Hvem profiterer af de private sundhedsforsikringer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem profiterer af de private sundhedsforsikringer?"

Transkript

1 JUNI årgang Medlemsblad for Dansk Selskab for Almen Medicin debat, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling 196 Hvem profiterer af de private sundhedsforsikringer? Læs lederen side 68 Side 70 Praksismanager en nødvendig spilfordeler i fremtidens praksis? Side 73 Benzodiazepiner igen et mere konsekvent bud på udskrivningsproblemerne. Side 76 Ude i regionerne en ny rubrik hvor der berettes fra det lokale arbejde i regionerne. Side 77 Angst hos skolebørn et overset klinisk problem.

2 Graviditet og motion farligt eller nødvendigt? Formål: Kurset vil gennemgå den nye svangre lovgivning, som Sundhedsstyrelsen publicerer maj 2009 med specielt fokus på områderne motion i graviditet og motions betydning for forebyggelse af graviditetskomplikationer. Disse områder har fået en ny og central plads i anbefalingerne som konsekvens af, at fedmeepidemien også rammer de gravide kvinder. De sidste tal fra Sundhedsstyrelsen i 2008 viser en fortsat stigning i antallet af overvægtige gravide kvinder, således at omkring 1/3 af alle gravide er overvægtige (BMI større end 25). Hovedårsagen til overvægten er fysisk inaktivitet. Overvægtige gravide oplever oftere indgreb og komplikationer under graviditet og fødsel, ligesom der er flere fødselsskader hos børn født af overvægtige kvinder. Svangre-omsorgen i Danmark står således overfor en virkelig udfordring. Når kurset udbydes nu, er det fordi der er kommet fokus på området. Der er kommet nye rekommandationer i hele området omkring fedme, vægtøgning, sygemeldinger, diabetes (både type 1,2 og GDM- gestationel diabetes) og dets betydning for komplikationer i graviditeten, under fødslen og senere i livet for både mor og barn. Vi tror på, at der er behov for et tæt tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper for at forebygge og vende udviklingen inden for dette område. Vi må forvente, at vi har fat i en gruppe kvinder, som er meget motiverede for livsstilsændringer, da de udover hensynet til sig selv har et hensyn til det ufødte barn. Har du lyst til møde nogle af forfatterne til de nye retningslinjer og blive fortrolig med de mange ændringer? Målgruppe: 24 deltagere. Praktiserende læger, obstetrikere, fysioterapeuter, jordemodere/ godkendt af EUF. Form: Internatkursus 2 selvstændige kurser. Kursusledelse: Inger Uldall Juhl / Birgitte Østberg Undervisere: Peter Damm/Morten Hedegaard/ Thomas Bergholdt Tid og sted: oktober 2009/Skodsborg Kurhotel marts 2010 afholdes kursus på La Santa Sport, Lanzarote Tilmeldingsfrist: 17. august & 1. september 2009 til Lægeforeningen, Kursusafgift: 7.750,00 kr. (DK-kursus) pris for 2010 kursus er ikke afklaret. Kursusnummer: /PVS (Skodsborg) og /PVS (Lanzarote) 96394_graviditet og motion Prakt :16:10 Wonca E U R O P E 2009 c o n f e r e n c e Wonca Europe and the Swiss Society of General Medicine SSMG/SGAM will be pleased to welcome you to the 15 th Wonca Europe Conference 2009 in Basel (Switzerland) which will be held together with the 32 nd national SSMG/SGAM Congress. Basel, September th Wonca Europe Conference (congress language: English partly with interpretation into German and French) 32. SGAM Kongress / 32 e Congrès de la SSMG (congress languages: German, French) The Fascination of Complexity Dealing with Individuals in a Field of Uncertainty Recommandé par la Société Suisse de Médecine Générale An attractive offer of workshops dealing with the protection of acquired rights in the field of laboratory medicine, gynecology, pediatrics and psychiatry Empfohlen durch die Schweizerische Gesellschaft für Allgemeinmedizin Keynote lectures, hot topics in medicine, 120 hours of workshops, 50 hours of oral presentations, > 500 posters, preconference clinical research course and many more Organizing committee Chairperson: Bruno Kissling, MD Vice-chairperson: Prof. Peter Tschudi, MD Members: Heinz Bhend, MD; Bruce Brinkley, MD; Dagmar Haller- Hester, MD, PhD; François-Gérard Héritier, MD; Lilli Herzig, MD; Astrid Lyrer, MD; Monika Reber Feissli, MD JHaS The 5 medical faculties of family medicine organize a versatile program Junge Hausärztinnen und -ärzte Schweiz Jeunes médecins de premier recours Suisses Giovani medici di base Svizzeri Junge Hausärztinnen und -ärzte Schweiz Jeunes médecins de premier recours Suisses Giovani medici di base Svizzeri Basel: IHAMB: Berne: FIHAM: www. fiham.unibe.ch Geneva: UEMG: Lausanne: IUMG: Zurich: IHAMZ: Scientific committee Chairperson: Prof. Peter Tschudi, MD Vice-chairperson: Lilli Herzig, MD Members: Prof. Edouard Battegay, MD; Prof. André Busato, MSc, PhD; Prof. Jacques Cornuz, MD, MPH; Prof. Jean-Michel Gaspoz, MD, MSc; Prof. Mario Gehri, MD; Urs Glenck, MD; Beat Künzi, MD; Danièle Lefebvre, MD; Milo Puhan, MD, PhD 66

3 FYAM-redaktør Kontingent 2009 Ordinære medlemmer kr ,- FYAM-medlemmer kr ,- Pensionister kr. 550,- Ekstraordinære medlemmer kr. 450,- SAMS (studerende) kr. 100,- Redaktionssekretær Chefredaktør Indholdsfortegnelse Udgivet af Fonden for Tidsskrift for Praktisk Lægegerning. Practicus udgives som medlemsblad til medlemmer af DSAM Øster Farimagsgade 5 Postboks København K Tlf Fax Redaktion Ansvarshavende chefredaktør (DSAM): Claus Rendtorff / CR Redaktør (FYAM): Karen Kjær Larsen / KKL Redaktionssekretær: Annette Gehrs Artikeldatabase og debatforum Manuskripter fremsendes til Citat Tilladt med kildeangivelse Næste nummer Nr. 197 Frist for manus 10. august 2009 Planlagt udgivelsesuge 40 Annoncer Lægeforeningens Forlag Tina Sperling Tlf Årsabonnement kr. 450,- inkl. moms. Lay-out/tryk Johnsen Offset A/S Bakkehegnet Grenaa Forsidefoto: Privatfoto Claus Rendtorff Oplag: ISSN Leder Sundhedspolitikken og den samaritanske pligt Claus Rendtorff Artikel Praksismanager en ny funktion i praksis Holger Rasmussen og Heidi Bøgelund Frederiksen Benzodiazepinfri praksis Mikkel Granlien Angst hos skolebørn, en overset psykisk lidelse Ingrid Leth og Barbara Esbjørn E-læringsprogram om ICPC-2-DK, vejen til optimal anvendelse af den elektroniske journal Jesper Lundh Fremtidens audit er den på papir eller skal vi registrere elektronisk? Tina Eriksson Tutorlægen ved den almenmedicinske universitetsuddannelse i København Merete Jørgensen FYAM FYAM workshop på Nordisk Kongres Karen Kjær Larsen Praksistanker på Djursland Toni Aalund Moeskjær Fase 3 ansættelser turnus 2 eller springbræt til egen praksis? Tore Tveit Knudsen Fase 3 ansættelser og Region Hovedstaden Karen Hansen Ude i regionerne DSAM i Region Hovedstaden Frans Boch Waldorff og Tina Lund Blandet DSAM s udvalg for Utilsigtede Hændelser (UTH) Torben Hellebek Opslag PLU-fonden FYAM Årsmøde DSAM Årsmøde Det Almenmedicinske Seniorforskernetværkets Årsmøde DSAM s repræsentantskabsmøde Ph.d.-Forums Årsmøde Mødekalender EQuiP Summer Schools Regionsrepræsentanter, bestyrelse, sekretariat Lederen er udtryk for skribentens egen holdning. 67

4 Leder Sundhedspolitikken og den samaritanske pligt Af CR Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen mener ikke, at de private sundhedsforsikringer skaber nogen ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet. Heldigvis har vi i det danske samfund et uvildigt politisk organ, der hedder Rigsrevisionen. De er kommet til den modsatte konklu sion: at jo, de private sundhedsforsikringer skaber ulighed i adgangen til sundheden. Så er det på plads! Politikere har åbenbart ikke en samaritansk pligt i hvert tilfælde ikke her i landet. Desværre er der en anden og paradoksal bivirkning ved private sundhedsforsikringer. De lande, hvis sundhedssystemer er finansierede delvist eller helt ved private sundhedsforsikringer, har en lavere middellevetid end lande med skattefinansierede sundhedssystemer. Det vil sige, at man her i landet har hjulpet middelklassen med private sundhedsforsikringer, som på det overordnede plan skader funktionen af det samlede sundhedssystem og derved forringer de samlede sundhedstilbud. Så middelklassen køber sig til noget, de dybest set ikke har brug for, og som rammer alle brugere af sundhedsvæsenet ved at skabe et mindre effektivt sundhedsvæsen. Det modsatte af hvad regeringen påstår at arbejde for. De eneste som sundhedsforsikringerne gavner på længere sigt, er dem, der enten profiteres økonomisk eller politisk af dem. Patienterne bliver sorteper. Sundhedspolitikken er blevet målområde for neoliberalistisk økonomisk tankegang, og derfor fremføres monotont de samme mantraer igen og igen. Privatisering er godt, gennemsigtighed og måling er gavnligt for kvaliteten, konkurrence er positivt, og det er vigtigt, at patienterne kan vælge frit. Ideologiske synspunkter, der ikke har vist deres holdbarhed i den praktiske sundhedspolitik. Pudsigt nok har regeringen en forkærlighed for at indføre organisationsformer og incitamentstrukturer fra sundhedssystemer, der i de overordnede træk ikke har så høj en kvalitet som vores hjemlige system (UK og USA). Det kunne tyde på, at det er ideologiernes fascination mere end systemernes egentlige effektivitet, man interesserer sig for. Som lægestand er vi taget i ed på lægeløftet og har lovet, at vi vil behandle rig såvel som fattig lige godt. Det er derfor interessant i den nuværende situation at se på de alternative muligheder, der er for at styrke arbejdet for de svage dele af befolkningen. Men grundlæggende kræver det en tankegang, der er diametralt modsat regeringens. Set i det lys bør Lægeforeningen gå langt mere aktivt imod regeringens sundhedspolitik og i højere grad komme med løsningsforslag, der tilgodeser et demokratisk sundhedsvæsen. Praktiserende læger og resten af primærsektoren er den del af sundhedssystemet, der står i første række til at tage sig af den svage del af befolkningen. Så spørgsmålet ligger lige for: På hvilke områder kan primærsektoren styrkes, så der skabes et bedre og mere lige sundhedsvæsen? Og lad os glemme regeringens værdibaserede sundhedspolitik. Målet for et moderne sundhedsvæsen er at skabe et fagligt kvalificeret og omkostningseffektivt sundhedstilbud tæt ved patienten. For det første skal sekundærsektoren i langt højere grad end i dag fungere understøttende for behandlingen i primærsektoren. Der bør arbejdes målrettet på at indføre integrerede patientforløb, hvilket vil sige, at sundhedsarbejdet i de forskellige dele af sundhedsvæsenet er et kontinuum. De enkelte dele af systemet skal vide, hvad de andre dele foretager sig med patienten. Og det skal være muligt at kommunikere på tværs af systemet uden problemer. Integrerede patientforløb bygger på klare aftaler samarbejdsparterne imellem og en rationel fordeling af arbejdsopgaverne. 684

5 PLU (Praktiserende Lægers Uddannelsesog Udviklingsfond) Fra Praktiserende Lægers Uddan nelsesog Udviklingsfond vil et beløb være til uddeling i september Blandt andet for at underbygge ovennævnte strukturer bør der etableres diagnostiske enheder inden for psykiatri, intern medicin, pæ diatri, gynækologi o.a. Der skal være muligheder for udgående funktioner i forhold til de praktiserende læger, således at man kan få coaching eller speciallægetilsyn i praksis i form af interkonsultationer. Der skal være langt bedre mulighed for opsøgende sundhedsarbejde i lokalområdet. Lægearbejdet skal funderes på et udbygget lokalkendskab. Samarbejdet mellem plejehjem, hjemmesygepleje og almen praksis bør formaliseres, så lægerne har fast tilknytning til plejehjemmene og konferencer med hjemmesygeplejen. Mulighederne for hjemmebesøg hos svage borgere og børnefamilier skal styrkes. Der skal etableres et tættere og struktureret samarbejde med sundhedsplejerskerne. Samarbejdet med kommunerne og den primære forebyggelse skal styrkes, således at almen praksis og de kommunale forebyggelsestilbud og rehabiliteringstilbud kan planlægge fælles og målrettede forebyggelsestiltag i forhold til grupper, områder og institutioner. Alle de nævnte udbygninger af sundhedsvæsenet er mulige og realiserbare i komplekse offentligt finansierede systemer, men langt fra mulige i et fragmenteret sundhedssystem, hvor private sundhedsudbydere konkurrerer indbyrdes med hinanden og de offentlige institutioner. Det er fondens formål at virke til fremme af alment praktise rende lægers funktion i sundhedstjenesten til gavn for fol kesundheden, herunder primært ved at yde støtte til videnskabelige og forsknings mæssige opgaver i almen praksis, projekter indenfor uddannelse og efteruddannelse, praksisudviklingsprojekter, sundheds pædagogiske og tilsvarende foranstaltninger. Kun ansøgninger fra alment praktiserende læger samt deres ama nuenser, eller yngre læger med tilknytning til almen praksis kan komme i betragtning. Der kan primært ydes støtte til egen løn, vikarløn og/eller kontor hold i mindre omfang. Støtten kan gives såvel i forberedelsesfasen som under gennemførelse og i skrivefasen. Oversættelse af manu skripter, deltagelse i videnskabe lige møder, forskningsmetodologiske kurser og kongresser, hvor man fremlægger originalarbejde støttes i begrænset omfang. Der kan ikke søges om støtte til indkøb af apparatur eller edb. Ansøgningsskema kræves og udfyldes via DSAM s hjemmeside > Forskning Ansøgninger udfyldes on-line og info-side (underskriftsside) samt eventuelle underbilag fremsendes til: PLU s sekretariat Stockholmsgade 55, st., 2100 København Ø Ansøgningsfrist for uddeling september 2009: Onsdag den 26. august Nærmere oplysninger kan indhentes hos PLU s sekretariat på tlf Practicus 69

6 artikel Holger Rasmussen Heidi Bøgelund Frederiksen Praksismanager en ny funktion i praksis Tekst Holger Rasmussen, praktiserende læge og kvalitetsudviklingskonsulent ved praksisenheden i Odense / Heidi Bøgelund Frederiksen, entnolog og Ph.d. / Rådhusklinikken i Hårby Lægehusene i Jordløse og Hårby etablerede i 2008 en gruppepraksis i Hårbys gamle rådhus. Initiativet havde baggrund i den fortsat øgede arbejdsmængde i almen praksis. Formålet var dels gennem oprettelse af en større praksisenhed at opkvalificere og fremtidssikre praksis og dels at få andre behandlere fra primærsektoren til at etablere sig i huset og skabe et tværfagligt behandlermiljø. Det nye lægehus skabte imidlertid også flere administrative opgaver til lægerne, hvilket harmonerede dårligt med det stigende arbejdspres i almen praksis. Det var derfor en oplagt tanke at få de administrative opgaver varetaget af en manager, som kunne frigøre tid til patientarbejde og antagelig løse de administrative opgaver mere kvalificeret. Artiklen beskriver den proces, der gik forud for beslutningen om at ansætte en praksismanager i lægehuset. 70

7 196 juni 09 Behovet for en praksismanager Lægerne fik hjælp af etnolog Heidi Bøgelund Frederiksen til at afdække, i hvor høj grad der var interesse og behov for ansættelse af en praksismanager. Det blev undersøgt ved konsulentbesøg i de to praksis gennem 3 dage med en kombination af observation og individuelle samtaler med alle samt fællesmøde for begge praksis. Fordele og ulemper ved en praksismanager set med praksis øjne De to praksis kunne se flere fordele ved at ansætte en praksismanager. Det var især et ønske om mere systema tik og struktur i de to praksis, der blev efterspurgt. Lægerne ønskede at uddelegere mange administrative opgaver. Desuden var der et ønske om at tydeliggøre forventninger til hinanden, og det kunne en praksismanager hjælpe med ved at formalisere forventninger skriftligt. Omvendt så de to praksis også flere ulemper. Først og fremmest var de i tvivl om, hvem der kunne bestride sådan et job. Personen skulle være ydmyg, så ændringerne ikke oplevedes som diktater, men samtidig være kompetent og kunne sætte sig i respekt over for alle arbejdsgrupper. Desuden var der en usikkerhed Det nye lægehus skabte imidlertid også flere admini strative opgaver til lægerne, hvilket harmonerede dårligt med det stigende arbejdspres i almen praksis. muligt. Andre forbehold var, om det ville skabe for meget uro i praksis, og om der kunne findes en person med de rette kompetencer. Konsulentens vurdering Konsulenten vurderede, at der var mange fordele ved en praksismanager, men ansættelsen ville kræve engagement fra lægernes side. Der var ingen tvivl om, at en praksismanager kunne overtage mange administrative opgaver, der ville aflaste alle. Det krævede dog, at lægerne i de to praksis blev enige om, hvad en praksismanager skulle foretage sig i huset. Det indebar, at lægerne måtte stille hinanden spørgsmål som: Hvad vil vi overordnet med dette lægehus, og hvordan kan en person udefra hjælpe os med dette? Der er forskel på ledelse og administration, og lægerne skulle fortsat være ledere. Konsulenten vurderede desuden, at en praksismanager kunne være igangsætter for en 1. Administration af praksis og ejendom (bogføring, lønregnskab, viceværtfunktion, administration af lejemålene) 2. Personaleadministration (ansættelses kontrakter, funktionsbeskrivelser, uddannelse, ferie, personalemøder, sociale arrangementer) 3. Implementere beslutninger i praksis 4. Informere om nye tiltag kommunalt eller regionalt 5. Tovholder i at beskrive visioner for praksis Overordnet set er der ønske om en funktion, der øger systematikken i praksis og giver større gennemsigtighed i arbejdsgangene. Beslutningskompetencerne ligger fortsat hos lægerne, men der er tale om uddelegering af de administrative opgaver. Lægerne har besluttet at ansætte en person i 4-8 timer per uge til varetagelse af punkt 1 som en start. En praksismanager kunne være igangsætter for en udviklingsproces, hvor lægerne (og personalet evt.) i de to praksis definerede værdigrundlag. Det kunne indadtil medvirke til at skabe en fælles ånd og udadtil profilere huset. om, hvorvidt det var muligt at lave fælles retningslinjer for hele huset. Lægerne var endvidere bekymrede for, om udgifterne til en sådan medarbejder ville være rentabel dvs. om det kunne frigøre behandlertid til indtægtsgenererende aktiviteter og/eller effektivisere arbejdsgangene i huset og øge arbejdsglæden ved, at den enkeltes kompetencer kunne bruges bedst udviklingsproces, hvor lægerne (og personalet evt.) i de to praksis definerede værdigrundlag. Det kunne indadtil medvirke til at skabe en fælles ånd og udadtil profilere huset. Beslutningen blev et ja! Lægerne har efterfølgende konkluderet, at de gerne vil ansætte en praksismanager. Følgende opgaver ønskes varetaget: Hvorfor ansætte en praksismanager? Med den stigende arbejdsmængde i almen praksis er det nødvendigt at effektivisere arbejdsgangene. Ideelt bør arbejdstilrettelæggelsen sikre, at alle bruger deres kompetencer mest hensigtsmæssigt at læger laver lægearbejde, sygeplejersker sygeplejerskearbejde etc. En række administrative og ledelsesmæssige opgaver bør måske uddelegeres for at frigøre behandlertid og få løst opgaverne mere kompetent. >> Practicus 71

8 artikel fortsat Hvad kan en praksismanager lave? Der findes ingen retningslinjer for den perfekte praksismanager. Men der er mange funktioner, der med fordel kan varetages af en administrator. Driftsopgaver: Administration af løn, bygninger, inventar, forsikringer, bogføring, it, indkøb, osv. Personaleledelse: skrive og opdatere funktionsbeskrivelser for alle personalegrupper, koordinere efteruddannelse, udforme personalekontrakter, planlægge, indkalde og referere personalemøder, arrangere sociale aktiviteter, planlægge ferie, afholde MUS-samtaler, opdatere APV, uddannelseslæger). Koordination: Lave guidelines for hvordan beslutninger gennemføres og vedligeholdes, sørge for systematik i lægehusets arbejdsgange, udvikle og fastholde praksis visionsarbejde. Nyhedsformidler: Opsamle og videreformidle den strøm af informationer, der kommer til praksis fra både kommuner, regioner, Sundhedsstyrelsen etc. til hele praksis. Hvad bør du/i overveje, inden du/i ansætter en praksismanager? Hvorfor er det en god ide? Hvad er dit/jeres mål med at ansætte en praksismanager? Skriv jeres mål ned så præcist som muligt. Det gør processen mere målrettet. Hvad skal vedkommende lave? Diskuter og bliv enige i lægegruppen om, hvad jeres praksismanager skal lave og beskriv nøje, hvilke arbejdsopgaver en praksismanager skal varetage. Hvor stort er behovet (hvor mange timer)? Der findes ingen målestok for, hvor mange timer der er fornuftigst. Det afhænger af mængden af opgaver. Overvej eventuelt at dele en praksismanager med andre lægehuse. Hvad skal der til for, at det bliver en succes? Inddrag personalet i processen Lyt til hvad de mener en praksismanager skal varetage, og tag en repræsentant fra personalet med til ansættelsessamtalen Afsæt tilstrækkeligt med tid til planlægning og følg op på om det lykkes Afstem forventninger både internt mellem læger og med personen, der er praksismanager 72

9 artikel Herunder beskrives en mere radikal holdning til udskrivning af benzodiazepiner i forhold til de tidligere artikler her i bladet Benzodiazepinfri praksis Tekst Mikkel Granlien, praktiserende læge i Allerød / Som en opfølgning på føljetonen om benzodiazepiner og som et alternativt indlæg til Martin Ryt-Hansens (sep. 2008) (ref. 1) og Robert Pinds (jan. 2009) (ref. 2) henholdsvis frustrerede og langmodige erfaringer og efterfølgende resignerende holdning, vil vi gerne fortælle om vor benzodiazepinfri praksis. Gennem de sidste 7-8 år har vores praksis været benzodiazepinfri. Vore årlige nyordinationer af benzodiazepiner og sovemiddelordinationer har været: < 20 DDD. Øvrige ordinationer har været som led i konsekvent og skemalagt udtrapningsregime. Hvorledes er det dog kommet dertil? Som også beskrevet i de to tidligere indlæg, havde vi tanker og bevidsthed om det uhensigtsmæssige forbrug, som var skabt i befolkningen ved lægernes (vores egen) glidebaneholdning. I årenes løb var der blevet strammet noget op a la Robert Pinds tanke om, at patienterne i det mindste måtte møde op for at få deres recept, med den begrænsning af forbruget der så kunne ligge i det. Tiden og en ny kompagnon modnede tanken om at komme ud af det ubehagelige og uværdige dilemma som benzodiazepin og sovemiddel receptskrivning føles at være. Vi besluttede, at der skulle sættes handling bag vor overbevisning om, at samtale og nærvær var en bedre hjælp til mennesker i krise og angst. Hvorfor og hvordan lykkedes det for os? Vi tror, at både det rette tidspunkt og den forudgående forberedelse er svaret. Med rette tid tænker vi på, at mediernes interesse for misbruget og myndighedernes erkendelse af problemet og interes se for begrænsning af forbruget blev tydeligt dengang for 10 år siden. Hos os selv havde vi i vor klinik gennemført store og afgørende ændringer, og vi var i en tilstand af parathed til at ændre og effektuere store som små beslutninger. Vore forberedelser bestod i grundig gennemdrøftelse og planlægning. Vi genkender alle de frustrerende og skræmmende tanker og oplevelser som Martin Ryt-Hansen oplevede, da han forsøgte at sætte ind over for patienternes benzodiazepinkrav. Blot havde vi drøftet og analyseret argumenterne og patienternes forventede reaktioner forinden, og vi kunne derfor bag patienternes oprevethed, vrede og gråd se deres egentlige problemer og derfor tilbyde dem hjælp og støtte uden brug af benzodiazepin. Listen over spørgsmål, som vi fandt vigtige at drøfte, var: Hvorfor blive benzodiazepin- og sovemiddelfri? Hvilke argumenter er der for? Hvilke argumenter er der imod? Hvorledes reagerer patienterne mon? Hvordan gør vi? Hvorledes griber vi den konkrete situation an? >> Practicus 73

10 artikel fortsat Vi vil her efterfølgende redegøre for nogle af vore overvejelser omkring disse spørgsmål. Vi ved af erfaring, at livet kan leves uden beroligende eller sovemedicin. Hvorfor blive benzodiazepin- og sovemiddelfri praksis? Det er velkendt, at evidensen for brug af disse stoffer, til de situationer vi møder i praksis, er svag eller ikke eksisterende. Stofferne er vanskelige at håndtere, fordi eventuelle indikationer er relative og skønsmæssige. Langt de fleste ordinationer følger på væsentlige punkter ikke Sundhedsstyrelsens cirkulære og vejledning om ordination af afhængighedsskabende stoffer (indikation, oplysning til patienten, kontrol og udtrapningsplan) (ref. 3). kendte strategier ved forsøg på overtalelse (fra kurset Kunsten at sige nej... ) Figur 1 Hjælpeløshed Smiger Trusler Etik Vrede Gråd Skyld Penge Fremsættelse af krav Hvilke argumenter er der for at undlade at bruge disse stoffer? Det vigtigste spørgsmål i denne forbindelse er: hjælper vi patienterne ved at give beroligende og sovemedicin? Det tror vi faktisk ikke. De menneskelige kriser og problemer som søges lindret, er som oftest naturlige, uundgåelige og menneskelige (dødsfald, svigt, konflikter etc.). Mange de fleste heldigvis klarer disse, som andre af livets situationer, uden brug af medikamenter eller stimulanser. Vi har i tidens løb set mange sørgelige skæbner afhængige af lægens medicin. Vi har set mange patienter med et vanemæssigt forbrug af medicin, som hverken gør fra eller til i deres hverdag, men dog er en unaturlig og irrationel brik i deres liv. Set fra vor (lægens) side bringes man ved hver ordination i et menneskeligt og fagligt dilemma som er opslidende og uværdigt. Ofte er sceneriet et medmenneske som på uværdig vis søger at overbevise lægen om stofbehovet med en eller flere scener fra overtalelsens kendte repertoire (se figur 1). Hvilke argumenter er der imod at gøre det? Her var vi naturligvis bevidste om en lang række argumenter, som vi selv havde tænkt eller hørt (stadig hører) fra kollegaer (se figur 2). Et væsentligt argument er frygten for, at patienten skifter læge. Denne frygt er efter vor erfaring ubegrundet (antallet er uden betydning). Og egentlig skal truslen om lægeskift vel ikke påvirke ens faglighed og moral? Vi var bevidste om, at fremtrædende kollegaer havde et afslappet forhold til benzodiazepin-ordination. Vi tænker, at vi kan støde mange kollegaer, der selv anvender benzodiazepiner og sovemidler (lægers personlige forbrug at disse stoffer kendes ikke!). Hvorledes gør man? Vi besluttede, som det fremgår, at fjernelse af benzodiazepin og sovemidler fra vores ordinationsliste var total og konsekvent ingen undtagelser, ingen fortolkningsmuligheder. Vi besluttede, at der skulle sættes hand ling bag vor overbevisning om, at samtale og nærvær var en bedre hjælp til mennesker i krise og angst. Mere konkret tilbyder vi samtale, akut eller subakut, ikke nødvendigvis længere en minutter; en enkelt flere samtaler om nødvendigt. Når patienterne ved, at muligheden for medicin ikke er til stede, føres samtalen hurtigt ind på den væsentlige problemstilling for patienten. Nye patienter med fast forbrug bliver straks stillet over for ophørsplanerne, som kan udføres på forskellige måder individuelle forhold taget i betragtning, men udtrapning står aldrig til diskussion (vi anvender Sundhedsstyrelsens og IRF s vejledninger om udtrapning). Ordvalget og formuleringerne over for patienterne er gennemdrøftet, og alle i klinikken kender vore holdninger og argumenter. Når eller rettere hvis patienterne i tele fon en efterspørger beroligende eller sove medicin, oplyses de allerede på dette tidspunkt om, at det ikke er muligt at få disse stoffer i vor klinik at vi simpelthen ikke bruger disse stoffer. De tilbydes konsultation, men gøres opmærksomme på, at emnet medicinsk behandling af krise, søvnløshed eller hvad det nu måtte være, ikke er på dagordenen og vil blive afvist. Hvordan er det så gået? Som nævnt i indledningen har vi nu i 7-8 år været benzodiazepin- og sovemiddelfri, dvs. ikke foretaget andre udskrivninger af disse stoffer end dem, der har været led i planlagte og tidsbegrænsede udtrapninger (ikke nedtrapninger). Vor praksis er beliggende i en forstad nord for København. Vort klientel er som sådan velstillet og generelt vel fungeren de, så svært belastede misbrugere er en sjældenhed i vor praksis. De få vi har mødt, har vi henvist til misbrugscentret, som har forestået behandlingen. Kroniske patienter i psykiatrisk behandling har vi afslået at skrive benzodiazepiner (og Rivotril) til. Vi er ofte i tvivl om evidens og indikation for disse 74

11 196 juni 09 betænkeligheder ved at undlade af ordinere benzo diazepiner Figur 2 Det nytter alligevel ikke noget Patienten skifter bare Der er nok en anden læge, der skriver det ud Nogen skal jo tage sig af disse patienter Jeg orker ikke at tage diskussionen Jeg har vigtigere ting at tage mig til Patienten skaffer det jo alligevel et andet sted fra patienters behandling og har overladt til behandlende psykiater at tage ansvar for behandlingen og derfor også udskrive medicinen. Patienternes reaktion Vi har modtaget mange positive tilbagemeldinger og tilkendegivelser fra patienter, der har følt sig godt hjulpet ved at tale om problemerne frem for at være gået fra os med en recept. Vi har oplevet, at livet er gået videre for patienterne, også selv om de ikke fik den ønskede beroligende pille eller indslumringstablet. Vi har oplevet tilkendegivelser om, at de er tilfredse med at have klaret kriser og sorg på naturlig vis med tidens, venners, familiens og vor hjælp og uden medicin. Patienter, der er kommet til os i årelang benzodiazepin-behandling, har takket os for at være blevet medicinfri og har givet udtryk for forargelse over, at deres tidligere læge har fyldt dem med medicin. Vi har naturligvis oplevet patienter og pårørende nærmest chokerede over ikke at kunne få opfyldt deres efter egen mening retmæssige krav på at få recept. En del af disse har faktisk senere accepteret vor holdning ikke mindst fordi vi altid som alternativ har tilbudt dem samtale om deres problemer. Andre har forladt os og søgt til kollegaer (som må formodes at opfylde deres ønsker). Om disse har vi med tilfredshed tænkt, at vi har givet dem en chance for at undgå risikoen for afhængighed og indlæring af dårlig krisemestring. Vi ved af erfaring, at livet kan leves uden beroligende eller sovemedicin. referencer Martin Ryt-Hansen, Min benzodiazepinfri praksis, Practicus September 2008 s.138 Robert Pind, Tænk på enden, inden du starter, Practicus Januar 2009, s. 14 Sundhedsstyrelsen. Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, Vejledning nr. 38 af 18. juni 2008 Institut for Rationel Farmakoterapi, 2007: Benzodiazepiner: Hvordan reduceres forbruget? rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2007/ benzodiazepiner_hvordan_reduceres_forbru. htm Frede Olesen, praktiserende læge, professor dr. med., Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus Universitet: Spørgsmålet er, om livsstilsmedicinens risici ved langtidsbrug også skal forhindre, at den i øvrigt raske forretningsmand et par gange om året får sovepiller som engangsordination for at afhjælpe en skæv døgnrytme eller en ekstrem, men kortvarig stress-periode Practicus 75

12 Ude i regionerne Under denne overskrift vil der fremover med jævne mellemrum blive bragt vidnesbyrd og beretninger fra den del af almen praksis, der ligger derude i regionerne. Frans Boch Waldorff Tina Lund DSAM i Region Hovedstaden Tekst Frans Boch Waldorff, praktiserende læge og formand for DSAM s regionsbestyrelse / Tina Lund, uddannelseslæge og næstformand i DSAM s regionsbestyrelse / Region Hovedstaden har valgt en ny regionsbestyrelse. I denne periode vil vi gerne arbejde med temaerne: Fastholdelse, rekruttering & uddannelse. Sideløbende vil vi arbejde på at skabe gode kontakter til PLO og dem, der arbejder med kvalitetsudvikling, forskning og uddannelse. Fastholdelse Vores arbejdsforhold og faglige identitet bliver konstant udfordret. De praktiserende lægers gennemsnitsalder stiger, samtidig med at vores pensionsalder i gennemsnit er 61 år. Hvis vi skal undgå en nedsmeltning, skal vi aktivt arbejde med fastholdelse. Dette er en kompliceret sag, med mange forskellige måder at gribe ind. Det indgår også som et overenskomstmæssigt aspekt i de igangværende overenskomstforhandlinger. Vi vil gerne arbejde på at skabe et fagligt fundament for dette. I løbet af den kommende tid skal vi diskutere, hvorledes vi kan skabe dette forum. Rekruttering Vi skal starte tidligt med at rekruttere almenmedicinere. Derfor er vi glade for, at der i det nyetablerede regionale FYAM-netværk er stor interesse for at støtte Sammenslutningen af Almen Medicinske Studerende (SAMS). Jo tidligere vi kan præge de studerende med en almenmedicinsk tankegang desto bedre. Hvis vi skal rekruttere nye almenmedicinere, skal vi fremhæve de almenmedicinske værdier, men samtidig også fremgå med et godt eksempel, sådan at de studerende kan se, at der er god kvalitet og høj indflydelse på arbejdet i almen praksis. Sammen med FYAM havde vi under Nordisk Kongres et socialt arrangement om almenmedicinsk identitetsskabelse målrettet FYAM og SAMS i alle de nordiske lande. I forsommeren 2010 vil vi prøve at organisere en almenmedicinsk temadag. Uddannelse Vores kommende kollegaer skal opleve, at vi tager dem alvorligt, og at vi udvis er rettidig omhu. Dette fokus vil vi lægge vægt på til vores første workshop mandag den 8. juni Titlen bliver Udfordringer i den almenmedicinske del af speciallægeuddannelsen. Målet er at nuancere uddannelseslægers og tutorers syn på det at have en/være uddannelseslæge gennem en direkte og afslappet dialog. Bestyrelsen Internt i bestyrelsen har vi lavet en arbejdsfordeling, således at vi deles om arbejdsopgaverne. Formandskabet bestående af Tina Lund og Frans Boch Waldorff vil stå for at udmønte handlingsplanen. Ynse de Boer er vores repræsentant i DSAM s bestyrelse, og Annette Lemche er observatør i praksisudvalget. Vi håber, at denne bestyrelse kan skabe rammerne for et sprudlende DSAM i vores region. Har du nogle spørgsmål, kommentarer eller forslag, er du altid velkommen til at kontakte os. Kasket Navn -adresse Formand Frans Boch Waldorff Næstformand Tina Lund Medlem Bjarne Søgaard Jørgensen Medlem Helena Galina Nielsen Medlem Jesper Lundh Medlem Sverre Barfod Medlem Ynse de Boer Seniorkonsulent Hans Christian Møller Suppleant Annette Lemche Suppleant Peter von Scholten 76

13 196 juni 09 Ingrid Leth Barbara Esbjørn Angst hos skolebørn, en overset psykisk lidelse Tekst Ingrid Leth / og Barbara Esbjørn / Universitetets psykologiske Klinik, Institut for Psykologi, Københavns Universitet Psykiatrifonden påbegyndte i 2007 en landsindsats mod bekæmpelse af angst (psykiatrifonden. dk). Dette prisværdige initiativ har især rettet sig mod angsttilstande hos voksne. Referenceprogrammet om angst angår udelukkende angst i voksenalderen (www.sst.dk). Der har ikke været den samme bevågenhed over for børns angst. Den praktiserende læge eller den pædiatriske speciallæge vil ofte modtage henvendelser fra forældre til angste skole børn. Det er ikke angsten, man først får øje på hos barnet. Barnet vil ofte frembyde en række uspecificerede somatiske symptomer, som bliver udredt, uden der findes nogen form for tilgrundliggende somatiske lidelser. De somatiske symptomer gør forældrene meget ængstelige, og ofte har børnene været gennem flere undersøgelser, før de henvises til psykologisk angstbehandling. Imidlertid findes der kun få steder, hvor disse problemstillinger behandles. Det ser ud til, at angst hos skolebørn er et forsømt område. De frembyder ikke på samme måde problemer i indlæringsmæssig sammenhæng som de mere urolige børn, der forstyrrer undervisningen. Hos de fleste børn vil barnealderens udviklingsbetingede angst forsvinde af sig selv. Hos 6-17 % vil angsten derimod udvikle sig til en patologisk tilstand (Costello 2003, Carr 2006, Weiss et al. 2001). Angst er en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser med en livstidsprævalens på 28,8 %. På trods af at en vis procentdel opnår spontan helbredelse, vil tilstedeværelsen af en angstlidelse i barneårene disponere personen for at udvikle psykopatologiske tilstande senere hen (Moffitt 2007). Angstlidelsen griber således ikke blot ind i barndommens trivsel, men kan få følger for det psykiske helbred i voksenlivet (Kessler et al. 2005). Hvis et barn viser overdreven angst for små rum, visse transportmidler eller for at blive adskilt fra forældrene, vil forældrene ofte have indrettet familiens tilværelse således, at de undgår omstændigheder, der fremkalder angst hos børnene, således at angsten bliver usynlig, og børnene synes symptomfri. Alle former for Undgåelsesadfærd er det angste barns følgesvend. Man skelner mellem forskellige former for angst hos børn: Obsessiv kompulsiv angsttilstand (OCD) Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) Abnorm separationsangst Fobisk angsttilstand i barndommen Social angsttilstand Generaliseret angsttilstand i barndommen Hvornår skal man søge hjælp? Barnets angsttilstand opstår ofte, før det fylder 6 år. Hos et barn under 6 år finder man oftere forbigående angsttilstande, som kan tilskrives alder og manglende modenhed. Eftersom forældre er parate til at tilpasse sig barnets angst, er det tit langt ældre, før familien søger hjælp. Forældre kan være bekymrede for at overdrive barnets symptomer og vil ofte bebrejde sig selv, at de ikke selv er i stand til at klare barnets vanskeligheder, som ikke fremtræder alarmerende, når blot familien undgår de angstfremkaldende stimuli. Disse børn har undertiden et massivt skolefravær med uspecifikke somatiske klager som grund til fraværet. Typisk har forældre med et angst barn talt med klasselæreren, som ikke har observeret problemerne hos barnet, der blot virker genert og hæmmet i klassesammenhæng, måske undgår udfordringer og ikke trives optimalt. Først i de ældre klasser kan børn med for eksempel socialangst give anledning til bekymring i skolen, fordi de ofte er fraværende, ikke tør række hånden op eller fremlægge hjemmearbejdet for klassen og derved får faglig tilbagegang. Disse børn har undertiden et massivt skolefravær med somatiske klager som grund til fraværet. De kan også have været gennem fysisk sygdom som influenza eller halsbetændelser og herefter få en overdreven frygt for sygdom, der kommer til at styre deres dagligdag. Det kan være svært at vide, hvornår det >> Practicus 77

14 artikel drejer sig om en forbigående tilstand, et personlighedstræk, eller om der er tale om en egentlig angstlidelse. Generelt kan man dog sige, at man bør søge hjælp, når barnets angst bliver kronisk, stjæler mental energi og medfører psykiske symptomer eller egentlige forstyrrelser: Vanskeligheder med at passe skolen regelmæssigt Social isolation og manglende kammeratskaber Barnet trækker sig fra aldersrelevante aktiviteter og tilbud Lavt selvværd og mindreværdsfølelse, der forhindrer barnet i at udføre alderssvarende aktiviteter. En række forskningsresultater viser, at det er muligt at behandle børns angstlidelser med godt resultat, forudsat at man har foretaget en relevant psykologisk udredning, inden behandling påbegyndes (Stallard 2007, Carr 2006). Relevant psykologisk undersøgelse Børns specifikke angst kan være vanske lig at diagnosticere. Vi har i Danmark ikke standardiserede måleinstrumenter, som specifikt retter sig mod angsttilstande hos børn. I Danmark er der færre børn som diagnosticeres og behandles for angst end i lande, som vi kan sammenligne os med. Ved Københavns Universitets Psykologiske Klinik er vi i færd med at afprøve en række internationalt standardiserede test, bl.a. fra Holland (Birmaher et al. 1999) og Australien (Schniering et al. 2002). Dette standardiseringsarbejde vil forbedre indkredsning og afdækning af de specifikke angstlidelser, således at børnene kan få den relevante psykologiske behandling i tide. Hvordan kan man behandle børns angst? Kognitiv adfærdsterapi bygger på en teori om, at barnets tankevirksomhed er forvrænget, emotionelle responser er forstærkede og adfærden ufleksibel, hvorved angsten vedligeholdes og kommer til 78

15 196 juni 09 at styre barnets handlemuligheder (Stallard 2007). Barnet har således indlært en automatisk angstreaktion og har ikke den tanke-, følelses- og adfærdsmæssige fleksibilitet til selv at ændre sine tanker, følelser eller handlemuligheder. I denne form for terapi arbejder man direkte med angstsymptomerne. Barnet og terapeuten kortlægger og vurderer i fællesskab de tanker, følelser og handlinger, som aktiveres hos barnet, når den angstvoldende genstand eller situation dukker op i barnets nærhed (virkeligt eller i fantasien), f.eks. flyvemaskiner, mørke, elevatorer, præstationskrav osv. Barnet lærer i samråd med sin terapeut gennem en række øvelser, tegninger, leg, spil og kreativ aktivitet at rette opmærksomheden mod sine tanker, at afbryde de automatiske tanker, prøve de faretruende situationer i fantasien. Gennem disse praktiske øvelser udvider barnet efterhånden sin handlefrihed. Der føres logbog over fremskridtene, som også deles med forældrene. Forældrene tilbydes rådgivning og psykoedukation, så de kan støtte barnet i at prøve nye færdigheder og belønne dets fremskridt. Belønning og ros er centrale elementer i behandlingen. De enkelte trin i behandlingen tilpasses nøje barn og familie ud fra netop deres baggrund. Man får derved et fælles mål for fremskridt og styrker barnets selvtillid og gåpåmod. Indlæring af styret fokusering og færdighedstræning er væsentlig i den kognitive adfærdsterapi (Friedberg and Mc Clure 2002). Et dansk angstbehandlingsprojekt Copenhagen Child Anxiety Project (CCAP) blev etableret i 2007 som et forskningsprojekt ved Københavns Universitet. Vi modtager børn i alderen 7 til 12 år med følgende angstlidelser: Generaliseret angst Abnorm separationsangst Socialangst Specifikke fobier En eller flere af disse lidelser skal være hoveddiagnoser. Efter en grundig psykologisk undersøgelse vurderes, om barnet opfylder kriterierne for behandling i CCAP-regi. Skulle dette ikke være tilfældet, modtager familien den psykologiske undersøgelse skriftligt med information og rådgivning om, hvor de kan få den fornødne hjælp, hvis det er påkrævet. Inkluderes barnet i undersøgelsen, vil det og forældrene blive tilbudt et gratis behandlingsforløb på Universitetets Psykologiske Klinik. Der kan være tale om ventetid, før behandlingen kan påbegyndes. I forbindelse med behandlingsfor løbet vil barnet blive Opfølgende undersøgelser viser, at familierne oplever, at de har nemmere ved at styre de besværlige symptomer, at der er færre af dem, og at barnet er gladere og mere velfungerende end før behandlingen. yderligere psykologisk udredt bl.a. ved test, der afdækker de specifikke former for angst. Disse yderligere undersøgelser vil typisk tage én session á 2-3 timer, hvorefter behandlingen påbegyndes. Forældrene bliver bedt om at deltage i yderligere undersøgelser, interviews og udfylde spørgeskemaer. Vi planlægger at tage 40 børn med angst i behandling. Alle børnenes forældre bedes om at deltage i undersøgelsen, halvdelen af forældrene/forældreparrene får behandling sideløbende med barnet og den anden halvdel vil modtage psykoedukation i to sessioner. formidle kontakt til forældre med angste børn til dette behandlingsprojekt, og forældre kan selv henvende sig ved at skrive til Beskrivelse af projektet og supplerende oplysninger kan findes på For patienter uden for Københavnsområdet modtager vi et begrænset antal angste børn til behandling i korte, komprimerede forløb. Det skal dog understreges, at vi ikke har et bestemt optageområde, og fordi det er en forsknings- og uddannelsesklinik, kan vi kun tage de klienter, som vi har kapacitet til. For øjeblikket er der en kortere venteliste. I Danmark savnes relevante tilbud i offentligt regi til behandling af disse lettere psykiske lidelser, der på længere sigt kan blive kroniske. Vi håber, at vores projekt kan være medvirkende til, at der etableres bedre undersøgelsesinstrumenter målrettet angst hos børn. Endvidere håber vi, at man gennem videreuddannelseskurser vil være i stand til at udvide behandlingsmulighederne og skaffe lettere adgang til behandling. Kognitiv adfærdsterapi er tidsbesparende og vil kunne anvendes i PPR-regi og af almenlæger og pædiatere. Desuden er kognitiv adfærdsterapi samfundsøkonomisk besparende, fordi en tidlig behandlingsindsats på længere sigt vil kunne forebygge psykisk lidelse i voksenalderen. Litteraturliste kan rekvireres hos forfatterne. Henvisning til behandling i CCAP s forskningsprojekt Det kan være relevant for almenlæger og pædiatere i Københavnsområdet at Practicus 79

16 artikel Jesper Lundh E-læringsprogram om ICPC-2-DK vejen til optimal anvendelse af den elektroniske journal Tekst Jesper Lundh, alment praktiserende læge og uddannelseskonsulent i DAK-E / Dansk Almenmedicinsk Kvali tetsenhed (DAK-E) har i samarbejde med Lægeforeningens Uddannelsessekretariat udviklet et e-læringsprogram. Det skal hjælpe med at implementere og anvende ICPC-2-DK, som er den danske opdaterede udgave af det almenmedicinske diagnosesystem International Classification of Primary Care (ICPC), der er i brug i 21 lande. ICPC er struktureret i to akser. Den ene er organkapitler, den anden er komponenter (symptom, procedure eller spe cifikke diagnoser). Til de enkelte diagnoser er knyttet inklusionskriterier og krydsreferencer. Målene med at ICPC-kode er at: tilbyde en diagnose, som sammenfatter den faglige viden og erfaring vedrørende det aktuelle helbredsproblem kvalificere overblikket over patientens helbredsproblemer fastholde og videreføre forebyggelse og behandling i sammenhængende patientforløb fremme kvalitetsudvikling facilcitere beslutningsstøttede værktøjer (f.eks. Sundhed.dk og Elektronisk lægehåndbog via Linkportalen) Yderligere information om ICPC kan ses på DAK-E's hjemmeside - E-læringsprogrammet er tilgængeligt for hele praksis på henholdsvis DAK-E s og Lægeforeningens hjemmesider. At diagnosekode er en opgave som både den praktiserende læge, men også praksispersonalet og uddannelseslægen skal kunne mestre. Derfor er der nu adgang til dette e-læringsprogram uden anvendelse af et log-in. E-læringsprogrammet indeholder mange elementer - se figur 1. En kort introduktion til programmet og interview af fem praktiserende læger, som fortæller om deres baggrund for og nytte af at diag nosekode. Derefter er der mulighed for at studere 10 forskellige cases henholdsvis interaktive og deskriptive om hvorledes man koder og hvilke mulig heder det rummer. Programmet indeholder en test, der består at 16 multiple choice spørgsmål. De udtrækkes tilfældigt fra en pulje på 50 spørgsmål. Såfremt man har 12 rigtige svar, kan man erhverve sig et kursusbevis. Til sidst er der et evalueringsskema, som man opfordres til at udfylde for at hjælpe med udviklingen af programmet. Dette program kunne ikke være lavet, hvis Fig. 1 ikke ICPC-baggrundsgruppen og flere aktive praktiserende læger havde ydet en stor indsats. På nuværende tidspunkt er ICPC-2-DK kun implementeret i to lægesystemer. Hvilke det drejer sig om, kan ses på DAK-E's hjemmeside. Er ICPC-2-DK ikke implementeret i dit lægesystem, anbefales at kontakte brugergruppen for at lægge pres på systemhuset. Jeg vil opfordre den enkelte praksis til at få en politik for brugen af ICPC-kodning, hvis den ikke allerede har det. Dette kan ske ved at praksis aftaler, hvem der skal være tovholder, og hvilke opgaver der skal løses. Derefter kan der planlægges intern undervisning evt. med støtte fra de regionale it-konsulenter for almen praksis. Her er e-læringsprogrammet et godt hjælpeværktøj. Tovholderens op gaver kan være, at alle nyansatte herunder uddannelseslæger bliver uddannet i ICPC-kodning, at have klare mål for kodning, f.eks. at 90% af henvendelserne bliver kodet, og at understøtte god kvalitet i diagnosekodningen. Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at der på Lægedage 2009 vil blive undervisning for læger og praksispersonale i ICPC-kodning. 80

17 Tag ud og gem 196 juni 09 FYAM Årsmøde 2009 Lægen i spin(d)et Er vi fanget i spindet eller sidder vi trygt og godt med fuldt overblik? Torsdag den 1. oktober 2009 kl på Hotel Comwell Middelfart I år sætter FYAM-årsmødet atter fokus på dit fremtidige liv i praksis! Det bliver en dag med vægt på vor identitet i almen praksis: hvad er centralt for os? og hvordan bliver vi set udefra? PROGRAM: "Kerneidentitet i almen praksis" Mød Frede Olesen, forskningsleder ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus, til en diskussion om, hvordan vi også i fremtiden kan være en troværdig og pålidelig aktør i et samlet sundhedsvæsen. "Hvordan bliver vi almenmedicinere set udefra? Det vil kommunikationsrådgiver Morten Asbjørn Jensen give os et bud på. Hvad kan vi være stolte af? Og på hvilke områder er der brug for ændringer? Kl ?? Festmiddag m.m. Traditionsrig fest, som du ikke må gå glip af. Husk danseskoene. Pris og tilmelding: Se fyam.dsam.dk Husk at du kan søge din praksis eller afdeling om kursusrefusion, og at fase 2- og 3-læger kan søge tilskud fra Efteruddannelsesfonden. Vejledning findes på fyam.dsam.dk under idékatalog.. Opsamling inkl. fagpolitisk indspark fra Michael Dupont Frokost Årsmødet er for yngre almenmedicinere, yngre forskere ved de almenmedicinske forskningsmiljøer og andre "yngre" med interesse for almen medicin Deltag i én eller to af de parallelle sessioner: Hvordan optimerer jeg mit hoveduddannelsesforløb? Hvad er akkreditering? Hvordan skaber jeg kvalitet i praksis? Praksiskøb tips og tricks. Eller deltag i Ph.d.-forums årsmøde og bliv inspireret til forskning i almen medicin FYAM generalforsamling: Hør hvad der sker i FYAM-udvalget og i de øvrige udvalg under DSAM, hvor FYAM er repræsenteret. Der er valg til nogle af FYAM's udvalgsposter. Du kan melde dig som kandidat og se opstillingslisten på FYAM s hjemmeside fyam.dsam.dk) fra primo september Practicus 81

18 årsmødestof DSAM Årsmøde fredag d. 2. oktober 2009 Tema: På liv og død Lægen i praksis Årsmødet i Dansk Selskab for Almen Medicin er en virkelig god mulighed for at blive klogere og endda under gemytlige former. Du får lejlighed til at danse med din yndlingskollega! Det samlende emne er På liv og død Lægen i Praksis. Hvor vi de tidligere år har haft emner som børn, gamle og kroniske patienter, skal vi i år kigge lidt mere på lægen selv. Eller meget mere. Det handler ikke i år om systemet men om mennesket. Og der har du en del at bidrage med. Vi har inviteret fremragende foredragsholdere, der tilsammen tegner et billede af, hvilke forventninger vi kan have til fremtiden. Diskussionen bliver meget vigtig. Vi kan med vores indsats være med til at forme fremtiden og den begynder nu. I workshops om eftermiddagen vil vi tage aspekter af nutiden op. Videnskabens betydning for vores forståelse af almen praksis kan ikke undervurderes, og mængden af resultater har aldrig været større. Men praktikere må hjælpe forskerne til at vælge de vigtigste områder for fremtidens undersøgelser. Kvalitet og kontrol er nu en integreret del af sundhedsvæsenet, også i almen praksis. Vi har ikke fundet den endelige form, men den er til debat! Har du lavet fejl for nylig? Så kom og snak med. Lægen holder han eller hun i 40 år? Hvad er det, der slider, og hvordan kan man lære sig at stå distancen? Frie foredrag. Her er der plads til de praktiske observationer og strukturelle beretninger om, hvad der rører sig i dansk praksis. Er du praksiskoordinator, efteruddannelsesvejleder eller har du en anden udsigtspost ja, så er der givet noget, vi trænger til at vide! Lad os mødes. Årsmødet er såvel socialt som fagligt selskabets årlige anledning til at justere opfattelser og præge hinanden. Priser ved tilmelding senest 31. august 2009 FYAM s Årsmøde 1. oktober og DSAM s Årsmøde 2. oktober Medlem af FYAM Medlem af DSAM Ikke medlem Årsmøde 650 kr kr kr. Årsmøde + festmiddag kr kr kr. Årsmøde + festmiddag + overnatning kr kr kr. DSAM s repræsentantskabsmøde den 3. oktober 0 kr. 0 kr. 0 kr. Rabatter: (kan ikke bruges sammen) Årsmøde, middag og overnatning både torsdag og fredag kr kr kr. Pr. person i delt dobbeltværelse -250 kr kr kr. Ledsagere: Middag og overnatning pr. døgn Ph.d.-forums Årsmøde (gratis ved samtidig tilmelding til FYAM s Årsmøde) Priser for tilmelding 1. september eller senere kan ses på hjemmesiden. Enhedspris: 1500 kr. Enhedspris: 200 kr. Tillæg for festmiddag: 500 kr. Tillæg for overnatning: kr. 82

19 Tag ud og gem Program og præsentationer På liv og død Lægen i praksis Fredag den 2. oktober 2009 kl på Hotel Comwell, Middelfart Workshops 1. Videnskab og praksis De videnskabelige miljøer, professor Jens Søndergård, IST - Almen Medicin, Syddansk Universitet. Her giver vi en oversigt over den aktuelle status på forskningsfronten, hvor de videnskabelige miljøer i fællesskab trækker linjerne op fra sidste konference og fra Nordisk Kongres i foråret Formiddag Kl Velkomst v. Roar Maagaard, formand for DSAM 2. Kvalitet og kontrol Søren Friborg, direktør i DAK-E, praktiserende læge. Kl Kl Kl Kl Kl Introduktion til programmet v. årsmødekoordinator Lars G. Johansen Hvor var vi og hvor skal vi hen? v. Kurt Jacobsen, Professor, dr. phil., direktør i Center for Business History, Copenhagen Business School Diskussion Kaffepause Udviklingen under lup v. Johan Peter Paludan cand. scient. pol., direktør i Institut for Fremtidsforskning, København Kvalitetsmodel og akkreditering. Utilsigtede hændelser. Oppe i tiden men hvad skal en praktiserende læge bruge det til? 3. Lægens velfærd i alle 40 år Overlæge, dr. med, Bo Netterstrøm. Arbejdsmediciner, samfundsmediciner og forfatter. Læger slides, ikke mange taler om det. Vi pensionerer hinanden, bliver lidt triste efter tidlige dødsfald. Kunne vi gøre det anderledes? Kl Kl Kl Kl Eftermiddag Kl Kl Diskussion Lægen The Doctor Drug, Lægen som person v. Frede Olesen, dr. med, forskningsleder på Forsknings - enheden i Århus Diskussion Frokost Workshops Kaffepause 4. Frie foredrag Praktiserende læge, PKO, Jens M Rubak. I den daglige praksis er der mange oplevelser og erkendelser, vi med fordel kan dele med hinanden. Hvordan går det er vi gode til det? I denne session kan alle med noget på hjerte komme til orde. Dog skal du indsende abstract inden tirsdag den 1/9. Du finder abstractformular på DSAM s hjemmeside. Kl Workshops Kl Middag og dans Practicus 83

20 Tag ud og gem DSAM s repræsentantskabsmøde 2009 Der indkaldes til ordinært repræsentantskabsmøde lørdag den 3. oktober 2009 kl på Hotel Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart. Dagsorden for mødet samt materiale, herunder regnskaber for 2008, formandens beretning og beretninger fra DSAM s faste udvalg, vil være at finde på fra slutningen af uge 36. Det Almenmedicinske Seniorforsker netværks Årsmøde Sager, der ønskes behandlet af repræsentantskabet, skal sendes til selskabets formand senest to uger før repræsentantskabsmødet. Mødet er åbent for alle medlemmer. Der er mødepligt for repræsentanter. Torsdag den 1. oktober 2009 kl på Hotel Comwell Middelfart Efterårets emne er Metodeudvikling. Fundament for interventionsstudier. Vi har ved et tidligere møde sat fokus på udvikling af komplekse interventioner. I forlængelse heraf vil vi forsætte debatten om metodeudvikling ved interventionsstudier i almen praksis. Ansvarlige for mødet er: Lise Dyhr, Flemming Bro og Dorte Jarbøl I den sidste del af mødet fremlægges årsrapport og foreløbigt regnskab for Budget og næste års aktiviteter fastlægges. Mødet afsluttes med middag. Tilmelding sker via DSAM s hjemmeside. Ved spørgsmål kan du kontakte din lokale repræsentant: Ph.d.-Forums Årsmøde Torsdag den 1. oktober 2009 kl Almenmedicinsk Ph.d.-forum er for alle, der forsker inden for almen medicin (eller som påtænker at forske), og som ikke har afsluttet et ph.d.-studium. På årsmødet drøfter vi forskningsfaglige og ansættelsesmæssige forhold. Der arrangeres også foredrag, workshop eller lignede. Programmet er ikke på plads. Forslag til dagsorden og emner bedes sendt til: Jesper Lykkegaard formand for ph.d.-forum Tilmelding sker via DSAM s hjemmeside. Marianne Rosendal (Århus): Dorte Gilså Hansen (Odense): Anette Graungaard (Kbh): 84

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009.

Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Indholdsfortegnelse Bilag 1. Evalueringsrapport...3 Bilag 2. Organisationsdiagram, forslag til strukturændring...9 Bilag

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Program Delegation og kommunal praksis på området

Program Delegation og kommunal praksis på området Program Delegation og kommunal praksis på området Den 10. november 2014 på Hotel Comwell, Kolding Program 09.30 09.50 Morgenkaffe/te og rundstykker (og besøg i udstillerområdet). 09.50 10.00 Velkomst.

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Den 29. og 30. april 2015, Comwell Sport Rebild Bakker Psykiske problemer i ungdommen Velkommen Ungdommen er en af de mest dynamiske perioder i livet

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere