GRØN ENERGI INNOVATION I DAN-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØN ENERGI INNOVATION I DAN-"

Transkript

1 GRØN ENERGI INNOVATION I DAN- MARK ERHVERVSPOTENTIALE FRA GLOBALE UDFORDRINGER NOVEMBER 2010

2 Grøn energi innovation i Danmark KOLOFON Team: Kunde: Dato: Managing Economist Helge Sigurd Næss-Schmidt(project manager), Economist Ulrik Møller, Analyst Holger Jensen, Research Assistant Mette Kildegaard Dansk Energi 27. september Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL 1250 KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 Grøn energi innovation i Danmark INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Sammenfatning De nationale rammevilkår De internationale rammevilkår... 6 Kapitel 2 De globale rammer Kapitel 3 Innovationspolitikken i Danmark: tre fokusområder Styrkelse af midler til forskning, udvikling og innovation Øget fokus på innovation og forøgelse af offentlige FU-midler fokus på danske styrkepositioner i internationalt perspektiv Kapitel 4 Internationale indsatsområder: fire fokusområder EU's kvotesystem og global klimapolitik Begyndende harmonisering af EU's VE-politik Styrkelse af EU's forskningsbudget for energirelateret forskning Liberalisering af elmarkeder og investeringer i gridkapacitet Appendiks - Kilder til tabeller og figurer Litteraturliste

4 Grøn energi innovation i Danmark Kapitel 1 SAMMENFATNING Den globale produktion og anvendelse af energi vil undergå en radikal omlægning i de kommende årtier. En stigende efterspørgsel efter kul, gas og olie fra lande som Kina og Indien vil fastholde vedvarende høje priser på fossile brændstoffer ligesom disse lande også er blevet opmærksomme på gevinsten ved øget energieffektivitet. Samtidigt vil nationale, regionale og globale klima- og energipolitikker kræve reducerede udledninger af CO 2 fra energiforbrug og mindre afhængighed af importeret gas og olie fra potentielt ustabile lande. Svaret på disse udfordringer er grøn innovation dvs. mere effektiv udnyttelse af energien og udvikling af low carbon energikilder. Det kræver omstilling i den danske energisektor men giver også nye muligheder og markeder, hvis den erhvervspolitiske strategi gribes rigtigt an med vægt på to grundprincipper. For det første, at Danmark er et lille land med et begrænset hjemmemarked. Forceret satsning på produkter, der reelt kun kan sælges i Danmark er ikke vejen frem: eksportandelen for de danske frontløbere på energiområdet er ofte over 75 procent. Det er derfor afgørende, at Danmarks er opmærksomme på potentialet ved at udnytte EU s indre marked som hjemmemarked for vores teknologier, herunder som springbræt til de hastigt voksende grønne markeder uden for EU. For det andet er det afgørende, at Danmark ligger højt i værdikæden, dvs. at det er højproduktive vidensintensive job der skabes snarere end ufaglærte industriarbejdspladser: Sidstnævnte ender før eller siden ender med at flytte ud til lande med langt lavere lønniveauer. Erfaringer fra Tyskland med støtte til solceller viser risikoen med en sådan entydig satsning på hurtigt vækst i volumen i stedet for langsigtet kvalitet. Vejen frem for grøn innovation bør derfor funderes på en to-strenget strategi dels styrkelse af nationale rammevilkår for innovation, dels forbedring af internationale rammevilkår for dansk afsætning af grønnere energiproduktion og forbrug. De nationale rammevilkår skal tænkes tæt sammen med de internationale ditto. Der tænkes her især på samspillet mellem VE-støttesystemer og energiforskningsprogrammer i Danmark og EU DE NATIONALE RAMMEVILKÅR Sammenhæng mellem kortsigtet driftsstøtte og langsigtet innovation En styrkelse af den langsigtede innovation kræver en indsats over en bred front, hvor man støtter udvikling hele vejen fra ide til faktisk masseproduktion, der kan erstatte fossile brændstoffer. Støtten skal skrues sammen så den passer til hvor moden ideen her, men det afgørende er at innovation handler om at tiltag, der forbedrer teknologier og processer. På den lange bane er der tale om midler til grund- og anvendt forskning. I næste fase handler det om at få gjort produkter mere konkurrencedygtige: det kræver at man stiller krav til højere ydelser ved offentlige udbud af VE-projekter f.eks. havvindmøller eller biogasanlæg og giver danske producenter muligheder for at teste produkterne i stærke forskningsmiljøer. Det er i den sammenhæng vigtigt, at der findes den rette balance mellem driftsstøtte til udrulning af VE og satsning på langsigtet udvikling af morgendagens VE-teknologier. Danmark har allerede forpligtiget sig til 4

5 Grøn energi innovation i Danmark at opnå en VE andel på 30 procent i 2020: Det kan ikke leveres uden en ganske betydelig driftsstøtte i de kommende 10 år medmindre EU skruer betydeligt op for sine klimaambitioner med højere priser på EU kvoter og fossile brændsler til følge (driftsudgifter i EU i 2020 på op til 500 til 600 mia.kr. alene for el og kraftvarme). I dag gives ca. 4/5 af VE-støtten i Danmark som driftsstøtte. Det er næppe hensigtsmæssigt at øge denne andel yderligere. Også VE-teknologier har en produktionscyklus kendt fra andre industriprodukter, hvor selve den industrielle produktion med tiden bedre kan produceres i lande med meget lave lønninger. Erfaringer fra Tyskland med støtte til solcelle produktion er sigende: efter at have brugt knap 400 milliarder kroner i driftsstøtte over de sidste 10 år oplever tyske producenter af solceller faldende produktion og eksport i kroner og ører medens Kina og Taiwan er endt med at have 50 procent af verdensmarkedet stort set uden hjemlig afsætning indtil nu. Så reelt har høj støtte til solceller i Tyskland, Spanien mv. ikke mindst bidraget til at opbygge en særdeles konkurrencedygtig produktion i Kina og Taiwan betalt af tyske elbrugere. Derfor er det vigtigt, at kortsigtet driftsstøtte til markedsmodne teknologier suppleres med langsigtede investeringer i forskning, innovation og uddannelse, som det private hverken kan eller skal løfte alene. Gevinster ved forskning og udvikling er meget usikre og gavner samfundet generelt, og ikke kun de virksomheder, der finansierer det. OECD beregninger tilsiger at der er behov for 3-4 dobling af midler til forskning og udvikling over de næste år. Indsatsen i Danmark er efter de sidst års stigninger nogenlunde på niveau med sammenlignelige lande men langt fra det krævede niveau. Anbefalinger er: Danmark skal også inden for VE-teknologierne satser på at ligge højt i værdikæden og konkurrerer på de produkter hvor det danske omkostnings- og kompetenceniveau giver re- elle muligheder for at deltage i den internationale konkurrence. En flerdobling af det danske innovationsbudget på energiområdet på omkring 1 mia.kr. over de næste 10 år Prioritering af de næste 10 års innovationsmidler på energiområdet Prioritering af den danske innovationsindsats må tage udgangspunkt i analyserne: det vil sige lige vægt på at fremme effektivisering af energiforbrug og styrkelse af langsigtet udvikling af VE-teknologier, og den hertil hørende infrastruktur. Hertil kommer de konkrete udfordringer det danske energisystem står overfor med integration af stærkt stigende og volatil vindmøllebaseret strøm i det nordvesteuropæiske elsystem: ikke kun Danmark bygger ud, det gør Tyskland, UK, Ireland, Frankrig og det øvrige Skandinavien også. Endeligt må indsatsen fokusere på danske styrkepositioner: et land på 5 millioner mennesker kan ikke være førende på samtlige områder. Indenfor energieffektivisering er det f.eks. kraftvarmeproduktion, termostatsteknologi(danfoss), isolering(rockwoll), fjernvarmerør (Løgstør) og energirådgivning(rambøll og energiselskaberne). For energieffektivisering er udfordringen ofte at realisere rentable projekter: nye projektmodeller til håndtering af forskellige risici og barrierer har vundet indpas i udlandet og på vej til Danmark. Der 5

6 Grøn energi innovation i Danmark ligger et betydeligt potentiale for energirådgivning på dette område som også kan kommercialiseres uden for Danmark. Indenfor VE er vindenergi, bioetanol, biomasse og på længere sigt brændselsceller velkendte styrkepositioner. Endeligt peger nogle analyser også på at finansiering for fremtidige lovende og rentable teknologier kan være en bremse. Her er ikke så meget behov for støtte: pointen er at projekterne som udgangspunkt er meget tæt på at være rentable på markedsvilkår: det offentlige kan være fødselshjælper ved at bidrage til kapitelindskud som en investor, der får del i både underskud og overskud. Vækstfonden med finansiering fra det offentlige bygger på denne forretningsmodel. Anbefalinger: Demonstrationsprojekter indenfor havvindmøller, bioethanol, elbiler og affald (både hus- holdninger og husdyr) med det sigte at nedbringe omkostninger ved produktion af VE Samspil mellem teknologier: bedre lagrings- og styringssystemer for elforbrug og produktion, f.eks. i form af smart-grid og akkumulationsmuligheder i transport- og varme- sektoren Støtte til udvikling og udspredning ng af nye projektmodeler for energibesparelser Forskningsmidler til materialeteknologi (vigtigt for udvikling af vindmøller) og brændselss- celler (også vigtigt for lagring af elektricitet) samt 2 og 3 generations biobrændstofsteknoloo- gier med det sigte at gøre projekter og prototyper mere markedsmodne Ekstra kapitalindskud til Vækstfonden for at skaffe kapital til lovende Clean-Tech virk- somheder på energiområdet DE INTERNATIONALE RAMMEVILKÅR Danmark er en lille økonomi med et relativt begrænset hjemmemarked. Derfor er der ekstra store perspektiver for Danmark ved at udnytte potentialet ved et fælles EU-hjemmemarked også i relation til grøn innovation. Der er tre elementer i denne del af strategien: Begyndende harmonisering af VE-støtten i EU. Europæiske og ikke mindst danske virksomheder har behov for et stort og stærk indre marked for nye VEteknoliger som basis for konkurrence med hastigt voksende konkurrenter fra store økonomier som USA, Indien og Kina. Mens EU's kvotesystem har været en stor succes i relation til at få udviklet fælles omkostningseffektive rammevilkår for VE-teknologierne, så halter EU's VE politik bagefter. Problemet er, at EU's VE politik er baseret på 27 forskellige nationale støttesystemer, der er forskellige både i valg af støtteinstrumenter og niveauet af støtten til de forskellige teknologier, der i øvrigt justeres med jævne mellemrum. Det giver usikre investeringsvilkår, nationalt opdelte markeder og risiko for betydelige 6

7 Grøn energi innovation i Danmark forvridninger i konkurrencevilkår. Det skal ses i forhold til at investeringer i VE kapacitet i de kommende 10 år meget vel kan løbe op i et beløb svarende til det danske bruttonationalprodukt og vil være helt dominerende i energisektoren i forhold til investeringer i fossile værker. Investeringerne vil være særligt store indenfor områder med betydelige danske kompetencer og interesser som vindmøller og biomasse.. Imidlertid synes udviklingen af dette marked i Nordvesteuropa særligt for havvindmøller at være præget nok så meget af forskelle i støttesatser som af potentialet i de havområder, møllerne skal opstilles i. Det gør dette marked meget sårbart for ændringer i regulering og risikerer at skabe betydelige forvridninger i konkurrencen til ugunst for stærke danske virksomheder i denne branche. Den nationale tilgang i stedet for en indre markeds tilgang er også dyr: den kan komme til at koste årligt 60 til 100 milliarder kroner på EU plan i ekstraudgifter til at nå EU's VE-målsætninger; midler der i stedet kunne fokuseres på at løfte den langsigtede innovation i energisektoren. EU s direktiv om støtte til VE, som har tilladt den meget nationale tilgang, skal først til revision i Den politiske indsats fra dansk side må derfor de kommende år baseres på praktiske tiltag, der sikrer en mere omkostningsorienteret tilgang og mindre forvridende vilkår for dansk afsætning af energiproduktion og udstyr. Anbefalinger for dansk indsats: Overfor EU-Kommissionen og vigtige partnere ikke mindst i Nordvesteuropa betoning af behovet for en VE-indsats baseret på det indre marked og langsigtet fokus på innovation. Arbejde for at der etableres et fælles EU regime for udvikling af støtte til havvindmøller evt med start i et samarbejde i Nord- og Østersøen. Tilslutning til det norske-svensk svensk samarbejde om etablering af et fælles marked for at nå VE målene evt. sammen med andre lande og dermed være frontløber i skabelse af det indre marked Opstramning af EU's klimapolitik og fokus på globale instrumenter EU's kvotesystem har været en entydig succes ved at skabe ensartet beskatning på EU-niveau af udledninger af CO2 udledninger fra elproduktion og stærk energiintensive industrivirksomheder. Det giver samtidig tilskyndelse til udbygning og innovation af low carbon teknologier herunder ikke mindst vedvarende energi. Set fra et langsigtet investeringsperspektiv er der imidlertid to hovedsvagheder ved det nuværende set-up. For det første er kvoteprisen ganske lav set i forhold til de langsigtede krav om betydelige reduktion af drivhusgaser: Den økonomiske krise har således ført til en nedjustering af den forventede kvotepris i 2020 i forhold til forventningerne fra vedtagelse af EU's klima- og energipakke i 2008: fra 225 kroner per tons til 120 kr. per ton. Det er langt under det niveau, der er krævet med EU's målsætninger om at reducere drivhusgasser med 80 til 95 procent i Det betyder at tilskyndelser til energibesparelser er svækkede og giver et øget behov for statslige midler til at realisere EU's målsætninger om 20 procents vedvarende energi. For det andet øges investorers afkastkrav af den store usikkerhed om den fremtidige kvotepris: i nogle studier op til 40 procent for meget langsigtede og kapitaltunge projekter. 7

8 Grøn energi innovation i Danmark Anbefalinger er: EU bør gå videre med overvejelser ejelser om at gå efter en 30 procents reduktion i 2020, som i EU-Kommissionens nye beregninger fra 2010 giver en kvotepris på 225 kroner svarende det oprindelige skøn fra 2008 ved en 20 procents reduktion EU bør undersøge modeller hvor der ligges bund og loft over kvoteprisen for at give stabile vilkår for investeringer, der på energiområdet har en meget lang tidshorisont Udbredelse af klimapolitik til det globale plan er både nødvendigt for klimapolitikken og indebærer et betydeligt markedspotentiale for danske virksomheder. I dag er Kyoto-protokollen baseret på opdeling af landene i to grupper, nemlig lande med og uden konkrete forpligtigelser til at reducere udledninger. Denne politik er uholdbar: allerede i 2030 vil udledningerne fra Kina, Indien og andre lande uden forpligtigelser i dag overstige loftet for de samlede mængde af udledninger, der er foreneligt med 2 graders målsætning fra COP15. Der er (heldigvis) et stort potentiale for energieffektivisering i mange af disse lande, fordi man ofte historisk har ført socialpolitik via energipriserne, og derfor har været vant til meget lave energipriser. Kyotoaftalen indeholder allerede mekanismer JI og CDM som både giver de rige og de fattige lande incitamenter til at deltage i teknologioverførselsprojekter. COP15 efterlod imidlertid stor usikkerhed om hvordan sådanne mekanismer kommer til at se ud efter Det bremser i betydelig grad interessen for sådanne projekter og svækker eksportpotentialet for danske virksomheder. Uafhængig af klimaforhandlinger kan der imidlertid forventes en selvstændig interesse i en række udviklingslande for energieffektivisering. Anbefaling: EU skal prioritere afklaring af vilkår for brug af (reviderede) CDM/JI mekanismer i for- handlingerne om den globale klimapolitik, hvilket også vil styrke dansk eksportpotentiale særligt for energibesparelser og de mest rentable VE-teknologier EU s 8 rammeprogram skal prioritere energiforskning Meget af den innovation, der skal skabes i de kommende årtier kræver stor kritisk masse og vil kunne give gevinster langt ud over de lande, der gennemfører forskning. Det taler for en betydelig styrkelse af EU's fremtidige forskningsprogram for perioden efter Danske virksomheder og forskningsinstitutioner er dygtige til at udnytte det eksisterende forskningsprogram for EU midler returprocent på Danmarks finansieringsandel er på 400 procent på energiområdet hvilket giver et godt udgangspunkt for Danmarks nytte af nye midler. Danmark bør arbejde for at de prioriterede områder også tilgodeser danske styrkeposition jf. ovenfor og at de danske forskningsinstitutioner er organiseret så de effektivt sammen med private danske virksomheder kan indgå i internationale forskningsprojekter. Der kan arbejdes for at placere EU videncentre på energiområdet, hvilket vil kunne styrke dansk energiinnovation. Anbefaling Løft af EU's F&U program for r energi fra i dag(2010) på godt 2 mia.kr. til mindst 5 mia.kr. i 2020 herunder prioritering også mod danske styrkepositioner 8

9 Grøn energi innovation i Danmark 9

10 Grøn energi innovation i Danmark Kapitel 2 DE GLOBALE RAMMER Der er særligt i OECD landene en bred principiel enighed om behovet for omlægningen af energipolitikken drevet af to grundlæggende politiske prioriteter. Den første består i behovet for at imødegå en truende opvarmning af kloden drevet af stigende udledning af drivhusgasser. COP15 indebar tilslutning til en langsigtet reduktion forenelig med en begrænsning af jordens temperatur med 2 grader. Den anden prioritet er ønsket om at undgå for stor afhængighed af import af gas og olie fra potentielt ustabile områder i verden. Det skal ses i sammenhæng med officielle fremskrivninger fra f.eks. IEA, hvor oliereserverne i stigende grad koncentreres i mellemøsten i takt med at oliedepoter i OECD lande forventes at blive tømt. Både før, under og også efter COP15 er der betydelig uenighed om dels byrdefordeling af de omkostninger, der følger af dette krav, dels den mere konkrete praktiske indretning af de instrumenter, der skal levere den langsigtede reduktion af drivhusgasserne. Tilgangen i dette studie er, at der i de kommende år materialiserer sig en praktisk politisk vilje til at leve op til løfterne, også globalt set, og at de europæiske lande er i front. En faktisk levering på løfterne kræver meget betydelige reduktion i udledninger af den største drivhusgas nemlig CO2. På den korte bane har EU forpligtiget sig til at reducere drivhusgasserne med 20 procent i 2020 i forhold til 1990, medens Danmark som led i den interne fordeling af kravene har forpligtiget sig til den samme reduktion. Globalt set vil selv betydelige nye tiltag føre til yderligere udledninger i de kommende år, som følge af stærkt stigende energiforbrug i lande som Kina, Indien mv: faktisk svarer en begrænsning af stigningen i udledningen i 2020 til 17 procent som i tabel 2.1 til meget betydelig reduktion i forhold til at-lade-stå-til. På lang sigt skal udledningerne imidlertid begrænses på globalt plan med omtrent 50 procent i forhold til 1990 og langt mere i rige regioner som EU, herunder Danmark. Tabel 2.1 Målsætninger og krav i Danmark, EU og Globalt, 2020 og DK EU Globalt DK EU Globalt GHG- reduktion i procent VE mål, procent af energiforbrug Energi Kilder i appendiks Vejen frem til at opnå de to mål reduktion af drivhusgasser og bevaring af en strategisk forsyningssikkerhed er per definition øget energieffektivitet og anvendelse af low carbon teknologier brændstoffer, ikke mindst vedvarende energi. EU har i den sammenhæng forpligtiget sig selv til at øge andelen af vedvarende energi til 20 procent af det samlede energiforbrug, hvor den nationale andel for Danmark er 30 pct.. Der er tilsvarende (mindre) bindende målsætninger for at reducere energiforbruget for EU, medens der i dansk sammenhæng, som led i energiaftaler, er fastsat nationale mål. I tilgift til klimapolitik er der to nok så stærke underliggende faktorer, der kommer til at dominere udviklingen. For det første er de reale energipriser, efter mange års fald eller i hvert fald stagnation, steget betyde- 10

11 Grøn energi innovation i Danmark ligt siden og forventes at holde sig på et højt niveau i de kommende årtier jf. figur 2.1. Det skyldes først og fremmest betydelig økonomisk vækst udenfor OECD området, hvor energiforbruget i stigende grad sker. Figur 2.1 Reale energipriser, Index, 1995 = Oliepris Kulpris Gaspris Kilde: IEA data services og IEA World Energy Outlook fremskrivninger Den anden faktor er en bevægelse mod afvikling af store energisubsidier. Særligt i mellemindkomstlande i Asien samt Kina og Indien har der været en tradition for at forbrugere og industri betalte energipriser som lå betydeligt under de reelle produktionsomkostninger. Der har i de senere år både i Asean-lande, Kina og Indien startet en gradvis, begyndende reduktion af disse subsidier, som ud over at belaste miljøet, er en ganske betydelig omkostning for disse lande. OECD studier viser at en total afvikling af disse subsidier på globalt plan vil kunne reducere udledningen af CO 2.betydeligt. Disse faktorer vil således sætte sit præg på verdenens energiforbrug og politik i de kommende årtier. Fremskrivningerne fra det Internationale Energi Agentur som er forenelige med de langsigtede målsætninger fra COP15 tegner et billede af en global energisektor under ganske betydelig forandring. Indenfor de kommende ti år dvs. frem til 2020, forventes energibesparelser globalt set at levere hovedparten af CO2-reduktioner jf. figur 2.2. Efter 2020 kommer en stigende del fra vedvarende energi samt atomkraft og Carbon Capture and Storage(CCS) baserede kul- og gasværker. Mindre brug af atomkraft og CCS stiller højere krav til VE og energibesparelser. Der er klare regionale forskelle i realisering af disse mål på flere planer. På globalt plan handler det om en reduktion i tilvækst i energiforbrug og emissioner medens det i meget rige regioner som EU handler om at accelerere besparelser. På globalt plan står energieffektivitet for en noget større andel end i EU, hvor energieffektiviteten ofte er høj og hvor VE implementering fylder en større rolle, jf. figur

12 Grøn energi innovation i Danmark Figur 2.2 Bidrag til CO 2 reduktioner, Globalt og EU Globalt EU Gt CO Effektivitet Vedvarende energi Nukleare CCS Gt CO 2 4 3,8 3,6 3,4 3,2 3 2,8 2,6 2,4 2, Kilde: IEA (2009) World Energy Outlook Udviklingen af det danske erhvervspotentiale for at deltage i en global grøn innovations proces på energiområdet må tage afsæt i denne diagnostik på flere planer. Danske erfaringer med en effektiv og velreguleret energisektor kan bruges som udgangspunkt for salg af energieffektive løsninger af kul og gas baserede løsninger. Den danske energisektor omfatter en bred palet af ydelser, spændende fra energiproduktion (kulkraftværker, vindmøller biomasse, effektive kraftvarme løsninger), rådgivning om implementering af energiteknologiske løsninger og fremstilling af en række produkter (vindmøller, termostater mv) med en samlet beskæftigelse på og en årlig værditilvækst på omtrent 35 mia.kr jf. figur 2.3. Indenfor fremstilling af energiudstyr fylder pumper og kompressorer samt elektroniske komponenter og plader samlet mere end vindmølle orienteret beskæftigelse, hvilket viser betydningen af en bred tilgang til det erhvervspolitiske potentiale. Blandt de 28 sværvægtere indenfor dansk energiteknologier fylder producenter med speciale i energieffektivisering ligeså meget som producenter af VE-udstyr 1. Figur 2.3 Beskæftigelse, værditilvækst og eksportandele i energibranchen, Value added og beskæftigede i energibrancher, 2007 Energiproduktion og - distribution Andre brancher i energiproduktionen Pumper og kompressorer Vindmøller og dele hertil Elektroniske komponenter og plader Beskæftigede Værditilvækst Værdtilvækst, mia. Dkr. Eksportandel for energibrancher, 2006 Energiproduktion og - distribution Andre brancher i energiproduktionen Pumper og kompressorer Vindmøller og dele hertil Elektroniske komponenter og plader Tilbehør til ledninger og kabler Tilbehør til ledninger og kabler Beskæftigede Kilde: Eurostat Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Brøndum (2009) og Eurostat, Comext / Procdom data 1 Brøndum et al (2009), figur 21 12

13 Grøn energi innovation i Danmark Virksomhederne er meget internationalt orienterede og er ved at omstille sig til at klimateknologi ikke bare er dansk/nordisk/europæisk. Eksportandele er typisk over procent inden for energiudstyr (fremstilling) jf. figur 2.3 og for de større virksomheder (over 500 ansatte) er dette tal for over halvdelen af virksomheder større end 75 procent 2. Hidtil har nærmarkederne i Norden og det øvrige Vesteuropa været dominenrende, men virksomhederne har klare forventninger om at den fremtidige vækst i højere grad kommer uden for Europa jf figur 2.4. Samlet set forventes markederne uden for Europa fremadrettet at blive de vigtigste markeder for satsninger. Det betyder også at markedsvilkår udenfor EU og konkurrencen fra lande uden for EU bliver vigtigere. Det er ikke noget tilfælde, at Kina i dag er blevet en meget stor spiller både på solceller og i stigende grad på produktion af turbiner til vindmøller. Det skyldes massive satsninger på dette område i offentlig og privat regi de allerseneste år. Figur 2.4 Betydningen af forskellige eksportmarkeder: i dag og forventning til udvikling Antal virksomheder Øvrige Japan Rusland Canada Kina Øvrige Asien Østeuropa, ekskl. Rusland USA Vesteuropa, eksl. Norden Norden Forventninger til fremtiden I dag Kilde: Brøndum & Fliess(2009) Solceller er mere generelt et godt eksempel på hvor hurtigt markedspositioner kan ændres sig globalt og hvor vanskeligt det kan være at bygge varige konkurrencefordele gennem høje tilskud til udrulning i et lokalt marked. Tyskland har brugt 10 år på gennem meget høje tilskud til tilslutning af solceller at udvikle en solcelleindustri. Konsekvensen er at Tyskland i dag står for knap halvdelen af den installerede globale kapacitet. Modsat er deres markedsandel i produktionen faldet til under 10 procent globalt set og falder fortsat med Taiwan og Kina stående for over halvdelen af produktionen ikke mindst fordi de er i stand til at sælge til lavere priser i de vigtigste nye markeder, både i USA og Kina selv. Den samlede produktion af solceller i Tyskland målt i kroner og øre har faktisk været faldende på trods af et stadig stigende total marked samtidig med at tysk eksport også viger jf. figur 2.5 panel 2 Brøndum et al (2009) side

14 Grøn energi innovation i Danmark Figur 2.5 MarkedsIndikatorer for tysk solcelle industri Mia. euro Tyskland, produktion Tyskland, import Tyskland, export Note: For solceller er vist Tysk solcelle eksport, import samt produktionsværdi. Vindmøller er før 2007 ikke præcist defineret i produktionsstatistik på europæisk niveau i værdi. For vindmøller er derfor vist den årligt installerede kapacitet i Europa og resten af verden mod Europas eksport samt import i værdi. Kilde: Eurostat, Comext, Prodcom samt EWEA Sat på spidsen kan man sige at tyske elforbrugere gennem højere elpriser har betalt for opbygningen af en relativt effektiv kinisisk solcelleindustri, som leverer produkter til lavere priser end tyskerne selv kan producere til. Den kraftige udbygning af kinesisk produktion er således stort set skabt via eksport ikke mindst til Tyskland, Spanien og USA med en meget begrænset produktion til hjemmemarkedet indtil nu. De miljømæssige gevinster hidtil har samtidig været begrænsede i forhold til omkostningerne. Samlet set har tyske elbrugere betalt skønsmæssigt knap 400 mia.kr. over de sidste 10 år for en forholdsvis begrænset fortrængning af CO2. Skønsmæssigt betaler tyske elbrugere omtrent 5000 kr. for hver tons CO2 der fortrænges, ca gange kvoteprisen i ETS 3. Den forholdsvis simple lære i denne historie er, at omkostningseffektivitet i miljøpolitikken og innovationsog erhvervspolitik følges ad. Som det diskuteres i næste kapitel er det afgørende at offentlige midler til fremme af nye teknologier afpasses til deres modenhed. Tyskland har haft meget ringe afkast af at forcere udrulning af en meget umoden, dvs. meget dyr teknologi, på det tyske hjemmemarked: de havde stået bedre hvis bare en beskeden andel af de 400 mia.kr. havde været brugt på målrettet støtte til innovation, herunder af solcelleteknologi. 3 RWI(2009) 14

15 Grøn energi innovation i Danmark Kapitel 3 INNOVATIONSPOLITIKKEN I DANMARK: TRE FOKUSOMRÅDER 3.1. STYRKELSE AF MIDLER TIL FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION Carbon pricing har betydeligt potentiale for at drive udrulning og udvikling af low carbon teknologier i de kommende år. ETS systemet kan således drive en betydelig del af deployment af eksisterende VE teknologier i de kommende år, det gælder særligt ved et krav om 30 procents reduktion som argumenteret ovenfor. OECD studier tilsiger 4 at carbon pricing foreneligt med globale klimaambitioner vil gøre en 3-4 dobling af FU midler rentable, herunder for private virksomheder. Faktiske og lovede energiskatter kan imidlertid ikke alene levere det kvantespring i den teknologi udvikling, der er nødvendig for at nå de globale ambitioner af tre årsager. For det første betyder den langsigtede og meget usikre natur, der er forbundet med megen energirelevant forskning, at private investorer ikke vil investere i en række forskningsprojekter på trods af et betydelig samfundsøkonomisk potentiale. For det andet vil der ofte være en række samfundsmæssige gevinster særligt ved grundforskning, som ikke høstes af investor, men tilfalder samfundet mere generelt ( spill-over effekter ). For det tredje vil private investorer også være usikre på om regeringerne globalt set er villige til at løfte beskatningen af CO 2 til det niveau, der skal til: det forudsætter at lande som USA, Canada, Austrilien, Kina, Indien bevæger sig fra en meget begrænset beskatning, for ikke sige tilskud til, forbrug af fossile brændstoffer til et beskatningsniveau, der ligger måske 10 gange højere end dagens pris på kvoter i ETS systemet. Internationale studier 5 peger derfor også på behovet for en meget betydelig styrkelse af offentlige midler til energiforskning i det kommende årti. Olieprisstigningerne i 1970erne igangsatte en ganske betydelig stigning i de offentlige midler både som andel af BNP og som andel af de offentlige forskningsmidler medens de stagnerende/faldende reale oliepriser særligt fra indledte en lang periode frem til med et betydeligt lavere niveau jf figur 3.1 De senere år har ført til opjusteringer igen af offentlige FU-midler drevet af højere energipriser og klima- og energipolitiske målsætninger men stadig betydeligt under niveauet fra slutningen af 1970erne. Et studie fra OECD indikerer imidlertid at behovet for egentlige kvantespring i teknologier snarere end marginale forbedringer kræver en meget betydelig forøgelse af offentlige forskningsinvesteringer frem mod 2020, svarende til 0,12 procent af globalt BNP (stiplede linie i figuren ) mod i dag 0,04 procent. Given den forventede BNP vækst i de kommende 10 år så svarer det til 3-4 dobling af de offentlige FU-midler i faste priser. 4 OECD(2009). 5 OECD(2009a,b,c) 15

16 Grøn energi innovation i Danmark Figur 3.1 Offentlige RD investeringer i energi: andel af BNP, OECD, RD&D i energi, andel af BNP, procent 0.40% 0.30% 0.20% 0.10% 0.00% RD&D i energi, procent af BNP, historisk RD&D i energi, procent af BNP til opfyldselse af 2 degree scenarie Kilde: IEA data services, Bosetti et al (2009), EIA hjemmeside og egner beregninger Der skal derfor opereres med en bred palet af instrumenter for at understøtte virksomhedernes innovation. Det afgørende er at støtten skal strikkes sammen sådan at den understøtter udvikling af nye produkter helt fra idestadiet til afsætning i et almindeligt kommercielt marked jf. figur 3.2: Grundforskning finansierer udvikling af nye ideer og koncepter. I mange tilfælde f.eks. støtte til udvikling af nye materialeteknologier vil der ofte være mange anvendelsesmuligheder af ny viden på området både indenfor og udenfor energiområdet Hernæst kommer en fase, hvor ideer flyttes fra forskningsverden ud i udviklingsafdelinger, hvor der er behov for de første testforsøg. Offentlig støtte knyttes til opbygning af kapacitet på området og målrettede testning af produkter. Anden generations biobrændstoffer er et eksempel Dernæst kommer en fase, hvor produktet skal testes i den virkelige verden, det kan f.eks. være nye generationer af mere teknisk avancerede havvindmøller: Støtten knyttes til udvikling af teknologiversioner, der har et realistisk potentiale for at blive omkostningseffektive til de priser på fortrængning af CO2, som gælder om år. Støtten kan afgrænses til demonstrations- og skalaforsøg og bør ikke udstrækkes til en generelt støtte per produceret enhed: 1000 anlæg giver ikke nødvendigvis megen mere læring end 10 i tidlige stadier 6. De tyske erfaringer med solceller viser farerne både erhvervspolitisk og miljøpolitisk med massiv driftsstøtte til en meget umoden og dyr solceller teknologi jf. kapitel 2. 7 I vores tilgang vil støtte til 6 En meget betydelig af de faktiske teknologiske fremskridt skyldes forsknings- og udviklingsaktiviteter nok så meget som historisk produktion. En række studier advarer derfor mod en for ukritisk bruge af læringsgevinster som argumenter for at udrulle umodne teknologier (oversigt f.eks. i Bosetti et al (2009). 7 RWI(2009) 16

17 Grøn energi innovation i Danmark solceller (PV) således skulle begrænses inden for en samlet pulje og med fokus på udvikling jf. figur 3.2. Endeligt kan beskatning af CO 2 (egentlige skatter eller EU's-kvotesystem) suppleret eventuelt af teknologineutrale støttesystemer bidrage til udrulning af VE-teknologier som er (meget) markedsmodne, dvs. (næsten) konkurrencedygtige med gældende CO2-priser under forudsætning af et forholdsvis moderat pristillæg. For denne type af støttesystemer er det særligt væsentligt jf. den indledende diskussion at det foregår på internationalt harmoniserede rammevilkår. Figur 3.2 Fra forskningsideer til marked i udviklingen af nye energiteknologier Markedsudvikling Stimulere market pull Frivillig (grøn) efterspørgsel Teknologineutral konkurrence TGC; Handel med kulstof (EU ETS) Færdigudviklede teknologier (Fx hydro) Kontinuitet, Forskning og udvikling, skabe attraktivt marked Kapital omkostnings incitamenter; investeringsskat kredit; rabatter, lånegarantier etc. Prototype og demonstrationsfase teknologier (Fx 2. generations biobrændstof) Høj omkostningsgap teknologier (Fx PV) Lav omkostningsgap teknologier (Fx Landvindmøller) Stabilitet, lav- risikoincitamenter Prisbaseret: FIT, FTP Mængdebaseret: tilbud Påtvunget markedsrisiko, garanteret men aftagende udbytte Prisbaseret: FIP Mængdebaseret: TGC med teknologi sammenslutning Tid Grundforskning FoU Demonstration Markedsmodning Kommercialisering Kilde: Baseret på en række publikationer fra International Energy Agency (se litteraturliste) Med udgangspunkt i denne model og en evaluering af den nuværende indsats vurderes det at den danske innovationsindsats overfor energisektoren kan udvikles med to fokusområder: Skubning af den fremtidige indsats mod øget støtte til egentlig innovation relativ til driftsstøtte fokus af støtte på områder med danske styrkepositioner i internationalt perspektiv 3.2. ØGET FOKUS PÅ INNOVATION OG FORØGELSE AF OFFENTLIGE FU-MIDLER Den nuværende danske støttesats til fremme af nye energiteknologier på godt 4 mia. kr. er overvejende af driftsstøtte karakter og meget nationalt orienteret. Støtteindsatsen er renset for støtteværdi af CO2-afgifter og EU's- kvotesystem, jf. figur 3.3. Således går omtrent 80 procent til produktionsstøtte i form af nedslag i energiafgifter samt direkte støtte til produktion af biomasse, biogasser, vindmøller mv. Den resterende del bruges på grundforskning (10 procent), mere anvendt støtte til forskning og udvikling (5 procent) samt markedsmodning. Den internationale indsats er først og fremmest EU's forskningsprogrammer, som er voksende, men fortsat ubetydelig samlet set. 17

18 Grøn energi innovation i Danmark Figur 3.3 Fordeling af energipolitiske midler på to dimensioner: (1) fra ide til marked og (2) national og international I alt 4300 mio. kr. I alt 80 mio. kr. I alt 34 mio. kr. Kilde: Copenhagen Economics baseret på række kilder (Forskningsministeriet, Energiministeriet mv.) Den nødvendige stramning over de kommende årtier af klimapolitikken med markant højere beskatning af CO2 og andre drivhusgasser vil nærmest per automatik føre til mindre behov for specifik produktionsstøtte: f.eks. vil højere priser på CO2 kvoter føre til tilsvarende mindre behov for at støtte biomasse- og vindmølleproduktion jf. diskussion i kapitel 2. I fravær at sådanne stramninger vil det være nødvendigt med betydelige driftsstøtte for at nå de EU fastlagte mål for VE andele i den samlede energiproduktion: måske i størrelsesordenen knap 600 mia.kr. på EU niveau i Tilsvarende må offentlige midler til udvikling vokse: siden 2004 har midlerne som andel af BNP været voksende i Danmark, men fra et lavt niveau sammenlignet med andre lande og fortsat langt under det krævede langsigtede niveau jf. OECD analyserne fra kapitel 2 og figur 3.4. Figur 3.4 Dansk indsats voksende, først nu på niveau med sammenlignelige lande Andel af BNP, procent Andel af BNP, procent 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0, Japan USA Verden EU 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0, Danmark Frankrig Tyskland Norge Sverige EU Note: Den højre figur stopper i 2007 skyldes manglende data Kilde: IEA Data Services, BNP fra Verdensbanken Der er i dag en betydeligt række puljer og aktører involveret i tildelingen af danske midler til innovation på energiområdet gennem den innovationspolitiske fødekæde. Det Strategiske Forskningsråd (DSF) fokuserer primært på anvendt forskning og udvikling jf. figur 3.5. Midler fra energinet.dk (ForskEL og ForskVE), 8 Euroelectric (2008) 18

19 Grøn energi innovation i Danmark Klima- og Energiministeriet (EUDP), Dansk Energi(Elforsk) og Højteknologifonden bruges på anvendt forskning, udvikling og demonstration. Fra 2010 fået Green Lab og Fornyelsesfonden, der fokuserer på demonstration og markedsinformation. Endelig er der Vækstfonden der med et offentligt baseret finansiering leverer forskellige former for kapitalindskud til private virksomheder for at de kan få finansiering til at få rulle produkterne ud i markedet. Sådan finansiering kan finansiere egentlige produktionsudstyr, markedsføringsudgifter mv. Vækstfonden er aktiv på alle innovationsfronter men fokuserer også en del på energiområdet. De største midler uddeles af DSF og EUDP (de tykkeste pile i figur 3.5) Figur 3.5 Instrumenter og puljer fordelt på skalaen: fra ide, demonstration til markedsudvikling (tykkelse af pil afspejler størrelse af program) DSF ForskEL ForskVE Elforsk EUDP Højteknologifonden EU: FP7-Energy Green lab Fornyelsesfonden Vækstfonden Kilde: Energi 2010, årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer Givet behovet for at tilføre betydeligt øgede midler til energiforskningen i de kommende år bør strukturen i det offentlige bevillingssystem og støttemodellerne ses efter. Der bør særligt ses på behovet for at udvikle nye modeller til at støtte lovende, men endnu ikke markedsmodne teknologier, hvor opgaven er få nedbragt omkostninger ved produktion af energi før en egentlig kommercialisering. Et OECD studie har på basis af erfaringer fra blandt forskningspolitikken i US foreslået modeller, hvor man gør tildeling af midler til udvikling mere målorienteret og mindre fokuseret på individuelle støtteordninger til forskellige teknologier 9. Det vil sige at man definere nogle konkrete krav til forventninger til udvikling på mere generelt plan f.eks. at man kan producere el eller anden energi til forventet niveau under et kritisk niveau indenfor en bestemt årrække. Alle typer af teknologier energispareprojekter såvel som nye VE-projekter kan byde ind. Det offentlige kan vælge at gå med som investor for at dele både gevinster og tab. 9 OECD(2009) 19

20 Grøn energi innovation i Danmark Et kerneområde for styrkelse vil være den del af innovationsfødekæden, der ligger mellem grundforskning og udrulning af markedsmodne teknologier. Det vil sige i fasen hvor produkter skal testes af og afprøves i stadig større skala. Det kræver dels en styrkelse af kapacitet på området f.eks. som oprettelse af testcentre for vindmøller. Det offentlige leverer finansiering til den grundlæggende forskningsmæssige infrastruktur medens de private virksomheder (brugerne) i betydelig grad må betale for anvendelsen. Det svarer f.eks. til principperne, der anvendes for GTS institutionerne samt de nye Green Labs. Den konkrete grad af brugerfinansiering må afhænge af, hvor tæt på markedet produktet er og i hvilket omfang forskningsresultater mv. er offentlige tilgængelige for andre aktører. Jo større andel af gevinsten ved en aktivitet, der tilfalder den private virksomhed, jo større privat finansiering må der leveres. Der kan også være behov for styrkelse af venturekapital markedet. Det centrale er her projekterne som udgangspunkt skal have et sandsynligt privatøkonomisk potentiale: problemet er at finde investorer som tror på potentialet. En række undersøgelser viser, at en velfungerende infrastruktur for test og demonstrationsforsøg er afgørende: det giver finansielle investorer muligheder for at vurdere det tekniske potentiale i nye produkter og processer 10. Tilbageslaget i den internationale økonomi og svækkelsen af den finansielle sektor 11 samt usikre resultater fra COP15 har imidlertid gjort det sværere at skaffe kapital. En mulighed ville være at styrke Vækstfondens pulje for investeringer virksomheder med innovationspotentiale for energiteknologier. Pointen ved at lægge indsatsen netop i Vækstfonden er, at det offentlige får del i både gevinster og tab idet kapitaltilførsel ofte foregår via delejerskab FOKUS PÅ DANSKE STYRKEPOSITIONER I INTERNATIONALT PERSPEKTIV En dansk analyse af de fremtidige behov for nye energiteknologier indeholder en bred palet af mulige indsatsfelter jf. tabel 3.1. På produktionssiden peges der, ud over en række kendte VE-teknologier, også på kraftvarmeproduktion (medens Carbon Capture and Storage teknologier måske lidt overraskede er fraværende). Nok så vigtigt udpeges energidistribution og energiforbrug som samtidige vigtige indsatsområder. For energidistribution peges ikke mindst på behovet for teknologier, der effektivt kan integrere mere volatil vindenergi i elsystemerne (infrastruktur til elbiler, biologiske batterier mv.). Hertil kommer effektiviseringsindsats ikke mindst overfor opvarmning af bygninger. 10 Vækstfonden 11 Brøndum et al (2009) peger på at manglen på ekstern finansiering er en hovedbarriere og knytter det delvist sammen til den finansielle krise. 20

21 Grøn energi innovation i Danmark Tabel 3.1: Centrale fremtidige teknologifelter med betydeligt potentiale Energikilder & produktion Energidistribution Energiforbrug Kraftvarme Effektiv infrastruktur til eldrevne biler Integreret intelligent energistyring i bygninger Vind Biologiske batterier Industrialiseret lavenergibyggeri Ocean energi Integration af alternativ energi Energieffektivisering i bygninger Vandkraft Brugeradfærdspåvirkning, bevidstgørelse af energiforbrug og miljøpåvirkning Brint Biomasse energi Solenergi Teknologi til fremtidens forsyningssystemer Pålidelig Elforsyning Håndteringen af biomasse (går fra dyrkningssystemer, teknologier til forarbejdning dvs. konvertering fra biomasse til energimedie) Vindmølleteknologi i en international kontekst Kilde: GTS 2015 Katalog over teknologiske indsatsområder, side 8-9 og Energi 2010(2010) Energieffektivisering i industri og servicesektoren Metrologi Energimåling dvs. intelligente målesystemer til effektiv udnyttelse af energi Nye lavenergiapparater og systemer (fx til belysning) Det danske innovationsmiljø kan ikke være ledende på samtlige fronter i udviklingen af nye teknologier. Internationale studier udviklet ikke mindst i OECD- og EU-regi peger på behovet for en regional specialisering baseret på de styrkepositioner lande, regioner, forskningsinstitutioner og FU-intensive virksomheder har udviklet over tid. Strategien bygger ikke på en pick-the-winners tilgang dvs. definering af nogle virksomheder eller teknologier som globalt set er de bedste. Det er mere en snusfornuftig erkendelse af, at der er en betydelig akkumuleret høj kompetence indenfor nogle rimeligt afgrænsede felter af forskning og udvikling, som skal prioriteres i tildelingen af offentlige støttemidler. Der er også en vis koncensus om, hvor sådanne styrkepunkter befinder sig i Danmark. På VE området peges der særligt på vindkraft, bioteknologi, elektrisk belysning, motorer og pumper og udnyttelse af affald og materialeteknologi 12. Det sidste område er ikke mindst interessant i sammenhæng med udvikling af (hav)vindmøller, hvor behovet for reduktioner i produktionsomkostninger blandt andet er knyttet til udvikling af mere robuste og mindre dyre konstruktioner af fundamenter, vinger mv. Indpasning af vind i det danske og nordvesteuropæiske elsystem vil være en særlig udfordring jf. afsnittet om behovet for udvikling af infrastruktur i EU. Men der er også et innovationspotentiale på dette område. Det knytters sig til udvikling af elsystemer og lagring og brændselsceller jf. også tabel 3.1. Her er et område hvor Danmark både vil have særlig fordele af teknologiske fremskridt på grund af det store vindpotentiale og hvor danske innovationspotentiale ligger på et højt niveau. Tilsvarende må der ske en styrkelse af indsatsen for energibesparelser. Indsatsen må koncentreres om to områder. Det første er en egentlig styrkelse af forskningsmidler til området, der er blandt peget på øgede mid- 12 Se f.eks. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2009), side 55-56, 21

22 Grøn energi innovation i Danmark ler til udvikling af afprøvning af nye metoder og materiale for at nedbringe energi til opvarmning, der står for 40 procent af det danske energiforbrug 13. Det andet område er effektiv implementering af allerede rentable energieffektive løsninger, dvs. løsninger hvor (det forventede) prisniveau er tilstrækkeligt højt til at retfærdiggøre omlægning af produktion og køb af nyt udstyr. Snarere end tilskud til rentable investeringer skal der udvikles nye modeller, hvor risici ved og finansiering af sådan projekter splittes op på en ny og intelligent metode blandt de forskellige aktører. De såkaldte ESCO-modeller med nye måde at fordele ansvar og risiko har vundet udbredelse i en række lande blandt USA, England og Sverige. De allerseneste år har sådanne modeller også fået en vis bevågenhed i Danmark med nogle af de første gennemførte forsøg. Kernen i sådanne projekter er følgende elementer: Manglende likviditet: hvis husholdningen/virksomheden ikke har likviditet må banker mv. levere midler: det vil særlig gøre hvis der kan garanteres en besparelse jf. nedenfor Usikkerhed om energipriser: hvis investeringer ikke foretages fordi investor frygter at de fremtidige energipriser falder i forhold til prospektet kan sådan risiki afdækkes af enten finansielle institutioner og energiselskabernes distributionsselskaber Usikkerhed om reelle energibesparelser: Hvis der er usikkerhed om investeringen ikke leverer den lovede reduktion i energiforbrug må leverandører påtage sig denne risiko. Det kan være entrepenører, distributionsselskaber mv. Støtte bør derfor gives til udvikling og aftestning af sådanne modeller gerne i en skala og med en sådan kvalitet i dokumentation at det kan virke som en driver for energieffektivisering i den private og offentlige sektor. 13 Energi2010(2010), side

23 Grøn energi innovation i Danmark Kapitel 4 INTERNATIONALE INDSATSOMRÅDER: FIRE FOKUSOMRÅDER Danske virksomheder med tilknytning til energisektoren vil entydigt have gavn af at denne omstilling til en mere grøn økonomi tager udgangspunkt i regulerede og ensartede globale rammevilkår. Danmark har konsekvent over årtier været en af de mest stabile fortalere i internationale fora for frihandel og ensartede konkurrencevilkår. Det gælder såvel ift. EU s indre marked som liberalisering i WTO sammenhæng. Det afspejler den simple virkelighed skitseret ovenfor med eksport som kernen for danske energiorienterede virksomheder. Denne rapport opstiller fire prioritetsområder for internationale rammevilkår Videreudvikling af EU's kvotesystem og udbredning af klimapolitik til globalt plan Begyndende harmonisering af EU's støtteordninger til vedvarende energi Øgede rammer til EU's budget til energirelevant forskning Øget liberalisering af elmarkeder og investeringer i grids 4.1. EU'S KVOTESYSTEM OG GLOBAL KLIMAPOLITIK EU s fælles kvotesystem (ETS) er et kerneeksempel på vellykket international rammeregulering. Efter reformerne vedtaget i de sidste par år vil det ETS der træder i kraft i 2013 indebære/muliggør en substantiel beskatning af CO2 fra el, fjernvarme og de mest energiintensive industrielle processer på EU plan. Det giver dels tilskyndelser til energibesparelser og vil samtidig kune gøre betydelige mængder af vedvarende energikilder direkte rentable. Indførslen af ETS betyder også at kun beslutninger på EU niveau kan føre til reduktion af udledning af drivhusgasser fra kvotesektoren. Blev der f.eks. indført en beskatning af fossile brændstoffer for kul og gas til dansk elproduktion ville det alene føre til en reduktion i drivhusgasser direkte fra dansk territorium efterfulgt en præcis øget udledning fra resten af EU samt en lavere kvotepris, der svækker tilskyndelser til energibesparelser i resten af EU. Det skyldes at det samlede udledninger alene styres af det samlede antal kvoter: Nationale tiltag kan alene påvirke den fælles kvotepris i EU. Givet den højere danske energieffektivitet i ren el- og kraftvarmeproduktion vil ensidige danske stramninger samtidig fører til reduceret energieffektivitet i elproduktionen i EU 14. I forhold til investeringsklimaet for udrulning og udvikling af energisparende udstyr og vedvarende energi har kvotesystemet været udsat for to (sammenhængende) kritikpunkter: Kvoteprisen er for lav og dernæst at den har været ganske svingende. Det første skyldes fundamentalt set, at kravet til reduktioner i CO2-udledninger indenfor kvotesektoren frem til 2020 har været ret beskedne samt at den økonomiske krise fører til en forventet samlet mindre udledning af CO2 frem til 2020 end oprindeligt forudset. Ved vedtagelsen af EU's klima- og energipakke i 2008 forventedes en kvotepris på omkring 225 kroner per ton ved en 20 procents reduktion af udledning fra kvotesektoren. 14 CE(2008) 23

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Det Miljøøkonomiske Råds opgave består i at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, samt effektiviteten i miljøindsatsen (Lov om det

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Kommissorium for Energikommissionen

Kommissorium for Energikommissionen Kommissorium for Energikommissionen Formål Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling, og omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd Professor Københavns Universitet og Universitetet i Bergen EnergiForsk2013

Læs mere

Økonomi og Miljø 2011

Økonomi og Miljø 2011 Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 EPU alm. del Bilag 170, MPU alm. del Bilag 396 Offentligt Økonomi og Miljø 2011 Det Miljøøkonomiske Råds formandskab 23. februar 2011

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010 Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 413 Offentligt ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE Jørgen Skovmose Madsen Hvorfor Energiunion? EU importerer dagligt energi for mere end 8 mia.

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK 10 VEJE 01 SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL MERE 2 TRE BYGGESTEN TIL FREMTIDENS ENERGIPOLITIK 6 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere