Kreativitetsledelse i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreativitetsledelse i praksis"

Transkript

1 Kreativitetsledelse i praksis Abstract Igennem en forståelse af kreativitet som kontekstafhængig og integreret i det organi- satoriske hverdagsliv sætter artiklen fokus på kreativitetsledelse og facilitering af rammer, der kan rumme den organisatoriske kreativiteten i praksis. De grundlæg- gende principper for kreativitet præsenteres sammen med bud på de overvejelser den eksterne konsulent og lederen i organisationen bør gøre sig, når kreativitet skal faciliteres i organisatorisk sammenhæng. Til dette formål udfoldes dele af kreativitets- forskningen sammen med et komparativt case- studie af to forskellige organisationer, som forfatteren har udarbejdet igennem kvalitative interviews. Indledning I denne artikel fokuserer jeg på kreativitetsledelse og facilitering af et kreativt klima i organisationer. Jeg anerkender den kompleksitet, der ligger i organisatorisk kreativitet og ser kreativitet som kontekstafhængig i - og en del af - det organisatoriske hverdagsliv. Kreativitet håndteres ofte på enkelte årlige procesdage, der arrangeres isoleret fra hverdagen på den givne arbejdsplads og opfattes seperat fra de primære arbejdsopgaver. Dette er efter min mening en misforståelse! Kreativitet er ikke noget, der skal opfattes aparte fra den organisatoriske hverdag og findes energi til at skabe ved siden af det daglige kapløb for øget produktivitet og profit i organisationen. Krea- tivitet skal plejes løbende, hvilket ansporer til, at der skabes et dagligt fremmende bæredygtigt miljø, hvor kreativitet og derved de positive udfald kan trives (Rosenfeldt, 2006). I denne artikel introducerer jeg de grundlæggende principper i kreativitet og giver et bud på de overvejelser, den eksterne konsulent eller lederen i organisationen bør gøre sig, når kreativitet faciliteres i organisationen. Dele af kreativitetsforskningen udfoldes sammen med et komparativt case- studie af to forskellige organisationer udarbejdet igennem kvalitative interviews. Kreativitet, kreativ tænkning og innovation For at give et overblik over, hvordan jeg, på baggrund af kreativitetsforskningen, op- fatter begreberne kreativitet, kreativ tænkning, innovation og organisatorisk kreativi- tet uddybes begreberne både hver for sig og i sammenhæng. Evolutionen forklarer simpelt, at det er når mennesket lader egne ideer blande sig med andres, at udvikling tager fart: When Ideas Have sex rationaliserer zoologen 1

2 Ridley (2010) ud fra et socialpsykologisk og biologisk synspunkt. Drivkraften bag men- neskelige fremskridt er mødet mellem og parring af idéer, hvor nye ideer avles. Heri ligger fundamentet for den organisatoriske kreativitet og læring, hvor medarbejdere bliver nødt til at dele deres ideer, for at kunne skabe organisatorisk kreativitet. I tråd med dette forkaster den danske kreativitetsforsker Tanggaard og direktør Stadil (2012) ideen om at tænke ud af boksen, og foreslår i stedet, at der tænkes på kan- ten af boksen imellem eksisterende og nye ideer at sætte ideerne sammen i nye kombinationer, for at løse forestående problemer eller opfinde nyt. De understreger ligesom Amabile, der har forsket i kreativitet de sidste fire årtier, at det i organisatio- ner er afgørende at rammesætte kreativiteten med klare mål, så man ikke improvise- rer ud af det blå. Denne kreative tænkning definerer Amabile og Kramer (2011), i organisatorisk kontekst, i en større forskningsundersøgelse som at få en idé, løse et problem, engagere sig i problemløsning eller søge efter en idé og gik udenom alt det, der åbenlyst var rutine. Kreativ tænkning er derfor langt hen af vejen individets ud- gangspunkt for kreativitet og refererer til, hvordan den enkelte går til problemer og løsninger og personens kapacitet til at stykke eksisterende ideer sammen i nye kombinationer. Amabile (1998) påpeger, at der for at skabe kreativitet skal være tre komponenter til stede i individet eller det lille team: kreativ tænkning, ekspertise og motivation jf. figur 1. Den kreative tænkning kan sidestilles med Tanggaard og Stadils på kanten af bok- sen - tænkning, hvor ideer parres i nye kombinationer. Ekspertise er viden både teknisk, proceduremæssig og intellektuelt. Motivation kan både være indre og ydre drevet, hvor den indre passion for at løse et problem leder til langt mere kreative løs- ninger end ydre belønninger som fx provisionsløn. Kreativiteten i individet og det lille team, og derved også organisationen, påvirkes således af de omkringliggende vilkår og skabes i relation til det enkelte individ. For at et produkt eller en idé kan opfattes som værende kreativ, må den være anderledes fra, hvad der før er lavet og må ikke udelukkende være afvigende for at virke unik; den skal også være passende i forhold til målet. Begreberne kreativitet og innovation bruges ofte i flæng både indenfor og udenfor universitetsmiljøerne, hvorfor en afklaring af brugen af disse, er væsentlig (McLean, 2005). Distinktionen mellem kreativitet og innovation ligger i høj grad i det processu- elle, da innovation er den succesfulde implementering af kreative ideer i organisatio- nen (Amabile et al., 1996). Derved er kreativitet i denne optik udgangspunktet for innovation, hvilket skal betragtes som en nødvendighed og ikke en tilstrækkelig forud- sætning for succesfuld innovation. Jeg opfatter derved kreativitet, innovation og krea- tiv tænkning som dele af samme processuelle sammenhæng. 2

3 Organisatorisk kreativitet Når den organisatoriske kreativitet skal kigges efter i sømmene, er det oplagt at dykke ned i teori om det kreative klima, for at få fat i nogle af de aspekter, der til sammen påvirker det kreative output i en organisation. Det kreative klima skal forstås som en række forskellige aspekter af den psykologiske stemning i teams og organisationer. Derved er der ikke én ting der kan ændres for at få et kreativt klima i organisationen, det er nærmere en række faktorer, der til sammen har en positiv eller negativ indfly- delse på den samlede kreativitet. Forskningsmæssigt har der været mange forsøg på at konceptualisere ideen om det kreative klima et klima der faciliterer et kreativt udfald. Eksempler på sådanne konceptualiseringer er Creative Climate Questionnaire (CCQ) af Ekvall (1996) og KEYS : Assessing the Climate for Creativity af Amabile et al. (1996), som begge danner grundlag for en belysning af de elementer, der påvirker kreativiteten i organisationer. En af de centrale antagelser i KEYS er, at elementer i arbejdsmiljøet påvirker individets og det lille teams kreativitet, og at kreativitet produceret af individet eller teams er primær kilde til innovation i organisationen. Denne antagelse går igen i Amabiles øvri- ge forståelser af kreativitet, hvor arbejdsmiljøets påvirkninger sættes i direkte sam- menhæng med de tre komponenter af kreativitet hos individet og det lille team jf. figur 1: 3

4 Ledelses- praksis INNOVATION Motivation Ressourcer Kreativitet fodrer Arbejdsmiljø innovationen PÅVIRKER Kreativ tænkning KREATIVITET Ekspertise Motivation i opgaven Kreativitet i individ eller gruppe Figur 1: Arbejdsmiljøets påvirkning af kreativiteten i individet og det lille team (Amabile, 1997) Den kreativitet, der skabes af individet eller det lille team i organisationen, er derfor ikke upåvirket af det organisatoriske liv og påvirkes ifølge Amabile af: Ressourcer (tid eller penge), ledelsespraksis og organisatorisk motivation, som alle både eksplicit og implicit styres af organisationens ledere (Amabile et al., 1996). Derfor skal kreativitet næres og plejes indenfor de vante organisatoriske rammer og anses som en del af hverdagslivet for at kunne facilitere kreativiteten succesfuldt i organisationen og der- ved fremme de positive følgevirkninger. Konskvenserne af kreativitet i organisationen er bl.a. fremskridt og nytænkning i opgaveløsningen samt positivt arbejdsmiljø med glade, motiverede og engagerede medarbejdere, hvilket er stærkt underbygget af omfattende empirisk kreativitetsforskning (Amabile & Kramer, 2011). 4

5 Hverdagens rammer På baggrund af forskningsbaseret kreativitetslitteratur og egen empirisk undersøgelse af den organisatoriske kreativitet igennem et komparativt case- studie står det klart, at kreativitet er kontekstafhængig, faciliteres forskelligt og trives under forskellige vilkår alt efter formål (Bäckström, 2013). I det komparative studie undersøgte jeg organisa- tionen KonXion og telemarketingsafdelingen i TeleMob, der afviger fra hinanden på flere basale parametre. KonXion er en lille organisation på 11 mand, startet i 2010, der beskæftiger sig med sociale medier, hvor de hjælper kunder med at levere nytænkende løsninger indenfor salg og markedsføring på Facebook og LinkedIn. Dette er en iværksættervirksomhed, hvor mantraet går på, at alt er muligt. Store vilde ideer flyver rundt som hverdagskost og alle medarbejdere (selv studentermedhjælperen) har et ord at indføre i vigtige beslutninger for KonXions fremtid. Teamet beskriver sig selv som en lille familie med stort engagement og en fælles ambition om at være først med de vilde ideer. De age- rer, i kølvandet på dette, instinktivt og passioneret på den impulsive kreativitet, der konstant opstår i hverdagen. Her er det lysten, der driver værket og ressourceniveau- et til nye intitiativer sættes herefter, hvorfor profit ikke er det bærende element i nye projekter. TeleMob telemarketing, som er anonymiseret, er en afdeling med 150 ansatte i en af Danmarks største teleselskaber med rødder tilbage til Som i enhver anden te- lemarketingsafdeling er den enkeltes arbejdsindsats synlig for både ledere og kollega- er hvert sekund og det er en præmis at arbejde med konstant høje forventninger til sin arbejdsindsats. Hvis ikke medarbejderne lever op til forventningerne, skiftes disse hurtigt ud. Der er ca. 50 mennesker på arbejde samtidigt, placeret i forskellige øgrup- per, hvor både humør og energi er høj blandt medarbejderne. De sparrer på tværs af teams og væggene er overalt dekoreret med mål, konkurrencer og tiltag for dagens salg. Her skal ideerne igennem mange faser, hvor de sættes op imod organisatio- nens behov og mål ved TeleMob implementeres nye ideer kun, hvis der som ud- gangspunkt er et rentabelt dokumenteret potentiale i dem, som kan ses på bundlin- jen. Formålet var at undersøge, hvordan kreativitet motiveres og ledes i forskellige organi- sationer for at komme forcer og ulemper i forbindelse hermed nærmere og få et dybere indblik i, hvordan kreativitet håndteres på praksisniveau. Undersøgelsen blev foretaget igennem kvalitative interviews af en leder og en medarbejder i hver organi- sation. Interviewguiden er bygget op omkring de elementer, som CCQ og KEYS peger på, påvirker kreativiteten i organisationer for at få kreative elementer frem i inter- viewsituationen. Efter en grundig analyse af interviewmaterialet fremstod ikke over- raskende mere eller mindre de samme kategorier som CCQ og KEYS belyser: Opgaven, 5

6 Støtte, Tryghed, Ressourcer, Dynamik/Risikovillighed og Organisatoriske forhold, som alle underbygger kreativitet i organisationer, hvilket også underbygges af rig empirisk data fra andre studier. Tabel 1 giver et hurtigt overblik over kategorierne og de underbyggende temaer in- denfor hver kategori, der opstod i undersøgelsen: Kreativitet i den daglige opgave Match mellem medarbejder og opgave. Udfordringer, målsætnin- ger, medindflydelse og frihed i opgaveløsning. Leders opmærksom- hed på medarbejders følelser/interesser. Den enkeltes stræben ef- ter udvikling og optimering. Støtte Støtte fra kollegaer og formelle ledere. Vurdering af ideer. Stimule- rende medarbejdere. Sparring og videndeling. Rollemodeller. Tryghed Sammenhold og samarbejde. Feedback. Fejring af succeser. Sjov. Følelse af tryghed. Ressourcer Tid og penge i budgettet Dynamik/Risikovillighed Dynamik i organisationen. Leders risikovillighed. Organisatoriske Organisationsstruktur. Vurderings- og kreativitetsproces. forhold Tabel 1: Case- studiets kategorier, der alle underbygger organisatorisk kreativitet. Temaerne udfoldes teoretisk og empirisk i den oprindelige undersøgelse (Bäckström, 2013). Begge organisationer faciliterer rig kreativtiet igennem ovenstående kategorier, men producerer primært to forskellige former for kreativitet: hos KonXion huserer de vilde ideer, hvilket kendetegnes som radikale innovationer, der leder frem til hidtil usete produkter eller processer. De består af teknologier, værdier og koncepter, der ikke tidligere har været koblet til hinanden og er ofte besværlige og forbundet med høj risiko. Hos Telemob er det de små sikre trin til kreative udfoldelser der er vejen frem, hvilket kendetegnes ved inkrementelle innovationer. Disse betegner mindre innovati- oner, hvor organisationer anvender en teknologi, en kompetence eller et produkt på en ny måde, hvilket ofte er forbundet med lave omkostninger, risiko og udviklingstid (Lybecker, 2007). 6

7 Ved første øjekast er de to organisationer selvsagt forskelige og det er umiddelbart selvfølgeligt ud fra en klassisk kreativitetsforståelse, at KonXion producerer det stør- ste kreative output af de to. Nogle ville sandsynligvis, på baggrund af et indblik i en stram og hård telemarketingskultur, hurtigt dømme TeleMob ude i en kreativitets- battle. I empirien ses det dog, at TeleMob på trods af vilkårene får skabt flere arenaer for kreativitet. Omvendt viser empirien om KonXion, at de skaber (for) meget ustruk- tureret kreativtiet, som tabes uudnyttet på gulvet pga. manglende overblik. Derved er det ikke bare et spørgsmål om at skabe meget kreativitet, men at sikre sig at den kreativitet der er i alle organisationer faciliteres rigtigt i forhold til målet. Udover forskellige former for kreativitet i de to organisationer faciliteres den også forskelligt indenfor hver kategori. Fx har begge organisationer lavet foranstaltninger for, at medarbejderne skal føle sig trygge, så de kan udtrykke sig på arbejdspladsen og ikke hånes for deres ideer. Når der skal afprøves nye ideer hos KonXion har alle med- arbejdere frihed til at prøve nye ideer af også selvom leder ikke billiger ideen, er der plads til leg og fejltagelser indenfor rimelighedens grænser, så længe medarbejderne tror på ideen. Samtidig gør de meget ud af at fejre både succeser og fejltagelser: hvis målene for halvåret nås, fejres det fx med champagne og nås de ikke fejres fejltagel- serne med en tur i den lokale pølsevogn osv. I TeleMob bliver medarbejderne, qua det test- og konkurrenceprægede miljø, konstant trænet i at give og modtage kon- struktiv feedback til både hinanden og lederne, hvilket giver en åben jargon. Kollegas- parring er en naturlig del af kulturen, hvor alle mødes flere gange dagligt til sparring på problemstillinger og succeshistorier indbyrdes. Dette beretter opløftende om, at kreativitet kan faciliteres på mange måder under forskellige vilkår i organisationer og skabe de kreative outputs, der er behov for i de enkelte organisationer. Endvidere skildres også uundgåeligt en kompleksitet som kræver, at lederen eller den eksterne konsulent sætter sig godt ind i både organisati- onens mål for kreativitet, vilkår i organisationens klima og kultur samt de mange mu- ligheder der fremstilles i kreativitetsforskningen. Inden der tages hul på store organi- sationsforandringer hen imod nye kreativitetsmål, er det nærlæggende at starte med en undersøgelse af, hvordan organisationen i dag påvirker kreativiteten indenfor bl.a. ovenstående parametre, for at få en forståelse for organisationen og den måde den specifikke organisation påvirker, nærer og skaber kreative løsninger i dag, for bedre at kunne justere det kreative klima i fremtiden. Kreativitet og klare mål Zoomer vi ind på målet for kreativiteten, er det relevant at have for øje, hvilken form for kreativitet der skal til for at nå det givne mål. En anvendelig typologi er her radikal 7

8 og inkrementel innovation, som klassificerer innovation, hvilket er relevant at belyse for at kunne tage stilling til, hvordan kreativiteten skal motiveres og ledes på vej hen imod innovationen. Da der ikke kan svares entydigt på, hvordan den optimale kreativi- tetsbalance opnås, er det vigtigt at overveje, hvad kreativiteten skal hjælpe organisa- tionen til hvilke former for kreativtiet er der brug for og hvilke vilkår står ikke til at ændre. Der findes flere bud på, hvordan kreativ tænkning styres til innovation i organisatio- nen. Bl.a. Coopers (2008) Stage- Gate model hvor kreativitetsprocessen består af 6 stadier med 5 gates, hvor identificerede Gatekeepers siger ja eller nej til, at processen kan fortsætte til næste stadie. Selvom Cooper understreger, at Stage- Gate ikke er en lineær model, kan den ofte opfattes sådan i praksis, hvor selve processen kan virke sløv, hierarkisk og have en tendens til at behandle forskellige projekter ens igennem gatekeeperne. En sådan struktur er vital for den inkrementelle innovation, som primært foregår hos TeleMob, hvor der qua de ydre vilkår er behov for faste rammer. Ledelsen får her et overskue- ligt og enkelt faciliteringsværktøj med kontrol over medarbejderne. For den radikale innovation, kan Stage- Gate være potentielt dræbende, da den ikke afspejler den kompleksitet, der er involveret i kreativitetsprocesserne, når næsen stikkes udenfor teorierne (Darsø, 2011). Ifølge Tushman & O Reilly (1999) bør projekter i organisationen opdeles, så der er en fast base af inkrementelle innovationer og en legeplads til de radikale eksperi- menterende innovationer. TeleMob er allerede i front på deres felt og pga. deres størrelse, ressourcer og alder, er det svært for nye teleorganisationer at komme ind på sidelinjen, hvorfor man nysgerrigt kunne spørge, om der overhovedet er brug for radikal innovation. March (1991) svarer klart på dette ved at slå fast, at der skal være en balance imellem exploitation (fokus på omkostningerne og udforsker derfor den effektive produktion) og exploration (fokus på salg igennem banebrydende udviklin- ger mod nye kundegrupper/salgsudvidelser til fremmede markeder) for, at organisa- tioner kan overleve og opleve fremgang. Begreberne sammenstilles her med inkre- mentel og radikal, da de som udgangspunkt tager fat i forskellen mellem innovation baseret på det kendte (inkrementel og exploitation) og det ukendte (radikal og explo- ration) (Tidd & Bessant, 2007). Så hvis TeleMob kan overleve og opleve fremgang uden radikal innovation, qua den stærke markedsposition, har de ifølge March (1991) ikke behov for exploration (radikal innovation). Dette peger ligesom så mange andre kreativitetsforskere som bl.a. Tanggaard og Amabile på, at ledelsen først og fremmest 8

9 bør prioritere kreativitetsproces og balance imellem kreativitetstyper efter målet for kreativiteten. Facilitering af kreativitet er en ledelsesopgave, hvor der ikke nødvendigvis er brug for en one size fits all løsning, men nærmere nogle parametre at gå ud fra, som gør det muligt for lederen at tune sig ind på den løsning, der passer bedst til den specifikke organisation. Litteraturen lukker op for et virvar af balancegange, hvor det i analysen af KonXion og TeleMob blev klart, at det ikke er alle teorier og handleanvisninger, der har begreb om de forskellige kreativitetsbehov, der er hos TeleMob og KonXion og derfor kunne anvendes af begge organisationer. Kreativitetslitteraturen giver mange handleanvisninger på, hvordan kreativiteten skal håndteres, som kan være uoverskue- lige for den enkelte leder eller konsulent at forholde sig til, hvis vedkommende ikke først overvejer, hvad organisationen reelt har brug for og hvordan organisationen allerede i dag faciliterer kreativiteten. Facilitér kreativiteten igennem hele organisationen Anderson et al. (1992) konkluderer, at ledelsesmæssig støtte til kreativ adfærd ofte italesættes i organisationen, men sjældent udleves. Dette kan være et tegn på uop- mærksomme ledere, som ikke er interesserede i at få kreativiteten til at spire i organi- sationen men det kan også være et udtryk for uvidenhed og uoverskuelighed på området. Umiddelbart uddyber denne artikel hvorfor en organisationsledelse poten- tielt kunne finde det uigennemskueligt at finde den bedste kreativitetspraksis, som passer til netop den enkelte organisation. Det bliver ikke mere sandsynligt, at leder finder frem til best practice på området, når Amabile (1998) understreger, at de fleste ledere, på linje med Anderson et al.s erklæring, er travle og mangler evnen til at op- retholde en støttende attitude overfor medarbejderne i længere perioder. I kreativitetslitteraturen er kreativitetsledelse ofte noget, der finder sted i den neder- ste del af organisationen, hvor denne artikel lægger op til, at hele organisationen ind- drages, da det er nødvendigt for at kunne få opbygget et stabilt kreativt klima, der faciliterer den kreativitet, der er behov for. De øverste ledelseslag skal ikke kun ud- stikke retningen for den kreative strategi, men sammen med de resterende ledelse- slag facilitere kreativiteten i en velfungerende Leadership Pipeline, der på hvert ni- veau skaber betingelserne for, at kreativiteten faciliteres og ledes igennem hele orga- nisationen (Drotter, 2011). I tråd med Amabiles (1998) pointe om den tidspressede ledelse, står det klart, at det er afgørende for organisationerne at få skabt et kreativt klima- fundament, som facili 9

10 terer og nærer kreativiteten løbende. Hvordan balance og facilitering imellem disse ledelsesudfald bliver, er i høj grad betinget af organisationens rammer og vilkår. Selvom to empiriske cases kan gøre det svært at generalisere, har resultaterne lagt sig tæt op af anerkendte forskere. Det står efter analysen klart, at det er umådelig svært at finde en klart defineret handleanvisning indenfor kreativitet, som passer til alle organisationer på tværs, da de alle synes unikke og har forskellige behov og vilkår, som der skal tages hensyn til. Derfor ser jeg især undersøgelsesfasen vigtig inden ar- bejdet med kreativitet påbegyndes i organisationen. Herefter er det vigtigt at finde de balancer, der passer til organisationen mod at skabe de bedst mulige rammer, der kan rumme og fodre den organisatoriske kreativitet med et klart mål for øje: 1. Anse kreativiteten som en del af det organisatoriske hverdagsliv. 2. Få øje på hverdagskreativiteten og måden den faciliteres på i dag. 3. Overvej hvilken kreativitet der er behov for. 4. Facilitér kreativiteten igennem hele organisationen. Kreativitetsledelse i praksis Jeg vil i stedet for handleanvisninger, qua forståelsen af kreativitet som kontekstaf- hængig, opsummere fire overordnede pejlemærker, som giver lederen basis for at facilitere kreativitet på tværs af de fundne kategorier og temaer, der underbygger det kreative klima: 1. Sæt klare mål: ikke kun mål for hvad kreativiteten skal bruges til, men også klare mål i den daglige opgaveløsning, så medarbejderne ved, hvor de skal lægge deres energi (Amabile, 1998). 2. Skab autonomi: sørg for at medarbejderen kan handle ud fra en fornem- melse af valgmuligheder, vilje og selvbestemmelse. Hos virksomheder som fx 3M og Google prioriterer de dette højt og afsætter henholdsvis 15% og 20% af alle medarbejdernes tid til, at de kan arbejde med projekter, de selv finder in- teressante. Det er bl.a. indenfor denne free idea time, at Post its, Google News og Gmail opstod (Dutton, 1996). 3. Afsæt tilpasse ressourcer: ikke for meget tid, så medarbejderne forvirres og ikke for lidt, så de koncentrerer sig om at skaffe midler fremfor kreativ op- gaveløsning (Amabile, 1998). 10

11 4. Skab commitment: forklar bl.a. hvorfor de enkelte opgaver er særligt vigti- ge for at skabe engagement hos medarbejderne. Hvis medarbejderne føler, at de er på en vigtig/afgørende mission, kan kreativitet fx godt trives under en stram tidsplan (Locke & Latham, 2009). Ved at flere og flere ledere får øjnene op for, hvordan kreativitet kan manøvreres og hvilke effekter dette skaber hos medarbejderne, håbes det, at skabe et større fokus på praksisniveau i fremtiden: Både for organisationernes resultaters skyld men også for medarbejdernes skyld. Forskningen illusterer tydeligt, at vi igennem kreativtiet kan skabe organisationer, som ikke bare skaber profit, men dernæst også arbejdsglæde, motivation og engagement for de mennesker der arbejder i dem, hvilket vil ændre både deres arbejdsliv og forhåbentlig privatliv betydeligt. En afsmitning på privatlivet sandsynliggøres af Amabile og Kramers (2011) Progress Principle, hvor de under- streger, at små situationer med fremskridt øger lykkefølelsen, hvilket igen påvirker både kreativiteten og Inner Work Life positivt og derved hurtigt skaber en positiv spi- ral både privat og på arbejdspladsen. Kreativitet er blevet et afgørende element for de fleste virksomheders succes i en verden, der til stadighed udvikler sig hurtigere og stiller større krav til bl.a. facilitering af kreativitet og innovation (Amabile, 1997). Samtidig er kreativitet for mange et fluffy begreb, som er svært at håndtere i praksis, hvilket sandsynligvis skyldes kontek- stafhængighed samt forskningens omfang og til tider uoverskuelighed. På trods af kompleksiteten er det kreative felt essentielt for organisationernes overlevelse og det indre liv i organisationerne, hvorfor det kun giver mening at sætte temaet på dagsor- denen (De Jong & Den Hartog, 2008). 11

12 Referencer Amabile, T.M. (1997). Motivating Creativity in Organizations: On doing what you love and loving what you do. California Management Review, 40(1), Amabile, T.M. (1998). How to kill Creativity: Harvard Business Review, september- October 1998, Amabile, T.M. & Kramer, S.J. (2011). The Progress Principle. Boston: Harward Business Review Press Amabile, T.M.; Conti, R.; Coon, H.; Lazenby, J. & Herron, M. (1996). Assessing the Work Environment for Creativity. Academy of Management Journal, 39(5), Anderson, N.; Hardy, G. & West, M. (1992). Management Team Innovation. Ma- nagement Decision, 30(2), Bäckström, S. (2013). Motivation og ledelse af kreativitet. Aalborg: Aalborg Uni- versitet [speciale] Cooper, R.G. (2008). Perspective: The Stage- Gate Idea- to- Launch Process- update, What s New, and NexGen Systems*. Product Development & Management Asso- ciation, 25, Darsø, L. (2011). Innovationspædagogik, kunsten at fremelske innovationskompe- tence. København: Samfundslitteratur. De Jongh, J.P.J. & Den Hartog, D.N. (2008). Innovative Work Behavior: Measure- ment and Validation. Working Paper, University of Amsterdam. Drotter, S. (2011). The Performance Pipeline Getting the right performance at every level of leadership. San Francisco: John Wiley & Sons, Inc. Dutton, G. (1996). Enhancing Creativity. American Management Association, no- vember, Ekvall, G. (1996). Organizational Climate for Creativity and Innovation. European Journal of Work & Organizational Psychology, 5. Lybecker, S. (2007). Innovatismer håndbog for innovationsagenter og foran- dringsledere. Forlaget Samfundslitteratur. Locke, E.A. & Latham, G.P. (2009). Has Goal Setting Gone Wild, or Have Its Attack- ers Abandoned Good Scholarship? Academy of Management. March, J.G. (1991). Exploration and exploitation in organizational learning. Organi- zational science, 2(1), McLean, L.D. (2005). Organizational Culture s Influence on Creativity and Innova- tion: A Review of the Literature and Implications for Human Resource Develop- ment. Advances in Developing Human Resources, 7(2), p Ridley, M. (2010). The Rational Optimist: How prosperity evolves. NY: Harper Pe- rennial 12

13 Rosenfeld, R. (2006). Making the Invisible Visible: The Human Principles for Susta- ining Innovation Tanggaard, L. & Stadil, C.N. (2012). I bad med Picasso Sådan bliver du mere krea- tiv. København: Gyldendal Tidd, J. & Bessant, J. (2007). Managing innovation. John Wiley & Sons Ltd. Tushman, M.L. & O Reilly, C.A. (1999). Building ambidextrous organizations: Forming your own skunk works. Health Forum Journal, 42(2). Stephanie Bäckström Er cand.psych. og arbejder som erhvervspsykolog i LEAD enter next level med pro- ceskonsultation, coaching og ledelsesevaluering ift. Leadership Pipeline. Hun er initia- tivtager til Center for Coaching ved Aalborg Universitet, der er et gratis coachingtil- bud, hvor hun tidligere har fungeret som coach. Desuden har hun været ansat som forskningsassistent ved Aalborg Universitet, juniorkonsulent hos Udviklingskonsulen- terne og har tidligere beskæftiget sig med projektledelse og salg. Stephanie har en stor interesse for kreativitet og muligheden for at skabe et stabilt kreativt klima i or- ganisationer igennem motivation og ledelse af kreativitet, hvilket dannede fundamen- tet for hendes kandidatspeciale. 13

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Hovedpointer 1) Fællesgør ansvar 2) Du behøver ikke at kunne forme det i ler! 3) Bevæg jer på kanten I et forskningsmæssigt perspektiv At beskrive og

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Hjælpsomme vi er aldrig alene

Hjælpsomme vi er aldrig alene Hjælpsomme vi er aldrig alene Vi er hjælpsomme og gør kollegerne til stjerner. Vi ved, at bag en k a er står der en k a er og igen en k a er. Du og vi er aldrig alene. Vi giver til hinanden jo mere jo

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Det Personlige Autentiske Lederskab & Coaching - Skab trivsel, udvikling og markante resultater

Det Personlige Autentiske Lederskab & Coaching - Skab trivsel, udvikling og markante resultater Det Personlige Autentiske Lederskab & Coaching - Skab trivsel, udvikling og markante resultater Overordnet udbytte Vi styrker din evne til kontakt og ligeværd og dermed din evne til at møde andre, hvor

Læs mere

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering - oplæggets indhold Hvem er jeg Leadership pipeline

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit psykologisk kapital i offentlig ledelse Det primære styringsfokus af kerneop- For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit herunder den enkelte medarbejders kapa-

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Skriv ansøgningen ANSØGNING

Skriv ansøgningen ANSØGNING ANSØGNING Skriv ansøgningen Du har ikke 15-minutes-of-fame, men 15-seconds-of-attention, når din ansøgning læses af den rekrutteringsansvarlige! Derfor handler det om at bruge disse værdifulde sekunder

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy

Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy 1 Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

FRA IDE TIL FAKTURA. Innovation i praksis

FRA IDE TIL FAKTURA. Innovation i praksis FRA IDE TIL FAKTURA Innovation i praksis INNOVATIONS BOOT CAMP Betingelsen for at blive verdensmester i innovation er innovative leder, der er i stand til at transformere deres organisationer fra produktions-

Læs mere

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer Team Optimering Ledergrupper og teams på alle niveauer Teamoptimering hvordan kommer dit team til at præstere på topniveau. Uddannelsen handler om at optimere et team til at yde det bedste, skabe bevidsthed

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Innovation i og af skolen

Innovation i og af skolen Innovation i og af skolen Af Jan Grønnebæk, lektor, i samtale med Marianne Thrane, pæd. konsulent Innovationsbegrebet er i en offentlig sammenhæng i hvert fald i Danmark, en forholdsvis ny foreteelse.

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Lektionsplan Efterår 2013 INNOVATIONS- OG FORANDRINGSLEDELSE

Lektionsplan Efterår 2013 INNOVATIONS- OG FORANDRINGSLEDELSE 1 LEKTIONSPLAN FOR INNOVATIONS- OG FORANDRINGSLEDELSE (Efterår 2013) Lektionsplan Efterår 2013 INNOVATIONS- OG FORANDRINGSLEDELSE Forelæser Professor Mette Præst Knudsen Telefon 6550-7455 Arbejdssted Besøgsadresse

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Situationsbestemt ledelse

Situationsbestemt ledelse Situationsbestemt ledelse Af VS (januar 2014) I kapitel 6 kan du lære om forskellige kendte ledelsestyper og ledelsesformer, og om hvordan udelegering af opgaver kan foregå. I kapitel 7 gennemgås lederens

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Business Process Reengineering (BPR)

Business Process Reengineering (BPR) Business Process Reengineering (BPR) Hvad er BPR? 3 cases I spidsen for forandring Slide no.: 1 Efter denne lektion skal I: Kunne analysere en virksomhed og vurdere potentialet for en BPR-proces i den

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Visual Teams ogvisual Leaders workshops med

Visual Teams ogvisual Leaders workshops med Visual Teams ogvisual Leaders workshops med David Sibbet den 23. og den 24. april 2013 Nu har du en enestående mulighed for at blive indført i visualiseringens verden af pioneren inden for grafisk facilitering,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Projektledernetværk 2015-2016 Kompetence opbygning & videndeling igennem netværk

Projektledernetværk 2015-2016 Kompetence opbygning & videndeling igennem netværk Projektledernetværk 2015-2016 Kompetence opbygning & videndeling igennem netværk Facilitetet af Lise Grevenkop-Castenskiold Lise Grevenkop-Castenskiold M.Sc.EE, Management & Business Coach Lise Grevenkop-Castenskiold

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Kreativitet, faglighed og samarbejde

Kreativitet, faglighed og samarbejde Kreativitet, faglighed og samarbejde er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklingsog forskningschef ved Vejlefjord

Læs mere

PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER

PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER Projektledelse handler i høj grad om at få resultater i samarbejde med mennesker. Bevidst projektlederskab er en forudsætning for at skabe effektive teams og

Læs mere

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT Styrker i arbejdslivet Styrker & innovation Når ens karakterstyrker er i spil svarer 59% at de får de bedste ideer på jobbet. Modsat er svaret blandt

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Walt Disneys kreativitetsstrategi - med bundlinjefokus

Walt Disneys kreativitetsstrategi - med bundlinjefokus Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys kreativitetsstrategi? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af innovationsprojekter? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference Indledning Overlevelse

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere