Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13. Hvidovre Kommune Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen Børne- og Velfærdsforvaltningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13. Hvidovre Kommune Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen Børne- og Velfærdsforvaltningen"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 Hvidovre Kommune Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen Børne- og Velfærdsforvaltningen 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord - Skolen i forandring Indledning Kvalitetsrapporten ét af flere styringsinstrumenter Kvalitetsrapporten 2012/13 proces, dataprogrammer og dataindsamling Læsevejledning Præsentation af Hvidovres skolevæsen i skoleåret 2012/ Ændret skolestruktur Beskrivelse af skolevæsenet Kvalitetsløft Digital dannelse Lockout Aktiviteter, data og resultater Skoler og elever Klassekvotient Elever i specialundervisning og specialpædagogiske tilbud Andel af tosprogede elever Computere og tablets til elevernes rådighed Resultater Læseresultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Ungdomsuddannelser: Overgange fra grundskolen og frafald Andel af linjefagsuddannede lærere Faglige og pædagogiske processer Sammenlægning af skoler Skoleledelse Specialundervisning og indsatser ift. børn med særlige behov Hidtidig skelnen i Hvidovre Skelnen i Inklusionsloven Afgrænsning af elevens støtte Dansk som andetsprog Sciencekommune, Quark og naturfaglig satsning Kontraktmål Kontraktmål det samlede billede Læsning i 7. klasse fælles kontraktmål for alle skoler

3 7. Kvalitetsløft og særlige indsatsområder Inklusion Særlige indsatsområder under Kvalitetsløftet Afsluttende bemærkninger Ordbog

4 1. Forord - Skolen i forandring At det er forandringstid for vores skoler kan ingen være i tvivl om, og skoleåret 2012/13 har i høj grad været præget af forandring og af en stærk udvikling med høje ambitioner og mål fra såvel kommunalt som nationalt hold. De nationale forandringer har i det forgangne år især slået igennem som regeringens visioner og skolereformsudspil - og mod skoleårets afslutning i juni 2013 et politisk forlig, der i skrivende stund er ved at blive omsat til lov med virkning fra skoleåret I forhold til konkrete initiativer har Folkeskolereformen kan således på en række områder og fra et lokalt perspektiv ses som en videreudvikling af opgaver, som allerede er i rigtig god proces i Hvidovre. skolereformen ikke en plads i en kvalitetsrapport for 2012/13. Og dog. Folkeskolereformen matcher på flere måder en udvikling, der allerede er i gang i Hvidovre, senest ved Kommunalbestyrelsens beslutning fra september 2012 om et Kvalitetsløft for Hvidovres skoler og også i form af indsatser i vores skolevæsen, der rækker længere bagud end Kvalitetsløftet. Folkeskolereformen kan således på en række områder og fra et lokalt perspektiv ses som en videreudvikling af opgaver, som allerede er i rigtig god proces i Hvidovre. Det gælder fx temaer som inklusion, digital dannelse, klasseledelse og kompetenceudvikling af lærere og ledere. Selv om folkeskolereformen er meget vidtgående og kræver nytænkning og nyudvikling i hidtil uset omfang, er det værd at hæfte sig ved, at skolerne i Hvidovre har et godt udgangspunkt, noget som bl.a. denne kvalitetsrapport for 2012/13 kan illustrere. 2. Indledning 2.1. Kvalitetsrapporten ét af flere styringsinstrumenter Kvalitetsrapporten 2012/13 for Hvidovres Kommunale Skolevæsen giver et overblik over områder, der alle betyder noget for en vurdering af udviklingen og kvaliteten på Hvidovres skoler. Faktuelle oplysninger og talmæssige data tegner en del af det aktuelle billede. Dette suppleres af beskrivelser og vurderinger, bl.a. på baggrund af beskrivelser i skolernes lokale kvalitetsrapporter. Kvalitetsrapporten kan ikke stå alene. Den er ét af flere instrumenter, der anvendes til at følge og styre skolerne og udviklingen i den retning og mod det niveau, politikerne i Hvidovre ønsker det. Kvalitetsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med Folkeskolelovens 40 a og er en del af Kommunalbestyrelsens tilsyn med skolerne. Form, indhold og omfang er i vid udstrækning fastlagt af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. 4

5 Det er her i den fælles rapport, at vi beskriver hovedlinjer i skolernes virke og i fælles kommunale indsatser på skolerne. Men kvalitetsrapporten står ikke alene. Den er ét af flere instrumenter, der anvendes til at følge og styre skolerne og udviklingen i den retning og mod det niveau, politikerne i Hvidovre ønsker det. Den årlige resultatsamtale mellem den enkelte skoleledelse og chefen for skoler, klub og fritidshjem er en opfølgning på kvalitetsrapporten. I resultatsamtalen anerkendes skolen for opnåede resultater, samtidig med at skolechefen giver retning og anbefalinger for det videre arbejde. De faste skoleledermøder, ca. en gang om måneden, er ligeledes en del af ledelsen af skolerne. Her fastholdes fokus på større fælles indsatser og politiske beslutninger på skoleområdet. Endelig er en række arbejdsgrupper, der er etableret i løbet af året med deltagelse af skoleledelser, lærere og forvaltning, en metode til i fællesskab at udvikle Hvidovres skoler indenfor områder med behov for fælles kurs og udvikling, eksempelvis inklusion, kompetencecentre, elevfravær og analyse af lærernes arbejdstid Kvalitetsrapporten 2012/13 proces, dataprogrammer og dataindsamling De seneste år er Hvidovres kvalitetsrapport blevet udarbejdet i databasesystemet Hvalen, som nu er lukket. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra skolelederne og fra forvaltningen sonderede mulige løsninger og valgte programmet ActivitY som afløser for Hvalen. Programmet har imidlertid vist sig at have en række svagheder, som på nogle punkter har vanskeliggjort dataindsamlingen til kvalitetsrapporten. Der er i videst muligt omfang kompenseret for dette i nærværende rapport. Kvalitetsrapporten er en status over skoleåret 2012/13 med forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau, de faglige og pædagogiske processer, drift og udvikling og med angivelse af såvel styrker som områder, hvor der er behov for forbedringer. Vi gør imidlertid opmærksom på, at det i en række tilfælde ikke er muligt at sammenligne resultater med skoleåret 2011/12. Databrud, forskellige måder at indsamle data på samt en ændret skolestruktur (fra 11 til 9 skoler) påvirker gyldighed i forhold til en meningsgivende sammenligning. I andre tilfælde har der været mindre uoverensstemmelser mellem skolernes indtastninger og tidligere indsamlede data. Her har vi valgt at basere rapportens data på udtræk fra kommunens systemer og UNI-C. Vi har i det hele taget bestræbt os på at håndtere disse udfordringer så godt som muligt, men rapporten må læses med dette forbehold. Vi benytter lejligheden til at se det som en rapport, der peger fremad mod efterfølgende skoleår, hvor både Hvidovres Kvalitetsløft og folkeskolereformen udfoldes. 5

6 2.3. Læsevejledning Den samlede pakke til årets kvalitetsrapport består af følgende: Lokal kvalitetsrapport for hver enkelt skole - inklusiv lokal nøgletalssamling for skolen. Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 Hvidovre Kommune (Nærværende rapport) Nøgletalssamling for det samlede skolevæsen bilag til den fælles rapport. Efter præsentation af skolevæsenet i kap. 3, følger rapporten to grundlæggende spor: - et spor med rammebetingelser, data og resultater (kapitel 4) - og et spor om faglige og pædagogiske processer (kapitel 5, 6 og 7). Hertil hører både pædagogisk daglige driftsopgaver (som fx Dansk som andetsprog) og udviklingsaktiviteter og fokuserede kontraktmål (som fx Undervisning i undervisningen - Klasseledelse) og særlige indsatser (som fx Læseindsats på 7. klassetrin). Såvel Kvalitetsløftet som en større digital satsning har præget skoleåret. Disse to temaer præsenteres indledningsvis i kort form i kapitel 3, fordi der er mange tråde til en del af rapportens øvrige temaer og beskrivelser. Derudover er der yderligere udfoldning i kapitel 7. Der afrapporteres i denne kvalitetsrapport kun for Kvalitetsløftets konkrete indsatser i det omfang, de har været en del af skolens virksomhed i 2012/13; fx har (kun) én skole været involveret i projektet om klasseledelse. Derudover afrapporteres der særskilt, og udenfor Kvalitetsrapportens regi, til Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen om disse større indsatser. Endelig udgør de tidligere politisk besluttede sigtepunkter et værdigrundlag, som skolerne arbejder ud fra. Skolerne har taget sigtepunkterne til sig, og det skinner igennem, at disse udgør et grundlag for skolernes praksis og håndtering af pædagogiske processer, herunder relationsarbejdet, hvor den systemiske og anerkendende tilgang er en tydelig og markant grundsten. Sigtepunkterne udgør et fundament for Kvalitetsløftet. Vi bestræber os således i denne kvalitetsrapport på at balancere mellem flere typer forandrings- og udviklingsforventninger og -krav til skolerne. På den ene side de mål, der er fastsat for skoleåret 2012/13, fx skolernes kontraktmål for skoleåret og på den anden side de målsætninger og faktiske aktiviteter, der udspringer af både Kvalitetsløftet og visionen for digital dannelse. En lille ordbog over fagudtryk og forkortelser findes bagerst i rapporten. 6

7 3. Præsentation af Hvidovres skolevæsen i skoleåret 2012/ Ændret skolestruktur Fra august 2012 var antallet af folkeskoler i Hvidovre reduceret fra 11 til 9 efter en forudgående grundig proces og politisk beslutning. Baggrunden var et faldende elevtal igennem flere år og forandringer i børnetalsfordelingen i de daværende skoledistrikter. Strukturændringen har i 2012/13 ikke mindst været en udfordring for de fire skoler, der har været mest direkte involveret i skolesammenlægning og modtagelse af nye børn og personale. En udfordring, der er blevet håndteret forbilledligt og med en stor indsats fra ledelser, personale, børn og forældre Beskrivelse af skolevæsenet Folkeskoler Hvidovre Kommunes skolevæsen består af 9 folkeskoler: 1. Avedøre Skole 2. Dansborgskolen 3. Engstrandskolen 4. Frydenhøjskolen 5. Gungehusskolen 6. Holmegårdsskolen 7. Langhøjskolen 8. Præstemoseskolen 9. Risbjergskolen Skolerne fordeler sig geografisk med to skoler i Avedøre, to skoler i Hvidovre Midt, to skoler i Hvidovre Nord og tre skoler i Hvidovre Syd. Som en følge af strukturomlægningen har Gungehusskolen i det forgangne år været delt på to matrikler Gungehusskolen og den tidligere Sønderkærskolen - mens der er foretaget en bygningsmæssig om- og udbygning, sådan at skolen ved indgangen til det følgende skoleår, , har kunnet stå klar til at være samlet på én matrikel på Høvedstensvej. Kommunens 10. klassetilbud er fortsat samlet på Engstrandskolen. 7

8 Specialskoler Der har i skoleåret 2012/13 været tre specialskoler til børn i vanskeligheder: Springet et heldagstilbud til børn i vedholdende følelsesmæssige, sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder i alderen 6-13 år. Sporet - et heldagstilbud til børn i vedholdende følelsesmæssige, sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder i alderen år. Heltidsundervisningen på Ungdomsskolen i Hvidovre - et tilbud til unge i klasse, der befinder sig kognitivt indenfor normalområdet, men ofte har oplevet flere skoleskift og er i vedholdende følelsesmæssige, sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder. Skoleåret 2012/13 er det sidste år med Sporet og Springet som selvstændige skoler, idet det er politisk besluttet, at skolerne lægges sammen med virkning fra 1. august Det er samtidig vedtaget, at Sporet, Springet og heltidsundervisningen på Ungdomsskolen indgår i et tæt samarbejde, og at skolerne senest 1. august 2014 samles i Ungecenter Enghøj. Specialklasserækker og gruppeordninger Der er specialklasserækker eller gruppeordninger ved 8 ud af 9 folkeskoler: Huset på Avedøre Skole er et heldagstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og funktionsnedsættelser. Læsetilbuddet på Engstrandskolen er et undervisningstilbud til børn i specifikke læseog stavevanskeligheder. K-klasserne på Frydenhøjskolen er et heldagstilbud for børn i funktionsvanskeligheder inden for autismespektret. VIP-klassen - også på Frydenhøjskolen - er et specialundervisningstilbud til de ældste elever ( klasse) i funktionsvanskeligheder inden for autismespektret. E-klasserne på Gungehusskolen er et heldagstilbud for børn i funktionsvanskeligheder inden for autismespektret. Gruppe 26 og 27 på Holmegårdsskolen er et specialundervisningstilbud til børn i klasse i omfattende koncentrations- og opmærksomhedsvanskeligheder. C-klasserne på Præstemoseskolen er et specialundervisningstilbud ( klasse) for børn i generelle indlæringsvanskeligheder. Sprogtilbuddet på Langhøjskolen er et inklusionsklassetilbud til børn (0. 3. klasse) i svære specifikke sproglige eller kommunikative vanskeligheder. 8

9 3.3. Kvalitetsløft I forlængelse af den ændrede skolestruktur besluttede Kommunalbestyrelsen i september 2012 et Kvalitetsløft for folkeskolerne i Hvidovre. Finansieringen af Kvalitetsløftet kommer fra den frigivne økonomi fra skolestrukturændringen, og beslutningen udtrykker en klar ambition om at øge kvaliteten på skolerne. Der er over en fireårig periode opstillet tre overordnede mål og 11 konkrete indsatser. Den politiske beslutning blev truffet, da skoleåret 2012/13 for længst var planlagt og i fuld gang. Kvalitetsløftet har derfor kun i mindre omfang været en del af aktiviteterne i det skoleår, som vi her redegør for. Det vil imidlertid være forkert at rapportere om skoleåret 2012/13 uden at inddrage Kvalitetsløftet. Dels er det på udvalgte områder blevet rullet i gang, og dels præger det tænkningen og forståelsen af, hvad man på den enkelte skole sigter mod. Kvalitetsløftet skal sikre, at skolerne kan løfte det enkelte barns faglighed uanset hvilke forudsætninger, det enkelte barn har. Kvalitetsløftets tre overordnede mål er: 1. Højere faglighed Alle Hvidovres skoler skal i 2017 have et karaktergennemsnit i dansk og matematik på 6,5 og i engelsk på 7,2. 2. Øget inklusion Inklusionsgraden er i 2015 over 98 % 3. Øget forældretilfredshed Forældretilfredsheden er i 2016 høj / meget høj. De 11 indsatser, der skal bidrage til Kvalitetsløftet er: 1. Ekstratimer i dansk, matematik og engelsk på mellemtrinnet 2. Undervisning i undervisningen klasseledelse 3. Undervisning i undervisningen it 4. Uddannelse af lærere 5. Uddannelse af ledere 6. Talentforløb 7. Faglig vurdering af elevstandpunkter 8. Godt du kom. Elevfravær 9. Forsøg med tolærerordning 10. Flere skole-hjem-samtaler 11. Forældretilfredshedsmålinger. Se afsnit 7 for yderligere beskrivelser af Kvalitetsløftet, som det er udfoldet i løbet af skoleåret 2012/13. 9

10 3.4. Digital dannelse Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune besluttede i juni 2012 en overordnet it-strategi og vision for 0-18 års området: På vej mod digital dannelse En beslutning, der i høj grad også har sat sine første og spændende aftryk på skoleåret 2012/13 og med forventet opjustering af indsats og effekt i de kommende år, idet visionen og handleplanen er vidtrækkende og flerårig. Den primære indsats i skoleåret 2012/1313 har været at forny skolernes eksisterende it-infrastruktur; en nødvendig forudsætning for de næste skridt. Ultimo marts 2013 blev første hold ipads distribueret til skolerne. Fra marts til juni blev der gennemført grundkurser for lærere i brug af ipads i undervisningen. Nogle kurser måtte dog udsættes på grund af lockouten, men er siden blevet et indhentet i det nye skoleår. Læs mere om skolernes it-udstyr i afsnit 4 og om digitalisering anvendt i undervisningen i afsnit Lockout Lockouten af de overenskomstansatte satte lærere i foråret 2013, forårsaget af sammenbrud i overenskomstforhandlingerne mellem Lærernes Centralorganisation (LC) og Kommunernes es Landsforening (LC), blev som bekendt langvarig og satte med 25 dage sit præg på skoleåret 2012/13 også i Hvidovre. Først og fremmest derved, at eleverne kun i meget begrænset omfang fik undervisning, men også ved at de skriftlige afgangsprøver måtte udskydes, og en række planlagte aktiviteter som fx lejrskole og kurser for lærerne måtte aflyses. Under konflikten blev der i det omfang, det var muligt, gennemført meget begrænset undervisning samt pasning i indskolingen ved tjenestemandsansatte lærere og pædagoger, der havde daglig tilknytning til indskolingen. Efter konfliktens ktens ophør, med Folketingets vedtagelse d. 25. april 2013 af Lov nr. 409, var resten af skoleåret i sagens natur præget af opsamling på flere måder og bestræbelser på at nå at indhente tabt undervisning. I det omfang, det overhovedet var muligt, blev der læst ekstra timer i den korte periode, der var frem til sommerferien med særlig prioritering af undervisningen i afgangsklasserne. Derudover besluttede Kommunalbestyrelsen, at de øvrige tabte undervisningstimer skal læses over de kommende skoleår. 10

11 4. Aktiviteter, data og resultater Afsnittet beskriver rammebetingelserne for skolevæsenet i Hvidovre Kommune og indeholder tal for en række aktiviteter samt resultater opnået i skoleåret Skoler og elever Herunder er opgjort de samlede elevtal i kommunen og fordelingen af elever inden for særligt udvalgte områder Antal elever 5/ Antal elever 5/ Pr. 5/ er der i alt elever i almenskolen mod elever d. 5/9 året før. Elevtalsstigningen på 72 elever skyldes et øget elevoptag i børnehaveklasse. Pr. 5/ var der 575 elever i børnehaveklassen mod 647 elever pr. 5/ Stigningen skyldes primært to forhold: Dels at færre børn end normalt i 2012 fik udsat skolestart (til 7 år), og dels at flere elever end tidligere især i Avedøre Skoles distrikt i 2012 valgte distriktsskolen frem for andre kommuners folkeskoler. Som det fremgår, har alle skoler, på nær Langhøjskolen, nu et højere elevtal end i skoleåret 2011/12, og skolestørrelsen varierer i dag mellem ca. 500 og 750 elever. Antal klassetrin med hhv. 1, 2, 3 eller 4 spor på den enkelte skole i skoleåret 2012/13 1 spor 2 spor 3 spor 4 spor Avedøre Dansborg Engstrand Frydenhøj Gungehus Holmegård Langhøj Præstemosen Risbjerg

12 Med større enheder er skolerne nu typisk sporede mod tidligere sporede. Der er etableret volumen med større faglige enheder og dermed øget mulighed for samarbejde og faglig sparring med kolleger og fag på det enkelte klassetrin. De største skoler er Gungehusskolen, Langhøjskolen og Dansborg Skole, der er overvejende 3- og 4-sporede. Den mindste skole er Engstrandskolen, der har overvejende 1 eller 2 spor. Til gengæld har Engstrandskolen ikke mindre end 7 spor på 10. klassetrin. Klassekvotient - i gennemsnit/almenklasser pr. skole i skoleåret 2012/ Klassekvotient - i gennemsnit i Hvidovre sammenholdt med landsgennemsnittet 2011/ /13 Hvidovre gennemsnit 21,4 21,7 Landsgennemsnit 20,9 21,2 Avedøre Skole, Frydenhøjskolen og Gungehusskolens klassekvotient er mindre end i skoleåret 2011/12. Primært fordi der i forbindelse med ændret skolestruktur blev taget hensyn til, at klasser, der skulle flytte fra de nedlagte skoler hen til netop disse tre skoler, i det første år fik lov at forblive sammen også selv om det indebar små klassestørrelser. Klassekvotienten på de øvrige skoler er steget med mellem 0,3 og 1,5 elever, og samlet set er kommunens samlede gennemsnit øget med 0,3 elever/klasse, hvilket matcher meget godt med en ændret skolestruktur med ændrede distrikter og færre skoler. Højeste klassekvotient har Risbjergskolen med 23,5 elever, og den laveste har Gungehusskolen med 19,3 elever/klasse. Ser man på Hvidovre Kommunes gennemsnit sammenholdt med landsgennemsnittet, ligger vi i begge skoleår 0,5 elever over landsgennemsnittet. Landsgennemsnittet dækker over store udsving kommunerne imellem, og med lave klassekvotienter især i tyndt befolkede, hvor der er eksempler på helt ned til 11,4 elever/klasse. I forhold til de omkringliggende kommuner i hovedstadsområdet ligger Hvidovre på samme niveau eller under områdets klassekvotient. 1 1 Kilde: Danmarks Statistik 12

13 Elever i specialundervisning og specialpædagogiske tilbud Antal elever i specialskoler, gruppeordninger og specialklasser i Hvidovre Specialundervisningstilbud Specialundervisning i gruppeordninger og specialskoler i Hvidovre Kommune Antal elever 5/ Antal elever 5/ Enkeltintegration I alt i Hvidovre Kommune Antallet af børn, der modtager specialundervisning i Hvidovre Kommune er samlet set faldet med 25 børn fra 2011 til Samtidig er antallet af enkeltintegrerede elever faldet med 7 i samme periode. Den intensive inklusionsindsats, der de senere år har været i fokus på Hvidovre Kommunes skoler og specialskoler/gruppeordninger begynder for alvor at afspejle sig i elevtallene for specialundervisningsområdet. Særligt i antallet af børn i Hvidovre Kommunes egne tilbud er faldet, og derfor blev der fx fra 1/ nedlagt 16 pladser i C-klasserne på Præstemoseskolen. Denne proces forventes at fortsætte over de næste år, indtil Hvidovre Kommune i skoleåret 2015/216 når målet om 98 pct. inklusion af børn i almenområdet. Antal elever i specialskoler, gruppeordninger og dagbehandlingstilbud udenfor Hvidovre Kommune Specialundervisningstilbud Antal elever 5/ Antal elever 5/ Specialundervisning i gruppeordninger og specialskoler udenfor kommunen Regionale specialundervisningstilbud 3 3 Dag- og døgnbehandlingstilbud (inklusiv Hvidborg) I alt i tilbud udenfor Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune har siden kommunalreformen i 2007 arbejdet målrettet på at hjemtage de børn, der kunne profitere af det, til specialundervisningstilbud i egen kommune - både for at imødekomme nærhedsprincippet og for at kunne sikre høj kvalitet. En tilsvarende proces er foregået på anbringelsesområdet. I skoleåret 2012/13 er kommunen nået endnu længere i denne proces. Der vil i fremtiden fortsat være behov for at undervise børn i specialundervisningstilbud uden for kommunen, idet en del af børnene undervises i højt specialiserede tilbud, som Hvidovre Kommune ikke har til hensigt at kunne imødekomme selv, idet specialiseringsgraden er for høj til, at det vil være hensigtsmæssigt. Se i øvrigt uddybende beskrivelse af specialundervisning og indsatser i forhold til børn med særlige behov i afsnit 5 og beskrivelse af inklusionsindsatsen i afsnit 7. 13

14 Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Der har ikke i 2012/13 været nogen klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Andel af tosprogede elever 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tosprogede elever Procent Elever, der ikke er tosprogede Procent På Avedøre Skole, Engstrandskolen og Frydenhøjskolen går den største andel af elever med tosproget baggrund, mens Gungehusskolen og Præstemoseskolen har en tosproget elevandel meget tæt på kommunens gennemsnit. Den samlede andel tosprogede elever er steget fra 17,4 pct. til 18,0 pct. fra skoleåret 2011/12 til skoleåret 2012/13. Andelen af elever, der modtager støtte i dansk som andetsprog, er steget fra skoleåret 2012/13 med knapt 6 procentpoint (svarende til elever). I dette skoleår modtager 49,1 pct. af alle tosprogede elever støtte i dansk som andetsprog. En del af stigningen i støtte i dansk som andetsprog kommer af det øgede antal nyankomne, (som nærmere beskrevet i afsnit 5) og underbygger skolernes meldinger om, at nystartende elever i større omfang end hidtil har behov for støtte. 14

15 Computere og tablets til elevernes rådighed I skoleåret 2011/12 var der gennemsnitligt for alle skoler 3,02 elever pr. computer, mens det i skoleåret 2012/13 er faldet til 2,90 elever pr. computer, altså færre elever pr. computer. En mere markant udvikling i er dog sket, når man ser på elevernes gennemsnitlige adgang til både computere og tablets (ipads), hvilket ses i den følgende opgørelse. Elever pr. computer og tablet i 2012/13 fordelt på skoler 2 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 Antal elever pr. pc Antal elever pr. tablet Antal elever pc og tablet i alt Som en del af digitaliseringsstrategien blev der i marts 2013 udleveret de første sæt ipads til skolerne; 863 i alt til elever og lærere. Det er første trin af en 4-årig plan, som vil ende med, at 4/10 af alle elever i Hvidovre Kommune i skoleåret 2016/17 vil have adgang til en digital enhed. Omfanget er fastsat af Kommunalbestyrelsen ud fra en økonomisk disposition og en konkret vurdering, der blandt andet forudsætter, at en del elever nu og i fremtiden i et vist og formentlig stigende omfang selv medbringer en digital enhed. Vurderingen bygger endvidere på en fortolkning af den fælles offentlige digitaliseringsstrategi som udtrykt i aftale mellem regeringen og KL. Fordelingen til skolerne er foretaget ud fra kriterier fastsat i det digitale dialogforum, hvor skolerne er repræsenteret. Man valgte blandt andet som kriterium, at der skulle uddeles til hele klassetrin, fx alle skolens 6. klasser med tilknyttede lærere. Det er skolens ledelse, der har peget på hvilket klassetrin, og ved udvælgelsen er der lagt vægt på at vælge klassetrin, hvor der er teamlærere med en særlig motivation i forhold til at udvikle digitalt understøttede læringsmiljøer, som deres kolleger efterfølgende kan blive inspireret af. Samtidig er der taget hensyn til, at det ud fra en fælles betragtning på alle kommunens skoler er sikret, at de forskellige afdelinger er blevet tilgodeset i første uddeling indskoling, mellemtrin, udskoling og det specialpædagogiske fagområde. 2 Bemærk, at jo lavere søjle, jo færre elever er der pr. digital enhed. 15

16 4.2. Resultater Læseresultater I Hvidovre er der igennem mange år arbejdet målrettet med at forbedre elevernes læsefærdigheder, bl.a. ved at efteruddanne dansklærere og sikre uddannede læsevejledere og testlærere på hver skole. Børnehaveklasserne bliver hvert år screenet for de tre vigtigste faktorer for starten på en god læseindlæring, nemlig kendskab til bogstaver, sproglyde og ordforråd. Bogstaver: Over 85 pct. af børnehaveklasseeleverne har i 2012/13 et godt kendskab til bogstaver. Det afspejler, at det efterhånden er slået igennem, at der leges med bogstaver i børnehaverne. Sproglyde: Til gengæld er det ikke så udbredt i daginstitutionerne at arbejde med bogstavernes lyde. Kun godt 60 pct. af børnene har et godt kendskab til sproglyde, når de starter i børnehaveklassen. Ordforråd: 70 pct. af børnehaveklasseeleverne har et godt og alderssvarende ordforråd. Der er stadig et udviklingspotentiale vedrørende børnehaveklassen, især i forhold til sproglyde og ordforråd. Der vil i samarbejde med dagtilbudsafdelingen blive etableret et overblik på konkret institutions- og skoleniveau for at kunne sætte ind, hvor der er størst behov for en indsats. Det skal ses i sammenhæng med, at der også på dagtilbudsområdet er vedtaget et Kvalitetsløft, der bl.a. har øget fokus på børnenes sprogudvikling allerede fra vuggestuealderen. I 1. klasse laver vi i maj måned den såkaldte ordstillelæseprøve (OS64), som tester elevernes evne til at læse ord. Her går det fremad, så nu 80 pct. af eleverne er sikre i at læse ord, hvilket er få procent over landsgennemsnittet. I 3. klasse laver vi en sætningslæseprøve (SL60), som er udviklet til at vurdere børns evne til at læse sætninger og barnets generelle læseudvikling. Niveauet for Hvidovres 3. klasse-elever er en anelse under landsgennemsnittet, men dog stabilt. Til gengæld kniber det med sikker læsning, når eleverne når 5. og 7. klasse. Ved fagteksten på 5. klassetrin læser eleverne under landsgennemsnittet. Der er dog en tendens til, at der bliver flere sikre læsere på den aktuelle årgang målt på årgangens resultater op igennem skoleforløbet. I det hele taget sættes der fra 5. klasse og opefter mere målrettet ind i forhold til faglig læsning, hvor det vægtes, at eleverne kan læse og forstå, og at de opbygger et relevant fagligt ordforråd. På 7. årgang testes der med både en skønlitterær tekst og en faglig tekst. Her er resultaterne lidt svingende, men med tydelige udfordringer, der kalder på en fortsat indsats. Dette er beskrevet mere uddybende i afsnit 6, da bedre læseresultater i 7. klasse har været et kontraktmål for alle Hvidovres skoler. 16

17 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver 9. årgang bundne prøver 2011/ /13 Fysik/kemi - praktisk/ mundtligt 6,05 5,39 Engelsk mundtlig 7,11 7,14 Matematik skriftlig - 5,62 5,53 problemløsning Matematik skriftlig - færdigheder 6,28 6,32 Dansk mundtlig 7,08 7,08 Dansk - skriftlig fremstilling 6,34 6,17 Dansk - retskrivning 6,23 5,88 Dansk - læsning 6,27 6, klasse (FS10-prøve) 2011/ /13 Fysik/kemi - praktisk/ mundtligt 6,11 6,71 Engelsk mundtlig 5,42 5,53 Engelsk skriftlig 5,17 5,29 Matematik mundtlig 4,81 5,23 Matematik skriftlig 4,11 2,89 Dansk mundtlig 6,42 7,29 Dansk skriftlig 4,66 5,12 Når karaktererne fra 2012/13 sammenholdes med Kvalitetsløftets mål, som er - i at opnå et karaktergennemsnit i engelsk på 7,2 og i dansk og matematik på 6,5, kan vi konstatere, at årets resultater i mundtlig engelsk og i matematik/færdigheder er relativt tæt på målet, og at mundtlig dansk er opfyldt. Til gengæld skal der arbejdes med disciplinerne matematik/problemløsning (0,97 under målet), dansk/skriftlig fremstilling (0,33 under målet), dansk/retstavning (0,62 under målet) og dansk/læsning (0,5 under målet). Resultaterne må ses i lyset af, at Kvalitetsløftet kun er delvist iværksat i skoleåret 2012/13, og det er en proces, der nu er sat i gang og løber over flere år frem mod Skolernes resultater ved folkeskolens afgangsprøver svinger som altid lidt fra år til år, således også i 2012/13 i forhold til det forudgående skoleår. Nogle skoler er gået op i et fag eller en disciplin, og andre er gået ned. I 2012/13 er der samlet set et mindre fald, som dog ikke er større, end det kan skyldes naturligt udsving. Det er også muligt, at den mistede undervisning i forbindelse med lockouten i foråret 2013 har haft en negativ betydning for karaktergennemsnittet. Mere specifikt konstateres et for stort fald på mere end ½ karakter i fysik/kemi på 9. klassetrin (-0,66). Fysik/kemi er sammen med det øvrige naturfaglige område et kommunalt indsatsområde i Hvidovre, og der arbejdes på mange måder for et højne det faglige niveau efteruddannelse af lærere, fagrækker, Sciencekommune, talentprogram for elever, samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv, 17

18 elevers/klassers deltagelse i konkurrencer og naturfaglige begivenheder m.m. Men det er et langt sejt træk, og indsatser og programmer i indskolingen eller på mellemtrinnet kan først forventes at vise en effekt over år. I forhold til afgangsprøver i 10. klasse (FS10-prøver) ses også et naturligt udsving, dog er det værd at notere sig, at der større eller mindre fremgang i alle fag, bortset fra skriftlig matematik. Her er tilbagegangen bekymrende stor; næsten 1¼ karakter. Engstrandskolen (kommunens 10. klassecenter) har gennemført turboforløb i matematik i udskolingsklasserne. Desuden har skolen ansat en matematikvejleder og har for næste skoleår, 2013/14, højere faglighed i matematik som et kontraktmål. Ungdomsuddannelser: Overgange fra grundskolen og frafald Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Elevernes valg af uddannelse efter 9. og 10 klasse ved udgangen af skoleåret 2012/13 fordeler sig således. Unges valg efter 9. og 10. klasse, 2013 Pct. Antal Andre ungdomsuddannelser 1,9 11 Erhvervsuddannelser 21,6 127 Forberedende og udviklende aktiviteter (blandt andet produktionsskole, VUC på HF og AVU niveau og arbejde) 10,1 60 Gymnasiale uddannelser (STX, HHX, HTX og HF) 65,9 388 Midlertidige aktiviteter 0,5 3 I alt Elever, der afslutter 9. eller 10. klasse i Hvidovre vælger typisk at fortsætte i uddannelse. Det er dog et problem, at en meget stor andel vælger de gymnasiale uddannelser (STX, HHX, HTX og HF) frem for en erhvervsuddannelse. Næsten tre gange flere elever valgte den gymnasiale vej frem for en erhvervsuddannelse. Hvidovre følger en generel tendens i Danmark, som er bekymrende, fordi vi kommer til at mangle faglærte, hvis ikke søgningen til erhvervsuddannelser øges. Samtidig har på landsplan, ifølge Danmarks Evalueringsinstitut, mere end hver sjette (17 pct.) af de elever, der afslutter en erhvervsuddannelse, i forvejen en stx, hf, hhx eller htx. Kommunalbestyrelsen vedtog i januar 2013 at styrke samarbejdet mellem folkeskolerne, ungdomsuddannelsesinstitutioner og lokale erhvervsvirksomheder for at skabe virksomme initiativer til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, der fører til job. Samarbejdet foregår gennem Ungepartnerskabet, der blandt andet også imødegår problematikken med, at studenter også tager en erhvervsuddannelse. 18

19 Frafald fra ungdomsuddannelserne Dertil kommer yderligere et problem i form af et stort frafald fra ungdomstil skiftende offentlig forsørgelse og manglende fast uddannelserne. Frafaldet leder ofte tilknytning tning til arbejdsmarkedet. Det fremgår, at frafaldet ikke blevet mindre siden Frafald fra ungdomsuddannelse Hvidovre-elever, elever, der har afsluttet grundskolen i henholdsvis 2010, 2011 og Unge med frafald efter 3 måneder Unge med frafald efter 6 måneder Unge med frafald frem til 30.juni efter uddannelsens start 2010 pct pct pct. Alle skoler havde i skoleåret 2012/13 som ét af deres kontraktmål fokus på at forbedre læsning i 7. klasse (se afsnit 6). En vigtig forudsætning for at kunne øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er, at flere elever bliver bedre til at læse. Skolerne har en fortsat og vedholdende indsats for at give eleverne gode læsekompetencer. Samtidig er skolerne opmærksomme på elevens motivation og viden om uddannelsesmuligheder som grundlag for at vælge og gennemføre såvel erhvervsuddannelse som en gymnasial uddannelse. Foto: Carsten Andersen 3 De seneste tal er for elever, der påbegyndte en ungdomsuddannelse tilbage i

20 Hvidovre Kommune indgik i marts 2013 gennem UU Center Syd en aftale om en Garantiskole sammen med kommunerne Brøndby, Ishøj og Vallensbæk. Med Garantiskolen får frafaldstruede unge mulighed for at afprøve et forløb i op til 3 måneder på en anden uddannelse, uden at blive udskrevet fra den uddannelse, de går på i forvejen. Der er store forventninger til samarbejdet, der går på tværs af uddannelsesinstitutioner og kommuner på Vestegnen. Forventningen er, at samarbejdet kan gøre en forskel for unge, som ellers ikke ville gennemføre en ungdomsuddannelse. 20

21 4.3. Andel af linjefagsuddannede lærere Andel af linjefagsuddannede lærere, gennemsnit af alle klassetrin og alle skoler* Fag 2011/12 pct. 2012/13** pct. Dansk Engelsk Kristendomskundskab Historie Samfundsfag Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Tysk Fransk Dansk som andetsprog * Sporet og Springet undtaget ** Kilde UniC på baggrund af skolernes indberetning Andelen af linjefagsuddannede er i kommunen steget for nogle fag og faldet for andre. Udsvingene kommer fx, når lærere skifter arbejde, også når skiftet er til en anden skole i kommunen. Fordelingen afspejler også det muliges kunst i forhold til skemalægningen, linjefagsuddannede lærere til rådighed i de enkelte fag og ønsket om at få så høj en andel af linjefagsuddannede lærere som muligt til alle fag. Af skolernes egne kvalitetsrapporter fremgår linjefagsdækningen på den enkelte skole. Der er store forskelle fra fag til fag og fra skole til skole. Med folkeskolereformens målsætning om at opnå mindst 90 pct. linjefagsdækning i 2018 giver tallene under alle omstændigheder anledning til en målrettet efteruddannelsesindsats særligt for de fag, hvor færrest linjefagsuddannede lærere underviser nu. En indsats, der skal tage højde for skolernes aktuelle situation. 21

22 5. Faglige og pædagogiske processer Her beskriver vi både pædagogisk daglige driftsopgaver og udviklingsaktiviteter samt fokuserede kontraktmål og særlige indsatser Sammenlægning af skoler I et år med skolestrukturændring har fire skoler brugt en del energi på at få en ny organisation til at virke med ændret bemanding i både ledelsen og lærergruppen. Avedøre Skole og Frydenhøjskolen blev udvidet med elever og lærere fra den lukkede Enghøjskole. Engstrandskolen modtog de ældste elever fra Enghøjskolen sammen med et antal lærere, mens Gungehusskolen og Sønderkærskolen blev sammenlagt til én skole, men med den særlige udfordring, at 2012/13 blev et overgangsår, hvor skolen blev drevet på to matrikler, mens de fysiske rammer på Gungehus blev udbedret, så det fra august 2013 kunne være en skole på én matrikel. Begge parter i en sådan fusionsproces kommer med hver sin kultur og sin måde at gøre tingene på. De nytilkomne lærere og ledere har skullet lære stedets fysiske og ressourcemæssige faciliteter at kende. Samtidig har det været vigtigt, at en ny fælles kultur kunne opbygges ligeværdigt. Det er der på de pågældende skoler blevet arbejdet meget bevidst med, dels ved sociale arrangementer og ikke mindst ved, at meget er blevet aftalt fra bunden, så at sige så det ene plejer ikke har haft forrang for det andet. Samtidig har forandringen typisk givet anledning til at se på den interne organisation med friske øjne, lade sig inspirere og fx lave en anderledes arbejdsfordeling og andre nye tiltag Skoleledelse Ser man på alle skolerne samlet, er det kendetegnende, at ledelserne er optaget af at opfylde både fælles mål for skolevæsenet som fx Kvalitetsløftet, men også kontraktmål for egen skole samt arbejdet med øvrige indsatser på skolen. Med en naturlig variation efter de lokale forhold på den enkelte skole, tegner der sig et billede af, at ledelserne i skoleåret 2012/13 har haft et øget fokus på den interne organisation og ledelse af områder som videreudvikling af afdelingsopdeling, skolens teamstruktur og kultur, inklusion, kompetenceudvikling af lærernes og ledelsens egne kompetencer samt en tiltagende interesse for pædagogisk ledelse. Ledelserne lægger endvidere stor vægt på at involvere og motivere lærerne, bl.a. via Pædagogisk Råd samt forskellige organer og udvalg. Det er helt afgørende for at kunne videreudvikle skolen og møde de mange udviklingskrav, der er i tiden, at lærerne inddrages, og at deres idéer og kompetencer kommer i spil. 22

23 5.3. Specialundervisning og indsatser ift. børn med særlige behov Med det formål at sikre en bedre inklusion i folkeskolen har Folketinget vedtaget en ny lov, Inklusionsloven, der trådte i kraft 1. august Loven laver samtidig en ny afgrænsning i specialundervisningen, der betyder at specialundervisning er forbeholdt elever med behov for mere omfattende støtte, det vil sige støtte i mere end 9 ugentlige klokketimer (á 60 minutter) eller behov for specialklasse eller -skole. Hidtidig skelnen i Hvidovre Skelnen i Inklusionsloven Specialundervisning i almenområdet Supplerende undervisning og anden faglig støtte samt personlig assistance Afgrænsning af elevens støtte Støtte i under 9 ugentlige klokketimer Vidtgående specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Specialundervisning Støtte i mere end 9 ugentlige klokketimer eller behov for specialklasse eller -skole. Hvidovre Kommune har siden kommunalreformen forvaltet visitation til specialundervisning i tråd med det, Inklusionsloven stadfæster. Elever, der har behov for mindre end 9 klokketimers støtte om ugen, vil efter de nye regler ikke modtage specialundervisning. Eleverne får den nødvendige støtte for at kunne få et udbytterigt skoleforløb. Det kan være i form af rådgivning til lærere og forældre, tekniske hjælpemidler og særligt tilrettelagte aktiviteter, fx oplæring i oplæsning/skriveprogram til elever med læsevanskeligheder. Det er op til skolelederens faglige vurdering, om pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) skal inddrages i forhold til vurderingen af elevernes undervisningsbehov. Alle børn fortsat har krav på en undervisning, der tilgodeser deres behov. Lovændringen giver PPR flere ressourcer til at være stede på skolen og løbende samarbejde med skolen om inklusionsopgaven, der har meget stor bevågenhed i Hvidovre Kommune Dansk som andetsprog Dansk som andetsprog (da2) er målrettet elever, som har behov for støtte på grund af sproglige udfordringer, for eksempel fordi de vokser op i hjem, hvor der tales andre sprog end dansk. Undervisningen foregår som støtte i eller udenfor klassen og som basisundervisning i modtagegrupper for nyankomne elever. Indsatsen i da2 er rettet mod de elever, som skolen vurderer, har behov for støtte, og er rettet mod at vejlede, lærer til lærer, med det formål at forbedre og øge da2 som undervisning i klassen (inkluderende) og som en dimension i alle fag. Lærere yder kompetent vejledning til kollegateams. 23

24 Vejledningen spænder fra: konkret opmærksomhed på elever med sproglige udfordringer til at indtænke da2, når et lærerteam planlægger årsplaner. På flere skoler vurderes elevers behov for da2 løbende over året. Skoleåret er inddelt i fire perioder. Elever kan indstilles til da2 i starten af hver periode. Det giver en fleksibel indsats og målrettet anvendelse af ressourcerne. Skolernes indsats omfatter mest støtte til indskolingselever. Det hænger sammen med målsætningen om at give tosprogede elever forudsætninger for at komme godt fra start og opnå bedre faglige resultater. Basisundervisning for børn, som ikke kan deltage i en almindelig klasse med et rimeligt udbytte, fyldte meget i skoleåret 2012/13. Antallet af nyankomne børn i indskolingen uden dansk sprog var igen højere end tidligere skoleår. Udfordringen på de distriktsskoler, der ved skoleårets start modtog ni nyankomne børn, tydeliggjorde et behov for at etablere en modtagegruppe for indskolingselever. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet, at fra skoleåret 2013/14 elever tilbydes på alle klassetrin undervisning i modtagegrupper, med indskoling og mellemtrin på Dansborgskolen samt udskoling på Gungehusskolen Sciencekommune, Quark og naturfaglig satsning Hvidovre Kommune har siden 2009 været Sciencekommune, og på skolerne arbejdes fortsat med målsætningen; at skabe dialog og samarbejde mellem uddannelsesområdet, uformelle læringsmiljøer og erhvervslivet i Hvidovre i fagene natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi. En del af arbejdet består i at skabe sammenhæng imellem de mange forskellige tiltag, der bidrager til en markant udvikling af naturfagsområdet og kontakter og samarbejder med det lokale erhvervsliv. Målet er, at børn og unge skal opleve en rød tråd omkring naturfagene fra førskole-alderen til ungdomsuddannelse. Der er igen i 2012/13 afholdt kurser for lærerne for at ruste dem til undervisning indenfor naturfaglige områder, bl.a. MetodeLab i samarbejde med Experimentariet og kursus i at lave solceller med eleverne. Alle Hvidovres børn og unge skal ved mødet med Quark opleve, forstå og værdsætte omkringliggende natur, kulturlandskab og økologi. (Quarks vision) En vigtig grundsten er Quark, der er Hvidovre Kommunes byøkologiske naturcenter. Quarks kerneopgave er at højne kommunens naturfaglige formidling, så elever og lærere får styrket deres naturfaglige oplevelser og viden. 24

25 Kommunalbestyrelsen besluttede i skoleåret 2012/13 en ny vision for Quark. Samtidig fik Quark en handleplan, der udfoldes fra skoleåret 2013/14 i forbindelse med at Quark flytter til den nordlige del af Avedøresletten, bag filmbyen. Det nuværende areal er inddraget til en kommende ringbane. Også talentforløbet i Science er et eksempel på den naturfaglige indsats i Hvidovre kommune med sammenhæng til målsætningerne i Sciencekommunen. (Se afsnit 7). Satsningen på større faglige udfordringer inden for naturfag og flere deltidsansatte konsulenter har i høj grad givet anledning til at profilere Hvidovre Kommune indenfor Scienceområdet. I en international sammenhæng viser TIMMS-undersøgelser (Trends in International Mathematics and Science Study) - naturfagenes pendant til PISAundersøgelserne - at elever fra Sciencekommuner, herunder Hvidovre, ligger over gennemsnit i en dansk sammenhæng. 25

26 6. Kontraktmål 6.1. Kontraktmål det samlede billede Skolernes kontraktmål handler om at øge kvaliteten i den enkelte skoles virksomhed. Hver skole har mindst tre kontraktmål, som er beskrevet i skolens egen kvalitetsrapport med en vurdering af, i hvilket omfang målet er nået. Kontraktmålene for 2012/13 blev i foråret 2012 godkendt af Skoleudvalget, der forudgående havde udstukket nogle faglige pejlemærker, som gav skolerne retning og ramme for kontraktmålene. De generelle betragtninger i dette afsnit handler om skolernes arbejde med kontraktmålene. Vi vurderer, at det hverken er fyldestgørende eller meningsfuldt at forsøge at sammenfatte alle skolers målopfyldelse på samtlige kontraktmål her. For den del, henviser vi til skolernes egne beskrivelser. Når det er sagt, er følgende temaer dog karakteristiske for kontraktmålene for 12/13: Relationsarbejde, SPU/LP, teamsamarbejde Kollegial videndeling og vejlederrolle, spydspidser og kompetencecentre Kompetenceudvikling - at klæde lærerne på til opgaver vedrørende inklusion og øget faglighed, blandt andet gennem efteruddannelse. Skolerne arbejder forskelligt med at udfolde kontraktmålene, så de øger kvaliteten i udviklingen af undervisningen. For at gøre kontraktmålene meningsgivende for alle på skolen, foregår der et stort arbejde med at skabe medejerskab til kontraktmålene og til, hvordan de bliver opfyldt på skolen. Når flere skoler efter egen vurdering giver udtryk for, at et mål kun delvist er opnået, kan det typisk være fordi, nogle lærerteams er godt på vej, mens andre ikke har fået det omsat i samme grad. Et eksempel er opfyldelsen af nogle skolers kontraktmål om fuld implementering af SPU/LP modellen. Her blev en efteruddannelse, der skal klæde lærerne på, udskudt og derfor en del af forklaringen på en kun delvis opnåelse af målet. Skolelederne har også i de lokale rapporter vurderet, hvad skolerne kan blive bedre til, og hvad de vil gøre fremadrettet i relation til kontraktmål. Svarene vidner om en større bevidsthed om ledelsens centrale rolle. Der skal være tydelighed om forventningerne til et kontraktmål, som i øvrigt bedst omsættes, når lærerne tager ejerskab og er på sikker grund for at kunne omsætte målene. Ét kontraktmål var i skoleåret fælles for alle skoler: bedre læseresultater for elever i 7. klasse. Det beskriver vi i det følgende. 26

27 6.2. Læsning i 7. klasse fælles kontraktmål for alle skoler Elevernes læsefærdigheder har høj prioritet i Hvidovre. Som i det øvrige Danmark ser vi desværre en tendens til, at de forbedrede læseresultater, der i de senere år er opnået på de yngre klassetrin, ikke holder niveauet, når eleverne bliver ældre. Samtidig ved vi, at gode læsefærdigheder er afgørende for at klare sig godt i skoleforløbet og i videre uddannelse, og at kravene til elevernes læsefærdigheder skærpes betragteligt på 7. og efterfølgende klassetrin. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på udskolingselevernes læsning af sværere tekster, træning af forskellige læsestrategier i forhold til teksttyper samt på elevernes forståelse af ord og begreber. På den baggrund fik alle skolerne som et af deres kontraktmål i skoleåret 2012/13 at hæve niveauet for 7. klasses elevers læsefærdighed: Elever fra 7. klasse i 2012 skal nå landsgennemsnittet for TL 2 læseprøver i 8. klasse, august Der er tale om svære tests. Prøvernes indhold, ordvalg og opgørelsesmetode er til diskussion blandt fagfolk, men det er indtil videre den eneste tilgængelige test for 7. klasse. Nyt testmateriale er under udarbejdelse fra forlaget, og Hvidovre vil benytte dette, så snart det er på markedet. Tilsvarende ser vi frem til, at der bliver adgang til et landsgennemsnit af nyere dato end år Det er det eneste tilgængelige resultat og derfor det, der er truffet beslutning om at måle sig op imod. Hvidovre Kommunes skoler har gennemsnitligt nået målet, men der er grund til opmærksomhed ved de resultater, der stadig kalder på en indsats. 7. kl. i sept skal nå landsgennemsnittet (i pct.) for TL 2 læseprøver i 8. kl. august 2013: Skønlitterær tekst 7. kl. sept kl. aug Landsgennemsnit (2000) Sikre læsere 3,6 4,8 3 Usikre læsere 71,8 81,4 69 Ikke læsere 24,5 13,8 28 Læseprøven består af en ældre skønlitterær tekst, Robin Hood. For den skønlitterære tekst ligger årgangen over landsgennemsnittet for sikre læsere og for usikre læsere. Årgangen har desuden 13,8 pct. ikke læsere, halvt så mange som landsgennemsnittet. Det er en god tendens, da det en usikker læser nemmere bliver en sikker læser end en ikke læser til en usikker læser. Alt i alt et resultat, vi er tilfredse med. Vi ser det som resultat af, at skolerne i Hvidovre meget målrettet har fokus på at få de svage læsere med. Det må ikke ske på bekostning af de stærke læsere, hvilket understreger behov for fokus på undervisningsdifferentiering fremover. 27

28 Fagtekst 7. kl. sept kl. aug Landsgennemsnit (2000) Sikre læsere 17,9 26,7 32 Usikre læsere 74,9 69,2 63 Ikke læsere 7,2 4,1 5 Læseprøven TL 2 er målrettet 7. klassetrin og indeholder en svær faglig tekst, Råolie Denne årgangs 7. klasser har til gengæld ikke helt nået målet med den faglige tekst. Årgangen ligger under landsgennemsnittet for sikre læsere, og der er flere usikre læsere og færre ikke læsere end landsgennemsnittet. I læsning af faglige tekster vurderer vi dog, at resultatet er tilfredsstillende ved, at andelen af ikke læsere er mindsket fra 7,2 pct. til 4,1 pct., da det er vigtigt at flytte netop denne gruppe. Samtidig giver resultaterne i de to andre grupper noget at arbejde videre med. Gruppen af usikre læsere bør blive væsentligt mindre, og gruppen af sikre læsere væsentligt større. En udfordring, der er bragt med ind i netværket og fagrækken for læsevejledere i skoleåret 2013/14. 28

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen 1. september 21 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-1 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 5 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2. 2.4 2.5..1.2..4.5

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

BilagSKU_130404_pkt.07.02. Bilag til styrelsesvedtægt Hvidovre Skolevæsen

BilagSKU_130404_pkt.07.02. Bilag til styrelsesvedtægt Hvidovre Skolevæsen Bilag til styrelsesvedtægt Hvidovre Skolevæsen 2013/2014 1 Forord Bilaget til Styrelsesvedtægten beskriver: Hvidovre Kommunes skolestruktur Rammerne for og omfanget af undervisningstilbuddet på Hvidovre

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Skole og Klub Afdelingen Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...3 Kvalitetsrapportens opbygning...3 Datagrundlag...4

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægt Hvidovre Skolevæsen 2014/2015

Bilag til styrelsesvedtægt Hvidovre Skolevæsen 2014/2015 Bilag til styrelsesvedtægt Hvidovre Skolevæsen 2014/2015 Indledning Det fremgår af folkeskolelovens 41, at Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Styrelsesvedtægten

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget.

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget. Notat Emne Til Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen 2012 -udvalget Den 28. september 2012 Aarhus Kommune Kvalitetstilsynet for 2012 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune 2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til

Læs mere