Digitale læremidler, didaktisk design og brugerdreven innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digitale læremidler, didaktisk design og brugerdreven innovation"

Transkript

1 Digitale læremidler, didaktisk design og brugerdreven innovation Indledning I rapporten It i skolen blev det afdækket, at it-inddragelsen i folkeskolen ofte kun bliver implementeret af ildsjælene på skolerne. Disse ildsjæle udvikler på egen hånd undervisningsforløb der inddrager it, og disse lærere finder selv på kreative løsninger på de udfordringer, som itinddragelsen byder dem. Metoden til dataindsamling og idéproduktion, som vi vil præsentere her og i lille målestok vil forsøge at anvende, er den såkaldte lead-user-metode. De ovennævnte ildsjæle antages ud fra lead-user-tilgangen at besidde nogle erfaringer og løsninger, som vil kunne komme alle lærere til gode. Blot skal erfaringerne indsamles, kvalificeres og omsættes til didaktiske designs, som kan overføres til andre kontekster og bruges af lærere med mindre omfattende forudsætninger i forhold til it. I forbindelse med en tidligere undersøgelse i BIDL (beskrevet i en artikel bragt i e-tidsskriftet Læremiddeldidaktik 2010), hvor vi tog udgangspunkt i multimodale elevprodukter, interviewede vi elevernes lærer, der netop må betegnes som en ildsjæl. Artiklens ærinde er med udgangspunkt i denne lead-user at byde ind med nogle forslag og retningslinjer til forlagene om, hvad det er relevant at have blik for, hvis forlagene skal medvirke til at kvalificere den it-baserede fagundervisning og brugen af it i folkeskolen med læremidler, der er nyskabende. Vi vil se på hvad læreren, lead-useren, gør, og hvad vi kan lære af det i forhold til at designe et læremiddel, der støtter andre lærere i at inddrage it fagdidaktisk. Det drejer sig med andre ord om at omsætte lead-userens erfaringer til didaktiske design, der kan overføres til andre kontekster og bruges af lærere, der ikke har så store forudsætninger i forhold til it. Vi vil også påpege de problemer vi ser i undervisningen, diskutere dem og med vores forslag til didaktisk design søge at kvalificere lead-userens undervisning yderligere i forbindelse med multimodal produktion. I artiklen vil vi først definere lead-user-begrebet og se på hvad der karakteriserer både disse leadusers og hvad der karakteriserer den hovedpart af lærerstanden, som falder uden for lead-userkategorien. Derefter vil vi se på et konkret didaktisk design, som vores lead-user har udført. Dette design analyseres ud fra Staffan Selander og Gunther Kress teori om didaktisk design, læring og multimodalitet. På baggrund af dette vil vi forsøge at komme med nogle få, generelle anbefalinger til hvordan et it-baseret læremiddel kunne tage sig ud i kontrast til de it-baserede læremidler, vi ser på markedet i dag.

2 Brugerdreven innovation og lead users definitioner Lead-user-metoden blev lanceret af Dr. Eric von Hippel fra MIT i Metoden egner sig bl.a. til at indsamle data til produktudvikling. Den traditionelle tilgang til produktudvikling er, at et firma vil spørge brugere og kunder, som er typiske og repræsentative for markedet, om deres behov. Når disse data er indsamlet vil man overlade det til produktudviklere i firmaet at skabe løsninger, fx nye produkter, der opfylder behovene. Lead-user-metoden søger derimod både efter behov og løsninger hos kunder og brugere. De kunder og brugere, som man henter disse informationer hos, er ikke de typiske kunder eller brugere, men derimod de såkaldte lead-users. En lead-user defineres som en person, der bruger en given vare eller tjenesteydelse og som qua sin omgang med produktet vil have stor fordel af at udvikle løsninger som imødekommer hans egne behov, hvorfor han som bruger er motiveret til at innovere oplever behovet for en given innovation langt tidligere end størstedelen af markedet. Overfører vi dette på it-inddragelsen i folkeskolen, så vil disse lead-users være de såkaldte ildsjæle. Ildsjælene ser en stor værdi i at inddrage it i undervisningen og er motiverede til at få redskaberne til at fungere i undervisningssammenhæng. Disse lead-users har gennem deres praksis identificeret behov og udviklet løsninger, som andre lærere, der ikke er så langt fremme med it, slet ikke har oplevet nødvendigheden af. Pointen er naturligvis, at andre lærere ville kunne få stor fordel af, at der i udviklingen af it-baserede undervisningsmaterialer bliver taget højde for de problematikker som lead-users har identificeret og at disses løsninger implementeres i materialerne. Vi kan antage at læreren, som er lead-user på it-området, selv designer undervisningsforløb med alt hvad det måtte indebære af indholdsvalg, tilrettelæggelse af læreprocesser, didaktisering af itredskaber osv. Disse løsninger har lead-useren måttet designe selv, fordi der ikke findes tilfredsstillende tilbud i form af læremidler. Således er lead-user-metoden et godt eksempel på brugerdreven innovation, idet brugerdreven innovation kan defineres som Den proces, hvorved man henter viden fra brugerne med henblik på at udvikle nye produkter, services og koncepter. En brugerdreven innovationsproces er baseret på en forståelse af brugerbehov og en systematisk involvering af brugerne. (Rosted 2005). I nærværende undersøgelse har vi kun iagttaget og talt med en enkelt lead-user ud fra følgende fokuspunkter:

3 Hvad kan vi lære om it-baserede didaktiske design, når vi iagttager brugere, som selv designer it-baserede læremidler og undervisningsforløb i forhold til egne og elevernes behov? Hvad er disse læreres fremadrettede behov og hvad i lead-usernes praksis ville kunne komme andre lærertyper til gode fx i form af et læremiddel, for at andre lærere skulle kunne det samme med it i undervisningen som vores lead-users? Er der uudnyttet potentiale i de didaktiske design som laves af lead-users? Kan vi identificere nogle problemer i lead-users didaktiske design? Det er klart at jo flere lead-users man kommer i kontakt med, des flere input og eventuelle mønstre vil man kunne afdække. Derfor har nærværende undersøgelse selvsagt en yderst ufærdig og foreløbig karakter. De digitale lead-users - og alle de andre Hvad karakteriser en lead-user, når vi taler om digitale læremidler og didaktisk design med itinddragelse? Og hvad karakteriserer de lærere, der falder uden for lead-user kategorien? Til dette formål kan vi med fordel inddrage Vinnie Lerche Christensen og Jens Jørgen Hansens inddeling af lærere i fire lærertyper på baggrund af lærernes holdning til it og itlæremiddelkompetencer. De fire typer ses i denne model: Positiv holdning til brug af it i skolen Negativ holdning til brug af it i skolen Overskud af it-kompetencer Den rutinerede Den kritiske Underskud af it-kompetencer Den habile Den usikre Vores lead-users skal findes under den rutinerede lærertype. Denne lærer bruger både it som et redskab i sin egen forberedelse og som redskab i undervisningen. Den rutinerede lærer er ikke bange for at udfordre sig selv i forhold til at afprøve nye digitale læremidler og finder selv information om fx programmers funktioner. Læreren har de nødvendige it-kompetencer og han kan selv finde løsninger på eventuelle problemer. I en lead-user-undersøgelse vil man ofte søge de personer, som tackler de mest ekstreme udfordringer inden for det relevante felt. I vores undersøgelse har lead-useren de nævnte karakteristika for den rutinerede lærer, men ydermere fungerer vores lead-user under skærpede omstændigheder, idet han underviser på en særlig it-linje. Dvs. at der er afsat timer specifikt til itinddragelse. For denne lærer er der m.a.o. ingen vej uden om og meget lille valgfrihed mht. hvornår it skal inddrages og hvornår ikke. I forhold til produktionen af digitale læremidler er den habile lærertype umiddelbart mest interessant. Denne lærer vil meget gerne inddrage it, men savner både teknisk og didaktisk støtte.

4 Denne lærer vil således gerne lære, og vil være den oplagte primære målgruppe for et læremiddel, der stilladserer it-inddragelsen i undervisningen. Heldigvis mener næsten alle lærere, at det er vigtigt at integrere it i folkeskolen. Af de to resterende grupper, er den usikre lærertype lettest at facilitere, da deres modstand mod itinddragelse primært antages at skyldes manglende selvtillid i forhold til både de tekniske og didaktiske aspekter ved it. Således vil disse lærere sandsynligvis være åbne for at implementere it i deres undervisning, hvis de føler sig tilstrækkeligt faciliteret af læremidlet. Den kritiske lærertype er umiddelbart uden for pædagogisk rækkevidde, da disse lærere egentlig godt kan håndtere it rent praktisk, men ikke tror at det er anvendeligt i undervisningen. Her vil et læremiddel skulle argumentere direkte for it-inddragelsens fortræffeligheder fx i lærervejledningen hvis læreren overhovedet vil beskæftige sig med læremidlet. At anvende lead-user-metoden på it-integration i folkeskolen er særligt relevant, da man i folkeskolen har haft en strategi om at udbredelsen af it netop skulle ske gennem de såkaldte ildsjæle, der som sagt kan betragtes som lead-users. Skolelederne og lærerne mente, at ildsjælenes engagement ville smitte af på andre lærere og at andre ville kunne hente både inspiration, viden og praktisk hjælp fra ildsjælene. Ifølge rapporten, It i folkeskolen, har denne videnoverførsel imidlertid ikke i tilstrækkelig grad fundet sted: Det er nemlig ofte begrænset hvor meget ildsjælenes erfaringer og projekter reelt spredes og forankres i det øvrige lærerkollegium. Det stod frem evalueringen af ITMFsatsningen, der bl.a. viste at en sådan videnoverførsel ikke sker af sig selv, men kræver skoleledelsens aktive indsats og støtte. En grund til at det er svært at overføre viden fra de særligt rutinerede it-brugere eller ildsjælene, er at der kan være for langt fra ildsjælens niveau for anvendelse af it til den ikke it-rutineredes anvendelsesniveau, og netop forskellen i anvendelsesniveau kan virke fremmedgørende for nogle lærere (It i folkeskolen: 74). Rapporten påpeger således at disse lead-users ikke i tilstrækkelig grad selv formår at overføre deres viden og gøre den nyttig for andre lærere og lærertyper. Der kan m.a.o. antages at være brug for et mellemled, der kan didaktisere erfaringerne samt afpasse niveauet og kravene til itfærdighederne, så de ligger inden for den enkelte lærers evner at anvende læremidlerne. Dermed kunne forlagene have en rolle i at formidle ildsjælenes gode ideer og erfaringer og didaktisere dem, så de bliver tilgængelige for andre lærertyper i praksis, ligesom de kunne have en rolle i forbindelse med at løse nogle af de problemer, de står med i deres undervisning.

5 Didaktisk design, læring og multimodalitet Den optik hvormed vi vil iagttage vores lead-users undervisning bygger på Staffan Selander og Gunther Kress tanker i bogen Design för lärande ett multimodalt perspektiv (2010). Fundamentet for Kress og Selanders forståelse af kommunikation og læring er forestillingen om mennesket som tegnskabende væsen. De sætter simpelthen læring lig med meningsskabende kommunikation: Meningsskapande och lärande kan ses som två sidor av samma aktivitet. Skillnaderna dem emellan ( ) handlar snarast om att lärande kan förstås som skillnaden mellan meningsskapande representationer vid två olika tidpunkter. (Selander og Kress s. 33) Når eleverne omformer information og når de selv skaber repræsentationer, så viser de hvordan de opfatter verden og elevernes tegn og repræsentationer bliver dermed tegn på deres læring. Elevernes kommunikation foregår altid inden for nogle rammer som fx i skolen er institutionelle. I hvor høj grad eleverne har mulighed for at skabe egne repræsentationer afhænger af det didaktiske design. Ifølge Selander og Kress har begrebet didaktisk design en dobbelt betydning, idet det kan anvendes om: Den måde man kan forme sociale processer og skabe forudsætninger for læring. Dette ser vi fx, når en lærer tilrettelægger en undervisning der skal rammesætte nogle elevers læring. Når individer selvstændigt genskaber (re-designer) information i egne meningsskabende processer. Dette ses fx når elever skal skrive en rapport på baggrund af en undersøgelse. Begrebet didaktisk design omfatter altså både læreren og eleven. Et vigtigt element i (forhold) et didaktisk design er hvilke muligheder eleverne gennem designet får for at skabe egne repræsentationer. Spørgsmålet er m.a.o. hvilke kommunikative ressourcer, der er tilgængelige for eleven. Papir og blyant giver mulighed for at skrive ord eller tegne et billede. I denne optik får eleven gennem it adgang til et væld af ressourcer, idet eleven kan arbejde med et væld af repræsentationsformer og kombinere dem på et utal af måder. En lead-users didaktiske design I de følgende afsnit vil vi kort beskrive et undervisningsforløb, som vores lead-user gennemførte med eleverne i en 9. klasse på Erritssø Centralskole. Det er det samme forløb vi reflekterede over i en tidligere artikel, dengang med fokus på kreative læreprocesser.

6 Vi vil i denne sammenhæng bruge Kress og Selanders begreber i en analyse af forløbet. I analysen vil vi diskutere fire træk ved vores lead-users valg af didaktisk design, som vi finder særlig relevant for forlagene at være opmærksomme på. Eleverne på it-linjen deltager i fire ugentlige lektioner i digital kommunikation, som ligger ud over den almindelige undervisning. Den 9. klasse på Erritsø Centralskole, som vi har iagttaget, har valgt at følge en it-linje. Konkret betyder det, at eleverne skal deltage i fire ugentlige lektioner i digital kommunikation, som ligger ud over den almindelige undervisning. Det konkrete forløb, som vi fokuserer på her, strækker sig over 13 lektioner. De fire lektioner hentes fra danskfaget mens de resterende afvikles som it-lektioner. Læreren valgte at klassen skulle arbejde med novellen Chicken af Hanne Vibeke Holst. Eleverne læste novellen i grupper på 2-3 personer, og inspireret af cooperative learning indtog eleverne roller i forbindelse med læsningen: En inddelte i kapitler, en lavede overskrifter til hvert kapitel/afsnit, en anden fandt svære ord/nøgleord osv. Det var en lille klasse, så læreren valgte at eleverne diskuterede med hinanden i mindre grupper. Selv gik læreren rundt til grupperne og diskuterede novellen med dem, mens de arbejdede. Der var dermed ingen læreroplæg og klassedialog i dette forløb. Eleverne fik, efter at have læst novellen og diskuteret den, følgende opgave: find 3-10 citater fra teksten der videregiver og formidler stemningen og hovedpersonens følelser lav billeder der understøtter stemningen og følelserne det er at foretrække, at I selv producerer jeres billeder, men det er også ok at bruge billeder fra nettet, blot I manipulerer dem, og personliggør dem indsæt citaterne og billederne i en lille diasfilm, der som et samlet hele formidler ovenstående I vælger selv programmet, som I vil arbejde i Et af resultaterne af denne forholdsvis frie opgave, som eleverne var meget motiverede og engagerede i, kan ses nedenfor.

7 Klik på billedet for at se diasfilmen Goodbye. Efterfølgende gav eleverne hinanden respons på klassen. Og som læreren formulerer det: Her til sidst talte vi så om den sidste fortolkning, men i forhold til deres film; havde de skildret de følelser og stemninger, som vi havde talt os frem til, var bærende i novellen? Til sidst skrev eleverne et refleksionspapir, hvor de evaluerede deres eget produkt samt redegjorde for og begrundede deres valg i processen mht. valg af citater, teknologi, billeder, lyd og bearbejdning af billederne. Eleverne evaluerede også samarbejdet i gruppen og hvorvidt opgaven var løst i overensstemmelse med de mål læreren havde sat op mv. Elevernes design Det første markante træk ved dette undervisningsdesign er, at lærerens didaktiske design er kendetegnet ved meget løse rammer for elevernes repræsentationer. I stedet er fokus i denne undervisning på elevernes didaktiske design. Eleverne er i meget høj grad aktive med at designe og re-designe forskellige tekster og informationer i selvstændige, meningsskabende processer. Eleverne arbejder aktivt med at repræsentere. Eleverne arbejder med såvel transformation og transduktion. Transformation er, når eleverne re-designer information inden for samme repræsentationsformer. Eleverne transformerer fx novellen, når de læser teksten og skriver overskrifter til teksten. Transduktion sker derimod fra et sæt af repræsentationsformer til et andet. De elevproducerede diasfilm er transduktioner ligesom processen fra film til refleksionspapir er det.

8 Eleverne er ret frie mht. at give novellens stemning og hovedpersonens følelser et nyt udtryk. Fx vælger de citaterne fra novellen ud fra nogle ret subjektive kriterier. Eleverne vælger selv hvilket it-redskab de vil arbejde med, hvorved deres design af transduktionen ikke er bundet af redskabernes eventuelle mangler. De vælger redskaber ud fra hvad og hvordan de vil repræsentere og ikke omvendt. Ydermere vælger eleverne selv hvilke repræsentationsformer, der skal indgå i transduktionen; det eneste krav til produktionen er, at der indgår faste billeder. Om der skal være underlægningsmusik, effektlyd, tale osv. er helt op til eleverne, hvorved læringsdesignet i høj grad er multimodalt og giver eleverne fri adgang til de kommunikative ressourcer. Rapporten It i folkeskolen viste, at ildsjælenes it-inddragelse meget ofte havde fokus på de almene didaktiske muligheder og det generelle pædagogisk udbytte som fx motivation (Gynther : 27). Disse almendidaktiske potentialer høster lead-useren og eleverne i vores undersøgelse i høj grad frugten af, idet eleverne er yderst motiverede, arbejder selvstændigt og aktivt samt kan lave nogle flotte(re) produkter, som de ønsker at vise for hinanden og omverdenen. Forlagene vil hos lead-useren kunne se hvordan arbejdsprocesserne og produkterne kan give almenpædagogiske gevinster og se nødvendigheden af at læremidlerne har blik for at bevare disse gevinster. It og fagdidaktikken I den beskrevne undervisning kan man sige, at det primære fokus er på at eleverne skal kunne noget og ikke i så høj grad på at de skal vide noget. Eleverne skal kunne repræsentere og de skal kunne anvende diverse it-baserede redskaber. Selander og Kress lægger i deres bog op til, at vi skal huske at kigge ud over de opstillede faglige mål for elevernes læringsdesign. Elevens læringsdesign er en mere mangfoldig og flertydig størrelse end som så: Design i lärande (Didaktisk Design 2) innebär att den enskildes lärande uppmärksammas i hela sin bredd, inte endast i relation till vissa på förhand uppsatta mål. Lärande ses som ett nytt sätt att utvidga sin repertoar för att förstå och handla meningsfullt i ett socialt sammanhang. Vi skulle även kunna uttrycka detta i termer av lärande som deltagande (jfr agency, Kress 2010) där den enskildes design av sin lärväg uppmärksammas genom de val som individen gör, både vad gäller det som väljs och det som väljs bort. De aspekter av lärande som då bliver intressant att se närmare på berör bland annat transformering av information, skapandet av nya representationer och vad som i ett specifikt sammanhang erkänns som, respektive

9 inte erkänns som, tecken på lärande. I olika studier har forskare kunnat konstatera at inte allt lärande i skolan ses som lärande. Detta innebär att skolan genom sitt ofta nog rigida bedömningsraster också missar lärande som skulle kunna ses som värdefullt utanför skolmiljön. (Selander & Kress 2010: 25) Kigger vi mere snævert målstyret og fagfagligt på undervisningsforløbet, kan vi fx hævde, at målene med forløbet er uklare og at eleverne ikke vil rykke sig nok i forhold til Fælles Mål. Vi kan således påpege at følgende aspekter af undervisningen er for vagt definerede: Hvad er kriterierne for et velvalgt citat? Hvilke faglige kriterier ligger der i at billederne skal manipuleres og personliggøres? Hvorfor skal citaterne overhovedet med i produktionen? Hvad ligger der i at formidle stemningen og hovedpersonens følelser? Hvad skal eleverne helt konkret reflektere over i forhold produkt og proces? Når der ikke er klare mål for en opgave er det som bekendt ikke muligt at evaluere produktet. Ud fra en danskfaglig vinkel ville vi litteraturpædagogisk placere størstedelen af arbejdet med novellen i den mere læserorienterede og subjektivistiske ende af skalaen. Her bliver elevernes subjektive oplevelse af teksten ikke udfordret i så høj grad og elevernes egne, umiddelbare læsninger bliver afsæt for et kreativt arbejde, som ikke peger tilbage i teksten. M.a.o. kunne man frygte at eleverne måske ikke bliver så meget bedre til at læse fiktion af dette forløb. Transduktionen, overførslen fra et medie til et andet, kan gøre eleverne bevidste om at kombinere udtryksformer. Eleverne lærer også noget om at udtrykke sig i billeder og lyd, men der er som nævnt ingen specifikke krav til samspillet mellem udtryksformerne. Transformationer og transduktioner er nødt til i højere grad at pege ind i den skønlitterære tekst, så eleverne bearbejder den skønlitterære tekst i stedet for at det litterære objekt blot bliver afsæt for en ret fri, kreativ proces. Skønlitteraturen skal i højere læses som fiktion med en opøvelse af elevernes fiktionskompetence for øje. Transduktionen kunne fx have snævrere rammer, så eleverne mere specifikt lærer at skabe multimodale tekster, og der kunne gøres mere ud af forarbejdet med novellen (dvs. analyse og tolkning). Dette kræver en dybtgående lærerfaglig analyse af novellen samt en grundig overvejelse omkring hvordan elevernes fiktionskompetence kan styrkes ved at lave transformation og transduktion. Hvilke elementer i en tekst egner sig fx til at blive udtrykt billedligt eller lydligt og hvilke elementer (om nogle) kan bedst udtrykkes med skreven tekst? Rapporten It i folkeskolen viste også, at mange lærere ser it som noget der egentlig ligger uden for den faglige undervisning, hvorved it ikke fører til en ændring af faget eller fagdidaktikken (It i folkeskolen: 30). I dette konkrete tilfælde, hvor it fylder enormt meget i undervisningen, sker der

10 det, at det kernefaglige i danskfaget trænges lidt i baggrunden til fordel for nogle ret frie, itbaserede repræsentationer. Forlagenes rolle kunne dermed være gennem læremidler at styrke it-inddragelsen og i højere grad integrere it og fagdidaktik ved at stilladsere enten den litteraturpædagogiske del for lead-useren eller ved at stilladsere den it-baserede, multimodale del af læringsdesignet for læreren med ringere digitale læremiddelkompetencer. Læring gennem produktion hvordan vurdere elevprodukter? I forbindelse med lærerens og elevernes vurdering af Goodbye siger vores lead-user, at de vurderer om de havde.. skildret de følelser og stemninger, som vi havde talt os frem til, var bærende i novellen. Spørgsmålet er hvordan man på en kvalificeret måde kan vurdere om der er skildret bestemte følelser og stemninger, så det ikke ender i subjektive oplevelser og hvad hvad man lige synes. Hvordan skal man vurdere elevernes transduktion, hvor de skaber, tolker og arbejder med komplekse mønstre af medierede tegn? Til sidst evaluerer eleverne deres eget produkt, hvor de bl.a. skal redegøre for og begrunde de valg de havde truffet undervejs i processen mht. valg af citater, teknologi, billeder, lyd og bearbejdning af billederne. Spørgsmålet er også på hvilket grundlag eleverne skal begrunde de valg de har truffet? Vi har her identificeret et problem for vores lead-user, som drejer sig om at få nogle redskaber, der kan anvendes i forbindelse med refleksion og bedømmelse af elevernes multimodale repræsentationer. Hvordan ser man tegn på læring i elevernes arbejde med billeder, bearbejdning af billeder, brug af lyd og musik, når målet er at udvikle f.eks. deres tolkningskompetence? tecken på lärande utgörs av alle de val av centrale aspekter och val av gestaltning som används för att visa hur man har förståt något (på ett nytt sätt) (Selander og Kress s.34). Hvilke tegn skal man se efter, og hvordan skal man vurdere valget af gestaltning? Som ovenfor nævnt, så må valgene i en forstand pege tilbage på teksten. Men et multimodalt produkt forholder sig ikke som 1:1 til teksten, en transduktion rækker ud over teksten, og der er truffet en række valg og fravalg i forbindelse med brug af teknologi og i forbindelse med hvordan de forskellige repræsentationsformer anvendes og spiller sammen. Når man skal reflektere over et multimodalt udtryk og om der f.eks. er skildret bestemte følelser og stemninger, som vores lead-user gør, så er det nødvendigt for lærere og elever at kunne

11 reflektere over de enkelte repræsentationsformer og kende til de potentialer de på forskellig vis rummer, og vide at de egner sig til forskellige formål, lyd/musik kan f.eks. noget andet end en tekst og et billede. Ligeledes er det nødvendigt at kunne reflektere over hvordan de spiller sammen. Når man f.eks. skal diskutere og reflektere over hvilken rolle lyden/musikken har i forbindelse med bestemte følelser og stemninger, så må man have et sprog for det og en vis indsigt i musik både historisk og kulturelt. Skal man reflektere over samspillet mellem billede og musik I et multimodalt udtryk, der er kreativt og flertydigt (Hansen, Thomas Illum, 2010) så kan man anvende tre underpunkter, som Thomas Illums opstiller, der beskriver de måder forskellige repræsentationsformer kan spille sammen: De kan komplementere hinanden (supplerer hinanden så de danner et samlet udtryk) Der kan ske en udvidelse (der overføres betydninger og skabes et nyt og flertydigt udtryk) Der kan opstå en problematisering (der modstilles betydninger og skabes et modsætningsfyldt udtryk) Hvis lyden/musikken bruges som komplementering, som udvidelse eller som problematisering i forhold til f.eks. teksten eller billedsprog, er man nødt til at kende noget til musik og man er nødt til at have et sprog at tale om musikken i. Kan man evt. anvende begreber som rytme, tempo, instrumentering, tekstur, forgrund/baggrund mv.? Når elever arbejder med f.eks. deres fiktionskompetence og tolkningskompetence i forbindelse med multimodale repræsentationer, så vil en vis faglig viden og kundskab inden for de forskellige repræsentationsformer give dem et sprog, så de også kan reflektere over deres valg og udtryk. Des mere eleverne kan og ved om en repræsentationsform des mere nuanceret, kreativt og reflekteret vil de også kunne anvende den i en transduktion og dermed i et bevidst og nuanceret udtryk pege tilbage på den tekst, der er deres udgangspunkt. Det kunne være en opgave for forlagene at udvikle læremidler, der giver lærere og elever nogle redskaber til at reflektere over og vurdere elevernes multimodale udtryk. Det kunne ligeledes være en opgave for forlagene at udvikle læremidler der giver eleverne nogle faglige begreber og en kulturel forståelse inden for de forskellige repræsentationsformer, for derved at kvalificere elevernes valg og udtryk i de multimodale repræsentationer.

12 Lead-userens valg af redskaber En af de vigtigste ting, der springer i øjnene ved at observere en lead-users it-baserede læringsdesign, er hans valg af it-redskaber. Det beskrevne forløb er kulminationen på længere tids arbejde med at eleverne skulle tilegne sig færdigheder i forhold til at bruge it-redskaberne. Elevernes læremiddelkompetencer, i dette tilfælde elevernes kompetencer til at håndtere it i både fritid og skole, må betragtes som omfattende. Lærerens læremiddelpraksis viser en høj anvendelse og udnyttelse af forskellige digitale muligheder (Gynther 2010: 94-95). Det interessante ved lead-userens valg af redskaber er, at hans tilgang til it-baserede læringsdesign har rod i hans egen fritidsbrug af it. Han har ikke ressourcer til at designe et virtuelt miljø fra bunden af som flere forlag har gjort det (fx abc.dk, elevunivers.dk mv.). Derfor må leaduseren bruge de for ham selv og hans elever forhåndenværende redskaber, hvilket konkret i dette tilfælde betyder gratis programmer, som er tilgængelige for alle. Der er en vigtig pointe i, at eleverne ikke blot arbejder med det vi kan kalde lukkede digitale læremidler. Et lukket digitalt læremiddel vil vi definere som et lukket system, hvor eleverne navigerer rundt i et færdigt design, som ikke skaber forbindelse med programmer og aktører uden for programmets og klasserummets rammer. Det er m.a.o. et redskab, som eleverne ikke kan bruge i andre fag eller privat, dvs. som led i andre læreprocesser (formelle som uformelle), og som oftest ikke tillader meningsfuld kommunikation udadtil. I lead-userens forløb får eleverne derimod adgang til redskaber som sætter dem i stand til generelt at være kommunikerende multimodalt. Det betyder bl.a., at lead-userens tilgang klæder eleverne på til at arbejde med de it-redskaber som de introduceres for i undervisningen i andre sammenhænge dvs. i andre læreprocesser, i andre fag og i fritiden. Selander og Kress ville bifalde, at undervisningen generelt styrker elevernes muligheder for at designe repræsentationer. Eleverne får adgang til en bred vifte af redskaber til at skabe transformation og transduction af information/tekster og skabe nye repræsentationer. Spørgsmålet er, om forlagene således ikke gør lærerne og eleverne en bjørnetjeneste, når de skaber lukkede it-baserede platforme. Disse læremidler er normalt højt didaktiserede, således at eleverne meget nemt kan navigere rundt i og bruge programmerne. Dermed kommer eleverne hurtigt i gang med de faglige aktiviteter. Problemet er, at eleverne ikke lærer så meget om at udnytte it til kommunikative formål. Det er tvivlsomt, om eleverne kan lave transfer af de itfærdigheder, som de har tilegnet sig i interaktionen med de lukkede, it-baserede læremidler til de andre redskaber, som de selv har adgang til i fritiden. Dermed styrkes elevernes generelle læremiddelkompetencer på it-området ikke af arbejdet med lukkede platforme.

13 Et andet problem ved de lukkede platforme er, at de konkurrerer mod tilbud som er brugergenererede. De mange gratis, open source-programmer, som findes, er skabt af masser af lead-users, som har puljet deres færdigheder og viden sammen om at lave et produkt, der passer til deres behov. Dermed er forlagene oppe mod en talstærk flok it-kompetente lead-users, som oven i købet ikke tager penge for deres arbejde. Forlagene kunne overveje om det ikke var mere hensigtsmæssigt at lade deres læremidler spille sammen med de tilgængelige, gratis redskaber, hvorved producenterne kan skifte fokus fra dyr produktudvikling til didaktisering af redskaberne og fagdidaktisk integration af it. Hvad lærte vi? Vi har vist at vi og forlagene gennem lead-user-metoden kan få indblik i både styrkerne og svaghederne ved de innovative læreres brug af it i fagene. Forlagenes rolle kunne tænkes at bestå i både at styrke fagenes rolle i forhold til arbejdet med it både i forberedelsesfasen men også i evalueringen af elevprodukter. Forlagene har også en vigtig opgave i at støtte den mindre iterfarne lærer i at inddrage it. Ydermere kan vi se at lead-useren bruger programmer, som sætter eleverne i stand til at gå hjem og arbejde videre selvstændigt, hvilket er en kolossal styrke ved undervisningen. Litteratur Danmarks Evalueringsinstitut (2009): It i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver. Lokaliseret den på Gynther, K. (2010): Brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktisk design et perspektiv på anvendt forskning. Forskning og Udvikling, University College Sjælland. Gynther, K. (red.) (2010): Didaktik 2.0. Akademisk forlag. Hansen, Thomas Illum: Læremiddelanalyse multimodalitet som analysekategori. Tidsskriftet viden om læsning. Marts 2010 Hippel, E. v. m. fl. (2002): Performance Assessment of the Lead User Idea Generation Process for New Product Development. Fundet den på

14 Rosted, J. (2005): Brugerdreven innovation resultater og anbefalinger, FORA og Danmarks Erhvervsråd. Fundet d på Selander, S. & Kress, G. (2010): Design för lärande ett multimodalt perspektiv. Norstedts. Wise, E. & Høgenhaven, C. (2008): User-Driven Innovation Context and Cases in the Nordic region, Nordic innovation Centre, Oslo. Fundet den på n_web.pdf

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Innovation. et brugbart læringsredskab. Af Thomas Rose Innovationslærer

Innovation. et brugbart læringsredskab. Af Thomas Rose Innovationslærer Innovation et brugbart læringsredskab Af Thomas Rose Innovationslærer 52 Verden er under stor forandring. Vi har, om vi kan lide det eller ej, fået en ny børne- og ungdomskultur, og har dermed også fået

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Fra Visuel hf til multimodal undervisning Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Uddannelsen Visuel hf er et unikt samarbejde mellem Viborg Gymnasium og Hf og The Animation Workshop om en gymnasial ungdomsuddannelse

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Motivation og læring i det digitale rum

Motivation og læring i det digitale rum Motivation og læring i det digitale rum - gennem det potentielle rum og et æstetisk udtryk AF: ELSE MARIE OKKELS OG VINNIE LERCHE CHRISTENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK Legen er et forbindelsesled

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Leadusere på Parkvejens Skole

Leadusere på Parkvejens Skole 1 Leadusere på Parkvejens Skole Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Målet leadusere på Parkvejens Skole... 2 Målet... 2 Gevinst for leaduserne og skolen... 2 Eleven... 2 Skolen... 2 Organisering... 2 Parkvejens

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04. Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet Fortolkning Kommunikation Fremstilling Læsning Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.2015, Lone Nielsen Kan man

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Den dag skolens mure forsvandt

Den dag skolens mure forsvandt Den dag skolens mure forsvandt Af Stig Toke Gissel, UCLillebælt Internettet er flittigt brugt i undervisningen i folkeskolen. Men skolerne ville kunne høste store didaktiske og praktiske fordele ved at

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere