Hvem profiterer af de private sundhedsforsikringer?

Transkript

1 JUNI årgang Medlemsblad for Dansk Selskab for Almen Medicin debat, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling 196 Hvem profiterer af de private sundhedsforsikringer? Læs lederen side 68 Side 70 Praksismanager en nødvendig spilfordeler i fremtidens praksis? Side 73 Benzodiazepiner igen et mere konsekvent bud på udskrivningsproblemerne. Side 76 Ude i regionerne en ny rubrik hvor der berettes fra det lokale arbejde i regionerne. Side 77 Angst hos skolebørn et overset klinisk problem.

2 Graviditet og motion farligt eller nødvendigt? Formål: Kurset vil gennemgå den nye svangre lovgivning, som Sundhedsstyrelsen publicerer maj 2009 med specielt fokus på områderne motion i graviditet og motions betydning for forebyggelse af graviditetskomplikationer. Disse områder har fået en ny og central plads i anbefalingerne som konsekvens af, at fedmeepidemien også rammer de gravide kvinder. De sidste tal fra Sundhedsstyrelsen i 2008 viser en fortsat stigning i antallet af overvægtige gravide kvinder, således at omkring 1/3 af alle gravide er overvægtige (BMI større end 25). Hovedårsagen til overvægten er fysisk inaktivitet. Overvægtige gravide oplever oftere indgreb og komplikationer under graviditet og fødsel, ligesom der er flere fødselsskader hos børn født af overvægtige kvinder. Svangre-omsorgen i Danmark står således overfor en virkelig udfordring. Når kurset udbydes nu, er det fordi der er kommet fokus på området. Der er kommet nye rekommandationer i hele området omkring fedme, vægtøgning, sygemeldinger, diabetes (både type 1,2 og GDM- gestationel diabetes) og dets betydning for komplikationer i graviditeten, under fødslen og senere i livet for både mor og barn. Vi tror på, at der er behov for et tæt tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper for at forebygge og vende udviklingen inden for dette område. Vi må forvente, at vi har fat i en gruppe kvinder, som er meget motiverede for livsstilsændringer, da de udover hensynet til sig selv har et hensyn til det ufødte barn. Har du lyst til møde nogle af forfatterne til de nye retningslinjer og blive fortrolig med de mange ændringer? Målgruppe: 24 deltagere. Praktiserende læger, obstetrikere, fysioterapeuter, jordemodere/ godkendt af EUF. Form: Internatkursus 2 selvstændige kurser. Kursusledelse: Inger Uldall Juhl / Birgitte Østberg Undervisere: Peter Damm/Morten Hedegaard/ Thomas Bergholdt Tid og sted: oktober 2009/Skodsborg Kurhotel marts 2010 afholdes kursus på La Santa Sport, Lanzarote Tilmeldingsfrist: 17. august & 1. september 2009 til Lægeforeningen, kursus@dadl.dk Kursusafgift: 7.750,00 kr. (DK-kursus) pris for 2010 kursus er ikke afklaret. Kursusnummer: /PVS (Skodsborg) og /PVS (Lanzarote) 96394_graviditet og motion Prakt :16:10 Wonca E U R O P E 2009 c o n f e r e n c e Wonca Europe and the Swiss Society of General Medicine SSMG/SGAM will be pleased to welcome you to the 15 th Wonca Europe Conference 2009 in Basel (Switzerland) which will be held together with the 32 nd national SSMG/SGAM Congress. Basel, September th Wonca Europe Conference (congress language: English partly with interpretation into German and French) 32. SGAM Kongress / 32 e Congrès de la SSMG (congress languages: German, French) The Fascination of Complexity Dealing with Individuals in a Field of Uncertainty Recommandé par la Société Suisse de Médecine Générale An attractive offer of workshops dealing with the protection of acquired rights in the field of laboratory medicine, gynecology, pediatrics and psychiatry Empfohlen durch die Schweizerische Gesellschaft für Allgemeinmedizin Keynote lectures, hot topics in medicine, 120 hours of workshops, 50 hours of oral presentations, > 500 posters, preconference clinical research course and many more Organizing committee Chairperson: Bruno Kissling, MD Vice-chairperson: Prof. Peter Tschudi, MD Members: Heinz Bhend, MD; Bruce Brinkley, MD; Dagmar Haller- Hester, MD, PhD; François-Gérard Héritier, MD; Lilli Herzig, MD; Astrid Lyrer, MD; Monika Reber Feissli, MD JHaS The 5 medical faculties of family medicine organize a versatile program Junge Hausärztinnen und -ärzte Schweiz Jeunes médecins de premier recours Suisses Giovani medici di base Svizzeri Junge Hausärztinnen und -ärzte Schweiz Jeunes médecins de premier recours Suisses Giovani medici di base Svizzeri Basel: IHAMB: Berne: FIHAM: www. fiham.unibe.ch Geneva: UEMG: Lausanne: IUMG: Zurich: IHAMZ: Scientific committee Chairperson: Prof. Peter Tschudi, MD Vice-chairperson: Lilli Herzig, MD Members: Prof. Edouard Battegay, MD; Prof. André Busato, MSc, PhD; Prof. Jacques Cornuz, MD, MPH; Prof. Jean-Michel Gaspoz, MD, MSc; Prof. Mario Gehri, MD; Urs Glenck, MD; Beat Künzi, MD; Danièle Lefebvre, MD; Milo Puhan, MD, PhD 66

3 FYAM-redaktør Kontingent 2009 Ordinære medlemmer kr ,- FYAM-medlemmer kr ,- Pensionister kr. 550,- Ekstraordinære medlemmer kr. 450,- SAMS (studerende) kr. 100,- Redaktionssekretær Chefredaktør Indholdsfortegnelse Udgivet af Fonden for Tidsskrift for Praktisk Lægegerning. Practicus udgives som medlemsblad til medlemmer af DSAM Øster Farimagsgade 5 Postboks København K Tlf Fax Redaktion Ansvarshavende chefredaktør (DSAM): Claus Rendtorff / CR cr@dadlnet.dk Redaktør (FYAM): Karen Kjær Larsen / KKL kkl@alm.au.dk Redaktionssekretær: Annette Gehrs asg@dsam.dk Artikeldatabase og debatforum Manuskripter fremsendes til practicus@dsam.dk Citat Tilladt med kildeangivelse Næste nummer Nr. 197 Frist for manus 10. august 2009 Planlagt udgivelsesuge 40 Annoncer Lægeforeningens Forlag Tina Sperling Tlf ts@dadl.dk Årsabonnement kr. 450,- inkl. moms. Lay-out/tryk Johnsen Offset A/S Bakkehegnet Grenaa Forsidefoto: Privatfoto Claus Rendtorff Oplag: ISSN Leder Sundhedspolitikken og den samaritanske pligt Claus Rendtorff Artikel Praksismanager en ny funktion i praksis Holger Rasmussen og Heidi Bøgelund Frederiksen Benzodiazepinfri praksis Mikkel Granlien Angst hos skolebørn, en overset psykisk lidelse Ingrid Leth og Barbara Esbjørn E-læringsprogram om ICPC-2-DK, vejen til optimal anvendelse af den elektroniske journal Jesper Lundh Fremtidens audit er den på papir eller skal vi registrere elektronisk? Tina Eriksson Tutorlægen ved den almenmedicinske universitetsuddannelse i København Merete Jørgensen FYAM FYAM workshop på Nordisk Kongres Karen Kjær Larsen Praksistanker på Djursland Toni Aalund Moeskjær Fase 3 ansættelser turnus 2 eller springbræt til egen praksis? Tore Tveit Knudsen Fase 3 ansættelser og Region Hovedstaden Karen Hansen Ude i regionerne DSAM i Region Hovedstaden Frans Boch Waldorff og Tina Lund Blandet DSAM s udvalg for Utilsigtede Hændelser (UTH) Torben Hellebek Opslag PLU-fonden FYAM Årsmøde DSAM Årsmøde Det Almenmedicinske Seniorforskernetværkets Årsmøde DSAM s repræsentantskabsmøde Ph.d.-Forums Årsmøde Mødekalender EQuiP Summer Schools Regionsrepræsentanter, bestyrelse, sekretariat Lederen er udtryk for skribentens egen holdning. 67

4 Leder Sundhedspolitikken og den samaritanske pligt Af CR Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen mener ikke, at de private sundhedsforsikringer skaber nogen ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet. Heldigvis har vi i det danske samfund et uvildigt politisk organ, der hedder Rigsrevisionen. De er kommet til den modsatte konklu sion: at jo, de private sundhedsforsikringer skaber ulighed i adgangen til sundheden. Så er det på plads! Politikere har åbenbart ikke en samaritansk pligt i hvert tilfælde ikke her i landet. Desværre er der en anden og paradoksal bivirkning ved private sundhedsforsikringer. De lande, hvis sundhedssystemer er finansierede delvist eller helt ved private sundhedsforsikringer, har en lavere middellevetid end lande med skattefinansierede sundhedssystemer. Det vil sige, at man her i landet har hjulpet middelklassen med private sundhedsforsikringer, som på det overordnede plan skader funktionen af det samlede sundhedssystem og derved forringer de samlede sundhedstilbud. Så middelklassen køber sig til noget, de dybest set ikke har brug for, og som rammer alle brugere af sundhedsvæsenet ved at skabe et mindre effektivt sundhedsvæsen. Det modsatte af hvad regeringen påstår at arbejde for. De eneste som sundhedsforsikringerne gavner på længere sigt, er dem, der enten profiteres økonomisk eller politisk af dem. Patienterne bliver sorteper. Sundhedspolitikken er blevet målområde for neoliberalistisk økonomisk tankegang, og derfor fremføres monotont de samme mantraer igen og igen. Privatisering er godt, gennemsigtighed og måling er gavnligt for kvaliteten, konkurrence er positivt, og det er vigtigt, at patienterne kan vælge frit. Ideologiske synspunkter, der ikke har vist deres holdbarhed i den praktiske sundhedspolitik. Pudsigt nok har regeringen en forkærlighed for at indføre organisationsformer og incitamentstrukturer fra sundhedssystemer, der i de overordnede træk ikke har så høj en kvalitet som vores hjemlige system (UK og USA). Det kunne tyde på, at det er ideologiernes fascination mere end systemernes egentlige effektivitet, man interesserer sig for. Som lægestand er vi taget i ed på lægeløftet og har lovet, at vi vil behandle rig såvel som fattig lige godt. Det er derfor interessant i den nuværende situation at se på de alternative muligheder, der er for at styrke arbejdet for de svage dele af befolkningen. Men grundlæggende kræver det en tankegang, der er diametralt modsat regeringens. Set i det lys bør Lægeforeningen gå langt mere aktivt imod regeringens sundhedspolitik og i højere grad komme med løsningsforslag, der tilgodeser et demokratisk sundhedsvæsen. Praktiserende læger og resten af primærsektoren er den del af sundhedssystemet, der står i første række til at tage sig af den svage del af befolkningen. Så spørgsmålet ligger lige for: På hvilke områder kan primærsektoren styrkes, så der skabes et bedre og mere lige sundhedsvæsen? Og lad os glemme regeringens værdibaserede sundhedspolitik. Målet for et moderne sundhedsvæsen er at skabe et fagligt kvalificeret og omkostningseffektivt sundhedstilbud tæt ved patienten. For det første skal sekundærsektoren i langt højere grad end i dag fungere understøttende for behandlingen i primærsektoren. Der bør arbejdes målrettet på at indføre integrerede patientforløb, hvilket vil sige, at sundhedsarbejdet i de forskellige dele af sundhedsvæsenet er et kontinuum. De enkelte dele af systemet skal vide, hvad de andre dele foretager sig med patienten. Og det skal være muligt at kommunikere på tværs af systemet uden problemer. Integrerede patientforløb bygger på klare aftaler samarbejdsparterne imellem og en rationel fordeling af arbejdsopgaverne. 684

5 PLU (Praktiserende Lægers Uddannelsesog Udviklingsfond) Fra Praktiserende Lægers Uddan nelsesog Udviklingsfond vil et beløb være til uddeling i september Blandt andet for at underbygge ovennævnte strukturer bør der etableres diagnostiske enheder inden for psykiatri, intern medicin, pæ diatri, gynækologi o.a. Der skal være muligheder for udgående funktioner i forhold til de praktiserende læger, således at man kan få coaching eller speciallægetilsyn i praksis i form af interkonsultationer. Der skal være langt bedre mulighed for opsøgende sundhedsarbejde i lokalområdet. Lægearbejdet skal funderes på et udbygget lokalkendskab. Samarbejdet mellem plejehjem, hjemmesygepleje og almen praksis bør formaliseres, så lægerne har fast tilknytning til plejehjemmene og konferencer med hjemmesygeplejen. Mulighederne for hjemmebesøg hos svage borgere og børnefamilier skal styrkes. Der skal etableres et tættere og struktureret samarbejde med sundhedsplejerskerne. Samarbejdet med kommunerne og den primære forebyggelse skal styrkes, således at almen praksis og de kommunale forebyggelsestilbud og rehabiliteringstilbud kan planlægge fælles og målrettede forebyggelsestiltag i forhold til grupper, områder og institutioner. Alle de nævnte udbygninger af sundhedsvæsenet er mulige og realiserbare i komplekse offentligt finansierede systemer, men langt fra mulige i et fragmenteret sundhedssystem, hvor private sundhedsudbydere konkurrerer indbyrdes med hinanden og de offentlige institutioner. Det er fondens formål at virke til fremme af alment praktise rende lægers funktion i sundhedstjenesten til gavn for fol kesundheden, herunder primært ved at yde støtte til videnskabelige og forsknings mæssige opgaver i almen praksis, projekter indenfor uddannelse og efteruddannelse, praksisudviklingsprojekter, sundheds pædagogiske og tilsvarende foranstaltninger. Kun ansøgninger fra alment praktiserende læger samt deres ama nuenser, eller yngre læger med tilknytning til almen praksis kan komme i betragtning. Der kan primært ydes støtte til egen løn, vikarløn og/eller kontor hold i mindre omfang. Støtten kan gives såvel i forberedelsesfasen som under gennemførelse og i skrivefasen. Oversættelse af manu skripter, deltagelse i videnskabe lige møder, forskningsmetodologiske kurser og kongresser, hvor man fremlægger originalarbejde støttes i begrænset omfang. Der kan ikke søges om støtte til indkøb af apparatur eller edb. Ansøgningsskema kræves og udfyldes via DSAM s hjemmeside > Forskning Ansøgninger udfyldes on-line og info-side (underskriftsside) samt eventuelle underbilag fremsendes til: PLU s sekretariat Stockholmsgade 55, st., 2100 København Ø Ansøgningsfrist for uddeling september 2009: Onsdag den 26. august Nærmere oplysninger kan indhentes hos PLU s sekretariat på tlf Practicus 69

6 artikel Holger Rasmussen Heidi Bøgelund Frederiksen Praksismanager en ny funktion i praksis Tekst Holger Rasmussen, praktiserende læge og kvalitetsudviklingskonsulent ved praksisenheden i Odense / horasmussen@health.sdu.dk Heidi Bøgelund Frederiksen, entnolog og Ph.d. / hbfr@regionsjaelland.dk Rådhusklinikken i Hårby Lægehusene i Jordløse og Hårby etablerede i 2008 en gruppepraksis i Hårbys gamle rådhus. Initiativet havde baggrund i den fortsat øgede arbejdsmængde i almen praksis. Formålet var dels gennem oprettelse af en større praksisenhed at opkvalificere og fremtidssikre praksis og dels at få andre behandlere fra primærsektoren til at etablere sig i huset og skabe et tværfagligt behandlermiljø. Det nye lægehus skabte imidlertid også flere administrative opgaver til lægerne, hvilket harmonerede dårligt med det stigende arbejdspres i almen praksis. Det var derfor en oplagt tanke at få de administrative opgaver varetaget af en manager, som kunne frigøre tid til patientarbejde og antagelig løse de administrative opgaver mere kvalificeret. Artiklen beskriver den proces, der gik forud for beslutningen om at ansætte en praksismanager i lægehuset. 70

7 196 juni 09 Behovet for en praksismanager Lægerne fik hjælp af etnolog Heidi Bøgelund Frederiksen til at afdække, i hvor høj grad der var interesse og behov for ansættelse af en praksismanager. Det blev undersøgt ved konsulentbesøg i de to praksis gennem 3 dage med en kombination af observation og individuelle samtaler med alle samt fællesmøde for begge praksis. Fordele og ulemper ved en praksismanager set med praksis øjne De to praksis kunne se flere fordele ved at ansætte en praksismanager. Det var især et ønske om mere systema tik og struktur i de to praksis, der blev efterspurgt. Lægerne ønskede at uddelegere mange administrative opgaver. Desuden var der et ønske om at tydeliggøre forventninger til hinanden, og det kunne en praksismanager hjælpe med ved at formalisere forventninger skriftligt. Omvendt så de to praksis også flere ulemper. Først og fremmest var de i tvivl om, hvem der kunne bestride sådan et job. Personen skulle være ydmyg, så ændringerne ikke oplevedes som diktater, men samtidig være kompetent og kunne sætte sig i respekt over for alle arbejdsgrupper. Desuden var der en usikkerhed Det nye lægehus skabte imidlertid også flere admini strative opgaver til lægerne, hvilket harmonerede dårligt med det stigende arbejdspres i almen praksis. muligt. Andre forbehold var, om det ville skabe for meget uro i praksis, og om der kunne findes en person med de rette kompetencer. Konsulentens vurdering Konsulenten vurderede, at der var mange fordele ved en praksismanager, men ansættelsen ville kræve engagement fra lægernes side. Der var ingen tvivl om, at en praksismanager kunne overtage mange administrative opgaver, der ville aflaste alle. Det krævede dog, at lægerne i de to praksis blev enige om, hvad en praksismanager skulle foretage sig i huset. Det indebar, at lægerne måtte stille hinanden spørgsmål som: Hvad vil vi overordnet med dette lægehus, og hvordan kan en person udefra hjælpe os med dette? Der er forskel på ledelse og administration, og lægerne skulle fortsat være ledere. Konsulenten vurderede desuden, at en praksismanager kunne være igangsætter for en 1. Administration af praksis og ejendom (bogføring, lønregnskab, viceværtfunktion, administration af lejemålene) 2. Personaleadministration (ansættelses kontrakter, funktionsbeskrivelser, uddannelse, ferie, personalemøder, sociale arrangementer) 3. Implementere beslutninger i praksis 4. Informere om nye tiltag kommunalt eller regionalt 5. Tovholder i at beskrive visioner for praksis Overordnet set er der ønske om en funktion, der øger systematikken i praksis og giver større gennemsigtighed i arbejdsgangene. Beslutningskompetencerne ligger fortsat hos lægerne, men der er tale om uddelegering af de administrative opgaver. Lægerne har besluttet at ansætte en person i 4-8 timer per uge til varetagelse af punkt 1 som en start. En praksismanager kunne være igangsætter for en udviklingsproces, hvor lægerne (og personalet evt.) i de to praksis definerede værdigrundlag. Det kunne indadtil medvirke til at skabe en fælles ånd og udadtil profilere huset. om, hvorvidt det var muligt at lave fælles retningslinjer for hele huset. Lægerne var endvidere bekymrede for, om udgifterne til en sådan medarbejder ville være rentabel dvs. om det kunne frigøre behandlertid til indtægtsgenererende aktiviteter og/eller effektivisere arbejdsgangene i huset og øge arbejdsglæden ved, at den enkeltes kompetencer kunne bruges bedst udviklingsproces, hvor lægerne (og personalet evt.) i de to praksis definerede værdigrundlag. Det kunne indadtil medvirke til at skabe en fælles ånd og udadtil profilere huset. Beslutningen blev et ja! Lægerne har efterfølgende konkluderet, at de gerne vil ansætte en praksismanager. Følgende opgaver ønskes varetaget: Hvorfor ansætte en praksismanager? Med den stigende arbejdsmængde i almen praksis er det nødvendigt at effektivisere arbejdsgangene. Ideelt bør arbejdstilrettelæggelsen sikre, at alle bruger deres kompetencer mest hensigtsmæssigt at læger laver lægearbejde, sygeplejersker sygeplejerskearbejde etc. En række administrative og ledelsesmæssige opgaver bør måske uddelegeres for at frigøre behandlertid og få løst opgaverne mere kompetent. >> Practicus 71

8 artikel fortsat Hvad kan en praksismanager lave? Der findes ingen retningslinjer for den perfekte praksismanager. Men der er mange funktioner, der med fordel kan varetages af en administrator. Driftsopgaver: Administration af løn, bygninger, inventar, forsikringer, bogføring, it, indkøb, osv. Personaleledelse: skrive og opdatere funktionsbeskrivelser for alle personalegrupper, koordinere efteruddannelse, udforme personalekontrakter, planlægge, indkalde og referere personalemøder, arrangere sociale aktiviteter, planlægge ferie, afholde MUS-samtaler, opdatere APV, uddannelseslæger). Koordination: Lave guidelines for hvordan beslutninger gennemføres og vedligeholdes, sørge for systematik i lægehusets arbejdsgange, udvikle og fastholde praksis visionsarbejde. Nyhedsformidler: Opsamle og videreformidle den strøm af informationer, der kommer til praksis fra både kommuner, regioner, Sundhedsstyrelsen etc. til hele praksis. Hvad bør du/i overveje, inden du/i ansætter en praksismanager? Hvorfor er det en god ide? Hvad er dit/jeres mål med at ansætte en praksismanager? Skriv jeres mål ned så præcist som muligt. Det gør processen mere målrettet. Hvad skal vedkommende lave? Diskuter og bliv enige i lægegruppen om, hvad jeres praksismanager skal lave og beskriv nøje, hvilke arbejdsopgaver en praksismanager skal varetage. Hvor stort er behovet (hvor mange timer)? Der findes ingen målestok for, hvor mange timer der er fornuftigst. Det afhænger af mængden af opgaver. Overvej eventuelt at dele en praksismanager med andre lægehuse. Hvad skal der til for, at det bliver en succes? Inddrag personalet i processen Lyt til hvad de mener en praksismanager skal varetage, og tag en repræsentant fra personalet med til ansættelsessamtalen Afsæt tilstrækkeligt med tid til planlægning og følg op på om det lykkes Afstem forventninger både internt mellem læger og med personen, der er praksismanager 72

9 artikel Herunder beskrives en mere radikal holdning til udskrivning af benzodiazepiner i forhold til de tidligere artikler her i bladet Benzodiazepinfri praksis Tekst Mikkel Granlien, praktiserende læge i Allerød / mikkel@granlien.dk Som en opfølgning på føljetonen om benzodiazepiner og som et alternativt indlæg til Martin Ryt-Hansens (sep. 2008) (ref. 1) og Robert Pinds (jan. 2009) (ref. 2) henholdsvis frustrerede og langmodige erfaringer og efterfølgende resignerende holdning, vil vi gerne fortælle om vor benzodiazepinfri praksis. Gennem de sidste 7-8 år har vores praksis været benzodiazepinfri. Vore årlige nyordinationer af benzodiazepiner og sovemiddelordinationer har været: < 20 DDD. Øvrige ordinationer har været som led i konsekvent og skemalagt udtrapningsregime. Hvorledes er det dog kommet dertil? Som også beskrevet i de to tidligere indlæg, havde vi tanker og bevidsthed om det uhensigtsmæssige forbrug, som var skabt i befolkningen ved lægernes (vores egen) glidebaneholdning. I årenes løb var der blevet strammet noget op a la Robert Pinds tanke om, at patienterne i det mindste måtte møde op for at få deres recept, med den begrænsning af forbruget der så kunne ligge i det. Tiden og en ny kompagnon modnede tanken om at komme ud af det ubehagelige og uværdige dilemma som benzodiazepin og sovemiddel receptskrivning føles at være. Vi besluttede, at der skulle sættes handling bag vor overbevisning om, at samtale og nærvær var en bedre hjælp til mennesker i krise og angst. Hvorfor og hvordan lykkedes det for os? Vi tror, at både det rette tidspunkt og den forudgående forberedelse er svaret. Med rette tid tænker vi på, at mediernes interesse for misbruget og myndighedernes erkendelse af problemet og interes se for begrænsning af forbruget blev tydeligt dengang for 10 år siden. Hos os selv havde vi i vor klinik gennemført store og afgørende ændringer, og vi var i en tilstand af parathed til at ændre og effektuere store som små beslutninger. Vore forberedelser bestod i grundig gennemdrøftelse og planlægning. Vi genkender alle de frustrerende og skræmmende tanker og oplevelser som Martin Ryt-Hansen oplevede, da han forsøgte at sætte ind over for patienternes benzodiazepinkrav. Blot havde vi drøftet og analyseret argumenterne og patienternes forventede reaktioner forinden, og vi kunne derfor bag patienternes oprevethed, vrede og gråd se deres egentlige problemer og derfor tilbyde dem hjælp og støtte uden brug af benzodiazepin. Listen over spørgsmål, som vi fandt vigtige at drøfte, var: Hvorfor blive benzodiazepin- og sovemiddelfri? Hvilke argumenter er der for? Hvilke argumenter er der imod? Hvorledes reagerer patienterne mon? Hvordan gør vi? Hvorledes griber vi den konkrete situation an? >> Practicus 73

10 artikel fortsat Vi vil her efterfølgende redegøre for nogle af vore overvejelser omkring disse spørgsmål. Vi ved af erfaring, at livet kan leves uden beroligende eller sovemedicin. Hvorfor blive benzodiazepin- og sovemiddelfri praksis? Det er velkendt, at evidensen for brug af disse stoffer, til de situationer vi møder i praksis, er svag eller ikke eksisterende. Stofferne er vanskelige at håndtere, fordi eventuelle indikationer er relative og skønsmæssige. Langt de fleste ordinationer følger på væsentlige punkter ikke Sundhedsstyrelsens cirkulære og vejledning om ordination af afhængighedsskabende stoffer (indikation, oplysning til patienten, kontrol og udtrapningsplan) (ref. 3). kendte strategier ved forsøg på overtalelse (fra kurset Kunsten at sige nej... ) Figur 1 Hjælpeløshed Smiger Trusler Etik Vrede Gråd Skyld Penge Fremsættelse af krav Hvilke argumenter er der for at undlade at bruge disse stoffer? Det vigtigste spørgsmål i denne forbindelse er: hjælper vi patienterne ved at give beroligende og sovemedicin? Det tror vi faktisk ikke. De menneskelige kriser og problemer som søges lindret, er som oftest naturlige, uundgåelige og menneskelige (dødsfald, svigt, konflikter etc.). Mange de fleste heldigvis klarer disse, som andre af livets situationer, uden brug af medikamenter eller stimulanser. Vi har i tidens løb set mange sørgelige skæbner afhængige af lægens medicin. Vi har set mange patienter med et vanemæssigt forbrug af medicin, som hverken gør fra eller til i deres hverdag, men dog er en unaturlig og irrationel brik i deres liv. Set fra vor (lægens) side bringes man ved hver ordination i et menneskeligt og fagligt dilemma som er opslidende og uværdigt. Ofte er sceneriet et medmenneske som på uværdig vis søger at overbevise lægen om stofbehovet med en eller flere scener fra overtalelsens kendte repertoire (se figur 1). Hvilke argumenter er der imod at gøre det? Her var vi naturligvis bevidste om en lang række argumenter, som vi selv havde tænkt eller hørt (stadig hører) fra kollegaer (se figur 2). Et væsentligt argument er frygten for, at patienten skifter læge. Denne frygt er efter vor erfaring ubegrundet (antallet er uden betydning). Og egentlig skal truslen om lægeskift vel ikke påvirke ens faglighed og moral? Vi var bevidste om, at fremtrædende kollegaer havde et afslappet forhold til benzodiazepin-ordination. Vi tænker, at vi kan støde mange kollegaer, der selv anvender benzodiazepiner og sovemidler (lægers personlige forbrug at disse stoffer kendes ikke!). Hvorledes gør man? Vi besluttede, som det fremgår, at fjernelse af benzodiazepin og sovemidler fra vores ordinationsliste var total og konsekvent ingen undtagelser, ingen fortolkningsmuligheder. Vi besluttede, at der skulle sættes hand ling bag vor overbevisning om, at samtale og nærvær var en bedre hjælp til mennesker i krise og angst. Mere konkret tilbyder vi samtale, akut eller subakut, ikke nødvendigvis længere en minutter; en enkelt flere samtaler om nødvendigt. Når patienterne ved, at muligheden for medicin ikke er til stede, føres samtalen hurtigt ind på den væsentlige problemstilling for patienten. Nye patienter med fast forbrug bliver straks stillet over for ophørsplanerne, som kan udføres på forskellige måder individuelle forhold taget i betragtning, men udtrapning står aldrig til diskussion (vi anvender Sundhedsstyrelsens og IRF s vejledninger om udtrapning). Ordvalget og formuleringerne over for patienterne er gennemdrøftet, og alle i klinikken kender vore holdninger og argumenter. Når eller rettere hvis patienterne i tele fon en efterspørger beroligende eller sove medicin, oplyses de allerede på dette tidspunkt om, at det ikke er muligt at få disse stoffer i vor klinik at vi simpelthen ikke bruger disse stoffer. De tilbydes konsultation, men gøres opmærksomme på, at emnet medicinsk behandling af krise, søvnløshed eller hvad det nu måtte være, ikke er på dagordenen og vil blive afvist. Hvordan er det så gået? Som nævnt i indledningen har vi nu i 7-8 år været benzodiazepin- og sovemiddelfri, dvs. ikke foretaget andre udskrivninger af disse stoffer end dem, der har været led i planlagte og tidsbegrænsede udtrapninger (ikke nedtrapninger). Vor praksis er beliggende i en forstad nord for København. Vort klientel er som sådan velstillet og generelt vel fungeren de, så svært belastede misbrugere er en sjældenhed i vor praksis. De få vi har mødt, har vi henvist til misbrugscentret, som har forestået behandlingen. Kroniske patienter i psykiatrisk behandling har vi afslået at skrive benzodiazepiner (og Rivotril) til. Vi er ofte i tvivl om evidens og indikation for disse 74

11 196 juni 09 betænkeligheder ved at undlade af ordinere benzo diazepiner Figur 2 Det nytter alligevel ikke noget Patienten skifter bare Der er nok en anden læge, der skriver det ud Nogen skal jo tage sig af disse patienter Jeg orker ikke at tage diskussionen Jeg har vigtigere ting at tage mig til Patienten skaffer det jo alligevel et andet sted fra patienters behandling og har overladt til behandlende psykiater at tage ansvar for behandlingen og derfor også udskrive medicinen. Patienternes reaktion Vi har modtaget mange positive tilbagemeldinger og tilkendegivelser fra patienter, der har følt sig godt hjulpet ved at tale om problemerne frem for at være gået fra os med en recept. Vi har oplevet, at livet er gået videre for patienterne, også selv om de ikke fik den ønskede beroligende pille eller indslumringstablet. Vi har oplevet tilkendegivelser om, at de er tilfredse med at have klaret kriser og sorg på naturlig vis med tidens, venners, familiens og vor hjælp og uden medicin. Patienter, der er kommet til os i årelang benzodiazepin-behandling, har takket os for at være blevet medicinfri og har givet udtryk for forargelse over, at deres tidligere læge har fyldt dem med medicin. Vi har naturligvis oplevet patienter og pårørende nærmest chokerede over ikke at kunne få opfyldt deres efter egen mening retmæssige krav på at få recept. En del af disse har faktisk senere accepteret vor holdning ikke mindst fordi vi altid som alternativ har tilbudt dem samtale om deres problemer. Andre har forladt os og søgt til kollegaer (som må formodes at opfylde deres ønsker). Om disse har vi med tilfredshed tænkt, at vi har givet dem en chance for at undgå risikoen for afhængighed og indlæring af dårlig krisemestring. Vi ved af erfaring, at livet kan leves uden beroligende eller sovemedicin. referencer Martin Ryt-Hansen, Min benzodiazepinfri praksis, Practicus September 2008 s.138 Robert Pind, Tænk på enden, inden du starter, Practicus Januar 2009, s. 14 Sundhedsstyrelsen. Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, Vejledning nr. 38 af 18. juni 2008 Institut for Rationel Farmakoterapi, 2007: Benzodiazepiner: Hvordan reduceres forbruget? rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2007/ benzodiazepiner_hvordan_reduceres_forbru. htm Frede Olesen, praktiserende læge, professor dr. med., Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus Universitet: Spørgsmålet er, om livsstilsmedicinens risici ved langtidsbrug også skal forhindre, at den i øvrigt raske forretningsmand et par gange om året får sovepiller som engangsordination for at afhjælpe en skæv døgnrytme eller en ekstrem, men kortvarig stress-periode Practicus 75

12 Ude i regionerne Under denne overskrift vil der fremover med jævne mellemrum blive bragt vidnesbyrd og beretninger fra den del af almen praksis, der ligger derude i regionerne. Frans Boch Waldorff Tina Lund DSAM i Region Hovedstaden Tekst Frans Boch Waldorff, praktiserende læge og formand for DSAM s regionsbestyrelse / fbw@gpmed.ku.dk Tina Lund, uddannelseslæge og næstformand i DSAM s regionsbestyrelse / tinalund@privat.dk Region Hovedstaden har valgt en ny regionsbestyrelse. I denne periode vil vi gerne arbejde med temaerne: Fastholdelse, rekruttering & uddannelse. Sideløbende vil vi arbejde på at skabe gode kontakter til PLO og dem, der arbejder med kvalitetsudvikling, forskning og uddannelse. Fastholdelse Vores arbejdsforhold og faglige identitet bliver konstant udfordret. De praktiserende lægers gennemsnitsalder stiger, samtidig med at vores pensionsalder i gennemsnit er 61 år. Hvis vi skal undgå en nedsmeltning, skal vi aktivt arbejde med fastholdelse. Dette er en kompliceret sag, med mange forskellige måder at gribe ind. Det indgår også som et overenskomstmæssigt aspekt i de igangværende overenskomstforhandlinger. Vi vil gerne arbejde på at skabe et fagligt fundament for dette. I løbet af den kommende tid skal vi diskutere, hvorledes vi kan skabe dette forum. Rekruttering Vi skal starte tidligt med at rekruttere almenmedicinere. Derfor er vi glade for, at der i det nyetablerede regionale FYAM-netværk er stor interesse for at støtte Sammenslutningen af Almen Medicinske Studerende (SAMS). Jo tidligere vi kan præge de studerende med en almenmedicinsk tankegang desto bedre. Hvis vi skal rekruttere nye almenmedicinere, skal vi fremhæve de almenmedicinske værdier, men samtidig også fremgå med et godt eksempel, sådan at de studerende kan se, at der er god kvalitet og høj indflydelse på arbejdet i almen praksis. Sammen med FYAM havde vi under Nordisk Kongres et socialt arrangement om almenmedicinsk identitetsskabelse målrettet FYAM og SAMS i alle de nordiske lande. I forsommeren 2010 vil vi prøve at organisere en almenmedicinsk temadag. Uddannelse Vores kommende kollegaer skal opleve, at vi tager dem alvorligt, og at vi udvis er rettidig omhu. Dette fokus vil vi lægge vægt på til vores første workshop mandag den 8. juni Titlen bliver Udfordringer i den almenmedicinske del af speciallægeuddannelsen. Målet er at nuancere uddannelseslægers og tutorers syn på det at have en/være uddannelseslæge gennem en direkte og afslappet dialog. Bestyrelsen Internt i bestyrelsen har vi lavet en arbejdsfordeling, således at vi deles om arbejdsopgaverne. Formandskabet bestående af Tina Lund og Frans Boch Waldorff vil stå for at udmønte handlingsplanen. Ynse de Boer er vores repræsentant i DSAM s bestyrelse, og Annette Lemche er observatør i praksisudvalget. Vi håber, at denne bestyrelse kan skabe rammerne for et sprudlende DSAM i vores region. Har du nogle spørgsmål, kommentarer eller forslag, er du altid velkommen til at kontakte os. Kasket Navn -adresse Formand Frans Boch Waldorff fbw@gpmed.ku.dk Næstformand Tina Lund tinalund@privat.dk Medlem Bjarne Søgaard Jørgensen bsj@dadlnet.dk Medlem Helena Galina Nielsen helena.g.nielsen@gpract.ku.dk Medlem Jesper Lundh lundh@dadlnet.dk Medlem Sverre Barfod s.barfod@dadlnet.dk Medlem Ynse de Boer ynse.boer@dadlnet.dk Seniorkonsulent Hans Christian Møller hcm@dadlnet.dk Suppleant Annette Lemche Annette.lemche@dadlnet.dk Suppleant Peter von Scholten scholten@dadlnet.dk 76

13 196 juni 09 Ingrid Leth Barbara Esbjørn Angst hos skolebørn, en overset psykisk lidelse Tekst Ingrid Leth / Ingrid.Leth@psy.ku.dk og Barbara Esbjørn / Barbara.Hoff@psy.ku.dk, Universitetets psykologiske Klinik, Institut for Psykologi, Københavns Universitet Psykiatrifonden påbegyndte i 2007 en landsindsats mod bekæmpelse af angst (psykiatrifonden. dk). Dette prisværdige initiativ har især rettet sig mod angsttilstande hos voksne. Referenceprogrammet om angst angår udelukkende angst i voksenalderen ( Der har ikke været den samme bevågenhed over for børns angst. Den praktiserende læge eller den pædiatriske speciallæge vil ofte modtage henvendelser fra forældre til angste skole børn. Det er ikke angsten, man først får øje på hos barnet. Barnet vil ofte frembyde en række uspecificerede somatiske symptomer, som bliver udredt, uden der findes nogen form for tilgrundliggende somatiske lidelser. De somatiske symptomer gør forældrene meget ængstelige, og ofte har børnene været gennem flere undersøgelser, før de henvises til psykologisk angstbehandling. Imidlertid findes der kun få steder, hvor disse problemstillinger behandles. Det ser ud til, at angst hos skolebørn er et forsømt område. De frembyder ikke på samme måde problemer i indlæringsmæssig sammenhæng som de mere urolige børn, der forstyrrer undervisningen. Hos de fleste børn vil barnealderens udviklingsbetingede angst forsvinde af sig selv. Hos 6-17 % vil angsten derimod udvikle sig til en patologisk tilstand (Costello 2003, Carr 2006, Weiss et al. 2001). Angst er en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser med en livstidsprævalens på 28,8 %. På trods af at en vis procentdel opnår spontan helbredelse, vil tilstedeværelsen af en angstlidelse i barneårene disponere personen for at udvikle psykopatologiske tilstande senere hen (Moffitt 2007). Angstlidelsen griber således ikke blot ind i barndommens trivsel, men kan få følger for det psykiske helbred i voksenlivet (Kessler et al. 2005). Hvis et barn viser overdreven angst for små rum, visse transportmidler eller for at blive adskilt fra forældrene, vil forældrene ofte have indrettet familiens tilværelse således, at de undgår omstændigheder, der fremkalder angst hos børnene, således at angsten bliver usynlig, og børnene synes symptomfri. Alle former for Undgåelsesadfærd er det angste barns følgesvend. Man skelner mellem forskellige former for angst hos børn: Obsessiv kompulsiv angsttilstand (OCD) Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) Abnorm separationsangst Fobisk angsttilstand i barndommen Social angsttilstand Generaliseret angsttilstand i barndommen Hvornår skal man søge hjælp? Barnets angsttilstand opstår ofte, før det fylder 6 år. Hos et barn under 6 år finder man oftere forbigående angsttilstande, som kan tilskrives alder og manglende modenhed. Eftersom forældre er parate til at tilpasse sig barnets angst, er det tit langt ældre, før familien søger hjælp. Forældre kan være bekymrede for at overdrive barnets symptomer og vil ofte bebrejde sig selv, at de ikke selv er i stand til at klare barnets vanskeligheder, som ikke fremtræder alarmerende, når blot familien undgår de angstfremkaldende stimuli. Disse børn har undertiden et massivt skolefravær med uspecifikke somatiske klager som grund til fraværet. Typisk har forældre med et angst barn talt med klasselæreren, som ikke har observeret problemerne hos barnet, der blot virker genert og hæmmet i klassesammenhæng, måske undgår udfordringer og ikke trives optimalt. Først i de ældre klasser kan børn med for eksempel socialangst give anledning til bekymring i skolen, fordi de ofte er fraværende, ikke tør række hånden op eller fremlægge hjemmearbejdet for klassen og derved får faglig tilbagegang. Disse børn har undertiden et massivt skolefravær med somatiske klager som grund til fraværet. De kan også have været gennem fysisk sygdom som influenza eller halsbetændelser og herefter få en overdreven frygt for sygdom, der kommer til at styre deres dagligdag. Det kan være svært at vide, hvornår det >> Practicus 77

14 artikel drejer sig om en forbigående tilstand, et personlighedstræk, eller om der er tale om en egentlig angstlidelse. Generelt kan man dog sige, at man bør søge hjælp, når barnets angst bliver kronisk, stjæler mental energi og medfører psykiske symptomer eller egentlige forstyrrelser: Vanskeligheder med at passe skolen regelmæssigt Social isolation og manglende kammeratskaber Barnet trækker sig fra aldersrelevante aktiviteter og tilbud Lavt selvværd og mindreværdsfølelse, der forhindrer barnet i at udføre alderssvarende aktiviteter. En række forskningsresultater viser, at det er muligt at behandle børns angstlidelser med godt resultat, forudsat at man har foretaget en relevant psykologisk udredning, inden behandling påbegyndes (Stallard 2007, Carr 2006). Relevant psykologisk undersøgelse Børns specifikke angst kan være vanske lig at diagnosticere. Vi har i Danmark ikke standardiserede måleinstrumenter, som specifikt retter sig mod angsttilstande hos børn. I Danmark er der færre børn som diagnosticeres og behandles for angst end i lande, som vi kan sammenligne os med. Ved Københavns Universitets Psykologiske Klinik er vi i færd med at afprøve en række internationalt standardiserede test, bl.a. fra Holland (Birmaher et al. 1999) og Australien (Schniering et al. 2002). Dette standardiseringsarbejde vil forbedre indkredsning og afdækning af de specifikke angstlidelser, således at børnene kan få den relevante psykologiske behandling i tide. Hvordan kan man behandle børns angst? Kognitiv adfærdsterapi bygger på en teori om, at barnets tankevirksomhed er forvrænget, emotionelle responser er forstærkede og adfærden ufleksibel, hvorved angsten vedligeholdes og kommer til 78

15 196 juni 09 at styre barnets handlemuligheder (Stallard 2007). Barnet har således indlært en automatisk angstreaktion og har ikke den tanke-, følelses- og adfærdsmæssige fleksibilitet til selv at ændre sine tanker, følelser eller handlemuligheder. I denne form for terapi arbejder man direkte med angstsymptomerne. Barnet og terapeuten kortlægger og vurderer i fællesskab de tanker, følelser og handlinger, som aktiveres hos barnet, når den angstvoldende genstand eller situation dukker op i barnets nærhed (virkeligt eller i fantasien), f.eks. flyvemaskiner, mørke, elevatorer, præstationskrav osv. Barnet lærer i samråd med sin terapeut gennem en række øvelser, tegninger, leg, spil og kreativ aktivitet at rette opmærksomheden mod sine tanker, at afbryde de automatiske tanker, prøve de faretruende situationer i fantasien. Gennem disse praktiske øvelser udvider barnet efterhånden sin handlefrihed. Der føres logbog over fremskridtene, som også deles med forældrene. Forældrene tilbydes rådgivning og psykoedukation, så de kan støtte barnet i at prøve nye færdigheder og belønne dets fremskridt. Belønning og ros er centrale elementer i behandlingen. De enkelte trin i behandlingen tilpasses nøje barn og familie ud fra netop deres baggrund. Man får derved et fælles mål for fremskridt og styrker barnets selvtillid og gåpåmod. Indlæring af styret fokusering og færdighedstræning er væsentlig i den kognitive adfærdsterapi (Friedberg and Mc Clure 2002). Et dansk angstbehandlingsprojekt Copenhagen Child Anxiety Project (CCAP) blev etableret i 2007 som et forskningsprojekt ved Københavns Universitet. Vi modtager børn i alderen 7 til 12 år med følgende angstlidelser: Generaliseret angst Abnorm separationsangst Socialangst Specifikke fobier En eller flere af disse lidelser skal være hoveddiagnoser. Efter en grundig psykologisk undersøgelse vurderes, om barnet opfylder kriterierne for behandling i CCAP-regi. Skulle dette ikke være tilfældet, modtager familien den psykologiske undersøgelse skriftligt med information og rådgivning om, hvor de kan få den fornødne hjælp, hvis det er påkrævet. Inkluderes barnet i undersøgelsen, vil det og forældrene blive tilbudt et gratis behandlingsforløb på Universitetets Psykologiske Klinik. Der kan være tale om ventetid, før behandlingen kan påbegyndes. I forbindelse med behandlingsfor løbet vil barnet blive Opfølgende undersøgelser viser, at familierne oplever, at de har nemmere ved at styre de besværlige symptomer, at der er færre af dem, og at barnet er gladere og mere velfungerende end før behandlingen. yderligere psykologisk udredt bl.a. ved test, der afdækker de specifikke former for angst. Disse yderligere undersøgelser vil typisk tage én session á 2-3 timer, hvorefter behandlingen påbegyndes. Forældrene bliver bedt om at deltage i yderligere undersøgelser, interviews og udfylde spørgeskemaer. Vi planlægger at tage 40 børn med angst i behandling. Alle børnenes forældre bedes om at deltage i undersøgelsen, halvdelen af forældrene/forældreparrene får behandling sideløbende med barnet og den anden halvdel vil modtage psykoedukation i to sessioner. formidle kontakt til forældre med angste børn til dette behandlingsprojekt, og forældre kan selv henvende sig ved at skrive til CCAP@psy.ku.dk. Beskrivelse af projektet og supplerende oplysninger kan findes på For patienter uden for Københavnsområdet modtager vi et begrænset antal angste børn til behandling i korte, komprimerede forløb. Det skal dog understreges, at vi ikke har et bestemt optageområde, og fordi det er en forsknings- og uddannelsesklinik, kan vi kun tage de klienter, som vi har kapacitet til. For øjeblikket er der en kortere venteliste. I Danmark savnes relevante tilbud i offentligt regi til behandling af disse lettere psykiske lidelser, der på længere sigt kan blive kroniske. Vi håber, at vores projekt kan være medvirkende til, at der etableres bedre undersøgelsesinstrumenter målrettet angst hos børn. Endvidere håber vi, at man gennem videreuddannelseskurser vil være i stand til at udvide behandlingsmulighederne og skaffe lettere adgang til behandling. Kognitiv adfærdsterapi er tidsbesparende og vil kunne anvendes i PPR-regi og af almenlæger og pædiatere. Desuden er kognitiv adfærdsterapi samfundsøkonomisk besparende, fordi en tidlig behandlingsindsats på længere sigt vil kunne forebygge psykisk lidelse i voksenalderen. Litteraturliste kan rekvireres hos forfatterne. Henvisning til behandling i CCAP s forskningsprojekt Det kan være relevant for almenlæger og pædiatere i Københavnsområdet at Practicus 79

16 artikel Jesper Lundh E-læringsprogram om ICPC-2-DK vejen til optimal anvendelse af den elektroniske journal Tekst Jesper Lundh, alment praktiserende læge og uddannelseskonsulent i DAK-E / lundh@dadlnet.dk Dansk Almenmedicinsk Kvali tetsenhed (DAK-E) har i samarbejde med Lægeforeningens Uddannelsessekretariat udviklet et e-læringsprogram. Det skal hjælpe med at implementere og anvende ICPC-2-DK, som er den danske opdaterede udgave af det almenmedicinske diagnosesystem International Classification of Primary Care (ICPC), der er i brug i 21 lande. ICPC er struktureret i to akser. Den ene er organkapitler, den anden er komponenter (symptom, procedure eller spe cifikke diagnoser). Til de enkelte diagnoser er knyttet inklusionskriterier og krydsreferencer. Målene med at ICPC-kode er at: tilbyde en diagnose, som sammenfatter den faglige viden og erfaring vedrørende det aktuelle helbredsproblem kvalificere overblikket over patientens helbredsproblemer fastholde og videreføre forebyggelse og behandling i sammenhængende patientforløb fremme kvalitetsudvikling facilcitere beslutningsstøttede værktøjer (f.eks. Sundhed.dk og Elektronisk lægehåndbog via Linkportalen) Yderligere information om ICPC kan ses på DAK-E's hjemmeside - E-læringsprogrammet er tilgængeligt for hele praksis på henholdsvis DAK-E s og Lægeforeningens hjemmesider. At diagnosekode er en opgave som både den praktiserende læge, men også praksispersonalet og uddannelseslægen skal kunne mestre. Derfor er der nu adgang til dette e-læringsprogram uden anvendelse af et log-in. E-læringsprogrammet indeholder mange elementer - se figur 1. En kort introduktion til programmet og interview af fem praktiserende læger, som fortæller om deres baggrund for og nytte af at diag nosekode. Derefter er der mulighed for at studere 10 forskellige cases henholdsvis interaktive og deskriptive om hvorledes man koder og hvilke mulig heder det rummer. Programmet indeholder en test, der består at 16 multiple choice spørgsmål. De udtrækkes tilfældigt fra en pulje på 50 spørgsmål. Såfremt man har 12 rigtige svar, kan man erhverve sig et kursusbevis. Til sidst er der et evalueringsskema, som man opfordres til at udfylde for at hjælpe med udviklingen af programmet. Dette program kunne ikke være lavet, hvis Fig. 1 ikke ICPC-baggrundsgruppen og flere aktive praktiserende læger havde ydet en stor indsats. På nuværende tidspunkt er ICPC-2-DK kun implementeret i to lægesystemer. Hvilke det drejer sig om, kan ses på DAK-E's hjemmeside. Er ICPC-2-DK ikke implementeret i dit lægesystem, anbefales at kontakte brugergruppen for at lægge pres på systemhuset. Jeg vil opfordre den enkelte praksis til at få en politik for brugen af ICPC-kodning, hvis den ikke allerede har det. Dette kan ske ved at praksis aftaler, hvem der skal være tovholder, og hvilke opgaver der skal løses. Derefter kan der planlægges intern undervisning evt. med støtte fra de regionale it-konsulenter for almen praksis. Her er e-læringsprogrammet et godt hjælpeværktøj. Tovholderens op gaver kan være, at alle nyansatte herunder uddannelseslæger bliver uddannet i ICPC-kodning, at have klare mål for kodning, f.eks. at 90% af henvendelserne bliver kodet, og at understøtte god kvalitet i diagnosekodningen. Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at der på Lægedage 2009 vil blive undervisning for læger og praksispersonale i ICPC-kodning. 80

17 Tag ud og gem 196 juni 09 FYAM Årsmøde 2009 Lægen i spin(d)et Er vi fanget i spindet eller sidder vi trygt og godt med fuldt overblik? Torsdag den 1. oktober 2009 kl på Hotel Comwell Middelfart I år sætter FYAM-årsmødet atter fokus på dit fremtidige liv i praksis! Det bliver en dag med vægt på vor identitet i almen praksis: hvad er centralt for os? og hvordan bliver vi set udefra? PROGRAM: "Kerneidentitet i almen praksis" Mød Frede Olesen, forskningsleder ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus, til en diskussion om, hvordan vi også i fremtiden kan være en troværdig og pålidelig aktør i et samlet sundhedsvæsen. "Hvordan bliver vi almenmedicinere set udefra? Det vil kommunikationsrådgiver Morten Asbjørn Jensen give os et bud på. Hvad kan vi være stolte af? Og på hvilke områder er der brug for ændringer? Kl ?? Festmiddag m.m. Traditionsrig fest, som du ikke må gå glip af. Husk danseskoene. Pris og tilmelding: Se fyam.dsam.dk Husk at du kan søge din praksis eller afdeling om kursusrefusion, og at fase 2- og 3-læger kan søge tilskud fra Efteruddannelsesfonden. Vejledning findes på fyam.dsam.dk under idékatalog.. Opsamling inkl. fagpolitisk indspark fra Michael Dupont Frokost Årsmødet er for yngre almenmedicinere, yngre forskere ved de almenmedicinske forskningsmiljøer og andre "yngre" med interesse for almen medicin Deltag i én eller to af de parallelle sessioner: Hvordan optimerer jeg mit hoveduddannelsesforløb? Hvad er akkreditering? Hvordan skaber jeg kvalitet i praksis? Praksiskøb tips og tricks. Eller deltag i Ph.d.-forums årsmøde og bliv inspireret til forskning i almen medicin FYAM generalforsamling: Hør hvad der sker i FYAM-udvalget og i de øvrige udvalg under DSAM, hvor FYAM er repræsenteret. Der er valg til nogle af FYAM's udvalgsposter. Du kan melde dig som kandidat og se opstillingslisten på FYAM s hjemmeside fyam.dsam.dk) fra primo september Practicus 81

18 årsmødestof DSAM Årsmøde fredag d. 2. oktober 2009 Tema: På liv og død Lægen i praksis Årsmødet i Dansk Selskab for Almen Medicin er en virkelig god mulighed for at blive klogere og endda under gemytlige former. Du får lejlighed til at danse med din yndlingskollega! Det samlende emne er På liv og død Lægen i Praksis. Hvor vi de tidligere år har haft emner som børn, gamle og kroniske patienter, skal vi i år kigge lidt mere på lægen selv. Eller meget mere. Det handler ikke i år om systemet men om mennesket. Og der har du en del at bidrage med. Vi har inviteret fremragende foredragsholdere, der tilsammen tegner et billede af, hvilke forventninger vi kan have til fremtiden. Diskussionen bliver meget vigtig. Vi kan med vores indsats være med til at forme fremtiden og den begynder nu. I workshops om eftermiddagen vil vi tage aspekter af nutiden op. Videnskabens betydning for vores forståelse af almen praksis kan ikke undervurderes, og mængden af resultater har aldrig været større. Men praktikere må hjælpe forskerne til at vælge de vigtigste områder for fremtidens undersøgelser. Kvalitet og kontrol er nu en integreret del af sundhedsvæsenet, også i almen praksis. Vi har ikke fundet den endelige form, men den er til debat! Har du lavet fejl for nylig? Så kom og snak med. Lægen holder han eller hun i 40 år? Hvad er det, der slider, og hvordan kan man lære sig at stå distancen? Frie foredrag. Her er der plads til de praktiske observationer og strukturelle beretninger om, hvad der rører sig i dansk praksis. Er du praksiskoordinator, efteruddannelsesvejleder eller har du en anden udsigtspost ja, så er der givet noget, vi trænger til at vide! Lad os mødes. Årsmødet er såvel socialt som fagligt selskabets årlige anledning til at justere opfattelser og præge hinanden. Priser ved tilmelding senest 31. august 2009 FYAM s Årsmøde 1. oktober og DSAM s Årsmøde 2. oktober Medlem af FYAM Medlem af DSAM Ikke medlem Årsmøde 650 kr kr kr. Årsmøde + festmiddag kr kr kr. Årsmøde + festmiddag + overnatning kr kr kr. DSAM s repræsentantskabsmøde den 3. oktober 0 kr. 0 kr. 0 kr. Rabatter: (kan ikke bruges sammen) Årsmøde, middag og overnatning både torsdag og fredag kr kr kr. Pr. person i delt dobbeltværelse -250 kr kr kr. Ledsagere: Middag og overnatning pr. døgn Ph.d.-forums Årsmøde (gratis ved samtidig tilmelding til FYAM s Årsmøde) Priser for tilmelding 1. september eller senere kan ses på hjemmesiden. Enhedspris: 1500 kr. Enhedspris: 200 kr. Tillæg for festmiddag: 500 kr. Tillæg for overnatning: kr. 82

19 Tag ud og gem Program og præsentationer På liv og død Lægen i praksis Fredag den 2. oktober 2009 kl på Hotel Comwell, Middelfart Workshops 1. Videnskab og praksis De videnskabelige miljøer, professor Jens Søndergård, IST - Almen Medicin, Syddansk Universitet. Her giver vi en oversigt over den aktuelle status på forskningsfronten, hvor de videnskabelige miljøer i fællesskab trækker linjerne op fra sidste konference og fra Nordisk Kongres i foråret Formiddag Kl Velkomst v. Roar Maagaard, formand for DSAM 2. Kvalitet og kontrol Søren Friborg, direktør i DAK-E, praktiserende læge. Kl Kl Kl Kl Kl Introduktion til programmet v. årsmødekoordinator Lars G. Johansen Hvor var vi og hvor skal vi hen? v. Kurt Jacobsen, Professor, dr. phil., direktør i Center for Business History, Copenhagen Business School Diskussion Kaffepause Udviklingen under lup v. Johan Peter Paludan cand. scient. pol., direktør i Institut for Fremtidsforskning, København Kvalitetsmodel og akkreditering. Utilsigtede hændelser. Oppe i tiden men hvad skal en praktiserende læge bruge det til? 3. Lægens velfærd i alle 40 år Overlæge, dr. med, Bo Netterstrøm. Arbejdsmediciner, samfundsmediciner og forfatter. Læger slides, ikke mange taler om det. Vi pensionerer hinanden, bliver lidt triste efter tidlige dødsfald. Kunne vi gøre det anderledes? Kl Kl Kl Kl Eftermiddag Kl Kl Diskussion Lægen The Doctor Drug, Lægen som person v. Frede Olesen, dr. med, forskningsleder på Forsknings - enheden i Århus Diskussion Frokost Workshops Kaffepause 4. Frie foredrag Praktiserende læge, PKO, Jens M Rubak. I den daglige praksis er der mange oplevelser og erkendelser, vi med fordel kan dele med hinanden. Hvordan går det er vi gode til det? I denne session kan alle med noget på hjerte komme til orde. Dog skal du indsende abstract inden tirsdag den 1/9. Du finder abstractformular på DSAM s hjemmeside. Kl Workshops Kl Middag og dans Practicus 83

20 Tag ud og gem DSAM s repræsentantskabsmøde 2009 Der indkaldes til ordinært repræsentantskabsmøde lørdag den 3. oktober 2009 kl på Hotel Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart. Dagsorden for mødet samt materiale, herunder regnskaber for 2008, formandens beretning og beretninger fra DSAM s faste udvalg, vil være at finde på fra slutningen af uge 36. Det Almenmedicinske Seniorforsker netværks Årsmøde Sager, der ønskes behandlet af repræsentantskabet, skal sendes til selskabets formand senest to uger før repræsentantskabsmødet. Mødet er åbent for alle medlemmer. Der er mødepligt for repræsentanter. Torsdag den 1. oktober 2009 kl på Hotel Comwell Middelfart Efterårets emne er Metodeudvikling. Fundament for interventionsstudier. Vi har ved et tidligere møde sat fokus på udvikling af komplekse interventioner. I forlængelse heraf vil vi forsætte debatten om metodeudvikling ved interventionsstudier i almen praksis. Ansvarlige for mødet er: Lise Dyhr, Flemming Bro og Dorte Jarbøl I den sidste del af mødet fremlægges årsrapport og foreløbigt regnskab for Budget og næste års aktiviteter fastlægges. Mødet afsluttes med middag. Tilmelding sker via DSAM s hjemmeside. Ved spørgsmål kan du kontakte din lokale repræsentant: Ph.d.-Forums Årsmøde Torsdag den 1. oktober 2009 kl Almenmedicinsk Ph.d.-forum er for alle, der forsker inden for almen medicin (eller som påtænker at forske), og som ikke har afsluttet et ph.d.-studium. På årsmødet drøfter vi forskningsfaglige og ansættelsesmæssige forhold. Der arrangeres også foredrag, workshop eller lignede. Programmet er ikke på plads. Forslag til dagsorden og emner bedes sendt til: Jesper Lykkegaard formand for ph.d.-forum jlykkegaard@health.sdu.dk. Tilmelding sker via DSAM s hjemmeside. Marianne Rosendal (Århus): m.rosendal@alm.au.dk Dorte Gilså Hansen (Odense): dgilsaa@health.sdu.dk Anette Graungaard (Kbh): a.graungaard@gpmed.ku.dk 84