Adolescent/Adult Sensory Profile

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adolescent/Adult Sensory Profile"

Transkript

1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Adolescent/Adult Sensory Profile en del af fremtidens behandlingspsykiatri Et kvalitativt projekt om ergoterapeuters erfaringer med Adolescent/Adult Sensory Profile Udarbejdet af: Mie Skovmand Christensen, Mette Blommegaard Thygesen og Ditte Ihler Metodevejleder: Annette Sørensen Fagligvejleder: Henriette Kiirdal Niemann Hold: ergo2010a Gruppe: 6 Juni 2013 Anslag: Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. "Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse.

2 Resumé Titel: Adolescent/Adult Sensory Profile en del af den fremtidige behandlingspsykiatri. Formål: At undersøge danske ergoterapeuters erfaring med anvendelse af Adolescent/Adult Sensory Profile i behandlingspsykiatrien. Herundere afdække i hvor høj grad redskabet er implementeret i den ergoterapeutiske intervention, og hvilke potentiale og udfordringer informanterne identificerer. Desuden ønskes at belyse om og hvordan redskabet kan bidrage i fremtidens recoveryorienterede psykiatri. Materiale og metode: Projektet blev baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Data blev indhentet via to fokusgruppe interviews på Psykiatriske Centre i henholdsvis Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Interviewene foregik efter en semistruktureret interviewguide, hvorefter data blev systematisk analyseret ud fra Kvale og Brinkmanns fem analysetrin. Herunder inspiration af Malterud. Resultater: Ergoterapeuternes observationer af patientens adfærd er afgørende for hvorvidt ASP inddrages. Resultaterne viser at redskabet har potentiale i psykiatrisk praksis, da det bidrager med en forståelsesramme, som forklarer patientens reaktioner på omgivelsernes stimuli. ASP giver mulighed for at skabe et optimalt miljø for den enkelte patient via interventionsstrategier som imødekommer dennes sanseprofil. Desuden vurderes ASP relevant i recoveryorienterede praksis. Resultaterne viser at ASP udarbejdes gennemsnitligt en gang månedligt. Dog opleves ASP som værende et kompliceret og ressourcekrævende redskab at implementere og anvende. Konklusion: Undersøgelsen viste at informanterne generelt havde postive erfaringer med anvendelsen af ASP. Dog ses der udfordringer som vanskeliggør en fast implementering. ASP kan anvendes i den ergoterapeutiske intervention på aktivitets-, person- og omgivelsesniveau og højner kvaliteten af denne. Søgeord: Adolescent/Adult Sensory Profile, Adult Sensory Profile, ergoterapi, psykiatri/psykiatrisk. Anslag: 1692 DI, MT, MC

3 Abstract Title: The Adolescent/Adult Sensory Profile a part of the future psychiatric treatment. Purpose: To investigate Danish occupational therapists experience using The Adolescent/Adult Sensory Profile (ASP) in psychiatric practice. This study investigates the extent to which the tool is implemented in the occupational therapy intervention, and which potential and challenges the respondents identify. Furthermore, it aims to explore if and how this tool can contribute to the future recovery based psychiatry. Method: The project was based on a qualitative research design. Data was collected via two focus group interviews from Psychiatric Centers in Region Syddanmark and Region Hovedstaden. The interviews, conducted after a semi-structured interview guide, were systematically analyzed according to Kvale and Brinkmann's five analytical steps, further inspired by the work of Malterud. Results: The observations of the occupational therapists are vital for whether ASP is included. The results showed that this tool has potential in psychiatric practice by contributing to the understanding of how patients react to environmental conditions. The ASP provides a possibility for creating an optimal environment for the individual patient, through intervention strategies that meet their sensory profile. Furthermore, ASP is rated as relevant in recovery based practice. The results show that ASP is used an average of once a month in intervention. However, ASP is a complex and resource-intensive tool that may be difficult to implement and use. Conclusion: The research showed that the respondents generally had positive experience with the use of ASP. However, it faces challenges due to its stringent implementation. ASP can be used in the occupational therapy intervention at activity-, person- and environment level and improves the quality of this. Key words: Adolescent/Adult Sensory Profile, Adult Sensory Profile, occupational therapy, psychiatry/psychiatric.

4 DI, MT,MC Impact: 1693

5 Forord I dette bachelorprojekt vil praksissteders navne fremgå, da disse fremtræder afgørende i det strategiske udvalg forud for dataindsamlingen, samt belyser redskabets udbredelse på regionalt plan. I dette henseende er der indhentet samtykkeerklæring (Bilag 1, Samtykke fra ledere). Efter alle afsnit fremgår det, hvem der er ansvarlig for indholdet. Initialer fremgår efter det enkelte afsnit. DI: Ditte Ihler MT: Mette Blommegaard Thygesen MC: Mie Skovmand Christensen

6 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Abstract... 3 Forord Problembaggrund Samfundsmæssig relevans Ergoterapeutisk relevans The Ecology of Human Performance The Adolscent/Adult Sensory Profile Præsentation af ASP Danske erfaringer Formål Problemformulering Begrebsafklaring Ergoterapeutiske perspektiver og teori APO modellen Baggrunden for udvikling af ASP Sanseintegrationsteori The Ecolegy of human performance Model of Sensory Processing Adolescent/Adult Sensory Profile Recovery i rehabiliteringsindsatsen Metode Design Videnskabsteori Fænomenologi Forforståelse Hermeneutik Strategisk udvælgelse Tilrettelæggelse Dataindsamlingsmetode... 26

7 4.5.1 Fokusgruppeinterview Databearbejdningsmetode Analysens fem trin Litteratursøgningsproces Forskningsetiske overvejelser Resultater Præsentation af informanter Adfærd der indikerer behov for udførelse af ASP Ergoterapeutisk behandling ASP s betydning for patienten Ergoterapeuternes vurdering af ASP s potentiale i praksis Udfordringer ved ASP Observation af interaktion mellem informanter Grafisk fremstilling af resultater Diskussion Resultatdiskussion Adfærd der indikerer behov for udførelse af ASP Ergoterapeutisk behandling Diskussion af ASP s betydning for patienten Diskussion af ASP s potentiale og udfordringer Metodediskussion Fokusgruppeinterview Forforståelse Reliabilitet Intern validitet Ekstern validitet Teorivalg Konklusion Formidlingsovervejelser Perspektivering Referenceliste Bilagsfortegnelse... 65

8 1. Problembaggrund 1.1 Samfundsmæssig relevans I EU udgør psykiske sygdomme 25% af den samlede sygdomsbyrde (Eplov, Korsbek, Petersen & Olander, 2010). I Danmark kommer hver anden familie i kontakt med behandlingssystemet, hvilket har store menneskelige omkostninger for den berørte part og de pårørende. Ydermere udgør psykisk sygdom en stor samfundsøkonomisk omkostning, som er beregnet til at andrage milliarder kroner årligt (Bertelsen, Munk-Jørgensen & Bech 2010). Tidligere var det primære mål patientens overlevelse og dernæst om muligt at behandle den givne sygdom. I dag stilles der yderligere krav til, at hvis et menneske skal leve med en sygdom, uanset om det handler om somatisk- eller psykisk sygdom, skal vedkommende have mulighed for at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt (Eplov, Korsbek, Petersen & Olander, 2010). For at opnå dette er det afgørende, at der bliver tilbudt den rette behandling på det rigtige tidspunkt i rehabiliteringsforløbet (Bertelsen, Munk-Jørgensen & Bech, 2010). I dette projekt vil fokus være psykiatrisk rehabilitering herunder brugen af The Adolescent/Adult Sensory Profile (ASP), som vi antager kan være med til at give en specifik behandling med henblik på at opnå et meningsfuldt liv. I mange år har der været en national målsætning om at indlæggelsestiden skal nedsættes, og dermed overdragelse af patienten til ambulant behandling. Dette har til formål at få patienterne tilbage i eget hjem hurtigst muligt (Danske Regioner, 2008). Hvordan ASP kan bidrage til at patienten får den rette behandling under den kortere indlæggelsestid, søges endvidere undersøgt i dette projekt. I de senere års lovgivning er der blevet sat et generelt fokus på borgerens inddragelse i beslutningsprocessen (Ahlstrand & Pihl, 2010). I Psykiatriplan 2020 for Region Hovedstaden fremgår det, at rehabilitering skal integreres på alle psykiatriske centre (Region Hovedstaden, 2011). I nutidens rehabilitering stilles der krav om, at rehabiliteringsindsatsen grundlæggende er recoveryorienteret, hvilket forudsætter at patienten overkommer konsekvenserne af den psykiske sygdom (Eplov, Korsbek, Petersen & Olander, 2010). I forlængelse af dette formoder vi, at en viden om egen sanseprofil, kan bidrage med ny mening for patienten i recoveryprocessen.

9 Det er af særlig stor betydning for mennesker med en langgvarig psykisk sygdom, at fokus i rehabiliteringen er på aktivitets- og deltagelsesniveau. De forandringer som psykisk sygdom medfører, påvirker alle aspekter hos patienten herunder aktivitet, person og omgivelser. Det er dermed relevant at inddrage ergoterapeuternes viden om den betydning, som menneskers aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet har for sundhed og livskvalitet (Hvalsøe & Nyboe, 2010). ASP formodes at kunne bidrage til DI, MT, MC tilrettelæggelse af den ergoterapeutiske intervention. 1.2 Ergoterapeutisk relevans Aktiviteter og deltagelses betydning i hverdagslivet samt problemer vedrørende dette, kan i et ergoterapeutisk perspektiv ikke ses uden at medregne omgivelsernes betydning (Dahl, Haugbølle, Jarl, Schjerning & Thanning, 2010). Stimuli fra omgivelserne kan endda være overvældende og medføre stress. Manglende stimuli kan imidlertid føre til passitivitet. Den samlede mængde stimuli fra omgivelserne influerer på menneskets aktivitetsudøvelse og livskvalitet (Jepsen & Larsen, 2013). Til identificering af de miljømæssige faktorer samt ressourcer og begræsninger på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau findes i ergoterapetisk praksis en række undersøgelsesredskaber (Hvalsøe & Nyboe, 2010). ASP kan ikke stå alene, da det tillige er nødvendigt med indragelse af et undersøgelsesredskab der identificerer aktivitetsproblematikker. ASP adskiller sig ved at være et selvevalueringsredskab, hvilket er en af grundene til, at det findes interessant for dette projekt. Ergterapeutisk intervention defineres som den faglærte proces, der anvendes med patienter, hvilket fører til forbedring af patientens aktivitetsudøvelse og deltagelse i betydningsfulde aktiviteter (Jepsen & Larsen, 2013). Den aktive involvering og forbedringen af aktivitetsudøvelsen taler for inddragelse af ASP, idet dette selvevalueringsredskab medfører en større forståelse for de udfordringer, som individet har i hverdagslivet grundet dennes sanseprofil. Ud fra denne nye forståelse tilbydes interventionsstrategier (Brown & Dunn, 2002). 1.3 The Ecology of Human Performance DI, MT, MC The Ecology of Human Performance (EHP) bidrager med dele af den teoretiske baggrund, hvoraf APS er udsprunget. Teorien er udviklet i 1994, og fastslår at mennesket ikke eksisterer isoleret fra sin omverden. Den præsenterer for første gang i

10 ergoterapeutisk historie en ramme for systematisk overvejelse af de kontekstuelle vilkår (Dunn, Brown & McGuigan, 1994). Såfremt man tager i betragtning, at fokus i rehabiliteringen er på aktivitets- og deltagelsesniveau (Hvalsøe & Nyboe, 2010), og at konteksten påvirker adfærd og udøvelseskapacitet, findes det relevant at inddrage viden om EHP i den ergoterapeutiske intervention. Denne postulerer at ergoterapeutisk vurdering af en patient, uden medregning af kontekst, kan resultere i fejltolkning og dermed upræcist valg af intervention. Endvidere er det dermed essentielt, i den ergoterapeutiske undersøgelse af patienter, at identificere hvilke kontekstuelle vilkår der henholdsvis er fremmende og hæmmende for personens udøvelse af aktiviteter (Dunn, Brown & McGuigan, 1994). DI, MT, MC 1.4 The Adolscent/Adult Sensory Profile Præsentation af ASP ASP er designet til at promovere selvevaluering af hverdagsstimuli. Redskabet ASP, der omtales i dette projekt, er udarbejdet til personer mellem 11 og 65+ år, og det er baseret på det oprindelige redskab: Sensory Profile, som er udviklet til 3-10 årige børn. Selve redskabet består af 60 spørgsmål, som beskriver adfærdsrespons på stimuli under temaerne: Smag/lugteindtryk, Bevægelsesindtryk, Synsindtryk, Føle- og berøringsindtryk, Aktivitetsniveau samt Høre- og lydindtryk. Denne selvevaluerings varighed er estimeret til 15 min. Svarmulighedsfrekvensen strækker sig mellem Næsten aldrig og Næsten altid. ASP opsummerer scoren af de 60 spørgsmål i fire kvadranter, hvilket angiver sanseprofilen. De fire kvadranter er: Nedsat registrering, Sansesøgende, Sensorisk følsom og Sensorisk Skyhed (Brown & Dunn, 2002) (Bilag 2 Adolescent/Adult Sensory Profile). Studier der peger på relevans af anvendelse af ASP i psykiatrisk regi Et studie udarbejdet af Engel-Yeger og Dunn Exploring the relationship between affect and sensory processing patterns in adults viser en mulig sammenhæng mellem sensorisk bearbejdning og en menneskers affekt. Ud fra Engel-Yeger & Dunns konklusion vedrørende sammenhængen mellem sensorisk bearbejdning og menneskers affekt, betyder dette i praksis, at personer kan have gavn af kendskab til deres mønstre af sensorisk bearbejdning i hverdagslivets aktiviteter. Studiet bidrager

11 til en mulig forståelse af, hvordan sensoriske bearbejdningsstrategier kan medtages i planlægning af den ergoterapeutiske intervention (Engel-Yeger & Dunn, 2011a). Ud fra denne forståelse argumenteres for aktiv anvendelse af ASP i psykiatrisk regi, hvor patienten får en en viden om egne mønstre i sensorisk bearbejdning. Dette underbygges yderligere af et videnskabeligt kvalitetsudviklingsprojekt, The effect of the sensory room in psychiatry hvor Champagne og Sayer konkluderer, at en viden om individets dynamiske system og evnen til at genkende omgivelsernes stressorer kan anvendes i psykiatrisk ergoterapi til planlægning af en intervention, der imødekommer individets sensoriske behov (Champagne & Sayer, 2003). Andre studier som argumenterer for relevansen af ASP til denne målgruppe, er følgende: The relationship between sensory processing difficulties and anxiety level of healthy adults (Engel-Yeger & Dunn, 2011b), Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive Disorder (Rieke & Andersen, 2009) og Sensory processing in schizophrenia: missing and avoiding information (Brown, Cromwell, Filion, Dunn & Tollefson, 2001). Disse artikler findes inddraget senere i projektet DI, MT, MC med det formål at underbygge validiteten af ASP i psykiatrisk regi. 1.5 Danske erfaringer Odense Universitets Hospital (OUH) præsenterer et fortløbende kvalitets- og kompetenceudviklingsprojekt, dec apr. 2013, hvor man via brugen af redskabet ASP, implementerede den forskningsbaserede viden fra SI, og dermed opkvalificerede den ergoterapeutiske intervention (Bilag 3 Rapport fra Odense). I projektet har ergoterapeuterne modtaget undervisning i ASP. Herefter rapporteres der om en øget bevidsthed om sansemæssige problematikker hos patienten og en øget viden om, hvilke problematikker der kan interveneres på. Derudover mener ergoterapeuterne, at ASP er et redskab, som tilbyder en mere specifik intervention, herunder bedre vejledning om mestringsstrategier (Fauerskov, Olesen & Madsen, DI, MT, MC 2013). 1.6 Formål Vi søger at udforske erfaringer med brugen af ASP blandt danske ergoterapeuter i behandlingspsykiatrien. Vi er under uddannelsen blevet bekendt med teorien bag dette redskab, dog siger vores praksiserfaring i hospitalspsykiatrisk regi, at redskabet ikke

12 er en fast implementeret del af den ergoterapeutiske intervention. Dette kan antyde manglende viden på området, og det argumenterer dermed emnets relevans. I litteraturen er der ikke en entydig viden om brugen af ASP i ergoterapeutisk psykiatrisk praksis, da der i de fundne videnskabelige artikler afsluttende nævnes behov for yderligere undersøgelser vedrørende emnet. Dette lægges til grund for vores ønske om at undersøge den erfaringsbaserede viden om området. Vores formål er at afklare, i hvor høj grad at redskabet er implementeret på de udvalgte praksissteder. Yderligere ønsker vi at undersøge, hvornår danske ergoterapeuter anvender ASP samt hvilke udfordringer og potentialer, redskabet har i behandlingspsykiatrisk praksis med særligt fokus på, hvordan det bidrager til fremtidens recoveryorienterede psykiatri. Motivationen for ovenstående bunder i interessen for at kunne tilbyde patienter den bedst mulige behandling og herunder understøtte den enkeltes recoveryproces. DI, MT, MC 2. Problemformulering Hvilke erfaringer har danske ergoterapeuter med anvendelsen af Adolescent/Adult Sensory Profile i den ergoterapeutiske intervention til patienter, i DI, MT, MC behandlingspsykiatrien?. 2.2 Begrebsafklaring Erfaringer Begrebet erfaring definerer vi som viden og refleksioner, der er tilegnet igennem egne oplevelser med anvendelse og udførelse af ASP i psykiatriske patientforløb. Herunder vil der i dette projekt være fokus på erfaringer vedrørende brugen af redskabet og oplevelsen af værdi og potentiale for henholdsvis patienten og psykiatrisk praksis som helhed. Tillige søges at indfange erfaringer vedrørende udfordringer ved brugen af ASP. Danske ergoterapeuter Ergoterapeuter, som er ansat i behandlingspsykiatrien, og som har psykiatrisk erfaring med anvendelse af redskabet Adolescent/Adult Sensory Profile. Adolescent/Adult Sensory Profile

13 Adolescent/Adult Sensory Profile er et redskab udarbejdet af ergoterapeuterne Catana Brown og Winnie Dunn, og det er designet til at fremme selvevaluering af adfærdsreaktioner på hverdagslivets sensoriske erfaringer (Brown & Dunn, 2002).

14 Ergoterapeutisk intervention Da ASP er et selvevalueringsredskab der tilbyder interventionsstrategier, vil fokus i dette bachelorprojekt være på den del af den ergoterapeutiske arbejdsproces der omhandler undersøgelse og behandling. Vi definerer den ergoterapeutiske intervention ud fra tre begreber, hvilke visualiseres i Aktivitet-, Person- og Omgivelsesmodellen (APO)(Jepsen & Larsen, 2013). Disse vil enkeltvis og i sampil være vores gennemgående fokus. Patienter I denne sammenhæng dækker begrebet patienter over mennesker, som lider af en psykiatrisk diagnose, og som er tilknyttet distriktspsykiatrien eller indlagt på sengeafsnit i henholdsvis Region Hovedstaden og -Syddanmark. Behandlingspsykiatrien Behandlingspsykiatrien vil være repræsenteret af distriktspsykiatrien samt åbne og lukkede sengeafsnit. DI, MT, MC 3. Ergoterapeutiske perspektiver og teori I det følgende præsenteres udvalgte teorier. Først præsenteres APO modellen. Dernæst skitseres den teoretiske baggrund for udvikling af ASP, herunder Sanseintegrationsteorien, The Ecology of Human Performance samt Model of Sensory Processing. Dette videreføres til en teoretisk gennemgang af ASP, efterfulgt af introduktion til recoverybegrebet. 3.1 APO modellen DI, MT, MC Vores valg af APO skyldes at modellens tre begreber i sampil kan bidrage til at opnå en bedret aktivitetsudøvelse. ASP strategier tager udgangspunkt i personens dagligdagsaktiviteter og de omgivelser, disse foregår i. Derpå foregår interventionen på henholdsvis aktivitets-, person- og omgivelsesniveau (Jepsen & Larsen, 2013). Disse tre begreber præsenterer tre tilgange, hvortil det antages, at en viden om en persons sanseprofil i tilrettelæggelsen af interventionen, kan bidrage til en bedre aktivitetsudøvelse.

15 APO modellen er baseret på en analyse af overensstemmelse mellem aktivitet, person og omgivelser. Aktivitetens krav og muligheder, sammenholdt med personens ressourcer, krav og behov for at kunne deltage i aktiviteten. Dette skal ydermere matche de kriterier, som omgivelserne tilbyder og kræver (Jepsen & Larsen, 2013). Figur 3.1 APO modellen. (Jepsen & Larsen, 2013) Som vist i figur 3.1 APO modellen, vil der ved overensstemmelse mellem disse tre begreber forekomme et APO-match. Dette resulterer i, at personen opnår den bedst mulige aktivitetsudøvelse, aktivitetsengagement samt den positive oplevelse af at kunne glemme tid og sted, kaldet flow. Analyse af et APO-match anvendes i tilrettelæggelse af aktiviteter i den ergoterapeutiske intervention (Jepsen & Larsen, 2013). APO modellen er den nye danske oversættelse af Person-, Environment-, Occupation model (PEO), og indeholder derfor de samme begreber (Polatajko, Davis, Cantin, Amoroso, Purdie & Zimmermand, 2009). Vi lader os inspirere af PEO modellen, da den giver en mere specifik afklaring af de enkelte begreber:

16 Personen beskrives indeholdende roller og livserfaringer. Herunder selvforståelse, personlige kompetencer, indlærte og medfødte motoriske-, kognitive-, sensoriske evner og færdigheder (Polatajko, Davis, Cantin, Amoroso, Purdie & Zimmermand, 2009). Betydningsfulde aktiviteter omhandler de selvstyrende, funktionelle opgaver og aktiviteter, som en person engagerer sig i. Meningsfulde aktiviteter udføres for at dække personens behov for selvopretholdelse, udtrykke og realisere sig selv (Polatajko, Davis, Cantin, Amoroso, Purdie & Zimmermand, 2009). Omgivelserne omfatter de institutionelle, fysiske og sociale omgivelser (Polatajko, Davis, Cantin, Amoroso, Purdie & Zimmermand, 2009). DI 3. 2 Baggrunden for udvikling af ASP I dette afsnit præsenteres den teoretiske baggrund for udviklingen af ASP. Herunder en kort introduktion til henholdsvis Sanseintegrationsteorien, The Ecolegy of Human DI, MT, MC Performance samt Model of Sensory Processing Sanseintegrationsteori I 1972 påpegede den amerikanske ergoterapeut Jean Ayres med sin Sanseintegrationsteori (SI) en sammenhæng mellem sensorisk bearbejdning og deltagelse i hverdagsaktiviteter (Ayres, 2002). Sanseintegration er hjernens evne til at modtage og bearbejde stimuli (Gammeltoft, 2009). Ayres identificerede specifikke undertyper eller mønstre af sensomotorisk dysfunktion (Kielhofner, 2009). En af disse undertyper er modulationsforstyrrelser. Redskabet ASP er udviklet til at påvise om personen har en modulationsforstyrrelse. Begrebet modulation forklares under afsnittet: Adfærdsrespons (Gammeltoft, 2009). Med tiden har flere teoretikere videreudviklet denne teori ved blandt andet at trække ny viden fra neurovidenskaben ind. MT The Ecolegy of human performance Det primære teoretiske postulat i EHP er, at samspillet mellem person og kontekst påvirker både adfærd og udøvelseskapacitet. Den gensidige afhængighed mellem

17 person og kontekst er dermed bestemmende for, hvad der falder inden for personens muligheder for aktivitetsudøvelse, figur EHP model. Figur EHP model ( Dunn, Brown & McGuigan, 1994). På baggrund af dette perspektiv anbefaler Winnie Dunn en kontekstuel tilgang til vurdering af patienten, således at denne adresserer de ønsker og behov som personen måttte have. På baggrund af denne tankegang, kombineret med elementer fra Jean Ayres Sanseintegrationsteori, udarbejdede Catana Brown og Winnie Dunn redskabet ASP, men dog således at strategierne bevæger sig væk fra den tidligere sanseintegrative tilgang, og i stedet tilbyder strategier til den kontekstuelle hverdag (Dunn, Brown & McGuigan, 1994). Endvidere inddrager denne teori en viden om, at ethvert menneske har en neurologisk tærskelværdi for, hvor detaljeret vores nervesystem registrerer omgivelsernes stimuli (Dunn, 2012). MT Model of Sensory Processing Winnie Dunn skitserer med Model of Sensory Processing processen, hvorved sensoriske input fra omgivelsernes stimuli først modtages fra de sensoriske receptorer, for så at blive organiseret i nervesystemet, hvorefter der generes et adfærdsrespons. Som omtalt tidligere er de fire kvadranter i ASP udledt af Winnie Dunns Model of Sensory Processing (Figur ). Forskning med børn som målgruppe førte til denne model, der foreslår en sammenhæng mellem den neurologiske tærskelværdi og

18 adfærdsrespons, som et kontiniuum af interaktion. Disse begreber forklares i de følgende afsnit. Modellen bidrager yderligere med en ramme for tolkning af scoren, samt en forståelse af måden hvorpå mennesket reagerer på sansestimuli. Begreberne som modellen indeholder findes uddybet i det følgende afsnit (Brown & Dunn, 2002). MT Den neurologiske tærskelværdi I en forståelse af den neurologiske tærskelværdi er det nødvendigt med en neurofysiologisk viderebygning af Model of Sensory Processing. Det perifere nervesystem er forbundet til centralnervesystemet via receptorer og nerveceller. Receptorerne indsamler sensorisk information fra omgivelserne, hvorved disse ledes videre via elektriske impulser i de afferente nervebaner ind til det centrale nervesystem. Sanseindtrykkene organiseres i forskellige modtagelsescentre i storhjernen, hvorfra der genereres et adfærdsrespons som sendes ud via de efferente nervebaner (Gammeltoft, 2009). Den neurologiske tærskelværdi forståes som mængden af stimuli, der er nødvendig for at udløse en nerverespons. Hvis signalet ikke er stærkt nok, udløses dermed ingen nervereaktion, og der opleves dermed ikke et sanseintryk (Gammeltoft, 2009). Kontiniummet strækker sig mellem høj og lav tærskelværdi (Brown & Dunn, 2002). Har man en høj tærskelværdi, kræver det en stor mængde stimuli før nervecellen reagerer, og nervesystemet reagerer dermed langsomt. Omvendt, har man en lav tærskelværdi, betyder det at nervecellen reagerer hurtigt selv ved en lille mængde stimuli. Altså vil samme mængde sansestimuli udløse forskellige reaktioner hos forskellige mennesker, alt efter vores tærskelværdi (Gammeltoft, 2009).

19 Figur Kontinuum. (Brown & Dunn, 2002) Som det er visualiseret i ovennævnte model (figur ) kaldes kontiniummet, som den neurologiske tærskelværdi spreder sig imellem, habituering (habituation) og sensibilisering (sensitization). Habituering refererer til genkendelse af stimuli, hvilket sker ud fra en proces hvor nervesystemet hæmmer velkendte stimuli og dermed ikke tildeler dem opmærksomhed længere. Mennesket har brug for denne funktion, for at kunne håndtere den almindelige dagligdag, med de mange stimuli den bringer (Brown & Dunn, 2002). I den anden ende af kontiniummet ses sensibilisering, hvilket er nervesystemets mekanisme til at øge opmærksomheden på potentielt vigtige stimuli. Mennesket bruger og udvikler sensibilisering, for at kunne skærpe opmærksomheden på ukendte og vigtige stimuli i omgivelserne (Brown & Dunn, 2002). Habituering og sensibilisering kan ændres over tid hos det enkelte menneske, alt afhængig af det indre og ydre pres, som personen udsættes for i den konkrete situation og livsfase (Gammeltoft, 2009). Dette forklarer hvordan det er muligt at sanseprofilen kan ændre sig ved sygdom. Balancen mellem habituering og sensibilisering er afgørende for den adaptive respons. Både under- og overstimulering hindrer det adaptive respons, idet dette kan beskrives som en meningsfuld og målrettet respons på en sanseoplevelse (Gammeltoft, 2009). MC

20 Adfærdsrespons Såfremt der er en ubalance mellem habitureing og sensibilisering, har man en modulationsforstyrrelse. Modulation kan således beskrives som evnen til at regulere og organisere reaktioner på sanseindtryk på en tilpasset måde, som svarer til omgivelsernes krav. Sensorisk modulation er dermed en dynamisk proces i centralnervesystemet, som foregår kontinuerligt, og tillader patienten at generere et passende respons, til den situation de befinder sig i (Brown & Dunn, 2002). Menneskers vedholdenhed i aktiviteter, - eller mangel på samme, fortæller os om deres adfærdsrespons på den givne aktivitet. Kontiniummet i ovenstående model strækker sig mellem passiv- og aktiv adfærdsrespons. Den passive adfærdsrespons betyder, at man reagerer passivt uafhængigt af høj eller lav neurologiske tærskelværdi. Man lader man sig styre af sin neurologiske tærskelværdi, ved hverken at søge eller undgå stimuli, uanset om det givne miljø er henholdsvis under- eller overstimulerende. Dette ses ved at personen er sløv, uopmærksom eller let afledelig i de igangværende omgivelser, således at de ofte går glip af omgivelsernes stimuli (Brown & Dunn, 2002). Har man derimod en aktiv adfærdsresponds modarbejder man sin tærskelværdi i forsøget på at kontrollere input. Dette ses ved at personer med lav neurologisk tærskelværdi vil trække sig fra de overstimulerende omgivelser. Personer med høj neurologisk tærskelværdi vil, genererer aktivitet, så de kan ramme deres neurologiske tærskelværdi mere hyppigt, f.eks. ved at nynne eller klappe (Brown & Dunn, 2002). Viden om den neurologiske tærskelværdi og adfærdsrespons, kan hjælpe til en forståelse af patientens udøvelse (Brown & Dunn, 2002). DI 3.3 Adolescent/Adult Sensory Profile ASP egner sig til personer både med fysiske- eller psykiske handicap samt til personer uden en identificeret problematik. Målet med redskabet er at give information til en teoribaseret beslutningstagen og inkludere individet i egen vurdering og interventionsproces (Brown & Dunn, 2002). ASP er som nævnt et selvevalueringsredskab, som evaluerer på adfærdsrespons på hverdagens stimuli. ASP giver en standardiseret metode til at vise effekten af sensorisk bearbejdning på funktionel udøvelse (Brown & Dunn, 2002).

21 ASP er udledt af Winnie Dunns Model of Sensory Processing, og baseret på skæringspunktet af to kontinuum; den neurologiske tærskelværdi og adfærdsrespons (Brown & Dunn, 2002). Kvadranterne er uddraget fra forskningsdata, som beregnede gennemsnittet af personers sensoriske bearbejdningsmønstre i netop denne aldersgruppe. Dog indikerer scoren ikke, på hvilket punkt en bestemt sanseprofil bliver problematisk men viser, hvordan den enkelte person er, sammenlignet med en større gruppe uden sansemæssige problematikker (Brown & Dunn, 2002). Her kan kobles til teorien bag EHP, da det er den givne kontekst, der er medbestemmende for, hvornår en givent sanseprofil vil blive problematisk (Dunn, Brown, McGuigan, 1994). Der vurderes, hvordan individets sanseprofil er forstyrrende for aktivitetsudøvelsen. Falder scoren derfor udenfor som de fleste, og har patienten påpeget aktivitetsproblematikker, vil man danne en hypotese om, at denne person kunne have gavn af en intervention, som imødekommer sanseprofilen. Dermed reduceres den forstyrrelse, som givetvis er opstået på baggrund af uoverensstemmelse mellem omgivelsernes stimuli og patientens sanseprofil (Brown & Dunn, 2002). Afsluttende beskriver ASP manualen interventionsstartegier til hver enkel af kvadranterne. Strategierne er designet til at imødekomme den enkeltes behov ud fra en betragtning af den enkeltes sanseprofil (Brown & Dunn, 2002). Hvordan disse strategier indgår i den ergoterapeutiske intervention, søges belyst i diskussionsafsnittet: Adfærd der indikerer behov for udførelse af ASP, hvor der åbnes op for informanternes udsagn vedrørende dette. MT 3.4 Recovery i rehabiliteringsindsatsen Rehabilitering består af en række tilbud og indsatser, som har til formål at fremme den enkeltes recovery. Endvidere indebærer rehabiliteringens overordnede mål, at den psykisk syge opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (Eplov, Korsbek, Olander & Petersen, 2010). Recovery begrebet dækker over to forskellige defintioner: Den klinisk objektive definition som er egnet til måling og dækker over fuldstændig og social recovery. Den individuelle subjektive definition indkredser vigtige elementer såsom de faktorer,

22 der bevirker den enkeltes recoveryproces. Denne recoveryproces ses fra patientens synsvinkel (Eplov, Korsbek, Olander & Petersen, 2010). Den klinisk objektive tilgang tager udgangspunkt i at en stor andel af personer med psykiske sygdomme kommer sig helt eller delvist. Denne tilgang har behandlingspsykiatrien især taget til sig. Der fokuseres på symptomer og patientens funktionsniveau (Eplov, Korsbek, Olander & Petersen, 2010). Den individuelle-subjektive tilgang tager afsæt i selve recoveryprocessen. Her fokuseres der på, at patienten får en så normal tilværelse som muligt, også mens behandlingen foregår. Dermed er recovery et processuelt begreb (Eplov, Korsbek, Olander & Petersen, 2010). MC 4. Metode I det følgende beskrives bachelorprojektets fremgangsmåde herunder design, den strategiske udvælgelse, tilrettelæggelse, videnskabteori, dataindsamlings- og databearbejdningsmetoder. Der redegøres ligeledes for de valgte metoders relevans i relation til projektets formål. Ydermere fremføres litteratursøgningsprocessen samt refleksioner over forskningsetiske aspekter. 4.1 Design DI, MT, MC Bachelorprojektet er baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Denne metode udforsker menneskelige erfaringer og fortolkning, og har sin oprindelse i henholdsvis fænomenologien og hermeneutikken (Malterud, 2012). Igennem to fokusgruppeinterview undersøgte vi danske ergoterapeuters erfaringer med brugen af redskabet ASP i den ergoterapeutiske intervention i behandlingspsykiatrien. Vi tilstræbte en tillempet fænomenologisk tilgang i konstrueringen af interviewguiden, hvilket skyldes at en mindre del af denne præges af en deduktiv metode i form af styringsinstrumentet APO. Denne anvendes dog senere også i den beskrivende og tolkende proces (Malterud, 2011). Det indsamlede data, vil blive behandlet jævnfør Kvale og Brinkmanns fem analysetrin. Efter datanalysen blev den induktive metode anvendt undervejs i diskussionen, da vi relaterede de subjektive data til udvalgte teorier som fortolkningsinstrumenter; (Malterud, 2011) herunder APO, Winnie Dunns Model of

23 Sensory processing. Yderligere blev informanternes udsagn i forhold til recoveytankegangen og relevante videnskabelige artikler inddraget. DI 4.2 Videnskabsteori Fænomenologi Vi vil i vores kvalitative projekt efterstræbe en fænomenologisk videnskabsteoretisk tilgang, dette i dataindsamlingen såvel som i meningskondenseringen. Vi tilstræbte den fænomelogiske metode, idet projektets problemformulering efterspurgte essensen af et fænomen. Dette efterstræbes ved tage udgangspunkt i subjektets livsverden, og dettes erfaringer med det givne fænomen (Malterud, 2012). På trods af at det ud fra fænomenologisk metode er informanternes erfaringer, som blev undersøgt, har vi som forskerere unægtelig besiddet en forforståelse bestående af værdier, antagelser og teoretisk referenceramme som i en mindre grad har farvet dataindsamlingen (Malterud, 2011) Forforståelse Her skitseres den forforståelse, der med de underliggende antagelser skaber den forståelseshorisont, hvorfra vi ser verden (Birkler, 2005). Det er nødvendigt at bevidstgøre sig om sin forforståelse, inden dataindsamlingen påbegyndes (Launsø, Rieber & Olsen, 2011). Ifølge Malterud er forforståelse de erfaringer og den viden, som vi bringer med ind i projektet i form af antagelser, faglige perspektiver samt teoretiske referencerammer (Matlerud, 2011). Forforståelsen i dette bachelorprojekt er præget af en forforståelse om, at ASP kan tilbyde interventionsstrategier på kropsniveau. Derfor indgik dette som en del af den forståelseshorisont, hvorfra empiriindsamlingen påbegyndtes. Desuden var vores forforståelse farvet af de erfaringer, vi havde gjort os i klinisk undervisning i psykiatrien, samt en teoretisk forståelse af ASP tilegnet via uddannelsen, herunder afprøving og udarbejdelse af egen sanseprofil. Ud fra forforståelsen antog vi, at ASP kan anvendes som undersøgelses- og selvevalueringsredskab i interventionen på omgivelses-, aktivitets- og personniveau, samt at redskabet i sin helhed kan bidrage til en specifik og kvalificeret behandling. Vores antagelser blev udtrykket for den viden, som vi undervejs i projektet

24 udfordrede og erstattede med den levende viden fra det empiriske felt (Matlerud, 2011). Forforståelsen kan give næring og styrke og være en vigtig drivkraft i projektet. Men forforståelsen kan også give visse faldgrupper, herunder tillade forforståelsen at overdøve den viden, som det empiriske materiale kunne have leveret (Matlerud, 2011). Vi har derfor forholdt os aktivt reflekterende til vores forforståelse igennem udarbejdelsen af dette bachelorprojekt. MT Hermeneutik I hermeneutisk videnskab ligger forforståelsen til grund for enhver forståelse, idet forforståelsen er det værktøj, som muliggør en nyanceret fortolkning (Justesen & Mik-Meyer, 2010). I punkt 5 af analysen indledes en hermeneutisk tilgang, idet formuleringen af temaer samt sammenskrivningen til det deskriptivte udsagn inviterede til en meningsfortolkning af informanternes udsagn (Birkler, 2005). Udgangspunktet i diskussionen var, at informanternes subjektive ytringer skulle fortolkes (Launsø, Rieber & Olsen, 2011). Vi anvendte en refleksiv fortolkning via fagspecifikke teorier, som blev sat i forhold til delene i det kondenserede materiale. I dette afsnit blev hermeneutikken derved den dominerende videnskabsteoretiske tilgang, hvorigennem fortolkningsprocessen opnås en ny forståelsesramme (Launsø, Rieber & Olsen, 2011). MT 4.3 Strategisk udvælgelse I det følgende beskrives udvælgelseskriterierne for informanter, som indgik i projektet. I den strategiske udvælgesesproces blev både den interne og den eksterne validitet identificeret, relevansen af disse vil fremgå i afsnittet. Med den strategiske udvægelse af informanter søgte vi at højne den interne validitet, idet informanterne blev nøje udvalgt med det formål at kunne belyse problemformuleringen. Derfor er det strategiske udvalg det element i metoden, som styrkede validiteten på resultatniveauet (Malterud, 2011). Den strategiske udvælgelse startede 2 mdr. forud for opstart af bachelorprojektet, ved telefon- og mailkontakt med Region Hovedstadens psykiatriske centre. Via personlige

25 kontakter blev vi ydermere opmærksomme på, at Region Syddanmark, på Odense Universitetshospital (OUH), havde et fortløbende kvalitetsudviklingsprojekt angående brugen af redskabet ASP i behandlingen i psykiatrien. Efterfølgende indskærpede vi udvælgelseskriterierne til ergoterapeuter ansat i behandlingspsykiatrien, som har erfaring med brugen af ASP (Bilag 4 Flowdiagram over informantudvælgelse) Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Ergoterapeuter Ingen erfaring med ASP Ansat i behandlingspsykiatrien Somatisk erfaring med ASP Erfaring i anvendelsen af ASP Ergoterapeuter ansat i Deltage i fokusgruppeinterview i ca. 60 min. socialpsykiatrien Danske ergoterapeuter Tabel 4.3 Vores informanter bestod af to grupper, bestående af 3 danske ergoterapeuter i hver og var af homogen udvælgelse, da alle er ergoterapeutuddannede og har erfaringen indenfor det givne emne i psykiatrisk praksis. Ved at udvælge en homogen informantgruppe til det kvalitative projekt sikres det, at deltagerne deler karakteristika og dermed kan skabe et udbytterigt udgangspunkt for diskussion (Vallgaarde & Koch, 2007). Indenfor de homogene grupper søgte vi en maksimal variation i og med, at ergoterapeuterne kommer fra forskellige psykiatriske centre og afsnit. Dette skete med henblik på at opnå en bred variation af erfaringer. Gruppesammensætningerne fremstod dog i varierende grad af homogenitet. Således var den ene gruppe repræsenteret af to praksissteder, herunder Psykiatrisk Center Hvidovre og Psykiatrisk Center Nordsjælland og den anden gruppe med ergoterapeuter fra Psykiatrisk Afdeling Odense. Ifølge Malterud er ekstern validitet et spørgsmål om, hvorvidt data fra projektet har en overførbarhed til lignende kontekster. Da vi anvendte den kvalitative forskningsmetode accepterede vi at data fra projektet ikke nødvendigvis optrådte med samme grad af overførbarhed, som tilfældet var ved et kvantitativt studie. Informanternes kontekstuelle baggrunde blev inddraget i forhold til den eksterne validitet, da dette kan have indflydelse på informanternes udsagn (Malterud, 2011) MC

26 4.4 Tilrettelæggelse Vi udarbejdede en tidsplan indeholdende milepæle og aktiviteter, som igennem forløbet har givet os et overblik over deadlines og aftaler (Bilag 5 Aktivitets- og milepælsplan). Inden interviewene fandt sted, sendte vi en invitation til udvalgte informanter (Bilag 6 Informationsbrev). Heri var tidsramme og formål med interviewet beskrevet. Forinden var mængden af information i invitationen overvejet, da mængden af information kan influere på informanternes udsagn og dermed datamateriales reliabilitet (Kvale & Brinkmann, 2009). Under selve interviewene sørgede vi for en briefing og debriefing, herunder blev en samtykkeerklæring præsenteret (Bilag 7 Samtykkeerklæring fra informanter) til underskrivelse af informanterne, hvori de blev oplyst om frivillig deltagelse samt brugen af anonymiseret lydoptagelse (Glasdam, 2012). Yderligere lavede vi en rollefordeling mellem moderator og aktive observatører herunder moderators backup og skribent, som var repræsenteret under interviewene (Præstegaard, 2011). Inden indsamling af empiri udarbejdede vi en interviewguide indeholdende de forskningsspørgsmål, der ligger til grund for interviewspørgsmålene (Bilag 8 Interviewguide)(Brinkmann & Pedersen, 2010). Denne operationalisering af forskningsspørgsmålene angiver vores fænemenologiske metodestrategi (Vallgarda og Koch, 2011). Forud for interviewene udførte vi et pilotinterview, for at sikre forståeligheden i de udarbejdede spørgsmål. Desuden fik moderator og aktive observatører mulighed for at afprøve deres roller (Glasdam, 2012). Pilotinterviewet blev udført på en ergoterapeutstuderende, som har kendskab til ASP fra tidligere kliniske undervisningsforløb. Herefter evaluerede vi interviewguiden i samarbejde med testpersonen. Der efterspurgtes en bedre forståelse af nogle spørgsmål, og derfor blev enkelte elementer i interviewguiden justeret (Malterud, 2011). DI 4.5 Dataindsamlingsmetode Der vil i det følgende afsnit redegøres for valg af kvalitativ metode og begrundelse for denne. DI, MT, MC

27 4.5.1 Fokusgruppeinterview Man kan aldrig frigøre sig fra sin forforståelseshorisont, men vi har i tilgangen til informanterne via interviewguidens spørgsmål efterstræbet at sætte vores forforståelse i parentes (Birkler, 2005). Vi ønskede med et fokusgruppeinterview at afdække en bred vifte af meninger og erfaringer med anvendelse af ASP i den ergoterapeutiske intervention. Formålet var at indkredse problemstillingen. Dette skete ud fra metoden, hvor informanterne igennem deres meningsudveksling inspirerede hinanden til at producere større variation i videnserfaringen (Præstegaard, 2011). Denne gruppedynamik betyder, at diskussionen og det empiriske materiale, som produceres, er mere end det materiale, som en række enkeltudsagn ville kunne indsamle (Justesen & Mik-Meyer, 2010). I et forsøg på at afdække denne gruppedynamik, udarbejdede vi en observationsguide, som aktiv observatør forholdt sig til undervejs (Bilag 9 Observationsguide)(Halkier, 2010). MT 4.6 Databearbejdningsmetode Den indsamlede empiri blev bearbejdet via transskription, da den skriftlige form tilbyder en strukturering som er anvendelig for den fremtidige analyse (Kvale & Brinkmann, 2009). Transskriberingen udgør i sig selv den første analytiske proces (Kvale & Brinkmann, 2009), hvorfor vi har gjort os overvejelser om, hvorvidt det var moderator selv eller aktiv observatør, der skulle foretage transskriberingen. Vi valgte, at de aktive observatører transkriberede det indsamlet materiale, hvorefter moderatorens opgave var at gennemlytte og scanne for aflytningsfejl (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2007). Transskriptionsproceduren for de to fokusgruppeinterviews blev ordret skriftsprog. Grundet flere transskribenter fandt vi det nødvendigt at udarbejde retningslinjer for transkribering (Bilag 10 Retningslinjer for transskribering)(kvale & Brinkmann, 2009). Disse retningslinjer var desuden udarbejdet med det formål at sikre så mange detaljer som muligt samt anonymisering af informanterne (Glasdam, 2012). MT Analysens fem trin Ud fra de transskriberede data fulgte en analyse ud fra Kvale & Brinkmann, hvor vi dog lod os inspirere af Malterud, når det forekom som et relevant bidrag. Med formål

28 i at finde præcise henvisninger i det transskriberede materiale, sættes linjenummer i begge transkriberede interviews. Dette vil fremgå i vores meningskondensering og resultatafsnit. Som beskrevet i tilrettelæggelsesafsnittet var det moderators opgave at scanne for aflytningsfejl, herefter påbegyndte de fem analysetrin: Første trin indebar, at vi individuelt læste den transkriberede tekst igennem (Kvale & Brinkmann, 2009). Formålet var at danne os et billede af helheden samt ud fra et fænomenologisk udgangspunkt at give de enkelte udsagn overskrifter. Ud fra egne overvejelser gøres dette individuelt, da vi søger at højne validiteten ved at opnå et bredt udgangspunkt for tematiseringen samt undgå en indbyrdes påvirkning. I samarbejde udarbejdedes andet trin bestående af naturlige meningsenheder (Kvale & Brinkmann, 2009), i form af en dekontekstualisering af datamaterialet (Malterud, 2011). Det tredje trin indebar, at de relevante meningsenheder blev udvalgt og tematiseret. Det samlede materiale vil fremstå i kondenseret form (Bilag 11 Meningskondensering) (Kvale & Brinkmann, 2009) I fjerde trin stillede vi relevante spørgsmål til meningsenhederne med det formål at kunne besvare problemformuleringen. Disse spørgsmål vil tage udgangspunkt i forskningsspørgsmålene (Bilag 8 Interviewguide) Kvale & Brinkmann, 2009). Femte og afsluttende trin for analysen var, at informanternes udsagn sammenknyttes til et deskriptivt udsagn, hvilket er fremført i et tematiseret resultatafsnit (Kvale & Brinkmann, 2009). Her lod vi os inspire af Malterud, som beskriver, hvordan det deskriptive udsagn gives en dækkende overskift, som skal give læseren en ny indsigt i det aktuelle fænomen (Malterud, 2011). I disse overskrifter indgår en hermeutisk vinkel, idet de blev dannet ud fra vores fortolkning af resultatafsnittes indhold. De deskriptive udsagn af temaerne blev rekonstekstualiseret, dette gjort med to formål, dels for at bevare forbindelsen mellem råmaterialet fra informanternes virkelighed og de fremkomne analyseresultater, dels for i diskussionen at sætte materialet i forhold til en bredere refereceramme i en kobling til de teroier, som er præsenteret i opgavens design afsnit (Malterud, 2011). MC

29 4.7 Litteratursøgningsproces Med det formål at finde eksisterende forskning indenfor vores problemfelt påbegyndte vi, ca. 2 måneder forud for bachelorprojektet en omfattende søgeproces i internationale databaser herunder Pubmed og Cinahl. For at sikre en kvalificeret litteratursøgning anvendte vi en systematisk søgeteknik med relevante søgeord samt kombinering af disse. For at imødekomme dette udarbejdede vi en søgeprotokol (Bilag 12 Søgeprotokol). Vi anvendte i søgningen de boolske operatorer OR og AND imellem søgeordene (Kristensen, 2012).Ved hjælp af en kritisk gennemlæsning af de videnskabelige artikler blev de sorteret ud fra i hvor høj grad, de kunne belyse vores problemstilling. Da vi startede denne litteratursøgning, havde vores bachelorprojekt et andet fokus; sanseintegration. Efter at have ændret fokus til ASP har vi anvendt en kaskadesøgning, hvor vi foretog en håndsøgning (Lindahl & Juhl, 2010). Dette blev gjort ved at kigge i referencelister i relevante fagbøger, artikler og tidskrifter, herunder Brown og Dunn s manual til Adolescent/Adult Sensory Profile og OUH s udarbejdede rapport (Bilag 3 Rapport fra Odense). Efter denne kaskadesøgning lavede vi en kvalitetskontrol af de anvendte videnskabelige artikler. Dette er gjort ved at foretage en ny litteratursøgning i de samme databaser som tidligere med de boolske operatorer OR eller AND, med udgangspunkt i vores nye fokus og for at belyse vores problemformulering. Denne litteratursøgning med de relevante søgeord kan ses nedenfor: Søgeord Database Antal fund Anvendte artikler Adolescent/Adult Sensory Profile Occupational therapy Psychiatric / Psychiatry Cinahl 13 - Adolescent/ Adult Sensory Profile and Obsessive-compulsive. - Exploring the relationsship between affect and sensory

30 Adolescent/Adult Sensory Profile Occupational therapy Psychiatric / Psychiatry The Ecology of Human Performance Occupational Therapy processing patterns in adults. Pubmed 7 - Adolescent/adult sensory profile and obsessive- compulsive disorder. Pubmed 4 - The ecology of human performance: a framwork for considering the effect of context Tabel 4.7. Efter udarbejdelse af kvalitetskontrollen af vores fundne artikler konkluderede vi, ved at søge i forskellige databaser med relevante søgeord fremfindes de samme artikler, som blev fundet ved kaskadesøgningen. Vi forholdte os kildekritiske ved at orientere os i GRADE. Dette værende et system som bidrager med en definition af kvaliteten for den evidensbaserede praksis. Denne inddragede vi i forhold til den anvendte litteratur. Selve systemet beskriver hvordan der skelnes mellem høj-, moderat-, lav- og meget lav kvalitet af de anbefalinger litteraturen tilbyder (Guyatt, Oxman, Vist, Kunz, Falck-Ytter, Alonso-Coello & Schünemann, 2008). Endvidere beskrives nogle faktorer som kan påvirke bedømmelsen af litteraturens kvalitet (Guyatt, Oxman, Vist, Kunz, Falck-Ytter, & Schünemann, 2008). Ud fra dette system fandt vi, at flere af vores anvendte artikler var af høj moderat kvalitet, da GRADE beskriver, at det er højst usandsynligt at mere forskning vil ændre de konklusioner der drages i litteraturen. Der er dog nogle begrænsninger i den anvendte litteratur, da nogle af de anvendte artikler er ukonsistente i deres resultater og anbefaler yderligere forskning. Man kan dog stille sig kritisk overfor, at Dunn selv er medforfatter i mange af de videnskabelige artikler, der er udvalgt til at bakke op om anvendelsen af ASP. DI

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser Doris Overby Christensen Louise Aaholm Hansen Malene Laue Poulin Mette Møller Nielsen Januar 2010 Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser en undersøgelse af hvordan selvstigmatisering

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Misbrug som betydningsfuld aktivitet

Misbrug som betydningsfuld aktivitet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Misbrug som betydningsfuld aktivitet - Et kvalitativt studie om ergoterapeutens overvejelser i interventionen af dobbeltdiagnosepatienter

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan. ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten

Læs mere

Test til børn skaber struktur i data

Test til børn skaber struktur i data SENSORY PROFILE Om forfatterne Katrine Jürgensen (tv.) er fysioterapeut ved Aabenraa kommune. Ulla Sparholt er ergoterapeut ved Fjordskolen i Aabenraa, Sønderjyllands Amt. Test til børn skaber struktur

Læs mere

Børneergoterapeuters baggrund for til- eller fravalg af børsteterapi Bacheloropgave i ergoterapi

Børneergoterapeuters baggrund for til- eller fravalg af børsteterapi Bacheloropgave i ergoterapi Børneergoterapeuters baggrund for til- eller fravalg af børsteterapi Bacheloropgave i ergoterapi Udarbejdet af: Louise Poulsen og Mona Eksteen Kristensen Hold E03v, gruppe 5 Afleveret d. 29. maj 2006,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, Bachelorprojekt Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

hotunge med en sindslidelse og uddannelse

hotunge med en sindslidelse og uddannelse hotunge med en sindslidelse og uddannelse et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Udarbejdet af: Maria Lagoni Thyssen Louise Marie Gregersen

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé

Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé Et praksisforskningsprojekt om professionelle og frivilliges samarbejde i en café for borgere med demens og deres pårørende University College Lillebælt

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Bachelorprojekt Januar 2012. Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen

Bachelorprojekt Januar 2012. Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen Bachelorprojekt Januar 2012 VIA UNIVERSITY COLLEGE ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS JEG VIL BARE - Et kvalitativt studie af faktorer, der fremmer eller hæmmer deltagelse i betydningsfulde aktiviteter hos

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Bachelorprojekt i ergoterapi Udarbejdet af studerende Britt Friis Ryde, Louise Elisabeth Olsen, Morten Øllegaard University College

Læs mere

Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed i dansk ergoterapi Mathias Mejborg Eliasson, Ruth Joensen Professionshøjskolen Metropol, Juni 2014,

Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed i dansk ergoterapi Mathias Mejborg Eliasson, Ruth Joensen Professionshøjskolen Metropol, Juni 2014, Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed i dansk ergoterapi Professionshøjskolen Metropol, Juni 2014, Hold 2011A Antal tegn: 76.947 Metodevejleder:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Livet efter endt afhængighed

Livet efter endt afhængighed Vil du bytte hva du har i dag, for en bajer? Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik 1 Indhold Testplan... 3 Research spørgsmål... 3 Testpersonens karakteristik... 3 Metoden... 4 Vi tager udgangspunkt i think aloud princippet... 4 Skitse og timing... 4 Forberedelse til test... 4 Introduktion

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Borger uden EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI

Borger uden EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Borger uden bolig EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER UDARBEJDET AF JETTE KAAE ROSENDAHL OG RACHEL MØLLER STUDIENUMMER ET29101 og et32118 STUDERENDE

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

TRASMO observationsredskab til børn

TRASMO observationsredskab til børn Af Birte Engmann, ergoterapeut, PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Frederikssund Kommune TRASMO observationsredskab til børn TRASMO er et observationsredskab, der kan anvendes af pædagoger i daginstitutioner.

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Hvordan. Hverdagslivet. opleves af mennesker der har. Stress. Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx

Hvordan. Hverdagslivet. opleves af mennesker der har. Stress. Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx Hvordan Hverdagslivet opleves af mennesker der har Stress Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx Hvordan hverdagslivet opleves af mennesker der har stress Bachelorprojekt JCVU,

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder.

Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Katrine Pedersen Metodevejleder:

Læs mere

Rehabilitering i Aktivitetshuset

Rehabilitering i Aktivitetshuset Rehabilitering i Aktivitetshuset Et kvalitativt studie om brugerinddragelse Bachelorprojekt i ergoterapi Praksisforskningsprojekt udarbejdet af: Pernille Langgaard, Trine Hjorth Laursen og Pernille Vejlgaard

Læs mere

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker

Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker En kvalitativ undersøgelse om gruppedynamik i en gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade 2015 VIA University College

Læs mere

Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2013

Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2013 Bachelorprojekter Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2013 Bachelorprojekter juni 2013 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole Et hold

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere