5^'# ^^:* ^. 'i' ^ BRIEF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5^'# ^^:* ^. 'i' ^ BRIEF"

Transkript

1 5^'# ^^:* I ^. 'i' ^ % J BRIEF

2 ^^x --1, 3^^

3 OLMOEDISK FOEILÆEE TIL BRUG VED UNDERVISNING OG SELVSTUDIUM. AF LUDY. F. Å. WIMMER. n^ CliR. KØBENHAVN. STEEN & SONS FORLAG. I. COHENS BOGXEYKKEEI

4 brie j- oomxso

5 FOROED. 1»Fædrelandet«for 24de Juni 1865 ytrede nærværende forfatter i en bedonunelse af nogle i de senere år i Danmark og Norge udkomne oldnordiske grammatiker blandt andet folgeude:»det er en velbekendt sag, at fortjenesten for at have skabt en videnskabelig islandsk grammatik tilkommer vor ududelige Ea sk. I wkeligheden er også endnu den dag idag hans graumiatik fra 1818 den eneste fuldstændige islandske grammatik, der har videnskabeligt værd som bygget på selvstændige iagttagelser af alle enkeltheder. Jeg siger med vilje»den eneste fuldstændige«, da jeg naturligvis anser prof. Gislasons fortrinlige arbejder og enkelte monografier af andre for videnskabelige i strengeste forstand. Kask kunde islandsk, som måske ingen nogensinde har kunnet et sprog, der ikke var hans modersmål. Det vai* derfor naturligt, at hans islandske grammatik havde den fejl, at den altfor meget var dannet efter det levende islandske sprog istedenfor at være en fremstilhng af sproget i literatm'ens guldalder. Hvad der kan indvendes mod Rask, men ikke lægges ham til last, bliver derimod en vægtig anke imod dem, der skriver oldnordiske grammatiker i vore dage. Den hovedindvending, der må gores mod alle oldnordiske graunuatiker, er, at forfatterne har skrevet, forend de havde indsamlet et sådant stof, at sprogets hele bygning stod Idar

6 IV for dem i dets forskellige perioder. Istedenfor at skrive en grammatik for literatm'eus bedste tid og aiifore ældre og yngi'e afvigelser derfra, finder vi nu, at de i den skonneste uorden kaster former fra 12te (13de) hundredår mellem dem fra 15de og senere. Det ligger åbenbart deri, at ingen af disse forfattere ret liar studeret sproget i det enkelte efter kilderne selv; men den ene bar benyttet den andens stof, så at man ofte kan forfcdge den samme fejl lige til Eask.«Jeg tror i disse ord tydelig at have udtalt, hvilke fordringer jeg stiller til den, der vu give en sldldring af det gamle nordiske sprog, og folgelig også, hvilket mal jeg har sat mig selv i nærværende arbejde. Nogle få bemærkninger om bogens plan og om forskellige enkeltheder anser jeg det for rigtigst at fremsætte allerede på dette sted. Det har været min hensigt at medtage alt, hvad der kimde behoves for at forstå sprogformen i den olduonliske prosaliteratur og i de ganue Eddadigte ; derimod er der kun taget hensyn til den egenlige skjaldepoesi, hvor det syntes nodvendigt for at udfylde et eller andet hul i fremstillingen. Den sprogform, der er opstillet som normalform gennem hele bogen, er den, der må antages at tilhore literaturens klassiske periode (omtrent år 1300 eller lidt tidligere); men addre og yngre afvigelser derfra er tilfojede i anmærkninger eller med mindre skrift; for at spare plads er det dog ofte ikke udtrj'kkelig sagt, om en form er ældre euer yngie end den, der er opstiuet som monster; dog vil den, der er inde i hele sprogets ånd og forst for ham får den art bemærkninger jo sin betydning snart selv opdage dette. Mit arbejde er forst og fremmest bygget på studium af kilderne selv ; men dernæst tror jeg også at liave benyttet alt, hvad tidligere bearbejdere af hele grainmatiken eller enkelte dele deraf har præsteret. Flere iagttagelser, der er gjorte efter Rasks tid ved bekendtskab navnlig

7 med (le ældste håndskrifter, men som endnu ikke har fundet plads i de almindelige grammatiker, har jeg ment at burde optage, da ellers læseren af mange af de i den nyere tid udgivne oldnordiske skrifter vilde være i stadig famlen ligeoverfor en mængde former. Jeg regner liertil først og fremmest den af Gislas on allerede 1846 opdagede omlyd af åtild (sé 11, anm, og mange steder i bojningslæren), uden hvis hjælp selv en så almindelig form som uott ved siden af nat t jo vilde være uforståelig; også Lyngbys opdagelse af a som omlyd af a og e i visse tilfælde ( 13) har jeg anset det for nudvendigt at optage, så meget mere som den er benyttet i udgaver af Unger og Bugge. Foruden de grannuatiske arbejder, der har været mig til nytte, må jeg naturligvis også nævne de udgaver af de gamle skrifter fra den nyere tid, der udmærker sig ved sjælden nojagtighed i at gengive håndskrifterne (navnlig af Gislason, Bugge, Unger og andre). Af ordbøgerne over det gamle sprog må jeg fremhæve Egilssons fortræffelige lexicon poeticum som det arbejde, hvoraf jeg har haft storst gavn; men også de nøjagtige henvisninger i Fritzners ordbog har ofte været istand til at lose en eller anden tvivl hos mig. Derimod beklager jeg meget, at 1ste del af Cleasbys ved Vigfusson besorgede ordbog først er kommen mig i hænde længe efter at min grammatik var udarbejdet, og en del af den allerede trykt, da jeg ved hjælp af denne bog oftere kunde have uudgået en meget møjsommelig undersøgelse med hensyn til enkelte ordformer. Dog gadder for en stor del om denne bog det samme som om vore andre oldnordiske ordbøger, at de altfor ofte undlader at give nøjagtig oplysning om ordenes bøjning, navnlig navneordenes. Jeg er mig bevidst ikke at have sparet nogen møje for at kunne fremstille alle enkeltheder så n(\jagtig som muligt, og på de steder, hvor jeg er afvegen fra tidligere

8 VI fi'en] stillinger, er det derfor forst sket efter omhyggeligimdersogelse. At gå nærmere ind på denne sag og anfore beviser derfor horer naturligvis ikke hjemme på dette sted; jeg håber ved en anden lejlighed, såsnart min tid tillader det, at kimue udvikle dette nojere. Her skal jeg derfor kun gore opmærksom på. at man ikke blot vil tinde meget optaget i min bog, som ikke omtales i de tidligere behandlinger, men at også forskellige urigtige former, der ikke findes i det gamle sprog, og som var gåede over fra den ene grammatik i den anden, har måttet udskydes; jeg bemærker udtrj'kkelig dette for deres sk\-ld, som skulde savne en eller anden form, som de måske var vante til at finde i andre grammatiker. Hvad systemet angår, håber jeg, at mit arbejde skal Ininne siges at stå på sprogvidenskabens nuværende standpunkt, men tillige at have taget alle de hensyn, der må forlanges af en bog med et praktisk formål. Medens jeg således for at nævne et enkelt punkt i et rent videnskabeligt arbejde ikke vilde liave talt om en stærk og svag bojningsmåde i navneordene, men således som jeg har gjort i min afhandling om navneordenes bojniug i ældre dansk have inddelt dem i forskellige klasser efter stamraeudlyden. har jeg her med vilje undgået en inddeling og et navn, som dog forst tilfulde kan forstås af den, der kan anvende den sammenlignende sprogforsknings resultater på modersmålet. Deiimod håber jeg, at jeg ved selv at benytte disse resultater har givet en både nojagtigere og lettere fremstilling af denne ordklasse, end man er vant til at finde i andre oldnordiske grammatiker. Og den, der er en smule fortrolig med den sammenlignende sprogvidenskab, vil da også let opdage, at jeg kun behovede at forandre overskrifterne over de enkelte for at få den videnskabelige fremstilling efter stammeudlyden, der på følgende måde vilde svare til den her fulgte:

9 : : vn A. Den stærke bo jningsraåde Første klasse ( 2!) 4S) = stammer på -«, -ja, -i Anden klasse ( 4<) 52) - -u Tredje klasse ( 53 GO) = - B. Den svage bojningsraåde ( GI 74) - -n andre medlyd end -n Den, der ousker nærmere at sé, efter hvilke grundsætninger man tidligere har inddelt de oldnord. navneord, og hvorfor man rettest henfører alle n-stammerne til én bøjningsmåde for sig selv, henviser jeg til min foran nævnte afhandling, navnlig s. V6 15 og s. 121, 1. Jeg har tænkt mig denne bog benyttet både ved undervisning i skoler og af folk, som onskede eller skulde have et speciellere kendskab til det gamle sprog (egenlige filologer, både nordiske og klassiske). Med dette dobbelte formål for oje behøver jeg vel ikke at sige, at meget af det, der er optaget i bogen, naturligvis ikke er beregnet på skoledisciple, således f. eks. anmærkningen til 9 om aflyden, et fænomen, der spiller en så vigtig rolle i vor sprogklasse, og om hvilket der endnu ofte siges så urigtige ting i grammatikerne, at jeg har anset det for nodvendigt for læreres og filologers skyld at give en fremstilling deraf. For deres skyld, som onsker ved selvstudium at gore sig bekendte med oldsproget ved hjæ-lp af denne grammatik og den læsebog, som slutter sig dertil, skal jeg ganske kort anføre, hvorledes jeg anser det for rigtigst at anlægge dette studium; hvad her siges, gælder ligeledes de lærere, der vil bruge bøgerne ved deres undervisning. Først læses 1 2, 4 8, og det første par timer anvendes til øvelser i oplæsning efter disse regler. De folgende af lydla'ren må da helst opsættes, indtil de efterhånden finder anvendelse i bojningslæren, hvor der stadig lienvises til dem. Fra 8 går man derfor lige til 28 31; de bojningsmøustre, som her anføres, må la-res nojagtig. og sammen med SO tages da 11, der belnuuuer u-om-

10 vm lyden. Dernæst læses 40, 45, 49 (livor tillige de tidligere om i-omlyd og brydning medtages), 53 55, , 84, 86, 94 96; de ovrige stedord såvel som talordene vil jeg råde til at opsætte, indtil man efterhånden stoder på dem under læsningen, men derimod efter 96 straks at læse , hvorpå man går over til bojningsmonstrene i 133, af hvilke f. eks. hin da labres nojagtig, hvorefter de andre forstås med stor lethed. Af den svage bojningsmåde læses dernæst , 144, 150, 151 og derpå bojningsmonstrene i 152. Af resten kan endelig læses 155, hvor et enkelt bojningsmonster (f. eks. kunna s. 120) læres, endelig 157, Ved den forste læsning medtages ingen af de til disse horende anmærkninger. Den, der uden hjælp af lærer \\\ studere sproget, må helst begynde med at lære de næ\iite af grammatiken og forst så tage fat på læsebogen, hvor han i glossaret ved hvert enkelt ord vil tinde en henvisning til den, efter hvilken det bojes, og har han forst de her nævnte rigtig inde, vil han med lethed forstå alt det uvrige, der bliver brug for under læsningen. Læreren vil jeg derimod anbefale straks at lade disciplene begynde på læsebogen samtidig med læsningen af grammatiken og bestandig indove de regler, som efterhånden er lærte. Hvad her er foreslået, betragter jeg naturligvis ikke som regler, der nodvendigvis må følgesved studiet af det gamle sprog; jeg har kim villet angive den måde, jeg selv i almindelighed har fulgt f-om lærer; men meget ])eror i dette tilfælde på lærers og disciples individuelle ejendommelighed; det er klart, at man ikke i alle tilfælde kan eller bør følge den samme fremgangsmåde.

11 Indhold. I. Lydlære. Side Bogstaverne og deres udtale 1. Selvlyd 1. Medlyd 4. Lydovergange 7. Selvlyd 7. Medlyd 15. II. Bojningslære. Navneordene 21. A. Den stærke bojningsmåde 21. Første klasse 21. Anden klasse 37. Tredje klasse 39. B. Den svage bojningsmåde 43. Tillægsordene 49. A. Den stærke (ubestemte) form 50. B. Den svage (bestemte) form 57. C. Sammenligningsgradernes dannelse og bojning Stedordene 63. De personlige stedord 63. Ejestedordene 64. De påpegende stedord 64. Det bestemte kendeord 65. Henvisende stedord 67. Sporgende stedord 67. Ubestemte stedord 68. Talordene 74. Udsagnsordene 78. A. Den stærke bojningsmåde 81. Ffirste klasse 84. Anden klasse 87.

12 Side Tredje klasse 90. Fjærde klasse 91. Femte klasse 93. Sjætte klasse 95. Bojningsmønstre 99. B. Den svage bojningsmåde 101. Første klasse 102. Anden klasse 107. Vaklen mellem 1ste og 2den klasse 110. Tredje klasse 112. Fjærde klasse 113. Bojningsmonstre 115. Uregelmæssige udsagnsord 117. Middelarten 122. De omski-evne former 126. Lidearten 127. Biordene 129. Tillæg til bojningslæren. Forholdsordene 131.

13 : I. Lydlære. Bogstaverne og deres udtale. 1. Det oldnordiske sprog skrives i de sædvanlige udgaver med følgende 34 bogstaver: a, å, b, d, t) fedj, e, é (é), f, g, h (hdj, i, i, j, k fkdj, 1, m, n, o, 6, p, r, s, t, n, u, V (vend, caffj, x, y, y, z, J) fpornj, æ, æ, o. Anm. I den seneste tid har man bcg3-ndt ved siden af O at indføre i visse tilfælde, som vil blive nærmere omtalte i det følgende. Selvlyd. 2. Af disse var oprindelig a, e, i, O, u, y og o (såvel som ø) korte, de med tonetegn forsynede (å, é, i, 6, U, y) samt æ og æ lange. Da den gamle udtale i flere tilfælde er tvivlsom, følger vi lier den nyere islandske udtale. Efter denne ordner selvlydene sig på følgende måde

14 1) a udtales som dansk a (dagr = dansk dag). rødder). æ og æ udtales begge som aj {hræddr, rætr = d. ræd, Anm. På Island gik æ tidlig over til æ; de adskilles kun i de ældste håndskrifter. å udtales som aw {råd, råd). 2) e er dansk åbent e eller æ i hest, æde {hestr, eta); é udtales som jæ {fé, sélli = d. fæ, sjætte). = d. bén, béd, øre, høre). Anm. Istedenfor ey skrives i de oldnorske og i de ældste 3) ei og ey udtales begge som ej {bein, beit, eyra, heyra islandske håndskrifter ey. i og y udtales begge som dansk i i til, vil, e i ved (til, vilja, vid, vinr = d. til, ville, ved, ven; fyrir, y/ir, pyhja = d. for, over, tykkes). Sjælden udtales y som a (o: o), f. eks. spyrja (sporge, udt. spørja). 4) i og y udtales begge som dansk i i liv^ ride {Uf, Hk, rida = d. liv, lig, ride; sysla, lysa = d. syssel, lyse). 5) o (og e) er dansk åbent u (bom = d. born). Anm. På Island gik ø i flere tilfælde tidlig over til e (i?era, gore, for gøra); ellers faldt det sammen med o. 6) au udtales oj {angå, havgr, kaupa = d. oje, hoj, købe). u er det danske lukkede o i ho, køre, y i tytid {duga, undir, um ^= d. due, under, om). 7) o er det åbne o eller å i dansk komme, tåle {koma, pola, konungr, kona = d. komme, tåle, konge, kone). 8) 6 udtales som ow (godr, rot := d. god, rod). 9) u er det danske u i hus {hus, luka = d. hus, lukke). Anm. Da y-lyden således mangler i den nyislandske udtale, idet y og y udtales som i og i, men de andre nordiske sprog viser den oprindelige udtale, er det hensigtsmæ.'ssigst i dette punkt ikke at følge den nyisl. udtale, men at udtale y og y som dansk åbent og lukket y i bryst, lys. 3. Efter den nyere island.'^ke udtale fér vi altså: 1) at den samme lyd olte betegnes på forskellig måde (ej

15 udtrykkes ved ei i hein^ ved cy i heyru; aj udti3'kke3 ved æ i hræddr, ved (B i ratr o. s. v.). 2) at det samme tegn kan betegne forskellige lyd (u i Aws, duga^ kaupa betegner tre forskellige lyd). Både de oldnordiske tegn og sammenligning med de andre nordiske sprog {bein = d. bén^ men hei/ra = d. høre; hræddr =i d. ræd, men rætr = d. rødder) viser således, at den oldnordiske udtale har undergået store forandringer i tidens løb. Da den gamle udtale ligger til grund for forholdet til de andre nordiske sprogarter, fremstiller vi her den udtale, som efter al rimelighed har været den fællesnordiske: korte lyd: lange lyd:

16 vendte for at betegne de her nævnte lyd. Hovedsagen bliver, at der til hver kort lyd (undtagen o) har været en tilsvarende lang, som man i den ældste tid adskilte fra den korte ved tonetegn; til hver række lyd har der desuden svaret en tvelyd, betegnet ved to lyd. Medlyd. 4. De oldnordiske medlyd er følgende:

17 land (land) lyder det som i dagr (dag). Ligeledes udtales dd altid hårdt : oddr (od, spids, forskellig fra dansk dd i odde). f) og 5 er de til / og d svarende åndende lyd; [) udtales som engelsk tli i Ihing og bruges kun i ordenes begyndelse (ping = d. ting). 9 lyder som det åndende danske d i lied, råd, engelsk Ih i father; det forekommer aldrig i ordenes begyndelse og kan ikke fordobles. Anm. 1. I ordenes begyndelse, i fordobling og i almindelighed efter Z, m og n bruges (/; derimod sættes b efter selvlyd samt efter/, g og r. Anm. 2. I de ældste håndskrifter bruges/ altid også for 5. 3) p udtales som f i forbindelsen fl (skapt, eplir = d. skaft, efter). 4) f i ordenes begyndelse samt i forbindelserne fk, fl, fs og (i sammensætninger) ff efter en foregående selvlyd lyder som dansk f [fadir, fader; r\fka, forøge, pyfl ogpyfska^ tyveri, hafl, haft; affall, forringelse); inde i ordet foran >i, I og d udtales det som b (nafn, tafl, tefla, lifdi udtalt nabn, tabl, tebla, lebde = d. navn, tavl. spille tavl, levede). I alle andre tilfælde lyder det som dansk v i ordenes begyndelse {lif, lifa, hafa, hofiid = d. liv, leve, have, hoved). 5) h udtales altid også foran n, I, r, j og i' {hnakki, hleypa, hringr, hjdrlr. hjord, hvilr, hvar = d. nakke, løbe, ring, hjort, hjord, hvid, hvor); i forbindelsen hv udtales det ofte som k. 6) r er ikke som på dansk gane-, men tungelyd. I enden af et ord efter en medlyd udtales r (og skrives nu altid) som ur (o: or), f. eks. maår (nu madxir, mand, udtalt maåor). 7) V lyder som dansk v i ordenes begyndelse, ikke som V) i dansk skov, hvilken lyd det havde i oldsproget. 8) Endnu må mærkes, at medlydsforbindelserne 11 og ri udtales som ddl o: hårdt d og / (/«//«, jorl udtalt faddia, jaddl = d. falde, jarl). Ligeledes udtales m og efter tvelyd og tonetegnet selvlyd nn, undtagen i ejestedordene (sml. 17), og når det er en del af kendeordet, som ddn

18 6 (bari}, steinn udtalt baddn, stejdn = d. barn, sten; derimod anni (hf. åen) udtalt awnne). 9) En dobbelt medlyd foran en anden medlyd lyder som en enkelt (manjis, ef. af madr, mand, udtales som mans, e{. ai man, træl; felldr, fældet, som /cwr, kappe ikke feddldr). Dog beholder dobbeltmedlyden sin udtale foran r og halvselvlydene /, v (allr, al, udt. addhr), og foran i udtales både 1 og 11 ofte næsten som // i slutning af en stavelse {mælt^ talt, og fellt^ fældet, lyder ofte næsten som majddll og feddll). Foran intetkonnets / og foran fortidsendelsen i de svage udsagnsord er medlydsfordobling derfor overflødig {alt^ alt, ik. af allr\ felda^ feldi\ fortid og fortids tillægsf. af fella^ fælde). Anm. Når tre eller flere medlyd støder sammen i slutningen af en stavelse, udfalder ofte den mellemste eller en af de mellemste i udtalen {Islands, danskt, hests udtales Islans, danst^ hess). Sjældnere udstødes den første {fyrst, først, udt. fyst). 6. Selvlydenes længde. I modsætning til den gamle udtale kan nu enhver selvlyd være både kort og lang. Lange er selvlydene i betonede stavelser, som ender på en selvlyd, en enkelt medlyd eller enkelte (ikke fordoblede) medlyd, af hvilke den anden er r {kné, ek, hof-ud, vil, akr, akrar = d. knæ, jeg, hoved, jeg vil, ager, agre); i alle andre tilfælde (foran dobbelte medlyd og medlydsforbindelser) er selvlydene korte {cgg, hofdi, vilja, vildt = d. æg, hoved (hf.), ville, vilde). Hvor der i det følgende tales om lange og korte rodstavelser, menes derimod ved en lang stavelse en sådan, hvori der findes en af de oprindelig lange selvlyd ( 2, beg.), en tvelyd (au, ci, ey), eller to medlyd efter selvlyden, hvorimod stavelser med oprindelig korte selvlyd og enkelt medlyd efter selvlyden kaldes korte. 7. Stavelsernes betoning. Tonen falder altid på første stavelse. Sammensatte ord har hovedtonen på første, bitonen på sidste leds første stavelse. 8. I stavelseadskillelsen regnes alle do

19 ] flert. I medlyd, der følger efter en selvlyd, til den foregående stavelse (hufd-ingi, svar-adi = d, høvding, svarede). Sammensatte ord deles naturligvis efter sammensætningsleddene. Lydovergange. Selvlyd. 9. Aflyd kaldes det selvlydsskifte, som især fremtræder i udsagnsordenes stærke bojningsmåde (sé nedenfor 110 f.), f. eks. /ara, /or ; binda, ball, bundinn; bila, beil, bilinn. Anm. Da afl}'den spiller en så overordenlig betydelig rolle i hele vor sprogklasse, og da dens former tilhører meget forskellige tider i sprogenes udvikling, vil vi ganske kort omtale dens oprindelse. De tre oprindelige korte selvlj'd a, i, u modtog i visse tilfælde under bojning og afledning en forstærkelse, stigning", idet a blev skudt foran, så at vi ved siden af a, i, «fik stigningsformerne å (for aa), ai, an. Hertil kommer senere en anden gennemgribende overgang, idet nemlig den oprindelige selvlyd a spalter sig i a, e og o. Denne bevægelse gik endnu et skridt videre, så at e kunde blive til i og o til a. På samme måde som det korte a har også det oprindelig lange å spaltet sig i å og 6 (sml. lat. mater, /rater med olduord. mddir, brodir). I a-rækken får vi altså følgende afændringer: grnndlyd spaltningsformer Eksempler: stisninge, 1 O, Il Rod BAH bar {fort. ent. bera (navnef. borinn (fort. bdrum (fort. jeg, han bar) bære). tillægsf. vi bar) barar (huk. båret) bdra (bølge) flert, båre). burr (son) barn (barn) bu)-dr (foster, barr (knop) byrd)

20 sat j i af grundlyd spaltningsformer a e, i o, a Eksempler: Rod SAT j (fort. entj setinn (fort. jeg-, han sad) tillægsf. sef/o (sætte; Cl siddet) ved i-omlyd sefa (sæde) af a) setr (opholdssted; sæter) \sitja (sidde) ' 5 åium (fort. flert. vi sad) såt (baghold) sæti (sæde ; æ ved t-omlyd d) stigning Rod BAyo batt (fort. ent. binda (binde) 6i/n(/Mm (fort jeg, han flert. vi bandt j 22, bandt) d, 1). band (bånd) bundinn (fort, tillægsf. bunden) Rod FAR /ara (fare) farinn (fort. tillægsf. faret) /ar (gang; adfærd) for (rejse, af *jaru) ferja (færge, at */arja) for (fort. ent. jeg, han fér) færa (føre; æ ved i-om lyd af 6) fomr (duelig; CB ved t-omlyd af ()) Da a kunde gå over til *, kunde ai og au, stigningsfonnerne af t og m, ligeledes gå over til i (for») og in. Derved ftr vi følgende lyd i i- og u-rækken: grundlyd stigningsformer i ai! u au iu I oldnordisk blev i i-rækken ai til ei. I u-rækken blev iu til ju (sjælden indtræder istedenfor stigning forlængelse til u); på oldnorsk-islandsk går ofte et oprindeligt u over til O og ju til jo (hrjdta, brj'de brodnn, brudt, for *brjuta *brutinn^ som tildels er bevaret på gammel svensk og dansk). Ene.<<tående or i i-rækken oprindeligt i blevet e i fce^jn«(fort. tillægsf. af ti'^a, bie).

21 I han I ved ey I Den oldnordiske i-række viser altså følgende former: grundlyd stigningsformer i [e] ei i Eksempler: Rod 5/7 bitum (fort. flert. vi beit (fort. ent. jeg, han blla (navnef. bide) bed) bed) bitinn (fort. iwlægst'beit (græsgang) I bidt) beita (lade bide) bit (no. biden, bid) \beizl (bids^) biti (no. bid, smule) beiskr (bedsk) bitr (bidende, bitler) Rod LiF lifa (navnef. leve, være hifa (lævne) lif (liv) \ I u-rækken har oldnordisk følgende former: grundlyd siigningsformer u (o) au ju (joj. sj. u Eksempler: Rod FLVG flugum (fort. flert. vi 'jiauy (fort. ent. jeg, fjuga (navnef. flyve) floj) floj) \fiuga (Hue) \flmig (flugl) \jlug og Jlog [Qwgi-^ Bval.'fleygja (lade flyve; ey 19, 1) \ i-omlyd af au) floginn (fort. tillægsf. Jleygr (som kan flyve; tlojen) I ved i-omlyd af au) Rod HLUT hlutum (fort. flert. vi \hlaut (fort. ent. jeg, \hlj6ta (navnef. få ved fik ved lod) han fik) lod) j hluta (kaste lod) hleyti {åe\', slægtskab;! hlutr (lod) ey ved i'-oralyd af ou)' hlotinn (fort. tillægsf. tilfalden ved lod) Rod LlK lukum (fort. flert. vi lukkede) lykill (nogle; y ved i- omlyd af w) lokinn (fort. tillægsf. lukket) lauh (fort. ent. jeg, liiha (navnef. lukke) han lukkede) Efter det her udviklede ordner aflj'dsrækkerne i de stærke udsagnsord i oldnordisk sig på følgende måde efter de oprindelige selvlyds spaltning og stigning:

22 10 I. a-rækken: fortid fortids navnef. ent. flert. tillægsf. Eksempler: 1) e, au i 0. U bresta (briste) brast brustum brostinn binda (hinde) batt bttndum bundinn 2) e, i a å o. u; e 6cra(bære) nema (tage) sitja (sidde) bar bdjtim borinn nam ndmum nuininn sat såtum setinn 3) a a fara (fare) /o/- forum farinn i bita (bide) beit bittini bitinn

23 11 to slags, nemlig u- om ly cl, fremkaldt ved n og v, og i-omlyd, fremkaldt ved i og j. Den første af disse er særlig nordisk, den anden findes også i de andre sprog i vor sprogklasse (tysk, engelsk). 11. a) u-omlyden består deri, at et u eller v, der findes, eller i en tidligere sprogperiode fandtes i endelsen, forandrer et a i rodstavelsen til o, f. eks. dagr (dag), hf. flert. dogum ; gata (gade), nf. flert. gatur; hofud (hoved) ; sijdull (sadel); laka (tage), lokum (vi tager). Undertiden sés grunden til omlyden kun i enkelte former af ordet, ofte er den ganske bortfalden, medens virkningen er bleven, f. eks. kollr (kat), gf. flert. kullu ; or (pil), ef. orvar (sml. eng. arrow):, songr (sang), nf fl. songvar; sok (sag), skomm (skam) for *sdku. *skonimu ; land (land), nf. fl. lond for *lmidu. b) Hører a ikke til rodstavelsen, men til bojningseller afledningsendelsen, forandres det ved u-omlyd ikke til o, men til u, f. eks. hérad (herred), nf. fl. herud (for *héruåit), h.{. Q.. herudum] leila (lede), leituéiwi (vileåte) ] dette u forandrer atter et a i rodstavelsen til 6, f. eks. annarr (anden), nf. huk. ijnnur; kalla (kalde), kolluåum (vi kaldte). Anm. I lighed med at o ved «-omlyd blev o, blev a af samme grund 6 (sar, sår, flert. sor for *s6ru; 6st, kærlighed, for *ds/«, men ef. dstar; åt^ jeg, han åd, spiste, 6tu^ de spiste); dog viser denne omlyd sig regelmæssig kun i de ældste håndskrifter, men er senere næsten aldeles opgivet. 12. i-omlyd en er langt mangfoldigere end u- omlyden, idet langt flere selvlyd er modtagelige for den. Den består deri, at et i eller j, der findes, eller i en tidligere sprogperiode fandtes i endelsen, virker på en foregående selvlyd således, at a forandres til e å - ffi o - y (sjælden B, e) 6 - æ (sjælden y)

24 M - 12

25 o\ån. 13 Anm. 1. Som det vil sés af de her anførte eksempler findes j-omlyden meget ofte, uden at det i eller y, som iiar fremkaldt don, er tilstede; ved at sammenligne oldnordisk med gotisk vil grunden til omlyden dog som oftest vise sig (sml. oldnord. dæma (domme), yy//a (fylde) med goi. domjan ^ fuujan dypt (dybde) -^ med got. diupipa o. s. v.). På den anden side findes på oldnord. ofte et i i endelsen, som ingen omlyd fremkalder {hani (hane), stoli (hf. af sl6ll^ stol), hundinn (bunden), ikke heni^ stæli^ bi/ndinn); grunden hertil er, at dette i ikke er oprindeligt, men senere er trådt istedenfor e, hvortil dtet ældre a (som i de nævnte eksempler findes på gotisk), gik over i oldnordisk (sml. 19, 1). Dog gives der også tilfælde, hvor et oprindeligt / ikke virker omlyd (stad?- (sted) har i nf. flert. stadir^ ikke ste&ir). Anm. 2. Undertiden kan k og g forandre et foregående a til e: taka (tage), fort. tillægsf. telhnn (d. taget)^ draga (drage), fort. tillægsf. dreginn (d. draget). 13. Når a skulde modtage både u- og i-omlyd (o: når derefter følger, eller i en tidligere sprogperiode fulgte vi eller "VJ), bliver det ø, hvilket tegn vi beholder for at skille det fra u-omlyden af a : o., f. eks. hliggva (hugge), nutid høggr (han hugger), øx (økse; sml. got. aqizi o: akvizi). Ligeledes kan e, når det påvirkes af et følgende v, blive ø (eni/t, ingen, gf. huk. ongva). 14. Omlyden indtræder kun i de former, hvor a (v) og i (j) er eller har været tilstede; hvor grunden til omlyden ophører, indtræder den oprindelige selvlyd igen. Dette kaldes genom lyd", f. eks. sok (sag), ef. sakar; lielill (kedel), hf. kaili; lelja (tælle), spyrja (sporge), fortid /azcte, spurda Brydning. Med dette navn betegner man i oldnordisk den temmelig hyppige overgang af e eller i til ja (ved?/-omlyd jij), f. eks. hjarla (hjærte; sml. tysk hcrz) ; sjaldan (sjælden, sml. tysk sellcn) ; sjålfr (for sjalfr., 16, c; selv); gjlif (gave), ef. gjafar (af gefa, give); skjiildr (skjold), ef. skjaldar (men hf. skildi^ nf. fl. skihlir). Undertiden står en form med brydning ved siden af en anden uden brydning: bjarg og bcrg (bjærg). 16. Selvly dsfor læn gels e. a) Selvlydene forlæuges som erstatning for bortkastede medlyd: gås (gås;

26 14 sml. tysk gans); lå (jeg lå, for *lag af liggja), på (jeg fik, for *pag &{ piggja), brå (jeg svingede, for *bragd af bregda)\ i (forholdso. i; sml. græsk iv, tysk og lat. in). I slutning af enstavelsesord forlænges selvlydene i det hele taget, selv hvor ingen medlyd er bortkastet derefter: så (påpegende stedo. den"). b) Ligeledes forlænges selvlyden foran tt, når dette er opstået ved sammensmæltning af / med en foregående ganelyd: åtla (otte), réllr (ret, lige), noll eller nålt (nat), dållir (datter); sml. tysk acht, rechl, nachl, lodiler; polla (jeg syntes, for *pokkla af pykkja). c) Foran Ik, Ig, lp, //", Im og Is er a, O og u temmelig tidlig gået over til k, o og il (hjalp, hjælp; ulfr, ulv; hjålmr^ hjælm; hals. hals o. s. v.). Dog får vi ved z-omlyd e og y som af a, o og u (kålfr, kalv kclfa, kælve; tdlf, tolv tylft, tylt). Derimod forandrer et følgende u ikke å til 5 (hjålmr, hjælm hf flert. hjålmiim, ikke hjohmim). Anm. Senere er udvidelsen foran W i stdw, slsjald, for det ældre skald. Endnu senere er udvidelserne foran n^r og nk af o, t, M og y til å, /, li, y og af e, é og o til et\ éi. au (f. eks. Idngr, lang, ping, ting, tin^r, ung; leingi, længe, laung, huk. lang. for langr, ping, ungr-, lengi, long). 17. Selvlyds forkortning indtræder ofte i enstavelsesord i første led af en sammensætning (porsteinn og de fleste andre af porr dannede navne). Temmelig tidlig findes i forkortet til i i ejestedordene ininn, pinn, sinn foran nrx og //, hvorimod i beholdes foran enkelt ;i. Derimod er forkortning af 6 i gou (intetk. af godr^ god) for gotl senere. 18. Selvlydsudstødelse. Yi har tidligere under v- og 2-omlyden anført flere eksempler, hvor det V eller i, som fremkaldte omlyden, senere er bortfaldet; disse tilfælde vil nærmere blive omtalte i det følgende. Her mærkes desuden følgende tilfælde, hvor selvlyd bortkastes: a) I afledningsendelser (især på 1, n og r) med en foregående Belvlyd udstødes denne selvlyd i almindelighed

27 15 foran bojningsendelser, der begynder med selvlyd, f. eks. lykill (nøgle), hf. luk/i (eller lykli)-, aptann [aiten), hf. aplni; hamarr (hammer, klippe), hf. hamri. Ligeså hiifml (hoved), hf. hijfdi. b) Efter lange selvlyd bortfalder ofte en kort under bojningen, navnlig a efter å, Q efter å og 6, f. eks. blår (blå), gf. ent. hak. blån (for blåan), hf. ent. hak. blum (for blåum), klo (klo), hf. flert. klom (for kloum); ligeledes bortfalder ofte u efter o og i efter é, f. eks. fru (frue), hf. fl. frum (for fruum); sénn (sét) for séinn, 19. Andre sel vlydsovergange. En stor mængde overgange mellem de forskellige selvlyd forekommer i de gamle håndskrifter, men er tildels forviste fra de sædvanlige udgaver. Nogle af de vigtigste er: 1. I bojnings- og afledningsendelser veksler i og e, O og U (/a/if/, land, hf. lande og landi-^ konungr og konongr^ konge). I rodstavelsen er det sjældnere (s««r og so/jr, son ; fugl ogfogl^ fugl)- 2. li veksler med 6 især når det bruges som nægtende forstavelse ; ligeledes i huandi og Jiéandi^ bonde ; ur og 6r (forholdso. ud). 3. y veksler undertiden med o og y med ee {søni hf. af s«nr, sonr^ for syni\ byr og tær, gård, flyja Og flæja^ fly). Anm. Hvor y og y står som i-omlyd af o og jd ( 12), bar rodstavelsen oprindelig haft uogju^ der senere gik over til o og jo: synir er dannet af sunr^ der senere i almindelighed blev sonr-^ sicyt er dannet af *skjuta^ der senere fortrængtes af skjåta. 4. y og i veksler ofte i visse ord {fyrir og firir^ for; yjir og t/?r, o\er \ pykk/a og piklja, tykkes). 20. éa går over til ja og éu (éo) til jo, jå (séa, sé, bliver sjd ; séum, vi sér, bliver sjum, sjdm). Medlyd. 21. Ved sammenstød af forskellige medlyd foregår enkelte forandringer, navnlig: 1. Efter b, p og s bliver d til t: mcrkja {nvxvke), fort. merkta (for *inerkd(i); dreypa (dryppe), fort. dreypla (for *drnjpdii); li/sa (lyse), fort. li/sta (for *li/sda). I de ældste håndskrifter bruges dog oftest 5 for t efter k og p.

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

De nordiske guder. Aser: Odin:

De nordiske guder. Aser: Odin: De nordiske guder. Aser: Odin: Odin er søn af Bor og Bestla. Sammen med sine brødre Vile og Ve skabte han de første mennesker Ask og Embla. Odin er gift med Frigg. Odin er den øverste Gud blandt Asene.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

En vejledning af Helen Nielsen

En vejledning af Helen Nielsen STORE-MARIE En vejledning af Helen Nielsen Store-Marie er en bordmodel af Rulle-Marie. Rulle-Marie er den enkelte elevs redskab, og Store-Marie bruges over for hele klassen eller i mindre gruppe. Store-Marie

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

Sangen om Vølund. 13. Mælte da Nidud, Njarernes Fyrste: "Hvor har du, Vølund! Alfernes Viser! fundet vort Eje i Ulvedale?"

Sangen om Vølund. 13. Mælte da Nidud, Njarernes Fyrste: Hvor har du, Vølund! Alfernes Viser! fundet vort Eje i Ulvedale? Nidud hed en konge i Svithjod; han havde to Sönner og én Datter, der hed Bødvild. Der var tre Brödre, Sönner af Finnekongen; den ene hed Slagfinn, den anden Egil, den tredje Vølund. De løb på Skier og

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

December 2014 Niveau B

December 2014 Niveau B December 2014 Niveau B Navn: Klasse: 1 Sætninger Skriv en sætning der passer til hvert billede. Husk at starte med stort bogstav og slutte med punktum. 2 Synonymer Ord med næsten samme betydning hedder

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Kun til lærerbrug. Skrivebog 2

Kun til lærerbrug. Skrivebog 2 Bestil venligst direkte på: www.forlagetdelta.dk Skrivebog 2 Dette materiale skal bruges så tidligt som muligt. Det er først og fremmest tænkt som hjælp til at undgå, at eleverne tillægger sig unoder,

Læs mere

DEN VIETNAMESISKE BUDDHISTISKE VOVI ENERGI MEDITATION. www.voviland.com

DEN VIETNAMESISKE BUDDHISTISKE VOVI ENERGI MEDITATION. www.voviland.com SALME Velkommen til Vo Vi land Velkommen til alle venner Velkommen til hele verden Det kan vi godt, at kende det Og vi er alle venner Med venlig hilsen Thanh Loi Le www.voviland.com Åbent hver søndag Kl.

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Kun til lærerbrug. Skrivebog 1. i s o ø å a e l n m t f r

Kun til lærerbrug. Skrivebog 1. i s o ø å a e l n m t f r Bestil venligst direkte på www.forlagetdelta.dk Skrivebog 1 Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dette materiale skal bruges så tidligt som muligt. Det er først og fremmest tænkt som

Læs mere

Årsplanens udgangspunkt er fælles Mål for engelsk og de Centrale Kundskabs og Færdighedsområder for engelsk i

Årsplanens udgangspunkt er fælles Mål for engelsk og de Centrale Kundskabs og Færdighedsområder for engelsk i Årsplan i engelsk i 7 Klasse Årsplanens udgangspunkt er fælles Mål for engelsk og de Centrale Kundskabs og Færdighedsområder for engelsk i Hele året Forskellige Engelskfaglige Aktiviteter. IT Integreres

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Dette er simple regler som alle spillere skal følge

Dette er simple regler som alle spillere skal følge Generelle Regler Dette er simple regler som alle spillere skal følge Spilleder (GM) En GM eller spilleder er personer som er ansvarlige for at spillet og reglerne fungere og følges. Dvs. at man skal under

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Matr. nr. 271lRødby Markjorder

Matr. nr. 271lRødby Markjorder Matr. nr. 271lRødby Markjorder 549a 271k 13a Finlandsvej 271i 629 m² 271l 2 m² 271n Sulkavavej 271m 271o 271q 271d 271p Sulkavavej 244ec Tegningsnr. : LE34_ 100128-1043_ 3 Ret til at udvide veje (midlertidigt

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Danske Ordsprog ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå [Skriv dokumentets undertitel] asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Registreringsskema børnehaveklasse (individuel)

Registreringsskema børnehaveklasse (individuel) Registreringsskema børnehaveklasse (individuel) PILOT 3 > REGISTRERINGSSKEMA > 1 Rim Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Barnet skal

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere