Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder"

Transkript

1 9. marts 2016 Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder 1. Indledning Hovedparten af de regionale erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler fra EU (Regionalfonden og Socialfonden) og regionale erhvervsudviklingsmidler, sigter på at skabe vækst og beskæftigelse i private virksomheder. Regionerne, Bornholms regionskommune, Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen følger systematisk og faktabaseret op på, om indsatsen har de ønskede effekter på vækst og jobskabelse i den private sektor. Indeværende effektvurdering fokuserer på private virksomheder, der har deltaget i godt 400 projekter igangsat i Samtlige projekter er udvalgt af de seks regionale vækstfora og medfinansieret af EU s Regional- og Socialfond. 1 Projekter igangsat efter 2011 er ikke medtaget, da det typiske strukturfondsprojekt varer 2-3 år, og det tager tid, inden projekternes effekter kan forventes at indtræffe og kan måles. Effektmålingerne foretages for alle seks vækstfora samlet. Projekterne er inddelt i syv tværregionale indsatsområder: 2 Energi, klima og miljø Sundheds- og velfærdsløsninger Fødevarer Turisme Kreative erhverv og design Tværgående indsatser inden for innovation, forretningsudvikling, iværksætteri mv. Uddannelse og kompetenceudvikling De fem førstnævnte indsatsområder indeholder projekter, som (primært) har fokuseret på et bestemt (bredt) erhvervsområde. Indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling indeholder projekter med fokus på at opkvalificere 1 I Erhvervsstyrelsens projektdatabase kan man finde informationer om strukturfondsprojekternes indhold: 2 De syv kategorier er fastlagt af regionerne.

2 2/17 personer uanset erhvervsområde. Indsatsområdet Tværgående indsatser indeholder projekter, som ikke umiddelbart kan placeres i nogen af de seks øvrige indsatsområder. 3 Hvad angår data og metode bygger nærværende effektvurdering videre på de målinger, der tidligere er gennemført af de syv tværregionale indsatsområder. Data stammer fra Danmarks Statistiks registeroplysninger om virksomhedernes faktiske beskæftigelse, økonomiske nøgletal mv., og effekterne måles ved at sammenligne deltagervirksomhedernes udvikling med en kontrolgruppe. Alle projekter inden for samme indsatsområde måles samlet, og udviklingen i deltagervirksomhedernes beskæftigelse og omsætning følges fra 2011 til Antal deltagervirksomheder I blev der igangsat 406 projekter med deltagervirksomheder. 4 De 406 projekter har tilsammen indrapporteret knap deltagervirksomheder, jf. tabel 1.1. Dette tal omfatter både offentlige og private virksomheder. 5 Ca af virksomhederne har deltaget i to eller flere af de syv tværregionale indsatsområder. I alt har der været knap unikke deltagervirksomheder (offentlige og private). Der er igangsat flest projekter og indrapporteret flest virksomheder af projekter fra indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling. Næsten to tredjedele af deltagervirksomhederne i dette indsatsområde stammer fra nogle få projekter, som er kendetegnet ved ikke at have gennemført egentlige uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter, men kun tilskyndet virksomhederne til øget brug af uddannelse og kompetenceudvikling (fx i form af opsøgende indsats eller hjælp til uddannelsesplanlægning). Tabel 1.1. Antal projekter igangsat fra 2007 til 2011 samt indrapporterede deltagervirksomheder (private og offentlige) Antal projekter Antal virksomheder Energi, klima og miljø Sundheds og velfærdsløsninger Fødevarer Turisme Kreative erhverv og design Tværgående indsatser Uddannelse og kompetenceudvikling Den konkrete kategorisering af projekterne er foretaget af de regionale vækstforas sekretariater. 4 Projekter uden deltagervirksomheder indgår ikke i effektmålingerne. 5 Virksomheder, der har deltaget i flere forskellige projekter, inden for samme indsatsområde er kun medtalt én gang.

3 3/17 Antal virksomheder i effektmålingerne Fra de indrapporterede virksomheder frasorteres offentlige virksomheder, ophørte virksomheder og inaktive virksomheder, så målingen udelukkende omfatter private virksomheder med reel økonomisk aktivitet. For at reducere risikoen for, at store virksomheder dominerer den samlede udvikling i beskæftigelse og omsætning, udelades også store virksomheder med mere end 100 fuldtidsansatte af målingen. Ligeledes udelades virksomheder med ekstreme udviklingsmønstre ( outliers ), som højst sandsynligt skyldes datatekniske forhold (fx sammenlægninger eller opsplitninger af virksomheder), og virksomheder, hvortil der ikke kan findes en passende match blandt virksomhederne i kontrolgruppen. Det efterlader i alt private virksomheder, der indgår i effektmålingerne, jf. tabel 1.2. Et betydeligt antal af virksomhederne har deltaget i projekter fra forskellige tværregionale indsatsområder (dubletter). Tabel 1.2. Antal deltagervirksomheder før og efter frasortering af offentlige, inaktive, ophørte og store virksomheder Antal virksomheder Antal private virksomheder i målingen Energi, klima og miljø Sundheds og velfærdsløsninger Fødevarer Turisme Kreative erhverv og design Tværgående indsatser Uddannelse og kompetenceudvikling I alt (inkl. dubletter) Anm: Den samme virksomhed kan have deltaget i flere projekter fra forskellige tværregionale indsatsområder (dubletter). Kategorien antal virksomheder I afsnit 2 beskrives, hvordan deltagervirksomhederne inden for de enkelte indsatsområder er fordelt på regioner, og hvor mange penge der er brugt på projekter inden for hvert indsatsområde. Afsnit 3 indeholder resultaterne af effektmålingerne på hvert indsatsområde. I henholdsvis afsnit 4 og 5 estimeres, hvor mange job og ekstra omsætning indsatsen har bidraget til at skabe. Afsnit 6 sammenfatter resultaterne.

4 4/17 2. Monitorering 2.1 Deltagervirksomhedernes fordeling på regioner og tværregionale indsatsområder Der er store variationer i deltagervirksomhedernes geografiske lokalisering inden for de syv tværregionale indsatsområder. Det afspejler blandt andet, at de seks regionale vækstfora har valgt at prioritere deres indsatser forskelligt. I indsatsområdet Energi, klima og miljø er ca. 25 pct. af deltagervirksomhederne lokaliseret i Region Syddanmark, jf. figur 2.1. En femtedel af virksomhederne er lokaliseret i Region Hovedstaden, mens yderligere en femtedel er lokaliseret i Region Nordjylland. De resterende virksomheder fordeler sig med ca. 17 pct. fra Region Midtjylland, ca. 10 fra Region Sjælland og ca. 7 pct. fra Bornholm. I indsatsområdet Sundheds- og velfærdsløsninger er knap halvdelen af deltagervirksomhederne lokaliseret Region Hovedstaden. Der har ikke deltaget virksomheder fra Bornholm i projekter inden for dette indsatsområde. I indsatsområdet Fødevarer har der deltaget flest virksomheder fra Region Sjælland (41 pct.) og færrest virksomheder fra Region Nordjylland (8 pct.). De resterende deltagervirksomheder fordeler sig ligeligt mellem Region Hovedstaden (17 pct. inkl. Bornholm), Region Syddanmark (17 pct.) og Region Midtjylland (18 pct.). Ca. 31 pct. af deltagervirksomhederne fra indsatsområdet Turisme er lokaliseret i Region Midtjylland, mens yderligere 27 pct. kommer fra Region Syddanmark. Ca. 20 pct. af deltagervirksomhederne er beliggende i Region Hovedstaden. Heraf kommer hver femte virksomhed fra Bornholm. Knap 80 pct. af deltagervirksomhederne fra projekter i indsatsområdet Kreative erhverv og design er lokaliseret i de tre vestdanske regioner. Hovedparten af de resterende virksomheder kommer fra Region Hovedstaden (ekskl. Bornholm). Blandt virksomheder fra indsatsområdet Tværgående indsatser er 39 pct. lokaliseret i Region Midtjylland og 24 pct. lokaliseret i Region Syddanmark. 14 pct. af virksomhederne kommer fra Region Sjælland. Ca. 77 pct. af virksomhederne fra projekter i indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling er lokaliseret i Region Nordjylland (39 pct.) og Region Midtjylland (38 pct.), jf. figur 2.1.

5 5/17 Figur 2.1. Antal deltagervirksomheder fordelt på tværregionalt indsatsområde og region (pct.), 1. halvår 2011 Energi, klima og miljø Sundheds- og velfærdsløsninger Fødevarer Turisme Kreative erhverv og design Tværgående indsatser Uddannelse og kompetenceudvikling Region Hovedstaden (ekskl. Bornholm) Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Bornholm 2.2 Antal projekter og støttemidler fordelt på indsatsområder De 406 projekter har samlet modtaget mio. kr. i medfinansiering fra EU s Regionalfond og Socialfond. EU-midlerne medfinansierer op til 50 pct. af et regional- eller socialfondsprojekts samlede udgifter. Det samlede budget for de 406 projekter er derfor mindst mio. kr. Der er igangsat flest projekter inden for indsatsområderne Uddannelse og kompetenceudvikling (113 projekter) og Tværgående indsatser (108 projekter) og disse projekter har også modtaget den største andel af EUmedfinansieringen, jf. figur 2.2. Projekter i indsatsområdet Sundheds- og velfærdsløsninger er i gennemsnit relativt store målt på EU-medfinansieringen, mens Fødevarer-projekterne i gennemsnit er relativt små målt på EU-medfinansieringen. Figur 2.2. Antal projekter og EU-medfinansiering (i mio. kr.) fordelt på indsatsområde EU-medfinansiering (mio. kr.) Uddannelse og kompetenceudvikling Tværgående indsatser Energi, klima og miljø Kreative erhverv og design Turisme Fødevarer Sundheds- og velfærdsløsninger Antal projekter Antal projekter EU-medfinansiering (mio. kr.)

6 6/17 3. Effektvurdering hvor meget af deltagervirksomhedernes udvikling kan tilskrives de regionale projekter Metode hvordan måles effekterne? Effektvurderingen sker ved at sammenligne andelen af deltagervirksomheder med positiv vækst i henholdsvis beskæftigelse og omsætning med den tilsvarende andel i en kontrolgruppe af virksomheder, som ligner deltagerne, men ikke har deltaget i indsatsen. Virksomhederne i kontrolgruppen ligner deltagervirksomhederne med hensyn til lokalisering, branche, antal fuldtidsansatte, omsætning og historisk udvikling. 6 I effektmålingerne måles alle projekter inden for samme tværregionale indsatsområde samlet som ét stort projekt, uanset der er betydelige variationer i projekternes indhold og virkemidler. Effektmålingerne belyser således kun den gennemsnitlige effekt på tværs af alle projekter inden for det enkelte indsatsområde. Deltagervirksomhedernes udvikling i henholdsvis fuldtidsbeskæftigelse og omsætning måles fra 1. halvår 2011 og efter 1 år (1. halvår 2012), 2 år (1. halvår 2013), 3 år (1. halvår 2014) og 4 år (1. halvår 2015). Det testes statistisk, om andelen af virksomheder med positiv vækst er signifikant større i deltagergruppen end i kontrolgruppen. Hvis dette er tilfældet, kan det tolkes som et tegn på, at projekterne har haft en positiv effekt på deltagervirksomhederne. Vigtige forbehold Testresultaterne skal tolkes forsigtigt, idet der kan være vigtige karakteristika, der ikke tages højde for i dannelsen af kontrolgruppen, herunder uobserverbare karakteristika som virksomhedernes motivation og engagement, vækstorientering, udviklingsbehov mv. Det kan således ikke udelukkes, at en forholdsvis høj vækst i deltagervirksomhederne delvist kan tilskrives sådanne karakteristika snarere end effekter af deltagelse i regional- og socialfondsprojekterne. Resultaterne skal ligeledes tolkes med forbehold for selektionsproblemer (selektionsbias). Altså at virksomhedernes projektdeltagelse ikke er tilfældig, men afhænger af udvælgelseskriterier, enten i form af projektets screening af potentielle deltagere, eller ved at bestemte virksomheder aktivt vælger projektdeltagelse til. I det første tilfælde opstår selektionsproblemet ved, at projektet udvælger virksomheder, der kan opnå et særligt udbytte af at deltage i projektet. I det andet tilfælde vælger virksomheder at deltage i projektet ud fra en forventning om at opnå nogle særlige fordele ved projektdeltagelse. 6 Metoden er nærmere beskrevet i metodenotatet Registerbaseret effektvurdering værktøjer og metoder, Danmarks Statistik (2012): https://regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/registerbaseret_effektvurdering. pdf

7 7/17 En anden effektmålingsmæssig problemstilling er, at nogle virksomheder har deltaget i projekter inden for forskellige tværregionale indsatsområder. I sådanne tilfælde bliver effekterne af de enkelte projekter svære at adskille. Effekterne på virksomheder, der har deltaget i projekter inden for forskellige indsatsområder, vil blive talt med flere gange. Det har den vigtige konsekvens, at man ikke kan addere effekterne på tværs af målingerne. Det skal også nævnes, at effektmålingerne er partielle analyser, som ikke tager højde for, at en eventuel positiv udvikling i deltagervirksomhederne kan være sket på bekostning af ikke-deltagende virksomheder. Hvis der er sådanne negative effekter på ikke-deltagende virksomheder, vil effektmålingen tendere at overvurdere effekterne. Målingerne tager heller ikke højde for, at de ressourcer, som er anvendt på projekterne, alternativt kunne være anvendt til andre formål. 7 Omvendt medtæller effektmålingen heller ikke de positive afledte effekter, der kan være sket hos underleverandører, detailhandel mv. som følge af øget værdi- og indkomstskabelse og dermed efterspørgsel. I det følgende gennemgås effektmålingsresultaterne for hvert af de syv tværregionale indsatsområder. Energi, klima og miljø Tabel 3.1. viser andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen i henholdsvis deltagergruppen og kontrolgruppen (venstre spalte) og andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen i deltagergruppen og kontrolgruppen (højre spalte) fra målingen af projekter i indsatsområdet Energi, klima og miljø. Eksempelvis oplevede 54 pct. af deltagervirksomhederne positiv vækst i beskæftigelsen fra 1. halvår 2011 til 1. halvår 2012, mens det samme kun var tilfældet for 43 pct. af de virksomheder, som ikke havde deltaget i indsatsen, men som ligner virksomhederne i deltagergruppen på lokalisering, antal fuldtidsansatte, omsætning, branche og beskæftigelsesudvikling forud for effektmålingsperioden (kontrolgruppen). Tabel 3.1. Energi, klima og miljø Andel virksomheder med positiv vækst i fuldtidsbeskæftigelse og omsætning efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år Fuldtidsbeskæftigelse Omsætning Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdi Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdi ,54 0,43 0, ,57 0,53 0, ,55 0,41 0, ,58 0,51 0, ,57 0,42 0, ,56 0,51 0, ,56 0,43 0, ,58 0,52 0,00 7 I en samfundsøkonomisk effektmåling skulle der også tages højde for de forvridninger, som er forbundet med at opkræve de midler, der anvendes til at støtte projekterne.

8 8/17 Forskellen på andelen af succeser (virksomheder med positiv vækst) i deltagergruppen og kontrolgruppen kan i princippet skyldes tilfældigheder. Det kan man teste statistisk ved at beregne sandsynligheden for, at andelen af virksomheder med positiv vækst er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen (p-værdien). P-værdien for den 1-årige effektvurderingsperiode er meget tæt på 0, jf. tabel 3.1, hvorfor man kan afvise, at forskellen på andelen af succeser i deltagergruppen og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder. Normalt forudsætter man, at p-værdien skal være 0,05 (5 pct. signifikansniveau) eller lavere for at afvise, at forskellene skyldes statistiske tilfældigheder. Andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er også større i deltagergruppen end i kontrolgruppen efter 2 år, 3 år og 4 år og p-værdierne for den statistiske test er tæt på nul. Andelen af virksomheder, der har oplevet positiv vækst i omsætningen, er ligeledes større i deltagergruppen end i kontrolgruppen efter både 1 år, 2 år, 3 år og 4 år, og alle de tilhørende p-værdier for alle fire målinger er mindre end 0,05. Effektvurderingen tyder således på, at virksomhederne har haft gavn af at deltage i projekter i indsatsområdet Energi, klima og miljø. Det gælder både, når der måles på udvikling i beskæftigelse, og når der måles på udvikling i omsætning. I målingen på virksomheder, der har deltaget i projekter fra indsatsområdet Sundheds- og velfærdsløsninger, er andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen større i deltagergruppen end i kontrolgruppen, jf. tabel 3.2. Samtidig kan det afvises, at forskellen på andelen af succeser i deltagergruppen skyldes statistiske tilfældigheder (p-værdierne er mindre end 0,05). Andelen af succeser er ligeledes større i deltagergruppen end i kontrolgruppen, når der måles på udviklingen i virksomhedernes omsætning. P-værdierne for de statistiske test på omsætningsudviklingen er imidlertid betydeligt højere end 0,05, og det kan derfor ikke afvises, at forskellen på andelen af virksomheder i deltagergruppen og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder. Effektvurderingen tyder dermed på, at virksomheder, der har deltaget i projekter fra indsatsområdet Sundheds- og velfærdsløsninger, har oplevet større vækst i beskæftigelsen end lignende virksomheder, der ikke har deltaget i indsatsen. Derimod er der ikke tegn på, at projekterne har styrket virksomhedernes omsætning. Tabel 3.2. Sundheds- og velfærdsløsninger: Andel virksomheder med positiv vækst i fuldtidsbeskæftigelse og omsætning efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år Fuldtidsbeskæftigelse Omsætning Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdi Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdi ,54 0,43 0, ,58 0,54 0, ,53 0,42 0, ,54 0,51 0,27

9 9/ ,53 0,41 0, ,55 0,50 0, ,53 0,42 0, ,56 0,53 0,26 Fødevarer Andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er større i deltagergruppen end i kontrolgruppen efter både 1 år, 2 år, 3 år og 4 år i målingen af projekter fra indsatsområdet Fødevarer, og det kan afvises, at forskellen på andelen af succeser i deltagergruppen og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder (p-værdierne er mindre end 0,05), jf. tabel 3.3. Andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen er også større i deltagergruppen end i kontrolgruppen efter alle fire effektvurderingsperioder, og de tilhørende p-værdier er tæt på nul. Effektvurderingen tyder dermed på, at virksomheder der har deltaget i projekter med fokus på fødevareområdet, har oplevet en gunstigere udvikling i både beskæftigelse og omsætning i forhold til lignende virksomheder, der ikke har deltaget i indsatsen. Tabel 3.3. Fødevarer: Andel virksomheder med positiv vækst i fuldtidsbeskæftigelse og omsætning efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år Fuldtidsbeskæftigelse Omsætning Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdi Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdi ,48 0,39 0, ,59 0,52 0, ,52 0,39 0, ,63 0,52 0, ,53 0,39 0, ,60 0,51 0, ,52 0,39 0, ,62 0,50 0,00 Turisme Tabel 3.4 viser andelen af succeser i virksomheder i deltagergruppen og kontrolgruppen fra målingen af projekter fra indsatsområdet Turisme. Andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er større i deltagergruppen end i kontrolgruppen efter alle fire effektvurderingsperioder, og de tilhørende p-værdier er alle under 0,05. Andelen af virksomheder, der har oplevet positiv vækst i omsætningen, er ligeledes større i deltagergruppen end i kontrolgruppen, og det kan også her afvises, at forskellen i andelen af succeser skyldes statistiske tilfældigheder (pværdierne er mindre end 0,05). Effektvurderingen indikerer dermed, at projekter med fokus på turisme har bidraget positivt til udviklingen i deltagervirksomhedernes beskæftigelse og omsætning.

10 10/17 Tabel 3.4. Turisme: Andel virksomheder med positiv vækst i fuldtidsbeskæftigelse og omsætning efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år Fuldtidsbeskæftigelse Omsætning Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdi Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdi ,52 0,39 0, ,56 0,51 0, ,50 0,38 0, ,54 0,49 0, ,51 0,37 0, ,53 0,49 0, ,51 0,38 0, ,58 0,49 0,00 Kreative erhverv og design Tabel 3.5. viser resultaterne fra effektmåling af virksomheder, der har deltaget i projekter fra indsatsområdet Kreative erhverv og design. Andelen af virksomheder, der har oplevet positiv vækst i beskæftigelsen, er større i deltagergruppen end i kontrolgruppen efter både 1 år, 2 år, 3 år og 4 år. P-værdierne for alle fire effektvurderingsperioder er mindre end 0,05 og det kan dermed afvises, at andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen. Andelen af virksomheder, der har oplevet positiv vækst i omsætningen, er ligeledes større i deltagergruppen end i kontrolgruppen. P-værdien for den 1- årige effektmålingsperiode er imidlertid betydeligt større end 0,05, og det kan derfor ikke afvises, at forskellen på andelen af succeser i deltagergruppen og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder. P-værdierne for den 2-årige, den 3-årige og den 4-årige effektmålingsperiode er alle mindre end 0,05. Resultaterne af effektvurderingen indikerer dermed, at deltagervirksomhederne fra projekter hørende til indsatsområdet Kreative erhverv og design har klaret sig bedre målt på både beskæftigelse og med lidt forsinkelse også omsætningen end lignende virksomheder, der ikke har deltaget i indsatsen. Tabel 3.5. Kreative erhverv og design: Andel virksomheder med positiv vækst efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år Fuldtidsbeskæftigelse Omsætning Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdi Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdi ,46 0,38 0, ,53 0,50 0, ,45 0,39 0, ,54 0,49 0, ,45 0,39 0, ,55 0,50 0, ,45 0,39 0, ,58 0,52 0,01 Tværgående indsatser I målingen af virksomheder fra indsatsområdet Tværgående indsatser inden for innovation, forretningsudvikling og iværksætteri mv., er andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen højere i deltagergruppen end i kontrolgruppen, jf. tabel 3.6.

11 11/17 P-værdierne for alle fire effektvurderingsperioder er under 0,05, og det kan dermed afvises, at forskellen på andelen af succeser skyldes statistiske tilfældigheder. Andelen af virksomheder med omsætningsfremgang er ligeledes højere i deltagergruppen end i kontrolgruppen, og de tilhørende p-værdier er mindre end 0,05. Effektvurderingen tyder dermed på, at projekter fra indsatsområdet Tværgående indsatser har bidraget til at øge deltagervirksomhedernes beskæftigelse og omsætning. Tabel 3.6. Tværgående indsatser inden for innovation, forretningsudvikling og iværksætteri mv.: Andel virksomheder med positiv vækst efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år Fuldtidsbeskæftigelse Omsætning Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdi Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdi ,55 0,41 0, ,59 0,52 0, ,56 0,42 0, ,57 0,49 0, ,56 0,41 0, ,59 0,50 0, ,56 0,42 0, ,61 0,52 0,00 Uddannelse og kompetenceudvikling Tabel 3.7 viser resultaterne af målingen på virksomheder, der har deltaget i projekter med fokus på uddannelse og kompetenceudvikling. Som nævnt i indledningen dækker dette indsatsområde over to forskellige typer projekter: Projekter, som har givet støtte til uddannelses- og kompetenceforløb, og projekter, som kun har tilskyndet virksomheder til at gøre øget brug af uddannelse og kompetenceudvikling. I effektmålingen er der ikke skelnet mellem disse to typer projekter. Andelen af virksomheder med positiv vækst er højere i deltagergruppen end i kontrolgruppen i både målingen på beskæftigelsen og omsætningen. Samtidig er alle de tilhørende p-værdier meget tæt på nul. Effektmålingen indikerer således, at deltagervirksomhederne fra projekter i indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling har oplevet gunstigere udvikling i beskæftigelse og omsætningen i forhold til lignende virksomheder, der ikke har deltaget i indsatsen. Tabel 3.7. Uddannelse og kompetenceudvikling: Andel virksomheder med positiv vækst efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år Fuldtidsbeskæftigelse Omsætning Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdi Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdi ,49 0,41 0, ,63 0,54 0, ,48 0,40 0, ,62 0,51 0, ,49 0,40 0, ,63 0,52 0, ,48 0,41 0, ,65 0,53 0,00

12 12/17 4. Hvor mange job har indsatsen skabt? Testresultaterne i afsnit 3 ovenfor sammenligner andelen af succeser i deltagergruppen med den samme andel i kontrolgruppen. Disse resultater kan med forbehold omsættes til absolutte tal for jobskabelsen (altså målt i antal hoveder). Beregningsmæssigt går den statistiske måling ud på at sammenligne andelen af virksomheder med positiv vækst i deltagergruppen med den tilsvarende andel i kontrolgruppen. I en sådan test vejer små og store virksomheder nøjagtig lige meget. Når man sammenligner den absolutte beskæftigelsesudvikling i hele deltagergruppen med den absolutte beskæftigelsesudvikling i kontrolgruppen vejer store virksomheder i sagens natur mere end små virksomheder. Og selv om de største virksomheder (over 100 fuldtidsansatte) er frasorteret i effektvurderingen, kan det ikke udelukkes, at den samlede beskæftigelse primært afspejler udviklingen i nogle få forholdsvis store deltagervirksomheder. Man kan således godt forestille sig, at projekterne har haft positiv effekt på jobskabelsen i de små virksomheder, men at dette helt eller delvist overskygges af en negativ udvikling som ikke har noget med projekterne at gøre i nogle få større virksomheder. Det omvendte kan også være tilfældet. Med dette meget vigtige forbehold in mente kan de absolutte tal for projekternes effekt på deltagervirksomhedernes beskæftigelse estimeres ved at sammenligne den faktiske beskæftigelse i deltagervirksomhederne med den kontrafaktiske beskæftigelse. Den kontrafaktiske beskæftigelse er effektmålingens estimat på, hvordan deltagervirksomhedernes samlede beskæftigelse ville have udviklet sig, hvis virksomhederne ikke havde deltaget i indsatsen. Den kontrafaktiske beskæftigelse beregnes ved at fremskrive deltagervirksomhedernes samlede beskæftigelse ved starten af effektvurderingsperioden med beskæftigelsesudviklingen i kontrolgruppen. I 1. halvår 2011 var der i alt beskæftiget fuldtidspersoner i de 911 virksomheder, der har deltaget i projekter i indsatsområdet Energi, klima og miljø (se kolonne A og B i tabel 4.1). Den faktiske beskæftigelse i deltagervirksomhederne steg til fuldtidsansatte i 1. halvår 2015 (kolonne C). Den kontrafaktiske beskæftigelse i deltagervirksomhederne findes ved at forudsætte, at beskæftigelsen i deltagervirksomhederne havde fulgt samme udvikling som beskæftigelsen i kontrolgruppens virksomheder. Den samlede beskæftigelse i kontrolgruppen voksede med ca. 0,4 pct. fra 1. halvår 2011 til 1. halvår Den kontrafaktiske beskæftigelse i deltagervirksomhederne i 1. halvår 2015 findes dermed til fuldtidsansatte (kolonne D i tabel 4.1). Effektmålingen indikerer således, at beskæftigelsen i deltagervirksomhederne er ca fuldtidsstillinger højere i 1. halvår 2015, end den ville have været, hvis virksomhederne ikke havde deltaget i indsatsen (kolonne E).

13 13/17 Tabel 4.1. Antal deltagervirksomheder, faktisk og kontrafaktisk beskæftigelse, samt estimeret jobskabelse i 1. halvår 2015 Antal deltagervirksomheder Faktiske beskæftigelse (1. halvår 2011) Faktiske beskæftigelse (1. halvår 2015) Am: De estimerede jobskabelseseffekter kan ikke lægges sammen på tværs af indsatsområder. Det skyldes, at et betydeligt antal virksomheder har deltaget i flere projekter fra forskellige indsatsområder. På samme måde estimereres de absolutte tal for jobskabelsen i de øvrige indsatsområder, jf. tabel 4.1. Effektmålingerne indikerer, at projekter inden for alle syv tværregionale indsatsområder har bidraget til at styrke jobskabelsen i deltagervirksomhederne (målt fra 1. halvår 2011 til 1. halvår 2015). Den estimerede jobskabelse varierer fra ca. 300 fuldtidsjob i Sundheds- og velfærdsløsninger til næsten nye job i projekter med fokus på Uddannelse og kompetenceudvikling. Effekterne kan som nævnt ikke lægges sammen på tværs af indsatsområder, da en del virksomheder har deltaget i mere end ét indsatsområde, og derfor vil blive talt med to (eller flere) gange, hvis man lægger de estimerede jobskabelsestal sammen. Hvad koster det at skabe et job? En vigtig forklaring på, at de estimerede effekter varierer fra indsatsområde til indsatsområde kan være, at der ikke er anvendt lige mange støttemidler på dem, og at antallet af deltagervirksomheder har varieret. Der er anvendt flest midler på projekter fra indsatsområderne (Tværgående indsatser (godt mio. kr.) og Uddannelse og kompetenceudvikling (godt mio. kr.), mens der er anvendt færrest midler på projekter fra indsatsområdet Fødevarer (180 mio. kr.), jf. tabel 4.2 nedenfor (kolonne F). I tabel 4.2 (kolonne H) sættes den estimerede jobskabelse i forhold til de samlede projektbudgetter. Prisen for at skabe en fuldtidsstilling varierer fra knap ca kr. pr. fuldtidsstilling i projekter fra indsatsområderne Energi, klima og miljø og Tværgående indsatser, til ca kr. pr. fuldtidsstilling i projekter fra indsatsområdet Sundheds- og velfærdsløsninger. Variationen i den gennemsnitlige pris pr. skabt job fra indsatsområde til indsatsområde kan bl.a. afspejle forskelle på, hvornår projekterne er igangsat og hvor hurtigt beskæftigelseseffekterne indtræffer. Der kan også være forskelle på, i hvor høj grad projekter inden for de enkelte indsatsområder har haft fokus på jobskabelse. Nogle projekter kan fx have mere fokus på at styrke produktiviteten end på jobskabelse. Kontrafaktisk beskæftigelse (1. halvår 2015) Estimeret jobskabelse i antal fuldtidsstillinger (1. halvår 2015) A B C D E=C-D Energi, klima og miljø Sundheds- og velfærdsløsninger Fødevarer Turisme Kreative erhverv og design Tværgående indsatser Uddannelse og kompetenceudvikling

14 14/17 Med ovenstående forbehold og de forbehold, som er nævnt i afsnit 3, in mente kan gennemsnitsprisen på at skabe et job tolkes som en indikation af, hvor indsatsen er mest effektiv, hvis hensigten med indsatsen alene eller primært er at øge beskæftigelsen i de deltagende virksomheder. Effektmålingen indikerer således, at projekter med fokus på Energi, klima og miljø og projekter i indsatsområdet Tværgående indsatser inden for inden for innovation, forretningsudvikling, iværksætteri mv. har været mest effektive, hvis hensigten alene er jobskabelse. Det skal hertil bemærkes, at langt hovedparten af projekterne også har haft andre formål end blot at skabe nye job. I kolonne H er effektmålingens estimat på jobskabelsen sat i forhold til den samlede beskæftigelse i deltagervirksomhederne ved effektmålingsperiodens start. Jobskabelsen har bidraget med den største stigning i beskæftigelsen i indsatsområderne Tværgående indsatser (knap 17 pct.) og Energi, klima og miljø (ca. 16 pct.). Tabel 4.2. Estimeret jobskabelse sat i forhold til projektbudget, antal deltagervirksomheder og samlet beskæftigelse i 1. halvår 2011 Samlet budget (mio. kr.) Pris pr. skabt job (kr.) Jobskabelse i pct. af beskæftigelse i 1. halvår 2011 Uddannelse og kompetenceudvikling Ikke beregnet 9, ,37 Anm.: Der er ikke foretaget beregninger af pris pr. skabt job for projekter fra indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling. Det skyldes at en meget stor del af deltagervirksomhederne har deltaget i projekter, der har til hensigt at tilskynde virksomhederne til at øge brugen af uddannelse, mens selve udgifterne til den faktiske uddannelse og kompetenceudvikling er finansieret uden for projektet (fx i det ordinære VEU-system). Der er ikke indsamlet data for deltagervirksomhedernes udgifter til den faktiske uddannelse og kompetenceudvikling, hvorfor det ikke er muligt at foretage beregninger af den gennemsnitlige pris på at skabe et job. Projektudgifter pr. deltagervirksomhed Nogle indsatsområder er forbundet med betydeligt større projektudgifter pr. deltagervirksomhed end andre, jf. kolonne I i tabel 4.2. ovenfor. Forskellene afspejler blandt andet forskelle i omfanget og intensiteten af de aktiviteter, deltagervirksomhederne tilbydes. Udgifterne varierer fra ca kr. i projekter med fokus på Sundheds- og velfærdsløsninger til ca kr. i projekter med fokus på uddannelse og kompetenceudvikling. I de øvrige indsatsområder er udgiften ca kr. pr. deltagervirksomhed. Den forholdsvis lave gennemsnitlige projektudgift pr. virksomhed i indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling afspejler i høj grad, at mange af deltagervirksomhederne har deltaget i projekter, der kun har tilskyndet til øget anvendelse af uddannelse og kompetenceudvikling, mens den faktiske kompetenceudvikling er finansieret uden for projektet (de reelle Projektudgifter pr. virksomhed (kr.) Job skabt pr. deltagervirksomhed F G=F/E H=E/B I=F/A J=E/A Energi, klima og miljø , ,79 Sundheds- og velfærdsløsninger , ,75 Fødevarer , ,01 Turisme , ,94 Kreative erhverv og design , ,89 Tværgående indsatser , ,45

15 15/17 udgifter til at skabe effekter er derfor betydeligt større end strukturfondsprojekternes budgetter giver indtryk af). I kolonne J er den gennemsnitlige jobskabelse pr. deltagervirksomhed beregnet ved at sætte den estimerede jobskabelse i forhold til antallet af deltagervirksomheder. Der er skabt ca. 2,5 job pr. virksomhed i indsatsområderne Tværgående indsatser og Energi, klima og miljø, mens jobskabelsen pr. virksomhed er noget lavere i de øvrige indsatsområder. 5. Hvor stor meromsætning har indsatsen skabt? Med de samme vigtige forbehold, som effektmålingen på beskæftigelse kan omregnes til faktiske tal for jobskabelsen, kan testresultaterne fra effektmålingen på deltagervirksomhedernes omsætning omregnes til absolutte tal for den skabte meromsætning (dvs. målt i kroner og ører). Tabel 5.1 viser antal deltagervirksomheder (kolonne A), den faktiske omsætning i deltagervirksomhederne i 1. halvår 2011 (kolonne B), deltagervirksomhedernes samlede faktiske omsætning i 1. halvår 2015 (kolonne C), den kontrafaktiske omsætning i 1. halvår 2015 (kolonne D) og effektmålingens estimat på skabt meromsætning i 1. halvår 2015 beregnet som forskellen på den faktiske omsætning i 1. halvår 2015 og den kontrafaktiske omsætning i 1. halvår 2015 (kolonne E). I kolonne F sættes den estimerede meromsætning i forhold til den deltagervirksomhedernes samlede omsætning i 1. halvår I effektmålingens statistiske test findes der ingen statistisk signifikant forskel på andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen i deltagergruppen og kontrolgruppen i målingen på virksomheder fra indsatsområdet Sundheds- og velfærdsløsninger, jf. tabel 3.2. Den skabte meromsætning er derfor ikke beregnet (det bedste estimat er nul). Ligesom i målingerne på den absolutte beskæftigelseseffekt er der store variationer i den estimerede skabte meromsætning. De store variationer i den estimerede meromsætning på tværs af indsatsområder afspejler blandt andet, at der ikke er anvendt lige mange midler, og at antallet af deltagervirksomheder har varieret. Den estimerede meromsætning i virksomheder, der har deltaget i projekter med fokus på uddannelse og kompetenceudvikling, er markant højere end den estimerede meromsætning i de øvrige indsatsområder, jf. tabel 5.1 (kolonne E). Effektvurderingen indikerer, at omsætningen i deltagervirksomhederne fra projekter i indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling er ca. 22 mia. kr. højere i 1. halvår 2015, end den ville have været, hvis virksomhederne ikke havde deltaget i indsatsen. I målingen af indsatsområdet Tværgående indsatser estimeres en skabt meromsætning på ca. 7,2 mia. kr. I forhold til deltagervirksomhedernes samlede omsætning ved starten af effektmålingsperioden (1. halvår 2011) er den estimerede meromsætning størst i målingen af indsatsområdet Fødevarer (38 pct.), jf. tabel 5.1 (kolonne F).

16 16/17 Tabel 5.1. Antal deltagervirksomheder, faktisk og kontrafaktisk omsætning, samt estimeret skabt meromsætning i 1. halvår 2015 (mia. kr. i løbende priser) Antal deltagervirksomheder Faktiske omsætning i mia. kr. (1. halvår 2011) Faktiske omsætning i mia. kr. (1. halvår 2015) Kontrafaktisk omsætning i mia. kr. (1. halvår 2015) Estimeret meromsætning i mia. kr. (1. halvår 2015) Estimeret meromsætning i mio. kr. i pct. af samlet omsætning i 1. halvår 2011 A B C D E=C-D F=E/B Energi, klima og miljø ,21 19,41 15,68 3,7 23 Sundheds- og velfærdsløsninger 396 6,48 7, Fødevarer 400 7,82 11,18 8,17 3,0 38 Turisme 647 2,49 2,86 2,52 0,3 14 Kreative erhverv og design 438 5,94 7,10 5,90 1,2 20 Tværgående indsatser ,96 53,45 46,26 7,2 16 Uddannelse og kompetenceudvikling ,66 116,87 94,90 22, Sammenfatning af effektmålingsresultater for de syv tværregionale indsatsområder Tabel 6.1. nedenfor sammenfatter resultaterne fra effektmålingen på deltagervirksomhedernes fuldtidsbeskæftigelse for hvert af de syv tværregionale indsatsområder. Alle resultater skal tolkes forsigtigt og med forbehold for, at effektmålingerne kun er partielle analyser, selektionsbias etc. (se indledningen til afsnit 3 og 4). Med disse vigtige forbehold in mente indikerer effektmålingerne, at projekter inden for alle syv indsatsområder har bidraget til at styrke jobskabelsen i deltagervirksomhederne (målt fra 1. halvår 2011 til 1. halvår 2015). Målt i absolutte tal er der skabt et betydeligt antal job i virksomhederne fra alle syv indsatsområder (effekterne kan ikke lægges sammen på tværs af indsatsområder). Forskellen i jobskabelse mellem indsatsområderne afspejler bl.a., at der ikke er brugt lige mange penge på dem, men selv når der tages højde herfor, er der betydelige forskelle (se afsnit 4). Tabel 6.1. Opsummering af resultater fra effektvurdering på deltagervirksomhedernes fuldtidsbeskæftigelse (målt i perioden 1. halvår Antal deltagervirksomheder Andel virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen (1. halvår 2015) Deltagergruppe Kontrolgruppe P-værdi Antal skabte fuldtidsjob (årsværk) Energi, klima og miljø 911 0,56 0,43 0, Sundheds- og velfærdsløsninger 396 0,53 0,42 0, Fødevarer 400 0,52 0,39 0, Turisme 647 0,51 0,38 0, Kreative erhverv og design 438 0,45 0,39 0, Tværgående indsatser ,56 0,42 0, Uddannelse og kompetenceudvikling ,48 0,41 0, halvår 2015) Anm.: De målte effekter kan ikke lægges sammen på tværs af indsatsområder. Det skyldes, at et betydeligt antal virksomheder har deltaget i flere projekter i forskellige indsatsområder. Disse virksomheder vil derfor blive talt med flere gange, hvis man lægger effekterne sammen på tværs af indsatsområder.

17 17/17 Tabel 6.2 opsummerer resultaterne fra målingerne på udviklingen i deltagervirksomhedernes omsætning. Andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen er større i deltagergruppen end i kontrolgruppen i alle syv indsatsområder. I seks af de syv indsatsområder er de tilhørende p-værdier mindre end 0,05. Kun i indsatsområdet Sundheds- og velfærdsløsninger kan det ikke afvises, at andelen af virksomheder, der har oplevet fremgang i omsætningen, er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen. Effektmålingen indikerer således, at i seks ud af syv indsatsområder har projekterne bidraget til at styrke deltagervirksomhedernes omsætning. Effektvurderingens estimater på skabt meromsætning målt i kroner og ører varierer, ligesom den estimerede jobskabelse ovenfor, betydeligt på tværs af indsatsområderne, hvilket til dels afspejler, at der er brugt flere midler på nogle indsatsområder end på andre (se afsnit 5). Tabel 6.2. Opsummering af resultater fra effektvurdering på deltagervirksomhedernes omsætning (målt i perioden 1. halvår halvår Andel virksomheder med positiv vækst i omsætningen (1. halvår 2015) Deltagergruppe Kontrolgruppe Energi, klima og miljø 0,58 0,52 0,00 3,7 Sundheds- og velfærdsløsninger 0,56 0,53 0,26 - Fødevarer 0,62 0,50 0,00 3,0 Turisme 0,58 0,49 0,00 0,3 Kreative erhverv og design 0,58 0,52 0,01 1,2 Tværgående indsatser 0,61 0,52 0,00 7,2 Uddannelse og kompetenceudvikling 0,65 0,53 0,00 22,0 2015) Anm.: De målte effekter kan ikke lægges sammen på tværs af indsatsområder. Det skyldes, at et betydeligt antal virksomheder har deltaget i flere projekter i forskellige indsatsområder. Disse virksomheder vil derfor blive talt med flere gange, hvis man lægger effekterne sammen på tværs af indsatsområder. P-værdi Skabt meromsætning (mia. kr.)

Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i

Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i 22. november 2016 Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i 2010-2012 Resumé: Effektmålingen omfatter 14 virksomhedsrettede projekter, som Vækstforum Midtjylland har igangsat

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder 23. november 2015 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder 2007-2013 Hovedparten af de erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler(regionalfonden

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Effekter af den regionale vækstindsats

Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Resumé De seks regionale vækstfora igangsætter hvert år en række initiativer, som bidrager til at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Kort om effekter af. vækstforum investeringer Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 De unge deltagervirksomheder Indeværende monitorering og effektvurdering omfatter strukturfondsprojekter

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Vækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen

Vækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen , Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen 2007-2014 1 Effektmålingen omfatter udelukkende de 80 projekter, der er igangsat fra 2007 til 2011 og som er finansieret af såvel regionale erhvervsudviklingsmidler

Læs mere

BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg

BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg BILAG 3 22. september 2016 /ERST Sag Metodenotat: Registerbaseret effektmåling af den regionale virksomhedsrettede erhvervsfremmeindsats Danmarks Statistik har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, de fem

Læs mere

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark v/ vicedirektør Anders Hoffmann Kort om strukturfondsindsatsen i Danmark DK har i 2007-2013 fået ca. ½ mia. kr. årligt

Læs mere

Syddanmark. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i

Syddanmark. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark Sundheds- og Bæredygtig energi Oplevelseserhverv Klynger og spirende klynger DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Lysten til at starte ny virksomhed: CVR-registreringer: Danmark 180 Antal CVR-registeringer (2001=100) 160 140 120 100 80 1 2 3 4 1 2 3 4 1

Læs mere

Regional konjunkturanalyse, juni 2015

Regional konjunkturanalyse, juni 2015 al konjunkturanalyse, juni 2015 AF KONSULENT MALTHE M. MUNKØE Erhvervslivet forventer økonomisk fremgang. Størst er optimismen i Hovedstaden, mens virksomhederne i Nordjylland og på Sjælland generelt set

Læs mere

STATUS og de næste skridt..

STATUS og de næste skridt.. STATUS og de næste skridt.. Erhvervsudviklingsdøgnet 2015, Viborg den 19. marts 2015 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk Ved indgangen til den nye programperiode, 2014-2020 Justeret

Læs mere

De regionale vækstforuminvesteringer hovedkonklusioner

De regionale vækstforuminvesteringer hovedkonklusioner N O T A T De regionale vækstforuminvesteringer 2014 - hovedkonklusioner 1. Regionale investeringer i erhvervsudvikling for over 1,3 mia. kroner Regionerne og de regionale vækstfora har i 2014 været med

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 2 Erhvervsstyrelsen, 13. oktober 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen,

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, Vækstlagsanalysen Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, www.vaekstforum.rm.dk Behovet for et stærkere regionalt analyseværktøj Hvad har vi? Omfattende og solid viden fra mange evalueringer

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

VækstRegnskab ROSKILDE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 4. KVARTAL

VækstRegnskab ROSKILDE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 4. KVARTAL VækstRegnskab 2015 3. kvartal NØGLETAL PR. 4. KVARTAL 13.579 13.991 14.085 13.579 11.088.123 11.123 08 21.722.849 19.496 3.09 16.483.056 17.221.543.181 15.259 % 8% 6% 6 7 %, 87 96,45 0 +100 ROSKILDE 13.695

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

VækstRegnskab FAXE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 2. KVARTAL

VækstRegnskab FAXE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 2. KVARTAL VækstRegnskab 2015 1. kvartal NØGLETAL PR. 2. KVARTAL 2014 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225 19.849

Læs mere

VækstRegnskab KØGE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 3. KVARTAL

VækstRegnskab KØGE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 3. KVARTAL VækstRegnskab 2015 2. kvartal NØGLETAL PR. 3. KVARTAL 2014 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225 19.849

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Erhvervsstyrelsen, 25. juli 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet Innovativ

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Økonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013

Økonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013 Økonomisk Barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA., MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Sociale programvirksomheder har ansat flere udsatte

Sociale programvirksomheder har ansat flere udsatte ARBEJDSPAPIR Sociale programvirksomheder har ansat flere udsatte Foreløbige resultater fra Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp Januar 2016 Hovedkonklusioner Det Sociale Vækstprogram (SVP) og Social

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Store kommunale forskelle i iværksætteri

Store kommunale forskelle i iværksætteri 5. oktober 217 217:12 Store kommunale forskelle i iværksætteri Af Christina Juul Steengaard, Anne Kaag Andersen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job,

Læs mere

Afsnit 1: Status for udvalgte resultatmål. Afsnit 2: Udviklingen i beskæftigelse, Afsnit 3: Beskrivende statistik for

Afsnit 1: Status for udvalgte resultatmål. Afsnit 2: Udviklingen i beskæftigelse, Afsnit 3: Beskrivende statistik for 2. kvartal 2015 Fakta om Væksthusstatikken Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus på aktiviteten i Væksthusene pr. 30. juni 2015. Når året er omme, holdes Væksthusenes resultater i 2015 op imod målene

Læs mere

estatistik Januar 2015

estatistik Januar 2015 Resume Dansk erhvervsliv har siden finanskrisen oplevet en øget internationalisering med en vækst på 20 procent i antallet af eksportvirksomheder fra 2009 til 2013. Stigningen trækkes af en større underskov

Læs mere

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice 2. februar 2016 Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice - resultater, tilgang og metode. 1. SAMMENFATNING AF RESULTATERNE IRIS Group har for Erhvervsstyrelsen, og i et samarbejde med Danmarks

Læs mere

Effektvurdering af Flere Virksomheder i Vækst

Effektvurdering af Flere Virksomheder i Vækst Effektvurdering af Flere Virksomheder i Vækst Indhold Resumé... 2 1. Indledning... 3 2. Kort beskrivelse af projektet Flere virksomheder i vækst... 4 3. Fakta om deltagervirksomheder... 8 4. Effektvurdering...13

Læs mere

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé 25 2000 Frederiksberg (+45) 33 86 28 87 Interactivedenmark.dk Cvr nr.: 35180109 Revision 1.0. 8. November 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Et par fakta om kamelen :

Et par fakta om kamelen : Et par fakta om kamelen : Cand. scient. pol. Annemarie Elverum Ansat som projektleder i Væksthus Midtjylland siden oktober 2011 Bl.a. tidligere ansat i Århus Amt 1992-2006 - heraf ansvarlig for strukturfondsadministrationen

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI Erhvervsstyrelsen, 25. juli 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i socialfondsprogrammet Vækst via uddannelse

Læs mere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere 29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål enes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål Indledning KL og regeringen indgik den 11. juni 2012 en national aftale for enes indsats i 2013. Aftalen er indarbejdet i hver af de fem regionale aftaler,

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI Version 2 Erhvervsstyrelsen, 13. oktober 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i socialfondsprogrammet Vækst via

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 EVALUERING AF VÆKSTHUSENE - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 Er der et stærkt rationale bag Væksthusene? Uvildigheden er meget central i forhold til at få sat gang i værdiskabende tiltag i virksomhederne. Det

Læs mere

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017 Dato: 23. 08. 2016 National aftale for for Væksthusene i 2017 mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 4 2016 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Byggeriets jobfremgang synlig i mange af landets kommuner

Byggeriets jobfremgang synlig i mange af landets kommuner 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016?

ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016? ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Dansk økonomi som helhed har oplevet en temmelig ujævn genopretning

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Rigets tilstand. Preben Gregersen, regionalchef, 28. april 2016

Rigets tilstand. Preben Gregersen, regionalchef, 28. april 2016 Rigets tilstand Preben Gregersen, regionalchef, 28. april 2016 Fokus på vækst og udvikling i hele Danmark 1000 kr. ale variationer i BNP pr. indbygger al bruttonationalprodukt pr. indbygger (1000 kr.),

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern?

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? www.estatistik.dk 04-05-2009 Disposition for faktabaseret iværksætterpolitik

Læs mere

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten Særligt it-konsulenter og iværksættere skal tilskrives æren for, at hele it-sektorens fuldtidsbeskæftigelse er i fremgang ovenpå

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken

Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken Banken står klar med kapital og vil gerne låne ud til sunde og kreditværdige erhverv. Solid egenkapital og en lønsom forrentning er afgørende,

Læs mere

Vækstforum. Ansøgning: Team Vækst Danmark. 1. december Sagsnr.: 15/ SAGSFREMSTILLING Projektet Team Vækst Danmark er placeret i kategori A

Vækstforum. Ansøgning: Team Vækst Danmark. 1. december Sagsnr.: 15/ SAGSFREMSTILLING Projektet Team Vækst Danmark er placeret i kategori A Vækstforum 1. december 2015 Ansøgning: Team Vækst Danmark Sagsnr.: 15/39035 SAGSFREMSTILLING Projektet Team Vækst Danmark er placeret i kategori A Indstilling: Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

FSR ANALYSE ESTATISTIK. Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder I SAMARBEJDE MED. København, januar

FSR ANALYSE ESTATISTIK. Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder I SAMARBEJDE MED. København, januar København, januar 2012 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Automatisering og digitalisering Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109. 2. november 2015

Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109. 2. november 2015 Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109 2. november 2015 Det Interaktive Danmark i Tal 2014 1. Indledning Den interaktive branche består af en lang

Læs mere

REGIONAL BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN

REGIONAL BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN REGIONAL BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN Juni 2016 VINDMØLLEINDUSTRIEN TEKST OG DATA: Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. Bokse med Vidste du at er urelateret til DAMVAD Analytics.

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere