Digitale læremidler, didaktisk design og brugerdreven innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digitale læremidler, didaktisk design og brugerdreven innovation"

Transkript

1 Digitale læremidler, didaktisk design og brugerdreven innovation Indledning I rapporten It i skolen blev det afdækket, at it-inddragelsen i folkeskolen ofte kun bliver implementeret af ildsjælene på skolerne. Disse ildsjæle udvikler på egen hånd undervisningsforløb der inddrager it, og disse lærere finder selv på kreative løsninger på de udfordringer, som itinddragelsen byder dem. Metoden til dataindsamling og idéproduktion, som vi vil præsentere her og i lille målestok vil forsøge at anvende, er den såkaldte lead-user-metode. De ovennævnte ildsjæle antages ud fra lead-user-tilgangen at besidde nogle erfaringer og løsninger, som vil kunne komme alle lærere til gode. Blot skal erfaringerne indsamles, kvalificeres og omsættes til didaktiske designs, som kan overføres til andre kontekster og bruges af lærere med mindre omfattende forudsætninger i forhold til it. I forbindelse med en tidligere undersøgelse i BIDL (beskrevet i en artikel bragt i e-tidsskriftet Læremiddeldidaktik 2010), hvor vi tog udgangspunkt i multimodale elevprodukter, interviewede vi elevernes lærer, der netop må betegnes som en ildsjæl. Artiklens ærinde er med udgangspunkt i denne lead-user at byde ind med nogle forslag og retningslinjer til forlagene om, hvad det er relevant at have blik for, hvis forlagene skal medvirke til at kvalificere den it-baserede fagundervisning og brugen af it i folkeskolen med læremidler, der er nyskabende. Vi vil se på hvad læreren, lead-useren, gør, og hvad vi kan lære af det i forhold til at designe et læremiddel, der støtter andre lærere i at inddrage it fagdidaktisk. Det drejer sig med andre ord om at omsætte lead-userens erfaringer til didaktiske design, der kan overføres til andre kontekster og bruges af lærere, der ikke har så store forudsætninger i forhold til it. Vi vil også påpege de problemer vi ser i undervisningen, diskutere dem og med vores forslag til didaktisk design søge at kvalificere lead-userens undervisning yderligere i forbindelse med multimodal produktion. I artiklen vil vi først definere lead-user-begrebet og se på hvad der karakteriserer både disse leadusers og hvad der karakteriserer den hovedpart af lærerstanden, som falder uden for lead-userkategorien. Derefter vil vi se på et konkret didaktisk design, som vores lead-user har udført. Dette design analyseres ud fra Staffan Selander og Gunther Kress teori om didaktisk design, læring og multimodalitet. På baggrund af dette vil vi forsøge at komme med nogle få, generelle anbefalinger til hvordan et it-baseret læremiddel kunne tage sig ud i kontrast til de it-baserede læremidler, vi ser på markedet i dag.

2 Brugerdreven innovation og lead users definitioner Lead-user-metoden blev lanceret af Dr. Eric von Hippel fra MIT i Metoden egner sig bl.a. til at indsamle data til produktudvikling. Den traditionelle tilgang til produktudvikling er, at et firma vil spørge brugere og kunder, som er typiske og repræsentative for markedet, om deres behov. Når disse data er indsamlet vil man overlade det til produktudviklere i firmaet at skabe løsninger, fx nye produkter, der opfylder behovene. Lead-user-metoden søger derimod både efter behov og løsninger hos kunder og brugere. De kunder og brugere, som man henter disse informationer hos, er ikke de typiske kunder eller brugere, men derimod de såkaldte lead-users. En lead-user defineres som en person, der bruger en given vare eller tjenesteydelse og som qua sin omgang med produktet vil have stor fordel af at udvikle løsninger som imødekommer hans egne behov, hvorfor han som bruger er motiveret til at innovere oplever behovet for en given innovation langt tidligere end størstedelen af markedet. Overfører vi dette på it-inddragelsen i folkeskolen, så vil disse lead-users være de såkaldte ildsjæle. Ildsjælene ser en stor værdi i at inddrage it i undervisningen og er motiverede til at få redskaberne til at fungere i undervisningssammenhæng. Disse lead-users har gennem deres praksis identificeret behov og udviklet løsninger, som andre lærere, der ikke er så langt fremme med it, slet ikke har oplevet nødvendigheden af. Pointen er naturligvis, at andre lærere ville kunne få stor fordel af, at der i udviklingen af it-baserede undervisningsmaterialer bliver taget højde for de problematikker som lead-users har identificeret og at disses løsninger implementeres i materialerne. Vi kan antage at læreren, som er lead-user på it-området, selv designer undervisningsforløb med alt hvad det måtte indebære af indholdsvalg, tilrettelæggelse af læreprocesser, didaktisering af itredskaber osv. Disse løsninger har lead-useren måttet designe selv, fordi der ikke findes tilfredsstillende tilbud i form af læremidler. Således er lead-user-metoden et godt eksempel på brugerdreven innovation, idet brugerdreven innovation kan defineres som Den proces, hvorved man henter viden fra brugerne med henblik på at udvikle nye produkter, services og koncepter. En brugerdreven innovationsproces er baseret på en forståelse af brugerbehov og en systematisk involvering af brugerne. (Rosted 2005). I nærværende undersøgelse har vi kun iagttaget og talt med en enkelt lead-user ud fra følgende fokuspunkter:

3 Hvad kan vi lære om it-baserede didaktiske design, når vi iagttager brugere, som selv designer it-baserede læremidler og undervisningsforløb i forhold til egne og elevernes behov? Hvad er disse læreres fremadrettede behov og hvad i lead-usernes praksis ville kunne komme andre lærertyper til gode fx i form af et læremiddel, for at andre lærere skulle kunne det samme med it i undervisningen som vores lead-users? Er der uudnyttet potentiale i de didaktiske design som laves af lead-users? Kan vi identificere nogle problemer i lead-users didaktiske design? Det er klart at jo flere lead-users man kommer i kontakt med, des flere input og eventuelle mønstre vil man kunne afdække. Derfor har nærværende undersøgelse selvsagt en yderst ufærdig og foreløbig karakter. De digitale lead-users - og alle de andre Hvad karakteriser en lead-user, når vi taler om digitale læremidler og didaktisk design med itinddragelse? Og hvad karakteriserer de lærere, der falder uden for lead-user kategorien? Til dette formål kan vi med fordel inddrage Vinnie Lerche Christensen og Jens Jørgen Hansens inddeling af lærere i fire lærertyper på baggrund af lærernes holdning til it og itlæremiddelkompetencer. De fire typer ses i denne model: Positiv holdning til brug af it i skolen Negativ holdning til brug af it i skolen Overskud af it-kompetencer Den rutinerede Den kritiske Underskud af it-kompetencer Den habile Den usikre Vores lead-users skal findes under den rutinerede lærertype. Denne lærer bruger både it som et redskab i sin egen forberedelse og som redskab i undervisningen. Den rutinerede lærer er ikke bange for at udfordre sig selv i forhold til at afprøve nye digitale læremidler og finder selv information om fx programmers funktioner. Læreren har de nødvendige it-kompetencer og han kan selv finde løsninger på eventuelle problemer. I en lead-user-undersøgelse vil man ofte søge de personer, som tackler de mest ekstreme udfordringer inden for det relevante felt. I vores undersøgelse har lead-useren de nævnte karakteristika for den rutinerede lærer, men ydermere fungerer vores lead-user under skærpede omstændigheder, idet han underviser på en særlig it-linje. Dvs. at der er afsat timer specifikt til itinddragelse. For denne lærer er der m.a.o. ingen vej uden om og meget lille valgfrihed mht. hvornår it skal inddrages og hvornår ikke. I forhold til produktionen af digitale læremidler er den habile lærertype umiddelbart mest interessant. Denne lærer vil meget gerne inddrage it, men savner både teknisk og didaktisk støtte.

4 Denne lærer vil således gerne lære, og vil være den oplagte primære målgruppe for et læremiddel, der stilladserer it-inddragelsen i undervisningen. Heldigvis mener næsten alle lærere, at det er vigtigt at integrere it i folkeskolen. Af de to resterende grupper, er den usikre lærertype lettest at facilitere, da deres modstand mod itinddragelse primært antages at skyldes manglende selvtillid i forhold til både de tekniske og didaktiske aspekter ved it. Således vil disse lærere sandsynligvis være åbne for at implementere it i deres undervisning, hvis de føler sig tilstrækkeligt faciliteret af læremidlet. Den kritiske lærertype er umiddelbart uden for pædagogisk rækkevidde, da disse lærere egentlig godt kan håndtere it rent praktisk, men ikke tror at det er anvendeligt i undervisningen. Her vil et læremiddel skulle argumentere direkte for it-inddragelsens fortræffeligheder fx i lærervejledningen hvis læreren overhovedet vil beskæftige sig med læremidlet. At anvende lead-user-metoden på it-integration i folkeskolen er særligt relevant, da man i folkeskolen har haft en strategi om at udbredelsen af it netop skulle ske gennem de såkaldte ildsjæle, der som sagt kan betragtes som lead-users. Skolelederne og lærerne mente, at ildsjælenes engagement ville smitte af på andre lærere og at andre ville kunne hente både inspiration, viden og praktisk hjælp fra ildsjælene. Ifølge rapporten, It i folkeskolen, har denne videnoverførsel imidlertid ikke i tilstrækkelig grad fundet sted: Det er nemlig ofte begrænset hvor meget ildsjælenes erfaringer og projekter reelt spredes og forankres i det øvrige lærerkollegium. Det stod frem evalueringen af ITMFsatsningen, der bl.a. viste at en sådan videnoverførsel ikke sker af sig selv, men kræver skoleledelsens aktive indsats og støtte. En grund til at det er svært at overføre viden fra de særligt rutinerede it-brugere eller ildsjælene, er at der kan være for langt fra ildsjælens niveau for anvendelse af it til den ikke it-rutineredes anvendelsesniveau, og netop forskellen i anvendelsesniveau kan virke fremmedgørende for nogle lærere (It i folkeskolen: 74). Rapporten påpeger således at disse lead-users ikke i tilstrækkelig grad selv formår at overføre deres viden og gøre den nyttig for andre lærere og lærertyper. Der kan m.a.o. antages at være brug for et mellemled, der kan didaktisere erfaringerne samt afpasse niveauet og kravene til itfærdighederne, så de ligger inden for den enkelte lærers evner at anvende læremidlerne. Dermed kunne forlagene have en rolle i at formidle ildsjælenes gode ideer og erfaringer og didaktisere dem, så de bliver tilgængelige for andre lærertyper i praksis, ligesom de kunne have en rolle i forbindelse med at løse nogle af de problemer, de står med i deres undervisning.

5 Didaktisk design, læring og multimodalitet Den optik hvormed vi vil iagttage vores lead-users undervisning bygger på Staffan Selander og Gunther Kress tanker i bogen Design för lärande ett multimodalt perspektiv (2010). Fundamentet for Kress og Selanders forståelse af kommunikation og læring er forestillingen om mennesket som tegnskabende væsen. De sætter simpelthen læring lig med meningsskabende kommunikation: Meningsskapande och lärande kan ses som två sidor av samma aktivitet. Skillnaderna dem emellan ( ) handlar snarast om att lärande kan förstås som skillnaden mellan meningsskapande representationer vid två olika tidpunkter. (Selander og Kress s. 33) Når eleverne omformer information og når de selv skaber repræsentationer, så viser de hvordan de opfatter verden og elevernes tegn og repræsentationer bliver dermed tegn på deres læring. Elevernes kommunikation foregår altid inden for nogle rammer som fx i skolen er institutionelle. I hvor høj grad eleverne har mulighed for at skabe egne repræsentationer afhænger af det didaktiske design. Ifølge Selander og Kress har begrebet didaktisk design en dobbelt betydning, idet det kan anvendes om: Den måde man kan forme sociale processer og skabe forudsætninger for læring. Dette ser vi fx, når en lærer tilrettelægger en undervisning der skal rammesætte nogle elevers læring. Når individer selvstændigt genskaber (re-designer) information i egne meningsskabende processer. Dette ses fx når elever skal skrive en rapport på baggrund af en undersøgelse. Begrebet didaktisk design omfatter altså både læreren og eleven. Et vigtigt element i (forhold) et didaktisk design er hvilke muligheder eleverne gennem designet får for at skabe egne repræsentationer. Spørgsmålet er m.a.o. hvilke kommunikative ressourcer, der er tilgængelige for eleven. Papir og blyant giver mulighed for at skrive ord eller tegne et billede. I denne optik får eleven gennem it adgang til et væld af ressourcer, idet eleven kan arbejde med et væld af repræsentationsformer og kombinere dem på et utal af måder. En lead-users didaktiske design I de følgende afsnit vil vi kort beskrive et undervisningsforløb, som vores lead-user gennemførte med eleverne i en 9. klasse på Erritssø Centralskole. Det er det samme forløb vi reflekterede over i en tidligere artikel, dengang med fokus på kreative læreprocesser.

6 Vi vil i denne sammenhæng bruge Kress og Selanders begreber i en analyse af forløbet. I analysen vil vi diskutere fire træk ved vores lead-users valg af didaktisk design, som vi finder særlig relevant for forlagene at være opmærksomme på. Eleverne på it-linjen deltager i fire ugentlige lektioner i digital kommunikation, som ligger ud over den almindelige undervisning. Den 9. klasse på Erritsø Centralskole, som vi har iagttaget, har valgt at følge en it-linje. Konkret betyder det, at eleverne skal deltage i fire ugentlige lektioner i digital kommunikation, som ligger ud over den almindelige undervisning. Det konkrete forløb, som vi fokuserer på her, strækker sig over 13 lektioner. De fire lektioner hentes fra danskfaget mens de resterende afvikles som it-lektioner. Læreren valgte at klassen skulle arbejde med novellen Chicken af Hanne Vibeke Holst. Eleverne læste novellen i grupper på 2-3 personer, og inspireret af cooperative learning indtog eleverne roller i forbindelse med læsningen: En inddelte i kapitler, en lavede overskrifter til hvert kapitel/afsnit, en anden fandt svære ord/nøgleord osv. Det var en lille klasse, så læreren valgte at eleverne diskuterede med hinanden i mindre grupper. Selv gik læreren rundt til grupperne og diskuterede novellen med dem, mens de arbejdede. Der var dermed ingen læreroplæg og klassedialog i dette forløb. Eleverne fik, efter at have læst novellen og diskuteret den, følgende opgave: find 3-10 citater fra teksten der videregiver og formidler stemningen og hovedpersonens følelser lav billeder der understøtter stemningen og følelserne det er at foretrække, at I selv producerer jeres billeder, men det er også ok at bruge billeder fra nettet, blot I manipulerer dem, og personliggør dem indsæt citaterne og billederne i en lille diasfilm, der som et samlet hele formidler ovenstående I vælger selv programmet, som I vil arbejde i Et af resultaterne af denne forholdsvis frie opgave, som eleverne var meget motiverede og engagerede i, kan ses nedenfor.

7 Klik på billedet for at se diasfilmen Goodbye. Efterfølgende gav eleverne hinanden respons på klassen. Og som læreren formulerer det: Her til sidst talte vi så om den sidste fortolkning, men i forhold til deres film; havde de skildret de følelser og stemninger, som vi havde talt os frem til, var bærende i novellen? Til sidst skrev eleverne et refleksionspapir, hvor de evaluerede deres eget produkt samt redegjorde for og begrundede deres valg i processen mht. valg af citater, teknologi, billeder, lyd og bearbejdning af billederne. Eleverne evaluerede også samarbejdet i gruppen og hvorvidt opgaven var løst i overensstemmelse med de mål læreren havde sat op mv. Elevernes design Det første markante træk ved dette undervisningsdesign er, at lærerens didaktiske design er kendetegnet ved meget løse rammer for elevernes repræsentationer. I stedet er fokus i denne undervisning på elevernes didaktiske design. Eleverne er i meget høj grad aktive med at designe og re-designe forskellige tekster og informationer i selvstændige, meningsskabende processer. Eleverne arbejder aktivt med at repræsentere. Eleverne arbejder med såvel transformation og transduktion. Transformation er, når eleverne re-designer information inden for samme repræsentationsformer. Eleverne transformerer fx novellen, når de læser teksten og skriver overskrifter til teksten. Transduktion sker derimod fra et sæt af repræsentationsformer til et andet. De elevproducerede diasfilm er transduktioner ligesom processen fra film til refleksionspapir er det.

8 Eleverne er ret frie mht. at give novellens stemning og hovedpersonens følelser et nyt udtryk. Fx vælger de citaterne fra novellen ud fra nogle ret subjektive kriterier. Eleverne vælger selv hvilket it-redskab de vil arbejde med, hvorved deres design af transduktionen ikke er bundet af redskabernes eventuelle mangler. De vælger redskaber ud fra hvad og hvordan de vil repræsentere og ikke omvendt. Ydermere vælger eleverne selv hvilke repræsentationsformer, der skal indgå i transduktionen; det eneste krav til produktionen er, at der indgår faste billeder. Om der skal være underlægningsmusik, effektlyd, tale osv. er helt op til eleverne, hvorved læringsdesignet i høj grad er multimodalt og giver eleverne fri adgang til de kommunikative ressourcer. Rapporten It i folkeskolen viste, at ildsjælenes it-inddragelse meget ofte havde fokus på de almene didaktiske muligheder og det generelle pædagogisk udbytte som fx motivation (Gynther : 27). Disse almendidaktiske potentialer høster lead-useren og eleverne i vores undersøgelse i høj grad frugten af, idet eleverne er yderst motiverede, arbejder selvstændigt og aktivt samt kan lave nogle flotte(re) produkter, som de ønsker at vise for hinanden og omverdenen. Forlagene vil hos lead-useren kunne se hvordan arbejdsprocesserne og produkterne kan give almenpædagogiske gevinster og se nødvendigheden af at læremidlerne har blik for at bevare disse gevinster. It og fagdidaktikken I den beskrevne undervisning kan man sige, at det primære fokus er på at eleverne skal kunne noget og ikke i så høj grad på at de skal vide noget. Eleverne skal kunne repræsentere og de skal kunne anvende diverse it-baserede redskaber. Selander og Kress lægger i deres bog op til, at vi skal huske at kigge ud over de opstillede faglige mål for elevernes læringsdesign. Elevens læringsdesign er en mere mangfoldig og flertydig størrelse end som så: Design i lärande (Didaktisk Design 2) innebär att den enskildes lärande uppmärksammas i hela sin bredd, inte endast i relation till vissa på förhand uppsatta mål. Lärande ses som ett nytt sätt att utvidga sin repertoar för att förstå och handla meningsfullt i ett socialt sammanhang. Vi skulle även kunna uttrycka detta i termer av lärande som deltagande (jfr agency, Kress 2010) där den enskildes design av sin lärväg uppmärksammas genom de val som individen gör, både vad gäller det som väljs och det som väljs bort. De aspekter av lärande som då bliver intressant att se närmare på berör bland annat transformering av information, skapandet av nya representationer och vad som i ett specifikt sammanhang erkänns som, respektive

9 inte erkänns som, tecken på lärande. I olika studier har forskare kunnat konstatera at inte allt lärande i skolan ses som lärande. Detta innebär att skolan genom sitt ofta nog rigida bedömningsraster också missar lärande som skulle kunna ses som värdefullt utanför skolmiljön. (Selander & Kress 2010: 25) Kigger vi mere snævert målstyret og fagfagligt på undervisningsforløbet, kan vi fx hævde, at målene med forløbet er uklare og at eleverne ikke vil rykke sig nok i forhold til Fælles Mål. Vi kan således påpege at følgende aspekter af undervisningen er for vagt definerede: Hvad er kriterierne for et velvalgt citat? Hvilke faglige kriterier ligger der i at billederne skal manipuleres og personliggøres? Hvorfor skal citaterne overhovedet med i produktionen? Hvad ligger der i at formidle stemningen og hovedpersonens følelser? Hvad skal eleverne helt konkret reflektere over i forhold produkt og proces? Når der ikke er klare mål for en opgave er det som bekendt ikke muligt at evaluere produktet. Ud fra en danskfaglig vinkel ville vi litteraturpædagogisk placere størstedelen af arbejdet med novellen i den mere læserorienterede og subjektivistiske ende af skalaen. Her bliver elevernes subjektive oplevelse af teksten ikke udfordret i så høj grad og elevernes egne, umiddelbare læsninger bliver afsæt for et kreativt arbejde, som ikke peger tilbage i teksten. M.a.o. kunne man frygte at eleverne måske ikke bliver så meget bedre til at læse fiktion af dette forløb. Transduktionen, overførslen fra et medie til et andet, kan gøre eleverne bevidste om at kombinere udtryksformer. Eleverne lærer også noget om at udtrykke sig i billeder og lyd, men der er som nævnt ingen specifikke krav til samspillet mellem udtryksformerne. Transformationer og transduktioner er nødt til i højere grad at pege ind i den skønlitterære tekst, så eleverne bearbejder den skønlitterære tekst i stedet for at det litterære objekt blot bliver afsæt for en ret fri, kreativ proces. Skønlitteraturen skal i højere læses som fiktion med en opøvelse af elevernes fiktionskompetence for øje. Transduktionen kunne fx have snævrere rammer, så eleverne mere specifikt lærer at skabe multimodale tekster, og der kunne gøres mere ud af forarbejdet med novellen (dvs. analyse og tolkning). Dette kræver en dybtgående lærerfaglig analyse af novellen samt en grundig overvejelse omkring hvordan elevernes fiktionskompetence kan styrkes ved at lave transformation og transduktion. Hvilke elementer i en tekst egner sig fx til at blive udtrykt billedligt eller lydligt og hvilke elementer (om nogle) kan bedst udtrykkes med skreven tekst? Rapporten It i folkeskolen viste også, at mange lærere ser it som noget der egentlig ligger uden for den faglige undervisning, hvorved it ikke fører til en ændring af faget eller fagdidaktikken (It i folkeskolen: 30). I dette konkrete tilfælde, hvor it fylder enormt meget i undervisningen, sker der

10 det, at det kernefaglige i danskfaget trænges lidt i baggrunden til fordel for nogle ret frie, itbaserede repræsentationer. Forlagenes rolle kunne dermed være gennem læremidler at styrke it-inddragelsen og i højere grad integrere it og fagdidaktik ved at stilladsere enten den litteraturpædagogiske del for lead-useren eller ved at stilladsere den it-baserede, multimodale del af læringsdesignet for læreren med ringere digitale læremiddelkompetencer. Læring gennem produktion hvordan vurdere elevprodukter? I forbindelse med lærerens og elevernes vurdering af Goodbye siger vores lead-user, at de vurderer om de havde.. skildret de følelser og stemninger, som vi havde talt os frem til, var bærende i novellen. Spørgsmålet er hvordan man på en kvalificeret måde kan vurdere om der er skildret bestemte følelser og stemninger, så det ikke ender i subjektive oplevelser og hvad hvad man lige synes. Hvordan skal man vurdere elevernes transduktion, hvor de skaber, tolker og arbejder med komplekse mønstre af medierede tegn? Til sidst evaluerer eleverne deres eget produkt, hvor de bl.a. skal redegøre for og begrunde de valg de havde truffet undervejs i processen mht. valg af citater, teknologi, billeder, lyd og bearbejdning af billederne. Spørgsmålet er også på hvilket grundlag eleverne skal begrunde de valg de har truffet? Vi har her identificeret et problem for vores lead-user, som drejer sig om at få nogle redskaber, der kan anvendes i forbindelse med refleksion og bedømmelse af elevernes multimodale repræsentationer. Hvordan ser man tegn på læring i elevernes arbejde med billeder, bearbejdning af billeder, brug af lyd og musik, når målet er at udvikle f.eks. deres tolkningskompetence? tecken på lärande utgörs av alle de val av centrale aspekter och val av gestaltning som används för att visa hur man har förståt något (på ett nytt sätt) (Selander og Kress s.34). Hvilke tegn skal man se efter, og hvordan skal man vurdere valget af gestaltning? Som ovenfor nævnt, så må valgene i en forstand pege tilbage på teksten. Men et multimodalt produkt forholder sig ikke som 1:1 til teksten, en transduktion rækker ud over teksten, og der er truffet en række valg og fravalg i forbindelse med brug af teknologi og i forbindelse med hvordan de forskellige repræsentationsformer anvendes og spiller sammen. Når man skal reflektere over et multimodalt udtryk og om der f.eks. er skildret bestemte følelser og stemninger, som vores lead-user gør, så er det nødvendigt for lærere og elever at kunne

11 reflektere over de enkelte repræsentationsformer og kende til de potentialer de på forskellig vis rummer, og vide at de egner sig til forskellige formål, lyd/musik kan f.eks. noget andet end en tekst og et billede. Ligeledes er det nødvendigt at kunne reflektere over hvordan de spiller sammen. Når man f.eks. skal diskutere og reflektere over hvilken rolle lyden/musikken har i forbindelse med bestemte følelser og stemninger, så må man have et sprog for det og en vis indsigt i musik både historisk og kulturelt. Skal man reflektere over samspillet mellem billede og musik I et multimodalt udtryk, der er kreativt og flertydigt (Hansen, Thomas Illum, 2010) så kan man anvende tre underpunkter, som Thomas Illums opstiller, der beskriver de måder forskellige repræsentationsformer kan spille sammen: De kan komplementere hinanden (supplerer hinanden så de danner et samlet udtryk) Der kan ske en udvidelse (der overføres betydninger og skabes et nyt og flertydigt udtryk) Der kan opstå en problematisering (der modstilles betydninger og skabes et modsætningsfyldt udtryk) Hvis lyden/musikken bruges som komplementering, som udvidelse eller som problematisering i forhold til f.eks. teksten eller billedsprog, er man nødt til at kende noget til musik og man er nødt til at have et sprog at tale om musikken i. Kan man evt. anvende begreber som rytme, tempo, instrumentering, tekstur, forgrund/baggrund mv.? Når elever arbejder med f.eks. deres fiktionskompetence og tolkningskompetence i forbindelse med multimodale repræsentationer, så vil en vis faglig viden og kundskab inden for de forskellige repræsentationsformer give dem et sprog, så de også kan reflektere over deres valg og udtryk. Des mere eleverne kan og ved om en repræsentationsform des mere nuanceret, kreativt og reflekteret vil de også kunne anvende den i en transduktion og dermed i et bevidst og nuanceret udtryk pege tilbage på den tekst, der er deres udgangspunkt. Det kunne være en opgave for forlagene at udvikle læremidler, der giver lærere og elever nogle redskaber til at reflektere over og vurdere elevernes multimodale udtryk. Det kunne ligeledes være en opgave for forlagene at udvikle læremidler der giver eleverne nogle faglige begreber og en kulturel forståelse inden for de forskellige repræsentationsformer, for derved at kvalificere elevernes valg og udtryk i de multimodale repræsentationer.

12 Lead-userens valg af redskaber En af de vigtigste ting, der springer i øjnene ved at observere en lead-users it-baserede læringsdesign, er hans valg af it-redskaber. Det beskrevne forløb er kulminationen på længere tids arbejde med at eleverne skulle tilegne sig færdigheder i forhold til at bruge it-redskaberne. Elevernes læremiddelkompetencer, i dette tilfælde elevernes kompetencer til at håndtere it i både fritid og skole, må betragtes som omfattende. Lærerens læremiddelpraksis viser en høj anvendelse og udnyttelse af forskellige digitale muligheder (Gynther 2010: 94-95). Det interessante ved lead-userens valg af redskaber er, at hans tilgang til it-baserede læringsdesign har rod i hans egen fritidsbrug af it. Han har ikke ressourcer til at designe et virtuelt miljø fra bunden af som flere forlag har gjort det (fx abc.dk, elevunivers.dk mv.). Derfor må leaduseren bruge de for ham selv og hans elever forhåndenværende redskaber, hvilket konkret i dette tilfælde betyder gratis programmer, som er tilgængelige for alle. Der er en vigtig pointe i, at eleverne ikke blot arbejder med det vi kan kalde lukkede digitale læremidler. Et lukket digitalt læremiddel vil vi definere som et lukket system, hvor eleverne navigerer rundt i et færdigt design, som ikke skaber forbindelse med programmer og aktører uden for programmets og klasserummets rammer. Det er m.a.o. et redskab, som eleverne ikke kan bruge i andre fag eller privat, dvs. som led i andre læreprocesser (formelle som uformelle), og som oftest ikke tillader meningsfuld kommunikation udadtil. I lead-userens forløb får eleverne derimod adgang til redskaber som sætter dem i stand til generelt at være kommunikerende multimodalt. Det betyder bl.a., at lead-userens tilgang klæder eleverne på til at arbejde med de it-redskaber som de introduceres for i undervisningen i andre sammenhænge dvs. i andre læreprocesser, i andre fag og i fritiden. Selander og Kress ville bifalde, at undervisningen generelt styrker elevernes muligheder for at designe repræsentationer. Eleverne får adgang til en bred vifte af redskaber til at skabe transformation og transduction af information/tekster og skabe nye repræsentationer. Spørgsmålet er, om forlagene således ikke gør lærerne og eleverne en bjørnetjeneste, når de skaber lukkede it-baserede platforme. Disse læremidler er normalt højt didaktiserede, således at eleverne meget nemt kan navigere rundt i og bruge programmerne. Dermed kommer eleverne hurtigt i gang med de faglige aktiviteter. Problemet er, at eleverne ikke lærer så meget om at udnytte it til kommunikative formål. Det er tvivlsomt, om eleverne kan lave transfer af de itfærdigheder, som de har tilegnet sig i interaktionen med de lukkede, it-baserede læremidler til de andre redskaber, som de selv har adgang til i fritiden. Dermed styrkes elevernes generelle læremiddelkompetencer på it-området ikke af arbejdet med lukkede platforme.

13 Et andet problem ved de lukkede platforme er, at de konkurrerer mod tilbud som er brugergenererede. De mange gratis, open source-programmer, som findes, er skabt af masser af lead-users, som har puljet deres færdigheder og viden sammen om at lave et produkt, der passer til deres behov. Dermed er forlagene oppe mod en talstærk flok it-kompetente lead-users, som oven i købet ikke tager penge for deres arbejde. Forlagene kunne overveje om det ikke var mere hensigtsmæssigt at lade deres læremidler spille sammen med de tilgængelige, gratis redskaber, hvorved producenterne kan skifte fokus fra dyr produktudvikling til didaktisering af redskaberne og fagdidaktisk integration af it. Hvad lærte vi? Vi har vist at vi og forlagene gennem lead-user-metoden kan få indblik i både styrkerne og svaghederne ved de innovative læreres brug af it i fagene. Forlagenes rolle kunne tænkes at bestå i både at styrke fagenes rolle i forhold til arbejdet med it både i forberedelsesfasen men også i evalueringen af elevprodukter. Forlagene har også en vigtig opgave i at støtte den mindre iterfarne lærer i at inddrage it. Ydermere kan vi se at lead-useren bruger programmer, som sætter eleverne i stand til at gå hjem og arbejde videre selvstændigt, hvilket er en kolossal styrke ved undervisningen. Litteratur Danmarks Evalueringsinstitut (2009): It i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver. Lokaliseret den på Gynther, K. (2010): Brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktisk design et perspektiv på anvendt forskning. Forskning og Udvikling, University College Sjælland. Gynther, K. (red.) (2010): Didaktik 2.0. Akademisk forlag. Hansen, Thomas Illum: Læremiddelanalyse multimodalitet som analysekategori. Tidsskriftet viden om læsning. Marts 2010 Hippel, E. v. m. fl. (2002): Performance Assessment of the Lead User Idea Generation Process for New Product Development. Fundet den på

14 Rosted, J. (2005): Brugerdreven innovation resultater og anbefalinger, FORA og Danmarks Erhvervsråd. Fundet d på Selander, S. & Kress, G. (2010): Design för lärande ett multimodalt perspektiv. Norstedts. Wise, E. & Høgenhaven, C. (2008): User-Driven Innovation Context and Cases in the Nordic region, Nordic innovation Centre, Oslo. Fundet den på n_web.pdf

Digitale læremidler og didaktisk design

Digitale læremidler og didaktisk design Digitale og didaktisk design v/lektor Stig Gissel, University College Lillebælt, og lektor Else Marie Okkels, University College Syddanmark. Vores ærinde Vi præsenterer lead-user metoden. Vi skal se på

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013 Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Didaktisk design og multimodalitet. Begrebsafklaring Praksisafprøvning remediering fra lyrik til poetisk dokumentarfilm

Didaktisk design og multimodalitet. Begrebsafklaring Praksisafprøvning remediering fra lyrik til poetisk dokumentarfilm Didaktisk design og multimodalitet Begrebsafklaring Praksisafprøvning remediering fra lyrik til poetisk dokumentarfilm Program 1. Opsamling fra sidst studiegruppernes multimodale tekster 2. Begrebsafklaring

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk

LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110 Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk SKOLEBIBLIOTEKETS DAG 2010 - LÆREMIDLERNE OG SKOLENS LÆRINGSCENTER [ ét enkelt af spørgsmålene.]:

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Didaktisk design i dansk

Didaktisk design i dansk Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel.

Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel. Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel. Begrundede overvejelse ved periodeforløbet 1. Mål..s.1 2. Indhold s.2 3. Læreproces/arbejdsformer..s.3 4. Teknik og rammer...s.4 5. Elevforudsætninger...s.6

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Tjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther

Tjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther december 2011 Folkeskolen har fået lov at bringe den planlægningsskitse til undervisning som Karsten Gynther og Rene B. Christensen har udvikling i samarbejde med lærere. Læs mere om modellen i bogen Didaktik

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Hvor sidder kvaliteten?

Hvor sidder kvaliteten? Hvor sidder kvaliteten? Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Hvad er læremidler? Hvad er læremidler? Type Undervisningsmidl

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø

Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø Rasmus Fink Lorentzen, Videnmedarbejder i 4:10, VIA University College, 4. Marts 2014 Udviklingsprojektet

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle

Læs mere

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011 It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler

Læs mere

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere