GRØN ENERGI INNOVATION I DAN-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØN ENERGI INNOVATION I DAN-"

Transkript

1 GRØN ENERGI INNOVATION I DAN- MARK ERHVERVSPOTENTIALE FRA GLOBALE UDFORDRINGER NOVEMBER 2010

2 Grøn energi innovation i Danmark KOLOFON Team: Kunde: Dato: Managing Economist Helge Sigurd Næss-Schmidt(project manager), Economist Ulrik Møller, Analyst Holger Jensen, Research Assistant Mette Kildegaard Dansk Energi 27. september Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL 1250 KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 Grøn energi innovation i Danmark INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Sammenfatning De nationale rammevilkår De internationale rammevilkår... 6 Kapitel 2 De globale rammer Kapitel 3 Innovationspolitikken i Danmark: tre fokusområder Styrkelse af midler til forskning, udvikling og innovation Øget fokus på innovation og forøgelse af offentlige FU-midler fokus på danske styrkepositioner i internationalt perspektiv Kapitel 4 Internationale indsatsområder: fire fokusområder EU's kvotesystem og global klimapolitik Begyndende harmonisering af EU's VE-politik Styrkelse af EU's forskningsbudget for energirelateret forskning Liberalisering af elmarkeder og investeringer i gridkapacitet Appendiks - Kilder til tabeller og figurer Litteraturliste

4 Grøn energi innovation i Danmark Kapitel 1 SAMMENFATNING Den globale produktion og anvendelse af energi vil undergå en radikal omlægning i de kommende årtier. En stigende efterspørgsel efter kul, gas og olie fra lande som Kina og Indien vil fastholde vedvarende høje priser på fossile brændstoffer ligesom disse lande også er blevet opmærksomme på gevinsten ved øget energieffektivitet. Samtidigt vil nationale, regionale og globale klima- og energipolitikker kræve reducerede udledninger af CO 2 fra energiforbrug og mindre afhængighed af importeret gas og olie fra potentielt ustabile lande. Svaret på disse udfordringer er grøn innovation dvs. mere effektiv udnyttelse af energien og udvikling af low carbon energikilder. Det kræver omstilling i den danske energisektor men giver også nye muligheder og markeder, hvis den erhvervspolitiske strategi gribes rigtigt an med vægt på to grundprincipper. For det første, at Danmark er et lille land med et begrænset hjemmemarked. Forceret satsning på produkter, der reelt kun kan sælges i Danmark er ikke vejen frem: eksportandelen for de danske frontløbere på energiområdet er ofte over 75 procent. Det er derfor afgørende, at Danmarks er opmærksomme på potentialet ved at udnytte EU s indre marked som hjemmemarked for vores teknologier, herunder som springbræt til de hastigt voksende grønne markeder uden for EU. For det andet er det afgørende, at Danmark ligger højt i værdikæden, dvs. at det er højproduktive vidensintensive job der skabes snarere end ufaglærte industriarbejdspladser: Sidstnævnte ender før eller siden ender med at flytte ud til lande med langt lavere lønniveauer. Erfaringer fra Tyskland med støtte til solceller viser risikoen med en sådan entydig satsning på hurtigt vækst i volumen i stedet for langsigtet kvalitet. Vejen frem for grøn innovation bør derfor funderes på en to-strenget strategi dels styrkelse af nationale rammevilkår for innovation, dels forbedring af internationale rammevilkår for dansk afsætning af grønnere energiproduktion og forbrug. De nationale rammevilkår skal tænkes tæt sammen med de internationale ditto. Der tænkes her især på samspillet mellem VE-støttesystemer og energiforskningsprogrammer i Danmark og EU DE NATIONALE RAMMEVILKÅR Sammenhæng mellem kortsigtet driftsstøtte og langsigtet innovation En styrkelse af den langsigtede innovation kræver en indsats over en bred front, hvor man støtter udvikling hele vejen fra ide til faktisk masseproduktion, der kan erstatte fossile brændstoffer. Støtten skal skrues sammen så den passer til hvor moden ideen her, men det afgørende er at innovation handler om at tiltag, der forbedrer teknologier og processer. På den lange bane er der tale om midler til grund- og anvendt forskning. I næste fase handler det om at få gjort produkter mere konkurrencedygtige: det kræver at man stiller krav til højere ydelser ved offentlige udbud af VE-projekter f.eks. havvindmøller eller biogasanlæg og giver danske producenter muligheder for at teste produkterne i stærke forskningsmiljøer. Det er i den sammenhæng vigtigt, at der findes den rette balance mellem driftsstøtte til udrulning af VE og satsning på langsigtet udvikling af morgendagens VE-teknologier. Danmark har allerede forpligtiget sig til 4

5 Grøn energi innovation i Danmark at opnå en VE andel på 30 procent i 2020: Det kan ikke leveres uden en ganske betydelig driftsstøtte i de kommende 10 år medmindre EU skruer betydeligt op for sine klimaambitioner med højere priser på EU kvoter og fossile brændsler til følge (driftsudgifter i EU i 2020 på op til 500 til 600 mia.kr. alene for el og kraftvarme). I dag gives ca. 4/5 af VE-støtten i Danmark som driftsstøtte. Det er næppe hensigtsmæssigt at øge denne andel yderligere. Også VE-teknologier har en produktionscyklus kendt fra andre industriprodukter, hvor selve den industrielle produktion med tiden bedre kan produceres i lande med meget lave lønninger. Erfaringer fra Tyskland med støtte til solcelle produktion er sigende: efter at have brugt knap 400 milliarder kroner i driftsstøtte over de sidste 10 år oplever tyske producenter af solceller faldende produktion og eksport i kroner og ører medens Kina og Taiwan er endt med at have 50 procent af verdensmarkedet stort set uden hjemlig afsætning indtil nu. Så reelt har høj støtte til solceller i Tyskland, Spanien mv. ikke mindst bidraget til at opbygge en særdeles konkurrencedygtig produktion i Kina og Taiwan betalt af tyske elbrugere. Derfor er det vigtigt, at kortsigtet driftsstøtte til markedsmodne teknologier suppleres med langsigtede investeringer i forskning, innovation og uddannelse, som det private hverken kan eller skal løfte alene. Gevinster ved forskning og udvikling er meget usikre og gavner samfundet generelt, og ikke kun de virksomheder, der finansierer det. OECD beregninger tilsiger at der er behov for 3-4 dobling af midler til forskning og udvikling over de næste år. Indsatsen i Danmark er efter de sidst års stigninger nogenlunde på niveau med sammenlignelige lande men langt fra det krævede niveau. Anbefalinger er: Danmark skal også inden for VE-teknologierne satser på at ligge højt i værdikæden og konkurrerer på de produkter hvor det danske omkostnings- og kompetenceniveau giver re- elle muligheder for at deltage i den internationale konkurrence. En flerdobling af det danske innovationsbudget på energiområdet på omkring 1 mia.kr. over de næste 10 år Prioritering af de næste 10 års innovationsmidler på energiområdet Prioritering af den danske innovationsindsats må tage udgangspunkt i analyserne: det vil sige lige vægt på at fremme effektivisering af energiforbrug og styrkelse af langsigtet udvikling af VE-teknologier, og den hertil hørende infrastruktur. Hertil kommer de konkrete udfordringer det danske energisystem står overfor med integration af stærkt stigende og volatil vindmøllebaseret strøm i det nordvesteuropæiske elsystem: ikke kun Danmark bygger ud, det gør Tyskland, UK, Ireland, Frankrig og det øvrige Skandinavien også. Endeligt må indsatsen fokusere på danske styrkepositioner: et land på 5 millioner mennesker kan ikke være førende på samtlige områder. Indenfor energieffektivisering er det f.eks. kraftvarmeproduktion, termostatsteknologi(danfoss), isolering(rockwoll), fjernvarmerør (Løgstør) og energirådgivning(rambøll og energiselskaberne). For energieffektivisering er udfordringen ofte at realisere rentable projekter: nye projektmodeller til håndtering af forskellige risici og barrierer har vundet indpas i udlandet og på vej til Danmark. Der 5

6 Grøn energi innovation i Danmark ligger et betydeligt potentiale for energirådgivning på dette område som også kan kommercialiseres uden for Danmark. Indenfor VE er vindenergi, bioetanol, biomasse og på længere sigt brændselsceller velkendte styrkepositioner. Endeligt peger nogle analyser også på at finansiering for fremtidige lovende og rentable teknologier kan være en bremse. Her er ikke så meget behov for støtte: pointen er at projekterne som udgangspunkt er meget tæt på at være rentable på markedsvilkår: det offentlige kan være fødselshjælper ved at bidrage til kapitelindskud som en investor, der får del i både underskud og overskud. Vækstfonden med finansiering fra det offentlige bygger på denne forretningsmodel. Anbefalinger: Demonstrationsprojekter indenfor havvindmøller, bioethanol, elbiler og affald (både hus- holdninger og husdyr) med det sigte at nedbringe omkostninger ved produktion af VE Samspil mellem teknologier: bedre lagrings- og styringssystemer for elforbrug og produktion, f.eks. i form af smart-grid og akkumulationsmuligheder i transport- og varme- sektoren Støtte til udvikling og udspredning ng af nye projektmodeler for energibesparelser Forskningsmidler til materialeteknologi (vigtigt for udvikling af vindmøller) og brændselss- celler (også vigtigt for lagring af elektricitet) samt 2 og 3 generations biobrændstofsteknoloo- gier med det sigte at gøre projekter og prototyper mere markedsmodne Ekstra kapitalindskud til Vækstfonden for at skaffe kapital til lovende Clean-Tech virk- somheder på energiområdet DE INTERNATIONALE RAMMEVILKÅR Danmark er en lille økonomi med et relativt begrænset hjemmemarked. Derfor er der ekstra store perspektiver for Danmark ved at udnytte potentialet ved et fælles EU-hjemmemarked også i relation til grøn innovation. Der er tre elementer i denne del af strategien: Begyndende harmonisering af VE-støtten i EU. Europæiske og ikke mindst danske virksomheder har behov for et stort og stærk indre marked for nye VEteknoliger som basis for konkurrence med hastigt voksende konkurrenter fra store økonomier som USA, Indien og Kina. Mens EU's kvotesystem har været en stor succes i relation til at få udviklet fælles omkostningseffektive rammevilkår for VE-teknologierne, så halter EU's VE politik bagefter. Problemet er, at EU's VE politik er baseret på 27 forskellige nationale støttesystemer, der er forskellige både i valg af støtteinstrumenter og niveauet af støtten til de forskellige teknologier, der i øvrigt justeres med jævne mellemrum. Det giver usikre investeringsvilkår, nationalt opdelte markeder og risiko for betydelige 6

7 Grøn energi innovation i Danmark forvridninger i konkurrencevilkår. Det skal ses i forhold til at investeringer i VE kapacitet i de kommende 10 år meget vel kan løbe op i et beløb svarende til det danske bruttonationalprodukt og vil være helt dominerende i energisektoren i forhold til investeringer i fossile værker. Investeringerne vil være særligt store indenfor områder med betydelige danske kompetencer og interesser som vindmøller og biomasse.. Imidlertid synes udviklingen af dette marked i Nordvesteuropa særligt for havvindmøller at være præget nok så meget af forskelle i støttesatser som af potentialet i de havområder, møllerne skal opstilles i. Det gør dette marked meget sårbart for ændringer i regulering og risikerer at skabe betydelige forvridninger i konkurrencen til ugunst for stærke danske virksomheder i denne branche. Den nationale tilgang i stedet for en indre markeds tilgang er også dyr: den kan komme til at koste årligt 60 til 100 milliarder kroner på EU plan i ekstraudgifter til at nå EU's VE-målsætninger; midler der i stedet kunne fokuseres på at løfte den langsigtede innovation i energisektoren. EU s direktiv om støtte til VE, som har tilladt den meget nationale tilgang, skal først til revision i Den politiske indsats fra dansk side må derfor de kommende år baseres på praktiske tiltag, der sikrer en mere omkostningsorienteret tilgang og mindre forvridende vilkår for dansk afsætning af energiproduktion og udstyr. Anbefalinger for dansk indsats: Overfor EU-Kommissionen og vigtige partnere ikke mindst i Nordvesteuropa betoning af behovet for en VE-indsats baseret på det indre marked og langsigtet fokus på innovation. Arbejde for at der etableres et fælles EU regime for udvikling af støtte til havvindmøller evt med start i et samarbejde i Nord- og Østersøen. Tilslutning til det norske-svensk svensk samarbejde om etablering af et fælles marked for at nå VE målene evt. sammen med andre lande og dermed være frontløber i skabelse af det indre marked Opstramning af EU's klimapolitik og fokus på globale instrumenter EU's kvotesystem har været en entydig succes ved at skabe ensartet beskatning på EU-niveau af udledninger af CO2 udledninger fra elproduktion og stærk energiintensive industrivirksomheder. Det giver samtidig tilskyndelse til udbygning og innovation af low carbon teknologier herunder ikke mindst vedvarende energi. Set fra et langsigtet investeringsperspektiv er der imidlertid to hovedsvagheder ved det nuværende set-up. For det første er kvoteprisen ganske lav set i forhold til de langsigtede krav om betydelige reduktion af drivhusgaser: Den økonomiske krise har således ført til en nedjustering af den forventede kvotepris i 2020 i forhold til forventningerne fra vedtagelse af EU's klima- og energipakke i 2008: fra 225 kroner per tons til 120 kr. per ton. Det er langt under det niveau, der er krævet med EU's målsætninger om at reducere drivhusgasser med 80 til 95 procent i Det betyder at tilskyndelser til energibesparelser er svækkede og giver et øget behov for statslige midler til at realisere EU's målsætninger om 20 procents vedvarende energi. For det andet øges investorers afkastkrav af den store usikkerhed om den fremtidige kvotepris: i nogle studier op til 40 procent for meget langsigtede og kapitaltunge projekter. 7

8 Grøn energi innovation i Danmark Anbefalinger er: EU bør gå videre med overvejelser ejelser om at gå efter en 30 procents reduktion i 2020, som i EU-Kommissionens nye beregninger fra 2010 giver en kvotepris på 225 kroner svarende det oprindelige skøn fra 2008 ved en 20 procents reduktion EU bør undersøge modeller hvor der ligges bund og loft over kvoteprisen for at give stabile vilkår for investeringer, der på energiområdet har en meget lang tidshorisont Udbredelse af klimapolitik til det globale plan er både nødvendigt for klimapolitikken og indebærer et betydeligt markedspotentiale for danske virksomheder. I dag er Kyoto-protokollen baseret på opdeling af landene i to grupper, nemlig lande med og uden konkrete forpligtigelser til at reducere udledninger. Denne politik er uholdbar: allerede i 2030 vil udledningerne fra Kina, Indien og andre lande uden forpligtigelser i dag overstige loftet for de samlede mængde af udledninger, der er foreneligt med 2 graders målsætning fra COP15. Der er (heldigvis) et stort potentiale for energieffektivisering i mange af disse lande, fordi man ofte historisk har ført socialpolitik via energipriserne, og derfor har været vant til meget lave energipriser. Kyotoaftalen indeholder allerede mekanismer JI og CDM som både giver de rige og de fattige lande incitamenter til at deltage i teknologioverførselsprojekter. COP15 efterlod imidlertid stor usikkerhed om hvordan sådanne mekanismer kommer til at se ud efter Det bremser i betydelig grad interessen for sådanne projekter og svækker eksportpotentialet for danske virksomheder. Uafhængig af klimaforhandlinger kan der imidlertid forventes en selvstændig interesse i en række udviklingslande for energieffektivisering. Anbefaling: EU skal prioritere afklaring af vilkår for brug af (reviderede) CDM/JI mekanismer i for- handlingerne om den globale klimapolitik, hvilket også vil styrke dansk eksportpotentiale særligt for energibesparelser og de mest rentable VE-teknologier EU s 8 rammeprogram skal prioritere energiforskning Meget af den innovation, der skal skabes i de kommende årtier kræver stor kritisk masse og vil kunne give gevinster langt ud over de lande, der gennemfører forskning. Det taler for en betydelig styrkelse af EU's fremtidige forskningsprogram for perioden efter Danske virksomheder og forskningsinstitutioner er dygtige til at udnytte det eksisterende forskningsprogram for EU midler returprocent på Danmarks finansieringsandel er på 400 procent på energiområdet hvilket giver et godt udgangspunkt for Danmarks nytte af nye midler. Danmark bør arbejde for at de prioriterede områder også tilgodeser danske styrkeposition jf. ovenfor og at de danske forskningsinstitutioner er organiseret så de effektivt sammen med private danske virksomheder kan indgå i internationale forskningsprojekter. Der kan arbejdes for at placere EU videncentre på energiområdet, hvilket vil kunne styrke dansk energiinnovation. Anbefaling Løft af EU's F&U program for r energi fra i dag(2010) på godt 2 mia.kr. til mindst 5 mia.kr. i 2020 herunder prioritering også mod danske styrkepositioner 8

9 Grøn energi innovation i Danmark 9

10 Grøn energi innovation i Danmark Kapitel 2 DE GLOBALE RAMMER Der er særligt i OECD landene en bred principiel enighed om behovet for omlægningen af energipolitikken drevet af to grundlæggende politiske prioriteter. Den første består i behovet for at imødegå en truende opvarmning af kloden drevet af stigende udledning af drivhusgasser. COP15 indebar tilslutning til en langsigtet reduktion forenelig med en begrænsning af jordens temperatur med 2 grader. Den anden prioritet er ønsket om at undgå for stor afhængighed af import af gas og olie fra potentielt ustabile områder i verden. Det skal ses i sammenhæng med officielle fremskrivninger fra f.eks. IEA, hvor oliereserverne i stigende grad koncentreres i mellemøsten i takt med at oliedepoter i OECD lande forventes at blive tømt. Både før, under og også efter COP15 er der betydelig uenighed om dels byrdefordeling af de omkostninger, der følger af dette krav, dels den mere konkrete praktiske indretning af de instrumenter, der skal levere den langsigtede reduktion af drivhusgasserne. Tilgangen i dette studie er, at der i de kommende år materialiserer sig en praktisk politisk vilje til at leve op til løfterne, også globalt set, og at de europæiske lande er i front. En faktisk levering på løfterne kræver meget betydelige reduktion i udledninger af den største drivhusgas nemlig CO2. På den korte bane har EU forpligtiget sig til at reducere drivhusgasserne med 20 procent i 2020 i forhold til 1990, medens Danmark som led i den interne fordeling af kravene har forpligtiget sig til den samme reduktion. Globalt set vil selv betydelige nye tiltag føre til yderligere udledninger i de kommende år, som følge af stærkt stigende energiforbrug i lande som Kina, Indien mv: faktisk svarer en begrænsning af stigningen i udledningen i 2020 til 17 procent som i tabel 2.1 til meget betydelig reduktion i forhold til at-lade-stå-til. På lang sigt skal udledningerne imidlertid begrænses på globalt plan med omtrent 50 procent i forhold til 1990 og langt mere i rige regioner som EU, herunder Danmark. Tabel 2.1 Målsætninger og krav i Danmark, EU og Globalt, 2020 og DK EU Globalt DK EU Globalt GHG- reduktion i procent VE mål, procent af energiforbrug Energi Kilder i appendiks Vejen frem til at opnå de to mål reduktion af drivhusgasser og bevaring af en strategisk forsyningssikkerhed er per definition øget energieffektivitet og anvendelse af low carbon teknologier brændstoffer, ikke mindst vedvarende energi. EU har i den sammenhæng forpligtiget sig selv til at øge andelen af vedvarende energi til 20 procent af det samlede energiforbrug, hvor den nationale andel for Danmark er 30 pct.. Der er tilsvarende (mindre) bindende målsætninger for at reducere energiforbruget for EU, medens der i dansk sammenhæng, som led i energiaftaler, er fastsat nationale mål. I tilgift til klimapolitik er der to nok så stærke underliggende faktorer, der kommer til at dominere udviklingen. For det første er de reale energipriser, efter mange års fald eller i hvert fald stagnation, steget betyde- 10

11 Grøn energi innovation i Danmark ligt siden og forventes at holde sig på et højt niveau i de kommende årtier jf. figur 2.1. Det skyldes først og fremmest betydelig økonomisk vækst udenfor OECD området, hvor energiforbruget i stigende grad sker. Figur 2.1 Reale energipriser, Index, 1995 = Oliepris Kulpris Gaspris Kilde: IEA data services og IEA World Energy Outlook fremskrivninger Den anden faktor er en bevægelse mod afvikling af store energisubsidier. Særligt i mellemindkomstlande i Asien samt Kina og Indien har der været en tradition for at forbrugere og industri betalte energipriser som lå betydeligt under de reelle produktionsomkostninger. Der har i de senere år både i Asean-lande, Kina og Indien startet en gradvis, begyndende reduktion af disse subsidier, som ud over at belaste miljøet, er en ganske betydelig omkostning for disse lande. OECD studier viser at en total afvikling af disse subsidier på globalt plan vil kunne reducere udledningen af CO 2.betydeligt. Disse faktorer vil således sætte sit præg på verdenens energiforbrug og politik i de kommende årtier. Fremskrivningerne fra det Internationale Energi Agentur som er forenelige med de langsigtede målsætninger fra COP15 tegner et billede af en global energisektor under ganske betydelig forandring. Indenfor de kommende ti år dvs. frem til 2020, forventes energibesparelser globalt set at levere hovedparten af CO2-reduktioner jf. figur 2.2. Efter 2020 kommer en stigende del fra vedvarende energi samt atomkraft og Carbon Capture and Storage(CCS) baserede kul- og gasværker. Mindre brug af atomkraft og CCS stiller højere krav til VE og energibesparelser. Der er klare regionale forskelle i realisering af disse mål på flere planer. På globalt plan handler det om en reduktion i tilvækst i energiforbrug og emissioner medens det i meget rige regioner som EU handler om at accelerere besparelser. På globalt plan står energieffektivitet for en noget større andel end i EU, hvor energieffektiviteten ofte er høj og hvor VE implementering fylder en større rolle, jf. figur

12 Grøn energi innovation i Danmark Figur 2.2 Bidrag til CO 2 reduktioner, Globalt og EU Globalt EU Gt CO Effektivitet Vedvarende energi Nukleare CCS Gt CO 2 4 3,8 3,6 3,4 3,2 3 2,8 2,6 2,4 2, Kilde: IEA (2009) World Energy Outlook Udviklingen af det danske erhvervspotentiale for at deltage i en global grøn innovations proces på energiområdet må tage afsæt i denne diagnostik på flere planer. Danske erfaringer med en effektiv og velreguleret energisektor kan bruges som udgangspunkt for salg af energieffektive løsninger af kul og gas baserede løsninger. Den danske energisektor omfatter en bred palet af ydelser, spændende fra energiproduktion (kulkraftværker, vindmøller biomasse, effektive kraftvarme løsninger), rådgivning om implementering af energiteknologiske løsninger og fremstilling af en række produkter (vindmøller, termostater mv) med en samlet beskæftigelse på og en årlig værditilvækst på omtrent 35 mia.kr jf. figur 2.3. Indenfor fremstilling af energiudstyr fylder pumper og kompressorer samt elektroniske komponenter og plader samlet mere end vindmølle orienteret beskæftigelse, hvilket viser betydningen af en bred tilgang til det erhvervspolitiske potentiale. Blandt de 28 sværvægtere indenfor dansk energiteknologier fylder producenter med speciale i energieffektivisering ligeså meget som producenter af VE-udstyr 1. Figur 2.3 Beskæftigelse, værditilvækst og eksportandele i energibranchen, Value added og beskæftigede i energibrancher, 2007 Energiproduktion og - distribution Andre brancher i energiproduktionen Pumper og kompressorer Vindmøller og dele hertil Elektroniske komponenter og plader Beskæftigede Værditilvækst Værdtilvækst, mia. Dkr. Eksportandel for energibrancher, 2006 Energiproduktion og - distribution Andre brancher i energiproduktionen Pumper og kompressorer Vindmøller og dele hertil Elektroniske komponenter og plader Tilbehør til ledninger og kabler Tilbehør til ledninger og kabler Beskæftigede Kilde: Eurostat Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Brøndum (2009) og Eurostat, Comext / Procdom data 1 Brøndum et al (2009), figur 21 12

13 Grøn energi innovation i Danmark Virksomhederne er meget internationalt orienterede og er ved at omstille sig til at klimateknologi ikke bare er dansk/nordisk/europæisk. Eksportandele er typisk over procent inden for energiudstyr (fremstilling) jf. figur 2.3 og for de større virksomheder (over 500 ansatte) er dette tal for over halvdelen af virksomheder større end 75 procent 2. Hidtil har nærmarkederne i Norden og det øvrige Vesteuropa været dominenrende, men virksomhederne har klare forventninger om at den fremtidige vækst i højere grad kommer uden for Europa jf figur 2.4. Samlet set forventes markederne uden for Europa fremadrettet at blive de vigtigste markeder for satsninger. Det betyder også at markedsvilkår udenfor EU og konkurrencen fra lande uden for EU bliver vigtigere. Det er ikke noget tilfælde, at Kina i dag er blevet en meget stor spiller både på solceller og i stigende grad på produktion af turbiner til vindmøller. Det skyldes massive satsninger på dette område i offentlig og privat regi de allerseneste år. Figur 2.4 Betydningen af forskellige eksportmarkeder: i dag og forventning til udvikling Antal virksomheder Øvrige Japan Rusland Canada Kina Øvrige Asien Østeuropa, ekskl. Rusland USA Vesteuropa, eksl. Norden Norden Forventninger til fremtiden I dag Kilde: Brøndum & Fliess(2009) Solceller er mere generelt et godt eksempel på hvor hurtigt markedspositioner kan ændres sig globalt og hvor vanskeligt det kan være at bygge varige konkurrencefordele gennem høje tilskud til udrulning i et lokalt marked. Tyskland har brugt 10 år på gennem meget høje tilskud til tilslutning af solceller at udvikle en solcelleindustri. Konsekvensen er at Tyskland i dag står for knap halvdelen af den installerede globale kapacitet. Modsat er deres markedsandel i produktionen faldet til under 10 procent globalt set og falder fortsat med Taiwan og Kina stående for over halvdelen af produktionen ikke mindst fordi de er i stand til at sælge til lavere priser i de vigtigste nye markeder, både i USA og Kina selv. Den samlede produktion af solceller i Tyskland målt i kroner og øre har faktisk været faldende på trods af et stadig stigende total marked samtidig med at tysk eksport også viger jf. figur 2.5 panel 2 Brøndum et al (2009) side

14 Grøn energi innovation i Danmark Figur 2.5 MarkedsIndikatorer for tysk solcelle industri Mia. euro Tyskland, produktion Tyskland, import Tyskland, export Note: For solceller er vist Tysk solcelle eksport, import samt produktionsværdi. Vindmøller er før 2007 ikke præcist defineret i produktionsstatistik på europæisk niveau i værdi. For vindmøller er derfor vist den årligt installerede kapacitet i Europa og resten af verden mod Europas eksport samt import i værdi. Kilde: Eurostat, Comext, Prodcom samt EWEA Sat på spidsen kan man sige at tyske elforbrugere gennem højere elpriser har betalt for opbygningen af en relativt effektiv kinisisk solcelleindustri, som leverer produkter til lavere priser end tyskerne selv kan producere til. Den kraftige udbygning af kinesisk produktion er således stort set skabt via eksport ikke mindst til Tyskland, Spanien og USA med en meget begrænset produktion til hjemmemarkedet indtil nu. De miljømæssige gevinster hidtil har samtidig været begrænsede i forhold til omkostningerne. Samlet set har tyske elbrugere betalt skønsmæssigt knap 400 mia.kr. over de sidste 10 år for en forholdsvis begrænset fortrængning af CO2. Skønsmæssigt betaler tyske elbrugere omtrent 5000 kr. for hver tons CO2 der fortrænges, ca gange kvoteprisen i ETS 3. Den forholdsvis simple lære i denne historie er, at omkostningseffektivitet i miljøpolitikken og innovationsog erhvervspolitik følges ad. Som det diskuteres i næste kapitel er det afgørende at offentlige midler til fremme af nye teknologier afpasses til deres modenhed. Tyskland har haft meget ringe afkast af at forcere udrulning af en meget umoden, dvs. meget dyr teknologi, på det tyske hjemmemarked: de havde stået bedre hvis bare en beskeden andel af de 400 mia.kr. havde været brugt på målrettet støtte til innovation, herunder af solcelleteknologi. 3 RWI(2009) 14

15 Grøn energi innovation i Danmark Kapitel 3 INNOVATIONSPOLITIKKEN I DANMARK: TRE FOKUSOMRÅDER 3.1. STYRKELSE AF MIDLER TIL FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION Carbon pricing har betydeligt potentiale for at drive udrulning og udvikling af low carbon teknologier i de kommende år. ETS systemet kan således drive en betydelig del af deployment af eksisterende VE teknologier i de kommende år, det gælder særligt ved et krav om 30 procents reduktion som argumenteret ovenfor. OECD studier tilsiger 4 at carbon pricing foreneligt med globale klimaambitioner vil gøre en 3-4 dobling af FU midler rentable, herunder for private virksomheder. Faktiske og lovede energiskatter kan imidlertid ikke alene levere det kvantespring i den teknologi udvikling, der er nødvendig for at nå de globale ambitioner af tre årsager. For det første betyder den langsigtede og meget usikre natur, der er forbundet med megen energirelevant forskning, at private investorer ikke vil investere i en række forskningsprojekter på trods af et betydelig samfundsøkonomisk potentiale. For det andet vil der ofte være en række samfundsmæssige gevinster særligt ved grundforskning, som ikke høstes af investor, men tilfalder samfundet mere generelt ( spill-over effekter ). For det tredje vil private investorer også være usikre på om regeringerne globalt set er villige til at løfte beskatningen af CO 2 til det niveau, der skal til: det forudsætter at lande som USA, Canada, Austrilien, Kina, Indien bevæger sig fra en meget begrænset beskatning, for ikke sige tilskud til, forbrug af fossile brændstoffer til et beskatningsniveau, der ligger måske 10 gange højere end dagens pris på kvoter i ETS systemet. Internationale studier 5 peger derfor også på behovet for en meget betydelig styrkelse af offentlige midler til energiforskning i det kommende årti. Olieprisstigningerne i 1970erne igangsatte en ganske betydelig stigning i de offentlige midler både som andel af BNP og som andel af de offentlige forskningsmidler medens de stagnerende/faldende reale oliepriser særligt fra indledte en lang periode frem til med et betydeligt lavere niveau jf figur 3.1 De senere år har ført til opjusteringer igen af offentlige FU-midler drevet af højere energipriser og klima- og energipolitiske målsætninger men stadig betydeligt under niveauet fra slutningen af 1970erne. Et studie fra OECD indikerer imidlertid at behovet for egentlige kvantespring i teknologier snarere end marginale forbedringer kræver en meget betydelig forøgelse af offentlige forskningsinvesteringer frem mod 2020, svarende til 0,12 procent af globalt BNP (stiplede linie i figuren ) mod i dag 0,04 procent. Given den forventede BNP vækst i de kommende 10 år så svarer det til 3-4 dobling af de offentlige FU-midler i faste priser. 4 OECD(2009). 5 OECD(2009a,b,c) 15

16 Grøn energi innovation i Danmark Figur 3.1 Offentlige RD investeringer i energi: andel af BNP, OECD, RD&D i energi, andel af BNP, procent 0.40% 0.30% 0.20% 0.10% 0.00% RD&D i energi, procent af BNP, historisk RD&D i energi, procent af BNP til opfyldselse af 2 degree scenarie Kilde: IEA data services, Bosetti et al (2009), EIA hjemmeside og egner beregninger Der skal derfor opereres med en bred palet af instrumenter for at understøtte virksomhedernes innovation. Det afgørende er at støtten skal strikkes sammen sådan at den understøtter udvikling af nye produkter helt fra idestadiet til afsætning i et almindeligt kommercielt marked jf. figur 3.2: Grundforskning finansierer udvikling af nye ideer og koncepter. I mange tilfælde f.eks. støtte til udvikling af nye materialeteknologier vil der ofte være mange anvendelsesmuligheder af ny viden på området både indenfor og udenfor energiområdet Hernæst kommer en fase, hvor ideer flyttes fra forskningsverden ud i udviklingsafdelinger, hvor der er behov for de første testforsøg. Offentlig støtte knyttes til opbygning af kapacitet på området og målrettede testning af produkter. Anden generations biobrændstoffer er et eksempel Dernæst kommer en fase, hvor produktet skal testes i den virkelige verden, det kan f.eks. være nye generationer af mere teknisk avancerede havvindmøller: Støtten knyttes til udvikling af teknologiversioner, der har et realistisk potentiale for at blive omkostningseffektive til de priser på fortrængning af CO2, som gælder om år. Støtten kan afgrænses til demonstrations- og skalaforsøg og bør ikke udstrækkes til en generelt støtte per produceret enhed: 1000 anlæg giver ikke nødvendigvis megen mere læring end 10 i tidlige stadier 6. De tyske erfaringer med solceller viser farerne både erhvervspolitisk og miljøpolitisk med massiv driftsstøtte til en meget umoden og dyr solceller teknologi jf. kapitel 2. 7 I vores tilgang vil støtte til 6 En meget betydelig af de faktiske teknologiske fremskridt skyldes forsknings- og udviklingsaktiviteter nok så meget som historisk produktion. En række studier advarer derfor mod en for ukritisk bruge af læringsgevinster som argumenter for at udrulle umodne teknologier (oversigt f.eks. i Bosetti et al (2009). 7 RWI(2009) 16

17 Grøn energi innovation i Danmark solceller (PV) således skulle begrænses inden for en samlet pulje og med fokus på udvikling jf. figur 3.2. Endeligt kan beskatning af CO 2 (egentlige skatter eller EU's-kvotesystem) suppleret eventuelt af teknologineutrale støttesystemer bidrage til udrulning af VE-teknologier som er (meget) markedsmodne, dvs. (næsten) konkurrencedygtige med gældende CO2-priser under forudsætning af et forholdsvis moderat pristillæg. For denne type af støttesystemer er det særligt væsentligt jf. den indledende diskussion at det foregår på internationalt harmoniserede rammevilkår. Figur 3.2 Fra forskningsideer til marked i udviklingen af nye energiteknologier Markedsudvikling Stimulere market pull Frivillig (grøn) efterspørgsel Teknologineutral konkurrence TGC; Handel med kulstof (EU ETS) Færdigudviklede teknologier (Fx hydro) Kontinuitet, Forskning og udvikling, skabe attraktivt marked Kapital omkostnings incitamenter; investeringsskat kredit; rabatter, lånegarantier etc. Prototype og demonstrationsfase teknologier (Fx 2. generations biobrændstof) Høj omkostningsgap teknologier (Fx PV) Lav omkostningsgap teknologier (Fx Landvindmøller) Stabilitet, lav- risikoincitamenter Prisbaseret: FIT, FTP Mængdebaseret: tilbud Påtvunget markedsrisiko, garanteret men aftagende udbytte Prisbaseret: FIP Mængdebaseret: TGC med teknologi sammenslutning Tid Grundforskning FoU Demonstration Markedsmodning Kommercialisering Kilde: Baseret på en række publikationer fra International Energy Agency (se litteraturliste) Med udgangspunkt i denne model og en evaluering af den nuværende indsats vurderes det at den danske innovationsindsats overfor energisektoren kan udvikles med to fokusområder: Skubning af den fremtidige indsats mod øget støtte til egentlig innovation relativ til driftsstøtte fokus af støtte på områder med danske styrkepositioner i internationalt perspektiv 3.2. ØGET FOKUS PÅ INNOVATION OG FORØGELSE AF OFFENTLIGE FU-MIDLER Den nuværende danske støttesats til fremme af nye energiteknologier på godt 4 mia. kr. er overvejende af driftsstøtte karakter og meget nationalt orienteret. Støtteindsatsen er renset for støtteværdi af CO2-afgifter og EU's- kvotesystem, jf. figur 3.3. Således går omtrent 80 procent til produktionsstøtte i form af nedslag i energiafgifter samt direkte støtte til produktion af biomasse, biogasser, vindmøller mv. Den resterende del bruges på grundforskning (10 procent), mere anvendt støtte til forskning og udvikling (5 procent) samt markedsmodning. Den internationale indsats er først og fremmest EU's forskningsprogrammer, som er voksende, men fortsat ubetydelig samlet set. 17

18 Grøn energi innovation i Danmark Figur 3.3 Fordeling af energipolitiske midler på to dimensioner: (1) fra ide til marked og (2) national og international I alt 4300 mio. kr. I alt 80 mio. kr. I alt 34 mio. kr. Kilde: Copenhagen Economics baseret på række kilder (Forskningsministeriet, Energiministeriet mv.) Den nødvendige stramning over de kommende årtier af klimapolitikken med markant højere beskatning af CO2 og andre drivhusgasser vil nærmest per automatik føre til mindre behov for specifik produktionsstøtte: f.eks. vil højere priser på CO2 kvoter føre til tilsvarende mindre behov for at støtte biomasse- og vindmølleproduktion jf. diskussion i kapitel 2. I fravær at sådanne stramninger vil det være nødvendigt med betydelige driftsstøtte for at nå de EU fastlagte mål for VE andele i den samlede energiproduktion: måske i størrelsesordenen knap 600 mia.kr. på EU niveau i Tilsvarende må offentlige midler til udvikling vokse: siden 2004 har midlerne som andel af BNP været voksende i Danmark, men fra et lavt niveau sammenlignet med andre lande og fortsat langt under det krævede langsigtede niveau jf. OECD analyserne fra kapitel 2 og figur 3.4. Figur 3.4 Dansk indsats voksende, først nu på niveau med sammenlignelige lande Andel af BNP, procent Andel af BNP, procent 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0, Japan USA Verden EU 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0, Danmark Frankrig Tyskland Norge Sverige EU Note: Den højre figur stopper i 2007 skyldes manglende data Kilde: IEA Data Services, BNP fra Verdensbanken Der er i dag en betydeligt række puljer og aktører involveret i tildelingen af danske midler til innovation på energiområdet gennem den innovationspolitiske fødekæde. Det Strategiske Forskningsråd (DSF) fokuserer primært på anvendt forskning og udvikling jf. figur 3.5. Midler fra energinet.dk (ForskEL og ForskVE), 8 Euroelectric (2008) 18

19 Grøn energi innovation i Danmark Klima- og Energiministeriet (EUDP), Dansk Energi(Elforsk) og Højteknologifonden bruges på anvendt forskning, udvikling og demonstration. Fra 2010 fået Green Lab og Fornyelsesfonden, der fokuserer på demonstration og markedsinformation. Endelig er der Vækstfonden der med et offentligt baseret finansiering leverer forskellige former for kapitalindskud til private virksomheder for at de kan få finansiering til at få rulle produkterne ud i markedet. Sådan finansiering kan finansiere egentlige produktionsudstyr, markedsføringsudgifter mv. Vækstfonden er aktiv på alle innovationsfronter men fokuserer også en del på energiområdet. De største midler uddeles af DSF og EUDP (de tykkeste pile i figur 3.5) Figur 3.5 Instrumenter og puljer fordelt på skalaen: fra ide, demonstration til markedsudvikling (tykkelse af pil afspejler størrelse af program) DSF ForskEL ForskVE Elforsk EUDP Højteknologifonden EU: FP7-Energy Green lab Fornyelsesfonden Vækstfonden Kilde: Energi 2010, årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer Givet behovet for at tilføre betydeligt øgede midler til energiforskningen i de kommende år bør strukturen i det offentlige bevillingssystem og støttemodellerne ses efter. Der bør særligt ses på behovet for at udvikle nye modeller til at støtte lovende, men endnu ikke markedsmodne teknologier, hvor opgaven er få nedbragt omkostninger ved produktion af energi før en egentlig kommercialisering. Et OECD studie har på basis af erfaringer fra blandt forskningspolitikken i US foreslået modeller, hvor man gør tildeling af midler til udvikling mere målorienteret og mindre fokuseret på individuelle støtteordninger til forskellige teknologier 9. Det vil sige at man definere nogle konkrete krav til forventninger til udvikling på mere generelt plan f.eks. at man kan producere el eller anden energi til forventet niveau under et kritisk niveau indenfor en bestemt årrække. Alle typer af teknologier energispareprojekter såvel som nye VE-projekter kan byde ind. Det offentlige kan vælge at gå med som investor for at dele både gevinster og tab. 9 OECD(2009) 19

20 Grøn energi innovation i Danmark Et kerneområde for styrkelse vil være den del af innovationsfødekæden, der ligger mellem grundforskning og udrulning af markedsmodne teknologier. Det vil sige i fasen hvor produkter skal testes af og afprøves i stadig større skala. Det kræver dels en styrkelse af kapacitet på området f.eks. som oprettelse af testcentre for vindmøller. Det offentlige leverer finansiering til den grundlæggende forskningsmæssige infrastruktur medens de private virksomheder (brugerne) i betydelig grad må betale for anvendelsen. Det svarer f.eks. til principperne, der anvendes for GTS institutionerne samt de nye Green Labs. Den konkrete grad af brugerfinansiering må afhænge af, hvor tæt på markedet produktet er og i hvilket omfang forskningsresultater mv. er offentlige tilgængelige for andre aktører. Jo større andel af gevinsten ved en aktivitet, der tilfalder den private virksomhed, jo større privat finansiering må der leveres. Der kan også være behov for styrkelse af venturekapital markedet. Det centrale er her projekterne som udgangspunkt skal have et sandsynligt privatøkonomisk potentiale: problemet er at finde investorer som tror på potentialet. En række undersøgelser viser, at en velfungerende infrastruktur for test og demonstrationsforsøg er afgørende: det giver finansielle investorer muligheder for at vurdere det tekniske potentiale i nye produkter og processer 10. Tilbageslaget i den internationale økonomi og svækkelsen af den finansielle sektor 11 samt usikre resultater fra COP15 har imidlertid gjort det sværere at skaffe kapital. En mulighed ville være at styrke Vækstfondens pulje for investeringer virksomheder med innovationspotentiale for energiteknologier. Pointen ved at lægge indsatsen netop i Vækstfonden er, at det offentlige får del i både gevinster og tab idet kapitaltilførsel ofte foregår via delejerskab FOKUS PÅ DANSKE STYRKEPOSITIONER I INTERNATIONALT PERSPEKTIV En dansk analyse af de fremtidige behov for nye energiteknologier indeholder en bred palet af mulige indsatsfelter jf. tabel 3.1. På produktionssiden peges der, ud over en række kendte VE-teknologier, også på kraftvarmeproduktion (medens Carbon Capture and Storage teknologier måske lidt overraskede er fraværende). Nok så vigtigt udpeges energidistribution og energiforbrug som samtidige vigtige indsatsområder. For energidistribution peges ikke mindst på behovet for teknologier, der effektivt kan integrere mere volatil vindenergi i elsystemerne (infrastruktur til elbiler, biologiske batterier mv.). Hertil kommer effektiviseringsindsats ikke mindst overfor opvarmning af bygninger. 10 Vækstfonden 11 Brøndum et al (2009) peger på at manglen på ekstern finansiering er en hovedbarriere og knytter det delvist sammen til den finansielle krise. 20

21 Grøn energi innovation i Danmark Tabel 3.1: Centrale fremtidige teknologifelter med betydeligt potentiale Energikilder & produktion Energidistribution Energiforbrug Kraftvarme Effektiv infrastruktur til eldrevne biler Integreret intelligent energistyring i bygninger Vind Biologiske batterier Industrialiseret lavenergibyggeri Ocean energi Integration af alternativ energi Energieffektivisering i bygninger Vandkraft Brugeradfærdspåvirkning, bevidstgørelse af energiforbrug og miljøpåvirkning Brint Biomasse energi Solenergi Teknologi til fremtidens forsyningssystemer Pålidelig Elforsyning Håndteringen af biomasse (går fra dyrkningssystemer, teknologier til forarbejdning dvs. konvertering fra biomasse til energimedie) Vindmølleteknologi i en international kontekst Kilde: GTS 2015 Katalog over teknologiske indsatsområder, side 8-9 og Energi 2010(2010) Energieffektivisering i industri og servicesektoren Metrologi Energimåling dvs. intelligente målesystemer til effektiv udnyttelse af energi Nye lavenergiapparater og systemer (fx til belysning) Det danske innovationsmiljø kan ikke være ledende på samtlige fronter i udviklingen af nye teknologier. Internationale studier udviklet ikke mindst i OECD- og EU-regi peger på behovet for en regional specialisering baseret på de styrkepositioner lande, regioner, forskningsinstitutioner og FU-intensive virksomheder har udviklet over tid. Strategien bygger ikke på en pick-the-winners tilgang dvs. definering af nogle virksomheder eller teknologier som globalt set er de bedste. Det er mere en snusfornuftig erkendelse af, at der er en betydelig akkumuleret høj kompetence indenfor nogle rimeligt afgrænsede felter af forskning og udvikling, som skal prioriteres i tildelingen af offentlige støttemidler. Der er også en vis koncensus om, hvor sådanne styrkepunkter befinder sig i Danmark. På VE området peges der særligt på vindkraft, bioteknologi, elektrisk belysning, motorer og pumper og udnyttelse af affald og materialeteknologi 12. Det sidste område er ikke mindst interessant i sammenhæng med udvikling af (hav)vindmøller, hvor behovet for reduktioner i produktionsomkostninger blandt andet er knyttet til udvikling af mere robuste og mindre dyre konstruktioner af fundamenter, vinger mv. Indpasning af vind i det danske og nordvesteuropæiske elsystem vil være en særlig udfordring jf. afsnittet om behovet for udvikling af infrastruktur i EU. Men der er også et innovationspotentiale på dette område. Det knytters sig til udvikling af elsystemer og lagring og brændselsceller jf. også tabel 3.1. Her er et område hvor Danmark både vil have særlig fordele af teknologiske fremskridt på grund af det store vindpotentiale og hvor danske innovationspotentiale ligger på et højt niveau. Tilsvarende må der ske en styrkelse af indsatsen for energibesparelser. Indsatsen må koncentreres om to områder. Det første er en egentlig styrkelse af forskningsmidler til området, der er blandt peget på øgede mid- 12 Se f.eks. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2009), side 55-56, 21

22 Grøn energi innovation i Danmark ler til udvikling af afprøvning af nye metoder og materiale for at nedbringe energi til opvarmning, der står for 40 procent af det danske energiforbrug 13. Det andet område er effektiv implementering af allerede rentable energieffektive løsninger, dvs. løsninger hvor (det forventede) prisniveau er tilstrækkeligt højt til at retfærdiggøre omlægning af produktion og køb af nyt udstyr. Snarere end tilskud til rentable investeringer skal der udvikles nye modeller, hvor risici ved og finansiering af sådan projekter splittes op på en ny og intelligent metode blandt de forskellige aktører. De såkaldte ESCO-modeller med nye måde at fordele ansvar og risiko har vundet udbredelse i en række lande blandt USA, England og Sverige. De allerseneste år har sådanne modeller også fået en vis bevågenhed i Danmark med nogle af de første gennemførte forsøg. Kernen i sådanne projekter er følgende elementer: Manglende likviditet: hvis husholdningen/virksomheden ikke har likviditet må banker mv. levere midler: det vil særlig gøre hvis der kan garanteres en besparelse jf. nedenfor Usikkerhed om energipriser: hvis investeringer ikke foretages fordi investor frygter at de fremtidige energipriser falder i forhold til prospektet kan sådan risiki afdækkes af enten finansielle institutioner og energiselskabernes distributionsselskaber Usikkerhed om reelle energibesparelser: Hvis der er usikkerhed om investeringen ikke leverer den lovede reduktion i energiforbrug må leverandører påtage sig denne risiko. Det kan være entrepenører, distributionsselskaber mv. Støtte bør derfor gives til udvikling og aftestning af sådanne modeller gerne i en skala og med en sådan kvalitet i dokumentation at det kan virke som en driver for energieffektivisering i den private og offentlige sektor. 13 Energi2010(2010), side

23 Grøn energi innovation i Danmark Kapitel 4 INTERNATIONALE INDSATSOMRÅDER: FIRE FOKUSOMRÅDER Danske virksomheder med tilknytning til energisektoren vil entydigt have gavn af at denne omstilling til en mere grøn økonomi tager udgangspunkt i regulerede og ensartede globale rammevilkår. Danmark har konsekvent over årtier været en af de mest stabile fortalere i internationale fora for frihandel og ensartede konkurrencevilkår. Det gælder såvel ift. EU s indre marked som liberalisering i WTO sammenhæng. Det afspejler den simple virkelighed skitseret ovenfor med eksport som kernen for danske energiorienterede virksomheder. Denne rapport opstiller fire prioritetsområder for internationale rammevilkår Videreudvikling af EU's kvotesystem og udbredning af klimapolitik til globalt plan Begyndende harmonisering af EU's støtteordninger til vedvarende energi Øgede rammer til EU's budget til energirelevant forskning Øget liberalisering af elmarkeder og investeringer i grids 4.1. EU'S KVOTESYSTEM OG GLOBAL KLIMAPOLITIK EU s fælles kvotesystem (ETS) er et kerneeksempel på vellykket international rammeregulering. Efter reformerne vedtaget i de sidste par år vil det ETS der træder i kraft i 2013 indebære/muliggør en substantiel beskatning af CO2 fra el, fjernvarme og de mest energiintensive industrielle processer på EU plan. Det giver dels tilskyndelser til energibesparelser og vil samtidig kune gøre betydelige mængder af vedvarende energikilder direkte rentable. Indførslen af ETS betyder også at kun beslutninger på EU niveau kan føre til reduktion af udledning af drivhusgasser fra kvotesektoren. Blev der f.eks. indført en beskatning af fossile brændstoffer for kul og gas til dansk elproduktion ville det alene føre til en reduktion i drivhusgasser direkte fra dansk territorium efterfulgt en præcis øget udledning fra resten af EU samt en lavere kvotepris, der svækker tilskyndelser til energibesparelser i resten af EU. Det skyldes at det samlede udledninger alene styres af det samlede antal kvoter: Nationale tiltag kan alene påvirke den fælles kvotepris i EU. Givet den højere danske energieffektivitet i ren el- og kraftvarmeproduktion vil ensidige danske stramninger samtidig fører til reduceret energieffektivitet i elproduktionen i EU 14. I forhold til investeringsklimaet for udrulning og udvikling af energisparende udstyr og vedvarende energi har kvotesystemet været udsat for to (sammenhængende) kritikpunkter: Kvoteprisen er for lav og dernæst at den har været ganske svingende. Det første skyldes fundamentalt set, at kravet til reduktioner i CO2-udledninger indenfor kvotesektoren frem til 2020 har været ret beskedne samt at den økonomiske krise fører til en forventet samlet mindre udledning af CO2 frem til 2020 end oprindeligt forudset. Ved vedtagelsen af EU's klima- og energipakke i 2008 forventedes en kvotepris på omkring 225 kroner per ton ved en 20 procents reduktion af udledning fra kvotesektoren. 14 CE(2008) 23

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Forskning

IDAs Klimaplan 2050. Forskning IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Forskning Et fossilfrit Danmark kræver forskning og udvikling Det danske energisystem er gennem 200 år opbygget på fossile brændsler, og i dag er langt størstedelen af

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere