DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014"

Transkript

1 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne. Hjemmeblandet foder, størrelse, SPF-sundhedsstatus, egne avlsdyr og vådfoder giver højere dækningsbidrag. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIELS VEJBY KRISTENSEN UDGIVET: 12. MAJ 2015 Dyregruppe: Fagområde: Sohold 7 kg, 30 kg og slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag DB-tjek 2014 viser mange af de samme forskelle mellem produktionssystemer som tidligere analyser. Stordriftsfordelen, fordelen ved høj sundhedsstatus og egne avlsdyr bekræftes i svineproduktion med søer. Hjemmeblanderfordelen bekræftes hos sohold 30 kg og slagtesvineproduktion. UK-produktion gav også et højere dækningsbidrag hos sohold 7 kg og i slagtesvineproduktionen. Potentialet indenfor reducerede foderomkostninger i slagtesvineproduktionen, viser en stor spredning både på foderprisen og foderforbruget. Foderprisen spænder fra 1,80 til 1,40 kr. pr. FEsv og foderforbruget spænder fra 3 til 2,60 FEsv pr. kg tilvækst. 1

2 Baggrund Den lokale svinerådgivning tilbyder deres kunder at få udarbejdet et DB-tjek. DB-tjek-opgørelserne er kendetegnet ved opgørelse af alle input og output faktorer, som har indflydelse på dækningsbidraget, samt opgørelse af aflønning, energi og vedligehold. Det giver mulighed for at lave statistiske analyser med et højt forklaringsniveau. DB-tjek-analyserne er lavet over en længere periode, hvilket giver mulighed for at undersøge hvilke faktorer, der har haft betydning for dækningsbidraget over tid. Specielt for 2014 I 2014 blev der lavet rigtig mange DB-tjek-opgørelser. Det giver grundlag for statistisk analyse på 2014 som et enkeltstående år. Der vil også blive lavet analyse på perioden , hvilket kan bruges som referenceperiode til Analysen vil også berøre andre emner, som ikke var med i analyserne af DB-tjek i de seneste år, se [1], [2], [3] & [4]. For sohold er der analyse af effekten af høj sundhedsstatus for at give grundlag for saneringsberegninger. Ved slagtesvinene er der analyse af vådfoder for første gang. Beregninger på tungsvin er til gengæld taget ud. Potentialet indenfor reducerede foderomkostninger i slagtesvineproduktionen er illustreret grafisk. Materiale og metode Analysen bygger på DB-tjek fra 2014, hvilket giver 116 opgørelser for sohold 7 kg, 199 opgørelser for sohold 30 kg og 231 opgørelser for slagtesvin. Perioden er karakteriseret ved, at der var høje foderpriser, høj puljenotering og en lav notering på slagtesvin i første halvår, og andet halvår havde lavere foderpriser, lav puljenotering og en fortsat lav notering som følge af Rusland-problematikken. I DB-tjek er sundhedsstatus opdelt i SPF, Myc og Konventionel status efter følgende definitioner. SPF er besætninger, som både er fri for ondartet lungesyge (Ap) og almindelig lungesyge (Myc). Myc har MYC, men er fri for Ap, mens konventionelle har begge luftvejslidelser. Øvrige sygdomme redegøres der ikke for. Der kan ikke korrigeres for besætningens identifikation, hvilket primært betyder noget i de flerårige analyser, hvor der ikke kan korrigeres for, at nogle besætninger vejer tungere end andre i analysen via hyppigere forekomst i datamaterialet. Analysen bygger både på opgørelse af gennemsnit og statistisk korrektion for indbyrdes effekter. De statistiske beregninger er foretaget gennem lineær regression, hvor f.eks. hjemmeblanderfordelen og stordriftsfordelen bliver opsplittet og grupperet. Bilag 1, 2 & 3 viser de gennemsnitlige resultater uden korrektion for de forskellige produktionssystemer. 2

3 Resultater og diskussion Sohold, 7 kg Den første kolonne i tabel 1 viser det gennemsnitlige dækningsbidrag, og forskellen er opgjort i anden kolonne. Den tredje kolonne viser den korrigeret forskel, hvor der er taget højde for den indbyrdes effekt af hjemmeblanding, stordrift, sundhedsstatus osv. Derved opdeles bl.a. hjemmeblanderfordelen og stordriftsfordelen i rene effekter. Ud over de viste korrektioner er der også korrigeret for, om den interne smågrisepris er anvendt. I 2014 var der ingen hjemmeblanderfordel hos svineproducenterne med sohold og salg af fravænnede grise, hvilket er usædvanligt i forhold til den historiske periode 2006 til Her var hjemmeblanderfordelen 220 kr. pr. årsso ved hjemmeblandet foder med mineraler, og 148 kr. pr. årsso ved hjemmeblandet foder med tilskudsfoder, se tabellen yderst til højre var i stedet kendetegnet ved en stordriftsfordel for svineproducenter med over årssøer. Derudover var der en fordel ved SPF-sundhedsstatus, egne avlsdyr og UK-produktion. Tabel 1. Dækningsbidrag pr. årsso for forskellige grupper Dækningsbidrag pr. årsso, kr. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Indkøber af færdigfoder (I forhold til indkøber) Hjemmeblander, Tilskudsfoder Ej statistisk sikker Hjemmeblander, Mineraler Ej statistisk sikker årssøer (I forhold til årssøer) årssøer Ej statistisk sikker 264 Over årssøer Konventionel (I forhold til konventionelle) Myc Ej statistisk sikker 161 SPF Indkøbte avlsdyr (I forhold til indkøber) Egne avlsdyr Ej UK-prod (I forhold til ej UK-prod.) UK-prod Forskellen er statistisk sikker på et 8% signifikansniveau. 2 Forskellen er statistisk sikker på et 6% signifikansniveau. 3

4 Sohold, 30 kg Hjemmeblanderfordelen i svineproduktionen med sohold og smågrise var i 2014 af en betydelig størrelse. Hjemmeblanderfordelen var 754 kr. pr. årsso ved hjemmeblandet foder med mineraler i forhold til indkøbt færdigfoder. Det er væsentlig højere end i perioden , hvor hjemmeblanderfordelen kun var 498 kr. pr. årsso havde også en væsentlig stordriftsfordel, både for de mellemstore med 500 til årssøer og endnu mere for dem med over årssøer. Samtidig var der også en fordel ved høj sundhedsstatus og egne avlsdyr. UK-produktion viser ikke et større dækningsbidrag. Tabel 2. Dækningsbidrag pr. årsso for forskellige grupper Dækningsbidrag pr. årsso, kr. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Indkøber af færdigfoder (I forhold til indkøber) Hjemmeblander, Tilskudsfoder Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker Hjemmeblander, Mineraler årssøer (I forhold til årssøer) årssøer Over årssøer Konventionel (I forhold til konventionelle) Myc Ej statistisk sikker 418 SPF Indkøbte avlsdyr (I forhold til indkøber) Egne avlsdyr Ej UK-prod (I forhold til ej UK-prod.) UK-prod Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker Sanering af sohold for at få SPF-sundhedsstatus giver et højere dækningsbidrag ifølge tabel 2. I tabel 3 er produktiviteten analyseret, hvilket giver et grundlag for at vurdere potentialet ved høj sundhedsstatus. SPF-sundhedsstatus giver 0,53 ekstra fravænnede grise pr. årsso for sohold 7 kg og 0,69 ekstra fravænnede grise pr. årsso for sohold 30 kg. Samtidig er faringsprocenten næsten 1 procentpoint højere, medicinforbruget lavere. Sodødeligheden og dødelighed indtil fravænning er uforandret ved SPF-sundhedsstatus. I smågriseperioden er dødeligheden lavere ved SPF status, og foderforbruget er lavere. 4

5 Tabel 3. Fordel ved høj sundhedsstatus på produktivitet Sohold 7 kg Sohold 30 kg I forhold til konv. I forhold til konv. Myc SPF Myc SPF Fravænnede grise pr. årsso Ej statistisk sikker 0,53 0,41 0,69 Faringsprocent Ej statistisk sikker 0,82 Ej statistisk sikker 0,91 Medicin inkl. vacc., kr. pr. årsso Ej statistisk sikker -60, Sodødelighed Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker Døde indtil fravænning Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker Døde efter fravænning ,40-0,55 Foderforbrug pr. kg tilvækst ,03-0,05 Slagtesvin Slagtesvineproduktionen havde også en hjemmeblanderfordel i 2014, men den var lavere i 2014 end gennemsnittet fra 2004 til Stordriftsfordelen var ikke til stede i slagtesvineproduktionen i 2014 modsat tidligere års klare tendens, og høj sundhedsstatus giver heller ikke et højere dækningsbidrag. Vådfoderproduktion er tilføjet i analysen som et nyt tiltag. Det viser en fordel ved vådfoder på 19 kr. pr. slagtesvin. Endeligt var der også en fordel ved UK-produktion på 10 kr. pr. slagtesvin i Tabel 4. Dækningsbidrag pr. slagtesvin for forskellige grupper Dækningsbidrag pr. slagtesvin, kr. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Indkøber af færdigfoder 117 (I forhold til indkøber) Hjemmeblander, Tilskudsfoder Hjemmeblander, Mineraler Under slagtesvin 127 (I forhold til under 5.000) slagtesvin Ej statistisk sikker 11 Over slagtesvin Ej statistisk sikker 19 Konv. 147 (I forhold til konventionel) Myc Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker 1 SPF Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker 1 Tørfoder 129 (I forhold til tørfoder) Vådfoder Ej UK-prod. 142 (I forhold til ej UK-prod.) UK-prod Ej statistisk sikker 1 Sundhedsstatus og vådfoder er kun beregnet på perioden 2010 til Forskellen er statistisk sikker på et 8% signifikansniveau. 5

6 Potentiale for reducerede foderomkostninger Foderomkostningen er den største udgift ved svineproduktion, og ved slagtesvineproduktion har den størst betydning for indtjeningen. Foderpris og foderforbrug er nøglefaktorerne for lave foderomkostninger, og spredningen er stor indenfor begge, se figur 1. De bedste har et foderforbrug under 2,60 FEsv pr. kg tilvækst, og de dårligste har et foderforbrug over 3 FEsv pr. kg tilvækst. Spredningen i foderprisen spænder fra 1,4 kr. FEsv for de bedste og over 1,8 kr. pr. FEsv for de dårligste. Forklaringsgraden, R 2, er også vist i figur 1. Den angiver, hvor tæt sammenhængen er, se figur 1. Foderforbruget har en forklaringsgrad på 35 procent af foderomkostningerne, men foderprisen har en forklaringsgrad, som er dobbelt så høj. Derfor er chancen for lavere foderomkostninger dobbelt så stor ved en reduktion af foderprisen end ved en reduktion af foderforbruget. 6,00 Foderomk. kr./kg tilvækst 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 y = 1,8478x - 0,6288 R² = 0,3479 2,00 2,20 2,40 2,60 2,80 3,00 3,20 3,40 Foderforbrug, FEsv/kg tilvækst 6,00 Foderomk. kr./kg tilvækst 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 y = 2,94x - 0,2444 R² = 0,7333 1,00 1,20 1,40 1,60 1,80 2,00 Pris foder, kr./fesv Figur 1. Illustration af sammenhængen mellem foderomkostningerne pr. kg tilvækst og hhv. foderforbrug og foderpris. Sammenhængen mellem foderomkostningerne og foderprisen er også illustreret sammen med foderstrategien. Foderprisen er opdelt i færdigfoder og hjemmeblandet foder med hhv. mineraler og 6

7 tilskudsfoder, se figur 2. Det viser en klar opdeling. Hjemmeblandet foder giver de laveste foderomkostninger, men der er en spredning, og de bedste med færdigfoder opnår samme foderpris som de dårligste med hjemmeblandet foder. Foderomk. kr./kg tilvækst 6,00 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 1,00 1,20 1,40 1,60 1,80 2,00 Pris foder, kr./fesv Hj.bl. mineraler Tilskudsfoder Færdigfoder Figur 2. Illustration af sammenhængen mellem foderomkostningerne og foderpris, hvor der opdeles på hjemmeblandet foder og indkøbt færdigfoder. Daglig tilvækst har den største effekt på foderforbruget, se figur 3, og derfor skal landmanden også forsøge at hæve daglig tilvækst for at få reduceret foderomkostningerne. Forklaringsgraden er på 19 procent, hvilket er forholdsvis højt. Ulempen ved en høj daglig tilvækst er en lavere kødprocent. Her er sammenhængen på 18 procent, se figur 4. Foderforbrug, FEsv/kg tilvækst 3,20 3,10 3,00 2,90 2,80 2,70 2,60 2,50 2,40 2,30 2,20 y = -0,0008x + 3,5697 R² = 0, Reference dgl. tilv., kg, g Figur 3. Illustration af sammenhængen mellem foderforbruget pr. kg tilvækst og daglig tilvækst. 7

8 63,0 62,0 61,0 Kødpct. 60,0 59,0 58,0 57,0 y = -0,0043x + 64,511 R² = 0, , Reference dgl. tilv., kg, g Figur 4. Illustration af sammenhængen mellem kødprocent og daglig tilvækst. Konklusion Dækningsbidraget i svineproduktionen spænder bredt fra de bedste og til de dårligste. Meget af forklaringen ligger i produktionssystemet. Analyserne af sohold 7 kg, 30 kg og slagtesvin viser, at der er et stort potentiale i at skifte produktionssystem. Sanering af sohold for at få en højere sundhedsstatus giver et højere dækningsbidrag. Hvorvidt det er højt nok til at betale omkostningerne afhænger af risikoen for re-infektion. Ved SPF-sundhedsstatus kan der forventes en højere produktivitet i form af flere fravænnede grise pr. årsso, højere faringsprocent mv. Potentialet indenfor foderomkostningerne ved slagtesvineproduktion afhænger både af foderprisen og foderforbruget. Det største potentiale er ved foderprisen, og den kan sænkes ved hjemmeblandet foder. Foderforbruget bliver sænket, når daglig tilvækst øges, men det giver desværre også en lavere kødprocent. 8

9 Referencer [1] Kristensen, N.V.; Udesen, F.K..: (2013): DB-tjek slagtesvin. Notat nr. 1324, Videncenter for Svineproduktion. [2] Kristensen, N.V.; Udesen, F.K..: (2013): DB-tjek sohold, 30 kg. Notat nr. 1332, Videncenter for Svineproduktion. [3] Kristensen, N.V.: (2014): DB-tjek sohold, 7 kg. Notat nr. 1414, Videncenter for Svineproduktion. [4] Kristensen, N.V.: (2014): DB-tjek sohold, 30 kg og slagtesvin for Notat nr. 1421, Videncenter for Svineproduktion. /JUNI// 9

10 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP AGENDA DB tjek er et stærkt analyseværktøj fordi det kombinere Produktivitet og Økonomi DB tjek bruges til:

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest.

Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest. Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård ? Egen produktion af polte Indkøb af polte Masser af diskussioner, men få fakta Hvad viser DB-tjek i perioden 2006-2010? 746 observationer fra besætninger med salg

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter De dygtigste slagtesvineproducenter sørger omhyggeligt for alle de vigtige detaljer, fra indsættelse af smågrisene til levering af de slagteklare svin. Tema

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

Saneringsøkonomi TEMA

Saneringsøkonomi TEMA Saneringsøkonomi AF MICHAEL GROES CHRISTIANSEN OG FINN UDESEN, DANSK SVINEPRODUKTION En besætning kan saneres for sygdomme ved at foretage en total sanering eller en medicinsk delsanering. Delsanering

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE

BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE Erfaringsudveksling for budgetsæson 2016/2017 Driftsøkonom Kim Hermansen Indhold Budgetberetning Bilag Kalkuler Tal del (ø90) 2 Budgetberetning Aftagere Landmand Ejerskab

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Turbo på slagtesvin

Turbo på slagtesvin Turbo på 125.000 slagtesvin Af Svineproducent Martin Lund Madsen, Ny Endrupholm A/S og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning 22. oktober 2013, Kongres for Svineproducenter, Herning Disposition

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor

Læs mere

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER NOTAT NR. 1303 Det anbefales at svineproducenter handler foder og råvarer mindst to gange om året for at mindske prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris,

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016 NOTAT NR. 1617 Dette notat viser økonomiske gevinster/tab ved produktivitetsændringer for mange vigtige måleparametre udregnet i DB/enhed og ved forskellige

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen

Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen År 2020 Præsentation År 2020: 4 mill. færre DK slagtninger end idag. 400 producenter færre end i dag. 20% færre grise end i dag. Betyder:

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

PRISUDVIKLING OG SÆSONUDSVING FOR SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

PRISUDVIKLING OG SÆSONUDSVING FOR SMÅGRISE OG SLAGTESVIN PRISUDVIKLING OG SÆSONUDSVING FOR SMÅGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1214 Sæsonudsving i prisen på smågrise og slagtesvin er analyseret for perioden 2004-2011. For det tyske marked er der yderligere analyseret

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere