Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Transkript

1 Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug

2 Økonomiske effekter af differentieret kvælstofregulering Differentierede målsætninger for vandområder (forskellige krav til N-udledning) Differentieret anvendelse af virkemidler nye virkemidler og frit valg af virkemidler Målretning af virkemidler på grundlag af forskelle i kvælstofretention Potentiale på bedriftsniveau Potentiale på større skala (oplandsniveau) oktober 2014

3 Metode 3 bedrifter - cases Totaløkonomi for hele markbruget. Virkemidler: Efterafgrøder, mellemafgrøder og kvælstofnorm Kun målretning af efterafgrøder og mellemafgrøder Ved ændret N-norm: Korrektion af kerneudbytte, halmudbytte, proteinindhold og udbytteafhængige omkostninger. Kvælstofudvaskning: N-les Alle marker tildelt et sædskifte ikke et enkelt års markplan, men rotation af afgrøder oktober 2014

4 Kortlagt kvælstofretention på markniveau på bedrift 1 (del af bedriften) På nogle bedrifter er der stor variation i retention mellem de enkelte marker oktober 2014

5 Kvælstofretention på bedrift 2 s marker ha JB AFGRØDE Gns ,2 6 Vinterhvede ,1 6 Vinterbyg ,1 6 Vinterhvede ,6 6 Perm. græs ,2 6 Vinterhvede ,0 6 Vinterhvede ,4 6 Vinterhvede ,9 6 Vinterhvede ,3 6 Vinterhvede ,9 6 Perm. græs

6 Scenarieberegninger for 3 bedrifter A. Nuværende kvælstofregulering med reducerede kvælstofnormer og krav om efterafgrøder. Jævn fordeling af efterafgrøder. B. Reducerede kvælstofnormer, men målrettet placering af efterafgrøder ud fra retention - samme kvælstofudledning som i A. C. Optimale kvælstofnormer og målrettet placering af efterafgrøder og mellemafgrøder - samme kvælstofudledning som i A oktober 2014

7 Beregnet netto økonomisk gevinst ved målretning af virkemidler på 3 bedrifter Netto økonomisk gevinst, gns. kr. pr. ha Bedrift Målretning af efterafgrøder (scenarie B i forhold til A) Optimale N-normer og målretning af efterafgrøder (scenarie C i forhold til A) oktober Kvælstofudledningen til fjorden fra de 3 bedrifter er uændret i scenarie B og C i forhold til scenarie A.

8 8... Konklusion ud fra 3 casestudier Stor variation i kvælstofretention mellem marker på hver af de 3 bedrifter dermed økonomisk potentiale i målretning af kvælstofvirkemidler. Målretning af efterafgrøder alene giver beskeden økonomisk gevinst. Kendskab til kvælstofretention giver mulighed for økonomisk optimering af markbruget med uændret kvælstofudledning (højere N-norm + målrettede efterafgrøder). Gevinsten vil være større, hvis målretningen også sker på tværs af bedrifter. 13. oktober 2014

9 Hvor er detaljeret retentionskortlægning økonomisk interessant? Detaljeret kortlægning af kvælstofretention har givet bedre forståelse af kvælstoftransporten (gerne flere oplandstyper). Detaljeret kortlægning er interessant, hvor retentionen varierer betydeligt inden for et ID15 opland og hvor der også i fremtiden er krav om virkemidler på dyrkningsfladen. Opløsningen på kortlægningen skal være høj (grid på 100 x 100 m er fint) oktober 2014

10 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU

11 Scenarier for 10 bedrifter Scenarie Beskrivelse Virkemidler Målretning A Øk. Opt. Ingen krav Nej C Nuværende regulering Nuværende Nej D N-norm+ efterafgrøder Efter- og mellemafgrøder Ja E Opt. N + efterafgrøder Alle Vådområder Ja

12 Scenarier for 10 bedrifter Scenarie Beskrivelse Virkemidler Målretning A Øk. Opt. Ingen krav Nej C Nuværende regulering Nuværende Nej D N-norm+ efterafgrøder Efter- og mellemafgrøder Ja E Opt. N + efterafgrøder.. F G H 18% red. i udledning 18% red. i udledning 18% red. i udledning Alle Incl. Vådområder Nuværende + normred. Efter- og mellem Afgrøder Alle Incl. vådområder Ja Nej Ja Ja

13 Resultater med nuværende N-udledning C D Mål E Mål Norm (%) Vintersæd (%) Efterafgrøder (%) Mellemafgrøder (%) Økonomisk resulat (kr. pr. ha)

14 Hvad sker der på bedrifterne? (C -> D) Færre men mere målrettede efterafgrøder og mere vintersæd Mere vintersæd og færre efterafgrøder - kan 1,7 ha mellemafgrøder give den fornødne effekt (reelt er C=D) Lidt flere efterafgrøder (0,3 ha) Fald i efterafgrøder og lidt mere vintersæd Flere efterafgrøder - nærmest uændret drift Lidt færre men målrettede efterafgrøder Færre mellemafgrøder, men flere efterafgrøder og vintersæd Færre efterafgrøder og flere mellemafgrøder + øget udtagning Flere efterafgrøder Skift fra efterafgrøder til mellemafgrøder

15 Økonomisk gevinst Kr. pr. ha Resultater med 18% reduktion i udledning F G Mål H Mål Norm (%) Vintersæd (%) Efterafgrøder (%) Mellemafgrøder (%) Vådområder (%) Tidlig såning (%)

16 Kommentarer Nogle bedrifter kan ikke udnytte målretning grundet ønsker til sædskifte Høj andel af efterafgrøder/mellemafgrøder kan være et problem i praksis Meget stor forskel i økonomisk effekt af norm og efterafgrøder (kritisk revurdering) Mange vælger minivådområder (realistisk effekt og omkostning?) (62 kg N/ kr. pr. ha ex. tab) Økonomisk optimal norm ikke altid det bedste ved store reduktionskrav

17 Konklusion De opgjorte gevinster er foreløbige Målretning giver en økonomisk gevinst (ca. 100 kr. pr. ha) Målretning sammen med minivådområder giver en større økonomisk gevinst Øget reduktionskrav -> øger gevinst ved målretning (ca. 200 kr. pr. ha) Målretning begrænser sædskifte Miljøgevinst af virkemidler skal sikres

18 Konklusion De opgjorte gevinster er foreløbige Målretning giver en økonomisk gevinst Målretning sammen med minivådområder giver en større økonomisk gevinst Øget reduktionskrav -> øget gevinst Målretning begrænser sædskifte Miljøgevinst af virkemidler skal sikres => Starter en positiv proces