Fra dårekiste til terapeutisk anstalt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra dårekiste til terapeutisk anstalt"

Transkript

1 z' rne pånenste TtL TERApEUTtsK ANsrALt gs : varetage helgenerelt. lårei dretninrådighed, var roblem for de rrforhandlingrå særlige indlcyndige pleje lelse, blev belev der nedsat -.mentering af rrdning af 4. :emtidige helner indtrådte :lbredelsesanvudnærmttil 1e et regulativ ke en direkte rdgivet på operingen havde ;talt i Jylland. rteresseret i at ngen. Selmers ter at den var t de også selv dåreanstalter dårevæsenet. :nderforhandd stænderfor- ;krives en udndre ideer og 1838 og t844var hovedparten afde delegerede afden opfattelse, at de helbredelige afsindige skulle passes og plejes i hjemmet, mens kun de farlige afsindige skulle være øwighedens ansvar. rg46 blev den terapeutiske anstalt betragtet som det mest optimale sted for effektiv helbredelse afafsindighed. Det var derfor nødvendigt at skaffe flere pladser til indlæggelse af afsindige, således at aßindige så hurtigr som muligt efter sygdommens udbrud kunne indlægges på en dertil indrettet anstalt. talesættelse af afsindige som syge mennesker blev gradvist mere markant fra stænderforhandlingerne i rg38 og frem. opfattelsen af aê sindige som syge mennesker, der kunne helbredes og skulle behandles som andre syge, eksisterede også, før Hübertz og selmer markerede sig med deres lægevidenskabelige skrifter om emnet, men de forhandlinger, der fandt sted mellem 1838 og rg46, markerer, at denne holdning efterhånden vandt større og bredere tilslutning i de politiske k edse; Fra dårekiste til terapeutisk anstalt Fra slutningen afrtoo-tallet og op gennem første halvdel afrgoo-tallet ændredes ansvaret for forptejning og behandling af afsindige fra at være et privat anliggende for familien til at blive de offentlige myndigheders ansvar. Myndighederne overtog og accepterede gradvist et voksende ansvar for at forvare, forsørge og pleje afsindige, og det førte til opkom_ sten afen ny psykiatrisk disciplin. Den største opgave for øvrigheden blev at indfri de materielle krav, der fulgte med de nye regler. Til at begynde med foreskrev statsmagten, at landets hospitaler oprettede tilbygninger i form afdårekister specielt beregnet til at forvare de farlige afsindige, og familien vedblev indtil r84o'erne at spille en væsentlig rolle i forylejningen af de afsindige, der blev vurderet som ufarlige. forbindelse med stænderforhandlingerne i rg46 udvidedes det oê fentliges forsørgerpligt til at gælde forvaring, pleje og behandling af alle aßindige, idet opmærksomheden på de farlige afsindige var vendt til en primær interesse for, hvem dervar potentielt helbredelige. Farlighedskriteriet som hovedargument for fowaring af aßindige var skiftet til et fokus på at helbrede afsindighed ved hjælp af en lægevidenskabelig behandling, der skulle foregå på den terapeutiske anstalt.

2 86 psyktatrlens HlsroRlE DANMARK LægevidenskabenhavdegradvistiløbetafførstehalvdelafrSoo-tallet overtaget rollen som den retningsangivende autoritet vedrørende afsindighed, og på stænderforhandlingerne i 1846 var lægevidenskabelige argumenter for pleje og behandling af afsindige for alvor slået lgennem. Føriægevidenskabenbegyndteatspilleenrolleidebattenomdårevæsenet og sindssygeplejen, var der allerede taget initiativer til at ændre ogudviklebehandlingenafafsindige.densærskilteinstitutionalisering, der var beglmdt med omlægningen af St' Hans Hospital til et sær- igthospital, der skulle helbrede afsindighed' var indledt uden den danske lægeverdens indflydelse herpå, idet denvar enudløber afoplysningstidens politiske kritik' Det nye borgerlige menneskeslm fordrede en mele human behandling af og indstilling til samfundets narginalgrupper og understregede, at alle samfundets indbyggere principielt var ligeværdige. nstitutionaliseringen af afsindige i Danmark blev indledt med' at statsmagten i stigende grad anfægtede, at farlige afsindige skulle opholde sig frit i samfundet, og konkluderede' at denne gruppe slculle forvares på sikker vis afmyndighederne' iøbet afførste halvdel afrsootallet blev afsindighed i stigende grad italesat som en sygdom' takt med atlægestandenudvikledevidenskabeligebegrundelserfor,atafsindighed var en somatisk funderet sygdom' der kunne helbredes under de rette forhold på den terapeutiske anstalt' accepterede statsmagten efterhåndendetfutdeansvalforatforvare'plejeogbehandlealleafsindige uanset sygdommens karakter' Den endelige løsning blev' at statsmagten efterkom slmspunkter fra borgerstanden og lægestanden om at udbyggedårevæsenetogopletteenheltnyhelbredelsesanstaltforafsindige ijylland. Udviklingenafpsykiatrienogudskillelsenafafsindigetilpsykiaffiske anstalter skal forklares ud fra et skifte i opfattelsen af og slmet på denne marginalgruppe. Dette skifte forløber som en proces' der blev indledt med paragraffen i Danske Lov af 1683' hvor mlmdighederne for første gang officielt påtog sig et ansvar for afsindige' og slutter med vedtagelsenomatopletteenhelbredelsesanstaltforafsindigeijylland. Med denne vedtagelse var det endelige ansval for alle afsindiges pleje' be af o pë üt bc h m te li 1e dt St h' 1f sl s1 la si li

3 z. ne oånensre TtL TERApEUTtsK ANSTALT g7 el afr8oo-talt vedrørende 'evidenskaberr alvor slået len om dåre- :r til at ændre titutionaliseital til et sær- Lden den danrfoplysningsfordrede en rarginalgruppielt var ligelledt med, at skulle opholre skulle forvdel afr8oom. takt med :, at afsindigles under de nagten efterúle afsindige at statsmagen om at udfor aßindige behandling og helbredelse pålagt den offentlige myndighed, uanset om afsindigheden blev vurderet som farlig eller ej. forbindelse med fornuftstænkningen og den moderne sindssyge_ opfattelse påkaldte de afsindige sig opmærksomhed ved deres mangel på fornuft. For oplysningstidens repræsentanter og det fremvoksende liberale borgerskab fremstod de afsindige som ulykkelige, ynkværdige borgere, som samfundet havde prigt til at tilbyde en mere human behandling, end de eksisterende dåreldster kunne tilbyde. Til at beglmde med påtog myndighederne sig ansvaret for de afsindige, der brev betragtet som så farlige for sig selv og deres omgiverser, at det ikke var tilrådeligt at lade dem opholde sig füt i samfundet. Efterhånden btev der udviklet en videnskabelig begrundelse for, at aßindighed var en somatisk sygdom, 'lier kunne helbredes under de rette forhold på den terapeuliske anstalt. Denne anstalt var en kornbination af på den ene side et fængsel, hvor myndighedernes hensigt med at kontollere de farlige afsindiç blev indfriet, og på den anden side et hospital, hvor læger sikrede en videnskabelig begrundet behandting med sigte på helbredelse. Brandt embedstanden og mlmdighederne var der nu tiltro til - især med henvisning til lægevidenskabelige argumenter, at den terapeutiske anstart på den ene side var i stand til at tilbyde en mere human behandling, der sigtede mod at helb ede afsindighed, og på den anden side kunne aflaste familie og slægtninge for den byrde, det var at forsørge en afsindig. ;e til psykiar af og slmet ces, der blev hederne for slutter med ige ijylland. rdiges pleje,

4 aa4 PSYK ATRtENS HtSTORtE DANMARK som problemet: at de uhelbredelige optog plads i anstalterne og hæmmede optagelsen af friske sygdomstilfælde med lovende prognoser. Det var de uhelbredelige som ekspanderende gruppe, der blev omtalt som problematisk, ikke de bagvedliggende årsager til, at andelen af uhelbredelige voksede. Det kan ikke udelukkes, at psykiaterne af strategiske grunde undlod at erkende egne mangler og utilstrækkelighed, og det er oplagt, at de vedvarende beklagelser over pladsmangelen udgjorde et godt argument i forsøget på at ñ titført psykiatrien flere bevillinger og ressourcer. Men der er et påfaldende generelt fravær af formuleringer om behandlingspessimisme og terapeutisk nihilisme i såvel de kilder, som politikere og bevillingsgivere kunne tænkes at se på, f.eks. anstalternes årsberetninger, som i de mere interne kildetyper, f.eks. faglige diskussioner i tidsskriftregi. Dette kan tolkes som udtryk for, at psykiaterne stadigvar afden overbevisning, at de var i stand til at behandle og helbrede en stor del afde sindssyge patienter, hvís blot de kom underbehandling i tide. Psykiaternes anerkendelsesbestræbelser Klarlægningen af sindssygdommenes klassifikation, årsager og behandling var afstor betydning for psykiaterne i rsoo-tallets anden halvdel. Det var imidlertid ikke et spørgsmål om at forklare, klassif cere eller behandle efter forgodtbefi.ndende eller om blot )at gøre noget for de sindssyge<. Det psykiatriske arbejde foregik på helt bestemte måder og i overensstemmelse med bestemte spilleregler. De psykiatriske praksisser afspejler således i en række sammenhænge, at psyldaterne arbejdede hen imod at blive anerkendt som en del af det lægevidenskabelige felt og som et lægevidenskabeligt speciale. Dette kom især til udtryk i den orientering mod biologiske forhold, der prægede det psykiatriske arbejde. Psykiaterne ville gerne ligne og arbejde ligesom deres kolleger i de øwige lægevidenskabelige specialet og der var en stærk spejling i forhold til den somatiske medicin og de eksakte og positivistiske videnskabsidealer. Den somatiske orientering ses meget tydeligt i det psykiatriske sygdomsbegreb og i betoningen af, at sindssygdom var en sygdom i hjernen. Det blev eksplicit markeret, at alt, hvad der vedrørte psyken eller. sjælen, lå hinsides psykiaternes arbejdsområde. Psykiske symptomer og psykologiske reaktioner havde,

5 3.slNDssYGDotut, OÅnevrseN og vdenskab 115 :alterne og hæmle prognoser. Det blev omtalt som Ldelen afuhelbrene af strategiske elighed, og det er elen udgjorde et :re bevillinger og af formuleringer i såvel de kilder, : på, f.eks. anstalper, f.eks. faglige ryk for, at psykiatil atbehandle og de komunderbersager og behandrts anden halvdel. assificere eller beroget for de sinds-,e måder og i overiske praksisser afcne arbejdede hen askabelige felt og iologiske forhold, lle gerne ligne og <abelige specialer, ;ke medicin og de atiske orientering rg i betoningen af, rsplicit markeret, ;ides psykiaternes reaktioner havde, sompontoppidanudtryktedet,kuninteresse,forsåvidtsomdevarudtryk for en sygelig proces i den syges krop' Psykiaternesvidenskabsidealerogvidenskabsforståelsekanlæsesud af kildematerialet i en række sammenhænge, men e tydeligst de steder, hvor psykiaterne beklagede den manglende viden og udvilding på området.frederiklangekonstateredeforeksempelir8gs,at>vihave saafaaeksakteerkendelserogbestemmelseratgaaefterivortfag' at vi maa være glade til, naar vi ved Hjælp af sammenstillinger og Analogierkunneerhverveosenfrugtbarslmsmaadehist'etbelysendeMoment het<.8' At det eksakte var psykiaternes efterstræbelsesværdige ideal kom også qydeligt til udtryk i reservelæge ved sjette afdeling Georg E' Schrøders (rs3z-1936) beklagelser over, at den psykiatriske videnskab var præget af>ord,ord,ordcihøjeregradendbelægogfakta'psykiatriensklassifikationer var ifølge Schrøder mangelfulde, og han fandt' at rden nugældende Maade at betragte Sygdomsbillederne paa ikke er meget bedre ãnd L^ægfolks Opfattelse afhoste, Hjærlebanken og Gulsot som Sygdomsenhederu.s3 Psykiaternesbegrebs-ogmetaforbrugafspejler,atdeønskedeatføe psykiatrienienbestemtletning.foreksempeltaltevaldemarsteenberg om psykiatrien som et skib, der slculle have en bestemt kurs' Et nyt forslag til sygdomsnomenklatur, som Steenberg lancerede i begyndelsen af r87o'erne, skulle hjælpe psykiatrien på vej mod videnskabeliggørelse og anerkendelse: >Ved vor ]nddeling blive vi i stand til at muliggjøe, at Psykiatrien engang kan fæstnes paa den pathologiske Anatomis faste Grund, at den ikke altid skal drive omkring som et Skib uden Ror mellem Symptomernes vexlende Bølgero.8a Ambitionen var således eksplicit, at psykiatrien skulle have fast grund under fødderne og gøes landfast med den øwige medicin. Pontoppidan talte om >det psykiatriske Laboratorium< Somendelaf>NaturvidenskabensVærksted<ogunderstregededermed psykiatriens eksakthed og naturvidenskabelige karakter'8s Der var imidlertid en række vanskeligheder forbundet med at indfri de gældende standarder og videnskabelige idealer og metoder fra den somatiske lægevidenskab. De mere og mele udførligeresultater fra undersøgelser (sektioner) af afdøde patienter i anstalternes årsberetninger vidner om, at der blev søgt ihærdigt efter konkrete patologisk-anatomiske

6 776 PSYKATRENs H5TORE DANMARK forandringer i de afdødes hjerner, men at de var vanskelige for psykiaterne at påvise. Som følge herafvar det problematisk at etablere et entydigt og )rigtigtn klassiíkationssystem, der var ordnet efter årsager frem for efter symptomer. Det gav anledning til en vis følelse af underlegenhed og utilstrækkelighed, samtidig med at der også var en gryende selvbevidsthed om, hvad der var psykiatriens præmisser og særkende. Det kom til udtryk i erkendelsen af, at psykiatriens genstand var særlig, fordi den vanskeligt lod sig direkte iagttage, og at det derfor ikke var muligt at lave objektive undersøgelser i lægevidenskabelig forstand. Derimod kunne psykiatrien bidrage med detaljerede kliniske beskri velser og grundige anafirneser. Psykiatriens særegenhed kom endvidere til udtryk i fokuseringen på det individuelle tilfæde - at en sindssyg tilstand skulle ses og forstås i relation til patientens tidligere jeg - og i psykiaternes erkendelse af, at det var vanskeligt at etablere absolutte skel mellem sindssyg og sindssund. Bevidstheden om, at der var særlige forhold og mulighedsbetingelser, der gjorde sig gældende for det psykiatriske felt, ændrede imidlertid ikke ved, at den manglende eksakthed var en akilleshæl i forhold til den somatiske medicin. Psykiaternes kolleger, især neurologerne, beklagede sig over psykiatriens subjektivitet, gætteværk og usikkerhed og fandt, at psykiatrien var den vageste og mindst eksakte af de lægevidenskabelige discipliner. Det er karakteristisk, at det var psykiatriens metode og videnskabelighed, der blev anfægtet, ild<e dens monopol på genstanden sindssygdom. Det var tils rneladende ikke så vanskeligt for psykiatrien at hævde, at den havde en særlig viden og genstand, men det var vanskeligt at blive anerkendt som udøver af og særlig repræsentant for rigtig oglødig lægevidenskab. Psykiatrien var imidlertid ikke kun genstand for intern faglig kritik. Der var også stor folkelig bevågenhed om den psykiatriske videnskab og praksis. Mest kendt er balladen omkring sjette afdeling i r89o'erne i forbindelse med en række tvangsindlæggelser og -tilbageholdelser og forfatterinden Amalie Skrams selvbiografiske skildringer af mødet med sjette afdeling og overlæge tuud Pontoppidan. Debatten, der primært udfoldede sig i københarrnske dagblade, handlede dels om juridiske forhold, dels om Pontoppidan som person og endelig mere generelt om spørgsmålet om, hvem der kunne og skulle afgøre, hvornår der var tale om sindssygdom.s6 Ba fik og ter jæ' at m eli de at ril tit l<r sy sti

7 3'srNDssycDom, oånevcseru og vtdenskab 77j ;e for psykiaterlere et entydigt :sager frem for rnderlegenhed L gryende selvsærkende. Det ar særlig, fordi kke var muligt and. cliniske beskrikom endvidere en sindssyg til- ä 'e jeg - og i psyabsolutte skel var særlige forrr det psykiatrieksakthed var ernes kolleger, ktivitet, gætteeste og mindst akteristisk, at blev anfægtet, tilsyneladende rvde en særlig kendt som udlenskab. 'n faglig kritik. e videnskab og r89o'erne i forrldelser og foraf mødet med r, der primært n juridiske for- 'e generelt om rår der var tale De neste Balladen i relation til Knud Pontoppidan og Kommunehospitalets 6. afdeling i t89o'erne fik også en kommentar i Blæksprutten. Her ses psykiaterne, i ledtog med myndigheder og ordensmagt i færd med at indfange nye >kunder<. Psykiatrikritikken udfordrede psykiaternes særlige viden og autoritet på sindssygdomsområde! og psykiaterne beklagede sig jævnligt over, at ikke-medicinere så sig selv i stand til at skelne sindssygt fra sindssundt Det var et tilbagevendende tema, at psykiaterne beklagede sig over, at lægfolk blandede sig i psykiaternes faglighed eller blokerede for den med deres fordomsfuldhed og uvidenhed, og der er således en række eksempler på psykiatri-kritik forud for debatten i relation til sjette afdeling. Der var ifølge psykiaterne en folkelig tilbøjelighed til at mene, at man selv kunne afgøre, hvornår en person var sindssyg eller ej. Denne tilbøjelighed var kilde til stor ir itation blandt psykiaterne, formodentlig fordi den såede tvivl om psykiaternes faglighed og udfordrede deres krav på at tale med særlig viden og autoritet om deles genstand, sindssygdommene. en artikel fra 1838 tog Peter W. Jessen (r793-r8zs) fra anstalten i Slèsvig afstand fra >den Paastand, at der aldeles ingen speciel

8 lo.psykratrren FRA 197o TL r DAG 3O7,kia,. Ðemografi. lnsens ledelse med ;lcningsregister, de iser helt tilbage ÍÌa : psykiatrisk, epidekni.ng i bledere og blev internationalt udførte psykiatrisklet flere disputatser putats om Wiliingeykiatri i et historisk Lnnet baggrund for,raget væsentligt til rellige psykiatriske tologiske forhold er hov lteresse var 3 ogsa clistriktspsyr clet blev et varmt rn yderligere belyses i daglig tale benæ' nt :v leder af Center for 'erede bl.a. den russi- 4av bøger herom.'6 :s, at hospitalet rumsærlig1 historisk ins Nielsens ledelse selunstsarrling af værtrisk hospital. ödes'èse Der blev oprettet et klinisk professorat i Odense ved psykiat Harvalcl og Hattges u Disarders fra rg77.tb se A Danish sens ìedelse. Han biudgr - af d.en inter- afcleelsen, n skrev så-, Odense ogärhus stærkt, og flere putrlikationer erbievet ationale klassikere råclet, f.eks. Bertelsen, Study of Manic-D epressiv e På universitetsafdelingerne va således en meget fmgtbar og ploneret duktiv psykiatrisk forskning i en r97o-r98o. Den var nok domi- af den psykofarma ke o\biologiske forsl<ning, men der herskede en ganske lig teoretiskþuralisme og tværvidenskabelig tilgang. Det fælles /ar en akademisk til studiet af psykiske licieiser, der på det f.idspunkt var clomineret n empirisk forskningsmetodologi, me4.'som ikke var fastlåst til den. elsen udtrykte sin videnskabsteoretiske holdning meget eksplicit, og nge tilsluttede sig formentlig.tians s)mspunkter, mens andre i psyko logisk teori fanclt et passende værn mocl en for dem tru isk og psyko biologisk recìuktionisme. At kritikken af psykiatrien i samme periode \v stadig nrere voldsom, kom nole som en overrasleelse for de fleste psykiatere Krf, ttsk psy[<ñatrt tgye*p8æ rnedierne var cler imidlerticl en tiltagende kritik af den biomeclicinske sygdomsopfatteìse, der tit uedìadende blev kaldt >apparatfejìsrnodellen< under henvisning tii dens påståecle forenklencle opfattelse af, at psykiske sygdornrne udtømmen<le kunne forstås som forstymeiser af hjernefunktioner. Flere socialrnedicinsk eller psykoterapeutisk orienterede lægel deltog i debatten, men ellers domineredes den af lægfolk i b ed forstand.

9 306 psyrcatrrens FilsroRrE r DANMARK isterforskningen fandt stecl pâ nstitut fbl Psykiatrisk Ðemografi Annelise Dupont og senere Povl MunkJØrgensens ledelse mecl afdata Íïa Det PsykiatrÌske Centrale Forskningsregister, der rummef matisk indsamlede ciata onl inctlæggeiser helt tilbage 1938.'a Regi ret har haft megef stor værdi fcr både psykiatrisk, e rniologisk og etisk forskning sarnt registerfbrskning i b organisatorisk-a inistlativ for-stand. nstituttet blev inte kenclt og et salnli nkt for en række læger, der uclførte ylciatriskklinisk og epidemio forskning, og eier" er uclgået fle fra instituttet. Margit her skrev eksempeivis clis str-rdier vecl skizofreni, og Adserb rlle om ret tri i et histolislc perspektiv.'s Det Psykiatriske Ceritr rl ster har sålec1 clannet baggmnd for talrige vicienskabelige artikler at elokumentere c1e genetiske heligen bidr"aget væsentligt til forskeilige psykiatriske lidelser, især sieizofreni, men tna psykopatologisiee forhold er unclersøgt r-rd fra legisterdata. Eri trörngrens hovedinteresse var eksempelvis epicierniologi, og in\oducerede også <listriktspsykiatrisk service og forskning Samsø, nge før clet blev et varmt politisk emne. Bredden i aktiviteterne ved. at klinikken for am nt neurosel eha (i daglig tale benælrrt Neuroseklinj,kken) ble oprettet i 196r. Psylcologen Anne Chrisrensen, det senere ble\ ledel afcenter for Jjer"neskader vecl benhavns Universitet, introd bl.a. den russiske neuropsy ssig samrnenhæng skal det nævnes, at pitalet rumrnecle lan ter.es er blevet udbygget, dels ucividet rned en kunstsamlin\af vær- nere ker Psykiatrisk kan yderligere belvses Lurias arbejcle i Danmark og uclgav ger herom.'6 største forskningsbibliotek, og for de særligt \istorisk invar cler et muselinl, som underjohannes Nielsens\delse se- ført af personer under behandling på psykiatrisk hospital. itaiet blev \lvh0-center uncler Aksel Bertelsens ledelse. llah bi" rog senere væsentligt til udarbejclelse af elen ro. udgave af clen internationale sygclornskias sifi.kation.

10 3oB psyklarrins l]lsrorle DANMARK S*cia$ps;ykÈatn"i Norge uclgav den unge læge svein -{augsgjerd i a972, et omfattende værl<, Psylaatrien í nyl perspeictrv, som efte lyste en langt bredere forståelse af psyleiatrien i samftiirclsriræssigt øjemectr."e Flaugsgjerd inddrog i særlig grad psykoanalytislc tænkning som substanseir i err fremtidig psykìati.i. Det blev på mange måder sta[tskuddet til en mere kritisk og socioiogisk sti'ømning i psykiatrien' Blandt fortalerne for en socialpsykiatrisk Íìem for en biologisk tìlgang fanclt mall en rnarkant skikkelse i psykiateren Finn Jørgensen fra Sct. Hans Hospital, cler ivrigt clebatterecle i medier og fagtidsskrifter. r.g7z publicerede Jørgensen og socrologen Boel UlfÊMøller bog.'n Psykialri og so-mftlnd. iln indføringi soctologiskps-y1<iatn.3o Ëeri forsøger de at skilclre psykiatriens placering li clet n'roderne samfìrncl ud fra sociologiske og videnskabsteoretisiee betragtninger. bogen understleges det igen og igen, at psykiatri er en social instltution, dvs. et system afpsykiatere, der eksisterer og fungerer i et bestemt satnftinel, og at psykiatere clerfor har en række forrrdsætilinger, llormel' og interessel pr'æcis som alle andre mennesicer. om sygdomsbegrebet fîemhæves det, at beskrivelsei' af sygdomsfænonener er værdilaclede, og at sygdom er en form for afuigelse fra et sæt af nornel, som repræsenteler og afgræüser sunclhecl ogfellel normalitet. >Sygdctnt er sãlecles en social ìconstruktion.<3t Som konselevens heraf,kan sygdomrre ikke isoleres og løsrives fra deres sociale sammentlæng" Sygdor er ijclc en sygelig pl-ûces i hjernen. "Orltolket i psyki:rtrisk sanrmenhæng betyeler clet f'eks', at vecl abnorine pelsonlighecler forstår vi ikke personligheder, cler har abnorne egenskaber eller træk, meu pelsonlighecler, eler i givne sociale situationer viser sig ved handlingsmønstre, vi har"valgt at kalcle abnorme.n3t Men kritikken vâr lfiere vicltgående. DeL anføres på s. 98, at psyidatrien er en institution i et sartfi:ncl, hvor det er rniddelklassens nofmer og iclealei., cler räcler. Jørgensen og UlfÊMøllel hæv<1er, at institntiouerne turgerer sor.d L't særligt socialt systenl, cler b1.a. hr;rr haft cì.eir vigtip;e op gave at beslgrile samflindet imori c1e psykisk syge.33 G.eri.ern arralyse af psykiatrierr sorr-r faglig profession og cìens san fuirdsmæssige roile og

11 ren FRA 1g7o TrL r DAG 3O9 omfattencle rre ltlrstäelse rcldrog tl særntidig psykitisk og sociobiologisk tilørgensen ñ'a gtidsskrifter" r bogen Psyki- 3er de al skiisociologiske :s det igen og rf psykiatere, ylciatele deræcis r alle af sygdomsafvigelse fra jjrecl og/eller L konsekvens iale sar iinen-, at vecl ', cler har' ter i givne ar valgt rt psykiatrien 15 norrnel. 08; Stitl"' -Úerne en v.., -ge 0pem analyse af ssige.rolle og funktioner argumenteres der for en ny socialt baseret psykiatri, clvs. et aiternativ til den positivistiske empiliske sociologi, sonl cler i ungclotnsoprørets navn blev protesteret volclsomt mod * en psykiatli funderet i leritisk socialvidenskab. Denne teoretiske kritik blev senere i en vis gracl omsat i praksis genneûr en omfattende reorganisering af psyi<iatrisk behandling fra asyl til lokalpsylciatri (se kapitel 8). Som fr-emhævet af Reisby væltede nye organisatoriske krav ind ovel psykiatrien efter 1976 inspireret af conmunity psychiahy-bevægelsen i USA og clen italienslce loln'eforrn fra t978, der mecl ét siag iukkede alle de gamle psyk-iatriske institutioner".34 Slagordet var distriktspsykiatri, dvs. iutegration af cle kronisk syge i normalsarnfundet og decentralisering af de psykiatriske behandlingstilbucl. Resultatet blev nerllæggelse af ca. 5a% af de psykiatriske sengepladser over en r5-årig periode i Danmark. Men trocls Øget politisk bevågenhecl og ilidler til psykiatrien val de fusiske forhold på de psykiatriske hospitaler mange steder langt under normen fol god sygehusstanclard, og først senere er der blevet r'ådet clelvist bod herpå - måske fordi clen biologiske sygelomsopfattelse blev kritiseret så voldsomt, at det f,r"a et politisk synspunkt ikke længere var incllysende, at psykiatrien skulle udvikles som et tradi tionelt hospitalsbaseret lægeviclenskabeligt speciale. R.eorganiseringen af psykiatrien meei nedkeggelse af senge og clecentral clistriktspsykiatri blev af de nere biologisk og psykofarmakologisk orienterede psykiatere opfattet sonl en trussel, fordi orgauisationsformen jo betød en necllæggelse af institutioner soln hospitaler, del var mecl til at opretholde den lægevidenskabelige identitet. Politiseringen af psylciatri.en blev set som en trussel mocl fagets videnskabelighed. (ampen om at bevale eller nedlægge sengeplaclser afspejlede ikke kun organisator"iske forhoicl, nren raclikalt forskellige opfattelser afpsykia. triens inderste væsen: Var psykiskelidelser sygdamme eller udtrykfor sociale núsþrhold o g konjlíkt e r? ã*syßt*d}rm æ m ås ü< 6ss5øküaËr å n'teressen fbr psykoterapi var stor l lan dt nìange læger. Der val instit - tioner soiri Stolpegaard i Gentofte, der prirnært behancliede psykoteraper"itisk og især på gruppellasis, og på psykoteraper-rtíslce afdelinger i Ärhr.rs og på universitetshospitalerne var cler som tidliger:e nðevnt markante personer r ed en psylcodynamislr baggmnd.

12 31O PSY(lAlRlENS Hlsl'oRlE D/\NMARK ungdornsoprørets kritik af positivistisk forsì<ning fìk båcle Marx' og -reucls tærrkning en betyclelig lrerl essance og bìev nylænkt incl i den samfundskritiske og frigørende flìosof,' som ttngclonsoprørets fædre påberåbte sig. Den empiristiske videnskabsopfattelse tned dens krav på "tl."nd"cleeksaktekriterierfor,lrvadderkairlretegrressoirrforskning' blevudsatf.orenvalclsonrkritikidesidsteârtier.,ogf.orsknirrgsmetoder baselet på elen logiske positivisme blev set som udtryk for en nyteicnokratisk styringsideologi Der var samtidig Øget interesse for fænomenologi og herrneneutik, clvs' fortolkningslær"e' særiigt i relation til overu" "l,"'oversarnfunds.oghtrmanvi<lenskaberrresviclerrskabsteori'den tyskefiiosofjürgenhaber.mas'analyserafnatur..,lrtirrrarr-ogsamfundsvidenskabernefi-kstoliirdflyclelseipsykiatridebãtten'isærhatlsopfatielse af, at de nævnte viclenskaber var ledet af forskellige fbrmer for erlren clelsesinteres ser. Blandt psykoanalytiker-e havde cler sider ' Freucls egne arbejder fu rwtænkning og revision stecl, undertiden præget af m ger og tkampe på linje med politiske bevægelser' og biaylúleìnd" ytolkninger på dette ti<lsputkt var den ber utiske opfattelse af nalysen. Ðen tyske psylcoanaþtike fred Lolenzer var talsrnand fo ne ucllægning.3s Et centralt Pr fol Lorenzer var at kiarlægge de l.'tiske begrebers k:rra êr. Mange bioìogiske psykiatere bet psykoanalytiske r sorn uvidensleabelige metaforer, r'.eles. O tik imøclegår' Lorenzer og argumeëterer fol', at ele Ps begreber udgør et overordnet hermeneutisk sprog (>et me rieutisk sprog(), alrså et fortolkningsredskab tii en DuanceËet velse af pelsonlighedens (>subjektets*) r.rdvikling og de intra iske ues Lacan udviklet sin egen i FrankliS havde psy alytileelen etisk baserede udlægorigirraie, nlen vans t tilgæirgelige s ning af Freud. Bl t de rnarkante yngre psykiatere i var Beilt Rosenbattn, koanalpisk oli.enterecle i et samarbejde med er et bånc7, der taler, skizoíïeni inden fnr,'aã^r.rrre al spr*ogleori og lacarrianslt psykoanaly,(ts"/s blev <Jet psykiati:iske tidsskrifr Ag'rppa' Psykinti'i\icksfcr"udgt' (*, ^í un L'eelai<iionsgruppe besl-åteirde af cle:rr serlere profcsdor i ltlinisk

13 ro psyrcatrren FRA 197o TrL DAG 3a1 båd 'arx'og :nkt urel i den )prørets fædre cl clens krav på ;om forskning, lningsmetoder of en nyteknofor faenon-renolatior til overrkabsteori. Den r. og samfuûds- ;ær hans opfat. ige former for rrbejcler funclet af moclsætnin- bla- de inclnrei- -iske op- lt úfred Lorenzer or Lorenzer var Lnge biologiske n nviclenskabe- ;år'loreirzel og r et overordnet rltså et fortolkedens (>subjekiviklet sin egen raselede udlægisk orienterecle lniarbejcie rnerl tbårtd, cler ial.er, kizofreni inden,36 'iske Lekster udgi rfèssor" i ltlinisk psyt ialiihhuqfvieis Reisby, Ben Rosenbaum og d"ettelaflels forfatter. Formålet var t et fonrm for en bred þsylciatrisk debat med bidragydele fra debat mecl mange f'orskellige måder var karalcterístisk for lige fagområderrþú.r'esuìterede i en broget punkter, hvilket på mange batten i perioden. i psykiatrìsq - det biologiske, det socialpsyhiatriske og ologisk-psykoter iske-gaviperioden 196o-198o anl ng til en ræklce ideologiske og ppebetingede konfliicter eftelhånden førte psykiatrien ud i en iclentitetsvar fagets teoretiske substans'l Ðes?så{ FsykËatnåsff< Se ßså<ah fuisen var dog ikke mere udtalt, end at cle fleste psykiatete val tnecllemmer af Dansk Psykiatrisk Selskab, der vat etableret i r9o8.37 Selskabet søgte gennem de månedlige og i lange perioder velbesøgte nløder at tjlgodese wær'fagligheden og skabe et forum, cler sikrede, at psykiatere trods divelgenser i faglig opfattelse stod som en samlet, relativl homogen gruppe. De ideologiske forskelle kom mere frem i de faglige diskussionel ornkring grundlæggende standpunkter end i det daglige kliniske arbejde, hvor det centrale var den pragmatiske opgave at få psykisk syge mennesker til at flingere igen på en rimelig tilffedsstillende må<le under de vilkår, som psykisk sygclom og ofte dermed tilknyttecle sociale og familiernæssige problerner afstedkom. den daglige praksis arbejdede man derfol inden for clen højt besung ne bio-psyko-sociale model. Uanset irvor psykotelapeutisk olienteret rtlan var, behandiede man patientel rned psykofarmaka. Omvendt udviste selv de største fortalele for psykofarmakologien i deres patientkontakt væsentlige psykoterapeutiske evner. Det kan næ' nes, at overlæge Johannes Nielsen, cler i en årraekke ledede lcromosomforskningen på C1'togenetisk nstitut i Ärhus, har viet rlet meste af sit liv til en imponerencle indsats inclen f.or rammerne af en patientbevægelse (Gaiio-bevægeÌ.sen) og til museet på Psykiati'isk llospital i Alhus' cler"rummer en eneståencle sanrling af rekvisitter fra psykiatríens historie og kunst uclføi't af patienf-elue. Der flneles andle ntüseelr for lcunst rtciført af psykiatriske patienter', blauclt anclet på Sct. Hans Hospital.

14 3A2 PSYKATRENS FSTORE DANMARK poul christiail Baastmp, en af pionererne inclen for litiumbehandling, indrettecle på clet psykiatriske hospital i Glostmp behandlingsmiijøer, der byggede på ideer onr et terapeutisk samfund, og som denrred brød med det tra<litionelle hospitalsmiljøs skarpe adskillelse mellem behaneller og patient.,anntëpsykåatné Det mest rrarkante udtryk for kritik af psykiatrien som et lægeligt speciaie gjorde sig gældende i årene efter ungdomsoprør-et i Her blev cler.rettet en massiv klitik rnod psykiatrien som videnskabelig clisciplin, or-ganiseringen af cleir psy'lciatriske behancliing og psykiatriens rolle som samfundsinstitution. Denne kritiske bølge er senele blevet kaldt antipsykiatri.3s Det var en bevægeise, hvor nedierne, den politiske og lcultur.elle stemning samt oprørske strømninger inclen for psykiatrien selv suppierede hinanden i en kritik af det etablerede system. Psykiatrien skulle nedlægges. fúedienne Der havde tidligere været antipsykiatriske strønninger. Sorn omtalt i kapitel 5 i denne bog var der en antipsykiatrisk bølge i t8go'erne i relation til forfattereir Amalie Skrams indlæggelse på sjette afcleling på (øbenhams (ornmunehospital under clen berømte professor Poutoppic1an, der. ledede afclelingen på elì faglig kompetent, men også autoritaer og set med nutidens øjne temmelig manclsdornineret facon. sine egne skildringer af opholclet fremførte Arnalie Skram det synspunkt, at en sjælelig disharmoni, som skyldtes ægteskabelige problemer, af psykiatrien * personif,ceret af professor Pontoppidan - blev gjort til er sygclom og tilmed en sygdom, som krævede indlæggelse på psykiatrisk afcleiing. Den pointe gik rent ind hos psykiatriens kritikele' Amalie Sk ams fornavn lagde nalrr til Gaiebevaegelsens blad Amalie. Galebevægelsen opstod blandt psylciatriske patienter i 1979, og clen havde i starten et stærkt antipsykiatlisk pr"æg. Man havde den stilc rnodsatte opfattelse af den psykofarmakoiogiske revoltttion, encl den etaìrlerede psykiatri havele. kitikken af især neuroleptika korn til udtryk i en bog rrdgivet af forlaget.anlaiie mecl den malen<le titel Hien"Lemedicin. - en bog om den g1ftige tsykiarri"]e

15 1o'PSY(ATREN FR,A 197o tll DAG 313 rrnbel-'rdling, ngsn-, Ær, der med brøcl rned r behandier og :t lægeligt spe- 1968, Her blev belig disciplin, riens r-olle som :vet kaldt antin poiitiske og for psykiatrien item. Psvkiatri' Psykiaterne var tidligt blevet opmærksomme på de særlige neurologiske bivirieninger, sorn antipsykotisk behandling rnedførte' og også på, at nogle afbivirkningerne som de tardive dyskinesier' dvs' ufrivillige bevægeiser omkring munden, men også af andre utuskier, kunne væreirreversibleellervarige.forklaringenpådisse]rivirkningervarden forholdsvist enkle, at antipsykotika hæmmede dopaminclverførslen i synapserne, hvilket var et tveægget sværcl. På den ene side beclrede riet psykotiske s)tnlptomer som hallucinationer og vrangforestillinger' på clen anden side gav det neurologiske bivilkninger, der ganske svarer til symptomerne ved den neurologiske sygclom Parkiirsons sygdom' Her er sygdomsmekanismen' at nerveceller med doparnin går til grunde' :r". Som omtalt LBgo'erne i relatte afdeling på essor PoutopPiogså autoritær con. sine egne rrspuirkt, at en :mer, af psykiagjort ti1 en sygi psykiatrisk aê [e" :ns blad Atnalie" 29, og clen havde Lr stik inoclsatte den etabiereeie udtr 'en bog en1.ei)'t',.,,. ' en bttg, GaÉ r atrisk bevægelse, der opstod på baggrund af slce e og som har l<æmpet for at forbedre forholdene For sì lse og respel<t fra det omgivende samfund' Den har bl.a. udgivet kritisl<e bøger og afholdt sociale artangementer for psyl<isk syge

16 374 PSYKTATRTENS r-ilsror Der oph"ådte mange andre bivirkninger, f.elcs. tog patienterne tit voldsomt på i vægt, og stofferne var Lrerygtede fol at fremkalcie en såkaidt zombieeffelct, hvor patienterne mistecle den normale følelsesmæssige farvning af cleres omgivelser. Meclicinen blev opfattet som en form for kemisk spændetrøje. Blandt yngre læger un<ler psykiatrisk uddannelse var A ders l(elstrup, der skrev en bog om psykiatriens historie illustreret med talrige originale og set mecl nutidens Øjne neget barske billeder af iivet på asyler for mennesker med kroniske psykiatriske sygclomme.ao Han gav i denne bog ucltryk for en stærkt kritisk holclning til psykofarmakologiens tilknytning til og påståede stærke aftrængighecl af medicinalindustrien" (elstrups kritik passede gocit ind i den løbende kapitalismekritik med nedicinalindustlien sonr mønstereksempel på clen onde kapitalisme og dens proflthunger. Der var dog også neget udtalte kritikere af psykiatrien blandt uden' landske psykiatere, bl.a. amerilcaneren Thomas Szasz, cler argumentelede for, at psykiske sygdonme måske nok kunne sammenlignes med somatiske sygdomme, nren at man begik en principiel fejltagelse ved at drage sammenligningen for langt. Mest kendt blev nok den skotske psykiater Ronald D. Laing (t927-t989), hvis bøger er blevet udgivet i pæne oplag på forlaget Rhodos som lecl i dets samfundskritiske serie. Laing blev helostratisk berømt for sin påstancl om, ât skizofreni er en suncl reaktion på et sygt samfund. Hans bøger gjorde nok særligt indtryk, fordi han på en fin måde evnede at skildre sygdornmen indefra, âltså set gennem patientens briller: Hvorledes oplever man ve den og sig selv, når man licler af det, psykiatere kalder skizofi'eni?a' Også blanclt visse rnedicinstuclerende var der kritik af psykiatrien, og Erik Strömgren blev af mange set sorn indbegrebet af en reaktionær psykiater'. Ärhus blev hans lærebog boykottet, og man læste i stedet den norske psykiater fuinglens lærebog, der var langt mele sociologisk olienteret.4' fftitile af psylciatrien blev et moelefænornen. Detvar et genneurgående tenra i mange fim.. tr(en Loachs Fatnily Lrfe (t97r) skildlede en r.rng piges tiltagende psykiske problemer, der i fiimen fremstilles som. resultatet af en uhelclig {àmiliekonstellation med en <loilinerencle tnor og en svag far. Pig psykiat behand gør psy En ft skellig (r9o4-r el kom at fora meget skizoft 1å til g der gjc psykia (tgzs) misk s rned er samfu vecl hj å-obo' Biolog psykia blev fa Sva blev fr snit, 1< ne psr blev u og fra nålet el det neuro linger i start

17 1ô PSY(ATREN FRA 197o TL DAG 315 terne tit voldcle en såkaldt elsesmæssige a en forrn for clers (ej.stmp, talrige origiivet på asyier Ln garz i denne Lì<ologiens tilraiindustrien. rrekritik me i.apitalisme og r blandt udenìr ar lenteeniigrres rned tagelse ved at r-r skotske psy dgivet i pæne re selie. Laing el en suncl reinritryk, foldi, altså set geng sig seiv, når far. pigen eneler på psykiatrisk afdeling, hvor hnn af cìen ufolstående psykiater opfattes som syg og clerfor underkastes elektrostimulationsbehandling, tihnecl på en ydrnygende og lgmisk måde. På intet ticlspunl<t gør psyhiatet'en folsøg på at forstå familieclynanril<lcen' En forstyrrelse af familieelynarnikken var et anclet centralt tema i forskellige forklaringel på udviktingen af skizofreni. Gregoiy Bateson (r9o4-e98o) blev bei'ømt for sin cloubie bind-hypotese. Det patogene er kommunikationen mellem forældrene og barnet - kendetegnet ved, at for elclre på samme ticl afsender modsatrettede signaler, hvilket er lneget forrrirrencle for barnet og på lang sigt kan føre til udvikiing af skizofr.eni. Andre teorier om tidlige forstyrrelser" i mor-barn-forholdet lå ti1 grund for teorier om, at clet var familien og specielt rnoderen, cier gjorele barnet skizofrent: >The schizophrenogenic mother<. Antjpsykiatriens allerstørste mediemæssige sejr var clog filmen GØgereden (1975) af Milos Forman efter l(en l(eseys rolrran af sannte naur, et flln'risk set fr"emragende epos rled lige så frernlagencle skuespillere og med et klart ernotionelt medrivende og fi-ygteligt bttclskab * clen ægte samftindsoprører bliver pacificeret til en inaktiv, ligegyldig )grønsag( ved hjælp af elelctrochok og lobotomi. $".æ b< tspëæ ã {bw il"5l3 - segæ{ ffi e Biologisk orientere<le psykiatere lcunne måske iægge en vis clistance til psykiatri ten i medierne, folcli den var iet ideologisk præget ogofte Lf psykiatrien, elr reaktionær læste i steelet 'i'e sociologisk e rne-zående en j ptges m lesultatet af ìof ûg en svâg ne psykofarmakas fremkornst" Deàèrçt pryl<ókit,t.gisk indgreb, der: blev udført på forskellige måder', men edfbrte, at nervebaner til og fra den forresre del af hjcr.rren (fi21éa!r'egioìq blev ovcrs[<år'et. Fot' rilälet var.æelelt. remlig al rniid *álidelse, og i his\l< sammeuh:eng ugisiske hancllingen, sorn da agsþ.b1ev indført i clansk psykiati'i. [t[an opf.attecie altså i starten behaqdlingen soê1 et væsentligt fremskriclt. Nogle patienter,/ /

18 316 psykratrrens HrsÌoRrEr DANMART( havcle også effekt af den, idet de blev roiigere og mere orngætgelige, hvor de l-idliger:e-lravde været aggressive og folpinte. Anelre blev ir idlerticl personlighedsrnæssigt afflacliget.a3 Lige så lidt flatterende for psykiatrien var clen såkaidte LSD-sag, som journalisten Alex Frank ìa sen med betydeiig intensitet skildrede i dagbladel lnformahon, der i perio der ftln gerecle s om antipsyiciatrien s talerør. Baggrrrnden for LSD-sagen var lvivlsornure teorier om at kunne bedr"e forskeliige psykiske lideiser ved.indgift af rusmidlet LSD, et meget stærkt hallucinogen. LSD-behandliilg biev udf"ørt på Frerleriksberg Hospital i 196o'erne, og kritikken gik især på, at patienter blev overlaclt til sig selv uden støttende psykoterapeutisk behandling. Sagen førte til et særiigt lovindgreb i '1986. >Lotr om erstatning fbr skader ved LSDbehandiing<, der tildelte patienterne erstatrling for" f'ølger af LSDbehandlingen. Det var fagligt set lidt over"raskendè,,da del ilcke biev uclført en systernatisk videnskabelig undersøgelse afpersoner, der havde modtaget LSÐ-behanclling. Mange havde i forvejen en svær psykisk syg dom, såle{es at et dårligt forløb jo ikke irøciveudigvis skyldtes LSDbehancilf ngen. rmen politikelnes reaktion var tidstypis k. A ritipsykia trisk lc/'ltik havcle stor indflydelse - også på treslutningstagerne. "ilgy&?eå"e"å ".- 8ä''E vå{hdtrrübnh 1g7o'erne var et turi ulent årti for den biologiske psykiatri og psykofarmakologi. Eftel 196o'ernes begejstring og fremtidsoptimisn're melclte cle fagiige tømmermæncl sig, dels i form af en erkendelse af psyltofarmakas begrænsecle effekt og clen stigende opmærksomhed på bivirkninger, dels i form af en rnere generel kritik af den gruncllæggende biomedicin' slce sygdomsopfatteise og behandlingsf,losofi. Den biortredicinske sygclomsopfattelse var tæt forbundet ilecl en organisering af behandlingen i hospitalslegi, hvis fizsiske ramtner slet ikke levede op til god sygehusstandard. Desuden passede rjen traclitioneile autoritære og hierarkiske karrieremæssige oplrygning i lægeverdenen dåriigt ttil ungdomsoprør'ets ånd. Endeiig markei'ede andle teoretiske opfattelsel' sûm socialpsyldatri og psykodynarnislc psykiatri sig langt stærlcei'-', om end priinært på clet teoretiske og ikke det pralcsisnære område.,/rlt dette førte til en sleær'pelse af modsaetningerre meilem cle tre tr - ciitionei:te hovedteorier og positioner i psykiatrien: den biojogiske, den

19 lo PSYl(ATREN FRA 197o TL DAG 377 mg r éelige, tre blev imid- LSD-sag, som Jldrecle i dagtriens talerør. kunne beclre SD, et meget ;rederiksberg blev o'r erladt 5. Sagen førte ader vecl LSDølger af LSDr ikke blev udrer, der havde :r'psvlcisk sygsi<y s LSDt<. Antipsykiaagerne. ri og psykofar'- srne meldte de rf psykofarnaä Liivirkninger, le biomedicinredicinske syg' 'behancllingen i.l god sygehusog hierarlciske griomsoprørets socialpsjzkianel ' rært på,1lem de tre tra' biologiske, den psyleologiske og den sociale' For den biologiske og psykofarrnakologiske forskning havcte lâitikken ciog ikke den afgør'ende betydning. Der var etableret videnskabelige miljøer, der kiarede sig godt internationalt. Man så i den internationale psykiatri et fornuítens ståsted mod de iokale politiske og folkelige luner og forskede støt og roligt videre i visheelen orn, at man var På rette vej. erkendelse af, at psykiatrien var endt i en siags icientitetskrise, blev der i fagkredse gjort mange forsøg på at inddrage alle synsvinkler og søge en løsning, hvor den psykiatriske behandling kunne uclforutes, så alle synsvinkler, clvs. biologiske, psykologiske og sociale, blev inddraget. Alle erklærede sig som regel for tilhængere af elen bio'psyko-sociale sygdomsmodel, hvis de blev af esket et svar på deres grundlæggende sygdomsforståelse. Biologiske faktorer var essentielle fol forståelsen afpsylciske sygdonlne, men nennesket befinder sig ikke i et psykosocialt tomrum. TVærtirnod * og clerfor rnå også psykologiske og sociale faktorer inddrages i forståelsen af sygdomme og ved behandlingen af dem' Et indlysende synspunkt og en form for praktisk dansk eklekticisme, cler ikke kan støcle nogen. Fsy[eñatriera Jo mere vi nærmer os nutiden, desto vanskeligere bliver ciet at danne sig det overblik og skabe den elistance, der er nødvendig for en rimeligt dækkencle og afbalanceret beskrivelse, især cia cien videnskabelige udvikling harværet markant på en række områder. Ðe organisatoriske ændlinger i de sidste zo-25 år er beskrevet andetstecls, og her skal fokuseres på de videirskabelige ænclringer. Kf;f;mfrs[< p$ykëatr* DStu1-ååå En af de mest rnarkante æirdringer" næsten et paradigmeskift med en laclikal nyorientering inden for psykiatrieir, skete i usa for relativt ffi irr siclen' Ðet korn mest tydeligt fiem i treclje uclgave af det psykiatriske ldassif,kationssystern D iagnostíc and Stalisttcal lvattual 0f Men\ol Disorders (DSM{)' der samrnenlignet me<l tidligere uclgaver rrar et helt nyt iciassifikationssystern med nye begre6er fol og operationelle clefinitjoner på sygdomure.4

20 318 PSYKATRENS Hlsrolì. *åd", hoill"t ned pinlig tydelighed blev demonstreret i en unclersøgelse af den diagnostiske kultur hos amerikanske og engelske psykiatere' Psylciatriske diagnoser havcle hidtil været brugt på en meget upræcis cler. så de samme videooptagelser af patientel, n1en stillede vidt forske.l- ligediagnoser..enneurosediagnoseierrglandkunneiusabliveenskizo- fr.enicliagrrose,ogselvpåsymptomniveauvardervæsentligeforslcelle mellem engelske og amerikansk psykiateres vurderinger' Arene forinden var cler i USA gjort forsøg på at præcisere cle diagnostislcekriteriergennemoperationellekriterier(såkaldtefeighner. kriterier), som skulle styrke elen biomedicinske sygdomsopfattelse'as DSM- blev der konsekvent opstillet operationelt definerecle kriterier for alle diagnoser' og en stor del afde psykiske lidelser' især neuroser' blev terminologisk omdøbt. Angstneurose kom således til at hedde panikangst, og maniodepressiv psykose lcom til at hedde bipolar affektiv lidelse. DSM-i anlagde dog et erklæret ateoretisk slmspunkt' dvs' havde ikke et entydigt biomedicinsk sigte, men ville af henslm til forskningenstilleforskernefritivalgafreferenceramme,blotvidenblevforslc. ningsbaseret. Man hævdede som noget ganske afgørende, at diagnostisk reliabilitet (dvs. pålidelighed) var en fontdsætning for diagnostisk validitet (dvs. gyldighed). Med andre ord er det ikke meningsfuldt at diskutere psykiske lidelsers årsager og behandling' hvis rnan ikke lcan blive enigeotn,hvornårenpersonliclerafskizofrerrieiierenandenspeeif,k psykisklidelse"isåfaidaneïl1lannemligikke'hvadclerrefererestil! BaggrundenforDSM-llogdennyeamerikanskepsykiatrierskildret af flere. wiison karakteriserer det som et skift fia den klinisk basere<le biopsykosociale model til en forskningsbaseret model'a6 Andre ser det sometopgørmeclclerrpsykodynamiskepsylaatri,dersidenanclenverdenskrig havde clomineret amerikansk psykiatli' Mest prægnant har den arnerikanske psykiater Gerald (lerirran vaeret, idet han har kaldt det en neo-kraepelinsk revolution i psykiatrien.at l(lerman fremstiller eksplicit bevaegelsens program: * Fs) kiatrien er et lægevielenskabeligt område' * Den psykiatriske praksis skal baseres på videnskabeligviderr indhentetfrastriktudførteempir'iskestrrclier(imocisætningtil irnpre s sionistiske fortolkninger)'

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem.

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. Psykiatri på afveje Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. 60 myterne om psykofarma er skadelige for patienterne.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

At leve med en diagnose. Mads Trier-Blom Linedanser

At leve med en diagnose. Mads Trier-Blom Linedanser At leve med en diagnose Mads Trier-Blom Linedanser Mads Trier-Blom En præsentation 2000 Uddannet fysioterapeut 2002 Akut Polymorf Psykose 2004 Bipolar Affektiv Lidelse 2010 Indlagt igen Tidligere søgte

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER ISPS-DK NYHEDSBREV Fra redaktionen August 2014 Så er sommeren ved at blive sen, og vi håber I har nydt den. Et forhåbentligt smukt efterår går os i møde, og i hvert fald kan vi glæde os over al den nye

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke?

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? Hvad er Åben Dialog En måde at organisere samarbejde og behandling En inkluderende samarbejdsform En måde at møde et medmenneske på ud fra anerkendelse af det

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer? INVITATION TIL EN HØRING OM TRANSKØNNEDES FORHOLD I DANMARK CHRISTIANSBORG MANDAG D. 14. MARTS 2011 kl. 12.30 17.00 arrangeret af LGBT Danmark og Trans-Danmark Høringen har til formål at belyse en række

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006 Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM G 12.-18. JUNI 2006 9. JUNI ÅRHUS 12. JUNI KØBENHAVN Lysthuset i Århus Teaterforestillingen Man O Man PH-Caféen, København 16.00-18.00 Åbningsmøde Pause 12. JUNI ÅRHUS

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Vedrørende takst for daginstitution

Vedrørende takst for daginstitution 17-01- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende takst for daginstitution Du har den 31. maj 2011 rettet henvendelse til Statsfo r- valtningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører tilsynet

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

NY praksis i psykiatrien

NY praksis i psykiatrien NY praksis i psykiatrien I lokalpsykiatrien er man sine steder langt fremme med en ændret arbejdsfordeling mellem psykologer og psykiatere. Psykolog Klaus Pedersen beskriver i dette interview et ekspanderende

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere