Program for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i Danmark MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE.

Transkript

1 Program for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i Danmark MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2012 Afsnit markeret med * er at finde i både årsrapporten for regionalfonds- og socialfondsprogrammet

2 Indholdsfortegnelse 1. Identifikation Økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark Regionalfondsprogrammet Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Resultater og analyse af forløbet Oplysninger om det operationelle programs fysiske resultater Finansielle oplysninger vedrørende de prioriterede opgaver Detaljerede oplysninger om anvendelsen af strukturfondsmidlerne Støtte efter målgruppe Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Kvalitativ analyse Oplysninger om overensstemmelse med EU-retten Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst Forenkling* Administrative regler og procedurer* Gennemførsel og projektgenerering Ændringer i konteksten omkring det operationelle programs gennemførelse Ændringer af nationale regler i 2012* Den regionaløkonomiske udvikling i Danmark* Eventuel væsentlig ændring som omhandlet i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1083/2006* Komplementaritet med andre instrumenter Administrativ koordination med anden EU-støtte Programmernes bidrag til Østersøstrategien Tilsynsforanstaltninger* Artikel 62, revisionsmyndigheden Styrelsens sagsbehandling* Ordninger vedr. dataindsamling* Gennemførelse af de enkelte prioriterede opgaver Innovation, videndeling og videnopbygning Opfyldelse af mål og analyser og resultater og forløb Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst Etablering og udvikling af nye virksomheder Opfyldelse af mål og analyser af resultater og forløb... 65

3 3.2.2 Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst Anvendelse af ny teknologi Opfyldelse af mål og analyse af resultater og forløb Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst Teknisk Assistance fra Den Europæiske Regionalfond Information til offentligheden Kommunikationshandlingsplanen* Opfølgning på indikatorer og succeskriterier* De regionale sekretariaters tilfredshed med information, vejledning og rådgivning* Antal presseomtaler Antal besøgende på regionalt.dk Befolkningens kendskab til EU s Strukturfonde Årlige events Undervisning af unge sammen med Europabevægelsen Vækstforums information til potentielle ansøgere Informationsgruppe... 87

4 Kapitel 1 - Identifikation 1. Identifikation Operationelt program Årlig gennemførelsesrapport Mål: Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse Støtteberettiget område: Danmark Programmeringsperiode: Programmets nr.: CCI 2007DK162PO001 Programmets titel: Program for Den Europæiske Fond for Regional Udvikling i Danmark Innovation og viden Rapporteringsår: 2012 Dato for overvågningsudvalgets godkendelse af rapporten: 7. juni 2013 Det danske regionalfondsprogram Innovation og viden, under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse, blev godkendt af Kommissionen 5. juli I overensstemmelse med artikel 67 i rådets generelle forordning 1083/2006 af 11. juli 2006 skal forvaltningsmyndigheden for EU s strukturfondsprogrammer hvert år fremsende en årsrapport for hvert program til Kommissionen. Erhvervsstyrelsen er forvaltningsmyndighed for den danske regionalfondsindsats og står for udarbejdelsen af årsrapporten. Årsrapporten blev godkendt af Overvågningsudvalget (OU) 7. juni I forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten til Kommissionen har forvaltningsmyndigheden indarbejdet bidrag fra de regionale vækstforumsekretariater om blandt andet informationstiltag, sammenhæng mellem regional erhvervsudviklingsstrategi og strukturfondsprogrammer, programgennemførsel og den konkrete prioritering af indsatsområder. 1.1 Økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark For programperioden er Danmark tildelt 509,6 mio. EUR, ligeligt fordelt mellem socialfonds- og regionalfondsprogrammet, svarende til 1.898,2 mio. kr. for hvert program, jf. figur 1.1. Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 4

5 Kapitel 1 - Identifikation Figur 1.1. Strukturfondsmidlerne i Danmark (mio. kr., løbende priser). Tildelingen til Danmark pr. prioritet under regionalfonds- og socialfondsprogrammet. Strukturfondsindsatsen i Danmark Regionalfondsprogrammet Prioritet 1 Innovation og viden Ramme: 1.825,9 mio. kr. Socialfondsprogrammet Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Ramme: 1.137,7 mio. kr. Socialfondsprogrammet Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken Ramme: 688,2 mio. kr. Anm.: På hvert program er der en prioritet på teknisk bistand på 72,3 mio. kr. Ved udgangen af 2012 var der givet tilsagn til 507 projekter fordelt med 290 projekter på regionalfondsprogrammet og 217 på socialfondsprogrammet. Der var i alt forpligtet 3,3 mia. kr. i tilsagn fordelt med 1,7 mia. kroner til regionalfondsindsatsen og 1,6 mia. kr. til socialfondsindsatsen. I Danmarks Strategiske Referenceramme (NSRF) er der ikke sat mål for strukturfondsindsatsen. Strukturfondsmidlernes andel af Danmarks BNP er yderst beskeden (ca. 0,03 pct. årligt), og selv en meget vellykket strukturfondsindsats vil derfor kun have en forholdsvis lille effekt på BNP pr. indbygger. Strukturfondsindsatsen kan dog sammen med den øvrige indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan bidrage til at opfylde de overordnede mål (NSRF s. 69) Regionalfondsprogrammet Regionalfondsprogrammets formål er inden for Lissabon-strategiens målsætninger og Europa strategiens prioriteter og målsætning samt Danmarks strategiske tilgang at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse. Det skal ske ved at forbedre vækstvilkårene i regionerne inden for vækstkilderne: Innovation, videndeling og videnopbygning, Etablering og udvikling af nye virksomheder samt Anvendelse af ny teknologi. Regionalfondsprogrammet består af én programprioritet Innovation og viden, jf. figur 1.2. Dertil kommer en prioritet om teknisk bistand. 1 Der er redegjort for strukturfondsindsatsens mål og indikatorer i hhv. regionalfondsprogrammets og socialfondsprogrammets bilag 1, og i årsrapporten 2007 og 2008 er der en detaljeret gennemgang af programmets mål og indikatorer og gennemførelsen i forhold hertil. Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 5

6 Kapitel 1 - Identifikation Figur 1.2. Strukturen i regionalfondsprogrammet Innovation og viden Den Europæiske Regionalfond, Mål 2, Innovation og viden Prioritet 1 Innovation og viden Prioritet 2 Teknisk bistand Vækstkilde: Innovation, videndeling og videnopbygning Vækstkilde: Etablering og udvikling af nye virksomheder Vækstkilde: Anvendelse af ny teknologi Kilde: Regionalfondsprogrammet s. 55 De tre vækstkilder er indsatsområder under prioriteten Innovation og viden. Inden for indsatsområderne skal der efter rådsforordningerne og programmet desuden tages en række tværgående hensyn, herunder ligestillings-, miljø-, beskæftigelses- og territorielle hensyn. I forbindelse med programtilrettelæggelsen blev der med udgangspunkt i de tre vækstkilder aftalt en række mål og indikatorer for programgennemførelsen og dens resultater. Nærværende årsrapport indeholder blandt andet en række tabeller og kvalitative analyser til opfølgning på de aftalte mål og indikatorer. I årsrapporten behandler kapitel 2 den overordnede udvikling på programniveau i forbindelse med programudmøntningen fra strategi til gennemførelse af indsatsen. Udviklingen uddybes i forhold til indsatsområderne og de enkelte regionale vækstforumsekretariater i kapitel 3, der omhandler gennemførelsen af den prioriterede indsats. Kapitel 4 omhandler brugen af teknisk bistand, og i kapitel 5 er en gennemgang af informationstiltag i Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 6

7 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program 2. Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Kapitel 2 ser overordnet på programgennemførelsen kvantitativt og kvalitativt. Det er en gennemgang af udviklingen på den overordnede prioritet Innovation og viden i perioden 2007 til udgangen af Hovedvægten i kapitlet er på afsnit 2.1.6, der indeholder en status på de fysiske mål og indikatorer til og med 2012 og en tematiseret gennemgang af projektindholdet. Kapitlet beskriver programmets gennemførelse i forbindelse med udmøntningen af de regionale erhvervsudviklingsstrategier samt de tværgående hensyn. Kapitlet forholder sig desuden til projekternes strategiske bidrag til EU 2020-stategien og følger op på Lissabon-strategiens målsætninger, jf. øremærkningskategorierne. Derudover indeholder kapitlet en gennemgang af de globale mål, væsentlige socioøkonomiske ændringer og den finansielle gennemførelse, herunder programmets n+2 målopfyldelse. Kapitlet sluttes af med en opgørelse af programanvendelsen på prioriterede temaer, det operationelle programs gennemførelse, herunder bl.a. en analyse af projektgenerering og afslagsstatistik, de væsentligste udfordringer i 2012, ændringer i konteksten omkring programmet, komplementaritet med andre instrumenter og en redegørelse for tilsynsforanstaltninger i Resultater og analyse af forløbet Afsnit er rene tabeloplysninger og kan findes i bilag 1. Af bilag 1 fremgår også den kumulative fordeling af data for gennemførelsen på de enkelte år samt årsrapportens samlede obligatoriske tabeloplysninger: Oplysninger om det operationelle programs fysiske resultater En totaloversigt over oplysninger om programmets mål og indikatorer er indtastet i Kommissionens SFC database og findes som bilag til årsrapporten Bilag Finansielle oplysninger vedrørende de prioriterede opgaver Tabellen over de finansielle oplysninger medtaget i betalingsanmodningerne findes i bilag Detaljerede oplysninger om anvendelsen af strukturfondsmidlerne Oplysninger i henhold til del C, bilag II, i Kommissionens forordning nr. 846/2009 findes i bilag Støtte efter målgruppe Der gives ikke støtte efter specifikke målgrupper Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Der er i perioden tilbagebetalt ,99 kr. i udbetalt EU-støtte i forbindelse med revisionskontrol. Der er ikke genanvendt støtte Kvalitativ analyse Der konstateres en høj grad af målopfyldelse på projektniveau, mens det for de globale mål kniber mere med målopfyldelsen. Projekterne synes at bidrage til EU2020-strategien. Den finansielle gennemførelse forløber tilfredsstillende, og fordelingen på udgiftskategorier svarer med visse afvigelser til det forventede. Udvælgelsesprocedurerne giver visse udfordringer i form af stor regional variation i afslagsprocenterne. Strukturfondsperioden nærmede sig ved udgangen af 2012 sin afsluttende fase. Programmets samlede ramme på knap 2 mia. kr. for programperioden var næsten fuldt disponeret. Hver Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 7

8 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program femte af programmets projekter var afsluttet, og en række af de større og længerevarende projekter var nu også afsluttet den gennemsnitlige størrelse for de afsluttede projekter var steget fra 2 mio. kr. året før til 2,7 mio. kr. I årsrapporten for 2011 blev det konstateret, at de overordnede mål for regionalfondsindsatsen, der blev fastsat ved programmeringen, målt på de faktiske effekter var realiseret med meget høje opfyldelsesgrader. Med udgangspunkt i den strategiske rapport fra 2012 og strategisk evaluering 2012 kan det konstateres, at den danske strukturfondsindsats med sin stærke orientering mod Lissabon-strategien allerede i det små medvirker til at håndtere nogle af de udfordringer, som Kommissionen i lyset af EU-2020 strategien har anbefalet Danmark at være opmærksom på, og som er udmøntet i det nationale reformprogram for Udmøntningen af regionalfondsmidlerne sker gennem de regionale vækstfora, som indstiller projekter til gennemførelse på baggrund af de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Udmøntningen af de sidste 10 pct. sker gennem den konkurrenceudsatte pulje (KUP). Af årsrapporten fra 2011 fremgik, at strukturfondsindsatsen har haft effekt på virksomheder i hele landet. Det regionale niveaus udmøntning behandles i årsrapportens kapitel 3. Regionalfondsindsatsen følges på overordnet plan gennem programindikatorerne i denne årlige rapportering til Kommissionen, hvor der måles med udgangspunkt i målene for de tre vækstkilder, der er indsatsområder under Regionalfondsprogrammet: Innovation og viden, Etablering og udvikling af nye virksomheder samt Anvendelse af ny teknologi. De resultatmål, som den samlede regionalfondsindsats måles på, er: Innovation, videndeling og videnopbygning: 1000 virksomheder / institutioner / organisationer er blevet mere innovative Etablering og udvikling af nye virksomheder: 900 nye iværksættere Anvendelse af ny teknologi: 200 virksomheder/institutioner / organisationer har øget deres IKTanvendelse Resultatmålene behandles i rapportens kapitel 2, mens kapitel 3 omhandler gennemførelsesmål (input og outputindikatorerne). Der måles således på tre slags indikatorer: Inputindikatorer: Måling af antallet af deltagende virksomheder/institutioner/organisationer i projekterne. Outputindikatorer: Måling af de umiddelbare resultater af projekternes aktiviteter. Resultatindikatorer: Måling af effekterne af projekterne. I bilag 1 er samtlige indikatorer oplyst, i selve årsrapporten inddrages alene de væsentligste. Tabellerne, der beskriver målopfyldelsen, er baseret på igangsatte projekters selvangivne forventede resultater ved projektstart og de afsluttede projekters faktiske resultater ved projektafslutning. En række projekteffekter vil først vise sig på længere sigt, og er ikke omfattet af resultatindikatorerne. Tabel 2.1. beskriver målopfyldelsen ud fra de overordnede programindikatorer. Afsnit neden for omhandler analyse af de foreløbige resultater, samt en mere detaljeret redegørelse for den strategi og indsats, der har ført til resultaterne i tabellen. Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 8

9 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Tabel 2.1. Opgørelse af de foreløbige resultater for indsats igangsat under regionalfondsprogrammet på prioritet: Innovation og viden. Kumuleret data Tabeller for hver kvantificerbar indikator, se bilag 1. 2 Faktiske 1) Forventede 2) Resultater Innovation og viden Endelig t mål Prioritet 1. Innovation og viden I alt Antal afsluttede projekter (tilsagn) EUtilsku d (mio. kr.) Resulta t Faktisk målopfyldels e Antal igangværend e projekter (tilsagn) Forventet resultat af igangværend e aktiviteter Eutilsku d (mio. kr.) , ,5 Innovation, videndeling og videnopbygning 11 - Antal virksomheder / institutioner / organisationer der angiver, at de som et resultat af regionalfondsindsatse n er blevet mere innovative , % ,1 Etablering og udvikling af nye virksomheder 12 - Antal nye iværksættere som et resultat af regionalfondsindsatse n Anvendelse af ny teknologi 13 - Antal virksomheder / institutioner / organisationer der angiver, at de som resultat af regionalfondsindsatse n har øget deres IKT anvendelse , % , , % ,5 1) Tal er opgjort på baggrund af 127 afsluttede projekters selvangivne resultater. 2) Opgjort på baggrund af de 163 igangværende projekters selvangivne forventede resultater på tilsagnstidspunktet. Forventede effekter fra de afsluttede projekter indgår ikke i denne opgørelse. Anm.: Siden foråret 2011 er alle afsluttede innovationsprojekter og ny teknologiprojekter blevet målt både i forhold til innovation og ny teknologi. Alle projekter der efterfølgende er igangsat er tilsvarende blevet bedt om at angive forventede effekter for både innovation og ny teknologi. Dette forhold er derfor indarbejdet i nærværende årsrapport. Det skal bemærkes, at af de angivne virksomheder/institutioner/organisationer, da stammer de 114 fra oplysninger fra de afsluttede teknologiprojekter. Det skal endvidere bemærkes, at af de angivne virksomheder / institutioner / organisationer, da stammer de fra oplysninger fra de afsluttede innovationsprojekter. Når forventninger og resultater visse steder forekommer meget høje i forhold til målene, vurderes det at skyldes en kombination af, at indsatsen dels har involveret betydeligt flere virksomheder, institutioner og 2 Tabel 2.1 er oplysninger om regionalfondsprogrammets mest centrale programindikatorer for innovation, iværksætteri og ny teknologi. Tabel bilag 1 indeholder en totaloversigt over oplysningerne med alle programindikatorerne oplyst kumulativt, som de er indtastet i Kommissionens SFC database. Indikatorværdien er den samlede værdi (kumuleret) ved udgangen af Resultaterne fra tidligere år er opdateret, som ligeledes fremgår af tabel , bilag 1. Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 9

10 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program organisationer end forudsat ved programstart, og dels at forvaltningsmyndigheden i forbindelse med programstarten har været for forsigtig i skønnet af målfastsættelsen og omfanget af indsatsen. 3 Hvad angår forventningerne til indsatsen, er der tale om projekternes selvangivne effekter ved projektstart, med den usikkerhed dette medfører. Det er i årsrapporterne fra tidligere år konstateret, at programindikatorerne er et udmærket overvågningsredskab og har den fordel, at de kan aggregeres på tværs af de mange forskellige projekter med forskellig projektaktivitet inden for samme indsatsområde. Men i mange tilfælde er programindikatorerne et forholdsvist svagt redskab til egentlig at effektmåle projekterne med på projektniveau. Det afspejler, at indikatorerne blev opstillet, før programmerne gik i gang, og derfor skulle favne en potentiel meget bred vifte af projekter, som følger af de forholdsvis store frihedsgrader i programmerne. Disse svagheder er baggrund for, at alle ansøgere om strukturfondsmidler fra primo 2011 har været forpligtet til at opstille målbare succeskriterier og indikatorer for aktiviteter, output og effekt, som kommer tættere på at belyse, hvad der faktisk sker i det enkelte projekt. Det er fortsat et krav, at projekterne også skal forholde sig til programindikatorerne, idet disse som nævnt er aftalt med Kommissionen, og fordi de er de eneste indikatorer, som kan lægges sammen på tværs af projekterne. Projekterne forholder sig således i forbindelse med tilsagnsprocessen til de forventede effekter inden for rammerne af EU-tilsagnsbeløbet. I forbindelse med projektafslutningen forholder projekterne sig til deres faktiske effekter jf. det den endeligt opgjorte og forbrugte EU-støtte. Endelig foreligger der en række projektevalueringer tæt på det enkelte projekt og evalueringer af strukturfondsindsatsen, som rækker ud over programindikatorerne, hvor der kan søges mere information om effekterne af strukturfondsindsatsen. 4 Se afsnit vedrørende ordninger for dataindsamling. 3 Danmark Strategisk Rapport 2012 s. 13 ff. 4 Link til evalueringsrapporter om strukturfondsindsatsen og forvaltningsmyndighedens site vedr. effektmåling af strukturfondsindsatsen: Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 10

11 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Resultater og analyse af de foreløbige fysiske resultater 1,7 mia kr i EU-støtte 290 * igangsatte projekter 127 afsluttede projekter* med ialt 339,8 mio. kr i EU-støtte. *Målt på antallet af tilsagn Indsatsområde 1: Innovation, videndeling og videnopbygning Hvad forstås ved innovation: Innovation er implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare- eller tjenesteydelse), proces, markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovation kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være en kombination af anvendelsesmuligheder for eksisterende viden og teknologier. Ud over produkt og procesinnovation kan virksomheder også styrke deres position på markedet ved at indføre ny markedsføring eller ændret organisationsstruktur for eksempel nyt design, nye salgskanaler, ændrede forretningsgange og forbedrede eksterne relationer. 5 Innovation er en vigtig drivkraft for vækst. Når virksomheder indfører nye produkter, arbejdsprocesser, organisationsformer og markedsføringsmetoder, kan det være med til at øge indtjeningen og sænke produktionsomkostningerne. 6 Virksomheder, der fornyer deres produkter, produktionsprocesser, organisation, markedsføring eller designs, har en højere produktivitet og skaber dermed mere værdi end virksomheder, der ikke er innovative. 7 I EU 2020-strategien er ønsket om øget innovation omsat til et mål om, at 3 pct. af EU s BNP skal investeres i forskning, udvikling og innovation. Et tilsvarende mål findes i det danske, nationale reformprogram for For 242,6 mio. kr. i EU-tilskud, svarende til 14 pct. af regionalfondsaktiviteterne, er virksomheder, institutioner og organisationer blevet mere innovative gennem regionalfondsindsatsen. Innovations- 5 Danmarks Statistik, Innovationsstatistik. 6 Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne Innovation og fornyelse skaber vækst, Centre for Economic and Business Research, Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 11

12 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program indsatsen falder inden for målsætninger om at øge den regionale innovationskapacitet og skabe samspil om innovation. Strategisk og disponeringsmæssigt har innovationsindsatsen været prioriteret højt i fem af de seks regionale vækstfora, både i de regionale erhvervsudviklingsstrategier og i deres udmøntning i projektudvælgelsen. Se kap. 3 vedrørende den regionale gennemførelse. Resultatet er udtryk for, at virksomhederne, institutionerne og organisationerne, ifølge projekternes egne oplysninger, er blevet mere innovative inden for en eller flere af innovationsformerne: Procesinnovation, produktinnovation, brugerdrevet innovation og markedsføringsinnovation. Målopfyldelsen for indikatorerne er som tidligere konstateret allerede indfriet og meget høje. De foreløbige resultater af projekternes gennemførelsesdata, som gennemgås i kapitel 3 viser, at indsatsen målt på den faktiske virksomhedsdeltagelse omfatter flere virksomheder end antaget i forbindelse med fastsættelse af målene ved programstarten. Det er en væsentlig bidragende faktor til den høje målopfyldelse. Der kan ligeledes iagttages en god geografisk spredning af projekterne, samt relativt mange projekter med udgangspunkt i byerne jf. årsrapporten for En analyse af de afsluttede projekters fordeling på Lissabon-strategiens tematiske øremærkningskategorier belyser lidt om den projektaktivitet, der fører op mod målene. Tematiseret gennemgang af de 94 afsluttede projekter under Innovation, videndeling og videnopbygning I tabel 2.2 fremgår de udgiftskategorier, som projekterne afhængig af deres hovedaktivitet placeres i af vækstforumsekretariaterne i forbindelse med tilsagnsprocessen. Tabel 2.2. Udgiftskategorier inden for Lissabon-strategien i relation til regionalfondsprogrammet i Danmark Kode Prioriteret tema Forskning og teknologisk udvikling 01 FTU-aktiviteter i forskningscentre 02 FTU-infrastruktur (herunder anlægs-, instrumenterings- og højhastighedscomputernetværk, der forbinder forskningscentre) og kompetencecentre inden for en bestemt teknologi 03 Teknologioverførsel og udbygning af samarbejdsnetværk mellem mindre virksomheder (SMV), mellem disse og andre virksomheder og universiteter, alle former for postgymnasiale uddannelsesinstitutioner regionale myndigheder, forskningscentre og videnskabs- og teknologipoler (forsknings- og teknologiparker, teknopoler m.m.) 04 Støtte til FTU, især i SMV (herunder adgang til FTU-tjenester i forskningscentre) 05 Avancerede støttetjenester til virksomheder og grupper af virksomheder 06 Støtte til SMV til fremme af miljøvenlige produkter og produktionsprocesser (indførelse af effektive miljøforvaltningssystemer, indførelse og anvendelse af forureningsforebyggelsesteknologi, integrering af rene teknologier i virksomhedens produktion) 07 Investering i virksomheder med direkte tilknytning til forskning og innovation (innovativ teknologi, universiteters, eksisterende FTU-centres og virksomheders oprettelse af nye virksomheder m.m.) 08 Anden investering i virksomheder 09 Andre foranstaltninger til fremme af forskning og innovation og iværksætterånd i SMV Informationssamfundet 10 Teleinfrastruktur (herunder bredbånd) 11 Informations- og kommunikationsteknologi (TENIKT) 14 Tjenester og applikationer for SMV (e-handel, uddannelse, etablering af netværk m.m.) Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 12

13 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Kode Prioriteret tema 15 Andre foranstaltninger for at give SMV bedre adgang til IKT og få dem til at anvende IKT mere effektivt Turisme 55 Fremme af naturaktiviteter 56 Beskyttelse og udvikling af naturarven Kultur 58 Beskyttelse og bevaring af kulturarven 59 Udvikling af kulturinfrastrukturen De afsluttede 94 projekter fordeler sig tilsagnsmæssigt primært inden for udgiftskategorierne 03, 09 og 59, jf. figur 2.1. Neden for uddybes resultaterne af projektaktiviteten i forhold til Lissabon-strategiens øremærkningskategorier, med henblik på at nå de overordnede resultatmål for innovation. Figur 2.1. Innovation, videndeling og videnopbygning: procentfordeling af tilsagn på udgiftskategorier for afsluttede sager pr. 31. december 2012 (målt på tilsagnsbeløb) 30% 28% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 11% 11% 9% 9% 6% 7% 3% 4% 4% 5% 2% 0% 0% Anm.: Udgiftskategorierne i figuren fremgår af tabel 2.2. Under udgiftskategori 03, hvor projekterne fx har haft aktiviteter inden for forskellige former for teknologioverførsel, har 28 projekter modtaget et samlet EU-tilskud på 68,7 mio. kr. Det svarer til 28 % af det samlede tilsagnsbeløb inden for afsluttede innovationsprojekter. Indsatsen har medført at 491 virksomheder, institutioner eller organisationer er blevet mere innovative Under udgiftskategori 09, som omhandler fremme af innovation, forskning og iværksætterånd i små og mellemstore virksomheder, har 13 afsluttede projekter modtaget et samlet EU-tilskud på 26,4 mio. kr. Det svarer til 11 pct. af det samlede tilsagnsbeløb inden for afsluttede innovationsprojekter. Projektindsatsen har medført, at 473 virksomheder / institutioner/ organisationer er blevet mere innovative. Under udgiftskategorierne 55 og 59, som inden for rammerne af innovation omhandler fremme af naturaktiviteter og udvikling af kulturinfrastuktur, har 11 projekter har modtaget en samlet EU-støtte på 49,1 mio. kr. Det svarer til 20 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede innovationsprojekter. 8 af projekterne har omhandlet støtte til udvikling af kulturinfrastruktur, fx projektet LYSLYD, som har haft til formål at arbejde med at skabe koblinger og nye alliancer mellem kreative virksomheder, kunstnere og kommunernes erhvervs-, kultur- og byplanlægningsafdelinger. Tre projekter har haft fokus på fremme af naturaktiviteter. De 11 projekter har ført til øget innovation i 303 virksomheder, institutioner eller organisationer. Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 13

14 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Under udgiftskategori 04, som omhandler støtte til forskning og teknologisk udvikling specielt rettet imod SMV er har 9 af de afsluttede projekter modtaget en samlet støtte på 9,9 mio. kr. Det svarer til 4 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede innovationsprojekter. Under udgiftskategori 07, som omhandler investering i virksomheder med direkte tilknytning til forskning og innovation, har 7 projekter har modtaget en samlet EU-støtte på 10,9 mio. kr., svarende til 4 pct. af de samlede tilsagn bevilliget til de afsluttede innovationsprojekter. De 16 projekter, som har haft projektaktiviteter inden for udgiftskategorierne 04 og 07 har bidraget til resultatindikatoren ved at øge innovationen i 68 virksomheder, institutioner eller organisationer. Under udgiftskategori 05, som blandet andet består af avanceret støttetjeneste til virksomheder - fx projektaktiviteter, der har til formål at facilitere virksomhedsklynger i regionerne inden for forskning og teknologisk udvikling har 8 projekter, modtaget et samlet EU-tilskud på 16,5 mio. kr. Det har medført mere innovation i 110 virksomheder / institutioner / organisationer. Under udgiftskategori 06, hvor de typiske projektaktiviteter fx er aktiviteter til fremme af miljøvenlige produkter og processer i SMV er, har 6 projekter modtaget et samlet EU-tilskud på 21,7 mio. kr. Det svarer til 9 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede innovationsprojekter. Projekterne har medført øget innovation i 388 virksomheder, institutioner eller organisationer. Under udgiftskategori 02, som typisk omhandler projektaktiviteter inden for videnopbygning og videnspredning mellem kompetencecentre, fx universiteter og virksomheder og/eller borgere, har 4 projekter fået bevilliget et samlet EU-tilskud på i alt 15,7 mio. kr. Indsatsen har bidraget til resultatindikatoren ved, at 34 virksomheder, institutioner eller organisationer har øget innovationen. De resterende 8 afsluttede projekter med et samlet EU-tilskud på 23,6 mio. kr. har været bevilliget under udgiftskategori 01, 08, 11 og 14. Disse 8 projekter har bidraget til resultatindikatoren ved at øge innovationen i 197 virksomheder, institutioner eller organisationer. Indsatsområde 2: Etablering og udvikling af nye virksomheder Både nye og eksisterende virksomheder, der kommer ind i solide vækstforløb, er med til at styrke den generelle konkurrenceevne og produktivitet. Gennem introduktion af nye produkter, serviceydelser eller teknologiske nyskabelser udfordrer nye virksomheder eksisterende virksomheder og bidrager til at skabe øget produktivitet, dynamik og innovation i erhvervslivet. Jo flere højproduktive virksomheder, der skabes, jo større er potentialet for mange job med værdiindhold og høj aflønning af de ansatte. 8 Der er ikke et selvstændigt mål for iværksætteri i EU 2020-strategien, men der indgår et mål om, at 75 pct. af befolkningen mellem år skal være i beskæftigelse. En metode, hvorved beskæftigelsen på sigt kan øges, er ved at understøtte iværksætterindsatsen og støtte udviklingen af nye virksomheder. Tilsvarende er der i det danske nationale reformprogram fra 2012 et mål om, at den strukturelle beskæftigelsesfrekvens skal være på 80 pct. i år Resultatmålene for iværksætterindsatsen er, at der skabes 900 nye iværksættere. Målet skal forstås på den måde, at projekterne bidrager til at virksomhederne starter op og klarer sig bedre end tilsvarende virksomheder, der ikke deltager i projektet. Dette mål er allerede opfyldt i de 17 afsluttede projekter inden for indsatsen for Etablering og udvikling af nye virksomheder. De afsluttede projekter havde bidraget til at skabe nye iværksættere. Ca. 17 pct. af regionalfondsindsatsen var ultimo 2012 forpligtet til iværksætterindsatsen. Målet om at 20 pct. skal anvendes under indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder ser dermed ikke ud til at være helt opfyldt endnu. De ovenstående resultater indikerer, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt på iværksætteriområdet. Ifølge den senest tilgængelige internationale sammenligning fra 2009 udgjorde nyetablerede 8 Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 14

15 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program vækstvirksomheder 0,3 pct. af alle virksomheder i Danmark. Dette var knap en halvering i forhold til 2007, og det placerede Danmark næstsidst blandt de lande, der er data for. Vækstvirksomheder er her defineret som virksomheder, der inden for deres to første leveår beskæftiger 10 eller flere ansatte og har en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 20 pct. i de tre efterfølgende år. 9 Ud fra disse tal er der basis for, at der iværksættes tiltag, som kan være medvirkende til at få vendt udviklingen. Projekternes angivne positive effekter kunne indikere, at denne indsats med fordel kan understøttes via strukturfondsindsatsen. Som eksempel på værdien af at tage udgangspunkt i konkret effektmåling på projektniveau for at opsamle effekter af strukturfondsindsatsen har AKF, Anvendt Kommunal Forskning, foretaget en effektmåling af det nordjyske rådgivningsprojekt Nordjysk Iværksætter Netværk, NIN, som er omtalt i årsrapport 2011 for Regionalfonden. Effektmålingen er baseret på registerdata hos Danmarks Statistik, som bl.a. viser, om virksomhederne, der har deltaget i projektet, har overlevet samt den faktiske udvikling i virksomhedernes omsætning og beskæftigelse. For at isolere NIN-projektets effekter fra den generelle konjunkturudvikling mv. er de deltagende virksomheder blevet sammenlignet med en kontrolgruppe af virksomheder, der ligner deltagervirksomhederne på en række observerbare karakteristika (branche, størrelse, alder, geografi mv.). Effektmålingen af NIN viste, at deltagervirksomhederne har klaret sig signifikant bedre end kontrolgruppen både målt på overlevelse og vækst. Dette er ikke noget endegyldigt bevis for NIN s effekter, men det er en stærk indikation på, at programmet har haft positive effekter. Tematiseret gennemgang af de 17 afsluttede projekter under Etablering og udvikling af nye virksomheder De 17 projekter, der er afsluttet under iværksætterindsatsen, fordeler sig tilsagnsmæssigt primært inden for udgiftskategorierne 03, 05 og 09, jf. figur 2.2. Neden for uddybes resultaterne af projektaktiviteten i forhold til Lissabon-strategiens øremærkningskategorier, med henblik på at belyse aktiviteten der har ført til de overordnede resultatmål for iværksætterindsatsen. Figur 2.2. Etablering og udvikling af nye virksomheder: Procentfordeling af tilsagn på udgiftskategorier for afsluttede sager pr. 31. december 2012 (målt på tilsagnsbeløb). 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 31% 23% 24% 8% 10% 4% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Anm.: Udgiftskategorierne i figuren fremgår af tabel Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012, s. 74 Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 15

16 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Under udgiftskategori 05, der fx omhandler avancerede støttetjenester til virksomheder og grupper af virksomheder, har et samvist projekt bestående af seks delbevillinger modtaget et EU-tilskud på ca. 14,4 mio. kr., svarende til ca. 24 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede iværksætterprojekter. Resultatet af indsatsen har været, at der er skabt 366 nye iværksættere. Under udgiftskategori 09, hvor projektaktiviteten fx kan omhandle fremme af iværksætterånden i SMV er og rådgivning af iværksættere, har 4 projekter modtaget et samlet EU-tilskud på ca. 19,2 mio. kr. Det svarer til ca. 31 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til afsluttede iværksætterprojekter. Resultatet af indsatsen har været, at der er skabt nye iværksættere. Som nævnt i Årsrapporten for 2011, bemærkes det, at et stort Væksthus-projekt i Nordjylland, alene har bidraget til resultatindikatoren ved at have skabt nye iværksættere. Under udgiftskategori 03 har 3 projekter modtaget et EU-tilskud på ca. 14,2 mio. kr. svarende til 23 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til afsluttede iværksætterprojekter. Projekter under denne kategori har fx haft aktiviteter inden for fremme af teknologioverførsel i form af forskning, udvikling og blandt andet test og pilotafprøvning af nye produkter i samarbejdsnetværk mellem offentlige og private aktører eller partnere i projekterne. Indsatsen har bidraget til resultatindikatoren med 64 nye iværksættere. De resterende fire afsluttede iværksætter projekter, som samlet har modtaget et EU-tilskud på 13,5 mio. kr., har været bevilliget under udgiftskategorierne 06, 07 og 08. Resultatet af indsatsen har været, at der er skabt 31 nye iværksættere. De fire projekter har været gennemført under indsatsområdet finansiering til iværksættere. Indsatsområde 3: Anvendelse af ny teknologi Der er ikke et selvstændigt mål for anvendelse af ny teknologi i EU-2020 strategien. Teknologiindsatsen er snarere en integreret del af forskning, udvikling og innovation. Ifølge regionalfondsprogrammet skal ny teknologi forstås bredere end IKT og kan derfor f.eks. være energiteknologi, miljøteknologi og bioteknologi. Indsatsen under anvendelsen af ny teknologi kan således også medvirke til at bidrage til målene i EU 2020 strategien om forbedringer på klima og energiområdet. Tilsvarende er der i det danske nationale reformprogram fra 2012 en række danske mål om klima og energiforbedringer. 16 afsluttede projekter har i alt modtaget et EU-tilskud på ca. 35,9 mio. kr., og har angivet et resultat, hvor virksomheder/institutioner/organisationer har øget deres IKT anvendelse, jf. tabel 2.1. Der har hovedsageligt været tale om projekter med en forholdsvis beskeden størrelse med et EU-støttebeløb på under 1,5 mio. kr. Dette gør sig gældende for 12 ud af de 16 afsluttede projekter. Et digitaliseringsprojekt, som er gennemført af Dansk Byggeri, har alene bidraget til resultatindikatoren ved, at 970 virksomheder/organisationer/institutioner har øget deres IKT anvendelse. Projektet har modtaget et EUtilskud på 8 mio. kr. I den praktiske gennemførelse af programmernes har de to indsatsområder for innovation og ny teknologi vist sig at være vanskelige indholdsmæssigt at adskille fra hinanden. Problemet har især vist sig tydeligt i gennemførelsen af regionalfondsindsatsen. Det er konstateret bl.a. i strategisk rapport 2009, at den registreringsmæssige opdeling af projekterne på indsatsområderne ikke giver det fulde billede af programmernes teknologiindsats. Som konsekvens heraf er innovationsprojekter på Regionalfonden fra 2011 målt også for deres teknologiaktivitet og resultater, og tilsvarende er teknologiprojekterne målt også for de resultater, der opnås i projekterne inden for innovation. Til informationsformål er strukturen med opdelingen af projekterne på indsatsområderne dog opretholdt. Der er et betydeligt potentiale for at øge anvendelsen af automatisering og digitalisering i de danske produktionsvirksomheder. Selvom de danske produktionsvirksomheder er generelt langt fremme med digitalisering, er der imidlertid fortsat knap en fjerdedel af produktionsvirksomhederne, der ikke har Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 16

17 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program digitaliseret en række interne funktioner som fx bogføring, distribution, produktionskontrol og lagerstyring. 10 Ser man på automatisering af produktionen, ligger Danmark noget efter de førende lande, dog med variationer inden for de enkelte brancher. En del af den danske produktionsudfordring skal muligvis løses gennem højere automatisering og frigivelse af tid. Skal de danske produktionsvirksomheder fastholde konkurrenceevnen, skal virksomhederne forbedre deres evne til at høste de produktivitetsgevinster, der ligger i øget automatisering og digitalisering. Med det perspektiv blev der i efteråret 2012 under den konkurrenceudsatte pulje på Socialfonden udbudt temaet: Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser med henblik på at bidrage til at få konkrete erfaringer med, hvordan virksomheder på forskellige stadier kan fremme automatisering og digitalisering i deres produktionsprocesser samtidig med, at virksomhederne både på ledelses- og medarbejderniveau kompetencemæssigt er klædt på til opgaven. Projekterne ønskes gennemført gennem etablering af en række test- og demonstrationsprojekter i partnerskaber med fx virksomheder, videninstitutioner eller relevante erhvervsfremmeaktører. Projekterne var på opgørelsesdagen endnu ikke så langt i processen, at de indgår i nedenstående opgørelse over de forventede resultater af programmernes teknologiindsats. Tematiseret gennemgang af de 16 afsluttede projekter under Anvendelse af ny teknologi De afsluttede 16 projekter under Anvendelse af ny teknologi fordeler sig tilsagnsmæssigt primært inden for udgiftskategorierne for Lissabon-strategien på kategorierne 06, og 15 jf. figur 2.3. Figur 2.3. Anvendelse af ny teknologi: procentfordeling af tilsagn på udgiftskategorier for afsluttede sager pr. 31. december 2012 (målt på tilsagnsbeløb) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0% 0% 0% 0% 9% 41% 10% 0% 0% 12% 0% 22% 2% 4% Anm.: Udgiftskategorierne i figuren fremgår af tabel 2.2. Der har været fokuseret på nedenstående projektaktiviteter med henblik på at nå det overordnede resultatmål for teknologiindsatsen. Under udgiftskategori 15, der fx indeholder aktiviteter, som skal forbedre adgangen til IKT for SMV er, har 1 projekt har samlet modtaget et EU-tilskud på 8 mio. kr., svarende til 22 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede teknologiprojekter. Projektet er gennemført med Dansk Byggeri som 10 Johannes Jacobsen, Anders Sørensen og Martin Junge: Digitalixation and Productivity, CEBR, Copentagen Business School, Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 17

18 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program tilsagnsmodtager. Projektet har arbejdet systematisk med at sætte ny viden i spil om det digitale byggeri blandt aktører i hele byggeriets værdikæde. Resultatet af indsatsen har været, at 970 virksomheder, organisationer eller institutioner har øget deres IKT anvendelse. Under udgiftskategori 11, som vedrører informations- og kommunikationsteknologi, har 2 projekter modtaget et samlet EU-tilskud på i alt 4,4 mio.kr. Det svarer til 12 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede projekter under anvendelsen af ny teknologi. Resultatet af de to projekter har været, at 10 virksomheder, organisationer eller institutioner har øget deres IKT anvendelse. Under udgiftskategori 07, der sigter mod at fremme virksomheders, organisationers eller institutioners anvendelse af IKT, har 6 mindre projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på ca. 3,6 mio.kr. Det svarer til 10 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede teknologiprojekter. Indsatsen har medvirket til at 6 virksomheder, institutioner eller organisationer har øget deres anvendelse af IKT. 3 projekter er gennemført med aktiviteter inden for udgiftskategori 06, hvor de typiske projektaktiviteter fx kan være aktiviteter til fremme af miljøvenlige produkter og processer i SMV er. Resultatet af de tre projekter er, at 10 virksomheder/organisationer/institutioner har øget deres IKT anvendelse. Der er tale om to små projekter med tilsagnsbeløb på under 1 mio. kr. og et stort på 13,3 mio.kr. Det store projekt har endvidere bidraget til, at 5 virksomheder, organisationer eller institutioner er blevet mere innovative. Under udgiftskategori 05, der omhandler avancerede støttetjenester til virksomheder og grupper af virksomheder, fx klyngeindsatser, har 2 projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på 3,4 mio. kr. Resultatet af indsatsen har været, at 80 virksomheder, organisationer eller institutioner har øget deres IKT anvendelse. De resterende to afsluttede projekter under udgiftskategorierne 55 og 59 har samlet modtaget et EUtilskud på ca. 2 mio. kr. Resultatet af indsatsen har været, at 28 virksomheder, organisationer ellerinstitutioner har øget deres IKT anvendelse De regionale strategier og deres udmøntning i forhold til målene Udmøntningen af 90 pct. af regionalfondsmidlerne sker gennem de regionale vækstfora, som indstiller projekter til gennemførelse på baggrund af de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, Udmøntningen af de sidste 10 pct. af regionalfondsmidlerne sker gennem den konkurrenceudsatte pulje (KUP), jf. afsnit Generelt viser sekretariaternes tilbagemeldinger på sammenhængen mellem de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner og regionalfondsprogrammet, at der i strategierne er stor fokus på, at strategier og handlingsplaner i deres udformning understøtter en projektudvælgelse, som stimulerer vækstkilderne i regionalfondsprogrammet Innovation, iværksætteri, ny teknologi samt yderområder og EU-2020 målene. I regionalfondsprogrammet indgår en forpligtelse om, at minimum 50 pct. af midlerne skal anvendes inden for indsatsområderne Innovation, videndeling og videnopbygning og Anvendelse af ny teknologi, mens minimum 20 pct. af midlerne skal anvendes inden for indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder. Pr. ultimo 2012 er overvågningsforpligtelsen knapt opfyldt, jf. figur 2.4. Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 18

19 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur 2.4. Fordeling af tilsagn på indsatsområder pr. 31. december 2012 (pct.) Anvendelse af ny teknologi 12% Etablering og udvikling af nye virksomheder 17% Innovation, videndeling og videnopbygning 71% På mødet i Overvågningsudvalget i november 2012 var der enighed om, at forpligtelsen tages i betragtning, når de resterende midler på Regionalfonden skal fordeles. Der er forskelle på, hvordan de regionale vækstfora strategisk har vægtet og udmøntet de tre indsatsområder Innovation, videndeling og videnopbygning, Etablering og udvikling af nye virksomheder samt Anvendelse af ny teknologi under programmet i deres erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner og i deres disponering af midlerne, idet strategierne og disponeringerne er foretaget ud fra de identificerede regionale udviklingsbehov, hvilket også fremgår af nedenstående figur 2.3. Figur 2.3. Fordeling af de regionale tilsagn på indsatsområde (tilsagnsbeløb, pct.) KUP Bornholms Vækstforum Vækstforum Hovedstaden Vækstforum Sjælland Syddansk Vækstforum Vækstforum Midtjylland Vækstforum Nordjylland Hele landet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1.1. Innovation, videndeling og videnopbygning 1.2. Etablering og udvikling af nye virksomheder 1.3. Anvendelse af ny teknologi Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 19

20 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Den regionale prioritering af de enkelte indsatsområder uddybes i kapitel 3. Opfølgning på Core Indicators Rapporteringen på core indicators er udelukkende af informativ, supplerende karakter. Den reelle målopfølgning på regionalfondsprogrammet sker med udgangspunkt i de programspecifikke indikatorer. Coreindikatorerne er forskelligt defineret. Definitionerne fremgår af nedenstående præsentation over målopfyldelsen for core indicatores i tabel Status pr for de opnåede resultater er, at fire ud af de otte indikatorer, på nuværende tidspunkt, er nået. Det drejer sig om core indikator 08, 11, 23 og 34. Tabel 2.3. Målopfyldelsesgrad pr. 31. december 2012, Core Indicators Core indicator: 04 Number of RTD projects Definition i forhold til det danske regionalfondsprogram: Antal tilsagn givet pr. ultimo 2012 til projekter, som i kategoriseringsoplysningerne under prioriteret tema er kategoriseret under Lissabon-øremærkningskategorierne (under overskriften Forskning og Teknologisk Udvikling). Forventet eller realiseret: Resultatet er baseret på antal afgivne tilsagn, og resultatet er således forventet (igangværende projekter) Baseline Mål for programperioden Resultat pr. ultimo tilsagn/projekter 245 tilsagn/projekter Core indicator: 08 Number of start-ups supported Definition i forhold til det danske regionalfondsprogram: Resultatindikator under indsatsområde 1.2. Etablering af nye virksomheder vedrørende antal nye iværksættere som et resultat af regionalfondsindsatsen. Forventet eller realiseret: Resultatet er baseret på realiserede tal (afsluttede projekter). Baseline Mål for programperioden Resultat pr. ultimo *) iværksættere iværksættere *) Måltallet er fastsat ud fra resultatmålet for indsatsområdet i regionalfondsprogrammet. Core indicator: 10 Investment induced (million ) Definition i forhold til det danske regionalfondsprogram: Privat medfinansiering i de projekter, som er igangsat. Den private medfinansiering opgøres på baggrund af afsluttede og igangværende projekters indsendte og godkendte regnskaber (ekskl. teknisk bistand). Forventet eller realiseret: Resultatet er baseret på realiserede tal (indsendte og godkendte regnskaber). Baseline Mål for programperioden *) Resultat pr. ultimo mio. 61,8 mio. *) Måltallet er fastsat ud fra den vejledende fordeling af det nationale bidrag ved privat medfinansiering som angivet i regionalfondsprogrammets finansieringsplan. 11 I bilag 3 findes en detaljeret oversigt over Core indicators Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 20

21 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Core indicator: 11 Number of projects (Information society) Definition i forhold til det danske regionalfondsprogram: Antal tilsagn givet pr. ultimo 2012 til projekter, som i kategoriseringsoplysningerne under prioriteret tema er kategoriseret under Lissabon-øremærkningskategorierne 10, 11, 14 og 15 (under overskriften Informationssamfundet). Forventet eller realiseret: Indikatoren er baseret på antal afgivne tilsagn, og resultatet er således forventet (igangværende projekter) Baseline Mål for programperioden Resultat pr. ultimo tilsagn/projekter 20 tilsagn/projekter Core indicator: 23 Number of projects (Renewable energy) Definition i forhold til det danske regionalfondsprogram: Antal projekter, der angiver, at projektet vurderes at have en positiv miljøeffekt ved, at projektet medvirker til, at der udvindes mere energi fra fornyelige ressourcer / mindre energi fra ikke-fornyelige ressourcer. Forventet eller realiseret: Indikatoren er baseret på antal afgivne tilsagn, og resultatet er således forventet (igangværende projekter) Baseline Mål for programperioden Resultat pr. ultimo tilsagn/projekter 104 tilsagn/projekter Core indicator: 34 Number of projects (Tourism) Definition i forhold til det danske regionalfondsprogram: Antal tilsagn givet pr. ultimo 2012 til projekter, som i kategoriseringsoplysningerne under prioriteret tema er kategoriseret under Lissabon-øremærkningskategorierne 55 og 56 (under overskriften Turisme). Forventet eller realiseret: Indikatoren er baseret på antal afgivne tilsagn, og resultatet er således forventet (igangværende projekter) Baseline Mål for programperioden Resultat pr. ultimo projekter/tilsagn 10 tilsagn/projekter Core indicator: 36 Number of projects (Education) Definition i forhold til det danske regionalfondsprogram: Antal tilsagn givet pr. ultimo 2012 til projekter, som i kategoriseringsoplysningerne under økonomisk aktivitet angiver, at branchen Uddannelse (kode 18) er den branche, som projektet primært sigter på at understøtte. Forventet eller realiseret: Indikatoren er baseret på antal afgivne tilsagn, og resultatet er således forventet (igangværende projekter) Baseline Mål for programperioden Resultat pr. ultimo projekter/tilsagn 11 tilsagn/projekter Core indicator: 38 Number of projects (Health) Definition i forhold til det danske regionalfondsprogram: Antal tilsagn givet pr. ultimo 2012 til projekter, som i kategoriseringsoplysningerne under økonomisk aktivitet angiver, at branchen Sundhedsvæsen (kode 19) er den branche, som projektet primært sigter på at understøtte. Forventet eller realiseret: Indikatoren er baseret på antal afgivne tilsagn, og resultatet er således forventet (igangværende projekter) Baseline Mål for programperioden Resultat pr. ultimo projekter/tilsagn 12 tilsagn/projekter Opfyldelsesgraden er generelt pæn. Det kan bemærkes for core indicator 10, som omhandler den private medfinansiering i de projekter som er igangsat, der viser opgørelsen en væsentlig stigning siden ultimo 2011, hvor den private medfinansiering udgjorde 37,9 mio. euro. Da denne indikator opgøres løbende på Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 21

22 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program baggrund af de igangværende projekters indsendte og godkendte regnskaber, og da der stadigt er en del projekter, som ikke er afsluttede og derfor fortsætter med at indsende regnskaber til godkendelse, er det fortsat muligt, at målet nås For core indicator 34, der omhandler turismeprojekter, er der i forhold til ultimo 2011 givet yderligere tre tilsagn, hvilket betyder, at målet nu er nået. For core indicator 38, som omhandler antallet af sundhedsprojekter, er der ultimo 2012 igangsat 12 projekter/tilsagn, hvilket er to yderligere end ultimo målet for hele perioden er 15 projekter/tilsagn. Vedrørende core indicator 36 om undervisningsprojekter har der ikke været en udvikling siden sidste år, og der mangler således fortsat at blive igangsat fire tilsagn/projekter, hvis målet skal nås. Det kan dog samtidigt nævnes, at det vedrørende de indikatorer, som måles via antallet af projekter/tilsagn, ikke er muligt at se, hvorvidt der er tale om store strategiske satsninger eller mindre projekter. En stor strategisk satsning med flere indsatsområder tæller jævnfør opgørelsesmetoden således kun for et projekt, og derfor er mange projekter/tilsagn ikke nødvendigvis det rette succeskriterium. Flere af de valgte core indicators, som Danmark indrapporterer, understøtter samtidigt mål i EU 2020 strategien herunder kan eksempelvis nævnes mål i forhold til forskning og udvikling, uddannelse og miljøeffekt. Det vurderes derfor, at såvel de programspecifikke indikatorer som de valgte core indicators bidrager til EU 2020-strategien og de tilhørende mål. De globale mål De globale mål frem mod 2013 i Regionalfondsprogrammet er i figur 2.4 præsenteret for hver af vækstkilderne, som udgør programmets indsatsområder: Innovation, videndeling og videnopbygning, Anvendelsen af ny teknologi og Etablering og udvikling af nye virksomheder. Nedenfor følges op på de globale mål i regionalfondsprogrammet. Den foreløbige målopfyldelse skal ses i sammenhæng med den generelle socioøkonomiske udvikling i de danske regioner, som beskrives i afsnit Det bemærkes, at data for Bornholm er indeholdt i dataene for Region Hovedstaden. Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 22

23 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur 2.4. Oversigt over mål og indikatorer for regionalfondsindsatsen Innovation, videndeling og videnopbygning Etablering og udvikling af nye virksomheder Anvendelse af ny teknologi Globale mål - Impact niveau I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative (baseline: 40 pct. i CIS3, ) I 2013 er Danmark blandt de 5 mest innovative lande i EU (baseline: nr. 10 i CIS3, ) I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag (baseline: 8,5 pct. i 2003) I 2013 er andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, forøget til 13 pct. (udgangspunkt: ca. 5 pct. i 2003) I 2013 er den gennemsnitlige IKTanvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 pct. (baseline: 56 pct. i 2005) Specifikke mål - Resultatniveau 1000 virksomheder / institutioner / organisationer, der angiver, at de som et resultat af regionalfondsindsatsen er blevet mere innovative (baseline: 0) 900 nye iværksættere som et resultat af regionalfondsindsatsen (baseline: 0) 200 virksomheder / institutioner / organisationer der angiver, at de som et resultat af regionalfondsindsatsen har øget deres IKT-anvendelse (baseline: 0) Operationelle mål - Outputniveau En andel på 70 pct. af de deltagende virksomheder / institutioner / organisationer, der har styrket deres innovationskompetencer 500 nye samarbejder, der har hovedvægten på innovation. Kilde: Regionalfondsprogrammet s rådgivningsforløb 100 mio. kr. i medfinansieringsmidler til iværksættere 300 iværksætterkulturforløb En andel på 70 pct. af de deltagende virksomheder / institutioner / organisationer har stillet ydelser indenfor digitalisering og/eller infrastruktur til rådighed for brugere En andel på 70 pct. af de deltagende virksomheder / institutioner / organisationer har udviklet teknologiforecasts, koncepter for teknologioverførsel, samarbejdsprojekter m.v., der har forbedret adgangen til viden. Innovation Globale mål i programmet: I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative I 2013 er Danmark blandt de 5 mest innovative lande i EU De nyeste internationale sammenligninger for perioden i Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 viser, at Danmark kun indtager en niende plads målt på andel innovative virksomheder. De seneste tal viser, at andelen af innovative virksomheder i regionerne er faldet lidt fra perioden til , jf. figur De regionale data for innovation, forskning og udvikling skal generelt tolkes med forbehold for, at oplysninger for virksomheder, der er del af en koncern, er opgjort på hovedsædet, mens aktiviteterne kan have fundet sted på arbejdssteder i andre regioner. Virksomheder med under to ansatte indgår ikke i stikprøvematerialet og i enkelte brancher indgår heller ikke virksomheder med under fem eller under 50 ansatte. Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 23

24 Pct. Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Andelen af innovative virksomheder var lidt højere i Region Nordjylland og Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. Andelen af innovative virksomheder i hele landet i var 43,6 pct., og Danmark er således et stykke fra at opfylde regionalfondsprogrammets globale mål på 50 pct. Figur 2.5. Andel innovative virksomheder i regionerne, , , , og (pct.) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Antal virksomheder, som har gennemført mindst en af fire innovationstyper (nyt produkt, ny proces, ny organisation eller ny markedsføring), i pct. af samtlige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik Regeringen lancerede i december 2012 Danmarks nationale innovationsstrategi 'Danmark - Løsningenes Land'. Innovationsstrategien skal sikre, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og jobskabelse. Samtidig skal den bidrage til mere målrettede innovative løsninger på globale samfundsudfordringer og stille skarpt på en styrket videnudveksling mellem videninstitutioner og virksomheder. Innovationsstrategien indeholder 27 konkrete initiativer, som foldes ud i løbet af Anvendelse af ny teknologi I 2013 er den gennemsnitlige IKT-anvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 pct. Siden målet blev opstillet, har Danmarks Statistik ændret de spørgsmål, som virksomhederne stilles vedr. deres anvendelse af IKT. Fremover vil virksomhedernes IKT-anvendelse derfor blive målt med de nye indikatorer, som fremgår af figur 2.14: Automatiseret dataudveksling; Elektronisk salg: Modtaget ordrer via internet eller andre netværk; Elektronisk køb: Afgivet ordrer via internet eller andre netværk. Der var i 2012 mindre regionale niveauforskelle på IKT-anvendelsen, jf. figur 2.6. Der var lidt flere af virksomhederne i Region Sjælland og Region Syddanmark, der anvendte automatiseret dataudveksling end i de øvrige regioner, mens andelen i Region Nordjylland var lidt under landsgennemsnittet. Andelen af virksomheder, der anvendte internetkøb, var noget højere i Region Hovedstaden i forhold til resten af landet, mens Region Syddanmark og Region Hovedstaden havde den højeste andel af virksomheder, der gjorde brug af internetsalg. Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 24

25 Pct. Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur 2.6. Indikator for IKT-anvendelsen 2012 (pct.) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Virksomheder der anvender automatiseret dataudveksling Internetkøb: Afgivet ordrer via internet Internetsalg: Modtaget ordrer via internet Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af IT, Anm: Databrud fra 2010 til 2011, idet den finansielle sektor ikke længere indgår i undersøgelsen. Iværksætteri Globale mål i programmet: I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag. Udgangspunkt 8,5 pct. i 2003 I 2013 er andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, forøget til 13 pct. Etableringsraten Etableringsraten har siden udgangspunktet i 2003 og frem til 2007 været stigende i samtlige regioner, dog med tendens til stagnation i slutningen af perioden, jf. figur 2.7. Efter en betydelig nedgang i etableringsraten fra 2007 til 2009, som følge af den økonomiske afmatning, voksede andelen af nye virksomheder igen fra 2009 til Frem til den økonomiske krise havde Danmark som helhed en etableringsrate på ca. 10 pct., mens den efterfølgende er faldet til 7,6 pct. Danmark opfyldte i 2010 dermed ikke regionalfondsprogrammets målsætning om en etableringsrate på 8,5 pct. Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 25

26 2001K4 2002K2 2002K4 2003K2 2003K4 2004K2 2004K4 2005K1 2005K1 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 Indeks (2001K4=100) Pct. Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur 2.7. Etableringsrater, (pct.) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv i pct. af samtlige virksomheder. Der er databrud fra 2008 til De nyeste tal for etableringsraten er fra 2010, mens CVR-registreringerne er noget mere aktuelle og kan følges frem til efteråret CVR-registreringerne faldt kraftigt fra starten af 2008 og frem til slutningen af 2009, men er i den efterfølgende periode stort set uændret, jf. figur 2.8. Figur 2.8. Tilgangen af nye virksomheder, 4. kvartal kvartal 2012 (4-kvartalers løbende gennemsnit) (indeks 2001K4=100) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Anm: Figuren er baseret på løbende gennemsnit beregnet på de fire seneste kvartaler. Data er ikke sæsonkorrigeret. Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 26

27 Pct. Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Vækstiværksættere Siden det oprindelige mål blev opstillet, har OECD og Eurostat ændret metoden for opgørelse af vækstiværksættere med henblik på bedre international sammenlignelighed. Med den nye definition betegnes virksomheder som vækstiværksættere, hvis de to år efter etableringen har mindst ti ansatte, samt i de efterfølgende tre år oplever en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 20 pct. I den seneste internationale sammenligning af vækstiværksættere (2009) var Danmark placeret som nummer ni ud af de ti lande, der indgik i målingen. 13 Den danske erhvervsstruktur er kendetegnet ved mange små og mellemstore virksomheder og der er derfor kun forholdsvis få iværksættere med mindst ti ansatte, hvilket gør regionale målinger usikre. Ved regionale opgørelser benyttes derfor ikke den internationale definition, i stedet betegnes virksomheder som vækstiværksættere, hvis de to år efter etablering har fem eller flere ansatte, samt i de efterfølgende tre år oplever en gennemsnitlig årlig vækstrate på mindst 20 pct. i antal ansatte. 14 Den økonomiske afmatning har betydet at andelen af iværksættere der udvikler sig til vækstiværksættere er faldet fra 2007 til Udviklingen går igen i alle regioner. I Region Hovedstanden og Region Syddanmark er andelen af vækstiværksættere dog vokset en smule fra 2009 til Andelen af vækstiværksættere er størst i Region Hovedstaden og mindst i Region Nordjylland, jf. figur 2.9. Figur 2.9. Andel regionale vækstiværksættere (5+), (pct.) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: I denne regionale opgørelse defineres vækstiværksættere som virksomheder, der højst er fem år gamle, og som i løbet af de første fem leveår har mindst fem ansatte (mod ti ansatte i den internationale definition). I de efterfølgende tre år skal virksomheden have en gennemsnitlig årlig vækst i omsætning eller antal ansatte på mindst 20 pct. 13 Redegørelse for vækst og konkurrenceevne 2012 (Regeringen) 14 Med definitionen ved regionale opgørelser er der cirka tre gange så mange vækstiværksættere som ved anvendelse af den internationale definition. Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 27

28 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program De tværgående hensyn Miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder Miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder er eksplicit nævnt i ansøgningsskemaet til strukturfondsmidlerne som områder, ansøger skal forholde sig til. Derudover gælder det generelt, at der ved udvælgelsen af projekter skal lægges vægt på de tværgående hensyn (miljø, ligestilling, beskæftigelse samt yderområder, landdistrikter og byer). Tankegangen er, at det regionale vækstforum ved valg mellem to projekter, som i øvrigt har samme kvalitet, vælger det projekt, som samtidig har størst positiv effekt i forhold til de tværgående hensyn. I nedenstående tabeller ses en opgørelse af de igangsatte projekters tværgående hensyn for henholdsvis: miljø, ligestilling og beskæftigelse. Tabel 2.4. Opgørelse af de tværgående hensyn miljø, ligestilling og beskæftigelse jf. tilsagn Tværgående hensyn tilsagn Miljø Ligestilling Beskæftigelse Positiv Ingen Negativ Anm.: Der indgår i alt oplysninger fra 290 projekter/tilsagn. Antallet af projekter som på ansøgningstidspunktet vurderer at projektet har en positiv, neutral eller negativ effekt i forhold til miljø, ligestilling og beskæftigelse. Jævnfør tabel 2.4 forventede 104 af projekterne en positiv effekt i forhold til miljøet. 31 projekter forventede en positiv effekt i forhold til ligestilling, mens 269 af projekterne forventede positiv effekt på beskæftigelsesområdet. Det er Danmarks målsætning for hele regionalfondsprogrammet, at mindst 70 pct. af de forbrugte midler tildeles projekter, der har en positiv eller ingen miljømæssig effekt 15. Tabel 2.5. Opgørelse af miljøindikator Opfyldelse af miljømål Positiv / ingen effekt Negativ effekt Samlede tilsagnsbeløb 1.664,5 Mio. kr. 15,8 mio. kr. Miljømål (70 pct.) 99,1 % 0,9 % Anm.: Der indgår i alt oplysninger fra 290 projekter. I alt 99,1 pct. af midlerne er tildelt projekter, der har positiv eller ingen miljøeffekt, altså højere end målet på mindst 70 pct., jf. ovenstående tabel 2.5 I nedenstående afsnit følger en opgørelse over projekternes yderområdehensyn. Yderområder I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, blev der indgået en national politisk aftale om, at yderområderne 16 skal have mindst samme andel af strukturfondsmidlerne som i 15 Regionalfondsprogrammet s Yderområderne er nærmere afgrænset og defineret i NSRF s. 32 ff. Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 28

29 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program forrige strukturfondsperiode. Det vil konkret sige, at mindst 35 pct. af de samlede midler i strukturfondsperioden , under målet for regional konkurrenceevne og beskæftigelse, skal anvendes til gavn for yderområderne. Yderområdeandelen behøver således ikke at være 35 pct. i hvert program. Der er opstillet forskellige krav til regionernes yderområdeandel, jf. figur Figur Opfyldelse af yderområdeforpligtigelse, jf. tilsagnsbeløb for regionalfonds- og socialfondsprogrammet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hele landet Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Yderområdeforpligtelse 35% 63% 20% 41% 42% 3% 100% Yderområdeandel i % af tilsagn 36% 59% 21% 40% 56% 4% 100% Anm.: Vækstforum Hovedstaden har som udgangspunkt ingen yderområdeforpligtigelse, men i forbindelse med at en tværgående indsats mellem Sjælland og Hovedstaden gennemføres i regi af Vækstforum Hovedstaden, medgår det pågældende tilsagns yderområdeandel i opgørelsen for Vækstforum Hovedstaden. Figur 2.10 viser yderområdeandelen af afgivne tilsagn ultimo Samlet for både Regionalfonden og Socialfonden var yderområdeandelen på 35 pct., jævnfør de regionale vækstforumsekretariaters oplysninger om den andel af det afgivne tilsagn både for Regional- og Socialfonden, der anvendes til gavn for regionens yderområder. Forvaltningsmyndigheden følger derfor løbende opfyldelsen af yderområdeforpligtelsen De finansielle resultater og målopfyldelse I afsnittet gennemgås den finansielle gennemførelse på regionalfondsprogrammet. Der er ikke konstateret gennemførselsproblemer på programmet, hvilket blandt andet ses ved, at der ikke er problemer med at opfylde n+2-forpligtelsen for 2012, og at forpligtelsen for 2013 allerede er opfyldt ved udgangen af Projektporteføljen voksede i 2012 til 290 projekter, heraf er 127 projekter afsluttet. Beløbsmæssigt svarer projektporteføljen til mio. kr. ud af en samlet ramme for Regionalfonden i perioden på mio. kr. Der er 94 mio. kr. til at igangsætte nye projekter resten af programperioden. Forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget har løbende fokus på programmets fremdrift for at sikre momentum i den resterende del af programperioden. Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 29

30 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Opfyldelse af n+2-forpligtelsen på regionalfondsprogrammet N+2-forpligtelsen angiver det refusionsbeløb fra EU på 50 pct. af de samlede støtteberettigede udgifter, som betalingsmyndigheden senest ultimo året som minimum skal have fremsendt betalingsanmodning for. Såfremt målet ikke opfyldes, bortfalder restrammen automatisk. Ultimo 2012 var den danske n+2-forpligtelsen for Regionalfonden på 782,3 mio. kr. Med den seneste betalingsanmodning sendt fra betalingsmyndigheden til Kommissionen har Danmark samlet set anmodet om refusion på 821,4 mio. kr. N+2-forpligtelsen for regionalfondsprogrammet i 2012 er dermed opfyldt, jævnfør figur 2.11 Figur 2.11 Opfyldelse af n+2-forpligtelsen på regionalfondsprogrammet (mio. kr.) n+2-forpligtelse ultimo Samlet opfyldelse af n+2- forpligtelsen ultimo ,4 n+2-forpligtelse ultimo Regionalfondsprogrammet "Innovation og viden" n+2 mål ultimo ,3 n+2 mål ,9 n+2 mål ultimo ,3 Yderligere målopfyldelse i ,0 Opfyldelse af n+2-mål jf. Betalingsanmodning nr ,4 I perioden fra betalingsanmodningen var afsendt til udgangen af 2012, blev der godkendt yderligere støtteberettigede udgifter, således at der blev realiseret yderligere målopfyldelse for 310 mio. kr. De samlede støtteberettigede udgifter på regionalfondsprogrammet ultimo 2012 var på 2.262,9 mio. kr., hvilket giver en n+2 opfyldelse på 1.131,5 mio. kr. ultimo Ultimo 2013 andrager n+2-forpligtelsen 1.101,3 mio. kr. Ved indgangen til 2013 er n+2-forpligtelsen for regionalfondsprogrammet i 2013 således allerede nået. En detaljeret oversigt over de finansielle oplysninger findes i bilag N+2-forpligtelsen opgøres på programniveau. I Danmark har overvågningsudvalget imidlertid valgt at følge n+2-udviklingen på mere detaljeret niveau, dvs. for de enkelte vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje samt for teknisk assistance. Disse enheder tildeles en n+2-forpligtelse proportionalt med enhedernes andel af de samlede midler i programmet. I tilfælde af n+2-reduktion vil udelukkende de vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje og teknisk assistance, der ikke kan opfylde eget n+2-måltal blive reduceret. Ultimo 2012 opfyldte alle de regionale vækstfora samt den konkurrenceudsatte pulje og teknisk assistance n+2-forpligtelsen for 2012, jf. figur Enkelte vækstfora opfyldte også forpligtelsen for Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 30

31 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur Den regionale n+2-opfyldelse for 2012 og 2013 (mio. kr.) Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum KUP Teknisk assistance n+2-forpligtelse ,9 45,0 63,7 45,0 43,7 9,4 30,1 12,1 n+2-forpligtelse ultimo ,0 110,9 156,3 76,7 140,8 23,0 73,9 29,8 n+2-forpligtelse ultimo ,0 155,8 220,0 121,7 184,5 32,3 104,0 41,9 Opfyldelse af n+2-forpligtelse 315,3 167,2 206,4 112,0 173,0 35,1 79,8 42,6 Anm.: Region Sjællands relativt lave n+2-forpligtelse sammenlignet med de øvrige regioner skyldes, at der i 2010 blev overført 36,3 mio. kr. fra Vækstforum Sjællands ramme til Vækstforum Hovedstadens ramme i forbindelse med en innovationsindsats på tværs af de to regioner. Udvikling i projekttilsagn Den samlede portefølje af regionalfondsprojekter voksede fra 252 projekter i 2011 til 290 projekter ultimo Af disse projekter er 127 afsluttede, dvs. at der ultimo 2012 var 163 igangværende projekter. I 2012 blev der givet tilsagn for 274,3 mio. kr., samtidig blev der foretaget annulleringer for 29,8 mio. kr., hvorved den samlede nettoværditilvækst i tilsagnsporteføljen var på 244,4 mio. kr. Den samlede ramme for Regionalfonden i perioden er på mio. kr. Pr. ultimo 2012 var der givet tilsagn for mio. kr. Dette svarer til 92 pct. af den samlede ramme, jf. figur mio. kr. var på opgørelsesdatoen under indstilling til tilsagn, og den samlede disponering af midler er således på mio. kr. svarende til 95 pct. af programmets samlede midler. Ved udgangen af 2011 var dette tal på 83 pct. af regionalfondsmidlerne, mens det i 2010 var på 75 pct. Der var ved udgangen af mio. kr. til at igangsætte nye projekter resten af programperioden. Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 31

32 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur Samlede programgennemførelse pr. 31. december 2012, ekskl. TA (mio. kr. og pct.) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% ERDF "Innovation og viden" Udisponeret 93,8 Indstillinger 51,7 Tilsagn 1.680,3 Disponeret i % af ramme 95% Tilsagn i % af ramme 92% Ultimo 2012 resterer der ét år af programperioden. I perioden er 57 pct. af de afgivne projekttilsagn udbetalt, jf. figur Jf. n+2-reglen skal projekternes udgifter være afholdt og betalt senest to år efter programperiodens udløb, dvs. ultimo Figur Udmøntningsgrad pr. 31. december 2012 (pct.) Resttilsagn 43% Udbetalt andel af tilsagn 57% Programanvendelse på udgiftskategorier I afsnittet gennemgås fordelingen på udgiftskategorier jf. Lissabon-strategien 17, mål i fællesskabets strategiske retningslinjer og programmets indsatsområder. Der er klar sammenhæng mellem den måde, indsatsen under de danske programmer gennemføres på, og de indsatsområder, der er anvist i Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed. En øget fokus på energieffektivisering jf målene har slået igennem i projekternes fordeling på udgiftskategorierne jf. tabel Målene i fællesskabets integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, jævnfør udgiftskategorierne i den generelle forordning art. 9 stk. 3 og bilag IV Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 32

33 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Fra forordningernes udgiftskategorier kan der selvom de går på tværs af de danske programmers vækstkildestruktur udledes nyttig viden. Fordelingen på kategorier giver således et indblik i projekttyperne under hver vækstkilde og har bl.a. kastet lys over den komplekse skelnen mellem vækstkilderne for innovation og ny teknologi. Fordelingen på udgiftskategorier rammer ikke helt den indikative fordeling, som der blev skønnet om ved programperiodens begyndelse, men afvigelserne anses dog for at ligge inden for et rimeligt niveau. Bilag 1 tabel giver en samlet oversigt over detaljerede oplysninger om anvendelsen af fondsmidlerne i henhold til del C, bilag II, i Kommissionens forordning nr. 846/2009, jævnfør tilsagn. Programanvendelsen, fordeling på udgiftskategorier Udgiftskategorierne 18 viser programmets bidrag til Lissabon-strategien. Den enkelte kategori definerer indholdet af projektaktiviteterne, og på den måde er aktiviteterne relateret til Lissabon-strategien. Udgiftskategorierne findes under de strategiske overskrifter, som fremgår af nedenstående tabel 2.6. Heraf fremgår også den vejledende fordeling fra programmet, samt fordelingen jævnfør tilsagn pr. 31. december Tabel 2.7. Programanvendelsen jf. Lissabon-strategien (pct.) Strategisk overskrift: Lissabon-strategien Forskning og teknologisk udvikling (FTU) Udgiftskategori (kategoriseringskoder) Vejledende fordeling jf. programmet Fordeling jf. tilsagnsbeløb % 85 % Informationssamfundet 10, 11, 14,15 13 % 5 % Turisme 55,56 5 % 3 % Kultur 58,59 5 % 4 % Teknisk bistand 85,86 4 % 3 % I alt 100 % 100 % Anm.: Kategorierne benævnes også Lissabon-strategiens øremærkningskategorier. Pr. ultimo 2012 falder 90 pct. af indsatsen under øremærkningskategorierne, hvor forventningen ved programstart var 87 pct. I gennemførelsen af regionalfondsindsatsen er der givet 245 tilsagn svarende til 85 pct. af regionalfondsaktiviteterne målt på tilsagnsbeløb til målene inden for forskning og teknologisk udvikling (FTU-aktiviteter). Formålet med aktiviteterne er at styrke den nationale, regionale og lokale FTU aktivitet som væsentlig drivkraft for vækst. Nedenstående tabel viser, hvordan de aktiviteter, der udfoldes under regionalfondsprogrammets indsatsområder, er fokuserede på Lissabon-strategiens prioriterede temaer. 18 Jævnfør Kommissionens forordning (EF) Nr. 1828/2006 af 8. december 2006, bilag II Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 33

34 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Tabel 2.7. Fordeling af tilsagn på udgiftskategori og Regionalfondens indsatsområder pr. 31. december 2012 (pct.) Prioriteret tema Forskning og teknologisk udvikling Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi Etablering og udvikling af nye virksomheder Teknisk Assistance 01 FTU-aktiviteter i forskningscentre 2% 2% 0% 0% 4% I alt 02 FTU-infrastruktur (herunder anlægs-, instrumenterings- og højhastighedscomputernetværk, der forbinder forskningscentre) og kompetencecentre inden for en bestemt teknologi 03 Teknologioverførsel og udbygning af samarbejdsnetværk mellem mindre virksomheder (SMV), mellem disse og andre virksomheder og universiteter, alle former for postgymnasiale uddannelsesinstitutionerm regionale myndigheder, forskningscentre og videnskabs- og teknologipoler (forsknings- og teknologiparker, teknopoler m.m.) 1% 0% 0% 0% 1% 23% 4% 1% 0% 28% 04 Støtte til FTU, især i SMV (herunder adgang til FTU-tjenester i forskningscentre) 05 Avancerede støttetjenester til virksomheder og grupper af virksomheder 06 Støtte til SMV til fremme af miljøvenlige produkter og produktionsprocesser (indførelse af effektive miljøforvaltningssystemer, indførelse og anvendelse af forureningsforebyggelsesteknologi, integrering af rene teknologier i virksomhedens produktion 6% 1% 0% 0% 7% 10% 0% 5% 0% 16% 7% 2% 0% 0% 9% 07 Investering i virksomheder med direkte 1% 0% 0% 0% 2% tilknytning til forskning og innovation (innovativ teknologi, universiteters, eksisterende FTU-centres og virksomheders oprettelse af nye virksomheder m.m.) 08 Anden investering i virksomheder 4% 0% 6% 0% 10% 09 Andre foranstaltninger til fremme af forskning og innovationi og iværksætterånd i SMV Forskning og teknologisk udvikling i alt Informationssamfundet 11 Informations- og kommunikationsteknologi (TENIKT) 14 Tjenester og applikationer for SMV (e-handel, uddannelse, etablering af netværk m.m.) 15 Andre foranstaltninger for at give SMV bedre adgang til IKT og få dem til at anvende IKT mere effektivt Informationssamfundet i alt 6% 0% 3% 0% 9% 59% 10% 16% 0% 85% 2% 0% 0% 0% 3% 1% 0% 0% 0% 1% 0% 1% 0% 0% 2% 4% 2% 0% 0% 5% Turisme 55 Fremme af naturaktiviteter 3% 0% 0% 0% 3% Turisme i alt 3% 0% 0% 0% 3% Kultur 58 Beskyttelse og bevaring af kulturarve 0% 0% 0% 0% 0% 59 Udvikling af kulturinfrastruktur 3% 0% 0% 0% 4% Kultur i alt 3% 0% 0% 0% 4% Teknisk Assistance 85 og 86 Teknisk Assistance i alt I alt 0% 0% 0% 3% 3% 0% 0% 0% 3% 3% 69% 12% 16% 3% 100% Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 34

35 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Den mest markante ændring fra året før er, at der inden for FTU-aktiviteten er sket en stigning fra 6 pct. til 9 pct. af projektporteføljen målt på tilsagn, der omhandler aktiviteter, som støtter SMV til fremme af miljøvenlige produkter og produktionsprocesser indførelse af effektive miljøforanstaltninger og anvendelse af forureningsforebyggelsesteknologi og integrering af rene teknologier i virksomhedens produktion (kategori 06). Dette vurderes at være i overensstemmelse med fremme af 2020-målenes om øget fokus på energieffektivisering. Det modsvares af en nedgang for året før på tre procentpoint for andelen af innovationsprojekter kategoriseret under teknologioverførsel og udbygning af samarbejdsnetværk. (kategori 03). Det fremgår af tabel 2.7, at nu 28 pct. mod tidligere 31 pct. af den danske regionalfondsindsats er anvendt til aktiviteter, der handler om teknologioverførsel og udbygning af samarbejdsnetværk mellem mindre virksomheder (SMV er), mellem SMV erne og andre virksomheder og universiteter og alle former for postgymnasiale uddannelsesinstitutioner m.v. Heraf er langt hovedparten knyttet til regionalfondsprogrammets indsatsområde for udviklingen af den regionale innovationskapacitet (23 pct.) og det ofte komplekse samspil om innovation det være sig produkt- og/eller procesinnovation og organisations- og/eller markedsføringsinnovation. Innovation opstår i et komplekst samspil mellem forskellige processer, som bl.a. omfatter virksomhedernes evne til at benytte supplerende viden hos andre markedsaktører, organisationer og institutioner. Af anvisningerne i Fællesskabets strategiske retningslinjer fremgår det, at der gennem indsatsen inden for FTU skal ske styrkelse af samarbejdet mellem virksomhederne indbyrdes og mellem virksomhederne og offentlige institutioner for forskning og videregående uddannelse fx ved at støtte etableringen af regionale og tværregionale kompetenceklynger. Med fokus på videnoverførsel og innovation blandt de små og mellemstore virksomheder er 16 pct. af regionalfondsmidlerne givet til aktiviteter i form af avancerede støttetjenester med henblik på at udvikle virksomhederne fx i en klynge og dannelse af FTU-partnerskaber og fx at styrke en regelmæssig og systematisk dialog vedrørende FTU. Ses der alene på iværksætterindsatsen, foregår hele indsatsen som FTU aktivitet, hvoraf ca. en tredjedel er aktiviteter, hvor iværksættere og nystartede virksomhederne fx modtager avancerede støttetjenester fx i form af rådgivning. Den resterende del af iværksætterindsatsen findes hovedsagelig inden for anden investering i virksomheder og andre foranstaltninger til fremme af forskning og innovation og iværksætterånd i SMV. Universiteterne er en væsentlig medspiller i FTU-projekter og er knyttet til en lang række projekter, hvor de indgår som tilsagnsmodtagere eller partnere i projektet. Fire pct. af regionalfondsmidlerne er anvendt til projekter, hvor FTU-aktiviteter hovedsagelig foregår i selve forskningscentrene - fx på universiteterne (kat.01). Disse aktiviteter falder inden for retningslinjernes mål om, at FTU forudsætter et tæt samspil mellem aktørerne om at tilskynde til dannelsen af de ekspertisecentre, der er behov for, hvis den kritiske masse skal opnås. I alt fem pct. af de igangsatte regionalfondsaktiviteter er placeret under hovedoverskriften til informationssamfundet og informations- og kommunikationsteknologi. Tre pct. af aktiviteterne vedrører udnyttelse af nye informations- og kommunikationsteknologier, en pct. tjenester og applikationer for SMV er herunder E-handel, og endelig vedrører to pct. andre foranstaltninger for at give SMV ere bedre adgang til IKT. Formålet med disse aktiviteter er at bidrage til, at informations- og kommunikationsteknologien tages i brug af virksomheder og husholdninger m.v. samt bidrag til sikring af IKT-infrastrukturen. Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 35

36 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Mere detaljeret end tabellen ovenfor viser nedenstående figur, 2.15, fordelingen af tilsagn på hver enkelt udgiftskategori pr. 31. december 2012, inklusiv teknisk bistand, samt den vejledende fordeling af den samlede ramme jævnfør det godkendte regionalfondsprogram. Figur Fordeling af tilsagn pr. 31. december 2012 på udgiftskategori samt vejledende fordeling af den samlede ramme i det godkendte program (inkl. teknisk bistand) (pct., målt på tilsagnsbeløb) 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% & 86 Prioriteret tema Vejledende fordeling i program Tilsagn Anm.: Udgiftskategorierne i figuren fremgår af tabel 2.7 Af figuren fremgår det, at særligt kategorien 03 Teknologioverførsel og udbygning af samarbejdsnetværk mellem mindre virksomheder (SMV), mellem disse og andre virksomheder og universiteter, alle former for postgymnasiale uddannelsesinstitutioner, regionale myndigheder, forskningscentre og videnskabs- og teknologipoler (forsknings- og teknologiparker, teknopoler m.m.), er prioriteret i programgennemførelsen, idet 28 pct. af programanvendelsen er kategoriseret på denne kategori mod 10 pct., jævnfør den vejledende fordeling i programmet ved programstart. Også kategorierne 05 Avancerede støttetjenester til virksomheder og grupper af virksomheder, 07 Investering i virksomheder med direkte tilknytning til forskning og innovation (innovativ teknologi, universiteters, eksisterende FTU-centres og virksomheders oprettelse af nye virksomheder m.m.) og 08 Anden investering i virksomheder ligger i den faktiske gennemførelse relativt højere end forudsat i den vejledende fordeling i programmet. I programmets vejledende fordeling blev der fordelt en pct. af udgifterne på hver af kategorierne 07 og 08 ud fra en forventning om, at der her var tale om direkte virksomhedsstøtte, hvilket som hovedregel ikke er støtteberettiget under programmet. Når forpligtigelserne er væsentligt højere end forventet, skyldes det, at projekterne i højere grad end forventet har indeholdt statsstøtte. Dette har dog ikke givet problemer med støtteberettigelsen under programmet, da statsstøtten er faldet ind under gruppefritagelsen eller de minimis-reglerne. Årsrapport 2012, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 36