Brugen af sygeboksen i danske malkekvægsbesætninger

Transkript

1 Brugen af sygeboksen i danske malkekvægsbesætninger Management of hospital pens in Danish dairy herds. Anne Jul Andersen Studienummer: Bachelorprojekt (15 ECTS) juni 2016 Hovedvejleder: Anne Braad Kudahl Medvejleder: Katrine Kop Fogsgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet 1

2 2

3 Forord Dette projekt er skrevet som afsluttende bachelorprojekt (15 ECTS) på uddannelsen Agrobiologi med linjen Husdyrvidenskab ved Faculty of Science and Technology, Aarhus Universitet. Projektet er udarbejdet i perioden 1.april til 7.juni 2016 og henvender sig til personer med interesse for sygebokse i malkekvægsbesætninger. Projektet omhandler; brugen af sygebokse i danske malkekvægsbesætninger, beslutningsgrundlaget og management omkring sygeboksen samt sygeboksens udformning. Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af en elektronisk spørgeskemaundersøgelse med udgangspunkt i kravene til sygeboksen - set fra en syg kos behov. RYK har været behjælpelig med deres mailadresseliste, således spørgeskemaet blev udsendt til de mælkeproducenter, der havde indvilliget i at få fakturaer fra RYK tilsendt pr. mail. Baggrunden for dette projekt er, at de interesserede læsere opnår et billede af, hvorvidt landmændene er klar til, at der pr. 1. juli 2016 indtræder en ny lov, om antallet af sygepladser på bedrifterne. En særlig stor tak skal lyde til min hovedvejleder Anne Braad Kudahl, Institut for Husdyrvidenskab Epidemologi og management, AU og til min medvejleder Katrine Kop Fogsgaard, Institut for Husdyrvidenskab Adfærd og Stressbiologi, AU der begge har bidraget med råd og vejledning gennem hele forløbet. Samtidig skal der lyde en tak til Henrik Læssøe Martin, Anne Marcher Holm og Peter Ravndahl, SEGES, for feedback på spørgeundersøgelsen inden distributionen, samt deres test af spørgeskemaet. Til Christian E. Christensen og Heidi Lund Jensen, SEGES, skal der lyde en tak for hjælpen med opsætning og distributionen af spørgeskema, samt omkring dataudtræk. Yderligere vil jeg gerne takke Marianne Seekjær, Jens Jul Andersen, Peter T. Thomsen og Rasmus Hauge for at deltage som testpiloter samt bidrage med konstruktiv kritik til den endelige udformning af spørgeskemaet. For den sproglige formidling vil jeg gerne takke Karen Jul Andersen. Endelig skal der lyde en stor tak til alle de danske landmænd, der har svaret på mit spørgeskema - uden dem havde projektet ikke været muligt. Aarhus, Juni 2016 Anne Jul Andersen 3

4 Sammendrag Fra den 1.juli 2016 indtræder der en ny lov, der øger kravet omkring antallet af sygepladser til 1 sygeplads pr. 100 årskøer. Sygeboksen har ikke altid været en integreret del af kvægstalden. Der er relevant at undersøge de danske malkekvægsbesætningers brug af sygebokse. Emner som boksens udformning og vedligeholdelse, smittebeskyttelse, management og håndtering af sygdomme, samt landmændenes vurdering herom bliver sat i fokus ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, som er blevet besvaret af 345 danske mælkeproducenter. Af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen bliver det belyst; om landmændene kan separere en ko fra, hvor mange der har en sygeboks, udformningen af den, og management omkring den. Ud fra resultaterne kan det konkluderes, at flertallet af landmændene er klar til, at den nye lov træder i kraft med 1 sygeplads pr. 100 årskøer. Det fremgår også af resultaterne, at sygeboksene er en blanding af enkelt- og fællessygebokse, som primært har dybstrøelse med halm, som oftest bliver rengjort ved udmugning. Det er under halvdelen af de deltagende landmænd som bruger sygeboksen til kortvarige ophold; såsom dyrlægeundersøgelse, inseminering osv. Til malkning i sygeboksen havde 77% af de adspurgte mulighed for dette, dog brugte mange sjældent denne løsning. Flertallet havde total adskilt syge- og kælvningsboksene, eksempelvis ved at have boksene placeret to forskellige steder i stalden. Endvidere viste resultaterne omkring håndtering af sygdomme, at det oftest var dyr besværet ved fysisk bevægelighed, som blev prioriteret til flytning i sygeboks sammenlignet med køer som havde reproduktionslidelser. Hovedparten af respondenterne tog beslutningen om koens flytning til sygeboks i løbet af dagen, og hos mere end halvdelen af de adspurgte, var det ejeren som var beslutningstager. Omkring kriterierne for en kos udtrædelse af sygeboksen var kriterierne normal gang og ædelyst højest prioriteret, efterfulgt af kriterier som normal gødning og feberfri. Til de køer der ikke havde et decideret behov for opstaldning i en sygeboks, havde mere end halvdelen af respondenterne et skåneafsnit, hvortil køerne kunne flyttes. 4

5 Indhold Forord... 1 Sammendrag... 4 Introduktion... 6 Baggrund... 7 Lov om hold af malkekvæg... 7 Det syge dyrs behov... 7 Metode... 9 Resultater: Boksens udformning og vedligehold: Smittebeskyttelse og håndtering af sygdomme: Management Landmændenes vurdering Diskussion Boksens udformning og vedligehold Smittebeskyttelse og håndtering af sygdomme Management Landmændenes vurdering Konklusion Perspektivering Referencer Appendiks

6 Introduktion Brugen af sygebokse i danske mælkekvægsbesætninger er interessant, fordi der tiltræder en ny lov pr. 1.juli Denne nye lov vil øge kravet omkring antallet af sygepladser på malkekvægsbesætningerne således at der skal være 1 sygeplads per 100 køer. En sygeplads er en plads, hvor det syge dyr opstaldes. Det behøver ikke nødvendigvis at være en decideret boks - det kan også være en sengebås eller en kobås i en bindestald. Anderledes er det omkring en sygeboks, som er en decideret boks til syge dyr. En boks som også adskiller sig fra en kælvningsboks, hvor det er kælvende køer, som kan lukkes deri for at finde ro til at kælve. Sygeboksen har ikke altid været en integreret del af kvægstalden. Inden at løsdriftssystemer blev en mere almindelig del i det danske landbrug, var køerne opstaldet i bindestald, og hvis en ko var syg, blev den i sin bås, hvor al behandling foregik. Hvis en ko blev flyttet til en boks, hvor den kunne gå frit, var det som regel i forbindelse med en fysisk skade, fx hofteskred. De hensyn der skal tages, når en sygeplads laves, skal tilgodese både; koens såvel som landmandens behov, eksempelvis management, der skal fungere optimalt. Det betyder, at sygeplads skal være let at tilse, let at vedligeholde, samt minimere smittespredning. I en ny artikel af Houe et al., 2016, blev 350 danske landmænd i 2013 spurgt om tilgængelighed og brug af sygebokse. Disse landmænd blev inddelt i grupper efter hvilken produktion de havde; malkekøer, kvier, tyrekalve 6mdr. eller ældre, og kalve under 6 mdr. Det viste sig, at mellem 50-82% af besætninger havde adgang til enkeltsygebokse, 39-65% havde fællessygeboks, mens 9-24% havde ikke nogen form for sygeboks. Tilgængeligheden var generelt højere for malkekøer end de andre grupper. Da denne undersøgelse blev lavet, var der stadigvæk lang tid til, at loven ville træde i kraft, hvilket er en af årsagerne til, at denne spørgeundersøgelse blev lavet. Ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse vil der kunne dannes et billede af, hvordan situationen er lige nu inden loven vil træde i kraft. Undersøgelser har vist, at syge dyr ændrer adfærd, og at den ændrede adfærd kan være tegn på deres ændrede behov samt motivationer. I den forbindelse ved vi dog ikke, hvordan landmændene bruger en sygeboks og til hvilke dyr. Der mangler også viden indenfor, hvordan en sygeboks bedst mulig lever op til de syge dyrs behov. Formålet i dette projekt er, at undersøge brugen af sygeboks i danske malkekvægsbesætninger, beslutningsgrundlaget og management omkring sygeboksen samt dens udformning via en netbaseret spørgeskemaundersøgelse med udgangspunkt i kravene til boksen set fra en syg kos behov. 6

7 Baggrund Der er kommet mere og mere fokus på dyrevelfærd i forhold til syge dyr og deres behov - om de bliver opfyldt, der hvor dyret er opstaldet. Dårlig velfærd kan være en væsentlig årsag til dårlig helbred, men der er mange ting som kan give dårlig velfærd uden at koen bliver syg. I den forbindelse kan koen dog blive syg grundet dårlig velfærd på andre områder. Nogen landmænd, og andre inden for branchen, hævder ofte, at eftersom malkekøer kan producere store mængder mælk, så må deres velfærd være tilfredsstillende (Rushen et al., 2008). Dyrevelfærd vurderes på en standardiseret måde med inddragelse af både dyreparametre (inklusiv dyrevelfærd) og systemparametre, som de fysisk rammer omkring koen fx om der er tilstrækkelig med ædepladser og vandkar. Lov om hold af malkekvæg I den danske lovgivning om hold af kvæg er der opstillet en række krav i forbindelse med sygdom og tilskadekomne dyr, der skal følges: 7. Den ansvarlige for bedriften skal sørge for, at kreaturer tilses en gang om dagen. Stk.2 Syge og tilskadekomne kreaturer skal tilses med en hyppighed, der sikrer fornøden overvågning af sygdommens udvikling, dog mindst 2 gange dagligt. 23 syge og tilskadekomne køer skal kunne holdes adskilt fra andre kreaturer. Ved 24, finder stk. 1 og 4 først anvendelse fra 1.juli Mens stk.2 træder i kraft fra 1.juli Der skal være mindst én sygeplads på bedriften. Hvis besætningen er på mere end 100 køer, skal der være mindst én sygeplads pr. 100 køer. Ved beregning af kravet til antallet af sygepladser afrundes til nærmeste hele antal sygepladser. Stk.2. Syge og tilskadekomne malkekøer opstaldes i enkeltsygebokse, hvis det er nødvendigt. Stk.3. sygebokse må ikke bruges til kælvningsbokse. Stk.4. underlaget i sygebokse, herunder i eventuelle sengebåse, skal bestå at et tørt og blødt materiale. (Lov nr. 520, 26/05/2010; anonym, 2014) Det syge dyrs behov En del litteratur omhandler de adfærdsmæssige ændringer i forbindelse med sygdom, fx Linking the social enviroment to illness in farm animals skrevet af Proudfoot et al. (2012) og Behaviour, illness and management during the periparturient period in dairy cows af Sepúlveda et al. (2013). Ingen beskriver dog, hvordan en sygeboks bør være udformet. Vi ved fra tidligere forskning, at dyr reagerer på sygdom ved et konsekvent og forudsigeligt mønster af adfærdsmæssige ændringer - typisk reduceret foderoptag (Gonzáles et al., 2008), øget hviletid (Thomsen et al., 2012) og reduceret social adfærd (Proudfoot et al., 2012). Disse adfærdsmæssige ændringer sker samtidig med fysiologiske og metaboliske ændringer, især feberreaktion (Rushen et al., 2008). Overvågning af adfærd kan derfor være anvendeligt til at finde de syge dyr på et tidligere stadie til behandling (Sepúlveda-Varas et al., 2013). Tidligere har man konstateret, at når et dyr bliver syg, reduceres dens socialisering - blandt andet for at hjælpe kroppen til bekæmpelse af sygdommen (Proudfoot et al., 2012). Ifølge Sepúlveda-Varas et al., 2013, må nedsættelse af aktiviteten være vigtigt i 7

8 bekæmpelsen af sygdom hos dyret, da dyret på den måde kan bruge en større andel af energi på vigtigere fysiologiske funktioner, som eksempelvis immunforsvaret. Udvidelsen af bedrifternes størrelse og management medbringer nogle udfordringer omkring identifikationen af syge dyr som ved observering af ændret adfærd, fx ved selvisolation (Proudfoot et al., 2012). Isolation er generelt ikke en naturlig tilstand for et flokdyr som kvæg. I nogle tilfælde kan der dog være situationer, hvor koen foretrækker at være alene, fx ved kælvning hvor koen naturligt vil søge et isoleret sted, så hun kan kælve uforstyrret (Phillips, 2002). Phillips (2002) beskriver, hvordan nogle management-aspekter indenfor kvæget har nogle effekter på velfærd. Man ved, at velfærden er bestemt af sygdommens længde og alvorligheden af dens art, mens virkningen af sociale forhold, som management er meget sværere at definere dennes betydning for velfærden. Derudover bliver det beskrevet, hvordan hvile er en helt naturlig ting og vigtig for koen. I den forbindelse har ligge-faciliteterne en stor betydning for koen. Dette kan være en sengebås, der er hævet fra gulvet og med skillevægge eller bøjler, således der bliver skabt individuelle liggepladser. Hvis sengebåsen er for lille, eller underlaget ikke er tilstrækkelig blødt, vil koen finde det ubehageligt at ligge sig, hvilket efterfølgende kan få konsekvenser for hende. Underlaget og strøelsen bør derfor forekomme i så tilstrækkelige mængder, at de kan afvikle stødet til koens lemmer, når hun ligger sig (Phillips, 2002). Jensen et al., 2015, undersøgte halte køers præferencer til underlaget. Deres resultater tyder på, at underlaget, til den liggende ko, er vigtig for velfærden ved halte køer. Eksempelvis et blødt underlag som sand, der kan leve op til den øget liggetid for den haltende ko (Thomsen et al., 2012). Er det i stedet mastitis køer, har det vist sig at underlag som gummimåtter reducere liggetid, da man antager at det kortere liggetid er grundet ubehag i yveret, og da liggetid er et vigtig behov for koen, vil man arbejde for at den øges (Fogsgaard et al., 2012, 2015). I artiklerne Preferences of lame cows for type of surface and level of social contact in hospital pens, Jensen et al., (2015) og Dairy cows seek isolation at calving and when ill, Proudfoot et al., (2014a), bliver der heri beskrevet, hvilke krav der stilles til isolation af halte køer og syge køer efter kælvning. Jensen et al., 2015, fandt ingen tegn på isolationsøgende adfærd ved halte køer, hvilket kan hænge sammen med at halte køer har et socialt behov (Phillips, 2002), og derfor ikke bør lukkes helt for sig selv. I relation til dette fandt Proudfoot et al. (2014a) dog frem til, at syge køer med feber, de vil søge imod isolation, hvis de har muligheden for dette. Sygebokse bliver derfor et vigtigt element i kvægstaldene, da disse giver mulighed for at separere de syge køer fra, som har behov for ro og et blødere underlag, at ophold sig i. Det er vigtigt, at landmanden benytter sig af sine sygebokse, da denne anvendelse vil kunne hjælpe syge køer bedre igennem sygdomsforløbet i nogle tilfælde måske reducere sygdomsforløbets længde, og derved hurtigere få en ko tilbage til produktionen. 8

9 Metode Med henblik på at få indblik i brugen af sygebokse i danske malkekvægsbesætninger herunder forekomst, udformning og management omkring dem blev der udarbejdet et spørgeskema. Målgruppen var danske mælkeproducenter og med tilladelse fra RYK blev spørgeskemaet sendt via deres mailliste. Denne liste omfatter de ydelseskontrollerede besætninger, som har indvilliget i modtagelse af RYKs fakturaer pr. mail. Ved hjælp af denne fakturaliste blev spørgeskemaet udsendt til 1296 mælkeproducenter. Spørgeskemaet var inddelt i 5 forskellige temaer. Det første tema bestå af generelle spørgsmål, hvor landmændene skulle angive; bedriftens størrelse, bedriftens produktionsform (økologisk, konventionel, konventionel med lakterende køer på græs), hvilket staldsystem (løsdrift, bindstald), hvilket malkesystem de havde, gennemsnitlig ydelse, bedriftens sundhedsrådgivning, samt om de havde mulighed for at separere en syg ko fra holdet. De landmænd, der kunne separere en syg ko fra, blev sendt videre til tema nr. 2 i rækken - mens de landmænd, som ikke havde muligheden for at separere en ko, fik et spørgsmål om, hvordan de da håndterede syge dyr, og derefter blev sendt videre til det sidste tema. Andet tema omhandlede boksens udformning og vedligehold. Disse spørgsmål handlede konkret om sygeboksen(e)s; udseende, placering i forhold til kælvningsboks, underlag, med eller uden fangegitter, størrelse og hvilket antal køer, der er plads til. Tredje tema var om smittebeskyttelse og håndtering af sygdomme. I dette tema blev der spurgt ind til; landmandens mulighed for malkning i sygeboksen, hvilken slags adskillelse der var til sygeboksen, mulighed for fiksering af koen i sygeboksen til fx dyrelægeundersøgelse. Derudover blev de spurgt til; hvordan de håndterede forskellige sygdomme, om dyrene altid blev flyttet i; enkeltsygeboks, fællessygeboks, sommertider blev flyttet, eller slet ikke blev flyttet. Fjerde tema drejede sig om management i og omkring sygeboksen(e). Disse spørgsmål handlede blandt andet om, hvornår beslutningen blev taget om at flytte en ko i sygeboks, hvem der tog beslutningen og formidlingen dertil. I det sidste og femte tema blev der spurgt til landmændenes holdning og vurdering. Der var opstillet nogle udsagn, de skulle tage stilling til, og krydse af hvor enige eller uenige de var. Som det sidste spørgsmål blev der spurgt til, hvorvidt de var klar til den nye lovgivning med 1 sygeboks per 100 køer pr. 1.juli Inden spørgeskemaets udformning blev de bagvedliggende forskningsspørgsmål bestemt, og på basis heraf blev spørgsmålene og svarmulighederne formuleret. Spørgsmålene blev formuleret kort og præcis, og der blev brugt fagudtryk, som landmændene kendte. Spørgsmålenes sammenhænge blev gennemgået og det blev afprøvet om, der var en tydelig adskillelse mellem, hvornår der blev spurgt om overordnede forhold/holdninger, og hvornår der blev spurgt om konkrete forhold. For at minimere risikoen for, at respondenten forlod spørgeskemaet i utide, var det vigtigt, at der taget højde for, at personen ikke følte sig presset eller trådt på - både ved udformningen af spørgsmålene og svarmulighederne. Det var vigtigt at fastholde respondenternes interesse, derfor blev spørgeskemaet gennemgået flere gange for sproglige fejl, samt tidstagsforbruget blev målt flere gange, da for mange spørgsmål kan være medvirkende til, at respondenter falder fra (Olsen, 2006). 9

10 Spørgeskemaet blev udformet i SurveyXact (Rambøll Gruppen A/S, Denmark) hvorefter det blev udsendt til pilottest ved 9 personer - alle med kendskab til kvæg og sygebokse. Disse testpiloter besvarede spørgeskemaet og gav respons både på det faglige; som indhold, formuleringer og svarmuligheder, men gav også feedback på det rent tekniske. Det endelige spørgeskema indeholdte 32 hovedspørgsmål med 28 underspørgsmål og det blev estimeret til at have en svartid på minutter. Landmændenes valg undervejs i spørgeskemaet afgjorde det eksakte antal spørgsmål, som den enkelte blev stillet, da der var indsat genveje i spørgeskemaet. For eksempel ville en landmand, der svarede nej til at have en sygeboks, blot få 13 spørgsmål. I spørgeskemaet blev der både benyttet single-choice og multiple-choice svarmuligheder - derved kunne der ved nogle af spørgsmålene afgives et eller flere svar. Nogle af de etiske udfordringer, som en spørgeundersøgelse kan indeholde, er, hvordan respondenten forbliver anonym, da det på ingen måde er formålet, at hænge nogen af respondenterne ud. I surveyxact er det en mulighed, at man kan få oplysninger om de enkelte respondenter og deres svar, og på den måde egentlig kontakte dem efterfølgende. Denne funktion blev fravalgt, da de ønskede oplysninger, fra landmændene, var formuleret i spørgeskemaet - hvorefter de blev grupperet efter besætningsstørrelse, uden mulighed for at spore tilbage til, hvem den enkelte landmand var. Tirsdag d.26.april 2016 blev spørgeskemaet sendt ud, og 2.maj 2016 blev der via SurveyXact, udsendt reminder til alle, som endnu ikke havde udfyldt spørgeskemaet. Hvis landmanden kun havde besvaret nogle af spørgsmålene og ikke afsluttet spørgeskemaet ved gennemførelse, kom denne besvarelse i kategorien nogen svar. Mens de landmænd, som besvarede hele spørgeskemaet gik i kategorien gennemført. De landmænd der ikke har svaret, eller hvor mailadressen ikke har eksisteret, blev i surveyxact kaldt distribueret, da der ikke var foretaget andet end en tilsendt mail til landmanden uden reaktion - i fagsprog kaldt bortfald (Hansen et al., 2015). SurveyXact kunne præsentere svarmulighederne på mange forskellige måder, men for at få det bedste overblik blev svarene opgjort i procenter, og blev blandt andet grupperet efter besætningsstørrelser, så resultaterne bedst muligt præsenterede svarene på de opstillede spørgsmål. 10

11 Resultater: Spørgeskemaet blev udsendt til 1296 mælkeproducenter, dog med et frafald på 24 respondenter, da deres mailadresser ikke længere eksisterede. Spørgeskemaet blev derfor modtaget af 1282 mælkeproducenter. Heraf var der 30 besvarelser med nogen svar og 315 fuldstændig gennemførte besvarelser. Undersøgelsen opnåede dermed en svarprocent på 26,9%. Inden der blev sendt reminder-mail ud, var der modtaget 295 besvarelser, dermed blev 85 % af besvarelserne indhentet på de første 6 dage. Indledningsvist blev landmændene spurgt til generelle informationer, se eventuelt nedenstående tabel 1. Disse forhold blev der spurgt til, således der kunne opnås et overblik, over hvilke typer bedrifter der var repræsenteret og fordelingen mellem dem. Under spørgsmålet om hvorvidt besætningen har en sundhedsrådgivningsaftale, er der i gruppen årskøer 49% af de adspurgte, som har en sundhedsrådgivningsaftale. Et resultat som må anses, at være positivt, da der ikke findes et krav om en sådan aftale for besætninger på mindre end 100 årskøer (BEK nr /01/2016; anonym 2016). Det sidste spørgsmål vedrørende de generelle forhold drejer sig om, hvorvidt landmanden har mulighed for at separere en ko fra holdet, hvor 98% af de adspurgte svarede, at det har de mulighed for. De sidste 2% er 6 gårde, der ligger i besætningsstørrelsen årskøer. Disse 2% har beskrevet deres håndtering af syge dyr meget forskelligt. En skrev, at dyret lukkes på græsfold eller aflives. En anden fortalte, hvordan de forsøger at spotte dem, og behandle i tide, så separering ikke bliver nødvendigt. Derudover kom kommentaren: De eneste syge dyr jeg har, er pga af kælvningsfeber, da køerne går i dybstrøelse, er det det bedste sted at opbevare dem. 11

12 Tabel 1: Overordnede og generelle spørgsmål, som alle respondenterne svarede på. Hvilken race er dominerende i besætningen: Stor race: 83% Jersey 11% Krydsninger 6% Hvilken produktionsform benyttes: Økologiske 12% Konventionel 68,5% Konventionel, med afgræsning til lakterende køer 19,5% Har besætningen sundhedsrådgivningsaftale: Nej, ingen aftale 14% Staldskole 3% Tværfaglig rådgivning 10% Tilvalgsmodul 1 33% Tilvalgsmodul 2 40% Hvordan er bedriftens lakterende køer opstaldet: Bindestald 11% Løsdrift 89% Hvilket malkesystem har bedriften: Konventionel 72% AMS 28% Hvad er den gennemsnitlige ydelse pr. årsko kg.ekm: Under % % % Over % Har du mulighed for at flytte en syg ko væk fra holdet med lakterende køer? Ja 98% Nej 2% n=345 Af de 339 landmænd som har mulighed for at separere en syg ko fra holdet, svarede 52% ja til, at det er en reel sygeboks. Det vil sige, hvor der udelukkende går syge køer; ingen kælvende, nykælvere, gold køer eller lignende. 48% svarede nej til, at det var en reel sygeboks. 12

13 Boksens udformning og vedligehold: Dette afsnit omhandler, hvilken slags sygeboks landmændene har, om det er en enkeltsygeboks eller fællessygeboks. Desuden beskrives sygeboksens; underlag, størrelse, samt hvordan den rengøres og hvor ofte den bliver rengjort. Tabel 2 omhandler enkeltsygebokse, mens tabel 3 viser svar for fællessygebokse. Tabel 2: Spørgsmål om enkeltsygebokse. Er der enkeltsygeboks på bedriften? Hvor mange enkeltsygebokse er på bedriften: Ja 67% Nej 33% 1 34,5% 2 35,5% 3 12% 4 8% 5 4% 6 6% n=337 n=226 Gennemsnitlig har en ko i enkeltsygeboks 15,4 kvadratmeter (n=213). Af underlag har 91% dybstrøelse, 4,5% har gummimåtter evt. med strøelse, og 4,5% har sand som underlag (n=224). 60% rengør gummimåtterne efter hver ko, og 40% rengør efter behov (n=10). Af de som har dybstrøelse har 87% halm og 13% har sand-halm-kombination (n=205). Hyppighed af strøning med halm i sygeboksen varierer, her strør 61% dagligt, 33% strør 3-4 gange om ugen og 6% strør 1 gang om ugen (n= 205). De med dybstrøelse fik spørgsmålet om, hvordan sygeboksen rengøres, hvortil 83% svarede udmugning, 10% udmugning og vask, og de sidste 7% har udmugning, vask og desinficering (n=179). Blandt de som anvender sand som underlag i sygeboksen; enten rent sand eller sand-halm-kombination, tilfører 97% nyt sand efter behov, og 3% tilfører nyt sand med 14 dages interval (n=36). Tabel 3: Spørgsmål om fællessygebokse Er der fællessygeboks på bedriften? Hvor mange fællessygebokse er på bedriften? Ja 57% Nej 43% 1 66% 2 20% 3 8% 4, eller derover 6% n=331 n=188 Et af spørgsmålene omhandlede, hvor mange køer at respondenten maksimalt kunne have opstaldet i fællessygeboksen. Af respondenternes svar var der et spænd fra 2 til 36 køer, hvilket resulterede i et udregnet gennemsnit 7,7 køer, der maksimalt var opstaldet i fællessygeboksen (n=186). Ved maksimalt antal køer i fællessygeboksene, havde hver ko gennemsnitlig 11,1 kvadratmeter (n=176). 95% af de adspurgte landmænd med fællesboks har dybstrøelse, hvoraf 92% har halm i, 6% har 13

14 sand-halm-kombination, og 2% har sand i fællessygebokse (n=177). 53% strør dagligt med halm, hvilket gælder for dybstrøelse med både halm og sand-halm-kombination. 40% strør 3-4 gange om ugen, mens 7% strør 1 gang om ugen (n= 174). Blandt de som har sand eller sand-halmkombination tilfører 93% nyt sand efter behov, og 7% med 14 dages interval (n=14). Ved de 5% af respondenterne, der har sengebåse i fællessygeboks, har 70% madrasser og 30% har halm som sengebåsenes underlag (n=10). Alle som har madrasser rengør dem 100% 1-2 gange dagligt (n= 7). Hos de 3 respondenter, der har halm som underlag i sengebåsene, fordeles svarene ligeligt mellem kategorierne; én landmand strør/ rengør 1-2 gange dagligt, én gør det 3-4 gange ugentlig og den sidste 1 gang om ugen (n=3). Smittebeskyttelse og håndtering af sygdomme: I dette afsnit ses der overordnet på smittebeskyttelse, og hvordan forskellige sygdomme håndteres. I tabel 4 kan spørgsmålene om smittebeskyttelse ses. Dette giver et indblik i, hvor meget trafik der er ind og ud af boksen, både af andre køer til kortvarige ophold, men angiver også, om den syge ko skal flyttes i forbindelse med malkning eller fiksering til dyrlægeundersøgelse eller lign. Tabel 4: Smittebeskyttelse: Bliver sygeboksen(e) brugt til kortvarige ophold af andre køer? (der kunne sættes flere krydser) Er der mulighed for malkning i sygeboksen(e)? Er der fanggitter i sygeboksen(e)? Hvordan er sygeboksen(e) placeret i forhold til kælvningsboks? Nej 52% Inseminering 7% Dyrlægeundersøgelse 13% Ophold inden klovbeskæring 7% Andet 34% Ja, bruges til alle køer i sygeboksen 18% Ja, bruges til nogen køer i sygeboksen 10% Ja, men bruges sjældent 39% Ja, men bruges aldrig 10% Nej, malkes altid med de øvrige køer 23% Ja 56% Nej 44% Total adskilt (to forskellige steder i 38% stalden) Adskilt med fast væg 11% Forværk, el. pladeinventar 25% Ikke adskilt 26% n=370 n=328 n=328 n=317 Landmændene blev adspurgt, om der i sygeboksen også kan gå nykælvere og goldkøer, hvordan syge køers adgang til sygeboksen prioriteres i forhold til de to andre grupper. Her svarede 82%, at syge køer havde højere prioritet end gold køer, og i 74% af tilfældene blev de også prioriteret over nykælvere (n=315). Mens der ved prioritering af syge køer over nykælvere svarede 74% Ja (n=315). Dette fortæller, at selvom der er et stort smittetryk i sådan en boks, hvor flere forskellige 14

15 slags køer har adgang, så mindskes smittetrykket alligevel idet raske køer oftest ikke får adgang til boksen, hvis der er en syg ko i den. I forhold til smittetryk kan faste vægge spille en vigtig rolle i forbindelse med at mindske smitte. 43% svarede, at der var mere end én af væggene var faste, 29% svarede, at én af væggene var fast og 28% ingen af væggene var faste (n=222). Gennemsnitlig er fast adskillelse ligmed 1,67 m høj (Spænd fra 0,8 m til 5 m, n=150). Hvilket giver et indblik i, at i nogen tilfælde vil køerne kunne sprede smitten til hinanden via gødningen. I relation til dette er særligt kontakt til kælvningsboksene meget kritisabelt, da nyfødte kalve er ekstrem modtagelige for infektioner. De landmænd, som ikke havde fanggitter i sygeboks, blev spurgt, hvordan koen da fikseres til fx dyrlægebesøg. 133 landmænd har givet deres svar på, hvordan de ellers fikserer koen til dyrlægeundersøgelse. 48% bruger grime. 30% bruger reb. 4% af de adspurgte fører koen til anden afdeling med fanggitter. 2,25% bruger lågesystem. 2,25% binder bag ved sengebås. Mens de sidste 13,5% blot svarer, at de binder dyret. Figur 1 drejer sig om separering af dyr til sygeboks - i hvilke tilfælde, og hvor til. Ses der overordnet på tværs af figurerne, er det køer med reproduktionslidelser, som færrest gange kommer i sygeboks, hvorimod dyr der har problemer med at bevæge sig rent fysisk (mælkefeber, hofteskred m.m.) næsten altid kommer i boks. Betragtes i stedet for, hvordan en sygdom håndteres i forskellige grader, flyttes dyrene oftest ved alvorlig grad fra sygdommen, hvorimod dyrene oftest ikke flyttes ved en mild grad. Fx køer, der lider af mastitis, flyttes først til sygeboks, når det er i en mere alvorlig grad. Hvor der er mere spredning på svarene i håndtering af halthed. Ved let halt får mange køer lov til at blive i holdet, mens der ved tydelig halt og springhalt ofte sker flytning af dyrene til sygeboks. 15

16 Figur 1: Histogram over håndtering af sygdomme: 16

17 Management Desuden blev der også stillet spørgsmål omkring management vedrørende sygeboksen. Om det kun er smertebehandlede dyr, eller hvor mange procent af de smertebehandlet, som kommer i sygeboks. Med hensyn til overvågning af syge dyr, gav dette et rigtig godt indblik i, at landmændene, som loven foreskriver, tilser det syge dyr så ofte, at der kan følges med i sygdommens forløb. Tabel 5: Management omkring sygebokse: Hvor stor en andel af smertebehandlede dyr kommer i sygeboks? Overvågning af dyr i sygeboksen(e): tilses syge køer på andre tidspunkter end ved malkning og fodring? Hvor mange gange dagligt tilses dyr i sygeboksen(e) udover ved malkning? Bliver beslutningen om at flytte en ko fra holdet over i sygeboks taget i løbet af dagen, eller kun ved malkning? Hvor mange gange i løbet af dagen bliver køerne i holdet tilset ud over malkningerne? Hvem tager oftest beslutningen om separering af syge køer? 0-25% 33% 26-50% 20% 51-75% 22% % 25% Ja 97% Nej 3% % % 5+ 44% I løbet af dagen 82% Kun ved malkning 18% 0 2,5% ,5% % 5+ 23% Ejer 58% Fodermester 11% Malkere 2% Den som opdager, at koen bør 29% flyttes n=315 n=315 n=315 n=314 n=314 n=315 Noteres syge køer, så det er n=315 tilgængeligt for andre ansatte? Ja 44% Nej 14% Mundtlig overlevering 42% Af de landmænd som svaret Ja til notering fik et ekstra spørgsmål: Hvordan noteres de syge køer? n=138 Notering på tavle 48,5% Notering på papir 35,5% Notering i computersystem 16% 17

18 Figur 2 viser oversigt af de kriterier, hvor landmændene kunne sætte flere krydser, som værende afgørende for, hvilke kriterier der skulle være opfyldt, for at en ko er klar til at komme ud af sygeboksen. Normal ædeadfærd og bevægelighed prioriteres højt før, at koen kommer ud af sygeboksen. Figur 2: Kriteriet for at en ko er klar til at komme ud af sygeboks. Det var muligt for landmændene at angive flere svarmuligheder (n=310): En anden ting, der hører under management, er, om bedrifterne har et skåneafsnit til udsatte køer, samt overvågningen af disse køer. At flertallet er enige eller delvis enige i, at en sygeboks ikke udelukkende er til køer, der er i medicinsk behandling, kan give et indblik i, at en syg ko ikke nødvendigvis kommer i medicinsk behandling for at blive rask. Her viser besætningsstørrelser på årskøer og årskøer at skille sig ud - med henholdsvis 11% og 13% delvis enig i dette udsagn. Et af spørgsmålene var om kriteriet for, at en syg ko kommer ud af sygeboksen(e) kan være, at der er andre køer med større behov for at komme i sygeboksen. Her svarende 44% ud af 312 respondenter ja, og 56% af respondenterne svarede nej. Der blev også spurgt til, om udsatte køer, som ikke behøver en decideret sygeboks, kan flyttes til et skåneafsnit. Her svarede 57% ud af de 312 respondenter, at de havde den mulighed, mens 43% ikke havde et skåneafsnit. De 144 landmænd, der havde mulighed for at lukke raskmeldte køer ud fra sygeboksen til et skånehold, lod dem gå i dette hold fra én dag op til 6 uger. Dette store spænd dækker, at 18% svarede efter behov, 27% svarede op til 2 uger og 24% af de adspurgte har dem til at gå 1-5 dage. En landmand har dem til at gå, indtil de er klar til slagtning. Landmændene, som ikke havde et skåneafsnit, blev videre spurgt om, om der var mere overvågning på de køer, som kom tilbage i malkeholdet igen. 55,2% svarede ja, hver gang, 34,5% svarede ja, nogen gange og 10,3% svarede nej (n=134). 18

19 Landmændenes vurdering. Til slut i spørgeskemaet blev landmændene bedt om at tage stilling til nogen udvalgte udsagn, som er vist i figur 3. Udsagnene handlede primært om dyrets adfærd i forbindelse med halthed. Figur 3: Landmændenes vurdering til følgende udsagn. Efterfølgende blev der spurgt til antallet af sygepladser i forhold til deres bedrifts størrelse, og om de mener, at sygeboksen kan leve op til de syge dyrs behov. Tabel 6: Landmændenes vurdering af sygeplads i forhold til deres bedrift, men også hvordan sygeboksen lever op til de syge dyrs behov. Sygepladser: Hvordan vil du vurdere antallet af pladser i sygeboksene på din nuværende bedrift? Syge dyrs behov: Hvordan vil du vurdere at sygeboksene lever op til de syge dyrs behov: Fra Medio 2016 skal der være 1 sygeplads per 100 årskøer, har din bedrift det? For få 21% Passende 74% For mange 5% Mangelfuld 1% Delvis Mangelfuld 8% Delvis passende 28% Passende 63% Færre end 1 sygeplads per % årskøer 1 sygeplads per 100 årskøer 25% Mere end 1 per 100 årskøer 55% n=320 n=315 n=315 Ved spørgsmålet om landmændenes vurdering af antal sygepladser på deres bedrift, ses at 21% af landmændene mener, at de har for få sygepladser på deres bedrift, og over halvdelen af disse landmænd ligger i gruppen årskøer. 19

20 Diskussion Resultaterne fra nærværende spørgeskemaundersøgelse blandt danske mælkeproducenter viser, at 80% af de adspurgte har mindst en sygeplads til rådighed på besætningen. Endvidere opfylder 80% af respondenternes besætninger de nye lovkrav til sygepladser, der træder i kraft pr. 1.juli Resultaterne viser desuden, at det er en blanding af fælles- og enkeltsygebokse, og at det mest almindelige underlag i sygepladserne er halm dybstrøelse. Over halvdelen bruger ikke sygeboksen til kortvarige ophold som fx inseminering, dyrlægeundersøgelser osv.. 77% af landmændene har mulighed for malkning i sygeboksen, dog er tendensen, at det sjældent bruges. Til fiksering af ko i sygeboksen havde 56% af respondenterne fanggitter til dette, mens de resterende overordnet bandt ko med reb eller i grime i sygeboksen. Ved placering af sygeboks i forhold til kælvningsboks havde 38% af landmændene, sygeboks og kælvningsboks totalt adskilt ved to forskellige steder i stalden. Ved håndtering af sygdomme var tendensen, at fysisk bevægelighed blev ofte højere prioriteret til flytning fra det malkende hold - i forhold til køer med reproduktionslidelser. Dyr i sygeboks blev ved 97% tilset på andre tidspunkter end ved malkning og fodring. Ligesom beslutningen om at flytte en ko fra det malkende hold til sygeboks blev ved 82% foretaget i løbet af dagen. For at en ko kunne komme ud af sygeboksen igen, skulle kriterier som æde normalt og gå normalt være opfyldt. Til de udsatte køer, som ikke havde behov for en decideret sygeboks, havde 57% et skåneafsnit. Projektet dækker over et bredt spekter af de danske mælkeproducenters forhold til sygebokse. Af udfordringer omkring udarbejdelsen af et spørgeskema er, at de landmænd som ikke synes at deres system opfylder kravene, de kunne undlade at svare. Omkring bestemmelsen af respondenternes repræsentativitet for alle danske besætninger, sammenholder man den procentvise indsamling af besvarelser fra hver af de forskellige kvægracer i tabel 1, i forhold til antal aktive dyr pr. kvægrace (Anonym, 2010) således at, der kan tages højde for, at hovedparten af antal besvarelser stammer fra de besætningsracer som udgør den største repræsentation i danske mælkeproducenters besætninger. 16% af de adspurgte respondenter har jerseykøer, mens 6% af adspurgte har krydsninger. Sammenlignes disse to repræsentationsgrupper i forhold til statistikken over aktive dyr pr. kvægrace, er andelen af krydsninger væsentlig højere i anvendt praksis end i denne undersøgelse. Årsagen til dette kan skyldes, at statistikken inkluderer alle kvægracer - også alle kødkvægskrydsninger, samt ukendte racer - hvilket i en samlet udregning resulterer i næsten dobbelt så mange repræsentanter. I forbindelse med deltagelsen af respondenter fra både økologiske besætninger og konventionelle besætninger i Danmark, viser undersøgelsen et repræsentativt billede - netop set i lyset af de seneste opgørelser (2014) som kunne oplyse om 9,3 % økologiske besætninger (Anonym, 2015). Desværre er der ingen opgørelser over, hvor mange dyr der har adgang til græsarealer, hvilket begrænser undersøgelsen af, hvor mange konventionelle dyr, der egentlig kommer på græs. Det som er én af fordelene ved et elektronisk spørgeskema er, at man kan komme i kontakt med mange respondenter på kort tid. Houe et al., (2016) ville gerne vise et billede af adgangen og brugen af sygebokse i Danmark. De fandt frem til, at for kategorien malkekvæg, hvor 83 besætninger havde givet svar, havde 78 % af deltagerne enkeltsygebokse, mens 65% af de adspurgte havde fællessygebokse på bedriften, mens 9% af respondenterne ikke havde nogen form for sygeboks. Generelt var adgangen til sygeboks højere ved malkekvæg end de resterende 20

21 kategorier; kvier, tyrekalve over 6 måneder og kalve yngre end 6 måneder. Taget i betragtning af, at denne undersøgelse viser forholdene i 2013, kan man sige, at der er blevet reduceret på antallet af besætninger som ingen sygeboks har, da det kun var 2% som i denne spørgeundersøgelse ingen sygeboks havde. Man kan diskutere, om det reel antal af besætninger uden sygeboks egentlig har været højere i 2013, da Houe et al. (2016) diskuterer, om de landmænd uden sygeboks kunne have været mindre tilbøjelige til at svare, og andelen af besætninger uden adgang til sygeboks kan derfor være højere end anslået af denne undersøgelse. Hvilket man heller ikke kan udelukke ved denne spørgeundersøgelse. Boksens udformning og vedligehold Generelt menes det i forskelligt litteratur, at alt efter hvilken sygdom/lidelse koen har, er der forskellige behov til designet af sygeboksen, som fx underlaget, isoleringsmulighed (Proudfoot et al., 2014a; Jensen et al., 2015). Det gælder blandt andet det sociale, som at se eller røre andre dyr, eller behovet om være i en boks med andre dyr. Haltende køer har vist et reduceret foderindtag (González et al., 2008), hvilket Jensen et al. (2015) formoder, at kan skyldes reduceret social motivation. I den forbindelse mener Jensen et al. (2015), at det vil være mere fordelagtigt med en fællessygeboks for den haltende ko, hvor der kan eksistere en motiverende konkurrence om ressourcer - i forhold til isolation af den haltende ko i en enkeltsygeboks. Den type sygebokse som hovedsagligt er tale om, viser sig at være enkeltbokse, enten 1 eller 2 styks, mens 60% af de 188 landmænd, som også har en fællessygeboks. At flertallet i både enkeltog fællessygebokse er dybstrøelse med halm, kan skyldes mange faktorer. Proudfoot et al. (2014b) fandt, at køer efter kælvning og køer med børbetændelse havde tendens til at ligge mere ned end en rask kontrolgruppe. To forløb hvor underlaget derfor bør være bedre og mere blødt end underlaget hos det malkende hold. For at en sygeboks får den optimale indretning, er der mange krav, der skal kunne opfyldes. Køer med feber, skal have mulighed for at isolere sig (Proudfoot et al., 2014a). Mens halte køer ikke isolerer sig, og har derfor brug for selskab (Jensen et al., 2015). Dog stiller de haltende køer et krav til underlaget, da halte køer har et behov for mere liggetid (Thomsen et al., 2012). Jensen et al. (2015) fandt frem til, at de haltende køer foretrækker at ligge i et 30 cm dyb sandunderlag, dog antager Jensen et al. (2015) at sandet ikke er det bedste for koen at gå i, da sand kan være for løst at gå i og dermed mere anstrengende at gå i, i forhold til gummimåtter. Modsætningsvist tyder det på, at de køer som har mastitis, vil have en reduceret liggetid på grund af smerte fra yveret (Siivonen et al., 2011; Cyples et al., 2012; Fogsgaard et al., 2012, 2015) og derfor bør underlaget være blødt. I denne undersøgelse havde hovedparten af landmændene dybstrøelse i sygeboksen(e), hvilket må give et blødere underlag i forhold til gummimåtter. At landmændene har valgt, at have dybstrøelse kan skyldes, at halm kan fås fra produktion, og nemmere at transportere rundt i stalden - i forhold til sand. Smittebeskyttelse og håndtering af sygdomme Af de 339 landmænd som har mulighed for at separere en syg ko fra holdet, svarede 52% Ja til, at det er en reel sygeboks, hvor der udelukkende går syge køer i - ingen kælvende, nykælvere, gold køer eller lignende. Dette betyder, at de 48% der ikke har en reel sygeboks, kan have nogen problemer med smittespredning. 21

22 En af de ting som er meget interessant, i forhold til smittebeskyttelse er, om sygeboksen bliver brugt til kortvarige ophold af andre køer, som fx til; inseminering, dyrelægeundersøgelser, ophold inden klovbeskæring osv. Jo mere en sygeboks bruges til andre ophold end syge køer, jo større sandsynlighed er der for, at man spreder smitte rundt i resten af stalden. Et andet tidspunkt, hvor en syg ko kan være nødsageligt til at blive flyttet rundt, er ved malkning, hvis ikke der er mulighed for at malke i sygeboksen. Fra 1.juli 2016 lyder de nye krav, at der skal mulighed for malkning i sygeog kælvningsboks, dog er der ikke krav om at det gøres (Lov nr. 520, 26/05/2010; anonym, 2014). I spørgeskemaet blev landmændene bedt om at svare på, om de har mulighed for malkning i sygeboks, hvor over 70% svarede, at de allerede har den mulighed. Dog viste det sig, at 49% af de adspurgte svarede, at de sjældent brugte det, eller at de aldrig brugte det. Dette har i stor grad betydning for at mindske smittespredning rundt i stalden. Det vil sige, at selvom at landmændene har muligheden for at malke i sygeboksen, bruger de det ikke, som man kunne have håbet. Betydende for at mindske smittetryk er også boksens udformning om den har faste vægge, og hvilken højde disse vægge har, da ved en for lav væghøjde kan ske spredning via gødningen. En spredning som også kan ske, hvis det er gitterskillevægge eller pladeinventar, som ikke lukker tæt til gulvet. Den gennemsnitlige højde på faste vægge var 1,67 meter, hvilket kan vurderes til at være en passende højde. Hos nogen af bedrifterne var væghøjden dog ikke højere end 0,8 meter eller 1 meter, hvilket vil kunne sprede smitte til de omkringværende køer. Den optimale situation med faste vægge som adskillelse mellem sygeboksen(e) og til den øvrige opstaldning vil for nogle bedrifter blive problematisk. Dette skyldes, at der i nogle stalde vil opstå problemer med rengøringen af sygeboksene, da dette oftest sker ved hjælp af maskiner, som kræver plads at vende rundt på. På disse bedrifter har gitterlåger og pladeinventar været løsningen til oprettelsen få flere bokse, som kan rengøres og reguleres i de tilfælde, hvor en ko eksempelvis skal flyttes via lift. På nogle bedrifter har mælkeproducenterne derfor gået på kompromis med de faste vægge for i stedet at oprette flere sygebokse netop set i forhold til staldens logistik. Hertil kommer også placeringen i stalden, hvordan sygeboksen(e) er placeret i forhold til kælvningsafdeling. Der er delte meninger om, hvor at sygeboksen(e) skal placeres i stalden. Dels skal det være et sted med ro, men samtidig være en placering, hvor medarbejdere vil komme til at føre tilsyn ofte nok (Proudfoot et al. 2014a). Derudover skal det også være nemt, at kunne separere en ko, ellers bliver det ikke gjort. Det vil sige, en central placering med ro og uden for meget trafik af andre køer vil være ideelt. I forhold til smittespredning er der en anden ret væsentlig faktor, der kan spille ind. Et spørgsmål om hvorvidt en syg ko, der skal have dyrlægeundersøgelse, skal flyttes for at kunne blive fikseret til undersøgelsen, eller om der er fanggitter i forbindelse med sygeboksen(e), så koen ikke skal transporteres rundt i andre staldafsnit. Omkring andre bud på fiksering i sygeboksen uden fanggitter blev der oftest brugt reb eller grime til at binde koen. Kun ganske få køer blev flyttet til et andet afsnit i stalden for at komme til dyrelægeundersøgelse. Ved håndtering af sygdomme, blev der spurgt til, hvor ofte en given lidelse resulterede i en flytning væk fra det malkende hold; ofte, sommetider eller aldrig. De dyr der oftest flyttes til sygeboks, har fysiske problemer med at bevæge sig, hvorimod dyr med reproduktionsledelser oftest ikke kommer i sygeboks. Dette kan der være flere grunde til, men grunden til at en ko som rent fysisk har svært ved at bevæge sig, og derfor kommer i sygeboks, kan skyldes, at fx en ko med mælkefeber, der pga. lammelse har brug for at ro omkring sig (McDonald et al., 2011). I en spørgeundersøgelse af Fogsgaard et al., (2016), fandt de, at det oftest er i forbindelse med kælvningsproblemer, normal kælvning, mælkefeber og børkrænging, at dyr flyttes fra det malkende 22

23 hold og til en separeringsboks eller til en sygeboks. Endvidere fandt Fogsgaard et al. (2016), at halte køer er den gruppe af dyr, der oftest sommetider resulterer i en flytning. Hvis man sammenligner disse to præsenterede resultater med dette projekts spørgeskema, er det oftest, dyr der fysisk har problemer med at flytte sig, som ved mælkefeber og hofteskred, der kommer i boksen, mens at det er reproduktionslidelser, som mastitis og børbetændelse, der kun flyttes sommetider. Af de halte køer som lukkes i sygeboks, kan det formodes, at de er kommet derind, da deres tilfælde af halthed er tydeligt eller som helt springhalt. Behovet for at en halt ko kommer i sygeboks, skal tilgodese dens krav til øget liggetid (Thomsen et al., 2012), samt modvirke reduceringen af foderoptaget (González et al., 2008), dette kan skyldes flere grunde men en af dem Jensen et al. (2015) formoder, at være den dårligere konkurrenceevne ved foderbordet end reduceret appetit. Management I lovgivningen står der, at syge og tilskadekomne dyr skal tilses med en hyppighed, der sikrer fornøden overvågning af sygdommens udvikling, dog mindst 2 gange dagligt. I spørgeskemaet blev landmændene spurgt til, hvor mange gange at de tilser syge dyr - udover ved malkning. Her svarede 44% af respondenterne 5+, hvilket man må sige, er et niveau som opfylder lovgivningen. Adfærdsovervågning kan være anvendeligt til at finde adfærdsændringer og til at finde de syge dyr på et tidligere stadie til behandling. Tidspunktet for hvornår at en syg ko opdages, er ikke ligegyldigt. Jo før at et sygdomstilfælde opdages, jo før kan en behandling sættes i gang. Derfor er det vigtigt, at beslutningen om at flytte en ko fra holdet til sygeboks bliver taget i løbet af dagen, og ikke kun ved malkning. Ud fra spørgeskemaet var det 82% af mælkeproducenterne som tog beslutningen i løbet af dagen. I den forbindelse kunne det have været interessant, at have spurgt de 18% af mælkeproducenterne som tager beslutningen ved malkning, om de malker 3 gange, og derfor mener, at de har et tilstrækkeligt tilsyn af køerne til at kunne spotte syge dyr. At flertallet er enige eller delvis enige i, at en sygeboks ikke udelukkende er til køer, der er i medicinsk behandling, kan give et indblik i, at en syg ko ikke nødvendigvis kommer i medicinsk behandling, for at den kan blive rask. Det er ret interessant, at på de ejendomme med besætningsstørrelser på og årskøer, er der henholdsvis 11% og 13% delvis enig i dette udsagn. Af disse grupper har flertallet af dem et skånehold. En tendens som måske kan kædes sammen med, at hvis koen ikke er i medicinsk behandling går den i skåneafsnit frem for sygeboks, og derved er det de medicinskbehandlede, der kommer i sygeboksen. At vurdere ud af antallet af gange der på bedriften tilses dyr i sygeboks og køerne i det malkende hold, må sygeboksen(e) ligge et centralt sted, hvor medarbejdere ofte kommer forbi. Man kan dog diskutere, om landmændene svarede på, hvorvidt de gik inde imellem køerne, da de svarede på, hvor ofte køerne i det malkende hold bliver tilset. For nogen køer kan det være stressende, hvis der i 3-5 gange er én person som går igennem staldafsnittene mellem malketiderne. Hvis ikke mælkeproducenterne går imellem køerne, når dyrene tilses, kunne det være interessant at vide, om landmændene mener, at de uden problemer kan tilse dyrene ude fra staldgangen langs med foderbordet. I denne spørgeundersøgelse er det 183 ud af 315 bedrifter, hvor det er ejeren som tager beslutningen om en syg ko skal separeres, og da 82% af separering foregår i løbet af dagen, må ejeren dermed stadig være en del af hverdagen i stalden. Dette kan også ses i forhold til, at 270 af de adspurgte 23

24 ligger i kategorien årskøer på bedriften, så i forhold til bedriftens størrelse, er ejeren en naturlig del af den daglige gang i stalden. Med hensyn til videregivelse af information angående en syg ko, er det ikke kun via mundtlig overlevering, men i særdeleshed også notering - enten på tavle eller papir. Dette er især gældende på de større besætninger, hvor det ikke kun er den mundtlige overlevering som anvendes. En tendens som kan skyldes, at der på en større bedrift er flere ansatte, som skal have samme besked at arbejde ud fra. Under temaet management blev der yderligere spurgt til, hvilke kriterier der skal være opfyldt for at en ko er klar til at komme ud af sygeboksen. De kriterier der var højest prioriteret var normal ædelyst samt bevægelighed. Dette giver god mening, da et sygt dyr ikke har samme mulighed for at konkurrere ved fx foderbordet eller sengebåsene, som de raske køer. Måske har koen ikke et reelt behov for at være i en sygeboks, men måske et skåneafsnit? Derfor blev der i spørgeundersøgelsen spurgt til, om der på bedriften var et skåneafsnit til de udsatte køer - hvilket over halvdelen af de adspurgte havde. Der var stor spredning på, hvor længe at en ko kunne gå i et skåneafsnit, hvilket strakte sig fra 1 dag til 6 uger. I den forbindelse var der dog en del, der svarede efter behov, hvilket kan være meget varierende, og derfor ikke overraskende valgt af mange af respondenterne. På de bedrifter hvor der ikke var et skånehold, svarede 55,2% af mælkeproducenterne, at der var ekstra overvågning, når en ko lukkes fra sygeboks og ud i det malkende hold. Dette giver et indblik i, at selvom en ko er lukket ud fra sygeboksen, er der stadigvæk ekstra overvågning på den, hvilket også må være med til, at koen bliver handlet hurtigt, hvis der skulle ske tilbagegang. Landmændenes vurdering Det er rigtig interessant at se på landmændenes vurderinger af, hvorvidt deres antal af pladser i sygeboksen(e) på bedriften opfylder lovkravene. Her mener 21 % af de adspurgte, at de har for få sygepladser på deres bedrift. Over halvdelen af disse landmænd ligger i gruppen årskøer. Dette kan skyldes ældre staldsystemer, hvor de eksempelvis har en separeringsboks, men ikke har muligheden for at have en boks, der udelukkende er til syge dyr. Hertil at nogle af respondenterne svaret, at de finder på alternative løsninger, som fx at afskærme et hjørne i en stor fællesboks med halmballer. Fogsgaard et al. (2016) fandt, at 80% af de 300 Iowa landmænd havde mulighed for at separere en ko fra det malkende hold, og ud af disse respondenter havde 70% en specifik sygeboks. Flertallet af landmændene har vurderet, at de er klar til, at den nye lov træder i kraft. 55% har endda svaret, at de har mere end 1 sygeplads per 100 årskøer, mens 25% har svaret, de har det loven foreskriver, 1 sygeplads per 100 årskøer. Hvorimod 20% af respondenterne har svaret, at de har mindre end 1 sygeplads per 100 årskøer - disse bedrifter fordeler sig i gruppen årskøer. I gruppen årskøer kan det ses, at flest respondenter i denne besætningsstørrelse har færre end 1 sygeplads. Det som ikke fremgår af svarene omkring kravet af 1 sygeplads per 100 årskøer, kan være dem som ligger på vippen, til at skulle have en ekstra plads. Ifølge loven skal besætningsgruppen med årskøer ikke have 2 sygepladser, men måske er der et reelt behov for en ekstra plads. Dette skyldes en afrunding, som er beskrevet i loven, hvor beregningen af påkrævet antal sygepladser afrundes til det nærmeste hele antal sygepladser (Lov nr. 520, 26/05/2010; anonym, 2014). Der kan også være mange andre grunde hertil som spiller ind. En af forklaringerne hertil, tror jeg, skyldes, at nogen af de mindre bedrifter er bindestalde eller gamle 24

25 løsdriftssystemer, mens de helt store bedrifter er bygget i en senere tid, hvor der er høstet flere erfaringer omkring indretningen af stalde og sygebokse. Med tiden er der blevet høstet erfaringer, og derved fået udviklet nye logistiksystemer i en stald. Der er sket en stor udvikling fra slut 90erne til begyndelsen af 00erne - hvor løsdriftssystem virkelig har vundet indpas. Der er kommet rigtig mange tiltag til at øge produktion, såvel som dyrevelfærd fx gummi på spaltegulve til at komforten bliver bedre i forhold til at stå på beton (Cook & Nordlund, 2007). At der er 2%, som ikke har mulighed for at separere en ko fra holdet, er en lav procent i forhold til, hvad man kunne have frygtet at tallet fra spørgeundersøgelsen ville være. Dog skal der huskes på, at dette kun giver et billede af forholdene i besætningerne. Der går længere og længere tid i mellem, at der kommer nye stalde til, hvilket også betyder, at der er ældre staldsystemer som skal tilpasses ny lovgivning - hvilket kan skabe udfordringer. Dette kan også være med til, at det reelle tal for, hvor mange der ikke har en boks kun til syge dyr er væsentlig højere. Burde lovgivningen være strammere, eller er det en fin tilpasning der sker? Åbne formuleringer i lovgivningen gør, at der er mulighed for at tilpasse fx sygeboksen til ens eget staldsystem - i stedet for meget specifikke lovkrav, som kunne være svære at opfylde uden større tilpasninger i staldindretningen. Dette ville slet ikke være muligt, da der som regel er en ny logistik metode for næsten hver bedrift. På den anden side kan man heller ikke lovgive sig ud af alle problemer - men der bør laves nogen retningslinjer for, fx hvordan sygepladserne anvendes, indrettes og placeres. 25

26 Konklusion I dette projekt er brugen af sygebokse i danske malkekvægsbesætninger blevet undersøgt. Det viser sig, at 80% af respondenterne er klar til, at den nye lov træder i kraft den1.juli 2016, da respondenterne har mindst én sygeplads pr. 100 årskøer. Der var kun 2% af de adspurgte, som ikke havde mulighed for at separere en syg ko fra det malkende hold. Resultaterne viste en anvendelse af både enkelt-og fællessygebokse, hvor det mest anvendte underlag var dybstrøelse med halm - oftest rengjort ved udmugning. Endvidere viste resultaterne, at 48% af respondenterne bruger sygeboksen(e) til kortvarige ophold; som inseminering, dyrlægeundersøgelse osv. Over halvdelen af landmændene havde fanggitter i sygeboksen(e), og 77% af de adspurgte havde mulighed for malkning i sygeboksen - dog blev denne mulighed sjældent anvendt. Omkring fast adskillelse havde 38% af landmændene total adskilt sygeboks(e) og kælvningsboks(e), hvor boksene var to forskellige steder i stalden. Ved håndtering af sygdomme var tendensen, at fysisk bevægelighed ofte blev højere prioriteret til flytning fra det malkende hold til sygeboksen sammenlignet med de køer, der havde reproduktionslidelser. Ligeledes blev beslutningen om, at flytte en ko fra holdet og til sygeboks taget af 82% af landmændene i løbet af dagen, og i 58% af tilfældene var det ejeren, der tog beslutningen. I forhold til, hvornår koen ville komme ud af sygeboksen igen, var kriterier som; normal ædelyst og normal bevægelighed højest prioriteret, efterfølgende kriterier var normal gødning og feberfri. Til de køer, der ikke have et decideret behov for en sygeboks, havde 57% af landmændene et skåneafsnit. For at en sygeboks virker optimalt, er det vigtigt, at der et blødt materiale for dyrene - både at stå, gå og ligge i. Der skal være mulighed for selvisolering til de dyr, der søger dette. Samtidig vil muligheden og anvendelsen af maskinmalkning i sygeboksen også mindske smittespredningen 26

27 Perspektivering For at sygebokse kan blive integreret så nemt som muligt hos de landmænd, der ikke har en specifik kælvningsboks og sygeboks, kunne det være en idé med udarbejdelse af retningslinjer omkring procedurer for at lave den optimale sygeboks. Forslag til retningslinjer som ikke ødelægger logistikken i den eksisterende stald, da det skal være; nemt at lukke dyr til og fra, nemt at tilse, og let at vedligeholde. Det kunne også være en hjælp til besætningernes ansatte, hvis der blev lavet retningslinjer for brugen af sygeboksen(e). Ved formuleringen af disse retningslinjer kunne disse hjælpe til, at syge dyr får den rette behandling og være medvirkende til, at mindske smittespredning rundt i stalden. 27

28 Referencer Anonym, 2016, bekendtgørelses nummer 34 af 11/ Anonym, 2015, Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter. Miljø- og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen. er_og_baggrund/tal_og_fakta_om_oekologi/antal_oekologiske_bedrifter/statistik_over_oekologis ke_jordbrugsbedrifter_2014_juli_2015.pdf, set den 03/ Anonym, 2014, lov nr. 520, 26/05/2010: bekendtgørelses nummer 470 af 15/5/ Anonym, 2010, Antal aktive dyr pr. kvægrace. SEGES., set den 03/06/2016. Cook, N.B. & Nordlund, K.V. Review; The influence of the enviroment on dairy cow behavior, claw health and herd lameness dynamics. The Veterinary Journal 179 (2009) Cyples, J.A., Fitzpatrick, C.E., Leslie, K.E., DeVries, T. J., Haley D.B. & Chapinal, N Short communication: The effects of experimentally induced Escherichia coli clinical mastitis on lying behavior of dairy cows. J. Dairy Sci. 95: Fogsgaard, K.K., Herskin, M.S., Gorden, P.J., Timms, L.L., Shearer, J.K. & Millman, S.T Management and design of hospital oens relative to behavior of the compromised dairy cow: A questionnaire survey of Iowa dairy farms. Applied Animal Behaviour Science 175: Fogsgaard, K.K., Bennedsgaard, T.W., & Herskin, M.S, Behavioral changes in freestallhoused dairy cows with naturally occurring clinical mastitis. J.Dairy Sci.98, Fogsgaard, K.K., Rontved, C.M., Sørensen, P. & Herskin, M.S Sickness behavior in dairy cows during Escherihica coli mastitis. J. Dairy Sci González, L.A., Tolkamp, B.J., Coffey, M.P., Ferret, A. & Kyriazakis, I Changes in feeding behavior as possible indicators for the monitoring of health disorders in dairy cows. J. Dairy Sci. 91: Hansen, Niels-Henrik Møller, Marckmann, Bella, Nørregård-Nielsen, Esther, Rosenmeier, Sara Lea og Østergaard, Jeanette. 2015, Spørgeskemaer i virkeligheden, 2.udgave. Samfundslitteratur. Houe, H., Thomsen, P.T., Amdi, C., Herskin, M.S., Forkmann, B. & Jensen, M.B Availability and use of designated hospital pens in Danish dairy herds. Animal Welfare, 25: Jensen, M.B., Herskin, M.S., Thomsen, P.T., Forkmann, B. & Houe, H Preferences of lame cows for type of surface and level of social contact in hospital pens. J. Dairy Sci. 98: McDonald, P., Edwards, R.A., Greenhalgh, J.F.D., Morgan, C.A., Sinclair, L.A. & Wilkinson, R.G Minerals i Animal Nutrition. Seventh Edition. Kap. 6. S

29 Munksgaard, L., Jensen, M.B., Pedersen, L.J., Hansen, S.W. & Matthews, L Quantifying behavioural priorities-effects of time constraints on behaviour of dairy cows, Bos taurus. Applied Animal Behaviour Science 92 (2005) Olsen, Henning :11. Guide til gode spørgeskemaer. København. Socialforskningsinstituttet. Phillips, C The Welfare of dairy cows. i Cattle Welfare and behavior.2 nd edition. Kap.2. s Blackwell Science. Rushen, J., de Passillé, AM., von Keyserlingk, A.G. & Weary, D.M Introduction: What is Animal Welfare? i Cattle Welfare. Volume 5. Kap.1. s Springer. Proudfoot, K.L., Jensen, M.B., Weary, D.M. & von Keyserlingk, A.G. 2014a. Dairy cows seek isolation at calvning and when ill. J. Dairy Sci. 97: Proudfoot, K.L., Weary, D.M. & von Keyserlingk, M.A.G. 2014b. Maternal isolation behavior of Holstein cows kept indoors. J. Anim. Sci. 92, Proudfoot, K.L., Weary, D.M. & von Keyserlingk, M.A.G Linking the social environment to illness in farm animals. Applied Animal Behaviour Science 138 (2012) Sepúlveda-Varas, P., Huzzey, J.M., Weary, D.M. & von Keyserlingk, M.A.G Review: Behaviour, illness and management during the periparturient period in dairy cows. Animal Producion Science, 53, Siivonen, J., Taponen, S., Hovinen, M., Pastell, M., Lensink, B.J., Pyörälä, S. & Hänninen, L Impact of acute clinical mastitis on cow behaviour. Applied Animal Behaviour Science 132: Thomsen P.T., Munksgaard L. & Sørensen J.T Locomotion scores and lying behaviour are indicators of hoof lesions in dairy cows. Vet. J. 193:

30 Appendiks Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen for alle besvarelser: 2.Hvilken race er dominerende i besætningen? 3.Hvilken produktionsform benyttes: 4.Har besætningen sundhedsrådgivningsaftale: Hvordan er bedriftens lakterende køer opstaldet? 6. Hvilket malkesystem har bedriften? 30

31 7. Hvad er den gennemsnitlige ydelse pr. årsko kg. EKM? 8. Har du mulighed for at flytte en syg ko væk fra holdet med lakterende køer? 8.1. Er det til en sygeboks, hvor der udelukkende går syge køer (ingen kælvende, nykælvere, goldkøer el. lign)? 8.2. Beskriv hvordan syge dyr håndteres på bedriften? i sygeboks Lukkes på græsfold eller aflives Vi forsøger at spotte dem, og få behandlet i tide, så separat opstaldning ikke er nødvendigt. kommer i fællesboks med halm hvor der kan være op til 7 køer De eneste syge dyr jeg har er pga kælvningsfeber, da køerne går i dybstrøelse, er det det bedste sted at "opbevare" dem 9.Er der enkeltsygebokse på bedriften? 31

32 Hvor mange enkeltsygebokse er på bedriften? Hvilket underlag er der i sygeboksen(e)? Hvor ofte rengøres gummimåtter? Beskriv med egne ord, om der er andre tiltag for at mindske smittetryk, end ved at vaske gummimåtter. Nyt strøelsen Kalk massa halm ren strøelse Bruges desinfektionspulver efter vask Dybstrøelse: 32

33 Hvor ofte strøs med halm? Hvordan rengøres sygeboksen(e)? Hvor ofte tilføres nyt sand? Er der faste adskillelse? Hvor høj er den faste adskillelse ca.? Der var et spænd fra 0,8 meter til 5,0 meter. n=150. Gennemsnitshøjde = 1,673 m. Er der fællessygeboks på bedriften? 33

34 Hvor mange fællessygebokse er på bedriften? Hvilken udformning er i fællessygeboks? Sengebåsenes underlag: Hvor ofte rengøres madrasser? 34

35 Hvor ofte tilføres nyt halm? Dybstrøelse: Hvor ofte strøs med halm? Hvor ofte tilføres nyt sand? 10. Bliver sygeboksen(e) brugt til kortvarige ophold af andre køer? 35

36 11. Er der mulighed for malkning i sygeboksen(e)? 12. Er der fanggitter i sygeboksen(e)? Hvordan fikseres ko i forbindelse med dyrlægebesøg? Svarene fordelte sig således: (n=133) 48% brugte grime 30% brugte reb. 2,25% brugte lågesystem 4% skal have koen til et andet afsnit i stalden med fanggitter. 2,25% bruger reb bag sengebås til fiksering. 13,5% binder koen, men ikke noget om hvordan. 13. Hvordan er sygeboksen(e) placeret i forhold til kælvningsboks? 36

37 37