Enhedslistens Folketingssekretariat, September Velfærdssamfundets udhuling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enhedslistens Folketingssekretariat, September 2008. Velfærdssamfundets udhuling"

Transkript

1 Velfærdssamfundets udhuling

2 Indhold 3 Baggrund 3 Forbruget 5 Udhuling af velfærdssamfundet 5 Hvad er det offentlige forbrug? 6 Nyliberalismen 7 Hospitalerne som eksempel 10 Konklusion

3 Baggrund Regeringen understreger til bevidstløshed i offentligheden, at der bliver brugt flere penge i den offentlige sektor år for år, og at deres hensigt er at udvikle - ikke afvikle velfærdssamfundet. Samtidig giver regeringen ved sjældne lejligheder udtryk for radikale liberalistiske visioner, når erhvervslivet og utålmodige liberalister skal overbevises om, at regeringen ikke er blevet socialdemokratisk. Det lyder som modsætninger men er det egentlig ikke. Regeringen har en klar strategi om at skabe et mere markedsorienteret samfund. Men det skal ske gradvist og langsomt, så befolkningen kan være med og konsekvenserne kan bundfælde sig over mange valgperioder. Denne strategi har ligget fast siden 2001, men der er også klare tråde tilbage til Foghs berygtede bog Fra socialstat til minimalstat fra Forbruget Forbrugsudviklingen er helt central. Det samlede forbrug i Danmark opdeles i privat og offentligt forbrug. I 1948 var det private forbrug mere end tre gange så stort som det offentlige forbrug, men i perioden frem til 1980 voksede det offentlige forbrug mere end dobbelt så hurtigt som det private forbrug, så differencen blev indsnævret betydeligt i denne periode. I 1980 var det private forbrug således mindre end dobbelt så stort som det offentlige forbrug. I perioden voksede de to typer forbrug lige hurtigt hvis vi ser på hele perioden, men der var betydelige svingninger fra år til år, og det offentlige forbrug voksede hurtigere end det private forbrug i Nyrup-perioden (Kilder: 50-års oversigten fra Danmarks Statistik 2001 og Statistisk Tiårsoversigt 2003). I perioden efter 2001 er billedet skiftet igen idet udviklingen fra efterkrigstiden er vendt på hovedet. Hvis vi ser på tiden under den nuværende regering, så er det private forbrug vokset dobbelt så hurtigt som det private forbrug. Regeringens lægger i 2015-planen op til en videreførelse af denne udvikling i de kommende år. Det samlede forbrug er blevet mere end firedoblet siden 1948 og er i dag over mia. kr. om året. Se også figur og søjlediagram på næste side. 3

4 Diagram over den forholdsmæssige udvikling i privat og ofentligt forbrug Offentligt Privat 30 0 År Tallene er indekstal og både privat og offentligt forbrug er sat til 100 i Prognosen for perioden 2008 til 2015 følger Finansministeriets Mod nye mål - Danmark Diagram over vækstrater i privat og offentligt forbrug 300% Offentligt 200% Privat 100% 0% Periode Hvis væksten i det private forbrug sættes til 1 hver periode fås følgende tal Offentlig Privat Periode Kilde: Danmarks Statistik: 50-års oversigten Danmarks Statistik: Statistisk Tiårsoversigt 2008 De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår Finansministeriet: Mod nye mål Danmark

5 Udhuling af velfærdssamfundet Sammenhængene mellem privat og offentligt forbrug i perioderne , og svarer til en udvikling, hvor velfærdssamfundet først blev udbygget, herefter konsolideret og nu bliver udhulet. I 2006 var det private forbrug igen mere end dobbelt så stort som det offentlige forbrug. Der er ikke tale om deciderede nedskæringer. Det offentlige forbrug vokser. Men det private forbrug vokser meget hurtigere. Der er altså tale om en relativ balanceforskydning, hvor det offentlige forbrug er presset af væksten i det private forbrug. Den offentlige service bliver i stigende grad af en ringere standard end vi er vant til i vores private økonomi og i et overflodssamfund er det netop sådanne relative forskelle, som er udslagsgivende. Udviklingen er helt på linie med den stigende økonomiske ulighed. Langt de fleste danskere bliver rigere, men de rigestes indkomster vokser hurtigst, og de fattigste bliver derfor relativt fattigere, selvom deres realindkomster vokser. Som Hjort Frederiksen formulerer det i Børsen den 16. februar 2004: De to grundpiller er skattestop og bremsen på væksten i den offentlige sektor. Hvis stat, amter og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid før effekten slår igennem. Men efter 10 år vil den offentlige sektor kun være øget med fem pct., mens den private er blevet 20 pct. større. Så opstår et nyt Danmark. Målet for det private forbrug har regeringen nået allerede nu! Siden regeringen trådte til er det private forbrug vokset med hele 23 %. Det er dog ikke gået helt så godt for regeringen at bremse det offentlige forbrug, der i samme periode er vokset med 11 % (Kilder: Statistisk tiårsoversigt 2008 og Dansk Økonomi, forår 2008). Det skyldes først og fremmest de mange folkelige protester mod nedskæringerne i det offentlige. Hvad er det offentlige forbrug? Løn til offentlige ansatte udgør knap 70 % af det offentlige forbrug. En stor del af det resterende offentlige forbrug er varekøb, der i 2006 udgjorde godt kr. pr. offentlig ansat. Varekøbet har været stigende siden 1980 erne på grund af fx udlicitering af aktiveringsindsatsen og brug af private vikarbureauer. Udliciteringen i kommunerne er vokset voldsomt efter kommunalreformen næsten 20 % på to år efter ellers at have været stagnerende i mange år. Billedet af, at det private forbrug sætter den offentlige sektor under pres bliver altså skærpet af, at en stigende del af det offentlige forbrug er køb af varer og serviceydelser i den private sektor, 5

6 dvs. privat produktion. Den udvikling afspejler sig i, at selvom det offentlige forbrug vokser, så er den offentlige beskæftigelse stagneret. Under den nuværende højkonjunktur har beskæftigelsesvæksten på omkring personer fundet sted i den private sektor. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem offentligt forbrug og velfærd. Det offentlige forbrug er ikke kun folkeskoler, hospitaler, plejehjem og universiteter osv. Militæret og politiet er fx også offentligt forbrug. Krigen i Irak og politiindsatsen omkring Ungdomshuset indebar altså også stigende offentligt forbrug. Det er også værd at huske, at velfærd handler om livskvalitet og konkrete forhold mellem mennesker, der ikke kan måles. Der er således ikke kun den stramme økonomi i den offentlige sektor, der udhuler velfærden. Markedsgørelsen af den offentlige sektor fører også til stort velfærdstab. Det samme gør bureaukrati og kontrolmani. Socialrådgivere på beskæftigelsesområdet bruger eksempelvis kun 18 % af deres tid på at snakke med borgere. Nyliberalismen Der er to toneangivende tendenser i velfærdssamfundet i dag: 1) Den offentlige sektor er under relativt pres i forhold til den private sektor. 2) Den offentlige sektor markedsgøres internt. Der er som nævnt ikke tale om voldsomme nedskæringer, men om et indirekte opgør med den offentlige sektor gennem favorisering af den private sektor kombineret med et vedvarende retorisk, organisatorisk og økonomisk pres på den offentlige sektor. Samtidig fremmes en konsekvent individualisering af ansvaret for velfærdssamfundets udvikling gennem frit valg. Konsekvensen af disse tendenser er en snigende markedsgørelse af velfærdssamfundet som helhed. Der er tale om en langsigtet, accelererende proces, der er vanskelig at gennemskue og som undviger offentlig debat. Tre forhold gør sig gældende her. For det første er udviklingen kun i begrænset omfang slået igennem kvantitativt og empirisk. For det andet handler den dominerende politiske debat om fremtidens velfærd om noget helt andet, nemlig om mangel på arbejdskraft, overophedning, velfærdsreformer etc. For det tredje er udviklingen i stigende grad udtryk for individuelle valghandlinger, som foretages isoleret i privatsfæren. Resultatet er en meget mere smart og avanceret liberalisme end den grovkornede liberalisme, der prædiker minimalstat og store nedskæringer på kort sigt. Ud over dette er der tale om en nødvendig tilpasning af den liberalistiske strategi i en situation, hvor det store flertal af danskerne er modstandere af store nedskæringer og massive omfordelinger. Denne nye liberalisme har dog på lang sigt konsekvenser, som er på linie med den gamle liberalisme. Den afgørende 6

7 forskel er, at det nu er essentielt, at adfærd, relationer og organisering er markedsmæssig, mens det er af mindre betydning, om det er staten der betaler og/eller aktiviteterne finder sted i den offentlige sektor. Staten spiller faktisk i dag en vigtig rolle i forhold til at understøtte, skabe og intensivere markedssamfundet. Nyliberalismen er bevidst ideologi og strategi og helt nyt er perspektivet ikke. I Fra socialstat til minimalstat skriver Fogh om liberalistiske reformer, at sigtet med sådanne reformer er at indlede en gradvis tilbagetrækning af socialstatens grænser og en tilsvarende udvidelse af den private sfære. På Venstres landsmøde i 2004 lød det om samme sag fra Fogh, at det er ikke noget, der kan eller skal gennemføres som en liberal revolution. Det er en gradvis proces, hvor vi hver dag går et skridt fremad.. Men ligegyldig hvilken type liberalisme der er tale om, og hvor hurtigt og åbent projektet gennemføres, så taber den lighedsorienterede, demokratiske velfærd. Sundhedssektoren er et godt eksempel på disse generelle tendenser i velfærdssamfundet på det Hjort Frederiksen kalder fløjlsrevolutionen. Han påpeger helt på linie med Fogh, at regeringen ikke kaster samfundet ud i revolutioner fra den ene dag til den anden: vi satser i stedet på fløjlsrevolutioner (Kilde: Berlingske Tidende den 14. juni 2007) og nævner gerne sundhedsområdet som fronten i kampen for den gradvise nyliberalisering af samfundet. Hospitalerne som eksempel Den siddende regering har på særlig to måder favoriseret de private hospitaler. Året 2002 er det afgørende skæringspunkt. Her blev indført fradrag for sundhedsforsikringer, hvilket har ført til, at antallet af disse forsikringer er eksploderet fra færre end i 2001 til næsten i dag. Samtidig blev der indført en ventetidsgaranti, der betyder frit valg af privat hospital, hvis de offentlige hospitaler ikke kan behandle indenfor en tidsfrist. Denne tidsfrist var i første omgang på to måneder, men er nu sænket til en måned. I 2006 betød ventetidsgarantien en regning på 500 mio. fra de private hospitaler. Det er mere end 50 % mere end i Mere end har benyttet sig af private behandlinger på det offentliges regning siden 2002, heraf mere end alene i Fra 2006 til 2007 voksede værdien af de private sygehuses aktivitet i forbindelse med ventetidsgarantien med 60 % (Kilde: Mandagmorgen den 13. maj 2008). To tredjedele af patienterne på de private hospitaler har enten en sundhedsforsikring eller får behandlingen betalt af staten. De private hospitaler havde generelt underskud frem til 2002 men nu er billedet vendt og i 2006 kunne de indkassere et overskud på 75 mio. Staten holder således hånden under de private hospitaler og et stort millionbeløb bliver direkte omsat fra offentlige midler til privat profit. 7

8 De gyldne tider for privathospitalerne modsvares af et tiltagende pres på de offentlige hospitaler. Allerede i 1980 erne startede en effektiviseringsbølge, der får hospitalerne til at stå i et dårligt lys samtidig med, at der vedvarende bliver færre ressourcer til de enkelte opgaver, mens den ineffektive omsorg og pleje nedprioriteres eller helt forsvinder i travlheden. Alle steder er regneark og økonomistyring den nye norm. Denne proces styres af økonomer og administratorer, der træffer de beslutninger, som tidligere var fagligt funderede blandt læger og sygeplejersker. Både medarbejdernes faglighed og medbestemmelse bliver på denne måde tilsidesat og hospitalerne styres som fabrikker. Sideløbende hermed nedtones det element af kald, der tidligere var afgørende for mange medarbejdere. Lønarbejdermentaliteten bliver fremherskende, hvilket betyder større fokus på og utilfredshed med ringe arbejdsvilkår, lav løn og lange arbejdsdage. Det tiltagende pres som denne proces skaber bliver yderligere forstærket af, at læger kan tjene enorme summer ved at bijobbe i eller helt skifte til privathospitaler. Sygeplejersker kan ligeledes sige deres job op og tjene gode penge på privathospitaler eller som vikarer i det offentlige formidlet gennem private vikarbureauer. På fem år er godt sygeplejersker gået til det private, mens alene Region Hovedstaden brugte en halv mia. kr. på vikarer i De offentlige og de private hospitaler konkurrerer om den samme ofte knappe arbejdskraft og der er mange umiddelbare gevinster forbundet med at arbejde i den private sundhedssektor for det enkelte individ. Af indirekte kanaler er altså også de ansatte (ikke kun brugerne) sat i en situation, hvor de skal vælge mellem offentlig og privat i en sammenhæng, hvor de private løsninger i stigende grad favoriseres. Regeringen forsøger med alle midler at skærpe den udvikling, der allerede er i fuld gang. Antallet af sundhedsforsikringer vil vokse, de private hospitalers vilkår vil blive forbedrede og de offentlige hospitaler vil blive udsat for et stigende relativt pres. Et konkret eksempel på, hvad der er i vente under den nuværende regering er det, som et udvalg under Sundhedsministeren foreslog for nylig, nemlig krav om voksende udbud af behandlinger, dvs. tiltagende udlicitering i sundhedssektoren. Det er ikke mindst i forbindelse med private forundersøgelser og diagnoser, at markedslogikken for alvor vil sætte ind, for når private selskaber tjener penge på sygdom og selv er med til at definere hvad sygdom er, så har de interesse i, at gøre flere mennesker syge især de rige. Denne udvikling kender vi allerede fra medicinalindustrien, hvor et stadig stigende pillesalg går hånd i hånd med, at riges livsstilsproblemer sygeliggøres og fattiges reelle sygdomme negligeres. Der har i forlængelse heraf allerede været eksempler fremme om, at privathospitaler opererer mod skulderlidelser, selv om det er lægeligt uforsvarligt. Eksempler som dette vil vi se mange flere af, hvis den nuværende udvikling fortsætter. 8

9 Hvis vi ser på de overordnede tal, så udgør den private del af sundhedssektoren stadig kun omkring 5 %. Det offentlige sundhedsvæsen er altså stadig en kæmpe i forhold til de private aktører. Hvis udviklingen vendes nu, så kan vi stadig sikre og yderligere udvikle et lighedsorienteret, demokratisk sundhedsvæsen i Danmark, uden at skulle gå op imod et stort og velintegreret netværk af private aktører med bugnende pengekasser. Som udviklingens er ud nu bliver profithensyn mere og mere fremherskende. Skræmmebilledet er det amerikanske sundhedssystem. Det amerikanske sundhedsvæsen er baseret på private sundhedsforsikringer i mange tilfælde betalt af arbejdsgiveren private forsikringsselskaber og i stort omfang private profithospitaler. Mellem 40 og 50 mio. amerikanere er ikke omfattet af nogen sygeforsikring. Behandlingsniveauet er tilsvarende ekstremt ujævnt. Her kan man virkelig tale om klasseforskel i behandlingen af syge. Samtidig er det amerikanske sundhedsvæsen verdens dyreste. Udgiften pr. indbygger er dobbelt så høj som gennemsnittet blandt OECD landene, mens intet tyder på at kvaliteten er højere eller at befolkningen benytter sundhedsvæsenet i større omfang end i de øvrige OECD lande. Til gengæld peger undersøgelser på, at omkostningerne til bureaukrati og administration er væsentligt højere i USA. Sundhedsministeren oplyste i et svar til Line Barfod i september 2007, at OECD i 2005 opgjorde de administrative udgifter til 7,5 % i det amerikanske sundhedsvæsen mod 1,8 % i Danmark. Amerikanske undersøgelser når imidlertid frem til væsentligt højere tal. En undersøgelse udarbejdet af Harvard Medicine School anslår at hele 31 % af de samlede amerikanske sundhedsudgifter går til administration og profit (New England Journal of Medicine, september 2003). Paradoksalt nok når man tænker på det private erhvervslivs dominans er de offentlige udgifter til det amerikanske sundhedsvæsen ikke lavere, men tværtimod højere, end i Danmark. Alle tal 2004 USA Danmark OECD gennemsnit Sundhedsudgifter pr. indbygger Sundhedsudgifter i % af nationalproduktet Offentlig andel af sundhedsudgifter pr. indbygger $ $ $ 15,3 % 8,9 % 8,9 % $ (44,7 %) $ (82,9 %) $ (72,9 %) 9

10 Konklusion Opbygningen af velfærdssamfundet indebar en generel forbrugsvækst uden historisk sidestykke og betød, at det offentlige forbrug blev styrket relativt i forhold til det private forbrug. I dag er den absolutte fattigdom stort set afskaffet i Danmark og ligheden er relativt høj, men forbrugsvæksten fortsætter og mekanismen fra efterkrigstiden er vendt på hovedet, idet uligheden vokser og det nu er det private forbrug, der vokser hurtigst dobbelt så hurtigt som det offentlige forbrug. Som udviklingen er i dag, bliver der også gradvist skabt en accelererende privat sundhedssektor på 1. klasse mens den offentlige sundhedssektor i stigende grad bliver et nedslidt foretagende på 2. klasse i sammenligning. Tendensen går mod mere privat og mere marked også internt i den offentlige sektor. Det betyder større ulighed og ringere velfærd for langt de fleste medarbejdere og brugere. Det betyder også en mere udbredt kynisme i forholdene mellem mennesker. Det ser vi i sundhedssektoren - og i velfærdssamfundet som helhed. Regeringens plan for afvikling af velfærdssamfundet er såledees i fuld gang. Enhedslisten ser det som venstrefløjens opgave at vise et alternativ, der kan samle fagbevægelsen og oppositionen i en kamp for velfærd til alle. En kamp, der ikke kun skal føres på Christiansborg, men også ude i kommunerne og på arbejdspladserne. En kamp for en offentlig sektor, der ikke styres af markedet og pengepungen, men ud fra hensynet til mennesker og som styrker de ansattes faglighed og kompetence til selv at tilrettelægge arbejdet i hverdagen. 10

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Frit valg øger ulighed og koster det offentlige dyrt

Frit valg øger ulighed og koster det offentlige dyrt LO s nyhedsbrev nr. 22/2001 Indhold Frit valg koster dyrt......... 1 Frit valg af sygehus og børnepasning vil belaste de offentlige budgetter, trække tusindvis af personer ud af arbejdsstyrken, skade ligestilling

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Sundhedssektoren er en vækstindustri

Sundhedssektoren er en vækstindustri Perspektiv 6 15 Sundhedssektoren er en vækstindustri Af temaspecialist Morten Springborg Overalt i den vestlige verden foregår der en ophedet debat om sundhedsudgifternes himmelflugt. Senest under valg

Læs mere

2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011

2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk Illustration Ugeskrift for Læger Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 fokus 2169 Psykiatrien vinder valget Skal

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien.

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien. Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2008-09 PØU alm. del Bilag 120 Offentligt Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009 Samfunds Økonomisk Nyt fra ind- og udland Elektronisk månedsbrev til Folketingets medlemmer

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Mundtlig beretning Social- og Sundhedssektor

F O A F A G O G A R B E J D E. Mundtlig beretning Social- og Sundhedssektor F O A F A G O G A R B E J D E Mundtlig beretning Social- og Sundhedssektor Grafisk tilrettelæggelse af omslag: GraFOA Maja Honoré Forsidefoto baggrund: Mike Kollöffel Forsidefoto forgrund: FOA Layout indhold:

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder) Tale til Folkemødet 2015 14. juni 2015 (Det talte ord gælder) Det er dejligt at være på Bornholm. Det er femte gang, der er Folkemøde. For fire år siden stod jeg her i Allinge på en lille scene oppe ved

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27.

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. OK14 Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. februar 2014 Indledning Foråret 2014 byder på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier

Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier v/ Thomas Nørby Dahl Jordemoderforeningen, Nyborg Strand 2007 Jordemødre i dag (Kilde: Casa Oktober 2006) Stærkt utilfredse med de arbejdsbetingelser

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Fax 33 36 88 80 Email: ftf@ftf.dk www.ftf.dk FTF OG VELFÆRDSSAMFUNDET FTF og velfærdssamfundet

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati I flere år har meningsdannere forsøgt at få alle til at tro, at det største problem i Danmark er, at den offentlige

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards tale til Danske Regioners. generalforsamling den 23. april 2015, Centralværkstedet i Aarhus.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards tale til Danske Regioners. generalforsamling den 23. april 2015, Centralværkstedet i Aarhus. Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards tale til Danske Regioners generalforsamling den 23. april 2015, Centralværkstedet i Aarhus. Det talte ord gælder. Tusind tak for invitationen til at tale

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere