Emissioner. - Fagnotat. Niveaufri udfletning Ringsted Øst
|
|
- Kaj Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Emissioner - Fagnotat Niveaufri udfletning Ringsted Øst
2 Godkendt dato Godkendt af Anne Eiby Senest revideret dato Senest revideret af Anna Juliane Clausen Emissioner Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø
3 Emissioner Indhold Side 1 Forord 5 2 Indledning Projektbeskrivelse for niveaufri udfletning Projektbeskrivelse for 0+-alternativet 10 3 Ikke-teknisk resumé Luftkvalitet Klimapåvirkninger Sammenligning af alternativer 13 4 Metode og omfang Metode for vurdering af luftkvalitet Eksisterende luftkvalitet og 0- og 0+-alternativet Anlægsfasen Driftsfasen Metode for vurdering af klimapåvirkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger 16 5 Lovgrundlag Luftkvalitetskrav Emissionskrav til entreprenørmateriel Emissionskrav til lastbiler 18 6 Eksisterende forhold Luftkvalitet ved eksisterende forhold Luftkvalitet for 0-alternativet, Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen Luftkvalitet Emissioner fra entreprenørmaskiner Emissioner fra transport af materialer, jord og affald Diffuse emissioner af støv Klimapåvirkninger Afværgeforanstaltninger 26 8 Konsekvenser af løsning Syd i anlægsfasen Luftkvalitet Klimapåvirkninger Afværgeforanstaltninger 28
4 9 Konsekvenser af 0+-alternativet i anlægsfasen Konsekvenser af løsning Nord i driftsfasen Luftkvalitet Klimapåvirkninger Afværgeforanstaltninger Konsekvenser af løsning Syd i driftsfasen Luftkvalitet Klimapåvirkninger Afværgeforanstaltninger Konsekvenser af 0+-alternativet i driftsfasen Andre alternativer og varianter Invendig forstærkning af tunnel ved Ringsted Å Udskudt etablering af det østlige udfletningsanlæg alternativet Eventuelle mangler Referencer 35
5 1 Forord Den 24. juni 2014 indgik den daværende regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en trafikaftale. Her blev blandt andet afsat midler til at gennemføre en såkaldt VVM-undersøgelse af en niveaufri udfletning øst for Ringsted. VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det blev aftalt, at VVM-undersøgelsen skal gennemføres på samme niveau, som en niveaufri udfletning blev undersøgt i En gennemførelse af denne VVM medfører, at de undersøgte muligheder bliver direkte sammenlignelige, så der politisk kan træffes beslutning på det bedst mulige grundlag. VVM-undersøgelsen består af tolv tekniske miljøfagnotater samt en sammenfattende miljøredegørelse. Vurderingerne er baseret på en anlægsbeskrivelse, der ligeledes er udarbejdet for projektet. Dette fagnotat udgør et af de fagnotater, som undersøger en niveaufri udfletning øst for Ringsted. En niveaufri udfletning og tilhørende hastighedsopgradering gennem Ringsted Station styrker jernbanen og gør det muligt at hæve hastigheden til 200 km/t, for gennemkørende tog mellem Den nye bane København - Ringsted og Storebælt. Den forbedrer samtidig trafikafviklingen gennem Ringsted. Dette medvirker til at kunne reducere køretiden mellem København og Odense til under 1 time. Ud over en niveaufri udfletning øst for Ringsted gennemføres også en undersøgelse af en løsning, der udelukkende omfatter en hastighedsopgradering gennem Ringsted, kaldet 0+-alternativet. Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er ikke omfattet af planlovens regler om VVM, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal være på samme niveau. Banedanmark udfører undersøgelser, som tilgodeser de danske og EU-retlige regler, der gælder for VVM. Emissioner 5 Forord
6 2 Indledning Dette fagnotat omhandler emissioner i forbindelse med Niveaufri udfletning Ringsted Øst, hvor der skal omlægges spor og etableres en jernbanebro øst for Ringsted Station. Fagnotatet undersøger tre løsninger: Løsning Nord med hastighedsopgradering gennem Ringsted og anlæg af en niveaufri udfletning øst for Ringsted. Jernbanebroen er her placeret nord for den eksisterende bane. Løsning Syd med hastighedsopgradering gennem Ringsted og anlæg af en niveaufri udfletning øst for Ringsted. Jernbanebroen er her placeret syd for den eksisterende bane. 0+-alternativet med hastighedsopgradering gennem Ringsted, men uden anlæg af en niveaufri udfletning. I 0+-alternativet behandles tre forhold, der egentlig indgår i 0-alternativet, men som ikke blev behandlet i den oprindelige miljøredegørelse for Den nye bane København-Ringsted /1/. Forholdene indgår i denne undersøgelse for at sikre, at den miljømæssige påvirkning bliver belyst. De tre forhold er dels et nyt vendespor, som vil medføre behov for at udvide jernbanedæmningen ved Dagmarskolen nær Ringsted Å. Denne udvidelse er ikke nødvendig ved en østlig udfletning. Desuden undersøges et 650 meter nyt godsspor i banegraven fra Rønnedevej til Næstvedvej, hvilket også indgår i den østlige løsning. For at skaffe plads til godssporet etableres en ca. 350 meter lang og op til 4 meter høj spunsvæg i den sydlige skråning mod banegraven. Den sidste ting er en forstærkning ved Ringsted Å enten i form af et pæledæk eller som variant en indvendig forstærkning af tunnel ved Ringsted Å. Emissioner 6 Indledning
7 Figur 1 Her ses Ringsted Station med spor, perroner, cykelstativer og stationsbygning. Foruden de tre løsninger er der undersøgt to varianter: Indvendig forstærkning af tunnel ved Ringsted Å. I alle tre løsninger indgår en forstærkning af tunnelen for Ringsted Å med en sekantpælefunderet betonplade. Som variant er det undersøgt, at tunnelen i stedet forstærkes med en indvendig ring af beton. Udskudt etablering af det østlige udfletningsanlæg. Som variant er det undersøgt, at anlægsstart udsættes, så ibrugtagning af udfletningsanlægget er koordineret med åbning af den faste forbindelse over Femern Bælt. Af beregningstekniske årsager er der regnet med et åbningsår i Det undersøges i den videre projektering, om det er muligt at reducere omfanget af anlæg, der skal bygges om i forbindelse med en fremskudt åbning. Begge varianter er behandlet i kapitlet Andre alternativer og varianter. 0-alternativet udgøres af Den nye bane København-Ringsted med den trafik, som forventes i år I 0-alternativet etableres to nye spor fra Køgevej syd for de eksisterende spor frem til Ringsted Station. Der ombygges spor ved Ringsted Station inden for det eksisterende sporareal. Det er forudsat, at broen for Adamshøjvej med tilhørende vejdæmning er fjernet som en del af 0-alternativet. Alle tre fremlagte løsninger med varianter er i fagnotater og miljøredegørelse sammenlignet med 0-alternativet. 2.1 Projektbeskrivelse for niveaufri udfletning En niveaufri udfletning ved Ringsted med tilhørende hastighedsopgradering gennem Ringsted vil bidrage til at reducere rejsetiden mellem København og Odense og styrke jernbanenettet. Konkret er det undersøgt, hvordan en Emissioner 7 Indledning
8 udfletning kan gennemføres, så de ønskede hastigheder på 250 km/t øst for Østre Ringvej og 200 km/t gennem Ringsted Station kan opnås. Geografisk omfatter projektet et undersøgelsesområde omkring en cirka 8,3 km lang strækning fra Køgevej i øst til Sorøvej i vest, se Figur 2. Figur 2 Projektets strækning og undersøgelsesområde med linjeføringer. Den niveaufrie udfletning vil i begge løsninger blive anlagt øst for Ringsted. Selve udfletningen mellem de to baner sker ved en jernbanebro, der er placeret på strækningen mellem Bedstedvej og Østre Ringvej. Placeringen er valgt af flere årsager: Strækningen er ret, hvilket er krævet for at kunne placere sporskifter til høj hastighed. Broen for Bedstedvej over banen og broen for banen over Østre Ringvej er allerede ved at blive anlagt og indgår derfor som bindinger for at undgå omkostningskrævende ombygninger eller etablering af nye broer. Mellem disse broer er der ingen konstruktioner at tage hensyn til, idet broen for Adamshøjvej bliver nedrevet og vejdæmningen fjernet som en del af 0-alternativet. I selve udfletningen føres Den nye bane København-Ringsted i begge løsninger over eksisterende bane på en ca. 130 meter lang betonbro. Den eksisterende bane graves delvist ned for at minimere den nye banes højde over terræn. Desuden anvendes den opgravede jord til de dæmninger, der fører op til broen. De to løsninger for en niveaufri udfletning adskiller sig fra hinanden i placeringen af broen. Placeringen har blandt andet betydning for, hvilken arealerhvervelse og ekspropriation af ejendomme, der er nødvendig. Emissioner 8 Indledning
9 Vest for Østre Ringvej, altså på stationsområdet, er løsningerne ens. Her sænkes sporene under Rønnedevej og Næstvedvej for at skabe tilstrækkelig højde under broerne til køreledningsanlægget. Der etableres desuden et 650 meter nyt godsspor i banegraven fra Rønnedevej til Næstvedvej. For at skaffe plads til godssporet etableres en ca 350 meter lang og op til 4 meter høj spunsvæg i den sydlige skråning mod banegraven. Ringsted Station ombygges, så hurtigkørende tog mod og fra Odense benytter henholdsvis spor 1 og 2 med 200 km/t, mens tog mod og fra Næstved benytter spor 3 og 4 med 120 km/t. Tog, der kommer fra Roskilde og returnerer fra Ringsted, benytter spor 5. En perrontunnel under spor 1 og 2 ombygges og forstærkes i den forbindelse. Vest for Ringsted Station etableres otte nye sporskifter, og to eksisterende sporskifter udveksles. Sporet mod Rødby sideflyttes ca. 30 cm. Desuden forstærkes tunnelen for Ringsted Å med en sekantpælefunderet betonplade under sporene. Længere mod vest sænkes sporene under Sorøvej, og bygværket forstærkes. Det samlede anlægsarbejde forventes at vare cirka to år. Hertil kommer tid til projektering, udbud, ekspropriationer, forberedende arbejder, prøvekørsler og ibrugtagning. Figur 3 Her ses den eksisterende jernbane og anlægsarbejdet for Den nye bane København-Ringsted fra Adamshøjvej mod vest. Emissioner 9 Indledning
10 2.2 Projektbeskrivelse for 0+-alternativet Som alternativ til de niveaufrie udfletninger er undersøgt et såkaldt 0+alternativ, hvor sporene på Ringsted Station ombygges for at kunne øge hastigheden. Ombygningen vil sikre, at persontog fra København mod Odense og omvendt kan passere stationen med en hastighed på 180 km/t mod 120 km/t i dag. Figur 4 Projektets strækning gennem Ringsted. Ændringerne i form af sporsænkning, sporjustering, spuns og vendespor mv. er ikke erkendelige på kortet. Geografisk omfatter løsningen en cirka 4 km lang strækning fra Østre Ringvej i øst til Sorøvej i vest, se Figur 4. Ringsted Station ombygges, så hurtigkørende tog mod og fra Odense benytter henholdsvis spor 2 og 4, mens tog mod og fra Næstved benytter spor 3 og 5. En perron udvides, og en perrontunnel under spor 2 og 4 ombygges og forstærkes i den forbindelse. Der etableres desuden et 650 meter nyt godsspor i banegraven fra Rønnedevej til Næstvedvej. For at skaffe plads til godssporet etableres en ca. 350 meter lang og op til 4 meter høj spunsvæg i den sydlige skråning mod banegraven. Der etableres et 300 meter vendespor mellem perronerne og Ringsted Å ud for Dagmarskolen. Vendesporet medfører, at banedæmningen skal udvides ind mod skolens boldbane samt i området med regnvandsbassinet vest herfor. Boldbane og regnvandsbassin berøres ikke af arealinddragelsen. Der indgår endvidere en forstærkning af tunnelen for Ringsted Å med en sekantpælefunderet betonplade. Emissioner 10 Indledning
11 Anlægsarbejdet forudsættes udført som en del af anlægsarbejderne for Den nye bane København-Ringsted, således at 0+-alternativet kan ibrugtages som en del af Den nye bane København-Ringsted. Emissioner 11 Indledning
12 3 Ikke-teknisk resumé Dette fagnotat er et led i undersøgelsen af, hvordan Niveaufri udfletning Ringsted Øst påvirker miljøet. Der er undersøgt tre løsninger: Løsning Nord Løsning Syd 0+-alternativet. Alle tre løsninger indebærer en hastighedsopgradering gennem Ringsted med spor- og perronændringer på og omkring Ringsted Station. I løsning Nord og løsning Syd vil der desuden blive anlagt en jernbanebro øst for Ringsted enten nord eller syd for den eksisterende bane ved Adamshøj. Der er desuden undersøgt to varianter. I den ene forstærkes tunnellen, som Ringsted Å løber igennem, med en indvendig ring af beton i stedet for en pælefunderet betonplade. I den anden udskydes åbningen af banen til 2024 i stedet for Luftkvalitet I anlægsfasen vil påvirkninger på luftkvaliteten hovedsageligt stamme fra emissioner fra entreprenørmaskiner, transport af materialer, jord og affald samt diffuse emissioner af støv fra håndtering af materialer, kørsel på ikkebefæstet vej, oplag af materialer, nedrivning etc. Det vurderes, at der for hovedforslaget ikke vil ske en væsentlig forringelse af luftkvaliteten i anlægsfasen, da der er gode spredningsforhold langs banen, og da anlægsaktiviteterne er begrænset til kortere perioder. Der kan dog forventes en forringet luftkvalitet i en kortere periode omkring Ringsted Station, hvor der ligger bebyggelse tæt op ad banen. I driftsfasen er luftkvaliteten vurderet at være som for 0-alternativet med en elektrificeret bane. Der vil ikke være nogen væsentlig forringelse af luftkvaliteten. 3.2 Klimapåvirkninger I anlægsfasen vil klimapåvirkningerne hovedsageligt stamme fra CO 2 - emissioner fra produktion af de væsentligste materialer, transport af materialer, jord og affald samt fra entreprenørmaskinel. Det er ligeledes her vurderet, at der ikke vil være noget væsentligt bidrag til klimapåvirkningerne, da anlægsaktiviteterne er begrænsede. Endvidere udgør anlægsaktiviteterne ved NURØ kun en forholdsvis lille del af det samlede anlægsprojekt i forbindelse med Den nye bane København-Ringsted. I driftsfasen er klimapåvirkningerne vurderet at være som for 0-alternativet med en elektrificeret bane. Emissioner 12 Ikke-teknisk resumé
13 3.1 Sammenligning af alternativer I tabellen herunder er det skitseret, om påvirkningerne forbundet med henholdsvis løsning Nord, løsning Syd og 0+-alternativet er vurderet som væsentlige eller ej i forhold til 0-alternativet. Skemaet har til formål at skabe et hurtigt overblik over forskelle og ligheder mellem løsningerne. Løsning Nord Løsning Syd 0+alternativet Beskrivelse af forventet påvirkning Ikke væsentligt Væsentligt Ikke væsentligt Væsentligt Ikke væsentligt Væsentligt Anlægsfase X X X Det vurderes, at der vil ikke være nogen væsentlig påvirkning på luftkvalitet og klima i anlægsfasen, da anlægsaktiviteterne foregår i begrænsede perioder med gode spredningsforhold langs banen. Driftsfase X X X Det vurderes, at luftkvaliteten vil være som for 0- altetrnativet med en elektrificeret bane. Der vil ikke være nogen væsentlig forringelse af luftkvalitet og klima. Emissioner 13 Ikke-teknisk resumé
14 4 Metode og omfang Kortlægningen og vurderingen af påvirkninger af lokal luftkvalitet og klima er beskrevet for den strækning, som projektet Niveaufri udfletning Ringsted Øst omfatter. Kortlægning og vurdering foretages inden for en undersøgelseskorridor omkring den eksisterende jernbane (se figur 1 i anlægsbeskrivelsen). Påvirkninger af luft og klima fra anlæg af Niveaufri udfletning Ringsted Øst bliver vurderet og sammenlignet med de eksisterende forhold og med 0- og 0+-alternativet. To løsninger for placering af udfletningen er undersøgt: Løsning Nord, udfletning placeret nord for den eksisterende Roskilde- Ringsted-bane og vest for Adamshøj. Løsning Syd, udfletning placeret syd for den eksisterende Roskilde- Ringsted-bane og vest for Adamshøj. 4.1 Metode for vurdering af luftkvalitet Den lokale luftkvalitet er essentiel for menneskers sundhed, da partikler og gasformige emissioner kan være sundhedsskadelige og medføre akutte følgevirkninger, såsom allergi og irritation af næse og luftveje, samt langtidsvirkninger, såsom kræft og hjertekarsygdomme. Desuden kan luftkvaliteten påvirke den omgivende natur ved aflejring og deposition af næringsstoffer og tungmetaller, der kan føre til forsuring og giftvirkninger. Vurderingen af den lokale luftkvalitet omfatter kvælstofoxider (NO x ) og partikler (PM 10 ), da de vurderes at være de mest kritiske stoffer for luftkvaliteten i byrum, og da det typisk er disse forureningskomponenter, der er dimensionerende for anlægsprojekter Eksisterende luftkvalitet og 0- og 0+-alternativet Luftkvaliteten i 0- og 0+-alternativet er vurderet for referenceåret Vurdering af den eksisterende luftkvalitet er baseret på målinger af den nuværende luftkvalitet på repræsentative målestationer for området /3/. Vurderingen af luftkvaliteten i 0- og 0+-alternativet er baseret på en fremskrivning af den eksisterende luftkvalitet til Anlægsfasen Anlægsfasen er opdelt i fire stadier og strækker sig over cirka to år. Anlægsfasen inkluderer en række aktiviteter, der vil påvirke den lokale Emissioner 14 Metode og omfang
15 luftkvalitet. Påvirkningen vil være begrænset til den periode, hvor anlægsfasen forløber. De mulige emissioner, der kan påvirke den lokale luftkvalitet relateret til anlægsfasen, er følgende: Emissioner fra entreprenørmaskiner ved anlægsarbejdet Emissioner fra transport af jord og materialer Diffuse emissioner af støv fra håndtering af materialer, kørsel på ikkebefæstet vej, oplag af materialer, nedrivning, sandblæsning og slibning etc. Vurderingen af luftkvaliteten langs banens tracé tager udgangspunkt i identificering af hotspots langs strækningen. For at en lokalitet er et hotspot skal minimum et af de følgende kriterier være til stede: En lokalitet med megen anlægsaktivitet En lokalitet med anlægsaktiviteter kombineret med dårlige spredningsforhold En lokalitet med anlægsaktiviteter tæt på beboelse, rekreative områder eller naturområder. Dårlige spredningsforhold findes specielt i tætte byrum med ringe cirkulation og udskiftning af luft. Da perioden for anlægsarbejdet er relativt kortvarigt, er der ikke udført spredningsberegninger. I stedet er der foretaget en kvalitativ vurdering på baggrund af anlægsaktiviteternes omfang, brug af maskiner og de lokale spredningsforhold Driftsfasen Driftsfasen strækker sig fra 2020 og frem. Påvirkningerne i driftsfasen er vurderet kvalitativt, da projektet er en del af en nødvendig hastighedsopgradering fra København til Ringsted, og derfor ikke kan udskilles som et selvstændigt projekt i forhold til emissioner. Desuden vil projektet blive elektrificeret, hvilket gør, at emissioner ikke vil kunne opleves lokalt. 4.2 Metode for vurdering af klimapåvirkninger Udledning af drivhusgasser er en medvirkende faktor til klimaændringerne og har derfor betydning for, om projektet bidrager til en bæredygtig udvikling. Vurderingen af de globale klimapåvirkninger baseres på overslag over udledning af drivhusgasser og omfatter carbondioxid (CO 2 ), som er den mest relevante drivhusgas i forbindelse med anlægsprojekter og transport. Vurderingen af påvirkningen af globale klimaforhold er baseret på en sammenligning med nationale gennemsnitlige udledningsværdier. Emissioner 15 Metode og omfang
16 4.2.1 Anlægsfasen Vurderingen af de globale klimapåvirkninger i anlægsfasen er baseret på et estimat for udledning af CO₂, der er relateret til følgende aktiviteter: Emissioner fra entreprenørmaskiner ved anlægsarbejdet Emissioner fra transport af materialer, jord og affald Emissioner fra produktion af de væsentligste materialer, dvs. beton og stål Emissioner relateret til elforbrug. Vurdering af drivhusgasemissionerne for disse aktiviteter inkluderer både opstrøms- og nedstrøms-emissionskilder. Emissioner fra entreprenørmaskiner er vurderet kvalitativt på baggrund af typer af anlægsarbejder. Emissioner fra transport af materialer samt jord og affald estimeres på baggrund af beregningsværktøjet TEMA2015, som er udgivet af Transportministeriet /2/, mens emissioner fra materialer estimeres på baggrund af LCA-databaser, f.eks. GaBi 4 og ELCD /11/ Driftsfasen Klimapåvirkningerne i driftsfasen vil som for den lokale luftkvalitet blive vurderet kvalitativt, da projektet, som tidligere nævnt, ikke kan udskilles som et selvstændigt projekt, for så vidt angår emissioner. 4.3 Afværgeforanstaltninger Vurderingen vil danne grundlag for anvendelse af afværgeforanstaltninger. Anvendte afværgeforanstaltninger vil blive beskrevet. Emissioner 16 Metode og omfang
17 5 Lovgrundlag 5.1 Luftkvalitetskrav Luftkvaliteten i Danmark reguleres via en række bekendtgørelser, som dækker emissioner fra virksomheder, nationale udledninger og krav til koncentration af enkelt stoffer i den omgivende luft. Nedenstående Tabel 1 giver eksempler på grænseværdier for en række stoffer i henhold til bekendtgørelsen om vurdering og styring af luftkvaliteten /4/. Tabel 1 Uddrag af danske luftkvalitetskrav Stof Grænsevær di (µg/m 3 ) Midlingstid Maks. tilladte antal overskridelser Gyldig fra NO time 18 gange pr. år 1. jan år Gennemsnit 1. jan 2010 Partikler (PM 10) timer 35 gange pr. år 1. jan år Gennemsnit 1. jan 2005 Som supplement kan luftkvaliteten også reguleres via lokale kommunale bestemmelser for anlægsarbejder og initiativer vedrørende bæredygtighed. Ringsted Kommune vedtog i 2009 en vision for klima- og miljøområdet, hvor kommunen opstillede målsætninger for transportområdet. For transport og byudvikling er målet, at /7/: Ændre transportmønstre i Ringsted by, så bybusser, cykling og gang erstatter en væsentlig del af de korte bilture Fremme bæredygtige transportformer Øge andelen af tæt-høj bebyggelse i Ringsted by. 5.2 Emissionskrav til entreprenørmateriel Emissioner fra entreprenørmateriel, som anvendes til bygge- og anlægsprojekter, er reguleret via bekendtgørelsen om begrænsning af luftforurening fra mobile, ikke-vejgående maskiner mv. /5/. Bekendtgørelsen dækker blandt andet emissioner fra dieseldrevne gravemaskiner, bulldozere, hjullæssere, kompressorer og mobilkraner. Bekendtgørelsen lister en række emissionsgrænser, som indføres trinvis. Bekendtgørelsen bruger termen 'ikrafttrædelsestidspunkt', som betyder, at man ikke må markedsføre fabriksnye motorer efter den anførte dato, medmindre de lever op til emissionskravene. Emissioner 17 Lovgrundlag
18 5.3 Emissionskrav til lastbiler I Danmark er det EU's euronormer, der fastsætter emissionsgrænser for biler, lastbiler, busser mv. Normerne er implementeret i dansk lov via bekendtgørelsen om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr /6/. Som det fremgår af Tabel 2, indføres grænseværdierne gradvist. 'Dato' betyder, at der efter denne dato ikke må markedsføres maskiner, som ikke opfylder emissionsnormerne. Tabel 2 Euronormer gældende for lastbiler (g/kwh). Tier Dato CO HC NO x PM Smoke Euro I 1992, < 85 kw 4,5 1,1 8,0 0, , > 85 kw 4,5 1,1 8,0 0,36 Euro II Okt ,0 1,1 7,0 0,25 Okt ,0 1,1 7,0 0,15 Euro III Okt ,1 0,66 5,0 0,10 0,13 a 0,8 Euro IV Okt ,5 0,46 3,5 0,02 0,5 Euro V Okt ,5 0,46 2,0 0,02 0,5 Euro VI Jan ,5 0,13 0,4 0,01 a Motorer mindre end 0,75 dm 3 pr. cylinder. Emissioner 18 Lovgrundlag
19 6 Eksisterende forhold 6.1 Luftkvalitet ved eksisterende forhold Danish Center for Environment and Energy (DCE) foretager målinger af luftkvalitet på en række målestationer i Danmark. Der ligger ingen målestationer i influensområdet eller i nærheden af Ringsted, og der er således valgt en repræsentativ målestation for vurderingen af den eksisterende luftkvalitet. Da undersøgelseskorridoren strækker sig over et område, hvor der både forekommer åbent landområde samt et mere tætbefolket byområde, er der valgt to baggrundskoncentrationer: En regional baggrundskoncentration for strækningen uden for Ringsted by, hvor Risø målestation er vurderet som repræsentativ, og en by-baggrundskoncentration for strækningen gennem Ringsted, hvor Odense Rådhus' målestation er vurderet som repræsentativ. Målestationen ved Risø (tidligere Lille Valby, nummer 2090), se Figur 5, måler den regionale baggrundskoncentration af forurenende stoffer uden for byer. Målestationen er placeret i et fladt område med landbrugsaktiviteter og begrænsede industrielle og trafikale aktiviteter. Dog passerer en hovedvej målestationen. Målestationen er vurderet at være repræsentativ for området omkring Den nye bane København-Ringsted, som strækker sig gennem et relativt lavt befolket område. Figur 5 Placering for Risø målestation (12 5'19" E, 55 38'40" N) (Google Earth, 2015). Emissioner 19 Eksisterende forhold
20 Målestationen ved Odense Rådhus (nummer 9159) måler bybaggrundskoncentrationen af forurenende stoffer. Målestationen er placeret på taget af Odense Rådhus nær den gamle by med lave huse. Området er domineret af mindre lejlighedskomplekser og små forretninger nær Odense Å. Målestationen er vurderet at være repræsentativ for området omkring Den nye bane København-Ringsted, som strækker sig gennem Ringsted by. I Tabel 3 ses de målte koncentrationsniveauer for NO 2 og PM 10 for de to målestationer i Tabel 3 Målinger af regionale baggrundsniveauer samt by-baggrundsniveauer for NO 2 og PM 10 for 2012 (DCE, 2012). Baggrundsmålestation, regional (Risø) Baggrundsmålestation, by (Odense Rådhus) Grænseværdi Årsgennemsnit NO 2 [µg/m 3 ] 19. højest time værdi NO 2 [µg/m 3 ] Årsgennemsnit PM * 40 [µg/m 3 ] * Ikke målt på station 9159 i Værdi fra målestation ved Risø gengivet, idet målinger fra 9159 tidligere har ligget på samme niveau som denne station (DCE, 2012). Som det fremgår af Tabel 3, ligger de målte niveauer under grænseværdierne, som er fastsat i bekendtgørelsen om vurdering og styring af luftkvalitet /4/. På baggrund af dette vurderes den eksisterende luftkvalitet langs banens tracé at variere mellem det ovenstående niveau for regional baggrundsniveau og by-baggrundsniveau. På den strækning, hvor banen kører gennem Ringsted, må der forventes et niveau på linje med by-baggrundsniveauet. 6.2 Luftkvalitet for 0-alternativet, 2028 Luftkvaliteten langs banens tracé for 0-alternativet i 2028 vil i forhold til ovenstående niveau blive påvirket af ændringer i trafikmængden på vejene omkring tracéet, emissionsniveauet fra trafik og ændringer i det generelle baggrundsniveau. En befolkningsfremskrivning viser, at Ringsted Kommune i 2028 vil have ca. 4 % flere indbyggere end i dag /8/. Der kan hermed forventes en mindre stigning i behovet for transport, herunder vare- og personbiltransport. Nye emissionsstandarder for transport implementeres løbende, og det er forventet, at en større del af køretøjsparken i 2028 vil leve op til minimum EURO 6-emissionsstandarden, og at emissionsniveauerne for køretøjer dermed vil være reduceret i forhold til i dag. Yderligere vil køretøjssammensætningen være anderledes og med stor sandsynlighed have en større andel af både el- og gasdrevne køretøjer. Emissioner 20 Eksisterende forhold
21 I forhold til baggrundsniveauer vurderes der ikke at ske en væsentlig ændring i forhold til nu. Dette underbygges af den trend, som har domineret de seneste 10 år /3/. På basis af overstående vurderes luftkvaliteten langs strækningen at være sammenlignelig med de niveauer, som er fundet i Emissioner 21 Eksisterende forhold
22 7 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen 7.1 Luftkvalitet Den samlede luftkvalitet langs banestrækningen består i anlægsfasen af bidrag fra den lokale baggrund, fra togdrift og fra anlægsaktiviteterne. Togdriften vil fortsætte som normalt, og luftkvaliteten i anlægsfasen vil derfor hovedsageligt blive påvirket af anlægsaktiviteterne i løbet af anlægsperiodens ca. to år. Anlægsaktiviteterne er beskrevet i fagnotatet om anlægsbeskrivelse. Der er for denne fase udført en vurdering af anlægsaktiviteternes bidrag til luftforureningen langs banestrækningen. Det forventes, at anlægsaktiviteter af større eller mindre omfang vil forekomme over størstedelen af projektområdet i det meste af anlægsfasen. Forureningsbidraget fra anlægsaktiviteterne er vurderet. Der er foretaget en overslagsmæssig beregning af forureningsbidraget fra NO x og PM 10, da det erfaringsmæssigt er de dimensionerende forureningskomponenter. Projektområdet uden for Ringsted er åbent, med gode spredningsforhold og langt til nærmeste nabo. Der er identificeret to hotspots, hvor banen ligger tæt ved rekreativt område, ved Adamshøjvej, samt tæt på beboelse ved Bedstedsvej. I Ringsted by løber banearealet tæt ved et beboelsesområde. Syd for Ringsted Station ligger en parkeringsplads, og spredningsforholdene er relativt gode her Emissioner fra entreprenørmaskiner Anlægsaktiviteterne, der vil forekomme i anlægsfasen, er listet i Tabel 4. Tabel 4 Aktivitet Anlægsaktiviteter i løbet af anlægsperioden. Anlægsarbejder Opbygning af spor Jordarbejde og klargøring Anlæg af spor, ballastaflæsning, ballastjustering, sporreguleringer, skinneslibning Ramning af fundament til køreledningsmaster Konstruktion af Jordarbejder, spunsning af ramper ved nedramning/nedvibrering, betonarbejder overføring Nedrivningsarbejder Konstruktion af Jordarbejder, spunsning af ramper ved nedramning/nedvibrering, betonarbejder underføring Anlæg af spor, ballastaflæsning, ballastjustering, sporreguleringer, skinneslibning Emissioner 22 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen
23 Ved anlægsaktiviteterne bruges almindeligt entreprenørmateriel såsom dumpers, gravemaskiner, tromler, mobilkraner osv. Til sporlægningen anvendes specielle sporlægningsmaskiner og svejseudstyr. Anlægsaktiviteterne langs strækningen forløber over en periode på 19 måneder. I de mest travle perioder kan der forventes samtidig aktivitet inden for et begrænset anlægsområde af entreprenørmaskiner. Et eksempel på et sådan område kan ses i Figur 6. Figur 6 Eksempel på anlægsarbejde af bro /12/. Der er lavet overslagsberegninger for et scenarie med 10 entreprenørmaskiner i drift 60 % af tiden i løbet af de 19 måneder, som anlægsfasen strækker sig over. Det er antaget, at 2 stk. dumpers, 2 stk. gummiged, 2 stk. bæltedozer, 2 stk. gravemaskiner og 2 stk. slæbeskovlsmaskiner er i drift i 6 timer/døgn 30 dage om måneden i 19 måneder med en effektivitet på 60 % og med en motorstørrelse på kw. Emissionsfaktorerne er fundet via Tier 3-metoden for stage III-maskinel i det Europæiske Miljø Agenturs 'EMEP/EEA emission inventory guidebook 2009' for ikke-vejgående mobile kilder og maskiner /9/. I Tabel 5 ses et overslag over NO x- og PM 10- emissioner. Emissioner 23 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen
24 Tabel 5 Emissioner af NO x og PM 10 for worst case-scenarie fra entreprenørmaskinel i anlægsfasen. NO x [ton] PM 10 [ton] Dumper (2 stk., 235 kw) 3 0,2 Gummiged (2 stk., 35 kw) 0,9 0,09 Bæltedozer (2 stk., 235 kw) 3 0,2 Gravemaskiner (2 stk., 35 kw) 0,9 0,09 Slæbeskovlsmaskiner (2 stk., 35 kw) 0,9 0,09 I alt 9,5 0,64 I kraft af gode spredningsforhold, de relativt begrænsede anlægsaktiviteter samt at aktivitet med entreprenørmaskinel foregår langs hele banens strækning, og at anlægsperioderne i et område derfor vil være relativ kort, forventes påvirkningen af luftkvaliteten at være marginal. I området omkring Ringsted Station er der eksproprieret arealer til midlertidigt arbejdsareal og adgangsveje. Disse områder ligger tæt op ad bebyggelse. Ejendommene umiddelbart op ad jernbanen er Post Danmark og PP Jensen A/S. Ombygningen af Ringsted Station vil omfatte bl.a. sporudretningsarbejde, ombygning af sportunnel samt flytning af venterum. Det kan forventes, at dette arbejde vil forekomme i en relativt begrænset periode, og at luftkvaliteten i disse områder ikke vil være væsentligt forringet. I perioder kan der forekomme støvende aktiviteter, som ved nedlægning af granitskærver, men disse aktiviteter er begrænsede til meget korte perioder, og vil derfor ikke være af betydning. Der skal ske en forstærkning af tunnellen med Ringsted Å vest for Ringsted Station. Det er et mindre anlægsarbejde, som kun vil medføre en mindre, lokal påvirkning i kortere periode a ca. 3 måneder. Sporene under Sorøvej skal sænkes ca. 60 cm, og anlægsarbejdet her vil medføre afgravning og håndtering af jord Emissioner fra transport af materialer, jord og affald Materialeforbruget samt affaldsmængderne i forbindelse med projektet er estimeret og nærmere beskrevet i blandt andet fagnotatet om affald og ressourcer samt i fagnotatet om trafikale forhold. I Tabel 6 og Tabel 7 ses det samlede materialeforbrug og de samlede affaldsmængder. Tabel 6 Materialeforbrug i anlægsfasen Materialer Forbrug [Ton] Granitskærver Beton Grus Stål Kobber 40 I alt Emissioner 24 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen
25 Tabel 7 Affaldsmængder i anlægsfasen Affald Mængde [Ton] Affald fra nedrivning af ejendomme I alt Som udgangspunkt genindbygges bortgravet jord med det samme eller bortskaffes til godkendt modtager. Endvidere er det planlagt, at så meget jord som muligt køres på dumpers via interne arbejdsveje langs den nye bane, så gener på de offentlige veje minimeres. Alt muld genanvendes og placeres i passende depoter langs banen, så transportafstanden minimeres. Såfremt størrelsen af de eksproprierede arealer ikke er tilstrækkelig, vil det være nødvendigt at finde arealer til depoterne. De resterende mængder af jord, som ikke kan genindbygges, bortskaffes. I Tabel 8 ses de samlede mængder af jord til bortskaffelse. Tabel 8 Mængder af muld og råjord til bortskaffelse i anlægsfasen. Jord Mængde [Ton] Råjord I alt Der er således i alt ca ton, der skal transporteres i forbindelse med projektet. Transporten vil formentlig ske via den midlertidige arbejdsvej, der har forbindelse til det overordnede vejnet ved Østre Ringvej. Anlægsperioden forventes at give anledning til ca kørsler og et tilsvarende antal tomme returkørsler i lastbiler med en total vægt på ton svarende til en kapacitet på ton. Med en anlægsperiode på 19 måneder svarer det til ca kørsler pr. måned eller ca. 55 kørsler pr. arbejdsdag (ved 30 arbejdsdage pr. måned). Inklusiv tomme returkørsler giver det anledning til ca. 110 biler mere pr. arbejdsdag. Det antages, at materialer, jord og affald mv. transporteres ca. 100 km med en EURO 4 solo-lastbil med en totalvægt på ton og en belastning på 85 %. Emissionsfaktoren er beregnet af TEMA2015. Emissionerne fra kørslerne kan ses i Tabel 9. Tabel 9 Emissioner af NO x og PM 10 fra transport af materialer og affald i anlægsfasen. NO x [kg] PM 10 [kg] Transport af materialer Transport af affald 105 0,8 Transport af jord I alt De overordnede veje i influensvejnettet (Køgevej og Østre Ringvej), der vil fungere som hovedtransportveje, har en årsdøgnstrafik på ca biler/døgn. Stigningen i antal kørsler på disse veje vil således kun svare til 1 Emissioner 25 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen
26 %. Det er en minimal forøgelse i forhold til den eksisterende trafik. Vejene ligger desuden i områder med gode spredningsforhold. Derfor vurderes den lokale luftkvalitet ikke at blive forringet væsentligt ved kørsler af materialer og affald Diffuse emissioner af støv Emission af diffust støv vil ske gennem hele anlægsfasen, når der graves, håndteres jord, støbes beton mv. Generne vil være størst i tørre perioder og ved kraftig vind. Påvirkningen kan dog reduceres væsentligt ved brug af almindelige afværgeforanstaltninger, som angivet nedenfor, og vurderes derfor ikke at være væsentlig. 7.2 Klimapåvirkninger Klimapåvirkningen i anlægsfasen er vurderet på basis af et estimat over udledning af CO 2 fra produktion af materialer, transport af materialer, jord og affald samt entreprenørmaskiner. CO₂-emissionen fra entreprenørmaskiner og transport af materialer, jord og affald er baseret på antagelserne angivet ovenfor i afsnit 7.1. CO 2 - emissionerne fra materialeforbruget er beregnet på basis af emissionsfaktorer hentet i de anerkendte LCA-værktøjer GaBi 4 samt ELCD /11/. I Tabel 10 ses de beregnede CO₂-emissioner fra transport af materialer, jord og affald, emissioner fra produktion af materialer samt fra entreprenørmaskiner. Tabel 10 Beregnede CO 2-emissioner fra produktion af materialer, transport samt entreprenørmaskiner i anlægsfasen. CO₂ [ton] [%] Produktion af materialer Transport af materialer, jord og affald Entreprenørmaskiner (10 stk.) I alt Fra overstående tabel kan det ses, at produktion af materialer bidrager til den største udledning af CO 2 og dermed den største klimapåvirkning. Til sammenligning udleder en dansker 7,6 ton CO 2 /år, og den samlede udledning for anlægsfasen svarer således til udledningen fra ca danskere/år /10/. Udledningen foregår dog over en periode på 19 måneder. 7.3 Afværgeforanstaltninger Følgende afværgeforanstaltninger til reduktion af diffuse støvgener, emissioner mv. kan planlægges for anlægsfasen: Emissioner 26 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen
27 Støvende aktiviteter foretages, så diffust støv minimeres, dvs. der sker den nødvendige vanding og renholdelse, især i tørre og blæsende perioder. Jordarbejde planlægges, så håndtering, oplagstid og flytning minimeres Påbud om reduktion af hastighed (25 km/t) ved kørsel med lastbiler og entreprenørmaskiner på grusveje/jordarealer Jævnlig afvaskning af lastbiler og rengøring/vanding af interne transportveje Eventuel anbringelse af stålplader på jordområder, hvor lastbiler og entreprenørmaskiner kører. Emissioner 27 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen
28 8 Konsekvenser af løsning Syd i anlægsfasen 8.1 Luftkvalitet Da løsning Syd vil medføre samme forhold vest for Østre Ringvej samt samme ombygning af Ringsted Station, vurderes det, at anlægsaktiviteterne ikke adskiller sig væsentligt i forhold til påvirkning af luftkvaliteten. Dog vil der være ca. 33 % færre kørsler for løsning Syd, da der bortgraves og anvendes mindre mængder af jord. Dette vil reducere emissionerne fra transporten tilsvarende. Da transport af materialer udgør den mindste emissionskilde i anlægsfasen, vil dette dog ikke have nogen væsentlig indflydelse. Der henvisestil afsnit 7.1 på side 22 for en nærmere beskrivelse. 8.2 Klimapåvirkninger Da løsning Syd vil medføre samme forhold vest for Østre Ringvej samt samme ombygning af Ringsted Station, vurderes det, at anlægsaktiviteterne samt materialeforbruget ikke adskiller sig væsentligt i forhold til påvirkning af klimaet. Dog vil der være ca. 33 % færre kørsler for løsning Syd, da der bortgraves og anvendes mindre mængder af jord. Dette vil reducere emissionerne fra transporten tilsvarende. Da transport af materialer udgør den mindste emissionskilde i anlægsfasen, vil dette dog ikke have nogen væsentlig indflydelse. Der henvises derfor til afsnit 7.2 på side 26 for en nærmere beskrivelse. 8.3 Afværgeforanstaltninger Se afsnit 7.3 på side 26. Emissioner 28 Konsekvenser af løsning Syd i anlægsfasen
29 9 Konsekvenser af 0+-alternativet i anlægsfasen 0+-alternativet er en løsning med hastighedsopgradering gennem Ringsted men uden niveaufri udfletning. 0-alternativet er den situation, hvor der ikke etableres en niveaufri løsning og der foretages en hastighedsopgradering fra 120 km/t til 180 km/t. Anlægsarbejderne for 0+ og 0-alternativet er relativt ens. Dog er det i 0+alternativet nødvendigt med sporsænkning under broerne for Rønnedevej og Næstvedvej samt ombygning af Ringsted Station. Påvirkningen af luftkvaliteten i 0+-alternativet vil derfor være marginalt større end i 0- alternativet, men betydeligt mindre end i de to løsninger med niveaufrie udfletninger. Emissioner 29 Konsekvenser af 0+-alternativet i anlægsfasen
30 10 Konsekvenser af løsning Nord i driftsfasen 10.1 Luftkvalitet Luftkvaliteten i driftsfasen vil blive påvirket af øget elforbrug for den nye bane samt diffuse emissioner af ophvirvlet støv omkring banen. Jf. fagnotatet om de trafikale forhold antages det, at vejnettet og biltrafikken i driftsfasen vil svare til de nuværende forhold. Emissionsniveauet fra vejtrafikken og dermed den lokale luftkvalitet forventes derfor ikke at blive ændret. Der vil dog være en mindre ændring i adgangsforholdene til godset ved Adamshøjvej, der nu kun vil kunne nås fra syd, da Adamshøjvej i forbindelse med 0-alternativet bliver lukket ved jernbaneskæringen. Dette vil medføre omkørsel for trafikanterne, men da trafikken er relativt begrænset, og spredningsforholdene i området gode, vurderes dette ikke have betydning for den lokale luftkvalitet i området. Elektrificeringen vil bidrage positivt til den lokale luftkvalitet, da denne ikke vil have noget større bidrag sammenlignet med dieseldreven togtrafik. Ved en hastighedsopgradering til 200 km/t kan det forventes, at der ophvirvles mere støv i nærheden af banen. Det vurderes dog, at støvemissionerne vil være af mindre betydning og dermed ikke vil bidrage til væsentlig forringelse af luftkvaliteten Klimapåvirkninger Klimapåvirkningerne i driftsfasen vil være relateret til elektrificeringen af banen, der vil reducere bidraget i forhold til dieseldreven togdrift Afværgeforanstaltninger Ingen. Emissioner 30 Konsekvenser af løsning Nord i driftsfasen
31 11 Konsekvenser af løsning Syd i driftsfasen 11.1 Luftkvalitet Konsekvenserne af løsning Syd adskiller sig ikke fra løsning Nord i driftsfasen. Der henvises derfor til afsnit 10.1 for en nærmere beskrivelse Klimapåvirkninger Konsekvenserne af løsning Syd adskiller sig ikke fra løsning Nord i driftsfasen. Der henvises derfor til afsnit 10.2 for en nærmere beskrivelse Afværgeforanstaltninger Se afsnit Emissioner 31 Konsekvenser af løsning Syd i driftsfasen
32 12 Konsekvenser af 0+-alternativet i driftsfasen I driftsfasen vil der ved en hastighedsopgradering kunne skabes mere ophvirvlet støv omkring stationen, og den lokale luftkvalitet kan blive påvirket. Dette undgås ved 0-alternativet, hvor der ikke vil ske hastighedsopgradering. Emissioner 32 Konsekvenser af 0+-alternativet i driftsfasen
33 13 Andre alternativer og varianter 13.1 Invendig forstærkning af tunnel ved Ringsted Å Der vurderes ikke at være nogen væsentlig forskel i emissioner i forhold til løsning Nord og Syd, da der ikke vil være væsentlig forskel i anvendelse af ressourcer og affald, og der vil skulle bortgraves jordmængder sim i betonpladeløsningen. Der vil dog blive anvendt yderligere ca. 100 m 3 beton til mindre opgaver, men det forventes ikke at have nogen væsentlig indflydelse på emissions niveauet Udskudt etablering af det østlige udfletningsanlæg Såfremt åbningsåret udskydes til 2024 vil 0-alternativet være fuldt anlagt og ibrugtaget. Der vil blive brugt ekstra energi med mulige emissioner til følge på etablering og nedtagning. Materialerne forventes at kunne genbruges i stort omfang, og konsekvenserne vil ikke være væsentlig forskellige fra løsningerne alternativet Miljøpåvirkningerne af 0-alternativet for Niveaufri udfletning Ringsted Øst er som beskrevet i miljøredegørelsen for Den nye bane København-Ringsted. I 0-alternativet etableres to nye spor fra Køgevej syd for de eksisterende spor frem til Ringsted Station. Der ombygges spor ved Ringsted Station inden for det eksisterende sporareal. Desuden etableres et nyt vendespor vest for Ringsted Station og et 650 meter godsforbindelsesspor øst for Ringsted Station og en forstærkning ved Ringsted Å. Disse er miljøvurderet i 0+-alternativet. I 0-alternativet kører gennemkørende tog 120 km/t gennem Ringsted Station, som også er situationen i dag. Der er derfor ikke behov for ændring af kørestrøm eller sporsænkninger under broerne. 0-alternativet er anvendt som sammenligningsgrundlag for vurderingerne i dette fagnotat. Emissioner 33 Andre alternativer og varianter
34 14 Eventuelle mangler Emissioner fra entreprenørmaskiner er overslagsberegninger og dermed ikke baseret på faktiske tal for anvendelse af entreprenørmaskinel. Ændres projektet væsentligt i forbindelse med detailprojekteringen, kan dette ændre vurderingen af projektets påvirkning af emissioner. Emissioner 34 Eventuelle mangler
35 15 Referencer /1/ København-Ringsted projektet. Miljøredegørelse - hæfte 1. Trafikstyrelsen /2/ COWI, 2015, TEMA2015 Et værktøj til beregning af transporters energiforbrug og emissioner i Danmark, Transportministeriet /3/ DCE, 2012, Nationalt Center For Miljø og Energi, Målinger luftforurening, /4/ Bekendtgørelse nr af 21/12/2011. Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten /5/ Bekendtgørelse nr. 367 af 15/04/2011. Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. /6/ Bekendtgørelse nr af 03/03/2006. Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr /7/ Ringsted Kommune, 2011, Klimaplan for Ringsted Kommunehttps://ringsted.dk/sites/default/files/borger/natur_miljoe_trafik/kli maplan_med_forside.pdf /8/ Statistikbanken, 2015, befolkningsfremskrivning efter område og tid, /9/ EEA, 2010, EMEP/EEA emission inventory guidebook 2009, updated June 2010 /10/ Energistyrelsen, 2015, Danske nøgletal, /11/ ELCD (European reference Life Cycle Database), /12/ Foto af anlægsaktiviteter ved bro over Tadrevej, fra Christian Cederberg, COWI Emissioner 35 Referencer
Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning Ringsted Øst Godkendt dato Godkendt af 2015.10.30 Anne Eiby Senest revideret dato Senest revideret af 2015.10.27 Ene Pagh Bugge Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling
Læs mereAffald og ressourcer. - Fagnotat. Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Affald og ressourcer - Fagnotat Niveaufri udfletning Ringsted Øst Godkendt dato Godkendt af 2015.10.30 Anne Eiby Senest revideret dato Senest revideret af 2015.10.26 Joan Maj Nielsen Affald og ressourcer
Læs mereStøj og vibrationer. - Fagnotat. Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Støj og vibrationer - Fagnotat Niveaufri udfletning Ringsted Øst Godkendt dato Godkendt af 2015.10.30 Anne Eiby Senest revideret dato Senest revideret af 2015.10.27 Jens Erik B. Jensen Støj og vibrationer
Læs mereEmissioner. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
Emissioner - Fagnotat Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Godkendt dato Godkendt af 27.04.2017 FLJO og BBJA Senest revideret dato 27.04.2017 MMK Senest revideret af Emissioner Banedanmark
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,
Læs mereSammenligningsnotat. Udfletning og hastighedsopgradering ved Ringsted
Sammenligningsnotat Udfletning og hastighedsopgradering ved Ringsted Forord Med Trafikaftalen af 24. juni 2014 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Læs mereIdefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny
Læs mereEmissioner. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Emissioner - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Emissioner Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-237-7 Emissioner Indhold Side 1 Forord
Læs mereOMBYGNING AF RINGSTED STATION UDSKUDTE LØSNINGER MED UDGANGSPUNKT I UDFØRT 0+-ALTERNATIV INDHOLD. 1 Indledning
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 598 Offentligt BANEDANMARK OMBYGNING AF RINGSTED STATION UDSKUDTE LØSNINGER MED UDGANGSPUNKT I UDFØRT 0+-ALTERNATIV ADRESSE
Læs mereOMBYGNING AF RINGSTED STATION OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Grundlag 2
BANEDANMARK OMBYGNING AF RINGSTED STATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD 1 Indledning 1 2 Grundlag
Læs mereBesigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord
Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord Ringsted-Femern Banen 30.10.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Areal- og Rettighedserhvervelse v/ Landinspektørerne
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereNy og eksisterende banes krydsning med Køgevej
Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej Den nye bane København Ringsted Notat vedr. økonomiske konsekvenser ved en forøget frihøjde for Køgevej Dato: 15.februar 2013 Versionshistorie 1 Ver. nr.
Læs mereAnsøgning om statslige projekter på jernbane og VVM
Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger - virksomhedsoplysninger Virksomhedens navn Banedanmark CVR-Nummer 18632276 Adresse Amerika Plads
Læs mereIdéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden
Læs mereAffald, ressourcer og råstoffer. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Affald, ressourcer og råstoffer - Fagnotat Hastighedsopgradering gennem Ringsted Godkendt dato Godkendt af 20. september 2013 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 20. september 2013
Læs mereElektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring
Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup
Læs merePlanforhold. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Planforhold - Fagnotat Hastighedsopgradering gennem Ringsted Godkendt dato Godkendt af 24. september 2013 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 24. september 2013 Ditte Berg Nielsen
Læs mereLøsninger med ændrede gradienter og opstillingsspor
Løsninger med ændrede gradienter og opstillingsspor Fagnotat Ny bane til Billund Godkendt dato Godkendt af 17/09 2018 Rasmus Hejlskov Olsen Senest revideret dato Senest revideret af 12/09 2018 Malene Søttrup
Læs mereTrafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 30. maj 2008 3 Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Forord Forord Dette fagnotat omhandler trafikale gener i anlægsfasen
Læs mereLuftkvalitet i anlægs- og driftsfasen. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen
Luftkvalitet i anlægs- og driftsfasen -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-023-6 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram
Læs mereIdéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg
Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100
Læs mereAnsøgning om statslige projekter på jernbane og VVM
Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger - virksomhedsoplysninger Virksomhedens navn Banedanmark CVR-Nummer 18632276 Adresse Amerika Plads
Læs mereLovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted
Transportudvalget 2013-14 L 152 Bilag 13 Offentligt Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts 2014 1 1 Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted 1 1. Løsningen
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereNotat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereNy bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Læs mereIdefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev
Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale
Læs mereAnsøgning om statslige projekter på jernbane og VVM
Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger - virksomhedsoplysninger Virksomhedens navn Banedanmark CVR-Nummer 18632276 Adresse Carsten Niebuhrs
Læs mereNy Bane ved Aalborg Lufthavn. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Program for dagen Formiddag Velkomst og fælles gennemgang af projektet Spørgsmål og svar Ejendomsvis/personlig gennemgang af projektet Eftermiddag Besigtigelse af projektet
Læs mereElektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark
Læs mereVisuelle forhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Visuelle forhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Visuelle forhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-247-6 Visuelle forhold Indhold
Læs mere27. oktober Sagsnr Dokumentnr Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 27. oktober 2017 Sagsnr. 2017-0356613 Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej Dokumentnr. 2017-0356613-2 Svarene på spørgsmålene
Læs mereSupplerende vurdering for spor til Sydhavnsgade. Fagnotat Elektrificering og opgradering Aarhus H
Supplerende vurdering for spor til Sydhavnsgade Fagnotat Elektrificering og opgradering Aarhus H Godkendt dato Godkendt af 29.09.2016 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 26.08.2016
Læs mereSKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011
SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør
Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det
Læs mereAnsøgning om statslige projekter på jernbane og VVM
Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger - virksomhedsoplysninger Virksomhedens navn Banedanmark CVR-Nummer 18632276 Adresse Carsten Niebuhrs
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereLuftforurening. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Luftforurening - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN 978-87-7126-013-7 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereUdbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved
Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved Ringsted-Femern Banen 3.maj 2018 1 Dagsorden 1. Velkommen 2. Generelt om Ringsted-Femern Banen 3. Arealerhvervelse 4. Eldrift og beplantning
Læs merePlanforhold. Fagnotat vedrørende Aarhus H. Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm
Planforhold Fagnotat vedrørende Aarhus H Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm Godkendt dato Godkendt af 29.09.2016 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 23.08.2016 Simon
Læs mereLøsninger med vejbroer til særtransporter
Løsninger med vejbroer til særtransporter Fagnotat Ny bane til Billund Godkendt dato Godkendt af 17/09 2018 Rasmus Hejlskov Olsen Senest revideret dato Senest revideret af 12/09 2018 Malene Søttrup Westergaard
Læs mereTransportudvalget 2013-14 L 152 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt
Transportudvalget 2013-14 L 152 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Notat: Sammenligning af alternativer i relation til L152 20.05.14 Vurdering af anlægspriser kan ikke bygge alene på overordnede
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereBanedanmarks arbejde i Lundby
Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske
Læs mereBesigtigelsesforretning Vordingborg Nord
Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Ringsted-Femern Banen 28.09.2017 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projektet og anlægsarbejder på delstrækningen Vordingborg Nord v/ Anlægschef Klaus S. Jørgensen
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag
Indkaldelse af ideer og forslag VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge -Næstved Januar 2014 Kolofon Titel: VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge - Næstved Emneord: Jernbanestrækning,
Læs mereElektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014
Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner
Læs mereDen nye bane København-Ringsted Amerika Plads København Ø. Version: 1.0
Tender Package 3 - Scope of Work Scope of Work Den nye bane København-Ringsted Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/københavn-ringsted Version: 1.0 Scope of Work Indhold Side 1 Indledning 4 2
Læs mereNaturstyrelsen Odense
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Naturstyrelsen Odense Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Banedanmark udarbejder et beslutningsgrundlag for renovering
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Projektassistent Birgitte
Læs mereEmissioner. - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Emissioner - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato 25. februar 2013 Godkendt af Ole Kien, Rambøll Senest revideret dato 25. februar 2013 Senest revideret af Mads Hansen, Atkins Emissioner
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Ingeniør Michael Kudsk mlk@niras.dk Miljø Charlotte Møller chm@niras.dk
Læs mereStorstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående
Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby
Læs mereNaturstyrelsen Odense
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Naturstyrelsen Odense Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Banedanmark udarbejder et beslutningsgrundlag for renovering
Læs mereAnsøgning om statslige projekter på jernbane og VVM
Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger Indtast CVR-nummeret på den virksomhed, som du ansøger på vegne af. Oplysninger om virksomheden
Læs mereBanedanmark Att.: Anne B. Hansen Amerika Plads København Ø. Att.:
Banedanmark Att.: Anne B. Hansen Amerika Plads 15 2100 København Ø. Att.: abhs@bane.dk Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00314 Ref. chrbe Den 23. oktober 2014 Afgørelse om at hastighedsopgradering på
Læs merearbejde i Vordingborg
05 NEW BRIDGE MASNEDSUND Banedanmarks UMENTNR: E3005-10 TEGN./KONTROL: PLU/HRU arbejde i Vordingborg D Ringsted-Femern banen Renovering af jernbanebroen over Hvad skal der ske i Vordingborg Ny perronbro
Læs mereElektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus
Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Aarhus Kommune Borgermøde i Ceres Park og Arena d. 29. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Ingeniør Michael Kudsk mlk@niras.dk Miljø Charlotte Møller chm@niras.dk
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster ved samtidig anlæg af bane og udvidelse af motorvejen på Vestfyn
Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig anlæg af bane og udvidelse af motorvejen på Vestfyn Ole Kveiborg, COWI Leif Hald Pedersen, Vejdirektoratet 1 Ny jernbane over Vestfyn Linjeføring for Forslag Syd,
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Fredericia og Vejle kommuner Borgermøde i DGI Huset i Vejle d. 24. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets
Læs mereElektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014
Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter
Udvidet resumé 37 Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter - med ny bane og motorvejsudvidelse på Vestfyn som illustrativt eksempel Ole Kveiborg, COWI A/S,
Læs mere2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen
2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 2.7.2009 K(2009) 5229 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2.7.2009 om de danske myndigheders meddelelse om fritagelse for forpligtelsen til at
Læs mereAnsøgning om statslige projekter på jernbane og VVM
Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger - virksomhedsoplysninger Virksomhedens navn Banedanmark CVR-Nummer 18632276 Adresse Amerika Plads
Læs merePlanforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-238-4 Planforhold Indhold Side 1 Forord
Læs mereNy bane Hovedgård-Hasselager
Ny bane Hovedgård-Hasselager Aarhus Kommune Solbjerghallen, 18. januar 2018 Aftenens program Kl. 19.00 ca. 22.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner
Læs mereOPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT
BANEBRANCHENS KONFERENCE 2011 OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT LED I FEMERN FORBINDELSEN JERNBANELANDANLÆG NORD, RINGSTED - OREHOVED DIREKTØR TONNI CHRISTIANSEN RAMBØLL BANE AFDELINGSLEDER HELLE MATHIASSEN
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske
Læs merefaktaark om kapacitet og samfundsøkonomi
greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Projektassistent Birgitte
Læs mereElektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn
Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs mereMiljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen
Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin
Læs mereHøringsnotat. Idefasehøring
Høringsnotat Idefasehøring Hastighedsopgradering gennem Ringsted September 2013 Høringsnotat Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-188-2 Forord Med
Læs mereElektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm Aarhus Kommune Borgermøde på Møllevangsskolen, 11. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Læs mereMiljøredegørelse. - Høringsudgave. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Miljøredegørelse - Høringsudgave Hastighedsopgradering gennem Ringsted Miljøredegørelse Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-191-2 Forord Med den
Læs mereRingsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen
Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1
Læs mereBesigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station
Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station Ringsted-Femern Banen 08.11.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Glumsø Station og Areal- og Rettighedserhvervelse
Læs mereTransportudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 411 Offentligt (02) Ringsted Summery
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 411 Offentligt (02) Ringsted Summery Ringsted Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: xaha Mail: xaha@bane.dk
Læs mereTrafikale forhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Trafikale forhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Trafikale forhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-235-3 Trafikale forhold
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Ingeniør Stine Kirkeskov
Læs mereArealbehov. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen
Arealbehov -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-029-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø
Læs mereSags navn: Sags nr.: 180308 E1 Køge N Næstved Udskiftning af 4 vejbærende broer, E1 Side 1 af 9
Udskiftning af 4 vejbærende broer, E1 Side 1 af 9 1. Formål Formålet med nærværende jordhåndteringsplan er at få godkendt jordhåndteringsplanen således at opgravet materialer kan mellemdeponeres for genindbygning
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm
Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Mariagerfjord Kommune Borgermøde i Hobro Idrætscenter, 1. november 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm
Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Favrskov Kommune Borgermøde i Hadsten Hallen, 2. november 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Læs mereNotat vedrørende udfletningsanlæg ved Ringsted
Transportudvalget 2013-14 L 152 endeligt svar på spørgsmål 21 Offentligt Notat 04.05.2014 Notat vedrørende udfletningsanlæg ved Ringsted Der skal etableres en niveaufri skæring på Ringsted station, således
Læs mereLøsninger med nye krydsninger. Fagnotat Ny bane til Billund
Løsninger med nye krydsninger Fagnotat Ny bane til Billund Godkendt dato Godkendt af 17/09 2018 Rasmus Hejlskov Olsen Senest revideret dato Senest revideret af 13/09 2018 Malene Søttrup Westergaard Løsninger
Læs mereStøj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg
Læs mereForslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU
Læs mereAfgørelse om at spormodernisering mellem Ringsted og Korsør ikke er VVM-pligtig
Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Sendt pr. mail til banedanmark@bane.dk og inda@bane.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Dato 9.
Læs mere