5^'# ^^:* ^. 'i' ^ BRIEF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5^'# ^^:* ^. 'i' ^ BRIEF"

Transkript

1 5^'# ^^:* I ^. 'i' ^ % J BRIEF

2 ^^x --1, 3^^

3 OLMOEDISK FOEILÆEE TIL BRUG VED UNDERVISNING OG SELVSTUDIUM. AF LUDY. F. Å. WIMMER. n^ CliR. KØBENHAVN. STEEN & SONS FORLAG. I. COHENS BOGXEYKKEEI

4 brie j- oomxso

5 FOROED. 1»Fædrelandet«for 24de Juni 1865 ytrede nærværende forfatter i en bedonunelse af nogle i de senere år i Danmark og Norge udkomne oldnordiske grammatiker blandt andet folgeude:»det er en velbekendt sag, at fortjenesten for at have skabt en videnskabelig islandsk grammatik tilkommer vor ududelige Ea sk. I wkeligheden er også endnu den dag idag hans graumiatik fra 1818 den eneste fuldstændige islandske grammatik, der har videnskabeligt værd som bygget på selvstændige iagttagelser af alle enkeltheder. Jeg siger med vilje»den eneste fuldstændige«, da jeg naturligvis anser prof. Gislasons fortrinlige arbejder og enkelte monografier af andre for videnskabelige i strengeste forstand. Kask kunde islandsk, som måske ingen nogensinde har kunnet et sprog, der ikke var hans modersmål. Det vai* derfor naturligt, at hans islandske grammatik havde den fejl, at den altfor meget var dannet efter det levende islandske sprog istedenfor at være en fremstilhng af sproget i literatm'ens guldalder. Hvad der kan indvendes mod Rask, men ikke lægges ham til last, bliver derimod en vægtig anke imod dem, der skriver oldnordiske grammatiker i vore dage. Den hovedindvending, der må gores mod alle oldnordiske graunuatiker, er, at forfatterne har skrevet, forend de havde indsamlet et sådant stof, at sprogets hele bygning stod Idar

6 IV for dem i dets forskellige perioder. Istedenfor at skrive en grammatik for literatm'eus bedste tid og aiifore ældre og yngi'e afvigelser derfra, finder vi nu, at de i den skonneste uorden kaster former fra 12te (13de) hundredår mellem dem fra 15de og senere. Det ligger åbenbart deri, at ingen af disse forfattere ret liar studeret sproget i det enkelte efter kilderne selv; men den ene bar benyttet den andens stof, så at man ofte kan forfcdge den samme fejl lige til Eask.«Jeg tror i disse ord tydelig at have udtalt, hvilke fordringer jeg stiller til den, der vu give en sldldring af det gamle nordiske sprog, og folgelig også, hvilket mal jeg har sat mig selv i nærværende arbejde. Nogle få bemærkninger om bogens plan og om forskellige enkeltheder anser jeg det for rigtigst at fremsætte allerede på dette sted. Det har været min hensigt at medtage alt, hvad der kimde behoves for at forstå sprogformen i den olduonliske prosaliteratur og i de ganue Eddadigte ; derimod er der kun taget hensyn til den egenlige skjaldepoesi, hvor det syntes nodvendigt for at udfylde et eller andet hul i fremstillingen. Den sprogform, der er opstillet som normalform gennem hele bogen, er den, der må antages at tilhore literaturens klassiske periode (omtrent år 1300 eller lidt tidligere); men addre og yngre afvigelser derfra er tilfojede i anmærkninger eller med mindre skrift; for at spare plads er det dog ofte ikke udtrj'kkelig sagt, om en form er ældre euer yngie end den, der er opstiuet som monster; dog vil den, der er inde i hele sprogets ånd og forst for ham får den art bemærkninger jo sin betydning snart selv opdage dette. Mit arbejde er forst og fremmest bygget på studium af kilderne selv ; men dernæst tror jeg også at liave benyttet alt, hvad tidligere bearbejdere af hele grainmatiken eller enkelte dele deraf har præsteret. Flere iagttagelser, der er gjorte efter Rasks tid ved bekendtskab navnlig

7 med (le ældste håndskrifter, men som endnu ikke har fundet plads i de almindelige grammatiker, har jeg ment at burde optage, da ellers læseren af mange af de i den nyere tid udgivne oldnordiske skrifter vilde være i stadig famlen ligeoverfor en mængde former. Jeg regner liertil først og fremmest den af Gislas on allerede 1846 opdagede omlyd af åtild (sé 11, anm, og mange steder i bojningslæren), uden hvis hjælp selv en så almindelig form som uott ved siden af nat t jo vilde være uforståelig; også Lyngbys opdagelse af a som omlyd af a og e i visse tilfælde ( 13) har jeg anset det for nudvendigt at optage, så meget mere som den er benyttet i udgaver af Unger og Bugge. Foruden de grannuatiske arbejder, der har været mig til nytte, må jeg naturligvis også nævne de udgaver af de gamle skrifter fra den nyere tid, der udmærker sig ved sjælden nojagtighed i at gengive håndskrifterne (navnlig af Gislason, Bugge, Unger og andre). Af ordbøgerne over det gamle sprog må jeg fremhæve Egilssons fortræffelige lexicon poeticum som det arbejde, hvoraf jeg har haft storst gavn; men også de nøjagtige henvisninger i Fritzners ordbog har ofte været istand til at lose en eller anden tvivl hos mig. Derimod beklager jeg meget, at 1ste del af Cleasbys ved Vigfusson besorgede ordbog først er kommen mig i hænde længe efter at min grammatik var udarbejdet, og en del af den allerede trykt, da jeg ved hjælp af denne bog oftere kunde have uudgået en meget møjsommelig undersøgelse med hensyn til enkelte ordformer. Dog gadder for en stor del om denne bog det samme som om vore andre oldnordiske ordbøger, at de altfor ofte undlader at give nøjagtig oplysning om ordenes bøjning, navnlig navneordenes. Jeg er mig bevidst ikke at have sparet nogen møje for at kunne fremstille alle enkeltheder så n(\jagtig som muligt, og på de steder, hvor jeg er afvegen fra tidligere

8 VI fi'en] stillinger, er det derfor forst sket efter omhyggeligimdersogelse. At gå nærmere ind på denne sag og anfore beviser derfor horer naturligvis ikke hjemme på dette sted; jeg håber ved en anden lejlighed, såsnart min tid tillader det, at kimue udvikle dette nojere. Her skal jeg derfor kun gore opmærksom på. at man ikke blot vil tinde meget optaget i min bog, som ikke omtales i de tidligere behandlinger, men at også forskellige urigtige former, der ikke findes i det gamle sprog, og som var gåede over fra den ene grammatik i den anden, har måttet udskydes; jeg bemærker udtrj'kkelig dette for deres sk\-ld, som skulde savne en eller anden form, som de måske var vante til at finde i andre grammatiker. Hvad systemet angår, håber jeg, at mit arbejde skal Ininne siges at stå på sprogvidenskabens nuværende standpunkt, men tillige at have taget alle de hensyn, der må forlanges af en bog med et praktisk formål. Medens jeg således for at nævne et enkelt punkt i et rent videnskabeligt arbejde ikke vilde liave talt om en stærk og svag bojningsmåde i navneordene, men således som jeg har gjort i min afhandling om navneordenes bojniug i ældre dansk have inddelt dem i forskellige klasser efter stamraeudlyden. har jeg her med vilje undgået en inddeling og et navn, som dog forst tilfulde kan forstås af den, der kan anvende den sammenlignende sprogforsknings resultater på modersmålet. Deiimod håber jeg, at jeg ved selv at benytte disse resultater har givet en både nojagtigere og lettere fremstilling af denne ordklasse, end man er vant til at finde i andre oldnordiske grammatiker. Og den, der er en smule fortrolig med den sammenlignende sprogvidenskab, vil da også let opdage, at jeg kun behovede at forandre overskrifterne over de enkelte for at få den videnskabelige fremstilling efter stammeudlyden, der på følgende måde vilde svare til den her fulgte:

9 : : vn A. Den stærke bo jningsraåde Første klasse ( 2!) 4S) = stammer på -«, -ja, -i Anden klasse ( 4<) 52) - -u Tredje klasse ( 53 GO) = - B. Den svage bojningsraåde ( GI 74) - -n andre medlyd end -n Den, der ousker nærmere at sé, efter hvilke grundsætninger man tidligere har inddelt de oldnord. navneord, og hvorfor man rettest henfører alle n-stammerne til én bøjningsmåde for sig selv, henviser jeg til min foran nævnte afhandling, navnlig s. V6 15 og s. 121, 1. Jeg har tænkt mig denne bog benyttet både ved undervisning i skoler og af folk, som onskede eller skulde have et speciellere kendskab til det gamle sprog (egenlige filologer, både nordiske og klassiske). Med dette dobbelte formål for oje behøver jeg vel ikke at sige, at meget af det, der er optaget i bogen, naturligvis ikke er beregnet på skoledisciple, således f. eks. anmærkningen til 9 om aflyden, et fænomen, der spiller en så vigtig rolle i vor sprogklasse, og om hvilket der endnu ofte siges så urigtige ting i grammatikerne, at jeg har anset det for nodvendigt for læreres og filologers skyld at give en fremstilling deraf. For deres skyld, som onsker ved selvstudium at gore sig bekendte med oldsproget ved hjæ-lp af denne grammatik og den læsebog, som slutter sig dertil, skal jeg ganske kort anføre, hvorledes jeg anser det for rigtigst at anlægge dette studium; hvad her siges, gælder ligeledes de lærere, der vil bruge bøgerne ved deres undervisning. Først læses 1 2, 4 8, og det første par timer anvendes til øvelser i oplæsning efter disse regler. De folgende af lydla'ren må da helst opsættes, indtil de efterhånden finder anvendelse i bojningslæren, hvor der stadig lienvises til dem. Fra 8 går man derfor lige til 28 31; de bojningsmøustre, som her anføres, må la-res nojagtig. og sammen med SO tages da 11, der belnuuuer u-om-

10 vm lyden. Dernæst læses 40, 45, 49 (livor tillige de tidligere om i-omlyd og brydning medtages), 53 55, , 84, 86, 94 96; de ovrige stedord såvel som talordene vil jeg råde til at opsætte, indtil man efterhånden stoder på dem under læsningen, men derimod efter 96 straks at læse , hvorpå man går over til bojningsmonstrene i 133, af hvilke f. eks. hin da labres nojagtig, hvorefter de andre forstås med stor lethed. Af den svage bojningsmåde læses dernæst , 144, 150, 151 og derpå bojningsmonstrene i 152. Af resten kan endelig læses 155, hvor et enkelt bojningsmonster (f. eks. kunna s. 120) læres, endelig 157, Ved den forste læsning medtages ingen af de til disse horende anmærkninger. Den, der uden hjælp af lærer \\\ studere sproget, må helst begynde med at lære de næ\iite af grammatiken og forst så tage fat på læsebogen, hvor han i glossaret ved hvert enkelt ord vil tinde en henvisning til den, efter hvilken det bojes, og har han forst de her nævnte rigtig inde, vil han med lethed forstå alt det uvrige, der bliver brug for under læsningen. Læreren vil jeg derimod anbefale straks at lade disciplene begynde på læsebogen samtidig med læsningen af grammatiken og bestandig indove de regler, som efterhånden er lærte. Hvad her er foreslået, betragter jeg naturligvis ikke som regler, der nodvendigvis må følgesved studiet af det gamle sprog; jeg har kim villet angive den måde, jeg selv i almindelighed har fulgt f-om lærer; men meget ])eror i dette tilfælde på lærers og disciples individuelle ejendommelighed; det er klart, at man ikke i alle tilfælde kan eller bør følge den samme fremgangsmåde.

11 Indhold. I. Lydlære. Side Bogstaverne og deres udtale 1. Selvlyd 1. Medlyd 4. Lydovergange 7. Selvlyd 7. Medlyd 15. II. Bojningslære. Navneordene 21. A. Den stærke bojningsmåde 21. Første klasse 21. Anden klasse 37. Tredje klasse 39. B. Den svage bojningsmåde 43. Tillægsordene 49. A. Den stærke (ubestemte) form 50. B. Den svage (bestemte) form 57. C. Sammenligningsgradernes dannelse og bojning Stedordene 63. De personlige stedord 63. Ejestedordene 64. De påpegende stedord 64. Det bestemte kendeord 65. Henvisende stedord 67. Sporgende stedord 67. Ubestemte stedord 68. Talordene 74. Udsagnsordene 78. A. Den stærke bojningsmåde 81. Ffirste klasse 84. Anden klasse 87.

12 Side Tredje klasse 90. Fjærde klasse 91. Femte klasse 93. Sjætte klasse 95. Bojningsmønstre 99. B. Den svage bojningsmåde 101. Første klasse 102. Anden klasse 107. Vaklen mellem 1ste og 2den klasse 110. Tredje klasse 112. Fjærde klasse 113. Bojningsmonstre 115. Uregelmæssige udsagnsord 117. Middelarten 122. De omski-evne former 126. Lidearten 127. Biordene 129. Tillæg til bojningslæren. Forholdsordene 131.

13 : I. Lydlære. Bogstaverne og deres udtale. 1. Det oldnordiske sprog skrives i de sædvanlige udgaver med følgende 34 bogstaver: a, å, b, d, t) fedj, e, é (é), f, g, h (hdj, i, i, j, k fkdj, 1, m, n, o, 6, p, r, s, t, n, u, V (vend, caffj, x, y, y, z, J) fpornj, æ, æ, o. Anm. I den seneste tid har man bcg3-ndt ved siden af O at indføre i visse tilfælde, som vil blive nærmere omtalte i det følgende. Selvlyd. 2. Af disse var oprindelig a, e, i, O, u, y og o (såvel som ø) korte, de med tonetegn forsynede (å, é, i, 6, U, y) samt æ og æ lange. Da den gamle udtale i flere tilfælde er tvivlsom, følger vi lier den nyere islandske udtale. Efter denne ordner selvlydene sig på følgende måde

14 1) a udtales som dansk a (dagr = dansk dag). rødder). æ og æ udtales begge som aj {hræddr, rætr = d. ræd, Anm. På Island gik æ tidlig over til æ; de adskilles kun i de ældste håndskrifter. å udtales som aw {råd, råd). 2) e er dansk åbent e eller æ i hest, æde {hestr, eta); é udtales som jæ {fé, sélli = d. fæ, sjætte). = d. bén, béd, øre, høre). Anm. Istedenfor ey skrives i de oldnorske og i de ældste 3) ei og ey udtales begge som ej {bein, beit, eyra, heyra islandske håndskrifter ey. i og y udtales begge som dansk i i til, vil, e i ved (til, vilja, vid, vinr = d. til, ville, ved, ven; fyrir, y/ir, pyhja = d. for, over, tykkes). Sjælden udtales y som a (o: o), f. eks. spyrja (sporge, udt. spørja). 4) i og y udtales begge som dansk i i liv^ ride {Uf, Hk, rida = d. liv, lig, ride; sysla, lysa = d. syssel, lyse). 5) o (og e) er dansk åbent u (bom = d. born). Anm. På Island gik ø i flere tilfælde tidlig over til e (i?era, gore, for gøra); ellers faldt det sammen med o. 6) au udtales oj {angå, havgr, kaupa = d. oje, hoj, købe). u er det danske lukkede o i ho, køre, y i tytid {duga, undir, um ^= d. due, under, om). 7) o er det åbne o eller å i dansk komme, tåle {koma, pola, konungr, kona = d. komme, tåle, konge, kone). 8) 6 udtales som ow (godr, rot := d. god, rod). 9) u er det danske u i hus {hus, luka = d. hus, lukke). Anm. Da y-lyden således mangler i den nyislandske udtale, idet y og y udtales som i og i, men de andre nordiske sprog viser den oprindelige udtale, er det hensigtsmæ.'ssigst i dette punkt ikke at følge den nyisl. udtale, men at udtale y og y som dansk åbent og lukket y i bryst, lys. 3. Efter den nyere island.'^ke udtale fér vi altså: 1) at den samme lyd olte betegnes på forskellig måde (ej

15 udtrykkes ved ei i hein^ ved cy i heyru; aj udti3'kke3 ved æ i hræddr, ved (B i ratr o. s. v.). 2) at det samme tegn kan betegne forskellige lyd (u i Aws, duga^ kaupa betegner tre forskellige lyd). Både de oldnordiske tegn og sammenligning med de andre nordiske sprog {bein = d. bén^ men hei/ra = d. høre; hræddr =i d. ræd, men rætr = d. rødder) viser således, at den oldnordiske udtale har undergået store forandringer i tidens løb. Da den gamle udtale ligger til grund for forholdet til de andre nordiske sprogarter, fremstiller vi her den udtale, som efter al rimelighed har været den fællesnordiske: korte lyd: lange lyd:

16 vendte for at betegne de her nævnte lyd. Hovedsagen bliver, at der til hver kort lyd (undtagen o) har været en tilsvarende lang, som man i den ældste tid adskilte fra den korte ved tonetegn; til hver række lyd har der desuden svaret en tvelyd, betegnet ved to lyd. Medlyd. 4. De oldnordiske medlyd er følgende:

17 land (land) lyder det som i dagr (dag). Ligeledes udtales dd altid hårdt : oddr (od, spids, forskellig fra dansk dd i odde). f) og 5 er de til / og d svarende åndende lyd; [) udtales som engelsk tli i Ihing og bruges kun i ordenes begyndelse (ping = d. ting). 9 lyder som det åndende danske d i lied, råd, engelsk Ih i father; det forekommer aldrig i ordenes begyndelse og kan ikke fordobles. Anm. 1. I ordenes begyndelse, i fordobling og i almindelighed efter Z, m og n bruges (/; derimod sættes b efter selvlyd samt efter/, g og r. Anm. 2. I de ældste håndskrifter bruges/ altid også for 5. 3) p udtales som f i forbindelsen fl (skapt, eplir = d. skaft, efter). 4) f i ordenes begyndelse samt i forbindelserne fk, fl, fs og (i sammensætninger) ff efter en foregående selvlyd lyder som dansk f [fadir, fader; r\fka, forøge, pyfl ogpyfska^ tyveri, hafl, haft; affall, forringelse); inde i ordet foran >i, I og d udtales det som b (nafn, tafl, tefla, lifdi udtalt nabn, tabl, tebla, lebde = d. navn, tavl. spille tavl, levede). I alle andre tilfælde lyder det som dansk v i ordenes begyndelse {lif, lifa, hafa, hofiid = d. liv, leve, have, hoved). 5) h udtales altid også foran n, I, r, j og i' {hnakki, hleypa, hringr, hjdrlr. hjord, hvilr, hvar = d. nakke, løbe, ring, hjort, hjord, hvid, hvor); i forbindelsen hv udtales det ofte som k. 6) r er ikke som på dansk gane-, men tungelyd. I enden af et ord efter en medlyd udtales r (og skrives nu altid) som ur (o: or), f. eks. maår (nu madxir, mand, udtalt maåor). 7) V lyder som dansk v i ordenes begyndelse, ikke som V) i dansk skov, hvilken lyd det havde i oldsproget. 8) Endnu må mærkes, at medlydsforbindelserne 11 og ri udtales som ddl o: hårdt d og / (/«//«, jorl udtalt faddia, jaddl = d. falde, jarl). Ligeledes udtales m og efter tvelyd og tonetegnet selvlyd nn, undtagen i ejestedordene (sml. 17), og når det er en del af kendeordet, som ddn

18 6 (bari}, steinn udtalt baddn, stejdn = d. barn, sten; derimod anni (hf. åen) udtalt awnne). 9) En dobbelt medlyd foran en anden medlyd lyder som en enkelt (manjis, ef. af madr, mand, udtales som mans, e{. ai man, træl; felldr, fældet, som /cwr, kappe ikke feddldr). Dog beholder dobbeltmedlyden sin udtale foran r og halvselvlydene /, v (allr, al, udt. addhr), og foran i udtales både 1 og 11 ofte næsten som // i slutning af en stavelse {mælt^ talt, og fellt^ fældet, lyder ofte næsten som majddll og feddll). Foran intetkonnets / og foran fortidsendelsen i de svage udsagnsord er medlydsfordobling derfor overflødig {alt^ alt, ik. af allr\ felda^ feldi\ fortid og fortids tillægsf. af fella^ fælde). Anm. Når tre eller flere medlyd støder sammen i slutningen af en stavelse, udfalder ofte den mellemste eller en af de mellemste i udtalen {Islands, danskt, hests udtales Islans, danst^ hess). Sjældnere udstødes den første {fyrst, først, udt. fyst). 6. Selvlydenes længde. I modsætning til den gamle udtale kan nu enhver selvlyd være både kort og lang. Lange er selvlydene i betonede stavelser, som ender på en selvlyd, en enkelt medlyd eller enkelte (ikke fordoblede) medlyd, af hvilke den anden er r {kné, ek, hof-ud, vil, akr, akrar = d. knæ, jeg, hoved, jeg vil, ager, agre); i alle andre tilfælde (foran dobbelte medlyd og medlydsforbindelser) er selvlydene korte {cgg, hofdi, vilja, vildt = d. æg, hoved (hf.), ville, vilde). Hvor der i det følgende tales om lange og korte rodstavelser, menes derimod ved en lang stavelse en sådan, hvori der findes en af de oprindelig lange selvlyd ( 2, beg.), en tvelyd (au, ci, ey), eller to medlyd efter selvlyden, hvorimod stavelser med oprindelig korte selvlyd og enkelt medlyd efter selvlyden kaldes korte. 7. Stavelsernes betoning. Tonen falder altid på første stavelse. Sammensatte ord har hovedtonen på første, bitonen på sidste leds første stavelse. 8. I stavelseadskillelsen regnes alle do

19 ] flert. I medlyd, der følger efter en selvlyd, til den foregående stavelse (hufd-ingi, svar-adi = d, høvding, svarede). Sammensatte ord deles naturligvis efter sammensætningsleddene. Lydovergange. Selvlyd. 9. Aflyd kaldes det selvlydsskifte, som især fremtræder i udsagnsordenes stærke bojningsmåde (sé nedenfor 110 f.), f. eks. /ara, /or ; binda, ball, bundinn; bila, beil, bilinn. Anm. Da afl}'den spiller en så overordenlig betydelig rolle i hele vor sprogklasse, og da dens former tilhører meget forskellige tider i sprogenes udvikling, vil vi ganske kort omtale dens oprindelse. De tre oprindelige korte selvlj'd a, i, u modtog i visse tilfælde under bojning og afledning en forstærkelse, stigning", idet a blev skudt foran, så at vi ved siden af a, i, «fik stigningsformerne å (for aa), ai, an. Hertil kommer senere en anden gennemgribende overgang, idet nemlig den oprindelige selvlyd a spalter sig i a, e og o. Denne bevægelse gik endnu et skridt videre, så at e kunde blive til i og o til a. På samme måde som det korte a har også det oprindelig lange å spaltet sig i å og 6 (sml. lat. mater, /rater med olduord. mddir, brodir). I a-rækken får vi altså følgende afændringer: grnndlyd spaltningsformer Eksempler: stisninge, 1 O, Il Rod BAH bar {fort. ent. bera (navnef. borinn (fort. bdrum (fort. jeg, han bar) bære). tillægsf. vi bar) barar (huk. båret) bdra (bølge) flert, båre). burr (son) barn (barn) bu)-dr (foster, barr (knop) byrd)

20 sat j i af grundlyd spaltningsformer a e, i o, a Eksempler: Rod SAT j (fort. entj setinn (fort. jeg-, han sad) tillægsf. sef/o (sætte; Cl siddet) ved i-omlyd sefa (sæde) af a) setr (opholdssted; sæter) \sitja (sidde) ' 5 åium (fort. flert. vi sad) såt (baghold) sæti (sæde ; æ ved t-omlyd d) stigning Rod BAyo batt (fort. ent. binda (binde) 6i/n(/Mm (fort jeg, han flert. vi bandt j 22, bandt) d, 1). band (bånd) bundinn (fort, tillægsf. bunden) Rod FAR /ara (fare) farinn (fort. tillægsf. faret) /ar (gang; adfærd) for (rejse, af *jaru) ferja (færge, at */arja) for (fort. ent. jeg, han fér) færa (føre; æ ved i-om lyd af 6) fomr (duelig; CB ved t-omlyd af ()) Da a kunde gå over til *, kunde ai og au, stigningsfonnerne af t og m, ligeledes gå over til i (for») og in. Derved ftr vi følgende lyd i i- og u-rækken: grundlyd stigningsformer i ai! u au iu I oldnordisk blev i i-rækken ai til ei. I u-rækken blev iu til ju (sjælden indtræder istedenfor stigning forlængelse til u); på oldnorsk-islandsk går ofte et oprindeligt u over til O og ju til jo (hrjdta, brj'de brodnn, brudt, for *brjuta *brutinn^ som tildels er bevaret på gammel svensk og dansk). Ene.<<tående or i i-rækken oprindeligt i blevet e i fce^jn«(fort. tillægsf. af ti'^a, bie).

21 I han I ved ey I Den oldnordiske i-række viser altså følgende former: grundlyd stigningsformer i [e] ei i Eksempler: Rod 5/7 bitum (fort. flert. vi beit (fort. ent. jeg, han blla (navnef. bide) bed) bed) bitinn (fort. iwlægst'beit (græsgang) I bidt) beita (lade bide) bit (no. biden, bid) \beizl (bids^) biti (no. bid, smule) beiskr (bedsk) bitr (bidende, bitler) Rod LiF lifa (navnef. leve, være hifa (lævne) lif (liv) \ I u-rækken har oldnordisk følgende former: grundlyd siigningsformer u (o) au ju (joj. sj. u Eksempler: Rod FLVG flugum (fort. flert. vi 'jiauy (fort. ent. jeg, fjuga (navnef. flyve) floj) floj) \fiuga (Hue) \flmig (flugl) \jlug og Jlog [Qwgi-^ Bval.'fleygja (lade flyve; ey 19, 1) \ i-omlyd af au) floginn (fort. tillægsf. Jleygr (som kan flyve; tlojen) I ved i-omlyd af au) Rod HLUT hlutum (fort. flert. vi \hlaut (fort. ent. jeg, \hlj6ta (navnef. få ved fik ved lod) han fik) lod) j hluta (kaste lod) hleyti {åe\', slægtskab;! hlutr (lod) ey ved i'-oralyd af ou)' hlotinn (fort. tillægsf. tilfalden ved lod) Rod LlK lukum (fort. flert. vi lukkede) lykill (nogle; y ved i- omlyd af w) lokinn (fort. tillægsf. lukket) lauh (fort. ent. jeg, liiha (navnef. lukke) han lukkede) Efter det her udviklede ordner aflj'dsrækkerne i de stærke udsagnsord i oldnordisk sig på følgende måde efter de oprindelige selvlyds spaltning og stigning:

22 10 I. a-rækken: fortid fortids navnef. ent. flert. tillægsf. Eksempler: 1) e, au i 0. U bresta (briste) brast brustum brostinn binda (hinde) batt bttndum bundinn 2) e, i a å o. u; e 6cra(bære) nema (tage) sitja (sidde) bar bdjtim borinn nam ndmum nuininn sat såtum setinn 3) a a fara (fare) /o/- forum farinn i bita (bide) beit bittini bitinn

23 11 to slags, nemlig u- om ly cl, fremkaldt ved n og v, og i-omlyd, fremkaldt ved i og j. Den første af disse er særlig nordisk, den anden findes også i de andre sprog i vor sprogklasse (tysk, engelsk). 11. a) u-omlyden består deri, at et u eller v, der findes, eller i en tidligere sprogperiode fandtes i endelsen, forandrer et a i rodstavelsen til o, f. eks. dagr (dag), hf. flert. dogum ; gata (gade), nf. flert. gatur; hofud (hoved) ; sijdull (sadel); laka (tage), lokum (vi tager). Undertiden sés grunden til omlyden kun i enkelte former af ordet, ofte er den ganske bortfalden, medens virkningen er bleven, f. eks. kollr (kat), gf. flert. kullu ; or (pil), ef. orvar (sml. eng. arrow):, songr (sang), nf fl. songvar; sok (sag), skomm (skam) for *sdku. *skonimu ; land (land), nf. fl. lond for *lmidu. b) Hører a ikke til rodstavelsen, men til bojningseller afledningsendelsen, forandres det ved u-omlyd ikke til o, men til u, f. eks. hérad (herred), nf. fl. herud (for *héruåit), h.{. Q.. herudum] leila (lede), leituéiwi (vileåte) ] dette u forandrer atter et a i rodstavelsen til 6, f. eks. annarr (anden), nf. huk. ijnnur; kalla (kalde), kolluåum (vi kaldte). Anm. I lighed med at o ved «-omlyd blev o, blev a af samme grund 6 (sar, sår, flert. sor for *s6ru; 6st, kærlighed, for *ds/«, men ef. dstar; åt^ jeg, han åd, spiste, 6tu^ de spiste); dog viser denne omlyd sig regelmæssig kun i de ældste håndskrifter, men er senere næsten aldeles opgivet. 12. i-omlyd en er langt mangfoldigere end u- omlyden, idet langt flere selvlyd er modtagelige for den. Den består deri, at et i eller j, der findes, eller i en tidligere sprogperiode fandtes i endelsen, virker på en foregående selvlyd således, at a forandres til e å - ffi o - y (sjælden B, e) 6 - æ (sjælden y)

24 M - 12

25 o\ån. 13 Anm. 1. Som det vil sés af de her anførte eksempler findes j-omlyden meget ofte, uden at det i eller y, som iiar fremkaldt don, er tilstede; ved at sammenligne oldnordisk med gotisk vil grunden til omlyden dog som oftest vise sig (sml. oldnord. dæma (domme), yy//a (fylde) med goi. domjan ^ fuujan dypt (dybde) -^ med got. diupipa o. s. v.). På den anden side findes på oldnord. ofte et i i endelsen, som ingen omlyd fremkalder {hani (hane), stoli (hf. af sl6ll^ stol), hundinn (bunden), ikke heni^ stæli^ bi/ndinn); grunden hertil er, at dette i ikke er oprindeligt, men senere er trådt istedenfor e, hvortil dtet ældre a (som i de nævnte eksempler findes på gotisk), gik over i oldnordisk (sml. 19, 1). Dog gives der også tilfælde, hvor et oprindeligt / ikke virker omlyd (stad?- (sted) har i nf. flert. stadir^ ikke ste&ir). Anm. 2. Undertiden kan k og g forandre et foregående a til e: taka (tage), fort. tillægsf. telhnn (d. taget)^ draga (drage), fort. tillægsf. dreginn (d. draget). 13. Når a skulde modtage både u- og i-omlyd (o: når derefter følger, eller i en tidligere sprogperiode fulgte vi eller "VJ), bliver det ø, hvilket tegn vi beholder for at skille det fra u-omlyden af a : o., f. eks. hliggva (hugge), nutid høggr (han hugger), øx (økse; sml. got. aqizi o: akvizi). Ligeledes kan e, når det påvirkes af et følgende v, blive ø (eni/t, ingen, gf. huk. ongva). 14. Omlyden indtræder kun i de former, hvor a (v) og i (j) er eller har været tilstede; hvor grunden til omlyden ophører, indtræder den oprindelige selvlyd igen. Dette kaldes genom lyd", f. eks. sok (sag), ef. sakar; lielill (kedel), hf. kaili; lelja (tælle), spyrja (sporge), fortid /azcte, spurda Brydning. Med dette navn betegner man i oldnordisk den temmelig hyppige overgang af e eller i til ja (ved?/-omlyd jij), f. eks. hjarla (hjærte; sml. tysk hcrz) ; sjaldan (sjælden, sml. tysk sellcn) ; sjålfr (for sjalfr., 16, c; selv); gjlif (gave), ef. gjafar (af gefa, give); skjiildr (skjold), ef. skjaldar (men hf. skildi^ nf. fl. skihlir). Undertiden står en form med brydning ved siden af en anden uden brydning: bjarg og bcrg (bjærg). 16. Selvly dsfor læn gels e. a) Selvlydene forlæuges som erstatning for bortkastede medlyd: gås (gås;

26 14 sml. tysk gans); lå (jeg lå, for *lag af liggja), på (jeg fik, for *pag &{ piggja), brå (jeg svingede, for *bragd af bregda)\ i (forholdso. i; sml. græsk iv, tysk og lat. in). I slutning af enstavelsesord forlænges selvlydene i det hele taget, selv hvor ingen medlyd er bortkastet derefter: så (påpegende stedo. den"). b) Ligeledes forlænges selvlyden foran tt, når dette er opstået ved sammensmæltning af / med en foregående ganelyd: åtla (otte), réllr (ret, lige), noll eller nålt (nat), dållir (datter); sml. tysk acht, rechl, nachl, lodiler; polla (jeg syntes, for *pokkla af pykkja). c) Foran Ik, Ig, lp, //", Im og Is er a, O og u temmelig tidlig gået over til k, o og il (hjalp, hjælp; ulfr, ulv; hjålmr^ hjælm; hals. hals o. s. v.). Dog får vi ved z-omlyd e og y som af a, o og u (kålfr, kalv kclfa, kælve; tdlf, tolv tylft, tylt). Derimod forandrer et følgende u ikke å til 5 (hjålmr, hjælm hf flert. hjålmiim, ikke hjohmim). Anm. Senere er udvidelsen foran W i stdw, slsjald, for det ældre skald. Endnu senere er udvidelserne foran n^r og nk af o, t, M og y til å, /, li, y og af e, é og o til et\ éi. au (f. eks. Idngr, lang, ping, ting, tin^r, ung; leingi, længe, laung, huk. lang. for langr, ping, ungr-, lengi, long). 17. Selvlyds forkortning indtræder ofte i enstavelsesord i første led af en sammensætning (porsteinn og de fleste andre af porr dannede navne). Temmelig tidlig findes i forkortet til i i ejestedordene ininn, pinn, sinn foran nrx og //, hvorimod i beholdes foran enkelt ;i. Derimod er forkortning af 6 i gou (intetk. af godr^ god) for gotl senere. 18. Selvlydsudstødelse. Yi har tidligere under v- og 2-omlyden anført flere eksempler, hvor det V eller i, som fremkaldte omlyden, senere er bortfaldet; disse tilfælde vil nærmere blive omtalte i det følgende. Her mærkes desuden følgende tilfælde, hvor selvlyd bortkastes: a) I afledningsendelser (især på 1, n og r) med en foregående Belvlyd udstødes denne selvlyd i almindelighed

27 15 foran bojningsendelser, der begynder med selvlyd, f. eks. lykill (nøgle), hf. luk/i (eller lykli)-, aptann [aiten), hf. aplni; hamarr (hammer, klippe), hf. hamri. Ligeså hiifml (hoved), hf. hijfdi. b) Efter lange selvlyd bortfalder ofte en kort under bojningen, navnlig a efter å, Q efter å og 6, f. eks. blår (blå), gf. ent. hak. blån (for blåan), hf. ent. hak. blum (for blåum), klo (klo), hf. flert. klom (for kloum); ligeledes bortfalder ofte u efter o og i efter é, f. eks. fru (frue), hf. fl. frum (for fruum); sénn (sét) for séinn, 19. Andre sel vlydsovergange. En stor mængde overgange mellem de forskellige selvlyd forekommer i de gamle håndskrifter, men er tildels forviste fra de sædvanlige udgaver. Nogle af de vigtigste er: 1. I bojnings- og afledningsendelser veksler i og e, O og U (/a/if/, land, hf. lande og landi-^ konungr og konongr^ konge). I rodstavelsen er det sjældnere (s««r og so/jr, son ; fugl ogfogl^ fugl)- 2. li veksler med 6 især når det bruges som nægtende forstavelse ; ligeledes i huandi og Jiéandi^ bonde ; ur og 6r (forholdso. ud). 3. y veksler undertiden med o og y med ee {søni hf. af s«nr, sonr^ for syni\ byr og tær, gård, flyja Og flæja^ fly). Anm. Hvor y og y står som i-omlyd af o og jd ( 12), bar rodstavelsen oprindelig haft uogju^ der senere gik over til o og jo: synir er dannet af sunr^ der senere i almindelighed blev sonr-^ sicyt er dannet af *skjuta^ der senere fortrængtes af skjåta. 4. y og i veksler ofte i visse ord {fyrir og firir^ for; yjir og t/?r, o\er \ pykk/a og piklja, tykkes). 20. éa går over til ja og éu (éo) til jo, jå (séa, sé, bliver sjd ; séum, vi sér, bliver sjum, sjdm). Medlyd. 21. Ved sammenstød af forskellige medlyd foregår enkelte forandringer, navnlig: 1. Efter b, p og s bliver d til t: mcrkja {nvxvke), fort. merkta (for *inerkd(i); dreypa (dryppe), fort. dreypla (for *drnjpdii); li/sa (lyse), fort. li/sta (for *li/sda). I de ældste håndskrifter bruges dog oftest 5 for t efter k og p.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980 Egil Skallagrímsson Sønnetabet ca. 980 1. Tungt og trægt tungen løftes, min sangs vægt sorg nedtynger; Vidurs rov ej venter jeg så snart strømmer af sjælsdybet. 2. Ikkun tungvindt af tankens hus mørk kummer

Læs mere

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1 Døden og Havet Sonatorrek (ca. 960) Egill Skallagímsson Islandsk skjald, o. 900-983 Direkte oversættelse Finnur Jónsson 1912-1915 Dette er en direkte oversættelse, hvor oversætteren ikke har forsøgt at

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ Allegretto 1 ( = a 100) Sor/Alt Tenor/Bass 5 5 1 Sa q Guds Guds Søn har gort mig ri (Hans Adolh Brorson) Søn tans Ty-ran - ni har gort mig ri ra ra Sa - tans har molto rit Oddvar S Kvam, o 1 har gort mig

Læs mere

Sangen om Helge, Hjørvards Søn

Sangen om Helge, Hjørvards Søn Hjörvard hed en Konge; han havde fire Koner: den ene hed Alvhild; deres Sön hed Hedin; den anden hed Snærejd; deres Sön hed Humlung; den tredje hed Sinrjod; deres Sön hed Hymling. Kong Hjörvard havde gjort

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN

SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN Rim: Find de to ord, der lyder ens INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Det skal du bruge

Læs mere

Ebbe Skammelsøn. Ebbe han tjener i konningens gård både for guld og fæ; Peder hans broder lader bygge et skib, han rejser op sejletræ.

Ebbe Skammelsøn. Ebbe han tjener i konningens gård både for guld og fæ; Peder hans broder lader bygge et skib, han rejser op sejletræ. Ebbe Skammelsøn Skammel bor i Ty, både rig og *øvert *kåd; så høviske haver han sønner fem, de to *for s ilde ad. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. Ebbe han tjener i konningens gård både

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Fase 4 to konsonanter i forlyd og udlyd lytte til lang og kort vokal dobbelt konsonant/vokalændring/stumme bogstaver

Fase 4 to konsonanter i forlyd og udlyd lytte til lang og kort vokal dobbelt konsonant/vokalændring/stumme bogstaver Fase 4 to konsonanter i forlyd og udlyd lytte til lang og kort vokal dobbelt konsonant/vokalændring/stumme bogstaver skulle kunne hvad hver hende havde ville lille ikke kommer hvis hvor hjem lidt alle

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dansktræning 3 I Dansktræning 2 er hovedvægten lagt på, at få en vis mængde ord at arbejde med.

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

Tor rejser og Balder dør

Tor rejser og Balder dør Opgaver til Tor rejser og Balder dør Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs forordet side 3-7. 1. Nævn navnene på nogle af de nordiske guder? 2. Hvordan var verden delt? Prøv at tegne verden.

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December + 0 Socialforskningsinstituttet IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve Test 1 Us. nr. 8855-4 December 2006 + 0 + 0 Sæt et tydeligt kryds. RIGTIGT X FORKERT Hvis et felt er udfyldt forkert, sættes streger over krydset,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ. otoui ove sange a Cal Nielsen o landet ko klave Klave Bedt mildt c c n a Lasse Tot Eiksen, 2015 S A T B A 1 Den 2 Så 1 Den 2 Så danske sang e en ung lond ige, hun gå nyn i Danmaks hus, syng da, Danmak,

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

Den grusomme jæger. Kim Fupz Aakeson, 2001 (4,5 ns)

Den grusomme jæger. Kim Fupz Aakeson, 2001 (4,5 ns) Den grusomme jæger Kim Fupz Aakeson, 2001 (4,5 ns) Der findes grusomme jægere. Ham her for eksempel. Hver eneste dag lader han sit store jagtgevær med en hel masse 5 patroner. Han siger til sin kone: Jeg

Læs mere

Svend Vonved. 2. Ind kom hans moder, fru Adelin; hun måtte vel være en dronning fin. "Du skal dig, Svend Vonved, udride med andre kæmper at stride.

Svend Vonved. 2. Ind kom hans moder, fru Adelin; hun måtte vel være en dronning fin. Du skal dig, Svend Vonved, udride med andre kæmper at stride. Svend Vonved Svend Vonved sidder i bure, han slår guldharpen prude; han slår guldharpen under skind, hans moder kom der gangende ind. Se dig ud, Svend Vonved. 2. Ind kom hans moder, fru Adelin; hun måtte

Læs mere

Bænadikts vísa. 8. Det var ungen Benedit, som røde guld havde på; han hilsede hvert et barn, der var, alt førend han red derfra.

Bænadikts vísa. 8. Det var ungen Benedit, som røde guld havde på; han hilsede hvert et barn, der var, alt førend han red derfra. Bænadikts vísa 1. Der bor en jarl i Engeland, og han er sig så rig, og han haver sig de sønner to, de ere hverandre ulig, Jeg sadler min hest, jeg rider i dag til hove. 2. Rigen jarl i Engeland han haver

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

I,a, ra41. ZataWeserizkoitm5.44.04øn ror' 24411: org nt sade 18,:44.b0P ;!. EXTRAKTucIskrU. 152a2,2,1 Renseaul::s 4»:, Ltangbpl,t by

I,a, ra41. ZataWeserizkoitm5.44.04øn ror' 24411: org nt sade 18,:44.b0P ;!. EXTRAKTucIskrU. 152a2,2,1 Renseaul::s 4»:, Ltangbpl,t by Mtr. nr., ejerlav, sogn: I,a, ra41. (i København kvarter) eller (i de sønderjydske lands- _Horsens by dele) bd. og bl. i tingbogen, OS BOSfl art. nr., ejerlav, sogn. Stempel: kr. øre Akt: Skab nr. (udfyldes

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd- **-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Skema m. ordforklaring.

Skema m. ordforklaring. Skema m. ordforklaring. Tegning Ord Brug ordet Brandbil Lav en sætning med ordet Stol Ordklasser. Kasser skuffer - ruse Substantiv navneord Adjektiv tillægsord Verbum udsagnsord Læg/ sorter ordkortene

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

De nordiske guder. Aser: Odin:

De nordiske guder. Aser: Odin: De nordiske guder. Aser: Odin: Odin er søn af Bor og Bestla. Sammen med sine brødre Vile og Ve skabte han de første mennesker Ask og Embla. Odin er gift med Frigg. Odin er den øverste Gud blandt Asene.

Læs mere

Rigs thule. 3. Rig forstod at råde dem godt. Han satte sig midt på bænken, Husbond og viv ved hver hans side.

Rigs thule. 3. Rig forstod at råde dem godt. Han satte sig midt på bænken, Husbond og viv ved hver hans side. Rigs thule Det følgende eddadigt stammer fra et manuskript fra 1400-tallet. Tekstens indhold og form viser dog at teksten er betydeligt ældre. Sandsynligvis fra før kristendommens indførelse. 1. Man sagt,

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer I middelalderens sagaer om danskernes vikingeliv kan du både finde en heftig scorereplik, en kur mod alderdom

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag - Fortællerunde - Ugens professor (efter efterårsferien) - Stjernestund Social læring - Massage - Klassemøde - Den varme stol - Sisi og Pipins læsebog (lektie) og opgaver

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. ORDTRÆNING 7 er en revideret udgave af Ordtræningsbogen 7. Serien består af otte hæfter. I dette

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel.

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Bag hende var der en hær af krigere. De havde ventet her hele natten.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere