelle landsbyer med stjerneudstykning den (mere eller mindre selvgroede) selvgroede stationsby, Fingerbyens modernistiske bylandskaber, med funktion og infrastruktur i fokus, 80 ernes og 90 ernes trafikseparerede og funktionsopdelte byområder Høje Taastrup bymidte, som er en postmoderne nyfortolkning af den klassiske, planlagte integrerede by med karreer og gadenet. Byudviklingen i kommunen udgør dermed en spændende historie, som dog kan udnyttes endnu mere, og som kan sætte fokus på de mange forskellige typer af bosætningsmæssige kvaliteter, man kan finde i kommunen. Oxford Research har gennemført en perceptionsanalyse, hvor vi har kortlagt, hvordan borgere i Høje-Taastrup Kommune ser på kommunen og området, sammenlignet med borgere fra omegnskommunerne. 28 Analysen findes i bilag Dette er gennemført som en online-undersøgelse målrettet 308 repræsentativt udvalgte borgere (både fastboende og tilflyttere) i Høje-Taastrup Kommune og 520 borgere i udvalgte omegnskommuner i alderen år. De udvalgte borgere i Høje-Taastrup Kommune refereres der til som interne, mens borgerne i udvalgte omegnskommuner refereres til som eksterne. 33

34 Ser vi indledningsvist på, hvilken opfattelse folk har af Høje-Taastrup, så har borgere, der bor i Høje-Taastrup en væsentlig mere positiv opfattelse af området sammenlignet med borgere i omegnskommunerne. Knap halvdelen af indbyggerne i Høje-Taastrup har et decideret positivt indtryk af Høje- Taastrup, mens dette kun gælder for 8 pct. af de adspurgte udenfor kommunen. Selvom dette kendetegner en del forstadskommuner vest for København, er der et potentiale i at styrke den eksterne opfattelse af kommunen. 34

35 Bosætningspotentialer Ser man lidt dybere i tallene i perceptionsanalysen, fremgår det, at det særligt er Høje- Taastrups mange grønne områder, der kunne markedsføres bedre. Således opfatter hele 80 pct. af borgerne i Høje-Taastrup Kommunen som attraktiv med mange grønne områder, mens kun 39 pct. af borgere bosat udenfor kommunen har den opfattelse. Samtidig angiver 47 pct. af borgerne i Høje-Taastrup, at kommunen har interessante boliger, mens kun 11 pct. af de eksterne er enige heri. Yderligere er kun få borgere og eksterne enige i, at kommunen rummer spændende arkitektur. Det vidner om et betydeligt potentiale i at udvikle nye, interessante boliger, så flere borgere i Høje-Taastrup vil have en positiv opfattelse af boligudbuddet. Hertil kommer naturligvis, at der kan skabes en samlet fortælling om en kommune med store grønne områder og spændende boligtilbud. Det vil kunne ændre på omverdenens syn på Høje-Taastrup som bosætningskommune. Dette kunne kombineres med en satsning på nogle arkitektoniske pejlemærker, der kan sætte Høje-Taastrup på landkortet og give identitet. 35

36 Mange af de eksterne respondenter i perceptionsanalysen forbinder således Høje- Taastrup Kommune med kedeligt og gråt betonbyggeri. Spørger man omvendt de samme respondenter, hvad der skulle til, for at de ville flytte til Høje-Taastrup Kommune, vægter muligheden for dels at få en billig bolig, dels at få en større og bedre bolig højere end forhold som gode skoler og daginstitutioner, muligheder for kulturelle oplevelser mv. Udvikling og efterfølgende markedsføring af boligmassen bør således vægte tungt i Høje- Taastrup Kommunes arbejde med at tiltrække nye borgere. Dette understreges i øvrigt også af, at halvdelen af de adspurgte borgere i kommunen valgte Høje-Taastrup, fordi de fandt den rigtige bolig dér. Tallene i perceptionsanalysen viser til gengæld en større ensartethed i opfattelsen af Høje-Taastrup som handelsby, hvor 53 pct. af borgerne i Høje-Taastrup er positive, hvilket gælder 38 pct. af de eksterne respondenter. Her har Høje-Taastrup et relativt solidt varemærke som handelsby. 36

37 11. Beskæftigelse og uddannelse Beskæftigelse er en vigtig faktor i den kommunale økonomi, idet en høj andel beskæftigede, bidrager positivt til kommunens skattemæssige grundlag. Ligesom uddannelse er en vigtig parameter ikke bare i forhold til det skattemæssige grundlag i kommunen, men også i forhold til erhvervslivet og udviklingen. Tilstedeværelsen af de rette kompetencer kan være afgørende for kommunens evne til at tiltrække konkurrencedygtige virksomheder, som bidrager positivt til kommunens udvikling og økonomi. På uddannelsesområdet udmærker Høje-Taastrup Kommune sig ved at ligge tæt på de mange uddannelsesmuligheder i Hovedstadsregionen og Roskilde. I Høje-Taastrup Kommune er desuden lokaliseret en række uddannelsesinstitutioner, der udover den almene folkeskole tæller Høje-Taastrup Gymnasium, CPH-West 29 samt KU-LIFE Institut for Produktionsdyr og Heste. Derudover er Vejsektorens efteruddannelse, Beredskabsforbundets Uddannelsescenter samt Slagteriernes Forskningsinstitut lokaliseret i kommunen. Velfungerende overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse Andelen af elever med udenlandsk herkomst i grundskolen er 26 pct. i Høje-Taastrup Kommune, hvilket er en højere andel end både nabokommunerne og landet som helhed 30. På trods af den høje andel elever med anden etnisk baggrund end dansk er der i Høje-Taastrup en stor andel af unge, som går i gang med en ungdomsuddannelse (jf. tabel). 29 På CPH WEST i Taastrup findes en række voksenuddannelser. CPH-West i Taastrup tilbyder bl.a. det merkantile grundforløb (tidligere hg) til voksne, studenter eller folk, der har brug for ekstra støtte til at gennemføre forløbet. 30 Det daværende Integrationsministeriets udlændigedatabase i Danmarks Statistik, 37

38 Det vil sige, at overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse er velfungerende i Høje- Taastrup Kommune, og det må betragtes som en klar styrke i forhold til kommende generationers uddannelsesniveau. Også evnen til at fastholde unge med anden etnisk baggrund end dansk i uddannelsessystemet er en styrke i forhold til den befolkningsmæssige sammensætning i kommunen. Udfordringer på uddannelsesområdet Hvor Høje-Taastrup Kommune udmærker sig ved at have en høj andel af unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse, besidder kommunen omvendt en udfordring i forhold til at fastholde de unge på ungdomsuddannelserne. Høje-Taastrup har således en høj frafaldsprocent, der på de erhvervsfaglige uddannelser både overstiger niveauet for nabokommunerne, Region Hovedstaden og landet som helhed (jf. tabel). 38

39 Høje-Taastrup Kommune har allerede på nuværende tidspunkt taget fat på udfordring omkring det store fraflad på ungdomsuddannelserne. Som opfølgning på arbejdet med den nye skolestruktur har Høje-Taastrup Kommune således taget initiativ til indsatsen Morgendagens dagtilbud, skole og klub. Det overordnede formål med initiativet er at elevernes faglige udbytte af folkeskolen øges, at 95 pct. af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse og at der sker en bedre udnyttelse af ressourcerne 31. Samtidig besidder Høje-Taastrup en udfordring i forhold til at få flere unge i gang med en videregående uddannelse. Andelen af årige i Høje-Taastrup, som er i gang med en videregående uddannelse er lavere end gennemsnittet for nabokommunerne. Der er hhv. 17 pct. og 25 pct. af de årige i Høje-Taastrup og nabokommunerne, der er i gang med en videregående uddannelse (jf. tabel: Beskæftigelse og uddannelsesniveau). Det er imidlertid en selvstændig pointe, at den lave andel kan tilskrives, at de unge flytter fra kommunen for at uddanne sig i København og Roskilde. Høje-Taastrup står derfor overfor en udfordring i fremtiden i forhold til at tiltrække unge med videregående uddannelse eller sikre, at unge under uddannelse bosætter sig i kommunen. De her skitserede udfordringer relaterer sig til den fremtidige situation i forhold til arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Høje-Taastrup står imidlertid også overfor en mere present udfordring i forhold til det eksisterende uddannelsesniveau i arbejdsstyrken blandt de privatansatte. Hvis alene de privatansattes uddannelsesniveau betragtes er 33 pct. af denne gruppe i Høje-Taastrup Kommune uden en kompetencegivende uddannelse, mens det tilsvarende tal for privatansatte med en bachelor, lang videregående eller forskeruddannelse er 6 pct. 32. Det vil sige, at Høje-Taastrup Kommune er i top 10 over kommuner med de højeste andele af privatansatte uden en kompetencegivende uddannelse, mens kommunen ligger som nr. 41, når andelen af privatansatte med en bachelor, lang videregående eller forskeruddannelse betragtes. Høje-Taastrup Kommune sættes dermed i en sårbar situation i forhold til perioder med økonomisk recession, da ufaglærte traditionelt er den gruppe, der først afskediges, hvilket betyder flere på overførelsesindkomst og dermed en større økonomisk omkostning for kommunen. Yderligere peger fremtidige tendenser på, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde, mens de højtuddannede i stigende grad vil blive efterspurgt. 31 samt 32 Vækstforum Hovedstaden (2011): Hovedstadsregionen metropol med lokalt afsæt. Nye tal om faktiske erhvervsforhold Tallene er opgjort på baggrund af ansattes bopæl. 39

40 12. Høje-Taastrup i en regional sammenhæng Høje-Taastrup Kommune er beliggende i Region Hovedstaden og indgår dermed som en del af en større regional helhed, der har betydning i et erhvervsudviklingsperspektiv, idet der gennem samarbejde, strategiske alliancer etc. er mulighed for at skabe synergi mellem dels udviklingen i forskellige geografiske dele af regionen, dels indenfor forskellige brancher eller erhvervssektorer. Jobsituationen i erhvervslivet er en god indikator for, hvordan erhvervene klarer sig internationalt i konkurrencen med virksomheder fra andre dele af verden. Mange job i en internationalt konkurrenceudsat branche er et vink om en styrkeposition. Og dermed et vink om, at regionen, kommunen eller kommunegrupper, har særligt favorable vilkår for den branche. Dem kan region, kommuner m.fl. søge at udbygge yderligere, fx ved at styrke uddannelser, der målrettes branchespecifikke kompetencebehov, offentlig forskning, der kan udvikles til nye produkter i branchen, særlige forløb for iværksættere, fælles, international markedsføring af en stærk erhvervsklynge, etc. Som kortet viser, eksisterer der i Region Hovedstaden forskellige erhvervsspecialiseringer alt efter, hvor i regionen man befinder sig 33. Generelt kan man sige, at Nordsjælland er karakteriseret af især medicinal-, kemisk og elektronikindustri, IT og rådgivning, hvor 33 Man kan få et fingerpeg om styrkepositioner ved at se på specialiseringsgraden (SG). Den måler, om en branche har evnet at skabe mange job i et område, fx en kommune. I det følgende angiver SG, hvor stor betydning en bestemt branche har i en kommune i forhold til, hvor stor betydning branchen har for Danmark som helhed. En SG på fx 2 angiver, at en branche har dobbelt så stor betydning i kommunen, som branchen har på landsplan (målt på antal job). Fx at branchen fylder 10 pct. af den samlede beskæftigelse i kommunen, mod normalt kun 5 pct. som landsgennemsnit. Omvendt angiver en SG på 0,5, at branchen kun er halvt så stor i kommunen, som den er i en dansk gennemsnitskommune. Tallene inkluderer alle privatansatte. (kilde: Hovedstadsregionen metropol med lokalt afsæt. Nye tal om faktiske erhvervsforhold 2011). 40

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Erhvervspolitik. Ringsted en unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet. Vi vil gøre det nemt. for virksomheder.

Erhvervspolitik. Ringsted en unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet. Vi vil gøre det nemt. for virksomheder. Erhvervspolitik Ringsted en unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet Vi vil gøre det nemt for virksomheder at komme i gang og komme videre 1 Indholdsfortegnelse 2 I Ringsted er virksomhederne

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Baggrund. Erhvervsudvalget

Baggrund. Erhvervsudvalget Baggrund - Køge - en gammel industriby - Tradition for samarbejde mellem byråd, arbejdsgivere og lønmodtagere - Køge Erhvervsudviklingsråd (KEUR) - Fusion med Skovbo Kommune - En del af Region Sjælland

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Forord Høje-Taastrup 3.0 Høje-Taastrup Kommune er attraktiv både for mennesker, der søger bolig og for virksomheder, der ønsker at etablere sig. Det viser uafhængige undersøgelser.

Læs mere

Afslutning på SPI projektet

Afslutning på SPI projektet Afslutning på SPI projektet Om projektet Projektet Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI) blev sat i gang i 2011 og har løbet frem til sommeren 2014. Det samlede budget har udgjort 17,6 mio. kr.

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Indhold. Grundfortællingen 3. Bornholm nærhed i centrum 4. Målgrupper 6. Budskaber 8

Indhold. Grundfortællingen 3. Bornholm nærhed i centrum 4. Målgrupper 6. Budskaber 8 1 2 Indhold Grundfortællingen 3 Bornholm nærhed i centrum 4 Målgrupper 6 Budskaber 8 3 Grundfortællingen Hvad er en grundfortælling? Grundfortællingen er det koncentrerede produkt af hovedbudskaberne om

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

Sæt din kommune på landkortet

Sæt din kommune på landkortet Sæt din kommune på landkortet Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K Tel: +45 33 22 02 22 www.copcap.com Projekt SPI er et samarbejde mellem kommuner i hovedstadsregionen og Copenhagen Capacity.

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

KULTUR I KØGE KOMMUNE

KULTUR I KØGE KOMMUNE KI K K KULTUR I KØGE KOMMUNE KIKK er Køge Kommunes nye kulturstrategi. KIKK skal skabe puls, impuls og udvikling af et allerede mangfoldigt kulturliv i Køge Kommune. Kulturstrategien tilvejebringes gennem

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

DEN REGIONALE KOMMUNE EN VÆKSTSTRATEGI PÅ TRE KLINGER' BO RASMUSSEN, KOMMUNALDIREKTØR GLADSAXE KOMMUNE

DEN REGIONALE KOMMUNE EN VÆKSTSTRATEGI PÅ TRE KLINGER' BO RASMUSSEN, KOMMUNALDIREKTØR GLADSAXE KOMMUNE DEN REGIONALE KOMMUNE EN VÆKSTSTRATEGI PÅ TRE KLINGER' BO RASMUSSEN, KOMMUNALDIREKTØR GLADSAXE KOMMUNE Agenda Case 1: Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Case 2: Ringby-letbanesamarbejdet

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Udkast til erhvervspolitik pr. 1. februar Vision

Udkast til erhvervspolitik pr. 1. februar Vision Udkast til erhvervspolitik pr. 1. februar 2016 Vision Skanderborg Kommune ligger i hjertet af østjyske vækstcentrum og er én af Danmarks mest attraktive erhvervskommuner. Vi har unikke rammevilkår for

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere