Nødstrømsanlæg i statslige og regionale institutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nødstrømsanlæg i statslige og regionale institutioner"

Transkript

1 Ea Energianalyse Nødstrømsanlæg i statslige og regionale institutioner Udarbejdet af Camilla Hay og Mikael Togeby, Ea Energianalyse Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse Marts 2008

2 Ea Energianalyse a/s Frederiksholms Kanal 1, København K Tel: Fax: Web: Forsidefoto: Lars Sundshøj/DONG Energy 2

3 1. Indledning Om strømafbrydelser og nødstrøm Om strømafbrydelser Om beredskab ved strømafbrydelser Nødstrømsgeneratorer UPS-anlæg (Uninterruptible Power Supply) Valg af løsning Andre aktiviteter Kortlægning af institutioner med nødstrøm Metode Institutioner med større nødstrømsgeneratorer UPS anlæg i statslige institutioner Systematik til beskrivelse af institutioners sikring med nødstrøm Besøg hos 20 institutioner Overvejelser omkring nødstrøm Energitjenester, der vælges opretholdt ved strømafbrydelse Nødstrømsanlæg og UPS anlæg Dimensionering Investeringer Afprøvning og pålidelighed Organisering af beredskabet Planlægning af beredskabet Vurdering Det fysiske/tekniske indtryk Det strategiske/ledelsesmæssige indtryk Det videre arbejde Referencer

4 1. Indledning Samfundet er stærkt afhængigt af forsyningen af el. Dette gælder også staten og regionerne. Uden el går det offentliges funktioner i stå. Elforsyningssikkerheden er høj i Danmark, men kortere afbrydelser sker i gennemsnit en gang om året. Danske og internationale erfaringer viser, at omfattende og langvarige afbrydelser kan forekomme. I visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at den enkelte institution sikrer sig imod strømsvigt ved at investere i nødstrømsanlæg og UPS-anlæg, som kan medvirke til, at alle eller udvalgte funktioner kan fortsætte uanset afbrydelse af den generelle elforsyning eller kan medvirke til en kontrolleret nedlukning af fx edb-anlæg. Det er generelt op til den enkelte institutions ledelse at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at anvende penge på at anskaffe og drive nødstrømsanlæg. Denne undersøgelse handler om det offentliges beredskab i forhold til strømafbrydelser, idet der fokuseres på anvendelsen af nødstrømsanlæg og UPSanlæg i statslige og regionale institutioner. Alene det statslige og regionale område er dækket af undersøgelsen. Kommunerne og forsvaret er ikke medtaget. I undersøgelsen beskrives udbredelsen af nødstrømsanlæg og UPSanlæg, og der analyseres, på baggrund af stikprøver, institutionernes valg af løsninger. Ea Energianalyse A/S har gennemført undersøgelsen i samarbejde med Dansk Energi Analyse for Rigsrevisionen og Energistyrelsen. Undersøgelsen af nødstrømsanlæg i statslige og regionale institutioner har været organiseret i 3 dele: Første del består af en kortlægning af nødstrømsanlæg samt batterianlæg (UPS) i statslige og regionale institutioner. Anden del fremstiller den udarbejdede systematik til beskrivelse af institutionernes sikring med nødstrøm, som efterfølgende er afprøvet ved besøg i nogle få institutioner, forud for tredje del af undersøgelsen. I tredje del af undersøgelsen er systematikken anvendt ved besøg hos 20 udvalgte institutioner for at opnå en grundigere og mere kvalitativ undersøgelse af institutionens sikring med nødstrøm. Både Ea Energianalyse/Dansk Energi Analyse og Rigsrevisionen har deltaget i besøgene, der fandt sted i februar

5 2. Om strømafbrydelser og nødstrøm 2.1 Om strømafbrydelser Elsystemet har nogle karakteristika, som betyder, at forsyningssikkerheden kræver særlig opmærksomhed. Det overordnede elsystem skal altid være i balance, forstået på den måde, at elproduktion og elforbrug skal være afstemt inden for fine tolerancer. Da elektricitet vanskeligt lader sig lagre i større målestok, er der brug for reserver til at modstå tekniske udfald af kraftværker eller transmissionslinjer. Elsystemet er endvidere sårbart og bliver jævnligt udsat for mindre forstyrrelser fra naturen (fx storme og isbelægning) eller på grund af menneskelige fejl (overgravning af kabler mv.), men også større hændelser, som fx hærværk og terrortrusler, udgør en trussel overfor elsystemets sikkerhed. Samfundet er stærkt afhængigt af elforsyning. Uden el går produktionen i stå, og mange dagligdags aktiviteter kan ikke gennemføres. En lang række eksempler viser, at der kan ske strømafbrydelser over store områder med varigheder fra minutter til flere timer og i sjældne tilfælde i længere tid. Fx forekom der i 2003 store strømafbrydelser i Sydsverige/Østdanmark, Italien og Canada/Nordvest USA. Også i Californien (2000 og 2001) og i New Zealand (1998) har en række alvorlige strømafbrydelser forekommet. I mange af tilfældene har strømafbrydelserne baggrund i en kombination af menneskelige og tekniske fejl. En række systemer er opbygget for at forebygge disse fejl. I Danmark er den overordnede forsyningssikkerhed høj med typisk 1 afbrud per år af typisk 1 times varighed. Hovedparten af disse fejl sker i det lokale net og hver fejl berører kun få kunder (i størrelsesordenen kunder). Seneste større strømafbrydelse i Danmark skete 8. januar 2005, hvor ca husstande mistede strømmen i nogle timer på grund af en storm, som førte til beskadigelser af distributionslinjer. Den 4. november 2006 skete fejlbetjening af elsystemet i Tyskland, som førte til kortvarig afbrydelse af elforsyningen til 15 millioner forbrugere. Det ellers sammenhængende centraleuropæiske elsystem (UCTE) blev delt i tre, og hændelsen betragtedes som særdeles kritisk under uheldige omstændigheder kunne konsekvensen være en langt mere omfattende strømafbrydelse (UCTE, 2007). I Vestdanmark betød denne hændelse en kortvarig overfrekvens på 51,4 Hz. Den 26. februar 2008 skete en strømafbrydelse i Florida, som berørte 3 millioner mennesker i op til 4 timer (Time, 2008). 2.2 Om beredskab ved strømafbrydelser Der eksisterer i Danmark ingen detaljerede krav til, om eller hvordan de statslige og regionale institutioner skal sikre sig i forhold til strømsvigt. Det er i udstrakt grad op til den enkelte institution at foretage en vurdering af, om man vil sikre sig mod strømafbrydelser, hvilke funktioner der i givet fald skal dækkes af sikringen og hvilken type af sikring, der skal anvendes. 5

6 Sygehusene er i denne forbindelse en undtagelse, da der er et generelt krav i Sundhedsloven om, at der skal planlægges og gennemføres sådanne foranstaltninger, at der kan sikres nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer (LBK nr 95 af 07/02/2008) samt der i Planlægningsbekendtgørelsen stilles krav til regionerne om en kortlægning af kritiske funktioner og opgaver i sundhedsvæsenet som er nødvendige for funktionsdygtigheden (BKG 77 af 26/09/2006). Dertil kommer, at Sundhedsstyrelsen har udgivet Håndbog om Sundhedsberedskabet, som er sundhedsvæsenets planlægningsgrundlag, hvori det er anført, at nødstrømsforsyning bør inddrages i planlægningen (Sundhedsstyrelsen 2007). Institutioner med livsopretholdende funktioner, som fx sygehuse, har en samfundsmæssig funktion, der gør det uacceptabelt ikke at sikre de vigtigste funktioner mod strømsvigt, mens andre institutioner sikrer sig ud fra et økonomisk rationale; at kunne videreføre sine opgaver. Almindeligvis har de enkelte institutioner batteridrevne UPS-anlæg, som kan opretholde forsyningen til udvalgt udstyr i kortere tid efter strømafbrydelsens indtræden (se afsnit 2.3 og 2.4). Dertil kommer, at mange institutioner sikrer sig yderligere ved hjælp af en nødstrømsgenerator, som indkobles og genopretter strømforsyningen til alle eller udvalgte områder. I denne undersøgelse er det de statslige og regionale virksomheders foranstaltninger, der er i fokus. I det følgende forklares kort, hvad der menes med nødstrømsanlæg, når vi taler om henholdsvis nødstrømsgeneratorer og UPSanlæg. 2.3 Nødstrømsgeneratorer Nødstrømsgeneratorer kan dække store effekter (typisk 200 kw til kw) og kan levere nødstrøm i mange timer. Nødstrømsgeneratoren består af en dieselmotor, der trækker en generator, som leverer 400 V vekselstrøm til forbrugerne. Det anbefales typisk af leverandøren, at nødstrømsanlægget belastes med maks. 70 % (opgjort på timebasis). Overskuddet er nødvendigt til at dække kortvarige høje elforbrug, fx i forbindelse med start af elforbrugende anlæg. Et 200 kw anlæg er typisk nok til at dække et elforbrug i en institution primært med kontor, hvor der er 200 medarbejdere. Nødstrømsgeneratoren står normalt stille (men er som oftest forvarmet) og startes automatisk, når strømmen svigter. Det tager typisk et minut, før anlægget kan overtage forsyningen. Er en afbrydelse af den varighed ikke acceptabel, kan man opretholde forsyningen med UPS-anlæg og udkoble disse, når generatoren er i drift. Nødstrømsgeneratorer bruger typisk dieselolie og kan køre lige så længe, som motoren forsynes med olie. En nødstrømsgenerator koster gennemsnitligt kr./kw installeret og kan forventes at have en levetid på år. De variable produktions- 6

7 omkostninger (brændselsudgiften) er omkring 2,0 kr./kwh 1 el den producerer. Etablering af nødstrømsgeneratorer kan variere stort i omfang og type, og investeringerne varierer med valg af installationer osv. Dertil kan komme udgifter til at omlægge institutionens interne elsystem, særligt hvis det ønskes, at kun dele af det normale forbrug skal kunne dækkes af en nødstrømsgenerator. Nødstrømsanlæg anbefales typisk afprøvet en gang om måneden, hvor de kører med belastning i en times tid. Det gøres lettest, hvis generatoren kan synkroniseres med elforsyningsnettet, idet overgangen kan ske blinkfrit. Afprøvning med generatoren i tomgang afslører erfaringsmæssigt ikke alle fejl og kan dermed lede til et falsk indtryk af sikkerhed. I visse tilfælde kan vedvarende tomgangsafprøvning endvidere føre til, at generatoren kokser til og bliver defekt. 2.4 UPS-anlæg (Uninterruptible Power Supply) UPS-anlæg er karakteriseret ved, at forbrugerne i praksis ikke mærker et strømsvigt. De er desuden karakteriseret ved forholdsvis små effekter (typisk 1 kw op til 100 kw) og ved at forsyningen kun kan opretholdes i kortere tid, typisk fra 10 min. op til en time. 10 min. er nok til at lukke edb-anlæg uden tab af data og til at starte en nødstrømsgenerator op. I UPS-anlæg udgøres reserve-strømforsyningen almindeligvis af akkumulatorbatterier. Anlæggene omfatter desuden typisk en ensretter til opladning af batterierne og en vekselretter, der omformer batteri-jævnspændingen til 400 V, 50 Hz vekselspænding. UPS-anlæg kan være online (fx n, f), net-interaktive (fx mindre anlæg på f, o) eller stå standby (de fleste andre steder). I online anlæg sker forsyningen altid via UPS-anlægget, idet netforsyningen ensrettes og passerer/oplader batterierne. Netforsyningen eller ved strømsvigt, batteriforsyningen vekselrettes derefter og leveres til forbrugerne. Net-interaktive anlæg er i princippet opbygget som online anlæg, men forsyningen sker normalt direkte fra nettet, og vekselretteren aktiveres først ved strømsvigt. Standby anlæg indkobles kun under strømsvigt, idet forsyningen til forbrugerne ellers sker direkte fra nettet. Forskellen på net-interaktive og standby anlæg er, at batterierne i de førstnævnte anlæg har den korrekte spænding og dermed hurtigere indkobles. Begge disse typer indkobler dog så hurtigt, at den typiske forbruger ikke oplever nogen afbrydelse, og da de er billigere i anskaffelse og drift end online anlæg, er de også de mest anvendte. UPS-anlæg har den yderligere fordel, at de kan opretholde strømforsyningen ved forstyrrelser som spændingsdyk, spændingsspidser, elektrisk støj m.m., der ellers kunne medføre udfald af udstyret. Den bedste beskyttelse mod forstyrrelser opnås med online UPS er. Mange steder er sådanne elektriske forstyrrelser væsentligt hyppigere end de egentlige strømafbrydelser. 1 Med en dieseloliepris på 6-8 kr./liter (afgiftsbelagt, men ekskl. moms) og en elvirkningsgrad på 35-40% bliver elprisen 1,5-2,3 kr./kwh. Der lægges ikke afgifter på nødstrøms-el. 7

8 Prisen for et UPS-anlæg på 10 kw med 10 min. batterikapacitet er totalt omkring kr. (9.000 kr./kw). Tre timers ekstra batterikapacitet koster ca kr./kw. Ved investering i UPS-anlæg skal man være opmærksom på, at virkningsgraden kan svinge fra ca % ved fuld belastning, afhængig af hvilken løsning og leverandør, der vælges. Dvs. at der ved online UPS-anlæg forekommer betydelige driftsomkostninger i form af et tab. Tschudi (2005) beskriver målte virkningsgrader på UPS-anlæg til servercentraler på % og endnu lavere ved belastninger under 25 %. UPS-anlæg afprøves en eller nogle få gange årligt ved at afbryde netspændingen til de forsynede anlæg. De drives derefter i kort tid for at se, om batterierne fungerer korrekt Valg af løsning Når der skal vælges løsning til sikring imod strømafbrydelse skal det besluttes hvilke funktioner, der skal dækkes. Er det kun EDB og telefon, eller er der flere vigtige områder, som skal medtages, eller skal hele institutionen være dækket? Det skal besluttes, om en kortvarig afbrydelse kan tolereres, eller om kravet er blinkfri forsyning. På områder som ventilation, køling, elevatorer, pumper m.m. er en afbrydelse på måske 1 minut af mindre betydning, hvorfor der kan vælges nødstrømsgenerator uden UPS. Ligeledes er der en række aspekter i forbindelse med installationen, som der skal tages stilling til. Der kan opnås en særlig høj forsyningssikkerhed, hvis ledningsføringen og omstillingsmulighederne udføres, således at der kan skiftes mellem flere UPS, hhv. generatoranlæg. Dette kan betyde, at de vigtigste funktioner kan videreføres også ved fejl på nødstrømsanlæg eller UPS. Også i forbindelse med vedligeholdelse af anlæg betyder en sådan løsning høj forsyningssikkerhed. Hvis der vælges maksimal forsyningssikkerhed vil omkostningerne langt overstige de nøgletal, som er nævnt ovenfor. Det skal også besluttes, hvordan og hvor ofte anlæggene skal serviceres og afprøves. Erfaringen viser, at afprøvninger er nødvendige. Anlæg, som ikke testes jævnligt, kan vise sig at være til lille nytte, når det gælder, da de kan vise sig at være defekte. Endelig skal det vurderes, om anlæggene skal kunne drives uanset hvem der er på arbejde, eller om en afhængighed af tilkald af ekstern leverandør er acceptabel. Uafhængighed af teknisk personale kræver en høj grad af dokumentation. En økonomisk analyse kan være et redskab til at vurdere en hensigtsmæssig løsning i forhold til strømsvigt. I den økonomiske analyse bør indgå elbesparelser, som i sagens natur mindsker strømforbruget og dermed med stor sandsynlighed også kravene til nødstrømsdækningen. Fx kan frikøling (køling uden brug af kompressor) mindske institutionens behov for strømforsyning til køleanlæg. Offentlige institutioner kan imidlertid have beredskabsforpligtigelser i forhold til samfundskritiske opgaver, som vanskeligere lader sig prissætte, ligesom de vanskeligt kan opgøre deres tabte indtjening i tilfælde af strømsvigt. 8

9 Derfor er en økonomisk analyse ikke nødvendigvis det eneste grundlag valget af nødstrømsløsning skal baseres på. På baggrund af ovenstående kan der vælges forskellige sikringsniveauer ud fra en økonomisk afvejning mellem behov og investering. Nedenstående tabel skitserer groft fem forskellige strategier eller typer af sikringsniveau, hvor løsning nummer 1 med et lavt sikrings niveau er billigst, og løsning 5 med et højt sikringsniveau er dyrest. Sikringsniveau Nødstrømsforsyning Afprøvning 1 Sikring af IT UPS på servere Ingen 2 Sikring mod langvarige afbrydelser 3 Blinkfri forsyning af udvalgte forbrug UPS på servere Generatorer til forsyning efter kortvarig afbrydelse UPS og generatorer til blinkfri forsyning af større del af forbrug Ingen eller i tomgang 4 Blinkfri forsyning af alt forbrug UPS og generatorer til blinkfri forsyning af hele forbruget 5 Højt forsyningsniveau UPS og generatorer til blinkfri forsyning af hele forbruget Lokalt net og tavler udformet, så der kan skiftes mellem flere nødgeneratorer og UPS er. Højt dokumentationsniveau. Anlæg kan styres og fejlrettes er et stort antal personer. Afprøvning under realistisk last Afprøvning under fuld last Belastningstest af batterier Tabellen skal udelukkende ses som en illustration af, at der kan prioriteres forskellige grader af elberedskab afhængigt af behov og investeringsvillighed. Der eksisterer således ikke nødvendigvis den sammenhæng, at virksomheder, der vælger et lavt sikkerhedsniveau, ikke prioriterer afprøvning af anlæggene. Det skal understreges, at en realistisk afprøvning af anlæggene til en hver tid er at anbefale uanset valget af sikkerhedsniveau. 2.6 Andre aktiviteter Selv om en kombination af UPS-anlæg og nødstrømsgeneratorer er den mest almindelige måde at sikre en institutions strømforsyning på under længerevarende strømsvigt, kan der foruden de nævnte anlæg træffes andre foranstaltninger til at mindske institutionens sårbarhed overfor strømafbrydelser. Fx kan det overvejes at etablere stik til tilslutning af mobile nødforsyningsanlæg som ekstra forsikring i tilfælde af strømafbrydelse. Etablering af nødstrøm sker af hensyn til institutionernes forsyningssikkerhed. Imidlertid kan institutioner med nødstrømsanlæg spille en aktiv rolle i forhold til 9

10 det samlede elsystem. Ved at aktivere nødstrømsanlæg, når det samlede elsystem er presset, kan institutionerne opretholde deres egen forsyningssikkerhed og samtidig forbedre forsyningssikkerheden for det det samlede system. Elkraft System og Energinet.dk har gennemført et demonstrationsprojekt med dette fokus, hvor blandt andet en række offentlige institutioner deltog (Hvidovre Hospital, Storstrøms Sygehus Næstved, Udenrigsministeriet, Naviair og Bornholms Lufthavn). Erfaringerne viste, at den lokale forsyningssikkerhed kunne opretholdes og endda i visse tilfælde forbedres. I dag tilbyder det private firma Effektpartner et lignende system. 10

11 3. Kortlægning af institutioner med nødstrøm Vi har kortlagt udbredelsen af nødstrømsanlæg og UPS i danske statslige og regionale institutioner. Kortlægningen er foregået dels ved en rundringning til hver institution og dels ved i aftalte tilfælde korrespondance over Metode Kortlægningen er foretaget gennem kontakt til samtlige institutioner, for størstepartens vedkommende gennem telefoninterviews men for enkelte, efter eget ønske, via korrespondance. Resultaterne fra kortlægningen er sorteret efter institutioner med nødstrømsanlæg med en effekt på 200 kw eller derover (i det følgende benævnt som benævnt som større nødstrømsanlæg ) og institutioner med nødstrømsanlæg med en effekt på under 200 kw (benævnt som mindre nødstrømsanlæg ). 324 statslige og regionale institutioner er kontaktet 2. Udvælgelsen er foregået i bestræbelsen på at kontakte så tæt på samtlige statslige og regionale institutioner som muligt. Rent metodisk er det foregået ved at kontakte alle institutioner hørende under hver enkelt regions eller ministeriums ressortområder. Efterfølgende er listen af institutioner sammenholdt med en liste over de institutioner, Rigsrevisionen reviderer. På den måde vurderes det, at antallet af institutioner, som evt. vil være forbigået i denne undersøgelse, vil være minimalt, og at der under alle omstændigheder ikke er udeladt institutioner med større nødstrømgeneratorer. Som nævnt tidligere er Forsvaret og institutioner herunder udeladt af undersøgelsen. Ved opringning eller korrespondance med hver enkelt institution har følgende spørgsmål været stillet: Er der nødstrømsanlæg i institutionen? I givet fald, hvilken type anlæg er der tale om (fx et generatoranlæg)? Hvad er effekten af anlægget/anlæggene (kw eller kva)? Er der UPS anlæg tilknyttet til kortvarig brug før nødstrømmen sætter ind eller til at dække bestemte funktioner? Sigtet med undersøgelsen har været rent kvantitativt at få et overblik over antallet og størrelsen af nødstrømsanlæg i de danske statslige og regionale institutioner. Der kan altså ikke alene på baggrund af kortlægningen foretages vurderinger af tilstrækkeligheden i sikringen i hver enkelt institution. Dertil kræves et større indblik i virksomhedens energiforbrug og funktioner. 2 Nogle af disse samlende for en række mindre institutioner. Som eksempel kan nævnes, at politikredsene er kontaktet som samlende for alle mindre politistationer i Danmark. 11

12 3.2 Institutioner med større nødstrømsgeneratorer Ud af de 324 kontaktede institutioner i undersøgelsen er det lykkedes at få svar af de 295. Kortlægningen af nødstrømsgeneratorer i de statslige og regionale institutioner viser, at ud af de 324 institutioner, der har deltaget i undersøgelsen, har de 101 etableret nødstrømsgeneratorer og 75 af disse har nødstrømsgeneratorer med en effekt på mere end 200 kw. I nedenstående tabel ses antal institutioner med større og mindre nødstrømsgeneratorer og den sammenlagte effekt af anlæggene: Antal MW Institutioner med større nødstrømsgeneratorer Institutioner med mindre nødstrømsgeneratorer 26 3 Institutioner uden nødstrømsgeneratorer I alt Der opleves en tydelig tendens til, at det er bestemte typer af institutioner, der har dækket sig ind via større nødstrømsgeneratorer. Resultatet kan sammenfattes til, at følgende institutioner har etableret større nødstrømsgeneratorer til sikring mod strømafbrydelser: Sygehuse Alle offentlige sygehuse med undtagelse af få mindre enheder (typisk genoptræningscentre) har nødstrømsgeneratorer. Langt de fleste af disser har en effekt på over 200 kw, med undtagelse af helt små sygehuse, som har mindre anlæg. Ministerier og styrelser Mange ministerier har større nødstrømsgeneratorer, men ofte til deling (fx de mange ministerier, der hører under Slotsholmen), hvorfor det er vanskeligt at gøre tallene op på de enkelte ministerier. Et enkelt ministerium, Udenrigsministeriet, skiller sig dog ud ved at have egne større nødstrømsanlæg. Kun ganske få styrelser har nødstrømsgeneratorer. Fængsler og arresthuse Alle lukkede fængsler har nødstrømsgeneratorer 3 fængsler, Statsfængslet Østjylland, Statsfængslet Midtjylland og Anstalten ved Herstedvester, har anlæg på over 200 kw. Arresthusene har ikke nødstrømsgeneratorer. Øvrige institutioner Følgende øvrige statslige institutioner har etableret større nødstrømsanlæg: Christiansborg: Dækker Statsministeriet, Folketinget, Kongehusets lokaler, Højesteret samt en række ministerier, der bebor Slotsholmen. Slots- og Ejendomsstyrelsen 12

13 DR og TV2 (centrale bygninger) Større infrastrukturanlæg som fx Øresundsbro, Storebæltsbro og vejtunneller Danske Spil DMI Statens Seruminstitut Post Danmarks større postcentraler Visse af Bane Danmarks centrale anlæg Energinet.dk Naviair DSB Københavns Havn Århus Politi Bornholms Lufthavn Panuminstituttet Af bilag 1 fremgår listen over alle institutioner med større nødstrømsgeneratorer med angivelser af effekt. Der er i alle tilfælde tale om generatoranlæg drevet af dieselgeneratorer. Af bilag 2 fremgår den samlede bruttoliste over kontaktede institutioner. Bilagene er fortrolige. Undersøgelsen viser, at en række statslige og regionale institutioner har mindre nødstrømsanlæg. Det gælder blandt andet politistationer, mindre fængsler, styrelser, universiteter og større administrationer. I alt 26 institutioner har således etableret mindre nødstrømsanlæg. Det fremgik også af kortlægningen, at en række institutioner, i alt 194, slet ikke har nødstrømsgeneratorer. Det gælder blandt andet arresthuse, mindre politistationer (lokalstationer), administrationer og kontorvirksomhed, styrelser, museer, teatre, mindre retsbygninger og åbne fængsler. Langt størstedelen af disse institutioner har i større eller mindre omfang etableret UPS-anlæg. 13

14 Oversigt over nødstrømsanlæg fordelt på sektorer: Antal MW Sygehuse - med større nødstrømsanlæg - med mindre nødstrømsanlæg - uden nødstrøm ,8 0 Ministerier og Styrelser - med større nødstrømsanlæg - med mindre nødstrømsanlæg - uden nødstrøm 8* ,8 0,2 0 Fængsler og Arresthuse - med større nødstrømsanlæg - med mindre nødstrømsanlæg - uden nødstrøm ,1 0,7 0 Øvrige institutioner - med større nødstrømsanlæg - med mindre nødstrømsanlæg - uden nødstrøm ,1 1,3 0 I alt * Styrelser der deler ét nødstrømsanlæg er i antal talt hver for sig, mens effekten i MW er lagt sammen. 3.4 UPS anlæg i statslige institutioner Kortlægningsundersøgelsen viser, at de statslige og regionale institutioner, med meget få undtagelser, har etableret UPS anlæg. Typisk er der som minimum UPS anlæg på serverrum eller de centrale EDB funktioner. I mange institutioner er der ligeledes UPS anlæg tilknyttet belysningen. Størrelsen/effekten af UPS anlæggene varierer alt efter funktionen, der skal opretholdes, fra minutter til flere timer. Visse steder, som fx på hospitaler, kan UPS anlæggene typisk dække alle vigtige funktioner i minutterne indtil nødstrømsanlægget sætter i gang og overtager. På hospitaler kan de desuden typisk dække operationsstuer så længe, at igangværende operationer kan afsluttes, selv om nødstrømsforsyningen skulle svigte. Institutioner, der har flugtvejsbelysning eller panikbelysning, er desuden omfattet af bygningsreglementets krav om, at belysningen skal træde i kraft umiddelbart efter strømafbrydelsen og kunne opretholdes i minimum 30 minutter. 14

15 4. Systematik til beskrivelse af institutioners sikring med nødstrøm. Sideløbende med kortlægningen af nødstrømsgeneratorer er der forberedt en besøgsrunde blandt 20 udvalgte statslige og regionale institutioner. Formålet med besøgsrunden har været, at opkvalificere undersøgelsen kvalitativt ved, foruden at indhente mere udførlige data fra en række forskellige institutioner, også at opnå en bredere forståelse af de overvejelser, der ligger til grund for den enkelte institutions valg i forbindelse med sikring mod strømafbrydelser. Til dette formål blev udvalgt 20 forskellige institutioner, som alle er besøgt af en konsulent fra Ea Energianalyse eller Dansk Energi Analyse samt en repræsentant fra Rigsrevisionen. Der er i udvælgelsen af institutionerne fokuseret på at dække bredt en række forskellige statslige og regionale funktioner, som alle i større eller mindre omfang har en samfundsmæssig betydning og på forhånd formodes at have en vis interesse i opretholdelse af hele eller dele af driften i forbindelse med strømafbrydelse. Fordi hospitalernes funktioner vurderes i særlig grad at være kritiske i forbindelse med strømsvigt, er der valgt et hospital fra hver region. De besøgte institutioner er: Hospitaler: Aalborg Sygehus Holbæk Sygehus Vejle Sygehus Glostrup Hospital Rigshospitalet Regionshospitalet Silkeborg Ministerier og styrelser: Udenrigsministeriet Energistyrelsen Statsministeriet Sundhedsstyrelsen Fængsler: Roskilde Arresthus Nyborg Statsfængsel Øvrige institutioner: Vestsjællands Politi Øresundsbro Konsortiet Christiansborg Kriminalforsorgen 15

16 DR-Byen Naviair Statens Seruminstitut Banedanmark Forud for besøgene blev en spørgeguide sendt ud til institutionerne. Spørgeguiden fungerede vejledende under besøgene, idet ikke alle spørgsmål var lige relevante ved alle institutioner. Spørgeguiden sikrede dog en vis systematik i den kvalitative undersøgelse, således at resultaterne fra besøgene i nogen grad var sammenlignelige. Spørgeguiden fremgår af bilag 3. 16

17 5. Besøg hos 20 institutioner Besøgene har givet et detaljeret indblik i hvordan el-beredskabet er organiseret og planlagt i de regionale og statslige institutioner. Det overordnede indtryk er, at institutionerne har et betryggende sikkerhedsniveau, men der har dog været store variationer og enkelte uhensigtsmæssigheder. Disse forhold beskrives kort herunder. Med en stikprøve på 20 institutioner kan der ikke generaliseres til hele den offentlige sektor, men vi vurderer, at en række observationer har generel værdi og kan fungere som et grundlag for det videre arbejde. Som bilag 4 vedlægges afrapportering i skemaform fra hvert besøg. Bilaget er fortroligt. 5.1 Overvejelser omkring nødstrøm Nyinvesteringer i nødstrøm i de statslige og regionale institutioner er i mange tilfælde sket på baggrund af den omfattende strømafbrydelse i Sydsverige og på Sjælland den 23. september 2003, hvor de berørte forbrugere var uden strøm i op til seks timer. Før denne hændelse blev længerevarende strømafbrydelser i mange institutioner ikke regnet for at være et reelt trusselsbillede. Et eksempel er en institution (i), som troede sig sikret mod strømafbrydelser, fordi man havde mulighed for at skifte fra det danske til det svenske elnet og omvendt, afhængigt af hvilket net, der var i drift. Da strømafbrydelsen i 2003 så satte begge net ud af funktion, kunne man ikke opretholde driften. I lyset af netop denne strømafbrydelses alvorlige karakter opleves det i flere institutioner, at det er lettere for de ansvarlige at få bevilliget penge til investering i nødstrømsanlæg. Desuden har de senere års arbejde med den civile sektors beredskab, herunder sårbarhedsudredningen fra , formentligt øget opmærksomheden på den trussel, som strømafbrydelser kan udgøre for institutioner, som skal kunne fungere under alle forhold, også i krisesituationer. Under besøgene blev der endvidere givet det indtryk, at terrorangrebet på World Trade Center i 2001 har ført til indførelsen af et styrket beredskab generelt indenfor udvalgte statslige institutioner, som i visse tilfælde også omfatter, at disse i krisesituationer skal kunne operere på trods af strømsvigt. Det er indtrykket, at institutionerne generelt har gjort sig overvejelser omkring sine egne samfundsmæssige funktioner og vigtigheden af disse i tilfælde af strømafbrydelse. Det er også indtrykket fra besøgene på de udvalgte institutioner, at der generelt er en bevidsthed omkring risikoen for strømafbrydelser, og at der er foretaget vurderinger af nødvendigheden af investeringer i nødstrøm på baggrund heraf. 5.2 Energitjenester, der vælges opretholdt ved strømafbrydelse Den generelle tendens er, at nødstrømsgeneratorerne dækker mellem 40 og 100 % af forbruget. Ikke alle steder er det dog kendt, hvor stor en procentdel af elforbruget, der er dækket af nødstrøm. De energitjenester, der typisk er prioriterede til at kunne opretholdes ved strømsvigt, er funktioner som EDB-servere, 17

18 nødbelysning, telefoncentraler, køle- og frysefaciliteter, ventilation, vigtigt teknisk udstyr og livsopretholdende funktioner. Se endvidere afsnit 5.4 om dimensionering. 5.3 Nødstrømsanlæg og UPS anlæg Alle de 20 besøgte institutioner havde UPS-anlæg og 17 af de 20 havde nødstrømsgeneratorer. Af de resterende 3 institutioner (h, i og k) var én i gang med at etablere et anlæg (i), og en anden (k) var dækket ind af en nødstrømsgenerator placeret andet steds. I de institutioner, hvor der er etableret nødstrømsanlæg, er der i alle tilfælde tale om generatoranlæg drevet af en dieselmotor. Størrelsen på anlæggene varierer meget alt efter institutionens størrelse og dens funktioner, og efter hvor stor en del af disse man har valgt at dække med nødstrømsanlægget. Valget af installation varierer også stort. Enkelte har fx haft behov for at prioritere forsyningssikkerheden meget højt og har etableret reserve for nødstrømsanlæggene og/eller for UPS anlæggene (dobbelt no- break forsyning). Olielagrene svarer typisk til 2 til 7 døgns drift ved fuld generatorydelse, hvilket virker velvalgt ud fra en betragtning af, at dieselolien ikke har godt af at ligge på tankene i årevis, og der kun bruges lidt olie ved afprøvningerne. Nødstrømsgeneratorerne belastes typisk %, men i enkelte tilfælde op til 95 %, hvor belastningen så overvåges konstant, så generatoren om nødvendigt hurtigt kan aflastes. 5.4 Dimensionering Undersøgelsen viser, at dimensioneringen af nødstrømsdækningen varierer fra institution til institution også indenfor samme typer af institutioner. Dimensioneringen af anlæggene kan foregå ud fra hensyn til både økonomiske og beredskabsmæssige rationaler. I mange tilfælde forekommer beslutningen om omfanget af dækning med nødstrømsanlæg på de besøgte institutioner at være taget på baggrund af andre rationaler end økonomiske. I nogle institutioner er der truffet valg om at lade institutionen være dækket 100 % ind i tilfælde af strømsvigt, selvom det rent økonomisk måske kunne betale sig kun at lade udvalgte funktioner være dækket. Det er dog vanskeligt at bedømme, i hvilken grad det er økonomisk optimalt at investere i fuld nødstrømsdækning eller nøjes med at lade udvalgte funktioner dække. To af de besøgte institutioner (b og n) havde således analyseret sig frem til, at meromkostningen ved at lade nødstrømsgeneratorer dække 100 % af institutionens strømforbrug i forhold til kun at dække et sæt definerede udvalgte funktioner forholdsmæssigt var så lille, at man valgte den fulde løsning. Dertil kommer, at en omstrukturering af ledningsføringen i tilfælde af indførelse af en opdeling i prioriterede og ikke prioriterede funktioner kan være bekostelig. Endvidere kan en opdeling af forsyningen, hvor udvalgte funktioner er tilkoblet nødstrømsforsyningen, medføre bindinger for den bygningsmæssige udnyttelse, der kan skifte over tid. 18

19 En institution (q) ræsonnerede som følge af, at nødstrømsgeneratoren under en strømafbrydelse i 2007 viste sig defekt og satte ud efter at have kørt i en halv time, at det ikke var tilstrækkeligt for institutionen at have én generator. Spørgsmålet om, hvilke funktioner der skal kunne dækkes med nødstrøm, hænger sammen med følgende spørgsmål: 1. Hvor lang en strømafbrydelse dimensioneres der for at kunne håndtere? Såfremt der påregnes en strømafbrydelse på fx max. 3 timer, vælges det muligvis kun at sikre de vigtigste funktioners videreførelse. Såfremt der påregnes en betydelig mere omfangsrig strømafbrydelse på fx 2 døgn, kan behovet være et andet. 2. Forventes en strømafbrydelse som en isoleret hændelse eller ses den som en hændelse, der kan indtræde samtidig med - måske som en konsekvens af - andre mere omfattende hændelser, således at det er centralt at opretholde institutionens fulde funktionalitet. Såfremt en strømafbrydelse sker samtidig med, at fx sygehusene belastes med mange akutte tilskadekomne, kan dette stille andre krav til nødstrømsforsyningen, end tilfældet er ved normal driftssituation. Et andet spørgsmål er institutionernes overblik over, i hvilken grad nødstrømsforanstaltningerne nu også sikrer de ønskede funktioner, eller om der er forhold, som har ændret dette siden etableringen af anlægget. Det var kun få af de besøgte steder, hvor der blev foretaget en løbende eller jævnlig registrering af elforbruget og sammenholdt med dimensioneringen af nødstrømsforanstaltningerne. Generelt forekommer der at være manglende overblik over strømforbruget for institutionen og i særdeleshed for de funktioner, nødstrømmen skal dække. Typiske svar til spørgsmål omkring dimensionering af anlæggene i forhold til institutionens eller de udvalgte funktioners strømforbrug er, at anlæggets kapacitet er mere end rigelig eller at man er på den sikre side uden at dette dog kan defineres nærmere. En institution (b) troede sig fx dækket 100 % af nødstrømsanlægget og havde derfor ikke prioriteringer af hvilke specifikke tjenester, der skulle opretholdes ved strømsvigt. Ved en nærmere undersøgelse af institutionens energiforbrug sammenholdt med nødstrømsanlæggets kapacitet viste det sig imidlertid, at nødstrømsanlægget ikke kunne dække hele institutionens strømforbrug, men kun 82 % af den maksimale belastning. I et sådant tilfælde kan de ansvarlige i institutionen gå rundt med en slags falsk tryghedsfølelse på grund af manglende kendskab til det faktiske energiforbrug. Der forekommer i flere institutioner at være et mindre kendskab til UPS anlæggenes dimensionering, dækning og tekniske detaljer end tilfældet er for nødstrømsgeneratorerne. Et eksempel viste dog dels en institution (l), hvor ITchefen løbende overvågede strømforbrug på EDB funktionerne og vurderede dette i forhold til UPS-anlæggets dækning. 19

20 5.5 Investeringer De typiske omkostninger til investering i nødstrømsgeneratorer i de besøgte virksomheder ligger gennemsnitligt mellem 2000 og 3000 kr./kw. Investeringsomkostninger til UPS-anlæg har ved mange af de besøgte virksomheder ikke været kendt, men typisk er selve UPS-anlægget væsentligt dyrere end et nødstrømsanlæg, i størrelsesordenen kr./kw. Prisen varierer i forhold til størrelse, installation og lignende forhold. Én af de besøgte institutioner (k) fortalte, at det nyindkøbte UPS-anlæg oprindelig skulle have været placeret i et rum på etagen, hvor serverrummet var placeret, men på grund af anlæggets vægt på 750 kg. og sikkerhedskravene til belastning af gulvene i bygningen måtte man placere anlægget i kælderen, hvilket medførte yderligere udgifter. 5.6 Afprøvning og pålidelighed Under besøgene blev institutionen bedt om at afprøve nødstrømsgeneratoren. Ved 10 ud af 17 institutioner med nødstrømsanlæg var det muligt at afprøve anlægget under besøget. De steder, hvor det ikke lod sig gøre, henviste enten til, at ingen af de tilstedeværende personer kunne betjene anlægget eller at man havde en aftale om at varsle institutionen eller el leverandøren før afprøvning. Et enkelt sted (b) lykkedes det ikke at starte nødgeneratoren under besøget trods flere forsøg. Med få undtagelser (d, g) var der etableret faste procedurer for afprøvning af nødstrømsgeneratorerne i alle de besøgte institutioner, og afprøvningerne blev noteret i protokol. Af de 17 institutioner, som havde nødstrømsanlæg, havde de 11 institutioner jævnlig afprøvning af nødstrømsgeneratoren med belastning mens 6 institutioner udelukkende afprøvede anlægget i tomgang. To (a, e) af disse havde dog en årlig afprøvning med belastning. Antal institutioner Afprøvning med belastning 11 Afprøvning uden belastning 6 Kunne afprøves under besøget 10 Uden nødstrøm 3 I alt 20 En institution (e) havde tidligere haft tradition for at afprøve nødstrømsgeneratoren med belastning ved udkobling på hovedafbryderen, men denne praksis ophørte, da man fandt, at det gav for mange problemer med PC-brugerne som mistede data under afprøvningerne. 20

21 Afprøvning af nødstrømsgeneratorer uden belastning har sine svagheder og kan ikke reelt siges at give et billede af pålideligheden af anlægget i tilfælde af strømafbrydelse. Én årsag er, at nødstrømsgeneratoren kan kokse til som følge af gentagne afprøvninger uden belastning og således ikke virke når den skal køre med belastning. Ser man på de fejl, institutionerne oplever ved afprøvning med belastning og ved strømsvigt, viser det sig også, at mange af fejlene netop ikke ville vise sig ved tomgangsafprøvning. En institution (c) oplevede fx under et strømsvigt, at et af nødstrømsanlæggene ikke koblede ind på grund af problemer med kontaktoren (som slutter/afbryder strømmen fra nødstrømsanlægget), hvilket førte til overbelastning af en anden generator, som så også koblede ud. Fordi institutionen på daværende tidspunkt udelukkende testede nødstrømsgeneratorerne i tomgang, var den fejlramte kontaktor ikke blevet testet ved de månedlige afprøvninger. Denne praksis er ændret efter oplevelsen, således at institutionen nu foretager sine afprøvninger med belastning. Andre institutioner har oplevet fejl under afprøvningen, som skyldtes at bynettet enten ikke koblede fra, som det skulle, og at nødstrømsgeneratorerne derfor faldt ud efter nogle minutter (r, s), at institutionen ikke kunne koble sig på bynettet igen (p), eller at nødstrømsgeneratoren ikke ville koble fra igen efter endt afprøvning (n). Uden det relevante udstyr til fx synkronisering kan det dog være vanskeligt at gennemføre en test med belastning. Nogle el-netselskaber modsætter sig også, at nødstrømsgeneratorer indkobles på elnettet i længere tid. Alle besøgte institutioner har indgået faste serviceaftaler på både nødstrømsgeneratorer og UPS anlæg. Overordnet set var der meget få institutioner, der meldte om hyppige fejl under afprøvning af nødstrømsanlæggene. Mange institutioner kunne dog berette om tidligere oplevede fejl enten under afprøvning eller ved strømafbrydelse i praksis. En institution (j) oplevede under en udskiftning af et UPS anlæg, hvor man valgte i udskiftningsperioden på 3-4 uger at køre med nødstrømsanlægget fast for at undgå udfald, at man løb tør for olie. To oliemålere viste sig at være defekte, og man opdagede derfor ikke, at olien var brugt op. Det fremgik under besøget, at man i samme institution ikke havde kendskab til, hvor mange fuldlasttimer anlægget kunne køre på fuld tank. Havde man vidst det, kunne man måske have forudset, hvornår tanken ville løbe tør for olie på trods af defekte oliemålere. En anden institution (m) oplevede ved afprøvning, hvor man afbrød den eksterne strømforsyning, at omkringliggende nabobygningers forbrug, herunder en restaurant, var koblet til institutionens tavler, hvorfor disse var uden strøm under afprøvningen. Derfor førte afprøvningen til en fornyet gennemgang af elforbruget. 12 ud af 19 UPS anlæg i undersøgelsen afprøves aldrig, 5 afprøves en gang årligt og 2 afprøves jævnligt. Nogle steder opfattes en afprøvning som skadelig for batterierne. Der er også forskel på hyppigheden af batteriskift. Nogle steder skiftes de hvert femte år, andre steder ca. hvert tiende år ud fra en konkret vurdering af tilstanden. 21

22 Hvad angår pålidelighed af nødstrømsforanstaltningerne, gjorde én institution (o) opmærksom på, at et større kendskab til elsystemets pålidelighed kunne hjælpe til at gøre institutionen robust overfor strømafbrydelser. Helt konkret blev det foreslået, at den systemansvarlige virksomhed (Energinet.dk) og/eller lokale netselskaber kunne etablere et kommunikationssystem, som kunne informere om anstrengte eller kritiske situationer i elsystemet, inden det viste sig, om de udviklede sig til en strømafbrydelse. Dette kunne betyde at institutionen kunne vælge at starte nødstrømsgeneratoren og koble sig af nettet i sådanne situationer. Dette ville øge sikkerheden hos institutionen, da en start med et fungerende net er mere sikker end en start fra dødt net. Et sygehus (q) deltog i Effektpartners ordning med aktivering af nødstrømsforsyningen i forhold til elsystemets behov. Et andet sygehus (p) havde vurderet at de juridisk set ikke kunne deltage i denne ordning. Der synes behov for en afklaring af mulighederne. To af de besøgte institutioner (a og o) havde tidligere deltaget i Elkraft System/Energinet.dk s demonstrationsforsøg på dette område. 5.7 Organisering af beredskabet Ansvaret for elberedskabet i institutionerne viste sig under besøgsrunden ofte at være placeret isoleret hos teknisk personale og IT personale. Der er mange eksempler (fx g, i, j, m, r) på, at ansvaret organisatorisk ikke er aktivt forankret på et ledelsesmæssigt plan. Det anses ganske enkelt i flere institutioner som en praktisk og ikke en strategisk opgave at sikre sig mod strømsvigt. At det praktiske ansvar for håndtering af elberedskab og nødstrømsanlæg bedst placeres hos kompetent teknisk personale skal ikke anfægtes her, men det er tankevækkende, at beslutninger, som i sidste konsekvens kan have store økonomiske og praktiske konsekvenser for institutionen og kan betyde, at institutionen ikke kan fungere, ikke er forankret højere i organisationen. Desuden ses flere steder en tendens til, at kompetencerne til at betjene nødstrømsanlæg er begrænset til en eller få personer. I et par tilfælde blev dette ansvar håndteret af en ekstern vicevært eller ejendomsinspektør, som ikke havde sin daglige gang på institutionen. Dette kan have betydning for muligheden for manuel start af eller fejlfinding på nødstrømsanlægget i det tilfælde, at det ikke starter automatisk ved strømafbrydelse. 5.7 Planlægning af beredskabet Langt de fleste af de besøgte institutioner har udarbejdet beredskabsplaner for krisesituationer, men mange beredskabsplaner omfatter ikke specifikt strømsvigt, og de ansvarlige for nødstrøm kender ofte ikke indholdet af dem i detaljer. De fleste af de besøgte institutioner har dog foretaget en velovervejet planlægning af beredskabet omkring strømsvigt med faste regler, procedurer og arbejdsgange ved strømafbrydelse. Det forekom, at denne planlægning ikke i alle tilfælde er nedskrevet, og at procedurer og rutiner ofte er afhængige af én eller få personer. 22

23 Ved et enkelt besøg (g) fremgik det under en rundvisning, at der for nyligt havde været strømsvigt, men at der for det første ikke førtes protokol over at nødstrømsanlægget havde været i brug, og at det ansvarlige personale for nødstrømsforanstaltningerne ikke var blevet informeret om at strømafbrydelsen havde fundet sted. 23

24 6. Vurdering Det er væsentligt at konstatere, at der ikke findes nogen detaljerede regler eller vejledende retningslinjer for statslige institutioner og kun overordnede retningslinjer for regionale institutioner om sikring mod strømafbrydelse. Dette forhold har betydning for det første, fordi strømafbrydelse for visse institutioner kan have livstruende konsekvenser, og for det andet fordi strømafbrydelse kan have alvorlige driftsøkonomiske konsekvenser for staten og samfundet. Fraværet af regler eller vejledende retningslinier betyder fx, at der på hospitaler er meget forskellige strategier med hensyn til, hvor stor en andel af hospitalets funktioner, der ønskes dækket af nødstrøm. Det er positivt, at alle de besøgte institutioner i større eller mindre grad har gjort sig overvejelser om deres eget behov for dækning med nødstrøm, og at vi ikke i undersøgelsen er stødt på institutioner, hvor nødstrømsniveauet har vakt bekymring. Set i det lys virker det betryggende, at de statslige og regionale institutioner tilsyneladende tager spørgsmålet omkring strømafbrydelser alvorligt til trods for de manglende retningslinjer. Det er dog bemærkelsesværdigt, at så få institutioner har foretaget en eksplicit økonomisk analyse af niveauet for nødstrøm. På baggrund af de gennemførte undersøgelser finder vi det relevant at dele vurderingen af resultaterne op i en fysisk/teknisk og en strategisk/ledelsesmæssig del, da disse to aspekter giver et forskelligt billede af de besøgte institutioner. 6.1 Det fysiske/tekniske indtryk Det vurderes, at det generelle tekniske billede af de statslige og regionale institutioners fysiske forberedelser i forhold til strømsvigt virker betryggende. Med få undtagelser (d) er langt de fleste kritiske funktioner sikret via nødstrømsgeneratorer og UPS anlæg. De fleste institutioner er i besiddelse af et godt overblik over deres nødstrømsforanstaltninger, hvad angår teknisk kunnen og praktisk formåen. Det tekniske personale, vi har talt med på de 20 institutioner, virker kompetente inden for området og har udvist stor viden omkring funktion, drift og vedligehold af nødstrømsgeneratorer og UPS anlæg. Af kritiske oplevelser skal det dog bemærkes, at en række institutioner (12) ikke afprøver UPS-anlæggene, og en række institutioner (6) kun afprøver nødstrømsgeneratorerne ved kørsel i tomgang. Bedre afprøvninger kan være en vej til højere forsyningssikkerhed. Endvidere findes det problematisk, at der i mange institutioner ikke løbende foretages en opdateret vurdering af over elforbruget for de funktioner, som er dækket af UPS og nødstrømsanlæg. Sker det, at institutionens elforbrug udvikler sig, og forbruget eller nødstrømsbehovet vokser sig større end kapaciteten på nødstrømsforanstaltningerne, kan man risikere at anlæggene enten dækker mindre end forventet eller simpelthen sætter ud på grund af overbelastning. Der bør altid være elmålere på det forbrug, som er dækket af nødstrøm, og data herfra bør jævnligt analyseres, fx én gang om året. 24

25 6.2 Det strategiske/ledelsesmæssige indtryk Overordnet set, har alle institutioner som nævnt gjort sig overvejelser om behovet for nødstrøm og niveauet for dette. Det opleves dog også blandt de besøgte institutioner, at etableringen eller udbygningen af nødstrømsanlæg i mange tilfælde er sket på baggrund af den omfattende strømafbrydelse på Sjælland i Det er i sig selv positivt, at denne konkrete hændelse har ført til et øget elberedskab i de statslige og regionale institutioner. Det kan dog også nære en bekymring for, at sker der ikke tilsvarende fejl i de nærmest kommende år, vil det måske være svært for institutionerne at forsvare investeringer i nødberedskab, med mindre der ligger en konkret analyse eller regler/anbefalinger til grund herfor. I mange tilfælde findes der ikke nedskrevne beredskabsplaner for strømafbrydelse i institutionerne. Flere af de steder, hvor der findes beredskabsplaner for krisesituationer, optræder strømafbrydelse enten ikke som en særskilt del af beredskabsplanen, eller det ansvarlige personale er ikke inddraget i planens detaljer. Hos flere af de besøgte institutioner var det ansvarlige personale ikke bekendt med beredskabsplanerne eller indholdet af dem. Det vurderes på den baggrund, at elberedskabet og nødstrømsforanstaltningerne ikke er forankret dybere i institutionen. Dette bekræftes yderligere af det forhold, at beslutninger omkring nødstrømsforanstaltninger ikke altid er ledelsesmæssigt forankret højere oppe i organisationen, men betragtes som en rent teknisk eller praktisk opgave isoleret til det tekniske personale eller IT-enheden. Disse forhold kan skabe bekymring om dybden i overvejelserne om nødstrømsinvesteringerne. I sammenhæng med ovenstående foreligger der i de fleste af institutionerne ikke en nedskrevet analyse af behovet for UPS og nødstrøm. Dette udelukker ikke, at de anvendte løsninger er hensigtsmæssige, men det kan give grobund for en usikkerhed om, i hvilken grad de valgte løsninger er optimale for den enkelte institution. En analyse bør være dokumenteret på en måde, som gør det muligt at opdatere den løbende. Med hensyn til ansvarsfordeling og personaleafhængighed opleves der meget forskellige løsninger. For mindre institutioner kan det være svært at undgå afhængigheder af konkret personale. En styrkelse på dette område vurderes at være en vej til en højere forsyningssikkerhed. Dette kan ske ved at udforme detaljerede skriftlige vejledninger, som fx også kan anvendes af en tilkaldt elektriker. En anden mulighed er, at en statslig/regional serviceenhed overtager ansvaret og opbygger en ekspertiseenhed på området. Et eksempel herpå kan være Slots- og Ejendomsstyrelsen, som ejer og udlejer mange af de bygninger, der huser de statslige institutioner. Svagheden ved denne model kan dog være, at de tekniske og praktiske kompetencer indenfor institutionens egne mure forsvinder helt, og at man i en situation med omfattende strømsvigt vil have vanskeligheder med at opnå assistance. Generelt forekommer det, at de samme fejl omkring el-beredskabet går igen i de forskellige institutioner, og at der er meget lidt eller ingen erfaringsudveksling institutionerne imellem på dette område. Der synes at være behov for mere 25

Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm. - Sådan sikrer du dig! Januar 2012. Udarbejdet af Ea Energianalyse

Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm. - Sådan sikrer du dig! Januar 2012. Udarbejdet af Ea Energianalyse Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm - Sådan sikrer du dig! Januar 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse Forord Denne vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm er første gang udgivet

Læs mere

Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm. - Sådan sikrer du dig! Januar 2012. Udarbejdet af Ea Energianalyse

Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm. - Sådan sikrer du dig! Januar 2012. Udarbejdet af Ea Energianalyse Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm - Sådan sikrer du dig! Januar 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse Forord Denne vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm er første gang udgivet

Læs mere

Styringen af en nødstrømsgeneratorerne. på Hvidovre Hospital testes af DI-Teknik og Coromatic, som har leveret generatorerne.

Styringen af en nødstrømsgeneratorerne. på Hvidovre Hospital testes af DI-Teknik og Coromatic, som har leveret generatorerne. Styringen af en nødstrømsgeneratorerne på Hvidovre Hospital testes af DI-Teknik og Coromatic, som har leveret generatorerne. 18 Maskinmesteren december 2014 Nødstrømsanlæg på Hvidovre Hospital sætter ny

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en beredskabsplan? 2. Hvordan sker alarmeringen? 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste

Læs mere

Sotea ApS. Indholdsfortegnelse

Sotea ApS. Indholdsfortegnelse Uafhængig revisors erklæring med sikkerhed om beskrivelsen af kontroller, deres udformning og funktionalitet i forbindelse med varetagelsen af den fysiske sikkerhed i perioden 01. juni 2013 til 31. maj

Læs mere

132-400 kv AC Station

132-400 kv AC Station 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Dieselgenerator ETS-52-04-05 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 45749/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse 2. Alarmeringsplan 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste følsomme forbrugere

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Modulopbyggede GENERATORANLÆG. - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern

Modulopbyggede GENERATORANLÆG. - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Modulopbyggede GENERATORANLÆG - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736 4111 Fax (+45) 9736 4013 info@kva-diesel.dk www.kva-diesel.dk Diesel generatoranlæg

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Energieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It

Energieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It Energieffektivt datacenter i Statens It Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It April 213 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 SAMMENFATNING... 3 PROJEKTFORLØB... 4 ENERGIFORBRUG

Læs mere

Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet.

Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet. Artikel fra BioMar magasinet, efteråret 2010 Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet. Siden 1960'erne har

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING. Art nr 540120 EAN nr 5709133540173

ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING. Art nr 540120 EAN nr 5709133540173 ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING Art nr 540120 EAN nr 5709133540173 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af elforbrugsmåleren. ADVARSEL! Forbind IKKE 2

Læs mere

teknisk standard 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Ensrettere, konvertere og vekselrettere ETS-52-04-03 Rev. 0b

teknisk standard 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Ensrettere, konvertere og vekselrettere ETS-52-04-03 Rev. 0b 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Ensrettere, konvertere og vekselrettere ETS-52-04-03 Rev. 0b teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 44917/10 Version Forfatter Dokument status/ændring

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Af Luc de Visme, Schneider Electric Energibesparelser er ikke bare noget, man kan købe sig til. Det er en proces, der kræver hele organisationens

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Tilslutnings- og leveringsbetingelser for energi og vand fra. Københavns Lufthavne A/S (CPH), Kastrup

Tilslutnings- og leveringsbetingelser for energi og vand fra. Københavns Lufthavne A/S (CPH), Kastrup Tilslutnings- og leveringsbetingelser for energi og vand fra Københavns Lufthavne A/S (CPH), Kastrup Københavns Lufthavne A/S Energiadministrationen Tlf.: 32 31 32 31 E-mail: energi@cph.dk 20. maj 2015

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med Elsystemet Fremtidens energisystem vil se meget anderledes ud end det system, vi kender i dag. Hele energisystemet vil være mere intelligent og dynamisk. Efterhånden som vindmøller leverer en større andel

Læs mere

Harmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri

Harmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Harmonisk- forvrængning Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Faldgrupper med frekvensomformer Højfrekvent støj EMC-filter (øger lækstrøm) Skærmetkabel (øger lækstrøm) Switch frekvens (Akustisk

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Program Kort om solceller Regler for opsætning af solceller Økonomien i solcelleanlæg Sådan kommer man igang Øget interesse for solceller Udbygningen på verdensplan

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Service Level Agreement (SLA)

Service Level Agreement (SLA) Service Level Agreement (SLA) vedrørende IT-Backend mellem Gymnasiefællesskabet og Allerød Gymnasium Roskilde Katedralskole Roskilde Gymnasium Himmelev Gymnasium Greve Gymnasium Solrød Gymnasium Køge Gymnasium

Læs mere

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg 5. udgave, februar 2005 Indhold Forord... 4 1 Vedrørende beskyttelse af generatoranlæg mod indirekte berøring... 5 1.2 Generatoranlæg som kun kan

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler

Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler Kontrol ved installationsgennemgang 1. Tavler 2. Fast 230/400 V installation 3. Brugsgenstande 4. Tilledninger 5. Lavvoltinstallationer 6.

Læs mere

Beredskabsplan for xx vandværk

Beredskabsplan for xx vandværk Beredskabsplan for xx vandværk Planen omfatter følgende kapitler: 1. Vurdering af krisen/forureningen 2. Hedensted Kommunes beredskab 3. Ekstern telefonliste 4. Intern telefonliste 5. Alarmering udover

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CA hjertestarterskab HSS100GSM

CA hjertestarterskab HSS100GSM Hjertestarterskab/AED - din garanti for en tryg opbevaring! CA hjertestarterskab HSS100GSM Uden lås - Sender SMS besked, hvis man åbner lågen - Skabet kan overvåges (CA service program) - Isoleret, rustfri

Læs mere

Nye regler for afregning og opsætning af solceller

Nye regler for afregning og opsætning af solceller (½ Nye regler for afregning og opsætning af solceller Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser I medfør af 3, stk. 3, i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989, 37 i lov om anvendelse af Danmarks

Læs mere

baner vejen for elbilen i Danmark

baner vejen for elbilen i Danmark Analyse af kørsel i Sønderborg Kommune Land og by baner vejen for elbilen i Danmark Alexander Schou Nielsen, Projektchef - asn@clever.dk - +45 5219839 Besøg os på www.clever.dk, eller facebook.com/clever

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Sikkerhedspolitik Version 4.0506 d. 6. maj 2014

Sikkerhedspolitik Version 4.0506 d. 6. maj 2014 Nærværende dokument beskriver de sikkerhedsforanstaltninger, som leverandøren har opstillet til den interne fysiske sikkerhed, datasikkerhed, logisk sikkerhed og sikkerhed i forbindelse med netværk, firewall

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Ejby Elnet A.m.b.a. Program for intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd

Ejby Elnet A.m.b.a. Program for intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd Ejby Elnet A.m.b.a. Program for intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd _Beskrivelse af implementering af bestemmelserne om intern overvågning 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Information til medarbejderne

Læs mere

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Notat / FCL Den 26. november 2012 Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk BL - Danmarks Almene

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual

Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual OM Solceller Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual Læs venligst denne instruktion grundigt igennem, før du bruger den. 1 Produkt introduktion: Denne controller er en slags intelligent

Læs mere

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde.

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde. Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Fynsværket Havnegade 120 5100 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00066 Ref. Klhou/rukso 27. november 2007 Sikkerhedsvurdering og afgørelse

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Roth Touchline. Living full of energy. Brugermanual - kort og nem 1/8

Roth Touchline. Living full of energy. Brugermanual - kort og nem 1/8 Roth Touchline Brugermanual - kort og nem Living full of energy 1/8 230 V TB 230V 230V Touchline, hurtig vejledning Et Roth Touchline gulvvarmesystem består af 1-3 kontrolenheder og et antal rumtermostater.

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Rambøll Informatik 1

Rambøll Informatik 1 Rambøll Informatik 1 Indledende besøg Besøg d. 19/8-03 af: Repræsentant fra Rambøll: Søren Østergaard Jensen Ole Ørskov Nielsen Et af Rambøll Informatiks kunde-serverrum blev besigtiget. Én klient ejer

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Glem alt om nøgler! Skift til Aperio

Glem alt om nøgler! Skift til Aperio Udvid dit adgangskontrolsystem med trådløs låseteknologi Glem alt om nøgler! Skift til Aperio 2 Har du nogle døre med adgangskontrol og nogle med nøgler? Hvorfor administrere to forskellige systemer? Glem

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

Priser og vilkår. Grundpriser. Fastnet. Fastnet 1 Oprettelse 6 760,00 Abonnement pr. måned 107,20 ISDN2-basis 2,3

Priser og vilkår. Grundpriser. Fastnet. Fastnet 1 Oprettelse 6 760,00 Abonnement pr. måned 107,20 ISDN2-basis 2,3 Grundpriser Fastnet Oprettelse 6 760,00 Abonnement pr. måned 07,0 ISDN-basis, Oprettelse 6 760,00 Abonnement pr. måned 5,0 ISDN-erhverv, Oprettelse 6 760,00 Abonnement pr. måned 75,0 FlexISDN inkl. 8 kanaler

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Beredskabsplan (delplan) - Administrationen

Beredskabsplan (delplan) - Administrationen Beredskabsplan (delplan) - Administrationen Udarbejdet af: Morten Hedelund Hougaard Dato: 01-10-2009 Sagsid.: 00.08.00-P15-1-09 Version nr.: 1 Faaborg-Midtfyn Kommunes beredskabsplan for administrationen

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Beredskabsplan for Knudstrup Vandværk a.m.b.a

Beredskabsplan for Knudstrup Vandværk a.m.b.a Beredskabsplan for Knudstrup Vandværk a.m.b.a Indholdsfortegnelse. 1. Anvendelse 2. Alarmeringsplan 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste følsomme

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12

Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12 Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12 1 Montage- og betjeningsvejledning til kopelevatorer Indholdsfortegnelse Generelle henvisninger... 2 Udførelse og anvendelsesformål... 3 Sikkerhedshenvisninger...

Læs mere

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 Hvem er vi? It-revisor Claus. B. Jensen, CISA, CIA Lang erfaring med it-revision i bl.a. pengeinstitutter og forsvaret Ansat

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere