K V A L I T E T S R A P P O R T P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T

Transkript

1 K V A L I T E T S R A P P O R T P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T H V I D O V R E K O M M U N E Side 1 af 27

2 K V A L I T E T S R A P P O R T P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T Kommunens navn: Hvidovre Kommune Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kan kvalificeres yderligere af en dialog. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger genereres af forvaltningen. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. Derudover suppleres med egne mål og resultater samt de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus kommunen har på det pædagogiske praksisfelt. I kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være Side 2 af 27

3 udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Resurser Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 nedenstående kommunal kvalitetsmodel anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Overskrifterne i kvalitetsrapporten matcher derfor denne model. Modellen er baseret på et helhedsorienteret syn på de resultater, som kommunens arbejde skaber, og de indsatser, der er en forudsætning for dette arbejde. Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring Flere oplysninger om modellen på Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i Side 3 af 27

4 dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der lægges vægt på en beskrivelse af resultater og effekter frem for metoder og processer: Metode til evaluering (fx temperaturmåling, Ecers-skalaen, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Tabel 1, evalueringsværktøj. Beskrivelse af evalueringsværktøj I Hvidovre Kommune er det ikke givet, hverken af forvaltningen eller politisk, hvilket evalueringsværktøj dagtilbuddene bør benytte i forhold til de pædagogiske læreplaner. Der er høj grad af metodefrihed for det enkelte dagtilbud til at vurdere hvilket værktøj der fungerer bedst decentralt. Dagtilbuddene bruger typisk et eller flere af følgende værktøjer: Iagttagelse og fortælling den metode der i overvejende grad benyttes til dokumentation af praksis. Børnemiljøtermometer. Interviews med børn. Arbejde med billeder. PEP Pædagogisk evaluerings portefolio. Pædagogik i børnehøjde (udviklet af fire institutioner i Hvidovre). 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. Side 4 af 27

5 Læreplanstemaer Arbejdet med læreplaner Hvidovre Kommune har udviklet en skabelon, som foruden de af Dagtilbudsloven givet læreplanstemaer, indeholder en grundplan, en praksisplan samt en evalueringsplan. Dagtilbuddene i Hvidovre Kommune har indtil nu primært fokuseret på grundplanen og praksisplanen, og i mindre grad evalueringsdelen. Som det fremgår af læreplansskabelonen i figur 1, er de 6 læreplanstemaer blot en del af dagtilbuddets samlede læreplan. Alle dagtilbud har udarbejdet grundige beskrivelser af de seks læreplanstema, dog viser opsamlingen af tilsynene , at kvaliteten af dokumentation af praksis varierer fra dagtilbud til dagtilbud. Figur 1, Hvidovre Kommunes skabelon for de pædagogiske læreplaner 1. Grundplan 1.1 Fakta om institutionen 1.2 Hvidovre Kommunes børnepolitik 1.3 Hvidovre Kommunes læringsforståelse 1.4 Hvidovre Kommunes læringsforståelse: børn i udsatte positioner 1.5 Kontraktstyring 1.6 Institutionens værdier og mål 1.7 Institutionens læringsforståelse 1.8 Institutionens læringsforståelse: børn i udsatte positioner 1.9 De 6 læreplanstemaer og mål for børnenes læring indenfor temaerne 2. Praksisplan 2.1 Del almen pædagogiske 2.2 Det særligt pædagogiske 2.3 Overgange i børns liv 2.4 Børnemiljøvurderinger 3. Evalueringsplan Side 5 af 27

6 Tabel 2, samlet vurdering af læreplaner. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Alle dagtilbud i Hvidovre Kommune har udarbejdet (eller er i gang med at udarbejde) en pædagogisk læreplan der gælder for en toårig periode, hvilken gennemgås ved det pædagogiske tilsyn. Grundet sammenlægninger af dagtilbud, er et opbygningsarbejde i gang vedrørende læreplanen, da to eller tre tidligere kulturer skal finde sammen i én ny kultur. Det er oplevelsen, at når der gives tid til processer og medinddragelse af personalet i læreplanen, så er læreplanen et godt arbejdsredskab. Læreplaner Det generelle billede af institutionernes læreplaner er, at der er fin overensstemmelse med de beskrevne værdier, læringsforståelser og den praksis der skitseres via eksempler. Iagttagelse og fortælling er i langt overvejende grad den metode, der benyttes til dokumentation af praksis. Det har vist sig som en udfordring for en del dagtilbud at få samlet op på, hvilken betydning arbejdet med læreplanen, og læreplanstemaerne har haft. Mange dagtilbud har ikke taget stilling til, hvordan læreplanen skal evalueres, og for nogle vil det ikke være muligt at lave en decideret evaluering, qua manglende målbare mål. Der ses endvidere en tendens til manglende tydelighed omkring en skelnen mellem mål, metoder og aktiviteter i relation til læreplanstemaerne, hvilket ofte har betydning for kvaliteten af evaluering af læreplanen. Udvikling i arbejdet med læreplaner Ved gennemgang af læreplanerne på de pædagogisk tilsyn, er det blevet tydeligt, at der er behov for en understøttende indsats, omkring evaluering, samt om børnemiljø, hvilket Dagtilbudsafdelingen vil følge op på. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af dagtilbudsledere og pædagogiske konsulenter, som arbejder ud fra hvad de pædagogiske tilsyn viser omkring læreplansarbejdet. En positiv udvikling kunne være: Tydeligere beskrivelse af mål, metoder og aktiviteter i relation til de seks læreplanstemaer. Mere systematisk brug af evalueringsværktøjer i relation til, at se på hvordan dagtilbuddets valgte metoder og aktiviteter fører til opfyldelse af egne mål inden for de seks læreplanstemaer. Flere beskrivelser af hvordan arbejdet med et godt børnemiljø er en integreret del af det pædagogiske arbejde. Samt hvordan børnemiljøet kan vurderes i et børneperspektiv. Side 6 af 27

7 Sprog Dagtilbuddene i Hvidovre Kommune er ikke i tvivl om, hvordan det sprogstimulerende arbejde med børnene skal gribes an. Alle institutioner, på nær én, har haft pædagoger med på Socialministeriets Sprogpakke kurser i foråret 2012, og er derved yderligere blevet kvalificeret til opgaven. Redskabet TRAS (tidlig registrering af sprogudvikling) bruges som observationsmateriale til at registrere børnenes udvikling. En stor del af dagtilbuddene(30 ud af 34 institutioner) bruger TRAS. Nogle institutioner bruger TRAS i forhold til alle børn, hvor andre kun benytter TRAS hvis et barn formodes sprogligt udfordret. Vedrørende sprog og sprogudvikling hos tosprogede børn, bruges materialet Vis hvad du kan. I dagtilbud, hvor en del børn har behov for ekstra sprogunderstøttelse, etableres en intern sproggruppe, hvor børn på tværs af grupperne i institutionen, deltager i sprogstimulerende aktiviteter. Fire gange om året inviteres dagtilbuddenes sprogpædagoger til netværksmøde. Deltagerne er selv med til at vælge indholdet på møderne. Møderne følger op på sprogpakkekurserne, og pædagogerne sparrer med hinanden i forhold til det sprogunderstøttende arbejde i praksis. I 2011 har fire institutioner været med i projektet Børnehavebibliotek, hvor de udover at have fået etableret bibliotek i institution, også har deltaget i aktiviteter og hørt oplæg, der har haft med børns sproglige udvikling at gøre. Børn i udsatte positioner Tabel 3, børn i udsatte positioner. Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn i udsatte positioner 2 Evaluering sresultat Følgende afsnit omhandler Hvidovre Kommunes status i forhold til børn i udsatte positioner. Specialgruppen i den almene institution Baunevangen tilbyder udviklingsmuligheder for børn, der bedst trives og udvikler sig i et særligt tilrettelagt miljø, hvor der kan tages omsorg for, og gives mulighed for skærmet og individuelle pædagogiske indsatser, med fokus på differentierede inkluderende fællesskaber. Trekløveren tilbyder specialpædagogisk indsats til børn med 2 Dagtilbudsloven 1 Side 7 af 27

8 omgribende sproglige udfordringer Tryllestien tilbyder specialpædagogisk indsats til børn med omgribende sproglige udfordringer Sommerfuglen er et dagtilbud til børn i alderen 0 til ca. 4 år med behov for særlig tilrettelagt omsorg, professionel pædagogisk tilgang, øget normering og overskueligt børnemiljø. Den meget specialiserede indsats vil forsat benyttes af visitationsudvalget til børn, der har behov for højt specialiserede pladser i 32 institutioner. Udvikling I lighed med flertallet af kommunerne i Danmark, ønsker Hvidovre Kommune en bevægelse hen mod en styrkelse af den forbyggende indsats i dagtilbuddene. Det forbyggende arbejde skal orienteres mod børnegruppen som helhed og overfor de udsatte børn og deres forældre. Hvidovre Kommune ønsker en udvikling væk fra den individorienterede indsats, og hen mod en understøttelse af dagtilbuddenes generelle pædagogiske praksis. Ændret indsats overfor børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune betyder, at ressourcerne fremover skal understøtte arbejdet med inkluderende miljøer i dagtilbuddene. Konkret betyder det at: Støttepædagogteamet er opløst. Støttepædagogerne er ansat i de almene institutioner og benævnes herefter inklusionspædagoger. Inklusionspædagogerne har eller forventes at tage et diplommodul i pædagogisk og socialpædagogisk arbejde. Der etableres et specialpædagogisk videnscenter, hvor der samles pædagogiske vejledere med kompetence i SPU modellen, inklusionspædagogik, supervision, coaching, forældresamarbejde mm. De pædagogiske vejledere kan tilkaldes af alle institutioner, der oplever bekymring, tvivl, problematikker osv. i forbindelse med tilrettelæggelse af pædagogik, organisering, struktur, børn, børnegrupper, forældresamarbejde mm. Side 8 af 27

9 De pædagogiske vejledere skal også understøtte et netværk af inklusionspædagoger, således at den fortsatte fastholdelse af nysgerrighed og undren omkring institutionskulturen sikres. Tabel 4, børn i udsatte positioner. Det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner indenfor de pædagogiske læreplaner Evaluering sresultat Børn i udsatte positioner: Tilsynene viser at mange dagtilbud udarbejder en individuel læreplan, der skal være med til at støtte op om barnets videre udvikling. Grundlæggende forsøges det at tilpasse den pædagogiske indsats til barnets behov i tæt dialog med forældrene, og der er opmærksomhed på at disse børn ikke ekskluderes fra den øvrige børnegruppe. itide: Ved børn, som vækker særlig bekymring, eller har behov for særlig støtte i forbindelse med overgange arbejdes der med itide. Dette udmøntes i en individuel pædagogiskudviklingsplan, der beskriver hvilke pædagogiske tiltag, der virker, og hvilke opmærksomhedspunkter for barnets muligheder for læring og relationsdannelse, der skal gives videre til fritidshjem/skole. Derudover inddrager pædagoger og inklusionspædagoger tidligt forældrene i overvejelser og refleksioner i forbindelse med overgang til fritidshjem, skole eller specialskole. Slutteligt giver de tværfaglige netværk mulighed for at få flere perspektiver på barnets vanskeligheder samt at få råd og vejledning. Udvikling Yderligere arbejdes der med følgende værktøjer: LP-/SPU-modellen, og iagttagelse og fortælling. Enkelte dagtilbud bruger modellerne Alle med eller SIP (social inkluderende praksis), samt Den gode ven, Fri for mobberi og materialet Trin for trin. Udviklingen af de nye tværfaglige netværk, som sikrer et fagligt bredt forankret netværk om børn i udsatte positioner. Side 9 af 27

10 Tabel 5, børnemiljø. Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evaluering sresultat Enkelte institutioner har gode beskrivelser af børnemiljøet. Her afspejles børnenes perspektiv på dagligdagen, qua børneinterview samt analyser af praksis fortællinger. I dagtilbud, hvor det går mindre godt med børnemiljøer, kædes dette sammen med en tvivl om, hvordan børnemiljøet kan kobles på læreplanen. Det er dog en generel problematik at børneperspektivet mangler i børnemiljøvurderingerne, og det kræver yderligere opmærksomhed fremadrettet. Uddrag fra læreplanstema om børnemiljøvurdering, i forhold til at trøste, fra et dagtilbud i Hvidovre Kommune: Psykisk børnemiljø: Set ud fra et barneperspektiv tror vi, at det enkelte barn oplever, at vi anerkender deres følelser, både store og små. Det viser de ved at de hurtigere kommer over det, hvis de har været kede af det. Set fra et voksenperspektiv, forsøger vi at vægte vores reaktion afhængigt af situationen, det vil sige, vi afvejer hvor meget trøst, der er behov for. Fysisk børnemiljø: Vores fysiske rammer er så gode udendørs, at der ikke opstår de store konflikter for børnehavebørnene. Omvendt kan små nye vuggestuebørn opleve vores legeplads som stor og uoverskuelig, og måske også meget voldsom, med mange store børn, der jo naturligt er lidt voldsommere. Vi forsøger at afskærme legepladsen lidt, når vi alle er der. Vi forsøger samtidig at undgå, at det går ud over de store børns udfoldelsesmuligheder. Indendørs er der noget mere trangt. Vuggestuebørn og børnehavebørn er dog adskilt. Børnene vil ofte opleve, at deres leg bliver spoleret af andre børn med konflikter til følge. I vores pædagogiske arbejde arbejder vi bevidst på, at opdele børnene i mindre grupper og fordele os på al disponibel plads. Når det lykkes at dele børnene i mindre grupper oplever vi at der er mere ro. Det giver mere energi til både børn og voksne. Udvikling Æstetisk børnemiljø: Vores vurdering er, at der er et godt æstetisk miljø i huset. Indendørs er der begrænset plads, men det opvejes godt af vores gode udendørs rammer. Arbejdet med børnemiljøet er et område, der kræver kvalificering. Ved gennemgang af læreplanerne er det blevet tydeligt, at der er behov for 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 Side 10 af 27

11 en understøttende indsats omkring evaluering samt om børnemiljø, hvilket Dagtilbudsafdelingen vil følge op på. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 Kommunens plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats beskrives. Herunder også i forhold til tosprogede børn og børn, der ikke er i dagtilbud. Det angives, hvorvidt kommunen prioriterer at give alle forældre til 3-årige børn et tilbud om sprogvurdering, eller om der alene gives tilbud til de børn, hvor der formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet/andelen af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud eller hos andre relevante fagpersoner i kommunen. Giver kommunen tilbud om sprogvurdering til alle forældre? Nej det er op til hvert enkelt dagtilbud. Flere dagtilbud laver TRAS på alle børn, andre kun på de børn de er særligt opmærksomme på. Tabel 6, mål og rammer for sprogvurderinger. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres Redskabet TRAS (tidlig registrering af sprogudvikling) bruges som observationsmateriale til at registrere børnenes udvikling. En stor del af dagtilbuddene vælger at bruge TRAS i forhold til alle børn, hvorimod andre dagtilbud kun benytter det ved børn der formodes ikke at være helt med udviklingsmæssigt inden for det sproglige område. Vedrørende sprogligudvikling hos tosprogede børn, bruges materialet Vis hvad du kan. I institutioner, hvor en del børn har behov for ekstra sprogunderstøttelse, etableres der ofte en intern sproggruppe, hvor børnene på tværs af grupperne i institutionen, deltager i sprogstimulerende aktiviteter. Angivet som primært observationsmateriale: TRAS: 30 institutioner ud af 34 institutioner. Vis hvad du kan: 2 I første omgang er det pædagogerne der udfører sprogvurderinger, typisk via TRAS. I nogle dagtilbud kan alle pædagoger udføre TRAS, i andre 4 Dagtilbudsloven 11 Side 11 af 27

12 sprogvurde ringerne? Hvem udfører sprogvurde ringerne? Beskrivelse af den sprogunder støttende indsats? dagtilbud er det uddannede sprogpædagoger, som står for sprogvurderinger og sprogstimulerende arbejde generelt. I situationer, hvor det pædagogiske personale kan være i tvivl om det fortsatte udviklingsarbejde hos børn, der har behov for en særlig sprogunderstøttende indsats, samarbejdes der med talepædagogen (logopæden) om det videre forløb. Det gør pædagogerne ude i dagtilbuddet. Langt størstedelen af dagtilbuddene har særskilte sprogpædagoger. Der er ikke tvivl om, hvordan det sprogstimulerende arbejde med børnene i hverdagen skal gribes an. Alle institutioner på nær én har haft pædagoger med på Socialministeriets Sprogpakkekurser i foråret Generel indsats ex. TRAS Fokuseret indsats ex. sproggrupper Særlig indsats ex. talepædagog Tabel 7, sprogvurderinger (pr. 05/11/2012). Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens 3- årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er Generel - - blevet anbefalet: Opgøres ikke. Oplysningerne er ude i indsats Fokuseret - - tilbuddene. indsats Særlig indsats - - Anbefalet indsats af sprogvurderede 3- Generel 31 børn 4,7 % årige udenfor dagtilbud: indsats Fokuseret - - indsats Særlig fokuseret indsats - - Heraf sprogvurderede to-sprogede 3- årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt 15 timer ugentlig: 30 timer Ugentligt: 6 børn 13 børn 0,9 % 1,9 % Side 12 af 27

13 Overgang til skole og fritidstilbud 5 Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Tabel 8, overgange. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Det fremgår af dagtilbudsloven, at læringen i dagtilbuddet skal bidrage med at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skolen. Det er derfor et krav i Hvidovre, at dagtilbuddene beskriver hvilke metoder og aktiviteter de arbejder med i forhold til overgange i børns liv i deres læreplaner. Det handler om såvel modtagelse af nye børn, interne overgange fra vuggestue til børnehave, overgang til skole og fritidshjem mv. I forbindelse med en nylig forvaltningssammenlægning har der været fokus på netop arbejdet med overgange i børn og unges liv. Der følges endvidere op på overgangsarbejdet på de pædagogiske tilsyn. I det følgende afsnit beskrives hovedtræk af arbejdet med overgange, samt tilhørende mål. I Hvidovre Kommune mener vi at overgange i børn og unges liv bedst sikres ved et godt samarbejde, hvorfor der er fokus på, at medarbejderne har et kendskab til hinandens institutioner og skoler. I forbindelse med overgange i børn og unges liv er samarbejdet mellem børne- og ungemedarbejdere med til at sikre optimale betingelser for barnets tryghed og trivsel. Dagtilbud, skoler og fritidshjem har følgende ansvar: Inddragelse af forældre ved overgange. Den afgivende børnehave tilbyder forældrene til kommende skolebørn en samtale vedr. skoleparathed. Distriktsmøder skal sikre at medarbejdere har kendskab til hinandens arbejdsområder. Medarbejdere mødes og samarbejder i forbindelse med overgangen, samt indgår i dialog om gensidige forventninger. Der afholdes to årlige distriktsmøder. Skolelederen er tovholder og sørger for en møderække mellem institutioner og fritidstilbud. Ved overgange er det den afgivne institution, der tager initiativ til at barnet får besøgt sin nye institution, inden start. I tilfælde, hvor en institution afleverer børn til mere end en skole, besøges minimum en skole, hvor flest børn er indskrevet. 5 Dagtilbudsloven 7 stk. 5. Side 13 af 27

14 Der indgås aftale med forældre om at de besøger barnets kommende skole. Medarbejdere videregiver relevante oplysninger om barnet til modtagerinstitutionen, efter gældende regler om videregivelse af oplysninger, samt gerne en samtykke erklæring fra forældrene. Hyppigst brugte metoder ved overgange til nye institutioner er: besøg og møder med ny institution og skole. Derudover har dagtilbuddene overleveringssamtaler, mapper til overlevering, storbørnsgrupper, og storbørnsfest som værktøj og sikre børnenes videre færd. Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2012 Tabel 9, skoleudsættelser. Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 42 12,4 % af antal 6-årige drenge Piger 22 7,9 % af antal 6-årige piger I alt 64 10,4 % af antal 6-årige Side 14 af 27

15 Resurser Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Tabel 10, kapacitet. Kapacitet Antal indskrevne 6 Dækningsgrad 9 helårsbørn 7 8 (Regnskabstal) (Regnskabstal) 0-2-årige i dagpleje % ,9 % årige i daginstitution til vuggestuetakst 2-5-årige daginstitution til børnehavetakst Note: regnskabsår ,1 % 1806 Antal pladser (Budgettal) 6 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 7 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 8 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 9 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. Side 15 af 27

16 Tabel 11, dagtilbudstyper. Dagtilbudstyper 10 Kommunale dagtilbud Antal dagplejere 61 (inkl. barsel + sygemeldte) Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner(s ammenlægnin ger er igangsat) Selvejende dagtilbud Private institutioner Puljeordninger Tabel 12, økonomi i de enkelte dagtilbudstyper. Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Kommunal dagpleje Bruttodriftsud gifter 11 (2013 budget) Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads* (2011 regnskab) Tilskud i alt 26.3 mio. kr. 1.1 mio. kr. 178 Samlede antal indskrevne helårsbørn (2012-tal) Kommunale og selvejende vuggestuer 22.8 mio. kr. 1.6 mio. kr Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 11 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. Side 16 af 27

17 Kommunale og selvejende børnehaver 30.3 mio. kr. 1.9 mio. kr. 315 Kommunale og mio. kr. 6 mio. kr selvejende integrerede daginstitutioner Privat dagpleje* Private institutioner kr. 9,3(uden for Hvidovre) Privat pasning/ fritvalgsordning kr. 2,3(uden for Hvidovre) Puljeordninger kr. 3,2 (uden for Hvidovre) Pasning af egne børn Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Hvidovre Kommunes dagtilbudsstruktur ser pr. 5. november 2012 ud som følger: Antal vuggestuer: 2 Antal børnehaver: 7 Antal kombinerede: 25 I alt 34 dagtilbud. Antal dagplejere: 61 Ingen private institutioner. Hvidovre Kommune dagtilbudsstruktur har de seneste år gennemgået en udvikling fra at have haft mange små/mindre dagtilbud, til i dag hvor en del dagtilbud er blevet lagt sammen. Dette har resulteret i større dagtilbud, og samtidig en del arbejde med at sikre sammenhæng i det nye større dagtilbud. Det er pladsanvisningen, som anviser børnene til kommunens dagtilbud, efter de generelle gældende anvisningsregler. Forældre skriver sig op på nettet, da Hvidovre Kommune er overgået til digital opskrivning, grundet øget digitalisering. Side 17 af 27

18 Samlede udgift til søskendetilskud: 9.1 mio. kr.* *Tal fra Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn: Ikke p.t. muligt i Hvidovre Kommune. Tabel 13, personaleresurser. Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn 12 opgjort i fuldtidspladser 13 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 15 Gennemsnitlig t antal lukkedage pr. år. (2012) pr. pædagogisk medarbejder 14 Vuggestue 3,4 51,5 9 Børnehave 6,9 51,5 9 Integrerede 4,5 51,5 9 daginstitutioner Kommunal dagpleje 2,9 48 timer (9,5 pr. dag) Disse timer kan placeres forskelligt fra dagplejer til dagplejer afhængigt af forældrenes behov Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 13 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 14 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 15 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). Side 18 af 27

19 Tabel 14, specialtilbud (pr. 10/10/2012). Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året 2 børn. 36 børn. (i hhv. Baunevangen, Sommerfuglen, Tryllestien og Trekløveren) I alt 157 børn. 51 piger, og 106 drenge. 10 børn. Side 19 af 27

20 Tabel 15, takster. Fuldtidstakst 16 for indeværende år* Kroner pr. indeværende år Forældrebetalingsandelen 17 opgjort i procent af beregningsgrundlaget takster Dagpleje kr. 25 % kr. 0-2årige i vuggestue uden frokost 0-2årige i vuggestue med frokost 0-2årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5årige i børnehave uden frokost 3-5årige i børnehave med frokost 3-5årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5årige i integrerede daginstitutioner med frokost *2012-takster kr kr. 25 % kr kr kr. 25 % kr kr. 25 % kr kr. 25 % kr kr. 25 % kr kr. 25 % kr. 16 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 17 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30%, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 18 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap Side 20 af 27

21 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Tabel 16, medarbejdere. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Antal fuldtidsstillinger 374,97 61,5 % 10,15 1,7 % Personale uden en 223,96 36,7 % pædagogisk uddannelse 19 Pædagogisk personale i alt 609, % Inkl. dagplejepædagoger Personale med relevant 5,9 0,97 % (fuldført) diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse 22 3,63 % Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Note: Hvidovre Kommunes 4 dagplejepædagoger, indgår i antal fuldtidsstillinger med pædagogisk uddannelse. De 61 dagplejemødre indgår ikke, da det skønnes ikke at være relevant i forhold til det samlede antal fuldtidsstillinger. 19 Elever tæller som ikke uddannet personale. Side 21 af 27

22 Tabel 17, sygefravær. Sygefravær Det pædagogiske personale. Inkl. dagpleje pædagoger Antal sygedage pr. Sygefravær i procent 21 fuldtidsstillinger 20 14,6 sygedage. 5,9 % Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Tabel 18, udannelsesniveau (pr. 07/11/2012). Ledelsens uddannelsesniveau 22 antal ledere på dagtilbud Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) 14 24,56 % Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 26 45,61 % 17 29,82 % 20 Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 21 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. 22 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. Hvidovre Kommune har her medregnet dagplejelederen. Side 22 af 27

23 Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af kommunens individuelle mål og indsatser samt nye mål og indsatsområder. I og med denne kvalitetsrapport er den første fra Hvidovre Kommune vil nedenstående afsnit omhandle nye mål og indsatsområder. Det er hensigten at de kommende rapporter følger op på følgende projekter og resultater, hvor det er muligt og relevant, samt præsenterer nye indsats og mål. Forældreinddragelsesprojekt - Vil du med på opdagelse : Særlig tidlig indsats og samarbejde med nydanske forældre (forældreinddragelse) er igangsat i forbindelse med en pulje fra Socialministeriet. Formålet med projektet er og bliver at udvikle det tværfaglige samarbejde, udvikle dialogværktøjer og metoder mellem institutionforældre og forældre-forældre(forældrenetværk). Det er ønsket at afprøve målrettede aktiviteter, der øger forældrenes indsigt i institutionens hverdag og sikre en god overgang til skolen. Projektets målgruppe er etniske minoritetsforældre i fire udvalgte dagtilbud, samt en sprogstue, hvor formået er at forældrene opdager, hvorledes de kan støtte deres børns udviklings- og læreprocesser. Derudover tilsigtes det, at det pædagogiske personale opnår kompetencer indenfor ressourcesyn, interkulturalitet og forældresamarbejde. Derved øges tværfagligheden mellem faggrupper såsom dagtilbud, skoler, fritidstilbud mv. Det er hensigten, på kort sigt at: 1) udvikle og afprøve nye metoder og procedurer for det tværfaglige samarbejde herunder styrke forældreinddragelsen. 2) udvikle metoder og fælles mål for det tværfaglige samarbejde m.h.b. på at give en øget og helhedsorienteret indsats i forhold til forældrenes behov. 3) få visualiseret en hverdag i dagtilbuddet for forældregruppen. 4) øge forældreinddragelsen. 5) det pædagogiske personale indgår i forskellige typer af kompetenceudvikling og vidensdeling. På lang sigt ønskes det at: 1) styrke børnenes personlige, sociale og sproglige kompetencer via særligt fokus på samarbejdet med de nydanske forældre. Side 23 af 27

24 2) forældrene kender og involverer sig aktivt i tilbud, der kan støtte deres børns lærings- og udviklingspotentiale. 3) øget ressourcesyn og metoder til forældreinddragelse og samarbejde. Projektet status er p.t. kompetencetilegnelse, både for pædagoger og dagtilbud, samt for forældre gennem hhv. sparring og idé udveksling samt forældreforedrag. Inklusion: I forbindelse med etablering af en ny Børne- og Ungeforvaltning, var inklusion et fokuspunkt ved fusionsprocessen af Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen. Hvidovre Kommune har fokus på arbejdet med inklusion, og inklusion var et kontraktmål i 2011 og 2012, og målet er at alle børn og unge deltager i et socialt forpligtende og udviklende fællesskab. Dette mål skal opnås igennem følgende delmål: Alle i fællesskabet oplever at have et medansvar for at inkludere, respektere og værdsætte hvert enkelt menneske med dets livsvilkår og historie. Det forventes at de enkelte børn og unge hjælpes, og samtidig selv hjælper til ved at deltage i, og være med til at forme fællesskabet. De professionelle har fokus på at etablere udviklende og differentierede fællesskaber, hvor hver enkelt barn trives og udvikles fagligt, personligt og socialt. Dagtilbuddene spiller i denne sammenhæng en stor rolle. Fællesskabet skal kunne rumme og værdsætte børns mangfoldighed og forskelligheder, da eksklusion fra almene fællesskaber forringer børn og unges fremtid. Der arbejdes aktivt på at flytte fokus fra barnets mangler, til positiv og ressourceorienteret udvikling af lærings- og udviklingsmiljøer, samt differentierede sociale fællesskaber der understøtter barnets udviklingspotentiale. De professionelle voksne i dagtilbuddene har ansvaret for at skabe differentierede fællesskaber, der giver alle børn mulighed for at deltage uanset hvilke vanskeligheder barnet befinder sig i. Inklusionsarbejdet er implementeret i institutionerne og viser sig blandet andet ved ansættelse af inklusionspædagoger. Ydere mere arbejdes der i dagligdagen med inkluderende tanker. Dagtilbudsafdelingen har decentraliseret de økonomiske midler til særlig støtteindsats i Side 24 af 27

25 dagtilbuddene. Det gamle støttepædagogteam er derfor nu omstruktureret således, ar støttepædagogerne er ansat i de enkelte dagtilbud og benævnes fremover inklusionspædagoger. Inklusionspædagogerne skal arbejde ressource- og relationsorienteret. Inklusionspædagogerne skal sætte fokus på de fællesskaber som børnene i daginstitutionerne indgår i, samt fremme og dyrke mangfoldige fællesskaber for børnene, så der altid er fællesskaber til rådighed. Endvidere har inklusionspædagogerne særlig opmærksomhed på både børns og voksnes ressourcer, potentialer, værdier og ønsker samt på at relationer med voksne, har betydning for det enkelte barns udvikling. Inklusionspædagogerne får derfor en intern konsulentfunktion i institutionen, og har fokus på, at der sker en læring og spredning af læring i institutionen. Derudover kan inklusionspædagogens ressourcer understøtte udviklingen og implementeringen af særlige metoder og tiltag i det praktisk pædagogiske arbejde. Inklusionsnetværk: I dagtilbudsafdelingen vil der i 2013 blive etableret et inklusionsnetværk. Et sådan netværk skal være medvirkende til, at inklusionsbegrebet bliver diskuteret og italesat af alle medarbejdere i institutionerne. Inklusion skal være et tema, der bruges i den daglige pædagogiske samtale. Inklusionspædagogens rolle vil være at bringe emner, spørgsmål, eksperimenter, forsøg, udvikling og læring til og fra institutionen. Inklusionspædagogen skal have ansvar for, at repræsentere institutionen i netværket, og samtidigt inklusionsfagligheden i dagtilbuddet. Fokus i netværket er, at alle institutioner, via inklusionspædagogen, får en viden om, hvordan der arbejdes pædagogisk med inklusion. Forskellighed ses som en styrke og et læringspotentiale. Netværkets funktion er et åbent forum, hvor medhjælperen, pædagogen, en tværfaglig eller en leder kan deltage. Netværksledelse: I Hvidovre Kommunes Dagtilbudsafdeling er der etableret netværksledelse - et forpligtende ledelsessamarbejde mellem daginstitutionsledere. Hvert netværk består af en blandet gruppe dagtilbudsledere (der er i alt 6 netværk), og hvert netværk har en repræsentant, som videreformidler netværkets holdninger, beslutninger, Side 25 af 27

26 ønsker eller lign. til dialogmøder med dagtilbudschefen, opgavegrupper og projekter. Netværksledelse blev etableret grundet mængden af nye arbejdsopgaver hvilket stiller større krav til lederne. Mange ledere oplever deres ledelsesfunktion som præget af arbejdspres, krydspres og ensomhed. Netværksrollen er et forsøg på at skabe et rum med mulighed for faglig sparring, og erfaringsudveksling således de samlede lederkompetencer udnyttes. Det er fortsat vigtigt, at der er plads til forskellighed blandt lederne, og det vil derfor ikke altid være mulig at tage en fælles beslutning i ledelsesnetværket. Målet er at sikre stærk kommunikation og koordinering på tværs af institutionerne, samt at styrke lederne i deres decentrale ledelsesopgaver. Der vil i de kommende år være fokus på at udnytte mulighederne i den nye ledelsesstruktur. Det forventes, at det er en forudsætning, at medarbejdere og forældre forstår og bakker op om ordningen, førend resultater kan beskrives. Madordning: Endnu et lokalt indsatsområde har i det forgangne år været implementeringen af Hvidovre Kommunes Madvision. Visionen går ud på at gøre madordningen så attraktiv, at færre forældrebestyrelser fravælger ordningen. I den forbindelse har institutionerne arbejdet med mad i en pædagogisk kontekst. Der har eksempelvis været sat fokus på, hvad børn kan lære via en madordning såsom fx. motorik, sansning, omverdensforståelse, sociale kompetencer, sprog og begreber, evne til koncentration og fordybelse. Endvidere vokser børns selvtillid og selvværd qua den særlige rolle i forbindelse med maden fx. som borddækker, som den der siger værsgo, og den der tilbereder maden ved at skrælle gulerødder eller nippe bønner. Både køkkenmedarbejdere og pædagoger har været på kurser og til foredrag, både hver for sig og sammen. Flere institutioner har afholdt prøveuger, hvor man i en hel uge har lavet mad til hele institutionen, så både børn, forældre og institutionen i sin helhed har oplevet, hvad en fuldkostmadordning i institutionen indebærer. Der har også været arbejdet med bålmad og udekøkkener. I øjeblikket stemmes der om madordningen ude i hvert dagtilbud. Resultaterne afventes, og den efterfølgende proces med Side 26 af 27

27 køkkenombygninger og indretning af madordninger følges med interesse af forvaltningen og kommunalbestyrelsen. It løft på dagtilbudsområdet: Daginstitutioner i Hvidovre Kommune har i en årrække udtrykt et behov for er mere tidssvarende it-ressourcer, i og med andre en lederen benytter en PC som arbejdsværktøj. Løftet skal bidrage til personalets arbejdssituationer, samt sikre evner indenfor it, således børnene kan understøttes i deres digitale udvikling. Denne udvikling følges i de kommende rapporter. Side 27 af 27