Tillæg 12 til Bygningsreglement

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillæg 12 til Bygningsreglement"

Transkript

1 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen

2 Tillæg 12 til Bygningsreglement I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den 1. december 1999, og i ny udgave af tillæg 1, der trådte i kraft den 1. august 2000, tillæg 2, der trådte i kraft den 1. februar 2001, tillæg 3, der trådte i kraft den 1. oktober 2001, tillæg 4, der trådte i kraft den 1. marts 2002, tillæg 5, der trådte i kraft den 20. maj 2003, tillæg 6 og 7, der trådte i kraft den 1. april 2004, tillæg 8 og tillæg 9, der trådte i kraft den 1. juni 2004, i tillæg 10, der trådte i kraft 1. februar 2005 og tillæg 11, der trådte i kraft den 15. april 2005, foretages følgende ændringer: Kapitel Vejledningen til kapitel 1.15, stk. 1 ophæves. 1.3 I kapitel 1.3, stk. 4 indsættes efter litra d nyt litra: e. Oplysninger om bygningens beregnede energibehov, dokumentation for at energirammen er opfyldt, oplysninger om evt. lavenergiklasse samt kvittering for, at oplysningerne er indberettet til Energimærkningsordningen. (1.3, stk. 4 e) Bestemmelsen følger af Energistyrelsens implementering af direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne og vil få virkning fra 1. januar Litra e bliver herefter litra f. I kapitel 1.3, stk. 10 ændres stk. 7 til stk I kapitel 1.4 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen stille krav om, at der skal foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at kravet til lufttæthed i kapitel 8.2.1, stk. 4 er opfyldt. 1.5 I kapitel 1.5 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

3 3 Stk. 4. Inden ibrugtagning skal der foretages en energimærkning, som viser, at bygningsreglementets energibestemmelser i kapitel 8, 10 og 12 er opfyldt. Energimærkningen skal udarbejdes af en uafhængig energikonsulent, der er registreret og godkendt til at udarbejde energimærkning. Energimærkningen skal fremsendes sammen med færdigmeldingen af byggeriet. (1.5, stk. 4) Såfremt der efter ansøgningen om byggetilladelse er foretaget projektændringer, der har konsekvenser for energiforbruget, skal kommunen og Energimærkningsordningen have underretning herom inden energimærkningen finder sted, jf. bilag 8. Kapitel , stk. 5 Vejledningen til kapitel 4.4.2, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes: (4.4.2, stk. 5) Dagslyset kan i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne. Kapitel 8 Kapitel 8, ophæves, og i stedet indsættes: Kapitel 8 Energiforbrug 8.1 Generelt Stk. 1. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Tilsvarende gælder ved ombygning og andre væsentlige forandringer af bygninger, der er omfattet af kapitel 8.4. Stk. 2. Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang. Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af varmetabet for de enkelte bygningsdele. Stk. 3. Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre, skal udføres, så varmetabet (8.1, stk. 1) Dette kapitel indeholder bestemmelser som følger af artikel 4, 5 og 6 i direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne. (8.1, stk. 2) Bestemmelsen skal medvirke til at mindske risikoen for kondens og skimmelvækst og begrænse varmetabet gennem de enkelte bygningsdele. (8.1, stk. 3) Indgangspartier ved hoteller, større forretningslokaler og ad-

4 4 ikke forøges væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemgang. gang til opvarmede trapperum bør normalt forsynes med vindfang. Varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning, bør afdækkes med vindtæt materiale. Stk. 4. Varmetabet gennem bygningsdele i bygninger opvarmet til mindst 5 0 C skal overholde kapitel 8.5. Stk. 5. Bygningsdele, som begrænser rum, der får tilført rigelig spildvarme, fx kedelcentraler og bagerier, eller som ikke eller kun kortvarigt opvarmes til over 5 0 C, skal varmeisoleres svarende til anvendelsen. Stk. 6. Ved beregning af transmissionstab benyttes DS 418, Regler for beregning af bygningers varmetab. Materialernes isoleringsevne bestemmes efter relevante CEN standarder. (8.1, stk. 6) I enkelte tilfælde er der CEN standarder, som ikke umiddelbart foreskriver oplysninger om de korrekte U-værdier. Det er fx tilfældet med tagvinduer. Her er egenskaberne angivet for lodrette vinduer. Det forøgede varmetab må så findes ved korrektion, ligesom der kan tages hensyn til det større solindfald gennem skrå vinduer. Stk. 7. Bestemmerlserne i træder i kraft 1. januar De hidtidige bestemmelser kan anvendes i en overgangsperiode til og med 31. marts Energirammer for nye bygninger Generelt Stk. 1. Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. Energibehovet vægtes efter den anvendte primærenergi. Bilag 8 med beregningsforudsætninger finder anvendelse ved eftervisning af, at energirammen er overholdt. (8.2.1, stk. 1) Ved tilført energi forstås købt energi tilført ejendommen fx i form af naturgas, olie, fjernvarme eller elektricitet. Da bygninger normalt har flere energiforsyningsformer, sker sammenvejning med de i bilag 8 angivne primærenergifaktorer, der er fastlagt i samarbejde med Energistyrelsen.

5 5 Stk. 2. Bygninger, der opvarmes til mindst 15 C, skal udformes, så energibehovet efter stk. 1 ikke overstiger energirammen i kapitel og Stk. 3. I bygninger med blandet anvendelse foretages en underopdeling af bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme anvendelse. Ved fastlæggelse af energirammen for bygningen anvendes den samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendelse. Stk. 4. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. (8.2.1, stk. 2) Ved beregning af energibehovet tages der hensyn til bygningens klimaskærm, bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima, varmeanlæg og varmtvandsforsyning, bygningens varmeakkumulerende egenskaber, eventuelt ventilationsanlæg og klimakøling, solindfald og solafskærmning, naturlig ventilation og det planlagte indeklima. Desuden tages der for bygninger omfattet af også hensyn til belysning. Ved bestemmelse af energibehovet kan der også tages hensyn til fx anvendelse af solvarme, solceller, varmepumper, minikraftvarmeanlæg, kondenserende kedler, fjernvarme, anvendelse af varmegenvinding samt køling med ventilation om natten. (8.2.1, stk. 3) Bestemmelsen finder fx anvendelse for bygninger med både butikker og boliger. (8.1, stk. 4) Prøvning af luftskifte sker på grundlag af DS/EN Bygningers termiske ydeevne Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om dokumentation af luftskiftet, jf. kapitel 1.4, stk. 5. For større bygninger kan luftskiftet gennem utætheder evt. eftervises for et bygningsafsnit. Er der foretaget prøvning af luftskiftet, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energiforbruget ved ventilation. Foreligger dokumentation ikke, benyttes 1.5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

6 6 Stk. 5. De enkelte bygningsdele i klimaskærmen skal dog mindst isoleres svarende til værdierne i kapitel 8.5. Stk. 6. Selvom energirammen er opfyldt, må det dimensionerende transmissionstab for bygninger eksklusive vinduer og døre op til 3 etager ikke overstige 6 W pr. m² klimaskærm eksklusive vinduer og døre. For bygninger på 3 etager og derover må det tilsvarende dimensionerende transmissionstab ikke overstige 8 W pr. m² klimaskærm eksklusive vinduer og døre. (8.2.1, stk. 5) Ved klimaskærmen forstås de bygningsdele, der omslutter det opvarmede etageareal. Arealerne bestemmes efter DS 418, Regler for beregning af bygningernes varmetab. (8.2.1, stk. 6) Bestemmelsen skal sikre, at klimaskærmen som helhed udformes med rimelig isoleringsevne. Det dimensionerende transmissionstab bestemmes som angivet i DS 418, Regler for beregning af bygningernes varmetab Energirammen for etageboliger, kollegier, hoteller m.m. Stk. 1. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 70 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. (8.2.2, stk. 1) Ved beregning tages der hensyn til solindfald, personvarme og bygningens varmeakkumulerende egenskaber. Eftervisning sker på grundlag af en forenklet beregningsmetode, hvor der anvendes månedsmiddelværdier for vejrdata m.v. Se bilag 8. Eftervisningen sker på grundlag af SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov. Bestemmelsen gælder også for bygninger med balanceret mekanisk ventilation og køling. Energirammen udtrykkes således: ( ) kwh/m 2 pr. år, A hvor A er det opvarmede etageareal. Stk. 2. I bygninger, hvor kravet i kapitel , stk. 3 om mekanisk udsugning fra baderum, wc-rum og køkken fører til, at luftskiftet overstiger 0,3 l/s pr. m² og afkastluftens varme ikke kan nyttiggøres, forøges energirammen svarende til opvarmning af den volumenstrøm, der overstiger et luftskifte på 0,3 l/s pr. m². (8.2.2, stk. 2) Tillæg til energirammen for bygninger med normal rumhøjde beregnes som 130(q-0,3) kwh/m² pr. år, hvor q er volumenstrømmen i udsugningsanlægget i l/s pr. m² opvarmet etageareal.

7 Energirammer for kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af Stk. 1. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 95 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. (8.2.3, stk. 1) For kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger kan energirammen udtrykkes således: ( ) kwh/m 2 pr. år, A hvor A er det opvarmede etageareal. Stk. 2. For bygninger eller bygningsafsnit med behov for fx et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation eller et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. (8.2.3, stk. 2) Mht. afgrænsning af højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid, se SBianvisning Lavenergibygninger Stk. 1. En bygning, hvis samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 35 kwh/m² pr. år tillagt 1100 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, kan klassificeres som en lavenergibygning klasse 1. Stk. 2. En bygning, hvis samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 50 kwh/m² pr. år tillagt 1600 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, kan klassificeres som en lavenergibygning klasse 2. (8.2.4, stk. 1) For lavenergibygninger klasse 1 er energirammen ( ) kwh/m 2 pr. år, A hvor A er det opvarmede etageareal. (8.2.4, stk. 2) For lavenergibygninger klasse 2 er energirammen ( ) kwh/m 2 pr. år, A hvor A er det opvarmede etageareal. Stk. 3. Ved vurdering af, om etageboliger, kollegier, hoteller m.m. er lavenergibygninger klasse 1 eller klasse 2, indgår elforbruget til belysning ikke.

8 8 8.3 Energibestemmelser for tilbygninger Generelt Stk. 1. Bestemmelserne gælder for tilbygninger, der opvarmes til mindst 15 C som alternativ til bestemmelserne i kapitel Varmeisolering af bygningsdele Stk.1. Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mindst 15 C, skal udføres med et varmetab, der højst er følgende: U-værdi W/m² K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,20 Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 C lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 0,40 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,15 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme. 0,12 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,15 Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 C lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke

9 9 ventilationsåbninger på under 500 cm²). 1,50 Tagvinduer og ovenlys. 1,80 Linietab W/mK Fundamenter. 0,15 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. 0,12 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 0,03 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys. 0,10 Stk. 2. Det er en forudsætning for anvendelse af de nævnte U-værdier og linietab ved nybyggeri, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge og lemme mod det fri højst udgør 22 pct. af det opvarmede etageareal i tilbygningen. Ved beregningen medregnes etagearealet og arealet af vinduer og yderdøre i butikker og lignende i stueetagen ikke. (8.3.2, stk. 2) Ved det opvarmede etageareal forstås her det samlede etageareal af de etager eller dele heraf, der er opvarmede inkl. eventuelle glasrum, kældre og overdækkede rum, der er opvarmet til mindst 15 0 C. Ved arealet af vinduer og yderdøre forstås arealet af den åbning, som vinduet eller yderdøren indbygges i. For ovenlys kan ovenlysets overfladearealbenyttes Varmetabsramme Stk. 1. U-værdier og linietab kan ændres og vinduesareal mv. forøges, hvis tilbygningens varmetab ikke derved bliver større, end hvis kravene i kapitel var opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdier og linietab i kapitel 8.5. (8.3.3, stk. 1) Varmetabsrammen omfatter i denne sammenhæng kun tilbygningen, dog kan det tidligere varmetab gennem den dækkede del af den eksisterende bygning modregnes. 8.4 Ombygning og andre væsentlige forandringer i bygningen og udskiftning af kedler mv.

10 10 Stk. 1. Ved ombygninger og andre væsentlige forandringer forstås i dette kapitel byggearbejder vedrørende klimaskærm eller installationer, der enten berører mere end 25 pct. af klimaskærmen eller udgør mere end 25 pct. af seneste offentlige ejendomsværdi med fradrag af grundværdien, jf. dog stk Stk. 2. Kirker, museer, fredede og bevaringsværdige bygninger er undtaget fra bestemmelserne i stk i forbindelse ombygning og større forandringer. Stk. 3. Klimaskærm og installationer skal bringes i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 8.3.2, stk. 1, samt kapitel 10 og 12 under forudsætning af de enkelte foranstaltninger hver for sig har den fornødne rentabilitet. (8.4, stk. 3) Gennemførelse af de energibesparende foranstaltninger er begrænset til de foranstaltninger, som er omkostningseffektive. Er der foretaget energimærkning af ejendommen, vil det sædvanligvis være de foranstaltninger, der fremgår af energimærkningen. Med hjemmel i byggelovens 22 kan der dispenseres fra bestemmelserne i stk. 3, såfremt arkitektoniske hensyn eller byggeteknik kan begrunde dette. Et eksempel på en foranstaltning, som ikke opfylder stk. 3, kan være hulmursisolering af ældre huse. Her vil opfyldelse af stk. 3 nødvendiggøre en udvendig efterisolering med ny regnskærm. Denne foranstaltning er måske ikke som en energimæssig foranstaltning rentabel i den aktuelle sag. Stk. 4. Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33 anses for rentable. (8.4, stk. 4) Rentabilitetskriteriet vil blive justeret, så det bliver i overensstemmelse med de kriterier, der fremover skal anvendes ved energimærkning af bygninger pr. 1. januar Følgende maksimale beregningsmæssige levetider er fastsat af Energistyrelsen:

11 11-40 år for efterisolering af beskyttende bygningsdele, fx hulmursisolering år for øvrige efterisoleringsarbejder for tilgængelige bygningsdele, for nye vinduer samt nye opvarmningssystemer år for renovering af kedelanlæg. - 5 år for automatik og fugetætningsarbejder. Stk. 5. Udskiftning af kedler, skift af varmeforsyningsform og isolering af ydervægge i forbindelse med udskiftning af regnskærm er som enkeltforanstaltninger omfattet af bestemmelserne i stk. 3. Tilsvarende gælder, at der ved udskiftning af tagdækning skal ske forbedring af loft- eller tagisolering efter bestemmelserne i stk. 3. Stk. 6. Indtil 1. januar 2008 skal vinduerne ved facadevis udskiftning have en U-værdi på højst 1,50 W/m²K, jf. dog stk. 8. For dannebrogsvinduer eller små vinduer og vinduer opdelt i faste partier og oplukkelige rammer må U-værdien ikke overstige (1,20 + n 0,40) W/m²K med et evt. tillæg for sprosser på 0,20 W/m²K. U-værdien må dog ikke overstige 2,30 W/m²K. Stk. 7. Efter 1. januar 2008 skal vinduerne ved facadevis udskiftning have en U-værdi på højst 1,50 W/m²K, jf. dog stk. 9. For dannebrogsvinduer eller små vinduer og vinduer opdelt i faste partier og oplukkelige rammer må U-værdien ikke overstige 1,20 + n 0,30 W/m²K med et evt. tillæg for sprosser på 0,20 W/m²K. U-værdien må dog ikke overstige 2,00 W/m²K. Stk. 8. Indtil 1. januar 2008 skal vinduer som alternativ til stk. 6 have en effektiv U-værdi: U eff = U w 2,2 g A rude /A vindue (0,50 + n 0,30) (8.4, stk. 6) n er antallet af faste partier og oplukkelige rammer pr. m². Eksempelvis er n = 4 for et dannebrogsvindue på 1 m². Et lille vindue på 0,25 m² får n = 4 og dette giver U = 2,80 W/m²K, men vinduet skal samtidig overholde U = 2,30 W/m²K. (8.4, stk. 7) n er antallet af faste partier og oplukkelige rammer pr. m². Eksempelvis er n = 4 for et dannebrogsvindue på 1 m². Et lille vindue på 0,25 m² får n = 4 og dette giver U = 2,80 W/m²K, men vinduet skal samtidig overholde U = 2,00 W/m²K. (8.4, stk. 8 og stk. 9) Den effektive U- værdi U eff tager hensyn til solindfaldet under antagelse af en typisk orientering og størrelsesmæssig fordeling af

12 12 W/m²K, med tillæg til U eff for eventuelle sprosser 0,20 W/m²K. Stk. 9. Efter 1. januar 2008 skal vinduer som alternativ til stk. 7 have en effektiv U-værdi: U eff = U w 2,2 g A rude /A vindue (0,50 + n 0,20) W/m²K, med tillæg til U eff for eventuelle sprosser 0,20 W/m²K. vinduerne i forhold til verdenshjørnerne. U w er vinduets U-værdi. g er rudens solenergitransmittans. A rude er rudearealet og A vindue er vinduets areal. Stk. 10. Samlet udskiftning af tagvinduer og ovenlys samt facadevis forbedring af vinduer med forsatsrammer skal have en U-værdi, der ikke overstiger 1,80 W/m²K. 8.5 Mindste varmeisolering Stk. 1. Benyttes energirammen i kapitel 8.2 og varmetabsrammen i kapitel skal de enkelte bygningsdele bortset fra vinduer og døre mindst isoleres svarende til varmetabene i nedenstående tabel. For vinduer og døre gælder stk. 2 og stk. 3. Tilsvarende skal bygningsdele omkring rum, der opvarmes til mere end 5 C, mindst varmeisoleres svarende til værdierne i tabellen: (8.5, stk. 1) Kravene til mindste varmeisolering omfatter bygningsdele omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C. For at undgå gener i form af kondens og lignende på kolde flader ved normal brug skal de enkelte bygningsdele også ved beregning efter kapitlerne 8.2 og opfylde kravene til mindste varmeisolering. Etableres gulvvarme skal etageadskillelsen ned mod opvarmede rum isoleres. U-værdi W/m²K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,40 Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 C lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 0,50 Etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 C lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 0,40

13 13 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,30 Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede. 0,70 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,25 Linietab W/mK Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C. 0,40 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. 0,20 Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme. 0,06 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys. 0,20 8.5, stk. 2 Indtil 1. januar 2008 må U-værdien for vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 C lavere end temperaturen i det aktuelle rum ikke overstige 2,30 W/m²K. 8.5, stk. 3 Med virkning fra 1. januar 2008 ændres kravene til vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 C

14 14 lavere end temperaturen i det aktuelle rum. U-værdien må herefter ikke overstige 2,00 W/m²K. Kapitel , stk. 3 I kapitel 10.3, indsættes efter stk. 2 som nye stykker: Stk. 3. Kedler til fyring med olie skal have en nyttevirkning på mindst 91 pct. ved CE-mærkning for såvel dellast og fuldlast. Stk. 4. Kedler til fyring med gas skal have en nyttevirkning ved CE-mærkning på mindst 96 pct. ved fuldlast og 104 pct. ved 30 pct. dellast. (10.3, stk. 3) Nyttevirkning ved fuldlast og dellast fremgår af kedlens CEmærkning. Nyttevirkningen er målt ved 70 C ved fuldlast og 40 C, henholdsvis 50 C ved dellast afhængig af kedeltype. (10.3, stk. 4) Bestemmelsen indebærer anvendelse af kondenserende gaskedler. Nyttevirkningen er målt ved 70 C ved fuldlast og 30 C ved dellast. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2 gælder for kedler med en nominel effekt på op til 400 kw. Stk. 6. Ved udskiftning af eksisterende kedler med en nominel effekt på over 100 kw skal virkningsgraden ved såvel fuldlast som dellast mindst være 91 pct. Stk. 7. Kedler til fyring med biobrændsel og biomasse skal have en virkningsgrad, der mindst opfylder kedelklasse 3 i DS/EN Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 8 og , stk. 2 Kapitel 10.4, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

15 15 Stk. 2. For store olie- og gasfyrede centralvarmekedler med en nominel effekt på mere end 400 kw, skal virkningsgraden ved såvel fuldlast som dellast mindst være 91 pct. Kapitel , stk. 2 Kapitel 12.2, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 2. Varmeanlæg skal udføres, indreguleres og afleveres, som anvist i DS 469, Norm for varmeanlæg. 12.3, stk. 3 Kapitel 12.2, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 3. Ventilationsanlæg skal udføres, indreguleres og afleveres som anvist i DS 447, Norm for ventilationsanlæg. 12.3, stk. 8 Kapitel 12.3, stk. 8, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 8. Ventilationsanlæg skal forsynes med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 65 pct. 12.3, stk. 9 Kapitel 12.3, stk. 9, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 9. For ventilationsanlæg med konstant luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige J/m³ udeluft. For anlæg med variabel luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige J/m³ udeluft ved maksimal ydelse. For udsugningsanlæg uden

16 16 mekanisk udelufttilførsel må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige J/m³. Bestemmelsen gælder ikke for anlæg knyttet til industrielle processer samt anlæg, hvor det årlige elforbrug til lufttransport er mindre end 400 kwh. 12.3, stk. 10 I kapitel 12.3 indsættes som nyt stykke efter stk. 9: Stk. 10. For ventilationsanlæg med konstant eller variabel luftydelse og varmegenvinding, der forsyner en bolig, må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige J/m³ for driftsformen med maksimalt tryktab. Stk.10 og 11 bliver herefter stk. 11 og 12. Bestemmelsen træder i kraft den 1. januar Se dog overgangsbestemmelserne i kapitel 8.1, stk. 7. Erhvervs- og Byggestyrelsen den 16. juni Jesper Rasmussen /Mette Preisler

17 Bilag 8 17 Bilag 8 Som nyt bilag indsættes: Bilag 8 til bygningsreglement 1995: Beregning af bygningers energibehov. Energiforsyningen til ejendommen Energirammen omfatter leveret energi til ejendommen til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuel belysning. Byggeloven omfatter ikke forhold udenfor grunden. Der tages således ikke hensyn til distributionstab i fjernvarmeledninger, konverteringstab i fjernvarmeværker, effektiviteten i kraftvarmeværker m.m., som den enkelte bygningsejer ikke har indflydelse på. Distributionstab fra varmeledninger i en fælles bebyggelse medtages i beregningerne. Sammenvejning af energiforsyninger De fleste bygninger forsynes med mindst 2 forskellige energiforsyningsformer. Energistyrelsen har besluttet, at der til brug for vurdering af bygningers energirammer anvendes en faktor på 2,5 ved sammenvejning af el med henholdsvis gas, olie og fjernvarme. Rumtemperatur Alle opvarmede rum antages at holde en månedlig gennemsnitstemperatur på mindst 20 C i alle årets måneder. Rum opvarmet til mellem 5 og 15 C kan enten betragtes som uopvarmet eller som opvarmet til mindst 20 C. Rum, der betragtes som uopvarmede, indgår ikke i det opvarmede etageareal. I rum med mekanisk køling antages en maksimal rumtemperatur på højst 25 C. I rum, hvor temperaturen i perioder overstiger 26 C, antages varmeoverskuddet (i forhold til at holde en rumtemperatur på maksimalt 26 C) fjernet med elektrisk drevet mekanisk køling. Dette gælder også for rum, hvor der ikke er mekanisk køling. Beregningsforudsætninger Ved beregning af bygningers energibehov benyttes beregningsmetoden i SBianvisning 213, Bygningers energibehov. Med mindre andre beregnings-

18 forudsætninger kan begrundes med den aktuelle opgave, anvendes de forudsætninger, der er angivet i SBi-anvisning 213. Bygninger med blandet brug I bygninger med blandet brug, fx hvor der indenfor samme bygning er både boliger og butikker, foretages der en underopdeling af bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme brug. Ved fastlæggelse af energirammen for bygningen anvendes den samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendelse. For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst 80 pct. af det samlede etageareal, regnes anvendelsen helt som hovedanvendelsen. Eksempelvis regnes en boligejendom med butikker, der udgør 15 pct. af etagearealet, som en boligejendom. Præsentation af inddata og resultater Ved beregning af energirammen skal de anvendte beregningsforudsætninger og inddata tydeligt fremgå af beregningerne. Specifikation af inddata: Her anføres beregnede inddata samt oplyste relevante inddata fra producenter. For en række byggevarer findes oplysningerne i forbindelse med CE-mærkningen af byggevaren. For vinduer er problemstillingen dog mere kompleks. Gennem et betydeligt udviklingsarbejde er der udviklet ruder med meget fine energimæssige egenskaber. Det kritiske punkt for ruderne er nu afstandsprofilerne, men også her er der udviklet profiler, såkaldte varme kanter, der formindsker varmetabet ved kanterne. Tilsvarende er der udviklet bedre rammer og karme. Imidlertid udnytter langt fra alle vinduesproducenter i dag de nye muligheder i deres produktion. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at vinduesproducentens oplysninger vedrører U-værdierne for de faktiske vinduer. Nogle vinduesproducenter oplyser kun U-værdien for ruden, der typisk vil være væsentligt bedre end den resulterende U-værdi for vinduet. I nær fremtid kommer der europæiske standarder, hvorefter vinduer skal CE-mærkes efter en overgangsperiode. 18

19 Imidlertid åbner standarden for vinduer mulighed for, at CE-mærkning kan ske på grundlag af et vindue, der måler 1,23 m x 1,48 m. Denne løsning indebærer, at de faktiske U-værdier for vinduer mindre end standardvinduet kan være væsentligt dårligere. Her er beregning af vinduets U-værdi ligeledes nødvendig. For ovenlys ventes den kommende standard at indeholde bestemmelse af den faktiske U-værdi i forbindelse med CE-mærkningen, men da standarden endnu ikke er færdig, kan der gå nogle år inden CE-mærkning af ovenlys er obligatorisk. Derfor er oplysninger om ovenlysets korrekte U-værdi baseret på beregning efter DS 418:2002 nødvendig. Specifikation af resultater Resultaterne fra beregningen skal, ud over den nødvendige tilførte energi til bygningen pr. m² opvarmet etageareal, også indeholde tilstrækkelig med oplysninger, der kan dokumentere resultatet. Af resultaterne skal, udover det behov for tilført energi, der indgår i energirammen, fremgå en specifikation af det beregnede elforbrug og varmeforbrug samt forbruget af varmt brugsvand inklusive tab fra installationerne. Herudover skal de forudsatte U-værdier og linietab fremgå, således at oveholdelse af kapitel 8.5 er dokumenteret, ligesom det beregnede transmissionstab gennem klimaskærmen, eksklusive døre og vinduer, skal fremgå af resultaterne. Indberetning af resultater I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse efter 1. januar 2006 indberettes inddata og beregningsresultaterne elektronisk til Energimærkningsordningen, der kvitterer for modtagelsen. Kvitteringen vedlægges ansøgningen om byggetilladelse. Eventuelle ændringer af forudsætninger i byggeprojektforløbet indberettes til kommunen, og såfremt ændringerne har konsekvenser for opfyldelsen af energirammen også til Energimærkningsordningen. Anvendelse af resultater I forbindelse med energimærkning af nye bygninger foretager en uafhængig energikonsulent en gennemgang af bygningen med kontrol af, at de indberettede forudsætninger for energirammeberegningen er opfyldt. Energimærkning skal være foretaget inden udstedelse af ibrugtagningstilladelse. 19

20 20

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Energibestemmelser i bygningsreglementet Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Program Energibestemmelserne i BR08 (BR10) Ansvar for overholdelse af energikrav i bygningsreglementet

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes.

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. 28. juni 2010 87 stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal

Læs mere

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015)

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) 7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 7.1 Generelt 7.2 Energirammer for nye bygninger 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 7.4

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

Bilag 7 til bygningsreglement 1995: Beregning af bygningers energibehov.

Bilag 7 til bygningsreglement 1995: Beregning af bygningers energibehov. 16. juli 2004 Sag 6643-145 soa/ejj Bilag 7 til bygningsreglement 1995: Beregning af bygningers energibehov. Energiforsyningen til ejendommen Byggeloven omfatter ikke forhold udenfor grunden. Derfor omfatter

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Side 1 af 11 Til Du er her: Bygningsreglementet 29.08.2011 (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02/0/42) 7. Energiforbrug (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id104/0/42) Beregning

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Vindues- og Facadedag 2015

Vindues- og Facadedag 2015 Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted:

Læs mere

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Marts 2011 Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU Afdelingen for Energi og Miljø Energimærkning og BR10 Formål med energimærkningen

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima...

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger v/ Ditte Marie Jørgensen Dagsorden Kl. 12.45 15.50 Energibestemmelser i bygningsreglementet

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?...

Læs mere

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement 236 afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement Indhold: 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed.............. 238-239 14.2 Bygningsreglementet... 240-243 237 13 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed Produktansvar

Læs mere

Vejledning i ombygning og rentabilitet. 2. udgave

Vejledning i ombygning og rentabilitet. 2. udgave Vejledning i ombygning og rentabilitet 2. udgave Efter BR 95 og BR-S 98 med tillæg april 2006 Hvornår er det ombygning og hvornår tilbygning? Det kan være svært at skelne mellem hvornår der er tale om

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Renovering af erhvervsbygninger

Renovering af erhvervsbygninger Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

BAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT 2010. EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold

BAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT 2010. EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold BYGNINGSREGLEMENT 2010 KAPITEL 7. ENERGIFORBRUG + KAPITEL 8. INSTALLATIONER MED FOKUS PÅ ENERGIFORHOLD KIM B. WITTCHEN SBI, AFDELINGEN FOR ENERGI OG MILJØ 1 Indhold Baggrund for Bygningsreglementets energikrav

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 1) BEK nr 909 af 18/08/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Byggestyrelsen, j.nr. 11/04256 Senere

Læs mere

BR s nye energibestemmelser

BR s nye energibestemmelser BR s nye energibestemmelser (Dokumentation iflg. SBI-anvisning 213 og Be06, samt energimærkning af nye og gamle bygninger) Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab EU-direktiv: Energy Performance of Buildings

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Energitjenesten. Fremtidens energikilder og bygningsreglementet (+BR07) DS Håndværk & Industri, 2007. www.energitjenesten.dk. Tlf.

Energitjenesten. Fremtidens energikilder og bygningsreglementet (+BR07) DS Håndværk & Industri, 2007. www.energitjenesten.dk. Tlf. 03.10.2007 Fremtidens energikilder og bygningsreglementet (+BR07) DS Håndværk & Industri, 2007 Marianne Bender Energitjenesten Energitjenesten www.energitjenesten.dk Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Rentable energibesparelser. Ved udskiftning af vinduer er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap 7.6.

Rentable energibesparelser. Ved udskiftning af vinduer er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap 7.6. Bilag 6 indeholder: Rentable energibesparelser Bilag 6 1. 2. 3. 4. 5. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten Beregning af energitilskud for vinduer Beregningsforudsætninger knyttet

Læs mere

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Tæthed september 2007

Tæthed september 2007 Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Den lille blå om Varme. www.danskenergi.dk

Den lille blå om Varme. www.danskenergi.dk Den lille blå om Varme www.danskenergi.dk Den lille blå om Varme Forfatter: Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut), Otto Paulsen (Teknologisk Institut), Hans Andersen (Teknologisk Institut) og Jørn

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Strømgade 2 Strømgade 2 9330 Dronninglund Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. februar 2013 Til den 11. februar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

Den lille blå om Varme. www.danskenergi.dk

Den lille blå om Varme. www.danskenergi.dk Den lille blå om Varme www.danskenergi.dk Den lille blå om Varme Forfatter: Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut), Otto Paulsen (Teknologisk Institut), Hans Andersen (Teknologisk Institut) og Jørn

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 10 8900 Randers 730-019444-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Udsigten 7 3500 Værløse Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. december 2013 Til den 18. december 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Fasanstien 35 4220 Korsør Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. februar 2015 Til den 16. februar 2025. Energimærkningsnummer 311095695

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energimærkning Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Copyright Ved kopiering skal der kildehenvises til

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning Ombygning / udskiftning Vinduer Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler og forsatsvinduer Bygninger opvarmet til mere end 5 o C Ovenlysvinduer (Skrå tage) E ref min. 33 U w max. 1,65 E ref min. 10 Bygningsreglement

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Thorvaldsvej 1A - 1D Thorvaldsvej 1A 5471 Søndersø Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. februar 2013 Til den 14. februar

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima... 5 Nybyggeri... 6 Ændret

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Toftebjergvej 31F 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere