DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

Transkript

1 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne. Hjemmeblandet foder, størrelse, SPF-sundhedsstatus, egne avlsdyr og vådfoder giver højere dækningsbidrag. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIELS VEJBY KRISTENSEN UDGIVET: 12. MAJ 2015 Dyregruppe: Fagområde: Sohold 7 kg, 30 kg og slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag DB-tjek 2014 viser mange af de samme forskelle mellem produktionssystemer som tidligere analyser. Stordriftsfordelen, fordelen ved høj sundhedsstatus og egne avlsdyr bekræftes i svineproduktion med søer. Hjemmeblanderfordelen bekræftes hos sohold 30 kg og slagtesvineproduktion. UK-produktion gav også et højere dækningsbidrag hos sohold 7 kg og i slagtesvineproduktionen. Potentialet indenfor reducerede foderomkostninger i slagtesvineproduktionen, viser en stor spredning både på foderprisen og foderforbruget. Foderprisen spænder fra 1,80 til 1,40 kr. pr. FEsv og foderforbruget spænder fra 3 til 2,60 FEsv pr. kg tilvækst. 1

2 Baggrund Den lokale svinerådgivning tilbyder deres kunder at få udarbejdet et DB-tjek. DB-tjek-opgørelserne er kendetegnet ved opgørelse af alle input og output faktorer, som har indflydelse på dækningsbidraget, samt opgørelse af aflønning, energi og vedligehold. Det giver mulighed for at lave statistiske analyser med et højt forklaringsniveau. DB-tjek-analyserne er lavet over en længere periode, hvilket giver mulighed for at undersøge hvilke faktorer, der har haft betydning for dækningsbidraget over tid. Specielt for 2014 I 2014 blev der lavet rigtig mange DB-tjek-opgørelser. Det giver grundlag for statistisk analyse på 2014 som et enkeltstående år. Der vil også blive lavet analyse på perioden , hvilket kan bruges som referenceperiode til Analysen vil også berøre andre emner, som ikke var med i analyserne af DB-tjek i de seneste år, se [1], [2], [3] & [4]. For sohold er der analyse af effekten af høj sundhedsstatus for at give grundlag for saneringsberegninger. Ved slagtesvinene er der analyse af vådfoder for første gang. Beregninger på tungsvin er til gengæld taget ud. Potentialet indenfor reducerede foderomkostninger i slagtesvineproduktionen er illustreret grafisk. Materiale og metode Analysen bygger på DB-tjek fra 2014, hvilket giver 116 opgørelser for sohold 7 kg, 199 opgørelser for sohold 30 kg og 231 opgørelser for slagtesvin. Perioden er karakteriseret ved, at der var høje foderpriser, høj puljenotering og en lav notering på slagtesvin i første halvår, og andet halvår havde lavere foderpriser, lav puljenotering og en fortsat lav notering som følge af Rusland-problematikken. I DB-tjek er sundhedsstatus opdelt i SPF, Myc og Konventionel status efter følgende definitioner. SPF er besætninger, som både er fri for ondartet lungesyge (Ap) og almindelig lungesyge (Myc). Myc har MYC, men er fri for Ap, mens konventionelle har begge luftvejslidelser. Øvrige sygdomme redegøres der ikke for. Der kan ikke korrigeres for besætningens identifikation, hvilket primært betyder noget i de flerårige analyser, hvor der ikke kan korrigeres for, at nogle besætninger vejer tungere end andre i analysen via hyppigere forekomst i datamaterialet. Analysen bygger både på opgørelse af gennemsnit og statistisk korrektion for indbyrdes effekter. De statistiske beregninger er foretaget gennem lineær regression, hvor f.eks. hjemmeblanderfordelen og stordriftsfordelen bliver opsplittet og grupperet. Bilag 1, 2 & 3 viser de gennemsnitlige resultater uden korrektion for de forskellige produktionssystemer. 2

3 Resultater og diskussion Sohold, 7 kg Den første kolonne i tabel 1 viser det gennemsnitlige dækningsbidrag, og forskellen er opgjort i anden kolonne. Den tredje kolonne viser den korrigeret forskel, hvor der er taget højde for den indbyrdes effekt af hjemmeblanding, stordrift, sundhedsstatus osv. Derved opdeles bl.a. hjemmeblanderfordelen og stordriftsfordelen i rene effekter. Ud over de viste korrektioner er der også korrigeret for, om den interne smågrisepris er anvendt. I 2014 var der ingen hjemmeblanderfordel hos svineproducenterne med sohold og salg af fravænnede grise, hvilket er usædvanligt i forhold til den historiske periode 2006 til Her var hjemmeblanderfordelen 220 kr. pr. årsso ved hjemmeblandet foder med mineraler, og 148 kr. pr. årsso ved hjemmeblandet foder med tilskudsfoder, se tabellen yderst til højre var i stedet kendetegnet ved en stordriftsfordel for svineproducenter med over årssøer. Derudover var der en fordel ved SPF-sundhedsstatus, egne avlsdyr og UK-produktion. Tabel 1. Dækningsbidrag pr. årsso for forskellige grupper Dækningsbidrag pr. årsso, kr. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Indkøber af færdigfoder (I forhold til indkøber) Hjemmeblander, Tilskudsfoder Ej statistisk sikker Hjemmeblander, Mineraler Ej statistisk sikker årssøer (I forhold til årssøer) årssøer Ej statistisk sikker 264 Over årssøer Konventionel (I forhold til konventionelle) Myc Ej statistisk sikker 161 SPF Indkøbte avlsdyr (I forhold til indkøber) Egne avlsdyr Ej UK-prod (I forhold til ej UK-prod.) UK-prod Forskellen er statistisk sikker på et 8% signifikansniveau. 2 Forskellen er statistisk sikker på et 6% signifikansniveau. 3

4 Sohold, 30 kg Hjemmeblanderfordelen i svineproduktionen med sohold og smågrise var i 2014 af en betydelig størrelse. Hjemmeblanderfordelen var 754 kr. pr. årsso ved hjemmeblandet foder med mineraler i forhold til indkøbt færdigfoder. Det er væsentlig højere end i perioden , hvor hjemmeblanderfordelen kun var 498 kr. pr. årsso havde også en væsentlig stordriftsfordel, både for de mellemstore med 500 til årssøer og endnu mere for dem med over årssøer. Samtidig var der også en fordel ved høj sundhedsstatus og egne avlsdyr. UK-produktion viser ikke et større dækningsbidrag. Tabel 2. Dækningsbidrag pr. årsso for forskellige grupper Dækningsbidrag pr. årsso, kr. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Indkøber af færdigfoder (I forhold til indkøber) Hjemmeblander, Tilskudsfoder Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker Hjemmeblander, Mineraler årssøer (I forhold til årssøer) årssøer Over årssøer Konventionel (I forhold til konventionelle) Myc Ej statistisk sikker 418 SPF Indkøbte avlsdyr (I forhold til indkøber) Egne avlsdyr Ej UK-prod (I forhold til ej UK-prod.) UK-prod Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker Sanering af sohold for at få SPF-sundhedsstatus giver et højere dækningsbidrag ifølge tabel 2. I tabel 3 er produktiviteten analyseret, hvilket giver et grundlag for at vurdere potentialet ved høj sundhedsstatus. SPF-sundhedsstatus giver 0,53 ekstra fravænnede grise pr. årsso for sohold 7 kg og 0,69 ekstra fravænnede grise pr. årsso for sohold 30 kg. Samtidig er faringsprocenten næsten 1 procentpoint højere, medicinforbruget lavere. Sodødeligheden og dødelighed indtil fravænning er uforandret ved SPF-sundhedsstatus. I smågriseperioden er dødeligheden lavere ved SPF status, og foderforbruget er lavere. 4

5 Tabel 3. Fordel ved høj sundhedsstatus på produktivitet Sohold 7 kg Sohold 30 kg I forhold til konv. I forhold til konv. Myc SPF Myc SPF Fravænnede grise pr. årsso Ej statistisk sikker 0,53 0,41 0,69 Faringsprocent Ej statistisk sikker 0,82 Ej statistisk sikker 0,91 Medicin inkl. vacc., kr. pr. årsso Ej statistisk sikker -60, Sodødelighed Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker Døde indtil fravænning Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker Døde efter fravænning ,40-0,55 Foderforbrug pr. kg tilvækst ,03-0,05 Slagtesvin Slagtesvineproduktionen havde også en hjemmeblanderfordel i 2014, men den var lavere i 2014 end gennemsnittet fra 2004 til Stordriftsfordelen var ikke til stede i slagtesvineproduktionen i 2014 modsat tidligere års klare tendens, og høj sundhedsstatus giver heller ikke et højere dækningsbidrag. Vådfoderproduktion er tilføjet i analysen som et nyt tiltag. Det viser en fordel ved vådfoder på 19 kr. pr. slagtesvin. Endeligt var der også en fordel ved UK-produktion på 10 kr. pr. slagtesvin i Tabel 4. Dækningsbidrag pr. slagtesvin for forskellige grupper Dækningsbidrag pr. slagtesvin, kr. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Indkøber af færdigfoder 117 (I forhold til indkøber) Hjemmeblander, Tilskudsfoder Hjemmeblander, Mineraler Under slagtesvin 127 (I forhold til under 5.000) slagtesvin Ej statistisk sikker 11 Over slagtesvin Ej statistisk sikker 19 Konv. 147 (I forhold til konventionel) Myc Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker 1 SPF Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker 1 Tørfoder 129 (I forhold til tørfoder) Vådfoder Ej UK-prod. 142 (I forhold til ej UK-prod.) UK-prod Ej statistisk sikker 1 Sundhedsstatus og vådfoder er kun beregnet på perioden 2010 til Forskellen er statistisk sikker på et 8% signifikansniveau. 5

6 Potentiale for reducerede foderomkostninger Foderomkostningen er den største udgift ved svineproduktion, og ved slagtesvineproduktion har den størst betydning for indtjeningen. Foderpris og foderforbrug er nøglefaktorerne for lave foderomkostninger, og spredningen er stor indenfor begge, se figur 1. De bedste har et foderforbrug under 2,60 FEsv pr. kg tilvækst, og de dårligste har et foderforbrug over 3 FEsv pr. kg tilvækst. Spredningen i foderprisen spænder fra 1,4 kr. FEsv for de bedste og over 1,8 kr. pr. FEsv for de dårligste. Forklaringsgraden, R 2, er også vist i figur 1. Den angiver, hvor tæt sammenhængen er, se figur 1. Foderforbruget har en forklaringsgrad på 35 procent af foderomkostningerne, men foderprisen har en forklaringsgrad, som er dobbelt så høj. Derfor er chancen for lavere foderomkostninger dobbelt så stor ved en reduktion af foderprisen end ved en reduktion af foderforbruget. 6,00 Foderomk. kr./kg tilvækst 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 y = 1,8478x - 0,6288 R² = 0,3479 2,00 2,20 2,40 2,60 2,80 3,00 3,20 3,40 Foderforbrug, FEsv/kg tilvækst 6,00 Foderomk. kr./kg tilvækst 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 y = 2,94x - 0,2444 R² = 0,7333 1,00 1,20 1,40 1,60 1,80 2,00 Pris foder, kr./fesv Figur 1. Illustration af sammenhængen mellem foderomkostningerne pr. kg tilvækst og hhv. foderforbrug og foderpris. Sammenhængen mellem foderomkostningerne og foderprisen er også illustreret sammen med foderstrategien. Foderprisen er opdelt i færdigfoder og hjemmeblandet foder med hhv. mineraler og 6

7 tilskudsfoder, se figur 2. Det viser en klar opdeling. Hjemmeblandet foder giver de laveste foderomkostninger, men der er en spredning, og de bedste med færdigfoder opnår samme foderpris som de dårligste med hjemmeblandet foder. Foderomk. kr./kg tilvækst 6,00 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 1,00 1,20 1,40 1,60 1,80 2,00 Pris foder, kr./fesv Hj.bl. mineraler Tilskudsfoder Færdigfoder Figur 2. Illustration af sammenhængen mellem foderomkostningerne og foderpris, hvor der opdeles på hjemmeblandet foder og indkøbt færdigfoder. Daglig tilvækst har den største effekt på foderforbruget, se figur 3, og derfor skal landmanden også forsøge at hæve daglig tilvækst for at få reduceret foderomkostningerne. Forklaringsgraden er på 19 procent, hvilket er forholdsvis højt. Ulempen ved en høj daglig tilvækst er en lavere kødprocent. Her er sammenhængen på 18 procent, se figur 4. Foderforbrug, FEsv/kg tilvækst 3,20 3,10 3,00 2,90 2,80 2,70 2,60 2,50 2,40 2,30 2,20 y = -0,0008x + 3,5697 R² = 0, Reference dgl. tilv., kg, g Figur 3. Illustration af sammenhængen mellem foderforbruget pr. kg tilvækst og daglig tilvækst. 7

8 63,0 62,0 61,0 Kødpct. 60,0 59,0 58,0 57,0 y = -0,0043x + 64,511 R² = 0, , Reference dgl. tilv., kg, g Figur 4. Illustration af sammenhængen mellem kødprocent og daglig tilvækst. Konklusion Dækningsbidraget i svineproduktionen spænder bredt fra de bedste og til de dårligste. Meget af forklaringen ligger i produktionssystemet. Analyserne af sohold 7 kg, 30 kg og slagtesvin viser, at der er et stort potentiale i at skifte produktionssystem. Sanering af sohold for at få en højere sundhedsstatus giver et højere dækningsbidrag. Hvorvidt det er højt nok til at betale omkostningerne afhænger af risikoen for re-infektion. Ved SPF-sundhedsstatus kan der forventes en højere produktivitet i form af flere fravænnede grise pr. årsso, højere faringsprocent mv. Potentialet indenfor foderomkostningerne ved slagtesvineproduktion afhænger både af foderprisen og foderforbruget. Det største potentiale er ved foderprisen, og den kan sænkes ved hjemmeblandet foder. Foderforbruget bliver sænket, når daglig tilvækst øges, men det giver desværre også en lavere kødprocent. 8

9 Referencer [1] Kristensen, N.V.; Udesen, F.K..: (2013): DB-tjek slagtesvin. Notat nr. 1324, Videncenter for Svineproduktion. [2] Kristensen, N.V.; Udesen, F.K..: (2013): DB-tjek sohold, 30 kg. Notat nr. 1332, Videncenter for Svineproduktion. [3] Kristensen, N.V.: (2014): DB-tjek sohold, 7 kg. Notat nr. 1414, Videncenter for Svineproduktion. [4] Kristensen, N.V.: (2014): DB-tjek sohold, 30 kg og slagtesvin for Notat nr. 1421, Videncenter for Svineproduktion. /JUNI// 9

10 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10