Hvidbog. Kommuneplan Odder kommune

Transkript

1 Hvidbog Kommuneplan Odder kommune

2 Forord Du sidder nu med Hvidbogen for Kommuneplan Hvidbogen indeholder alle de dokumenter, der har haft betydning for byrådets endelige vedtagelse af kommuneplanen. Hvis du har opklarende spørgsmål til indholdet i Hvidbogen er du velkommen til at kontakte: Planafdelingen Odder Kommune Rådhusgade Odder Indholdsfortegnelse 1. Dok. nr Referat af byrådsbeslutning den 11. maj Dok. nr Forvaltningens forslag til ændringer i kommuneplanforslaget 3. Dok. nr Miljøministeriets notat vedr. ophævelse af regionplanretningslinjer 4. Dok. nr Miljøministeriets notat vedr. ændringer/suppleringer 5. Dok. nr Forvaltningens notat om bemærkninger og forslag til besvarelse. 6. Dok. nr Oversigt over indkomne bemærkninger til kommuneplanforslaget 7. Dok. nr Indlæg fra debatforum på Oddernettet om kommuneplanforslaget 8. Dok. nr Lodsejernes forslag til linjeføring af sti Odder-Norsminde 9. Dok. nr Konklusionsreferat fra møde om kulturmiljøer 10. Dok. nr Referat af byvandring i Gylling 11. Dok. nr Notat om rekreativt område ved Stampmøllebæk 12. Dok. nr Orientering om stade for sagen vedr. Ratlousdal Allé 13. Dok. nr Mødereferat af Pakhuset 14. Dok. nr Mødereferat af Hov Hallen 15. Dok. nr Mødereferat af Saksild skole 16. dok. nr Redegørelse efter 9 lov om miljøvurdering af planer og programmer

3 1. Endelig vedtagelse af Kommmuneplan for Odder Doknr.: Sagsnr.: Åbent Resume Fmd. init.: Forslaget til Kommuneplan har været i offentlig høring fra 17. december 2008 til 25. februar Der er i offentlighedsfasen modtaget bemærkninger fra Miljøcenter Århus og fra 53 borgere, foreninger, organisationer og lignende. Forvaltningen har gennemgået bemærkningerne og stiller på den baggrund forslag dels til besvarelse, dels til konkrete ændringer i Kommuneplan Baggrund for sagen: Dagsordenen er vedlagt en Hvidbog, der er udsendt til samtlige byrådsmedlemmer. Hvidbogen indeholder alle de dokumenter, der henvises til i dagsordenen. Endvidere vil Byrådets endelige vedtagelse af Kommuneplan blive optaget i Hvidbogen, når byrådsbeslutningen foreligger. Den 8. december 2008 besluttede Byrådet at sende forslag til en digital Kommuneplan for Odder i offentlig høring. Forslaget med tilhørende miljøvurdering blev offentliggjort den 17. december 2008 i Odder Avis og på kommunens hjemmeside samt udsendt til en række interessenter med høringsfrist den 25. februar Desuden har kopier af kommuneplanforslaget og miljøvurderingen været offentligt fremlagt i Borgerservice og på Odder Bibliotek. Der er endvidere udleveret 400 eksemplarer af debatoplægget Kort Fortalt. Pjecen præsenterer de væsentligste nyheder i kommuneplanforslaget. Herudover har kommuneplanforslagets digitale form været præsenteret for pressen på et pressemøde og der er givet interview til Østjyllands Radio om samme. I høringsperioden er afholdt 3 offentlige møder. I Odder by med ca. 40 deltagere, i Hov med ca. 100 deltagere og i Saksild med ca. 50 deltagere. Der er modtaget 53 skriftlige indlæg fra borgere, foreninger m.m. Miljøcenter Århus har endvidere meddelt, at centeret ingen indvindinger har imod kommuneplanforslaget, under forudsætning af at der ved den endelige vedtagelse medtages de ændringer og suppleringer, som fremgår af miljøcenterets notat af 24. nov (dok. nr og i Hvidbogen). Der har været 11 indlæg på debatforum på kommunens hjemmeside og besøg i det digitale kommuneplanforslag. Heraf unikke (=enkeltpersoner). Alle medarbejdere på Rådhuset sidder på en IP-adresse og tæller derfor kun som én unik bruger. Forvaltningen ved den faglige leder har efter anmodning fra arrangørerne (Byog Landskabsstyrelsen, Kommunalteknisk Chefforening, Dansk Bygningsinspektørforening og Danske Planchefer) præsenteret ideerne bag og resultatet

4 af kommunens digitale plan på Planlovsdagene i Ålborg, Middelfart og Herlev for i alt ca. 400 planlæggere. Forvaltningens bemærkninger: Generelt er det digitale kommuneplanforslag blevet rost for at være overskueligt, let at forstå og let at finde rundt i. Forvaltningen forventer også, at kommuneplanen i den nye digitale form vil blive et godt værktøj i den daglige administration. Forvaltningens forslag til besvarelse af de bemærkninger, der i øvrigt er modtaget, fremgår af forvaltningens notat i Hvidbogen om bemærkninger m.m. til kommuneplanforslaget og forslag til bevarelse (dok. nr i Hvidbogen). Miljøcenter Århus har anmodet (stillet krav) om en række ændringer i kommuneplanforslaget, som forudsætning for at centeret vil ophæve regionplanens retningslinjer. Dog vil regionplanens retningslinjer vedr. grundvand og råstoffer ikke blive ophævet. De bortfalder først, når henholdsvis staten og regionen har vedtaget de nye vand- og råstofplaner, jf. Miljøministeriets notat vedr. ændringer / suppleringer i Hvidbogen (dok. nr ). Det helt afgørende, for at Miljøministeriet ikke har nedlagt veto mod kommuneplanforslaget, har været, at der ikke inddrages mere areal til byudvikling, end hvad det fremlagte forslag muliggør. Det indebærer, at såfremt byrådet beslutter at inddrage nye byvækstarealer, skal der udtages tilsvarende arealer et andet sted. En sådan ændring vil kræve en fornyet offentlig høring. Alternativt en høring af de berørte parter. På baggrund af ovenstående har forvaltningen udarbejdet et forslag til ændringer i kommuneplanen (dok. nr i Hvidbogen). De ændringsforslag forvaltningen har vurderet vil berøre andre borgere væsentligt end dem, der har foranlediget ændringen, er forudgående blevet hørt. De væsentligste ændringer er foretaget i retningslinjen for kulturmiljøer. Herudover er der indsat en helt ny retningslinje efter krav fra Miljøcenter Århus om rekreativ anvendelse af vandløb, søer og kystvande. Der er fortsat et udestående vedr. sommerhusområderne ved Saksild rammeområderne 3.S.4 og 3.S.5. Forudsætningen for at disse områder kan opretholdes er, at Miljøministeren, inden kommuneplanen vedtages endeligt, har underskrevet det landsplandirektiv, der konverterer området til sommerhusområde. Det forventes at ske inden Byrådets behandling af sagen. Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse efter 9 i lov om miljøvurdering af planer og programmer dok. nr i Hvidbogen. Forvaltningen finder på den baggrund, at ændringsforslagene ikke er af en karakter, som giver anledning til yderligere miljøvurdering. Forvaltningen indstiller: At Kommuneplan godkendes med de ændringsforslag, der fremgår af punkterne i notat om ændringer i kommuneplanforslaget i Hvidbogen (dok. nr ),

5 At forslag til besvarelse på de indkomne bemærkninger godkendes som besvaret i Notat om bemærkninger m.m. til kommuneplanforslaget og forslag til bevarelse dok. nr i Hvidbogen, At den sammenfattende redegørelse efter 9 i miljøvurderingsloven vedtages og at der indsættes link fra kommuneplanen til redegørelsen, At den vedtagne Kommuneplan bekendtgøres offentligt efter planlovens regler. Bilag: Hvidbog ( ) Beslutning fra Økonomiudvalget den Fraværende: Mona Langballe, Verner Møller Udsat til ekstraordinært møde. Beslutning fra Økonomiudvalget den 5. maj 2009: Afbud: Verner Møller Indstilles godkendt med følgende bemærkninger: ad høringssvar 4: Der igangsættes temaplanlægning for vindmølleområder. Per Ringgaard og Niels-Ulrik Bugge ønsker at imødekomme indsigelserne vedr. udpegning af vindmølleområder i Hundslund ad høringssvar 14: Sanne Rubinke ønsker at imødekomme indsigelsen vedr. perpektivareal øst for område 3. B.9, 3.B.10 og 3.B.11 i Saksild jfr. SF's høringssvar ad høringssvar 16: Det omhandlede areal i Boulstrup udlægges som pekspektivareal for boligområde. Sanne Rubinke kunne ikke tiltræde dette. ad høringssvar 23: Økonomiudvalget ønsker udarbejdet en politik for landbrugets udvikling. Sanne Rubinke stiller ønsker om en bredere spredningskorridor i Vestbyen samt at sommerhusområdet udgår. ad høringssvar 25: Økonomiudvalget indstiller, at området 1.E.10 udlægges til blandet bolig- og erhvervsområde. Sanne Rubinke ønsker ikke boliger på arealet. ad høringssvar 44: Under mål for byudvikling indskrives, at der på sigt ønskes byomdannelse til boligareal for areal mellem Ballevej, Vennelundsvej, Stampmøllevej og Rønhøjvej Sanne Rbinke fastholder, at der skal sikres udvidelsesmuligheder for Saxild Strans Camping.

6 Forvaltningen bemyndiges til at foretage redaktionelle ændringer. Mona Langballe forlod mødet under behandlingen af sagen. Beslutning fra Byrådet den 11. maj 2009: Afbud: Lars Grønlund, Verner Møller For ændringsforslag 1 fra Kultur- og Miljølisten med bemærkning at der nedsættes et fagligt sammensat Kultur- og Miljøudvalg, som skal udarbejde en temaplan for Kulturmiljøer i Odder stemte 14 (Bent Jacobsen, Elvin J. Hansen, Hanne Broe, Hanne Thvilum, Hans Jegindø, Knud Appel, Marianne Hundebøll, Mona Langballe, Nicolai Ramsdall Jensen, Niels-Ulrik Bugge, Per Ringgaard, Preben Østergaard, Sanne Rubinke, Steffen Rossov) Imod stemte 3 (Niels Rosenberg, Hans F. Midtgaard, Bruno Møller) For ændringsforslag 2 fra Kultur- og Miljølisten Kultur- og Miljølisten ønsker, der i Kommuneplanen står, at al fremtidigt buggeri i Kommunen udføres som klasse 1 byggeri (lavenergi) stemt 3 (Hanne Broe, Marianne Hundebøll, Sanne Rubinke) Imod stemte 14 (Bent Jacobsen, Elvin J. Hansen, Hanne Thvilum, Hans Jegindø, Hans F. Midtgaard, Knud Appel, Mona Langballe, Nicolai Ramsdall Jensen, Niels-Ulrik Bugge, Niels Rosenberg, Per Ringgaard, Preben Østergaard, Steffen Rossov, Bruno Møller) For ændringsforslag 3 fra Niels Rosenberg og Hans F. Midtgaard jævnfør sommerhusområde ved Amstrup Niels Rosenberg og Hans F. Midtgaard fastholder ønsker om at udtage området af Kommuneplan stemte 5 (Sanne Rubinke, Marianne Hundebøll, Hanne Broe, Hans F. Midtgaard, Niels Rosenberg) Imod stemte 12 (Bent Jacobsen, Elvin J. Hansen, Hanne Thvilum, Hans Jegindø, Knud Appel, Mona Langballe, Nicolai Ramsdall Jensen, Niels-Ulrik Bugge, Per Ringgaard, Preben Østergaard, Steffen Rossov, Bruno Møller) For ændringsforslag 4 fra Hans F. Midtgaard, Marianne Hundebøll, Sanne Rubinke, Hanne Broe Vedr. Vestbyen rekreative område benævnt 1,.RE.7: Dalskråninger mod Stampmøllebækken skal helt friholdes for bebyggelse stemte 7 (Hans F. Midtgaard, Marianne Hundebøll, Sanne Rubinke, Hanne Broe, Nicolai Ramsdall Jensen, Hans Jegindø, Steffen Rossov) Imod stemte 10 (Bent Jacobsen, Elvin J. Hansen, Hanne Thvilum, Knud Appel, Mona Langballe, Niels-Ulrik Bugge, Niels Rosenberg, Per Ringgaard, Preben Østergaard, Bruno Møller)

7 For Økonomiudvalgets indstilling med tilføjelse, at der nedsættes et fagligt sammensat Kultur- og Miljøudvalg, som skal udarbejde en temaplan for Kulturmiljøer i Odder stemte 17

8 ODDER KOMMUNE Teknisk Afdeling - Planafdelingen Lokalnummer 3360 Forslag til ændring af Kommuneplan Til : Byrådet Kopi til : Sagen Fra : Planafdelingen Vedrørende : Ændringer i forslag til Kommuneplan Dato : 24. marts til 22. april 2009 Sagsnr. : Dok.nr.: Med udgangspunkt i forvaltningens notat Indsigelser og bemærkninger til forslag til Kommuneplan (dok. nr ) og statens notat Odder Kommunes Forslag til Kommuneplan Notat vedr. ændringer/suppleringer (dok. nr ) har forvaltningen udarbejdet et konkret forslag til ændringer i kommuneplanforslaget. Forslag til konkrete tekstændringer er angivet med kursiv og sat i anførselstegn. I forslaget er ikke medtaget ændringer af redaktionel karakter (slå- og stavefejl). Notatet falder i 6 dele: 1. Baggrund 2. Mål for udvikling 3. Bebyggelse og trafik bortset fra rammer for lokalplanlægningen 4. Land og Vand 5. Rammer for lokalplanlægningen i Odder By og nærmeste opland 6. Rammer for lokalplanlægningen for lokalcenterbyer og deres opland Alle ændringsforslag er fortløbende nummereret indenfor de enkelte delafsnit. 1. Baggrund redegørelse Under Baggrund / Anden Planlægning indsættes link i Læs mere boksen til den sammenfattende redegørelse efter 9 i miljøvurderingsloven. 1.2 råstoffer Baggrund / Anden Planlægning afsnittet Råstoffer suppleres med følgende tekst efter anmodning fra Miljøcenter Århus: For ikke at begrænse mulighederne for at udnytte råstofressourcen i området, er området udlagt som et område, hvor skovrejsning er uønsket. 1

9 1.3 ophævelse af regionplanens retningslinjer Baggrund / Anden Planlægning 2. afsnit under afsnittet Ophævelse af regionplanretningslinjer udgår og erstattes af følgende som konsekvens af forslagets endelige vedtagelse. Samtidig erstattes de nuværende link af et link, hvoraf det fremgår, hvilke retningslinjer staten har ophævet. Disse er identiske med dem, som kommunen har anmodet om at få ophævet.: Med den endelige vedtagelse af Kommuneplan har staten ophævet de retningslinjer i Regionplan 2005, der fremgår af oversigten i Læs Mere boksen på denne side. 2. Mål for udvikling 2.1 ny befolkningsprognose Mål for udvikling / Befolkningsudvikling og service / Befolkningsudvikling tager udgangspunkt i en befolkningsprognose fra 2007 for Odder Kommune. Der er imidlertid netop udført en ny befolkningsprognose for 2009 for kommunen, som viser et lidt andet billede af befolkningsudviklingen. Prognosen fra 2009 bygger på kommuneplanforslagets arealudlæg til boliger (bolig- og byggeprogram 2009). I det forudsættes en mindre boligtilvækst, end der blev forudsat i kommunens bolig- og byggeprogram fra I bolig- og byggeprogrammet fra 2007 var der således forudsat en vækst på i alt 1806 boliger frem til og med Ifølge kommuneplanforslaget og bolig- og byggeprogrammet for 2009 forventes nu en mindre tilvækst på i alt boliger pr. 1. januar Forskellen i de to bolig- og byggeprogrammer skal søges i, at arealudlæggene til boliger i kommuneplanforslaget er reduceret i forhold til de byggemuligheder, der var medtaget i bolig- og byggeprogrammet fra Bolig- og byggeprogrammet for 2007 medtog bl.a. ca. 20 ha mere til boliger i den vest- og nordvestlige del af Odder by og ca. dobbelt så meget areal (ca. 21 ha) til nye boliger i Saksild, som der lægges op til i kommuneplanforslaget. Desuden var de arealer i oplandsbyerne til Odder by, der med kommuneplanforslaget foreslås udtaget, medtaget i 2007-prorammet. Hele afsnittet Befolkningsudvikling erstattes derfor af følgende: Mål Byrådet: Vil arbejde for en fortsat positiv befolkningstilvækst for kommunen som helhed Vil arbejde for at befolkningsudviklingen sker med fokus på kommunens politikker om "vækst med kvalitet" og "kvalitet i børnelivet" Redegørelse Den seneste befolkningsprognose for Odder Kommune er udarbejdet i samarbejde med KMD i marts For detaljer om prognosens forudsætninger, baggrund og resultater henvises til selve prognosen, som kan findes via link i Læs mere - boksen. 2

10 Prognosen er baseret på et bolig- og byggeprogram for Odder Kommune fra 2009, der afspejler de arealudlæg, der er foretaget i kommuneplanen. I bolig- og byggeprogrammet forudsættes, at der er etableret i alt nye boliger 1. januar 2021 fordelt med en begrænset boligtilvækst de første 3 år. Herudover bygger prognosen på de historiske tal for Odder Kommune vedr. befolkningsudvikling, flyttemønster, husstandsstørrelser m.v. I den forbindelse bemærkes, at husstandsstørrelserne generelt har været faldende gennem en lang årrække. Det indebærer omvendt, a t boligforbruget pr. indbygger har været og fortsat forventes at være stigende. Husstandsstørrelsen i 2009 var 2,15 mod 2,48 i Prognosen viser, at der samlet set kan forventes et stigende befolkningstal gennem hele perioden. Fra indbyggere 1. januar 2009 til indbyggere 1. januar Det vil sige en stigning på i alt personer eller 6 %. Umiddelbart virker det ulogisk, at der forventes en større tilvækst i boliger (1.410 boliger) end i antallet af nye borgere (1.301 personer). Forklaringen skal søges i, som det også fremgår ovenfor, at boligforbruget pr. indbygger stadig forventes at stige. En landsdækkende tendens som er udtryk for, at der stadig er flere, der bor alene. Dette gælde r både tilflyttere og herboende. Stigningen dækker dog over forskydninger mellem de enkelte årgange og forskellige dele af kommunen. De store fødselsårgange i 1940 erne og 1950 erne indebærer således en stigning i antallet af personer over 65 år. Samtidig medfører det lave fødselsniveau i 1980 erne en tilbagegang i antallet af årige. Antallet af de kvinder, der føder flest børn kvinder mellem 22 og 36 år forventes ifølge prognosen at falde frem til år 2015, hvorefter antallet igen vil stige. Som følge heraf forventes også et fald i antallet af 0-6-årige frem til år 2014, hvorefter det antal dog også vil stige prognoseperioden ud. Samtidig forventes puklen med mange årige i år 2009 at føre til en stigning af årige i

11 Samlet set dækker væksten i befolkningstallet altså ove r en relativt stor stigning i antallet af børn og unge samt ældre, mens antallet af indbyggere i alderen falde r. 2.2 børn og ungepolitik Under Mål for udvikling / Befolkningsudvikling og service / Børn og Unge ændres teksten i første afsnit af Redegørelse som følge af, at Byrådet inden sommeren 2009 vedtager en ny Børn- og Ungepolitik, således: Redegørelse I 2009 har Byrådet vedtaget en ny børn- og ungepolitik, som fastsætter værdier, mål og indsatser for indholdet af kommunale tilbud til børn og unge i alderen 0 18 år. For at læse børn- og ungepolitikken klik på link i Læs mere - boksen. 2.3 skolestruktur Afsnittet Skolestruktur i Redegørelse under Mål for udvikling / Befolkningsudvikling og service / Børn og Unge foreslås afsluttende suppleret med: Ud over de kommunale skoletilbud findes desuden 2 private skoler i Odder By: Odder Lille Friskole (0. til 9. klasse) og Rathlouskolen (0 10 klasse), samt muligheder for at tage en gymnasial eller videregående uddannelse på henholdsvis Odder Gymnasium og Handelfagskolen i Odder by. 2.4 daginstitutioner Da nogle institutioner er slået sammen, siden forslaget blev udarbejdet, ændres første linje i afsnittet Daginstitutioner under Redegørelse i Mål for udvikling / Befolkningsudvikling og service / Børn og Unge som følger: Kommunen har 13 daginstitutioner. 2.5 ældre- og voksenhandicappolitik Sidste afsnit i Redegørelse under Mål for udvikling / Befolkningsudvikling og service / Ældre og handicappede ændres som følger: I 2009 forventes byrådet at vedtage en Ældre- og voksenhandicappolitik, som fastsætter værdier, mål og indsatser for området. Når ældre- og voksenhandicappolitikken er vedtaget kan den læses via link i Læs mere - boksen. 2.6 turisme, kultur og fritid Byrådet er på trapperne med en ny Fritids- og kulturpolitik og der arbejdes også med en ny Turismestrategi. I fremtiden bliver der således ikke en direkte kobling mellem turismestrategien og fritids- og kulturpolitikken. Derfor foreslås kommuneplanens afsnit Turisme, kultur og fritid under Mål for udvikling / Befolkning og service delt i to selvstændige afsnit Kultur og fritid og Turisme (se også pkt. 2.14) og de indledende afsnit om Befolkning og service samt Land og vand i Mål for udvikling konsekvensrettet i overensstemmelse hermed. Afsnittene lyder herefter som følger: 4

12 Fritid og kultur: Mål Byrådet: Vil skabe og støtte et bredt og varieret fritids- og kulturtilbud, som ikke blot bidrager til den enkeltes trivsel, men tillige markerer, at kommunen er et godt alternativ til andre kommuner, når der skal vælges bosted eller hjemsted for erhvervsvirksomheder eller mål for turisterne. Redegørelse Byrådet vedtager i løbet af 2009 en Fritids- og kulturpolitik. Når den er vedtaget kan den læses ved at klikke på linket i Læs mere boksen. Fritids- og kulturlivet er stort set organiseret gennem private organisationer og foreninger. Den kommunale inddragelse sker i det væsentligste ved direkte økonomisk støtte, ved a t stille kommunale lokaliteter og anlæg til rådighed og ved at være behjælpelig med koordinering, uddannelse, vedligeholdelse m.v. Tilbuddene er først og fremmest for kommunens borgere, men en del fritidstilbud har også turistmæssig og beskæftigelsesmæssig effekt. Et af omdrejningspunkterne for fr itids- og kulturindsatsen er Folkeoplysningsudvalget, som administrerer og fordeler midler til kommunens foreninger. Udvalget tager bl.a. stilling til ansøgninger vedr. indkøb af materialer og giver tilskud til foreningers kulturelle aktiviteter. Kommunen har ansat en fritids- og kulturkonsulent, der er bindeled og dermed sikrer kommunikationen mellem kommunes foreninger og Folkeoplysningsudvalget. Endvidere medvirker konsulenten i forskellige aktiviteter, f.eks. i arbejdsgruppen om kommunens deltagelse i en regional kulturaftale. Mulighederne for a t dyrke sprog, kultu r, musik og bevægelse på alle niveauer er rig. Odder Kommune har e t rigt foreningsliv. Der er sportshaller i Odder, Hov, Hundslund og Ør ting. Der findes ca. 40 sportsforeninger, der dækker alle gængse sportsgrene, hvoraf mange udnytter kommunens placering med 42 km kystlinje. Foreningerne omfatter således mange med et maritimt islæt, såsom bådelaug, kajakklub, jolleklub, roklub og dykkerklub. Der findes spejderorganisationer i Odder, Ørting og Hundslund, ligesom det frivillige foreningsliv rummer en bred vifte af andre aktiviteter, fra brevdueforeninger til amatørteater. Der findes således både en musikforening og en teaterforening, som begge har jævnlige aktiviteter. I forhold til voksenundervisningen er alle de landsdækkende forbund repræsenteret (AOF, FOF, LOF), og der findes et bredt udvalg af kor, orkestre og handicapidræt. Senest er 5

13 kommunens musikskole flyttet ind i det nye Spektrum Odder. Placeringen af sport og musikskole har allerede givet positive resultater i form af en gensidig nysgerrighed. Endelig er kommunen beriget af eget museum Odder Museum, som er et lokalt kulturhistorisk museum for Odder området. Her kan opleves de permanente udstillinger om mølleri, trædrejeri, kulturhistorie og jagt. Desuden e r der jævnligt særudstillinger og naturvejledningsture. Turisme Mål Byrådet: Vil skabe en turistmæssig udvikling i området med en effekt, der såvel direkte som indirekte er medvirkende til at øge beskæftigelsen med respekt for områdets kultur-, natur- og miljømæssige værdier Vil sammen med turistforeningen markedsføre og produktudvikle kommunen, herunder gennem brug af ny teknologi, som en attraktiv turist- og bosætningskommune Vil i samarbejde med andre kommuner og relevante statslige myndigheder markedsføre projekter og temaer af fælles interesse Vil fastholde og udbygge et net at cykel- og vandreruter til glæde for lokalbefolkningen og turisterne Vil sikre, at etablering af anlæg i det åbne land til ferie- og fritidsformål sker under hensyn til natur og landskab, herunder kystlandskabet og nabobebyggelser Vil sørge for, at kommunale strandområder lever op til kravene om blå flag, og arbejde for, at også øvrige lokaliteter lever op til disse krav Redegørelse Kommunens ferie- og fritidsområder defineret som eksisterende og planlagte sommerhusområder, campingpladser, kolonihaver, lystbådehavne og golfbaner fremgår af kortet. Kort fra kommuneplanforslagets afsnit om Turisme, kultur og fritid. Ud over de mål for turismen i Odder, som byrådet har opstillet i kommuneplanen, arbejder byrådet desuden sammen med turistforeningen på en egentlig turismestrategi. Når den er vedtaget vil den kunne læses ved at klikke på linket i Læs mere boksen. Byrådet tillægger turismen stor erhvervs- og beskæftigelsesmæssig betydning, foruden at den kan fremme den mellemfolkelige forståelse. Odderområdet har i kraft af sin geografiske placering og sine natur- og kulturmæssige værdier gode muligheder for at øge turismen, men samtidig har byrådet også pligt til at beskytte natur og landskab i kommunen. Derfor er det vigtigt, at etableringen af nye ferieog fritidsanlæg sker gennem en afvejning a f beskyttelsesinteresser i forhold til udviklingsinteresser. I mange tilfælde vil disse interesser være sammenfaldende, da ferieog fritidsanlæg typisk nyder godt af landskab og natur. 6

14 Sommerhusområder I henhold til Kystcirkulæret kan udvidelse af eksisterende sommerhusområder og ændring af områdernes afgrænsning ikke finde sted inden for kystnærhedszonen. Miljøministeren har imidlertid i 2009 underskreve t et landsplandirektiv, der ændrer status for et område på 21,8 ha ved Saksild fra område til ferie- og fritidsformål til sommerhusområde. I området kan der etableres 156 nye sommerhusgrunde. Herudover er der rummelighed for nye sommerhuse i kystnærhedszonen i det eksisterende sommerhusområde på Amstruphalvøen. Området er beliggende i tilknytning til de rekreative arealer omkring Sondrup og Uldrup bakker. Området øst for Alrøvej kan anvendes til sommerhusbebyggelse, mens arealet vest for Alrøvej kan anvendes til sommerhusbebyggelse og/eller mindre ferieanlæg med under 100 sengepladser. Øvrige sommerhusområder er udnyttede, og der ændres ikke i disses afgrænsning. Campingpladser De eksisterende campingpladser ved Kysing, Saksild og Hølken samt på Tunø opretholdes med deres eksisterende afgrænsning, som dog ikke skal være til hinder for mindre udvidelser af og forbedringer på pladserne. Campingpladsen ved Spøttrup Hov Camping gives mulighed for en udvidelse mod nord både inden for og uden for strandbeskyttelseslinjen. Det sker for at imødekomme den generelt stigende interesse for campering. Udvidelsen inden for strandbeskyttelseslinjen er principgodkendt på nærmere vilkår af Miljøcenter Østjylland i foråret Lystbådehavne Lystbådehavnene ved Norsminde, i Hov og på Tunø opretholdes med de eksisterende afgrænsninger. Havnene er udbygget m.h.t. bådepladser. I planperioden kan der blive behov for konkret at tage stilling til udvidelse af havnene. Cykel- og vandreruter Cykel- og vandreruter udgør et væsentligt element både for lokalbefolkningen og turisterne. De kan også ses som et væsentligt element til forbedring af folkesundheden, hvor de kan tænkes ind i bevægelse og motion. Byrådet ønsker til stadighed at forbedre og udbygge de eksisterende cykel- og vandreruter. Det skal fortrinsvis ske gennem frivillige aftaler med lodsejerne, men også med diverse friluftsorganisationer. Kolonihaver Der udlægges ikke nye arealer til kolonihaver. I Odder Kommune findes i dag tre kolonihaveforeninger fordelt på to lokaliteter: HF Højvænget og Fjerkrækolonien i den østlige del af Odder by og Engparken tæ t ved boldbanerne ved "Spektrum" i byens nordlige del. 2.7 mad- og måltidspolitikken I Redegørelse under afsnittet Mål for udvikling / Befolkningsudvikling og service / Sundhed foreslås sidste afsnit suppleret med følgende: For at læse Mad- og måltidspolitikken klik på link i Læs mere - boksen. 7

15 2.8 boligprognose for Odder I Mål for udvikling / Bebyggelse og Trafik / Byudvikling ændres 1. punktum (grundet befolkningsprognose 09) under Redegørelse for Odder by som følger: I Odder by er der forudsat et relativt stort boligbyggeri i planperioden 90 boliger i gennemsnit pr. år dog således at boligtilvæksten de første par år i planperioden ligger noget lavere for mod slutningen af perioden at vokse til over 100 boliger pr. år. I samme afsnit Odder by kommunecenter ændres sidste punktum: Samlet åbner kommuneplanen for etablering af godt 1000 nye boliger i Odder by i planperioden. 2.9 Odder by kommunecenter tilføjelse til ændringer i forhold til Kommuneplan På baggrund af bemærkninger indkommet i offentlighedsfasen og efter byrådsbeslutning den 10. september 2007 suppleres Redegørelse for Odder by under Mål for udvikling / Bebyggelse & Trafik / Byudvikling med følgende nye afsnit efter sætningen: Før boligområderne kan lokalplanlægges, er det byrådets intention snarest og senest i forbindelse med den første lokalplan inden for et delområde at udarbejde en samlet strukturplan for delområdet. : I den nordøstlige del af byudviklingsområdet ved Nygård Tværvej og Bondesvadvej åbnes der mulighed for at opføre bebyggelse med op til 4 etager, hvis det kan dokumenteres f.eks. gennem en arkitektkonkurrence, at bebyggelsen kan indpasses i landskabet. Det skal endvidere sikres, at udenomsarealerne lukkes op for offentligheden som rekreative, parklignende udsigtsområder. I samme redegørelsesafsnit om Odder by ændres sætningen: Der vil fortsat være en afstand på 150 m til bækken. til: Der vil fortsat være en afstand på 150 m omkring bækken begrundelse for udbygning af Saksild med kystnær placering Under Mål for udvikling / Bebyggelse & Trafik / Byudvikling suppleres Redegørelse for Saksild efter anmodning fra Miljøcenter Århus med følgende afsnit efter sætningen: Derfor fastslår kommuneplanen, at udbygningen skal ske etapevis og efter en fastlagt rækkefølge. : Saksild by er beliggende i kystnærhedszonen ca. 1 km vest for havet. Det er derfor ikke muligt at udlægge arealer til byudvikling uden for kystnærhedszonen. Byudviklingsarealet er placeret bag eksisterende campingplads og sommerhusområder. Ved planlægning af områderne lægges der vægt på a t fastholde en grøn bufferzone mellem by- og sommerhusområde. En byudvikling af Saksild vil understøtte de allerede foretagne investeringer i infrastrukturen samt styrke befolkningsgrundlaget for skolen. Samlet åbner kommuneplanen mulighed for etablering af ca. 100 nye boliger i Saksild i planperioden. 8

16 2.11 boligprognose for Hov Under Mål for udvikling / Bebyggelse & Trafik / Byudvikling ændres sidste punktum i Redegørelse for Hov (grundet befolkningsprognose 09), som følger: Der udlægges ikke nye arealer til boliger i Hov by i planperioden, da der allerede er tilvejebragt plangrundlag for etablering af ca. 180 nye boliger i byen ændret rammeområde til bl.a. boliger i kystnært område på Tunø Efter ønske fra Tunø beboerforening og anmodning fra Miljøcenter Århus ændres afsnittet Tunø under Mål for udvikling / Bebyggelse & Trafik / Byudvikling som følger: På Tunø udvides anvendelsen af rammeområdet vest for kirken (9.BL.2) til boliger foruden til rekreative og uddannelsesmæssige formål. Området er samtidig flyttet mod vest og nord af hensyn til indsigten til kirken. Hele Tunø er beliggende inden for kystnærhedszonen og størstedelen af øen er endvidere omfattet af Tunø-fredningen fra Det er derfor ikke muligt at udlægge arealer til byudvikling uden for kystnærhedszonen. Det ændrede rammeområde er beliggende bag den eksisterende by set fra havnesiden. Ved planlægning af området lægges der vægt på at udbygge den eksisterende struktur ved de allerede etablerede vejføringer boligprognose for landdistrikter Sidste punktum i første afsnit i Redegørelse under Mål for udvikling / Bebyggelse og Trafik / Landdistrikter konsekvensrettes, som følger: Befolkningsprognosen viser, at de fleste landdistrikter vil have et konstant eller faldende befolkningstal i planperioden et selvstændigt afsnit om turisme I konsekvens af at afsnittet om Turisme, kultur og fritid deles i to afsnit Fritid og kultur og Turisme under Mål for udvikling / Befolkning- og service udgår afsnittet Turisme, kultur og kultur også under Mål for udvikling / Land og Vand og erstattes alene af det nye afsnit Turisme. Se punkt Bebyggelse og trafik bortset fra rammer for lokalplanlægningen 3.1 afgrænsede byer i landzone Ved en forglemmelse er kompetencebyerne fra Kommuneplan ikke indarbejdet i kommuneplanforslaget. Kompetencebyerne viser afgrænsningen af en række byer i landzone inden for hvilken, der kan forventes tilladelse til en begrænset udbygning med boliger. Med henvisning til byrådets mål for byudvikling under Mål for udvikling / Bebyggelse og Trafik / Byudvikling ændres første punktum i retningslinjen for Byudvikling under Bebyggelse og Trafik / Bebyggelse derfor som følger: Arealer i by- og landzone, afgrænsede byer i landzone, samt sommerhusområder fremgår af kortet. 3.2 supplerende redegørelse om byer i landzone Redegørelsen til retningslinjen om byudvikling suppleres samtidig med et indledende afsnit som følger: 9

17 De afgrænsede byer i landzone er en videreførelse af kompetencebyerne i Kommuneplan og omfatter de byer i landzone, hvor der ikke er udlagt rammeområder til byudvikling, men hvor der alligevel kan ske en begrænset udbygning med boliger. De udgøres af Balle, Assedrup, Nølev, Ove r Randlev, Dyngby, Fensten og Oldrup. Retningslinjen fastslår i overensstemmelse med principperne i planloven, at byvækst herudover skal foregå kort suppleres med afgrænsede byer i landzone Kortet suppleres med afgrænsningerne i Kommuneplan af kompetencebyerne Balle, Assedrup, Nølev, Over Randlev, Dyngby, Fensten og Oldrup. 3.4 princip for byudvikling Desuden suppleres 2. afsnit i retningslinjen for Byudvikling under Bebyggelse og Trafik / Bebyggelse efter anmodning fra Miljøcenter Århus efter sætningen: Byzoneudlæg må normalt kun finde sted som udvidelse af bestående byzone, som følger: og skal ske fra eksisterende byområde og ud i det åbne land 3.5 må ikke foregribe vandplaner i retningslinje for byudvikling 5. afsnit Ved udlæg af arealer forurening af grundvandet i retningslinjen for Byudvikling under Bebyggelse og Trafik / Bebyggelse udtages efter anmodning fra Miljøcenter Århus, der finder, at den del af retningslinjen kan foregribe de statslige vandplaner. 3.6 afvejning af arealforbrug til byudvikling Efter anmodning fra Miljøcenter Århus suppleres 2. afsnit i Redegørelse for retningslinjen for Bebyggelse og Trafik / Bebyggelse / Byudvikling, som følger: Desuden skal der ske en hensigtsmæssig afvejning af arealforbruge t til byudvikling for ikke at reducere det åbne land unødvendigt 3.7 må ikke forgribe vandplaner i retningslinje for erhverv De 2 første afsnit: Virksomhed og anlæg skal.. mod forurening og Virksomheder og anlæg risiko for forurening af grundvandet i retningslinjen for Erhverv under Bebyggelse og Trafik / Bebyggelse udtages efter anmodning fra Miljøcenter Århus, der finder, at den del af retningslinjen kan foregribe de statslige vandplaner. 3.8 konsekvensrettelse af formål for erhverv pga. vandplaner Formålet til retningslinjen for Erhverv under Bebyggelse og Trafik / Bebyggelse konsekvensrettes, som følge af Miljøcenter Århus anmodning om at vandplaner ikke må foregribes, således: Formål Retningslinjen har til formål at forebygge miljøkonflikte r ved forurenende virksomheder og forureningsfølsom arealanvendelse, som eksempelvis boliger og institutioner. 10

18 3.10 konsekvensrettelse af redegørelse for erhverv pga. vandplaner De to afsluttende afsnit Afstand til forurenende virksomheder og risikovirksomheder og Særligt energiproducerende og -forbrugende virksomheder rykkes op foran afsnittet Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko under Bebyggelse og Trafik / Bebyggelse / Erhverv. Endvidere foretages følgende ændringer i afsnittet Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko: Efter 4. afsnit indsættes følgende nye afsnit: Beskyttelsen af grundvandet varetages af staten. Regionplan 2005's retningslinjer og målsætninger er ophævet til landsplandirektiv og vil således være gældende, indtil de nye statslige "Vandplaner" træder i kraft. I det nuværende 5. afsnit ændres første punktum: Den bedste beskyttelse af grundvandet., som følger: Efter byrådets opfattelse opnås den bedste beskyttelse af grundvandet. Det nuværende 8. afsnit: Det er hensigten at sikre,. ændres som følger: Det er byrådets hensigt at sikre, at der foretages en konkret vurdering om den enkelte virksomhed eller det enkelte anlæg kan føre til forurening a f grundvandet, inden der gives tilladelse til etablering i et område med særlige drikkevandsinteresser eller inden for et indvindingsopland. I det nuværende 9. afsnit ændres 1. punktum: Kun hvis godkendelsesmyndigheden.., som følger: Kun hvis byrådet vurderer, at risikoen for grundvandsforurening kan udelukkes, vil virksomheden eller anlægget umiddelbart kunne godkendes. I det nuværende 10 afsnit ændres..vandværker skal det gennem lokalplanlægning sikres.. til: vandværker vil byrådet gennem lokalplanlægning sikre præcisering af begrebet særligt pladskrævende varegrupper Efter anmodning fra Miljøcenter Århus omskrives 4. afsnit i retningslinjen for Detailhandel under Bebyggelse og Trafik / Bebyggelse som følger: Butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler (særlig pladskrævende varer) kan placeres i Odder by i det område, der fremgår af kortet. Butikkerne kan makismalt opføres med et samlet bruttoetageareal på m² beskrivelse af særligt pladskrævende varegrupper i redegørelse Som konsekvens af ændringen af retningslinjen for Detailhandel under Bebyggelse og Trafik / Bebyggelse ændres 1. punktum i Butikker som forhandler særligt pladskrævende varegrupper i redegørelsen for detailhandel som følger: 11

19 Butikker som forhandler særligt pladskrævede varegrupper er butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler link til Byudvikling Under blokken Læs mere indsættes link i Bebyggelse og Trafik / Bebyggelse / Bebyggelse i det åbne land til afsnittet Bebyggelse og Trafik / Bebyggelse / Byudvikling, da de afgrænsede byer i landzone kan ses i det afsnit kort suppleres med afgrænsede byer i landzone Kortet til retningslinjen for Bebyggelse og Trafik / Bebyggelse / Bebyggelse i det åbne land suppleres med de afgrænsede byer i landzone fra kommuneplan Det vil sige Balle, Assedrup, Nølev, Over Randlev, Dyngby, Fensten og Oldrup aflastning af Rathlousdal Allé Skemaet i redegørelsen til retningslinjen for Veje under Bebyggelse og Trafik / Trafik suppleres med oplysninger om, at en vestlig omfartsvej vil aflaste Rathlousdal Allé stien fra Odder til Norsminde samme rettelse under pkt En række af de lodsejere, der kan berøres af den planlagte sti fra Odder by til Norsminde, har udtrykt stor usikkerhed over om det planlagte stiforløb, der fremgår af kommuneplanen, er det endelige. På den baggrund ændres sidste afsnit under Planlagte cykelstier og vandreruter under Bebyggelse og Trafik / Trafik som følger: DE FORLØB AF DE PLANLAGTE STIER OG VANDRERUTER, DER FREMGÅR AF KORTET TIL RETNINGSLINJEN, ER SÅLEDES KUN EKSEMPLER PÅ FORLØB. DET KONKRETE FØRLØB AF DE PLANLAGTE STIER OG VANDRERUTER FASTLÆGGES FØRST, NÅR KOMMUNEN GENNEM SAMARBEJDE OG DIALOG MED LODSEJERE I DE ENKELTE OMRÅDER HAR AFTALT ET FORLØB link til kort 300 m og 500 m zoner omkring husdyrproduktioner samme rettelse under 4.18 Efter anmodning fra Miljøcenter Århus og bemærkninger indkommet i offentli ghedsfasen indsættes link i Læs mere -boksen til kommunens kort over 300 m- og 500 m-zoner omkring husdyrproduktioner under Bebyggelse og Trafik / Forebyggelse af miljøkonflikter / Afstande mellem boliger og erhverv oplysninger om 300 m og 500 m zonerne mellem landbrug og nybyggeri samme rettelse under 4.17 Under Bebyggelse og Trafik / Forebyggelse af miljøkonflikter / Afstande mellem boliger og erhverv ændres første afsnit under afsnittet Landbrug og beboelse som følger: For landbrug med husdyrproduktion har byrådet besluttet, at der som hovedregel ikke må placeres nye boliger inden for en afstand af 300 meter til landbruget. Landbrug sidestilles dermed med klasse 6-virksomhede r. Endvidere har byrådet vedtaget, at miljøpåvirkningen fra husdyrproduktioner på evt. nye boliger også skal vurderes i zonen fra 300 m til 500 m fra landbruget. 12

20 For at se 300 m-zonerne for alle landbrugsproduktioner og 500 m-zonerne for de største (over 250 dyreenheder) kan du klikke på linket i boksen Læs mere tilretning af retningslinje om støj På baggrund af bemærkninger fremkommet i offentlighedsperioden ændres 1. afsnit i retningslinjen for støj under Bebyggelse og Trafik / Forebyggelse af miljøkonflikter / Støj fra Støjniveauet for vej- og jernbanetrafikken i forhold til forskellige former for anvendelse: bolig-, sommerhus- og hotelformål må så vidt muligt ikke overstige de grænser, der er fastlagt i skemaet om vej- og jernbanestøj i redegørelsen. til Støjniveauet for vej- og jernbanetrafikken i forhold til forskellige former for anvendelse: bolig-, sommerhus- og hotelformål må så vidt muligt ikke overstige de grænser, der er fastlagt i de til enhver tid gældende vejledninger. Desuden ændres 3. afsnit i retningslinjen for støj under Bebyggelse og Trafik / Forebyggelse af miljøkonflikter / Støj fra Ved udlæg af areal til håndværks- og industrivirksomheder eller anden støjende virksomhed skal det sikres, at det udendørs støjniveau, som påføres eksisterende eller planlagt sammenhængende støjfølsom bebyggelse, normalt ikke overskrider de værdier, der fremgår af skemaet om virksomhedsstøj i redegørelsen. Værdierne er angivet som det ækvivalente, korrigerede udendørs støjniveau i decibel A, db(a), til Ved udlæg af areal til håndværks - og industrivirksomheder eller anden støjende virksomhed skal det sikres, at det udendørs støjniveau, som påføres eksisterende elle r planlagt sammenhængende støjfølsom bebyggelse, normalt ikke overskrider de værdier, der fremgår af de til enhver tid gældende vejledninge r om virksomhedsstøj tilretning af redegørelse om støj Som konsekvens af ændringerne i 1. og 3. afsnit i retningslinjen om støj under Bebyggelse og Trafik / Forebyggelse af miljøkonflikter / Støj udtages skemaer om Vej- og jernbanestøj og Virksomhedsstøj under redegørelsens afsnit om Vej- og jernbanestøj og afsnit om Virksomhedsstøj. Desuden ændres teksten under redegørelsens afsnit om Virksomhedsstøj til Grænseværdierne for virksomhedsstøj angiver det udendørs støjniveau, der skal sikres i nærliggende boligområder eller anden støjfølsom bebyggelse. Værdierne er angivet som det ækvivalente, korrigerende støjniveau i db(a). Støjens spidsværdier bør om natten ikke overskride de efter den gældende vejledning anførte maksimale støjniveaue r med mere end 15 db(a). Kolonihaveområder betragtes som rekreative områder, men da områderne meget ofte er beliggende i byområder med en del baggrundsstøj, er kravene differentierede afhængigt af hvilken planlægningssituation, der er tale om. Kolonihaveområder i det åbne land sidestilles med sommerhusområder. Kolonihaveområder i eller nær byzone sidestilles med etageboligområder eller boligområder for åben og lav boligbebyggelse. 4. Land og Vand 4.1 tilretning af retningslinje om kystnærhedszonen Efter anmodning fra Miljøcenter Århus ændres 3. afsnit i retningslinjen for kystnærhedszonen under Land og Vand / Landskab / Kystnærhedszonen fra Der kan i princippet kun til: Der kan kun. 13

21 4.2 reduktion i antallet af udpegede kulturmiljøer På baggrund af bemærkninger fremkommet i offentlighedsperioden, udtages 4 kulturmiljøer af kommuneplanforslaget. Det drejer sig om stjerneudskiftningerne ved Saksild, Nølev og Torrild samt Amstrup ladeplads. I overensstemmelse hermed fjernes de nævnte udpegninger fra kortet til retningslinjen for kulturmiljøer under Land og Vand / Landskab / Kulturhistoriske værdier. 4.3 optagelse af kulturmiljø omkring kirken på Tunø Efter anmodning fra Beboerforeningen på Tunø medtages kulturmiljøet omkring kirken og den gamle vandbeholder (nu udstillings- og mødelokale) i kommuneplanen. I overensstemmelse hermed vises kulturmiljøet på kortet til retningslinjen for kulturmiljøer under Land og Vand / Landskab / Kulturhistoriske værdier som vist på figuren neden for: 4.3 link til Registrant byatlas Odder Der indsættes link i boksen Læs mere til den registrering af ejendomme i Odder midtby med fokus på bygningernes front mod vej (facade) som kommunen gennemførte i På den baggrund suppleres med følgende afsnit efter andet afsnit i redegørelsen under Land og Vand / Landskab / Kulturhistoriske værdier : I 1999 gennemførte Odder Kommune en registrering af ejendomme i Odder midtby - bygningsregistrant - byatlas Odder. Registranten er en vejleding om istandsættelse, til- eller ombygning af byens huse med fokus på bygningernes front mod vej (facade). Det primære mål med registranten er at forskønne bymidten via vejledning af bolig- og butiksejere, rådgivere og håndværkere. Registreringen kan ses ved at klikke på linket i boksen Læs mere. To af de registrerede bygninger fra bygningsregistranten indgår i de kulturmiljøer, der er udpeget i kommuneplanen. Det er Pakhuset og Centralhotellet, som i samspil med bygningernes pladser og øvrige bygninger i området danner en helhed. 14

22 4.4 kortet over kulturmiljøer suppleres med link til fotos Kommuneplanens kort over kulturmiljøer suppleres med en funktion, så der ved klik i kortet vises et karakteristisk billede af det valgte kulturmiljø. 4.5 retningslinje for kulturhistoriske værdier konsekvensrettes Som konsekvens af rettelsen under punkt 4.4 suppleres 1. afsnit i retningslinjen under Land og Vand / Landskab / Kulturhistoriske værdier med: Ved at klikke på den enkelte udpegning i kortet kan ses et karakteristisk foto fra det pågældende miljø 4.6 redegørelsens beskrivelse af forhistorisk tid udgår Retningslinjerne for de bevaringsværdige kulturmiljøer er en videreførelse af de, der var i Regionplan Endvidere er opdeling i tidsperioder overtaget fra regionplanen. Imidlertid er der ikke udpeget kulturmiljøer i tidsperioden Forhistorisk tid i Odder. I konsekvens heraf udtages al tekst om den periode. Endvidere konsekvensrettes redegørelsens generelle afsnit for så vidt angår antallet af kulturmiljøer, som er reduceret til supplering af redegørelsen med beskrivelse af de enkelte kulturmiljøer Flere har på de offentlige møder efterspurgt en oversigt over de udpegede kulturmiljøer. På den baggrund nummereres alle miljøerne på kortet og teksterne under de enkelte tidsperioder suppleres med oplysninger, om hvilke konkrete udpegninger der er foretaget i den pågældende periode. Endvidere har forvaltningen ved en gennemgang af kulturmiljøerne på kortet til retningslinjen for kulturmiljøer under Land og Vand / Landskab / Kulturhistoriske værdier konstateret, at enkelte af disse ikke er korrekt afgrænset. Ændringerne i kommuneplanen som følge af ovenstående er opsummeret nedenfor: Afsnittet om Middelalderen ændres til: Kirken spillede en helt dominerende rolle i middelalderen. Det kom bl.a. til udtryk i de mange klostre og landsbykirker, som opføres i denne periode. Omkring alle middelalderkirker i byerne i landzone og i det åbne land er udpeget en særlig kirkeindsigtslinje. For at se disse kan du klikke på retningslinjen om kirkeindsigtsområder i boksen Læs mere. Middelalderen er også kendetegnet ved, at de fleste af vores landsbyer får deres endelige placering. I udpegningen er medtaget Alrø by (1), som er et eksempel på en sådan landsby. I den vest og nordvestlige del a f Odder umiddelbart nord for Stampmølle Bæk og sydøst for Bendixminde er en lille helligkilde Sct. Mariekilden (2) medtaget. Den blev oprindeligt anset for a t have en lægende kraft og folk hentede bl.a. vand ved den Valborgs Aften. Endvidere er det samlede miljø omkring Gylling Kirke, Præstegård og avlsgård (3) medtaget og det miljø der udgøres af Randlev Kirke og Præstegård (4). Endelig omfatter udpegningen det specielle miljø, som Gosmer Kirke danner sammen med hospitalet (5) og miljøet omkring Tunø Kirke med fyrt årn, hvor de ældste dele af murværket er opført omkring år 1300 (6). I afsnittet om storlandbruget erstattes sidste sætning: Eksempler på. med følgende: Som et godt eksempel på et miljø fra den periode, der både indeholder et karakteristisk vejanlæg og nærmiljøet omkring et gods er Rathlousdal Gods med bygninger, park og allé (7) medtaget. 15

23 Rathlousdal Gods hed tidligere Loverstrup og er kendt fra 1500-tallet, hvor det først hørte under Bygholm ved Horsens og senere under Aakjær. Af relevante herregårdslandskaber er Aakjær Gods (8) medtaget, ligesom Rodstenseje Gods (9) og Dybvad Gods (10). De to sidst nævnte har oprindeligt hørt under Aakjæ r Gods. Endvidere ændres afgrænsningen af kulturmiljø nr. 7 Rathlousdal Gods med bygninger, park og allé, som det fremgår af figuren nedenfor: I afsnittet om landboreformerne erstattes sidste sætning: Eksempler på. med følgende: Udpegningen omfatter to godser Gyllingnæs Gods (11), som har undergået en omfattende og nænsom renovering, samt hovedgården Gersdorffslund (12), der oprindeligt var indlemmet under Rathlousdal. I afsnittet om landbruget, industrialisering og andelsbevægelse erstattes sidste sætning: Eksempler på. med følgende: Det er denne tidsperiode der er medtaget flest kulturmiljøer fra i udpegningen. Jernbanetracé fra Hundslund til Horsensvej ved Aakjær (13), som er en del a f den gamle jernbane fra Horsens til Odder, er medtage t. Ørting Station (14) omfattende stationsbygning, pakhus, forplads og en del a f den gamle jernbane, der i dag er cykelsti, er medtaget. Fiskelejerne Norsminde Havn (15) og Sondrup Strand (16), hvor Norsminde Havn tidligere var en vigtig havn på Østjyllands kyst. I Odder by er området omkring Centralhot ellet(17), Stampemøllen (18), området omkring Odder Museum og mølledam (19), samt Rosensgade fra området ved Odder Museum til Rathlousdals Allé også kaldet Slippen (20) medtaget. Kaldenavnet Slippen henfører til de små passager slipper mellem husene fra Rosensgade ned til Odder å, der fortsat kan ses i området. Herudover er Købmagergade i Gylling (21) og Strandgade i Hov (22), herunder den gamle havn med skibsværftet, medtaget. Baggrunden er miljøet i Gylling omkring åen med bl.a. broer og lindetræerne og for Hovs vedkommende miljøet omkring stejlepladsen og havnen. 16

24 Endelig er stationsbyen Falling (23) med gammel station, forsamlingshus, rester af et savværk/mejeri og murmestervillaer, udpeget som kulturmiljø. Endvidere ændres afgrænsningerne af kulturmiljøerne nr. 20 Slippen og nr. 22 Strandgade i Hov, som det fremgår af figurerne nedenfor: I afsnittet om landboreformerne erstattes sidste sætning: Eksempler på. med følgende: Fra nyere tid er der i Odder by medtaget miljøet omkring Hotel Fønix (24), som er en fredet bygning, der indgår som en del af miljøet omkring åen. Desuden er sommerhusområdet Havhusene (25), som oprindeligt blev opfør t som badehuse til de nærliggende gårde medtaget. I dag er området omfattet af en bevarende lokalplan. Endelig er Dampskibsbroen på Alrø (26), der indtil 1948 indgik i sejlruten mellem Alrø, Endelave, Snaptun og Horsens samt Alrø Dæmningen (27) medtaget. Kult urmiljøet omkring Alrø Dæmningen strækker sig helt op til den sydligste del af Amstrup. Vejen fra Amstrup ned til dæmningens begyndelse blev gravet ned i terrænet og materialerne herfra brugt til dæmningsbyggeriet. Endvidere ændres afgrænsningerne af kulturmiljø nr. 24 Hotel Fønix, som det fremgår af figuren nedenfor: 17

25 4.8 retningslinje for naturområder og mulige naturområder suppleres med vandløb Efter anmodning fra Miljøcenter Århus suppleres retningslinjen for Naturområder og mulige naturområder under Land og Vand / Natur / Naturområder og mulige naturområder, som følger: I første afsnit ændres Naturområder og mulige naturområder. til: Naturområder, vandløb registeret efter naturbeskyttelseslovens 3 ( 3 - vandløb) og mulige naturområder.. I andet afsnit ændres I naturområderne og de mulige naturområder. til: I naturområderne, 3 - vandløbene og de mulige naturområder. I fjerde afsnit ændres Inddragelse af arealer i naturområderne og de mulige naturområder til formål, der kan forringe til: Inddragelse af arealer i naturområderne og de mulige naturområder, herunder 3 vandløb, til formål, der kan forringe 4.9 kort til retningslinje for naturområder og mulige naturområder suppleres med vandløb Efter anmodning fra Miljøcenter Århus suppleres kortet til retningslinjen for Naturområder og mulige naturområder under Land og Vand / Natur / Naturområder og mulige naturområder med de udpegede 3 vandløb konsekvensrettelse af formål med naturområder og mulige naturområder I konsekvens af ændringen af retningslinjen for naturområder og mulige naturområder under Land og Vand / Natur / Naturområder og mulige naturområder ændres sætningen Hensigten med udpegningen af naturområder og mulige naturområder, herunder 3 vandløbene, er at sikre i formålet som følger: Hensigten med udpegningen af naturområder og mulige naturområder, herunder 3 vandløbene, er at sikre 4.11 konsekvensrettelse af redegørelse for naturområder og mulige naturområder I konsekvens af ændringen af retningslinjen for naturområder og mulige naturområder under Land og Vand / Natur / Naturområder og mulige naturområder ændres redegørelsen som følger: 18

26 I første afsnit første punktum ændres Naturområderne omfatter eksisterende natur, såsom heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller, der til: Naturområderne omfatter eksisterende natur, såsom heder, overdrev, enge, strandenge, moser, vandløb og vandhuller, der.. I andet afsnit første punktum ændres De naturområder og mulige naturområder, der til De naturområder og mulige naturområder, herunder 3 områder, der I fjerde afsnit indsættes efter 2. punktum følgende sætning: Der findes endvidere ca. 158 km 3 vandløb i kommunen I første afsnit første punktum under overskriften Andre arealanvendelser tilføjes før punktum og efter for naturområderne : for naturområderne og 3 vandløbene 4.12 rettelse af fejl i kort til retningslinje om kvælstoffølsomme naturområder Der er sket en fejl ved opsætningen af kortet til retningslinjen under Land og Vand / Natur / Kvælstoffølsomme naturområder, idet mulige naturområder fejlagtigt er medtaget i kortet. De mulige naturområder fjernes fra kortet retningslinje for internationale naturbeskyttelsesområder Efter anmodning fra Miljøcenter Århus indsættes et nyt afsnit efter første afsnit i retningslinjen for Internationale naturbeskyttelsesområder under Land og Vand / Natur som følger: Der må ikke planlægges eller administreres således, at leve- eller voksesteder for arter nævnt på habitatdirektivets bilag IV beskadiges eller ødelægges, uanset deres beliggenhed 4.14 præcisering af formål for de internationale beskyttelsesområder Efter anmodning fra Miljøcenter Århus suppleres og ændres formålet under Land og Vand / Natur / Internationale naturbeskyttelsesområder inden sidste punktum efter..påvirkning ind i dem som følger: påvirkning ind i de internationale naturbeskyttelsesområder, eller forringe leve- eller voksesteder for arter nævnt på habitatdirektivets bilag IV uanset beliggenhed præcisering af redegørelsen for de internationale beskyttelsesområder Efter anmodning fra Miljøcenter Århus erstattes fjerde, femte og sjette afsnit i Redegørelse under Land og Vand / Natur / Internationale naturbeskyttelsesområder af følgende: EF-habitatdirektivet har til formål at sikre beskyttelsen af naturtyper samt dyre- og plantearter, som i europæisk sammenhæng anses for truede. Habitatområderne omfatter ofte større landskaber, men er også i stor udstrækning sammenfaldende med EF-fuglebeskyttelsesområder. Habitatområde 52 Horsens Fjord er sammenfaldende med Ramsarområdeog EFfuglebeskyttelsesområde. Habitatdirektivets artikel 12 indeholder desuden et krav om streng beskyttelse af forskellige arter nævnt på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV arter). Det betyder, at myndighederne ved 19

27 planlægning og afgørelser ikke må kunne beskadige eller ødelægge disse bilag IV - arters leveeller voksesteder, uanset beliggenhed mangler ved kortet til retningslinjen for jordbrugsområder Kortet til retningslinjen for jordbrugsområder under Land og Vand / Landbrug suppleres med områder planlagt til byudvikling og de mulige naturområder oplysninger om 300 m og 500 m zonerne mellem landbrug og nybyggeri samme rettelse under 3.18 Efter anmodning fra Miljøcenter Århus indsættes et nyt afsnit under Land og Vand / Landbrug / Jordbrugsområder i redegørelsen efter tredje afsnit under overskriften Andre arealanvendelser som følger: For landbrug med husdyrproduktion har byrådet besluttet, at der som hovedregel ikke må placeres nye boliger inden for en afstand af 300 meter til landbruget. Landbrug sidestilles dermed med klasse 6-virksomhede r. Endvidere har byrådet vedtaget, at miljøpåvirkningen fra husdyrproduktioner på evt. nye boliger også skal vurderes i zonen fra 300 m til 500 m fra landbruget. For at se 300 m-zonerne for alle landbrugsproduktioner og 500 m-zonerne for de største (over 250 dyreenheder) kan du klikke på linket i boksen Læs mere link til kort 300 m og 500 m zoner omkring husdyrproduktioner samme rettelse under 3.17 Efter anmodning fra Miljøcenter Århus og bemærkninger indkommet i offentlighedsfasen indsættes link i Læs mere -boksen til kommunens kort over 300 m- og 500 m-zoner omkring husdyrproduktioner under Land og Vand / Landbrug / Jordbrugsområder i byvækstområder og råstofinteresseområdet ønskes ikke skovrejsning Efter anmodning fra Miljøcenter Århus og bemærkninger fremkommet i offentlighedsfasen suppleres retningslinjen for områder hvor skovrejsning er uønsket under Land og Vand / Landbrug så kortet til retningslinjen også viser de udlagte byvækstområder og råstofinteresseområdet ved Trustrup som områder hvor skovrejsning er uønsket. Andet afsnit i retningslinjen ændres fra Værdifulde landskaber, naturområder og bevaringsværdige kulturmiljøer udpeges. til: Værdifulde landskaber, naturområder, bevaringsværdige kulturmiljøer, byvækstområder og råstofinteresseområder udpeges supplering af formålet med at udpege arealer hvor skovtilplantning er uønsket I konsekvens af at byvækstområder og råstofinteresseområdet udpeges som arealer hvor der ikke ønskes skovtilplantning tilføjes efter sidste punktum i formålet under Land og Vand / Landbrug / Områder hvor skovrejsning er uønsket følgende: Endelig skal bestemmelsen sikre at udnyttelsen af arealer, der e r planlagt til byudvikling og råstofindvinding ikke begrænses af skovtilplantning. 20

28 4.21 ny retningslinje om rekreativ anvendelse af vandløb, søer og kystvande Efter anmodning fra Miljøcenter Århus indsættes under Land og Vand / Ferie- og fritidsanlæg et helt nyt afsnit under overskriften Vandløb, søer og kystvande mellem punkterne Lystbådehavne og Cykel- og Vandreruter som følger: Vandløb, søer og kystvande. Kyststrækninger til badeformål fremgår af kortet. På strækninger udpeget til badeformål skal der gennemføres badevandskontrol og offentligheden skal informeres om badeforholdene. Forureningskilder med væsentlige konsekvenser for badevandsforhold skal identificeres, overvåges og reguleres. Formål Retningslinjen har til formål at bevare gode badevandstrækninger, samt sikre information om badevandskvalitet til borgerne. Redegørelse Odder Kommune er kendt for sin lange og attraktive kyststrækning. Ud af Odder Kommunes samlede kyststrækning på ca. 42 km er 15 km udpeget til badeformål. Kriterierne for at udpege en kyststrækning til badeformål har været, at der registreres et stort antal badende, at kyststrækningen er let tilgængelig for offentligheden, samt at kystens fysiske udformning gør den velegnet til badeformål. Langs kommunens kyststrækninger er der gode muligheder for lystfiskeri, sejlads, brætsejlads, roning og andre rekreative aktiviteter. Politiet fastsætter regler for sejlads med motorbåde og for windsurfing og anden brætsejlads tæt ved kysterne. Endvidere er der restriktioner for færdsel og sejlads i vildtreservaterne ved Norsminde Fjord og Lerdrup Vig. I Odder Kommune anvendes søer og vandløb kun i begrænset omfang til badning og sejlads. I det største vandløb, Rævs Å, er sejlads ikke tilladt ifølge vandløbsregulativet for Rævs Å. Fiskeretten tilhører bredejeren. Enkelte steder har bredejerne dog lejet fiskeretten til en Lystfiskerforening. 21

29 4.22 stien fra Odder til Norsminde samme rettelse under 3.16 En række af de lodsejere, der kan berøres af den planlagte sti fra Odder by til Norsminde, har udtrykt stor usikkerhed over om det planlagte stiforløb, der fremgår af kommuneplanen, er det endelige. På den baggrund ændres sidste afsnit under Planlagte cykelstier og vandreruter under Land og Vand / Ferie- og fritidsanlæg som følger: DE FORLØB AF DE PLANLAGTE STIER OG VANDRERUTER, DER FREMGÅR AF KORTET TIL RETNINGSLINJEN, ER SÅLEDES KUN EKSEMPLER PÅ FORLØB. DET KONKRETE FØRLØB AF DE PLANLAGTE STIER OG VANDRERUTER FASTLÆGGES FØRST, NÅR KOMMUNEN GENNEM SAMARBEJDE OG DIALOG MED LODSEJERE I DE ENKELTE OMRÅDER HAR AFTALT ET FORLØB inddragelse af Forsvaret ved planlægning af nye højspændingsanlæg Efter anmodning fra Miljøcenter Århus suppleres anden sidste afsnit i Sanering af luftledninger i redegørelsen under Land og Vand / Tekniske anlæg / Tekniske strækningsanlæg / Højspændingsanlæg efter.radiokædeforbindelser, radarstationer m.v. med følgende:.radiokædeforbindelser, radarstationer m.v. Kommunen vil derfor inddrage Forsvarsministeriet (Forsvarets bygningstjeneste) ved planlægning af nye højspændingsanlæg inden for en radius af 12 km fra e t af forsvarets anlæg 5. Rammer for lokalplanlægningen i Odder By og nærmeste opland 5.1 overførsel af matr.nr. 23 ca Odder by, Odder til boligområde Efter ønske fra ejeren tages matr. nr. 23 ca Odder by, Odder, der er en ejendom med en selvstændig bolig, ud af rammeområde 1.OF.4 og tillægges i stedet rammeområde 1.B.4. Kortet til rammebestemmelsen rettes i overensstemmelse hermed. 5.2 Supplering af anvendelsesbestemmelse for 1.RE.11 Af hensyn til afvandingen af det kommende boligområde inden for rammeområde 1.B.42 tilføjes under anvendelsesbestemmelserne til rammeområde 1. RE.11: Der kan indrettes regnvandsbassiner i området. 5.3 Supplering af anvendelsesbestemmelser for 1.B.42 Af hensyn til en hensigtsmæssig udbygning af fjernvarmeforsyningen i rammeområdet tilføjes under anvendelsesbestemmelserne til rammeområde 1.B.42: "Udbygning af rammeområdet skal så vidt muligt påbegyndes ved Randlevvej fra nord af hensyn til områdets varmeforsyning. 6. Rammer for lokalplanlægningen for lokalcenterbyer og deres opland 6.1 rettelse af bebyggelsesprocent til 15 i rammeområde 3.S.1, 3.S.2 og 3.S.3 Den korrekte bebyggelsesprocent for sommerhusområder er jf. byggelovgivningen 15 %. I konsekvens heraf ændres teksten under områdets anvendelse i bestemmelserne for rammeområde 3.S.1, 3.S.2 og 3.S.3 fra.for den enkelte ejendom må ikke overstige 10 til: 22

30 .for den enkelte ejendom må ikke overstige tilføjelse af bestemmelse om max. bebyggelsesprocent i rammeområde 4.S.1 Ved en fejl er bestemmelserne om Max. bebyggelsesprocent og Bebyggelsesprocent af mellem bestemmelserne Plandistrikt og Max. antal etager faldet ud under bestemmelserne for rammeområde 4.S.1. De indsættes som: Max. bebyggelsesprocent: 15 og Bebyggelsesprocent af: Den enkelte ejendom 6.3 max. højde på 20 m for idrætshaller i rammeområde 3.OF.3 Efter ønske fra Egmont Højskolen ændres anden sidste punktum under bestemmelsen Bebyggelsens omfang og udformning fra.. gives en bygningshøjde på indtil 15 m over terræn, samt.. til:.. gives en bygningshøjde på indtil 20 m over terræn, samt præcisering af standbeskyttelseslinjens betydning i rammeområde 5.F.1 Efter anmodning fra Miljøcenter Århus tilføjes et nyt punkt Områdets anvendelse efter Generelle anvendelsesbestemmelser i bestemmelserne til rammeområde 5.F.1 som følger: Områdets anvendelse: Strandbeskyttelseslinjen berører store dele af rammeområdet. Generelt forudsætter en ændre t anvendelse inden for strandbeskyttelseslinjen dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15, der administreres af staten. 6.5 ændret anvendelse af rammeområde 9.BL.2 på Tunø Efter anmodning fra Miljøcenter Århus tilføjes et nyt punkt Områdets anvendelse efter Generelle anvendelsesbestemmelser i bestemmelserne til rammeområde 9.BL.2 som følger: Områdets anvendelse: Udnyttelse af området til ændret anvendelse kræver dispensation fra Tunø-fredningen. 6.6 ændret afgrænsning af rammeområde 9. BL.2 på Tunø Efter anmodning fra Miljøcenter Århus og aftale med Tunø beboerforening ændres afgrænsningen af rammeområde 9.BL.2 som vist på nedenstående figur. 23

31 Odder Kommune Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR Ref. LAOKK Den 24. februar 2009 Forslag til Kommuneplan 2009 Odder Kommune har offentliggjort Forslag til Kommuneplan 2009 med frist for indsigelser den 25. februar Den 4. februar 2009 blev der afholdt møde mellem Odder Kommune og de statslige myndigheder repræsenteret ved Miljøcenter Århus og Direktoratet for FødevareErhverv På baggrund af mødet har kommunen fremsendt forslag til ændringer og suppleringer af planforslaget. Miljøcenter Århus har ingen indvendinger imod kommuneplanforslaget under forudsætning af, at der ved den endelige vedtagelse medtages de ændringer og suppleringer, som fremgår af miljøcentrets vedlagte notat af 24. februar Ophævelse af Regionplan 2005 Miljøcentret er indstillet på efter ansøgning om det fra kommunen - at ophæve de regionplanretningslinjer, der ikke bortfalder ved ikrafttrædelsen af vandplanen eller råstofplanen. Kommunen kan sende sin ansøgning om ophævelse af de konkrete regionplanretningslinjer, når indholdet af kommuneplanen er kendt, d.v.s. når der foreligger et færdigt udkast til endelig vedtagelse. Miljøcentret vil så foretage ophævelsen, så den træder i kraft, når der foreligger en gyldigt vedtaget kommuneplan. Med venlig hilsen Lars Okkels laokk@aar.mim.dk Bilag: Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN post@aar.mim.dk

32 Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR Ref. LAOKK Den 24. februar 2009 Odder Kommunes Forslag til Kommuneplan 2009 Notat vedrørende ændringer /suppleringer Den 4. februar 2009 blev der afholdt møde mellem Odder Kommune og de statslige myndigheder repræsenteret ved Miljøcenter Århus og Fødevare- Erhverv. Som oplæg til mødet havde Miljøcenter Århus udarbejdet notat af 3. februar 2009 om statslige interesser i Odder Kommunes Forslag til Kommuneplan 2009 med en liste over punkter til drøftelse. På baggrund af drøftelsen den 4. februar 2009 har Kommunen fremsendt forslag til ændringer/suppleringer af planforslaget understøttet af 5 notater, bla om baggrunden for beregning af byvækstrummelighed. Kommunen foreslår følgende: Byudvikling Byvækstrummelighed Kommunen foretager fornødne konsekvensrettelser som følge af diverse korrigeringer af arealudlæggene. For så vidt angår det rekreative udlæg på 26 ha i vest-nordvest ændrer kommunen rammerne, så det fremgår, at området forbliver i landzone. Byvækst i byzone indefra og ud Andet afsnit, sidste punktum i retningslinjen Land & Vand / Bebyggelse / Byudvikling ændres til: Byzoneudlæg må normalt kun finde sted som udvidelse af bestående byzone og skal ske fra eksisterende byområde og ud i det åbne land. Tunø Afgrænsning af rammeområde 9.BL.2 ændres der tilføjes et punkt i rammen: Områdets anvendelse, hvor der i teksten skrives: Udnyttelse af området til ændret anvendelse kræver dispensation fra Tunø-fredningen. Under Mål for udvikling / Bebyggelse & Trafik / Byudvikling ændres afsnittet om Tunø som følger: Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN post@aar.mim.dk

33 På Tunø er anvendelsen af rammeområde 9.BL.2 udvidet til at kunne rumme boliger foruden rekreative og uddannelsesmæssige formål. Området er samtidig flyttet mod vest og nord af hensyn til indsigten til kirken. Hele Tunø by er beliggende inden for kystnærhedszonen. Det er derfor ikke muligt at udlægge arealer til byudvikling uden for kystnærhedszonen. Arealet er beliggende bag den eksisterende by set fra havnesiden. Ved planlægning af området lægges der vægt på at udbygge den eksisterende struktur ved de allerede etablerede vejføringer. Ligeledes skal bebyggelse respektere indsigten til kirken. Saksild Under Mål for udvikling / Bebyggelse & Trafik / Byudvikling suppleres afsnittet om Saksild lokalcenter efter 1. afsnit med følgende nye afsnit: Saksild by er beliggende i kystnærhedszonen ca. 1 km vest for havet. Det er derfor ikke muligt at udlægge arealer til byudvikling uden for kystnærhedszonen. Byudviklingsarealet er placeret bag en eksisterende campingplads og sommerhusområder. Ved planlægning af områderne lægges der vægt på at fastholde en grøn bufferzone mellem by- og sommerhusområde. En byudvikling af Saksild vil understøtte de allerede foretagne investeringer i infrastrukturen samt styrke befolkningsgrundlaget for skolen. Hov Camping Der tilføjes et punkt i rammen for rammeområde 5.F.1: Områdets anvendelse, hvor der i teksten skrives: Strandbeskyttelseslinjen berører store dele af rammeområdet. Generelt forudsætter en ændret anvendelse inden for strandbeskyttelseslinjen dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15. Sommerhusområder (Land og Vand p. 51) Saksild Såfremt landsplandirektivet ikke er vedtaget inden Byrådets endelige vedtagelse af kommuneplanforslaget ændres rammeområderne 3.S.4 og 3.S.5 til et samlet rammeområde 3.F.4 til ferie- og fritidscenter med en maksimal sengekapacitet på 500. Rammebestemmelserne for området fastsættes i overensstemmelse med de bestemmelser, der fremgår af Kommuneplan Endvidere ændres under Mål for udvikling / Befolkning og service / Turisme, kultur og fritid første afsnit under overskriften Sommerhusområder som følger: I henhold til Kystcirkulæret kan udvidelse af eksisterende sommerhusområder og ændring af områdernes afgrænsning ikke finde sted inden for kystnærhedszonen. Miljøministeren forventes imidlertid i løbet af 2009 at vedtage et landsplandirektiv for etablering af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Det vil bl.a. åbne mulighed for at ændre anvendelsen af rammeområde 3.F.4 til 2

34 sommerhuse i stedet for til ferie og fritidscenter, som området hidtil er planlagt til. Vedtages landsplandirektivet vil den ændrede anvendelse af området blive gennemført ved et kommuneplantillæg til Kommuneplan Detailhandel Kommunen ændrer, så der på p afsnit 3. linje kommer til at stå lovens tekst: biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer samt møbler. Tekniske anlæg I kommuneplanen Land og Vand p. 81 afsnit 2 tilføjer Kommunen: Kommunen vil derfor inddrage Forsvarsministeriet (Forsvarets bygningstjeneste) ved planlægning af nye højspændingsanlæg inden for en radius af 12 km fra et af forsvarets anlæg. Jordbrug Redegørelse for jordbrugets fremtid - retningslinjer (Land og Vand p. 38) Kommunen vil indsætte et link til et kort over husdyrbrugenes 300 m-zoner i kommuneplanens web-udgave og indføje oplysninger om kortets eksistens (evt. med link) i pdf-udgaven. Linket bør stå såvel under "Forebyggelse af miljøkonflikter" og under "Jordbrug". Hvis der viser sig at være tekniske problemer, må der i samarbejde findes en anden løsning. Arealforbrug Under Bebyggelse & Trafik / Bebyggelse / Byudvikling i afsnittet Redegørelse suppleres sidste afsnit som følger: En spredning af byvæksten vil være uhensigtsmæssig såvel ud fra hensynet til at opnå velfungerende byer som ud fra natur-, landskabs-, miljø- og jordbrugshensyn. Det er en forudsætning, at byvækst foregår i byer af en vis størrelse og med et minimum af offentlig og privat service. Desuden skal der ske en hensigtsmæssig afvejning af arealforbruget til byudvikling for ikke at reducere det åbne land unødvendigt. Skovrejsning Retningslinje vedr. Områder hvor skovrejsning er uønsket suppleres med udpegning af arealer, der er udlagt til råstofgraveområder eller råstofinteresseområder samt arealer reserveret til byudvikling eller infrastrukturformål, herunder fremtidige vejanlæg. Natur Beskyttet natur - 3 områder Vandløb med tages under natur (Land og Vand p. 21) om beskyttede naturområder. Ligeledes medtages 3 vandløb på kort. Natura 2000 (Land og Vand p. 34) Kort under afsnittet om Natura 2000 korrigeres. Biodiversitet 3

35 Retningslinjen under Land & Vand / Natur / Internationale naturbeskyttelsesområder ændres som følger: Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder på kortet må der ikke udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder, planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg, planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lignende eller udlægges nye områder til råstofindvinding på land. Der må ikke planlægges eller administreres således, at leve- eller voksesteder for arter nævnt på habitatdirektivets bilag IV beskadiges eller ødelægges, uanset deres beliggenhed. I øvrigt må der ikke planlægges for eller administreres således, at der åbnes mulighed for byggeri, anlæg eller aktiviteter i og uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, hvis denne påvirkning kan indebære forringelser af områdernes naturtyper og levesteder for de arter, som områderne er udpeget for, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for dem. For Ramsarområder gælder, at tilladelser, dispensationer eller godkendelser skal administreres, så beskyttelsen af områderne fremmes. Uanset ovennævnte kan der planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne. Formål Retningslinjen har til hensigt at sikre, at der i den videre planlægning og ved enkeltsagsadministration ikke træffes dispositioner, der forringer de internationale naturbeskyttelsesområder. Dette kan også have betydning for planer og tilladelser for aktiviteter uden for områderne, hvis aktiviteterne forventes at medføre en påvirkning ind i de internationale naturbeskyttelsesområder, eller forringe leve- eller voksesteder for arter nævnt på habitatdirektivets bilag IV uanset beliggenhed. Redegørelse De internationale naturbeskyttelsesområder er Ramsarområder, EFfuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder. Ramsarkonventionen har til formål i videst muligt omfang at sikre og forbedre beskyttelsen af vådområder af international betydning. Der lægges særlig vægt på vådområderne som rastepladser for trækfugle. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet har til formål at beskytte vilde fuglearters levesteder. 4

36 EF-habitatdirektivet har til formål at sikre beskyttelsen af naturtyper samt dyre- og plantearter, som i europæisk sammenhæng anses for truede. Habitatområderne omfatter ofte større landskaber, men er også i stor udstrækning sammenfaldende med EF-fuglebeskyttelsesområder. Habitatområde 52 Horsens Fjord er sammenfaldende med Ramsarområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. Habitatdirektivets artikel 12 indeholder desuden et krav om streng beskyttelse af forskellige arter nævnt på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV arter). Det betyder, at myndighederne ved planlægning, og afgørelser, ikke må kunne beskadige eller ødelægge disse bilag IV - arters leve- eller voksesteder, uanset beliggenhed. Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige dyrearter nævnt på direktivets bilag 4. Der er for eksempel forbud mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- eller rasteområder. Det betyder, at myndighederne ved planlægning, tilladelser, dispensation eller godkendelse af aktiviteter, der vil kunne påvirke forholdene i et internationalt beskyttelsesområde, er forpligtet til at varetage hensynet til dyrearterne nævnt i direktivets bilag 4. Konsekvensvurdering Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes. Det gælder for planer både inden for og uden for de udpegede områder. Ved tilladelser, dispensationer eller godkendelser der vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal det fremgå af afgørelsen, at det ikke indebærer forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, som området er udpeget for. Natur- og handleplaner I henhold til miljømålsloven vedtager staten senest i december 2009 seksårige naturplaner for de internationale naturbeskyttelsesområder Natura 2000-områderne. Naturplanerne vil indeholde et mål for naturtilstanden i Natura 2000-områderne. Med baggrund i naturplanerne skal kommunen senest i december 2010 have udarbejdet og vedtaget kommunale handleplaner for, hvordan naturplanerne realiseres. Der skal efter forhandling med lodsejerne udarbejdes bindende forvaltningsplaner for naturen i de internationale naturbeskyttelsesområder. Planernes virkeliggørelse skal sikre naturværdierne i de internationale naturbeskyttelsesområder. Der ydes kompensation til lodsejere for eventuelt værditab. 5

37 Vandløb, søer og kystvande Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. I Odder Kommune anvendes søer og vandløb kun i begrænset omfang til badning og sejlads. Det eneste sted der kan forekomme sejlads med kajak eller kano er på de nederst kilometer af Rævs å inden udløbet i Norsminde Fjord. Fiskeretten tilhører bredejeren, enkelte steder har bredejerne dog lejet fiskeretten til en Lystfiskerforening. Odder Kommune vurderer på den baggrund, at det er unødvendigt med en særskilt retningslinje for rekreativ anvendelse af vandløb og søer. Der indsættes en ny retningslinje for den rekreative anvendelse af vandløb: Vandløb, søer og kystvande under Land & Vand / Ferie- og fritidsanlæg mellem punkterne Lystbådehavne og Cykel- og Vandreruter som følger: Kyststrækninger til badeformål fremgår af kortet. På strækninger udpeget til badeformål skal der gennemføres badevandskontrol, skal offentligheden informeres om badeforholdene og skal forureningskilder med væsentlige konsekvenser for badevandsforhold identificeres, overvåges og reguleres. Formål Retningslinjen har til formål at bevare gode badevandstrækninger, samt sikre information om badevandskvalitet til borgerne. 6

38 Redegørelse Odder kommune er kendt for sin lange og attraktive kyststrækning. Ud af Odder Kommunes samlede kyststrækning på ca. 42 km er 15 km udpeget til badeformål. Kriterierne for at udpege en kyststrækning til badeformål har været, at der registreres et stort antal badende, at kyststrækningen er let tilgængelig for offentligheden, samt at kystens fysiske udformning gør den velegnet til badeformål. Langs kommunens kyststrækninger er der gode muligheder for lystfiskeri, sejlads, brætsejlads, roning og andre rekreative aktiviteter. Politiet fastsætter regler for sejlads med motorbåde og for windsurfing og anden brætsejlads tæt ved kysterne. Endvidere er der restrektioner for færdsel og sejlads i vildtreservaterne ved Norsminde Fjord og Lerdrup Vig. I Odder Kommune anvendes søer og vandløb kun i begrænset omfang til badning og sejlads. Det eneste sted der kan forekomme sejlads med kajak eller kano er på de nederst kilometer af Rævs å inden udløbet i Norsminde Fjord. Fiskeretten tilhører bredejeren, enkelte steder har bredejerne dog lejet fiskeretten til en Lystfiskerforening. Kystnærhedszonen (Land og Vand) I 3. afsnit vil udtrykket i princippet udgå. Grundvand Retningslinje om byudvikling (Bebyggelse og Trafik p. 4). Afsnittet: Ved udlæg af arealer til byformål i områder med særlige drikkevandsinteresser skal det sikres,. fjernes fra kommuneplanen, da den kan foregribe vandplanen. Retningslinje om virksomheder og anlæg (Bebyggelse og Trafik p.3. Retningsliniens to første afsnit om grundvand fjernes fra kommuneplanen, da de kan foregribe vandplanen. 7

39 Odder Kommunes Forslag til Kommuneplan 2009, notat vedrørende ændringer/suppleringer, 24. februar 2009 Kopi af dette brev er sendt til: Direktoratet for FødevareErhverv 2

40 ODDER KOMMUNE Teknisk Afdeling Lokalnummer 3458 Bemærkninger m.m. til kommuneplanforslaget og forslag til besvarelser Til : Byrådet Fra : Planafdelingen Vedrørende : Bemærkninger m.m. til kommuneplanforslaget og forslag til besvarelser Dato : 10. februar Revideret: 20. april 2009 Sagsnr. : Dok.nr.: Byrådet vedtog den 8. december 2008 at sende Forslag til kommuneplan for Odder med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring. Forslaget har været offentliggjort i perioden fra onsdag den 17. december 2008 til onsdag den 25. februar Forslaget har været annonceret i Odder Avis samt på kommunens hjemmeside den 17. dec Der har i perioden været afholdt 3 offentlige møder: den 7. jan. i Odder, den 15. jan. i Hov og den 21. jan. i Saksild. Ved høringsfasens udløb er der udover bemærkninger fra Miljøcenter Århus modtaget i alt 53 breve og mails med bemærkninger og indsigelser til kommuneplanforslaget fra følgende: 1. Mail af 22. dec fra Norsminde Bylaug v. formand Torben Alrøe, Kastanievej 2, Saksild 2. Brev af 7. jan fra Margit Hansen og Hanne Tychsen Rasmussen, Saloparken 317, Odder 3. Mail af 16. jan fra Claus Peter Nielsen v. Ingeniørfirmaet Nørregade 34, 8300 Odder 4. Brev af 19. jan fra Frank Højgård Andersen, Alrøvej 97, Amstrup, 8300 Odder 5. Mail af 19. jan fra Jens Kjellow, Strandgade 28 g, Hov 6. Mail af 21. jan fra Kirsten Richard Thomsen, 8300 Odder 7. Mail af 22. jan fra Jane Würtz Jensen, Gersdorffslundvej 10, Hov 8. Mail af 27. jan fra Energistyrelsen: Flemming G. Nielsen, Amaliegade 44, 1256 Kbh. K. 9. Brev af 3. feb fra Aarhusegnens Andel: Helle Nielsen, Silkeborgvej 25, 8464 Galten 10. Mail af 4. feb fra Anne Midtgaard Jønsson, Randlev gamle Skole, Kirkevej 49, 8300 Odder 11. Mail af 5. feb fra Maltheseje Projektgruppen: Anne Mie Skak Johanson 12. Mail af 10. feb fra Mogens Breum m.fl., Nølev-Driften 140, 8300 Odder 13. Mail af 16. feb fra Dansk Handicap Forbund, Odder Afd.: Knud Mikkelsen, Odder 14. Mail af 17. feb fra Borgergruppen i Saksild v. Peter Flejsborg, Østerlunden 14, Saksild 15. Brev af 18. feb fra Odder Maskinstation v. Arne Mathiesen, Rude Havvej 21, Odder 16. Brev af 18. feb fra Niels Lykke Hesselbjerg, Hesselbjergvej 55, Boulstrup, Odder 17. Brev af 19. feb fra Niels Bredkjær, Kirkevej 40, Randlev, 8300 Odder 18. Brev af 19. feb fra Egmont Højskolen v. Ole Lauth, Villavej 25, Hou, 8300 Odder 19. Mail af 19. feb fra Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur, v. Lars Ottosen, Rosensgade 94, 8300 Odder 20. Mail af 19. feb fra Peter Roland Larsen, Alrøvej 122, Amstrup, Odder 1

41 21. Mail af 20. feb fra Boulstrup og Omegns Borgerforening v. Jens Chr. Marcussen, Lystgårdsparken 29, Boulstrup, 8300 Odder 22. Mail af 23. feb fra Gylling Håndværker- og Borgerforening v. Susanne Pedersen, Søbyvej 13, Gylling, 8300 Odder 23. Mail af 23. feb fra Danmarks Naturfredningsforening, v. DN-Odder, Lars V. Hansen 24. Mail af 23. feb fra Ørting-Falling Fællesråd v. Jan Kjærsgaard, Smedegade 91, Ørting 25. Brev af 23. feb fra ILK, Ivar Lykke Kristensen A/S v. Jens Chr. Marcussen, Nørregade 34, 26. Brev af 23. feb fra Nybolig Odder v. Bo Bjerre, Rådhusgade 2, 8300 Odder 27. Mail af 23. feb fra Odder Museum v. Ove Sørensen, Rosensgade 84, 8300 Odder 28. Mail af 24. feb fra Regionmidtjylland, Regional Udvikling, Skottenborg 26, 8800 Viborg 29. Mail af 24. feb fra Hanne Næsborg Hansen, Kløvermarksvej 32, 8300 Odder 30. Mail af 24. feb fra Friluftsrådet, Kreds Århus Bugt, v. Ib Salomon, Borgergade 12, Odder 31. Mail af 24. feb fra Alléens Venner v. Inger Anneberg, Borgergade 12, Odder 32. Mail af 24. feb fra Kysing Sø Pumpelag v. Niels Østergård, Rude Havvej 153, Odder 33. Mail af 24. feb fra Kultur- og Miljølisten v. Eric Pettersson, Kongshusvej 56, Odder 34. Mail af 24. feb fra Den Økologiske Have v. Elin Kyhl Svendsen, Rørthvej 132, Odder 35. Mail af 24. feb fra Skolebestyrelsen på Randlev Skole, Eriksmindevej 13, v. Jan Gade, Randlev 36. Brev af 24. feb fra Poul Henning Jensen, Smedegade 14, Ørting, 8300 Odder 37. Brev af 24. feb fra Sven Eric Bisgaard Jensen, Århusvej 90, 8300 Odder 38. Mail af 25. feb fra Tunø Beboerforening v. Jørgen Hastrup, Hovedgaden 80, Tunø 39. Mail af 25. feb fra Danske Handicaporganisationer-Odder, Havnegade 8, Hou 40. Mail af 25. feb fra Peter Risvig, Jordsteds Ager 29, 8300 Odder 41. Mail af 25. feb fra Venstre i Ørting-Falling-Alrø, Assebækvej 1a, Falling, 8300 Odder 42. Mail af 25. feb fra Niels Rosenberg og Hans Midtgaard, Odder Byråd 43. Mail af 25. feb fra Hou Fællesforum v. Jon Jensen, Lærkevej 48, Hou, 8300 Odder 44. Mail af 25. feb fra SF, Odder v. Sanne Rubinke, Asylgade 29, 8300 Odder 45. Mail af 25. feb fra Saksild Ponyrideskole v. Lotte Rask og Thomas Thomsen, Rudevej 120, 46. Mail af 25. feb fra Dorte Alber, Assedrupvej 27, 8300 Odder 47. Mail af 25. feb fra Odder Strand Camping, Toldvejen 50, 8300 Odder 48. Mail af 25. feb fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, 9800 Hjørring 49. Brev af 25. feb fra Finn Holm, Rathlusgade 19, 8300 Odder samt 11 medunderskrivere 50. Brev af 25. feb fra Advokathuset Odder, Holsteinsgade 19, Postboks 189, 8300 Odder 51. Mail af 25. feb fra Landboforeningen Odder-Skanderborg, Boulevarden 13, 8300 Odder 52. Mail af 25. feb fra Yth & Ole Høgfeldt Jedrzejczyk, Søkrogen 41, 8300 Odder 53. Mail af 25. feb fra Odder Turistforening, Banegårdsgade 3, 8300 Odder, att. Edith Derdau I flere af forslagene til besvarelser henvises i det følgende til: Lodsejernes forslag til linjeføring af sti Odder Norsminde Konklusionsreferat fra møde om kulturmiljøer Referat af byvandring i Gylling Notat om rekreativt område ved Stampmøllebæk Orientering om stade for sagen vedr. Ratlousdal Allé. Ovennævnte dokumenter fremgår andet sted i Hvidbogen 2

42 1. Mail af 22. dec. 08 fra Norsminde Bylaug v. formand Torben Alrøe, Kastanievej 2, Saksild, dok nr mail: Bemærkninger fra Norsminde Bylaug, der: finder idéen om en vandre- og cykelsti fra Odder til Norsminde Fjord god, selv om flere lodsejere muligvis ikke synes om forslaget efterlyser at forslag til kommuneplan også indeholder planer for Norsminde. F.eks. fremtidige forhold omkring Fiskehuset vedr. toiletfaciliteter og parkering ønsker en afklaring af anvendelsen af den lille ubebyggede enklave øst for kirkegården mellem P. Baatrupsvej og Næsvej. Ad. 1. Forvaltningens bemærkninger På linje med en række mindre landsbyer er Norsminde ikke udpeget som lokalcenter by i kommuneplanforslaget. Det er ikke planen, at der skal foregå en egentlig byudvikling i Norsminde. Nybyggeri tænkes begrænset til lokale behov. Toilet- og parkeringsforhold ved Fiskehuset er ikke et kommuneplanspørgsmål. Det er et forhold, der skal afklares i forbindelse med en byggetilladelse eller evt. en lokalplan. I henhold til kommuneplanforslaget er det ubebyggede areal øst for kirkegården udlagt til jordbrugsformål og beliggende i landzone. Der må ikke bygges sommerhuse eller helårshuse på arealet. Det fungerer som en grøn kile, der afgrænser sommerhusområdet fra boligbebyggelserne ved Gl. Krovej. Forvaltningen finder at bemærkningerne ikke bør føre til ændringer af kommuneplanforslaget. 2. Brev af 7. jan. 09 fra Margit Hansen og Hanne Tychsen Rasmussen, Saloparken 317, Odder, dok. nr Bemærkning og ønsker fra 2 Odder-borgere til emnerne Kvalitet i byudviklingen, Trafik og Forebyggelse af miljøkonflikter : etablering af gode bynære adgangsforhold til naturkvaliteter, så der opnås bynær adgang til gåog løbeture i såvel Dyrehave-skoven som Vejlskoven, så man ikke skal gennem byen i bil at kommende letbane-tog har en hel vogn indeholdende cykelstativer, så der opnås større fleksibilitet for Odder-borgere med arbejdsplads i Århus-området når der er nordvestenvind, oplever beboerne i Saloparken, Søkrogen og Vestermarken en ubehagelig lugt af svin fra gårdene ved Balle. Byudvikling mod vest er således ikke i umiddelbar overensstemmelse med byrådets mål om at minimere lugtgener mellem boliger og erhverv. Ad. 2. Forvaltningens bemærkninger Ved den kommende udbygning af Odder vest lægges vægt på at skabe en let adgang til naturkvaliteterne i nærområdet og i naboområderne via et veludbygget stisystem. I kommuneplansforslaget er der planlagt et rekreativt stiforløb fra Dyrehaveskoven til Ulvsborgsvej, som dermed kan danne forbindelse mellem Odder Vest og Dyrehaveskoven. Ønsket om en cykelvogn på letbanen vil forvaltningen bringe videre til samarbejdspartnerne i Midttrafik. Store områder af kommunen er i dag i landbrugsdrift. Byrådet har besluttet, at der ved byudvikling bør holdes en afstand på 300 m til nærmeste husdyrproduktion. Der er ved nye udlæg til byudvikling taget højde for denne afstand til nærmeste husdyrproduktion. 3

43 Der foreslås indsat link fra kommuneplanen til et kort, der viser 300 m zoner for husdyrproduktion og en 500 m zone til landbrug over 250 dyrenheder. 3. Mail af 16. jan. 09 fra Claus Peter Nielsen, att. Ivar Lykke Kristensen AS, Nørregade 34, Odder, dok. nr mail: cpn@ilk.dk Der savnes aktiviteter til turister i kommunens sommerhusområder, når det ikke er strandvejr. Claus Peter Nielsen foreslår, at der i kommuneplanen udlægges et mindre aktivitetsareal til tennisbaner, pay & play golfbane o.l. Eksempelvis bag sommerhusområdet syd for Chr. Petersensvej. Alternativt længere inde landet omkring Saksild i cykelafstand fra sommerhusområderne. Ad. 3. Forvaltningens bemærkninger Det foreslåede område til aktivitetsareal syd for Chr. Petersensvej ligger inden for 3 km kystnærhedszonen. I henhold til planloven skal anlæg som hovedregel placeres dels uden for kystnærhedszonen, dels uden for områder af særlig landskabelig interesse. Der er p.t. ikke udlagt arealer til fritidsformål inden for de nævnte områder. Forvaltningen kan ikke støtte forslaget. 4. Brev af 19. jan. 09 fra Frank Højgård Andersen, Alrøvej 97, Amstrup dok. nr Frank Højgård Andersen gør indsigelse mod forslag til kommuneplan pga. manglende udpegning af 2 vindmølleområder - henholdsvis ved Amstrup og Hundslund. Ad. 4. Forvaltningens bemærkninger Om placering ved Alrøvej 97 bemærkes, at vindmøllen vil komme til at stå inden for 3 km kystnærhedszonen og inden for område med stor landskabelig og geologisk interesse. Om placering ved Oddervej 37 har forvaltningen indhentet følgende bemærkninger fra Statens vindmøllesekretariat hos Miljøcenter Århus til Frank Højgård Andersens - brev af : Støjkravet er ikke dokumenteret overholdt ved den nærmeste ejendom. Det vil give problemer, når ejendommen eller vindmøllen skifter ejer, hvis ikke begge dele overtages af samme juridiske person. Afstands- og støjkravet gælder til enhver tid. Det vil kunne kræves overholdt ved ejerskifte. Vindmøllen vil herved reelt kunne risikere at blive taget ud af drift. Forvaltningen anbefaler, at de 2 områder ikke optages som vindmølleområder i kommuneplanen. 5. Mail af 19. jan. 09 fra Jens Kjellow, Strandgade 28 g, Hov mail: kjellow@mail.dk dok. nr Jens Kjellov foreslår, at der i området ved Hov Lystbådehavn: opføres et offentligt toilet etableres adgang til elektricitet og ferskvand etableres afløb til en separat opsamlingstank ved bådopstillingspladsen for at imødegå forurening at oldtids gravsætningen (2 langdysser) i Ravn Skov udpeges som bevaringsværdigt kulturmiljø, og at kommunen i øvrigt sikrer adgang til de 2 langdysser at der etableres diger langs stranden, så området nord for havnen samt området langs Strandgade er fremtidssikret mod vandstandsforhøjelser. Ad. 5. Forvaltningens bemærkninger Forslagene om detailindretning af en evt. bådoplagsplads på Hov Havn er noteret. Forslagene er ikke kommuneplanspørgsmål. 4

44 Forvaltningen anbefaler, at en mulig supplerende udpegning af de nævnte lokaliteter afventer en evt. samlet temaplan for kulturmiljøer i Odder Kommune. På nuværende tidspunkt er der ikke tanker om etablering af diger langs stranden. I den fremtidig planlægning (kommune- og lokalplanlægning) vil der så vidt muligt blive taget højde for de forventede klimaændringer, jf. kommuneplanforslagets afsnit om klimaændringer. 6. Mail af 21. jan. 09 fra Kirsten Richard Thomsen, Odder mail: rk@thomsen.tdcadsl.dk dok. nr Kirsten Richard foreslår, at der etableres overnatningspladser for autocampere eksempelvis ved Sondrup Strand, hvor der findes en god P-plads med toilet. Det kræver blot opstilling af affaldsstativer samt mulighed for at tanke vand. En ekstra service vil være mulighed for at kunne tømme spildvand. Ad. 6. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen finder, at de eksisterende campingpladser bør understøttes og kan på den baggrund ikke anbefale, at der indrettes offentlige pladser til autocampere. 7. Mail af 22. jan. 09 fra Jane Würtz Jensen, Gersdorffslundvej 10, Hov dok. nr mail: Jane.Wurtz.Jensen@skat.dk Jane Würtz Jensen håber, at Odder Kommune igangsætter tiltag, så der atter bliver fin badestrand i Hov. Der er ikke længere dejlig badestrand ved badebroen (toiletterne) og heller ikke ved Tunøfærgen. I øvrigt ønskes Caféen fredet. Ad. 7. Forvaltningens bemærkninger Det kan oplyses, at Odder Kommune én gang årligt gennemfører en oprydning af alle badestrande i kommunen. I det nye byggeri, der planlægges for Hov Havn, vil der fortsat være mulighed for indretning af lokaler til caféer o.lign. Forvaltningen finder, at forslaget ikke bør føre til ændringer i kommuneplanen. 8. Mail af 27. jan. 09 fra Energistyrelsen, att. Flemming G. Nielsen, Amaliegade 44, 1256 Kbh. K. dok. nr og dok. nr mail: ens@ens.dk Energistyrelsen gør opmærksom på, at der også af Kommuneplan 2009 skal fremgå at: Forsvarsministeriet (Forsvarets Bygningstjeneste) skal inddrages ved planlægning af nye højspændingsanlæg inden for en radius af 12 km fra et af forsvarets anlæg. Ad. 8. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen anbefaler, at den ønskede tekst indarbejdes i kommuneplanen. 9. Brev af 3. feb. 09 fra Aarhusegnens Andel, att. Helle Nielsen, Silkeborgvej 25, 8464 Galten dok. nr mail: hn@aarhusegnen.dk Aarhusegnens Andel gør indsigelse mod kommuneplanforslaget. Indsigelsen omhandler den del af erhvervsområde 4.E.3 i Boulstrup, der udtages af rammeområdet. En reducering af rammeområde 4.E.3 afskærer Aarhusegnen mulighed for udvidelse af virksomheden. Ad. 9. Forvaltningens bemærkninger 5

45 Reduktionen af kommuneplanens rammeområde 4.E.3 afskærer ikke virksomhedens muligheder for en senere udvidelse. Det kan ske ved et tillæg til kommuneplanen eller en landzonetilladelse. Arealet, der efter kommuneplanforslaget er udtaget af kommuneplanen, er beliggende i landzone. Arealet kan kun overføres til byzone via en lokalplan. Forvaltningen anbefaler, at afgrænsningen af 4.E.3 fastholdes. 10. Mail af 4. feb. 09 fra Anne Midtgaard Jønsson, Randlev gamle Skole, Kirkevej 49, Odder dok. nr og dok. nr mail: randlevgamleskole@privat.dk Anne Midtgaard Jønsson opfordrer til, at Odder Kommune gennem planlægning sikrer de bevaringsværdige bymiljøer og bygninger. Ad. 10. Forvaltningens bemærkninger Der er ikke hidtil udarbejdet bevarende lokalplaner for landsbyerne. Der er derimod udarbejdet lokalplaner for byudvikling i lokalcenterbyerne. Det vil sige lokalplaner til boligformål, idrætsformål, erhvervsformål, butiksformål, offentlige formål m.v. Spørgsmålet om oprettelse af et Bygningsbevaringsråd kan ikke afklares gennem kommuneplanen. 11. Mail af 5. feb. 09 fra Maltheseje Projektgruppen, att. Anne Mie Skak Johanson dok. nr mail: mie@danskoase.dk Projektgruppen Maltheseje ønsker, at det 7 ha. store areal syd for Den Økologiske Have, der er udlagt til boligformål, ændrer anvendelse. Et nyt boligområde på den viste placering: forhindrer at Den Økologiske Have kan integrere Stenslund Skov i sit udbud til besøgende medfører at forbindelsen mellem byens eksisterende boligområde og Maltheseje lukkes af indskrænker det område projektgruppen arbejder for at etablere som bynært fritids- og kulturcenter. Ad. 11. Forvaltningens bemærkninger Rammeområde 1.B.44 beliggende mellem Den Økologiske Have og Stenslund Skov udgør ca. 3 ha. De resterende 4 ha. til byudvikling udgøres af rammeområde 1.B.43 og er beliggende syd for Stenslund Skov. Projektet for Maltheseje afventer en politisk afklaring, men det er forvaltningens anbefaling, at der ved udlæg af nye boligområder sikres en god og fremkommelig infrastruktur, der forbinder byen med det åbne land og synlige attraktioner som eksempelvis Den Økologisk Have. Forvaltningen finder, at bemærkningerne ikke bør føre til ændringer i kommuneplanforslaget. 12. Mail af 10. feb. 09 fra Mogens Breum m.fl., Nølev-Driften 140, Odder dok. nr mail: mb@curia.dk Mogens Breum m.fl. bemærker: at de ønsker en skriftlig tilkendegivelse fra kommunen om, at den i debatoplægget viste linjeføring af natursti fra Odder til Norsminde Fjord kun er en skitse, og at der ikke er tale om en endelig placering. Lodsejerne har i dok. nr beskrevet en linjeføring, som efter deres opfattelse tilgodeser områdets dyreliv såvel som lodsejernes. Stien bør kun benyttes af gående. Cyklister og hesteentusiaster må henvises til de stier, der allerede findes. På borgermøderne oplyste administrationen, at forslaget til linjeføring af stien er et foreløbigt skitseprojekt. Såfremt stien bliver en realitet, vil den blive anlagt i tæt dialog med de berørte lodsejere. Ad. 12. Forvaltningens bemærkninger 6

46 Det er ikke hensigten, at stien mellem Odder og Norsminde skal ligge nede i ådalen. Den skal på hele forløbet placeres uden for naturområdet. Det bliver dog nødvendigt at krydse Rævs Å.Ved planlægning af stien skal indgå en konsekvensvurdering af stien i forhold til fugle- og dyrelivet i både ådalen og i særdeleshed i vildtreservatet og fuglebeskyttelsesområdet. Det skal i den sammenhæng påpeges, at det mange steder i Danmark er lykkedes at skabe stisystemer og offentlig adgang i lignende vildtreservater og fuglebeskyttelsesområder, uden at det har medført væsentlig negativ påvirkning af områdets værdi for fuglelivet. Der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt noget endeligt forløb for stien. Stiens form og forløb skal planlægges, og den kan først placeres endeligt i tæt dialog med lodsejerne, samt interesseorganisationer og andre myndigheder. Forvaltningen anbefaler, at det i kommuneplanen præciseres, at det viste stiforløb ikke er en detailplanlagt linjeføring, men kun en signatur. Idéen om en P-plads ved det gamle vandværk foreslås medtaget i en fremtidig planlægning af stien. Ønsket om en cykelsti langs Rude Havvej henvises til behandling i forbindelse med trafiksikkerhedsplanen. 13. Mail af 16. feb. 09 fra Dansk Handicap Forbund, Odder afd.: Knud Mikkelsen dok. nr mail: knud.mikkelsen@business.tele.dk Knud Mikkelsen påskønner, at Odder Kommune har anvendt en belægningstype på bl.a. Magnusvej og stien ved Schønausvej, der er velegnet til kørestolsbrugere. Mikkelsen opfordrer til, at belægningen også anvendes på stien ved Gerda Pedersens og Erik Toftegaards bænke ved de offentlige toiletter ved Rude Strand, stien ved Arbejdernes Feriehjem og stien ved Chr. Pedersensvej, der fører ned til vandet. Denne belægning bør også fremover anvendes på de øvrige kommunale stisystemer bl.a. den fremtidige sti fra Odder til Norsminde. Ad. 13. Forvaltningens bemærkninger Bemærkningerne vedr. velegnet belægningsmateriale er noteret. Det kan oplyses, at kommunen - afhængig af de kommunale veje og stiers beliggenhed - altid arbejder for, at der anvendes en belægningstype, der dels er velegnet til kørestolsbrugere og lign. dels er miljøvenlig. Vedr. sti fra Odder til Norsminde skal det understreges, at stiforløbet ikke er fastlagt. Se også ad 12. Det er tænkt, at stiforløbet fra Odder by og ud mod Norsminde fjord skal gå på sydsiden af ådalen. Når stien nærmer sig fjorden, vil der være en lang række hensyn, som skal indarbejdes i forløbet. Dels er der hensynet til fjordens og ådalens værdi som vildtreservat og fuglebeskyttelsesområde, dels en række hensyn i forhold til de lodsejere der bor i området. Forvaltningen finder, at bemærkningen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanforslaget. 14. Mail af 17. feb. 09 fra borgergruppen i Saksild, Peter Flejsborg, Østerlunden 14, Saksild dok. nr mail: peter@galleri-profilen.dk Borgergruppen i Saksild v. Peter Flejsborg har flere bemærkninger til forslag til kommuneplan 2009, og der gøres indsigelse mod planforslaget vedr. dele af de foreslåede arealudlæg i Saksild. perspektivareal øst for område 3.B.9, 3.B.10 og 3.B.11 ønskes udtaget sommerhusområde 3.S.5 ønskes udtaget. Hvis dette ikke er muligt, ønskes det pågældende område afgrænset med et minimum 15 m bredt beplantningsbælte (inden for det udlagte 3.S.5) for at opnå et velafgrænset bysamfund 7

47 der ønskes ikke udlagt et skovrejsningsområde mod nord og et mod syd mellem boligområdet og sommerhusområdet i Saksild. Derimod ønskes et sammenhængende skovrejsningsområde øst for den nuværende og fremtidige bymæssige bebyggelse i Saksild der ønskes en trafikplan for hele Odder Kommune indeholdende en etapeinddeling for planens gennemførelse. Trafiksikkerhedsplanen skal også behandle emnet hastighedsbegrænsende foranstaltninger i kommunens mindre byer. Derudover ønskes en præcisering af, hvordan strækningen Strandvejen og Rudevej kan sikres med hastighedsdæmpende foranstaltninger der efterlyses generelle retningslinjer for forskønnelse af indfaldsveje til byer og bydele vha. plantning med vejtræer og andre grønne elementer langs kommunevejene. Konkret for erhvervsområdet langs Rude Havvej. Ad. 14. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen vurderer, at de nyudlagte rammeområder 3.B.9, 3.B.10 og 3.B.11 fuldt ud kan imødekomme behovet for yderligere byggeri i Saksild som minimum for de næste 12 år. Perspektivarealet angiver den videre vækstretning, når disse nyudlagte arealer er udbygget. Alternativet er at udtage perspektivarealet som ønsket og vælge en anden vækstretning eller allerede nu beslutte, at der med de seneste arealudlæg ved Saksild foreløbigt er fastlagt en maksimal udbygning. Forvaltningen anbefaler, at perspektivarealet fastholdes, da det vil være den naturlige vækstretning for Saksild. Saksild er sammen med Odder og Hov de byer, som byrådet med kommuneplanforslaget har valgt skal være de primære vækstområder i kommunen. Sommerhusområde 3.S.5 er en del af det område på i alt ca. 22 ha, der i Regionplan 2005 og Kommuneplan er udlagt til ferie- og fritidsformål. Som kystkommune har Odder ikke mulighed for at udlægge nye sommerhusområder inden for en afstand af 3 km fra kysten. Såfremt Miljøministeren underskriver landsplandirektivet inden den endelige vedtagelse af Kommuneplan , anbefaler forvaltningen, at rammeområde 3.S.5 til sommerhuse bibeholdes. Spørgsmålet om beplantningsbælte skal løftes i den videre lokalplanlægning. Målet med at udtage skovrejsningsområderne nord og syd for Saksild er uklart for forvaltningen. Hvor vidt der skal udlægges nye skovrejsningsarealer ved Saksild bør afvente en senere kommuneplanlægning, hvor emnet skov gennemgås generelt for hele kommunen. I forslag til Kommuneplan er der lagt op til, at der på sigt udarbejdes en trafikplan, der skal fredeliggøre Odder Midtby. I resten af Odder og oplandsbyerne formodes trafiksikkerhedsplanen i fornødent omfang at indeholde forslag til forbedret trafiksikkerhed herunder stillingtagen til eventuelle hastighedsdæmpende foranstaltninger på Strandvejen og Rudevej. Odder Kommune har fokus på at forskønne indfaldsvejene til byerne i kommunen. Det fremgår også af kommuneplanens afsnit Mål for Udvikling / Bebyggelse & Trafik / Trafik samt retningslinjen under Land & Vand / Trafik / Veje. Byrådet vil således arbejde for placering og udformning af nye vejforløb, der understreger landskabet og bidrager til nye grønne miljøer. Hvor det er hensigtsmæssigt kombineres udformning af trafiksikre løsninger med forskønnelse af vejene. 15. Bemærkninger af 18. feb. 09 fra Odder Maskinstation, v. Arne Mathiesen, Rude Havvej 21 dok. nr Karen og Arne Mathiesen finder den fremtidige udvidelse af erhvervsområdet ved Rude Havvej naturlig. Der stilles spørgsmål ved hensigtsmæssigheden i at anlægge en østlig omfartsvej umiddelbart vest for erhvervsområdet af frygt for, om det er muligt at etablere gode tilkørselsforhold til erhvervsområdet. 8

48 I øvrigt mener parret, at det store grønne areal bag det eksisterende erhvervsområde er velegnet til afvikling af store arrangementer som grønne koncerter, bibelcamping og lignende, idet resten af byen ikke forstyrres. Ad. 15. Forvaltningens bemærkninger I forslaget er der udlagt et nyt erhvervsareal ved Rude Havvej (rammeområde 1.E.12). Arealet er beliggende øst for det eksisterende erhvervsområde ved Rude Havvej (rammeområde 1.E.4) og øst for den planlagte omfartsvej øst om Odder by (rammeområde 1.VEJ.6). Arealet omfatter Odder Maskinstations arealer. Arealet tænkes vejbetjent fra Rude Havvej. Nord for rammeområde 1.E.12 er der udlagt et perspektivareal til erhverv. Arealet tænkes inddraget i planlægningen på længere sigt. Arealet nord for det eksisterende erhvervsområde (rammeområde 1.E.4) tænkes ikke inddraget i planlægningen. Området er omfattet af naturbeskyttelseslovens 150 m å-beskyttelseslinje omkring Odder Å. Den nordlige afgrænsning af det eksisterende erhvervsområde er nogenlunde sammenfaldende med denne 150 m beskyttelseslinje. Forvaltningen finder, at bemærkningerne ikke bør føre til ændringer af kommuneplanforslaget. 16. Indsigelse af 18. feb. 09 fra Niels Lykke Hesselbjerg, Hesselbjergvej 55, Boulstrup, Odder dok. nr Niels Hesselbjerg gør indsigelse mod den foreslåede udtagelse af rammeområde 4.B.2, der i den gældende Kommuneplan er udlagt til boligformål. Indsigelsen begrundes med, at: Odder Kommune har godkendt en udstykning af arealet Regionen oplyser på baggrund af forureningsundersøgelse af grunden ved SL-Rens, at der ikke er noget til hinder for, at der opføres boliger på det 2 ha. store areal Nye boliger til børnefamilier i Boulstrup kan være med til at sikre elever til Randlev skole. Der er fra området en sikker skolevej via cykelstien med tunnel under Hovvejen ved Eriksminde. Ad. 16. Forvaltningens bemærkninger Med forslaget til Kommuneplan har byrådet valgt, at det primært er i Odder, Hov og Saksild, at boligudviklingen skal foregå. I kommunens øvrige byer skal der støttes op om initiativer, men byerne skal ikke være indsatsområder. Samtidig har byrådet besluttet, at bymønstret fremadrettet skal omfatte ét kommunecenter og 5 lokalcentre. En udpegning af en by som lokalcenter er baseret på, dels om byen har en skole, dels omfanget af handelsmuligheder. Boulstrup er på den baggrund udtaget som lokalcenter by og i konsekvens heraf er også det tidligere byudviklingsområde mod nord udtaget. Udtagningen af rammeområdet er endvidere begrundet i dels jordforureningen ved renseriet SL Rens, dels potentielle støjproblemer for evt. nye boliger fra Simpson Strong-Tie. På baggrund af ovenstående anbefaler forvaltningen, at rammeområde 4.B.2 ikke optages i Kommuneplan til boligformål. Se ad Bemærkninger af 19. feb. 09 fra Niels Bredkjær, Kirkevej 40, Randlev og Carl Ove Bredkjær dok. nr Niels og Carl Ove Bredkjær anmoder om, at del af matr. nr. 28 a Randlev by, Randlev (1,2 ha.) beliggende syd og vest for boligudstykningen Engtoften medtages i Kommuneplan 2009, da de gerne vil udstykke 8-10 små byggegrunde. Arealet ligger 250 m vest for Randlev skole og børnehave. Ad. 17. Forvaltningens bemærkninger Arealet er beliggende i landzone i det åbne land uden for lokalcenterby og uden for de afgrænsede byer i landzone. Arealet ligger således uden for området, hvor der skal foregå en egentlig byudvikling. Desuden 9

49 ligger der en kommunal spildevandsledning på tværs for enden af vejen Engtoften og langs Præstholmbækken. Forvaltningen finder, at anmodningen ikke bør føre til ændringer af kommuneplanforslaget. 18. Indsigelse af 19. feb. 09 fra Egmont Højskolen, att Ole Lauth, Villavej 25, Hou, Odder dok. nr mail: Egmont Højskolen gør indsigelse vedr. den i rammeområde 5.OF.3 maks. bygningshøjde på 15 m for idrætshaller, skorstene og lign. bygningsdele. Højden ønskes hævet til maks. 20 m med henvisning til projektkonkurrencen vedr. realisering af det innovative rehabiliteringscenter for personer med handicap. Ad. 18. Forvaltningens bemærkninger Det er Egmont Højskolens intention at skabe et landmark, der kan supplere de eksisterende bygningers arkitektur. Bygningen, der ønskes opført i op til 20 m s højde, vil blive placeret i byzone uden for strandbeskyttelseslinjen ca. 450 m fra havet. Den nye høje bebyggelse vil komme til at ligge vest for de eksisterende bygninger - mellem disse og Hovvej - afskærmet mod havet af de eksisterende bygninger og den eksisterende høje træbeplantning mellem skolen og havet. Det er forvaltningens opfattelse, at ønsket kan imødekommes på baggrund af en forudgående høring / orientering af de myndigheder og borgere, der bliver berørt af ændringen. Forvaltningen har foretaget naboorientering med en høringsfrist på 4 uger for at fremkomme med bemærkninger til ændringen. Høringsfristen udløber den 30. april Bemærkninger af 19. feb. 09 fra Odderegnens forening for bygnings- og landskabskultur dok. nr mail: larsottosen@privat.dk Foreningen har bemærkninger til følgende 5 temaer: Der findes langt flere kulturhistoriske miljøer og bygninger i Odder Midtby end de 3 udpegede områder Det bør fremgå af Kommuneplan , at der skal udarbejdes en rammelokalplan for bymidten, som sikrer, at ændringer af bevaringsværdige bygninger sker med respekt for disse Der bør endvidere udarbejdes bygningsregistranter og rammelokalplaner for kommunens oplandsbyer Det viste kort over kulturmiljøer er mangelfuldt og historisk fejlagtigt og skal revideres Kommuneplanforslaget mangler afsnit om fredede bygninger og landskaber (fx. Rathlousdalfredningen). Det er vigtigt at planlægge grønne kiler i bydele - fx. dalen omkring Stampmøllebæk i den nye nordvestlige bydel. Det flotte dallandskab skal opretholdes i sin helhed. Den skitserede kile i nord (rammeområde 1.RE.8) forekommer meget smal. Trafikken gennem Alléen skal reduceres mest muligt - især lastvognstrafik. Derfor bør den vestlige omfartsvej have 1. prioritet. Omfartsvejen vil også kunne løse trafikproblemer i Fillerup og Torrild samt skabe god forbindelse til motorvejsnettet. En midlertidig løsning af trafikproblemet i Alléen kan være opsætning af et intelligent trafikfyr, der hindrer to modkørende lastvogne i at befinde sig i Alléen samtidigt. Hov - rammeområde 5.BE.1: Kommuneplanen bør oplyse om vigtigheden af dels forskellige aktiviteter på og omkring Hov Havn, dels bevaring og udvikling af et levende og mangfoldigt havnemiljø. Et omfattende boligbyggeri på havnen vil være i konflikt med havnens naturlige aktiviteter. Havnen er et kulturmiljø, der skabes af dem, der bruger den bl.a. sejlere, fiskere, dykkere, kajakroere, cafégæster og mange flere. Ad. 19. Forvaltningens bemærkninger 10

50 Forvaltningen er enig i, at der findes flere kulturhistoriske værdier i Odder by end de 4 udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer i kommuneplanen. På baggrund af de modtagne bemærkninger i offentlighedsfasen vedr. kulturmiljøer foreslår forvaltningen, at redegørelsen til retningslinjen herunder kortet uddybes. Specielt med hensyn til Odder by foreslås indsat link fra kommuneplanen til Registranten, byatlas Odder. Herudover anbefaler forvaltningen, at kulturmiljøer tages op i en særskilt temaplan i forbindelse med en senere kommuneplanrevision. I forlængelse af offentlighedsfasen har forvaltningen tilbudt bevaringsforeningen at gå ind i en dialog. Det har foreningen afvist. Se dok. nr konklusionsreferat fra møde om bevaringsværdige kulturmiljøer i kommuneplanforslaget. Forvaltningen har gennemgået kulturmiljøerne og fundet nogle redaktionelle fejl samt 4 kulturmiljøer, der bør udgå. Afgrænsningen af alle fredede områder i Odder Kommune kan ses på kommunens WEB-GIS løsning på Odder-nettet eller på Danmarks Miljøportal. På Danmarks Miljøportal kan man også finde fredningsbestemmelserne for hver enkelt fredning. Opfølgning på fredningsbestemmelserne med afgræsning, beskæring, plantning m.m. sker gennem konkrete projekter, f.eks. som det er tilfældet med Rathloudal Allé. Der er ingen handlepligt i forhold til bestemmelser i kommuneplanen. Det er vurderet, at omfartsvejen øst om Odder giver den største trafikmæssige gevinst for Odder by samt de små oplandsbyer Assedrup, Nølev og Rude. Derfor har denne omfartsvej første prioritet i kommuneplanen. Etablering af evt. intelligent signalregulering vurderes i forbindelse med renoveringen af Rathloudal Allé, når Fredningsnævnet har truffet beslutning i sagen. Det er ikke et forhold der skal behandles i kommuneplanen. Ved planlægning for området omkring Stampmøllebækken foreslås, at der i den videre planlægning tages hensyn til områdets landskabskarakter i relation til placering af bebyggelse og beplantning. Først og fremmest er der med udlæg af rammeområde 1.RE.7 friholdt en bred kile omkring selve Stampmøllebækken. Derudover anbefales bebyggelsen placeret, så dal-skråningerne bevarer deres åbne karakter. Det kan f.eks. ske ved at fastlægge byggefelter til villabebyggelse uden synlige skel mellem de enkelte grunde. Denne åbenhed vil blive understreget af grønne kiler fra de nye bebyggelser og ned mod Stampmøllebækken. Den rekreative kile 1.RE.8 omkring Ballebæk er udlagt med en gennemsnitlig bredde på ca. 40 m. Forvaltningen har vurderet, at udlægget passer til områdets landskabskarakter. Et flertal i Hov Havneforum sammensat af politikere, teknikere og lokale repræsentanter for foreninger, grundejere m.fl. har anbefalet byrådet en planlægning på Hov havn, der også indbefatter boliger. Byrådet har i efteråret 2007 tilsluttet sig disse synspunkter. På den baggrund er det forvaltningens opfattelse, at muligheden for at opføre boliger på havnen skal fastholdes i kommuneplanen. Forvaltningen er enig i, at miljøet på en havn skabes af de erhverv, foreninger og mennesker, der bruger den og finder, at de planer, der er med området, fortsat vil give mulighed for det. 11

51 20. Bemærkninger af 19. feb. 09 fra Peter Roland Larsen, Alrøvej 122, Amstrup, 8300 Odder dok. nr mail: Peter Roland Larsen har følgende kommentarer til de udpegede kulturmiljøer i kommuneplanen: hvad vil det sige, at de udpegede kulturmiljøer er bevaringsværdige? hvad vil kommunen gøre, for at bevaringsværdierne fastholdes? hvem skal beskrive bevaringsværdierne? er der tale om at udforme 32 bevarende lokalplaner? Ad. 20. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen finder, at de udpegede kulturmiljøer er væsentlige, repræsentative og egnstypiske miljøer, der skal beskyttes og bevares for eftertiden. De fortæller alle hver på sin måde en historie om den tid, de er etableret og har fungeret i. Der er ikke tanken, der skal udarbejdes lokalplaner for alle kulturmiljøer. Det er forvaltningens opfattelse, at mere information om kulturværdierne vil føre til større interesse for dem og dermed til større motivation for at passe på dem samt større forståelse for at bevare dem. De kirker, der er udpeget, indgår i et større samlet kulturmiljø, der fortæller en særlig historie. Forvaltningen medgiver, at Amstrup Ladeplads ikke længere indeholder spor af den oprindelige anvendelse som pakhus med ladeplads. På den baggrund foreslår forvaltningen, at Amstrup ladeplads udgår som kulturmiljø i kommuneplanen. Se også ad Indsigelse af 20. feb. 09 fra Boulstrup og Omegns Borgerforening, Lystgårdsparken 29, Boulstrup dok. nr Jens Chr. Marcussen, mail: jens.marcussen@yahoo.dk Borgerforeningen gør indsigelse kommuneplanforslaget vedrørende: nedklassificeringen af Boulstrup til landsby fjernelse af byens byvækstareal (rammeområde 4.B.2) Borgerforeningen frygter, der kan rejses tvivl, om hvorvidt Randlev skole skal bestå, når Boulstrup ikke længere er udpeget som lokalcenter Borgerforeningen ønsker at fastholde det 2,1 ha. store byvækstareal (rammeområde 4.B.2), så der fortsat er mulighed for at bygge nye boliger i Boulstrup, som understøtter skolen. Ad. 21. Forvaltningens bemærkninger Byrådet har valgt at nedklassificere Boulstrup landsby. Dels er der ikke dagligvarebutikker i byen, dels er det problematisk at fortsætte en egentlig byudvikling i Boulstrup på grund af risikoen for at forurene drikkevandsresurserne i undergrunden. Odder Vandværk et af kommunens største og vigtigste vandværker henter sit vand fra dette vandindvindingsområde. Se også ad. 16. I planlægningssammenhæng er det almindeligt kendt, at brugen af pesticider og kemiske sprøjtegifte er meget koncentrerede i parcelhushaver. Forvaltningen finder, at indsigelsen ikke bør føre til ændringer af kommuneplanforslaget. 22. Bemærkninger af 23. feb. 09 fra Gylling Håndværker- og Borgerforening, Søbyvej 13, Gylling dok. nr og dok. nr att. Susanne Pedersen, mail: eriksus@3mail.dk Gylling Håndværker- og Borgerforening afholder p.t. et udviklingsprojekt i Gylling mhp. en fortsat bosætning i området. Gylling borgerne ønsker nedenstående punkter medtaget i kommuneplanen: udarbejdelse af en trafiksikkerhedsplan, da trafiksikkerheden i Gylling skal forbedres med fartdæmpende foranstaltninger, cykelsti til Ørting, stisystemer til motion og omfartsvej 12

52 bevarelse af dagligvarehandel, institutioner og busruten, idet nedlæggelse af busbetjeningen af Gylling er et stort problem for ældre og unge bedre muligheder for fælles mødesteder og motion såvel udendørs som indendørs. Ønske om etablering af aktivitetshus i det nedlagte plejehjem. Ad. 22. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen kan oplyse, at kommunen i november 2008 påbegyndte udarbejdelse af en trafiksikkerhedsplan, der sendes i høring i august-september 2009, hvorefter den forventes vedtaget af byrådet i december Visionen er, at kommunen skal være sikker at færdes i, hvad enten man færdes på cykel, til fods eller i bil, og at antallet af dræbte og hårdt kvæstede i trafikken skal reduceres til nul. Trafiksikkerhedsarbejdet baseres på et tværgående samarbejde mellem relevante aktører - politiet, skoler, køreskoler, handelsstandsforening, borger- og brugergrupper, handicapforening, pensionistforeninger og trafikteknikere. Trafiksikkerhedsplanen skal kortlægge ulykkerne i kommunen, opsætte mål for indsatsområder samt angive forslag til en prioriteringsliste over tiltag, der skal udføres. I øvrigt henvises til referat fra møde/byvandring i Gylling d mellem Gylling Borgerforening og Odder Kommune (dok. nr ). Byrådet har besluttet, at plejehjemmet skal sælges. Forvaltningen finder, at bemærkningerne ikke skal føre til ændring i kommuneplanforslaget. 23. Bemærkninger af 23. feb. 09 fra Danmarks Naturfredningsforening, Odder lokalafdeling, dok. nr , dok. nr , dok. nr , dok. nr , dok. nr dok. nr att. Lars Vilhelm Hansen, mail: odder@dn.dk Høringssvaret falder i to dele:1. DN s generelle bemærkninger til Kommuneplan og 2. DN s høringssvar til NKN s annullerede kommuneplantillæg 47 for Odders vest- og nordvestlige bydel. Høringssvar 1 (dok. nr ): omhandler betænkelighed overfor byudviklingen i den vest- og nordvestlige del af Odder grundet områdets naturindhold. DN ser hellere en fortsat byudvikling øst for Balle by på de flade landbrugsarealer foretrækker den østlige omfartsvej, da den berører naturen mindst, men problemerne med Rathlousdal Allé skal løses, før der planlægges nye omfartsveje efterlyser krav om at byggeri i Odder skal leve op til højeste energistandarder tilfredse med forslaget om sti fra Odder til Norsminde. Der efterlyses bedre adgangsforhold til fjorden og skiltning. Kysing sø bør føres tilbage til oprindelig tilstand finder at kommuneplanen skal indeholde en maksimal grænse for antallet af sommerhuse i kommunen på De 2 planlagte sommerhusområder ved Amstrup bør udgå finder at sommerhusområderne Revet, Stenkalven og Søndenom på Tunø skal reduceres, så sommerhusområderne ikke kommer i konflikt med strandbeskyttelseslinjen campingpladserne har med de planlagte udvidelser en passende størrelse. Udvidelser skal ske uden for strandbeskyttelseslinjen Odder by skal bevare sit grønne præg. De grønne områder skal hænge sammen som kiler ind mod bymidten. Grønningen bag de nye højhuse i Teglbakken bør bevare den (lidt) vilde karakter, der kan evt. genskabes vandhuller i området. Stampmølledal er et spændende bynært naturområde, hvor der oplagt kan oprettes græsningslaug til pleje af arealet spredningskorridor mellem Balle Skov og Rold Skov skal sikres. Spredningskorridorerne bør suppleres med korridoren Balle Skov, Rold Skov og Fredhaven peger på behovet for en politik vedr. beliggenheden af det fremtidige agroindustrielle landbrug 13

53 kommuneplanen skal sikre, at landbruget bruger nyeste tilgængelig teknologi (BAT) til reducering af gener for omkringboende. Udspredning på høbundsarealer, ikke lavbundsarealer Der ønskes flere græssende dyr Odder Kommune bør aktivt arbejde for at opfylde mål for vandmiljøet mht. udledning af fosfor og kvælstof til Natura 2000 områderne klima både med hensyn til CO 2 og kvælstofforurening bør tænkes ind i kommuneplanen der bør indskrives en målsætning i kommuneplanen om at bevare og forbedre den biologiske mangfoldighed som konkretiseres gennem indsatsområder. Målsætning for at biodiversiteten ikke falder bedre kortlægning af truede naturarealer. Der foreslås udarbejdet handle- og plejeplaner for diverse naturtyper. Der foreslås et samarbejde mellem DN, kommunen og lodsejere om udvikling af bedre natur og naturtyper i landbrugets randområder byrådet opfordres til at formulere en politik for både nuværende og fremtidige sommerhusområder, der sikrer, at kvaliteten og naturoplevelserne i dem forbedres DN noterer, at byrådet vil sikre offentlighedens færdsel langs kysten, i landskaber og i naturområder DN ønsker det fastslået i kommuneplanen, at Det Grønne Råd skal høres ved den fremtidige planlægning. Høringssvar 2 (dok. nr den vest- og nordvestlige del af Odder) omhandler: afgrænsningen mellem 1.RE.7 og 1.B.38 bør følge kote 57,5 og afgrænsningen mellem 1.RE.7 og 1.B.39 kote 60. området der i 1.B.39 afgrænses af Helligdomskilden mod vest, grusvejen ved Bendixminde i nord, Balle Skov i vest og Stampmølle Bæk i syd bør udpeges som område af særlig landskabelig interesse højhusbebyggelser skal holdes væk fra de højtbeliggende punkter. Området til punkthusbebyggelse bør anvendes til rekreativt område. Området fra punkthusene via skovbrynene til Fredhaven langs Bondesvadvej til Rold Skov foreslås udlagt som landskabsområde i kommuneplanen der foreslås en stjerneformet byplan for Odder. Ad. 23. Forvaltningens bemærkninger I den videre planlægning for området omkring Stampmøllebækken forudsættes generelt taget hensyn til områdets landskabskarakter i relation til placering af bebyggelse og beplantning. Først og fremmest er der med udlæg af det rekreative område 1.RE.7 friholdt en bred kile omkring selve Stampmøllebækken. Hensigterne for bevaring af områdets naturværdier er beskrevet i notat vedrørende rekreativt område ved Stampmøllebæk (dok. nr ). Bebyggelse vil blive foreslået placeret, så dalskråningerne bevarer deres åbne karakter. Det kan f.eks. ske ved at fastlægge byggefelter til eksempelvis villabebyggelse uden synlige skel mellem de enkelte grunde. Denne åbenhed kan understreges af grønne kiler fra de nye bebyggelser og ned mod Stampmøllebækken. Der kan endvidere fastsættes klare bestemmelser for en eventuel lav, spredt beplantning på skråningerne. Forvaltningen anbefaler derfor, at de viste grænser for rammeområderne 1.B.38, 1.RE.7 og 1.B.39 fastholdes, ligesom forvaltningen anbefaler, at kommuneplanens afgrænsning af området af særlig landskabelig interesse fastholdes. Hvad angår energistandarder for ny bebyggelse foreslår forvaltningen, at der ved udarbejdelse af lokalplaner tænkes i energirigtige helheder. Som et eksempel kan det nævnes, at Odder by forsynes med fjernvarme fra Varmeplan Århus. Det er planen, at fjernvarmen herfra skal være CO 2 neutral senest i år Lavenergibygninger kan i dag etableres med varmepumper til supplering af varmeforbruget og varmt brugsvand. Varmepumper kører på el, der ved produktionen langt fra er CO 2 neutralt. Ved ny bebyggelse i et forventet CO 2 neutralt fjernvarmeforsyningsområde er løsningen derfor ikke altid de højeste energistandarder for den enkelte bygning. 14

54 Omfartsvejen øst om Odder vurderes at give den største trafikmæssige gevinst for Odder by samt de små oplandsbyer Assedrup, Nølev og Rude. Derfor har den 1. prioritet i kommuneplanen. Vedrørende fastsættelse af en øvre grænse for antal sommerhusgrunde i Odder Kommune skal forvaltningen bemærke, at der i henhold til planlovens 5b, stk. 3, ikke kan udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Forvaltningen anbefaler derfor, at der ikke fastsættes en øvre grænse for antal sommerhusgrunde i kommunen. På nuværende tidspunkt findes godt sommerhuse. Såfremt området ved Kystvejen i Saksild godkendes som sommerhusområde ved Landsplandirektiv, åbnes der mulighed for udlæg af yderligere 156 sommerhusgrunde. Der er derudover udlagt ca. 11. ha. til sommerhusformål ved Amstrup. Forvaltningen anbefaler, at alle arealudlæg til sommerhusområder fastholdes. Revet, Stenkalven og Søndenom er eksisterende sommerhusområder på Tunø. Der er enkelte ledige grunde på Stenkalven. Forvaltningen kan ikke anbefale en reduktion af områderne. Udvidelse af eksisterende campingpladser inden for strandbeskyttelseslinjen forudsætter dispensation fra Miljøcenter Århus. Ved byudvikling af Odder by anbefaler forvaltningen, at de grønne kiler mod bymidten bevares og udbygges. På nuværende tidspunkt administrerer kommunen på grundlag af Århus Amts naturkvalitetsplan. Forvaltningen foreslår, at DN s bemærkninger til kommuneplanen omkring en spredningskorridor mellem Balle Skov, Rold Skov samt Fredhaven tages i betragtning, når kommunen reviderer amtets naturkvalitetsplan. Vedrørende politik for beliggenhed af det agroindustrielle landbrug er der på nuværende tidspunkt ikke et vidensgrundlag, der kan retfærdiggøre en udpegning af områder specielt egnede til fremtidige landbrugsområder. I arbejdet med at miljøgodkende udvidelser på landbrug følges loven om husdyrbrug. Heri stilles krav om, at der i miljøgodkendelsen kun godkendes den bedst tilgængelige teknologi, herunder også indenfor lugtområdet og kørsel med husdyrgødning. Forvaltningen foreslår, at der i det omfang, det er muligt, arbejdes aktivt for at få flere græssende dyr på kommunens naturarealer. Under arbejdet med godkendelser af husdyrbrug foretages i hver enkelt miljøgodkendelse en konkret vurdering af udledningen af kvælstof og fosfor til de omtalte fjorde. I kommuneplanen er sat et første fokus på klimaændringer, som forventes fulgt op i den videre planlægning. Vedrørende naturtyperne rigkær, sure overdrev/sandmark/græshede, gammelskov, strandeng, anbefaler forvaltningen, at der i det fremtidige arbejde med at revidere naturkvalitetsplanen indarbejdes en målsætning om at bevare og forbedre den biologiske mangfoldighed. Forvaltningen anbefaler, at naturkvalitetsplanen revideres i de kommende år med henblik på at kortlægge alle kommunens naturområder og give dem en værdisætning samt en målsætning. Et led i arbejdet forventes tillige at være udarbejdelse af plejeplaner m.m. Vedrørende etageboligbebyggelse ved Nygård Tværvej og Bondesvadvej bemærker forvaltningen, at bebyggelsen er reduceret fra 7 til 4 etager. 15

55 Jævnfør byrådsbeslutning den foreslår forvaltningen, at det tilføjes under kommuneplanens afsnit om Mål for udvikling at der kan opføres bebyggelse i op til 4 etager, hvis det kan dokumenteres f.eks. gennem en arkitektkonkurrence, at bebyggelsen kan indpasses i landskabet. Det skal ligeledes sikres, at udenomsarealerne lukkes op for offentligheden som rekreative, parklignende udsigtsområder. DN har desuden givet 48 anbefalinger. Anbefalingerne foreslår forvaltningen overvejet i den fremtidige planlægning herunder specielt i forbindelse med den forventede revision af naturkvalitetsplanen. 24. Bemærkninger af 23. feb. 09 fra Ørting-Falling Fællesråd, Smedegade 91, Ørting dok. nr Jan Kjærsgaard, mail: oeffr@cybercity.dk Ørting-Falling Fællesråd foreslår, at der udlægges perspektivareal til byudvikling i Ørting. Ad. 24. Forvaltningens bemærkninger Med forslaget til Kommuneplan har byrådet valgt, at det primært er i Odder, Hov og Saksild, at boligudviklingen skal foregå. I kommunens øvrige byer skal der støttes op om initiativer, men byerne skal ikke være indsatsområder. Hertil kommer, at der i Ørting er udlagte, uudnyttede rammeområder øst (7.B.3) og nord (7.B.4) for byen. På den baggrund kan forvaltningen ikke anbefale, at der udlægges perspektivareal til byudvikling ved Ørting. 25. Indsigelse af 23. feb. 09 fra Ivar Lykke Kristensen A/S, Nørregade 34, Odder dok. nr Jens Chr. Marcussen, mail: jcm@ilk.dk Ingeniørfirmaet ILK gør indsigelse mod kommuneplanforslaget vedr. rammeområde 1.E.10. Rammeområdet ønskes ændret fra erhvervsområde til blandet bolig- og erhvervsområde, benævnt 1.C.26 med anvendelsesbestemmelser, der fastsætter området til centerformål (samme anvendelsesbestemmelser som for de eksisterende centerområder nord for område 1.E.10). Den foreslåede ændring begrundes med mulighed for ny attraktiv facade mod Horsensvej og Sønderbakken. De bebyggelsesregulerende bestemmelser foreslås ligeledes ændret fra: 2 etager til 2 etager med udnyttelig tagetage bygningers samlede rumfang på hver enkelt ejendom må ikke overstige 2 m 3 pr. m 2 grundareal til: bebyggelsesprocenten bør ikke overstige 90 % at grundarealet der må bebygges ændres fra 33 % til 50 %. Ad.25. Forvaltningens bemærkninger Afgrænsningen af centerområdet i Odder by er udvidet i Kommuneplan Efter bekendtgørelsen om detailhandel skal afgrænsningen af kommuneplanens rammer til centerformål dokumenteres ved hjælp af en statistisk model baseret på oplysninger fra CVR-registret (erhvervsregistret). Modellen er anvendt til at afgrænse centerområdet i Odder by. Rammeområde 1.E.10 er placeret uden for det område, der aftegner sig, når man benytter ovennævnte statistiske metode. Området kan derfor ikke udlægges til centerformål, detailhandel. Horsensvej og Sønderbakken er trafikerede indfaldsveje til Odder by. Forvaltningen finder, at støjen fra biltrafikken har et omfang, der gør det uhensigtsmæssigt at planlægge boliger med tilhørende udendørs opholdsarealer i området. Forvaltningen finder på den baggrund, at indsigelsen ikke skal føre til ændring i kommuneplanforslaget. 16

56 26. Bemærkning af 23. feb. 09 fra Nybolig Odder, Rådhusgade 2, Odder, att. Bo Bjerre dok. nr mail: Nybolig ønsker på vegne af Jens Munkholm Møller, Dyngbyvej 25, Saksild at udstykke ca. 20 ha. til fremtidig sommerhusområde ved Chr. Petersensvej. Ad. 26. Forvaltningens bemærkninger I henhold til planloven, 5b, nr. 3 gælder, at der ikke må udlægges nye sommerhusområder inden for kystnærhedszonen, hvilket vil sige 3 km fra kysten. Der er således ikke mulighed for udlæg af et fremtidigt sommerhusområde ved Chr. Petersensvej i Saksild. Der kan kun foretages udstykning til sommerhusgrunde i de allerede udlagte rammeområder i kommuneplanen. 27. Bemærkninger af 23. feb. 09 fra Odder Museum, Rosensgade 84, Odder, att. Ove Sørensen dok. nr mail: os@oddermuseum.dk Odder Museum konstaterer med glæde, at Odder Kommune har udpeget 32 bevaringsværdige kulturmiljøer og medtaget dem i kommuneplanen. Udfordringen er herefter at få beskrevet de udpegede kulturmiljøer, der bør indeholde følgende temaer: en generel kulturhistorisk beskrivelse af det pågældende kulturmiljø status og kommentarer vurdering af sårbarhed overfor forandringer. Odder Museum stiller gerne fagekspertise til rådighed, der i samarbejde med kommunen kan beskrive de lokale kulturmiljøer. Odder Museum beder afslutningsvis om at blive nævnt som kulturinstitution under temaet Land og Vand i afsnittet om Turisme, kultur og fritid på lige linje med foreninger som folkeoplysningsudvalget, folkeoplysningsforbundene, Spektrum og musikskolen i Odder. Ad. 27. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen er enig i, at det næste trin kan være en nærmere beskrivelse af de udpegede kulturmiljøer, så de kulturhistoriske værdier og interesser klargøres og afdækkes for hvert enkelt kulturmiljø. Forvaltningen er endvidere enig i, at Odder Museum bør inddrages i et samarbejde om den nærmere beskrivelse. Der har været afholdt møde med Odder Museum om indsigelsen (dok. nr ). Se også ad. 19, ad. 20 og ad. 33. Forvaltningen anbefaler, at Odder Museum nævnes på linje med andre kulturinstitutioner som folkeoplysningsudvalget, folkeoplysningsforbundene, Spektrum og musikskolen. 28. Bemærkninger af 24. feb. 09 fra Regionmidtjylland, Regional Udvikling, Skottenborg 26, Viborg dok. nr dorthe.selmer@ru.rm.dk Region Midtjylland finder, at kommuneplanforslaget ligger indenfor intentionerne i den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland: Ifølge planlovens 11e skal der i kommuneplanen redegøres for, hvordan kommuneplanen forholder sig til anden planlægning, herunder hvordan kommuneplanen harmonerer med den regionale udviklingsplan. Således forholder kommuneplanforslaget sig til de 9 indsatsområder, som den regionale udviklingsplan 2008 for Region Midtjylland udstikker. Region Midtjylland kommenterer kommuneplanforslaget i forhold til de 9 områder: erhvervsudvikling og turisme, arbejdskraft og beskæftigelse, uddannelse, sundhed, kultur, natur og miljø, energi, infrastruktur samt kollektiv trafik. Region Midtjylland bemærker, at der på alle 9 områder er overensstemmelse mellem Odder Kommunes kommuneplanforslag og regionens udviklingsplan. 17

57 Region Midtjylland oplyser afsluttende, at regionens udviklingssekretariat gerne deltager i en dialog om, hvordan et samarbejde kan styrke udviklingen i Odder Kommune. Ad. 28. Forvaltningens bemærkninger Odder Kommune samarbejder allerede (som det også fremgår af kommuneplanforslaget) med regionen på flere af de nævnte områder. Det fremgår endvidere af kommuneplanforslaget, at byrådet på baggrund af strategiske analyser fortsat vil udvælge fokusområder i det regionale samarbejde og søge indflydelse på beslutningerne om disse. 29. Bemærkninger af 24. feb. 09 fra Hanne Næsborg Hansen, Kløvermarksvej 32, Odder dok. nr mail: HanneNH@mail.dk Hanne Næsborg Hansen mener, at: Odder Kommune er forpligtet til at bevare det naturskønne område omkring Stampmøllebækken. Det foreslås, at der friholdes en afstand på minimum 400 m på hver side af bækken for bebyggelse. Odder Kommune bør markedsføre sig som Danmarks Økologiske Centrum. Vi har allerede Den Økologiske Have. Området ved Stampmøllebækken bør planlægges som en økobydel med huse bygget af naturlige materialer og på naturens præmisser med overdrev ned mod Stampmøllebækken. der bør være en mere vild natur i kommunen frem for opstammede træer og rydning af krat. Ad. 29. Forvaltningens bemærkninger Størstedelen af ådalen omkring Stampmøllebæk er i kommuneplanforslaget udlagt til rekreativt område. Visionen for området er at skabe et naturligt ådalsforløb med bl.a. græssede enge og naturlig hydrologi. Hensigterne for området er beskrevet i notat vedrørende rekreativt område ved Stampmøllebæk, dok. nr I øvrigt bemærkes, at Ministeriet for FødevareErhverv har anmodet om, at det tilføjes i retningslinjerne for det åbne land, at der ved byudvikling økonomiseres med arealforbruget. Ved lokalplanlægning af ny bebyggelse og nye områder tilskynder kommunen til, at der opføres ressourcebesparende bebyggelse. Indsiger ønsker mere vild natur i kommunen. Det kan oplyses, at den natur, der indeholder den største artsrigdom, er betinget af pleje enten via græsning, høslet eller evt. kratrydning, hvis tilgroning skal undgås. Forvaltningen finder, at bemærkningerne ikke skal føre til ændringer i kommuneplanforslaget. 30. Bemærkninger af 24. feb fra Friluftsrådet, Kreds Århus Bugt, Borgergade 12, Odder dok. nr att. Ib Salomon, mail: salomon@horisont.dk Friluftsrådet glæder sig over, at kommuneplanforslaget dels indeholder kort over lokale stier/småveje, dels viser en fremtidig sti, der forbinder Odder med Assedrup og Norsminde. Friluftsrådet foreslår, at planen også viser en videreførelse af stien mod Horsens - primært ad den gamle jernbane. Stien skal være udformet, så den er egnet til både kørestole og barnevogne. En ridesti ved siden af gang- og cykelstien vil være et plus, ligesom en sti langs kysten. Det bør være muligt at cykle på cykelstier mellem Odder og kommunens lokalcenter byer - mest påtrængende er en cykelsti mellem Ørting og Gylling, hvor cyklister er henvist til landevejen. alle kommunens havne og strande skal arbejde på at få det Blå Flag. kommunen er tæt på mætningspunktet for sommerhuse, derfor bør muligheden for at bygge sommerhuse i 2 områder ved Amstrup fjernes. Forbindelsen fra sommerhusområde 6.S.4 ned til Lerdrupbugten bør fjernes, idet tanken om at anlægge en bådeplads ved stranden vil skabe meget bådtrafik og forstyrre fuglelivet. Ad. 30. Forvaltningens bemærkninger 18

58 De mange ideer og betragtninger vedr. stiforløb i kommunen vil indgå i det videre arbejde med detailplanlægning af de enkelte stier. Langs mange af landevejene i kommunen er der er et højt og yderst relevant ønske om cykelstier. Nogle strækninger vil blive prioriteret frem for andre. I den sammenhæng vil det blive kommunens trafiksikkerhedsplan, der følges. Ønsker om stiforløb overvejes derfor i den planlægning, hvor der bl.a. opsættes mål for indsatsområder samt udarbejdes forslag til prioriteringsliste over tiltag, der skal udføres. Efter anmodning fra Miljøcenter Århus anbefaler forvaltningen, at der indarbejdes en retningslinje vedr. den rekreative anvendelse af vandløb, søer og kystvande. Ved etablering af en bådplads ved stranden i forlængelse af sommerhusområdet ved Amstrup (6.S.4) skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Hvis det vurderes, at projektet kan påvirke Natura 2000-området væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkning på området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det. På den baggrund anbefaler forvaltningen, at rammeområdet ikke ændres. Se endvidere ad Bemærkninger af 24. feb fra Alléens Venner v./ Inger Anneberg, Borgergade 12, Odder dok. nr mail: anneberg@a4media.dk Alléens Venner glæder sig over, at der vil blive arbejdet med forskønnelse af indfaldsvejene Der savnes en uddybende tekst om Rathlousdal Allé i Kommunplan , da den fredede allé giver en helt speciel ankomst til Odder by Alléens Venner opfordrer til indarbejdelse af et konkret forslag til fornyelse af alléen i kommuneplanen Det undrer foreningen, at alléen ikke er nævnt særskilt som en del af kulturmiljøet omkring Rathlousdal. Ad. 31. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen foreslår, at forskønnelse af kommunens indfaldsveje realiseres dels via trafiksikkerhedsplanen, dels gennem lokalplanlægning af områder, der grænser op til indfaldsvejene. Detailprojekteringen af alléen henhører ikke under kommuneplanen. Dog kan det oplyses, at kommunen i samarbejde med arkitektfirmaet Møller & Grønborg har udarbejdet 3 modeller til renovering af alléen. Forslagene blev præsenteret på borgermøde den 13. juni Model 2 blev godkendt på byrådsmøde den 12. november 2007 og videresendt til Fredningsnævnet den 18. marts Fredningsnævnet har efterfølgende bedt Odder Kommune starte en fredningssag, og kommunen har herefter anmodet Fredningsnævnet om en principiel stillingtagen til det fremsendte forslag om alléens fremtid. Kommunen afventer svar fra Fredningsnævnet for at kunne komme videre i sagen. Alléens Venner er orienteret om ovennævnte d. 15. okt (dok. nr ). Rathlousdal Allé indgår som en del af et af kulturmiljøerne i kommuneplanen. Der henvises i øvrigt til besvarelserne under ad. 19, ad. 20 og ad Bemærkninger af 24. feb fra Kysing Sø Pumpelag, att. Niels Østergård, Rude Havvej 153, dok. nr mail: kysingoe@mail.dk Kysing Sø Pumpelag finder, at en offentlig sti i naturområdet langs Norsminde Fjord er en dårlig idé. En sti langs fjorden vil være til gene for fuglereservatet, råvildtbestanden samt de mange lodsejere. Ad. 32. Forvaltningens bemærkninger 19

59 Baggrunden for forslaget om en sti mellem Odder og Norsminde er et bredt ønske om at skabe en rekreativ natursti, som forbinder Odder By med Norsminde. På nuværende tidspunkt er der ikke planlagt et egentligt forløb for stien. Tværtimod er det hensigten, at stiens form og forløb skal planlægges i en tæt dialog først og fremmest med lodsejerne i området, men også med interesseorganisationer og andre myndigheder. I forhold til påvirkning af naturen er det lovmæssigt et krav, at der ved planlægning inden for et vildtreservat og internationalt naturbeskyttelsesområde skal udarbejdes en konsekvensvurdering af stien i forhold til fugle- og dyrelivet i både ådalen og i særdeleshed i vildtreservatet og fuglebeskyttelsesområdet. Det skal dog bemærkes, at det mange steder i Danmark er lykkedes at skabe stisystemer og offentlig adgang i lignende vildtreservater og fuglebeskyttelsesområder, uden at det har medført væsentlig negativ påvirkning af områdets værdi for fuglelivet. Se i øvrigt ad Bemærkninger af 24. feb fra Kultur- og Miljølisten, v. Eric Pettersson, Kongshusvej 56, dok. nr eric.pettersson@mail.dk Kultur-& Miljølistens bemærkninger kan opsummeres som følger: Befolkningsudvikling - det bemærkes, at den hidtidige udvikling har betydet afvandring fra oplandet. Politisk ønskes udviklingen vendt. Børn og Unge - en beskrivelse af den gældende politik efterlyses, herunder en nærmere beskrivelse af alle kommunens skoler - også de private og højere læreranstalter. Ældre og Handicappolitik - en beskrivelse af den kommende politik efterlyses, herunder oplysninger om, hvordan det stigende antal yngre handicappede håndteres. Turisme, fritid og kultur bør behandles hver for sig. Kultur- og fritidsaktiviteter bør beskrives mere dybdegående. Området er ikke bare en vare i turisterhvervet. Konklusionerne fra idé-seminaret, der har været afholdt i Pakhuset af Odder Turist Bureau, bør beskrives i kommuneplanen. Kommuneplanen bør fastsætte klare målsætninger for: 1. miljørigtigt og bæredygtigt byggeri og planlægning 2. byfortætning frem for byudvidelse 3. sikre optimale placeringer for fremtidige, væsentlige bygninger - kulturhus, erhvervshus osv. 4. plan for at bevare og sikre alsidig natur- og klimaforbedringer 5. optimal kollektiv trafik samt cykel- og gangstier mellem byerne og oplandet 6. anvendelse af alternativ energi Det bør stå i kommuneplanen, at en vestlig omfartsvej vil aflaste Rathlausdal Allé Der bør udarbejdes et ide-katalog over boformer/-typer Bibehold de områder, der var rammebelagt i de mindre bysamfund i den gamle kommuneplan i den nye - ellers overtager landbruget dem med sprøjtning m.m. til følge Sæt større fokus på de byggemuligheder der ligger i Odder Midtby. Udarbejd en helhedsplan for bymidten Anvend den etablerede P-fond til fordel for detailhandlen Etabler en satellitby ved Assedrup Der bør udarbejdes en rammelokalplan for hver oplandsby i samarbejde med de lokale beboerforeninger mhp. at sikre de bevaringsværdige bygninger og andre kvaliteter Undersøg om det er muligt, at der i Odder etableres et erhvervshus til iværksættere m.fl. Der efterlyses ideer, der støtter indkøb af dagligvarer i oplandsbyerne Der bør etableres et fælles forum i lighed med Køb Odder for samtlige områdecentre - landdistrikter Der ønskes et møde mellem kommunen og Midttrafik mhp. at få de regionale busser sammen med evt. telebusser til at dække en større del af landområderne i kommunen En grafisk beskrivelse af afstandsbestemmelserne mellem landbrug- og boligbyggeri efterlyses Kortet over historiske kulturværdier/miljøer trænger til en gennemgang af fagfolk og andre interesserede, da det er mangelfuldt og fejlagtigt. 20

60 Ad. 33. Forvaltningens bemærkninger Kommunens Børn- og Ungepolitik er under revision og forventes vedtaget af byrådet i foråret Når politikken er vedtaget, vil der blive etableret link til den fra kommuneplanen, ligesom teksten vil blive kosekvensrettet i det omfang, der er uoverensstemmelse mellem kommuneplanforslaget og politikken. Byrådet har besluttet, at den nuværende skolestruktur ikke ændres i denne byrådsperiode. Derfor er der ikke overvejelser om emnet i kommuneplanen. I øvrigt foreslår forvaltningen, at teksten om børn- og unge suppleres med oplysninger om de private skoler, samt at der ligger såvel et gymnasium som en Handelsfagskole i Odder by. I den forbindelse bemærkes dog, at såvel alle kommunale som private skoler allerede fremgår af kommuneplanens kort over skoler. I 2009 forventes byrådet at vedtage en Ældre- og Voksenhandicappolitik, der fastsætter værdier, mål og indsatser for området. Forvaltningen foreslår, at der i kommuneplanen indsættes link til politikken, når den er vedtaget. I forhold til anvendelsen af de fraflyttede ældrecentre har byrådet tidligere besluttet, at disse skal sælges. Generelt er der meget få sager vedrørende yngre handicappede med behov for en plejebolig. I en kommune af Odders størrelse er der principielt 2 muligheder. I helt særlige tilfælde kan man tilbyde en plads på et af kommunes plejecentre, eller der kan foretages en ombygning af den unges nuværende bolig, såfremt dette er muligt og hensigtsmæssigt. Alternativt tilbydes en passende bolig uden for kommunen. Forvaltningen finder, at det af redegørelsen under overskriften Fritid og Kultur i blokken Mål for udvikling / Befolkning og service / Turisme, kultur og fritid klart fremgår, at byrådet ikke betragter kommunens kultur- og fritidsaktiviteter bare som en vare i turisterhvervet. Kommunen arbejder for tiden på at færdiggøre henholdsvis en ny Fritids- og kulturpolitik og en ny Turismestrategi. På den baggrund foreslår forvaltningen, at kommuneplanens afsnit om Turisme, kultur og fritid deles i to selvstændige afsnit: Fritid og kultur og Turisme. Forvaltningen deltog i idé-seminaret i Pakhuset. Efter forvaltningens opfattelse endte seminaret ikke med, at der blev truffet nogle egentlige konklusioner. Forvaltningen foreslår, at der i forbindelse med den kommende detailplanlægning af den vest- og nordvestlige del af Odder tænkes i energirigtige helheder for nye bebyggelser, ligesom der forsøgsvist arbejdes med bæredygtighed i planlægningen. Erfaringerne kan derefter indarbejdes ved en senere revision af kommuneplanen. Forvaltningen foreslår, at redegørelsens skema under afsnittet Veje i blokken Bebyggelse & Trafik / Trafik suppleres med oplysninger om, at en vestlig omfartsvej vil aflaste Rathlausdal Allé. Forvaltningen finder idéen med et katalog over boformer/-typer god. Forvaltningen kan ikke anbefale forslaget om at bibeholde den gamle kommuneplans rammeområder i de mindre bysamfund. Med forslaget til Kommuneplan har byrådet valgt, at det primært er i Odder, Hov og Saksild, at boligudviklingen skal foregå. I kommunens øvrige byer skal der støttes op om initiativer, men byerne skal ikke være indsatsområder. Såfremt byrådet beslutter at bibeholde nogle eller alle de udtagne rammeområder, skal de nyudlagte rammeområder i f.eks. Odder og Saksild reduceres tilsvarende. En afgørende forudsætning for at Miljøministeriet ikke har nedlagt veto mod planforslaget er, at der ikke inddrages mere areal til byudvikling, end hvad forslaget muliggør. 21

61 Med planen Odder Midtby - helhedsplaner og temaplaner vedtog byrådet i 2002 en plan for midtbyen. Planen er senest fulgt op med en detailplan for indretningen af Polititorvet, som blev vedtaget i Teknisk Udvalg i februar I august 2008 vedtog Byrådet nye og ensartede regler og takster for hele kommunen for brug af og indbetaling til P-fonden. Parkeringsfonden er etableret med hjemmel i byggeloven for at give mulighed for at skaffe parkeringspladser til ejendomme, som i forbindelse med opførelse eller ændret anvendelse ikke selv kan etablere de nødvendige pladser på egen grund. Ved indbetaling til den kommunale parkeringsfond køber ejendommen sig fri af forpligtigelsen. Kommunen skal herefter senest indenfor en periode på 5 år skaffe de nødvendige pladser i rimelig nærhed af ejendommen. Hvis parkeringspladserne skal være offentligt tilgængelige betales kun halvt bidrag. Der er således mulighed for at bruge parkeringsfonden til at skaffe parkeringspladser, der er offentlig tilgængelige, men det skal ske under hensyntagen til de ejendomme, som har indbetalt til fonden. Kommunen har således ikke ensidigt mulighed for at bruge fondens midler til at styrke detailhandlen. Spørgsmålet om etablering af en satellitby ved Assedrup er interessant, men bør efter forvaltningens opfattelse henvises til en senere revision af kommuneplanen. Forvaltningen finder, at det på sigt bør overvejes at igangsætte en samlet planlægning for alle kommunens oplandsbyer vedr. bevaring, udbygning, trafikbetjening m.v. Erhvervsudviklingen er over de seneste år ganske rigtigt primært sket inden for håndværk, detailhandel og liberale erhverv som undervisning, service/forretningsservice og engroshandel og dermed også de nævnte områder som kreative og videnbaserede erhverv. Der er al mulig grund til at forvente, at de kommende års udvikling også primært vil være inden for disse erhverv. En del af virksomhederne inden for disse områder har allerede til huse i kontor- eller erhvervshuse som f.eks. Kontorhuset Banegårdsgade, Auriga Erhverv på Åbygade, Boulevardhuset (tidl. Landbrugsrådgivningen), BF Erhverv på Knudsminde, BF Erhverv II på Rønhøjvej og Bordings administrationsbygning på Skovdalsvej. Der er med andre ord flere private fællesskaber, der allerede opfylder det foreslåede formål. Forvaltningen kan anbefale, at mulighederne for at fastholde og udvikle handlen i oplandsbyerne drøftes. Det vil dog i sidste ende være rent forretningsmæssige forhold, der bliver afgørende. En drøftelse af mulighederne ændrer næppe ret meget på den overordnede tendens, idet der landet over sker en centralisering af handel i stadig større enheder - oftest i kædebutikker. Vareleveringscentral for nethandel, vareudbringning og færdigmad er nævnt som muligheder for udvikling af handlen i oplandsbyerne. Disse og andre emner kan indgå i en drøftelse af mulighederne, men det er områder, hvor der ikke i forvejen er ret gode erfaringer, og hvor rent forretningsmæssige overvejelser gør det usandsynligt, at det i sig selv kan være med til at fastholde eller udvikle handlen i oplandsbyerne. Hidtil har der ikke været politisk opbakning til nedsættelse af lokale, kommunalt forankrede råd i de enkelte landdistrikter, da det er vurderingen, at de lokale foreninger, som allerede findes i byerne i landdistrikterne dækker behovet. Forvaltningen har af flere omgange drøftet spørgsmålet om betjeningen af landdistrikterne i Odder med kollektiv trafik med Midttrafik. I den forbindelse er det klarlagt, at Regionens forpligtigelser i forhold til den kollektive trafik primært er at sikre kørslen mellem kommunernes største byer. Derfor er det udelukkende en kommunaløkonomisk prioritering, i hvilket omfang og hvordan kommunens landdistrikter og mindre bysamfund skal betjenes med kollektiv trafik. 22

62 Det foreslås at indsætte et link fra afsnittet Bebyggelse & Trafik / Forebyggelse af miljøkonflikter / Afstande mellem boliger og erhverv til kommunens kort, der viser de landbrugsejendomme, der ikke bør bygges tættere på end 300 m. Efter udløb af offentlighedsfasen for kommuneplanen har forvaltningen indbudt og afholdt møde med repræsentanter fra Odder-egnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur, herunder Kultur og Miljølisten samt Odder Museum. Inden mødet havde forvaltningen gennemgået kulturmiljøerne i kommuneplanforslaget og fundet samt rettet enkelte fejl. På mødet foreslog forvaltningen derfor, at parterne herefter i samarbejde gennemgik materialet med henblik på at rette eventuelt yderligere fejl. Det ønskede de indbudte parter ikke, idet de henviste til, at de savner kriterier for udpegningen. Parterne finder på den baggrund, at udpegningen er præget af tilfældigheder og ikke er fagligt funderet. Repræsentanterne fra Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur ønskede på den baggrund kulturmiljøerne taget ud af kommuneplanen. Forvaltningen kan ikke anbefale, at kulturmiljøerne udtages af kommuneplanen, dog undtaget Amstrup ladeplads og 3 stjerneudstykninger ved Saksild, Nølev og Torrild. Samtidig foreslås kulturmiljøet omkring Tunø kirke medtaget efter ønske fra Beboerforeningen på Tunø. Det er et statsligt krav og dermed også en forudsætning for at få Regionplan 2005 s retningslinjer for Bevaringsværdige kulturmiljøer ophævet, at kommuneplanen indeholder en udpegning af kulturmiljøer såvel i det åbne land som i byerne. Hertil kommer, at kulturmiljøerne og retningslinjen herfor i kommuneplanen er en videreførelse af retningslinjen i Regionplan 2005 og dermed amtets kriterier for udpegning af kulturmiljøer. Dog har kommunen valgt at supplere amtets udpegning af kulturmiljøer med en udpegning af de lokale kulturmiljøer, som falder ind under kriterierne. I forlængelse af vedtagelsen af Kommuneplan kan der arbejdes videre med udpegningen af kulturmiljøer i en temaplan. Målet med temaplanen kan bl.a. være at forbedre den første udpegning med mere detaljerede beskrivelser af enkelte miljøer og deres værdier. Se ad. 19, ad. 20 og ad Bemærkninger af 24. feb fra Den Økologiske Have, v./ Elin Kyhl Svendsen, Rørthvej 132, dok. nr elin@ecogarden.dk Bestyrelsen for Den Økologiske Have finder: Det er uhensigtsmæssigt at udlægge areal til boligformål umiddelbart syd for Den Økologiske Have, dels fordi boligområdet kommer til at ligge tæt på den planlagte østlige omfartsvej, dels fordi det placeres, hvor der naturligt kan anlægges et stisystem til Maltheseje. Såfremt byrådet fastholder det planlagte byvækstområde 1.B.44, bør boligområdet kun indeholde CO 2 neutrale huse eller energiproducerende huse, så der kan opstå en synergieffekt i forhold til Den Økologiske Have. Bestyrelsen vurderer, at hele Maltheseje-projektet er så væsentligt et byudviklingsprojekt, at det bør indarbejdes i kommuneplanen. Den Økologiske Have ønsker sig i den forbindelse: - stisystem fra Odder bymidte til Den Økologiske Have og Maltheseje - rådighed over den lille skov tæt på det sydøstlige hjørne af Den Økologiske Have, som kan gøres til skovbiotop og oplevelsessted med anlæggelse af sti i højde med træernes kroner. Ad. 34. Forvaltningens bemærkninger Det er forvaltningens anbefaling, at der ved udlæg af nye boligområder sikres en god og fremkommelig infrastruktur, der forbinder byen med det åbne land og synlige attraktioner som eksempelvis Den Økologiske Have. Rammeområde 1.B.44 beliggende mellem Den Økologiske Have og Stenslund Skov udgør ca. 3 ha. Forvaltningen forslår, at ønsket om at få rådighed over f.eks. Stenslund Skov indtænkes i forbindelse med realiseringen af byggeri (lokalplanlægning). 23

63 Hvad angår energistandarder for ny bebyggelse, anbefaler forvaltningen, at der ved udarbejdelse af lokalplaner tænkes i energirigtige helheder. Som eksempel kan nævnes, at Odder by forsynes af fjernvarme fra Varmeplan Århus. Det er planen, at fjernvarmen herfra skal være CO 2 neutral senest i år Lavenergibygninger kan i dag etableres med varmepumper til supplering af varmeforbruget og varmt brugsvand. Varmepumper kører på el, der ved produktionen langt fra er CO 2 neutralt. Ved ny bebyggelse i et forventet CO 2 neutralt fjernvarmeforsyningsområde er løsningen derfor ikke altid de højeste energistandarder for den enkelte bygning. Idéerne om en synergieffekt mellem et CO 2 neutralt eller ligefrem energiproducerende boligområde og Den Økologiske Have er en spændende idé og foreslås medtaget ved en senere realisering af bebyggelse i rammeområde 1.B Indsigelse af 24. feb fra Randlev Skole, Eriksmindevej 13, Randlev, v./jan Gall dok. nr rikke.nyborg.jensen@odder.dk Skolebestyrelsen gør indsigelse mod, at Boulstrup ikke længere er udpeget som lokalcenterby, at 2 byvækstarealer (rammeområde 4.B.2 samt del af 4.E.3) er udtaget af kommuneplanforslaget. Boulstrup er et attraktivt bosætningssted for børnefamilier med sikker skolevej til Randlev Skole. Ad. 35. Forvaltningens bemærkninger Der henvises til besvarelsen under ad Bemærkninger af 24. feb fra Poul Henning Jensen, Smedegade 14, Ørting, Odder dok. nr Trafik: etapeopdeling af østlig omfartsvej. 1. etape fra Hovvej til Rude Havvej gennemføres i 2010 mhp. aflastning af trafikken gennem byen 2. etape fra Rude Havvej til Århusvej ved Tvenstrup 3. etape fra Hovvej til Horsensvej Horsensvej syd for Ørting: etablering af tunnel for at skabe en sikker skolevej via sti fra Smedegade. Bebyggelse: Der skal udlægges 2 perspektivarealer til fremtidig boligudvikling i Ørting dels i fortsættelse af Smedegade-udstykningen til Langager med tilhørende vejforbindelse, dels nord for Havrevænget. Sommerhusbebyggelse: Alle udlagte sommerhusområder i Amstrup skal udnyttes til bebyggelse, og der bør udlægges perspektivareal til sommerhuse i forlængelse af Amstrup Ege udstykningen ned til Amstrup mose. Ad. 36. Forvaltningens bemærkninger Bemærkningerne vedr. den østlige omfartsvej er noteret. Forslaget om sikker skolevej i Ørting indgår i arbejdet med trafiksikkerhedsplanen, idet der i planen vil blive opsat mål for indsatsområder bl.a. på baggrund af de modtagne forslag om tiltag til forbedret trafiksikkerhed i kommunen. Der udarbejdes forslag til prioriteringsliste over tiltag, der skal udføres. Med kommuneplanforslaget har byrådet valgt, at det primært er i Odder, Hov og Saksild boligudviklingen skal foregå. I kommunens øvrige byer skal der støttes op om initiativer, men byerne skal ikke være indsatsområder. Derfor kan forvaltningen ikke anbefale udlæg af nye perspektivarealer som foreslået. Se ad. 16, ad. 37 og ad

64 Vedr. Amstrup henvises i øvrigt til besvarelsen under ad Bemærkninger af 24. feb fra Sven Eric Bisgaard Jensen, Århusvej 90, Odder dok. nr Sven Eric Bisgaard Jensen foreslår, at rammeområde 1.E.11 udvides mod nord med matr. nr. 112 e, Odder by, Odder. Herved skabes mulighed for at planlægge for detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper. Bisgaard ejer ejendommen og er interesseret i at sælge den. Ad. 37. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen kan ikke anbefale forslaget først og fremmest af landskabelige grunde, men hertil kommer, at det har været af afgørende betydning, for at Miljøministeriet ikke har nedlagt veto mod kommuneplanforslaget, at der ikke inddrages mere areal til byudvikling, end hvad kommuneplanforslaget muliggør. Se også ad. 16, ad. 36 og ad Bemærkninger af 25. feb fra Tunø Beboerforening, v. Jørgen Hastrup, Hovedgaden 80, Tunø dok. nr mail: j.hastrup@mail.dk Tunø Beboerforening: opfordrer til at der langs øens cykel- og vandreruter opsættes affaldsspande samt etableres et toilet på Stenkalven, så øen kan holdes ren hilser det foreslåede arealudlæg til nye boliger (9.BL.2) nord for Grøvten 20 velkommen ønsker at Odder Kommune arbejder for etablering af 5-7 nye sommerhusgrunde på Stenkalven. I den forbindelse anmodes kommunen om at kontakte fredningsmyndigheden mhp. at foretage tilpasninger af øens fredning fra 1965 foreslår at der i planperioden vises på kort og indarbejdes en mindre udvidelse af lystbådehavnen mod syd påpeger Tunø-færgen som øens livline og vigtigheden af Tunboernes adgang til den kollektive bustrafik fra Hov til Odder og Skejby Sygehus og retur til færgen ønsker mulighederne for udpegning af et mindre areal til opstilling af vindmøller på Tunø undersøgt - evt. hvor der tidligere har stået 2 mindre møller. Beboerforeningen vil gerne profilere Tunø som grøn ø ønsker Tunø Kirke tårn/fyrtårn samt miljøet omkring kirken optaget i kommuneplanen som bevaringsværdigt kultur- og bymiljø gør opmærksom på at kommuneplanforslaget mangler konkrete anvisninger på fremtidssikring af Tunø i forhold til vandstandsforhøjelse og klimaændringer. Ad. 38. Forvaltningens bemærkninger Opsætning af affaldsspande og bænke langs øens stier samt etablering af toilet på Stenkalven vurderes ikke at være et kommuneplanspørgsmål. I forbindelse med Miljøministeriets udlæg af nye sommerhusgrunde i Danmarks yderområder søgte Odder Kommune i 2007 By- og Landskabsstyrelsen om tilladelse til at udlægge 15 nye sommerhusgrunde på Tunø (10 på Stenkalven og 5 ved Revet) dels af hensyn til den lokaløkonomiske vækst, dels for at fastholde og udvikle ø-samfundet. Odder Kommune vurderede, at det ansøgte ville være i overensstemmelse med fredningen fra 1965, der omfatter det meste af Tunø. Det var By- og Landskabsstyrelsen ikke enig i. Teknisk Forvaltning vurderer, at en imødekommelse af ønsket om flere sommerhusgrunde ikke er realistisk. 25

65 Forvaltningen finder, at en markering af mulighed for udvidelse af Tunø havn ikke kan angives præcist på kort på nuværende tidspunkt. Midttrafik er opmærksom på ønsket om, at der i højere grad tages højde for Tunø-færgen i planlægningen af rute 103. Midttrafik har oplyst, at der arbejdes for en forlængelse af rute 103 til Århus Nord (Skejby Sygehus). Kommunen har meddelt trafikselskabet, at det er vigtigt, at rute 103 returnerer til Hov til sidste færgeafgang til Tunø om eftermiddagen. Opstilling af 2 vindmøller på Tunø kan ikke imødekommes i henhold til lovgivningen omkring kystnærhedszonen og fredningen fra 1965 vedrørende øens landskabelige herlighedsværdier. Forvaltningen har forståelse for Tunø s ønske om at være en grøn ø, der ikke belaster miljøet og klimaet med CO 2 - udslip, og at vindmøller fremover skal være med til at dække en stor del af landets energibehov. Det er en forglemmelse fra forvaltningens side, at det kulturhistoriske miljø omkring Tunø kirke ikke er medtaget. På den baggrund foreslås, at det indarbejdes i kommuneplanen. Kommuneplanen indeholder ikke konkrete anvisninger på, hvordan kommunen fremtidssikrer sig mod den relative havstigning som følge af land- og vandstandsændringer. I den fremtidige kommune- og lokalplanlægning vil der så vidt muligt blive foretaget foranstaltninger til imødegåelse af konsekvenser af de forventede klimaændringer, jf. kommuneplanforslagets afsnit om klimaændringer. 39. Bemærkninger af 25. feb fra Danske Handicaporganisationer - Odder, v. Tom M. Jensen dok. nr mail: tom.m.jensen@gmail.com Danske Handicaporganisationer: efterlyser tidssvarende plejeboliger til unge handicappede i Odder, så de fortsat kan bo i nærheden af deres familier i Odder. Det er ikke rimeligt, at de enten skal sendes ud af kommunen eller bor blandt ældre mennesker, som de har meget lidt tilfælles med! finder at alle mennesker har behov for at komme ud i naturen. Derfor foreslås, at alle stier gøres tilgængelige også mennesker i kørestol og blinde. Ad. 39. Forvaltningens bemærkninger Generelt er der meget få sager vedrørende yngre handicappede med behov for en plejebolig. I en kommune af Odders størrelse er der principielt 2 muligheder. I helt særlige tilfælde kan man tilbyde en plads på et af kommunes plejecentre, eller der kan foretages en ombygning af den unges nuværende bolig, såfremt dette er muligt og hensigtsmæssigt. Alternativt tilbydes en passende bolig uden for kommunen. 40. Bemærkninger af 25. feb fra Peter Risvig, Jordsteds Ager 29, 8300 Odder dok. nr og dok. nr mail: peter.risvig@mail.dk Peter Risvig: mangler en strategi for trafiksikkerhed, der tænkes specielt på børn og unge, der skal fra den vestlige del af byen til fritidsaktiviteter i Spektrum, da trafikken på Parkvej/Rådhusgade er farlig der mangler en dagligvarebutik i vestbyen, der ønskes en tidsplan for, hvornår der kan skabes mulighed for etablering af en sådan, da det er ufornuftigt at starte bilen for at hente varer nede i byen og en butik i vestbyen kan nedsætte de trafikale problemer i midtbyen. Ad. 40. Forvaltningens bemærkninger Ønsket om etablering af niveaufri overgang mellem vest- og østbyen, så børn og unge fra den vestlige bydel kan cykle og gå sikkert til fritidsaktiviteter i Spektrum, vil blive medtaget i listen over ønsker om trafiksikkerhedsforbedrende tiltag i forbindelse med trafiksikkerhedsplanen. Kommunen påbegyndte i 26

66 november 2008 udarbejdelsen af en trafiksikkerhedsplan, der sendes i høring i august - september 2009 og forventes vedtaget af byrådet i december Visionen er, at kommunen skal være sikker at færdes i, hvad enten man færdes på cykel, til fods eller i bil, og at antallet af dræbte og hårdt kvæstede i trafikken skal reduceres til nul. Trafiksikkerhedsarbejdet baseres på et tværgående samarbejde mellem relevante aktører - politiet, skoler, køreskoler, handelsstandsforening, borger- og brugergrupper, handicapforening, pensionistforeninger og trafikteknikere. Trafiksikkerhedsplanen skal kortlægge ulykkerne i kommunen, opsætte mål for indsatsområder samt opstille forslag til prioriteringsliste over tiltag, der skal udføres. Med bestemmelserne for rammeområde 1.B.38 beliggende nord for Vestermarken er åbnet mulighed for at etablere butikker til lokalområdets forsyning. Butikker må have et samlet areal på m 2. Butiksstørrelsen for den enkelte butik må maksimalt være m 2. I strukturplanen for området er der afsat areal til butikker ud mod Vestermarken. Der er p.t. ingen tidsplan for etablering af butikker på arealet. 41. Indsigelse af 25. feb fra Venstre i Ørting-Falling-Alrø, Assebækvej 1a, Falling, Odder dok. nr mail: knud.appel@odder.dk dok. nr mail: spt@dif.dk Steen Petersen, Horsensvej 143, Ørting, Odder Venstres vælgerforening i Ørting-Falling-Alrø gør indsigelse mod: at der i Ørting ikke i lighed med de fleste andre lokalcenterbyer i Odder Kommune er udpeget et perspektivareal til muligt fremtidig boligområde, da det signalerer udvikling og opbakning til skole, institutioner m.m. Det foreslås at udpege areal sydvest for den nuværende udstykning i Ørting. at der ikke er udpeget et eller flere vindmølleområder i kommunen, da det er vigtigt for at nedbringe CO 2 udledningen. Ad. 41. Forvaltningens bemærkninger Med kommuneplanforslaget har byrådet valgt, at det primært er i Odder, Hov og Saksild, at boligudviklingen skal foregå. I kommunens øvrige byer skal der støttes op om initiativer, men byerne skal ikke være indsatsområder. Se også ad. 16, ad. 36 og ad. 37. Byrådet har tidligere tilkendegivet, at med de vindmøller, der er opstillet i kommunen og statens 10 vindmøller på havet ved Tunø, har kommunen bidraget med sin part. Det er nu over 10 år siden. Forvaltningen foreslår, at det overvejes at udarbejde et nyt kommuneplantillæg for vindmøller i forlængelse af Kommuneplan I givet fald bør det ske i samarbejde med Statens Vindmøllekontor. Umiddelbart vurderer forvaltningen dog, at det vil blive vanskeligt at finde yderligere, egnede områder til vindmøller grundet kommunens kystnærhed og landskab. 42. Bemærkninger af 25. feb fra Niels Rosenberg og Hans Midtgaard, Odder Byråd dok. nr mail: niels.rosenberg@odder.dk og hans.midtgaard@odder.dk Niels Rosenberg og Hans Midtgaard, byrådsmedlemmer for Konservative: ønsker sommerhusområdet ved Amstrup udtaget af Kommuneplan , fordi kommunen er godt dækket ind med det kommende sommerhusområde ved Kystvejen i Saksild. foreslår at det udtagne 2,1 ha. store rammeområde til boligformål i Boulstrup (rammeområde 4.B.2) udlægges til perspektivareal. Ad. 42. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen anbefaler, at sommerhusområdet ved Amstrup fastholdes. Begrundelsen er, at kommunen skal udnytte muligheden for etablering af sommerhusudstykningen, da der i henhold til Planlovens 5b, stk. 3, ikke kan udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, hvilket vil sige 3 km fra kysten. Se i øvrigt ad. 23 under Amstrup. 27

67 Perspektivarealer angiver den kommende vækstretning, når de udlagte rammeområder i kommuneplanen er udbygget. Byrådet har i kommuneplanforslaget lagt op til, at Boulstrup ikke længere skal betegnes som lokalcenter by. Udtagningen af rammeområde 4.B.2 begrundes endvidere i jordforurening ved SL Rens. På den baggrund anbefaler forvaltningen, at rammeområde 4.B.2 ikke udlægges som perspektivareal til boligformål. Se endvidere ad Indsigelse af 25. feb fra Hou Fællesforum, Lærkevej 48, Hou, 8300 Odder dok. nr mail: markfoged@jensen.mail.dk Jon Jensen gør på vegne af Hou Fællesforum: indsigelse mod at kommuneplanen kun friholder et minimum 5 m bredt areal langs vestkajen til promenade. Hou Fællesforum mener, at arealudlægget skal være minimum 15 m, så der også er plads til borde og bænke på arealet. opmærksom på at når den røde toiletbygning fjernes, er det nødvendigt, at der atter etableres nye centralt beliggende offentlige toiletter til de mange besøgende og turister på havnen opmærksom på at Caféen bør udpeges som et bevaringsværdigt kulturhistorisk miljø, der skal videreføres i sin nuværende form indtil andet etablissement med tilsvarende kvaliteter er etableret. Caféen er et samlingspunkt og en dynamo for havnen og hele Hov. opmærksom på at Værftet med beddingsanlæg også bør udpeges som et bevaringsværdigt kulturhistorisk miljø, da bygningerne understreger Hov som en fiskerby, hvor der blev bygget mange skibe. Ad. 43. Forvaltningens bemærkninger Af rammebestemmelsen for 5.BE.1 fremgår, at der skal friholdes et areal langs promenaden med minimum udlæg på 5 m. Arealudlægges størrelse stammer fra Hov Havneforums endelige udtalelse af 7. juli 2006 vedr. indholdet af kommuneplantillæg nr. 37, der har dannet grundlag for byfornyelsesprojektet på Hov Havn. Der er således tale om en direkte indarbejdelse af teksten fra kommuneplantillægget i kommuneplanforslaget. Forvaltningen kan ikke anbefale, at minimumskravet i rammebestemmelsen øges. Den endelige fastlæggelse af arealudlægges rigtige størrelse bør afvente den videre lokalplanlægning. Da der er tale om et mindstekrav, kan byrådet fastlægge et øget arealudlæg i forbindelse med lokalplanlægningen, såfremt detailplanlægningen viser et behov herfor. At Værftet med beddingsanlæg ikke fremgår af kortet er en fejl. Det skal indgå som en del af det kulturmiljø, der er udpeget omkring Strandgade i Hov. Forvaltningen anbefaler, at fejlen rettes på kortet til retningslinjer for kulturmiljøer. 44. Bemærkninger af 25. feb fra SF Odder, Asylgade 29, 8300 Odder dok. nr mail: sanne.rubinke@mail.dk SF Odder har følgende kommentarer til Forslag til Kommuneplan Byudvikling Saksild: perspektivareal ved Saksild afgrænses mod øst, så det flugter med storparceller. Afgrænsningen markeres vha. beplantning eller skov ved henholdsvis boligområde og sommerhusområde ved planlægning af nyt sommerhusområde bør der reserveres plads til udvidelse af campingpladsen der bør udlægges areal til offentlig p-plads mellem campingplads og nyt sommerhusområde Byudvikling Odder nordvest respektzonen omkring Stampmøllebæk og ådalen bør være større og bredere Kollektiv trafik: kollektiv trafikdækning af de mindre bysamfund i kommunen kan formentlig mest hensigtsmæssigt og miljømæssigt ske med en form for telebusordning der bør sikres bedre pendlingsmuligheder med kollektiv trafik fra Odder til Skanderborg og Horsens Forebyggelse af miljøkonflikter: 28

68 det er ikke nok at tilstræbe eller arbejde for. Der bør stå sikre alle relevante steder man skal kunne opholde sig i sin bolig og med åbne vinduer uden gener fra støj og os. Støjgrænser skal overholdes ved lokalplangrænsen og ikke ved boligens facade afsnit om retningslinjer er meget tabel-tungt. Skal de alle oplistes? Drikkevand: planerne om skovrejsning over drikkevandsområdet ved Boulstrup anbefales realiseret snarest Råstofindvinding: vi vil sikre ikke blot arbejde for Landbrug: mål: Slet sidste sætning i 3. punkt: hvor det kan forenes med landbrugsdriften. Ellers er målet uden værdi Turisme, kultur og fritid: de gamle udlæg til sommerhusområder ved Amstrup bør udtages. Naturværdierne skal bevares Tekniske anlæg: hele målafsnittet bør skrives om, da tekniske anlæg, der tilgodeser miljøet, skal fremmes flere arealudlæg til vindmøller i kommunen Diverse bemærkninger: udarbejdelse af plan for nedbringelse af CO 2 i kommunen plus alt nybyggeri skal være lavenergi 4 spørgsmål: omfartsvej uden om Torrild foretrækkes erhvervsområdet mellem Ballevej og Stampmøllevej kan gerne ændres til boligområde natursti fra Odder - Norsminde bør realiseres 3 konkrete landbrug: Hedegården, Alrø: De nævnte 20 m bræmmer bør være dyrkningsfri Petersminde: Gyllen foreslås separeret på ejendommen er engarealerne langs Rævs Å klart definerede og afgrænsede og hvad er præcist tilladt på disse enge? Nølev Østergård: Her stilles krav til ammoniakfordampning/lugtgener. Gælder det for ovennævnte? Generelt til landbrug: Vi administrerer efter en 300 m zone til beboelse. Byrådet vedtog engang en 500 m zone som anbefalelsesværdig? Ad. 44. Forvaltningens bemærkninger Saksild er udpeget som et af kommunens byvækstområder. Derfor anbefaler forvaltningen, at perspektivarealet fastholdes som en funktionel og naturlig byudviklingsretning. Såfremt perspektivarealet i Saksild udtages, skal der enten markeres en anden fremtidig vækstretning eller træffes beslutning om, at Saksild ikke skal udbygges yderligere for nuværende. Den efterspurgte tydelige afgrænsning af boligområder og sommerhusområde med beplantning skal afklares i forbindelse med lokalplanlægningen. Eventuelt nyudlæg af skov bør afvente en senere temaplan for skovrejsning. Forvaltningen kan anbefale, at der arbejdes for en udvidelse af Saksild Campingplads sydvest for pladsen. Samtidig kan muligheden for at udlægge en offentlig P-plads til strandparkering mellem campingplads og det nye sommerhusområde undersøges. I den videre planlægning for området omkring Stampmøllebækken forudsættes der generelt taget hensyn til områdets landskabskarakter i relation til placering af bebyggelse og beplantning. Først og fremmest er der med udlæg af det rekreative område 1.RE.7 friholdt en bred kile omkring selve Stampmøllebækken. Hensigterne for bevaring af områdets naturværdier er beskrevet i notat vedrørende rekreativt område ved Stampmøllebæk, se dok. nr Bebyggelse vil blive foreslået placeret, så dalskråningerne bevarer deres åbne karakter. Det kan f.eks. ske ved at fastlægge byggefelter til eksempelvis villabebyggelse uden synlige skel mellem de enkelte grunde. Denne åbenhed 29

69 kan understreges af grønne kiler fra de nye bebyggelser og ned mod Stampmøllebækken. Der kan endvidere fastsættes klare bestemmelser for en eventuel lav, spredt beplantning på skråningerne. Spørgsmålet om kollektiv trafikbetjening af kommunens landdistrikter har i flere omgange været drøftet med Midttrafik. Regionen har vedtaget en effektivisering af de regionale ruter til bl.a. Horsens og Skanderborg og har meddelt, at Regionens forpligtigelser i forhold til den kollektive trafik primært er at sikre kørslen mellem kommunernes største byer. Regionen fastholder, at betjening af Gylling og Falling er en kommunal opgave. Det er ligeledes udelukkende Odder Kommune, der står for den lokale kollektive trafikbetjening (skolebusser og bybussen) samt omfanget af denne i Odder, de mindre bysamfund og landdistrikterne. Hvis der skal indsættes telebusordning i kommunen, er det kommunen, der skal finansiere og bestille den hos Midttrafik. Afsnittet om forebyggelse af miljøkonflikter beskriver byrådets målsætninger for området. Da der er tale om målsætninger finder forvaltningen, at ordvalgene er hensigtsmæssige og retningsgivende. Problemer som følge af etablering af støjende virksomheder eller lignende løses generelt efter miljøbeskyttelsesloven. Problemer med trafikstøj søges løst gennem planlægningen. Som udgangspunkt skal støjgrænserne for vej- og jernbanestøj overholdes i hele lokalplanområdet. Der kan dog i lokalplaner fastlægges delområder, der ikke er støjfølsomme. Eksempelvis parkerings- og fortovsarealer. Forvaltningen foreslår, at skemaerne fjernes fra afsnit om vej- og jernbanestøj og afsnit om virksomhedsstøj. I stedet foreslås, at retningslinjerne henviser til de enhver tid gældende vejledninger om støjgrænser. Afsnittet om råstofindvinding beskriver byrådets målsætninger for området. Da der er tale om målsætninger finder forvaltningen, at ordvalgene er hensigtsmæssige og retningsgivende Forvaltningen foreslår, at formuleringen i målsætning om, at byrådet vil arbejde for at fremme anlæg af småbiotoper i jordbrugsområder, hvor det kan forenes med landbrugsdriften, fastholdes for at signalere, at forudsætningen for at der etableres småbiotoper på arealer i landbrugsdrift er dialog med de enkelte lodsejere. I henhold til planlovens 5b, stk. 3 kan der ikke udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Forvaltningen anbefaler derfor at fastholde kommuneplanens rammeområde 6.S.2. og 6.S.4. Diskussionen om hvilke typer af tekniske anlæg der bør fremmes i kommunen anbefales evt. taget op i en selvstændig temaplanlægning i forlængelse af kommuneplanarbejdet. Spørgsmålet om at fremtidige lokalplaner skal angive, at alt nybyggeri i kommunen skal være lavenergi og fremme af 0-energi løsninger foreslås taget op i forbindelse med de kommende lokalplaner. Se endvidere Ad. 23. Der ligger på Hedegården, Petersminde og Nølev Østergård en miljøgodkendelse fra kommunen og en VVM redegørelse fra Århus Amt. Disse afgørelser er retsbeskyttede og gælder indtil de pågældende landbrug søger om en ny miljøgodkendelse eller deres eksisterende miljøgodkendelse skal revurderes efter maksimalt 8 år. De foreslåede ændringer kan således ikke optages i kommuneplanen. Definition af engarealer kan ses på kommunens WEB-GIS under Naturbeskyttelse. 45. Indsigelse af 25. feb fra Saksild Ponyrideskole, Rudevej 120, Saksild dok. nr mail: raskthomsen@privat.dk v. Lotte Rask og Thomas Thomsen Lotte Rask og Thomas Thomsen ønsker det udlagte perspektivareal til boligformål i Saksild udtaget, så 30

70 den østlige byggelinje flugter med de eksisterende jordbrugsparceller i Østerlunden. Herved bevares det åbne kystlandskab, og der vil samtidig være en fornuftig afstand mellem boligområdet og Saksild Ponyrideskole, så der ikke skabes miljøkonflikter med kommende naboer. Ad. 45. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen vurderer, at de nyudlagte rammeområder 3.B.9, 3.B.10 og 3.B.11 fuldt ud kan imødekomme behovet for yderligere byggeri i Saksild som minimum de næste 12 år. Perspektivarealet angiver den videre vækstretning, når disse nyudlagte arealer er udbygget. Alternativet er at udtage perspektivarealet som ønsket og vælge en anden vækstretning eller allerede nu beslutte, at der med de seneste arealudlæg ved Saksild er fastlagt en maksimal udbygning for Saksild for nuværende. Forvaltningen anbefaler, at perspektivarealet fastholdes, da det vil være den naturlige vækstretning for Saksild. Begrundelsen er, at Saksild sammen med Odder og Hov er de byer, som byrådet med kommuneplanforslaget har valgt skal være de primære vækstområder i kommunen. 46. Bemærkninger af 25. feb, 2009 fra Dorte Alber, Assedrupvej 27, 8300 Odder dok. nr alber@mail.dk Dorte Alber ønsker: at der etableres en cykelsti langs Rude Havvej bl.a. af hensyn til de ca. 50 skolebørn, der cykler til skole, sports- og fritidsaktiviteter i henholdsvis Saksild eller Odder. at en eventuel cykel- og gangsti fra Odder langs Rude Havvej og ud til Norsminde anlægges som en asfalteret sti til gavn for alle, der færdes her til daglig samt turister og naturinteresserede. Ad. 46. Forvaltningens bemærkninger Etablering af cykelsti fra Odder, langs Rude Havvej til Norsminde er ikke medtaget i kommuneplanen, da der ikke er planlagt cykelsti på denne strækning. Bemærkningen er noteret som et ønske til forbedring af trafiksikkerheden og vil blive overvejet i forbindelse med arbejdet med trafiksikkerhedsplanen. Odder Kommune påbegyndte i november 2008 udarbejdelsen af en trafiksikkerhedsplan, der offentliggøres i august-september 2009 og forventes vedtaget af byrådet medio december Visionen er, at kommunen skal være sikker at færdes i hvad enten man færdes på cykel, til fods eller i bil og at antallet af dræbte og hårdt kvæstede i trafikken skal reduceres til nul. Trafiksikkerhedsarbejdet baseres på et tværgående samarbejde mellem relevante aktører - politiet, skoler, køreskoler, handelsstandsforening, borger- og brugergrupper, handicapforening, pensionistforeninger og trafikteknikere. Trafiksikkerhedsplanen skal kortlægge ulykkerne i Odder Kommune, opsætte mål for indsatsområder samt udarbejde forslag til en prioriteringsliste over tiltag, der skal udføres. På baggrund af planen vil der hvert år blive udarbejdet en prioriteringsliste over tiltag, der skal udføres. Prioriteringslisten udarbejdes ud fra en bruttoliste over alle modtagne forslag, som borgere og kommunen har om tiltag til forbedring af trafiksikkerheden i kommunen. 47. Bemærkninger af 25. feb fra Odder Strand Camping, Toldvejen 50, 8300 Odder dok. nr mail: info@odderstrandcamping.dk Anne-Grethe og Preben Christensen Odder Strand Camping beklager, at der ikke er indarbejdet en ca. 4 ha. stor udvidelse mod nord eller vest, da det er aftalt med Århus Amt i Dette ønskes medtaget i kommuneplan Campingpladsen er i dag på 160 enheder, men udviklingen fordrer pladser på enheder. Ad. 47. Forvaltningens bemærkninger Hele den foreslåede udvidelse af campingpladsen mod nord er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseslinjen administreres af Miljøcenter Århus. Forvaltningen anbefaler derfor, at sagen 31

71 klargøres med en evt. forudgående offentlig høring, hvorefter sagen sendes til Miljøcenter Århus med henblik på anmodning om stillingtagen til dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Byrådet kan herefter tage stilling til eventuelt udarbejdelse af et kommuneplantillæg for udvidelse af campingpladsen. 48. Bemærkning af 25. feb fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste dok. nr mail: Arsenalvej 55 C, 9800 Hjørring Forsvarets Bygningstjeneste har ingen bemærkninger til forslaget til Kommuneplan , da forsvarets skydebane med støjkonsekvenszone er medtaget i kommuneplanen. Ad. 48. Høringssvaret tages til efterretning. 49. Indsigelse af 25. feb fra Finn Holm, Rathlusgade 19, 8300 Odder samt 11 medunderskriver dok. nr Grundejerforeningen Havhusene har fremsendt 12 enslydende indsigelser mod, at der etableres en offentlig sti langs kysten fra Dyngby Hage til Odder Camping. Grundejerne er klar over, at den præcise linjeføring ikke er fastlagt, men ønsker ikke en sti placeret langs marken eller skråningen ud mod vandet. En ny vandresti langs vandet vil i øvrigt skade områdets dyreliv og fauna. Alle kan færdes langs strandbredden. Ad. 49. Forvaltningens bemærkninger Den omtalte vandrerute er en del af en national, rekreativ vandrerute, som følger kyststrækningen fra Århus til Horsens, hvor der er videre forbindelse med et stisystem ind mod Søhøjlandet. Nogle steder vil vandreruten ligge helt ud til kysten, andre steder kan det af forskellige årsager være hensigtsmæssigt, at ruten er trukket ind i landet. Mange steder vil vandreruten lægges på eksisterende stier og veje, andre steder vil det være nødvendigt at etablere nye stier. På nuværende tidspunkt er der ikke planlagt et endeligt forløb for ruten. Når der på et tidspunkt skal udformes en vandrerute, vil det ske med respekt for både natur- og borgerinteresser samt efter forudgående tæt dialog med lodsejerne, men også med interesseorganisationer og andre myndigheder. 50. Ændringsforslag af 25. feb fra Advokathuset Odder, Holsteinsgade 19, Odder dok. nr mail: mdc@advohus.dk att. Marianne Dam Christensen Advokathuset anmoder på vegne af Odder Højskole om, at boligen Rørthvej 38 (matr. nr. 23ca Odder by, Odder) overføres fra område 1.OF.4 til 1.B.4. Grunden er, at ejendommen hermed er sikret til boligformål. Ad. 50. Forvaltningens bemærkninger Ejendommen, der er frastykket Odder Højskoles ejendom, er solgt til tredjemand og bebygget med et parcelhus. Partiel byplanvedtægt nr. 26, der gælder for det offentlige område, indbefatter Odder Højskole, Frikirken, Fabos, Stenslundcentret, Gymnasiet m.m., men dækker ikke matr. nr. 23ca, Odder by, Odder. På den baggrund er det forvaltningens opfattelse, at ejendommen naturligt hører under kommuneplanens rammeområde 1.B Bemærkninger af 25. feb fra Landboforeningen Odder-Skanderborg, Boulevarden 13, dok. nr , dok. nr , dok. nr , dok. nr , dok. nr , dok. nr mail: hks@dlmo.dk att. Helge Kjær Sørensen landboforeningen er enig i målet om sikring af mulighed for at drive rationelle og bæredygtige landbrug 32

72 foreningen er endvidere enig i de udstukne retningslinjer vedr. jordbrugsområderne og bestemmelserne omkring hensyntagen til miljø-, natur-, klimakrav og byudvikling det er vigtigt, at der tages højde for strukturudviklingen i landbruges, der fremover kendetegnes af 5 typer: industrialiserede husdyrbrug, store plantebrug, nicheproducenter, andet erhverv på landet og deltidslandmænd foreningen mener ikke, det er relevant at opretholde skovrejsningsområdet ved Bovlstrup efter, at Århus Amt udarbejdede en indsatsplan for grundvandet, der viste, at behovet for beskyttelse af grundvandet var få dyrkningsrestriktioner i området foreningen støtter, at kommunen er aktiv omkring opretholdelse af ådalen fra Norsminde til Horsens Fjord som enge, hvor der er mulighed for afgræsning og høslæt. foreningen anbefaler naturstien fra Odder til Norsminde Fjord. Dog er det vigtigt, at lodsejerne snarest kontaktes for at få indflydelse på stiens tilblivelse. Kommunen bør overveje at få yderligere en natursti fra sammenløbet af Odder Å og Rævs Å mod Rørth til jordene ved Maltheseje, hvorfra stien kan bøje af ind mod Odder centrum, forbi Den Økologiske Have. Undervejs kan der på udvalgte steder anlægges søer og vådområder. Ad. 51. Forvaltningens bemærkninger Området omkring Boulstrup er i kommuneplanen udlagt som skovrejsningsområde. I forbindelse med de kommende vandplaner vil området eventuelt blive revurderet. I forbindelse med en politisk beslutning om at starte arbejdet med et stiforløb mellem Odder og Norsminde, vil der hurtigst mulig blive taget kontakt til områdets lodsejere, således at stiens forløb kan blive fastlagt i en tæt dialog med dem. Forvaltningen vil tage ideen om et stiforløb fra sammenløbet af Odder Å og Rævs Å over Rørth til Maltes-eje med i den fremtidige planlægning af stinettet i Odder Kommune. 52. Bemærkninger af 25. feb fra Yth & Ole Høgfeldt Jedrzejczyk, Søkrogen 41, 8300 Odder dok. nr og dok. nr ole.jedrzejczyk@gmail.com Yth og Ole Høgfeldt Jedrzejczyk foreslår: at der som udgangspunkt altid planlægges vandre- og cykelstier, der har direkte forbindelse fra boligområder ud i det flotte landskab. Som eksempel nævnes sti fra beplantningszonen ved Røddalsminde via den vestlige del af Søkrogen til Stampmøllebækken og sti fra Balle ad Ballevej ind til Solbrinken og herfra ned mod Stampemølleskoven. Friluftsorganisationer og idrætsforeninger kan i øvrigt inddrages til at skabe gode vilkår for friluftsaktiviteter. Ejerne af matr. nr. 12 hø, 12ia, 12co og 12ie Odder by, Odder (Søkrogen) forudser, at de vil få indbliksgener fra ny udstykning ved Vestermarken. Derfor anmodes om, at der i en kommende lokalplan indarbejdes mulighed for, at ovennævnte grundejere kan erhverve arealer på meters bredde mhp. tilskødning til deres matrikler. Ad. 52. Forvaltningens bemærkninger Ved den kommende udbygning af for eksempel Odder vest (nord for Vestermarken) foreslår forvaltningen, at der i høj grad lægges vægt på at skabe en let adgang til naturkvaliteterne i nærområdet og i naboområderne via et veludbygget stisystem. Der foreslås lagt vægt på at fortsætte det eksisterende stisystem i Odder, så der etableres en veludbygget stistruktur mellem de enkelte boligområder. I strukturplanen for rammeområde 1.B.38 friholdes der et stiudlæg på ca. 13 m mod Søkrogen bl.a. af hensyn til den eksisterende bebyggelse. 53. Bemærkninger af 25. feb fra Odder Turistforening, Banegårdsgade 3, att. Edith Derdau dok. nr mail: ed@visitodder.dk Odder Turistforening: 33

73 foreslår at det af kommuneplanen fremgår, at der udover fremtidig udvidelse af lystbådehavnen på Tunø også skal reserveres plads til udvidelse af lystbådehavnen i Hou og Norsminde, så flere turister kan gøre brug af disse mener det er uhensigtsmæssigt at planlægge et nyt boligområde syd for Den Økologiske Have, da et gang- og cykelstisystem til Den Økologiske Have og evt. Maltheseje naturligt kan placeres der. Ad. 53. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen finder, at udlæg til havneudvidelser bør afvente konkrete ansøgninger. Det er forvaltningens anbefaling, at der ved udlæg af nye boligområder sikres en god og fremkommelig infrastruktur, der forbinder byen med det åbne land og synlige attraktioner som eksempelvis Den Økologiske Have. 34

74 Oversigt over indkomne bemærkninger til kommuneplanforslaget Dok. nr Mail af 22. dec fra Norsminde Bylaug v. formand Torben Alrøe, Kastanievej 2, Saksild 2. Dok. nr Brev af 7. jan fra Margit Hansen og Hanne Tychsen Rasmussen, Saloparken 317, Odder 3. Dok. nr Mail af 16. jan fra Claus Peter Nielsen v. Ingeniørfirmaet Nørregade 34, 8300 Odder 4. Dok. nr Brev af 19. jan fra Frank Højgård Andersen, Alrøvej 97, Amstrup, 8300 Odder 5. Dok. nr Mail af 19. jan fra Jens Kjellow, Strandgade 28 g, Hov 6. Dok. nr Mail af 21. jan fra Kirsten Richard Thomsen, 8300 Odder 7. Dok. nr Mail af 22. jan fra Jane Würtz Jensen, Gersdorffslundvej 10, Hov 8. Dok. nr og Mail af 27. jan fra Energistyrelsen: Flemming G. Nielsen, Amaliegade 44, 1256 Kbh. K. 9. Dok. nr Brev af 3. feb fra Aarhusegnens Andel: Helle Nielsen, Silkeborgvej 25, 8464 Galten 10. Dok. nr og Mail af 4. feb fra Anne Midtgaard Jønsson, Randlev gamle Skole, Kirkevej 49, 8300 Odder 11. Dok. nr Mail af 5. feb fra Maltheseje Projektgruppen: Anne Mie Skak Johanson 12. Dok. nr Mail af 10. feb fra Mogens Breum m.fl., Nølev-Driften 140, 8300 Odder 13. Dok. nr Mail af 16. feb fra Dansk Handicap Forbund, Odder Afd.: Knud Mikkelsen, Odder 14. Dok. nr Mail af 17. feb fra Borgergruppen i Saksild v. Peter Flejsborg, Østerlunden 14, Saksild 15. Dok. nr Brev af 18. feb fra Odder Maskinstation v. Arne Mathiesen, Rude Havvej 21, Odder 16. Dok. nr Brev af 18. feb fra Niels Lykke Hesselbjerg, Hesselbjergvej 55, Boulstrup, Odder 17. Dok. nr Brev af 19. feb fra Niels Bredkjær, Kirkevej 40, Randlev, 8300 Odder 18. Dok. nr Brev af 19. feb fra Egmont Højskolen v. Ole Lauth, Villavej 25, Hou, 8300 Odder 19. Dok. nr Mail af 19. feb fra Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur, v. Lars Ottosen, Rosensgade 94, 8300 Odder 20. Dok. nr Mail af 19. feb fra Peter Roland Larsen, Alrøvej 122, Amstrup, Odder 21. Dok. nr Mail af 20. feb fra Boulstrup og Omegns Borgerforening v. Jens Chr. Marcussen, Lystgårdsparken 29, Boulstrup, 8300 Odder 22. Dok. nr og Mail af 23. feb fra Gylling Håndværker- og Borgerforening v. Susanne Pedersen, Søbyvej 13, Gylling, 8300 Odder 23. Dok. nr , , , , og Mail af 23. feb fra Danmarks Naturfredningsforening, v. DN-Odder, Lars V. Hansen 24. Dok. nr Mail af 23. feb fra Ørting-Falling Fællesråd v. Jan Kjærsgaard, Smedegade 91, Ørting 25. Dok. nr Brev af 23. feb fra ILK, Ivar Lykke Kristensen A/S v. Jens Chr. Marcussen, Nørregade 34, 26. Dok. nr Brev af 23. feb fra Nybolig Odder v. Bo Bjerre, Rådhusgade 2, 8300 Odder

75 27. Dok. nr Mail af 23. feb fra Odder Museum v. Ove Sørensen, Rosensgade 84, 8300 Odder 28. Dok. nr Mail af 24. feb fra Regionmidtjylland, Regional Udvikling, Skottenborg 26, 8800 Viborg 29. Dok. nr Mail af 24. feb fra Hanne Næsborg Hansen, Kløvermarksvej 32, 8300 Odder 30. Dok. nr Mail af 24. feb fra Friluftsrådet, Kreds Århus Bugt, v. Ib Salomon, Borgergade 12, Odder 31. Dok. nr Mail af 24. feb fra Alléens Venner v. Inger Anneberg, Borgergade 12, Odder 32. Dok. nr Mail af 24. feb fra Kysing Sø Pumpelag v. Niels Østergård, Rude Havvej 153, Odder 33. Dok. nr Mail af 24. feb fra Kultur- og Miljølisten v. Eric Pettersson, Kongshusvej 56, Odder 34. Dok. nr Mail af 24. feb fra Den Økologiske Have v. Elin Kyhl Svendsen, Rørthvej 132, Odder 35. Dok. nr Mail af 24. feb fra Skolebestyrelsen på Randlev Skole, Eriksmindevej 13, v. Jan Gade, Randlev 36. Dok. nr Brev af 24. feb fra Poul Henning Jensen, Smedegade 14, Ørting, 8300 Odder 37. Dok. nr Brev af 24. feb fra Sven Eric Bisgaard Jensen, Århusvej 90, 8300 Odder 38. Dok. nr Mail af 25. feb fra Tunø Beboerforening v. Jørgen Hastrup, Hovedgaden 80, Tunø 39. Dok. nr Mail af 25. feb fra Danske Handicaporganisationer-Odder, Havnegade 8, Hou 40. Dok. nr Mail af 25. feb fra Peter Risvig, Jordsteds Ager 29, 8300 Odder 41. Dok. nr og Mail af 25. feb fra Venstre i Ørting-Falling-Alrø, Assebækvej 1a, Falling, 8300 Odder 42. Dok. nr Mail af 25. feb fra Niels Rosenberg og Hans Midtgaard, Odder Byråd 43. Dok. nr Mail af 25. feb fra Hou Fællesforum v. Jon Jensen, Lærkevej 48, Hou, 8300 Odder 44. Dok. nr Mail af 25. feb fra SF, Odder v. Sanne Rubinke, Asylgade 29, 8300 Odder 45. Dok. nr Mail af 25. feb fra Saksild Ponyrideskole v. Lotte Rask og Thomas Thomsen, Rudevej 120, 46. Dok. nr Mail af 25. feb fra Dorte Alber, Assedrupvej 27, 8300 Odder 47. Dok. nr Mail af 25. feb fra Odder Strand Camping, Toldvejen 50, 8300 Odder 48. Dok. nr Mail af 25. feb fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, 9800 Hjørring 49. Dok. nr Brev af 25. feb fra Finn Holm, Rathlusgade 19, 8300 Odder samt 11 medunderskrivere 50. Dok. nr Brev af 25. feb fra Advokathuset Odder, Holsteinsgade 19, Postboks 189, 8300 Odder 51. Dok. nr , , , , , og Mail af 25. feb fra Landboforeningen Odder-Skanderborg, Boulevarden 13, 8300 Odder 52. Dok. nr og Mail af 25. feb fra Yth & Ole Høgfeldt Jedrzejczyk, Søkrogen 41, 8300 Odder 53. Dok. nr Mail af 25. feb fra Odder Turistforening, Banegårdsgade 3, 8300 Odder, att. Edith Derdau

76 From: Jonna Juul Sent: Monday, December 22, :24 To: Anne-Mette Andersen CC: BCC: Subject: VS: Kommuneplan 2009 Fra: Inge Lise Mortensen Sendt: 22. december :17 Til: Jonna Juul Emne: VS: Kommuneplan 2009 Med venlig hilsen Inge Lise Mortensen Fra: torben alrøe Sendt: 20. december :50 Til: Odder Kommune Emne: Kommuneplan 2009 Som formand for Norsminde Bylaug har jeg et par bemærkninger til "Kommuneplan 2009". Det er en rigtig god ide med en vandre/cykelsti fra Odder til Norsminde Fjord. Mange mennesker kan have fornøjelse af den. Få lodsejere synes nok ikke om forslaget af forsk. grunde.

77 Vedr. kommuneplanen undrer det mig at byen Norsminde ikke figurerer sammen med de øvrige byer i Odder Kommune, så man evt. kunne klikke sig ind og se hvad kommunen har af planer med netop denne by. Hvad skal der. f. eks. ske omkring Fiskehuset mht. toiletforhold og parkering? Hvad kan der f. eks. ske med den lille ubebyggede enklave øst for Kirkegård mellem Peter Båtrupsvej og Næsvej? Må der bygges sommerhuse eller er den i byzone? Venlig hilsen Torben Alrøe Invite your mail contacts to join your friends list with Windows Live Spaces. It's easy! Try it!

78 Byudvikling - Kvalitet i byudviklingen Med henvisning til Kvalitet i byudviklingen: At indpasse boligerne med respekt for og adgang til de eksisterende naturkvaliteter ved udbygning af nye områder kan dette f.eks. realiseres ved følgende: Adgang til Dyrehave-skoven fra de nye boligudstykninger i Vest (mellem Vennelundsvej og Snærildvej). Herved opnås mulighed for adgang til gå og løbeture i skov uden at skulle gennem byen til f.eks. Vejlskoven ved Sønderbakken (i bil). For tilflytter fra f.eks. Århus vil gode løbemuligheder i umiddelbar nærhed af boligen være attraktivt. Og kan være en væsentlig faktor i forbindelse med valg af fremtidig bosættelsessted. Adgangen kan meget let etableres, enten via markvejen Ulvsborgvej (forlængelse af Vestermarken) ved åbning af eksisterende markvej ved Kokhuset, eller længere mod syd af Ulvsborgvej via beplantet markskæl. kilde Google Earth

79 Trafik I forbindelse med Byrådets mål for trafik næves bl.a. Vil arbejde for at gøre den kollektive trafik herunder letbanen i Århusområdet til et reelt alternativ til privatbilismen Vil arbejde for at bedre tilgængeligheden til den kollektive trafik for gangbesværede, folk med barnevogn m.fl. Det vil være visionært, at også cykler i større antal vil kunne transporteres med en kommende letbane til Århusområdet, i stil med S-togene i f.eks. Nordsjælland (hvor hele vogne er etableret med cykelstativer) Dette vil give større fleksibilitet for borgere med f.eks. arbejdsplads i Århusområdet. Unødig omstigning og ventetid til bybus undgås. De mere ihærdige kan vælge at cykle en del af vejen. Forebyggelse af miljøkonflikter I redegørelsen om Afstande mellem boliger og erhverv nævnes at.. eksempelvis store svineproduktioner eller andre virksomheder, der kan give anledning til støj-, lugt- og røggener m.m., placeres så langt fra miljøfølsomme arealanvendelser, at eventuelle konflikter minimeres. Det skal her gøres opmærksom på, at der i dag i nordvestenvind kan være en temmelig ubehagelig lugt af svin fra gårdene ved Balle i området ved Saloparken, Søkrogen og Vestermarken. En yderligere udbygning mod vest er ikke umiddelbart i tråd med Byrådets redegørelsen. Med venlig hilsen Margit Hansen Hanne Tychsen Rasmussen Saloparken Odder

80 From: Jonna Juul Sent: Friday, January 16, :17 To: Anne-Mette Andersen CC: BCC: Subject: VS: Kommuneplan 2009 Fra: Inge Lise Mortensen Sendt: 16. januar :09 Til: Jonna Juul Emne: VS: Kommuneplan 2009 Med venlig hilsen Inge Lise Mortensen Fra: Claus Peter Nielsen Sendt: 16. januar :52 Til: Odder Kommune Emne: Kommuneplan 2009 Jeg deltog i debatmødet i Hou hvor sommerhusområdernes store betydning for turisttilstrømningen til kommunen blev fremhævet. Jeg er helt enig i at sommerhusudlejningen skaffer stor indtjening til kommunen. Fra min tid som medlem af Odderkystens Fællesudvalg ved jeg, at også grundejerne er meget opmærksomme på at optimere mulighederne for udlejning herunder at udvide sæsonen ud over sommermånederne. I forhold til sommerhusområderne savnes der aktiviteter for turisterne når vejret ikke lige er til at at ligge på stranden. I Saxild Plantage har vi minigolfbanen, men det er jo ikke meget. Jeg vil derfor foreslå, at der i kommuneplanen disponeres areal til anlæg af aktivitetsareal som tennisbaner, pay

81 & play golfbane ( måske med færre huller end normal golfbane ) og lignende. Det kunne være være arealet bag sommerhusområdet syd for Chr. Petersensvej i Saxild men det kunne også være længere inde i landet omkring Saxild. Det er dog væsentligt, at det ikke er for langt væk fra sommerhusområdet gerne indenfor cykelafstand. Der er ikke tale om anlæg af en forlystelsespark, vi skal ikke ind og konkurrere med Legoland og Djurs Sommerland men aktiviteter i mindre målestok. Jeg forestiller mig ikke, at aktiviteterne skal anlægges og drives af kommunen men af private investorer eller evt. en organisation som f.eks. Spektrum Odder. Der er p.t. et samarbejde mellem Turistkontorets sommerhusudlejning og Spektrum omkring adgang til svømmehallen så sommerhusudlejere kan købe adgang for lejerne til at benytte svømmehallen. Jeg forestiller mig at en lignende ordning kunne etableres i forhold til de andre aktiviteter. I så lille en kommune som vores er det væsentligt at alle samarbejder for at få det maximale ud af de faciliteter som er etableret. Men i forhold til kommuneplanen er det vigtigste jo at få disponeret et muligt areal til formålet. Med venlig hilsen Claus Peter Nielsen IVAR LYKKE KRISTENSEN AS Rådgivende ingeniører F.R.I. Nørregade Odder Tlf Fax Mobil: cpn@ilk.dk

82

83 From: Jonna Juul Sent: Monday, January 19, :08 To: Anne-Mette Andersen CC: BCC: Subject: VS: Kommentar til Kommuneplan Oprindelig meddelelse----- Fra: Inge Lise Mortensen Sendt: 19. januar :08 Til: Jonna Juul Emne: VS: Kommentar til Kommuneplan Med venlig hilsen Inge Lise Mortensen -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Jens Kjellow Sendt: 17. januar :46 Til: Odder Kommune Emne: Kommentar til Kommuneplan På det offentlige møde i Hou kom det frem, at der næsten er opnået aftale mellem Hou Lystbådehavn og Odder Kommune om vinteropstilling af lystbåde på den nordøstlige ende af den kommende færgehavn. * Jeg skal derfor i den forbindelse henstille til, at der derfor opføres et* offentligt toilet* i området. Det kunne evt. være i forbindelse med det store pakhus. * Ligeledes skal jeg her i anlægsfasen gøre opmærksom på, at en klargøring af lystbåde i mange tilfælde vil kræve *adgang til elektricitet. *Ligeledes vil der være behov for *adgang til ferskvand* på en sådan plads. * For at komme evt. fremtidige forureningskrav hidrørende fra afskrabet maling i forkøbet, vil det nok være smart at etablere afløb fra en sådan vinteropstillings plads til en *separat opsamlingstank.* I Kommuneplansforslaget er der udpeget 32 bevaringsværdige kulturmiljøer. Det blev under gennemgangen nævnt, at også mindre miljøer var taget med i forslaget. Dette får mig til at henlede kommunens opmærksomhed på *oldtids gravsætningen i Ravn Skov.* I dag et dette område svært tilgængeligt uden egentlig sti til området, ligesom området er helt tilgroet. En sådan oldtids gravsætning må vel siges at være af kulturhistorisk bevaringsværdi. På mødet i Hou blev det nævnt, at kommuneplanen bør indarbejde *diger langs stranden.* Bemærkningen var i

84 særdeleshed rettet mod området nord for havneområdet. Men jeg vil gøre opmærksom på, at ved seneste ekstraordinære højvande stod vandet højt i Strandgade og flere parceller blev oversvømmet ved den lejlighed. Ved et højvande på yderligere 50 cm. vil der trænge vand ind på alle parceller og i mange huse i Strandgade ligesom kloaknettet vil blive overbelastet i området. Dette er en alvorlig sag, når det erindres, at de seneste videnskabelige forudsigelser taler om vandstandsforhøjelser på yderligere 1.5m inden for de næste 20 år. Jeg skal her henvise til ingeniør fa. COWI som er i gang med at udarbejde scenarier for vandstandsstigninger. Med venlig hilsen Jens Kjellow Strandgade 28 g, Hou

85 From: Jonna Juul Sent: Wednesday, January 21, :46 To: Anne-Mette Andersen CC: BCC: Subject: VS: opfordring Fra: Inge Lise Mortensen Sendt: 21. januar :38 Til: Jonna Juul Emne: VS: opfordring Med venlig hilsen Inge Lise Mortensen Fra: kirsten richard Sendt: 20. januar :37 Til: Odder Kommune Emne: opfordring Denne mail fordi jeg som nybagt autocampist og(endnu da)borger i Odder kommune har undret mig over at der ikke er lavet desiderede overnatningspladser for autocampere i Odder kommune.det kunne f.eks være ved Sondrup strand hvor der er en god P-plads med toilet og rimelig fast underlag.man kunne jo f.eks forestille sig (som set mange andre steder) en postkasse opsat på jolleklubbens barak hvor man kunne betale et overnatningsgebyr, man kunne jo måske dele pengene mellem jolleklubben og kommunen således alle fik en fordel ud af det.der er mange andre steder i landet lavet tidsbegrænsede pladser eks fra kl hvilket så ikke vil forstyrre beboerne omkring,og da vi(autocampisterne)hovedsagelig

86 er voksne(ældre) mennesker vil det ikke skabe megen uro.det eneste det vil kræve er at der opstilles affaldsstativer samt at der muligvis kan tankes vand evt tømmes spildvand hvilket dog ikke er en nødvendighed.tænk på hvor mange turister der ville komme til Odder hele året rundt hvis de havde denne mulighed.dette er blot et eksempel på hvordan Odder kunne udnytte denne mulighed for yderligere tiltag for at trække turister til,istedet for at de fortsætter forbi et ellers naturskønt område.det kan vel ikke passe at man i Odder er så smalsynede at man ikke ser at der er et behov. rk@thomsen.tdcadsl.dk Med autocamperhilsen

87 From: Jonna Juul Sent: Thursday, January 22, :59 To: Anne-Mette Andersen CC: BCC: Subject: VS: Kommuneplan 2009 <<File: Signaturbevis.txt>> Fra: Inge Lise Mortensen Sendt: 22. januar :57 Til: Jonna Juul Emne: VS: Kommuneplan 2009 Med venlig hilsen Inge Lise Mortensen Fra: Sendt: 21. januar :45 Til: Odder Kommune Emne: Kommuneplan 2009 Hej Vi var til møde i Hov vedr. kommunaplan Det undrer os at man taler så meget om at tiltrække turister og om hvad der skal til.

88 Jeg ved ikke om nogen af jer har været ved stranden de sidste år? Da jeg kom til Hov i 1994 var der den dejligste badestrand henne ved toiletterne/badebroen. I dag er der totalt umuligt at bade derfra. Hvad med børnere skal de ikke snart kunne gå i vandkanten igen? Men så blev stranden/vandet rigtig godt henne ved tunøfærgen men ak! Den er også blevet ødelagt af den nye færgehavn. Var det ikke snart på tide at der blev ryddet op ved vandet. Vi talte med Rosenberg for flere år siden, som fortalte at man var ved at se på det.men det er måske bedre at bygge et spektum mere/bruge flere penge på tiltag i Odder By. Glem ikke hvor en dejlige perle vi har i Hov (også ikke mindst Cafeen fred den). Med venlig hilsen Jane Würtz Jensen

89

90 NOTAT 8. oktober 2008 J.nr / Ref. AHK/FGN/AHS Side 1/2 Nye retningslinjer for kabellægning og udbygning af transmissionsnettet Fremtidens infrastruktur skal tilrettelægges i en balance mellem hensynene til forsyningssikkerhed, VE-udbygning, økonomi, miljø og elmarkedets funktion. Dette gælder såvel den indenlandske infrastruktur som forbindelserne til udlandet. Konkret udbygning skal ske efter en overordnet udbygningsstrategi. Når konkrete udbygningsbehov identificeres, skal det vurderes, herunder samfundsøkonomisk, hvorvidt nationale og lokale virkemidler kan reducere eller eliminere behovet for udbygning af transmissionsnettet samt overvejes at gennemføre længeresigtede scenarieanalyser til belysning heraf. Indpasningen af store mængder vedvarende energi, effektiv udnyttelse af denne samt forøgelsen af handelskapaciteter til nabo-områderne stiller på kort sigt krav til udbygningen af eltransmissionsnettet. Der planlægges således med 2 havmølleparker i 2012 samt forøgelse af handelskapaciteten til Tyskland og Norge i perioden I Sverige er desuden taget beslutning om at forstærke transmissionsnettet, hvilket vil øge muligheden for samhandel mellem Danmark og Sverige. Netudbygningerne skal være tilstrækkeligt rummelige og robuste til at kunne understøtte både forsyningssikkerhed og markedsfunktion ved varianter af udlandsforbindelser, indenlandsk produktionskapacitet og fleksibelt elforbrug. Udbygningen skal i særlig grad kunne håndtere udbygning af kommende havmølleparker på forskellige placeringer samt en samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af den indenlandsk producerede vedvarende energi. Udbygningen af elinfrastrukturen skal ske under hensyntagen til landskabelige effekter. Danmark er blandt de førende lande i verden med hensyn til at kabellægge højspændingsledninger. Denne udvikling skal fortsættes og forstærkes i takt med fremskridt i de tekniske og økonomiske forudsætninger for en øget kabellægning af elnettet, så mængden af luftledninger i Danmark kan reduceres yderligere. De konkrete udbygningsprojekter gennemføres, når der er tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder og indpasningen af vedvarende energi. Projekterne forudsætter godkendelse af klima- og energiministeren efter Lov om Energinet.dk og Elforsyningsloven.

91 Udbygning, forskønnelse og sanering af transmissionsnettet vil foregå efter følgende principper: 400 kv-nettet Sigtet er, at i takt med at udviklingen i forsyningssikkerhed, teknologi og samfundsøkonomi tilsiger det, skal alle 400 kv-forbindelser anlægges i jorden frem for på master. Det er teknisk problematisk og økonomisk meget dyrt på nuværende tidspunkt at kabelægge på lange strækninger, der er samtidig et aktuelt behov for at opgradere/udskifte følgende eksisterende 400kV luftledninger: Kassø-Tjele opgraderes med nye 400 kv luftledninger med plads til to ledningssystemer på master i nyt design (forventet ). Vejen-Endrup. Der ophænges yderligere et 400 kv-system på eksisterende masterække (forventet 2016). Kassø-tysk grænse. Eksisterende 220 kv-luftledning ombygges til en ny 400 kv-luftledning på master i nyt design (forventet ). Disse tre projekter kan uden yderligere analyser igangsættes til idriftsættelse i de nævnte år. Der skal samtidig ske en forskønnelse af nettet. Forskønnelse kan være kabellægning over kortere strækninger ved byområder og naturområder af national interesse, udskiftning af master i nyt design, eller justering af tracé over kortere afstande. Energinet.dk fremlægger i februar 2009 et oplæg til, hvordan forskønnelse kan foregå. Det sker i samarbejde med miljøcentrene i Århus, Odense og Roskilde. I takt med at udviklingen i forsyningssikkerhed, teknologi og samfundsøkonomi tilsiger det, skal det imidlertid også for ovennævnte tre strækninger vurderes om de kan lægges i kabler efter drøftelse med ordførerne. 132 og 150 kv-nettet Nye 132 og 150 kv-forbindelser etableres i kabler i jorden. Det eksisterende 132/150 kv-net kabellægges i henhold til en sammenhængende kabelhandlingsplan. Kabelhandlingsplanen indeholder en vurdering af, om der er forbindelser, der helt kan undværes. Derudover foretages en vurdering af strækningernes miljømæssige belastning og nærheden til byområder ved hjælp af en GIS-analyse (Geografisk InformationsSystem). Når dette kobles sammen med de enkelte strækningers restlevetid, opstilles en prioriteret liste med årstal for kabellægning af de enkelte strækninger i 132/150 kv-nettet. En mere detaljeret planlægning for kabellægning af 132/150 kv-nettet vil Energinet.dk, i samarbejde med de regionale transmissionsselskaber og miljøcentrene i Århus, Odense og Roskilde, kunne fremlægge i marts Under 100 kv Nye forbindelser etableres i kabler. En tredjedel af distributionsnettet på kv-niveau og hovedparten af distributionsnettet på lavere spændingsniveauer er kabellagt i dag. Kabellægning af det resterende distributionsnet under 100 kv skal fortsætte. Side 2/2

92

93 From: Jonna Juul Sent: Wednesday, February 04, :01 To: Anne-Mette Andersen CC: BCC: Subject: VS: Kommuneplan 2009 <<File: KUAS - Korrespondence.doc>> Fra: Inge Lise Mortensen Sendt: 3. februar :54 Til: Jonna Juul Emne: VS: Kommuneplan 2009 Med venlig hilsen Inge Lise Mortensen Fra: Jønsson [mailto:randlevgamleskole@privat.dk] Sendt: 3. februar :20 Til: Odder Kommune Emne: Kommuneplan 2009 Kære Odder Kommune! Der mangler en efter min mening meget væsentlig detalje i forbindelse med de visioner byrådet har for lokalplaner for fremtiden.

94 Jeg har et stort ønske om, at der i lokalplanerne for landdistrikterne bliver kikket på hvilke bygninger i lokalområdet der er bevaringsværdige. Vi har store kulturelle værdier i kommunen, i form af bevaringsværdige bygninger, som desværre ikke bliver tildelt den opmærksomhed, de kunne blive. Jeg bor selv i Over Randlev, hvor vi har præstegården som genbo. Jeg bor i Randlev gamle Skole, som vi er i gang med at renovere. Vi forsøger gennem renoveringen, at bringe bygningen tilbage til den oprindelige byggestil. Dette både for vores egen skyld, men så sandelig også fordi vi véd, at turister der kører igennem byen, og som stopper for at beundre Blicherstenen, også kigger til den anden side. Vi vil gerne være med til at give disse turister en god oplevelse. Når jeg tænker på mig selv som turist, véd jeg, at jeg har en god oplevelse, når jeg kommer til en landsby, hvor bygningerne hæger sammen stilmæssigt. Altså, at der ikke ligger et moderne parcelhus klods op ad en bevaringsværdig bindingsværksbygning. Jeg synes det er rigtig ærgerligt, at vi ikke i Odder Kommune har en plan for vores landsbyer. En plan som kunne bevirke, at de gamle smukke bygninger rundt omkring i kommunens landsbyer blev istandsat i den oprindelige byggestil i stedet for i værste fald får lov at forfalde for til sidst at blive jævnet med jorden. Renovering af gamle bygninger koster MANGE penge. Det ville derfor være en stor fordel, hvis der forelå en mulighed for at ansøge om tilskud til den slags renovering. Jeg har tilbage i 2007 undersøgt mulighederne og fundet ud af, at muligheden faktisk foreligger. Jeg vedlægger den mailkorrespondence jeg har haft med Hannelene Toft Jensen / Kulturarvstyrelsen (KUAS), og håber at Odder Kommunes politikere endnu engang vil sætte spørgsmålet om et Bygningsbevaringsråd og en bygningsforbedringsfond på dagsordenen. HUSK at mailkorrespondence skal læses nedefra og op. Det seneste udspil med fremtidsvisioner for lokalplaner i Odder Kommune har givet mig mod til at bede om, at forslaget sættes på dagsordenen endnu engang. Jeg håber på jeres vejvilje. På forhånd tak. Med venlig hilsen Anne Midtgaard Jønsson Randlev gamle Skole

95 Kirkevej Odder

96 Til Anne Midtgård Jønsson Det er muligt at lave en lokalplan, der kun omfatter en enkelt bygning. Der er ikke krav i lovgivningen om, at det skal være et helt areal. Kulturarvsstyrelsen kan udpege en bygning som bevaringsværdig. Men da det principielt er kommunernes ansvar at tage vare om de bevaringsværdige bygninger er styrelsen meget tilbageholdende med at udpege disse. Som oftest vil det være bygninger, hvor vi ophæver fredningen, og derefter udpeger dem som bevaringsværdige. Med venlig hilsen Hannelene Toft Jensen Souschef Kulturarvsstyrelsen Bygninger H.C. Andersens Boulevard København V. Tlf Fax Direkte hanltj@kulturarv.dk Fra: Jønsson [mailto:randlevgamleskole@privat.dk] Sendt: 8. juni :54 Til: Hannelene Toft Jensen Emne: SV: Matr.nr. 2 d Randlev By, Randlev Til Hannelene Toft Jensen. Tak for din tilbagemelding! Jeg genanvender denne mail, så du har mulighed for at se, hvad mit oprindelige spørgsmål gik på. Jeg har nu været i kontakt med Odder Kommune / Teknik og Miljø igen, og holdningen der er (desværre) stadigvæk, at det ikke er i kommunens interesse, at oprette et bevaringsråd/en bevaringspulje. Vi har selvfølgelig muligheden for at stille forslag til kommunalbestyrelsen om, at det genovervejes, men jeg har fået oplyst, at de gange det har været på dagsordenen indtil nu, er det blevet nedstemt, så desværre ser det ret negativt ud. Desuden har jeg fået oplyst, at en lokalplan skal omfatte et helt område, og ikke kun et enkelt hus Er dette korrekt? Jeg vil jo ikke være skyld i, at mine naboer får trukket noget ned over hovederne, som de ikke er interesseret i. (Du ved: man skal ikke komme som tilflytter og tro )

97 Jeg har søgt yderligere information på internettet om mulighederne, og fundet en ret interessant oplysning på Bolius seneste nyhedsbrev, nemlig at det siden 2001 har været muligt for KUAS, på eget initiativ, at stille forslag om at en bygning erklæres bevaringsværdig. Mine spørgsmål er nu: Er dette korrekt? Er det noget I vil kunne gå videre med? Hvad vil der ske hvis I kan/vil være behjælpelige med en sådan løsning? Vi er som tidligere nævnt meget interesserede i, at istandsætte vores hus nænsomt, og at bringe sjælen og den oprindelige byggestil tilbage, men vi er samtidig i den situation, at vi rent økonomisk ikke har råd til at fortsætte renoveringen uden at få mulighed for at søge økonomisk bistand til renoveringen. Har du endvidere mulighed for at oplyse, hvilke andre muligheder vi har, for at søge en sådan bistand? Jeg håber på et snarligt svar. På forhånd tak. Med venlig hilsen Anne Midtgaard Jønsson Randlev gamle Skole Fra: Hannelene Toft Jensen [mailto:hanltj@kulturarv.dk] Sendt: 18. april :21 Til: randlevgamleskole@privat.dk Emne: SV: Matr.nr. 2 d Randlev By, Randlev Til Anne Midtgaard Jønsson Det er ganske rigtigt, at det er kommunen, der er ansvarlig for de bevaringsværdige bygninger, og det er beklageligt, at Odder Kommune ikke tager opgaven på sig. Randlev gamle Skole kan erklæres bevaringsværdig af kommunen enten i en lokalplan eller i kommuneplanen. Kommunen kan oprette en Bygningsforbedringsfond, som med midler fra staten, kommunen og den private interessent ( 1/3 til hver) kan støtte renovering af bevaringsværdige bygninger. Normalt er bestemmelserne for de bevaringsværdige bygninger, at de ikke må ændres i det ydre, samt at hvis der er sket ændringer bør disse ved lejlighed bringes tilbage til et mere oprindeligt udseende. Men som nævnt, det er kommunen, der skal tage hånd om disse forhold. Med venlig hilsen Hannelene Toft Jensen Souschef Kulturarvsstyrelsen Bygninger

98 H.C. Andersens Boulevard København V. Tlf Fax Direkte hanltj@kulturarv.dk Fra: Jeanette Helmer Poulsen På vegne af FBB-Support Sendt: 29. marts :11 Til: Hannelene Toft Jensen Emne: VS: Matr.nr. 2 d Randlev By, Randlev Kære Hannelene Håber, at I kan hjælpe. Hilsen Jeanette Helmer Poulsen Kontorfuldmægtig Kulturarvsstyrelsen Dokumentation H.C. Andersens Boulevard København V. Tlf Fax Site Dir Mail jehepo@kulturarv.dk Fra: Jønsson [mailto:randlevgamleskole@privat.dk] Sendt: 28. marts :50 Til: FBB-Support Emne: Matr.nr. 2 d Randlev By, Randlev

99 Til Fredede og Bevaringsværdige Bygninger! Vi er ejere af ejendommen beliggende: Kirkevej 49, Randlev gl. Skole, 8300 Odder. Jeg har et par spørgsmål, som jeg håber I kan være behjælpelige med. Ejendommen er opført af to omgange. Beboelsen er opført i 1861 og den sammenbyggede gymnastiksal er opført i Derudover er der nogle udbygninger, som givetvis også er opført omkring Vi er i færd med, at restaurere beboelsen. Det er vigtigt for os, at forsøge, at bringe bygningen tilbage til den oprindelige byggestil, og vi forsøger så vidt muligt, at istandsætte meget nænsomt. Desværre er bygningen senest istandsat omkring 1970 med deraf følgende storrudede vinduer og et stort grimt eternittag. Det tager derfor meget lang tid, og er meget omfattende, at bringe bygningens sjæl frem igen. Desuden koster det (underligt nok) mange penge Vi bor lige overfor Randlev Kirke og Randlev Præstegård, som begge er fredede bygninger. Vi har altså en fantastisk udsigt, og vil gerne være med til at sikre, at bybilledet i Over Randlev bliver endnu smukkere. Dagligt kører adskillige turister forbi. Det ville være dejligt, hvis der var noget smukt at kigge på, til begge sider af vejen. Gymnastiksalen og udbygningerne er i en elendig forfatning. Byggestilen for gymnastiksalen er helt unik, og derfor vil vi gerne bevare den for eftertiden. Taget på gymnastiksalen er det originale, og meget utæt. Vi har brug for hjælp til, at finde ud af hvordan vi skal forholde os til følgende: Vi er meget interesserede i, at få oplysninger om, hvilke regler der kommer til at gælde, hvis bygningen erklæres bevaringsværdig og ligeledes er vi interesserede i, at finde ud af hvordan vores muligheder for at få økonomisk bistand til restaureringen eventuelt vil være i det tilfælde. Vi er ikke interesserede i at bygningen fredes. Jeg har prøvet at kontakte Odder Kommune, men har ikke fået den fornødne hjælp dér. Jeg kan se på jeres hjemmeside, at det egentlig ér kommunerne, som har ansvaret for bevaringsværdige bygninger og diverse lokalplaner, men min umiddelbare opfattelse er, at der ikke rigtig var nogen der vidste noget om noget. Derfor håber jeg, I vil svare tilbage snarest. På forhånd tak. Mange hilsner Anne Midtgaard Jønsson

100 From: Anne-Mette Andersen Sent: Thursday, February 05, :26 To: Janne Berg CC: BCC: Subject: VS: Kommuneplan 2009 Fra: Anne Mie Johanson Sendt: 4. februar :11 Til: Odder Kommune Cc: Henning Fausholt; Elin; Anita Frank; Bent Nielsen Tømrer & Byggefirma A/S Emne: Kommuneplan 2009 Bemærkning til Kommunalplanen Umiddelbart syd for Den Økologiske Have er der ifølge forslaget til kommunalplan udlagt et 7 ha stort areal til boliger. Dette ser Maltheseje Projektgruppen gerne ændret. Som forslaget foreligger nu får det følgende uhensigtsmæssige konsekvenser: 1. Den Økologiske Haves (DØH)adgang til Stenslund Skov (det lille 2 ha store skovområde direkte syd for DØH) forhindres. DØH vil gerne kunne integrere et skovområde i deres udbud til besøgende men også i deres undervisning i og udforskning af økologiske muligheder i sådan et område. Stenslund skoven er en natur skov og har derfor et veludviklet plante- og dyreliv, som passer godt ind i DØH s øvrige tilbud og målsætning 2. Den oplagte forbindelse mellem et stort eksisterende boligområde i byen og Maltheseje området lukkes af. Arealet skulle hellere anvendes til at give byen mulighed for let adgang til det rekreative naturområde, der forventes etableret ved Maltheseje 3. Forslaget indskrænker det område Maltheseje Projektgruppen arbejder for at etablere et bynært fritids- og kulturcenter på, efter gensidig forståelse med et flertal af Odder Byråd. Maltheseje Projektgruppen ønsker at området ved Matheseje danner rammerne om en grøn oase for Odders borgere. Med mark, skov og å-løb har området et væld af muligheder. Her kan der etableres unikke faciliteter til sportsforeninger og klubber, samt en festival- og

101 stævneplads til diverse evnet, koncerter, cirkus m.m. Vi ser gerne at Maltheseje projektet fortsat indgår i kommunens drømme for den fremtidige udvikling i kommunen, og dermed også afspejler sig i kommuneplanen Hvis det nuværende forslag vedtages, begrænser byrådet mulighederne for et virkeligt skønt og bæredygtigt rekreativt område til gavn for Odder borgeres velvære, idet den direkte adgang fra byen til området afskæres. På vegne af Maltheseje Projektgruppen Anne Mie Skak Johanson

102

103 From: Anne-Mette Andersen Sent: Monday, February 16, :47 To: Anne-Mette Andersen CC: BCC: Subject: VS: Odder Kommune, havde en debat om stier på oddernettet Fra: Knud L Mikkelsen [mailto:knud.mikkelsen@business.tele.dk] Sendt: 10. februar :20 Til: Odder Kommune Emne: Odder Kommune, havde en debat om stier på oddernettet Odder Kommune om debat på deres hjemmeside. Debatten om flere stier i kommunen / renovering af eksisterende stier med henblik på adgangsforhold til sommerhusområdet og stranden. Til det vil jeg gerne rose den gode belægning vejene i sommerhus området har fået knust asfalt som er jævn, blød og særdeles velegnet til kørestolsbrugere samt for folk med rollatorer. I modsætning til sand, grus osv. Skærer hjulene på kørestole, klapvogne osv. Ikke igennem Det sagt, ville det være optimalt at se nærmere på stisystemer omkring sommerhusområderne, og se på det i forhold til den omtalte sti fra Odder til Norsminde. Hvor skulle denne gå?! Det knuste asfalt benyttet på bla. Magnusvej og stien ved Schønausvej der fører ned til vandet er optimalt hvad angår kørestolsbruger, klapvogne osv. Denne form for asfaltering kunne bruges til at oprette flere stier rundt omkring i området. Herunder stierne ved Gerda Pedersen og Erik Toftegaards bænke ved de offentlige toiletter ved Rude Strand, stien ved Arbejdernes Feriehjem ved Magnusvej der fører ned til vandet, og stien fra Chr. Pedersens vej ned til vandet. Stierne skal være 80cm-1m bred. Disse er blot nogle eksempler på de mange steder omkring i sommerhusområder som kunne gøres noget ved. Til det har <<File: image001.jpg>>eg funden en pulje, <<File: image002.jpg>>er måske kan støtte projekte<<file: image003.jpg>>, se neden under denne tekst. Mvh Dansk Handicap Forbund, Odder afd. Knud Mikkelsen

104 Rude Strand stien Bænkene ved Rude Strand Stien ved Chr. Pedersens vej clip_image001.jpg>> <<File: Jeg fandt artiklen i Berlingske avis. din egen skovsti eller hundeskov Går du rundt med en god idé til, hvordan man kan gøre det mere spændende at færdes i naturen, er der nu mulighed for at få ført ideen ud i livet på statens regning. Foto: Niels Ahlmann Olesen Der ligger 12 mio. kr. og venter på gode idéer fra borgerne til at gøre naturen mere tilgængelig og spændende. Af Elisabeth Lumby Sidst opdateret Søndag den 1. februar 2009, 21:51 H.C. Andersen har sin boulevard, Thorvaldsen har sin vej, Tietgen har sin gade, Victor Borge har sin plads, og nu kan du måske få din egen skovsti eller hundeskov endda i levende live. I hvert fald har regeringen, Dansk Folkeparti, de Radikale og Liberal Alliance sørget for at 12 mio. kr. på årets finanslov er øremærket til at realisere forslag fra borgere, foreninger, organisationer m.m. om nye tiltag, der vil gøre det nemmere og mere spændende at komme ud og nyde den danske natur. Det kan være i form af en afmærket rute, en sti, et motionsområde, en hundeskov eller hvad man ellers synes ville være en forbedring af friluftstilbuddene og som man savner i sit område, og man behøver ikke at begrænse sine idéer til statens egne områder. Ordningen gælder også for private strande og andre naturområder. Forstfuldmægtig Lars Bendix Poulsen, Skov- og Naturstyrelsen, (SNS), der er tovholder for projektet, siger, at borgerne allerede nu og frem til 20. maj kan sende deres idéer til deres lokale SNS-afdeling, også selv om projektet ligger i et privat ejet område.»hvis forslaget bliver realiseret, melder vi tilbage til den borger, der har sendt os det, og fra begyndelsen af marts vil man på vores hjemmeside, skovognatur.dk, kunne følge hvilke forslag, der sættes i gang. Projekterne bliver valgt efter om midlerne bliver brugt bedst muligt, hvor hurtigt de kan gennemføres og ressourceforbruget, herunder om der er tilslutning blandt de berørte lodsejere. Det bliver i givet fald vore folk, der går ud og slår pæle i, markerer ruterne eller hvad det nu kan være,«siger Lars Bendix Poulsen. Ingen selvfinansiering Borgerne skal ikke selv skaffe delvis finansiering til projekterne.

105 »Det, vi beder om, er at få en masse gode idéer og inspiration fra interesseorganisationer og enkeltstående borgere, og jeg er sikker på, at den form for dialog vil give en masse engagement,«siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).»Det er altid spændende at komme i kontakt med de ildsjæle rundt omkring, der arbejder for naturen og for at gøre den mere tilgængelig for os allesammen. De 12 mio. kr. er sidste del af den såkaldte miljømilliard, der blev sat af til at styrke den danske natur, og som sådan bliver der ikke tale om et fast beløb på finansloven, men jeg vil da se på, om denne måde at inddrage borgerne på er noget, vi skal arbejde videre med,«slutter Troels Lund Poulsen. Kampagnetilbud:

106 Odder kommune Indsigelse til forslag til kommuneplan Mål for bebyggelsen Kommunen stiller selv som overordnet mål, at man Vil skabe velafgrænsede bysamfund i forhold til det omgivende landskab og miljø. Byudlæg for Saksild byområde Planlovens retningslinje 2.12 siger, at kystnærhedszonen (som omhandler Saksild), som udgangspunkt skal friholdes for yderligere bebyggelse. Der kan i princippet kun inddrages nye arealer i byzone, såfremt der foreligger en særlig planmæssig begrundelse herfor. Den foreslåede sammenbygning af de to bydele i Saksild kan siges at være en sådan begrundelse. Århus Amt har tydeligt tilkendegivet overfor Odder kommune (J.nr december 2005), at den østlige afgrænsning skal flugte med de eksisterende jordbrugs-parceller, som er afgrænsningen mellem bysamfundet og det omgivende landskab og miljø. I forslaget til kommuneplan er udlagt områderne mrkt. 3 B 9, 3 B 10 og 3 B 11 til helårsbeboelse. Dette udlæg findes naturligt. Som perspektivareal er udlagt området øst herfor. Gruppen fastholder sin protest mod, at der udlægges arealer til helårsbeboelse inklusive perspektivarealer, der er større end oprindelig fastlagt af Århus Amt. Vi mener perspektivarealet skal tages ud af planen, evt. kunne området afgrænses mod øst med en fortsættelse af rækken af jordbrugsparceller, som en velafgrænset afslutning mod det omgivende landskab og miljø. Nyt udlæg for Saksild sommerhusområde Det foreslåede nye sommerhusområde mellem det nuværende og Saksild by findes i strid med den overordnede målsætning. Det kan heller ikke betegnes som en naturlig afrunding af det eksisterende sommerhusområde. Helårs- og sommerhusområder bør af mange planlægningsmæssige grunde være velafgrænsede og ikke sammenbyggede. Vi foreslår derfor, at sommerhusområde mrkt. 3 S 5 udgår. I det mindste foreslås, at det pågældende område afgrænses (indenfor det nu planlagte areal) med et minimum 15 m bredt beplantningsbælte for at opnå et velafgrænset bysamfund. Skovrejsning Kommunen har foreslået udlagt to områder - mod nord og mod syd mellem Saksild helårsområde og sommerhusområdet langs kysten - til skovrejsning. Vi anbefaler, at der udlægges ét sammenhængende område til skovrejsning øst for den nuværende og fremtidige, bymæssige bebyggelse i Saksild. Denne skov vil

107 med tiden skabe velafgrænsede bysamfund og blive af den største værdi for de fremtidige beboere og gæster. Trafik Gruppen efterlyser en sammenfattende trafik- og etapeplan for hele Odder kommune. I denne forventes emnet hastighedsbegrænsning behandlet også for de mindre byer som fx Assedrup og Nølev, der nu og i fremtiden vil plages af gennemkørende trafik til nye udstykninger. I planforslaget er der ikke gjort rede for hastighedsdæmpende foranstaltninger. For Saksild er der mht. Strandvejen og Rudevej - som den første fase i byudviklingen - behov for en præcisering allerede nu. Vi er enige i, at en østre omfartsvej med tiden kan reducere gener, men den tidsmæssige realisering af denne omfartsvej er yderst usikker. Forskønne ankomsten til byer og bydele Kommuneplanforslaget Vil forskønne og forbedre ankomsten til byer og bydele ved bl.a. plantning af vejtræer og andre grønne elementer langs vejene. Dette er ikke yderligere specificeret. Vi efterlyser retningslinjer såvel generelt som specielt for det nærmeste erhvervsområde langs Rude Havvej. På vegne af Saksild borgergruppe Peter Flejsborg Formand

108

109

110

111

112

113

114 Kommentarer til Forslag til Kommuneplan fra Odderegnens forening for bygnings- og landskabskultur. Odderegnens forening for bygnings- og landskabskultur vil gerne udtrykke stor anerkendelse af den nye digitale kommuneplan. Det har været meget nemt at gennemgå planen og se på de digitale kort. Foreningen har følgende kommentarer til kommuneplanen. Kulturhistoriske værdier: I Odder by er der kun udpeget tre områder som bevaringsværdie kulturmiljøer, nemlig Totvet, Banegårds arealet samt Mølledammen, Møllen og Slippen. Foreningen mener, at Odder bymidte indeholder langt flere kulturhistoriske værdier. Det er af stor vigtighed ikke alene af hensyn til de kulturhistoriske værdier, men også af hensyn til beboernes, tilflytternes og turisternes oplevelse af bymidten, at disse kulturhistoriske værdier bevares. Gamle velbevarede bymidter har stor tiltrækningskraft på næsten alle mennesker og gør det til en ekstra fordel at bo og bosætte sig i Odder, eller at være turist. Der er allerede udarbejdet en oversigt over, hvad vi har af bygningskultur i Odder, nemlig Bygningsregistrant for Odder bymidte. Det bør derfor fremgå af kommuneplanen, at der skal udarbejdes en rammelokalplan for Odder bymidte. Rammeplanen skal sikre, at fremtidige bygningsmæssige ændringer foretages i overensstemmelse med beskrivelserne i Bygningsregistranten. Der bør også udarbejdes bygningsregistranter og rammelokalplaner for kommunens oplandsbyer. Det er sådanne planer, der gør, at folk i fremtiden får lyst til at bosætte sig i byerne. I kommuneplanen findes et kort over historiske kulturværdier/miljøer. Kortet trænger meget til at blive gennemgået og revideret. Det er yderst mangelfuldt og historisk fejlagtigt. Foreningen deltager gerne i en drøftelse i forbindels med en redigering. Fredede bygninger og landskaber: Foreningen mangler et afsnit om de fredede bygninger og landskaber (f.eks Rathlousdalfredningen). Det er vigtigt at kommunen forstår sit ansvar og giver udtryk for sin omsorg for, at disse fredede bygninger og landskaber fastholdes og vedligeholdes i henhold til fredningerne. Rathlousdals allé er i denne sammenhæng særlig vigtig, da man ikke her kan sige at kommunen har haft omsorg for, at alléen vedligeholdes i henhold til fredningen.

115 Byudvikling, det åbne land: Det fremgår af kommuneplanen, at bestemmelsen om en klar grænse mellem land og by ikke er til hinder for, at der kan planlægges for natur- og landskabskiler ind i byen. Foreningen er enig i, at grønne kiler bør indgå i planlægningen af nye bydele for at undgå store monotone parcelhusområder. Tilsvarende er det vigtigt at sikre natur- og landskabskiler som f.eks. dalen omkring Stampemøllebækken. Her er det vigtigt ikke at forgribe sig på dalsiderne, men opretholde det flotte dallandskab i sin helhed, så det kan strukturere den nye vestlige bydel og give den sin egen karakter. Den skitserede grønne kile længere mod nord er en rigtig god ide, men den forekommer meget smal. Trafik: Af hensyn til Rathlousdalsfredningen og ikke mindst af hensyn til Rathlousdals allé bør trafikken gennem alléen reduceres mest muligt, især hvad angår lastvognstrafikken. Det er derfor vigtigt, at den vestlige aflastningforbindelse får første prioritet. Derved løses også et stort trafikproblem i Fillerup og om muligt også i Torrild, og giver Odder en nemmere forbindelse til motorvejsnettet. Indtil en vestlig aflastningsforbindelse er etableret, bør der oprettes en intelligent trafikfyr for lastvogne i Rathoulousdals allé, et trafikfyr der forhindrer to modkørende lastvogne i at befinde sig i alléen samtidig. Sådanne intelligente systemer kendes fra udlandet. Hou - rammeområde 5 BE 1 Foreningen mener, at det tydeligt skal fremgå af kommuneplanen, at bevaringen og udviklingen af et levende og mangfoldigt havnemiljø har højeste prioritet. Et levende havnemiljø kendetegnes ved en høj grad af forskellige aktiviteter på og omkring havnen. Kommuneplanen bør derfor udformes således, at havnen fortsat kan udvikles med en høj grad af aktivitet og stor mangfoldighed i brugen af havnen. Et omfattende boligbyggeri på selve havnen ville på afgørende vis skabe hindringer for en fortsat udvikling af havnen til gavn for et flertal af beboere i Hou, kommunens øvrige borgere, turisterne og for havnens øvrige brugere. Boligbyggeri bør ske på arealer, der ligger udenfor selve havnen. Boliger bør ikke ved deres placering stå i konflikt med havnens naturlige aktiviteter. Et boligområde og en havn er to vidt forskellige miljøer, hver med sine karakteristika og formål. En havn er et kulturmiljø, der skabes af dem, der bruger det. Det er sejlere, fiskere, dykkere, kajakroere, cafégæster og mange flere. Erhvervet er også en vigtig del af havnen; først og fremmest færgerne til Samsø og Tunø, men også skibe, der betjener møllerne på Tunø Rev, søsportscentret og bådeværftet og ikke mindst Caféen er uundværlige, hvis mangfoldighed fortsat skal præge Odder Kommunes havn i Hou det måske største aktiv i forhold til turismen overhovedet. Med venlig hilsen Bestyrelsen

116 From: Anne-Mette Andersen Sent: Thursday, February 19, :27 To: 'Roland Larsen' CC: Mogens Rasmussen BCC: Subject: SV: Vedr. 32 kulturmiljøer i kommuneplanen Kære Peter Roland Larsen Tak for din henvendelse. Målet med udpegningen af kulturmiljøer i kommuneplanforslaget fremgår af retningslinjen: vand/landskab/kulturhistoriske_vaerdier.htmblocked:: m/dk/land vand/landskab/kulturhistoriske_vaerdier.htm Der er ikke taget stilling til de enkelte udpegninger herudover - der ligger altså ikke en detailbeskrivelse med baggrund, mål og videre foranstaltninger i forhold til de enkelte udpegninger. Hvis du er uenig i hele eller dele af udpegningen, er det korrekt at komme med dine indsigelser senest den 25. februar 2009, hvor fristen for bemærkninger til kommuneplanforslaget udløber. Dine bemærkninger vil så - sammen med de bemærkninger vi i øvrigt modtager til kommuneplanforslaget - blive forelagt og behandlet i Byrådet i forbindelse med, at det tager endelig stilling til udformningen af Kommuneplan for Odder. Med venlig hilsen Anne-Mette Andersen, Faglig leder ODDER KOMMUNE, Teknisk Afdeling, Planlægning Rådhusgade 3, 8300 Odder Tlf.: Web: Afdelingens EAN-nr: Vi foretrækker at du kommunikerer elektronisk med Odder Kommune. Vores adresser kan ses på Fra: Roland Larsen [mailto:roland.larsen@ .dk] Sendt: 19. februar :05 Til: Anne-Mette Andersen Emne: Vedr. 32 kulturmiljøer i kommuneplanen Kære Anne-Mette Andersen!

117 Jeg har ringet forgæves et par gange, derfor vælger jeg den lette løsning - at skrive en mail. Min henvendelse drejer sig om de 32 kulturmiljøer, som blev nævnt i forbindelse med borgermødet i Saxild. Jeg ledte forgæves efter mere besked om denne del af den kommende kommuneplan, men Mogens Rasmussen kunne dog skaffe mig navnene på de 32 foreslåede miljøer. Jeg vil gerne kommentere idéen om de 32 kulturmiljøer, og det skal vel ske med adresse til den nye kommuneplan. Men jeg må tilstå, at jeg har svært ved at forstå, hvad I vil på Rådhuset. 32 bevaringsværdige kulturmiljøer i Odder Kommune er en stor mundfuld. Hvad vil det sige, at de er bevaringsværdige? Hvad vil kommunen gøre for at bevaringsværdierne fastholdes? Hvem skal beskrive bevaringsværdierne? Er der tale om at udforme 32 bevarende lokalplaner? For at illustrere min tilgang til projektet, så tillad mig et par spørgsmål: Hvorfor udpege nogle få kirker i forbindelse med bevaringsværdier? Kirkerne er jo fredede og deres omgivelser underlagt en regulering, som Odder Kommune næppe kan hamle op med. Hvorfor nævne Odder Torv i forbindelse med Centralhotellet? Hvorfor nævne Centralhotellet, når det ikke er lykkedes at friholde bygningens facade fra tøjhandlerens reklamer? Hvorfor nævne "Amstrup Ladepladser" når det nu hedengangne kulturmiljøråd måtte konstatere, at ethvert spor af den tidligere ladeplads er slettet af godsejer Koed-Jørgensen - med Odder Kommunes godkendelse? Jeg nævner disse eksempler på spørgsmål, fordi jeg søger efter en forklaring, inden jeg kommenterer projektet i forbindelse med kommuneplanen. Kan du antyde nogle svar? Venlig hilsen Peter Roland Larsen Alrøvej 122, Amstrup.

118 Odder Kommune Rådhusgade Odder Afsender 19 februar, 2009 Boulstrup og Omegns Borgerforening Lystgårdsparken 29, Boulstrup 8300 Odder Kommuneplan På vegne af Boulstrup og Omegns Borgerforening fremsendes hermed en indsigelse til forslag til Kommuneplan , som er i offentlig høring til den 25. februar Indsigelsen omhandler 2 uafhængige punkter. Punkt 1 I pjecen Kort fortalt står der at man ikke længere betragter Boulstrup som et lokalcenter. Det vil vi gøre indsigelse mod, idet vi frygter at det på længere sigt vil betyde at der kan rejses tvivl om hvorvidt skolen skal bestå. Skolen har tidligere vist sig afgørende for om et område betragtes som attraktivt for dels nye boliger, men også dels om de bestående boliger kan handles og området udvikles. Derudover har det også en signalværdi at Boulstrup er nævnt som lokalcenter og ikke bare er en landsby, som så mange andre. Punkt 2 I pjecen Kort fortalt er ligeledes nævnt at man vil fjerne et byvækstareal til boliger på 2,1 Ha, med henvisning til at der er særlige drikkevandsinteresser i området. Det vil vi gøre indsigelse imod af flere årsager. I sammenhæng med punktet før (Punkt 1) vil vi gerne fastholde Boulstrup som et attraktivt område at bosætte sig i og et område som der fortsat skal være mulighed for at bygge nye boliger i. Det er ikke vor hensigt at lægge op til en stor udvikling af Boulstrup, men en kontrolleret og moderat udvikling i et roligt tempo. Det har vist sig, eksempelvis ved den sidste udstykning, at folk gerne vil bygge nyt i området, idet de grunde var solgt rimeligt hurtigt. Der er i øjeblikket nogle få grunde til salg som er udstykket fra Elværket, men når udviklingen på boligmarkedet vender igen, kan de hurtigt være væk og der er således behov for at sikre at der i hele perioden for den nye Kommuneplan (2009 til 2021)er mulighed for at udstykke og tilbyde grunde i Boulstrup. At der overordnet set er drikkevandsinteresser i området omkring Boulstrup har vi vidst og levet med i mange år, men på det område (4.B.2 i Kommuneplanen) som man nu vil fjerne som byvækstareal, er der konstateret forurening fra SL-Rens og det er derfor alligevel uegnet til at indvinde drikkevand fra. Der er udført adskillige brønde for prøvetagning og der bores i øjeblikket for at udføre flere prøvebrønde. Forureningen er således konstateret og man frygter åbenbart at det breder sig, siden man fortsat udvider prøveområdet. Forureningen er imidlertid konstateret i en dybde som ikke vil genere bebyggelse på området. Området er i den nuværende kommuneplan som er fra 1994 benævnt 4.B.2 med generel anvendelse som boligområde med åben-lav eller tæt-lav bebyggelse. Denne betegnelse og forudsætning mener vi skal fastholdes også af den grund at det nu har

119 2 April 22, 2009 været sådan i så mange år at alle nuværende beboere og ejere af området har vidst det og derfor kunnet forudsætte det i deres planlægning. I forslaget til Kommuneplan for er området stadig opført med den betegnelse (4.B.2) og den status som er og har vært kendt i mange år og sådan mener vi at det fortsat skal være, således at der også udenfor de større bysamfund i kommunen, er en mulighed for at bygge nye boliger, men alligevel være en del af et ordnet og reguleret område. Med det mener vi at i Boulstrup er der oprettet grundejerforeninger, som nye boliger automatisk kan blive medlem af, ligesom der er borgerforening/landsbyråd som man kan blive medlem af og derved få sin mening til udtrykt i en større sammenhæng, f. eks ved dialog med kommunen. Det kom til udtryk på borgermøderne vedr. kommuneplanen at det er et ønske fra kommunens side at der er borgerforeninger/landsbyråd til at tage den dialog. Med denne indsigelse håber vi at blive hørt og at der til stadighed vil være en mulighed for at opretholde Boulstrup som et attraktivt område, hvor det er muligt at bosætte sig og deltage i udviklingen. Også i udviklingen af Odder Kommune. Med venlig hilsen Jens Chr. Marcussen Boulstrup og Omegns Borgerforening

120 From: Anne-Mette Andersen Sent: Monday, February 23, :24 To: Janne Berg CC: BCC: Subject: VS: Kommuneplandebatten - erstatter tidligere fremsendte <<File: kommuneplandebatten - gylling.doc>>fra: erik kirkegaard [mailto:eriksus@3mail.dk] Sendt: 20. februar :05 Til: Odder Kommune; Gitte Rasmussen Emne: Kommuneplandebatten - erstatter tidligere fremsendte Gylling Håndværker - og Borgerforening Søbyvej 13 Gylling 8300 Odder Att. Formand Susanne Pedersen tlf eriksus@3mail.dk Odder kommune Angående Kommuneplanen Gylling Håndværker og borgerforening gennemfører p.t et udviklingsprojekt Gylling i år 2015, for bl.a. at styrke den demokratiske debat i forbindelse med kommuneplanen for Odder Kommune. Borgerne drøfter i 2008/09 Gyllings udvikling på fremtidsværksteder og i arbejdsgrupper, som bliver nedsat efter fremtidsværkstederne. Gylling Håndværker og Borgerforening koordinerer projektet. Der kan læses om projektet på Gyllings hjemmeside Vi håber, at vores vedhæftede brev vil blive inddraget i Jeres overvejelser. Vi skal anmode om en kvittering for modtagelse og en kort redegørelse for, hvordan vores henvendelse vil blive behandlet. Brevet er også sendt til samtlige politikere. Med venlig hilsen Gylling Håndværker og borgerforening

121 v/ Susanne Pedersen

122 Til Odder Kommune Gylling Håndværker - og Borgerforening Søbyvej 13 Gylling 8300 Odder Att. Formand Susanne Pedersen tlf eriksus@3mail.dk Gyllings ønsker i forbindelse med kommuneplanlægning og trafiksikkerhedsplanen I et udviklingsprojekt Gylling i 2015, som afvikles fra september 2008 til juni 2009, er Gyllings beboere involveret i idéudvikling til Gyllings fremtid gennem forslagsindsamling, afvikling af fremtidsværksteder og arbejde med ideer i arbejdsgrupper. Gylling med sine ca. 230 husstande har en oplevelse af at blive underprioriteret i den kommunale planlægning på visse områder. For fortsat at være attraktiv for bosætning er det vigtigt, at: landsbyens trafikforhold / trafiksikkerhed forbedres (Der er også indsendt forslag fra Trafikgruppen under Gylling Håndværker- og Borgerforening om ønsker til den kommende Trafiksikkerhedsplan) busruten, dagligvarehandel og institutioner bevares og muligheder for fælles mødesteder og motion såvel udendørs som indendørs gøres endnu bedre. På 3 fremtidsværksteder i Gylling med ca. 80 beboeres deltagelse var de 4 højst prioriterede ønsker til udvikling: Etablering af et lokalråd for Gylling for institutioner, foreninger og erhverv Udarbejdelse af en helhedsplan for byens trafikforhold Fartdæmpende foranstaltninger (40/30 m-zoner, bump m.v.), Cykelsti til Ørting (især, hvis busbetjening nedlægges) Stisystemer til motion Omfartsvej Etablering af et aktivitetshus i det nedlagte plejehjem Fortsat busbetjening af Gylling særlig stor problem for ældre og unge, hvis busbetjening af Gylling indstilles i Ind til videre har en arbejdsgruppe udarbejdet en Udviklingsplan med ønsker til Gyllings fysiske udvikling, som primært drejer sig om trafik, veje, stier og grønne områder se vedlagte bilag. Vi skal anmode om, at vores ønsker inddrages i prioriteringer i kommuneplanprocessen i foråret Med venlig hilsen Gylling Håndværker og Borgerforening v/ formand Susanne Pedersen

123 Gylling Håndværker - og Borgerforening Søbyvej 13 Gylling 8300 Odder Att. Formand Susanne Pedersen tlf eriksus@3mail.dk Uddrag fra forslag til Kommuneplan for Odder Kommune - debatperiode 17. december 25. februar Den med rødt fremhævede tekst støtter vores ønsker i Gylling Trafik Mål Byrådet: Vil arbejde for, at den trafikale infrastruktur sikrer hurtige og effektive forbindelser i samt til og fra kommunen Vil arbejde for, at trafiksikkerheden øges Vil arbejde for at forbedre trafikafviklingen i og omkring Odder by Vil arbejde for at gøre den kollektive trafik herunder letbanen i Århusområdet til et reelt alternativ til privatbilismen Vil arbejde for at bedre tilgængeligheden til den kollektive trafik for gangbesværede, folk med barnevogn m.fl. Vil arbejde for kollektive trafiktilbud til handicapkørsel som telebusser/teletaxi Vil arbejde for, at placering og udformning af nye vejforløb understreger landskabet og bidrager til nye grønne miljøer Redegørelse Transportforholdene har stor betydning for udviklingen i kommunen. Transportforholdene har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne, befolkningens adgang til arbejdspladserne og den offentlige og private service. Det er derfor vigtigt, at der skabes og fastholdes gode og effektive vej-, tog-, bus- og færgeforbindelser. Veje Det er vigtigt at skabe gode vejforbindelser såvel internt i kommunen som til de omkringliggende byer, hvor en stor del af kommmunens borgere arbejder. Tilsvarende er det vigtigt ikke mindst af hensyn til erhvervslivet relativt let at kunne komme til motorvejsnettet. Status og proces Forslag til kommuneplan er i høring indtil 25. februar Ændringer fremgår af Kort_fortalt (pdf KB). Du kan sende dine bemærkninger og forslag til kommuneplanforslaget på odder.kommune@odder.dk Trafiksikkerhed Færdselssikkerhedskommissionen udgav i april 2000en handlingsplan for perioden (revideret i 2007). I

124 Gylling Håndværker - og Borgerforening Søbyvej 13 Gylling 8300 Odder Att. Formand Susanne Pedersen tlf eriksus@3mail.dk handlingsplanen er fastlagt mål for trafiksikkerheden. Målet er at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40 % fra 2005 til udgangen af Kommissionen peger på 100 initiativer, der kan iværksættes for at nå målet. Af de 100 forslag er kommunerne helt eller delvist ansvarlig for 29 tiltag. Myndigheder og aktører opfordres til at iværksætte relevante tiltag. Byrådet tilslutter sig målsætningen og vil i planperioden udarbejde en trafiksikkerhedsplan Kollektiv trafik Odderområdet er velforsynet med bus- og rutebilforbindelser. Hertil kommer nærbanen til Århus, som forventes udbygget til letbane i planperioden. Letbanen vil dække hele det østjyske område fra Odder i syd til Hinnerup/Randers i nordvest og Grenå i øst. Det er vigtigt, at kommunens borgere kan gøre brug af de kollektive trafiktilbud af hensyn til dels arbejdskraftens mobilitet, dels borgernes behov for at komme til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Et andet vigtigt mål med stadig at arbejde for bedre kollektiv trafik er, at den er med til at mindske trafikbelastningen på vejene og de deraf afledte miljøeffekter CO2-udledningen. Odder Kommune vil i perioder foretage passagertællinger på de kommunale busruter. dels for at klarlægge behovet for ændringer i form af nedlæggelse eller udvidelse med ekstra busser, dels for at koordinere ruter og køreplaner mellem lokalruter, bybus, regionale ruter, tog og færger. Herudover kan der ske omlægning af enkelte ture for at sikre hurtige og direkte forbindelser til de større nabobyer.

125 Gylling Håndværker - og Borgerforening Søbyvej 13 Gylling 8300 Odder Att. Formand Susanne Pedersen tlf eriksus@3mail.dk Kollektiv trafik Retningslinje Byrådet vil gennem kommunens kollektive trafikplanlægning så vidt muligt sikre en hurtig og effektiv kollektiv trafik såvel i som fra og til kommunen. Formål Retningslinjen er et udtryk for, at byrådet ønsker at arbejde for, at den kollektive trafik bliver et godt alternativ til privatbilismen. Et andet mål er at mindske trafikbelastningen på vejene og de deraf afledte miljøeffekter. Endelig er målet at sikre koordinering af ruter og køreplaner for nærbanen, lokalruter, bybus, færger og regionale ruter. Redegørelse Det er vigtigt, at så stor en del af kommunens borgere som muligt har bekvem adgang til Odder, Århus, Horsens og Skanderborg. Samtidig er der behov for, at også kommunens tyndt befolkede områder og små byer er rimeligt dækket. Sigtet med retningslinjen er derfor at arbejde for så gode og direkte kollektive trafikforbindelser som muligt til såvel den regionale som den lokale service. Transportforholdene har stor betydning for udviklingen i kommunen dels virksomhedernes konkurrenceevne, dels befolkningens adgang til arbejdspladser samt til den offentlige og private service. Hyppige og hurtige forbindelser til de større byer på grund af den omfattende pendling til disse områder har endvidere stor betydning for bosætningen i kommunen.

126 Gylling Håndværker - og Borgerforening Søbyvej 13 Gylling 8300 Odder Att. Formand Susanne Pedersen tlf eriksus@3mail.dk Der skal skabes god sammenhæng mellem de lokale kollektive trafikforbindelser (bybus, lokalbusser og færge) og de regionale linjer, så behovet for forbindelser såvel internt i som ud af kommunen tilgodeses. Der er med ovennævnte bestemmelser ikke taget stilling til konkrete ruter eller til kørselsomfanget for den kollektive trafik i kommunen. Ændringer i ruter og kørselsomfang besluttes løbende i forbindelse med køreplanlægningen.

127 From: Anne-Mette Andersen Sent: Monday, February 23, :25 To: Janne Berg CC: BCC: Subject: VS: DNs høringssvar til kommuneplan <<File: DNs høringssvar til kommuneplan doc>><<File: Fremtidens Natur i Odder Kommune.pdf>><<File: MapInfo Fig 1 DN høringssvar.zip>><<file: DNs høringssvar til det af NKN annullerede kommuneplantillæg nr. 47; byområdet for den vest- og nordvestlige del af Odder.doc>><<File: DNs bemærkninger til kommuneplan doc>>Fra: DN-Odder [mailto:odder@dn.dk] Sendt: 22. februar :30 Til: Teknisk afdeling Emne: DNs høringssvar til kommuneplan Odder Kommune Teknisk Afdeling Rådhusgade Odder e-post adresse: tekniskafdeling@odder.dk DNs høringssvar til kommuneplan Vedhæftet er 5 dokumenter: - DNs høringssvar til kommuneplan DNs bemærkninger til kommuneplan DNs høringssvar til det af NKN annullerede kommuneplantillæg nr. 47; byområdet for den vestog nordvestlige del af Odder - Fremtidens Natur i Odder Kommune

128 - Mapinfo Fig 1 DN høringssvar Indsendt på vegne af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Odder Kommune. Med venlig hilsen Lars Vilhelm Hansen Bestyrelsesmedlem i DN Odder

129 DN Odder Bestyrelsen er repræsenteret ved: Merete Johannsen, Lars Vilhelm Hansen, Jens Ebdrup, Dorthe Birkmose Jens Jørgen Andersen, Jørgen Lissner, Lars M. Ottesen, Per Berke, Mogens Gissel Nielsen, Ib Salomon, Hans Jakob Fenger, Henry Lind Odder Kommune Teknisk Afdeling Odder d. 22. februar 2009 Rådhusgade Odder e-post adresse: tekniskafdeling@odder.dk DNs høringssvar til kommuneplan Danmarks Naturfredningsforening (DN) vil gerne rose den nye digitale kommuneplan. Det nye medium med max. tre klik til et emneområde virker både nemt og overskueligt. Det har derfor været en fornøjelse at gennemgå kommuneplanen og se på de tilhørende kort. De tilhørende links i højre side af hjemmesiden har også været til stor hjælp. Efter nærlæsning af kommuneplanen har vi valgt at indsende vores høringssvar i form af to særskilte dokumenter: 1. DNs bemærkninger til kommuneplan DNs høringssvar til det af NKN annullerede kommuneplantillæg nr. 47, for den vest- og nordvestlige del af Odder. I forbindelse med DNs høringssvar til Plan- og Agenda 21-strategi indsendte vi rapporten Fremtidens Natur i Odder Kommune. Denne rapport er også en del af DNs høringssvar til kommuneplan og er vedhæftet som pdf-fil. Rapportens 48 anbefalinger er gengivet bagerst i dette dokument som appendiks. DN har i Odder Kommune over 800 medlemmer. Vi ønsker overfor vores medlemmer åbenhed, og har derfor lagt vores høringssvar ud på vores lokale hjemmeside Høringsvaret findes under afsnittet Om DN Odder eller ved klik på DNs høringssvar til kommuneplan DN i Odder er naturligvis til rådighed for en nærmere uddybning og dialog, hvis det ønskes. Med venlig hilsen Danmarks Naturfredningsforening Odder lokalafdeling Kontakt: odder@dn.dk

130 Appendix de 48 anbefalinger: Side 7: At Odder Kommune udarbejder den miljøhandlingsplan, der nu har været adskillige år undervejs. Planen skal bl.a. sikre, at kommunen opfylder kravene i Natura 2000-områderne. At kommunen får en fast byggemodningspolitik, herunder bestemmelser om anvendelse af overskudsjord At der oprettes et depot til overskudsjord. Jorden kan enten bruges som kælkebakke eller anvendes som landskabselement. Modellen kendes fra en række kommuner At Naturen får større råderum, når nye arealer inddrages til byudvikling. Der skal være plads til levende hegn, træer, vandløb, vandhuller, grøfter og skov At Odder Kommune som tilsyns-myndighed må sikre, at der sker pleje af de beskyttede naturområder som private lodsejere ejer At der etableres et plejeprogram for de sidste pletter med lyng Side 9: At fortsætte den meget restriktive sommerhuspolitik, også når det gælder dispensationer til nuværende sommerhusejere. I eventuelt kommende sommerhusområder skal stier og beplantning samtænkes i langt højere grad end i de eksisterende områder At der etableres grønne områder bag og gerne imellem sommerhusområderne At der kommer stier på langs af kysten At der opsættes flere pæne og solide tænkebænke langs kysten. Der findes flere gode træsorter, som ikke kræver vedligeholdelse At der findes plads til shelters og grillpladser et par steder langs kysten, fx Kysing At der etableres en sti fra Gylling langs Malskær Å til kysten At der iværksættes en oplysningskampagne om fjernelse af sand fra stranden/løse hunde på stranden At der i samarbejde med grundejerforeninger, indføres mere ensartet skiltning langs kysten At der gøres en samlet indsats mod hybenroser (se også afsnittet om Tunø) Side 11 At der gøres en endnu mere målrettet indsats for bedre rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land og de små bysamfund At der etableres fiskepassage ved Skægs mølle, så ørreder kan gå helt op til Fillerup og videre At der foretages naturgenopretning i form af gensnoning af nogle af de vandløb, der gennem tiden er blevet rettet ud. Rørlagte strækninger bør så vidt muligt genåbnes 2

131 At der udarbejdes en langsigtet plan for oprensning af søer At kommunen aktivt arbejder for flere vandhuller, fx ved at tilbyde rådgivning til lodsejere At der indhentes erfaringer fra kommuner, der har omdannet branddamme til værdifulde biotyper At mølledammen ved Stampmøllen retableres At kommunen køber Den Hvide Grav og lader den indgå i et nyt, rekreativt område At kommunen etablerer en arbejdsgruppe der arbejder for et sammenhængende vådområde i ådalen fra Norsminde til Odder At der sikres brede randzoner omkring søer og vandløb. Randzonerne nedsætter risikoen for udvaskning af pesticider og næringsstoffer Side 13 At der i kommunalt ejet skov etableres løvskov frem for nåleskov og at de gamle, udtjente træer får lov at stå eller ligge At private skovejere opfordres til at følge de samme retningslinjer At landbrugsområder ude af drift plejes på en måde, der gavner fuglelivet At der genetableres et fugletårn ved den sydlige kyst. Midlerne findes, så det handler blot om at finde en egnet placering Side 15 At der bl.a. i samarbejde med Silkeborg Skovdistrikt lægges en plan for bekæmpelse af hybenrosen inden den totalt erobrer øens strandzone At der ligeledes bl.a. i samarbejde med Silkeborg Skovdistrikt udarbejdes planer for de lysåbne områder som er ved at gro til At der udarbejdes plejeplaner for alle øens vandhuller, så den grønbrogede tudses fremtid sikres. Tudsen er rødlistet den er med andre ord en truet art At der i samarbejde med landbrugets organisationer tilbydes rådgivning til landmænd som vil dyrke græs. Med enkle midler er det muligt at øge naturindholdet på græsarealer Side 21 At der ved enhver udstykning planlægges grønne områder. Ingen i Odder by bør have mere end 400 meter til et grønt område At der tænkes i grønne kiler i Odder sammenhængende områder. At der gøres mere ud af vedligeholdelsen af de grønne områder. Stampmølledalen er fx ved at springe i skov At der snarest iværksættes en foryngelse af bøgetræerne ved Skovbakken i Odder At alle landsbyer skal have et grønt område/ en fælled eller et grønt samlingssted 3

132 At Hou bør have sin egen bypark At der også tænkes i grønne områder i sommerhusenes baglande Side 23 At der udarbejdes en plan for en sammenhængende sti, så der bliver stiforbindelse fra Århus til Horsens (som i forvejen har sti til Silkeborg) En rekreativ sti i ådalen nord for Odder indgår i denne sti. At der etableres en sammenhængende og skiltet sti langs hele nordsiden af Horsens Fjord At Odder Kommune udnytter sin ret til at anlægge en sti langs Odder Å fra bygrænsen til Rathlousdal At kommunen støtter arbejdet med kortlægning af stier og gerne udarbejder et kort over kommunens stier Side24 At Odder Kommune følger mange andre kommuners eksempel og opretter et grønt råd At Odder Kommune arrangerer en årlig oprydningsdag, hvor der samles affald langs vejene At Odder Kommune tager initiativ til årlige å-rensninger At der oprettes en bjørnebande der påtager sig bekæmpelse af bjørneklo efter en samlet plan 4

133 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune

134 Foto: Lars Vilhem Indhold Side Fremtidens natur i Odder Kommune Det åbne land er under pres Den attraktive kyst Små vandløb og beskedne søer Fuglelivet er i tilbagegang Kort over Odder Tunø smuk natur med behov for pleje Naturperler i Odder Kommune God brug for de grønne områder Stier giver adgang til oplevelser Ekspertisen findes brug den! Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag afdelinger i alle landets kommuner. Foreningens overordnede og langsigtede mål er, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø. Vi arbejder for befolkningens muligheder for gode naturoplevelser og med emner som naturbeskyttelse, planlægning, adgang til naturen, lovgivning og oplysning. Foreningen har medlemmer, hvoraf er aktive og bruger en del af deres fritid på at arbejde for foreningens formål. Vi arbejder især med den danske natur og mulighederne for at opleve den. Mere brede miljøemner er også inden for arbejdsområdet ligesom internationalt engagement især gennem EU og Danmarks nærområder, Østersøen og Nordsøen. I arbejdet med den danske natur søger Danmarks Naturfredningsforening at sikre, at tabet af den biologiske mangfoldighed standser. Derfor beskæftiger foreningen sig også med land- og skovbrugets produktionsmetoder, der har afgørende indflydelse på naturens vilkår. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Danmarks Naturfredningsforening Tlf dn@dn.dk Foto: Ib Salomon Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune

135 Fremtidens natur i Odder Kommune Foto: Lars Aarø Odder Kommune er begunstiget fra naturens side. Ingen tvivl om det. Vi har (næsten) det hele: Fine strande, store skove, smukke bakkelandskaber, øer og fjorde. Alt i alt er naturen nok det største aktiv for Odder Kommune, som efter kommunesammenlægningerne er Jyllands mindste, målt i Solopgang ved Rude Strand, pinsen Foto: Ib Salomon indbyggertal. Odder Kommune har ca indbyggere, og landbruget fylder fortsat godt i landskabet. Rundt regnet to tredjedele af kommunens areal er opdyrket land. Odder Kommune er en af de kommuner, der efter prognoserne vil opleve allerstørst befolkningstilvækst. Mens Danmarks indbyggertal samlet set kun ventes at stige 2,7 procent frem til år 2030, ventes vi at få mindst 10 procent flere indbyggere. Vi oplever gang på gang, at den lokale natur bliver regnet for noget givet, for noget, der altid har været der og altid vil være der. Begge dele er lige forkerte. Praktisk talt alle landskaber i Odder Kommune er stærkt prægede af menneskelig aktivitet, og presset på naturen er hårdt og efter Naturplangruppens mening stigende: Odder er en tilflytningskommune, hvor der næsten konstant foretages nye udstykninger. Senest er store områder ved Saxild samt et stort areal nordvest for Odder bragt i spil. Alene her er planlagt 1400 udstykninger. Landbruget drives meget intensivt, specielt lægger de mange svinebrug hårdt pres på naturen. Kysten er så attraktiv, at der er stærke ønsker om flere sommerhuse, hvortil kommer, at mange af de nuværende sommerhuse bygges større. Konturer udviskes lavninger fyldes op. Landbruget fylder fortsat godt i landskabet i Odder Kommune. Naturen brokker sig sjældent, heller ikke selv om den lige så stille forarmes. Med denne rapport om fremtidens natur i Odder Kommune ønsker vi at give naturen stemme, dels ved at gøre opmærksom på de mange naturværdier, vi heldigvis stadig har, dels ved at komme med vores anbefalinger til, hvordan den lokale natur sikres, så den også i fremtiden vil være kommunens stærkeste kort. Rapporten er udarbejdet af Naturplangruppen, en til lejligheden nedsat gruppe, bestående af cirka 20 mennesker, der har interessen for naturen som fællesnævner. Initiativet er taget af Danmarks Naturfredningsforening og anledningen er kommunesammenlægningerne og selv om Odder Kommune jo valgte at fortsætte som selvstændig kommune mener vi, at der også lokalt er brug for mere fokus på naturen. God læselyst! Har du lyst til at kommentere rapporten, er du velkommen på vores hjemmeside: Fire procent beskyttet areal Naturbeskyttelsesloven fra 1992 pålagde blandt andet amterne at registrere de naturtyper, der er beskyttet efter lovens paragraf 3. I Odder Kommune drejer det sig samlet set om 988 hektar, svarende til fire procent af kommunen. Heder: 4 hektar Overdrev: 153 hektar Enge: 399 hektar Moser: 245 hektar Strandenge: 187 hektar Nye udstykninger Odder er en vækstkommune. Foto: Ib Salomon Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune

136 Det åbne land er under pres Foto: Lars Vilhelm Odder Kommune har stort set det hele: Levende hegn, skove med skovbryn, søer, grøfter, vandløb, fjorde samt ikke at forglemme: Det åbne land: Agerlandet med de dyrkede marker et typisk dansk landskab. Men især det åbne land er under pres af byudviklingen. Landbrugsjord konverteres til industriområder og boliger. Der bygges som aldrig før i Odder Kommune alene i 2006 planlagde kommunen byudvikling på et samlet areal på mindst 50 hektar altså mindst kvadratmeter. Og inden byggemodningen flyttes der rundt på en masse jord overjord og råjord fjernes, og mange steder havner den i det åbne land, hvor den bruges som fyld på vandlidende landbrugsarealer eller havner som opfyldning af vandhuller eller udjævning af de små kurver i landskabet. Sker det på engarealer eller andre beskyttede områder, har det vidtrækkende følger for stedets flora og fauna. På langt sigt kan en Kattegatbro blive en realitet. Den vil gøre landgang i Odder Kommune, hvor der i givet fald skal skaffes plads til både, motorvej og jernbane. En del af de naturtyper, vi har i kommunen, er beskyttet af loven, nærmere bestemt Naturbeskyttelseslovens paragraf 3: Det gælder bl.a. overdrev, ferske enge, strandenge, vandløb og søer. Men beskyttelse er ikke nok. Der er også brug for at pleje disse områders tilstand og dermed bevare artsrigdommen. Det kan fx ske ved at sørge for afgræsning, men også ved at beskytte områderne mod tilførsel af næringsstoffer. Er der for meget næring, vil mange planter blive udkonkurreret af eksempelvis brændenælder, græsser og tidsler. Flere engarealer i Odder Kommune er under tilgroning, fordi plejen er ophørt, og det betyder, at der hurtigt kommer krat og siden skov. Det gælder eksempelvis dalen ved Stampmøllen og Amstrup Enge. Også fortidsminderne er beskyttet, og dem har Odder Kommune en del af, hvoraf nogle ikke er særligt kendte. Ved Rude Strand ligger eksempelvis en ca år gammel gravhøj, en såkaldt langhøj fra bondestenalderen. Gravhøjen måler ca. 10 gange 60 meter, og problemet er, at dens nærområde er udlagt til sommerhusområde uden særligt hensyn til fortidsmindet, og dermed forringes både natur- og kulturoplevelsen. Foto: Lars Vilhelm Det åbne land vi har det stadig, men generelt er det under pres. Skovbryn i den sydlige del af kommunen. Foto: Jimmy Lassen Naturplangruppen anbefaler: At Odder Kommune udarbejder den miljøhandlingsplan, der nu har været adskillige år undervejs. Planen skal bl.a. sikre, at kommunen opfylder kravene i Natura 2000-områder. At kommunen får en fast byggemodningspolitik, herunder bestemmelser om anvendelse af overskudsjord. At der oprettes et depot til overskudsjord. Jorden kan enten bruges som kælkebakke eller anvendes som et landskabselement. Modellen kendes fra en række kommuner. At naturen får større råderum, når nye arealer inddrages til byudvikling. Der skal være plads til levende hegn, træer, vandløb, vandhuller, grøfter og skov. At Odder Kommune som tilsynsmyndighed må sikre, at der sker pleje af de beskyttede naturområder som private lodsejere ejer. At der etableres et plejeprogram for de sidste pletter med lyng. Tyndakset gøgeurt en af de sjældenheder, vi har særlig pligt til at passe på. Pas godt på vores orkidé Odder Kommune er et af de få steder i landet, man finder den fredede tyndaksede gøgeurt en orkidé. Den har et langt, tyndt blomsteraks med brede, purpurrøde blomster, og det er Miljøministeriet som i forbindelse med nytåret 2007 har sendt et brev til landets kommuner for at gøre opmærksom på, hvilke sjældenheder man har og som man derfor har en særlig pligt til at passe på. Den fredede gøgeurt vokser på Gyllingnæs. Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune

137 Foto: Lars Aarø Foto: Lars Aarø Den attraktive kyst Over 2200 sommerhuse finder man i Odder Kommune. Kysten er et af Odder Kommunes største aktiver, ingen tvivl om det. Omkring 42 kilometer kystlinje har vi, og ikke nok med det: Næsten alle slags kyster er repræsenteret, lige fra klinter og strandenge til østkystens bedste badestrande, som vi skriver i turistbrochurerne. Stranden ved Saxild er en af landets bedste og meget populær. Cirka 2200 sommerhuse finder man langs kysten. Og uden reguleringer ville der hurtigt komme langt flere, for dels er kysten attraktiv, dels er afstanden til Århus og Horsens lille. Naturplangruppen vil ikke udelukke, at der enkelte steder kan opføres nye sommerhuse, specielt i baglandet til de nuværende, men generelt anser vi Odderkysten for fuldt udbygget hvad angår sommerhuse. Mange ønsker i disse år at udvide deres hus fra sommerhus til kæmpevilla, ændre terrænet eller bygge sommerhuset helt om. Vi ved, at det betyder et stort pres på forvaltningen, men Naturplangruppen skal opfordre til, at man fastholder en stram linje og kun helt undtagelsesvis giver dispensation fra de gældende regler. Erfaringen viser, at dispensationer skaber langvarige konflikter i sommerhusområderne. Baglandet har brug for et løft Gruppen mener, at baglandet bag sommerhusene trænger til et løft. Det er rent ud sagt ret kedeligt. Et grønt bælte og et sammenhængende stisystem ville gøre hele kystbebyggelsen mere spændende og binde den langt bedre sammen. Modellen kendes fra England. I dag forvaltes sommerhusområderne af et hav af grundejerforeninger, der som udgangspunkt kun tager vare på de helt lokale interesser. Mange af de stier, foreningerne forvalter, er ikke egnede for folk med barnevogne, rollator eller kørestole. I det hele taget er adgangsforholdene vanskelige mange steder langs kysten i flere områder skal man være særdeles stedkendt for at finde vej til kysten. Vi har med tilfredshed noteret os, at de offentlige strandarealer ved Saxild Strand/Campingpladsen/Bondehuset er blevet forbedret, men netop fordi strandene er så stort et aktiv, foreslår vi langt flere tiltag: Ved Seniorcenter Saxild Strand mangler der parkeringspladser, toiletter og i det hele taget bedre faciliteter. Ved Hølken Strand er der til gengæld et stort og kun lidt benyttet grønt område. På grund af de mange sten er badestranden ikke så god, men til gengæld er det en god strand at fiske fra. På den store grund kunne der være borde, bænke, grillplads o.s.v. Også en shelter til primitiv overnatning kunne der sagtens blive plads til. På Møn har man flere steder langs kysten sat tænkebænke op, fordi det har vist sig, at folk meget gerne vil sidde og nyde roen, mens de kikker ud over havet. Den idé kunne vi sagtens kopiere. Et oplagt sted er den store parkeringsplads ved Fiskerkonernes Restaurant ved Kysing Strand. Her er dels en stejl kyst, dels en overdimensioneret parkeringsplads, hvor man uden videre kunne inddrage noget af arealet til en shelter eller en lille teltplads til cyklister og gående, akkurat som Silkeborg Skovdistrikt har indrettet en lille lejrplads ved Sondrup Strand. Ligesom på Tunø (se afsnittet om øen) er store bevoksninger af hybenroser blevet et problem på Odderkysten. Hybenroserne udkonkurrerer al anden bevoksning og forarmer derved floraen. Her bliver der brug for en indsats, hvis ikke hele kysten skal gro til. Genrejs et fugletårn på Alrø Mange henter i dag sand og grus på stranden de kører gerne helt ned på stranden og henter store mængder. Det er faktisk ulovligt, og efter gruppens mening er der brug for oplysningsarbejde. Det samme gælder hunde uden snor de skaber jævnligt utryghed. En af de mere oversete kyster er strækningen fra Hou til Lerdrupbugten. Her er generelt meget få adgangsveje. Fx er det ved Søby mere end svært at finde en vej, der fører ned til kysten. Ved Gylling ville det Foto: Ib Salomon Foto: Lars Vilhelm Sondrup Strand ved Horsens Fjord. være oplagt at anlægge en sti, der følger Malskær Å fra byen til kysten. Området rummer mange store naturoplevelser flere steder, bl.a. på Gyllingnæs, vokser skoven helt ned til strandkanten. Der er her tale om en egeblandskov med stedsegrønne islæt af kristtorn Gyllingnæs er et af de få steder i landet, hvor kristtorn vokser naturligt. På lange strækninger er der så lavvandet, at man kan vade langt ud i vandet, fx ved Søby Rev. Et af de få steder, hvor der er nem adgang til vandet, er i krydset ved Splidholmvej/Liliensborgvej. Her er der både en vendeplads og en lille parkering. En planche over de mange fugle, man her kan se, ville være en god idé og på Alrø håber Naturplangruppen, at der snarest Strandeng med forvildede haveblomster. muligt kan genrejses et fugletårn, så det igen bliver muligt at følge det rige fugleliv omkring øen. Ifølge gruppens oplysninger er det muligt at finansiere et nyt tårn det handler blot om at finde en placering. Ved Horskærgård er der adgang til de fredede strandenge en del af året. Herfra er der gode muligheder for at se sæler. Kommunens sydkyst, kysten ned til Horsens Fjord, er meget forskellig fra de øvrige kyster. Kysten markeres af to markante profiler, Jensnæs og Dilbjerg, og variationen er betydelig kysten ud mod Horsens Fjord rummer både lave klinter og store rørskove ved udmundingen af Åkær Å og ikke at forglemme et smukt, tidligere fiskerleje, Sondrup Strand. Naturplangruppen anbefaler: At fortsætte den meget restriktive sommerhuspolitik, også når det gælder dispensationer til nuværende sommerhusejere. I eventuelt kommende sommerhusområder skal natur, stier og beplantning samtænkes i langt højere grad end i de eksisterende områder. At der etableres grønne områder bag og gerne imellem sommerhusområderne. At der kommer stier på langs af kysten. At der opsættes flere pæne og solide tænkebænke langs kysten. Der findes gode træsorter, som ikke kræver vedligeholdelse. At der findes plads til shelters og grillpladser et par steder langs kysten, fx ved Kysing. At der etableres en sti fra Gylling langs Malskær Å til kysten. At der iværksættes en oplysningskampagne om fjernelse af sand fra stranden/løse hunde på stranden. At der i samarbejde med grundejerforeninger indføres mere ensartet skiltning langs kysten. At der gøres en samlet indsats mod hybenroser (se også afsnittet om Tunø) Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune

138 Små vandløb og beskedne søer Vandkvaliteten i vandløbene er blevet betydeligt bedre, men søerne har det skidt Odder Kommune har masser af vandløb. Faktisk er der registreret mere end 150, men de fleste er små grøfter og bække. To vandløb skiller sig ud som betydeligt mere vandrige: Åkjær Å og Rævs Å/Odder Å. Tilsammen afvander kommunens vandløb et område på 233 kvadratkilometer altså et område, der er lidt større end kommunens areal på 225 kvadratkilometer. Forklaringen er, at enkelte vandløb rækker ind i nabokommunerne. Det nu nedlagte Århus Amt foretog vandløbsbedømmelser og beskrivelse af de fysiske forhold på 298 lokaliteter i Odder Kommune. Amtet kunne konstatere, at 56% af de undersøgte lokaliteter levede op til den målsætning, der er sat og at vandkvaliteten er blevet bedre. Fx viste en undersøgelse i 1997, at kun 40 % af lokaliteterne dengang opfyldte målsætningen. Bedre rensning ved de små vandløb Som det ses af tallene, er vi fortsat et pænt stykke fra målsætningen. Det skyldes primært spildevandet fra spredt bebyggelse og mindre bysamfund samt dårlige fysiske forhold, fx for lille fald i et vandløb. Desuden er der nogle af de små renseanlæg i oplandet, der ikke lever op til nutidens krav. Udvaskning af kvælstof fra landbruget bidrager også til forurening af bl.a. Norsminde Fjord, som ikke opfylder EU s krav til næringsstoffer i vandmiljøet. Da vi i Odder Kommune netop har så mange små vandløb, er det af afgørende betydning, at vi får forbedret spildevandskvaliteten fra den spredte bebyggelse og de små lokalsamfund. Jo mindre vandløbene er, jo lettere bliver de påvirket af spildevand. Odder Kommune består groft sagt af en tredjedel bakkeland og to tredjedele meget fladt terræn. I bakkelandet løber vandløbene Odder Kommunes vandløb er generelt ret små her Malskær Bæk. naturligvis hurtigere, og iltningen af vandet er god. I det flade land er vandgennemstrømningen lav, og derfor er det endnu mere vigtigt med helt rent vand og fri passage i disse områder. Lettere adgang for ørreder Både Rævs Å/Odder Å og Åkjær Å er vandløb med en fin bestand af fisk. Rævs Å/Odder Å-systemet huser endda en ørredstamme, der ikke er genetisk forurenet med udsætningsfisk. Derfor er disse to vandløb, samt de bække, der løber ud i dem, klassificeret som særligt vand (i teknikernes sprog: B1 og B2- gydevand og særlig natur A) Det nye omløbsstryg ved Odder Museum har gjort adgangen lettere for ørrederne, når de skal op til gydebankerne og gydegruset i det øvre stykke af Odder Å, men Skægs Mølle hindrer stadig fiskenes frie vandring op mod Fillerup og videre. Vi mener, det vil være oplagt at naturgenoprette ved Skægs Mølle. Også i Odder Kommune er mange vandløb gennem tiden blevet rettet ud. Odder Å/Rævs Å har eksempelvis fået halveret sin længde. Mere snoede vandløb betyder en rigere fauna samt bedre skjulesteder til fisk. Udlægger man yderligere gydegrus og store sten bliver der skabt stor variation af bundforholdene. Det samme kan indsnævringer bidrage til. Søerne har det generelt skidt Mens Odder Kommune har mange vandløb, er det mere sparsomt med søer. Kommunen har faktisk kun småsøer og vandhuller. Den største sø er søen/mosen ved Amstrup. Den er delt mellem mange lodsejere, fordi bønderne i sin tid blev tildelt et englod, et moselod o.s.v. Der har været gravet tørv i søen, som er temmelig dyb. Der findes bl.a. aborrer i søen. Foto: Lars Vilhelm Blandt de mere specielle våde lokaliteter i kommunen er ellesumpene ved Åkær Å og ved Sondrup. Søerne har det generelt skidt. Så skidt, at Århus Amt stort set opgav at lave målinger og faunabestemmelser. Søerne lider stort set alle under for store mængder fosfor, der primært skyldes udledninger af spildevand samt næringsstoffer fra det intensive landbrug. Selv om udledningerne af fosfor er blevet reduceret, vil der gå lang tid før det for alvor slår igennem, fordi fornyelsen af vandet i søerne er meget langsom og fordi der ligger så meget næring gemt i bundslammet. Bræmmer af udyrket land omkring søerne kan hjælpe noget på deres tilstand. Bræmmer har en veldokumenteret effekt, blandt andet fordi de opfanger meget af det materiale, der ellers ville blive til bundsediment i søen. De mange branddamme og gadekær er en biotop, som ofte overses, men med den rette pleje kan disse små søer fungere som små miljøperler med et rigt liv. Oprensning af søer Oprensning af søer er et felt, den nye Odder Kommune bør tage fat på. Et positivt eksempel er oprensningen af Mølledammen i Odder. Dammen blev bl.a. uddybet og huser nu en fin bestand af vandplanter. Fjernelsen af væltede træer og udtynding af bevoksningen omkring Krebsedammen i Odder er et andet eksempel på, at tilstanden kan ændres. Vi har fået en del nye vandhuller. Og nye vandhuller eller genetablering af gamle vandhuller er en indsats, vi gerne ser fremmet. Mange lodsejere er interesserede, og her kan kommunen bakke op med bl.a. rådgivning. I Odder bør den gamle mølledam ved Stampmøllen retableres, ligesom der nemt kan skabes et vandhul ved siden af Krebsedammen. Det område, der kaldes Salamanderdammen, har i årevis trængt til oprensning. Og bliver der som en bygherre har ansøgt om anlagt en hel ny bydel i den sydlige del af Odder, bør kommunen købe og frilægge Den Hvide Grav. Godt skjult bag bevoksning finder man her en Foto: Ib Salomon af kommunens få større søer, en sø som passende kan indgå i et nyt, grønt område. Fjord til gadedøren Netop fordi Odder Kommune er relativ fattig på søer, vil det være et stort løft for hele kommunen, hvis det lykkes at gøre hele ådalen fra Norsminde til Odder til et vådområde. I praksis er store arealer i forvejen oversvømmede i perioder med meget nedbør som fx i Et permanent, sammenhængende vådområde vil næsten betyde fjord til gadedøren, som en avisoverskrift lød. Det betyder dels nye, rekreative muligheder, dels vil et vådområde fungere som ét stort, naturligt renseanlæg og dermed fjerne en stor del af belastningen af Norsminde Fjord. Endelig vil en våd ådal betyde, at der tæt på Odder kan sælges grunde med søudsigt, og al erfaring viser, at sådanne grunde er særdeles attraktive. Erfaringen fra andre kommuner viser også, at selv om naturgenopretning på så stort plan er forholdsvis bekostelig, så er det en god investering. Vi er selvfølgelig klar over, at det er en kompliceret proces, som blandt andet involverer en række lodsejere, men netop derfor mener vi, at processen bør sættes i gang nu. Naturplangruppens anbefalinger: At der gøres en endnu mere målrettet indsats for bedre rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land og de små bysamfund. At der etableres fiskepassage ved Skægs Mølle, så ørreder kan gå helt op til Fillerup og videre. At der foretages naturgenopretning i form af gensnoning af nogle af de vandløb, der gennem tiden er blevet rettet ud. Rørlagte strækninger bør så vidt muligt genåbnes. At der udarbejdes en langsigtet plan for oprensning af søer At kommunen aktivt arbejder for flere vandhuller, fx ved at tilbyde rådgivning til lodsejere. At der indhentes erfaringer fra kommuner, der har omdannet branddamme til værdifulde biotoper. At mølledammen ved Stampmøllen retableres. At kommunen køber Den Hvide Grav og lader den indgå i et nyt, rekreativt område. At kommunen etablerer en arbejdsgruppe der arbejder for et sammenhængende vådområde i ådalen fra Norsminde til Odder. At der sikres brede randzoner omkring søer og vandløb. Randzonerne nedsætter risikoen for udvaskning af pesticider og næringsstoffer. Inden Århus Amt lukkede og slukkede nåede man at anlægge dette spændende stryg i Odder Å ved Odder Museum. 10 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 11

139 Fuglelivet er i tilbagegang Fugle kan jo flyve, og den enkelte fugleart slår sig derfor kun ned i de landskaber, som opfylder dens krav. Odder Kommune er enestående ved at omfatte rigtig mange forskellige landskabsformer, og af den grund burde en stor del af de danske fuglearter være repræsenteret i Odders natur, som bl.a. rummer noget af Danmarks bedste landbrugsjord men også noget af den magreste. Den nord-sydgående kystlinie fungerer sammen med endemorænerne inde i landet som de ledelinier, mange trækfugle følger. Vores område er derfor en vigtig foderog rasteplads for nogle af Europas trækkende fugle, og det er først og fremmest vådområdernes gode tilstand, der er afgørende for at fuglene fortsat gæster os og ikke bare flyver videre. Desværre er fuglelivet i tilbagegang. Af en rapport fra 1974 fremgår det, at der i Odder Kommune er registreret i alt 211 fuglearter, og at man af disse kan finde 120 ynglende arter, heraf alene 59 arter i Norsminde-området. I en rapport fra 1995 noteres det om Norsmindeområdet: I dag overstiger antallet af ynglende vade- og andefugle næppe 40 par, og ingen sjældne. Kort: Ebbe Teibel Generelt har fuglene det ikke nemt i et intensivt dyrket landbrugsområde. Mangeårig dyrkning med monokulturer, kunstig gødning og pesticider har reduceret livsgrundlaget for fuglearter knyttet til marker og vejgrøfter, eksempelvis agerhøns, viber og lærker. I skovene er biodiversiteten afgørende for et mangfoldigt fugleliv. Blandede bevoksninger af løvfældende træer er langt mere værdifulde end nåletræer. Forsømt skov med mange døde træer er meget vigtige for mange fuglearter (og dyrearter). Stort Ramsarområde Når det gælder fuglelivet har Odder Kommune faktisk flere områder, som Danmark har forpligtet sig til at passe specielt godt på: For det første Norsminde Fjord. Fjorden blev i 1983 udpeget til EF-fuglebeskyttelsesområde, og det påhviler Danmark og dermed Odder Kommune at sikre området for især trækfugle og så vidt muligt undgå forurening og forringelse af området. Det beskyttede område er på 340 hektar. For det andet hele det sydlige kystområde, der er udpeget som Ramsarområde. Her gælder stramme, internationale fuglebeskyttelsesregler, og landbrugsudvidelser med øget miljøbelastning i de kystnære områder skal derfor foretages yderst varsomt. Naturplangruppens anbefalinger: At der i kommunalt ejet skov etableres løvskov frem for nåleskov og at gamle, udtjente træer får lov at stå eller ligge. At private skovejere opfordres til følge de samme retningslinjer. At landbrugsområder ude af drift plejes på en måde, der gavner fuglelivet At der genetableres et fugletårn ved den sydlige kyst. Midlerne findes, så det handler blot om at finde en egnet placering. Her ved Horskærgård er der ingen adgang i fuglenes yngletid. Foto: Lars Aarø Foto: Lars Vilhelm Mange fugles trækruter følger kysten Norsminde Fjord er udpeget til fuglebeskyttelsesområde og har været det siden Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 13

140 14 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 15

141 Tunø smuk natur med behov for pleje Tunø er Odder Kommunes forpost mod øst. Skønt der kun er 8,5 kilometer mellem fastlandet og Tunø, føler de cirka 100 beboere ofte, at de bor på en afsidesliggende ø. Afsidesliggende, men meget smuk det er både de fastboende og øens mange gæster enige om. Store dele af øens rige og afvekslende natur er fredet og har været det siden 1965, da øen blev den første (stort set) fredede ø i Danmark. Turismen er stigende, men foreløbig har naturen fint kunnet klare de mange gæster. Der er ganske få køer på Tunø, men intet svinehold. Især på den østlige del af øen sker der en intensiv dyrkning af grøntsager. Stormen og det ekstreme højvande i november 2006 var hård ved øens nordkyst, hvor store partier blev eroderet bort. Matrikler. Fire indsatsområder I sommeren 2006 udarbejdede John Theilgaard en omfattende rapport: Naturen på Tunø problematikker og løsningsmuligheder. Rapporten er hans afsluttende eksamensprojekt på miljø- og teknologiuddannelsen. John Theilgaard er født og opvokset på Tunø, og han peger på fire områder, hvor der er brug for en indsats, hvis øens særpræg skal bevares og naturkvaliteten samtidig hæves: 1. Hybenrosen, der breder sig meget kraftigt langs kysten. 2. Vandhuller, hvor den grønbrogede tudse sikres ynglesteder. 3. Lysåbne naturtyper, der gror til. 4. Landbrugets græsarealer, der kan gøres langt mere spændende. 1. Hybenrosen (Rynket rose, Rosa rugósa) er en smuk busk, men den er også en invasiv plante, der udkonkurrer alt andet, herunder ikke mindst bundvegetationen. Den gror i strandzonen og vokser helt ned til højeste daglige vande på stranden. På Tunø har den bredt sig specielt på den statsejede spids af Revet og langs nordkysten, men også ved Stenkalven og ved øens fyldplads er der store bestande. Hybenrose kan græsses ned af geder, og når Tunø er opdelt i et hav af matrikler, fx er skoven opdelt i lange tynde strimler. Den grønne markering er arealer, ejet af staten. den først er i bund, kan får holde den nede. Klipper man den ned, tager det flere år at udpine den. Gør man ikke noget, vil hybenrosen erobrere endnu større dele af øens strandzone. 2. Grønbroget tudse er en rødlistet art. Den har sin nordligste udbredelse netop på Tunø og Samsø, men på Tunø var den registeret som uddød. Det har imidlertid vist sig, at den alligevel findes på øen, og endda i et ganske pænt antal. Der er 7-8 vandhuller på Tunø, men samtlige var i dårlig stand og helt eller delvis tilgroede. Takket være en indsats fra Århus Amt (den fandt sted i slutningen af 2006, lige inden amtet lukkede) er tre vandhuller blevet oprenset, ligesom der er indgået aftaler om at anlægge fem nye vandhuller. Dermed skulle tudsens fremtid på Tunø foreløbig været sikret, men det er vigtigt, at vandhullerne holdes ved lige med systematisk pleje. En bøgebevoksning ved øens gadekær blev fjernet i efteråret og det har eksempelvis været med til at skabe bedre forhold i gadekæret. En dna-undersøgelse skal i øvrigt afgøre, om Tunø har sin egen stamme af tudsen eller der er tale om tudser, der er kommet over fra Samsø. 3. Faktisk står der i loven, at lysåbne arealer ikke må gro til. Men det kræver resurser at holde dem åbne, og flere steder på Tunø kniber det gevaldigt. Det drejer sig fx om det delvis statsejede Bjerget midt på øen, øens højeste punkt. Bjerget er ved at gro til i træer og buske, især tjørn. Skal de lysåbne arealer bevares kan græsningsdyr givetvis gøre en god indsats! 4. Landbrugsstøtten er nu omlagt, så man nu får støtte pr. areal, uanset hvad der dyrkes. Det har fået flere landmænd på Tunø til at henlægge deres arealer i græs. Faktisk anslår John Theilgaard, at halvdelen af øens landbrugsareal nu er dækket Foto: John Theilgaard med græs. Men græs er ikke bare græs. Marker etableret med spildfrø har langt større diversitet end marker med fx rajgræs i renbestand, og selv på en ensartet græsmark kan der skabes bedre forhold for fx fuglelivet, hvis plantedækket bliver brudt af fx harvede eller slåede striber, men der er brug for rådgivning. Tunø er opsplittet i et hav af matrikler se matrikelkortet. Øens skov er fx opdelt i smalle parceller, og det er vidt forskelligt, hvordan de passes. Rent naturmæssigt er de små parceller en stor fordel de sikrer mangfoldighed. Flere af skovlodderne har karakter af naturskov, fordi plejen er ophørt. Øen havde tidligere store problemer med for højt indhold af nitrat i grundvandet, men en beskyttelseszone rundt om drikkevandsboringen har løst problemet. En del af øens kyster er klintekyster med dynamiske skrænter, hvor der jævnligt sker skred. Det sikrer en spændende flora på skrænterne, som også er yngleplads for ret store kolonier af digesvaler. Endelig må det ikke glemmes, at der findes ynglende tejst på øen. Tejst er en relativt sjælden fugl, som kun yngler ganske få steder i landet. Facts om Tunø Øen er ca. 3,75 km lang og 1,5 km bred. Dens størrelse er 350 hektar (3,5 kvadratkilometer), kystlinjen er 9 km lang. Tunø har ca. 100 fastboende, men langt flere indbyggere i sommertiden og ikke mindst under den årlige Tunøfestival. Hybenroser (rynket rose) er blevet altdominerende langs store dele af Tunøs kyst. Naturplangruppen anbefaler: At der bl.a. i samarbejde med Silkeborg Skovdistrikt lægges en plan for bekæmpelse af hybenrosen, inden den totalt erobrer øens strandzone. At der ligeledes bl.a. i samarbejde med Silkeborg Skovdistrikt udarbejdes planer for de lysåbne områder, som er ved at gro til. At der udarbejdes plejeplaner for alle øens vandhuller, så den grønbrogede tudses fremtid sikres. Tudsen er rødlistet den er med andre ord en truet art. At der i samarbejde med landbrugets organisationer tilbydes rådgivning til landmænd som vil dyrke græs. Med enkle midler er det muligt at øge naturindholdet på græsarealer. 16 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 17

142 Foto: Lars Aarø Balle Skov med Stampmøllebækken, februar Naturperler i Odder Kommune Foto: Lars Aarø Vi har sagt det før, men vi gentager det gerne: Naturen er Odder Kommunes største aktiv, og den er fyldt med små perler. Mange har deres private favorit, så det er svært at fremhæve nogle steder frem for andre. Men vi tager alligevel chancen: Odder Å er hverken særlig lang, særlig bred eller særligt vandførende. Men som noget helt specielt har den sin egen ørredstamme, som er genetisk forskellig fra andre ørreder. Det samme kan kun ganske få andre åer i Danmark prale af. Et nyt stryg ved Odder Museum (anlagt 2006) gør det muligt for ørrederne at komme op til nye gydebanker, til gengæld står der i Norsminde Fjord så mange ruser, at mange ørreder aldrig når op i åen. Fra Odder Museum er der opstrøms en varieret biotop, der er hjemsted for et stort antal fuglearter på alle årstider. Om vinteren kan man sporadisk møde vandstær, isfugl og bjergvipstjert. Åens fortsat gode sundhedstilstand er afgørende, også for fuglene. Norsminde Fjord Fjorden blev udlagt som vildtreservat i 1942 og udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde i Fjorden er lavvandet og omgivet af rørskove. Dens vand er brakvand, altså en blanding af ferskvand og saltvand. Fjorden er vinterkvarter og rasteplads for et stort antal fugle. I træktiden kunne der sagtens være rastende fugle i fjorden, men antallet er gået stærkt tilbage. Nabofjorden, Kysing Fjord, blev inddæmmet og tørlagt i 1800-tallet. Den løsning ville man nok ikke have valgt i dag! Fjorden burde være en af Østjyllands mest værdifulde lokaliteter for ande- og vadefugle, ligesom her burde være ynglebestand af gråænder, skeænder, skalleslugere og klyder. Det ferskvand, der i dag tilføres fjorden, er godt renset, men fjorden lider i høj grad under fortidens synder. Bundsedimentet er fyldt med næringsstoffer, og træder man i det, lugter det tydeligt af svovlbrinte. Den radikale løsning vil være at opmudre hele fjorden, som det skete med Brabrand Sø, men det er i sagens natur et særdeles omfattende projekt, som Odder Kommune ikke kan magte alene. En ændret praksis, så sluserne ved Norsminde Havn holdes åbne hele vinterhalvåret, kan bedre vandskiftet i fjorden, ligesom bredderne vil have godt af nogle årlige oversvøm- Norsminde Fjord. 18 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 19

143 Den fredede Rathlousdals Allé. melser. Regulativet for slusen bør i det hele taget ændres, så den ikke som i dag spærrer for havvandet, så snart det stiger 35 cm. Svend Feldings Grav. Dette sted hører blandt kommunens godt skjulte hemmeligheder. Og strengt taget må graven snarere kaldes en kulturperle end en naturperle. Ingen skilte viser vej til graven, som består af en stendysse inde i skoven, ikke langt fra Åkjærvej og den bro over Åkjær Å, som også er opkaldt efter sagnfiguren Svend Felding. Stendyssen er ikke intakt, for da man anlagde jernbanen mellem Horsens og Odder stod man lige og manglede nogle sten til den jernbaneviadukt, man stadig finder ved krydset Åkjærvej/Bilsbækvej. Naturstien på den gamle Horsensbane er velegnet som gang- og ridesti. Den går gennem et særdeles afvekslende område, nogle gange i skov, andre gange højt hævet over det åbne land. Nær Oldrup går stien på en af landets højeste jernbanedæmninger. Uldrup Bakker med Schäfergården Uldrup Bakker var de bakker, fårene fra Schäfergården græssede i. Nu er bakkerne delvis dækket med løvskov, og i bakkerne findes bl.a. tre bronzealderhøje: Blakshøj, Traphøj og Dilbjerg. Der findes stadig rester af den oprindelige bevoksning med gyvel. Uldrup Bakker er en del af den store Sondrup-fredning. Til gengæld er der kun få klatter lyng tilbage. Ned mod fjorden findes den naturtype, der kaldes overdrev. Dem har Foto: Erik Borg vi kun få af i kommunen, idet mange er forsvundet ved tilgroning, opdyrkning eller beplantning. Overdrev kan kun bevares ved græsning. Udsigtshøjene ved Trustrup. På toppen af Udsigtshøjene er man ca. 70 meter over havet, og herfra er der et fint udsyn over Horsens Fjord. På klare dage kan man se helt til Fyn. Et net af stier gennemkrydser området, en af dem går til Bavnehøj, der ligger 92 meter over havet. Stampmøllen. Ellesumpe ved Amstrup Nær Åkjær Å s udløb i Horsens Fjord findes en ellesump. Den er ikke specielt stor, cirka en halv hektar, men ellesumpe er forholdsvis sjældne biotoper, som på grund af det fugtige mørke tiltrækker mange insekter og mange fugle, bl.a. spætmejser. Også ved udløbet af Møllebækken, kommunens grænse mod Horsens Kommune, findes der et par ellesumpe. Engene ved Amstrup. Her findes en række sjældne planter samt usædvanlig mange arter af sommerfugle og natsværmere. Området er følsomt og har brug for naturpleje. Gyllingnæs indeholder en mængde områder af stor interesse. Geologi, botanik, entomologi, ornitologi og vildtbiologi går her op i en højere enhed, men ikke mindst området langs vestsiden af næsset er sårbar for færdsel. Strandengene på østsiden af Gyllingnæs (Horskærgård og Kalsemade) har en for Jylland helt usædvanlig rig flora og fauna. Engene er fredet, og der er adgang forbudt i yngletiden. Vadegrunden og det lavvandede område ved Alrø (Alrø Poller, Alhale, Lerdrup Bugt). Området kan nærmest kaldes ét stort spisekammer for både ynglefugle og trækkende fugle. Området er da også beskyttet af Ramsar-konventionen og udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde (Ramsarområde 13). Det betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre området som levested for fugle, især vandfugle. Der er for at beskytte ynglende fugle adgang forbudt fra 1. april til 15. juli. Området består af små holme, enge, smalle strandenge og et stenet, lavvandet område. Lerdrup Bugts engområder på vestsiden af Gyllingnæs dækker et område på ca. 15 ha. Det består af en lavvandet fjordvig med vader og store sten. Området er et vigtigt sted i træktiden. Meget store flokke af Foto: Ib Salomon Foto: Lars Vilhelm vadefugle samles her. Bjørnkjær voldsted nær Hou og Gersdorffslund findes endnu en af Odder Kommunes godt skjulte attraktioner. Bjørnkjær Voldsted gemmer sig i skoven, hvor man kan finde to borgbanker med både grave og volde. Stedet er nok bedst kendt for Bjørnkjærsættet, et destillationsanlæg fra 1300-tallet. Det kan nu ses på Odder Museum. Randlev Mose, Ørting Mose og Morsholt Mose. Et samlet moseområde på 300 hektar. Skrænterne ned mod mosen har leveret sand og ler, moserne tørv. Moserne ligger i den tunneldal, smeltevandet udgravede under sidste istid. Moserne er opdelt i mange små lodder. Randlev Mose er egnens bedste sted at høre nattergalen, og hele området er præget af vandsamlinger og fugtig jord. Det giver et rigt insektliv og en rig flora og gør dermed også moserne til en vigtig fuglelokalitet. I Åkær Ådal er drærgedderkoppen Entelecara Omissa set - den er kun set ét andet sted i Danmark. Strandeng ved Gyllingnæs. Ottilas Kilde ved Fillerup er den bedst kendte af kilderne i Odder Kommune. Den kaldes også Helligkilden, og den dag i dag ser man jævnligt folk, der henter vand i dunke ved kilden. Rathlousdals Allé, en af landets mest markante linde-alléer. Alléen er fra 1830, og den indgår i fredningen af herregårdslandskabet omkring Rathlousdal. Mange af de gamle træer er fældet, og alléen trænger i det hele taget hårdt til at blive fornyet. Drosselmosen i Nørreskoven ved Torrild rummer bl.a. en større sø. Skoven kan minde om en naturskov. Mosen rummer bl.a. mange tudser, ligesom man i området finder en del pebertræer, et sjældent islæt i danske skove. Stampmølledalen i udkanten af Odder. Stampmøllebækken slynger sig gennem den fredede dal, hvor man bl.a. finder en række meget specielle planter. Søby Fredskov Ravneskove. Der er tale om overvejende løvskov og typiske kystskove. Skovene er spændende, fordi landskabet fuldstændig ændrer karakter, når man når ud til kysten. I skovene er der mulighed for at se eller høre alle skovfugle, både de små sangere og de almindelige drosselfugle, men også den sjældne guldpirol. Lige uden for skoven har man alle kystfuglene. Søby Rev. Holmene ved Søby Rev består af et par sandrevler cirka to kilometer fra kysten. Deres areal er ca. 7,5 ha, men revlerne er i stadig vækst, og de er bevokset med græs, marehalm, strandplanter og enkelte rosenbuske. Området er den del af Ramsarområde 13. Af hensyn til ynglefuglene er der adgang forbudt mellem 1. april og 15. juli. 20 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 21

144 Foto: Ib Salomon God brug for de grønne områder Der er ikke mange kælkedage i løbet af en vinter men når sneen viser sig, er kælkebakken midt i Odder populær. Byernes grønne områder er mange menneskers vigtigste forbindelse med naturen. Og der er efterhånden overvældende dokumentation for værdien af de grønne områder: De modvirker stress, de kan være med til at forebygge depressioner, ligesom det er her, mange mennesker motionerer eller går tur med hunden. Hidtil har der været en tendens til, at de grønne områder blev betragtet som en slags reserve, som områder, man bare kan inddrage, når byen har brug for plads. Senest har vi Odder haft en heftig debat om de kommende højhuse nær det gamle varmeværk. Her var det oprindelig planen at inddrage et stykke af Odder Bypark, parken mellem Parkhotellet og Alpevej. Højhusene endte som bekendt med at blive flyttet væk fra parken, og vi håber, det er sidste gang politikerne forsøger at gøre indhug i byens grønne områder. Der bliver tværtimod brug for flere, for alt tyder på, at Odder by bliver ved med at vokse. Over halvdelen af Odder Kommunes indbyggere bor nu i Odder, og skal byen bevare sit grønne præg, er det vigtigt, at der tænkes på grønne områder, hver gang et nyt stykke jord inddrages og byggemodnes. Allerbedst er det, hvis de grønne områder er sammenhængende og danner en kile, der peger ind mod bymidten. De grønne kiler har ikke kun rekreativ betydning, de har også en vigtig funktion som spredningskorridorer. At borgerne værdsætter de grønne områder, viser bl.a. en undersøgelse udført blandt medlemmerne af Odder Kommunes elektroniske panel i november 2006: Byudviklingen i Odder Kommune skal være præget af grønne områder, også selv om det betyder dyrere grunde og længere afstande, lød en konklusion. Landskab og udsigt betyder meget for borgerne. Den fredede dal er ved at springe i skov Odder har i dag et meget varieret udbud af grønne områder bynær skov, høje bøge, vildnis og som noget helt særligt en grønning, en grøn skråning lige midt i byen. Det er vigtigt at bevare mangfoldigheden, for de grønne områder skal være varierede og spændende og indbyde til aktivitet noget der er ekstra vigtigt nu da der er kommet meget fokus på sundhedsfremme. Men der skal også være gode hvilepladser og bænke, ligesom det er Den Økologiske Haves cafébygning i vinterdragt. vigtigt, at stisystemerne hænger sammen. Standarden for vedligeholdelse skal op. Den fredede Stampmølledal er fx ved at springe i skov, og ved Skovbakken er en foryngelse af bøgetræerne stadig ikke kommet i gang. I Odder udnyttes åens potentiale som grøn kile ikke fuldt ud. Der bør fx være sti langs åen overalt, hvor det overhovedet er muligt. I overgangen mellem land og by finder man Den Økologiske Have og Skoleskoven. Begge steder må betragtes som en del af byens grønne områder, og begge steder har potentiale til at blive brugt endnu mere end i dag, hvor Den Økologiske Have har ca besøgende om året. Grønne områder er normalt noget, man forbinder med større byer, men vi mener, at det skal sikres, at der også i landsbyerne er et grønt område som bl.a. kan bruges som samlingssted. Også i områderne bag sommerhusene, i deres bagland, burde der efter vores mening være grønne områder. Foto: Ib Salomon Afstanden er vigtig KVL (Landbohøjskolen) har spurgt 2000 mennesker om deres brug af grønne områder. Det viser sig bl.a., at jo tættere man bor på et grønt område, jo mere bruger man det. Er afstanden mere end meter kommer man der ikke så tit, og fjernere områder besøges kun i weekenden. Ønsket om at opleve fred og ro er meget højt prioriteret. Naturplangruppen anbefaler: At der ved enhver udstykning planlægges grønne områder. Ingen i Odder by bør have mere end 400 meter til et grønt område. At der tænkes i grønne kiler i Odder sammenhængende områder At der gøres mere ud af vedligeholdelsen af de grønne områder. Stampmølledalen er fx ved at springe i skov. At der snarest iværksættes en foryngelse af bøgetræerne ved Skovbakken i Odder. At alle landsbyer skal have et grønt område/en fælled eller et grønt samlingssted At Hou bør have sin egen bypark At der også tænkes i grønne områder i sommerhusenes bagland. Udsigt ned over Odder By. Markedsdag i Den Økologiske Have. Foto: Johannes Vindum Foto: Ib Salomon 22 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 23

145 Foto: Lars Aarø Stier giver adgang til oplevelser Stier tjener mange formål. Det kan være som sikker skolevej, som genvej mellem to boligområder eller som en stilfærdig adgangsvej til naturen på naturens betingelser. Det er især adgangen til naturen, vi har beskæftiget os med i Naturplangruppen, men vi er naturligvis opmærksomme på alle de andre fordele ved stier og stisystemer og skal i den anledning rose Odder Kommune for et godt netværk af stier i Odder By et netværk, der hele tiden er blevet udbygget i takt med at byen er vokset. Til gengæld mener vi, der er et stigende behov for rekreative stier, der rækker uden for byen. En sti, der følger Odder Å, bør prioriteres højt, og vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at Odder Kommune ifølge fredningen af området ved Rathlousdal har ret til at anlægge en sti langs åen fra bygrænsen og ud til Rathlousdals have. Den ret er aldrig blevet udnyttet. Også i ådalen nord for Odder bør der anlægges en rekreativ sti, i første omgang fra Odder til Assedrup, men hurtigst muligt også med sti videre til Norsminde. Dermed kan stien indgå i en samlet sti fra Århus til Horsens (se nedenfor). Der er generelt gode erfaringer med såkaldte kombistier stier, hvor der både er plads til gående, cyklende og ridende. Foto: Lars Vilhelm Foto: Inger Anneberg gøre egnens identitet mere tydelig. Dette er især vigtigt, nu da Odder Kommune skal klare sig som en lille kommune omgivet af store, ressourcestærke kommuner, som gruppen skriver. Stierne har både lokal betydning og betydning for turismen. Især kan sammenhængende stier tiltrække turister, og i den forbindelse har Odder Kommune gode muligheder for at indgå i en hovedsti mellem Århus og Horsens, hvorfra der i forvejen er en fin sti helt til Silkeborg. Det kan gøres ved at anlægge en sti, der fra Norsminde følger fjordens sydside og Odder Å/Rævs Å til Odder, hvor den fortsætter på den nedlagte jernbane Odder-Horsens. En del af strækningen er i forvejen natursti, og i Hundslund arbejder en gruppe med meget konkrete planer om at forlænge stien, så også strækningen fra Hundslund til Horsens kan blive vandre/cykel/ridesti. Det sker bl.a. i samarbejde med Friluftsrådet. Også en sti langs nordsiden af Horsens Fjord er vigtig. Den kan på lange strækninger bestå af eksisterende markveje/skovveje, men ruten bør skiltes. Via Alrø og cykelfærgen fra Alrø til Snaptun kan en sti gøre det ekstra attraktivt at vandre, ride eller cykle rundt om Horsens Fjord en tur i et særdeles afvekslende landskab. Naturplangruppen anbefaler: At der udarbejdes en plan for en sammenhængende sti, så der bliver stiforbindelse fra Århus til Horsens (som i forvejen har sti til Silkeborg). En rekreativ sti i ådalen nord for Odder indgår i denne sti. At der etableres en sammenhængende og skiltet sti langs hele nordsiden af Horsens Fjord At Odder Kommune udnytter sin ret til at anlægge en sti langs Odder Å fra bygrænsen til Rathlousdal. At kommunen støtter arbejdet med kortlægning af stier og gerne udarbejder et kort over kommunens stier. Sammenhængende stier tiltrækker turister En gruppe arbejder helt konkret med at kortlægge, registrere og dokumentere alle stier i Odder Kommune. Gruppen arbejder for at kommunen skal medvirke til at bevare stierne som kulturminder, og om nødvendigt retablere nogle af de stier, der er gået tabt fordi de fx er blevet pløjet op. Og som gruppen bemærker på sin hjemmeside ( odderweb.dk): Projektet handler om at formidle det lokale landskab og den lokale historie, og dermed Alle har ret til at være i naturen, men der findes en række regler for adgangen til naturen og færdsel i den. Den grundlæggende regel er, at man skal vise hensyn! Reglerne skelner mellem privatejede områder, fx private skove, og arealer, der er ejet af det offentlige. Omkring Odder er de fleste skove i privat eje, og her er hovedreglen, at man må gå og cykle på veje og stier fra kl. 6 morgen til solnedgang. På veje og stier i det åbne land må man gå og cykle (og færdes i kørestol). Reglen gælder ikke for småskove under fem hektar. Her kan ejeren sætte skilte op og forbyde adgang, men er der ingen skilte, gælder de samme regler som i større, private skove. I skove, der er ejet af det offentlige, må man gerne gå uden for stierne og gerne færdes om natten. På kyster og strande, som vi jo har mange af, er det tilladt at færdes til fods. Og man må også gerne tage ophold i kortere tid, som der står i loven. I praksis vil det sige en dag. Det er tilladt at have en båd uden motor, fx en kajak, liggende på strandbredden, mens man opholder sig på den. På nogle af egnens bedste fuglelokaliteter er der adgangsforbud i fuglenes yngleperiode. Mange har hund med ud i naturen, og her er hovedreglen: Hunde er velkomne, men de skal være i snor! Foto fra naturstien ved Bilsbæk. 24 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 25

146 Ekspertisen findes brug den! Odder Kommune er nu den mindste i Jylland. I modsætning til mange af de nye kommuner, vil Odder fortsat være en overskuelig enhed. Vi håber, det bliver en fordel! Under alle omstændigheder har arbejdet i Naturplangruppen tydeligt vist, at der findes en betydelig ekspertise blandt kommunens indbyggere. Der findes fx eksperter i sommerfugle, eksperter i botanik og eksperter i egnens fugleliv plus en masse mennesker, som har et eminent lokalkendskab. De kender hver en krog. Nogle har en lang universitetsuddannelse, andre er selvlærte, men fælles for dem er, at de gerne stiller deres ekspertise til rådighed, og vores håb er, at den nye Odder Kommune vil trække på borgernes viden. Vi afventer spændt, hvordan kommunen vil gribe de mange nye opgaver an, og vi håber at der kan komme helhed over arbejdet med natur og miljø, ligesom vi håber, Odder Kommune får overskud til at sætte projekter i gang. Vi kan anbefale, at kommunen følger andre kommuners eksempel og opretter et grønt råd. Et grønt råd kan bl.a. inddrages når der skal foretages naturgenopretning, ligesom et grønt råd kan bidrage med både ekspertise og lokalkendskab til gavn for naturen - som er og bliver Odder Kommunes største aktiv. Naturplangruppen anbefaler: - At Odder Kommune følger mange andre kommuners eksempel og opretter et grønt råd. - At Odder Kommune arrangerer en årlig oprydningsdag, hvor der samles affald langs vejene. - At Odder Kommune tager initiativ til årlige å-rensninger - At der oprettes en bjørnebande, der påtager sig bekæmpelse af bjørneklo efter en samlet plan. Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening Tlf dn@dn.dk Tekst: Naturplangruppen i Odder Kommune. Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet. Foto: Inger Anneberg 26 Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 27

147 Materialet til denne rapport er samlet i løbet af Rapporten er trykt af DN Dette er 2. oplag af rapporten. Følgende har bidraget: Klaus Rommelhoff, Else Borch, Merete Johannsen, Lars Aarø, Lars Vilhelm Hansen, Jens Andersen, Flemming Naabye, Lars Ottosen, Per Berke, Jens Ebdrup, Ebbe Teibel, Ole Sørensen, Søren Knudsen, Dorthe Birkmose, Mogens Gissel Nielsen, Knud Naldal, Helge Kristoffersen, Morten P. Grau, John Theilgaard. Rapporten er sammenskrevet og redigeret af Ib Salomon. Henvendelser om rapporten: Merete Johansen I rapporten er bl.a. anvendt følgende kilder: Naturen på Tunø, afsluttende eksamensprojekt (miljø- og naturteknologuddannelsen) juni 2006 John Theilgaard. Rundt om Gyllingnæs, folder fra Omkring Amstrup tekster fra en lokal naturgruppe. Enkelte avisartikler fra Århus Stiftstidende, Horsens Folkeblad og Odder Avis. Nøgletal fra Odder Kommune Gejrfuglen juni 1995 fuglene ved Norsminde Fjord og Kysing Næs. Ebbe Teibel: Hads Herred Rapporten fuglelivet i Hads Herred året rundt. Ebbe Teibels hjemmeside: Kristian Jørgensen, eksamensprojekt 2005 (jordbrugsteknolog): Naturgenopretning i Ørting Mose. En sikker vej til gode naturoplevelser materiale fra Danmarks Naturfredningsforening. Grønt er godt for Odder rapport om de grønne områder i Odder By, Agenda 21- gruppen Interview med biolog Jørgen Lissner, Odder Avis 14/ om stier i kommunen. Notat om naturstien på den nedlagte banestrækning om Hundslund. Mit Odder min egn, Odder Museum Materiale fra Natur & Miljø, Århus Amt. Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! 2100 København Ø Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

148 DN Odder Bestyrelsen er repræsenteret ved: Merete Johannsen, Lars Vilhelm Hansen, Jens Ebdrup, Dorthe Birkmose Jens Jørgen Andersen, Jørgen Lissner, Lars M. Ottesen, Per Berke, Mogens Gissel Nielsen, Ib Salomon, Hans Jakob Fenger, Henry Lind Odder Kommune Teknisk Afdeling Odder d. 22. februar 2009 Rådhusgade Odder e-post adresse: tekniskafdeling@odder.dk Kopi til Miljøcenter Århus: post@aar.mim.dk DNs høringssvar til det af NKN annullerede kommuneplantillæg nr. 47, for den vestog nordvestlige del af Odder. Rammeområder 1.B38 og 1.B39 Stampmølledalen omkring de to rammeområder 1 BE 38 og 1 BE 39 er et af kommunens smukkeste natur- og landskabsområder. Stampmølle Bæks vilde forløb igennem Balle Skov danner et forløb som kun kendes få andre steder i Danmark. Området kan sagtens sammenlignes med den natur man kender fra kløfterne på Nordbornholm. Ådalen udgør et meget værdifuldt landskabselement med dens flade dalbund og markante skråninger. I Regionplan 2005 er den lavere liggende del af ådalen da også udlagt som område af særligt landskabelig interesse. Niras miljøvurdering fra februar 2007 anbefaler da også at regionsplanens retningslinjer bør følges som et minimum. Nedenstående anbefalinger fra miljøvurderingen, der netop tager udgangspunkt i regionplanens retningslinier, bør derfor som et minimum følges: Afgrænsningen af område 1.B.38 til område 1.RE07 følger kote 57,5 Afgrænsningen af område 1.B.39 til område 1.RE07 følger kote 60 DN finder endvidere, at det areal i rammeområde 1.B 39, der afgrænses af Helligdomskilden mod vest, grusvejen ved Bendixminde i nord, Balle Skov i øst og Stampmølle Bæk i syd burde have været medtaget i regionplanen som område af særligt landskabelig interesse. Arealet er angivet med rødt på nedenstående kort:

149 Dette begrundes med, at Balle Skov på dette areal har et meget smukt skovbryn med forskelligartede løvtræer. Størstedelen af arealet ligger da også indenfor skovbyggelinjen og burde derfor være beskyttet mod bebyggelse. Helligdomskilden mod vest er et kulturminde der tidligere har været opsøgt af mennesker, da kildevandet skulle have haft helbredende virkning. Arealet grænser til Stampmølle Bæks vilde Grand Canyon forløb og imod nord ved grusvejen er der en flot udsigt over hele ådalen. DN anbefaler derfor, at dette skrånende areal i kommuneplanen udlægges som natur- og landskabsområde med græssende dyr, f.eks. heste eller kvæg. Odder by vil ved denne løsning få en grøn kile som eftertiden vil værdsætte. I kommuneplan forslaget lægges der i dokumentet Regionplanretningslinjer der søges ophævet op til, at der i rammeområde 1 BE 39 foretages en reducering af muligt naturområde på 6 ha i forhold til regionplan Der lægges endvidere op til, at der i det samme rammeområde foretages en reducering af særligt landskabelig interesse på ca. 11,5 ha. i forhold til Regionplan Naturklagenævnet har i en kendelse fra november 2008 afgjort at disse arealreduceringer ikke er af underordnet betydning. Både Odder Kommune og Miljøcenter Århus bør begrunde de anførte reduceringer. I miljøministeriets notat Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 anføres netop på side 93 at kommunerne i deres planlægning skal redegøre for de rammer, som bevarer og forbedrer kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, herunder at sikre de værdifulde landskaber og landskabselementer, som fx ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber, og landskaber knyttet til biotoper som skove, søer og åer. For det rødt angivne område i Stampmølledalen er der tale om et område der lever op til denne karakteristik. Det er derfor DNs opfattelse at ophævelse af de regionale retningslinjer er i strid med de statslige mål og krav for bevarelse af landskaber og naturområder. DN anmoder Odder Kommune og Miljøcenter Århus om at foretage en vurdering af det røde areals betydning som område af særligt landskabelig værdi, i overensstemmelse med Naturklagenævnets afgørelse. Rammeområder 1.B40 Lokalplanen lægger op til bygning af punkthøjhuse på områdets højeste bakkeplateau. Det er DN Odders holdning at højhusbebyggelser skal holdes væk fra de højtbeliggende områder, for ikke unødigt at påvirke de landskabelige skønhedsværdier der er tilknyttet området mellem Fredhaven, Findalsskoven og Rold Skov. Disse områder ville blive markant ændret og skæmmet. Ydermere har vi da også vanskeligt ved at se det nødvendige i den form for arealudnyttelse, når der er planlagt masser af normale boliger på de flade marker lige øst for Balle By. Her kunne man bedre i fremtiden bygge i højden uden at det ville skæmme i samme omfang. DN Odder vil derfor gøre indsigelse mod punkthøjhusene. Vi vil i stedet foreslå, at bakkeplateauet anvendes til rekreativt område. Fra kommunale bænke kan dyr og mennesker så fortsat nyde Odders måske flotteste udsigtspunkt til havet. Som det bliver nævnt i næste afsnit er dette område fra DN s side tænkt som en del af et sammenhængende naturbælte fra Rold Skov over til skoven i Fredhaven omkring Asbækken. 2

150 Grøn forbindelse mellem Rold Skov og Fredhaven. På samme måde som Stampmøllebækkens ådal skal adskilles fra boligområder med en bred grøn korridor af natur, skal man også senere udlægge arealer, der kan give stor afstand til skovene omkring Fredhaven med dens å og skrænter. Dette område skal så langs Bondesvadvej forbindes med skoven i Rold - i form af et bredt bælte, i fremtiden måske let beplantet eller blot braklagt -, så dyr kan passere ugeneret fra den ene skov til den anden. Dette område vil omfatte det høje udsigtspunkt der befinder sig i kommuneplantillæggets delområde B40, som DN derfor foreslår udlagt som landskabsområde i kommuneplanen. Stjerneformen Byen ud på landet og naturen ind i byen. DN har ved flere lejligheder foreslået den stjerneformede byplan i Odder. Odders placering med vandløb og skove til alle sider, giver byplanlæggere muligheder at forene boligbyggeri og naturområder/spredningskorridorer, der trækker naturen med ind i bymidten. I Odense har man valgt at udbygge parcelhuskvarterer langs Odense å, men med god afstand til å-dalen. Dette har åbnet muligheden for en 15 km lang naturkile sydfra igennem byen og ud imod fjorden med stisystemer og rekreative områder. Odder har som by i udvikling den samme mulighed. Vi kan nå at gennemføre det, og det kræver blot at byplanlæggerne tænker visionært og langsigtet. 3

151 Dette udsnit viser med lysegrøn farve de arealer man bør indtænke i kommuneplantillægget, der er indtegnet med rødt. Arealerne omfatter dels de karakteristiske dybe kløfter om vandløbene og dels det mod øst skrånende plateau langs Bondesvadvej. DN i Odder står naturligvis til rådighed for en nærmere uddybning og dialog, hvis det ønskes. Med venlig hilsen Danmarks Naturfredningsforening Odder lokalafdeling Kontakt: odder@dn.dk 4

152 DN Odder Bestyrelsen er repræsenteret ved: Merete Johannsen, Lars Vilhelm Hansen, Jens Ebdrup, Dorthe Birkmose Jens Jørgen Andersen, Jørgen Lissner, Lars M. Ottesen, Per Berke, Mogens Gissel Nielsen, Ib Salomon, Hans Jakob Fenger, Henry Lind Odder Kommune Teknisk Afdeling Odder d. 22. februar 2009 Rådhusgade Odder e-post adresse: tekniskafdeling@odder.dk DNs bemærkninger til kommuneplan Indledende bemærkninger: Danmarks Naturfredningsforening har over 800 medlemmer i Odder Kommune. I den lokale bestyrelse har vi gennemgået Forslag til Kommuneplan , og i vores bemærkninger har vi selvfølgelig især lagt vægt på de forhold, der har eller får betydning for naturen, landskaberne og miljøet i kommunen. Vi har med tilfredshed noteret os, at der i planen gøres mere ud af at skabe sammenhængende naturområder og dermed bedre spredningskorridorer end i tidligere planer, ligesom vi finder stiplanerne spændende, herunder ikke mindst planen om en ny, rekreativ sti mellem Odder og Norsminde og en sti langs kysten. Vi er betænkelige ved de omfattende planer for byudvikling i den vestlige del af Odder, hvor terrænet er kuperet og naturindholdet højt. Erfaringen fra andre områder i byen viser, at de udsigter man bruger som salgsargument for grundene, har det med at forsvinde, så snart området gror til det kan fx ses i Saloparkens nyeste etape. En mulighed er at planlægge byudviklingen i Odder mod øst. Her er der i dag fladt landbrugsland uden det store naturindhold, og samtidig ligger den østlige del af byen tættere på stranden, men alligevel uden for kystnærhedszonen. Herfra er det med andre ord let at cykle til stranden! Planen indeholder til overflod omfartsveje både vest og øst for Odder. Vi tvivler på, at kommunen får råd til at anlægge dem de kommende mange år, men skulle Odder Kommune komme til penge, vil vi mene, at den østlige omfartsvej har de mindste påvirkninger på landskabet og naturen. Den vil medføre en reel aflastning af trafikken gennem Odder, mens en vestlig omfartsvej vil være et betydeligt indgreb i naturen, fordi den uanset linjeføring skal passere gennem kuperede områder med meget varieret natur. DN mener at spørgsmålet om Rathlousdal Alle skal løses før der planlægges omfartsveje. Alléen skal fornyes ved at fælde og genplante nye, store linde og samtidig udvide vejen en smule. Vi opfordrer til, at kommunen snarest muligt får sat penge af til fornyelsen, der allerede er udskudt alt for længe. Vi savner i forslaget til kommuneplan en bestemmelse om, at alt fremtidigt byggeri i Odder skal leve op til de højeste energistandarder, et krav som Middelfart Kommune fx har indført. 40 % af energien i Danmark går til opvarmning af huse, så også på CO2-regnskabet vil skærpede krav pynte.

153 Vi mener også, kommunen bør stille krav om færre befæstede arealer ved nybyggeri, især af hensyn til afledning af regnvand. Desuden bør der indtænkes træer i alle kommende lokalplaner for at øge naturindholdet og biodiversiteten. Fuglelivet i Norsminde Fjord skal naturligvis beskyttes så godt som muligt, og derfor er vi også tilfredse med den skitserede linjeføring for den planlagte sti mellem Odder og Norsminde, dels fordi den sikrer en vis afstand til fjorden, dels fordi den bliver højtliggende med god udsigt over Fjorden. Men indtil stien kommer bør adgangsforholdende bedres, så det bliver muligt at færdes til fods langs dele af Fjordens sydside. I dag er det svært at finde ud af, hvor man må færdes, så en skiltning vil også være en god idé. Kysing Fjord mener vi principielt bør føres tilbage til sin oprindelige tilstand den bør med andre ord igen komme under vand. Uddybende bemærkninger til afsnit i planen: Sommerhuse Odder Kommune har allerede nu over 2200 sommerhuse, og yderligere ca. 140 ventes bygget ved Saksild Strand. Vi mener kommuneplanen bør indeholde en bestemmelse om, hvor mange sommerhuse, Odder Kommune kan bære. Vores forslag er en grænse på DN mener desuden Byrådet skal benytte chancen til helt at fjerne de to planlagte sommerhusområder ved Amstrup. Tiden er løbet fra at bruge det område til sommerhuse, dels fordi hele Jensnæs-halvøen nu er omgivet af Ramsar-område, dels fordi der er store naturværdier i området, som efter vores mening ikke kan bære større belastninger. En del af de planlagte sommerhusområder indgår i øvrigt i Sondrupfredningen, hvad der bestemt ikke gør sagen nemmere. I den eksisterende kommuneplan er området udpeget som et område, hvor naturbeskyttelsen har fortrinsret, et synspunkt, vi deler, og som efter vores mening fortsat bør være gældende. Opførelse af sommerhuse i området kan betyde et ødelæggende indgreb i den flora og fauna, der gennem årene har etableret sig i Åkjærdalen og højdedragene langs dalen. Under alle omstændigheder bør en planlagt bådeplads ved Lerdruphavet fuldstændig fjernes fra planerne, dels fordi den er placeret på en beskyttet strandeng, dels fordi den vil føre til yderligere sejlads i fuglebeskyttelsesområdet. Vi ser gerne borde og bænke ved kysten her, men ikke nogen bådeplads. I kommuneplanen er der udlagt tre sommerhusområder ved Revet, Stenkalven og Søndenom v. Tunø by. Afgrænsningen for de tre sommerhusområder ligger meget tæt på kystlinjen og overskrider strandbeskyttelseslinjen. DN har den opfattelse, at der ikke skal bygges flere sommerhuse indenfor strandbeskyttelseslinjen på Tunø. Vi anbefaler derfor at afgrænsningen for de tre sommerhusområder ændres så man ikke kommer i konflikt med strandbeskyttelseslinjen. I både nuværende og eventuelle fremtidige sommerhusområder foreslår vi, at veje i sommerhusområder skal være belagt med grus. Nogle er i dag belagt med knust asfalt, som støver og giver sorte rabatter, hvor floraen ikke trives. I kommende sommerhusområder bør der desuden være bestemmelser for, hvor stor en del af grunden, der må være belagt med belægningssten eller beton/asfalt, først og fremmest af hensyn til nedsivning af regnvand, men også for at bevare naturpræget. Sommerhusområder er ikke parcelhuskvarterer, og de må heller ikke blive det. Campingpladser Vi mener, at områdets campingpladser med de planlagte udvidelser nu har den størrelse, de bør have. Under alle omstændigheder skal udvidelser ske uden for strandbeskyttelseslinjen. Ved Hølken Camping er der et stort, offentligt areal ned mod stranden et godt område, som Kommunen bør værne. 2

154 Kulturmiljøer Vi har med interesse noteret os, at Odder Kommune har udarbejdet en liste over 32 kulturmiljøer i kommunen. Vi tror, at listen kan være med til at bevidstgøre os alle om de store landskabelige og kulturelle værdier, området rummer, men så vidt vi kan se, får listen ingen praktisk betydning, fordi det ikke er beskrevet, hvordan disse miljøer skal værnes. Odder by grønne områder Over halvdelen af kommunens borgere bor i Odder by, og skal byen bevare sit grønne præg er det vigtigt med en overordnet plan, så der indtænkes grønne områder, hver gang der udstykkes. Desuden bør der skabes sammenhæng, så de grønne områder danner kiler, som peger ind mod bymidten. Der skal være et varieret udbud af stier i de grønne områder stierne bruges flittigt af bl.a. motionister og de spiller en vigtig rolle for sundhedsfremme. Som noget usædvanligt for en by af Odders størrelse findes der midt i byen en grønning (bag de nye højhuse i Teglbakken) samt et særpræget skovklædt område, hvor der tidligere blev gravet ler. Områdets lidt vilde karakter bør bevares, men her kunne sagtens genskabes et par nye vandhuller, så områdets diversitet blev øget. Den fredede Stampmølledal er et andet spændende, bynært naturområde, men også et område med stort behov for naturpleje. DN finder det oplagt at oprette græsningslaug netop her. Spredningskorridorer til Balle Skov og Rold Skov Balle Skov og Rold Skov er skovområder hvor dyr som ræv, råvildt, grævling og mårdyr lever og yngler. Kortet for spredningskorridorer bør opdateres så dyrenes spredning til disse to skove sikres. Vi foreslår derfor at ådalen omkring Stampmølle Bæk til sammenløbet med Odder Å bliver medregnet som spredningskorridor. Endvidere indikerer adskillige ihjelkørte grævlinge og ræve på Ballevej, at der er et behov for at beskytte dyrenes færden mellem Balle Skov og Rold Skov. Vi foreslår derfor også, at korridoren fra Balle Skov til Rold Skov og videre til Fredhaven bliver medtaget på kortet over spredningskorridorer i Odder Kommune. Landbrug De generelle regler i husdyrloven, som løbende bliver tilpasset, sammen med vandrammedirektivet og kommunernes ret til skærpelser, burde være tilstrækkelig til at sikre miljøet. DN mener der er et stort behov for, at kommunen laver en politik, hvor det fremtidige agroindustrielle landbrug skal planlægges. Denne planlægning skal tage sigte for, at landbruget som erhverv kan overleve, men også for at der tages hensyn til, at natur-, landskabs-, og miljøinteresserne opfyldes. Igennem århundreder har landmændene omsat markernes afgrøder, fodret deres husdyr og tilbageleveret dyrenes gødning på markerne i et velfungerende økosystem. Denne form for landbrug skal der stadig være plads til i kommunen. Kommuneplanen bør dog sikre at landbruget udnytter den nyeste tilgængelige teknologi til reducering af lugtgener og den mindste miljøbelastning når dyregødning spredes på markerne. Kommuneplanen bør også sikre at gødningen spredes på de højere liggende arealer, hvor udvaskningen af kvælstof er mindst, frem for på de lavere liggende arealer, hvor vandmiljøet belastes mere af gødningsspredningen. Odder Kommune bør fastlægge en politik for udformning af fremtidige landbrugsanlæg i det åbne land. Både nuværende og fremtidige landbrugsanlæg bør forholde sig respektfuldt til kulturlandskabet og med pligt til plantning og arkitektur i pagt med omgivelserne. Problemet med 3

155 tomme, nedlagte driftsbygninger, som ikke længere anvendes ej heller som fritidsbrug, bør der tages hånd om, så de bliver fjernet. DN ser gerne, at der kommer flere græssende dyr på markerne. Græssende kvæg, heste, får og geder er værdifulde til naturpleje. De er også med til at understrege landskabernes store værdi. Græssende dyr i byområder kan sagtens indpasses. Også det moderne landbrug bør hvor det er foreneligt med dyrevelfærd benytte mulighederne for at sætte ungdyr og ammekvæg ud på græsningsarealer. Kystnærhedszonen Odder Kommune har en 3 km bred kystnærhedszone, der følger kommunens lange kystlinje. Odder Kommune bør i deres planlægning udnytte retningslinjerne i kystnærhedszonen til at friholde bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed. Eksempler på anlæg der ikke bør planlægges indenfor kystnærhedszonen er vindmøller, halmfyringsanlæg, master og højspændingsanlæg, større agroindustrielle landbrugsanlæg og erhvervsudvikling. Miljøindsatsen bør defineres bedre Når det gælder udledning af kvælstof og fosfor i vores to Natura 2000 områder, Norsminde Fjord og Horsens Fjord, lever den nuværende miljøindsats ikke op til EU's opstillede krav for en god miljøtilstand i disse to lavvandede fjordområder. Kommunen bør arbejde aktivt for at opfylde målene for vores vandmiljø. Vi henviser til vores høringssvar for vand- og naturplaner. Et andet område hvor miljøindsatsen bør være bedre indeholdt i kommuneplanen er CO2 udledningen og mindre energiudnyttelse. Hvordan kan Klima tænkes ind i kommuneplanen? - Miljørigtigt byggeri dvs. krav om lavenergi-klasse I ved nybyggeri og større renoveringer. Altså via kommuneplanen stilles der krav i lokalplanlægningen om lavenergi I- byggeri. - Stationær beliggenhed af intensivt byggeri. - Udarbejdelse af klimastrategi, som indgår i kommuneplanen - Krav om CO2 reducerende tiltag, hvor det er muligt. Danmarks Naturfredningsforening har indgået aftaler med p.t. 30 kommuner om at blive klimakommune, hvor kommunen forpligter sig til at nedsætte sit CO2-udslip med min. 2% pr. år. Det betyder for kommunen, at - den medvirker positivt til at løse klimaproblemerne, - der bliver skabt en større synlighed omkring kommunen klimaindsats, - kommunen bliver fremhævet for en positiv og fremadrettet indsats i pressen, - der bliver skabt lokal opbakning til den kommunale klimaindsats gennem samarbejde med DNs afdeling, og - kommunen vil deltage i et større netværk af kommuner, der arbejder med klima. DN anbefaler at Odder Kommune kommer med i dette samarbejde. DN anbefaler at Odder Kommune opstiller mål for miljøindsatsen for kvælstofforureningen og klimamålene. 4

156 Truet natur i Odder Kommune DN Odder mener, at der i der i Kommuneplan bør indskrives en målsætning om at bevare den biologiske mangfoldighed i kommunen og der skal konkretiseres nogle indsatsområder. Det er politisk besluttet (regeringslederne i EU, FN) at tilbagegang i biodiversitet skal ophøre senest i I Odder Kommune er de tre vigtigste naturtyper i forhold til biodiversitet stort set alle steder i en dårlig forfatning pga. manglende pleje og ophørt græsning. Det drejer som tør hede (naturtype 4030, kontinental region), rigkær herunder ekstremrigkær (naturtype 7230), og overdrev på sur sandet bund (naturtype 6230). Beskyttelsen af de tre naturtyper er prioriteret af EU, og Danmark er blevet anmodet om at gøre en særlig indsats for at sikre de tre naturtyper en gunstig bevaringsprognose, herunder udvide naturtypernes arealer så vidt muligt. Herudover bør der i kommuneplanen formuleres en strategi for at sikre at kommunen på sigt får gammelskovsarealer så der findes levesteder for de mange organismer som kræver bevoksninger af gamle træer. Endelig bør kommuneplanen indeholde en målsætning og en strategi for at kommunens samlede strandengsareal ikke går tilbage, som ellers vil være konsekvensen under et scenarium med klimabetinget stigende havniveau. Lynghede: I Odder Kommune er hederne uden pleje og i løbet af de sidste 50 år er 8 ud af tidligere 10 heder groet til med fyr og anden opvækst og har nu karakter af krat eller skov og lyngen er fortrængt. De sidste 2 heder (Svinballe på 2,8 ha og området ved Blakshøj på 13 ha) er i en meget dårlig naturtilstand, og har ugunstig bevaringsprognose pga. tilgroning med vedplanter og manglende foryngelse af lyngen. DN Odder foreslår at der udarbejdes en handlingsplan for hedepleje og rydning af opvækst på de tilbageværende arealer og at naturtypen genetableres på tidligere hedearealer hvor det er muligt at opnå aftaler med lodsejere. Fig. 1 viser tilbageværende hedearealer, 3-hede og potentielle områder til reetablering af hedenatur. Rigkær: Odder Kommunes biologisk set bedste og vigtigste naturområde er Åkær Ådal fra Vadsmøllevej ned til Amstrup Enge. Området rummer en mosaik af våde naturtyper herunder rigkær og ekstremrigkær, som er mosetyper med mineralrigt men næringsfattigt vand. Herudover findes der partier med ellesump. Området er trods generelt manglende pleje og dårlig hydrologi pga. afvanding stadig meget artsrigt. Området rummer flere sjældne til meget sjældne arter, herunder sumpvindelsnegl som er opført på habitatdirektivets bilag II. De bedste dele af områdets nordlige del græsses ikke mere og levestedet er truet for de lavtvoksende planter som efterhånden skygges væk af pilekrat og høje urter. DN Odder foreslår at der udarbejdes en plejeplan for området herunder at der etableres ekstensiv græsning med kreaturer, og at der foretages udtynding af pilekrat. Naturlig hydrologi bør genetableres i det omfang det muliggør afgræsning. Naturtypen bør også sikres på andre lokaliteter i kommunen. Sure overdrev/sandmark/græshede: Nogle enkelte afgræsses, bl.a. Trustrup Udsigthøje og et areal ved Sondrupvej, mens de fleste andre sandmarker i kommunen har lidt en tilfældig skæbne uden, at nogen har taget hånd om naturtypen. De sidste stumper af sandmarker ved Saksild bag sommerhusene bør reddes, da de stadig indeholder mange sandmarksarter, især en relativ rig insektfauna. Den gode sandmark ved Uldrupgård er desværre pløjet op for nylig og taget i drift igen hvilket er meget beklageligt i forhold til de naturværdier der herved gik tabt. DN Odder foreslår, at der i kommuneplanen indskrives en målsætning om at sikre naturtypen tilstrækkelig plads i fremtiden, og at der konkret udarbejdes kortmateriale med arealer som bør prioriteres. Der bør laves driftsaftaler med lodsejere om afgræsning eller høslæt. Den vigtige sandmark ved Uldrupgård bør tages permanent ud af omdrift og lodsejeren kompenseres økonomisk herfor. Gammelskov: Der mangler gamle træer i kommunen, og der er ingen bevoksninger eller naturskove med eg eller bøg over 250 år. Gamle træer - mest kun halvgamle findes - kun mere 5

157 eller mindre enkeltstående og der er meget få af dem. DN Odder foreslår, at der i kommuneplanen indføres en målsætning om udlægning af minimum to mindre områder til fremtidig gammelskov, gerne hvor der i forvejen findes ældre træer. I de valgte områder skal der ved langsigtet planlægning sikres kontinuitet i tilstedeværelse af gamle ege- og bøgetræer, således at der på sigt sikres levesteder for den lange række af nu truede arter som er knyttet til gammelskov. I Jylland findes f. eks. kun en lokalitet i Frijsenborgskovene hvor gammelskovindikatorarten, stellas mosskorpion endnu findes. Billerne eremit og eghjort er allerede uddøde fra Jylland pga. mangel på gamle, hule træer. Det er ikke tilfredsstillende og Kommunen bør hurtigst muligt tage affære for at den på sigt får gammelskov. I Fig. 1 er der vist nogle områder som efter DN s mening vil være egnede til udlægning til gammelskov. Strandenge: Der bør i kommuneplanen tilføjes en målsætning om at det samlede strandengsareal ikke går tilbage. Græsningsophør og arealreduktion pga. kysterosion og stigende havniveau giver naturtypen en ugunstig bevaringsprognose i kommunen. Store dele af strandengene ligger indenfor Natura 2000-områder, og Kommunen vil derfor i de kommende Natura 2000-planer være forpligtet til at iværksætte tiltag der sikrer naturtypen en gunstig bevaringsprognose. Naturtypens areal kan efter DN Odders mening kun sikres i kommunen ved at der gradvis nedlægges diger som afgrænser naturtypens udbredelse på landsiden. Naturtypen har på regional såvel som på landsplan en dyster fremtidsudsigt pga. den forventede havniveaustigning. Nedlæggelse af diger er omkostningstungt, og derfor mener DN Odder, at det kan være relevant at søge om eksterne midler til denne opgave. Bilag 1. MapInfo filer over de i Figur 1 indtegnede områder. Fig. 1. Rød signatur viser områder med hedenatur eller forslag til områder hvor hedenatur kan reetableres. Grøn signatur viser forslag til områder som kan udlægges til gammelskov. 6

158 Lokalitet Stednavn Areal Bemærkninger 1 Blakshøj Hede under tilgroning, plejekrævende 2 Svinballe hede i dårlig naturtilstand 3 Sondrup Plantage 0.79 Potentielt hedeareal 4 Sondrup Plantage 1.13 Potentielt hedeareal 5 Trustrup 0.62 Lichen hede under tilgroning 6 Saksild Strand 1.3 Kysthede, plejetrængende 7 Sondrup Plantage 1.3 Potentielt hedeareal 8 Langbjerg, Trustrup overdrev-potentielt hedeareal 9 Gyllingnæs Kystbræmme med en del ældre eg 10 Gyllingnæs 2.5 Skovkant med gamle træer 11 Gyllingnæs 0.43 Herregårdspark med ældre bøg, eg 12 Malling Østerskov 8.26 Skov med delvis naturskovpræg 13 Åkær 0.89 Skovkant med meget gamle ege DN mener kommuneplanen bør indeholde en målsætning for, at biodiversiteten i Odder Kommune skal forbedres. Alle truede naturarealer skal kortlægges bedre, og der skal i samarbejde med involverede lodsejere opstilles planer for hvordan naturområdet kan reddes. Målsætningen må være at få genoprettet levestederne for mange af de sjældne insektarter, mosser og plantearter kommunen tidligere har været rig på. I det hele taget anbefaler DN, at Odder Kommune indleder og afsætter penge til et samarbejde med interesserede lodsejere og landejendomme til udvikling af bedre natur og naturtyper i landbrugets randområder, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte ejendom og driftsform, og derfra udarbejde en langsigtet naturplan. Natur i sommerhusområderne DN savner mål fra byrådet for udvikling af vores nutidige og fremtidige sommerhusområder. I dag forvaltes sommerhusområderne af et hav af grundejerforeninger, der som udgangspunkt kun tager vare på de helt lokale interesser. DN anbefaler at byrådet vil formulere en politik for både nuværende og fremtidige sommerhusområder, der sikrer at kvaliteten og naturoplevelserne i sommerhusområderne forbedres. I rapporten Fremtidens Natur i Odder Kommune har de grønne organisationer i Odder Kommune udsendt en række anbefalinger til, at sommerhusområderne bliver bedre og mere spændende. DN mener at vores sommerhusområder trænger til et kvalitetsløft og at byrådet bør tage et ansvar for at vores sommerhusområder ikke udvikler sig som parcelhuskvarterer, men lever op til deres hensigt som rekreative områder, hvor naturen og miljøet er vigtige elementer. Byrådet bør tage et ansvar for, at sommerhusgrundene bliver naturgrunde med planter og træer og ikke bliver belagt med store flisebelagte terrasser og indkørsler. Adgangen til kysten og naturen skal sikres DN noterer med tilfredshed at byrådet vil sikre offentligheden adgang til at færdes ved kysten, i områder der rummer særlige landskabelige kvaliteter, og i vores naturområder. Der findes stadig områder i Odder Kommune hvor offentlighedens adgang kan forbedres. Lad os nævne tre områder: 7

159 - Sommerhusområdet ved Dyngby Strand. Trods anlæggelse af ny asfalteret vej er der stadig ikke nogen offentlig parkering i det store sommerhusområde. Der er heller ikke et areal hvor cyklende gæster fra Odder by kan parkere deres cykler. Sommerhusområdet fremtoner som lukket område kun forbeholdt sommerhusejerne. Vi synes godt området kunne være mere gæstfrit. - Kysten ved det tidligere kvindefængsel var tidligere et lukket område. Efter at fængslet er ophørt er der ikke behov for at området fremtoner lukket. Der bør ved diskret skiltning anvises hvor gående færdsel må færdes, når bolværket ved det gamle kvindefængsel passeres. - Norsminde Fjord er et vanskeligt tilgængeligt område. Området har stor værdi som natur og fuglelokalitet. DN anbefaler at Odder Kommune tager initiativ til at der opsættes diskret skiltning, hvor offentligheden har adgang, og hvor man må færdes langs fjorden. Dette naturligvis i samarbejde med lodsejerne. Grønt Råd samarbejdet bør udbygges Odder Kommune fik i 2008 et Grønt Råd. Dette grønne råd har allerede vist sin værdi, idet dialogen mellem kommunen, landbrugets organisationer og de grønne organisationer er blevet styrket. DN ser gerne, at det grønne råd bliver medtaget i kommuneplanen som et organ der skal høres ved den fremtidige planlægning. Det grønne råd skal endvidere udnytte muligheden for at nedsætte projektgrupper til bedre grønne tiltag i Odder Kommune, f.eks. - Naturpleje- og naturgenopretningsprojekter - Arbejdsgrupper til andel i miljømilliaden DN i Odder er naturligvis til rådighed for en nærmere uddybning og dialog, hvis det ønskes. Med venlig hilsen Danmarks Naturfredningsforening Odder lokalafdeling Kontakt: odder@dn.dk 8

160 Splidholmvej Madikrogvej Lindenæsvej Madikrogvej Lilliensborgvej Mantelenvej Alrøvej Kalvsømadevej Horskærvej Kalsmade Storskoven Herregårdspark med ældre bøg, Skovkant med gamlæe træer Kalsehoved Kystbræmme med en del ældre eg Gyllingnæsvej Signatur Potentiel_gammelskov_arealer Målforhold 1:25.000

161 Rønhøjvej Viskjærvejen Skov med delvis naturskovpræg Bjergvej Svorbæk Teglgaardsvej Assedrupvej Synnedrupvej Assedrup Pederstrupvej Nølev-driften Tvenstrup Bondesvadvej Kragebækvej Sander Århusvej Nølev Byvej Nølev Rude Havvej Knudsminde Jernaldervej Skovdalsvej Saloparken Ballevej Højgaardsvej Rådhusgade Odder Enghaven Parkvej Egholm Nølevvej Parcelvej Ankjær Ankjær Blegevej Rørthvej Rørt Skalborgvej Tuskærvej Tuskærvej Alpevej Møllebakken Signatur Nørregade Rosensgade Aabygade Holsteinsgade Rathlousgade Lillegade Kildegade Mejerivej Husmandsvej Randlevvej Potentiel_gammelskov_arealer Fasanvej Mejsevej Pilevænget Højvænget Østermarksvej Målforhold 1: Rørth Skovvej Rørth Ellevej Strandvejen

162 Halen Bilsbækvej Oldrupvej Vestergårde Landevejen Hundslund Kærsgårde Horsensvej Åkær Huse Søndervej Lille Torupvej Torupvej Torup Solhøjvej Teglbrændervej Samledet Damledet Svinballe Hestehave Aakjærvej Aalstrupvej Halkærvej Trustrupvej Svinballevej Skovkant med meget gamle ege Ålstrup Sondrup Vads Møllevej Tudsdamvej Alrøvej Sondrup Plantage Amstrup Sondrupvej Uldrup Bakker Skablundvej Skablund Skov Amstrup Ege Sondrup Strand Annexvej Skovgårdsparken Signatur Potentiel_gammelskov_arealer Målforhold 1:25.000

163 Vesterhedevej Vorbækvej Rude Havvej Strandmarksvej Rude Lyngbakkevej Hougaardsvej Rude Skovvej Rythiavang Grindevej Rude Strand Violvej Kamskildevej Træskov Skovlunden Treskovvej Tunøvej Rudevej Tuskærvej Rudevej Saksild Blommevænget Syrenvej Gl.bygade Strandvejen Kystvejen Præsteager Svalevej Rylevej Saksild Plantage Kysthede, plejetrængende Hybenvej Chr. Petersensvej Saksild Strand Maderiisvej Posmosevej Strandparksvej Lyngen Spongsvej Lillemosevej Bjerager Bjeragervej Lyngvejen Dyngby Strand Birkevænget Dyngby Møllevej Dyngbyvej Dyngby Elmegårdsvej Dyngby Havvej Jenlevej Eriksmindevej Grindsnabevej Dyngby Møllevej Signatur Hede Hølkenvej Målforhold 1: Eriksmindevej

164 Oudrupgårdsvej Landevejen Hadrupvej Oldrupvej Tendrup Vestermark Hundslund Kærsgårde Horsensvej Åkær Huse Oddervej Kirkevang Lille Torupvej Torup Solhøjvej Teglbrændervej Samledet Damledet Svinballe Torupvej Hestehave Trustrup Lichen hede under tilgroning Trustrupvej Sondrup 3-hede i dårlig naturtilstand Svinballevej Aakjærvej 3 overdrev-potentielt hedeare Vads Møllevej Glibingvej Tudsdamvej Potentielt hedeareal Potentielt hedeareal Sondrup Plantage Potentielt hedeareal Sondrupvej Hede under tilgroning, plejekr Uldrup Bakker Skablundvej Skablund Skov Sondrup Strand Signatur Hede Målforhold 1: Strevelshovedvej

165 Ørting-Falling Fællesråd Formand Jan Kjærsgaard, Smedegade 91, Ørting, 8300 Odder, tlf / , mail: oeffr@cybercity.dk Ørting den 19. februar 2009 Forslag/bemærkninger til kommuneplanforslaget, kommuneplan Byudvikling. I forhold til forslaget vil byrådet kunne tilbyde byggemuligheder med et varieret boligudbud i Odder by og de fem lokalcentre. Fællesrådet er viden om, at der p.t. er ledige grund på Smedegade (lokalplan 7004) og at der ifølge lokalplan nr fra 1988 er mulighed for yderligere udstykning af et antal grunde. På trods heraf, undre det fællesrådet at der i Ørting som det eneste lokalcentre ikke er udlagt et perspektivareal til byudvikling. Derfor skal fællesrådet foreslå, at der i kommuneplanen indgår perspektivareal til byudvikling i Ørting. Med venlig hilsen Jan Kjærsgaard

166

167

168

169

170 From: Anne-Mette Andersen Sent: Monday, February 23, :01 To: Janne Berg CC: BCC: Subject: VS: "Kommuneplan 2009" - Odder Museums bemærkninger til kommuneplanforslaget <<File: 100 Kulturmiljoer.ashx.pdf>> Fra: Ove Sørensen [mailto:os@oddermuseum.dk] Sendt: 23. februar :51 Til: Odder Kommune Cc: Anne-Mette Andersen Emne: "Kommuneplan 2009" - Odder Museums bemærkninger til kommuneplanforslaget Odder Museums bemærkninger til kommuneplanforslaget. Overordnet set er der tale om et flot stykke planarbejde, der fremtræder elegant i sin digitale form og er meget let tilgængelig. Indholdsmæssigt sætter kommuneplanen nogle fine overordnede rammer for den fremtidige udvikling i Odder Kommune, og når man kommer til det kulturhistoriske område, er vi meget glade for at konstatere, at Odder Kommune tager sin nye rolle som forvaltere af kulturarven seriøst. I den forbindelse vil vi gerne rose kommunen for at supplere den tidligere regionsplans 6 bevaringsværdige kulturmiljøer i Odder Kommune med 26 nye områder. Vi er naturligvis meget enig i, at kulturmiljøerne i kommunen i videst muligt omfang skal beskyttes gennem størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier og de konkrete kulturhistoriske interesser. Udfordringen i den kommende tid må derfor være, at få sat ressourcer af til en nærmere beskrivelse af de udpegede kulturmiljøer, så de kulturhistoriske værdier klargøres for hvert enkelt område og de kulturhistoriske interesser afdækkes i hver enkelt tilfælde. En sådan beskrivelse vil gøre kommuneplanen mere politisk håndterbar og forvaltningsmæssig operationel og bør indeholde følgende for hvert af de udpegede kulturmiljøer: a) En generel kulturhistorisk beskrivelse af det pågældende kulturmiljø.

171 b) Status og kommentarer: c) Vurdering af sårbarhed overfor forandringer. Som inspiration har vi vedhæftet 100 kulturmiljøer, der fungerer som et tillæg til kommuneplanen i Næstved Kommune. Tillægget er udarbejdet af det lokale museum. I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at Odder Museum også har ansat 2 faginspektører med faglig indsigt i det lokale kulturmiljø, og vi stiller gerne denne fagekspertise til rådighed i et samarbejde med kommunen. Et sådan samarbejde vil i øvrigt også leve op til museumslovens krav om at inddraget det lokale statsanerkendte museum: Kulturministeren og de statslige og statsanerkendte museer skal gennem samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne virke for at væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden. Museumsloven 23, stk.1. Planmyndighederne skal inddrage vedkommende statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, når der udarbejdes kommuneplan eller lokalplan, der berører bevaringsværdier. Museumsloven 23, stk.2. Afslutningsvis vil vi bede om, at Odder Museum også blive nævnt som kulturinstitution på lige linje med foreningerne, folkeoplysningsudvalget, folkeoplysningsforbundene, Spektrum og musikskolen i Odder i afsnittet om Turisme, kultur og fritid side 14/59. Venlig hilsen Ove Sørensen, museumsleder Odder Museum, Rosensgade 84, DK-8300 Odder Udstillinger: Møllevej 3-5 ' os@oddermuseum.dk -

172

173

174

175

176 Kommentarer til Kommuneplanen. Borgmesteren antydede på borgermødet i Pakhuset, at når kommunen havde opkøbt jord i dyre domme i Stampmølledalen er det ikke meningen at noget af området skal bruges til natur og græssende kvæg. Når kommunen har opkøbt jord i et så naturskønt område som ved Stampmøllebækken, er det for mig indlysende, at den også er forpligtet til at bevare naturen i området! Der må ikke bygges for tæt på Stampmøllebækken. Der skal være et naturområde på mindst 400 meter på hver side af bækken. Det er som om der bliver færre og færre grønne områder i Odder By. Hver eneste grøn plet bebygges og naturen asfalteres. Jeg synes i det hele taget at Odder skal markedsføre sig mere som Danmarks økologiske centrum. Vi har allerede den Økologiske Have. Lav et slogan med økobyen Odder. Tak til kommunen fordi der ydes tilskud til Den Økologiske Have. Mit forslag er at området ved Stampmøllebækken bliver en øko-bydel med huse, der så vidt muligt er bygget af naturlige materialer og på naturens præmisser. Der skal være overdrev med masser af vilde blomster ned mod Stampmøllebækken. Kvæg og heste der går og græsser på skrænterne. Her kan oprettes græsningslaug. Desuden efterlyser jeg mere vild natur i kommunen. Lad være med at opstamme alle træer og fjerne alle buske langs vejene. Det bliver alt for park-agtigt. Det er i de små buske og krat at fuglene finder føde og læ og bygger rede. Et eksempel på en alt for hårdhændet rydning af krat og træer er langs cykelstien på den tidligere jernbanestrækning mod Hov. Jeg har indtryk af, at når man ikke ved hvad man skal beskæftige medarbejderne på Driftscentret med, så sætter man dem til at fælde træer og rydde krat. Så er det bedre at bruge kræfter på at fjerne noget af alt det affald, der flyder langs landevejene. Med venlig hilsen Hanne N. Hansen

177 Kommentarer til Kommuneplanforslaget fra Friluftsrådet Gode intentioner om stier Som medlem af Kredsbestyrelsen i Friluftsrådets Kreds Århus Bugt (hvor jeg repræsenterer Dansk Cyklist Forbund) har jeg med glæde noteret, at kommuneplanen indeholder et kort over lokale stier/småveje, men også, at der i planen lægges op til nye stier, herunder ikke mindst en ny sti, der skal forbinde Odder med Assedrup og Norsminde. Den sti støtter jeg på vegne af Friluftsrådet varmt, fordi den både vil få stor lokal betydning og stor regional betydning. Lokalt vil den fungere som en fin, rekreativ forbindelse mellem Odder og kysten, ligesom dens forløb vil give adgang til områder, hvor det i dag er svært eller umuligt at færdes til fods eller på cykel. Undervejs vil der kun være ganske få krydsninger med trafikerede veje. Regionalt vil en sådan sti kunne bruges som en fortsættelse af de gode stier, der i dag udgår fra Århus ned mod Norsminde, så der skabes en sammenhængende stiforbindelse fra Århus til Odder, hvorfra der er gode muligheder for at koble stien på en videreførelse mod Horsens, primært ad den gamle jernbane. Denne sti er endnu ikke helt sammenhængende, men også den bør med i planen, for på den måde kan Odder virkelig komme med på det nationale net af cykel- og vandreruter noget, der også vil gavne den lokale turisme. Det er vigtigt, at stien Odder-Assedrup-Norsminde ikke bare bliver kønne ord i kommuneplanen, jeg skal derfor opfordre til, at der allerede på 2010-budgettet afsættes midler til en projektering. Selve stien forestiller jeg mig som en forholdsvis smal sti med en belægning af fx stenmel, som både er god at cykle og gå på, og som samtidig tillader nedsivning af regnvand. Løsningen er billigere end asfalt. En ridesti ved siden af gang- og cykelstien vil være et stort plus, og stien bør naturligvis være af en kvalitet, så den er egnet ti både kørestole og barnevogne. Jeg skal også fremhæve planen om en sti langs kysten. En sådan sti kan indgå i det nationale net af stier langs kysten, og dermed få både lokal og national betydning. Principielt bør det være muligt at cykle på cykelstier mellem Odder og kommunens lokalcentre, men mest påtrængende er en cykelsti mellem Ørting og Gylling, hvor cyklister i dag er henvist til en meget lige landevej, hvor der derfor køres (alt for) stærkt. Blå Flag overalt Som en konkret målsætning vil jeg foreslå, at alle (kommunale) havne og strande skal arbejde på at få det Blå Flag. Blå Flag-begrebet er kendt i hele Europa, netop fordi det borger for høj kvalitet, så også af hensyn til den lokale turismeudvikling vil det være et stærkt kort, hvis Odder Kommune kan prale med Blå Flag overalt, hvor det langs kommunens kyster er muligt. Sommerhuse vi nærmer os mætning

178 Odder Kommune har ca sommerhuse, og ved Saxild er flere på vej. Nogle af sommerhusområderne har med tiden udviklet sig til noget, der mest af alt ligner et parcelhuskvarter, og flere og flere sommerhusejere søger om lov til at bo i huset hele året. Fra 1988 til i år er antallet af helårsbeboede sommerhuse faktisk seksdoblet på landsplan. Det bør efter min mening give Odder Kommune stof til eftertanke spørgsmålet er, om ikke kommunen er tæt på mætningspunktet for sommerhuse, hvis der også skal levnes noget af den kyst, mange turister kommer for at nyde? Specielt mener jeg, at man i den nye kommuneplan bør fjerne muligheden for at bygge sommerhuse i to områder ved Amstrup. For begge områder foreligger der så vidt jeg er orienteret en flere årtier gammel bestemmelse om, at der kan bygges sommerhuse. Bestemmelserne stammer fra en tid længe før Odder Kommune blev dannet, og efter min mening er tiden løbet fra dem. Området er af mange årsager ikke egnet til yderligere bebyggelse, og med den nye kommuneplan har Byrådet en enestående chance for at hindre yderligere sommerhusbebyggelse i området. Dermed kan Byrådet leve op til sin egen politik, der som bekendt lyder, at Byrådet vil sikre, at etablering i det åbne land til ferie- og fritidsformål sker under hensynet til natur og landskab, herunder kystlandskabet og nabobebyggelser. Byrådet bør fjerne muligheden for sommerhuse ved Amstrup fordi: 1. Der ingen butikker findes i området. Nærmeste indkøbsmulighed er Gylling. 2. Der ikke er nogen kollektiv trafikbetjening, Kun skolebusser passerer de to planlagte områder. 3. Der ikke er nogen egnede strande ved de to områder, kun lavvandede og stenede områder 4. Tilknytningen til de rekreative områder omkring Sondrup og Uldrup Bakker er meget løs 5. Store dele af de planlagte områder nu er dækket med skov, som nødvendigvis må fældes, hvis der skal blive plads til sommerhuse. 6. En betydelig del af det vestlige område rækker ind i Sondrup-fredningen. 7. Sidst, men absolut ikke mindst: Hele halvøen er omgivet af Ramsar-område 13. Der er med andre ord tale om et fuglebeskyttelsesområde af stor, international betydning, og dermed også et sårbart område, der uundgåeligt vil lide overlast, hvis der kommer væsentligt mere færdsel i området. I forbindelse med område 6 S 4 er der indtegnet en smal tarm ned mod Lerdrupbugten. Tanken er vistnok at anlægge en bådeplads ved stranden. Den finder jeg fuldstændig malplaceret, da den vil skabe meget bådtrafik og dermed masser af forstyrrelser på den meget lavvandede Lerdrupbugt, hvor fuglene raster og fouragerer i meget stort antal. Med venlig hilsen Ib Salomon Borgergade Odder Medlem af kredsbestyrelsen for Friluftsrådet (Kreds Århus Bugt) for Dansk Cyklist Forbund. Medlem af Grønt Råd, Odder Kommune

179 Bemærkninger fra Alléens Venner til Forslag til kommuneplan Foreningen Alléens Venner har med glæde noteret sig, at der i kommunens overordnede mål står, at byrådet vil forskønne og forbedre ankomsten til byer og bydele ved bl.a. plantning af vejtræer og andre grønne elementer langs vejene. Et andet sted lyder teksten: Vi vil arbejde for at give overordnede indfaldsveje til centerområderne i Odder og Hov byer et grønt præg i form af beplantning allétræer o.lign. Begge formuleringer kan vi fuldt ud tilslutte os, men vi savner i forslaget til Kommuneplan en uddybende tekst om netop Rathlousdals Allé. Den fredede allé er på mange måder et ikon for Odder Kommune og en vejstrækning som både fastboende og turister bider mærke i, fordi den netop giver en helt speciel ankomst til Odder by. Kommunen har fra Naturklagenævnet fået påbud om at udarbejde en langsigtet plan for renovering af Alléen, og selv om fristen for længst er overskredet, foreligger der ikke en sådan plan. Det finder vi stærkt betænkeligt, og vi skal derfor opfordre til, at der indarbejdes et konkret forslag til fornyelse af Alléen i den kommende kommuneplan. Den billigste løsning vil fortsat være at genoptage den genplantning, Århus amt foretog en genplantning, som med tiden vil sikre en 60 cm bredere vejbane. Vi har med interesse noteret, at Rathlousdal er et af de 32 kulturmiljøer i kommunen, men vi savner en uddybende beskrivelse og undrer os over, at Alléen ikke er nævnt særskilt som en vigtig del af kulturmiljøet omkring Rathlousdal. Med venlig hilsen Inger Anneberg, formand for Alléens Venner Borgergade Odder Besøg foreningens hjemmeside på

180 From: Anne-Mette Andersen Sent: Tuesday, February 24, :29 To: Janne Berg CC: BCC: Subject: VS: kommuneplan 2009 <<File: _AVG certification_.txt>>fra: Niels Østergård Sendt: 23. februar :57 Til: Odder Kommune Emne: Fw: kommuneplan Original Message From: Niels Østergård To: Cc: Niels Østergård Sent: Monday, February 23, :50 PM Subject: kommuneplan 2009 Til Odder Kommune angående kommuneplan Jeg skriver på vejene af kysingsø pumpelag, Angående man godt kunne tænke sig en sti fra Odder til Norsminde via fjorden. Vi mener ikke det er på sin plads at lave en offentlig sti i dette natur område,da vi mener det vil skabe uro i området langs Fjorden hvor vi i dag har reservat som er fredet i yngletiden. Det er også et område der har en stor råvildtbestand hvilke det ikke vil være hvis der var uro i området Vi må tænke på alle de lodsejer der er i dag langs Fjorden vil på en eller anden måde blive berørt. Vi mener at den måde det er i dag hvor der er mulighed for at køer til Norsminde eller stoppe op under vejs og gå ned af en af de mange markveje, og gå langs Fjorden. Man kan enten gå på de stier der er i dag eller gå langs vandet er en god løsning, hvor dem der gøre det får en god oplevelse. Jeg vil ikke skrive noget langt indlæg men hvis man fra kommune side vil længer med det her kræver det en god dialog med lodsejerne om hvordan det kan laves så det ikke sener nogen men modstanden fra odder til Norsminde er stor blandt Lodsejerne. Med venlig hilsen Niels Østergård

181 Rude Havvej Odder TLF No virus found in this incoming message. Checked by AVG. Version: / Virus Database: / Release Date: :36

182 Kultur- & Miljølistens kommentarer til Kommuneplan Generelt finder vi forslaget til den nye Kommuneplan både overskuelig og iderig. Men der er afsnit i den, som vi gerne ser mere direkte, fyldigere og fremadrettet beskrevet som kommunens reelle politik. Vi er klar over, at meget af det, som vi nævner nedenstående, ikke har været drøftet eller er vedtaget politisk, men vi finder det hensigtsmæssigt at opdele teksten i det, der er vedtaget og i de ideer (idekatalog /undersøgelsesområder), som man burde drøfte eller tænke på i den aktuelle sammenhæng. Derved opnår man, at politikerne har en huskeliste også efter vedtagelsen af kommuneplanen. Det er vigtigt, at en sådan liste eksisterer i rette sammenhæng, når der skal arbejdes videre med planen ikke mindst ved budgetforhandlingerne. For også politikere kan glemme. Befolkningsudviklingen Det er fint, at man bemærker, at den reelle befolkningsudvikling ikke har samme hastighed som den fremskrevne (ønskede). I den forbindelse bør der nok gøre opmærksom på (ved de to sidste linjer i afsnittet), at nok viser fremskrivningen, at man hidtil kun har set afgang fra oplandet. Men dette er jo kun et billede af, hvordan det er gået og ikke et billede af, hvad byrådet ønsker. Flere byrådsbeslutninger udtrykker tværtimod et ønske om, at også oplandet udvikler sig. Derfor bør det står som en kommentar til det hidtidige statistiske forløb. Børn og Unge Afsnittet er uklart. Man henviser ganske vist til en senere vedtaget politik. Hvad er politikken nu? Man savner citater fra den gældende politik. Oplandsskoler Hvad skal man med oplandskolerne? Skal de administrativt slås sammen eller skal de hver især administrativ kobles på de lokale børnehaver og SFO er? Hvorfor nævnes disse problemer ikke som reelle politiske problemer, som udvalget godt vil arbejde videre med? Lidt på samme måde som tingene beskrives i afsnittet: Ældre- og handicappolitik.

183 Samlet overblik over kommunens skoler Vi finder også, at opremsningen af skolebørnenes fordeling på de offentlige skoler ikke giver et reelt billede af, hvor varieret vort skolesystem i kommunen er. Derfor bør kommunens friskoler og private skoler (og private børnehaver) også nævnes. Ligeledes bør man nævne og beskrive alle de højskoler og ungdomsskoler, som findes i kommunen. Det giver et langt mere varieret billede af de børne- og ungdomsmuligheder, som vi tilbyder i kommunen. Det er forældet politik (af Kulturdirektøren?) kun at lave regnskab over offentlige institutioner. Det er den samlede kommunen, som skal beskrives. Ikke kun den offentlige del. Ældre- og handicappolitik Aflastningspladser, hospice m.v. Her savner man den kommende politik. I den forbindelse vil det være naturligt at nævne, at man har en aftale med Skovbakkehjemmet om et par aflastningssengepladser og i øvrigt officielt via borgmesteren støtter etableringen af et kommende hospice med senge i den østlige del af Skanderborg. Det vil også være nærliggende at beskrive, at man under Regionen har adgang til et Palliativ team/indsats, som rykker ud efter en lokal visitation. Lettere adgang for gangbesværede Det bør også nævnes, at kommunens byggeforvaltning (ikke mindst gennem kommunens lokalplaner) vil forsøge at skaffe en værdig og lettere adgang for alle til samtlige offentlige institutioner, anlæg og boliger. Plejeboliger til yngre handicappede Vi mener i øvrigt, at det er ganske flot, at kommunen nu næste er dækket ind med tidssvarende plejeboliger til ældre. Men vi vil gøre opmærksom på, at der også er et stigende antal yngre handicappede, der p.g.a. fremadskridende sygdomme som f.eks. Sclerose, Muskelsvind og Parkinsson får behov for en plejebolig i nærheden af den familie/omgangskreds, som de allerhelst var blevet boende hos eller tæt på. Man kan fx nævne, at kommunen i flere tilfælde har bekostet tilbygninger til eksisterende boliger for at opfylde sådanne ønsker. Der bør også være et afsnit om de psykisk syge (Rosenhuset), samt en ide om at anvende de tidligere ældrecentre til f.eks. aflastningspladser for denne målgruppe). Turisme, fritid og kultur Her bør man behandle turisme, fritid og kultur hver for sig. Det er ikke rimeligt blot at behandle den lokale kultur (sport, musik, kunst m.v.), som varer i turisterhvervet.

184 Når kommunens kultur og fritidsaktiviteter er beskrevet, kan der under turisme beskrives, hvilke kultur- og fritidsaktiviteter, som med fordel kan sælges i turistsammenhænge. Alle idrætsmulighederne Kommunens idrætsmuligheder bør beskrives mere detaljeret. Ikke bare Spektrum Odder. Alle kommunens idrætshaller, sejlklubber, sejlskoler, roklubber, svømmehaller (også Egmonts) badeanstalter, rideskoler m.v. bør nævnes. Kulturskole Under kulturen er det også oplagt at skrive om Kulturskole-tanken, som der p.t. arbejdes på i samarbejde med andre kommuner i Kulturring Østjylland. Der burde også nævnes, at Odder Kommune har det næst laveste bidrag pr. indbyggere til kulturen (490 kr. pr. indb.) Næsten 4 gange lavere end de bedste. (1846 kr. pr. indb.). Bare en fordobling kunne give ca.10 mill. ekstra til kulturstøtte om året. Kulturel mangfoldighed og støtte Man bør desuden nævne alle de ting, som Folkeoplysningsudvalget støtter eller som kommunen officielt støtter/har støttet/vil støtte på den ene eller anden måde: Musikskolen, Billedskolen, Børneteatergrupperne, ideen om en reetablering af Odder Teatersal, Biografen, Carinaobservatoriet, Arkivet, Folkeuniversitetet, Museet, Den Økologiske Have m.v. Man bør skildre den mangfoldighed, som vi har i Kommunen både på det sportslige område og på det mere musiskkulturelle område m.v. Turismen i Odder Kommune Og hvad angår turismen, har der jo lige været et ide-seminar med afsæt i den konsulentrapport, som Odder Turistbureau havde fået udarbejdet. Man må kunne tage konklusionerne herfra med i planen. Men det er jo heller ikke kommunens tiltag alene, der gælder her. Også de private aktiviteter som fx camping, bådudlejning m.v., er jo med til at tegne billedet på turistområdet. Byudvikling Kommuneplanen bør i dette afsnit have nogle klare målsætninger hvad angår: - sikre at planlægning og byggeri bliver miljørigtigt og bæredygtigt (alt nybyggeri fx min. energiklasse 1) - foretrække byomdannelse/byfortætning frem for byudvidelse og i den sammenhæng søge en blanding af byens funktioner. Tilstræbe at bygge tæt for at spare på grundarealer og ressourcer - Sikre optimale placeringer for fremtidige (?) væsentlige bygninger (fx kulturhus, erhvervshus, citycenter m.v.).

185 - udarbejde en grøn plan, der vil sikre bevarelsen og genskabelsen af naturens alsidighed, nærhed og klimaforbedrende effekt. - skabe en optimal kollektiv trafik samt ekstra cykel- og gangstiforbindelser i byerne og mellem byerne og opland. - Stimulering/igangsætning af supplerende alternativ energi (solceller m.v.) fx i samarbejde med Energi Østjylland. Omfartsvej vest Der bør i forbindelse med forslaget til en omfartsvej vest om Odder by stå, at denne vil kunne aflaste vor historiske Rathlausdal Alle, samtidig med at den leder al den nye trafik fra de kommende nordvestlige boligområder uden om det centrale Odder og direkte mod Skanderborg eller Århus. Der bør også stå, at kommunen mener, at vejen er så vigtig, at pengene til denne trafikaflastning må være noget af det første, man sætter på budgettet for 2010 og et par år frem. Boligområder og boligtyper/boformer Planen for byudvikling viser et par fine og gennemarbejdede forslag til nye boligområder i den nordvestlige del af byen. Store dejlige områder i et smukt landskab med sammenhængende stier og let adgang til skole og natur. Så langt så godt. Men der er flere og ganske andre bomuligheder og steder at tilbyde de nye borgere at vælge i mellem. Og som derfor bør nævnes som muligheder. Folk vil se ideer for fremtiden. Det er med til at bestemme, hvor de vil flytte hen. Kommuneplanen er jo også en branding af kommunen. Jordbrugsparceller er sikkert en god idé, men der er mange andre boformer, som gode arkitekter i tidens løb har vist eksempler på. Der bør udarbejdes et slags katalog, som med fotos, tegninger og andre illustrationer skildrer: gårdhuse, rækkehuse, dobbelthuse, kædehuse samt punkthuse, etagebyhuse (evt. også med balkoner og tårne og spir) - for ikke at tale om tætte Kollektive bebyggelser. Et sådant katalog kunne danne inspiration til kommende beboere og udviklere, så de ikke kun tænker i villaer. Husk, at kommuneplanen også er en oversigt over, hvad kommunen vil tiltrække nye borgere med. Oplandsbyerne og udlagte grunde Det at bo ude på landet i vore oplandsbyer er allerede behandlet i Kommuneplanen. Men nok mest fordi byrådet finder, at der er for mange grunde lagt ud. Kan dette ikke være lige meget? Al den stund at jord i vore dage synes at være den bedste pengeanbringelse. Nedlægges grundene betyder det blot, at de igen overgår som tillægsjord til den nærmeste landmand, som så straks begynder at sprøjte dem til med gylle og andet godt. Vi har jo allerede set lokale eksempler på, at sprøjtebommene som en fast rutine kører hen over hækkene. Så lad dog disse ledige grunde i stedet ligge hen som brak, så længe det nu er nødvendigt. Alene aflysningsgebyrerne på Tinglysningskontoret kan dække Driftscenterets vedligeholdelse mange år frem.

186 Byggemuligheder i midtbyen Kommuneplanen nævner desværre ikke alle de mange byggemuligheder, der i dag ligger i Odder Bymidte. Her taler vi ikke om villaer, men om fremtidige lejligheder og tæt/lav bebyggelser. Fordelene ved at bo i byen er mange både for børnefamilier og ældre. Man er indenfor gåafstand af alle fornødenheder. Og så er det hyggeligt på sin egen måde. Man hjælper også det lokale erhvervsliv, ved sin tilstedeværelse og ved at skabe ekstra liv i weekends. Byen vil ikke være så død, som den kan forekomme til tider. Der ligger mange jordejere i byen, som savner forslag til at komme af med jorden eller til, hvordan den kan anvendes. Deres jord er i dag ikke til nogen egentlig nytte, som den blot ligger der inde bag fx gågadens facader. Men ønsker de at gå i gang med at bygge, må man sikre sig, at dette ikke sker efter en tilfældig plan, men som en del af en samlet plan. Og det er her kommunen har et særligt ansvar. Der skal nemlig udarbejdes et samlet forslag til bymidten, som viser, hvordan de enkelte ejere vil kunne bygge som en del af en helhedsplan. Men der skal også i forlængelse heraf udarbejdes lokalplaner eventuelt direkte byfornyelsesplaner således at dem, der vil i gang, ikke skal gå og vente i årevis på, at det sker. Kommune skal straks i gang. Vi er sikre på, at kommunens teknikere kan supplere med mange andre ideer. P-fond For at sikre den mest beboervenlige udbygning af bymidten, vil vi forslå, at man virkelig seriøst igen anvender den allerede etablerede P-fond. Kun herigennem vil man kunne hjælpe de erhvervsdrivende og kommende beboere med at få den rigtige p-plads på det rigtige sted og til den rigtige tid. Fremtidige særlige bygninger Mange har nok en drøm om forskellige bygninger til særlige funktioner centralt placeret i Odder by (kulturhus, erhvervshus, citycenter m.v.). Selv om et sådan byggeri ligger flere år ude i fremtiden, bør den ideelle placering allerede nu reserveres og vurderes i forhold til trafikknudepunkter for den kollektive trafik, byens kulturelle centrum, folkeliv, parkeringsløsninger, pladsdannelse m.v. I den sammenhæng bør en sammenlægning af forskellige funktioner, mulighed for synergi og lign. tages med i betragtning. Fx kan et kulturhus med fordel også indeholde biblioteket og borgerbutikken og måske kan der opnås en spændende synergi mellem kulturhus og erhvervscenter, kantine/kulturcafe m.v. Alle ideer må på bordet i forhold til midtbyens fremtidige arealanvendelse. Hvad kan fx Banegårdspladsen og Centrumpladsen udvikle sig til i den sammenhæng? Og hvordan skal de reserverede arealer anvendes indtil de kan/skal bebygges (træer, græs, legeplads, parkering eller andet?) Lad os få drømme og tanker i forhold til alle sider af byudviklingen formuleret og undersøgt, så vi har noget at navigere efter. Det bør kommuneplanen også lægge op til. Satellitby ved Assedrup Kultur- og Miljølisten har også et forslag til en helt ny satellitby ved Assedrup bæredygtig både hvad angår økologi, ressourcer og energi. En model for fremtidig byudvikling. Placeringen ved Assedrup er oplagt. Det er jo skørt, at vi i dag har en hel station ved den kommende Letbane

187 liggende hen til stort set ingenting? Og så endda lige ned til den kommende (?) naturgenoprettede Ådal. En ideel mulighed, som bør udnyttes snarest. I det mindste bør ideen nævnes i kommuneplanen som en oplagt mulighed, der skal undersøges nærmere. Der burde vedr. denne idé udskrives en arkitektkonkurrence, som sætter fokus på denne nye stationsby. Med lidt held kan den med en indledende bebyggelse ligge næsten færdig som den næstsidste perle på transportkorridoren til Århus, når letbanen helt til Grenå foreligger. Konsulentpenge til at udforme programmet til denne nye satellit med tilhørende bæredygtige krav til bebyggelsen bør selvfølgelig også på det kommende budget. For disse penge er om noget en ren investering i fremtidens Odder Kommune og måske endog en ren pengemaskine. Sikre bevaringsværdige bygninger, træer m.v. I Odder by kan man ikke som ved andre købstæder hævde, at den har en større sammenhæng af unik arkitektur, men vi har nogle enkeltstående provins-karakteristiske og tidstypiske bygninger, som vi nok bør sikre for eftertiden. Vi har som bekendt kun meget få fredninger (Møllebygningen ved museet, hotel Phønix ( boliger), Rathlausdal Dyrehave, Stampmølleanlægget, og Centralhotellet) Men vi har også andre bygninger, som er bevaringsværdige på forskellig vis (Dommergården fx.). Det er op til Kommunen at sikre de bygninger, som er bevaringsværdige. Ligeledes bør man udarbejde en bevaringsplan for byens karakteristiske træer og særlige grønne anlæg. En oversigt over, hvad vi har af bygningskultur og beplantninger, ligger allerede samlet i den tidligere udarbejdede bygningsregistrant for Odder by samt i det, der er kaldt Den Grønne plan for Odder. Dette bør nævnes samt at man har til hensigt at arbejder videre med de tanker, der ligger til grund for dette materiale. Ellers er det udførte arbejde jo blot spild af tid og penge. Så derfor bør der stå at: Kommunen snarest på dette grundlag vil udarbejde en rammelokalplan eller blot plan, der sikre, at ingen restaurerings- og byggearbejder iværksættes før de er blevet behandlet i overenstemmelse med konklusionen bag de nævnte registreringer og tankerne bag. I den forbindelse ser vi gerne et meget tættere samarbejde og dermed en klarer ansvarsfordeling mellem Bygingsforvaltningen, Ejendomskontoret og Planafdelingen omkring administrationen af denne fælles kulturarv. Forvaltningen af bymidtes bygningskultur må sikres gennem en klar ansvarsfordeling. Alle vore oplandsbyer og bygningskulturen i det åbne land bør på samme måde sikres, hvor en bevaringsværdig kvalitet er til stede. Uden større opmærksomhed forsvinder nu tidligere historiske bygninger og landskabstræk - ikke mindst offentlige stier og tidligere veje. De sidste er en kulturskat, som langsomt og uden opmærksomhed er blevet overgivet (og ofte uden kompensation) til den nærmeste landbrugsejendom. De er i øvrigt alle udmatrikuleret som offentlig ejendom, men glemt og senere overpløjet uden større opmærksomhed. Man bør stoppe denne dårlige vane. Hver oplandsby bør have udarbejdet en rammelokalplan for byen - udarbejdet i samarbejde med de lokale beboerforeninger. Ganske som man i sin tid udarbejdet en ideplan for Torrild by.

188 Erhverv En væsentlig del af erhvervsudviklingen i Odder Kommune kan meget vel blive inden for de mere kreative og videnbaserede erhverv. En sådan udvikling vil naturligvis være betinget af, at den målgruppe har lyst til at flytte til kommunen og samtidig etablere sig erhvervsmæssigt. For et overskueligt samfund som Odder, med tæt afstand til både Århus og Horsens og med en god bynær natur samt forskellige muligheder for at udvikle sig kvalitativt både bymæssigt og kulturelt, kan det godt blive en realistisk erhvervsudvikling. Men de mennesker vil nok ikke sidde i et kontorhus i erhvervsområdet. Mulighederne for et få etableret/placeret et spændende erhvervshus i Odder midtby bør derfor undersøges. Der kan blive tale om et erhvervshus, som også retter sig mod iværksættere og med kontorhotel-faciliteter for pendlere, som godt vil arbejde lokalt nogle dage om ugen. Vi ser gerne, at kommuneplanen også tager højde for en sådan erhvervsudvikling. Se i øvrigt afsnittet Fremtidige særlige bygninger i nærværende notat under Byudvikling. Detailhandlen Dagligvarer i oplandsbyerne Vi savner ideer, der kan støtte indkøb af dagligvare i oplandsbyerne. I Kommuneplanen bør indskrives, at man tænker på at tage initiativ til en drøftelse af forskellige muligheder. En mulighed kunne være en kombination af købmandsbutik/vareleveringscentral ved nethandel samt en funktion til udbringning af dagligvarer/færdigmad m.v. evt. etableret sammen med en eksisterende dagligvarebutik. Og hvad med at decentraliserer de ældres madudbud i oplandet? Vi savner ideer til drømme, som nærmer sig de politiske ønsker på området. Udviklingen af detailhandlen i Odder midtby Det er glædeligt, at kommuneplanen vil forhindre, at detailhandlen i Odder lægges uden for bycentrum. Det ville være dræbende, hvis udviklingen resulterede i et indkøbscenter uden for byen. Men hvordan skal butikkerne udvikle sig i midtbyen? Det ser vi gerne grundigere behandlet i kommuneplanen. Se i øvrigt afsnittet Fremtidige særlige bygninger i nærværende notat under Byudvikling. Landdistriktet Fælles forum for landdistrikterne Ud over det vi allerede har kommenteret vedrørende landdistrikterne i relation til de øvrige afsnit,

189 bør det overvejes, i lighed med andre kommuner, at etablere et fælles forum for samtlige af vore områdecentre. Et forum, som etableres ved at man samler repræsentanterne fra de lokale beboerforeninger, borgerforeninger og lokalråd. Og dette forum bør have sin egen tydelige repræsentation på nettet som en del af OdderNettet. Resultatet skal være et forum, som vil blive hørt af byrådet, når de skal tage stilling til løsninger og forslag i landdistriktet. Ganske på samme måde, som man i byerne i dag lytter til foreninger som Køb Odder og andre. Landdistriktet savner denne demokratiske kontakt med kommunalbestyrelsen, og disse tanker bør nævnes i kommuneplanen. Trafik Midttrafik m.v. Vi har andre steder i nærværende notat nævnt lidt omkring trafikken. Yderligere vil vi foreslå, at der i relation til den kollektive trafik kommer til at stå, at Odder kommune forbereder et møde med Midttrafik med henblik på at analysere rentabiliteten af vore oplandsruter og kørsel med de store busser. Det drejer sig om 102 (Odder - Århus (Kystruten), 103 (Odder - Århus), 306 (Odder - Horsens) samt 331 (Odder Virring - Skanderborg). Mødets formål skal være, at finde ud af hvilke af disse ruter, der reelt er rentable og hvilke der ikke er - set med Midttrafiks øjne. Ruterne bør nok lægges om, suppleres og udvides til at gælde for landdistriktet som helhed, og med en vis dækning via Telebusser, ganske som Midttrafik tilbyder andre kommuner i Regionen. Denne løsning skal selvfølgelig kun dække private passagerer og skal ikke være en erstatning for skolebuskørslen, med mindre dette ligger inde for den gældende politik hos Midttrafik. Vi savner også en grafisk skildring af rutenet og ikke mindst diagrammer, der viser tidsafstandene ved at bruge den offentlige service i dag. Det vil ikke alene kunne skabe et nødvendigt overblik for beboerne på landet, men også skabe et grundlag for politikerne at handle ud fra. Der bør vel også i dette afsnit stå, at man har fået en tomgangspolitik? Forebyggelse af miljøkonflikter Det er muligt, at vore bemærkninger nedenfor hører andre steder hjemme i Kommuneplanen, men vi har fundet dem passende i dette afsnit. Afstandsbestemmelser m.v. Vi savner en grafisk og koncentreret skildring af de afstandsbestemmelser, der er gældende for landbrugets bebyggelser i forhold til bebyggelser på landet i almindelighed. Samt en opgørelse over

190 afstandsbestemmelserne til åer, skove og høje. Desuden at stendiger ikke må fjernes o.s.v. Gylleudbringningsbestemmelserne samt lugtbegrænsninger ect. Vi ved, at der findes en tekst og kortmæssigt oversigt, men ikke en grafisk gennemgang af selve kravene. Hvor er i øvrigt det kort henne, der i sin tid med cirkler viste hvilke landbrug, der har hvilke størrelser med hensyn til dyreenheder? Få alle relevante oplysninger med. Vi mener, at Kommuneplanen skal være til hjælp for borgerne og dermed sikre, at de ikke ringer ind til den kommunale administration hele tiden. I det perspektiv er der flere oplysninger, der burde med. Eller fremlagt med links - enten til OdderNettet eller andre offentlige sider. Grundvandsresurse i Bovlstrup Der bør også være en tekstmæssig gennemgang af vor fælles vandresurse i Bovlstrup, og hvad der gøres for at sikre den. Bl.a. en beskrivelse af den skov, der er planlagt på området (kan ses på kortet), og en redegørelse for hvilke begrænsninger landbruget m.v. her skal arbejde under (meget vigtigt). Biogasanlæg og gylle En kommune som Odder må med store miljø- og klimamæssige fordele kunne tænke biogasanlæg ind i en samlet energiplan. Og en del af de gylleproblemer, som man oplever i landdistriktet, kan måske løses ad den vej samtidig med, at man får udviklet CO2-fornuftig energi til fx lokale varmeværker. Det er beregnet, at vi i Danmark producerer så meget gylle, at ca. 40 % af Danmarks diselforbrug kunne erstattes med energi fra gylle. Det kunne være interessant at få beregnet, hvor meget landbruget i Odder Kommune vil kunne levere. Med andre ord: her er måske noget at hente, og det perspektiv burde nok stå noteret i kommuneplanen. Naturområder og mulige naturområder Rathlousdal gods Er man her opmærksom på, at det meste af Rathlausdal gods er underlagt en detaljeret fredning, som også omfatter de steder, der er udpeget på det vedhæftede kort over fx Dyrehaven? Det virker ikke rimeligt kun at tage særlige dele af denne fredning med i gennemgangen. Man bør i stedet citere fredningen og grafisk vise, hvad det drejer sig om. Det er også godt for vore politikere at vide, hvad de ejer af værdier. Historiske kulturværdier og -miljøer Der findes et kort over de udvalgte og betydningsfulde historiske kulturværdier/miljøer, som vi har i kommunen. Vi mener, at dette kort trænger til en nøje gennemgang af fagfolk og andre interesserede. Det er mangelfuldt og fejlagtigt. Vi deltager gerne i en drøftelse i forbindelse med kortes redigering.

191 Kommentarer fra Den Økologiske Have til Forslag til Kommuneplan Bestyrelsen for Den Økologiske Have har drøftet forslaget til den kommende kommuneplan for Odder Kommune. Vi har nogle enkelte bemærkninger: 1. Ifølge forslaget er der udlagt et boligområde umiddelbart syd for Den Økologiske Have. Vi mener, det er en uhensigtsmæssig placering, dels fordi boligområdet kommer til at ligge lige op og ned ad den planlagte, østlige omfartsvej, dels fordi det er placeret, hvor et stisystem til Maltheseje naturligt kan placeres. Men fastholder Byrådet dette område til boliger, kan der passende stilles krav om, at der i området kun opføres huse, som er CO2-neutrale eller ligefrem energiproducerende. Et sådant boligområde kan i sig selv blive en attraktion, og der kan derved opstå en synergieffekt i forhold til Haven. 2. Vi mener, at hele Maltheseje-projektet er så væsentligt et byudviklingsprojekt, at det bør indarbejdes i kommuneplanen. I forbindelse med Maltheseje-projektet har Den Økologiske Have en række ønsker, fx om et stisystem, som gør det nemt sikkert at komme fra Odders midte til både Haven og til Matheseje til fods eller på cykel. Desuden har haven et stort ønske om at få rådighed over den ene af de småskove, der hører til Maltheseje. Skoven ligger meget tæt på Havens sydøstlige hjørne og vil bl.a. kunne udvikles til en skovhave/skovbiotop, som vil gøre Den Økologiske Have endnu mere attraktiv. En af vores planer er at gøre skoven til et oplevelsessted, fx ved at anlægge en sti oppe i højde med træernes kroner.

192

193

194

195

196

197

198

199 Tunø Beboerforening Formand Jørgen Hastrup Hovedgaden 80, Tunø Odder Kommune kommuneplansforslag Tunø Beboerforening har følgende bemærkninger/forslag til kommuneplansforslaget. 1) Cykel- og vandreture. På Tunøs lokale rekreative vandrerute øen rundt har man glemt at der også er noget der hedder rent miljø. Der findes ingen toilet kun en enkelt affaldsspand på ruten. Det er øens befolkning der lægger areal til stien. Beboerforeningen fremsender hermed forslag til, at det indgår i kommuneplanen at man sikre at der også følger et rent miljø med (toilet på Stenkalven). 2) Det eksisterende område i planen 9BL1 blandet bolig & erhverv, giver ikke anledning til bemærkning. Den planlagte udvidelse mod nord for byen langs vejen Grøvten, forbi Grøvten nr. 20 hilses med stor tilfredshed. 3) Turisme, kultur og fritid. 3a) Sommerhusområde. Der ønskes fortsat etableret et mindre arealudlæg til 5-7 sommerhuse på Stenkalven, som på opfordring af Odder Kommune har været drøftet med Tunø Beboerforening. Tunø Beboerforening fremsender hermed forslag om at Odder Kommune igen tager initiativ til at udlægge det pågældende område til sommerhuse. Og anmode de relevante fredningsmyndigheder til at få fortaget de nødvendige tilpasninger af øens fredning fra b Tunø Havn. Tunø Beboerforening foreslår at der i kommuneplansforslagets tidshorisont indarbejdes på kortet, en mindre havneudvidelse til lystbåde mod syd. Teknisk Udvalg har tidligere på et møde med beboerforeningen modtaget et skitseforslag for havneudvidelse. Tunø havn skulle gerne forsat være et attraktivt sted for lystsejlere og beboere. Det skal sikres at servicefaciliteterne også følger med tiden. 4) Kollektiv trafik. Tunø færgen er øens livline, men det er vigtigt at Tunboerne sikres den nødvendige adgang til den kollektive bustrafik fra Hov-Odder og retur til færgen, herunder også til Skejby sygehus. Beboerforeningen hilser med tilfredshed at Odder Kommune har fokus på dette. 5) Vind energi. Beboerforeningen foreslår at der i kommuneplansforslaget undersøges om der er mulighed for at udlægge et lille areal til etablering at vindmøller/alternativ energi på Tunø. Arealudlægget kunne være hvor der tidligere har været etableret to mindre møller. Ruhedsgraden på områder er det bedste i Odder Kommune. Vi vil gerne energimæssigt profilere Tunø som en grøn ø. Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Næstformand Niller Pedersen - Kasserer Karin Agerholm Olesen Ø-repræsentant Knud Madsen - Sekretær Michala Theilgaard Olesen Suppleanter: Frede Søgaard og Anne-Grethe Brønning

200 6) Kultur Miljø Tunø kirke, tårn/fyrtårn er den eneste konstruktion af sin slags i hele Europa. Miljøet omkring Kirke, Kro, Mindelund og Præstegård udgør noget specielt i Tunø By. Disse emner bør optages i Kommuneplanen. 7) Klimaændringer. Kommuneplansforslaget mangler konkret anvisning på hvad Odder Kommune har tænkt sig at gøre for at fremtidssikre Tunø omkring vandstandsforhøjelse. Det bør der tages højde for i Kommuneplansforslaget. Tunø Beboerforening anmoder om at ovennævnte punkter drøftes i Byrådet og medtages i den endelige vedtagelse. Tunø Beboerforening. Jørgen Hastrup Formand Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Næstformand Niller Pedersen - Kasserer Karin Agerholm Olesen Ø-repræsentant Knud Madsen - Sekretær Michala Theilgaard Olesen Suppleanter: Frede Søgaard og Anne-Grethe Brønning

201 Danske Handicaporganisationer Odder v/ formand Tom Møller Jensen Havnegade 8, Hou 8300 Odder Telefon: Mobil: Hjemmeside: DH s kommentarer til kommuneplanen Vedrørende Ældre og handicappede: Det er flot at kommunen nu er så godt som dækket ind, når det gælder tidssvarende plejeboliger til ældre. Men hvad med de yngre handicappede, som p.g.a. fremadskridende sygdomme som f. eks. sclerose, muskelsvind og parkinson får behov for en plejebolig i nærheden af den familie / omgangskreds, som de jo allerhelst var blevet boende hos / tæt på? Skal de fortsat sendes ud af kommunen? eller bo blandt ældre mennesker, som de har meget lidt tilfælles med? Vedrørende stier, vandre- og cykelruter i kommunen: Her er vi af den opfattelse, at alle mennesker har et behov for at komme ud i naturen. Derfor vil vi foreslå, at disse stier (eller for de lange stiers vedkommende - etaper af dem) i den udstrækning, det er muligt, gøres tilgængelige også for mennesker i kørestol samt for blinde. Vi vil ikke her gøre os kloge på, hvordan dette bedst gøres, idet vi føler os overbevist om, at forvaltningen har den nødvendige kompetence hertil. Tom Møller Jensen Formand DH-Odder DH blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer DSI. De 32 medlemsorganisationer repræsenterer medlemmer og alle slags handicap.

202 From: Anne-Mette Andersen Sent: Wednesday, February 25, :12 To: Janne Berg CC: BCC: Subject: VS: Kommuneplan 2009 Fra: Peter Risvig Sendt: 24. februar :58 Til: Odder Kommune Emne: Kommuneplan 2009 Jeg mangler et strategi for trafiksikkerhed, herunder at sikre de bløde trafikanter. Bl.a. er det oplagt at lave niveaufri overgang mellem vest og østbyen så børn og unge fra den vestlige del af byen kan cykle/gå til fritidsaktiviteter i Spektrum. Trafikken ved Parkvejen/Rådhusgade er livsfarlig for de yngre trafikanter. Det vil også betyde mindre bilkørsel fra forældrenes side hvor der samtidig tages hensyn til miljøet. Hilsen Peter Risvig Jordsteds ager 29

203 From: Anne-Mette Andersen Sent: Wednesday, February 25, :13 To: Janne Berg CC: BCC: Subject: VS: Kommuneplan 2009 Fra: Peter Risvig Sendt: 24. februar :05 Til: Odder Kommune Emne: Kommuneplan 2009 Vi mangler en dagligvarebutik i vestbyen, hvor der godt kunne være en stillingsagen til hvornår en sådan kan forventes etableret. Det er tåbeligt at skulle køre tre km. efter en liter mælk. Ligeledes er der trafikale problemer i midtbyen - og særligt fredag/lørdag - når alle skal handle centralt, hvor (små)indkøb med fordel kunne henlægges lokalt for beboere i vestbyen. Kundeunderlaget må også være tilstrækkeligt til at det vil være attraktivt at placere en butik i vestbyen. Endnu et eksempel på at vi I højere grad vil hoppe op på cyklen i stedet for at tage bilen. Så processen bør speedes op. Mange efterspørger denne mulighed. Hilsen Peter Risvig Jordsteds ager 29

204 Indsigelse/forslag til Kommuneplan forslag 2009 til 2021 Venstre i Ørting Falling Alrø, gør indsigelse imod at der ikke i forslaget, i lighed med hvad der er tilfældet i de fleste andre lokalcenter byer, i Ørting er udpeget et perspektivområde til mulig fremtidig boligudvikling. Vi mener at der ved udpegning af perspektivområder signaleres at der ønskes en fortsat udvikling i lokal center byerne, og dermed også fortsat opbakning til at sikre skoler, institutioner og lignende i disse områder. Ved ikke at udpege et perspektivområde sendes måske det modsatte signal Vi ønsker at der også i Ørting udpeges et perspektivområde, og at et velegnet sted vil være området mod sydvest, i forlængelse af nuværende udstykninger. Med venlig hilsen Venstre i Ørting Falling Alrø v. formanden Knud Appel Assebækvej 1a Falling 8300 Odder knud.appel@odder.dk

205 From: Anne-Mette Andersen Sent: Wednesday, February 25, :13 To: Janne Berg CC: BCC: Subject: VS: Kommuneplan Fra: Hans F. Midtgaard Sendt: 24. februar :12 Til: Odder Kommune Emne: Kommuneplan Bemærkninger og forslag til Kommuneplan Sommerhuse Med det sidste nye område ved Saksild er Odder Kommune godt fremtidssikret med sommerhus områder. Derfor ønsker vi området ved Amstrup vest for Alrøvej, udtaget af Kommuneplan forslaget.. Boulstrup I forslag til Kommuneplan udtages 2,1 ha (i nord) vi foreslår at arealet overgår til perspektiv areal. Med venlig hilsen Niels Rosenberg (C) Hans Midtgaard (C)

206 På vegne af Hou Fællesforum fremsendes hermed indsigelse mod kommuneplanforslaget for for Odder Kommune Indsigelsen drejer sig om følgende punkter vedrørende Hou Havn: 1. Udvidelse af promenadeareal ved vestkajen. 2. Etablering af tidssvarende toiletforhold. Kulturhistoriske værdier: 3. Cafeen som turistmagnet. 4. Værftet med bedding 1. I kommuneplanforslaget står der at der friholdes et areal langs vestkajen til promenade med et minimum udlæg på 5 m. For at fastholde offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder mener vi dog at 15 m. må være et minimum. Der vil således blive plads til at der kan opsættes borde og bænke, hvorved det vil blive et hyggeligt sted at færdes, for såvel havnens gæster som for de kommende beboere i de nye udstykninger på havnen. 2. Den røde toiletbygning skal fjernes ifølge jeres forslag, vi ser det derfor som en nødvendighed at der i dette område etableres nye offentlige toiletter. Vil vi have besøgende/turister på havnen, så må det være en selvfølge, at man ikke skal løbe havnen rundt, før man endelig finder et toilet. Det bør tillige tilstræbes, at det etableres med tilstrækkelig kapacitet til at klare større forsamlinger i turistøjemed på havnen. Kommuneplanforslaget udpeger Kulturhistorisk bevaringsværdige værdier. Vi er helt enige i nødvendigheden af en sådan udpegning, men vi mener at den er mangelfuld, og vi peger på mindst to kulturhistoriske bevaringsværdige værdier i Hou Havn: 3. Vi mener at Cafeen skal køre videre i nuværende form indtil andet med tilsvarende kvaliteter er etableret. Cafeen er en af Hou`s største attraktioner, og er dermed en dynamo for havnen og for hele byen. I løbet af sommerhalvåret tiltrækker Cafeen tusindvis af turister til byen, samtidigt med at den er et væsentligt lokalt samlingspunkt for byens beboere i alle aldre. 4. Værftet med tilhørende beddingsanlæg har historisk været en af livsnerverne i havnebyen Hou. Ikke kun lokale skibe til fiskeriet er bygget her, men også fartøjer til kystfart i Grønland, har fået strukket kølen i Hou. Værftets hal og beddingsanlæg er bevaret i en meget oprindelig udformning, og er med til at understrege Hou som en enklave af fiskeriby midt i et rigt landbrugsområde. På Hou Fællesforums vegne Jon Jensen

207 Tlf

208

209

210

211

212 Til Odder Kommune. Odder 25/ Høringssvar til forslag til Kommuneplan I forhold til kommuneplanens punkt om cykel og vandreruter har jeg følgende bemærkninger og overvejelser: I Assedrup og Nølev bor der omkring 50 børn som går/skal gå på Saksild skole indtil 7. klasse og dernæst på Parkvejens skole, og vejen i skole for disse børn er via Rude Havvej enten mod Rude eller Odder. Langs Rude Havvej er der ingen cykelsti, vejen er smal og bilerne kører ofte med høj fart. Det betyder, at det er meget usikkert for børnene at cykle til og fra skole, og det betyder, at mange af vi forældre fra Assedrup og Nølev af hensyn til børnenes sikkerhed - afholder os fra at lade børnene cykle i skole, til sports- og fritidsaktiviteter og til legekammerater. Dette er meget ærgerligt både i forhold til børnenes selvstændighed, deres trivsel og deres sundhed. Derfor vil det være oplagt og yderst hensigtsmæssigt, at den cykelrute, som på kommuneplanen er afmærket fra Odder, langs Rude Havvej og ud til Norsminde, bliver anlagt som en asfalteret cykelsti. Dette vil være til gavn for de mange både voksne og børn, som har deres daglige færdsel langs Rude Havvej og til gavn for turister og naturinteresserede, idet man ved færdsel på en sådan cykelsti mange steder vil få et fantastisk udsyn over naturen, ådalen og fjorden. En sådan cykelsti langs med Rude Havvej kan, som jeg ser det, således sagtens sammentænkes med den natur- og vandresti mellem Odder by og Norsminde, som også indgår i Kommuneplanen. Med venlig hilsen Dorte Alber Assedrupvej Odder

213

214

215

216

217

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230 Odder Kommune Rådhusgade Odder odder.kommune@odder.dk 25. februar 2009 Bemærkninger til forslag til kommuneplan Bemærkningerne til Odder Kommunes fremlagte forslag til kommuneplan fremsættes på vegne af Østjysk Familielandbrug og Landboforeningen Odder- Skanderborg. Vi har gennemgået emnerne omkring landbrug og er meget enige i målet med at sikre mulighed for at drive et rationelt og bæredygtigt landbrug. Retningslinjerne vedrørende jordbrugsområderne kan vi heller ikke være uenige om. Det er vigtigt, at den gode landbrugsjord så vidt overhovedet muligt forbliver i jordbrugsdrift. På verdensplan er der brug for at passe på jorden til at producere fødevarer til den stadig stigende befolkning. Samtidig er det vigtigt, at landbrugsproduktionens påvirkning på miljø og natur til stadighed minimeres. Dette vil ske gennem miljøgodkendelser af landbrug og gennem de kommende kommunale handleplaner for vand og natur. Strukturudviklingen i landbruget har været ekstrem siden 1960 og der er ikke noget, som tyder på, at denne udvikling vil aftage i de kommende år. Det er vigtigt, at der tages højde for strukturudviklingen. I 2020 vil der være fem hovedtyper af landbrug: Industrialiserede husdyrbrug Store plantebrug Nicheproducenter Andet erhverv på landet Deltidslandmænd Dansk Landbrug har udarbejdet en analyse af den hidtidige strukturudvikling og en fremskrivning. Er vedhæftet som en pdf-fil: 2008 Landbrugets Strukturudvikling. Fødevareerhvervets regionale betydning er beskrevet i vedhæftede pdf-fil: 2008Regionalpjecemidt. Vækstforum har faktisk fødevareområdet som en af regionens 3 megasatsninger. Derfor er det også vigtigt, at det primære landbrugserhverv sikres en bæredygtig udvikling. Det kunne være spændende om vi kunne sætte lidt mere gang i tankerne om landbrugets udviklingsmuligheder samtidig med landbrugets hensyntagen til miljø-, natur- og klimakrav. G:\Odder Kommune\ Bemærkninger-kommuneplanforslag.doc 1

231 Vi har udarbejdet en case i form af en PowerPoint-præsentation, hvor vi forsøger at vise mulighederne for samspil mellem landbrug, miljø-, natur- og klimakrav. Det forudsætter en jordbrugsanalyse, hvor vi i detaljerede landzoneområder gennemgår mulighederne. Præsentationen er vedhæftet: Fremtidens landbrug og kommunal planlægning 3 Vi vil meget gerne præsentere casen for kommunen. Endvidere vil vi gerne henvise kommunen til to meget spændende projekter støttet af vækstforum. Det ene er omkring energipil og det andet omkring biomasse til biogasproduktion. Odder Kommune kunne blive en foregangskommune omkring klimadiskussionen, hvis vi turde gå ind i lignende projekter. Begge projekter er vedhæftede: Vækstforum-pil, Vækstforum-biomasse. Skovrejsningsområdet ved Bovlstrup mener vi ikke er relevant at opretholde efter at der af Århus Amt blev udarbejdet en indsatsplan for grundvandet, som viste at behovet for beskyttelse af grundvandet var få dyrkningsrestriktioner i området. Det er rigtig godt, at kommunen er aktive med at opretholde den flotte ådal fra Norsminde til Horsens fjord som enge, hvor der er mulighed for afgræsning og høslæt for nogle specialiserede husdyrbrugere. Vi er også enige om at anbefale naturstien fra Odder til Norsminde fjord dog er et det meget vigtigt, at lodsejerne snart bliver kontaktet for at få indflydelse på stiens tilblivelse. Kommunen bør endvidere overveje at få yderligere en natursti fra sammenløbet af Odder Å og Rævs Å mod Rørth til jordene ved Maltheseje, hvorfra stien kan bøje af ind mod centrum af Odder, forbi den Økologiske have. Det vil kunne give en stor synergi for borgernes naturoplevelse, turismen m.m. Undervejs langs naturstierne kunne på nøje udvalgte steder anlægges søer / vådområder, som kan højne naturindholdet og medvirke til et bedre miljø i Norsminde fjord. Vi ser frem til en fortsat god dialog om løsning af de mange opgaver vedrørende et rationelt og bæredygtigt landbrug i relation til miljø, natur, klima og byudvikling. I løbet af de sidste 25 år har en række vandmiljøplaner og generel regulering af landbruget givet meget store forbedringer på især miljøbelastningen. Vi ser frem til en dialog om målrettede tiltag i de kommende 12 år, som yderligere vil bevæge samfundet mod de opstillede mål. Med venlig hilsen Jens Gammelgaard / Formand LOS Morten Laursen Bestyrelsesmedlem ØFL G:\Odder Kommune\ Bemærkninger-kommuneplanforslag.doc 2

232 Dansk Landbrug Økonomi, statistik og analyse Landbrugets strukturudvikling Dansk landbrug gennemgår en markant strukturudvikling. Før 1960 var der ca bedrifter. I 2007 er antallet faldet til Ud over de arealmæssigt større brug er udviklingen kendetegnet ved øget specialisering i enten planteavl eller en husdyrgren med tilhørende foder-/ gødningsareal. To tredjedel af brugene er nu deltids- eller hobbybrug, hvor lønindtægter udgør en vigtig del af det økonomiske grundlag. Samtidig bliver der stadig flere brug, hvor andre erhvervsaktiviteter (turisme, vindmøller mv. ) i tilknytning til landbruget får en stigende betydning. Den seneste udvikling er bl.a. karakteriseret ved, at der etableres samarbejder mellem bedrifter ofte via oprettelse af nye virksomheder for yderligere at udnytte stordriftsfordele. Internationaliseringen kommer bl.a. til udtryk i danske landmænds opkøb af landbrug i udlandet. De bagvedliggende kræfter i udviklingen er især den teknologiske udvikling, der gør det muligt at drive stadig større driftsenheder uden at øge generne for omgivelserne. Samtidig har reguleringen af erhvervet gennem landbrugsloven og miljøbestemmelserne haft en indflydelse. Den teknologiske udvikling ventes at fortsætte med uformindsket styrke og give muligheder for fortsatte produktivitetsstigninger og nye afsætningsmuligheder til bl.a. non - food. Samtidig kan ventes en øget liberalisering af den internationale handel med fødevarer, og i EU vil der komme øget focus på budgettets anvendelse i lyset af de overordnede prioriteringer for det fortsatte samarbejde. Nedenfor beskrives erhvervets aktuelle struktur, og der gøres nogle betragtninger om, hvordan fremtiden udvikler sig. Ejendomme og bedrifter 2007 En landbrugsbedrift kan bestå af en eller flere ejendomme, jf. landbrugsloven. I 2007 var der landbrugsejendomme - heraf under 5 ha. Der er siden 1990 blevet knap flere landbrugsejendomme under 5 ha. Det er især størrelsesgrupperne ha, ha og ha, der har oplevet en stor nedgang i antallet, mens der er fremgang i antallet af ejendomme over 50 ha. I 2007 var der jordbrugsbedrifter, jfr. tabel 1 på næste side. Forskellen mellem de to opgørelser er især: Ingen egentlig landbrugsdrift på mange af de helt små ejendomme bortforpagtning af jorden på mange af de lidt større ejendomme flere ejendomme ejes af samme ejer og drives sammen. h:\amh\dansk landbrug 2022\hjemmesidetekster\1388ohl ohl

233 - 2 - Tabel 1. Ejendomme/bedrifter 2007 Ejendomme Jordbrugsbedrifter Under 5 ha ha ha ha ha ha Over 100 ha I alt Knap 30 pct. af landbrugsjorden er forpagtet i 2007, og andelen er stigende. I modsætning til flertallet af de andre EU lande er der kun få gårdforpagtninger i Danmark ( 2 pct. af bedrifterne ), hvor hele ejendommen er forpagtet. Det hænger sammen med selvejets udbredelse. Hovedparten af aftalerne er jordforpagtninger som oftest med en relativ kort løbetid. Halvdelen af samtlige brug har tilforpagtet jord i 2007, jf. tabel 2. Tabel 2. Forpagtet areal I alt, ha Pct. af dyrket areal Antal brug med tilforpagtning, Pct. af samtlige brug Ha pr. forpagtning Ejerform i 2006 Selvejets store udbredelse er belyst i tabel pct. af bedrifterne var i personlig eje i 2006 og 4 pct. blev drevet i et I/S. Under 2 pct. var ejet af et selskab som A/S eller APS. Betydningen af interessentskaber og selskaber er dog større, når de vurderes i forhold til produktionen. Interessentskaber er især udbredt i mælkeproduktionen, hvor 14 pct. af køerne står i interessentskaber. Interessentskaber tegner sig for pct. af svineproduktionen. I svineproduktionen har selskaber også en vis udbredelse med 6 7 pct. af svineholdet jf. tabel 3. Tabel 3. Jordbrugsbedrifter fordelt efter ejerform 2006, pct. Andel af bedrifter Andel af Andel af produktion Malkekøer Søer Slagtesvin Personligt ejet bedrift 94,1 82,6 84,4 81,1 82,7 I/S 4,1 10,6 14,4 11,8 11,0 Aps / A/S 1,3 6,3 0,7 6,7 6,1 Andre selskaber 0,1 0,3 0,1 0,4 0,1 Offentlig institution 0,3 0,3 0,5 0,1 0,1 h:\amh\dansk landbrug 2022\hjemmesidetekster\1388ohl

234 - 3 - Spredning på andre erhvervsaktiviteter Samtidig med at den traditionelle landbrugsproduktion koncentreres på meget færre brug har andre erhvervsaktiviteter fundet øget udbredelse på bedrifterne. Der er opstået en øget mangfoldighed i erhvervet. Erhvervsaktiviteterne strækker fra maskinstationsvirksomhed, som ligger tæt på det egentlige landbrug, til rideskoler, kenneler, gårdbutikker og turisme samt kunsthåndværk, som adskiller sig mere fra det traditionelle landbrug. Oplevelsesøkonomi i form af salg af naturydelser vinder også udbredelse. Vindmøller og biogasanlæg er andre områder i vækst. Tabel 4. Mangfoldighed Bedrifter med andre erhvervsaktiviteter Ændring, pct. Maskinstation Landboturisme Gårdbutikker Rideskole Andre erhverv I alt Do. i pct. af alle Gennem det sidste 10 år er antallet af bedrifter med disse andre aktiviteter øget fra til i 2007 eller til næsten hver fjerde bedrift, jf. tabel 4. Fortsætter denne udvikling i samme takt vil op mod halvdelen af bedrifterne om 10 år være i samme situation. Relativt har indtjeningen fra disse aktiviteter størst betydning for de mindre brug med op mod en fjerdedel af omsætningen. Men vurderet ud fra det samlede aktivitetsomfang, så tegner de arealmæssigt store brug sig for mere end halvdelen af den samlede omsætning. Fremskrivning af bedriftsstrukturen til 2015 I sekretariatet har vi opdateret vores strukturfremskrivning til Den tidligere fremskrivning tog udgangspunkt i udviklingen op gennem 1990 erne. En sammenligning med den faktiske udvikling viste, at vores fremskrivning undervurderede udviklingen. Derfor har vi nu inddraget de seneste år i prognosegrundlaget. Det er en periode præget af stor investeringsaktivitet og en hurtig strukturudvikling. Sammenlignet med den tidligere fremskrivning til 2015 er resultatet nu 3000 færre heltidsbrug i 2015 og 400 flere deltidsbrug.. Der er lagt en beskeden vækst i både mælke- og svineproduktionen til grund for fremskrivningerne. Hovedresultaterne fremgår af tabel 5 på næste side. Der ventes et årligt fald i bedriftsantallet på godt 5 pct. nogenlunde ligeligt fordelt på heltidsog deltidsbrug. Det samlede antal brug falder til , hvoraf knap er heltidsbrug og godt deltidsbrug. Det dyrkede areal ventes reduceret med årligt ha. Heltidsbrugene ventes at dyrke 82 pct. af arealet i 2015 mod 72 pct. i 2006, og det gennemsnitlige areal pr. bedrift øges fra 119 ha til 220 ha. Deltidsbedrifternes areal ventes at stabilisere sig på 25 ha. h:\amh\dansk landbrug 2022\hjemmesidetekster\1388ohl

235 - 4 - Tabel 5. Bedrifter og landbrugsareal Årlig ændring, pct. Jordbrugsbedrifter i alt ,3 Heraf deltids ,1 heltids ,7 Dyrket areal, ha ,4 Heraf heltids ,0 deltids ,8 Areal pr. bedrift, ha ,2 Heraf heltids ,1 deltids ,3 Udviklingen for heltidsbrug med kvæg, svin og planteavl er vist i figur 1. Antallet af heltidsbrug med kvæg ventes reduceret fra 5500 i 2006 til 2300 i 2015 svarende til en årlig nedgang på 9 pct. Herudover vil der være et antal deltidsbrug især inden for kødkvægholdet. Figur 1. Antal heltidsbedrifter Kvæg Svin Planter Antal heltidsbrug med svin falder fra 3300 i 2006 til 1500 i Det er også en reduktion på 9 pct. årligt med det største fald for slagtesvin. Antallet af plantebrug falder fra 4400 i 2006 til 4000 i 2015, når der tages udgangspunkt i udviklingen i referenceårene. Det mere begrænsede fald i antallet af plantebrug skyldes dels, at der årligt har været en tilgang fra husdyrbrug, som har valgt at udsætte husdyrene. Samtidig undervurderes strukturudviklingen i plantebrugene, idet antallet af selvstændige bedrifter typisk er opretholdt ved de mange pasningsaftaler. Hvis pasningsaftalerne fremadrettet afløses af driftsselskaber, som forestår både driftsledelsen og det praktiske arbejde og bl.a. udarbejder en fælles ansøgning om enkeltbetaling, så vil strukturerne kunne ændres mærkbart også for plantebrugene. Ud over nævnte brug giver fremskrivningen 400 heltidsbrug med fjerkræ i 2015 og 900 brug med pelsdyr. I bilagstabellerne er vist flere resultater fra fremskrivningerne. h:\amh\dansk landbrug 2022\hjemmesidetekster\1388ohl

236 - 5 - Nye tendenser i strukturudviklingen Landmændenes villighed til at forandre på driften blev belyst ved forårets medlemsundersøgelse. Her blev bl.a. spurgt, om brugeren agter at oprette eller udbygge samarbejdet med andre brug inden for planteavl eller husdyrbrug. Hele 40 pct. agter at udvide samarbejdet i planteavlen, mens knap 20 pct. vil øge samarbejdet inden for husdyrholdet. Når der tages højde for, at det kun er halvdelen af alle brug, der har husdyr, så er andelen ligeså stor i husdyrsektoren som i planteavlen jf. figur 2. Figur 2. Forandringer i driften/samarbejdet, pct. Agter at ændre praksis i stalden Agter at ændre praksis i markbruget Agter at oprette eller udbygge samarbejde inden for planteavl Agter at oprette eller udbygge samarbejde inden for husdyrproduktion Agter at udvikle andre indkomstmuligheder På en workshop i Skejby i juni med deltagelse af lokale konsulenter fra hele landet og den faglige ledelse fra landskontorerne blev bl.a. drøftet, hvordan resultaterne af fremskrivningen passer med rådgivernes forventninger til udviklingen. Der er naturligvis delte meninger om fremtiden; men tendensen er nærmest en forventning om endnu større husdyrenheder end fremskrivningen viser. I et indlæg fra en lokal rådgiver om kvægbedriften i 2015 blev talt om kvægbrugsvirksomheder med køer og familiebrug med køer. På et visionsseminar i april afholdt af Dansk Svineproduktion blev talt om sohold på op mod 4000 søer frem mod 2020 som normen fremadrettet for at klare sig i den internationale konkurrence. Både finansiering og organisering af disse store husdyrbrug er centrale temaer i de videre overvejelser. Ved siden af disse storbrug må ventes mindre brug med forskellige specialproduktioner - herunder økologi. Ligeledes vil der opstå virksomheder med anden erhvervsaktivitet end traditionel landbrug, og der vil være hobbybrug, der hovedsagelig tjener som bolig for familien. h:\amh\dansk landbrug 2022\hjemmesidetekster\1388ohl

237 - 6 - Bilagstabeller Bilagstabel 1. Malkekvæg Årlig ændring, pct. Antal besætninger ,4 Gns. besætningsstørrelse ,3 Malkekobestand, stk Indvejet mælk, mio. kg ,3 Indvejet mælk, kg pr. ko ,1 Bilagstabel 2. Svineholdet Årlig ændring, pct. Antal svinebesætninger ,5 Gns. besætningsstørrelse ,2 Svinebestand, stk ,7 Indeks svineproduktion ,3 Bilagstabel 3. Forventet udvikling i antallet af heltidslandbrug opdelt på bedriftstyper Pct. ændring pr. år Heltidsbrug i alt ,6 Heraf kvæg ,2 søer og smågrise ,3 søer og slagtesvin ,4 slagtesvin ,6 fjerkræ ,0 mink ,2 planter ,1 Kilde: Danmarks Statistik, Fødevareøkonomisk Institut samt egne beregninger Bilagstabel 4. Landbrugsbedrifter efter arbejdsforbrug Antal helårsarbejdere pr. bedrift Årlig ændring, pct. Under , , ,8 3 og derover ,3 I alt ,5 Antal helårsarbejdere ,6 Helårsarbejdere/bedrift 1,37 1,36-0,1 h:\amh\dansk landbrug 2022\hjemmesidetekster\1388ohl

238 - 7 - Bilagstabel 5. Areal pr. heltidsbedrift, ha Planter Svin Kvæg Kilde: Fødevareøkonomisk Institut og egne beregninger. Svin er inklusive fjerkræ Bilagstabel 6. Areal på heltidslandbrug, ha Kvæg Planter Svin Kilde: Fødevareøkonomisk Institut og egne beregninger. Svin er inklusive fjerkræ h:\amh\dansk landbrug 2022\hjemmesidetekster\1388ohl

239 Nationale data Fødevareerhvervets regionale betydning Samfundsøkonomisk betydning - Produktivitet i udvalgte erhverv Indeks (1990=100) 300 Landbrug 250 Offentlige Alle erhverv Kilde: Danmarks Statistik Agroindustrielle eksport ( ), mia. kr. Milliarder 50 10, 6 Stor jordbrugs- og fødevareproduktion Globale fødevarevirksomheder og stærke videnmiljøer Stærke erhvervsklynger Fødevareerhvervets andel af samlet privat beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik Udgifter til forskning og udvikling opdelt på brancher i 2006, mia. kr. Fremstilling af metal Grafisk industri, træ- og papirindustri Gummi- og plastindustri Fremstilling af måleinstrumenter Fødevareindustri Kemisk industri Region Midtjylland November 2008 Fremstilling af telemateriel Fremstilling af kontorudstyr Fremstilling af motorer Fremstilling af farmaceutiske produkter Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse Mia.kr

240 Landbrug Region Midtjylland Landbrugsarealet udgør 30,1% af regionens landbrugsareal. 30,6 % af Danmarks jordbrugsbedrifter ligger i regionen. Den primære landbrugsproduktion i regionen er betydelig. I regionen foregår hhv. 31 og 36 % af Danmarks husdyrproduktion inden for kvæg og svin. Denne andel forventes fastholdt i Beskæftigelse 8,4 % er beskæftiget i jordbruget og fødevareindustrien. Ca virksomheder i fødevareerhvervet svarende til 15 % af alle virksomheder i regionen ansatte i jordbrugets rådgivningstjeneste Udvalgte klynger, virksomheder og videninstitutioner Hovedkontor for Arla Foods og Danish Crown Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret. Viden- og innovationscenter for landbrugets rådgivningstjeneste Agrotech Danmarks nye GTS-institut Århus Universitet. Stærke kompetencer på jordbrug, råvarekvalitet, miljø og forbrugeradfærd. Nye videregående fødevareuddannelser. Agro Business park. Forskerpark Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation. Regionalt teknologicenter. Klynger: Mejeri Slagteri Akvakultur Pelsdyrproduktion Miljøteknologi - gylleteknologi Eksempler på jordbrugs- og fødevarerelevante aktiviteter støttet af vækstforum Fødevareområdet er en af regionens 3 megasatsninger Regionen som forsøgsregion og biodiesel IT som innovativ drivkraft VIFU Videncenter for Fødevareudvikling Biogasproduktion fra engarealer Regionen Regner fødevarer, energi og miljø som regionale erhvervsmæssige styrkepositioner Der er et historisk velfungerende samspil mellem aktørerne fra jord til bord Udviklingen på fødevareområdet udgør et væsentligt udviklingspotentiale for landdistrikterne. Natur- og naturoplevelser er centrale elementer i udvikling af turismen. Vækstforum vil skabe rammerne for et styrket samarbejde mellem fødevarebranchens aktører og udnytte eksisterende viden bedre. Samarbejdet skal styrke udviklingen af nye produkter, processer og services samt skabe en ny regional fødevareidentitet baseret på mangfoldighed, kvalitet og den gode historie Turismen bl.a. kendetegnet ved mange virksomheder inden for gastronomi De lokale landbrugscentre repræsenterer lokalt nogle af de største videnarbejdspladser. Specifikke anbefalinger Potentialet i samspillet mellem satsningen på energi og miljøteknologi og et globalt orienteret jordbrugs- og fødevareerhverv skal udnyttes. Styrk fødevareerhvervets rolle som dynamo for udviklingen i yderområderne ved at forbedre rammevilkårene for produktion og innovation Med regionens stærke viden- og innovationsmiljøer samt uddannelsesinstitutioner kan der skabes et internationalt kraftcenter for jordbrug og fødevarer. Styrk samspillet mellem offentlige videninstitutioner og erhvervslivet og hent den nødvendige viden der hvor den er bedst Alle regioner Andelen af højtuddannede beskæftiget i fødevareerhvervet regionalt fordelt, pct. Hovedstaden Danmark Sjælland Syddanmark Nordjylland Midtjylland Bornholm Kilde: Danmarks Statistik Pct. af de højtuddannede som arbejder i fødevareerhvervet Fødevareerhvervet Fødevareerhvervet dækker landbrug, gartneri, akvakultur, fødevareforarbejdning og fodersektoren. Fødevareområdet er en værdifuld del af dansk økonomi. På landsplan giver fødevareerhvervet beskæftigelse til heraf lønmodtagere. Danmark eksporterer fødevarer til mere end 150 lande. Fødevarer og agroindustrielle produkter står for 19 % af den danske vareeksport. Fødevareerhvervet tilhører de globale klynger. For hver ansat genereres yderligere 1,4 arbejdspladser i dansk økonomi. I yderområderne står fødevareerhvervet for en relativ høj andel af beskæftigelsen op til 16,3 % af den private beskæftigelse. Fødevareerhvervet har en stor betydning for turismen, natur, landskab, miljø m.v. Landbrugssektoren er den sektor som har oplevet den største stigning i arbejdsproduktiviteten. Gennemsnitligt 6% årligt siden 1966 Virksomheder i fødevareerhvervet fordelt på regioner Antal Hovedstaden Bornholm Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Kilde: CVR og egne beregninger

241 Fremtidens landbrug og kommunal planlægning Visioner og udfordringer Eja Lund, Naturforvaltningskonsulent, LandboMidtØst, Knud Tybirk, Landdistriktschef, LandboMidtØst, Helge Kjær Sørensen, Sekretariatschef, DLMØ,

242 Indhold Baggrund og visioner Vise aktuelle produktionsvilkår Vise arealkonkurrencen i sognet Diskutere dilemmaer Eksempel på nødvendig planlægning for et konkret sogn frem til 2020 Lokalplaner for et sogn en løsning? 2

243 Visioner er der mange af Regering (Grøn vækst) Erhvervet (Strategi 2022) Kommunerne Planperiode ( ) Vi giver hermed et bud på hvordan visionerne kan virkeliggøres i praksis 3

244 Grøn Vækst - regeringens udspil Et vækstorienteret erhverv Styrket konkurrenceevne Rammevilkår Miljø og naturplan Mindre kvælstof, pesticider og CO2 Bedre adgang til naturen Investeringer: Natur, miljø og vækst Teknologi Innovation 4

245 Dansk Landbrug Konkrete mål på natur-, miljø- og og klimaområdet skal nås med målrettede virkemidler, fleksibilitet i produktionen på den enkelte bedrift og optimering af synergieffekterne. landbrugsjord ud af drift energi fra husdyrgødning ved forbrænding og biogas. større fokus på anden vedvarende energi 5

246 Kommunen Skal navigere mellem alle interesserne i det åbne land Konkurrencen om arealerne skal analyseres, så der bliver mest mulig synergi mellem vinderne 6

247 Indtil 1986 fødevarer Udvikling i kravene til landbrugsproduktionen Indtil 2000 Frem til 2020 fødevarer, rent vand, natur, biogas fødevarer forbrugerkrav til kvalitet og pris kvalitetskrav til rent vand og natur energi til marked ren luft fra stald og mark dyrevelfærd logistik, naboer - placering af produktion 7

248 Landbruget og kommuneplanen Behov for en land/jordbrugsanalyse Hvor er der miljøstabil og driftsikker jord husdyrproduktion logistik, transport Rent grundvand og vandmiljø Skovrejsning/natur/dyr til afgræsning Plads til vindmøller og biogas/energianlæg Naboskaber, lugtudfordringer mv. Måske en slags lokalplan for hele sognet??? 8

249 Nærmere analyse 9

250 10

251 11

252 12

253 13

254 14

255 15

256 16

257 17

258 18

259 Nitratklasse I 19

260 20

261 21

262 22

263 Fosforklasse I og III Nitratklasse II Ekstra 2 % efterafgrøder over alt Gylleforsuringsanlæg for at begrænse ammoniakfordampningen Begrænset fosfor i foderet Krav om bestemt sædskifte med 10% efterafgrøder ekstra Nitratklasse I Overdrev Nitratfølsomt vandindgsområde 23

264 24

265 Vandplanens krav? Areal med energiafgrøde (pil) Minirensningsanlæg P og N i drænvand 25

266 26

267 Produktionsvilkår i sognet 2020 Det vil blive nødvendigt at træffe nogle vanskelige valg omkring: Produktion af fødevarer Produktion af energi Ådalen 27

268 Produktion af fødevarer Fødevareproduktion til markedet med krav om:» rent vand og natur» Energi til (styret) marked» Ren luft fra stald og mark» Dyrevelfærd» Logistik, placering af produktion» Samliv med naboer Behov for en jordbrugsanalyse Hvor er der miljøstabil og driftsikker jord til Husdyrproduktion Energiproduktion 28

269 Vedvarende energi Behov for ny kommunal energiplan for landområder der inkluderer Affald, kraftvarme, natur-/biogas, gyllefibre Vindmøller placering Skovrejsning Områder for flerårige energiafgrøder (pil, elefantgræs) Biogasanlæg placering Centrale anlæg kobles på naturgas? gårdanlæg 29

270 Ådalenes dilemmaer Afvandingen afhænger af brugen af ådalen Ådalen som potentiel bioenergiproducent Afgræsning, der holder landskabet lysåbent kræver at afvandingen er passende Der er interessekonflikter mellem: Rekreation, jagt, fiskeri, turisme Rensning af drænvand: N og P-fjernelse 30

271 Ådal der ønskes lysåben af landskabelige hensyn Ny natur - hvilken natur? Lysåben ved hjælp af afgræsning eller slåning? 31

272 Fælles biogasanlæg jordbrug jordbrug Fælles biogasanlæg energiafgrøder Landboere energiafgrøder jordbrug Ny natur 32

273 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 5 Søren Ugilt Larsen AgroTech 16/ Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse på miljøfølsomme arealer Kort sammenfatning Projektets formål er at kombinere energiproduktion med vandmiljøbeskyttelse og at udvikle dette til en forretningsmodel. Dette gøres ved at etablere en pileproduktion i stor skala på landbrugsarealer med særlig risiko for udledning af kvælstof til vandmiljøet, og hvor der af miljømæssige årsager forventes at komme restriktioner i arealanvendelsen. Pileproduktionen vil derved ikke fortrænge fødevareproduktion, ligesom der ved etableringen vil blive taget hensyn til f.eks. landskabsmæssige forhold. Projektet ventes at have stor erhvervsmæssig og samfundsøkonomisk betydning, både regionalt og på samfundsniveau, med afledte effekter på mange led i kæden fra produktion af energipil til anvendelse i energisektoren, ligesom produktionen vil afføde efterspørgsel på teknologiudvikling og udstyr. Projektet har to konkrete mål: Dels at producere en væsentlig del af det brændsel, som anvendes lokalt i varmeværker og derved medvirke til at opnå målene for øget anvendelse af vedvarende energi. Dels at reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet og derved medvirke til at opnå målene i Vandrammedirektivet. Piledyrkning kan således blive et vigtigt og omkostningseffektivt redskab for kommunerne ved udmøntningen af Vandrammedirektivet. Da det er første gang, at der i Danmark etableres så stort et areal med energipil på et koncentreret område, ventes projektet at kunne fungere som rollemodel for en national opskalering. Samtidig kræver rollen som foregangsprojekt en betydelig økonomisk støtte til udvikling af forretningsmodellen og til dokumentation af effekterne. Projektet omfatter tre dele: Organisering Støtte af den praktiske organisering og drift af piledyrkning i stor skala. Dette gøres bl.a. gennem opbygning af en sekretariatsfunktion, der bistår ved vurdering af arealer, koordinering af plantning, høst og afsætning m.m. Dokumentation Dokumentation til at understøtte udviklingen af forretningsmodellen. Dokumentationen omfatter belysning af dyrkningsmæssige forhold, energiproduktion, miljøeffekter og landskabelige forhold ved piledyrkning. Formidling Formidling af de opnåede erfaringer og resultater fra projektet. Formidlingen rettes mod alle led i kæden fra pileproduktion til anvendelse af pileflis samt mod afledte interessenter indenfor energi- og miljøforhold. Der etableres demonstrationsmark, afholdes temadage, publiceres artikler i fagblade m.m. samt afholdes kursus i vurdering af arealers egnethed til piledyrkning mht. dyrkningsforhold, miljøforhold og landskabsforhold. Der vil desuden være udveksling af viden gennem et fælles EUprojekt (KASK) med nordiske partnere. 1

274 1. Projektets formål og mål Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 5 Projektets overordnede formål er at iværksætte en produktion af energipil i stor skala og derved vise, at det i praksis kan lade sig gøre at kombinere en økonomisk konkurrencedygtig produktion af bioenergi med en effektiv beskyttelse af overfladevand og grundvand. Pileproduktionen tilstræbes placeret på arealer, hvor der i forbindelse med udmøntningen af Vandrammedirektivet forventes at blive indført restriktioner mht. traditionel landbrugsdrift. 1.1 Overordnede mål Overordnet forventes projektet at bidrage væsentlig til at: Omsætte potentielle muligheder for produktion af energi og miljøbeskyttelse til praksis ved at støtte organiseringen af hele kæden fra arealvalg, piledyrkning, pilehøst til transport og afsætning af pileflis. Øge forsyningssikkerheden for de lokale varmeværker og øge andelen af bioenergi i det samlede energiforbrug. Forbedre vandmiljøet i samspil med udnyttelse af alternative landbrugsmæssige driftsmuligheder og under hensyn til landskabsmæssige forhold. Stimulere afledte erhvervsaktiviteter i tilknytning til pileproduktion inkl. udvikling af teknologier og udstyr. Fungere som rollemodel for projekter, der udarbejdes på tværs af brancher og med flere komplementære mål. Fungere som rollemodel for en større national satsning på produktion af bioenergi til kraftvarme-sektoren. 1.2 Konkrete mål Konkret forventes projektet at bidrage til at dokumentere forretningsmodellens økonomiske og miljø- og landskabsmæssige bæredygtighed ved at: Etablere ca ha med pil i perioden , hvoraf ca. 200 ha etableres med vintervådlægning. Sikre en produktion af vedvarende energi i form af pileflis i størrelsesordenen GJ pr. år fra udgangen af projektet og de næste år. Sikre at vandmiljøet spares for i størrelsesordenen 56 tons N pr. år, afhængig af hvilke områder der tilplantes, og hvor store arealer der vintervådlægges. Koordinere samarbejde, skabe forståelse og lokal forankring blandt de mange involverede parter i kæden fra produktion af energipil og miljøbeskyttelse til afsætning og udnyttelse af pil i energisektoren. Nedbryde organisatoriske, logistiske og holdningsmæssige barrierer for iværksættelse af pileproduktion i stor skala. Foretage en vurdering af den enkelte mark med henblik på at optimere dyrkningsmuligheder, miljøeffekter og landskabsværdier m.m. Fremme afsætning af flis fra energipil ved at indgå aftaler med de mest hensigtsmæssige aftagere. Dokumentere at vintervådlægning af pilekulturer vil kunne reducere udledning af næringsstoffer til sårbare recipienter betragteligt, samtidig med at der kan produceres energi. Dokumentere at produktion af biomasse til energi på sårbare arealer, som afvander direkte til vandmiljøet, kan være energi- og miljømæssigt fornuftig samt økonomisk bæredygtig, når miljøgevinster inddrages. 2

275 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 5 Generere og formidle viden om dyrkning, logistik, organisering og miljøforhold ved pileproduktion, hvorved projektet kan virke som løftestang for andre projekter. 2. Projektets aktiviteter og indhold Projektet omfatter tre hoveddele vedr. hhv. organisering, dokumentation og formidling. 2.1 Opbygning og drift af operationel struktur Projektet har som en væsentlig funktion at skulle organisere piledyrkning i stor skala, både for den treårige projektperiode og for den efterfølgende periode. Organiseringen omfatter et projektkonsortium, en leverandørforening samt en følgegruppe Projektkonsortium Der oprettes et projektkonsortium, som eksisterer i hovedprojektets treårige periode og derefter nedlægges. Projektkonsortiet vil bestå af forprojektets parter (se afsnittet om projektets organisering), 1-2 repræsentanter for lodsejerne samt 2 erhvervspartnere. Derudover tilknyttes eksterne erhvervspartnere efter behov i forbindelse med udviklingsprojekter. Projektkonsortiets formål er dels at sikre, at der opbygges en organisation og en sekretariatsfunktion, som kan varetage koordinering og drift af pileproduktion i stor skala, dels at forestå dokumentation af de økonomiske, energimæssige, miljømæssige og landskabsmæssige effekter ved dyrkning af pil og endelig at formidle de opnåede resultater. Sekretariatsfunktionen ligger i de første 3 år i regi af projektkonsortiet, hvorefter det overtages af leverandørforeningen (se nedenfor). En vigtig opgave for projektkonsortiet er derfor at fungere som starthjælp til organiseringen og at sikre en struktur, som kan fortsætte i regi af leverandørforeningen efter projektperioden. Som en del af projektet ansættes en projektkoordinator som i nært samarbejde med leverandørforeningen vil varetage den daglige drift. I forhold til organisering af piledyrkning i stor skala vil projektkonsortiet løse følgende konkrete opgaver: Bistå med etablering af leverandørforening Opbygge sekretariatsfunktion Varetage daglig kontakt til landmænd, entreprenører, aftagere af flis, myndigheder m.fl. Foretage vurdering af konkrete arealers egnethed til piledyrkning mht. dyrkningsmuligheder, miljøeffekter, landskabsværdier m.m. Udvikle plan for forsyning af pileflis til aftagere Løbende tilpasse forretningsmodellen i takt med at erfaringerne opbygges Leverandørforening Der oprettes en leverandørforening (stiftes i december 2008), som omfatter alle lodsejere, som etablerer energipil i projektet. Foreningen skal dels sikre, at stordriftsfordelene udnyttes, dels varetage lodsejernes interesser i forhold til etablering, pasning, høst, levering og afsætning. Leverandørforeningen vælger selv organisationsform, bestyrelse og vedtægter etc., men opbygningen støttes af projektkonsortiet i den treårige projektperiode. Leverandørforeningen overtager efter de tre år sekretariatsfunktionen fra projektkonsortiet. Det er målet, at der etableres i alt ca ha med pil i projektområdet fordelt med 500 ha i hvert af årene 2009, 2010 og

276 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt Følgegruppe Der oprettes en følgegruppe med repræsentanter for relevante interessenter. Formålet med følgegruppen er at sikre dialog og forståelse mellem de direkte involverede parter i piledyrkningen og andre lokale interessenter og derved at sikre lokal forankring af projektet. Der er i en interessentanalyse udpeget en række interessenter og deres evt. rolle i forhold til piledyrkning. Interessenterne kan udover leverandørforeningen og projektkonsortiet ( ) bl.a. omfatte maskinstationer/entreprenører, pileleverandører, energisektoren, jægere, lystfiskere, Skov- & Naturstyrelsen, naboer, ornitologer, Danmarks Naturfredningsforening, lokalpolitikere etc. I projektkonsortiets levetid vil følgegruppen som minimum hvert halvår modtage en kort nyhedsmail om projektets fremdrift og årligt blive inviteret til et åbent møde, hvor projektets fremdrift og resultater præsenteres og evalueres. 2.2 Dokumentation af forretningsidé og effekter på miljø og landskab Da projektet er det første af sin art, omfatter projektet en væsentlig analysedel for at fremskaffe den nødvendige dokumentation for at fremme udviklingen af forretningsmodellen. Dokumentationen vil være af stor betydning for opskalering af piledyrkningen og vil være nyttig for andre kommende projekter. En væsentlig udfordring ved undersøgelser af en flerårig afgrøde som pil er den lange tidshorisont. Typisk høstes pil første gang 3 eller 4 år efter plantning, og selv indenfor et treårigt projekt kan det derfor være vanskeligt at belyse de produktionsmæssige og miljømæssige langtidseffekter ved piledyrkning. Det vurderes dog, at hvis der plantes pil i foråret 2009, så vil der frem til foråret 2012 være mulighed for at dokumentere mange væsentlige forhold Dyrkningsforhold og udbytte ved piledyrkning Af hensyn til både energiproduktion og driftsøkonomi er der behov for mere viden om en række grundlæggende forhold ved dyrkning af pil. Projektet har bl.a. til formål at undersøge følgende forhold: Udbytte ved piledyrkning. Udbyttemålingerne skal medvirke til at afgøre rentabiliteten ved piledyrkning under forskellige forhold. Der vil så vidt muligt blive målt, hvordan udbyttet afhænger af følgende faktorer: o Jordtype o Pileklon o Etableringsmetode o Gødskning o Ukrudtsbekæmpelse Kapacitet og økonomi ved etablering, pleje, høst og levering af pil. Kapacitetsmålingerne skal bidrage til et bedre grundlag for budgetkalkuler for piledyrkning. Pileflisens kvalitet (vandindhold, størrelsesfordeling m.m.) ved forskellige høstmetoder og høstforhold. Vurdering af pileflisens kvalitet skal give grundlag for at optimere fliskvaliteten og at leve op til aftagernes kvalitetskrav. Vildtskader i forskellige pilekloner. Vurderingen skal give grundlag for at vælge pilekloner, som enten yndes af vildt og dermed kan fremme vildtbestanden, eller som ikke yndes og dermed heller ikke skades af vildt. 4

277 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 5 Udbyttemålingerne kan enten foretages manuelt i mindre parceller eller maskinelt i store parceller eller hele marker. Kapacitetsmålinger foretages i forbindelse med udførelse af operationer i fuld skala, dvs. på større arealer. Generelt vil undersøgelsernes udformning dog afhænge af, hvilke arealer der bliver tilplantet med pil. Undersøgelserne ventes samlet set at give grundlag for at vurdere forretningsideens økonomiske bæredygtighed Miljøeffekt af piledyrkning Der vil kunne forventes betydelige positive miljøeffekter ved piledyrkning, såfremt arealerne placeres strategisk rigtigt. Der vil være effekter i form af reduceret nitratudvaskning og i form af øget denitrifikation af kvælstof og P-fjernelse i lavbundsområder. Endelig vil piledyrkningen medføre en reduceret drivhusgasemission. Miljøeffekterne vil blive belyst via målinger, der så vidt muligt vil blive kombineret med undersøgelser af dyrkningsforhold og udbytte. Ved projektets afslutning vil der blive foretaget beregninger af den økonomiske værdi af miljøeffekterne. Nitratudvaskning på højbundsjord Måling af nitratudvaskning kan ske dels ved hjælp af sugeceller installeret direkte under afgrødens rodzone, dels ved måling i drænrør eller i grøfter og vandløb Den mest hensigtsmæssige metode vil afhænge af, hvilke marker der bliver tilplantet med pil. Metodevalget vil blive endeligt fastlagt efter tilplantningen i foråret Der vil så vidt muligt blive målt effekter på nitratudvaskning af: Jordtype Etableringsmetode Gødskningsniveau Mellemafgrøde i etableringsåret Som reference måles i nabomarker med sædskifte og evt. arealer med vedvarende græs. På basis af målingerne vil det ved projektets afslutning blive beregnet, hvilken samlet effekt hele piledyrkningsarealet forventes at have på nitrattabet til Ringkøbing og Nissum Fjorde. Miljøeffekter af vintervådlagte arealer Miljøeffekterne ved at vintervådlægge lavbundsarealer vil være sammenlignelige med de erfaringer, som kendes fra vådområdeprojekter. For vådområder kan denitrifikationen variere betydeligt fra 100 kg N/ha/år til mange hundrede kg afhængig af tilførsel, jordtype, infiltration osv. Dyrkning af pil på lavbund vil formodentligt medføre, at der vil ske en yderligere denitrikation pga. rodnettet. Samtidig vil høst af pil medføre en fosforfjernelse, der kan være meget relevant på netop lavbundsjorde, hvor store mængder fosfor kan være bundet til jernet i jorden og potentielt kunne frigives ved vådlægning. Dokumentation af miljøeffekterne vil derfor være meget relevant, idet der ikke findes relevant viden om næringsstoffjernelse på lavbundsjorde ved piledyrkning. Dokumentationen vil ske ved at foretage målinger af koncentrationer af nitrat og fosfor i indløb og udløb suppleret med vandføringsmålinger, således der kan opstilles simple balancer for et specifikt område. Dette vil ske dels ved passive samplere (Sorbisence sensorer), der måler koncentrationer som et gennemsnit over en periode på 14 dage til en måned. Dette suppleres med vandprøver udtaget ca. hver måned. Der vil desuden blive taget jordprøver med henblik på at analysere indholdet af jern og fosfor for derved at beskrive ophobning af mobilt fosfor på lavbundsjord. 5

278 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 5 Kulstoflagring i jord Selvom der muligvis kan lagres ca. 1 t/ha organisk stof om året i jorden ved piledyrkning, er det særdeles svært at måle over korte tidsperioder, fordi baggrundsindholdet i jorden er kolossalt stort, og de årlige ændringer dermed er meget små i forhold til den naturlige variation over en mark. Efter års ændret dyrkning forventes en effekt at være målbar. Derfor er der meget begrænset viden om nye afgrøders effekt på jordens kulstofindhold og et stort behov for at skaffe data herom. I dette projekt foreslås det at måle kulstofindholdet ved plantning af pil, således at der bliver mulighed for om år at kvantificere betydningen af piledyrkning for kulstoflagring i jord. Dette har stor betydning for Danmarks opfyldelse af Kyotoforpligtelser. Der vil blive benyttet samme metodik til kulstofmåling, som benyttes i den nationale monitering af landbrugsjordens kulstofindhold til brug ved Danmarks Kyoto-afrapportering. Det består i udtagning af stikprøver på en mark til kulstofanalyse i forskellige dybder samt af en kortlægning af hele markens kulstofindhold i pløjelaget vha. en NIR-sensor monteret på et plovskær. Målingerne forventes foretaget i ca. 4 marker Landskabsforhold ved piledyrkning Pileplantager kan blive 5-8 meter høje før høst. En uhensigtsmæssig placering kan derfor ødelægge landskabelige værdier. En beskrivelse af typiske landskabstyper, f.eks. morænelandskaber, ådale, lavbundsarealer og kystnære områder og deres sårbarhed overfor beplantning vil danne grundlag for udarbejdelse af generelle retningslinier for, hvordan pilebeplantning kan indpasses harmonisk i landskabet i samspil med de funktionelle og praktiske krav. Beskrivelse og retningslinier, suppleret med anbefalinger og eksempler, samles i en manual. Manualen kan bruges i rådgivningsforløb i forbindelse med placering og udformning af pilebeplantninger, både under projektforløbet og efterfølgende. De opsamlede erfaringer og retningsliner vil, i sammenhæng med de funktionelle og praktiske forhold, efterfølgende videreformidles i et kursusforløb. 2.3 Formidling af erfaringer Projektet er et foregangsprojekt i sit forsøg på at forene energiproduktion og miljøbeskyttelse og ved at gå aktivt ind i både den praktiske organisering af piledyrkning og i dokumentationen af effekterne. Projektet skal derfor også fungere som rollemodel for andre projekter, som har flere komplementære mål, og som kræver samspil mellem mange aktører og interessenter. De erfaringer og resultater, som opnås i projektet, skal derfor formidles, så de kan udnyttes i andre sammenhænge og i alle led i kæden fra pileproduktion til anvendelse af pileflis og i afledte forhold vedr. energi og miljø. Formidlingen vil foregå både nationalt og internationalt. Den danske formidling vil dreje sig både om organiseringen af piledyrkning i stor skala, herunder optimering af logistikken ved høst og håndtering af pileflis, og om dyrkningsforhold og miljøeffekter m.v. Undersøgelserne af dyrkningsforhold og miljøeffekter vil først for alvor give resultater et stykke tid efter etableringen, hvorfor formidlingen primært vil ligge i sidste ende af projektet. Erfaringerne med organisering vil derimod kunne formidles løbende. Der vil blive formidlet gennem artikler i fagblade samt via en årlig temadag i projektområdet, hvor der redegøres for projektet, og hvor der kan besigtiges arealer med pil. Der vil blive afholdt kursus i vurdering af arealers egnethed til piledyrkning, hvor der fokuseres på dyrkningsforhold, miljøforhold og landskabsforhold. Så vidt det er muligt, vil der blive anlagt en demonstrationsmark med flere pilekloner og evt. med andre forsøg, som kan illustrere forskellige aspekter af piledyrkningen. Temadag og 6

279 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 5 demonstrationsmark skal være åben for alle interesserede, både lokale landmænd m.fl. og interesserede fra andre dele af landet. Den internationale formidling vil primært omfatte et fælles dansk-svensk projekt, hvori der udveksles erfaringer fra nærværende projekt og fra et tilsvarende svensk projekt med titlen Odlingssystem på åker och äng för bioenergi, vattenmiljö och markvård. Når der i efteråret 2009 holdes klimatopmøde i København, forventes allerede et betydeligt areal at være tilplantet, og projektet kan derfor være egnet til besigtigelse af besøgende eller til formidling af erfaringerne med organisering af landmændene. 3. Erhvervsmæssige perspektiver 3.1 Perspektiver for Region Midtjylland og kommuner Projektet kan for det første være et vigtigt redskab for at nå målsætningen om, at 50% af Regionens samlede energiforbrug i 2025 skal udgøres af vedvarende energi. For det andet kan projektet vise en bæredygtig vej til reduceret næringsstofudledning til vandmiljøet uden at reducere Regionens erhvervsmæssige specialisering inden for fødevareproduktion. I de vestjyske kommuner afvander mange arealer til lavvandede og sårbare fjordsystemer. Disse områder er omfattet af internationale forpligtigelser om opfyldelse af specifikke miljømål. Kommunerne arbejder i øjeblikket på vandplaner, som må forventes at indebære krav om reduktion af næringsstofudledningen til overfladevand og grundvand. Dette projekt kan sandsynligvis dokumentere, at energipil på udvaskningsfølsomme arealer kan være et omkostningseffektivt tiltag til både at opnå de fastsatte krav om reduceret næringsstofudledning og til at fastholde en høj dyretæthed og dermed fortsat fødevareproduktion i området. 3.2 Perspektiver for landbruget For landmænd i projektområdet kan piledyrkning være en mulighed for at udnytte arealer, hvor udbyttet er usikkert ved dyrkning af almindelige afgrøder. Samtidig kan der i løbet af få år forventes at komme restriktioner i anvendelsen af landbrugsarealer i miljøfølsomme områder, når målene i Vandrammedirektivet skal nås, og det er forventeligt, at nogle arealer ikke længere vil kunne dyrkes på traditionel vis. Her vil piledyrkning kunne udgøre et omkostningseffektivt tiltag for at nå de miljømæssige mål, samtidig med at der fortsat kan opretholdes en landbrugsproduktion i området. 3.3 Perspektiver for entreprenører, producenter af teknologi og andre aktører Piledyrkning er indtil videre en nicheproduktion, men vha. forskning og udviklingsarbejde er der gennem den seneste snes år opnået viden, metoder og udstyr som forbedrer muligheden for at dyrke pil i større skala om end der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål og givetvis store muligheder for at optimere produktionen. Der findes en del aktører, som kan komme til at spille en rolle ved dyrkning af pil og produktion af pileflis, dels meget specialiserede leverandører/entreprenører indenfor piledyrkning, dels entreprenører med erfaring indenfor skovflis, dels lokale maskinstationer som måtte være interesseret i nye aktiviteter indenfor piledyrkning. Disse aktørers medvirken vil i større eller mindre grad være en forudsætning for at opbygge en pileproduktion i stor skala. Til gengæld vil pileproduktionen også være i aktørernes interesse, da det kan forbedre deres erhvervsmæssige muligheder. Endvidere er der betydelige erhvervsmæssige perspektiver i forhold til videreudvikling af udstyr og teknologi 7

280 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 5 til plantning, pleje, høst, håndtering og forarbejdning af pil, og projektet forventes at frembringe efterspørgsel efter ny teknologi og nyt udstyr. 3.4 Perspektiver for energisektoren Der har gennem de seneste år været en betragtelig stigning i forbruget af flis i Danmark, og især fjernvarmeværker og kraftvarmeværker aftager store mængder flis. Efterspørgslen efter flis er øget, og der er forventning om, at interessen for flis vil stige yderligere. Efter mange år med en meget stabil flispris er prisen steget betydeligt i løbet af de seneste par år, og der er forventning om yderligere nogen stigning. Disse forhold peger på, at der antageligt vil være fornuftige afsætningsmuligheder for pileflis af god kvalitet fra en lokal, dansk produktion af energipil. For aftagerne af flis er der generelt ønske om at forbedre forsyningssikkerheden via en større produktion af lokal flis. En række varmeværker i området omkring Ringkøbing og Nissum Fjorde har tilkendegivet, at de som udgangspunkt kan være interesserede i pileflis som supplerende brændselskilde, ligesom Skjern Papirfabrik kan være en sandsynlig aftager af pileflis. Det forventes samlet set, at produktion af pil vil have betydelige erhvervsmæssige potentialer, både for landmænd/pileproducenter og for aftagere af pileflis samt de tilknyttede aktører i kæden fra piledyrkning til levering af pileflis. 4. Afledte effekter i relation til energi og miljø 4.1 Energiproduktion ved piledyrkning Udbyttet ved dyrkning af pil kan variere meget afhængig af jordbunds- og dyrkningsforhold. Typisk vil der dog kunne forventes en gennemsnitlig årlig produktion af biomasse på 9-12 tons tørstof/ha. Det svarer til 144,5-192,7 GJ/ha (ved 50% vandindhold) eller energien i 3,4-4,5 tons fyringsolie/ha. For et pileareal på ha vil det samlede energiudbytte derfor kunne være i størrelsesordenen GJ pr. år. Energiudbyttet ved piledyrkning er typisk i størrelsesordenen 20 gange den energi, der anvendes til dyrkningen. Indenfor en afstand på maks. 80 km fra Ringkøbing og Nissum Fjorde synes 13 flisfyrede fjernvarmeværker med større eller mindre forbehold positivt indstillet overfor at aftage en del pileflis. De 13 værkers samlede årlige energiforbrug er i størrelsesordenen GJ. Piledyrkning på ha vil dermed kunne dække 19-25% af de 13 værkers energiforbrug. Skjern Papirfabrik påtænker i 2009 at skifte fra at fyre med gas til at fyre med flis og forventer at få et årligt forbrug på ca GJ, dvs. omtrent den energimængde, der kan produceres på ha med pil. Pileproduktion vil således kunne bidrage væsentligt til forsyningen af vedvarende energi i projektområdet. 4.2 Miljøeffekter ved piledyrkning Miljømæssigt kan piledyrkning have en gunstig indflydelse på to måder, nemlig ved at reducere udvaskningen af nitrat og ved at reducere udledningen af drivhusgasser. Udvaskningen af nitrat er betydeligt lavere fra arealer med pil end fra arealer med traditionelle landbrugssædskifter. En omlægning til piledyrkning forventes således at kunne reducere udvaskningen fra rodzonen med kg N/ha/år. For pilearealer med vintervådlægning forventes en betydeligt større miljøvirkning på kg N/ha/år. Hvis der omlægges til pil fra permanent brak eller fra vedvarende græs kan der ikke ventes nogen virkning på 8

281 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 5 kvælstofudvaskningen. Den hidtidige anvendelse af arealet er derfor af stor betydning for, om der opnås nogen miljøeffekt ved omlægning til piledyrkning. Hvad angår udledningen af drivhusgasser, så forventes piledyrkning at fortrænge drivhusgasser svarende til ca. 14 tons CO 2 -ækvivalenter pr. ha pr. år ved at substituere naturgas til kraftvarme med pileflis. Hvis der anvendes en omkostningspris på kr./kg N, som forventes som gennemsnit for tiltagene i vandmiljøplan III, vil værdien af den reducerede nitratudledning ved piledyrkning kunne andrage fra 380 til kr./ha (når effekten af denitrifikation mellem rodzone og recipient indregnes). Hvis der anvendes en kvotepris på ca. 165 kr. pr. ton CO 2 (medio oktober 2008), så vil den reducerede udledning af drivhusgasser ved piledyrkning andrage en værdi på kr./ha/år. Alt i alt vil der derfor være stor samfundsøkonomisk nytte af miljøvirkningen. 5. Forventede resultater og milepæle Projektet forventes at føre til følgende konkrete resultater: Opbygning af sekretariatsfunktion til organisering af piledyrkning og til støtte af leverandørforeningen. Oprettelse af følgegruppe (2009), årligt møde i følgegruppen samt to årlige nyhedsmails til gruppen. Teknisk og landskabsmæssig vurdering af konkrete arealer til plantning af pil ( ). Tilplantning af 500 ha pil årligt i perioden , i alt ha. Af de ha forventes ca. 200 ha etableret på lavbundsjorde med potentiale for vintervådlægning. Udnyttelse af stordriftsfordele ved piledyrkning via hjemtagning af samlede tilbud om plantning, pleje og høst af pil i leverandørforeningen (årligt) og samlede kontrakter vedr. afsætning af pileflis ( ). Koordinering af etablering, pleje, høst og afsætning ved piledyrkning. Belysning af udbytteniveau og energiproduktion i pil ved forskellige dyrkningsforhold via forsøg med udbyttemålinger ( ). Forbedret grundlag for budgetkalkuler for piledyrkning via kapacitetsmålinger ved etablering, pleje og høst af pil ( ). Optimering af kvaliteten af pileflis via belysning af fliskvalitet ved forskellige høstmetoder og høstforhold ( ). Belysning af vildtskader på pilekloner. Belysning af miljøeffekter ved piledyrkning via målinger af nitratudvaskning på forskellige pilearealer sammenlignet med omdriftsareal ( ) Belysning af effekt af mellemafgrøde imellem pilerækker i etableringsåret på nitratudvaskning. Belysning af miljøeffekterne ved piledyrkning på lavbundsjorde med vintervådlægning. Kortlægning af kulstofindhold ved anlæg af pilemarker mhp. senere genmåling. Generelle retningslinjer for vurdering af landskabsmæssige konsekvenser ved dyrkning af pil. Manual for vurdering af landskabsforhold samt landskabsmæssige anbefalinger ved etablering af piledyrkning. Formidling af aktiviteter og resultater via årlige temadage og via artikler i fagblade samt slutrapport. 9

282 6. Projektets organisering Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 5 Projektkonsortiet vil forestå gennemførelse af projektet, dog i tæt samarbejde med leverandørforeningen, ligesom der vil kunne tilknyttes eksterne erhvervspartnere efter behov, f.eks. i forbindelse med udviklingsprojekter. Projektkonsortiet vil bestå af følgende deltagere: AgroTech (hovedansøger). Arbejder med bioenergi og udvikling af dyrkningskoncepter, forretningsudvikling m.m. AgroTech er hovedansøger og projektleder. AgroTech vil udover projektledelse bidrage ved organisering og drift af piledyrkning samt med undersøgelser af dyrkningsforhold og udbytteforhold ved piledyrkning. o Søren Ugilt Larsen, udviklingskonsulent o Kathrine Hauge Madsen, afdelingsleder Vestjysk Landboforening. Rådgiver landmænd indenfor landbrug og miljø. Har stort kendskab til landmænd og lokalforhold og har bl.a. medvirket i tidligere miljøprojekter. Landboforeningen vil bidrage ved udpegning af konkrete arealer for piledyrkning og med rådgivning vedr. dyrkningsforhold og miljøforhold ved piledyrkning. o Søren Søndergaard, planterådgiver o Tove Urup Byberg, natur- og miljøchef o Tove Holm Vistedsen, planterådgiver Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Forsker bl.a. i dyrkning af flerårige energiafgrøder, kulstofkortlægning og næringsstofudvaskning fra rodzonen i energipil. Århus Universitet vil bidrage med undersøgelser vedr. miljøeffekter af piledyrkning. o Uffe Jørgensen, seniorforsker o Jens Bonderup Kjeldsen, tekniker Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Afdeling for Plan og Miljø. Arbejder med vandrammedirektiv og næringsstoffers påvirkning af vandmiljø, vådområder samt landskabsværdier. Har erfaring fra mange projekter indenfor krydsfeltet mellem landbrug og miljø. Landscentret vil bidrage med undersøgelser af miljøeffekter og landskabsmæssige forhold ved piledyrkning. o Flemming Gertz, specialkonsulent, miljørådgiver o Irene Wiborg, specialkonsulent, miljørådgiver o Trine Eide, konsulent, arkitekt Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, Fødevareøkonomisk Institut. Arbejder med økonomiske analyser af bl.a. miljøtiltag. Københavns Universitet vil bidrage med beregninger af de økonomiske konsekvenser af miljøeffekten ved piledyrkning. o Brian H. Jacobsen Ringkøbing-Skjern Kommune. Arbejder med vandplaner og miljøspørgsmål. Kommunen vil bidrage ved udpegning og vurdering af relevante lokaliteter for piledyrkning. o Ivan Thesbjerg, koordinator vedr. natur og vandressourcer o Poul Gregersen, Skov- & Landskabsingeniør Holstebro Kommune. Arbejder med vandmiljø og natur. Arbejder med vandplaner og vådlægning af engarealer. 10

283 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 5 Kommunen vil bidrage ved udpegning og vurdering af relevante lokaliteter for piledyrkning. o Finn Christensen, biolog Leverandørforeningen/lodsejerne. Der udvælges 1-2 repræsentanter for leverandørforeningen, som skal repræsenteres lodsejernes ideer, interesser og synspunkter. HedeDanmark. Arbejder med forvaltning og drift af skove og grønne områder. Hededanmark vil bidrage med viden om teknik og logistik m.m. ved produktion og leverance af flis. Dansk Fjernvarmes Projektselskab. Yder fjernvarmeværker og leverandører til fjernvarmeværker teknisk og økonomisk rådgivning og bistand i forbindelse med anlæg og drift af fjernvarmesystemer. Selskabet vil bidrage med viden om fjernvarmeværkernes krav, ønsker og muligheder i forbindelse med anvendelse af flis. Fordeling af opgaver mellem projektkonsortiets parter fremgår desuden af det specificerede budget (ikke medsendt). 11

284 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt Tidsplan Projektet planlægges påbegyndt i maj 2009 og afsluttet i april Dette muliggør, at der vil kunne laves forsøg med piledyrkning igennem 3 vækstsæsoner. De væsentligste aktiviteter er nævnt nedenfor. Aktivitet År Organisering Dokumentation Formidling Udarbejdelse af detaljeret projektplan Oprettelse af leverandørforening for pileavlere Oprettelse af følgegruppe og startmøde samt to nyhedsmails X Årligt møde i følgegruppe samt to nyhedsmails X X Teknisk vurdering af konkrete arealer til plantning af pil X X X Koordinering af plantning og pleje af pil X X X Hjemtagning af samlet tilbud om plantning og evt. pleje af pilearealer X X X Tilplantning af 500 ha pil X X X Hjemtagning af samlet tilbud om høst af pilearealer X Koordinering af høst og afsætning af flis X X Aftale om afsætning af pileflis ved første høst i vinteren og udarbejdelse af forsyningsplan Kapacitetsmålinger ved etablering af pil Forsøg dyrkningsforhold og udbytte i pil X X X X Opgørelse af forsøg vedr. dyrkningsforhold og udbytte Kapacitetsmålinger ved høst af pil Vurdering af fliskvalitet X X Vurdering af vildtskader i pilekloner X X Måling af nitratudvaskning ved piledyrkning på højbundsjord X X X X Opgørelse af nitrateffekt af mellemafgrøde imellem pilerækker i etableringsåret Opgørelse af udvaskningsmålinger på højbundsjord og beregning af samlet miljøeffekt, baseret på de første 2 års piledyrkning Målinger af miljøeffekter ved piledyrkning på vintervådlagte lavbundsarealer Opgørelse af målinger af miljøeffekter på vintervådlagte lavbundsarealer Kortlægning af kulstofindhold ved etablering af pil mhp. senere genmåling Udarbejdelse af retningslinjer for vurdering af landskabsmæssige konsekvenser ved dyrkning af pil X X X X X X X X X X X X X X X X Gennemførelse af temadag X X X Kursus i vurdering af arealers egnethed til piledyrkning mht. dyrkningsforhold, miljøforhold og landskabsforhold Formidling af resultater via diverse artikler X X X X Udarbejdelse af slutrapport X X X 12

285 8. Budget og finansieringsplan Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 5 Budget og finansieringsplan for det samlede projekt fra 2009 til 2012 fremgår af tabellen. Budget (Alle beløb er i kr.) Aktivitet I alt Organisering Dokumentation Formidling Etablering af pil I alt Finansiering I alt Region Midtjylland Kattegat-Skagerak-programmet Projektpartnere, egenfinansiering FødevareErhverv, tilskud til etablering af pil Lodsejere, egenfinansiering af etablering af pil I alt Etableringsomkostningen er sat til kr. pr. ha ekskl. pløjning, harvning og tromling. Omkostningen svarer omtrent til differencen mellem omkostningerne til etablering af energipil og en traditionel kornafgrøde 2 Projektets samlede omkostninger ekskl. etablering af pil udgør i alt 8,452 mio. kr. med udgangspunkt i de enkelte projektpartneres dokumenterede løn-, drifts- og overheadomkostninger. Differencen mellem de samlede projektomkostninger og de tilskudsberettigede udgifter efter reglerne i Kattegat-Skagerak-programmet finansieres af projektpartnernes egenfinansiering. 3 Pga. den lange bindingsperiode ved piledyrkning vurderes det, at de fleste pileavlere vil kræve et risikotillæg i form af et højere forventet dækningsbidrag ved piledyrkning, før pil betragtes som økonomisk interessant (Rapport fra Fødevareministeriet december 2008: Landbrug og Klima). Dette kan i nogen udstrækning afhjælpes ved at give tilskud til etablering af pil. Der er derfor pr. 4/ indsendt ansøgning til FødevareErhverv om støtte på kr./ha til etablering af 500 ha pil i 2009, dvs. 1,5 mio. kr. for Der foreligger ikke svar på ansøgningen. Der forventes søgt om samme beløb til etableringstilskud for 2010 og

286 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 6 Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning Ansøgning om fase 2, AgroTech 1/ Kort sammenfatning Projektets idé er at nyttiggøre ådales naturlige vegetation og omsætte denne til forretning ved at kombinere samproduktion af økologisk gødning og vedvarende energi med naturpleje og opsamling af næringsstoffer. Derved imødekommer projektet flere aktuelle udfordringer: En stigende efterspørgsel på økologiske planteprodukter, udvikling af nye forretningsmodeller for vedvarende energi tilpasset en lokal energistruktur, sikring af fortsat pleje af ådalene i form af høst af engarealerne samt minimering af næringsstofudledning fra engarealer til åer og fjorde. Der udvikles en ny forretningsmodel for udnyttelse af ekstensivt dyrkede engarealer ved at benytte eksisterende teknologi til at konvertere engbiomasse til biogas og et gødningsprodukt. Modellen vil efter afprøvning og dokumentation af effekter på økonomi, energiproduktion og miljø på en lokalitet i Region Midtjylland (Nørreådalen) kunne eksporteres og opskaleres til brug på de ca ha ekstensivt dyrkede engarealer, der er på landsplan. Der sikres udnyttelse af biomasseressourcer i en energiforsyning, som i stigende grad vil skulle baseres på vedvarende energikilder, uden at udnyttelsen af denne ressource vil være i konflikt med fortsat produktion af fødevarer. Der sikres en årlig produktion af biogas på op til 100 TJ på baggrund af høstet plantebiomasse fra ådalen. Til sammenligning kan nævnes, at f.eks. Ørum Varmeværk årligt bruger ca. 50 TJ pr. år i form af naturgas. Der sikres en konstant årlig produktion af økologisk gødning på t gødningsprodukt, da den afgassede plantebiomasse fra biogasanlægget vil kunne anvendes i økologiske agerbrug. Økologiske landbrug er i dag afhængige af gødning fra konventionelle landbrug men ønsker at udfase brugen af dette. Der sikres pleje af engarealerne i Nørreådalen, således at arealerne ikke omdannes til skov og krat. Dette vil med lokalt tilpassede hensyn fremme en varieret og lysåben natur i Nørreådalen. Behovet for naturpleje er stigende, da der er registreret et fald i landbrugsdrift, herunder afgræsning, på arealerne. Derudover fjernes næringsstoffer fra arealer langs åen, hvilket minimerer udledningen af næringsstoffer fra engarealerne til åen og fremmer genoprettelsen af et varieret plantesamfund. Projektet bygger på fase 1 (se projektrapport), som har omfattet kortlægning af arealer, høstomkostninger, biomasseudbytte, lokale afsætningsmuligheder for biogas og økologisk gødning samt belysning af miljø- og natureffekter. Det blev konkluderet, at forretningsidéen baseret på salg af energi og økologisk gødning er levedygtig enten med tilskud til engarealerne eller med et tilskud til biogasanlæg. Effekten af næringsstofreduktion og naturpleje er således ikke økonomisk værdisat.

287 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt Projektets formål og mål Projektets overordnede mål er at udvikle en ny forretningsmodel, hvor produktion af vedvarende energi (biogas) og økologisk gødning kombineres med naturpleje og reduceret næringsstofudledning til vandmiljø i et demonstrationsprojekt med udgangspunkt i Nørreå-dalens engarealer. For at nå dette mål fokuseres på tre delformål: 1. Organisering. Driften af engarealerne organiseres i en leverandørforening, der efter projektperiodens udløb fortsat kan sikre leverance af biomasse til produktion af biogas og økologisk gødning. Parallelt med projektet anlægges en reaktor i tilknytning til det eksisterende biogasanlæg hos Århus Universitet, DJF. Dette sikrer, at produktionen af biogas og gødning etableres i projektperioden, da en sådan reaktor i tilknytning til det eksisterende biogasanlæg vurderes at kunne opføres inden for et år fra ansøgningens indsendelse. 2. Dokumentation. Et væsentligt formål med projektet er at sikre forretningsmodellens bæredygtighed i forhold til økonomi, energibalance og afledte effekter på natur og miljø. Aktiviteterne på dette område vil fokusere på høst, lagring, biogasproduktion, gødningseffekt, drifts- og anlægsøkonomi samt effekter på vegetationen, fraførsel af næringsstoffer og energi- og drivhusgasbalance. Effekt på jagtbart vildt forventes at kunne dokumenteres i et planlagt samarbejdsprojekt med Danmarks Jægerforbund, som søges samfinansieret med jagtmidler. 3. Formidling. Formidling af resultaterne og erfaringerne fra dette projekt vil løbende ske via web og artikler i diverse fagblade for aktører i hele værdikæden fra producenter til aftagere samt leverandører af tilknyttet teknologi. Derudover vil projektdeltagerne holde oplæg på forskellige seminarer samt udveksle viden og erfaringer med nordiske partnere, der indgår i et planlagt samarbejdsprojekt under Kattegat-Skagerak programmet (KASK-projekt). Der vil årligt blive indkaldt til en workshop for følgegruppen og andre interesserede, hvor årets resultater fremlægges og drøftes men henblik på optimering af den kommende sæson. Projektet forventes samfinansieret mellem Region Midtjyllands megasatsning på energi og miljø og Kattegat-Skagerak-programmet (som ansøges marts 2009), hvor der samarbejdes med AgroVäst i Västra Götaland og muligvis en norsk projektpartner om de tre delformål. 2. Projektets aktiviteter, indhold og overordnet tidsplan Tabel 1. Planlagte aktiviteter i projektperioden, fordelt på projektår. Aktivitet Aktør* ORGANISERING Opbygning af operationel struktur, projektorganisation (sekretariatsfunktion) og en forpligtende driftsorganisation. AT, LMO X X X X Lodsejerne kontaktes mhp at opnå bindende tilsagn på at engarealerne indgår i projektet. Det tilstræbes at få store sammenhængende arealer med i projektet LMO, AT X X X Der ansøges om omlægning af arealer til økologiske arealer LMO, LC X X X

288 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 6 Der udarbejdes en GPS baseret høstplan for Nørreådalen, som så vidt muligt tilgodeser arealtype, managementstrategi og en rationel høst i ådalen. Udarbejdelse og løbende justering af forretningsplan for biomasseleverandører og det samlede projekt Projektering af økologisk reaktor med indfødningsenhed til plantebiomasse AT X X X AT X X X DJF, PE X X Detailplanlægning af lokalt biogasanlæg ved større arealers inddragelse efter projektperioden PE, ØLF X Koordinering af projektaktiviteter og sekretariatsfunktion AT X X X X DOKUMENTATION Der dokumenteres effekter af managementstrategi og sammenholdes med miljømål for Nørreåen. Der revideres mål for naturplejen på arealerne. Påvirkning af ådalens fugleliv og jagtmæssige konsekvenser ved biomassehøst, inddragelse af særlige hensyn m.v. (søges finansieret via eksterne projektmidler) Muligheder for reetablering af en mere alsidig vegetation på arealer domineret af en enkelt art, f.eks. lyse- siv, kortlægges og undersøges i felten Høstmetoder og -maskiner, der er velegnede til høst af biomasse på blød jordbund undersøges. Forskellige høstmetoder/-maskiner afprøves og beskrives mht. arbejds- og driftsstabilitet, effekt på jordbund, udnyttelsesgrad og økonomi m.v. NL X X X X NL x x NL, AT X X AT X X Ud fra den tilgængelige biomasse (gylle og plantebiomasse) udføres biogasforsøg i 30 m 3 reaktorer i Foulum. Procestekniske og andre udfordringer beskrives og løses DJF X Der udføres driftsøkonomiske analyser og reviderede kalkuler målrettet lodsejere og økologiske aftagere af afgasset plantebiomasse LC X X X Der gennemføres overordnede beregninger på stof- og energiflow og gives anvisninger til, hvordan den opnåede viden kan udnyttes i praksis fremover DJF, AT, LC X X Lagringsmuligheder i mark og ved anlæg afprøves i forsøg AT, DJF, LMO X X K-vinasse tilføres i forskellige niveauer på relevante arealkategorier, og der måles udbytte og indholdsstoffer Der gennemføres analyser og gødskningsforsøg med den afgassede biomasse på 2 økologiske bedrifter Under feltforhold måles N og P udledning ved hjælp af piezometer-rør NL X X LC X X DJF X X X X

289 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 6 Kvantificering af netto-kulstofbalance og vurdering af emission af drivhusgasser i det samlede system DJF X X X X FORMIDLING Videnformidling via tidsskrifter og web Der afholdes korte kurser om naturpleje og bioenergi for lodsejere og økologiske landmænd, kommune medarbejdere m.fl. Der afholdes årligt et aftenmøde for følgegruppe og andre interessenter, hvor årets resultater og erfaringer rapporteres mundtligt og skriftligt (lægges på web) Ved projektets anden halvdel udarbejdes en køreplan for lignende projekter med beskrivelse af forretningsmodellens miljømæssige, økonomiske og lokale aspekter ALLE ALLE X X ALLE X X X ALLE X X X Videnudveksling med svenske partnere ved projektmøder mm. ALLE X X X X * AT: AgroTech; LMO: LandboMidtØst; LC: Landscentret, Økologi; ØLF: Økologisk Landsforening; DJF: DJF- Foulum, Århus Universitet; PE: Planenergi; NL: Natur & Landbrug. 3. Erhvervsmæssige perspektiver Projektets bredere erhvervsmæssige perspektiver knytter sig til flere aktører og erhvervsgrene: Den mest betydende erhvervsmæssige effekt for Regionen forventes at være vækst i produktionen af økologiske planteprodukter, idet udbuddet af økologisk gødning i regionen vil kunne øges. Dette kan bidrage til at udbygge Regionens styrkeposition inden for fødevareområdet. Trods stigende efterspørgsel på økologiske fødevarer vil planteproduktionen fremover være begrænset bl.a. af næringsstofmængden, fordi brugen af konventionel husdyrgødning i økologisk planteproduktion er under udfasning i de kommende år. Samtidig bidrager projektet til regionens satsning på energi og miljøområdet ved at muliggøre produktion af bioenergi uden at gå på kompromis med fødevareproduktionen og ved at fjerne næringsstoffer. For kommunerne kan projektet være med til at løfte en højaktuel udfordring ved at reducere næringsstofudledning til vandmiljø. Kommunerne skal allerede i 2009 have handleplaner på vandmiljøområdet klar, og inden 2015 skal miljømålene for grund- og overfladevand være opfyldt. Projektet kan således bidrage væsentlig til, at miljømål for området vil kunne nås, hvilket kan muliggøre fortsat intensiv landbrugsproduktion på de højere liggende produktionsarealer. Den direkte økonomiske værdi af en øget økologisk planteproduktion er vanskelig at estimere men vil sandsynligvis overstige de øvrige effekter. Fra 1000 ha engarealer i projektet produceres op til 110 t N pr. år, dette svarer til 67 kg N pr. ha mere til rådighed på 1650 ha økologisk dyrkede marker med en værdi af 660 kr. pr ha i merudbytte (beregnet for en kornafgrøde). Samlet anslås projektet at kunne give ca. 20 ny arbejdspladser i nærområdet. For producenter af teknologi og udstyr til biogasanlæg vil projektet kunne give nye forretningsmuligheder for at udvikle og tilpasse eksisterende teknologi til (også) at kunne håndtere naturlig vegetation fra ekstensivt dyrkede engarealer. De eksisterende danske biogasanlæg har primært været baseret på gylle samt tilsætning af organisk affald, og der har kun i ringe grad være fokus på udnyttelse af plantebiomasse som tørstofsupplement under danske forhold. Erfaringer fra andre vedvarende energiformer viser, at der ofte er betydelige afledte erhvervseffekter, når nye energiressourcer som halm, træ eller vind bringes i spil, og på længere sigt kan det danne basis for en betydelig systemeksport. Med beslutningen om i første omgang ikke at opføre et nyt biogasanlæg, men i stedet udbygge det eksisterende forsøgsanlæg i Foulum, vurderes det, at projektet vil betyde ca. 1 arbejdsplads i direkte effekt, samt muligheder for at udvikle konceptet med produktion af økologisk gødning på basis af

290 afgasset plantegylle. Selve processen med udbringning af økologisk gødning forventes at skabe ca. 1 tilsvarende ny arbejdsplads. For lodsejere i ådalen kan projektet hjælpe med at få en rationel udnyttelse og pleje af arealer, der i dag enten er ude af omdrift eller kun udnyttes i ringe grad f.eks. ved en årlig slåning. I forhold til arbejdspladser vil der skulle høstes og transporteres biomasse, og i første omgang vil disse arbejdopgaver tilfalde lokale maskinstationer og vognmandsforretninger, som tilsammen vil skulle udføre arbejde svarende til ca. 1 årsværk, dog koncentreret i vækstperioden. En anden afledt effekt af projektet er, at arealerne gennem drift kan opretholde deres status som landbrugsarealer. Uden pleje ville arealernes vegetation forringes og på sigt omdannes til krat og skov. Pleje gennem slæt af biomassen kan derfor øge naturkvaliteten. Dermed forskønnes området med deraf afledte effekter i forhold til bosætning, turisme og jagt. Region Midtjylland har ca ha med ekstensivt dyrkede engarealer, mens der på landsplan er ca ha. Systemeksport af dette projekt kan derfor blive en ganske betydelig løftestang for udnyttelse og pleje af disse arealer på landsplan. Som egnet til eksport påtænkes i første omgang den teknologi, der udvikles i løbet af projektperioden, erfaringer med transport, logistik og organisering af en stor kreds af leverandører samt de dokumenterede effekter. 4. Afledte effekter i relation til energi og miljø På sigt forventes det, at danske ressourcer af plantebiomasse til energiformål, træ og halm, vil være fuldt udnyttet som følge af regeringens målsætning om øget brug af vedvarende energi. Dette projekt kan vise en forretningsmodel, som kan inddrage uudnyttede biomasseressourcer fra engarealer til energiformål, samtidig sikres dokumentation af forretningsidéens bæredygtighed med fokus på naturpleje, energibalance og miljøeffekter. For kommunerne kan en dokumentation af reduceret næringsstofudledning, som følge af projektet, blive et redskab til at opfylde de kommende miljømål for grund- og overfladevand. 5. Forventede resultater og milepæle Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 6 Organisering: Leverandørforening er oprettet og sekretariatsfunktion er opbygget indenfor projektets første år. Foreningen vil være sammensat, så den repræsenterer interesser på leverandørsiden af biogasanlægget. I projektkonsortiet indgår, foruden projektets udførende parter og repræsentanter for leverandørforening, også repræsentanter for aftagere af økologisk gødning (Klaus Vetergaard fra Tange Frilandsgartneri 1 ) og leverandører af økologisk gylle til biogasanlæg (Jørgen Sønderby, økologisk husdyrproducent 1 ), samt en repræsentant for producenter af biogasanlæg (Anders Peter Jensen, Xergi 1 ). Sekretariatsfunktionen opbygges i samarbejde mellem AgroTech og LandboMidtØst, og vil i løbet af projektperioden blive forankret hos leverandørforeningen. Der er oprettet en følgegruppe af aktører med interesse for projektet (f.eks. natur-, jagt og fiskeriforeninger, lokale maskinstationer, producenter af biogasanlæg, jordbrugsproducenter, m.fl.). Denne følgegruppe mødes årligt ved en workshop, hvor årets resultater fremlægges og drøftes. Der er opnået bindende tilsagn fra mellem 500 ha og 1000 ha i projektets løbetid. Disse tilsagn opnås primært blandt de lodsejere i Nørreådalen, hvis arealer ligger tættest på biogasanlægget. Udgangspunktet er bindende tilsagn fra de lodsejere som har givet foreløbigt tilsagn i forprojektet. Disse tilsagn søges suppleret med bindende tilsagn på naboarealer, således at der kan opnås en rationel drift af arealerne i forhold til høst af biomasse og transport til biogasanlægget. Arealerne opnår status, så den høstede biomasse kan bruges som økologisk gødning. I samarbejde med leverandørforening og lodsejere varetager LandboMidtØst den 1 Har givet accept til at indgå i projektkonsortiet og deltage i projektmøder mm. Har som erhvervspartner intet økonomisk budget i projektet.

291 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 6 administration, der kræves, for at biomassen fra arealerne kan opnå status som økologisk gødning, når den er afgasset i biogasanlægget. Der er udarbejdet høstplan og indhentet tilbud på høst og transport af biomassen fra lokale maskinstationer og vognmænd senest medio maj. Der projekteres og etableres en fuldskala økologisk demonstrationsreaktor i tilknytning til AU- DJFs eksisterende anlæg i Foulum. Der er udarbejdet forretningsplan for selvstændigt biogasanlæg inden projektet afsluttes. Dokumentation: Efter første høstår er der udført basismoniteringer og udarbejdet målrettet plejestrategi for arealtyperne i projektet med henblik på at optimere miljø- og naturmål for arealer, der indgår i projektet. Efter andet høstår, er der udført moniteringer og vurdering af 1. års plejeindsats med forslag til evt. justeringer. Efter 3 høstår er der moniteret og udført effektvurdering af plejestrategier for arealtyper og de afprøvede strategier i projektet. Data er sammenkoblet med høstudbytter og næringsstofbalancer beregnet via afregning til biogasanlæg. Effektive og skånsomme høstmetoder er implementeret i løbet af projektets første to år. Forud herfor undersøges anvendelse af relativt lette maskiner, som kan trækkes af små traktorer, anvendelse af traktorer og maskiner med brede dæk, der kan anvendes med lavt lufttryk og anvendelse af dæk med såkaldt græsmønster, som ikke skærer ned i overfladen og dermed ødelægger græsrødderne. Der omsættes engbiomasse i pilot reaktorer hos AU-DJF og procesmæssige forhold dokumenteres. Bedriftsorienterede økonomiberegninger målrettet økologer og lodsejere i Nørreå-dalen er gennemført ultimo 2009, 2010 og Forskellige metoder er undersøgt til transport og lagring af græsset, indtil det skal anvendes i reaktoren. Herunder decentrale lagerpladser eller lagring i umiddelbar nærhed af biogasreaktoren, samt behov for overdækning af biomassen. Nettoproduktion af energi og økologisk gødning for de udvalgte arealer er beregnet i år to. Udvalgte arealtyper instrumenteres ved projektets start med piezometer-rør (også kaldet pejlerør), som er perforeret i forskellige dybder. Piezometer-rørene tømmes på vejrmæssigt strategiske tidspunkter, og efter tilløb af vand udtages prøver som analyseres for N og P. Vha. en simpel vandbalance-model estimeres udvaskningen af N og P ved de forskellige management strategier. Muligheder for reetablering af en alsidig vegetation med eng-græsser og -urter undersøges ved i første projektår at udvælge arealer til afprøvning af hurtigere naturgenopretning med engplejehø fra udvalgt donorarealer. Udvalgte naturligt forekommende græsarter afprøves og sammenlignes med effekt af engplejehø og der afprøves strategier til etablering af en mere alsidig vegetation. Forsøges gentages i andet projektår med udvalgte græsarter og engplejehø. I tredje projektår moniteres af effekter og afprøvningsresultaterne opgøres. Der er udarbejdet forslag til, hvor der vil være relevante undersøgelsesarealer mht. vildt og fugle m.v., således at forskellige vegetationstyper og forskellige plejestrategier kan indgå i et parallelt projekt om effekter på fugle og vildt. På baggrund af plantebestand og næringsstofsammensætning af biomassen i maj i første projektår, udpeges relevante arealer til forsøg med kalium vinasse i tre niveauer på minimum tre relevante arealtyper i projektet, dvs. rørgræs, mælkebøttegræs og mose-bunke. Biomasse høstes og næringsstofbalancer beregnes. Året efter vurderes samme K-vinasse felter igen med henblik på at følge en evt. udvikling i planternes næringsstofoptagelse. I sidste projektår fortsættes målingerne på én af arealtyperne med henblik på en vurdering af udviklingen i respons på K-tilførsel. Der er udarbejdet anbefalinger mht. K-tilførsel på de udvalgte arealtyper. Markforsøg med sammenligning af kendt gylle baseret på husdyrgødning og afgasset gylle baseret primært på plantebiomasse fra engarealerne er gennemført på to lokaliteter i 2010 og 2011.

292 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 6 Emission af drivhusgasser kvantificeres ved kampagnemålinger i udvalgte arealer i projektperioden. Lattergas (N 2O) og metan (CH 4) måles i manuelle kamre (60x60cm) og CO 2 kvantificeres efter slæt ved måling med automatiske kamre. Jordens nettokulstoflagring er estimeret på baggrund af CO 2 -målinger med de automatiske kamre. Formidling: Der er afholdt 2 årlige møder med henblik på erfaringsudveksling med svenske partnere, samt diverse møder mellem projektdeltagerne. Der er afholdt tre workshops i projektperioden med præsentation af projektresultater for følgegruppe og andre interesserede. Der er udarbejdet en køreplan for fremtidige lignende projekter (publikation) Resultaterne fra projektet har gennem projektperioden været formidlet via internettet (projektwebside). Der er publiceret mindst én årlig artikel i populærvidenskabeligt tidsskrift. Kursus i forretningsmodellen og effekter på økonomi, energi, miljø og naturpleje mm. er afholdt 2 gange. 6. Projektets organisering LandboMidtØst / Økologirådgivning Midtjylland, Thomas Vang Jørgensen (LMO): LandboMidtØst er et rådgivningsselskab dannet af en række lokale Landbo- og Familiebrugsforeninger. Herunder de foreninger som geografisk dækker Nørreåen. LandboMidtØst yder landbrugsrådgivning til jordbrugere i området, herunder økologiske jordbrugere gennem Økologirådgivning Midtjylland. LandboMidtØst er allerede i dialog med lodsejerne langs Nørreåen gennem projekter omkring afgræsning og etablering af vådområder, og har overblik over hvilke områder der er velegnede til høst af biomasse både med hensyn til arealstørrelse og afgrødekvalitet. Endelig sikrer foreningens deltagelse videnspredning af erfaringerne fra projektet til landmænd i den øvrige del af Nørreåen, samt lodsejere langs andre åer i LandboMidtØsts område. DJF-Foulum, Århus Universitet, Poul Erik Lærke, Henrik Møller (DJF): DJF-Foulum råder over betydelige kompetencer vedr. næringsstofflow i landbruget og håndtering og energiudnyttelsen af biomasser. Centret råder derudover over et nyetableret biogasanlæg, som er en milepæl for udviklingen af biogasteknologier i Danmark. Der er tale om et af verdens største anlæg til forskning i biogas og udvikling af landbrugets produktioner i forhold til energiproduktion. Anlægget giver unik mulighed for at teste nye biomasser, metoder og teknologier til biogasproduktion. Natur & Landbrug, Lisbeth Nielsen, Anna Bodil Hald (NL): Natur & Landbrug bidrager med viden vedr. landbrugsrelaterede naturprojekter. Natur & Landbrug har bl.a. deltaget i følgende relevante projekter: Miljøvenlig drift af lavbundsjorde med henblik på naturpleje og naturgenopretning; karakteristik af naturkvalitet, forvaltningsplaner og vurdering af effekt; brug af kaliumvinasse til opsamling af næringsstoffer fra humusjorde, rige på N og P; samt biogasproduktion fra biomasse og enkeltarter fra lavbundsjorde, i samarbejde med DJF. Dansk LandbrugsRådgivning, Landscentret, Økologi, Inger Bertelsen og Tove M. Pedersen (LC): Landscentret koordinerer faglig rådgivning og udvikling inden for økologisk plantedyrkning og omlægning til økologi. Afdelingen har ekspertise inden for økologisk dyrkning, markforsøg, sædskifter og næringsstofforsyning. Afdelingen har arbejdet med betydningen af biogas i økologisk jordbrug i et 2-årigt projekt og er involveret i flere projekter om biogas i tilknytning til økologisk jordbrug. Økologisk Landsforening, Michael Tersbøl (ØLF): Er involveret i en række projekter på biogasområdet og har en væsentlig formidlingsrolle til økologiske landbrug.

293 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 6 Planenergi, Peter Jacob Jørgensen (PE): PlanEnergi arbejder med planlægning, design, projektering og rådgivning vedrørende biogasanlæg. Desuden har PlanEnergi i tidens løb gennemført en lang række projekter vedrørende biogasproduktion bl.a. med tilførsel af plantebiomasse som tørstofsupplement og har desuden et indgående kendskab til bl.a. tyske erfaringer med afgrøde-baserede biogasanlæg. Viborg Kommune, Karl Johan Legaard Jensen og Rolf Christiansen: Indgår som deltager på relevante områder i projektet. Viborg Kommune er ved at udarbejde de kommende vandplaner for området. Tange Frilandsgartneri, Klaus Vesterård: Indgar i projektkonsortiet som repræsentant for mulige aftagere af økologisk gødning. Tange Frilandsgartneri ligger tæt på Nørreå-dalen og er Skandinaviens største gulerodsproducent. Produktionen er både økologisk og konventionel og omfatter gulerødder, pastinakker, rødbeder og persillerod. Jørgen Sønderby, Økologisk husdyrproducent: Har et økologisk landbrug ved Bjerringbro, og indgår i projektkonsortiet som repræsentant for mulige leverandører af økologisk husdyrgødning til biogasproduktion. Xergi, Anders Peter Jensen: Xergi A/S er leverandør og driftsoperatør med mere end 20 års erfaring inden for udvikling, levering, drift og vedligeholdelse af nøglefærdige energi- og miljøanlæg. Xergi har leveret mere end 150 nøglefærdige biogas- og energianlæg til kunder i både ind- og udland. AgroTech, Kathrine Hauge Madsen, Jens Johnsen Høy, Annette Skyt, Kasper Stefanek: AgroTech er et GTS-institut inden for jordbrugsområdet. Instituttet har ekspertise i hele værdikæden fra produktion af plantebiomasse til brændsel i energisektoren og teknologiske løsninger til præcis og ressourceeffektiv høst og logistik af biomasse. AgroTech har kontakt til en række virksomheder i produktions- og afsætningskæden og er derfor udpeget til at varetage den daglige projektkoordinering.

294 Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt Budget og finansieringsplan (1000 DKK) Budget og finansieringsplan for det samlede treårige projekt fordelt på kalenderårene 2009 til 2012: Budget (Alle beløb er i kr.) Aktivitet I alt Organisering Dokumentation Formidling Etablering af økologisk biogasreaktor I alt Finansiering I alt Region Midtjylland Kattegat-Skagerak-programmet Projektpartnere, egenfinansiering Egenfinansiering af økologisk biogasreaktor I alt Etableringsomkostningen til en økologisk biogasreaktor med indfødningsenhed til plantebiomasse er vurderet til 6 mio. kr. Heraf ansøges om 50% anlægsinvestering fra Kattegat-Skagerak-programmet. 2 Projektets samlede omkostninger udgør i alt 14,13 mio. DKK inklusiv anlægsinvestering i økologisk biogasreaktor. Eksklusiv anlægsinvestering er den samlede omkostning på 8,13 mio. DKK med udgangspunkt i den enkelte projektpartnerens dokumenterede løn-, drift-, overheadomkostninger. Differencen mellem de samlede projektomkostninger og de tilskudsberettigede udgifter efter reglerne i Kattegat-Skagerak programmet finansieres af projektpartnerne som egenfinansiering.

295 Yth & Ole Hø gfeldt Jedrzejczyk Sø krogen Odder Til Odder Kommune Rådhusgade Odder Odder den Vedr.: Indlæg til høring - Forslag til kommuneplan Kommentar til planer om anlægning af vandrestier og cykelruter. Vi kan fuldt ud tilslutte os de hensigtserklæringer der er nedfældet i forslaget til kommuneplanen Dog synes dette ikke helt at afspejle sig det kortmaterialet der hører til kommuneplanen. De planlagte vandre- og cykelstier virker ikke særlig ambitiøst i forhold til de muligheder som landskabet giver mulighed for. For både turister, men i lige så høj grad borgerne der både ønsker at gå en tur, men også dem der vil ud og motionere er det vigtigt at man hurtig og nemt kan komme ud i det grønne uden først at skulle starte bilen. Til dette mangler nogle grønne zoner i de nye planlagte områder, som giver mulighed for direkte at komme ud i naturen. Et eksempel på dette kunne være en sammenhængende vandresti fra beplantnings - zonen ved Røddalsminde via den vestlige del af Søkrogen til Stampemøllebækken (se indtegnet med rødt). Et andet eksempel for en cykel/gang sti er langs fra Balle ad Ballevej ind til lige vest for Solbrinken og så ned mod Stampemølleskoven ( se indtegnet med en stiplet orange ). Trafikken på den eksisterende vej kan være meget voldsomt og pga de dårlige oversigtsforhold er det farligt at benytte denne både som cyklist og fodgænger. Dette er kun nogle få eksempler fra det flotte landskab vi har i vestbyen. Det foreslås at man bruger den flotte natur omkring Odder til at skabe nogle gode vilkår for friluftsaktiviteter. Til denne planlægning kunne man med fordel inddrage byens friluftsorganisationer og idrætsforeninger for at sikre nogle optimale forhold til dem der dyrker motion og friluftsaktiviteter. Endvidere ville det være en stor fordel at disse stier vil ligge i grønne zoner (et 50 meter bredt beplantet bælte). Dette vil give et rigere dyreliv i områderne, samt en oplevelse af at man er i naturen og ikke i parcelhusområder. Med venlig hilsen Yth og Ole Høgfeldt Jedrzejczyk

296 Yth & Ole Hø gfeldt Jedrzejczyk Sø krogen Odder Til Odder Kommune Rådhusgade Odder Odder den Vedr.: Indlæg til høring - Forslag til kommuneplan Ved at Vestermarken skifter fra landzone til byzone vil nogle af de berørte grundejere på Søkrogen matrikel 12hø, 12ia, 12co og 12ie blive udsat for indsigts-gener, hvis der bygges så tæt på skel som det normalt er tilladt jvf gældende regler. Derfor vil det i disse situationer være passende, om der i forslaget til en kommuneplanen for områder og matrikler der ved ændring af arealer fra landzone til byzone kan udsættes for indsigts og andre genere, at der i en senere lokalplan indarbejdes muligheden for at kunne erhverve arealer på meters brede af de berørte boligejere. Disse ville så evt kunne tilskødes de eksistrende matrikler. I eksemplet fra Søkrogen er i dette tilfælde det område på kortet der markeret med rødt. Med venlig hilsen Yth og Ole Høgfeldt Jedrzejczyk