Byggeriet i Vidensamfundet. - Organisering af byggeforskning i udvalgte lande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byggeriet i Vidensamfundet. - Organisering af byggeforskning i udvalgte lande"

Transkript

1 Byggeriet i Vidensamfundet - Organisering af byggeforskning i udvalgte lande

2 Byggeriet i Vidensamfundet - Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Rapporten er udarbejdet af By og Byg samt Strategisk Netværk for Erhvervs- og Boligstyrelsen 2002

3 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 3 Indholdsfortegnelse 1.0. Indledning Organisering af byggeforskning i Finland, England og Sverige Finland: Fusionsmodellen Den finske byggesektor Institutioner i finsk byggeforskning Aktiviteter og indsatsområder Ændringer og udfordringer England: Incitamentsmodellen Den engelske byggesektor Institutioner i engelsk byggeforskning Aktiviteter og indsatsområder Ændringer og udfordringer Sverige: Universitetsmodellen Den svenske byggesektor Institutioner i svensk byggeforskning Aktiviteter og indsatsområder Ændringer og udfordringer Organisationsmodellerne i dansk sammenhæng Fordele og ulemper ved organisationsmodellerne Universitetsmodellen Fusionsmodellen Incitamentsmodellen Sammenfatning: Pejlemærker for en dansk organisationsdannelse...34 Kilder...41 Bilag A - Scanning af ti landes måder at organisere byggeforskning på Bilag B - Præsentation ved konference om dansk byggeforskning og formidling

4 Side 4 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande 1.0. Indledning Denne rapport er en del af det udredningsarbejde, som Udvalget vedrørende byggeforskning i Danmark gennemfører om byggeriet i vidensamfundet. Formålet med rapporten er at præsentere resultatet af en overordnet scanning af skriftligt materiale, der beskriver organiseringen af byggeforskningen i nogle få udvalgte lande. Det videre sigte er at inspirere udvalget, der skal kunne bruge scanningen som referenceramme for egne overvejelser om den fremtidige organisering af dansk byggeforskning. Byggeforskning skal forstås meget bredt som forskning og udvikling (FoU) inklusive aktiviteter, der vedrører finansiering af FoU, samt spredning, formidling og ibrugtagning af forskningsbaseret viden. Rapportens opbygning afspejler den metode, der er anvendt ved indsamling af og analyse af oplysninger om byggeforskningen i udvalgte lande. Der er først gennemført en scanning af de måder, hvorpå byggeforskningen er organiseret i Norge, Sverige, Finland, Holland, England, Frankrig, Australien, New Zealand, Tyskland og USA. De ti lande er udvalgt i dialog med udvalgets sekretariat i Erhvervs- og Boligstyrelsen. Scanningen har efterfølgende dannet udgangspunkt for udvælgelse af tre cases, der vurderes at være særligt interessante at analysere nærmere, nemlig de finske, engelske og svenske måder at organisere byggeforskningen på. Bilag A sammenfatter resultatet af den overordnede scanning af de ti landes måder at organisere byggeforskningen på. Se også figur 1 på næste side. 1 Bilag B indeholder kopi af de transparenter, som seniorforsker Henrik L. Bang anvendte i forbindelse med sin præsentation af internationale organisationsmodeller ved konferencen den 15. marts 2002 om dansk byggeforskning og formidling i Dahlerups Pakhus. Litteraturlisten indeholder oplysninger om kildematerialet Organisering af byggeforskning i Finland, England og Sverige Der er ved udvælgelsen af cases fra den internationale byggeforskning lagt vægt på, at organisationsmodellerne i de tre lande: Er væsensforskellige fra danske forhold. Afspejler samfundsudviklingen. 1 Scanningen er foretaget af seniorforsker Henrik L. Bang, By og Byg, som fagligt ansvarlig. Projektchef Søren Carøe, Strategisk Netværk, har gennemført uddybende undersøgelser af den måde, som byggeforskningen organiseres på i Sverige og England, og har endvidere haft ansvar for tværgående analyser og sammenfatninger samt for redigering af rapporten.

5 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 5 Er genkendelige i forhold til de tre modeller, som udvalget arbejder med, nemlig fusionsmodellen, incitamentsmodellen og universitetsmodellen. Har interessante finansieringsformer. Figur 1: Analysemetode og arbejdsdeling (se bilag B) Strategisk-politiske forhold (Strategisk Netværk) AUS D F N NL NZ USA FIN S UK De tre cases præsenteres i det følgende. De gør det muligt dels at identificere særpræg samt ligheder og forskelle i anvendte organisationsprincipper på tværs af landegrænser, dels at uddrage såvel positive som negative erfaringer med forskellige organisationsmodeller Finland: Fusionsmodellen Finland er udvalgt som en af tre cases, fordi finsk byggeforskning er organiseret meget centralt med et dominerende forskningsinstitut - Finlands Tekniske Forskningscenter (VTT), som dækker alt fra grundlæggende forskning til udviklingsaktiviteter. 2 Finansieringen af forskningen er ligeledes meget centraliseret med en enkelt fremtrædende aktør i form af Teknologistyrelsen (TEKES), som indgår i et tæt samspil med regeringen og erhvervslivets toneangivende virksomheder. Den finske måde at organisere byggeforskningen på kan betegnes som fusionsmodellen, hvilket den centraliserede finansiering af forskningen bidrager til. På nogle punkter minder forskningssystemet om den japanske organisationsmåde, som også har en grundlæggende tankegang om at igangsætte udvikling i førende virksomheder, der så kan virke som lokomotiver for resten af erhvervslivet Den finske byggesektor International byggeforskning (By og Byg) Geografisk er Finland stort, men landet har en forholdsvis lille befolkning på godt fem millioner indbyggere og et klima præget af barske vintre. Urbaniseringen har været kraftig siden Anden Verdenskrig. 85 procent af alle bygninger er således opført efter 1950 og 60 procent efter 1970 (VTT 1997). Byggesektoren er præget af en høj grad af præfabrikation af bygningsdele og komponenter. Blandt sektorens styrkeområder er en række højt specialiserede specialentreprenører og byggematerialeproducenter. Skovbrug og minedrift har ledt til styrkeområder inden for træ- og metalprodukter. 2 Den hollandske byggeforskning er ligeledes meget centraliseret med TNO som den dominerende enhed, jf. bilag A.

6 Side 6 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande I de senere år er mere teknisk baserede produkter kommet til, eksempelvis elevatorer/rulletrapper, varme/ventilation og andre former for tekniske installationer. Finland har tillige en stærk position inden for værktøj og maskiner. Den finske byggesektors stærke position inden for vertikalt integrerede specialer skal utvivlsomt ses i sammenhæng med, at byggeriet kontraktmæssigt har fagentreprise som den mest udbredte form efterfulgt af hoved-/totalentreprise og construction management (professionel bygherrerådgivning/byggeledelsesfirmaer). Installationer og andre tekniske systemer udgør anslået 50 procent af omkostningerne i nye finske bygninger. Byggesektorens tekniske orientering kan ses som udslag af den satsning på FoU, som har fundet sted inden for det seneste tiår. Finlands byggesektor har traditionelt en stærk international orientering, der især har rettet sig mod Rusland, det baltiske område og Østeuropa, hvor de finske entreprenører har været pionerer. Denne internationale orientering går tilbage til samhandlen med Sovjetunionen, hvis økonomiske sammenbrud omkring 1990 markerede indledningen til en alvorlig økonomisk krise i Finland med mange konkurser og stor arbejdsløshed. I den forbindelse blev flere af de store finske entreprenørvirksomheder overtaget af svenske selskaber Institutioner i finsk byggeforskning Finland er et af de lande i verden, der bruger flest penge på FoU målt i forhold til landets samlede økonomi. Med 1,1 procent af BNP er Finland det land i OECD, som bruger flest offentlige midler på forskning (Ministry of Education 2001). I de seneste år er der lagt vægt på at udnytte resultaterne af forskningsindsatsen bedst muligt. Det er på den baggrund, at Finland i løbet af ti år har haft succes med at udvikle sig til et af verdens førende lande inden for informations- og kommunikationsteknologi. Generelt står FoU således højt på den politiske dagsorden i Finland, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at statsministeren er formand for Rådet for Videnskab og Teknologi. Som nævnt kendetegnes byggeforskningen ved en høj grad af centralisering med få, men vigtige institutioner, der samarbejder tæt. Der kan således trækkes en linie direkte fra den finske statsminister over Rådet for Videnskab og Teknologi, Handels- og Industriministeriet samt TEKES til det centrale forskningsinstitut VTT. Se figur 2. Figur 2: Det finske videnskabs- og teknologisystem. Public sector Policy-makers Government Parliament Science and Technology Policy Council Ministry of Education Ministry of Trade and Industry Other Ministries Financing Operators Academy of Finland Tekes Sitra Universities Polytechnics Research institues Private sector Business enterprises Research institutes Funds Foundations Learned societies Kilde: Ministry of Education, Science Policy Division, Research in Finland, 2001 (www.research.fi).

7 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 7 Der er ligeledes et tæt samarbejde mellem forskningsfinansieringen, som TEKES tager sig af, forskningen i regi af VTT og byggesektoren. Hovedvægten lægges på anvendt forskning og teknologisk udvikling, der samfinansieres af den offentlige og private sektor. Der gives således støtte til teknologiudvikling, eksempelvis i form af avanceret praksis og forsøg. I de senere år er der lagt stor vægt på hurtigt at kommercialisere nye ideer i byggesektoren, hvilket utvivlsomt er inspireret af erfaringerne fra IKT-sektoren. Inden for byggeri, anlæg og ejendom investeres hvert år cirka 1,6 milliarder DKK i FoU svarende til seks procent af Finlands samlede FoU. Den offentlige sektor finansierer cirka 650 millioner DKK, hvoraf halvdelen kommer fra TEKES. Den private sektor finansierer cirka 900 millioner DKK, hvoraf størstedelen kommer fra byggevareproducenterne. Selv om niveauet er højere end for byggeforskningen i Danmark, der har et sammenligneligt befolkningstal, bruger sektoren mindre end en procent af omsætningen på FoU. Det skal ses på baggrund af mange af de samme grundlæggende problemer, som også kendes i Danmark, herunder projektorganisering, skiftende samarbejdsrelationer og priskonkurrence m.m. TEKES står meget stærkt i finansieringen af byggeforskningen. TEKES blev etableret i 1983 af Handels- og Industriministeriet med det formål at: Coordinate and finance industrial R&D and applied technical research Plan, coordinate and finance national technology programmes Activate and coordinate international technological cooperation and Prepare technology policy in Finland Målet er at øge erhvervslivets konkurrenceevne. Indsatsen er organiseret i teknologiprogrammer, som bruges til at fremme udvikling inden for udvalgte teknologier og sektorer og til at formidle resultaterne til erhvervslivet på en effektiv måde. TEKES teknologiprogrammer har således til formål at hjælpe virksomheder med at skabe innovation, herunder også at bistå traditionelle sektorer med at udvikle sig. TEKES finansierer både offentligt tilgængelige og fortrolige projekter, hvor sidstnævnte prioriterer forretningsmæssig udnyttelse af viden i virksomhederne, det vil sige projekter, som omsætter viden i innovation. VTT er den centrale aktør med hensyn til det offentliges aktiviteter inden for forskning, teknologisk udvikling og innovation med anslået 15 procent af den samlede FoU i byggeriet. VTT er en tværfaglig forsknings- og udviklingsorganisation med i alt ansatte, heraf 500 under instituttet Byggeri og Transport, der består af følgende afdelinger: Structures and Building Services Business and Process Management Materials and Products

8 Side 8 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Service Centre Transport and Logistics VTT hører som nævnt under Handels- og Industriministeriet og modtager basismidler. VTT orienterer sig imidlertid i stigende omfang mod byggesektorens behov opdelt efter kundegrupper. Der er endvidere fokus på fremtidens behov, hvilket afspejler sig i, at VTT gennemfører såkaldte forventningsstudier vedrørende fremtidige teknologier i byggesektoren med henblik på at identificere og opdyrke vigtige indsatsområder for innovation. Hvor universiteternes samarbejde med erhvervslivet særligt retter sig mod store virksomheder, er VTT i højere grad orienteret mod også at dække små og mellemstore virksomheders behov. SITRA, som er den nationale finske fond for FoU, finansierer og implementerer forskning, uddannelse og innovative projekter af stor national betydning. Formålet er at udvikle nye konkurrencedygtige erhvervsaktiviteter og sociale/samfundsmæssige nyskabelser, der bidrager til at øge velstanden i det finske samfund. Det sker blandt andet ved at etablere nye samarbejdsformer og netværk, som enkeltvirksomheder ikke selv vil kunne etablere. SITRA indskyder venturekapital i udvalgte teknologibaserede virksomheder og lægger i den forbindelse vægt på innovation og unikke kompetencer som udvælgelseskriterier. Det Finske Akademi er en ekspertorganisation, der især finansierer grundforskning inden for alle områder. Investeringerne er langsigtede, og der fokuseres på kvalitet og konkurrencedygtighed i udviklingsprojekterne. Akademiet hører under Undervisningsministeriet. Der er fem tekniske universiteter i Finland, nemlig i Helsinki, Tampere, Lappeenranta, Oulu og Åbo. Derudover findes en række tekniske skoler, som også bidrager til udvikling på regionalt niveau. Begge kategorier af uddannelsesinstitutioner hører under Undervisningsministeriet Aktiviteter og indsatsområder De overordnede målsætninger for byggesektorens udvikling er defineret af TEKES (VTT 1997): Konkurrencen i byggeriet skal fokusere på ydelse, kvalitet og totaløkonomi. Leverandører og underentreprenører skal kunne levere egne produktkoncepter og systemer. IKT - og særligt objektorienterede modeller - er et nøgleværktøj til at fremme flowet i byggeprocessen. Netværket mellem virksomheder og FoU-institutioner skal styrkes. TEKES har defineret en række nationale teknologiprogrammer, som en stor del af FoU-midlerne fordeles på. Målsætningen er at skabe ny viden og teknologisk kunnen inden for fremtidige forretningsområder. Der er 22 forskellige programmer med relation til byggesektoren (Koivu & Mäntylä 2001):

9 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 9 Business concepts for industries (years ) Business Process Re-Engineering (years ) Competitive Reliability (years ) Control of Vibration and Sound VÄRE (years ) Environmental Cluster Research Programme (years ) Environmental Technology in Construction (years ) Healthy Building (years ) Information Networking in the Construction Process VERA (years ) Infrastructure of Sustainable Society EKO-INFRA (years ) Lightweight Panels KENNO (years ) Model Factory Concept (years ) Progressive Building Process ProBuild (years ) Quality in Business Networks (years ) Rapid Product Development RAPID (years ) Real Estate Management and Services (years ) Rembrand Sensus (years ) Smart Machines and Systems (until year 2010) Technology and Development Programme for the Furniture Sector DIVAN (years ) Technology and Development Programme for Stone Industry STONE (years ) Transport Chain Development Programme KETJU (years ) Value Added Wood Chain (years ) Wood Energy (years ) Wood in Construction (years ) TEKES finansierer desuden teknologiklinikker, hvor udvalgte teknologier overføres til små og mellemstore virksomheder, som ikke af sig selv ville kunne optage og nyttiggøre teknologierne (Koivu & Mäntylä 2001): LonWorks-Clinic Manufacturing and Applicating of Functional Materials Clinic Product Adjustment Clinic for Building Materials and Products Operation Strength Clinic Real Estate Life Cycle Clinic Technology Strategy Clinic Technical Wood Clinic Wood-fuel Clinic Finansieringen af klinikkerne deles ligeligt mellem TEKES og virksomhederne. Et godt eksempel er teknologi-/strategi-klinikken, hvor gabet mellem virksomhedernes målsætninger og FoU-

10 Side 10 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande verdenen udfyldes gennem strategi-workshops med deltagelse af virksomhed, FoU-personer og rådgivere med speciale i virksomhedsudvikling. 70 virksomheder fra byggeriet har deltaget i sådanne workshops. Som modvægt til VTT s centraliserede form og universiteternes fokus på større virksomheder har Finland tretten teknologicentre spredt rundt i landet. De hjælper specielt små og mellemstore virksomheder med at anvende teknologi samt kommercialisere innovationer, herunder nyttiggøre teknologier fra andre sektorer. Eksempelvis har 300 virksomheder i byggeriet indført kvalitetssystemer/- certifikater. De såkaldte TULI-aktiviteter foregår ligeledes i de lokale teknologicentre. Disse aktiviteter består af formidling fra forskning til erhvervslivet gennem licens/salg af teknologier, hjælp til spin-off eller etablering af nye virksomheder samt igangsættelse af yderligere FoU på baggrund af virksomhedernes behov Ændringer og udfordringer Der er generelt et paradigmeskift i gang vedrørende FoU i finsk byggeri. Skiftet går fra byggeproduktion til slutbruger. Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at en stor del af FoU-aktiviteterne retter sig mod nye virksomheder ud fra den observation, at innovation og kommercialisering af ideer ofte sker ved start af nye virksomheder. Også i den forbindelse kan man pege på IKT-sektoren som inspirationskilde i form af entrepreneurs og venture-aktiviteter. I FoU-prioriteringerne satser man i Finland på at opnå et bedre samspil mellem FoUinstitutionernes aktiviteter og byggevirksomhedernes arbejdsprocesser. Det understreges, at der er behov for at se innovation som en del af byggevirksomhedernes arbejdsprocesser. Der peges i den forbindelse på, at forbedrede samarbejdsrelationer og muligheder for at dele forbedringspotentialet er nødvendige forudsætninger for at øge innovationen i byggeriet. Det konkluderes (Koivu & Mäntylä 2001), at der findes mange forskellig former for støtte og rådgivning vedrørende FoU, men at der er behov for at tilpasse disse aktiviteter til byggevirksomhedernes særlige behov. Der skal fokuseres på både byggevirksomheders og slutbrugeres behov samtidig med, at der tilvejebringes øget viden om, hvordan FoU kan bidrage til at udvikle byggesektoren og byggeriet. Den finske tilgang til byggeforskning opleves som meget proaktiv og med spill-over effekt fra aktiviteterne på det informations- og kommunikationsteknologiske område. Der satses på et højt niveau af forskning og udvikling i byggeriet, blandt andet ved at det offentlige går foran med finansieringen. Samtidig lægges der vægt på, at virksomhederne i den private sektor deltager aktivt i og medfinansierer aktiviteterne. Virksomhederne forventes at deltage seriøst, hvilket indebærer, at de skal indarbejde ny viden i forretningsgange og procedurer med henblik på at øge fortjeneste og/eller markedsandele. Samarbejdet mellem FoU-institutioner og virksomheder opfattes som netværk. Det betyder, at der er tale om vedvarende samarbejdsflader, hvor forbedringspotentialet deles mellem parterne.

11 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side England: Incitamentsmodellen England er udvalgt som case, fordi engelsk byggeforskning i det seneste tiår har gennemgået en kraftig udvikling mod en incitamentsmodel, hvor forskellige typer af forskningsinstitutioner konkurrerer om forskningsopgaverne. Tanken om et centralt placeret, nationalt byggeforskningsinstitut finansieret af staten er blevet forladt til fordel for en model, hvor byggeforskningen er privatiseret og med en høj grad af indflydelse fra byggeerhvervets førende virksomheder Den engelske byggesektor Byggesektorens væsentligste styrke er professionel rådgivning, uanset om der er tale om rådgivende ingeniører, arkitekter, såkaldte quantity surveyors (en slags byggeøkonomer) og construction managers (professionelle bygherrerådgivere/byggelederfirmaer). Desuden findes en række store, private professionelle bygherrer, eksempelvis ejendomsselskaber, hotelkæder, supermarkedskæder, bilproducenter m.v. Byggesektoren er generelt internationalt orienteret. Det gælder også entreprenører, hvor flere af de store selskaber er udenlandsk ejede. Internationaliseringen skal ses på baggrund af Storbritanniens traditionelle position som handelsnation, forbindelser til tidligere kolonier samt Commonwealth m.m. Professionerne, det vil sige rådgiverne, står meget stærkt via organisationer som Royal Institute of British Architects (RIBA), Institution of Civil Engineers (ICE) og The Royal Institution of Chartered Surveyors (RICS). Sidstnævnte organiserer quantity surveyors, som oprindelig havde til opgave at udarbejde en uafhængig mængdeberegning og løbende måle arbejdets fremdrift på byggepladsen, men som med tiden har udviklet en række andre konsulentydelser primært rettet mod bygherren (Davis, Langdon & Everest 2000). Siden midten af 1970 erne er den offentlige sektors investeringer i anlæg og byggeri faldet markant, især inden for alment boligbyggeri ( public housing sector ) og infrastruktur (Davis, Langdon & Everest 2000). Kontraktforhold og samarbejdsformer undergår i disse år ligeledes en betydelig forandring og udvikling. Udbredelsen af hovedentrepriser er fortsat stor, men brugen af nye, alternative samarbejdsformer er i stigning, for eksempel i form af partnering og construction management. Også finansiering og ejerskab af bygge- og anlægsopgaver, der traditionelt har været offentlige, eksperimenteres der med i form af udlicitering, eksempelvis BOOT (Build-Own-Operate-Transfer) og PFI (Private Finance Initiative) Institutioner i engelsk byggeforskning Siden 1921 har England haft et nationalt byggeforskningsinstitut ved navn Building Research Establishment (BRE), der fra oprettelsen har fungeret som forbillede for organiseringen af andre

12 Side 12 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande landes byggeforskning. 3 Instituttet har indtil for få år siden været tæt knyttet til regeringen med hensyn til både opgaver og finansiering (Courtney 1997). Som led i en udbudsforretning blev BRE privatiseret i Instituttets ledelse havde udarbejdet en plan, hvorefter ejerskabet overgik til en velgørende fond med stort set alle byggeriets interessenter og organisationer repræsenteret. Der blev etableret en overgangsordning med det relevante ministerium - Department of the Environment, Transport and the Regions (DETR) - i forbindelse med privatiseringen (BRE Framework Agreement). Dermed var BRE de følgende fem år sikret en vis mængde opgaver, dog kun hvis instituttet var fagligt og økonomisk konkurrencedygtigt. Omkring 100 universiteter har aktiviteter inden for byggeri og anlæg og med separat finansiering af undervisning og forskning. FoU-projekter finansieres primært af forskningsrådene Engineering and Physical Sciences Research Council (EPRSC) og Economic and Social Research Council (ESRC), der retter sig mod forskning i byggeri, henholdsvis byggeledelse og økonomi (construction management). Hovedparten af midlerne fra forskningsrådene uddeles efter ansøgning fra forskere i konkurrence med andre (responsive mode). Omkring en fjerdedel af midlerne uddeles til samarbejdsprojekter (managed programmes), hvor der kræves 50 procent medfinansiering fra byggevirksomheder. I konkurrencen om forskningsmidler indgår en meget kontant form for bedømmelse af universiteternes faglige niveau. Sammenfattende kan man om de engelske universiteter sige, at de er underlagt en dobbelt incitamentsmodel, idet de enkelte afdelingers og institutters forskningskvalitet bliver målt med få års mellemrum og opgjort som antallet af publikationer. De opnåede ratings i form af antal stjerner danner baggrund for fastsættelse af det offentlige tilskud og dermed deres muligheder for at ansætte forskere. Endvidere konkurrerer universiteternes afdelinger og institutter om forskningsmidler fra virksomheder, professionelle organisationer, for eksempel RICS Foundation, forskningsrådene samt diverse offentlige programmer og indsatsområder. Det vigtigste ministerium for udvikling af byggeriet har hidtil været ovennævnte Department of the Environment, Transport and the Regions. Ministeriet blev imidlertid nedlagt i foråret 2002, jf. nedenfor afsnit , og havde indtil da ansvar for en række forsknings- og udviklingsprogrammer rettet mod udvalgte områder: Byggeri som en fremstillingsproces, vedligeholdelse af byggeri, bygherrekrav, integreret design og byggeri. Disse programmer prioriterer alle byggeprocessen og kræver 50 procent medfinansiering fra byggesektoren (UK TG 35 Team 2001). 4 Nedlæggelsen af DETR er så ny, at det fortsat har relevans for denne beskrivelse af organiseringen af engelsk byggeforskning at redegøre kort for den hidtidige struktur og opgavefordeling for at kunne få en pejling på de fremtidige perspektiver. 3 En parallel til organisationsmåden og finansieringsmodellen for det britiske byggeforskningsinstitut, BRE, findes i New Zealands BRANZ, jf. bilag A. 4 Department of Trade and Industry (DTI) har også enkelte udviklingsprogrammer, der henvender sig til byggesektoren.

13 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 13 DETR omfattede blandt andet et Construction Directorate, som var opdelt i følgende divisioner: Construction industry sponsorship Construction innovation and reserach management Export promotion and construction materials Construction market intelligence Building regulations På baggrund af strategiske overvejelser definerede dette Construction Directorate forretningsplaner inden for følgende områder: Sustainable construction Safety and health in buildings Technology and performance of construction New construction processes Best practice in construction processes Forretningsplanerne blev til i samarbejde med byggesektorens virksomheder og efter råd fra Construction Research and Innovation Strategy Panel (CRISP). Det var forventningen, at indsatsen specielt ville blive intensiveret på områderne New construction processes og Best practice in construction processes (UK TG 35 Team 2001). CRISP har analyseret forbindelserne mellem forskningsinstitutionerne og brugerne af forskningen i byggesektoren og lægger op til at koncentrere indsatsen om fem aktivitetsområder (UK TG 35 Team 2001): Identifikation af bygherrebehov Design/rådgiver som bindeled mellem bygherrebehov og byggeri Teknologier, komponenter og systemer som byggeriets bestanddele Ledelse af byggeprocessen Byggeriets ydeevne i brug Desuden er der identificeret fire tværgående temaer:

14 Side 14 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Effekten af sektorens regulering på innovationsevnen Opnåelse af bæredygtigt byggeri Motivation og kommunikation i byggesektoren Informationsteknologiens rolle i byggeriets produkter og processer Som det ses, fokuseres der især på innovation, effektivisering af byggeriets processer samt bygherreønsker og brugerbehov Aktiviteter og indsatsområder Der er sket store ændringer i byggesektorens FoU med hensyn til finansiering og strategiudvikling siden 1994, hvor Latham-rapporten udkom. Siden fulgte i 1998 den såkaldte Egan-rapport med titlen Rethinking Construction, der var udarbejdet af The Construction Task Force og opkaldt efter udvalgets formand Sir John Egan. 6 De to udvalg var nedsat af regeringen for at forbedre byggesektorens ydelser set fra kundernes/bygherrernes synspunkt (Winch 2000). Specielt de store private bygherrer har fået en meget fremtrædende placering med hensyn til at drive byggeriets udvikling: the major clients have committed themselves to driving forward the modernisation of the construction industry (foreword, DETR 1998). Egan-rapporten har udkrystalliseret sig i fire initiativområder (Winch 2000): Movement for Innovation (M4I) byggeri og anlæg generelt The Housing Forum boligbyggeri og renovering af boliger The Local Government Task Force (LGTF) kommunale bygherrer The Central Government Task Force (CGTF) statslige bygherrer Alle fire initiativområder samarbejder med The Construction Best Practice Programme (CBPP), der blev etableret som opfølgning på Latham-rapporten. CBPP fokuserer dels på samspillet mellem udviklingsorienterede byggevirksomheder og professionelle bygherrer, dels på at ændre forældede ledelsesprincipper og forretningskulturer i byggeriet. Filosofien er, at forbedringerne i virksomhederne skal ske som resultat af sammenligninger med andre (best practice) på udvalgte forretningsområder og -processer. 5 De offentlige prioriteringer i Englands FoU skal ses på baggrund af en indsats, der kaldes technology foresight, og som går ud på at identificere fremtidens teknologier. Foresight har således til formål at udpege new national technologies og key opportunities for det britiske samfund. 6 En oversigt over initiativerne findes på Begge udvalg og rapporter er omtalt i Winch Egan-rapporten kan hentes på

15 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 15 CBPP er ansvarlig for at indsamle og publicere de såkaldte key performance indicators (KPI), som muliggør sammenligning på udvalgte punkter i forhold til fastsatte forbedringsmål (UK TG 35 Team 2001). Målene er fastsat på baggrund af Egan-rapportens såkaldte model. Se figur 3. Figur 3: Egan-rapportens model. 5 Key Drivers for Change 4 Project Process Improvements 7 Targets for Improvement Committed leadership Focus on the customer Product development Partnering the supply chain Capital cost Construction time Predictability -10% -10% +20% Product Team Integration Defects -20% Quality driven agenda Commitment to people Project implementation Production of components Accidents Productivity Turnover & profits -20% +10% +10% Kilde: Rethinking Construction, 1998, Figur 3 viser forudsætningerne for et bedre byggeri i form af fem forandringsfaktorer, fire indsatsområder, der skal fokuseres på for at udvikle byggeprocessen, samt syv kvantificerbare mål, som skal opfyldes for at opnå forbedringen. Ideen er at forbedre byggeprocessen i alle led og på samtlige niveauer fra materialeudvikling og -produktion til planlægning, samarbejde og selve byggeriet. Der lægges derfor vægt på samarbejdet mellem de involverede i byggeprocessen, så de koncentrerer sig om at finde en samlet løsning på et byggeprojekt i stedet for at dele det op. M4I og The Housing Forum er som nævnt begge en følge af Egan-rapporten og har til formål at skabe drastiske forbedringer fra bygherrens synspunkt gennem demonstrationsprojekter og formidling af best practice - resultater samt innovationsaktiviteter. M4I har det bredest dækkende program og er mest kendt og omtalt. Formanden er en politisk sværvægter, nemlig vicepremierministeren, og indsatsen retter sig mod store erhvervsvirksomheder som bygherrer. Derfor er dette program mest relevant for denne beskrivelse af engelsk byggeforskning. The Housing Forum har boligbyggeriet og boligselskaber som omdrejningspunkt. Ud fra demonstrationsprojekterne diskuteres de opnåede resultater åbent mellem bygherrer og byggevirksomheder, hvorefter de afrapporteres og indgår som casestudier, så alle, der er del af initiativet, kan trække på de indvundne erfaringer. Man forsøger således meget konsekvent at måle de opnåede forbedringer ved at igangsætte udviklingsaktiviteter på udvalgte områder. Resultaterne tyder på, at der på de fleste indikatorer opnås en forbedring i forhold til det store flertal af byggeprojekter, der ikke er del af M4I eller andre initiativområder. Se tabel 1 næste side, der er et eksempel på en opgørelse over forbedringer. Det er i høj grad klubber som M4I med deltagelse af førende bygherrer og byggevirksomheder, der sætter dagsordenen for udviklingen i den engelske byggesektor. Universiteternes muligheder for at deltage i FoU-aktiviteter med sektorens førende virksomheder hvadenten der er tale om byggeteknisk udvikling eller mere procesorienterede aktiviteter skal således søges i udviklingstiltag, der underlægger sig den oven for beskrevne måde at opgøre forbedringer på. BRE har formået at placere sig centralt i udviklingen via sekretariatsfunktionen for CBPP.

16 Side 16 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Tabel 1 Resultater for M4I i 2000 sammenlignet med byggesektoren som helhed. Key Performance Indicators Measure Industry M4I Client Satisfaction product % scoring 8/10 or better 72% 93% Client Satisfaction service % scoring 8/10 or better 63% 76% Defects % scoring 8/10 or better 53% 86% Predictability Cost design % on target or better 63% 61% Predictability Cost construction % on target or better 52% 66% Predictability Time design % on target or better 41% 67% Predictability Time construction % on target or better 60% 69% Profitability Median profit before interest & tax 5.5% 7.1% Productivity Mean turnover/employed 28k 36k Safety Mean accident incident rate Cost Change compared with one year ago +2% -7.1% Time Change compared with one year ago +1% -12.9% Kilde: Ændringer og udfordringer Den engelske regering har valgt at følge Egan-rapportens anbefalinger, hvilket har medført flere organisatoriske ændringer med virkning fra 29. maj 2002: For det første er store dele af byggeforskningen nu samlet under Office of Deputy Prime Minister. For det andet er Department of the Environment, Transport and the Regions som tidligere nævnt nedlagt ved samme lejlighed. Formålet med de gennemførte ændringer er primært at opprioritere transportsektoren, og regeringen har derfor oprettet et selvstændigt transportdepartement. Et sekundært ønske er at give byggeforskning højere politisk prioritet ved at samle den under én minister. Derved bliver det lettere at koordinere og målrette indsatsen samt skabe synergieffekter mellem byggeforskningens forskellige dele. 7 Omstruktureringen samler følgende sagsområder under vicepremierministeren (Office of Deputy Prime Minister, 2000): 8 Construction Legislation Housing Politics 7 En fuldkommen oversigt over nye opgaver under Office of Deputy Prime Minister findes på 8 Hvidbogen Our Town and Cities: The Future Delivering an Urban Renaissance kan hentes på

17 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 17 Neighbourhood Renewal Urban Planning Urban Policy, der blandt andet omfatter Regeneration Programmes, Urban Research og Environment Issues Der findes ikke en autoritativ model, der giver et samlet overblik over institutioner og relationer i engelsk byggeforskning. På baggrund af tilgængelige kilder og oplysninger om de nylige strukturændringer er der i forbindelse med dette udredningsarbejde udarbejdet en model, som indikerer, hvordan den engelske byggeforskning er organiseret. Se figur 4. Figur 4: Centrale instanser i engelsk byggeforskning. Office of Deputy Prime Minister Movement for Innovation (M4I) Housing Forum Local Government Task Force (LGTF) Central Government Task Force (CGTF) Local Govern ment The Treasury Department of Trade and Industry (DTI) Constructing the Best Government Client (CBGC) The Construction Best Practice Programme (CBPP) Economic and Social Research Council (ESRC) Engineering and Physical Science Research Council (EPRSC) Key Performance Indicators (KPI-zone) Government Construction Panel Construction Research and Innovation Panel (CRISP) The Construction Industry Board (CIB) Universities Private Sector Kilde: Strategisk Netværk på baggrund af Our Town and Cities: The Future Delivering an Urban Renaissance, 2000, Rethinking Construction, 1998, samt organisationsdiagrammer vist på Figuren viser, at der umiddelbart er skabt en samlet styring eller i hvert fald koordination - på et centralt politisk niveau af de fire initiativområder, der som tidligere nævnt er en udløber af Egan-

18 Side 18 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande rapportens anbefalinger. Det fremgår endvidere, at andre instanser Handels- og Industriministeriet, Skatteministeriet og kommunale myndigheder - fortsat har indflydelse på byggeriet, og at de ikke er underlagt vicepremiereministeren. I England står det offentlige for 40 pct. af alt byggeri, og de lokale myndigheder alene for 25 pct. (www.cmps.gov.uk/policyhub). Sidstnævnte andel er altså uden for ministeriel kontrol, hvilket har stor betydning, eftersom offentligt byggeri er en central faktor i styringen af byggeforskningen. Den offentlige indsats fører frem til The Construction Best Practice Programme (CBPP), hvorefter den direkte styring ophører. Det er som tidligere nævnt hensigten, at byggevirksomhederne skal følge best practice i deres byggeri, og universiteterne skal forske i, hvilke byggeprocesser der er bedst. Incitamentet er adgang til at bygge for det offentlige samt til forskningsmidler. For at både kommunale og statslige myndigheder kan påvirke byggeforskningen, er det afgørende, at det offentlige følger samme best practice i sit byggeri og stiler efter samme mål såvel lokalt som nationalt. De manglende pile i figuren illustrerer, at det er uklart, hvordan relationerne udspiller sig og tænkes at udspille sig efter de gennemførte strukturændringer mellem på den ene side Office of Deputy Prime Minister, andre ministerier og lokale myndigheder samt på den anden side forskningsråd, universiteter og i sidste ende byggevirksomheder. Figuren viser sammenfattende en fortsat decentraliseret og fragmentarisk styringsstruktur, selv om regeringsansvaret for byggeforskningen er overført til Office of Deputy Prime Minister. Det er i stigende grad de store professionelle bygherrer, der fremstår som de vigtigste forandringsagenter i britisk byggeri. Særligt de store private bygherrer, for hvilke byggeri er en vigtig forudsætning for deres forretningsmæssige succes, har sammen med førende byggevirksomheder fået lov til at sætte dagsordenen for byggeriets udvikling. Der fokuseres samtidig på udvikling af byggeriets processer og på sammenligning med best practice som basis for forbedringer. Den offentlige sektor er stadig en vigtig køber af byggesektorens ydelser, om end der udliciteres i stigende omfang. På den baggrund er der ved at ske en række ændringer, som afspejler udviklingen: Fra laveste pris til øget fokus på værdi Fra ren licitation til mere forhandling Fra anlægspris til fokus på totaløkonomi Fra risikofornægtelse til aktiv risikostyring Fra hovedentreprise til udbudsformer som for eksempel totalentreprise og BOOT Fra detaljerede beskrivelser i udbud til funktionskrav

19 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 19 FoU-aktiviteterne er i stort omfang blevet rettet ind efter de førende byggevirksomheders udviklingsønsker, som de defineres i eksempelvis M4I. En vigtig grund til at FoU-aktiviteterne specielt afspejler behovene hos dette segment er, at der afsættes færre offentlige midler til FoU inden for byggeriet. Der satses på, at markedet er parat til overtage ansvaret for at drive udviklingen. Kritikere af denne udvikling (Cooper 1997) peger på behovet for at øge FoU-aktiviteterne sammenlignet med andre lande. Samtidig peges der på, at den FoU, som efterspørges af nogle få, store virksomheder, ikke nødvendigvis svarer til de bredere samfundsmæssige behov. Den øgede konkurrence mellem forskere risikerer at skabe en kortsigtet FoU-indsats, der på længere sigt kan underminere Storbritanniens samlede FoU-basis for byggeri og anlæg. De betingelser, som universiteterne er underlagt i form af blandt andet den dobbelte incitamentsmodel, indebærer kraftig risiko for, at deres indsats bliver fragmenteret i forhold til byggeriets problemstillinger. Endvidere vil der kunne ske duplikering af indsatsen, fordi mange aktører vil forsøge at kvalificere sig til de samme (velfinansierede) områder. Der er desuden fare for, at der er ringe sammenhæng mellem de enkelte universiteters forskning og de udviklingsaktiviteter, som de involverer sig i. Der kan argumenteres for, at byggesektorens FoU-indsats som udgangspunkt har været svag, når bortses fra nogle få store virksomheder. Den strategi, der er valgt for byggeriets fremtidige udvikling, tager kun indirekte fat på de udfordringer, som følger af denne situation. Der satses på de store bygherrers og byggevirksomheders evne til egenudvikling, men samtidig er der fare for, at man ikke opnår en kobling til universiteternes FoU-kompetencer, og at man ikke bygger på rådgivervirksomhedernes erfaringer. Det er således et åbent spørgsmål, om nogle relativt få, store bygherrer og byggevirksomheder formår at drive udviklingen til gavn for hele byggesektoren og det britiske samfund som helhed Sverige: Universitetsmodellen Sverige er valgt som case, fordi byggesektorens FoU er koncentreret i universiteter og tekniske højskoler. De fleste af de relativt få selvstændige FoU-institutter, som tidligere fandtes, er nu integreret med universiteter og højskoler. Den svenske måde at organisere byggeforskningen på kan karakteriseres som universitetsmodellen, hvilket skal se i sammenhæng med den generelle reduktion, der er sket i finansieringen af byggesektorens FoU. Senest er Byggforskningsrådet blevet nedlagt. Til gengæld findes særlige finansieringsinstitutioner, som hjælper med at binde virksomhedernes behov for udvikling sammen med universiteters og højskolers FoU. Et godt eksempel er Svenska Byggbranschens Utvecklingsfond (SBUF) Den svenske byggesektor Byggesektoren domineres af få store og internationalt aktive entreprenørvirksomheder. Der findes ligeledes store byggematerialeproducenter samt bygherrer, boligselskaber og ejendomsselskaber. Sverige har flere entreprenørvirksomheder på verdens top-20. De bedst kendte er Skanska og NCC, som begge er aktive i Danmark. Hjemmemarkedet præges af få store entreprenørvirksomheder,

20 Side 20 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande hvilket den betydelige udbredelse af totalentreprisen har medvirket til. Det betyder igen, at rådgivervirksomheder traditionelt spiller en mindre rolle i byggesektoren Institutioner i svensk byggeforskning Som nævnt er universiteter og tekniske højskoler de primære aktører inden for byggeriets FoU. Blandt de vigtigste på byggeområdet kan nævnes Lunds Tekniska Högskola, Chalmers i Göteborg og KTH i Stockholm, og der kommer stadig flere til. Tilkomsten af nye universiteter og højskoler har ikke resulteret i øgede forskningsbevillinger, og der er derfor stor opmærksomhed om behovet for at opretholde den videnskabelige kvalitet. FoU-aktiviteterne på universiteter og højskoler er organiseret under overskrifter som for eksempel: Arkitektur Bygg- och miljöteknologi Byggande och arkitektur Byggvetenskap Väg- och vattenbyggnad Selv om universiteter og højskoler traditionelt har haft en fremtrædende placering i byggesektorens FoU, har der tidligere været en del uafhængige institutter, herunder et nationalt byggeforskningsinstitut, som del af sektorforskningen. Langt de fleste er blevet integreret under universiteter og højskoler. På trods af at uafhængige institutter generelt spiller en mindre rolle end tidligere, har opfattelsen af dem på det seneste ændret sig i en forsigtig positiv retning. Et af de få tilbageværende uafhængige institutter er Statens Provnings- og Forskningsinstitut (SP), hvis aktiviteter dog dækker flere andre sektorer end blot byggeri. Virksomheder og universiteter samarbejder typisk om anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsopgaver. Universiteternes direkte samarbejde med virksomhederne er øget i takt med de reducerede offentlige FoU-bevillinger til byggeriet. En del af universiteternes og højskolernes bevillinger kommer fra det svenske undervisningssministerium, men også andre ministerier og styrelser er aktive i finansieringen, hvorved sikres et minimum af sektorforankring (BVN 1997). Tidligere var Byggforskningsrådet den centrale aktør i finansieringen af byggeriets FoU. Inden for de seneste år er rådet blevet afløst af Forskningsrådet för miljö, areella näringar och samhällsbyggande (FORMAS), som dækker et langt bredere erhvervsområde, for eksempel også skovbrug o.l. Udviklingen kan tolkes på den måde, at byggeri ikke længere står så højt på den forskningspolitiske dagsorden. Dermed er SBUF blevet en endnu mere betydningsfuld bevillingsgiver. SBUF har som mål at udvikle byggeprocessen og skabe bedre forretningsmæssige muligheder for virksomhederne ved at udnytte forsknings- og udviklingsarbejde. SBUF spiller således en særlig rolle med hensyn til at finansiere forskning og udviklingsprojekter:

21 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Side 21 SBUF är byggbranschens egen organisation för forskning och utveckling med cirka anslutna företag i Sverige. SBUF verkar för att utveckla byggprocessen så att det skapas bättre affärsmässiga förutsättningar för entreprenörer och installatörer att utnyttja forskning och driva utvecklingsarbete. Bakom SBUF står Sveriges Byggindustrier, VVS-Installatörerna, Ledarna, Svenska Byggnadsarbetareförbundet och SEKO (www.sbuf.se). SBUF modtager bidrag i form af afgifter fra entreprenørerne, VVS-installatørerne og fagforeninger. Afgifterne, der beregnes ud fra antal ansatte i virksomhederne, udgør omregnet cirka 40 millioner DKK årligt, hvortil kommer yderligere bidrag fra diverse fonde samt medfinansiering fra andre parter, så der årligt kan uddeles cirka 80 millioner DKK i alt. Pengene går til brancheorienteret forskning og udvikling. Medfinansiering fra deltagende virksomheder er som regel en forudsætning for, at projekter kan støttes. Dette krav sikrer aktiv deltagelse og kravstillelse fra de involverede virksomheder. Endvidere tages spørgsmål vedrørende information, formidling og implementering af resultater op meget tidligt i projekterne. Senest har SBUF gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne om forsknings- og udviklingsbehovet i fremtiden. En af SBUF s fordele er, at man har aktive medlemmer fra erhvervslivet i bestyrelse og udvalg, som hjælper med at prioritere projekter med praktisk relevans for byggesektorens virksomheder. Det kan enten være i form af udviklingsprojekter, der gennemføres i virksomhederne, eller ved at tilpasse forskningsresultater til erhvervet. Det er et grundlæggende princip, at projektansvaret skal ligge hos den eller de deltagende virksomheder. Typisk etableres forskningssamarbejder med universiteter og tekniske højskoler. Der er i SBUF s regi etableret regionale grupper for samarbejde mellem virksomheder og kontakt med lokale universiteter og højskoler. SBUF lægger vægt på, at virksomheder og forskningsinstitutioner har hver deres forcer, som man skal forsøge at udnytte i de forskellige samarbejdskonstellationer. Se tabel 2. Problem Virksomheder Barriererne for at etablere et samarbejde mellem de to sektorer findes Forsøgsfelt Praktisk først og fremmest i forskellige sprog, Tilpasning til virksomheder kulturer og traditioner. SBUF er meget opmærksom på, at det er en udfordring at indtænke såvel praktisk nytte (virksomheder) som videnskabelig meritering (forskningsinstitutioner) i samarbejdsprojekterne. Tabel 2 Virksomhedernes og forskningens styrkepositioner. Forskning Viden og metode Informationsindhentning Forskning Spredning til uddannelse Kilde: Grandinson, Byggeriets brug af viden, præsentation ved konference om dansk byggeforskning og formidling den 15. marts Den offentlige måde at finansiere FoU i byggeriet på er som tidligere nævnt ændret med dannelsen af FORMAS, der har afløst Byggforskningsrådet. FORMAS har under området Bebyggelse defineret følgende formål (www.formas.se):

22 Side 22 Organisering af byggeforskning i udvalgte lande Forskningen skall bidra till byggnader och anläggningar som är stimulerande, trygga, hälsosamma och energi- och resurseffektiva. Stöd kan även ges till utvecklingsarbete och experimentbyggande. Inom programmat ryms ockå ett antal s.k. insatsområden: Byggherre med kunden i fokus Det sunda huset Elanvändning i bebyggelsen IT Bygg och fastighet 2002 Miljö och kretslopp Der findes heller ikke i Sveriges tilfælde en autoritativ model, der giver et samlet overblik over, hvordan byggeforskningen er organiseret. Figur 5 neden for er derfor udarbejdet på basis af tilgængelige kilder og oplysninger, og den viser hovedlinierne i den svenske måde at organisere byggeforskningen på. Det fremgår af figuren, at staten fokuserer på grundforskning og dermed universiteterne og øvrige højere læreanstalter med aktiviteter af relevans for byggeriet. Regeringen udøver indflydelse gennem fire store forskningsråd, som støtter grundforskningen, nemlig Vetenskapsrådet, der har et nationalt ansvar for at udvikle grundforskning og forskningsinformation, og som tillige finansierer grundforskning inden for samtlige videnskabelige områder, Verket för innovationssystem (VIN- NOVA), Forskningsrådet för Arbetsliv- och Socialvetenskab (FAS) og FORMAS. Den statslige indflydelse på udviklings- og produktionsforskning er derimod mere indirekte. Se figur 5 på næste side. FoU-midlerne udgjorde i ,85 pct. af BNP (Regeringskansliet 2000). 9 Det private erhvervsliv finansierer 75 pct. af samtlige FoU-midler, og det er særlig medicinalindustrien, som bidrager. Det private erhvervsliv har større interesse i at støtte produktudvikling end grundforskning, selv om det også støtter både universiteter og andre højere læreanstalter, herunder tekniske højskoler. Eftersom brancherne prioriterer forskning forskelligt, er de betydelige FoU-midler ingen garanti for, at der også ydes økonomisk støtte til byggeforskning. Det private erhvervsliv anvendte i milliarder SEK på forskning pct. heraf gik til produktudvikling og 17 pct. til grundforskning (www.brf.se). Byggforskningsrådet blev tildelt 134,4 millioner SEK af staten og opnåede yderligere 153 millioner SEK fra det private erhvervsliv. Byggforskningsrådet og SBUF bidrog i alt med 370 millioner SEK til byggeforskning, hvilket altså udgør en begrænset del af den samlede forskningsfinansiering. Andelen indikerer, at byggeforskning prioriteres forholdsvist lavt af såvel byggebranchen som den svenske stat. Ifølge SBUF skyldes det blandt andet manglende skattefordele ved byggeforskning og problemer med at få patent på nye byggemetoder og -materialer. Grundforskning afhænger derfor af statslige tilskud. 9 Det har ikke været muligt at få mere aktuelle oplysninger om de svenske FOU-midlers andel af BNP. 10 Det har ikke været muligt at få taloplysninger fra årene efter 1997.

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Center for Facilities Management

Center for Facilities Management Center for Facilities Management Per Anker Jensen Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, BYG-DTU 1 Center for Facilities Management - Realdania forskning Baggrund Udvikling af fælles program for forskning og

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Netværksmøde 9. april 2013 Carsten Riis Fredriksen Dansk Standard Agenda Hvem er Dansk Standard? Hvorfor benytte standarder? Hvad tilbyder vi? Eksempler

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Introduktion til NNIT

Introduktion til NNIT Introduktion til NNIT IT-kontraktsnetværk 18. august 2014 PUBLIC Kort fortalt En af Danmarks fire største leverandører af itservices Vi leverer udvikling, implementering og drift til life sciences, finanssektoren,

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

DTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center

DTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center DTU Maritime Center Jørgen Juncher Jensen Ingrid Marie Vincent Andersen Oversigt Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center 2/13/2014 DTU Historisk

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagens Internationale Konkurrenceevne DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagen Capacity 20 år som hovedstadens investerings- og erhvervsfremmeorganisation med to formål: 1. At udvikle en region

Læs mere

FM Enterprise løsning for Real Estate, Infrastructure & Facility Management Jan Norsted

FM Enterprise løsning for Real Estate, Infrastructure & Facility Management Jan Norsted FM Enterprise løsning for Real Estate, Infrastructure & Facility Management Jan Norsted Agenda Overblik over ARCHIBUS Platform og integrationsmuligheder Rapporter / dash boards Mobile enheder Case: UCC

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Copyright SaaS-it Consult 2011. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13.

Copyright SaaS-it Consult 2011. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13. september, 2011 Cloud Computing & SaaS Hvor er vi på vej hen? Agenda Definitioner The SaaS-it Evolution

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1 1PT Dette PT DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 6 Dato: 12. januar 6 Bilag om de administrative omkostninger

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark behov, udfordringer og barrierer Disposition Om vidensamarbejde Marginal eller stor betydning for innovationskraften? Hvilke aktører bør en samspilspolitik omfatte?

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst!

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! 1 Steve Howard Chief Sustainability Officer, IKEA Group 2 Kært barn Energy Management omfatter planlægning og drift af energirelaterede produktion og forbrugsenheder.

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN?

HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN? Kandidatafhandlingen Aalborg Universitet 2013 HOSPIALSLOGISTIK STRATEGISK HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN? En analyse af bygge- og anlægsbranchen for identifikation og

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Fra CAD tegninger til multinational produktion i ét flow

Fra CAD tegninger til multinational produktion i ét flow Session D3 Fra CAD tegninger til multinational produktion i ét flow - SAP projektstyring V/Jesper Thusgaard Bjørnø, SAP Solutions Sales Manager 1 Agenda Udfordringerne for industrivirksomhederne Kort præsentation

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Section for Engineering Design and Product Development Dér

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere