Fokus på renovering. 10. årgang nr 2 maj magasin for byggeri, anlæg og industri. industrihavne til boligområder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på renovering. 10. årgang nr 2 maj 2012. magasin for byggeri, anlæg og industri. industrihavne til boligområder."

Transkript

1 10. årgang nr 2 maj 2012 magasin for byggeri, anlæg og industri Fokus på renovering 2 Lag på lag i jomfruklostret 2 København og Stockholm omdanner industrihavne til boligområder 2 Ny Nørreport - en arbejdsplads i 2 Regnbue over Aarhus 2 Fornyelse og tradition bevægelse 2 Arbejdsmiljø 1

2 EG WEBTID DEn ElEKTronIsKE uge-/dagseddel Optimér dine time- og materialeregistreringer ude på pladsen Kender du det med, at alle ugesedler og materialelister skal udfyldes, samles sammen og sendes ind på kontoret? Det skal de ikke længere! Med EG Webtid kan du dagligt registrere timer, ma terialer og maskiner på elektroniske sager/arbejdskort og derved afskaffe de manuelle papirgange med ugesedler og dagsedler. Derved opnår du både tidsmæssige besparelser og reducerer fejlmulighederne. Gå ind på og læs om, hvorfor murermester Thomas Hans har valgt EG Webtid. Hvorfor elektroniske uge-/dagsedler? slip for uge-/dagsedler i papirform slip for indtastning af uge-/dagsedler Hurtig indtastning via smartphone/browser Hurtig godkendelse af uge-/dagsedler Hurtigere registrering og fakturering Bedre overblik over timer arkiv over ugesedler pr. medarbejder reduktion af fejl Korrekt grundlag for fakturering Korrekt grundlag for lønudbetaling Forbedret likviditet EG Byg & Installation

3 Leder 5 Folkemødet på Bornholm Lars Storr-Hansen AKTUELT 6 Dansk Byggeris Årsdag Reportage fra Dansk Byggeris Repræsentantskabsmøde og temamøder om byggerhvervets bidrag til et CO2-neutralt Danmark 10 Ny formand lægger op til dialog og fornyelse Interview med Dansk Byggeris nye formand, Niels Peter Pretzmann Branchen i fokus 11 Udfordringerne med udenlandsk arbejdskraft Dansk Byggeri har været med en delegation fra EU på byggepladsbesøg 13 Lag på lag i jomfruklostret Realdania Byg står bag en omfattende restaurering af den knap 500 år gamle bygning, der i mange år husede Odense Adelige Jomfrukloster 16 Skandinaviske hovedstæder i høj kurs Befolkningstallet i både København og Stockholm stiger, og de er begge igang med at omdanne tidligere industrihavne til boligområder 18 Ny Nørreport - en arbejdsplads i bevægelse Ombygningen af Nørreport er et større logistisk puslespil, hvor man løser udfordringen med rullende arbejdsplatforme i form af godstogsvogne 23 Få naturen ind i erhvervsområderne Kort og Godt 25 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen 10. årgang nr 2 maj 2012 Fokus på renovering magasin for byggeri, anlæg og industri 2 Lag på lag i jomfruklostret 2 København og Stockholm omdanner industrihavne til boligområder 2 Ny Nørreport - en arbejdsplads i 2 Regnbue over Aarhus 2 Fornyelse og tradition bevægelse 2 Arbejdsmiljø Maj 2012 Fagligt 28 CE-mærkning: Kan du stole på din byggevare? 29 Registrering af timer og materialer direkte i systemet letter arbejdet og giver overblik 30 Finansiering gennem vækstkapital på hjemmemarkedet 30 Flere muligheder for at få alternativ finansiering 31 Lederens dilemma 31 Hurtig udvikling kræver uddannelse 32 Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt 33 Markedsfør dig med BYG GARANTi 34 Bliv betonmager med Facebook 36 Skal byggeriets aftaledokumenter revideres? SERVICESTOF 37 Paragraffer 39 Nyt fra Kursus&Udvikling 41 Produktnyheder 43 Kalender og navne Indkøbsnyt 45 Nyt om Dansk Byggeris rabataftaler 3indhold Redaktion Inger Petersen Thalund (ansvarshavende) Martin K.I. Christensen (redaktør), Mie Tascher Andersen, Joan Jensen, Mogens Hjelm, Mette Skovgaard Petersen, Anette Sørensen Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , Oplag 9.300, 4 gange årligt. Tryk Quicky Tryk A/S, Mose Allé 17, 2610 Rødovre. ISSN Elektronisk ISSN Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale. Forsidefoto: Nørreport renoveres om natten, fotograf: Joan Jensen

4 Magnetiske vægoverflader Glatte mag netiske vægge med sy stexx a ctive m 22 i integrerede vægfunktionalitet, uden synlige rammer i Hurtig og nem anvendelse i koster mindre end alternative løsninger for magnetiske vægge i Fleksibel størrelse og mange anvendelsesmuligheder i den ideelle løsning til udannelsesinstitutioner, kontorer, mødelokaler eller lægepraksiser m.m. Fås også: systexx active m39, det magnetisk aktive glasvæv med en meget fin væve struktur. i SySTexx by Vitrulan er et varemærke af Vitrulan Textile Glass vitrulan textile Glass GmbH i Bernecker Str. 8 i Marktschorgast i Tyskland T +49 (0) i F +49 (0) i i Medlem af Vitrulan groupen AZ Active_M22 DK_lay_3.indd :46

5 Lars storr-hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri, foto RICKY JOHN MOLLOY leder Folkemødet på Bornholm. Dansk Byggeri deltager også i 2012 i Folkemødet på Bornholm. Vi var med, da det sidste år lykkedes en håndfuld ildsjæle - anført af Bertel Haarder og Bornholm borgmester Winni Grosbøll - at samle det politiske establishment og organisations- Danmark efter svensk forbillede. Folkemødet er nemlig inspireret af den svenske Almedalsveckan, som har været en tradition siden Oluf Palme holdt et improviseret debatmøde med en konservativ politiker fra ladet af en lastbil ved Almedalen på Gotland i I dag er ugen en institution i den svenske samfundsdebat og tiltrækker omkring 800 arrangører, samme antal journalister og registrerede deltagere samt tilhørere til de mange arrangementer. Helt så mange var vi ikke sidste år i Allinge, men det blev et meget vellykket arrangement, og meget tyder på, at vi også har fået skabt en tradition, der vil bidrage som en fornyer og en livgivende kilde til en sund, tværgående politiske debat. Konceptet er, at der i løbet af fire dage vil blive holdt et stort antal debatter, seminarer, taler, kulturelle arrangementer og workshopper. Deltagerne er fortrinsvis politikere, medier og organisationer, som sætter hinanden stævne under uhøjtidelige former langt væk fra magtens korridorer. I år vil langt over 200 arrangører være med. Som byggeerhvervets største og mest indflydelsesrige organisation er det naturligt, at Dansk Byggeri bruger Folkemødet til at give byggeerhvervet stemme gennem deltagelse i den almindelige samfundsdebat. Men vi er også på Folkemødet for at sætte fokus på bygge- og anlægsbranchens rolle og betydning i det danske samfund. Vi glæder os til i år at være vært for debatter om ungdomsuddannelser og klima- og energi" - Lars Storr-Hansen Det særlige ved Folkemødet er naturligvis den store opbakning fra alle mulige interessegrupper og særpolitiske grupperinger, der bruger lejligheden til at vise flag. I byggeriet er vi også vant til at vise flag, men det sker ofte i veldefinerede målgrupper uanset om vi taler byggeriets produktivitet eller arbejdsmiljø. På Folkemødet derimod er også byggeriets dagordener smidt i en smeltedigel for ideudveksling og meningsbrydning, og vi glæder os til i år at være vært for debatter om ungdomsuddannelser og klima- og energi, men så sandelig også til at tage del i de mange andre debatter om politik og samfund, der foregår under åben himmel fire dage i juni på Bornholm. Folkemødet løber af stabelen juni i Allinge på Bornholm 2 5

6 Et år med politiske aftryk Dansk Byggeri har i det forløbne år været i stand til at få store dele af sin politik igennem. Det har igen været et år præget af økonomisk krise, selvom flere nøgletal i øjeblikket er mere positive. Derfor er det afgørende med fortsat lave omkostninger og fair forhold når det gælder konkurrencen med udenlandske virksomheder. Det var budskabet i Halldór P. Ragnarssons beretning på Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde Af Martin K.I. Christensen, foto Ricky John Molloy. Dansk Byggeris formand Halldór P. Ragnarsson slog i sin beretning positive takter an og konstaterede, at 2011 blev året, hvor aktiviteten i den danske bygge- og anlægsbranche så småt vendte efter, at bunden var nået året før. Men til gengæld var stigningen ikke stærk nok til at lægge afgørende afstand til lavpunktet i Der var stadig stort pres på virksomhedernes likviditet i 2011, og der var stadig mange konkurser. Han fremhævede, at vi kan se frem til en lidt mere positiv udvikling i år. - Det går rigtig godt for anlægsbranchen, og i resten af byggebranchen er flere nøgletal mere positive end før. Omsætningen er stigende, og lønsummen vokser. Men da der ikke er tale om et opsving, som er båret af konjunkturerne, må det forventes, at udviklingen i 2013 igen vil vende i negativ retning. Politiske aftryk Den økonomiske situation er med til at sætte rammerne for Dansk Byggeris arbejde for at sikre branchens virksomheder gode vilkår. Et arbejde, der foregår både på Christiansborg, på lokalt plan og i den offentlige debat. Og i det forløbne år har Dansk Byggeri blandt andet sat fingeraftryk på BoligJobordningen, kommunale affaldsgebyrer, initiativer, der skal sikre fair konkurrence, betalingsringen omkring Hovedstaden samt øget aktivitet i branchen. Men Halldór P. Ragnarsson konstaterede, at vi ikke er kommet nærmere en løsning af byggeriets måske allerstørste problem - adgangen til kredit. - Vi arbejder på at skabe alternative finansieringsmuligheder fx gennem vækstfonden og via erhvervsobligationer, men der er desværre ingen nemme løsninger. Og der er heller ikke udsigt til, at bankerne får mulighed for at slække på kreditpolitikken i en overskuelig fremtid. Moderate omkostningsstigninger Halldór Ragnarsson understregede, at moderate stigninger i omkostninger er et helt centralt element for at sikre en positiv udvikling i branchen. - Derfor er det godt, at den nye to-årige overenskomst er ansvarlig. Det er en aftale, Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr- Hansen fremlagde Dansk Byggeris årsrapport på repræsentantskabsmødet som forbedrer branchens konkurrenceevne. Han beklagede, at det ikke viste sig muligt at finde en løsning, der gav mere fleksibilitet, en udbygning af beskyttelsen mod brud på overenskomster og én samlet byggepladsoverenskomst. - De sidste to år har branchen haft stor gavn af de 48-timersmøder, der blev indført ved sidste fornyelse af overenskomsterne. Til dato er der gennemført over 150 møder, som alle har ført til, at problemerne er blevet løst. Derfor havde vi også gerne set, at ordningen blev udbygget. Men det blev afvist af 3F, sagde Halldór Ragnarsson. Globaliseringen på hjemmemarkedet Halldór P. Ragnarsson slog fast, at bygge- og anlægsbranchen oplever globaliseringen på hjemmemarkedet. - Det er blevet helt normalt med vandrende arbejdskraft. Der er udenlandske medarbejdere og udenlandske virksomheder på både offentlige og private opgaver. Og de udenlandske aktører er lige så forskellige som de danske. Der er alt fra enkeltmandsfirmaer til store internationale virksomheder. Men forholdene skal være fair. Det betyder, at udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark, skal følge den danske lovgivning. De skal bygge efter det danske bygningsreglement. De skal overholde danske standarder med hensyn til arbejdsmiljøet. Og så skal de selvfølgelig overholde de danske regler for skat og moms. - Derfor er vi tilfredse med de tiltag, der blev taget i finansloven for 2012 for at styrke RUT. Og vi ser positivt på de takter, vi har hørt 6

7 Ragnár P. Ragnarsson fremhævede frivillige partnerskaber frem for sociale klausuler som en løsning på udfordringen med at skaffe praktikpladser. Han havde valgt at gå af som formand efter tre år på posten men blev valgt til bestyrelsen. Ny formand er Niels Peter Pretzmann fra regeringen om, at SKAT skal have bedre muligheder for at tjekke forholdene på villavejene, pointerede Halldór P. Ragnarsson. Partnerskaber i stedet for sociale klausuler Der er stigende efterspørgsel på praktikpladser. Og Dansk Byggeri har ifølge Halldór P. Ragnarsson tre svar på disse udfordringer: - Det første er en bedre indsats for at få virksomhederne til at oprette praktikpladser. Det næste er flere aftaler om partnerskaber, og endelig er der bug for en styrket skolepraktik. Svaret er ikke sociale klausuler, der kræver alt for meget papirarbejde og som ikke virker i praksis. - Som alternativ indgik vi sidste år aftaler om partnerskaber med Boligselskabernes Landsforening, Metroselskabet og med tre kommuner, sagde Halldór P. Ragnarsson og fremhævede, at der i 2012 allerede er indgået aftaler med en række kommuner og er i dialog med flere kommuner om frivillige og fleksible aftaler om partnerskaber. 2 Direktør Jette Rohde Direktør Jacob Skovborg Knudsen Nye i bestyrelsen På Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde var der kampvalg til bestyrelsen. To nye blev valgt ind. Det drejer sig om direktør Jette Rohde, Sten & Grus Prøvestenen A/S i København, som er den første kvinde i Dansk Byggeris bestyrelse nogensinde, og direktør Jacob Skovborg Knudsen, Mogens Knudsen A/S i Langeskov. Som næstformand har bestyrelsen valgt tømrermester Martin Skou Heidemann, Skou Gruppen A/S i Hørsholm. Se hele Dansk Byggeris nye bestyrelse på side 43. 7

8 Klima og energi til debat Med tre tema-arrangementer og besøg af to ministre var agendaen for Dansk Byggeris årsdag 2012 sat. Og både miljøminister Ida Auken og klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard var klar til dialog med branchen Af JOAN JENSEN, foto Ricky John Molloy. Klima og energi var omdrejningspunkterne for Dansk Byggeris årsdag, hvor branchens interessenter var inviteret til networking og inspiration. Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr- Hansen fremlagde organisationens nye energi- og klimapolitik. Han fremhævede tre store udfordringer for byggebranchen: 2 Energioptimerede bygninger 2 Klimatilpasning 2 Et bæredygtigt byggeerhverv Blandt andet understregede Lars Storr-Hansen, at 75 % af den danske bygningsbestand er fra før 1979, hvilket betyder, at huse fra før 1979 er bygget uden energikrav. - Der er derfor et stort energirenoveringspotentiale. Når mange af de gamle bygninger alligevel renoveres, er det oplagt også at energieffektivisere, pointerede Lars Storr-Hansen. Branchen tør Bygge- og anlægsbranchen er klar til at arbejde for, at klima og energi i højere grad arbejdes ind i de politiske beslutninger. Vi tør men tør politikerne? Det spørgsmål stillede Lars Storr-Hansen og tilføjede: - Staten havde et mål om, at 10 % af det samlede energiforbrug i offentlige bygninger skulle komme fra vedvarende energikilder allerede i De nåede kun 3 %. Og også kommunerne halter langt efter deres mål om at gennemføre energieftersyn af deres bygninger. Det er langt fra et mål, hvor det er uhyre vigtigt at vi alle løfter i flok, sagde Lars Storr-Hansen. Lydhør minister Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard fremlagde regeringens visioner for, hvordan Danmark kan blive CO2-neutralt i Han annoncerede, at det næste område, han vil tage fat på, nu Energiforliget er på plads, er bygningsbestanden, der skal energirenoveres. Og han var i den forbindelse meget lydhør over for de input, der kom fra salen i forhold til byggebranchens bidrag til løsningen. - Jeg vil gerne invitere til dialog, sagde Martin Lidegaard, og det var en invitation som Lars Storr-Hansen understregede, at branchen var klar til at tage imod. 2 En lydhør klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard inviterede til dialog med branchen om at finde løsninger for at sikre et co2-neutralt Danmark i 2050 Byggeriet kiggede indad Vi skal spare på den fossile energi og byggeriet skal hjælpe til. Det gælder ikke bare i de færdige huse, men også når de bygges og materialerne produceres. Men hvordan? Det emne blev taget op på temamødet om "Byggeriets CO2-aftryk Kan vi skabe en bæredygtig fremtid" Af Mogens Hjelm, foto Ricky John Molloy Martin Manthorpe fremhævede i sit visionære indlæg, at vi skal se mindre på pris og tænke med helhedsorienteret. Og blandt andet materialeproducenterne skal tages med på råd på et meget tidligere tidspunkt. Spørger man en af byggeriets store kunder, så er bæredygtighed ikke et bussword, men noget vi skal tage seriøst. Afdelingschef Christian Hartmann, ATP Ejendomme, er sikker på, at deres kunder, som ofte er større virksomheder, i stigende grad vil indregne og efterspørge bæredygtighed. - Det betyder for os, at der er penge i det, og at vi i høj grad taler om bæredygtighed i vores prospekter. Desværre har vi en lejelovgivning, som ikke er fulgt med, og det kan være vanskeligt at kapitalisere bæredygtighed i beregning af nettohuslejen, sagde Christian Hartmann, som sendte en appel til politikerne om at se på erhvervslejeloven. Lavthængende frugter først En anden appel kom fra forskeren, der advarede mod for meget systemtænkning. - Vi er nødt til at se på de enkelte bygninger, før vi tager fat. Vi kan plukke de lavthængende frugter, og vi kan pakke meget byggeri ind i isolering, men vi kan ikke gøre det på samme måde overalt, men må tage hensyn til bygningen karakter og arkitektur, fastslog afdelingschef Søren Aggerholm, SBi. Road-map til målet En tredje indgang til byggeriets eget bidrag til at forbedre energiregnskabet kom fra direktør Tommy Bisgaard, Kalk- og Teglværksforeningen, som efterlyste en officiel road-map til at nå de ambitiøse mål. - Vi må i dag erkende, at byggevareområdet har bevæget sig meget langsomt i de sidste 20 år. Vi får derfor meget travlt i de næste fem år, hvis vi som producenter skal formå at levere de produkter, som skal til for at opfylde de mål, der sættes. Og direktør Martin Manthorpe fra NCC gav herefter et bud på, hvad en sådan road-map blandt andet skal indeholde: - Det er sagt før, men vi kommer ikke i mål, hvis vi ikke også italesætter en radikal anderledes udbudspolitik. Vi skal se mindre på pris og tænke mere helhedsorienteret. Der er behov for tidlig inddragelse, og der er ingen tvivl om, at det fx også vil være nyttigt at tage materialeproducenterne med på råd, når en opgave tilrettelægges og udbydes, sagde han. 2 8

9 Vi skal sammen finde kreative løsninger Under temaet "Et klimasikkert Danmark", var alle paneldeltagere enige om, at det er en fælles opgave at finde de kreative og rigtige klimaløsninger. Massiv regn, voldsomme storme og højere temperaturer med afledte tørkeperioder er den klimacocktail, der venter os i de kommende år Af Inger Petersen Thalund, foto Ricky John Molloy. Miljøminister Ida Auken hæftede sig derfor ved, at der er enorme værdier at hente, hvis vi kan gøre vejrfænomener, som eksempelvis monsterregn til en resurse i stedet for et problem. Det kan vi, hvis vi tænker kreativt og udnytter alle kompetencer. Til det formål har ministeren nedsat et nationalt dialogforum, der debatterer fremsynede tekniske løsninger på de kommende års massive klimaudfordringer. Henrik Styrup, formand for Dansk Anlægsentreprenører, indskød dog, at Dansk Byggeri ikke var inviteret med i det forum. Ministeren var meget interesseret i, at Dansk Byggeri deltager i debatten: Miljøminister Ida Auken hæftede sig ved, at der er enorme værdier at hente, hvis vi kan gøre vejrfænomener, som eksempelvis monsterregn, til en resurse i stedet for et problem - For I er dem, der allerede nu mærker efterspørgslen om klimasikre tilpasninger af bygninger fra alle landets borgere, sagde hun. Hvor skal pengene komme fra? Martin Damm, formand for KL's teknik- og miljøudvalg var optaget af, hvor pengene til de kommunale klimaeffektiviseringer skal komme fra, og at man ikke får for meget af det han kaldte grøn bureaukrati. Ida Auken fastslog, at vi skal finde midlerne andre steder end på finansloven. Vi skal finde pengene gennem fonde og EUmidler, ikke gennem takstsystemet alene, sagde hun. Afslutningsvis slog ministeren fast, at også de offentlige udbydere har en vigtig rolle at spille i forhold til udbud: - Vi skal i de offentlige udbud blive bedre til at tænke i andet end pris det bør vægtes højere at tænke kreativt i forhold ti klima, miljø og sociale tilpasninger. 2 Byggeriets bidrag til de ambitiøse mål Vores bygninger skal ifølge regeringen være omlagt til vedvarende energi i På temamødet "Vejen til en grønnere bygningsbestand" diskuterede man, hvordan byggeriet skal bidrage til at nå det ambitiøse mål Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, foto Ricky John Molloy. Både DTU Byg, Det Økologiske Råd, Elforsk og Dansk Byggeri gav deres bud på, hvordan bygningsbestanden, der i dag udgør 40 % af Danmarks samlede energiforbrug, om blot 23 år skal være forsynet med vedvarende energi. Der var enighed om, at det er svært for boligejerne på egen hånd at afgøre, hvad der er den rigtige energiløsning for dem, og ikke mindst, hvordan de får mest for pengene. Der findes et bredt udvalg af fornuftige løsninger, men de er langt fra i tilstrækkelig grad i spil ude på villavejene. Langsigtede planer Svend Svendsen, professor ved DTU Byg, understregede, at der skal etableres langsigtede energieffektiviseringsplaner for alle bygninger, så bygningsbestanden ikke ender som fremtidens helt store energisynder. Derudover var der forskellige bud på, hvordan markedet for effektivisering kommer op i fart. Jørn Borup Jensen, forskningskoordinator hos Elforsk slog fast at der skal skabes bedre økonomisk incitament blandt boligejerne, før de får mere blod på tanden i forhold til energieffektivisering. Bedre rådgivning Boligejerne skal have bedre adgang til individuel uvildig rådgivning, og informationen om støtteordninger og finansieringsmuligheder skal gøres mere tilgængelig, end den er i dag. Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, beklagede i den forbindelse lukningen af Go Energi. - Det er vigtigt at boligejerne i højere grad ser energieffektiviseringer som fornuftige langsigtede økonomiske investeringer, der godt kan betale sig trods lange tilbagebetalingstider, sagde han. Solceller skal ligestilles Solceller optog en del af debatten, her var Søren Dyck-Madsen, klima- og energimedarbejder ved Det Økologiske Råd, særligt opmærksom på, at det skattemæssigt burde gøres lige så rentabelt at opsætte bygningsintegrerede som påsatte solceller. Desuden så han gerne, at nettomåleordningen blev udvidet til at inkludere erhvervslivet, samt at kw grænsen for solcelleanlæg hæves så også større anlæg kan blive omfattet. 2 Søren Dyck-Madsen, klima- og energimedarbejder ved Det Økologiske Råd, mener at det skattemæssigt bør gøres lige så rentabelt at opsætte bygningsintegrerede som påsatte solceller 9

10 Ny formand lægger op til dialog og fornyelse Niels Peter Pretzmann, senior advisor for Outline Vinduer-Inwido Denmark A/S, er ny formand for Dansk Byggeri. Han lægger vægt på dialog i organisationen, og det er hans mål at sikre, at alle medlemmer bliver hørt og får deres interesser varetaget Af Joan Jensen, foto Ricky John Molloy. Det var den tidligere bestyrelse, som opfordrede Niels Peter Pretzmann til at stille op til formandsposten, og han ser det som sin måde at give lidt tilbage til byggeriet på: - Jeg har jo været tilknyttet bestyrelsesarbejde i organisationen i 20 år, så jeg ser det lidt som min chance og mulighed for at give lidt tilbage til branchen. Jeg har bedre tid til arbejdet end andre, da jeg ikke er daglig leder for en virksomhed, siger Niels Peter Pretzmann. Bred erfaring Det er en mand med 20 års bestyrelsesarbejde i byggebranchen i bagagen, som har overtaget formandsstafetten i Dansk Byggeri. 54-årige Niels Peter Pretzmann var medlem af bestyrelsen for Industrisektionen fra 1992 til 2012, mange af årene som næstformand og som formand Han var primus motor i opstarten af Branchefællesskabet Danske Byggematerialer og bestyrelsesformand Og uden for organisationen har han været medlem af Farsø Erhvervsråd Niels Peter Pretzmann er udlært bygningssnedker, og har de sidste 30 år været selvstændig erhvervsdrivende. Fra som selvstændig tømrermester med virksomheden Granly Tømrer & Snedkerforretning A/S, og fra som direktør og indehaver af Storke Vinduer A/S. Sidstnævnte blev i 2005 afhændet til den svenske Inwido AB koncern, hvor han indtil 2010 sad som koncern- og landechef for Inwido Denmark. Siden 2010 har han fungeret som senior advisor for direktionen i selskabet. Niels Peter Pretzmann mener, at bestyrelsen skal tage fremtidsbrillerne på og kigge på, hvad man fremover kan gøre bedre for medlemmerne Nyt formandskab Niels Peter Pretzmann blev valgt til formand på repræsentantskabet og Martin Skou Heidemann blev efterfølgende valgt af bestyrelsen til næstformand. Se hele bestyrelsen på side 43. Alle interesser skal varetages Det ligger den nye formand meget på sinde at sørge for, at alle medlemmers interesser bliver varetaget. Uanset virksomhedens størrelse. Og han mener, at der ligger en stor opgave i at få alle synspunkter med, da organisationen er inddelt i mange sektioner og brancher. Og uden at gå i detaljer mener Niels Peter Pretzmann, at bestyrelsen i Dansk Byggeri skal begynde at kigge fremad: - Jeg synes, at man i bestyrelsen skal tage fremtidsbrillerne på og kigge på, hvad man fremover kan gøre bedre for medlemmerne, siger Niels Peter Pretzmann. Holdningsbaseret ledelse optager den nordjyske forretningsmand meget. Han har ikke noget specifikt arbejdsmantra, men han mener, at man kommer langt med flid og det at bygge sit arbejde på gode og sunde værdier. - Desuden skal man være reel i sit arbejde og altid behandle andre mennesker, som man gerne selv vil behandles, slutter Niels Peter Pretzmann

11 Den nye sportshal ved Gl. Hellerup Gymnasium er "gemt væk" under jordoverfladen. Det var et forslag fra arkitekten Bjarke Ingels (der i øvrigt er gammel student fra gymnasiet) for at udnytte pladsen optimalt. Til venstre i billedet anes de besøgende politikere fra EU's 27 medlemslande og de fem kandidatlande. Alle iført til lejligheden indkøbte orange sikkerhedshjelme Udfordringerne med udenlandsk arbejdskraft Byggepladsen ved Gl. Hellerup gymnasiums miljøhal var for et par timer skueplads for europæiske politikere og embedsmænd. De aflagde byggepladsen et besøg som en del af en EU-konference om vækst, udenlandsk arbejdskraft og EU-lovgivning arrangeret af Folketinget Af Joan Jensen, foto JOAN JENSEN og RICKY JOHN MOLLOY. En solrig mandag i april blev mere end 100 europæiske politikere og embedsmænd transporteret i hvide busser fra Christiansborgs konferencelokaler til den friske eftermiddagsluft ved Gl. Hellerup gymnasium. Anledningen var, at de her havde muligheden for at se en dansk byggeplads i aktion C G Jensens arbejde med at bygge en underjordisk sportshal i tilknytning til det over hundrede år gamle gymnasium i Hellerup. C G Jensen bruger dog ikke selv udenlandske underentreprenører. Konkurrencen skal være fair Efter rundvisningen på byggepladsen var der oplæg ved aktører, der hver især repræsenterede virksomhederne, lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Christian Levinsen, der er Area Manager for særlige projekter hos C G Jensen, lagde ud med en indrømmelse: - Vi kan ikke overleve på dansk arbejdskraft alene. Men jeg håber, at alle EU-lande med tiden når samme niveau hvad angår løn, arbejdstid, pensioner og forsikring af medarbejdere. Fra virksomhedernes side efterspørger vi ganske enkelt fair konkurrence, lød ønsket til de europæiske politikere i salen. Efter den opfordring kom Gunde Odgaard fra BAT-kartellet på banen. Han understregede, at udfordringen ikke er den udenlandske arbejdskraft som sådan, men de økonomiske strukturer i de virksomheder, der udnytter arbejderne. Desuden talte BAT-kartellets sekretariatschef de nyuddannede byggearbejderes sag: - I Danmark har vi et stort problem med de unge, vi uddanner i branchen. For vi har kun arbejde til halvdelen af dem resten ser vi finde arbejde i andre sektorer. Og hvis vi ikke kan uddanne, fordi alt arbejdet går til udenlandske firmaer, der ikke uddanner - ja så mister vi faglærte færdigheder. Vi skal gøre mere for at holde fast i de unge, slog Gunde Odgaard fast. 48 timers møder virker Dansk Byggeris direktør Peter Stenholm samlede op på dagens tema ved at præsentere udfordringerne med udenlandsk arbejdskraft set gennem arbejdsgiverens briller. Han fremhævede successen med 48-timers møder, som blev introduceret efter overenskomstforhandlingerne i 2010: - Hvis der er problemer med eksempelvis udenlandsk arbejdskraft på en dansk byggeplads, har vi haft stor succes med 48-timersmøderne. Det er en effektiv måde at få klaret problemerne på - let, hurtigt og ubureaukratisk. Det mener både vi og fagbevægelsen. Siden 2010 har vi afholdt omkring 160 af sådanne møder på byggepladser landet over, sagde Peter Stenholm og understregede Direktør i Dansk Byggeri Peter Stenholm understreger, at udenlandske virksomheder skal konkurrere med danske firmaer på fair vilkår i samme åndedrag, at den udenlandske arbejdskraft naturligvis skal være velkommen i Danmark: - Men det skal være under samme fair vilkår, som den danske håndværker arbejder under. Den udenlandske virksomhed skal være tilknyttet dansk overenskomst, og alle skal overholde de lovgivningsmæssige krav. Samtidig vil jeg dog slå et slag for, at det skal være mindre kompliceret for den udenlandske arbejdsgiver at få et overblik over de danske regler på arbejdsmarkedet, sluttede Peter Stenholm. 2 11

12 11017 Din rådgiver i byggebranchen Fra ide til afkast gennem projekter, drift og transaktioner. Vores branchegruppe for ejendom og entreprise har tilknyttet ca. 140 professionals i Danmark og mere end på verdensplan. For et uforpligtigende møde kontakt Kenneth Hofman kpmg.dk Optimèr dine investeringer! «- Ud over at kunne udnytte logistikken optimalt, så varetager vi køresikkerheden for vores chauffører. Adm. Dir. Finn Langtved, Smart Logistik. Kunde og bruger af FleetGuard FleetGuard fra Guard Systems er et positionssystem som giver dig tilgang til alle dine køretøjer på samme tid, via et web baseret grænseoverflade. Fleet- Guard er markedets mest komplette og prisgunstige flådestyringssystemer. Hos Guard Systems har du ingen bindingstid og fri support 24/7. Om Guard Systems Guard Systems ASA er en ledende europæisk leverandør af tjenester for søg/ genfinding, flådestyring, elekronisk kørebog og positionering af mobile objekter. Guard Systems opererer idag i 10 land. Foruden Danmark, er selskabet etablert i Norge, Sverige, Finland, Letland, Estland, Litauen, Tyskland, Belgien og Polen. Guard Systems Danmark A/S, telefon: , Meget gode rabatter til medlemmer, se: FleetGuard by Guard Systems

13 Lag på lag i jomfruklostret Det er en meget kompleks opgave at restaurere Odense Adelige Jomfrukloster. Der er mange historiske lag i bygningen, hvor de ældste er mere end 500 år gamle. Og der er bygget til og bygget om gang på gang for at tilpasse huset til de forskellige tiders behov Tekst og foto Martin K.I. Christensen, foto ROBERTO FORTUNA. Det var den ugifte adelsdame Karen Brahe, der i 1716 omdannede bygningen til en stiftelse for otte ugifte adelsfrøkener. Den øverste etage var oprindeligt to store rum, der blev delt op for at indrette lejligheder til de adelige beboere. Og frem til 1972, hvor den sidste frøken flyttede ud, er der malet et nyt lag maling eller sat et nyt tapet op oven på de gamle, hver gang en ny flyttede ind. - Vi fik et team af danske og norske konservatorer til at afdække og registrere de forskellige lag og dokumentere, hvordan rummene har set ud i de forskellige perioder. Herefter har vi skullet tage stilling til, hvad der skulle restaureres for at kunne vises frem, Fortsætter side 14 Hvem VAR Karen Brahe? Karen Brahe var kendt som en fremsynet godsadministrator og grundlægger af Odense Adelige Jomfrukloster. Hun samlede sin tids største bogsamlinger på dansk, tysk, islandsk og nederlandsk. Samlingen blev grundlagt, da hun arvede bøger fra sin mors faster Anne Gøye. Karen Brahe satte 5 % af sine indtægter af til nye indkøb, så samlingen nåede op på trykte titler og håndskrifter. Bogsamlingen har national betydning, fordi det er den eneste danske adelige bogsamling fra tallet, der er bevaret næsten intakt. De mange ombygninger gennem de sidste 400 år er tydelige i facaden Væggene har mange historiske lag med dekorationsbemalinger fra 1700 og 1800-tallet på både vægge og træværk, lag af historiske tapeter, overmalede kalkmalerier og bevaret rumudstyr som fx pejs, stuklofter, panelværker, døre og gulve 13

14 Fortsat fra side 13 og hvad der skulle bevares for eftertiden, siger arkitekt Frants Frandsen, der er Realdania Bygs projektleder på istandsættelsen. - På første sal har vi valgt farvesætningen fra Karen Brahes tid og frem, som giver et meget spraglet udtryk, men samtidig på en meget god måde viser bygningens historiske udvikling, når man går fra rum til rum. Lejer med klausuler - Den øverste etage er en hel labyrint. Men vi har ikke fjernet senere tilføjede skillevægge for at føre bygningen tilbage til en bestemt tidslomme. Herved er rummene heller ikke gjort større og dermed mere anvendelige til de fremtidige kontorformål, fortæller Frants Frandsen. Realdania Byg har indgået en aftale med Syddansk Universitet, der overtager lejemålet på bygningen i september 2013 og vil indrette og bruge lokalerne til et internationalt H.C. Andersen-forskningscenter. Derfor vil der bliver installeret centralvarme og moderne it-udstyr, men under hensyntagen til den fredede bygnings arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Installationer udføres derfor så vidt muligt trådløst og vil ellers blive ført i panelerne langs væggene, under gulvet eller loftet. Desuden vil lejekontrakten indeholde bestemmelser om, at der ikke må hænges ting op på væggene i de historiske interiører. Til gengæld bliver der kun ét toilet på første sal i den ende, hvor det var muligt at oprette en ny føringsvej til faldstamme. Flere etaper - Vi begyndte i 2007 med at sætte sidebygningen fra 1700-tallet i stand. Den er i bindingsværk og var ved at vælte. Derfor skulle der støbes et nyt fundament, men det kunne vi ikke umiddelbart få lov til, da grunden er fredet som fortidsminde. Området er nemlig noget af det ældste, der findes i Odense, fortæller Frants Frandsen. - Til sidst fik vi dog lov til at grave ned og lægge et lag sand ovenpå resterne af fundamentet fra det middelalderbyggeri, der ligger op til tre meter under jorden og så støbe fundamentet oven på. Metoden var skånsom for den mid- Sidebygningen blev rettet op og skal bruges til foredragssal Et rum på øverste etage har fine arkademotiver malet i limfarver direkte på træ. Her skal der tages stilling til, hvor meget de skal restaureres og hvordan Bygningens historie De ældste dele af den nuværende bygning stammer tilbage fra 1504, hvor biskop Jens Andersen Beldenak byggede sin bispegård i udkanten af byen. Efter Reformationen blev ejendommen en del af kronens gods, og den havde forskellige ejere indtil Jørgen Brahe købte den i Hans barnebarn Karen Brahe stiftede 1716 jomfruklostret, som fungerede frem til 1972, hvor Odense Kommune overtog den. Realdania købte den i 2004 og brugte perioden frem til 2007 til at få gennemført en grundig registrering af de mange lag i bygningen og udarbejde en plan for istandsættelsen. Før projektet gik i gang, blev der foretaget en grundig registrering af bygningen. Det blev samlet i en 600 sider lang rapport, og i hvert rum ligger en liste med en oversigt over, hvad tømrerne, snedkeren, mureren eller maleren skal lave i de enkelte rum Håndværkere Fra Dansk Byggeri har Mørk & Skov Hansen A/S jord, kloak, beton og murerentreprisen, mens S. Guldfeldt Nielsen A/S har tømrer og snedkerentreprisen. www. msh.dk 14

15 delalderlige ruin, og man vil altid kunne komme ned til det oprindelige, uberørte lag igen. Næste skridt var at skifte det ødelagte bindingsværk ud og rette bygningen op, så den ikke længere var i fare for at vælte. Og nu er der indrettet foredragssal og toiletter med niveaufri adgang til blandt andet et handicaptoilet. - Vi har ikke kunnet gøre hele bygningen fuldt tilgængelig, dels af fredningshensyn og dels på grund af de mange forskellige niveauforskelle på gulve i stueetagen og første sal, siger Frants Frandsen Bygningsspor fra middelalderen I kælderen under hovedhuset stødte man på et middelaldergulv, da gulvet skulle lægges om. - Her vi kunne se, at der var gjort plads til hvælvingerne i den del af bygningen, der stammer fra 1504, og vi fandt en brønd fra 1200-tallet, siger Frants Frandsen og fortæller, at der indrettes kantine, anretterkøkken og lagerfaciliteter i kælderen. Den udvendige facade er også blevet sat i stand. Huset er udvidet og bygget om mange gange. - Vi fandt ti forskellige typer mørtel og mange forskellige slags murstensformater. Der, hvor det var nødvendigt, blev mørtlen skiftet ud, vinduerne blev repareret og malet med linoliefarver og ruderne sat i, der hvor de oprindeligt havde siddet. Skorstenspiberne blev vi nødt til at mure op helt på ny her har vi brugt munkesten som på de gamle piber. Samme team I øjeblikket er håndværkerne ved at sætte de to øverste etager i hovedhuset i stand, så de er klar til, at konservatorerne kan rykke ind og gå i gang med restaureringen af de forskellige lag, som vi har bestemt skal bevares. Realdania Byg har udvalgt håndværkerne gennem en indbudt licitation, hvor man udvalgte en række lokale virksomheder med referencerne i orden, og de billigste blev valgt. - Vi har været så heldige, at det stort set var de samme virksomheder, der har været med i alle etaperne. Det har stor betydning for samarbejdet og det endelige resultat, at de har interesse for opgaven, kan deres håndværk og kender både hinanden og opgavens karakter som helhed, slutter Frants Frandsen. 2 Lag i tiden afdækkes - Vi støder hele tiden på nye uventede lag, som der skal tages stilling til, hvad vi gør med. Også restaureringer fra 1900-tallet, som med nutidens øjne er udført ret brutalt. Men de er jo også en del af husets historie, så vi laver dem ikke om, siger projektleder Frants Frandsen, Realdania Byg. De gamle tapeter var beskadiget af, at man under en undersøgelse af huset i 1970'erne havde bundet dem op. De fleste blev taget ned og lagt i kælderen, hvor de venter på at blive sendt til konservatoren. I et enkelt rum er tapeterne så følsomme, at de er blevet hængende og skal reddes på stedet Pejsen i Karen Brahes bibliotek blev sat hårdhændet i stand for omkring 100 år siden. Den bliver bevaret som del af husets historie De ældste kælderhvælvinger går tilbage til

16 Skandinaviske hovedstæder København og Stockholm står over for samme udfordringer voksende indbyggertal og behov fo beboere. Derfor har begge byer taget hul på storstilede projekter, der skal omdanne gamle havne boligområder. I København drejer det sig om Nordre Frihavn og i Stockholm om forskellige havne Norra Djurgårdsstaden Tekst og foto Martin K.I. Christensen, Illustrationer NORDHAVNEN.DK, STOCKHOLM.SE København Det fremtidige Århusgadekvarter i Nordhavnen. Københavns indbyggertal vil vokse med 18 % frem til Det vil sige nye københavnere, og det kræver, at der bygges nye boliger. Et af de steder, hvor det sker, er i Nordhaven, hvor de gamle industriarealer afløses af en ny bæredygtig bydel. Første etape får navnet Århusgadekvarteret - og bindes på den måde sammen med Østerbro. Over de næste år skal der opføres etagemeter blandet bolig og erhverv, og Nordhavnen skal samlet huse beboere og arbejdspladser. To tredjedele - eller ca kvadratmeter af den eksisterende bebyggelse omkring Århusgade vil blive bevaret. Den vil blive omdannet til boliger eller kontorer blandt andet ved, at der bygges nye dele til de gamle konstruktioner. Og sammen med de nye bygninger vil det give den nye bydel et meget varieret udtryk. Partnerskab skal sikre grøn bydel Nordhavn skal være en grøn og energirigtig bydel, og derfor har Energi-, Klima- og Bygningsministeriet sat sig i spidsen for et partnerskab omkring energiforsyning og energiforbrug. Tanken er at bruge bydelen til at skabe modeller for energiløsninger, der også kan bruges i andre byer både inden for og uden for landets grænser. De øvrige deltagere er Københavns Kommune, Udviklingsselskabet By & Havn og DONG Energy. Der er også planer om at etablere en metrolinje til Nordhavnen som led i etableringen af den københavnske metrocityring, og det er besluttet at sætte gang i de forberedende arbejder med en afgrening til Nordhavn - herunder miljøundersøgelser. Det skal danne baggrund for en beslutning om Nordhavnslinjen senere. 2 Nordhavnen i tal 2 Nordhavnen er en helt ny og bæredygtig bydel, som udvikles på de nuværende havnearealer 2 Lokalplanen for Århusgadekvarteret giver mulighed for udvikling af etagemeter blandet bolig og erhverv, der kan huse arbejdspladser og beboere 2 Udviklingen af kvarteret tager udgangspunkt i områdets historie som industrihavn samt i den unikke beliggenhed ved vandet. Derfor skal den nye arkitektur integreres med historiske bygninger og siloer 2 Frem mod 2050 vil Nordhavnen kunne udvikles til at kunne huse beboere og arbejdspladser. Ny bydel i københavn - Carlsbergbyen Et konsortium bestående af Realdania, Carlsberg, PFA Pension, PenSam og Topdanmark har netop købt Carlsbergområdet mellem Vesterbro og Valby for cirka 2,5 mia. kr. Visionen bag Carlsbergbyen er at skabe et nyt, levende bykvarter med et intenst byliv med en blanding af boliger, erhverv, handel, kultur og fritid. Den nye bydel forventes at omfatte cirka kvadratmeter etageareal, fordelt på 45 % boliger, 45 % erhverv og butikker samt 10 pct. til kultur, idræt, institutioner og lignende. Dette kvarter vil føje sig til andre nye københavnske bydele i København som Ørestad, Islandsbrygge, Sluseholmen og Havneholmen. 16

17 i høj kurs r at skaffe boliger til de nye områder til miljørigtige arealer, der får fællesnavnet Bydel ved havnen i Stockholm Den nye stockholmske bydel som den vil se ud om nogle år. Også i Stockholm er man ved at omdanne den gamle handels- og frihavn til boligområde for at efterkomme det stigende behov for boliger i byen, der allerede har rundet to millioner indbyggere og fortsat vokser kraftigt. Frem til 2030 skal hele området, der får fællesnavnet Norre Djurgårdsstaden Stockholm Royal Seaport, udbygges med nye boliger og arbejdspladser. Den nye bydel bindes sammen med eksisterende kvarterer, og der etableres blandt andet en sporvognslinje dertil. Første etape er området omkring det 35 gamle gasværk i bydelen Hjortshagen. Gasværket blev nedlagt sidste år, og de første beboere flytter til september ind i de boliger, som NCC er ved at opføre. Da der er tale om et gammelt gasværksområde, og der i øvrigt har ligget andre former for industri, bliver jorden fjernet og erstattet med ny jord. NCC's byggeri i Hjortshagen i Stockholm Stockholm Delområder: Hjorthagen, Värtahamnen, Frihamnen og Loudden. Udviklingen af Loudden ligger sidst i planeringen Nye boliger: De fleste vil ligge langs Husarviken i Hjorthagen og på Loudden Nye arbejdspladser: ( kvadratmeter) Færdigt: Hele området omkring 2025 Størrelse: 236 hektar Investeringer: I Hjorthagen investerer Stockholm by cirka 5 milliarder SEK heraf omkring 500 mio. til rensing af jorden i området. Infrastruktur, transport og byrum udgør også en stor del af investeringerne CO2-neutralt område Husene i det nye boligområde opføres som passiv- og aktivhuse og skal alene bruge vedvarende energi. Der satses blandt andet på solog vindenergi, et intelligent elnet og en række andre tiltag, der skal sikre, at bydelen bliver CO2-neutral og fri for fossile brændstoffer. Og for at skabe en levende bydel, vil der blive opført flere børneinstitutioner og skoler, og der er også tænkt over de kulturelle tilbud. Den gamle gasbeholder skal efter planen udnyttes som kunstnerisk scene, et af de andre gamle huse på gasværksgrunden skal være sporvejsmuseeum og der er en konkurrence i gang, som skal komme med ideer til, hvad de øvrige bygninger kan bruges til. 2 norradjurgardsstaden 17

18 Ny Nørreport en arbejdsplads i bevægelse Ombygningen af Nørreport Station er et større, logistisk puslespil. Man har nemlig valgt at holde stationen åben samtidig med ombygningen. Dog spærrer man for et S-togsspor om natten, så håndværkere kan arbejde i tunnelen. Metode og middel: Rullende arbejdsplatforme i form af godstogvogne læsset med materiel og mandskab Tekst og foto Joan Jensen, Ombygningen af Nørreport Station er opdelt i fire etaper. I anden etape, som løber frem til midt i 2013, er en stor del af pladsen spærret af til byggeplads, og trafikken omdirigeres. I anden etape skal gamle bygninger på stationen også rives ned og nye skal opføres 18

19 FAKTA om Nørreport station 2 Nørreport Station blev åbnet i 1918 som en del af Boulevardbanen (strækning mellem Hovedbanegården og Østerport Station), og siden 1934 har S-togene kørt til og fra stationen. 2 Nørreport Station er i dag trafikknudepunkt for både Metro, S-tog, regional- og fjerntog. 2 Ombygningen af stationen startede i oktober 2011 og forventes færdigt i Arbejdet er opdelt i fire etaper, og har en samlet entreprisesum på ca. 400 mio. kr. 2 Projekt Ny Nørreport er et samarbejde mellem DSB, Københavns Kommune og Banedanmark. Alle arbejdsfolk på projekt Ny Nørreport har gennemgået et arbejdsmiljøkursus specielt designet til netop arbejdet med ombygningen af stationen. Som bevis får alle et klistermærke, der skal sættes på hjelmen. I dagslys er Nørreport Station et hektisk bistade for de mennesker, der dagligt færdes på og omkring stationen. Om aftenen spærres et af sporene i tunnelen, så håndværkere kan gøre deres indtog. I nattens mulm og mørke forvandles tunnellerne under jorden nemlig til en arbejdsplads for omkring 30 betonarbejdere, elektrikere, nedrivere, tømrere og andre håndværkere. Maskiner og værktøj til arbejdet transporteres ind på godsvogne ad banenettet som en rullende arbejdsplads. Og når en ny dag gryer, kører godsvognene ud igen, og stationen gøres morgen-mylder-klar. En logistisk hjernevrider Pålæsningen af godsvognene foregår på en logistikbanegård på Ingerslevsgade bag ved Hovedbanegården, hvor de 8-10 godsvogne parkeres om dagen. Det er dyrt og tungt materiel, og pålæsningen kan være en logistisk hjernevrider, der skal tænkes grundigt igennem hver dag: - Vi skal sørge for at læsse det materiel og de lifte på vognene, så det passer i den rækkefølge, det skal bruges inde i tunnelen på stationen. Vi kan jo ikke bare rykke rundt på vognene, når vi først er kommet derind, siger Thomas Hamann fra Pihl-Aarsleff Nørreport, der er ansvarlig for sikkerheden i forbindelse med arbejdet på banen. Omkring klokken halv otte om aftenen køres de læssede godsvogne ind mod Nørreport Station. Derinde møder håndværkerne og står klar til at rigge arbejdspladsen op, når toget ankommer. En arbejdsnat varer typisk til kl , hvor alt rigges fuldstændigt ned, så man ikke kan se spor efter arbejdet. Spærretiden for S-togs-linjen slutter lidt i fem, hvorfor alt skal være ryddet til morgentrafikken. - Præmissen for projektet har været, at man skal kunne komme til og fra Nørreport Station på den ene eller anden måde, mens ombygningen pågår. Der er jo trods alt interessenter nemlig brugerne af stationen at tage højde for. Det er ikke ligesom at bygge Storebæltsbroen, hvor der ikke var passagerer at tage hensyn til, siger Henrik Vincentsen, Banedanmarks byggeleder på projektet. Arbejdet i tunnellerne på Nørreport Station består i at fjerne dårlig beton, der kan være op til 100 år gammel, fra de tværgående bjælker over tunnellerne. Betonarbejderne fjerner den gamle slidte beton, udstøber nyt og laver nye fuger. Forud for betonarbejdet skal bjælkerne afrenses, og man har også revet de hvide fliser ned, der før var sat op på væggene langs tunnelen. I alt er der kvadratmeter beton, der på den ene eller anden måde skal renoveres. Al arbejdet i tunnelen forventes at stå på frem til afslutningen på projektet i Se mere side 20 19

20 - Sikkerheden er meget vigtig, når man arbejder på banen, og alle vægter den heldigvis også rigtig højt, fortæller Thomas Hamann, der er ansvarlig for entreprenørens banesikkerhed i forbindelse med projekt Ny Nørreport Pålæsningen af godsvognene er nøje planlagt. Det er vigtigt, at materiellet bliver læsset på vognene i den rækkefølge, der skal arbejdes med det inde i tunnelen, for det kan ikke flyttes, når det først er kørt ind Den rullende arbejdsplads i form af godsvogne, der er læsset med lifte, betonblandemaskine og andet materiel til brug for arbejdet inde i tunnelen på Nørreport Station 20

21 En betonarbejder gør sig klar til at hæve liften og begynde arbejdet med at renovere betonkonstruktioner i loftet En betonbjælke i tunnelen er under reparation. To betonarbejdere gør sig klar til at arbejde med betonstøbeformene, der er lavet i træ Formand for betonarbejderne, Lars Christensen, har ansvaret for omkring 15 mand. Arbejdet starter omkring kl og slutter kl Jeg har før arbejdet med banebyggeri, men aldrig fra togvogne som arbejdsplatforme. Man skal vænne sig til det, men det fungerer rigtig godt, siger Lars Christensen 21

22 Få naturen ind i erhvervsområderne Erhvervsområder i Danmark fremstår ofte som naturmæssige ørkener. De store arealer mellem og omkring byggerierne består af asfalt eller bar mark. Det er kun små ting, der skal til for at puste liv i områderne Af Peder Agger og Peter STAHLSCHMIDT Porten til byen. Typisk indfaldsvej gennem erhvervsområde til middelstor by. Reservearealer til udvidelse af veje og erhverv henligger indtil videre forblæste og uden beplantning. I de fleste erhvervsområder i og omkring de danske byer synes enhver tanke om natur at være totalt fraværende. Det er synd, for selv med en lille indsats kan der opnås positive resultater ikke kun for den trængte natur, men også for arbejdsmiljøet, virksomhedens image, og byens øvrige beboere. Det kaldes "Business and Biodiversity". I modsætning til boligområderne stilles Grønt område med varieret plejeniveau. I zonen langs bygningerne er plejeniveauet højt (græsplæne) og træartsvalget havemæssigt. I billedets forgrund er plejeniveauet derimod lavt (vildtvoksende urter) og træartsvalget skovmæssigt. Det samlede miljø bliver oplevelsesrigt Peder Agger er pensioneret professor i miljøplanlægning og Peter Stahlschmidt er pensioneret lektor ved Skov og Landskab, Københavns Universitet. De er begge medlemmer af Planfagligt Udvalg i Danmarks Naturfredningsforening Den gamle industri var naturafhængig. For de første industrier i Danmark var den lokale natur, blandt andet som energikilde en forudsætning for deres eksistens. Samtidig havde fabriksejerne typisk de samme idealer om indholdsrige og smukke omgivelser som godsejerne der normalt ingen krav til bymæssige kvaliteter eller anvendelse af arealerne mellem bygningerne i erhvervsområderne. Det er altså op til virksomhederne selv at udnytte disse arealer, når grunden er købt og bygninger og andre faciliteter er bestemt og etableret. Og selvom det kan være vanskeligt at finde overskuddet til det, er det umagen værd at tænke naturen ind i erhvervsområdet. Attraktive naturomgivelser kan nemlig have en positiv indvirkning på virksomheden. Det bliver særligt tydeligt, hver gang en koncern får lokaliseret sit domicil ved skov, sø eller strand. Her er argumentet, at det har betydning for virksomhedens image og evne til at tiltrække arbejdskraft, at domicilet er placeret i et smukt landskab. Bestem naturens funktion Udgangspunktet er dog et andet, når der skal bygges på en flad, bar mark. Her skal der tages stilling til, hvad det er for funktioner, man vil lægge vægt på. Det kan være alt fra en lille solkrog, hvor personalet kan spise frokost, til alleer og vilde blomsterenge, som inspirerer både medarbejdere og nabolaget til en gåtur. Ud fra sådanne overvejelser bestemmes "møblementet" på arealet. Skal man vælge plejede plæner, hække, busketter eller i stedet krat, små lunde og levende hegn som i landbrugslandskabet? Man skal tage stilling til, om naturpræget skal gennemsyre alle arealerne, eller om man skal nøjes med et "vildt hjørne", hvor naturen kan få lov at udvikle sig lidt mere på egne præmisser. Når det gælder natur, er det en god tommelfingerregel som det første at overveje, om det der eksisterer på arealet på nogen mulig måde kan bevares, før man begynder at lave noget nyt. Det er naturligvis afgørende, at virksomheden har handlefrihed til at inddrage de grønne områder til byggeri og andre anlæg, når som helst den finder behov for det. Motivationen til at skabe miljømæssig kvalitet på arealer, der er tænkt som en mulighed for senere udvidelse af virksomheden vil forsvinde, hvis der er risiko for at naturtilstanden kræves bevaret. Gevinsten ved at få naturen ind i erhvervsområder er ikke kun forbeholdt virksomheden. Det gavner også biodiversiteten. Et indslag af "natur" kan være afgørende for om fluesnapperen, pindsvinet, kodriveren eller andre lignende overraskelser en dag indfinder sig. Man kan også vælge at åbne naturområderne for offentligheden, og på den måde vil virksomhederne kunne signalere åbenhed og samtidig skabe en fortrolighed med deres eksistens og beliggenhed. 2 22

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Organisationen for byggeri, anlæg og industri

Organisationen for byggeri, anlæg og industri Organisationen for byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Den tidligere Frihavns Stationsbygning

Den tidligere Frihavns Stationsbygning Den tidligere Frihavns Stationsbygning Sjældent udbudt historisk domicil af meget høj kvalitet 201 m² + 21 m² kælder velegnet til kontor, showroom, butik eller restaurant Nabo til advokatfirmaet Plesner

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? KØBENHAVNS NYE TRAFIKALE HOTSPOT TIL SALG Freja har sat til salg. Ejendommen

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Salgsprospekt. Skovlytoften 6, 2840 Holte. Øverødvej 5, 1. sal, 2840 Holte Kontakt os på 23 83 19 63 1

Salgsprospekt. Skovlytoften 6, 2840 Holte. Øverødvej 5, 1. sal, 2840 Holte Kontakt os på 23 83 19 63 1 Salgsprospekt Skovlytoften 6, 2840 Holte Øverødvej 5, 1. sal, 2840 Holte Kontakt os på 23 83 19 63 1 Kontorejendom - Produktionsejendom Investeringsejendom Med portnerbolig Ejendommen er i dag fuldt udlejet

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ALLE VIL ENERGI- EFFEKTIVISERE Langt de fleste virksomheder kan se fordele i at spare på energien, hvis det

Læs mere

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015 Lokal- og regionskonference Den 15. januar 2015 Status på Dansk Byggeris strategi Claus Bering, næstformand i Dansk Byggeri På kant med konkurrenceloven 25 virksomheder fik i okt. 2014 bødeforlæg på samlet

Læs mere

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? KØBENHAVNS NYE TRAFIKALE HOTSPOT TIL SALG Freja har sat til salg. Ejendommen

Læs mere

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning Bo Rasmussen Kommunaldirektør i Albertslund Kommune Realdania Debat Debatmøde i Ejerboligforum d. 4. maj Profit og projekter i fremtidens forstad Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Fradrag får danskerne til at købe hvidt

Fradrag får danskerne til at købe hvidt 2 Foto Ricky John Molloy Fradrag får danskerne til at købe hvidt En ny spørgeundersøgelse fra YouGov peger på, at håndværkerfradraget på 5.000 kroner får danskerne til at hive boligprojekterne frem fra

Læs mere

Nansensgade 19 København NANSENSGADE

Nansensgade 19 København NANSENSGADE Nansensgade 19 København NANSENSGADE Attraktivt erhvervslejemål i en af Københavns mest inspirerende gader. I Københavns kreative område rejser den ni etagers ejendom på Nansensgade sig over byen. De moderne

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Jørgen Andersen. Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S. og medlem af en række energi- & eksport netværk

Jørgen Andersen. Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S. og medlem af en række energi- & eksport netværk Jørgen Andersen Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S og medlem af en række energi- & eksport netværk Et OPP projekt i Vejle Baggrunden for Green Tech Centeret At skabe

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Skovshoved Skole SKUB-projektet

Skovshoved Skole SKUB-projektet Skovshoved Skole SKUB-projektet Nyhedsbrev om ombygningen af Skovshoved Skole August 2008 Gentofte Kommune: Peter Boris Damsgaard Telefon 3998 0924 pbd@gentofte.dk Lene Jensby Lange Telefon 3998 0954 lejl@gentofte.dk

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte

Læs mere

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv - Furesøs kommende erhvervspolitik Preben Sandberg Pettersson Formand for Miljø, Teknik- og Erhvervsudvalget

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Axel Towers. Bliv en del af Københavns nye landemærke

Axel Towers. Bliv en del af Københavns nye landemærke Axel Towers Bliv en del af Københavns nye landemærke Må vi invitere dig med op? Arkitekturen er geometrisk forførende. Facaden vil kun blive smukkere og smukkere med årene. Beliggen heden er enestående.

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen -1- AlsFynBroen i tal Afstand: 11 km kyst-til-kyst Trafik: Op til 17.100 biler i døgnet ved broafgift på 60 kr. Sparet rejsetid: 30 minutter mellem Odense og Hamburg

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN

INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN TIL EJERNE I RINGPARKEN 17/12-1998 VEDR: NYT TAG PÅ BLOKKENE I RINGPARKEN Der indkaldes hermed til EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING,

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,

Læs mere

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020 Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Indhold Overskrifter kontormarkedet Sammenhæng beskæftigelse tomgang Lejeniveau og markedssituation

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Byggesagsbeskrivelse Store Kongensgade 14

Byggesagsbeskrivelse Store Kongensgade 14 Byggesagsbeskrivelse Store Kongensgade 14 Ombygning og etablering af baderum i kælder 29. April 2013 Indholdsfortegnelse 1 ORIENTERING... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Projektbeskrivelse... 3 1.3 Projektmaterialet...

Læs mere

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for.

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for. Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 302 Offentligt Socialministeriet 26. april 2010 Almen bolig & Boligøkonomi Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AJ: Vil ministeren på baggrund af artiklen

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Profitable partnerskaber

Profitable partnerskaber Profitable partnerskaber Kommunerne er kendt for at være gode til at samarbejde med private aktører. Nu får de traditionelle strategiske partnerskaber en ekstra dimension med en ny type filantropi, der

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Åboulevarden Aarhus C

Åboulevarden Aarhus C Når alle de fornuftige detaljer er på plads, står du tilbage med den vigtigste; Føles stedet rigtigt Åboulevarden 70 8000 Aarhus C Lyst lejemål med masser af muligheder God beliggenhed - direkte ved åen

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

GVF-Avisen www.fedet-risskov.dk

GVF-Avisen www.fedet-risskov.dk Efteråret nr. 2. 2014, 19. årgang GVF-Avisen www.fedet-risskov.dk Grundejerforeningen Vejlby Fed Psykiatrisk Hospital Tilbud om Fibernet Poul Hansen-grunden Tillykke med Fibernettet! Tak for jeres interesse

Læs mere

Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager

Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager 46 eksklusive 1-, 3- og 4-værelseslejligheder Udlejning og administration Læs mere på www.domea.dk 76 64 64 64 Levende og dynamisk bymiljø nær metro og S-tog

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Kortlægning Zoom ind på kortet og se, hvilke virksomheder og offentlige arbejdspladser, der har ansat IGU-elever.

Kortlægning Zoom ind på kortet og se, hvilke virksomheder og offentlige arbejdspladser, der har ansat IGU-elever. SKÆV INTEGRATION Kortlægning: I over halvdelen af landets kommuner er der ikke én eneste IGU-elev Af Allan Christensen @journallan Research: Morten Madsen Fredag den 10. februar 2017 Del: Danmarkskortet

Læs mere

Typehusfirmaer går mod lyse tider

Typehusfirmaer går mod lyse tider TORSDAG 28. MAJ NR. / 2015 99 Kontor 531-4.639 m 2 Park Kælder Allé 18295, - 1.094 Brøndby m 2 Repræsentativ ejendom med lyse og moderne kontorlokaler Typehusfirmaer går mod lyse tider Flere års stilstand

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

UDVIKLING I AARHUS SYD 7. dec. 2016

UDVIKLING I AARHUS SYD 7. dec. 2016 UDVIKLING I AARHUS SYD 7. dec. 2016 Program Velkomst v/ Karina Boldsen, Erhverv Aarhus/Solitwork Velkommen hos AS3 v/ direktør Allan Gross-Nielsen Status på Aarhus Syd v/ Karina Boldsen Præsentation af

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING Arkitektur skaber rum for vækst Arkitektur. Er det ikke noget med operahuse, rådhuse og dyre enfamilieshuse? Jo. Men arkitektur er i særdeleshed også vækst. Derfor

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Erhvervs- og boligmarkedet i København mod 2017

Erhvervs- og boligmarkedet i København mod 2017 Erhvervs- og boligmarkedet i København mod 2017 - udviklingsområder og nye projektmuligheder Baggrund Københavns vækst fortsætter. Nye boligområder skyder op mange steder i byen, og nye bydelscentre vokser

Læs mere

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser Udlejningsprospekt CPH Business Park Stamholmen 143-161 2650 Hvidovre Book en fremvisning hos Sadolin & Albæk 70 11 66 55 Og kom i selskab med bl.a. IF, Santander Bank og Hilti Københavns billigste arbejdspladser

Læs mere

Undgå ubehagelige overraskelser

Undgå ubehagelige overraskelser Undgå ubehagelige overraskelser Det er en naturlig del af forretningslivet at tage risici. Men visse risici er ikke værd at tage. En konkurs blandt en af de største kunder vil have meget alvorlige konsekvenser

Læs mere

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG FOLKEMØDET HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER Bornholm har med lanceringen af Folkemødet demonstreret, hvordan det er muligt at få succes

Læs mere

FORESTIL DIG AT SØSÆTTE DIN VIRKSOMHED HER

FORESTIL DIG AT SØSÆTTE DIN VIRKSOMHED HER FORESTIL DIG AT SØSÆTTE DIN VIRKSOMHED HER 1.774 m² i to etager med herskabeligt højt til loftet og udsigt over Søerne Søtorvet blev i sin tid tænkt og anlagt som den nye hovedport til København og du

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere