Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan"

Transkript

1 Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept Vejledning til udfyldelse af helhedshandleplanen Generelt om helhedsplanen Vejledning til de enkelte afsnit i helhedsplanen Vejledning til udfyldelse af delhandleplanen Generelt om delhandleplanen Vejledning til de enkelte afsnit i delhandleplanen... 9 Toldbodgade 5, Århus C Sagsbehandler: Runa Bjørn Telefon: Telefon direkte: Telefax: 1. Generelt om det fælles handleplankoncept Værktøjet som er ved at blive udviklet er primært tænkt som et elektronisk værktøj. Papirudgaven er derfor kun en flad udgave af det itværktøj, som I i sidste ende vil komme til at bruge. I det endelige værktøj vil der være mulighed for mere guidning under vejs, at linke til andre dokumenter, at skjule irrelevante felter mv. Borgeren vil få en udskrift af handleplanen, der kun medtager relevante oplysninger og er opstillet i en læsevenlig form. I prototypen i DYDAS findes enkelte af disse funktionaliteter. E-post: Hjemmeside: Det nye fælles elektroniske handleplanværktøj vil først blive taget i brug, når alle medarbejdere, der skal arbejde med handleplaner har egen it-adgang. Der vil derfor gå mindst et år, før værktøjet for alvor kan tages i brug. Det elektroniske værktøj udvikles først, når vi er helt sikre på, hvad der skal være indeholdt i værktøjet. Vi har derfor brug for jeres hjælp til at afprøve det nye skema i en papirform, selvom det desværre ikke giver et helt retvisende billede af, hvordan det endelige værktøj kommer til at fungere.

2 Et redskab med to formål Det elektroniske værktøj skal dels fungere som dialog- og koordineringsværktøj i forhold til borgerne. Dels skal det kunne producere vigtig ledelsesinformation bl.a. om hvilke resultater borgeren opnår i samarbejde med. Når du i forbindelse med pilotafprøvningen udfylder den del af handleplanen, der er relevant for din arbejdssituation, bedes du især have opmærksomhed på: Om den indeholder de relevante elementer Hvordan fungerer de enkelte afsnit? Om de begreber, der benyttes i konceptet er klare og entydige? Hvordan du vurderer værktøjet fungerer i samspil med jeres brugere Er der nogle særlige rammer, der skal være på plads for at det fungerer? 2. Vejledning til udfyldelse af helhedshandleplanen 2.1 Generelt om helhedsplanen En handleplan efter Servicelovens 141 vil i fremover bestå af to delelementer: En helhedsplan, der er den samlende plan, som myndighedsrådgiveren udarbejder (Der kan være tilfælde, hvor kompetencen uddelegeres til andre - det er der ikke truffet beslutning om endnu) En eller flere delhandleplaner som udarbejdes i de enkelte tilbud. Delhandleplanerne beskriver, hvordan borger og tilbud samarbejder om at realisere målene i helhedsplanen Helhedsplanen er et nødvendigt værktøj i relation til borgere med omfattende og ofte komplekse problemer. Som udgangspunkt skønnes det altid hensigtsmæssigt at udarbejde en helhedsplan, når der er behov for en koordineret indsats, dvs. når der er mere end én indsats involveret. Udarbejdelse af helhedsplan kan undlades, hvis der kun er en enkelt mindre indsats som eks. merudgifter iht. 100 Helhedsplanen udarbejdes konkret sammen med den enkelte borger og ud fra dennes forudsætninger og livssituation. Helhedsplanen skal være individuelt tilpasset borgerens ønsker og behov. Side 2 af 10

3 Formål Helhedsplanen har til formål at: Sikre en målrettet og koordineret indsats ifht den enkelte borger understøtte borgerinddragelsen og styrke borgernes selvbestemmelse Være med til at sikre, at indsatsen er individuelt tilpasset borgerens ønsker, behov og livssituation. Være med til at tydeliggøre indsatsen (medarbejderens opgave) for den enkelte borger Understøtte, at de opstillede mål bliver realistiske og målbare Det er myndighedsrådgiverens opgave at sikre: At helhedsplanerne bliver udarbejdet, når der gives ydelser til en person under 65 år efter afsnit V i Serviceloven At der sker en koordinering af de indsatser, som borgeren modtager. Eventuelle indsatser udover afsnit V i Serviceloven skal også indgår heri At borgeren inddrages, og at planen omfatter det, som borgeren synes er vigtigt og det rådgiveren finder nødvendigt ifht. formålet Center for Misbrugsbehandling, Alkoholbehandlingen og Forsorgshjemmene varetager forpligtelsen til at fremsætte tilbud om handleplan og udarbejde denne for de af deres borgere, hvor der ikke er andre indsatser i i gang for borgeren. Opfølgning Det er myndighedsrådgiverens opgave: At sikre opfølgning på helhedsplanen mindst hvert år, eller hvis der ikke længere er overensstemmelse mellem mål og midler i planen At sikre, at der foreligger en aktuel opfølgning af eventuelle delhandleplan(er) Borgerens medvirken En funktionsnedsættelse afføder forskellige behov hos forskellige borgere, og handleplanen udarbejdes derfor konkret sammen med den enkelte borger og ud fra dennes forudsætninger og livssituation. Det forventes, at borgeren - eller den person, som varetager pågældendes interesser - deltager i udarbejdelsen af helhedsplaner samt i opfølgningen. Det er myndighedsrådgiverens ansvar at sikre dialog, rammer og rum til, at borgeren får mulighed for at definere ønsker og mål for indsatsen. Hvis der stilles særlige krav og forpligtelser til borgeren i forhold til realisering af målene, skal dette fremgå af planen. Side 3 af 10

4 Giver udarbejdelsen af helhedsplanen anledning til diskussioner, overvejelser eller uoverensstemmelser mellem parterne, bør dette fremgå af handleplanen. I enkelte tilfælde kan det være svært at inddrage borgeren i et samarbejde om udarbejdelse af helhedsplanen eller borgeren ønsker ikke at benytte tilbuddet om en handleplan iht 141. I disse situationer er det myndighedsrådgiverens ansvar at udarbejde en indsatsplan, der beskriver den aktuelle indsats og målene hermed, og samtidig angive årsagen til borgerens manglende medvirken. Indsatsplanen skal overfor borger og evt. pårørende tydeliggøre hvilke tilbud, forvaltningen vil/kan give og sammenhængen mellem disse. 2.2 Vejledning til de enkelte afsnit i helhedsplanen Afsnit 1: Baggrundsoplysninger Afsnittet indeholder en række baggrundsoplysninger, som primært retter sig mod sagsbehandlerne. Hovedparten af oplysningerne i afsnit 1 kommer ikke med i den udskrift af handleplanen, som borgeren får til underskrift. De oplysninger, der kommer med i udskriften er: Borgerens navn Navnet på den medarbejder, der har udfyldt handleplanen Den periode handleplanen gælder for Hvad der evt. er aftalt, hvordan skal handle ved akut krise I de felter, hvor der står se tilknyttede vil der i det endelige værktøj være mulighed for via linket at hente relevante dokumenter. Hvis der svares nej til, at borgeren har medvirket ved udarbejdelsen af handleplanen, ændrer planen karakter, så den i stedet bliver til en indsatsplan, der beskriver s indsats. Denne plan skal ikke underskrives af borgeren. Borgeren skal give sit samtykke til udveksling af oplysninger. Samtykke indhentes i pilotfasen på sædvanlig vis på papir eller elektronisk, hvis det er muligt. I såfald kan der linkes til samtykkeerklæringen. I det endelige værktøj vil der være indbygget en funktion til indhentning af samtykke. Side 4 af 10

5 Centrale begreber: Personlig koordinator: Der arbejdes på at etablere en ordning, hvor der i forbindelse med visitation kan udpeges en personlig koordinator for borgere med komplekse problemer primært til borgere der er visiteret til bostøtte. Vedkommende skal hjælpe med at sikre koordination i sagen, men erstatter ikke myndighedssagsbehandleren Indsatsplan: Beskriver den indsats sætter i gang i forhold til borgeren, når denne ikke ønsker at medvirke ved udarbejdelsen af en helhedsplan Afsnit 2: Borgerens aktuelle situation Resumé af udredning Her beskrives kort borgerens aktuelle situation. Beskrivelsen skal være så dækkende, at den giver en forståelse af borgerens samlede situation, og hvorfor han/hun har brug for hjælp fra. I afsnitte skrives: Et resumé af aktuel udredning, Eller der linkes til aktuel udredning foretaget andre steder fx funktionsevnebeskrivelsen, lægepapirer, udredning fra forsorgshjem mv. Udredningen sker på baggrund af de værktøjer, der anvendes på de enkelte områder. Punktet udfyldes fra ny mindst en gang årligt, eller hvis der ikke længere er overensstemmelse mellem mål og midler i planen. Resuméet af udredningen vil indgå i handleplanen. Afsnit 3: Borgerens vigtigste langsigtede mål Den personlige plan I afsnittet skrives borgerens personlige drømme, visioner etc., som han/hun ønsker at arbejde med i den kommende periode. Så vidt muligt anvendes borgerens egne ord og begreber. Som udgangspunkt spørges åbent til de vigtigste mål for den kommende tid borgeren behøver således ikke at strukturere sine mål efter de fire livskvalitetsdimensioner. Når de langsigtede mål er afdækket, skrives de ind i forhold til de fire dimensioner ud fra en aftale med borgeren om, hvor målet hører hjemme. Ideen er at strukturen Side 5 af 10

6 med de fire dimensioner ikke bliver styrende for dialogen, men først anvendes efterfølgende. Der skal kun opstilles mål inden for en livskvalitetsdimension, hvis det er relevant for borgeren og han/hun selv formulerer et mål for området. Der kan i det endelige værktøj beskrives så mange mål, som der er behov for det anbefales dog at arbejde med få og præcise mål. Afsnittet vil indgå i borgerens udskrift af handleplanen og det vil blive videregivet til de medarbejdere, der skal udvikle eventuelle delhandleplaner for borgeren. Centrale begreber: Langsigtede mål: er de mål som borgeren har for sit liv. De kan være store, vidtløftige og drømmeagtige, men giver rettesnoren for, hvad det er borgeren gerne vil opnå med hjælp fra Livskvalitetsdimensionerne: stammer fra de livskvalitetsmålinger, der skal gennemføres for borgere med en social handleplan en gang om året. Målingerne vil ske på baggrund af et værktøj for livskvalitetsmåling, der er udviklet af WHO Afsnit 4: Aftalte indsatser i I afsnittet beskrives de indsatser, som forvaltningen og andre kan hjælpe borgeren med på baggrund af borgerens langsigtede mål. Der kan i det endelige værktøj beskrives så mange indsatser, som der er behov for. Er der allerede visiteret til en indsats skrives disse ind i helhedshandleplanen. Hvor der endnu ikke er visiteret skrives borger og myndighedssagsbehandlerens forslag til indsatser, som der skal søges visitation til. Der er ikke tale om et visitationsgrundlag, men alene om en aftale om, hvad det er for indsatser, borgeren og medarbejderen bliver enige om at indstille til visitation. Dette skal klart fremgå af teksten ved fx at skrive det indstilles til visitation at Hvis der ikke er visiteret til en ydelse skal, der ikke skrives i felterne udfører, dato for igangsættelse og dato for afslutning. Hvis der allerede er visiteret til en ydelse, skrives aftalen ind i afsnittet. Afsnittet vil indgå i borgerens udskrift af handleplanen og det vil blive videregivet til de medarbejdere, der skal udarbejde eventuelle delhandleplaner for borgeren Side 6 af 10

7 Det er rådgiverens opgave at holde styr på, at der bliver gennemført en årlig livskvalitetsmåling. Målingen er ikke en del af handleplanen og felterne vedr. livskvalitetsmåling kommer ikke med i borgerens udskrift af handleplanen. Afsnit 5: Øvrige forhold borgeren ønsker hjælp til Er der behov for koordinering med indsatser uden for, noteres hvilken rådgivning, der er givet og eventuelle aftaler om kontakt til samarbejdspartnere. Fx kontakt til pensionsafdelingen, visitator i Afdelingen for Sundhed og Omsorg, Aktivitetscenter i regionen mv. Der kan i det endelige værktøj beskrives så mange punkter, som der er behov for. Afsnittet vil indgå i borgerens udskrift af handleplanen og det vil blive videregivet til de medarbejdere, der skal udvikle eventuelle delhandleplaner for borgeren Afsnit 6: Rådgiverens faglige vurdering af handleplanen I afsnittet kan rådgiveren skrive sine faglige vurdering af handleplanens eller indsatsplanens indhold. Det kan fx være kommentarer til borgerens langsigtede mål, vigtige forudsætninger, der skal være på plads, kommentarer til samarbejdet med borgeren om planen mv. Kommentarerne bliver en del af borgerens udskrift af handleplanen. Afsnit 7: Borgerens vurdering af handleplanen I afsnittet skrives med borgerens egne ord hans eller hendes kommentarer til handleplanen. Der skal ikke foretages nogen faglig bearbejdning af disse - de medtages i den form, som borgeren ønsker. Kommentarerne bliver en del af borgerens udskrift af planen. 3. Vejledning til udfyldelse af delhandleplanen 3.1 Generelt om delhandleplanen En handleplan efter Servicelovens 141 vil i fremover bestå af to delelementer: En helhedsplan, der er den samlende plan, som myndighedsrådgiveren udarbejder Side 7 af 10

8 En eller flere delhandleplaner som udarbejdes i de enkelte tilbud. Delhandleplanerne beskriver, hvordan borger og tilbud samarbejder om at realisere målene i helhedsplanen Som noget nyt indgår der i delhandleplanen en systematisk evaluering af de individuelle delmål opstillet i delhandleplanens afsnit 5. Målopfyldelsen vurderes af både borger og medarbejder. Disse informationer er dels tænkt som et vigtigt dialogredskab i samarbejdet med borgeren. Dels som en måde at samle vigtig ledelsesinformation om, hvilke resultater borgerens opnår i samarbejde med. Delhandleplanen udfærdiges af det relevante tilbud i samarbejde med borgeren, og indgår som et opfølgningsredskab ifht. myndighedsrådgiveren. I den endelige version af værktøjet, vil det blive muligt for rådgiverne via link at se alle aktuelle delhandleplaner for borgeren, hvis borgeren har givet sit samtykke hertil. Udover delhandleplanen kan der i tilbuddet være behov for at have yderligere samarbejdsaftaler, pædagogiske planere, opholdsplaner mv. Der skal udarbejdes delhandleplaner for alle borgere med visiterede indsatser. Udarbejdelsen skal ske senest 3 måneder efter, at borgeren er startet i tilbuddet. Formål Delhandleplanerne skal styrke borgerinddragelsen og borgerens selvbestemmelse ved at: Give anledning til dialog om forventninger Tydeliggøre borgerens opgave Tydeliggøre indsatsen, herunder medarbejderens opgave for den enkelte borger Indsatsen tilpasses borgerens motivation, ønsker, behov og livssituation Opstille realistiske og målbare mål Delhandleplanerne skal styrke den helhedsorienterede indsats, så myndighedsrådgivere og personale i tilbuddene bedre kan koordinere og samarbejde om den enkelte borger. Side 8 af 10

9 Opfølgning Tilbudet har ansvar for at der sker opfølgning på delhandleplanen. Dette skal som minimum ske inden for den tidsperiode, der er vedtaget på de enkelte områder, eller hvis der ikke længere er overensstemmelse mellem mål og midler i planen. Disse opfølgninger indgår i myndighedsrådgiverens - som minimum - årlige opfølgning af helhedshandleplanen. Borgerens medvirken Udarbejdelsen af delhandleplanen skal ske i et samarbejde mellem borger og tilbud typisk mellem borger og kontaktperson. Tilbudet skal sikre, at borgeren forstår formålet med delhandleplaner og i dialogen får mulighed for at udtrykke ønsker og tage stilling til forslag om, hvad der konkret skal sættes i værk. Det vil være hensigtsmæssigt helt fra starten at lave aftaler om, hvordan delhandleplanen skal bruges i det daglige, og hvordan der skal følges op. I særlige situationer, hvor borgeren ikke har deltaget i udarbejdelsen af delhandleplanen, skal borgeren gøres bekendt med indholdet af den indsatsplan, som tilbudet har udarbejdet. Det skal af planen fremgå, at planen alene er udarbejdet af medarbejderne samt årsagen til borgerens manglende medvirken. Sammen med borgeren afklares også hvorvidt andre udover myndighedsrådgiveren eventuelt skal have adgang til delhandleplanen. 3.2 Vejledning til de enkelte afsnit i delhandleplanen Afsnit 1: Baggrundsoplysninger Når man til sin tid åbner en delhandleplan i det elektroniske handleplanværktøj og taster en persons cpr-nummer, vil oplysningerne fra helhedsplanen blive vist. Er der ikke oprettet en helhedsplan, vil man få adgang til at skrive i helhedsplanens felter. I de felter, hvor der står se tilknyttede vil der i det endelige værktøj være mulighed for via linket at hente relevante dokumenter i det omfang, at borgeren har givet samtykke til, at man i tilbuddene må se disse dokumenter. Side 9 af 10

10 Hvis der svares nej til, at borgeren har medvirket ved udarbejdelsen af delhandleplanen, ændrer planen karakter, så den i stedet bliver til en indsatsplan, der beskriver s indsats. Denne plan skal ikke underskrives af borgeren. Borgeren skal give sit samtykke til udveksling af oplysninger. Samtykke indhentes i pilotfasen på sædvanlig vis på papir eller elektronisk, hvis det er muligt. I såfald kan der linkes til samtykkeerklæringen. I det endelige værktøj vil der være indbygget en funktion til indhentning af samtykke. Centrale begreber: Personlig koordinator: Der arbejdes på at etablere en ordning, hvor der i forbindelse med visitation kan udpeges en personlig koordinator for borgere med komplekse problemer primært til borgere der er visiteret til bostøtte. Vedkommende skal hjælpe med at sikre koordination i sagen, men erstatter ikke myndighedssagsbehandleren Indsatsplan: Beskriver den indsats tilbuddet sætter i gang i forhold til borgeren, når denne ikke ønsker at medvirke ved udarbejdelsen af en delhandleplan Afsnit 2: Borgerens aktuelle situation Resumé af udredning Her beskrives kort borgerens aktuelle situation. Beskrivelsen skal være så dækkende, at den giver en forståelse af borgerens samlede situation, og hvorfor han/hun har brug for hjælp fra. I afsnitte skrives: Et resumé af aktuel udredning, Eller der linkes til aktuel udredning foretaget andre steder fx i helhedsplanen, funktionsevnebeskrivelsen, lægepapirer, udredning fra forsorgshjem mv. i det omfang borgeren har givet adgang til disse oplysninger Udredningen sker på baggrund af de værktøjer, der anvendes på de enkelte områder. Punktet udfyldes fra ny mindst en gang årligt, eller hvis der ikke længere er overensstemmelse mellem mål og midler i planen. Resuméet af udredningen vil indgå i delhandleplanen. Side 10 af 10

11 Afsnit 3: Borgerens vigtigste langsigtede mål Den personlige plan I afsnitte skrives borgerens personlige drømme, visioner etc., som han/hun ønsker at arbejde med i den kommende periode. Så vidt muligt anvendes borgerens egne ord og begreber. Hvis der er udfyldt en helhedsplan, vil teksten herfra blive vist i feltet. Der vil kunne suppleres med nye oplysninger, men ikke slettes oplysninger fra den oprindelige tekst. Er der ikke en helhedsplan, skal feltet udfyldes fra ny. Der spørges som udgangspunkt åbent til de vigtigste mål for den kommende tid borgeren behøver således ikke at strukturere sine mål efter de fire livskvalitetsdimensioner. Når de langsigtede mål er afdækket, skrives de ind i forhold til de fire dimensioner ud fra en aftale med borgeren om, hvor målet hører hjemme. Ideen er at strukturen med de fire dimensioner ikke bliver styrende for dialogen, men først anvendes efterfølgende. Der skal kun opstilles mål inden for en livskvalitetsdimension, hvis det er relevant for borgeren og han/hun selv formulerer et mål for området. Der kan i det endelige værktøj beskrives så mange mål, som der er behov for det anbefales dog at arbejde med få og præcise mål. Afsnittet vil indgå i borgerens udskrift af delhandleplanen. Centrale begreber: Langsigtede mål: er de mål som borgeren har for sit liv. De kan være store, vidtløftige og drømmeagtige, men giver rettesnoren for, hvad det er borgeren gerne vil opnå med hjælpen fra Livskvalitetsdimensionerne: stammer fra de livskvalitetsmålinger, der skal gennemføres for borgere med en social handleplan en gang om året. Målingerne vil ske på baggrund af et værktøj for livskvalitetsmåling, der er udviklet af WHO Afsnit 4: Aftalte indsatser i I afsnittet beskrives de indsatser, som forvaltningen og andre kan hjælpe borgeren med på baggrund af borgerens langsigtede mål. Der kan i det endelige værktøj beskrives så mange indsatser, som der er behov for. Side 11 af 11

12 Hvis der er udarbejdet en helhedsplan vil oplysningerne herfra blive vist. Hvis ikke, vil feltet blive vist, og det skal udfyldes fra nyt i det omfang tilbuddet har oplysningerne. Er der allerede visiteret til en indsats skrives disse ind i helhedshandleplanen. Hvor der endnu ikke er visiteret, skrives borger og myndighedssagsbehandlerens forslag til indsatser, som der skal søges visitation til. Der er ikke tale om et visitationsgrundlag, men alene om en aftale om, hvad det er for indsatser, borgeren og medarbejderen bliver enige om at indstille til visitation. Dette skal klart fremgå af teksten ved fx at skrive det indstilles til visitation at Afsnittet vil indgå i borgerens udskrift af handleplanen. Afsnit : Konkrete delmål for indsatsen Hvert af de overordnede mål brydes i tilbuddene ned i delmål, som borgeren ønsker at arbejde med i den periode, hvor handleplanen gælder. Det er således ikke sikkert, at der skal opstilles mål inden for alle fire livskvalitetsdimensioner. I papirudgaven er der som udgangspunkt givet mulighed for opstilling af ét delmål inden for hver livskvalitetsdimension, men i det endelige værktøj kan man have så mange, som det er relevant at opstille. De anbefales dog igen at arbejde med få, præcise mål. Målene skal være knyttet på handlinger/ændringer af handlinger fx støtte til igen at turde tage bussen, at få morgenmad hver dag, at gennemføre del af uddannelse etc. For at der kan være tale om et delmål, skal det være realistisk, at målet er opfyldt ved næste opfølgning på handleplanen. Der skal ikke opstilles flere mål, end borgeren kan overkomme at arbejde med hellere få vigtige mål for, hvad der for alvor gør en forskel i borgerens liv end mange mål. Delmålene skrives ind under den livskvalitetsdimension, hvor det hører hjemme. I delhandleplanen beskrives for hvert delmål, hvordan borgeren selv bidrager til opfyldelsen af målet, hvordan tilbuddet vil støtte borgeren i at nå målet, og hvordan andre professionelle og personer i borgerens eget netværk støtter opfyldelsen af målet. Side 12 af 12

13 Ved feltet Hvilken vægtning har delmålet påføres hvor megen energi borger og medarbejder vil binde i opfyldelsen af hvert delmål på en skala fra 1-3, hvor 1 angiver den laveste indsats, mens 3 angiver den højeste indsats. Delmålet kategoriseres i samarbejde med borgeren i forhold til det overordnede formål med delmålet. De overordnede mål fra den personlige plan kan i det elektroniske værktøj blive vist fra helhedsplanen ved at trykke på linket. I kommentarfeltet kan medarbejderen og borgeren skrive eventuelle relevante refleksioner og overvejelser, der knytter sig til delmålet. Opfølgning Både borgeren og medarbejderen evaluerer ved opfølgning i hvilket omfang målet er nået. Hvis der ved evalueringen sættes kryds i, at delmålet er opgivet, vil det næste felt i det endelige værktøj ikke blive vist. I kommentarfeltet kan medarbejderen og borgeren skrive eventuelle kommentarer til evaluering og opfølgning af delmålet. Afsnittet vil indgå i borgerens udskrift af handleplanen. Afsnit 6: Faglig vurdering af handleplanen I afsnittet kan medarbejderen skrive sin faglige vurdering af delhandleplanens eller indsatsplanens indhold. Det kan fx være kommentarer til borgerens langsigtede mål, kommentarer til delmålene og vigtige forudsætninger, der skal være på plads, kommentarer til samarbejdet med borgeren om planen mv. Kommentarerne bliver en del af borgerens udskrift af handleplanen. Afsnit 7: Borgerens vurdering af handleplanen I afsnittet skrives med borgerens egne ord hans eller hendes vurdering af og kommentarer til delhandleplanen. Der skal ikke foretages nogen faglig bearbejdning af disse - de medtages i den form, som borgeren ønsker. Kommentarerne bliver en del af borgerens udskrift af planen. Side 13 af 13

141 handleplanen - Delhandleplan. Revideret version efter handleplanseminaret d. 19. juni 2007

141 handleplanen - Delhandleplan. Revideret version efter handleplanseminaret d. 19. juni 2007 141 handleplanen - Delhandleplan Revideret version efter handleplanseminaret d. 19. juni 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUNDSOPLYSNINGER... 2 2 BORGERENS AKTUELLE SITUATION RESUMÉ AF UDREDNING... 3 3 BORGERENS

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. . Pjece om metoden til udførere på handicap- og udsatte voksenområdet Maj 2011 Indsæt titel via File -> Properties -> Summary Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap-

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Udarbejdelse Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien Godkendelse 19 april 2016 Udvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314 Socialforvaltningen NOTAT Til KL Beskrivelse af Forandringskompasset I Københavns Kommunes Socialforvaltning hjælper vi udsatte borgere, og vi har en stærk tro på at det vi gør, det virker. Men på det

Læs mere

Voksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO. Ringkøbing-Skjern Kommune

Voksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO. Ringkøbing-Skjern Kommune Voksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO Ringkøbing-Skjern Kommune Dagsorden Præsentation Lidt om kommunen Organisationsplan Ændret syn på borgeren Voksenudredningsmetoden Faglige

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85) Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold kesocial og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Informationsmøde Marts 2011

Informationsmøde Marts 2011 Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. Informationsmøde Marts 2011 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af Voksenudredningsmetoden 1. Formål med metoden 2. Udredningsmetode

Læs mere

KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010

KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010 Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af DHUV projektet 1. Formål med metoden

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Kvalitetsstandard Overskrift Bostøtte/hjemmevejledning Handicap, psykiatri og socialt udsatte Servicelovens 85 Lovgrundlag Servicelovens 85 Se lovtekst sidst i kvalitetsstandarden. Modtagere Formål Borgere

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark Netværksmøde om implementering af føp/fleksreformen 13.dec. 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark Program for workshops 13.00-13.30: Drøftelse af opgaver og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR Guldborgsund Kommune Økonomi og It, Styringsenheden 10. februar 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 FORARBEJDE TIL

Læs mere

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet Randers Kommune Børn og Skole Indstillingsskema: Specialtilbud - skolebørn Randers Kommune Børn og Skole sekretariatet Laksetorvet DK-8900 Randers C Telefon 89 15 17 87 www.randers.dk bs.visitation@randers.dk

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Gruppearbejde om kvalitetskrav og handlinger ift. god og effektiv opfølgning Aalborg

Gruppearbejde om kvalitetskrav og handlinger ift. god og effektiv opfølgning Aalborg Gruppearbejde om kvalitetskrav og ift. god og effektiv opfølgning Aalborg 24.01.2013 der være særlig fokus på i opfølgningen, og hvor er der særlige udviklingsbehov? : Markerer opgaver som deltagerne vurderer

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet

Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet Februar 2009 mtm Kvalitetsstandard Pædagogisk støtte og

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Kvalitetsstandard. Botilbud. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Botilbud. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Botilbud Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandarden for botilbud inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser, som

Læs mere

Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte

Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte Lovgrundlag Visitation Hvem kan modtage ydelsen? 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Side 1 Generelle forhold... 3 Kvalitetsstandarder... 3 Sagsbehandling... 3 Visitation og bevilling... 3 Handleplan... 3 Samarbejdsplan...

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Indstilling til Pædagogisk Udviklingsafdeling (Orientering til forældre eller andre nære omsorgspersoner)

Indstilling til Pædagogisk Udviklingsafdeling (Orientering til forældre eller andre nære omsorgspersoner) Indstilling til Pædagogisk Udviklingsafdeling (Orientering til forældre eller andre nære omsorgspersoner) Pædagogisk Udviklingsafdeling (PU) er en afdeling under Thisted Kommunes Børne- og Familieforvaltning.

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 107 Midlertidige botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Gældende kvalitetsstandard for visitation i henhold til flg. lovgivning:

Gældende kvalitetsstandard for visitation i henhold til flg. lovgivning: Myndighedsområdet 17. august 2010 Gældende kvalitetsstandard for visitation i henhold til flg. lovgivning: - servicelovens 85, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 107 og 108 - lov nr. 564 af 6. juni

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte 107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Kvalitetsstandard for Aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104

Kvalitetsstandard for Aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104 Kvalitetsstandard for Aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 27.10.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 15.11.2011 Godkendt af Voksen-

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Private leverandører af socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Private leverandører af socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Private leverandører af socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 til voksne i eget hjem Godkendt af Byrådet den 27. april 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10

Læs mere

LEDSAGERORDNING JF. SERVICELOVENS 97. Orientering om ledsagerordninger i Guldborgsund kommune.

LEDSAGERORDNING JF. SERVICELOVENS 97. Orientering om ledsagerordninger i Guldborgsund kommune. LEDSAGERORDNING JF. SERVICELOVENS 97. Orientering om ledsagerordninger i Guldborgsund kommune. BETINGELSER FOR AT BLIVE VISITERET TIL EN LEDSAGERORDNING. Kan visiteres til borgere fra det 18 år til folkepensionsalderen.

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN

INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN Modtaget i BUR: Dato, stempel Skemaet anvendes som visitationsgrundlag, når der ønskes: Pædagogisk, psykologisk rådgivning, jf. Folkeskoleloven Rådgivning, vejledning

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område -Egely- Standarder: Kommunikation Standard: Den enkelte unges kommunikative ressourcer skal afdækkes 1. Den enkelte unge udredes pædagogisk og skolemæssigt af

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Individuelle planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Individuelle planer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Individuelle planer Dokumenttype: Regional retningslinje med lokal tilføjelse Titel: Instruks for: - Hvordan det sikres, at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår

Læs mere

Formålet med at dokumentere

Formålet med at dokumentere Formålet med at dokumentere Formålet med at dokumentere er at få kontinuitet, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje, behandling og træning af borgerne i Gladsaxe kommune. Dokumentationen bidrager

Læs mere

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 13 Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og

Læs mere

SBH ledermøde den 1. november 2014

SBH ledermøde den 1. november 2014 SBH ledermøde den 1. november 2014 2020 mål Udbredelse af Hjemløsestrategien 110 kerneopgaver i implementeringen af Housing First princippet? 2020 mål hjemløse To mål for hjemløseområdet 1) antallet af

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Trekløveret. Pædagogisk Handleplan

Trekløveret. Pædagogisk Handleplan 1 Trekløveret Pædagogisk Handleplan Vejledning... 2 Indbydelse til handleplansmøde.... 4 Samtykkeerklæring... 5 Faktuelle Oplysninger... 6 Pædagogisk udredning... 8 Økonomiske oplysninger... 13 Brugerinddragelse....

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere