Byggeriet i Vidensamfundet. - Organisering af byggeforskning i udvalgte lande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byggeriet i Vidensamfundet. - Organisering af byggeforskning i udvalgte lande"

Transkript

1 Byggeriet i Vidensamfundet - Organisering af byggeforskning i udvalgte lande

2 Byggeriet i Vidensamfundet - Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Rapporten er udarbejdet af By og Byg samt Strategisk Netværk for Erhvervs- og Boligstyrelsen 2002

3 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 3 Indholdsfortegnelse 1.0. Indledning Organisering af byggeforskning i Finland, England og Sverige Finland: Fusionsmodellen Den finske byggesektor Institutioner i finsk byggeforskning Aktiviteter og indsatsområder Ændringer og udfordringer England: Incitamentsmodellen Den engelske byggesektor Institutioner i engelsk byggeforskning Aktiviteter og indsatsområder Ændringer og udfordringer Sverige: Universitetsmodellen Den svenske byggesektor Institutioner i svensk byggeforskning Aktiviteter og indsatsområder Ændringer og udfordringer Organisationsmodellerne i dansk sammenhæng Fordele og ulemper ved organisationsmodellerne Universitetsmodellen Fusionsmodellen Incitamentsmodellen Sammenfatning: Pejlemærker for en dansk organisationsdannelse...34 Kilder...41 Bilag A - Scanning af ti landes måder at organisere byggeforskning på Bilag B - Præsentation ved konference om dansk byggeforskning og formidling

4 Side 4 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande 1.0. Indledning Denne rapport er en del af det udredningsarbejde, som Udvalget vedrørende byggeforskning i Danmark gennemfører om byggeriet i vidensamfundet. Formålet med rapporten er at præsentere resultatet af en overordnet scanning af skriftligt materiale, der beskriver organiseringen af byggeforskningen i nogle få udvalgte lande. Det videre sigte er at inspirere udvalget, der skal kunne bruge scanningen som referenceramme for egne overvejelser om den fremtidige organisering af dansk byggeforskning. Byggeforskning skal forstås meget bredt som forskning og udvikling (FoU) inklusive aktiviteter, der vedrører finansiering af FoU, samt spredning, formidling og ibrugtagning af forskningsbaseret viden. Rapportens opbygning afspejler den metode, der er anvendt ved indsamling af og analyse af oplysninger om byggeforskningen i udvalgte lande. Der er først gennemført en scanning af de måder, hvorpå byggeforskningen er organiseret i Norge, Sverige, Finland, Holland, England, Frankrig, Australien, New Zealand, Tyskland og USA. De ti lande er udvalgt i dialog med udvalgets sekretariat i Erhvervs- og Boligstyrelsen. Scanningen har efterfølgende dannet udgangspunkt for udvælgelse af tre cases, der vurderes at være særligt interessante at analysere nærmere, nemlig de finske, engelske og svenske måder at organisere byggeforskningen på. Bilag A sammenfatter resultatet af den overordnede scanning af de ti landes måder at organisere byggeforskningen på. Se også figur 1 på næste side. 1 Bilag B indeholder kopi af de transparenter, som seniorforsker Henrik L. Bang anvendte i forbindelse med sin præsentation af internationale organisationsmodeller ved konferencen den 15. marts 2002 om dansk byggeforskning og formidling i Dahlerups Pakhus. Litteraturlisten indeholder oplysninger om kildematerialet Organisering af byggeforskning i Finland, England og Sverige Der er ved udvælgelsen af cases fra den internationale byggeforskning lagt vægt på, at organisationsmodellerne i de tre lande: Er væsensforskellige fra danske forhold. Afspejler samfundsudviklingen. 1 Scanningen er foretaget af seniorforsker Henrik L. Bang, By og Byg, som fagligt ansvarlig. Projektchef Søren Carøe, Strategisk Netværk, har gennemført uddybende undersøgelser af den måde, som byggeforskningen organiseres på i Sverige og England, og har endvidere haft ansvar for tværgående analyser og sammenfatninger samt for redigering af rapporten.

5 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 5 Er genkendelige i forhold til de tre modeller, som udvalget arbejder med, nemlig fusionsmodellen, incitamentsmodellen og universitetsmodellen. Har interessante finansieringsformer. Figur 1: Analysemetode og arbejdsdeling (se bilag B) Strategisk-politiske forhold (Strategisk Netværk) AUS D F N NL NZ USA FIN S UK De tre cases præsenteres i det følgende. De gør det muligt dels at identificere særpræg samt ligheder og forskelle i anvendte organisationsprincipper på tværs af landegrænser, dels at uddrage såvel positive som negative erfaringer med forskellige organisationsmodeller Finland: Fusionsmodellen Finland er udvalgt som en af tre cases, fordi finsk byggeforskning er organiseret meget centralt med et dominerende forskningsinstitut - Finlands Tekniske Forskningscenter (VTT), som dækker alt fra grundlæggende forskning til udviklingsaktiviteter. 2 Finansieringen af forskningen er ligeledes meget centraliseret med en enkelt fremtrædende aktør i form af Teknologistyrelsen (TEKES), som indgår i et tæt samspil med regeringen og erhvervslivets toneangivende virksomheder. Den finske måde at organisere byggeforskningen på kan betegnes som fusionsmodellen, hvilket den centraliserede finansiering af forskningen bidrager til. På nogle punkter minder forskningssystemet om den japanske organisationsmåde, som også har en grundlæggende tankegang om at igangsætte udvikling i førende virksomheder, der så kan virke som lokomotiver for resten af erhvervslivet Den finske byggesektor International byggeforskning (By og Byg) Geografisk er Finland stort, men landet har en forholdsvis lille befolkning på godt fem millioner indbyggere og et klima præget af barske vintre. Urbaniseringen har været kraftig siden Anden Verdenskrig. 85 procent af alle bygninger er således opført efter 1950 og 60 procent efter 1970 (VTT 1997). Byggesektoren er præget af en høj grad af præfabrikation af bygningsdele og komponenter. Blandt sektorens styrkeområder er en række højt specialiserede specialentreprenører og byggematerialeproducenter. Skovbrug og minedrift har ledt til styrkeområder inden for træ- og metalprodukter. 2 Den hollandske byggeforskning er ligeledes meget centraliseret med TNO som den dominerende enhed, jf. bilag A.

6 Side 6 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande I de senere år er mere teknisk baserede produkter kommet til, eksempelvis elevatorer/rulletrapper, varme/ventilation og andre former for tekniske installationer. Finland har tillige en stærk position inden for værktøj og maskiner. Den finske byggesektors stærke position inden for vertikalt integrerede specialer skal utvivlsomt ses i sammenhæng med, at byggeriet kontraktmæssigt har fagentreprise som den mest udbredte form efterfulgt af hoved-/totalentreprise og construction management (professionel bygherrerådgivning/byggeledelsesfirmaer). Installationer og andre tekniske systemer udgør anslået 50 procent af omkostningerne i nye finske bygninger. Byggesektorens tekniske orientering kan ses som udslag af den satsning på FoU, som har fundet sted inden for det seneste tiår. Finlands byggesektor har traditionelt en stærk international orientering, der især har rettet sig mod Rusland, det baltiske område og Østeuropa, hvor de finske entreprenører har været pionerer. Denne internationale orientering går tilbage til samhandlen med Sovjetunionen, hvis økonomiske sammenbrud omkring 1990 markerede indledningen til en alvorlig økonomisk krise i Finland med mange konkurser og stor arbejdsløshed. I den forbindelse blev flere af de store finske entreprenørvirksomheder overtaget af svenske selskaber Institutioner i finsk byggeforskning Finland er et af de lande i verden, der bruger flest penge på FoU målt i forhold til landets samlede økonomi. Med 1,1 procent af BNP er Finland det land i OECD, som bruger flest offentlige midler på forskning (Ministry of Education 2001). I de seneste år er der lagt vægt på at udnytte resultaterne af forskningsindsatsen bedst muligt. Det er på den baggrund, at Finland i løbet af ti år har haft succes med at udvikle sig til et af verdens førende lande inden for informations- og kommunikationsteknologi. Generelt står FoU således højt på den politiske dagsorden i Finland, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at statsministeren er formand for Rådet for Videnskab og Teknologi. Som nævnt kendetegnes byggeforskningen ved en høj grad af centralisering med få, men vigtige institutioner, der samarbejder tæt. Der kan således trækkes en linie direkte fra den finske statsminister over Rådet for Videnskab og Teknologi, Handels- og Industriministeriet samt TEKES til det centrale forskningsinstitut VTT. Se figur 2. Figur 2: Det finske videnskabs- og teknologisystem. Public sector Policy-makers Government Parliament Science and Technology Policy Council Ministry of Education Ministry of Trade and Industry Other Ministries Financing Operators Academy of Finland Tekes Sitra Universities Polytechnics Research institues Private sector Business enterprises Research institutes Funds Foundations Learned societies Kilde: Ministry of Education, Science Policy Division, Research in Finland, 2001 (www.research.fi).

7 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 7 Der er ligeledes et tæt samarbejde mellem forskningsfinansieringen, som TEKES tager sig af, forskningen i regi af VTT og byggesektoren. Hovedvægten lægges på anvendt forskning og teknologisk udvikling, der samfinansieres af den offentlige og private sektor. Der gives således støtte til teknologiudvikling, eksempelvis i form af avanceret praksis og forsøg. I de senere år er der lagt stor vægt på hurtigt at kommercialisere nye ideer i byggesektoren, hvilket utvivlsomt er inspireret af erfaringerne fra IKT-sektoren. Inden for byggeri, anlæg og ejendom investeres hvert år cirka 1,6 milliarder DKK i FoU svarende til seks procent af Finlands samlede FoU. Den offentlige sektor finansierer cirka 650 millioner DKK, hvoraf halvdelen kommer fra TEKES. Den private sektor finansierer cirka 900 millioner DKK, hvoraf størstedelen kommer fra byggevareproducenterne. Selv om niveauet er højere end for byggeforskningen i Danmark, der har et sammenligneligt befolkningstal, bruger sektoren mindre end en procent af omsætningen på FoU. Det skal ses på baggrund af mange af de samme grundlæggende problemer, som også kendes i Danmark, herunder projektorganisering, skiftende samarbejdsrelationer og priskonkurrence m.m. TEKES står meget stærkt i finansieringen af byggeforskningen. TEKES blev etableret i 1983 af Handels- og Industriministeriet med det formål at: Coordinate and finance industrial R&D and applied technical research Plan, coordinate and finance national technology programmes Activate and coordinate international technological cooperation and Prepare technology policy in Finland Målet er at øge erhvervslivets konkurrenceevne. Indsatsen er organiseret i teknologiprogrammer, som bruges til at fremme udvikling inden for udvalgte teknologier og sektorer og til at formidle resultaterne til erhvervslivet på en effektiv måde. TEKES teknologiprogrammer har således til formål at hjælpe virksomheder med at skabe innovation, herunder også at bistå traditionelle sektorer med at udvikle sig. TEKES finansierer både offentligt tilgængelige og fortrolige projekter, hvor sidstnævnte prioriterer forretningsmæssig udnyttelse af viden i virksomhederne, det vil sige projekter, som omsætter viden i innovation. VTT er den centrale aktør med hensyn til det offentliges aktiviteter inden for forskning, teknologisk udvikling og innovation med anslået 15 procent af den samlede FoU i byggeriet. VTT er en tværfaglig forsknings- og udviklingsorganisation med i alt ansatte, heraf 500 under instituttet Byggeri og Transport, der består af følgende afdelinger: Structures and Building Services Business and Process Management Materials and Products

8 Side 8 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Service Centre Transport and Logistics VTT hører som nævnt under Handels- og Industriministeriet og modtager basismidler. VTT orienterer sig imidlertid i stigende omfang mod byggesektorens behov opdelt efter kundegrupper. Der er endvidere fokus på fremtidens behov, hvilket afspejler sig i, at VTT gennemfører såkaldte forventningsstudier vedrørende fremtidige teknologier i byggesektoren med henblik på at identificere og opdyrke vigtige indsatsområder for innovation. Hvor universiteternes samarbejde med erhvervslivet særligt retter sig mod store virksomheder, er VTT i højere grad orienteret mod også at dække små og mellemstore virksomheders behov. SITRA, som er den nationale finske fond for FoU, finansierer og implementerer forskning, uddannelse og innovative projekter af stor national betydning. Formålet er at udvikle nye konkurrencedygtige erhvervsaktiviteter og sociale/samfundsmæssige nyskabelser, der bidrager til at øge velstanden i det finske samfund. Det sker blandt andet ved at etablere nye samarbejdsformer og netværk, som enkeltvirksomheder ikke selv vil kunne etablere. SITRA indskyder venturekapital i udvalgte teknologibaserede virksomheder og lægger i den forbindelse vægt på innovation og unikke kompetencer som udvælgelseskriterier. Det Finske Akademi er en ekspertorganisation, der især finansierer grundforskning inden for alle områder. Investeringerne er langsigtede, og der fokuseres på kvalitet og konkurrencedygtighed i udviklingsprojekterne. Akademiet hører under Undervisningsministeriet. Der er fem tekniske universiteter i Finland, nemlig i Helsinki, Tampere, Lappeenranta, Oulu og Åbo. Derudover findes en række tekniske skoler, som også bidrager til udvikling på regionalt niveau. Begge kategorier af uddannelsesinstitutioner hører under Undervisningsministeriet Aktiviteter og indsatsområder De overordnede målsætninger for byggesektorens udvikling er defineret af TEKES (VTT 1997): Konkurrencen i byggeriet skal fokusere på ydelse, kvalitet og totaløkonomi. Leverandører og underentreprenører skal kunne levere egne produktkoncepter og systemer. IKT - og særligt objektorienterede modeller - er et nøgleværktøj til at fremme flowet i byggeprocessen. Netværket mellem virksomheder og FoU-institutioner skal styrkes. TEKES har defineret en række nationale teknologiprogrammer, som en stor del af FoU-midlerne fordeles på. Målsætningen er at skabe ny viden og teknologisk kunnen inden for fremtidige forretningsområder. Der er 22 forskellige programmer med relation til byggesektoren (Koivu & Mäntylä 2001):

9 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 9 Business concepts for industries (years ) Business Process Re-Engineering (years ) Competitive Reliability (years ) Control of Vibration and Sound VÄRE (years ) Environmental Cluster Research Programme (years ) Environmental Technology in Construction (years ) Healthy Building (years ) Information Networking in the Construction Process VERA (years ) Infrastructure of Sustainable Society EKO-INFRA (years ) Lightweight Panels KENNO (years ) Model Factory Concept (years ) Progressive Building Process ProBuild (years ) Quality in Business Networks (years ) Rapid Product Development RAPID (years ) Real Estate Management and Services (years ) Rembrand Sensus (years ) Smart Machines and Systems (until year 2010) Technology and Development Programme for the Furniture Sector DIVAN (years ) Technology and Development Programme for Stone Industry STONE (years ) Transport Chain Development Programme KETJU (years ) Value Added Wood Chain (years ) Wood Energy (years ) Wood in Construction (years ) TEKES finansierer desuden teknologiklinikker, hvor udvalgte teknologier overføres til små og mellemstore virksomheder, som ikke af sig selv ville kunne optage og nyttiggøre teknologierne (Koivu & Mäntylä 2001): LonWorks-Clinic Manufacturing and Applicating of Functional Materials Clinic Product Adjustment Clinic for Building Materials and Products Operation Strength Clinic Real Estate Life Cycle Clinic Technology Strategy Clinic Technical Wood Clinic Wood-fuel Clinic Finansieringen af klinikkerne deles ligeligt mellem TEKES og virksomhederne. Et godt eksempel er teknologi-/strategi-klinikken, hvor gabet mellem virksomhedernes målsætninger og FoU-

10 Side 10 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande verdenen udfyldes gennem strategi-workshops med deltagelse af virksomhed, FoU-personer og rådgivere med speciale i virksomhedsudvikling. 70 virksomheder fra byggeriet har deltaget i sådanne workshops. Som modvægt til VTT s centraliserede form og universiteternes fokus på større virksomheder har Finland tretten teknologicentre spredt rundt i landet. De hjælper specielt små og mellemstore virksomheder med at anvende teknologi samt kommercialisere innovationer, herunder nyttiggøre teknologier fra andre sektorer. Eksempelvis har 300 virksomheder i byggeriet indført kvalitetssystemer/- certifikater. De såkaldte TULI-aktiviteter foregår ligeledes i de lokale teknologicentre. Disse aktiviteter består af formidling fra forskning til erhvervslivet gennem licens/salg af teknologier, hjælp til spin-off eller etablering af nye virksomheder samt igangsættelse af yderligere FoU på baggrund af virksomhedernes behov Ændringer og udfordringer Der er generelt et paradigmeskift i gang vedrørende FoU i finsk byggeri. Skiftet går fra byggeproduktion til slutbruger. Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at en stor del af FoU-aktiviteterne retter sig mod nye virksomheder ud fra den observation, at innovation og kommercialisering af ideer ofte sker ved start af nye virksomheder. Også i den forbindelse kan man pege på IKT-sektoren som inspirationskilde i form af entrepreneurs og venture-aktiviteter. I FoU-prioriteringerne satser man i Finland på at opnå et bedre samspil mellem FoUinstitutionernes aktiviteter og byggevirksomhedernes arbejdsprocesser. Det understreges, at der er behov for at se innovation som en del af byggevirksomhedernes arbejdsprocesser. Der peges i den forbindelse på, at forbedrede samarbejdsrelationer og muligheder for at dele forbedringspotentialet er nødvendige forudsætninger for at øge innovationen i byggeriet. Det konkluderes (Koivu & Mäntylä 2001), at der findes mange forskellig former for støtte og rådgivning vedrørende FoU, men at der er behov for at tilpasse disse aktiviteter til byggevirksomhedernes særlige behov. Der skal fokuseres på både byggevirksomheders og slutbrugeres behov samtidig med, at der tilvejebringes øget viden om, hvordan FoU kan bidrage til at udvikle byggesektoren og byggeriet. Den finske tilgang til byggeforskning opleves som meget proaktiv og med spill-over effekt fra aktiviteterne på det informations- og kommunikationsteknologiske område. Der satses på et højt niveau af forskning og udvikling i byggeriet, blandt andet ved at det offentlige går foran med finansieringen. Samtidig lægges der vægt på, at virksomhederne i den private sektor deltager aktivt i og medfinansierer aktiviteterne. Virksomhederne forventes at deltage seriøst, hvilket indebærer, at de skal indarbejde ny viden i forretningsgange og procedurer med henblik på at øge fortjeneste og/eller markedsandele. Samarbejdet mellem FoU-institutioner og virksomheder opfattes som netværk. Det betyder, at der er tale om vedvarende samarbejdsflader, hvor forbedringspotentialet deles mellem parterne.

11 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side England: Incitamentsmodellen England er udvalgt som case, fordi engelsk byggeforskning i det seneste tiår har gennemgået en kraftig udvikling mod en incitamentsmodel, hvor forskellige typer af forskningsinstitutioner konkurrerer om forskningsopgaverne. Tanken om et centralt placeret, nationalt byggeforskningsinstitut finansieret af staten er blevet forladt til fordel for en model, hvor byggeforskningen er privatiseret og med en høj grad af indflydelse fra byggeerhvervets førende virksomheder Den engelske byggesektor Byggesektorens væsentligste styrke er professionel rådgivning, uanset om der er tale om rådgivende ingeniører, arkitekter, såkaldte quantity surveyors (en slags byggeøkonomer) og construction managers (professionelle bygherrerådgivere/byggelederfirmaer). Desuden findes en række store, private professionelle bygherrer, eksempelvis ejendomsselskaber, hotelkæder, supermarkedskæder, bilproducenter m.v. Byggesektoren er generelt internationalt orienteret. Det gælder også entreprenører, hvor flere af de store selskaber er udenlandsk ejede. Internationaliseringen skal ses på baggrund af Storbritanniens traditionelle position som handelsnation, forbindelser til tidligere kolonier samt Commonwealth m.m. Professionerne, det vil sige rådgiverne, står meget stærkt via organisationer som Royal Institute of British Architects (RIBA), Institution of Civil Engineers (ICE) og The Royal Institution of Chartered Surveyors (RICS). Sidstnævnte organiserer quantity surveyors, som oprindelig havde til opgave at udarbejde en uafhængig mængdeberegning og løbende måle arbejdets fremdrift på byggepladsen, men som med tiden har udviklet en række andre konsulentydelser primært rettet mod bygherren (Davis, Langdon & Everest 2000). Siden midten af 1970 erne er den offentlige sektors investeringer i anlæg og byggeri faldet markant, især inden for alment boligbyggeri ( public housing sector ) og infrastruktur (Davis, Langdon & Everest 2000). Kontraktforhold og samarbejdsformer undergår i disse år ligeledes en betydelig forandring og udvikling. Udbredelsen af hovedentrepriser er fortsat stor, men brugen af nye, alternative samarbejdsformer er i stigning, for eksempel i form af partnering og construction management. Også finansiering og ejerskab af bygge- og anlægsopgaver, der traditionelt har været offentlige, eksperimenteres der med i form af udlicitering, eksempelvis BOOT (Build-Own-Operate-Transfer) og PFI (Private Finance Initiative) Institutioner i engelsk byggeforskning Siden 1921 har England haft et nationalt byggeforskningsinstitut ved navn Building Research Establishment (BRE), der fra oprettelsen har fungeret som forbillede for organiseringen af andre

12 Side 12 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande landes byggeforskning. 3 Instituttet har indtil for få år siden været tæt knyttet til regeringen med hensyn til både opgaver og finansiering (Courtney 1997). Som led i en udbudsforretning blev BRE privatiseret i Instituttets ledelse havde udarbejdet en plan, hvorefter ejerskabet overgik til en velgørende fond med stort set alle byggeriets interessenter og organisationer repræsenteret. Der blev etableret en overgangsordning med det relevante ministerium - Department of the Environment, Transport and the Regions (DETR) - i forbindelse med privatiseringen (BRE Framework Agreement). Dermed var BRE de følgende fem år sikret en vis mængde opgaver, dog kun hvis instituttet var fagligt og økonomisk konkurrencedygtigt. Omkring 100 universiteter har aktiviteter inden for byggeri og anlæg og med separat finansiering af undervisning og forskning. FoU-projekter finansieres primært af forskningsrådene Engineering and Physical Sciences Research Council (EPRSC) og Economic and Social Research Council (ESRC), der retter sig mod forskning i byggeri, henholdsvis byggeledelse og økonomi (construction management). Hovedparten af midlerne fra forskningsrådene uddeles efter ansøgning fra forskere i konkurrence med andre (responsive mode). Omkring en fjerdedel af midlerne uddeles til samarbejdsprojekter (managed programmes), hvor der kræves 50 procent medfinansiering fra byggevirksomheder. I konkurrencen om forskningsmidler indgår en meget kontant form for bedømmelse af universiteternes faglige niveau. Sammenfattende kan man om de engelske universiteter sige, at de er underlagt en dobbelt incitamentsmodel, idet de enkelte afdelingers og institutters forskningskvalitet bliver målt med få års mellemrum og opgjort som antallet af publikationer. De opnåede ratings i form af antal stjerner danner baggrund for fastsættelse af det offentlige tilskud og dermed deres muligheder for at ansætte forskere. Endvidere konkurrerer universiteternes afdelinger og institutter om forskningsmidler fra virksomheder, professionelle organisationer, for eksempel RICS Foundation, forskningsrådene samt diverse offentlige programmer og indsatsområder. Det vigtigste ministerium for udvikling af byggeriet har hidtil været ovennævnte Department of the Environment, Transport and the Regions. Ministeriet blev imidlertid nedlagt i foråret 2002, jf. nedenfor afsnit , og havde indtil da ansvar for en række forsknings- og udviklingsprogrammer rettet mod udvalgte områder: Byggeri som en fremstillingsproces, vedligeholdelse af byggeri, bygherrekrav, integreret design og byggeri. Disse programmer prioriterer alle byggeprocessen og kræver 50 procent medfinansiering fra byggesektoren (UK TG 35 Team 2001). 4 Nedlæggelsen af DETR er så ny, at det fortsat har relevans for denne beskrivelse af organiseringen af engelsk byggeforskning at redegøre kort for den hidtidige struktur og opgavefordeling for at kunne få en pejling på de fremtidige perspektiver. 3 En parallel til organisationsmåden og finansieringsmodellen for det britiske byggeforskningsinstitut, BRE, findes i New Zealands BRANZ, jf. bilag A. 4 Department of Trade and Industry (DTI) har også enkelte udviklingsprogrammer, der henvender sig til byggesektoren.

13 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 13 DETR omfattede blandt andet et Construction Directorate, som var opdelt i følgende divisioner: Construction industry sponsorship Construction innovation and reserach management Export promotion and construction materials Construction market intelligence Building regulations På baggrund af strategiske overvejelser definerede dette Construction Directorate forretningsplaner inden for følgende områder: Sustainable construction Safety and health in buildings Technology and performance of construction New construction processes Best practice in construction processes Forretningsplanerne blev til i samarbejde med byggesektorens virksomheder og efter råd fra Construction Research and Innovation Strategy Panel (CRISP). Det var forventningen, at indsatsen specielt ville blive intensiveret på områderne New construction processes og Best practice in construction processes (UK TG 35 Team 2001). CRISP har analyseret forbindelserne mellem forskningsinstitutionerne og brugerne af forskningen i byggesektoren og lægger op til at koncentrere indsatsen om fem aktivitetsområder (UK TG 35 Team 2001): Identifikation af bygherrebehov Design/rådgiver som bindeled mellem bygherrebehov og byggeri Teknologier, komponenter og systemer som byggeriets bestanddele Ledelse af byggeprocessen Byggeriets ydeevne i brug Desuden er der identificeret fire tværgående temaer:

14 Side 14 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Effekten af sektorens regulering på innovationsevnen Opnåelse af bæredygtigt byggeri Motivation og kommunikation i byggesektoren Informationsteknologiens rolle i byggeriets produkter og processer Som det ses, fokuseres der især på innovation, effektivisering af byggeriets processer samt bygherreønsker og brugerbehov Aktiviteter og indsatsområder Der er sket store ændringer i byggesektorens FoU med hensyn til finansiering og strategiudvikling siden 1994, hvor Latham-rapporten udkom. Siden fulgte i 1998 den såkaldte Egan-rapport med titlen Rethinking Construction, der var udarbejdet af The Construction Task Force og opkaldt efter udvalgets formand Sir John Egan. 6 De to udvalg var nedsat af regeringen for at forbedre byggesektorens ydelser set fra kundernes/bygherrernes synspunkt (Winch 2000). Specielt de store private bygherrer har fået en meget fremtrædende placering med hensyn til at drive byggeriets udvikling: the major clients have committed themselves to driving forward the modernisation of the construction industry (foreword, DETR 1998). Egan-rapporten har udkrystalliseret sig i fire initiativområder (Winch 2000): Movement for Innovation (M4I) byggeri og anlæg generelt The Housing Forum boligbyggeri og renovering af boliger The Local Government Task Force (LGTF) kommunale bygherrer The Central Government Task Force (CGTF) statslige bygherrer Alle fire initiativområder samarbejder med The Construction Best Practice Programme (CBPP), der blev etableret som opfølgning på Latham-rapporten. CBPP fokuserer dels på samspillet mellem udviklingsorienterede byggevirksomheder og professionelle bygherrer, dels på at ændre forældede ledelsesprincipper og forretningskulturer i byggeriet. Filosofien er, at forbedringerne i virksomhederne skal ske som resultat af sammenligninger med andre (best practice) på udvalgte forretningsområder og -processer. 5 De offentlige prioriteringer i Englands FoU skal ses på baggrund af en indsats, der kaldes technology foresight, og som går ud på at identificere fremtidens teknologier. Foresight har således til formål at udpege new national technologies og key opportunities for det britiske samfund. 6 En oversigt over initiativerne findes på Begge udvalg og rapporter er omtalt i Winch Egan-rapporten kan hentes på

15 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 15 CBPP er ansvarlig for at indsamle og publicere de såkaldte key performance indicators (KPI), som muliggør sammenligning på udvalgte punkter i forhold til fastsatte forbedringsmål (UK TG 35 Team 2001). Målene er fastsat på baggrund af Egan-rapportens såkaldte model. Se figur 3. Figur 3: Egan-rapportens model. 5 Key Drivers for Change 4 Project Process Improvements 7 Targets for Improvement Committed leadership Focus on the customer Product development Partnering the supply chain Capital cost Construction time Predictability -10% -10% +20% Product Team Integration Defects -20% Quality driven agenda Commitment to people Project implementation Production of components Accidents Productivity Turnover & profits -20% +10% +10% Kilde: Rethinking Construction, 1998, Figur 3 viser forudsætningerne for et bedre byggeri i form af fem forandringsfaktorer, fire indsatsområder, der skal fokuseres på for at udvikle byggeprocessen, samt syv kvantificerbare mål, som skal opfyldes for at opnå forbedringen. Ideen er at forbedre byggeprocessen i alle led og på samtlige niveauer fra materialeudvikling og -produktion til planlægning, samarbejde og selve byggeriet. Der lægges derfor vægt på samarbejdet mellem de involverede i byggeprocessen, så de koncentrerer sig om at finde en samlet løsning på et byggeprojekt i stedet for at dele det op. M4I og The Housing Forum er som nævnt begge en følge af Egan-rapporten og har til formål at skabe drastiske forbedringer fra bygherrens synspunkt gennem demonstrationsprojekter og formidling af best practice - resultater samt innovationsaktiviteter. M4I har det bredest dækkende program og er mest kendt og omtalt. Formanden er en politisk sværvægter, nemlig vicepremierministeren, og indsatsen retter sig mod store erhvervsvirksomheder som bygherrer. Derfor er dette program mest relevant for denne beskrivelse af engelsk byggeforskning. The Housing Forum har boligbyggeriet og boligselskaber som omdrejningspunkt. Ud fra demonstrationsprojekterne diskuteres de opnåede resultater åbent mellem bygherrer og byggevirksomheder, hvorefter de afrapporteres og indgår som casestudier, så alle, der er del af initiativet, kan trække på de indvundne erfaringer. Man forsøger således meget konsekvent at måle de opnåede forbedringer ved at igangsætte udviklingsaktiviteter på udvalgte områder. Resultaterne tyder på, at der på de fleste indikatorer opnås en forbedring i forhold til det store flertal af byggeprojekter, der ikke er del af M4I eller andre initiativområder. Se tabel 1 næste side, der er et eksempel på en opgørelse over forbedringer. Det er i høj grad klubber som M4I med deltagelse af førende bygherrer og byggevirksomheder, der sætter dagsordenen for udviklingen i den engelske byggesektor. Universiteternes muligheder for at deltage i FoU-aktiviteter med sektorens førende virksomheder hvadenten der er tale om byggeteknisk udvikling eller mere procesorienterede aktiviteter skal således søges i udviklingstiltag, der underlægger sig den oven for beskrevne måde at opgøre forbedringer på. BRE har formået at placere sig centralt i udviklingen via sekretariatsfunktionen for CBPP.

16 Side 16 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Tabel 1 Resultater for M4I i 2000 sammenlignet med byggesektoren som helhed. Key Performance Indicators Measure Industry M4I Client Satisfaction product % scoring 8/10 or better 72% 93% Client Satisfaction service % scoring 8/10 or better 63% 76% Defects % scoring 8/10 or better 53% 86% Predictability Cost design % on target or better 63% 61% Predictability Cost construction % on target or better 52% 66% Predictability Time design % on target or better 41% 67% Predictability Time construction % on target or better 60% 69% Profitability Median profit before interest & tax 5.5% 7.1% Productivity Mean turnover/employed 28k 36k Safety Mean accident incident rate Cost Change compared with one year ago +2% -7.1% Time Change compared with one year ago +1% -12.9% Kilde: Ændringer og udfordringer Den engelske regering har valgt at følge Egan-rapportens anbefalinger, hvilket har medført flere organisatoriske ændringer med virkning fra 29. maj 2002: For det første er store dele af byggeforskningen nu samlet under Office of Deputy Prime Minister. For det andet er Department of the Environment, Transport and the Regions som tidligere nævnt nedlagt ved samme lejlighed. Formålet med de gennemførte ændringer er primært at opprioritere transportsektoren, og regeringen har derfor oprettet et selvstændigt transportdepartement. Et sekundært ønske er at give byggeforskning højere politisk prioritet ved at samle den under én minister. Derved bliver det lettere at koordinere og målrette indsatsen samt skabe synergieffekter mellem byggeforskningens forskellige dele. 7 Omstruktureringen samler følgende sagsområder under vicepremierministeren (Office of Deputy Prime Minister, 2000): 8 Construction Legislation Housing Politics 7 En fuldkommen oversigt over nye opgaver under Office of Deputy Prime Minister findes på 8 Hvidbogen Our Town and Cities: The Future Delivering an Urban Renaissance kan hentes på

17 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 17 Neighbourhood Renewal Urban Planning Urban Policy, der blandt andet omfatter Regeneration Programmes, Urban Research og Environment Issues Der findes ikke en autoritativ model, der giver et samlet overblik over institutioner og relationer i engelsk byggeforskning. På baggrund af tilgængelige kilder og oplysninger om de nylige strukturændringer er der i forbindelse med dette udredningsarbejde udarbejdet en model, som indikerer, hvordan den engelske byggeforskning er organiseret. Se figur 4. Figur 4: Centrale instanser i engelsk byggeforskning. Office of Deputy Prime Minister Movement for Innovation (M4I) Housing Forum Local Government Task Force (LGTF) Central Government Task Force (CGTF) Local Govern ment The Treasury Department of Trade and Industry (DTI) Constructing the Best Government Client (CBGC) The Construction Best Practice Programme (CBPP) Economic and Social Research Council (ESRC) Engineering and Physical Science Research Council (EPRSC) Key Performance Indicators (KPI-zone) Government Construction Panel Construction Research and Innovation Panel (CRISP) The Construction Industry Board (CIB) Universities Private Sector Kilde: Strategisk Netværk på baggrund af Our Town and Cities: The Future Delivering an Urban Renaissance, 2000, Rethinking Construction, 1998, samt organisationsdiagrammer vist på Figuren viser, at der umiddelbart er skabt en samlet styring eller i hvert fald koordination - på et centralt politisk niveau af de fire initiativområder, der som tidligere nævnt er en udløber af Egan-

18 Side 18 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande rapportens anbefalinger. Det fremgår endvidere, at andre instanser Handels- og Industriministeriet, Skatteministeriet og kommunale myndigheder - fortsat har indflydelse på byggeriet, og at de ikke er underlagt vicepremiereministeren. I England står det offentlige for 40 pct. af alt byggeri, og de lokale myndigheder alene for 25 pct. (www.cmps.gov.uk/policyhub). Sidstnævnte andel er altså uden for ministeriel kontrol, hvilket har stor betydning, eftersom offentligt byggeri er en central faktor i styringen af byggeforskningen. Den offentlige indsats fører frem til The Construction Best Practice Programme (CBPP), hvorefter den direkte styring ophører. Det er som tidligere nævnt hensigten, at byggevirksomhederne skal følge best practice i deres byggeri, og universiteterne skal forske i, hvilke byggeprocesser der er bedst. Incitamentet er adgang til at bygge for det offentlige samt til forskningsmidler. For at både kommunale og statslige myndigheder kan påvirke byggeforskningen, er det afgørende, at det offentlige følger samme best practice i sit byggeri og stiler efter samme mål såvel lokalt som nationalt. De manglende pile i figuren illustrerer, at det er uklart, hvordan relationerne udspiller sig og tænkes at udspille sig efter de gennemførte strukturændringer mellem på den ene side Office of Deputy Prime Minister, andre ministerier og lokale myndigheder samt på den anden side forskningsråd, universiteter og i sidste ende byggevirksomheder. Figuren viser sammenfattende en fortsat decentraliseret og fragmentarisk styringsstruktur, selv om regeringsansvaret for byggeforskningen er overført til Office of Deputy Prime Minister. Det er i stigende grad de store professionelle bygherrer, der fremstår som de vigtigste forandringsagenter i britisk byggeri. Særligt de store private bygherrer, for hvilke byggeri er en vigtig forudsætning for deres forretningsmæssige succes, har sammen med førende byggevirksomheder fået lov til at sætte dagsordenen for byggeriets udvikling. Der fokuseres samtidig på udvikling af byggeriets processer og på sammenligning med best practice som basis for forbedringer. Den offentlige sektor er stadig en vigtig køber af byggesektorens ydelser, om end der udliciteres i stigende omfang. På den baggrund er der ved at ske en række ændringer, som afspejler udviklingen: Fra laveste pris til øget fokus på værdi Fra ren licitation til mere forhandling Fra anlægspris til fokus på totaløkonomi Fra risikofornægtelse til aktiv risikostyring Fra hovedentreprise til udbudsformer som for eksempel totalentreprise og BOOT Fra detaljerede beskrivelser i udbud til funktionskrav

19 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 19 FoU-aktiviteterne er i stort omfang blevet rettet ind efter de førende byggevirksomheders udviklingsønsker, som de defineres i eksempelvis M4I. En vigtig grund til at FoU-aktiviteterne specielt afspejler behovene hos dette segment er, at der afsættes færre offentlige midler til FoU inden for byggeriet. Der satses på, at markedet er parat til overtage ansvaret for at drive udviklingen. Kritikere af denne udvikling (Cooper 1997) peger på behovet for at øge FoU-aktiviteterne sammenlignet med andre lande. Samtidig peges der på, at den FoU, som efterspørges af nogle få, store virksomheder, ikke nødvendigvis svarer til de bredere samfundsmæssige behov. Den øgede konkurrence mellem forskere risikerer at skabe en kortsigtet FoU-indsats, der på længere sigt kan underminere Storbritanniens samlede FoU-basis for byggeri og anlæg. De betingelser, som universiteterne er underlagt i form af blandt andet den dobbelte incitamentsmodel, indebærer kraftig risiko for, at deres indsats bliver fragmenteret i forhold til byggeriets problemstillinger. Endvidere vil der kunne ske duplikering af indsatsen, fordi mange aktører vil forsøge at kvalificere sig til de samme (velfinansierede) områder. Der er desuden fare for, at der er ringe sammenhæng mellem de enkelte universiteters forskning og de udviklingsaktiviteter, som de involverer sig i. Der kan argumenteres for, at byggesektorens FoU-indsats som udgangspunkt har været svag, når bortses fra nogle få store virksomheder. Den strategi, der er valgt for byggeriets fremtidige udvikling, tager kun indirekte fat på de udfordringer, som følger af denne situation. Der satses på de store bygherrers og byggevirksomheders evne til egenudvikling, men samtidig er der fare for, at man ikke opnår en kobling til universiteternes FoU-kompetencer, og at man ikke bygger på rådgivervirksomhedernes erfaringer. Det er således et åbent spørgsmål, om nogle relativt få, store bygherrer og byggevirksomheder formår at drive udviklingen til gavn for hele byggesektoren og det britiske samfund som helhed Sverige: Universitetsmodellen Sverige er valgt som case, fordi byggesektorens FoU er koncentreret i universiteter og tekniske højskoler. De fleste af de relativt få selvstændige FoU-institutter, som tidligere fandtes, er nu integreret med universiteter og højskoler. Den svenske måde at organisere byggeforskningen på kan karakteriseres som universitetsmodellen, hvilket skal se i sammenhæng med den generelle reduktion, der er sket i finansieringen af byggesektorens FoU. Senest er Byggforskningsrådet blevet nedlagt. Til gengæld findes særlige finansieringsinstitutioner, som hjælper med at binde virksomhedernes behov for udvikling sammen med universiteters og højskolers FoU. Et godt eksempel er Svenska Byggbranschens Utvecklingsfond (SBUF) Den svenske byggesektor Byggesektoren domineres af få store og internationalt aktive entreprenørvirksomheder. Der findes ligeledes store byggematerialeproducenter samt bygherrer, boligselskaber og ejendomsselskaber. Sverige har flere entreprenørvirksomheder på verdens top-20. De bedst kendte er Skanska og NCC, som begge er aktive i Danmark. Hjemmemarkedet præges af få store entreprenørvirksomheder,

20 Side 20 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande hvilket den betydelige udbredelse af totalentreprisen har medvirket til. Det betyder igen, at rådgivervirksomheder traditionelt spiller en mindre rolle i byggesektoren Institutioner i svensk byggeforskning Som nævnt er universiteter og tekniske højskoler de primære aktører inden for byggeriets FoU. Blandt de vigtigste på byggeområdet kan nævnes Lunds Tekniska Högskola, Chalmers i Göteborg og KTH i Stockholm, og der kommer stadig flere til. Tilkomsten af nye universiteter og højskoler har ikke resulteret i øgede forskningsbevillinger, og der er derfor stor opmærksomhed om behovet for at opretholde den videnskabelige kvalitet. FoU-aktiviteterne på universiteter og højskoler er organiseret under overskrifter som for eksempel: Arkitektur Bygg- och miljöteknologi Byggande och arkitektur Byggvetenskap Väg- och vattenbyggnad Selv om universiteter og højskoler traditionelt har haft en fremtrædende placering i byggesektorens FoU, har der tidligere været en del uafhængige institutter, herunder et nationalt byggeforskningsinstitut, som del af sektorforskningen. Langt de fleste er blevet integreret under universiteter og højskoler. På trods af at uafhængige institutter generelt spiller en mindre rolle end tidligere, har opfattelsen af dem på det seneste ændret sig i en forsigtig positiv retning. Et af de få tilbageværende uafhængige institutter er Statens Provnings- og Forskningsinstitut (SP), hvis aktiviteter dog dækker flere andre sektorer end blot byggeri. Virksomheder og universiteter samarbejder typisk om anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsopgaver. Universiteternes direkte samarbejde med virksomhederne er øget i takt med de reducerede offentlige FoU-bevillinger til byggeriet. En del af universiteternes og højskolernes bevillinger kommer fra det svenske undervisningssministerium, men også andre ministerier og styrelser er aktive i finansieringen, hvorved sikres et minimum af sektorforankring (BVN 1997). Tidligere var Byggforskningsrådet den centrale aktør i finansieringen af byggeriets FoU. Inden for de seneste år er rådet blevet afløst af Forskningsrådet för miljö, areella näringar och samhällsbyggande (FORMAS), som dækker et langt bredere erhvervsområde, for eksempel også skovbrug o.l. Udviklingen kan tolkes på den måde, at byggeri ikke længere står så højt på den forskningspolitiske dagsorden. Dermed er SBUF blevet en endnu mere betydningsfuld bevillingsgiver. SBUF har som mål at udvikle byggeprocessen og skabe bedre forretningsmæssige muligheder for virksomhederne ved at udnytte forsknings- og udviklingsarbejde. SBUF spiller således en særlig rolle med hensyn til at finansiere forskning og udviklingsprojekter:

21 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 21 SBUF är byggbranschens egen organisation för forskning och utveckling med cirka anslutna företag i Sverige. SBUF verkar för att utveckla byggprocessen så att det skapas bättre affärsmässiga förutsättningar för entreprenörer och installatörer att utnyttja forskning och driva utvecklingsarbete. Bakom SBUF står Sveriges Byggindustrier, VVS-Installatörerna, Ledarna, Svenska Byggnadsarbetareförbundet och SEKO (www.sbuf.se). SBUF modtager bidrag i form af afgifter fra entreprenørerne, VVS-installatørerne og fagforeninger. Afgifterne, der beregnes ud fra antal ansatte i virksomhederne, udgør omregnet cirka 40 millioner DKK årligt, hvortil kommer yderligere bidrag fra diverse fonde samt medfinansiering fra andre parter, så der årligt kan uddeles cirka 80 millioner DKK i alt. Pengene går til brancheorienteret forskning og udvikling. Medfinansiering fra deltagende virksomheder er som regel en forudsætning for, at projekter kan støttes. Dette krav sikrer aktiv deltagelse og kravstillelse fra de involverede virksomheder. Endvidere tages spørgsmål vedrørende information, formidling og implementering af resultater op meget tidligt i projekterne. Senest har SBUF gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne om forsknings- og udviklingsbehovet i fremtiden. En af SBUF s fordele er, at man har aktive medlemmer fra erhvervslivet i bestyrelse og udvalg, som hjælper med at prioritere projekter med praktisk relevans for byggesektorens virksomheder. Det kan enten være i form af udviklingsprojekter, der gennemføres i virksomhederne, eller ved at tilpasse forskningsresultater til erhvervet. Det er et grundlæggende princip, at projektansvaret skal ligge hos den eller de deltagende virksomheder. Typisk etableres forskningssamarbejder med universiteter og tekniske højskoler. Der er i SBUF s regi etableret regionale grupper for samarbejde mellem virksomheder og kontakt med lokale universiteter og højskoler. SBUF lægger vægt på, at virksomheder og forskningsinstitutioner har hver deres forcer, som man skal forsøge at udnytte i de forskellige samarbejdskonstellationer. Se tabel 2. Problem Virksomheder Barriererne for at etablere et samarbejde mellem de to sektorer findes Forsøgsfelt Praktisk først og fremmest i forskellige sprog, Tilpasning til virksomheder kulturer og traditioner. SBUF er meget opmærksom på, at det er en udfordring at indtænke såvel praktisk nytte (virksomheder) som videnskabelig meritering (forskningsinstitutioner) i samarbejdsprojekterne. Tabel 2 Virksomhedernes og forskningens styrkepositioner. Forskning Viden og metode Informationsindhentning Forskning Spredning til uddannelse Kilde: Grandinson, Byggeriets brug af viden, præsentation ved konference om dansk byggeforskning og formidling den 15. marts Den offentlige måde at finansiere FoU i byggeriet på er som tidligere nævnt ændret med dannelsen af FORMAS, der har afløst Byggforskningsrådet. FORMAS har under området Bebyggelse defineret følgende formål (www.formas.se):

22 Side 22 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Forskningen skall bidra till byggnader och anläggningar som är stimulerande, trygga, hälsosamma och energi- och resurseffektiva. Stöd kan även ges till utvecklingsarbete och experimentbyggande. Inom programmat ryms ockå ett antal s.k. insatsområden: Byggherre med kunden i fokus Det sunda huset Elanvändning i bebyggelsen IT Bygg och fastighet 2002 Miljö och kretslopp Der findes heller ikke i Sveriges tilfælde en autoritativ model, der giver et samlet overblik over, hvordan byggeforskningen er organiseret. Figur 5 neden for er derfor udarbejdet på basis af tilgængelige kilder og oplysninger, og den viser hovedlinierne i den svenske måde at organisere byggeforskningen på. Det fremgår af figuren, at staten fokuserer på grundforskning og dermed universiteterne og øvrige højere læreanstalter med aktiviteter af relevans for byggeriet. Regeringen udøver indflydelse gennem fire store forskningsråd, som støtter grundforskningen, nemlig Vetenskapsrådet, der har et nationalt ansvar for at udvikle grundforskning og forskningsinformation, og som tillige finansierer grundforskning inden for samtlige videnskabelige områder, Verket för innovationssystem (VIN- NOVA), Forskningsrådet för Arbetsliv- och Socialvetenskab (FAS) og FORMAS. Den statslige indflydelse på udviklings- og produktionsforskning er derimod mere indirekte. Se figur 5 på næste side. FoU-midlerne udgjorde i ,85 pct. af BNP (Regeringskansliet 2000). 9 Det private erhvervsliv finansierer 75 pct. af samtlige FoU-midler, og det er særlig medicinalindustrien, som bidrager. Det private erhvervsliv har større interesse i at støtte produktudvikling end grundforskning, selv om det også støtter både universiteter og andre højere læreanstalter, herunder tekniske højskoler. Eftersom brancherne prioriterer forskning forskelligt, er de betydelige FoU-midler ingen garanti for, at der også ydes økonomisk støtte til byggeforskning. Det private erhvervsliv anvendte i milliarder SEK på forskning pct. heraf gik til produktudvikling og 17 pct. til grundforskning (www.brf.se). Byggforskningsrådet blev tildelt 134,4 millioner SEK af staten og opnåede yderligere 153 millioner SEK fra det private erhvervsliv. Byggforskningsrådet og SBUF bidrog i alt med 370 millioner SEK til byggeforskning, hvilket altså udgør en begrænset del af den samlede forskningsfinansiering. Andelen indikerer, at byggeforskning prioriteres forholdsvist lavt af såvel byggebranchen som den svenske stat. Ifølge SBUF skyldes det blandt andet manglende skattefordele ved byggeforskning og problemer med at få patent på nye byggemetoder og -materialer. Grundforskning afhænger derfor af statslige tilskud. 9 Det har ikke været muligt at få mere aktuelle oplysninger om de svenske FOU-midlers andel af BNP. 10 Det har ikke været muligt at få taloplysninger fra årene efter 1997.

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Byggesektorens rammevilkår

Byggesektorens rammevilkår Byggesektorens rammevilkår Status og udviklingsmuligheder Carsten Jørgensen, Deloitte Byggepolitisk konference 1. marts 2013 København Formål med analysen At udarbejde en dybdegående beskrivelse og klarlægge

Læs mere

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Netværksmøde 9. april 2013 Carsten Riis Fredriksen Dansk Standard Agenda Hvem er Dansk Standard? Hvorfor benytte standarder? Hvad tilbyder vi? Eksempler

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Om Advanced Manufacturing

Om Advanced Manufacturing 1 2 Om Advanced Manufacturing 1. Hvad er Advanced Manufacturing? 2. Hvad er potentialet ved Advanced Manufacturing? 3. Et økosystem for Advanced Manufacturing 4. Hvad gør MADE? 3 Hvad er Advanced Manufacturing?

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Center for Facilities Management

Center for Facilities Management Center for Facilities Management Per Anker Jensen Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, BYG-DTU 1 Center for Facilities Management - Realdania forskning Baggrund Udvikling af fælles program for forskning og

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder -- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

Notat. Dermed vil videnscenteret blive et fælles fyrtårn for branchens udvikling.

Notat. Dermed vil videnscenteret blive et fælles fyrtårn for branchens udvikling. Notat bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr. dk 2710 9489 Dato Rev./Ver. Udarbejdet af Projekt-id 2016-03-02 0 CL 9-151 Fra bestyrelsen: Forslag om sammenlægning

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

EUROPEAN SUSTAINABLE CITIES REFERENCE FRAMEWORK. Member States / Institutions Group

EUROPEAN SUSTAINABLE CITIES REFERENCE FRAMEWORK. Member States / Institutions Group EUROPEAN SUSTAINABLE CITIES REFERENCE FRAMEWORK Member States / Institutions Group Etablering af NSG i Danmark 4. maj 2011 Sustainable Cities Reference Framework Member States / Institutions Group October

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet

Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Ministeren 27-09-2013 Statsrevisorerne

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Lov om Danmarks Innovationsfond

Lov om Danmarks Innovationsfond LOV nr 306 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Innovation,

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU FM og bæredygtighed 6. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU Jesper Ole Jensen, SBI/Aalborg universitet Program:

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd Professor Københavns Universitet og Universitetet i Bergen EnergiForsk2013

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

STRATEGISK SALGSALLIANCE FOR VANDTAB I BYER I KINA

STRATEGISK SALGSALLIANCE FOR VANDTAB I BYER I KINA San Li Tun, 1 Dong Wu Jie 100600, Beijing STRATEGISK SALGSALLIANCE FOR VANDTAB I BYER I KINA Naturstyrelsen og Den Danske Ambassade i Kina Eksportrådet 2013 Din virksomhed inviteres hermed til at deltage

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

REGION MIDTJYLLAND, REGIONSRÅDSSALEN

REGION MIDTJYLLAND, REGIONSRÅDSSALEN REGION MIDTJYLLAND, REGIONSRÅDSSALEN Tegnet af Arkitek-irmaet Schmidt, Hammer og Lassen der i samarbejde med entreprenør A. Enggaard står bag byggeriet. Arkitekterne siger om byggeriet: "Vi tror på en

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ

Læs mere

HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN?

HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN? Kandidatafhandlingen Aalborg Universitet 2013 HOSPIALSLOGISTIK STRATEGISK HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN? En analyse af bygge- og anlægsbranchen for identifikation og

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Har OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009

Har OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009 Har OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009 3. december 2009 Annette Walter Projektchef OPP og finansiering COWI 1 Agenda OPP som organisationsform Hvad menes med privat finansiering?

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter. Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut

Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter. Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut Dansk deltagelse i IEA Heat Pumping Technologis Program Baggrund: Danmark har siden pr. 1.

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Kvalitet og samspil i forskningen

Kvalitet og samspil i forskningen Reform af forskningsrådssystemet: Kvalitet og samspil i forskningen Øget konkurrence Styrket ledelse Bedre koordination Oktober 2002 Regeringen TRYKT UDGAVE: ISBN 87-91258-39-1 WEB UDGAVE: ISBN 87-91258-40-5

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Udlicitering af vej- og parkdrift i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien

Udlicitering af vej- og parkdrift i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien Danmark i et internationalt perspektiv: Udlicitering af vej- og parkdrift i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien Andrej Christian Lindholst, acl@dps.aau.dk Aalborg Universitet December 2016 Det danske

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 OECD Science, Technology and Industry Outlook 2010 Summary in Danish Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 Sammendrag på dansk I jagten på et hurtigt, bæredygtigt og varigt opsving efter

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere