EU-note E 7 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU-note E 7 Offentligt"

Transkript

1 EU-note E 7 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2012 Problemstillinger ved opgørelse af den strukturelle saldo for de offentlige finanser i EU og Danmark Resumé: Europaudvalget har anmodet om et notat om problemstillingerne ved opgørelsen af den strukturelle saldo, der nu er blevet et omdrejningspunkt i den økonomiske politik i EU og Danmark især efter Finanspagtens indførelse. Under normale konjunktursituationer må denne saldo højst nå et underskud på 0,5 pct. af BNP. Den strukturelle saldo er imidlertid en hypotetisk og beregnet størrelse, hvor der er store usikkerheder forbundet med beregningen. Således havde Danmark hele vejen op gennem 00 erne frem til krisens start i 2008 et overskud på den strukturelle saldo og derfor umiddelbart en sund, langsigtet udvikling i økonomien. Nationalbanken og andre har dog offentligt kritiseret visse af de finanspolitiske valg op igennem 00 erne. Også Irland og Spanien havde ifølge EU-kommissionens opgørelse overskud på den strukturelle saldo i 00 erne, men udviklingen i disse landes økonomier har efter finanskrisen udviklet sig i en stærk negativ retning. I forlængelse af disse usikkerheder sætter Nationalbanken spørgsmålstegn ved anvendeligheden af den strukturelle saldo i forbindelse med den førte finanspolitik. Vismændenes beregninger af den strukturelle saldo viste også et overskud i 00 erne frem til finanskrisen start. Dog varierer Vismændenes beregninger, hvilket igen understreger usikkerhederne, der er forbundet med begrebet. Vismændene mener dog i deres seneste rapport fra efteråret 2012 at beregningerne er brugbare. 1/15

2 1. Indledning og problemstilling Europaudvalget bad på mødet d. 6. juli 2010 Den Økonomiske Konsulent i Folketinget om at redegøre kort for betydningen af den strukturelle offentlige saldo, herunder hvordan saldoen beregnes samt de problemer, der findes i forbindelse med beregningen. Redegørelsen har taget længere tid at udarbejde end forudset, dels fordi emnet er teknisk vanskeligt, og dels fordi der til stadighed kommer nye aktuelle og relevante oplysninger om emnet, der nødvendigvis må medtages 1. Baggrunden for redegørelsen er den store fokus der er kommet på den strukturelle saldo efter vedtagelsen af Finanspagten i EU og den danske budgetlov, der har implementeret finanspagtens bestemmelser. Der er således et formelt krav om, at den samlede budgetudvikling på de offentlige finanser i EU skal være i balance eller udvise overskud. I praksis betyder dette, at underskuddet på den strukturelle saldo ikke må overstige 0,5 pct. af BNP med mindre der er tale om alvorlige lavkonjunkturer. Dette balancekrav vurderes at udgøre et nyt og mere restriktivt krav end de eksisterende krav i de mellemfristede målsætninger som er defineret i EU s stabilitets- og vækstpagt. Det skyldes, at balancekravet udgør en restriktion på den årlige strukturelle saldo, som medlemslandene kun må overskride under alvorlige konjunktursituationer. Det er nu et lovkrav i den danske budgetlov, at underskuddet på den årlige strukturelle saldo ikke må overstige 0,5 pct. af BNP, svarende til kravet i finanspagtens akt. 3. Hvis det skønnes, at dette mål overskrides væsentligt, er regeringen pålagt at fremlægge en konkret tidsplan for, hvordan og hvornår de offentlige finanser kan komme på ret kurs igen 2. Den strukturelle saldo er dermed blevet et omdrejningspunkt i den økonomiske politik både i Danmark og EU. Der er tale om et hypotetisk begreb eller med andre ord en beregnet størrelse. Der er ingen officiel beregningsmetode, hvilket medfører mange udfordringer ved opgørelsen af den strukturelle saldo. 1 Senest har de økonomiske vismænd d. 1. november 2012 redegjort for betydningen og usikkerheden ved beregningerne under et møde i Finansudvalget. Herom senere i notatet. 2 Jf. Forslag til Budgetlov, s. 10 2/15

3 Der redegøres ikke for det mere tekniske aspekt ved beregningerne. I bilag 1 er en kort gengivelse af den tekniske del af beregningerne. 2. Hvad er den strukturelle saldo? Den strukturelle saldo er som nævnt en beregnet størrelse, der siger, hvad den faktiske saldo ville være i en normal konjunktursituation, hvor de henholdsvis negative og positive påvirkninger fra en lav- eller højkonjunktur forsøges renset fra den faktiske saldo. Den faktiske offentlige saldo påvirkes hvert eneste år af en lang række faktorer. Indtægtssiden påvirkes skatter og afgifter, mens udgiftssiden indeholder alt fra udbetalinger af lønninger til offentligt ansatte til offentlige investeringer. Summeret udgør disse poster et mål for den faktiske offentlige saldo. Indtægter og udgifter påvirkes ikke kun af den førte finanspolitik, men også den aktuelle konjunktursituation. I perioder med høj vækst, som vi så frem til 2008, vil eksempelvis en lav arbejdsløshed føre til stigende indtægter fra skat samt lavere udgifter til understøttelse. Omvendt har vi efter 2008 set en kraftig forværring af de offentlige finanser grundet stigende arbejdsløshed og faldende vækst. Ydermere er der, specielt i Danmark (grundet vores forholdsvis lille størrelse), en lang række midlertidige indtægter og udgifter, som kan påvirke den faktiske offentlige saldo yderligere. Eksempelvis vil en ekstraordinær indtægt fra oliereserverne i Nordsøen medføre en midlertidig bedring af den faktiske offentlige saldo det ene år for så derefter muligvis at forsvinde efterfølgende. Den faktiske offentlige saldo vil dermed umiddelbart ikke være et fyldestgørende mål for den aktuelt førte økonomiske politik. I stedet er der opstillet et mål hvor den offentlige saldo er søgt renset for den aktuelle konjunktursituation samt midlertidige indtægter og udgifter, så man på den måde kan få et udtryk for, hvordan den førte politik påvirker den offentlige balance samt den nuværende sundhed på de offentlige finanser. Den strukturelle saldo afspejler dermed den underliggende stilling for de offentlige finanser og har betydning for den finanspolitiske holdbarhed. Hvis finanspolitikken styres efter den strukturelle saldo, vil det dermed føre til en hensigtsmæssig økonomisk situation på lang sigt, ifølge Nationalbanken 3. Nationalbanken ligger dog ikke skjul på, at der er stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af saldoen. 3 Nationalbanken: Styring af de offentlige udgifter i Danmark, kvartalsoversigten, 2. kvartal del (s. 86) 3/15

4 I figur 1 nedenfor ses en sammenligning af den faktiske og strukturelle saldo fra den seneste økonomiske redegørelse (august 2012): Figur 1: Den faktiske og strukturelle saldo i Danmark ( ) Sammenligning af den faktiske og strukturelle saldo i Danmark 4 Pct. af BNP Faktisk Saldo Strukturel saldo Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2012 Danmark var i 2008 stadig inde i en højkonjunktur hvilket giver sig udtryk i den forholdsvis store faktiske saldo. Fra 2009 og frem er både den faktiske og strukturelle saldo negativ grundet den faldende efterspørgsel efter finanskrisen. At den strukturelle saldo også er negativ skyldes bl.a., at der på grund af den faldende efterspørgsel blev igangsat en langt mere lempelig finanspolitik end i Fra 2013 vurderes den strukturelle saldo at være lige netop i balance. 3. Beregninger varierer meget Den strukturelle saldo bliver beregnet både af Finansministeriet, Det Økonomiske Råd og en lang række internationale organisationer heriblandt EUkommissionen. Netop i EU sammenhæng spiller den strukturelle saldo en stor rolle, da den i høj grad bruges i vurderingen af om de enkelte lande opfylder de økonomiske krav der stilles i stabilitets- og vækstpagten. Aktuelt er der, som nævnt ovenfor, kommet endnu større fokus på den strukturelle saldo i forbindelse med Finanspagten, hvor kravene til medlemslandenes strukturelle saldo er blevet strammet yderligere. 4/15

5 I figur 2 ses en oversigt af de forskellige instanser vurdering af den strukturelle saldo for Danmark. Det er Nationalbankens fremstilling. Figur 2. Danmarks strukturelle saldo i perioden 1995 til 2012 (tallene for 2011 og 2012 er her prognose) Kilde: Nationalbanken 1. kvartalsoversigt 2011, Konjunkturudsving og offentlige finanser Ud fra figuren ses det at de forskellige organisationer er nogenlunde enige om den grundlæggende trend i undersøgelsesperioden. Fra midten af 90 erne og frem til 2008 er alle organisationer enige om, at Danmark havde en stadigt stigende, positiv strukturel saldo. Det betød, at dansk økonomi var inde i en holdbar udvikling, ifølge beregningerne. Efter finanskrisens indtog i 2008 er alle organisationer også enige om, at den strukturelle saldo faldt brat til et negativt niveau blandt andet på grund af de finanspolitiske lempelser, der blev foretaget for at afdæmpe faldet i dansk økonomi. Der er dog i visse perioder forholdsvis store forskelle mellem opgørelserne. Eksempelvis ligger de danske opgørelser (og IMF) i perioden 2004 til 2006 væsentlig lavere end opgørelserne fra OECD, EU-kommissionen og ECB. Dette skyldes, at den strukturelle saldo ikke beregnes på samme måde i de enkelte institutioner. Faktisk har hver enkelt institution deres helt egen måde at opgøre den strukturelle saldo på. Afvigelsen fra 2004 til 2006 skyldes eksempelvis, at finansministeriet, DØR og IMF korrigerer for en række midlertidige forhold i økonomien hvilket de andre institutioner udelader. Det er således vigtigt, at være opmærksom på de forskellige regnemetoder, som anvendes. 5/15

6 4. Specielt om udviklingen i den strukturelle saldo i Danmark i 00 erne (Finansministeriets beregninger) Det har været nævnt fra bl.a. Nationalbanken, at Danmark op igennem 00 erne førte en for lempelig finanspolitik i forhold til konjunktursituationen 4. Men tallene for beregningerne af den strukturelle saldo var for det første ret positive i perioden og for det andet nærmest under konstant forbedring indtil krisens indtog i 2008, hvilket kan ses i figur 3 nedenfor. Hvis man alene ser på den strukturelle saldo, som er opgjort af regeringen i den seneste budgetoversigt fra august 2012, var den førte finanspolitik umiddelbart holdbar. Figur 3. Den strukturelle saldo for i Danmark i 00 erne Pct. af BNP 3 Den danske strukturelle saldo 2,5 2 1,5 1 0,5 0-0,5-1 -1, Kilde: Budgetoversigt, august 2012, økonomi- og indenrigsministeriet I den forbindelse bør der nævnes, at den uafhængige tænketank Kraka i en ny analyse (august 2012) om finanspolitikken i 00 erne, kommer frem til, at vurderingen af den strukturelle saldo har været for høj i perioden fra 2003 til Kraka regner sig frem til, at den strukturelle saldo i stedet for at være 4 Nationalbanken skriver således i sin seneste kvartalsoversigt (3. kvartal 2012, s. 39): Den ekspansive finanspolitik var i årene op til krisen med til at overophede økonomien. Der er store samfundsmæssige omkostninger ved det konjunkturforløb, som Danmark har gennemgået siden dengang. Det er således følgerne af bl.a. den uhensigtsmæssige finanspolitik i de gode år, vi nu ser. Den nødvendige genopretning af konkurrenceevnen og konsolidering i den private sektor tager tid og indebærer, at det faktiske aktivitetsniveau i økonomien i en periode ligger under det potentielle. (egne fremhævelser). Senest d. 16. november 2012 har nationalbankdirektør Niels Bernstein gentaget budskabet i pressen. 6/15

7 steget med 1 pct. point fra 2003 til 2008, oplevede et fald på 3,3 pct. af BNP i perioden Nationalbankens beregninger om finanspolitikken i udvalgte EUlande Nationalbanken har i kvartalsoversigten for 2. kvartal foretaget en analyse af finanspolitikken i EU. Nationalbanken er kommet frem til, at usikkerhederne ved at måle den strukturelle saldo betyder, at den ikke nødvendigvis giver det fulde billede af den førte finanspolitik. I figur 4 nedenfor er vist udviklingen i den strukturelle saldo for udvalgte EUlande beregnet af EU-kommissionen. Figur 4. Den strukturelle saldo (i realtid) Kilde: Nationalbanken, 2. kvartalsoversigt 2012 Figuren viser, at mange EU-lande havde et strukturelt underskud i 00 erne, og at underskuddet blev kraftigt forværret i Det er dog især bemærkelsesværdigt, at EU-lande som Spanien og Irland ifølge EU-kommissionens beregninger af den strukturelle saldo, begge er i balance og oven i købet viser overskud op igennem 00 erne, hvilket umiddelbart antyder sunde og langtidsholdbare finanser. Først omkring finanskrisens start bliver den strukturelle saldo for de to nævnte lande negativ, og begge lande endte derefter i dyb økonomisk krise. 5 Analyse Kraka: Finanspolitikken i 00 erne, 21. august Nationalbanken: Finanspolitik i EU hvad har vi lært af krisen? 2. kvartalsoversigt /15

8 De store fald i den strukturelle saldo i Irland og Spanien i , jf. figur 4, illustrerer, hvor vanskeligt det kan være at vurdere den strukturelle saldo i realtid. I de to lande blev saldoen forværret med over 10 pct. af BNP som følge af krisen. Disse fald skyldes ikke, at finanspolitikken blev lempet diskretionært i de lande, men snarere at de strukturelle niveauer for de offentlige indtægter og udgifter blev fejlvurderet, skriver Nationalbanken 7. Der er således usikkerhed forbundet med opgørelsen af den strukturelle saldo, da der kan komme markante revisioner af den. Ud fra de data, der er tilgængelige på et givet tidspunkt, kan den strukturelle saldo blive opgjort til et niveau, hvor balancereglen kræver en strammere finanspolitik. Senere revisioner kan dog vise, at det ikke havde været nødvendigt at stramme finanspolitikken, anfører Nationalbanken. Såfremt det strukturelle underskud ligger tæt på 0,5 pct. af BNP, vil det betyde, at balancereglen ofte vil kræve flere justeringer i finanspolitikken end nødvendigt. Det er også en risiko, at den opgjorte strukturelle saldo ikke indeholder forværringer, som ellers er permanente. Dermed vil finanspolitikken reagere forsinket på disse, anføres det af Nationalbanken. Den seneste opgørelse fra EU-kommissionen (november 2012) viser store forventede strukturelle underskud i 2013 og 2014 i mange EU-lande (jf. bilag 3). Så ifølge Finanspagten skal der nok foretages store ændringer i den økonomiske politik i disse lande. 6. Vismændene: Der er stor usikkerhed i beregningerne vedrørende den strukturelle saldo, men de er brugbare Det økonomiske råd melder sig også på banen med beregninger vedrørende den strukturelle saldo og præsenterer den første beregning i Vismandsrapporten for efteråret Beregningerne er gengivet nedenfor i figur 5. 7 Nationalbankens kvartalsoversigt: Finanspolitikken i EU hvad har vi lært af krisen, 2. kvartal del 1, 2012 (s. 69) 8/15

9 Figur 5. Den danske strukturelle saldo ( ) Pct. af strukturelt BNP 6,0 DØRS beregninger af den strukturelle saldo efterår ,0 Faktisk saldo Strukturel Saldo 2,0 0,0-2,0-4,0-6, Kilde: Det økonomiske råd: Dansk økonomi efterår 2010, s. 22 Det ses, at ifølge DØRS beregninger i 2010, havde Danmark et endda meget pænt og konstant overskud på den strukturelle saldo på ca. 2 pct. af strukturelt BNP i perioden Så vurderet ud fra disse tal, blev der ført en hensigtsmæssig finanspolitik i Danmark i den periode. I det Økonomiske Råds seneste Vismandsrapport fra efteråret 2012 er der stadig et overskud på den strukturelle saldo i perioden Dog ses der nu en faldende tendens (men stadig positiv) i den strukturelle saldo i perioden jf. figur 6 nedenfor. Figur 6. Den danske strukturelle saldo ( ) Pct. af BNP 6,0 DØRS beregninger af den strukturelle saldo efterår ,0 2,0 Faktisk saldo Strukturel Saldo 0,0-2,0-4,0-6, Anm.: Den strukturelle saldo er i opgjort i pct. af strukturelt BNP. Kilde: Det økonomiske råd: Dansk økonomi efterår 2012, s. 33 9/15

10 Det ses således, at den strukturelle saldo i denne beregning er faldende fra ca. 2 pct. i 2000 til noget nær balance i Resultatet er dermed noget forskelligt sammenlignet med Vismændenes beregninger fra 2010, og der gives ingen forklaring på den store forskel. Der forekommer i øvrigt at være nogen usikkerhed omkring Vismændenes illustrationer af udviklingen i den strukturelle saldo frem til finanskrisens start Møde i finansudvalget d. 1. november 2012 Under et møde i finansudvalget den 1. november 2012 i forbindelse med gennemgangen af den seneste Vismandsrapport, gennemgik Vismændene kort beregningerne vedrørende den strukturelle saldo (se bilag 1 for en teknisk gennemgang, samt bilag 2 med hovedpunkterne fra mødet) 9. I figur 7 nedenfor er vist udviklingen i den faktiske og strukturelle saldo efter Finansministeriets og Det Økonomiske Råds metode. Vismændene gennemgik udviklingen i saldoen i perioden , nemlig den periode der er omfattet af EU-kommissionens henstilling til Danmark. Figur 7. Faktisk og strukturel saldo: FM og DØR. Kilde: Det økonomiske råd, bilag 27 fra Finansudvalget 8 Der synes at være uorden i Vismændenes grafiske beskrivelse af den strukturelle saldo (SS). I rapporten fra 2010 er SS målt i forhold til strukturelt BNP (se figur 5 ovenfor). I rapporten (efterår) er SS også først målt i forhold til strukturelt BNP, men nu er SS aftagende frem til 2008 (se figur 6 ovenfor). Senere i 2012-rapporten vises dog en identisk graf, hvor SS er målt i forhold til faktisk BNP (s. 113). Ydermere blev samme graf fremvist under Vismændenes gennemgang af rapporten i finansudvalget, hvor SS igen her var målt i forhold til faktisk BNP (se figur 7). I et dokumentationsnotat dateret 2/ fra Vismændene, hvor de beskriver metoden bag beregningen af strukturelt BNP, vises den samme figur (figur 6), men nu i forhold til strukturelt BNP. Det skal tilføjes, at der til tider kan være (stor) forskel på strukturelt BNP og faktisk BNP i perioden Finansudvalget bilag 27 10/15

11 Vismændene er nok opmærksomme på, at der er usikkerheder i beregningerne, men beregningerne er alligevel brugbare. Udviklingen i Finansministeriets og Vismændenes beregninger for den strukturelle saldo er nogenlunde ens i perioden EU s henstilling til Danmark omfatter, at den strukturelle saldo skal forbedres med 1,5 pct. af BNP i perioden , og Finansministeriet finder, at forbedringen netop er på de 1,5 pct. Vismændenes beregninger finder at forbedringen har været på ca. 2 pct., men usikkerhederne taget i betragtning dækker de 2 pct. over et interval på omkring 0,5-2,5 pct. Vismændene mener dermed også, at henstillingen fra EU umiddelbart er opfyldt. 8. Afsluttende bemærkninger Beregningerne vedrørende den strukturelle saldo er blevet et omdrejningspunkt i den økonomiske politik i både Danmark og EU. Men som beskrevet er der betydelige usikkerheder ved opgørelsen og meget afhænger af de valgte beregningsmetoder. Danmark havde ifølge beregningerne et pænt overskud på den strukturelle saldo i perioden , og førte dermed umiddelbart en hensigtsmæssig økonomisk politik. Alligevel er der dog fra flere sider stillet spørgsmålstegn ved den førte økonomiske politik netop i den periode. Irland og Spanien havde ifølge EU-kommissionens beregninger også en positiv strukturel saldo i 00 erne (frem til 2008), hvilket er tankevækkende set i forhold til disse landes nuværende økonomiske situation. De økonomiske Vismænd siger dog god for brugen af den strukturelle saldo i deres seneste Vismandsrapport (efterår 2012), men gør samtidig opmærksom på de usikkerhedsmomenter, der er forbundet med beregningen. Nationalbanken forekommer dog umiddelbart mere betænkelig. Der er derfor vigtigt, at man fra politisk side er opmærksom på usikkerhederne i beregningerne, når/hvis der træffes finanspolitiske beslutninger på baggrund af opgørelsen af den strukturelle saldo. Med venlig hilsen Niels Hoffmeyer (3602) / Sune Clausen 10 Det ses ydermere, at med Vismændenes metode overført til FM s tal, vil FM s beregning over den strukturelle saldo for perioden vise en faldende tendens i den strukturelle saldo. 11/15

12 Bilag 1: Teknisk gennemgang af beregningsmetoder 1. Strukturel saldo beregnet af Finansministeriet og EU-kommissionen Den strukturelle saldo er et mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser og er den offentlige saldo renset for bidrag fra konjunkturudsving og eventuelt andre midlertidige forhold. Den strukturelle saldo er ikke en faktuel statistisk opgørelse, men en beregnet størrelse, som beror på et vist element af skøn bl.a. i forhold til vurderingen af konjunktursituationen. Fastlæggelse af det strukturelle niveau for den offentlige saldo er forbundet med betydelig usikkerhed, og den strukturelle saldo vil afhænge af den valgte beregningsmetode. En ofte anvendt metode til opgørelse af den strukturelle saldo i pct. af BNP (s*) tager udgangspunkt i den faktiske saldo i pct. af BNP (s t ), som fratrækkes effekten af konjunktursituationen, der typisk kvantificeres ved at gange output gap (y gap ) med en beregnet budgetelasticitet (e). Output gap angiver forholdet mellem aktuelt BNP og strukturelt BNP, mens budgetelasticiteten angiver, hvor mange pct. af BNP saldoen forbedres som følge af en stigning i output gap på 1 pct.point. Derudover korrigeres undertiden for andre forhold (a t ), som ikke er korreleret med konjunkturerne, og som ikke vurderes at afspejle strukturelle forhold i de offentlige finanser f.eks. tilbagebetaling af efterlønsbidrag i s* t = s t e y gap t a t EU-Kommisionen og Finansministeriet anvender begge denne opgørelsesmetode. Derimod anvendes forskellige estimater for output gap og elasticiteter af forskellig størrelsesorden, som afspejler forskellige vurderinger af konjunktursituationen og gennemslaget på de offentlige finanser. Finansministeriet korrigerer endvidere for en række særlige forhold, bl.a. ekstraordinære indtægter fra Nordsøen og pensionsafkastbeskatning, mens EU-kommissionen ikke medtager sådanne forhold (dvs. a t = 0). De to opgørelser kan derfor være væsentligt forskellige. Den betydelige usikkerhed, som opgørelserne er forbundet med, kan også illustreres ved de revisioner, som løbende foretages. I efteråret 2008 skønnede EU-Kommissionen f.eks. den strukturelle saldo for Danmark i året 2007 til 3,7 pct. af BNP. I efteråret 2011 tre år senere og på den anden side af finanskrisen er skønnet nedjusteret med 1 pct. af BNP til 12/15

13 2,7 pct. af BNP. Revisionen afspejler i høj grad en revideret vurdering af konjunktursituationen og det strukturelle BNP. 2. Strukturel saldo beregnet af det Økonomiske Råd (DØR) DØR s beregning af den strukturelle saldo er baseret på en disaggregeret tilgang for alle poster på de offentlige finanser. Beregningen tager udgangspunkt i modelleringen af de offentlige finanser i DØR s makroøkonomiske model SMEC, som anvendes i DØR s halvårlige konjunkturvurderinger. På baggrund af modellens afgrænsning af de offentlige finanser fastlægges et strukturelt niveau for de forskellige poster på den offentlige saldo. Her skelnes der ikke mellem forhold relateret til konjunkturer og andre ekstraordinære forhold. Afvigelserne mellem det faktiske og strukturelle niveau anses således for midlertidige, hvad enten de skyldes konjunkturer eller andre forhold. Kilde: Det Økonomiske Råd, forår /15

14 Bilag 2: Vismændenes oplæg om den strukturelle saldo (møde i finansudvalget d. 1/ ) Hypotetisk begreb: Hvad ville saldoen være i tænkt normalsituation uden ekstraordinære, midlertidige indtægter og udgifter herunder i normal konjunktur? Beregnet størrelse og ingen officiel beregningsmetode: Vanskeligt at adskille konjunktur og struktur derfor stor usikkerhed i opgørelsen Et omdrejningspunkt i den økonomiske politik: Stabilitets- og vækstpagten, Finanspagten, Budgetloven, EU-henstillingen Finansministeriets / EUs metode: Faktisk saldo konjunkturrenses ud fra et konjunkturgap Særligt volatile poster behandles særskilt (Nordsø- og PAL-skat) DØRs (og andres) metode For hver post beregnes et strukturelt niveau, typisk ud fra en skønnet strukturel base Alle poster behandles særskilt DØRs metode skelner bedre mellem forskellige former for ekstraordinære forhold, men giver mindre gennemskuelig sammenhæng til konjunktursituationen EU-henstillingen: Mindst +1½ pct. af BNP Danmark bør overholde EU-henstilling: Tillid til offentlige finanser med til at understøtte efterspørgslen FM finder forbedring på netop +1½ pct. DØR s beregninger: Med FM s metode, men DØRs konjunkturrensning: +1,9 pct. DØR s egen metode: +2,0 pct. Dækker over: Fra noget under 1½ pct. til noget over 2½ pct. Vurdering: EU-henstilling opfyldt Stram finanspolitik forudsætning herfor Kilde: Finansudvalget, Bilag 27, folketingsår 2012/ /15

15 Bilag 3. Strukturel saldo i EU-landene Strukturel saldo Eurozonen -2,2-1,3-1,5 Irland -7,9-7,5-5,3 Spanien -6,3-4 -5,3 Cypern -4,6-4,8-5,3 Belgien -2,7-2,7-3,1 Slovakiet -5,1-3,2-2,8 Malta -3,5-3,2-2,8 Slovenien -2,8-2 -2,7 Frankrig -3,4-2 -2,1 Holland -2,2-1,1-1,8 Østrig -2,6-2,1-1,8 Luxembourg -1,1-0,9-1,1 Portugal -4,1-2,5-0,9 Italien -1,4-0,4-0,8 Finland -0,6-0,1-0,3 Estland -0,4-0,4 0,2 Tyskland 0,2 0,3 0,3 Grækenland -1,5 0,7 0,4 EU -2, UK -6,4-5,6-4,8 Ungarn -2-1,5-2,6 Tjekkiet -2,5-2,6-2,4 Litauen -2,7-2,1-2,1 Letland -1,2-1,5-1,7 Polen -2,9-2,2-1,7 Rumænien -1,9-1,4-1 Danmark -0,3-0,8-0,6 Bulgarien -0,9-0,9-0,6 Sverige 0,6 0,3 0,7 Kilde: EU-kommissionens økonomiske efterårsrapport /15

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige finanser Ifølge Stabilitets- og

Læs mere

DØR s efterårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 1. november 2012

DØR s efterårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 1. november 2012 Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 27 Offentligt DØR s efterårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 1. november 2012 2007 = 100 105 100 BNP i Danmark, USA og euroområdet Danmark USA

Læs mere

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016 Strukturel saldo Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 15-16. januar 2016 John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Hvad er den

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

EU kommer styrket ud af krisen

EU kommer styrket ud af krisen Analysepapir, januar 13 EU kommer styrket ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Finanskrisen har været hård og skaber stadig stor usikkerhed om især europæisk økonomi. Men krisen

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med 1. Udkast til EU s budget for 2014 - Præsentation

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Europaudvalget, Finansudvalget 2005 2638 - Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 286 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 286 Offentligt Schweitz Rumænien Bulgarien Litauen Letland Irland Slovakiet Estland Polen Tjekkiet Cypern Spanien Storbritannien Malta Kroatien Portugal Slovenien Serbien Nederlandene Ungarn Island Norge Grækenland Luxembourg

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012 Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere