Enhedslistens Folketingssekretariat, September Velfærdssamfundets udhuling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enhedslistens Folketingssekretariat, September 2008. Velfærdssamfundets udhuling"

Transkript

1 Velfærdssamfundets udhuling

2 Indhold 3 Baggrund 3 Forbruget 5 Udhuling af velfærdssamfundet 5 Hvad er det offentlige forbrug? 6 Nyliberalismen 7 Hospitalerne som eksempel 10 Konklusion

3 Baggrund Regeringen understreger til bevidstløshed i offentligheden, at der bliver brugt flere penge i den offentlige sektor år for år, og at deres hensigt er at udvikle - ikke afvikle velfærdssamfundet. Samtidig giver regeringen ved sjældne lejligheder udtryk for radikale liberalistiske visioner, når erhvervslivet og utålmodige liberalister skal overbevises om, at regeringen ikke er blevet socialdemokratisk. Det lyder som modsætninger men er det egentlig ikke. Regeringen har en klar strategi om at skabe et mere markedsorienteret samfund. Men det skal ske gradvist og langsomt, så befolkningen kan være med og konsekvenserne kan bundfælde sig over mange valgperioder. Denne strategi har ligget fast siden 2001, men der er også klare tråde tilbage til Foghs berygtede bog Fra socialstat til minimalstat fra Forbruget Forbrugsudviklingen er helt central. Det samlede forbrug i Danmark opdeles i privat og offentligt forbrug. I 1948 var det private forbrug mere end tre gange så stort som det offentlige forbrug, men i perioden frem til 1980 voksede det offentlige forbrug mere end dobbelt så hurtigt som det private forbrug, så differencen blev indsnævret betydeligt i denne periode. I 1980 var det private forbrug således mindre end dobbelt så stort som det offentlige forbrug. I perioden voksede de to typer forbrug lige hurtigt hvis vi ser på hele perioden, men der var betydelige svingninger fra år til år, og det offentlige forbrug voksede hurtigere end det private forbrug i Nyrup-perioden (Kilder: 50-års oversigten fra Danmarks Statistik 2001 og Statistisk Tiårsoversigt 2003). I perioden efter 2001 er billedet skiftet igen idet udviklingen fra efterkrigstiden er vendt på hovedet. Hvis vi ser på tiden under den nuværende regering, så er det private forbrug vokset dobbelt så hurtigt som det private forbrug. Regeringens lægger i 2015-planen op til en videreførelse af denne udvikling i de kommende år. Det samlede forbrug er blevet mere end firedoblet siden 1948 og er i dag over mia. kr. om året. Se også figur og søjlediagram på næste side. 3

4 Diagram over den forholdsmæssige udvikling i privat og ofentligt forbrug Offentligt Privat 30 0 År Tallene er indekstal og både privat og offentligt forbrug er sat til 100 i Prognosen for perioden 2008 til 2015 følger Finansministeriets Mod nye mål - Danmark Diagram over vækstrater i privat og offentligt forbrug 300% Offentligt 200% Privat 100% 0% Periode Hvis væksten i det private forbrug sættes til 1 hver periode fås følgende tal Offentlig Privat Periode Kilde: Danmarks Statistik: 50-års oversigten Danmarks Statistik: Statistisk Tiårsoversigt 2008 De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår Finansministeriet: Mod nye mål Danmark

5 Udhuling af velfærdssamfundet Sammenhængene mellem privat og offentligt forbrug i perioderne , og svarer til en udvikling, hvor velfærdssamfundet først blev udbygget, herefter konsolideret og nu bliver udhulet. I 2006 var det private forbrug igen mere end dobbelt så stort som det offentlige forbrug. Der er ikke tale om deciderede nedskæringer. Det offentlige forbrug vokser. Men det private forbrug vokser meget hurtigere. Der er altså tale om en relativ balanceforskydning, hvor det offentlige forbrug er presset af væksten i det private forbrug. Den offentlige service bliver i stigende grad af en ringere standard end vi er vant til i vores private økonomi og i et overflodssamfund er det netop sådanne relative forskelle, som er udslagsgivende. Udviklingen er helt på linie med den stigende økonomiske ulighed. Langt de fleste danskere bliver rigere, men de rigestes indkomster vokser hurtigst, og de fattigste bliver derfor relativt fattigere, selvom deres realindkomster vokser. Som Hjort Frederiksen formulerer det i Børsen den 16. februar 2004: De to grundpiller er skattestop og bremsen på væksten i den offentlige sektor. Hvis stat, amter og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid før effekten slår igennem. Men efter 10 år vil den offentlige sektor kun være øget med fem pct., mens den private er blevet 20 pct. større. Så opstår et nyt Danmark. Målet for det private forbrug har regeringen nået allerede nu! Siden regeringen trådte til er det private forbrug vokset med hele 23 %. Det er dog ikke gået helt så godt for regeringen at bremse det offentlige forbrug, der i samme periode er vokset med 11 % (Kilder: Statistisk tiårsoversigt 2008 og Dansk Økonomi, forår 2008). Det skyldes først og fremmest de mange folkelige protester mod nedskæringerne i det offentlige. Hvad er det offentlige forbrug? Løn til offentlige ansatte udgør knap 70 % af det offentlige forbrug. En stor del af det resterende offentlige forbrug er varekøb, der i 2006 udgjorde godt kr. pr. offentlig ansat. Varekøbet har været stigende siden 1980 erne på grund af fx udlicitering af aktiveringsindsatsen og brug af private vikarbureauer. Udliciteringen i kommunerne er vokset voldsomt efter kommunalreformen næsten 20 % på to år efter ellers at have været stagnerende i mange år. Billedet af, at det private forbrug sætter den offentlige sektor under pres bliver altså skærpet af, at en stigende del af det offentlige forbrug er køb af varer og serviceydelser i den private sektor, 5

6 dvs. privat produktion. Den udvikling afspejler sig i, at selvom det offentlige forbrug vokser, så er den offentlige beskæftigelse stagneret. Under den nuværende højkonjunktur har beskæftigelsesvæksten på omkring personer fundet sted i den private sektor. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem offentligt forbrug og velfærd. Det offentlige forbrug er ikke kun folkeskoler, hospitaler, plejehjem og universiteter osv. Militæret og politiet er fx også offentligt forbrug. Krigen i Irak og politiindsatsen omkring Ungdomshuset indebar altså også stigende offentligt forbrug. Det er også værd at huske, at velfærd handler om livskvalitet og konkrete forhold mellem mennesker, der ikke kan måles. Der er således ikke kun den stramme økonomi i den offentlige sektor, der udhuler velfærden. Markedsgørelsen af den offentlige sektor fører også til stort velfærdstab. Det samme gør bureaukrati og kontrolmani. Socialrådgivere på beskæftigelsesområdet bruger eksempelvis kun 18 % af deres tid på at snakke med borgere. Nyliberalismen Der er to toneangivende tendenser i velfærdssamfundet i dag: 1) Den offentlige sektor er under relativt pres i forhold til den private sektor. 2) Den offentlige sektor markedsgøres internt. Der er som nævnt ikke tale om voldsomme nedskæringer, men om et indirekte opgør med den offentlige sektor gennem favorisering af den private sektor kombineret med et vedvarende retorisk, organisatorisk og økonomisk pres på den offentlige sektor. Samtidig fremmes en konsekvent individualisering af ansvaret for velfærdssamfundets udvikling gennem frit valg. Konsekvensen af disse tendenser er en snigende markedsgørelse af velfærdssamfundet som helhed. Der er tale om en langsigtet, accelererende proces, der er vanskelig at gennemskue og som undviger offentlig debat. Tre forhold gør sig gældende her. For det første er udviklingen kun i begrænset omfang slået igennem kvantitativt og empirisk. For det andet handler den dominerende politiske debat om fremtidens velfærd om noget helt andet, nemlig om mangel på arbejdskraft, overophedning, velfærdsreformer etc. For det tredje er udviklingen i stigende grad udtryk for individuelle valghandlinger, som foretages isoleret i privatsfæren. Resultatet er en meget mere smart og avanceret liberalisme end den grovkornede liberalisme, der prædiker minimalstat og store nedskæringer på kort sigt. Ud over dette er der tale om en nødvendig tilpasning af den liberalistiske strategi i en situation, hvor det store flertal af danskerne er modstandere af store nedskæringer og massive omfordelinger. Denne nye liberalisme har dog på lang sigt konsekvenser, som er på linie med den gamle liberalisme. Den afgørende 6

7 forskel er, at det nu er essentielt, at adfærd, relationer og organisering er markedsmæssig, mens det er af mindre betydning, om det er staten der betaler og/eller aktiviteterne finder sted i den offentlige sektor. Staten spiller faktisk i dag en vigtig rolle i forhold til at understøtte, skabe og intensivere markedssamfundet. Nyliberalismen er bevidst ideologi og strategi og helt nyt er perspektivet ikke. I Fra socialstat til minimalstat skriver Fogh om liberalistiske reformer, at sigtet med sådanne reformer er at indlede en gradvis tilbagetrækning af socialstatens grænser og en tilsvarende udvidelse af den private sfære. På Venstres landsmøde i 2004 lød det om samme sag fra Fogh, at det er ikke noget, der kan eller skal gennemføres som en liberal revolution. Det er en gradvis proces, hvor vi hver dag går et skridt fremad.. Men ligegyldig hvilken type liberalisme der er tale om, og hvor hurtigt og åbent projektet gennemføres, så taber den lighedsorienterede, demokratiske velfærd. Sundhedssektoren er et godt eksempel på disse generelle tendenser i velfærdssamfundet på det Hjort Frederiksen kalder fløjlsrevolutionen. Han påpeger helt på linie med Fogh, at regeringen ikke kaster samfundet ud i revolutioner fra den ene dag til den anden: vi satser i stedet på fløjlsrevolutioner (Kilde: Berlingske Tidende den 14. juni 2007) og nævner gerne sundhedsområdet som fronten i kampen for den gradvise nyliberalisering af samfundet. Hospitalerne som eksempel Den siddende regering har på særlig to måder favoriseret de private hospitaler. Året 2002 er det afgørende skæringspunkt. Her blev indført fradrag for sundhedsforsikringer, hvilket har ført til, at antallet af disse forsikringer er eksploderet fra færre end i 2001 til næsten i dag. Samtidig blev der indført en ventetidsgaranti, der betyder frit valg af privat hospital, hvis de offentlige hospitaler ikke kan behandle indenfor en tidsfrist. Denne tidsfrist var i første omgang på to måneder, men er nu sænket til en måned. I 2006 betød ventetidsgarantien en regning på 500 mio. fra de private hospitaler. Det er mere end 50 % mere end i Mere end har benyttet sig af private behandlinger på det offentliges regning siden 2002, heraf mere end alene i Fra 2006 til 2007 voksede værdien af de private sygehuses aktivitet i forbindelse med ventetidsgarantien med 60 % (Kilde: Mandagmorgen den 13. maj 2008). To tredjedele af patienterne på de private hospitaler har enten en sundhedsforsikring eller får behandlingen betalt af staten. De private hospitaler havde generelt underskud frem til 2002 men nu er billedet vendt og i 2006 kunne de indkassere et overskud på 75 mio. Staten holder således hånden under de private hospitaler og et stort millionbeløb bliver direkte omsat fra offentlige midler til privat profit. 7

8 De gyldne tider for privathospitalerne modsvares af et tiltagende pres på de offentlige hospitaler. Allerede i 1980 erne startede en effektiviseringsbølge, der får hospitalerne til at stå i et dårligt lys samtidig med, at der vedvarende bliver færre ressourcer til de enkelte opgaver, mens den ineffektive omsorg og pleje nedprioriteres eller helt forsvinder i travlheden. Alle steder er regneark og økonomistyring den nye norm. Denne proces styres af økonomer og administratorer, der træffer de beslutninger, som tidligere var fagligt funderede blandt læger og sygeplejersker. Både medarbejdernes faglighed og medbestemmelse bliver på denne måde tilsidesat og hospitalerne styres som fabrikker. Sideløbende hermed nedtones det element af kald, der tidligere var afgørende for mange medarbejdere. Lønarbejdermentaliteten bliver fremherskende, hvilket betyder større fokus på og utilfredshed med ringe arbejdsvilkår, lav løn og lange arbejdsdage. Det tiltagende pres som denne proces skaber bliver yderligere forstærket af, at læger kan tjene enorme summer ved at bijobbe i eller helt skifte til privathospitaler. Sygeplejersker kan ligeledes sige deres job op og tjene gode penge på privathospitaler eller som vikarer i det offentlige formidlet gennem private vikarbureauer. På fem år er godt sygeplejersker gået til det private, mens alene Region Hovedstaden brugte en halv mia. kr. på vikarer i De offentlige og de private hospitaler konkurrerer om den samme ofte knappe arbejdskraft og der er mange umiddelbare gevinster forbundet med at arbejde i den private sundhedssektor for det enkelte individ. Af indirekte kanaler er altså også de ansatte (ikke kun brugerne) sat i en situation, hvor de skal vælge mellem offentlig og privat i en sammenhæng, hvor de private løsninger i stigende grad favoriseres. Regeringen forsøger med alle midler at skærpe den udvikling, der allerede er i fuld gang. Antallet af sundhedsforsikringer vil vokse, de private hospitalers vilkår vil blive forbedrede og de offentlige hospitaler vil blive udsat for et stigende relativt pres. Et konkret eksempel på, hvad der er i vente under den nuværende regering er det, som et udvalg under Sundhedsministeren foreslog for nylig, nemlig krav om voksende udbud af behandlinger, dvs. tiltagende udlicitering i sundhedssektoren. Det er ikke mindst i forbindelse med private forundersøgelser og diagnoser, at markedslogikken for alvor vil sætte ind, for når private selskaber tjener penge på sygdom og selv er med til at definere hvad sygdom er, så har de interesse i, at gøre flere mennesker syge især de rige. Denne udvikling kender vi allerede fra medicinalindustrien, hvor et stadig stigende pillesalg går hånd i hånd med, at riges livsstilsproblemer sygeliggøres og fattiges reelle sygdomme negligeres. Der har i forlængelse heraf allerede været eksempler fremme om, at privathospitaler opererer mod skulderlidelser, selv om det er lægeligt uforsvarligt. Eksempler som dette vil vi se mange flere af, hvis den nuværende udvikling fortsætter. 8

9 Hvis vi ser på de overordnede tal, så udgør den private del af sundhedssektoren stadig kun omkring 5 %. Det offentlige sundhedsvæsen er altså stadig en kæmpe i forhold til de private aktører. Hvis udviklingen vendes nu, så kan vi stadig sikre og yderligere udvikle et lighedsorienteret, demokratisk sundhedsvæsen i Danmark, uden at skulle gå op imod et stort og velintegreret netværk af private aktører med bugnende pengekasser. Som udviklingens er ud nu bliver profithensyn mere og mere fremherskende. Skræmmebilledet er det amerikanske sundhedssystem. Det amerikanske sundhedsvæsen er baseret på private sundhedsforsikringer i mange tilfælde betalt af arbejdsgiveren private forsikringsselskaber og i stort omfang private profithospitaler. Mellem 40 og 50 mio. amerikanere er ikke omfattet af nogen sygeforsikring. Behandlingsniveauet er tilsvarende ekstremt ujævnt. Her kan man virkelig tale om klasseforskel i behandlingen af syge. Samtidig er det amerikanske sundhedsvæsen verdens dyreste. Udgiften pr. indbygger er dobbelt så høj som gennemsnittet blandt OECD landene, mens intet tyder på at kvaliteten er højere eller at befolkningen benytter sundhedsvæsenet i større omfang end i de øvrige OECD lande. Til gengæld peger undersøgelser på, at omkostningerne til bureaukrati og administration er væsentligt højere i USA. Sundhedsministeren oplyste i et svar til Line Barfod i september 2007, at OECD i 2005 opgjorde de administrative udgifter til 7,5 % i det amerikanske sundhedsvæsen mod 1,8 % i Danmark. Amerikanske undersøgelser når imidlertid frem til væsentligt højere tal. En undersøgelse udarbejdet af Harvard Medicine School anslår at hele 31 % af de samlede amerikanske sundhedsudgifter går til administration og profit (New England Journal of Medicine, september 2003). Paradoksalt nok når man tænker på det private erhvervslivs dominans er de offentlige udgifter til det amerikanske sundhedsvæsen ikke lavere, men tværtimod højere, end i Danmark. Alle tal 2004 USA Danmark OECD gennemsnit Sundhedsudgifter pr. indbygger Sundhedsudgifter i % af nationalproduktet Offentlig andel af sundhedsudgifter pr. indbygger $ $ $ 15,3 % 8,9 % 8,9 % $ (44,7 %) $ (82,9 %) $ (72,9 %) 9

10 Konklusion Opbygningen af velfærdssamfundet indebar en generel forbrugsvækst uden historisk sidestykke og betød, at det offentlige forbrug blev styrket relativt i forhold til det private forbrug. I dag er den absolutte fattigdom stort set afskaffet i Danmark og ligheden er relativt høj, men forbrugsvæksten fortsætter og mekanismen fra efterkrigstiden er vendt på hovedet, idet uligheden vokser og det nu er det private forbrug, der vokser hurtigst dobbelt så hurtigt som det offentlige forbrug. Som udviklingen er i dag, bliver der også gradvist skabt en accelererende privat sundhedssektor på 1. klasse mens den offentlige sundhedssektor i stigende grad bliver et nedslidt foretagende på 2. klasse i sammenligning. Tendensen går mod mere privat og mere marked også internt i den offentlige sektor. Det betyder større ulighed og ringere velfærd for langt de fleste medarbejdere og brugere. Det betyder også en mere udbredt kynisme i forholdene mellem mennesker. Det ser vi i sundhedssektoren - og i velfærdssamfundet som helhed. Regeringens plan for afvikling af velfærdssamfundet er såledees i fuld gang. Enhedslisten ser det som venstrefløjens opgave at vise et alternativ, der kan samle fagbevægelsen og oppositionen i en kamp for velfærd til alle. En kamp, der ikke kun skal føres på Christiansborg, men også ude i kommunerne og på arbejdspladserne. En kamp for en offentlig sektor, der ikke styres af markedet og pengepungen, men ud fra hensynet til mennesker og som styrker de ansattes faglighed og kompetence til selv at tilrettelægge arbejdet i hverdagen. 10

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet En artikel fra KRITISK DEBAT Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. november 2006 Kommunerne og velfærden har i flere år været presset af en stram økonomi.

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Enhedslistens Budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2017

Enhedslistens Budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2017 Enhedslistens Budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2017 Thyge Enevoldsen Et unødvendigt nedskæringsbudget Igen i år står vi desværre overfor et nedskæringsbudget, det er i hvert fald hvad flertallet

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt +DUDOG% UVWLQJ/2VHNUHW UYHGEHUHWQLQJSn/2NRQJUHV Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme ud bagerst i ledighedskøen. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Ældreomsorg nogle indledende betragtninger Udgangspunkt for forandring pres fra ændret demografi

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

På 20 år: flere leverer offentlig service

På 20 år: flere leverer offentlig service DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hvad kan vi med et nyt flertal?

Hvad kan vi med et nyt flertal? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad kan vi med et nyt flertal? Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 15. august 2011 Vi står i dag med tre store udfordringer: Klimakrisen som truer selve vores eksistens,

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

OFFENTLIGE INVESTERINGER

OFFENTLIGE INVESTERINGER 19. maj 2008 af Martin Madsen direkte tlf. 33557718 OFFENTLIGE INVESTERINGER Investeringer i folkeskolen, på baneområdet og på handicapområdet er faldet under VK-regeringen. Det viser tal fra Finansministeriet.

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Lad os tage det mest centrale punkt i den kommende valgkamp. Er der plads til mere velfærd?

Lad os tage det mest centrale punkt i den kommende valgkamp. Er der plads til mere velfærd? En artikel fra KRITISK DEBAT De første 100 dage Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. oktober 2007 De første 100 dage starter før regeringsskiftet. Den starter med de folkelige bevægelser, der kan

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Djøfs forslag til. principper for udlicitering

Djøfs forslag til. principper for udlicitering Djøfs forslag til principper for udlicitering April 2015 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk Om produktiviteten i den offentlige sektor Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk 1 Danmarks Statistik, 2008. 60 år i tal, Danmark siden 2. verdenskrig. Med CD-rom.

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Når man presser kommunerne, så ryger velfærden!

Når man presser kommunerne, så ryger velfærden! En artikel fra KRITISK DEBAT Når man presser kommunerne, så ryger velfærden! Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 15. februar 2006 Der diskuteres meget om regeringen har overtaget Socialdemokraternes

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdom i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdom i Danmark 2007/2 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. februar 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere