Værelsesproblematikker. Flemming Efterskole Forår 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værelsesproblematikker. Flemming Efterskole Forår 2012"

Transkript

1 S E L V E V A L U E R I N G Værelsesproblematikker Flemming Efterskole Forår 2012

2 2 VÆRELSESPROBLEMATIKKER INDHOLD INDLEDNING SIDE 3 UNGE OG EFTERSKOLEN SIDE 3 ÆNDRING AF PÆDAGOGISK PRAKSIS SIDE 4 BAGGRUND FOR ÆNDRING AF PRAKSIS SIDE 6 ORGANISATIONSPERSPEKTIV SIDE 6 LÆRERPERSPEKTIV SIDE 6 ELEVPERSPEKTIV SIDE 7 KONKLUSION SIDE 8 BILAG 1 Fokusgruppeinterview SIDE 9

3 VÆRELSESPROBLEMATIKKER 3 INDLEDNING Velkommen på efterskole! Sådan lyder det for mange unge i begyndelsen af august. Dette møde er fyldt med blandede følelser og forventninger. Det er et møde med en ny skoleform, en ny måde at omgås lærere og kammerater på ikke mindst et møde med en helt ny hverdag»vi kan snakke med hinanden om alt: venner, kærlighed og problemer«. Sådan beskriver to efter- skolepiger deres bofællesskab. Og netop den drøm møder mange elever op med, når de begynder på efterskole. De har fra kammerater, forældre og familie hørt, hvor fantastisk det er at gå på ef- terskole, og hvor gode venner de får. Forventningerne er med rette store. Men virkeligheden lever ikke altid helt op til drømmen, og de tidligere efterskoleelever har ofte glemt at fortælle om ud- fordringerne, de måtte overvinde for at opnå venskaber og fællesskab i særklasse. Efterskoleformens udgangspunkt er, at værelsesfællesskabet er med til at udvikle de unge som mennesker, og en af prøverne hedder forskellighed. Specielt pigerne reagerer, hvis den spejling, de søger i værelseskammeraten, ikke passer, fordi de har forskellig tøjstil og interesser, og efter- skolelærere hører ofte indvendingen Vi er meget forskellige. Vi har i indeværende skoleår på Flemming Efterskole forsøgt at justere på vores pædagogik om- kring værelsesbyt og håndtering af problemer på værelserne. Dette har ført til en ændret praksis i næste skoleår. Denne evaluering vil derfor have afsæt i baggrunden for den nye praksis og tan- ken er, at temaet også vil være i fokus i næste års selvevaluering. UNGE OG EFTERSKOLEN I efterskolernes lovgrundlag fra 2006 fastslås det, at skolerne skal tilbyde undervisning og sam- vær med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene op- dragelse og uddannelse. Med begreberne undervisning og samvær bekræftes kostskolelivets dannelsesfunktion på én gang som det at lære og at leve. I en tid præget af individualisering er det værd at notere sig, at dannelse i en efterskolesammen- hæng er produktet af selvvalgt at være indfældet i et kollektiv, hvis værdier, ritualer, viden og handlinger man bliver formet af og bliver en del af. Dette valg kan med et begreb fra Thomas Ziehe kaldes at lade sig indlemme i en form for normregulerende hverdag med regler, normer, ting, man ikke gør og forpligtelser knyttet til næsten enhver situation, som kan forekomme i løbet af dagen. Den normregulerende hverdag er generelt ved at forsvinde i det senmoderne, og i stedet er det den præferenceorienterede hverdag, de unge kender hjemmefra. En hverdag, hvor ens personlige ønsker og præferencer hele tiden sammenlignes med virkeligheden kan det lade sig gøre for mig? Thomas Ziehe knytter to centrale begreber til ungdomskulturen, nemlig kulturel frisættelse og ambivalens. Den kulturelle frisættelse betegner det nedbrud i traditioner, værdier og normer, som siden 70 erne har manifesteret sig ved, at den sociale baggrund mister betydning for udformnin- gen af værdier og målsætninger for unge. Denne frisættelse bevirker også, at samfundet ændrer sig fra et skæbnesamfund til et valgsamfund, hvor det enkelte individ aktivt skaber sin egen identi

4 4 VÆRELSESPROBLEMATIKKER tet og ikke længere er bundet af tidligere generationers tilhørsforhold. I kølvandet på den kulturel- le frisættelse følger en ambivalens, idet frisættelsen på den ene side skaber åbninger og mulighe- der og på den anden side omkostninger og trusler. For eksempel er ungdomsperioden præget af mange valg i forhold til uddannelse, arbejde, livsstil og forbrug. På den ene side medfører disse valg oplevelsen af en næsten grænseløs frihed til at forme sin egen tilværelse og identitet frihed til at finde sine præferencer. På den anden side er friheden og de mange valgmuligheder forbundet med den ufrihed, der er forbundet med ikke at kunne fravælge eller frigøre sig fra disse muligheder og valg, samt at disse valg, når alt kommer til alt, er begrænset af den unges situation, handlekraft, evner, kompetencer og økonomi. I værelseskonteksten ses både præferenceorienteringen og valgkulturen tydeligt. Man har ret til at skabe sin egen tilværelse og identitet, og det skal passe ind i det billede, man har skabt af sig selv. Sat på spidsen kan man ikke bo med en kedelig værelseskammerat, når man selv er så spænden- de. De unge får skabt en egenverden, hvor de definerer, hvad der er tæt på, hvad der hænger sammen, og hvad der er vigtigt, hvad man kan lide på den ene side og et behov for at kunne ska- be en distance til sig selv på den anden side. Problemet er bare, at den unge har svært ved at se nogen mening med det, der ligger udenfor deres egenverden og bl.a. derfor kan det være svært at acceptere en værelseskammerat, som er anderledes end en selv. ÆNDRING AF PÆDAGOGISK PRAKSIS I en organisation som efterskolen kan man hurtigt ændre sine pædagogiske procedurer. Man vil hurtigt kunne ændre praksis, hvis eventuelle problemer opstår. Der er hele tiden refleksive pro- cesser i gang, der er hele tiden situationer, der kræver eftertanke og overvejelser. I forhold til værelsesproblematikken blev der førhen arbejdet med de enkelte problemer på værel- serne i takt med, at de opstod. Det fungerede hensigtsmæssigt og gav ikke anledning til større problematikker. I takt med den ændrede ungdomskultur, hvor individualiteten og den præferen- ceorienterede hverdag fylder, ændrede årsagerne til værelsesproblemerne sig fra at være praktisk orienterede han roder, hun har lyset tændt til sent til at blive mere personlige hun siger mig ingenting, jeg kan ikke bruge ham til noget. Derfor besluttede lærerrådet sidste skoleår at ændre proceduren fra (officielt) ingen mulighed for at bytte værelseskammerat til mulighed for at bytte værelseskammerat til efterårsferien og til jul. Dette åbnede op for et valg, eleverne troede, at de stod med en åben valgmulighed og tog derfor stilling til, om de ville flytte. Rent praktisk kom værelsesbytteseancen nu til at foregå på en sådan måde, at hvis man på værel- set i samråd med ganglærer var blevet enige om at flytte fra hinanden, så kom man i en form for pulje. Dernæst fulgte samtaler med viceforstander og skolemor, hvor man fik mulighed for at ønske sin kommende værelseskammerat. Det var en hård og opslidende proces for alle, hvor de unge blev konfronteret med deres egenverden, deres individuelle projekt og ikke mindst kon- fronteret med, at det at vælge også indebærer et fravalg også når det gælder et andet menne- ske. I fokusgrupperne var det gennemgående tema blandt de elever, der ønskede en ny værelseskam- merat, at vi er meget forskellige og vi taler ikke sammen. Dette er et tydeligt tegn på, at de

5 VÆRELSESPROBLEMATIKKER 5 unge har svært ved at se ud over deres egenverden, de har svært ved at overskue at skulle leve sammen med en anden, som ikke siger dem noget og samtidig har de meget svært ved at accep- tere denne forskellighed. Næste skoleår har vi valgt at ændre procedure igen, nemlig til tvungen værelsesbyt 3 gange i løbet af skoleåret. Som udgangspunkt skal eleverne bo på forskellige gange. Fra værdigrundlaget er flg. formuleringer i spil: hvor tryghed, tolerance og respekt er normen hvor alle skal føle sig trygge hvor eleverne får indflydelse og samtidig tager ansvar Tanken er, at den ændrede procedure vil styrke elevernes sociale kompetencer styrke elevernes netværk fokus på gang fremfor værelse (gruppe fremfor individ) ingen mulighed for valg og fravalg af andre mennesker større åbenhed blandt eleverne og dermed knap så lukkede grupperinger modvirke negative sociale konstellationer modvirke dårlige gangkulturer Derudover vil der rent praktisk blive gjort hovedrent på værelserne 3 gange årligt. Ved denne nye procedure fratages valget fra eleverne. De kan ikke vælge deres værelsekammerat fra og dermed behøver de heller ikke tage stilling til, hvorvidt værelseskammeraten siger dem noget.

6 6 VÆRELSESPROBLEMATIKKER BAGGRUND FOR ÆNDRING AF PRAKSIS TRE PERSPEKTIVER Vi har valgt tre perspektiver ud, der umiddelbart er interessante i forhold til værelsesproblematik- kerne: et organisationsperspektiv i forhold til, hvordan skolens værdigrundlag passer til den æn- drede procedure, et lærerperspektiv, der omhandler lærernes rolle i forhold til arbejdsopgaven i forhold til værelsesproblematikker og sidst et elevperspektiv set i forhold til de unge og den om- væltning det er at blive indlemmet i et efterskolemiljø samt at skulle bo sammen med en frem- med. Organisationsperspektiv Det er skolens ledelse, der suverænt bestemmer, hvem der skal bo hvor og med hvem. Da ledelsen ikke kender eleverne, når der bliver fordelt, bliver det mere eller mindre tilfældigt, hvem der kommer til at bo sammen. Dette hænger godt sammen med skolens værdigrundlag, hvor der bl.a. står: Flemming Efterskoles aktiviteter bygger på TRYGHED, TILLID og TOLERANCE. Vi tror på, at vi på den måde skaber optimale rammer for udviklingen af den enkelte elev og for fællesska- bet. I værdigrundlaget findes skolens grundlæggende værdier og også holdninger til det at holde efter- skole. I forhold til værelsesdimensionen kan fremhæves: Vi ønsker at understøtte fællesskabets udvikling ved hjælp af respekt og ansvar for hinanden. Lærerperspektiv I forbindelse med arbejdet med værelsesrelationen er det interessant at kigge på ganglærerens rolle, da det ligger i hans/hendes beskrevne funktion og opgave at arbejde med værelserne og især da ganglæreren i løbet af skoleåret kommer til at arbejde med 4 forskelligt sammensatte ganggrupper. På efterskolen findes flere didaktiske strenge at spille på, da læreren ikke kun er underviser, men også voksenven, mentor og rammesætter for eleverne. Ganglæreren kommer til at møde sine gangelever i mange forskellige situationer og kommer ofte til at spille en stor rolle for de unge i deres proces hen imod at blive efterskoleelever. I efterskolen er hovedsigtet at lære og at le- ve, og disse dimensioner kan i samspil med Benners didaktiske teori udmønte sig i tre samværs- former, som er velegnede til at beskrive ganglærerens didaktiske strenge. Disse samværsformer er: det strukturerende samvær, som muliggør livsoplysende læringsprocesser det undervisende samvær, der kontekstualiserer og perspektiverer viden og holdninger, og som på den måde indfører i den folkelige oplysning det vejledende samvær, som er en intergenerationel indføring i ubestemthedens dialog, der bidrager til den demokratiske dannelse. I arbejdet med værelsesdimensionen kommer ganglæreren til at arbejde inden for alle former for samvær skal være strukturerende, undervisende og vejledende i arbejdet med værelsesrelatio- nen. Strukturerende i forhold til at sætte rammerne på værelset, undervisende i forhold til at hjælpe og lære de unge at være sammen på værelset, og vejledende, i forhold til at tage værdi- snakke med de unge.

7 VÆRELSESPROBLEMATIKKER 7 Samtidig har vi på Flemming Efterskole en mentorordning. I forbindelse med de mange værelses- skift vil mentoren være den person, der skal hjælpe eleverne igennem de mange udfordringer, der ligger i at flytte. Ziehe ser lærerrollen som en turguide, som skal føre eleverne gennem ukendt land. Man skal ikke undervurdere den fremmedartethed, som de oplever i det ukendte land, og turguiden skal respektere det. Man skal åbne verden op og samtidig erkende, at de har en egen- verden. Derved vil man som mentor kunne hjælpe og dermed skabe grobund for læring, dannelse og refleksion. Dette arbejde skal foregå løbende, og mentorens pædagogiske opgave ligger i at åbne op for de forskellige verdener. Derved vil eleverne forhåbentlig kunne se muligheder frem for begrænsninger i samværet med værelseskammeraten. På den måde vil mentoren måske gennem kontinuerlige samtaler kunne guide eleven til en forståelse og accept af forskellighed især da det bliver en overskuelig tidspe- riode, det kommer til at dreje sig om. Elevperspektiv Når man skal fungere på et værelse sammen med en anden, skal man både kunne være der selv og give den anden plads. Man kan metaforisk omtale de unges egenverden som deres egen have. De kommer med hver deres have med forskellige bede og størrelser hække omkring. Når de så skal have de to haver til at blive naboer gerne uden nabostridigheder kræver det, at man kan se, at ens egen hæk er for høj, eller ukrudtet skal luges og også se muligheder i naboens have man skal kunne se sin egen have oppefra i et metaperspektiv og gerne reflektere over sin egen have. Samtidig har man travlt med at passe sin egen have, at sørge for at bedene og græsplænen ser nogenlunde pæne ud og også kigge over hækken og udforske nabohaven. Når de senmoderne unge møder op på efterskolen, vil de fleste gerne det hele og har sat sig ind i efterskolens præmis. De fleste unge vil opleve overgangen til at blive efterskoleelev som naturlig og uden problemer. Fælles for alle unge er, at de i værelsesrelationen vil opleve en form for mod- stand både i positiv og negativ forstand forstået på den måde, at man vil på den ene side gerne vil lære noget, men på den anden side ønsker man heller ikke at blive så meget klogere, at man skal ændre sin selvopfattelse eller dagligdag for meget. Dette gør sig i høj grad gældende i værelsesre- lationen, da de unge reagerer med modstand i den store udfordring det er at skulle bo på værelse med en (i begyndelsen) fremmed. Udfordringen i det pædagogiske arbejde ligger i at få dem til at arbejde bevidst med den mod- stand, som her kan betegnes som en aktiv modstand og derigennem opleve en forandring og må- ske en ændring af sin selvopfattelse og forhåbentlig også igangsætte en dannelsesproces. Overordnet kan man sætte de forskellige årsager til modstand op på denne måde Manglende mening Jeg forstår det ikke For få informationer, ingen kommunikation på værelset, ingen fælles retningslinjer og aftaler Tab af tryghed Jeg kan ikke lide det Forandringen føles for massiv, at skulle bo sammen med en fremmed er for mange en voldsom omvæltning Mistillid Jeg kan ikke lide dig En grundlæggende modstand mod værelseskammeraten, uenighed om værdier.

8 8 VÆRELSESPROBLEMATIKKER De mange problematikker kan være svære at arbejde med for en ung, der samtidig skal navigere i det senmoderne, være kulturelt frisat og præferenceorienteret. Samtidig er viden om disse former for modstand god at have, da det kan nuancere billedet af den unges proces i at blive en eftersko- leelev. Man kan med den viden bruge modstanden positivt, idet den aktive modstand vil skabe grobund for udvikling. KONKLUSION Billedligt bliver vores projekt at skabe nogle gode og velfungerende nabolag, der i fællesskab sæt- ter fleksible rammer for hækhøjde, græsslåning, ukrudtslugning m.m. For at få indflydelse på na- bolagets beslutninger må man derfor byde sig selv til, da der ikke er mulighed for at flygte fra hverken nabo eller kvarteret man er så at sige stavnsbundet og må få det bedste ud af de betin- gelser, der er i stedet for at søge andre betingelser. Med det nye fokus på gangen (gruppe) fremfor værelset (individ) ønsker vi at under- støtte fællesskabets udvikling vha. respekt og ansvar for hinanden. Ønsket er også at sætte tryg- hed, tillid og tolerance i højsæde ved at fjerne muligheden for at blive valgt fra; man behøves ikke at bekymre sig i forhold til, om værelseskammeraten overvejer at finde en ny nabo, der indretter og plejer haven på samme måde som sig selv. Vi vil i kommende skoleår løbende evaluere den nye indsats vha. to fokusgrupper, der repræsen- terer henholdsvis lærer og elevsiden. Vi vil her evaluere på, om den ændrede procedure medfø- rer de forbedringer, som vi ønsker: at det styrker elevernes sociale kompetencer at det styrker elevernes netværk at eleverne oplever, at tryghed, tillid og tolerance er normen at eleverne oplever, at respekt og ansvar for hinanden understøtter fællesskabet og giver nye muligheder at det modvirker negative sociale konstellationer at det modvirker dårlige gangkulturer at det modvirker hurtige og lukkede grupperinger

9 VÆRELSESPROBLEMATIKKER 9 FOKUSGRUPPEINTERVIEW 1 BILAG 1 Baggrund for ændring af procedure reaktion på grupperinger som hurtigt lukkes muligheder for at netværke fravalg af hinanden tager stilling til hinanden, som det er nu. enkelte vælger fra for ikke selv at blive valgt fra værelsesbyt smitter bliver en hurtig løsning/en god idé ved at flytte dem rundt kommer der fokus på gangen fremfor værelset gruppen fremfor personen rent praktisk bliver der gjort hovedrent på værelserne 3 gange om året modvirker negative sociale relationer modvirker dårlige kulturer, og giver mulighed for at tage hånd om dårlige vaner Elevernes begrundelser for værelsesbyt i indeværende skoleår Vi snakker ikke sammen Vi har ikke noget til fælles Vi er ikke i den samme gruppe FOKUSGRUPPEINTERVIEW 2 Baggrund for ændring af procedure styrke sociale kompetencer netværk svært at skabe relation til én, der er anderledes end én selv styrke divergensen flytte fokus fra værelse til gang fra den enkelte til gruppen Elevernes begrundelser for værelsesbyt i indeværende skoleår Vi har ingenting at snakke om Vi snakker ikke med de samme De har ofte fundet en anden, de hellere vil bo med

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP

FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP Indhold Baggrund for projektet Side 3 Fra værdigrundlaget Side 4 Selvevaluering Side 4 Konklusion Side 6 Bilag 1 Baggrund for projektet

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

mangfoldig (inter) kulturel efterskole

mangfoldig (inter) kulturel efterskole Internationale ansatte i en (dansk) mangfoldig (inter) kulturel efterskole v. Olav Storm, forstander Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College værdigrundlag og vision Ranum Efterskoles mission

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016 Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016 Indledning: HNIE s selvevalueringer skal ses som en del af en større helhed, hvorved vi kommer gennem alle dele af skolens værdigrundlag.

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Demokratisk dannelse - visioner og praksis

Demokratisk dannelse - visioner og praksis Demokratisk dannelse - visioner og praksis Formål: At synliggøre Bjerregrav Friskoles visioner og tiltag i praksis for at danne eleverne til medborgere i et demokratisk samfund. Baggrund: Folkeskolens

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

I skal bare sige: I har valgt GIE her gælder VORES regler

I skal bare sige: I har valgt GIE her gælder VORES regler Selvevaluering 2017/18 I skal bare sige: I har valgt GIE her gælder VORES regler Således formulerede en elev sig da diskussionen omkring regler og konsekvenser var godt i gang. Glamsdalens Idrætsefterskole

Læs mere

Efterskole i 9. klasse

Efterskole i 9. klasse Efterskole i 9. klasse Fem udviklingspotentialer 2. oplæg: Tilde Mette Juul Undersøgelsens empiriske grundlag Forundersøgelse Interviews med 18 tidligere elever Interviews med 7 forstandere Casestudier

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5

SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5 SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL Side 1 af 5 Værdigrundlag: SELVEVALUERING PÅ OSTED FRI- OG EFTERSKOLE SKOLEÅRET 2015/2016 Det fremgår af 1, stk. 1 i lov om frie

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

FÆLLES OM ALBERTSLUND

FÆLLES OM ALBERTSLUND FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VI ER ALLE EN VIGTIG BRIK, FOR AT VI KAN FÅ EN DEJLIG OG HYGGELIG DAG I SFO. Kære forældre! Personalet og bestyrelsen byder jer hermed velkommen til Bøvling SFO. Vi ønsker

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning

LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning 00 UNDERVISNINGSEKSEMPLER Velkomst og LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER indledning Introduktion til kursets formål og fokusområder Velkomst, herunder anerkendelse af forældrenes beslutning om

Læs mere

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere

Selvevaluering 2015/16

Selvevaluering 2015/16 Selvevaluering /6 Introduktion Krav til skolens selvevaluering En selvevaluering er en evaluering af skolens virksomhed med udgangspunkt i værdigrundlaget. En efterskole skal formulere sit værdigrundlag,

Læs mere

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Antimobbestrategi for Glyngøre skole Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Sådan afdækker du problemer i en gruppe

Sådan afdækker du problemer i en gruppe Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

I hvor høj grad har du indtryk af, at dit barn har en struktureret og tryg hverdag?

I hvor høj grad har du indtryk af, at dit barn har en struktureret og tryg hverdag? Selvevaluering Bjergsnæs efterskoles selvevaluering 2017 tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag, og et ønske om at undersøge, om skolen lever op til sine værdier. Kan forældrene aflæse skolens værdigrundlag

Læs mere

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle

Læs mere

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

SELVEVALUERING. Mentorlærer. Juni 2011

SELVEVALUERING. Mentorlærer. Juni 2011 F L E M M I N G E F T E R S K O L E SELVEVALUERING Mentorlærer Juni 2011 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING SELVEVALUERINGSFOKUS UNGE I DET SENMODERNE DANNELSESSYN EFTERSKOLENS DANNELSESDIDAKTIK MENTORLÆRER

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Antimobbestrategi indeholder følgende punkter: 1. Rynkeby Friskoles antimobbestrategi 2. Mål med handleplanen 3. Definition af mobning 4. Status på mobning 5. Forebyggelse

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Vi har valgt at kommentere på nogle af punkterne i Trivselsundersøgelsen som vi fandt iøjnefaldende.

Vi har valgt at kommentere på nogle af punkterne i Trivselsundersøgelsen som vi fandt iøjnefaldende. Fra værdigrundlaget: Med baggrund i Grundtvig og Kolds skoletanker tilstræber vi at give muligheder for elevernes søgen efter sammenhæng, livsorientering og mening med tilværelsen, derfor tilbyder vi en

Læs mere

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering

Læs mere

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling. Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener

Læs mere

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Tryghed fællesskab læring

Tryghed fællesskab læring Tandslet Friskole september 2017 Antimobbestrategi Den følgende antimobbestrategi er lavet som en følge af et lovkrav om en skriftliggørelse af skolens indsats for arbejdet med trivsel og arbejdet mod

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Skolens DNA (værdigrundlag)

Skolens DNA (værdigrundlag) Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Vision og målsætning LÆRING:

Vision og målsætning LÆRING: LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Selvevaluering Skolens værdigrundlag:

Selvevaluering Skolens værdigrundlag: Selvevaluering 2016 Selvevaluering 2016 Vi har på et bestyrelsesmøde besluttet at arbejde med skolens værdigrundlag i denne selvevaluering. Vi ønsker at klarlægge, om vi efterlever vores værdigrundlag,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere