Anvendelse af biogas og naturgas i København UDARBEJDET FOR KØBENHAVNS KOMMUNE AF EA ENERGIANALYSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af biogas og naturgas i København UDARBEJDET FOR KØBENHAVNS KOMMUNE AF EA ENERGIANALYSE"

Transkript

1 Anvendelse af biogas og naturgas i København UDARBEJDET FOR KØBENHAVNS KOMMUNE AF EA ENERGIANALYSE

2 Rapporten er færdiggjort i februar Størstedelen af analyserne er gennemført i foråret Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th København K T: F: Web: 2 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

3 Indhold 1 Konklusioner og anbefalinger Konklusioner Biogas produktionspotentiale Produktionspotentialer i København Biogas afsætningsmuligheder i København Tilskuds og afgiftsmæssig begunstigelse af biogas Afsætningsmuligheder Afsætning til bygasnet Opgradering Direkte afsætning til kraftvarmeanlæg eller kedler Samlet vurdering af forskellige anvendelser Perspektiverne for anvendelse af gas til transport Samlet transportarbejde i kommunen Potentiale for gas til transport i København Miljø og økonomi for gas i transportsektoren Køretøjsteknologier Brændstofomkostning Afgifter Kørselsomkostning Miljøforhold Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

4 1 Konklusioner og anbefalinger Københavns Kommune har formuleret en ambition om at være verdens første CO 2-neutrale hovedstad. Konkret er ambitionen at blive CO 2-neutral i KBH 2025 Klimaplanen blev vedtaget i Borgerrepræsentationen i august 2012 og viser målsætninger og initiativer inden for fire hovedindsatsområder: Energiforbrug, Energiproduktion, Grøn mobilitet og Københavns Kommune som klimavirksomhed. En række af de initiativer, der er beskrevet i planen, vedrører grøn transport, bl.a. ved anvendelse af biogas. Initiativerne er i KBH 2025 fremlagt i form af Roadmap 2025 frem mod Nedenstående tabel viser elementer i denne roadmap. Tabel 1: Elementer fra Roadmap 2025 fra KBH Formålet med nærværende projekt har været, dels at analysere effekterne ved anvendelse af biogas og naturgas i forhold til brugerøkonomi, miljø og samfundsøkonomi, dels at foreslå en prioritering af hvor og hvordan biogas kan anvendes med hensyn til samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og miljøeffekt. Efter aftale med Københavns Kommune har projekt i særligt grad fokuseret på perspektiverne for at anvende gas (naturgas og/eller biogas) i transportsektoren. Biogas produktionspotentialet 1.1 Konklusioner Potentialet for at producere biogas i København ligger på Lynetten Rensningsanlæg og fra bioforgasning af organisk affald. 4 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

5 Det samlede produktionspotentiale ligger på i størrelsesordenen 230 til 310 TJ i 2020 afhængigt af, hvor stor en del af det organiske affald, der anvendes til biogasproduktion. Sammenlignet med de potentielle anvendelsesmuligheder er der tale om et forholdsvist lille potentialet. Afsætningsmuligheder Tre forskellige afsætningsmuligheder er belyst: Afsætning til bygasnet Opgradering til naturgaskvalitet Afsætning til kraftvarmeproduktion Selskabsøkonomi De økonomiske analyser viser, at det selskabsøkonomisk mest attraktivt at bruge biogas i bygasnettet, fordi omkostningerne ved at konvertere biogas til bygaskvalitet er lavere end ved opgradering til naturgaskvaliteten. Muligheden for at afsætte til bygasnettet er særlig for København (og Aalborg) og eksisterer eksempelvis ikke landdistrikterne i Jylland, hvor der ikke i dag eksisterer gasnet med en passende gaskvalitet. Afsætning til kraftvarmeproduktion er begrænset af, at de naturgasfyrede kraftvarmeværker i hovedstadsområdet enten forventes at lukke ned eller få forholdsvist begrænset driftstid. Dette hænger bl.a. sammen med omstillingen til biomasse på de centrale kraftværker. Alternativt skal biogassen indfyres på kraftvarmeværker, der anvender træpiller eller træflis, - eller på en ny gasmotor der er dedikeret biogas - men selskabsøkonomisk er disse løsninger ikke konkurrencedygtige med opgradering til bygaskvalitet. Anvendelsen til kraftvarme udfordres desuden af, at elpriserne fremadrettet vil variere mere, og at varmegrundlaget i København i vidt omfang kan dækkes af affaldskraftvarme om sommeren. Den udvikling taler til fordel for løsninger, hvor biogassen kan lagres over længere periode, dvs. opgradering. Samfundsøkonomi Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv er opgradering til bygas og kraftvarmeløsningerne omtrent jævnbyrdige. Samlet set er det dog Eas vurdering, at opgradering til bygaskvalitet vil være den mest robuste løsning. CO 2-effekt Den største CO 2-effekt opnås ved afsætning til bygasnettet, hvor biogas kan erstatte naturgas næsten 1:1. CO 2-gevinsten ved opgraderingen til naturgaskvalitet er lidt mindre pga. energiforbruget forbundet med opgraderingen (elforbruget svarer til ca. 4 % af gassens energiindhold). Afsætning på kraftvarmeanlæg, der i forvejen anvender biomasse, medfører ikke nogen direkte CO 2-gevinst, da et biobrændsel her erstatter et andet. 5 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

6 Anvendelse af biogas til transport Anvendelse i transportsektoren kræver realistisk set opgradering til naturgaskvalitet selvom det teknisk set er muligt at anvende biogas direkte. Der er dog meget begrænsede erfaringer med at anvende biogas direkte i køretøjer. Ud fra et samlet økonomisk og energimæssigt synspunkt vil det være mest fordelagtigt at anvende naturgas i transportsektoren og anvende biogas, hvor integrationsomkostningerne er lave (fx i bygasnettet). Perspektiver for anvendelse af gas i transportsektoren Anvendelse af gas i stedet for benzin/diesel vil medføre moderat højere transportomkostninger (størrelsesordenen 10 %). Inden for personbiltransport vil elbiler eller plug-in hybrider formentligt være mere oplagte alternativer til benzin og diesel på længere sigt. Potentialet for at anvende gas ligger derfor særligt indenfor for tung transport, pga. rækkevidebegrænsninger for eldrevne køretøjer. CO2-emission Potentialet for reduktion af CO 2 ved anvendelse af naturgas er begrænset, især på kort sigt. Det skyldes, at gaskøretøjer med dagens teknologi i reglen har lidt lavere energieffektivitet end dieselalternativet. Der kan dog forventes teknologiforbedringer, som kan øge potentialet. Selvom de gasdrevne køretøjer opnår samme virkningsgrad som dieselkøretøjer, vil gevinsten dog ikke overstige ca. 23 % (CO 2 indhold i naturgas sammenlignet med diesel 1 ), med mindre der anvendes biogas eller andre VE-gasser. Hvis anvendelse af biogas til transport skal medføre en merreduktion af CO 2, skal transportsektoren drive en produktion af biogas eller andre VE-gasser, som ellers ikke ville finde sted. Det kan fx ske hvis der er en merbetalingsvillighed for biogas, som giver incitament til øget udbygning med biogasproduktionskapacitet. Det er nu muligt at handle verificerede grøn gas certifikater, og et forsigtigt skøn viser, at der inden 2020 potentielt vil være 1-2 PJ certificeret grøn gas på det danske marked. Ud fra et resurseperspektiv kan biogas også vise sig være et attraktivt drivmiddel i transportsektoren, hvis alternativet er flydende biobrændstoffer. Produktionen af biogas og andre VE-gasser kan således vise sig at være mere 1 I et livscyklusperspektiv kan gevinsten være større pga. emissioner relateret til udvinding og raffinering af olie. 6 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

7 energieffektiv end produktion af flydende biobrændstoffer, og biogas indgår da også som et af drivmidlerne til tung transport i Klimakommissionens analyser 2. Forsyningssikkerhed Anvendelse af gas kan desuden forbedre forsyningssikkerheden som følge af mindre olieafhængighed. Heri ligger også en risikoafdækning, hvis olieprisen skulle stige drastisk. Lokale emissioner Gasdrift medfører i udgangspunktet færre emissioner end dieselskøretøjer, men potentialet for forbedrede miljøforhold er begrænset, da der allerede i 2015 træder nye og skrappere miljøkrav i kraft, som vil begrænse NO x- og partikelemissionen fra konventionelle køretøjer. Teknologisk kan gaskøretøjer have en fordel, fordi der ikke kræves efterbehandlingsteknologier i samme grad for at overholde miljøkrav og miljøperformance kan muligvis blive mere konstant Kommunens rolle i udbredelse af gasdrift Kommunen har mulighed for at være en aktiv driver ift. til introduktionen af gas til transportsektoren generelt. Det kan for eksempel ske ved at introducere gas i udvalgte segmenter af flådekøretøjer og gennem partnerskaber, for eksempel: bybusser (i samarbejde med Movia), turistbusser (partnerskab med relevante busselskaber), citylogistik (partnerskab med vognmænd), Renovationskøretøjer (Amager Ressourcecenter), taxier (via Taxinævnet) og endelig kommunens egne køretøjer. 2 Baggrundsnotat om referenceforløb A og fremtidsforløb A. Ambitiøst fremtidsforløb uden mulighed for nettoimport af biomasse. Baggrundsnotat til Klimakommissionen udarbejdet af RISØ DTU og Ea Energianalyse, Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

8 2 Biogas produktionspotentiale I Danmark har biogas været produceret til energiformål gennem mange år, i første omgang fra spildevandrensningsanlæg og senere fra 70-erne fra biogasanlæg i tilknytning til landbrug og fra lossepladsanlæg. Siden midt 1980 erne har det været en politisk prioritet at øge udnyttelsen af biogas fra især husdyrgødningen. Regeringen nedsatte i 1986 Koordinationsudvalget for biogas og i 1987 udgav udvalget den første handlingsplan for biogasfællesanlæg, som blev gennemført i årene herefter. Udviklingen var i denne periode præget af en række fejlslagene biogasprojekter, især i start-80 erne og til dels i 90 erne. Gennem 90 erne skete dog en betydelig vækst i produktionen af biogas, og siden er produktionen stabiliseret på et niveau lige omkring 4 PJ/år fra midten af tallet. Figur 1: Udvikling i biogasproduktion i perioden Energistyrelsen, Grøn Vækst 2009 I den tidligere regerings initiativ Grøn Vækst, som der i juni 2009 blev indgået en politisk aftale om, indgår en målsætning om, at 50 % af husdyrgødningen i år 2020 skal udnyttes til grøn energi. Denne målsætning ville kræve en betydelig acceleration af den hidtidige udvikling med hensyn til biogas. Energistyrelsen vurderede i 2010, at det ville kræve en udbygning på ca. 24 PJ pr år frem til 2020 (bestående af 12 PJ husdyrgødning og 12 PJ anden biomasse). Til sammenligning havde det frem til 2010 taget 8 år at opnå en stigning fra 3 til 4 PJ. Energiaftalen, som blev indgået mellem regeringen, V, K, DF og EL den 22/ forbedrer de økonomiske vilkår for biogasproduktionen bl.a. med henblik på, at biogas i højere grad end i dag skal kunne anvendes uden for kraftvarmesektoren. 8 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

9 2.1 Produktionspotentialer i København De mest oplagte potentialer til produktion af biogas i Københavns Kommune omhandler spildevandsslam, som behandles på Lynetten, og organisk husholdningsaffald. Lynettefællesskabet Lynettefællesskabet behandler spildevand fra husholdninger, erhvervs- og industrivirksomheder og regnvand opsamlet fra veje og tagflader mv. Ved renseprocessen dannes slam, som benyttes til produktion af biogas i en udrådningsproces. Efter udrådningen afvandes den afgassede slam og tørres inden den forbrændes på Renseanlæg Lynetten 3. Figur 2: Flowdiagram for Renseanlæg Lynetten (Kilde: Lynettefællesskabet, 2012: Miljøberetning 2011) Renseanlæg Lynetten forbruger el og varme (sidstnævnte især fra egen produktion). Til støttefyring ved forbrænding af slammet bruges biogas. I tilfælde af, at biogas er begrænset, bruges fyringsolie. Hedtvand produceres i kedlen ved forbrænding af biogas på Renseanlæg Lynettens gas-/oliekedler og anvendes som varmekilde til tørring af det afvandede slam før forbrænding og varmeproduktion. Desuden produceres varme i et kondensationstrin i røggasrensningen. I 2011 er der taget en ny ovn i brug. 3 Lynettefællesskabet, Miljøberetning Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

10 Varmesalget fra Lynetten udgjorde ca MWh i Ca Nm3 biogas blev flaret, hvilket svarer til ca. 20,4 TJ eller MWh. Lynettefælleskabet I/S har analyseret energistrømmene i procesanlægget for behandling af spildevandsslam i projektet for den nye slamforbrændingsovn 4. Her er man nået frem til, at man i kraft af en mere energieffektiv ovn ikke længere skal bruge alt biogassen fra det eksisterende anlæg til at holde processen i gang. Det er anslået, at varmeleverancen til CTR kan øges med MWh/år og, at der bliver ca. 6,6 mill. m3 biogas/år til overs. Energiindholdet af biogassen er ca. 142 TJ (brændværdi: 21,5 MJ/nNm3). Husholdningsaffald Ifølge Københavns Kommunes ressourceplan 2012 er der i dag tons madaffald fra husholdninger og ca tons fra erhverv. Ifølge Kommunens Ressource- og affaldsplan 2018 er målet, at mindst ton bioaffald sorteres fra til bioforgasning i 2018 (godt 30 % af den samlede mængde grønt affald). Der skal frem til og med 2016 gennemføres en vurdering af REnescienceanlæg og andre behandlingsteknologier til bioforgasning af organisk affald, og der skal frem mod 2025 etableres REnescience eller anden behandlingsteknologi. Frem mod 2016 skal forskellige aspekter vedrørende indsamling af organisk affald, undersøges. Hvis resultatet er positivt skal det organiske affald udnyttes. Tabellen nedenfor viser to mulige forløb for udnyttelse af grønt affald til biogasproduktion. Referenceforløbet forudsætter, at af det organiske affald (fra både husholdninger og virksomheder) anvendes til biogas produktion fra 2020, mens højforløbet forudsætter at tons anvendes til biogasproduktion altså en betydelig overopfyldelse af den gældende målsætning. Udnyttelsen af det grønne affald til biogasproduktion vil formentligt men ikke nødvendigvis forudsætte at det grønne affald kildesorteres. 4 Kilde: Københavns Energi, 2011: PROJEKTFORSLAG FOR BRUG AF BIOGAS FRA LYNETTEFÆLLESSKABET I/S I DEN KØBENHAVNSKE BYGASFORSYNING 10 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

11 Biogas fra grønt affald Grønt affald i alt ton/år Udsortering reference forløb ton/år Udsortering høj forløb ton/år Biogasproduktion - reference forløb TJ/år Biogasproduktion - høj forløb TJ/år Tabel 2: Biogaspotentiale fra grønt affald. Der er forudsat et produktionspotentiale på 90 Nm3 metan per ton grønt affald. Samlet produktionspotentiale Det samlede biogas produktionspotentiale i 2020 udgør således i alt ca. 229 TJ i referenceforløbet (142 TJ fra Lynetten og 86 TJ fra grønt affald) og 313 TJ i høj forløbet (142 TJ fra Lynetten og 171 TJ fra grønt affald). 11 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

12 3 Biogas afsætningsmuligheder i København Tidligere analyser fra bl.a. Klimakommissionen peger på særligt to hovedudfordringer ved at foretage omstillingen til 100 % vedvarende energi: 1. Integration af store mængder vindkraft og anden fluktuerende energiproduktion 2. At finde bæredygtige og konkurrencedygtige alternativer til olie i transportsektoren Den begrænsede biogasresurse kan bidrage til at løse begge problemstillinger. Biogas kan med lagringsmuligheder lokalt og i naturgasnettet spille en vigtig rolle som brændsel i kraftvarmeanlæg eller back-up anlæg, der balancerer elsystemet. På længere sigt kan en væsentlig del af denne værdi ligge i muligheden for fleksibel anvendelse over døgn, uge og sæson. Lagringsmuligheder og sæsonregulering kan derfor øge værdien af biogas. Tilsvarende kan biogas eller brændstoffer fremstillet af biogas anvendes som drivmiddel i transportsektoren på områder, det er vanskeligt at elektrificere, som f.eks. tung transport. Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv bør biogas afsættes til formål, hvor den samfundsøkonomiske værdi af gassen er høj, og hvor omkostningerne til fremføring af lavest. Ud fra kommunens perspektiv vil det desuden være vigtigt at tage hensyn til, hvordan biogas begunstiges i form af tilskud og lavere afgifter. Den tilskuds- og afgiftsmæssige begunstigelse afhænger af, hvilket formål biogas anvendes til. 3.1 Tilskuds og afgiftsmæssig begunstigelse af biogas Tidligere var biogas til elproduktion og til varmeproduktion med fortrængning af afgiftsbelagte brændsler stærkt favoriseret fremfor andre anvendelser. Med de nye tilskudsordninger, som blev vedtaget med Energiaftalen fra marts 2012, er der sket en vis tilskudsmæssig ligestilling, men opgradering og kraftvarme er stadig tilskudsmæssigt favoriseret frem for eksempelvis procesvarme, ren elproduktion og ren varmeproduktion. 12 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

13 Beregnet tilskud efter energiaftale af 22. marts Kr. pr GJ. Opgradering 79 Kraftvarme (fortrængt varme er afgiftsbelagt) 75 Kun elproduktion (v. 38 % elvirk) 45 Kun varme (fortrængt varme er afgiftsbelagt) 51 Proces 39 Tabel 3: Beregnede direkte og indirekte tilskud til biogas. Kraftvarme tilskud er beregnet under antagelse om anvendelse i en gasmotor med 38 % elvirkningsgrad og 52 % varmevirkningsgrad. Varmetilskud forudsætter kedel med 90 % varmevirkningsgrad. Tilskuddet til opgradering gives også til biogas, der anvendes i et bygas net. Derudover gives følgende tre tilskud, som er uafhængige af, hvordan biogassen anvendes: Tilskud afhængig af naturgasprisen. 26 kr./gj til alle anvendelser af biogas. Tilskuddet aftrappes i takt med stigende naturgaspriser. Tilskuddet aftrappes med 1 øre/gj, når naturgasprisen stiger med 1 øre/gj. Tilskud der udfases over tid. 10 kr./gj til alle anvendelser af biogas. Tilskuddet aftrappes med 2 kr./gj fra 2016 til 0 kr./gj i Anlægsstøtte. Anlægspulje med begrænsede midler kan støtte investeringer i biogasanlæg med op til 30 pct. 3.2 Afsætningsmuligheder Følgende muligheder for afsætning af biogas i København er belyst: Afsætning til bygasnet Opgradering til naturgaskvalitet Afsætning til kraftvarmeproduktion (eksisterende anlæg eller ny gasmotor) Opgraderes biogas til naturgaskvalitet, vil biogassen kunne anvendes til alle formål, hvor der i dag anvendes naturgas og fremadrettet vil biogas også kunne anvendes til transportformål, når/hvis der er opbygget en infrastruktur til dette. Direkte afsætning til transport uden opgradering kan teknisk set også lade sig gøre, men udfordres af biogassens lavere energitæthed, som gør lagring og komprimering dyrere. Køretøjerne skal desuden forberedes til anvendelse af gas med lavere brændværdi, hvilket formentligt kan øge investeringsomkostningen væsentligt, fordi det kan være nødvendigt med løsninger som ikke er standard. 13 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

14 3.3 Afsætning til bygasnet Lynettefællesskabet har i samarbejde med hhv. HOFOR og Dong Energy undersøgt forskellige alternativer for at udnytte biogassen, herunder blandt andet til bygasnettet. Efterspørgslen på bygas udgør i dag ca. 374 TJ. Fordelen ved at afsætte til bygas er, at energikvaliteten af bygas ligger på samme niveau, som biogas. Biogas fra Lynetten består af ca % metan 5 og % kuldioxid, mens bygas2 består af ligedele naturgas (primært metan) og ren luft. Brændværdi biogas fra 21,53 MJ/Nm3 Kilde: Rambølls projektforslag til Lynetten KK om bygas fra Lynetten Brændværdi bygas 18,72 MJ/Nm3 Kilde: HOFOR's hjemmeside Ved normal opgraderingen af biogas til naturgas kvalitet, er det nødvendigt at fjerne CO 2 fra biogassen for at opnå en brændværdi, der er sammenlignelig med naturgas. Dette er forholdsvist energikrævende og indebærer derudover ganske betydelige omkostninger (ca. 0,9 kr./nm3 metan). Opgradering af biogas til bygaskvalitet kan ske lettere. Københavns Energi Bygas (nu HOFOR) har i samarbejde med Dansk Gasteknisk Center undersøgt muligheden for at blande en del af biogassen i den producerede bygas ved relevante apparatafprøvninger på forskellige gasblandingskvaliteter 5. Bygas skal overholde Gasreglementets krav til gaskvalitet. Bygassen skal have et wobbetal på 23,6 MJ/m 3 + / - 3 % til sikring af konstante forbrændingsmæssige forhold i apparaterne hos forbrugerne. Med henvisning til samme krav skal der forinden blandingen med biogas ske en rensning af denne for svovlbrinte (H 2S) og ammoniak (NH 3), idet disse komponenter ikke må sendes ud med den færdige bygas. Ligeledes skal der ske en rensning for siloxaner (organiske siliciumforbindelser fra spildevandet), idet de kan give driftsproblemer i forbrugernes apparater pga. afsætninger. Undersøgelserne viser, at der uden problemer kan blandes en mængde svarende til volumenprocent biogas i den færdige bygas. 5 Kilde: Københavns Energi, 2011: Projektforslag for brug af biogas fra Lynettefællessjkabet I/S i den københavnske bygasforsyning. Bilag udarbejdet af Rambøll. 14 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

15 Sikkerhedsstyrelsen er informeret herom og har som udgangspunkt accepteret dette iblandingsniveau. Hvis man skal opnås biogasandele på over 40% vil det formentligt være nødvendigt med en opgradering light, hvor en del af CO 2-en i biogassen fjernes og udskiftes med luft. Egne beregninger viser, at det ønskede wobbetal og den nuværende brændværdi for bygas 2 kan opnås ved op til 90% biogas, såfremt ca. 55% af biogassens CO 2 indhold udskiftes med luft. Vi antager, at fjernelse af 55% CO 2 koster væsentligt mindre end det koster at fjerne 100% per m3 fjernet CO 2, da opgradering med f.eks. trykvand er mere effektivt ved høje partialtryk, og både investering og drift og vedligeholdelsesomkostninger derfor må blive lavere. Vi vurderer at en omkostning på f.eks. 10 kr./gj færdig bygas er en rimelig antagelse af omkostningen ved 50% CO 2 fjernelse, baseret på at 100% CO 2 fjernelse koster ca. 25 Kr./GJ (på større anlæg). Anvendelsen af bygas varierer noget over året og er ca. 80 % højere om vinteren end om sommeren. Således vurderes i førnævnte analyse fra HOFOR, at der særligt om sommeren, vil være en mængde biogas fra Lynetten, som bygas ikke kan aftage, hvis der ikke foretages en opgradering light af biogassen. Hvis man forudsætter en opgradering light af biogas, således at der kan opnås 100 % iblanding med biogas, peger en indledende analyse, på at bygasnettet selv i lavlastperioder med forbrug på 19 TJ/måned lige akkurat vil have tilstrækkelig afsætning til at absorbere biogasproduktionen fra Lynetten (12 TJ/måned) og Grønt Affald (7 TJ/måned) i referenceforløbet. Produktionen af biogas forudsættes at være konstant over året. Indpasning af biogas i bygasnet Afsætning (TJ) Årligt Gns. Lav last Høj last Måned måned måned Bygas Produktion (TJ) Årligt Gns. Måned Lynetten Grønt Affald Referenceforløb 81 7 I alt Tabel 4: Produktion af biogas og afsætningsmuligheder indpasningsmuligheder. 15 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

16 3.4 Opgradering Opgraderet og tryksat biogas kan tilføres naturgasnettet og vil derfor teknisk kunne betragtes som naturgas (selvom brændværdien ofte er lidt lavere). Dermed øges afsætningsmulighederne meget betragteligt, fordi biogas kan indgå i den eksisterende gasinfrastruktur og i det eksisterende danske markedssystem for gas. Opgraderingsanlæg er dog relativt kapitaltunge og har selv ved et planlægningsmæssigt driftstimetal på 8000 h/år en omkostning på ca. 25 kr./gj, (0,9 kr./m3 metan). Heri indgår, at opgradering medfører et forbrug af elektricitet svarende til knap 4% af gassens energiindhold samt et lille tab af metan på beregningsmæssigt ca. 1%. I visse lokale net kan der, ligesom ved kraftvarmeanvendelse, være fysiske og sæsonbetingede begrænsninger. Her kan der evt. blive brug for løsninger med at 'vende' strømmen ved relevante M/R-stationer, og derved eksportere gas til det overordnede net. Lokale begrænsninger for afsætning af opgraderet biogas er ikke belyst nærmere. Afsætning til eksisterende naturgas anlæg 3.5 Direkte afsætning til kraftvarmeanlæg eller kedler I det sammenhængende fjernvarmesystem i hovedstadsområdet anvender følgende anlæg naturgas som brændsel i dag: Avedøre 2, Svanemølleværket og HC Ørsted Værket. Derudover anvendes naturgas som spidslastbrændsel på en række varmekedler. Anvendelsen af naturgas udgjorde i alt ca TJ årligt i 2012 alene kraftvarmeværkerne hovedstadsområdet 6 og overstiger dermed langt den forventede produktion af biogas. Med mindre modifikationer på anlæggene vurderes biogas at kunne afsættes direkte på anlæggene. Naturgasanvendelse (TJ) 2012 Avedøre blok Svanemølleværket (kraftvarme og spidslast) H.C. Ørsted Værket Tabel 5: Anvendelse af naturgas på eksisterende kraftvarmeanlæg og kedelanlæg i Baseret på anlæggenes Grønne Regnskaber. En række forhold begrænser imidlertid anvendelsen på værkerne: - Avedøreværkets er placeret ca. 16 km fra Lynetten. Pga. havnen og bymæssig bebyggelse vil fremføringsomkostningerne formentligt 6 Inklusiv spidslastkedler på de samme anlæg, dertil kommer forbruget på øvrige spidslastanlæg. 16 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

17 være betydelige. Hovedkedlen på blok 2 planlægges omstillet til fyring med træpiller. Herefter vil naturgas forventeligt kun blive anvendt på Avedøre 2 to gasturbiner, som formentlig vil få forholdsvist begrænset driftstid. - Svanemølleværket kraftvarmenhed (SMV7) blev taget ud af drift i foråret Herefter er der kun spidslastkedler tilbage på Svanemølleværket - H.C. Ørsted Værkets kraftvarme anlæg forventes at blive lukket inden Blok 7 forventes at blive lukket i 2015 og HCV8 omkring Herefter vil anlægget spidslastenhed alene være i drift. Spidslastanlæggenes naturgasforbrug varierer meget over året i store perioder vil de ikke have noget forbrug, hvilket gør anlæggene uegnede til at aftage et kontinuerligt flow af biogas. Det samme vil formentligt gælde gasturbinerne på Avedøre 2. Afsætning kraftvarmeanlæg, der ikke anvender naturgas Alternativ kan biogassen anvendes på et eksisterende kraftvarmeanlæg, som ikke anvender naturgas. Fx kan biogassen afsættes til Amagerværkets blok 3, som i dag fyrer med kul, men på sigt forventes omstillet til træpiller eller træflis. Kul er imidlertid (inklusiv omkostninger til CO 2-kvoter) et betydeligt billigere brændsel end naturgas. Den selskabsøkonomiske værdi af at anvende biogas i et kulfyret anlæg er derfor lavere end ved substitution af naturgas. Prisen på træpiller er derimod på niveau med naturgas, så ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv kan der være økonomi i at erstatte træpiller med biogas. Ligesom biogas er træpiller imidlertid kun pålagt forsyningssikkerhedsafgift og ikke energiafgift og elproduktion baseret på træpiller (og anden biomasse) støttes med et pristillæg til spotprisen. Derfor er det ikke så interessant at erstatte træpiller ud fra et selskabsøkonomisk perspektiv. Ligesom på Avedøre 2 kan der desuden være en udfordring med at biogassen skal afsættes kontinuerligt. Der kan være længere perioder, fx om sommeren hvor Amagerværkets blok 3 på træpiller ikke vil være i drift. Omstilles værket i stedet til træflis vil anlægget få mere driftstid, da flis er et billigere brændsel. Men det vil samtidig forringe den selskabsøkonomisk værdi af biogassen. I perioder uden aftag på Amagerværket vil man kunne afsætte biogassen til Amagerforbrændingen, for at undgå flaring. Her vil værdien af biogas dog være meget lille (eller endog negativ), da anvendelsen af biogas vil reducere 17 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

18 muligheden for at behandle affald (og dermed reducere indtægten fra behandlingsgebyrer). Ny gasmotor Endelig kan man vælge at etablere en ny naturgasmotor. Motoren producerer el, som afsættes til elnettet og varme som afsættes til fjernvarmenettet. Fordelen ved denne løsning er, at en ny motor vil kunne demonstrere høje elvirkningsgrader (potentielt op mod 45 %) og tilføje ny produktionskapacitet til fjernvarmesystemet. Ulempen er, at der er omkostninger til nyt anlæg, samt at prisen på fjernvarme fremadrettet må forventes at blive bestemt af biomassebaserede anlæg, som ikke svarer energiafgifter (jf. diskussionen ovenfor). For alle kraftvarmebaserede løsninger vil der være en usikkerhed omkring udviklingen i den fremtidige elpris. Dels elprisens niveau, dels hvor meget priserne vil fluktuere. Biogassen produceres kontinuerligt og skal også afsættes kontinuerligt, da lagring af biogas i reglen kun er økonomisk over korte perioder (døgnlagring). Et biogasbaseret kraftvarmeanlæg vil derfor køre i grundlast. Ved lave elpriser kan det afstå fra producere el (og nøjes med at producere varme), men det vil forringe indtjeningen. 3.6 Samlet vurdering af forskellige anvendelser Den efterfølgende figur viser en sammenligning af de selskabs- og samfundsøkonomiske nettoværdi af de forskellige anvendelsesmuligheder. Med nettoværdien forstås indtægter i form af tilskud, fortrængt brændsel og/eller salg af el og varme fratrukket omkostninger til etablering af biogasanlæg og omkostninger til fremføring og eventuelt opgradering af biogassen. Omkostningen ved at producere biogas har således ikke været genstand for analyse i projektet Beregningen er gennemført for 2020 og er baseret på Energistyrelsens forudsætninger for brændsels- og elpriser, dog opdateret med World Energy Outlook CO2-prisen er opdateret på baggrund af kommunikation med Energistyrelsen i juni Den forventes, i forlængelse af de aktuelle lave priser, at ligge på blot godt 70 kr./ton i Det fremgår, at ud fra et selskabsøkonomisk perspektiv (inklusiv afgifter og tilskud) er det mest attraktivt at foretage en opgradering light til bygas. Herefter følger konventionel opgradering og etablering af ny gasmotor - hvor varmen afsættes til fjernvarmenettet mens anvendelse på et centralt 18 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

19 kraftvarmeværk, der anvender træpiller, er den mindst fordelagtige løsning fra et selskabsøkonomisk perspektiv. Det samfundsøkonomiske regnestykke ser anderledes ud. Her vil etableringen af en ny gasmotor og herefter anvendelse på centralt kraftvarmeanlæg (der anvender træpiller) umiddelbart være de mest attraktive anvendelsesmuligheder. Det skal dog bemærkes, at sammenligningen ikke tager højde for, at det centrale kraftvarmeværk formentlig ikke vil kunne aftage biogassen kontinuerligt. I praksis vil den samfundsøkonomiske værdi af biogassen derfor være lavere end angivet. Værdien vil også være lavere hvis biogassen erstatter træflis i stedet for træpiller. Samtidigt skal det understreges at beregningerne ikke er gennemført med et simuleringsværktøj og derfor ikke tager højde for, at elpriserne fremadrettet vil variere mere. Den udvikling taler til fordel for løsninger, hvor biogassen kan lagres over længere periode, dvs. opgradering. Samlet set er det derfor Eas vurdering, at opgradering til bygas som er selskabsøkonomisk mest attraktivt også vil være den mest robuste løsning set fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Figur 1: Beregning af samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk værdi af biogas ved forskellige afsætningsmuligheder. Omkostninger til afsætning er fraregnet værdien, fx omkostninger til opgradering af biogas, men ikke omkostningen til at producere biogas. (Transport indgår under punktet Opgradering til naturgasnet ). Fortrænges træflis i stedet for træpiller på det centrale kraftvarmeværk reduceres den selskabsøkonomiske gevinst til ca. 74 kr./gj og den samfundsøkonomiske gevinst til 46 kr./gj. I beregningen er forudsat en samfunds- og selskabsøkonomisk værdi af fjernvarme på 75 kr./gj for ny gasmotor baseret på substitutionsprisen for ny træfliskraftvarme med 8000 driftstimer. 19 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

20 Klimaeffekt Ved afsætning til både naturgaskraftvarme og bygas og ved opgradering til naturgaskvalitet vil biogas fortrænge naturgas (dvs. en fortrængningseffekt på ca. 57 kg/gj). Opgradering medfører dog et vist energiforbrug (ca. 4 % el), som vil reducere effekten til ca. 50 kg/gj. Ved opgradering til bygaskvalitet vil elforbruget være væsentligt lavere. Fortrænger biogas træpiller, vil der som udgangspunkt ikke være nogen klimagevinst, idet biomasse normalt regnes for at være CO 2-neutralt, fx skal biomassefyrede anlæg ikke svare CO 2-kvoter. Set fra et Livscyklusanalyse perspektiv er det omdiskuteret, om/hvilken CO 2-værdi forskellige typer af biomasse bør tillægges. Anvendelse af biogas på en motor kan give en vis CO 2-gevinst sammenholdt med anvendelse på et eksisterende træpillefyret kraftvarmeværk, fordi motoren vil have en højere elvirkningsgrad og dermed også en større CO 2- fortrængningseffekt i elsektoren. Denne effekt kan estimeres til ca. 20 kg/gj. 7 7 Beregnet under forudsætning ag 35 % elvirkningsgrad på centralt kraftværk, 42 % virkningsgrad på ny motor og marginal CO2-effekt for el på 650 g/kwh. 20 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

21 4 Perspektiverne for anvendelse af gas til transport Københavns målsætninger for alternative drivmidler Ifølge Københavns Kommunes Klimaplan skal nye drivmidler i transportsektoren samlet bidrage med en CO 2-reduktion på ton, heraf ca tons fra lette køretøjer og ca tons fra tunge køretøjer. Planen indeholder en målsætning om, pct. af de lette køretøjer (under 3,5 tons) kører på el, biogas, bioethanol eller brint i Tilsvarende skal mindst 10 pct. af de private virksomheders kørsel med varebiler og tunge køretøjer i 2025 dækkes af nye drivmidler. Blandt kommunes egne tunge køretøjer skal pct. dækkes af biobrændstoffer. Udbredelsen af alternative drivmidler skal bl.a. fremmes via udbygningen af den drivmiddelinfrastruktur bestående af: offentligt tilgængelige ladestandere ladestandere til el- og hybridbiler, der kun er delvist offentlige 5-10 tankstationer til brintelektriske biler For den kollektive bustransport er målet at være CO 2-neutral i Som virkemidler til at nå denne målsætning nævnes biogas, bio-brændstoffer, eldrift og hybridbusser (KBH Klimaplanen, Københavns Kommune 2012, s. 46). I dette kapitel beskrives et scenarie for, hvilken rolle gasbaseret transport kan spille i Københavns Kommune som geografisk enhed frem mod Som det fremgår af ovenstående, ligger der ikke i Klimaplanen specifikke målsætninger for anvendelse af gasbaseret transport, men anvendelse af biogas nævnes som et blandt flere virkemidler til at opnå CO 2-neutralitet. 4.1 Samlet transportarbejde i kommunen Scenarieberegningen for kommunen tager udgangspunkt i nedenstående fremskrivning af trafikarbejdet i kommunen. 21 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

22 Mio. køretøjskm pr år Personbiler Varebiler Lastbiler Busser Motorcykler Tabel 6: Fremskrivning af trafikarbejde i Københavns Kommune. Beregninger udført af TETRA plan med OTM modellen (Kilde: København Kommune, modtaget per mail fra Thøger L. Sørensen d. 8. jan 2013) 4.2 Potentiale for gas til transport i København Ea har opstillet en skitse til et scenarie for anvendelse af gas i transportsektoren i København. På grund af bl.a. manglende data har det ikke været muligt at opgøre detaljer om transportenergiforbruget i København og muligheden for at anvende gas i specifikke flåder. Der indgår således ikke en detaljeret analyse af størrelsen af relevante flådekøretøjsparker og de specifikke muligheder inden for Københavns Kommune, men alene en vurdering af mulighederne inden for forskellige transportsegmenter. Der er ligeledes ikke taget hensyn til Københavns Kommunes målsætninger for Kommunens egne køretøjer. Scenarieskitsen er derfor baseret på et scenariearbejde for hele landets transportsektor, som Ea har udarbejdet for HMN Naturgas. Dette arbejde havde til formål at vise en ambitiøs, men realiserbar udvikling for anvendelsen af gas i transportsektoren. Analysen peger på, at gas kan dække godt 10 % af energiforbruget til vejtransport i 2035 i Danmark. I analysen indgår der forudsætninger for udviklingen af vognparken i de forskellige segmenter på landsplan. Denne udvikling er her overført til København, under anvendelse af fremskrivningen af trafikarbejdet i Københavns Kommune (Tabel 7). Personbiler Varebiler Lastbiler Busser % Antal % Antal % Antal % Antal % 360 1% 90 1% 5 10% % % 310 3% 15 18% % % 640 6% 35 25% % % % 65 40% 125 Tabel 7: Forudsætninger for andel af trafikarbejdet og andele af vognparken i forskellige segmenter i transportsektoren i Københavns Kommune. Antallet af køretøjer er her estimeret ud fra følgende antagelser for den årlige kørsel: Personbiler: km/år, Varebiler: km/år, Lastbiler: lm/år, Busser: km/år. 22 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

23 TJ/år Energiforbruget til transport i scenariet for anvendelse af gas til vejtransport er illustreret på figur 3. I 2035 udgør gas i dette scenarie ca. godt 10 % af det samlede energiforbrug til vejtransport Gas El Benzin Diesel Figur 3: Udvikling af energiforbrug til vejtransport i Københavns Kommune i scenariet for anvendelsen af gas til transport. Sammensætningen på de forskellige sektorer er illustreret på figur 4. Det fremgår, at gasforbrug i personbiler i 2035 står for ca. 50 % af det samlede forbrug på trods af den relativ lave andel af trafikarbejdet, som udføres med gaskøretøjer i personbilssegmentet. Det samlede gasforbrug udgør ca. 50 TJ i 2020, 140 TJ i 2025 og ca. 270 TJ i En kommerciel fyldestation forventes at have en omsætning på mellem 20 og 60 TJ formentligt i den lave ende af intervallet i en udbygningsfase. Målt på fyldestationer kunne udviklingen derfor være 2-3 fyldestationer i 2020, 4-5 stk. i 2025 og 6-7 stk. i Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

24 TJ/år Personbiler Varebiler Lastbiler Busser Figur 4: Sammensætning af gasforbrug i scenariet for anvendelsen af gas til vejtransport i Københavns Kommune. 24 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

25 5 Miljø og økonomi for gas i transportsektoren 5.1 Køretøjsteknologier Anvendelse af gas i transportsektoren bør sammenlignes med andre alternativer, der kan bidrage til både at diversificere brændselsanvendelsen og nedbringe CO 2-emission og forbedre lokale miljøforhold. Relevante alternativer på mellemlang sigt er især anvendelsen af flydende biobrændstoffer samt el. Køretøjer De afgørende egenskaber for gasdrevne køretøjer er effektiviteten og investeringsomkostningen i forhold til alternativet, som i dag ofte vil være diesel- eller benzindrevne køretøjer. Gas kan anvendes i dieselmotorer sammen med diesel med en blandingsprocent på ca. 80 % naturgas og 20 % diesel. Denne teknologi kaldes for dual-fuel og fordelen er muligheden for at udnytte dieselmotorens relativ høje virkningsgrad. Alternativt kan gas anvendes i gnisttændingsmotorer, som enten kan være dedikeret til naturgas eller kan køre på både naturgas og benzin (bi-fuel) 8. I dag har naturgaskøretøjer stadig lidt lavere effektivitet end tilsvarende dieselkøretøjer. På sigt forventes det dog, at forskellen reduceres. Gasdrevne køretøjer har i dag en højere investeringsomkostning end sammenlignelige dieselkøretøjer. Det skyldes ifølge Energistyrelsens og COWIs rapport om Alternative drivmidler (AD-rapporten) primært omkostninger til tryktankene (COWI, 2013). Dertil kan der komme ekstra omkostninger til to tanke og indfødningssystemer, såfremt køretøjet har mulighed for at køre på diesel/benzin ud over naturgas. Endelig har produktionen af gasdrevne køretøjer ikke samme omfang som diesel/benzin, og der kan forventes reducerede produktionsomkostninger, såfremt gaskøretøjer opnår en større markedsandel. Lastbiler Ifølge AD-rapporten koster en CNG-drevet lastbil i dag ca kr. mere end en tilsvarende dieseldrevet lastbil, der koster ca kr. I 2020 forventes meromkostningen at være reduceret til kr. De kr. svarer til 50 % af den totale omkostning for diesellastbilen og virker som et 8 Det er ikke nødvendigt at benytte benzin samtidig med naturgas, men ofte udstyres gasdrevne køretøjer med en benzintank for at øge rækkevidden fra ca. 450 km til ca. 900 km. 25 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

26 højt estimat. Udgifter til D&V er i AD-rapporten angivet til godt kr./år for dieseldrevne lastbiler. Gasbiler forventes at have en meromkostning på kr./år, som dog er udlignet i Der er i denne rapport tillagt en forsikringsomkostning på 1,8 % af investeringen (På baggrund af estimater for renovationskøretøjer, som er forklaret længere nede). Tabellen nedenfor viser energiforbruget og CO 2-emissionen per kørt kilometer på baggrund af AD-rapporten, som senest blev opdateret i maj 2013, hvor man bl.a. nedjusterede forventningen til den fremtidige effektivitetsforbedring for gasdrevne tunge køretøjer. Gasdrevne lastbiler viser eksempelvis en ca. 13% lavere effektivitet, men alligevel en 13% lavere CO2-emission Lastbil (CNG) MJ/km 12,28 11,70 10,87 Lastbil (Diesel) MJ/km 10,87 10,35 9,88 Lastbil (CNG) g CO 2/km Lastbil (Diesel) g CO 2/km Tabel 8: Energiforbrug og CO 2-emission per kørt kilometer for lastbiler. Der er her ikke taget stilling til den konkrete motorteknologi. Hvis der er tale om dual-fuel, vil dieselandelen øge CO 2- emissionen for CNG-lastbilen. Her er der antaget 100 % CNG. Opstrømsemissioner ved tilvejebringelse af brændstoffer er ikke inkluderet. Kilde: Regneark til "Alternative drivmidler", COWI og Energistyrelsen, maj 2013 Renovationskøretøjer Grontmij har undersøgt mulighederne for anvendelsen af alternative drivmidler i renovationskøretøjer og bl.a. belyst anvendelsen af gas, el og biobrændstoffer (Grontmij, 2012). Analysen er bygget op omkring en række scenarier for konkrete områder til affaldsindsamling. Områderne har bl.a. indflydelse på kørselsmønsteret. I det følgende er der taget udgangspunkt i Scenarie I, som gælder storbyområder. Grontmij har forudsat samme virkningsgrad for både gasdrevne køretøjer og dieseldrevne køretøjer. Det forekommer ikke realistisk set i lyset af bl.a. ADrapportens forudsætninger for lastbiler. Det er derfor her forudsat, at der gælder samme forhold for effektiviteten som for lastbiler, dvs. lavere effektivitet for det gasdrevne køretøj. Den britiske regerings initiativ Cenex, der blev oprettet med støtte fra staten, men også leverer konsulentydelser, har bl.a. beskrevet et konkret forsøg med gasdrevne renovationskøretøjer. Renovationskøretøjerne havde et merenergiforbrug på mellem 8 og 30 %. Sammenligningerne med lignende 9 Forsøg i praksis har vist, at gasdrevne køretøjer under visse omstændigheder også kan have samme eller højere CO2-emission per kørt kilometer som dieseldrevne køretøjer. 26 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

27 dieselkøretøjer kan dog være vanskelige, på grund af forskellige køretøjskonfigurationer, ruter med mere. (Cenex, 2011) Grontmij har i analysen taget hensyn til, at alternative teknologier kan have en højere egenvægt på grund af tryktanke og batterier. Dermed reduceres den mulige nyttelast, og potentielt kan det medføre, at der skal køres flere km for at indsamle den samme mængde dagrenovation. For dieseldrevne køretøjer er den maksimale nyttelast angivet til 12 ton, mens den er reduceret til 11,5 for gasdrevne køretøjer og 9 ton for eldrevne køretøjer. Dette medfører både et højere energiforbrug og højere omkostninger til løn. Sidstnævnte er der ikke taget hensyn til her, mens det eventuelle merforbrug er angivet separat og på baggrund af Grontmijs angivelser for kørte kilometer for det konkrete storbyscenarie. Gaskøretøjerne kører således 2,8 % længere og elkøretøjer 21,7 % for at indsamle samme mængde. Om dette er en reel meromkostning afhænger af, om køretøjerne i udgangspunktet bliver fuldt udnyttet, samt af om det er volumen eller vægt, der sætter kapacitetsbegrænsningen Renovationskøretøj (Diesel) MJ/km 30,9 29,4 28,1 Renovationskøretøj (CNG) MJ/km 34,9 33,3 30,9 Renovationskøretøj (El) MJ/km 14,2 14,2 14,2 Renovationskøretøj (Diesel) g CO 2/km Renovationskøretøj (CNG) g CO 2/km Renovationskøretøj (El) g CO 2/km 3.163* 2.564* 1.709* Tabel 9: Energiforbrug og CO 2-emission per kørt kilometer for renovationsbiler ved kørsel i et storbyområde. Der er forudsat start/stop automatik, hvilket reducerer energiforbruget ift. køretøjer uden denne teknologi. Der antages samme effektivitetsudvikling som for dieseldrevne lastbiler for de diesel- og gasdreven renovationskøretøjer. Kilde: (Grontmij, 2012) og egne antagelser. *Der er anvendt en CO2-emissionsfaktor på 800 g/kwh i 2012, 650 g/kwh i 2020 og 433 g/kwh i Faktoren forudsættes at falde over tid i takt med den forventede omstilling af elsystemet mod en CO2-neutral forsyning. Investeringsomkostninger samt D&V for renovationsbiler er angivet på tabellen nedenfor på baggrund af Grontmijs angivelser. Der er ikke forudsat en udvikling af investeringen i dieseldrevne køretøjer, mens meromkostningen for gaskøretøjere er forudsat at blive reduceret til , som er den lave ende af det interval, som Grontmij angiver, og som svarer til udviklingen, som AD-rapporten angiver for CNG-lastbiler. Cenex nævner en meromkostning på ( kr.) for i forhold til dieselkøretøjer (Cenex, 2011). For elbiler forventes meromkostningen at blive reduceret som følge af lavere omkostninger til batterier. Hvis det forudsættes, at hele meromkostningen kan tilskrives batteriet, fås på baggrund af Grontmijs angivelser en batteriomkostning på ca kr./kwh. Dette er meget højt sammenlignet 27 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

28 med batteriomkostninger, som der i dag bliver regnet med for mindre elbiler. Her er der tale om omkostninger i omegnen af 500 til 900 US$/kWh, svarende til mellem og kr./kwh. De høje værdier kan skyldes højere produktionsomkostninger grundet det lille marked for elrenovationskøretøjer, som ikke er lige så veludviklet som for elbiler. Det forudsættes her, at meromkostningen for elrenovationskøretøjer reduceres med 25 % frem til 2020 og med 50 % frem mod Der er inkluderet en årlig forsikringsudgift på 1,8 % af den samlede investeringssum. På baggrund af oplysninger fra AD-rapporten antages det også, at forskellen i D&V-omkostningen for eldrevne og gasdrevne køretøjer i forhold til dieselkøretøjer udlignes frem mod Investering (Diesel) Mio. kr. 1,4 1,4 1,4 Investering (CNG) Mio. kr. 1,7 1,6 1,6 Investering (El) Mio. kr. 3,5 2,98 2,46 D&V (Diesel) Kr./år D&V (CNG) Kr./år D&V (El) Kr./år Forsikring (Diesel) Kr./år Forsikring (CNG) Kr./år Forsikring (El) Kr./år Tabel 10: Investerings og D&V-omkostninger for renovationskøretøjer. Investering i elbiler inkluderer en omkostning på kr./bil til ladestandere. Kilde: (Grontmij, 2012) og egne antagelser. Busser AD-rapporten angiver investeringsomkostningen til dieseldrevne busser til ca kr. og en meromkostning på ca. ca kr., som forventes reduceret med frem mod Drift og vedligeholdelse er angivet til knap i AD-rapporten og ca kr./år højere for gasdrevne busser. Dertil er der her som for lastbiler og renovationskøretøjer lagt en forsikringsomkostning på 1,8% af investeringen. Vedrørende virkningsgraden forventer AD-rapporten de samme udviklinger som for lastbiler, dvs. der antages lavere virkningsgrad for gasbusser, men forskellen til dieseldrevne lastbiler reduceres. 28 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

29 Bus (CNG) MJ/km 19,05 18,10 16,64 Bus (Diesel) MJ/km 16,86 16,02 15,13 Bus (CNG) g CO 2/km Bus (Diesel) g CO 2/km Tabel 11: Energiforbrug og CO 2-emission per kørt kilometer for lastbiler. Der er her ikke taget stilling til den konkrete motorteknologi. Hvis der er tale om dual-fuel, vil dieselandelen øge CO 2- emissionen for CNG-lastbilen. Her er der antaget 100 % CNG. Opstrømsemissioner ved tilvejebringelse af brændstoffer er ikke inkluderet. Kilde: Regneark til "Alternative drivmidler", COWI og Energistyrelsen, maj Personbiler For personbiler er der her taget udgangspunkt i et konkret eksempel baseret på en VW Passat, som er tilgængelig som både diesel, benzin og gasversion. Gaskøretøjet er også udstyret med en mindre benzintank, og er således ikke en fuld dedikeret gasbil. VW udbyder også en mindre model baseret på gas, hvor der kun er inkluderet en meget lille reservetank til benzin (Model UP!). Prisoplysningerne er baseret på VWs prisliste for Tyskland, da gasversionen ikke er tilgængelig på det danske marked. For omregning til danske priser er der forudsat en rabat på 25 % før skatter og afgifter på selve grundprisen. Herved viser forbrugerprisen sig at stemme ca. overens med den danske pris inkl. moms og afgifter. 10 Forskellen på gasversionen ift. benzin og diesel er illustreret på tabellen nedenfor. For den lille model, hvor effektivitetsforskellen er mindre, er der ikke nogen betydelig meromkostning at forvente i Danmark, pga. fordelene for gasbiler i registreringsafgiften. For en større mellemklassebil er der derimod en meromkostning på op til kr. inkl. moms og afgifter. Ift. Benzin Rå ekstra pris DE Rå ekstra pris DK Inkl. Moms + afgifter Up! - EcoFuel Blue motion 5 g Passat Variant - Comfortline Ift. Diesel Up! - EcoFuel Blue motion 5 g Passat Variant - Comfortline Tabel 12: Investeringsomkostninger for gasdrevne køretøjer baseret på konkrete VW-modeller i kr. AD-rapporten opererer med biler i samme størrelsesorden, og oplysninger for elbilen er derfor baseret på AD-rapporten, ligesom pris og effektivitetsudvikling er baseret på AD-rapporten. For elbiler er omkostninger til batteriet inkluderet som en driftsomkostning og investeringen viser således 10 Konkurrencestyrelsen har tidligere lavet undersøgelser af listepriser på køretøjer i Europa, der har vist lignende prisforskelle: Aftaler og Priser på Autoområdet, Konkurrencestyrelsen 2001: 29 Anvendelse af biogas og naturgas i København, Udarbejdet for Københavns Kommune af Ea

Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren. Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas. Version 2

Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren. Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas. Version 2 Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas Version 2 22-12-2011 2 Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren - 22-12-2011 Sammenfatning Omtrent

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Rammebetingelser?? Trafikstyrelsens og Energistyrelsens arbejde med gas: - Midler til 3-4 projekter fra en grøn transportpolitik

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Gas i transportsektoren

Gas i transportsektoren Gas i transportsektoren Gas i transportsektoren - Energistyrelsens strategiske partnerskab - TINV gasnetværk - Pulje til energieffektive transportløsninger. - Nye fyldestationer og flere køretøjer. - Søfarten

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren.

Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren. Notat Dato: 13. august 2013 Dato: 13. august 2013 Initialer: vpahal Kopi til: Emne: Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren.

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark. Med fokus på vejtransporten Dokumentationsrapport

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark. Med fokus på vejtransporten Dokumentationsrapport Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark Med fokus på vejtransporten Dokumentationsrapport Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum Maj 211 Udarbejdet af: János Hethey, Anders

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere