Adolescent/Adult Sensory Profile

Transkript

1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Adolescent/Adult Sensory Profile en del af fremtidens behandlingspsykiatri Et kvalitativt projekt om ergoterapeuters erfaringer med Adolescent/Adult Sensory Profile Udarbejdet af: Mie Skovmand Christensen, Mette Blommegaard Thygesen og Ditte Ihler Metodevejleder: Annette Sørensen Fagligvejleder: Henriette Kiirdal Niemann Hold: ergo2010a Gruppe: 6 Juni 2013 Anslag: Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. "Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse.

2 Resumé Titel: Adolescent/Adult Sensory Profile en del af den fremtidige behandlingspsykiatri. Formål: At undersøge danske ergoterapeuters erfaring med anvendelse af Adolescent/Adult Sensory Profile i behandlingspsykiatrien. Herundere afdække i hvor høj grad redskabet er implementeret i den ergoterapeutiske intervention, og hvilke potentiale og udfordringer informanterne identificerer. Desuden ønskes at belyse om og hvordan redskabet kan bidrage i fremtidens recoveryorienterede psykiatri. Materiale og metode: Projektet blev baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Data blev indhentet via to fokusgruppe interviews på Psykiatriske Centre i henholdsvis Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Interviewene foregik efter en semistruktureret interviewguide, hvorefter data blev systematisk analyseret ud fra Kvale og Brinkmanns fem analysetrin. Herunder inspiration af Malterud. Resultater: Ergoterapeuternes observationer af patientens adfærd er afgørende for hvorvidt ASP inddrages. Resultaterne viser at redskabet har potentiale i psykiatrisk praksis, da det bidrager med en forståelsesramme, som forklarer patientens reaktioner på omgivelsernes stimuli. ASP giver mulighed for at skabe et optimalt miljø for den enkelte patient via interventionsstrategier som imødekommer dennes sanseprofil. Desuden vurderes ASP relevant i recoveryorienterede praksis. Resultaterne viser at ASP udarbejdes gennemsnitligt en gang månedligt. Dog opleves ASP som værende et kompliceret og ressourcekrævende redskab at implementere og anvende. Konklusion: Undersøgelsen viste at informanterne generelt havde postive erfaringer med anvendelsen af ASP. Dog ses der udfordringer som vanskeliggør en fast implementering. ASP kan anvendes i den ergoterapeutiske intervention på aktivitets-, person- og omgivelsesniveau og højner kvaliteten af denne. Søgeord: Adolescent/Adult Sensory Profile, Adult Sensory Profile, ergoterapi, psykiatri/psykiatrisk. Anslag: 1692 DI, MT, MC

3 Abstract Title: The Adolescent/Adult Sensory Profile a part of the future psychiatric treatment. Purpose: To investigate Danish occupational therapists experience using The Adolescent/Adult Sensory Profile (ASP) in psychiatric practice. This study investigates the extent to which the tool is implemented in the occupational therapy intervention, and which potential and challenges the respondents identify. Furthermore, it aims to explore if and how this tool can contribute to the future recovery based psychiatry. Method: The project was based on a qualitative research design. Data was collected via two focus group interviews from Psychiatric Centers in Region Syddanmark and Region Hovedstaden. The interviews, conducted after a semi-structured interview guide, were systematically analyzed according to Kvale and Brinkmann's five analytical steps, further inspired by the work of Malterud. Results: The observations of the occupational therapists are vital for whether ASP is included. The results showed that this tool has potential in psychiatric practice by contributing to the understanding of how patients react to environmental conditions. The ASP provides a possibility for creating an optimal environment for the individual patient, through intervention strategies that meet their sensory profile. Furthermore, ASP is rated as relevant in recovery based practice. The results show that ASP is used an average of once a month in intervention. However, ASP is a complex and resource-intensive tool that may be difficult to implement and use. Conclusion: The research showed that the respondents generally had positive experience with the use of ASP. However, it faces challenges due to its stringent implementation. ASP can be used in the occupational therapy intervention at activity-, person- and environment level and improves the quality of this. Key words: Adolescent/Adult Sensory Profile, Adult Sensory Profile, occupational therapy, psychiatry/psychiatric.

4 DI, MT,MC Impact: 1693

5 Forord I dette bachelorprojekt vil praksissteders navne fremgå, da disse fremtræder afgørende i det strategiske udvalg forud for dataindsamlingen, samt belyser redskabets udbredelse på regionalt plan. I dette henseende er der indhentet samtykkeerklæring (Bilag 1, Samtykke fra ledere). Efter alle afsnit fremgår det, hvem der er ansvarlig for indholdet. Initialer fremgår efter det enkelte afsnit. DI: Ditte Ihler MT: Mette Blommegaard Thygesen MC: Mie Skovmand Christensen

6 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Abstract... 3 Forord Problembaggrund Samfundsmæssig relevans Ergoterapeutisk relevans The Ecology of Human Performance The Adolscent/Adult Sensory Profile Præsentation af ASP Danske erfaringer Formål Problemformulering Begrebsafklaring Ergoterapeutiske perspektiver og teori APO modellen Baggrunden for udvikling af ASP Sanseintegrationsteori The Ecolegy of human performance Model of Sensory Processing Adolescent/Adult Sensory Profile Recovery i rehabiliteringsindsatsen Metode Design Videnskabsteori Fænomenologi Forforståelse Hermeneutik Strategisk udvælgelse Tilrettelæggelse Dataindsamlingsmetode... 26

7 4.5.1 Fokusgruppeinterview Databearbejdningsmetode Analysens fem trin Litteratursøgningsproces Forskningsetiske overvejelser Resultater Præsentation af informanter Adfærd der indikerer behov for udførelse af ASP Ergoterapeutisk behandling ASP s betydning for patienten Ergoterapeuternes vurdering af ASP s potentiale i praksis Udfordringer ved ASP Observation af interaktion mellem informanter Grafisk fremstilling af resultater Diskussion Resultatdiskussion Adfærd der indikerer behov for udførelse af ASP Ergoterapeutisk behandling Diskussion af ASP s betydning for patienten Diskussion af ASP s potentiale og udfordringer Metodediskussion Fokusgruppeinterview Forforståelse Reliabilitet Intern validitet Ekstern validitet Teorivalg Konklusion Formidlingsovervejelser Perspektivering Referenceliste Bilagsfortegnelse... 65

8 1. Problembaggrund 1.1 Samfundsmæssig relevans I EU udgør psykiske sygdomme 25% af den samlede sygdomsbyrde (Eplov, Korsbek, Petersen & Olander, 2010). I Danmark kommer hver anden familie i kontakt med behandlingssystemet, hvilket har store menneskelige omkostninger for den berørte part og de pårørende. Ydermere udgør psykisk sygdom en stor samfundsøkonomisk omkostning, som er beregnet til at andrage milliarder kroner årligt (Bertelsen, Munk-Jørgensen & Bech 2010). Tidligere var det primære mål patientens overlevelse og dernæst om muligt at behandle den givne sygdom. I dag stilles der yderligere krav til, at hvis et menneske skal leve med en sygdom, uanset om det handler om somatisk- eller psykisk sygdom, skal vedkommende have mulighed for at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt (Eplov, Korsbek, Petersen & Olander, 2010). For at opnå dette er det afgørende, at der bliver tilbudt den rette behandling på det rigtige tidspunkt i rehabiliteringsforløbet (Bertelsen, Munk-Jørgensen & Bech, 2010). I dette projekt vil fokus være psykiatrisk rehabilitering herunder brugen af The Adolescent/Adult Sensory Profile (ASP), som vi antager kan være med til at give en specifik behandling med henblik på at opnå et meningsfuldt liv. I mange år har der været en national målsætning om at indlæggelsestiden skal nedsættes, og dermed overdragelse af patienten til ambulant behandling. Dette har til formål at få patienterne tilbage i eget hjem hurtigst muligt (Danske Regioner, 2008). Hvordan ASP kan bidrage til at patienten får den rette behandling under den kortere indlæggelsestid, søges endvidere undersøgt i dette projekt. I de senere års lovgivning er der blevet sat et generelt fokus på borgerens inddragelse i beslutningsprocessen (Ahlstrand & Pihl, 2010). I Psykiatriplan 2020 for Region Hovedstaden fremgår det, at rehabilitering skal integreres på alle psykiatriske centre (Region Hovedstaden, 2011). I nutidens rehabilitering stilles der krav om, at rehabiliteringsindsatsen grundlæggende er recoveryorienteret, hvilket forudsætter at patienten overkommer konsekvenserne af den psykiske sygdom (Eplov, Korsbek, Petersen & Olander, 2010). I forlængelse af dette formoder vi, at en viden om egen sanseprofil, kan bidrage med ny mening for patienten i recoveryprocessen.

9 Det er af særlig stor betydning for mennesker med en langgvarig psykisk sygdom, at fokus i rehabiliteringen er på aktivitets- og deltagelsesniveau. De forandringer som psykisk sygdom medfører, påvirker alle aspekter hos patienten herunder aktivitet, person og omgivelser. Det er dermed relevant at inddrage ergoterapeuternes viden om den betydning, som menneskers aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet har for sundhed og livskvalitet (Hvalsøe & Nyboe, 2010). ASP formodes at kunne bidrage til DI, MT, MC tilrettelæggelse af den ergoterapeutiske intervention. 1.2 Ergoterapeutisk relevans Aktiviteter og deltagelses betydning i hverdagslivet samt problemer vedrørende dette, kan i et ergoterapeutisk perspektiv ikke ses uden at medregne omgivelsernes betydning (Dahl, Haugbølle, Jarl, Schjerning & Thanning, 2010). Stimuli fra omgivelserne kan endda være overvældende og medføre stress. Manglende stimuli kan imidlertid føre til passitivitet. Den samlede mængde stimuli fra omgivelserne influerer på menneskets aktivitetsudøvelse og livskvalitet (Jepsen & Larsen, 2013). Til identificering af de miljømæssige faktorer samt ressourcer og begræsninger på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau findes i ergoterapetisk praksis en række undersøgelsesredskaber (Hvalsøe & Nyboe, 2010). ASP kan ikke stå alene, da det tillige er nødvendigt med indragelse af et undersøgelsesredskab der identificerer aktivitetsproblematikker. ASP adskiller sig ved at være et selvevalueringsredskab, hvilket er en af grundene til, at det findes interessant for dette projekt. Ergterapeutisk intervention defineres som den faglærte proces, der anvendes med patienter, hvilket fører til forbedring af patientens aktivitetsudøvelse og deltagelse i betydningsfulde aktiviteter (Jepsen & Larsen, 2013). Den aktive involvering og forbedringen af aktivitetsudøvelsen taler for inddragelse af ASP, idet dette selvevalueringsredskab medfører en større forståelse for de udfordringer, som individet har i hverdagslivet grundet dennes sanseprofil. Ud fra denne nye forståelse tilbydes interventionsstrategier (Brown & Dunn, 2002). 1.3 The Ecology of Human Performance DI, MT, MC The Ecology of Human Performance (EHP) bidrager med dele af den teoretiske baggrund, hvoraf APS er udsprunget. Teorien er udviklet i 1994, og fastslår at mennesket ikke eksisterer isoleret fra sin omverden. Den præsenterer for første gang i

10 ergoterapeutisk historie en ramme for systematisk overvejelse af de kontekstuelle vilkår (Dunn, Brown & McGuigan, 1994). Såfremt man tager i betragtning, at fokus i rehabiliteringen er på aktivitets- og deltagelsesniveau (Hvalsøe & Nyboe, 2010), og at konteksten påvirker adfærd og udøvelseskapacitet, findes det relevant at inddrage viden om EHP i den ergoterapeutiske intervention. Denne postulerer at ergoterapeutisk vurdering af en patient, uden medregning af kontekst, kan resultere i fejltolkning og dermed upræcist valg af intervention. Endvidere er det dermed essentielt, i den ergoterapeutiske undersøgelse af patienter, at identificere hvilke kontekstuelle vilkår der henholdsvis er fremmende og hæmmende for personens udøvelse af aktiviteter (Dunn, Brown & McGuigan, 1994). DI, MT, MC 1.4 The Adolscent/Adult Sensory Profile Præsentation af ASP ASP er designet til at promovere selvevaluering af hverdagsstimuli. Redskabet ASP, der omtales i dette projekt, er udarbejdet til personer mellem 11 og 65+ år, og det er baseret på det oprindelige redskab: Sensory Profile, som er udviklet til 3-10 årige børn. Selve redskabet består af 60 spørgsmål, som beskriver adfærdsrespons på stimuli under temaerne: Smag/lugteindtryk, Bevægelsesindtryk, Synsindtryk, Føle- og berøringsindtryk, Aktivitetsniveau samt Høre- og lydindtryk. Denne selvevaluerings varighed er estimeret til 15 min. Svarmulighedsfrekvensen strækker sig mellem Næsten aldrig og Næsten altid. ASP opsummerer scoren af de 60 spørgsmål i fire kvadranter, hvilket angiver sanseprofilen. De fire kvadranter er: Nedsat registrering, Sansesøgende, Sensorisk følsom og Sensorisk Skyhed (Brown & Dunn, 2002) (Bilag 2 Adolescent/Adult Sensory Profile). Studier der peger på relevans af anvendelse af ASP i psykiatrisk regi Et studie udarbejdet af Engel-Yeger og Dunn Exploring the relationship between affect and sensory processing patterns in adults viser en mulig sammenhæng mellem sensorisk bearbejdning og en menneskers affekt. Ud fra Engel-Yeger & Dunns konklusion vedrørende sammenhængen mellem sensorisk bearbejdning og menneskers affekt, betyder dette i praksis, at personer kan have gavn af kendskab til deres mønstre af sensorisk bearbejdning i hverdagslivets aktiviteter. Studiet bidrager

11 til en mulig forståelse af, hvordan sensoriske bearbejdningsstrategier kan medtages i planlægning af den ergoterapeutiske intervention (Engel-Yeger & Dunn, 2011a). Ud fra denne forståelse argumenteres for aktiv anvendelse af ASP i psykiatrisk regi, hvor patienten får en en viden om egne mønstre i sensorisk bearbejdning. Dette underbygges yderligere af et videnskabeligt kvalitetsudviklingsprojekt, The effect of the sensory room in psychiatry hvor Champagne og Sayer konkluderer, at en viden om individets dynamiske system og evnen til at genkende omgivelsernes stressorer kan anvendes i psykiatrisk ergoterapi til planlægning af en intervention, der imødekommer individets sensoriske behov (Champagne & Sayer, 2003). Andre studier som argumenterer for relevansen af ASP til denne målgruppe, er følgende: The relationship between sensory processing difficulties and anxiety level of healthy adults (Engel-Yeger & Dunn, 2011b), Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive Disorder (Rieke & Andersen, 2009) og Sensory processing in schizophrenia: missing and avoiding information (Brown, Cromwell, Filion, Dunn & Tollefson, 2001). Disse artikler findes inddraget senere i projektet DI, MT, MC med det formål at underbygge validiteten af ASP i psykiatrisk regi. 1.5 Danske erfaringer Odense Universitets Hospital (OUH) præsenterer et fortløbende kvalitets- og kompetenceudviklingsprojekt, dec apr. 2013, hvor man via brugen af redskabet ASP, implementerede den forskningsbaserede viden fra SI, og dermed opkvalificerede den ergoterapeutiske intervention (Bilag 3 Rapport fra Odense). I projektet har ergoterapeuterne modtaget undervisning i ASP. Herefter rapporteres der om en øget bevidsthed om sansemæssige problematikker hos patienten og en øget viden om, hvilke problematikker der kan interveneres på. Derudover mener ergoterapeuterne, at ASP er et redskab, som tilbyder en mere specifik intervention, herunder bedre vejledning om mestringsstrategier (Fauerskov, Olesen & Madsen, DI, MT, MC 2013). 1.6 Formål Vi søger at udforske erfaringer med brugen af ASP blandt danske ergoterapeuter i behandlingspsykiatrien. Vi er under uddannelsen blevet bekendt med teorien bag dette redskab, dog siger vores praksiserfaring i hospitalspsykiatrisk regi, at redskabet ikke

12 er en fast implementeret del af den ergoterapeutiske intervention. Dette kan antyde manglende viden på området, og det argumenterer dermed emnets relevans. I litteraturen er der ikke en entydig viden om brugen af ASP i ergoterapeutisk psykiatrisk praksis, da der i de fundne videnskabelige artikler afsluttende nævnes behov for yderligere undersøgelser vedrørende emnet. Dette lægges til grund for vores ønske om at undersøge den erfaringsbaserede viden om området. Vores formål er at afklare, i hvor høj grad at redskabet er implementeret på de udvalgte praksissteder. Yderligere ønsker vi at undersøge, hvornår danske ergoterapeuter anvender ASP samt hvilke udfordringer og potentialer, redskabet har i behandlingspsykiatrisk praksis med særligt fokus på, hvordan det bidrager til fremtidens recoveryorienterede psykiatri. Motivationen for ovenstående bunder i interessen for at kunne tilbyde patienter den bedst mulige behandling og herunder understøtte den enkeltes recoveryproces. DI, MT, MC 2. Problemformulering Hvilke erfaringer har danske ergoterapeuter med anvendelsen af Adolescent/Adult Sensory Profile i den ergoterapeutiske intervention til patienter, i DI, MT, MC behandlingspsykiatrien?. 2.2 Begrebsafklaring Erfaringer Begrebet erfaring definerer vi som viden og refleksioner, der er tilegnet igennem egne oplevelser med anvendelse og udførelse af ASP i psykiatriske patientforløb. Herunder vil der i dette projekt være fokus på erfaringer vedrørende brugen af redskabet og oplevelsen af værdi og potentiale for henholdsvis patienten og psykiatrisk praksis som helhed. Tillige søges at indfange erfaringer vedrørende udfordringer ved brugen af ASP. Danske ergoterapeuter Ergoterapeuter, som er ansat i behandlingspsykiatrien, og som har psykiatrisk erfaring med anvendelse af redskabet Adolescent/Adult Sensory Profile. Adolescent/Adult Sensory Profile

13 Adolescent/Adult Sensory Profile er et redskab udarbejdet af ergoterapeuterne Catana Brown og Winnie Dunn, og det er designet til at fremme selvevaluering af adfærdsreaktioner på hverdagslivets sensoriske erfaringer (Brown & Dunn, 2002).

14 Ergoterapeutisk intervention Da ASP er et selvevalueringsredskab der tilbyder interventionsstrategier, vil fokus i dette bachelorprojekt være på den del af den ergoterapeutiske arbejdsproces der omhandler undersøgelse og behandling. Vi definerer den ergoterapeutiske intervention ud fra tre begreber, hvilke visualiseres i Aktivitet-, Person- og Omgivelsesmodellen (APO)(Jepsen & Larsen, 2013). Disse vil enkeltvis og i sampil være vores gennemgående fokus. Patienter I denne sammenhæng dækker begrebet patienter over mennesker, som lider af en psykiatrisk diagnose, og som er tilknyttet distriktspsykiatrien eller indlagt på sengeafsnit i henholdsvis Region Hovedstaden og -Syddanmark. Behandlingspsykiatrien Behandlingspsykiatrien vil være repræsenteret af distriktspsykiatrien samt åbne og lukkede sengeafsnit. DI, MT, MC 3. Ergoterapeutiske perspektiver og teori I det følgende præsenteres udvalgte teorier. Først præsenteres APO modellen. Dernæst skitseres den teoretiske baggrund for udvikling af ASP, herunder Sanseintegrationsteorien, The Ecology of Human Performance samt Model of Sensory Processing. Dette videreføres til en teoretisk gennemgang af ASP, efterfulgt af introduktion til recoverybegrebet. 3.1 APO modellen DI, MT, MC Vores valg af APO skyldes at modellens tre begreber i sampil kan bidrage til at opnå en bedret aktivitetsudøvelse. ASP strategier tager udgangspunkt i personens dagligdagsaktiviteter og de omgivelser, disse foregår i. Derpå foregår interventionen på henholdsvis aktivitets-, person- og omgivelsesniveau (Jepsen & Larsen, 2013). Disse tre begreber præsenterer tre tilgange, hvortil det antages, at en viden om en persons sanseprofil i tilrettelæggelsen af interventionen, kan bidrage til en bedre aktivitetsudøvelse.

15 APO modellen er baseret på en analyse af overensstemmelse mellem aktivitet, person og omgivelser. Aktivitetens krav og muligheder, sammenholdt med personens ressourcer, krav og behov for at kunne deltage i aktiviteten. Dette skal ydermere matche de kriterier, som omgivelserne tilbyder og kræver (Jepsen & Larsen, 2013). Figur 3.1 APO modellen. (Jepsen & Larsen, 2013) Som vist i figur 3.1 APO modellen, vil der ved overensstemmelse mellem disse tre begreber forekomme et APO-match. Dette resulterer i, at personen opnår den bedst mulige aktivitetsudøvelse, aktivitetsengagement samt den positive oplevelse af at kunne glemme tid og sted, kaldet flow. Analyse af et APO-match anvendes i tilrettelæggelse af aktiviteter i den ergoterapeutiske intervention (Jepsen & Larsen, 2013). APO modellen er den nye danske oversættelse af Person-, Environment-, Occupation model (PEO), og indeholder derfor de samme begreber (Polatajko, Davis, Cantin, Amoroso, Purdie & Zimmermand, 2009). Vi lader os inspirere af PEO modellen, da den giver en mere specifik afklaring af de enkelte begreber:

16 Personen beskrives indeholdende roller og livserfaringer. Herunder selvforståelse, personlige kompetencer, indlærte og medfødte motoriske-, kognitive-, sensoriske evner og færdigheder (Polatajko, Davis, Cantin, Amoroso, Purdie & Zimmermand, 2009). Betydningsfulde aktiviteter omhandler de selvstyrende, funktionelle opgaver og aktiviteter, som en person engagerer sig i. Meningsfulde aktiviteter udføres for at dække personens behov for selvopretholdelse, udtrykke og realisere sig selv (Polatajko, Davis, Cantin, Amoroso, Purdie & Zimmermand, 2009). Omgivelserne omfatter de institutionelle, fysiske og sociale omgivelser (Polatajko, Davis, Cantin, Amoroso, Purdie & Zimmermand, 2009). DI 3. 2 Baggrunden for udvikling af ASP I dette afsnit præsenteres den teoretiske baggrund for udviklingen af ASP. Herunder en kort introduktion til henholdsvis Sanseintegrationsteorien, The Ecolegy of Human DI, MT, MC Performance samt Model of Sensory Processing Sanseintegrationsteori I 1972 påpegede den amerikanske ergoterapeut Jean Ayres med sin Sanseintegrationsteori (SI) en sammenhæng mellem sensorisk bearbejdning og deltagelse i hverdagsaktiviteter (Ayres, 2002). Sanseintegration er hjernens evne til at modtage og bearbejde stimuli (Gammeltoft, 2009). Ayres identificerede specifikke undertyper eller mønstre af sensomotorisk dysfunktion (Kielhofner, 2009). En af disse undertyper er modulationsforstyrrelser. Redskabet ASP er udviklet til at påvise om personen har en modulationsforstyrrelse. Begrebet modulation forklares under afsnittet: Adfærdsrespons (Gammeltoft, 2009). Med tiden har flere teoretikere videreudviklet denne teori ved blandt andet at trække ny viden fra neurovidenskaben ind. MT The Ecolegy of human performance Det primære teoretiske postulat i EHP er, at samspillet mellem person og kontekst påvirker både adfærd og udøvelseskapacitet. Den gensidige afhængighed mellem

17 person og kontekst er dermed bestemmende for, hvad der falder inden for personens muligheder for aktivitetsudøvelse, figur EHP model. Figur EHP model ( Dunn, Brown & McGuigan, 1994). På baggrund af dette perspektiv anbefaler Winnie Dunn en kontekstuel tilgang til vurdering af patienten, således at denne adresserer de ønsker og behov som personen måttte have. På baggrund af denne tankegang, kombineret med elementer fra Jean Ayres Sanseintegrationsteori, udarbejdede Catana Brown og Winnie Dunn redskabet ASP, men dog således at strategierne bevæger sig væk fra den tidligere sanseintegrative tilgang, og i stedet tilbyder strategier til den kontekstuelle hverdag (Dunn, Brown & McGuigan, 1994). Endvidere inddrager denne teori en viden om, at ethvert menneske har en neurologisk tærskelværdi for, hvor detaljeret vores nervesystem registrerer omgivelsernes stimuli (Dunn, 2012). MT Model of Sensory Processing Winnie Dunn skitserer med Model of Sensory Processing processen, hvorved sensoriske input fra omgivelsernes stimuli først modtages fra de sensoriske receptorer, for så at blive organiseret i nervesystemet, hvorefter der generes et adfærdsrespons. Som omtalt tidligere er de fire kvadranter i ASP udledt af Winnie Dunns Model of Sensory Processing (Figur ). Forskning med børn som målgruppe førte til denne model, der foreslår en sammenhæng mellem den neurologiske tærskelværdi og

18 adfærdsrespons, som et kontiniuum af interaktion. Disse begreber forklares i de følgende afsnit. Modellen bidrager yderligere med en ramme for tolkning af scoren, samt en forståelse af måden hvorpå mennesket reagerer på sansestimuli. Begreberne som modellen indeholder findes uddybet i det følgende afsnit (Brown & Dunn, 2002). MT Den neurologiske tærskelværdi I en forståelse af den neurologiske tærskelværdi er det nødvendigt med en neurofysiologisk viderebygning af Model of Sensory Processing. Det perifere nervesystem er forbundet til centralnervesystemet via receptorer og nerveceller. Receptorerne indsamler sensorisk information fra omgivelserne, hvorved disse ledes videre via elektriske impulser i de afferente nervebaner ind til det centrale nervesystem. Sanseindtrykkene organiseres i forskellige modtagelsescentre i storhjernen, hvorfra der genereres et adfærdsrespons som sendes ud via de efferente nervebaner (Gammeltoft, 2009). Den neurologiske tærskelværdi forståes som mængden af stimuli, der er nødvendig for at udløse en nerverespons. Hvis signalet ikke er stærkt nok, udløses dermed ingen nervereaktion, og der opleves dermed ikke et sanseintryk (Gammeltoft, 2009). Kontiniummet strækker sig mellem høj og lav tærskelværdi (Brown & Dunn, 2002). Har man en høj tærskelværdi, kræver det en stor mængde stimuli før nervecellen reagerer, og nervesystemet reagerer dermed langsomt. Omvendt, har man en lav tærskelværdi, betyder det at nervecellen reagerer hurtigt selv ved en lille mængde stimuli. Altså vil samme mængde sansestimuli udløse forskellige reaktioner hos forskellige mennesker, alt efter vores tærskelværdi (Gammeltoft, 2009).

19 Figur Kontinuum. (Brown & Dunn, 2002) Som det er visualiseret i ovennævnte model (figur ) kaldes kontiniummet, som den neurologiske tærskelværdi spreder sig imellem, habituering (habituation) og sensibilisering (sensitization). Habituering refererer til genkendelse af stimuli, hvilket sker ud fra en proces hvor nervesystemet hæmmer velkendte stimuli og dermed ikke tildeler dem opmærksomhed længere. Mennesket har brug for denne funktion, for at kunne håndtere den almindelige dagligdag, med de mange stimuli den bringer (Brown & Dunn, 2002). I den anden ende af kontiniummet ses sensibilisering, hvilket er nervesystemets mekanisme til at øge opmærksomheden på potentielt vigtige stimuli. Mennesket bruger og udvikler sensibilisering, for at kunne skærpe opmærksomheden på ukendte og vigtige stimuli i omgivelserne (Brown & Dunn, 2002). Habituering og sensibilisering kan ændres over tid hos det enkelte menneske, alt afhængig af det indre og ydre pres, som personen udsættes for i den konkrete situation og livsfase (Gammeltoft, 2009). Dette forklarer hvordan det er muligt at sanseprofilen kan ændre sig ved sygdom. Balancen mellem habituering og sensibilisering er afgørende for den adaptive respons. Både under- og overstimulering hindrer det adaptive respons, idet dette kan beskrives som en meningsfuld og målrettet respons på en sanseoplevelse (Gammeltoft, 2009). MC

20 Adfærdsrespons Såfremt der er en ubalance mellem habitureing og sensibilisering, har man en modulationsforstyrrelse. Modulation kan således beskrives som evnen til at regulere og organisere reaktioner på sanseindtryk på en tilpasset måde, som svarer til omgivelsernes krav. Sensorisk modulation er dermed en dynamisk proces i centralnervesystemet, som foregår kontinuerligt, og tillader patienten at generere et passende respons, til den situation de befinder sig i (Brown & Dunn, 2002). Menneskers vedholdenhed i aktiviteter, - eller mangel på samme, fortæller os om deres adfærdsrespons på den givne aktivitet. Kontiniummet i ovenstående model strækker sig mellem passiv- og aktiv adfærdsrespons. Den passive adfærdsrespons betyder, at man reagerer passivt uafhængigt af høj eller lav neurologiske tærskelværdi. Man lader man sig styre af sin neurologiske tærskelværdi, ved hverken at søge eller undgå stimuli, uanset om det givne miljø er henholdsvis under- eller overstimulerende. Dette ses ved at personen er sløv, uopmærksom eller let afledelig i de igangværende omgivelser, således at de ofte går glip af omgivelsernes stimuli (Brown & Dunn, 2002). Har man derimod en aktiv adfærdsresponds modarbejder man sin tærskelværdi i forsøget på at kontrollere input. Dette ses ved at personer med lav neurologisk tærskelværdi vil trække sig fra de overstimulerende omgivelser. Personer med høj neurologisk tærskelværdi vil, genererer aktivitet, så de kan ramme deres neurologiske tærskelværdi mere hyppigt, f.eks. ved at nynne eller klappe (Brown & Dunn, 2002). Viden om den neurologiske tærskelværdi og adfærdsrespons, kan hjælpe til en forståelse af patientens udøvelse (Brown & Dunn, 2002). DI 3.3 Adolescent/Adult Sensory Profile ASP egner sig til personer både med fysiske- eller psykiske handicap samt til personer uden en identificeret problematik. Målet med redskabet er at give information til en teoribaseret beslutningstagen og inkludere individet i egen vurdering og interventionsproces (Brown & Dunn, 2002). ASP er som nævnt et selvevalueringsredskab, som evaluerer på adfærdsrespons på hverdagens stimuli. ASP giver en standardiseret metode til at vise effekten af sensorisk bearbejdning på funktionel udøvelse (Brown & Dunn, 2002).

21 ASP er udledt af Winnie Dunns Model of Sensory Processing, og baseret på skæringspunktet af to kontinuum; den neurologiske tærskelværdi og adfærdsrespons (Brown & Dunn, 2002). Kvadranterne er uddraget fra forskningsdata, som beregnede gennemsnittet af personers sensoriske bearbejdningsmønstre i netop denne aldersgruppe. Dog indikerer scoren ikke, på hvilket punkt en bestemt sanseprofil bliver problematisk men viser, hvordan den enkelte person er, sammenlignet med en større gruppe uden sansemæssige problematikker (Brown & Dunn, 2002). Her kan kobles til teorien bag EHP, da det er den givne kontekst, der er medbestemmende for, hvornår en givent sanseprofil vil blive problematisk (Dunn, Brown, McGuigan, 1994). Der vurderes, hvordan individets sanseprofil er forstyrrende for aktivitetsudøvelsen. Falder scoren derfor udenfor som de fleste, og har patienten påpeget aktivitetsproblematikker, vil man danne en hypotese om, at denne person kunne have gavn af en intervention, som imødekommer sanseprofilen. Dermed reduceres den forstyrrelse, som givetvis er opstået på baggrund af uoverensstemmelse mellem omgivelsernes stimuli og patientens sanseprofil (Brown & Dunn, 2002). Afsluttende beskriver ASP manualen interventionsstartegier til hver enkel af kvadranterne. Strategierne er designet til at imødekomme den enkeltes behov ud fra en betragtning af den enkeltes sanseprofil (Brown & Dunn, 2002). Hvordan disse strategier indgår i den ergoterapeutiske intervention, søges belyst i diskussionsafsnittet: Adfærd der indikerer behov for udførelse af ASP, hvor der åbnes op for informanternes udsagn vedrørende dette. MT 3.4 Recovery i rehabiliteringsindsatsen Rehabilitering består af en række tilbud og indsatser, som har til formål at fremme den enkeltes recovery. Endvidere indebærer rehabiliteringens overordnede mål, at den psykisk syge opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (Eplov, Korsbek, Olander & Petersen, 2010). Recovery begrebet dækker over to forskellige defintioner: Den klinisk objektive definition som er egnet til måling og dækker over fuldstændig og social recovery. Den individuelle subjektive definition indkredser vigtige elementer såsom de faktorer,

22 der bevirker den enkeltes recoveryproces. Denne recoveryproces ses fra patientens synsvinkel (Eplov, Korsbek, Olander & Petersen, 2010). Den klinisk objektive tilgang tager udgangspunkt i at en stor andel af personer med psykiske sygdomme kommer sig helt eller delvist. Denne tilgang har behandlingspsykiatrien især taget til sig. Der fokuseres på symptomer og patientens funktionsniveau (Eplov, Korsbek, Olander & Petersen, 2010). Den individuelle-subjektive tilgang tager afsæt i selve recoveryprocessen. Her fokuseres der på, at patienten får en så normal tilværelse som muligt, også mens behandlingen foregår. Dermed er recovery et processuelt begreb (Eplov, Korsbek, Olander & Petersen, 2010). MC 4. Metode I det følgende beskrives bachelorprojektets fremgangsmåde herunder design, den strategiske udvælgelse, tilrettelæggelse, videnskabteori, dataindsamlings- og databearbejdningsmetoder. Der redegøres ligeledes for de valgte metoders relevans i relation til projektets formål. Ydermere fremføres litteratursøgningsprocessen samt refleksioner over forskningsetiske aspekter. 4.1 Design DI, MT, MC Bachelorprojektet er baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Denne metode udforsker menneskelige erfaringer og fortolkning, og har sin oprindelse i henholdsvis fænomenologien og hermeneutikken (Malterud, 2012). Igennem to fokusgruppeinterview undersøgte vi danske ergoterapeuters erfaringer med brugen af redskabet ASP i den ergoterapeutiske intervention i behandlingspsykiatrien. Vi tilstræbte en tillempet fænomenologisk tilgang i konstrueringen af interviewguiden, hvilket skyldes at en mindre del af denne præges af en deduktiv metode i form af styringsinstrumentet APO. Denne anvendes dog senere også i den beskrivende og tolkende proces (Malterud, 2011). Det indsamlede data, vil blive behandlet jævnfør Kvale og Brinkmanns fem analysetrin. Efter datanalysen blev den induktive metode anvendt undervejs i diskussionen, da vi relaterede de subjektive data til udvalgte teorier som fortolkningsinstrumenter; (Malterud, 2011) herunder APO, Winnie Dunns Model of

23 Sensory processing. Yderligere blev informanternes udsagn i forhold til recoveytankegangen og relevante videnskabelige artikler inddraget. DI 4.2 Videnskabsteori Fænomenologi Vi vil i vores kvalitative projekt efterstræbe en fænomenologisk videnskabsteoretisk tilgang, dette i dataindsamlingen såvel som i meningskondenseringen. Vi tilstræbte den fænomelogiske metode, idet projektets problemformulering efterspurgte essensen af et fænomen. Dette efterstræbes ved tage udgangspunkt i subjektets livsverden, og dettes erfaringer med det givne fænomen (Malterud, 2012). På trods af at det ud fra fænomenologisk metode er informanternes erfaringer, som blev undersøgt, har vi som forskerere unægtelig besiddet en forforståelse bestående af værdier, antagelser og teoretisk referenceramme som i en mindre grad har farvet dataindsamlingen (Malterud, 2011) Forforståelse Her skitseres den forforståelse, der med de underliggende antagelser skaber den forståelseshorisont, hvorfra vi ser verden (Birkler, 2005). Det er nødvendigt at bevidstgøre sig om sin forforståelse, inden dataindsamlingen påbegyndes (Launsø, Rieber & Olsen, 2011). Ifølge Malterud er forforståelse de erfaringer og den viden, som vi bringer med ind i projektet i form af antagelser, faglige perspektiver samt teoretiske referencerammer (Matlerud, 2011). Forforståelsen i dette bachelorprojekt er præget af en forforståelse om, at ASP kan tilbyde interventionsstrategier på kropsniveau. Derfor indgik dette som en del af den forståelseshorisont, hvorfra empiriindsamlingen påbegyndtes. Desuden var vores forforståelse farvet af de erfaringer, vi havde gjort os i klinisk undervisning i psykiatrien, samt en teoretisk forståelse af ASP tilegnet via uddannelsen, herunder afprøving og udarbejdelse af egen sanseprofil. Ud fra forforståelsen antog vi, at ASP kan anvendes som undersøgelses- og selvevalueringsredskab i interventionen på omgivelses-, aktivitets- og personniveau, samt at redskabet i sin helhed kan bidrage til en specifik og kvalificeret behandling. Vores antagelser blev udtrykket for den viden, som vi undervejs i projektet

24 udfordrede og erstattede med den levende viden fra det empiriske felt (Matlerud, 2011). Forforståelsen kan give næring og styrke og være en vigtig drivkraft i projektet. Men forforståelsen kan også give visse faldgrupper, herunder tillade forforståelsen at overdøve den viden, som det empiriske materiale kunne have leveret (Matlerud, 2011). Vi har derfor forholdt os aktivt reflekterende til vores forforståelse igennem udarbejdelsen af dette bachelorprojekt. MT Hermeneutik I hermeneutisk videnskab ligger forforståelsen til grund for enhver forståelse, idet forforståelsen er det værktøj, som muliggør en nyanceret fortolkning (Justesen & Mik-Meyer, 2010). I punkt 5 af analysen indledes en hermeneutisk tilgang, idet formuleringen af temaer samt sammenskrivningen til det deskriptivte udsagn inviterede til en meningsfortolkning af informanternes udsagn (Birkler, 2005). Udgangspunktet i diskussionen var, at informanternes subjektive ytringer skulle fortolkes (Launsø, Rieber & Olsen, 2011). Vi anvendte en refleksiv fortolkning via fagspecifikke teorier, som blev sat i forhold til delene i det kondenserede materiale. I dette afsnit blev hermeneutikken derved den dominerende videnskabsteoretiske tilgang, hvorigennem fortolkningsprocessen opnås en ny forståelsesramme (Launsø, Rieber & Olsen, 2011). MT 4.3 Strategisk udvælgelse I det følgende beskrives udvælgelseskriterierne for informanter, som indgik i projektet. I den strategiske udvælgesesproces blev både den interne og den eksterne validitet identificeret, relevansen af disse vil fremgå i afsnittet. Med den strategiske udvægelse af informanter søgte vi at højne den interne validitet, idet informanterne blev nøje udvalgt med det formål at kunne belyse problemformuleringen. Derfor er det strategiske udvalg det element i metoden, som styrkede validiteten på resultatniveauet (Malterud, 2011). Den strategiske udvælgelse startede 2 mdr. forud for opstart af bachelorprojektet, ved telefon- og mailkontakt med Region Hovedstadens psykiatriske centre. Via personlige

25 kontakter blev vi ydermere opmærksomme på, at Region Syddanmark, på Odense Universitetshospital (OUH), havde et fortløbende kvalitetsudviklingsprojekt angående brugen af redskabet ASP i behandlingen i psykiatrien. Efterfølgende indskærpede vi udvælgelseskriterierne til ergoterapeuter ansat i behandlingspsykiatrien, som har erfaring med brugen af ASP (Bilag 4 Flowdiagram over informantudvælgelse) Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Ergoterapeuter Ingen erfaring med ASP Ansat i behandlingspsykiatrien Somatisk erfaring med ASP Erfaring i anvendelsen af ASP Ergoterapeuter ansat i Deltage i fokusgruppeinterview i ca. 60 min. socialpsykiatrien Danske ergoterapeuter Tabel 4.3 Vores informanter bestod af to grupper, bestående af 3 danske ergoterapeuter i hver og var af homogen udvælgelse, da alle er ergoterapeutuddannede og har erfaringen indenfor det givne emne i psykiatrisk praksis. Ved at udvælge en homogen informantgruppe til det kvalitative projekt sikres det, at deltagerne deler karakteristika og dermed kan skabe et udbytterigt udgangspunkt for diskussion (Vallgaarde & Koch, 2007). Indenfor de homogene grupper søgte vi en maksimal variation i og med, at ergoterapeuterne kommer fra forskellige psykiatriske centre og afsnit. Dette skete med henblik på at opnå en bred variation af erfaringer. Gruppesammensætningerne fremstod dog i varierende grad af homogenitet. Således var den ene gruppe repræsenteret af to praksissteder, herunder Psykiatrisk Center Hvidovre og Psykiatrisk Center Nordsjælland og den anden gruppe med ergoterapeuter fra Psykiatrisk Afdeling Odense. Ifølge Malterud er ekstern validitet et spørgsmål om, hvorvidt data fra projektet har en overførbarhed til lignende kontekster. Da vi anvendte den kvalitative forskningsmetode accepterede vi at data fra projektet ikke nødvendigvis optrådte med samme grad af overførbarhed, som tilfældet var ved et kvantitativt studie. Informanternes kontekstuelle baggrunde blev inddraget i forhold til den eksterne validitet, da dette kan have indflydelse på informanternes udsagn (Malterud, 2011) MC

26 4.4 Tilrettelæggelse Vi udarbejdede en tidsplan indeholdende milepæle og aktiviteter, som igennem forløbet har givet os et overblik over deadlines og aftaler (Bilag 5 Aktivitets- og milepælsplan). Inden interviewene fandt sted, sendte vi en invitation til udvalgte informanter (Bilag 6 Informationsbrev). Heri var tidsramme og formål med interviewet beskrevet. Forinden var mængden af information i invitationen overvejet, da mængden af information kan influere på informanternes udsagn og dermed datamateriales reliabilitet (Kvale & Brinkmann, 2009). Under selve interviewene sørgede vi for en briefing og debriefing, herunder blev en samtykkeerklæring præsenteret (Bilag 7 Samtykkeerklæring fra informanter) til underskrivelse af informanterne, hvori de blev oplyst om frivillig deltagelse samt brugen af anonymiseret lydoptagelse (Glasdam, 2012). Yderligere lavede vi en rollefordeling mellem moderator og aktive observatører herunder moderators backup og skribent, som var repræsenteret under interviewene (Præstegaard, 2011). Inden indsamling af empiri udarbejdede vi en interviewguide indeholdende de forskningsspørgsmål, der ligger til grund for interviewspørgsmålene (Bilag 8 Interviewguide)(Brinkmann & Pedersen, 2010). Denne operationalisering af forskningsspørgsmålene angiver vores fænemenologiske metodestrategi (Vallgarda og Koch, 2011). Forud for interviewene udførte vi et pilotinterview, for at sikre forståeligheden i de udarbejdede spørgsmål. Desuden fik moderator og aktive observatører mulighed for at afprøve deres roller (Glasdam, 2012). Pilotinterviewet blev udført på en ergoterapeutstuderende, som har kendskab til ASP fra tidligere kliniske undervisningsforløb. Herefter evaluerede vi interviewguiden i samarbejde med testpersonen. Der efterspurgtes en bedre forståelse af nogle spørgsmål, og derfor blev enkelte elementer i interviewguiden justeret (Malterud, 2011). DI 4.5 Dataindsamlingsmetode Der vil i det følgende afsnit redegøres for valg af kvalitativ metode og begrundelse for denne. DI, MT, MC

27 4.5.1 Fokusgruppeinterview Man kan aldrig frigøre sig fra sin forforståelseshorisont, men vi har i tilgangen til informanterne via interviewguidens spørgsmål efterstræbet at sætte vores forforståelse i parentes (Birkler, 2005). Vi ønskede med et fokusgruppeinterview at afdække en bred vifte af meninger og erfaringer med anvendelse af ASP i den ergoterapeutiske intervention. Formålet var at indkredse problemstillingen. Dette skete ud fra metoden, hvor informanterne igennem deres meningsudveksling inspirerede hinanden til at producere større variation i videnserfaringen (Præstegaard, 2011). Denne gruppedynamik betyder, at diskussionen og det empiriske materiale, som produceres, er mere end det materiale, som en række enkeltudsagn ville kunne indsamle (Justesen & Mik-Meyer, 2010). I et forsøg på at afdække denne gruppedynamik, udarbejdede vi en observationsguide, som aktiv observatør forholdt sig til undervejs (Bilag 9 Observationsguide)(Halkier, 2010). MT 4.6 Databearbejdningsmetode Den indsamlede empiri blev bearbejdet via transskription, da den skriftlige form tilbyder en strukturering som er anvendelig for den fremtidige analyse (Kvale & Brinkmann, 2009). Transskriberingen udgør i sig selv den første analytiske proces (Kvale & Brinkmann, 2009), hvorfor vi har gjort os overvejelser om, hvorvidt det var moderator selv eller aktiv observatør, der skulle foretage transskriberingen. Vi valgte, at de aktive observatører transkriberede det indsamlet materiale, hvorefter moderatorens opgave var at gennemlytte og scanne for aflytningsfejl (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2007). Transskriptionsproceduren for de to fokusgruppeinterviews blev ordret skriftsprog. Grundet flere transskribenter fandt vi det nødvendigt at udarbejde retningslinjer for transkribering (Bilag 10 Retningslinjer for transskribering)(kvale & Brinkmann, 2009). Disse retningslinjer var desuden udarbejdet med det formål at sikre så mange detaljer som muligt samt anonymisering af informanterne (Glasdam, 2012). MT Analysens fem trin Ud fra de transskriberede data fulgte en analyse ud fra Kvale & Brinkmann, hvor vi dog lod os inspirere af Malterud, når det forekom som et relevant bidrag. Med formål

28 i at finde præcise henvisninger i det transskriberede materiale, sættes linjenummer i begge transkriberede interviews. Dette vil fremgå i vores meningskondensering og resultatafsnit. Som beskrevet i tilrettelæggelsesafsnittet var det moderators opgave at scanne for aflytningsfejl, herefter påbegyndte de fem analysetrin: Første trin indebar, at vi individuelt læste den transkriberede tekst igennem (Kvale & Brinkmann, 2009). Formålet var at danne os et billede af helheden samt ud fra et fænomenologisk udgangspunkt at give de enkelte udsagn overskrifter. Ud fra egne overvejelser gøres dette individuelt, da vi søger at højne validiteten ved at opnå et bredt udgangspunkt for tematiseringen samt undgå en indbyrdes påvirkning. I samarbejde udarbejdedes andet trin bestående af naturlige meningsenheder (Kvale & Brinkmann, 2009), i form af en dekontekstualisering af datamaterialet (Malterud, 2011). Det tredje trin indebar, at de relevante meningsenheder blev udvalgt og tematiseret. Det samlede materiale vil fremstå i kondenseret form (Bilag 11 Meningskondensering) (Kvale & Brinkmann, 2009) I fjerde trin stillede vi relevante spørgsmål til meningsenhederne med det formål at kunne besvare problemformuleringen. Disse spørgsmål vil tage udgangspunkt i forskningsspørgsmålene (Bilag 8 Interviewguide) Kvale & Brinkmann, 2009). Femte og afsluttende trin for analysen var, at informanternes udsagn sammenknyttes til et deskriptivt udsagn, hvilket er fremført i et tematiseret resultatafsnit (Kvale & Brinkmann, 2009). Her lod vi os inspire af Malterud, som beskriver, hvordan det deskriptive udsagn gives en dækkende overskift, som skal give læseren en ny indsigt i det aktuelle fænomen (Malterud, 2011). I disse overskrifter indgår en hermeutisk vinkel, idet de blev dannet ud fra vores fortolkning af resultatafsnittes indhold. De deskriptive udsagn af temaerne blev rekonstekstualiseret, dette gjort med to formål, dels for at bevare forbindelsen mellem råmaterialet fra informanternes virkelighed og de fremkomne analyseresultater, dels for i diskussionen at sætte materialet i forhold til en bredere refereceramme i en kobling til de teroier, som er præsenteret i opgavens design afsnit (Malterud, 2011). MC

29 4.7 Litteratursøgningsproces Med det formål at finde eksisterende forskning indenfor vores problemfelt påbegyndte vi, ca. 2 måneder forud for bachelorprojektet en omfattende søgeproces i internationale databaser herunder Pubmed og Cinahl. For at sikre en kvalificeret litteratursøgning anvendte vi en systematisk søgeteknik med relevante søgeord samt kombinering af disse. For at imødekomme dette udarbejdede vi en søgeprotokol (Bilag 12 Søgeprotokol). Vi anvendte i søgningen de boolske operatorer OR og AND imellem søgeordene (Kristensen, 2012).Ved hjælp af en kritisk gennemlæsning af de videnskabelige artikler blev de sorteret ud fra i hvor høj grad, de kunne belyse vores problemstilling. Da vi startede denne litteratursøgning, havde vores bachelorprojekt et andet fokus; sanseintegration. Efter at have ændret fokus til ASP har vi anvendt en kaskadesøgning, hvor vi foretog en håndsøgning (Lindahl & Juhl, 2010). Dette blev gjort ved at kigge i referencelister i relevante fagbøger, artikler og tidskrifter, herunder Brown og Dunn s manual til Adolescent/Adult Sensory Profile og OUH s udarbejdede rapport (Bilag 3 Rapport fra Odense). Efter denne kaskadesøgning lavede vi en kvalitetskontrol af de anvendte videnskabelige artikler. Dette er gjort ved at foretage en ny litteratursøgning i de samme databaser som tidligere med de boolske operatorer OR eller AND, med udgangspunkt i vores nye fokus og for at belyse vores problemformulering. Denne litteratursøgning med de relevante søgeord kan ses nedenfor: Søgeord Database Antal fund Anvendte artikler Adolescent/Adult Sensory Profile Occupational therapy Psychiatric / Psychiatry Cinahl 13 - Adolescent/ Adult Sensory Profile and Obsessive-compulsive. - Exploring the relationsship between affect and sensory

30 Adolescent/Adult Sensory Profile Occupational therapy Psychiatric / Psychiatry The Ecology of Human Performance Occupational Therapy processing patterns in adults. Pubmed 7 - Adolescent/adult sensory profile and obsessive- compulsive disorder. Pubmed 4 - The ecology of human performance: a framwork for considering the effect of context Tabel 4.7. Efter udarbejdelse af kvalitetskontrollen af vores fundne artikler konkluderede vi, ved at søge i forskellige databaser med relevante søgeord fremfindes de samme artikler, som blev fundet ved kaskadesøgningen. Vi forholdte os kildekritiske ved at orientere os i GRADE. Dette værende et system som bidrager med en definition af kvaliteten for den evidensbaserede praksis. Denne inddragede vi i forhold til den anvendte litteratur. Selve systemet beskriver hvordan der skelnes mellem høj-, moderat-, lav- og meget lav kvalitet af de anbefalinger litteraturen tilbyder (Guyatt, Oxman, Vist, Kunz, Falck-Ytter, Alonso-Coello & Schünemann, 2008). Endvidere beskrives nogle faktorer som kan påvirke bedømmelsen af litteraturens kvalitet (Guyatt, Oxman, Vist, Kunz, Falck-Ytter, & Schünemann, 2008). Ud fra dette system fandt vi, at flere af vores anvendte artikler var af høj moderat kvalitet, da GRADE beskriver, at det er højst usandsynligt at mere forskning vil ændre de konklusioner der drages i litteraturen. Der er dog nogle begrænsninger i den anvendte litteratur, da nogle af de anvendte artikler er ukonsistente i deres resultater og anbefaler yderligere forskning. Man kan dog stille sig kritisk overfor, at Dunn selv er medforfatter i mange af de videnskabelige artikler, der er udvalgt til at bakke op om anvendelsen af ASP. DI