3.3.2 Begrebsafklaring Virksomhedskategorisering Oplevelsesøkonomi Innovation... 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3.3.2 Begrebsafklaring... 11. 3.3.2.1 Virksomhedskategorisering... 11. 3.3.2.2 Oplevelsesøkonomi... 11. 3.3.2.3 Innovation... 12"

Transkript

1

2 Indhold 1. Resumé Abstract Indledning Baggrund for emnevalg Problemformulering Struktur, begrebsafklaring og afgrænsning Struktur Begrebsafklaring Virksomhedskategorisering Oplevelsesøkonomi Innovation Kvalitativ interview Afgrænsning Valg af metode Litteratursøgning Søgesteder Kilder Metateori Etiske overvejelser Kritiske overvejelser Videnskabsteoretiske overvejelser Forforståelse Menneskesyn Interview Indsamling af empiri Interview-guide Lise Fuhr Frandsen 2

3 5.3 Tematisering Arbejdsproces Triangulering Design Spørgsmål Transskribering Analyse Verifikation Rapportering Teori Oplevelsesøkonomi Økonomisk udvikling Oplevelsens placering i forhold til forbrugeren Oplevelseskompasset Forbrugerens behov Fødevarer og forbrugeren Innovation Indsatsområder og graden af innovation Processer og modeller Co-creation betydning for innovation Analyse Interview Interview Interview Opsummering Interview 1 Opsummering (bilag 5) Interview 2 Opsummering (bilag 6) Interview 3 Opsummering (bilag 7) Analyse Oplevelsesøkonomi Lise Fuhr Frandsen 3

4 7.5.2 Innovation Co-creation Diskussion Interviews Teorier Oplevelsesøkonomi Innovationsmodeller Co-creation Konklusion Praksisrelaterede overvejelser og perspektivering Praksisrelaterede overvejelser Perspektivering Referenceliste Bilagsoversigt Bilag 1 Økonomiske distinktioner Bilag 2 Gastronomisk Co-creation Projektbeskrivelse Bilag 3 Interviewguide Bilag 4 Mail til informanter Bilag 5 Analyse trin 3, Falslevgård Mølle Bilag 6 Analyse trin 3, Ismejeriet Ny Lundgård Bilag 7 Analyse trin 3, Dupont Bilag 8 Udvikling af økonomisk værdi Bilag 9 - Oplevelsessfærer Bilag 10 Oplevelseskompasset Lise Fuhr Frandsen 4

5 1. Resumé Titel: Oplevelsesøkonomi og innovation hos mikro-fødevareproducenter Skrevet af: Lise Fuhr Frandsen Oplevelsesøkonomi er for mange brancher et vigtigt fokuspunkt, når der skal skabes vækst og udvikling. Som fødevareproducent kan man bevidst bruge oplevelser både som underholdning og som uddannelse, og give forbrugeren mulighed for selv at være med til at skabe sin oplevelse. Anvendelse af innovationsprocesser og co-creation, når man arbejder med produktudvikling giver mulighed for at anskue ideer fra mange vinkler og involvere flere aktører i processerne. Deltagelse i netværk og udvikling med samarbejdspartnere er en mulighed for mikro-fødevareproducenter, som ikke selv kan besidde alle kompetencer. Problemformuleringen for opgaven er: Hvorfor kobler mikro-fødevareproducenter udvikling og innovationsprocesser med oplevelsesøkonomi?. Dette undersøges ved at gennemføre kvalitative interviews med to mikro-fødevareproducenter og en stor fødevareproducent. Den indsamlede empiri analyseres på baggrund af udvalgte teorier om oplevelsesøkonomi, innovation og co-creation. Resultater viser, at mikro-fødevareproducenter arbejder med innovation og oplevelsesøkonomi, når de udvikler på deres produkter eller udvider med nye tiltag. De anvender blot ikke ordene innovation og oplevelsesøkonomi direkte i beretningerne om deres livsverden. Konklusion på opgaven er, at mikro-fødevareproducenter kobler innovationsprocesser og oplevelsesøkonomi, når de arbejder med at udvikle deres produkter af flere årsager. De ønsker brændende at fortælle de gode historier, der er knyttet til deres produkter og måderne, hvorpå de produceres. Samt, at der er behov for at have fokus på andre aktiviteter end blot deres primærprodukt for at kunne skabe og bevare en rentabel forretning. Antal tegn: 1773 Lise Fuhr Frandsen 5

6 2. Abstract Title: Experience economy and innovation in relation to micro food producers Written by: Lise Fuhr Frandsen For many industries experience economy is an important focus point, when aiming at creating growth and development. Food producers can purposely use experiences both as entertainment and education, and present the consumer with the possibility of co-creating the experience. The use of innovation processes and co-creation when working with product development, provide the possibility of investigating ideas from many angles and involve other key players in the process. Participation in networks and development with partners is a possibility for the micro food producers, who cannot embrace all tasks themselves. The problem formulation for this project is: Why do micro food producers connect development and innovation processes with experience economy?. This is investigated by carrying out qualitative interviews with two micro food producers and a major food producer. Based on elected theories on experience economy, innovation and co-creation the empirical data is analyzed. The results show that micro food producers work with innovation and experience economy, when they develop their products or expand with new initiatives. However they do not use the words innovation and experience economy directly in the narration of their life stories. In conclusion, the fact is that the micro food producers connect innovation processes and experience economy when they work with product development for several reasons. They have a strong desire to tell the good stories related to their products and the manner in which they are produced. Also, there is a need to focus on other activities than their primary product in order to create and maintain a profitable business. Antal tegn: 1780 Lise Fuhr Frandsen 6

7 3. Indledning I dette afsnit præsenteres emnevalget og problemformuleringen, som er fokus og den røde tråd i opgaven. Strukturafsnittet giver en gennemgang af opgavens opbygning og indholdet i de enkelte hoved- og underafsnit. Centrale begreber og teorier defineres i afsnittet begrebsafklaring, og det berøres kort i afgrænsningsafsnittet hvilke teorier, der er medtaget i opgaven. Endelig gives enkelte eksempler på teorier, som også kunne have været interessante at arbejde med. 3.1 Baggrund for emnevalg I Pine og Gilmores bog Oplevelsesøkonomien arbejde er teater og enhver virksomhed en scene bliver vi præsenteret for den nyeste økonomiske platform at skabe værdi ud af noget, som virksomhederne tidligere gav væk (Pine & Gilmore, 2009, s. 8 og 96). Der er sket en udvikling i den måde, et produkt bliver betragtet på fra det uforarbejdede produkt, forarbejdningen af produktet, det ekstra man kan tilbyde sammen med produktet, f.eks. i forhold til service, eller noget helt ekstra, som ud over selve produktet også giver en oplevelse i forbindelse med brug af produktet (Ibid., s. 16). Ved at tilpasse oplevelsen til det enkelte menneske vil man, ifølge Pine og Gilmore, udover at give mennesket en oplevelse også kunne skabe en forandring af selve mennesket (Ibid., s. 226). Pine og Gilmores bog udkom i 1999, og der er i de senere år kommet flere bud på, hvad oplevelsesøkonomi er, og hvordan den defineres i bl.a. Følelsesfabrikken, som måden hvorpå produktet eller ydelsen sælges (Lund, Nielsen, Goldschmidt, Dahl & Martinsen, 2005, s. 40) og Oplevelsesbaseret Kommunikation, der arbejder med involvering af vore sanser (Ørnbo, Sneppen og Würtz, 2004, s. 104). I et samfund hvor fokus har været på forbrug, og hvor trenden nu går mod en mere bevidst adfærd (Det etiske råd, u.å.) er en af de scener, hvor forandring og fornyelse kan spille en vigtig rolle i valget af de fødevarer vi spiser, både i relation til ernæring og sundhed (Fødevarestyrelsen, 2013) og i forhold til menneskets identitetsfølelse (Nickelsen & Scheuer, 2009, s. 708) samt et ønske om at spise mad, der kan bibringe spiseoplevelser (Pine & Gilmore, 2009, s. 228). Oplevelsesøkonomi er et vigtigt parameter, både for små og store virksomheder, når man ønsker at udvikle og udvide sin forretning (Erhvervs- og Byggestyrelsen & Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, 2011, s. 3), da man kan arbejde med mange faktorer, som ikke direkte har forbindelse med selve produktet, men som er stærkt forbundet dermed. Lise Fuhr Frandsen 7

8 For fødevareproducenterne er der et stort potentiale i forhold til at opdyrke nye markeder i oplevelsesøkonomien (Pine & Gilmore, 2009, s ) ved f.eks. at tilbyde ernæringsvejledning som en del af et restaurantbesøg, eller at lade folk møde lokale producenter og give dem indsigt i fødevarernes vej fra jord til bord (Pedersen, Diekmann & Holm, 2011, s. 4). Innovation som redskab til at arbejde med oplevelsesøkonomi og i det hele taget udvikling af et produkt åbner op for at tage udgangspunkt i både viden og ikke-viden ud fra Lotte Darsøs innovationsprocesmodel (Darsø, 2003, s. 4 og Darsø, 2011, s. 67). For mange fødevareproducenter, og virksomheder generelt, vil det være et nyt felt at skulle arbejde med oplevelsesøkonomi, og derfor vil feltet med ikke-viden være et både spændende, men også skræmmende felt at bevæge sig ind på (Darsø, 2003, s. 6). Hos de større fødevareproducenter vil der oftest være en bredere organisation og hermed flere hænder til at tage sig af de forskellige administrative opgaver, herunder innovation, og det kan være vigtigt at kunne samarbejde på tværs af organisationer og faggrænser for at få succes med innovation (Brink, 2011, s. 26). For mikro-, små og mellemstore fødevareproducenter ligger innovationen ofte hos iværksætteren eller produktudvikleren selv, og der kan være meget kort fra idé til udførelsen. Men arbejdsbyrden i forhold til udvikling og implementering kan være stor for en lille arbejdsstyrke, som også skal holde den daglige drift og administration kørende (Pedersen et al., 2011, s. 8). I Assessing the Work Environment for Creativity præsenterer Amabile, Conti, Coon, Lazenby & Herron det udsagn, at miljøet i en organisation vil have stor indflydelse på det innovative arbejde der udføres (Amabile, Conti, Coon, Lazenby & Herron, 1996, s. 1157) i forhold til f.eks. kreativitet, frihed til at arbejde kreativt og de ressourcer som er tilgængelige (Ibid., s. 1159). For alle typer fødevareproducenter er der brug for udvikling og innovation for at kunne bevare eller øge konkurrenceevnen i den pressede økonomi, som der opereres i, og det er vigtigt, at alle niveauer på tværs af organisationen er involveret i innovationen (Brink, 2011, s ). I projektet Gastronomisk Co-creation samarbejder Via University College med udvalgte fødevarevirksomheder om at løse innovative problemstillinger hos virksomheder (bilag 2). Formålet er at udvikle og afprøve en bæredygtig innovationsmodel, der faciliterer iværksættelsen af gode, innovative ideer med potentiale til at løse forbrugerens behov, og som kan skabe Lise Fuhr Frandsen 8

9 økonomisk vækst for virksomheden (bilag 2), med fokus på virksomheder i fødevarebranchen. Jeg deltager sideløbende med denne opgave i udvalgte innovationsforløb med en større fødevareproducent (se beskrivelse i analyse-afsnit). Co-creation medtages derfor i opgaven i forhold til betydningen af at anvende åben innovation og invitere andre partnere til at deltage i udviklingsarbejdet (Chesbrough, 2003, s. 37). For en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ledelse, Fødevarer og Service er det vigtigt at kunne arbejde tværfagligt, og her kan innovationsprocesser være et vigtigt redskab for at skabe et innovativt miljø, hvor man kan opnå en struktureret og optimal produkt- og konceptudvikling. Denne opgave vil komme til at berøre mikro-fødevareproducenters måder at arbejde med oplevelsesøkonomi og innovation med det formål at belyse, hvorfor det er attraktivt at koble disse begreber ud fra hypotesen, at det vil gøre en forskel i forhold til omsætning og i forhold til producenternes personlige engagement i produkterne og historien bag. 3.2 Problemformulering Hvorfor kobler mikro-fødevareproducenter udvikling og innovationsprocesser med oplevelsesøkonomi? 3.3 Struktur, begrebsafklaring og afgrænsning I dette afsnit gives en gennemgang af strukturen i opgaven og en begrebsafklaring. Herunder hvilke områder indenfor oplevelsesøkonomi og innovation der medtages, og i afgrænsningen hvilke områder, der udelades af hensyn til opgavens kvalitet Struktur Denne opgave er et litteraturstudie i kombination med kvalitative interviews gennemført med tre fødevareproducenter. Der er søgt litteratur om emnerne oplevelsesøkonomi, innovation og innovationsprocesser samt co-creation i videnskabelige databaser, på biblioteker og bredt på internettet. Litteraturen anvendes til at underbygge, hvorfor det er interessant at koble udvikling og innovationsprocesser med oplevelsesøkonomi hos mikro-fødevareproducenter. Der vil blive draget Lise Fuhr Frandsen 9

10 paralleller til en stor fødevareproducent for at belyse, om der er forskelle i virksomhedernes fokus på oplevelsesøkonomi. Etiske, kritiske og videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til gennemførelse af interviews er gjort på baggrund af teorier af Kvale, Brinkmann, Tanggård og Birkler (Kvale & Brinkmann, 2009; Brinkmann & Tanggaard, 2010; Birkler, 2007). Arbejdsprocessen i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og behandling af indsamlet empiri beskrives med udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns syv faser (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 122 og 304). I afsnittet oplevelsesøkonomi gives en redegørelse af, hvad der karakteriserer oplevelsesøkonomi, og hvorledes fødevareproducenter kan arbejde med dette. Der tages udgangspunkt i Pine og Gilmores teori om Oplevelsesøkonomien arbejde er teater og enhver virksomhed en scene (Pine & Gilmore, 2009), Følelsesfabrikken Oplevelsesøkonomi på dansk (Lund et al., 2005) og Oplevelsesbaseret kommunikation - oplevelse, indlevelse, medlevelse (Ørnbo et al., 2004). Afsnittet om innovation og innovationsprocesser vil berøre de to retninger for innovation radikal/inkrementel. Der gives en gennemgang af de forskellige faser i et stage-gate forløb med udgangspunkt i KIE-modellen (Kromann-Andersen & Jensen, 2009) og det vil belyses, hvordan Lotte Darsøs innovationsdiamant kan sætte fokus på de udfordringer, som virksomheder møder, når der arbejdes med innovation (Darsø, 2011). Co-creation medtages i forhold til min deltagelse i projektet Gastronomisk Co-creation. Her vil virksomhedernes muligheder for øget innovationssucces ved anvendelse af co-creation blive beskrevet (Lee, Olson & Trimi, 2012 og Saarijävi, 2012) og koblet til, hvordan man kan involvere vidensinstitutioner/andre virksomheder i branchen/forbrugeren/gæsten i innovationsprocessen (Grönroos, 2012 og Lee, Olson & Trimi, 2012). Teorierne vil blive brugt til at analysere den indsamlede empiri fra de interviewede fødevareproducenter Falslevgård Mølle, Ismejeriet Ny Lundgård og Dupont med udgangspunkt i deres anvendte innovationsprocesser og hvorledes der arbejdes med koblinger til oplevelsesøkonomi. I forhold til fødevarer vil rapporter fra bl.a. CRU Center for Regional Udvikling (Eliasen og Raakjær, 2008), Vækst via oplevelser 2011 (Erhvervs- og Byggestyrelsen & Center for Kultur- og Lise Fuhr Frandsen 10

11 Oplevelsesøkonomi, 2011) samt Green Insight, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (Pedersen et al., 2011) blive anvendt. I diskussionsafsnittet tages overvejelser om kobling af innovation, oplevelsesøkonomi og cocreation op til diskussion i forhold til den læste litteratur. I konklusionen gives en sammenfatning af de vigtigste pointer fremkommet under arbejdet med problemstillingen. Praksisrelaterede overvejelser og perspektivering behandles i et samlet afsnit med udgangspunkt i de to mikro-producenters livsverden og en mere overordnet fremtidig forståelsesramme Begrebsafklaring Virksomhedskategorisering Mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV er) defineres af EU som: virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. EUR og/eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio EUR (Europakommissionen, 2006, s. 5). Herudover findes en underkategorisering for hver af de tre typer virksomheder, således at grænsen for mikrovirksomheder er under 10 ansatte, omsætning og/eller årlig samlet balance på ikke over 2 mio. EUR, for små virksomheder er grænsen under 50 ansatte, omsætning og/eller årlig samlet balance på ikke over 10 mio. EUR og for de mellemstore virksomheder er det her den øvre grænse for hele kategorien (Ibid., s. 14). De interviewede virksomheder Falslevgård Mølle og Ismejeriet Ny Lundgård er placeret i kategorien mikrovirksomheder og blive benævnt mikroproducenter i opgaven. Med mere end medarbejdere er Dupont placeret uden for disse kategorier. Der vil andetsteds i opgaven blive givet en præsentation af virksomhederne i forbindelse med interviewafsnittet Oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi defineres ikke direkte af Pine & Gilmore, men de giver flere bud på hvad oplevelser er, og hvordan det adskiller sig fra råvarer, forarbejdet produkt og serviceydelse (Pine & Gilmore, s. 16 og 21, se bilag 1). Blandt andet, at oplevelsen er en begivenhed, der iscenesættes af andre, er engagerende og som vil blive husket af forbrugeren (Pine & Gilmore, 2009, s. 29). Lise Fuhr Frandsen 11

12 Følelsesfabrikken definerer oplevelsesøkonomi som det at skabe et marked for fortællende organisering af et erfaringsmateriale (Lund et al., 2005, s. 33). I Vækst via oplevelser 2011 defineres oplevelsesøkonomi som økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser forøger et produkts eller serviceydelses værdi (Erhvervs- og Byggestyrelsen og Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, 2011, s. 7). Oplevelsesøkonomi = markedsværdien af oplevelser eller kommercialisering af oplevelser enten i form af oplevelsesprodukter/-ydelser eller oplevelseselementer knyttet til andre produkter eller serviceydelser er den definition, der gives i Den danske oplevelsesøkonomi (Bille & Lorenzen, 2008, s. 14). I forhold til nærværende opgave vil jeg tage udgangspunkt i Pine & Gilmores teori, men også anvende de øvrige teorier nævnt i afgrænsningen, ud fra den betragtning, at det helt overordnet set gælder for virksomhederne om at skabe økonomisk vækst Innovation Schumpeters definition af innovation er: the commercial or industrial application of something new a new product, process, or method of production; a new market or source of supply; a new form of commercial, business, or financial organization. (Schumpeter, 1934, s. XIX (19)). Han arbejder med 5 karakteristika, der kan skabe værdi i forhold til at arbejde med innovation: nye produkter, nye produktionsmetoder, nye markeder, nye leveringskilder og nye måder at organisere sig på (Ibid., s. 66). Lotte Darsø læner sig op af Schumpeters definition, dog mener Lotte Darsø, at selve værdibegrebet bør udbredes til også at omfatte: menneskelige, sociale, globale og bæredygtige perspektiver. (Darsø, 2011, s. 25). Som beskrevet i afgrænsningsafsnittet om innovation findes der mange modeller for innovationsprocessen og måder at arbejde med innovation. Men et fælles træk for modellerne er, at de oftest behandler processen fra start til slut. En meget anvendt model er stage-gate-modellen, der er faseopdelt, og hvor faserne kan symbolisere afdelinger, aktiviteter, processer eller hvad der giver mening for virksomheden (Darsø, 2011, s. 58). Lise Fuhr Frandsen 12

13 Kvalitativ interview Kvale og Brinkmann definerer det semistrukturerede kvalitative interview som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 19) Afgrænsning Pine og Gilmores forfatterskab om oplevelsesøkonomi er den bærende teori i forhold til oplevelsesøkonomi og vil som nævnt i strukturafsnittet blive anvendt. Derudover vil Følelsesfabrikken og Oplevelsesbaseret økonomi blive præsenteret og forskelle/ligheder vil blive fremtaget. Den danske oplevelsesøkonomi kunne have været inddraget i forhold til den økonomiske betydning for oplevelsesbranchen, men dette emne ligger udenfor opgavens fokus. Yderligere litteratur om emnet relaterer sig til cases og rapporter, hvor der er arbejdet med oplevelsesøkonomi og innovation i praksis. I forhold til innovation er der mange andre modeller end de førnævnte, der kunne være i spil. Som f.eks. Otto Scharmer,s U (Scharmer, 2007, s. 6), der beskriver hvilke niveauer man skal igennem for at kunne skabe en forandring, Innovationens Syv Cirkler, hvor der arbejdes systematisk med innovationsledelsesprocesser (Væksthus Midtjylland), eller The innovation Radar (Sawhney, Wolcott & Arroniz, 2006) som anvender 12 forskellige parametre i forhold til innovation, men disse er valgt fra af hensyn til de tekniske begrænsninger, der er givet i retningslinjerne. Co-creation inddrages i relation til projektet Gastronomisk Co-creation. Til dette projekt er udviklet en innovationsproces, som bruges i workshops med de deltagende virksomheder (bilag 2). 3.4 Valg af metode I det følgende afsnit beskrives søgningen af litteratur, herunder rapporter, artikler og bøger Litteratursøgning Litteratursøgning er foregået som en bevidst tilfældig søgning (Reinecker & Jørgensen, 2012, s. 148 og 150) over en længere periode fra uge 36/2013 til uge 49/2013. Inklusionskriterier for min søgning er emneordene: oplevelsesøkonomi, experience economy, innovation og cocreation. Litteratur, der ikke er på dansk eller engelsk er ekskluderet fra søgningen. Lise Fuhr Frandsen 13

14 3.4.2 Søgesteder For videnskabelige artikler er der søgt i: Google Scholar, Web of Science, Business Source Premier. Søgeord: experience economy, innovation, co-creation, food i forskellige kombinationer. På baggrund af de fremsøgte artikler, er der søgt videre med udgangspunkt i disse artiklers referencer indtil jeg har haft en dækkende mængde litteratur. For bøger, rapporter og danske artikler er der søgt i: Google Scholar, bibliotek.dk og bredt på internettet. Søgeord: oplevelsesøkonomi, innovation, co-creation, fødevarebranchen Med ovenstående søgeord og kombinationer heraf er fremkommet et større antal bøger, rapporter og artikler end de udvalgte. En del af det fremsøgte materialer er brugt som underbyggende litteratur. Herudover er kompendier og lærebøger fra Ernæring og Sundheds studiet anvendt i forhold til innovation, kvalitative interviews, videnskabsteori og etik Kilder Mine primærkilder (Ibid., s. 174) er rapporter og cases jeg har fremsøgt, bl.a. Oplevelsesøkonomi i Nordjylland (Lorentzen, 2008), Økologisk oplevelsesinnovation 2011 (Pedersen et al., 2011), Vækst via oplevelser 2011 en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien (Erhvervs- og Byggestyrelsen & Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, 2011), Ledelse af innovation og innovationsprocesser. Hvordan kan utraditionelle innovationsforløb anvendes? (Brink, 2010), Ledelse af innovation og innovationsprocesser. (Brink, 2011). Som sekundærkilder (Reinecker & Jørgensen, 2012, s ) er anvendt teorier om oplevelsesøkonomi, innovation og co-creation, som det fremgår af afgrænsningsafsnittet. Herudover er videnskabelige artikler inddraget på baggrund af førnævnte søgninger. 4. Metateori I dette afsnit gives en beskrivelse af de overvejelser, der er gjort i forhold til at arbejde med kvalitative interviews, og hvordan indsamlingen af egen empiri er foregået. Lise Fuhr Frandsen 14

15 4.1 Etiske overvejelser Under udarbejdelse af interviewspørgsmål er det vigtigt at overveje, om man kan komme til at overskride nogle etiske eller personlige grænser i spørgsmålenes karakter (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 87). Der skal indhentes accept fra informanterne i forhold til optagelse af interviewet, da dette giver mulighed for at have dokumentation til brug for transskribering. Informanterne vil blive tilbudt fortrolighed og anonymitet, og der indgås en aftale omkring anvendelse af data (Ibid., s. 91). 4.2 Kritiske overvejelser I det semi-strukturerede kvalitative interview stilles kvalificerede og refleksive spørgsmål til informantens livsverden (Ibid., s. 19 og s. 126). Der findes ikke nogen facitliste eller måde at måle på resultaterne, da det er informanternes oplevelse, som har betydning (Ibid., s. 44). Det vil ikke være muligt for en anden interviewer at opnå nøjagtig de samme svar, hverken ved samme informant, fordi hans forståelse og synspunkt vil have rykket sig eller ved en ny informant, som har en anden oplevelse (Ibid., s. 73). Som interviewer kan jeg også være påvirket af de svar jeg får og muligvis komme til at ændre mine spørgsmål fra interview til interview eller stille ledende spørgsmål, fordi der er nogle fænomener jeg gerne vil have bekræftet (Ibid., s. 50 og s. 195). Yderligere er der stor forskel på betingelserne for produktudvikling, innovation og oplevelsesøkonomi for mikro-producenterne og for Dupont, som evt. vil komme til udtryk i interviewene. En anden essentiel betingelse er, at mikro-producenterne ejer deres idé og produkter, hvorimod informanten fra Dupont er ansat i virksomheden, og det kan give nogle forskelle i bevæggrunde og livsverden (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 188). De tre informanter beretter om deres livsverden, og mit mål er at forstå, hvordan de arbejder med produktudvikling, innovation og oplevelsesøkonomi (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 134). I forhold til at generalisere resultaterne må der tages udgangspunkt i en naturalistisk generalisering (Ibid., s. 288), da det er informanternes oplevelser og erfaringer, der ligger til grund for interviewet, (Ibid., s. 288) og der er et meget begrænset antal informanter. 4.3 Videnskabsteoretiske overvejelser Med udgangspunkt i Husserls fænomenlogiske teori er det informanternes livsverden, som den opleves af dem, der har betydning for samtalen og retningen på interviewene (Birkler, 2007, s. 103 og Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 31). Lise Fuhr Frandsen 15

16 Informanterne beretter om produktudvikling, innovation og oplevelsesøkonomi i deres virksomheder, og hermed giver de en beskrivelse af den betydning disse fænomener har (Ibid., s. 187). Det er på baggrund af informanternes erfaringer og oplevelser, at de tager beslutninger om udviklingen og retningen for deres virksomhed (Ibid., 2010, s. 187). Husserl beskriver intentionaliteten som det bevidste menneske rettet mod noget, (Birkler, 2007, s. 104 og Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 187) og for begge mikro-producenter er bevidstheden om deres egen betydning for produktet og omgivelsernes betydning meget nærværende (bilag 5 og 6). Anvendelse af meningskondensering til analyse af interviewene tager udgangspunkt i ønsket om at uddrage essensen af beretningerne (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 189), og sætte dem i forhold til teorierne og på denne måde ikke fortolke dem, men beskrive fænomenerne, som de er oplevet af informanterne (Ibid., s. 190) Forforståelse Den fænomenologiske reduktion forudfatter, at man sætter sin forforståelse uden for interviewet, så man hører, hvad ens informanter siger uden at have en forudgående mening (Ibid., s. 188). Under samtalen skabes ny viden gennem den forventning, mening og fordom, man har som udgangspunkt (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 49) vores forforståelse, som kan være bevidst eller ubevidst (Birkler, 2007, s. 96). Denne er afgørende for, hvordan vi opfatter teori, kilder og andet stof, da alt bliver tolket ud fra forforståelsen (Birkler, 2007, s. 96). Som Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed har jeg en videnskabelig tilgang til feltet (VIA University College, 2010, s. 4). Gennem undervisning og praktik har jeg tilegnet mig viden om innovation og oplevelsesøkonomi, og det skal parkeres under interviewene for ikke at trække svarene ned over hovedet på informanterne. Dette er forsøgt ved at udarbejde arbejdsspørgsmål, der kredser om emnet uden direkte at komme ind på det (bilag 3) Menneskesyn Menneskesyn er en ubevidst forforståelse og er derfor afgørende for, hvordan man griber opgaven an i forhold til, hvordan man forstår, bruger og vurderer teorier (Birkler, 2007, s. 96) og den empiri, der er indsamlet i interviewene. De to modpoler indenfor menneskesyn; det naturalistiske og det humanistiske beskriver to meget forskellige måder at anskue verden og mennesker på (Birkler, 2011, s. 118). Det naturalistiske menneskesyn ser alt som objekter, hvortil kan knyttes en forklaring og en årsag (Ibid., s. 118 og ), hvorimod det humanistiske menneskesyn anskuer mennesket Lise Fuhr Frandsen 16

17 ud fra en helhed, således alt omkring mennesket også har betydning (Ibid, s ). Den fænomenlogiske tilgang, som jeg anlægger i denne opgave, knytter sig til det humanistiske menneskesyn, hvor man tillægger mennesket værdi og ser det ud fra en helhedsbetragtning (Ibid., s. 126 og Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 189). 5. Interview 5.1 Indsamling af empiri Kvalitative interviews er gennemført med to mikro-producenter; Falslevgård Mølle og Ny Lundgaard Ismejeri samt med Dupont, som er en stor fødevarevirksomhed. Målet med at interviewe virksomheder af forskellig størrelse er at se, om der er nogle sammenfald i deres overvejelser og måder at arbejde med innovation og oplevelsesøkonomi på. Med udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns syv faser (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 122) har jeg arbejdet med formål, proces og behandling af data inden gennemførelse af interviews for at have en struktur og retning på mit materiale, samt struktur til en eventuel rapport (Ibid., s. 304). 5.2 Interview-guide Der er udarbejdet en interviewguide, som skal bruges til at styre og strukturere interviewet, med nogle overordnede emner, som jeg ønsker at opnå viden om. Som interviewer ønsker jeg at være så lidt styrende som muligt, da min primære interesse er at få informanten til at tale og give mig indsigt i dennes livsverden, og efterfølgende kommer til at reflektere over sine beskrivelser og derudfra opleve ny forståelse (Ibid., s. 217). Interview-guiden er opbygget ud fra en tematisk del (forskningsspørgsmålene) i forhold til hvad det er jeg gerne vil undersøge: begreber og teorier om emnet (Ibid., s. 151). Og en dynamisk del (interviewspørgsmålene), som er relateret til hvordan jeg ønsker at få mine informanter til at deltage i samtalen og føle sig komfortable og dele deres viden med mig (Ibid., s. 152). 5.3 Tematisering Min bevæggrund for at gennemføre interviews er, at jeg ønsker at indhente viden om mikrofødevareproducenters metoder til at arbejde med produktudvikling, innovation og oplevelsesøkonomi. Ved at interviewe med udgangspunkt i informanternes livsverden (Ibid., s. 19 Lise Fuhr Frandsen 17

18 og s. 126) håber jeg at opnå indblik i, om det har en betydning at koble disse faktorer for at opnå succes. I hvert fald for disse producenter. På baggrund af forskningsspørgsmål og hypoteser stilles interviewspørgsmål til afklaring af emnet, og det sættes i forhold til begreber og teorier om emnet/fænomenet ud fra den læste litteratur. Målet er sammen med informanten at generere ny viden (Ibid., s. 72) om producenternes måde at arbejde innovativt på, og hvorvidt oplevelsesøkonomi overhovedet er en vigtig parameter i deres virkelighed. 5.4 Arbejdsproces Interviews gennemføres som semi-strukturerede kvalitative interviews på baggrund af en interviewguide, der giver mulighed for at forfølge de emner, som informanterne bringer på banen. Der udarbejdes en kort introduktion til deltagerne, som sendes ud inden selve interviewet, der kort beskriver formålet med interviewet og i hvilken kontekst informationen skal bruges (se bilag 4). Interviews gennemføres hos informanterne, så der også kan observeres på stedet og for at mindske informantens tidsforbrug. Der arbejdes med 6-10 interviewspørgsmål, som vil blive brugt vejledende under interviewet, som forventes at have en varighed af ca. 1 time. Interviews optages og bliver efterfølgende transskriberet og analyseret. 5.5 Triangulering På baggrund af data fra de semi-strukturerede kvalitative interviews kunne der udarbejdes et spørgeskema, til udsendelse til et antal fødevare virksomheder, for at skabe en metodetriangulering og forsøge at undersøge den indsamlede viden fra flere synsvinkler (Holstein, 1996, s ). På grund af opgavens karakter og tekniske begrænsninger er dette ikke muligt. 5.6 Design Da jeg ønsker at indsamle viden omkring tre specifikke vidensområder; produktudvikling, innovation og oplevelsesøkonomi, er interviewpersonerne udvalgt på min formodning om, at de i deres virksomheder arbejder med disse emner. Muligvis anvender de andre betegnelser eller begreber, men det vil være et af mine fokusområder at afdække hvilke begreber, der arbejdes med. Der vil ikke være grundlag for at interviewe personer, som ikke har erfaring eller viden, som jeg har behov for at trække på. Lise Fuhr Frandsen 18

19 Indsamling af empiri via interviews vil kun udgøre en mindre part i opgaven, og der afsættes derfor en uge til at gennemføre interviews og transskribere dem. Analyse vil blive foretaget i sammenhæng med analysedelen i selve opgaven og vil derfor blive inkorporeret i den øvrige skrivning. 5.7 Spørgsmål De tre forskningsspørgsmål konstitueres af problemformuleringen og de to arbejdshypoteser. Der er udarbejdet en række interviewspørgsmål, som har til formål/hensigt at besvare disse (bilag 3). Inden interviewet afsluttes, afklares det om alle spørgsmål er berørt, og at der ikke er ubesvarede spørgsmål. 5.8 Transskribering Der vælges en verbatim afskrift uden brug af transkriptionskonventioner og vedlægges opgaven som bilag (bilag 11, 12 og 13). Efterfølgende er der til brug i opgaven udvalgt afsnit, der kan give viden om emnet. Disse er vedlagt opgaven som bilag (bilag 5, 6 og 7). Data skal bruges i forhold til budskab og indhold, og ikke i forhold til en sproglig analyse (Kvale og Brinkmann, 2009, s ). 5.9 Analyse Analysen af den indsamlede data vil tage udgangspunkt i en meningskondensering (Ibid., s. 219 og s ), hvor informanternes fortællinger skrives sammen til korte udsagn med fokus på hovedbetydningen og centrale temaer på baggrund af Giorgis analysemodels 5 trin (Ibid., s ). Analyse trin 3 for alle tre interviews er vedlagt som bilag 5, 6 og 7, hvortil der henvises i selve analyseafsnittet og øvrige dele af opgaven Verifikation Under dette emne arbejdes med at indarbejde validitet, realibilitet og generaliserbarhed i interviewet som helhed (Kvale, 1997, s ). Som nævnt tidligere i opgaven er det den naturalistiske generaliserbarhed (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 288), der er genstand for interviewet. Ved at informanterne fortæller deres historier, omdannes tavs viden til en viden, som andre kan forholde sig til (Kvale, 1997., s. 228) og forestille sig hvilke muligheder, der kunne ligge i selv at kaste sig ud i lignende aktiviteter (Ibid., s. 230). Lise Fuhr Frandsen 19

20 Realibilitet relaterer sig til, om der f.eks. er stillet ledende spørgsmål under interviewet (Ibid., s. 231). Dette er nævnt under kritiske overvejelser i forhold til, hvad jeg ønsker mine informanter skal tale om, eller om transskriberingen er foretaget korrekt. Her kunne man have overvejet at lade to forskellige personer foretage hver sin transskription for at sikre realibilitet (Ibid., s. 231). Dette har desværre ikke været muligt i forhold til tidsplanen for opgaven. Validitet berører alle stadier i interviewundersøgelsen således, at der sker en kontinuerlig kontrol under hele processen (Ibid., s ). Helt overordnet har informanterne fået lov til at fortælle om deres livsverden, og jeg har valgt at tage deres ord for pålydende uden at sætte spørgsmålstegn ved deres udsagn. I analyseafsnittet sammenholdes deres udsagn med de valgte teorier, og her vil det blive klart, om det giver et sammenhængende billede af det undersøgte fænomen (Ibid., s ) Rapportering Der udarbejdes ikke en selvstændig rapport, men ovenstående punkter ville kunne indgå i en potentiel rapport, så læseren kan finde informationen, hvis det er nødvendigt for hans/hendes læsning (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 304). I denne opgave vil rapporteringen være en integreret del af opgaven. 6. Teori I dette afsnit gives en gennemgang af de udvalgte teorier i forhold til Oplevelsesøkonomi, Innovation og Co-creation. 6.1 Oplevelsesøkonomi I 1999 udgav Pine og Gilmore deres bog om oplevelsesøkonomi, hvori de præsenterede en ny mulighed for at skabe økonomisk vækst for virksomheder (Pine & Gilmore, 2009, s. 40). Deres virkemidler i bogen relaterer sig til teater og scenen, hvorpå oplevelserne skal udspille sig og opfordrer virksomhederne til at adoptere denne nye måde at sælge varen på, hvis de ønsker fortsat økonomisk vækst (Ibid., s. 8). Siden har andre teoretikere udgivet bøger og artikler med bud på hvad oplevelsesøkonomi er, og hvordan virksomheder kan inkorporere det i deres aktiviteter for at skabe vækst, og nogle af disse vil blive præsenteret i dette afsnit. Lise Fuhr Frandsen 20

21 6.1.1 Økonomisk udvikling I Pine og Gilmores optik er samfundet gået fra at være en landbrugsøkonomi, hvor det har været de forskellige råvarer, der har været omdrejningspunktet (Ibid., s ), via den industrielle økonomi, hvor varerne blev forarbejdet til produkter forbrugeren kunne købe (Ibid., s. 23). Ifølge Pine og Gilmore er serviceøkonomien det næste udviklingstrin, hvor virksomheder tilbyder ydelser, der tager udgangspunkt i forbrugerens ønsker og behov (Ibid., s. 24). Oplevelsesøkonomien omfatter aktiviteter, der engagerer og underholder forbrugeren og efterlader et blivende minde (Ibid. s. 29 og Pine & Gilmore, 1998, s. 97, samt bilag 8). Det nyeste udviklingstrin, som Pine og Gilmore præsenterer, er forandringsøkonomi, der defineres som en tilpasset oplevelse, der går ind og skaber en blivende forandring (Pine & Gilmore, 2009, s. 226), til forskel fra det blivende minde i oplevelsesøkonomien (Ibid., s. 29). Et fælles træk for oplevelsesøkonomien og forandringsøkonomien er, at det er personligt og individuelt, hvad man får ud af henholdsvis oplevelsen og forandringen ikke to personer vil føle, se, mærke, tænke det samme (Ibid., s. 29 og s. 226 og Pine & Gilmore, 1998, s. 99). Men forskellen ligger i, at der på baggrund af en vejledning i en eller anden form sker en individuel forandring i forandringsøkonomien, når man går ind og tilpasser oplevelsen til det enkelte individ (Pine & Gilmore, 2009, s. 226). Pine og Gilmores økonomiske distinktioner definerer funktioner, natur, egenskaber og hvilken baggrund for at efterspørge produktet forbrugeren vil have i en given situation (Ibid., s. 233 og bilag 1). Et redskab som virksomhederne kan bruge i forhold til at positionere sig og udvikle den økonomiske værdi i virksomheden Pine & Gilmore, 2009, s og 232) Oplevelsens placering i forhold til forbrugeren Pine og Gilmore arbejder med to dimensioner, som siger noget om hvor involveret forbrugeren er i oplevelsen, og hvor dybt forbrugeren påvirkes af oplevelsen (Ibid., s. 49). Den første dimension, som er den horisontale akse, hvor den ene ende af aksen udgør den passive deltagelse, hvor forbrugeren ikke selv deltager og ikke har indflydelse på oplevelsen og den anden ende af aksen, hvor forbrugeren aktivt er med til at skabe oplevelsen (Ibid., s ). Derudover har de etableret 4 kategorier, som oplevelser kan betragtes ud fra oplevelsessfærer, der bevæger sig i feltet mellem de to dimensioner (Ibid., s. 50 og bilag 9). Disse er underholdning, uddannelse, æstetik og eskapisme, hvis placering i figuren afspejler forbrugerens involvering og Lise Fuhr Frandsen 21

22 påvirkning (Pine & Gilmore, 2009, s. 51). I underholdningssfæren lader man sig passivt underholde gennem sanserne, det er virksomheden, der sætter scenen og bidrager med oplevelsen (Ibid., s. 50). En mere aktiv deltagelse er nødvendig i uddannelsessfæren for, at man får noget ud af oplevelsen, dog uden forbrugeren er totalt engageret (Ibid., s. 52). Den eskapistiske sfære fordrer en meget aktiv deltagelse, og som forbruger bevæger man sig et sted hen og lader sig omslutte af oplevelsen (Ibid., s. 54). Forbrugerens deltagelse i den æstetiske sfære er betragtende og beskuende, og der er ingen eller kun lidt mulighed for at påvirke oplevelsen (Ibid., s ). Den bedste oplevelse skabes ved at kombinere de forskellige sfærer ved at undersøge hvilke muligheder, der ligger implicit heri, og hvordan man kan tage højde for forbrugerens ønsker og behov (Ibid., s ). Med udviklingen af økonomisk værdi og værdifuld intelligens sætter Pine og Gilmore de tidligere nævnte økonomier overfor den værdi, som produktet har for forbrugeren og hvad virksomheden skal bruge for at skabe økonomisk vækst og med hvilket fokus virksomheden sælger sit produkt/ydelse (Ibid., s. 253) Oplevelseskompasset I bogen Følelsesfabrikken (Lund et al., 2005) har forfatterne udviklet oplevelseskompasset (bilag 10), hvori oplevelser placeres i forhold til høj/lav oplevelsesværdi, og om det er rene oplevelsesprodukter, eller om det er oplevelser i andre brancher/ekstra værdiskaber (Lund et al., 2005, s. 21). Kompasset giver mulighed for at anskue oplevelser ud fra flere parametre uden at skulle give èn valid definition, på hvad oplevelsesøkonomi er (Ibid., s. 25). Oplevelsens grundstruktur er ifølge Lund, Nielsen, Goldschmidt, Dahl & Martinsen at sætte produkter eller begivenheder i scene og hermed skabe en oplevelse for forbrugeren (Ibid., s. 17). Virksomheder opdeles i to grupper, alt efter om oplevelsen er deres primærprodukt eller om oplevelsen knytter sig til produktet, som en form for merværdi (Ibid., s. 17 og 37). Med denne opgaves fokus på mindre fødevareproducenter vil aktørerne befindes sig i sidstnævnte gruppe. Forbrugeren efterspørger oplevelser indenfor tre retninger; målrettet specifikke grupper, f.eks. skræddersyede rejser; enestående oplevelser, hvor forbrugeren selv er med til at udforme oplevelsen, så den skiller sig ud og; ønsket om at tilhøre et fællesskab (Ibid., s ). Lise Fuhr Frandsen 22

23 6.1.4 Forbrugerens behov I lighed med Pine og Gilmores tankegang om, at når varer bliver til massevarer, så må man bruge oplevelsen som det, der differentierer produkterne og sælger dem (Pine & Gilmore, s. 15), så opererer man i Oplevelsesbaseret kommunikation med, hvad der skal til for at sælge produktet, når vore basale og fysiske behov nemt bliver dækket (Ørnbo et al., 2004, s. 69). Her er det følelsesmæssige behov og det at blive aktiveret og involveret, som virksomhederne kan bruge til at sælge deres produkt (Ibid., s ). Ørnbo, Sneppen og Würtz arbejder med begrebet oplevelser i forhold til kommunikation og måder, man som virksomhed kan sælge sit budskab og produkt på ved at tage udgangspunkt i indlevelse og medlevelse (Ibid., s ). Forbrugeren skal føle, at han med sin aktive deltagelse kan være med til at bidrage til at skabe oplevelsen (Ibid., s ). Her anvender man også iscenesættelse som Pine og Gilmore, ved at arbejde med indtryk og stemninger, der kan gøre oplevelsen mere virkningsfuld for forbrugeren (Ibid., s. 133) Fødevarer og forbrugeren Pine og Gilmore giver i forhold til forandringsøkonomien deres bud på hvordan man i fødevarebranchen, og ikke kun begrænset til restauranter, kan give forbrugeren individuelt tilpassede oplevelser, der kan føre til forandringer i deres liv gennem vejledning (Ibid., s. 228). Her vil der i diskussion og perspektivering blive draget paralleller til bl.a. Claus Meyer, der ønsker at forbedre folkesundheden i Danmark gennem Ny Nordisk hverdagsmad (Nickelsen & Scheuer, 2009, s.700). Andre har arbejdet mere omfattende med netop fødevarernes muligheder i oplevelsesog forandringsøkonomien. I Creating Experiences in the Experience Economy beskriver forfatteren, hvordan mad og måltidet kan indtage en mere fremtrædende rolle i forhold til oplevelsesøkonomi (Jacobsen, 2008). Fødevarer er en faktor, som vi alle er i kontakt med, da vi skal spise flere gange i løbet af et døgn for at overleve (Ibid., s. 30). Det kan for eksempel være på offentlige institutioner, hvor man som forbruger ikke selv har indflydelse på den mad man indtager og så kan oplevelsen spille en vigtig rolle. (Ibid., s ). Her tænkes både på sygehuse og plejehjem, men også de steder hvor børn indtager deres måltider udenfor hjemmet. Også måltidets potentiale i at kunne skabe samvær, udvikling og kultur på andre arenaer (Ibid,. s. 24) gør det til en faktor, som bør have en fremtrædende plads i oplevelsesøkonomien (Ibid., s. 30). Lise Fuhr Frandsen 23

24 6.2 Innovation Lotte Darsø kobler i sin bog Innovationspædagogik kunsten at fremelske innovationskompetence oplevelser og innovation på baggrund af Pine og Gilmores Experience Economy (Darsø, 2011, s. 43). Det er ikke længere tilstrækkeligt at bruge innovation til at udvikle håndgribelige produkter og services, der skal fokus på oplevelsen, der knytter sig til produktet og fortællingen om oplevelsen (Ibid., s. 43) Indsatsområder og graden af innovation John Bessant og Joe Tidd, forfattere til innovation and entrepreneurship, opererer med fire områder, hvor man ved hjælp af innovation har mulighed for at gennemføre ændringer; produkter, processer, positioner og paradigmer (Bessant & Tidd, 2011, s. 19). Disse indsatsområder er i nogen grad i overensstemmelse med Schumpeters fem karakteristika for innovation; produkter, processer, markeder, leveringskilde og organisation (Schumpeter, 1934, s. 66). Hvordan man bedriver innovation i forhold til disse fire områder (Bessant & Tidd, 2011, s. 22) eller Schumpeters fem karakteristika (Schumpeter, 1934, s. 66) og i hvilken grad det sker, vil angive innovationens omfang i forhold til inkrementel eller radikal innovation. (Bessant & Tidd, 2011, s. 22). Inkrementel innovation befinder sig i den ende af en innovationskæde, som den type innovation, der tager udgangspunkt i noget der allerede eksisterer det behøver ikke at være et håndgribeligt produkt, det kan også være systemer eller processer og udsætter det for en forbedring (Darsø, 2011, s og Kromann-Andersen & Jensen, 2009, s. 19). Den radikale innovation er det modsatte yderpunkt på innovationskæden, hvor der udvikles noget helt nyt, som ikke nødvendigvis igen kommer til udtryk som et produkt (Darsø, 2011, s. 27 og Kromann-Andersen & Jensen, 2009, s ) Processer og modeller Innovationsprocessen dækker hele udviklingsforløbet; fra man begynder arbejdet med den første idé og indtil det færdige produkt er solgt og forbrugeren har taget det til sig (Darsø, 2011, s. 26 og 58). Den traditionelle model for innovation er stage-gate-modellen, hvor der arbejdes med forskellige faser og målepunkter, så der er en klar plan for hele processens forløb. Faserne kan være inddelt på forskellige måder, afhængig af organisationen og målet for innovationen (Ibid., s ). Det kan være de forskellige afdelinger, hvorigennem produktets udvikling skal køre eller i forhold til hvilke Lise Fuhr Frandsen 24

25 opgaver, der skal løses eller de milestone, der skal afsluttes, før man kan gå videre til næste fase (Ibid., s. 58). KIE-modellen kan også anvendes på en stage-gate-model, hvor fokus ligger på læringsrum og hvordan der arbejdes inden for rammerne af innovationen. Her bevæger man sig fra det kreative rum, hvor man arbejder divergent og tænker åbent uden begrænsninger (Kromann-Andersen & Jensen, 2009, s ), til det innovative rum med fokus på konvergent tænkning, hvor der arbejdes med at kvalificere de udvalgte ideer fra det kreative rum (Ibid., s ). I det entreprenante læringsrum skal ideerne omsættes til handling, de skal afprøves og virkeliggøres (Ibid., s ). Stage-gate modellen giver et overblik over processen men er ikke så anvendelig i forhold til de afklarende faser i starten af et innovationsforløb (Darsø, 2003, s. 3). Her har Lotte Darsø udviklet innovationsdiamanten, som kan give et fælles billede af den kompleksitet der arbejdes med i opstarten, og af hvordan deltagerne kan påvirke processen (Darsø, 2011, s. 67). Figur 1 Innovationsdiamant (Ibid., s. 67) Viden skal være til stede for, at der kan ske udvikling. Men den viden man har, kan også være med til at blokere for udvikling, hvis der ikke stilles spørgsmål og forsøges at rykke ved gældende viden (Ibid., s ). Ikke-viden er det område, hvor man ikke har viden om emnet, og hvor der skal stilles spørgsmål for at man kan tilegne sig ny viden. Her vil man ofte finde ideer og muligheder for innovation (Ibid., s ). Relationer er vigtige i forhold til tillid, når man skal bevæge sig ud på ukendt grund og arbejde med bl.a. ikke-viden og for, at der kan blive skabt en innovativ proces (Ibid., s ). Lise Fuhr Frandsen 25

26 Konceptualisering kan bruges til at skabe et fælles sprog eller en fælles forståelse for det man arbejder med, så man kan arbejde hen imod en brugbar model, proces eller produkt (Ibid., s. 71). De fire kategorier bør bruges i sammenhæng for at skabe en innovationsproces, der gennem bevægelighed og fleksibilitet giver resultater (Darsø, 2003, s. 7). Der vil være forskel på hvilke kategorier, der vil have mest fokus alt efter størrelse på virksomhed og hvilken type innovation, der arbejdes med (Ibid., s. 9). Til de fire kategorier har Lotte Darsø tilknyttet 4 persona er, som kan anvendes af lederen eller andre i gruppen, når der arbejdes med selve innovationsprocessen for at holde den i gang (Darsø, 2011, s. 72). Videns-detektiven skal stille hvorfor-spørgsmål, der er med til at afklare og skabe fælles forståelse (Ibid., s. 73). Hofnarren skal stille åbne spørgsmål, som kan bringe ny viden om emnet til gruppen (Ibid., s. 74). Gartneren er ansvarlig for miljøet i gruppen og sikrer, at alles kompetencer kommer i spil (Ibid., s. 75). Konceptudfolderens rolle er at skabe overblik og dokumentere innovationen sammen med gruppen (Ibid., s. 76). I Gastronomisk Co-creation arbejder man med en stage-gate model, med fire faser. Første fase er en defineringsfase, hvor man undersøger den enkelte virksomheds behov for innovation. Opdagelsesfasen er den kreative proces, hvor der genereres så mange ideer som muligt, og i udviklingsfasen udvælger man de bedste ideer, der konceptualiseres og tages videre til den sidste fase, hvor ideen materialiseres i en form for prototype eller mock-up (bilag 2). 6.3 Co-creation betydning for innovation Christian Grönroos definerer i sin artikel Conceptualisering value co-creation: A journey to the 1970 s and back to the future: joint activities by parties involved in direct interactions, aiming at contributing to the value that emerges for one or both parties (Grönroos, 2012, s. 1520). Det vil sige, at der skabes værdi i samarbejdet mellem virksomheden og forbrugeren. Dette samarbejde kan finde sted på flere forskellige platforme, f.eks. face-to-face, via computer, i forbrugerfællesskaber, pr. brev. Men den værdi, der kommer ud af samarbejdet vil være afhængig af den indsats forbrugerne ligger i det (Ibid., s. 1527). Derfor kan co-creation også godt have negativ værdi for enten virksomheden eller forbrugeren (Ibid., s. 1531). Det vil også være afhængigt af, hvordan virksomheden udformer sine spørgsmål til forbrugerne, da man ofte spørger om, hvordan man som virksomhed performer, i stedet for at spørge om, hvad kunden har behov for (Pine & Gilmore, 2000, s. 19). Lise Fuhr Frandsen 26

27 Ifølge Lee, Olson og Trimi er innovation direkte kædet til co-creation, fordi der skabes noget nyt (produkt eller proces) når der arbejdes med innovation, til glæde for både virksomheden og for dets partnere (Lee, Olson & Trimi, 2012, s. 818). Den lukkede innovation, som gennemføres in-house med egne ressourcer er ikke hurtig eller tilstrækkelig nok til at følge med konkurrencen (Ibid., s. 818 og Chesbrough, 2003, s. 36). Der er behov for at åbne op og invitere andre virksomheder til at indgå i innovationsprocesser, eller gå endnu videre og finde samarbejdspartnere i mange forskellige sammenhænge (Lee, Olson & Trimi, 2012, s. 824 og Chesbrough, 2003, s. 37). Forbrugeren vil gerne være med til at engagere sig og have mulighed for at påvirke oplevelsen (Pine & Gilmore, 2009, s. 19 og Lee, Olson & Trimi, 2012, s. 826). Og faktisk tager Pine og Gilmore begrebet endnu videre til co-sourcing, hvor en producent udfører en opgave sammen med forbrugeren, for at skabe den bedste oplevelse (Pine & Gilmore, 2009, s. 230). 7. Analyse Først gives en kort beskrivelse af de interviewede virksomheder. Herefter præsenteres en opsummering i forhold til Kvales meningskondensering (Kvale & Brinkmann, 2009, s ), hvor de transskriberede interviews er gennemlæst, gennemgående beskrivelser i forhold til innovation og oplevelsesøkonomi udpeget og udvalgt til korte meningspassager (se bilag 5, 6 og 7). Med fokus på oplevelsesøkonomi og innovation er der stillet spørgsmål til producenternes måde at arbejde med disse emner på (Kvale, 1997, s. 190, ). De tre interviews vil blive analyseret i forhold til oplevelsesøkonomi, innovation og co-creation. 7.1 Interview 1 Falslevgård Mølle er en familieejet økologisk gård med produktion af mel af gamle kornsorter, der formales på en stenkværn. Gården drives af Niels og Karin Foged. Producenten har et samarbejde med en kornforsker, der arbejder med at lokalisere og dyrke gamle kornsorter fra genbanker primært i Nordeuropa. Produkterne sælges på markeder rundt om i landet hver weekend, hos udvalgte gårdbutikker, i egen butik med begrænset åbningstid og på nettet. Derudover tilbyder man bagekurser, madlavningskurser, zoneterapi og kursusfaciliteter fra udefrakommende kursusafholdere (Falslevgård Mølle, u.å). Lise Fuhr Frandsen 27

28 7.2 Interview 2 Ny Lundgård Ismejeri er en familieejet økologisk gård med kvægbrug og mælkeproduktion. Gården drives af Kirsten Kjærgaard og Steen Hareskov. Der produceres økologisk is af mælken fra gårdens køer. Øvrige råvarer til isproduktionen købes økologisk fra andre producenter. Produkterne sælges primært fra egen gårdbutik, hvor der også sælges overskydende mælk og fløde fra isproduktionen, oste fra Thise Mejeri, oksekød fra gården og mel fra Falslevgård Mølle. Producenter deltager på få og udvalgte markeder henover året. Isen sælges også i andre gårdbutikker og i nogle få supermarkeder i Viborg. Udover isproduktion tilbyder man også besøgslandbrug, overnatning i shelters og opmagasinering af autocampere (Ny Lundgård Ismejeri (u.å.). 7.3 Interview 3 Dupont er en stor international virksomhed med mere end ansatte på verdensplan. I Danmark arbejder ca. 500 personer i Brabrand i Nutrition and Health fordelt på flere applikationer, heriblandt Ice Cream & Frozen Desserts. Informant er Anne Marstein Andersen, der arbejder som Senior Application Specialist i Ice Cream & Frozen Dessert. Med baggrund i bl.a. stabilisatorer og emulgatorer til kunders fremstilling af is tilbyder Dupont service, innovation, produktassistance og kundetilpassede leverancer (DuPont Nutrition & Health, u.å.). 7.4 Opsummering I opsummeringsafsnittet for de enkelte interviews har jeg sammenskrevet informanternes udsagn i forhold til spørgsmålene: Hvordan arbejder man med produktudvikling og innovationsprocesser? og Hvad siger udsagnene mig om innovationsprocesser og oplevelsesøkonomi? Interview 1 Opsummering (bilag 5) Produktudvikling og innovation sker med baggrund i kunders ønsker, tilfældigheder, fejl, gennem forskellige netværk og afprøvning af kornforskers arbejde med forskellige gamle kornsorter. Kunderne bruges aktivt som sparringspartnere eller fokusgrupper, der får tilbudt gratis materialeprøver mod at gå hjem og afprøve produkterne og komme tilbage til producenten med resultater. Der er også på baggrund af kunders ønsker udviklet flere forskellige kornblandinger, bl.a. til glutenallergikere. Her er kunder også med til at afprøve og give feedback, som bruges til at komme frem til den endelige sammensætning af ingredienser. Tilfældigheder og fejl sker bl.a. når der arbejdes med produkterne på bagekurserne, der afholdes på producentens kursuscenter. Her har kursister mulighed for at afprøve og sammensætte blandinger Lise Fuhr Frandsen 28

29 efter egen smag, og i nogle tilfælde bliver resultatet så godt, at producenter tager produktet med i sit varesortiment. Producenten deltager i forskellige netværk for at have adgang til information og udviklingspotentialer. Det er et meget specialiseret emne, hvor der er behov for ekspertviden. Oplevelsesøkonomi tænkes ind i produkterne i forhold til at fortælle stedets og kornsorternes historie, afviklingen af de forskellige kurser og gårdbutikken Interview 2 Opsummering (bilag 6) På Ismejeriet arbejdes der med produktudvikling med udgangspunkt i de naturlige tilsætningsprodukter, der er tilgængelige i økologisk variant. Der sker i høj grad på baggrund af inspiration fra kunder. Producenten eksperimenterer meget for at finde de rette smagsvarianter og mængder, når der skal udvikles nye produkter. Der er ikke udarbejdet en proces eller procedure for dette, men der føres en logbog, så de udvalgte varianter kan genskabes. Hvor det er muligt, tages der udgangspunkt i eksisterende produkter i forhold til tilsætning af smagsgivere og mængder. F.eks. ses der på, hvor meget appelsinsaft der bruges til en appelsinsorbet, når der skal udvikles en mangosorbet, eller hvor meget hakket chokolade, der skal tilsættes til en is på baggrund af en eksisterende opskrift. Kunder inviteres til at deltage i smagspaneler ved at få forskellige smagsvarianter med hjem og skal så give feedback ved næste besøg i gårdbutikken. På denne måde inddrages kunderne i produktudviklingen. På gården tilbyder man besøgsarrangementer, hvor man kan komme og være med til at malke køerne og efterfølgende selv producere sin egen is ud af mælken. Desuden er der foredrag om økologi, gåture i den smukke natur, udlejning af lokaler til fester og besøg i gårdbutikken og ismejeriet. Herved tilbydes kunderne oplevelser, som tilfører deres køb af selve produktet ekstra værdi. Lise Fuhr Frandsen 29

30 7.4.3 Interview 3 Opsummering (bilag 7) Dupont har en hel afdeling med mange ansatte, der er dedikeret til at arbejde med produktudvikling og innovation. Men i denne store fødevarevirksomhed sker der også fejl eller opstår tilfældigheder, som udvikler sig til nye produkter. Når der arbejdes med produktforbedringer, sker det efter faste rutiner i forhold til at skaffe tid og ressourcer til at arbejde med projektet. Herefter er det ret simpelt at afprøve og enten kasserer eller arbejde videre med et produkt. Det samme gør sig gældende, når der arbejdes med koncepter, som er provokerende og nyskabende innovation, der sendes ud som appetizers til kunderne hver måned. Disse bruges ofte mere som døråbnere til kunderne end til egentlige salgsprodukter. Ved udvikling af nye produkter, arbejdes der med udgangspunkt i en proces, der hedder Product Commercialisation Framework, hvor produktet løbende evalueres i en stage-gate model, for at sikre, at man ikke bliver ved med at udvikle på et produkt, der ikke har nogen kommerciel berettigelse. Der eksisterer Ice Cream & Frozen desserts afdelinger i mange lande spredt over hele verden. Og her har man anvendt innovation til at skabe en fælles proces for informationsdeling og erfaringsudveksling omkring nye produkter, nye kunder og fælles problemstillinger. Dupont har uddannet en gruppe medarbejdere til at arbejde med facilitering og innvation. De går under betegnelse Pro-actors og arbejder bredt internt i virksomheden og eksternt med kunderne. Der afholdes Ideation workshops, hvor Dupont sammen med kunderne arbejder med innovation og nye produkter. Kunderne henvender sig specifikt med et udviklingsprojekt, der f.eks. kan relatere sig til kostreduktion, ændringer i tekstur eller smelteegenskaber. Sådanne projekter målrettes en specifik kunde og vil derfor ikke kunne sælges videre til andre kunder, men er en del af den service Dupont tilbyder. Koncepterne tilbydes som en ekstra oplevelse, der stilles til rådighed for kunden, som kan bruge recepten som den er eller tilpasse den til sine eksisterende produkter. Dupont arbejder også med at simplificere arbejdsgange for kunderne, herved spares penge og tid både for kunden og Dupont. Lise Fuhr Frandsen 30

31 7.5 Analyse De tre interviews analyseres i forhold til oplevelsesøkonomi, innovation og co-creation Oplevelsesøkonomi I forhold til Pine og Gilmores oplevelsessfærer befinder Falslevgård Mølle sig primært i uddannelsessfæren (Pine & Gilmore, 2009, s ), da man gerne vil uddanne forbrugeren til at vælge gode produkter, så de oplever at: maden skal være sund, den skal være nærende, den skal være god. (bilag 11, side 71, linje 20). Og i den eskapistiske sfære (Pine & Gilmore, 2009, s ), hvor forbrugeren kan være med til at påvirke og udforme aktiviteterne. Følgende citat om deltagere på stedets bagekurser underbygger dette: De mennesker er jo interesseret i at bage, men mange af dem er også ernæringsinteresseret på en eller anden måde. (bilag 11, s. 76, linje 5-6). I disse to sfærer er deltagernes aktive deltagelse også essentiel for udbyttet af oplevelsen (Pine & Gilmore, 2009, s ). Når Falslevgård Mølle også gerne vil fortælle den gode autentiske historie om produktet og give forbrugeren mulighed for se, hvordan produkterne er dyrket og møde producenten i virkeligheden, bevæger man sig mellem underholdningssfæren og uddannelsessfæren, og jo flere sfærer man kan aktivere på en gang, jo bedre en oplevelse vil forbrugeren få (Ibid., s. 102). Ismejeriet producerer udelukkende økologiske varer, og det er en del af stedets historie, som fortælles til interesserede forbrugere, besøgende på hjemmesiden og på markeder. Man bevæger sig i henholdsvis uddannelsessfæren og eskapismesfæren, da man gerne vil give forbrugeren viden om økologi og give mulighed for selv at påvirke oplevelsen ved at deltage i malkning og isproduktion (Ibid., s ). Dupont sælger udover de håndgribelige produkter også deres viden med til kunderne, så her er der tale om at bevæge sig i Pine og Gilmores uddannelsessfære (Ibid., s ). Derudover er en del af målet med koncepterne at sælge en oplevelse og underholdning (Ibid., s ), at vise kunderne hvordan produkterne også kan bruges og som en døråbner til at skabe dialog. Ved at give kunderne mulighed for Ideation workshops arbejder Dupont også her med uddannelsessfæren (Ibid., s ) samt med den eskapistiske sfære, da kunderne aktivt er med til at præge processen, når der arbejdes med innovation (Ibid., s ). Ønsket om selv at være med til at skabe sin oplevelse, når ens basale behov er dækket (Ørnbo et al., 2004, s. 69), som trækkes frem som et vigtigt parameter i Oplevelsesbaseret kommunikation, er en Lise Fuhr Frandsen 31

32 mulighed som kunder hos både Falslevgård Mølle og Ismejeriet Ny Lundgård får stillet til rådighed. Man kan selv være med til at bage sit brød på Falslevgård Mølle, og på Ismejeriet Ny Lundgård kan man lave sin egen is efter man har malket gårdens køer. Dette er et parameter, som begge producenter fremhæver som vigtige (bilag 5 og 6). Med sit aktive engagement i oplevelsen skaber forbrugeren potentielt både indlevelse og medlevelse i sit eget univers (Ørnbo et al., 2004, s ). Dette er faktisk også muligt for Duponts kunder i forbindelse med Ideation workshops, hvor kunderne aktivt er en del af processen (bilag 7). Følelsesfabrikkens oplevelseskompas (Lund et al., 2005, s ) kan bruges til at placere de tre virksomheder i forhold til oplevelsesværdi og hvilke slags produkter, de tilbyder. Det er min antagelse, at virksomhederne placerer sig som nedenfor. Der vil for kunderne være individuelle vurderinger og alt efter produktet og hvor ofte en oplevelse gentages, kan der ske ændringer i placeringen (Ibid., s. 20). Figur 2 Oplevelseskompas, placering af de tre interviewede producenter (egen tilvirkning på baggrund af figur, s. 21, Ibid.) I forhold til Pine og Gilmores økonomiske distinktioner befinder de to mikro-producenter sig i områderne for oplevelser og forandringer i forhold til de produkter, de tilbyder og måderne hvorpå man kan engagere sig aktivt i de forskellige tilbud (Pine & Gilmore, 2009, s. 233 og bilag 1). For kunderne hos Falslevgård Mølle er der mulighed for at skabe en forandring i deres liv ved at deltage på bagekurserne og rawfood kurserne. Kurserne giver en personlig tilpasset vejledning i, hvordan man kan fremstille brød og alternative former for fødevarer af høj kvalitet, og hvordan man kan indføre varige forandringer i sit liv ad denne vej (Pine & Gilmore, 2009, s ). Det kan Lise Fuhr Frandsen 32

33 også nøjes med at være en oplevelse at købe kornprodukterne direkte hos Falslevgård Mølle og på denne måde få en personlig og mindeværdig oplevelse (Ibid, s. 102). Ismejeriet Ny Lundgårds tilbud om selv at være med til at malke køerne og efterfølgende lave is af mælken, kan være med til at give kunderne ønsket om at forandre nogle indkøbsvaner i forhold til økologi, men det kan også være, at man vælger at nyde oplevelsen i øjeblikket og de minder man tager med sig fra det (Ibid, s ) Innovation De to mikro-producenter har ikke en stor organisation, som kan arbejde målrettet med innovation og oplevelsesøkonomi. Her bliver udviklingsarbejdet udført adhoc, på opfordring fra forbrugeren og når de støder på idéer, de kan se et potentiale i. Det er hurtigt at få afprøvet er nyt produkt, da der er kort vej fra udvikling til forbrugeren, der kan give sin feedback i det direkte møde med producenten, enten i butik eller på markeder. I forhold til de i teoriafsnittet præsenterede innovationsprocesser; Innovationsdiamanten (Darsø, 2011, s ), stage-gate modellen (Darsø, 2011, s ), KIE-modellen (Kromann-Andersen & Jensen, 2009, s ) og Gastronomisk Co-creation (bilag 2) må det konstateres, at mikroproducenterne ikke arbejder bevidst med innovationsbegreber i deres udviklingsarbejde. Men Falslevgård Mølle bevæger sig frem og tilbage mellem det innovative og det entreprenante rum (Kromann-Andersen & Jensen, 2009, s og s ) eller en udviklingsfase og en implementeringsfase (bilag 2), når de arbejder med at udvikle nye produkter og afprøver dem i samspil med kunderne, der returnerer med feedback, som Falslevgård Mølle kan anvende til iterative forbedringer, indtil produktet har de ønskede egenskaber. Det samme gør sig gældende for Ismejeriet Ny Lundgård, hvor producenten ikke har specifikke procedurer, som hun arbejder efter, men hun skriver løbende resultaterne ned, mens der eksperimenteres, for at kunne genskabe et vellykket produkt. Her placerer samarbejdet med kunden i forhold til at udvælge smagsvarianter sig i det innovative rum (Kromann-Andersen & Jensen, 2009, s ), der giver inspiration og mulighed for direkte feedback, før man bestemmer sig for hvilke is- og smagsvarianter, der skal omsættes i salgsprodukter (Ibid., s ). Hos de to mikro-producenter ligger alle opgaver hos de samme to-fire personer, så her må man prioritere hvilke opgaver, der kan nås i en travl hverdag. Lise Fuhr Frandsen 33

34 For Dupont Ice Cream & Frozen Desserts er opgaven målrettet produktudvikling og innovation. Der er andre afdelinger til at tage sig af salg, regnskab, markedsføring, osv. Så her arbejder man bevidst med innovationsprocesser i næsten alle udviklingsprojekter og ind i mellem sker der en fejl, som kan udvikle sig til et produkt, men det er meget sjældent (Se bilag 7) og (Lee, Olson & Trimi, 2012, s. 822). Til brug for innovation arbejdes på baggrund af en stage-gate model (Darsø, 2011, s ), hvor man ved hver fase-overgang skal tage stilling til om det markedsføringsmæssigt og økonomisk kan betale sig at fortsætte arbejdet. Dette kan tage energi fra de innovative medarbejdere og gøre innovationsmiljøet mindre kreativt (Amabile et al., 1996, s. 1157). Man har også uddannet en gruppe medarbejdere, som faciliterer kreative processer internt i virksomheden, hvor innovationen kan gå på mange forskellige ting; nye produkter, nye processer, løsning af tekniske problemer og eksternt i forhold til kunder, hvor fokus f.eks. kan være på forbedring af økonomi eller arbejdsprocesser, der kan medføre en kost-reduktion (bilag 7). Graden af innovation hos alle tre virksomheder er overvejende inkrementel (Darsø, 2011, s ), hvor man arbejder med udgangspunkt i de eksisterende produkter (mel og is) og skaber forbedringer eller nye varianter Co-creation På Falslevgård Mølle deltager man i flere forskellige netværk, både med konkurrenter (Aurion) og med forskere på Agro Food Park, og interessefællesskaber som Smagen af Nordjylland og Økologisk Landsforening. Korn-feltet er meget specialiseret og input fra både kornavlere, møllere og forskere er vigtigt for at skabe de bedste produkter til kunderne og skabe ny viden, som kan komme alle til gavn (bilag 5 og Lee, Olson & Trimi, 2012, s. 818). Man bevæger sig primært i den åbne innovation, og inviterer gerne både konkurrenter og kunder med til at skabe nye produkter gennem udveksling af viden og ideer (Ibid., s. 824 og Chesbrough, 2003, s. 37). For Ismejeriet Ny Lundgård eksisterer ønsket om at finde et netværk at deltage i, men det har indtil nu ikke været muligt. Samarbejdet med kunderne udnyttes ved at anvende uformelle smagspaneler i forbindelse med udvikling af nye produkter og smagsvarianter (bilag 6). Dupont arbejder med co-creation og involvering af kunder ved at forsøge at omsætte ønsker til nye eller forbedrede produkter (bilag 7). Herudover er flere af Duponts produkter beskyttet af patenter, og dermed er der ikke anledning til at samarbejde med udefrakommende partnere eller konkurrenter. Lise Fuhr Frandsen 34

35 8. Diskussion I dette afsnit vurderes valg af metode til indsamling af empiri og validiteten af empirien. Efterfølgende diskuteres empiriens udsagn om produktudvikling, innovation og oplevelsesøkonomi i forhold til den læste litteratur. 8.1 Interviews De overvejelser jeg gjorde mig i afsnittet kritiske overvejelser i forhold til at arbejde med kvalitative interviews bragte jeg med mig, da interviews blev gennemført med de tre informanter. Jeg var meget opmærksom på at lade informanterne fortælle deres egen historie og forsøge at undgå at stille ledende spørgsmål, men om det er lykkes mig, er ikke muligt at eftervise, da det er i mødet mellem mig som interviewer og informanten, at den indsamlede viden er opstået (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 72). Jeg kunne have valgt andre informanter, der ville have bragt deres livsverden med ind i interviewet og udsagnene kunne muligvis være blevet helt anderledes. Dette er der ikke mulighed for at eftervise i denne opgave. Antallet af informanter kunne være udvidet og herved kunne der være kommet flere nuancer til brug i analysen i forhold til de valgte teorier og der kunne evt. være draget nogle generelle konklusioner. I stedet for at anvende kvalitative interviews kunne jeg have valgt at gennemføre en kvantitativ baseret spørgeskemaundersøgelse, hvor de indkomne svar kunne behandles statistisk (Ibid., s. 25). Det ville have givet mulighed for at indhente en større mængde empiri, men det ville ikke gøre rigtigheden af de indkomne svar mere valid, da man ikke kan være sikker på, at informanterne har forstået de stillede spørgsmål, om de svarer i overensstemmelse med sandheden, eller om de svarer sådan som de ønsker, at virkeligheden skal være (Ibid, s. 278). Alle tre informanter berettede om, hvordan de arbejder med produktudvikling i deres respektive virksomheder. Kun hos Dupont var der direkte tale om innovation, da informanten arbejder i en innovationsafdeling. Hos mikro-producenterne blev der relateret til udvikling af produkter og hvordan, der blev arbejdet med det, her var ordet innovation ikke i spil. For alle tre informanter blev oplevelser nævnt som vigtige i forhold til at sælge deres primærprodukt (bilag 5, 6 og 7). Lise Fuhr Frandsen 35

36 8.2 Teorier Oplevelsesøkonomi Informanternes udsagn kan placeres ind i flere af Pine og Gilmores figurer (Pine & Gilmore, 2009, s. 51 og s. 233). Andre figurer fra teorierne er Følelsesfabrikkens oplevelseskompas (bilag 9 og egen figur s. 31 i denne opgave), hvor man kan placere de tre virksomheder i forhold til høj og lav oplevelsesværdi og den aktive deltagelse for forbrugeren er en gennemgående faktor både hos Oplevelsesøkonomien (Pine og Gilmore, 2009, s ) og i Oplevelsesbaseret kommunikation (Ørnbo et al., 2004, s ). Dette er i tråd med Vækst i oplevelser 2011, der fremhæver kreativitet som en vigtig parameter i forhold til oplevelsesøkonomi samt i forhold til co creation, hvor samarbejdspartnere kan inddrages på tværs af erhverv (Erhvervs- og Byggestyrelsen & Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, 2011, s og Lee, Olson & Trimi, 2012, s. 823). I Økologisk oplevelsesinnovation fremhæver man også vigtigheden af: at inddrage forbrugeren aktivt i oplevelsen og gøre dem til medskabere af oplevelsen (Pedersen et al., 2011, s. 4), i lighed med det de tre virksomheder gør i deres interaktion med kunden og de oplevelser, de skaber med hver deres ønsker og forudsætninger. I rapporten konkluderer man, at det har betydning at tilbyde oplevelser til kunderne i forhold til at skabe merværdi (Ibid., s. 6) et synspunkt, der ligger i tråd med Pine og Gilmores teori (Pine & Gilmore, 2009, s ) og en faktor som alle tre virksomheder benytter sig af. Claus Meyer fremhæver i interviewet i Tilblivelsen af det ny nordiske køkken, at hans mission er, at folk gennem det ny nordiske køkken bl.a. vil få en bedre forståelse for, hvorfor det er bedre for miljøet at købe varer, man ved hvor er produceret end, at grundpræmissen er lav pris og convenience (Nickelsen & Scheuer, 2009, s. 700). For Falslevgård Mølle og Ismejeriet Ny Lundgård er dette også noget, der arbejdes bevidst med i forhold til at fortælle historien om, hvor produkterne kommer fra, og hvordan de fremstilles og ved at insistere på at have den direkte kontakt med forbrugeren (bilag 5 og 6). Christian Jantzen og Tove Arendt Rasmussen ser i Er oplevelsesøkonomi gammel vin på nye flasker? kritisk på, om oplevelsesøkonomi ikke blot er en ny måde at skabe en definition på noget som har fundet sted i flere hundrede år (Jantzen & Rasmussen, 2007, s. 24). Og de efterlyser hos Lise Fuhr Frandsen 36

37 Pine og Gilmore samt Følelsesfabrikken en helt konkret definition på selve oplevelsesøkonomien (Ibid., s ). Pine og Gilmore kritiseres også for, at gæsten ikke involveres i selve oplevelsen (Ibid., s ), der er dog gentagende referencer til den aktive involvering i oplevelsen hos Pine og Gilmore (Pine & Gilmore, 2009, s. 52, 53, ). Jantzen og Rasmussen mener, at der er behov for at se mere nuanceret på de brancher, der producerer oplevelser end det gøres af Pine og Gilmore (Jantzen & Rasmussen, 2007, s ), som det f.eks. gøres i Vækst via oplevelser 2011, hvor man deler erhverv indenfor oplevelsesøkonomien op i tre kategorier (Erhvervs- og Byggestyrelsen & Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, 2011, s. 7). Dette er i tråd med den kategorisering, der ses i Oplevelsesbaseret forretningsudvikling, hvor der præsenteres tre måder at placere oplevelsesøkonomien i forhold til, hvad oplevelsen bidrager med (Nielsen et al., 2008, s. 21), hvor alle tre interviewede virksomheder befinder sig i kategorien, hvor oplevelsesøkonomi er en ekstra værdiskaber for deres virksomhed Innovationsmodeller I analyseafsnittet bruges den indsamlede empiri til at spille op imod de valgte teorier for at påvise om fødevareproducenterne arbejder med innovation og oplevelsesøkonomi og en kobling her af. De tre informanternes udsagn kan kobles til både Lotte Darsøs (Darsø 2011, s og s ), 20, KIE modellens (Kromann-Andersen & Jensen, 2009, s ) og modellen fra Gastronomisk Cocreations (bilag 2) innovationstilgang i forhold til at arbejde med stage-gate modeller og til at bevæge sig frem og tilbage i de kreative, innovative og entreprenante rum (Kromann-Andersen & Jensen, 2009, s ). Innovationsmodellen fra Gastronomisk Co-creation kobler Lotte Darsøs innovationsdiamant (Darsø, 2011, s. 67) med den traditionelle stage-gate model, ved at inkorporere prejektet (Darsø, 2003, s. 3) i defineringsfasen, hvor man arbejder med at forstå kundens behov for innovation og etablere et fælles sprog i gruppen. Lise Fuhr Frandsen 37

38 Figur 3 Kobling af innovationsmodeller fra teorien (egen tilvirkning på baggrund af Darsø, 2011, s. 67, Egaa Gymnasium, u.å. og bilag 2) Innovationsmodeller fra de i afgrænsningen fravalgte teorier ville muligvis også kunne kædes sammen med de tre informanternes måder at arbejde med produktudvikling på. Det kunne være en del af yderligere undersøgelser at afprøve om andre innovationsmodeller ville passe bedre til fødevareproducenternes tilgang til innovation Co-creation Co-creation anvendes af virksomhederne i forhold til kundeinddragelse (bilag, 5, 6 og 7), og for Falslevgård Mølle i de forskellige faglige netværk, der deltages i (bilag 5). Det fremhæves i bogen Hvad skal Nordjylland leve af, at det er vigtigt at have en nem adgang til sine eksterne Lise Fuhr Frandsen 38

39 samarbejdspartnere f.eks. i form af fysisk placering eller, at man deler samme interesse for feltet (Eliasen & Raakjær, 2008, s ). De to mikroproducenter giver begge udtryk for et behov for en eller anden grad af co-creation eller co-sourcing (Pine & Gilmore, 2009, s. 230) i en kobling med oplevelsesøkonomi, hvor der kommer en form for ekstern assistance til udvikling og innovation. Det fremgår af interviews med mikrofødevareproducenterne, at informanterne har begrænsede ressourcer og derfor må prioritere, hvor deres indsats gør mest gavn (bilag 5 og 6). 9. Konklusion På baggrund af den indsamlede empiri og flere rapporter (Erhvervs- og Byggestyrelsen & Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, 2011; Pedersen et al., 2011; Nielsen et al., 2008) om dansk oplevelsesøkonomi kan det konkluderes, at de interviewede mikro-producenter, samt små og mellemstore fødevareproducenter i øvrigt i Danmark, kobler innovationsprocesser og oplevelsesøkonomi, og de gør det af flere årsager. Hvis mikro-producenterne blev adspurgt direkte, om de arbejder med at koble innovationsprocesser og oplevelsesøkonomi, ville svaret højst sandsynligt blive et nej eller et måske, da disse benævnelser er meget fagrelaterede. Men ved at bruge mere generelle interviewspørgsmål blev udsagnene om dem og deres produkt alligevel til en beretning, der rummer både innovation og oplevelsesøkonomi (bilag 5 og 6). De to mikro-producenter brænder for deres produkt og har en meget klar holdning til, hvordan deres produkter skal være kendte i forhold til bl.a. økologi og produktion (Nielsen et al., 2008, s. 14). De kan ikke lade være med at fortælle den gode historie til forbrugeren, som de møder face-to-face i deres gårdbutikker og på markeder. Det har også stor betydning for mikro-producenterne at få hurtig feedback fra deres kunder, så udvikling af nye produkter, forbedringer og tilpasninger kan blive igangsat (bilag 5). Det er nødvendigt for at skabe ekstra økonomisk værdi til deres produkt, som hvis det skulle stå alene, ville forsvinde i mængden (Nielsen et al., 2008, s. 14). Og rent prismæssigt vil forbrugeren være interesseret i at betale mere for en vare, de ved hvor kommer fra og hvilken historie, der ligger bag (Pine & Gilmore, 2009, s og Pedersen et al., 2011, s. 6). Lise Fuhr Frandsen 39

40 For at kunne blive ved med at udvikle deres produkter er der behov for at arbejde innovativt og tænke flere facetter og aktiviteter ind i produktet. Dette gør mikro-producenterne ved at satse bredt og ikke kun på selve produktet, men også bruge de muligheder beliggenhed og deres egne faciliteter giver dem. For Dupont, som er en meget stor fødevareproducenter, er en af måderne de differentierer sig på i markedet, ved at sælge deres viden sammen med produktet og ved at tilbyde ekstra service, som f.eks. koncepterne, hvor kunden kan blive inspireret til at gå nye veje eller Dupont kan hjælpe med at løse små tekniske udfordringer (bilag 7). Især for de to mikro-fødevareproducenter ligger der en udfordring i at få adgang til netværk, hvor de kunne drage stor fordel af vidensdeling og hvor de kunne markedsføre deres virksomheder. Dette kan både være netværk, der drives af en gruppe producenter, men også netværk, der er etableret af forbrugere, der ønsker viden om hvor og hvordan de fødevarer, de køber er dyrket (Aalborg Universitet, 2013). Dette arbejder man med at etablere på Aalborg Universitet for at sikre et forum, hvor både forbrugere og producenter kan dele viden (Ibid.). 10. Praksisrelaterede overvejelser og perspektivering I dette afsnit relateres problemstillingen til praksis og til hvordan resultater fra opgaven og teorierne kan sættes i spil. Der perspektiveres til, hvordan man overordnet i fremtiden kan arbejde med oplevelsesøkonomi og innovation Praksisrelaterede overvejelser Niels Foged fra Falsvelgård Mølle ønsker ikke at gøre sin forretning større end den er på nuværende tidspunkt, men han er dog stærkt involveret i netværk på flere niveauer, både i forhold til forskning i korn og i forhold til det marked han bevæger sig i (bilag 5). På Ismejeriet Ny Lundgård efterlyser man muligheden for at indgå i faglige netværk, der kan bruges til sparring og udvikling, og man vil gerne udvide med flere ressourcer, hvis der er en økonomisk gevinst ved det (bilag 6). De to mikro-producenter er sårbare i deres virksomhed i forhold til at kunne afsætte tilstrækkelige ressourcer til innovation og oplevelsesøkonomi. Der er behov for at kunne ansætte personale, der Lise Fuhr Frandsen 40

41 kan dedikeres til at hjælpe med innovation eller til at løse andre opgaver, så mikro-producenterne selv frigives til at arbejde innovativt, for at videreudvikle forretningen. En løsning kunne være at tilknytte en konsulent, som i samarbejde med producenten initierer en innovationsproces, hvor alle områder af virksomhederne kunne sættes under lup og komme i spil. Dette kunne gøres ved at bruge de forskellige innovationsfaser til skabe et overblik over ideer og muligheder, og prioritere hvilke ideer man kunne se implementeret med det samme, hvilke der kunne komme på en liste til senere brug og hvilke der ikke umiddelbart er anvendelige for producenten. Projektet Gastronomisk Co-creations måde at arbejde på, hvor der udvikles en innovationsmodel specifikt til den enkelte virksomhed, kunne også være en innovationsmulighed. Her stiller VIA sig til rådighed med kompetencer og viden indenfor et bredt felt, og studerende og undervisere bliver inddraget i processerne for at skabe de bedst tilpassede aktiviteter til virksomheden (bilag 2). Her ville man også kunne drage nytte af den viden, man i Gastronomisk Co-creation allerede har indsamlet. Den enkelte producent er ofte presset på både tid og økonomi i forhold til selv at arbejde med projekter, der ligger ud over den primære produktion (Pedersen et al., 2011, s. 8). En mulig løsning kunne være, at producenterne tilknytter en oplevelsesagent, som er ansvarlig for hele den praktiske del af et arrangement for producenterne, der stadig vil få en del af den økonomiske gevinst og en vigtig profilering i markedet (Ibid., s. 9). Den form for løsning kunne også være attraktiv for Falslevgård Mølle og Ismejeriet Ny Lundgård, hvis de er villige til at overlade dele af deres hjertebarn til en udefrakommende. Muligheden for at indgå et samarbejde med lignende virksomheder i nær-området kunne også være tilgængelig og herved kunne der skabes et netværk, der er baseret på samarbejde og forskellighed (Ibid., s. 9 og 11-12). En oplevelsesagent kunne i samarbejde med producenten anvende Pine og Gilmores oplevelsessfærer til at sætte fokus på, hvad det er man ønsker at opnå med de tilbudte oplevelser; om det skal være ren underholdning, hvor forbrugeren skal have en god oplevelse, eller om der skal være en form for uddannelse og vidensoverlevering involveret (Pine & Gilmore, 2009, s ). Der er også overvejelser at gøre i forhold til, hvor aktivt involveret forbrugeren skal være i oplevelsen, og hvor stor en indflydelse på selve oplevelsen forbrugeren skal have (Ibid., s ). Lise Fuhr Frandsen 41

42 10.2 Perspektivering I Danmark er der i de senere år kommet meget fokus på innovation og oplevelsesøkonomi og den udvikling, der sker indenfor området og de behov, som opstår heraf bl.a. i form af netværk og vidensdeling (Schacht, 2013, s. 19 og Nielsen et al., s. 81). I Trekantområdet har man etableret Madværket, der har til formål: at skabe innovationsdrevet forretningsudvikling af lokale fødevarer i Trekantområdet. Dvs. udvikle lokale produkter med det formål at skabe øget omsætning og nye arbejdspladser hos de mindre fødevareproducenter (Madværket, u.å.). Smagen af Danmark er netværk baseret på fødevareproducenter i hele landet, hvor: Målet er gennem samarbejde og erfaringsudveksling at forbedre fødevareproducenternes muligheder for vækst og innovation (Smagen af Danmark, u.å). Figur 4 Smagen af Danmark fordeling af fødevarenetværk (Ibid.) Så der findes mange af disse netværk rundt om i landet, hvor mikro-producenter kan deltage og herigennem arbejde innovativt og med oplevelsesøkonomi for at skabe vækst i deres virksomheder. Men det er stadig den enkelte producent, der skal afsætte tid og ressourcer til at udføre arbejdet, dog er der mulighed for at søge netværk, hjælp og sparring. Yderligere undersøgelser om mikro-fødevareproducenters behov for assistance til innovation og oplevelsesøkonomi kunne etableres ved at udføre en scereening af et defineret geografisk område Lise Fuhr Frandsen 42

43 for at lokalisere mikro-producenter, gennemføre en række interviews med disse, evt. med udgangspunkt i denne opgaves forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål, klarlægge de enkelte mikro-fødevareproducenters behov og på baggrund af disse resultater etablere et eller flere netværk. En anden vinkel på fødevarer og hvordan man kunne arbejde med oplevelsesøkonomi og oplevelsessfærerne på, er i forhold til f.eks. småtspisende og syge mennesker, hvor det at berige sanseoplevelsen f.eks. ved at anrette maden smukt, de gode dufte fra maden, teksturen og smagen kan gøre indtagelsen af mad til en god oplevelse og have stor betydning for sundhedstilstanden hos disse mennesker (Pine & Gilmore, 2009, s. 86 og Ørnbo et al., 2004, s ). Man kunne også have en indsats rettet mod at skabe forandringer i forbindelse med spiseoplevelser og spisevaner for både raske og syge. Pine og Gilmore introducerer iscenesættelsen af spisesituationer, hvor man kunne arbejde med ernæringsvejledning og tage udgangspunkt i de fire oplevelsessfærer for at skabe den mest optimale forandringssituation (Pine & Gilmore, 2009, s ). Dette er meget lig hvad Claus Meyer har til hensigt med det ny nordiske køkken, hvor han har som mål at gøre den mad vi spiser sundere og mere autentisk, ved at sætte fokus på lokale fødevarer, spise efter sæson, bæredygtighed og gøre det til en oplevelse at spise disse fødevarer (Nickelsen & Scheuer, 2009, s. 702 og 708). Dette er også et mål for Falslevgård Mølle og Ismejeriet Ny Lundgård at introducere danskerne for de rene varer, der er produceret lokalt med kærlighed og autenticitet. Som Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ledelse, Fødevarer og Service ser jeg mange muligheder i dette felt mellem netværk, udvikling, innovation og oplevelsesøkonomi. Rundt omkring i alle egne af landet findes der innovative og engagerede producenter, der brænder for deres produkter og deres virksomhed, men som ikke altid har den nødvendige tid og ressourcer til at bringe produkterne helt ud til forbrugerne. At kunne fungere som et bindeled mellem disse producenter internt i en form for netværk, eller som formidler mellem producent og aftager og i dette scenarie arbejde med innovation og oplevelsesøkonomi ville være mit drømmejob! Lise Fuhr Frandsen 43

44 11. Referenceliste Aalborg Universitet (2013, 18. december). Nyheder: Populære fødevarefællesskaber savner viden. Lokaliseret den på Amabile, T. M., Conti, R., Coon, H., Lazenby, J. & Herron, M. (1996). Assessing the work environment for creativity. The Academy of Management Journal, Bind 39, Hæfte 5, Bessant, J. & Tidd, J. (2011). Innovation and entrepreneurship second edition. West Sussex: John Wiley & Sons Ltd. Bille, T. & Lorenzen, M. (2008). Den danske oplevelsesøkonomi. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Birkler, J. (2007). Videnskabsteori. København: Munksgaard Danmark Brink, T. (2010). Ledelse af innovation og innovationsprocesser. Hvordan kan utraditionelle innovationsforløb anvendes? Det Danske Ledelsesakademi. Lokaliseret den på Brink, T. (2011). Ledelse af innovation og innovationsprocesser. Ledelse og Erhvervsøkonomi. Årg. [76], nr. 2, Brinkmann, S & Tanggaard, L. (2010). Kvalitative metoder. København K; Hans Reitzels Forlag Chesbrough, H.W. (2003). The Era of Open Innovation.MIT Sloan Management Review. Vol. 44 Issue 3, Darsø, L. (2003). Findes der en formel for innovation? Børsens Ledelseshåndbøger, lokaliseret den på https://pure.au.dk/portal/files/65/formel_for_innovation Darsø, L. (2011). Innovationspædagogik kunsten at fremelske innovationskompetence. Frederiksberg C: Samfundslitteratur Lise Fuhr Frandsen 44

45 Det etiske råd. (u.å.). Firstmovers, forbrugeradfærd og ansvarlighed. Lokaliseret den på DuPont Nutrition & Health (u.å.) Lokaliseret den på Egaa Gymnasium (u.å.). Undervisning/Innovation/Metoder. KIE-Modellen. Lokaliseret den på https://www.egaa-gym.dk/undervisningen/innovation/metoder/ Eliasen, S. & Raakjær, J. (2008). Innovation i nordjyske fødevarevirksomheder status og perspektiver. I: J.L. Christensen, T. Nielsen & L. T. Linde (red.). Hvad skal Nordjylland leve af? (s ). Aalborg: Novagraf Erhvervs- og Byggestyrelsen & Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (2011). Vækst via oplevelser 2011 en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien. Albertslund: Rosendahls Schultz Grafisk Europakommissionen (2006). Den nye definition af små og mellemstore virksomheder brugervejledning og erklæring. De Europæiske Fællesskaber: Publikationskontoret. Falslevgård Mølle (u.å.). Vores historie. Lokaliseret den på historie/c1aba Fødevarestyrelsen (2013, 8. oktober). De officielle kostråd. Lokaliseret den på Grönroos, C. (2012). Conceptualising value co-creation: A journey to the 1970s and back to the future.journal of Marketing Management. Dec, Vol. 28 Issue 13/14, Holstein, B. (1996): Triangulering metoderedskab og validitetsinstrument. I: I.M. Lunde & P. Ramhøj (red.). Humanistisk forskning (s ). København: Akademisk Forlag. Jacobsen, J.K. (2008). The food and eating experience. I: J. Sundbo og P. Darmer (red). Creating Experiences in the Experience Economy (s.13-32). Cheltenham: Edward Elgar Lise Fuhr Frandsen 45

46 Jantzen, C. & Rasmussen, T. A (2007). Er oplevelsesøkonomi gammel vin på nye flasker? I: C. Jantzen & T. Arendt Rasmussen (red.). Oplevelsesøkonomi. Vinkler på forbrug, (s ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag Kromann-Andersen, E. & Jensen, I. F. (2009). KIE-modellen innovativ undervisning i videregående uddannelse. Odense: Erhvervsskolernes Forlag Kvale, S. (1997). InterView En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København K: Hans Reitzels Forlag Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). InterView Introduktion til et håndværk (2. udg.). København K: Hans Reitzels Forlag Lee, S. M., Olson, D. L.& Trimi, S.(2012) Co-innovation: convergenomics, collaboration, and cocreation for organizational values. Management Decision. Vol. 50 Issue 5, Lund, J.M., Nielsen, A.P., Goldschmidt, L., Dahl, T. & Martinsen, T. (2005). Følelsesfabrikken. Oplevelsesøkonomi på dansk. København: Børsens Forlag Madværket (u.å). Om Madværket. Lokaliseret den på Nickelsen, N.C. & Scheuer, J.D. (2009). Tilblivelsen af det ny nordiske køkken Claus Meyer som institutionel entreprenør. Psyke & Logos, 2009, 30, Nielsen, A. P., Bugge, J.P., Grønbech, L., Brønd, C., Nielsen, M.D. & Jensen, B.E. (2008). Oplevelsesbaseret forretningsudvikling. København K: REG LAB Ny Lundgård Ismejeri (u.å.). Forside. Lokaliseret den på Pedersen, L.M.B., Diekmann, E. & Holm, J. (2011). Økologisk oplevelsesinnovation Green Insight, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Pine, II, B. J.& Gilmore, J. H. (1998). WELCOME TO THE EXPERIENCE ECONOMY. Harvard Business Review. Jul/Aug1998, Vol. 76 Issue 4, Lise Fuhr Frandsen 46

47 Pine, II, B. J. & Gilmore, J. H. (2000). Satisfaction, sacrifice, surprise; three small steps create one giant leap into the experience economy. Strategy & Leadership. Vol. 28, Issue 1, Pine, II, B. J.& Gilmore, J. H (2009). Oplevelsesøkonomi arbejde er teater og enhver virksomhed en scene. Århus: Forlaget Klim. Reinecker, L. & Jørgensen, P. S. (2012). Den gode opgave håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (4. udgave). Frederiksberg C.: Forlaget Samfundslitteratur. Saarijärvi, H. (2012). The mechanisms of value co-creation. Journal of Strategic Marketing. Vol. 20 Issue 5, Sawhney, M., Wolcott, R.C. & Arroniz, I. (2006). The 12 different ways for Companies to innovate. MIT Sloan Management Review, Spring 2006, Vol 47, no 3. Schacht, M.K. (2013, 2. december). Innovationens DNA innovation er den nye elites dna. Mandag Morgen, Scharmer, C.O. (2007). Theory U executive summary: Addressing the blind spot of our time, lokaliseret den på Schumpeter, J. A. (1934). The theory of economic development. New Bunswick and London: Transaction Books Smagen af Danmark (u.å). Forside. Lokaliseret den på VIA University College (2012) National studieordning for uddannelsen til Professionsbachelor i ernæring og sundhed. Lokaliseret den på Væksthus Midtjylland: Innovationens syv cirkler, lokaliseret den på Ørnbo, J., Sneppen, C. & Würtz, P. (2004). Oplevelsesbaseret kommunikation oplevelse, indlevelse, medlevelse. Viby, J.: Jyllands-Postens Erhvervsbøger Lise Fuhr Frandsen 47

48 12. Bilagsoversigt Bilag 1 Økonomiske distinktioner Bilag 2 Gastronomisk Co-creation Bilag 3 Interviewguide Bilag 4 Mail til informanter Bilag 5 Analyse trin 3, Falslevgård Mølle Bilag 6 Analyse trin 3, Ismejeriet Ny Lundgård Bilag 7 Analyse trin 3, Dupont Bilag 8 Model Pine og Gilmore Bilag 9 Oplevelsessfærer Bilag 10 Oplevelseskompasset Lise Fuhr Frandsen 48

49 12.1 Bilag 1 Økonomiske distinktioner Økonomiske distinktioner (Pine & Gilmore, 2009, s. 233) Lise Fuhr Frandsen 49

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Innovation er mere end bare ord

Innovation er mere end bare ord Innovation er mere end bare ord Lotte Darsø Lektor, Ph.d. i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er innovationskompetence?

Læs mere

Making innovation work Kunsten at skabe innovation

Making innovation work Kunsten at skabe innovation Making innovation work Kunsten at skabe innovation Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Institut for Uddannelse, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Læs mere

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi Strategisk oplevelsesøkonomi Eventets DNA (Have 2004 via Lyck 2008) Oplevelseskompas (Lund 2005) Flow i oplevelsen (Csikszentmihalyi 1975) The Four Realms of an Experience (Pine & Gilmore 1999) Flow Four

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs udgangspunkt Oplevelsesøkonomi Viden Stort innovationspotentiale

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Innovationsledelse, innovationskompetence

Innovationsledelse, innovationskompetence Innovationsledelse, innovationskompetence og innovationskultur Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk Indhold

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bacheloropgave: Undersøgelse af SMV virksomheders definition af fødevarekvalitet. Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 5 2. Abstract...

Bacheloropgave: Undersøgelse af SMV virksomheders definition af fødevarekvalitet. Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 5 2. Abstract... Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 5 2. Abstract... 6 3. Indledning... 7 3.1 Baggrund for emnevalg... 7 3.2 Problemformulering... 8 3.3 Struktur, begrebsafklaring og afgrænsning... 8 3.3.1 Struktur... 8

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Front End Innovation. Data, ideation og koncepter

Front End Innovation. Data, ideation og koncepter Front End Innovation Data, ideation og koncepter Julie Opgaver Front End innovation Udvikling af nye processer Uddannelse i innovationskompetencer Udvikling af velfærdsløsninger Proces og værktøjer Divergent

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Science Future Camp: Smart Factory

Science Future Camp: Smart Factory Science Future Camp: Smart Factory Smart Factory Projektet er et samarbejde mellem Mads Clausen Instituttet og en række små og mellemstore virksomheder (SMV er) i Sønderborgområdet virksomhederne er en

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet PRINT YOUR LIFE - 3D-printer festival 2013 Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen

Læs mere

www.futurefoodinnovation.dk

www.futurefoodinnovation.dk Værdi Hvilken værdi vil vi skabe: At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen på nye måder, så de kan udvikle, afprøve og dokumentere

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

User Experience metoder i fødevarebranchen

User Experience metoder i fødevarebranchen User Experience metoder i fødevarebranchen Rådgivning i produktudvikling, innovation og brugerinvolvering til primært fødevarebranchen Helle Heiselberg, Cand.ling.merc. og projektleder for forbrugerplatformen

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Om NNIT A/S Hvem er NNIT A/S (kort!) Hvem er NNIT A/S Agenda Introduktion Hvad er Globeshare?

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Karen-Margrethe Hansen Bager

Karen-Margrethe Hansen Bager Kickstart, 2. nov. 2011 100 sider på 10 min. Titel: Oplevelsesledelse og begivenhedsledelse Veje til øget motivation i offentlige virksomheder Belyst ved case fra Bornholms Regionskommune Politisk og Administrativt

Læs mere

Roskilde Universitet Institut for kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Virksomhedsstudier 2011. Danske Spillesteder

Roskilde Universitet Institut for kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Virksomhedsstudier 2011. Danske Spillesteder Roskilde Universitet Institut for kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Virksomhedsstudier 2011 Danske Spillesteder Med udgangspunkt i et casestudie af Rust Udarbejdet af René Madsen Efterår

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Oplevelsesøkonomi Af Jan Halberg Madsen

Oplevelsesøkonomi Af Jan Halberg Madsen Oplevelsesøkonomi Af Jan Halberg Madsen - Artiklen er en kort indføring i centrale modeller baseret på Oplevelsesøkonomi, (2010), af Jan Halberg Madsen, udgivet på forlaget Systime, ISBN: 8761626147 -

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU BLIV INNOVAIV VALUAOR - VALURINGSKOMPNCR PÅ DIPLOMNIVAU valuering skal drive innovation af praksis og understøtte kerneopgaven i organisationer. Det skal understøtte praktikerne i deres opgaver samtidig

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere