Faglig udvikling er afgørende. Nærvær i den sidste tid. Seje kvinder udfordres. Hele mennesker i skæve eksistenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglig udvikling er afgørende. Nærvær i den sidste tid. Seje kvinder udfordres. Hele mennesker i skæve eksistenser"

Transkript

1 Nr Faglig udvikling er afgørende Mette Gammelgaard, sygeplejerske og mor til tre 6 Hele mennesker i skæve eksistenser 12 Nærvær i den sidste tid 18 Seje kvinder udfordres

2 Leder Indhold MidtNyt 6 Baggrund Hele mennesker i skæve eksistenser Interview med sygeplejerskerne Iben Grosen Sørensen og Pia Hansen, Psykiatrisk Afdeling E2, Regionshospitalet Randers 10 Vores Midt Svært at gå på kompromis med idealer Portræt af sygeplejerske Mette Gammelgaard 12 Øjeblikke Nærvær i den sidste tid Billedreportage fra Hospice Djursland, Rønde Taleboblen Hvad er din holdning til sundhedsforsikringer? 18 Stafetten Seje kvinder udfordres Interview med sygeplejestuderende og formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning i Århus, Judit Kyed Jensen 20 FagNyt 22 MidtNyt 23 Kalender Hvad mener sygeplejestuderende Christian Haurdahl Jentz om sundhedsforsikringer? 16 DSR midt magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland Nr. 4, december 2008 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Mindegade Århus C Tlf Redaktion Ditte Scharnberg (ansvh. redaktør), Marie Adelstorp (DJ) Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Skriv til redaktionen Design og tryk Datagraf DSR midt udkommer 4 gange årligt Oplag Forside Mette Gammelgaard, sygeplejerske, Hospice Djursland, og mor til tre (Foto: Jonna Fuglsang Keldsen) Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter. 2 DSR midt

3 Leder Året der gik, og året der kommer Det er et på mange måder udfordrende år, der nærmer sig sin afslutning - et år, som i DSR vil gå over i historien. Overenskomstsituationen bragte sygeplejersker og alle i Sundhedskartellet ud i en 60 dage lang konflikt. Vi fik for alvor sat sygeplejerskers løn- og ansættelsesvilkår på dagsordenen først og fremmest spørgsmålet om ligeløn. Udfordringen er at fastholde denne dagsorden både i fagbevægelsen og på den politiske arena, men også indadtil i Dansk Sygeplejeråd. I øjeblikket oplever vi internt i organisationen lidt af et stormvejr i forhold til at få afrundet konflikten såvel politisk som administrativt ikke mindst hvad angår den endelig afregning af konfliktunderstøttelsen. I Hovedbestyrelsen havde og har vi den klare opfattelse, at ingen skulle mangle penge under konflikten. Derfor blev der fortløbende udbetalt beløb a conto til de strejkende sygeplejersker med henblik på at sikre sædvanlig løn med afsæt i første kvartal i Den afsluttende beregning har været en større øvelse end forudset. Den oprindelige indtastning, arbejdsgivernes udbetalinger og DSRs beregninger alt skal kontrolleres, og fejl kan være opstået i flere led. I DSR centralt og også lokalt i kredsen er alle kræfter sat ind for at understøtte den bedst tænkelige medlemsservice. Jeg vil opfordre alle, der oplever problemer med beregningen til at kontakte enten hotline centralt eller kredsen. Jeg vil også opfordre til, at I som medlemmer aktivt bidrager til en fælles løsning, frem for at I i vrede melder jer ud, hvilket ikke rykker noget, men tværtimod bærer afmagten i sig. Det mener jeg ikke, den fælles gennemførte konflikt fortjener, og konsekvensen af udmeldelser vil blive en svækkelse af den fortsatte kamp for at opnå ligeløn. Et stærkt DSR og en samlet stærk fagbevægelse kan derimod bidrage til, at vi i fællesskab kan forfølge mange af de urimeligheder, som vi oplever i udviklingen af det nuværende social- og sundhedsvæsen. Vi kan frygte, at den faglighed, som vi ønsker at sikre borgerne og patienterne, langsomt undermineres. Aktuelt har Dansk Sygeplejeråd valgt aktivt at sætte fokus på ældreområdet og den svage medicinske patient og her påpege mangler og svagheder, samtidig med at vi fremlægger forslag til forbedringer og løsninger. Et initiativ som vil blive fulgt op af initiativer på det psykiatriske område. Forbedringer opnås ikke hen over natten men ved fælles indsats af medlemmer, tillidsvalgte og organisation i et langt, sejt træk. En opgave i det nye år bliver, at vi bringer forholdene på både det medicinske og psykiatriske område til debat op til kommunal- og regionsvalgene og her kommer i dialog med de kommende politikere om deres bud på fremtiden. Vores opgave er at bidrage med forslag til fagligt begrundende løsninger til gavn for fremtidens patienter og borgere. Med dette vil jeg ønske alle medlemmer i Kreds Midtjylland en glædelig jul og et godt nytår. Forbedringer opnås ikke hen over natten men ved fælles indsats af medlemmer, tillidsvalgte og organisation i et langt, sejt træk. Else Kayser Kredsformand DSR midt 3

4 MidtNyt Kom til foredrag om den medicinske patient DSR, Kreds Midtjylland arrangerer en foredragsrække med den medicinske patient i centrum. I de første tre måneder af 2009 kan du møde en række foredragsholdere, som med et både teoretisk og praktisk udgangspunkt vil lægge op til debat om den medicinske patient. Dato Emne Oplægsholder Sted Sygeplejeprofiler Konsulent i DSR, Bodil Ludvigsen. Sygeplejefaglig udvik lingskonsulent i Århus Kommune, Ingrid Lysholt Sygeplejeprofiler Konsulent i DSR, Bodil Ludvigsen Den medicinske patient patienten ingen vil have Den medicinske patient patienten ingen vil have Etiske overvejelser i det offentlige sundhedsvæsen, herunder sundhedsforsikringer Etiske overvejelser i det offentlige sundhedsvæsen, herunder sundhedsforsikringer Sygeplejefaglig udviklings konsulent i Århus Kommune, Ingrid Lysholt Oversygeplejerske Kirsten Rakbek, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Oversygeplejerske Kirsten Rakbek, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Udviklings- og kvali tetskoordinator, Randi Blisgaard, Hospitalsenheden Vest, Medicinsk Afdeling. Sundhedschef Grete Bækgaard Thomsen, Lemvig Kommune Udviklings- og kvalitetskoordinator, Randi Blisgaard, Hospitalsenheden Vest, Medicinsk Afdeling. Sundhedschef Grete Bækgaard Thomsen, Lemvig Kommune Århus MarselisborgCentret P.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C Holstebro Foredragssal 2, Regionshospital Holstebro Lægårdvej 12, 7500 Holstebro Holstebro HK-huset Fredericiagade 27, 7500 Holstebro Århus Auditorium A, Århus Universitets- Hospital, Skejby Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N Holstebro HK-huset Fredericiagade 27, 7500 Holstebro Århus MarselisborgCentret P.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C Tovholder: Mette Bille, Chefkonsulent i DSR, Kreds Midtjylland. Hun kan kontaktes på eller Tilmelding: Til DSR, Kreds Midtjylland. Send en mail til med dit navn, medlemsnummer og oplysninger om dato og emne for det eller de arrangementer, som du ønsker at tilmelde dig. Ønsker du at vide mere? Følg med på kredsens hjemmeside Klik på Information for Medlemmer og derefter på Medlemsaktiviteter. 4 DSR midt

5 Der blev stemt og livligt diskuteret på kredsens første generalforsamling. 1 år i den nye kreds 221 sygeplejersker var samlet til kredsens første generalforsamling 22. oktober 2008 i Silkeborg. Den nye fane blev indviet, og så gik det løs med debat om kredsbestyrelsens beretning og forslag til fire satsningsområder for det kommende år: Nærhed og demokrati, Arbejdsmiljø, Løn og Sundhedspolitik. Diskussionerne og stemningen var livlig. Beretningen og to udtalelser blev enstemmigt vedtaget og satsningsområderne besluttet. I gruppearbejde beskrev deltagerne en lang række ideer til kredsens virke det næste år. De indgår nu i kreds bestyrelsens prioriteringer af det kommende års indsats. Du finder udtalelser, materiale om de fire satsningsområder og kreds bestyrelsens beretning på Indvielsen af fanen var det største. Desuden var jeg spændt på at se og høre en for mig ny kredsformands Doris Bisgaard, Glyngøre beretning, og det klarede Else Ældrecenter, Skive Kommune Kayser udmærket. Debatten efter beretningen var spændende. Jeg bliver altid inspireret af at være sammen med sygeplejersker, og jeg har altid brugt generalforsamlingerne til at mødes med nuværende og gamle kolleger. I år blev generalforsamlingen holdt langt fra min bopæl, og så var der jo rig mulighed for at få snakket til og fra Silkeborg. Formen var god; den indeholdt hvad jeg forbinder med en generalforsamling: status og hvad arbejder vi hen imod? Arbejdet i grupper var der for lidt tid til. Jeg synes, det ville være dejligt, hvis generalforsamlingen flytter rundt i kredesen, måske tre-fire forskellige steder. Den gode stemning var det, som gjorde mest indtryk på mig under generalforsamlingen. Jeg synes, kredsbestyrelsen skal have ros for en vellykket første generalforsamling i den nye kreds. Beslutningen om de fire satsningsområder var god at få med sig det er bestemt noget, jeg kan bruge i min dagligdag. Vi kan nok alle blive enige om, at de områder vil vi gerne kæmpe for også mange år frem. Ideen med at behandle satsningsområderne som gruppearbejde var god. Det gav os mulighed for at gå dybere ind i områderne og grobund for mange gode diskussioner, som nok ikke havde været mulig, hvis alle under generalforsamlingen havde skullet diskutere alle emner. Jette Sandberg Blomgren, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade Under generalforsamlingen blev kredsens nye fane indviet. Fanebærer er Poul Engholm, tidligere formand for DSR, Viborg Amtskreds. DSR midt 5

6 Baggrund Tekst Ditte Scharnberg Hele mennesker i skæve eksistenser 6 DSR midt

7 Besparelser i psykiatrien Regionens budget 2009 medfører besparelser på 30 mio. kr. i psykiatrien. Der er tale om konkrete besparelser på alle driftsområder, henvisningsfrekvensen i børne- og ungdomspsykiatrien sættes ned, og flere unge flyttes over i voksenpsykiatrien. Der oprettes ikke nye senge som erstatning for lukning af senge i Silkeborg, og døgnhuse nedlægges i Distrikt Vest. Psykiatrisk sygepleje kræver bredde i kompetencerne. Altid tid til et knus. Udviklingssygeplejerske Pia Hansen (th), Psykiatrisk Sengeafsnit, E2, Randers. Forslag om sygeplejeprofiler DSR, Kreds Midtjylland har foreslået, at der udarbejdes sygeplejerskeprofiler i psykiatrien. Profilerne er et redskab til at træffe bevidste valg om sygeplejen i psykiatrien. De skal udvikles i et samarbejde mellem sygeplejersker, tillidsrepræsentanter og ledelse. Vil du vide mere, så kontakt kredsnæstformand Gert Petersen eller faglig sekretær Conny Nygaard Rasmussen et handler om at finde ind til Dmennesket og værdierne bag diagnosen. Sådan lyder det fra udviklingssygeplejerske Pia Hansen, 46 år, når hun skal sætte ord på, hvad der er kernen i psykiatrisk sygepleje. Hun har arbejdet på det psykiatriske sengeafsnit på Regionshospitalet Randers i 9 år. Det lå ellers ikke i kortene, at psykiatrien ville blive Pias arbejdsliv. Hun mindes med et smil, at hun som sygeplejestuderende efter praktik i psykiatrien tænkte: Aldrig mere. Arbejdet var frygteligt tungt, syntes hun, og hun havde svært ved at få øje på, hvad den psykiatriske sygepleje egentlig var. Stort når det lykkes Pia prøvede såvel medicinske som kirurgiske afdelinger, men synes, vilkårene slet ikke gav mulighed for en tilstrækkelig sygepleje. Arbejdet på socialpsykiatriske døgninstitutioner åbnende hendes øjne for mulighederne i psykiatrien. Al sygepleje handler om relationer, respekt, etik og faglig viden, men i psykiatrien er det noget af et detektivarbejde at komme dertil. Det tager tid at få patienterne til at kunne mestre deres liv. Til gengæld er det stort, når det lykkes. Pia fremhæver, at uvidenhed og fordomme præger mange opfattelser af psykiatrien. Det gør mig stadig så ondt, at man kan finde på at sige om et menneske, der lider af skizofreni: Han er skizofren. Et menneske ér jo ikke sin sygdom. Og værre endnu, når patienter om sig selv siger: Jeg er skizofren. Så der er meget at arbejde med i forståelser og relationer. Pia har taget den 1-årige specialuddannelse som psykiatrisk sygeplejerske, har arbejdet som klinisk vejleder og er nu udviklingssygeplejerske for hele afdelingen. Man vokser fagligt Mødet med psykiatrien har været helt afgørende for sygeplejerske Iben Grosen Sørensen, 28 år. Jeg var på et tidspunkt meget tæt på helt at opgive sygeplejestudiet. Jeg syntes, meget i sygeplejen var for overfladisk ofte koncentrerer man sig jo kun om dele af et menneske. Men da jeg så kom i praktik på afdeling E1, skete der noget. Her mødte jeg skæve eksistenser DSR midt 7

8 Vidste du at: I behandlingspsykiatrien i Kreds Midtjylland er der 580,98 normerede sygeplejerskestillinger (pr ) 27,22 ubesatte sygeplejerskestillinger Psykiatriledelsen har udarbejdet en strategi- og handleplan for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Patienternes involvering i arbejdet med deres behandlingsplaner er det helt afgørende. Udviklingssygeplejerske Pia Hansen, Psykiatrisk Afdeling E2, Regionshospitalet Randers I kommunerne arbejder 50 sygeplejersker på psykiatriske plejehjem 106 i psykiatriske dag- og døgnforanstaltninger Overbelægning er et stort problem i psykiatrien. Den ene af opholdsstuerne på E2 må ofte inddrages til patientstue. og skulle netop arbejde med dem som hele mennesker. Iben fortsatte med at arbejde som afløser på afdelingen resten af studietiden, og i dag har hun arbejdet tre år på E2, først i natte- og nu i dagvagt. Som nyuddannet har man virkelig mulighed for fagligt at vokse, når man arbejder i psykiatrien. På nattevagterne er der meget tæt kontakt med patienterne; mange af dem har jo døgnrytmer med vågne nattetimer. Nu i dagvagten arbejder jeg mere med koordinering og er tættere på beslutningsprocesserne om patientforløbene. Både Iben og Pia fremhæver den tætte dialog med lægerne som et kendetegn for den psykiatriske sygepleje. Lægerne lægger i deres vurderinger af patienterne meget stor vægt på vores observationer, siger de. Aktiviteter frem for røg Den psykiatriske sengeafdeling, beregnet til 14 patienter, består af et åbent og et skærmet afsnit. For nogle af patienterne på den skærmede afdeling kan udgangsdørene være låst; andre kan ifølge med personale gå ind på det åbne afsnit. Det åbne afsnit rummer udover patientstuer to dagligstuer og et aktivitetsrum. Aktivitetsrummet var tidligere rygerum, men efter rygelovens ikrafttrædem besluttede patienterne, at rummet skulle bruges til kreative aktiviteter. Mange vil gerne male eller tegne eller lave andre former for håndarbejde, fortæller Iben, og det er fint, vi nu har et fællesrum, det kan foregå i. Det er et utroligt gode i hverdagen, at patienterne i samarbejde med en medarbejder har mulighed for at være aktive. E2 er det første psykiatriske sengeafsnit, der har gennemført rygeforbud. Nu er der indrettet et udendørs ryge rum takket være et særligt tilskud fra regionen. Patienterne involveres Når Pia kigger tilbage på årene i psykiatrien, er hun ikke i tvivl, når det største fremskridt skal fremhæves. Patienternes involvering i arbejdet med deres behandlingsplaner er det helt afgørende, siger hun. Det tager tid, men den er i det lange perspektiv givet rigtig godt ud. Pia fremhæver også arbejdet med at inddrage pårørende, herunder børn, og netværk, når patienterne skal forsøge at få greb om livet. Iben supplerer: Jeg bliver stadigvæk dybt overrasket over, hvor meget patienter vil og kan gå med ind i arbejdet med deres behandling. Også i hverdagen på afdelingen er involvering og åbenhed vigtig. Afsnittets største dagligstue er hver morgen kl. 9 ramme om et fælles morgenmøde for patienter og repræsentanter for personalet. Her orienteres om dagens 8 DSR midt

9 Patienterne inddrages aktivt i udformningen af behandlingsplaner Sygeplejerske Iben Grosen Sørensen i gang med en samtale. Fremtidsplaner Iben er sikker på, hun også om fem år arbejder med psykiatrisk sygepleje. Sygepleje og psykiatri er den helt rigtige cocktail for mig, siger hun og tilføjer, at hun rigtig gerne vil i gang med specialuddannelsen som psykiatrisk sygeplejerske. Måske vil hun senere prøve at arbejde i socialpsykiatrien, ligesom hun ser arbejdet på en skadestue som en mulighed. For Pia trækker tanken om at komme til at undervise. I psykiatrien har jeg lært så meget om betydningen af det kommunikative og pædagogiske. Så måske bliver næste udfordring at gå i gang med en master i pædagogik aktiviteter, og stort og småt i hverdagen på afdelingen vendes. Køkken, linned- og vaskerum er åbne, så patienterne kan være så selvhjulpne som muligt. Besparelserne rammer På minussiden nævner både Iben og Pia besparelserne. Der er skåret hårdt nu, siger Pia, og Iben understreger, at normeringerne er for dårlige, pladsen for trang og tiden for kort til den optimale sygepleje. Det er tit som at slukke ildebrande, siger hun. Og det er altså ikke i orden, når vi ikke kan følge vores arbejde helt til dørs. Overbelægning er også et gennemgående problem på afdelingen, fortæller Pia. Det betyder, at flere må bo to og to sammen på enkeltmandsstuerne. Og en af det åbne afsnits dagligstuer er ofte inddraget til patientstue. Det er fuldstændig urimeligt, at så syge mennesker skal bydes de vilkår, siger Pia. Ny psykiatriledelse Regionsrådet har 24. september 2008 godkendt forslag til ny organisering af ledelsen af psykiatrien. De nuværende driftsledelser i tre distrikter nedlægges, og der bliver fremover tale om en fælles psykiatri- og socialledelse. Heri indgår direktøren, cheflægen, socialchefen og chefsygeplejerske Claus Graversen. Han var tidligere psykiatrichef i Viborg Amt. 9

10 Vores Midt Tekst Marie Adelstorp Svært at gå på kompromis med idealer Sygeplejerske Mette Gammelgaard har stået i dilemmaet mellem at vælge arbejde i det offentlige eller private sundhedsvæsen. Når et familieliv med mindre børn skal hænge sammen, kan de private vikarbureauer tilbyde mere gunstige vilkår end det offentlige sundhedsvæsen. Desværre, mener sygeplejerske Mette Gammelgaard, der selv har arbejdet i private vikarbureauer, men nu har fast arbejde på Hospice Djursland. Jeg vil allerhelst arbejde i det offentlige sundhedsvæsen, da min grundlæggende holdning er, at vores sundhedsvæsen skal være lige for alle. Omvendt har jeg måttet erkende, at det var private vikarbureauer, der kunne tilbyde mig den løn og de arbejdsvilkår, der skulle til, for at jeg, min mand og vores tre børn på nu 3, 9 og 13 år kunne trives bedst muligt. Mette Gammelgaard pointerer, at hun langt hen ad vejen, på trods af sin overbevisning, har været glad for arbejdsårene i de private bureauer. Jeg har haft særdeles favorable vilkår som vikar. Det har været nogle fede år, hvor jeg har haft meget medindflydelse på tilrettelæggelsen af mit eget arbejde. År som både jeg og min familie har nydt godt af. Ønske om faglige udfordringer Som færdiguddannet sygeplejerske i 1996 blev Mette Gammelgaard ansat på Hæmatologisk Afdeling på Amtssygehuset i Århus. Mette blev på afdelingen indtil julen 2000 og gik herefter på forældreorlov, da barn nummer to var kommet til verden. Fra år 2000 bestred Mette Gammelgaard adskillige faste jobs kombineret med vagter i private vikarbureauer. I visse perioder som fuldtidsvikar. I længden var fordelene ved et vikarjob dog ikke nok til at udfordre Mette Gammelgaard. Jeg kunne ikke længere holde til livet som vikar, fortæller hun om sensommerens beslutning om at finde et job i det offentlige. 10 DSR midt

11 Viste du at: Fra 2005 er antallet af private vikarbureauer fordoblet fra 53 til 103 medio 2008 på landsplan. I samme periode er de offentlige sygehuses forbrug af sygeplejerskevikarer steget med 26 procent. Som vikar møder man ind klokken syv-nul-nul-dut og gør, hvad man kan. Hverken mere eller mindre. Godt nok slipper man også for at forholde sig til, om man kan enes med ledelsen eller ej. Man skal heller ikke bruge tid på at diskutere, om frokoststuen nu er for stor eller lille. Man møder op, gør sit arbejde, og går hjem igen. Men det er ikke nok for mig. Derfor trængte jeg til at udfordre mig selv. Jeg havde lyst til at udvikle mig og lære noget nyt. Den udvikling mener Mette Gammelgaard, at hun bedst kan opnå i det offentlige. En daglig gave Siden 1. november har hun arbejdet på Hospice Djursland i Rønde. Jeg er stadig benovet hver dag, jeg møder på arbejde. Og jeg nyder de sygeplejefaglige diskussioner, som mine kollegaer og jeg har. Det er noget, som jeg har savnet i de perioder, hvor jeg har haft løse vagter for vikarbureauer. Som offentlig ansat føler Mette Gammelgaard, at hun nu for alvor kan være med til at udvikle sit fag. Et fag som hun brænder for. Jeg elsker mit job, selvom lønnen ikke er den bedste. Til gengæld føler jeg, at det er en gave at gå på arbejde hver dag. Hver dag kan jeg gøre en forskel for andre mennesker. Det er der ikke mange mennesker, der kan sige, mener hun. Ærgerlig udvikling Sundhedssystemets udvikling har altid optaget den nu 45 år gamle sygeplejerske, som synes, at det er tragisk, at der bliver mere og mere ulighed i sundhedsvæsenet. Jeg går ind for et offentligt sundhedsvæsen, og derfor kan det virke paradoksalt, at jeg har arbejdet så meget i det private. Så ja, det har været at gå på kompromis med mine egne idealer. Selvom jeg har været glad for mit vikararbejde, så har jeg også haft kvaler over, at dette arbejde på sin vis har medvirket til, at der ikke har været så mange kroner til det offentlige sundhedssystem. Det er godt nok mit eget lille regnestykke, men jeg mener, at den milliard kroner, som regionen benytter på private vikarbureauer kunne bruges langt bedre, så lønnen for de offentligt ansatte sygeplejersker i stedet kunne stige. Fleksibiliteten, som Mette Gammelgaard oplevede som vikar i private bureauer, oplever hun til dels også på Hospice Djursland, hvor hun selv er med til at planlægge, hvornår hun vil og kan arbejde. Netop selvbestemmelse på eget arbejde fremhæver hun som et vigtigt kriterium, hvis jobtilfredsheden skal forbedres. DSR midt 11

12 Øjeblikke Tekst Ditte Scharnberg Foto Jonna Fuglsang Keldsen, 12. november 2008 Nærvær i den sidste tid På en bakke i Rønde med udsigt over landskab og hav ligger Hospice Djursland. Her er rum for 15 mennesker, hvis sidste tid i livet kræver særlig omsorg og pleje. Den selvejende institution Hospice Djursland blev indviet i efteråret Masser af lys og luft alle vegne præger bygningen. Også naturen udenfor er tænkt med. Det giver en egen form for lethed og ro i hver dagens og livsafslutningens øjeblikke. Sygeplejerske Birthe Stendorff Hansen serverer morgenmad for Rigmor efter eget ønske bl.a. øllebrød med flødeskum. Muntre replikker bliver det også til. 12 DSR midt

13 Laura (forrest) og Julie med familie på besøg hos farmor. DSR midt 13

14 Øjeblikke Hospice betyder herberg. Og til at skabe den bedst tænkelige hverdag for de uhelbredeligt syge og døende er en bred vifte af mennesker ansat: sygeplejersker, læger, fysioterapeut, servicemedarbejdere, psykolog og præst. En musikterapeut vil også snarest blive ansat. Det særlige ved at arbejde som sygeplejerske på hospice er, at her har vi mulighed for at yde det, der er selve essensen i sygeplejen, siger sygeplejerske Birthe Stendorff Hansen. Hun har været ansat på Hospice Djursland siden åbningen. Vi skal tage vare på både den fysiske, psykiske og åndelige om - sorg alt sammen i nært samarbejde med de andre personalegrupper. Med lægerne har vi tæt dialog vedrørende medicin og den palliative, den lindrende, pleje. Vi skal hver dag have fat i alle dele i forhold til alle patienter, og det er for mig at se den egentlige sygepleje. Mange meter at tilbagelægge og meget at koordinere i løbet af arbejdsdagen. Her udvekslinger mellem sygeplejerskerne Birthe Stendorff Hansen og Vibeke Trillingsgaard (th). Hospice Djursland har et netværk af frivillige, der hjælper og støtter patienterne. 14 DSR midt

15 Otilia har en svær dag. Ro og tid til samtale lindrer lidt. Djurslands smukke natur er tæt på også i køkken-alrummet, der fungerer som samlingssted for personale, patienter og pårørende. DSR midt 15

16 Taleboblen Hvad er din mening? På kan du under linket Debat give din mening til kende. På hjemmesiden kan du også tilmelde dig kredsens nyhedsbrev. Umiddelbart er jeg bekymret over udviklingen hvad angår sundhedsforsikringer. Jeg synes, den repræsenterer en uheldig tendens i samfundet, som jeg ikke tør tænke på, hvor ender henne. Vi bevæger os mere og mere væk fra det folkelige sundhedsvæsen, som vi har brystet os af og været stolte over i mange år. Solidariteten forsvinder, og i værste tilfælde er det kun de bedrestillede, som i fremtiden bliver behandlet efter de standarder, som alle bør blive behandlet efter. Et privat sundhedsvæsen er absolut ikke optimalt i mit ideelle samfund. Jeg har ikke selv en sundhedsforsikring, og umiddelbart forestiller jeg mig ikke, at jeg nogensinde vil få én. Men omvendt. Tilbyder min arbejdsgiver at betale for en sundhedsforsikring, så vil jeg dog ikke afvise at tage imod den. Men man kan vel næppe forestille sig nogen i dette samfund sige nej tak til en sundhedsforsikring, hvis de får én tilbudt. Børn har jeg endnu ikke, men der er ingen tvivl om, at jeg vil mine nærmeste det bedste, og derfor vil jeg passe så godt på dem som overhovedet muligt. Derfor håber jeg ikke, at det er ensbetydende med, at jeg i fremtiden skal tegne en privat sundhedsforsikring for dem. Christian Haurdahl Jentz, sygeplejerskestuderende, medlem af SLS-Århus Hvad er din holdning til sundhedsforsikringer? Tekst Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg 16 DSR midt

17 Jeg har ikke selv en sundhedsforsikring, og min arbejdsplads har ikke tilbudt mig en. Hvis jeg fik en sundhedsforsikring tilbudt, ville det sætte mig i et dilemma, da jeg endnu ikke har gjort op med mig selv, om jeg vil sige ja eller nej tak. Principielt synes jeg, det er forkert med sundhedsforsikringer, da de tilgodeser de ressourcestærke i samfundet. De ressourcestærke kan så springe køen over og dermed blive behandlet hurtigere end de mindre bemidlede. Jeg synes også, det er forkert, at vi alle indirekte betaler til sundhedsforsikringerne gennem skatten. Jeg læste at, i 2007 var værdien af dette fradrag på 340 mil. kr. Disse penge synes jeg bør tilføres det offentlige sundhedsvæsen. Pengene skal blandt andet bruges til at fokusere på behandlingsgarantien, så folk ikke skal vente så lang tid på undersøgelser og andre behandlinger. Jeg ønsker et effektivt offentligt sundhedsvæsen i verdensklasse. Hanne Jørgensen, sundhedsplejerske, tillidsrepræsentant, Viborg Kommune Spørgsmålet om sundhedsforsikringer er et stort dilemma. På den ene side tænker jeg ligesom DSR og ønsker lighed i sundhed, og sundhedsforsikringer vil fremme uligheden. På den anden side er sundhedsforsikringer en del af den aktuelle udvikling - kan og skal vi stoppe den? Tja... Hånden på hjertet hvis jeg blev tilbudt en sundhedsforsikring, ville jeg nok sige ja, men det svar synes jeg er problematisk. Det er vigtigt, at vi som organisation fortsætter med at gøre opmærksom på forholdene i sundhedsvæsenet og konsekvenserne af udviklingen, for det er svært for mange at gennemskue. Men det er en stor kamp at kæmpe, og indimellem kan jeg selv gå lidt død i det. Vi er nødt til at få flere til at kæmpe med. Diskussionerne skal ikke bare føres af tillidsrepræsentanter alle medlemmer bør gå ind i det og være med til at påpege ulighederne. Tænk, hvor mange vi er, hvis alle engagerer sig! Så kan vi nå langt. Jeg tror, at der er ved at ske noget i befolkningen. Der dukker jo forskellige initiativer op, hvor ganske almindelige mennesker begynder at interessere sig for nødvendigheden af lighed i sundhedsvæsenet. Mette Nedergaard Sørensen, sygeplejerske, tillidsrepræsentant, Geriatrisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus DSR midt 17

18 stafetten Stafetten stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation i Kreds Midtjylland. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte og politikere. Seje kvinder udfordres 18 DSR midt

19 Den 23-årige sygeplejestuderende og formand for de studerendes organisation i Århus, Judit Kyed Jensen, håber på en fremtid, hvor faget, hun repræsenterer, er mere anerkendt. Tekst Marie Adelstorp r du tosset?! E Sådan var reaktionen for to år siden blandt nogle af Judit Kyed Jensens nærmeste veninder og dele af omgangskredsen, da hun fortalte dem, at hun ville være sygeplejerske. Det undrer formanden for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) i Århus, der nu læser på fjerde semester. Hvorfor anser nogle mig for at være en særling, fordi jeg uddanner mig til sygeplejerske? Jeg er glad for uddannelsen og stolt over mit fag. Det er dog kun den ældre generation, der nikker anerkendende, når de hører, hvad jeg studerer, fortæller Judit. Hun mener derfor, at sygeplejestanden må stå sammen for at få vendt billedet af faget ikke mindst ved at være bedre til at fortælle om fagets mange positive sider, så alt ikke kun handler om dårlige arbejdsvilkår og dårlige lønninger. Et naturligt valg Judit Kyed Jensens mor er præst, og allerede som barn var Judit med sin mor rundt på plejehjem og hospitaler. Jeg synes simpelthen, at de sygeplejersker, jeg mødte, var indbegrebet af seje kvinder. Sådan en kvinde ville jeg også gerne være. I folkeskolen valgte hun at komme i praktik som sygeplejerske, hvilket kun gav mere næring til drømmen om den hvide kittel. Det faldt mig naturligt at vælge sygeplejestudiet, da jeg skulle videreuddanne mig. Jeg elsker at arbejde med mennesker, og derfor har jeg aldrig tvivlet på, at det var lige det, jeg ville. Dette har intet ændret på, selvom hun synes, at faget i disse tider udfordres fra flere kanter. Løn ikke afgørende Judit fortæller, at der skal rigtig meget til, hvis hun skal skifte fag. Jeg synes, jeg er privilegeret. Allerede nu ved jeg, at jeg kan få et job, når jeg er færdiguddannet. Og det er indenfor mange områder. Mine to søstre er humanister, og de er frustrerede, fordi de har svært ved at få job. Denne situation kommer jeg ikke i, og derfor er jeg sikker på, at jeg kan finde et job, som jeg rigtig gerne vil have. Lønnen er i denne forbindelse ikke det afgørende for Judit Kyed Jensen. Derimod vægter hun arbejdsmiljøet højt. Da jeg søgte ind som sygeplejerske, vidste jeg udmærket, at min løn ikke vil blive den højeste. Men for mig er det vigtigere at arbejde i et godt miljø med en god ledelse. Hun understreger dog, at hun fortsat, som det også var tilfældet under forårets konflikt, vil kæmpe for, at sygeplejersker får en højere løn. Hvis man ønsker at uddanne flere sygeplejersker, må man skabe nogle vilkår, der gør, at de bliver tiltrukket af faget. Fabelagtigt fællesskab Judit Kyed Jensen har altid ønsket at være aktiv i de sammenhænge, hun er en del af. I gymnasiet var hun med i elevrådet. Og på sygeplejeskolen blev hun allerede på første semester medlem af SLS, selvom hun knapt nok vidste, hvad det var for en størrelse. Dette fik hun dog hurtigt lært. Men mange af hendes medstuderende er stadig usikre på, hvad SLS og DSR står for. Mange er ikke klar over, hvad en fagforening er lig med. De synes, at fagforeningsarbejde lyder gammeldags og kedeligt. Men det er først, når man bliver en del af en forening, at man forstår, hvor vigtigt det er, at vi står sammen. Vores fællesskab i SLS er fantastisk. Ser frem til 2010 Med et nyerhvervet 12-tal i sygepleje i bagagen er Judit Kyed Jensen i disse dage i praktik i Regionspsykiatrien i Risskov nær Århus. En praktik hun har set frem til. Faget er bredt, så jeg er glad for, at vi gennem studiet får prøvet kræfter med forskellige genrer indenfor sygeplejefaget. Det er derfor en fortrøstningsfuld studerende, der ser frem til at blive færdiguddannet i år Til den tid håber hun ikke, at hendes titel vil medføre skepsis og undren. Jeg synes simpelthen, at de sygeplejersker, jeg mødte, var indbegrebet af seje kvinder. Sådan en kvinde ville jeg også gerne være. Spørgsmålet fra sidste nummer af DSR midt lød: Hvordan ser jeg på fag og organisation nu og i fremtiden? Sygeplejestuderende og formand for SLS-Århus, Judit Kyed Jensen DSR midt 19

20 fagnyt Tekst Ditte Scharnberg og Marie Adelstorp Projekt Kontrolfri Zone i Århus Kommune Rådmand Dorthe Laustsen under præsentationen af Min dag som hjemmesygeplejerske. Min dag som hjemmesygeplejerske hed en bog, som DSR, Århus Amtskreds udgav i Til præsentationen af bogen lovede rådmand Dorthe Laustsen (SF) fra Århus Kommune at kigge på, hvordan man i fremtiden skulle undgå det dokumentationshelvede i hjemmesygeplejen, som mange af bogens medvirkende fremhævede. I februar 2008 har sundhedsrådmanden lanceret projekt Kontrolfri Zone i Århus Kommune, da hun mener, at det skal være slut med kontrol, mistillid og unødig dokumentation for ansatte i ældreområdet. 90 forslag om forenklinger Tanken med projektet er, at de århusianske plejecentre skal fritages for så meget dokumentation som muligt. Dermed får medarbejderne mere tid til at være sammen med borgerne og løse kerneopgaver, hvilket samtidig styrker de ansattes arbejdsglæde. Pr. 1. november er 90 forenklingsforslag havnet hos Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Områdechef for Lokalcenter Tranbjerg i Århus, Bente Wenborg, forklarer, at man løbende arbejder med at begrænse dokumentationsbyrden for de ansatte. Vores menige medarbejdere kan højst sandsynlig ikke mærke den store forskel endnu. Men projektet bliver en succes. Det er der ingen tvivl om. For os er det allerede blevet en tankegang at have Kontrolfri Zone i baghovedet, når vi sætter noget nyt i gang. Medarbejdere stiller forslag I 2009 bliver projektet en driftsopgave, så medarbejdere også fremover har mulighed for at pege på områder, hvor de synes, KONTROL KONTROLFRI ZONE at papirarbejdet har taget overhånd. Afskaffelsen af unødig dokumentation og kontrol tager nemlig afsæt i medarbejdernes egne ønsker og erfaringer. Alle medarbejdere i Sundhed og Omsorg har mulighed for at pege på områder, hvor dokumentationskravene ikke giver mening, eller hvor reglerne er for komplicerede. Læs mere om Kontrolfri Zone på under Sundhed og Omsorg. Ny bog om kræftsygeplejens historie Det vidunderlige stof erindringer fra Radiumstationen i Århus er titlen på en ny, rigt illustreret bog om de skiftende vilkår patienter og personale på Radiumstationen har været underlagt siden grundlæggelsen. Bogens forfattere er Anne-Lise Roager, pensioneret afdelingssygeplejerske, efter 36 arbejdsår på Radiumstationen, og Birgitte T. Espersen, cand. cur. og ansat som klinisk sygeplejespecialist, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. I bogen berettes om den udvikling, behandlingen af kræftsygdomme og kræftsygeplejen har gennemgået. Og så rummer bogen først og fremmest beretninger om og af patienter, pårørende og personale, der levende fortæller om deres oplevelser på Radiumstationen.. Behandling med kulbuelys, Lysklinikken 1929 (Foto fra Det vidunderlige stof ) 20 DSR midt

21 Misvisende meldinger om sygefravær Danskernes sygefravær er hverken højt eller stigende. Det siger sociolog Tage Søndergård Kristensen, der har forsket i psykisk arbejdsmiljø i 30 år. Dermed ønsker han at gøre op med blandt andet beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og regeringens melding om, at danskernes sygefravær både er for højt og stigende. En melding der i september 2008 resulterede i en trepartsaftale, der skal nedbringe sygefraværet med 20 procent. Ingen ændring i år Danskernes sygefravær i 2004 var i gennemsnit 10 dage om året. En del lavere end de lande, som vi normalt sammenligner os med, påpeger Tage Søndergård Kristensen. Han gør samtidig opmærksom på, at omfattende analyser fra fraværsprojektet ASUSI (www.asusi.dk) peger på, at danskernes fravær er stabilt og øjensynligt har været det de sidste år. Vi har et arbejdsmarked, hvor folk arbejder flere og flere timer, hvor arbejdspresset stiger, og hvor folk går på job, selvom de er syge. Danmark har altså ikke et højt sygefravær, men derimod et stramt arbejdsmarked med stigende krav og meget lille rummelighed, skriver Tage Søndergård Kristensen i sin artikel Stop hysteriet om fravær. En kritik af trepartsaftalen om sygefravær. Hele artiklen kan læses på kredsens hjemmeside, Bedre pleje af medicinske patienter Dansk Sygeplejeråd har netop udsendt pjecen Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter. Her stilles skarpt på en række problemfelter fx: Flere medicinske patienter, men langt færre medicinske senge. Fra er antallet af indlagte medicinske patienter steget med 7 %, i samme periode er antallet af senge blevet reduceret med 9 %. Belægningsprocenter langt over 100 på landets medicinske afdelinger. 4 % af de medicinske afdelinger har belægningsprocent på over % af de medicinske sygehusafdelinger har en belægningsprocent på over % af de medicinske afdelinger har belægningsprocent på over 90. Færdigbehandlede patienter optager tusindvis af sengedage på landets medicinske afdelinger. Færdigbehandlede patienter optager årligt patienter på landets medicinske afdelinger. Den demografiske udvikling øger presset på det medicinske område. Antallet af ældre danskere vokser eksplosivt de kommende år. I 2020 forventes der at være næsten 60 % flere 90+-årige end i dag. En af de væsentligste årsager til problemerne er, at ressourcerne ikke står mål med de medicinske patienters sundhedsfaglige behov. Dansk Sygeplejeråd foreslår derfor en national redningsplan for det medicinske område dvs. en national indsats, hvor Folketinget bevilger de nødvendige ressourcer, ca. 1 mia. kr., som regionerne og kommunerne skal anvende til at opruste på de sundhedsfaglige tilbud, nemlig: Opret flere medicinske senge. Der skal oprettes 365 senge på kort sigt. Investering ca. 450 mio. kr. Styrk de kommunale sundhedstilbud. De kommunale sundhedstilbud til den medicinske patient skal styrkes gennem bedre hjemmesygepleje og en oprustning på sundhedsfremme og forebyggelse. Inve stering ca. 500 mio. kr. Mere efter- og videreuddannelse af sundhedsprofessionelle. Sundhedsprofessionelles efter- og videreuddannelse skal styrkes. Investering ca. 50 mio. kr. Du finder pjecen på dsr.dk. Den kan også afhentes på kredskontoret. Læs også om kredsens foredragsrække om den medicinske patient (s.4) DSR midt 21

22 MidtNyt Tekst Ditte Scharnberg og Marie Adelstorp Er medlemmerne tilfredse med Dansk Sygeplejeråd? DSR er i gang med at gennemføre en medlemstilfredshedsundersøgelse, der skal belyse medlemmernes syn på DSR. Godt 6000 tilfældigt udvalgte medlemmer er inviteret til at deltage. I den elektroniske undersøgelse spørges medlemmerne om deres oplevelse af DSR generelt og om deres oplevelse af kvaliteten i forhold til DSRs indsatser, tilbud, rådgivning og vejledning. Rundspørgen gennemføres i samarbejde med Aarhus Universitet, som i en årrække har specialiseret sig i at måle tilfredshed. Undersøgelsen er et led i projekt Fastholdelse og rekruttering af medlemmer, hvor der er fokus på, hvorledes DSR kan fastholde eksisterende medlemmer, rekruttere nye samt sikre tilfredse medlemmer. Planen er, at resultaterne fra medlemsundersøgelsen skal indgå i Hovedbestyrelsens beslutningsgrundlag for den fremtidige indsats. Fest for kredsens jubilarer i foråret 2009 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland har en stor og aktiv kreds af medlemmer. Mange har været autoriserede sygeplejersker i både 40, 50 og 60 år. Jubilæerne har tidligere i Dansk Sygeplejeråd, Århus Amtskreds været markeret med en festlig sammenkost. Den tradition vil vi gerne videreføre i Kreds Midtjylland har dog været præget af omstilling med ny struktur og konflikt i foråret, så det har ikke været muligt at invitere til fejring af jubilarerne. Det råder vi bod på i det nye år. Kredsen inviterer derfor i det sene forår 2009 til sammenkomster i Holstebro, Viborg og Århus. Datoer er endnu ikke fastsat, men der vil blive udsendt personlig invitation til alle jubilarer, ligesom arrangementerne vil blive annonceret på Kredsen tilbyder vejledning om konfliktunderstøttelse DSR centralt har i begyndelsen af december sendt de sidste opgørelser ud til de medlemmer, der ventede på den endelige beregning af deres konfliktunderstøttelse. Opgørelserne kan kræve en uddybende forklaring, og derfor er DSR klar med vejledning og hjælp såvel i Kvæsthuset som i kredsene. I Kreds Midtjylland har vi nu adgang til data vedrørende konfliktberegningen, og fem faglige sekretærer er oplært i at håndtere beregningssystemet. Vi kan derfor tilbyde hjælp til at gennemgå din beregning med særligt fokus på den oprindelige indtastning, på udbetalingerne fra din arbejdsgiver og på DSRs beregninger. Er I flere kolleger på arbejdspladsen, der har problemer med beregningerne, kan vi også tilbyde besøg på arbejdspladsen med sagsbehandling eller at deltage i et fyraftensmøde. Ønsker du at få hjælp i kredsen, så ring (mandag-torsdag kl ; fredag kl ) eller send os en mail og opgiv medlemsnummer og telefonnummer og tidspunkt, hvor vi kan kontakte dig. 22 DSR midt

23 kalender Aktiviteter i Midt Du kan løbende holde dig orienteret om nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på Møder og temadage TR Introduktion til kredsen for nye TR ere og SR ere 16. februar 2008 kl i Viborg. (Nærmere information følger på hjemmesiden) TR Sundhedsplejersker 25. marts 2009 kl (Nærmere information følger på hjemmesiden) SR Introduktion til kredsen for nye SR ere og TR ere 16. februar 2009 kl i Viborg. (Nærmere information følger på hjemmesiden) SR sekundær og psykiatri, Øst: 14. januar, 31. marts og 11. juni 2009 Mindegade 10, Århus SR primær og sundhedsplejen, Øst: 13. januar, 2. april og 9. juni 2009 Mindegade 10, Århus SR primær og sekundær, Vest: 15.januar, 30.marts og 10. juni 2009 Fredericiagade 27-29, Holstebro Informationer om tidspunkt og dagsorden følger på hjemmesiden FTR Primær: 18. december 2008, 29. januar, 5. marts 2009 Sekundær: 18. december 2008, 27. januar, 24. februar, 24. marts 2009 Ledere Alle ledende sygeplejersker i kommunerne indbydes i januar 2009 til møder med kredsen. Læs mere på hjemmesiden Seniorer Der afholdes Højskole august 2009 på Pensionisthøjskolen i Nørre Nissum. Emnet er Folk, kultur og natur i det vestjyske. (Faglig Dag er torsdag den 13. august.) Tilmelding inden 31. januar 2009 til højskolen (Tlf ). Materiale kan rekvireres på højskolen. Ringkøbing og Viborg Informationer om arrangementer følger i Sygeplejersken og på Kontaktperson, Viborg: Edna Mølgaard, Kontaktperson, Ringkøbing: Karen Termansen, Århus Tirsdag 2. februar 2009: Det vidunderlige stof - Erindringer fra Radiumstationen v. pensioneret afdelingssygeplejerske Anne-Lise Roager og klinisk sygeplejespecialist Birgitte T. Espersen Tirsdag 3. marts: Program følger Tirsdag 7. april: Forfatteren Johs. V. Jensen - oplæg til sommerudflugten Tirsdag 26. maj: Program følger Alle møder afholdes i Mindegade 10 kl Kontaktperson, Århus: Hanne Kristensen, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) 26. januar og 26. marts 2009 kl Mindegade 10, Århus. Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen. Alle SLS ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes. Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl Oplysninger om tid og sted, dagsorden og referater finder du på wwww.dsr.dk/midtjylland Møderne afholdes: 8. december januar marts 2009 Der planlægges seminar for kredsbestyrelsen februar 2009 Åbningstider i julen De tre kredskontorer holder åbent som normalt til og med tirsdag den 23. december Kontorerne er derimod lukkede mellem jul og nytår og indtil den 5. januar Ønsker man kontakt med Kreds Midtjylland den december 2008 eller den 2. januar 2009, kan man kontakte kredsen telefonisk på kl DSR midt 23

24 Åbningstider i julen De tre kredskontorer holder åbent som normalt til og med tirsdag den 23. december Kontorerne er derimod lukkede mellem jul og nytår og indtil den 5. januar Ønsker du kontakt med Kreds Midtjylland den december 2008 eller den 2. januar 2009, kan du kontakte kredsen telefonisk på kl Kontorernes åbningstider Kontorerne i DSR, Kreds Midtjylland i Viborg og Århus er åbne: Mandag-torsdag kl og fredag kl Bemærk: Kontoret i Holstebro har fremover ikke faste åbningstider, men vi er stort set altid til rådighed. Du skal bare ringe i forvejen og aftale tid. DSR, Kreds Midtjylland Fredericiagade Holstebro DSR, Kreds Midtjylland Gl. Aalborgvej Viborg DSR, Kreds Midtjylland Mindegade Århus C Du kan kontakte DSR, Kreds Midtjylland på flere måder: Telefon DSR, Kreds Midtjylland Telefonen er åben mandag-torsdag kl og fredag kl Du kan også kontakte os via Fax Drejer dine spørgsmål sig om forhold på arbejdspladsen, skal du i første omgang kontakte din tillidsrepræsentant. Mail Du kan maile til DSR, Kreds Midtjylland: Post DSR, Kreds Midtjylland har postadresse: Mindegade 10, 8000 Århus C Herfra bliver posten distribueret til relevante medarbejdere og politikere.

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009

Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009 Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009 1. Referent: Maria Hansen Ordstyrer: Jette Clausen 2. Referat godkendt 3. Netværksansvarlig: Lene Lebech, Kolding kommune (lele@kolding.dk) melder sig frivilligt.

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Kursustilbud for ledige i DSR kreds Midtjylland

Kursustilbud for ledige i DSR kreds Midtjylland Dette er et kursuskatalog, hvor du kan finde en oversigt over de kursustilbud og temadage som Kreds Midtjylland samt DSA har sat i gang i forbindelse med aktiviteter til ledige sygeplejersker. Vi håber

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Sikkerhedsrepræsentanter, Kreds Midtjylland, VEST Dato: 7. juni 2010

REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Sikkerhedsrepræsentanter, Kreds Midtjylland, VEST Dato: 7. juni 2010 REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Sikkerhedsrepræsentanter, Kreds Midtjylland, VEST Dato: 7. juni 2010 Til stede: Referent: Bodil Remme Jakobsgaard Øre - næse - hals Holstebro,Lisbeth Haarbo Jensen Øre

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

DSR. midt. Pulsen skal op. 16 Konflikt. Vi er alt for få. Ved egen kraft. Birthe Pors, leder af sundhedsteamet, Horsens. Nr.

DSR. midt. Pulsen skal op. 16 Konflikt. Vi er alt for få. Ved egen kraft. Birthe Pors, leder af sundhedsteamet, Horsens. Nr. DSR midt Nr. 2 2008 Pulsen skal op Birthe Pors, leder af sundhedsteamet, Horsens 6 Vi er alt for få 12 Ved egen kraft 16 Konflikt 2008 Leder Indhold 4 12 4 MidtNyt Sikke en strejke 18 6 Baggrund Vi er

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Program Delegation og kommunal praksis på området

Program Delegation og kommunal praksis på området Program Delegation og kommunal praksis på området Den 10. november 2014 på Hotel Comwell, Kolding Program 09.30 09.50 Morgenkaffe/te og rundstykker (og besøg i udstillerområdet). 09.50 10.00 Velkomst.

Læs mere

Pause... 18 Sygepleje. 12 Nysgerrighed. Operationssygeplejersker Majbrit Wohlert og Tina Warmning. Vi lærer af dilemmaer.

Pause... 18 Sygepleje. 12 Nysgerrighed. Operationssygeplejersker Majbrit Wohlert og Tina Warmning. Vi lærer af dilemmaer. Nr. 4 2009 Pause... Operationssygeplejersker Majbrit Wohlert og Tina Warmning Afdeling E-OP, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Tage Hansens Gade 8 Vi lærer af dilemmaer 12 Nysgerrighed er min

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk Dagsorden Regionsbestyrelsesmøde Tidspunkt: Torsdag d. 19. august 2010 kl. 14-19.00

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Nr. 1 2012. Distriktssygeplejerske. Vi tog fat i faglige frustrationer. Midt blandt gadens folk. Sundhed fra vugge til grav. 10 studerendes.

Nr. 1 2012. Distriktssygeplejerske. Vi tog fat i faglige frustrationer. Midt blandt gadens folk. Sundhed fra vugge til grav. 10 studerendes. Nr. 1 2012 Distriktssygeplejerske Else Marie Koefoed, Gerontopsykiatrisk Team, Viborg: Vi tog fat i faglige frustrationer 10 studerendes hverdag 12 Midt blandt gadens folk 14 Sundhed fra vugge til grav

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Velkommen som medarbejder ved Oddense Ældrecenter

Velkommen som medarbejder ved Oddense Ældrecenter Velkommen som medarbejder ved Oddense Ældrecenter Navn Brugernavn omsorgssystemet Adgangskode omsorgssystemet Velkommen: Vi vil med dette introduktionsprogram gerne byde dig hjertelig velkommen som medarbejder

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

26. 10 2012 kl. 9.00 til 27. 10 2012 kl. 12.00. Marie Trads Studentermedarbejder

26. 10 2012 kl. 9.00 til 27. 10 2012 kl. 12.00. Marie Trads Studentermedarbejder Dagsorden Dagsorden for møde i: Regionsbestyrelsen i Region Midtjylland Dato for møde: 26. 10 2012 kl. 9.00 til 27. 10 2012 kl. 12.00 Sted Viborg Vandrehjem (Danhostel) Vinkelvej 36 8800 Viborg Ordstyrer:

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

TILBUD TIL SYGEPLEJERSKER I ALLE FASER AF LIVET HVILKEN FASE ER DU I?

TILBUD TIL SYGEPLEJERSKER I ALLE FASER AF LIVET HVILKEN FASE ER DU I? TILBUD TIL SYGEPLEJERSKER I ALLE FASER AF LIVET HVILKEN FASE ER DU I? TILBUD TIL SYGEPLEJERSKER I ALLE FASER AF LIVET HVILKEN FASE ER DU I? Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré og Lena Rønsholdt

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Hold fokus på ligeløn. I et anderledes land. Hun kæmper og bliver hørt. Fokus på fagidentitet

Hold fokus på ligeløn. I et anderledes land. Hun kæmper og bliver hørt. Fokus på fagidentitet Nr. 2 2010 Hold fokus på ligeløn Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor, AUC 8 Fokus på fagidentitet 12 I et anderledes land 14 Hun kæmper og bliver hørt indhold leder 8 14 4 MidtNyt 8 Baggrund

Læs mere

Gigtforeningens Vestjyllandskreds

Gigtforeningens Vestjyllandskreds Gigtforeningens Vestjyllandskreds Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner Gigtforeningens Vestjyllandskreds Gigtforeningens Vestjyllandskreds - et tilbud til dig

Læs mere

Referat fra TR møde i Region Sjælland

Referat fra TR møde i Region Sjælland Referat fra TR møde i Region Sjælland Tid: Onsdag d. 3. juni 2015. Sted: Ringsted Sygehus, Bøllingsvej 30, 4100 Ringsted Ordstyrer: Line Reffelt Jørgensen. Referent: Marie Krestensen Lauridsen Dagsorden:

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Referat fra regionsbestyrelsesmøde d.6.3.2008

Referat fra regionsbestyrelsesmøde d.6.3.2008 Referat fra regionsbestyrelsesmøde d.6.3.2008 Til stede: Tina Frank, Carsten B. Jensen, Kirsten Møller Hansen, Nina Pedersen, Caroline Wichmann, Jytte Leschly, Kirsten Ægidius, Mette Krarup, Jesper Abildtrup,

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! REFERAT GENERALFORSAMLING D. 26.4.2015 1. Valg af stemmetællere Ingen valgt, da der ikke mentes at være behov for det. 2. Valg af dirigent/ordstyrer Kjeld Holm 3.

Læs mere

Afsnit S1, indgang 29 Psykiatrien Syd

Afsnit S1, indgang 29 Psykiatrien Syd Afsnit S1, indgang 29 Psykiatrien Syd Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

- Forslag til praksis

- Forslag til praksis Sikkerhedsuddannelse for vikarer - Forslag til praksis Psykiatri & Social Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Baggrund og formål...3 1.2 Arbejdsgruppens opgave...3 1.2.1 Afgrænsning...3

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Nr. 3 2011. begynder. Et kig ind hos obstetriske sygeplejersker på H3 i Herning. Vil gerne. Brug din stemme. 8 Sammenhæng.

Nr. 3 2011. begynder. Et kig ind hos obstetriske sygeplejersker på H3 i Herning. Vil gerne. Brug din stemme. 8 Sammenhæng. Nr. 3 2011 Når livet begynder Et kig ind hos obstetriske sygeplejersker på H3 i Herning. 8 Sammenhæng i sundhed 10 Vil gerne vise vejen 16 Brug din stemme indhold 12 10 4 MidtNyt 8 Baggrund Sammenhæng

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Ledelse i en forandrings og udviklingsproces

Ledelse i en forandrings og udviklingsproces Ledelse i en forandrings og udviklingsproces Tove Mosegaard, Birgit Haahr Olsen, Jytta Brun Regionshospitalet Hammel Neurocenter FSNS Neurokonference 18. 19. januar 2012 Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 LÆS OM. bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse. Nu kan beboerne også få bad i weekenden

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 LÆS OM. bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse. Nu kan beboerne også få bad i weekenden avis 4 - del i tiden 08/05/03 11:03 Side 1 FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse LÆS OM Nu kan beboerne også få bad i weekenden Lange vagter fordel

Læs mere

Referat godkendt den 20. november 2012

Referat godkendt den 20. november 2012 Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje Uddannelsesregion Øst Hold 15 Referat godkendt den 20. november 2012 Psykiatrisk Center Sct. Hans Tofteparken, Bygning 147, 1.sal. BKK/RDA Referat fra mødet i

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Kontakt adresse Hospice i Faxe V. Ivan Lilleng Bråby Bygade 12 4690 Haslev ivli@faxekommune.dk Faxe den 29. februar

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

MARTS 2014 NYHEDSBREV

MARTS 2014 NYHEDSBREV MARTS 2014 NYHEDSBREV Siden sidst: Her havde jeg håbet at kunne skrive en hel masse om vores arbejdsweekend. Desværre blev den aflyst på grund af sygdom blandt andet. Vi håber at vi snarest kan få arrangeret

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere